Issuu on Google+

Danmarks Optikerforening November 2012 Nr. 6

I S I T A GR E R O T S APP

Progressive glas

Antirefleks

Optiswiss / Kunde Support Danmark Postboks 4053 • 8260 Viby J T +45 89 88 88 88 • F +41(0)61 337 16 29

Tykkelses sammenligning

Sportsglas


Maksimal synsevne til dine kunder Minimal anstrengelse for dig

ACUVUE ® BRAND CONTACT LENSES FOR ASTIGMATISM ACUVUE® Contact Lenses for ASTIGMATISM er de eneste toriske linser med ASD-design (Accelerated Stabilisation Design). Designet gør, at linserne rettes til ved hvert et blink, så man ser klart og tydeligt, uanset hvordan man bevæger hovedet eller øjnene.1,2 De er desuden lette at tilpasse. Du sparer tid, samtidig med at dine kunder kan nyde flere detaljer og en lige så god synsevne, som hvis de brugte briller.3

1. Chamberlain P et al. Fluctuation In Visual Acuity During Soft Toric Contact Lens Wear. Optom Vis Sci 2011; 88: E534-538. 2. McIlraith R et al. Toric lens orientation and visual acuity in non-standard conditions. Cont Lens Ant Eye 2010; 33:23-26. 3. Sulley A et al. A Multi-centre Study of Astigmatic Non-users of Soft Toric Contact Lenses. BCLA Poster presentation 2011. ACUVUE®,1-DAY ACUVUE® MOIST®, ACUVUE® OASYS®, HYDRACLEAR®, LACREON® og SEE WHAT COULD BE® er varemærker tilhørende Johnson & Johnson Vision Care. ©JJVC 2012.

Vi hjælper dig til glade kunder. Spørg din ACUVUE® Account Manager, hvis du vil vide mere.

KONTAKTLINSER TIL ASTIGMATIKERE, SOM ER LETTE AT TILPASSE


Lederen

Som man sår…. Det er nu november, og de studerende på 5. semester skal ud i anden praktikperiode. Det er godt for faget, at alle 70 studerende har fået en praktikplads, og at der samtidig er flere nye virksomheder, som har været interesseret i at tage en studerende i praktik, men vi skal kun 3 måneder tilbage, hvor der manglede mange praktikpladser til de studerende, der skulle ud på deres første praktikophold. Kun 63 ud af de 88 studerende, der søgte en praktikplads, kom videre i deres uddannelse. Resten måtte opgive uddannelsen. Det betyder, at selv om alle 63 fortsætter uddannelsen frem til 2. praktikperiode, vil der være en mangel på studerende i forhold til de virksomheder, der ønsker at ansætte en studerende i andet praktik ophold. Ydermere må det forventes, at de studerende, der er ude i 1. praktikophold nu, vil indgå aftale med samme virksomhed om anden praktikperiode. Så hvis en virksomhed ikke har en aftalemed en studerende om første praktikperiode, vil det blive meget vanskeligt at få en aftale med en studerende om anden praktikperiode. I den gamle erhvervsuddannelse var der ingen valgmulighed. Hvis en virksomhed ønskede at have en elev, måtte man tage hele pakken, dvs. også den tunge opgave, som handler om, at gøre eleven moden til butikslivet. Denne ”forpligtigel-

se“ var ikke noget problem under den daværende uddannelse, men det lader til at være tilfældet under den nye uddannelse. Begrundelsen har blandt andet været, at lønnen i første praktikophold er for høj, men her er det værd at bemærke, at den samlede lønudgift er lavere pr. præsteret arbejdstime for de studerende, end den var i erhvervsuddannelsen, hvor der også blev betalte løn til eleven under skoleopholdet – der er taget højde for AER refusionen. Derfor er de økonomiske omkostninger ingen reel begrundelse for ikke at tage studerende i første praktikophold. Og ønsker virksomheden en studerende i anden praktikperiode, vil det ofte være nødvendigt, at investere i en 1. års studerende. De studerende i København har lige været i prøvepraktik i uge 43 og i Randers skal de ud på samme ophold i uge 6. Det er derfor allerede nu, der skal ”sås“ for at få fat på de bedste studerende til 1. praktikperiode, og så kan man ”høste“ fordelene i den anden praktikperiode om nogle år.

Med venlig hilsen Per Michael Larsen Formand for Danmarks Optikerforening

3


der findeS SynSpRøver, Som GøR en foRSkel for kunden. og der findes SynSpRøver, Som oGSå Gør en forSkel for opTikeRen.

Du har sikkert hørt om Zeiss i.Profiler?

kæde investeret i i.Profileren. Derfor har vi

bare fordi de er nye. Men nogle gange skal

Med den kan synsprøven være så præcis

tilbudt butikkerne den til en uhyre fordel-

man slå til, når fordelene er åbenlyse.

og detaljeret, at vi også kan afsløre særlige

agtig pris. Og det betyder da også, at vores

Ring til Adm. dir. Tom Skovbon og få mere

bygningsfejl, keratoconus og måle øjets re-

butikker har forøget omsætningen ganske

viden om alle de andre fordele ved at

fraktive korrektion i simuleret mørke.

betragteligt. For flere butikker har investe-

skifte til Danmarks mest progressive

Hos Nyt syn er vi glade for nyheder, der

ringen været tjent hjem på et år!

optikerkæde.

gør en forskel, og derfor har vi som eneste

Man skal ikke springe på alle nyheder,

MiniMuM 100.000 Mere på din bundlinie – eller et års gratis MedleMskab! Ring helt uforpligtende til adm. dir. Tom Skovbon på 20 21 99 00 eller læs mere på nytsyn.dk/100000

Dit syn betyder alt for os


Indhold

14 Øjets kontrastfølsomhed ved kørekortfornyelse

44 Fra specialist til detailist

3

Leder

6

Brilleintolerance

14

Øjets kontrastfølsomhed ved kørekortfornyelse

18

Cover- og facilitetstest

24

Ustabil tårefilm – udfordring eller mulighed?

30

Vinderen er Sauflon

32

Hvilke risikofaktorer spiller en rolle for ikke-infektiøse inflammatoriske hændelser

38

Biokompatibilitet og Silikone-Hydrogel-kontaktlinser

44

Fra specialist til detailist

46

Nattemyopi

50

1-DAY ACUVUE TruEye sætter ny standard for øjenhelse ved kontaktlinsebrug

52

HOYA lancerer Hoyalux iD LifeStyle V+

53

HOYA introducerer InnoVision

54

Nyt om produkter

56

Nyt fra branchen

58

Kurser/kalender

50 1-DAY ACUVUE TruEye sætter ny standard for øjenhelse ved kontaktlinsebrug

5


6

fra optikerhøjskolen

>>

Brilleintolerance 2

»Flerstyrke briller« I dette nummer afsluttes artikelserien om intolerance problemer. I forrige nummer skrev jeg om problemer i singlebriller. Temaet i dette nummer er problemer relateret til bifokale og progressive briller.

Torsten Duedal Jensen, Optiker, Optikerhøjskolen

Jeg vil igen tage udgangspunkt i 2 konkrete cases, case 3 og 4.

prismetolerance. Segment må ikke være drejet mere end 2⁰.

Indhold:

Case 3

• Case 3 – Bifokale briller o Gennemgang af tolerancesystem & monteringsprincipper o Indstillingsområder o Billedspring o Verifikation af de optiske ­centres placering • Case 4 – Progressive briller o Gennemgang af tolerancesystem & monteringsprincipper o Verifikation o Patientinstruktion o Upassende skift i linsedesign

En patient, kvinde, på 53 år er blevet korrigeret med nedenstående bifokale glas. Patienten har ikke tidligere haft bifokale briller, men har tidligere anvendt færdigbriller med styrken + 2.00 D.

Bifokal / Trifokal Mono NPD: +/- 1 mm LH: +/- 1 mm Hældning: 2° Lodret

0.67∆

0.50∆

Som der ses, har vi både en monokulær mm afvigelse, både vandret og lodret, og en prismetolerance, også i vandret og lodret plan. Vi kan sagtens være i en situation, hvor brillen er indenfor mm afvigelsen, men pga. styrkerne (læsestyrkerne) vil der være en prismevirkning, som er større end den binokulære

Vores 53-årige kvindelige patient har skiftet fra en færdigbrille (+2.00) til bifokale briller og kommer ind og klager over brillen. Svar til spørgsmål 1: Det korte svar er nej. Pga. indslibningen dumper brillen, så brillen burde ikke være blevet udleveret til patienten. Ved kontrol af denne bifokale brille skal brillen kontrolleres henholdsvis i vandret og lodret plan. Vi har både en mm afvigelse og en prismetolerance.

Tolerancesystem for montering af bifokale/trifokale glas:

Vandret

Spørgsmål: 1. Må brillen være blevet udleveret til patienten? 2. Hvilke problemer vil ovennævnte brille / korrektion påføre patienten, når anamnesen viser, at der læses på 40 cm, og at patienten også går til bankospil?

Recept: SF

CYL

AXE

ADD

NPD

HØJDE

OD

+ 0.50

-0.50

0

2.25

30 mm

15 mm

OS

+ 0.50

-2.00

0

2.25

30 mm

15 mm

Kontrol: Efter indslibning måles. SF

CYL

AXE

ADD

NCD

HØJDE

OD

+ 0.50

-0.50

0

2.25

29 mm

14 mm

OS

+ 0.50

-2.00

0

2.25

28.5 mm

14 mm


Source: NASA

In memory of a pioneer The moon is not a place for everyone. It is for those who never settle for less. For those who know the value of ”never give in”. For those who push the boundaries – just a little further, just a little more. Neil knew this. And we know it. This is the first man on the moon, captured with optics from Carl Zeiss. So, from one pioneer to another: Thank you, Neil. Reach for the sky, land on the moon.


8

fra optikerhøjskolen

Kontrol af brille i lodret plan: • 1 mm for lavt monokulært. Altså lige på mm afvigelsen. • Den samlede prismevirkning er 0.15∆ B 270. Altså indenfor prismetolerancen. • Så brillen er ok i lodret plan. Kontrol af brille i vandret plan: • NPD er 1 mm for lille på OD. Lige på mm afvigelsen. NPD er 1.5 mm for lille på OS. Derfor er venstre glas dumpet pga. mm afvigelsen (tol=1mm). • Hvis vi udregner den samlede prismevirkning, vil den være 0.69∆ B Ind og tol = 0.67∆. • Brillen er dumpet på begge ­kriterier. Svar til spørgsmål 2: Denne patient vil ikke opdage, at brillen er forkert indslebet. Den opståede prismevirkning i vandret plan er faktisk en konvergenshjælp, og den for lave læsehøjde kan rettes med en bedre tilretning af patientens brillestel. Der er 2 oplagte årsager til intolerance problemer – ikke bare for denne patient, men også generelt: • Dårligt indstillingsområde. • Det sete objekt vil hoppe, når der læses – også kaldet billedspring. Indstillingsområde: Ved ethvert brillesalg skal der tænkes på, hvordan den enkelte glasløsning vil fungere. Opfylder glasløsningen også patientens behov. Som 53-årig er der en forventet akkommodationsbredde på 1.75 D. Ved tildeling af addition er der 3 faktorer, som har indvirkning på patientens indstillingsområde, og der-

>>

med skaber intolerance problemer. • Læseafstand o Addition tildeles ikke bare efter 40 cm. Der skal spørges ind til arbejdssituation, fritidsinteresser etc. o Denne patient går til bankospil. • Alder o Additionen er afhængig af patientens alder. Der er en tendens til at give for høje additioner. o Denne patient har fået tildelt en Add, der svarer til en 60-årig. • Målemetode af addition o Optikerhøjskolen har tidligere sendt måling 14B på pension. Fejlprocenten af tildelte addition er på 50 % – for høje additioner. o Derimod anbefales, at addition gives efter alderstabel. Så lad os se på denne patients indstillingsområder: Med færdigbrillen +2.00 har indstillingsområdet været fra 50 cm og ind til ca. 25 cm foran øjet. Med tildelte addition 2.25 og anbefalede glasløsning vil der blive påført et sløringsområde på omkring 15 cm. Godt nok kan patienten læse på 40 cm, men patienten kan ikke bruge brillen til bankospil. Hvis additionen var tildelt efter alder, add=1.75, ville glasløsningen med bifokale briller ikke have påført patienten et sløringsområde, og patienten kunne have brugt brillen til læsning og bankospil. Billedspring: Alle, der har prøvet at bruge bifokale glas, har oplevet at billedet hopper opad, når der skal læses. Hvis pa-

tienten ikke bliver gjort opmærksom på dette, vil patienten opleve brugen af brillerne som ubehagelige. Billedspringet opstår, når synsaxen bevæger sig fra afstandsdelen og ned i segmentet. Billedet hopper opad, da der opstår prismer B Ned. Billedspringet anføres som regel i mm. Faktorer der har indflydelse på billedspringet, Psp: • Add. • Læseafstand (i m). • Placering af segmentets optiske center. o Denne placering er afhængig af højden af segmentet og halvdelen af segmentdiameter. o Den hedder g og g = H – ½ x segmentdiameter og skal regnes i cm. •  Psp, cm = g x Add x læseafstand. Denne patient med ovenfor anførte glas vil have et billedspring på 4.5 mm. Vi kan ikke reducere additionen for at gøre billedspringet mindre. Det kan kun gøres mindre ved at se på forholdet mellem højden af segmentet og segmentdiameteren. Jo tættere på segmentovergangen det optiske center for segmentet ligger, jo mindre er billedspringet. Verifikation af bifokale glas: Ved kontrol af glas inden indslibning, er det ikke bare styrker og axer, der skal kontrolleres. Da glassene indslibes efter den monokulære NPD bør placeringen af nærdelens optiske center også kontrolleres. Se på tegningen. Nærdelens optiske center sidder i midten af segmentet. Hvis det sidder for-


10 fra optikerhøjskolen

skudt, vil vi påføre patienten en uønsket prismevirkning. Som afsluttende bemærkning til case 3 kan der udover ovenfor beskrevne problemstillinger også være problemer med: • Vertikal imbalance. o Prismevirkning der opstår ved nærarbejde pga. styrkeforskel. o Opstår i alle typer af flerstyrkeglas. • Billedstørrelsesforskel i lodret plan. o Denne var ikke til stede i patientens gamle brille.

o I skrå axer udregnes styrke i skråt snit. • Anfør samlet prismevirkning i vandret & lodret plan. • Vurder prismevirkning ud fra styrken tættest på 0.00 D på øjenparret.

Case 4: Recept: Samme patient, som i case 3, men nu korrigeret med progressive glas. SF

CYL

AXE

ADD

APD

HØJDE

OD

+ 0.50

-0.50

0

2.25

32 mm

21 mm

OS

+ 0.50

-2.00

0

2.25

32 mm

21 mm

Progressive glas: Tolerancesystem for montering af progressive & degressive glas: Progressive & degressive glas Mono APD: +/- 1 mm LH: +/- 1 mm Hældning: 2° Vandret

Lodret

F: 0.00 – 3.00: 0.67∆ F: 3.25 – 5.00: 1.00∆ F: 5.25 – 7.00: 1.50∆ F: 7.25 – 10.00: 2.00 ∆

F: 0.00 – 5.00: 0.50 ∆ F: 5.25 – 8.00: 0.75 ∆ F: 8.25 – 10.00: 1.00 ∆

Metode til at anvende prismetolerancerne: • Beregn prismevirkning i vandret & lodret plan. o Anvend styrkerne i pågældende snit.

Kontrol: Efter indslibning måles. SF

CYL

AXE

ADD

ACD

HØJDE

OD

+ 0.50

-0.50

0

2.25

33 mm

23 mm

OS

+ 0.50

-2.00

0

2.25

31 mm

23 mm

Spørgsmål: 1. Må brillen være udleveret til patienten? 2. Overvej hvilke mulige problemer udleveret brille vil påføre patient? Samme patient som i case 3, men patienten er nu korrigeret med progressive glas. Med denne glasløsning har patienten nu skarpt syn på alle afstande, så nu kan vores patient gå til bankospil. Da patienten nu er blevet korrigeret for sin anisometropi og med progressive glas, kan der igen være problemer med aniseikoni og vertikal imbalance. Kontrol af patientens binokulære syn skal foretages, især da det er

første gang, der korrigeres med glas, hvor der er styrkeforskel. Svar til spørgsmål 1: Denne progressive brille må ikke udleveres til patienten. Begrundelsen er følgende: • Axefejl på 5⁰ på OD. Hvis axefejl skyldes en monteringsfejl, glasset sidder skævt, er brillen dumpet, da axetolerancen er 2⁰. Hvis axefejl skyldes produktionsfejl er brillen ikke dumpet, da axetolerancen for produktionsfejl er 9⁰ ved cylinderværdier på 0.5 D. • Centreringsfejl i vandret plan er lige på mm tolerancen. Bemærk at denne centreringsfejl påfører


Life well lit. ™

Experience it for yourself today.

Transitions and the swirl are registered trademarks and Life well lit and Transitions Adaptive Lenses are trademarks of Transitions Optical, Inc. Š2012 Transitions Optical, Inc. Photochromic performance is influenced by temperature, UV exposure and lens material.


12 fra optikerhøjskolen

patienten forskellige øjendrejninger. Dette kan være en årsag til intoleranceproblemer. • Centreringsfejl i lodret plan er 2 mm monokulært. Tolerancen er 1 mm monokulært. Hvis brillen ikke kan sænkes, er brillen dermed dumpet. Svar til spørgsmål 2: Jeg har allerede nævnt aniseikoni. Der er en styrkeforskel på 1.5 D i lodret plan. Som tommelfingerregel kan vi sige, at for hver dioptris styrkeforskel bør vi forvente 1% billedstørrelsesforskel. Denne skal selvfølgelig klinisk udmåles og vurderes. Som jeg skrev i del 1, er den faktiske billedstørrelse afhængig af overfladestyrker, tykkelser og index. Dette gælder også for flerstyrkeglas. Hvis progressionslængden er 18 mm, vil den vertikale imbalance være på næsten 3 ∆ B Ned OS. Alt over 1 ∆ kan volde problemer. Igen en mulig årsag til intoleranceproblemer. Den vertikale imbalance kan gøres mindre ved at vælge et glas med en lille progressionslængde. Generelle årsager til intoleranceproblemer i progressive glas kan opdeles i: • Mangelfuld patientinstruktion i brug af brille • Uheldigt skift i linsedesign • Uheldigt linsedesign • Forkert indslibning / montering Vi skal som optikere være fuldstændig sikker på, om alle nye brugere af progressive briller har forstået, hvordan briller skal bruges. Der bliver givet så mange informationer i forbindelse med et brillesalg, at patienten har ”glemt“, hvordan brillen skal bruges. Så derfor er det en god ide

at gentage instruktionen ved brilleudlevering og måske udlevere en brochure om brug af brillen. Uheldigt skift i linsedesign er det mest vanskelige ved intolerance problemer. Med det store udbud af glas på markedet og til tider mangelfuld teknisk information, efterlader det optikeren med et stort dilemma i anbefalingen af skift af linsedesign eller leverandør. Nogle er mest trygge ved glastyper, som de er bekendte med. Andre får kun lov til at sælge glas fra en bestemt leverandør. Under alle omstændigheder bliver vi på et tidspunkt nødt til at skifte leverandør eller design. Nyt design behøver ikke at betyde bedre. Hvis en brillebruger er glad og tilfreds med indeværende design / type, hvorfor så ikke fortsætte med brugen. Skift kun til nyt design, hvis der er en god grund. Progressive glas med en lille progressionszone vil have et lille mellem- og nærfelt. Afstandsfeltet er uændret. Patienter, der arbejder på mellemafstande og nær, vil garanteret have intolerance problemer. Forkert indslibning / montering er den hyppigste årsag til problemer. Omkring 40% af alle problemer skyldes centreringsfejl. Alt over 1 mm monokulært, både vandret og lodret er uden for tolerancen. Så korrekt måltagning, tilretning og patientinstruktion er forudsætningen for at undgå intoleranceproblemer. Ligeledes skal der fortages en kontrol af produktet inden indslibning. Der skal også kontrolleres i prismereferencepunktet. Verifikation af free-form glas skal foregå ud fra de måleværdier, der står på glasposen eller ud fra graveringerne i glasset.

Styrke, cylinder, axe og additionstolerancer er anført i DS/ENISO 21987. Intolerance problemer som skyldes recept kan være: • Skift i cylinderstyrke • Skift i cylinderaxe • Addition forkert i forhold læseafstand Til sidst vil jeg nævne, at optikere bør have en slags tjekliste i forbindelse med problemløsning. Vær bevidst om spørgeteknik. Stil åbne spørgsmål, som får patienten til at fortælle om sine problemer med brillerne. Bliv mere konkret – stil lukkede spørgsmål, hvorved du får indkredset hovedproblemet. Det skal foregå under er behagelig atmos­ fære, ellers er det lige meget.

Litteratur: 1. DS/EN ISO 21987, 2009 2. Optician, Complete cource in dispensing, part 12, 2009 3. Brooks/Borish, System for ophthalmic ­dispensing, third edition, 2007 a. ISBN: 10-0-7506-7480-6 4. Rosenfield/Logan, Optometry, Science, Techniques and Clinical management, 2009 a. ISBN: 978 0 7506 8778 2 5. Produktkataloger 


CV/HW/AIRG/PA/120702/DK

AIR OPTIX er bedst til at modvirke belægninger. Det har vi belæg for. ®

en ed

Iltg en

Bevarer fug tig h

gelige ræn mt ne

AIR OPTIX®-månedslinser er udviklet til at give suveræn komfort fra morgen til aften. Hele måneden. Linserne er baseret på vores unikke r Mo ge d vi r n i n TriComfort™-teknologi. Det ker belæ g betyder, at de bevarer fugtigheden, har høj iltgennemtrængelighed og modvirker belægninger.1-3

Hver gang en af dine kunder sætter et par AIR OPTIX®månedslinser i, kan du være helt sikker på, at TriComfort™ -teknologien holder øjnene sunde hele dagen - uanset synsfejl og livsstil. AIR OPTIX®-månedslinser kan anvendes til døgnbrug eller dagbrug og fås til korrektion af myopi, hyperopi og astigmatisme og desuden også til presbyopi takket være AIR OPTIX® AQUA Multifocal, det sidste nye medlem i AIR OPTIX®-serien. Overlegen modstandsdygtighed mod belægninger4

Den plasmabehandlede overflade er særdeles glat og forhindrer lipider fra f.eks. sminke, creme og tårefilm i at sætte sig fast på linserne. Faktum er, at AIR OPTIX®månedslinser har større modstandsdygtighed mod belægninger end nogen anden kontaktlinse på markedet †. Desuden giver overfladebehandlingen en lavere fugtningsvinkel, hvilket er med til at sikre bedre genfugtning og komfort.

4,0

Månedslinser

2-ugerslinser

4,5

3,8

3,5 3,0

Mind

2,8

2,5 2,0

re gra

1,6

1,5

d af

lipid

belæ

gnin g

1,3

er

1,0

0,3††

0,5 0

ACUVUE® ADVANCE®

ACUVUE® OASYS®

PureVision®

Biofinity®

Lipidabsorbtion efter brug

AIR OPTIX® NIGHT & DAY® AQUA

0,09 ‡ AIR OPTIX® AQUA

Ved brug af linserne i henhold til producentens anvisninger. AOSEPT® PLUS anvendt til rensning og desinfektion. De angivne værdier er medianværdier.

AIR OPTIX® – fås til myopi, hyperopi, astigmatisme og presbyopi. Referencer: 1. Nash W, Gabriel M, Mowrey-McKee M. A comparison of various silicone hydrogel lenses; lipid and protein deposition as a result of daily wear. Optom Vis Sci. 2010;87: E-abstract 105110. 2. In vitro measurement of contact angles on unworn lenses; significance demonstrated at the 0.05 level; Alcon data on file, 2009. 3. In vitro measurements compared to high water content (>50%) hydrogel lenses; significance demonstrated at the 0.05 level; Alcon data on file, 2008. 4. Nash W, Gabriel M,Mowrey-McKee M. A comparison of various silicone hydrogel lenses; lipid and protein deposition as a result of daily wear. Optom Vis Sci. 2010;87:E-abstract 105110. † Compared to Biofinity,® PureVision,® ACUVUE® OASYS,® ACUVUE® ADVANCE® and Avaira® contact lenses. †† Alle forskelle mellem AIR OPTIX® NIGHT & DAY AQUA-kontaktlinser og andre fabrikater er statistisk sikre. p<0,0001. ‡ Alle forskelle mellem AIR OPTIX® AQUA-kontaktlinser og andre fabrikater er statistisk sikre. p<0,0001.

Alcon, Telefon: 46 38 00 00


14 Fagligt

>>

Øjets kontrastfølsomhed ved kørekortfornyelse Forskning viser, at der er sammenhæng mellem nedsat kontrastfølsomhed og trafikulykker blandt ældre mennesker.

Af Henrik Holton, optometrist, F.A.A.O. Synscentralen i Vordingborg.

I



følge nye EU-regler, gældende fra januar 2012, er de lovmæssige krav til kørekortsyn blevet skærpet. Foruden visus og synsfelt skal patientens kontrastfølsomhed nu testes. Dette synes særligt relevant for ældre mennesker i forbindelse med kørekortfornyelse, idet nedsat kontrastfølsomhed ofte ses ved øjenforandringer som fx katarakt og AMD. I modsætning til visus og synsfeltundersøgelse, hvor der findes standardiserede testmetoder og normtal, eksisterer der aktuelt ingen anbefalinger hvorledes kontrastfølsomhed bør testes og tolkes. Spørgsmålet er derfor: Hvornår bør en person erklæres uegnet til at erhverve kørekort pga. nedsat kontrastfølsomhed og hvilken testmetode er anvendelig og valid i en travl praksis?

Kontrastfølsomhed Øjets kontrastfølsomhed, der bygger på gangliecellernes input fra

receptorcellerne, kan defineres som øjets evne til at skelne konturer fra hinanden. Nedsat kontrastfølsomhed kan forekomme hos patienter med normal retinafunktion pga. blænding eller slør fra uklare brydende medier, men kan også opstå ved forstyrrelse af retinas sanseceller eller ved ukorrigerede refraktionsanomalier. Fra et neurooftalmologisk synspunkt kan måling af kontrastfølsomheden afsløre diskrete forandringer ved optikusneuropatier samt ved neurologiske lidelser som Parkinson og Alzheimer. Forskning viser, at der sker en naturlig reduktion af kontrastfølsomheden med alderen, idet retina fysiologisk mister ca. 6.000 ganglieceller om året. Photopisk kontrastfølsomhed reduceres gradvist fra 60 års alderen og mesopisk kontrastfølsomhed fra 50 års alderen (1). Hertil kan kontrastfølsomheden forværres yderligere, hvis patienten har øjenforandringer som fx AMD og katarakt eller forkert korrigerede

briller. Både photopisk og mesopisk kontrastfølsomhed forbedres signifikant ved korrekt korrigerede briller (1). I praksis oplever patienter med nedsat kontrastfølsomhed at se tåget og uklart, hvor farver fremstår udviskede i forhold til hinanden. Der er ingen korrelation mellem visus og kontrastfølsomhed (3), hvilket forklarer, hvorfor nogle patienter, trods relativt god visus, oplever at se dårligt. Måling af kontrastfølsomheden er derfor særligt vigtigt at få implementeret i den daglige undersøgelsesrutine, idet resultatet af øjets kontrastfølsomhed fortæller mere om patientens funktionelle syn end konventionel visusmåling udført på en Snellen visustavle (2,3).

Testmetode Kontrastfølsomhed kan måles på forskellige måder. Pelli-Robson kontrasttavle er vist at være valid, simpel at betjene og nem for patienten at kooperere til.


Dette er en annonce

Friske øjne er vigtige for ens generelle velbehag. blink øjendråber lindrer, når du trænger allermest til det! Mindsket tårefilm er almindeligt og ganske ufarligt, men så er du og dine øjne ikke på toppen. Tørt indeklima, stigende levealder og længere tids koncentreret skærmarbejde er med til at udtørre øjets slimhinder. Det mærkes ved, at øjnene føles tørre og trætte med generel irritation og ubehag til følge. Uanset om du ønsker at forebygge eller afhjælpe træthed, udtørring og irritation, så findes der blink øjendråber til netop dit behov. Optikernes foretrukne komfortdråber er blink, der er en serie omhyggeligt formulerede komfortdråber. De gendanner øjnenes naturlige tårefilm, så de atter føles friske, sunde og behagelige. Det nyeste medlem af blink-serien, blink intensive tears PLUS, er en flydende gel, der er specielt formuleret til personer med vedvarende problemer med tørhed, træthed og irritation. Gelen er beregnet til daglig brug både dag og nat. De øvrige medlemmer af blink-serien er: blink contacts øjendråber, der er specielt udviklede til at afhjælpe følelsen af træthed og irritation hos kontaktlinsebrugere her og nu. blink intensive tears øjendråber er specielt udviklede til at afhjælpe vedvarende problemer med tørre, trætte og irriterede øjne.

Ring til Biofarma på 43 27 03 13 og få tilsendt en gratis vareprøve.

Få et frisk syn på tilværelsen med blink øjendråber

blink er et varemærke tilhørende eller licenseret til Abbott Laboratories, dettes datterselskaber eller filialer. © 2011 Abbott Medical Optics, Inc 2011-10-05 – CN4128

15


16 Fagligt

>> Pelli-Robson kontrasttavle måler 89cm x 59cm og er opbygget af 4,9cm store bogstaver. Testkortet indeholder to bogstavsæt per linje, og kontrasten mellem de forskellige sæt reduceres med 0,15 log cs per sæt. Testtavlen skal belyses så jævnt som muligt, således at luminansen på testtavlen ligger på cirka 85 cd/ m2 (340 lux). Den acceptable grænse ligger mellem 60 til 120 cd/m2. Det anbefales at Pelli Robsons kontrasttavle belyses med fuldspektret halogenlys frem for fluorescent sparepærelys, idet en sammelignende undersøgelse har påvist, at kontrastfølsomheden hos AMD patienter falder 0,15 ved brug af fluorescent sparepærelys (5). Patienten placeres én meter fra testtavlen med bedst mulig brillekorrektion og instrueres i at læse så langt ned på tavlen som muligt, indtil to ud af tre bogstaver ikke kan erkendes. Patienten skal testes både binoculært og monoculært. Resultatet af den binoculære test ligger sædvanligvis 0,15 log cs højere end resultatet af den monoculære. Videnskabelige undersøgelser viser, at kontrastfølsomheden hos øjenraske yngre mennesker med en gennemsnitsalder på 22,5 år, ligger på 1,80 log cs eller højere og 1,65 log cs eller bedre for ældre mennesker med en gennemsnitsalder 70 år (6).

Kontrastsyn og trafik Resultatet fra en udenlandsk undersøgelse fra 2001 viste, at der ikke var nogen direkte sammenhæng mellem blænding, nedsat visus og trafikulykker blandt ældre bilister med katarakt. Derimod havde ældre med nedsat kontrastfølsomhed, her defineret som Pelli Robson kontrastscore på 1,25 log cs eller lavere, en signifikant højere risiko for at blive involveret i en trafikulykke, også selv om kun det ene øje var kontrastsvagt. Således var der en overrepræsentation på 8 gange i gruppen af personer med nedsat kontrastfølsomhed i forhold til kontrolgruppen (7). På Synscentralen i Vordingborg er kontrastfølsomheden blevet undersøgt på 1498 øjenpatienter ved brug af Pelli Robsons kontrasttavle. Af disse kunne 461 få optimeret deres briller, så de opnå-

ede visus mellem 6/6 og 6/12. Gruppen bestod af 146 mænd med en gennemsnitsalder på 74,6 år og 315 kvinder med en gennemsnitsalder på 78,4 år. Øjendiagnoserne var fordelt som følgende. 57,7% havde AMD, 13,9% havde glaukom, 5,6% havde diabetisk retinopati, 3,9% havde katarakt, og 18,9% havde andre diagnoser. Undersøgelsen viste, at der var stor spredning af kontrastfølsomheden blandt patienterne (Range 0,15 – 1,95 log cs, mean 1,15 log cs). 41,5% af patienterne havde ringere kontrastfølsomhed end 1,25 log cs, der ifølge førnævnte studie er grænsen for, hvornår risikoen for at blive involveret i en trafikulykker stiger. Som forventet, var gennemsnitsscoren i undersøgelsen lavere end hos alderssvarende øjenraske personer, der typisk har 1,65 log cs eller bedre, men det er tankevækkende, at 41,5% af patienterne, der i gængs forstand overholder kørekortskravene, har så ringe kontrastfølsomhed, at de sandsynligvis ikke ser godt nok til at orientere sig sikkert i trafikken. Spørgsmålet er derfor, hvilken kontrastscore der skal fastsættes som eksklusionskriterium ved kørekortsprøven. Det er min erfaring, at øjenpatienter med visus inden for normalområdet har synsbesvær ved kontrastscore lavere end 1,20 log cs og massive problemer ved score under 0,60 log cs. Svaret på spørgsmålet kunne derfor være at læne sig op ad det tidligere beskrevne undersøgelsesresultat på 1,25 log cs og bruge dette som retningslinje, indtil der er mere konkret forskning på området.

Billed 2. Hvert bogstavsæt på Pelli Robsons kontrasttavle reduceres med 0,15 log cs. Første bogstavsæt øverst til venstre er anført som 0,0 log cs, det næste sæt 0,15 osv. Jo højere kontrastscore, jo bedre kontrastfølsomhed. Ifølge en udenlandsk undersøgelse (6) vil ældre mennesker, der kun kan skelne til og med femte linje foroven, første bogstavsæt fra venstre, ikke kunne orientere sig sikkert i trafikken og derved have en højere risiko for at blive involveret i en trafikulykke.

Kilde 1. Puell MC, Palomo C, Sánchez-Ramos C, Villena C. Normal values for photopic and mesopic letter contrast sensitivity. J Refract Surg. 2004 sep-oct;20(5): 484-8. 2. Frennesson IC & Nilsson UL (1993): Contrast sensitivity peripheral to an absolute central scotoma in age-related macular degeneration and the influence of a yellow or an orange filter. Doc Ophthalmol 84: 135-144 3. Pelli DG, Robson JG & Wilkins AJ (1988): The design of a new letter chart for measuring contrast sensitivity. Clin Vision Sci 2: 187-199. 4. Kleiner RC, Enger C, Alexander MF & Fine SL (1988): Contrast sensitivity in age-related macular degeneration. Arch Ophtalmol 106: 55-57.

140

5. Holton H, Christiansen AB, Albeck MJ, Johnsen CR. The impact of light source on discrimination ability in subjects with age-related macular degeneration. Acta Ophthalmol. 2011 Dec;89(8):779-84.

120 100 80 60

6. Elliott DB, Sanderson K, Conkey A. The reliability of the Pelli-Robson contrast sensitiity chart. Ophthalmic Physiol Opt. 1990 jan; (1) :21-4.

40 20 0

0,15 0,3 0,45 0,6 0,75 0,9 1,05 1,2 1,35 1,5 1,65 1,8 1,95

Billed 1. Graf over fordelingen af kontrastscoren målt i log cs blandt de 461 henviste patienter.

7. Owsley C, Stalvey BT, Wells J, Sloane ME, McGwin G Jr. Visual risk factors for crash involvement in older drivers with cataract. Arch Ophthalmol. 2001 Jun; 119 (6): 881-7.


I et nyligt gennemført klinisk studie undersøgte man, hvordan endagslinser med komfortforbedrende stoffer opfører sig over en periode på 16 timers bæretid.

DAILIES® PLUS™ har blinkaktiveret teknologi, der frigiver genfugtende stoffer hele dagen for at opretholde en stabil tårefilm.

20 s.

Ikke-invasiv tårefilms-BUT uden på linsen (sekunder)

Man observerede, at den ikke-invasive tårefilms-BUT (Break Up Time) uden på linsen var længere hos linsebrugere med DAILIES® PLUS™ end med andre endagslinser.

DAILIES® PLUS™ – forbedret blinkaktiveret genfugtning, som varer længere

SofLens® daily disposable

18,3** 16,3**

15,4

15,5**

14,1 13,4

13,1

12,4 11,5

10 s.

5 s.

0 s.

Nye kliniske data

DET NATURLIGE ØJE

15 s.

1•DAY ACUVUE® MOIST®

8t

12 t

16 t

Tid siden isætning af linsen (timer)

Tårefilmen har tre lag: •

Mucinlaget, der produceres af konjunktivale gobletceller og bindes til corneas overflade og dermed forbedrer dens evne til at holde sig fugtig.

Væskelaget, der tilfører næringsstoffer samt skyller og renser øjet.

Lipidlaget, der forhindrer fordampning af tårefilmen.

Alle tre lag er vigtige for at opretholde en stabil tårefilm. Når der lægges kontaktlinser på øjet, separeres tårefilmen i et lag uden på linsen og et lag inden for linsen. Det resulterer i en tyndere tårefilm uden på linsen sammenlignet med den normale tårefilm, hvilket betyder, at tårefilmen deler sig hurtigere uden på en traditionel linse.

Stabil tårefilm

Opdelt tårefilm

BLINKAKTIVERET, GENFUGTENDE TEKNOLOGI Det naturlige øje stabiliserer tårefilmen ved, at slimstofferne konstant fornys ved hvert blink. På samme måde anvender DAILIES® PLUS™ blinkaktiveret teknologi med genfugtende stoffer, der gradvist frigives i dagens løb. DAILIES® PLUS™ har vist en enestående tårefilmsstabilitet i et nyligt offentliggjort studie udført af professor Wolffsohn et. al.1

ENESTÅENDE KOMFORT HELE DAGEN DAILIES® PLUS™ giver uovertruffen komfort ved isætning takket være det smørende stof HPMC (hydroxypropylmetylcellulose)2. DAILIES® PLUS™ har også en bedre evne til at holde overfladen fugtig til slutningen af dagen som følge af de fugtgivende stoffer PEG (polyetylenglykol) og PVA (polyvinylalkohol). PEG dækker linsen, bindes til (PVA) og understøtter frigivelsen af genfugtende stoffer hele dagen. Resultatet er en mere stabil tårefilm, hvilket giver bedre komfort og synsskarphed fra morgen til aften.

En stabil tårefilm er afgørende for god visus og komfort.

1 Wolffsohn J., Hunt O., Chowdhury A., Objective clinical performance of ‘comfort-enhanced’ daily disposable soft contact lenses. Contact Lens & Anterior Eye, 2010. 2 Alcon® data on file, 2007.

CV/DD/DACP/PA/121001/DK

DAILIES® AQUACOMFORT PLUS® DOKUMENTERET MERE STABIL TÅREFILM


18 Fagligt

er d n i V f 2. a en pris

i årets Optimus Pris

Cover- og facilitetstest som prædiktor for vergens- og akkommodations anomali De fleste diagnoser, der anvendes i en optometrists hverdag kan stilles ud fra relativt få målinger. Når der skal stilles en vergens- eller akkommodations anomali, kræver det dog en lang række målinger, der indikerer den samme diagnose. I denne undersøgelse er formålet at vurdere, om det er muligt at udelukke en vergens- eller akkommodations anomali uden at foretage alle de fornødne målinger. Cover- og facilitetstesten udvælges da en af disse målinger indgår i samtlige vergens- eller akkommodations anomalier. Af: Claus Hansen, Kamilla Kold og Line Østergaard

I

 ntroduktion

For både vergens- og akkommodations anomalier gælder det, at en lang række målinger skal indikere den samme anomali, før diagnosen kan stilles. Derfor er det relevant at vide, om dette kunne gøres lettere, således at optometristens daglige arbejde kunne forenkles. Prævalenserne for vergens anomalier er 6,1% og for akkommodations anomalier 2,4%, hvilket gør dem relativt sjældne1. Vergens anomalierne dækker over anomalierne konvergens insufficiens exofori, divergens insufficiens esofori, konvergens excess esofori, divergens excess exofori, basale exofori, basal esofori og reducerede fusionsreserver2. Akkommodationsanomalierne er akkommodations insufficiens, pseudo-konvergens insufficiens, akkommodations infacilitet og akkommodations excess2. Den alternerende covertest med prismeneutralisering anvendes i un-

dersøgelsen for at vurdere vergens anomalierne. Covertesten beskriver øjets deviation i den habituelle stilling3. Vergens anomalien reducerende fusionsreserverer, kan ikke identificeres ved covertesten, men i stedet ved den binokulær facilitetstest. Fælles for akkommodationsanomalierne gælder det, at den monokulære facilitetstest er udenfor normen. Derfor anvendes den til at identificere disse patienter. Facilitetstesten beskriver øjets evne til, at stille skarpt (akkommodere) imellem ± 2,00D3. Formålet med undersøgelsen er at vurdere, i hvor høj grad coverog facilitetstesten kan forudsige en vergens- eller akkommodations anomali.

Materialer og metoder For at undgå selektionsbias i undersøgelsen fravælges flere patienter ud fra forskellige udelukkelseskriterier4. De patienter, der medtages

i undersøgelsen skal være i aldersgruppen 12 til 40 år. Patienter med amblyopi udelukkes på grund af dårlige visus. Patienter med en tropi udelukkes samtidig fordi, der kan opstå diplopi eller suppression, hvis normalt binokulært syn fremtvinges. Patienter med ukorrigeret signifikant ametropi, der kan give anledning til klager og symptomer, skal korrigeres før yderligere undersøgelse kan foretages. Findes der i anamnesen belæg for, at en patient har en patologisk tilstand, som vurderes at kunne have indflydelse på resultaterne, udelukkes patienten også fra forsøget. Ud fra en styrkeberegning bestemmes det, at der minimum skal være 247 egnede patienter med i undersøgelsen. Der foretages i alt 260 synsundersøgelser, og der findes en prævalens af anomalier på 15%. De fordeler sig på diagnoserne, som er illustreret på figur 1. De analysemetoder, der anvendes til at bearbejde den indsamlede


>> 19

Fordeling af diagnoser Akk. Exc. 8%

Kvg. Insuff. 18% Div. Insuff. 2% Kvg. Exc. 2%

Akk. Inf. 28%

Div. Exc. 5% Akk. Insuff. 26%

Bas. Exo. 5% Bas. Eso. 3% Red. Fus. 3%

data med, er sensitivitet, specificitet, den prædiktive værdi af positive og negative testresultater. Der udregnes 95% sikkerhedsintervaller for alle ovennævnte værdier. Det gør vurderingen af værdierne mere valid. Der anvendes ROC-kurver (Receiver Operating Characteristic) i undersøgelsen, hvilket gør det muligt at illustrere en sammenhæng imellem sensitivitet og specificitet ved forskellige grænseværdier, dvs. at vurdere de normer der anvendes.

Resultater Generelt viser undersøgelsen, at sensitiviteten oftest er lav, hvilket betyder at ud af alle de patienter, der har en anomali, finder målingen ikke alle dem, der reelt har en diagnose. Samtidig findes der en lav prædiktiv værdi af positive testresultater. Det indikerer, at ud af alle de patienter, der identificeres med en anomali, er mange fejldiagnosticerede. Både specificiteten og den prædiktive værdi af negative testre-

sultater er generelt høje. Årsagen er, at de to målinger oftest identificerer de patienter, der ingen anomali har. ROC-kurven for covertesten på afstand viser størst sammenhæng i et punkt, der svarer til et norminterval på 2,5 esofori til 8,5 exofori. For covertesten på nær findes, der størst

sammenhæng i normintervallet 1,5 esofori til 7,5 exofori. For den monokulære facilitetstest viser ROCkurven størst sammenhæng i et punkt, der svarer til 6 cpm. Den kurve kan ses på figur 2. og her fremgår det, at der er størst sammenhæng imellem sensitivitet og specificitet i


20

>> det røde punkt længst oppe i venstre hjørne. Punktet svarer til en måleværdi for facilitetstesten, hvilket i dette tilfælde er 6 cpm. ROC-kurven for den binokulære facilitetstest viser størst sammenhæng i punktet 7 cpm.

Diskussion For den monokulær facilitetstest findes der i denne undersøgelse den samme grænseværdi på 6 cpm., som der anvendes. Denne grænseværdi er også i flere tidligere undersøgelser blevet bekræftet som den bedst reproducerbare5,6. For den binokulær facilitetstest findes en grænseværdi på 7 cpm., hvilket er noget højere end den normværdi, der anvendes. Ifølge andre artikler har lignende studier fundet, at en normværdi på mindre end 8 cpm. Er anvendelig. De konkluderer samtidig, at der skal udvises forsigtighed ved anvendelse af høje nor-

mer7. Derudover finder flere andre undersøgelser af grænseværdier, der indikerer at normerne skal være markant mindre, hvilket svarer til de normer, der anvendes i denne undersøgelse8. Konklusionen på denne undersøgelse bliver, at de patienter, som er indenfor normen i både facilitetsog covertesten, har en meget lille risiko for at være fejldiagnosticerede, dvs. at de med stor sandsynlighed ikke har en anomali. Modsat for de patienter, der er blevet diagnosticerede med en anomali, er der en større risiko for at være fejldiagnosticerede. Det betyder, at de to målinger ikke alene kan bruges til at stille en anomali med, men kun til at udelukke en. Det vil for en optometrist betyde, at det i dagligdagen er muligt, at udelukke en patient for yderligere undersøgelse, hvis begge målinger er indenfor de gældende normer.

Referencer 1 Rutstein, R.P., Daum, K.M. 1998. Anomalies of Binocular Vision: Diagnosis & Managemant.1st edition. Mosby An Affiliate of Elsevier. 2 Scheiman, M., Wick, B., 2008. Clinical Management and Binocular Vision. 3th edition. Lippincott Williams & Wilkins. 3 Elliott, D. 2007. Clinical Procedures in Primary Eye Care. 3th edition. Butterworth-Heinemann Elsevier. 4 Juul, S. 2009. Epidemiologi og evidens, 1.udg. 7.opl. Munksgaard Danmark. 5 Rouse, M. W., Deland, P. N., Chous, R., Determan, T. F. 1989, “Monocular Accommodative Facility Testing Reliability” Optometry And Vision Science, vol. 66, No. 2, pp. 72-77. 6 García, A., Cocho, P., Lara, F., Magías, R. 2000, “The relation between accommodative facility and general binocular dysfunction” Ophthal. Physiol. Opt., Vol. 20, No. 2, pp. 98104. 7 McKenzine, K. M., Kerr, S. R., Rouse, M. W., Deland, P. N., 1987, “Study of Accommodative Facility Testing Reliability” American Journal of Optometry & Physiological Optics, Vol. 64, No. 3, pp. 186-194 8 Rouse, M. W., Deland, P. N., Mozayani, S., Smith, J. P. 1992, “Binocular Accommodative Facility Testing Reliability” Optometry And Vision Science, Vol. 69, No. 4, pp. 314-319.

Mere end 500 optikere i Norden, bruger i dag butikssystemet

Optitec RS

i deres forretning Ring og få en demo 96 23 30 00 www.retailplanit.com


3 UV-blokerende linser 3 Glade kunder 3 Solcreme og skibriller

Folk er blevet mere opmærksomme på følgevirkningerne af UV-stråling, og behovet for beskyttelse mod UV-stråling er især vigtigt i løbet af vinteren, da strålingen kan blive op til 100 gange kraftigere, når den reflekteres af sneen.1 Præcis som på huden akkumuleres UV-skaderne i øjet og kan forårsage flere forskellige uønskede tilstande såsom pingueculae, pterygium og kortikal katarakt.2

Også til

bygningsfejl

Flere og flere kunder ønsker at beskytte deres øjne mod UV-stråler3, og denne vinter har du mulighed for at hjælpe dem – ved at informere alle dine kunder om risikoen forbundet med UV-stråling og ved at rådgive dem, så de kan reducere eksponeringen. ACUVUE® kontaktlinser er det eneste store linsemærke, som blokerer over 98% af UVB-strålerne og 85% af UVA-strålerne som standard for hele serien. Giv dine kunder optimal UV-beskyttelse i alle omgivelser og i al slags vejr.

Dine kunder beskytter deres hud, og du kan hjælpe dem med at beskytte deres øjne.

Alle ACUVUE® kontaktlinser har UV-beskyttelse klasse 1 eller klasse 2, som hjælper til at beskytte mod overførsel af skadelig UV-stråling til hornhinden og ind i øjet. UV-absorberende kontaktlinser erstatter IKKE UV-absorberende øjenbeskyttelse såsom UV-absorberende beskyttelsesbriller eller solbriller, da de ikke dækker hele øjet og området omkring øjet. 1. Sliney, David H. Intraocular and Crystalline Lens Protection From Ultraviolet Damage. Eye & Contact Lens July 2011; 37: 250–258. 2. A Special Issue: Ultraviolet Radiation and Its Effects on the Eye. Eye & Contact Lens (2011); 37(4): 167 – 272. 3. UV Consumer Insights Survey, November 2011, online questionnaire with 18-45 year-old soft CL wearers (UK, n=400; Poland, n=300) and CL considerers (Poland, n=302). ACUVUE®, 1-DAY ACUVUE® TruEye®, ACUVUE® OASYS®, 1-DAY ACUVUE® MOIST®, ACUVUE® ADVANCE®, LACREON®, HYDRACLEAR® og SEE WHAT COULD BE® er registrerede varemærker tilhørende Johnson & Johnson Vision Care. © JJVC 2012.


24 Fagligt

Ustabil tårefilm

– udfordring eller mulighed?

Det er vores nye viden om tårefilmen, dens udfordringer og problemer, som er tema for denne artikel. Af Claus Oldenburg

O



Indtil for få år siden var den almindelige opfattelse, at problemer i tårefilmen skyldtes formindsket produktion af vand i tårekirtlerne, og det eneste rråd var at finde et passende tåresupplement på apotekets hylder. I dag ved vi, at problemerne i tårefilmen er langt mere komplicerede, og at de som oftest ikke skyldes manglende vand fra tårekirtlerne. Lad os allerede her slå fast, at øjentørhed er meget mere end sygdom. Sygdommen keratoconjunctivitis sicca er kun toppen af isbjerget. Langt de fleste med ustabil tårefilm er ikke syge, men har problemer nu og da, f.eks. når øjet udsættes for ekstra belastning som tørt indeklima eller en kontaktlinse. De syge skal naturligvis til læge, men de mange, som ikke er syge, men har en ustabil tårefilm, får ikke tid hos en øjenlæge. De mangler kompetente råd og hjælp, og her ligger en oplagt opgave for optikerfaget.

De internationale retningslinjer, DEWS Det store gennembrud i vores forståelse af tørre øjne kom i 2007, da det internationale videnskabelige selskab ”Tear Film and Ocular Surface“ (TFOS) publicerede resultaterne af 3 års arbejde med at samle, analysere og bearbejde al kendt viden om tårefilmen. En stor del af verdens førende eksperter indenfor området deltog i eller bidrog til arbejdet. Deres rapport ”2007 Report of the International Dry Eye Workshop“ (forkortet DEWS) er nu den fælles internationale retningslinje for tørre øjne. Helt centralt i DEWS rapporten står en komplet model, som beskriver processerne og dynamikken i tårefilmen og viser, hvad der går galt, når tårefilmen ikke fungerer. Det viser sig (heldigvis, for enkelthedens og forståelsens skyld), at uanset hvad, der udløser problemer i tårefilmen (vi kommer tilbage til de hyppigste årsager senere), så er de næste trin i processen altid de samme, som vist i fig. 1. I DEWS modellen kaldes de ”centrale mekanismer“, vi kunne også kalde dem en negativ cirkel eller spiral. Den negative spiral sættes i gang af en ustabil tårefilm eller af en forhøjet osmolaritet i tårefilmen.

Osmolaritet Osmolaritet er et helt centralt begreb i beskrivelsen af processerne i måling af om et øje er tørt (og hvor tørt) og i behandling og opfølgning. Osmolaritet er et mål for antallet af molekyler opløst i en given mængde væske, angivet i mOsmol/l (milli-osmol per liter). Vores krop (blod, serum, celler og også tårefilmen) har en normal osmolaritet om-

kring 290 mOsmol/l. Det betyder meget forenklet, at der er omkring 290x1021 molekyler opløst i en liter væske. De opløste molekyler i tårevæsken er først og fremmest salte, sukkerstoffer og proteiner. I kommunikationen med kunder er det enklere at tale om saltkoncentrationen end osmolaritet og molekyler, og denne ”pædagogiske forenkling“ vil vi også anvende videre i teksten, men husk at virkeligheden er mere kompleks. Osmolariteten eller ”saltkoncentrationen” er vigtig, når vi har celler med indhold af vand eller celler omgivet af eller i kontakt med vand. Hvis saltkoncentrationen inde i en celle er forskellig fra saltkoncentrationen i væsken omkring cellen, vil vandet begynde at vandre fra der, hvor saltkoncentrationen er lavest, gennem cellevæggen til der, hvor koncentrationen er højest. Det er det begreb, der hedder osmose. Den osmosedrevne vandring fortsætter indtil osmolariteten er ens på begge sider af cellevæggen, eller indtil cellen sprænger (af at opsuge for meget vand), eller modsat krymper helt sammen som en tør rosin, tømt for vand. Osmosen er en naturlov, der sætter ind, når der er koncentrations­ forskelle. Den kræver ingen energi for at fungere. En mulig effekt af ændringer i tårefilmens osmolaritet blev lanceret som hypotese af den


>>

svenske øjenlæge Gunnar Von Bahr helt tilbage i 1941, men det var først i 1978, at den amerikanske øjenlæge Jeff Gilbard kunne publicere resultater med nyudviklet laboratorieudstyr, som viste, at tårefilmens osmolaritet ved tørre øjne, ligger væsentligt højere end i raske øjne. I årtierne derefter kom flere resultater til, men måling af tårefilmens osmolaritet forblev en kompliceret laboratoriemetode, som krævede relativt store mængder væske (hvilket er vanskeligt, ikke mindste fra et tørt øje) og transport af prøverne fra klinik til laboratorium med risiko for fordampning og dermed øget osmolaritet undervejs. For få år siden kom så endnu et markant gennembrud i form af en enkel, hurtig og præcis analyse af osmolariteten i tårevæske, som kan udføres hos øjenlægen eller hos optikeren (TearLab™). Den har allerede været brugt i en række kliniske studier, som har givet os ny viden omkring tårefilmen og dens osmolaritet i balance og ubalance. For eksempel har vi indtil for nyligt troet, at osmolariteten i den normale tårefilm ligger lidt højere end kroppens, med den logiske forklaring, at den tynde tårefilm er mere udsat for fordampning af vand end resten af kroppen. De mange data, som nu findes på tårefilm viser, at kroppens imponerende evne til at styre og opretholde sin homeostase (ligevægt/balance) i sine væskers osmolaritet også omfatter tårefilmen i raske øjne. Osmolariteten i den raske tårefilm ligger på samme niveau som i resten af kroppen.

Processerne i tårefilmen Tårefilmen består som bekendt i princippet af tre lag, som vist i fig. 2. Inderst mod øjets epitelceller ligger et tykt lag klister (mucin stoffer), dernæst vandlaget som udover vand rummer mange forskellige opløste og ikke-opløste stoffer (elektrolytter, sukkerstoffer, proteiner, signalstoffer, bakteriedræbende stoffer, vitaminer, hormoner og mange flere), og endelig yderst et meget tyndt lipidlag, en kompleks blanding af flere hundrede forskellige olier og fedtstoffer. Lipidlaget skal først og fremmest forhindre fordampningen af vand fra tårefilmen. Hvis det ikke fungerer efter hensigten, eller hvis der er problemer andre steder i tårefilmen, brister lipidlaget og fordampningen af vand begynder. Når vand fordamper, øges saltkoncentrationen i den resterende tårefilm, og osmolariteten stiger.

Når tårefilmens osmolaritet stiger, starter den osmotiske vandring af vand fra epitel- og bægercellerne ud i tårefilmen. Forklaret med en pædagogisk forenkling (til samtalen med kunden), så trækker den øgede salt-koncentration i tårefilmen vand ud af øjets celler (og ud af hornhinden og af eventuel kontaktlinse). Den forøgede saltkoncentration irriterer epitelcellerne og giver alle de symptomer, vi oplever ved tørre øjne, præcist som når det svier og irriterer at få salt i et sår på huden.

Aktivering af nervesystemet Så snart nerverne på hornhinden registrerer, at tårefilmen er ustabil, sættes korrigerende aktiviteter i gang med øgning af blinkefrekvensen og produktionen i tårekirtlen. Hvis det ikke lykkes at genskabe den normale osmolaritet, vil tårefilmen fortsætte med at irritere epitelcellerne, og osmosen vil fortsætte med at dræne epitelcellerne for vand til et punkt, hvor cellerne i kampen for at overleve frigiver forskellige signalstoffer for at få hjælp fra immunforsvaret, som vist i fig. 1. Normalt er det en god ide, når celler i kroppen kalder på hjælp fra immunforsvaret, men når det drejer sig om truslen fra den forhøjede saltkoncentration i tårefilmen, er det desværre en dårlig ide. De processer, som aktiveres af signalstofferne, fører til inflammation og til frigivelse af yderligere signalstoffer, herunder TNF-α, et meget potent stof, som desværre har den højest uønskede virkning, at det angriber tårekirtlerne og mindsker deres produktion. Inflammationen og saltpåvirkningen fører til skader på epitel- og bægerceller, og til sidst bukker de under og dør. Derved rammes produktionen af mucin, og tårefilmen bliver endnu mere ustabil og osmolariteten endnu højere – og så fortsætter den negative spiral med forøget styrke, sådan som DEWS modellen viser det. Hornhindens overflade er tæt pakket med nerver mellem epitelcellerne. Disse nerver skal ikke primært huske os på, at det er dumt at stikke noget i øjet, de skal først og fremmest overvåge tårefilmen. Det er nemlig så heldigt, at vi på et tidspunkt i øjets evolution har fået udstyret hornhinden med nerver, der kan registrere små hurtige temperaturfald. Det er ganske hensigtsmæssigt, for når tårefilmen brydes og lidt vand fordamper, så falder temperaturen i det pågældende område en smule, svarende til tabet af den varmeenergi, der forbruges til fordampningen. Det fald registrerer nerverne, og hjernen reagerer straks med impulser til øget blinkefrekvens og øget tåreproduktion. Denne fine funktion sikrer, at øjet opfanger det mulige problem med bristende tårefilm, før det bliver et problem, og korrigerer med blinkefrekvens og tåreproduktion, så vi har en vedblivende og velfungerende tårefilm. Desværre hænder det, at kroppen ikke formår at fastholde homeostase i tårefilmen. Det konstante bombardement af impulser fra nerverne udmatter tårekirtlen og lammer den til sidst, og der opstår inflammation i selve tårekirtlen. Dermed falder produktionen af tårevæske, og tårefilmen bliver endnu mere ustabil, og osmolariteten stiger yderligere. Hvis der ikke gribes ind med passende hjælp, kan øjet blive meget tørt. Paradoksalt nok er det ikke sikkert, at personen mærker denne stærke forværring i tilstanden, for i takt med at tårefilmen bliver mere og mere koncentreret, bliver nerverne mellem epitelcellerne beskadiget, og de trækker sig ”tilbage” længere ind bag cellerne væk fra den uvenlige tårefilm. Derfor mærker de ikke længere, hverken at tårefilmen brydes, eller at epitelcellerne er generede af den høje saltkoncentration. Det er således ikke usædvanligt, at en kunde med udtalt


26 Fagligt

tørt øje ikke mærker nogen symptomer på det, og derfor både kan have svært ved at tro på diagnosen og ved at acceptere en ustabil tårefilm som forklaringen på, hvorfor kontaktlinser eller de nye briller ikke fungerer (et nyt internationalt studie viste at knap 10% af deltagerne, som ellers mente, de havde normal tårefilm og ingen symptomer, ved grundig udredning havde svært tørre øjne).

Årsager til ubalance i tårefilmen Nu er vi klar til at kigge på DEWS modellen i sin helhed, se fig. 3. I forhold til udsnittet i fig. 1 har vi nu tårekirtlen og de beskrevne processer omkring den med, ligesom alle de omkringliggende faktorer eller årsager, som kan starte problemerne i tårefilmen. DEWS rapporten slår fast, at tørre øjne udløses af et uheldigt sammenfald af en række faktorer. Det betyder, at vi sjældent ser en enkel årsag til problemet. Vores krop har som nævnt tidligere en formidabel evne til at opretholde balancen i forskellige biologiske processer, også i tårefilmen. De forskellige udfordringer, den udsættes for, modsvares af kompensatoriske mekanismer, så ligevægten opretholdes. Først når den samlede sum af forskellige påvirkninger bliver for stor til, at kroppen kan håndtere dem, mistes styringen, og det går galt. Som når den berømte sidste dråbe får bægret til at flyde over. Hovedparten af de væsentligste faktorer, der kan lede til tørre øjne, er vist i modellen i fig. 3, og DEWS modellen viser også, hvor i øjet og øjets processer de forskellige faktorer typisk rammer.

>>

I takt med at vi bliver ældre mindskes også produktion af mandlige kønshormoner, både hos mænd og kvinder, og da dette hormon også bruges til at stimulere tårekirtlen, falder produktionen af tårevæske. Tilsvarende har det vist sig, at kvinder, som får tilskud af østrogen efter overgangsalderen, rammes på tårekirtlens produktion. Der er en række andre lægemidler, som også mindsker tårekirtlens aktivitet. Meget anvendte midler som antihistaminer for allergi (både tablet og dråbeform), mange hjerte-kar mediciner og nerve- og hjernemedicin påvirker kroppens signalsystemer og har som bivirkning, at de giver tørre øjne og tør mund. Endelig er der forskellige sygdomme, som også rammer tårekirtlen, først og fremmest naturligvis Sjögrens Syndrom, hvor tårekirtlen direkte nedbydes, men også en række af de andre rheumatiske sygdomme kan påvirke tårekirtlen negativt.

Årsager i relation til nervesystemet Tre faktorer bidrager til problemerne ved at blokere for de nerveimpulser, som skal give besked til tårekirtlen om at øge produktionen. Det er den refraktive kirurgi, hvor hovedparten af nerverne i hornhinden beskadiges; det er tilvænning til kontaktlinser, som fører til, at nerveenderne i hornhinden, som tidligere nævnt, trækker sig tilbage fra øjets overflade, og endelig er det anæstesidråber, som sætter nerverne helt ud af funktion. Fælles for alle tre er, at nervefunktionen kan genvindes, hvis påvirkningen ophører. Dog oplever nogle efter refraktiv kirurgi massiv nervebeskadigelse, som vanskeligt eller kun meget langsomt heles. Ovennævnte årsager er alle af typen som leder til mindsket produktion af tårevæske og dermed stigende osmolaritet, som udløser den negative spiral. Det er de ”klassiske” årsager, som vi tidligere fejlagtigt opfattede som de hyppigste årsager til tørre øjne. Men ny viden viser, at de typisk ”kun” er den primære årsag i ca. 15% af alle tilfælde.

Årsager i relation til tårefilmens stabilitet De vigtigste og hyppigste årsager til tørre øjne er de, som er vist øverst og i højre side af DEWS modellen i fig. 3. Det er de faktorer, som virker direkte på tårefilmens stabilitet, og ad den vej fører til stigende osmolaritet og igangsætter den negative spiral.

Årsager i relation til tårekirtlen Der er en række faktorer, som primært rammer direkte på tårekirtlen og mindsker dens produktion af tårevæske: Alder er en væsentlig årsag af flere grunde. I takt med at vi bliver ældre, falder effektiviteten i vores forskellige kirtelsystemer, også i de som skal producere tårefilmens komponenter. Og når der sker skader på celler og kirtler, tager det længere tid for kroppen at reparere dem. Huden og musklerne omkring øjenlågene bliver også slappere med tiden og giver dårligere fordeling af tårefilmen.

En gruppe faktorer skaber problemer ved at påvirke de slimproducerende celler direkte: A-vitamin er vigtigt for alle slimcellers dannelse og funktion. Mangel forhindrer dannelse af slim i epitel- og bægerceller på øjets overflade og fører til meget tørre øjne. Det er stadig den hyppigste årsag til blindhed hos børn og unge i ulande. I den vestlige verden spiller A-vitamin mangel sjældent nogen rolle, bortset fra hos personer med ekstrem ensidig kost. Øjendråber med A-vitamin har været prøvet til behandling af tørre øjne, men de har ikke vist nogen forbedrende effekt. Øjenallergi rammer også øjets produktion af mucin til tårefilmen. Når mastceller (de primære allergiceller, som reagerer på det, personen er allergisk overfor) på øjets overflade aktiveres i den allergiske reaktion, frigives en række signalstoffer (blandt andet histamin), som


Chefoptiker Jacob Vestergaard og retailchef Mads Nybo, partnere i Louis Nielsen i Kongensgade, Odense, siden september 2012

I SPIDSEN FOR EN SUPERSYNLIG KONCERN Jacob Vestergaard: - Jeg har længe ledt efter en mulighed til at blive selvstændig og prøve mig selv af. Valget faldt på Louis Nielsen, fordi koncernen er supersynlig i optikerverdenen, har et glimrende partnerprogram, og det går forrygende for Louis Nielsen. Mads Nybo: - Jeg har drømt om at blive herre i eget hus, siden jeg var 17 år. Nu er drømmen gået i opfyldelse. Jeg interesserer mig for ledelse, fordi det skal være sjovt at gå på arbejde, men hovedsagelig er det udvikling af medarbejdere, der er min passion, og alt sammen giver partnerskabet i Louis Nielsen gode muligheder for at få opfyldt. - Vi kan klart anbefale Louis Nielsen til alle, der drømmer om at blive selvstændig og repræsentere et af Danmarks stærkeste brands uden at det koster urealistisk store summer at komme i gang.

For yderligere information, læs mere på www.louisnielsen.dk eller kontakt Karsten Spaabæk på telefon 3038 3995 eller e-mail: karsten.spaabaek@louisnielsen.dk. Alle henvendelser behandles naturligvis 100% fortroligt.


28 Fagligt

Øjenlågene rummer et væld af faktorer, som kan give ustabil tårefilm ... Vi skal finde årsagerne

fører til inflammation. Nogle af disse signalstoffer påvirker bægercellerne og epitelcellerne og fører til forandring i produktionen af de forskellige mucintyper. Når mucinsammensætningen ændres, bliver tårefilmen ustabil, og så starter den negative spiral. Konserveringsmidler i øjendråber er en alt for overset risiko. En gammel tommelfingerregel sagde, at øjet godt kunne tåle op til 4 dråber dagligt med konserveringsmiddel i den tro, at epitelcellerne kunne nå at regenerere mellem hver drypning. I dag ved vi, at det er forkert. I DEWS rapporten slås det fast, at fremkomsten af øjendråber uden konserveringsmiddel er det største fremskridt i behandlingen af tørre øjne overhovedet. Øjets epitelceller tåler ikke konserveringsmidler. Senest er det påvist, at 10 – 15 års brug af glaukom øjendråber med konserveringsmiddel, som bivirkning giver kroniske problemer med tørre øjne. Der er forskelle på, hvor skadelige konserveringsmidler er for øjet, men der findes ingen ”gode” konserveringsmidler. De skal undgås, hvis det overhovedet er muligt. Den sidste årsag i denne gruppe er kontaktlinser. Kontaktlinser er den eneste faktor, som indvirker to steder i modellen. Vi har allerede set på virkningen på nervesystemet, men brugen af kontaktlinser har også en direkte effekt på selve tårefilmen. En kontaktlinse splitter tårefilmen i to lag, ligesom den naturligvis påvirker dynamikken i tårefilmen, herunder den vigtige spredning af muciner og lipidfilmen. Kontaktlinser står i denne cirkel i DEWS modellen med ”?”, fordi der både er publiceret studier, som viser den forventede negative effekt på tårefilmens stabilitet, men også studier, som har vist ingen eller ligefrem positiv effekt på tårefilmens stabilitet. Derfor er konklusionen ikke entydig på dette punkt. TFOS, det videnskabelige selskab, som har lavet DEWS rapporten, er netop nu ved at samle deltagere til deres næste store projekt ”The TFOS International Workshop on Contact Lens Discomfort (CLD)”, som skal resultere i en rapport magen til DEWS rapporten omkring alle de forhold, som påvirker brugen af kontaktlinser. Om et par år får vi den endelige konklusion på kontaktlinsers samspil med tårefilmen.

Årsager i relation til øjenlågene I de øverste årsagscirkler i DEWS modellen vises de forskellige faktorer, som påvirker tårefilmens lipidlag, gør den ustabil, og dermed øger fordampningen af vand. De omgivelser, vi udsætter os selv og vores øjne for, er i stigende grad uvenlige overfor vores tårefilm. Brug af computer, tørt indemiljø, airconditionanlæg i biler og fly er alle forhold, vi hyppigere og hyppigere oplever, og det er forhold, som belaster vores tårefilm langt mere, end den er skabt til at kunne håndtere. Jo lavere luftfugtigheden er, jo mere vand vil både kroppen og tårefilmen afgive til luften, og jo hurtigere luften bevæger sig, jo kraftigere bliver belastningen, udtørringen af tårefilmen. Øjenlågene rummer et væld af faktorer, som kan give ustabil tårefilm. Som allerede nævnt er det her, vi skal finde årsagerne hos hovedparten af de, som har problemer med deres tårefilm. Inde i øjenlågene ligger de Meibomske kirtler som producerer den meget komplekse oliefilm eller meibum. MGD (Meibomian Gland Dysfunction) er fællesbetegnelsen for en stor gruppe af problemer, som

optræder i og omkring kirtlerne. Dette er et område, hvor vi stadig mangler en masse viden for at forstå, hvad der sker, hvad der går galt, og hvordan vi kan afhjælpe det. TFOS selskabet fastslår, at vi mangler omkring 10 års forskning for at komme på samme niveau med forståelsen af MGD, som vi er omkring tørre øjne og tårefilmen i øvrigt. En af de ting vi ved, og som vi kan påvirke er, at sammensætningen af vores meibum afspejler de typer fedtstoffer, vi spiser. Er der stort indhold af faste fedtstoffer som kolesterol i kosten, finder man et højere indhold af fast fedt i meibum. Et normalt, sundt meibum er klart og letflydende (som spiseolie), men det kan skifte farve og konsistens over mælkehvidt til at ligne smør. Det federe meibum sidder oftere fast som propper i kirtlerne og deres udgang, og kan ikke fordeles fint og jævnt over øjets overflade. Vi ved også, at smeltepunktet for meibum hos nogle mennesker ligger forhøjet med 2-3⁰C, og det giver også problemer med tilstopning af kirtlerne. De Meibomske kirtler og deres funktion påvirkes også af fysiske skader og defekter på selve øjenlågene, ligesom alder, forskellige sygdomme og medicin formentlig også har indvirkning på kirtlernes funktion og overlevelse. Huden på øjenlågenes overflade er hjemsted for et mylder af forskellige bakterier, ligesom resten af vores hud. Hos de fleste giver det ikke anledning til problemer, men de, som har problemer med deres hud, så som tør hud, eksem, allergi, psoriasis, hovedbundsskæl og andre tilstande, hvor huden ikke er i balance, har langt flere af de forskellige bakterier på deres hud, også på øjenlågene. For dem kan de mange bakterier være et problem, fordi de kan give infektioner omkring øjenlågene og især øjenlågskanterne, men også fordi de trives særdeles vel på øjenlågskanterne, hvor der findes løbende forsyning af olie og fedt. Bakteriernes aktivitet kan ændre oliefilmens sammensætning, og deres affaldsstoffer glider nemt ind i tårefilmen og ødelægger den. Bakterier på øjenlågene kan også direkte føre til kronisk inflammation i øjets overflade. Sidst men ikke mindst, kan overfladeaktive stoffer (sæbe og emulgatorer) i rengøringsmidler, cremer og anden kosmetik og make-up påvirke og ødelægge lipidlaget. Hermed er vi nået igennem den korte version af tårefilmens funktion og udfordringer ifølge de internationale retningslinjer i DEWS rapporten. Rigtigt spændende bliver det naturligvis først, når vi kan bruge det som baggrund til at forstå, hvad vi kan gøre for at løse eller mindske problemerne, blandt andet for at øge tiden med kontaktlinse. Heldigvis giver DEWS rapporten også klare retningslinjer for, hvordan tårefilmen og øjet bør undersøges, og hvordan problemerne behandles. Det er emnet for en senere artikel. Til dig som har læst så langt, tak for ihærdigheden! Hvis artiklen her giver anledning til spørgsmål, hvis du har kommentarer, ønsker dele uddybet, eller hvis du vil have kopier af dokumentationen for de forskellige oplysninger i artiklen, er du velkommen til at kontakte forfatteren. Det gøres enklest på e-mail til claus.oldenburg@ bolpharma.se


e d n o i t N u l E o v H e C R N a L A Viva LEBR L I R B Manifest

At være kræsen handler om at vide, hvad man vil - og hvad man ikke vil. Det handler om at tage stilling - at have en holdning til det, der betyder noget. Det handler om at tage ejerskab for sit liv og stå ved sine valg. At være Feinschmecker er en livsstil. At være en kender betyder, at man er bevidst omkring kvalitet, at man er et nysgerrigt vidende menneske, der går i dybden med tingene. At man sætter pris på, når noget er skabt, designet og behandlet med omtanke, respekt og ud fra de bedste materialer. Kærlighed og respekt! At være Feinschmecker betyder også, at man går mod strømmen - at man er anderledes. Gud ske lov! Når man er Feinschmecker, forsager man nemlig alt det ligegyldige, ensartetheden, det overfladiske, det generiske, det universelle og det upersonlige. At være Feinschmecker er en indstilling til livet. Det er en holdning. Det handler om at sætte pris på detaljer, kvalitet, unikke ting og det gode i livet. At være Feinschmecker handler ikke om luksus eller dyre ting. Det handler blot om ikke at lade sig nøjes med ting, oplevelser og services, hvor der ikke er tænkt over hver enkelt lille detalje. Det handler om at være kræsen på den fede måde.

Feinschmecker er sat i verden for at skabe et anderledes netværk af unikke butikker, der tilbyder kræsne kendere en fantastisk oplevelse, når de shopper de mest originale brands i de mest cool butikker. Det skal være slut med ligegyldige, overfladiske købsoplevelser, hvor man som kunde ikke mærker kvalitet, kompetence, indlevelse, service og et udvalg af unikke produkter. Med Feinschmecker er ensartethedens æra overstået. No more! Feinschmecker er for dem, der ikke vil nøjes - dem der vil noget nyt og anderledes. Feinschmecker er for dem, der ønsker at skille sig ud fra mængden og være unikke. Ikke blot for at være anderledes, men fordi vi grundlæggende mener, at du fortjener at blive behandlet med respekt. I en Feinschmecker butik bliver man behandlet med respekt, engagement og indlevelse. Man indfinder sig i et butiksunivers, som er spændende, unikt og helt anderledes end alle de andre. Man får en rådgivning og service, som man ikke kan opleve andre steder. Det fortjener man som en kræsen kender. En Feinschmecker. Er du den type optiker? Skal du mærke livet bruse gennem årerne igen? Er du træt af, at alting smager ens og ligegyldigt? Så bliv en del af revolutionen!

Vær mere dig selv ved at blive en del af os ... Feinschmecker er en del af Alliance Optics. Vi ønsker at revolutionere den danske optiker-branche og skabe Danmarks mest innovative netværk af optikere. Så har du lyst til at træde ud af hamsterhjulet og blive den bedste version af dig selv ved at blive en del af os, så kontakt adm. direktør Jarl Riise på T. +45 2136 1904 / jarl@alliance-optics.com eller direktør Klaus Kjær på T. +45 2211 7789 / klaus@alliance-optics.com. Viva la revolution de brillebranchen!


30 reportage

Francis Erad

Alan Wells

Janos Peer, leder af afdelingen i Budapest

Vinderen er Sauflon

Anderledes tænkning og fokus på omkostninger har på få år skabt en kontaktlinsesucces, der er blevet belønnet prisen Optician Awards: Contact Lens Product Of The Year i både 2011 og 2012. Af Bjarne Hansen Foto: Inger Lewandowski

H



Hvem er Sauflon? – Det var der mange, der spurgte kolleger om, da silikone hydrogel linsen Clariti 1 day blev kåret til Contact Lens Product Of The Year i 2011. At firmaet samtidig evnede at komme først med en torisk 1 dags linse i Silikone hydrogel, Clariti 1 day toric, som blev Contact Lens Product Of The Year i 2012 har sat ekstra fokus på firmaet. Optikeren har i forbindelse med, at Sauflon nu også tilbyder sine produkter til det skandinaviske marked, været på besøg hos Sauflon i Budapest og set på, hvad hemmeligheden bag de anerkendte priser er. Sauflon, der et engelsk privatejet firma, har en lang erfaring i produktion af aftercare produkter til kontaktlinser. Med 1 dags linsens succes synes ejeren af firmaet Alan Wells, at det nok var en god ide også at sælge kontaktlinser. Det begyndte med salg af andres produkter, men fra 2005 har firmaet selv produceret kontaktlinser. Først i hydrogel og siden 2007 også i silikone hydrogel.

Silikone hydrogel materiale på en anderledes måde Kendskabet til kontaktlinser og erfaringen fra aftercare produkterne betød, at Alan Wells ville satse på silikone-hydrogel. Silikones fortræffeligheder med høje Dk/t værdier er velkendt, men det er lige så kendt, at der er udfordringer med hensyn til komforten. ”Det har været en fordel for Sauflon, at vi ikke har nogen forhistorie med produktion af silikonelinser,” fortæller Alan Wells og forsætter: ” Vi har ikke selv en udviklingsafdeling, der har fokuseret på at forbedre komforten af den oprindelige silikonelinse ved at forbedre overfladen. Vi har lyttet til forbrugernes ønsker om komfort, og henvendt os til universiteter og samarbejdet med professorer, der har forstand på silikone hydrogel.“ Resultatet er blevet et silikone hydrogel materiale, der i hele sin masse tillader at diffundere med vand. Det betyder, at Sauflon ved at sænke Dk/t værdien lidt, men så den stadig er langt over det nødvendige, har kunnet udvikle en silikone hydrogellinse, der er lige så komfortabel som den gamle hydrogellinse. Og, hvad der er en stor fordel, linsen kan produceres i en proces på samme måde som hydrogellinser og på de samme maskiner. Det er i princippet kun et spørgsmål om der hældes den ene eller anden væske ind i den ene

ende af maskinen. En liter væske bliver til 25.000 kontaktlinser, så omkostningerne ved at producere silikone hydrogellinser er kun ­minimalt større end ved at producere linser traditionelt hydrogel. Dermed er let for optikerne at opgradere patienter fra hydrogel til silikone hydrogel linser.

Udvikling i England og produktion i Ungarn Sauflon har hovedsæde i Southampton og her foregår udvikling og opstart af produktion. Når produktionen går fra udvikling til rutine flyttes den til fabrikken i Budapest. Her foregår det hele under ungarsk ledelse. At det netop er Budapest i Ungarn, der er valgt, er der mange grunde til. Omkostningerne er lave, arbejdsstyrken er veluddannet og kulturen er europæisk. Begge steder er der et princip om fastholdelse af medarbejdere. I begyndelsen var der meget usikkerhed i den engelske afdeling, men erfaringen har vist, at udviklingen har betydet, at der fortsat er plads til alle. I Southampton er der gang i udviklingen, og der vil komme mange spændende nye linser på markedet, fortæller Alan Wells. I Ungarn nyder de godt af, at Sauflon er det hastigst voksende kontaktlinsefirma, og der er sikret udvidelsesmuligheder, så ­produktionen kan følge efterspørgslen.

Fuld program i silikone hydrogel 1 dags linser Clariti 1 day multifocal er lanceret dette forår og dermed er der fuldt program i 1dags konceptet i silikone hydrogel. Alan Wells har store forventninger til, at Sauflon med den multifokale linse kommer med et produkt, der vil blive meget efterspurgt især i Danmark, hvor 1 dags konceptet er så populært. I forvejen er silikone hydrogel linser det hastigst voksende segment i branchen, og med den nye multifokale kontaktlinse, er der for første gang en meget attraktivt linse til presbyoper, der sætter øjenhelse i højsædet.

Forhandles kun gennem optikere Politikken er klar med hensyn til distribution til slutbrugeren. Alle ­linser fra Sauflon forhandles gennem optikere og andre eye care professionelle. 70% af linserne sælges via private labels.


Dansk Optometri- & kontaktlinsekonference

Konference program Xxxxxxxxxxxxxxxx


Safilo Nordic – Gratis nr 80 20 38 75 – Fax 80 20 38 77 – Mail: call.scandinavia@safilo.com – www.safilo.com


>> 03

Serviceforbundet – Urmagerne og Optikerne og Danmarks Optikerforening

byder velkommen til årets optometri- og kontaktlinsekonference Udviklingen indenfor optometrien sker hurtigere og hurtigere, nye instrumenter i klinikken hjælper optikeren og optometristen til at få et bedre indblik i øjets sundhedstilstand. Kontaktlinser bliver mere og mere avancerede, og patienterne stiller stadig større krav til optometristen om kvalificeret afhjælpning af synsproblemer og om saglig og lødig information. Alt dette bidrager til muligheden for og nødvendigheden af at højne kvaliteten på synsundersøgelserne og dermed forbedre patienttilfredsheden. Men der findes ikke noget instrument, der alene kan foretage en anamnese og vurdere de mange informationer, der skal til for at give en korrekt diagnose. Det kræver en veluddannet, selvtænkende og erfaren faglig person, der arbejder ud fra evidensbaserede principper og de nyeste erfaringer indenfor faget Men det er umuligt at følge med i udviklingen uden at tage del i den. Derfor er det os en fornøjelse at kunne præsentere årets optometrikonference. Ikke mindst fordi den er resultatet af et helt nyt samarbejde mellem Serviceforbundet - Urmagerne og Optikerne og Danmarks Optikerforening, men også fordi programmet er noget af det bedste og bredeste, som er blevet tilbudt danske optiker og optometrister. På de næste sider kan du læse om foredragsholderne og deres specialer, og du vil gennem deres foredrag få indsigt i den nyeste forskning og erfaringer fra den kliniske hverdag. Weekenden vil også give dig en enestående mulighed for at networke og møde nye og gamle kolleger. Vi glæder os til at være sammen med dig på Dansk Optometri- og Kontaktlinsekonference 2012.

Anette Pedersen & Per Michael Larsen


04 konference

Program Konferenceoversigt – få mere information under den pågældende dag Lørdag

Sal 1

08:30-09:25

Registrering og kaffe – Udstilling åbner

09:25-09:30

Velkomst

09:30-10:15

Moderne refraktive kirurgiske løsninger for presbyopi – plenum

10:15-11:00

Identifying the ”dry eye“ Patient

11:00-11:30

Kaffepause – i udstillingsområdet

11:30-12:15

Evidence based management of dry eye

12:15-13:45

Frokost – udstilling åben hele pausen

13:45-14:30

Sal 2

Sal 3

3D – syn og underholdning

Præsentation af bachelorprojekter

Glaucom update

Awareness of the dangers of UV and some of the associated pathologies

Dry Eye and new generation eye drops

En vinderstrategi med endagslinser

Moving beyond current contact lenses for comfortable vision

14:30-15:15

Ny viden om øjets form

Kontrastsensitivitet

Fiksation: Vores trådløse kontakt til omverdenen

15:15-15:45

Kaffepause – i udstillingsområdet

15:45-16:30

Semi-sclerale linser

Diagnostiske medikamenter

Øjenpleje i praksis

16:30-17:15

Alt det øjet ikke ser

Refraktiv laserkirurgi – ny operationsmetode

Optisk rehabilitering af børn, unge og voksne med synshandicap

17:15-18:30

Drinks i udstillingsområdet

19:00-01:00

Festmiddag

søndag

Sal 1

Sal 2

Sal 3

09:00-09:30

Registrering og kaffe – Udstilling åbner

09:30-10:15

Staining

Epitel dystrofier

10:15-11:00

Systemisk sygdom og kontaktlinsebrug

Øjenhovedpine

Neuropsykologiske forstyrrelser i visuel perception og opmærksomhed (Synet og hjernen)

11:00-11:30

Kaffepause – i udstillingsområdet

11:30-12:15

Myopi kontrol

Tager De noget medicin? Okulære bivirkninger af systemisk medicin

Synet og hjernen – Neurologisk viden støtter optometrien

12:15-13:30

Frokost – udstilling åben hele pausen

13:30-14:15

Latest learnings on Astigmatism

Laver du den bedste korrektionsmulighed på nær?

Hvilken rolle spiller øjets rotationscenter?

14:15-15:00

Kontaktlinsers påvirkning på øjets fysiologi Follow-up på laserbehandlede myopi patienter i 1990’erne

15:00

Afslutning

Der tages forbehold for foredragenes lokaleplacering.

Stress og problemkunder


mlindberg KIRSTEN 路 PATENTED


06 konference

lørdag

Optometri/Patologi

Kontaktlinser

VidSyn *

Lørdag d. 10. November Foredragsholder

Titel

Sted

08:30-09:25

Registrering og kaffe – Udstilling åbner

Audience

09:25-09:30

Velkomst

Audience

09:30-10:15

Johan Lønsmann Poulsen

Moderne refraktive kirurgiske løsninger for presbyopi

10:15-11:00

Caroline Christie

Identifying the »dry eye« patient

Audience

Steen Aalberg

3D – Syn og underholdning

102

Diverse

Bachelorprojekt præsentationer

103-105

Audience

11:00-11:30

Kaffepause samt udstilling

Udstilling

11:30-12:15

Teifi James

Evidence based management of dry eye

Audience

Göran Skjöld

Glaucom update

102

Matthias Eggers

Awareness of the dangers of UV and some of the associated pathologies

103-105

12:15-13:45

Frokost samt udstilling

13:45-14:30

Caroline Christie

Dry Eye and new generation of eye drops

Audience

Henrik Bo Larsen

En vinderstrategi med endagslinser

102

Nick Dash

Moving beyond current contact lenses for comfortable vision

103-105

Eef Van der Worp

Ny viden om øjets form – relevant for tilpasning af minisclerale linser

Audience

Henrik Holton

Kontrastsensivitet. Relevans og testmetoder

102

Torben Helstrup

Fiksation: vores trådløse kontakt til omverdenen

14:30-15:15

Udstilling

103-105

15:15-15:45

Kaffe og udstilling

15:45-16:30

Eef van der Worp

Sclerallinser i kontaktlinsepraksis og corneal fysiologi i forbindelse med sclerallinse bæring

Audience

Hans Torvald Haugo

Diagnostiske medikamenter. Erfaringer fra Norge

102

Bo Lauenborg

Øjenpleje i praksis

103-105

Tom Løfstrøm

Alt det øjet ikke ser. (Om materiale og design)

Audience

Anders Ivarsen

Refraktiv laserkirurgi – ny operationsmetode

102

Claus Van Wezel

Optisk rehablitering af børn, unge og voksne med synshandicap. Casebaseret præsentation

103-105

16:30-17:15

Udstilling

17:15-18:30

Aperitif i udstilling

Udstilling

19:00

Festmiddag

Salen

* Indholdet er tilpasset optiker/optometrister med interesse for synsoptimering/synstræning.


>> 07

søndag

Optometri/Patologi

Kontaktlinser

VidSyn *

Søndag d. 11. November Foredragsholder

Titel

Sted

09:00-09:30

Registrering og kaffe – Udstilling åbner

09:30-10:15

Ole Ravn

Kontaktlinser og Staining

Audience

Nicolaj Aagaard

Epiteldystrofier – Symptomer og behandling

102

Randi Starrfelt

Neuropsykologiske forstyrrelser i visuel perception – Synet og Hjernen

103-105

Annette Slyngborg

Systemisk sygdom og kontaktlinsebrug, særlige forholdsregler

Audience

Torben Helstrup

Øjenhovedpine

102

Randi Starrfelt

Neuropsykologiske forstyrrelser i visuel opmærksomhed – Synet og Hjernen

103-105

10:15-11:00

Audience

11:00-11:30

Kaffepause samt udstilling

Udstilling

11:30-12:15

Hans Bleshøy

Myopikontrol – update på optometriske løsninger

Audience

Lars Bo Delkus

Tager de noget medicin? Okulare bivirkninger af systemisk medicin

102

Steen Aalberg

Synet og Hjernen – Neurologisk viden støtter optometrien

103-105

12:15-13:30

Frokost samt udstilling

13:30-14:15

Anna Sulley

Latest learnings on astigmatism

Audience

Kim Iversen

Laver du den bedste korrektionsmulighed på nær?

102

14:15-15:00

15:00

Udstilling

Hans Bleshøy

Hvilken rolle spiller øjets rotationscenter?

103-105

Merethe Freiding

Kontaktlinsers påvirkning på øjets fysiologi

Audience

Anders Vestergaard

Follow-up på laserbehandlede myopi patienter i 102 1990’erne (studie fra Odense Universitets Hospital)

Steen Aalberg

Stress og problemkunder

Afslutning

* Indholdet er tilpasset optiker/optometrister med interesse for synsoptimering/synstræning.

103-105


08 konference

Foredragsholdere

Kontaktlinser

setype, samt undersøge ekstra grundigt for ved kontrol. Foredraget vil tage udgangspunkt i nogle forskningsresultater, grundlæggende lærebøger, men holdes praksisnært.

vi skal debattere hvordan man bedst kan integrere dem i vore daglige kliniske rutiner. Foredraget vil også hjælpe optometristen til at blive opmærksom på de forskellige kliniske fund og dermed anbefale en mere individuelt tilgang til håndteringen af tørre øjne. Dette foredrag vil beskrive patientens forløb i form af en “dry eye work up” og gøre optometristen i stand til bedre at kunne de rigtige test, hvordan de skal tolkes og ikke mindst kommunikere resultatet og behandlingen til patienten.

Anna Sulley Latest Learnings on Astigmatism

Caroline L Christie

På trods af de nyeste udvidelser af produktområdet indenfor toriske bløde kontaktlinser, er tilpasningen at toriske linser stadig lavere i forhold til den store gruppe af patienter med bygningsfejl. Hvad er så årsagen til at der er så få patienter der bliver tilpasset med disse linser? Dette foredrag vil give os et indblik i de forhindringer mod tilpasningen af de toriske linser som findes hos både patient og optometrist, og vil også give nogle tips til at forbedre kommunikationen og instruktionen af disse patienter. Nye innovative vurderingsteknikker har gjort det nemmere at forstå effekten af øjenlågets påvirkning, øjets egen bevægelse og tyngdekraften i forbindelse med toriske kontaktlinser, denne nye forskning har givet nogle helt nye og mere succesfulde designs. Undervejs vil der blive omtalt nye teknikker som kan bruges til at gøre det lettere at tilpasse toriske kontaktlinser samt nogel tilpasningstips som vil forbedre succesraten og gøre patienterne mere tilfredse.

Dry eye and new Generation Eye Drops

Annette slyngborg, Systemisk sygdom og kontaktlinsebrug – særlige forholdsregler Kontaktlinsebrug er nogle gange kontraindiceret, men oftest kan vi få fin succes med kontaktlinser, selv om kunden har en systemisk sygdom. Der er dog ting vi skal være særligt opmærksomme på ved forundersøgelse og valg af lin-

I den seneste tide r vores forståelse af tørre øjne ændret fra et enkelt begreb som ”ustabil tårefilm“ til en meget bredere definition hvor mange forskellige dele af øjet er involveret. Disse dele omfatter øjets overflade, de tåreproducerede kirtler og de signaler som hjernen får for at kunne koordinere en normal funktion i øjet. Hvis blot et af disse dele fungere dårligt eller med nedsat effekt, vil tårefilmen sammensætning blive ændret og ustabil. Disse ændringer vil skiftevis føre til betændelse i øjets overflade, og dette er argørende for udviklingen af det tørre øje. Foredraget vil gøre rede for de enkleste og mest effektive objektive kliniske test som er tilgængelig i vores optometriske praksis ligesom de forskellige behandlingsmuligheder for tørre øjne. Identifying the “Dry Eye“ patient Årsagen til øjentørhed er meget komplekst, men med mange karakteristiske egenskaber som manglende eller ustabil tårefilm og symptomer som alm. Øjenirretation, svien eller grus i øjnene. Dette område kræver ikke særlig behandling eller receptpligtig medicin, men ligger inden for de kompetencer som optometrister eller kontaktlinsetilpassere har at arbejde med. For at kunne varetage patienter med tørre øjne kræves god tålmodighed samt være opmærksom på de små detaljer når patienten fortæller om sine symptomer og historie, og gå i detaljer omkring deres arbejde og fritidsaktiviteter. Sørg for grundig vurdering af tårerne og øjets overflade ved at bruge en bred vifte af test og en forståelse for de mange forskellige løsninger der findes. Dette foredrag vil beskrive videnskaben bag de seneste koncepter, diagnostiske tests og produkter, ligesom

henrik bo larsen

Eef van der Worp Beyond the Corneal Borders Sclerale kontaktlinser har som bekendt deres hvileflade udenfor corneas område og menes derfor at være blandt den bedste synskorrektions mulighed for irregulære corneaer; de kan udsætte eller endog forebygge en kirurgisk indgriben ligesom de kan nedsætte risikoen for corneal ardannelse. Men for at kunne tilpasse sclerale kontaktlinser, er det helt essentielt at vide: Hvad er formen på limbus og den forreste del af sclera? Baseret på Pacific University Scleral Shape Study har vi bevist at det gennemsnitlige øje er fladere i det nasale område i forhold til resten, dette er det samme som man tidligere har set på corneatopografi.

Bo Lauenborg En vinderstrategi med endagslinser Markedet for endagslinser er både det ubetinget største kontaktlinsemarked og det mest sårbare. Kundernes afdrift til andre optikere eller forhandlere, ikke mindst internet-handel, er større på dette område end på øvrige kontaktlinser, da måneds- og 14-dages linser stiller højere krav til optikerens kompetence og til kundens hygiejne og linsepleje. For at bevare kundens loyalitet må optikeren først og fremmest sørge for at føre de bedste og nyeste linseprodukter og opdyrke en nær relation til kunden gennem opmærksomhed på forskning, væsentlige innovationer og de fordele, som de nyeste linseprodukter giver kunderne i forhold til komfort, synskvalitet, sundhed, bekvemmelighed og værdi for pengene. Vi vil diskutere nogle af de teknikker, hvormed kontaktlinseoptikere og ansatte kan knytte kunden ikke blot til et produkt, men til virksomheden. Foredraget tager udgangspunkt i de konkrete tilbagemeldinger fra kunder, der med held er blevet overført fra andre linseprodukter til Alcons nyeste og mest innovative endagslinse, DAILIES TOTAL1.

Merethe freiding Kontaktlinsers påvirkning på øjets fysologi Historisk set har hypoxi været den største synder i forbindelse med fysiologiske forandringer af cornealt væv og i forbindelse med disse, påvirkning og fund i tilstødende væv. Efter introduktionen af silikonehydrogeler i 1999 og ændring af bærings modaliteter, har man løbende afblæst de seriøse komplikationer ved linse induceret hypoxi. Kan man nu det og hvis man kan, hvad er så de nye fysiologiske udfordringer, ved linse tilpasning? Ligger de nye udfordringer i mekanisk påvirkning eller muligvis temperatur ændringer, ved bæring af nyere materialer. Der vil blive set på de sidste godt 1o års interesse områder ved linsebæring og komplikationer.


>> 09

and MGD«.

Foredragsholdere

optometri

Nick Dash

ole ravn

Bo Lauenborg

Moving beyond current contact lenses for comfortable vision.

Staining

Øjenpleje i praksis

Eksisterende kontaktlinser rummer ikke alle vores patienter. Mange får begrænset bæretid eller irretation af de forskellige linsematerialer. Udviklingen af linsematerialer vil sikre ”blødere” og mere behagelige linser for vores patienter. En ny generation af kontaktlinser er ved at finde vej til klinikkerne. De nyeste rapporter fra kunder og optometriser vil blive præsenteret. Foredraget vil vise nye teknologier som vil hjælpe os til bedre kontaktlinsekomfort og dermed bedre kundetilfredshed.

Staining er kommet i fokus især i forbindelse med bløde kontaktlinser og kontaktlinsevæsker. Det debatteres ivrigt om det skal kaldes staining eller hyperflourescens og hvilken betydning farvningen skal tillægges. Indlægget vil forsøge at afklare hvad vi ved om staining eller det nye begreb hyperfluorescens og den eventuelle sammenhæng med kontaktlinsevæsker.

tom løfstrøm

anders ivarsen ReLEx Smile – en ny operation for nærsynethed Inden for de sidste to år er en ny operation – ReLEx Smile – blevet introduceret til behandling af nærsynethed. Metoden anvender en femtosekund laser, der med stor præcision kan skære et tyndt linseformet vævsstykke i hornhindens stroma. Efterfølgende fjernes vævsstykket gennem en ganske lille incision så hornhindens krumning ændres. I modsætning til andre lignende operationer påvirkes hornhinden således i langt mindre grad. Øjenafdelingen, Århus Universitetshospital er det sted i verden der har opereret flest med ReLEx Smile – aktuelt mere end 1000 øjne. Princippet bag metoden vil blive gennemgået og aktuelle resultater vil blive præsenteret.

Alt det som øjet ikke ser.

Teifi James, Evidence Based Management of Dry Eye Selvom symptomerne på tørt øje er meget almindelige, er Sjögren’s syndrom meget sjældent. Kun en ud af tusind patienter vil have den rigtige Sjögren’s syndrom. De fleste patienter som har problemer med tørt øje må døje med forbigående problemer som forværres af vor tids livsstil. Meibomsk kirtel dysfunktion (MGD) forbinder man normalt med forbigående problemer med tørre øjne eller blefaritis. Kontaktlinse induceret tørt øje er et væsentlig problem for såvel patienten som optometristen. Teif James vil forklare den nyeste viden om behandlingen af MGD og vil forklare forbindelsen mellem MGD og tørt øje syndromer. Han vil tale om optometristens rolle i diagnosticeringen og behandlingen af det tørre øje og MGD.

Som optiker støder man ofte på uforklarlige symptomer fra kontaktlinsebrugeren. Årsager til komfort- og synsgener som der umiddelbart ikke er en fornuftig forklaring på, kan skyldes fejl i linsen som ikke er synlig ved undersøgelsen. Reproducerbarhed, optisk kvalitet og materialedefekter er nogle af de faktorer der kan give disse uforklarlige symptomer. Foredraget vil gennemgå de forskellige faktorer og hvordan de kan kædes sammen med brugerens symptomer samt løsningsforslag.

Oplægget indeholder en gennemgang af opstarts-processen for en klink for tørre øjne med fokus på både den medicinske baggrund for Dry Eye Syndrome (DES), undersøgelser og behandlingsformer, praktiske erfaringer og den forretningsmæssige struktur. Foredraget tager udgangspunkt i kontaktlinseoptikerens situation ved at forklare sammenhængen mellem kontaktlinse-dropout og tørre øjne, og ved at demonstrere, hvordan DES-behandling både kan vende en negativ udvikling og potentielt udvide kundegruppen til personer uden kontaktlinser eller andet behov for synstilpasning. Forretningsplanen indeholder afgørende elementer som spørgeskemaer og behandlingsplaner, medarbejdertræning og efteruddannelse, produkt-information og pris-niveauer. Dele af oplægget vil være audio-visuelt med instruktive eksempler på patientens vej fra forundersøgelse til behandling. Deltagere ved seminaret kan forvente en systematisk gennemgang med de vigtigste praktiske tip til succes, så en opstart kan vise sorte tal i løbet af det første år.

anders vestergaard Follow-up på laserbehandlede myopi patienter i 1990’erne Laserkirurgi for nærsynethed er i dag en af de hyppigst udførte operationer på verdensplan, på trods af at langtidseffekten (over 10 år) er sparsomt undersøgt. Ligeledes vinder nye og mere præcise metoder med færre bivirkninger hele tiden frem. I dette foredrag præsenteres data fra et igangværende ph.d.-studie omhandlende langtidsresultater og patienttilfredsheds-undersøgelse blandt PRK (photorefractive keratectomy) laserbehandlede patienter i perioden 19921998 på Øjenafdelingen, Odense Universitetshospital.

Claus van Weezel, Optisk rehabilitering af børn, unge & voksne Casebaseret præsentation med fokus på optiske muligheder og udnyttelse af restsynet hos personer med invaliderende øjenlidelser og synshandicap.


10 konference

Beskrivelse af relevante undersøgelser, overvejelser og hensyn i forhold til det funktionelle syn og valg af optiske løsninger.

som kan medføre alvorlige okulære komplikationer. En indsats for at forebygge og begrænse udvikling af myopi vil derfor være af stor betydning ikke bare for den enkle person, men også for samfundet. Hvilke muligheder har vi som optikere for at vejlede og behandle potentielle og etablerede myope personer? Nogle af de mest effektfulde behandlinger vil blive gennemgået, og der vil blive givet informationer som kan benyttes direkte i daglig praksis.

Hans Bleshøy

Myopi kontrol – hvorfor og hvordan? Ud over at være en økonomisk og social belastning, er myopi også en tilstand,

kim iversen Laver du den bedste korrektionsudmåling på nær, og korrigerer du dine kunder optimalt på nær – i et flerstyrke glas?

johan lønsmann poulsen

Hvilken rolle spiller øjets rotations center ? Forståelsen for hoved- og øjenbevægelser er blevet væsentligt mere detaljeret, når disse udføres under forskellige opgaver som afstandssyn, skærm arbejde og læsesyn, kombineret med statiske og dynamiske forhold. Forskellighederne mellem personer er store bl.a. mht. PD, toppunktsafstand, hovedformer, bevægemønstre samt kropsstatur og motorik. Forståelsen for de visuelle ulemper vi som mennesker påføres med alder, har medført at design i brilleglas er gennemgået en markant udvikling. Behovet for at optimere synsfunktionen er ligeledes ændret markant gennem de sidste 10 år, og vi ser nu arbejdsrelaterede opgaver, der stiller større og større krav, både mht. synskrævende vurderinger, men i højeste grad også til effektivisering. Optikerne i forretningerne kender alle eksempler på, at personer kan fungere uden visuelle gener med en standard færdig brille, som ikke er tilpasset de individuelle forhold mellem højre og venstre øje, eller de afstande som personens synsbehov kræver, og alligevel har sådanne personer ikke visuelle klager. Modsat kender vi også personer der har yderst krævende visuelle ønsker, i mange forskellige situationer med krav om synsoptimering, og hvor ganske små variationer i uhensigtsmæssig optisk korrektion medfører store gener. Et element i en optimerings proces kan muligvis ligge ved kompensation for et anormalt øjes rotations center. Rollen for øjets rotations center vil blive belyst.

med ældre og deres syn ved at fokusere meget på denne måling. Han vil uddybe, hvorfor det er en uundværlig måling og vil gennemgå de forskellige testmetoder.

Hør om mulighederne for korrektioner på nær, der ikke tidligere har været muligt.

Moderne refraktiv kirurgiske løsninger for Presbyopi

Hans Thorvald Haugo, Diagnostiske medikamenter Optometri er en vigtig del at den primære sundhedstjeneste, når det gælder synsfunktionen. Et vigtigt område af jobbet er at hindre unødig synstab. For at vi kan udføre vores job bedst muligt, må vi have en solid faglig viden, samt have et bredt kendskab eksisterende undersøgelsesmetoder, som kan være til patientens bedste. Brug af diagnostiske medikamenter er et vigtigt hjælpemiddel i optometristens hverdag i Norge. Hvad er erfaringerne med brugen af diagnostiske hjælpemidler i Norge? Hvorfor kan det være en fordel for Danske optometrister at benytte diagnostiske hjælpemidler?

Henrik Holton Kontrastsensitivitet Ifølge de nye kørekortskrav skal bilisten testes for nedsat kontrastfølsomhed. Viden om kontrastfølsomhed kan have stor betydning for at kunne hjælpe patienten optimalt. Optometrist Henrik Holton har igennem sit arbejde som svagsynsoptiker opnået gode resultater

Intra-okulære linser med Multifocalitet og toriske korrektioner– Asssisteret af Femtolaser teknologi og refraktiv Femtosecond lasik. Gennemgang af de moderne tekniske muligheder for nøjagtig refraktions korrektion og løsninger med multifocalitet, resultater , metoder, patient information, indikationer og kontraindikationer.

lars bo delkus ”Tager De noget medicin?” Okulære bivirkninger ved systemisk medicin.

nicolaj aagaard Epitel dystrofier Af de få epitel dystrofier vi i dag kender til og har navngivet er epitelial basalmembrans dystrofi den klart hyppigste. Denne epiteldystrofi kan man som optiker relativt ofte støde på. Mange har formentlig set kunder/klienter med denne dystrofi men måske uden at være helt sikker på diagnosen. Dette foredrag vil gennemgå kliniske tegn, komfort- og synsmæssige gener som disse patienter lider under. Der vil desuden blive gennemgået forskellige behandlingsmuligheder.

Anamnesen er som bekendt et vigtigt værktøj i den gode kundehåndtering. Den information der kan blive optometristen til nytte, når der spørges til systemiske sygdomme og anvendelsen af medicin, må ikke gå til spilde. Hør om de hyppigst forekommende sygdomme og den medicin, der typisk anvendes i behandlingen – vil der være okulære bivirkninger, der evt. kan have indflydelse på din refraktion/ linsetilpasning?

Matthias Eggers, Awareness of the dangers of UV and some of the associated pathologies. Skadesvirkningerne af for meget UV til øjet er velkendt for os, men vores patienter er meget ringe informeret. Dette foredrag vil omfatte den generelle risiko


>> 11

ved UV og nogle af de affødte sygdomme. Det omhandler også vores patienters respons på vores udmeldinger omkring risikoen ved UV og dennes betydning for kundeplejen.

Foredragsholdere

synstræning

randi starrfelt Synet og hjernen I Gennemgang af synsbanerne og visuel cortex. Derefter kort om hjernens anatomi, synsbanerne og visuel cortex, samt synsfeltdefekter (også de mere ualmindelige som manglende farve eller formsyn), Om læseforstyrrelser efter hjerneskader som påvirker syn og visuel perception.

levelsen, benyttede 3D-tricks og mulige problemer affødt af den massive anvendelse, som også så småt bevæger sig ind i vores egen instrumentfaglige verden. Synet og hjernen – Neurologisk viden støtter optometrien Neurologien er af traditionsmæssige begunstiget forskningsmæssigt i forhold til optometrien. Heldigvis dokumenterer den neurologiske forskning stadig flere af optometriens antagelser på områder der strækker sig fra skelen og amblyopi over synsopfattelsen til den gængse og svært forsimplede kameramodel af øjet. Denne viden styrker din baggrund og stiller dig bedre i sundhedsfaglige diskussioner vedrørende dit eget virke. Stress og problemkunder Stress kan være årsag til en række problemer. Den pressede hverdag gælder både dig selv og din klient, så problemerne opstår på begge sider af disken. Stress kan indirekte være årsag til glasombytninger og spild af flere forskellige årsager. Opmærksomhed på stressreaktioner både i forskellige kontaktsituationer og i selve synssystemet kan hjælpe til at give en bedre kundeoplevelse og til at imødegå fejl.

Synet og hjernen II Forstyrrelser i visuel perception og opmærksomhed: Om visuel agnosi for objekter og ansigter, samt (visuel) neglekt.

Øjenhovedpine

3D - Syn og underholdning Underholdningsindustrien stormer frem med 3D film både i TV og i biografen. Optometrien har anvendt nogle af teknikkerne i mange år, men nu må vi som optometrister forholde os til ny teknologi og hvordan den påvirker synet og vores arbejde. Det er allerede kendt at nogle får ubehag af at se 3D-film. Her får du et review over forskellige anvendte 3D-teknikker, de nødvendige synskrav for op-

ficeret i WHO. Optikerfaget kan pege på vigtige og effektive behandlinger. I mit indlæg vil jeg især fokusere på øjenhovedpinernes smerteprofiler, belyse hvilke tests der er hensigtsmæssige, samt vise hvordan vi kan lindre eller fjerne smerten. Fiksation: Vores trådløse kontakt til omverdenen Fiksationsevnen og det tilhørende bevægeapparat er en fantastisk fintunet mekanik. Det udgør første trin i synsprocessen, det er trådløst, det er lynhurtigt, indstillingsmulighederne er talløse, og der er solide koblinger til både stillingssansen og balancesansen. Helt enestående driver synssansen input og output samtidigt. Storhjernen modtager og fortolker signaler, mens hele maskinrummet til at styre den dynamiske sigteproces er placeret i hjernestammen og lillehjernen. Vi gennemgår de store linjer i neurologien med henblik på at skabe mening og forståelse. Herfra er det lettere at pege på lidelser og forstyrrelser, hvor det optometriske fagfelt kan hjælpe med særlig optik og synstræning. Samtidigt belyses grænsefladerne til læger, neuropsykologer og fysioterapeuter.

Posterpræsentationer torben helstrup

Steen Aalberg

til at tage hovedpine seriøst, selv om det som regel ikke regnes for at være en alvorlig sygdom,« siger overlæge Lars Bendtsen fra Dansk Hovedpine Center på Amtssygehuset i Glostrup. I løbet af de seneste 20 år er antallet af danskere, der hyppigt lider af hovedpine, mere end fordoblet, viser tal fra Statens Institut for Folkesundhed. Lars Bendtsen frygter, at den udvikling vil fortsætte. I dansk Hovedpine Selskab er smerteprofiler og årsagssammenhænge listet for knap 900 forskellige udløsende lidelser. To af disse er egentlige øjenhovedpiner; en kategori for refraktive hovedpiner og en kategori for samsynshovedpiner. Hvor mange procent øjenhovedpinen udgør af den samlede masse er ukendt, men det er næppe nogen beskeden andel. Spændingshovedpine, og sikkert øjenspændingshovedpine, er blandt de mest almindelige typer. Optikerne spiller en utrolig stor rolle i at opspore og behandle disse lidelser. Der er simpelthen ikke andre faggrupper som kan matche i antal og faglige forudsætninger. Optikerfaget bør træde i karakter på dette felt, og andre faggrupper bør trygt kunne henvise til vores vurdering. Hovedpine er ikke bare dyrt for samfundet, det forpester også menneskers liv. Synsbetinget hovedpine er en anerkendt lidelse og endvidere klassi-

Hver 10. dansker har hovedpine mindst én gang om ugen, og omkring 200.000 har hovedpine hver eneste dag, Ifølge forskerforeningen Dansk Hovedpine Selskab fører de mange smertende hoveder til cirka tre millioner sygedage hvert år. Dermed er hovedpine ikke blot en af de mest udbredte lidelser i Danmark. Det er også et betydeligt samfundsmæssigt problem. Tre millioner sygedage koster nemlig knap fem milliarder kroner, viser en udregning fra Dansk Arbejdsgiverforening. »Hovedpine giver utroligt mange sygedage. Det koster samfundet rigtig mange penge, så der er god grund

I udstillingsområdet vil der være 3 spændende posterpræsentationer. Det er 3 afgangsprojekter fra dette års optometristuderende (de blev færdiguddannet i februar 2012). Der vil være mulighed for at møde de studerende og drøfte deres resultater under konferencen.

• Lili Østvand & Martin Lindegaard Synsprøve med bogstaver: Evidens eller hamburgerryg? Se mere om projektet på næste side (1. prisen)

• Tanja Arpe, Susan Larsen, Lars Kissmeyer og Mette Bager Jensen Nattemyopi Se mere om projektet på næste side (3. prisen)

• Anne Levinsen & Tine Kastrup The Multifocal Study Formålet med dette bachelorprojekt er, at undersøge ligheder og uligheder mellem to multifokale kontaktlinser fra CooperVision. Her sammenlignes subjektiv komfort, limbal -og conjunktival hyperæmi samt visual acuity på 6 m. og på 40 cm. Derudover vil vi undersøge, om vi ud fra at kende patientens okulære dominans, kan forudsige succes og drop out, med multifokale kontaktlinser af denne type. Biofinity®Multifocal har bedre subjektiv komfort end Proclear®Multifocal. Derudover bliver der gradet mindre limbal hyperæmi med Biofinity®Multifocal, end med Proclear®Multifocal. Forsøgsdeltagere med ”Mixed dominans“ er ikke hyppigere ”Drop out“, end forsøgsdeltagere med ”Samme dominans“.


12 konference

Optimusprisen De fleste optikere har måske nok hørt om den Optimusprisen, men det er ikke mange der ved hvorfor den gives og hvad der kræves for at modtage den. Essilor bruger hvert år et flercifret millionbeløb på forskning for et bedre syn, derfor er det helt naturligt at Essilor ønsker at få eleverne eller de studerende til at blive endnu mere nysgerrige på faget og dermed fordybe sig mere i deres afslutningsopgaver. Prisen blev indstiftet i 1986 af daværende direktør for Essilor Danmark, Alex Ruus og daværende leder af Essilor’s egen uddannelsesinstitution ”Essilor Univercity”, Marc Alexandre. Vandrepokalen som er det synlige bevis for optimusprisen er udført af kunstneren Erik Sinz, og motivet er fra et gammelt kobberstik.

Derudover bliver vinderne af Optimusprisen præmieret med 8.000 kr. Igennem de senest 25 år har der været mange spændende projekter, hvor niveauet har været meget højt. Det er et krav for at kunne komme i betragtning til Optimusprisen, at man mindst havde opnået karakteren 9 i sin afslutningsopgave, kun 2 gange har dommerpanelet ikke uddelt en 1. pris. Ved skiftet til professionsuddannelsen var det helt naturligt at Essilor fortsatte prisuddelingen, og helt naturligt blev det bachelorprojekterne der skal indsendes.

er Vindf 1. a en pris

er Vindf 3. a en pris

er Vindf 2. a en pris

Lili Østvand og Martin Lindegaard

Kamilla Kold, Line Østergaard og Claus Hansen

Synsprøve med bogstaver: Evidens eller hamburgerryg?

Cover- og facilitetstest som prædiktor for vergens- og akkommodations anomali

Et gennemgående kvalitetskrav til arbejdet i sundhedssektoren er, at det skal være evidensbaseret. Der skal altså være dokumentation for, at det vi gør, det virker. Visusmålingen er en central diagnostisk procedure i optometrien, og der anvendes oftest bogstaver som stimulus. Men er der evidens for, at synsprøve med bogstaver er den bedst mulige metode til bestemmelse af visus? Vi påpeger og illustrerer en række teoretiske problemer med bogstaver som optotyper, og vi finder kun tvivlsom støtte i litteraturen for anvendelse af bogstaver. Kombineret med resultatet af en sammenligning af visustest med henholdsvis bogstaver og det ”tumlende E”, konkluderer vi, at evidensen peger i retning af andre optotyper end bogstaver som det optimale for synsprøven.

Formålet med projektet var, at undersøge muligheden for at forudsige en vergens- eller akkommodations anomali ved hjælp af cover- og facilitetstesten. Undersøgelsen blev opbygget som et validitetsstudie, hvor det ud fra en styrkeberegning blev bestemt, at der minimum skulle være 247 egnede forsøgspersoner. Det indsamlede data blev vurderet vha. sensitivitet, specificitet, prædiktive værdier af positiv- og negative testresultater samt ROC-kurver (Receiver Operating Characteristic). Overordnet viste undersøgelsen at cover- og facilitetstesten identificerede størstedelen, af de patienter der havde en anomali, men samtidig identificerede de ligeledes mange patienter uden en diagnosticeret anomali. Modsat viste undersøgelsen, at patienterne med stor sandsynlighed ikke havde en anomali, når målingerne fra både cover- og facilitetstesten var indenfor normerne. Konklusionen blev, at man med relativ stor sandsynlighed kunne udelukke en anomali ved patienterne, hvis målingerne fra både cover- og facilitetstesten var indenfor normerne. Hvis en eller flere af målingerne var udenfor normerne, var der behov for yderligere synsundersøgelse.

Tanja Arpe, Susan Larsen, Lars Kissmeyer og Mette Bager Jensen

Nattemyopi Formålet med dette bachelorprojekt er, at undersøge effekten af -0,50 D. korrektion for personer med klager vedrørende nattemyopi. Herunder hvilke underliggende årsager, der forårsager tilstanden nattemyopi. Ifølge litteraturen har vi fundet frem til, at de tilgrundliggende årsager til fænomenet nattemyopi er sfæriske og kromatiske abberationer, purkinje skift samt akkommodation, der er dog i litteraturen delte meninger om, hvilke eller hvilken af disse faktorer der har størst indflydelse på fænomenet. De mange forskellige holdninger i litteraturen medfører, at vi ikke har grundlag for at komme med et endegyldigt svar på, hvad nattemyopi skyldes. Gennem vores projekt har vi erfaret, at korrektion med -0,50 D. kan mindske klager over nattemyopi, dog vil en direkte konklusion kræve en større undersøgelse af fænomenet.


Eschenbach Optik A/S | BoeskĂŚrvej 18 | DK-7100 Vejle | Tlf: 70203888 | www.eschenbach.dk


14 konference

udstillere

01 OptikIT

07 Abigo

13 Bolpharma

02 Lindcon

08 Zeiss

14 Transitions

03 Johnson & Johnson

09 Nyt Syn

15 InnZ

04 Alcon

10 Bausch & Lomb

16 Essilor

05 Rodenstock

11 Hoya

17 Visioncare

06 Abbott Medical Optics

12 Microlens

18 Topcon

3 4

1

2

8

9

Udstillings plan

Dansk Optometri- & kontaktlinsekonference


>> 15

11 12

13 14 5

6 15

7 16

16 17

10

10

18

18


16 konference

Desi Nedenst책ende virksomheder

har med deres deltagelse og bidrag gjort det muligt at afholde konferencen

Optikernes Kompetenceudviklingsfond

Dit syn betyder alt for os


Design baseret på mennesker

Design baseret på mennesker ign baseret på mennesker

Inspireret af mennesker Inspireret af mennesker Optimeret af teknologi Optimeret af Inspireret teknologi af mennesker

Optimeret af teknologi

Hoyalux iD LifeStyle V+ er Hoyas nye progressive glasdesign, som vi helt kan dedikere til den feedback, Hoyalux iD LifeStyle V+ er Hoyas nye progressive der er kommet fra dig og dine kunder. Sammen glasdesign, som vi helt kan dedikere til den feedback, med en ny freeform asfærisations proces og der er kommet fra dig og dine kunder. Sammen designberegnings teknologi er Hoyalux iD LifeStyle V+ med en ny freeform asfærisations proces og Hoyalux iD LifeStyle V+ af erinnovation Hoyas baseret nye progressive klart resultat på mennesker. designberegnings teknologi er et Hoyalux iD LifeStyle V+

glasdesign, som vi på helt kan dedikere til den feedback, et klart resultat af innovation baseret mennesker. Hoyalux iD dig LifeStyle V+ findes i to designvarianter der er kommet fra og dine kunder. Sammen for i endnu højere grad at imødekomme dine kunders Hoyalux iD LifeStyle V+ findes i to designvarianter med en ny freeform asfærisations proces og individuelledine synsbehov. for i endnu højere grad at imødekomme kunders designberegnings teknologi er Hoyalux iD LifeStyle V+ et klart resultat af innovation baseret på mennesker.

individuelle synsbehov.

Hoyalux iD LifeStyle V+ findes i to designvarianter for i endnu højere grad at imødekomme dine kunders individuelle synsbehov.


32 fagligt

Hvilke risikofaktorer spiller en rolle for

ikke-infektiøse inflammatoriske hændelser – og hvordan kan vi anvende denne viden til at forbedre vores behandlingsresultater? I anden del af denne serie i tre dele, undersøger Dr. Paul Karpecki ligheder og forskelle i kontaktlinseoptikeres opfattelser og i den videnskabelige litteraturdokumentation af corneal staining (CS), corneale infiltrater og andre kontaktlinsekomplikationer. Af Dr. Paul Karpecki

S



om tidligere beskrevet i den første del af denne serie har den kliniske betydning af asymptomatisk corneal staining (CS) (farvetest på hornhinden) som følge af farvning med natriumfluorescein været genstand for en løbende og til tider heftig debat. Debatten har især omhandlet kontaktlinsebærere, som anvender flerfunktionelle væsker (MPS), og hvor der blevet observeret høje niveauer af hyperfluorescens ca. 2 timer efter indsætning af kontaktlinsen.1 Flere kontaktlinseoptikere (ECPs) har forsøgt at påvise, at overgående (transient) hyperfluorescens eller »væskeinduceret corneal staining“ (såkaldt SICS) er skadelig for hornhinden. To studier, som blev publiceret i løbet af 2007, påviste, at en sammenhæng mellem CS og forbigående hyperfluorescens (SICS) kunne give øget risiko for infiltrater (CIEs). Men som diskuteret i første del af denne serie har man ikke observeret andre tegn eller symptomer associerede med forbigående hyperfluorescens hos kontaktlinsebærere, som bruger MPS. Resultaterne fra et studie om sammenhængen mellem CIEs og asymptomatisk CS ved brug af døgnlinser (CW) og corneal hyperfluorescens blev for nylig truk-

ket tilbage af undersøgelsens forfattere efter nye rigoristiske studier eller nye analyser af de oprindelige data, da disse påviste, at det snarere er påvirkende faktorer end hyperfluorescens, som er ansvarlig for øgningen af CIEs. Ny forskning tyder på, at den forbigående hyperfluorescens, som er blevet observeret hos MPSbrugere, er et godartet fænomener, som adskiller sig fra CS i fysiologiske og patologiske situationer.6, 7 Disse nye data støtter opfattelsen af, at hyperfluorescens hos MPSbrugere, hvilket mine kolleger og jeg har benævnt PATH (forbigående hyperfluorescens associeret til brug af konserveringsmiddel), er et artefakt uden kendte følger eller associerede risikofaktorer for CIEs. Selvom jeg og mange af mine kollegaer ikke mener, at PATH udgør en patologisk proces, ser det ud som om, at ECPs stadig tror, at PATH forudsiger CIEs og dette på trods af forfatternes nye forskningsresultater. Målet for spørgeskemaundersøgelsen var derfor at afdække, hvor udbredt den opfattelse er, at asymptomatisk CS og/eller PATH kan forudsige CIEs, og om denne opfattelse bygger på videnskabelig litteraturdokumentation. Derudover ønskede man at afdække, hvilke andre faktorer ECPs

mente kunne forudsige CIEs. For at kunne bedømme, hvorvidt der er overensstemmelse mellem praktikernes opfattelser og den tilgængelige videnskabelige dokumentation om forudsigelige faktorer for CIEs, gennemførtes både en spørgeskemaundersøgelse og en systematisk litteraturgranskning. I denne anden del af artikelserien udforskes konklusionerne vedrørende forudsigelige faktorer for eller i forbindelse med CIEs. I seriens tredje og sidste del udforskes opfattelsen af risikofaktorerne for infektiøse infiltrater. Denne vil blive udgivet på et senere tidspunkt.

Metoder: En global webbaseret spørgeskemaundersøgelse blev gennemført blandt ECPs for at bedømme deres vidensniveau om og opfattelse af risikofaktorer for CIEs, herunder CS. Desuden gennemførtes statistiske analyser for at determinere eventuelle forskelle mellem opfattelserne, hvis dette var nødvendigt. Niveauet for statistisk signifikans blev sat til <0,05. Det vil sige, som også tidligere nævnt, at man gennemførte en systematisk litteraturgranskning (fagfællebedømte tidsskrifter, fagblade og referater fra møder mellem fagfolk) om CS ved kontaktlin-


>> 33

sebrug. Granskningen omfattede alle relevante primære referencer til og med den 28. januar 2011.1 En separat systematisk granskning af infiltrative hændelser gennemførtes fra 2007 til og med den 31. august 2011. Året 2007 blev valgt, eftersom der dette år blev udgivet to omfattende evalueringer 2, 3 om epidemiologi og risikofaktorerne for CIEs såvel som de to studer, der viste en sammenhæng mellem CS og PATH og CIEs. Den eneste forskel i undersøgelseskriterierne var inkluderingen af evalueringer, som indeholdt mere end 50 referencer. Resultaterne fra granskningen blev sammenlignet med svarene fra spørgeskemaundersøgelsen for at fastlægge i hvor stor udstrækning praktikernes opfattelser baserede sig på industriens markedsføring eller på understøttende forskning.

Resultat og diskussion Spørgeundersøgelsens demografiske data I alt 1.136 ECP svarede på spørgsmål om prædikative faktorer for CIEs. 4,9% af respondenterne kom fra Australien, New Zealand eller Asien og Stillehavsområdet, 1,2% fra Afrika eller Mellemøsten, 31,7% fra Storbritannien og Europa og 62,1% fra USA. ECPs mener, de prædikative ­faktorer for CIEs er Over halvdelen af respondenterne valgte 8 faktorer som værende forudsigelige for CIEs. Som vist i figur 1 var mangelfuld linsepleje den faktor, flest respondenter valgte, (94,3%), herefter kom bæretid for døgnlinser (> 7 dage/nætter) (85,1%), tidligere tilfælde af CIEs (80,8%) og kontaktlinse induceret akut rødt øje (CLARE) (74,6%), høj bakteriel biobelastning eller kontaminering (66,9%), rygning (62,0%), visse typer MPS (60,1%) og hyperfluorescens/PATH (53,3%). Selvom flere af de faktorer, som menes at være forudsigelige for


34 Fagligt

CIEs, valgtes af samme andel respondenterne fra UK/EU og USA, så man en skæv fordeling af faktorerne fra en region til en anden. Engelsk/europæiske respondenter valgte hyppigere end de amerikanske respondenter faktorer som høj bakteriel biobelastning og kontaminering (77,9% versus 60,3% , p <0,0001) og lav socioøkonomisk klasse (31,0% versus 17,2%, p <0,0001) (Figur 2). De faktorer, som har vist sig at øge risikoen for CIEs markant såsom tidligere tilfælde af CLARE, brug af visse typer MPS og silikonehydrogellinser (SiH) (se herunder), blev valgt hyppigere af respondenter fra USA end af respondenter fra UK/ EU (henholdsvis 77,4% versus 70,4%, p = 0,01, 67,8% versus 46,1%, p <0,0001, og 24,5% versus 15,1%, p = 0,0005). Af de faktorer, som ikke er associerede med en øget risiko for CIEs (se herunder), blev kun én faktor, PATH, valgt af en signifikant anden andel af respondenter fra hver region. Et signifikant større antal respondenter fra USA mente, at PATH øger risikoen for CIEs sammenlignet med respondenter fra UK/ EU (55,5% versus 48,1%, p = 0,03) (Figur 3).

Systematisk granskning I alt 1.198 primære unikke referencer identificeredes i den systematiske søgning efter CS. 41 referencer indeholdt vigtig information om cornealt infiltrat, og yderligere 24 referencer identificeredes i forbindelse med en søgning efter risikofaktorer for CIEs og i de dertilhørende litteraturlister. Spørgeundersøgelse versus ­Litteratur Af de 15 faktorer, der kunne vælges som værende forudsigelige for CIEs, havde kun 11 signifikant support som risikofaktor. Som figur 1 viser, inkluderer disse faktorer mangelfuld linsepleje,4, 5 overskridelse af udskiftningsintervaller ved døgnlinsebrug, 4, 6 tidligere inflammato­riske hændelser (CIEs og CLAE) 7-10 og arvæv, 10 høj biobelastning/kontaminering af kontaktlinser 11-17 og linseetuier 14, 18 rygning, 4, 10, 15, 19, 20 brug

af visse typer MPS ,21-28 yngre alder (<25 år), 20, 29, 30 og SiH linser sammenlignet med ikke SiH linser.4, 31-33 De resterende fire valgmuligheder i spørgeundersøgelsen påviser enten ingen dokumentation for en sammenhæng (race) eller har tidligere været associeret med en øget risiko for CIEs. De seneste studier af samme forfattere viser dog ingen prædikativ værdi for, at disse faktorer (høj ametropi, asymptomatisk corneal staining i forbindelse med CW og corneal hyperfluorescens/ PATH hos MPS-brugere) faktisk eksisterer. Enkelte respondenter mente, at race eller graden af ametropi øgede risikoen for CIEs (figur 1 og 3). Det er dog værd at bemærke, at en stor del af respondenterne mente, at corneal hyperfluorescens/ PATH hos MPS-brugere er prædikative for CIEs. Dette på trods af, at der i et studie fra 2007 kun kunne påvises en delvis sammenhæng med CIEs, og kun når disse var asymptomatiske.34 Faktorer associerede med CIEs identificeret i spørgeskemaundersøgelsen Ikke modificerbare faktorer herunder yngre alder (≤ 25 år) 20, 29, 30 og tidligere inflammatoriske hændelser (CIEs og CLARE) og arvæv har vist sig at øge risikoen for CIEs hos linsebærere. Flere studier fra samme forskergruppe har påvist, at yngre alder (≤ 25 år), 20, 29, 30 tilsyneladende kulminerende mellem 15 til 25 år, 30 øger risikoen for inflammatoriske hændelser. Har kontaktlinsebæreren tidligere haft hornhindebivirkninger, kan disse ændre 35 den okulære overflade og gøre personen mere modtagelig for yderligere hændelser. Disse personer kan også have en prædisponering, som gør, at de på grund af deres fysiologiske forudsætninger er mere modtagelige overfor disse hændelser 36. Mangelfuld linsepleje som fx manglende håndvask før linsehåndtering,4 uregelmæssig desinfektion, uregelmæssig rengøring eller brug af enzymtabletter, 5, 18 er velkendte risikofaktorer for CIEs. Disse vaner spiller sandsynligvis en rolle for øget

bakteriel biobelastning på kontaktlinserne og i linseetuierne, hvilket er to veldokumenterede faktorer associerede med en øget risiko for CIEs. 11-18 Dette gælder især for gramnegative bakterier, som er blevet påvist ved enkelte tilfælde af asymptomatisk linsebrug. Sammenlignet med asymptomatisk linsebrug var forekomsten af disse bakterier ved CIE dog omfattende og signifikant (23,7% versus 3,8%, p <0,0001) 11. Men nok så interessant er det, at øgede niveauer af proteiner og andre lipidbelægninger ikke var associeret til CIEs. 37 Dette kan forklare, hvorfor et lavere niveau af linserengøring med forskellige typer MPS ikke korrelerer med en øget forekomst af CIEs i forhold til den enkelte linsevæske. 38 Mindskning af biobelastning gennem absorbering af antimikrobielle peptider på linserne reducerede mængden af infiltrater og forebyggede inflammatoriske hændelser hos dyremodeller. 39, 40 Disse forskningsresultater er interessante ihukommende de studier, som påviste, at bakteriel biobelastning findes på de fleste kontaktlinser og linseetuier. 41, 42 En anden faktor, som har vist sig at kunne øge risikoen for CIEs hos SiH linsebærere er en bæretid længere end 7 dage. 6 Dette studie målte dog kun kontaktlinsebærende i 30 dage og 7 dage, og et separat studie viste ingen øget risiko for CIE efter en bæretid på 7 dage hos linsebærere med ikke-SiH linser. 5 Konsekvensen af at anvende SiH linser længere end 7 dage, men kortere end 30 dage er dermed ikke entydigt fastlagt. Et separat studie viste dog, at deltagere med månedslinser som anvendte disse som døgnlinser, og udskiftede dem efter ≥ 3 uger, havde en markant mindre risiko for at få en infiltrativ hændelse (0.45x [0,25-0,81]). 20 Dette kan tyde på en »overlevelseseffekt«, hvor de som er sårbare overfor inflammatoriske komplikationer måske ikke følger de angivne udskiftningsintervaller, men derimod bærer linserne i alt for lang tid. Rygning har i over 15 år været en kendt risikofaktor for CIEs, og


>> 35

mængden af dokumentationen 19 om rygnings skadelige virkning på den okulære overflade, og for de linsebærere som er prædisponeret for inflammatoriske hændelser fortsætter med at vokse. 4, 10, 15, 44 Flere studier herunder en metaanalyse har påvist, at silikonehydrogellinser fordobler risikoen for CIEs sammenlignet med andre materialer, som anvendes til bløde kontaktlinser. 4, 30-32 Hvor nogle studier påviser, at SiH linser ikke øger risikoen for CIEs sammenlignet med ikkeSiH linser, 3, 45-47 påviste flere studier en øget risiko ved konkret linsebrug 4, 29, 30 Derudover påviser visse studier, at visse SiH materialer er associeret med en højere forekomst af CIEs end andre materialer. 23, 24, 48 Ligeledes har en vis type MPS, Opti-Free RepleniSH 21-28 været i søgelyset i flere kliniske studier og case series gennem de seneste 5 år som risikofaktor for CIEs, især i forbindelse med kontaktlinse associeret infiltrativ keratit (CLAIK). CLAIK er en distinkt entitet i modsætning til perifere infiltrater, som almindeligvis forekommer i forbindelse med brug af 14 dages linser og månedslinser. 26, 49 Resultaterne af denne undersøgelse bliver først offentliggjort efter publiceringen af denne artikel, men et studie sponseret af Alcon, som præsenteredes ved AOA 2011 AOA viser, at kontaktlinsebærere, som anvendte Opti-Free RepleniSH havde 63% større risiko for at udvikle symptomgivende CIEs end kontaktlinsebærere, som anvendte andre typer MPS. 50 Derudover viser disse studier, at CIEs herunder CLAIK hos Opti-Free RepleniSH – brugere primært opstår i kombination med SiH linser og hyppigst med Acuvue Oasys linser. 22, 23, 25, 26 Eftersom Oasys er et almindeligt linsemærke, kan manglende overholdelse af de anbefalede udskiftningsintervaller ved brug af disse 14-dageslinser øge personens risiko for CIEs. 51, 52 En mulig årsag til at færre ECPs i UK/EU ikke valgte visse typer MPS og SiH linser, som risikofaktorer for CIEs sammenlignet med respondenter fra USA kan skyldes, at man i regionen tilpassede væsentlig færre

SiH linser til dagligt brug i årene lige op til denne undersøgelse. 53, 54 Yderligere faktorer associerede med CIEs identificeret i en systematisk søgning Ved en systematisk søgning identificeredes flere risikofaktorer herunder forlænget bæretid/brug af døgnlinser 2-5, 30, 31, 48, 55 regelmæssig såvel som lejlighedsvis, 4 tilpasningsperiode 7 eller i løbet af de første 3 til 6 måneders kontaktlinsebrug, 56 limbal og bulbær rødmen, 32, 57 vaskularisering af cornea under kontaktlinsebrug, 16 stramme linser/ reduceret linsebevægelse, 16, 58 høj alder (> 50 år), 20 udendørsarbejde eller arbejde i et ikke ideelt miljø, 16, 59 mucinkugler (beskyttende), 36 brug af MPS, 8, 30, 31, 58 visse typer endagslinser (DD-linser) 4 samt efterårs- og vintermnederne (tabel 1). 29, 44 Enkelte interessante resultater fra denne søgning vil blive yderligere undersøgt. Det er alment kendt, at månedslinser og 14-dageslinser 2-5, 30, 31, 48 såvel som lejlighedsvis linsebrug om natten 4 er associeret med en øget risiko for CIEs. Introduktion af endagslinser kan fjerne behovet for rengøring og dermed mindske risikoen for CIEs på grund af manglende linsepleje. Men selvom endagslinser kan mindske risikoen for CIEs,30 er det oftest anvendte mærke af endagslinser associeret med en øget risiko for steril keratitis (2,7 gange, 95% CI, 1, 7-4, 1, p <0,001). 4 Kontaktlinseoptikere er klar over, at kontaktlinser og især bløde kontaktlinser er associeret med en øget risiko for CIEs sammenlignet med stabile linser 4, 33. En mekanisme, som gør hornhinden mere modtagelig for inflammation ved kontaktlinsebrug, kan forekomme via en nedjusteringen af mucin efter langvarigt linsebrug. 60 Denne hypotese får yderligere støtte i en ny rapport fra Szczotka-Flynn og kollegaer (2011), 36 hvor påvisningen af mucinkugler og især gentagne tilfælde af mucinkugler var associerede med 84% mindre risiko for at få en CIE. Forfatternes hypotese er, at tilstedeværelsen af mucinkugler skaber et tykkere slimlag, som forhindrer et

immunforsvar mod bakterier. Et studie viste, at mucinkugler er associerede med en øget risiko for CIEs 58, men årsagen til dette er endnu ikke klarlagt og kan være en konsekvens af mekaniske kræfter på grund af for stramme linser. 16, 58 For stramme linser har ligeledes vist sig at være associeret med en øget risiko for inflammatoriske hændelser snarere end selve forekomsten af mucinkugler.

Efter 2007: Ændring af Resultat I 2007 identificeredes i to studier »corneal staining » med fluorescein som en risikofaktor for CIEs, dels ved daglig brug af silikonehydrogellinser, 34 dels ved silikonehydrogellinser til døgnbrug. Efter publiceringen af disse to studier, har nyere stringente studier og nye analyser af forfatternes oprindelige forskningsresultater ikke kunne påvise en sammenhæng mellem asymptomatisk corneal staining eller PATH/hyperfluorescens og en øget risiko for CIEs. 15, 61 Andre studier herunder et studie som for nylig blev publiceret af Chalmers og kolleger (2010), støtter ligeledes den manglende sammenhæng mellem corneal staining/ hyperfluorescens og inflammatoriske hændelser. 29, 62, 63 Forskningsdata påviste en manglende akut inflammatorisk reaktion målt i forhold til cytokin ekspressionen efter 2 timer (hvor de højeste niveauer af PATH observeres) i øjne med linser, som var associerede med såvel høje niveauer af PATH som en manglende sammenhæng mellem den inflammatoriske mediator og graden af PATH. Dette kan muligvis forklare manglen på sammenhæng mellem PATH og CIEs. 64 En anden risikofaktor, høj ametropi, som blev identificeret i 2007 20 af Chalmers og kollegaer, har i flere nye undersøgelser udført af samme forfattere ikke vist sig at have en prædikativ værdi for CIEs. 29-31 Klinisk praktisk brug af forskningsresultaterne viser, at flere undersøgelser er påkrævede Selvom en stor andel af kontantlinsebærerne kender til risikoen


36 Fagligt

for bivirkninger som fx CIEs ved en vis adfærd, betyder det ikke, at de nødvendigvis ændrer deres adfærd. Kun én type adfærd blev i et studie associeret med en negativ hændelse (som fx kornealt infiltrat) nemlig udskiftning af linseetui (79% af linsebærerne efter hændelsen versus 53% efter manglende hændelse). 65 Det er vigtigt at bemærke, at 21% af linsebærerne ikke udskifter deres linseetuier, selvom de har oplevet problemer med deres linser (p = 0,002). Ud af disse personer rapporterede 93%, at de anvender den anbefalede løsning, men kun en brøkdel af linsebærerne kunne huske anbefalingerne fra deres ECPs vedrørende deres plejesystem. Dette kan antyde, at dette antal er markant overvurderet. 65 Efter en CIE udskiftede mange ECPs kundens linsetype eller varemærke, og linsebærerne sov ikke længere rutinemæssigt med linser eller anvendte linser så ofte. Forandringer i linserelateret adfærd hos linsebærere, som har fået en CIE, synes at mindske risikoen for yderligere hændelser. 66 Dog er proaktive forandringer nødvendige for at mindske risikoen for en infiltrativ hændelse overhovedet indtræffer. Det er vigtigt at tage fat på de faktorer, som kan påvirkes, og som tydelig videnbaseret forskningsmateriale snarere end kommerciel markedsføring har påvist, er associeret med inflammatoriske hændelser. Derudover kan man udskifte kundens linsemærke og anbefale rensevæsker, som ikke er associeret med inflammatoriske hændelser som eksempelvis CLAIK og tage sig tid til at snakke med kunden om, hvor vigtigt det er at følge anvisningerne for korrekt linsepleje og at stoppe med at ryge. Kend dine kunders demografi og hold et ekstra vågent øje på dem, som udviser risikofaktorer for CIEs især indenfor de første måneder. På denne måde bliver det lettere for dig at møde disse kunder på rette måde og mindske deres risiko for en inflammatorisk hændelse. Og skulle det alligevel ske, har du givet dig

selv et bedre og bredere grundlag for at møde kundens behov og forhindre fremtidige hændelser.

Referencer:

Referenceliste kan fås ved mail til: villiam.harvey@bi.co.uk

Spørgeskemaundersøgelsen og denne artikelserie har modtaget administrativ, redaktionel og videnskabelig støtte af BioScience Communications, New York USA. BioScience har fået ubegrænset støtte til optometrisk uddannelse af Bausch + Lomb. Oversættelse af artikel som tidligere har været publiceret i Optician.

Paul Karpecki er ansat i Koffler Vision Group, Eagle Creek Medical Plaza, Kentucky, USA.

Optiker søges Er du stolt af dit fag, men træt af arbejdstiderne i butik? Hvorfor ikke overveje at bruge dine færdigheder på en helt anden måde? Vi er en mindre virksomhed på Samsø med 10 ansatte, der fremstiller `Custom made` lupbriller til tandlæger og kirurger. Vi søger en erfaren optiker der • kan indgå i det praktiske arbejde i produktionen • ved sit engagement sikrer at det færdige produkt har højeste kvalitet • har en udadvendt personlighed og et godt humør • har lyst og mulighed for at rejse på diverse salgsmesser Vi kan tilbyde dig et spændende og afvekslende job i noget af den smukkeste natur i Danmark. Vi forestiller os ansættelse snarest. Læs mere om os på www.exam-vision.com Henvendelse på mail@exam-vision.com eller på adressen: Industrivej 11, 8305 Samsø Kontaktperson: Kim Jensen, 87921210 Hvis du synes det er tid til forandring, så kom til Samsø. Se www.visitsamsoe.dk


r A c i n g

s i n c e

1 9 5 6

fA c e b o o k . c o m / c A r r e r A

c A r r e r A

6 0 0 0


38 Fagligt

Ekspertpanel diskuterer:

Biokompatibilitet og

Silikone-Hydrogelkontaktlinser Af Anna Austin Foto: elliott franks

Fugteevne og dens indvirkning på komforten. – Tre kontaktlinseeksperter diskuterer, hvordan evnen til at holde overfladen fugtig påvirker silikonehydrogel-kontaktlinsers biokompatibilitet og komfort. Anne Austin (MS, OD) har gennemført en række online interviews af Nathan Efron (DipOptom, PhD), Desmond Fonn (DipOptom, MOptom) og James Wolffsohn (PhD) for at undersøge traditionelle og nutidige holdninger til vandindhold og linseoverfladers dynamiske egenskaber samt indvirkningen heraf på silikonehydrogel-linsers biokompatibilitet og komfort. Highlights fra disse interviews præsenteres som en”‘virtuel” rundbordsdiskussion.

INDLEDNING Silikonehydrogel-kontaktlinser (SiHylinser) har været på markedet i mere end 10 år. I denne periode er linserne i de særdeles innovative materialer og design løbende blevet forbedret, og de tegner sig i dag for en stor procentdel af alle tilpassede kontaktlinser over hele verden1. Deres høje iltgennemtrængelighed har reduceret forekomsten af hypoxi-relaterede tilstande som f.eks. corneaødem, limbal hyperæmi og corneal karindvækst markant 2, 3. Der er dog stadig store udfordringer forbundet med at udvikle den ideelle kontaktlinse. Silikonematerialet, der anvendes i SiHy-kontaktlinser, er mere vandskyende end de traditionelle hydrogelmaterialer. Producenter af SiHylinser er derfor tvunget til at finde en løsning, der gør linseoverfladen mindre vandskyende for at forhindre problemer med overfladebelægninger og linsens evne til at holde overfladen fugtig. Der er også store udfordringer forbundet med at finde frem til det ideelle vandindhold, da et øget vandindhold i en silikonehydrogel-kontaktlinse kan reducere linsens iltgennemtrængelighed. Dette skyldes, at et højere vandindhold resulterer i et lavere silikoneindhold i linsen hvilket skal ses i lyset af, at silikone har

større iltgennemtrængelighed end vand. For at løse disse problemer har producenter af SiHy-linser udviklet en række teknologier, der skal forbedre linseoverfladens evne til at holde sig fugtig og reducere dannelsen af belægninger. Plasmaoverfladebehandlinger kan være særdeles effektive i den forbindelse. Fugtgivende stoffer i linsematerialet og/ eller i væsken i blisterpakningen har i varierende grad medvirket hertil. Producenterne har dog stadig den ultimative målsætning – at brugerne ikke kan mærke linserne overhovedet – selv efter flere timers brug.

FUGTNING AF LINSEN Hvad er den gængse opfattelse af, hvordan HEMA-kontaktlinser med hhv. et højt og et lavt vandindhold påvirker udtørring og linsekomfort? James Wolffsohn: Den gængse opfattelse af et højt vandindhold (med HEMA-materialer) er, at ja, man får mere ilt, men man får også mere kontaktlinserelateret tørhed og problemer med udtørring af linserne. Nathan Efron: Jeg har forsket meget i udtørring af linser og den virkning, dette har på komforten, samt omgivelsernes betydning for udtørring, om linserne udtørrer mere i fugtige kontra tørre miljøer,


>> 39

osv. Vi har fundet ud af (for HEMA-linsers vedkommende), at jo højere linsens vandindhold er, jo større er dens tilbøjelighed til at udtørre 4. Man går ofte ud fra, at udtørring af linser ikke er godt for komforten, hvis det er sandt – og det kan diskuteres – så skulle en linse med et lavt vandindhold være mere bekvem end en linse med et højt vandindhold, da den har mindre vand at miste. Det er måske nok den mest gængse opfattelse. Desmond Fonn: Vi offentliggjorde for flere år siden en række artikler om udtørring af kontaktlinser, hvor vi undersøgte linser med hhv. et middel og et lavt vandindhold, og vi fandt ingen sammenhæng mellem det og symptomer på tørhed, der som bekendt er det helt store problem for kontaktlinsebrugere 5, 6. Linser udtørrer i dagens løb, men størstedelen af denne udtørring finder sted inden for de første par timer. Problemerne med tørhed og manglende komfort begynder alligevel ofte i mild grad og forværres gradvist i dagens løb 7. Har lanceringen af silikonehydrogel-kontaktlinser ændret spørgsmålet om vandindhold og udtørring? Nathan Efron: Ja, afgjort. Philip Morgan og Nathan Efron .

jeg har udgivet en artikel om dette emne. Jeg tror, det er den eneste artikel, der viser, at udtørringen af silikonehydrogel-kontaktlinser er meget mindre end udtørringen af hydrogel-linser. Og den udtørring, der måtte forekomme, er under alle omstændigheder meget lille – mindre end for en normal hydrogel-linse med et vandindhold på 58 procent 8, 9, 10. Med hensyn til iltgennemtrængeligheden er det paradoksalt nok en god ting, at silikonehydrogel-linser udtørrer, da der forholdsmæssigt bliver mindre vand og mere silikone. Så hvis en SiHy-linse mister noget af sit vandindhold, har den i teorien en bedre iltgennemtrængelighed end en SiHylinse, der ikke har mistet noget af sit vandindhold. Desmond Fonn: Selv om de fleste SiHylinser har et lavere vandindhold end hydrogel-linser, oplever brugerne af SiHy-linser alligevel samme nedsatte komfort sidst på dagen11. Det vil sige, at man generelt ser en forholdsvis stor ændring fra morgen til aften hos linsebrugere med symptomer, samme form for tørhed og dårligere komfort, som vi beskrev for hydrogel-linser for flere år siden. Men indirekte sammenligninger tyder på,

at virkningen er mindre udtalt med SiHylinser, og dette kan skyldes, at de er mindre tilbøjelige til at tørre ud 5. Det er endnu ikke klarlagt, om vandtabet stammer fra linsens indre eller fra overfladen. Nathan Efron: Med hensyn til komfort er der rent faktisk aldrig nogen, der har undersøgt, om udtørring af SiHy-linser fører til nedsat komfort – der er ingen, der reelt kender svaret på det. James Wolffsohn: Jeg tror ikke, silikone har nogen særlig stor indvirkning på komforten, som tingene er lige nu. Det betyder dog ikke, at det ikke kan få det med de rette kombinationer. Hydrogel-linser er selvfølgelig nået meget længere i udviklingen med hensyn til andre komfortteknologier – med silikone er der stadig et stykke vej tilbage.

SAMSPILLET MELLEM KONTAKTLINSE OG ØJE Hvad er de vigtigste aspekter i samspillet mellem cornea, tårefilm og kontaktlinse? Nathan Efron: Alle tre dele skal være sunde og fungere godt. Det er vigtigt med en sund cornea, en god og sund tårefilm og en god og biokompatibel linseoverflade. Det kunne vi snakke længe om, men måske er det bedst at fokusere på linsernes egenskaber. Anne Austin: Ja, for når først linsen kommer ind i dette økosystem, er dynamikken en anden – så set i lyset af denne diskussion, hvad er det så, der har størst indvirkning på linsens biokompatibilitet? Nathan Efron: Det kunne sagtens være vandindholdet i linsen, linsens reelle vandindhold. Teoretisk set kan en linse med et højere vandindhold have større komfort end en linse med et lavere vandindhold. Overfladens glideeffekt er også en vigtig faktor – her tænker jeg på hvor glat eller blød overfladen er. Det ser ud til, at jo mere glat linsens overflade er, jo mere bekvem er den. Linsens evne til at holde overfladen fugtig betyder også noget. Jo bedre den er til det, desto bedre komfort har den teoretisk set. Men den generelle opfattelse i dag er, at måling af linsens evne til at holde sig fugtig afhænger af teknikken, og det kan være særdeles vanskeligt at tolke resultaterne korrekt.


40 Fagligt

>> James Wolffsohn .

TÅREFILMENS ROLLE Hvilke aspekter ved tårefilmen på linsens forog bagflade har stor indvirkning på kontaktlinsekomforten og biokompatibiliteten generelt? Desmond Fonn: Efter min mening er dette et af de vigtigste spørgsmål, der stadig står ubesvaret hen – og jeg mener ikke, der findes noget entydigt svar. Der er stor diskussion om, hvorvidt det er friktionen mellem den tarsale conjunktiva og linsens overflade eller en reduceret glideeffekt på linsens forflade og vandtab, eller om øjets reaktion på linsebrug er en mild form for betændelsesreaktion. Korb et al. har talt om, at øjenlågets væv reagerer på linsen – så der kan være mange forskellige årsager. Vi ved dog, at tårefilmens gennemsnitlige breakup time (BUT) på corneas overflade er 15 sekunder, og når man måler denne med en kontaktlinse på øjet, er den væsentligt reduceret 12. Det er derfor ret logisk, at jo mere væske der er på linsens forflade, jo mere bekvem vil den være, da der vil være en større form for stødpude, og man kan derfor forestille sig, at friktionen vil være mindre. Indtil videre er der ikke rigtig nogen, der har undersøgt, hvad der sker med hensyn til udtørring af linsens bagflade og den kendsgerning, at tårefilmen på linsens forflade bliver tyndere, efterhånden som dagen skrider frem (dagbrug). James Wolffsohn: Når man bruger kontaktlinser, er der to vigtige ting, jeg tror, folk tit glemmer. Den ene er kontaktlinsens fy-

da lipidlaget forhindrer fordampning af det vandholdige lag, og mucinlagets opgave er at sikre, at det vandholdige lag kan binde sig til epithelets glycocalyx. Mucin ser ikke ud til at sætte sig fast på kontaktlinsen – men det gør lipid 13,14. Hvis mucinlaget mangler eller reduceres væsentligt, vil man forvente, at tårefilmens BUT reduceres, da vandet ikke kan sætte sig fast på linsen. James Wolffsohn: En nyere artikel viser, at personer, der får mucinkugler, som er et lignende fænomen, har mindre tendens til at få hornhindebetændelse15. Nathan Efron: Det må være positivt, hvis tårefilmen på linsens bagflade kommer til at ligne den precorneale tårefilm mere. Jo tættere vi kan efterligne naturen selv, jo nærmere er vi på et naturligt scenarie, og det er potentielt positivt. siske størrelse – en kontaktlinse er ca. 10 gange så tyk som tårefilmen. Vi er tilbøjelige til at se tårefilmen med dens tre lag for os – selv om vi ikke er sikre på, at det er korrekt – og at kontaktlinsen ligesom placerer sig i midten et eller andet sted. Men egentlig skal man forestille sig, at man har hugget tårefilmen i to stykker og adskilt de to halvdele med en genstand, der er 10 gange så stor, hvilket er ret utroligt, når man tænker på det. Det er den ene ting. Den anden er, at vi ved, at ting som f.eks. lipider sætter sig fast på kontaktlinsen 13,14. Det kan man jo anse som værende enten negativt eller positivt, men fedtstoffet skal jo komme et eller andet sted fra, og det kommer netop fra tårefilmen. Vi har lært, at lipidlaget er en rigtig god ting. Det sidder yderst på tårefilmen og beskytter mod fordampning. Så denne forholdsvis store kontaktlinse, der er placeret midt i tårefilmen, dækkes af lipid, og det betyder, at der ikke er ret meget lipid tilbage i tårefilmen til at beskytte mod fordampning og holde tårefilmen på linsens forflade sund. Det er to af de helt store spørgsmål, vi skal have løst, hvis vi skal opnå gode resultater ved brug af linser og sikre god komfort. Desmond Fonn: Som bekendt er der forskellige hypoteser om tårefilmens opbygning, og den traditionelle er: inderste lag som er i direkte kontakt med corneas overflade består af mucin, midterst del af strukturen er vandfasen og yderst mod atmosfæren ligger lipidlaget. Det giver god mening,

”KOMFORTZONEN“ Hvilke faktorer har størst indflydelse på kontaktlinsekomforten? Desmond Fonn: Jeg tror ikke, der er nogen, der har svaret på det spørgsmål, men vi er alle af den opfattelse, at løsningen er at opbygge et tykt tårelag både på linsens for- og bagflade. Men det er vanskeligt at få øjet til at producere mere væske med en linse i. Hvordan ‘narrer’ man øjet til at tro, at linsen er fugtigere, end den er – heri ligger hele løsningen. Nathan Efron: Det fremgår af en rapport udarbejdet af Eric Papas og en række af hans kolleger i Sydney, at cornea og conjunktiva har næsten samme følsomhedsgrænse 16, hvilket indikerer, at både indersiden af det øvre øjenlåg, der glider hen over linsens forflade, og corneas overflade under linsen har stor betydning for linsekomforten. Så conjunktivas overflade er lige så vigtig som corneas, når vi taler linsekomfort. Og så er der selvfølgelig tårefilmen – men efter min mening er det linsens forflade, der virkelig betyder noget her. James Wolffsohn: Jeg betragter det således, at vi skal have kontaktlinsens overflade til at ligne tårefilmen mest muligt. Kvaliteten af linsens overflade gør en kæmpe forskel. Øjnene føles generelt mindre friske om aftenen, uanset om man bruger kontaktlinser eller ej – linsen er blot en forværrende faktor. Uanset hvilken linse man bruger gennem en hel dag, vil der opstå en vis form for ubehag.


HDR7000 + HDC8000 PF Digital phoroptor og Polarised LCD

I 2012 fejrer InnZ Medical sin 10 års fødselsdag i Scandinavien, ved denne lejlighed, introducere vi InnZ Medical i Danmark med Huvitz HDR7000 phoroptor som tilslutter Huvitz HDC8000PF 24 Polarised LCD med hjælp af trådløs infrarød teknik. Ring til os idag for et godt tilbud. Telefon: 41 69 88 40 E-post: info@innz.dk


42 Fagligt

En ting, jeg ofte fremhæver i forbindelse med den sidste DEWS-rapport (Dry Eye Workshop) for tørre øjne, er, at kontaktlinsen er den eneste faktor, der forekommer to gange. For det første forstyrrer den øjets normale tåreflåd, og for det andet kan den påvirke øjets fysiologi, for så vidt angår corneas følsomhed, og derfor påvirker den først og fremmest mængden af tårer til øjets overflade 17. Så det er derfor meget vigtigt at have en kontaktlinse, der holder cornea sund.

DET BEDSTE FRA TO VERDENER? Hvad nu, hvis en SiHy-linse havde et stigende vandindhold tværs igennem linsen, således at vandindholdet var lavere i midten og højere i linsens overflade? Nathan Efron: Det ville være en meget intelligent og genial løsning på et stort problem i kontaktlinsebranchen. Man har arbejdet på at gøre silikonehydrogel-linser mere bekvemme, men det har været vanskeligt, da disse linsers overfladeegenskaber i sig selv ikke medvirker til at holde overfladen fugtig eller glat. Forskellige kontaktlinseproducenter har med større eller mindre succes lanceret forskellige løsninger, der skulle gøre denne overflade mere biokompatibel. Den primære strategi, da SiHy-linserne kom på markedet, var at give dem en eller anden form for plasmaoverfladebelægning eller plasmabehandling – og det gjorde en forskel. Man har også prøvet at anvende bestemte ingredienser i kontaktlinsevæskerne samt at tilsætte smørende stoffer til linsernes overflade for at forbedre deres evne til at holde overfladen fugtig og i teorien gøre dem mere bekvemme. Desmond Fonn.

James Wolffsohn: Det er en meget interessant ide. Det er lige præcis det, vi gerne vil have – et materiale med et relativt lavt indhold af vand og andre stoffer, der kan bevare linsens fysiske form og matrixstruktur samtidig med, at linsens for- og bagflade har et højt indhold af vand, så linsen kan samarbejde med tårefilmen – det er absolut interessant. Desmond Fonn: Det er rigtig godt, hvis der er noget i polymer-sammensætningen, der koncentrerer vandindholdet i overfladen, under forudsætning af at det er det, der er afgørende for at forbedre linsekomforten. Hvis det lykkes, er det intet mindre end et mirakel. Jeg håber, jeg lever længe nok til at opleve det.

KONKLUSION På baggrund af dette bør vi overveje, hvordan en ideel kontaktlinse ser ud. Linsekernen behøver ikke nødvendigvis have samme egenskaber som overfladen. Et højt indhold af silikone og et lavt indhold af vand i kernen vil give stor iltgennemtrængelighed og gode mekaniske egenskaber i forbindelse med tilpasning og håndtering af linserne. Og i overfladen vil et lavt indhold af silikone – eller slet ingen silikone – og et højt indhold af vand betyde, at linsen har en god evne til at holde overfladen fugtig og en høj glideeffekt. Det kunne være med til at holde tårefilmen stabil og reducere friktionen mod øjenvævet, især øjenlågets conjunktiva. Bløde linser har hidtil haft samme vandindhold i hele linsen, men en linse med stigende vandindhold i linsens overflade vil medføre forskellige egenskaber i kernen og på overfladen. Sådan en linse ville være starten på en ny æra inden for kontaktlinse-

brug. Den ville give bedre komfort sidst på dagen og større kundetilfredshed, og den ville reducere antallet af personer, der holder op med at bruge linser, og dermed give mulighed for øget vækst inden for salg af kontaktlinser. De eksperter, der deltog i denne diskussion, er rådgivere for Alcon Laboratories, Inc. Denne publikation er udarbejdet med økonomisk støtte og input fra Alcon Laboratories, Inc. Oprindeligt publiceret i Optician, 01.06.12

 Referencer

1. Morgan PB, et al. International contact lens prescribing in 2011. Contact Lens Spectrum 2012; 27(1): p4552. 2. Bergenske P, et al. Long-term clinical results: 3 Years of up to 30-night continuous wear of lotrafilcon A silicone hydrogel and daily wear of low-Dk/t hydrogel lenses. Eye & Contact Lens. 2007; 33(2):74-80. 3. Dumbleton K, et al. Objective and subjective responses in patients refitted to daily-wear silicone hydrogel contact lenses. Optom Vis Sci. 2006;83(10):758-768. 4. Efron N, Brennan NA, Bruce AS, Duldig DI, Russo NJ. Dehydration of hydrogel lenses under normal wearing conditions. Contact Lens Assoc Ophthalmol J 1987; 13(3): 152-156. 5. Fonn D, Situ P, Simpson TL. Hydrogel lens dehydration and subjective comfort and dryness ratings in symptomatic and asymptomatic contact lens wearers. Optom Vis Sci 1999; 76: 700-704. 6. Pritchard N, Fonn D. Dehydration, lens movement and dryness ratings of hydrogel contact lenses. Ophthalmic Physiol Opt 1995; 15: 281-286 7. Fonn D, Dumbleton KA. Dryness and discomfort with silicone hydrogel contact lenses. Eye & Contact Lens. 2003; Jan 29(1 Suppl):S101-4 8. Morgan PB, Efron N. In vivo dehydration of silicone hydrogel contact lenses. Eye Contact Lens 2003; 29(3): 173-176. 9. Jones L, May C, Nazar L, Simpson T. In vitro evaluation of the dehydration characteristics of silicone hydrogel and conventional hydrogel contact lens materials. Contact Lens & Anterior Eye 2002; 25:147-156 10. Jones L, Jones R. In vitro bulk dehydration rates of hydrogel and silicone hydrogel daily disposable and frequent replacement contact lens materials. AAOpt Abstract; 2010. 11. Dumbleton K, Woods CA, Jones LW, Fonn D. Comfort and adaptation to silicone hydrogel lenses for daily wear. AAOpt Abstract; 2006 12. Thai L, Tomlinson A, Doane M. Effect of contact lens material on tear physiology. Opt Vis Sci 2004; 81(3):194204. 13. Jones L, et al. Lysozyme and lipid deposition on silicone hydrogel contact lens materials. Eye & Contact Lens. 2003;29(1suppl):S75-79. 14. Carney FP, et al. The adsorption of major tear film lipids in vitro to various silicone hydrogels over time. Invest Ophthalmol Vis Sci. 2008;49(1):120-124 15. Szczotka-Flynn; Benetz, BA; Lass; Albright,M; Gillespie, B; Kuo, J; Fonn, D; Sethi, A; Rimm, A: The Association Between Mucin Balls and Corneal Infiltrative Events During Extended Contact Lens Wear. Cornea ; May 2011 - Volume 30 - Issue 5 - pp 535-542 16. Golebiowski B, Papas EB, Stapleton F. Factors affecting corneal and conjunctival sensitivity measurement. Optom Vis Sci. 2008;85(4):241-6. 17. International Dry Eye Workshop (DEWS). Corneal Surface 2007 Volume 5 Number 2 p65-204. Chart on p 85.




 Eyewear.

High-quality frame with polished acetate and distinctive rivet design –

KONTAKT: Ellen Madsen Tel. 28 47 32 26 Email: emadsen@menrad.de www.menrad.com

Mod. 13308 / 13261 // menrad.de

Date of expiry 31.01.2013

one of men‘s favourite essentials.


44 Fagligt fagligt

Fra specialist Ú detailist Butiksledelse kan være lidt af en udfordring for optikere, for ét er at være topspecialiseret optiker, noget andet er at være daglig leder og stå for driften af en butik og dens ansatte. Synoptiks butikschefer klædes på med efteruddannelse i detailhandel og ledelse med en uddannelse fra Detailakademiet på KEA. Tekst: Camilla Wittenkamp Foto: Nikita Gavrilovs

N



Optikere er højt specialiserede inden for deres fag, men er egentlig ikke uddannet til at lede medarbejdere og stå for driften af en butik. Kari Kuhberg, som er uddannelsesansvarlig i Synoptikkæden, fortæller om optikernes udfordring: ”Som optiker er deres helt store udfordring, at de er uddannet specialister og vi beder dem om at være ledere og detailister. Vores ledere er mere akademikere end de er sælgere, de er optikere, de har ikke fået salg, konceptstyring og detail med i deres optikeruddannelse.“

Liquodis et qui vent omnias ipsant lacersp elluptium a conet rem eos assusae sciunt.

Det centrale behov, som Detailakademiets uddannelser rammer, er ifølge Kari Kuhberg en uddannelse, der kun fokuserer på detail og ledelse. Det er noget, som butiks- og områdecheferne kan bruge direkte i deres hverdag: ”Det vigtigste, jeg har oplevet, at vores ledere har fået ud af det her forløb, er en aha-oplevelse af, hvad det vil sige at arbejde med detail – hvordan de går til de krav og opgaver, som de møder i hverdagen i butikken. Vores ledere får en stor værktøjskasse til at løse de opgaver.“

”Nogle gange skal vi ud over kanten“ Og Synoptiks ledere, der har taget en akademiuddannelse i Retail ­Leadership på Detailakademiet/ Københavns Erhvervsakademi, er enige. Mikael Kirschner, butikschef, Synoptik i Køge er en af dem, der har fået udbygget sin ledelsesværktøjskasse: ”Som leder kan jeg bruge den erfaring, jeg har opbygget gennem mange år, når jeg omsætter den nye teori til praksis, det har været den største gevinst. Detailakademiets uddannelse har givet mig så meget. Den synergi, der er opstået her, er ubetalelig“, fortæller Mikael Kirschner. Et fag om konceptstyring blev et hurtigt omsætteligt aktiv for butikschef Mikael Kirschner, der stod foran en omstrukturering af konceptet i butikken: ”Forløbet har inspireret mig både på det personlige og faglige plan. På det første modul blev vi præsenteret for faget Konceptstyring og det var en stor gevinst, der faldt godt i tråd med at vi var ved at omstrukturere vores koncept i Synoptik – så det var perfekt timing.“ Dorte Knudsen, butikschef i Synoptik i Herning fortæller, at det af og til har været ”grænseoverskridende“ at gå på Detailakademiet: ”Jeg er blevet klog på mig selv,


DANISH DESIGN

Liquodis et qui vent omnias ipsant lacersp elluptium a conet rem eos assusae sciunt.

og hvor vigtigt det er at være nærværende over for medarbejderne i butikken. Jeg har fået en masse værktøjer til at lede med. Nogen gange skal vi ud over kanten, for at vi kan flytte os.“

Uddannelser med fokus på detail og ledelse

25 years

WWW.INFACE.COM

IF 8333

Udover rygtet om dårlige arbejdstider så har detailbranchens helt store udfordring været manglen på muligheder for længere uddannelsesforløb - især til butiksledere – typisk på mellemlederniveau, der gerne vil gøre karriere. KEAs uddannelser på Detailakademiet imødekommer således et stort branchebehov for godkendte uddannelser med fokus på detailhandel og ledelse. Torben Sølvsteen, underviser og udvikler af Detailakademiets uddannelser, forklarer: ”Detailbranchen har i mange år efterspurgt muligheden for efteruddannelse og opkvalificering. Nogle få store kæder har haft deres egne programmer, men det har de ansatte ikke kunnet tage med i andre virksomheder, og det har ikke været officielt godkendte uddannelser. Nu har vi med Detailakademiet skabt en mulighed for at tilbyde praksisnære uddannelser, der kan bruges i hele detailbranchen, og som er godkendte med ECTS point og kvalitetssikret i rammerne af KEA Københavns Erhvervsakademi“, fortæller ­Torben Sølvsteen, som har været med til at udvikle uddannelserne i tæt samarbejde med branchen.


46 Fagligt fagligt

r e d Vin f 3. a en pris

i årets Optimus Pris

Nattemyopi Optikerne kan hente hjælp til at få styr på steludvalget i butikken og samtidig få minimeret lageromkostningerne med et nyt system fra Alivestyle. Af Tanja Arpe, Lars Kissmeyer, Mette Bager Jensen og Susan Larsen



P

rojektets emne blev valgt, da vi i stigende grad oplever patienter med klager over problemer med synet i dunkle og mørke omgivelser. Derfor synes vi, det er meget spændende og relevant at undersøge denne problemstilling, for at se om vi, som optikere, har mulighed for at afhjælpe vores patienter med deres klager. Formålet med dette bachelorprojekt er, at undersøge effekten af -0,50 D. korrektion -0,50 D for personer med klager vedrørende nattemyopi. Herunder hvilke underliggende årsager, der forårsager tilstanden nattemyopi. Ifølge litteraturen har vi fundet frem til, at de tilgrundliggende årsager til fænomenet nattemyopi er sfæriske og kromatiske abberationer, purkinje skift samt akkommodation, der er dog i litteraturen delte meninger om

hvilke eller hvilken af disse faktorer, der har størst indflydelse på fænomenet. Vi har før forsøget lavet en beregning for at finde frem til det minimums antal forsøgsdeltager, vi skal have med: n≥

(1,96 +1,28)2 * 52 =29,2 32

Beregningen viser altså, at vi har brug for 29,2 personer eller flere. Vi skal derfor bruge mindst 30 personer til vores undersøgelse. I vores forsøg endte vi med 31 forsøgsdeltager. Ud af de tilfældigt udvalgte 31 forsøgspersoner var fordelingen således, at der deltog 19 kvinder og 12 mænd. Gennemsnitsalderen er beregnet til 26,4 år. Aldersfordelingen har været mellem 18-39 år. Under dataindsamlingsprocessen har der været et meget lille fra-


47

fald på i alt 2 forsøgspersoner (disse er ikke talt med i de 31 deltagende forsøgspersoner). Årsagen til frafaldet har i begge tilfælde været, at de ikke kunne finde tid til at deltage, da forsøget indebar flere konsultationer over forskellige dage. Det er vores generelle opfattelse, at forsøgspersonerne har vist stor interesse og tålmodighed med projektet, og dette ser vi som grunden til, at der ikke har været et større frafald. For at kontrollere vores forsøgsdeltagers klager vedrørende problemer med kørsel i tusmørke/mørke, har vi valgt mørkeretinoskopi som metode. Vi (har) satte som minimum, at vi skulle måle -0,50D eller mere, for at forsøgsdeltagerne kunne være med i forsøget, for at undgå ”falske klager“. Vores målpopulation er baseret på den almene befolkning med klager over sløret syn ved kørsel i mørke og tusmørke. Vi har udvalgt en tilfældig gruppe af forsøgspersoner, som deltager i selve forsøget. Disse personer er i sagens natur kun en stikprøve, men skal give et billede af den samlede målpopulation. Inklusions kriterier: Kun personer i aldersgruppen 18-40 år, personer med kørekort, sfærisk korrigerede kontaktlinsebrugere eller emmetrope med klager over synet om aftenen/natten kan deltage. De skal have minimum visus 1,0 monokulært. Eksklusions kriterier: Vi har valgt at udelukke brillebrugere, personer med astigmatismer, personer der har gennemgået en laseroperation, presbyope, personer med okulære patologiske tilstande, personer med systemiske sygdomme, og så har vi taget forbehold for medicin indtag. P-piller accepteres dog. Opfyldes kriterierne og ønsker forsøgspersonen at deltage, da oplyses denne om fuld anonymitet og beskyttelse af alle personlige oplysninger. Deltagerne informeres om, at de af to omgange vil få udleveret en brille til afprøvning i en uge. Når ugen er omme, da byttes denne i butikken til BR2 (brille med styrken -0,50 D og 10% gul farve),samtidig udfyldes et spørgeskema, hvor

BR1’s (placebobrille med styrken 0,0 D og 10% gul farve) effekt vurderes. Efter afprøvning af BR2 i en uge, da vurderes denne. Forsøgspersonen bedømmer hvilken brille, der afhjælper problemet bedst ved at grade fra 1-10, hvor 1 er ingen forbedring og 10 er en stor forbedring. BR1 er placebobrille med glas i styrken 0,0 D. med 10% gul farve, for at sløre placebo effekten for deltagerne. BR2 har styrken -0,50 D., denne brille har også 10% gul farve. Vi har valgt denne farve for at undgå, at den opmærksomme deltager ville kunne identificere en styrkeforskel mellem de to briller samt at risikere, at deltageren kunne gætte formålet med forsøget. Vores statiske beregninger viser en statistisk signifikant effekt af -0,50D brillen. Denne har en positiv effekt på forsøgsdeltagernes klager. Indsamlede data: BR1: Middelværdi

2,548387

Median

2

Mindste

1

Største

9

BR2: Middelværdi

6,83871

Median

8

Mindste

1

Største

10

Forsøgspersonens vurdering Ingen forskel

Antal forsøgspersoner 2

Brille 1 (placebo) var bedst

4

Brille 2 (-0,50 D) var bedst

25

81 %

Succesen med BR2 er tydelig i vores forsøg, hvis vi kigger på middelværdi og median, som er noget større for BR2 end for BR1. Ud fra dette kan vi tolke, at deltagerne har vurderet, at BR2 afhjælper nogle af deres klager ved nattekørsel. Dette tydeliggøres også, da deltagerne bedes tage stilling til hvilken brille, der har været den bedste, her vælger 25 forsøgsdeltagere BR2, hvilket igen peger i retning af, at denne korrektion har en positiv virkning på klagerne. Det skal dog siges, at der kan være forskel på, hvor personerne har afprøvet brillerne. Er de benyttet til meget bykørsel, da vil virkningen efter alt sandsynlighed ikke være lige så effektiv som ved kørsel på landet. Dette skyldes, at der er langt mere belysning i byen end på landet, hvilket vil betyde at nattemyopien muligvis vil være større ved lavere belysningsintensitet, som der er på landet. Oftest, når man kører på landet, er der ikke andet lys end forlygterne på bilen og eventuelt lys fra modkørende bilister. Derfor vil der være en vis usikkerhed ved deltagernes vurdering af brillens virkning, men samlet set så har langt de fleste valgt BR2 (jævnfør resultater) som værende den bedste korrektion, derfor konstaterer vi, at der er en klar tendens, som peger i retning af, at BR2 har en større virkning end BR1. Da vores data er tilnærmelsesvis normalfordelte har vi mulighed for at beregne et t-baseret sikkerhedsinterval for middelværdien af differencerne mellem forsøgspersonernes vurderinger. Vi har valgt at beregne et 95% sikkerhedsinterval, da dette er det mest almindelige.

6% 13 %

Forsøgspersonernes vurdering af hvilken brille, der var bedst

Ingen forskel Placebo -0,5D


48

Intervallet har vi beregnet på følgende måde: 95 % sikkerhedsinterval = middelværdi ± t(f) * = 4,29 ± 2,04 *

4,44 31

standardafvigelsen antal observationer

= 4,29 ± 1,63

Det betyder, at den ”sande” middelværdi med 95% sandsynlighed har en værdi fra 2,66 til 5,92. Samtidig betyder det også at sandsynligheden for, at den ”sande” middelværdi er nul, og at der dermed ingen effekt er af BR2, er under 5%. Dette styrker vores tro på, at der er en positiv effekt af BR2. Den ”sande” middelværdi er middelværdien for hele den målpopulation, som vores 31 forsøgspersoner repræsenterer. Det beregnede 95% sikkerhedsinterval betragter vi som værende forholdsvis bredt. Hvis den ”sande” middelværdi befinder sig i den lave ende af dette interval og er under tre, så mener vi ikke, at effekten af BR2 er stor nok til at kunne anbefale til kunder, der har problemer med nattemyopi. Er den ”sande” middelværdi derimod i den høje ende af intervallet, og over 5 finder vi det rimeligt at kunne henvise til BR2 som en mulig afhjælpning af problemet. Det er muligt at indsnævre 5% sikkerhedsintervallet ved at lave en ny undersøgelse med flere forsøgspersoner. Som det ses af formlen ovenover vil intervallet blive mere snævert, hvis man øger antallet af forsøgspersoner og dermed antallet af observationer, fordi kvadratroden af denne værdi står i nævneren. Dermed vil et øget antal forsøgspersoner gøre denne faktor mindre og dermed også sikkerhedsintervallet smallere, hvilket giver en bedre indikation af, hvad den ”sande” middelværdi er. Heraf vil vi bedre være i stand til at vurdere om, vi kan anbefale BR2 som korrektion af nattemyopi. Nattemyopi er svært at definere helt konkret. Vores søgen efter svar har ledt os hen imod, at nattemyopi ikke er klart defineret, men snarere ses som et sammenspil af flere faktorer, såsom akkommodation, purkinje skift, sfærisk og kromatisk aberration. Emnet er gennem mange år blevet undersøgt, og helt tilbage i historien anså man sfærisk og kromatisk aberration, som de vigtigste

årsager til nattemyopi. Med tiden er man gået mere og mere over til, at akkommodation spiller en mere væsentlig rolle for størrelsen af nattemyopi. Man mener dog stadig, at sfærisk og kromatisk aberration har indflydelse på størrelsen, men ikke i så høj grad som man gjorde tidligere. Akkommodationen og størrelsen af dark focus værdien hænger sammen. Størrelsen af dark focus værdien spiller en rolle, når man taler om synet i total mørke. Vi har dog ikke beskæftiget os med dette i vores forsøg, da vi kun har været interesseret i korrektion af nattemyopi ved bilkørsel, altså under mesopiske forhold. Bilkørsel foregår aldrig i total mørke, da der vil være lys fra billygter samt nogle steder fra gadelygter, og dermed er størrelsen af dark focus værdien ikke relevant for vores forsøg.

Den almene befolkning er ikke bekendt med problemet og er ubekendt med korrektionsmulighederne Vores resultater peger i retning af, at korrektion med -0,50 D. kan mindske generne ved nattemyopi. For praksis vil dette dog kræve en større og grundigere undersøgelse af korrektionens virkning. Der er, som tidligere nævnt et tiltagende antal klager over problemet, og vores resultater kan give grundlag for at afprøve -0,50 D. korrektionen, da vores resultater peger i retning af, at denne korrektion kan mindske gener ved nattemyopi. Det er blevet os bekendt, at det på markedet er blevet muligt at anskaffe clip-ons med gult filter og med sfærisk korrektion for nattemyopi. I og med, at der produceres

Night Sight clip-ons, da bliver det lettere og billigere for patienten at få korrigeret nattemyopi. Vi har oplevet, at der er flere og flere, der viser interesse for produktet, da det er en forholdsvis billig og enkel løsning. En mere fyldestgørende undersøgelse kunne danne grundlag for, at man i praksis begynder at inkludere nattemyopi i anamnesen. Hvis der gives udtryk for gener, da kunne man tilbyde afprøvning af Night Sight clipons. Korrektion af nattemyopi kan muligvis føre til færre ulykker i trafikken i tusmørke/mørke. Dette understreges af en undersøgelse, der er lavet, hvor personer med nattemyopi større end 0,75 D. oftere er implicerede i færdselsulykker. Vi mener, der burde være mere fokus på problemet både i form af forskning og alment kendskab. Den almene befolkning er ikke bekendt med problemet, og er ubekendt med korrektionsmulighederne, da de betragter deres klager, som værende et almindeligt forekommende problem i mørke. Metodespørgsmålet er ikke entydigt, da der findes adskillige målemetoder. Litteraturen peger på laser optometeret, som værende den mest reproducerbare metode, da denne måler akkommodationen uden at stimulere den, og kan gøre dette i forskellige illuminationer. Dog kan der sættes spørgsmålstegn ved, om de enkelte klinikker ønsker at investere i nyt udstyr. Retinoskopimetoden kan løse dette problem, da vi må gå ud fra, at alle klinikker er indehavere af et sådant instrument. Dog skal der gennem forskning laves retningslinjer for metodens udførelse, så dette kan indgå i uddannelsen af nye optikere. En direkte konklusion vil kræve en større undersøgelse af fænomenet, hvor man undersøger en større stikprøve, samt forsøger at mindske effekten af fejlkilder ved forsøget. Dette kan indsnævre 95% sikkerhedsintervallet og give os et bedre estimat af den ”sande” middelværdi og dermed effekten af BR2, hvilket så kan danne grundlag for at konkludere, om denne kan anbefales som et hjælpemiddel til nattekørsel eller andre aktiviteter i mørke for vores målgruppe.


50 fagligt Fagligt

1-DAY ACUVUE TruEye sætter ny standard for øjenhelse ved kontaktlinsebrug

Af Philip Morgans

En ny undersøgelse under ledelse af Philip Morgans fra University of Manchester viser, at friheden, og de fordele som kontaktlinser tilbyder, kan kombineres med øjenhelse og komfort, som kan sammenlignes med det nøgne øjes komfort og sundhed.

H



Hvordan oplever linsebærere kvaliteten af deres kontaktlinser i dagligdagen? Det spørgsmål har en gruppe under ledelse af Philip Morgans fra University of Manchester undersøgt. For første gang har man undersøgt testpersonerne i det virkelige liv uden for laboratoriemiljøet. Fem gange om dagen blev deltagerne bedt om at besvare en sms og give linsekomforten point, uanset hvor de befandt sig. Man ville vide, hvordan linserne føltes i netop det øjeblik, de blev kontaktet. Hvordan er komforten for eksempel om morgenen i forhold til om aftenen, på arbejdet og i butikken, på legepladsen og i træningscenteret? Studiet løb over 12 måneder og omfattede 72 brillebærere, som aldrig tidligere havde anvendt kontaktlinser. Halvdelen af deltagerne blev tilpasset med 1-DAY ACUVUE® TruEye®, mens den anden halvdel blev ved med at gå med briller. Ud over testpersonernes egen vurdering af komfort, synsskarphed, røde øjne og det samlede indtryk blev der foretaget undersøgelser med spaltelampe. Man kiggede blandt andet på forandringer i conjunctiva tarsus, conjunctival og limbal hyperæmi samt corneal staining. Ud over studiets unikke design, som for første gang afspejler virkeligheden, har man tilført yderligere en dimension, som gør studiet banebrydende. Man udfører for første

gang den ultimative test og sammenligner en kontaktlinse med det nøgne øje. Resultaterne af studiet viste, at der var flere, der foretrak 1-DAY ACUVUE® TruEye® frem for briller. Den samlede oplevelse af komfort, selv sidst på dagen, samt røde øjne viser ingen forskel i forhold til slet ikke at bruge kontaktlinser. Synsskarpheden var lige så god som med briller. Selv i forhold til de biomikroskopiske vurderinger var 1-DAY ACUVUE® TruEye® på niveau med det nøgne øje. Kan friheden, og de fordele som kontaktlinser tilbyder, kombineres med det nøgne øjes komfort og sundhed? Det første videnskabelige studie, der sammenligner en kontaktlinse med det nøgne øje, bekræfter, at det godt kan lade sig gøre med 1-DAY ACUVUE® TruEye®. En moderne livsstil med lange dage foran computerskærmen og andre synsbelastende aktiviteter stiller store krav til øjnene. Det indebærer også, at kontaktlinserne skal være designet til at håndtere hverdagens udfordringer samtidig med, at de giver god øjnehelse. 1-DAY ACUVUE® TruEye® er specialdesignet til de krav, der stilles i vores moderne samfund, og er den eneste kontaktlinse, der tager hensyn til alle fire aspekter af øjensundheden. En ny og frisk linse hver dag er bekvemt og giver sundhedsmæssige fordele, mens silikonehydrogelmate-

rialet sikrer klare og hvide øjne ved at slippe så meget ilt igennem til øjet, at det iltes lige så godt, som det ville have gjort uden linse. Derudover opnår man optimal komfort i kraft af den fugtholdige komponent PVP, som er en permanent del af linsens materiale, og sidst men ikke mindst den unikke UV-beskyttelse. Der er stadig for lidt kendskab til, hvor vigtigt det er at beskytte øjnene mod UVstråling. Selv når det er overskyet, trænger op til 90% af UV-strålingen igennem. Den bedste beskyttelse fås ved at supplere solbriller med UV-blokerende kontaktlinser for at beskytte hornhinden og den inderste del af øjet. 1-DAY ACUVUE® TruEye® blokerer mindst 96% af UVA-strålingen samt 99% af UVB-strålingen og har FDA-klassificeret UV-beskyttelse i klasse I. Studiet bekræftede, at komfortoplevelsen og øjenhelsen med 1-DAY ACUVUE® TruEye® kunne sammenlignes med slet ikke at bære kontaktlinser. Desuden giver linsens UV-beskyttelse alle kontaktlinsebærere en bonus, som øjet ikke selv kan give.

Referencer:

Morgan P et al. OVS 2009, E-abstract 95814. Physiological response of neophytes with a daily disposable silicone hydrogel lens. 1-year, 70 subject study, 6 months interim results, n=54, from a randomised double-masked, parallel group study in neophytes.


from NoVEmBEr oN:

Save time and money! Buy your tickets online: www.opti-munich.com/en/tickets

Insight, foresight and perspective: at opti 2013, optics and design come together in a whole new way. for maximum inspiration, maximum prospects and maximum opportunities!

Contact: ExpoService APS Ulrike møgelvang, Ørnevej 63, 4tv, 2400 København NV


52 Fagligt

HOYA lancerer

Hoyalux iD LifeStyle V+

Petri Eskola, HOYA Produkt Specialist

Ved en eksklusiv lancering i Berlin i september lancerede HOYA efterfølgeren – eller rettere efterfølgerne til Hoyalux iD LifeStyle; Hoyalux iD LifeStyle V+, der laves i to varianter, Hoyalux iD LifeStyle V+ Harmony og Hoyalux iD LifeStyle V+ Clarity. Erfaringerne med Hoyalux iD MyStyle har ført til udviklingen af de to nye freeform designs, der tilsammen matcher de individuelle visuelle behov hos de to hovedmålgrupper. Harmony er et allround progressivt glas, der er designet til erfarne presbyoper, der forventer det bedst mulige syn, uanset i hvilken retning de ser. Clarity er et dynamisk progressivt glas med hovedfokus på afstandssyn og designet til unge aktive presbyoper, der forventer et krystalklart syn på alle afstande. »Hoyalux iD LifeStyle V+ er baseret på den feedback, vi har modtaget fra vores kunder«, sagde Petri Eskola, HOYA Produkt Specialist ved lanceringen. »Gennem

glasbestillinger og oplysninger, der er indtastet i MyStyle iDentifieren, har vi modtaget masser af værdifuld information. Udover vores kundeanalyser og direkte feedback, har kliniske forsøg og forbrugerforskning også bidraget til ny viden om moderne presbyopers synsbehov.

De vigtigste elementer Hoyalux iD LifeStyle V+ Harmony og Hoyalux iD LifeStyle V+ Clarity giver en skarpere billedopfattelse på grund af en ny måde at lave asfæriske glas på. Den progressive styrkefordeling og opbygning tilbyder bredere synsfelter og et optimeret afstandsområde, hvilket fører til et mere afslappet syn. Derudover garanterer de moderne baseparametre et stabilt syn på alle afstande med synlige forskelle især når der bruges udstyr som tablets og smartphones.


>> 53

Marijn de Winter, marketingchef HOYA Vision Care Europa.

HOYA introducerer

InnoVision Af Bjarne Hansen

HOYA har introduceret InnoVision, der er en helt ny filosofi, som integrerer HOYAs vision om innovation på den ene side og HOYAs nyskabelser i forbindelse med synet på den anden. InnoVision er filosofien og platformen, hvorfra HOYA skaber sine teknologier, designs og services både nu og i fremtiden. »Vi er meget glade og stolte over at lancere vores syn på innovation og vision, InnoVision », udtaler Marijn de Winter, marketingchef HOYA Vision Care Europa, og fortsætter. ”Det er nødvendigt at have et solidt fundament for at udvikle nye glasdesigns, lette det daglige arbejde ude hos optikerne med gennemtænkte servicekoncepter, samt at efteruddanne optikerne.”

InnoVisions fire søjler InnoVision filosofien består af fire søjler, der alle er tæt forbundet. Hver søjle repræsenterer et vigtigt aspekt i HOYAs samlede innovationsproces:

Visuel perception Her består udfordringen i at forstå hjernens følsomhed over for og accept af, slør. Selv om det ikke opfattes af det menneskelige øje, påvirker slør den måde, vi ser og

oplever ting på. Hovedmålet inden for denne søjle, er at minimere risikoen for klager relateret til slør.

Visuel erfaring Her tilstræber HOYA receptoptimering for at få den mest præcise korrektion. Unøjagtighed ved recepter og parametre kan føre til utilstrækkelig korrektion.

Design verifikation Er optikeren sikker på, at det optiske slutresultat er på linje med den visuelle erfaring? HOYA har udviklet patenterede verifikationsmetoder, der hjælper til med at forstå de visuelle egenskaber ved glasset, inden det overhovedet er blevet produceret.

Menneskelig adfærd Ved at overvåge adf��rd, behov og krav hos brillebærere, er HOYA i stand til at skabe det bedste match af brilleglasset til brugeren. Dårligt matchede produkter vil føre til utilfredse kunder. Det er derfor HOYA ønsker at være sikker på, at patientens krav og behov matcher det endelige produkt.


54 nyt om

SuperFocus brillen – en ny løsning til presbyoper Med en ny avanceret teknologi kan kunden selv justere sin brille, så additionen passer til afstanden. Brillen er lavet med glas, der indeholder en flydende masse og med en lille skyder på næsebroen, kan kunde slev justere styrken. Brillen, Det er den eneste brille med variabel fokus i verden, erstatter i princippet mange færdigbriller, og fordelen for kunden er, at der altid er et stort læsefelt. Brillen leveres med en forsats, hvor der kan montres RX glas. Forsatsen, der hæfter med en magnet, er let at montere. På grund af måden linser ændres i styrke på, leveres brillen kun i runde faconer. Brille forhandles i Skandinavien af det nordjyske firma CataView.

Specialglas til løberen  

Shamir Run™ er det nyeste glas fra Shamir Proline™ serien, som er individuelt designet optik til specifikke sportsgrene. Shamir   Run er designet specielt til løberen og andre, som bevæger sig hurtigt rundt til bens eller på cykel i landskabet og samtidig har   brug for at se på uret. Individuel FreeForm teknologien sikrer et perfekt resultat hver eneste gang, og speciel indslibningsudstyr sikrer, at glassene kan tilpasses et hvilket som helst brillestel eller sportsstel på markedet. Normale kurvede glas har sfærisk og cylinder afvigelse, når blikket fjernes fra centrum. Shamir Run™ har fuldt synsfelt, fordi der bl.a. også tages højde for brillens panoramiske

vinkling, når optikken beregnes, og dermed kan Shamir FreeForm teknologi, som det eneste produkt på markedet, modkompensere for disse utilsigtede styrkeafvigelser og tilpasses løberens anderledes synsafstande. Når løberen bevæger sig rundt på banen, i  skoven eller blot går raske ture, så fokuseres på området 3-4 meter foran løberen. Dette er for at undgå huller og sten med risiko for, at man træder forkert og kan komme til skade. Shamir kalder det »the safety zone«. I dette område må styrken i brillerne ikke genere udsynet.

Ny spray

giver naturlige tårer til tørre øjne Tears-again er en ny, enkel og nem måde at behandle gener pga. tørhed i øjnene. Det er en såkaldt liposomal øjenspray, som indeholder liposomer, de små fedtmolekyler, og det betyder, at den på et øjeblik kan stabilisere og genoprette den naturlige tårehinde ved at styrke lipidlaget og forhindre fordampning. Tears-again kan sprayes direkte på det lukkede øjenlåg. Det påvirker hverken kontaktlinser eller øjenmakeup. Det nye behandlingskoncept til tørre øjne er emballeret i en sprayflaske med vakuumpumpe. Det betyder, at flere kan benytte Tears-again samtidig uden smitterisiko, og den sterile væske har en holdbarhed på seks måneder efter første brug. Anbefalet dosis: 1-2 pust 3-4 gange dagligt. Tears-again forhandles i Danmark af Abigo Pharma

Jeg går på efterløn.

Faglig stolthed  Produktkendskab   Objektivitet – Uvildighed  Selvdisciplin – Punktlighed  Humoristisk sans – Fantasi  Imødekommenhed – Tæft  for logistik – m.v. 

Ovennævnte egenskaber er nøgleord for den optometrist, der vil videreføre min konsulentvirksomhed Henvendelse:

Konsulentfirma Jytte Worre-Jensen tlf. 86467999 jw-j@mail.tele.dk

synsergonomisk rådgivning


>> 55

AIR OPTIX® AQUA MULTIFOCAL Klart og tydeligt syn på alle afstande*

BEGYNDENDE PRESBYOPI

PRESBYOPI I SENERE STADIER

Precision Profile Lens-designet giver et klart syn på alle afstande med glidende overgang fra nær til fjern. Jævn overgang fra begyndende til senere stadier af presbyopi takket være 3 ADD-systemet. 86 % af AIR OPTIX® AQUA MULTIFOCAL-linserne fungerer ved første tilpasning hos personer med begyndende presbyopi.1 Hvis du har spørgsmål, kontakt da din Alcon®-repræsentant eller vores kundeservice.

*In emerging presbyopes. AIR OPTIX® AQUA Multifocal (lotrafilcon B) Dk/t = 138 @ -3.00D. AIR OPTIX® AQUA Multifocal: For daily wear or up to 6 nights extended wear for presbyopia. References: 1. Alcon®, data on file, 2008.

ALCON, Telefon: 46 38 00 00, Stora Åvägen 25, S-436 34 Askim, Sweden, www.cibavision.dk


56 nyt fra

Butiksforum lancerer rådgivning på

Efter en vellykket testperiode på et halvt år, er Butiksforum klar til at tilbyde optikerne professionel rådgivning via Skype. ”Det er betrykkende at se den person, man taler med, i øjnene. Når man samtidig tænker på, at 55% af kommunikationen ligger i kropssproget, giver det god mening også at have visuel kontakt i telefonen, når man har brug for vejledning eller sparring,” siger Michael Hvalsøe-Simonsen, indehaver af Butiksforum.

Det er Michaels erfaring, at samtalen forløber bedre og tidsforbruget bliver betydeligt mindre og dermed billigere i længden, når man ”sidder” over for hinanden på skærmen. Ofte handler det om specifikke spørgsmål, som kræver en afklaring her og nu. Her er det især vigtigt, at dialogen bliver så god som muligt, for hurtigt at finde frem til den bedste løsning.

Design baseret på mennesker Design baseret på mennesker Design baseret på mennesker

En pioner

takker af Inspireret af mennesker Inspireret af mennesker Optimeret af teknologi Inspireret af mennesker Optimeret af teknologi Optimeret af teknologi Hoyalux iD LifeStyle V+ er Hoyas nye progressive glasdesign, som vi helt kan dedikere til den feedback, iD LifeStyle V+ ernye Hoyas nye progressive der er kommet fra dig og Hoyalux dineHoyalux kunder. Sammen iD LifeStyle V+ er Hoyas progressive

med en ny freeform asfærisations proces ogkan glasdesign, vi helt kan dedikere til den feedback, glasdesign, som visom helt dedikere til den feedback, designberegnings teknologi er der Hoyalux iD LifeStyle er kommet fra V+ dig og dine kunder. Sammen

der er kommet fra dig og dine kunder. Sammen

et klart resultat af innovation med baseret mennesker. enpåny asfærisations proces og proces og med en freeform ny freeform asfærisations designberegnings teknologi er Hoyalux iD LifeStyle V+ teknologi er Hoyalux iD LifeStyle V+ Hoyalux iD LifeStyle V+ findes i designberegnings to resultat designvarianter et klart af innovation baseret på mennesker. et klart resultat for i endnu højere grad at imødekomme dine kundersaf innovation baseret på mennesker. individuelle synsbehov. Hoyalux iD LifeStyle V+ findes i to designvarianter for i Hoyalux endnu højere at imødekomme dine iD grad LifeStyle V+ findes i kunders to designvarianter individuelle synsbehov. for i endnu højere grad at imødekomme dine kunders

individuelle synsbehov.

Optiker og jobsynskonsulent Jytte WorreJensen har besluttet at gå på efterløn efter i de seneste 19 år at have beskæftiget sig med erhvervsoptik. Jytte var med til at starte erhvervsoptik op i Danmarks Optikerforening og fortsatte det senere i Dansk ErhvervsOptik, inden Jytte besluttede at blive selvstædig. I de seneste knap 15 år har Jytte tilbragt sin arbejdstid med at rådgive private virksomheder og offentlige arbejdspladser om skærmbriller og foretage opmålinger og vurdere behov for specialbriller til medarbejdere. Jytte kan fortsat overtales til hjælpe, hvis der er et akut behov for rådgivning og konsulenttjeneste, indtil der findes en afløser.


Menrad

er tilbage i Danmark Det kendte tyske brillemærke Menrad er igen repræsenteret på det danske marked. Ellen Madsen, der er et kendt ansigt fra sit tidligere job hos glasproducenten Schulz Optik i Glücksburg, vil betjene hele Danmark med mærkerne Menrad, Daviddoff, Joop!, Zeiss, Morgan og Guess. Menrad er et familieejet firma med hovedsæde i Schwäbisch Gmünd, og det i er dag 4. generation, der ejer firmaet. Menrad er tysk kvalitet produceret i Tyskland.

Ellen Madsen.

Opti 2013 er klar til ryk ind Mere end 450 udstillere vil vise de sidste nyheder på messen i München, der i år afholdes i perioden 25. – 27. januar. Opti har manifesteret sig om en af de førende messer i den optiske industri i Europa, og samtidig er det et populært tidspunkt for optikerne at handle ind. Opti er blandt andet kendt for opti-boxen, der er et område placeret centralt i trendhallen, hvor nye firmaer har mulighed for at vise deres produkter til en fordelagtig pris. Den centrale beliggenhed og relativt lave pris for udstillere har har gjort det attraktivt for netop nye firmaer at vælge netop opti til den første messe at lancere sine produkter på. Området er et must for indkøbere, der søger at spotte talenter før andre. Der er gratis shuttle bus service til og fra lufthavnen i München, og det tager kun 20 minutter med U-banen at komme til og fra centrum i München.


58 Kurser / Kalender

Danmarks Optikerforening 2012 Uge

Dato

Længde

Emne

Sted

6

5. februar

  Aftenkursus

Anamnesen – hvordan optager man bedst en anamnese, og hvordan bruger du den til dokumentation? Hvad skal du skrive?

KEA, Frederiksberg

6

7. februar

  Aftenkursus

Anamnesen – hvordan optager man bedst en anamnese, og hvordan bruger du den til dokumentation? Hvad skal du skrive?

DCOVS, Randers

Tilmelding til: Maj-Britt Frigast, tlf.: 4586 1533, fax: 4576 6576, e-mail: mbf@optikerforeningen.dk

Andre kurser 2012 Uge

Dato

45

8. november

47, 49 og 51 48

29. november

Emne

Sted

  1 eftermiddag

2. af 12 kurser »Læse-, stave- og koncentrationsbesvær via syn og hørelse« ***

KLINIK SYNogINDLÆRING, Harlev

  15 dage

Kontaktlinsekursus **

Tradium, Randers

  1 eftermiddag

3. af 12 kurser »Læse-, stave- og koncentrationsbesvær via syn og hørelse« ***

KLINIK SYNogINDLÆRING, Harlev

Længde

** Tilmelding skal ske på www.efteruddannelse.dk *** Yderligere information fås ved henvendelse på tlf. 40 98 15 00

Kalender 4. november 2012 Synoptik-Fondens seminar for øjenlæger og optikere Radisson SAS Scandinavia Hotel, København. www.synoptik-fonden.dk  7. - 9. november 2012 Hong Kong Optical Fair Hong Kong http://www.hktdc.com/fair/hkopticalfair-en/ 10. – 11. november 2012 Dansk Optometri og Kontaktlinsekonference Radisson Blu Falconer Hotel & Conference Center København 25. - 27. januar 2013 opti ‘13 International Trade Show for Trends in Optics New Munich Trade Fair Centre, Munich www.opti-munich.com 12. – 14. februar 2013 The Eye Show. The London ExCeL International Exhibition Centre London http://www.theeyeshow.com 27. februar – 1. marts 2013 China (Shanghai) International Optics Fair Shanghai World Expo Exhibition And Convention Center Shanghai, China www.biztradeshows.com/trade-events/china 2. - 4. marts 2013 Mido 2013 International messe for briller og optik Rho-Pero, Milano www.mido.it 15. - 17. marts 2013 International Vision EXPO East 2012 New York www.visionexpoeast.com 18. - 21. april 2013 World Council of Optometry’s (WCO) The General Delegates’ Meeting Malaga, Spanien

Brillebutik på Farum Bytorv til salg • Super beliggenhed • Lækker indretning • Flot facade, ved indgangsparti • Stor gratis kunde P-plads • 108 kvm. Oplysninger udleveres kun til personer med dokumenteret identitet. Alle henvendelser behandles fortroligt. Kun seriøse henvendelser til: Advokat Michael Knop Hovedvagtsgade 6, 4. sal 1103 København K Telefon: 33 11 36 36 Mail: mk@advokatknop.dk


59

OPTIKEREN

Adresser og telefonnumre

REDAKTION: Danmarks Optikerforening Langebrogade 5 1411 København K Tlf. 45 86 15 33 Fax 45 76 65 76 E-mail: optikeren@optikerforeningen.dk Redaktør: Bjarne Hansen Tlf. 88 51 03 18 E-mail: bjh@optikerforeningen.dk

DANMARKS OPTIKERFORENING Sekretariatet Langebrogade 5 1411 København K Tlf. 45 86 15 33 Fax 45 76 65 76 Telefontid: 9-16, fredag 9-15 E-mail: do@optikerforeningen.dk www.optikerforeningen.dk Arbejdende formand Per Michael Larsen, Kontorchef Jette R. Møller Bestyrelsen: Formand: Per Michael Larsen, tlf. 20 28 82 37 Næstformand: Steen Saust tlf. 40 19 96 60 Erik Sewerin, tlf. 44 97 05 06 Rasmus Dalsgaard, tlf. 66 13 50 54 Jeanet Lehmbeck, tlf. 76 50 01 50 Rasmus Planck, tlf. 38 78 58 22 Søren Broberg, tlf. 36 88 86 86 Tom Skovbon, tlf. 70 26 09 08

ANNONCEBESTILLING: DG Media as Gammel Torv 18 1457 København K Tlf. 70 27 11 55 Fax 70 27 11 56 E-mail: epost@dgmedia.dk ANNONCEMATERIALE SENDES TIL: DG Media as Gammel Torv 18 1457 København K Tlf. 70 27 11 55 Fax 70 27 11 56 E-mail: epost@dgmedia.dk ANSVARLIG OVERFOR PRESSELOVEN: Per Michael Larsen Formand for Danmarks Optikerforening ÅRSABONNEMENT: 6 numre: Kr. 440.- ekskl. moms + porto. Ekstra blade til samme adresse: 6 numre: Kr. 235.- ekskl. moms + evt. mer-porto. LAYOUT, PRODUKTION OG TRYK: Datagraf St. Kongensgade 72, 1264 København K. Tlf. 3313 7383 www.datagraf.dk Eftertryk af bladets artikelstof er kun ­tilladt med skriftlig tilladelse. Næste nummer af OPTIKEREN (nr. 1, 2013) udkommer 28.12.2012 Stof til dette nummer skal være redaktionen i hænde senest 12.11.2012 Annoncer til dette nummer skal være Datagraf i hænde senest den 30.11.2012

DANSK ERHVERVSOPTIK Sekretariatet Langebrogade 5 1411 København K Tlf. 45 16 26 80 – Fax 45 76 65 76 Telefontid: 9-15, fredag 9-12 E-mail: deo@danskerhvervsoptik.dk www.danskerhvervsoptik.dk

BESTYRELSEN Formand: Michael Bruun, tlf. 48 79 66 30 Næstformand: Gert Larsen, tlf. 47 77 12 13 Hans Jacobsen, tlf. 20 64 46 00 Helen Madsen, tlf. 41 88 48 48

SERVICEFORBUNDET – URMAGERNE OG OPTIKERNE Formand: Anette Pedersen Upsalagade 20, 4., 2100 København Ø Tlf. 35 47 34 00 – Fax 35 47 34 90 www.uol.dk

OPTIKERNES KOMPETENCEUDVIKLINGSFOND Sekretariatet: Upsalagade 20, 4., 2100 København Ø Tlf. 35 47 34 00 – Fax 35 47 34 90 Formand: Anette Pedersen Næstformand: Svend Berg Tlf. 22 62 09 33

KEA – Københavns Erhvervsakademi Optometriafdelingen Nordre Fasanvej 27 2000 Frederiksberg Tlf. 38 17 70 00 – fax 38 17 71 06

OPTIKBRANCHENS LEVERANDØRFORENING Formand: Jesper Jensen Sekretariatet: Advokat Christiane Schaumburg Klampenborgvej 27 2930 Klampenborg Tlf. 33 13 33 31 Fax 44 91 00 81

ØJENFORENINGEN VÆRN OM SYNET Ny Kongensgade 20, 1. 1557 København V Tlf. 33 69 11 00 – Fax 33 69 11 01

OPTIKERHØJSKOLEN Vester Allé 26, 8900 Randers C Tlf. 87 10 04 74 www.optikerskolen.dk

DET DANSKE OPTIKMUSEUM Formand Pia Nygaard Bilstrupvej 73, 7800 Skive Tlf. 97 52 32 05 Bankkontonummer: 9260 265-57-32945


NYHED! Nu findes der en bedre måde at holde linserne fugtige på i 16 timer. 1, 2

OPTI-FREE® PureMoist®-kontaktlinsevæske

CV/LC/OFPM/120615 /DK

· Med HydraGlyde® Moisture Matrix - en banebrydende og fugtighedgivende teknologi, der er udviklet for at holde moderne og avancerede kontaktlinser fugtige hele dagen. · Fjerner proteinbelægninger og mindsker lipidbelægninger. · Giver god komfort og holder linserne fugtige, fra de sættes i, til de tages ud. · Indeholder desinfektionsmidlerne POLYQUAD® og ALDOX® med EDTA. Nu kan du være helt sikker på, at dine linser holder sig friske, lige så længe som du gør!

Tlf. 46 38 00 00 1. Data on file, Alcon Research Ltd. 2. Lally J, Ketelson H, Borazjani R, et al. A new lens care solution provides moisture and comfort with today’s CLs. Optician. 2011. Kan ses på: http://business.highbeam.com/410120/article-1G1-252396346/new-lens-caresolutionprovides-moisture-and-comfort. Uploaded 1. juni, 2011.

More moisture by design


Optikeren 2012 06