Kirkebladet ' & (# $(%(($' ( (%( & & &'(%( "$ "'(%( & ' "'( ! !
Hvad skal vi med etik?
REDAKTIONEL INDLEDNING Hvad skal vi med etik? Etik er mangt og meget. Det er et bredt begreb og den findes i mange former. Der er sportsetik, arbejdsetik, sygdomsetik, filosofisk etik, religiøs etik, menneskelig etik. Ja, jeg vil faktisk gå så langt som at sige, at hvert enkelt menneske har sin egen opfattelse af, hvad etik er for hende eller ham. Etik kan på den måde være en kritisk refleksion over, hvad der er den gode menneskelige handlemåde og livsførelse. Jeg har spurgt Inger, som sidder i abortsamrådet, om hun havde lyst til at skrive
Aristoteles (384-322 f.Kr.)
2
en lille artikel om sine oplevelser af etik og menneskesyn, når hun sidder i et råd, hvor der skal tages stilling til sene aborter. Det kan du læse om i bladet. Ellers er der (som altid) sket en del siden sidst. Der har været Carl Nielsen aften med historier, sang og musik. Konfirmanderne har igen gjort deres indtog i huset og kirken. Der har været BUSK-gudstjeneste, Rhinen-tur med Domkirken og meget andet. Det kan du alt sammen læse om og se billeder fra her i kirkebladet – rigtig god læselyst! Venlig hilsen Redaktionen
PRÆSTENS KLUMME kan man gjøre som man vil. At så længe man er sød og venlig, uden at plage andre, så kan man gøre, som man vil.
Etik i det daglige
Det gælder dog ikke helt i vores samfund, da der også er nogle love, som vi skal leve efter. Der er ikke kun de uskrevne regler og normer, som vi fødes og opdrages med. Der er også samfundets love, som vi skal rette os ind efter – og så begynder balladen.
Det har altid fascineret mig, hvordan vi alle ser, tænker, oplever hændelser og muligheder forskelligt, alt efter hvilken barndom, opdragelse og tilgang vi har til livet. Og disse ting, som vi hver især har med i vores bagage, de er med til at forme os som mennesker og skabe de interessante diskussioner og debatter, som vi oplever i hverdagen, når vi er sammen med andre mennesker. Der er derfor også behov for et sæt spilleregler, så vi ved, hvordan vi skal opføre os overfor hinanden.
Tager vi for eksempel udgangspunkt i nyere medicinske muligheder: Ultralydsscanning af fostre, nye hofter, livsforlængende mediciner eller aktiv dødshjælp, så opstår der på den ene eller anden måde nogle dilemmaer over, hvad der skal være muligt ud fra et menneskesyn og ud fra et lovmæssigt synspunkt. Jeg kan som privatperson have en etisk holdning til, hvad jeg synes burde være gældende lov i Danmark, men som borger i landet, skal jeg rette mig efter, hvad politikerne har besluttet.
I Det Gamle Testamente finder vi i Fjerde Mosebog en hel bog om love og regler for jøderne. Kort fortalt blev disse regler kortet ned til de ti bud (2 Mos 20,1ff), som Moses modtog på Sinai bjerg og igen forkortet ned til det dobbelte kærlighedsbud af Jesus i Det Nye Testamente; “Du skal elske din Gud af hele dit hjerte og hele dit sind, og næsten som dig selv”. Som er livets spilleregler for de kristne.
Et etisk dilemma defineres derfor ofte ud fra en konflikt, hvor en etisk norm støttes af én form for løsning i en aktuel sag, og hvor andre normer støtter en anden løsning i den samme sag. En af de første og mest populære måder etisk at fastsætte menneskets rettigheder på, er ved at finde en overbevisende holdning inden for opnåelsen af ”det gode”, men heller ikke det er så nemt, for hvad er det gode liv for mig? Kan andre træffe den beslutning for mig? Hvordan opnår jeg det gode liv? Er det gode liv for dig det samme for mig? Og så videre …
Ane Helgestad Bjerregaard
I Kardemomme by har den norske forfatter Torbjørn Egner lavet denne regel for sine indbyggere, sunget af politimester Bastian: “Man skal ikke plage andre, eller sætte livet til, og for øvrigt kan man gøre hvad man vil”. Som på norsk minder mere om den gyldne regel, da man her understreger: Man skal ikke plage andre, man skal være grei og snill – og for øvrigt
I Norden skelnes der mellem to former for argumentation inden for etikkens disciplin. Den ene kaldes den kristne etik, hvor argumentationen bygger på bibelske principper og kristne værdier, og den an-
3
den kaldes den almen etiske argumentation og bygger på, hvad der anses for at være almene argumenter, uden hensynstagen til det religiøse aspekt. Grundtankerne i den kristne argumentation handler om, at mennesket er skabt i og af Guds billede. Man knytter således citatet fra Det Gamle Testamente i Gen 1,26ff (hvor Gud siger: ”Lad os skabe mennesker i vort billede, så de ligner os!”) ind i argumentationen, en Imago Dei tanke. Og denne tanke om Gud-billedligheden giver mennesket en særstilling i skaberværket; Mennesket er på den måde både beslægtet med Gud, men har samtidigt lige status med de andre skabninger på jorden, da også de er skabt af Gud. Kigger man på citatet fra Første Mosebog, finder vi en flertalsendelse på mennesker: "Lad os skabe mennesker, så de ligner os". Det er ikke mennesket, men en variabel størrelse. Ikke en bestemt form. Intet menneske er sat sammen på nøjagtig samme måde, for Gud er ikke noget, som vi kan definere og putte ned i en bestemt kasse – han er foranderlig, alting, anderledes. Han er almægtig. Derfor skal menneskerne også kun ligne Gud; Vi er ikke guder.
Som mennesker i dette hyperkomplekse og moderne samfund er vi i en konstant flydende udvikling. Man skal holde godt fast for at kunne følge med i alle de nye tiltag, opfindelser og udviklinger – ikke kun i Danmark men også ude i verden, hvor de etiske dilemmaer presser sig på allerede ved begyndelsen af et nyt liv. Til eksempel kan nævnes diskussionen om, hvornår et nyt liv begynder? Er det ved sammensmeltningen af sædcelle og æg? Eller når blodet strømmer ud i de små blodårer? Eller når hjertet begynder at slå? Eller når man mærker bevægelse? Eller når barnet kommer ud eller måske først når barnet kan klare sig selv? Eller hvad med dilemmaet omkring, hvem der bestemmer, hvornår et liv skal slutte? Med alle de hjælpemidler vi har i dag, hjertemaskiner og hjertestartere, muligheder for organtransplantation eller andre livsforlængende apparater – hvem er så herre over, om man så må sige, hvornår et liv skal stoppe? Kort fortalt er det dét, etikken handler om – opnåelsen af det gode liv; og så har vi ikke en gang defineret, hvad det gode liv er – eller hvem der bestemmer definitionen på det … Vinterbillede fra Brabrandstien
4
Bioetik Dilemmaer omkring en graviditet Jeg har altid været meget fascineret af det etiske i vores liv – og måske særligt omkring medicinsk etik, eller bioetikken som det også kaldes. Jeg kommer fra en mediciner familie, så selv om jeg er præst, falder æblet måske ikke så langt fra stammen.
Inger Lerche Poulstrup
Da temaet for dette kirkeblad blev fastsat til at skulle handle om etik, kontaktede jeg Inger Lerche Poulstrup, som er uddannet psykiater og sidder i Samrådet for svangerskabsafbrydelse, fosterreduktion og sterilisation i Region Midt, for at høre hende til, om hun ville skrive en artikel til dette blad? Efter nogle dages overvejelser og samtaler kom vi frem til, at det er en stor udfordring at skulle vælge noget ud som fagperson, og at det nok var nemmere med et interview. Hvad der kom ud af vores møde, kan du læse om her:
Baggrundsviden Samrådet for svangerskabsafbrydelse, fosterreduktion og sterilisation er et samråd, der blev stiftet i 2007, da regionerne kom til, men et råd til diskussioner af sene aborter (aborter efter tolvte uge) har nok eksisteret siden vi i Danmark fik fri abort i 1976 – bare i andet regi. Inger Lerche Poulstrup har en meget professionel tilgang til sit arbejde og deltagelse i Samrådet. Inger blev for cirka 7 år siden opfordret til at træde ind i samrådet og har fungeret heri siden – sammen med tre andre psykiatere. Udover psykiatere består samrådet af en jurist og en gynækolog. Hovedopgaven er at tage stilling til ansøgninger om abort efter tolvte uge af graviditeten. I Danmark er der fri adgang til abort indtil udgangen af tolvte uge. Samrådet i Region Midtjylland får omkring 230 henvendelser hvert år, hvor størstedelen af sagerne drejer sig om fosterskadesager, hvor det ved forskellige undersøgelser har vist sig, at der er noget galt med fosteret. De øvrige sager om abort handler om kvinder, der af forskellige årsager og grunde ikke ønsker at fortsætte med graviditeten. Det kan dreje sig om meget unge piger eller kvinder, som lever under socialt belastede forhold.
De sociale sager Den gravide skal, når ansøgningen er sendt og modtaget, igennem et samtaleforløb med en socialrådgiver, inden der kan sendes en ansøgning til Samrådet. Den gravide opfordres til at medbringe sin partner eller en anden pårørende. Fra sekretariatet deltager socialrådgiver og læge – og i nogle tilfælde kan rådet øn-
5
ske, at der også kommer en psykiater ind og vurderer kvindens psykiske tilstand, inden de kan træffe deres beslutning. Formålet med samtalen er at vurdere baggrunden for ønsket om abort. Afvises en sag kan den gravide altid anke til et landsdækkende ankenævn, fortæller Inger. Der eksisterer den holdning til sene aborter i Samrådet, at jo mere fremskreden en graviditet er, jo mere tungtvejende forhold skal der til for at en tilladelse til abort gives.
Fosterskadesager Inger fortæller, at ved alvorlige hjerne-, hjerte- eller for eksempel nyreskader foreligger der ligeledes en grundig journal om, hvilke skader der er tale om. I disse tilfælde gives der ofte tilladelse til en senabort, da man vurderer at fosteret (eller det kommende barn) ikke vil være levedygtigt, når det kommer ud af moderens mave. I sager, der handler om fosterskader, møder Samrådet aldrig ansøger, men de vurderer sagerne ud fra den rapport, som de modtager. En deform hånd, forkortet underarm eller andre kosmetiske fejl er ikke grund nok til at få afsluttet en graviditet, beretter Inger, mens der ikke er så megen tvivl, når det kommer til hjerneskader. Det er en almindelig procedure, at der laves en grundig rapport og forarbejde, hvor den gravide også bliver støttet og får tilbudt samtaler løbende, da det er en svær beslutning hun skal træffe samt en svær situation og forløb, som hun skal igennem (sygehuspræsterne kommer også ofte på banen i disse sager), inden sagen lander i Samrådet. ”Vi skal i alle sager handle hurtigt”, fortæller Inger, ”da fosteret konstant er under udvikling. Så når der kommer en sag, forventes det at vi (Samrådet) har truffet en beslutning inden for to dage, så den gravide hurtigt kan komme videre med processen – enten hun vælger at fortsætte
6
med sin graviditet, og så ser vi jo ikke sagen – eller om graviditeten skal afsluttes”, siger hun. ”Kommende forældre som oplever, at deres foster har den ene eller anden form for skade, finder sig selv i en ulykkelig situation”, siger Inger og fortsætter: ”Ofte er det en længe ønsket graviditet, der nu viser sig ikke at have det ønskede udfald – og så er det jo godt, at vi er her for at hjælpe forældrene videre på bedste mulige måde”.
Vidste du, at
ifølge Sokrates var det at kende sig selv, vejen til at blive et godt menneske?
Vidste du, at
Sokrates (469-399 f.Kr.) anses for at være den første, der grundlagde en egentlig moralfilosofi?
KONFIRMANDERNE ER I FULD GANG IGEN
7
BUSK-GUDSTJENESTE MED SPEJDERNE
8
KOMMENDE ARRANGEMENTER
DECEMBER
FOREDRAG i Stavtrup Sognegård Torsdag den 21. januar kl. 19.30
JULEKONCERT i Ormslev kirke Mandag den 7. december kl. 19.30
Lektor Ole Lauridsen: Hvad siger sproget om krop og sjæl?
Syddansk Universitets Kammerkor under ledelse af dirigenten Saul Zaks præsenterer en spændende julekoncert sammen med den israelske fløjtenist Hagar Dagan og den fynske harpespiller Anette Gøl Seligmann. Koncerten vil i anledning af 150-året for Carl Nielsens fødsel væsentligst indeholde musik af Carl Nielsen, men også julemusik af andre komponister samt naturligvis fællessalmer. Kammerkoret består af ca. 20 sangere og har et stort og alsidigt repertoire. I januar 2015 sang koret koncert i Carnegie Hall, New York og har dette efterår indspillet CD i Alsion, Sønderborg.
Lektor Ole Lauridsen ved Århus Universitet er den faglige kompetence bag Sproghjørnet. Ole kan som Sproghjørnets ekspert fortælle på munter vis, og især styrke enhver naturlig nysgerrighed og interesse for sproget. Ole Lauridsen har en baggrund som sprogforsker og interesserer sig især for at forstå og diskutere det danske sprogs udvikling. Han forsøger med smil, humor og et drys ironi at undgå at være en dogmatisk sprogrevser.
Kjeld Kromand
gang.
JANUAR Så tager vi hul på en ny sæson Sognesamvær. Vi skal høre på gode ord til hjertebund og eftertanke og hygge os med sang, kaffe og snak. Den første fortæller, som kommer forbi sognegården, er vores lokale skoleleder på Højvangskolen, Kjeld Kromand.
Vidste du, at
Aristoteles bestemte etikkens grundbegreb til at omhandle ”det gode”.
SOGNESAMVÆR i Stavtrup Sognegård Torsdag den 28. januar kl. 13.30-15.30 Skoleleder Kjeld Kromand: Når katastrofen rammer... KLOVNEN TAPÉ i Stavtrup Sognegård Lørdag den 30. januar kl. 11.00 Klovn, artist, musikant, mimer, slangemenneske i en og samme person! Tapé (Henrik Rasmussen) er en klovn, som gennem de sidste 20 år har rejst landet tyndt og optrådt med sit en-mands-
9
cirkusshow. En forestilling, som mikser cirkus, komik, mime og klovnenumre. Alsidigheden gør, at forestillingen rammer bredt og begejstrer både store og små. Alsidig klovn, som holder publikum tryllebundet! Tapé folder sig ud med guitarspil med noderne balancerende på panden, operamusik på kobjælder, tårnhøje balancer, dressur med næsten ægte vaskebjørn og ikke mindst et “benene på nakken”-nummer. Alt sammen udført i højt tempo og i tæt samspil med publikum, som også får en aktiv rolle flere gange undervejs i forestillingen. Alle er velkomne – både børn og voksne!
FEBRUAR LITTERATURKREDS i Stavtrup Sognegård Tirsdag den 2. februar kl. 19.30 Litteraturkredsen ledes af sognepræst Erik Kelstrup, men der er plads til alles bidrag. Der er højt til loftet og vidt til væggene. Nye som gamle er velkomne. Bogen i februar er ”Og sådan blev det” af Maren Uthaug. Det er muligt at låne et eksemplar af bogen. Tilmelding og evt. bestilling af bog: Erik Kelstrup (tlf. 86 28 00 65, mail: erik.kelstrup@mail.dk)
Vidste du, at
betegnelsen Etik stammer fra det græske ord Ethikos og er afledet af ordet Ethos, som betyder ”skik og brug”.
10
Ingunn Jacobsen
SOGNESAMVÆR i Stavtrup Sognegård Torsdag 25. februar kl. 13.30-15.30 Ingunn Jacobsen: Horsens – fra fængselsby til oplevelsesby.
Vidste du, at
den græske filosof Aristoteles, som levede omkring år 384-322 f.kr, var den første til at benytte ordet som en filosofisk beskæftigelse
Vidste du, at
ordet "moral" kommer af det latinske mores, som ligeledes betyder "sæder", "sædvane" eller "skik".
SIDEN SIDST STAVTRUP SYNGER
Lokalcenteret Søholm fik besøg af nogle børn fra børnehaven samt elever fra Aarhus Friskole og Højvangsskolen til en fælles sangdag.
Om eftermiddagen kom de lidt større børn og sang med i Aarstidernes Spisehus.
11
RHINTUREN MED DOMKIRKEN
Maria Laach klosterkirke
12
Maria alter i Colmar
Maria Laach klosterkirken
Strasbourg gade i Colmar
Køln Domkirke
CARL NIELSEN AFTEN
HØSTGUDSTJENESTE I ORMSLEV KIRKE
Kirken var flot pyntet med alt godt fra markerne efterfulgt af en skøn frokost.
13
KIRKEBIL FOR ORMSLEV SOGN
KIRKELIGE HANDLINGER
Til gudstjenesterne kl. 10.00 i Ormslev kirke er opsamlingsstederne følgende;
(Godkendt til offentliggørelse) i Ormslev kirke i perioden 1. juli til 30. september 2015.
Kl. 9.30 Kl. 9.35 Kl. 9.37 Kl. 9.40 Kl. 9.45
Lokalcenter Søholm Jarlsmindevej/Søskrænten Stavtruphus på Stavtrupvej Råhøjparkens fælleshus Ankomst Ormslev kirke.
DØBTE I KIRKEN Mads Quist Fassov Emil Løkke Trads Lara Gregers Thomsen
Returkørsel fra kirken ca. kl. 11.00. Til gudstjenester kl. 10.30 kører kirkebilen en halv time senere.
Nicoline Kåe Gavnholt Alma Høyer Provstgaard Birk Bendlin Gammelmark Valdemar Havn Jacobsen Saga Rasmussen Bødker Vigga Sproegel Iversen Johannes Lillelund Holm
Bliv venner med din kirke på Facebook!
Felix Nicolai B Christensen
Gruppen Ormslev Kirke informerer om særlige arrangementer.
VIEDE OG VELSIGNEDE I KIRKEN Birgitte Lund Frandsen og Per Boye Jørgensen
DØDE I ORMSLEV Eva Høgh Gurli Johansen
KOR Har man lyst til at prøve sine sangevner af i et hyggeligt og velfungerende damekor, er man velkommen til at lægge vejen forbi Stavtrup Sognegård, hvor vi hver onsdag kl. 19.15 øver til forskellige arrangementer. Der kræves ingen nodekundskab, men vi forventer en vis stabilitet. Man er velkommen til at komme og overvære prøverne og yderligere oplysninger kan indhentes hos organist Dan Frunza på tlf. 50 42 66 24.
14
Jonna Jensen Ulla Nielsine Busch Andersen
MENIGHEDSRÅDSMØDER Torsdag den 14. jan. i Stavtrup Sognegård Torsdag den 25. feb. i Stavtrup Sognegård Alle møder starter kl. 19.30.
# # Alle henvendelser vedrørende fødsler, düb, vielser, dødsfald og attestudstedelse bedes rettet til kordegnen. Kirkekontor Kordegn Erik HonorÊ Madsen Ormslevvej 455, Ormslev, 8260 Viby J. Tlf. 86 28 02 08 Mandag, onsdag og fredag kl. 10-13
Organist Organist Dan Frunza Mobil 50 42 66 24 E-mail: frunza@gmail.com Mandag fri
PrĂŚster SogneprĂŚst Erik Kelstrup (kbf.) Ormslev PrĂŚstegĂĽrd Ormslevvej 455, Ormslev, 8260 Viby J Tlf. 86 28 00 65 E-mail: eke@km.dk Fredag fri
Organistvikar Karen Bidstrup, mobil 42 71 07 29
SogneprĂŚst Ane Helgestad Bjerregaard Tlf. 42 24 00 75 E-mail: ahb@km.dk Mandag fri
KirkevÌrge Henning Hedegaard RühøjvÌnget 22, Stavtrup, 8260 Viby J Tlf. 86 28 39 07 E-mail:henning.hedegaard@youmail.dk
SogneprĂŚst Jakob Thorup Jensen Mobil: 20 25 07 08 E-mail: jtj@km.dk Mandag fri
Kasserer Lone Wesley Malm Søholmvej 7, Stavtrup, 8260 Viby J Tlf. 86 28 47 82 E-mail: lonewesley@hotmail.com
Ormslev KirkegĂĽrd Graver Steen Sejersen Tlf. 86 28 08 55 TrĂŚffes tirsdag til fredag kl. 09-12. E-mail: ormslev.kirkegaard@mail.dk
Se i øvrigt: www.ormslev-kirke.dk
KFUM-Spejderne i Stavtrup. Til alle piger og drenge: Bliv spejder hos KFUM-spejderne i Stavtrup. Vi mødes hver onsdag i spejderhuset, Bispevej 27. Hvis du har lyst til at deltage sü kom ned i spejderhuset en onsdag. FAMILIESPEJDER Første lørdag i hver müned kl. 13.00-16.00 Børn fra 4 - 6 ür med forÌldre. ULVENE (1.-3. klasse) Onsdag kl. 17.30-19.00 JUNIOR (4. klasse) Onsdag kl. 19.00-20.30 SPEJDERE (5.-7. klasse) Onsdag kl. 19.00-20.30 SENIOR (8.-10. klasse) Onsdag kl. 19.00-20.30 Se ogsü vores hjemmeside www.flammegruppen.dk
Ormslev MenighedsrĂĽd Formand Lene Arnholtz Jensen Rosendalvej 28, Stavtrup, 8260 Viby J Tlf. 86 28 16 52, mobil 29 60 82 35 E-mail: lenearnholtz@gmail.com
Stavtrup Sognegürd Rühøjvej 5, Stavtrup, 8260 Viby J Tlf. 86 28 08 55 Tirsdag til fredag kl. 09.00-14.00 Kaffe efter begravelse og bisÌttelse kan bestilles pü tlf. 86 28 08 55.
Stof til Kirkebladet til Peder Rostgaard: E-mail: pepe@via.dk NĂŚste nummer udkommer den 1. marts 2016. Deadline er den 5. januar 2016. Kirkebladet i Ormslev Sogn udgives af menighedsrĂĽdet og udkommer hvert kvartal. Redaktionen modtager gerne bidrag til bladet i form af debatoplĂŚg, artikler eller andet.
15
GUDSTJENESTER Søndag d. 13. december 3. s. i advent
10.00 GKH Kirkebil
Zakarias lovsang
09.00 NN Kirkebil
Johannes døberens profeti
Torsdag d. 24. december Juleaften
13.00 AHB, 14.30 GKH, 16.00 GKH Kirkebil
Jesu fødsel
Fredag d. 25. december
Juledag
10.00 GKH Kirkebil
Ordet blev kød
Lørdag d. 26. december
Anden juledag
10.30 NN Kirkebil
Stefanus stenes
Søndag d. 27. december Julesøndag
10.00 GKH Kirkebil
Simeon og Anna møder Jesus barnet
Fredag d. 1. januar
Nytårsdag
14:00 AHB Kirkebil
Fader vor
Søndag d. 3. januar
Helligtrekongers søndag 1. søndag efter helligtrekonger Sidste søndag efter helligtrekonger Søndag septuagesima Søndag seksagesima
10.00 EK Kirkebil
Jesus velsigner de små
10.00 AHB Kirkebil
Den samaritanske kvinde
10.00 EK Kirkebil
Tro og tjeneste
09.00 NN Kirkebil
Menneskesønnen herliggøres
10.00 EK Kirkebil
De betroede talenter
Fastelavnssøndag
10.00 AHB Kirkebil
Søndag d. 20. december
Søndag d. 10. januar Søndag d. 17. januar Søndag d. 24. januar Søndag d. 31. januar Søndag d. 7. februar
4. s. i advent
Sædens vækst Hvem skal regnes for den Søndag d. 14.februar 1. søndag i fasten 10.30 NN Kirkebil største 10.00 EK Kirkebil 2. søndag i fasten Den besatte søn Søndag d. 21. februar Om ikke at høre og ikke at Søndag d. 28. februar 3. søndag i fasten 10.00 EK kirkebil forstå EK: Erik Kelstrup • AHB: Ane Helgestad Bjerregaard • JTJ: Jakob Thorup Jensen *GKH: Gunnar Kasper Hansen
-
onsdag onsdag onsdag onsdag onsdag
d. d. d. d. d.
2. december, kl. 14.30, GKH 23. december (jul), kl. 14.30, AHB 13. januar, kl. 14.30, EK 3. februar, kl. 14.30, AHB 24. februar, kl. 14.30, EK © LAYOUT/TRYK: LINDE TRYK, ÅRHUS
Forbehold for trykfejl.
GUDSTJENESTER PÅ SØHOLM