Kirkeblad nr. 14 2018

Page 1

14 2018-3.qxp_Layout 1 02/08/18 10.33 Side 1

Kirkebladet O rm s l ev So g n • n r. 1 4 • s e p. • ok t . • n o v. 2 01 8

Lukketider


14 2018-3.qxp_Layout 1 02/08/18 10.33 Side 2

REDAKTIONEL INDLEDNING Lukketider Det er lukketid. Som det fremgår af forsidebilledet, så er kirken simpelthen lukket. Heldigvis ikke for altid. Kirken er et dyrebart sted for mange folk fra Ormslev sogn – fuld af minder. Et sted, man altid kan komme, når livet bliver for stort at rumme derhjemme. Så den kan vi ikke undvære. Vi savner da også kirken til vore gudstjenester. Alligevel har det også været spændende at skulle holde gudstjeneste

2

andre steder. Sognegården har sin egen charme, og det har været inspirerende at låne vore nabokirker i Ravnsbjerg og Sdr. Årslev til kirkelige handlinger. Der er altså også kommet nye og spændende ting ud af, at kirken lukker. Så hvorfor ikke et tema om ”lukketider”? God læselyst! Redaktionen


14 2018-3.qxp_Layout 1 02/08/18 10.33 Side 3

PRÆSTENS KLUMME

lens åbenhed” er et positivt grundtræk ved vor tilværelse. Vi åbner os tillidsfuldt mod andre, når vi taler sammen. Det kommer helt af sig selv. Hvis der er en anden, som taler til mig – hvis han f. eks. viser mig vej - så regner jeg med, at han er ærlig. At jeg kan stole på ham. Og jeg svarer ærligt tilbage: ”Tak, jeg er ny her i byen”. Åbent og tillidsfuldt. Først hvis der er noget galt, møder vi hinanden med mistro.

Erik Kestrup

Lukket – Gud være lovet! ”Jeg har aldrig set en grænse. Men jeg har hørt, at de findes i hovederne på visse mennesker”. Sådan lød det engang fra Thor Heyerdahl, og så drog han ellers ud over det åbne Stillehav på en tømmerflåde.

Den åbne himmelport Også kristeligt talt er det åbne vigtigt. I Biblen tales der kritisk mod det at lukke sit hjerte for en bror i nød (1 Joh 3,17), og et sted lyder det fra Jesus: ” Ve jer, skriftkloge og farisæere, I hyklere! I lukker Himmeriget for mennesker. Selv går I ikke ind i det, og dem, der vil ind i det, tillader I det ikke” (Matt 23,13). Nej, himlen skal holdes åben for mennesker. En pointe, de lutherske reformatorer også betonede, idet de netop ofte brugte dette skriftsted mod Romerkirken. Luk alligevel døren Det åbne er godt. Og så alligevel. Nogle gange er det faktisk også godt at lukke af. Man kan for eksempel ikke tillade sig uden videre at åbne op for alt det, man ved om en god ven, til andre. Det ville være at ødelægge fortroligheden.

Kon-Tiki-ekspeditionen blev turen kaldt, og den blev da også på mange måder et billede på det at krydse af grænser – at åbne op – her for teorien om, at indianske folk havde krydset Stillehavet (teorien blev senere afvist ud fra DNA-forskning). Der er noget eventyrligt over det, når mennesker sådan åbner op for noget nyt. Vi betragter det da også normalt som positivt, at man er et åbent menneske. At man går til livet med åbent sind. Talens åbenhed Teologen K. E. Løgstrup hævder, at ”ta-

Ligesom med madvarers emballage, der helst skal holdes lukket, så har livet det også nogle gange bedst, hvis der lukkes af. I den græske myte om Pandoras æske er pointen netop, at den skal holdes lukket. Den er nemlig fyldt med alskens onder, som ellers slipper løs i verden. På samme måde må vi af og til lukke af for det onde. Skærme os. Så lukker vi døren, låser den. Luk munden Og selv om Løgstrup skulle have ret i tanken om ”talens åbenhed”, så må man også sige, at der er situationer, hvor det

3


14 2018-3.qxp_Layout 1 02/08/18 10.33 Side 4

ville være helt rart at slippe for at høre på de andre. Som når Matthæus et sted tilfreds bemærker, at ”Jesus havde lukket munden på saddukæerne” (Matt 22,34). Nogle gange er det faktisk en befrielse, hvis en præcis bemærkning lukker munden på folk. Den smukke nedlukning Der kan også være noget smukt ved det at lukke ned. Som når Bibelen fortæller, at Gud indgyder den aldrende Jakob mod til at drage ned til sin søn, Josef, i Ægypten med ordene: ”Jeg vil drage med dig…, og Josef skal lukke din øjne” (1 Mos 46,4). Netop det at lukke et dødt menneskes øjne kan være en smuk handling fuld af kærlighed. Eller tænkt på efteråret. I en salme synger vi: ”Gud lukker årets gyldne ring, / og sindet samler sig omkring / de lyse nætters gaver” (DDS 731). I efteråret lukker vi ned for sommeren, dens gyldne lys, og høster dens gaver, korn og frugt. Vi lukker også lidt ned i sindet, bliver vemodige, eftertænksomme, giver plads til den nordiske tone og dybde. Det har sin egen skønhed. Luk ørerne Og så er det godt at lukke af for at koncentrere sig. Der er så meget ligegyldig larm i verden. Nogle gange må man lukke ørerne for at få fred og ro til fordybelse. Det er måske en af de gode ting ved klostertanken. Ordet ”kloster” kommer af det latinske ”claustrum”, som betyder indelukke. Her kan man koncentrere sig om sit forhold til Gud. Og selv om det fra luthersk hold kritisk indvendes, at man hverken bliver mere hellig eller særlig nærværende for sin næste i et kloster, så ligger der en god pointe i det at lukke af og koncentrere sig om troen. Jesus siger et sted: ”Når du vil bede, så gå

4

ind i dit kammer og luk din dør og bed til din fader, som er i det skjulte” (Matt 6,6). Når vi folder vore hænder i bøn, så er det da også et tegn på koncentration – så bruger vi ikke hænderne på alt muligt andet. Lukketid Nej, nogle gange må vi lukke af for at kunne koncentrere os om noget andet. Det gælder også butikkers lukketid. Den sætter personalet fri, så de kan være sammen med familien, dyrke fritidsinteresser eller simpelthen bare slappe af – måske lukke(!) øjnene lidt. Nu er Ormslev kirke så lukket. Også det handler jo om, at der skal ske noget andet. Håndværkerne skal have ro til at gøre deres arbejde. Gøre det godt for os. Så vi får et endnu bedre rum at fejre gudstjeneste i. Og så en dag åbner kirken igen. Vi tager den i brug igen. Hvordan? Faktisk ved at lukke døren på ny! Men denne gang lukker vi den indefra. Vi lukker den for at koncentrere os om gudstjenesten. Koncentrere os om evangeliet. Det glædelige budskab, at Gud ikke bare åbner himlen for os – Gud lukker også af for det onde.


14 2018-3.qxp_Layout 1 02/08/18 10.33 Side 5

VALG TIL MENIGHEDSRÅDET I ORMSLEV SOGN Der er valg til menighedsrådet i år – det er din chance for at få indflydelse på din kirke. Menighedsrådet er din lokale kirkes ledelse. Vi arbejder for at sikre de bedste rammer for en levende og relevant folkekirke i dit sogn. - Stil op som kandidat – eller kom og vær med til at vælge et nyt menighedsråd. Kom til orienteringsmøde i Sognegården i Stavtrup den 11.9.2018 kl. 19.00 Menighedsrådet indbyder til et offentligt orienteringsmøde. Her orienterer vi om arbejdet i menighedsrådet, kommende opgaver og reglerne for menighedsrådsvalget. Valgperioden er på 2 år. Mød op den 11.9.2018 - Vi har brug for nye menighedsrådsmedlemmer. Bliv kandidat Efter orienteringsmødet, vil der blive afholdt opstillingsmøde. Her kan der opstilles en eller flere kandidatlister til valget. Det er her, du skal møde op, hvis du overvejer at få dit navn på en kandidatliste / stille op til menighedsrådet. Opstillingsmødet er afgørende, fordi de opstillede kandidater automatisk er valgt, hvis der kun indleveres én liste. Alle folkekirkemedlemmer i sognet – og sognebåndsløsere til sognet – der er fyldt 18 år, kan som udgangspunkt opstille på en kandidatliste til valget. Listen skal have opbakning fra mindst fem stillere. Vælg dit menighedsråd I langt de fleste sogne er kandidatlisten fra opstillingsmødet den eneste liste, der bliver indleveret – og dermed er det på opstillingsmødet, at du kan få indflydelse på, hvem der bliver valgt til det næste menighedsråd. Indleveres der flere lister, afholdes der valg i sognet den 13. november 2018.

5


14 2018-3.qxp_Layout 1 02/08/18 10.33 Side 6

KIRKERENOVERING

Så begynder kirkerenoveringen at tage fart! I skrivende stund er håndværkerne allerede i fuld gang. Kirkebænkene og en hel del andet inventar er blevet fjernet. Det har været en særpræget oplevelse at stå i det (næsten) tomme kirkerum. Arkitekturen fremstår smuk og ren, og der er meget efterklang, når man taler eller synger under hvælvene.

6


14 2018-3.qxp_Layout 1 02/08/18 10.33 Side 7

Alter, prædikestol, døbefont og orgel er blevet pakket grundigt ind, så de ikke kommer til skade. Og arbejdet med at rense gulvets fuger er i fuld gang. Menighedsrådet har også taget endelig stilling til udformningen af kirkebænkene, som nu sættes i produktion.

Det er i det hele taget en spændende proces, hvor der jævnligt konfereres med arkitekten. Alle er meget opsat på at gøre det bedst mulige for vores fine gamle kirke. Indtil videre overholdes tidsplanen, så vi tror stadig på en festlig genåbning af Ormslev kirke den 1. søndag i advent. Glæd jer!

7


14 2018-3.qxp_Layout 1 02/08/18 10.33 Side 8

MINIKONFIRMANDER Dejlig tegning af kirken.

Her har en af minikonfirmanderne på fineste vis gengivet en dåb i kirken.

I konfirmandundervisningen lærer de også om den kristne symbolik – her fisken.

8


14 2018-3.qxp_Layout 1 02/08/18 10.33 Side 9

KOMMENDE ARRANGEMENTER

SEPTEMBER

WALK´N´PREACH Tirsdag den 18. september kl. 17.00-19.00 Vi mødes ved Stavtrup Sognegård kl. 17.00 og går denne gang til Ravnsbjerg Kirke og OBS! Retur igen.

FOREDRAG VED BENT MELCHIOR i Stavtrup Sognegård Tirsdag den 4. september Kl. 19.30 Tolerance i Dagens Danmark Hvordan ser vi på de fremmede og på os selv? I 1943 blev BM reddet fra nazistiske forfølgelser og kom som flygtning til Sverige. Ville den Danske befolkning reagere tilsvarende i nutiden? Hvordan ser vi på "de fremmede"? Er tolerance kun et problem i forhold til de fremmede eller måske også i forhold til dem, der ligner os? HØSTGUDSTJENESTE i Stavtrup Sognegård Søndag den 16. september 2018 kl. 10.00 Meget er lidt anderledes dette efterår, således også med vores høstgudstjeneste da Stavtrup Sognegård fungerer som kirke. Vi fejrer dog stadig vores høstgudstjeneste som normalt kl. 10.00, hvor vores dejlige kor ved korleder og organist Karen Bidstrup deltager og vi vil pynte rummet efter inspiration fra kirken i Ormslev. Efterfølgende vil der så være stående tapasbord i gangen i Sognegården. Det er en dejlig gudstjeneste, hvor vi takker for vore afgrøder og hvad vi ellers måtte være taknemlige over. Vel mødt til høstgudstjenesten i Stavtrup Sognegård den 16. september kl. 10.00.

Walk´n´preach er et tilbud til dig, der godt kan lide at komme ud og gå i naturen i et roligt og meditativt tempo. Turen indledes hver gang med en bibellæsning og de første 10 minutter af gåturen er tiltænkt ro og tanker omkring denne tekst. Undervejs vil vi stoppe op og snakke om, hvad vi hver især har gjort os af tanker omkring den bibelske læsning inden turen går videre til vores destination. Denne gang går vi til Ravnsbjerg Kirke, hvor deres organist, Asger Troelsen, vil spille noget musik for os, hvor der er indlagt to minutters pause imellem de musikalske stykker. Efterfølgende er der Sandwich og snak i våbenhuset, inden vi går tilbage til Stavtrup Sognegård. Er turen lang, bliver vi hentet af en bus, som kører os retur – men denne gang går vi altså selv tilbage. Hvis turen er for lang, den er ca. 2,5 km hver vej, er I velkomne til at tage bussen den ene vej. Musikken i Ravnsbjerg Kirke begynder kl. 18 og vi afslutter med en fælles bøn i kirkerummet inden vi får fyldt depoterne op igen til turen hjem. Alle er meget velkomne – men husk tilmelding til menighedsrådsformand Lene på mail: lenearnholtz@gmail.com eller sognepræst Ane på mail: AHB@km.dk inden søndag den 16. september kl. 12.00 så vi ved, hvor mange vi skal købe mad og vand til. Vel mødt.

9


14 2018-3.qxp_Layout 1 02/08/18 10.33 Side 10

LITTERATURKREDS i Stavtrup Sognegård Tirsdag den 25. september kl. 19.30 Litteraturkredsen ledes af sognepræst Erik Kelstrup, men der er plads til alles bidrag. Der er højt til loftet og vidt til væggene. Nye som gamle er velkomne. Bogen i september er ”Afgrunden” af Kim Leine. Der er det særlige ved den bog af den prisbelønnede forfatter, at den er inspireret af den frihedskæmper, som ligger begravet på Ormslev kirkegård. Det gør den særlig relevant for os her i sognet. Det er muligt at låne et eksemplar af bogen.

Et spændende og fængslende foredrag om at have en drøm og gå hele vejen for at få den opfyldt. Et eventyr om utrolige strabadser og personlige prøvelser, hvor man befinder sig på grænsen af det menneskeligt mulige. Men også et eventyr om stor og smuk natur, hvor menneskene bliver meget små og afhængige af hinanden og deres slædehunde. EFTERÅRSKONCERT Søndag den 30. september kl. 16.00 ”Den Nye Salmetrio”, nye salmer og Leonard Cohen fortolkninger i Stavtrup sognegård

Tilmelding og evt. bestilling af bog: Erik Kelstrup (tlf. 86 28 00 65, mail: eke@km.dk)

KULTUR CAFÉ i Stavtrup Sognegård Torsdag den 27. september kl. 13.30-15.30 ”Slædepatruljen Sirius” Til efterårets første Kultur Café får vi besøg af Rasmus Mannerup Jørgensen, der vil fortælle om sin tid i Slædepatruljen Sirius.

En livsbekræftende efterårskoncert med "Den Nye Salmetrio", der består af Anette Buonaventzen: sang, Pojken Flensborg: klaver og Ulrik Bust: saxofon Ved koncerten kan man bl.a. nyde en række af de nyere salmer i spændende arrangementer med undertoner af både jazz, pop og solistiske indslag. Dette blandet med Leonard Cohen sange, hvor en række kendte danske sangskrivere har skrevet danske tekster til. Leonard Cohens fantastiske sange har aldrig været mere populære end lige nu, hvilket ikke mindst skyldes hans eftertænksomme og kloge tekster. Publikum inviteres også til at synge med på salmer, akkompagneret af trioens varme musikalske stil.

10


14 2018-3.qxp_Layout 1 02/08/18 10.33 Side 11

De tre musikere er alle uddannet på Det jyske Musikkonservatorium. Om trioen kan fortælles at • ANETTE har sunget professionelt i 20 år både i Danmark og internationalt, med bigbands, symfoniorkestre, små konstellationer og i mange forskellige genrer, • POJKEN har sit daglige virke som organist i Uldum Kirke, samt spiller i en lang række jazz sammenhænge både som solist og sideman, bl.a. med stor succes i orkestret "Nordens Tone" • ULRIK har primært beskæftiget sig med rock, pop, blues, soul og rock’n’roll, og har spillet og indspillet med en lang række forskellige danske og udenlandske artister som Peter Belli, Rock Nalle, Anne Linnet, Henning Stærk, Cliff Bennett, Brian Poole, Lisa Ekdahl, Mitch Woods, Lloyd Jones. Entré 50,- kr. ved indgangen fra kl. 15.30 Børn og unge under 18 år, GRATIS

OKTOBER BUSK-GUDSTJENESTE i Stavtrup Sognegård Søndag den 28. oktober kl. 10.00 BUSK står for ”Børn-Unge-Sogn-Kirke”, så denne gudstjeneste er, som navnet fortæller, en gudstjeneste med vægt på børn og unge i Ormslev Pastorat. Men husk, at selv om denne gudstjeneste foregår i børnehøjde, så er vi alle børn af Vor Herre.

KULTURCAFÉ i Stavtrup Sognegård Torsdag den 25. oktober kl. 13.30-15.30 Til denne KulturCafé får vi besøg af Hospice Præst ved Søholm Kirsten Dalager Buur. Hun vil fortælle om, hvordan det

er at være præst på et Hospice, hvor vore døende for lov til at tilbringe deres sidste dage. Som altid vil der være fællessang, kaffe på kanden og lidt sødt til gangen. Vel mødt.

NOVEMBER ALLE HELGEN GUDSTJENESTE i Stavtrup Sognegård Søndag den 4. november kl. 10.00 Hvert år til Alle Helgen gudstjenesten læses navnene på de personer fra Ormslev sogn, som er døde det forgangne år, op fra prædikestolen. Den tradition holder vi fast i, selv om gudstjenesten på grund af renoveringen af kirken er flyttet til sognegården. Vi holder også fast i skikken med kirkekaffe bagefter. Det bliver så til gengæld til ”stå-kaffe”, da sognegårdens sal jo vil være fyldt op med stole til gudstjenesten. Men det gør det ikke mindre hyggeligt! Alle er velkomne til lige og blive og få en snak – både pårørende og almindelige kirkegængere. Koret deltager i gudstjenesten.

FOREDRAG i Stavtrup Sognegård Tirsdag den 13. november kl. 19.30 Med Elsebeth Gerner Nielsen Elsebeth Gerner Nielsen gæster denne aften vores dejlige sognegård i Stavtrup. Elsebeth er rektor for Designskolen i Kolding, og tidligere minister og folketingsmedlem for Det Radikale Venstre. Elsebeth Gerner Nielsen ser gerne et samfund som fremmer menne-

11


14 2018-3.qxp_Layout 1 02/08/18 10.33 Side 12

skelig og økonomisk vækst. Vi glæder os til en spændende aften.

DECEMBER

SANG CAFÉ i Stavtrup sognegård Tirsdag den 20. november kl. 19.30-21.00

Sangen gør noget godt for os og ved os. Der er kaffe/te på kanden og sangbøger til alle, når vi mødes. Tag en ven under armen og blot mød op. Sang Caféen ledes af kirkens organist Karen Bidstrup. VELKOMMEN. ALLE KAN VÆRE MED.

LITTERATURKREDS i Stavtrup Sognegård Tirsdag den 27. november kl. 19.30 Litteraturkredsen ledes af sognepræst Erik Kelstrup, men der er plads til alles bidrag. Der er højt til loftet og vidt til væggene. Nye som gamle er velkomne. Denne novemberaften griber vi det lidt anderledes an. Vi skal ikke læse en roman, men eventyr af H. C. Andersen! Vi mødes og snakker om de fantastiske eventyr ”Skyggen”, ”Historien om en mor” og ”Snedronningen”. Denne gang skaffer man selv teksterne. Fra begyndelsen af november er der dog mulighed for at få hjælp ved henvendelse til Erik Kelstrup. Ham tilmelder man sig også til (tlf. 86 28 00 65, mail: eke@km.dk).

12

GENÅBNING AF ORMSLEV KIRKE Søndag den 2. december kl. 14.00 1. søndag i advent, 2018, tager vi ikke bare hul på et nyt kirkeår. Vi tager også vores gamle kirke i Ormslev i brug igen! Selvfølgelig under forudsætning af, at alt er gået som planlagt med renoveringen. Men det regner vi stærkt med! Sæt derfor allerede nu kryds i kalenderen og kom og vær med til at fejre vores smukke nye gamle kirke. Vi begynder selvfølgelig med en gudstjeneste kl. 14.00, og bagefter vil der være reception i Stavtrup Sognegård. Det bliver uden tvivl både festligt og flot. Flere informationer følger i næste kirkeblad.


14 2018-3.qxp_Layout 1 02/08/18 10.33 Side 13

SIDEN SIDST

Pinsekoret og fløjtenist Trine G. Dinesen ved gudstjenesten Pinsedag, den 20. maj 2018 Påskekoret ved gudstjenesten Påskedag, den 1. april 2018.

Korets sommerkoncert med violinist Karsten Bidstrup, søndag den 27. maj 2018. En smuk og minderig Carl Nielsen kor-koncert krydret med dygtige sangsolister både udefra og fra ”egne rækker”.

Studietur - reformationen

Sognegården gøres klar til at blive kirke

13


14 2018-3.qxp_Layout 1 02/08/18 10.33 Side 14

KIRKEBIL

KIRKELIGE HANDLINGER

I perioden, hvor kirken er lukket på grund af renovering, kører der ingen kirkebil (4/6-30/11)

(Godkendt til offentliggørelse) i Ormslev kirke i perioden 1. april til 30. juni 2018.

Kirkegængere fra Omslev/Åbo-området, som gerne vil til gudstjeneste i Stavtrup Sognegård, kan køre med taxa, som kirken betaler. Man tilmelder sig kørslen ved at ringe til kirkekontoret senest fredagen før søndagsgudstjenesten (tlf: 86 28 02 08). Med hensyn til hjemkørslen vil der også blive ringet efter en taxa, med mindre samkørsel med folk fra Ormslev/Åboområdet kan arrangeres.

DØBTE I KIRKEN Jonas Yangnok Krogh Agnes Boje Kibsgaard Jensen Silje Malmgaard Christensen Ella Thilo Mehlsen Josefine Kirk Søballe Amdisen Alexander Kjær Aabenhus Elvin Søndergaard Thomsen Alba Due Høy Aja Victoria Brockelmann Laustsen Sonja Hjortskov Brejnrod Alma Fries Poulsen Nicolai Wormslev Jacobsen Jakob Hvilsom Bækhøj Vestergaard Ida Bjerg Hovendahl Liv Nygaard Larsen

VIEDE OG VELSIGNEDE ORMSLEV-STAVTRUP KORET Onsdage kl. 19.15 – 21.00 i Stavtrup Sognegård

Nina Kjærhus Morbech og Mads Kjærhus Morbech

Anne Storm Holch Povlsen og Anders Holch Povlsen

DØDE I ORMSLEV

Vi er lokalområdets voksenkor for begge køn.Vi har altid spændende ”korprojekter” i støbeskeen, herunder medvirker ved koncerter, udvalgte gudstjenester og særlige arrangementer i lokalområdet. Vores fællesskab er forankret i stor sangglæde og fælles engagement. Vi har det altid sjovt og hyggeligt sammen i en positiv, uhøjtidelig og afstressende atmosfære. KONTAKT Organist og korleder Karen Bidstrup tlf. 93 86 07 29 eller kbidstrup@gmail.com

14

Aksel Møller Hansen Vita Bjerring Kondrup Erling Petersen Bay Anny Petersen Hid Mohammad Habassy Ole Bertelsen Monna Jørgensen Jens Haarbo Nørskov Kirsten Marie Andresen Larsen Jørgen Kirkegaard Poulsen Jens Erik Ø Larsen Connie Ulstrup Beck Dorith Brink Paw Wilhardt Casper Møller Laursen

MENIGHEDSRÅDSMØDER Torsdag den 13. september Torsdag den 11. oktober Torsdag den 22. november Alle møder foregår kl. 19.00 i Stavtrup Sognegård.


14 2018-3.qxp_Layout 1 02/08/18 10.33 Side 15

PRAKTISKE OPLYSNINGER Alle henvendelser vedrørende fødsler, dåb, vielser, dødsfald og attestudstedelse bedes rettet til kordegnen. Kirkekontor Kordegn Tine Vistisen Ormslevvej 455, Ormslev, 8260 Viby J. Tlf. 86 28 02 08 Mandag 10-16, onsdag og fredag 10-13 Præster Sognepræst Erik Kelstrup (kbf.) Ormslev Præstegård Ormslevvej 455, Ormslev, 8260 Viby J Tlf. 86 28 00 65 E-mail: eke@km.dk Fredag fri Sognepræst Ane Helgestad Bjerregaard Mobil: 42 24 00 75 E-mail: ahb@km.dk Mandag fri Kirkegård og kirke Graver Torben Skjøtt Kirketjener Bjarne Rasmussen Tlf. 86 28 08 55 E-mail: ormslev.kirkegaard@mail.dk

Babysalmesang og minikonfirmander Anne Latour E-mail: annelatourstavtrup@gmail.com Ormslev Menighedsråd Formand Lene Arnholtz Jensen Rosendalvej 28, Stavtrup, 8260 Viby J Tlf. 86 28 16 52, mobil 29 60 82 35 E-mail: lenearnholtz@gmail.com Kirkeværge Henning Hedegaard Råhøjvænget 22, Stavtrup, 8260 Viby J Tlf. 86 28 39 07 E-mail: henning.hedegaard@youmail.dk Kasserer Lone Wesley Malm Søholmvej 7, Stavtrup, 8260 Viby J Tlf. 86 28 47 82 E-mail: lonewesley@hotmail.com Se i øvrigt: www.ormslev-kirke.dk Stavtrup Sognegård Råhøjvej 5, Stavtrup, 8260 Viby J Tlf. 86 28 08 55

Organist Organist Karen Bidstrup Mobil 93 86 07 29 E-mail: kbidstrup@gmail.com

KFUM-Spejderne i Stavtrup. Til alle piger og drenge: Bliv spejder hos KFUM-spejderne i Stavtrup. Vi mødes hver onsdag i spejderhuset, Bispevej 27. Hvis du har lyst til at deltage så kom ned i spejderhuset en onsdag. FAMILIESPEJDER Første lørdag i hver måned kl. 13.00-16.00 Børn fra 4 - 6 år med forældre. ULVENE (1.-3. klasse) Onsdag kl. 17.30-19.00 JUNIOR (4. klasse) Onsdag kl. 19.00-20.30 SPEJDERE (5.-7. klasse) Onsdag kl. 19.00-20.30 SENIOR (8.-10. klasse) Onsdag kl. 19.00-20.30 Se også vores hjemmeside www.flammegruppen.dk

Stof til Kirkebladet til ormslev.sogn@km.dk Næste nummer udkommer den 1. december. Deadline er den 5. oktober 2018. Kirkebladet i Ormslev Sogn udgives af menighedsrådet og udkommer hvert kvartal. Redaktionen modtager gerne bidrag til bladet i form af debatoplæg, artikler eller andet. OBS: Hvis du ved en fejl ikke modtager bladet, skriv til ormslev.sogn@km.dk

15


14 2018-3.qxp_Layout 1 02/08/18 10.33 Side 16

GUDSTJENESTER

"Til og med den 25. november holdes der gudstjeneste i Stavtrup Sognegård" Søndag d. 2. sep.

14. søndag efter trinitatis 10.00 EK

Den lamme ved Betesdas dam

Søndag d. 9. sep.

15. søndag efter trinitatis 10.00 EK

Jesus hos Martha og Maria

Søndag d. 16. sep.

16. søndag efter trinitatis 10.00 AHB (høst,kor)

Lazarus’ opvækkelse

Søndag d. 23. sep.

17. søndag efter trinitatis 10.00 AHB

Jesus spiser med toldere og syndere

Søndag d. 30. sep.

18. søndag efter trinitatis 10.00 EK

Det sande vintræ

Søndag d. 7. okt.

19. søndag efter trinitatis 10.00 EK

De første disciple

Søndag d. 14. okt.

20. søndag efter trinitatis 10.00 AHB

Guds vingård og dens forpagtere

Søndag d. 21. okt.

21. søndag efter trinitatis 10.00 AHB

Det ufrugtbare vintræ

Søndag d. 28. okt.

22. søndag efter trinitatis 10.00 AHB (BUSK)

Den største i himmeriget

Søndag d. 4. nov.

Alle helgens dag

Søndag d. 11. nov.

24. søndag efter trinitatis 10.00 AHB

Jordens salt og verdens lys

Søndag d. 18. nov.

25. søndag efter trinitatis 10.00 EK

Guds rige midt i blandt os

Søndag d. 25. nov.

Sidste søndag i kirkeåret 10.00 AHB

Kom til mig

Søndag d. 2. dec.

1. søndag i advent

10.00 EK (kaffe, kor)

Den fattige enke

14.00 EK+AHB (genåbning Indtoget i Jerusalem af kirke, kor, kirkebil)

GUDSTJENESTER PÅ SØHOLM Onsdag Onsdag Onsdag Onsdag

16

den den den den

19. 10. 07. 28.

september oktober november november

kl. kl. kl. kl.

14.30 14.30 14.30 14.30

EK AHB AHB EK

© LAYOUT/TRYK: LINDE TRYK, ÅRHUS

Forbehold for trykfejl.

EK: Erik Kelstrup • AHB: Ane Helgestad Bjerregaard


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.