Out&About #148 april 2015

Page 34

34

SPORT

PAN YOGA HAR VOKSEVÆRK Med fokus på emotionel balance, mental ro og fysisk sundhed, er Yoga en god alternativ aktivitet i LGBT-miljøet. YOGA

Af Maria Schwartz Møller

K

om til en komfortabel siddende position. Sid med ret ryg, luk øjnene og hvil hænderne i skødet. Fokuser på det tredje øje, punktet mellem øjenbrynene. Fokuser på åndedrættet. Maven som hæver og sænker sig.”

Sådan begynder Pan Yoga-timen en almindelig torsdag i februar måned.

Passionerede lærere Pan Yoga har skabt en fornyet dedikeret plads for LGBT’ere, hvor de kan praktisere yoga. Her mødes ligesindede mennesker for at holde sig i form, komme ned i tempo og være sociale.

I september 2014 fik Pan Yoga to nye lærere og mange nye elever. Den ene lærer er Siri Shiva Yogi Ji, som underviser om tirsdagen, og den anden er Pia Kim Brahmi Granno, som underviser om torsdagen. Pia arbejder til dagligt med Digital kommunikation og Design og har undervist

i yoga i halvandet år. For hende, er yoga fantastisk, fordi den kan rumme forbindelsen mellem krop, sind og følelsesliv. Yogi Ji, som har undervist i yoga i 13 år, deler denne begejstring for yogaen: ”Det er spændende for mig at undervise, fordi jeg ved, at yoga virker, og at det påvirker mennesker i både deres personlige og professionelle liv. Og jeg elsker mine elever. Det er altid sjovt. Jeg griner og smiler, hver gang jeg er med holdet. Vi joker og hygger os.”

Idræt eller spiritualitet

Det kan se let ud, men Virabhadrasana I, på dansk kaldet Kriger nr. 1, er en kompleks stående stilling, der både kræver ligevægt, balance og styrke.

Yogi Ji og Pia har yogalæreruddannelse inden for både Hatha- og Kundalini-yoga og underviser i et miks mellem disse to stilarter. De underviser i de fysiske yogaøvelser, men også åndedrætsøvelser, meditation og mantraer er vigtige elementer. Yogi Ji, som er amerikaner og tidligere professionel danser, har boet i Danmark det seneste år. Han mener ikke, at man behøver at have en spirituel interesse for at lave yoga. ”Der er mange mennesker, der starter yoga og ikke er interesseret i spirituelle emner, men når de mærker, hvad åndedrætsøvelser gør ved dem, og når de mærker, hvor meget mere fokuseret de bliver efter at have lavet


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.
Out&About #148 april 2015 by Out & About LGBT Magazine - Issuu