Out & About #172 April 2017

Page 14

14

SPORT

Regnbuefarvede snørebånd og anførerbind Pan Idræt hilser Spillerforeningens nye kampagne mod homofobi i fodboldverdenen velkommen og er i øvrigt selv i gang med at slå et slag for mangfoldighed og inklusion sammen med DGI Storkøbenhavn. Sport // Af Teddy Østerlin Koch

”Det er dejligt, at de professionelle spillere vil være med til at sætte plads-til-alle og mangfoldighed på dagsordenen. Det bliver fedt at se spillerne med regnbuesnørebånd og regnbueanførerbind i de kommende måneder,” siger Pan Idræts formand, Christian Bigom. ”Rigtig mange danskere kan nikke genkendende til, hvordan venskaber, fællesskaber, sejre og nederlag opleves positivt gennem sport med holdkammeraterne. Men det er desværre ikke alle, der får den positive oplevelse. Der er en stor gruppe, som ikke føler sig velkommen, fordi det at være anderledes er en integreret del af et negativt sprogbrug både i klublivet og på tilskuerpladserne.” ”Mange medlemmer i Pan Idræt fortæller om dårlige oplevelser i deres ungdomsår, og derfor søger de et trygt og inkluderende miljø, hvor alle kan føle sig velkommen og samtidig have det vildt sjovt med en masse sport,” siger Christian Bigom. Fælles slag for mangfoldighed og inklusion Pan Idræt har sammen med DGI Storkøbenhavn selv sat gang i et flerårigt projekt, som skal sætte fokus på netop mangfoldighed og inklusion ude i de danske klubber og foreninger. Her er Spillerforeningen også inviteret til at deltage sammen med flere andre relevante aktører i den danske idrætsverden. Tanken er, at det projekt skal løbe over de kommende fire år og kulminere under Copenhagen 2021, hvor Pan Idræt sammen med Copenhagen Pride håber at få værtskabet for både Eurogames og World Pride på samme tid. Out & about · april 2017


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.