Økosamfund i Danmark Medlemsblad for Landsforeningen for ØkoSamfund • Oktober 2013

Fællesskaber – Her og Nu Arbejdsseminar - kommende indsatsområder Nødvendige omstillinger - nye bud

Økosamfund i Danmark Er medlemsblad for Landsforeningen for Økosamfund (LØS). Bladet udkommer to gange årligt. LØS samler fællesskaber og økosamfund i Danmark, giver mulighed for erfaringsudveksling og arbejder politisk for at fremme dannelsen af flere økosamfund og inspirere det øvrige samfund til mere bæredygtige livsformer.

Redaktionen: Helle V. Petersen Henrik Camillo Halle Linda Kristiansen, Sekretariatet Layout og DTP: Lars Karoliussen Forsidefoto: Ditlev Nissen Trykt på FSC certificeret papir af KLS Trykt hos KLS Grafisk Hus A/S Indlæg, arkiveret som tekst- eller word-fil sendes til redaktøren (Husk billeder) info@okosamfund.dk Tlf: 31143377 Hjemmeside: www.okosamfund.dk LØS er støttet af Kulturministeriets Tips og Lottomidler samt af Gaia Trust. Formand:

Giro: 596-6752 Bank: 8401-1007584 ISSN 1395-1270 Annoncer i bladet: Rubrik 200 kr. (ingen billeder) 1/6 side 340 kr. 1/3 side 600 kr. 1/2 side 800 kr. 2/3 side 1000 kr. 1/1 side 1600 kr. Bagside 1400 kr. Alle priser er vejledende og ekskl. moms. Se krav til materiale mm. på www.okosamfund.dk/annoncer og husk at du også kan annoncere på hjemmesiden.

Medlemskab pr. år i 2013: * Enkeltperson: 250 kr. * Enkeltpersoner bosat i fællesskaber: 125 kr. * Fællesskaber og organisationer: Op til 20 deltagere: 610 kr. Mellem 20 og 50 deltagere: 970 kr. Over 50 deltagere: 1460 kr. * Virksomheder i fællesskaber: 310 kr. * Virksomheder: 610 kr. Abonnement på bladet: 125 kr. Medlemsskab løber til det opsiges.

Ditlev Nissen Tlf: 3048 4941 E-mail: ditlev@okosamfund.dk

Foreningen er stiftet 7. marts 1993 og blandt medlemmerne er følgende: Økosamfund og fællesskaber: A70 Toustrup Mark, Sporup Andelssamfundet i Hjortshøj, Hjortshøj Andelsforeningen Baungården, Vejle Andelsforeningen Kirkebakken 80, Beder Birkegården - Økosamfund på vej Christiania, København Cittabo, Svendborg Den Selvforsynende Landsby, Sydfyn Det ny samfund, Thy Duemosegård, Birkerød/Farum Fri & Fro, Odsherred Friland, Feldballe v. Rønde Hallingelille, Valsømagle Hertha Levefællesskab, Herskind

Hesbjerg, Blommenslyst Karise Permatopia – Økosamfund på vej Kollektivet Maos Lyst, Hellerup Munksøgård, Roskilde Resendal Mølle, Silkeborg Svanholm, Skibby Tornsbjerggård, Hundslund Markforeningen v. Tigerens Rede, Gedved Økosamfundet Dyssekilde, Torup Åbakkehuse, Mern Virksomheder: Andelskassen JAK, Slagelse Birgitte Brøbech Advokatfirma, Århus Brugzen, Bjedstrup Den Grønne Genbrugshal, Christiania Den Økologiske Landbrugsskole, Kalø GAIA Trust, Duemosegård Birkerød/Farum

Grøn Omsorg, Nyrup Involvering Nu, København K. Kilian Water, Vrads Klima og Beskæftigelse, Nykøbing Sjælland Købmandsgården (Stiftelsen), Brovst Merkur, Den almennyttige andelskasse, Ålborg Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, Hurup, Thy Odsherred Kommune, Højby Råd og Dåd Butikken, Brovst Taraxacum, Hundested Vestjyllands Højskole, Ringkøbing

5 Indholdsfortegnelse Her og Nu

Toustrup Mark Hertha Levefællesskab Tigernes Rede 2013 Hvor er Hesbjerg lige nu Når drøm bliver til virkelighed Himmelstrom festival Friland ved Feldballe på Djursland

4 5 6 8 9 10 11 12

Det bæredygtige liv

Nyt fra bestyrelsen

Uddannelse i LØS

Internationalt udvalg i LØS

Fællesskabet i Odsherred

Lille EDE-økologi i Den Selvforsynende Landsby

LØS på Bornholm

En bedre verden er mulig og nødvendig

Livstilsforandringer som klimastrategi

LØS´ 20. årsmøde i glimt

Earth Day 22.4.2014

Ledige på kursus i omstilling

Lækre opskrifter fra kodfrifredag.dk

30 10 26

13 30

Her og Nu Af: Ditlev Nissen, formand Landsforeningen for Økosamfund (LØS)

ortset fra det uacceptable og ødelæggende pres som menneskeheden, specielt vi dansker, lægger på Jordens miljø og ressourcer, er der meget at glæde sig over. Foreningen sprudler og der er en sund vækst blandt vores medlemmer og samarbejdspartnere samt i de utallige grønne projekter der vokser frem i det ganske land. Artiklerne i magasinets tema, ”Her og Nu”, viser blot en flig af de mange ting der sker i og omkring LØS. Mens politikerne tilsyneladende kun har motorveje i hovederne, så er tusinder af mælkebøtter på vej op gennem asfalten. Vi udgør et sandt eksperimentarium i skabelsen af en ny og bæredygtig kultur. Dette ses blandt andet i Information og DR P4’s kampagne Vores Omstilling, der løb af stablen i september måned. LØS kan byde velkommen til fem nye medlemmer: Bosætning i Odsherred, der er det første kommune-relaterede medlem af LØS. Maos Lyst, et af Danmarks ældste kollektiver. Klima & Beskæftigelse der

laver omstillingsagent-kurser for ledige. Birkegården og Karise Permatopia, to initiativgrupper der søger at virkeliggøre to nye økosamfund på Sjælland. Velkommen! Specielt på Sjælland er flere nye økosamfundslignende bofællesskaber og initiativgrupper kommet til i de sidste år. Hvis I medlemmer møder dem, må I gerne invitere dem – og andre potentielle fællesskaber, til at blive medlem af foreningen! Uanset om de bliver medlem af LØS eller ej, så lyser disse fællesskaber op og er med til at virkeliggøre LØS’s bidrag til Vores Omstilling. Budskabet er kort fortalt: Økosamfund er eksperimentarier, hvor det gode liv og bæredygtig omstilling går hånd i hånd. Alle kommuner har mindst et økosamfund i 2020. LØS er en del af den globale økosamfundsbevægelse, samlet i Global Ecovillage Network. I kraft af det samspil foreningen og de enkelte medlemmer har med det globale netværk, har vi et stort potentiale der ligger og venter på os inden for uddannelse, lokalsamfunds-økonomi

og i udbygningen af relationerne til de mange økosamfund og nationale netværk over hele Jorden. Billedligt er dette potentiale som et hav fuld af fisk. Vi selv er fiskerne der endnu ikke har udviklet de fangstredskaber der gør, at vi kan få glæde af den overflod af muligheder som havet byder på. Det samme gælder det potentiale der ligger i et dynamisk og udvekslende samarbejde mellem fællesskaber, netværk, virksomheder og foreninger der virker for en omstilling af det danske samfund. Den dag samarbejdet for alvor begynder at virke går Danmark en lysere fremtid i møde. Det lys har vi så sandelig også brug for, når man tænker på de mørke skygger som de blårøde og rødblå politikere kaster over Danmark. Hvor er modet til det ¬grønne, omsorgsfulde og bæredygtige i dagens politiske partier? Jeg ser frem til den dag befolkningen sætter Christiansborg på grøntsagskur.

”Her og nu”, anno 2013 Af : Vianna Tendji Alle de små, mellemstore og store økolandsbyer spredt ud over det ganske land, har hver deres historie og hverdag. Denne opfordring til at skrive lidt om jeres sted, er et forsøg på skabe et overblik. Vi er spændte på at se om der er nogle gennemgående temaer eller om det bliver en bred vifte af ide- rigdom, udlevet i det virkelige liv. Samtidig med Jeres historier, er det også en opdatering af i hvert fald nogle af økosamfundene. En vigtig forudsætning for, at være en samlet flok, er at vi kender hinanden. Vi håber at disse små stemningsbilleder kan medvirke til større indsigt i, hvad der rører sig i økosamfundene her og nu.

Toustrup Mark Af: Anton Johannes Hejl

Her og nu At bo på Toustrup Mark er at bo på landet. Ens base bliver her: et byggeri med lejligheder og fælleshuse på en 50.000 kvadratmeter grund. Vi vedligeholder området i fællesskab og har en indkøbs- og madordning. Naboskab med indhold i trygge fysiske rammer giver liv og fungerer som en god base for børn og voksne i alle aldre. Faciliteter er bl.a. sauna, billard-rum, bordtennis-rum, festsal, loppen, fodboldbane og musikrum. Af dyrehold er der pt. grisesti og hesteklub. Der er værksteder til træarbejde, metal, elektronik, autograve,

keramik og andet kreativt arbejde. Der er 25 lejligheder alle i forskellige størrelser og med forskellig indretning. Der er fællesspisning på hverdage. Madpenge betales over huslejen. Alle voksne og børn i skolealder deltager på madhold (kl. 16-18) eller opvaskehold (kl. 18.45-færdig) én fast dag om ugen. På madholdene skiftes man til at være kok. De mindste børn deltager ofte af lyst.

“

flertal. Ellers er det almindeligt flertal. Mange beslutninger foregår i mindre udvalg med et afsat budget - f.eks. VU (vedligeholdelses udvalg), M&P (mark og park), EU (energiudvalg) og B&U (børne og ungeudvalg). Lejligheder kan ændre indretning efter de aktuelle beboeres behov. Det er ikke usædvanligt at nye skillevæge sættes op eller gamle fjernes for at opnå en indret-

Planerne om storkollektiver voksede ud af en tro på vigtigheden af fællesskabet

Fællesindkøb af økologiske basis madvarer (alt undtagen kød, kaffe og chokolade), som frit kan hentes på fællesdepot efter behov (også til privat brug). Frysere med økologisk kød og fisk er til brug for madholdene. Det fælles pillefyr suppleres af solvarmeanlæg. Som backup er der et rapsoliefyr, som anvendes i sommerperioder, da det selv tænder og slukker efter behov. Fællesopgaver bliver fordelt til beboerne som personlige ansvarsområder. Det kan f.eks. være rengøring af et fællesområde, at sætte varer fra Solhjulet på plads eller at køre sammenpresset pap til genbrugsstationen. Der afholdes fællesmøde hver 14. dag hvor der gives meddelelser - bl.a. en ”siden sidst runde”. Ellers kan beboernes forslag diskuteres og stemmes om. Forslag der angår økonomi, ændret brug af fællesområder og indstemning af nye beboere kræver 2/3

ning, der passer til beboernes behov. Projekter godkendes først på Fællesmødet, men grundlæggende har vi vide muligheder for at ændre og præge vores boliger. En andel koster 40.000 kr. pr. voksen. Når en husstand opsiger deres andel med 3 måneders varsel, sættes deres lejlighed på omrokering. De, der ønsker at bo på Toustrup Mark, kommer til samtale og deltager herefter i vores indstemning.

Navn: Toustrup Mark - Andelsforening af 1970 Beligenhed: Østjylland. Midt mellem Århus og Silkeborg. Antal voksne beboere: 35 (19 kvinder og 16 mænd.) Antal børn: 28 Opstarts år: 1971

Økosamfund i Danmark

oustrup Marks bygninger er bygget af Låsby Svendsen. Området var i en periode en livlig markedsplads, café, autoværksted, en levende løve i bur og produktion af mursten og sildeensilage. Området endte som konkursbo og blev annonceret som: ”Landsby til salg” i lokalavisen. Denne annonce så Johs Lassen, der havde meldt sig ind i Andelsforeningen af 1970, hvis mål var at starte storkollektiver over hele landet. Andelsforeningen A-70 blev dannet på Thy Sommerlejr. Der var både en Sjællands- og en Jyllands-fraktion. Planerne om storkollektiver voksede ud af en tro på vigtigheden af fællesskabet - for den enkeltes udfoldelse og frihed.

Hertha Levefællesskab Af: Ole Uggerby

ertha er et levefællesskab med ca. 130 indbyggere beliggende 20 km vest for Århus. 20 af beboerne er udviklingshæmmede. De har på en måde startet det hele – for det begyndte, da de var små og gik på en helsepædagogisk skole ved Odder. Da begyndte et visionsarbejde om, hvordan det gode liv for disse børn kunne se ud, når de blev voksne. Et liv i trygge sociale rammer, et meningsfyldt arbejde og samtidig være en del af det omgivende samfund. Begrebet omvendt integration begyndte at få indhold: almindelige borgere skulle inviteres til at slå sig ned som naboer til det liv, de hæmmede levede. Nu 16-20 år senere er visionen realiseret - og i fortsat udvikling. To bofællesskaber og 3 selvstændige lejligheder rummer 20 personer, der har brug for særlig omsorg. Andre 40 boliger rummer de familier, som har valgt at flytte ind som naboer. Sammensætningen svarer til den på landsplan – en blanding af børn, unge og gamle, enlige, par og børnefamilier. Halvdelen af disse familier har købt en byggegrund og opført deres eget hus. De øvrige sidder til leje i en bolig opført af den Landsbyfond, der blev etableret helt fra starten i 1992 og som skulle stå med ejerskab og ansvar for de fysiske rammer.

En anden selvejende institution tager sig af det daglige arbejde, som består i at yde støtte til de hæmmede i deres egen bolig (selvstændig lejeaftale med Landsbyfonden) samt skabe og drive beskyttede arbejdspladser. Der er 30 medarbejdere til at varetage disse opgaver. 8 af dem bor i levefællesskabet. Køkken, vaskeri, bageri, væveri, landbrug, mejeri, gartneri – det er de helt basale behov, ”fra jord til bord” – og det giver meningsfyldt arbejde. Det giver også en god balance og variation at noget er udearbejde og noget er indearbejde; noget er produktion og andet er lidt mere terapi (vævestuen). Efterhånden som ”naboerne” flyttede ind

“

Landbrugsprodukter: Mælk, kød og mel, kan købes i butikken, som ikke er nogen butik, men en indkøbsforening for medlemmer. Som medlem får man en nøgle, en opgave og et kontonummer. Hver måned forudbetaler man, hvad man forventer at handle ind for. De praktiske opgaver fordeles på medlemmerne: varebestilling, sætte varer på plads, holde rent, holde regnskab… En lille landsby ved siden af og en del af den oprindelige landsby. Det kulturelle liv med skuespil, koncerter, foredrag, fester, fugleture, rundvisninger, forårs- og høstmarkeder inkluderer også naboerne i den videre omkreds. Nogle hæmmede har arbejde andre ste-

Også børnene inddrages som hjælpere og får på den måde et basalt forhold til, hvordan råvarer forvandles til madretter

opstod nye konstruktioner, hvor de blev inkluderet: en grønsags-abonnementsordning, hvor man indbetaler et fast månedligt beløb. Til gengæld sørger gartneriet så for at der er grønsager året rundt – enten ude på marken, hvor man selv henter og høster, når det røde flag er sat op – eller i jordkælderen om vinteren, hvor gartneren supplerer egenproduktionen med indkøb hos lokale producenter.

der og tager af sted med bussen hver morgen. To gange dagligt kører et par biler ud for at hente og bringe de 10 ”eksterne” værkstedsbrugere, som har deres daglige arbejde i Hertha. I den lokale børnehave på kommuneskolen bliver der hver dag lavet mad til ca. 60 børn. Det er ”mad med perspektiver”, som en lokal ildsjæl har døbt dette beskyttede værksted. Da det for nogle år siden blev

er gennemført og grundene er solgt. En ny værkstedsbygning er på ønskelisten til mere kreative aktiviteter og en plan for renovering af de eksterne bofællesskaber er klar.

“

Lokalsamfundet fremstår i dag som et attraktivt sted at flytte til. Der er 4 nyudstykninger, hvor der sælges byggegrunde og opføres boliger.

For hver 1 krone samfundet investerer i projektet får samfundet 3,39 kroner retur!

Behovet for en samlingssal, som kan rumme alle, har længe trængt sig på. Et kultur- og formidlingscenter, som kan dække både lokale behov for fællesrum og samtidig være et vindue udadtil. Historien om Hertha Levefællesskab er et eksempel på forbilledligt sektorielt samarbejde. Lokale politikere, embedsmænd, ildsjæle, en positivt indstillet bank og en kreds af imødekommende og medhjælpende naboer, forældre og venner har været nødvendige forudsætning, da dette sociale initiativ skulle realiseres. Ved årsskiftet 2012/2013 ophørte driftsoverenskomsten mellem Skanderborg kommune og Hertha. 16 år som kommunal institution bliver nu afløst af et liv som privat aktør (stadig som almennyttig selvejende institution). På 16 år er der skabt 50-60 arbejdspladser, opført bygninger til en værdi af ca. 100 millioner kroner og en anslået årlig pengestrøm på 50 mio. En beboertilgang til området på 130 fastboende og ca. 30 personer, der har deres daglige arbejde i området.

Det er således muligt at løse en social opgave og samtidig bidrage til positiv udvikling af det store samfund. En gruppe studerende fra CBS har ”målt” værdiskabelsen af den madordning, der gennem et bredt lokalt samarbejde er kommet i stand i den lokale børnehave. For hver 1 krone samfundet investerer i projektet får samfundet 3,39 kroner retur! Det er et ønske at kunne dokumentere denne værdiskabelse i en form for bæredygtigt årsregnskab med 4 bundlinjer: pengekapital, social kapital, kulturel kapital og miljø-kapital. At det faktisk er muligt gennem samarbejde mellem det offentlige, det private erhvervsliv og civilsamfundet at organisere værdiskabelse og samtidig løse en social opgave, etablere meningsfyldte arbejdspladser, inkludere marginaliserede borgere ved at ændre deres status fra at være en samfundsmæssig udgift til at være en ressource.

Økosamfund i Danmark

politisk besluttet at alle børnehaver skulle have en madordning blev Hertha spurgt om de ville påtage sig opgaven. Efter et års planlægning (med forældre, kommune, skole, pædagoger og landsbyråd) blev ordningen sat i værk – baseret på økologiske råvarer og fremstillet lokalt af 2 Hertha-medarbejdere og 2-3 hjælpere. Også børnene inddrages som hjælpere og får på den måde et basalt forhold til, hvordan råvarer forvandles til madretter. Ca. 5000 gæster besøger hvert år dette ’sted’. Der er en lang venteliste af borgere, som ønsker at flytte ind – både af de, der har særlige behov og af dem, der måske ikke har, men som ser livet i levefællesskabet, som et attraktivt alternativ til livet i det store samfund. Fra start har Hertha været planlagt til ca. 150 personer – heraf 30 udviklingshæmmede. For at nå dette mål er der planlagt et tredje bofællesskab, men finansieringen volder problemer. Kreditforeningerne vil ikke låne ud til byggeri i ’udkantsdanmark’. Et argument er, at bygningerne og deres placering gør, at der ikke vil kunne findes alternativ anvendelse. Driften er ellers garanteret, idet de 7-10 personer, der skal bo i huset allerede er visiteret dertil. Der er aftaler med de pågældendes hjemkommuner, hvorfra pengene skal komme. En udstykning på tre byggegrunde til boliger

Tigerens Rede 2013 Tigerens Rede, Taktsang Denmark kunne i år fejre sin 25 års fødselsdag. Det er i dag et stort fælleskab med spirituel undervisning og ikke mindst en spændende kontakt til kongedømmet Bhutan. Af: Jan Hugo Schmidt

igerens Rede er et center for meditation og spirituel undervisning, grundlagt i 1988. Centret er beliggende i den østjyske by Gedved, og danner rammen om et spirituelt fællesskab, hvoraf cirka 70 voksne og 20 børn er bosat i Gedved. Anne Sophie Jørgensen er stedets spirituelle lærer. Hun underviser i meditation og tantra, og undervisningen foregår i den smukke 12 kantede DugDråbeSal, som blev opført i forbindelse med en større udbygning i 2009-10. I den forbindelse blev Tigerens Rede udstyret med solfang ere og brændefyr, og vi kan i dag glæde os over, at al opvarmning på den måde sker CO2 neutralt. I fællesskab driver vi en stor økologisk urtehave, samt en økologisk indkøbsforening, der fungerer som en selvbetjeningsbutik, hvor man låser sig ind og handler fra varerne på hylderne. Arbejdsdage med glæde og libido Et meditativt nærvær trænes ikke kun på meditationspuden,

men bringes ind i hverdagens gøremål og menneskelige relationer. Dette gør sig også gældende på de to årlige arbejdsweekender og sommerarbejdsdagene, hvor vi varetager vedligeholdelsen af Tigerens Redes bygninger og udearealer. Her kan alle, som har lyst, deltage, og når 50-60 personer løfter i flok over nogle dage, kan der udrettes en del. Arbejdsdagene er forbundet med fællesskab, glæde og libido. Det summer af aktivitet, der snakkes, grines eller arbejdes i stilhed. I år deltog børnene sammen med de voksne om formiddagen i stedet for som tidligere at blive passet sammen i den lokale stordagpleje. På den måde kunne børn og voksne nyde hinanden, og der blev bagt kage, snittet grøntsager, luget ukrudt og leget.Børnenes tilstedeværelse bidrog til en stemning af frodighed og overskud. Årets rejse til Bhutan Den helt store begivenhed i år var en større rejse til Bhutan. 14 elever fra Tigerens Rede besøgte sammen med Anne Sophie og hendes mand det bjergrige kongedømme med Lama Tshewang Rinzin som vært og rejseleder. Anne Sophie og Lama Tshewang

Rinzin mødtes første gang på Anne Sophies første rejse til Bhutan i 2007, og i kølvandet af dette møde er der fulgt en inspirerende udveksling og flere rejser. Gruppen var inviteret til at deltage i den årlige festival på Lamas kloster. Det blev en intens og uforglemmelig oplevelse for de rejsende, som tilbragte 5 dage i 3800 meters højde med meditation til musik fra trommer, konkylier og lange horn. Taktsang Denmark Rejsegruppen oplevede også Bhutans mest berømte kloster, Taktsang. Navnet betyder netop Tigerens Rede - et sammenfald, som vi ikke kendte til, da Tigerens Rede fik sit navn i 2001. Lama Tshewang Rinzin har udtrykt sin glæde over, at der også findes et Taktsang Denmark. Der er på mange måder langt mellem Bhutan og Danmark i kultur og religion, men det er lærerigt at opleve, hvordan bhutanesere formår at se muligheden for samarbejde i stedet for at fokusere på forskelle. Vi glæder os over den berigende kontakt til Bhutan og håber, at der i de kommende år vil opstå flere muligheder for spirituelle samarbejder på tværs af kultur og religion.

Hvor er Hesbjerg lige nu

lomsterne pryder øjet, nogle stængler ved siden af, vidner om at noget af blomsten er lukket ned for i år, den har været der og bidraget til vores skønne landsby. Vi bor 30 voksne og 10 børn og hver anden weekend 10 børn flere. Vi er fælles om at vi har en skøn natur, med en larmende ro og begyndende fælles interesse for at bruge vores plantager, solbær, nødder, æbler, skvalderkål osv. Der er yoga og meditations gruppe. Afvikling af kursus i åndedræt og meditation, en gøglertræfs weekend der strækker sig over en måned. Og så har vi Hesbjerg tiden, tidslommen som glider gennem byen og sender ro til alle.

“

har stor effekt på det fælles og det sociale vil igen blomstre de par uger, op til den første weekend i december, godt for fællesskabet i den kolde tid. Flere har meldt sig på banen med at de gerne vil lave lysfest, musik workshops og arrangementer. Et frø der blev sat for et par år siden og som nu blomstrer smukt er vores lille madklub med fællesspisning 3 dage ugentligt. Her er der plads til løs snak om livet og hinanden mellem de lækre retter som der bliver lavet og nydt af børn og voksne. Det er snart 2 år siden, at vi fik en fortløbende 30 års lejekontrakt etableret med Hesbjerg Fonden der ejer jorden. Det har gjort at vi igen tør investere og bygge. Og det har vi gjort her i sommer, hvor vi har fået

Tidslommen som glider gennem byen sender ro til alle

Tidslommen skaber også ofte spontane hyggelige samværsrum ved sandkassen eller under det gamle lindetræ. Et frø i fællesskabet her og nu. Ved fællesspisningen i går blev det første udkast til julemarkedet sagt højt og vi er nogle der allerede ser frem til denne fælles oplevelse hvor hyggen breder sig og kunsthåndværkere herfra og udefra deltagere med boder. Det er et stort arbejde at få på benene, men

sat isolering og loft på vores store fælleshus i daglig tale kaldet „Den Gule Svale”. Vi indkaldte til workcamp og der kom lidt udefra og hjalp til men ellers var det vores egne kræfter der blev brugt. Nu er vi igang med at købe brædder så vi også kan få lagt gulv og senere skal vi have lavet et storkøkken. Første weekend i august er der gøglertræf på Hesbjerg og stedet fyldes med sjove gøglere, musikere, en masse medhjælpere, glade unger og gæster der kommer og nyder den suveræne dejlige og kærlige

stemning. I år fik vi nye farver på vores fredstang og nu står den og udstråler håb og glæde i regnbuens farver. En masse små og store projekter skyder op på tegnebrættet og i støbeskeen. Vi skal have lavet et sundhedshus med forskellige klinik funktioner og forskellige små grupper er igang med at tænke på bæredygtige projekter som Bed’n’breakfast, værksteder, permakultur, skolehaver, skoler, unge omsorgsretræter, sundhedsworkshop, Earth ships og meget mere. Vores gamle fælleshus har fået nyt look indenfor og i det hele taget er der en god og frisk energi på Hesbjerg, som også skal til for at finde sig selv og nye visioner for det fremtidige. Der har i de sidste par år været mange udskiftninger og nye friske kræfter er kommet til. Hesbjerg har, tør vi godt sige landets smukkeste rensningsanlæg som ligger midt i landsbyen overfor fælleshuset. Det ligner et grønt havebassin med smukke blomster og planter over det hele. Det er lavet under kyndig vejledning fra Plocher et tysk firma som har udviklet konceptet og som har projekter i alle dele af verden. For mere info tjek www.plocher.com Hesbjerg er et dejligt og magisk sted, ensretning er forbudt, kærlighed er velkommen, og Hesbjerg er her og nu i en face af spiring og blomstring.

Økosamfund i Danmark

Af: Henrik Camillo Halle og Klaus Winther

Når drøm bliver til virkelighed Af: Viana Tendji

nspireret af nogle meget smukke jordkældre, jeg havde set i Polen, ansøgte jeg i 1993 medlemsmødet om tilladelse til at etablerer en sådan, her i vores økoby. På det tidspunkt var vi godt i gang med fælles dyrkning af grøntsager og mange manglede ordentlige opbevaringsmuligheder. Dengang var der ingen murer der ville påtage sig opgaven og der var rigtig mange andre opgaver der kom før. Så i år, 20 år senere kom tegningerne frem i lyset igen. Nu var der en murer, som elsker at bygge andet end lige vægge, fak-

tisk havde han bygget flere jordkældre før. Denne gang godkendte medlemsmødet ansøgningen. En rundspørge viste at der var ca. 22 personer der var interesserede og vi havde behov for ca. 16 m3. Byggeriet gik i gang. Vi havde i forvejen etableret en høj - med overskudsjord fra byggeriet - som den kunne graves ind i. Som I kan se på billederne, er det efter alle kunstens regler. Kold luft indtag i siderne og udluftning i toppen. Nu mangler vi bare en dør. Vi glæder os til at opbevare vores hjemmedyrkede rødder i sikkerhed for

frosten og er spændte på at måle temperatur og fugtighed. Hvis nogle skulle blive inspireret til at kopiere denne fantastiske installation, så kan I få flere detaljer om byggeriet hos Vianna.

Økosamfundet Dyssekilde 113 voksne (alder fra 2 mdr. til 96 år) 62 børn Opstart 1989 http://www.dyssekilde.dk/

Himmelstorm festivalen Økosamfundet Dyssekildes bæredygtige musik - med mere - festival Af: Jakob Feilberg Olsen

et økologiske landsbysamfund Dyssekilde, i landsbyen Torup i Nordsjælland har efterhånden 25 år på bagen. Samfundet er vokset støt og roligt og alle nybyggerne er efterhånden ved at være færdige med at bygge. Landsbyen og organisationen der driver landsbyen fungerer godt, græsset på de gamle kartoffelmarker er blevet tæt og træerne høje. Men i takt med at landsbyen er blevet mere og mere konsolideret og ”projektet” med at bygge en landsby er udtømt er der opstået nogle tomrum. Ud af de tomrum voksede for 3 år siden musikfestivalen Himmelstorm. Et forsøg på at skabe et nyt fælles projekt for landsbyens beboere, et projekt der inviterer folk indenfor i den økologiske landsby og et projekt der skaber en kulturel og kommerciel værdi for hele kommunen.

Det er landsbyens beboere der arrangerer festivalen. I ugen op til festivalen samles børn, unge og gamle mellem piletræerne for at hjælpe hinanden med at bygge boder, sætte scener op, rejse telte, trække strøm, male skilte og meget mere. Og i 3 dage fester landsbyens beboere med de ca. 1400 gæster og kunstnere, der hvert år deltager i festivalen. En ny tradition er skabt, som samler landsbyen og dens beboere i nye konstellationer og samtidig bliver et bæredygtigt ansigt til omverdenen. Se mere om Himmelstorm festivalen på www.himmelstorm.dk

Økosamfund i Danmark

Festivalen er placeret i landsbyens store fælles pilerensningsanlæg. Imellem pilebassinerne finder man, i de grønne rum, 3 scener, hvor publikum de seneste 3 somre i den sidste weekend i juli, har kunnet opleve et væld at spændende musik, gøgl, og teater fra både Danmark og det store udland.

Friland ved Feldballe på Djursland Af: Jørgen G. Hansen

riland fik en flyvende start i 2002, hvor et samarbejde med DR satte gang i processen og 12 familier gik i gang med at planlægge deres husbyggeri. I 2007 voksede Friland til godt det dobbelte, og i 2011 åbnede Friland sin Fase 3 og voksede til 10 ha og i alt 40 husstande med ca.70 voksne og 30 børn. Friland er beboet af en bred skare af mennesker, der på hver sin måde skaber liv her. Man har i udvælgelsen af Frilændinge tilstræbt at skabe balance mellem hoved, hånd og hjerte. For nogle er principperne om bæredygtighed og affaldsfrihed meget vigtige, hvor andre måske lægger mere vægt på gældfrihed eller selvstændigt erhverv. En af grundtankerne med Friland er et åbent samfund, der giver videre af sine erfaringer, sådan at det kan inspirere og være til gavn for det større samfund. Det bæredygtige byggeri er grundlæggende for Friland. Utallige danske og udenland-

ske interesserede kommer til Friland og får inspiration til naturvenligt byggeri, blandt andet gennem deltagelse i workshops, som WWOOFere (arbejde for kost og logi) eller på en rundvisning. Fællesgrøntsagshaven er i år startet op ud fra permakulturelle principper. En gruppe interesserede mødes mindst en gang om ugen og arbejder sammen i haven. I det forløbne år har der 6 gange været fællesspisning i fælleshuset ”Ravnen” med efterfølgende fælles aktiviteter for børn og voksne (sang, leg, musik, gåture…). Derefter medlemsmøde for de voksne, hvor indmeldte punkter til dagsordenen er til debat. En bestyrelse har ansvaret for den daglige drift i foreningen ud fra vedtægterne. Generalforsamlingen er højeste myndighed. I løbet af sommerhalvåret afholdes der arbejdsdage, hvor så mange som muligt møder op og i fællesskab ordner fællesarealerne. Kan man ikke komme, er der tradition for at bidrage med boller eller kage til hyggeligt samvær efter arbejdet.

I vinter blev saunaen for alvor taget i brug en række lørdage, hvor deltagerne på skift har tændt op. Af spændende initiativer på Friland erhverv kan nævnes IA Udvikling, der i fremtiden vil kunne masseproducere halm/ler elementer til husbyggeri. Opfindelser fra samme firma gør det muligt at genbruge sit spildevand og at varme op med en brændeovn uden partikeludledning. Et andet eksempel er Iduns Æbler, et fremtidigt restaurant projekt, der vil implementere alle disse teknikker og dertil producere sine egne råvarer. En nydannet forening med folk fra Friland og lokalsamfundet, ”Feldballe Pomets venner”, går i gang med at projektere beplantning med træer og buske (nødder, bær og frugt) i et område ved indkørselen til Friland. Et område som skal være offentligt tilgængeligt og i sammenhæng med et skateboard projekt ved sportshallen.

Formålet med Friland er overordnet: • At udvise en bæredygtig praksis for byggeri og adfærd og undgå at skabe unødvendigt affald. • At udvikle en livsstil med balance mellem hånd, hoved og hjerte og oplyse om denne. •At skabe gode muligheder for etablering og drift af selvstændig virksomhed. Hensigten er at mindst et medlem pr. lod er selvstændig erhvervsdrivende, og at virksomheden drives på lodden. • At etablere et bolig- og erhvervsområde, der ikke er baseret på gæld og tilskud. • At udvikle det enkle og gennemskuelige, samtidig med at vi vælger de teknologier, som understøtter foreningens formål.

Det bæredygtige liv Af: Helle V. Petersen og Lars Levin Andersen konsensus om miljømæssige tiltag, f.eks. en bestræbelse på at lave 100 % økologisk spiseordning. Det er tydeligt, at der kan være mange grunde til at flytte ind og bygge i et økosamfund og for nogle har miljøperspektivet mildt sagt meget begrænset interesse. Vores naive drømme brast og banede i stedet vej for en lang periode fuld af refleksion og selvransagelse. For hvordan kan det være, at vi mennesker tilsyneladende er så modvillige til at ændre handlemønstre og leve mere bæredygtigt? Og har vi netop i økosamfund ikke en særlig forpligtelse til at danne fortrop? I vores selvvalgte tænkepause faldt projektøren på egen jordlod. Når nu synergien ikke var der, kunne vi passende starte med os selv. Selvforsyning var en drøm fra begyndelsen. Det handler jo dybest set om at vende betragtninger. Der skal ske en mental omstilling, hvor man er indstillet på at bruge tid på økologisk dyrkning af egne grønsager og frugter og opdræt af husdyr, bedre transport og CO2-neutral opvarmning og elektricitet. En vej frem er at høste de lavt hængende frugter først og skabe afstressende oaser omkring de ting, man så sætter i værk. Vi har egne husdyr, i første omgang får og

snart høns og er dermed så småt hoppet ud i selvforsyningen. Vi har sammen med andre udenfor økosamfundet opbygget en lokal køkkenhave, der både producerer grønsager og et fællesskab. Man samles om et konkret stykke arbejde, der skaber et socialt nærvær og læring. Der skal laves jordforbedring, plantes, fjernes ukrudt og vandes. Begrebet bæredygtig levevis er ikke entydigt. Dermed ikke sagt, at man ikke kan prøve at konkretisere, hvad bæredygtighed er og sætte mål for sig selv og sammen i økosamfundene. Vi lever i en tid med store klimaudfordringer, og her kan økosamfundene vise vejen frem og sætte barren højt. I Fri og Fro er der en del, der laver individuelle miljøløsninger og tiltag – men som økosamfund har vi ikke en fælles forpligtende målsætning. Det positive ved fælles målsætninger er muligheden for at stille sig på skuldrene af hinanden, så vi udvikler og opdrager hinanden, og så de højt hængende frugter også bliver plukket. Så når klimakommisær Connie Hedegaard opfordrer til, at vi som borgere påvirker vores politikere til handling på miljøområdet, kan Landsforeningen af økosamfund passende tage opgaven på sig og på fredelig fanatisk vis påvirke sine medlemmer til konkret bæredygtig levevis.

Økosamfund i Danmark

æredygtig levevis er ofte noget af det, man søger ved at opbygge eller flytte ind i et økosamfund. Fokus kan være på det sociale, det spirituelle, det økonomiske eller det miljømæssige aspekt. Det miljømæssige er en af de store udfordringer, som man ikke kan komme uden om, når man tager betegnelsen økosamfund i sin mund. Det betyder ikke at denne dimension nødvendigvis er et levende udviklende felt i alle økosamfund. Det kan nogle gange være et tabu, da nogle oplever snakken om mål og visioner som restriktioner og tvang. Da vi for otte et halvt år siden flyttede fra Vesterbro til Egebjerg, var det med drømmen og forventningen om, at vores nye økosamfund Fri og Fro skulle være et væksthus af grønne ideer, hvor synergieffekten af de enkelte medlemmers engagement ville skabe masser af innovation og nye veje at gå. I stedet oplevede vi at miljøspørgsmål blev en varm kartoffel, ingen havde lyst til at gnave i! Sætninger som, ”man behøver ikke være fanatisk” eller ”der er ingen grund til at være hellig” blev jævnligt sagt ved vores fællesmøder og fællesspisninger når snakken faldt på at skabe

Nyt fra bestyrelsen Af: Ditlev Nissen, formand LØS

idst bestyrelsen mødtes var i Fri og Fro 23.-24. august. Det var det hidtil bedste bestyrelsesmøde jeg har oplevet i de år jeg har været formand. Det skyldes både personerne i bestyrelsen, punkterne på dagsordenen og at foreningen med Linda Kristiansen har fået en fantastisk sekretær. Det virker til at LØS er på vej ind i en ny fase præget af vækst, passion, engagement, lyst til og længsel efter samarbejde og omstilling.

Frem mod generalforsamlingen i 2014 arbejder

bestyrelsen på følgende fronter

Kontakten til økosamfundene: Bestyrelsen er opsøgende med henblik på at forbedre kontakten så LØS bliver et emne på fællesmøderne. En repræsentant fra hvert økosamfund og alle udvalgsmedlemmer inviteres til seminar i Hjortshøj den 16-17. november. Magasinet: Det har lettet foreningens arbejdsbyrde at gå fra fire til to blade om året. Temaet for nummer 75 er Erhverv og Økonomi i Økosamfundene. Temaet for nr. 76 besluttes på seminaret til november. Helle fra Fri og Fro og Henrik fra Hesbjerg er nyt redaktør-team – godt støttet af Lindas systematik. Økonomi: Vi arbejder på at lave sponsoraftaler med større grønne virksomheder. Økonomi er hovedpunkt på næste b-møde. Generalforsamlingen i 2013 anbefalede at kontingentet hæves i 2014. Vianna fra Dyssekilde er ny kasserer. Oplysningsmaterialer: Det elektroniske nyhedsbrev er velfungerende. Tilmeld dig på www.okosamfund. dk. Henrik fra Hesbjerg arbejder på et ”gennemgående” layout der kan bruges til foldere kurser og andre materialer. Vi drømmer om at lave et udstillingsmateriale der kan bruges til åbent hus, høstmarkeder, festivaller m.m. Tidligere numre af LØS-NET lægges på hjemmesiden. Samarbejde med kommunerne: For første gange nogen sinde havde vi, på b-mødet, besøg af en kommune, Bofællesskabskontoret i Odsherred. Vianna deltager i deres bosætningsseminar til oktober. Projekter i økosamfundene: Niels fra Hjortshøj researcher med henblik på at sætte sine erfaringer med projektansøgninger i spil i LØS. Spil med på seminaret til november! Samarbejdet med andre organisationer: Generalforsamlingens beslutningen fra 2011 om at undersøge samarbejdsmulighederne har ført til, at fem organisationer holder fælles årsmøde på Samsø i 2014. Jeg er LØS’s mand i dette arbejde. Uddannelsesudvalg: Er nu formelt nedsat . Griber vi fornuftigt an ligger der mange muligheder – og jobs, i de mangfoldige undervisningsaktiviteter økosamfundene har at byde på. Se Camillas artikel her i bladet. En dansk oversættelse af Ecovillage Design Education kompendiet er på vej takket være en ihærdig indsats fra Troels, tidligere sekretær i LØS, og Hildur fra Gaia Trust. Jeg er bestyrelsens repræsentant i udvalget. Internationalt udvalg: Er godt på vej, men ikke formelt nedsat. LØS har meldt sig ind i CISU – Civilsamfund i Udvikling. Vi søger om 200.000 kr. til et partnerskabsprojekt med GEN-Ghana. Der er et tæt samspil mellem uddannelse og det internationale arbejde Thorkild fra Samsø er bestyrelsens repræsentant i udvalget. Internet: Hjemmesiden bliver ofte rost. Fællesskaberne bedes tjekke at det er de rette oplysninger der står om dem på www.okosamfund.dk/medlemmer/. LØS’s side på facebook får hele tiden nye ’likes’. Vi har lavet Økosamfund på Vej på facebook. E-mail baserede nyheder fra ind- og udland formidles på LØS’ Google Gruppe. Tilmeld dig på www.groups.google.com/forum/#!forum/losmail

Tak til alle der er engageret i vores skønne økosamfundsbevægelse. Alt tyder på at 2014 bliver et godt år for omstillingsbevægelsen!

UDDANNELSE i LØS? Vil vi? Skal vi gøre det? Af: Camila Nielsen-Englyst Efter at have afholdt Lille EDE kursusrækken ”fire weekender - fire dimensioner - fire økosamfund” med stor succes skal vi finde ud af, om der er mod på at fortsætte arbejdet med at arrangere uddannelsesaktiviteter som en integreret del af LØS’ aktiviteter – ved at oprette et egentligt uddannelsesudvalg, der sætter strategien og samler trådene. Altså en oplagt mulighed for at være aktiv i LØS! En VISION for uddannelsesudvalget kunne være at den løbende kapacitetsopbygning af medlemmer i danske økosamfund er en

integreret og prioriteret del af aktiviteterne i LØS og dermed formår at samle, styrke og kvalificere den danske økobevægelse. En MISSION for uddannelsesudvalget kunne være at kvalificere danske fællesskaber, økosamfund og andre interesserede ved at indføre en fælles referenceramme gennem Gaia Education’s 4 dimensioner, ved afholdelse af fire weekendkurser, fordelt over året og ved at organisere, markedsføre og implementere andre uddannelsesaktiviteter i LØS. Vil du være med til det? Så meld dig under

de uddannelsesivrige faner. Vi skal være mindst tre personer, der står for dette udvalg, men gerne flere. Møder afholdes med kørselsgodtgørelse og oplægget er, at man som medlem af udvalget kan deltage for beskeden betaling på kurserne. Vær med på LØS’ arbejdsweekend i november, hvor vi nedsætter udvalget. Du kan også starte med at kontakte tovholder Camilla Englyst fra Halllingelille på tlf.: 29723145 eller e-mail: cenglyst@ gmail.com

KOM MED I INTERNATIONALT UDVALG Af: Camila Nielsen-Englyst

• Hvordan skal LØS bruge sit medlemskab af Global Ecovillage Network (GEN)? • Vil LØS deltage i europæiske læringspartnerskaber eller andre projekter med EU støtte? Kan LØS selv stå for et sådant projekt, som ansøger?

• Hvad med f.eks. at få EU midler til at afholde et ungdomstræf med unge fra Europa, der bor i økosamfund? • Der er netop søgt Danida midler til et partnerskab med Ghana, om på samme tid at opbygge Ghana’s og Danmark’s økobevægelse og i processen lære af hinanden, bl.a. gennem en Ecovillage Design Education i Ghana i 2014. Hvem vil være med til det? • Kan varer fra udenlandske økosamfund på fornuftig vis distribueres videre? • K an vi oprette en ’ecovillage swopping service’, hvor man kan tage på ferie i et andet økosamfund? • K an/vil vi i LØS modtage internationale gæster, som vi sender på rundtur i det

danske økomiljø, som frivillige, woofers, praktikanter? Der er mange opgaver for et internationalt udvalg i LØS. Men kun så mange, som der er aktive medlemmer til at hitte på og til at udføre. Måske mødes vi to gange årligt og klarer resten over mail og Skype? Vi sætter selv niveauet. Så følg denne opfordring og meld dig under de internationale faner! Du kan starte med at kontakte tovholder Camilla Englyst fra Halllingelille på tlf.: 29723145 eller e-mail: cenglyst@gmail.com - og deltage i en gruppe på LØS’ arbejdsweekend i november. Vi ses!

Økosamfund i Danmark

Så er tiden kommet, hvor LØS vælger at lade det internationale arbejde finde sit leje, i et egentligt udvalg, hvor globalt interesserede medlemmer kan mødes og udforme en strategi for LØS’ arbejde, der går ud over landets grænser. Det er en mulighed for at være aktiv i LØS ud fra en interesse for et internationalt perspektiv i LØS arbejdet – og spørgsmålene og mulighederne er ganske mangfoldige:

Fællesskabet i Odsherred Det hele startede med et Økosamfund, en lokaldemokratiproces og et ønske om mere fællesskab og vækst. Og en god begyndelse er som bekendt halvt fuldendt.

Af: Mette Mathiasen, projektleder for ’Bosætning i Odsherred’

dsherred er som kommune atypisk ved ikke at have en egentlig hovedby. Vi har i stedet flere driftige, fællesskabsorienterede lokalsamfund som samarbejder og udvikler på tværs af landsbynavne, bakketoppe, skove og vanddæmninger. Et af de lokalsamfund er Egebjerg. En landsby med smuk placering ved den inddæmmede Sidinge Fjord tæt på Vig og Nykøbing Sj. i Odsherred. Egebjergs smukke beliggenhed og de initiativrige Egebjergborgere var udslagsgivende for at Økosamfundet ’Fri og Fro’ valgte at bosætte sig netop her. I Odsherred Kommune har der længe være talt om ’hvad Fri og Fro har gjort for Egebjerg’ når der skulle fremhæves, hvad en bosætning af initiativrige udviklings – og tilføje af liv, vækst og initiativ til et lokalsamfund. Og lad mig her så tilføje – hvor

er det heldigt at der findes så mange initiativrige udviklings - og fællesskabsorienterede Odsinge, både i Egebjerg og i vores andre lokalsamfund, som står klar til at byde velkommen, støtte og rumme nye tilflyttere i Odsherred. Egebjergs mange sprudlende initiativer er ikke født af ’Fri og Fro’, men af koblingen mellem økosamfund og landsby – og det er det sammenspil vi som kommune gerne vil støtte op om at få endnu mere af. Det nære lokaldemokrati Politikerne i Odsherred har støttet godt op om udviklingen af gode lokaldemokratiprocesser og har taget flere initiativer som sikrer borgerne i Odsherred medindflydelse og adgang til udvikling. Der har blandt andet været arrangeret lokaldemokratiprocesser i alle Odsherreds 12 lokalsamfund, hvor borgere, politikere og

embedsmænd har været, og fortsat er, i god og tæt dialog om det fælles ansvar det er at sikre den fortsatte udvikling af Odsherred Kommune. Flere lokaldemokratier har i denne proces givet udtryk for at de også ønskede økosamfund, eller andre former for bofællesskaber, tilknyttet deres landsby. Med dannelsen af ’Fri og Fro’ har man fået en god erfaring med koblingen mellem økosamfund og eksisterende landsbyer. Og det er noget de mange ildsjæle i Odsherred gerne vil have mere af. Derfor er der nu skabt af en bred og god vej for etablering af bofællesskaber, gerne i form af økosamfund, i Odsherred Kommune, med både politisk opbakning, administrativt fokus og dedikerede borgere parate til at komme videre. Det er også bare sjovere at arbejde med bosætning, når det ikke alt sammen handler om parcelhusudstykninger og typehuse, men i højere grad handler om

Hvad er meningen med ’Bosætning i Odsherred?’ ’Bosætning i Odsherred’ (BiO) ønsker at tiltrække borgere til Odsherred, som vil være med til at styrke det vi står for – fællesskab, natur og kultur. Vi har først og fremmest, under ledelse af den daværende projektleder Paya Hauch Fenger, undersøgt interessen for at tilflytte og etablere fællesskaber i Odsherred. Det har resulteret i en fortsat stigende interesse for at komme hertil. Flere grupper er nu nået så langt, at vi arbejder med at kunne nikke til konkrete byggeprojekter ved Rørvig, Asnæs og i Nykøbing Sj. Her er det min opgave som projektleder forsat at yde den håndholdte service der skal til i forhold til borgernes ønsker og kommunens forskellige centre og myndighedsopgaver. Her skal man ikke rende fra Herodes til Pilates – man henvender sig til mig, så ved jeg hvem der kan give de nødvendige svar på diverse teknikaliteter og udfordringer.

Siden min overtagelse af projektet ved årsskiftet har jeg fokuseret på at vi i administrationen er klædt på til opgaven – og nu er vi bare SÅ klar. Jeg har valgt at projektgøre indsatsen, sådan at vi har både dirketører, chefer og medarbejdere med viden og fokus på opgaven, og de specielle krav der kan være i etableringen af for eksempel økosamfund. Det politiske lag har løbende været orienteret. Efter kommunalvalget er der planlagt en udarbejdelse af en egentlig politisk strategi på området, som jeg forventer mig meget af. Hvor kan du henvende dig? Du kan læse meget mere om vores initiativ på www.odsherred.dk/bo, hvor du også vil kunne finde vores kontaktinformationer. Her er der også links til 9 kommunale boliggrunde til salg, som alle er særligt egnede til etablering af bofællesskaber. Samme sted vil der snart komme links til eksempelvis nedlagte landejendomme og andre bygninger, som vil kunne istandsættes til en mere bæredygtig bygningsmasse, som den gode ramme om et fællesskab.

Hvis du vil vide mere: Bo i Odsherred – http://boiodsherred.wordpress.com/ Oplev, bo og arbejd i Odsherred - http://vejentilodsherred.dk/ Økosamfundet Fri & Fro, Egebjerg i Odsherred - http://www.friogfro.dk/ Artikel fra Danske Kommuner - http://www. danskekommuner.dk/Artikelarkiv/2013/Magasin-06/Nar-fallesskabet-kysser-froen/

Helge Pyramide senere Tolvkant, fra Christiania døde den 20. juni, en smuk sommerdag, imens han stod og sleb på sin seneste båd. Han blev 68 år. Helge var blandt andet kendt for sine spændende bygningsværker, som oftest var opført i genbrugs- og bæredygtige materialer. Han var et eksempel på et menneske som nægtede at følge den gængse vej, og han værdsatte høj kvalitet, skønhed og nærvær frem for hurtighed. Han var tro imod sin egen indre lyst igennem hele sit liv. I 80’erne og 90’erne var Helge med-organisator i Ø-lejr bevægelsen på Avernakø, og indførte mange alternative tiltag. Han arbejdede sammen med en gruppe på at købe Vejrø og starte et økologisk grønt fællesskab, som dog ikke blev realiseret. Han var en meget værdsat borger på Christiania, og vil blive savnet af mange. Hvil i fred fra venner og familie

Økosamfund i Danmark

skabe mangfoldige veje og muligheder for ’det gode liv’.

Lille EDE-økologi i Den Selvforsynende Landsby Af : Tor og Sofie Jordbo

ille EDE med fokus på økologi kom til Den Selvforsynende Landsby i begyndelsen af maj 2013. Der var 14 kursister og tre oplægsholdere (Tor Jordbo, Martin Ploug, Kai Glad) på kurset. Hvad er kursisternes baggrund og hvor skal man begynde? I planlægningen af kurset havde jeg lagt følelse af at indgå i naturlige stoflige sammenhænge. Noget andet jeg også tumlede med i planlægningen af kurset, er hvilket niveau af forståelse man skal arbejde ud fra.

“

Bæredygtighed er på et teoretisk plan lige så abstrakt som f.eks. teoretisk partikelfysik og kemifysik, og det er først når man oplever bæredygtighed i praksis, at feltet relateres til verdens konkrete og oplevelsesmæssige sammenhænge. Dette betyder også at det er klart muligt at udføre en række bæredygtige praksisser, uden at kende til den mangfoldige og svære teori der ligger bag. OG det betyder også at man kan have den mest solide teoretiske baggrund uden at det smitter af på

Der er jo mange sandheder om økologi

Jeg valgte at lægge niveauet højt og regnede med, at deltagerne havde en del forforståelse, eller at vi sammen talte en eller flere forforståelser frem. Der er jo mange sandheder om økologi!

ens bæredygtige praksisser. Dette er dog først noget jeg er kommet i tanker om senere, og denne erkendelse ville også skabe et andet udgangspunkt for planlægningen af fremtidens oplæg til bæredygtighed...

Kursets tilrettelæggelse

Kursets teoretiske indhold

Jeg valgte at tage afsæt i min geografiske/ geologiske baggrund og trække på mine undervisningstemaer fra gymnasiet. Kurset vekslede mellem teoretiske oplæg og praktiske opgaver og tænkeopgaver, for på den måde at skabe en vekselvirkning mellem teori og praksis.

Kursets indhold var tilrettelagt således at vi kom gennem en række økologiske og bæredygtige problemstillinger. Herunder: • Jordbund, landbrug og landbrugskulturens udvikling og konsekvenser. •Stofkredsløb: næringsstoffer og kulstoffer.

• Energi, landbrug og peakoil. • Klimaforandringer, klimatilpasning og kulstofsdræn på kort skala og lang. • Mikroorganismer og kompost, og hvordan forskellige typer af komposter sættes op og vedligeholdes. Et eksempel på en opgave: Fødevarernes dobbelthed En opgave vi arbejdede med på kurset, illustrerer den dobbelthed der ligger i fødevareproduktionen: På den ene side er måden vi producerer og behandler og forbruger vores fødevarer på i dag, kimen til mange negative konsekvenser. Samtidig er det også landbruget, fødevareproduktionen og konsum, der skal være nøglen til tilpasningen til en fremtid der forbruger færre resurser, mindre energi og tilpasser sig en skrumpende økonomi og stigende energipriser. Fødevareproduktion, landbrug, forarbejdning, transport og konsum er sammen, eller hver for sig medansvarlige for en række bæredygtighedsproblematikker, samtidig er vores fødevarer også løsningen på samme problemer. Problemstillingerne er talrige, her nævnes blot nogle: a) På den ene side er fødevareproduktion i dag modtagelig og sårbar over for olie-

b) I dag er fødevareproduktion og -forbrug en økonomisk byrde – specielt hvis man ser det fra producenternes side, men på den anden side kan fødevareproduktion og -forbrug også være basis i en bæredygtig økonomi. c) På den ene side er fødevarer den største bidragsyder til udled ningen af drivhusgasser, men på den anden side er landbruget og fødevareproduktionen også det bedste redskab til imødekommelsen af forandringerne, ved at ændre dyrkningspraksisser, reducere udledningen af drivhusgasser eller ligefrem skabe systemer der dræner atmosfæren for kulstof. d) Fødevareproduktion er i dag med til at ødelægge miljøet og biodiversiteten,

men fødevareproduktion og forbrug kan også være med til at genopbygge miljøet og biodiversiteten. e) Fødevareproduktion og -forbrug er i dag (og i hele landbrugets historie) med til at mindske mineral- og muldressourcer, men man kan også forestille sig at landbrug og fødevarer kan være med til at opbygge mineraler og muldressourcer. f ) Fødevareproduktion og- forbrug i dag er en grundlæggende beskidt industri, men man kan også forestille sig det som en ren industri. g) Fødevareforbrug og -produktion er i dag med til at bidrage til dårligt helbred og livsstilssygdomme, men fødevarer er også vejen til at sikre et godt helbred og forebygge sygdom. h) Fødevareproduktion og -forbrug er i dag med til at degenerere lokalsamfund, men fødevareproduktion og -forbrug kan også bruges til at opbygge samfund.

i) Fødevareproduktion og -forbrug er i dag afhængig af en kompleks infrastruktur, men fødevarer kan også bruges til at reducere infrastrukturel kompleksitet. j) Fødevareproduktion i dag er biologisk simpel, men kan også være biologisk kompleks: Monokulturer, pesticider og kunstgødning over for skovhaver og flerårige planter. k) Fødevareproduktion i dag er kilde til overgødning og overforbrug, men kan også være kimen til at lønsom omgang med næringsstoffer og kulstoffer. l) Fødevareproduktion og -forbrug er i dag primært drevet af et lineært stofkredsløb, men fødevareproduktion og -forbrug kan også være cirkulær. Kursets praktiske dele Kursets praktiske dele omhandlede opsætning af komposter (varmekompost baseret på køkkenaffald og halm), etablering af et højbed samt rundtur til forskellige huse, hvor vi talte om bæredygtige løsninger i opførelse og brug af en række huse her i landsbyen. Strukturen med et lille EDE er god og har mange fordele. Det var en stor fornøjelse at møde de mange deltagere og høre om deres baggrund og drømme. OG så er det jo dejligt at opleve den økologiske bevægelse og dens bærere. Kursets størrelse og længde passede godt til vores landsby og det var dejligt at mødes.

Økosamfund i Danmark

prisstigninger og prisstigninger på resurser, gennem stor grad af mekanisering, centralisering og globale produktions trends. På den anden side er fødevareproduktion og konsum den letteste vej til at reducere energi- og ressourceforbrug ved at reducerer madspild, spise vegetarisk osv.

LØS på Bornholm Af: Anker Tolum, Grøn Ø Agent på Bornholm

forlængelse af 70’ernes kollektiv bølge blev der lige som andre steder i Danmark etableret kollektiver, bofællesskaber og små fællesgårde på Bornholm. Dette miljø skubbede gang i nogle mindre økologisk jordbrug med fokus på lokal fødevareforsyning. I 80’erne førte det til indkøbsforeningen Muld og Klippe, som, på trods af den geografisk spredte bosætning, var kittet i et grønt ø-fællesskab. I den forbindelse blev der udviklet kurser for arbejdsløse, hvor forskellige gårdprojekter avlede økologiske grøntsager. Dette blev til ØKO-SAM som leverede produkter til restauranter og institutioner. I 90’erne stiftede man Bornholms Miljø- og Energikontor. Her var der bl.a. stor interesse for kurser om hjemmelavede solfangere. Kommunen I 80’erne udvirkede et par politikere tesen om Bornholm som GRØN Ø. Denne tese har den senere Bornholms Regions Kommune (BRK) i samarbejde med erhvervsfolk og andre driftige personer omformuleret til Bright Green Island, der er målsat til at markedsføre Bornholm som en grøn ø. Denne markedsføring var, og er stadig, meget adskilt fra de lokale græsrødder og iværksættere. På det sidste er der kommet signaler fra BRK og andre om, at det måske ville gavne visionen, at man får lokalbefolkningen engageret i konkrete initiativer. Vi der bevæger os blandt græsrødderne glæ-

der os til samarbejdet, da vi er overbeviste om, at lokalt ejerskab vil gavne visionen. Mange spredte kundskaber Gennem årene har der været mange grønne initiativer. Uanset om de er lykkedes eller ej, har de været med til at generere megen kundskab og viden der er spredt rundt på øen, og som er værd at få aktiveret når vi for alvor skal til at omstille Bornholm til en grøn ø. Den største udfordring, før som nu, er at få top og bund til at samarbejde om kundskaber, erfaringsformidling og skabe fælles projekter der har et bredt ejerskab blandt øens borgere. I slutningen af 00’erne var vi en gruppe der forsøgte at etablere Bornholms Økosamfund. Vi var dybt inspireret af det der skete i LØS; det være sig bladet, årsmøder og ikke

mindst et kursus i ’økosamfund’ på Munksøgård v. Roskilde. Selv om økosamfundet ikke blev til noget, havde LØS bidt sig fast som en af de visionære grønne organisationer i Danmark. Nyt ØKO-netværk Klippeøens spredte grønne fægtning førte til, at man i 2009 dannede ØKO-netværket. Ønsket var at skabe fælles fodslag i forhold til nye og kommende bæredygtige initiativer. Da der var behov for en fælles forståelse af hvad bæredygtighed er for en størrelse, valgt vi at satse på uddannelse. Da flere havde et godt øje til økosamfundsbevægelsen valgte vi at lave et kursus inspireret af Ecovillage Design Education. I samarbejde med LØS’s formand, Ditlev Nissen, designede og gennemførte vi kurset Grøn Ø

Økosamfund er en inspirationskilde LØS’s rolle har helt klart været at videregive og formidle de mange erfaringer og den viden der ligger fra de vidt forskellige økosamfund i Danmark og i hele verden. Med en undervisning der er struktureret omkring bæredygtighedshjulets fire dimensioner, ligger LØS inde med en unik "guldgruppe" af kundskab og erfaringer omkring en helhedsorienteret tilgang til bæredygtighed. Læren om de ”fire dimensioner”, helheden og det hele menneske har givet os kundskaber og overblik, så vi har nemmere ved at se på de udfordringer vi står over for i

arbejdet med at omstille til en bæredygtig ø. Det er blevet nemmere for os jævne borgere, at forholde os til kommunens mål om at Bornholm skal være selvforsynende med vindstrøm i 2020. Vi kan nemmere se CO2 effekten af at 500.000 bornholmske svin årligt opfedes med soja fra Brasilien. Og dilemmaet med øens fly og katamaranfærge der bruger uanede mængder af CO2 forurenende brændstoffer. Transporten af Bornholms 600.000 turister og 40.000 fastboende dækker 50% af øens samlede CO2 udslip. Gad vide hvordan den bæredygtige transport vil være når vi har realiseret visionen om Bright Green Island? Nyt samarbejde lover godt Bornholms Grøn Ø Agent netværk ser frem til at deltage i de samskabende initiativer som LØS i samarbejde med Praktisk Økologi, Økologisk Byggeri, Permakultur- Omstillingsbevægelsen er ved at sætte i søen. Jeg er overbeviste om, at denne nye kultur vil give os en større løftekraft og inddrage flere i den grønne omstilling. Tak for adgangen til "guldgrupperne".

Efterårsseminar i LØS 16.-17. novem ber 2013 i Andels samfundet Hjortshøj Generalforsamlingen besluttede at afholde et arbejdsseminar i dette efteråret. I bestyrelsen håber vi, at mindst et person fra hvert økosamfund deltager i seminaret. Desuden er alle der har lyst til at være aktive i nuværende eller kommende udvalg velkommen! LØS betaler forplejning og den billigste transport/samkørsel. Lørdag kl. 10 • Hvad arbejder bestyrelsen med i denne periode? • Hvad sker der i økosamfundene i denne periode? • Hvordan skaber vi bro mellem aktiviteterne? Er der initiativer der skal tages? Eller forslag til generalforsamling eller til samarbejdet med de organisationer LØS holder årsmøde med i 2014? • Kulturaften med beboerne i Hjortshøj. Søndag • Møder i udvalg og arbejdsgrupper: Uddannelse og internationalt udvalg og evt. om Earth Day, projekter i økosamfundene m.m. • Vi slutter senest kl. 15 Praktiske oplysninger: Det er gratis at deltage. Dem der kommer langvejs fra er velkommen fredag fra kl. 21. Der arrangeres samkørsel. Tilmelding: Til Linda i sekretariatet på e-mail: sekretariatet@okosamfund.dk Hilsen Bestyrelsen

Økosamfund i Danmark

Agent, hvor 16 gæve bornholmere mødtes i seks weekender fra fredag aften til søndag eftermiddag i vinterhalvåret 2011-2012. Det var en kæmpe oplevelse at møde undervisere der har hjerte og viden om økosamfund og permakultur. Resultatet har været positivt. Ud over kundskaber og viden skabte kurset rammer for et stærkt socialt netværk som er fortsat med at mødes og tage nye initiativer. "Praktisk Permakultur Bornholm", som har en god og bred opbakning, er et eksempel på dette.

En bedre verden er mulig og nødvendig! Anmeldelse af Ross Jackson, Occupy World Street: vejen til en værdig fremtid, Forlaget Hovedland, 2013, 345 s.

Af: Jesper Jespersen, Professor, Roskilde Universitet, jesperj@ruc.dk

oss Jackson minder på mange måder om den internationalt kendte finansmand og mæcen George Soros. Han har tjent godt på at forstå og arbejde i den finansielle sektor. De har derigennem begge demonstreret, at de har en god indsigt i ikke mindst det internationale finansielle system, hvor de har tjent deres mange penge ved at være (mindst) et hestehoved foran koblet af ordinære spekulanter. Jeg lytter af oplagte årsager hellere til personer, der i praksis har vist, at de forstår sig på, hvordan verdensøkonomien fungerer i praksis. Dernæst har jeg respekt for personer, der ikke udnytter denne indsigt udelukkende til egen vinding; tværtimod gælder det for både Soros og for Jackson, at de med rund hånd deler ud af deres viden og af deres penge i et oprigtigt ønske om at gøre livs-

vilkårene for hele klodens befolkning mere retfærdige og tålelige – ikke mindst for de milliarder af mennesker, der stadig går sultne i seng hver dag. Men så skilles deres veje også, hvilket er hovedtemaet i bogen. Ross er optaget af at forklare Gaia-paradigmet, som en mulig forståelsesramme for Jordens (Gaia’s) udvikling – i betydningen hele kloden. Menneskehedens livsvilkår kan i hans optik ikke forstås isoleret fra Jorden i al dens fysiske og biologiske mangfoldighed. Gaia-paradigmet visualiseres af det ofte reproducerede foto af Jorden taget fra en rumsonde, hvor kloden tydeligt fremstår som en helhed i form af den ’blå planet’. Det er Gaia-paradigmets idémæssige afsæt, at alt på Jorden (menneskene og naturen) og omkring Jorden (atmosfæren) hænger

“

Idéen er, at hele Gaia-systemet: menneskene, naturen og atmosfæren udgør en helhed, der gensidigt påvirker hinanden. Forhåbentligt på en sådan måde, at uligevægte korrigeres tilstrækkeligt hurtigt, så ikke hele systemet kæntrer. Lovelock har ligefrem udviklet den hypotese, at ’hvis Gaia er et selvregulerende system, der kan beskrives ved homeostase (selvregulerende livsbetingelser), så må det spørgsmål stilles, om Jorden som en helhed er et levende system?’ s. 193. Det er helt åbenbart, at Jackson føler sig tiltrukket af Gaia-paradigmet, hvilke er baggrunden for den optimistiske tone, der anslås i bogens konklusion. En optimisme, som læsning af de første 8 kapitler bestemt ikke kan give megen anledning til. Tværtimod, heri opregnes og belyses den stribe af ubalancer, som ikke mindst den befolkningsmæssige og økonomiske vækst igennem de seneste to hundrede år har forårsaget.

Det ligner mest af alt en massiv rovdrift på moder Jords natur

organisk sammen. Ross henter inspiration til sit Gaia-paradigme fra den britiske atmosfærekemiker James Lovelock, der i 1970erne udviklede sin Gaia-teori, hvori det begrundes, at Jordens udvikling skal analyseres som ’et selvregulerende komplekst system, der søger imod en fysisk og kemisk balance, der er optimalt for liv. Reguleringen finder sted igennem mange komplekse feedbackmekanismer’, s. 191.

Det ligner mest af alt en massiv rovdrift på moder Jords natur og ligeså massiv forurening af atmosfæren. Dreven frem af en menneskelig grådighed og af maksimalt misforståede økonomiske teorier med hensyn til bæredygtig udvikling. Dette synderegister er allerede velkendt. I Jacksons beskrivelse af, at klodens udvikling tilsyneladende har retning mod et direkte sammenbrud både økonomisk og økologisk minder bogen om

Økosamfund i Danmark

bl.a. Rom-klubbens bog ’Grænser for vækst’ fra 1970 med løbende opdateringer af, at det truende sammenbrud rykker nærmere. Jackson lægger hertil en beskrivelse af bankernes og de finansielle markeders ustabilitet, der fremskynder det traditionelle økonomiske systems sammenbrud. I dette afsnit introduceres et nyt analytisk begreb ’korporatokratiet’ (ikke ligefrem et mundret begreb). Jackson trækker her på sit mangeårige kendskab til det økonomiske og ikke mindst det internationale finansielle systems funktioner. Han ved af egen erfaring, hvordan ’big business’ og ’big finance’ tænker og agerer i en verdensøkonomi, der i stigende grad er præget af en nyliberal dagsorden. Grådigheden, uligheden og jagten på en ekstra profit kender ingen moralske grænser. I dag er det ’korporatokratiet’ (en mindre kreds af erhvervsledere, bl.a. organiseret i European Round-table og i de største banker, der tæller medlemmer af den amerikanske regering, samt EU-kommissærer), der, ifølge Jackson, dominerer den politiske proces i Washington og i Bruxelles. I dag er det blevet så dyrt at føre en succesfuld valgkamp i USA, at de såkaldt folkevalgte medlemmer af Kongressen er så forgældede, at de bliver nødt til at rette deres stemmeafgivning ind efter kreditorernes ønsker. Herved bliver det politiske system til en samling marionetter for korporatokratiet, (der også omfatter dele af den internationale og nationale administration f.eks. WTO, IMF, World Bank, Nato og CIA) s. 181. Nået hertil i bogen er pessimismen monumental. Det økonomiske og økologiske sammenbrud synes uundgåeligt. Det økonomiske system må bryde sammen. Manglen på ressourcer og forurening af atmosfæren sætter simpelthen en fysisk grænse, der bliver snævre og snævre, og som løbende bekræftes af FNs Klimapanel. Ingen kan af gode grunde vide noget med sikkerhed, hvilken form og hvor omfattende dette sammenbrud vil blive; men det må komme. Så er det befriende, at Jackson med afsæt i Gaia-teorien insisterer på at være optimist. Og han har også noget at have sin optimisme i; for der er allerede i dag et væld af idéer, som ville kunne transformere dette korpo-økonomiske system i en bæredygtig retning, uden at nogen af den grund ville

komme til at lide nød - tværtimod. Hvis bare lokalsamfundene ville begynde at udbygge de mere (jord)nære sociale og økonomiske relationer, så ville indflydelsen fra big business og de centrale politiske myndigheder reduceres. Lokalsamfundene både kan og mange vil heldigvis allerede i dag helst selv (i demokratiet navn!). Eksemplerne er utallige, og de vinder frem i form af økologiske og sociale produktionsprocesser, hvor fællesskabets velfærd går forud for egennytte og profit. Lokale penge kan bidrage til denne

“

for WTO må ikke længere udgøre en miljøbelastning eller bidrage til at øge fattigdom i noget medlemsland. IMF skal sikre at international kapital gør mest mulig gavn, at den flyder derhen, hvor der er mest gaiansk brug for dem – ikke der hvor profitten er højest. Øko-samfund skal styrkes på lokalt plan – hvilket i første omgang må ske på privat basis, indtil korporatokratiets politiske dominans er brudt. Hvis Gaia-teorien er korrekt, så skal kloden – set under ét – nok overleve, selv om den

Det økonomiske og økologiske sammenbrud synes uundgåeligt

proces; for derigennem at bryde finanskapitalens magt. Så længe den politiske magt er i lommen på det (som Jackson er tæt på at kalde ’kleptokratiet’), må ’revolutionen’ vokse op nedefra fra lokalsamfundene. Det er naivt at forvente nogle afgørende politiske initiativer fra Washington, Bruxelles eller for den sags skyld Christiansborg, så længe konkurrencestaten er det alt-dominerende paradigme. Derfor må det blive på folkets initiativ at korporatokratiets magt brydes, hvilket for alle vil være bedre end at vente på, at korpo-økonomien helt ukontrollabelt bryder sammen på et senere tidspunkt. For det andet fastholder Jackson, at ’fornuften’ må sejre over dette korporatekniske snæversyn. Flere og flere undersøgelser viser, at den øgede ulighed både nationalt og internationalt forringer livsvilkårene ikke alene for almindelige mennesker, men også for den økonomiske overklasse, der bliver mere og mere isoleret (og frygtsom). Bogens afsluttende tredjedel beskriver en ’gaiansk verdensorden’ efterfulgt af en række eksempler på lande, institutioner og initiativer, der allerede i dag peger mod en ændret verdensorden. Gaia-paradigmet bygger som nævnt på en holistisk tænkning. De institutioner, som Gaia-samfundene skal organiseres efter, skal være designet ud fra et ønske om ’seriøs bæredygtighed’, hvor mennesker, naturen og atmosfæren indgår i en dynamisk, men stabil gensidighed. Mange af de institutioner, der eksisterer i FN-regi, men også regionalt, f.eks. EU kan fortsat udgøre vigtige elementer i den nye gaianske verdensorden. Deres ’formålsparagraffer’ skal blot respecificeres. International handel organiseret inden

menneskelige ufornuft fortsætter i adskillige årtier. Men jeg forstår godt, at Jackson med sin bog og gennem sine personlige Gaia-initiativer ønsker at fremskynde overgangen fra det eksisterende økonomiske paradigme, der overgangsvist vil destabilisere Gaia. Fokus skal flyttes fra det økonomiske hensyn til det økologiske per-

spektiv. Jo længere det varer inden denne transformation helhjertet indledes (og forstås), desto hårde bliver sammenbruddet, navnlig for de i forvejen mest udsatte mennesker og miljøer. Men ingen vil kunne sige sig fri for at blive berørt af dette kollaps. For mig at se er det egentlige problem, at den samfundsmæssige ’fornuft’, der i dag dikteres af den korporatokratiet elite, i virkeligheden skader et stort flertal af befolkningen, men alligevel er de demokratiske institutioner nationalt og internationalt for svage til at ændre på dette forhold. Jeg kan derfor varmt anbefale bogen; for uanset om man er optimist eller pessimist, så vil initiativer, der trækker den økonomiske udvikling (og den politiske beslutningsstruktur) i en mere demokratisk retning, som Jackson beskriver, være en absolut fordel for alle, også for korporatokratiet – det magter blot ikke selv at ændre denne for alle fatale udvikling.

*Annonce

Drømmer du om

bofællesskab? Så flyt til Odsherred I Odsherred er der flere byggegrunde til salg, der er udlagt til bæredygtige bofællesskaber. Så går du med en drøm om at bo i eller etablere et bofællesskab, og synes du det vil være fint med kommunens håndholdte service, så kig ind på www.odsherred.dk/bo eller ring til bofællesskabskontoret på 59 66 68 29. Vi hjælper dig gennem hele processen.

Livstilsforandringer som klimastrategi Af: Ditlev Nissen, formand LØS

Livstilsforandringer som klimastrategi Økosamfund er eksperimentarier, hvor det gode liv og bæredygtig omstilling går hånd i hånd. Alle kommuner har mindst et økosamfund i 2020. (Landsforeningen for Økosamfund) Se mere på http://voresomstilling.dk/projekt/ livsstilsforandringer-som-klimastrategi/394 Munksøgård Munksøgård er et økologisk bofællesskab. Ideen er at skabe et boligområde med udstrakte miljøhensyn og nære fællesskaber. (Munksøgård) Fællesgrønt Duemosegård Femten familier dyrker grøntsager efter økologiske principper på 1 ha jord. Man yder en arbejdsindsats og får grøntsager til gengæld. Selvforvaltning, økologiske landsbyer og lokale væsener

På 30 år har vi skabt en økologisk og delvist selvforvaltende landsby i Torup. Metoden er enkel og kan bruges i andre lokale sammenhænge. (Økosamfundet Dyssekilde) Levefællesskab Hertha Levefællesskab – et selvgroet social-økonomisk og socialpolitisk initiativ, der har eksisteret i 16 år. Bæredygtighed og inklusion! (Hertha Levefællesskab) Et bæredygtigt regnskab med 4 bundlinjer Dokumentation af den værdiskabelse, der opstår, ved at integrere en gruppe marginaliserede borgere i det almindelige samfundsliv. (Hertha Levefællesskab) Delebil i boligforeningen Andelsboligforeningen Baungaard har stor succes med deres egen delelbilsordning. (Baungaard) Lokale økologiske fødevarer Andelssamfundet i Hjortshøj (AIH) vil udvikle sit økologiske landbrug. Bageri, hønsehold m.m. skaber arbejdspladser til 16 udviklingshæmmede. (Andelssamfundet i Hjortshøj). Fossilfri bogruppe bestående af 6 minilandbrug Model for en kulstof-lagrende livsstil. 6 lav-økonomiske permakultur smålandbrug, der sammen er selvforsynende med mad og drevet fossilfrit. (Initiativgruppen for permakultur bogruppen på Svanholm). Foreningen Gaia Trust Foreningen Gaia Trust har i 26 år støttet over 400 omstillingprojekter i mere end 40 lande med ca. 155 millioner kroner til dato. (Gaia Trust). Grøn Omsorg er grøn omstilling indefra Lad os løfte virksomheden Grøn Omsorg ind i Fonden ”Videns Center for Grøn

Omsorg” Grøn Omsorg er en grøn videns og formidlings virksomhed. (Grøn Omsorg). Grøn dannelse På Vestjyllands Højskole forsøger vi at røre mennesker i hjertet og bruge kreativiteten for at vise vejen mod et mere bæredygtigt samfund. (Vestjyllands Højskole). Karise Permatopia Moderne og helhedstænkende, økologisk, fossilfrit og selvforsynende jordbrugs- og rækkehus-fællesskab for 60 familier i Karise nær København. (Permatopia). Nyt økosamfund på Birkegården Vores vision er at skabe en bæredygtig selvforsynende landsby på 10-15 husstande på vores 11 ha økologiske gård 8 km vest for Hvalsø. OMSTILLINGSAGENT - Kurser for ledige Giver ledige et grønt kompetenceløft og lærer dem at skabe omstillingsdesigns, der virker for bæredygtig omstilling og grøn jobskabelse. (Omstillingsagent). Klima & Beskæftigelse Beskæftigelsesindsatser der giver ledige kompetencer og netværk så de kan bidrage til lokale omstillings initiativer og skabe grønne jobs. (Klima & Beskæftigelse).

Økosamfund i Danmark

ed kåringen af de ni vindere nåede Vores Omstilling i går sit første højdepunkt. Tillykke til vinderne! Og tak til Information, DR P4 og Velux Fonden, der står bag kampagnen ”Den store omstilling – hvad gør vi nu?” LØS og dets medlemmer bød ind med 16 af de i alt 380 forslag. Tre af dem var blandt de 27 finalister. De 16 forslag er et godt billede på den konkrete omstilling der foregår i den danske økosamfundsbevægelse! Tak til alle jer der bød ind! Og til alle jer der kunne have budt ind med de mange andre omstillingsaktiviteter der sker blandt LØS’s medlemmer! Selv om økosamfundene oftest er under mediernes og politikernes radar, er LØS og dets medlemmer blandt frontløbere inden for bæredygtig omstilling! Dem der ikke er klar over det, kan starte med at se de 16 forslag til Vores Omstilling. Med ønsker om en fortsat god og dynamisk omstilling.

LØS’s 20. årsmøde i glimt

odt 40 medlemmer mødte op. Debatten var god og der var stor opbakning til bestyrelsens arbejde. To beslutninger var betydningsfulde: 1) Der afholdes et arbejdsseminar for bestyrelsen, arbejdsudvalg og LØS kontaktpersonerne i fællesskaberne den 16.-17. november. 2) Årsmøde 2014 afholdes den 4.-6. april sammen med Praktisk Økologi, Landsforeningen for Økologisk Byggeri og Permakultur Danmark. Referat, beretning, regnskab m.m. findes på http://okosamfund.dk/referat-generalforsamling-2013/ Cafédialog fredag aften ”Godt at der var så mange fra forskellige økosamfund der deltog. Det var en beri-

gende udveksling mellem fællesskaberne.” Lone, Munksøgård. Indiansk ritual lørdag morgen Lørdag morgen mødtes vi i Urtehaven før morgenmaden. ”LØS har gode traditioner! Men det skal være kortere næste år ” Vianna, Dyssek ilde. Lørdag formiddag Mere end 75 tilmeldte til 10 workshops der spændte fra den globale økosamfundsbevægelse v. Kosha Joubert, præsident, Global Ecovillage Network, over Demokratiske Strukturer v. Leif Hierwagen til Qi Qong og Lydmeditation v. Ellen Berring, begge fra Dyssekilde. Børnevenlig lørdag Historiefortælling, gøgler workshop og

Dyssekildes legeplads gav aktivitet til alle aldre. Børnene - og de voksne, var vilde med Ballon Johns show foran fælleshuset. Lørdag eftermiddag Fortællinger fra økosamfundene. På trods af en intens eftermiddag med mange ord var den fyldte sal begejstret for at høre om de mange spændende ting der sker i økosamfundene. Fest med middag og dans Jytte Abildstrøm og Niels Bandholm, fra Hjortshøj, talte til smil og hjertevarme. Bandet fik dansegulvet til at syde. En herlig jubilæumsfest! Tak til Dyssekilde for et fantastisk værtsskab.

Årsmøde 2014 Næste årsmøde holder vi på Samsø den 4.-6. april sammen med Praktisk Økologi, Landsforeningen for Økologisk Byggeri, Permakultur Danmark og Omstilling Danmark. Der er plads til 200 deltagere. LØS har budt ind på 45 af pladserne.

Program Fredag

Økologisk Samsø fortæller om det nye projekt for Samsø Søren Hermansen om Fælledskab Dialog på tværs af foreningerne

Lørdag

Workshops om formiddagen Generalforsamlinger om eftermiddagen Fest om aftenen – medbring festlige indslag!!!

Søndag

Ture ud på øen



Sæt

i kalenderen

Earth Day 22.4.2014

egrebet Jordens Dag blev udtænkt af USA senator Gaylord Nelson, der organiserede den første fest i 1970, med over 20 millioner deltagere. I 2009 besluttede FN med en konsensus resolution at udpege 22. april som International Mother Earth Day i erkendelse af at Jorden og dens økosystemer er vores fælles hjem. I dag er Jordens Dag fejret af over en milliard mennesker i næsten 200 lande i hele verden. Jordens Dag er fejringen af den enhed, vi er, ud over alle de mulige adskillelser mellem individer, grupper, nationer og arter. Det er fejringen af denne vidunderlige levende planet, som vi er. Earth Day er også en god lejlighed til at forny vores forpligtigelse til at holde det og os selv sunde, stærke og i balance. Hvordan kan vi fejre Jordens Dag? Vi kan gøre det gennem kreative meningsfulde begivenheder og happenings. Du kan se

eksempler på hjemmesiden for Jordens Dag bevægelse: www.earthday.org. På årsmødet 2013 var der flere som ytrede ønsket om at LØS og økosamfundene deltager i Jordens Dag. Vi kunne for eksempel invitere alle medlemmer til at deltage i fejringen med en kæde af begivenheder, som vi kan udføre den dag i hele landet, sammen med andre danske organisationer, grupper, enkeltpersoner og den verdensomspændende økologiske bevægelse. Global Ecovillage Network og økosamfund over hele kloden er med til at fejre dagen. Den virkelige forberedelse vil starte ved begyndelsen af det nye år, men hver enkelt er velkommen til at sende kontakter fra nu af. Skriv venligst til: matawanb@gmail.com Mere om Moder Jord De indfødte folk har altid betragtet Jorden med stor ærbødighed og kærlighed.

Især en tekst fra denne kilde er blevet en klassiker, og antaget af FN som manifesto for afbalanceret miljø. Den blev inspireret af en tale af Chief Seattle, fra Suquamish indfødte stamme, i 1854. Jeg citerer en lille del af det: ”Vil du lære dine børn, hvad vi har lært vore børn? At jorden er vores mor? Hvad der overgår jorden tilstøder alle sønner af jorden. Det ved vi: Jorden tilhører ikke mennesket, mennesket hører til jorden. Alle ting er forbundet som det blod, der forener os alle. Mennesker har ikke vævet livets net, de er blot en streng i det.” Lad os gå sammen og gøre Jordens Dag til et wake-up call hvor vi viser borgerne og beslutningstagerne lokalt og globalt hvad det er for en stor forandring, som verden har brug for!

Økosamfund i Danmark

Af: Matawan Baio

Ledige på kursus i omstilling – og hvordan gik det så? I forårets udgivelse bragte bladet en fortællingen om det nye kursus for ledige, Omstillingsagent, som skulle løbe af stablen i maj-juni 2013. Nu fortæller en underviser om erfaringerne.

Af: Sasja Iza Christensen

olen skinner venligt på Lejres kulturhus Felix denne tirsdag morgen lige efter pinse. Der dufter af kaffe og te, og cirklen af stole bliver en efter en besat af 11 spændte kursister og tre mindst ligeså spændte undervisere. Forårsblomsterne i midten og fraværet af borde vidner allerede om kursets pædagogik og menneskesyn. Syv kvinder og fire mænd i alderen 26 til 71 har valgt at bruge seks uger på at lære om et helhedsorienteret syn på bæredygtighed, og om hvordan de kan være med til at skubbe på den grønne omstilling og grønne jobs. Og hvem er de så, disse kommende agenter? Hurtigt viser de sig at være en mangfoldig og lærelysten gruppe, der fagligt inkluderer en astrofysiker, en jordemoder, lærere og pædagoger, en agronom, en antropolog, en afspændingspædagog og flere til. Nogle har været meget aktive i forskellige omstillingsbevægelser og for andre er det en spirende nysgerrighed der har bragt dem til kurset. Programmet Inden kursusstart har vi lagt puslespil. Et af dem med 1000 brikker hvor der er

noget grønt på de fleste og man prøver at finde ud af om det skal ligge i toppen, i midten eller i bunden. Dette puslespil er gjort af dage der skal fyldes ud med oplæg, oplevelser, øvelser, ekskursioner og projektarbejde plus det løse. Der tegner sig et nogenlunde harmonisk billede efter at vi har taget livet af flere ’darlings’ og udøvet begrænsningens svære kunst. Jeg skulle egentlig kun undervise 2-3 dage om ugen, men programmet er fyldt

“

en næsten usynlig tråd igennem kurset og sørger for at der bliver tid til at reflektere, fordybe sig og integrere alle sanser i undervisningen. Det virker. ”God start på dagen! Det skaber både fokus og samhørighed”, skriver en deltager i sin evaluering af kurset. En anden skriver ”Krop og Sind som opstart var fantastisk!”. Et omdrejningspunkt i pædagogikken på ”Omstillingsagent” er praksis. Praksis, praksis, praksis! Det er klart at der

Det der i vores erfaring virkelig giver læring, er at møde det i praksis

til bristepunktet med inspirerende aktiviteter som jeg også må have med, så jeg tager næsten det hele med. Hver morgen starter vi med ’krop og sind’ i 30 min. Her mediterer vi, visualiserer, tegner, danser, lytter til Mads’ sjove og kloge historier eller til Niels-Simons violin. Hensigten er at bruge morgenstunden på at bringe sin bevidsthed tilstede og skabe kontakt indadtil, som en praksis i bæredygtighedshjulets dimension om verdenssyn. Denne dimension løber som

er behov for intellektuel viden og at der gives masser af plads til inspirerende oplæg om f.eks. økologisk fodaftryk, Cradle2Cradle, permakultur, iværksætteri, økonomi, ledelse og konfliktløsning. Det der i vores erfaring virkelig giver læring, er at møde det i praksis. Derfor gør vi meget ud af at skabe oplevelser, at møde praktikere og selv praktisere. ”En anderledes måde at undervise på end jeg er vant til”, udtrykker en deltager og fortsætter: ”Kombinationen af oplæg, ’learning by

Mødet med ildsjælene I deltagernes evalueringer var det helt tydeligt at det at få lejlighed til at møde så mange ildsjæle og praktikere i løbet af kurset, var et højdepunkt. At se hvordan der rent faktisk arbejdes med omstilling ude i lokalsamfundet er en utroligt motiverende faktor for ledige, der selv leder efter en måde at gøre en forskel. Praktikere der viser deres arbejde frem og med engagement fortæller om udfordringer og gevinster er med til at puste til deltagernes egen glød. På kurset i forsommeren mødte kursisterne Tina Unger, klima- og bæredygtighedskoordinator i Lejre Kommune og en biolog og en indkøbschef fra samme sted. De gav et godt indblik i hvordan det er at arbejde på at gøre en kommune grønnere, hvordan EU-lovgivninger og regulativer kommer i vejen, og hvordan borgeres egne initiativer søges hjulpet frem. Ekskursioner til Skovlygården der dyrker grøntsager efter permakulturelle principper, til Hallingelille, Hesselbjerggård,

Svanholm m.m. gav på samme måde mulighed for at kursisterne kunne møde praktikernes arbejde med omstilling. Som økosamfundsbeboer bliver det hurtigt hverdagskost at befinde sig sammen med praktikere, men når man ikke bor i et økosamfund og måske mest møder den grønne omstilling i medierne og på hylderne i supermarkedet, så gør det indtryk

“

selvforsyning, grøn cykelturisme i Lejre, et Økocenter i Lejre, økologi i børnehøjde, en jordskulptur i Lejre og en vision for et fremtidigt økosamfund. For flere gav det de forventede oplevelser af frustration, sammenstød og besværligheder, som i enhver omstilling. Men det gav også erfaringer af samarbejde, kreativitet, meningsfuldhed og empowerment.

Ildsjælenes energi smitter

når idealerne bliver til virkelighed ude i lokalsamfundet. Det giver håb, mod, idéer og initiativlyst. ”Ildsjælenes energi smitter” var en reaktion fra en kursist. Omstillingsdesign Et af formålene med ”Omstillingsagent” er at give kursisterne erfaringer med konkrete omstillingsprocesser i samfundet. Derfor arbejder de en del af tiden i projektgrupper med et omstillingsdesign udbudt af en virksomhed, institution, kommune el. lign. På dette kursus blev der arbejdet med at videreudvikle Hallingelilles muligheder for

Alle projekter blev præsenteret ved et åbent Dialogmøde hvor projektudbydere, borgere i Lejre og samarbejdspartnere var inviteret. Eftermiddagen blev godt besøgt og i en world café blev spørgsmålet ”hvordan kan arbejdsløshed blive brugt som en ressource i den grønne omstilling” undersøgt og udforsket. De seks omstillingsdesigns blev overrakt til Tina Unger, klima- og bæredygtighedskoordinator i Lejre kommune. I den forbindelse sagde hun: ”Mange af projekterne kan kobles direkte på igangværende aktiviteter. Kursisterne har været rigtig gode til at tænke sig ind i de muligheder som økologien giver for Lejre. Derfor er projekterne til god inspiration for os her i Lejre”. At opbygge et læringsfællesskab Ikke nok med at vi underviser i grøn omstilling, men vi forsøger også at leve op til et alternativt læringsparadigme, hvor vi bevæger os i øjenhøjde med kursisterne og opmuntrer dem til at tage medansvar for vores fælles trivsel og læring. En læringsform hvor kursisten kan byde ind med sig selv, sine kompetencer, passioner og erfaringer så det bliver til alles glæde og læring. Hvor hver enkelt spiller en rolle og har en betydning for gruppen, og hvor det gør noget om man deltager eller ej. I løbet af disse 6 uger ønskede vi at give kursisterne en oplevelse af at være del af noget større og at deres bidrag tæller. To ud af tre højdepunkter på kurset, var ifølge en deltager: ”Det fantastiske og varme sammenhold der er opstået mellem os. Styrken og kraften i vores fælles projekt – proces – produkt”. Nogle af de måder vi gerne ville hjælpe denne oplevelse frem på, var bl.a. ved bevidst at arbejde med den personlige udvikling i forhold til at indgå i en gruppe.

Økosamfund i Danmark

doing’ og refleksioner er en god måde at involvere studerende på”.

Vi bærer alle rundt på nogle erfaringer som er med til at forme den måde vi indgår i fællesskaber, og hvis vi er i stand til at blive bevidste om dem og tale højt om dem med andre, er der en chance for at bliver bedre i stand til at være os selv og samtidig styrke fællesskabet. Øvelser der fremmer kommunikation, leg, grin og kontakt kan øge glæden ved samværet og samtidig lære os noget om os selv og hinanden. ”Omstilling/bæredygtighed handler ikke kun om miljø, men også om en selv. Jeg har lært en del socialt. Både ift. gruppen og mig selv. Men også om miljø: Cradle 2 Cradle, permakultur, matrix landbrug m.m. Når man løfter i flok/har et stærk fællesskab kan man sgu’ (undskyld!) meget!” .

Vejen videre To omstillingsagenter har i skrivende stund fået decideret grønne jobs i kraft af deres deltagelse på kurset. Andre har fået mod på selv at sætte noget i værk. Det er vores ambition at ”Omstillingsagent” skal føre til grøn jobskabelse, men der må gå nogle kurser før vi kan se resultaterne af den ambition. Indtil videre holder kursisterne kontakten og har planlagt gensynsfrokost for os alle . Vejen videre for omstillingsagentkurset er endnu usikker og afhængig af om vi får nok kursister så kurserne kan løbe rundt. Den politiske debat om beskæftigelsesindsatsen kan hurtigt få en betydning for dette initiativ, men det kan det seneste mediefokus på omstilling ligeledes. ”Klima & Be-

skæftigelse” har generelt mødt opbakning fra mange fronter og vi arbejder videre på mulighederne for at udbrede konceptet. Du kære læser, kan give os en stor hånd, ved at nævne kurset i din omgangskreds. Omstillingsagent udbydes af foreningen Klima & Beskæftigelse i samarbejde med University College Syddanmark. Kursets daglige leder er LØS’ formand Ditlev Nissen og det faste lærerteam består af ham selv, Mette Petersen fra Fri & Fro og Sasja Iza Christensen fra Hallingelille. Næste kursus starter 4. november 2013. På www.omstillingsagent.dk kan man læse mere om kurset.

Lækre opskrifter fra kodfrifredag.dk Madskribenten Kirsten Skaarup har været vegetar i mere end 40 år og skrevet mere end 20 kogebøger om den grønne mad. De seneste udgivelser er tre små bøger om hhv. Kartofler, Tomater og Squash. Opskrifterne her er fra Kirstens blog www.kodfrifredag.dk, hvor du kan finde mere end 700 lækre opskrifter på grøn og lækker mad. Af: Kirsten Skaarup

Parmesangrillet selleri med æble/valnøddesalat i mayo 1 selleri, ca. 1200 g citronsaft 100 g parmesanost æble/valnøddesalat: 2-3 æbler, ca. 300 g, gerne et rødt og et grønt 1 dl mayonnaise ¾ dl sojafløde eller yoghurt 3 spsk finthakkede kapers 1-2 spsk grov sennep 25 g valnødder 1 bdt persille

Lav først æblesalaten: skær æblerne i tynde både og vend dem i lidt citronsaft. Rør mayonnaisen med fløde eller yoghurt samt kapers. Smag til med citronsaft, sennep, salt og peber. Hak valnødderne og persillen og rør dem i dressingen. Tilsæt æblebådene. Skær sellerien i ca. 1 cm tykke skiver og skræl dem. Bring en gryde vand tilsat 2-3 spsk citronsaft og et drys salt i kog. Kom selleriskiverne i og kog dem 3 minutter. Afdryp dem. Læg selleriskiverne på en bageplade og drys med lidt salt og peber. Riv osten og drys den på. Sæt pladen under grillen, til overfladen er gylden. Servér selleriskiverne med æblesalaten på toppen. Servér en salat til med fx perlebyg eller kogt quinoa.

Spinatlasagne med svampe

Tomatsovs: 400 g tomater (evt. 1 dåse økologiske) 1 håndfuld frisk oregano (eller 2 tsk tørret) evt. 1 dl tomatpuré Bechamelsovs: 30 g smør 3 spsk mel 2-3 dl mælk eller sojamælk reven muskatnød Hak løg og hvidløg. Skær svampene i skiver. Svits halvdelen (gem resten til tomatsovsen) af løg og hvidløg i 2 spsk olie, til løgene er klare. Tilsæt svampene og et par spsk citronsaft. Svits svampene et par minutter. Tilsæt spinaten og tø den op eller - hvis spinaten er frisk – svits til bladene er bløde. Tilsæt timian og et drys salt og peber. Smag til og lad det afkøle. Tomatsovs: Svits det resterende løg og hvidløg i 1 spsk olie og tilsæt hakkede friske

tomater eller en dåse tomater. Tilsæt et drys salt, peber og sukker. Lad sovsen simre 5-8 minutter. Hvis du bruger friske tomater, kan du tilsætte 1 dl tomatpuré. Tilsæt oregano og smag til med salt, peber, sukker og citronsaft. Bechamelsovs: Smelt smørret til bechamelsovsen og rør melet i. Tilsæt mælken (evt. også lidt vand) lidt ad gangen. Pisk godt i sovsen til den er helt glat. Sovsen skal være temmelig tyk. Lad den simre 8-10 minutter. Smag til med salt, peber og reven muskatnød. Samling af lasagnen: Læg først et lag lasagneplader i et ovnfast fad. Læg derefter lag af tomatsovs, svampe og spinat samt hytteost og bechamelsovs. Fortsæt med nye lag, til alle ingredienserne er opbrugt. Øverste lag skal være bechamelsovs. Skær mozzarellaosten i skiver og læg dem på sovsen. Sæt fadet i en 200 grader varm ovn, til overfladen er smukt gylden, ca. 20 minutter. Servér gerne en stor skål hel enkel icebergsalat til med hvidløgsdressing.

Tip Du behøver ikke at bruge to slags sovs. Udelad evt. tomatsovsen og læg blot lasagnen sammen med den hvide sovs. Hvis du ikke spiser mælkeprodukter,

Økosamfund i Danmark

4 skalotteløg 4 fed hvidløg 250 g champignon olivenolie citronsaft 250 g frossen spinat (eller 1/2 kg frisk) 3 tsk tørret timian 200 g hytteost 4% ca. 16 lasagneplader 100 g mozzarellaost

så brug blot tomatsovs og erstat osten med vegansk ost.

Afsender: Sekretariatet LØS Hareskovvej 19C 4400 Kalundborg

Modtager:

Kalender 2013/14 – se detaljer på www.okosamfund.dk/kalender

November 15. november – Bestyrelsesmøde, Andelssamfundet Hjortshøj 16.-17. november – Efterårsseminar, Andelssamfundet Hjortshøj

Januar 10.-11. januar – Bestyrelsesmøde, Hallingelille 15. januar – Deadline Økosamfund i Danmark #75

Marts 21.-23. marts – Forbundenhed – verdensbillede dimensionen. Kursusrække i økosamfundenes fire dimensioner, Økosamfundet Dyssekilde

April 4.-6. april – Generalforsamling og fælles årsmøde med Praktisk Økologi, Landsforeningen for Økologisk Byggeri, Permakultur Danmark og Omstilling Danmark, Samsø.

Vores kalender opdateres ofte med nye og spændende arrangementer, så hold dig opdateret på vores hjemmeside: http://okosamfund.dk/kalender/. Har du et arrangement som du gerne vil have i kalenderen så skriv til webmaster@okosamfund.dk og bliv oprettet som bruger.

Landsforeningen for Økosamfund

Published on Oct 18, 2013

Økosamfund i Danmark #74

Fællesskaber - Her og nu Arbejdsseminar - kommende indsatsområder Nødvendige omstillinger - nye bud

Økosamfund i Danmark #74

Published on Oct 18, 2013

Fællesskaber - Her og nu Arbejdsseminar - kommende indsatsområder Nødvendige omstillinger - nye bud

okosamfund

Go explore