39 byvandring // Af Trine Daimi Kalliomäki Går man en tur i Københavns gader, ser man ikke meget til de kvinder, som gennem tiderne har bidraget til at opbygge det samfund, vi kender i dag, og den kvindefrigørelse, som vi fejrer 8. marts. Skulle man dømme efter antallet af statuer af kvinder i byrummet og veje det op mod gigantiske rytterstatuer med konger og andre mænd, ja så har kvinderne tilsyneladende ikke haft den store betydning. Men fraværet af kvindestatuer er ikke ensbetydende med, at kvinderne har været uden indflydelse på Københavns og Danmarks udvikling og historie. Det forklarer Mette Thornval, som er en af de fire kvinder bag Københavnerture. Få statuer af kvinder Firmaet Københavnerture guider turister og andre rundt i byens gader. Man kan blandt andet vælge turen Hovedstadens Heltinder og få øje på, hvordan kvinderne – i al usynlighed – har præget byens og landets historiske udvikling. Mette Thornval er min guide på den godt halvanden time lange heltindetur og møder mig på Nørreport med et stort smil og et kram. Og Mette Thornval kan fortælle, at der i det københavnske byrum blot er tre statuer af kvinder. Og i Danmark som helhed er der blot seks statuer af kvinder. Antallet vil dog stige snart, da Inge Lehmann, der står bag opdagelsen af jordens faste indre kerne, som første videnskabskvinde vil få en buste på Vor Frue Plads ved Københavns Universitet. De øvrige statuer er af Natalie Zahle, der har en statue i Ørstedparken, Prinsesse Marie of Orleans, der har en statue på Langelinie, og enkedronning Caroline Amalie, som står i Kongens Have. Skolegang til piger Meget passende har vi her fra Nørreport udsigt til N. Zahles skole. Natalie Zahle grundlagde i 1851 en lære-
rindeuddannelse, så kvinder, der hidtil havde virket som private guvernanter, kunne få sig en formel uddannelse og et job på Zahles pigeskole. Med sin skole skaffede Natalie Zahle pigerne skolegang, men sørgede også for at uddanne kvinder i et af de få fag, kvinder kunne vælge dengang. På den måde havde hun indflydelse på kvinders muligheder for at få betydning i samfundet, som rakte langt ud over skolens rammer. Og hun hjalp kvinderne med at blive selvforsørgende. Forargelse over kvindefrigørelse Vi går ned ad Fiolstræde og til venstre ad St. Kannikestræde. Det er bidende koldt, men jeg lever mig ind i historierne om fortidens heltinder, der modstod meget mere end koldt vintervejr. For eksempel Mathilde Fibiger, som skrev Clara Raphaels Tolv Breve i 1851. Selv om Johan Ludvig Heiberg stod for udgivelsen og havde skrevet forordet til bogen, var dens tanker om kvindefrigørelse for stærke for datidens samfund. Mathilde Fibiger var forud for sin tid, og mødte så gigantisk modstand, at Heiberg trak sin støtte. Hun døde i 1872 af sygdom. Forinden havde hun dog uddannet sig til telegrafist, og forbindelsen til St. Kannikestræde er pudsig. Her finder vi nemlig Peter Fabers hus. Når han ikke skrev sange som Højt fra træets grønne top, var han direktør for Telegrafen, hvor han ansatte Mathilde Fibiger som den første kvindelige telegrafist. Verdens ældste erhverv I gennemgangen af erhverv, som kvinder kunne have dengang, er vi nået til Helligåndshuset, der blev anvendt som hospital i Middelalderen. Senere kom Frederiks Hospital i Bredgade til, og her fandt stuekoner uden uddannelse beskæftigelse. De blev senere afløst af borgerskabets ugifte døtre, som her fandt et acceptabelt erhverv som sygeplejesker. t
JURIDISK RÅDGIVNING • KØB AF FAST EJENDOM ELLER ANDELSBOLIG • STRAFFERET
WWW.KRARUP.AS
•
WWW.KRARUP-INKASSO.DK