Oktober

TEMA: ISLAMISK STAT

SAMFUND

IS- en velorganiseret terrorgruppe

Den fastende backpacker

Tema: Hvad er det, der gør IS så berygtet?

Opinionen kortlægger terrororganisationen og dens konsekvenser. s. 12-16/

Hvorfor tager en helt almindelig ikke-troende dansker til Istanbul for at faste under ramadanen? Det spørger vi den fastende backpacker Rasmus Elton om. s. 8-9/

#31 - ÅRGANG 4 OKTOBER 2014 KR. 30,00

- MAGASINET MED TVÆRKULTUREL KANT

Danskerne vil stramme Enhedslisten vil lempe

FOTO: MARK KNUDSEN

Enhedslisten vil, i modsætning til flertallet af befolkningen, arbejde for at lempe asylreglerne. Det er »ganske få« flygtninge, der finder vej til Danmark, og det bør vi ikke »klynke« over, siger Enhedslistens politiske ordfører, Johanne Schmidt-Nielsen, i interview med Opinionen. s. 4-5/

02 Opinionen

Oktober 2014

LEDER

“At elske det skabte for Skaberens skyld” Den radikale terrorgruppe IS (Islamisk Stat) har på det seneste udvidet sine terrorhandlinger i Irak og Syrien. De ikke-muslimske minoriteter bliver fordrevet fra deres hjem og udsat for umenneskelige grusomheder, mens videoer af de udenlandske journalisters halshugning florerer på internettet. Dertil kommer de forskellige mediers daglige dækning af urolighederne, hvilket på ingen måde tegner et positivt billede af muslimer og islam. Personligt skammer jeg mig over IS’ eller for den sags skyld Al-Qaidas, Al-Nursas eller Boko Harams forfærdelige handlinger, som de påstår, de gør i Guds Den Almægtiges navn. Terrorgrupper der påstår, at de gør noget i islams navn, men som ingen rigtig aner, hvem er, eller hvem de tjener, er en skændsel for islam og menneskeheden.

I Skandinavien har man reageret ved at afholde en række demonstrationer mod IS, mens man fra regeringernes side forbereder nye love, der skal forhindre og ikke mindst straffe radikalisme. IS’ frygtelige gerninger kan hverken forenes med islam eller menneskeheden. Det er derfor tankevækkende, at forskellige grupper, i rigtig Hollywood-stil, påtager sig rollen som ”frelseren”, der vil ”redde” verden fra dem, som ikke har samme holdninger og værdier som dem selv. Denne frelser-rolle som bl.a. IS har påtaget sig, sætter det fredelige flertal af verdens muslimer i en uønsket situation, hvor de især med mediernes påvirkning alle bliver stemplet som terrorister. Efter 11. september sagde forfatter, foredragsholder og islamisk lærd Fethullah Gülen, ”En muslim kan ikke være terrorist, lige så lidt som en terrorist kan være muslim”. Ligeledes har Fethullah Gülen udsendt en offentlig fordømmelse af IS handlinger i Syrien og Irak og har betegnet deres handlinger som terrorisme og påpeget, at de ansvarlige bør retsforfølges. Hele Fethullah Gülens skriftlige fordømmelse kan læses på side 14 i magasinet.

I Danmark har en række store organisationer, heriblandt Muslimernes Fællesråd (MFR), fordømt IS. Enkelte har dog valgt at støtte IS og deres gerninger, heriblandt Grimhøj Moskeen i Århus, som efterfølgende, , har været mål for mediernes og offentlighedens forargelse og vrede. Disse reaktioner synes kun at være berettiget. Hvis vi som muslimer anskuer situationen fra de andres dvs. ikke-muslimers side, hvad ville vi så ikke selv tænke om muslimer, der støtter IS’ handlinger?

At vise hensyn og respektere samfundsværdierne i det land vi lever i, bør være en del af vores menneskelighed, udover at det samtidig er et religiøst påbud.

Den latinske talemåde »Carpe Diem« er mere end 2000 år gammel og betyder “grib dagen”. Foto: Colourbox.

»Carpe Diem« MIYASE BARDAKCI »Undersøg ikke, Leukonoe, hvornår Gud har bestemt, at dit liv og mit liv er forbi. Det må mennesker ikke vide. Og kast dig ikke ud i forskellige astrologiske beregninger. Langt bedre er det tålmodigt at acceptere alt, hvad der kommer. Mens vi taler sammen, er den misundelige tid allerede flygtet bort. Grib dagen her i dag og hav så lidt tillid som muligt til dagen i morgen.«

Det enkelte individs egne værdier er hellige Vores tro opfordrer os til at ”elske det skabte for Skaberens skyld”. Enhver nation eller ethvert folkeslag har sine egne værdier, som er vigtige og hellige for dem. Den Hellige Koran forbyder os muslimer at tale dårligt om et menneske, en nation eller et folkeslags værdier, som er hellige for dem, jf. Hucurat, 49/11.

For ikke så lang tid siden under den tidligere tyrkiske premierminister Erdogans besøg i Tyskland buhede flere tusinde tyrkere i Köln Arena af den tyske forbundskansler Angela Merkel. Den slags ”barnligheder” er med til at ødelægge de allerede etablerede broer mellem den tyske og tyrkiske kultur, ligesom de også skaber en fremtidig barriere for at bygge bro mellem kulturerne. Efterfølgende udtalte den østrigske udenrigsminister i den forbindelse inden Erdogans besøg i Østrig: »Den slags opførsel tillader vi ikke. Bliver det tilfældet, så må man også acceptere konsekvenserne heraf.« Et lignende billede tegnede sig i sidste måneds venskabskamp mellem Danmark og Tyrkiet i Odense. At buhe af den danske nationalsang eller komme med nedværdigende anti-danske tilråb kan på ingen måde retfærdiggøres. At gøre grin med andres værdier på den måde vil åbne op for, at vi muslimer senere hen kan blive udsat for det selvsamme. At vise hensyn og respektere samfundsværdierne i det land vi lever i, bør være en del af vores menneskelighed, udover at det samtidig er et religiøst påbud. Hvis vi forventer tolerance og respekt af andre, så skal vi først vise det selv.

Således skriver Horats i et digt til den unge pige, Leukonoe, der var optaget af astrologi. Horats (65 f. Kr. - 8 f. Kr.) var en af de ypperste romerske digtere og anses for at være »Carpe Diem« -udtrykkets fader. Det latinske ord »carpe« betyder at plukke eller at gribe, mens »diem« betyder dagen. De to ord tilsammen betyder altså ”pluk dagen” eller ”grib dagen” ment på den måde, at man skal leve livet i dag uden at bekymre sig om, hvad morgendagen bringer – eller sagt med Horats’ ord: »man skal have så lidt tillid som muligt til dagen i morgen.« Den latinske talemåde »Carpe Diem« har siden Horats vundet udbredelse og er blevet anvendt i mange forskellige sammenhænge og har ikke mindst skabt en fælles forståelsesramme på tværs af kulturer. Således har udtrykket lagt navn til flere restauranter, cafeer, diskoteker, wellness centre, hoteller og sågar tatoveringer på tværs af grænser, ligesom det har fundet vej ind til Hollywood, hvor det i filmene »Mit hus i Umbrien« og »Dead Poets Society« er blevet anvendt som et gennemgående motto. Endvidere har udtrykket også sat sine kløer i musikbranchen, hvor blandt andre Metallica og Pretty Maids henholdsvis har udgivet sangene »Carpe Diem« og »Carpe Diem Baby«.

At udtrykket stadig efter 2000 år anvendes beviser, hvor dyb budskabet bag udtrykket er. Det fortæller os, at vi skal huske på, at der ingen garantier er for i morgen og derfor skal gribe dagen, nyde den og leve som om det var den sidste.

Det minder os om, at vi skal huske at fortælle vores nærmeste, at vi holder af dem, inden det er for sent og at vi skal prioritere vores tid.

Derfor kære læser... »Carpe Diem«.

kamil Subaşı

Layout Opinionen Team

- MAGASINET MED TVÆRKULTUREL KANT

Udgiver Moving Media ApS Direktør Vedat Oğuz

Chefredaktør Kamil Subasi

Øvrige redaktion Armin Muratovic, Thomas Pedersen og Miyase Bardakci

Debat debat@opinionen.dk Abonnementpris Årsabonnement: kr. 250.

Udkommer 10 gange årligt.

Annoncer Multifabrikken Telefon: 41 14 74 35 Kontakt@multifabrikken.dk Hasan Yildirim Telefon: 71 51 43 85 Annoncer@opinionen.dk

Kontakt Holsbjergvej 41 B 2620 Albertslund Telefon: 70 20 69 70 Fax: 70 20 69 71 kontakt@opinionen.dk

Info ISSN-nr: 2245-2028 CVR-nr: 25065557 Danske Bank Reg. nr.: 9541 Kontonr.: 1029681 Tryk OTM Avistryk Ikast

Bliv medlem af Opinionen og få Danmarks eneste tværkulturelle magasin leveret til døren og adgang til alle Premium-artikler på nettet!

Tegn abonnement på www.opinionen.dk

Kun kr.

250,- pr. år.

Studierabat på kr. 50,-

- MAGASINET MED TVÆRKULTUREL KANT

Holsbjergvej 41 B, 2620 Albertslund • www.opinionen.dk Tlf.: 7020 6970 • Fax: 70 20 69 71 • E-mail: kontakt@opinionen.dk

04 Samfund

Oktober 2014

Sverige tog imod cirka 6.000 jøder under Anden Verdenskrig. Heldigvis sagde de ikke efter 3.000, at nu er grænsen nået, og at det passer os dårligt at tage imod flere.

Der er konsensus mellem flertallet af borgere og flertallet af politikere i Folketinget, når det kommer til spørgsmålet om asylreglerne. Reglerne skal strammes. Og det er på trods af, at der er flere mennesker på flugt end på noget andet tidspunkt siden Anden Verdenskrig.

Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) erklærede i sin åbningstale til Folketinget 7. oktober, at »regeringen vil stramme reglerne« for at »tage noget af presset fra vores kommuner og asylcentre«. Hun foreslog derefter, at »en flygtning, der er i Danmark under midlertidig beskyttelse, skal ikke have krav på at få familien hertil det første år«.

På højrefløjen fulgte Dansk Folkeparti og Liberal Alliance op med forslag om at sende syriske flygtninge til flygtningelejre i Kenya.

På den måde vil Danmark kunne bidrage med hjælp i »nærområderne«.

At Danmark i virkeligheden er mere »nærområde« til Syrien end Kenya er, tager forslaget ikke yderligere højde for.

Holdningen til asylreglerne afspejler sig ligeledes i befolkningen. I en meningsmåling foretaget af Megafon for Politiken og TV 2 for få uger siden, svarede 55 procent, at de ønsker de eksisterende asylregler strammet. Kun 14 procent vil som Enhedslisten lempe reglerne.

Alligevel vil partiet blive ved med at arbejde for at få reglerne lempet.

Enhedslistens politiske ordfører, Johanne Schmidt-Nielsen, tøver i

Foto: Mark Knudsen

ASEM ELGHIOUANE ae@opinionen.dk

Det er en enormt populistisk debat, der foregår om flygtningepolitik i Danmark, fordi vi diskuterer ikke med udgangspunkt i virkeligheden.

nogle sekunder, da Opinionen spørger, hvor svært det er at overbevise vælgerne om at føre den lempelige flygtninge- og asylpolitik, som partiet gerne vil føre: - Det er ufatteligt svært at afmontere frygt. Men det er jo det, der er opgaven. Og jeg ville da ønske, at der var flere partier, der bidrog til den opgave frem for at puste til frygten. Men vi er vel ikke i politik bare for at aflæse meningsmålingerne og så lægge os dér, hvor folkestemningen tilfældigvis er. Vi er vel i politik for at rykke ved holdninger. Det er vel forudsætningen for at skabe forandring.

Hvordan vil I gøre det?

- Det gør vi jo ved at være en del af den politiske debat. Ved at reagere, når regeringen for eksempel forslår, at børn af flygtninge ikke skal have lov at leve sammen med

deres forældre. I bund og grund synes jeg, at det der foregår nu er dybt populistisk, fordi det kommer aldrig nogensinde til at ske, at Danmark opretter lejre i Kenya, hvor vi fragter syriske asylansøgere til. Det vil kræve, at vi forlader og opsiger vores forpligtelse til at overholde FNs flygtningekonvention. Vi vil sætte hele vores internationale samarbejde med resten af verden på spil. Det vil også kræve for eksempel, at Kenyas leder accepterer, at Danmark leverer en masse flygtninge fra Syrien til Kenya. Landet har jo i årevis haft en af verdens største flygtningelejre, nemlig Dadaab, som ligger på grænsen til Somalia, hvor der bor over en halv million primært somaliske flygtninge. Så det kommer ikke til at lade sig gøre.

Det er en enormt populistisk debat, der foregår om flygtningepolitik i

Danmark, fordi vi diskuterer ikke med udgangspunkt i virkeligheden.

Diskussionen handler bare om, hvem der kan finde på de mest hårdhændede forslag velvidende, at de aldrig bliver til virkelighed. Men desværre bliver det forslag, som de Radikale og Socialdemokraterne er kommet med, højst sandsynligvis til virkelighed. Også selvom UNCHR (FNs flygtningeorganisation, red.) er ude med en ret hård kritik af Danmark nu. Det kommer ikke så meget bag på mig, at Socialdemokraterne kan finde på at komme med sådan et forslag, men det kommer oprigtigt bag på mig, at de Radikale tilsyneladende har droppet det, de ellers har været kendt for: nemlig en humanistisk flygtningepolitik.

Men der kommer jo flere og flere flygtninge til Danmark. Forstår du ikke godt, at danskerne bliver skeptiske, og at

Samfund 05

Oktober 2014

Johanne Schmidt-Nielsen:

»Pinligt, at der bliver klynket i Danmark« Et flertal i både befolkning og folketing vil gerne stramme den nuværende asylpolitik. »Det er ufatteligt svært at afmontere frygten« for flygtninge og indvandrere, erkender Enhedslistens politiske ordfører Johanne Schmidt-Nielsen i dette interview. politikerne handler på det og strammer?

- Uanset om statsministeren hedder Helle Thorning-Schmidt eller Lars Løkke Rasmussen, så vil der være rigtig mange mennesker på flugt i verden. Og jeg synes, at det er useriøst, når Venstre beskylder denne regering for at være ansvarlig for, at der kommer flere asylansøgere til Danmark. For der kommer flere asylansøgere til alle lande i de her tider på grund af især situationen i Syrien. Frem for at konkurrere om hvem, der kan komme med de mest hårdhændede og brutale forslag, burde vi sætte os ned og diskutere: Hvordan ruster vi kommunerne til at løse den store opgave det er at modtage traumatiserede mennesker fra en ret anderledes kultur end den danske?

Hvorfor kan vi ikke, som oppositionen siger, lægge de fleste af vores kræfter i at hjælpe flygtningene i nærområderne i stedet for at modtage flere i Danmark?

- Selvfølgelig skal vi også det.

Men det er ikke et enten eller. Det er helt rigtigt, at den primære opgave i forhold til at løse det syriske flygtningeproblem ligger i blandt andet Jordan og Tyrkiet, som har modtaget over en million flygtninge.

Naturligvis har vi et ansvar for at hjælpe i nærområderne. Men det ændrer ikke på, at vi selvfølgelig skal yde beskyttelse til de ganske få mennesker, der finder vej hele vejen til Danmark. Når man ser på, hvordan flygtningestrømmen fra Syrien har påvirket nabolandene, så er det pinligt, at der bliver klynket i Danmark.

Hvordan skulle Danmarks asylpolitik fungere, hvis det var op til Enhedslisten?

Når man ser på, hvordan flygtningestrømmen fra Syrien har påvirket nabolandene, så er det pinligt, at der bliver klynket i Danmark.

- Først og fremmest skal vi naturligvis overholde FNs flygtningekonvention. Det vil sige, at mennesker, der kommer hertil, som har krav på beksyttelse, skal få beskyttelse. Og de skal selvfølgelig også have ret til familiesammenføring; det vil sige at have ret til at få deres ægtefælle og børn i sikkerhed.

Du siger, at vi først og fremmest skal »overholde FNs flygtningekonvention«.

Synes du ikke, at Danmark gør det nu?

- Jeg er ikke jurist og kan ikke besvare dit spørgsmål. Men FNs flygtningeorganisation har jo været ude og rette en meget skarp kritik af Danmark på grund af regeringens

seneste udspil. De siger simpelthen, at det ikke er til diskussion, at langt de fleste mennesker, som kommer fra Syrien, er flygtninge, som hører under FNs flygtningekonvention.

Og de skal selvfølgelig have mulighed for familiesammenføring så hurtigt som overhovedet muligt.

Men det handler ikke kun om, hvem og hvor mange, der skal anerkendes som flygtninge. Der er andre vigtige spørgsmål: Hvilke vilkår skal der være i de asylcentre, der er i Danmark? Hvad skal reglerne være omkring humanitær opholdstilladelse? Hvor længe vil vi acceptere, at mennesker der på den ene side har fået afslag på asyl, men på den anden side ikke kan udsendes med tvang, derved står og venter i et juridisk tomrum i Danmark? Hvor lang tid kan vi acceptere, at de og ikke mindst deres børn lever på den måde? Jeg mener jo, at vi efter en årrække, og så kan man jo så diskutere hvor længe, bør sige: Okay, udsendelse kan ikke lade sig gøre. Jo længere de sidder i centrene, jo større er risikoen for, at de og ikke mindst deres børn udvikler alvorlige psykiske lidelser. Det kan vi ikke acceptere, og derfor bør de få en midlertidig opholdstilladelse i Danmark. Og iøvrigt ender det jo ofte med, at de her mennesker, som sidder i det her underlige juridiske tomrum, bliver så syge af uvisheden, at de ender med at få en humanitær opholdstilladelse alligevel. På det tidspunkt er de bare så nedbrudte, at sandsynligheden for, at de kommer til at bidrage til det danske samfund, er meget lille.

Hvilke principielle problemer finder du

i regeringens førte politik på området?

- Jeg må sige, at jeg blev oprigtigt chokeret over, at regeringen kunne finde på at komme med et forslag, der går ud på, at børn ikke skal have ret til at være sammen med deres forældre. For mig er det og bør være et helt grundlæggende princip, at børn skal have lov til at være sammen med deres forældre, og at flygtninge skal have lov til at få deres nærmeste familie i sikkerhed.

Der er ikke nogen tvivl om, hvad formålet med det her er.

Hvad er formålet da?

- Jeg tror, at hele formålet med den her udmelding er at undgå, at asylansøgere søger asyl i Danmark, og at man forsøger at få dem til at søge asyl i Sverige, Tyskland, Norge eller Holland istedet. Og det synes jeg sådan set er et usympatisk træk i en situation, hvor der er historisk mange mennesker på flugt i verden.

Som statsminiseren selv sagde i sin åbningstale til Folketinget, så har vi ikke siden Anden Verdenskrig oplevet så mange mennesker være drevet på flugt. I den situation mener jeg ikke, at Danmark bør reagere ved at forsøge at undgå, at flygtninge søger beskyttelse her. Vi må tage vores del af ansvaret på os og forsøge at løse denne opgave i fællesskab med resten af verden.

I en meningsmåling foretaget af Megafon for få uger siden, svarede 55 procent, at de ønsker de eksisterende asylregler strammet. Hvad tænker du om det?

- Jeg synes ikke, at det er så overraskende. For det første er flygtninge og indvandrere jo i årevis blevet brugt i den politiske debat som boksebold. Der er politikere

og partier, der har et medansvar for den frygt, der er blevet skabt. Der er stemmer i at puste til frygten.

For det andet: Det giver da problemer, og det skaber da udfordringer, når mange mennesker fra en helt anden kultur kommer til Danmark med traumer i bagagen. Det er da en stor opgave, der skal løses.

Det der sker på Christiansborg nu er jo, at der er under et år til folketingsvalget, og de forskellige partier - selv de Radikale - har nu kastet sig ind i en konkurrence om, hvem der kan levere den mest hårdhændede flygtningepolitik, velvidende at mange af de ting, der foreslås, ikke kan lade sig gøre.

Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og nu også Venstre slår jo politisk plat på de syriske flygtninge, når de foreslår, at de skal fragtes til lejre i Kenya. De ved godt, at det aldrig nogensinde kommer til at ske. Alligevel foreslår de det. Det er populistisk, og det er at slå plat på en meget alvorlig situation og på nogle desperate menneskers skæbne.

Er det politikernes skyld, at danskerne synes, at der skal føres stram asylpolitik?

- Nej, som jeg forsøgte at sige, er der i hvert fald to årsager. Den ene er, at der er blevet pustet til frygten i den politiske debat fra Christiansborgs side i en del år. Og den anden er, at der helt åbenlyst sker nogle problemer, når så forskellige kulturer møder hinanden.

Det erkender du?

- Ja, det gør jeg da. Men det er et politisk valg, om man vil puste til frygten eller om man vil fokusere på, hvordan vi løser problemerne.

06 Samfund

Oktober 2014

Er du tilmeldt Digital Post?

Fra 1. november 2014 skal alle borgere over 15 år, der har et CPR-nummer, som udgangspunkt kunne modtage Digital Post fra det offentlige. Opinionen giver dig her et hurtigt overblik over Digital Post.

EMRE OGUZ Hvad er Digital Post Digital Post fra offentlige myndigheder er den samme slags breve, som du allerede modtager i din fysiske postkasse fra fx kommunen, sygehuset eller SKAT. Det kan være patientindkaldelser, besked om plads til dit barn i en daginstitution, synsindkaldelse eller personlige skattesager.

Private virksomheder, som forsikringsselskaber og banker, sender også digital post til deres kunder. Her kan det være fx opgørelser eller kontoudtog. Forskellen fra traditionel papirpost og en e-mail er, at Digital Post skal modtages og læses på en hjemmeside på internettet.

De hjemmesider, hvor du kan læse Digital Post fra det offentlige, er borger.dk eller e-Boks.dk.

FOTO: COLOURBOX

Hvad siger loven?

Loven fastslår, at breve fra det offentlige sendt til din digitale postkasse har samme retsvirkning som breve, dokumenter m.v., der sendes som papirpost.

Hvem skal kunne modtage Digital Post?

Hvem kan blive fritaget for Digital Post?

Hvis du ikke er i stand til at modtage posten digitalt, kan du blive fritaget, hvis du opfylder mindst en af fritagelsesgrundene. Du kan blive fritaget fra at modtage Digital Post fra det offentlige, hvis du: • Ikke har adgang til en computer med tilstrækkelig internetforbindelse i dit hjem eller opholdssted • Har en fysisk eller kognitiv funktionsnedsættelse, som hindrer dig i at modtage post digitalt • Er registreret som udrejst af Danmark • Er blevet hjemløs • Har sproglige vanskeligheder For at blive fritaget fra at modtage Digital Post fra det offentlige skal du møde personligt op på nærmeste bibliotek eller borgerservice. Her får du en blanket, hvor du skriver under på, at du lever op til mindst én af fritagelsesgrundene. Du vil blive bedt om at vise legitimation. Du kan få en skriftlig kvittering på, at du er fritaget fra at modtage Digital Post fra det offentlige.

Du er ikke forpligtet til at oplyse, hvilken af fritagelsesgrundene, du er omfattet af.

Fritagelse ved brug af fuldmagt – hvis du ikke selv kan gå på biblioteket.

Du kan også bede andre fritage dig på dine vegne ved brug af en fuldmagt,

som kan fås i borgerservice eller hentes på www.borger.dk. Hvis du skal sørge for fritagelse af en anden person, skal du have hendes eller hans underskrift på blanketten. Blanketten skal afleveres på biblioteket eller i borgerservice.

handicap, demens eller andet, som efter al sandsynlighed ikke vil ændre sig.

Du kan også blive fritaget permanent, hvis du flytter til udlandet. Du vil begynde

Fritagelse omfatter ikke lønsedler fra staten og beskeder om SU

at modtage Digital Post fra det offentlige igen, hvis du flytter tilbage til Danmark, og skal på dette tidspunkt fritages igen, hvis du ikke kan modtage Digital Post.

Fruit and the City

Fritagelse fra Digital Post fra det offentlige omfatter ikke lønsedler fra staten og meddelelser i Digital Post i forbindelse med ansøgning om SU. Hvis du ønsker at blive fritaget fra at modtage fx meddelelser om SU i Digital Post, skal du rette henvendelse til SU-myndighederne.

“Spiselige frugt buketter”

Vi laver frugt buketter, fyldt med vitaminer, til glæde for din nærmeste..

Fritagelse er som udgangspunkt tidsbegrænset Nogle af fritagelsesgrundene, fx sproglige barrierer eller manglende adgang til computer med tilstrækkelig internet i hjemmet, kan være midlertidige. Derfor får du som udgangspunkt en fritagelse fra Digital Post, som varer fra registreringsdatoen til den 1. november i det 2. kalenderår efter registreringen.

Det fremgår af kvitteringen for fritagelsen, hvilken dato fritagelsen udløber.

Derudover vil du blive underrettet i god tid, inden fritagelsen udløber. Herefter er det dit ansvar at blive fritaget på ny, hvis grunden til, at du blev fritaget i første omgang ikke er ændret, eller andre grunde er opstået.

Permanent fritagelse Du kan blive fritaget permanent, hvis det står klart for medarbejderen på biblioteket eller i borgerservice, at du ikke bliver i stand til at modtage posten digitalt, fx pga.

Vi tilbyder også denne glæde for virksomheder der skal arrangere store møder, jubilæer og andet.

© Moving Media ApS

De borgere, der er i stand til at modtage posten digitalt, skal. De borgere, der ikke er i stand til at modtage posten digitalt, og lever op til mindst én af fritagelsesgrundene, kan blive fritaget og fortsætte med at modtage post fra det offentlige i papir som hidtil.

info@fruitandthecity.dk | Telefon 45 88 00 70 | Buddingevej 67 | 2800 Lyngby

ANATOLSK KØKKEN Til virksomheder, bryllupper, fødselsdage og andre specielle begivenheder…

med en produktionskapacitet på 25.000 pakker og vores 28 erfarne medarbejdere…. vil det glæde os at servicere Dem med vores kolde og varme anatolske retter...

Eksotiske Delikatesser A/S • Industrigrenen 21, 2635 Ishøj • Telefon: +45 7023 2808 www.delikate.dk • delikate@delikate.dk • Åbningstider: Mandag-Fredag 8-17 • Lørdag 8-13

© Moving Media ApS

i vores 1250 m2 store, moderne og hygiejniske køkken…

08 Samfund

Oktober 2014

ARMIN MURATOVIC am@opinionen.dk Skuespilleren Rasmus Elton rejste sydpå i sommers til det varme Tyrkiet. Men modsat mange andre danske charterrejsende drog han ikke til de populære stranddestinationer i Alanya eller Marmaris. Det var ikke sol, strand og sommer, der var på menuen. I stedet tog han til Istanbul – metropolen, hvor Europa møder Asien – for at faste under ramadan måneden. Alt dette skal udmønte sig i en dokumentarfilm, »Ramadan Backpacker«, med Rasmus i centrum, hvor han har prøvet kræfter med fasten i et fremmed land.

Tanken om at lave sådan et projekt har Rasmus haft siden ramadanen i 2013. Her stod han for sit eget projekt »Ramadan4Life«, hvor han fastede hele den hellige muslimske måned. Projektet tog udgangspunkt i de oplevelser han fik gennem at faste, og det hele foregik herhjemme i København.

Det var denne tanke, krydret med Rasmus’ tidligere backpacker oplevelser i Australien, der inspirerede til »Ramadan Backpacker«.

Idéen opstod egentlig hos Asim Iqbal, dokumentarinstruktør og en nær ven af Rasmus, som i sommeren 2012 lavede dokumentarfilmen »30 days of Ramadan«. Her opfordrede Asim Iqbal en ikke-muslimsk kollega til at faste alle Ramadanens dage.

Asim kom senere på tanken om en backpacker, der faster under Ramadanen og delte den med Rasmus, der aldrig har været bleg for at tage en udfordring op. Den norskfødte dansker takkede ja til at deltage uden rigtig at vide, hvad der ventede ham.

Opinionen møder Rasmus Elton til en samtale om hans oplevelser i Tyrkiet. Vi spørger ind til hans egen baggrund, hans motiv for at deltage i sådan et projekt, og om det egentlig har rykket noget ved hans egen livsanskuelse.

Hvad kommer »Ramadan Backpacker« af?

- »Ramadan Backpacker« kom fra Asim Iqbals og mine snakke over tre gange i starten af året. Det kom af, at jeg til et af vores møder sagde, at jeg havde været backpacker i Australien. Efter det havde Asim gået og studset over det at være backpacker.

Jeg havde også fortalt ham, at jeg gerne ville ud at rejse, og at jeg havde lavet et ramadan projekt for mig selv sidste år i København, som jeg kaldte »Ramadan4Life«. Så kom Asim med den geniale idé at sammensætte ramadan og backpacker til et projekt.

Han fortalte, at han havde grublet over det i flere dage og spurgte, om jeg ville tage til Tyrkiet. Og jeg sagde selvfølgelig ja.

Bare sådan uden videre?

- Jeg er meget impulsiv, og jeg elsker at rejse. Alt det med penge og økonomi skal ikke stoppe mig. På det tidspunkt havde vi ingen penge.

Vi tænkte, hvis guderne vil det – hvis Allah vil det – så skal det nok gå, og det gjorde det så. Der gik knap to uger, så havde jeg flybillet og kamera.

I Istanbul havde jeg en oversætter og en guide hver eneste dag, hvis jeg ville have det.

Fortæl lidt om dine oplevelser. Hvordan gik det dernede?

- Opgaven lød: Du skal til Istanbul, og så skal du selv finde ud af, hvor du bor og spiser fra dag til dag.

Den fastende backpacker Hvad får en helt almindelig dansker til at drage til Istanbul i Tyrkiet for at faste under hele Ramadanen? Det spørgsmål stiller vi skuespilleren Rasmus Elton.

Han har på egen krop mærket fasten, og har fået et særligt indblik i en anden religion og kultur end hans egen.

Jeg var sindssygt bange. Jeg skulle jonglere mange bolde i luften, så de første par dage var jeg stresset over, at jeg skulle filme noget hele tiden. Og jeg var både filmmand, hovedrolleindehaver og klipper. Men ud over det fastede jeg hver eneste dag, og glædede mig til en ny »iftar« (aftensmåltidet ved solnedgang, hvor muslimer bryder deres faste, red.) hver aften, hvor jeg både deltog til »iftar« hos privatpersoner og til officielle begivenheder. Og så har jeg ellers udforsket Istanbul på egen hånd. Jeg prøvede mest muligt at falde ind som en lokal.

Var du egentlig med til aftenbønnen, teravih?

- Jeg lå i rummet ved siden af, mens det foregik en aften. Jeg var meget sløj og halvssyg, og min krop var bare træt den dag. Så jeg lå og mediterede for mig selv, mens de andre var i gang med at bede i et andet rum.

Hvilke særlige begivenheder skiller sig ud?

- Jeg blev inviteret til præsidentens iftar, hvor præsidenten så desværre ikke dukkede op, men guvernøren var der. Jeg mødte også kendte tyrkiske sangere, og blev venner med dem, og fik faktisk en signeret CD i gave. Det var en ud af

Endelig iftar-tid! Det er hårdt at faste, fortæller Rasmus, men til aftensmåltidet er det det hele værd. Foto: Asim Iqbal

mindst ti gange, jeg fik gaver, bare fordi jeg sagde, at jeg kunne lide noget. Jeg blev nærmest behandlet som en rockstjerne til tider. Jeg mødte også personer, der kunne besvare mine spørgsmål i forhold til islam.

Jeg mødte to lærde, Fetullah Gülens elever, i Istanbul, som jeg kunne spørge til råds angående emner om

islam.

Hvad spurgte du dem om?

- Om giftemål, kærlighed og de ting, der er vigtige for mig i mit liv.

Hvorfor er det, at muslimer lever på en bestemt måde? Jeg kunne bl.a. ikke forstå, at nogle kvinder vælger at gå meget tildækket, og at nogle vælger at gå meget frit. Jeg dømmer ikke

nogen, og jeg synes, at kvinderne skal have fri vilje til selv at bestemme. Der fik jeg også at vide, at kvinderne ikke skal gå helt tildækkede, men at det er deres valg at dække sig til.

Tog du derned som troende eller ikke-troende? Hvordan karakteriserer du dig selv?

- Jeg tog derned som åbensindet.

Samfund 09

Oktober 2014

KÆMPE RABAT PÅ BRILLER

Gratis synsprøve

Spar over 2.100kr

100kr.

NEDSATTE stel kun 100 kr. ved køb af glas

20%

Ekstra rabat på alle glastyper, på vore i forvejen meget lave priser.

2for1

Få 2 briller med glidende overgang fra 1.060 kr.

Ramadanen er en ikke kun en måned, hvor man skal besejre sulten. Det er også en måned, der er helliget spiritualiteten og åndeligheden gennem moskébesøg. Foto: Asim Iqbal

Jeg tror på kærlighed. Jeg er ikke kristen, jøde eller noget som helst andet.

Jeg er opvokset i en fri familie, der praktiserer de kristne traditioner uden at være kristne. Og jeg er døbt, men er ikke konfirmeret. Men jeg er altid åbensindet. Man skal ikke dømme nogen, og man skal acceptere, at der er andre, der tror på andre ting.

Denne tur har uden tvivl haft et religiøst præg. Er du så blevet mere troende af den?

- Jeg har i hvert fald fået svar på, at jeg nok aldrig bliver muslim, selvom Asim siger til mig, at jeg aldrig skal bruge ordet aldrig. Jeg fandt ud af, at jeg har en meget stor trang til frihed, og til at gøre hvad jeg vil.

Med en religion medfølger, at der er nogle regler, som du skal efterleve for at være 100 % troende. At jeg har en stor trang til frihed gør, at jeg har svært med at se mig selv blive muslim. Det er jeg overbevist om efter denne tur, hvor jeg ikke var det inden.

Nu til noget lidt andet. Hvis det nu ikke var Tyrkiet du var taget til, men et andet muslimsk land, tror du så, at du ville have en anden oplevelse af Ramadanen?

- Det ville være meget forskelligt.

Det sagde tyrkerne også selv. Jeg fandt ud af, at det ikke handler så meget om religion, men om kultur.

Jeg kunne også godt se, at de i Tyrkiet var meget påvirket af resten af verden.

Der er områder i Istanbul, hvor man kan drikke alkohol, men stadig er der respekt for folk, der vælger at være meget troende. Det tænker jeg er fedt, da islam er en stor religion, der praktiseres af de fleste mennesker i landet. Det smitter også af på dem, der ikke gør. Det synes jeg er positivt, og jeg vil indrømme, at jeg ville ønske, at man var mere troende. Jeg tror, at der er et skift i gang nu her i

Danmark.

At folk bliver mere troende?

- Ja, det forklarer, at folk vælger at konvertere til eksempelvis islam, eller at de bliver mere kristne. Nogen føler, at de ikke har mening med livet, og så finder de religionen. Det synes jeg er smukt.

Men tilbage til det oprindelige spørgsmål. Ville oplevelsen være anderledes i et andet land?

- Altså, det var Asim der valgte, at vi skulle tage til Istanbul. Han sagde, at Tyrkiet var godt, og at vi skulle starte i et stort land. Hvis jeg skulle gøre det igen, ville jeg vælge et andet land, og da ville oplevelsen være anderledes. Så det er kulturen, der påvirker oplevelsen af eksempelvis Ramadanen.

Du fastede året forinden. Hvordan var oplevelsen forskellig?

- I 2013 ville jeg gerne lave et fasteprojekt. Jeg ville faste, blive sundere og gøre noget godt for min krop. Egentlig skulle jeg bare være i København og faste, men jeg skulle hele tiden selv opsøge nogen. Jeg filmede lidt for hver uge, 5 minutter hver dag. Jeg klippede det sammen, og ville gerne dele det med verdenen, men det blev ikke nogen succes. Jeg gjorde det i hvert fald for mig selv.

Sådan er det med projekter – det skal handle om, at jeg har lyst til det, ellers giver det ikke mening i sidste ende.

Hvis jeg så udforsker nok, til at jeg kan inspirere nogen til at tænke eller handle anderledes i deres liv, vil jeg blive meget rørt.

- Herhjemme er det meget lokalt, og meget forskelligt fra oplevelsen i Istanbul. Der blev jeg meget taknemmelig og glad over, hvor stort det var.

Jeg fik udforsket lidt i Istanbul, som er et stort spring, når man kommer fra

Byens Bedste Priser

Vind en iPad Send SMS OH til 1220 Se hjemmeside for information.

Ved 2 for 1 skal der kun betales for evt. tilvalgs ydelser såsom antireflex behandling. Køb fx 2 stel inkl. glas med glidende overgang fra 1060 kr. Spar over 2.100 kr. Vi har glidende overgang i 4 kvaliteter.

Tilbud gælder til og med 25 okt. Kan ikke kombineres med andre kampagne tilbud

www.optikhuset.dk

OPTIK København.

Hvad med ramadanen i 2015. Skal du faste der?

- Uha. Jeg vidste, at du ville spørge om det. Jeg ved det ikke endnu. Efter første gang, kunne jeg mærke, at jeg ikke var færdig med projektet. Jeg kunne hele tiden fornemme, at jeg skulle lave en trilogi. Jeg kunne godt lide idéen med et hattrick. Så jeg gør det måske tre år i rap. Spørger du Murat, min kære ven og tolk i Istanbul, vil han sige, at han ikke tror, at jeg er færdig med det her. Men der skal være en mening, hvis jeg skal gøre det igen.

Er det noget, du vil anbefale andre?

- Ja absolut. Og det gælder alle mennesker i verdenen.

Muslimer såvel som ikke-muslimer?

- Ja. Jeg har en ung veninde, som er af tyrkisk oprindelse og opvokset i Danmark. Hun er meget ked af, at hun ikke kan faste, fordi hendes krop ikke kan klare det. Hende har jeg tænkt meget på, siden jeg kom hjem.

Hun er ked af, at hun ikke kan faste, men jeg har sagt til hende, at måske er din krop ikke klar til det endnu, men med tiden vil den blive det. Derfor skal man aldrig give op.

ÅRHUS - Klostertorvet 6, LYNGBY - Lyngby Hovedgade 19c, ODENSE - Fisketorvet 5, HILLERØD - Slangerupgade 2, RANDERS - Rådhustorvet 6, ROSKILDE - Hersegade 1A, SILKEBORG - Vestergade 35, FREDERIKSBERG - Falkoner Allé 47,

Kan det tænkes, at du vil undersøge andre religioner på samme måde, som du har undersøgt islam?

- Det er det, jeg mener med en dokumentartrilogi. Jeg kunne godt finde på, at undersøge de tre abrahamittiske religioner – islam, kristendommen og jødedommen.

Det kan blive interessant, men vi må se, hvor processen fører mig hen.

8613 6008 4587 1078 6613 7135 4828 7899 4466 6008 4632 4800 8681 0102 3810 1468

Kan du fortælle os her til slut, hvornår du forventer, at filmen er færdig?

- Jeg har filmen i mit hoved, men kan ikke sige hvor lang den bliver, eller præcis hvordan den kommer til at se ud. Planen er, at den skal komme ud til ramadanen næste år, fordi det er vigtigt for Asim og jeg, at vi viser det sande billede af, hvor fantastisk denne hellige måned er.

Der skal også være plads til at nyde lidt varmt at drikke om aftenen på caféerne i Istanbuls pulserende gader. Foto: Asim Iqbal

10 Samfund

Oktober 2014

SEYMA SERT ALTAY ssa@opinionen.dk Det er søndag formiddag.

Klokken er 12. Og der skal spilles fodbold. Tæt på Vestre Fængsel ved krydset mellem Vigerslev Allé og Enghavevej i København, holder GAME - der danner rammen for begivenheden - til. Der står omkring 70 glade unge mennesker i kø ved indgangen, og der er flere på vej. Indenfor er den store sal, der til daglig bliver brugt som basketbane, i dag forvandlet til to mindre streetfodboldbaner. Det er her, kampene skal spilles. Stemningen er god og alle glæder sig til at komme i gang med at score mål i en god sags tjeneste.

Dagens anledning er TakeMyHands årlige street soccer turnering, som denne gang er for Liberia. Projektets mål er at samle penge ind til at bygge brønde i Liberia. Brønde, der skal sikre at befolkningen får adgang til rent vand i deres lokale landsbyer.

Fodboldturnering på et usædvanligt højt niveau Der er i alt 25 hold, som er mødt op for at dyste om førstepladsen i turneringen, hvor der er store præmier på højkant. I år kan man bl.a. vinde et gavekort til Funballz til en værdi af 2.700 kr. Til kampene er niveauet utrolig højt og talenter på alle aldre får lov til at udfolde sig.

Desuden har turneringen i år fået besøg af prominente navne som Beran Camili (Bk. Frem), Kristian Geertsen (FC Roskilde), Omar Roshani (B93), Valon Ljuti (Lyngby) og Ayoub Sørensen (Sønderjyske), som alle til daglig spiller fodbold på et professionelt niveau. At der har været en så stor interesse for arrangementet glæder formanden for TakeMyHand, Sama Sadat: - Alle, som deltager i arrangementet enten som spiller, tilskuer, frivillig eller som sponsor, har en fantastisk tilgang til projektet. Vidt forskellige mennesker er mødt op, med vidt forskellige kulturelle og etniske baggrunde. De har alle taget del i arrangementet, kun for at hjælpe deres medmennesker. At disse mennesker kan samles på tværs af religion, nationalitet, politisk ståsted og etnicitet, viser projektets succes.

Alle er sammen om at gøre dagen til en særlig dag, hvor der både er fodbold, koncert og god stemning.

Og god stemning bliver der skabt efter finalekampen, hvor rapperne AMRO, Benny Jamz og Gilli holder en minikoncert for de fremmødte.

Fundraising og pengeindsamling Nogle uger efter arrangementet kontakter vi formanden Sama Sadat igen for at høre, hvordan det går med pengeindsamlingen.

TakeMyHand har nemlig i mellemtiden startet en MobilePay kampagne som hedder: »5’er for vand – til Liberia« og som har til hensigt at skrabe de sidste penge ind til Liberia. Hun fortæller: - Vores mål var at samle 55.000 kroner, da der skal bygges fem brønde i forskellige landsbyer rundt omkring i Liberia. Vi fik indsamlet 30.000 kr. til turneringen og de resterende 25.000 kr. vi manglede, blev indsamlet via den MobilePay

GAMEs normale basketbane var i anledningen af street soccer turneringen forvandlet til to små fodboldbaner. Foto: Tacettin Önder

Fodbolden giver rent vand til befolkningen i Liberia

Omkring 100 tilskuere havde benyttet lejligheden til at kigge forbi, da velgørenhedsforeningen TakeMyHand inviterede til fodbold i GAME København, hvor 25 hold, 150 spillere og tre rappere stod klar til at skaffe rent vand til Liberia.

kampagne, som vi lancerede umiddelbart efter turneringen.

TakeMyHand’s primære hovedaktivitet med projektet har været fundraising, hvor de har kontaktet private virksomheder for at høre, om de havde lyst til at støtte projektet i form af økonomiske donationer.

Hvert hold var sponsoreret af en virksomhed, som havde ”opkøbt” holdet for et bestemt beløb og der er under arrangementet blevet solgt mad og drikkevarer, som igen var doneret af virksomheder m.m. At virksomheder har været så gode til at støtte op omkring projektet begejstrer bestyrelsesmedlem i TakeMyHand, Kashifah Ashraf: - Reaktionen hos de virksomheder vi kontaktede var meget positiv, og rigtig mange af dem ville gerne støtte vores projekt.

Præmierne til vinderholdene, al mad og drikkevarer, som blev solgt under eventet, diverse materialer samt leje af salen blev alt sammen sponsoreret. Og alle som bidrog under eventet, heriblandt fotografer og musikere, deltog frivilligt for at støtte op omkring projektet. Så vi har fået rigtig meget støtte fra mennesker og virksomheder rundt omkring os, hvilket har været en rigtig stor hjælp.

Sama Sadat tilføjer: - På baggrund af forrige projekter vi har afholdt, og på baggrund af det gode samarbejde, som der er indgået med sponsorer og selvfølgelig grundet projektets formål, så har foreningen mødt positiv og stor opbakning fra alle sponsorerne, hvilket har været rigtig dejligt.

Enorm opbakning Ud over støtten fra virksomheder og andre interessenter, var der sat et

holdtilmeldingsgebyr på 500 kr. pr. hold, mens en enkel tilskuerbillet kostede 25 kr. Det store fremmøde under turneringen overrasker ikke formanden, der påpeger, at folk generelt har været gode til at støtte op omkring TakeMyHands aktiviteter: - Vi har siden foreningens stiftelse mødt en enorm opbakning og støtte fra folk, især fordi at vi i TakeMyHand afholder alle arrangementer og indsamlinger uden administrationsomkostninger. På den måde går alle indtægter ubeskåret til de forskellige

projekters formål. De flotte resultater ville aldrig være opnået uden folks ønske om at hjælpe sine medmennesker.

Eksempelvis indsamlede vi 545.000 kr. til Gaza via en MobilePay kampagne tilbage i juli måned. Vi erfarer, at folk altid er friske på at give en hånd til deres medmennesker, som har brug for støtte, uanset hvor i verden de skulle befinde sig, siger Sama Sadat med en tilfredshed i sin stemme.

Hvad det næste projekt er, har TakeMyHand ikke besluttet endnu, men at den succesfulde street soccer turnering igen er at finde næste år, er en kendsgerning.

Hvem er TakeMyHand?

Flere prominente navne var at finde i turneringen. Her ses de tre hold, der henholdsvis sluttede som nummer et, to og tre. Foto: Tacettin Önder.

TakeMyHand er en uafhængig og upolitisk NGO bestående af 10 unge frivillige med forskellige baggrunde. Foreningen yder hjælp både på et nationalt og globalt plan, når katastrofer og konflikter rammer verden. TakeMyHand arbejder efter egen dagsorden og i samarbejde med andre organisationer. På blot to år har TakeMyHand via bl.a. velgørenhedsmiddage, street soccer- og FIFA-turneringer samt diverse arrangementer indsamlet penge til forskellige steder i verden.

Samfund 11

Oktober 2014

Eid- og mangfoldighedsSTOPPET NÆSE? reception i Folketinget BIHULEBETÆNDELSE? For andet år i træk var Opinionen arrangør POLLENALLERGI? af mangfoldighedsreceptionen i Folketinget, som igen i år blev afholdt i samarbejde med folketingsmedlem Nadeem Farooq (RV).

Anledningen blev samtidig brugt til at fejre den netop overståede muslimske offerfest Eid.

Næseskylning anbefales af øre-, næse- og halsspecialister.

Køb dit Næsehorn på nærmeste apotek.

Brugsanvisning og måleske til salt medfølger.

Salt og kropstempereret vand

Skyl næsen og tør efter

• Næseskylning er et sundt og naturligt alternativ til næsespray produkter

Skatteminister Benny Engelbrecht overrakte blomster til Eid- og mangfoldighedsreceptionens tre oplægsholdere. Foto: Emre Oguz

HASAN CÜCÜK - Jeg er utrolig glad for, at så mange er kommet især på denne dag, som vi også bruger til at fejre den netop overståede Eid eller Bayram, hvis budskab er fællesskab og fælles forståelse.

Således startede folketingsmedlem Nadeem Farooq sin danske tale, efter at han på engelsk havde budt de mange gæster velkommen i Folketingets Fællessal.

Ud over Eid, havde Nadeem Farooq også gjort plads til at tale om styrken ved mangfoldighed og den manglende italesættelse af fordelene ved forskellighed, inden han gav talerstolen videre til General Manager for Moving Media ApS, Kamil Subasi.

Respekt, tolerance og multikulturalitet på dagsordenen Til eid- og mangfoldighedsreceptionen var folketingsmedlem Pernille Skipper (EL), formand for Muslimernes Fællesråd Sami Kücükakin samt folketingsmedlem Ida Augen (RV) inviteret som oplægsholdere. I sin tale gjorde Pernille Skipper meget ud af at kritisere Pia Kjærsgaards tilgang til mangfoldighed, som hun mener har begrænset mangfoldighedens muligheder, mens Sami Kücükakin havde fokus på individets ansvar for at begå sig i et samfund.

I sin tale nåede han også at kommentere på IS’ frygtelige handlinger, som han på ingen måder ville identificeres med og opfordrede samtidig alle muslimer til tage afstand fra terrorgruppen på alle tænkelige måder. Begge oplægsholderes taler kan læses i sin fulde længde på side 22 og 23 i magasinet.

• Næseskylning skader ikke dine slimhinder • Miljøvenligt plastprodukt (PEHD) • Vejl. kampagnepris 60 kr.

Fås på på alle landets apoteker

»Der er for mange, der ikke kender jeres religion« Aftenens sidste oplægsholder, Ida Augen (RV), brugte blandt andet sin tale på at pointere, hvor lidt hun mener, at det danske samfund kender muslimerne, og opfordrede i forlængelse af Sami Kücükakins tale, muslimerne til at tage ansvar og agere rollemodeller: - Der er for mange, der ikke kender jeres religion. Der er for mange, der ikke ved, hvad I står for. Der er for mange, der ikke kender en god, klog og fornuftig muslim med al den livskundskab som jeg synes, jeg hører det fra Sami. Derfor er det jeres opgave, alle jer der er i dette rum, at være rollemodeller.

Aftenens tre oplægsholdere fik overrakt blomster af skatteminister Benny Engelbrecht, der også var tilstede, inden de deltagende gæster kunne begive sig ud i foyeren, hvor der ventede tyrkiske delikatesser.

Se mere på www.yogaprosess.com Produceret af YOGAPROSESS AS, Norge Tlf +47 22 83 22 48

12 Tema: Islamisk Stat

Oktober 2014

Islamisk Stat – en trussel for den globale balance

Foto: Aksiyon

De vestlige efterretningstjenester vurderer, at IS nu råder over ca. 3-4 milliarder dollars, hvilket har rykket ved den globale økonomiske balance.

MESUT CEVIKALP Det fremgår af oplysninger fra de vestlige efterretningstjenester, at den salafistiske gruppe råder over 3-4 milliarder dollars. Ifølge oplysningerne er IS i løbet af ca. 3 år blevet den rigeste terrororganisation i verden, efter at gruppen har overtaget oliefelter, banker samt større virksomheder. Det er kommet frem, at alt hvad terrorgruppen er kommet i besiddelse af, herunder historiske værker og mennesker, er blevet konverteret til likvide midler, selv ligene af oprørere bliver udleveret til deres respektive familier mod betaling.

Derudover er det blevet konstateret, at gruppens plyndringer i al-Nabuk, hvor der fandtes oldtidsfund, der var 8000 år gamle, har indbragt IS 36 millioner dollars. Derudover blev centralbanken i Mosul plyndret for midler svarende til 400 millioner dollars!

Bag denne gruppes nu berygtede hovedafhugninger, skjuler der sig en udtænkt strategisk plan, der skal styre de erobrede områder omkring Irak-Syrien samt administrere de ressourcer, som den radikale gruppe har vundet kontrollen over.

Denne strategi ses bl.a. i, hvordan

IS har ledet oprørsgrupperne til at tage kontrol over Iraks største olieraffinaderi i byen Baiji og erobret dæmningen i Mosul samt grænseposterne. Overtagelsen af disse oliefelter, raffinaderier, dæmninger og grænseposter giver IS både magt og indtægter.

Selv om golflande som Saudi Arabien, Kuwait og Qatar har finansieret gruppen, stammer gruppens reelle indtægtskilde fra plyndringer, menneskesmugling og tyveri. Alene deres såkaldte skatteopkrævninger og bestikkelsespenge fra Mosuls veletablerede familier udgør 8 millioner dollars. En del af de pengesummer, der stammer fra bankrøverier og faste opkrævninger fra store virksomheder, udbetales til oprørerne afhængig af deres rang og baggrund. Når man ser på det generelle billede, kan man se en terrororganisation, der har udviklet sig til en ”statslig myndighed” ved eksempelvis at styre raffinaderier, administrere cementfabrikker og opkræve skat fra befolkningen.

Selv om den vestlige alliance ikke fortæller hele sandheden, er en af hovedårsagerne til den militære indgriben, at IS i stigende grad er blevet en stærk økonomisk magt.

Gruppen, som har formået at bytte Iraks og Syriens olie til våben, har forstyrret olieeksportlandenes og de internationale olieselskabers handelsbalance. Den globale økonomi er kommet i ubalance. Alt dette var ikke nok for IS, hvorfor gruppen besluttede at fortsætte deres indtog til det olierige Saudi Arabien. Det medførte, at Vesten, som importerer deres olie fra Mellemøsten, greb til handling.

IS forstærker islamofobiske tendenser Samtidig med at flere europæiske lande er gået sammen om at angribe IS, frygter mange almindelige muslimer, som ikke er tilknyttet nogen form for terrororganisationer, at disse planer kan føre til en heksejagt mod dem.

IS’ terrorangreb har ikke kun medført, at islams globale image er trukket med ned i sølet, det har også betydet, at de islamofobiske miljøer har gjort fælles front. Ifølge undersøgelser er antallet af medlemmer i højre-ekstremistiske grupper steget kraftigt siden IS’ fremfærd. Disse grupper benytter enhver lejlighed til at sætte IS på dagsordenen, for

derved at kunne øge modstanden mod muslimer via en hård retorisk tone.

Det tyske magasin Focus udgav i den forløbende uge en artikel med overskriften »Korstog mod terror: Kristne schweizere drager i krig mod IS.« Denne artikel fik dog ikke den forventede opmærksomhed blandt de hundredevis af nyheder, der alle indeholder utallige forskellige versioner om radikale unge muslimer, der drager til Mellemøsten for at støtte IS. Men det var en vigtig artikel, der viste en anden side af mønten. Artiklen fortalte, at “kristne schweizere” er begyndt at drage til krigsområdet for at hjælpe deres undertrykte trosfæller i Syrien og Irak. Indtil videre udgør antallet af schweizere, der tager til disse områder med alene det formål for øje, kun 10 personer, men myndighederne frygter, at dette tal kan stige. Ifølge den schweiziske Sonntag Zeitung har nogle af disse “kristne” deltaget i hemmelige træningslejre i Schweiz for at forberede sig, inden de tager afsted for at hjælpe deres trosfæller i Syrien og Irak. Avisen skriver endvidere, at dem der ikke tager afsted, hjælper med at indsamle penge til de militære grupper i området. Ifølge

Vi støtter tiltag, der er med til at sikre landets sikkerhed, men disse nye beføjelser er ikke kun med til at udstille muslimer som et mål, de er også med til at skabe flere fordomme i samfundet. Ömer Hamdun, formand for The British Muslim Union

Angelino Alfano, italiensk indenrigsminister

en rapport fra SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) er både antallet af “radikale islamister” i Danmark og antallet af “højre-ekstremistiske grupper” steget kraftigt.

Den største frygt er de hjemvendende IS-krigere Europas største frygt er hjemvendende udenlandske krigere, der har kæmpet på IS’ side i Mellemøsten. Ifølge Soufan Group, der har hovedsæde i USA og som udfører sikkerhedanalyser, udgør antallet af europæiske krigere, der kæmper på IS’ side i Irak og Syrien mere end 2500 personer. Disse personer oplever krigen helt tæt og der er en risiko for, at disse hjemvendte krigere potentialt kan udføre terrorangreb i Europa; en risiko, de europæiske regeringer ikke er villige til at løbe. Den britiske regering iværksatte den 1. september en ny handlingsplan, som giver de engelske myndigheder beføjelser til at inddrage britiske statsborgeres pas, hvis der er mistanke om, at de vil tilslutte sig IS. I andre europæiske lande, hvor der ligeledes er stor tilslutning til IS, herunder Frankrig og Tyskland, overvejer

man lignende tiltag. I Holland, hvor disse betegnes som jihadister, har man endda nedsat en special politistyrkeenhed, der skal overvåge disse personers aktiviteter på de sociale netværk. Den hollandske regering har endvidere fremsat et lovforslag under navnet »had og radikalisering«, som betyder, at personer af udenlandsk herkomst, der tilslutter sig terrororganisationer såsom IS og al-Nusra, vil kunne miste deres hollandske statborgerskab.

Muslimer, som derimod ikke har nogen tilknytning til terrornetværket, er bekymrede for, at højre-ekstremistiske grupper vil kunne udnytte denne handlingsplan til at legitimere en heksejagt på muslimer. Især ophævelse af statsborgerskab er et stort diskussionsemne, for ingen ved præcis hvilke faktorer, der kan lægges til grund for en ophævelse af statsborgerskabet. På den anden side udgør IS en meget alvorlig trussel, som man ikke skal tage let på. Men giver det myndighederne ret til at overvåge alle islamiske organisationer?

I forbindelse med dette spørgsmål kan man med fordel se nærmere på den italienske in-

denrigsminister Angelino Alfanos tale til parlamentet: - Italien - kristendommens vugge - vil være IS’ allerførste mål. Vi vil derfor med stor ihærdighed undersøge 514 foreninger, der er etableret af muslimer, 386 bedesteder og fire moskeer i Milano, Rom, Colle Val d’Elsa samt Ravenna og disses tilknyttede organisationer.

Dette svarer til næsten hele det muslimske mindretal i Italien!

Ovenstående viser en meget bekymrende udvikling og The

British Muslim Union (BMU) har udtalt, at de ikke vil støtte op om en sådan handlingsplan. BMU’s formand, Ömer Hamdun har udtalt følgende til Al-Jazeera: - Vi støtter tiltag, der er med til at sikre landets sikkerhed, men disse nye beføjelser er ikke kun med til at udstille muslimer som et mål, de er også med til at skabe flere fordomme i samfundet.

Artiklen er første gang bragt i det tyrkiske magasin Aksiyon. Oversat til dansk af Senem Usta.

Foto: Aksiyon

n

Foto: Aksiyo

Italien kristendommens vugge - vil være IS’ allerførste mål. Vi vil derfor med stor ihærdighed undersøge 514 foreninger, der er etableret af muslimer, 386 bedesteder og fire moskeer i Milano, Rom, Colle Val d’Elsa samt Ravenna og disses tilknyttede organisationer.

Foto: Aksiyon

Tema: Islamisk Stat 13

Oktober 2014

14 Tema: Islamisk Stat

Oktober 2014

Tema: Islamisk Stat 15

Oktober 2014

IS tvinger befolkningen til grænseområderne Med livet som indsats krydser folk fra grænsebyen Kobane den syriske grænse til Sanliurfa i Tyrkiet og forsøger at holde sig i live. De fleste er kvinder, børn og ældre mænd. De unge og raske mænd har nemlig efterladt deres familier i Tyrkiet for at drage i krig mod IS.

Her er forholdene svære. Hjemme har vi i det mindste vores huse. Vi kom, fordi vi frygtede IS, men nu er frygten væk, så derfor er der ingen grund til at bo her.

Halime Ahmed, kurdisk flygtning Foto: Aksiyon

Ahmet Halil, 65 år, er kommet med sin store familie, der tæller 17 familiemedlemmer. Han forsøger at beskytte sig mod sandstormen.

De befinder sig på et fladt område, hvor mændene holder tæpper over deres hoveder, for at tæpperne ikke skal flyve væk, men det er nyttesløst, for sandstormen er nærmest ved at sluge hele familien.

Familiens flugt fra byen Kobane til Tyrkiet har været meget svær.

De er kommet uden nogen penge.

Det eneste det er lykkedes dem at medbringe, er nogle klædestykker og tæpper fra landsbyen. Ahmet Halil fortæller tårevædet: - Vi vil gerne tilbage, men børnene er bange, men her har vi det meget svært. Vi har ingen penge, vi sover her i området og vi er bange for at børnene bliver syge. Vi blev vaccineret, da vi krydsede grænsen, men jeg ved ikke, om det vil hjælpe os.

10-årige İbrahim Mahmud er derimod ked af, at han ikke kan gå i skole. Hans ønske er at vende tilbage til sin skole hurtigst muligt.

Hans far havde taget ham og hans søster med over grænsen. Han har haft en drøm om sin mor, der stadig er i Kobane. Han fortæller: - Min mor kom, mens jeg sov her, og bagefter gik jeg og mine venner tilbage til skolen. Jeg havde fået nye bøger.

170.000 mennesker fra byen Kobane krydsede grænsen til Tyrkiet d. 25 september. Næsten alle har nu slået sig ned i Suruc og omegn. Nogle bor i moskeerne, nogle på byggepladser, på skoler, i tomme huse og parker. Mens hjælpeorganisationen Røde Halvmåne og AFAD er i gang med at forberede flygtningene på den kolde vinter, er børn ved at blive vaccineret mod smitsomme sygdomme ved grænseovergangene. Mellem Kobane og Suruc ligger grænseovergangen i Mürşitpınar, som nu er helt åben på grund af IS’ angreb. Og i området i Yumurtalik er der opstået en naturlig grænseovergang, som nu bruges. På begge sider af grænseovergangen venter folk på at krydse grænsen. Der kommer i gennemsnit omkring 1000 mennesker igennem om dagen, hvoraf 80 procent er kvinder og børn. De fleste mænd er gamle. For hver dag stiger antallet af folk, der vender tilbage til deres landsbyer. De folk, der kommer fra de landsbyer, der er uden for IS’ angreb, synes at være mest åbne for ideen om at vende tilbage, inden vinteren snart viser sit grusomme ansigt. Mange fortrækker at komme tilbage til deres

Foto: Aksiyon

HAŞIM SÖYLEMEZ

egne varme huse end at svæve i det uvisse ved grænsen. En af dem er Halime Ahmed, der udtrykker: - Her er forholdene svære.

Hjemme har vi i det mindste vores huse. Vi kom, fordi vi frygtede IS, men nu er frygten væk, så derfor er der ingen grund til at bo her.

Grænseovergang for krigere Flere tusind støttere er mødt op i nabobyerne for at støtte landsbyen Kobane. Når IS’ positioner bliver beskudt, er der stor glæde, hvorimod der er sorg, når det kurdiske parti, PYDs positioner bliver beskudt. Når nogle af sympatisørerne øjner muligheden, løber de over på den anden side af grænsen for at deltage i krigen.

22-årige Bozan Abdullah er blandt dem, der har krydset grænsen fra Kobane i Syrien til Tyrkiet.

Han vil gerne tilbage til Kobane, nu da hans familie er bragt i sikkerhed i Tyrkiet. Med sine identifikationspapirer i hånden, vil han prøve at komme tilbage til Syrien. Han får sin tilladelse i løbet af kort tid, men først spørger vi ham, hvorfor han gerne vil tilbage: - Nu er min familie i sikkerhed her, og tiden er inde til, at jeg må forsvare mit land. Vi er ikke bange for IS. Vi vil kæmpe til døden.

Derfor vender jeg tilbage, siger han.

Der findes hundredevis af unge i alderen 18-30 år som Bozan, der venter ved grænsen. Ved grænseposterne fortæller de blot, at de gerne vil tilbage, men når vi trækker dem til side og taler med dem, fortæller de, at de vender tilbage for at slutte sig til fronten mod IS. Ifølge Bozan er antallet af unge, der efterlader deres familier i Tyrkiet for at vende tilbage til deres byer

steget til omkring 2000 på kun ti dage. Dette tal er stadig stigende.

Det er unge syriere, der forsøger at komme gennem grænseovergangen i Mürsitpinar, dvs. via de officielle grænseovergange. Det er naturligvis ikke kun folk fra Kobane, der vender tilbage, også kurdere fra Tyrkiet drager i krig. Men de krydser grænsen illegalt, hvilket organiseres af terrororganisationen PKK. Der er folk, der venter på at krydse den tyrkisk-syriske grænse i næsten alle landbyer, der grænser op til Syrien. Og når muligheden er der, krydser de grænsen for at slutte sig til den væbnede kurdiske gruppe YPG. Ved grænsen foregår imidlertid også andre ting bl.a. forsendelse af våben. Kurdiske unge fra hele Tyrkiet har nu slået sig ned i de 30 byer, der ligger langs hele den tyrkisk-syriske grænse, hvor de har dannet deres egne sikker-

Min mor kom, mens jeg sov her, og bagefter gik jeg og mine venner tilbage til skolen. Jeg havde fået nye bøger.

Ibrahim Mahmud, 10 årig kurdisk flygtning

16 Tema: Islamisk Stat

Oktober 2014

hedsnetværk. Disse personer kontrollerer nu også al aktivitet til og fra landbyerne. Myndighederne er ikke tilstede her. Også terroroganisationen PKK’s YDG-H Asayi-enheder er i front her. De fleste forsøg på at krydse grænsen foregår om natten, hvor man kravler over grænsehegn og områder med miner.

Vi vil gerne tilbage, men børnene er bange, men her har vi det meget svært.

Vi har ingen penge, vi sover her i området og vi er bange for at børnene bliver syge. Vi blev vaccineret, da vi krydsede grænsen, men jeg ved ikke, om det vil hjælpe os.

Ahmet Halil, 65 årig kurdisk flygtning

det kurdiske parti. Partiet har ikke ønsket at give oplysninger om det generelle tal.

Disse partimedlemmer, hvis opgave er at transportere våben og vigtige forsyninger over grænsen, vælges ud fra deres erfaring inden for smugling. Hele vejen langs grænsen, har Tyrkiet etableret militære patruljer. Man har også her øget antallet af soldater og opstillet nye militære køretøjer ved grænsen.

Disse tiltag skal mest af alt ses som forholdsregler. Ambulancekørsler er imidlertid blevet mere hyppige mellem disse grænsepunkter.

Ambulancerne bruges mest til at transportere sårede, men de bruges angiveligt også til at transportere våben. Det er ikke længere en påstand, idet PKK-tilhængere åbenlyst har tilkendegivet dette.

PYD-soldater, der bliver såret i kamp, bliver bragt til Tyrkiet til

behandling. I flere sygehuse i Suruç og Urfa i Tyrkiet har man behandlet sårede PYD-soldater, der er indlagt under påskud af, at de er civile borgere. Ifølge en tæt kontakt i PYD har gruppen fået ca. 100 sårede mi-

litanter bragt fra Kobane til Tyrkiet til behandling.

Artiklen er første gang bragt i det tyrkiske magasin Aksiyon.

Oversat til dansk af Senem Usta.

FOTO: AKSIYON

Universitetsstuderende Deniz Mira fortæller, at han kom fra Istanbul for at slutte sig til kampen i Kobane. I hans gruppe er der 25 andre unge. De vil hurtigst muligt forsøge at krydse grænsen til Syrien for at kæmpe på den væbnede kurdiske gruppe PYD’s side.

Disse “krigere” har slået sig ned i Kobane ved grænsen og krydser den tyrkisk-syriske grænse med jævne mellemrum. I dişse områder betyder planlægning alt, og de foretrækker derfor at vente indtil det er mest sikkert at krydse grænsen ved steder, der ligger langt fra IS’ positioner. De kurdiske politiske partier HDP og DBP organiserer grupperne. Hver landsby har repræsentanter fra de to partier.

Disse repræsentanters opgave er at besvare officielle myndigheders henvendelser. Repræsentanterne tager disse krigere under deres politiske paraply, så i den forstand er disse parlamentarikere og lokale partiformænd ansvarlige for denne opgave. Hver landby har en parlamentariker og politisk repræsentant tilstede. Samtidig har terroroganisationen PKK udpeget en person, der er med i den gruppe, der organiserer disse illegale smut over grænsen.

Ifølge vores oplysninger er der alene i de sidste ti dage registreret i omegnen af flere tusinde tyrkiske statsborgere, som har krydset grænsen. Det er kommet frem, at tusinder har meldt sig til de væbnede grupper i Syrien og antallet er kun stigende. Disse personer kommer typisk fra de sydøstlige tyrkiske byer Hakkâri, Diyarbakır og Van og venter på det rette øjeblik, hvor de kan krydse grænsen. Der er stadig nogle, der ikke har fået grønt lys af

FOTO: AKSIYON

Organiseret rekruttering

Østerbro Østerbro I N T E R N AT I O N A L S C H O O L

I N T E R N AT I O N A L S C H O O L

As your child grows

We grow with them at Østerbro International School, where the individ- ual comes first.

Our primary aim is to identify and appreciate the unique potential of each pupil and develop it to the full in a caring, comfortable and happy environment. Pupils receive an excellent, well-rounded educa- tion from dedicated and well-qualified teachers, developing qualities which will equip them to face life’s challenges with self-belief and optimism. Østerbro International School • Præstøgade 17 • 2100 Copenhagen Ø Tel.: +45 70 20 63 68 • Website: www.oeis.dk • E-mail: info@oeis.dk

Bygger bro til fremtiden Salix Skole • Høffdingsvej 18 • Valby • 2500 • 36176176

Today Zaman ilan_A4.pdf

3

27.11.2013

16:10

18 Kultur

Oktober 2014

Islamisk kunst i København Når man hører om islamisk kunst, kan man med rette tænke, at det kun er for de indviede. For hvad er denne kunst præget af? Hvilke retninger gør sig gældende og hvor stærkt er den påvirket af religionen? Det er nogle af de spørgsmål, som man kan få besvaret hos »Davids Samling«, der har Skandinaviens største udstilling af islamisk kunst.

Udstilling af kunstgenstande fra Umayyade- og Abbaside-kalifatet. Disse perioder dækker over Islams guldalder. Foto: Pernille Klemp. Davids Samling

En del af udstillingen om Osmannerne hos Davids Samling. Foto: Pernille Klemp. Davids Samling

ARMIN MURATOVIC am@opinionen.dk - Den islamiske samling befinder sig på 3. og 4. sal. Vi anbefaler, at du begynder på 4. sal og efterfølgende arbejder dig nedad til 3.

Ordene kommer fra receptionisten ved informationsskranken på »Davids Samling«, der samtidig udleverer en brochure og tablet, som skal være behjælpelig med læsningen af beskrivelserne af de mange udstillede kunstværker. »Davids Samling« er et museum, som blev stiftet af højesteretsordfører C.L. David i 1948. Han har efterladt sine kunstsamlinger til eftertiden i det hus, som han selv har boet i.

Siden hans død i 1960 er museets areal blevet kraftigt udvidet, hvor nye kunstsamlinger har øget behovet for mere plads. Nu står museet især som et fyrtårn inden for islamisk kunst, der netop har bygningens to øverste etager for sig selv.

Dynastierne Davids islamiske samling strækker sig over forskellige dynastier.

Den dækker perioden fra det 8. århundrede, hvor abbasiderne var på magten, til det 19. århundrede, hvor Det Osmanniske Rige – den sidste kalifat stat – faldt.

Kunstgenstandene på museet belyses ud fra tre forskellige indgangsvinkler: et historisk-geografisk perspektiv, et kulturhistorisk perspektiv og islamisk kunst fordelt efter materialer.

Det historisk-geografiske perspektiv dækker over de forskellige dynastier, som er opstået gennem ti-

Miniaturegalleriet rummer mange malerier, som man kan beskue. Træk skufferne ud én efter én og se, hvad der gemmer sig. Foto: Pernille Klemp. Davids Samling

derne i en islamisk kontekst. Fra starten beskrives Profeten Muhammed og de første fire kaliffer – også kendt som de retskafne. Herefter følger det umayyadiske dynasti, der opnåede den største udbredelse nogensinde i islamisk historie. Fra Damuskus havde kaliffen fuld kontrol over riget, der strakte sig fra Den Iberiske Halvø i vest til Centralasien i øst.

Det næste interessante dynasti består af abbasiderne, der regerer fra Bagdad og Samarra – det nuværende Irak. En særlig dekorationsform med geometriske og plantelignende mønstre udvikledes under deres styre kaldet Samarra-stilen. Den sætter retningslinjen for islamisk kunst overalt i de muslimske områder fra 800-tallet.

Flere dynastier findes beskrevet i museets samling, hvor fatimiderne, seljukkerne og mamlukkerne skildres inden beretningen når til de tyrkiske osmannere, der har deres storhedstid i 1500-tallet. Langsomt men stødt begynder riget dog at miste magt og territorium, hvilket kulminerer i 1900-tallet, da riget går under.

Man finder også en stor gennemgang af de indiske sultanater og riger på museet. Denne epoke er særdeles interessant, da megen kunst er udsprunget af mødet mellem islam og hinduismen. Et arkitektonisk levn fra denne periode i mogulernes Indien, er det verdenskendte Taj Mahal, der blev bygget af en fyrste til ære for hans hustru.

Den kulturelle baggrund På museet kan man også få svar på spørgsmål vedrørende islam og islamisk levevis på et kulturhistorisk

niveau. Der er 14 udstillede glasmontrer med hver et særligt fokusområde, som bliver gengivet. Her kan man få svar på, hvorfor der er en opdeling mellem sunni- og shiamuslimer, eller hvorfor man ikke afbilder Profeten Muhammed.

Man kan også få et indblik i den islamiske kunsts interaktion med nogle af de elementer, som muslimerne på daværende tidspunkt var særligt kendte for. Eksempelvis handel, målegenstande, medicin, astronomi, astrologi og våben.

Alle de 14 emner rummer både en tekstlig forklaring samt genstande og artefakter, der skal belyse de forskellige temaer. Denne del er interessant i en nutidig kontekst, hvor basale spørgsmål om islam ofte diskuteres. Her kan man få svar på dem på en let og overskuelig måde, hvor den kulturelle baggrund beskrives.

Desuden kommer tabletten til sin ret her, da man kan scanne den medfølgende tekst direkte op på skærmen. Det er praktisk og behjælpeligt, da det ofte kan være svært at læse gennem glasmontrer, hvis lyset reflekterer tilbage. Tabletten kan også bruges i de andre dele af museet.

Den islamiske kunsts særtræk Den islamiske samling rummer forskellige materialer, der er brugt til at forme og definere islams kunsthistorie. Alt fra sten, træ, guld og sølv fylder væsentlig i samlingen, og vidner om de dekorative udsmykninger, som genstande blev pyntet med.

Et særligt aspekt her er kalligra-

fien, som er en islamisk skrivekunst, hvor det gælder om at nedskrive Koranens ord så smukt som muligt.

Det har resulteret i en helt særlig kunstart, der stadig den dag i dag bruges overalt i den muslimske verden.

På grund af det religiøse billedforbud i religionen har kalligrafien fået en bred kunstnerisk udfoldelse.

Også de islamiske miniaturemodeller kan ses i museet. De opdeles typisk i fire forskellige stilarter: arabisk, persisk, indisk og osmannisk. Miniaturemodellerne, som er små malerier, skildrer forskellige scenarier – både åndelige begivenheder og dagligdagsbeskrivelser af livet og samfundet.

Et besøg værd »Davids Samling« er et vigtigt

og interessant sted at besøge, hvis man ønsker et indblik i islamisk kunst og kultur. Den islamiske samling i museet er den største af sin slags i Skandinavien og er en af de ti vigtigste i den vestlige verden. Den befinder sig på Kronprinsessegade 30 i Indre København, og ligger klos op ad Kongens Have. Entréen er gratis, og giver derved også større incitament for alle til at besøge stedet.

Man kan let bruge to timer på den store samling, uden at man lægger mærke til det.

Og skulle man få lyst til at udvide sin kulturelle og kunstneriske horisont endnu mere, gælder det blot om at fortsætte videre ned til 2. og 1. sal, hvor en ældre europæisk og nyere dansk samling venter på at blive udforsket.

Læring i et nyt Europa Konference for undervisere kl. 10 - 16 København: tirsdag 4. november på Niels Brock.

Aarhus: torsdag 13. november på Aarhus Universitet.

Hvordan engagerer man eleverne i EU-undervisningen? Vi ser på aktuelle dagsordener og historiske perspektiver - og hvordan de kan bruges i undervisningen.

Mød Hans Branner, Uffe Østergaard, Christian Vollmond, Hans Martens, Julie Hassing, Ole Wæver, Helene Bank, Thorsten Borring Olesen, Derek Beach, Kenneth Haar, Morten Ougaard, Peter Zacho Søgaard, Jakob Tolstrup og Rasmus Nørlem Sørensen.

Få faglig viden, inspiration og konkrete materialer med hjem.

Deltagelse inkl. frokost er gratis for undervisere og studerende.

For øvrige deltagere er prisen 150 kr. inkl. frokost.

DEO

deo.dk

TILMELD DIG PÅ Tlf. 70 26 36 66 EU-debat – mere spændende – mindre fastlåst. Støttet af EuropaNævnet

Kultur 19

Oktober 2014

Opleveren en på

Med Bill Irshid & Global Tunes er der tale om et nyt udtryk, idet forskellige traditioner og improvisation smelter sammen i musikken. Ensemblerne består dels af etniske musikere samt musikere med dansk etnisk baggrund.

Teaterforestillingen “Mustafa’s Kiosk” inviterer hele familien til en farverig og musikalsk oplevelse.

Koncert Bill Irshed & Global Tunes

Bill Irshed kommer som professionel oud spiller til Danmark og giver sit bud på et multikulturelt ensemble. Musik med årtusind gamle traditioner, på tværs af kulturer fra Cuba til Afrika, over Palæstina og Libanon med et bulgarsk touch. Det er allerede bevist at musik som integration af indvandrerkulturer er noget nær det bedste værktøj, man kan bruge for at inddrage, aktivere og synliggøre vores nydanske kultur.

Tid: 16. november, kl. 15 Sted: Kulturhuset Brønden, Brøndby Strand Centrum 60, Brøndby Strand Pris: Gratis Læs mere på: www.kultunaut.dk

Foredrag

Kineserier – Mødet mellem Kina og Europa Der fortælles om 1700-tallets kinahandel og vises eksempler på datidens Kina-inspirerede interiører, arkitektur og indbo. Med den direkte handel på Kina kom europæernes efterligninger af de kinesiske kunstformer - de såkaldte kineserier - på mode i Europa og nåede et højdepunkt i rokokoen i 1700-tallet.

Afslutningsvis omtales den europæiske mode i Kina, der i nogen grad vandt indpas ved kejserhoffet.

Tid: 29. oktober, kl. 19 Sted: Davids Samling, Kronprinsessegade 30-32, 1306 København K. Pris: 50 kr.

Læs mere på: www.davidmus.dk

Melchior Lorck. Syn og sagn – en renæssancedanskers billeder af tyrkerne Melchior Lorck (1526/27-efter 1583) skabte

en af de vigtigste billedlige kilder til Det Osmanniske Rige i dets storhedstid i 1500-tallet. Lorck var fra 1555-59 medlem af den kejserlige ambassade i byen og samlede sig et billedforråd, der skulle beskæftige ham resten af livet. Foredraget følger Lorck på rejsen og undersøger, hvordan han brugte sit eksotiske repertoire efter hjemkomsten.

Tid: 29. oktober, kl. 19 Sted: Davids Samling, Kronprinsessegade 30-32, 1306 København K. Pris: 50 kr.

Læs mere på: www.davidmus.dk

For børn

Egyptiske guder og eventyr

Hvorfor slog guden Seth sin bror Osiris ihjel, og hvordan blev Osiris levende igen? Hvorfor gjorde menneskene oprør mod solguden Re, så han måtte have hjælp af sin datter, den farlige løvegudinde Sakhmet.

Tid: 16.oktober, kl. 12 Sted: Ny Carlsberg Glyptotek, Dantes Plads 7, 1556 København V. Pris: Gratis Læs mere på: www.glyptoteket.dk

Mustafa’sKiosk-enstridteaterkoncert

“Ding dong” “Hvad skulle det være? Man kan købe næsten alt. Hvad med en sang om en kiosk?” “Ja tak” Teater Fantast og Mads Mouritz Gjellerod inviterer de 4 -10 årige og deres forældre ind i kiosken og præsenterer digtene fra Jakob Martin Strids moderene børnebogsklassiker som en overraskende rodebutik af farverige historier fortalt med musik, sang, dukker, skuespil og teatermagi.

Tid: 16.- 26. oktober Sted: Teater V Prøvehallen, Porcelænstorvet 4, 2500 Valby Pris: 40- 130 kr.

Læs mere på: www.scenen.dk

Kultur Kultur Kultur

Kultur Kultur

www.davidmus.dk

Kultur - MAG

EL KANT

RKULTUR

ED T VÆ ASINET M

20 Kultur

Oktober 2014

T E R E D Y R G K IS N N A OSM D Ø R B K IS K R Y T D E M Den lækre, velsmagende og godt krydrede osmanniske gryderet er et godt alternativ til de danske gryderetter i oktoberkulden.

Foto: Seyma Sert Altay

2 løg rugt 1 rød peberf de tomater e k k a h r 3 dåse t valg erier af ege d d r, ry u k lt t u k sæ d il a T m n si r r erømt fo åde Tyrkiet er b godt, når man smage d den valgte Fremgangsm n a m r n tå io rs it d fo å tern. Blan enolie og a t e tr sm d i a t e og d m d e ø k k is r Skæ et oliv en tyrk niske g med nog in denne ret. D tilbage fra Det Osman a d et par n la b ri e lt g fr krydd blandingen sten i re e n ri a stammer he storhedstid strakte si t re m e sin lad kødet ili og hvidløg fint. Hak Steg Rige, som i store dele af Europa. D d r. ch e k id til timer. Ha hybri undrette b Nordafrika r dermed en lemen- af grøntsagerne i m tilsæt grøntsagerne a v e ig R e k e Osmannis gryde og forskellige vde ure og a kødet i en brunet. Tilsæt tomatp i en byggede på kultur, der ulturer, hvilket også h . r re k en når kødet e ater og lad retten sim eber. ter fra andre det osmanniske køkk m g to o salt p på hakkede r derfor mag til med fad og varm e S n . indflydelse d io ti it s d e a tr m e mad halv ti urer, i et ovnfast Den tyrkisk ange landes madkult r gryderetten rader i 30-45 minutter. ld æ m æ H f Is a . t d e re er 200 g elligh inspire i ovnen ved st inden servering. Serv r ag og forsk ret, er én af t e sm d å p g ri r e e o d ll t e e ry og e v g r e re e fl n d o kart cer. som den Drys me r, ovnstegte e med andre u simreretter kkens spidskompeten alle lg u b fx t kø med t ppler gern det tyrkiske r producerer Tyrkie ittigt k brød. Su noner også tit anvend is e rk fl v ty o så d g o ru r e ø ig D g p g m o a r, ch e e grøntsag dretter. ting, fx er mulige god i de forskellige ma iske enne ret. brød) m ty e e i det rk til i d brød (8-10 k rn brug af d e is g a rk ts ty n l ti rø er g nser ehør Faktisk fyld eget, at kød er et tilb r det Ingredie a m h så rk a n e m Dan 25 gr. gær and køkk ærre , mens vi i e sv tv e rn d e g rk a a ts m n n 3 dl lunken grø vi i Da a d o n v e i r M er e k t. g k a 1 spsk. su lige modsa gode tyrkiske grønts le a k lo se e is d d i lt r 1 tsk. sa ikke ha n tur forb , må man e re. Dér 1 æg res baghave arabiske grønthandle e og nd er e ll d e n e æ k is sp rk e 2 spsk. olie mel ty fd be mange a m l denne Ca. 500 gra kan man kø er, som skal bruges ti d på g e a m ts n d rø rå g friske t godt småde og æg i købet få e agende Fremgang r, salt, olie æltes e k k ret og oven ret er en lækker, velsm m at su , d n n e ne Gær, va ttes og deje vejen. Denn ret gryderet, som er Melet tilsæ t i 45 min. Form e t. d d l o ti g d v s ry ti e a k k t is n p og god odt altern skal hæve lu g dem mtidig et g godt. Dejen . 2 cm i højden). Læ dæk lave og er sa tter. a g (c o d ir re rø p e a b d agep 8-10 danske gry gryderet (4 lade med b dene skal hvile p k e is g n a n b a n e sm på . Brø r til o ed plastfolie f æg og Ingrediense pladen til m dem med et tykt lag a utter sl n e m m P 2 . a pers.) ød/l 10-1 in i 10 min frø. Bages i ylling/oksek m sa se d e Ca. 400 g k m der. drys ved 250 gra ½-1 squash e rst i ovnen e v ø in ½-1 auberg eberfrugter p e. e k is rk ty -3 2 Velbekomm 1 chili atpuré 2 spsk. tom g 3 fed hvidlø

AY SEYMA SERT ALT dk n. ne io ssa@opin

Oktober måned er starten på efteråret, hvor det begynder at blive blæsende og koldt. Bladene falder af træerne og farver jorden i mange flotte gyldne farver. Når synssansen er blevet tilfredsstillet af den smukke gåtur i skoven, er det smagssansens tur til at blive forkælet. Det er netop det, som denne osmanniske gryderet er perfekt til.

Kultur 21

Oktober 2014

Eid på bosnisk Lørdag d. 11. oktober afholdte dansk-bosniere et arrangement i anledning af »Bajram«.

Stemningen var god, humøret var højt og maven blev hurtigt proppet denne aften, hvor folk både kunne opleve autentiske musikere samt nyde lokale madretter.

ARMIN MURATOVIC am@opinionen.dk Over 200 dansk-bosniere mødtes lørdag d. 11. oktober 2014 på Strandgårdskolen i Ishøj.

Anledningen var fejringen af dette års Eid ul-Adha, på bosnisk kaldet »Bajram«, som markerer afslutningen på pilgrimsrejserne til Mekka. Arrangementet blev stablet på benene af Europæisk Balkan Institut sammen med andre, lokale foreninger - Bosnisk Kulturcenter København, Generacija X og Hor Sevdah.

Programmet indeholdte adskillige indslag. Der var bl.a. taler af den bosniske ambassadør i Danmark samt af lederen for det dansk-bosnisk-muslimske samfund og recitationer af både Koranen og af populær bosnisk litteratur. Derudover kunne de deltagende gæster opleve et humoristisk teaterstykke med både børn og voksne, som fik mange bifald undervejs, og var et af aftenenes mest populære indslag. Også

VALBY

Korgrupper er højt værdsat blandt dansk-bosniere. Til fejringen af Eid kunne man opleve to af slagsen: Hor Nostalgija og Hor Sevdah. Foto: Bosnisk KulturCenter København

musikalske indspark fandt vej.

Således var der fremføringer af den populære »sevdalinka« - traditionel, bosnisk folkemusik, der altid er garant for en festlig aften.

De to korgrupper Hor Nostalgija

og Hor Sevdah, begge fra København, stod for musikken sammen med den populære sangerinde Hasiba Agic, der var aftenens særlige gæst. Publikum nød hendes optræden, og som altid formåede

ÆDELMETAL

guld • sølv • brillanter

Valby Langgade 44b 2500 Valby • Tlf. 36 16 12 13

GULD OG SØLV KØBES

Guld, sølv, platin og palladium.

Smykker, guldog sølvmønter, tandguld, barrer, bestik, korpus m.m.

VI GIVE R HØJEST E DAGSPR IS

Vi vejer og giver kontant afregning efter friske dagskurser ud fra London Spot så kig forbi Valby Langgade 44 B og få et tilbud!

Husk at medbringe gyldig billed-ID samt sygesikringskort. Du skal endvidere være fyldt 18 år for at kunne sælge ædelmetaller i Danmark.

Åbningstider: Mandag - fredag 10.30 - 17.30

hun at efterlade et kraftigt indtryk med sin yndefulde og levende stemme.

Skulle man blive sulten eller tørstig, var der mulighed for både at nyde kaffe, kage og andre kuli-

nariske delikatesser fra Bosnien og Hercegovina for yderst små beløb.

Alt i alt forløb aftenen med succes, og de mange fremmødte glæder sig utvivlsomt til en gentagelse til næste år.

22 Debat

Oktober 2014

IS, et spørgsmål om fortolkning?

AF MEHMET ZEKI KÖSE Cand.mag. i Islamiske Studier Er islam en krigerisk religion? Opfordrer Koranen troende muslimer til vold og had mod ikke-troende? Hvorfor er det ’altid muslimer’, der terroriserer ’os’ og hele verden? Hvordan kan det være, at yderliggående grupper og terrororganisationer er i stand til at rekruttere unge mennesker, der er vokset op – og lever et ’normalt’ liv i vesten såvel som i andre muslimske lande? Svarene på disse spørgsmål har aldrig været mere presserende end de er i disse dage.

Grunden hertil er ikke desto mindre den selvudråbte Islamisk Stats (IS) grusomheder og ødelæggelser, som vi dagligt bliver gjort opmærksomme på i medierne.

Da undertegnede var i gang med at affatte dette debatindlæg, bombarderede koalitionsstyrker med USA i spidsen fortsat IS omkring byen Kobane ved grænsen til Tyrkiet. Hvorvidt man kan bekæmpe IS og standse dens terrorisme gennem militære operationer og bombardementer vides ikke.

For ti år siden var det al-Qaeda, i dag er det IS. Og der er ingen garanti for, at en anden organisation eller gruppe i fremtiden ikke vil begå forbrydelser mod menneskeheden i islams navn. Derfor er vi nødt til at fokusere

på årsagen til problemet.

IS og lignende organisationer kan betegnes som symptomer og ethvert forsøg på at bekæmpe symptomer er bestemt til at fejle. Det er af den grund afgørende, at man starter med at diagnosticere sygdommen.

Problemet er mangesidet og en nøje granskning af alle faktorer, der gør sig gældende, er hverken muligt eller hensigtsmæssigt inden for de beskedne rammer af et debatindlæg.

Således vil jeg ikke komme ind på vestens eget ansvar, konsekvenserne af globaliseringen, muslimske landes dårligdomme eller de socioøkonomiske faktorer. I stedet vil jeg alene berøre et simpelt men væsentligt aspekt af problematikken.

De, der hævder, at problemet ligger i islam, og dermed i Koranen falder i ”essentialiseringsfælden”. Med deres målestok vil der muligvis ikke være en eneste hellig bog i verden, man ikke kan kategorisere som ond, undertrykkende eller fjendtlig overfor ikke-troende. Nogle af disse adjektiver, de såkaldte islamkritikere elsker at tillægge islam, ser bort fra de samme standarder i andre verdensreligioner, hvis hellige bøger i lige så høj grad indeholder elementer, som kan betragtes ”problematiske”.

Spørgsmålet er derfor, hvorfor det er inden for ”islams rækker” vi overvejende oplever vold, terror og inhumane måder, hvorpå

man eksempelvis udfører jihad. Dette kræver en nøje analyse.

Når man undersøger personer i yderliggående grupper som IS, er det tankevækkende, at nogle af dem har en god social status og høj uddannelsesmæssig baggrund, der for de flestes vedkommende er hvervet i vesten. Trods det faktum, har vi ikke alene oplevet en tilstrømning til IS, men også været vidne til grusomme henrettelser af uskyldige personer, begået af disse veluddannede personer. Så det er heller ikke et spørgsmål om kulturel kapital.

Min overbevisning er, at det for langt de fleste handler om fortolkningen af de hellige skrifter. Der er sådan set ikke noget galt med ’essensen’ i islam, for fortolkningen afhænger af de øjne, der ser på den.

Derfor er det både uhensigtsmæssigt og absurd at rette kritikken mod ’teksten’.

Det afhænger som nævnt af læserens udlægning, som derfor i sidste ende bærer det fulde ansvar. Med andre ord er det ikke islam men de radikaliserede muslimerne, hos hvem man bør søge svar.

Enhver fortolkning kræver en metode, og en mangelfuld evne til at udlægge skriften, fører til fatale konsekvenser, som vi bl.a. ser i IS tilfælde. Det er netop metoden i tilgangen til islams hellige skrifter,

der går galt hos grupper som IS. Deres fundamentalistiske udlægning af Koranen kan på ingen måde retfærdiggøre eller legitimere deres afskylige handlinger i islams navn. Deres islamforståelse er hverken i overensstemmelse med profetens eller de retledte kaliffers praksis. Derfor er der akut behov for, at muslimer massivt investerer i både opdragelsen og uddannelsen af unge muslimer for at gøre op med den forskruede læsning af Koranen. På den måde undgår man, at hverken islam eller muslimer bliver taget til indtægt for yderliggående gruppers menneskefjendtlige og u-islamiske handlinger.

Mangfoldigheden er her, lad os omfavne den AF PERNILLE SKIPPER Medlem af Folketinget, Enhedslisten Anledningen til offerfesten, som muslimer over hele verden for nyligt har fejret, er jo (mere officielt) historien om Ibrahim – eller Abraham – som var villig til at ofre sin søn til Gud. Det er en historie, som findes både i islam og i kristendommen, og den er bare ét af mange eksempler på den store arv, man deler, hvad enten man er vokset op i en kristen eller en muslimsk kultur.

Den lighed i arv forsøgte Dansk Folkeparti og deres ligesindede i 90’erne at undertrykke. Dansk Folkeparti gik som katten om den varme grød omkring det faktum, at Danmark – hvad enten Pia Kjærsgaard ville det eller ej – udviklede sig til et multikulturelt og multietnisk samfund. Dansk Folkeparti forsøgte at bilde vælgerne ind, at de ved at stemme på Dansk Folkeparti kunne sikre, at Danmark blev ved med at ligne det Danmark, hvor Pia Kjærsgaard voksede op i 50’erne og 60’erne.

Dansk Folkeparti fik magten og dikterede i 10 år fra 2001 til 2011 dansk udlændingeog integrationspolitik. Det var bare løgn, at partiet kunne forhindre Danmark i at blive multietnisk og multikulturelt.

Det er vi blevet. Heldigvis. Og når vi

kigger ud over Danmark, er det i dag langt mere mangfoldigt end det land, hvor Pia Kjærsgaard voksede op i 50’erne og 60’erne.

Og det er også meget mere multikulturelt og mangfoldigt end det Nordjylland, hvor jeg selv voksede op i 80’erne og 90’erne.

Heldigvis. Det er langt overvejende en positiv og bidragende mangfoldighed.

Mangfoldigheden kunne have foldet sig ud på en smukkere måde, hvis de politikere, der havde magten i de afgørende år lige efter årtusindskiftet, havde forholdt sig aktivt og konstruktivt til udfordringerne i stedet for at bilde sig ind, at de kunne skærme Danmark af mod mangfoldigheden. Fx ved at lave regler for, hvem du må gifte dig med, eller hvor fint et job, du skal have for at måtte få din familie hertil. Se udfordringerne i øjnene, i stedet for at forsøge at lade som om, de kunne undgås.

Jeg er – stadigvæk – af den opfattelse, at hvis vi omfavner mangfoldigheden, kan vi få et stærkere fællesskab ud af de mange nye mennesker, erfaringer og livshistorier, der er kommet hertil, og som – uanset Pia Kjærsgaards modstand – fortsat vil komme.

Lige i disse dage ser vi et uhyggeligt eksempel på, hvordan Pia Kjærsgaards indledende knæbøjninger for 10-15 år siden er blevet til en massespurt om at være mest

afvisende overfor mennesker med andre kulturer, der har brug for vores hjælp.

I Syrien står vi med en kæmpemæssig humanitær katastrofe. Millioner er fordrevet af Assad-regimets undertrykkelse og Islamisk Stats barbari. I Sverige – vores naboer, som vi ofte sammenligner os med – har de lige fået en ny regering. I sin åbningstale for den svenske Riksdag i Stockholm sagde den nye statsminister, socialdemokraten Stefan Löfven, at »Sverige skal have en human asylpolitik og være et fristed for dem som flygter fra forfølgelse og undertrykkelse«.

Fire dage senere holdt Helle Thorning-Schmidt – socialdemokrat som sin svenske kollega – sin åbningstale i det danske folketing, og hun erklærede, at der skal være tale om »midlertidigt beskyttelse« for syriske flygtninge. Det – som hun sagde – betyder, at flygtninge kan sendes hjem »når de værste uroligheder er overstået«. Og at de flygtninge der når hertil, ikke må få deres familie og børn med.

Vi ved ikke, om regeringen vil sende flygtningene tilbage mellem bombardementerne, eller om der trods alt skal være indgået en foreløbig våbenhvile eller en skrøbelig fred, før vi deporterer dem. Vi ved heller ikke, hvad regeringen vil gøre for at sikre, at børn og ægtefæller ikke bliver slået ihjel, mens de

venter på, at tiden går heroppe. Men vi ved, at der langt mellem de to socialdemokratiske lederes syn på verdens mest udsatte og sårbare.

Og det er en skam. Mangfoldigheden er en realitet i Danmark. Hvis vi omfavner den, kan vi høste alle frugterne. Men mangfoldigheden vil ikke blomstre og bidrage, hvis vi hele tiden bekæmper mennesker, der kommer fra andre steder i verden, og slet ikke, hvis vi lader al vores solidaritet, forståelse og næstekærlighed blive gemt væk.

Mangfoldighed trives ikke bag lukkede døre. Vi har alle et ansvar for, at vi ikke bilder os selv og hinanden ind, at mangfoldigheden har det godt i Danmark med samba, verdensmusik og spændende eksotisk mad, samtidig med at grænserne er lukkede for syriske børn, og danskerne ikke selv kan bestemme, hvem de vil gifte sig med. Pia Kjærsgaard har måske vundet en hel del kampe, men hun har ikke sejret. Mangfoldigheden er her, lad os omfavne den. Mangfoldigheden er her, lad os omfavne den.

Debat 23

Oktober 2014

Tag ansvar Danmark!

AF MAJ JENSEN CHRISTENSEN Næstformand i Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU) Verden flygter. Aldrig siden 2. verdenskrig har så mange mennesker været på flugt i verden. Alligevel slås danske politikere om at være dem, der vil sikre færrest flygtninge en seng, mad og tag overhovedet i Danmark. Det kan ikke være rigtigt.

500. Så mange af de såkaldte kvoteflygtninge tager vi i Danmark om året. 500 flygtninge fra verdens værste brændpunkter, får tryghed og sikkerhed i Danmark om året. Femhundrede. Passer det med vores selvforståelse?

I Danmark tager vi jo ansvar. Vi er med, når det gælder, i verdens brændpunkter. Og brændpunkterne er mange og fordelt over det meste af kloden.

Alligevel er vi mere villige til at sende bomber end at tage imod flygtninge. Det virker da paradoksalt?

Netop nu er danske F16-fly på vingerne over Nordirak. Her støtter de den irakiske regering i kampen mod Islamisk

Stat. Det lykkedes at få dem sendt afsted på trods af de borgerlige partiers polemik om terrorister og/eller landsforrædere.

Vi kan altså blive enige om, at kaste bomber. Det kalder vi at ”hjælpe i nærområderne”. Og for langt de fleste partier – regeringspartierne inklusive – bliver det en håndvask, hvor man selvretfærdigt kan vaske ansvaret for de flygtende mennesker af sig. For vi hjælper jo med at løse konflikten. Så de kan vende hjem. Og vi sender nødhjælp til nærområderne, så de ikke behøver sulte, mens de venter i flygtningelejre både inden for og uden for deres land, på at kunne vende hjem.

Og mens politikerne vasker hænder og føler, de har deres på det tørre, nærmer nabolandene sig bristepunktet.

Mere end 1,5 millioner mennesker er nu flygtet til nabolandene på flugt fra IS’ hærgen. Nabolande, som snart ikke kan rumme flere. Nabolande som, hvis ingen gør noget, risikerer at blive rammen om de næste store konflikter i området.

Hjemme i Danmark har Venstre

imens travlt med at anklage Socialdemokraterne og De Radikale for at have åbnet en ladeport for verdens flygtninge, og de to regeringspartier har travlt med at bedyre, at de skam ikke har lempet VK-regeringens regler det mindste.

Mens politikerne skændes bliver flygtningelejre i krigens nærområder overfyldt. Forholdene forværres. Og danske politikere gemmer sig bag bomber fra F16-fly og de 500 kvoteflygtninge, vi tager om året.

Vi kan ikke overlade alt ansvaret til nærområderne. Eller overlade broderparten af ansvaret til vores nabolande som Sverige og Tyskland, der tager det klart største ansvar i EU. Vi har et ansvar for at hjælpe. Ikke mindst når regeringen består af Socialdemokraterne og De Radikale. To partier, som burde insistere på et ansvarligt Danmark, på et Danmark med hjerterum og fællesskab nok til nogen af verdens mest udsatte, mest forfulgte mennesker.

Landet over er der i disse dage borgermøder i de kommuner, der åbner nye

asylcentre. De møder, der trækker overskrifter, er selvfølgelig dem med de mest bekymrede, mest kritiske spørgsmål.

Danskerne har mange spørgsmål, hvilket er forståeligt nok. Men landet over meldes der også om et uhørt højt antal frivillige.

Der meldes om konstruktiv indstilling.

Og der meldes ikke mindst om hjerterum og en utrolig vilje til at hjælpe. For det jo netop dét, der er særligt dansk. Vores fællesskab som altid vil holde hånden under os – og under verdens svageste.

Nu skal politikerne bare ind i kampen og tage reelt ansvar.

Som muslim er vi forpligtet AF SAMI KÜCÜKAKIN

Formand for Muslimernes Fællesråd

I de sidste 20 år har jeg sunget samme sang om dialog. For hvis man skal hen imod et mangfoldigt samfund, så er dialogen nødvendig. Men vi er forskellige. Det er en kendsgerning, og det kan vi ikke gøre noget ved. De fleste mennesker i Danmark - ud over danskerne - er jo os muslimer.

Så hvordan skal en muslim forsøge at ”fange” mangfoldigheden? Hvad er en muslims forpligtelser?

Vi ved alle sammen, at religionernes mål er at skabe fred, både for sine tilhængere og dem man bor sammen med. Der er heller ikke nogle religioner eller ideologier, der har hersket alene, hvilket betyder, at vi er nødt til at leve sammen med de andre, der ikke ligner os selv. Når jeg kigger rundt omkring i verden, så tænker jeg som muslim, at Skaberen har skabt alt med kærlighed.

Og den kærlighed er afspejlet i mig, de andre skabninger og de mennesker, der ikke kommer fra samme sted som jeg kommer fra. Den kærlighed, den skal afspejles. Hvis den kærlighed ikke bliver afspejlet i mig selv, og jeg ikke kan finde den hos de andre, så tror jeg aldrig, at jeg vil finde fred og ro.

Hver gang vores profet Muhammed, kom til et nyt sted åbnede han sine hænder og bad: »Åh min skaber, lad mig elske de her folk, og lad dem elske mig.« Dvs. at udgangspunktet er at elske. Og

det er det, vi skal tage udgangspunkt i for at finde fred og harmoni. Den kurdiske lærde Said Nursi sagde: »Gud har skabt mennesker med tusindevis af gode egenskaber«. Vi som samfund er forpligtet til at skabe det rum og de omstændigheder, så de her gode egenskaber kan blomstre og komme frem. Det kan kun ske, hvis man først og fremmest rækker hånden frem.

Som sagt er dialog en nødvendighed, men når man skal i dialog, så skal man faktisk gøre sig nogle tanker. Det første er, at man skal kende sig selv. Én af profetens diciple, Ebu Bekir sagde: »Hvis du ikke kender dig selv, så kan du ikke kende verden eller universet og heller ikke Skaberen«. Hvis jeg ved, hvor jeg står henne… Hvis jeg ved, hvem jeg er… Og hvis jeg kender mine værdier og normer, kan jeg ud fra det udgangspunkt vurdere, hvad jeg skal gøre for at leve sammen med mine medmennesker. Det første er noget så basalt som at lytte. Hvis man ikke er nogen god lytter… Hvis man ikke prøver at forstå, hvad den anden siger, så kan det hele være ligegyldigt. At lytte og forstå er faktisk de grundlæggende værdier indenfor dialog-arbejde. Man behøver ikke at acceptere, men hvis man kan lytte og forstå, hvad modparten siger og mener, er man nået langt.

Der var engang en tysk forsker, som tog til Afrika for at besøge én af sine venner. Få meter udenfor landsbyen

ser han sin ven sammen med en flok mennesker og en ung smuk afrikansk pige. Han spørger dem, hvor de skal hen, og vennen svarer, at de skal ofre pigen ved det store bjerg. Den tyske forsker forklarer senere, at han ikke var forbavset over, at pigen skulle ofres, men det der forbavsede ham var måden vennen sagde det på. Han sagde det som om, han var en del af det. At forstå nogle mennesker er ikke ensbetydende med at acceptere alt. Efter forståelsen kommer respekten. Hvis vi bare kunne respektere hinanden… Man behøver ikke at acceptere alt, hvad modparten siger, men hvis man kan forstå og respektere modparten, så er man faktisk nået langt.

Dialog, for mig, handler om at finde undskyldninger til at skabe fred i samfundet. Jeg skal simpelthen finde på en undskyldning for at leve i fred og ro sammen med dig, og det kan jeg ikke gøre, hvis jeg ikke forstår og respekterer de ting, som du siger til mig. Som en muslim er jeg forpligtet til at finde undskyldninger. Det er yderst vigtigt at finde på undskyldninger for fred og ro, for ellers kan man ikke finde harmoni.

Som en muslim skal man også være bevidst om, at man har nogle forpligtelser i samfundet. For ifølge islam er alle muslimer forpligtet til at støtte en god gerning, mens vi modsat også er forpligtet til at stå i vejen for det dårlige med alle de kræfter vi har. Vi som muslimer er

nødt til at respektere dette lands love og regler.

Når man skal forhindre noget, så skal det ikke være ud fra vores eget ego, men ud fra Danmarks love og regler. Det er det vi skal prøve at overholde.

Lige for tiden sker der en masse forfærdelige ting rundt omkring i verden.

Som en muslim gør det ondt på mig at se, at der er nogle mennesker, der står frem og slår uskyldige mennesker ihjel og fordriver folk fra deres byer og lande.

Det værste ved det hele er, at de gør det i min religions navn. Det kan jeg som muslim ikke identificere mig med. Som muslim bør man tage afstand fra disse forfærdelige og umenneskelige handlinger. Ellers vil vi aldrig kunne finde fred og ro i det her samfund. Det vigtigste, synes jeg er, at være åben og inkluderende og basere samvær, samarbejde og respekt for modparten på lige fod.

Y