Strejftog gennem Kollund II
Af Nils Hesse
Sidste år bragte vi første del af Nils’ nostalgiske vandretur gennem 1950’ernes Kollund. Denne tur bliver den næstsidste beskrivelse af Nils’ opfattelse af, hvad en dreng dengang lagde mærke til, og hvad han husker fra en svunden tid.
Øst for Brandenhoffs filial og Café (nuværende Bindzus’ forretning) på Fjordvejen lå ca. 4-5 meter ned ad skråningen Kollunds telefoncentral (i dag ligger der et to etagers familiehus). Det var her, at de få telefoner, der fandtes i Kollund dengang, blev tilkoblet. Dengang havde Kollund sit eget nummersystem, nemlig – 787XX, men som årene gik, ændredes dette til 6787xx, derefter blev fjerde ciffer ændret, så de første fire cifre kom til at se således ud 6788 XX, men senere forsvandt dette system helt. I dag er der kun ganske få fastnets telefoner tilbage, og de der stadig eksisterer, er nu forbundet til centralen på Tøndervej 10 i Kruså. Kollund telefoncentral blev nedlagt og bygningen solgt. Jonni Johannsen købte den og omdannede bygningen til bolig.
Men nu tilbage til afkørslen fra Skolevej til Kummelefort. Dengang var Kummelefort anlagt som grusvej helt ned til Kollund Lillestrand. Ca. 250 meter nede på højre side i nr. 21a havde Aage Jensen sin forretning. Han udlejede vaskemaskiner m.m. Mod ekstra betaling bragte han også de lejede maskiner ud til kunden. Dette foregik på hans dertil indrettede motorcykel. Når det var et sted, der krævede stor muskelkraft og behændighed til at levere maskinen, som f.eks. ned i en kælder eller lignende, fik han hjælp af Jørgen Jessen (Store Jønne), som var gift med Isse, der var datter af Aage Jensen. Jønne arbejdede i grusgraven på Kollund Bjerg. Han var bomstærk, og som tidligere omtalt før, hjalp man dengang hinanden så godt man nu kunne og uden løn, men måske mod lidt ”naturalier”.
Senere startede Iver Møller en el-installatørforretning på samme adresse (han havde udstilling på Skovbakken nr. 9, hvor hans mor Marie Møller boede). Iver havde også en lærling (Erik Møller Johansen), og så vidt jeg husker, var der også en svend ansat. Senere overtog installatør Børge Mikkelsen forretningen, da Iver Møller måtte stoppe på grund af sygdom.
Når man fortsætter ad Kummelefort i retning Kollund Lillestrand, kommer der på venstre hånd en Campingplads (Frigård Camping), den eksisterede ikke dengang, men hullet, hvor der nu er legeplads m.m., var dengang en ny grusgrav, som er beskrevet i ”Historisk Årbog for Bov og Holbøl Sogne” Årgang 45 – 2022 side 66. Men vi fortsætter i stedet ca. 30 meter længere ned mod Kollund Lillestrand. Her kan man på højre side (lige efter 30 km-skiltet på højre side) lige ane, at der har været en indkørsel i diget. Bag diget er der nu et villakvarter, men før var der her en temmelig stor grusgrav. Denne grusgrav tilhørte gårdejer Hans Knoop. Han havde dog en ihærdig ansat til at udføre arbejdet, og det var Aksel Jakobsen, der privat boede lidt længere ned af Kummelefort på venstre side i nr. 6. På den østre halvdel af denne store villa, som vi kaldte Præstegården, boede pastor Martin Nørgaard og konen. Nørgaard var i mange år tjenestegørende i Sydslesvig. De seneste år ved Ansgar Kirke og i Kobbermølle.
Huset har to lejligheder. Mod vest boede Mimi og Anker og mod øst i en noget større lejlighed boede pastor Nørgaard, som ejede hele bygningen.
Min
klasselærer Else Lund Jessen
Aksel Jakobsen arbejdede fra tidlig morgen til sen eftermiddag med at udvinde de forskellige sorter af sand, grus og sten. Efter sigende var det produkter af særdeles høj kvalitet. På et tidspunkt fik han hjælp af Jørgen Nygård fra nabogrusgraven til at konstruere et nyt sorteringsanlæg, da det gamle var slidt op. Aksel Jakobsen var en meget omgængelig og forstående person. Han og hans kone Mimi havde tre børn, hvoraf den mindste, Kurt, var omkring 10 år, så Aksel syntes, at det var i orden, at vi knægte legede cowboy og indianer i grusgravens bakker og huller. Om vinteren var der små søer i grusgraven, der ofte frøs til is. Så blev skøjterne fundet frem. Der var også mange spændende ting, der kom frem i lyset under udgravningerne.
Nu indser jeg, at det var dumt af mig, at jeg ikke tog nogle af de forsteninger af konkylier og andre skaldyr, som vi fandt i grusgraven, med hjem eller gav dem til vores lærerinde fru Jessen. Det ville jo nok have pyntet lidt i skabene, som indeholdt dyr og andet fra naturen. Udover at arbejde i grusgraven havde Aksel Jakobsen en hobby, der kastede en lille smule af sig, han satte ruser ud i fjorden og fangede derved lidt fisk til eget forbrug. Lidt solgte han til turisterne, men jeg tror ikke, det var en god forretning. Hans jolle lå ved Lillestrand sammen med joller tilhørende Henning Jørlet, Gunner Thede, Børge Johansen, Asmus Lorenzen, Andreas Damgård, Oluf Johansen (som i øvrigt var strandfoged) og flere andre. Ydermere havde Aksel en anden passion. Han dyrkede nemlig kartofler og fik meget fine resultater. Han havde nemlig fabrikeret små ”drivhuse”, hvori han satte tændte stearinlys i om natten for at holde nattefrosten ude. Han var en mand med mange talenter og gøremål og dertil særdeles hjælpsom.
I 1969 åbnede Frigård Camping. Den ligger placeret på venstre side, når man kommer nordfra på Kummelefort. Da grus-eventyret var slut i den gamle grusgrav, blev hele området jævnet og glattet ud. Der blev harvet og revet, sået græs og plantet læhegn. Man opførte også toiletbygninger, samt servicebygning med et minimarked. Der blev installeret el-standere mange steder på pladsen, desuden vandhaner og diskrete gadelamper. Man opførte en stor legeplads med
den dengang længste rutschebane i Bov Sogn og omegn. I en periode blev der også afholdt Sankt Hans-bål i lavningen med musik, dans og bægerklang.
Tilbage til krydset Skolevej/Kummelefort, her fortsætter vi nu vores tur sydpå til der, hvor Skolevejen udmunder i Fjordvejen. Der hvor nu Kollund Møbelforretning ligger, havde Ove Filskov sit imperium. Det var en fantastisk forretning at begive sig rundt i. Han havde alt, hvad hjertet kunne begære inden for byggeartikler m.m. Det var jo nok datidens byggemarked, bare meget bedre, for man kunne købe stykvis. Når man var kommet ind i forretningen, var det første man mødte én lang disk, hvorpå der stod en masse artikler, og det var også her kasseapparatet stod. På væggen bag disken var der hylder og massevis af skuffer med alskens isenkram. På hver eneste skuffe var der fastgjort én enkelt artikel af det skuffen indeholdt.
Filskovs forretning set fra Fjordvejen Filskovs forretning set fra luften. I Filskovs tid lå forretningen meget højt oppe. Da senere Kollund Møbler blev etableret på stedet, blev der fjernet en masse jord.
Da Ove Filskov jo var en meget driftig forretningsmand, havde han jo nok lugtet lunten, at der var penge at tjene på fjordsejladsen. Jeg tror nok, at det var derfor, han udvidede forretningen med en hel supermarkedsafdeling i forbindelse med de eksisterende bygninger. Jeg husker det som et moderne supermarked a la Netto eller lignende. Ydermere fik han også installeret en ESSO-tankstation lige overfor snedker Jakob Jensen. Da nu Ove Filskovs forretning lå lidt afsides fra ”The Mainstream” Molevej, havde han ansat en reklamemand (Schön) til at lokke gæsterne fra fjordbådene til at foretage deres indkøb hos Ove Filskov, for han havde chokpriser på næsten alt. Et af Schöns reklametricks var som følgende: På vejen lå en rød metal Mariekiks-dåse, hvori han havde bundet en fiskesnøre. Snøren gik ind under hækken, her lå så en person klar til at trække dåsen væk på et tegn fra Schön. Når Schön så havde liret sin remse af: ”Keine Hexerei nur Behändigkeit, kaufen Sie ein bei Filskov, da wird keiner betrogen”, så pist forsvandt dåsen, og intet øje var tørt. Grundet svigtende salg samt lovændringer og det store udbud af købmænd forsvandt kundegrundlaget, og Ove Filskov måtte gå nye eje. Den nye del af forretningen vedblev et stykke tid med fru Heilmann som ansvarshavende og ekspeditrice - for så til sidst at lukke. I den ældre del af forretningen, hvor der før var isenkram, blev der indrettet et cafeteria med begrænset succes. Hele molevitten blev derefter solgt til Clausens Møbelforretning, og en masse jord blev fjernet. Filskovs forretning lå jo oppe på en stor bakke.
Vi går nu videre i retning mod Kruså.
På sydsiden af Fjordvejen Nr. 10 ligger/lå Kollund Maskinsnedkeri ved dengang Jakob Jensen og søn (Helmer). Bag ved privatboligen lå selve værkstedet ned mod skoven på en skråning, derved blev selve værkstedsbygningen faktisk i to etager. Når man kom ind på værkstedet, lugtede der selvfølgelig af forarbejdet træ, men der var også en uigenkaldelig lugt af lim. På radiatoren ved værkstedsbordet stod der i øvrigt en potte med pensel i. Jeg husker ikke, hvor mange ansatte der var, men der har nok foruden Jakob og hans søn Helmer, været en tre-fire stykker mere. Den eneste jeg husker, foruden Jakob og Helmer, var Heine Freiberg. Ham så man mange steder i byen og
især på Kollund Strandhotel, der til stadighed var under ombygning og reparation. Jeg har hørt ad omveje, at Strandhotellet helst ville have Heine som snedker, for han vidste, hvordan de ville have det. Ydermere har jeg senere erfaret, at han kunne styre indehaveren fru Petersen, som havde sine spidsfindigheder.
Snedker Jensens hus
Snedkerværkstedet kan lige anes i baggrunden til højre
På samme side, på adressen Fjordvejen nr. 8 lige før kløften, havde assurandøren til forsikringen MLU (der i dag hedder Topdanmark) sit kontor. Jeg husker assurandøren som en meget stille mand, der kørte i en mørkegrøn Hillman Minx. Han tegnede forsikringer for omegnens bønder og erhvervsdrivende. I øvrigt har jeg fået oplyst, at det var her Fidde Clausens far boede, inden det blev til et forsikringsagentur.
MLU-agenturet
Vi fortsætter mod Kruså og lige efter kløften på venstre side (Fjordvejen nr. 6b) lå Kollunds bedste Automobil-værksted og Autotilbehørsforretning, samt tankstationen (GULF). Indehavere var dengang Hjalmer Lorensen, en meget elskværdig, venlig og dygtig mand. Over årene udvidede han værkstedet med en hel ny hal til brug for TECTYL-konservering af køretøjer, samt rengøring af emner, klargøring mm. Dertil oprettede han en helt ny stilling. Dette job krævede en stor stærk, dygtig og pålidelig person, der ikke var bange for at tage fat, så valget faldt helt naturligt på Helge Jessen fra Kelstrupskov. Han havde teknisk flair, var omhyggelig, stærk, punktlig og ansvarsbevidst. Helge bor nu i Kiskelund.
Kollund Autoværksted og Gulf-tankstation
På nordsiden, overfor Kollund Autoværksted, residerede vognmand
Andreas Damgaard med sin flotte grønne/sorte Mercedes lastbil. Andreas Damgård var en meget statelig mand med ridebukser og læderstøvler. Han var selvstændig vognmand, men gjorde ikke stor ståhej ud af sig selv eller sit firma.
10/11
Vognmand Andreas Damgårds forretning Rutebilgaragen
Videre mod Kruså på adressen Fjordvejen nr. 5 (på højre side) lå
Aabenraa Automobilselskabs garage-anlæg. Dengang var det en anseelig størrelse garage, der lige kunne rumme en hel rutebil. I dag kan man knap nok få plads til en mellemstor Camper. Selskabet kørte på ruten Kollund/Aabenraa, og så vidt jeg erindrer, gik ruten fra Kollund over Sønderhav, Hønsnap, Holbøl, Lundtoft, Søgård, Sønder Hostrup, Lundsbjerg, for til sidst at slutte i Aabenraa. Derefter kørte bussen retur ad samme strækning til endestationen i Kollund. Busserne var røde med sort farvede brede striber og abrikosfarvede afgrænsninger. To af chaufførerne, jeg kan huske, var Hans Eis og Georg Clausen. Senere overtog DSB ruten, men med stærk reduceret service og ruteføring.
Rutebilen, som kørte mellem Kollund og Åbenrå via Holbøl
Vi bliver lige et øjeblik hængende ved Rutebilgaragen. På samme grundstykke byggede Georg og Anni Clausen deres nye hus, og da Aabenraa Automobilselskab standsede driften af Kollund /Aabenraa ruten, overtog Georg hvervet som mælkemand i Kollund efter Jes (Mælkemand) Clausen, der i øvrigt boede lidt længere nede ad Fjordvejen i et nyt hus på samme side. Det, at der kørte en mælkemand rundt til de mange fastlagte stoppesteder i Kollund og omegn, var en fantastisk service. Det var ikke kun mælk, man kunne købe, så vidt jeg husker var varesortimentet omfangsrigt, man kunne
selvfølgelig købe alle former for mælkeprodukter, men også ost og æg m.m. Dengang var der ikke mange, der havde et køleskab, så mælkemandens daglige besøg var højt værdsat. Udover mælkemandens leverance, fik husmødrene også lige tid til at udveksle de seneste nyheder og rygter, inden de skulle hjem og sysle og tage sig af familien.
Her boede Jes og Georg i hver deres lejlighed i begyndelsen.
Her slutter så 2. del af vandringen gennem 50’ernes Kollund