Page 1

01-27nr. 1 2009:2009 nr1

18/12/08

9:57

Page 1

Danmarks Optikerforening Nr. 1

Optikerforeningens fokus er faglighed

Kontaktlinser til børn og unge gavner folkesundheden

Ortho-K central i kampen for at bremse myopieksplosion

Synoptik-Fonden uddeler æreslegat på årets seminar


18/12/08

9:57

Page 2

photo: ulrika.g

01-27nr. 1 2009:2009 nr1

model: skaga 2356 G E N U I N E

design: carina mollsjรถ

S C A N D I N A V I A N

www.scandinavianeyewear.com

E Y E W E A R

S I N C E

1 9 4 8


18/12/08

9:57

Page 3

JANUAR 2009

En optiker er ikke "bare" en optiker! Den danske optikeruddannelse er i dag blandt en af Europas bedste. I ECOO (European Counsil of Optometry and Optics) arbejder man med seks niveauer. På det laveste niveau befinder sig f. eks Grækenland og Tyrkiet. Danmark befinder sig på tredje niveau sammen med f. eks Sverige, Finland og Schweiz. For at blive placeret på 5. og 6. niveau skal faget bl.a. være autoriseret til at diagnosticere øjensygdomme og behandle disse på et vist niveau. I Danmark er autorisationen ikke trindelt, hvilket er tilfældet i flere af de øvrige EU-lande. Derfor er en optiker i EU ikke "bare" en optiker. Titlen optiker er beskyttet og for at blive autoriseret og opnå retten til at kalde sig optiker, skal man først have gennemgået en af Undervisningsministeriet godkendt uddannelse eller en tilsvarende uddannelse i f. eks i England. I enhver lov, hvor der gives rettigheder, er der imidlertid også forpligtelser og sanktioner, hvis man ikke overholder reglerne. Derfor er det ikke ligegyldigt, hvordan vi forvalter disse rettigheder. Vi skal som fag holde selvjustits og være kritiske over for os selv og vores arbejde, men samtidig forpligter det os også til, at vi ikke giver udtryk for, at vi er autoriseret til mere end loven tillader. Ifølge lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfagligvirksomhed §78 er det heller ikke tilladt for personer, uden autorisation at anvende betegnelsen optiker eller betegne sig eller handle på en måde, der er egnet til at vække en forestilling om, at den pågældende har en autorisation. I en periode, hvor der er mangel på arbejdskraft, er det fristende at ansætte ikke autoriserede som medarbejder, og i visse områder af landet har vi set en stigning i antallet af ansatte med udenlandske uddannelser. Det er værd at bemærke, at når vi taler om optikere fra de øvrige nordiske lande, så vil der for dem ikke være noget problem at kunne opnå en dansk autorisation. De skal blot indsende deres uddannelsespapirer til Sundhedsstyrelsen. Men i vort naboland mod syd, er der flere typer uddannelser indenfor optik, og det er kun optikere med "Meisterprüfung", der har en uddannelse, der giver mulighed for autorisation. Ansættes en medarbejder uden autorisation til at udføre optikerarbejde, skal man gør sig klart, hvilke opgaver vedkommende er kvalificeret til at udføre, og man skal gøre sig klart, at følger medhjælperen de instruktioner, der er givet, og det alligevel går galt, falder ansvaret tilbage på den autoriserede person. Og så er optikerarbejdet omfattet af optikeroverenskomsten, dvs. at ansættes en ikke autoriseret optiker til at udføre optikerarbejde, skal vedkommende have samme løn som den autoriserede optiker. Man bør derfor tænke sig om to gange, før man ansætter en medarbejder uden dansk autorisation.

Per Michael Larsen Arbejdene formand

LEDEREN

01-27nr. 1 2009:2009 nr1

3


01-27nr. 1 2009:2009 nr1

18/12/08

9:58

Page 4


01-27nr. 1 2009:2009 nr1

18/12/08

OPTIKEREN

9:58

Page 5

NUMMER 1 · 2009

INDHOLD

Indhold LEDER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3

5

OPTIKERFORENINGENS FOKUS ER FAGLIGHED . . . . . . . . . . . . . . 6 Claus Suk Yong Jacobsen KONTAKTLINSER TIL BØRN OG UNGE GAVNER FOLKESUNDHEDEN . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10 Claus Suk Yong Jacobsen

Forside

ORTHO-K CENTRAL I KAMPEN FOR AT BREMSE MYOPIEKSPLOSION . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13 Claus Suk Yong Jacobsen ØGET COMPLIANCE = REDUCERET DROPOUT . . . . . . . . . . . 16 Claus Suk Yong Jacobsen SYNOPTIK-FONDEN UDDELER ÆRESLEGAT PÅ ÅRETS SEMINAR . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20 Bjarne Hansen

DEN TIDLIGERE FORMAND SER STADIG FREMAD . . . . . . . 24 Claus Suk Yong Jacobsen SILMO 2008 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28 Bjarne Hansen DANMARK PÅ FORKANT I EUROPA! . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34 Hans Torvald Haugo KUNDEUNDERSØGELSE I JAPAN GIVER STOF TIL EFTERTANKE . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36 Bjarne Hansen ER DEN NYE PROFESSIONSBACHELORUDDANNELSE TIL OPTOMETRIST GÅET I SORT? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38 Svend-Erik Runberg AVANCERET UDSTYR GIVER KUNDERNE ET BEDRE SYN . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42 Michael Svendsen og Lone Gram

PRODUKTNYT . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44

BRANCHENYT . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 45

KALENDEREN . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46

ADRESSER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 47

Nye Rodenstock solbriller med styrke. Rodenstock: tlf. 86 26 33 11 www.rodenstock.dk Modelfoto: R1298A Solbrille øverst: R3195C


FAGLIGT STOF

01-27nr. 1 2009:2009 nr1

6

18/12/08

9:58

Page 6

Optikerforeningens fokus er faglighed Danmarks Optikerforenings arbejdende formand, Per Michael Larsen, fylder 50 den 29. december 2008. I den anledning gør han status over to år som bestyrelsesformand og 14 år som bestyrelsesmedlem i en brancheorganisation, der i de seneste år har ændret profil, gennemlevet kriser, fusioneret og fejret triumfer.

Af Claus Suk Yong Jacobsen, journalist I 2008 lykkedes det for alvor Danmarks Optikerforening at bryde gennem lydmuren i forhold til pressen med et skarpt vinklet sundhedsfagligt budskab. Det skete utilsigtet gennem en forsidehistorie i BT onsdag den 27. august 2008, der satte fokus på optikernes sundhedsfaglige kompetencer under overskriften: ”Optikeren kan redde dit liv”. Det var BT’s nytiltrådte forbrugerredaktør, som stod for opslaget, hvor Per Michael Larsen udlagde teksten for at skabe balance og realisme i forhold til de noget sensationelle påstande fra journalisterne. ”Det, der blev sagt, er, at vi som optikere kan være med til at foretage nogle undersøgelser, hvor vi sender folk videre til øjenlægen. Om det så er øjenlægen, der redder liv eller os, er mindre vigtigt. Det afgørende er, at der bliver gjort en indsats, og at vi som sundhedspersoner kan være med fremme i forreste linje.” Opslaget i BT førte også til et møde mellem Danmarks Optikerforening og øjenlægerne, hvor optikerforeningen blandt andet forklarede, at artiklen ikke var produkt af en informations-kampagne fra optikerforeningen, men pressens eget initiativ.

”Vi har en god dialog med øjenlægerne. Vores opgave er nu at komme med et oplæg til, hvordan optikere kan supplere øjenlægerne i det offentlige sundhedssystem”, siger Per Michael Larsen.

med kursus-aktivitet at sikre, at toppen af den internationale forskning og udvikling indenfor optikerfaget bliver præsenteret i Danmark og er tilgængelig for alle optikere, store som små.

Formanden ser håb om et fornuftigt samarbejde mellem optikere og øjenlæger på det organisatoriske plan. Samtidig noterer han, at der rundt om i landet er mange gode og sunde samarbejder mellem øjenlæger og optikere.

”Når vi siger uddannelse, er det vigtigt at understrege, at Danmarks Optikerforening vil være sikker på, at vi har de nødvendige kompetencer. Det er ikke en opgave, vi vil stå for alene. Det skal ske i samarbejde med uddannelserne. Efteruddannelse sker stadig i skolernes regi. Vi skal ikke ud og konkurrere med Randers eller København”, siger Per Michael Larsen.

”Man skal blive ved med at udvikle disse lokale samarbejder. Men det er vigtigt at understrege, at det på det organisatoriske plan repræsenterer Danmarks Optikerforening hele branchen. Derfor skal vi passe på med at hævde vores kompetencer, hvor vi er klar over, at der er et generelt kompetence-problem”, siger Per Michael Larsen.

Fusionen kulminerede med NCC 2008 En anden væsentlig beslutning, der har præget 2008, er fusionen med Dansk Optometri og Kontaktlinse Selskab, der formelt har været på prøve hele året og først konsolideres endeligt i 2009. Succesen med Nordisk Kontaktlinse Kongres 2008 på SAS Radisson Hotel i København den 15. og 16. november markerede kulminationen på et frugtbart samarbejde mellem de to organisationer. ”Med over 200 deltagere, hvor vi havde forventet 120, og hvis bølgerne gik højt 150, er kongressen et bevis på, at vi godt kan opnå succes, hvis bare vi gør forarbejdet rigtig godt. Vi får et kanon godt feedback fra oplandet. Vi kan stadig gøre det bedre – der var nogle skønhedsfejl – men som udgangspunkt er det en sejr”, siger Per Michael Larsen. For Danmarks Optikerforening er målet

Danmarks Optikerforening vil i stedet satse på at inspirere og opmuntre i kraft af kurser, artikler, studiegrupper og særlige arrangementer, der sætter fokus på aktuelle emner – eksempler er aftenmøderne under Uddannelsesudvalget og et arrangement som Nordisk Kontaktlinse Kongres.

Certificering og sundhedsfaglig profilering I øjeblikket er der fokus på Danmarks Optikerforenings hjemmeside, der skal omlægges til bedre at håndtere foreningens nye profil og arbejdsområder. Samtidig er det en klar målsætning at kommunikere mere direkte til forbrugere gennem en sundhedsportal med specifikt fokus på synspleje. ”Vi har ikke fået kommunikeret godt nok ud, hvad vi reelt kan. Til gengæld er vi så meget parat til det nu, at vi ved, hvad vi vil ud med”, siger Per Michael Larsen. Et udvalg under optikerforeningen er i færd med at udforme et udkast til certificering på områder, der udvider optikernes traditionelle marked for synshjælpemidler. Den første standard, der arbejdes med, gælder synstræning.


18/12/08

9:58

Page 7

”I Danmark er vi med foran, men vi sidder ikke i førervognen. Vi ved godt, hvor vi vil hen. Vi har en høj faglig standard. Der er nogle områder, vi gerne vil beskæftige os mere med. På synstræning kunne vi godt komme til at blive dem, der styrer lokomotivet”, siger Per Michael Larsen.

aktiv brug af medlemskabet i Nordisk Optisk Råd (NOR).

Certificerings-udvalget har afholdt en række møder og forventer, at et oplæg kan blive klart i løbet af 2009. Målet er at sikre, at alle, der arbejder med synstræning i øjeblikket, kan fortsætte med det og samtidig sikre forbrugernes – og øjenlægernes – oplevelse af et ensartet og acceptabelt niveau.

Et af de projekter, hvor Danmarks Optikerforening får brug for øget samarbejde over de skandinaviske grænseskel, er WHO’s Vision 2020-kampagne. Her er målet at afskaffe unødvendig blindhed i år 2020.

”Hvornår det skal træde i kraft – vi er sammen kommet til den beslutning, at det er vigtigere, at det bliver gjort rigtigt, end at det bliver gjort hurtigt. Vi tænker os rigtig godt om”, siger Per Michael Larsen, der understreger at udvalget ikke vil sætte en fast tidsramme på projektet.

Det internationale perspektiv bliver vigtigere Med uddannelsesreformen er det naturligt at rette blikket ud mod den store omverden. Danmarks Optikerforening har engageret sig mere i ECOO, som er paraplyorganisationen for europæiske optikerorganisationer. Formand Per Michael Larsen er blevet medlem af ECOOs Education Comittee, der svarer til et uddannelsesudvalg. Medlemskabet giver mulighed for at hente viden og lade sig inspirere af søsterorganisationer rundt om i Europa. ECOO giver begge veje og er ikke kun et spørgsmål om, at Danmark løfter andre.

”Mit mål er, at vi får en stærkere nordisk platform. Jeg ser gerne, at vi bruger NOR mere aktivt, også til overordnede politiske drøftelser om, hvor vi gerne ser Europa skal hen.

”Norge er godt i gang. Sverige tøver lidt. Vi har taget handsken op og vil gerne være med. Men vi vil gerne have lidt hjælp fra Norge, så vi sikrer, vi går i gang på den rigtige måde”, siger Per Michael Larsen. Det nordiske samarbejde har i en årrække ligget i dvale, men Danmarks Optikerforening har altid værnet om medlemskabet i NOR.

”Derigennem får vi vigtige informationer om, hvad der foregår i de andre nordiske lande. Vi har somme tider misundt de andre nordiske lande, men nu ser vi altså også, at de begynder at have deres besværligheder. De får dem bare i en anden rækkefølge”, siger Per Michael Larsen, der ser det som naturligt, at de nordiske organisationer bakker hinanden op.

Uddannelsesreformen har fyldt på dagsordenen Da Per Michael Larsen trådte til som formand for Danmarks Optikerforening i 2003, var foreningen præget af strukturforandringer. I 2004 blev Optikernes Arbejdsgiverforening lagt sammen med Dansk Erhverv for at få en stærkere arbejdsgiverforening. Samme år fratrådte den tidligere formand Ole Larsen, som i de seneste seks år havde fungeret som optikerforeningens direktør. ”Danmarks Optikerforening bliver mere fagligt orienteret, mindre arbejdsgiverorganisation. Det er det første skridt”, siger Per Michael Larsen om den stadig igangværende redefinering af Danmarks

Lumocolor ® permanent special - dit special værktøj i optikerbranchen... permanent marker med unik xylenefri, lysægte blæk udviklet specielt til vedhæftning på optiske glas, laboratorie glas og coatede overflader. Den hurtigtørrende blæk mindsker risikoen for udtværing - også velegnet til venstrehåndede. Lumocolor permanent special 319 findes i S, F og M i sort og rød.

”I Sydeuropa har man for eksempel en anden måde at se sundhedssystemet på, men man kan også lære lidt af den måde, de gør tingene på i andre lande”, siger Per Michael Larsen og fortsætter: ”Vi vil gerne sikre, at uddannelsen er på det højest europæiske niveau, men hvordan går man ud og måler det? Det er blandt andet det, vi gør igennem vores ECOO-samarbejde, hvor vi går ud og sammenligner standarden i de forskellige medlemslande.” Samtidig vil Danmarks Optikerforening i 2009 og fremover investere i at styrke den nordiske platform gennem en mere

for nærmeste forhandler ring til STAEDTLER Nordic på 36 17 43 44

FAGLIGT STOF

01-27nr. 1 2009:2009 nr1

7


18/12/08

9:58

Page 8

FAGLIGT STOF

01-27nr. 1 2009:2009 nr1

8 som vi skal tage stilling til i bestyrelsen”, siger Per Michael Larsen. Den store udfordring er at sikre, at Danmarks Optikerforening tjener både den lille selvstændige optikere og de store kapitalkæders interesser. ”Det er vigtigt, at de forstår, at vi ikke tjener specifikke interesser. Når vi hjælper de store, hjælper det også de små, og når vi sætter fokus på de små, gavner det også kæderne. I Danmarks Optikerforening taler vi ikke pris og konkurrence, men faglighed, og det er i alles interesse, at vi har så højt et fagligt niveau som overhovedet muligt”, siger formanden. Selv om kædernes markedsføringsbudgetter langt overgår Danmarks Optikerforenings samlede kontingentindtægt, spiller foreningen en central rolle, også i forhold til de store medlemmers interesser: ”Danmarks Optikerforening har ingen kommerciel interesse – det er blandt andet der, vi kommer ind i billedet. Vi kommer i pressen, fordi vi informerer om faglighed.”

Per Michael Larsen Optikerforenings profil. I dag definerer Danmarks Optikerforening sin rolle ud fra tre søjler: Kompetencer, information og samarbejde på organisationsplan. Spørgsmålet om kompetencer blev central for optikerforeningens arbejde i kraft af uddannelsesreformen. Den store faglige udfordring var at sikre, at uddannelserne kom godt i gang fra første dag. Danmarks Optikerforening og optikerskolerne gik sammen om finansiering af en masteruddannelse i Norge for udvalgte lærere fra begge skoler. På den måde sikrede faget i forening, at der var otte højtuddannede lærerkræfter parat til at sikre niveauet på den nye uddannelse. I 2009 vil Danmarks Optikerforening arbejde videre på opgaverne med at informere om faglighed og at samarbejde med relevante organisationer og myndigheder, herunder sundhedsstyrelsen og

Fakta: Per Michael Larsen Sundhedsministeriet – samt Undervisningsministeriet i anliggender vedrørende uddannelsen til optiker. Samtidig lægger Danmarks Optikerforening op til tage en mere aktiv rolle i forhold til uddannelses-institutionerne: ”Fællesudvalget udfases i 2011. Vi skal selvfølgelig have et samarbejde med landssammenslutningen, så vi har et organ, der vogter over uddannelserne”, siger Per Michael Larsen.

Kæderne skal repræsenteres i bestyrelsen Danmarks Optikerforening er til generalforsamlingen i marts 2009 klar med en vedtægtsændring, der giver mulighed for at have repræsentanter for kæderne siddende i bestyrelsen. ”Det er meget enklere at have dialogen omkring det samme bord i stedet for at sende beskeder ud og så få svar tilbage,

Per Michael Larsen kom i lære i 1976 i Thiele og blev uddannet optiker i 1980. I 1987 blev han selvstændig med egen butik i Rudkøbing, som han åbnede sammen med daværende kone, der også er optiker. I 1997 åbnede Per Michael Larsen sin anden Thiele-butik i Svendborg. Per Michael Larsen har to børn, løber maraton – stiller blandt andet op til Berlin 2009 – og så er han meget aktiv i foreningslivet på Langeland, hvor han i ti år har været med i ledergruppen for lokale medhjælpere på Langelandsfestivalen. Bestyrelses-arbejde i Danmarks Optikerforening har Per Michael Larsen været involveret i siden 1994. Han blev formand for bestyrelsen i 2006 og er i dag ”arbejdende formand”, hvilket reelt betyder at han fungerer som lønnet direktør på nedsat tid.


01-27nr. 1 2009:2009 nr1

18/12/08

9:58

Page 9

10 NYE BUTIKKER

- vil du være med i 2009?

År 2008 har været et godt år for Nyt Syn. Vi har netop fået nummer 10 i rækken af nye butikker ind i Nyt Syn kæden

- det er Kristiansen Optik i Esbjerg. Vi byder dem et stort Velkommen og glæder os til samarbejdet. Vil du høre mere om dine muligheder hos Nyt Syn, så kontakt adm. direktør Jarl Riise på tlf. 61 55 27 88 eller mail til jr@nytsyn.dk. Vi ønsker alle en rigtig glædelig jul og et lykkebringende nytår.

Nyt Syn Danmark A/S . Ove Gjeddes Vej 39 . 5220 Odense SØ . Tlf. 70 26 09 08 . www.nytsyn.dk


FAGLIGT STOF

01-27nr. 1 2009:2009 nr1

10

18/12/08

9:58

Page 10

Kontaktlinser til børn og unge gavner folkesundheden Der er store fordele ved at tilpasse kontaktlinser til børn og unge, både for kunderne, for optikerne og for den generelle folkesundhed. Men en række myter afholder nogle optikere fra at satse på denne attraktive målgruppe. I et foredrag på Nordisk Kontaktlinse Kongres 2008 skød den engelske foredragsholder Caroline Christie nogle af fordommene i sænk.

Af Claus Suk Yong Jacobsen, journalist Ifølge den britiske regerings officielle statistik findes der i Storbritannien 14 millioner i alderen 5 til 19 år, og 17% af de 5 til 15-årige har brug for synskorrektion, mens tallet for 16 til 19-årige er 29%. Ikke desto mindre bruger kun 8% i øjeblikket kontaktlinser, fremgår det af en artikel i Optometry Today fra 2004 . De fleste kontaktlinseoptikere begynder at tilpasse kontaktlinser til kunder i alderen 11 til 13 år, men ifølge artiklen ”Kids and contact lenses” fra Optometry Today 30/11/2007, skrevet af Caroline Christie og David Ruston, kan alderen med fordel sættes ned til 9 år. Det er den alder, hvor mange børn begynder at bruge synshjælpemidler, men interessen for kontaktlinser viser de typisk først omkring 3 år senere. ”For pigerne handler det mest om deres udseende, mens drengene er mere optaget af sport”, siger Caroline Christie, der holdt foredrag om tilpasning af kontaktlinser til de yngste målgrupper på Nordisk Kontaktlinse Kongres 2008 i København.

Redskab mod nærsynethed og fedme Særlig i forhold til sportsudøvelse ser Caroline Christie en mission for optikere i at forbedre den generelle folkesundhed. Når børnene tidligere får tilbudt kontaktlinser, opnår de også fordele som øget selvtillid og forbedret mulighed i at deltage i sport.

Den massive vækst i udviklingen af overvægts-problemer i Vesten ses som en af de helt store udfordringer for sundhedsmyndighederne, og ”fedmeepidemien” har også indflydelse på antallet af diabetes-patienter – som igen er en sygdom, der afstedkommer relaterede synsproblemer.

”Mange børn og unge føler sig marginaliseret, når de er henvist til at dyrke sport med briller. Ved at tilpasse kontaktlinser tidligere får de mere mod på at bevæge sig”, siger Caroline Christie.

Fordele ved kontaktlinser i stedet for briller Ifølge en artikel fra 2003 er unge fire gange mere tilbøjelige end voksne til at prøve kontaktlinser, hvis de får dem tilbudt. Kontaktlinser bringer dem ikke blot ud over et eventuelt psykologisk stigma knyttet til briller, men giver også bedre periferisk syn og et større billede på retina, særlig når der er tale om høje styrker.

Ny forskning i udviklingen af nærsynethed kobler myopi sammen med meget nærarbejde og tid foran computeren. ”Hvis børnene bliver mere aktive sportsudøvere, kommer de også væk fra computerspillene”, siger Caroline Christie. Mere fokus på børn og unges sportsudøvelse kan også være med til at bremse udviklingen af nærsynethed. En meget omtalt ph.d.-afhandling udført af den danske øjenlæge Nina Jacobsen viser, at sportsudøvelse – særlig udendørs sport – hæmmer udviklingen af myopi. I artiklen ”Kids and contact lenses” slår Caroline Christie og David Ruston på, at børn kan opfatte briller i sig selv såvel som nedsat bevægelighed eller præstation på banen som ydmygende og noget, der helt afskrækker dem fra sport. “Overvægt er et stigende problem i Vesten, og vi ønsker jo at få børnene til at dyrke mere sport. Hvis de ikke kan se, eller deres briller er en hindring – somme tider får de jo besked på at tage brillerne af – så kan de ikke fange bolden. De bliver ikke for alvor en del af holdet, for de andre børn lægger mærke til, at de ikke kan se,” siger Caroline Christie.

Omkring 6% af alle børn er hypermetrope over +3.00 D og får brug for synskorrektion resten af livet for at undgå eller bremse skelen. De tunge brilleglas kan med fordel erstattes af kontaktlinser. Anisometropi fører til aniseikoni, altså forskelle i størrelse i det billede, der dannes på nethinden, samt forvrængning og dermed nedsat billedkvalitet. Også her er kontaktlinsernes øgede periferiske korrektion med til at forbedre samsynet. Samtidig er beskyttelse mod solens skadelige UV-lys et område, hvor kontaktlinser til børn spiller en stor rolle: 80% af den påvirkning øjet udsættes for igennem hele et menneskes levetid indtræffer i teenage-alderen, understreger Caroline Christie. Årsagen er, at pupillen bliver mindre med alderen, samtidig med at teenagere tilbringer væsentligt mere tid udendørs end voksne.


18/12/08

9:58

Page 11

FAGLIGT STOF

01-27nr. 1 2009:2009 nr1

11

Caroline Christie Kontaktlinser giver børn og unge bedre muligheder for at bære solbriller med UV-beskyttelse. Forskning skyder myter ned Tidlig tilpasning af kontaktlinser i stedet for briller giver altså en lang række kontante fordele for børn og unge. Omvendt stiller den tidlige tilpasning selvfølgelig også øgede krav til optikerens vejledning og bærerens compliance. Der er imidlertid ikke basis for mange af de stivnakkede myter, der afholder optikere fra at flytte børn fra briller til kontaktlinser.

Typiske udsagn fra myternes verden er, ifølge Caroline Christie:

rænset antal år, så det er bedst ikke at starte for tidligt.”

”Kontaktlinser er ikke passende, før barnet er over 12 år gammelt.”

”Der er en højere risiko for infektion hos børn.”

”Kontaktlinse-tilpasning til børn er tidskrævende.” ”Kontaktlinser er for dyre for børn.”

Caroline Christie understreger, at der her er tale om følelsesmæssige reaktioner, snarere end faktiske observationer.

”Børnene overholder ikke håndteringsvejledningerne (are not compliant).”

Tilpasning af kontaktlinser til børn er ikke mere tidskrævende for optikeren, når bare optikassistenterne er tilstrækkeligt trænede i at instruere i håndteringen af linserne.

”Børn har brug for mere ilt til øjet.” ”Kontaktlinser kan kun bæres et beg-


18/12/08

9:58

Page 12

FAGLIGT STOF

01-27nr. 1 2009:2009 nr1

12

for optikere er tale om konvergerende faglige og merkantile interesser. Børn og unge har i stigende grad indflydelse på familiens husholdning, og især de ældre teenagere udgør en forbrugergruppe med deres egen købekraft. Denne artikel er skrevet på basis af Caroline Christie’s foredrag ”Kids, tweens, teens and contact lenses” på Nordisk Kontaktlinse Kongres 15. - 16. november 2008, artiklen ”Kids and contact lenses – part 1”, 30/11/07 Optometry Today af Caroline Christie og David Ruston (med støtte fra The Vision Care Institute of Johnson & Johnson Medical Ltd.) samt interview med Caroline Christie.

Hvad angår hensynet til børns øjne, særlig risikoen for infektion og vigtigheden af compliance, er det vigtigt, at optikeren indskærper forældrenes ansvar. Det er forældrene, der i sidste ende træffer beslutningen, og det er forældrene, der betaler for kontaktlinserne. Men forældrene skal også være indstillet på at spille en aktiv rolle i at sikre, at barnet overholder vejledningerne for hygiejne og håndtering. Et studie udført i 1995 viser, at hvis compliance betragtes som vigtigt, og forældrene tager et aktivt ansvar for børnenes håndtering, så er børnenes compliance fuldt på højde med voksnes. Tålmodighed, tålmodighed og tålmodighed I forhold til børnene er det vigtigt at påpege, at compliance gør linserne mere behagelige at bære, giver mulighed for at have dem på længere – og gør det

hvide i øjnene klarere at se på. Skræmmekampagner virker ikke nær så godt, og Caroline Christie understreger da også, at tilpasning til børn og unge forudsætter evnen til at kommunikere på en noget anden måde end til voksne – først og fremmest med masser af tålmodighed. I forhold til dropout er det vigtigt at notere sig, at børn og unge er mere indstillede på at give kontaktlinser et andet forsøg. Undersøgelser viser en betydelig højere succes-rate for optikere, der ikke giver op efter den første uge, men holder ud i bare 2 uger. Samtidig anbefaler Caroline Christie, at optikeren ikke giver op, hvis det ikke lykkes at gøre en ung kunde fortrolig med en kontaktlinse i første omgang. Det nytter at vente 6 måneder og så gøre endnu et forsøg. Endelig er det værd at notere sig, at der

Caroline Christie er associate director of Contact Lenses på City University, London, samt seniorforsker for College of Optometrists og undervisningskonsulent for British Contact Lens Association. David Ruston er director of professional affairs for Johnson & Johnson Vision Care i Storbritannien, Irland, Norden og Holland, fellow of the American Academy of Optometry og Fellow of the College of Optometrists. Flere informationer, blandt andet om forskellige former for linsetilpasning, kommunikation og after care, kan findes i ”Kids and contact lenses – part 2” af Caroline Christie og David Ruston, ligesom første del af artiklen indeholder en mere dybdegående gennemgang af problemstillingerne. Artiklerne ”Kids and contact lenses – part 1-2” er tilgængelige på Internettet mod betaling. Et link på Danmarks Optikerforenings hjemmeside henviser direkte til ressourcerne.


18/12/08

9:58

Page 13

FAGLIGT STOF

01-27nr. 1 2009:2009 nr1

Ortho-K central i kampen for at bremse myopieksplosion I Asien, hvor langt større dele af befolkningen bliver nærsynede end i Vesten, er Ortho-K blevet en attraktiv behandlingsform til at bekæmpe udvikling af svær myopi hos børn og unge. Ortho-K kan muligvis bremse forlængelsen af øjet med 50%, og det har stor betydning, da svær myopi også medfører følgeproblemer som for eksempel øget risiko for nethindeløsning ”Ikke-myope bliver myope hurtigere, og børn bliver myope i en tidligere alder”, siger Pauline Cho. Den kinesiske professor citerer en undersøgelse fra Sverige blandt teenagere, der viser en tilvækst i antallet af nærsynede, og tal fra Norge og Danmark demonstrerer en lignende udvikling, selv om udviklingen ikke er så voldsom som i Østen.

Af Claus Suk Yong Jacobsen, journalist I den højaktuelle film Blindness, baseret på Nobelpristageren José Saramago’s mesterværk af samme navn, bliver verden ramt af en epidemisk sygdom, som gør mennesker blinde. Så galt står det ikke til i virkelighedens verden, men ikke desto mindre er der grund til alarm: På globalt plan er antallet af mennesker med myopi stigende – og nærsynetheden begynder i en tidligere alder, udvikler sig hurtigere og fører til stadig længere øjne.

Flertallet af asiater er nærsynede Sammenligninger vanskeliggøres af forskelle i kriterier, metodologi og demografiske strukturer i de undersøgte befolkninger. I forskellige undersøgelser varierer definitionen på myopi/sfærisk ækvivalent fra 0.12 D til 1.50 D. Nogle undersøgelser omfatter cycloplegi, og andre gør ikke. Der er forskel

På Nordisk Kontaktlinse Kongres 2008 fremlagde Pauline Cho, professor ved Polyteknisk Universitet i Hong Kong, noget af den seneste banebrydende forskning indenfor det, der ofte betegnes som en ”global myopieksplosion”. ”Udbredelsen af myopi er betydeligt større i Fjernøsten end i Europa eller Mellemøsten. I Fjernøsten er myopi en stor bekymring”, siger Pauline Cho. Af samme grund er der er få undersøgelser om udbredelsen af myopi fra Vesteuropa, mens rapporter fra Asien viser en stejl vækst i udviklingen af nærsynethed. Pauline Cho

på, hvordan objektive og subjektive undersøgelsesmetoder er vægtet, og endelig er der afgørende forskelle i aldersgrupper og etnisk sammensætning af de undersøgte populationer. Som en vejledende sammenligning viser en amerikansk undersøgelse fra 2007 en udbredelse af myopi blandt 3 til 5årige på 3%. En undersøgelse fra 2003 blandt 5 til 17-årige siger 9%, og her er der opdelte tal for asiater (19%) og for kaukasere (4%). Undersøgelser fra 1993 af 12 til 13-årige viser en udbredelse på 15%, mens en tilsvarende undersøgelse fra 2002 af de 8 til 12-årige – i en sammensat etnisk gruppe – giver et tal på 15%. En 2007-undersøgelse fra Polen sætter tallene for 6-årige til 2%, 10-årige til 11%, 15-årige til 18% og 18-årige til 33%. Tal fra Australien , 2005-2006, vi-

13


18/12/08

9:58

Page 14

FAGLIGT STOF

01-27nr. 1 2009:2009 nr1

14

ser en udbredelse af myopi blandt de 6 til 8-årige på 1% og blandt 12-årige på 46%. Til sammenligning viser tal fra undersøgelser i Singapore langt højere koncentration af myope: I 2002 var 20% af de 7-årige myope, mens tallet steg til 35% blandt 8-årige og 53% blandt 9-årige, altså betydeligt højere tal end de, der fremlægges fra USA, Europa og Afrika. Blandt de 10 til 12-årige i Singapore er hele 62% myope , mens tallet for de 15 til 19-årige er helt oppe på 74%. Tilsvarende er 15-20 procent af de 7årige japanere myope, og samme undersøgelse viser, at 66% af de 17-årige er myope. Også i Taiwan er 20% af de 7-årige myope. Blandt 12-årige er udbredelsen 61%, blandt 15-årige 81% og blandt de 16 til 18-årige 84%.

Ortho-K står stærkt i Østen Der er altså store forskelle i udbredelsen af myopi mellem Østen og Vesten, men undersøgelser af den procentvise stigning i udviklingen af myopi viser ikke enorme forskelle mellem de to regioner. Hong Kong-kinesere i alderen 7 til 11 år lægger 0,70 D til hvert år , mens tallet for kinesere i alderen 6 til 12 år er 0,63 D . Når der er tale om en blandet befolkningsgruppe med 4% asiatisk repræsentation , som det er typisk for amerikanske undersøgelser med blandet etnicitet, lægger 8 til 12-årige 0.53 D til per år. Spekulationerne om årsager til den globale myopiudvikling er mange. Teorier omfatter faktorer som øgede uddannelseskrav med mere nærarbejde og

læsning, samt miljømæssige faktorer som kostvaner og livsstil – for eksempel forskes der i forskelle mellem land- og bybeboelse samt indflydelsen af motion, frisk luft og dagslys.

linser (RGP/SCL) viser, at Ortho-K klarer sig fremragende. Samtidig er der en række bivirkninger ved behandling med Atropine (+ multifokale linser) og Pirenzepine :

Pauline Cho refererer blandt andet til den danske øjenlæge Nina Jacobsens undersøgelse af studerende fra 2008 , som viser, at udendørs sport har en gavnlig virkning, idet fremkomsten og udviklingen af nærsynethed synes at bremses ved et par timers fysisk aktivitet om dagen.

Mavesmerter forårsaget af medicinen, udvidede pupiller (mydriasis) og hyppige allergiske reaktioner i konjunktiva gjorde, at flere måtte afbryde behandlingen.

I Hong Kong er Ortho-K den foretrukne behandlingsform, fordi den tidlige og hurtige udvikling af myopi nødvendiggør behandlingsformer, der ikke blot korrigerer for nærsynethed, men også bremser udviklingen. Hong Kong forældre foretrækker Ortho-K frem for formfaste kontaktlinser og cycloplegisk behandling som Atropine og Pirenzopine af hensyn til børnenes sundhed og sikkerhed. Sammenlignende studier mellem OrthoK, RGP og SCL ingen betydelig forskel for RGP og SCL i udviklingen over 24 måneder, men betydelig ved Ortho-K. Til sammenligning viser Pauline Chos egne studier i Ortho-K , at behandlingsformen giver betydelig langsommere progression af myopi end almindelige kontaktlinser. Forskellen er 0,19 D (i forhold til SCL) til 0,22 D (ift. RGP) efter 12 måneder, 0,30 D (ift. SCL) til 0,31 D (ift. RGP) over 24 måneder og 0,37 D (ift. SCL) til 0,42 D (ift. RGP) over 36 måneder.

Hvorfor Ortho-K er ”den hellige gral” Sammenlignende studier af forskellige former for medicinsk behandling af højmyope børn kombineret med andre

Over halvdelen (59%) oplevede også tørre øjne, papillae eller hævelser (follicles), men bemærkelsesværdigt nok havde 51% af de testpersoner, der kun blev behandlet med placebo lignende reaktioner. I kontrolgruppen oplevede kun 14% pappillae/follicles. Måske er det vigtigt at understrege i denne sammenhæng, at medicinsk behandling tydeligt reducerer forlængelsen af øjet, mens en tilsvarende virkning ikke kan ses med placebo. Virkningen af Ortho-K må betegnes som den samme som ved brug af Atropine/Pirenzepine i kombination med almindelige kontaktlinser. Samtidig betegner Pauline Cho ligefrem Ortho-K som ”den hellige gral i myopiforskning”. Hvis det lykkes at afdække, hvorfor Ortho-K kan bremse udviklingen af myopi med 50%, kan det også føre til afgørende viden om årsagerne til den stadigt voksende udbredelse af myopi. En ny teori peger på, at årsagen til øjets forlængelse kan ligge i hyperopisk defokus i den perifere retina, dvs. at lysets fokus ligger bag den perifere del af retina. ”En af de aktuelle teorier om myopi ud-


18/12/08

9:58

Page 15

FAGLIGT STOF

01-27nr. 1 2009:2009 nr1

15

vikling går på, at forvrængede billeder, der falder bagved retina på den perifere del af retina, sender den besked til øjet, at det skal vokse længere bagud”, forklarer Pauline Cho. Dermed forlænges øjets aksiale længde. Forskning har vist at øjets vækst ligger i den bagerste tredjedel af øjet og ikke i det forreste segment. Hvis teorien om, at det periferiske syn kan påvirke den gule plets refraktive udvikling holder stik, kan progressive asfæriske linser have en modificerende effekt på udviklingen af myopi.

Selv afholder Pauline Cho sig klogelig fra at spekulere i årsagerne til den globale tilvækst i myopi, indtil der foreligger mere fyldestgørende research på området. Som en ren spøg fremsatte professoren fra Hong Kong dog en populær teori om årsagen til forskellene mellem asiater og kaukasere på dette område: ”Det er al den ris, vi spiser.”

Fakta: Dr. Pauline Cho, PhD Dr. Pauline Cho er Associate Professor of the School of Optometry ved The Hong Kong Polytechnic University og modtog i 2002 afdelingens pris for fremragende undervisning.

Dr. Pauline Cho har en Bachelor of Optometry fra University of New South Wales, en PhD fra University of Bradford og en Master in Professional, Vocational and Higher Education fra The Hong Kong Polytechnic University, 2003. Pauline Cho er desuden Fellow of the American Academy of Optometry, medlem af International Society for Contact Lens Research og medlem the International Editorial Board of the Contact Lens and Anterior Eye. Hun har udgivet over 80 akademiske artikler om kontaktlinser og tårevæske.


18/12/08

9:59

Page 16

FAGLIGT STOF

01-27nr. 1 2009:2009 nr1

16

Øget compliance = reduceret dropout Omkring en tredjedel af alle linsebærere er i fare for at blive tidligere linsebærere. Korrekt håndtering, god hygiejne og regelmæssige vaner spiller en stor rolle for oplevelsen af kontaktlinser, der ikke tørrer ud sidst på dagen.

uger viste en succes-rate på 91%, mens endagslinser lå på 89% efter en måned. Mindre effektive var bløde toriske linser (69%) og bløde bifokale linser (53%). Samlet set var der blandt de kunder, som fortsatte efter den første måneds prøveperiode, 73% succes efter 6 måneders linsebrug.

Af Claus Suk Yong Jacobsen, journalist Compliance er ikke bare vigtig for at undgå alvorlige øjeninfektioner, men afgørende for kontaktlinseoptikerens succes-rate. Ifølge en undersøgelse fra 2002 er frafald en væsentlig faktor i Europas mangel på vækst i kontaktlinsebrug. Svar fra 236 frafaldne linsebærere i Storbritannien viste, at over halvdelen (51%) angav ubehag som hovedårsag til at holde op med at bruge kontaktlinser. På andenpladsen ligger synsbesvær (13%), hvor 6% oplevede vanskeligheder med at læse, og 7% havde svært ved at se klart i almindelighed. Udtørring angives som den hyppigste form for ubehag, oplevet af 40% af de adspurgte. Rapporten konkluderer imidlertid også, at en meget høj andel (77%) af kunder, der er holdt op med at bære linser, kan tilpasses på et senere tidspunkt. Bløde sfæriske linser til brug i 2 eller 4

Når disse kunder opgav at bære kontaktlinser i første omgang skyldes det snarere mangler fra leverandørens eller optikerens side end egentlige patient-relaterede problemer. Når frafaldne linsebærere bliver spurgt, hvad de oplever som den største ulempe, svarer flere synsbesvær end ubehag. Nye fremskridt med hensyn til materialer, design og rensesystemer har forbedret mulighederne for at undgå ubehag i forbindelse med linsebrug og dermed også den væsentligste årsag til, at kunder falder fra. Profil af en frafalden Ifølge Kathy Dumbleton, der forelæste på Nordisk Kontaktlinse Kongres 2008, er en ud af tre linsebærere i dag lidt utilfredse og i fare for at falde fra. En rapport fra 1983 anslår tallet til at ligge på 30% , og nyere tal fra Canada sætter det til et sted mellem 26 og 40% , igen med hovedårsager til frafaldet i ubehag (27%), udtørring (16%) eller røde øjne (11%). I en amerikansk undersøgelse fra samme år angiver hele 72% ubehag som hovedårsag, mens 20% si-

ger, de er holdt op med at bruge kontaktlinser på grund af besvær med at se klart. ”Vi må fokusere på den tredjedel, der stadig bærer linser, men ikke er tilfredse med det”, siger Kathy Dumbleton. Den tredjedel består hovedsaglig af 35 til 54-årige med fast arbejde. De har lav Rx. Der er flere langsynede end nærsynede, og der er flere med astigmatisme end sfærisk brydningsfejl . Endelig er der hovedsaglig tale om mænd. “Når mænd er utilfredse har de en højere tendens til at falde fra. Kvinder tenderer til at være mere utilfredse, men færre falder fra. Måske er vi mere tålmodige”, siger Kathy Dumbleton. Jo tidligere en kunde er blevet introduceret til kontaktlinser, desto bedre er chancerne for at bevare kunden. Hvis en kunde er holdt op med at bruge kontaktlinser, er de sværere at få tilbage til linsebrug, desto længere de går uden. Miljø, helbred og compliance Miljømæssige og helbredsmæssige faktorer hos kunden kan også spille ind på deres komfort. For kontaktlinseoptikeren er det vigtigt i anamnesen at sikre sig en omfattende case history. Hvis kontaktlinsekunden arbejder meget ved computer, færdes i meget tørre eller meget varme miljøer, kan det påvirke deres komfort. Samtidig spiller allergi, medicinering og kroniske lidelser som


01-27nr. 1 2009:2009 nr1

18/12/08

9:59

Page 17

Oplev vore toriske kontaktlinser – de bevæger sig mindre, så dine kunder kan bevæge sig mere!

Hele forskellen ligger i vores enestående ASD-design (Accelerated Stabilisation Design). I modsætning til traditionelt ballast design modstår ASD-linserne det blinkende øjes naturlige tryk fra begge øjenlåg og balancerer lynhurtigt linsen på plads, hvis den skulle flytte sig. Desuden påvirkes ASD-linserne ikke af tyngdekraften, så dine kunder vil opleve et klart og stabilt syn1 – uanset hvor meget man bevæger sig! Samtidig er kontaktlinsen fremstillet af det gennemtestede ACUVUE® OASYSTM -materiale Senofilcon A, med UV filter2 og har HYDRACLEAR® Plus-teknologi, der holder øjet klart og fugtigt hele dagen. Ingen anden torisk kontaktlinse har så mange fordele som ACUVUE® OASYSTM for ASTIGMATISM – giv dine kunder chancen for at prøve den i dag!

Traditionelt ballast design

Vores unikke ASD teknologi

1) Johnson & Johnson Vision Care, arkivdata 2006. 2)UV-absorberende linser er IKKE nogen erstatning for beskyttende UV-absorberende øjenbeskyttelse, som for eksempel UV absorberende briller eller solbriller, idet de ikke dækker øjet og øjenomgivelserne helt. ACUVUE® ACUVUE® OASYS™ HYDRACLEAR® er varemærker tilhørende Johnson & Johnson Vision Care. © JJVC 2008.


18/12/08

9:59

Page 18

FAGLIGT STOF

01-27nr. 1 2009:2009 nr1

18

gigt, knogleskørhed og problemer med skjoldbruskkirtlen en rolle. Også spisevaner kan have indflydelse – Kathy Dumbleton angiver lave mængder af omega 3 fedtsyrer, høje mængder af omega 6 i forhold til omega 3 samt mangel på A-vitaminer som faktorer, der kan gøre det irriterende at gå med linser i øjnene.

”Mangelfuld compliance er den væsentligste årsag til infektioner”, fastslår Kathy Dumbleton og fortsætter: ”Compliance er en afgørende faktor, når det gælder om at reducere drop-out.”

linsebærere, afvasker imidlertid bakterier og reducerer de belægninger, der kan gøre selv moderne kontaktlinser ubehagelige at bære sidst på dagen eller efter længere tids brug.

Dårlig compliance medfører eller øger ubehag ved kontaktlinsebrug. For at demonstrere den tærskel, kontaktlinseoptikeren skal overvinde, viste Kathy

Særlige forholdsregler kan mindske frafald Kathy Dumbleton opfordrer optikere til i højere grad at anvende objektive metoder som Lissamine Green til at afsløre pletter på øjets bindehinde, samt corneal fluorescein staining. Lissamine Green er et vital farvestof, som var populært for 15 år siden, og som muligvis nu får sin renæssance. Det er specifikt til afsløring af begyndende tørhedspletter på øjets slimhinde, og afslører et begyndende problem tidligere end ved farvning med fluorescein.

Endelig er det en naturlig følge af dårlig vejledning eller dårlig compliance, at kunder oplever ubehag ved at bære linserne. Kathy Dumbleton citerer en undersøgelse, hvor en gruppe linsebærere fik udførlig instruktion i håndtering og hygiejne. Få uger efter havde 85% alligevel beskidte linser, og 55% havde beskidte linsebeholdere.

Dumbleton på Nordisk Kontaktlinse Konference en film med en kontaktlinsebruger, der renser sine kontaktlinser. Først skal der vaskes hænder, og så skal linsen tages ud af øjet og lægges i blød i rensevæske. Derpå gnubbes begge linser i 10-15 sekunder på hver side. Dette kan for nogle opleves som lang tid. Den enkle procedure, der næppe er daglige rutine for størstedelen af kontakt-

Ulempen ved Lissamine Green er, at det fremkalder en svie, og at resultatet ikke vises så umiddelbart som ved brug af fluorescein. Hvis disse metoder suppleres med sequential farvning med fluorescien, vurdering af tårevolumen og brug af Schirmers test eller phenol red tråd testen, så er man som kliniker rimeligt udrustet til at foretage en fornuftig screening. På trods af disse metoder kan kontaktlinsebærere sagtens døje med udtørring uden at vise disse objektive tegn . “Hold øje med staining, linsens fit og rødme”, siger Kathy Dumbleton. Hun peger også på øjendråber og hyppig udskiftning af linsebeholdere som enkle metoder til at sikre en mere behagelig


18/12/08

9:59

Page 19

FAGLIGT STOF

01-27nr. 1 2009:2009 nr1

19

søgelse viser, at optikere typisk afbryder kunder 18 sekunder efter, de er begyndt at tale, men for at afdække oplevelsen og de særlige faktorer – miljømæssige og helbredsmæssige – som kan spille ind, kræver det, at optikere i højere grad stiller spørgsmål og lytter. Denne artikel er baseret på Kathy Dumbletons fordrag ”Drop-out: Reasons why, and what to do about it” leveret på Nordisk Kontaktlinse Kongres den 14. november 2008, samt efterfølgende interview og artiklerne ”Dryness symptoms among an unselected clinical population with and without contact lens wear” af Robert L. Chalmers & Carolyn G. Begley og “A multi-centre study of lapsed contact lens wearers” af Graeme Young, Jane Veys, Nicola Pritchard og Sarah Coleman.

Kathy Dumbletons og i alle tilfælde sikrere kontaktlinsebrug. De fleste kontaktlinsebærere oplever mest ubehag om aftenen, når kontaktlinsen har været båret i mange timer. Der synes også at være en vis forbedring, hvis kunder tager linsen ud sent på eftermiddagen og bader den. Flere personer oplever det som befriende, men senere på dagen indhenter irritationen dem, så de efter nogle timers lettelse oplever den samme grad af ubehag, som de ville have oplevet, hvis de ikke havde badet kontaktlinserne. Væsentlig flere udviser dårlig compliance i forhold til tilbehør (48%) såsom linsebeholdere end kontaktlinser (8%). Derfor handler en indsats i forhold til de

utilfredse linsebærere i høj grad om at sørge for, at linsebeholder bliver udskiftet hyppigt og regelmæssigt. Kunderne skal også i højere grad lære at renholde linsebeholdere i brug. Særlig låget er opsamlingssted for bakterier, og mange er for eksempel ikke klar over, at beholderen skal lufttørres. Samtidig advarer Kathy Dumbleton mod at udlevere ekstra-udstyr som pincetter, fordi det bare øger mængden af genstande, kunden skal sørge for at renholde. Endelig lægger Kathy Dumbleton vægt på, at optikere i højere grad respekterer den subjektive oplevelse hos kunden. Kommunikation er afgørende. En under-

Kathy Dumbleton, BSc(Hons) MSc MCOptom FAAO (Dip CL) FBCLA, er uddannet på University of Wales og Moorfields Eye Hospital, 1985, og blev MSc på University of Waterloo i Canada i 1988. I dag er hun seniorforsker ved Centre for Contact Lens Research på University of Waterloo samt tilknyttet Cornea and Contact Lens Section under American Academy of Optometry, fellow of the British Contact Lens Association, udvalgsmedlem i International Society for Contact Lens Research og bestyresesmedlem i American Optometric Foundation. Mange af hendes artikler kan findes på www.siliconehydrogels.org.


18/12/08

9:59

Page 20

FAGLIGT STOF

01-27nr. 1 2009:2009 nr1

20

Synoptik-Fonden uddeler æreslegat på årets seminar Synoptik-Fonden hædrer Ole Larsen, tidligere formand og direktør for Danmarks Optikerforening med et æreslegat på kr. 100.000,- for en ganske særlig indsats for dansk optometri og for øjensagen i Danmark.

Af Bjarne Hansen Foto: Steen Vedel Første søndag i november på Radisson SAS Scandinavia Hotel Copenhagen er det sikre holdepunkt i branchen, og i år var fremmødet særlig stort. Der var især kommet mange nye optikere for at opleve årets prisuddeling eller rettere prisuddelinger, som det var i år. Det store fremmøde skyldtes nok dels æreslegatet til Ole Larsen, men også at flere af emnerne var meget interessante for optikere. Årets tema var hornhinden, og blandt foredragsholderne var optometrist, ph.d. Hans Bleshøy, der holdt et levende og lidt provokerende foredrag om orthokeratologi. Professor, overlæge, dr.med. Niels Ehlers, Århus holdt et foredrag om øjensundhedstilstanden rundt omkring i verden. Det handlede i stor udstrækning om de dårlige levevilkår mange lider under rundt omkring i verden. Det får i mange tilfælde helt banale infektioner til at udvikle blindhed. Årets højdepunkt i Synoptik-Fonden er uddelingen af et hæderslegat til en person eller personer, der har gjort en særlig fremragende indsats inden for emnerne optik/optometri, oftalmologi eller nært beslægtede områder.

Hæderslegat bliv givet til professor, overlæge, dr.med. Gunnar Høvding, Bergen, der bidrog med et indlæg om sit arbejde med keraproteser. Det var et indlæg om, hvor meget der kan gøres for at redde synet efter voldsomme ydre øjenskader, når blot nethinden er intakt.

sådan karat, at den krævede en ganske særlig æresbevisning. Derfor anmodede bedømmelsesudvalget bestyrelsen for Synoptik-Fonden om tilladelse og midler til i år, helt ekstraordinært, udover at uddele hæderslegatet også at uddele et æreslegat.

Uddeling af æreslegat

Det var til stor glæde for bedømmelsesudvalget, at Synoptik-Fondens bestyrelse efterkom ønsket. Det skal bestyrelsen have stor tak for.

Der var indkommet en ganske særlig indstilling til prisen. Optiker og tidligere formand for Danmarks Optikerforening, Birger Bork Larsen, Randers havde indstillet, at tidligere formand og direktør for Danmarks Optikerforening, Ole Larsen, blev tildelt årets hæderslegat. Indstillingen var imidlertid så velbegrundet, at Synoptik-Fondens bedømmelsesudvalg valgte at uddele en ganske særlig pris – et æreslegat. Det er første gang, at der uddeles sådan et legat, og det blev optometrist, studierektor ved Optikerhøjskolen Svend-Erik Runberg, der er indtrådt i bedømmelsesudvalget ved årsskiftet, der fik æren af at motivere valget. Svend-Erik Runberg er selv en kendt og erfaren mand i branchen, og han kom i sit til tider meget personlige og følelsesladede indlæg ind på mange af Ole Larsen initiativer gennem sit lange virke for faget. ”Bedømmelsesudvalget er meget enige med Birger Bork Larsen i, at Ole Larsen gennem sit lange virke har ydet en ganske særlig indsats for dansk optometri og for øjensagen i Danmark,” sagde han og fortsatte: ”Faktisk syntes bedømmelsesudvalget, at Ole Larsens indsats har været af en

Det er et helt særligt og ekstraordinært legat, vi nu skal til at uddele, men det går også til en helt særlig og ekstraordinær personlighed i dansk optometri. Jeg har glædet mig meget til i dag at skulle motivere valget af optiker, tidligere formand og direktør for Danmarks Optikerforening, Optikernes Arbejdsgiverforening, Dansk ErhvervsOptik, medstifter af Øjenforeningen, Værn om Synet og meget, meget mere, Ole Larsen, som modtager af Synoptik-Fondens ekstraordinære æreslegat. At gå i detaljer med Ole Larsens lange karriere vil tage langt over de ca. 10 minutter, som jeg er tildelt. Forsamlingen må desværre nøjes med et par highlights, så håber jeg, at Ole Larsen en dag vil udgive sine memoirer, så vi alle kan få hele historien. En historie, der samtidig vil være historien om fødslen af moderne dansk optometri. Ole Larsens optometriske karriere begyndte i 1959, da han 17-år gammel kom i lære som optiker hos Strange Petersen, der tidligere havde været direktør i Sygekassernes Optik.


18/12/08

9:59

Page 21

FAGLIGT STOF

01-27nr. 1 2009:2009 nr1

21

Den refraktionerende modesælger var højeste trend og ambition. Det var ikke det nemmeste farvand at navigere i for Ole Larsen med de ambitioner, han havde. Ole Larsen måtte selvfølgelig være sine medlemmers formand, men samtidig er jeg overbevist om, at han tænkte, at medlemmerne ikke blot skulle have hvad de ønskede sig, men også hvad de til deres store overraskelse ønskede sig. Faget var ikke længere et håndværksfag, men det skulle heller ikke kun være et handelsfag.

Fire, der sammen har været med til at udvikle optikerfaget i Danmark: Birger Bork Larsen, Ole Larsen, Rolf Kuhberg og Svend-Erik Runberg. 10 år senere startede Ole Larsen sin egen optikerforretning på Østerbrogade i København og i 1976 endnu én ved Vibenshus. I 1978 blev Ole Larsen medlem af Danmarks Optikerforenings bestyrelse og allerede året efter, blev han valgt til foreningens formand. Den tillidspost besad Ole Larsen i 20 år, hvorefter han fortsatte yderligere 6 år som foreningens direktør. Fra dag ét stod det helt klart, at Ole Larsens overordnede mål var at ændre optikerfaget i Danmark til at være et professionelt sundhedsfag. Ole Larsen var især inspireret af den britiske uddannelse. I et afskedsinterview i 2004, udtalte Ole Larsen at målet var at få ændret den håndværksprægede uddannelse til en videregående uddannelse for at bringe optikerfaget på forkant med udviklingen internationalt.

Men året 1978 var ikke just det nemmeste tidspunkt i Danmarkshistorien at starte sådan et projekt. Dengang bestod optikerbranchen fortsat hovedsageligt af mange mindre enkeltmandsejede butikker, men de store strukturelle ændringer var i fuld gang. Inspireret af hvad der skete i andre handelsbrancher, sluttede flere og flere optikere sig sammen i indkøbsforeninger, hvoraf nogle hurtigt udviklede sig til egentlige frivillige kæder. Det var måske også som et modtræk mod den voldsomme fremgang Sygekassernes Optik havde haft efter, at direktøren var kommet til at hedde Rolf Kuhberg, og virksomheden nu hed Synoptik. Stemningen i branchen var absolut ikke til, at faget skulle være et professionelt sundhedsfag. Det var let nok at blive enige om at nedlægge håndværksfaget, men det var købmanden, der skulle sættes i stedet. Det var ikke sundhedspersonen med stor faglighed og etik, der var ønsket i branchen. Nu skulle der sælges.

Optikerfaget skulle være et professionelt sundhedsfag, der med baggrund i en uddannelse på internationalt niveau skulle være en troværdig, anerkendt og respekteret samarbejdspartner for andre sundhedsaktører i øjen- og synssundhed – til gavn for brugerne og samfundet. - I lysets tjeneste til menneskenes gavn! Og hvad nåede Ole Larsen så i denne vanskelige situation? Ikke så lidt, og det er jo netop det, vi vil påskønne i dag. Jeg vil her blot fokusere på tre vigtige milepæle: Samarbejde mellem øjenlæger og optikere, autorisation og optikeruddannelsen. Et tillidsfuldt samarbejde eller blot en almindelig god omgangstone mellem øjenlæger og optikere var ikke en selvfølge i 70-ernes Danmark. Det lykkedes trods alt at få nedsat et samarbejdsudvalg, der nedfældede en egentlig samarbejdsaftale mellem øjenlæger og optikere. Samarbejdsudvalget bidrog i høj grad til en bedre forståelse fagene imellem og optrådte i flere tilfælde som mægler og konfliktløser. Alt sammen til gavn for vore fælles patienter og dermed øjensundheden i


18/12/08

9:59

Page 22

FAGLIGT STOF

01-27nr. 1 2009:2009 nr1

22

Formand for Synoptik-Fonden, Rolf Kuhberg overrækker hæderslegatet til professor, overlæge, dr.med. Gunnar Høvding, Bergen. Danmark. I 1981 udkom første udgave af ”Oftalmologisk håndbog for optikere, øjet i sundhed og sygdom” hvor en stribe danske øjenlæger bidrog med et kapitel om hver deres speciale. Denne bog blev optikeruddannelsens første lærebog i oftalmologi. For mig er én af Ole Larsens største bedrifter optiker-autorisationen. Det var en politisk præstation af de helt store, fordi faget stod meget splittet i dette spørgsmål. Ole Larsen indså, at en autorisation kun kunne lykkes med en samlet og enig branche. En enighed som han opnåede efter en lang og slidsom indsats. Efter to tidligere forgæves forsøg blev autorisationen en realitet i 1994. Endelig var optikeren ikke længere håndværker, men en af Sundhedsstyrelsen autoriseret sundhedsperson og uddannelsen en sundhedsuddannelse. - Ét af Ole Larsens helt store mål var nået. Det stod altid klart for Ole Larsen, at den egentlige nøgle til udvikling og aner-

kendelse af optikerens arbejde var en forbedring og højnelse af optikeruddannelsen. Først kæmpede Ole en indædt kamp for at få den offentlige Efg-uddannelse til optiker forbedret og helst flyttet til et højere niveau. Da tålmodigheden midt i 80-erne slap op, tog Ole Larsen og Danmarks Optikerforening initiativ til at starte egen optikerskole med undervisning på videregående niveau. Bl.a. på grund af løftebrud fra den daværende undervisningsminister, Bertel Haarder, blev uddannelsen ikke SU-berettiget, og skolen måtte efter kun halvandet år lukke. Det er helt sikkert en af de største skuffelser i Ole Larsens liv. Jeg ved, at det til gengæld har glædet Ole Larsen at opleve, at uddannelsen endeligt for et par år siden blev omlagt til en mellemlang videregående sundhedsuddannelse, en bachelor-uddannelse med mulighed for at læse videre på kandidat eller master niveau.

Kære Ole. Du har opnået dine store faglige og personlige resultater gennem en helt unik blanding af venlighed, imødekommenhed og ufattelig stædighed. Du vil ikke og har aldrig villet give op. Jeg har i min motivation fokuseret på dine faglige kampe, men jeg kender også dine personlige kampe. Som ungt menneske blev du ramt af polio, som på det tidspunkt var en endog meget frygtet sygdom, senere i livet har du måttet kæmpe mod sygdomme og ikke mindst tilhørende ubehagelige behandlinger. Du har i dit livs projekt fået stor succes, men hvor har det dog for det meste været i modvind, det har under vejs kostet sine ørefigner. Vi har alle lært, at vi bare skal vende den anden kind til, men i længden er de fleste af os udgået for kinder. Du har i dit liv haft flere kinder end de fleste. Og så et sidste Ole Larsen citat: ”Jeg har forsøgt at bibringe optikerfaget kompetence, så vi kan fremstå som naturlige samarbejdspartnere i sundhedsfaglige opgaver. Viden og ansvar bør følges ad”. Ole, - Lad os i dag få lov til at dele glæden med dig, - men æren er helt og holden din! Hjerteligt tillykke”. Formand for Synoptik-Fonden, Rolf Kuhberg, der selv har været en aktiv samarbejdspartner med Ole Larsen overrakte æreslegatet.

Rolf Kuhberg overrækker æreslegatet til tidligere formand og direktør for Danmarks Optikerforening Ole Larsen. Til sidst vil jeg tillade mig at blive lidt personlig.

Det vellykkede arrangement sluttede vanen tro med et på gensyn 1. november 2009 samme tid og sted.


01-27nr. 1 2009:2009 nr1

18/12/08

9:59

Page 23

. . . P U R A E L C O T E TIM 09

BIKE OUTDOOR TACTICAL STREET • WINTER ACTIVE

rtable o f m o c e and l b a r u able, d ome fun... z i m o t 2 0 building cus on - have s R T N | W ecialize in yes. So go e We sp on for your ti protec

REVOLVR |

SSREV6

BLINK |

[LMT. EDITION]

LENS: Polarized Grey FRAME: Matte Metallic Golden Brown

559

LENS: Silver Flash FRAME: Green Aluminium Gloss

STOMP |

SSSTO3

LENS: Smoke FRAME: Gloss Red Leopard

www.wileyx.eu 9693 0045 | info@wileyx.dk


FAGLIGT STOF

01-27nr. 1 2009:2009 nr1

24

18/12/08

9:59

Page 24

Den tidligere formand ser stadig fremad Tidligere formand og direktør for Danmarks Optikerforening, Ole Larsen, modtog den 2. november 2008 et Synoptik-Fondens ekstraordinære æreslegat for sin livslange indsats for faget. Ole Larsen giver her sit bud på branchens og Optikerforeningens udfordringer i fremtiden.

Af Claus Suk Yong Jacobsen, journalist Gunnar ”Nu” Hansens stemme brager ud af VHS-anlægget, som Ole Larsen først og fremmest har stående af hensyn til børnebørnene – de nyder at sidde og se Disney-film hos bedsteforældrene, når de er på besøg. Det er ikke en fodboldkamp, han kommenterer, men et indslag i OBS (Oplysning til Borgerne om Samfundet), DR TV’s hæderkronede informationstjeneste, der siden 1977 har sendt omkring 1200 programmer ud i de danske hjem og indtil mediemonopolets opløsning blev set af samtlige husstande med TV. ”Nu er han 41 år gammel, og synet er stadig fint”, siger Gunnar ”Nu”. Indslaget handler om trafiksyn. En tæller på skærmen viser, hvordan føreren af en bil bliver ældre og ældre – og omkring 50-årsalderen begynder synet at blive forringet. I periferien af skærmbilledet bliver skyggerne tungere, og omridsende bliver stadig mere slørede. ”Nu er det helt galt. Vil nogen tilkalde den sortklædte politimand og få stoppet det her”, udbryder Gunnar ”Nu” i det

hektiske tonefald, som millioner af danskere husker fra nogle af nationens største kollektive oplevelser foran skærmen.

underskud, der har nødvendiggjort en redningsplan fra de private aktører, er det ikke helt skudt forbi, når Ole Larsen siger at ”foreningen er til eksamen.”

Kunsten at gøre sig selv relevant OBS-udsendelsen fra 70’erne – der stadig er forbløffende relevant og seværdig for YouTube generationen – er blot et af en række eksempler på, hvor fremsynet og professionelt Ole Larsen har forholdt sig til opgaven som formand for Danmarks Optikerforening og siden også som direktør.

”Det er først og fremmest en eksamen i at fremlægge argumenter for sin egen eksistens”, siger Ole Larsen, der bestemt ikke mener, at foreningen har sejret sig selv ihjel.

Da Ole Larsen fratrådte i 2004 efterlod han en forening med 2,5 millioner kroner på kistebunden. Samtidig var Danmarks Optikerforening – ikke mindst i kraft af Ole Larsens allestedsnærværende virke i foreninger som Optikernes Arbejdsgiverforening, Dansk ErhvervsOptik, Øjenforeningen, Værn om Synet og mange andre sammenhænge – blevet en drivkraft bag nogle af fagets mest iøjnefaldende resultater: Et øget samarbejde mellem øjenlæger og optikere, en autorisation der gør optikere til sundhedspersoner, samt en uddannelse der siden Ole Larsens læretid har udviklet sig i faser, fra EFG over EUD til mellemlang videregående sundhedsuddannelse med mulighed for at læse videre til kandidat eller master. Det er ikke nogen hemmelighed, at Danmarks Optikerforening siden han fratrådte været beskæftiget af en øvelse i overlevelse. Med ansvaret for lønforhandlinger overdraget til Dansk Erhverv, turbulente udskiftninger i ledelsen og et økonomisk

”Vi nåede kun dertil, hvor de var yderst tilfredse med det, vi lavede”, siger han. Visionen om øget fokus på børns syn lever I 2004 var Ole Larsen i fuld færd med at udvikle nye markedsområder for optikere. Han opfattede brancheglidning som den væsentligste udfordring for faget, men også som en mulighed for at få forbrugerne i tale gennem nye måder at få forbrugerne i tale. Et udkast til et brev til kædelederne dateret 20. januar 2004 beskriver en række af optikerforeningens seneste landvindinger, men konkluderer også: ”Nu skal man som bekendt ikke hvile på laurbærrene, men se fremad...” Af beregningerne fremgår det, at der er substantielle muligheder ved at satse på synskontrol af skolebørn, dels ved skolestart og dels ved påbegyndelsen af 5. klasse. Med en succesrate på 75% og et honorar på 150 kroner anslås en samlet indtægt til branchen på 16 millioner kroner. Samtidig peger notatet på, at skelebørn i alderen 0-6 år med kontrol hvert halve


18/12/08

9:59

Page 25

FAGLIGT STOF

01-27nr. 1 2009:2009 nr1

25

pasning af kontaktlinser til børn, tweens og teenagere i en tidligere alder, både med hensyn til sundhedsfaglige aspekter og merkantile fordele. Planlægning, begejstring og fremsynethed Ole Larsen har forberedt sig omhyggeligt på interviewet. I dagligstuen, hvor Ole Larsen tager imod med te og kaffe og småkager, står to store flyttekasser med bøger og papirer. Den ene indeholder et arkiv over hans fortid som formand, og den anden er dedikeret til fremtidige projekter i Danmarks Optikerforening. På spisebordet foran ham ligger en stak rapporter og notater, der dels dokumenterer allerede gennemførte projekter og dels skitserer og formulerer målsætninger og strategi for Optikerforeningen i fremtiden: I et internt notat fra 1983 forudser Ole Larsen en række hovedtræk i fremtidig kommunikation, blandt andet den pengeløse økonomi, mobiltelefoner med tv og e-handel, altså brede samfundsmæssige omvæltninger og megatrends. Samtidig skriver han under overskriften ”Butiksstrukturer – konkurrenceforhold”: ”Vi kan ikke undgå discount ... Supermarkedsbrillen billigere ... Flere multinationale discount-butikker ... Mere behov for visuel terapi .... Mere stressede synsproblemer ... Det elektroniske menneske går på indkøb for at få en oplevelse.” år kan indbringe branchen en indtægt på 11 millioner kroner, foruden et afledt brillesalg til 15% af målgruppen anslået til 48 millioner kroner. Brevet blev aldrig sendt. Ole Larsen valgte, dels på grund af en kronisk sygdom og dels på grund af et ønske om et ledelsesskifte, at gå på efterløn.

I dag er der meget fokus på uudnyttede markedsområder i optikerbranchen, ikke mindst fordi visionen lever videre i Danmarks Optikerforenings bestyrelse, sekretariat og uddannelsesudvalg. Nordisk Kontaktlinse Kongres 2008 blev åbnet af den engelske foredragsholder, optiker Caroline Christie, BSc (Hons) FCOptom DipCLP, med et indlæg om til-

Et diagram skitserer den korrekte procedure for screening og monitorering af allerede øjenlægediagnosticerede patienter for AMD, glaukom, retinopati-diabetes, hypertention, arterisclerose og katarakt. ”Vi optikere bruger måske ikke så meget energi på at kigge ud i fremtiden. Vi skal


18/12/08

9:59

Page 26

FAGLIGT STOF

01-27nr. 1 2009:2009 nr1

26

blive bedre til at se fremad”, siger Ole Larsen. Succes-kriterier og langsigtede målsætninger Den tidligere formand for Danmarks Optikerforening har stadig fingeren på pulsen og læser omhyggeligt den seneste lekture om optikerfaget, inklusive Optikeren.

tor for Optikerhøjskolen i Randers, Svend-Erik Runberg udtrykte det i sin tale ved overrækkelsen af Synoptik Fondens æreslegat, er Ole Larsen en mand, der er villig til at lægge kinder til flere øretæver end de fleste.

Planlægning, begejstring og kommunikation Eksamens-situationen som analogi er meget sigende, og jeg vil gerne blive lidt i metaforen. Hvordan dumper man til denne eksamen?

Du har kaldt denne fase for en eksamen for optikerforeningen. Så er det nærliggende at spørge: Hvad skal der til for at bestå eksamen?

”For det første er det jo let at se på økonomien, når det går galt”, siger Ole Larsen, der både fungerede som bestyrelsesformand og direktør. Han fortsætter:

”Vi har et kvalitetssikrings-projekt, der skal sørge for at vi er på sikker grund”, siger Ole Larsen og rækker mig et 66 siders udkast til en kvalitetssikrings-håndbog.

Tidligere formand og direktør for Danmarks Optikerforening Ole Larsen. ”Jeg kan forstå på de seneste udgaver af Optikeren, at der er nogle knaster at jævne ud i forbindelse med uddannelsesreformen. Men overordnet set er det gået godt, og når de sidste små knaster er jævnet ud, så skal det nok komme til at fungere”, siger den tidligere formand, der aldrig har sluppet sin ansvarlighed overfor faget. En af de egenskaber Ole Larsen er blevet kendt og værdsat for som leder er evnen til at gyde olie på vandene i et fag og i en udviklingsfase, hvor bølgerne ofte går højt, og der er mange forskellige interesser at tage hensyn til. Han er som sådan en atypisk leder, der har virket i kraft af moderne lederdyder som diplomati, store visioner og evnen til at skabe konvergens. Som studierek-

Teksterne er dateret 9. oktober 2000. Ringbindet giver systematiske og detaljerede retningslinjer for en velfungerende optikerforretnings vejledninger, rutiner, metoder og procedurer med henblik på at opretholde et højt fagligt niveau på butiksplan. ”Optometristen er en naturlig samarbejdspartner ved opsporing og behandling af synsrelaterede problemer hos børn og unge”, står der i afsnittet Sundhedsfaglig Branchemålsætning (6.1) og videre... ”at alle presbyope har et godt kendskab til aldringsprocessens indvirkning på synets formåen i såvel jobsituationen som fritiden, samt til muligheden for utallige individuelle glasløsninger, som kan afhjælpe presbyopiens gener”. Afsnittet om sundhedsfaglige branchemålsætninger definererer desuden organisationens målsætninger på en række aktuelle områder som adfærdsoptometri og patologisk screening – områder der stadig hører med til Danmarks Optikerforenings langsigtede dagsorden.

”Hvis man producerer og udbyder nogle opgaver, der ikke fænger nogen steder, så taber medlemmerne også interessen for organisationen. Samtidig er det vigtigt for grupperne, at kædelederen forstår projekterne. Formandens opgave er at forberede projekter, så de kan forstå dem. Man kan ikke sælge et projekt, hvis ikke det er præsenteret ordentligt – det er vigtigt at kunne begejstre. Man skal reelt have en historie at fortælle, når man mødes med medlemmerne, og man skal kunne beskrive deres muligheder i fremtiden.” Hvem er så censor og eksaminator? ”Sådan en eksamen er i høj grad afhængig af kædernes gunst – de kan melde sig ud, og så står organisationen stille. I dag handler udviklingen meget om de store kapitalkæder på markedet.” Hvordan vil du definere pensum? ”Pensum er produktions-fremmende foranstaltninger, så optikerne får bedre forudsætning for at drive virksomhed og leve op til det sundhedsfaglige ansvar. Det at være refraktionerende modehandler er også et ansvar, men vort primære ansvar er det sundhedsfaglige. Vi har en merkantil side og en sundhedsfaglig del, og de to sider af branchen


18/12/08

9:59

Page 27

FAGLIGT STOF

01-27nr. 1 2009:2009 nr1

27

skal arbejde sammen. Der skal jo også være ressourcer til at udføre det sundhedsfaglige arbejde”. Og endelig, for at køre metaforen helt ud: Hvad skal der til for at få topkarakter? ”A+ fås for at sælge de koncepter, der udvider markedet. Det er ofte spændingspunktet, det at man kan komme til at gavne konkurrenter.” Efterlad venligst toilettet i god stand En artikel fra øjenlægetidsskriftet Oftalmolog dateret juni 2008 er stukket ind i smudsbindet på rapporten ”Visual Functions and Traffic Accidents, A Danish study based on 359 motor vehicle accidents resulting in human injury, with case reports” af Knud Erik Alsbirk MD fra Øjenafdelingen på Århus Universitetshospital, 1999. Artiklen beretter, at publikationen nu – med nogen forsinkelse – er tilgængelig på internettet i en PDF-version. Retsmedicinsk Institut på Århus Universitet, der også har været udgangspunkt for undersøgelsen, har lagt forskningsprojektet ud på deres hjemmeside. For Ole Larsen er Alsbirks forskning central for optikernes rejse ud på ”det blå ocean”, altså den gradvise strategiske markedsudvidelse udenfor en allerede etableret industris højintensive konkurrence om markedsandele. ”Venstresvingsulykker sker for bilister over 50 år, fordi de ikke kan indstille synet til at vurdere hastighed og afstand, og slet ikke i mørke. Konklusionen er, at man burde have en kontrol, når man bliver 50 år og ikke når man bliver 70”, siger Ole Larsen, der fra den første dag som formand har gjort trafiksyn til en af sine mærkesager.

Ole Larsen mener, at tiden er moden til at optikere overtager ansvaret for synsprøver i forbindelse med generhvervelse af kørekort. Et EU-direktiv fastslår, at 50 skal være omdrejningspunktet for undersøgelser om generhvervelse af kørekort, og det er nu på Danmarks Optikerforenings agenda at få synsprøver med som en del af lovpakken i Danmark, når direktivet skal implementeres. I dag er der mange andre punkter på optikernes ønskeseddel, såsom synstræning og screening. Men for optikerforeningen er det ude på det blå ocean slaget skal vindes. Men som i gammeldags søslag afgøres meget af vind og vejr. For eksempel er mange af de sager, der vedrører optikeres potentielle virkefelter på sundhedsfaglige områder afhængige af forståelse og velvillighed fra øjenlæger og fra offentlige myndigheder.

FAKTA: POTENTIALE FOR SCREENING Diabetes 2: Mellem 200.000 og 300.000 mennesker lider af diabetes type 2. Årlig tilvækst: 15-20.000. Forhøjet blodtryk: 850.000 Glaukom: 60.000 AMD: 50.000 lider af AMD og gruppen er i hastig stigning. 1000 bliver hvert år blinde som følge af fremskreden AMD. FAKTA: BØRN OG SYN Synskontrol ved skolestart: Ca. 72.000 elever Synskontrol ved 5. klasse: Ca. 67.000 elever Anslået indtægt: 16 millioner kroner Skelebørn (0-6 år): 38.000 årligt Anslået indtægt: 11 millioner kroner Afledt brillesalg (15%): 48 millioner kroner

”Jeg har altid set fremad, og så har jeg lagt vægt på fair play i alle sammenhænge. Det handler også om at være fair i forhold til andre mennesker”, siger Ole Larsen og fortsætter:

FAKTA: OLE LARSEN Ole Larsen kom i lære som optiker i en alder af 17 hos Strange Petersen, tidligere direktør for Sygekassernes Optik. 10 år senere startede han sin egen optikerforretning på Østerbrogade og i 1976 endnu en butik på Vibenshus. Ole Larsen blev medlem af Danmarks Optikerforenings bestyrelse i 1978. Året efter blev han valgt til foreningens formand. Ole Larsen fungerede som formand i 20 år, frem til 1998, samt yderligere 6 år som foreningens direktør.

”Der er sådan en Storm P-tegning af et toilet med et skilt, hvor der står: Efterlad venligst toilettet i samme stand som De ønsker at finde det. Så står der en mand og hænger flag op rundt omkring på toilettet, for det er jo sådan han selv ønsker at finde det. Det er sådan jeg har forholdt mig til min opgave. Jeg har prøvet at efterlade foreningen på den samme måde.”

FAKTA: BLUE OCEAN STRATEGY ”Det Blå Ocean” er et udtryk der stammer fra en international bestseller fra 1994 om markeds-strategi. ”Blue Ocean Strategy” handler om at udvikle nye markeder i stedet for at blive fanget på det, der kaldes ”det røde ocean”, en betegnelse for allerede etablerede industrier karakteriseret ved intens konkurrence om markedsandele.

Du har lykkedes som leder af optikerforeningen i næsten tre årtier. Hvad er din hemmelighed?


18/12/08

10:01

Page 28

MODE

28-43nr. 1 2009:28-43 nr1

28

Silmo 2008 Af Bjarne Hansen

Paris byder sine gæster velkommen med Eiffeltårnet klædt i blåt og med gule EU-stjerner. Det virker imponerende selv i regnvejr. Vejret var til indendørsaktiviteter til årets Silmo messe, og måske var det medvirkende årsag til, at der var stort rykind allerede om torsdagen. Det ser ud til at være en stor succes at afvikle messen fra torsdag til søndag. Gæsterne blev mødt med et overvældende udbud af flotte stande med lækre briller i alle afskygninger.

af årets brilletrend. Her var de kendte og ukendte mærker mellem hinanden, og sammen gav det et indtryk af en overvældende mangfoldighed. Den enkelte gæst kunne få et indtryk af, hvilke stande det måske var klogt at se nærmere på også. Trend Forum var delt op i tre forskellige trends. Fokus på miljøbevidsthed er også på vej i optikerbranchen. Der er stadig fokus på nye materialer og spændende farvesammensætninger. Humøret stråler om kap med farverne i mange af

overskriften Alchimie, Den Rå Natur, hvor inspirationen er hentet i naturprodukter og et afdæmpet farvevalg, blev der vist stel i materialer fra det mest simple til det mest luksuriøse. Det samme som i naturen. Effinity, Positiv Energi viste briller med farve og udstråling. Her var de mest sensuelle og feminine briller udstillet. Store briller i glade pangfarver i alle faconer. Impact, Det Mere Følelsesbetone, viste briller i retrostil i glade og humørgivende farver i stadig mere raffinerede farvekombinationer. Det er retro moderniseret med ny teknologi De rene brillemærker klarer sig godt op mod de store internationale brands. Det er ikke længere nok med et logo på stængerne. Forbrugerne stiller krav til individualitet, og det stiller krav til innovation hele spektret rundt. De danske designere klarer sig fortsat flot internationalt. De er synlige i trendafdelingen, og det har en selvforstærkende effekt for nye firmaer.

Kielsgaard Eyewear Arrangørerne havde indrettet Trends Forum i mellemgangen på 1. sal med spændende udstillinger. De besøgende kunne dels se de produkter, der var nomineret til årets Silmo d’Or og dels en udstilling

kollektionerne. Samtidig er der en trend, der bedst kan beskrives som tilbage til det oprindelige. Økologien vinder frem også her. Under

Et af de nye Danske firmaer er Kielsgaard Eyewear, der viser både firma-


28-43nr. 1 2009:28-43 nr1

18/12/08

10:01

Page 29

FÅ DIN EGEN LOUIS NIELSEN BUTIK! KdgZheVgicZg`dcXZei\€ghdbkVgbiWg©Y#9Zih`naYZhhZak[©a\Za^\bja^\]ZYZc [dgViWa^kZ]ZggZ^Z\ZcWji^`·bZY^cYWn\\Zi©`dcdb^h`h^``Zg]ZYhcZi#>YZ `dbbZcYZ€gk^ak^€WcZZcg¨``ZcnZeVgicZgWji^``Zg!h€cjaZYZgk^Z[iZg YZg^\i^\ZeVgicZgZ#=VgYjk^a_Zc!Wg¨cYZgYj[dgViWa^kZhZakhi¨cY^\!d\Zg YjZcYn\i^\dei^`ZgbZY[dggZic^c\hb¨hh^\[dghi€ZahZ·h€ZgYZia^\ZY^\!k^ h©\Zg9jh`Va`jch`nYZ`g#'*%#%%%^cY!YZbi_ZcZgYj]jgi^\i^cY^\ZcK^ hi^aaZgbZYgZhiZc### @VcYjhZed^ciZc4 H€g^c\i^a?VXdWKZ_Zce€iZaZ[dc(%(-&.)*#


18/12/08

10:01

Page 30

MODE

28-43nr. 1 2009:28-43 nr1

30 ets første kollektion og den nye, der er til levering i 2009. ”Simpel is beautiful” er sloganet i firmaet. Begge serier er retro stil i aluminium i nyfortolkninger af de kendte klassikere. Den nye serie er designmæssigt mere ude på kanten af retro. Materialetykkelsen varierer fra det meget tynde til det mere bastante, og fås i både i runde og skarpe kanter. Den lave vægt på aluminium tillader at arbejde i kraftige briller uden, at de bliver for tunge. Farverne er de samme basale grundfarver i begge kollektioner.

der er fremstillet i beta-titanium. Navnet på kollektionen passer til vægten, der er på kun 12-15 gram. Selv med den lave vægt indeholder serien de mange raffinementer, der kendetegner Ørgreen-design.

Bellinger

Blac er navnet på en verdensnyhed fra Bellinger. Claus Bellinger har omsat sin fascination af Mclaren’s kulfiber karosseri som revolutionerede Formel 1 i 1981 på Silverstone til en brilleserie i kulfiber. Det er et high tech materiale, der bruges overalt, hvor vægten skal være minimal og robustheden optimal. Det har været medvirkende til at bryde nye grænser i sportsverdenen. Det er synonymet med udvikling og innovation. Bellinger har som de første og eneste i verden produceret en brille i kulfiber. Den er resultatet af to års udvikling på egen fabrik i Danmark. Kulfibermaterialet er unikt på mange måder. Strukturerne i materialet er meget synlige, og det giver helt nye designmæssige muligheder. Samtidig er det behagelig varmt at holde på i modsætning til metal. Den første kollektion er håndlavet i fire lags kulfiber med titanium kerne. Looked er store maskuline trendy modeller i mørke og sorte farver.

Kollektion introduceres med modellerne Nighthawk og Cougar. Stængerne er gummibetrukne og brillestangen er konstrueret med en serie små, nivellerede trin, der gør den bøjelig og fleksibel. Helium-kollektionen trækker tydelige tråde tilbage til de populære Cut- og Airline-modeller. Den markante Nighthawk udstråler masculinitet, mens Cougar med sit lidt blødere design nok især appellerer til kvinderne.

Trods den store succes betragter Fleye sig selv som et nichefirma, der hele tiden skal være i bevægelse for at holde sig i front. Kodeordene er lethed og fleksibilitet i nikkelfri materialer. De nye modeller følger retrobølgen med store briller med mere dybde. De danner et flot modspil til de rektangulære briller.

Daniel Swarovski

Pro Design Melange er navnet på den nye elegante solbrillekollektion for 2009 fra Daniel Swarovski: Stilen fremhæver de elegante træk i ansigtet og virker som en kontrast til de store solbriller, der gemmer ansigtet bag en mørk facade.

Face à Face Optikeren skal fokusere på ansigtet og finde brillen, der passer til personens ønske om udstråling.

Ørgreen Optics

Ørgreen Optics viser en ny serie, Helium,

Fleye

Kunden skal kunne genkende sig selv i spejlet. Det er en del af filosofien hos Pro Design. Designerne har respekt for, at kunder er forskellige og tilbyder flere stilarter. Det sidste halve år har Pro Design fokuseret meget på det skandinaviske marked, der efterspørger store briller.

De franske firmaer er også med fremme. Face à Face vandt Silmo d’Or i kategorien solbriller med en lamineret brille i acetat. Fronten er tofarvet og fremstillet, så der ligger et tyndt transparent lag laminat uden på den ellers traditionelle fatning. Effekten er en meget feminin brille i retro stil, der skifter udseende efter hvilken vinkel, den ses under. Faconen er forførende, fræk og klædelig.


28-43nr. 1 2009:28-43 nr1

18/12/08

10:01

Page 31

4 ud af 5* foretrækker DAILIES® AquaComfort Plus™

Fordi... Nye DAILIES® AquaComfort Plus™ genfugtes ved hvert blink – ca. 14.000 gange pr. dag. Kun DAILIES® AquaComfort Plus™ har en unik tredobbelt virkende fugteffekt som smører, genfugter og frisker op for optimal komfort fra morgen til aften.

1. SMØRER

2. GENFUGTER

3. FRISKER OP

HPMC (hydroxypropyl-methylcellu-

PEG (polyethylenglycol).

PVA (polyvinylalkohol) Et forbedret

lose) Et afprøvet smøremiddel, som

Et vandbindende fugtmiddel, som

fugtmiddel, der aktiveres ved blink og

giver komfort fra første øjeblik.

sammen med PVA genfugter linsen

som giver komfort til sidst på dagen.

hele dagen.

Blink, så forstår du

CIBA VISION A/S, Telefon 46 38 00 00, Ny Østergade 11, 4000 Roskilde, www.cibavision.dk * CIBA VISION, Data on File 2007. N=259. Ved sammenligning med Focus DAILIES All Day Comfort, når det gælder komfort.


18/12/08

10:01

Page 28

MODE

28-43nr. 1 2009:28-43 nr1

32

Traction

Farvevalget er frækt og provokerende hos J F Ray. Udtrykket brede stænger er ikke tilstrækkeligt til at beskrive den karakteristiske J F Ray brille. Billedet taler for sig selv.

IC! Berlin

Mykita har ligeledes med egenproduktion i Berlin, er med på retrobølgen med store brede pladebriller. Metropolitan henvender sig til det modebeviste publikum, der betragter brillen som en accessory og har flere at vælge imellem. Overfladen på den viste brille findes kun på Mykita briller.

Adidas Designeren bag Traction elsker at lege med detaljer på en kompliceret måde og samtidig tilstræbe faconer, der løfter trækkene i ansigtet. Mange af modellerne ligner rene bygningsværker samtidig med, at farvevalget får dem til at virke som ren kunst placeret midt i ansigtet. Traction er for dem, der vil være modpol til de mange minimalistiske briller.

Tyskerne er på vej frem igen. IC! Berlin, der producerer brillerne på egen fabrik i Berlin, vandt Silmo d’Or prisen i den eftertragtede kategori stil og design. Vinderbrillen ”Urban” er i rustfrit stål.

J F Ray Mykita

Lindberg vandt Silmo d’Or i kategorien luksus

Sport og Adidas hører sammen. Det sidste nye i golfbriller er Adivista, der er udarbejdet i samarbejde med PGA-touren. For topidrætsfolk er det små marginaler, der tæller. Glassene er kontrastfremmende med blue blokker, der beskytter mod AMD. Faconen giver golfspilleren optimalt synsfelt. Adivista passer til den kendte Adidas indsats til brug for montering af glas med styrke. Obs. Næste Silmo holdes allerede 17.- 20. september 2009

Direktør Henrik Lindberg og designer Kirsten Møller Nielsen ses her på podiet med den eftertragtede statuette, der er det synlige bevis på succesen for Lindbergs Precious Art. Vinderbrillen er i

massivt 18 karak hvidguld monteret med 36 diamanter. Det lette design sikrer en let brille sammenlignet med andre briller i ædelmetal. Lindberg har stor succes med sin luksusserie i individuelle briller i ædelmetal, bøffelhorn og moskushorn samt mammuttand. For danskere er det særlig interessant med brillen i rødguld, der er lavet af guld udvundet på Grønland. Lindberg har lavet et specielt gavekoncept, der tager konkurrencen op med eksklusive juvelerer og urmærker om gaven til ham eller hende, der har alt.


28-43nr. 1 2009:28-43 nr1

18/12/08

10:01

Page 29

TOR SDAG DEN 22. JANUAR 20 0 9, KØBENHAVN , ÅRHUS OG KOLDING

Den 22. januar løber Innovations meeting 2009 af stabelen. Mødet er fokuseret på innovationer, og årets oplæg handler om revolutionen indenfor SiHy, og indholder desuden også en præsentation af de nye AIR OPTIX™ AQUA Multifocal. Og selvfølgelig byder vi på mad og drikke. Mødet afholdes i en ny og innovativ form. Det finder sted på Globen i Stockholm den 22. januar kl. 18.00, men sendes også direkte til København, Århus og Kolding. Så på en måde bliver mødet lokalt men med forelæsninger i verdensklassen. Tilmeld dig til et af alternativerne og få mere information på linket: www.viaregi.no/ciba09 Velkommen!

CIBA VISION A/S, Telefon 46 38 00 00, Ny Østergade 11, 4000 Roskilde, www.cibavision.dk


18/12/08

10:01

Page 22

FAGLIGT STOF

28-43nr. 1 2009:28-43 nr1

34 22

Danmark på forkant i Europa! I de vestlige og nordlige dele af Europa er faget flyttet til et højere niveau. Uddannelserne forbedres, og der er en øget forståelse for harmonisering af vores faglige platform. Indenfor ECOO arbejder man med en model, der opdeler optometrien i 4 trin. Den nye danske uddannelse ligger på niveau 3 sammen med Sverige og Norge. I Europa er der stadig lande, der ikke har deres egen optometriuddannelse. De arbejder på at blive anerkendt som faggruppe og dermed opnå status på uddannelsesniveau 1. Det betyder, at nordisk optometri er på et højt europæisk niveau, og at vores daglige arbejde bør afspejle dette. Danmark, Sverige og Norge har opnået gode positioner i Europa. European Council of Optometry and Optics (ECOO) har afholdt efterårsmøde i Istanbul. I ECOO bliver der diskuteret uddannelse af optometrister, bedre vilkår og accept af vor profession samt harmonisering af samme i Europa. Dette års vigtigste punkt var et fælles system for efteruddannelsespoint (CET) samt mulighed for nye faglige udfordringer via European Academy. Målet er hele tiden at skabe en fælles 3 forståelse for, hvad der er vigtigt for at kunne bevare faget fremover.

medlem i NOR og blev ved dette møde også optaget som fuldgyldigt medlem af ECOO. Ved at se på, hvad Island har opnået ved hjælp af de nordiske kollegaer, kunne vi se muligheden i også at hjælpe andre lande i Europa, der har samme problemer. Der sker meget inden for vores fag vedrørende uddannelse og anerkendelse.

ECOOs arbejde Paul Folkesson har været foregangsmand i arbejdet med fælles CET-point system for hele Europa. Forslaget blev vedtaget i ECOO, og der blev opfordret til at bruge det i alle medlemslande. Nu har Europa muligheden for

Nordens position Et godt nordisk samarbejde i Nordisk Optiker Råd (NOR) giver nordiske optikere mulighed for at skabe en fælles forståelse for, hvad der er branchens udfordringer. Når vi møder resten af Europa, bliver vores opgaver mindre væsentlige, idet der er andre lande, der har langt større udfordringer end os. Island blev for nylig fuldgyldigt

Istanbul er en spændende, hvor Europa og Asien mødes. Byen er rig på en mangeartet kultur. ECOO arbejder for harmonisering over landegrænser. Nyvalgt medlem af Education Commitee, Per Michael Larsen, klar til at møde udfordringerne i Europas. Nordisk optometri viser at kundskaber er vejen frem.

at harmonisere de CET-point, der gives på forskellige konferenser og kurser – dvs. ligegyldigt, hvor i Europa man tager hen, kan man nu få sine uddannelsespoint med sig hjem.


18/12/08

10:01

Page 23

FAGLIGT STOF

28-43nr. 1 2009:28-43 nr1

35

Bådene ligger i kø for at sejle ind i Bosporusstredet og Sortehavet. Det er om at finde den rette position og det rigtige tidspunkt, når der sejles i farligt farvand. På samme måde må optometrien i Europa finde sin position i det enkelte land for at opnå fremskridt. styrelsen for ECOO). Det mest glædelige valg i år, set med nordiske øjne, er valget af Per Michael Larsen som medlem i Education Commitee. Dansk optometri har de sidste år ændret sin uddannelse og uddanner i dag optikere på Bachelor-niveau. Ved at få Per Michael i Education Commitee, har nordisk optometri fået afgørende indflydelse på Europas udvikling indenfor optometri. Og Danmark har fået mulighed for at være med, hvor fremtiden skabes. På vegne af Norge ønsker jeg held og lykke i fremtiden!

”Code of Conduct” blev vedtaget. Det er et sæt fælles etiske spilleregler, som vi skal forholde os til. Patienterne skal have førsteprioritet i det daglige arbejde. Vi skal være ærlige og troværdige, og som fagpersoner skal vi opføre os professionelt, når vi samarbejder med andre sundhedsprofessioner. Det er vigtigt, at man opnår og vedligeholder de krav til efteruddannelse, der er vedtaget for de enkelte lande.

Glædelige valg: Til dette møde var der også valg til diverse poster indenfor ECOO. Paul Folkesson, formand for Sveriges Optikerforbund, blev genvalgt som medlem i Professional Services Commitee. Formanden for dette udvalg er Tone Garaas fra Norges Optikerforbund, som blev genvalgt for 2 år. Som formand har Tone Garaas også plads i Executive Commitee (be

Med venlig hilsen Hans Torvald Haugo Formand - Norges Optikerforbund

Minaretens tårn stiger mod himlen. Vil Danmarks nye aktive rolle i ECOO hjælpe optometrien i Europa frem?


18/12/08

10:02

Page 24

FAGLIGT STOF

28-43nr. 1 2009:28-43 nr1

36

Kundeundersøgelse i Japan giver stof til eftertanke Af Bjarne Hansen

Kunder i en optikerforretning er traditionelt meget loyale. Om det er briller, kontaktlinser eller andre specialer i faget, så betragtes det som en meget personlig sag at gå til optiker. Butikkerne har i mange tilfælde hele familien som kunder. De gamle journalkort vidner om stor kundeloyalitet, og så længe optikeren behandler sin kunde pænt, føler kunden nærmest dårlig samvittighed, hvis vedkommende viser sig med en brille fra en anden optiker. Det er der gennem årene ikke blevet ændret meget ved.

som et personligt nederlag, hvis en kunde takker nej til et tilbud for at handle et andet sted. Det kan derfor give stof til eftertanke at se resultatet af en kundeundersøgelse i Japan.

3,7% svarede på forklaring af symptomer og anbefalinger

12,3% svarede, på detaljeret forklaring om glas omkring funktion, udseende, pris forskelle og mulige løsninger

15,2% ønskede svar på spørgsmål og anbefaling af stel og glas

20,8% ønskede tilpasning af brillen

1,9% svarede andet

0,1% intet svar

Tilfredshed med butikken På et pressemøde på den netop afholdte Silmo fremlage Hoya resultat af en undersøgelse med 1.500 kunder, der havde købt briller i april – maj her i 2008. Kunderne blev efter købet bedt om at svare på to sæt spørgsmål. Det første gik på loyaliteten: Når du skal handle briller næste gang, hvor vil så købe dem? Der var tre svarmuligheder, og svarene faldt sådan: •

Moderne kunder opfattes måske ikke helt så loyale, men det er stadig de tilfredse kunder, som kommer igen og igen, der er i stort overtal. Osere var nærmest et ukendt fænomen for år tilbage, men det er blevet mere almindeligt, at kunder opsøger flere butikker, før de beslutter sig. Det er også blevet mere almindeligt, at optikeren bliver ringet op om priser på briller og kontaktlinser. Optikere opfatter det dog stadig nærmest

41,5 % svarede, vil handle samme sted igen

15,4 % svarede, vil til en anden optiker

43,1 % svarede, ved ikke

Hvordan skal optikeren bruge sin tid Det andet spørgsmål omhandlede kundens ønsker om prioritering af optikerens tid på konkrete områder i forbindelse med køb af briller. Hvor vil du have, at butikken bruger mere tid og indsats: •

45% svarede, på synstest og undersøgelse af øjnenes tilstand

Det blev ved fremlæggelse fremhævet, at kunderne i undersøgelsen mente, at optikeren skulle bruge ca. 60% af tiden på en grundig undersøgelse af øjnene og forklaring af forskellige glasløsninger. Resultatet må give de japanske optikere, der deltog i undersøgelsen, alvorlige overvejelser om at ændre daglig adfærd. Hoya kom i denne forbindelse ind på vigtigheden af at tage kunden alvorligt og bruge den nødvendige tid på forklaring og optimal montering af glassene.


28-43nr. 1 2009:28-43 nr1

18/12/08

10:02

Page 25

:-0(92’.)71)(()8 2‘78&)(78)# 7d7’+.3&-)2%2()2348-/)6/‘()

,ZSVJSVMOOIOSQQIQIH ToXSTLSPHIX# 7 KNSFM(ERQEVOWQIWX EQFMXM WISKLYVXMKWX ZSOWIRHISTXMOIVOŸHISK JoEHKERKXMPPERHIXW FIHWXIYHHERRIPWI 2]HEXEVFINHIQIHHI EFWSPYXH]KXMKWXI OSPPIKIVSKSQKMZHMKQIH HIWX VWXIQŸVOIZEVIV MRHIRJSVWXIPPMRWIVSK KPEW)VHYLERHPIOVEJXMK SKJYPHEJMHqIVWoIV 4VS½P3TXMOSKWoWXIHIX LZSVHYJoVPSZXMPEX K VIIRJSVWOIP 7IHIPIHMKIWXMPPMRKIVTo [[[TVS½PSTXMOHO


18/12/08

10:02

Page 26

L Æ S E R D E B AT

28-43nr. 1 2009:28-43 nr1

38

Er den nye professionsbacheloruddannelse til optometrist gået i sort? Genmæle, - nu i farver! Studierektor, Svend-Erik Runberg, MSc. (Optom), Optikerhøjskolen, Randers

Forrige nummer af Optikeren (nr. 6, november 2008) indledes med 3 artikler, alle omhandlende store problemer med den nye professionsbacheloruddannelse til optometrist. 1. 2. 3.

Nye strenge optagelseskrav giver færre studerende (side 6 – 8) Merkantilt praktikchok (side 10 – 11) Praktikstederne mangler viden om den nye uddannelse (side 12 – 14)

Alle tre artikler er for Optikeren skrevet af journalist Claus Suk Young Jacobsen. Efter læsning af disse artikler må læserne helt sikkert sidde tilbage med en

opfattelse af, at omlægningen af uddannelsen byder på flere problemer end løsninger, at omlægningen kan blive en katastrofe for faget og branchen, og at omlægningen måske slet ikke skulle være foretaget. Godt nok handler alle tre artikler om forholdene på den ene af landets to optikeruddannelser, TEC-Frederiksberg, men da der intet steds gøres opmærksom på, at forholdene kunne være anderledes på Optikerhøjskolen, Randers, må læserne tro, at der er tale om generelle problemer fælles for begge uddannelsessteder, - og det er netop ikke tilfældet! Kort sagt finder jeg ikke, at artiklerne er eksempler på den objektive og informative journalistik, som man må forvente af et fagtidsskrift som Optikeren. Udover at jeg synes, det er synd for optikerfaget og optikerbranchen, at vores uddannelse fremstilles så negativt (også andre end branchefolk læser Optikeren), synes jeg, det er synd for vore mange interesserede, engagerede og flittige studerende, at deres uddannelse fremstilles så negativt. Det er også både synd og uretfærdigt, at vore

mange engagerede praktiksteder fremstilles som uvidende. Og hvad med lærergrupperne på begge sider af bælterne, der har arbejdet og fortsat arbejder meget hårdt for den største reform og det største løft af den danske optometristuddannelse nogen sinde. Derfor spørger jeg redaktør Bjarne Hansen og Per Michael Larsen, formand for Danmarks Optikerforening: ➢

• • •

Hvad er Optikerens hensigt med at fremstille én af Europas bedste optometri studdannelser så negativt? Hvem er det, Optikeren ønsker skal få dette sorte indtryk? Branchen? Omgivelserne, samarbejds partnere i sundhedssektoren? Kommende studerende?

Som antydet kan der tegnes et langt mere positivt billede af den nye uddannelse. Ang. artikel nr. 1. – De strenge optagelseskrav. Hele omlægningen af uddannelsen er sket i godt samarbejde mellem Undervisningsministeriet, Sundhedsstyrelsen, Optikerfaget (repræsenteret ved Optikerfagets Fællesudvalg) og skolerne. Den foreliggende studieordning er resultat af et rigtigt godt samarbejde skolerne imellem. Et samarbejde der har været præget af stor vilje til enighed. Ifølge artiklen ønsker TEC nu optagelseskravene ændret. Dette ønske deler Optikerhøjskolen ikke. Vores argumentation er følgende: Det kan ikke afvises, at lavere optagelseskrav vil resultere i et større optag på uddannelsen.


18/12/08

10:02

Page 27

L Æ S E R D E B AT

28-43nr. 1 2009:28-43 nr1

39

frafald fra den første årgang. På Optikerhøjskolen har vi IKKE oplevet nedgang i optaget. Faktisk var optaget i 2007 det største i skolens historie. Vi har heller ikke oplevet et usædvanligt frafald. Som skoleleder igennem mange år ved jeg, at af uransagelige årsager kan såvel optag som frafald variere betydeligt fra årgang til årgang. Ved optaget i 2008 så vi da også, at TEC havde større optag end os. Vores optag var dog stabilt. Er det ikke lidt tidligt at vurdere hele uddannelsens og branchens fremtid på baggrund af ét for nogen uheldigt år? Men, mange af de basale naturvidenskabelige fag på vores uddannelse er, hvad omfang og niveau angår, tilpasset det indgangsniveau, som de studerende kommer med. Er det sandsynligt, at studerende med et lavere indgangsniveau vil have lettere ved at gennemføre uddannelsen? – Give mindre frafald på uddannelsen? Det interessante for skolerne og for branchen er ikke optaget, men hvor mange studerende der færdiggør deres uddannelse, - og helst til tiden! For skolerne er færdiggørelsesprocenten interessant af den simple grund, at skolerne kun får betaling (taxameter) for studerende, som bliver færdige. Frafaldne studerende er penge ud af lommen. For branchen er færdiggørelsesprocenten selvfølgelig vigtig, da det jo kun er færdige studerende, der kan blive til fremtidens medarbejdere. Færdiggørelse er altså vigtigt, men ønsker man ikke blot medarbejdere, men højt kvalificerede medarbejdere, bliver det også væsentligt, på hvilket niveau man færdiggør. I artiklen argumenteres med, at vi har strengere optagelseskrav end de øvrige videregående sundhedsuddannelser, og der henvises til Bekendtgørelse nr. 96 af 20/02/2008, som fortæller hvad optagelseskravene var i 2008.

Vil man imidlertid vide, hvad de fremtidige optagelses krav skal være, er Bekendtgørelse nr. 684 af 27/06/2008 (Bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser mv.) nok så interessant. Her kan man blandt meget andet læse, hvad de FREMTIDIGE optagelseskrav skal være. Bilag 4 fortæller, at fremover skal optagelseskravene til alle professionsbacheloruddannelserne være: ”Gymnasial eksamen med specifikke krav til fag og niveau”. Præcis som vore optagelseskrav er. Det er altså ikke os, der skal ændre på optagelseskravene, men derimod de øvrige uddannelser der står for at ændre deres optagelseskrav til vores niveau. På TEC betød det første optag (2007) på den nye uddannelse en væsentlig nedgang i antallet af studerende. Uden at skulle kloge mig på andres ”forretning” gætter jeg dog på, at en væsentlig årsag til tilbagegangen skyldes tilbagegang/udeblivelse af svenske studerende. Efter omlægningen af den danske uddannelse og etableringen af en ny optikeruddannelse i Kalmar, er det ikke længere så interessant for svenskerne at uddanne sig til optometrist i København. TEC har desuden oplevet et ret stort

Ang. artikel nr. 2 – Merkantilt praktikchok. Det er væsentligt, at den studerende så tidligt som muligt i sit uddannelsesforløb får et realistisk indtryk af, hvad det er for en virkelighed og fremtid deres studievalg vil føre til. På Optikerhøjskolen har vi derfor siden år 2000, - altså også under den forrige uddannelse, sørget for, at de studerende så tidligt som muligt kom en uge i prøve-praktik i ”den virkelige verden”. Denne ordning har været til stor gavn for alle parter. 1. Langt hovedparten af de studerende er blevet bekræftet i deres studievalg, og i mange tilfælde er prøvepraktikken blevet vekslet til en egentlig praktikaftale. 2. Nogle studerende har opdaget, at livet som optiker er mindre merkantilt, end de havde regnet med. Disse studerende har efterfølgende typisk søgt over i en handelsuddannelse. 3. Nogle studerende har fundet branchen mere merkantil, end de havde forestillet sig. Disse studerende har typisk søgt over i en anden sundhedsuddannelse. Uanset resultatet har vi på Optikerhøjskolen altid betragtet det som godt for alle parter. Jeg er sikker på, at såvel TEC som deres studerende vil få stor gavn af nu at


18/12/08

10:02

Page 28

L Æ S E R D E B AT

28-43nr. 1 2009:28-43 nr1

40

takke vore mange praktikansvarlige for deres positive tilgang og indstilling til den nye praktikordning, og ikke mindst for den meningsfyldte og spændende praktik, som hovedparten af vore studerende oplever og begejstret melder tilbage om. I gør det rigtigt godt!

dre, der interesserer sig for vores fag, uddannelse mm., skal kunne forvente, at artikler i Optikeren tegner et reelt og helst fuldstændigt billede med alle dimensioner og farver. Jeg håber, jeg har bidraget. Svar: Det er på grund af situationen på TEC, at OPTIKEREN har sat fokus på situationen set fra TEC. Det er ikke en artikel om kvaliteten af uddannelsen.

indføre en tilsvarende ordning. Ang. artikel nr. 3 – Praktikstederne mangler viden om den nye uddannelse. Som tidligere sagt synes jeg, at det er synd at fremstille praktikstederne som uvidende om den nye uddannelse og de nye vilkår for praktik. I Randers har vi oplevet, at alle praktikansvarlige (tidligere hed det praktikværter) er mødt meget positive og interesserede op til vore orienteringsdage. Vi har haft en rigtig god dialog. Via vores elektroniske kommunikationsog informationssystem Fronter, vedligeholder vi kontakten og dialogen med såvel vore studerende som praktikansvarlige under hele praktikperioden. De studerende afleverer løbende opgaver stillet af skolen via dette system. De praktikansvarlige har rettet opgaverne før aflevering, og skolens praktikvejledere gennemser og giver tilbagemelding på de afleverede opgaver. De studerende afleverer desuden regelmæssigt logbog på Fronter, ligesom de også her har deres debatforum, som også anvendes til at hjælpe hinanden. Skolens praktikvejledere følger også med her, og kan derfor hurtigt træde til, hvis der opstår problemer. De praktikansvarlige kan på Fronter finde alle regler, vejledninger med mere, samt kontakte skolens praktikkoordinator. Faktisk har vi modtaget megen ros fra praktikstederne. De føler sig godt informeret og vejledt, og synes vore studerende er dygtige! Selvfølgelig lærer vi hele tiden, og selvfølgelig er der plads til forbedringer i fremtiden, men for mig at se, drejer det sig om mindre skønhedspletter, som kan vaskes af, - der er ikke brug for kirurgiske indgreb. Lad mig benytte lejligheden her til at

Generelt er artiklerne i OPTIKEREN ikke udtryk for foreningens meninger. Vi gør, hvad vi kan for at holde dem på lederplads. Her opfordrer vi til gengæld ofte at bringe faget op på et niveau, som uddannelsen giver basis for. Vi har i dag den bedste danske optometristuddannelse nogen sinde. Når vi alle får øvet os lidt mere på den, bliver den endnu bedre. Optikerens læsere, branchefolk som an-

Per Michael Larsen formand for Danmarks Optikerforening har ikke set artiklerne før bladets udgivelse. Med venlig hilsen Bjarne Hansen, Redaktør


28-43nr. 1 2009:28-43 nr1

18/12/08

10:02

Page 29

NYE ™ AIR OPTIX AQUA

®

En avanceret kombination af naturlige elementer

ilt

fugt

Et nyt niveau af komfort, ved isætning, hele dagen, hver dag.

CIBA VISION Danmark A/S, Ny Østergade 11, 4, DK-4000 Roskilde. Tlf. 46 38 00 00, Fax 46 38 00 19, www.cibavision.dk


18/12/08

10:03

Page 30

FAGLIGT STOF

28-43nr. 1 2009:28-43 nr1

42

Avanceret udstyr giver kunderne et bedre syn Af Michael Svendsen og Lone Gram, Rodenstock Danmark A/S

For at kunderne skal få et maksimalt synsfelt med de nyeste glas på markedet, er nøjagtig opmåling nødvendig. Det nyeste avancerede opmålings- og rådgivningsværktøj fra Rodenstock, gør denne proces let for optikeren. Bedre og præcis opmåling til individuelle brilleglas kombineret med bedre rådgivning er med til at give flere tilfredse kunder i butikken. Optiker og indehaver af Thiele i Holstebro, Arne Wraae, ser mange gevinster ved at have Rodenstocks ImpressionIST maskine i forretningen, og det avancerede opmålings- og rådgivningsværktøj imponerer både kunder, ansatte og ham selv. Siden Arne Wraae sidste år fik maskinen i forretningen, er det blevet et uundværligt redskab til opmåling og rådgivning af kunderne. Stort set alle kunder med behov for progressive glas bliver målt op på maskinen, og det avancerede rådgivningsprogram gør hele besøget til en bedre oplevelse for både kunde og optiker. Nøjagtig og omhyggelig rådgivning For at få det optimale udbytte af de nye individuelle glas, kræves der en præcis udmåling. ImpressionIST’en er udviklet som en hjælp til at gøre det lettere for optikerne at lave de nødvendige opmålinger til individuelle glas og lettere for kun-

derne at se, hvad de køber. Ved hjælp af moderne billede- og computerteknologi kan kunderne se, hvordan de vil komme til at se med forskellige typer flerstyrkeglas i netop det brillestel, de har valgt og med deres egne styrker. Derudover sikrer værktøjet en nøjagtig opmåling af PD, toppunktsafstand og både vertikal og horisontal vinkling så glasset kan tilpasses individuelt til den enkelte bruger. - For os er maskinen et rigtig godt værktøj. Kunderne oplever, at der bliver taget godt hånd om rådgivningen omkring de progressive glas, fordi de kan se, hvad de køber. De får en større sikkerhed for deres køb, end vi kunne give dem før, og det sætter de pris på, fortæller Arne Wraae. - Samtidig må jeg som optiker erkende, at teknologien kan foretage opmålingen mere nøjagtigt, end jeg selv kan, og det er i sidste ende med til at give kunderne et bedre syn og dermed stor tilfredshed med deres nye glas. Blandt andet måler maskinen både PD og afstanden fra øje til brilleglas i det valgte stel. Mange kunder er meget interesserede i teknologien og oplever, at de får en seriøs og omhyggelig betjening, fortsætter han. Forbedret salg af individuelle glas Vi kan koncentrere os om at sikre de rigtige opmålinger og rådgive, og det sætter både jeg og mine ansatte meget pris på, forklarer Arne Wraae, der

kunne se den positive udvikling i salget allerede få måneder efter, han fik apparatet i forretningen i januar 2007. - Mersalget af de bedste glas og progressive glas i det hele taget er ganske enkelt et resultat af, at kunderne på skærmen kan se, hvad de får ud af at betale ekstra for glasset. viser, at det totale salg af progressive glas er steget siden begyndelsen af 2007. Færre reklamationer Når en kunde bliver rådgivet ved hjælp af maskinen, bruger optikeren ofte 5 minutter mere på kunden end før. Men den tid er ifølge Arne Wraae givet godt ud, fordi de oplever langt færre fejl og reklamationer på de glas, der bliver opmålt ved hjælp af værktøjet. - Når vi har brugt maskinen til opmålingen, er der taget meget nøjagtigt hensyn til brillernes form, øjenafstand og afstand mellem øjne og brilleglas. Det betyder, at det er meget sjældent, at kunderne kommer hjem med et par briller, hvor synsfeltet ikke fungerer. På den måde slipper både vi og kunderne for mange ærgrelser, slutter optikeren fra Holstebro.


18/12/08

10:03

Page 31

K O N O VA L E N K O

28-43nr. 1 2009:28-43 nr1

Progressive glas for alle øjne For to år siden lancerede vi vores første progressive glas med Digital Surfacing-teknologi. Nu har vi et komplet sortiment. Så det spiller ingen rolle om dine kunder er førstegangs brugere, eller foretrækker smalle stel. Deres behov vil blive dækket af glas med vores patenterede biometriske teknologi. Med vores sortiment af progressive DS-glas kan du altid tilbyde dine kunder den bedste løsning for hvert behov.

Box 30041, 200 61 Malmø. Tel 70 23 95 50, fax 70 23 95 51


PRODUKTNYT

44-48nr. 1 2009:Optikeren

44

18/12/08

10:00

Page 2

Produktnyt Hoyalux iD MyStyle

Hoya sætter med Hoyalux iD MyStyle en ny standard for individuelt tilpassede progressive glas. Med introduktionen af det nyeste design har Hoya udviklet et glas, der tager udgangspunkt i brugerens helt individuelle livsstil.

Hoyalux iD MyStyle bygger videre på succesen fra Hoyalux iD-sortimentet. Glasset er et avanceret og 100% individuelt progressivt glas baseret på det faktum, at alle har unikke behov og præferencer. Udgangspunkt i kundens primære synsbehov Hoyalux iD MyStyle er baseret på den succesrige iD FreeForm Design TechnologyTM, der dernæst er optimeret af iDEA (Intelligent Design by Extensive Analysis). Denne metode sikrer, at ud over objektive mål som monokulær PD, toppunktsafstand, pantoskopisk vinkel og frontkurve, subjektive input i form af beskæftigelse og interesser. MyStyle iDentifier For at kunne yde optikere praktisk støtte i salgsfasen har Hoya udviklet MyStyle iDentifier. Det er et konsultationsværktøj er udviklet til at indsamle alle mål og relevante kundeinput. Det er et meget brugervenligt værktøj, der fører optikeren gennem de forskellige trin der definerer Hoyas FreeFormglasberegning og produktionsprogram til det endelige, helt brugertilpassede design fra et praktisk talt ubegrænset antal valgmuligheder.

Nyt jobglas fra Rodenstock Multigressiv Ergo® er det nye nærglas designet med wavefront teknologi. Glasset er i 1.6 materiale og degressionen er varierende afhængig af additionen.

-V…ՏâÊ"«ÌˆÃV…iÊ>LÀˆŽÊ“L]ʅ>ÀÊÈ`i˜Ê£™{™ÊÛCÀiÌÊi˜Ê«Àœ`ÕViÀi˜`iÊۈÀŽÃœ“…i`Ê ˆ˜`i˜vœÀÊ`i˜Êœ«ÌˆÃŽiÊLÀ>˜V…iʈÊ`i˜ÊÌÞ·`>˜ÃŽiÊ}ÀC˜ÃiÀi}ˆœ˜°

Glasset er optimeret til synskomfort på de nære afstande og med minemale perifere abberationer. Multigressiv Ergo® er perfekt til kontor og computer arbejde.

Du bor centralt i Danmark eller er fleksibel!

Progressions længden er 22mm og monteringshøjden skal være minimum 20 mm. Rodenstock anbefaler en skivehøjde på 30 mm med 26 mm.

/ˆÊ>ÌÊ«iiÊۜÀiʘÕÛCÀi˜`iʎ՘`iÀÊˆÊ >˜“>ÀŽÊ…iÀ՘`iÀÊi˜ÊÃÕVViÃvՏ`ʓ>ÀŽi`Ç v©Àˆ˜}Ê>vÊۜÀiÃÊLÀi`iÊ«Àœ`Վ̏ˆ˜ˆiÊ>vÊLÀˆi}>Ã]Êé}iÀÊۈÊi˜ÊÕ`>`Ûi˜`ÌÊÃ>}Ói`‡ >ÀLi`iÀÊ­iiÀÊi˜ÊÃiÛÃÌC˜`ˆ}ÊÃ>}Ã>}i˜Ì®Ê“i`ÊiÌÊLÀi`ÌÊLÀ>˜V…iŽi˜`Î>L°Ê

Du skal pleje vores bestående kundekreds og selvstændigt og professionelt opsøge nye kundeemner. Vi forventer, at du har arbejdet som sælger, har interesse i det udadvendte salgsarbejde, er rejsevant, har en god og sikker fremtoning, kan arbejde selvstændigt, planlægge og arbejde kreativt. Du har gode tyskkundskabe, engelskkundskaber og er god til teamarbejde. Har vi vakt din interesse ? -i˜`Ê`>ÊÛi˜ˆ}ÃÌÊi˜Ê>˜Ã©}˜ˆ˜}ÊÛi`>}ÌÊLˆ>}ÊÃ>“ÌÊ>˜}ˆÛiÃiÊ>vʏ©˜ŽÀ>Ûʜ}ʓՏˆ}Ê ÌˆÌÀC`iÃiÃ`>̜Ê̈\ -V…ՏâÊ"«ÌˆÃV…iÊ>LÀˆŽÊ“L ØVŽÃLÕÀ} i`ÊÛi˜ˆ}ʅˆÃi˜ -V…ՏâÊ"«ÌˆÃV…iÊ>LÀˆŽÊ“LÊ ˆ`iÃÌÀ°Ê£ Ó{™ÈäʏØVŽÃLÕÀ}Ê­/ÞΏ>˜`®


18/12/08

11:53

Page 3

Branchenyt BCLA European Day to share knowledge across markets The British Contact Lens Association is to hold its first-ever European Day in London in the New Year. ‘Eurovision: Contactology across the United States of Europe’ will be the theme for the one-day event, which runs in London on Monday February 9. 2009 This special CET conference will bring together speakers from four countries to examine the similarities and differences across European markets and what we can learn from each other. Chaired by Dr Philip Morgan, director of Eurolens Research at the University of Manchester, the conference will provide the latest information on daily disposables, orthokeratology, continuous wear and presbyopia, as well as looking forward to developments in prospect for the near future. Dr Morgan will close the programme with a presentation on new lens developments and what practitioners and industry can expect to see by the year 2020. Registration for BCLA European Day costs just £85 (including VAT) for BCLA members (£120 for non-members). The programme runs from 9.30am to 4.15pm at the Cavendish Conference Centre in central London, close to Oxford Circus. 5 CL CET points have been applied for. www.bcla.org.uk

Ændringer i ledelsen hos Rodenstock Danmark A/S Direktør Michael Broch Hansen forlader ved årsskiftet forladt Rodenstock Danmark for at tiltræde et nyt job som international salgs- og marketingdirektør hos Cocio Chokolademælk A/S (Arla Foods). Ansvaret for selskabet er i løbet af december overdraget til Niels Jensen, der også er direktør for Rodenstock i Sverige. Niels Jensen vil dermed være ansvarlig for ledelsen i begge selskaber indtil en permanent løsning for Danmark er på plads. Niels vil ligeledes tage sig af kontakten til kæderne og andre nøglekunder i Danmark. Niels Jensen er uddannet optiker fra Danmark, men har siden 1980 arbejdet med salg og ledelse af forskellige større optikvirksomheder i udlandet, blandt andet i Canada. Niels Jensen har været ansvarlig for Rodenstock i Sverige siden 2003. www.bcla.org.uk

Kendt ansigt bag nyt firma Flemming Jakobsen har overtaget Jakobi Op10k. Firmaet sælger blandt andet mærkerne OWP, MEXX og STRENESSE. Firmaet er hjemmehørende Jorbærvangen 8, Smørum

BRANCHENYT

44-48nr. 1 2009:Optikeren

45


KALENDER

44-48nr. 1 2009:Optikeren

46

18/12/08

10:00

Page 4

K a l e n d e r

K u r s u s k a l e n d e r

22. - 25. JANUAR 2009 OPTONORDIC og Optikmessen 2009 Stockholm www.solf.nu

Tilmelding til kurser til Danmarks Optikerforening Tlf.: 45 86 15 33, fax: 45 76 65 76 E-mail: Se under kurset

23. - 25. JANUAR 2009 OPTI MUNICH 2009 - 10th. Internatioanal Optics and Eyewear Exhibition New Munich Trade Fair Centre, Munich www.okmessen.com 6. - 9. MARTS 2009 Mido 2009 International messe for briller og optik. Rho-Pero, Milano www.mido.it 21. - 22. MARTS 2009 Drømmesyn, Øksnehallen, København www.drommesyn.dk 27. - 29. MARTS 2009 International Vision EXPO East 2009 New York www.visionexpoeast.com 28. - 31. MAJ 2009 BCLA Birmingham, U.K. www.bcla.org.uk 17. - 20. SEPTEMBER 2009 SILMO 2009 International messe for briller og optik. Porte de Versailles, Paris Promosalons tlf. 33 93 62 66 www.silmo.fr 1. - 3. OKTOBER 2009 International Vision EXPO West 2009 Las vegas www.visionexpowest.com 1. NOVEMBER 2008 Synoptik-Fondens seminar for øjenlæger og optikere www.synoptik-fonden.dk

9. FEBRUAR 2009 BCLA European Day to share knowledge across markets The Cavendish Conference Centre London, England www.bcla.org.uk


A d re s s e r

18/12/08

o g

10:00

Page 5

t e l e f o n n u m re

DANMARKS OPTIKERFORENING Sekretariatet, Vester Voldgade 96, 3. th., 1552 København V, tlf. 45 86 15 33. Fax 45 76 65 76. Telefontid: 9-16, fredag 9-15. E-mail: do@optikerforeningen.dk. Web: www.optikerforeningen.dk Arbejdende formand Per Michael Larsen, kontorchef Jette R. Møller Bestyrelsen: Formand: Per Michael Larsen, tlf. 62 20 12 37 / 20 28 82 37, Næstformand: Steen Saust tlf. 70 20 99 98, Hans Aagaard, tlf. 86 32 63 22, Henrik Petersen, tlf. 58 52 01 57, Erik Sewerin, tlf. 44 97 05 06, Jens Sommer, tlf. 38 87 82 77. DANSK ERHVERVSOPTIK Sekretariatet, Vester Voldgade 96, 3. th., 1552 København V, tlf. 45 16 26 80. Fax 45 76 65 76. Telefontid 9-16, fredag 9-15 E-mail: deo@optikerforeningen.dk. Web: www.jobbriller.dk Bestyrelsen: Formand: Michael Bruun, tlf. 48 79 66 30, Næstformand: Gert Larsen, tlf. 47 77 12 13, Hans Jacobsen, tlf. 59 43 37 72, Jens Malmborg, tlf. 48 24 72 70. OPTIKERFAGETS FÆLLESUDVALG Sekretariatet, Vester Voldgade 96, 3. th., 1552 København V, tlf. 45 86 15 33. Fax 45 76 65 76. Telefontid 9-16, fredag 9-15 E-mail: ds@optikerforeningen.dk Formand: Steen Saust, tlf. 45 86 15 33, Næstformand: Anette Pedersen, tlf. 35 47 34 00 KONSULENT TJENESTEN Bjarne Hansen, tlf. 45 86 15 33 eller tlf. 62 20 96 99 OPTIKBRANCHENS LEVERANDØRFORENING Formand: Jesper Jensen, sekretariatet: Advokat Christiane Schaumburg, Klampenborgvej 27, 2930 Klampenborg Tlf. 33 13 33 31 - Fax. 44 91 00 81 URMAGERNES OG OPTIKERNES LANDSSAMMENSLUTNING Tid & Syn Formand: Anette Pedersen Upsalagade 20, 4. 2100 København Ø Tlf. 35 47 34 00, fax 35 47 34 90 TEC – TEKNISK ERHVERVSSKOLE CENTER Optometriafdelingen, Nordre Fasanvej 27, 2000 Frederiksberg Tlf. 38 17 73 51, fax 38 17 73 55 OPTIKERHØJSKOLEN Vester Allé 26, 8900 Randers. Tlf. 8710 0474, fax 8710 0433 www.optikerskolen.dk ØJENFORENINGEN VÆRN OM SYNET Ny Kongensgade 20, 1., 1557 København V Tlf. 33 69 11 00, fax 33 69 11 01 DET DANSKE OPTIKMUSEUM Formand Pia Nygaard, Bilstrupvej 73, 7800 Skive Tlf. 97 52 32 05. Bankkontonummer: 9260 265-57-32945.

O P T I K E R E N REDAKTION: Danmarks Optikerforening Vester Voldgade 96, 3. th. 1552 København V Tlf. 45 86 15 33 Fax 45 76 65 76 E-mail: optikeren@optikerforeningen.dk Redaktør: Bjarne Hansen Kontor: Tlf. 45 16 26 99 E-mail: bjh@optikerforeningen.dk ANNONCEBESTILLING: DG Media as Gammel Torv 18 DK-1457 København K Telefon (+45) 70 27 11 55 Fax (+45) 70 27 11 56 e-mail: epost@dgmedia.dk ANNONCEMATERIALE SENDES TIL: DG Media as Gammel Torv 18 DK-1457 København K Telefon (+45) 70 27 11 55 Fax (+45) 70 27 11 56 e-mail: epost@dgmedia.dk ANSVARLIG OVERFOR PRESSELOVEN: Per Michael Larsen, formand for Danmarks Optikerforening ÅRSABONNEMENT: 6 numre, kr. 350,- excl. moms + porto. LAYOUT, PRODUKTION OG TRYK: LARSEN + LARSEN Box 37 Birketoften 22 3500 Værløse Tlf. 44 44 19 95 E-mail: mbs@larsen-larsen.dk Eftertryk af bladets artikelstof er kun tilladt med skriftlig tilladelse. Næste nummer af OPTIKEREN (nr. 2, 2009) udkommer 25.2.2009. Stof til dette nummer skal være redaktionen i hænde senest den 8.1.2009. Annoncer til dette nummer skal være LARSEN + LARSEN i hænde senest den 26.1.2009.

ADRESSER

44-48nr. 1 2009:Optikeren

47


44-48nr. 1 2009:Optikeren

18/12/08

10:00

Page 6

/Optikeren%202009_1  

http://www.optikerforeningen.dk/Files/Billeder/PDF_filer_ISSUU/Optikeren/2009/Optikeren%202009_1.pdf

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you