Pædagogisk Extrakt
51
VIA University College
MED KURS MOD FREMTIDEN Af studerende Frederikke Angelie Poulsen og Pernille Wøbbe, VIA Pædagoguddannelsen
Lys i mørket
– om social bæredygtighed mellem generationer i en coronatid Hvad gør man, når man kan se, at ældre, plejekrævende borgere bliver mere udsatte og isolerede på grund af corona? Når man kan se, at børnene og de ældre kunne have glæde af hinanden, men fysisk kontakt er umulig? En gruppe pædagogstuderende byggede bro mellem generationer og spredte i bogstavelig forstand lys i både børnehaven og på plejehjemmet.
LYS I MØRKET Børnenes lanterner til de ældre på plejehjemmet
Social bæredygtighed handler blandt andet om at skabe plads til alle borgere i samfundet. At alle kan føle, at de hører til, at de har betydning, og at de er en del af et større fællesskab. Vores samskabelsesprojekt ”Et lys i mørket – mellem generationer” er et projekt med fokus på trivsel, medborgerskab og bæredygtighed. Gennem processen har vores hovedmål været at give borgerne på plejehjemmet følelsen af, at de hører til, og at de ikke er alene, selv om de for en stund
er isolerede fra resten af samfundet på grund af corona-restriktioner. Et sekundært mål var, at også børnene i børnehaven skulle opleve sig selv som en del af noget større. At børnene gennem lanterner, de lavede til de ældre kunne erfare, at deres bidrag også havde betydning for andre. Simpel idé med stor betydning Vores idé var simpel. Vores samskabelsespartnere var et dagtilbud og et plejehjem. Børnene i dagtilbuddet skulle lave lanter-
ner af brugte syltetøjsglas til de ældre på plejehjemmet. I starten af processen var vi i tvivl om, hvorvidt idéen var for simpel. Vi tænkte også, om projektet ville kunne få reel betydning for de to meget forskellige grupper af borgere, børn og ældre, når nu de ikke kunne mødes fysisk. Men efterhånden som vi arbejdede os ind i projektet opdagede vi, at kompleksiteten og omfanget af en idé ikke er det, der afgør resultaterne og betydningen for brugerne. Og når fysisk kontakt er
Medborgerskab og samskabelse
!
Medborgerskab handler om inklusion. At det enkelte menneske har kompetencer, der rækker til at gøre brug af de rettigheder vi har. Giver mulighed for at deltage og være medbestemmende i fællesskaber. Og tage ansvar og bidrage til samfundet med de muligheder vedkommende har. Samskabelse er med til at skabe nye tilgange, som er med til at skabe nye relationer. Og bringe kompetencer og ressourcer i spil, der kan bidrage til nye veje mod velfærd.