Issuu on Google+

N r. 6 路 N o v e m b e r 2 0 0 6 DANMARKS OPTIKERFORENING

OPTIKEREN


SOLA NORDIC INFORMERER:

NYHED! - SOLA ACCESS HD 1.67 UDVIDET LÆSEGLAS NU INDIVIDUELT PRODUCERET MED HD* TEKNOLOGI * 3 VARIATIONER A: 0,75 D - B: 1,25 D - C: 1,75 D * UDVIDET STYRKEOMRÅDE -4 / +6 CYL 4,00

*HIGH DEFINITION (HD) GLAS TIL ALLE BRUGERE! HD revolutionen er nu også kommet til de udvidede læseglas, ved hjælp af Carl Zeiss Visions HD teknologi. Muliggjort af teknologiske fremskridt i syns forskning og fremstillingsprocesser, gør HD teknologien os i stand til at imødekomme enhver brugers behov på et niveau som før ikke har været muligt.

Avanceret Free-form produktion Glas fremstillet med HD teknologi bliver individuelt fremstillet på Sola’s avancerede produktions faciliteter, ved hjælp af nyudviklede free-form generatorer. Denne teknologi gør det muligt at generere og producere hvilket som helst glasdesign som kræves, uden brug af traditionelle råglas.. Ved at udnytte det fulde potentiale i free-form teknologien, fjerner man de visuelle begrænsninger og kompromiser som er tilstede i traditionelt fremstillede glas.

BEGRÆNSNINGER I TRADITIONEL PRODUKTION Blanks fremstillede glas, grupperer et interval af styrker i semi-finish basekurver. Denne basekurve giver det optimale design for én og kun én styrke. Alle andre styrker som produceres ud fra samme basekurve vil have en vis form for styrkefejl som resulterer i tab af syns klarhed.

HD TEKNOLOGI Individuel optimering HD Teknologi giver den ideelle designoverflade for den enkelte brugers kombination af sfærisk styrke, cylinder, akse og eventuel addition. Brugere af HD glas vil opleve et produkt designet specielt til dem. Resultatet er ypperligt: Det største areal af klart syn med lavest muligt uønsket restastigmatisme.

Glas udviklet ved hjælp av HD-teknologi er meget velegnet for: • brugere som ønsker de klareste og bedste syns oplevelser • brugere med astigmatisme (som udgør omtrent 70 % af befolkningen) • brugere som lægger vægt på kosmetisk pænere og tyndere glas

FOR YDERLIGERE INFORMATION, RING VENLIGST TIL VOR KUNDESERVICE PÅ TLF. 47 33 58 88


Mandag den 3. september starter den nye uddannelse til Professionsbachelor i Optometri. Danmarks Optikerforening siger tillykke til faget og til skolerne. Som noget nyt skal de institutioner, der uddanner optikere nu deltage mere aktivt i forskning og forskningsaktiviteter. I Optikerforeningen glæder vi os til at følge med i den vidensudvikling, der kommer til at foregå. I Danmarks Optikerforening er vi af den opfattelse, at indførelsen af den nye uddannelse vil medvirke til en øget professionalisering og skabe endnu større respekt om faget og dets udøvere. Både blandt kunderne og ikke mindst blandt de øvrige sundhedsfaglige grupper. Danmarks Optikerforening - professionel rådgivning Under Danmarks Optikerforenings slogan er foreningens program for efteruddannelse for 2007-2008 netop udkommet og vedlagt dette nummer af Optikeren. Emnerne spænder vidt. I løbet af det kommende år kan man få ny og opdateret viden om for eksempel fundusfotografering, sammenhænge mellem ernæring og synet, AMD, formfaste kontaktlinser og mange andre interessante faglige områder. Alle kurserne udløser naturligvis uddannelsespoint. Danmarks Optikerforening er glad for at kunne præsentere et så omfattende og alsidigt kursusprogram. Efteruddannelse er et vigtigt indsatsområde for foreningen, og forårets medlemsundersøgelse viser, at interessen for kompetenceudviklende kurser er stor blandt de danske optikere. Danmarks Optikerforening ser frem til at byde rigtig mange optikere velkommen på kurserne og ønsker jer god fornøjelse. Fremtidens optometrister Når kalenderen skifter til 2011 bliver de første professionsbachelorer i optometri færdiguddannede og kommer ud på arbejdsmarkedet. Til den tid vil vi alle sammen være klogere på, hvem de er og hvad de kan. Samtidig har en meget stor del af de nuværende optikere både fået mulighed for at få opgraderet deres uddannelse og samtidig fået tilegnet sig ny viden indenfor optometristområdet. Rigtig god fornøjelse!

Med venlig hilsen

Per Michael Larsen Arbejdende formand

L e d e r

Nye tider

OPTIKEREN 5 . 2007

SEPTEMBER 2007

3


I n d h o l d

NUMMER 5 · 2007

Indhold

LEDER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3 Per Michael Larsen

OPTIKERUDDANNELSEN BLIVER MELLEMLANGT VIDEREGÅENDE STUDIUM . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6 Claus Suk Yong Jacobsen

OPTIKEREN 5 . 2007

OPTIKEREN

5

Optikeruddannelsen bliver mellemlangt videregående studium Læs side 6

FREMTIDENS OPTIKER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14 Dorthe Stadsgaard

ET TEORETISK LØFT TIL PRAKSIS . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 Dorthe Stadsgaard

SYNSTRÆNING SÆTTER FOKUS PÅ DEN SUNDHEDSFAGLIGE PROFIL . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26 Claus Suk Yong Jacobsen

Synstræning sætter fokus på den sundhedsfaglige profil Læs side 26

SILMO 40 ÅR . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32 Bjarne Hansen

KONTAKTLINSER TI PRESBYOPE . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34 Henrik Bo Larsen

BLEFARITIS . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40 Claus Schiøtt Jørgensen

MÆRKEORDNING GØR DET LETTERE FOR FORRETNINGER AT TILGODESE HANDICAPPEDE . . . . . 42 Pia Sandra Ernst

VISION 2020 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44

PRODUKTNYT . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46

Silmo 40 år Læs side 32

BRANCHENYT . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 48

KALENDEREN . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 50

ADRESSER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 51

Kontaktlinser til presbyope Læs side 34


OPTIKEREN 5 . 2007

s t o f F a g l i g t

6

Optikeruddannelsen bliver mellemlangt videregående studium Af Claus Suk Yong Jacobsen, journalist

Den 1. august 2007 bliver uddannelsen til optometrist til en mellemlang videregående sundhedsuddannelse, der primært er rettet mod den private sektor. Det første hold af optometrister, der forlader uddannelsen i 2011, kan kalde sig professionsbachelorer i optometri, på engelsk B. Optom. Dermed kommer uddannelsen på linje med internationale uddannelsesstandarder. Optikerfagets uddannelsesreform sigter på at tilpasse uddannelsen til udviklingen i faget og kvalificere fremtidens optikere til Sundhedsstyrelsens autorisation fra 1994, der gjorde optikeren til sundhedsperson. Ændringen har været længe undervejs. Første gang emnet blev diskuteret var i 1968-1969, hvor et møde ifølge Nordisk Tidsskrift for Optikere ”endte delvis i kaos, fordi optikerlærling og repræsentant for optikerlærlingene Svend-Erik Runberg brugte hele sin taletid på at kritisere uddannelsen”. Det er selvsamme Svend-Erik Runberg, som i dag er studierektor på

Optikerhøjskolen i Randers og primus motor bag den nye uddannelsesmodel, der efter alt at dømme vil føre den danske optikerbrance ind i en ny æra hvor optikere i stigende grad markerer sig på deres sundhedsfaglige arbejde indenfor såvel sundhedsfremme og forebyggelse som forsknings- og udviklingsarbejde. ”Der vil fremover være betydelig flere ældre personer, og de vil udgøre en støre del af befolkningen” siger studierektor Svend-Erik Runberg. ”Livsstilssygdomme eksploderer med diabetes og hjerte-karsygdomme, hvilket medfører flere synstruende forandringer, og manglen på øjenlæger vil tilspidses - det medfører et stigende antal opgaver, som øjenlægerne ikke kan overkomme at tage sig, og der bør optikerne være parat til at supplere. Derfor er det nødvendigt for optikerens anseelse, at der tages hensyn til optikeren ikke blot tager stilling til synsfejl, men også til patologi”. I Sundhedsministeriets Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i Optometri, som SvendErik Runberg har været med til at udforme, indgår sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse i samarbejde med øjenlæger og andre sundhedsprofessioner som en del af de faglige krav til den nye uddannelse. ”Samtidig kan vi tage de internationale briller på, og nu ligger vi i det samme niveau, altså i den samme søjle som de udenlandske, akademiske uddannelser - også i forbindelse med udveksling, som der er mange penge afsat til”, siger Svend-Erik Runberg, der på vegne af Optikerhøjskolen har indgået formelle aftaler om udveksling af

lærerkræfter med både øjenlæger på Aarhus Universitet og undervisere på Buskerud University College, Kongsberg, der varetager optikeruddannelsen i Norge. ”Et krav er forskningstilknytning under en eller anden form, og det har ikke været svært at få en aftale med det Sundvidenskabelige Fakultet på Århus Universitet”, siger Svend-Erik Runberg. Optikerhøjskolens rammeaftale omfatter desuden samarbejde med udviklingsaktiviteter, fag- og curriculumudvikling, udgivelse af artikler og lærebogsmateriale, studenter- og lærerudveksling og efteruddannelses- og videreuddannelsesforløb. I København, på TEC, hvor Danmarks anden optikeruddannelse også har gearet op til de nye krav, er der indgået aftale med Københavns Universitet, der har en øjenafdeling i Glostrup. Rammeaftalen giver blandt andet mulighed for at rekvirere undervisere fra øjenafdelingen til opgradering af lærerstabens kompetencer, eller kursusforløb på øjenafdelingen. Uddannelsen slipper for kravet om grundfag Optikerhøjskolen i Randers gennemgår i disse dage en omfattende ombygning med etablering af nye undervisningslokaler, laboratorier, klinikker og auditorier. Der skal være ideelle vilkår for de studerende, der bliver optaget under de nye krav om gymnasial baggrund i modsætning til tidligere, hvor uddannelsen var en erhvervsuddannelse (EUD), der i princippet tillod optag af elever direkte fra 9. klasse. Siden autorisationen i 1994 har der


F a g l i g t s t o f

været flere mindre omfattende ændringer af uddannelsesplanerne, og hver gang er der blevet lagt flere sundhedsfaglige elementer ind. I realiteten var det en forsvindende lille del af eleverne på optikeruddannelsen, der kom direkte fra folkeskolen, men uddannelsen har været belastet af EUD-lovens krav til ungdomsuddannelser om, at en tredjedel af undervisningen er grundfag som for eksempel dansk og matematik, typisk på et F-niveau. ”Det regi passer slet ikke til den personkreds, vi får ind på uddannelsen og det niveau, vi har undervist på. Optometriuddannelsen har altid været meget teoritung, og det er praktisk, at uddannelsen kom i samme regi som andre sundhedsuddannelser som fysio- og ergoterapeuter, jordemødre og sygeplejersker. Hvis nogen er hoppet fra vores uddannelse, har det typisk været for at blive sygeplejersker, og det samme gælder den anden vej rundt”, siger Svend-Erik Runberg. Hidtil har optikeruddannelsen været placeret i service-indgangen, ”i gruppe med frisører, urmagere og rengøringsassistenter og vagtfolk”, som Optikerhøjskolens studierektor udtrykker det: ”Service blev en underlig gruppe, der bestod af alle dem, der ikke passede ind andre steder.” Kravet om grundfag og placeringen udenfor den mere attraktive og mere relevante sundhedsfaglige uddannelseskategori har hidtil tvunget lærerne til kreativ implementering af lovkravene: ”Det har ikke været nemt at motivere på dette område”, siger SvendErik Runberg. ”Vi har bøjet reglerne så

meget, vi kunne forsvare det i forhold til Undervisningsministeriets kontrollanter ved at give merit for nogle fag, og for andre fag ved at lægge dem sammen. Engelsk kunne vi dreje hen til fagligt engelsk, hvor de kunne læse nogle optometriske tekster, og på andre fag har de kunnet lave projekter, som vi har drejet så meget som muligt over i retning af noget, der var relevant for optikere.” Jette Aabo, inspektør på Erhvervsakademi for Optik i København, er også lettet over det nye studiemiljø: ”Vi har kunnet tillade os at fagtone grundfagene, da alle vore elever havde et højere niveau fra starten, for eksempel ved at læse engelsk faglitteratur i engelsktimerne. Den største lettelse er, at vi er fri for protokolføring. Det har været svært at forklare eleverne, at de skulle ringe ind og melde sig syge om morgenen og undskylde for at komme for sent. Nu får de selv lov at bestemme i en række fag, for der er jo forskellige måder at lære på. For nogle er det en bedre måde at studere, at de somme tider kan sige: I dag bliver jeg hjemme og læser i stedet for. Den mulighed havde man ikke før.” I den gamle uddannelse udgjorde teorien 2 1/2 år, mens den i den nye uddannelse er skåret ned til 2 år, men i kraft af at grundfagene er blevet fjernet, er der stadig tale om en forbedring. Ifølge Svend-Erik Runberg betyder reformen ikke, at der vil blive undervist på et væsentligt højere niveau end tidligere. Nye studerende vil først og fremmest opleve en anderledes undervisningform end tidligere tiders elever på skolen. Hvor undervisningen før var skema-

lagt med cirka 30 lektioner om ugen, bliver formen nu præget af hold, studiegrupper og forelæsninger i auditorium. Lektionerne er fastsat til omkring 16-18 timer, og dertil kommer så lange perioder med selvstudium og projektarbejde. ”Så nu skal der studeres”, siger Svend-Erik Runberg med tydelig tilfredshed. Højt uddannelsesniveau fører til sundhedsfaglige landvindinger Uddannelsen til optometrist er nu en 3 1/2 årig mellemlang videregående uddannelse (MVU), der fører til en bachelorgrad. Uddannelsen er SU-berettiget, og der er fortsat 1 1/2 års lønnet praktik med en praktikløn på p.t. 12.668 kroner om måneden. Allerede tilbage 1981-82 forsøgte man at lave en videregående uddannelse, men projektet faldt på, at det ikke blev SU-berettiget. Desuden gik der politik i sagen. ”Det har også været en kendt sag i ministeriet, at uddannelsen har været fejlplaceret. Ministeriet har ligefrem sagt, at de ville være glade den dag, optikeruddannelsen kom og bad om at blive lavet om”, siger Svend-Erik Runberg. ”Det er ikke Undervisningsministeriets skyld, at det ikke er sket tidligere. Der har været uenighed i faget om, hvad fagets indhold skulle være. Mestrene har ønsket det i mange år, men Svendesiden har holdt igen det er så min tolking - på grund af usikkerhed om, hvorvidt det ville føre til A og B-optikere.” Den frygt afviser Optikerhøjskolens studierektor. Han mener, at branchens

OPTIKEREN 5 . 2007

Dimission-Optikerhøjskolen – december 2006

7


OPTIKEREN 5 . 2007

s t o f F a g l i g t

8

mangel på arbejdskraft vil udelukke, at de, som er uddannet efter den hidtidige ordning, får svært ved at gøre sig gældende på arbejdsmarkedet, og samtidig understreger han, at de faglige kompetencer hos uddannede optometrister hele tiden har levet op til autorisationskravene. Den nye bekendtgørelse fra Undervisningsministeriet er forfattet af en styregruppe fra faget med repræsentanter fra Urmagerne og Optikernes Landsforening, Danmarks Optikerforening og skolerne, der står bag formuleringen af de nye og omfattende formålserklæringer: § 1.

Formålet med den samlede uddannelse er at kvalificere de studerende til efter endt uddannelse at fungere selvstændigt som optometrist og herunder indgå i et tværfagligt samarbejde. Uddannelsen skal kvalificere de studerende til at kunne planlægge, udføre, evaluere og dokumentere optometristiske opgaver inden for synskorrektion og anden behandling, sundhedsfremme, sygdomsforebyggelse, habilitering, rehabilitering og faglig udvikling, så de studerende herved opnår handlekompetence inden for det optometristiske professionsområde.

Stk 2. De studerende skal kvalificere sig til at kunne: 1) Planlægge, udføre, evaluere og dokumentere optometriske opgaver inden for sundhedsfremme, sygdomsforebyggelse, vedligeholdelse, rehabilitering og faglig udvikling med henblik på national og international beskæftigelse i privat og offentlig virksomhed. 2) Udvikle, styrke, opretholde og genskabe optimal synsevne, synsfunktion og synsrelateret funktionsevne hos mennesker med det formål at fremme sundhed og livskvalitet samt forebygge synsnedsættelse/tab og synsfunktionsnedsættelse/-tab samt synsrelateret funktionsnedsættelse/-tab hos det enkelte menneske. 3) Målrette den optometriske intervention mod det enkelte menneske og grupper af mennesker i alle livsaldre i samspil

4)

5)

6)

7)

8)

med omgivelser og med fokus på fritidsliv og miljø, herunder arbejdsmiljø og ergonomi. Indgå i samarbejde med patienten, pårørende, kolleger og andre faggrupper uafhængigt af kulturel og sproglig baggrund. Igangsætte og indgå i arbejdsmæssige sammenhænge, hvor der udføres forsknings- og udviklingsarbejde. Fortsætte teoretisk og klinisk kompetencegivende videreuddannelse efter afsluttet uddannelse Uddannelsen skal kvalificere den studerende til at opnå Sundhedsstyrelsens autorisation til såvel optiker som kontaktlinseoptiker. Uddannelsen skal tillige kvalificere de studerende til at kunne fortsætte i videre uddannelse.

Den meget helhedsorienterede formålserklæring er udformet under kraftig skelen til den internationale udvikling i faget. Styregruppen har været inspireret af både danske sundhedsuddannelsers uddannelsesbekendtgørelser og af internationale optikeruddannelser, samt de generelle branchetendenser og fremtidsperspektiver, som forventes at præge det danske optikerfag over de næste 10-15 år. ”Vi kan se, hvad der sker i faget i USA og England. Hvis vi kender vores

Master-weekend på Optikerhøjskolen

besøgstid, så kan vi se, at om 10-15 år kan vi agere, som de gør der”, siger Svend-Erik Runberg. Han lægger vægt på, at de angloamerikanske optikere udfører mange af de opgaver, som herhjemme bliver varetaget af øjenlæger, og at der er betydeligt færre øjenlæger i forhold til befolkningsmassen. Optikere må anvende diagnostiske øjenmidler, en tendens, der også er slået igennem i Norge. I England og USA får optikerne i større og større grad ret til at udskrive terapeutisk medicin, og i England er det allerede udbredt, at optometristen udfører diabetes-screening. Samtidig påpeger Svend-Erik Runberg, at flere amerikanske stater har givet optometrister ret til at udføre lettere kirurgiske indgreb. ”De opnår disse landvindinger ved at have et højt uddannelsesniveau. Det nytter ikke noget at gå til Sundhedsministeriet og siger, hvis vi får lov til det og det, så vil vi også ændre uddannelsen - nej, der gælder det om at opgradere uddannelsen, vise sit værd og så få lov”, erklærer Svend-Erik Runberg. Forskningslaboratorium og optimale lærerkvalifikationer Optikerhøjskolen i Randers har i de sidste flere semestre haft en øjenlægestuderende, der deltog i undervisningen i det sidste semester, hvor de studerende blev instrueret i screening i


OPTIKEREN 5 . 2007

s t o f F a g l i g t

10

Svend-Erik Runberg

skolens egen klinik. Det kunne lade sig føre, fordi medicinstuderende for at blive speciallæge i øjensygdomme skal afgive mindst 40 timers lektion i øjensygdomme. ”Vi fik en henvendelse fra en lægestuderende, der ikke var så ivrig efter lønnen, men ville have point. Hun skulle ikke lave teoretisk undervisning, men indrette den ideelle klinik, og der fik vi så mulighed for at etablere et samarbejde mellem optikeren og den kommende øjenlæge om principperne for screening og henvisning”, siger Svend-Erik Runberg, der betegner projektet som ”en øjenåbner” for både de studerende på Optikerhøjskolen og den medicinstuderende. For skolen har det været en givende proces, og de medicinstuderende har udtrykt stor forbavselse over det faglige niveau på optikeruddannelsen, hvilket er endnu et tegn, der peger i retning af større imødekommenhed mellem de to fag i fremtiden. Også fra etablerede øjenlæger har der været stor åbenhed. Professor Hans Nygaard fra det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Aarhus Universitet har været på besøg på Optikerhøjskolen for at udveksle ideer, og øjenlæge Jesper Hjortdal har været underviser på skolen. Bacheloruddannelsen vil være adgangsgivende til efteruddannelser på det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, og der er allerede indgået en aftale om udveksling af lærerkræfter og praktiksamarbejde. Samtidig bliver Optikerhøjskolen selv et omdrejningspunkt for forsk-

ning. Uddannelsens to biologer, Ulla Bak og Marianne Maagaard, kommer til at stå for forskningen, der finder sted i det nyindrettede forskningslaboratorium. De er i øjeblikket i færd med at tage en Ph.D. Professor Jan Richard Bruenech fra fra Buskerud University College, Kongsberg har accepteret en ”professor II-stilling” på Optikerhøjskolen, der indebærer en kvart til en femtedel årsværk som underviser og vejleder i karrieremæssige anliggender. Med Ulla Baks og Marianne Maagaards aftaler om at levere fem artikler til internationale forskningspublikationer og tilmeldinger som foredragsholdere, begge dele indenfor de næste år, er optikerfaget i Danmark for alvor begyndt at markere sig indenfor de akademiske discipliner. Det skaber troværdighed omkring branchen og tillid til de tværfaglige samarbejder, der bliver altafgørende for den fremtidige optikers sundhedsfaglige profil. ”Lærerkvalifikationerne er i allerhøjeste grad på plads. Vi har andre lærere, der har Master of Science in Optometri fra Pennsylvania, og qua vort samarbejde med Kongsberg, er vi nu udbydere af den uddannelse. To optometri-lærere er i færd med at tage en master of science ved City University, London. Det er lidt stort, men vi skal også vise, at vi mener det”, siger Svend-Erik Runberg, der selv blev Master of Science fra Pennsylvania College of Optometry for fem år siden. ”Vore lærere har opkvalificeret sig, så de næsten alle sammen har en Master, og en af vore lærere går i gang med en Ph.D”, oplyser Jette Aabo, inspektør på Erhvervsakademi for Optik i København. Fire lærere taget en master i Public Health på Københavns Universitet, fire har taget Master of Science in Optometri fra Pennsylvania, tre er i gang med en Master fra DPU og én er i færd med at tage en Master of Science ved City University, London. Lavt optag på det første hold peger på en mulig krise Den største udfordring bliver at få branchens virksomheder til at tage notits af udviklingen og følge trop i et tempo, der svarer til uddannelsesreformens ambitionsniveau. De nye optikere har de samme kompetencer som tidligere, og der følger ikke nye fagområder med. På det lovformelige plan er de ligestillede, men den nye

studieform vil selvfølgelig skabe øgede forventninger fra de studerendes side. Allerede i praktikfasen kan der opstå en diskrepans mellem dette forventningsniveau og praktikstedernes parathed. Tidligere, under reglerne for ungdomsuddannelser, blev praktikaftalen styret af Optikerfagets Fællesudvalg. I dag er det uddannelsesinstitutionerne, der skal godkende praktikplanen, og praktikstedet forpligter sig til et højere læringsniveau, idet nogle uddannelseselementer er henlagt til praktikstedet. ”Det skal være et adelsmærke at være et praktisksted - at være godkendt skal være noget stort og ses som et kompetenceløft for hele virksomheden. Det kræver en god dialog med praktikstederne”, understreger SvendErik Runberg. Den nye uddannelse vil fokusere væsentlig mindre på det håndværksmæssige, og værkstedsdelen er praktisk talt skåret væk eller overladt til de enkelte praktisksteder. ”Praktikstedet skal beskrive, hvilket forløb de kan tilbyde. Nogle vil ikke kunne tilbyde værksted, og så må eleven vurdere, om de vil have det eller ej. Det er meget svært at lære for eksempel brilleslibning på en skole, for der er så meget ventetid. Der hvor man lærer sådan noget bedst er ude i praktik”, siger Jette Aabo fra optikeruddannelsen i København. Samtidig er teknologien så fremskreden, at maskiner til brilleslibning er lette at håndtere med få timers instruktion, og tendensen i branchen er, at brillerne i stigende grad leveres færdige med brilleglas fra leverandøren. ”Vi lægger vægten på kvalitetskontrol, mere end udførelsen af produktet”, siger Jette Aabo, idet hun påpeger, at det første praktikforløb, der påbegyndes om et år og afsluttes om halvandet, er en kraftig indikator for, hvor heldigt uddannelsen er sluppet afsted med omlægningen. På den anden side af ansøgningsfristen for Den Koordinerede Tilmelding kan hun konstatere en mærkbar og potentielt kritisk nedgang i antallet af ansøgere. ”Vi plejer at optage 120 elever om året, 100 i august og 20 i januar, men det ser ud til, at vi kun får halvdelen i år. Jeg har fået cirka 100 ansøgninger, og 61 optometriuddannelsen på TEC som har førsteprioritet - 25-30 har den som andenprioritet, og de kommer nok ikke ind, og 8-10 har jeg måttet af-


OPTIKEREN 2 . 2007

s t o f F a g l i g t

12

vise på grund af manglende kvalifikationer, for eksempel at de ikke har haft biologi”, forklarer Jette Aabo og tilføjer: ”Det er ikke særlig godt for faget, og hvis denne tendens fortsætter, så bliver der hurtigt problemer.” I den første årgang kommer det ikke til at få så stor betydning for faget, fordi den bliver færdig samme år som et hold, der kommer ud fra EUD'en, men kombineret med en generel mangel på optikere og det potentielle frafald forårsaget af forkert studievalg, kan omlægningen godt komme til at udløse en mindre krise, der først bliver afsløret i praktikforløbet. Jette Aabo er imidlertid også bekymret for, om den nye akademiske profil tiltrækker nogle andre mennesketyper, der er sky overfor service og handelselementet, og det er det, der vil vise sig under praktikken. Inspektøren på Erhvervsakademi for Optik i København erkender, at problemet kan have en sammensat baggrund, men ser de øgede studiekrav som den direkte årsag. ”Før i tiden kunne vi godt have optaget nogen, der ikke havde en fuld studentereksamen. I dag er der meget høje krav, også i forhold til andre brancher”, siger Jette Aabo, som håber, der er tale om et overgangsfænomen. ”Der kan være en del, der bare har taget nogle forkerte fag, for eksempel HHX eller har brug for at tage et gymnasialt suppleringskursus i kemi og naturfag.” I Randers har 70 ansøgere i år søgt ind på den nye uddannelse. Branchens respons er afgørende for succes Især på det centrale område, der handler om screening, henvisning og samarbejde med øjenlæger, er det vigtigt at få virksomhederne med på vognen. Det er et autorisationskrav, uanset hvordan den enkelte optiker vælger at fortolke det, og efter alt at dømme er det inden længe slut med den liberale tolkning, hvor optikeren kan undgå at henvise ved for eksempel ændringer i synsfeltet ved ganske enkelt at undlade at screene. ”Det er skræmmende, hvor lidt optikerne egentlig ved om, hvad der er optikerens pligt ifølge autorisationsloven - der står blandt andet, at ved ændring i synsfeltet skal optikeren henvise til øjenlægen, men hvordan skal man se at der en ændring, hvis man ikke laver undersøgelsen? De optometrister, vi lukker ud nu, er skarpe i det

Specialklinik – Optikerhøjskolen her, men så skal de også bruge det, når de kommer ud i klinikkerne.” I øjeblikket er danske øjenlæger meget skeptiske med hensyn til optikernes ønske om at indgå i screening for diabetesrelaterede synsændringer, og denne skepsis bunder i mangelen på et fagligt ry. Uddannelsesreformen tager det første skridt til at rette op på ubalancen mellem fagene, men resten er op til branchen som en helhed. Hvis virksomhederne er sene til at tage udfordringen op eller udfører screening på mangelfulde præmisser og enten henviser for mange til øjenlægen og dermed bliver en belastning for sundhedsvæsenet, eller hvis de underminerer deres eget faglige ry ved at overse kritiske tilfælde, forbliver den formelle opkvalificering lige netop dette: Et formalia og en kosmetisk ændring af optikerens faglige status. ”Det kan ikke nytte noget, at vi har et smart instrument og så sender dem til øjenlægen, hvis der er noget, der ikke lige ligner det, de har set i en lærebog. Det kan heller ikke nytte noget, at vi køber en synsfeltscreener og så ikke henviser, når det er nødvendigt. Man skal kunne tolke disse instrumenter. Det handler om, at personerne der udfører det, er dygtige nok. Vi skal opbygge et fagligt ry blandt lægerne, der siger: Det er betydeligt bedre at de bliver henvist fra optikeren”, fastslår Svend-Erik Runberg. Han vurderer, at der i fremtiden vil opstå en række nye arbejdsfelter for

optikere, hvoraf en del vil blive salg af rene tjenesteydelser uden noget egentlig produktsalg. ”En optiker behøver ikke længere være en person, der har en butik med en facade - han kan være ansat som konsulent på en klinik eller have en privat praksis med udmåling”, forklarer Svend-Erik Runberg, som også er stærkt kritisk overfor optikernes skjulte honorarer. ”Jeg forestiller mig, at det kliniske mere og mere bliver optikerens arbejdsfelt - og det kan jo heller ikke nytte, at honorar og service er gemt i brillestellets pris.” De skjulte honorarer fungerer som en bremseklods for branchens ambitioner, både på uddannelsesområdet og i relation til Danmarks Optikerforenings erklærede målsætninger i henhold til Omdømmeundersøgelsen fra 2006. Overgangen til betalte tjenesteydelser er et væsentligt skridt på vejen til realiseringen af autorisationskravene fra 1994 og fremtidssikringen af en branche, der oplever en rivende teknologisk udvikling. ”På den ene side har de det sådan med optikere, at man ikke bare kan slå op i telefonbogen. Langt hen ad vejen vælger man, ligesom med en tandlæge, efter omdømme. På den anden side er det vanskeligt at få sig markedsført som sundhedsfaglig profession, når man i så mange år har markedsført sig som købmænd - det er en markedsføring, der virkelig er lykkedes”, siger Svend-Erik Runberg. ■


OPTIKEREN 5 . 2007

s t o f F a g l i g t

14

Fremtidens OPTIKER Af Dorthe Stadsgaard, uddannelseskonsulent i DO, cand.scient.pol.

Med indførelsen af uddannelsen til Professionsbachelor i Optometri træder de danske optikere ind i den akademiske verden. I fremtiden vil faget få en større vægt på gensidighed mellem teoretisk, akademisk viden og praktisk kunnen i arbejdet med befolkningens synsproblemer. Denne udvikling sætter fokus på efter- og videreuddannelse af allerede udlærte optikere. Akademisering - det nye mantra? Dette århundrede har i høj grad stået i akademiseringens tegn for det danske uddannelsessystem. Der tales om livslang læring og kontinuerlig kompetenceudvikling i et væk, der kommer nye Diplom- og Masteruddannelser til hvert år, og ikke mindst er en lang række mellemlange videregående uddannelser omlangt til professionsbacheloruddannelser med et mere akademisk indhold. Det gælder alt fra pædagoger og folkeskolelærere til fysioterapeuter - og nu også optometristerne. Der har været en vis kritik af denne udvikling. En række aktører, både blandt arbejdsgivere og arbejdstagere, har fundet at akademiseringen af de såkaldt praktiske uddannelser betyder

et tab af nødvendige, praktiske færdigheder blandt udøverne. Altså at akademisering reelt medfører en forringelse af en uddannelse. Hvad skal det gøre godt for i det daglige arbejde, lyder det, at de nyuddannede kan tale klogt og teoretisk om dekonstruktionen af relationen mellem klient og behandler? Vi har brug for gode praktikere, lyder det videre, folk der kan deres håndværk, allerede når de forlader uddannelsesstedet. Så er akademisering et gode eller et onde? Argumentet her er, at akademiseringen af mellemniveauet i det danske uddannelsessystem, og dermed også af uddannelsen til optometrist, er af det gode. Et teoretisk løft Den klassiske beskrivelse af akademiske kompetencer går på evne til analyse og refleksion samt skabelse af overblik, for eksempel over den eksisterende viden på et fagområde. Disse kompetencer er også relevante for optikerne. Akademisering af en praksisorienteret uddannelse giver den et teoretisk løft. Det lærer fagets kommende udøvere om vigtigheden af at reflektere systematisk over den måde, de udfører deres arbejde på og inddrage ny forskning og nye undersøgelser i dagligdagens opgaver og rutiner. Et større fokus på teoretiske, akademiske kompetencer betyder ikke, at praksis bliver irrelevant for optikerens

viden og kunnen. Teori systematiserer og generaliserer konkrete, praktiske, empiriske erfaringer og kan på den måde for eksempel medvirke til systematisk kvalitetsudvikling af det faglige område og de rutiner og arbejdsmetoder, der anvendes. Teoriens opgave er at vidensbasere praksis, at sætte praksis på formel, så at sige. Derefter skal den teoretiske, videnskabelige viden kanaliseres ud i virksomhederne til udøverne af professionen, hvor den kan medvirke til fornyelse og udvikling. Praksis skal til gengæld kvalificere og korrigere det teoretiske niveau. Opmærksomhed på egen udøvelse af kunnen og implementering af teoretisk viden sikrer faglighed og værdifulde input til den videre teoriudvikling. Konkrete empiriske erfaringer, opsamlet systematisk, skal således finde vej tilbage til uddannelsesinstitutionerne og forskningsgrupperne. Her skal de tages under akademisk, teoretisk behandling. De studerende er et vigtigt bindeled mellem virksomhedernes praksis og den teoretiske videnskab. De bevæger sig rent fysisk frem og tilbage mellem dem, når de veksler mellem praktik og ophold på uddannelsesinstitutionerne. Og de inddrager begge felter, når de laver opgaver og projekter. Derudover er efteruddannelse og informerende artikler i blade og magasiner relevante måder at sikre dialog og udveksling mellem teori og praksis. For megen og for ensidig akademi-


Fremtidens optikere

Informationsaften om efteruddannelse og den nye Professionsbachelor i Optometri I september 2007 tager Optikerfagets Fællesudvalg på rundtur i landet. Vi gør holdt i Randers, Odense og København, og inviterer alle Danmarks optikere til en spændende aften om uddannelse og faglighed i fremtiden. Vi sætter fokus på jeres muligheder og ønsker for faglig udvikling i form af efter- og videreuddannelse, og ser nærmere på indholdet af den optometristuddannelse, der om 3 1/2 år sender de første 200 kolleger ud i butikkerne til jer. Vi vil også kunne fortælle om uddannelsesinstitutionernes første måneds erfaringer med den nye uddannelse. Der vil blive rig lejlighed til at diskutere, stille spørgsmål til panelet og komme med gode ideer.

Møderne foregår: • Tirsdag den 25. september i Randers, på Optikerhøjskolen, Vester Alle 26, 8900 Randers • Onsdag den 26. september i Odense, Syddanske Forskerparker, Forskerparken 10, 5230 Odense M. • Torsdag den 27. september i København, på TEC, Nordre Fasanvej 27, 2000 Frederiksberg Møderne starter kl. 19.30. Hver aften åbnes dørene kl. 18.30, så alle har mulighed for at få en forfriskning og en snak, inden vi starter. Vi glæder os til at se jer! Optikerfagets Fællesudvalg - Anette Pedersen (UOL), Per Michael Larsen (DO), Jette Aabo (TEC) og Svend-Erik Runberg (Optikerhøjskolen).

s t o f

For at imødekomme dette kræves især to ting: 1. Et udbud af efteruddannelsesaktiviteter der er relevant, tidssvarende, tilgængeligt og har fingeren på pulsen hvad angår professionens behov og den videnskabelige dagsorden. 2. Tilrettelæggelse i de enkelte virksomheder, så der er mulighed for systematisk, erfaringsbaseret kompetenceudvikling og deltagelse i uddannelsesaktiviteter.

Derudover er imødekommenhed og åbenhed fra den akademiske verdens side i forhold til at dele ud af den nye viden og inddrage optometristernes empiriske erfaringer naturligvis også vigtig. I maj måned i år gennemførte Danmarks Optikerforening en empirisk undersøgelse blandt medlemmerne og kædernes butikschefer, hvor der blev fokuseret på behov for og ønsker til efteruddannelse. Resultaterne skal danne grundlag for foreningens strategi på efteruddannelsesområdet for de kommende år. Optikerhøjskolen og TEC Frederiksbergs Optometriafdeling har haft hænderne fulde med udviklingen af den nye uddannelse den seneste tid. Så snart den er godt i gang, kan samarbejdet om udviklingen af konkrete videreuddannelsestilbud til optikerne for alvor begynde. Arbejder optikerne, uddannelsens akademikere og de faglige organisationer sammen, står vi godt rustet til at sikre optometriens vidensudvikling fremover. ■

F a g l i g t

Efter- og videreuddannelse Den kommende akademisering af op-

tikeruddannelsen er et eksempel på, hvordan en profession og dens viden hele tiden er under forandring. Videnskab og praksis producerer nye produkter og ny viden, der forandrer grundlaget for optikerens udøvelse af sit fag. Én gang erhvervet viden holder ikke karrieren ud. Optometristerne har behov for løbende at opdatere deres teoretiske viden og udvikle deres kompetencer i forhold til systematisk refleksion over den daglige praksis.

OPTIKEREN 5 . 2007

sering af et fag kan ganske givet true håndværket og den praktiske kunnen. For lidt eller ingen akademisering kan på den anden side medføre, at faget fastlåses og udelukkende reproducerer allerede eksisterende viden. Det hindrer udvikling og implementering af ny viden til kundernes bedste. Den rette dosis akademisering bidrager derimod positivt til både den teoretiske vidensudvikling og kvalitetsudviklingen af praksis. Teori og praksis skal således understøtte hinandens udvikling, lære af hinanden og være til gensidig inspiration. Det er det tætte samspil mellem de to, der er professionsbachelorens særlige styrke og kendetegn i forhold til andre typer af uddannelser. For optometrien er der ikke tale om akademisering for akademiseringens skyld. Akademiseringen er et gode, der vil give uddannelsen og professionen et reelt teoretisk løft og fokusere fremtidsorienteret.

15


16

s t o f F a g l i g t

OPTIKEREN 5 . 2007

ANNONCE

The Optometric Extension Program Foundation (OEP) Clinical Curriculum Courses

SIGN UP NOW Copenhagen - Denmark - 2007-2008

The courses offered by the Optometric Extension Program Foundation (OEP) and The Southern College of Optometry (SCO) will make it possible for you to provide your patients with the highest possible care. OEP provides education in the behavioral philosophy of optometry. We limit our courses to very small groups, usually no more than 16 people. The OEP-Europe Clinical Curriculum consists of package courses. You start with The Art & Science of Optometric Care - A Behavioral Perspective course. This course is the paradigm shifter. It is the behavioral philosophy of diagnosing and prescribing, the science behind what you do and why you do it. It is the best course for the principles of prescribing and alternatives of care. It will open you to problems you may not have realized your patients had. It is also the way to diagnose these problems and place these patients into a vision therapy program. It will help you understand and be able to communicate to your patients the science behind their condition. It will help you to be able to offer alternatives of care or multiple treatment plans. It will help you help your patients become more compliant thus having more satisfied patients. The series of vision therapy courses would follow, with VT/Visual Dysfunctions being the first. OEP is affiliated with SCO and due to this affiliation the courses are endorsed by SCO 1

On the following pages you can read the Clinical Curriculum Course Descriptions, which include prerequisite requirements for this structured program. You will also find the European course calendar for 2007-08, with registration fees. The Art & Science of Optometric Care A Behavioral Perspective The Behavioral Vision Care (BVC) course has been the entry point into behavioral vision care for many optometrists worldwide. Vision is the dominant process in humans and the BVC course is built upon this. The attendees learn the core philosophy and how to put it into action. This includes understanding an expanded definition of “vision” as well as “function

“I would urge anybody who likes to work with people to attend the Clinical Curriculum Courses, even if they think they know all the answers. They don't. This is an excellent way to become a much better Optometrist.” Hans Taersbol, O.D., F.C.O.V.D. Roskilde, Denmark

alters structure” and “most visual problems are problems of omission.” Attendees typically come away with a much broader understanding of the development of various refractive conditions and how to either prevent future negative shifts or how to guide the patient to less adapted visual conditions. Prescribing patterns are usually altered significantly so that the attendee knows how to use lenses in a much more powerful way. When can you prescribe something other than

what you measure? When should you prescribe something other than what you measure? How far can you deviate from your measurements in either the amount of sphere or cylinder power or the cylinder axis or the amount of aniso? Why would you ever prescribe a lens through which a person does not see optimally sharp through? Why would some people have trouble adjusting to a prescription through which they see optimally well? What lenses optimize visual performance? Why would one ever prescribe prisms with the bases in the same direction (yoked prisms)? These questions and many more are dealt with directly in the first course of the core curriculum.


F a g l i g t s t o f

Core Techniques: AN Dissociated and Associated Pointing, AP Rule, Balance Board, Brock String, Cheiroscopic Tracings, Coin Circles, CentralPeripheral Saccades, "Ninja Training", Eye Control, Keystone Fusion Games, Lightboard, Motor Equivalence, Overlapping pictures, Tachistoscope, Vectograms, VO Stars, Walking Rail, and Wallach Rings to name just a few. Vision Therapy/Learning Related Visual Problems VT/Learning Related Visual Problems adds to the core VT/Visual Dysfunctions (VT I) course all the necessary testing and therapy activities to successfully diagnose and treat patients with learning related visual problems

OPTIKEREN 5 . 2007

Vision Therapy/Visual Dysfunctions VT/Visual Dysfunctions teaches a core curriculum of therapy which consists of a series of procedures which are not necessarily specific to any one dysfunction but which together lead to successful, happy and enthusiastic patients. Vision Therapy 1 is: Hands On: Individual procedures will be demonstrated and explained in depth. Your instructor will act as a therapist. Participants will become “patients� during the demonstrations. The instructor will demonstrate fully how to modify the procedures by changing the loading to adjust the demand levels to precisely the level needed to achieve maximum development.

17


OPTIKEREN 5 . 2007

s t o f F a g l i g t

18

as well as patients with developmental difficulties. Many of the patients for whom this curriculum is recommended have been labeled dyslexics or "LD/ADD" (learning disability/attention deficit disorder). You will be taught precisely how to determine if a person's reading difficulty requires the VT II curriculum or if their learning related visual problem can best be served by the simple application of the appropriate plus lens for near, as well as possibly only needing the more basic VT I program. The tests taught have been selected to help you get the most information in the least amount of time. The tests also give you the data necessary to demonstrate to the patient the need and benefits to be derived from the VT II program. Of the entire group of courses this is the most fun and will enable you to work with large portions of the population which traditional optometry has been unable to help in any way. Vision Therapy/Strabismus & Amblyopia This course supplements the core VT/Visual Dysfunctions (VT I) course with testing and therapy activities to diagnose and treat patients with strabismus and amblyopia. For whatever reasons, strabismus and amblyopia have a reputation for being difficult to understand and treat. The BABO approach stems from the understanding of Chaos and Complexity Theory which states, "That which appears to be complex, most often can be explained very simply. That which appears so simple, most often is actually very complex.� You will learn how specific disruptions or "thwarting" experiences occurring at critical times in normal infant development can result in strabismus or amblyopia. How and why do amblyopia and strabismus develop? What percentage of strabismus and amblyopia are functionally related? How can the development of amblyopia or strabismus be

beneficial to the person at a specified point in time and why is this behavior not beneficial in the long run? Once the mechanism of the development of strabismus and amblyopia is understood, treating the conditions is easier. Supplemental testing will be discussed in reference to gaining insights into the behaviors of strabismics and amblyopes. Sports Vision Sports vision has long been an area where the behavioral vision care specialist can make a big difference in the actual performance of the athlete. As opposed to basic sports vision (which stresses prescribing contact lenses and protective eyewear), this course is geared toward learning how to help the athlete improve his or her performance. The first day will be concerned primarily with understanding the relationship between behavioral vision care and athletic performance, including additional testing to help you un-

derstand the athlete's visual demands. The approach taken with athletes is to deal first with their general visual difficulties, then do activities that are good for athletes in general, finally moving to activities which are sportposition, and/or offense or defense specific. Actual case studies will be used. Specific sports to be covered will include basketball, baseball, tennis / badminton, golf, football, soccer, team handball, bicycling and drag strip racing. Traumatic Brain Injury/Acquired Brain Injury Building on your foundation from the four requisite core courses, this course will deal with the specifics of treating patients with head injuries. The first day will cover the additional theory and concepts of what to look for in the areas of testing, understanding, and treating patients who have had head injuries. Days two and three will be presen-


F a g l i g t s t o f

tations of eight to ten actual head injury cases from Dr. Harris' practice. You'll be able to test your knowledge on these cases and as a result will feel prepared and confident when you begin working with head injury patients on your own. The specifics of running a satellite office in a hospital or rehab setting will also be covered. Autism Health care providers are identifying patients with autism, pervasive developmental disorder (PDD), and Asperger's Syndrome in greater numbers. Many patients with these conditions have been helped greatly by behavioral vision care practitioners worldwide. This course will help you understand these conditions as well as the role that you can take in helping these patients lead as normal a life as possible. Alternative therapies, professional inter-workings, as well as the theories for the causes of these conditions will all be discussed. The mystery of the

“magic glasses” will be debunked and explained in detail. Yoked prisms and low plus lenses seem to have tremendous power in some autistic children to dramatically alter their ability to make

Clinical Application and Patient Management (Including Building & Maintaining a Successful VT Practice) It is one thing to have the technical abilities to provide excellent behavioral vision care services and another to be able to promote, market, and administer a practice which offers these services as a major part of the practice. Without PR, marketing and efficient practice management, many patients who should be getting your services may go without care--a loss for them as well as a loss for your business. This course will help you maximize the number of patients benefiting from your services and will give you sound business principles on which to build the business end of your practice. ■

COURSE PROGRAM 30 days, 5 meetings over a period of 9 months. Starts November 2007 Price for the whole course is DKK 106.500,00 / £ 14.250,00 in three installments with 1/3 paid before course start. Please find the application form in the attached course catalogue. Calendar: Modul 1

15.-20 november 2007

6 dage

Modul 2

23.-28. februar 2008

6 dage

Modul 3

3.-8. maj 2008

6 dage

Modul 4

14.-19. juni 2008

6 dage

Modul 5

23.-28. august 2008

6 dage

Please direct all questions and inquiries to Steen Saust at our Scandinavian administration office: E-mail: Steen-Saust@ksi-int.dk

OPTIKEREN 5 . 2007

eye contact and to maintain fixation. A view of how this occurs will be shared as well as rationales for understanding the role of vision therapy in helping these children. Behavioral vision care, as a part of the overall team approach to helping children with autism, can play a major role in helping this population achieve higher levels of performance.

19


OPTIKEREN 5 . 2007

s t o f F a g l i g t

22

Et teoretisk løft til praksis Af Dorthe Stadsgaard, uddannelseskonsulent i DO, cand.scient.pol.

Alt er klart til at modtage de første studerende på den nye Professionsbachelor i Optometri, der afløser den eksisterende erhvervsuddannelse. Professionsbachelortitlen er af nyere dato, og uddannelsen til optometrist er den første erhvervsuddannelse, der er godkendt til omlægning til professionsbacheloruddannelse. En professionsbachelor - hvad er det? Professionsbachelortitlen blev indført i 2000 med Folketingets vedtagelse af Lov om Mellemlange Videregående Uddannelser . De mellemlange videregående uddannelser blev omlagt til professionsbacheloruddannelser og i samme åndedrag samlet organisatorisk i CVU'er (Centre for Videregående Uddannelse). Fra 2008 lægges landets CVU'er sammen til 8 tværfaglige Professionshøjskoler. Både CVU'erne og Professionshøjskolerne er først og fremmest geografisk definerede. Derfor er de, og vil fortsat være, tværfaglige og indeholde flere forskellige uddannelser. Uddannelserne er de fleste steder ikke samlet rent fysisk, men der samarbejdes på det administrative niveau og mellem underviserne. I 2007 findes der 30 forskellige professionsbacheloruddannelser i Danmark, hvoraf 10 af dem befinder sig indenfor sundhedsområdet. Den Professionsbachelor i Optometri, som

vi skal til at lære at kende, er sidste skud på stammen. På Undervisningsministeriets hjemmeside defineres en professionsbacheloruddannelse således: En professionsbacheloruddannelse er en professionsrettet, kompetencegivende videregående uddannelse. Uddannelsen har normalt en varighed på 3-4 år, inklusive minimum 1/2 års praktik. En professionsbacheloruddannelse kombinerer teori og praksis og retter sig oftest mod et bestemt erhverv eller jobfunktion. Man har længe kunnet uddanne sig til bachelor i et fag i Danmark. Systemet med Bachelor - Kandidat blev indført sidst Bertel Haarder var undervisningsminister tilbage i 90'erne. Men indtil for 7 år siden var bachelor noget man blev, når man havde studeret i cirka 3 år på et af landets universiteter. Parallelt med, men adskilt fra, uni-

versiteterne havde vi indtil 2000 en række seminarier og skoler, hvor de mellemlange videregående uddannelser, som for eksempel sygeplejerske, folkeskolelærer og ernærings- og husholdningsøkonom, var placeret. De er nu erstattet af CVU'er og de kommende Professionshøjskoler. Hvordan og hvornår Optikerhøjskolen og Optometriafdelingen på TEC - Frederiksberg skal indpasses i Professionshøjskolerne er der endnu ikke taget stilling til. Professionsbachelor kontra universitetsbachelor Som det ses af Undervisningsministeriets definition af en Professionsbachelor, adskiller den sig fra universitetsbacheloren ved, at praksis er langt mere integreret i uddannelsen. En universitetsbachelor har ikke praktikophold indbygget som en central og obli-

Mandag den 3. september slår Optikerhøjskolen og Teknisk Erhvervscenter Frederiksberg dørene op for 200 pionerer. Sammen med uddannelsesinstitutionernes undervisere og det administrative personale tager de studerende hul på den spritnye Professionsbachelor i Optometri. De skal træde uddannelsens barnesko og etablere den som en værdig afløser for den erhvervsuddannelse, vi har kendt gennem mange år. Foråret og sommeren 2007 har været præget af hektisk aktivitet med at få alt på plads: Bekendtgørelsen skulle godkendes i Undervisningsministeriet, så lovgrundlaget kunne være i orden til studiestart. Institutionernes studieordninger, der nærmere beskriver uddannelsens faglige indhold og struktur, skulle skrives og godkendes samme sted. Praktikdelens indhold og fokus skulle defineres. Forskningstilknytningen skulle besluttes og nedfældes i skriftlige aftaler med de involverede universiteter. Og så har der været en række nye administrative procedurer og arbejdsgange, der skulle udvikles og implementeres, for slet ikke at nævne de mange undervisningsrelaterede opgaver, der er involveret i opstarten af en helt ny uddannelse.


OPTIKEREN 5 . 2007

s t o f F a g l i g t

24

gatorisk del af sin uddannelse, og undervisningens fokus er mere akademisk teoretisk. Endvidere er forskellen, at hvor en universitetsuddannelse er forskningsbaseret, har en professionsbacheloruddannelse forskningstilknytning. Det betyder, at universiteternes undervisningspersonale er forskningsuddannede og aktive forskere, mens det akademiske personale på CVU'ernes professionsbacheloruddannelser ikke nødvendigvis er forskningsuddannede og udøver selvstændig forskning. Forskningstilknytningen opnås gennem indgåelse af faste aftaler med et eller flere universiteter, der udbyder beslægtede fag. Aftalerne sikrer samarbejde om forskning og forskningsprojekter. Systematisk og aftalebaseret deltagelse i forskningsarbejde er nyt for de institutioner, der uddanner optikere. Det bliver en spændende udfordring, der vil have en positiv afsmitningseffekt på de studerendes læring. I hverdagens arbejde med de studerendes læring er hovedforskellen mellem universitets- og professionsbacheloren sidstnævntes fokus på fagets praksis. Der stilles krav til såvel undervisere som studerende om hele tiden at relatere det teoretiske og praktiske til hinanden. Anvendelsesaspektet og den teoretiske videns konsekvens for praksis og den praktiske udøvelse af fagets discipliner er det fundament, undervisningen hviler på. I forhold til erhvervsuddannelserne er en professionsbachelor mere teoretisk og akademisk. Praktikdelen er kortere og undervisningen mindre håndværksorienteret. En professionsbachelor forlader uddannelsen med konkrete praktiske færdigheder i isn værktøjskasse. Men der lægges også stor vægt på at de studerende får værktøjer som teoretisk refleksion, inddragelse af ny, forskningsbaseret viden og fokus på evidensbasering med sig. Fra erhvervsuddannelse til Professionsbachelor i Optometri Uddannelsen til Professionsbachelor i Optometri har reelt været undervejs siden sidste århundrede. Optikerfagets

Fællesudvalg havde i mange år talt om fordele og ulemper ved en omlægning af erhvervsuddannelsen. For 5-6 år siden begyndte man mere seriøst at arbejde sig frem mod den professionsbachelor, der nu bliver implementeret. Den officielle ansøgning om afvikling af erhvervsuddannelsen og indførelse af en mellemlang, videregående uddannelse blev indsendt til Undervisningsministeriet i september 2004, altså 3 år før uddannelsen nu ligger helt klar. Der er blevet afholdt adskillige møder mellem de involverede parter og med Undervisningsministeriet. Relevante interesseorganisationer, for eksempel Ældresagen og Danske Øjenlægers Organisation er blevet hørt. Aftagernes organisation er blevet hørt. Der er blevet diskuteret vægtning af fag og udregnet ECTS-point. E-mails har fløjet frem og tilbage, udenlandske uddannelser er blevet studeret og danske love grundigt gennemlæst. Det har været en lang proces, men når man udvikler en ny uddannelse, er der mange overvejelser at gøre sig, mange interessenter at tage hensyn til og meget arbejde, der skal gøres, før alle detaljer er faldet på plads. Man skal ikke smide babyen ud med badevandet, men heller ikke være bange for at tænke nyt. Man skal se nøje på de behov, der er på nuværende tidspunkt, og man skal spå så præcist som muligt om fremtidens behov. Behovet for en ny uddannelse Det bærende i arbejdet med at omlægge optikeruddannelsen har været ønsket om at styrke det faglige niveau hos de danske optometrister, så faget i fremtiden kan yde en endnu bedre indsats i forhold til befolkningens syns- og øjenpleje. Optometristerne udfylder allerede en vigtig rolle i forhold til danskernes syn, og der bliver kun mere brug for optometrisk viden på et højt fagligt niveau i fremtiden. Ser vi på de konkrete argumenter for omlægningen til professionsbachelor, omhandler de optikerens rolle som sundhedsperson og klienternes forventninger til det kundskabsniveau, de møder i optikerforretningen. For de fleste borgere er optikeren

den første og primære kontaktperson, når det drejer sig om et synsrelateret problem. Det gør optikeren til gatekeeper, og stiller krav om, at vedkommende kan screene for øjensygdomme og vurdere om klienten skal sendes videre i systemet. Vi kender denne funktion fra de praktiserende læger, som kan henvise til speciallæge eller hospital. I det hele taget opleves et øget fokus på øjensygdomme og mulighederne for at screene og forebygge for eksempel glaukom og diabetes II relaterede synsproblemer. Med en professionsbachelor i bagagen vil optometristen være bedre kvalificeret til at visitere og dermed aflaste øjenlæger og øjenafdelinger. Sådanne tiltag giver gevinst for den individuelle klient, men der er også en samfundsøkonomisk i form af færre udgifter til behandling. Den teknologiske udvikling har også spillet ind på ønsket om en omlægning af uddannelsen. Der er i de senere år sket meget på denne front, både hvad angår optiske produkter og redskaber, og det har gjort erhvervsuddannelses fokus på mekanisk lærdom langt mindre relevant. Nævnes skal også behovet for at forankre uddannelsen i et mere forskningspræget miljø end det er muligt på en teknisk skole. Den tætte kontakt til universiteternes forskere vil smitte af på undervisningen og sikre, at ny viden hurtigt inddrages og anvendes. Endelig giver den ny status som professionsbachelor adgang til videreuddannelse og arbejde i udlandet i og med uddannelsen også officielt kommer på niveau med lande som Norge, Sverige og England. Uddannelsen til Professionsbachelor i Optometri vil samlet set betyde et teoretisk løft til praksis, og gøre optometristernes og optometriens muligheder for vidensudvikling bedre. ■

Kilde: www.retsinfo.dk Kilde: www.uvm.dk 3 Kilde: www.uvm.dk 1 2


OPTIKEREN 5 . 2007

s t o f F a g l i g t

26

Af Claus Suk Yong Jacobsen, journalist

Synstræning kan være en effektiv indfaldsvinkel til at etablere tværfagligt samarbejde og styrke optikerens sundhedsfaglige identitet. Det har Maria Beadle Kops erfaret gennem sit mangeårige arbejde i spidsen for organisationen Train Your Eyes, der i dag dækker fire lande og har rivende succes i Tyskland især - hvor 100 optikere har tilmeldt sig programmet.

Synstræning sætter fokus på den sundhedsfaglige profil For nogle optikere er synstræning sådan noget med at ligge og te sig tosset nede på gulvet. For andre er det en spændende og udfordrende teoretisk aspekt af optikerfaget med nærmest uendelige anvendelsesmuligheder. For andre igen er det et praktisk anliggende, et spørgsmål om at anvende testede metoder til at frembringe anvendelige resultater. Maria Beadle Kops hører til den sidste kategori. Hun kender alle fordommene om synstræning og møder jævnligt forbeholdene, både hos de som er reserverede i forhold til at engagere sig selv eller deres virksomhed i de meget jordnære teknikker, og hos de som føler sig utrygge uden tonsvis af teori og videnskabelige undersøgelser i ryggen. ”Vi er meget praktisk orienterede. Min filosofi er at gøre det enkelt i stedet for at formidle en masse højtflyvende”, slår Maria Beadle Kops fast. Train Your Eyes har i løbet af de seneste år oplevet en forrygende succes, først og fremmest i udlandet, men også herhjemme. Nogle år tilbage blev virksomheden Team Danmark certificeret, hvilket gav en indgang til at arbejde med en lang række elitesportsudøvere. Et eksempel: En tennis-spiller, der ikke udvikler sig, og er for ustabil i sine præstationer. Træneren havde læst en artikel i Matchpoint om Train Your Eyes, og det viste sig efter undersøgelsen, at spillerens samsyn var dårligt, og at han havde store problemer med balancen og med sin udholdenhed, der er afgørende under lange dueller. – Nu kan han afstandsbedømme præcist, og hans udholdenhed er forbedret. Maria Beadle Kops vurderer ligefrem, at han er et navn, offentligheden kommer til at høre mere til.

”Det allervigtigste er at arbejde med synstræning. Du kan ikke læse dig til at være en god håndboldtræner, og du kan heller ikke læse dig til at være en god synstræner”, fastslår Maria Beadle Kops, der har udført tests på både Tom Kristensen og Michael Laudrup, hvis samsyn hun beskriver som ”nærmest perfekt”. En nær samarbejdspartner er superligaklubben Brøndby, og Train Your Eyes' dygtigste optikere bliver jævnligt kontaktet af Team Danmark. Danmark er endnu det land, hvor Train Your Eyes har mindst akvititet, men 45-50 virksomheder herhjemme har dog deltaget i kurserne og opnået retten til at markedsføre tjenester under Train Your Eyes' paraply. De øvrige lande, hvor Maria Beadle Kops opererer er Norge, Tyskland og Østrig. Formelle tyske optikere griner og blive dus Især i Tyskland oplever Maria Beadle Kops succes, og det er specielt, eftersom tyske optikere er ganske formelle i deres optræden. ”Der er nogle kurser i Tyskland, der kun kører på teori, og det er helt fine kurser - jeg har selv været på en del. Men når man kommer hjem kan det være svært at finde ud af, hvordan det skal omsættes til praksis”, siger Maria Beadle Kops. Det er her, Train Your Eyes kommer ind i billedet. På sine egne kurser er Maria Beadle Kops hurtig til at omgå fordommene og bringe emnet synstræning ned på jorden - i bogstaveligste forstand. ”Jeg er den første, der kravler ned på gulvet, så jeg også blotter mig. Det er det første, jeg piller fra hinanden, alt det formelle. Allerede første dag,


OPTIKEREN 5 . 2007

s t o f F a g l i g t

28

selv i Tyskland, hvor man generelt er meget mere formelle end herhjemme, lægger vi ud med at grine og have sjov. Tyske og østrigske observatører sagde, at de aldrig havde set det før, at optikere var på fornavn med hinanden. Jeg får meget ros for oplevelsen jeg lægger meget vægt på, at man oplever det selv”, beretter Maria Beadle Kops. I Tyskland har Train Your Eyes 100 butikker i deres netværk, og det er stadig det land, hvor der er størst vækst. Det hele begyndte med en nyhedse-mail, der blev sendt ud af distributøren, Bach Optic GMBH, til 5-6000 af landets omkring 8000 optikervirksom-

heder. Teksten inviterede til et kursus i synstræning. ”Vi fik en enorm respons. Vi havde problemer med at følge med - over ti procent svarede tilbage”, fortæller Maria Beadle Kops. En væsentlig årsag til det boomende marked har været, at den tyske lovgivning har ændret sig fra at kræve samsynsprøver taget hos øjenlægen, hvis der skulle gives tilskud fra den offentlige sygesikring. Nu ydes der også tilskud ved samsynsprøver taget hos optikere, og samtidig er tilskudet blevet reduceret. Samtidig har Train Your Eyes oplevet et løft ”rent politisk” ved at få

støtte fra to tyske øjenlæger, der selv er begyndt at tage samsynet meget alvorligt - en af dem er rekordholder i antal af patienter, der har modtaget synstræning. ”Vi gør meget ud af at arbejde tværfagligt”, siger Maria Beadle Kops. Sport og syn kræver ansvar på et højt niveau Herhjemme er det især sportsvision, der trækker væksten. Train Your Eyes har for nylig måttet ansætte en professionel sportsvision manager for afdelingen for sportsvision, Lars Hartvig Christensen, der arbejder i samsynsklinikken i Solrød. Team Danmarks idrætsudøvere har et omfattende team af diætister, fysioterapeuter, coaches og psykologer tilknyttet, som udgør det usynlige apparat, der skal finjustere sportspræstationerne på banen. ”Man går ind og kigger på problemet eller optimeringen som en helhed - Team Danmark stiller jo også krav om uddannelse og tager dermed socialt ansvar for de enkelte idrætsudøvere, også efter de forlader deres karriere som sportsfolk. Train Your Eyes er optikere i det team. Lars Hartvig Christensen er en kanondygtig optiker, der har lavet synstræning i mange år”, siger Maria Beadle Kops, der sammen med Lars Hartvig Christensen tager sig af de idrætsudøvere, som befinder sig helt i toppen. Alle henvendelser fra Team Danmark eller vedrørende elitesports77udøvere skal gå gennem Train Your Eyes' øverste ledelse. Hver enkelt sag stiller krav om indgående kendskab til


OPTIKEREN 5 . 2007

s t o f F a g l i g t

30

sportsmanden og lægger ofte op til tungtvejende afgørelser. Et eksempel: En af DKs bedste bueskytter havde et problem, fordi hans sigteøje var det venstre, og han var højrehåndet. Han havde løst problemet ved at smadre sit eget samsyn med vilje, så han konstant så dobbelt. Han led under hovedpine, og læsning var et stort problem - han måtte læse med det ene øje lukket. Der var altid to tavler. Det havde han gjort mere eller mindre bevidst. Train Your Eyes' optikere vurderede, at de ikke kunne begynde at træne samsynet op, fordi det ville ødelægge hans karriere. I stedet hjalp de ham med at splitte samsynet endnu mere, så symptomerne blev lindret. Maria Beadle Kops understreger, at det er et ekstremt tilfælde, og at der altid sker en etisk afvejning i forhold til den enkelte idrætsudøvers helbred, situation og ambitionsniveau. ”Personligt synes jeg, at det er en stor pris, men for mange sportsudøvere er det deres liv - så vigtigt er det for dem. Hvis han var juniorspiller ville jeg have anbefalet, at han skulle bruge venstre hånd - det er meget lettere at flytte dominansen fra højre hånd til venstre end øjets dominans”, siger Maria Beadle Kops. Train Your Eyes får også jævnligt henvendelser fra landstrænere, der er interesseret i at få deres spilleres samsyn testet og optimeret. ”Det er sjovt at blive spurgt til råds af nogle af de bedste i Danmark”, siger Maria Beadle Kops. For nylig var det DBU, der kontaktede hende for at skrive et par afsnit til DBU's Børnetræningsmanual, og bogen krediterer hende for artikler om synet og om balance og kropsbeherskelse.

Optikere har socialt og professionelt ansvar Kontakten til DBU kom gennem en opgave for Vejle Idrætshøjskole - Train Your Eyes involverer sig nemlig også gerne i folkeidrætten. Men det er først og fremmest elitesporten og børn med indlæringsvanskeligheder, der udgør forretningsgrundlaget for samsynstræning. ”Hver sjette, der kommer ud af folkeskolen, er funktionel analfabet”, siger Maria Beadle Kops. ”Dertil kommer så problemer med skærmarbejde, følger af hjerneskader og arbejde med studerende og voksne med samsynsproblemer”. Også på det forretningsmæssige område - med hensyn til kundetilgang, omsætning og dækningsbidrag - foretrækker Maria Beadle Kops at anlægge et helhedsorienteret perspektiv. For de fleste optikere er samsynstræning et supplement til det direkte salg, som bliver lagt i de af ugens timer, hvor kundegennemstrømningen er lavest, så det ikke påvirker basisomsætningen. Maria Beadle Kops henviser til en optiker i netværket, der forsøgte at beregne økonomien, og han konkluderede, at der var overskud. ”Hvis du har et barn med læsevanskeligheder, og du træner med barnet, og det begynder at klare sig godt både socialt og fagligt - den omtale kan du ikke betale dig fra, og du vinder loyale kunder, der selv køber briller og er ambassadører for deres familie, naboer og andre,”, siger Maria Beadle Kops. En del af problemstillingen, der har mindre at gøre med økonomi, er det sociale ansvar som optikerfaget arbejder under i kraft af Sundhedsstyrelsens autorisation. ”Som mennesker stiller vi krav til sundhedsfagligt personale - det krav

skal optikerne også vænne sig til at honorere”, siger Maria Beadle Kops og påpeger, at det også fra et køligt forretningsmæssigt perspektiv er et interessant område at beskæftige sig med: ”Børn med indlæringsvanskeligheder er så stort et marked, at der faktisk ikke er nok kvalificerede optikere.” Et eksempel: En butik i Vejle, der tilbyder synstræning, blev besøgt af en mor med en datter i 7. klasse, der havde læsevanskeligheder. Moren er opmærksom på, at det kan være relateret til øjnene - barnet er blevet undersøgt hos både øjenlæge og optikere, der samstemmende udtaler, at synet er fint. Efter 10-12 tests, hvor man ikke fandt samsynsproblemet, kommer de ved et tilfælde til en optiker, der beskæftiger sig med samsynstræning. På dette tidspunkt har pigen oplevet syv års skolegang med nederlag og pinsler. Tidligere havde hun dagligt hovedpine i en sådan grad, at hun var vant til at få Panodil med i madpakken. Op til tre gange om ugen fik hun anfald af migræne, hvor hun måtte sygemeldes. Efter synstræning har pigen ikke længere hovedpine, og hun læser godt. ”Vi er færdige med synstræningen om en måned”, siger Maria Beadle Kops. ”Hun har været i gang i tre måneder, men nogle gange går der kun 14 dage eller tre uger, før symptomerne forsvinder.” Maria Beadle Kops oplever, at veluddannede forældre stiller store krav til sig selv og deres børn og oplever det som et stort nederlag, hvis barnet ikke får lært at læse. ”Den slags forældre er parat til at betale for, at barnets problem bliver løst”, siger Maria Beadle Kops, men udover kontant betaling for træningen og den afledte gevinst


melder tilbage, at de pludselig er begyndt at finde kunder, der har behov for synstræning.”

s t o f

Hver tredje har brug for synstræning Efter Maria Beadle Kops' eget udsagn begyndte hun sin løbebane som optiker med skepsis overfor synstræning: ”Hvorfor skal jeg stå på et ben og snurre rundt?” Da hun opdagede sammenhængen mellem øjnene, finmotorikken og den grovmotoriske udvikling, ændrede hendes opfattelse sig. I dag må hun betegnes som Danmarks førende ekspert på synstræning, og hendes målsætninger er begyndt at række ud over blot det forretningsmæssige. ”Jeg er jo først og fremmest optiker, og jeg kan godt lide mit fag - men jeg kan godt nogle gange være lidt træt af, at vi har det her image som kræmmere. Jeg vil gerne give et bidrag til at højne standarden indenfor vores fag”, siger hun og nævner som et forbillede Don Getz - en af de mest kendte nulevende synstrænerer - som hun citerer for at sige, at han ikke længere laver synstræning for penge. ”Når du først har prøvet at have et barn, der ikke kan læse, og du ser deres fremskridt gennem synstræning, så er der ikke nogen oplevelse, der kan stå i stedet”, siger Maria Beadle Kops, der har sat sig som et mål at øve indflydelse på undervisningssektoren. ”Vi arbejder faktisk på at få en synsprøve med testning af samsynet ind i indskolingsprocessen, og ikke bare om man kan læse det store E. Det er hårdt arbejde, men vi har udført en række undersøgelser, der viser at omkring 30 procent har behov for synstræning, og det gælder for både børn og voksne”, siger Maria Beadle Kops. ■

F a g l i g t

”Du kan ikke læse dig til at blive en god synstræner” Samsynstræning er noget, der bliver brugt en hel del tid på i den danske uddannelse til optiker, og alligevel er det ikke rigtig slået igennem. En del af forklaringen kan være branchens notoriske adskillelse af tjenesteydelser og honorarer, der ifølge Maria Beadle Kops skaber en blokering. ”Vi er vant til at forære vores viden væk. Kom ind og få en gratis synsprøve. Når så folk skal betale, bliver de bon'et gennem merprisen på brillen. Vi er nok det dårligste land til at gøre netop det her med at sælge vore tjenesteydelser”, vurderer hun. En anden bremseklods er, at optikere ofte finder det vanskeligt at udvikle hele apparatet omkring synstræning, fra udvælgelse af tests til markedsføringen af konceptet. Hvis en optiker vælger at følge Train Your Eyes' uddannelsesprogram, bliver de indkaldt til et intensivt seminar, der strækker sig over tre dage. Seminarer afholdes i Danmark og Norge hvert forår og efterår. På seminaret udleveres et materiale, der omfatter undervisningsbøger og et kodekort til Train Your Eyes' medlemssektion på Internettet, hvor der kan downloades illustrative tests for forældre og andre salgsværktøjer. Den adgangsbeskyttede sektion indeholder desuden pressemeddelelser og faktaark, samt fortrykte breve og formularer til potentielle partnere i et tværfagligt samarbejde og andre vigtige ele-

menter i servicedelen, såsom powerpoints og grafikker til præsentation. ”Da jeg startede op, begyndte jeg fra bunden med amerikanske kurser og 250 forskellige øvelser - det er en lang, sej kamp at starte fra bunden. Derfor tænkte jeg: Hvorfor ikke samle det der er jo ikke nogen grund til, at alle skal starte op fra scratch. Alle jeg taler med fra hele verden, der er startet op fra bunden, har jo fundet ud af de samme ting”, beretter Maria Beadle Kops, der også oplever, at mange optikere bliver afskrækket af at stå med ansvaret og udgifterne til at udvikle et nyt, komplet forretningskoncept. Den frygt har Train Your Eyes taget i opløbet ved at tilbyde et færdigt system, der ikke ser ”hjemmelavet” ud og indeholder flere forskellige træningsprogrammer afstemt til bestemte synsproblemer. For andre kan det være en kilde til bekymring, at de kan begå fejl under træningen. ”Mange er bange for, at man kan gøre noget forkert med synstræning det kommer hyppigt op på kurserne. Når man følger de afprøvede testningsmetoder, er det nærmest umuligt at gøre noget forkert”, siger Maria Beadle Kops. Endelig er der mange, der oplever, at de har problemer med at få kunder ”omvendt”. ”Hvis man begynder at teste, så finder man utroligt mange kunder. Anamnesen er en ekstremt vigtig del, men det er også meget vigtigt, at testningen foregår korrekt. De fleste er blanke, når de begynder på testningen i samsynstræning”, siger Maria Beadle Kops. ”Nogle siger efter kurserne, at de ikke har så mange kunder med samsynsproblemer, og så viser jeg dem, hvad de skal kigge efter, og de

OPTIKEREN 5 . 2007

ved at vinde en kundes goodwill, mener Maria Beadle Kops også, at man bør tage den mulige badwill for ikke at løse problemet med i beregningerne.

31


OPTIKEREN 5 . 2007

s t o f F a g l i g t

32

Silmo 40 år Journalister og redaktører

fra hele den optiske verdenspresse var i juni inviteret til inspirerende foredrag og vinsmagning som oplæg til årets Silmo i oktober. Anledningen var, at Silmo til efteråret runder de 40 år. Af Bjarne Hansen Det er en frisk og på samme tid moden messe, der fylder rundt. Silmo var den første messe i brillebranchen, hvor udenlandske aktører var velkomne. Den franske brilleindustri så hvilket potentiale, der lå i at få fokus på mode og innovation i en branche, der på den tid mest så sig selv som leverandør af hjælpemidler. 40 års fødselsdagen vil blive fejret med en rekordstor udstilling og et brag af en Silmo d'Or fest. Sidste år var der 46.618 gæster og i år forventes der 48.000. Udstillingsarealet er øget med 10%. ”Village” området får sin egen hal og udstillerne fra fjernøsten får mere plads. Mere en 70 journalister og redaktører fra hele verden havde takket ja til en rejse, hvor vi skulle opleve filosofien bag Silmo. Silmo ser sig selv som resultatet af fransk kultur, hvor innovation, perfektionisme, livsnydelse og respekt for historien går op i en højere enhed, og Guy Charlot, formand for Silmo, og hele hans stab havde sammensat et program, der skulle illustrere det. Arrangementet startede mandag af-

ten i Paris med besøg på ”Den Dekorative Kunsts Museum”, hvor der var en udstilling med de to kendte og visionære personligheder Jean-Paul Gaultier og Joe Columbo. Tirsdag morgen var der arrangeret en udstilling på hotellet, hvor ca. 20 af Frankrigs førende brillevirksomheder viste deres nye kollektioner. Derefter gik det med 320 km i timen i det berømte højhastighedstog, TGV, til Reims. Udtrykket: ”At flyve lavt”, passer fint til TGV. Komforten er i top, og vi skal ikke tjekke ind to timer før afgang. Lidt uden for Reims blev vi vist rundt i de underjordiske kalkgrotter ved Frankrigs ældste champagneslot, Ruinard, og derefter var der smagsprøver på de gyldne dråber. ”Det er for at vise et eksempel på fransk teknologi, at vi rejser med TGV, og det er ingen tilfældighed, at vi har valgt champagneslottet Ruinard”, indledte Guy Charlot, Silmo. ”Det var det første vinslot der fremstillede cham-

pagne - for 278 år siden. Ruinard er et eksempel på en virksomhed, der er skabt på fransk foretagsomhed, udholdenhed og innovation samt evnen til at forudse en succes langt ud i fremtiden. I Silmo organisationen har vi altid haft fokus på hele branchen og respekt for alle udbydere. Vi har kæmpet for at mobilisere alle branchens pionerer for at skabe et miljø for fortsat udvikling”, sluttede Guy Charlot. Onsdag gik det med TGV til Bordeaux, hvor der var foredrag. Bertrand Roy, vicepræsident for marketing i Essilor, gav sit bud på fremtidens brilleglas. ”Det er skabt flere ny produkter de sidste 15 år end de foregående 150, og der vil blive skabt endnu flere de næste 15. Digitaliserede overflader vil skabe uendelig mange muligheder. Farveskiftende glas, der kun skifter, når brugeren ønsker det. Svømmebriller, hvor svømmeren kan aflæse mellemtiderne på glassene efter hver

Guy Charlot, formand for Silmo byder velkommen til en tur ud i fremtiden


F a g l i g t s t o f

præsenteret her, og for de mindre firmaer var det en mulighed for at blive synlige for de internationale indkøbere. Det næste store hop i udviklingen af Silmo var ”Det Internationale Teknologi og Mode Grand Prix” Silmo d'Or - i 1994. En prisuddeling, hvor der uddeles statuetter for de mest innovative produkter inden for forskellige kategorier. De nominerede produkter udstilles, og ved en gallafest hyldes vinderne i bedste ”Oscarstil”. Nu var der ekstra belønning for

innovation i form af statuette og omtale i den internationale modepresse. At få sine briller, brilleglas eller kontaktlinser nomineret var og er ensbetydende med succes og anerkendelse. Gæsterne på dette års Silmo kan være sikre på, at både arrangører og udstillere vil gøre alt for, at Silmo 2007 indskriver sig i historien som nok et udviklingstrin, der sikrer Silmo en fortsat placering i toppen blandt internationale optikmesser. Så læg vejen forbi Paris fra den 19. - 22. oktober 2007. ■

OPTIKEREN 5 . 2007

vending. En lille chip i stangen, der giver mulighed for, at den sidste nye film vises direkte på brilleglassene. Brillen bliver et legetøj, hvor kun kreativiteten sætter grænser”, sagde Bertrand Roy. Dagen sluttede med besøg på en kendt vingård i distriktet. Nok et eksempel på hvordan produkter kan forædles og forfines. Som ved enhver rund fødselsdag er det naturligt med et historisk tilbageblik, især når der er noget at fremhæve. Paris er verdens hovedstad i modebranchen, og Silmo er med til at styrke det renommé. Siden starten i 1967 har styrken hos Silmo ligget i evnen til at spotte trends før andre. Verden over er der i dag mange internationale brillemesser, men Silmo har evnet at forny sig, så udstillingen bidrager til, at Paris stadig er modens hovedstad. Som en naturlig konsekvens af Silmos position blev ”Trend Forum” introduceret i 1987, og det var med til at sætte yderligere gang i innovationen. Der blev prestige i at være re-

33


OPTIKEREN 5 . 2007

s t o f F a g l i g t

34

Kontaktlinser til presbyope Bløde multifokale kontaktlinser til den presbyope klient

Af Henrik Bo Larsen, kontaktlinseoptometrist og Professional Services Manager for CooperVision Nordic

Denne artikel beskriver en række produkter indenfor bløde multifokale kontaktlinser, som er tilgængelige på det danske marked og diskuterer de procedurer, som er væsentlige for at opnå succes under tilpasningen af en stadig voksende presbyop befolkningsgruppe. Hensigten med denne artikel er ikke at diskutere alle tilgængelige multifokale kontaktlinser på markedet. Det forudsættes, at omkring 95% af alle kontaktlinsetilpasninger sker på bløde korttidslinser, hvilket danner baggrund for at denne artikel beskæftiger sig med bløde multifokale linser, som kan anvendes i op til 30 dage. Befolkningstallet i Danmark år 2006 var 5.427.4591. Aldersgruppen mellem 40 og 70 udgør omtrent 40% eller 2.153.6752 af denne samlede befolkning. Dette giver en meget stort potentiel klientgruppe, som via professionel rådgivning kan overveje multifokale kontaktlinser som optisk korrektion af deres presbyopi. Antallet af ny- og retilpasninger på multifokale kontaktlinser er under 10%3. Der er åbenlyse forretningsmæssige muligheder i at kunne tilbyde denne gruppe af men-

nesker velfungerende optometriske løsninger i form af bløde multifokale kontaktlinser. Andelen af presbyope vokser set i forhold til samlede befolkning, og tendensen går samtidigt mod, at denne gruppe har en sundere og mere aktiv livsstil. En ofte mere stabil økonomisk situation gør desuden, at overskuddet til at fokusere på opretholdelse af et ungt udseende er større. Der fokuseres på en mere sporty fremtræden, og det er især bemærkelsesværdigt for den gruppe af kontaktlinsebrugere, som blev nytilpasset for 25-35 år siden. Disse personer vil have en erkendt afhængighed af at kunne få optimeret deres visuelle formåen med kontaktlinser, også efter de har nået den presbyope alder. Årsagerne til, at multifokale kontaktlinser er en meget lille procentdel i statistikken over kontaktlinse ny- og retilpasninger, er mange. Optometristen har ikke nødvendigvis tiltro til de til enhver tid tilgængelige produkter indenfor multifokale kontaktlinser. De føler måske, at tilpasningen af disse produkter er tidskrævende og besværlig. Endelig er en del af tilpasserne kommet til den konklusion, at multifokale kontaktlinser pr. definition ikke fungerer godt nok. Vi hører ofte, at tilpassere, som har stor succes med multifokale kontaktlinser, fremhæver et produkt frem for andre. Visse linsetyper betragtes bredt som ikke fungerende, men trods det viser det sig, at med den rette indstilling, en smule tålmodighed og en korrekt tilpasningsstrategi fungerer de fleste nuværende produkter rent faktisk godt. Formålet med denne artikel er at beskrive en række af de innovative produkter, som vi har tilgængelige i dag, og hvilke retningslinier som bør følges for at sikre

succes under tilpasningen af multifokale kontaktlinser. Vægten lægges på at beskrive forskellige principper indenfor simultan/concentrisk design for at diskutere forskellige tilpasningsfilosofier. Historiske overvejelser Igennem tiderne har de to mest fremherskende designs indenfor multifokale kontaktlinser været henholdsvis alternerende eller simultan/koncentrisk. Alternerende typer bygger på translationsprincippet. Klienten er optimalt korrigeret for afstand i den øverste del af linsen, mens nærarbejde kræver, at linsens position manipuleres via kontakt med nederste øjenlåg, hvilket medvirker, at brugeren ved blikretning nedad får sit visuelle udbytte fra de nedre zoner af kontaktlinsen. Disse linser skal være rotationsmæssigt stabile for at fungere optimalt. Ved simultan eller koncentrisk design er linserne opbygget med enten afstands Rx eller nær Rx i centrum af linsen. Perifert findes den, i forhold til centrum af linsen, modsatte Rx. Disse linser betegnes Centre Distance ”CD” (afstands Rx i centrum) eller Centre Near ”CN” (nær Rx i centrum) netop for at beskrive, hvilken Rx der findes i linsens centrum. Alle produkter som gennemgås i denne artikel, er opbygget efter simultan/concentrisk design princippet, da dette er fremherskende indenfor bløde multifokale kontaktlinser. Disse linser har ikke styrkemæssigt afvigende decentrerede segmenter og betragtes derfor ofte som værende lettere at tilpasse. De nyeste produkter er samtidigt deciderede multifokale i design, hvilket danner baggrund for en korrektion for mellemafstande som ekstra fordel


Acuvue Bifocal er et godt eksempel på en CD multizone bifokal kontaktlinse

Linsen er introduceret i slutningen af 90'erne og er en af de først lancerede hydrogellinser til korrektion af presbyopi. Acuvue Bifocal kan anvendes på ugebasis men er herhjemme oftest anvendt som en 14-dages linse, og den er medtaget her, fordi den er designmæssigt unik i forhold til de fleste andre nuværende markedsførte multifokale linser. Som navnet Acuvue Bifocal indikerer, så er denne linse rent bifokal,

Det såkaldte Centre Near ”CN” design. Designet danner baggrund for en progressiv korrektion, som i sagens natur tager højde for alle visuelle afstande mellem den i linsen perifere afstandsdel og den centrerede nærdel. Sammenlignet med et progressivt brilleglas tilbyder CN asfærisk multifokale kontaktlinser derved en tilsvarende glidende overgang mellem de optiske styrker, dog via et koncentrisk

s t o f

Skemaet indeholder information om produktnavn, design og producent.

design. God centrering er af stor betydning for at opnå succes med simultan/concentrisk design blandt andet for at forhindre oblique abberationer som ex. coma. Asfæriske multifokale kontaktlinser er ikke designet ud fra én specifik addition, men udnytter det asfæriske princip til at kreere en optisk profil, som tager udgangspunkt i en forudbestemt styrkemæssig bredde fra nær til afstand. Studier påviser et nedsat visuelt funktionsniveau for CN asfæriske multifokale linser ved den højeste additionsprofil4. Både Bausch & Lomb og CooperVision tager højde for dette i respektive produkter PureVision Multifocal/Soflens Multifocal og Rythmic Multifocal, ved at tilbyde linser med forskellige profiler, henholdsvis low/high og 1/2. Proclear Multifocal fra CooperVision udnytter en ny teknologi, som kaldes ”Balanced Progressive Technology”. Dette produkt udnytter flere af de beskrevne optiske principper samtidigt for at klienten på den måde opnår bedst muligt visuelt udbytte. Proclear Multifocal er som Acuvue Bifocal opbygget via koncentriske ringe, men modsat Acuvue Bifocal indeholder Proclear Multifocal en progressive zone, som tager højde for mellemafstande.

F a g l i g t

Produkter The Association of Contact Lens Manufacturers (ACLM) Year Book 2007 beskriver 9 produkter indenfor bløde multifokale kontaktlinser. Heraf er 7 produkter tilgængelige på det danske marked. Dette gælder flg. hydrogel og silikone hydrogel linser; Acuvue Bifocal, Rythmic Multifocal, Focus Progressives, Proclear Multifocal, Soflens Multifocal og Purevision Multifocal. Focus Dailies Progressives with Aqua Comfort er, som navnet afslører, i 1-day segmentet.

med 5 koncentriske afstand- og nærzoner indenfor en 8mm optisk zone. Princippet er beskrevet af Johnson & Johnson som ”pupil intelligent”. Johnson & Johnson skabte ved lanceringen en revolution med dette produkt, hvor tilpasseren fik mulighed for at tilpasse brugeren ud fra et indholdsrigt prøvesæt. Dette har den fordel, at man bekvemt kan vise klienten, hvilket visuelt udbytte vedkommende kan forvente af kontaktlinser med flere styrker. Samtidig sikrer vi, at en eventuel modificering af styrkerne kan ske under klientens første besøg i klinikken. Alternativet er at sende klienten hjem efter første tilpasning for derefter at bestille næste prøvelinser, en strategi som ikke giver de bedste betingelser for succes under tilpasningen af netop denne type kontaktlinser. Succesraten må rent erfaringsmæssigt siges at være højest i de klinikker, som har et ekstensivt prøvesæt tilgængeligt, hvilket gør sig generelt gældende for alle produkter. Bausch & Lombs PureVision Multifocal er et af flere asfæriske alternativer indenfor bløde multifokale kontaktlinser og på nuværende tidspunkt den eneste markedsførte multifokale kontaktlinse i Silikone Hydrogel materiale. Af andre asfæriske multifokale kan nævnes: Rythmic Multifocal, Focus Progressives, Focus Dailies Progressives with AquaComfort og Soflens Multifocal. PureVision Multifocal udnytter et asfærisk multifokalt princip, hvor den højeste plusstyrke findes i linsens center.

OPTIKEREN 5 . 2007

sammenlignet med rene bifokale typer. En yderligere fordel ved de nyere produkter er, at produktionen sikrer en glidende overgang mellem de optiske zoner. Dette minimerer risikoen for forekomst af visuelle problematikker som ”flare” eller ”ghosting” skabt af en skarp overgang mellem de optiske zoner i linserne, fra brugerens side oplevet som visuelle forstyrrelser perifert i synsfeltet.

35


OPTIKEREN 5 . 2007

s t o f F a g l i g t

36

Proclear Multifocal indeholder både sfæriske zoner og asfærisk progressive zoner. Samtidig leveres linsen både som CD og CN. Via dette koncept kan fordelene, som vi kender fra monovision, udnyttes uden, at vi går på kompromis med binokulariteten i samme udstrækning som under en monovision tilpasning. D-lens og N-lens er opbygget med sfæriske centerzoner af henholdsvis afstandsstyrke og nærstyrke, som er omkranset af en henholdsvis progressiv/regressiv asfærisk multifokal zone.

Periferien indeholder den modsatte sfæriske styrke set i forhold til linsens center. Et komplementært geometrisk design som samtidigt tager højde for pupil miosis under nærarbejde via en 1.7 mm centerzone på N-lens sammenlignet med D-lens, som har en 2.3 mm sfærisk centerdel. Proclear materialets gode egenskaber i form af lav dehydrering og lav belægning er en fordel for den aktuelle klientgruppe, som udviser en højere procentdel af marginal okulær tørhed5 sammenlignet med baggrundsbefolkningen. Fire specifikke additioner (+1.00, +1.50, +2.00, +2.50) medvirker en stor fleksibilitet under tilpasningen af Proclear Multifocal. Klientudvælgelse Klienthåndtering er af stor betydning under tilpasning af multifokale kontaktlinser, og succes vil i stor udstrækning afhænge heraf. Optometristerne kan ikke tilbyde perfekt syn på alle afstande med disse produkter, men en høj grad af funktionalitet vil være opnåelig med langt de fleste multifokale linsetyper. Udvælgelse af de mest egnede klienter er i sidste ende medvirkende til oplevelse af succes i klinikken. Emmetrope og klienter med astigmatisme over -1.00 er ikke de op-

lagte klienter at vælge for tilpassere med et sparsomt erfaringsgrundlag, men selv disse klienter vil kunne anvende multifokale kontaktlinser under rette omstændigheder. En grundig anamnese, som kan afdække klientens synsmæssige behov via indblik i livsstil og beskæftigelse, er af stor nødvendighed. Vi kan ikke forvente succes med disse meget specifikke løsningsmuligheder uden samtidig at have meget specifikke oplysninger om klientens behov, krav og forventninger. En forudsætning for succes er selvfølgelig, at klienterne bliver oplyst om, at multifokale kontaktlinser overhovedet eksisterer. Vidensniveauet er stigende i befolkningen, og vores niveau i klinikken bør afspejle dette. En grundig gennemgang af klientens optiske løsningsmuligheder i form af briller eller kontaktlinser bør være minimum under enhver øjen-undersøgelse. Pupilstørrelse Pupilstørrelse afhænger af alder, lysintensitet og opgavers visuelle karakter. Forskelle i pupilstørrelser gør det vanskeligt at forudsige udfaldet af multifokale tilpasninger. Den optiske opbygning af de forskellige design gør, at udbyttet kan variere linsetyper imellem. CD design er specialdesignet til afstand, hvilket sikrer glimrende forhold under bilkørsel, men giver ofte mindre gode resultater under nærarbejde. CN design er specialdesignet til næropgaver, og under høj lysintensitet vil disse linser være helt ideelle til læsning, men kan være uacceptable under bilkørsel. Dette danner selvfølgelig baggrund for ønsket om at udnytte begge styrkeprofiler under samme tilpasning, tidligere var man nødsaget til at vælge to forskellige produkter. Med Proclear Multifocal er begge design tilgængelige under samme koncept. Dominans Fastlæggelsen af dominans er en af de vigtigste faktorer under tilpasning af multifokale kontaktlinser og kan direkte afgøre, om tilpasningen bliver succesfuld. I klinisk praksis anvendes ofte, hvad vi kan kalde synsmæssig dominans. Der findes forskellige me-

toder til at fastlægge denne som f.eks. hul i hånd, rør-metode, etc. Disse metoder tager ikke højde for klientens evne til at supprimere. Vi inducerer under tilpasning af multifokale kontaktlinser ofte slør på afstand i henhold til produkt og tilpasningsfilosofi, som oftest mest mærkbart på nærøjet. Sagt med andre ord er den synsmæssige dominans utilstrækkelig. Den vigtigste dominansmåling i henhold til tilpasning af multifokale kontaktlinser er sensorisk dominans. Udgangspunktet er, at klienten er fuldt afstandskorrigeret under målingen. Med klienten fokuserende på et afstandsobjekt indføres nu et prøveglas med klientens addition skiftevis foran højre og venstre øje. Ved denne teknik opnår vi information om, hvor klienten er bedst til at supprimere for det inducerede slør. Der spørges ind til, hvor klienten føler at prøveglasset generer mest, oftest i form af sløret syn. Nu kan vi fastlægge, at klienten, hvis denne har sagt højre øje, ikke kan supprimere for det inducerede slør på højre øje. Vi bør derfor tilpasse den kontaktlinse, som bedst tilgodeser afstandssynet på højre øje. Gældende for Proclear Multifocal, som har begge design i konceptet, ved vi nu, at succes under tilpasningen er mest sandsynlig, hvis vi tilpasser den afstandsmæssige D-lens på højre øje og den nærfokuserede N-lens på venstre. Overvejelser under tilpasningen Nutidens bløde multifokale kontaktlinser leveres ofte som såkaldte ”onefit” koncepter. Det giver selvfølgelig ikke mulighed for at modificere tilpasningen, hvis denne ikke er optimal. Nutidens produkter er yderst fleksible og passer derfor til en bred gruppe af befolkningen, men der bør selvfølgelig lægges stor vægt på, at tilpasningen er korrekt. Der er tendens til, at styrkeparametrene tager stor opmærksomhed, hvilket kan give mindre opmærksomhed på selve den fysiske tilpasning af kontaktlinserne. Centrering er af stor betydning under tilpasning af koncentriske design og bør være optimal. Optimeret syn CooperVisions tilpasningsguide til Proclear Multifocal anbefaler, at man


38

s t o f F a g l i g t

OPTIKEREN 5 . 2007

34-39 Kontaktlinser

16/08/07

12:08

Side 38

fastlægger dominansen efter de beskrevne principper. Sphero-cylindrisk refraktion konverteres til bedste sfæriske korrektion med efterfølgende omregning for vertex-afstand, hvis dette er nødvendigt. Man bør vælge den lavest mulige addition i henhold til brillerefraktionen. Nedrunding anbefales, hvis den eksakte addition ikke leveres. D-lens isættes dominante øje og Nlens ikke-dominante øje, og der gives tid til, at linserne tilpasser sig - typisk 10 min. for Proclear Multifocal. Under normale lysforhold kan visus nu evalueres. Der bør anvendes daglige visuelle afstandsobjekter som gadeskilte eller vinduesreklamer eller magasiner og aviser for at checke nærvisus. Snellen tavlen bør kun anvendes for at kunne journalføre den nøjagtige visus. Klienten skal oplyses om konceptets afhængighed af, at begge øjne samarbejder for at opnå et acceptabelt visuelt resultat. Modifikationer Ved afstandsmæssige problemer bør der sigtes efter at forbedre afstandsvisus på det dominante øje. Oftest vil en ændring i afstandsstyrke på -0.25D give den ønskede forbedring, og hvis dette er tilstrækkeligt, er det oftest ikke nødvendigt samtidigt at ændre andre styrkeparametre. Ved nærmæssige problemer bør der sigtes efter at forbedre nærvisus på det ikke-dominante øje. Igen kan der forventes en effekt ved en ændring på +0.25. Kreativitet Det forekommer hyppigt, at multifokale kontaktlinser tilpasses med forskellige additioner eller additionspro-

Optik-engrosvirksomhed til salg Sund og spændende, mindre virksomhed med stort udviklingspotentiale sælges. Eget design, stor egen produktion og faste, gode kunder gennem mange år i ind- og udland. Eksportmulighederne er meget store. Beliggende i Storkøbenhavn, men flytbar. Henvendelse til: Fisker & Partners/Dansk Firma Børs tel 48 24 53 30.

filer, typisk med lavere addition på det dominante øje i forhold til det ikkedominante øje. Dette afspejler en tendens, hvor man prøver at favorisere afstandssynet som i visse tilfælde ikke er optimalt ved tilpasning med to Centre Near linser. Resultatet bliver en form for modificeret monovision. Man bør som professionel kontaktlinsetilpasser have overblik over de forskellige typer af multifokale kontaktlinser samt respektive tilpasningsguides og råd til modificering. Tilpasning af multifokale kontaktlinser kræver erfaring og kreativitet, og denne opnås ved tålmodighed, ihærdighed, kliniske færdigheder samt en evne til at forudsige det visuelle udbytte fra de forskellige multifokale produkter på markedet. Fremtiden Fremtiden ser ganske interessant ud, når det drejer sig om bløde multifokale kontaktlinser. Der bliver i de kommende år lanceret flere multifokale kontaktlinser, og helt sikkert en række af disse i Silikone Hydrogel materiale. Vi kan også se frem til både multifokale toriske samt multifokale Rx. Samtidig kan det forventes, at der lanceres multifokale koncepter, som specifikt tilgodeser tidligt presbyope. Diskussion Det er indset af de fleste tilpassere, at multifokale kontaktlinser er et produkt med stigende efterspørgsel. De kommende år bliver bestemmende for, hvor stor en del af markedet disse produkter kommer til at udgøre. Multifokale kontaktlinser skal sælges præcist ligesom alle andre former for optiske løsninger. De fleste optiske løsninger er behæftet med både fordele og ulemper, hvor vi som sælgere bør have evnen til at fremhæve fordelene og overbevise klienterne om alle de positive aspekter, der findes ved multifokale kontaktlinseløsninger. Hvis kontaktlinsemarkedet overordnet skal vokse, og det er de fleste forretningsfolk ude i butikkerne formodentligt interesserede i, så er multifokale linser et fantastisk værktøj til at påvirke dette. Vi kan sandsynligt forvente stor effekt af, at flere forældre og bedsteforældre i fremtiden kommer til at anvende kontaktlinser. Unge mennesker, som er opvokset med kontaktlinser, vil se det som en helt naturlig løsning, når de selv står med optiske behov, som skal løses. Multifokale

kontaktlinser er desuden interessante produkter hvis man vil fastslå en markedsposition som kontaktlinsespecialist, og et glimrende produkt til at skabe loyalitet for enhver kontaktlinseklinik. Konklusion De nyere multifokale design giver stor mulighed for at øge succesraten markant ved tilpasning af presbyope klienter. Det skal dog følges op af effektiv klientudvælgelse, stigende erfaringsgrundlag og en positiv tilgang til produkterne. Tiltro og sikkerhed for gode resultater skabes gennem øget erfaring med de tilgængelige produkter. Klienterne skal overbevises om, at multifokale kontaktlinser er velfungerende og åbenlyse alternativer til briller. ■

Referencer: 1: http://epp.eurostat.ec.europa.eu 2: http://epp.eurostat.ec.europa.eu 3: EUROMCONTACT 2005 4: Guillon M, Maissa C, Cooper P. Visual performance of a multizone bifocal and a progressive multifocal contact lens. CLAO, 2002; 88-93. 5: Quesnel NM, Giasson CJ. Oneye dehydration of Proclear, Resolution 55G and Acuvue contact lenses. Contact Lens and anterior eye, 2001; 24: 88-93. Der henvises til respektive kontaktlinsefirmaer for specifikationer og tilpasningsguide: Acuvue Bifocal: Johnson & Johnson VisionCare PureVision Multifocal og Soflens Multifocal: Bausch & Lomb Rythmic Multifocal: Visioncare Focus Progressives og Focus Dailies Progressives with AquaComfort: Ciba Vision Proclear Multifocal: CooperVision Acuvue er et registreret varemærke for Johnson & Johnson VisionCare Focus og Dailies er registrerede varemærker for Ciba Vision AquaComfort er et handelsmærke for Ciba Vision Soflens og Purevision er registrerede varemærker for Bausch & Lomb Proclear og Rythmic er registrerede varemærker for CooperVision


OPTIKEREN 5 . 2007

s t o f F a g l i g t

40

Blefaritis Af Claus Schiøtt Jørgensen, PhD Læge, Øjenafdeling J, Århus Sygehus

Blefaritis er en oftest bilateral og symmetrisk øjenlågsbetændelse. Den er ret hyppigt forekommende, hyppigst hos ældre, men ses også hos børn, og den er ofte anledning til at patienterne søger øjenlæge. Tilstanden er ofte kronisk og meget generende, men den overses ofte, idet den ikke er så kendt af andre end øjenlæger. Der er desværre en tendens til, at blefaritis lades ubehandlet, idet symptomerne henføres til seniets almindelige forandringer. Alternativt ”almindelig” conjunctivitis. Symptomerne kan være en brændende fornemmelse i øjnene, tørhedsog fremmedlegemefornemmelse. Der kan også være tåreflåd, og dét patienterne ofte kalder ”noget gult” omkring øjnene efter søvn. Enkelte er lyssky. Ved den lidt længerestående blefaritis er der hævede og eventuelt rødligt misfarvede øjenlåg. Conjunctiva kan være injiceret. Med mindre der er tørre øjne, er symptomerne værst om morgenen. De objektive fund ved undersøgelse er mangfoldige og i et forsøg på at simplificere symptombilledet, har man, på anatomisk basis, opdelt blefaritter i anteriore og posteriore. Patogenesen er i nogle tilfælde sammenfaldende for de to former og nogle patienter har begge typer. Den anteriore blefaritis kan dog på patogenetisk basis opdeles i den stafylokokbetingede og den seborrhoiske. Fælles for de to er, at de afficerer øjenlågskanten i området, hvor cilierne har deres udspring i huden. Den stafylokokbetingede blefaritis giver anledning til hårde skæl og skorper omkring ciliernes basis. Tårefilmen er ofte påvirket med nedsat break-up-time. Conjunctival injektion er meget almindelig og den tarsale conjunctiva kan have papildannelser og middelsvær hyperæmi. Ardannelse og fejlrettede cilier kan være en konsekvens af svær blefaritis. Slår denne for alvor igennem finder man også marginal keratitis og phlyctenulose (limbalt og/eller cornealt). Sidstnævnte er

hvidlige småknuder i conjunctiva eller i cornea; skyldes immunreaktion imod stafylokokkerne og kan medføre ardannelse. Den seborrhoiske blefaritis er oftest associeret til generaliseret seborrhoisk lidelse med skældannelser i hårbund, forreste ansigt, bag ørerne og over brystbenet. Her er skælllene bløde og fedtede og symptomerne er tit mildere. Den posteriore blefaritis er betinget af syge Meibomske kirtler. Mekanismen er formentlig bakteriel - ofte også stafylokokker - og kirtlerne formår ikke at yde den nødvendige lipidsekretion til tårefilmen, der derfor bliver ustabil og af ringe kvalitet. Patienterne har samme symptomer som ved anterior blefaritis, så her er der ikke megen hjælp at hente ved diagnostisk udredning. Ved undersøgelse kan man sommetider se små oliedråber over udførselsgangene fra de Meibomske kirtler. Man ser også ”plugging” som udtryk for tilstopning. Conjunctiva er irriteret og injiceret. Tårefilmen virker ”tyndere”, mere olieagtig og kan til tider ses skummende. Man skal huske at inspicere den limbale cornea for epitheliale små-erosioner. Behandlingen af de to typer blefaritis er næsten den samme og kan groft opdeles i en mekanisk og en biokemisk. Med varme kompresser (gerne bomuld) og evt. en mild baby-shampoo opløsning kan skæl og skorper samt fedtede komponenter fjernes ved let massage af øjenlågene et par gange dagligt. Stafylokokker stortrives under skæl og skorper. Afhængig af type og grad kan denne type øjenlågshygiejne, som også kan gøres med kommercielt tilgængelige præparater, være nok. Men det er vigtigt at tydeliggøre, at tilstanden tit vender tilbage og behandlingen kan være livslang. Topisk behandling med antibiotika kan være nødvendig, samtidig kan svage steroider og kunstig tårevæske have en vigtig rolle. Ved den posteriore blefaritis må man i nogle tilfælde ty til antibiotika i tabletform, altså systemisk behandling. Er tilstanden hårdnakket og tilbagevendende, kan Tetracykliner i lav dosis men lange perioder anvendes med stor fordel (ikke til børn, gravide og ammende kvinder).

En særlig form for blefaritis er mere sjælden; det er den angulære Blefaritis, hvor de laterale dele af øjenlågene og huden omkring canthi er afficerede. Oftest er genesen bakteriel eller (sjældent) viral. I forbindelse med Blefaritis har opgørelser vist, at op mod 50% af patienterne lider af tørre øjne. Bygkorn er hyppigere end normalt. Perifer vaskularisering af cornea eller overfladiske erosioner er almindelige ved vedvarende sygdom. Man skal være opmærksom på, at patienten, eller kunden, kan have en hudlidelse. Det kunne f.eks. være Rosacea, Seborrhoisk Dermatitis eller Acne (særligt i A-vitaminsyre-behandling). Patienten kan være atopiker og må udspørges om evt. diagnoser fra praktiserende almen læge eller hudlæge. Endelig er vi opmærksomme på associationen mellem langtids-brugere af kontaktlinser og posterior Blefaritis. Linserne kan i nogle tilfælde reducere den normale tømning af de Meibomske kirtler for sekreter til tårefilmen, og dermed give anledning til ophobning og tilstopning af udførselsgangene. - Ses hos patienter hvor linserne kan hæmme øjenlågenes normale bevægelsesmønster. Her skal man naturligvis være yderst agtpågivende, idet en bakteriel keratitis ligger lige for. Mere kunne siges om Blefaritis, men tilbage er her kun at anføre, at øjenkirurger naturligvis er særligt interesserede i, at tilstanden er velbehandlet før intraokulær kirurgi kommer på tale. Ja, nok også ekstraokulær kirurgi. Her tænkes også på patienter med hængende (slappe) nedre øjenlåg, som er særligt disponerede og formentlig ønsker operation. Håbet er, at Blefaritis tilkendes den betydning lidelsen i virkeligheden har for patienterne. Generne er ofte ganske udtalte og til trods for at lidelsen er tilbagevendende, kan den lindres betydeligt. Vigtigt er det også at indse, at systemisk sygdom af og til findes ved undersøgelse af øjnene, også det ydre øje. Det er en speciallægeopgave at stille diagnosen, men det er al øjenfagligt personales opgave at iagttage og undre sig. Særligt når lidelsen ses så tydeligt i spaltelampen. ■


OPTIKEREN 5 . 2007

s t o f F a g l i g t

42

Mærkeordning gør det lettere for forretninger at tilgodese handicappede Af Pia Sandra Ernst, kommunikationsgruppen

Er gangarealerne brede nok til kørestole og barnevogne? Er skiltningen tydelig? Er der høje trin i eller uden for butikken? Der er mange ting at tage højde for, når man som handicappet, gangbesværet eller børnefamilie skal ud at shoppe. Med Mærkeordningen for Tilgængelighed er det lettere for butikker at blive mere tilgængelige for alle - og dermed øge salget.

Der er mange fordele ved at have handicappede og andre med fysiske funktionsnedsættelser in mente, når butikken skal indrettes. Foreningen Tilgængelighed for Alle (FTA), der står bag Mærkeordningen for Tilgængelighed, tilbyder at vurdere tilgængeligheden og hjælpe butiksindehavere til at få overblik over de områder, hvor der kan foretages forbedringer. Mærkeordningen blev lanceret i 2003, og i dag er mere end 2.200 forretninger, restaurationer, hoteller og forlystelser registreret på den tilhørende hjemmeside, Godadgang.dk. Synlighed og imagepleje Alle virksomheder, der er med i Mærkeordningen for Tilgængelighed, kan blive vist på hjemmesiden Godadgang.dk, hvis de ønsker det. Udover en detaljeret oversigt over tilgængeligheden på det specifikke sted er det muligt at tilføje en beskrivelse af virksomheden samt lægge billeder og tilbud ind. På den måde giver

mærkeordningen større synlighed til de firmaer, der er med i ordningen. Ordningen er også et godt markedsføringsparameter. At vise, at man som virksomhedsdrivende har tænkt på alle kundegruppers behov og gør en aktiv indsats for at lette adgangen til forretningen, kan nemlig være medvirkende til at opnå et etisk og menneskeligt image blandt kunderne. Undgå fejlinvesteringer For at få råd og vejledning om virksomhedens behov for forbedringer af tilgængeligheden, er det en fordel at kontakte FTA. Der er nemlig ofte flere ting at tage hensyn til, end man regner med. På baggrund af et kvalitetscheck registrerer FTA forholdene på stedet og udfærdiger en rapport med konkrete anbefalinger til, hvordan tilgængeligheden kan forbedres med de rigtige løsninger. På den måde undgår man også fejlinvesteringer. En registrering og virksomhedsrapport koster fra

975 kr. Herefter vil virksomheden optræde på Godadgang.dk. 2 millioner potentielle kunder I Danmark skønnes det, at knap 1 mio. mennesker er berørt af en funktionsnedsættelse. Men tilgængelighed har ikke kun betydning for handicappede, masser af mennesker har en form for nedsat funktionsevne, fx ældre og forældre med barnevogn. Dertil kommer deres familie og hjælpere. Det vurderes, at den samlede gruppe udgør ca. 2 mio. personer bare i Danmark - et betydeligt antal potentielle kunder. I de tre år, Godadgang.dk har eksisteret, har hjemmesiden haft stigende succes, hvilket tydeliggør relevansen af mærkeordningen. Alene i 2006 havde hjemmesiden over 2 mio. hits, og der er flere end 240.000 brugere. FTA arbejder for at sikre bedre tilgængelighed til steder med offentlig adgang og støttes af Økonomi- og Erhvervsministeriet. ■


OPTIKEREN 5 . 2007

s t o f F a g l i g t

44

VISION 2020 becomes a global priority for WHO RED The World Health Assembly, the supreme decision-making body of the World Health Organization (WHO), has adopted its Medium-Term Strategic Plan (MTSP) for 2008-2013, which commits WHO and its 193 member governments to give greater attention to blindness and visual impairment. As a result of this, governments worldwide are now committed to the fight against visual impairment, and they will receive greater support from WHO in doing so. The news was welcomed by HRH The Countess of Wessex, Global Ambassador for the International Agency for the Prevention of

Blindness, WHO's partner in the VISION 2020: The Right to Sight global initiative for the elimination of avoidable blindness. 'Avoidable blindness' refers to the 75% of blindness worldwide which could readily be prevented or cured by established and highly cost-effective means. Accredited research has demonstrated clear links between visual impairment and important economic factors such as greatly reduced educational and employment opportunities, leading to poverty, hunger, and high child mortality rates. In developing countries, a child who goes blind has a 60% chance of dying within one year This is the first time that measures

EIBIZZ STILLINGSOPSLAG: Eibizz ApS søger pr. 1. jan/feb. 2008 en salgskonsulent. Arbejdssted: Sjælland + øer. Kort firmabeskrivelse: Eibizz ApS er et distributionsfirma, der pt. forhandler 4 internationale designerbrands - Cesare Paciotti, EYE3, Exalt Cycle og senest Chloé. Vi forhandler udelukkende brillestel og solbriller til optikere og modeforretninger i Danmark og Sverige. Vi er konstant på udkig efter nye spændende mærker, der skiller sig ud fra mængden. Stillingsbeskrivelse: Du får en meget selvstændig stilling, med ansvaret for optik- og modekunder på Sjælland + øer. Du skal således selv tilrettelægge din arbejdsdag; aftale møder med eksisterende kunder og opsøge nye. En vigtig del af jobbet er at promovere vores produkter og sikre at de konstant er synlige, såvel hos detailkunderne som i de lokale modeblade og lignende medier. Jobbet omfatter også deltagelse på de forskellige messer, i både ind- og udland.

Egenskaber: Du er mellem 23-45 år. Du er udadvendt, smilende, serviceminded, tålmodig, hårdtarbejdende, ærlig, loyal og en dygtig sælger med overblik, der drives af gode resultater. Du har gerne en alternativ og utraditionel tilgang til salgsarbejdet. Du kan indgå i et mindre team på 2 fuldtids- og 2 deltidsansatte. Du har erfaring, helst fra lignende job i optikbranchen. Du kan tale engelsk. Løn: Du får en fast grundløn, der modsvarer dine kvalifikationer, samt en provisionsordning. Du får stillet firmabil til fri rådighed. Du får fri mobiltelefon. Du tilbydes: En stilling i et ungt firma med en ny og anderledes tilgang til branchen og med nogle spændende produkter. Du vil blive inddraget i alle beslutninger, på alle niveauer. Se mere info på www.eibizz.com

Send din ansøgning inden d. 1. november 2007 til jacob@eibizz.com eller Eibizz ApS · Strandparken 35 · 8000 Aarhus C For spørgsmål, kontakt Jacob Kilsgaard: +45 2425 5958

against blindness and visual impairment have been given this level of strategic prominence by WHO. Now, with the publication of the new MTSP, interventions to "prevent and reduce disease, disability and death from. visual impairment, including blindness" are now a requirement for both governments and WHO, under the new MSP's Strategic Objective Three. Visual Impairment is also specifically mentioned in the 'Appropriation Resolution' for the WHO budget for the period 2008-2009. Blindness traps people in a cycle of poverty and discrimination. Yet three quarters of the world's blindness is avoidable. This needless waste of human potential impacts individuals, families, communities and the wider economy. VISION 2020: The Right to Sight is the global response. For more information, please contact Abi Smith, Communications Manager, VISION 2020: The Right to Sight Email communications@v2020.org; Tel 020 7927 2974. ■

Every five seconds one person in our world goes blind, and a child goes blind every minute. 75% of blindness worldwide results from conditions which can be treated or prevented using established and cost-effective methods Interventions to prevent and treat blinding conditions are among the most cost effective in all of health care, including cataract surgery, the SAFE strategy for prevention of trachoma, Mectizan for the treatment of Onchocerciasis, Vitamin A for the prevention of childhood blindness, and the provision of spectacles for individuals with refractive errors (e.g. myopia). 90% of the world's blind people live in developing countries: there are at least nine million blind people in India, six million in China, and seven million in Africa. The successful implementation of the VISION 2020: The Right to Sight initiative will result in a minimum saving of US$102 billion in lost productivity by the year 2020.


OPTIKEREN 5 . 2007

P r o d u k t n y t

46

Produktnyt Shamir vinder eftertragtet pris

Eschenbach lancerer verdens mindste læsebrille

Shamir CreationTM har vundet den mest eftertragtede pris "Best In Lens Design" på sidste års OLA (Optical Laboratories Association) konference. - Det er en af glasindustriens fornemste priser.

Clips & Read er navnet på en ny og anderledes læsebrille, der er nem at have med over alt. Brillen vejer 3.3 gram og med etui i alt 8,5 gram og den er 8,7 cm lang og 1,2 cm bred.

CreationTM er fremstillet i Freeform Optics og Freeform Technologi og er det sidste skud på stammen af progressive glas fra Shamir. Glasset fås i CR-39, Hi-Index SuperliteTM 1,60 og 1,60 TransitionsR, SuperliteTM 1,67 og Polycarbonat. Shamir forhandles i Danmark af OCP.

Brillen laves i styrkerne +1,5 og +2,5 dioptri.

Hoya introducerer progressivt glas til unge presbyope Nulux Active er navnet på det nye glas, der fremstilles med et funktionelt tillæg på henholdsvis +0,53 D og +0,88 D. Det er et asymmetrisk glas med et vertikale asfærisk design, der sikrer et skarpt og afslappet binokulært syn i alle retninger og på alle afstande.

SÆLGER SØGES Vi udvider og søger en engageret sælger med lyst til udfordringer til eksportmarked samt mindre dansk distrikt – helst salgserfaring. Skriv et par ord om dig selv til

Rudesøvej 4, 2840 Holte, dan@danoptik.dk

Nulux Active er lavet til yngre presbyoper på vej til den progressive alder, hvor intensiv brug af PC, mobiltelefon, PDA og PC kan stille store krav til synet og medføre overanstrengte øjne allerede fra 20 års alderen.


Nye kurser i erhvervsoptik Den øgede fokus på Arbejdspladsvurdering (APV) betyder større efterspørgsel efter optikere ude på virksomhederne. Den nylig indgåede aftale med SKI må forventes at øge behovet - også fordi de nye kommuner nu er ved at få tid til at fokusere på skærmbriller. Samtidig oplever vi alt for mange reklamationer fra

personer med progressive glas, der ikke er blevet gjort opmærksom på muligheden for at få en skærmbrille eller tilbudt en ”håndværkerbrille”. Trænger du eller dine medarbejdere til at blive opdateret med den nye viden på området er mulighederne her:

Erhvervsoptik Grundkursus - 1 dag Kurset sikrer, at deltagerne får den basale viden inden for erhvervsoptik: • Gennemgang af relevant lovgivning. • Hvad er en skærmbrille, sikkerhedsbrille, arbejdsbrille og en ”håndværkerbrille”. • Den rigtige glasløsning. • Indretning af en skærmarbejdsplads samt indgåelse og vedligeholdelse af virksomhedsaftaler. Arbejdet som jobsynskonsulent.

Erhvervsoptik udvidet kursus - 2 dage internat Kurset sikrer, at optikeren kan yde konsulenttjeneste i arbejdspladsindretning og hjælpe virksomhederne med at udarbejde en politik på området: • Gennemgang af relevante vejledninger i forbindelse med virksomhedernes arbejde med APV. • Ergonomisk gennemgang af en skærmarbejdsplads og vurdering af lys. Optikerens arbejdsområder og samarbejdspartnere i forbindelse med APV. • Praktiske øvelser på Middelfart Rådhus.

Kurset giver optikeren en bred viden om erhvervsoptik og sikrer kunden en professionel vejledning.

Undervisere:

Underviser:

Bjarne Hansen, jobsynskonsulent Uddannelsespoint: Kurset udløser 12 uddannelsespoint Tid og sted: 3. oktober 2007 kl. 10.00 - 16.00. - Byggecentrum Middelfart Pris: 1.600,- kr. eksklusiv moms. For medlemmer af DEO - inklusiv fortæring. 2.100,- kr. eksklusiv moms for ikke-medlemmer. Tilmelding senest 7. september 2007 på fax 45 76 65 76 eller e-mail deo@optikerforeningen.dk

Pernille Andersen Fysioterapeut, Ingvar Christensen, belysningsekspert, Ole Steen Rasmussen, sikkerhedsleder og Bjarne Hansen, jobsynskonsulent. Uddannelsespoint: Kurset udløser 32 uddannelsespoint Forudsætning: Har deltaget på grundkursus i erhvervsoptik. Tid og sted: 31. oktober 2007 kl.10.00 - 1. november 2007 kl. 16.00 Byggecentrum Middelfart Pris: 7.000,- kr. eksklusiv moms. For medlemmer af DEO - inklusiv overnatning og fortæring 8.400,- kr. eksklusiv moms. for ikke-medlemmer - inklusiv overnatning og fortæring.

Tilmelding senest 7. september 2007 på fax 45 76 65 76 eller e-mail deo@optikerforeningen.dk

Er du leverandør til SKI (Statens og kommunernes Indkøbsservice A/S) skal butikken leve op til følgende krav: 1. Synsprøve Uføres i henhold til gældende regler og praksis herfor 2. Konsulentbistand (gælder, hvor der ydes konsulentarbejde ude på arbejdspladsen) vedr. synsergonomi, der omfatter følgende • Vurdering af dagslystilgang, loftbelysning og arbejdsbelysning • Generel indretning af arbejdspladsen ved skærmterminalen • Vejledning i skærmens placering i forhold til øjnenes komfortbehov • Udfyldelse af måle-/rekvisitionsskema


OPTIKEREN 5 . 2007

B r a n c h e n y t

48

Branchenyt Bausch & Lomb stævner Alcon Laboratories Bausch & Lomb har stævnet Alcon Laboratories for fejlagtige og misvisende påstande om ReNu MultiPlus og andre kontaktlinsevæsker. Stævningen indeholder krav om erstatning for tab af omsætning som følge at de urigtige oplysninger og krav om annoncering med dementi af påstandene. Årsagen er, at Alcon i en annonce til kontaktlinsetilpassere og forbrugere viser resultater om corneal staining med forskellige typer linser og rensesystemer. Af skemaet fremgår det bl.a., at kombinationen af linser og ReNu MultiPlus forårsager staining, der skulle få advarselslamperne til at blinke hos kontaktlinseoptikerne. Andre videnskabelige undersøgelser viser, at de fundne resultater ikke er signifikante. - Næsten 8 ud af 10 normale ikke-kontaktlinsebærere udviser tilsvarende staining. I de allerfleste tilfælde er stainingen af forbigående karakter. Skemaet Alcon har anvendt i annoncerne er baseret på data fra Dr. Gary Andrasko, der er optometrist i en privatpraktik i Columbus, Ohio. Klinikken støttes med bidrag fra Alcon Research Ltd. ”Alcon har rapporteret om konklusioner, der ikke er videnskabeligt belæg for. Det har ikke alene skadet Bausch & Lombs varemærke, det har skadet hele optikermarkedet. Den medicinske industri har altid arbejdet på basis af klinisk relevante data,” udtaler Robert Moore, vicepræsident og general manager for Bausch & Lombs forretningsområde US Vision Care & OTC Eye Care.

Rodenstock udnævner produkt manager Susanne Wichtrup er udnævnt til produkt manager for stel og glas i en funktion, der også omfatter forretningsudvikling på samlede brilleløsninger. Susanne vil fortsat have ansvaret for et mindre antal udvalgte kunder og være tilknytSusanne Wichtrup tet opgaver og projekter med relation til kædekunder. Susanne er optometrist og har siden august 2006 været ansat som salgschef for Rodenstock.

Nye ansigter hos Rodenstock Michael Svendsen er ansat som ny salgschef med ansvar for de øvrige konsulenter og det udførende salg til optikerkunder. Michael har sideløbende hermed et distrikt i den nordlige halvdel af Jylland. Michael Svendsen er Michael Svendsen optometrist og kommer fra et konsulentjob i Ciba Vision. Michael har tidligere været konsulent for Filtenborg i 7 år, og kommer dermed med en bred erfaring fra branchen. Jan Bjørn Nielsen er ansat med ansvar for indslibning og kvalitetskontrol. Jan er optometrist og har ligeledes været mange Jan Bjørn Nielsen år i branchen. Jan Bjørn Nielsen kommer fra en stilling som kvalitetsansvarlig hos en stelproducent og har tidligere været underviser på Optikerskolen og selvstændig optiker.

Ny sælger hos Eibizz Søren Bjerring er ansat som ny sælger hos Eibizz. Firmaet, der startede i 2004 ejes af Jacob Kilsgaard. Eibizz forhandler mærkerne Cesare Paciotti, Eye3, Exalt Cycle fra Italien og Chloé fra Frankrig. Fælles for serierne er, at de har et sofistiSøren Bjerring keret og internationalt præg. Motivationen for at skabe Eibizz har fra dag et været at udvide idéen om, hvordan brillesortimentet skal se ud og ikke mindst, hvad kunderne har lyst til at gå med - uden dog at miste taget i at give folk noget anvendeligt. Jacob Kilsgaard har en BA i International Markedskommu- Jacob Kilsgaard nikation i Engelsk og Fransk og har tidligere arbejdet med så forskellige ting som salg af ure, franske lejligheder og filmproduktion. Eibizz er lagerførende af samtlige produkter. www.eibizz.com


B r a n c h e t n y t

KKA Teknik overtager salget af Wego

Ny produktspecialist hos Lindcon Optical Group A/S

Kim Kaslund, KKa Teknik har overtaget salget af Wego maskiner i Danmark og Sverige. Kim Kaslund har arbejdet med Wego maskiner i mere end 15 år og er derfor et kendt ansigt i branchen. KKa Teknik forhandler ligeledes instrumenter fra Rodenstock og Optitec, der er et nyt billigt alternativ i god kvalitet. www.kka-teknik.dk

Lindcon Optical Group A/S har ansat optometrist Jens Løvbjerg som produktspecialist på det oftalmologiske marked. Jens Løvbjerg har ansvaret for kontakten til øjenlæger og sygehuse i hele Danmark. Jens Løvbjerg har tidligere været ansat som optiker hos Profil Optik Horsens og Nyt Syn Horsens.

Kim Kaslund

Jens Løvbjerg

Direktørskifte i Nyt Syn Danmark A/S Jarl Riise er startet som ny direktør i Nyt Syn Danmark A/S. Jarl Riise erstatter direktør Claus Petersen, der har besiddet posten i godt 2 år. Jarl Riise kommer med en baggrund fra den succesrige køkkenkæde, INVITA, hvor Jarl Riise han som chef har været med til at skabe meget høje vækst- og overskudsrater i de enkelte butikker. Nyt Syn Danmark tilbagekøbte nyligt sine aktier fra samarbejdet med Synoptik Holding. Siden da har fokus været på at bevare selvstændigheden i den frivillige kæde, men også at samle og styrke medlemmernes fælles aktiviteter gennem en ny og slagkraftig strategi. Den nye strategi blev præsenteret for kædens aktionærer på den seneste generalforsamling i maj måned. Et af hovedpunkterne i strategien er at intensivere den positive udvikling indenfor medlemstal, omsætning og indtjening, som Nyt Syn Danmark har oplevet igennem de seneste par år. Kæden repræsenterer p.t. 97 forretninger fordelt landet over en stigning på 20 forretninger indenfor 2 år. I forbindelse med den nye strategiproces har nu afgående direktør, Claus Petersen, givet udtryk for, at den næste fase i Nyt Syn's fremdrift med fordel kan ledes af en anden personprofil. Således er Claus Petersen efter

fælles overenskomst med Nyt Syn's bestyrelse blevet enige om, at hans ansættelse stopper, når den Jarl Riise er inde i alle selskabets anliggender. Om sin nye post udtaler Jarl Riise: ”Mit fokus vil primært være at sørge for, at de nuværende og kommende butiksaktionærer udvikler kæden i samarbejde med den daglige ledelse og bestyrelsen. Et helt væsentligt element er at sikre, at Nyt Syn's butiksaktionærer selv høster gevinsten fra en øget udvikling. Sagt med andre ord ønsker vi ikke at dele gevinsten med en kapitalfond. Nyt Syn's aktionærer ønsker et langsigtet, personligt ejerskab til glæde for kunderne og personalet, og vi er 100% klar til at optage nye medlemmer, der kan se fordelen af selv at score gevinsten”. ”Selvstændigheden og frivilligheden i Nyt Syn skal bevares, men det er væsentligt at styrke sammenholdet. Vi sidder i samme båd, så det er ekstremt vigtigt, at vi ror i samme retning”, fortsætter Jarl Riise”. ”Nyt Syn's pay-off ”klar besked” betyder, at vi ønsker at give vores kunder en personlig og ærlig rådgivning, når de køber briller, solbriller og kontaktlinser hos os. Vi har Danmark's største udvalg af mærkevarer og via fokus på faglig og personlig videreuddannelse af vores medarbejdere, kan vi give vores kunder den største købsoplevelse”, afslutter direktør Jarl Riise.

OPTIKEREN 5 . 2007

Branchenyt

49


OPTIKEREN 5 . 2007

K a l e n d e r e n

50

K a l e n d e r

K u r s u s k a l e n d e r

3.-6. OKTOBER 2007 International Vision Expo West 2007, Las Vegas. www.visionexpowest.com

Tilmelding til DOKS arrangementer til Merete Schmitz, Asylgade 1B, 4000 Roskilde, tlf.: 46 32 74 24, fax: 46 32 74 12, E-mail: merete.schmitz@get2net.dk 3. OKTOBER 2007 Erhvervsoptik grundkursus Byggecentrum, Middelfart kl. 10.00 - 16.00. Dansk ErhvervsOptik, se side 47 23. OKTOBER 2007 Basissynsundersøgelsen. Ivan Nisted, Thomas Østergaard Pedersen og Martin Yde Poulsen TEC - Frederiksberg, aftenkursus. DO/DOKS, http://doks.org 24. OKTOBER 2007 Basissynsundersøgelsen. Ivan Nisted, Thomas Østergaard Pedersen og Martin Yde Poulsen Optikerhøjskolen - Randers, aftenkursus. DO/DOKS, http://doks.org 31. OKTOBER - 1. NOVEMBER 2007 Erhvervsoptik udvidet kursus Byggecentrum, Middelfart den 31. oktober kl. 10.00 - den 1. november kl.16.00. Dansk ErhvervsOptik, se side 47 15. - 20. NOVEMBER 2007 OEP-Scandinavia, Vision Therapy, Clinical Curriculum Courses 2007-2008 Paul Harris, Steen Aalberg, Bob Hohendorf Modul 1: Art and Science of Optometric Care, VT1, 15. - 20. November 2007 Modul 2: VT1, VT2, 23. - 28. februar 2008 Modul 3: VT2, VT3, 3. - 8. maj 2008 Modul 4: VT3, Clinical application and patient management, Traumatic brain injury ,14. - 19. juni 2008 Modul 5: Sports vision, Autism, Clinical application and patient management, Examination and student consulting, 23. - 28. august 2008 TEC - Frederiksberg For yderligere oplysninger: www.optikerforeningen.dk 24. OG 25. NOVEMBER 2007 Skandinavisk Optometrikongres Se program på www.optikerforeningen.dk 29. JANUAR 2008 Journalføring og optikeransvar Anette Brandstrup (KL-optiker, MSc.Optom.) TEC - Frederiksberg, aftenkursus. DO/DOKS, http://doks.org 30. JANUAR 2008 Journalføring og optikeransvar Anette Brandstrup (KL-optiker, MSc.Optom.) Optikerhøjskolen - Randers, aftenkursus. DO/DOKS, http://doks.org 4. MARTS 2008 Dyslexi og hørelse Kjeld Johansen (Ph.d., MSc.) TEC - Frederiksberg, aftenkursus. DO/DOKS, http://doks.org 5. MARTS 2008 Dyslexi og hørelse Kjeld Johansen (Ph.d., MSc.) Optikerhøjskolen - Randers, aftenkursus. DO/DOKS, http://doks.org 15. APRIL 2008 Kontaktlinsevæsker TEC - Frederiksberg, aftenkursus. DO/DOKS, http://doks.org 16. APRIL 2008 Kontaktlinsevæsker Optikerhøjskolen - Randers, aftenkursus. DO/DOKS, http://doks.org 2. JUNI 2008 Materialelære - brillestel TEC - Frederiksberg, aftenkursus. DO/DOKS, http://doks.org 3. JUNI 2008 Materialelære - brillestel Optikerhøjskolen - Randers, aftenkursus. DO/DOKS, http://doks.org 26. AUGUST 2008 Tooties TEC - Frederiksberg, aftenkursus. DO/DOKS, http://doks.org 27. AUGUST 2008 Tooties Optikerhøjskolen - Randers, aftenkursus. DO/DOKS, http://doks.org

19.-22. OKTOBER 2007 SILMO 2007. International messe for briller og optik. Porte de Versailles, Paris. Promosalons. Tel. 33936266. www.silmo.fr 3-4. NOVEMBER 2007 Foreningen af Svagsynskonsulenter holder weekendmøde på Scandic Hotel v/Odense: Emne AMD Se program på: www.svagsyn.net 4. NOVEMBER 2007 Synoptik-Fondens seminar for øjenlæger og optikere. www.synoptik-fonden.dk 6.-8. NOVEMBER 2007 Hong Kong Optical Fair. Hong Kong Convention & Exhibition Centre. http://www.hkopticalfair.com 11.-13. JANUAR 2008 OPTI MUNICH 2008 - 10th. International Optics and Eyewear Exhibition. New Munich Trade Fair Centre, Munich. www.okmessen.com 23.-27. FEBRUAR 2008 EuroShop 2008, Düsseldorf. International udstilling om butiksindretning. www.euroshop.de 11.-13. APRIL 2008 International Vision Expo East 2008, New York www.visionexpoeast.com 9.-12. MAJ 2008 MIDO 2008. International messe for optik, optometri og oftalmologi Rho-Pero Udstillingskompleks. www.mido.it


t e l e f o n n u m r e

DANMARKS OPTIKERFORENING Sekretariatet, Vester Voldgade 96, 3. th., 1552 København V, tlf. 45 86 15 33. Fax 45 76 65 76. Telefontid: 9-16, fredag 9-15. E-mail: do@optikerforeningen.dk. Web: www.optikerforeningen.dk Arbejdende formand Per Michael Larsen, kontorchef Jette R. Møller Bestyrelsen: Formand: Per Michael Larsen, tlf. 62 20 12 37 / 20 28 82 37, Næstformand: Steen Saust tlf. 70 20 99 98, Hans Aagaard, tlf. 86 32 63 22, Henrik Petersen, tlf. 58 53 13 70, Erik Sewerin, tlf. 44 97 05 06, Rasmus Planck, tlf. 36 73 77 55.

O P T I K E R E N REDAKTION: Danmarks Optikerforening Vester Voldgade 96, 3. th. 1552 København V Tlf. 45 86 15 33 Fax 45 76 65 76 E-mail: optikeren@optikerforeningen.dk Redaktør: Bjarne Hansen Kontor: Tlf. 45 16 26 99 E-mail: bjh@optikerforeningen.dk

DANSK ERHVERVSOPTIK Sekretariatet, Vester Voldgade 96, 3. th., 1552 København V, tlf. 45 16 26 80. Fax 45 76 65 76. Telefontid 9-16, fredag 9-15 E-mail: deo@optikerforeningen.dk. Web: www.jobbriller.dk Bestyrelsen: Formand: Michael Bruun, tlf. 48 79 66 30, Næstformand: Gert Larsen, tlf. 47 77 12 13, Hans Jacobsen, tlf. 59 43 37 72, Jens Malmborg, tlf. 48 24 72 70.

ANNONCEBESTILLING: DG Media as Rådhustorvet 4, 3. sal DK-7100 Vejle Telefon (+45) 70 27 11 55 Fax (+45) 70 27 11 57 e-mail: epost@dgmedia.dk

OPTIKERFAGETS FÆLLESUDVALG Sekretariatet, Vester Voldgade 96, 3. th., 1552 København V, tlf. 45 86 15 33. Fax 45 76 65 76. Telefontid 9-16, fredag 9-15 E-mail: ds@optikerforeningen.dk Formand: Anette Pedersen, tlf. 35 47 34 00 Sekretær: Dorthe Stadsgaard Arbejdsgiverrepræsentanter i fællesudvalg: Næstformand: Steen Saust, tlf. 70 20 99 98, Rasmus Planck, tlf. 36 73 77 55, Per Michael Larsen, tlf. 62 20 12 37 / 20 28 82 37 KONSULENT TJENESTEN Bjarne Hansen, tlf. 45 86 15 33 eller tlf. 62 20 96 99

ANNONCEMATERIALE SENDES TIL: DG Media as Rådhustorvet 4, 3. sal DK-7100 Vejle Telefon (+45) 70 27 11 55 Fax (+45) 70 27 11 57 e-mail: epost@dgmedia.dk ANSVARLIG OVERFOR PRESSELOVEN: Per Michael Larsen, formand for Danmarks Optikerforening

OPTIKBRANCHENS LEVERANDØRFORENING Formand: Direktør Lasse Nielsen, sekretariatet: Advokat Christiane Schaumburg, Hammerensgade 6, 2., 1267 København K, tlf. 33 36 05 60, fax 33 36 05 65 DANSK OPTOMETRI OG KONTAKTLINSESELSKAB Formand: Steen Saust, Byvangen 14, 3550 Slangerup, tlf. 70 20 99 98 URMAGERNES OG OPTIKERNES LANDSSAMMENSLUTNING Tid & Syn Formand: Anette Pedersen Upsalagade 20, 4. 2100 København Ø Tlf. 35 47 34 00, fax 35 47 34 90 TEC – TEKNISK ERHVERVSSKOLE CENTER Optometriafdelingen, Nordre Fasanvej 27, 2000 Frederiksberg Tlf. 38 17 73 51, fax 38 17 73 55 OPTIKERHØJSKOLEN Vester Allé 26, 8900 Randers. Tlf. 8710 0474, fax 8710 0433 www.optikerskolen.dk

ÅRSABONNEMENT: 6 numre, kr. 410,- excl. moms LAYOUT, PRODUKTION OG TRYK: LARSEN + LARSEN Box 37 Birketoften 22 3500 Værløse Tlf. 44 44 19 95 E-mail: jorgen@larsen-larsen.dk Eftertryk af bladets artikelstof er kun tilladt med skriftlig tilladelse. Næste nummer af OPTIKEREN (nr. 6, 2007) udkommer 29.10.2007. Stof til dette nummer skal være redaktionen

ØJENFORENINGEN VÆRN OM SYNET Ny Kongensgade 20, 1., 1557 København V Tlf. 33 69 11 00, fax 33 69 11 01

i hænde senest den 12.09.2007. Annoncer til dette nummer skal være

DET DANSKE OPTIKMUSEUM Formand Pia Nygaard, Bilstrupvej 73, 7800 Skive Tlf. 97 52 32 05. Bankkontonummer: 9260 265-57-32945.

LARSEN + LARSEN i hænde senest den 01.10.2007.

K a l e n d e r e n

o g

OPTIKEREN 5 . 2007

A d r e s s e r

51



/Optikeren%202007_5