Løsnet 49 50 2006 12 tema om nærdemokrati

LØS NET

Medlemsblad for Landsforeningen for ØkoSamfund December 2006 - Januar 2007 Nr. 49-50

TEMANUMMER om nærdemokrati Det store vendepunkt Global kapitalisme og nærdemokrati Fra sogn til storkommune

Se Lars Løkkes og andre politikeres indlæg Se alle de gode råd til beslutningsprocesser Hvordan gør de på Svanholm, Hertha, Tigerens Rede, Christiania og Munksøgård?

LØSNET Er medlemsblad for medlemmerne i Landsforeningen for ØkoSamfund, der er en forening for sociale, økologiske og åndelige fællesskaber i byer og på land, samt alle der arbejder for en bæredygtig udvikling.

LØSNET udkommer normalt 4 gange årligt: Marts, juni, september og december. Deadline d. 15 i måneden før.

Indholdet i de enkelte artikler udtrykker ikke nødvendigvis foreningens holdning.

Annoncer: 1/8 side 250 kr. (temanr. 500 kr.)

1/4 side 500 kr. (temanr. 1000 kr.)

1/2 side 1000 kr. (temanr. 2000 kr.)

1/1 side 2000 kr. (temanr. 4000 kr.)

Rabat ved ét års annoncer: 25% 1 side måler 17,5 x 26,5 cm (eller til kant) Henv. sekretariatet.

Redaktionen på dette nummer: Troels Dilling-Hansen Layout og DTP: Troels Dilling-Hansen Omslag: Forside: Gen-Europe Generalforsamling på Svanholm juli 2006. Foto: Troels Bagside: Overdådigt frugttræ. Foto: Troels Trykt på FSC certificeret papir af: Special-Trykkeriet Viborg a/s Tlf.: 86 62 40 33 Indlæg, arkiveret som tekst- eller word-fil sendes til formanden eller bladgruppen Troels Dilling-Hansen Bjedstrupvej 31a 8660 Skanderborg E-mail: info@losnet.dk.

Hjemmeside: www.losnet.dk Deadline for nr. 51 er 15. februar 2007 LØS sekretariatet er i år 2006 støttet af Hypotekbankens Tips og Lottomidler samt Gaia Villages.

Formand: Susanna Maxen Valsømaglevej 79 4100 Ringsted Tlf.: 57538224 E-mail: maxen@landsby2000 Medlemskab pr år: * Enkeltperson: 200 kr. * Nye enkeltpersoner får bogen “Økosamfund i Danmark” som gave.

Spar 100 kr. * Enkeltpersoner bosat i fællesskaber: 100 kr. * Fællesskaber og organisationer: Op til 20 deltagere: 500 kr.

Mellem 20 og 50 deltagere: 800 kr.

Over 50 deltagere: 1200 kr. * Virksomheder i fællesskaber: 250 kr.

Medlemsskab løber til det opsiges.

Giro: 596-6752 Bank: 8401-1007584 ISSN 1395-1270

I n d h o l d

Foreningen er stiftet 7 marts 1993 og blandt medlemmerne er følgende: Bofællesskaber mv.: Andelsforeningen Baungården, Vejle Andelssamfundet i Hjortshøj, Hjortshøj Andelsforeningen Kirkebakken 80, Beder Andelsforeningen Møllegården, Silkeborg Den Selvforsynende Landsby, Fyn Det ny samfund, Thy Fri & Fro, Selvbyggerforening Fjordvang, Snedsted i Thy Foreningen Pionergruppen, Kragebjerg Gaia Villages, Holte Hallingelille (Hallingebjerg/ Landsby2000), Valsømagle Hertha Levefællesskab, Herskind Hesbjerg, Blommenslyst Kirstinelund, Bjedstrup, Skanderborg Klodshanskaravanen, Danmark Købmandsgården, Brovst Munksøgård, Roskilde Nordvestjysk Folkecenter for Vedvarende Energi, Hurup, Thy Ottrupgård, Skørping Snabegaard, Vrads Svanholm, Skibby Sættedammen, Hillerød Tornsbjerggård, Hundslund Tigerens Rede (tidl. Munach), Gedved Tranehøj, Snertinge Udgården, Lading Vaarst Vestervang, Vaarst Økosamfundet Dyssekilde, Torup Foreninger, fællesskaber under etablering: Boligforeningen Vedaparken, Slangerup NABU - Norske Arkitekters Landsforbund Nybyggerne, København Nyt Forum, Christiania Steinerlunden, Vordingborg Vester Gror, København V Økologiske Igangsættere, Nørrebro Virksomheder: Anlægsgruppen Permakultur, APK, København Brugzen, Bjedstrup Båring Højskole Den Grønne Genbrugshal, Christiania Den Økologiske Have, Odder Den Økologiske Landbrugsskole, Kalø Fornyet Energi, Stenlille Gaia Technologies A/S, København Ø Græsrodsgården, Eskebjerg Jytte Abildstrøms teater, Riddersalen, Frederiksberg C Kilian Water, Vrads Landbrugsskolen for skabelse af et ideelt samfund, Harndrup Merkur, Den almennyttige Andelskasse, Ålborg Råd og Dåd Butikken, Brovst Væksthøjskolen, Ginnerup, Djursland

3

Leder af Troels Dilling-Hansen

1.del

Globale strukturer og nærdemokrati

4

Det store Vendepunkt, Fra Imperium til ”Earth Community” af David Korten, oversat af Hildur Jackson

12

Globale tendenser og lokaldemokrati af Ross Jackson

2.del

Kommunalt demokrati

16

Fra sogn til storkommune af Jan Ingemann

22

Nærdemokrati og kommunesammenlægning af Lars Løkke Rasmussen

23

Regeringens nærdemokrati- tænketanks anbefalinger til de nye kommuner

24

Efterlyses: Fornyelse af det lokale demokrati af Ole Glahn, Det Radikale Venstre

26

Kommunalreformen set fra venstre for venstre af Line Barfod, Enhedslisten

28

Kommunernes chance ligger i Nærdemokratiet! af Torben Hansen, SF i Silkeborg

3.del

Nærdemokrati-processen

30

Praktisk arbejde med demokratiske projekter og processer af Allan Elm

32

Om procesbevidsthed og billeddannelse af Søren Hansen, Hertha Levefællesskab

40

Dialog og konsensus har høj værdi i beslutningsprocesserne af Ditlev Nissen

46

ZEGG-FORUM – Et redskab til gruppe kommunikation af Dolores Richter, oversat af Insa Freese

4. del:

Demokrati i økosamfundene

50

Nærdemokratiet og dets forudsætninger af Søren Hansen, Hertha

54

Om demokrati og beslutningsprocesser på Tigerens Rede af Kirsten Fauken

56

Friland demokrati af Tina Bjerring Madsen

58

Udviklingen af demokrati i Den Selvforsynende Landsby af Mira Illeris og Tor Jordbo

60

Organisationen på Munksøgård af Lone Samuelsson

62

Økosamfundet Dyssekilde af Carin S. Clausen og Irene Langkjær

64

Svanholms beslutningsprocesser af Kirsten Høngsmark

66

Christianias selvforvaltning klip fra hjemmesiden

68

Christiania - Uden dialog bliver konsensusdemokrati til konsensustyrani af Ditlev Nissen

LØSNET nr. 49 - 50 December 2006 - Januar 2007

Leder Af Troels Dilling-Hansen Endelig får vi dette temanummer op på benene og ud til alle jer, som har vansmægtet ALT for længe uden LØSnet.

Til gengæld synes vi, det er blevet rigtig godt, på trods af, at vi blev nødt til at producere et mindre ambitiøst blad, med sort-hvid billeder inde i bladet, fordi vi desværre ingen støtte fik fra Landdistriktspuljen. Vi håber I vil bære over med os.

Dette temanummer om nærdemokrati, som du sidder med, kan groft deles op i fire hovedafsnit: I første delafsnit er nærdemokratiet sat ind i en mere overordnet global ramme. Hvilke perspektiver har nærdemokratiet i den globale kapitalisme med de skævheder dette medfører. Hovedartiklen: Det store Vendepunkt, Fra Imperium til ”Earth Community” af David Korten, ser i korte træk en udviklingsvej fra kapitalismens globale imperium til det, han kalder “Earth Community”. Ross Jackson har givet os lov til at udgive et kapitel fra hans nye ikke-udkomne bog om den globale økonomi. Et spændende afsnit, som slår tonen an til de næste artikler.

Anden del ser på nærdemokratiet i en kommunal belysning i relation til strukturreformen. Vi har først en længere artikel om den historiske vej fra sogn til storkommune, fortalt af forsker ved Ålborg universitetscenter, Jan Holm Ingemann. Derudover har vi inviteret flere prominente gæster indenfor, bl.a. Indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen, Ole Glahn fra Det Radikale Venstre og Line Barfod, Enhedslisten. Til sidst har vi et indlæg fra en tidligere borgmester i en af de nedlagte kommuner og nu almindeligt kommunalbestyrelsesmedlem i Silkeborg, Torben Hansen, SF. Tredje afsnit indleder med en række artikler som er en form for opdateringer fra vores bog. Vi synes, de fortjente en fornyelse og optryk, da de fortæller historien om de vanskeligheder og muligheder ved et fællesskabs opståen og proces.

Sidste afsnit er de konkrete bud på nærdemokratiske løsninger og forskellige organisationsformer i økosamfund i Danmark - 8 indlæg i alt, som på hver deres måde giver et fint indblik i vores verdens organisationskultur.

Når jeg ser dette mylder af organisering og så ved at der inde bagved er mylder bagved mylder af liv, af organiseret og uorganiseret liv, så bliver jeg glad og optimistisk, og det sker på trods - på trods af denne verdens fejl og mangler - på trods af nød og elendigheder - på trods af klimaperspektiver og opvarmning.

Vi lever i en meget spændende tid, hvor vi har mulighed for at overskride verdens nød og elendighed, simpelthen ved at dele vores goder med hinanden.

Troels og Flemming Abrahamsen ser billeder.

Foto:Simba Vi lever i en tid, hvor vi har så meget rigdom, at vi kan købe hele verden, som Thor Petersen siger, i hvert fald har vi råd til at dele ud af vores overflod.

Vi lever i en tid, hvor vi ikke behøver tænke i penge, hvor det ikke længere er af nød vi tjener vores penge, men til glæde og fornøjelse, ja altså bortset fra dem, som hører til samfundets bund, og som vi ikke har delt med. Men lad os slå fast, denne nød er ikke nød----vendig. den kan fjernes med et pennestrøg, hvis altså vi kunne enes om det. Og sådan er det over det meste af verden.

Jeg har lige været i Sydindien, og der har de varmen og glæden, ikke så megen materiel rigdom, men lys i øjnene, glæden over hinandens varme. Glæden over de simple ting, et måltid mad, dét at spise med fingrene, dét sammen at skabe ting, med primitive redskaber nede ved jorden, dét at blive velsignet på alle gadehjørner af tempeltjenere og

Sadhuer, dette at verden er fuld af alle mulige farver, racer, religioner og kulturer, og at vi alle hører sammen.

Jeg besøgte en skole i Tiruvanamalai, stedet hvor én af Sydindiens helligste mænd boede i første del af sidste århundrede, Ramana Marhashi. Denne skole blev støttet og bygget med danske midler fra Den Danske Mission i udlandet i 1890erne. Siden har disse nu ca.

2000 elever hver dag sunget og bedt for alle danskeres vellevnet. Er det ikke mageløst, midt i deres relative fattigdom, at bede for vores liv, dag ud og dag ind, år ud og år ind!!

Vi lever unægtelig i en tid, hvor kulturerne mødes og brydes, indtil vi en dag forhåbentlig erkender, at vi er et, at inde bagved er vi alle mennesker af kød og blod med samme måde at forholde os til livets tildragelser, samme måde at blive jagtet rundt af vort eget begær efter mere liv, mere lyst, mere af det hele her på jorden, samme utilfredsstillelse der driver os fremad mod nye mål, samme længsel efter en dybere mening, samme længsel efter klarhed, lys og kærlighed.

Mit stille håb er, at vi med vores nuværende rigdom, som måske kun er vores for en stund, tør give lidt mere ud, ikke snerpe munden i ét "jeg tør ikke", men erkende, at den, jeg giver til, er mig selv, at der i realiteten ikke er forskel på mig og dig. At det, jeg ser, er et suverænt spejl på mig selv. At målet måske i sidste ende alligevel er at nå til denne samme erkendelse, at vi er et.

Men indtil da, så lad os organisere os, så længe vi ikke organiserer os ud af livet, men ind i det, ind i glæden ved livet og legen, som Tina fra Friland ville sige.

Lad os se organisering som en mulighed for en praktisk fordeling af opgaver, hvor alles evner kan få plads.

Men vores græsrodsorganisering kan på længere sigt også vise sig at blive til en vigtigt netværk, hvis økologiske vanskeligheder rundt i verden tvinger mennesker til at søge hertil, hvem ved?

Til sidst skal lyde en stor tak til alle, som har bidraget til dette store nummer.

Det kan I godt være stolte af.

Vi håber, I vil tage godt imod det nye girokort, som vil bane vejen for et nyt år, der ganske givet bl.a. vil bringe den nye CD hjem i hus - hjem i mange huse.

God læselyst og godt nytår!

3

LØSNET nr. 49 - 50 December 2006 - Januar 2007

Det store V en Fra Imperium til ” Ea Af David Korten, præsentation af sin nye bog Det store Vendepunkt, bragt i Yes

David Korten var i Danmark for nogle år siden og præsentere: When Corporations Rule the World” i Polit versiteter jorden over. Det er en blændende analyse af, hvordan den globale økonomi fungerer, og hvor konkrete løsningsforslag. De kommer nu. I sin nye bog: The Great Turning”, har han taget et stort og v et helt nyt paradigme under begreberne: ”Empire” og ”Earth Community”.

Han takker i indledningen Bush for alle hans fejl, der har vist ham hvor radikalt, man bliver nød er et meget radikalt begreb, som han selv har opfundet. Det er alternativet til Imperiet- hvor alle rela Han skriver i bogen at han har arbejdet sammen med Vandana Shiva fra Indien om inspiration.Hun opfa nesburg i 2002. Han har så fiflet lidt og sat begrebet community på. Så nu har vi begrebet Earth Com vil ske nedefra med udgangspunkt i fællesskaber, der tager hensyn til jorden. Det dækker stort set begr derfor beholder jeg hans begreb”Earth Community” i oversættelsen af den sammenfatning,han selv har Han var en af Robert og Dian Gilmans gode venner. Robert og Diane flyttede med os til Thy i 1991 af økosamfund. David var én af deltagerne. Kort efter overtog David med sin kone deres blad ”In Co ntex sociale problemer. Med bogen ”Det store Vendepunkt ” har vi et mesterværk, som skaber rammerne for

H

vad vil fremtidige generationer kalde vores tid? Vil de tale vredt og frustreret om:” Det store sammenbrud”, da et urimeligt forbrug oversteg jordens evne til at bære det og det førte til en accelererende bølge af sammenbrud af naturens systemer, voldelig konkurrence om hvad der var tilbage af planetens ressourcer og et dramatisk dyk i jordens befolkning? Eller vil de glade mindes ”Det store Vendepunkt” da deres forfædre levede op til den menneskelige naturs muligheder for udvikling, vendte krise til mulighed og lærte at leve i et kreativt fællesskab med hinanden og Jorden?

Et afgørende valg Vi står overfor et afgørende valg mellem to modsatte modeller for hvordan man organiserer menneskelivet. Lad os kalde dem:” Imperium” og ”Earth Community”.

Uden en forståelse af historien og følgerne af dette valg kan vi spilde værdifuld tid og ressourcer med forsøg på at bevare eller reparere kulturer og institutioner, som ikke kan forbedres men skal udskiftes.

Imperiet er organiseret med magtudfoldelse på alle niveauer fra relationer mellem nationer til relationer mellem familiemedlemmer. Impiriet bringer lykke

4

og velstand til de få og dømmer flertallet til elendighed og slaveri, undertrykker alles kreative potentiale og bruger en stor del af samfundenes værdier til at opretholde magtens institutioner. ”Earth Community” organiserer sig i modsætning hertil i fællesskaber, giver menneskets muligheder for kreativ samarbejde fri og deler ressourcer og overskud til alles bedste. Støtte til ”Earth Community” er mulig at finde i kvantefysikkens ny viden, evolutionær biologi, udviklings psykologi, antropologi, arkæologi og religiøs mystik. Det var menneskets livsform før Empiriet; vi må træffe valget igen at leve efter dets principper.

Nye tendenser, der kun kendes fra vores tid, viser at Imperiet har nået grænserne for hvad Jorden kan bære. Et tiltagende økonomisk stormvejr affødt af sammenfaldet af oliens ophør, klimaforandringer og en amerikansk økonomi i ubalance afhængig af gæld, som den aldrig kan betale tilbage, vil nødvendigvis medføre en dramatisk re-

Dehli var fra 1400 BC beboet af mennesker, som æ rede M BC. kendt for sit orakel Pythia, som fortalte om fre mtiden op af jorden. Denne tidligere tilbedning af kvindeli ge gud Apollo. I 191 BC faldt helligdommen i hænderne på Rome finansiere sine krige.

Foto: Ben van der Zee

LØSNET nr. 49 - 50 December 2006 - Januar 2007

V endepunkt . ” Earth Community” bragt i Yes magasin sommeren 2006, oversat og kommenteret af Hildur Jackson

” i Politikens sal. Bogen blev en bestseller og bruges til at undervise i på uniog hvordan den styres af de transnationale selskaber. Men den havde meget få tort og vigtigt skridt til en sammenhængende civilisationskritik og opstilling af

iver nødt til at gå til værks for at løse verdens problemer. ”Earth Community” lle relationer bygger på magt både i familien, men også i hele samfundet.

Hun opfandt begrebet Earth Democracy til den globale miljøkonference i Johanh Community, som vi kan samarbejde om jorden rundt. Forandringer kan og et begrebet økosamfund, selv om han nok vil anse det for at være bredere. Så selv har lavet af sin bog. hy i 1991 og inviterede til den første konference om at lave et globalt netværk n Co ntext”, nu under navnet: Yes!! Det siger ja til at finde nye løsninger på de globale økonomiske og rne for de næste årtiers arbejde med at skabe et globalt retfærdigt, bæredygtigt samfund.

som æ rede Moder Jord. Dehli blev fra det 8. århundrede om fre mtiden ved først at inhalere nogle gasser, som kom indeli ge guder banede vejen for den græske tilbedelse af ne på Romerriget, der rippede stedet for dets skatte til at

strukturering af ethvert aspekt af det moderne liv. Vi har muligheden for at vælge om konsekvenserne skal udfolde sig som en dødskamp eller en historisk ny mulighed. Det store vendepunkt er ikke en profeti. Det er en mulighed.

En venden sig væk fra livet Ifølge kulturhistoriker Riane Eisler udviklede det tidlige menneske sig inden for rammerne af ”Earth Community”.

De opfyldte deres behov ved at samarbejde med livet snarere end ved at dominere det. Så for ca. 5000 år siden begyndende i Mesopotamien lavede vore forfædre et tragisk kursskifte, et skifte væk fra ”Earth Community” til Impirium. De vendte sig fra en ærbødighed for livets skabende kraft- repræsenteret af kvindelige guder eller naturånder- til at ære hierarki og sværdets magt, repræsenteret af fjerne, oftest mandlige guder. De ældstes visdom og præstindernes visdom måtte vige for den magtfulde, ofte hensynsløse konge.

Hvem betaler prisen?

Mennesker i de samfund, der blev bygget på dominans mistede deres tilhørsforhold til den levende jord og samfundene blev opdelt mellem herskere og beherskede, udbyttere og udbyttede. Den brutale kamp om magten skabte en hensynsløs tab–eller-vind, hersk eller bliv behersket dynamik bestående af vold og undertrykkelse og tjente til at indsætte de mest hensynsløse i de højeste magtpositioner.

Siden det skæbnesvangre kursskifte eller vendepunkt er den største del af de resurser, der er tilgængelige for menneskets samfund, blevet ledt væk fra at tilfredsstille basale livsbehov til brug for militær, fængsler, paladser, templer og uproduktive udgifter til politiske støtter og bidragsydere, som dominanssystemet er afhængige af.

Store civilisationer bygget af ambitiøse herskere gik under på grund af den ene bølge efter den anden af korruption og erobring. Imperiets fremherskende institutionelle struktur er skiftet fra bystaten til nationalstaten til den globale virksomhed, men de grundlæggende mønstre baseret på dominans forsætter.

Det er indlysende: for at nogle få kan være på toppen, må mange være på bunden. De magtfulde kontrollerer og institutionaliserer den proces, som bestem-

5

LØSNET nr. 49 - 50 December 2006 - Januar 2007 Solens Riges sammenbrud. Dette er Nagasaki, tidlig eftermiddag 10. august 1945.

Fotografen Yosuke Yamahata skrev: ” Jeg er blevet sendt ud for at fotografere situationen i Nagasaki til brug for den militære propaganda. På samme tid blev jeg opmærksom på midlerne for ens egen overlevelse – i midten af denne tragedie.

ning mellem Amerikas høje idealer og dets realitet som en moderne udgave af Imperiet. Friheden som er garanteret i

for rammerne af historiens virkelighed er det helt tydeligt: de spiller sidste akt i Imperiets spil og søger at konsolidere magten ved hjælp af tiltagende autoritære og antidemokratiske midler.

FOR BLOT 60 ÅR SIDEN, skabte vi FN som Kloge beslutninger bygger på et på trods af alle sine mangler, gjorde det grundlag af sandhed. Det store muligt for første gang for repræsentanter vendepunkt afhænger af, om vi fra alle verdens nationer og folk at mødes vågner op til de sandheder, der på neutral grund for at løse konflikter i længe er blevet fornægtet. dialog frem for ved våbenmagt.

mer hvem der nyder privilegier og hvem der betaler prisen, et valg som normalt resulterer i vilkårlighed, hvor hele grupper udelukkes fra magten baseret på race og køn.

Den farlige sandhed Her er en trist sandhed. Hvis vi leder efter kilden til sociale patologier, der bliver stadig tydeligere i vores samfund, finder vi, at de har samme oprindelse i Imperiets Global opvågning magt relationer, som har overlevet FOR MINDRE END 50 ÅR SIDEN tog vores Imperiets sande tilhængere hævstort set uberørt af demokratiske art ud i rummet for at se tilbage på os som reformer i de sidste to århundreder at indbyggede fejl i vore meneet folk, der deler en fælles skæbne på et der. Sexisme, racisme, økonomisk neskelige natur fører til en naturlevende rumskib. uretfærdighed, vold og miljøødelig tilbøjelighed for grådighed, læggelse som har pint og plaget vold og magtbegær. Den sociale PÅ MINDRE END 10 ÅR har vore kommusamfundene i 5000 år og nu har nikationsteknologier givet os muligheden orden og materielt fremskridt bragt os til randen af en mulig for, hvis vi skulle ønske det, at knytte alle afhænger derfor af at indføre et dødbringende krise kommer alle mennesker på planeten sammen i et usynherredømme udøvet af en elite fra samme kilde. At befri os fra ligt net af næsten gratis kommunikation og disciplin over for markedet det patologiske mønster kræver og samarbejde. med magt for at kunne kanalisere en fælles beslutning- at erstatte disse mørke kræfter i en positiv den bagvedliggende voldskultur retning. og dens institutioner med partnerskabs- Menneskerettighederne står i stærk konPsykologer, der studerer den individueller fælllesskabskulturer og institutio- trast til formaliseringen af slaveri i de elle bevidstheds udviklingsmæssige veje, ner, der passer til ”Earth Community”. oprindelige paragraffer i Grundloven. observerer en mere kompleks virkelighed.

Uheldigvis kan de, der har magten i Em- Ejendomsrettens beskyttelse er en ide, Lige som vi bliver voksne fysisk hvis vi periet ikke vise os vejen. der er hel central for den amerikanske får passende fysisk næring og træning drøm, står i modsætning til den kends- vokser vi også i vor bevidstheds evner og Hinsides fornægtelse gerning at vores nation blev bygget på muligheder, hvis vi får passende social og Historien har gentagne gange vist, at jord der blev taget med magt fra ind- følelsesmæssig næring og træning. når emperier falder, bliver de herskende fødte indianere. Selv om vi anser stemklasser stadig mere korrupte og hensyns- meretten for vores demokratis kende- Det modne samfund løse i deres trang til at sikre magten- en mærke tog det næsten 200 år før den I løbet af et helt liv gennemløber de, der får passende følelsesmæssig støtte en dynamik som nu udspiller sig i USA. Vi blev tildelt alle borgere. udvikling fra den nyfødtes narcissistisk, amerikanere baserer for en stor del vores udifferentierede, magiske bevidsthed til identitet på myten, at vor nation altid Magtens sidste krampetrækninger har været et eksempel på demokratiets Amerikanere, der er vænnet til Amerikas den vise ældstes, fuldt modne, inklusive højeste principper og vi ser vor bestem- idealer, finder det vanskeligt at forstå og mange-dimensionale bevidsthed. De melse i at sprede fred og retfærdighed hvad vore herskere gør, da det meste af mindre udviklede, mere narcissistiske det er i modstrid med idealer om lig- bevidstheds niveauer er helt normale for i verden.

Men der har altid været en modsæt- hed, retfærdighed og demokrati. Inden små børn men bliver sociopatiske hos

6

LØSNET nr. 49 - 50 December 2006 - Januar 2007

Det er heldigt at vi mennesker har fået midlerne til at træffe et kollektivt valg som art til at befri os fra Emperiets tilsyneladende uudtømmelige konkurrer-eller-dø logik netop på det tidspunkt hvor det er bydende nødvendigt at gøre det.

Globalt fællesskab ” Blåt marmor: næste generation” En mosaik af data fra NASA-satellittenrne. Dette er det mest detaljerede billede af jordens overflade, der nogensinde er taget. Det understreger Jordens realitet som et levende rumskib.

Foto: Nasa

Global bevidsthed FN bringer repræsentanter fra alle nationer sammen og tilbyder fredelig konfliktløsning og fremmer samarbejde og hjælp.

I Garhi Habibulla behandler en FN læge et offer for jordskælvet i Parkistan. Information om alle FN kontorer på www.un.org Foto: Evan Schneider for U.N. Photo

Global kommunikation ”En laptop per barn” hedder en NGO gruppe der udvikler en bærbar til 100 dollars til fri distribution til verdens børn. De bærbare har trådløst bredbånd og skaber selv i øde landsbyer deres eget netværk og udstrækker derved rækkevidden af global kommunikation og samarbejde.

Foto: OLPC

voksne og kan let opmuntres og manipuleres af reklame og demagoger.

De højere bevidsthedsniveauer er et nødvendigt grundlag for et modent demokrati. Måske er det Imperiets største tragedie at dets kultur og institutioner undertrykker vores udvikling til de højere bevidsthedsniveauer.

I betragtning af at Imperiet har domineret i 5000 år kan et skifte fra Imperium til ”Earth Community” synes et håbløst fantasifoster, hvis det ikke var for beviser fra undersøgelser af folks værdier, at en global opvågnen allerede er godt i gang.

Denne opvågnen skyldes dels en kommunikations- revolution som bryder elitens censur og nedbryder de geografiske barrierer for tværkulture l udveksling.

Konsekvenserne af denne opvågnen ses i borgerrettighedsbevægelsen, kvindefreds- miljø og andre sociale bevægelser.

Disse bevægelser får så igen kraft fra kvinders voksende deltagelse i ledelse, de farvedes fællesskab, fra tredje og fjerde verdens folk og fra et skifte i den demografiske balance til fordel for flere ældre, som i højere grad har opnået de vise ældstes mere udviklede bevidstheds-niveau.

Det er heldigt, at vi mennesker har fået mulighederne for at træffe et kollektivt valg som art til at befri os fra Imperiets tilsyneladende uundgåelige konkurrereller- dø logik præcist på det tidspunkt hvor vi står over for nødvendigheden at gøre det. Den hastighed, med hvilke institutionelle og tekniske fremskridt har skabt helt nye muligheder, er forbløffende.

Vore ny teknologiske muligheder har muliggjort sammenkædningen af millioner af mennesker, som lærer at arbejde som en dynamisk, selvstyrende, social

En olieplatform ligger I ruiner I det gigantiske Burgan oliefelt I det centrale Kuwait. Oliefeltet er verdens største, og blev ramt af irakiske tropper under tilbagetoget i 1991. Når olieproduktionen topper, vil der opstå globale resurse-krige ifølge Richard Heinberg og andre futurister.

Foto: Scott Nelson for Getty Images

7

LØSNET nr. 49 - 50 December 2006 - Januar 2007 organisme, der overskrider racer, klasse, religion og nationalitet og fungerer som artens fælles bevidsthed. Vi kalder denne sociale organisme det globale, civile samfund. I februar 2003, bragte det mere end 10 millioner mennesker ud på gaderne i alverdens metropoler, byer og landsbyer for at råbe på fred på grund af USA’s truende invasion af Iraq. Denne monumentale, kollektive aktion skete uden en central organisation, uden budget, uden en karismatisk leder gennem sociale processer, der aldrig før har været mulige i den målestok. Dette var kun en smagsprøve på de muligheder for radikalt nye former for fælles organisering, som nu er inden for rækkevidde.

Bryd tavsheden, slut isolationen og ændr historien Vi mennesker lever med fortællinger. Nøglen til at vælge ”Earth Community” er at anerkende at Imperiets magt ikke hviler på dets instrumenter til fysisk vold. Det hviler på Emperiets evne til at styre de fortællinger, som vi definerer os selv ud fra og vores muligheder for at fortsætte de myter som Impiriets magtrelationer legitimerer. For at forandre menneskets fremtid må vi forandre de fortællinger som definerer hvem og hvad, vi er.

Fortællingens magt I 5000 år har den herskende klasse dyrket, belønnet og forstærket stemmerne fra de fortællere hvis historier bekræfter Impiriets ret og eksistensberettigelse og fornægter de højere potentialer i vores natur som vil gøre det muligt for os at leve i fred og samarbejde. Der har altid været nogen iblandt os som har sanset muligheden for ”Earth Community” men deres fortællinger er blevet marginaliseret eller tiet ihjel af Imperiets intimiderende virkemidler. De stadigt gentagne fortællinger fra Empiriets skribenter bliver de fortællinger folk tror på. Fortællinger om mere positive muligheder bliver ikke hørt eller ignoreret og dem, der forstår sandheden er ikke i stand til at identificere og støtte hinanden i deres fælles sag med at fortælle sandheden. Heldigvis bryder de nye kommunikationsteknologier dette mønster. Samtidig med at de, der fortæller den sande historie, når et større publikum, bliver Imperiets myter vanskeligere at opretholde.

Kampen om at definere de herskende kulturelle fortællinger kan ses i den øjeblikkelige kultur- politik i USA. En ekstrem højre alliance af elitære, multinationale plutokrater og religiøse teokrater har vundet kontrol over den politiske diskurs

8

i USA ikke i kraft af deres antal, som er relativt lille, men ved at kontrollere de fortællinger, som den herskende kultur definerer som vejen til velstand, sikkerhed og betydning. I hvert enkelt tilfælde bekræfter det yderste højres favoritversion af disse historier Emperiets magtrelationer.

IMPIRIETS VELSTANDS FORTÆLLING Denne fortælling hævder, at en evigt voksende økonomi er til gavn for alle.

For at styrke økonomien har vi brug for velhavende folk, som kan investere i foretagender, der skaber jobs. Derfor må vi støtte de velhavende ved at beskære deres skatter og eliminere reguleringer som skaber barrierer mod at akkumulere rigdom. Vi må også eliminere velfærdsprogrammer for at lære de fattige værdien af at arbejde hårdt til ligegyldigt hvilken løn markedet tilbyder.

IMPERIETS SIKKERHEDS-FORTÆLLING Den fortæller om en farlig verden fyldt af kriminelle, terrorister og fjender. Den eneste måde at skabe sikkerhed på er ved store udgifter til militær og politi til at opretholde ro og orden med fysisk magt.

IMPIRIETS MENINGSFORTÆLLING Denne sidste fortælling bekræfter de andre to ved at beskrive en GUD, som belønner retfærdighed med velstand og magt og som giver dem mandat til at herske over de fattige, som på retfærdig vis må lide guddommens straf for deres synder.

Fortællingernes fremmedgørelse Disse fortællinger tjener alle til at fremmedgøre os fra livets store fællesskab og fornægte vor naturs positive muligheder samtidig med at de bekræfter legitimiteten af økonomisk ulighed, brugen af fysisk vold til at opretholde Imperiets orden og den specielle retfærdighed hos magteliten.

Det er ikke nok, som mange gør i USA, at diskutere skattedetaljer, uddannelsespolitik, budgetter, krig, handelsaftaler for at nå til en positiv politisk dagsorden.

Heller ikke er det nok at formulere slogans med bred appel til masserne, der sigter på at vinde det næste valg eller politiske diskussion. Vi må fylde mainstream kulturen med fortællinger om Earth Community.

De levende historier Lige som historier om Imperiet giver næring til en kultur bygget på magt, må vi give næring til en fællesskabs kultur.

De skal bekræfte de positive muligheder i menneskets natur og skal vise at sand velstand, sikkerhed og et meningsfuldt liv er afhængigt af at skabe levende, omsorgsfulde, sammenknyttede fællesskaber som hjælper alle mennesker med at realisere deres fulde muligheder. At dele det glade budskab om menneskets muligheder er måske det vigtigste budskab ved vor tids ”Store Værk.”

At ændre de fremherskende fortællinger i USA er måske lettere at gøre end man kunne tro. På trods af de tilsyneladende politiske opdelinger afslører amerikanske data en forbavsende grad af konsensus om nøgle- spørgsmål. 83% af amerikanerne tror, at USA som samfund betragtet er fokuseret på de forkerte prioriteter.

Store flertal ønsker at opprioritere børn, familien, lokalsamfundet og et sundt miljø. Amerikanerne ønsker også en verden der sætter mennesker før profit, spirituelle værdier før finansielle værdier og internationalt samarbejde før international dominans. Disse ”Earth Community” værdier deles faktisk i udstrakt grad af både konservative og liberale. Vor nation er på forkert kurs ikke fordi amerikanerne har forkerte værdier.

Den er på den forkerte kurs, fordi utidsvarende imperie- institutioner har givet umådelig magt til en lille alliance af højrefløjs ekstremister, som kalder sig konservative og hævder at støtte familie- og fællesskabsværdier, men hvis foretrukne økonomiske- og sociale politikker udgør en hensynsløs krig mod børn, familier, fællesskaber og miljø.

De kærlige relationer i Earth Communities Den specielle menneskelige evne til at tænke sig om og at træffe bevidste valg medfører et tilsvarende moralsk ansvar for at passe på hinanden og planeten.

Vores dybeste ønske er at leve i kærlige relationer med hinanden.. Hungeren efter kærlige familier og samfund er et skjult, men stærkt bånd, der forener os og er et muligt grundlag for en politisk koalition, der kunne skabe flertal, hvis det havde som mål at skabe samfund som støtter alle i at nå og udfolde deres højeste muligheder. I disse turbulente og ofte skræmmende tider er det vigtigt at huske, at vi er privilegerede i at leve på det mest spændende tidspunkt i hele menneskets historie. Vi har muligheden for at vende os fra Emperiet og favne ”Earth Community” som et bevidst kollektivt valg. Vi er dem, vi har ventet på.

LØSNET nr. 49 - 50 December 2006 - Januar 2007

3 vendepunkter Det store vendepunkt kræver mere end bare tilpasninger på randen af Emperiet. Det kræver at vi vender os fra magt- til fællesskabsrelationer i hvert af de tre større områder af menneskelig aktivitet.

Kulturelt vendepunkt Det store vendepunkt begynder med en kulturel og spirituel opvågnen- et skifte i kulturelle værdier fra penge og materiel overflod til spirituel og livs opfyldelse, fra en tro på vore begrænsninger til en tro på vore muligheder og fra at frygte vore forskelligheder til at glædes over mangfoldighed. Det kræver gendigtning af vore kulturelle fortællinger som vi definerer menneskets natur, formål og muligheder med.

Økonomisk vendepunkt Værdiskiftet i det kulturelle vendepunkt fører os til at redefinere rigdom- at måle rigdom på sundheden i vore familier, lokalsamfund og miljøet. Det fjerner os fra politikker som giver til dem på toppen til politikker, som giver dem på bunden, fra at puge sammen til at dele, fra koncentreret til spredt ejerskab og fra retten til at eje til ansvaret ved at passe på.

Politisk vendepunkt Det økonomiske vendepunkt skaber de nødvendige betingelser for et fra ”et høved et hoved” demokrati til en person en stemme demokrati, fra passivt til aktivt medborgerskab, fra konkurrence for individuel fordel til samarbejde for fælles fordel, fra gengældelses retfærdighed til tilgivelsesretfærdighed og fra social orden bygget på tvang til social orden bygget på gensidigt ansvar og tillid.

Der diskuteres ivrigt før man går i marken. (Foto: AIH. Baggrundsfoto: Grønkålsmark i Andelssamfundet Foto: AIH

9

LØSNET nr. 49 - 50 December 2006 - Januar 2007

Portræt af et perfekt økonomisk stormvejr Klimaforandringer, økonomisk sammenbrud og ophør af billig olie vil ruinere de dele af økonomien, der er afhængig af aliesubsidier og stabile, globale forsyningslinier. Alt dette er ikke længere fremtidsmusik. En dramatisk omstrukturering af vores livsstil herunder en tilbagevenden til lokale fødevarer og selvforsyning med energi er bydende nødvendigt.

Klimaforandring.

Orkanen Katrina var bare en forsmag. En undersøgelse fra Forsvarsministeriet om klimaforandringer forudser 10-20% lavere høstudbytter, vandmangel, skovbrande, sult, sygdomme og ukontrollerbar migration.

Vejrrelaterede ødelæggelser

Økonomisk nedsmeltning i USA. Voksende handelsunderskud skaber udlandsgæld med en hastighed af 2 billioner dollars per dag. Når resten af verden bliver træt af at fodre vores overforbrug ved vort misbrug af penge vil der følge en økonomisk nedsmeltning.

”Peak oil”.

Global olieproduktion kan ikke fortsat holde trit med voksende efterspørgsel.

Stigende oliepriser medfører ophør af de økonomier, der er bygget på billig olie, industrilandbrug, bilafhængige sovebyer og den globale fortsættelse af mekaniseret militærmagt.

Akkumuleret Årligt handels- Udbud og efterspørgsel efter nationalt olie 1857-2150 underskud underskud

"Vi har muligheden for at vende os fra Emperiet og favne ”Earth Community” som et bevidst kollektivt valg. Vi er dem, vi har ventet på."

Landbruget i Andelssamfundet omfatter også en kvægbesætning.

(Foto: AIH)

10

LØSNET nr. 49 - 50 December 2006 - Januar 2007 Lidt upraktisk når stalden ligger så langt fra marken...

Foto: AIH

Sang i marken for at komme igang.

Foto: AIH

På et sted som Andelssamfundet er der altid noget at holde møde om...

Foto: AIH

11

LØSNET nr. 49 - 50 December 2006 - Januar 2007

Globale tendenser og Lokal demokrati Af Ross Jackson

D

er findes to stærke historiske tendenser og globale drivkræfter, som vil påvirke udviklingen globalt i de kommende år: ·Energikrisen som følge af ophøret af billig olie. ·Det mentale skift fra det mekaniske, reduktionistiske verdensbillede til et livsbaseret, holistisk verdensbillede.

En af de vigtigste virkninger af disse faktorer vil være at man fjerner sig fra et meget centraliseret politisk og økonomisk system hen imod at mere decentraliseret samfund, der i højere grad er baseret på lokalt demokrati. I denne artikel vil vi undersøge disse tendenser og særlig deres konsekvenser for lokale fællesskaber.

Ophør af billig olie Hvis vi ser forbi det sandsynlige kaos i de næste årtier som resultat af “peak oil” krisen og længere frem i tiden, når olien, gassen og uranet er opbrugt eller næsten opbrugt, vil vi sandsynligvis se en global civilisation, der er baseret energimæssigt hovedsagelig på

12

solenergi.

Der vil være supplementer, selvfølgelig — vind, geotermisk, vand og biomasse, men det er solen, der vil være den altafgørende energikilde i fremtidens samfund. Andre nye energikilder kan opstå, såsom bølgeenergi, men de vil sandsynligvis have samme nøglekarakteristika som solenergien.

Decentral energi og infrastruktur Denne nøglekarakteristik ved solenergien, som vil afgøre den ny civilisations infrastruktur, er at den er decentral. Den kan produceres overalt. Det vil ikke være økonomisk at producere solenergi på den slags centraliserede kraftværker som vi kender i dag. Der er ingen stordriftsfordele ved at producere fotovoltaisk(solcelle) elektricitet bortset fra produktionen af selve solcellerne.

Energitabet ved distributionen til steder, hvor der er brug for energien, vil begrænse rækkevidde af et hvilken som helst kraftværk. Det vil være langt mere effektivt at producere solenenergien lokalt, f.eks. nedfældet i specielle tagelementer — hvad der allerede er på markedet i Tyskland — eller i væsker i vinduer, samt i specielle lokale solenergi kraftværker. Solenergi vil være en vigtig faktor til at vende tendensen væk fra det gamle paradigme og hen mod stadig større decentralisering af produktionen . Vi kan se frem til en meget højere grad af lokal fødevare- og energiproduktion simpelthen, fordi det vil være den mest økonomisk effektive løsning.

Nuværende centralistiske produktion Vores nuværende produktion globalt er meget centraliseret. Adgang til geografisk koncentreret og let transporterbar energi er en vigtig grund, men ikke den eneste.

Andre grunde er politiske og kan ændres. Koncentrationen af produktionen fører til koncentration af rigdom og indflydelse til et lille antal af store byer og et lille antal af indflydelsesrige firmaer og familier. Dette medfører igen

øget indflydelse på lovgivning og politikere, hvilket igen fører til regeringer, der giver enorme subsidier til de samme virksomheder og familier som allerede tjener på alt dette. Et resultat af dette er øget gab mellem rig og fattig, mellem by og land. Økonomisk nedtur i vente En af de mest sandsynlige virkninger af energikrisen er en lang økonomisk nedtur som følge af en periode med negativ vækst. Den største påvirkning vil være i de mest olieafhængige industrier- fødevareproduktion og transportsektoren, men alle områder i samfundet vil blive ramt fordi hele vores måde at organisere samfundet på de sidste 150 år er sket ud fra adgang til billig olie.

Bilismen Udviklingen af bilismen er et klart resultat af billig olie, hvor transportomkostninger blev holdt kunstigt ned ved at ignorere miljøomkostningerne og ved at regeringerne subsidierede vejnettet til gavn for samme velhavende vælgergruppe i forhold til almindelige borgere.

De lave priser, der var et resultat af dette har fået fødevarer, der kommer tusinde af kilometer væk fra, se ud til at være billigere end lokalt producerede varer af høj kvalitet, hvilket er absurd.

Lave transportomkostninger har også dikteret den måde vi designer vores livsstil med adskillelse af hjem, arbejde og fritidshus, samt store discount butikscentre, der kun kan nås i bil og lang distance pendling til arbejde.

Højere transportudgifter vil påvirke vores livsstil meget. Folk vil lægge vægt på at arbejde tættere på hjemmet i mere selvforsynende boligområder og lokalsamfund. Samtidig vil der blive udviklet meget effektive transportsystemer. Vi er på vej mod et meget mere decentraliseret samfund om man kan lide det eller ej, ikke kun p.g.a. omstillingen til solenergi, men også af grunde, der skyldes et skifte til et nyt holistisk, livsbaseret paradigme, som vi her vil kalde: Gaia paradigmet.

LØSNET nr. 49 - 50 December 2006 - Januar 2007 Paradigmeskiftet Det eksisterende paradigme — ofte kaldet det Newtonsk/Kartesiske verdensbillede, hviler på en mekanisk model af verden styret af Isaac Newtons matematik og Rene Descarte’s adskillelse af menneske og natur. Dette verdensbillede har domineret samfundet i mere end 300 år og har været meget succesfyldt på mange måder, men har ført til en systematisk udnyttelsee og ødelæggelse af miljøet og af den sociale sammenhængskraft.

Alt er forbundet Det er nu ved at bryde sammen, da dets præmisser har vist sig uforenelige med moderne kvantum fysik. Vi ved nu at alting er indbyrdes forbundet og sammenhængen er meget mere komplex end Newtons matematik kan klare. Vi kan ikke adskille iagttageren fra det iagttagne, som Decartes troede. Vi kan ikke adskille mennesket fra naturen.

Det gamle verdensbillede erstattes langsomt af et nyt verdensbillede hvor alle ting er afhængige af hinanden. På samme måde som adskilthedens paradigme har ført samfundet i retning af ekstrem individualisme, konkurrence og materialisme vil Gaia paradigmet føre samfundet i den modsatte retning — mod indbyrdes forbundethed, samarbejde og solidaritet, hvilket David Korten kalder ”Earth Community” i sin ny bog: ”The Great Turning, from Empire to Earth Community”(se Hildurs artikel andetsteds).

Nuværende system favoriserer de store producenter Det nuværende system er baseret på love og holdninger, der favoriserer store producenter frem for små, og centraliseret produktion frem for decentraliseret, lokal produktion.

At være stor betyder ikke nødvendigvis at være mere effektiv eller mere ønskværdig fra et helhedsperspektiv som også omfatter mennesket og naturen. Hvis vi undersøger det nærmere, opdager vi, at sådanne krav er baseret på et falsk regnskab. Et helt andet billede kommer frem, hvis vi medregner direkte og indirekte subsidier herunder at skatteyderne betaler sociale, miljørelaterede regninger og regninger knyttet til infrastrukturen. De skulle egentlig pålægges de virksomheder, der tjener på det, men som nu ofte i mellemtiden er lukkede eller flyttet.

Helhed fremfor stormagt Samfundsborgere der ser på verden gennem Gaia paradigmets briller vil bekymre sig mere om hele systemets funktion end med tilsyneladende ”effektivitet” i individuelle dele af systemet. Dette skifte vil påvirke alle dele af tilværelsen herunder undervisningspolitik, forsvaret, handel, fødevareproduktion, energipolitik, u-landshjælp, transport, sundhedsvæsen, demokratiske institutioner og måske vigtigst af alt, det der er vigtigst for almindelige mennesker- det lokale fællesskab. Det der vil adskille det nye

Ross Jackson har i mange år været levende engageret i og støttet den øko-spirituelle bevægelse i verden, herunder økosamfund og deres netværk.

Derudover er han forfatter til flere bøger, her i blandt den kommende, "Breakaway" om en ny global økonomi.

Foto: Hildur Jackson samfund fra det gamle mest kan sammenfatttes i begrebet ”lokalisering”.

Lokalisering Dette begreb betegner et lokalsamfund, hvor folk lever og bor i en proces, som vil blive oplevet som et betydningsfuldt skridt væk fra afhængighed af fjerne politikere, byrokrater og fjerntboende ejere. Dette skridt vil være en direkte konsekvens af den dramatiske forøgelse

Dansen og sangen er en del af økosamfundskulturen, her på Båring Højskole ved et uddannelsesseminar i 2002. Foto: Troels

13

LØSNET nr. 49 - 50 December 2006 - Januar 2007 af lokal kontrol over energi og fødevareproduktion. Men det vil også afspejle en større forståelse af den måde rigdom skabes på og hvad folks virkelige behov er.

Dette skifte vil ikke ske i et tomrum, men forhåbentlig i et globalt samfund reguleret af internationale love og bestående af et stort antal af små samarbejdende suveræne stater, der arbejder ud fra en bredt defineret og universelt vedtaget ramme for økologisk bæredygtighed og social retfærdighed.

Derudover er frisk, lokal fødevareproduktion også den bedste garanti for en sund befolkning.

Fællesskab Gaiaborgere vil forstå, at deres vigtigste behov efter mad og husly er en følelse af at høre til, anerkendelse og meningsfulde relationer til en gruppe, som de selv har valgt. Her kan de udvikle deres individelle evner og kreativitet i et stabilt og beskyttet miljø. Det enkelte fællesskabs evne til at tilbyde et sådant milø vil blive et mål for fælleskabets ”sociale kapital”, som vil erstatte økonomisk vækst som målstok for, hvor godt vi administrerer vores samfund. De enkelte Gaia fællesskaber vil være meget forskellige og de vil ofte have deres helt egen profil. De vil konkurrere på sociale kapital og tiltrække beboere, hvis værdier og interesser er i overensstemmelse med fællesskabets profil.

Community Supported Agriculture - CSA I de senere år har der været en bevægelse hen imod mere lokalt produceret mad i den hurtigt voksende ”Community Supported Agriculture” (CSA) bevægelse. CSA henviser til et system, hvor en landmand er i stand til at mindske noget af risikoen ved at forud sælge sine produkter, typisk økologisk producerede grøntsager, til forbrugere i den nærmeste by, der betaler en fast pris årligt mod at få en andel af, hvad der produceres i løbet af året.

Forbrugere får frisk økologiske produkter og bidrager også til det lokale samfunds trivsel. Der er mindre spild af mad og penge end normalt og bedre priser både for forbrugere og producenter end på traditionelle markeder.

Landmanden leverer de friske varer typisk én gang om ugen. I nogle tilfælde hjælper forbrugerne med på gården med arbejde, og kommer eventuelt selv og henter varerne. Sådanne løsninger er støt og roligt vokset i antal siden 1980’erne først og fremmest i USA og Europa, også i Danmark.

Lokal produktion Lokal fødevarproduktion er nøglen til at skabe et levende fællesskab med social kapital, fordi det skaber afledede jobs baseret på værdiforøgelse af råvarer og relaterede service jobs. Lokal energiproduktion og en stigende brug af små biologiske spildevandsrensnings anlæg og genbrug vil forøge antal af jobs yderligere.

Negativ social kapital En af de mest negative virkninger af det gamle paradigme har været ødelæggelse n af ”social kapital” i fællesskaber og lokalsamfund. I et penge-baseret samfund bliver rigdom defineret ud fra størrelsen på ens bankkonto. Sociale problemer eksternaliseres væk fra de dominerende kommercielle interessers radar. Derfor får

vi dysfunktionelle storbyer, landsbysamfund og sovebyer hvor naboerne knap nok kender hinanden. I et livsbaseret samfund måles rigdom på den sociale kapital. Men hvordan skaber man sådan rigdom?

Hvordan skaber man lokal rigdom?

Nøglen til at skabe rigdomlokalt er at forhindre unødvendige pengestrømme ud af lokalsamfundet. Gaiafællesskaber vil skabe institutioner og politikker som bevarer politisk indflydelse tættere på hjemmet og som holder lokalt skabt rigdom i lokalsamfundet.

Studier af input/output strømme i lokalsamfund viser at i et typisk amerikansk lokalsamfund i begyndelsen af det

Dette verdensbillede viser verdens fordeling af materiel rigdom. Som det bemærkes er USA's rigdom større end resten af verden tilsammen.

Men dette vil ændre sig radikalt de næste 20 år, dels pga. asiatisk konkurence, dels pga. klimaforandringer.

Foto: Troels

14

LØSNET nr. 49 - 50 December 2006 - Januar 2007 Til venstre: Der er flere tusinde LETS udvekslingssystemer i verden, som er blevet udviklet de senere år fra de mere primitive former for udveksling, hvor møntenheden,. den faste værdi var smykker, ædelstene, fjer eller andet ædelt fra naturen.

Foto: Troels Nederst til højre: Grinecirkel i spejlsalen på Svanholm Foto: Red

21. århundrede bliver ca 75% af udgifter til forbrug i lokale butikker eksporteret væk fra lokalsamfundet. En undersøgelse i Oakland, Californien identificerede som væsentligste grunde til vedvarende fattigdom tre kilder til huller i den lokale økonomi: 43 millioner dollar i huslejebetaling til fjerne husejere, 40 millioner dollar til rentebetaling til ikke lokale banker og 150 mill dollar til forretninger uden for bygrænsen.

Lokalt ejerskab Én af de vigtigste faktorer, til at hindre et lokalsamfunds producerede velstand fra at sive væk, er lokalt ejerskab af lokale virksomheder, helst ejet af de ansatte selv. Mange Gaia lokalsamfund vil sandsynligvis tilbyde økonomiske incentiver for at fremme lokalt ejerskab, hvilke fremmer flere lokale arbejdspladser, større stabilitet, bedre motivation, og større interesse for hvordan forretninger påvirker lokalsamfundet både socialt og økonomisk. Dette er særlig vigtigt i banksektoren.

I et typisk lokalsamfund geninvesteres typisk mindre end 25% af lokal opsparing lokalt, men overføres til det nærmeste finanscenter og investeres ofte i projekter, der er af lille eller ingen interesse for de folk, der sparede pengene op, mens folk der sparede pengene op ofte har svært ved at få lån i samme bank. Gaia lokalsamfund vil prioritere importsubstitution (d.v.s.vil producerer selv) hvor det er muligt ikke kun af økonomiske grund men af sociale grunde. Dette betyder ikke, at de er isolationister. De bliver stadigvæk nødt til at producere varer, der kan eksporteres for at kunne købe varer udenfor lokalsamfundet, men mindre end i dag, først og fremmest vil ”importen” vedrøre mindre vigtige goder og større emner som har en stordriftsfordel.

Demokrati Gaia-samfundet vil sandsynligvis opleve en øget interesse for lokalt direkte demokrati på grund af de lokale samfunds øgede indflydelse. Vi vil muligvis se et skift væk fra nationale politiske partier fordi de vil blive undermineret af det fremvoksende decentrale system med mange diverse løsninger og prioriteringer. Desuden er det eksisterende system ikke tilfredsstillende for flertallet.

For eksempel har USA udviklet sig til en slags et-parti-system hvor kommercielle interesser i praksis kontrollerer begge partier i hvad man snarere kunne kalde et plutokrati end et demokrati.

Hvad kunne udvikle sig i stedet er et demokratisk system baseret på fællesskaber som fundament i stedet for enkelte personer, f.eks. hvor ethvert lokalsamfund af en vis størrelse, lad os sige 500 personer, har en enkelt stemme i et pyramidesystem med lokale, regionale og nationale råd. Hvordan end systemet bliver vil lokalsamfund sandsynligvis råde over størrre beløb fra skatterne end idag og have mere at skulle have sagt.

Denne artikel er baseret på et kapitel i Ross’ nye endnu ikke udgivne bog, "Breakaway" skrevet sammen med Helena Norberg-Hodge om en ny global økonomi.

15

LØSNET nr. 49 - 50 December 2006 - Januar 2007

Fra sogn til storkommune

Af Jan Holm Ingemann, cand.oecon., Ph.D., lektor ved Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning, Aalborg Universitet

I

ndtil for 3-4 årtier siden var et landdistrikt i Danmark en ganske entydig størrelse. Det fungerede og udviklede sig stort set på samme måde, uanset hvor det geografisk var placeret. Nøglen til denne entydighed lå i, at alle landdistrikter var rodfæstet i landbruget. Det erhverv var det helt dominerende i landdistrikterne, både økonomisk og politisk samt socialt og kulturelt.

I de seneste årtier er billedet af et dansk landdistrikt blevet stadig mere sløret og flertydigt. I takt med landbrugets strukturudvikling er landdistrikternes fælles rodfæste forsvundet.

Landbruget er ikke længere hverken økonomisk, politisk eller civilsamfundsmæssigt dominerende.

Det slørede og flertydige billede af dagens landdistrikter indebærer også, at det ikke er muligt at give et entydigt og universelt billede af den nyeste kommunalreforms konsekvenser for landdistrikterne. Konsekvenserne vil afhænge af, hvor det pågældende landdistrikt geografisk er placeret, og hvilken udviklingsdynamik (eller mangel på samme) som i forvejen præger det.

Formålet med denne artikel er at præsentere landdistrikterne i et historisk perspektiv fra ”den klassiske” sognekommune med henblik på at afdække deres nutidige forskellighed. Denne forskellighed holdes op mod den igangværende kommunalreform med henblik på at afdække de forestående udfordringer for forskellige typer af landdistrikter.

Det er således ikke formålet med denne artikel at vurdere argumenter for og imod reformen som sådan.

Den store omvæltning Når der skal anlægges et historisk per-

16

spektiv, så kan det altid diskuteres, hvor man skal starte. Man kunne starte med udskiftningen og med det afsæt fortælle historien om, at der dermed blev flere landbrug og slutte med, at vi snart er tilbage ved udgangspunktet: Ét landbrug pr. sogn. I denne artikel er det imidlertid formålet at tage afsæt i vores nutidige billede af sognekommunen, og i den forbindelse spiller årstallet 1882 en afgørende rolle. Det er det år, hvor Danmarks første andelsmejeri blev etableret, og det blev startskuddet for en radikal omvæltning af livet og strukturerne i de danske landdistrikter og for tegningen af det billede, vi i dag har af en klassisk sognekommune.

Baggrunden var, at der især gennem 1870’erne var udviklet en meget alvorlig økonomisk krise for det danske landbrug, der dengang hovedsageligt eksporterede korn. Prisen faldt meget drastisk med økonomisk og social armod til følge – en krise af en styrke, som vi velfærdsdanskere har meget vanskeligt ved at forestille os rækkevidden af. I den forbindelse skal man endvidere erindre, at hele det danske samfund var økonomisk afhængigt af landbruget. Det tegnede sig f.eks. for over 90 procent af den danske eksport, så der var et ubrydeligt skæbnefællesskab mellem landbruget og nationen som helhed.

Grundtvig og Kold I denne triste og skæbnesvangre situation kom det Grundtvig-Koldske ”dannelsesprojekt” landbruget, og dermed hele landet, til gode. Med salmesang, prædikener, diverse sprudlende skrifter – og ikke mindst det levende ord på højskoler og friskoler – var blomsten af landdistrikternes ungdom blevet udstyret med en historisk bevidsthed, bevidstheden om nødvendigheden og værdien af at tage skæbnen i egen hånd og ikke mindst troen på, at det gør en forskel at yde en fælles indsats. Med moderne ord kan det udtrykkes sådan, at borgerne fik en tro på egne kompetencer.

Denne tro fik stor betydning for landdistrikterne og blev meget tydelig med etableringen af andelsbevægelsen. Den handlingsrettede del af det ideologiske arvegods kunne i den forbindelse udtrykkes ved: · Det er hoveder frem for høveder, der tæller. · Man må indgå i fællesskaber til fælles bedste. · Man kan hvad man vil. · Man må have foden under eget bord.

Individualitet og fællesskab Man byggede på en idé om praktisk demokrati, hvor hver bonde skulle have lige stor indflydelse uanset antal høve-

Havehygge i Købmandsgården (Foto: Købmandsgården)

LØSNET nr. 49 - 50 December 2006 - Januar 2007 der (kreaturer). Det var argumenter og holdninger, der talte - ikke antallet af køer. Herved påtog andelshaverne sig et besværligt arbejde og et stort ansvar for demokratisk at opbygge og lede virksomheden. Dermed skulle organiseringen gennemføres således, at bønderne kunne se meningen i disse forpligtelser samt se de praktiske muligheder for at varetage dem.

Princippet om fællesskab og, at man kan, hvad man vil, indebar en konstruktiv forestilling om, at det faktisk nytter at yde noget i et fællesskab med andre, der har samme forestillinger og mål.

Princippet må ses på grundlag af bøndernes historiske erfaringer, der indebar en erkendelse af, at man ikke bør vente på, at herremanden påtager sig ansvaret for at løse et problem. De ville have foden under eget bord for at blive herrer i eget hus. Det betød ikke, at de meldte sig ud af det samfund, de var en del af, men at de var forsigtige med, hvilke alliancer de indgik.

Andel og organisering På baggrund af disse principper og den tro på egne kræfter, som bønderne havde fået gennem Grundtvig-Kold, blev krise og armod vendt til udvikling og velstand.

I hvert sogn blev der efterhånden etableret et andelsmejeri, således der op mod århundredeskiftet var i størrelsesordenen 1250, der blev etableret andelsslagterier, eksportforeninger, kvægavlsforeninger o.s.v. Samtidigt satte udstykningsbevægelsen gang i et omfattende projekt, der muliggjorde, at landproletariatet kunne etablere sig som selvstændige familiebrugere, hvorved antallet af landbrug steg ganske kraftigt. Alt sammen initiativer, der så at sige udsprang nedefra, men med kraftig inspiration og støtte fra nationale og lokale intellektuelle, der udviklede ideer og hjalp med at omsætte det åndelige arvegods til praktisk, men visionær handling.

Man kan udtrykke det sådan, at bønderne (med hjælp fra de åndelige bagmænd) trak sig selv op ved håret til gavn for dem selv og hele nationen. Konsekvensen var en klar og entydig samfundsmæssig organisering i landdistrikterne. Det økonomiske grundlag var landbrugene – det var selvsagt tilfældet i det åbne land, hvor praktisk taget alle ernærede sig direkte ved landbrugsproduktion. Men også i landsbyerne var landbruget dominerende, hvor mejeriet (sammen med kirken og skolen) var det synlige midtpunkt, og hvor borgerne typisk indirekte ernærede sig ved at servicere landbruget.

Landbruget - en økonomisk sværvægter Det politiske grundlag var også landbruget. For det første var det naturligt, at landbrugerne spillede en afgørende politisk rolle alene i kraft af deres antal og økonomiske dominans. Men dernæst havde det også afgørende betydning, at landbrugerne havde en historisk erfaring for, at det nytter noget at gøre en fælles indsats for at forbedre og stabilisere livsvilkårene. De havde jo udviklet organisatoriske kompetencer omkring opbygning af virksomheder og et væld af foreninger. Disse kompetencer var det oplagt også at udnytte i lokalsamfundet.

Kulturel nytænkning Også når det gælder civilsamfundet var landbrugerne den afgørende kraft. På det kulturelle område var det landbrugerne, der oprettede foredragsforeninger og forsamlingshuse, fri- og valgmenigheder, friskoler m.m. Ligeledes var det på det sociale område landbrugerne og deres sociale logik om det fælles og individuelle ansvar for hinanden, der dannede grundlag for de sociale foranstaltninger f.eks. ved naturligt at give plads til datidens fleksjobs på landbrugene.

I perioden op til ca. 1960’erne var landdistrikterne dermed en entydig og harmonisk størrelse rodfæstet i landbruget. Landdistrikterne – uanset deres geografiske placering – kunne entydigt afgrænses ved sognet og karakteriseres ved institutionerne mejeri, kirke og skole samt en række foreninger og et forsamlingshus. Funktionsmåden var tilsvarende entydig og stabil. Økonomisk var landbrugsproduktionen grundlaget. Politisk var sognet også en kommune, hvor landbrugerne typisk bestred posterne i sognerådet med udspring i Venstre, Radikale, Socialdemokratiet og Konservative, der organiserede hver deres segment af landbrugere (bønder, husmænd og større jordbrugere). Og sognet var også kulturelt og socialt en enhed baseret på en fælles og entydig logik.

Sognekommunernes endeligt I 1970 trådte en kommunalreform i kraft.

Den indebar en radikal omkalfatring især for landdistrikterne. Fortidens entydige sammenhæng mellem det økonomiske, politiske og civilsamfundsmæssige blev brudt gennem omfattende sammenlægninger. De ca. 1250 sognekommuner blev reduceret til 275 storkommuner. Fra mange borgere i landdistrikterne lød et ramaskrig, for den hidtidige stabilitet

og entydighed blev nedbrudt. Godt nok talte (også) datidens politikere og spindoktorer om decentralisering.

Det havde faktisk noget på sig, for flere opgaver blev ved den lejlighed flyttet nedad fra stat til amt til kommune, men set fra de landlige borgeres synspunkt lød det som det rene nonsens: Nu var borgmesteren (sognerådsformanden) ikke længere en person, som man dagligt kunne møde i Brugsen eller lige droppe ind omkring til en snak eller en kop kaffe. Nej, fremover var borgmesteren en person, der sad på et fornemt rådhus i en by, der måske lå mange kilometer væk. Reaktionen fra borgerne i landdistrikterne var ganske forståelig.

For dem var der bestemt ikke tale om decentralisering, men et tab af dagligt demokrati, en løsriven af den politiske organisering fra det lokale liv samt en geografisk og mental distance mellem hverdag og samfundsorganisering.

Saglige grunde til reformen Man kan på den baggrund spørge, om kommunalreformen af 1970 var et skud for landdistrikternes bov udtænkt af københavnske bureaukrater og intellektuelle og implementeret af politikere ivrige for at få deres navn hæftet til en markant og synlig reform? Eller om der var saglige grunde til at betragte reformen som udtryk for en tiltrængt modernisering og fremtidssikring? Set i et historisk perspektiv med udgangspunkt i nutiden, så må svaret være nuanceret, men i hovedsagen hælde mest mod, at der faktisk var saglige grunde også set fra landdistrikternes synsvinkel. Og dette på trods af, at disse grunde faktisk ikke har haft særlig plads i hverken den faglige, politiske eller folkelige debat om kommunalreformerne!

Reformen også et resultat af strukturudviklingen Det er imidlertid oplagt at knytte kommunalreformen af 1970 sammen med landbrugets strukturudvikling. Allerede fra sidste halvdel af 1950’erne begyndte fortidens entydige billede af sognekommunerne at krakelere. Det skyldes i første omgang, at dansk landbrug gennem 1950’erne løb ind i en ny indkomstkrise.

Løsningen blev en anden end i 1880’erne, nemlig subsidiering, industrialisering og afvikling. Subsidiering i kraft af, at der blev sat ind med massive, statslige overførsler fra det øvrige samfund til landbruget – i første omgang via de såkaldte hjemmemarkedsordninger, herunder tilladelse til, at landbruget fik overpris for

17

LØSNET nr. 49 - 50 December 2006 - Januar 2007 de varer, der blev solgt på det danske nødvendig. Opgavevaretagelsen i sogne- risk enhed i sognekommunerne. Derfor marked. I anden omgang via medlem- kommunerne var jo baseret på det over var det – også set fra landdistrikternes skabet af EF/EU fra 1973. Industriali- 100 gamle princip om frivilligt arbejde perspektiv – nødvendigt at finde en ny sering ud fra den logik, at den enkelte udført af ”amatører”. Hermed var der na- organisationsform og et nyt grundlag for landmand skulle blive i stand til at pro- turligvis en reel baggrund for at danne organisering af livet i landdistrikterne. ducere en større mængde ved hjælp af kommuner af en sådan størrelse, at de Spørgsmålet om, hvorvidt kommunalkemikalier og isenkram. Afvikling i kraft kunne bære en professionalisering på reformen af 1970 så var det mest henaf, at antallet af landbrug blev dramatisk det administrative plan. sigtsmæssige svar falder uden for denne reduceret, så kollegaer kunne overtage Men samtidigt – set fra landdistrik- artikels ramme. jorden fra de landmænd, der stoppede terne den væsentligste pointe – var sogOg så var den gal igen! produktionen på deres landbrug og Den landlige kritik af kommunalsøgte over i andre erhverv, hvor der var mangel på arbejdskraft.

Tabel 1: Landbrugets andel i procent af den reformen af 1970 var i midten af Denne udvikling indebar, at de nationale økonomi 1970’erne en del af afsættet for en entydige strukturer i landdistrikny bevægelse, nemlig landsbybevæ1870 1951 1996 terne (sognekommunerne) langgelsen. Landsforeningen af LandsArbejdsstyrke 52% 23% 7% somt, men sikkert, blev opløst. bysamfund forsøgte med ikke ringe Eksport 92 64% 15% Gradvist mistede landdistrikterne held at samle denne bevægelse i en BFI 50% 19% 4% deres økonomiske, politiske og fælles og koordineret indsats for at civilsamfundsmæssige rodfæste i tale landdistrikternes sag. Det er Kilde: Hansen 1976 og Ingemann 1998 landbruget. Det skete i takt med, at interessant, at denne bevægelse der blev færre landbrugere, meje– der altså var funderet i en kririet blev lukket og mælken kørt til tisk stillingtagen bl.a. til kommustørre centralmejerier, landsbyernes nalreformen – faktisk i sig selv kan borgere i højere grad måtte søge arbejde nekommunernes entydighed og natur- tages som en understregning af de fori tilknytning til andre erhverv o.s.v. Flere lige sammenhængskraft allerede ved at andrede funktioner og vilkår, der kunne landsbyer var godt på vej til at udvikle være brudt i starten af 1960’erne, fordi begrunde reformen. Den nye bevægelse sig til såkaldte ”sovebyer”. landbruget ikke længere kunne udgøre udsprang nemlig ikke på nogen måde af det naturlige omdrejningspunkt for øko- landbruget. Det var en bevægelse båret Det moderne samfunds kompleksitet nomi, politik og civilsamfund (se tabel af borgere engageret i beboer- og borDen generelle samfundsudvikling inde- om landbrugets økonomiske betydning). gerforeninger i landsbyområder – vel at bar endvidere, at en række offentlige Det indebar, at de bondelige kompeten- mærke beboere, der for langt hovedparopgaver (herunder på det kommunale cer og den bondelige snusfornuft ikke tens vedkommende ikke havde nogen niveau) havde nået en sådan komplek- længere kunne udgøre grundlaget for erhvervsmæssig eller anden forbindelse sitet, at en vis professionalisering var at opretholde en social og organisato- til landbruget. Og faktisk lykkedes det

18

LØSNET nr. 49 - 50 December 2006 - Januar 2007 Nederst venstre: Munksøgård indvies.

Foto: Red Øverst højre: Der hygges gevaldigt på Skovsgård Hotel. Foto: Købmandsgårde.

Nederst højre : Blomsterbinding ved forårstid på Kirstinelund. Foto: Kirstinelund

denne bevægelse – selvom det skete på baggrund af en kritik af den daværende udvikling med udtømning af landdistrikternes bærende funktion – at sætte en ny dagsorden for landdistriktsudvikling.

En dagsorden, der netop definerede landdistriktspolitikken uafhængigt af landbruget. En dagsorden, der handlede om bevarelse af landdistrikternes institutioner og service, men også en dagsorden der tog de nye globaliserede udfordringer op, f.eks. i kraft af sloganet ”Tænk globalt, handl lokalt”.

Anden situation i dag Kommunalreformen af 1970 fik i et historisk perspektiv en kort levetid. Set i forhold til landdistrikterne er det imidlertid ganske oplagt, fordi de igennem de forløbne tre et halvt årti har gennemlevet ganske radikale forandringer, således de i dag fremstår i helt nye iklædninger af vidt forskellig karakter. Den entydige fundering i landbruget er afløst af landdistrikter, der har ganske forskellige kendetegn og funktion afhængig af deres geografiske placering – det vil bl.a. sige nærhed eller afstand til regionale vækstcentre.

sine fritidsinteresser. Sammenhængskraften er interessen i at bevare et aktivt fritidsliv og høje ejendomspriser. Et B-hold, der er placeret i større afstand fra vækstcentre, men tilpas tæt på et erhvervsmæssigt aktivitetsniveau tilstrækkeligt til at sikre et rimeligt udkomme.

De er karakteriseret ved borgere med et gennemgående lidt lavere uddannelsesniveau og tilsvarende lidt mere begrænset formåen på det ressourcemæssige plan. I disse landdistrikter kan der dog være masser af social kapital til at sikre sammenhængskraft og initiativ på baggrund af en vis (bevidst eller ubevidst) vedligeholdelse af de klassiske kompetencer fra sognekommunernes tid. Men man kæmper tendentielt hele tiden med

ryggen mod muren for at undgå serviceforringelser (f.eks. nedlæggelse af skolen og anden offentlig service) og dermed for at undgå at komme ind i en negativ udviklingsspiral med drastisk faldende ejendomspriser og udtømning af menneskelige såvel som økonomiske ressourcer.

Og så endelig et C-hold placeret langt væk fra vækstcentre og erhvervsmæssige muligheder. De er karakteriseret ved borgere med et lavt uddannelsesniveau og gennemgående begrænsede ressourcer, og disse begrænsninger afspejles i tilsvarende ejendomspriser.

Fra stor- til mega-kommuner Pr. 1. januar 2007 afløses storkommuner af mega-kommuner. Og hvilket perspek-

A-, B- og C-holdet Groft taget er der hermed udviklet et A-, B- og C-hold af landdistrikter: Et A-hold, der er placeret tæt på regionale vækstcentre. Disse landdistrikter er karakteriseret ved borgere med forholdsvis højt uddannelsesniveau og tilsvarende ressourcemæssig formåen. I disse områder er landdistriktet et sted, hvor man bor, børnene går i skole, og hvor man dyrker

19

LĂ˜SNET nr. 49 - 50 December 2006 - Januar 2007

20

LØSNET nr. 49 - 50 December 2006 - Januar 2007 Tv. : På tur i det fynske med Klodshanskaravanen Foto: Allan Ø.Th. : Købmandsgaardens kontormus Foto : Købmandsgården N.Th.: Krystallisationsbillede fra Biodynamisk forskningsforening i Hertha. Foto: Troels

tiv tegner de så for landdistrikterne?

Svaret vil formodentlig afhænge af to forhold: For det første, om der er tale om landdistrikternes A-, B- eller C-hold. For det andet om, hvilken mega-kommune, der er tale om.

Umiddelbart kan man mene, at der ikke er særlig grund til at bekymre sig om A-holdet. Pr. definition ligger de tæt på regionale vækstcentre og er dermed sikret borgere med et højt ressource-niveau. Endvidere er disse landdistrikter ofte på forhånd sikret en høj grad af politisk og bureaukratisk bevågenhed, fordi de i udgangssituationen udgør et attraktivt vedhæng til større byer, hvor privilegerede borgere efter endt arbejdsdag kan trække sig tilbage i rolige og smukke omgivelser. Der eksisterer dog en risiko for, at disse landdistrikter vil lide under selvtilstrækkelig ligegyldighed og heraf følgende mangel på evne til at handle i fællesskab, hvis den kommende megakommune skulle få den tanke at tømme landdistrikterne for funktioner.

B-holdet For B-holdets vedkommende må det formodes, at perspektiverne i meget høj grad afhænger af, om den nye megakommune indeholder tilstrækkelig økonomisk kraft til at sikre udvikling i hele kommunen, eller om der tværtimod er tale om en ny kommune primært bestående af landdistrikter af B- og C-typen. I det første tilfælde kan mega-kommunen – hvis der er tilstrækkelig politisk og bureaukratisk bevågenhed – bidrage til, at landdistrikter på B-holdet konsolideres og videreudvikles. Og tilsvarende kan landdistrikter på B-holdet gennem en hensigtsmæssig kommunal landdistriktspolitik bidrage til at viderebringe erfaringer og inspiration om fælles handling til A-holdet i sådanne kommuner. Hvis mega-kommunen derimod hovedsageligt består af landdistrikter af B- og C-typen, kan der tegne sig mere dystre perspektiver, og det kan i disse kommuner være vanskeligt at se, at den seneste kom-

munalreform gør nogen særlig forskel udover at kræve store omkostninger ved sammenlægningen.

C-holdet For C-holdet er der pr. definition tale om landdistrikter med typisk stor afstand til vækstcentre og med udpræget mangel på både økonomiske og menneskelige ressourcer. Det kan være vanskeligt at se, hvorledes de nye mega-kommuner – der i visse regioner vil indeholde et stort antal landdistrikter af denne type – alene vil være i stand til at ændre disse landdistrikters udvikling. Heller ikke her vil kommunalreformen med større sandsynlighed gøre en positiv forskel.

Konklusion Sammenlagt må det konkluderes, at set fra et landdistriktsperspektiv gav kommunalreformen af 1970 en vis mening, fordi den bl.a. kan ses som et svar på landdistrikternes forandrede funktioner og heraf affødte behov for ændret organisering. I det tilsvarende perspektiv er det imidlertid vanskeligt at se den seneste reform som et oplagt svar.

Man har brugt det samme svar som ved reformen af 1970, nemlig større enheder.

Problemet er imidlertid, at spørgsmålet dengang og nu ikke er det samme! Landdistrikternes problematikker er blevet radikalt forskellige og de kræver derfor forskellige løsninger.

Litteratur S.Å. Hansen: Økonomisk vækst i Danmark.

Akademisk Forlag 1976 J.H. Ingemann: Andel som fælled. I Erik Christensen og Per Christensen (red.) ”Fælleder i forandring”. Aalborg Universitetsforlag 2006 J.H. Ingemann: Arven fra Køge-resolutionen. I B.B. Thomsen (red.) ”De forvandlede landet”. Forlaget Hovedland 1997.

J.H. Ingemann: Strukturudviklingen i dansk landbrug – overvejelser om effekter, årsager og landbrugspolitiske valg. Forskningsrapport, Aalborg Universitet 1998 G.L.H. Svendsen og H.W. Tanvig (red.): Landvindinger. Landdistriktsforskning og perspektiver. Syddansk Universitetsforlag.

Under udgivelse.

B.B. Thomsen og J.H. Ingemann: Landsbyen i historisk perspektiv. I B.B. Thomsen (red.) ”Landsbybogen”. Landsbyens Forlag 1976

21

LØSNET nr. 49 - 50 December 2006 - Januar 2007

Nærdemokrati og kom m Af Indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen

N

u er klokken slået tolv, og her ved årsskiftet blev den nye kommunestruktur så til virkelighed. Kommunerne er blevet større og skal løse flere opgaver, amterne eksisterer ikke mere og nye regioner er etableret.

Den nye struktur giver nye muligheder. Nye muligheder for at tilrettelægge den kommunale service, nye muligheder for at etablere samarbejdsrelationer og nye muligheder for at udvikle det lokale demokrati.

Hvad er så mulighederne for det lokale demokrati?

Er der stadig plads til nærdemokrati, når kommunerne er blevet større? Svaret er entydigt ja. (Men metoderne skal måske fornys) I Danmark har vi en lang tradition for et stærkt lokalt selvstyre. Det skyldes ikke mindst, at langt de fleste velfærdsopgaver løses i kommunerne tæt på borgerne. Det er kommunerne og dermed de lokale politikere, som har ansvaret for at prioritere indsatsen mellem opgaverne, så servicen passer til befolkningen i den enkelte kommune.

Større kommuner, flere opgaver, mere ansvar og højere perspektiv Med kommunalreformen flyttes flere opgaver til kommunerne og kommunerne får en volumen, så de kan løfte de nye opgaver. Større kommuner betyder dog alt andet lige også, at der bliver færre kommunalpolitikere og at chancen for – med et lidt fortærsket udtryk – at møde sin lokale politiker i Brugsen er blevet mindre.

Men nu er det jo ikke nødvendigvis kun en fordel at kunne møde sin politiker i Brugsen og på den måde få rejst en sag på den kommunale dagsorden. Det indebærer nemlig omvendt en risiko for enkeltsagsbehandling baseret på en snæver interesse, som dermed hæmmer sigtet mod det fælles bedste.

De valgte kommunalpolitikere i de nye kommuner får et større og mere samlet ansvar for den kommunale opgaveløsning. Og hermed også et større politisk råderum og større mulighed for at foretage lokale prioriteringer for de nære opgaver, opgaver som betyder noget for

22

hverdagen for borgerne i lokalsamfundet.

Kommunalbestyrelsen har således en reel beslutningskraft og dermed et lokalt demokrati med indhold.

Borgerinddragelse Men lokaldemokratiet – nærdemokrati om man vil - stopper jo ikke der. Nærdemokrati er langt mere end det, som foregår i byrådssalen. Det handler om, hvordan borgerne lokalt inddrages i beslutningsprocessen, og om hvordan borgerne tages med på råd i de sager, som vedrører dem.

Nye lokale demokratimodeller Og her er kommunalreformen netop anledningen til at forny samspillet mellem byrådet, institutioner, borgere og det civile samfund. Mange – både borgere og foreninger – vil gerne gøre en indsats i lokalsamfundet. Og netop nu er muligheden der for at finde nye roller og revidere eller finde nye lokale modeller for borgerinddragelse.

Samspil på flere niveauer Og der er mange baner at spille på. Det handler både om kommunens formelle samspil med institutionerne og brugerbestyrelser.

Men det handler også om samspillet med lokalsamfundene både i byer og i landdistrikterne. Og endelig handler det om, at der kan være nye måder at inddrage civilsamfundet på i forhold til løsningen af konkrete opgaver, fx på forebyggelsesområdet.

Demokratiet er et fælles ansvar Men det er ikke kun de nye kommunalbestyrelsers ansvar, at nærdemokratiet er på dagsordenen lokalt. Det er i høj grad også en bold, som lokale aktører også må gribe og spille frem og tilbage med kommunale politikere.

Nye beslutningsstrukturer Spørgsmålet om, hvordan kommunalreformen kan danne afsæt for en styrkelse af det lokale demokrati kom på dagsordenen allerede i den samlede aftale om kommunalreformen. Og regeringen har overfor kommunerne pointeret vigtigheden af at indtænke nærdemokrati og nye beslutningsstrukturer sideløbende med de øvrige forberedelser til den nye kommune.

Tænketank om nærdemokrati Der har været nedsat en Tænketank om nærdemokrati, hvor repræsentanter fra bl.a. det civile samfund, landdistriktsorganisationer og KL har drøftet mange facetter vedrørende nærdemokratiet.

To spørgsmål har været styrende i arbejdet. For det første om rammerne er de rigtige, om lovgivningen er tilstrækkelig.

For det andet har Tænketanken drøftet, hvordan samspillet og opgavefordelingen mellem den enkelte kommunalbestyrelse, borgerne og det civile samfund kan udvikle sig. Der kan være meget inspiration at hente i tænketankens rapport til det videre arbejde lokalt.

Evaluering fra 2008 I foråret 2008 tager vi igen temperaturen på det lokale demokrati, og samler op på de første erfaringer og tiltag som kommunerne har gjort sig på området.

Vær med til at skabe de nye roller og rutiner i de nye kommuner!!

I det kommende år skal mange nye roller og rutiner indarbejdes i de nye kommuner. Mulighederne er mange, men det kræver, at de gribes, og at der fra alle sider er med- og modspil, inspiration og samarbejde i det daglige arbejde om det nære demokrati. Men da disse samspilsformer allerede er en rodfæset del af den danske demokratitradition er der bestemt grund til optimisme for nærdemokratiet i de nye kommuner.

LØSNET nr. 49 - 50 December 2006 - Januar 2007

m munesammenlægning Tænketankens anbefalinger – en sammenfatning Danmark er det land i Europa, som har decentraliseret flest opgaver fra staten til det lokale styre i kommunerne. Denne position bliver yderligere forstærket, når kommunalreformen træder i kraft i 2007.

Reformen betyder færre kommuner med flere opgaver. Dermed får nogle borgere længere til rådhuset. Til gengæld får kommunalpolitikerne et større, mere samlet ansvar for de nære opgaver.

Når kommunen vokser, betyder det også, at politikernes rolle ændres. For ikke at drukne i beslutninger, må kommunalbestyrelsen koncentrere sig om de store linjer og lægge mindre beslutninger ud til forvaltningen og de enkelte institutioner.

Det giver mere lokalt ansvar, og dermed lægger det op til større deltagelse i det nære demokrati. Men samtidig øger det behovet for klare spilleregler. For at kommunalbestyrelsen aktivt definerer sin egen rolle og samspillet med institutioner, borgere og civilsamfund.

Efterse det nærdemokratiske arbejde Undersøgelser viser, at nærdemokratiet generelt har det godt, men kommunalreformen er en historisk chance for at gå det nære demokrati efter i sømmene.

Det forudsætter respekt for grundelementet i det kommunale selvstyre – retten til forskellighed og muligheden for lokalt at tilrettelægge det nærdemokratiske arbejde i en dialog mellem lokalpolitikere og borgere.

For den enkelte kommune er kommunalreformen en chance for at gennemtænke samspillet mellem kommunalbestyrelse, borgere og civilsamfund – en chance, der ikke må forpasses.

To typer overvejelser For det første: Er rammerne de rigtige?

Er lovgivningen indrettet på en måde, der giver rum for, at det lokale demokrati kan udfoldes? Dette spørgsmål har tænketanken overvejet ved at se på bl.a. skolebestyrelsernes kompetencer og mulighederne for nedsættelse af lokaludvalg, jfr. herom nedenfor.

For det andet: Hvordan skal samspillet og opgavefordelingen være mellem den

enkelte kommunalbestyrelse, borgerne og det civile samfund? Det spørgsmål skal den enkelte kommunalbestyrelse besvare.

Tænketanken har drøftet mulighederne og giver en række forslag og ideer.

Men den helt centrale anbefaling er, at kommunalbestyrelsen aktivt forholder sig til spørgsmålet. At kommunalbestyrelsen formulerer en politik eller lignende, som gør, at spillereglerne er klare – område for område – og tilrettelægger procedurer herefter.

At tænke sigat verden er smuk at vi alle ser med hjertet hinandens spejle det vi ser er os selv derfor tilgivelsen fordi kærligheden, elskoven, fryden og den simple glæde er i mig når den er i dig at tænke sig at tanken forsvandt efterlod tomhed tomhedens fylde tomhedens vidde vores fælles ophav universets tanke nærværets horisont Af Troels

Tovholder Tænketanken vil anbefale, at kommunen har en tovholder eller koordinator, som sikrer både rammerne for og opfølgningen på borgerdeltagelsen. Kommunalbestyrelsen bør stille spørgsmålet: I hvilke kommunale aktiviteter er det især vigtigt at have en løbende inddragelse af borgerne?

Overvejelserne foregår ikke i det tomme rum. Der er både i kommuner og amter gjort mange og gode erfaringer med deltagelse af brugere, foreninger og andre borgere. Kommunalreformen er en god anledning til at lære af de bedste eksempler, mens man tilpasser til den nye lokale virkelighed. I redegørelsen er

derfor henvist til en række eksempler.

Tænketankens sammenfattede anbefalinger • at kommunalbestyrelserne sætter nærdemokratiet i kommunen i perspektiv og formulerer klare visioner og spilleregler i forhold til det lokale demokrati, brugerdemokratiet og projektdemokratiet. Det gælder både i forhold til samspillet med brugerne, foreningerne og medborgerne. Konkret bør disse visioner og spilleregler bl.a. omfatte kommunens anvendelse af lovpligtige såvel som frivillige bruger- og borgerråd samt overvejelser om borgerdeltagelse i forhold til nye kommunale opgaver på bl.a. sundhedsområdet. Et mindretal anbefaler endvidere, at regeringen overvejer at udvide antallet af lovpligtige råd, mens formanden og de øvrige medlemmer finder det afgørende, at den enkelte kommunalbestyrelse har friheden til at tilrettelægge kommunens egen nævnsstruktur.

• at kommunen har en tovholder eller koordinator, som sikrer både rammerne for og opfølgningen på borgerdeltagelsen.

• at kommunalbestyrelsen tilrettelægger høringsprocesser, så der er tale om reel inddragelse af forskellige synspunkter og indsigelser – fra såvel borger-/brugerråd som foreninger og individuelle borgere – og føler sig politisk forpligtede til at forholde sig til og svare på de synspunkter og indsigelser, som ikke bliver fulgt.

• at regeringen overvejer ændringer af lovgivningen for så vidt angår mulighed for øgede kompetencer til brugerbestyrelser.

• Som bilag til redegørelsen er optaget en række spørgsmål, der er tænkt som inspiration til kommunalbestyrelserne.

Du kan læse hele tænketankens rapport og oplysende spørgsmål til de nye kommuner på indenrigsministeriets hjemmeside: http://www.im.dk/publikationer/taenketank/index.htm

23

LØSNET nr. 49 - 50 December 2006 - Januar 2007

Efterlyses: Fornyelse a f Af Ole Glahn, MF og kommunalordfører for Det Radikale Venstre

Enighed udadtil Politikkernes forskellige holdninger kommer sjældent frem, dermed forsvinder politikeren, og logebroderen eller - søsteren opstår. Det gør det nemmere for borgmesteren og for den øvrige kommunalbestyrelse at gennemføre noget upopulært, når alle - eller næsten alle - er enige. Men borgerne kommer til at opleve et stort demokratisk underskud og ofte også en afmægtighed, som de ikke kan komme af med, når alle i kommunalbestyrelsen er enige.

Bag lukkede døre Det er helt galt, at budgetvedtagelsen, der er den vigtigste beslutning på året, reelt foregår i helt lukkede rum på linje med logers måde at fungere på. For at tydeliggøre den politiske proces mener jeg, at hvert parti bør motiveres til at komme med hver deres udspil til de overordnede linjer i budgettet.

D

e sidste år er det blevet stadig tydeligere, at behovet for en fornyelse af de demokratiske beslutningsprocesser er stort. Som kommunalpolitiker siden 1986 har jeg oplevet, hvordan de afgørende beslutningsprocesser om budget er blevet stadig mere lukkede. Det samme gør sig gældende i andre sager med stor betydning for borgerne.

Status over kommunalt nærdemokrati Sådan som der er nu, isolerer den samlede kommunalbestyrelse sig i indtil flere dage for at vedtage et budget.

Der kommer ingen forstyrrende informationer og holdninger ud over de, som administrationen og de tilstedeværende politikere bidrager med.

Typisk foregår 1. behandlingen af budgettet uden nogen stor debat, fordi de fleste kommunalpolitikere forventer at der indgås et forlig – og så er der jo ingen grund til spille for klart ud offentligt. Derefter mødes politikerne og de ledende embedsmænd for sig selv og forhandler sig frem til et budget, som alle - eller langt de fleste - kan være med til. Borgerne kommer på den måde til kun at opleve enigheden.

24

Borgermøder Og det bør borgerne inviteres til at deltage i. Dels ved møder og dels over nettet. Borger- og brugerdeltagelse kan kvalificere og politisere beslutningsprocessen. Begge dele er af afgørende betydning for det kommunale demokratis udvikling og overlevelse.

Mange borgere, brugere og medarbejdere har gode ideer og stor indsigt, der kan kvalificere kommunalbestyrelsens grundlag for at træffe deres beslutninger.

Den almindelige beslutningsgang, hvor der på lukkede udvalgsmøder træffes mange konkrete beslutninger, som så senere konfirmeres i økonomiudvalget og kommunalbestyrelsen, afskærer i alt for høj grad borgerne fra at bidrage til beslutningernes kvalitet. Dertil kommer, at det igen fører til en afpolitisering af debatten, fordi udvalget beslutter noget. Hvordan, de enkelte medlemmer fra de forskellige politiske partier har argumenteret, kommer ikke frem, med mindre der er uenighed i udvalget. Og det er der sjældent.

Hvis der ikke på kommunalbestyrelsesmødet er aftalt en runde, hvor hvert partis ordfører begrunder partiets holdning - og det er der ikke mange kommunalbestyrelser, der har indført

- kører det hele igennem uden en tydeliggørelse af, hvem der har bidraget med hvad. Politikerne forandres igen til upolitiske logebrødre eller -søstre.

Konkret mødeeksempel Borgeren kan på mødet stille et skriftligt eller mundtligt spørgsmål til kommunalbestyrelsen efter dagsordenens punkter er behandlet. Men disse spørgsmål skal typisk stilles til en enkelt af kommunalbestyrelsens medlemmer. Det har mere karakter af information, end det giver mulighed for at påvirke beslutninger.

Jeg forventer ikke, at borgerne vil stå i kø for at deltage i behandlingen af alle sager, men jeg mener, at det er afgørende for det lokale demokratis legitimitet og kvalitet, at der er åben adgang for de, der ønsker at deltage med argumenter eller ønsker til en bestemt sag.

Derfor bør der indføres flere behandlinger af flere sager dels i kommunalbestyrelsen og dels i udvalgene. Ved 1. behandlinger kan de politiske partier og lister udtrykke deres foreløbige holdning til forslaget. Dernæst kan der være en borger-, bruger- og medarbejderhøringsfase, der afsluttes med en høring i det fagudvalg, sagen hører til. Efter den behandling indstiller udvalget efter en åben diskussion, hvilken løsning de ønsker. Sagen behandles derpå typisk i økonomiudvalget, hvorefter den kommer op i kommunalbestyrelsen.

Ordførerunder Her er der så også en ordførerrunde, hvor partierne kan begrunde deres stillingtagen. En sådan proces, hvor særligt interesserede i sagen, inviteres til at deltage i beslutningsprocessen, vil synliggøre, at politikerne er interesserede i en dialog med borgerne og den vil repolitisere beslutningsprocesserne.

Begge dele er meget vigtigt både for den konkrete sags udfald og for det lokale demokratis fortsatte berettigelse.

Vigtigere nu end nogensinde Med de nye storkommuner bliver det endnu vigtigere, at vi går nye veje i den måde, vi tilrettelægger vores politiske systems beslutningstagen. En fortsættelse af den lukkede logeagtige form, vi hidtil har anvendt, passer ikke til den

LØSNET nr. 49 - 50 December 2006 - Januar 2007

a f det lokale demokrati

stigende forventning hos borgerne til at blive hørt i sager. Det passer heller ikke godt til kommunalreformens ønske om at sætte borgeren i centrum. Vi politikere har behov for at komme i dialog med borgerne - dels for at teste vores holdninger og argumenter, og dels for at kunne begrunde vore holdninger over for borgerne.

Ingen dialog - tomt demokrati Et demokrati uden samtale eller dialog mellem politikerne og borgere er et tomt demokrati, der meget let kan komme til at udvikle mistillid mellem politikere og borgere. Hvis det bliver dyrket i for lang tid, vil det true opbakningen til det lokale demokrati. Når det samtidig er sådan, at der er mange centrale kræfter, der gerne vil styre mere i forhold til kommunerne, så er det lokale demokrati for alvor truet.

Internationalt kvinde møde i Damanhur, Norditalien, hvor de som i så mange andre økosamfund forsker med forskellige beslutningsstrukturer og demokratiformer.

Foto: Hildur

Der er stadigt større byggeaktivitet i Hertha i disse år. 13 nye boliger opføres i øjeblikket med planlagt indflytning midt i maj. Foto: Allan Elm

De åbne døres politik Derfor må alle gode kræfter lokalt arbejde for åbne døre for borgerne ind til politikerne. Det bør føre til ændret lovgivning, så dele af udvalgsmøder kan holdes åbne. Hvis det ikke gennemføres, så er det op til kommunalbestyrelserne og borgerne at finde nye kreative måder at åbne beslutningsprocesserne på. Hvis viljen er der, findes der også en vej.

25

LØSNET nr. 49 - 50 December 2006 - Januar 2007

Kommunalreformen set fr Af Line Barfod, som er gruppeformand og kommunalordfører for Enhedslisten i Folketinget

K

ommunalreformen er nok den største lovgivningsmæssige bedrift den borgerlige regering har gjort.

Den fremstår som en ny geografisk grænsedragning, men handler også om en flytning af opgaverne mellem niveauerne – stat, region/amt og kommune – en økonomisk omfordeling mellem niveauerne, en afvikling af det lokale demokrati og indirekte konsekvenser for privatisering af offentlige opgaver og adfærdsregulering af kommunernes forhold til hinanden.

Folk forbinder nok kommunerne med forsyning af serviceydelser som dagpasning af børn, folkeskole, pleje af ældre.

Nu får kommunerne også opgaver indenfor sundhed og sociale døgninstitutioner.

Det demokratiske underskud Enhedslisten har været optaget af at afbøde det demokratiske underskud i kommunalreformen. Når kommunerne bliver større bliver der længere til politikerne og de små samfund og lokale særpræg bliver let tromlet af ”dem inde i byen”.

Vi har derfor stillet forslag om oprettelse af lokalråd, så gamle kommuner eller landsbyer, eller boligområder hver kan udgøre et lokalråd. Lokalrådet skal have hørings- og indstillingsret om forhold i deres område og der skal være valg til rådet og en lille sum penge til sekretariat.

26

En af hensigterne med kommunesammenlægningerne har været at lukke nogle små folkeskoler. Borgerlige politikere har flere gange nævnt at det er lettere at modstå forældreprotester mod lukning af den lokale skole, når kommunalpolitikerne ikke dagligt støder på de berørte borgere nede over køledisken i den lokale brugs. Enhedslisten er lodret uenig i at økonomiske forhold skal veje så tungt, at det lokale samlingspunkt, som folkeskolerne også er for de voksne, skal falde bort og anonymiseringen af politikerne og politikernes øgede distance til vælgerne er et tab for demokratiet.

Lokale folkeafstemninger Enhedslisten har også stillet forslag om retten til at afholde lokale folkeafstemninger, hvis 10 % af vælgerne begærer dette med deres underskrift. Det vil give en sikkerhed for, at politikerne ikke bare bestemmer alt muligt hen over hovedet på intelligente og engagerede borgere.

Udvidelse af det kommunale virkefelt Enhedslistens vision om socialisme er skitseret i principielle vendinger om

Nederst til venstre: Det nye mejeriværksted er nu fuldt indkørt og der produceres forskellige mælkeprodukter til salg lokalt og i brugsen i Herskind. På billedet lærer Stine kalvene at drikke af flaske. Foto: Allan Elm Øverst til højre: De unges hus, Thors Hammer er ved at tage form på Dyssekilde i Nordsjælland. Her ses nogle af de mange unge fra hele Europa, der deltog i et sommer-økobygge-seminar Foto: Dyssekilde

ændrede magtforhold, men det er ikke muligt at konkretisere et fremtidigt samfund, fordi socialismen også er en proces, som vi ikke kan vide nøjagtig hvor fører hen.

Socialismen i Enhedslistens forstand består først og fremmest af øget demokrati og den skabes af fremtidens befolkning. Ud fra nutidens strukturer kan vi dog godt se kommunerne som naturlige enheder for demokratisk ramme om produktion og forbrug, så en kommunal-

LØSNET nr. 49 - 50 December 2006 - Januar 2007

et fra venstre for venstre.

bestyrelse tildeler ressourcer mellem produktionsenheder – kooperativer, små selvstændige virksomheder eller kommunale forvaltninger – og fordele varer og tjenester på kommunens borgere efter trangsprincippet og et vist mængde frit privat valg.

Kommunale beskæftigelsesplaner Vi har derfor stillet konkrete forslag om kommunale beskæftigelsesplaner for enkelte kommuner – Furesø, Fyns amt, Lolland …? – hvor områdets særlige fordele udnyttes. F.eks. skal Lolland have omlagt store dele af sukkerproduktionen i takt med afviklingen af EU’s sukkerstøtte og jorden og arbejdskraften i området kan bruges til andre afgrøder som hamp til isoleringsmateriale. Et andet forslag er etablering af lokale slagterier og mejerier, som modvægt mod giganterne indenfor fødevareindustrien og den urimeligt langvarige transport af dyr til slagtning.

Lokal selvforsyning I det hele taget ønsker Enhedslisten udkantsområder revitaliseret, så de igen kan blive områder med produktion og handel og ikke kun turistområder og

boligområder for fattige folk. Lokal selvforsyning er et gode både for udvikling af den demokratiske deltagelse og for miljøet. Jo mindre transport af daglige forsyninger og pendling til arbejdspladserne, desto mindre belastning af miljøet.

Midlerne kan være forskellige former for direkte egnsudvikling, f.eks. statsstøtte i opstarten af lokale forarbejdningsvirksomheder. Det vil give mulighed for mangfoldighed, forskellige prioriteringer efter lokale ønsker og mulighed for fremme af lokal forsyning og beskæftigelse.

Nationalstaten som overbygning Lokalt demokrati og selvforsyning bør ikke føre til isolation og lokal chauvinisme. Der vil stadigvæk være større sager, som må løses på national og globalt plan. Dels er vi afhængige af den samme jord og må samarbejde om miljøforvaltning, infrastruktur. Og dels vil nogle komplicerede produktionsprocesser ikke kunne uden meget store omkostninger kunne udføres lokalt i hver kommune.

Og dels vil vi ønske at udveksle kultur og kunst. Og vi må opføre os solidarisk i forhold til mindre begunstiget egne.

Brug for en bedre udligning Udligning mellem kommunerne er et godt og solidarisk princip. Forskelle i indkomst og udgifter, som kommunerne ikke har nogen reel mulighed for at bestemme, bør udlignes. Forskellene er oftest begrundet i lokalisering af erhverv og uddannelsesinstitutioner – som hver har deres opgange og nedture, og som har følger for arbejdsløshed, afvandring og udgifter til førtidspension o.lign.

Problemet med den nye udligningsreform er bl.a. at den ikke udligner sundhedsudgifterne og udgifterne til boligstøtte og derved vil polariseringen mellem rige og fattige kommuner øges. Enhedslisten har foreslået, at staten yder 100 %’s refusion for overførselsindkomster, fordi der er meget stor forskelle kommunerne imellem på hvor mange indbyggere, der er på førtidspension, kontanthjælp, sygedagpenge, osv.

Vi mener, dette forslag vil sætte en stopper for kassetænkning og den såkaldte sociale eksport fra by til land samt give et økonomisk løft til områder, der må udvikle kommunale virksomheder, hvor den private sektor svigter.

27

LØSNET nr. 49 - 50 December 2006 - Januar 2007

Kommunernes chance ligger i Nærdemokratiet!

Af Torben Hansen (F) Ny Silkeborg Byråd, formand for Nærdemokratiudvalget, næstformand i SF´s Kommunalpolitiske Landsudvalg, fhv. borgmester i Them Kommune

D

a regeringen for 2½ år siden besluttede sig for en strukturreform i den nu kendte udformning, hævdede den, at borgerne i store kommuner var lige så tilfredse med kommunestyret som borgerne i små kommuner. Og man understregede, at store kommuner er lige så demokratiske som små. Den henviste til bestillingsarbejdet fra Strukturkommissionen.

Den samme kommission fik ved samme lejlighed i opdrag at kikke på nærheden i forholdet mellem kommune og lokalsamfund. Det sprang man imidlertid let og elegant henover.

Storkommuner - nærhende et problem Men det er allerede historie. Her ved indgangen til den nye epoke for folkestyret i Danmark er der næppe nogen der i fuldt alvor vil hævde, at den nye kommunale struktur som sådan vil styrke nærheden mellem mennesker. Selv om der vel stadig er en fælles forståelse af, at ud af nærhed mellem mennesker kan der vokse medejerskab og medansvar for det lokalsamfund man lever i.

Mister den lokale medbestemmelseskraft I dag forekommer det indlysende, at ganske mange områder i Danmark ved overgangen til storkommunerne mister

28

lokal initiativ- og beslutningskraft. For der er fortsat en nøje sammenhæng mellem hvor stærke de lokale kræfter er ressourcemæssigt, og omfanget og dybden af de nærdemokratiske muligheder.

Reformen er et spejl på vores forhold til hinanden Men hermed siger jeg ikke, at strukturreformen er hovedårsag til, at de nærdemokratiske værdier er under pres. At regeringen har kunnet gennemføre reformen med stor folkelig accept, er tværtimod også en følge af ændringer i forholdene mellem mennesker her i landet.

Nærheden mellem mennsker i lokalområdet under pres For grundlæggende sker der noget med nærheden i disse år. Folk ændrer syn på forholdet til andre borgere i de nære omgivelser og på forholdet mellem dem selv og kommunen/det offentlige. Danskerne flytter meget hyppigere end tidligere og de er indstillet på at arbejde stadig længere borte. Tilknytningen til arbejdspladsen øges, tilknytningen til naboer, lokalsamfund og bopælskommune svækkes.

Udviklingen på medieområdet forstærker tendensen: Lokale udgivelser, der bidrager til sammenhængskraften i lokalsamfundene svækkes i takt med at borgernes forbrug flytter over på rene reklameudgivelser og digital underholdning på stadig flere kanaler.

Forbruger i stedet for medborger Der er således stærke kræfter i samfundet, der skubber til tendenser hvorefter borgeren som medborger er på retur til fordel for borgeren som (for)bruger. En tendens som kommunerne i høj grad selv har skubbet til. – Dels ved at forsømme det nærdemokratiske potentiale i tide og dels ved direkte at dyrke borgeren som forbruger: Op gennem 90´erne udviklede kommunerne jo primært dialogen med borgerne gennem stadig flere ”brugerbestyrelser” og fik input i kraft af stadig flere ”brugerundersøgelser”. I det omfang kommunerne ensidigt har efterspurgt borgernes (for)brugerholdninger, er der jo ikke no-

get at sige til at borgerne ensidigt har udviklet ”forbrugerforventninger”.

Borgeren som medborger Samtidigt er det tydeligt, at ”borgeren som medborger” stadig står stærkt mange steder. Særlig tydeligt i mange mindre lokalsamfund med højt aktivitetsniveau og tætte sociale netværk.

Her vægtes sammenhængskraften i lokalsamfundet fortsat højt, den enkelte føler f.eks. stadig medansvar for skolen længe efter at ens egne børn er flyttet hjemmefra.

Nu om dage kan den enkeltes holdning til at være nærdemokratisk aktiv også være noget der ændrer sig over tid.

Der er måske livsfaser, hvor man ikke har lyst til at være bundet til et bestemt sted (som ung eller som senior – hvis hele verden skal ses efter!) og livsfaser, hvor man i særlig grad vægter den lokale forankring/trygheden (børnefamilien og den ældre medborger).

Forholdet til de nærdemokratiske værdier Dermed siger jeg også, at den enkelte borgers opfattelse af de nærdemokratiske værdier og tilbøjeligheden til at yde en aktiv indsats i denne sammenhæng ikke er en konstant størrelse, men noget der kan bearbejdes.

Så selv om brugerholdningerne er på fremmarch blandt borgerne er der bestemt fortsat et befolkningsunderlag for at fastholde og videreudvikle et levende nærdemokrati. Og her bør de nye kommuner kende deres besøgelsestid.

Er kommunen en forretning?

Det er vel at mærke ikke nogen selvfølge, for brugerholdningerne har jo også fundet vej ind i kommunalbestyrelserne.

Her støder man stadig hyppigere på det synspunkt, at et byråd er valgt for 4 år, for, ligesom en virksomhedsbestyrelse, at tage ansvaret for forretningens serviceproduktion. Borgerne opfattes som aktionærer i forretningen Danmarks enkelte kommunefilialer. Borgerne menes ikke at ville høre om bøvl og besvær, men blot have serveret service så billigt som muligt.

LØSNET nr. 49 - 50 December 2006 - Januar 2007 ressourcerne skal prioriteres og anvendes i en lokal sammenhæng, som en central fordelingsmodel aldrig vil kunne matche.

En styrke som har rod i en løbende, tæt dialog mellem borgere og beslutningstagere, og derfor også hviler på det bedst mulige beslutningsgrundlag.

Men en helhjertet opbakning til massiv og løbende borgerinddragelse i kommunernes virksomhed er hjælp til selvhjælp – altså kommunernes selvhjælp!

For selv om kommunerne gjorde fælles sag med staten, og spillede en meget aktiv rolle i bestræbelserne på at få amterne nedlagt, er regeringens taknemmelighed til at overse.

Så som så med Kommunernes selvforvaltning Strukturreformen blev i høj grad solgt på slogans om, at når kommunerne blev store, så blev de selvbærende og kunne dermed undgå statslig detailstyring. Men faktum er, at det kommunale selvstyre er mere truet end måske nogensinde før!

Efter strukturreformen har såvel regeringens støtteparti, Dansk Folkeparti, som regeringens egne ministre været ude og true med, at overføre helt centrale kerneområder som Folkeskolen og ældreplejen fra kommunal til statslig drift.

Og fagministres initiativer med hensyn til at kontrollere og styre kommunernes opgaveløsning i detaljen er endeløse og kommer i endnu hurtigere tempo end før.

Borgerne er kommunernes hjælpere Kommunerne må besinde sig. Med globalisering og brugerholdninger i vækst er der et skred i gang væk fra ideerne om lokal selvstyre. Kommunernes eneste bolværk overfor den udvikling er borgernes opbakning til deres kommune. Og opbakning til den opfattelse, at man på stedet kan noget i forhold til hvordan

Retten til forskellighed Heroverfor står holdninger om, at der ikke må være forskel. At det er utåleligt, at en bestemt serviceydelse er bedre eller billigere nogen steder end andre steder i landet. Og hvis der ikke må være forskel, må det hele jo styres og kontrolleres centralt.

Kommunerne må altså ud og præstere et langt sejt træk for retten til forskellighed. For rummelighed, så der inden for en given ramme er plads til lokale initiativer, lokale prioriteringer og lokale løsninger.

Det er værdier som må gælde såvel kommunerne imellem som internt i de enkelte kommuner. Derfor er aktive nærdemokrater i de enkelte lokalsamfund kommunestyrets naturlige allierede, og derfor er det vejen frem at anskue de enkelte lokalsamfund som storkommunernes egentlige byggestene!

Øverst: Vi ber en stille bøn med Mira om at de nye kommuner må få en god rejse. Foto: Atma.

Nederst: Cirkeldans på Fjordvang, en god start på dagen og før og under møder.Foto: Red.

29

LØSNET nr. 49 - 50 December 2006 - Januar 2007

Praktisk arbejde med demokr at Af Allan Elm. (Let bearbejdet uddrag fra bogen ”Økosamfund i Danmark – hvordan drømme bliver til virkelighed” LØS 2004)

D

emokrati foregår i grupper. Måske i en hel ”verdensgruppe” (f.eks. FN), en nationalstatsregering, en regionsledelse, en kommunalbestyrelse, et lokalråd eller ”bare” en gruppe, som ønsker at iværksætte et projekt. Der kan siges mange fine og idealistiske ord om demokrati, men i mange tilfælde glemmes de praktiske basale elementer i et samarbejde i en gruppe.

Nedenstående overvejelser tager udgangspunkt i en gruppe, som ønsker at etablere et økosamfund, men gælder i princippet for alle grupper, som har en eller anden form for projekt.

Gruppen Efterhånden som en gruppe dannes, åbner det op for nye muligheder og udfordringer. Der kommer folk med forskellige ressourcer og erfaringer i gruppen – ofte flere end man umiddelbart forestiller sig.

Samarbejdet med kommunen Har man planer om, at et projekt skal have et videre perspektiv end blot at være et bosted for en selv og resten af gruppen, er der muligheder i et samarbejde med kommunen/regionen, om at medvirke til at løfte en eller anden social opgave.

Et sådan perspektiv vil kunne højne et projekt i mange sammenhænge, lige fra fondsansøgning til driftsstøtte og giver dermed mulighed for et pengeflow gennem projektet. Melder man bredt ud, vil man tiltrække mange forskellige slags mennesker og diversiteten er her, som i de fleste andre tilfælde vigtig. Der vil være behov både for folk, som er praktiske og folk, der er mere intellektuelle og teoretiske, både folk, som kan være frontfigur og folk, som kan føre regnskab og skrive ansøgninger; folk der har pionérånd og folk, som måske ikke er så fremtrædende, men som måske vil være dem, der tager over, når projektet er etableret, og pionérerne føler sig hæmmede af fastlagte beslutningsformer og kommandoveje.

Projektet vil tiltrække mennesker, som er selvbærende og i en personlig udviklingsproces og folk, som håber at gruppen og fællesskabet vil kunne løse deres sociale eller personlige problemer.

Stærk kernegruppe Det er klart, at hvis et projekt skal have succes, er det nødvendigt med en stærk kernegruppe, med mange forskellige færdigheder og evner. Det skal være en gruppe, som er i stand til at tage ansvar for sig selv og hinanden.

Konflliktløsning I starten går det ofte fint. Man svinger sammen og er enige om mange ting. Men det er her, som med ægteskaber, testamenter osv. - det er mens man er gode venner, at det er vigtigt at skaffe sig de værktøjer, der kan blive brug for, når ”hvedebrødsdagene” er overstået.

Det er praktisk at erhverve kendskab til formelle konfliktløsningsværktøjer og beslutningsmetoder, som alle er enige om træder i kraft, hvis der opstår konflikter af forskellig art.

Ledelse Det er også vigtigt at kende til gruppeprocesser, til møde- og beslutningsformer m.m. Tilstræber man f.eks. konsensus i alle beslutninger, skal beslutningerne træffes ved flertalsafgørelser eller foretrækkes en leder eller en ledergruppe (f.eks. en samling ”vise” ”visionkeepers” eller en spirituel leder)? Polariteten

Møder er uundgåelige, når vi skal organisere os som mennesker, også i økosamfundene. Her er det vores generalforsamling, holdt på Friland. Foto: Allan Elm

30

LØSNET nr. 49 - 50 December 2006 - Januar 2007

kr atiske processer og projekter

Dansecirkel ved Løs'es uddannelsesseminar på Båring Højskole. Det er vigtigt at lege og danse mellem alle vore møder for at holde balancen mellem mange aspekter i opbygningen af et fællesskab. Foto: Troels svinger mellem ønsket om effektivitet på bekostning af det demokratiske og ønsket om, at alle er med og har indflydelse, selv om det tager mere tid.

Mødeprocesstyring De fleste ved (eller lærer hurtigt) at det f.eks. er praktisk med en ordstyrer når man holder møder, men mange gange er det også praktisk at udnævne en ”facilitator”, dvs. en person, som kun har til opgave at overvåge selve processen under mødet ud fra de principper man har vedtaget – samt at de fysiske omstændigheder er optimale (ikke for varmt/koldt, frisk luft), at der er noget at drikke, lys nok, hyggeligt, at man får lavet noget fysisk ind i mellem, leget eller danset, at alle får lejlighed til at sige noget, også de, der har svært ved at tage ordet, osv. Kort sagt en processtyrer.

Fremtidsværksteder Når en gruppe skal ”kittes sammen”, er der mange metoder, men en, som både er god til at få folk til at lære hinanden at kende og som kan give et brugbart ”afkast” er fremtidsværkstedet. Fremtidsværkstedet som metode kræver god tid - gerne tre dage; en til hver af de tre faser. Første fase: Her udtrykkes alt, som man er utilfreds med inden for det område, man har valgt at arbejde med.

Der må ikke argumenteres og alt det negative skal udtrykkes. Anden fase: Her udtrykker man, hvordan man gerne vil have det skal være; drømmen, visionen.

Igen ingen kritik og man forholder sig ikke til hvorvidt det er realistisk. En ren drømmefase. Endelig den sidste fase, hvor man så arbejder praktisk og konkret med, hvordan og hvor meget af drømmene og visionerne der kan realiseres.

Arbejdsgrupper Efterhånden kan det blive uoverskueligt for alle at undersøge og deltage i alle detaljer inden for alle områder af et projekt. Derfor nedsættes arbejdsgrupper, som hver får et mandat, et ansvarsområde. Et sådan mandat bør være en nedskreven erklæring (evt. som del af et mødereferat), som præciserer inden for hvilket sagsområde og hvilke økonomiske rammer økonomigruppen, fælleshusgruppen, landbrugsgruppen, pressegruppen osv., må operere. Det er en god idé at gøre lidt ud af at formulere rammerne for mandatet, således at arbejdsgruppen forpligtes i forhold til hele fællesskabet.

Det betyder, at der hele tiden skal refereres tilbage til hele gruppen, så det sikres, at f.eks. økonomigruppens indspark ikke bliver vigtigere end den gruppe, der beskæftiger sig med det etiske og sociale eller det økologiske i projektet. Til tider kan det være nødvendigt med en koordinationsgruppe med repræsentanter fra de forskellige arbejdsgrupper, således at dobbeltarbejde undgås og så erfaringer opnået i én gruppe, også kommer de øvrige deltagere til gode, og så informationsstrømmen sikres. En sådan koordinationsgruppe kan også sikre, at de mandater eller ansvarsområder, som de enkelte grupper tildeles af fællesskaber, ikke overskrides, samt tage stilling til fornyelse eller udvidelse af mandater.

Når tiden er moden Hvordan ved man når tiden er moden for at handle i forhold til et delmål i et projekt? Hvordan ved man hvornår det er tiden at vise sit projekt for offentligheden? At begynde at søge finansiering hos fonde og private? At søge om lo-

kalplan og byggetilladelse? At begynde at bygge? Hvad er det for en særlig fornemmelse, der siger én, at nu har vi gjort vores, nu er det gennemarbejdet på kryds og tværs, nu er det modent, nu kan det søsættes? Per Clauson-Kaas fra Hertha Levefællesskab er en af dem, der har været opmærksomme på disse fornemmelser og han siger: ”Vi kan opleve det, når vi er i gang med et projekt eller en stor opgave, og står foran at skulle træffe de rigtige beslutninger om, hvornår det næste skridt skal tages. I alle opgaver, også når man vil danne fællesskaber, er der en mængde mål og delmål, som trappetrin på en lang stige. Hvornår man tager det næste trin er vigtigt, og kan være afgørende for det fremtidige resultat. Her er det afgørende, at man udvikler en fornemmelse for, hvornår tiden er moden. Er tiden moden til at handle, da lyser vi som en stjerne, og der kan opstå en hjælpende dialog med den åndelige verden, der ser os. Disse tanker er ikke fremsat som tankespind, men som erfarede realiteter. Gang på gang må man erkende, at vi i vor iver efter at virkeliggøre ideer ikke kan tvinge projekter igennem, som ikke er 100% gennemarbejdede i det praktiske, i finansieringsmåden, i forholdet til samarbejdspartnere og i forhold til, at det ikke er et egotrip osv. Prøver vi det alligevel, ser vi ofte at det dør, mister sin kraft, eller ikke vil lykkes. Det vi har sat os for, må gennembearbejdes, analyseres og syntetiseres igennem alle trin og alle faser for at nå en bestemt fornemmelse af modenhed, så man til sidst oplever at kunne ”plukke frugten”; at projektet næsten af sig selv bliver til virkelighed - når tiden er moden”.

31

LØSNET nr. 49 - 50 December 2006 - Januar 2007

Om Procesbevidsthe d

Af Søren Hansen, Herth

LØS har til to numre af LØSNET (nr. 26+27, desuden bragt i bogen ” Økos ren Hansen, medinitiativtager til Hertha Levefællesskab, et socialøk olog gruppe udviklingshæmmede. Søren er uddannet pædagog, og har ar bejd rørende de processer, som opstartende grupper typisk bør være opm ærks

L

ØS: Du har somme tider snakket om noget, du kaldte procesbevidsthed over for projektbevidsthed. Vi du uddybe det lidt?

Ja, altså i virkeligheden kom jeg til at tænke på det efter det der økotamtam i Roskilde (Økotræf2000, hvor Økonet arrangerede et stort NGO-træf bl.a. med deltagelse af LØS (red.anm.)), hvor man ser den der utrolige målrettethed, som sådan nogle projektgrupper har, der skal stable et økosamfund på benene.

Hvor man nærmest kan opleve det som sådan en tunnel, hvor man står i den ene ende, og så har man målet ude i den anden ende og går blindt efter det. Der er nogen der er i stand til kolossalt at målrette sig. Og så går de egentlig blindt derudaf. Det er utrolig, så meget der let går tabt undervejs. Det bliver meget resultatorienteret og en stor del af det, man skulle være vågen overfor uden om, er man i et eller andet omfang nødt til at skære af.

Visionsarbejdet LØS: Samtidig snakker vi jo meget om vigtigheden af visionsarbejde. Hvad er det for nogle ting, du mener der går tabt?

Hvis vi begynder et andet sted, vil jeg sige, at hvis man samles i en gruppe om et projekt – f.eks. en økolandsby – er det utroligt vigtigt at man gør sig klart, hvad det er for en gruppe man sidder i.

Og der er jo forskellige typer af grupper.

Man kan snakke om, at der er studiegrupper, hvor man samles for at studere et eller andet emne. Det foregår jo meget oppe i hovedet.

I Hertha Levefællesskab er der mange muligheder for udfoldelse i de mange skåneværksteder, såsom gartneriet og landbruget. Her tager Louise sig kærligt af én af de mange høns.

Foto: Hertha.

32

Og så er der sociale grupper, hvor man samles for at lære hinanden at kende og finde venner og have det rart sammen og finde kærester.

Og den tredje slags grupper – hvis vi snakker om rene grupper – det er aktionsgrupper. Det er nogen, der kommer sammen for at realisere et eller andet projekt, gøre noget, stille noget ind i verden som er nyt.

Det er de tre typer hovedgrupper man ser. De rene grupper findes selvfølgelig sjældent. Som regel er det blandede grupper. Der er egentlig alle tre typer behov til stede i et projekts opstartsfase.

Og det er der også, hvis man samles i en gruppe for at realisere en økolandsby. For at man ikke går fejl af hinanden, burde man bevidstgøre sig lidt om hvad mit motiv er til at sidde her?

LØSNET nr. 49 - 50 December 2006 - Januar 2007

he d og billeddannelse

ansen, Hertha Levefællesskab

en ” Økosamfund i Danmark – hvordan drømme bliver til virkelighed, 2004) lavet et interview med Søaløk ologisk levefællesskab i Herskind uden for Århus, hvor beboerne integrerer sig ”omvendt” med en r ar bejdet med masser af projekter af forskellig art. Her opsummerer han nogle af sine erfaringer vedpm ærksomme på.

Og så ved jeg godt at motiverne skifter under vejs. Hvad er lige NU mit motiv til at sidde her? Er jeg blevet så hooked på at sidde her, at det ikke bare er interessant mere og et studieobjekt mere.

Eller har jeg ændret motiv og kunne jeg egentlig have lyst til også at flytte ind, hvis vi realiserer dette projekt? Og det er jo en del af procesbevidstheden og der er det, jeg mener, at det er man for lidt bevidst om.

At gøre det rette til rette tid Og så tror jeg også, at der er noget andet, der er vigtigt, nemlig tidsfaktoren.

At man får lagt de rigtige handlinger ind på de rigtige tidspunkter i forløbet.

Altså jeg tror, at de fleste grupper går meget, meget hurtigt i opløsning, hvis de f.eks. starter med at snakke økonomi før de har lavet en fælles billeddannelse og en fælles vision.

Jeg tror, at i sådan en projektproces er der nogle helt faste ting man skal planlægge og gøre på de rigtige tidspunkter. Det kan f.eks. være at prøve at skole sig i, at ”nu snakker vi kun vision”

eller ”nu laver vi kun billeddannelse. Og det gør vi indtil vi alle sammen er sikre på, at nu har vi et fælles billede af, hvad det er, vi vil”.

Jeg tror det er meget vigtigt at den visions- eller billeddannelsesfase ligesom får sin tid. I vores projekt fyldte den meget af de 5 år, der gik forud for realiseringen af projektet.

LØS: Jeg kunne godt tænke mig at gå lidt mere ned i, hvad du konkret mener med billeddannelse Ja, for det behøver ikke entydigt at have noget med vision at gøre. Der var det, at jeg havde sådan en model, som vi kalder ”rødspætten” (nederst på denne side), hvor man kan sige, at vi har et startpunkt, og så siger man i gruppen, at ”så skal vi også have et eller andet om visionen”. Der mener jeg egentlig at det, der hedder billeddannelse, rækker noget videre. Det er et noget videre begreb end vision. Og hvad er det så?

Fællesbilledet og visionen Hvis vi nu forestiller os, at vi skulle male

et stort fællesbillede, som vi alle sammen kunne se os selv i, og som også et eller andet sted som billede udtrykte helheden, så er det vel det tætteste man kan komme på sådan et begreb. Og billeddannelse kan man jo så arbejde sig ind på mange måder. Man kan sætte sig ned og gøre det intellektuelt og med ord.

Men jeg synes jo også, at man burde gøre det med billede og man bør gøre det med form, og egentlig også i det sociale. Der bliver man tit overrasket over, at man har arbejdet med et projekt i lang tid, og når man så stiller sin sidemand spørgsmålet ”hvis du nu skulle lave en tegning af, hvordan du forestiller dig dette her projekt eller dig selv i dette her projekt” – der kan man godt blive meget meget overrasket over, hvordan naboen forestiller sig hvordan realiteten er, og hvordan han ser sig selv i det.

Der er jo mange arbejdsredskaber man kan tage i anvendelse når man vil arbejde inden for dette område. Jeg kan huske en gang i vores projekt, hvor vi skulle sætte os ned og skrive et brev

33

LØSNET nr. 49 - 50 December 2006 - Januar 2007 hjem til vores mor om, hvordan hverdagen ville være i dette projekt, når vi nu havde realiseret det. Der får man nogle fantastiske overraskelser over, hvordan folk har forestillet sig det. Der var nogle, der forestillede sig, at hver eneste dag kl. 12 gik de hen i et spisehus og spiste deres middagsmad. Og det var der godt nok nogle andre, der ikke havde forestillet sig som virkelighed.

Og det er min helt klare erfaring, at man skal bruge meget, meget tid på at arbejde i det der fantasifelt, hvor man arbejder på ligesom at trække visionen ned på jorden, og ligesom arbejde med at beskrive den som reel hverdag. Og det kan jo gribes an på utrolig mange måder.

Og hvad sker der så, når man målretter det så meget? Der sker tit det, tror jeg, at man lukker nogle mennesker ude under vejs, uden at man overhovedet lægger mærke til det. Mennesker, som for den videre proces ville have haft nogle utrolig vigtige kvaliteter. Det tror jeg, er den primære ”synd” kan man sige, hvis man ser det i forhold til projektets realisering. Så er det jo synd, for projektet kommer til at mangle de kvaliteter, som de mennesker havde. Og kvaliteter på denne måde er jo de vigtigste ressourcer.

der opstår ud af de forskellige motiver man kommer med – der skal vi ikke lade os skuffe af hinanden – der skal man vide hvor man har hinanden og acceptere, at det her menneske er her kun f.eks. for at socialisere eller finde en kæreste og det er bare helt legalt – hvis motivet ligger klart.

Døde punkter og ansvarsgrupper LØS: Hvordan skal gruppen legitimere at denne eller hin person kun er her for at finde en kæreste eller finde nye venner, hvis gruppens erklærede mål er at lave en økolandsby?

Det kan man sagtens legitimere, ved en gang i mellem at tage det op, så man ved hvor hinanden er henne.

At bruge det kunstneriske Vi taler jo om menneskelige felt ressourcer. Selv om en perOg der synes jeg, at det sons underliggende motiv kunstneriske felt er utrolig er at finde nye venner, så brugbart. Og selv om vi jo skal man ikke underkende ikke er kunstnere, kan man det arbejde personen kan jo godt arbejde med det lægge i gruppen og for værktøj og trække det med formålet. Og motiver kan ind i processen. Jeg synes, jo ændre sig undervejs. Og man skal lave en rigtig lang man kan jo gøre det i sådan billeddannende fase, og det en proces, at man kan lave er ikke helt det samme som nogle ”døde punkter”, hvor vision. man laver en procesanalyse: ”Nu er vi nået så og Fordi vision kan man så langt i vores billeddansom regel hurtigt blive færdigt med. Det bliver tit nonelses- og visionsarbejde” get meget ”rent” noget og og så simpelthen stille meget ”moralsk” og noget spørgsmålet: ”Hvem har meget simpelt noget, når egentlig lyst til at være det kommer til stykket. Men med til at realisere det billeddannelse er noget meher projekt, og gå ind i en get mere nuanceret, hvor egentlig ansvarsgruppe?”. jeg hele tiden skal forholde Det er en helt anden snak. mig til, ”hvor er jeg henne i Én ting er at sidde og det her”. Der kommer indivisvømme hen i visionen om det mere ind. Visionen har et projekt. Noget andet er tit en tilbøjelighed til at at stille gruppen spørgslukke individet og skyggePyramidestruktur på Samsøleren. Sålænge børnene ikke er større målet: ”Hvem kunne så siderne af det menneskelige går det nok. Foto: Torben Iversen tænke sig at være med til og negative og det asociale at realisere det her proude, og til sidst kan visiojekt?” At man ligesom nen blive så stor, at slet ingen kan se sig Hvorfor er vi samlet her? laver nogle ”døde punkter”, hvor man Der kan også ligge meget i, at hvis man bliver stillet frit. selv i det, når det kommer til stykket.

Der er billeddannelse noget mere fler- ikke ved. hvor man er henne i gruppen Og på et eller andet tidspunkt i sådan sidigt. Det er jo et forholdsvis nyt be- om man er der for at socialisere eller for et projekt er vi nødt til at stille spørgsgreb, det der billeddannelse. Og jeg har at realisere eller for at studere - så går målet ”Vil du så også være med til at reajo været med til flere hundrede projekter, man helt forkert af hinanden, for så er de lisere dette projekt KOSTE HVAD DET VIL? store og små og har hele mit liv haft et forventninger, man havde til hinanden Er du villig til at flytte? Hvad med dine eller andet projekt, der skulle realiseres skæve og forkerte. Og pludselig bliver børns skole?” Og på et eller andet tidssammen med nogle andre. Og det bliver man frygtelig skuffet, når man skal til punkt står ethvert projekt i det punkt, tit utroligt produktorienteret – og ”nu at tage fat f.eks. på det økonomiske. Så hvor man kan sige, at nu er det ikke skal vi simpelt hen have det her projekt opdager man pludselig, at man har nogle bare en aktionsgruppe, som vil realisere til at lande på jorden” og så glemmer helt forkerte forventninger til hinanden. et projekt – nu er det en ansvarsgruppe, Der tror jeg, at de der forventninger, som vil tage ansvar for at det her projekt man processen.

34

LØSNET nr. 49 - 50 December 2006 - Januar 2007 bliver realiseret – koste hvad det koste vil. Her sker et kvalitetsskift i gruppen.

Jeg tror ikke på, at man kan realisere sådan et stort projekt uden, at der er en ansvarsgruppe omkring det, som består af et eller andet antal mennesker – og jeg vil ikke sætte tal på antallet. Det har mere noget med kvaliteter at gøre.

der er for stort. For projektet fortsætter jo efter fødslen.

Masser af projekter får problemer 510-20 år efter at de er sat i verden, problemer som i virkeligheden lå i, at det var en skæv kimplante, som man ikke sørgede for at beskære og kultivere hen ad vejen. Og så kommer der så og så mange år efter en konflikt, og man kan slet ikke se hvor den kommer fra, og i virkeligheden kom den fra, at man fik født en plante, som fra starten var skæv og manglede nogle dimensioner.

ver det nogle bestemte mennesketyper, som bliver de dominerende og som lukker de andre ude.

Og der er det bare det, jeg vil sige, at vi har for lidt procesbevidsthed og for meget produktbevidsthed. Det vil hen ad vejen give vind i sejlene for bestemte typer, bestemte arbejdsformer og analysemetoder, og lukke alle de andre lige så kvalificerede måder at anskue verden på ude. Og det mener jeg er en risiko.

Kimplanter Ethvert projekt må også på et eller andet tidspunkt stille sig selv spørgsmålet: Er Mod og fantasi der de mennesketyper, der skal være til Så er der også en anden ting, man også stede, for at dette projekt kan realiseskal være opmærksom på. Man kan sige, res? Eller står vi nu i en situation, hvor Nåh, hvad så? vi skal ud og hente de mennesker ind, LØS: Nogle projekter finder sig selv stå- at vi for det første står i en slags jorder har de kvaliteter vi mangler, enten vi ende i en situation, hvor f.eks. byggeræ- disk realitet, og her er der nogle brikker, skal betale for dem eller få dem knyttet set er overstået og hvor de så må spørge man kan flytte rundt på, og der er nogle til gruppen som fuldgyldige medlemmer sig selv ”Nåh, hvad så” ressourcer – og det vil selvfølgelig i beaf ansvarsgruppen.

Ja, netop, hvad skal vi nu med hin- gyndelsen være nogle menneskelige resDet drejer sig f.eks. om økonomi, det anden? Og det er også lidt af det med, sourcer. Senere hen, hvis man pludselig kreative og en utrolig masse andre ting at man laver sådan en målrettet tunnel, får nogle penge at administrere med, og – det er vigtigt at de er tilstede i grup- ikke? At selvfølgelig skal man være mål- måske et lille sted at arbejde ud fra, så pen. Eller bliver det nemlig er det klart, at der begynder at en abort! Det er helt i orden, komme nogle andre ressourcer at man sætter kimplanter i til også. verden, som ikke er hele og Men oven over det har man fuldbyrdede, men så skal så billeddannelsen og visionen og sine ideer om, hvad man jo bare i de næste år det skal være. Og det, det så være opmærksom på, at der drejer sig om i sådan en proer skæve sider og mangler. ces, det er jo, kan man sige, For det er klart, at hvis man at få løftet alle de jordiske sætter et træ i verden, som realiteter, modkræfter, bøvl er utroligt ensidigt – f.eks. og ballade op i nærheden af en gruppe som vil lave en den vision og den billeddanøkolandsby, men kun vil nelse man har lavet. Man skal lave landbrug – så må man jo gerne have de to ting til stille sig spørgsmålet, om et at falde nogenlunde sammen, landsbyprojekt, som kun vil således at de mennesker, der lave landbrug ikke vil blive er i gruppen, stadig kan se sig totalt produktionsorienteret – vil børnene ikke blive selv i det, der så kommer ud ”slagtet” af produktionen, af det, og så de kan føle, at vi og hvor er alle de sociale alligevel nåede et stykke med bløde værdier henne i sådan vores vision, og vi fik løftet nogle projekter? alle de der jordiske probleDet er klart, at man godt Søren til Økonets sommerfestival ved Roskilde i år 2000, hvor mer op i nærheden af vores kan sætte et projekt i verhan betonede vigtigheden af, at økosamfund rummer menvision. Og i den proces skal den, som er ensidigt, men nesker med alle kvaliteter - også hæmmede mennesker. Foto: man også være meget bevidst så skal man beskære planAllan Elm om, hvad det egentlig er for ten og styrke den anden nogle kvaliteter der er brug side. Ser man f.eks. på vores for. Her kan man jo sige, at projekt i Hertha Levefællesskab, så var rettet, men vi skal også være opmærksom det er nogle kvaliteter, som mod og fandet jo også en skæv kimplante, hvor der på, at gruppen, helt frem til at vi skal til tasi, der er brug for. Her er det ikke kun var for mange udviklingshæmmede i for- at blive en ansvarsgruppe, som har de det teknokratiske og ”hvordan løser vi hold til for få ”normale” mennesker, som mennesketyper og kvaliteter, der kan få det her problem-holdninger” der skal til. egentlig skulle være det bærende. Idéen det til at gå hurtigt og skride voldsomt Der er det nogle helt andre menneskelige var jo, at der skulle være en venligtsin- fremad, og som kan arbejde under stress kvaliteter der skal til i sådan en proces. det stamme omkring de udviklingshæm- og pres, som har de talenter også kan LØS: Hvad mener du mere præcist med mede, som kunne være med til at bære give plads til de bløde værdier – ”nu hol- ordene mod og fantasi? dem et stykke ad vejen. Så må man vir- der vi altså en fest, nu skal vi lige slappe Disse begreber dækker jo over jorkelig begynde at dyrke det blad, der er lidt af, nu skal vi lige se på nogle andre diske realiteter. Tør du f.eks. give slip. for lille og hæmme og beskære det blad, kvaliteter i denne her gruppe”. Ellers bli- Tør du give slip på alt dit jordiske gods.

35

LØSNET nr. 49 - 50 December 2006 - Januar 2007 Hvis man skal sætte en kvalitet på de overvejelser, der skal til, når man overvejer at kaste sig ud i noget helt nyt, så kan man ikke komme uden om, at der er en kvalitet, der hedder mod. At give slip kræver et kæmpemæssigt mod. Det er jo det nutidens mennesker har aller aller sværest ved, det at bære kaos. At turde begive sig ud i kaos. For nogen er det jo kaos, når karkluden hænger forkert. For andre skal der heldigvis mere til, for ellers opstod der jo aldrig noget nyt. Det er jo meget nemmere at beskrive en aflæringsproces end en indlæringsproces. Der sker jo ingen indlæring uden aflæring, uden at man tør give slip. Og der må man jo nok sige, at det vesteuropæiske menneske, der er bundet så utroligt til ting, har utroligt svært ved at give slip på det, det har som hylle og identitet. Og der mener jeg, at man ikke kan komme uden om mod – at give slip, lige som redningsmanden ude på Vesterhavet, som giver slip på det skib, han står på, og kaster sig ud. Og her ude i kaos må man så til at strukturere: Hvad vej skal jeg svømme, hvor er han henne, ham jeg skal have op, hvad er mine værktøjer og min øvelse? På et eller andet tidspunkt kræver det mod i de her processer.

At navigere i kaos Hvem tør så, når det kommer til stykket.

Og her er igen et af de døde punkter, hvor man må stoppe op og sige ”så, nu begiver vi os ud i realiteterne” og så håbe på, at man har værktøj nok og navigations-instrumenter nok i kufferten, til at man kan navigere i kaos. Og der vil det jo meget blive noget med at stole på hinanden. Jeg elsker navnet kaos-piloterne, for det er jo det, det drejer sig om. Det drejer sig om,

hvordan vi styrer gennem det kaos, som er nødvendigt, for at noget nyt kan opstå.

Det sker jo også i fosterets udvikling; der ved man jo godt, at lige i det punkt hvor sædcellen og ægcellen smelter sammen, opstår der et uoverskueligt kaos. Og så

man kan stole på hinanden Og det kan man kun, hvis man har haft modet til at tage ansvar, til at give slip, at gå langt, at blive en ansvarsgruppe, frem for at jeg tager ansvar for, at min egen ugeløn forbliver den samme.

pludselig begynder nogle ordnende principper at indfinde sig. Tilsvarende kan man sige, at hvis de ordnende principper skal indfinde sig, ligger det meget i, at

Lovmæssigheder Men det man kunne fokusere på er: Er der lovmæssigheder i det her. Er der lovmæssigheder, som man kan forberede sig på at møde. Er det sådan, at på bestemte

Øverst til venstre: Kaosfraktal. Moderne fysik påstår, at livet og nye idéer opstår på randen af kaos.

Nederst til venstre: St. Michaels høstfest på i Herthas flyvebase Alfa, eller som de kalder den på Hertha: Ko-katedralen, hvor der nu både er kostald, malkemaskiner og mejeri. Foto: Allan Elm Til højre: "At vove er at miste fodfæste for en stund ikke at vove er at miste livet." Søren Kirkegård.

Her vover Laura på Samsø. Foto: Allan Elm

36

LØSNET nr. 49 - 50 December 2006 - Januar 2007 tidspunkter i sådanne nogle projekters udvikling er der brug for bestemte kvaliteter, og der møder man bestemte modstandskræfter. Og kan man bevidstgøre sig de lovmæssigheder, så man kan forberede sig på, at nu kommer det. F.eks. er der afgjort lovmæssigheder i det økonomiske, når der pludselig dukker økonomiske midler op. Der dukker måske en fed løn op til en koordinator, som man har søgt. Og der skal man bare være opmærksom på, at der sker der noget i det sociale og i det psykologiske og i det gruppedynamiske lige på stedet, når man kommer den ingrediens ind i sådan nogle frivillige, idealistiske, visionære sammenhænge. Så skal man være opmærksom. Og sådan er der mange ting, at være opmærksom på, når sådanne nye ting bliver aktuelle og kommer ind i billedet. Og der er det, at jeg mener, vi kan blive meget, meget dygtigere til at vide, at nu kommer det; hvordan kan vi tackle det og forberede os på det, for vi ved at det kommer ind i sammenhængen. Og det er det, jeg mener med procesbevidsthed.

LØS: Hvad kunne det f.eks. være ud over det økonomiske?

Det kunne være, at nu har vi fået et stykke jord og fået lagt en vej, og nu skal vi til at fordele jordstykkerne, og hvem vil have den og hvem vil have den? Det er lige så snart det dybt materielle indfinder sig på den ene eller den anden måde. Det kunne også være, at nu er vi kommet til en fase hvor vi må sige, at nu kan vi ikke sidde i én gruppe mere; nu er

det nødvendigt at dele os ud i forskellige arbejdsgrupper, som får forskellige arbejdsområder. Der sker også noget i det der. Så er der pludselig nogen der siger ”Hov, hvorfor sidder de fire talentfulde topdogs ovre i den der gruppe, der har med økonomi at gøre?” ”Hov, er det alle konerne, der sidder i den gruppe, der skal lave mad til os…?”

Flad struktur Vi starter jo altid med en intention om en flad struktur, og på et eller andet tidspunkt i sammenhængen vil man opleve, at strukturen begynder at spidse til og så bliver der et hierarki de forskellige gruppe imellem, og så kan man begynde

at kikke på, hvilke personer der placerer sig hvor. Og om det er rigtigt, at de placerer sig der. Måske er det rigtigt, hvis folk placerer sig efter talent.

Og jeg tror det er vigtigt at bevidstgøre sig de her ting, så man hele tiden prøver at klemme strukturen flad, så det f.eks. ikke hele tiden er de økonomiske ting, der er det overordnede. Det er vigtigt, at man arbejder i det felt og hele tiden arbejder på, at der ikke opstår et hierarki, som så til sidst styrer det hele. Jeg tror egentlig ikke, at vi er så langt som mennesker, så vi virkelig kan lave flad struktur, men jeg tror, man kan arbejde på at bekæmpe en pyramidestruktur.

Men alene at være sig bevidst, at det er der vi står, er vigtigt.

For selvfølgelig er det, der er modkræften i sådanne nogle projekter, der har et socialt sigte, det er det antisociale – det er, at vi jo alle sammen i bund og grund er dybt antisociale – og jeg siger ikke asociale, men antisocial – at vi hele tiden har en tilbøjelighed til at stille vore egne behov over det at realisere noget sammen. Og sådan er det, og det kan man lige så godt se i øjnene. Men vi har jo også en indre stræben og et behov for at blive mere sociale. Vi vil egentlig gerne på den måde komme hinanden nærmere, og det er jo egentlig det, det drejer sig om. Skidt med alt det vi får stablet på benene – husene og hvad ved jeg. Det er jo egentlig et forsøg på at blive mere sociale, at tage mere hånd om hinanden.

Realisering LØS: På et eller andet tidspunkt nærmer et projekt sig en realiseringsfase…

Ja, det er jo det tidspunkt, hvor man har fået formen på de rent materielle ting. Man har fundet de huller i loven man skal bruge, man har fået knyttet de kontakter, der skal til. Og man er nået til den situation, hvor den ide man havde, har tilpasset sig de realiteter den har mødt, forhåbentlig uden at man har solgt alt for meget af ideen. Selvfølgelig har man måttet gå på kompromiser i forhold til de jordiske realiteter nogle steder, men

37

LØSNET nr. 49 - 50 December 2006 - Januar 2007 forhåbentlig kan man stadig ligesom se, at der kan komme noget nyt ud af det, og at man kan sætte dét i verden, som i en eller anden form kan realisere nogle af de billeder og visioner man havde.

At turde give slip Og så kommer man til et punkt, som man kunne kalde nåleøjet, for nu skal man ligesom have det hele til at smelte sammen, og nu fanger bordet. Og den proces kan være meget kort, eller den kan strække sig over flere år. Den kan være presset sammen til, at nu skal vi tage beslutningen, for nu står vi med et stykke jord på hånden, og der står en anden køber på den anden side af hegnet med en pose penge i hånden. Og der må man nok sige, at hen mod det der nåleøje, gør det ondt på de fleste. For der går det pludselig op for folk, at nu er det realiteter det her. Nu er det næste der skal ske, at du SKAL flytte dine børn til en anden skole, eller du SKAL selv flytte hen et bestemt sted, eller du SKAL sælge, eller du SKAL gå ned i indkomst, eller hvad ved jeg. Det opleves som noget utroligt smertefuldt af de fleste i realiseringen af sådan et projekt. Og det skal man bare være opmærksom på, og der vil jeg sige, at hvis vi kan heale lidt på hinanden i sådan nogle situationer og være opmærksomme på, at det gør ondt på folk, og at det er en smertelig proces, så tror jeg at man kan formilde omstændighederne omkring det. Og det har jo også noget med procesbevidsthed at gøre.

Og her vil man opleve, at der er nogle der står af, som man egentlig troede var i en ansvarsgruppe omkring projektet og som turde. Og det skal man tage

helt koldt og roligt. Man skal selvfølgelig være opmærksom på, om man stadig er nok i ansvarsgruppen til at realisere. Men på dette punkt må man ikke gå død. Det skal man bare se som en realitet. Hvis man nemlig kan se det som en realitet, og ikke bliver vred på de mennesker, der bakker ud, men at man er så procesbevidst, at man kan sige, at det hører med, at der er nogle der ikke kan bære det her – så vil man opdage, at når man er kommet hen på den anden side af nåleøjet, så står de der igen. Og langt henne i processen efter at man har født det her barn, så står de der pludselig med tøj til barnet. Når det er ét, to, tre år, står de der pludselig igen. Men det er klart, at man, inden man når til nåleøjet, kan nå at jage dem så langt væk og smerte dem så dybt og nedgøre dem så meget, at de ikke kommer igen, men flygter et andet sted hen. Der tror jeg man skal være opmærksom og sige ”Det er bare i orden”.

De er bare ikke af en sådan substans, at de lige kan klare den overgang. Og det er også i orden.

At holde økonomi, sted og tid ude F.eks. mener jeg, at det er meget, meget vigtigt, at man i begyndelsen, hvor man arbejder med vision og billeddannelse skoler sig i at holde f.eks. økonomi og steds- og tidsfaktoren ude af sin proces.

At man siger ”Vi har tid nok, vi er lige glade med, at vi ikke har penge nok” osv. osv. At man virkelig holder sig det bevidst i den del af processen, fordi vi har en meget svag forestillingskraft, og derfor skal man virkelig arbejde i det felt. Der er også nogle, der har brug for at man har modeller. Når man er nået frem til at lave en projektbeskrivelse og er kommet ud over visionen, vil der være nogle der siger ”nåh, sådan ser det ud”. Og når man så har fået lavet nogle modeller, vil der være en anden flok, der vil sige ”nåh, nu kan jeg forestille mig det”. Og der må vi regne med, at vi har vore styrker på forskellige steder i processen.

Forestillingskraft Men det er vigtigt at gøre sig klart, at vor forestillingskraft generelt er svag. Det er helt utroligt, så svage nutidens mennesker er i deres evne til at forestille sig, hvad man kunne gøre og hvordan tingene kunne blive. Det er en meget, meget lille del af sådan en gruppe,

38

der egentlig har den forestillingskraft.

Nødvendigheden af den forestillingskraft er selvfølgelig størst meget tidligt i sådan en proces. Men hen ad vejen er det stadig nødvendigt at arbejde med den. Disse kræfter er udmarvede hos os, formodentlig af, at alle de fremmede billeder stilles op for os hele tiden.

Vore egne billeder bliver ædt af alle de billeder vi bombarderes med hele tiden, både visuelle og auditive billeder og scenarier. På et eller andet sted forkramper det vores forestillingsevner. Og det er vel også meningen. Det er modkraften, der arbejder mod at vi gør os vore egne billeder og vore egne forestillinger.

Så det er nødvendigt at man undervejs i processen dyrker de sider – det er ikke ligegyldigt! For man ser også, at når man går igennem nåleøjet, er der folk, der står på. Det er ikke machokister, men der er faktisk nogle der står på, også midt i nåleøjet.

“Tilfældigheder” Når man er kommet igennem det nåleøje, så må det dreje sig om at undersøge, hvad det så er for en kimplante, vi har sat i verden her. Er den skæv? Har den de kvaliteter den skal have, eller skal vi ud og lede efter nogen? Og her vil man underligt nok pludselig opleve, at altid efter at man er gået igennem det nåleøje, kommer der nogen projektet i møde. Der kommer ret hurtigt nogen gående hen imod projektet. Det kan være mange ting. Det kan f.eks. være ”tilfældige” møder, at man læser en artikel i en avis om, at sådan og sådan kan man gøre. Og det bliver man måske grebet af og siger ”nåh, ja det er jo egentlig det vi lige nu står og mangler”. Og så kan man gøre to ting: Man kan sige ”Det var da en sjov tilfældighed” og så kan man smide avisen ud og glemme alt om det.

Men der tror jeg, man skal være meget opmærksom på, at man måske meget hellere skulle sige ”Det er ikke tilfældigt at jeg nu læser i den avis, at det menneske har en løsning på det problem. Jeg går hen og ringer til ham lige på stedet”.

Og der kan man få nogle sjove oplevelser. Jeg har oplevet masser af gange, at det menneske lige stod og manglede et projekt til at realisere sin ide i.

“Jeg har en idé” Det kan også være én, der kommer og siger ”Jeg har en knippelgod ide til noget, der skal ligge i jeres projekt”. Og så kan man igen gøre to ting. Man kan sige ”Det har vi godt nok ikke tid til. En anden gang, et andet sted, synes jeg, at

LØSNET nr. 49 - 50 December 2006 - Januar 2007 vi skal sætte os ned og kikke nærmere på det. Men vi har så travlt med at realisere os selv”, eller hvad det nu er. Det kunne være, man skulle gøre det helt omvendte, og sige ”Prøv lige at komme ind i varmen, og lad os se om det er noget” og ”Kan du stå på nu og samle en gruppe omkring det, så synes vi faktisk, det er en god ide”.

Man vil opleve, at der kommer en masse ting i møde, når man er gået gennem nåleøjet og er inkarneret, om man så må sige. Især i de første år skal man være meget opmærksom på de ting, for jeg tror, det netop er dem, der er med til at bringe de kvaliteter ind i sammenhængen, der er brug for, for at det kan udvikle sig sundt. Og så vil jeg ikke hænges op på nogen som helst overordnet teori om, hvorfor det er sådan. Det kan du godt droppe. Man skal bare tage det som gaver og ikke som noget, der vil forhindre én i at realisere det, man er ved at frembring – også selv om det måske falder uden for ens egen snævre vision.

Og så kunne man gå videre herfra og sige ”Hvordan udvikler en organisation sig?” ”Er der lovmæssigheder i en organisations udvikling, så vi kunne tage højde for nogle ting og gøre de rigtige ting på de rigtige tidspunkter i en organisations udvikling?”. Og det er der klart nogle der har meget styr på, men selve processen frem til inkarnationen interesserer mig langt mest, for det er den, man er langt mindst opmærksom på. Og den er i virkeligheden i vores sammenhæng meget mere interessant, for der er det mange af os befinder sig.

Elskede jeg elsker dig dybt i mit hjerte mærker dig som blød varm smeltende nøddesmør kakaoduftende himmelråbende sød midt på en onsdag den 17.

Til venstre: Sara ved hestene på Hertha.

Foto: Troels Til højre øverst: Heino får sig en herlig latter. Foto: Allan Elm Til højre nederst: En gruppe kan sammenkittes på mange måder. Signe, Marie, Simba, Malene og Lars udøver massage på alle niveauer på Samsø.

Foto: Allan Elm Baggrund: Udsigt ved Brugzens nærområde mellem Ry og Skanderborg. Foto: Troels

39

LØSNET nr. 49 - 50 December 2006 - Januar 2007

Dialog og konsensus har hø j v æ

Af Ditlev Nissen, Utopiske Horisonter og

Artiklen er en redigeret udgave af den artikel, der blev bragt i ’Økosamfu Når idealet er konsensus, dvs. vi vil tale os til enighed i sted et for at ben lighed, bliver uenighederne let til konflikter. Konflikter skabe r spændinge anklager og bebrejder, betvivler og har fokus på fejl og man gler. Modpar stå, er det sandsynligt, at ønsket om konsensus skrider over i en magtka Forhåbentlig kan denne artikel give ideer til hvordan vi kan skabe en ku forudsætningen for, at vi kan tale os til enighed. Til dette fo rmål er dial

D

ialog er fundamentet i alle former for konfliktløsning. Det er en undersøgende samtale,der er velegnet til at adskille sag og person. Udover de konflikthåndterende egenskaber skaber dialogen rammer for en tryg og dynamisk samværsform, der bibringer det demokratiske møde nogle sociale og demokratiske kvaliteter, som understøtter den konsensusdemokratiske proces.

· Søger efter det der adskiller · Sammenblander person og sag · Forsvarer egne løsninger og udelukker alternativer Dialog kan åbne vinduer og sætte lys på følelser og behov, vores modsætninger, fremtidsønsker og fælles handlemuligheder. Det er en gensidig udforskningsproces, hvor vi undersøger hvorfor modparten tænker og handler som han/hun gør.

Hvad er det for værdier, erfaringer, håb og bekymringer, der ligger til grund for vedkommendes tanker eller handlinger. Dialog

God dialog · Samarbejdsvilje - stræber efter fælles forståelse · Målet er at finde fælles grund · Lytter for at forstå, finde mening og fælles grund · Åben for at lære nyt · Udforsker konfliktfyldte si1. Strukturelle konflikter tuationer fra mange synsOverordnet ledelse, organisering og økonomi vinkler · Beriger hinanden ved at se 2. Instrumentelle konflikter forskelligt på den samme Konkrete midler og metoder situation · Adskiller person og sag 3. Interessekonflikter · Åben for bedre løsninger Fordeling af resurser end de oprindelige forslag

handler om at forstå og blive forstået og lære nyt om sig selv, den anden og den fælles verden. Dialog handler om, at opdage nye veje og nye måder at forholde sig til udfordringen.

Dialogen kan bringe en kvalitet ind i det demokratiske samvær, som gør, at det er en social og udviklende oplevelse at gå til møde. Ikke fordi man udelukkende skal gå til møde for at få mødt sine sociale behov, men fordi det skal være sjovt og livsbekræftende at deltage i skabende processer omkring den fælles fremtid.

For at give et indblik i dialogens virkefelt vil jeg præsentere et par modeller som benyttes i Center for Konfliktløsning: “Dimensioner i en konflikt” og “Etager i beslutningsprocesser (s.42)”.

Konfliktens dimensioner

Hvad er der på spil i konflikten ’Konfliktens dimensioner’ er en model, der kan bruges til at forstå en konflikt og finde ud af, om man skal gå til konflikten med dialog eller forhandling.

Dårlig diskussion 4. Værdikonflikter · Man er i opposition - begge Strukturelle konflikter: Personlige eller kulturelle værdier/idealer parter søger at finde fejl hos Strukturelle konflikter udhinanden 5. Personlige konflikter springer af vores overordnede · Målet er at vinde Identitet, selvværd, tillidsbrud organisation og beslutninger. · Lytter for at finde fejl og Det handler om ledelsesform, mangler, for at kunne anledelse, arbejdsdeling, skrevne gribe argumenter og uskrevne regler, lovgivning, · Jeg har ret budget og organisering. De · Fremfører sine egne antagel- Center for Konfliktløsning, Nørrebrogade 32, 2200 København strukturelle konflikter omslutser som var de sandheder N.,Tlf. 35200550, www.konfliktloesning.dk ter de fire andre dimensioner

40

LØSNET nr. 49 - 50 December 2006 - Januar 2007

v ærdi i beslutningsprocesserne

Horisonter og Center for Konfliktløsning

Økosamfund i Danmark’, som LØS udgav i 2003. for at benytte afstemningen, er det vigtigt, at der er plads til forskellighed. Er der ikke plads til forskelpændinger i gruppen, og opmærksomheden flyttes fra sagen til personerne. Tingene bliver sort-hvide. Vi r. Modparten er årsag til problemerne. Kommer vi ikke op af skyttegravene og har vilje til at lytte og foren magtkamp med vindere og tabere. abe en kultur hvor det er ok at være uenige. En kultur hvor forståelsen for hinandens forskelligheder er mål er dialog, konfliktforståelse og ’gode møder', nyttige redskaber.

Tegningen "Dialog 2" af Henrik Schütze, Christiania

41

LØSNET nr. 49 - 50 December 2006 - Januar 2007 og sætter vilkårene for vores liv og konflikter. I Danmark handler det om strukturer, spilleregler og beslutninger der udspringer af det parlamentariske system og som gennemsyrer alle lag i samfundet. Her har vi ingen direkte indflydelse på beslutningerne og vi må ’lære’ at leve med dem. Kommunalreformen har givet anledning til strukturelle konflikter.

I Christiania kan tilbagevendende strukturelle konflikter f.eks. udspringe af, at der er et minimum af ledelse, at myndigheden ligger i fællesskabet, eller at det er tilladt at sælge hash.

Håndtering: Indirekte indflydelse i form valg, repræsentanter, lobbyisme og politiske aktioner. Ønsket resultat: Påvirkning de overordnede rammer Instrumentelle konflikter Om konkrete mål, midler, metoder, strukturer og procedurer.

Vi kan se målet, men skal finde vejen.

Her kan konflikten handle om hvem der skal være mødeleder valg af mødeform eller demokratiske spilleregler. Skal vi informerer, lave en kampagne eller inddrage borgerne.

Håndtering: Problemløsning (for-

42

handling). Ønsket resultat: At blive enige og komme videre.

Interessekonflikter Om fordeling af ressourcer som er sparsomme eller som opfattes som sparsomme: penge, arbejde, plads, ting og tid.

Det kan handle om, hvem der skal tage opvasken, om løn og arbejdsvilkår eller kampen om territorier og naturressourcer.

Skal vi bruge pengene til kultur, børn eller affaldshåndtering? Skal fælleshuset ligge midt i landsbyen, eller skal det ligge ved siden af arealet, hvor børnene leger?

Håndtering: Forhandling. Her skal der være tid til at tale sig til rette. Ønsket resultat: En aftale.

Værdikonflikter Om personlige eller kulturelle værdier man vil slås for, menneskerettigheder, religion og politisk opfattelse.

Her er det livets spørgsmål, der er på spil. Hvad er bæredygtighed? Hvad er ledelse, magt eller demokrati? Hvad er rigtigt og forkert? Hvad er en god ven?

Håndtering: Åben kommunikation. Vi

kan ikke diktere hinanden, hvad der er rigtigt og forkert, men igennem dialogen kan vi forstå hinandens værdier. Ønsket resultat: Gensidig forståelse.

Vil vi selv mødes med respekt og forståelse, må vi give vores modpart ret til at tænke og mene, som han vil.

Personlige konflikter Om identitet, selvværd, loyalitet, tillidsbrud, afvisning, m.m.

Den personlige konflikt kan ofte forpeste konflikten og skabe forvirring, fordi der er tvivl og usikkerhed på spil.

Ser de mig? Regner de andre mig for noget? Kan jeg stole på dem? Vi oplever os krænkede og uretfærdigt behandlet. Ofte er vi imod og kan ikke høre fornuften i det, der bliver sagt, fordi det kommer fra vores ’fjende’.

Håndtering: Åben kommunikation..

Vejen ud af den personlige konflikt er, at lytte med empati til de oplevelser der gør, at vores ’fjendebilleder’ gør, at vi ikke kan adskille sag og person. Empati betyder at have forståelse for en anden persons følelser og kunne sætte sig i denne persons sted. Ønsket resultat: Gensidig forståelse.

LØSNET nr. 49 - 50 December 2006 - Januar 2007

Øverst til højre: Gruppemøde på Findhorn, hvor Jonathan er ved at holde et oplæg om lokaløkonomi. Foto: Troels Nederst til venstre: "Dialog 1" af Henrik Schütze, Christiania Diskussion Den strukturelle konflikt har vi ikke nogen direkte indflydelse på. Den instrumentelle konflikt og interessekonflikten er til forhandling, mens værdikonflikter og personlige konflikter er til dialog.

Ofte er der flere dimensioner på spil i den samme konflikt. Kunsten er at finde tyngdepunktet og starte der. Det nytter ikke noget at starte med at forhandle interesser og løsninger, hvis én af parterne er personligt forurettet, eller hvis personens holdninger og værdier ikke er blevet hørt.

Har processen været unfair vil de ’vanskelige fætre’ få konflikten til at blusse op igen. Hvis vi oplever, at vi bliver hørt, er det nemmere for os at acceptere, at vi er i mindretal.

Dialog eller forhandling Dialog drejer sig om at vise det frem, som er. Det kan være en samtale om værdier eller om hvordan vi forstår og tolker en konkret hændelse. Formålet med dialogen er at søge den gensidige respekt og forståelse. I modsætning til dialogen drejer forhandlingen sig om, at skabe et grundlag og en aftale, et konkret resultat, som parterne kan blive enige om.

Dette betyder dog ikke, at forhandlingen behøver at være i modsætning til dialogens kultur. Når det handler om konsensus, hvor man taler sig til enighed, er forhandlingen underlagt dialo-

gens gensidige respekt og forståelse.

Her handler det om at søge et resultat, som bygger på en fælles forståelse af, hvad der samler og adskiller med henblik på at nå frem til et resultat, som alle parter kan blive enige om.

Beslutningshuset viser, hvordan man kan strukturere en beslutningsproces og få klarhed over, hvad der er til dialog og til forhandling.

Møder, der skaber dialog Dialog trives ikke i et forum med enetaler og stolerækker. Dialog er en samtale mellem mennesker, hvor ordet kommer til én, uden at man skal kæmpe for det.

Er man nødt til at kæmpe for ordet, nedsættes lytteevnen, og mens den anden taler, holder vi generalprøve på vores næste argument.

I disse år udvikles der nye mødeformer i alle hjørner af verden. Mødeformer, hvor det forbundne menneske kan trives i et ligeværdigt og betydningsfuldt demokratisk møde om betydningsfulde spørgsmål med betydningsfulde mennesker. Er spørgsmålet ikke betydningsfuldt, vil jeg anbefale, at man dropper mødet og bruger tiden på noget andet.

Præsentation af mødeformer Nu vil jeg præsentere forskellige mødeformer som fremmer dialogen. For de fleste møder gælder det, at det er en fordel, at der er en, der tager hånd om processen.

Fremtidsværksted Disse værksteder skaber nye ideer og sætter udviklingsprocesser i gang omkring situationer, der opleves som utilfredsstillende. Fremtidsværkstedet er meget brugbart ved opstart af et økosamfund og i situationer, hvor der er behov for at se fremad og se på mulighederne med udgangspunkt i begrænsningerne. En gruppe på 10 skal bruge 1 dag, større grupper bør bruge 2-3 dage.

Cafedialog Dialog i et netværk af cafeborde, hvor alle involveres ud fra deres egen viden og erfaring. Metoden skaber fordybelse, større indsigt om emnet og inspirerer til nye handlingsmønstre. Velegnet, når der er mange mennesker, til udveksling af forståelse og erfaringer og til udarbejdelse af beslutningsgrundlag.

Forslag til bedre møde For at få alles ressourcer frem, gøre møderne venligere og mere inspirerende, mere udfordrende med bedre beslutninger og med færre skjulte dagsordener, anbefaler Center for Konfliktløsning bl.a. følgende råd: • ”Mødeleder: på skift – aktiv med opsamlinger og forslag til konklusioner – lydhør – ansvarlig for rammer, forfriskninger m.v. – deltagerne må anerkende mødelederens autoritet.

• Dagsorden: hvad er nødvendigt? Før

43

LØSNET nr. 49 - 50 December 2006 - Januar 2007

•

•

• •

• • • • • • • • •

mødet, klar opdeling: Hvad er til orientering, hvad er på det kreative idéplan, hvad er til realistisk overvejelse og drøftelse, hvad er til beslutning og hvilken slags beslutning? Ved mødet: Prioritering ved runde, de mest relevante sager placeres øverst.

Runder: Flere runder, færre diskussioner tværs over bordet. Fordele: mindre konkurrence og kamp om ordet, hurtigere beslutninger, runder bliver til spiraler, alle kommer til orde, flere idéer på bordet, ingen lader sig køre træt og overhale. HUSK: at melde pas er også et svar: “Jeg er enig” eller “Jeg har ingen mening om denne sag.”

Kommunikation, der åbner: direkte at sige hvad jeg mener, og mene hvad jeg siger, være tydelig, ingen finter, checke hvis man er i tvivl, tale for sig selv, droppe skjulte alliancer, blive på egen banehalvdel, være åben om sine følelser, give anerkendelse.

Bremseklodser: sarkasme, lyseslukkeri, og at man finder sig i det.

Overveje alternative mødeformer: korte samtaler i mindre grupper, f.eks. parvis, arbejdsgrupper på stedet, tænkepauser, høringer, oplæg fra udefrakommende, interviews, overraskelser, teambuilding, pauser til fact finding, afspænding.

Vedtage generelle spilleregler, f.eks. disse: tale så kort og præcist som muligt, helst undgå gentagelser deltage, men ok at melde pas ok at skifte standpunkt - ok at være uenige respektere hinandens forskellighed, ingen nedsættende bemærkninger lytte, ikke afbryde personlige oplysninger er fortrolige være forberedt til mødet”. 1 Hvert møde bør afsluttes med en evaluering, så man forholder sig bevidst til mødernes form: Har mødet været præget af den gode dialog eller den dårlige diskussion? Hvad var godt og skidt? Er der noget, der skal forstærkes eller forandres? Undlades evalueringen er det sandsynligt, at læreprocessen går i stå og mødet, projektet eller organisationen vil henfalde til en stagnation, der bygger på vaner og ”her plejer vi …”.

Konsensus i praksis Konsensus er på mange måder demokratiets fornemmeste beslutningsform. Her er det dialogen og ikke afstemningen, der er afgørende i beslutningerne. Det er

44

en procesorienteret arbejdsform, der kan være langtrukken fordi alle forbehold og indvendinger tages alvorligt.

Konsensus er et smukt ideal, men ikke nemt at praktisere, hvis parterne er kompromisløse og ikke er rede til at søge beslutningerne i fællesskab. Som jeg skriver i artiklen om Christiania s. 68 tidligere i denne bog, er konsensus blevet et tyranni i Christiania, fordi det sjældent er muligt at forene de forskellige holdninger i en fælles beslutning. Den situation kan nemt føre til handlingslammelse fordi et

Kirkernes Verdensforbund I Kirkernes Verdensforbund er der konsensus, når følgende er opfyldt: • ”Alle parter er enige.

• De fleste er enige, og dem, der ikke er det, føler alligevel at debatten har været fair og tilfredsstillende, og vedtagelsen repræsenterer den generelle stemning på mødet, og derfor kan mindretallet samtykke.

• Mødet anerkender, at der er forskellige meninger, og at mindretallets opfattelse skal optages i beslutningsforslaget og ikke kun i forhandlingsprotokollen.

• Alle er enige om at udskyde sagen. Der er enighed om, at der ikke kan vedtages noget.” Økosamfundet Findhorn I økosamfundet Findhorn i Skotland har man kombineret konsensus med afstemning. Kan der ikke opnås fuld konsensus, kan der i anden omgang søges om 90% opbakning. I tredje søges om 75% opbakning. Lykkes det ikke, bortfalder forslaget.

lille mindretal hindrer det store flertal i at udstikke nogle nye retningslinier. Konsekvensen kan blive, at fællesskabet havner som en skude uden sejl.

Derfor er der brug for en mere nuanceret forståelse af, hvad konsensus er og metoder til, hvordan man kan håndtere situationer, hvor det ikke er muligt at opnå fuld enighed.

Definition af konsensus ”I stedet for flertalsafstemninger arbejdes med konsensus - det betyder ikke enighed, men fælles forståelse / accept / samtykke.

Man kan altså godt være uenig, men alligevel acceptere en beslutning hvis den betyder meget for andre og ikke ødelægger væsentlige elementer hos én selv.” 2 I erkendelse af, at det ikke altid er muligt at opnå fuld enighed, har tilhængere af konsensus udviklet nye veje til at arbejde med konsensus.

Grib dialog og konsensus an med rummelighed Valget af dialog og konsensus er et bevidst valg, der hele tiden kræver opmærksomhed. Det er proces, der løbende skal passes og plejes, evalueres og udvikles. Det er en læreproces, hvor både individ, gruppe og fællesskab kan beriges med nye erkendelser.

Samtidig er dialogen et sted, hvor mennesker mødes – hvor livet leves. Her er det vigtigt, at vi forkæler os selv og giver os tid til sang, dans, digte, musik, historier, meditation m.m. så vi skaber en ramme, hvor det er rart at være menneske. Formålet er at træffe bæredygtige beslutninger - samtidig med at vores sociale og demokratiske idealer er en levende realitet.

Noter 1 Else Hammerich, Center for Konfliktløsning. Centrets undervisningsmateriale findes på http://www.konfliktloesning. dk/media/filebank/org/kompendium%202000.pdf 2 Tony Andersen, Permakultur Danmark, Øko-Net nr. 32 juni 1999.

Mange tak til Henriks tegninger : Henrik Schütze Midtdyssen 35 1441 København K, Danmark Tlf.: 22 32 63 67 www.henrikschutze.dk

LØSNET nr. 49 - 50 December 2006 - Januar 2007 Ét af de mange dialogmøder, som Ditlev Nissen har været med til at arrangere i 2006. Foto: Ditlev

45

LØSNET nr. 49 - 50 December 2006 - Januar 2007

ZEGG-F O Et redskab til grupp e af Dolores Richter, én af de ældste i det kontroversielle fællesskab ved Berlin, ZEGG, Zentrum für Experimentelle GesellschaftsGestaltung. Et af hovedformålene med deres virke er at skabe fred på Jorden ved at skabe fred mellem kønnene.

Oversat af Insa Freese

F

ORUM er en faciliteringsmetode, der sigter på at opbygge selvbevidsthed, ærlig kommunikation og tillid i grupper og fællesskaber. Det er en kreativ måde at skabe en ramme for den personlige ’sharing’, hvor medlemmer i et fællesskab kan offentliggøre deres sande motivation, dybe følelser og ideer for de andre medlemmer i gruppen. Den transparente måde at dele på gør dagligdagens spørgsmål til et uvurderligt omdrejningspunkt for og katalysator til personlig vækst både for den enkelte og for fællesskabet.

FORUM sigter specielt på mennesker der lever, arbejder eller på anden vis har en fælles vision sammen, og som er dedikeret til et særligt værdisæt som f.eks. selvansvarlighed, medfølelse, solidaritet og sandhed.

For at forstå FORUM rigtigt er det vigtigt at vide, at hovedmålet er at fremme en kultur af ikke-vold. I processen søger vi således efter svar på spørgsmålet om, hvilke mentale, spirituelle og sociale omstændigheder der er nødvendige for at mennesker kan leve sammen i sandhed, solidaritet og frihed. Hvad er kilden til vold, og hvordan kan vi skabe rammerne for ikke-vold eller fred.

Eksempel på Forum, hvor man sidder i en cirkel, og kan gå ind på tur. Foto: Zegg Fra volds-kultur til samarbejde og medfølelse FORUM skal bidrage til transformationen fra en volds-kultur til en kultur i overensstemmelse med livets og dets grundprincipper, fra dominans til partnerskab, fra konkurrence til samarbejde og fra udnyttelse og besiddertrang til medfølelse og intimitet.

Denne proces skal foregå både på det individuelle, personlige plan som på samfundsniveau, og FORUM understøtter dette ved at fremme selvbevidsthed og selvudvikling, der samtidig medopleves og støttes af de andre i fællesskabet.

Gennem det personlige, individuelle

arbejde og den respons der gives i FORUM-arbejdet, bliver fællesskabet bevidst om sig selv, opdager sine værdier, kan reflektere over sine eksperimenter og forfine og videreudvikle den fælles vision.

FORUM er ikke terapi, ej heller en metode i sig selv, men mere en ritualiseret form for kommunikation, der er designet til at fremme gennemsigtighed, spirituel vækst og fællesskabsfølelse. Ved at skabe en ramme der muliggør undersøgelse af den menneskelige natur skabes der forståelse, kommunikation og frihed i gruppen her og nu.

Det trygge rum, som FORUM tilbyder,

What is ZEGG?: We are a community project and an international meeting point for a culture worth living. In living together, studying other cultures, and in cooperation with committed groups, communities and individuals we are exploring the foundations for a non-violent way of living.

Some questions that move us: * How can we integrate personal development, new ways of living and political engagement to realize a humane world? * What inner sources and know–how is needed to live ecologically, sustainably and non–violently? * What social structures do we need in order to make truth among lovers possible? * Which life forms support the development of our human beauty, compassion and ability to love? * How is the level of peace in a culture related to its ideals of love?

46

LØSNET nr. 49 - 50 December 2006 - Januar 2007

-F ORUM pp e kommunikation muliggør, at den enkelte kan dele med resten af gruppen, således at både den enkeltes og den fælles bevidsthed højnes. Gennem FORUM transformeres det personlige til det universelle. Dette opnås, ved at identifikationen og tilknytningen til emotionelle tilstande løsnes i en let og ikke-dømmende atmosfære af oprigtig interesse og accept.

Hvad er FORUM? FORUM giver plads til tanker og følelser som altid er til stede i det daglige, men som ligger tilsløret eller undertrykt af frygt for afvisning eller fordømmelse.

Herved bringes det, som indtil nu har været til stede i den individuelle bevidsthed, frem til at være en del af den fælles bevidsthed.

I denne proces, hvor det private gøres til det offentlige kan implikationer og forbindelser, som hidtil har ligget latente, komme op til overfladen. I en enkelt session er der måske flere der gennemgår en proces, men over et helt forløb vil alle have været på, og over en længere periode vil FORUM således udgøre et stærkt redskab til at fremme bevidstheden i hele fællesskabet.

De ting, der deles under FORUM, er dog ikke en samling af tilfældige personlige problemer. På grund af de på forhånd definerede fælles værdier og langsigtede mål vil det fremkomne materiale være affødt af engagementet i personlig udvikling, ærlighed og livfuldhed.

Hvis brugt regelmæssigt og over en længere periode bliver FORUM en slags Livets Skole, et klasselokale, der er dedikeret til udforskningen af livet og sandheden.

Hvordan kan FORUM fremme ikkevold og klar kommunikation?

I fællesskaber kan det være nyttigt at adskille problemløsnings- og beslutningsprocesser. Når en beslutning skal tages kan man indledningsvis bruge FORUM til at synliggøre personlige intentioner, ideer eller emotionelle baggrunde. Efter en sådan opstart kan beslutningsprocessen forløbe uden at blive saboteret af personlige agendaer.

Af og til vil man selv blive overrasket af, hvad man siger, når man indtager rollen som agerende i centrum af FORUM, og processen begynder at flyde. Hvad der fremkommer, er den menneskelige naturs kompleksitet: dens skønhed, potentialer, paradokser og voldelige tendenser. I FORUM vil man opleve ekkoer fra menneskets historie blive reflekteret i individets erfaring, og alle disse opdagelser vil bane vejen for forandring og udvikling.

Det er vores frygt for livets usikkerhed og uforudsigelighed, der får os til at ville dominere. Vi frygter det, som vi ikke kan kontrollere eller organisere: følelser, længsler, ensomhed, svaghed eller andre mennesker, som er forskellige fra os.

Livskraften såvel inde i os selv som ude i verden kan ikke kontrolleres, ikke desto mindre er vi ikke trygge ved at give slip og åbne os for den konstante forandring, der er et af livets grundvilkår.

For at transformere den dominansbestemte kultur må vi komme overens med alt det, der er indeni os: vores følelser, vores ensomhed, vores dybe ønske om intimitet. Vold opstår, når vi føler os adskilt fra andre, naturen og os selv. Ikkevold muliggøres, når vi tillader, at sand kontakt opstår.

Og sand kontakt kan virkelig være en udfordring! På den ene side længes vi efter nære venskaber og fællesskab, på den anden side er dette ønske om nærhed forbundet med meget angst for de fleste af os. Følelsen af ’den anden’ skaber angst for sammenligning og mangler: er jeg god nok? For højrøstet? For lille? Kan jeg li’ ham/hende – kan de li’ mig?

Som forsvar skaber vi en livsstil, der holder folk på afstand – ved at forblive sikre i vores jobs, ved at føle os sikre foran tv’et eller computeren, ved at bruge hierarkiske strukturer i vores kommunikationsform, ved at gemme os bag

Sommermøde på Zegg, som har været et internationalt mødested i mange år. Foto: Zegg

47

LØSNET nr. 49 - 50 December 2006 - Januar 2007 vores afhængighedsprægede adfærd omkring arbejde eller alkohol eller bare ved at leve alene i en lejlighed. Vi kan diskutere økologi, økonomi, politik, tage beslutninger og stadig gemme os for andre.

Livet ønsker sandt fællesskab – at kende andre indefra, at være synlige og blive set på dybeste niveau – men denne form for kontakt kan være dybt forvirrende og vil ultimativt bringe forandring og omvæltning. Men den er også en stor gave: en person i sand kontakt med andre kan ikke såre, lyve, voldtage eller slå ihjel.

FORUM ønsker at være en del af denne læringsproces mod den sande kontakt til mig selv – mine længsler, mine højeste potentialer og mine skygger – og kontakten til andre, naturen og med livet. Det, der kommer op til overfladen i FORUM, er ikke altid rart. Det undertrykte og gemte kan komme op i bevidsthedens lys. Dette kan gøres legende eller på alvorlig vis, men under alle omstændigheder hjælper det med at skabe en dybere kontakt.

Hvordan FORUM fungerer i praksis De personer som udgør et FORUM sidder i en cirkel. En person træder ind i midten af cirklen, som når man går på en scene, og de andre udgør publikum. Den agerende har nu midlet og rummet til at tale og agere, uden at blive afbrudt af de andre, som påtager sig rollen som observerende tikskuere.

Den agerende medbringer et ønske om at kommunikere og lære gennem at fremstille tanker, følelser, værdier, meninger, sindsbevægelser og bedømmelser af en situation i ord og handlinger. Den anden, facilitatoren, guider og holder fokus i processen ved at intervenere i den agerendes flow fra tid til anden. På denne vis indgår den agerende og facilitatoren i en improvisorisk leg med hinanden, mens

gruppen i ydercirklen udgør et tavs publikum, indtil arbejdet er færdigt.

Når den agerende er færdig kan andre træde ind i cirklen og give feed-back og udtrykke, hvad de har oplevet. På denne måde lærer den agerende, hvad andre tænker om hende/ham, og hvad de kan bidrage med som komplementerer, udvider og skærper det personlige tema, som hun/han har fremlagt. At opdage hvad andre tænker og mener om os, hvad der måske afholder dem fra at elske os, hvilken betydning vi har for dem, giver os et essentielt socialt spejl.

Herefter kan en ny agent indtage scenen.

Facilitatorens rolle Hver FORUM session varer ca. 60-90 minutter og varetages af en facilitator og en co- facilitator, som stadig har status af medlemmer af gruppen, men som midlertidigt påtager sig ansvaret for at guide processen. Disse er de eneste, der må intervenere i den agerendes proces, og skal derfor være i besiddelse af et højt niveau af selvbevidsthed, samt være i stand til at dirigere de energier, temaer og processer, der opstår i FORUM. Det er en rolle forbundet med at tjene og den kan opfyldes på mange måder: som en blid moderation som guider udelukkende v.h.a. spørgsmål, den kan være legende og let eller striks og direkte, men alle former skal tjene den agerendes, som forbliver ansvarlig for stilen og indholdet af det præsenterede.

Facilitatorer er folk, der føler sig tiltrukket af rollen, og som har trænet deres færdigheder. FORUM er ikke en neutral proces, fordi den støtter, hvad der er autentisk, levende og sandt; alt det der findes bag høflighed og de dagligdags ’gemme- og forklædnings lege’. Idealet i FORUM er at frembringe personers skønhed og deres højeste potentialer. Hvis en person f.eks. er fanget i en problemstilling, lytter facilitatoren, men hjælper også personen med at slippe sin tilknytning til problemet ved at støtte personen i at se problemet fra et højere perspektiv og lære af det.

Et eksempel: hvis en person

misunder en andens kvaliteter, kan facilitatoren bede agenten om at udtrykke den kvalitet på legende vis, men som om det reelt var en kvalitet, han eller hun besad.

På denne måde kan den agerende finde ud af, om der en skjult kvalitet, der ønsker at bryde frem, og hjælpe ham/hende til at favne og styrke denne gennem det kreative udtryk.

Jo mere indsigt man har i sine egne vanemæssige tanke- og adfærdsmønstre, jo hurtigere kan man opfange disse hos andre og intervenere på en støttende måde. Den dygtige facilitator besidder en bred menneskelig indsigt, en stor social indsigt og en dyb følelse af ansvarlighed.

Selvom facilitatoren på mange måder spiller en afgørende rolle i et FORUMS forløb og form, forbliver vedkommende en facilitator, der gennem spørgsmål prøver at

belyse temaerne, og gennem spejling at give den agerende mulighed for at udforske, opdage ny elementer af og forbinde sig med det store billede. Herfra kan løsninger opstå.

Processen mod at give slip FORUM sigter ikke primært på at løse problemer. Snarere sigter det på at synliggøre essensen af en problemstilling eller person. Når vi ser en anden persons sande væsen, fremkalder det en følelse af kærlighed, der transcenderer den personlige sympati. Ofte omhandler FORUM også om at sortere i de forskellige faktorer og fø-

Til højre: Forum er et levende fælles terapeutisk rum, hvor følelserne har en stor plads.

I midten: Meditation på den fælles store campus. Øverst til højre: På Zegg forsker man i kærlighed og sex, at udvikle fred mellem kønnene og i alle relationer.

Nederst til højre: Zegg set fra oven, et bosted for 80 børn og voksne, og et internationalt kursuscenter. Alle Fotos: Zegg.

48

LØSNET nr. 49 - 50 December 2006 - Januar 2007 lelser, der påvirker en situation. Og løsningen viser sig, langt oftere end noget andet, at være at give slip på problemet.

Når der kommer en dybere forståelse, sker der ofte også en forløsning vedrørende tilknytningen til problemet. At give slip på tilknytningen kommer sjældent som følge af at angribe problemet direkte; det sker snarere ved at tage en form for ’omvej’, der umiddelbart synes at føre væk fra problemet.

FORUM arbejder på at løfte energien og give livsenergien lov til at komme til udtryk. Når det lykkes at løfte energiniveauet, følger der en ændring af perspektiv i både krop og sjæl. Af og til er disse skift i energien meget simple – som f.eks. når facilitatoren opfordrer agenten til at bevæge sig hurtigere, overdrive bevægelser eller sætte lyd på en følelse. Når

energien skifter, kan det åbne for et nyt perspektiv på en sag.

Vi er blevet så vant til at skjule vores følelser, at vi ofte helt mister kontakten til dem. Vi ler, når vi egentlig har lyst til at græde, siger nej når vi ønsker at sige ja, og ja når vi vil sige nej. I FORUM får de forskellige aspekter af vores væsen eller væren mulighed for at tale. Således kan du i et hjørne tale for et aspekt og i det andet tale for andet, måske det modsatte aspekt. Sådanne dramatiske tiltag kan ændre energien nok til, at en tanke, der har været begravet dybt inde, kommer til udtryk.

Du vil måske opdage at din vrede mod en anden bare er en overfladisk følelse. På et dybere plan finder du et ønske om en tættere relation, som du ikke turde lade komme til udtryk. Ved at komme i kontakt med et dybere behov og en måde at lade det komme til udtryk på, vil den overfladiske følelse, i dette eks. vreden, forsvinde.

At udspille indre dialoger eller emotio-

nelle processer på dramatisk vis er et skridt mod dis-identifikation: jeg finder ud af, at jeg ikke er denne vrede, frygt eller jalousi. Denne følelse eller måde at reagere på er blot én ud af mange mulige. At slippe identifikationen med disse forbigående tilstande betyder, at jeg har fundet et indre rum, hvorfra jeg kan iagttage, hvad der sker. Denne indsigt giver plads til en mere legende holdning. Ved at se tingene fra dette vidneperspektiv, holder man op med at projicere fortidens erfaringer ind i fremtiden, hvorved intelligensen bliver fri til at forholde sig til/ handle i nuet.

For eksempel hvis din partner eller elsker planlægger noget, der ikke involverer dig. Hvis du reagerer ud fra frygten for at blive forladt, vil du identificere dig med denne frygt for tab. Hvis det lykkes dig i et FORUM at slippe identifikationen med frygten for tab og at se, at din partners handlemåde blot er et udtryk for hans eller hendes sandhed i dette øjeblik, vil du kunne være det ikke-tilknyttede vidne til begivenheden.

Denne form for indre arbejde fører os til vores kerne, vores indre sandhed og til at udtrykke frit i stedet for at skjule eller foregive. FORUM handler frem for alt om sandhed – ikke som en moralsk kategori, men som den sandhed vi finder, når vi lytter til vores indre og tillader os selv at stole på andre, og det ikke længere giver mening at opretholde sine forsvarsværker og masker.

Vejen mod social bevidsthed, medfølelse og nærhed kræver uden tvivl en indre metamorfose, og FORUM har kraften til at frembringe denne, fordi processen både er personlig og socialt orienteret på samme tid.

FORUM i praksis FORUM, eller nærmere betegnet “ZEGGFORUM”, er udviklet gennem to årtier af medlemmer af ZEGG-fællesskabet gennem en fortløbende ’trial and error’-proces.

Den opstod som et redskab til at skabe et rum for en essentiel åbenhed gennem at favne og kultivere medlemmernes autenticitet og diversitet. I ZEGG bruges FORUM både til store fællesskabsmøder for alle, til mindre møder for arbejdsprupper, interessegrupper og ungdomsgrupper. Der er også specielle trænings-FORUM for gæster og besøgende fra andre fællesskaber og lader sig fint kombinere med f.eks. coaching, Ikke Voldelig Kommunikation og Familie Opstillinger.

(Forum-teater blev udviklet i Brasilien i 1960’erne af Auguste Boal, leder af Arenateatret i Sao Paulo. Det var politisk teater med fokus på de undertryktes vilkår. Som teaterform er den beslægtet med psykodramametoden, der er stiftet af J.L Moreno i 1930’erne - en af Freuds samtidige, som stærkt modsatte sig psykoanalysens skematiske transaktionsanalyser. Lignende teknikker findes igen delvist i Perls gestaltterapeutiske metoder. Insa)

49

LØSNET nr. 49 - 50 December 2006 - Januar 2007

Nærdemokratiet og d Af Søren Hansen, Hertha Levefællesskab

P

å en skrattende mobiltelefon med en afleveringsfrist på et par dage er jeg blevet bedt om at beskrive, hvordan vi i Hertha Levefællesskab håndterer vort nærdemokrati.

Noget af en mundfuld må man sige!

Jeg vælger at gribe det an fra nogle forskellige vinkler og med nogle forskellige udgangspunkter.

Demokrati er ikke en endegyldig størrelse, et sæt regler, som én gang for alle

fastsætter, hvad demokrati er. Den demokratiske styreform, der vel som banalt håb har, at alle i det mindste bliver hørt, og at alle individer ideelt set får lov at udvikle sine evner, befinder sig altid mellem et ideal og en virkelighed.

Idealet kan og bør stå fast, men virkeligheden ændrer sig. Forudsætningerne er variable. Derfor er det løbende nødvendigt at ændre organisationsformen i bedste fald for at udvide livsbetingelserne for den enkelte. Så den måde, vi i de forskellige økosamfund praktiserer et nærdemokrati, har sine forudsætninger.

Historiske forudsætninger Udgangspunktet for Hertha Levefællesskab er vel lidt anderledes end nogle af de andre økosamfund. Vi opstod ud fra en gruppe udviklingshæmmede, som havde et behov for en tilværelsesramme i deres voksenliv. Der blev nedsat en studiegruppe på ca. 40 interesserede, som hen ad vejen udviklede sig til en socialgruppe. Herfra udsprang en handlegruppe, der påtog sig ansvaret, med egen økonomi og med et fast job som indsats at realisere et økosamfund med det mål, at en større gruppe såkaldt normale levede sammen med en mindre

gruppe voksne udviklingshæmmede. Vi definerede det økologiske aspekt i projektet som socialøkologisk.

I alle de her beskrevne udviklingsfaser - og et godt stykke efter at projektet fra at være frø og kimplante - nu begyndte at sætte stængel og blade, var det fælles billede, vi havde arbejdet os frem til gennem mange års studiearbejde, nok som styrende faktor for den demokratiske proces. Der var ikke meget brug for organisering og struktur. Der var brug for alles indsats og mening. Vi var vel ca. 20, som følte os ansvarlige – og nødvendige.

Det var et kreativt/anarkistisk/demokrati som herskede ud fra et fælles billede og med overskriften: Hvad kan jeg gøre for ”sagen”, projektet, levefællesskabet? Det er vel egentlig i denne fase af en proces, at demokratiet har de bedste vilkår for fuld udfoldelse. Én for alle og alle for én.

De selvskabte forudsætninger Og så melder en ny virkelighed sig. Alle de ting, vi ønskede os og sloges for, er gennem sejt arbejde med stat, amt og kommune bragt på plads og er sat på juridiske formler.

Til venstre: Hertha´s gårdmejeri er nu en realitet. Værkstedet vil blive daglig arbejdsplads for 3-5 personer.

Her poserer mejerigruppen: Bente, Katrine, Stine og Janus. (Foto: Allan Elm) Til Højre: Lars hygger sig i det gamle køkken med de to praktikanter.

Foto: Maj Stillinger-Beredsford.

50

LØSNET nr. 49 - 50 December 2006 - Januar 2007

og dets forudsætninger Vi står med i hvert fald 5 uomgængelige realiteter, der lægger en ramme om den videre udfoldelse.

Den første er de af os selv skabte krav til alle indflyttere: At hverdagen er præget af et forsøg på at realisere en integration mellem en gruppe almindelige landsbyboere og en gruppe voksne udviklingshæmmede, og at Rudolf Steiners antroposofi er det idemæssige grundlag,

som stedet næres af. Og som det tredje en hensigtserklæring om, at vi vil tilstræbe et økologiske forsvarligt aspekt i det, vi vil realisere.

Det andet er en fundats for en almennyttig erhvervsdrivende fond, der kan gå ind og være ejer af alt, som er fælles eje. Fælleseje er de udviklingshæmmedes boliger, de beskyttede værksteder, hvor de udviklingshæmmede har deres arbejdspladser (landbruget, mejeriet, gartneriet, bageriet, vævestuen, fælleskøkken, vaskeri), et antal udlejningsboliger m.m.

Det tredje er den lokalplan som kommunalbestyrelsen har godkendt, og som beskriver muligheder og begrænsninger for vores fysiske udfoldelser.

Det fjerde er en samarbejdsaftale med de offentlige tilsyn og regler for arbejdet med de udviklingshæmmede.

Og endelig det femte: Vi vokser efter eget ønske i antal og fysisk ramme.

Vi er på nuværende tidspunkt efter 11 år (start maj 1996) ca. 125 indbyggere.

Nye er kommet til med nye behov og nye ideer for den videre udvikling af vort minisamfund. Der sker umærkeligt et skift i holdningen til ”sagen” og Levefællesskabet henimod et: ”Hvad kan jeg få ud af at flytte ind i dette fællesskab?”

Folk arbejder ikke længere til langt ud på natten uden kontant vederlag osv.

Det er der nødvendigvis ikke noget galt i. Det er blot en realitet, man må have for øje, selvom den for pionererne er smertelig. Den enorme overskudskraft, der var i den første fase, er opbrugt og vender ikke tilbage. Selv mener jeg, det vil være som at finde ungdommens kilde, de vises sten, hvis man i hendøende og stivnede organismer kendte lovmæssigheder for at genoplive pionerfasens kraftoverskud. Det var et studie værd!

To veje Fra de her nævnte forudsætninger er der flere veje at gå i den videre udvikling og omorganisering af nærdemokratiet.

Man kan vælge at lade anarkiet råde i det frirum, det nu givne har overladt os.

Det er fristende. Nogle ”minisamfund” har gennem tiden turde gøre det. Som oftest ender det desværre med at blive de stærkes og de aktives tyranni (eks: Kammerat Napoleon af George Orwell).

Det, der sker, er som regel at, de høje krav til den enkelte, som anarkiet stiller, ikke kan indfries. Moralen hos den enkelte står ikke mål med et fællesskabs idealer. Anarki bliver ”laden stå til” og i værste fald til nihilisme.

Så er der den anden vej man kan gå.

For nogen synes den næsten at være et helligt mantra: Vi må organisere, strukturere, institutionalisere, ordne, lave regler og vedtægter for, hvordan vi har tænkt os at agere fremover i enhver situation. Man aner et millimeterdemokrati, hvor kontrol erstatter tillid. (den såkaldte piafoghske model). Denne vej fører direkte til burokrati og stivnen.

Frirum for et nærdemokrati Inden vi vælger én af de her beskrevne to veje, så lad os lige overveje: Hvad er det egentlig for et frirum de af samfundet givne begrænsninger, og de af os selv vedtagne idealer overlader os til at administrere? Det er vel i grunden der, nærdemokratiet har sin øveplads. En sådan analyse af frirummet kan måske antyde, hvilken vej vi skal følge.

I Hertha Levefællesskab deler vi som regel samfundslivets forskellige funktioner op i tre adskilte områder. For os at se virker hvert område efter sine helt egne lovmæssigheder og har helt forskellige idealer som ledemotiv og overskrift, som her kort skal gennemgås.

Det åndelige, spirituelle, og det kulturelle livsområde Her mener vi idealet er frihed. Alle enkeltpersoner, alle grupperinger kan frit tage initiativer. Det har i de nu ti forløbne år vist sig at fungere med et gennem året rigt udbud af kulturtilbud, opståen af studiegrupper, tilbagevendende årstidsfester osv. I dette felt hersker der altså fortsat et kreativt anarki. Det er og har været en dynamo for vores udvikling og hele identitet. Og i det kulturelle felt er idealet, at økonomi til arrangementer

51

LØSNET nr. 49 - 50 December 2006 - Januar 2007 skal komme udefra. Fra fælleskassen, fra gaver, fra produktionsoverskud. Det er i det kulturelle felt vort økonomiske overskud skal forbrændes og ikke i militær og krige. Flere fester, flere sangkor, mere teater, flere malerier, flere studiegrupper? JA TAK! Kultur er som regel ikke en forureningskilde.

ser om hele tiden udfordrer det, vi har vedtaget.

Hvordan tager vi beslutninger? Hvordan løser vi konflikter og nabostridigheder? Hvordan bevarer vi et tillidsforhold til hinanden? Hvem er det egentlig, der bestemmer hvad? Det sociale felt er i dag alle organismers akilleshæl, enten det er en erhvervsvirksomhed eller et økosamfund.

Vi har gennem nu 10 års virke mange gange tilpasset vores organisationsplan til en stadig ændret social virkelighed.

Ofte har konflikter været igangsætteren for en ændring. Eller der er opstået situationer, som indlysende har krævet i første omgang smidighed i besluttende organer og derefter en ændring frem mod mere brugbare og gennemskuelig regler. Vi står netop nu overfor en minu-

og kulturlivet.

Broderskab med fælleseje af jord og produktionsmidler i det økonomiske liv.

Og endelig lighed i relation til de aftaler vi laver for vort sociale liv.

Organisere hvad og hvordan?

Hvis læserne har kunnet følge ovenstående noget springende tankerække, er Det økonomiske område det så kommet til spørgsmålet: Hvilke Her er det som regel Levefællesskabets overordnede tanker har vi så gjort os for behov, der svinger taktstokken. Hvordan en organisering, som giver mulighed for tilfredsstiller vi bedst alles basale behov at realisere nogle af alle disse holdninfor en sund bolig, en etisk forsvarlig forger og idealer? syning af fødevarer og en realisering af Levefællesskabets højeste myndighed helsebringende fysiske omgivelser i huer landsbymødet, som holdes 6-8 gange senes æstetik og kulturlandskabet som årligt en lørdag eller søndag kl. 13-17. omgiver os. Det betyder ikke, at selvforEt sekretariat samler punkter og laver syning er et ideal. Tvært imod. Det er dagsorden på forhånd, så alle er orientelangt mere socialt givende, at jeg arbejret. Alle kan komme med punkter enten der og producesom gruppe eller rer til dig og du enkeltstående til mig! borger. Alt kan Vort ideal var drøftes, men der fra projektets kan ingen bespæde start, at slutninger tages. jord og andre fyI løbet af året er siske omgivelser der nogle faste - så som boliger punkter på de og værksteder enkelte landsbyskulle være fælmøder, så som leseje. Det er aflæggelse af ikke lykkedes i beretning fra fuldt mål, idet mandatgrupper vi har måttet fiom deres arbejde nansiere mange m.m. fællesejede faEn gang årciliteter gennem ligt vælges en grundsalg til priFællesledelse på vatejede huse.

7 medlemmer og Det ledemotiv vi der vælges rei det økonomiske præsentanter til søger at forfølge Klodshanskaravanens frie teaterfortolkning af H.C.Andersens Klodshans, da den passerede Landsbyfonden. er broderskab. Vejle i 2004. Allan Elm spiller en klar hovedrolle. Foto: Allan Elm Den nu F.eks. ville vi valgte fælleslegerne eliminere delse som møbegrebet voksende friværdi, så husle- tiøs granskning af vedtægterne for vore des hver 14 dag, har herefter fået ret jerne både i det fællesejede og i det besluttende organer og vores organisati- stor bemyndigelse til at tage beslutninprivatejede ikke hen ad vejen steg, men onsform, som nok skal være enklere, men ger. Den kan afsættes ved et ekstraorditvæt imod faldt. En svær nød at knække! som dog fortsat nok kommer til at bygge nært Landsbymøde hvis 2/3 af borgerne Og så, som før nævnt: Bliver der en dag på den oprindelige model, som senere vil dette. Det giver en vis garanti for at et driftsoverskud skal det gå til andre kort vil blive beskrevet.

Fællesledelsen lytter til den overvejende projekter, som arbejder for udviklingsstemning blandt borgerne ved Landsbyhæmmedes velfærd og integration og til Anarkiet eller bureaukratiets vej? mødet. Nogle ville kalde denne model for Og så tilbage til de to veje man kan det repræsentative demokrati. Men det kulturarrangementer. vælge imellem, når væksten og tidens fungerer. Det ender ikke i beslutningsDet retslige område ændrede vilkår stiller krav til stilling- løshed og demokratisk karruselkørsel.

I vore minisamfunds område er det rets- tagen. Den ovenfor skildrede sondéren Fælleledelsen uddelegerer en mængde liv vi her taler om, de regler vi aftaler af samfundslivets (gælder også vores opgaver til selvstyrende mandatgrupper. med hinanden, og de vedtægter der skal ”minisamfund”) forskellige områder, gi- Der er i øjeblikket ca. 15, nogle med ret gælde for vort fællesliv. I dette felt bør ver måske en antydning af en brugbar vidtgående beføjelser. Beføjelserne er der ideelt set herske lighed. Et svært felt midtervej: nedskrevne og tages en gang årligt op Frihed – anarki om man vil – i ånds- til revision. at beherske. Der er så mange undtagel-

52

LØSNET nr. 49 - 50 December 2006 - Januar 2007 Landsbyfonden, et andet helt selvstændigt organ, med et formål og en vedtægt godkendt af staten gennem et organ kaldet Civilstyrelsen, har stor betydning i Levefællesskabets udvikling.

Bestyrelsen i denne fond er dels valgt af Landsbymødet, dels valgt på generalforsamlingen i vores støtteforening Hertha (ca. 250 medlemmer) og med et af Antroposofisk Selskab udpeget medlem.

Primært varetager denne bestyrelse fællesøkonomien, som nu tangerer en egenkapital på ca. 7 millioner og en lånekapital på ca. 25 millioner. Til Fondens arbejde er knyttet en lønnet forretningsfører, en lønnet bogholder og en lønnet statsautoriseret revisor.

Vi ser Landsbyfonden som primært et tjenende organ for Levefællesskabet.

Men alt i alt må man konkludere, at Fællesledelsen i samarbejde med fondsbe-

styrelsen tager alle store beslutninger, efter at Landsbymødet har diskuteret og anbefalet, hvilken vej Levefællesskabet skal udvikle sig i.

Den fæle virkeligheds indtog Det lyder jo alt sammen meget nemt og godt. Men så melder virkeligheden sig. Den afslører svagheder, manglende interesse hos borgerne for medleven, bevidstløshed i de besluttende organer, sladder, klikedannelse, meningsdannelse udenfor de vedtagne kommandoveje...

Listen af giftige tiltag er lang og kendt af os alle. Man oplever gang på gang, at det, man har vedtaget som færdselsregel, ikke er fællesgods. Følelser tager over, antipatier og sympatikræfter blander sig utidigt, og alt for ofte ender det hele i en pærevælling af vrøvl, ordstrid og rethaveriskhed. Men længere er vi ef-

ter 100 års demokratiske øvelser altså ikke, hvad angår administrationen af et fællesliv og i realiseringen af et demokratisk ideal. Men som nævnt i indledningen: Demokrati er ikke endegyldigt, men vi må dygtiggøre os i vore små økosamfund. Og indtil nu er det så alligevel lykkedes at manøvrere gennem dette Sargassohav.

Hjælpeforanstaltninger Måske er det også værd at nævne, at vi ca. hvert tredje år alle tager på et tredages internat for med udefra kommende hjælp, at afholde et udviklingsseminar, hvor nye delmål opstilles og regnebrættet forsøges gjort op, så vi ved, hvor vi er. Man kunne måske også kalde det et forsøg på en ny levende billeddannelse.

Indtil nu har vi desuden i en konkret konfliktsituation benyttet os af konsulentbistand udefra, og det er absolut en mulighed i hvert fald i den opklarende fase af en konfliktløsning.

Information Gennem alle de år vi har eksisteret, udsendes hver d. 1. i måneden (eller der omkring) et lille skrift kaldet Tante Hertha. Her informeres der om alle kommende arrangementer, og der er referater fra de vigtigste møder i de besluttende organer.

I vores mødelokale er alle ringbind med alle gruppers pligtige referater til fri afbenyttelse.

Netop nu arbejder vi på at udvide informationen til og fra borgerne og de valgte styrende organer. Hvert år udgives en årsrapport til borgerne og vore samarbejdspartnere. 3-4 gange årligt udsendes et til tider ret omfattende medlemsbrev til Hertha Støtteforenings medlemmer om livet i Levefællesskabet, om arrangementer osv. Det er sket gennem de 25 år, foreningen har eksisteret.

Vi næres meget af, at der står en kreds omkring vort eksperiment, så vi bliver set på udefra og har kontakt udadtil.

I vores lille by Herskind, som vi ligger opad, udkommer 4 gange årligt et tidsskrift kaldet Herskindsigt, om alt hvad de rører sig i Herskind og omegn. Her kommunikerer vi med den nære omverden i hvert nr. I det hele taget ofrer vi mange kræfter på at kommunikere udad.

Vi vil nødig ende som en selvforsynende selvtilstrækkelig, selvdød ø.

Langsomt bliver Hertha´s omgivelser forlenet med et kunstnerisk præg. Her fra dammen, hvor en livgivende vandtrappe er etableret. (Foto: Per Clauson-Kaas)

53

LØSNET nr. 49 - 50 December 2006 - Januar 2007

Om demokrati og beslutning sp

Tigerens Rede er både en kursusvirksomhed og et meditationscenter, et økologisk fællesskab og e Tekst og billeder af Kirsten Fauken

T

igerens Rede meditations- og kursuscenter Fællesskabet er centreret omkring en spirituel lærer, Anne Sophie Jørgensen, og kursusvirksomheden ejes og ledes af hende. Anne Sophies spirituelle undervisning følger Selvets anvisninger, og hendes opgave er at formidle den bevidsthedsskat, som hun har adgang til.

Det gør hun igennem direkte meditativ vejledning, foredrag, individuelle og fælles meditationer, samt individuelle og kollektive tilbagemeldinger. Hun alene tilrettelægger og gennemfører undervis-

ningen, med hjælp fra sine elever til de praktiske opgaver. I hverdagen - uden for kurserne - er der på Tigerens Rede fem daglige meditationer. Igennem de snart tyve år, som kursuscentret har eksisteret, er fokus mere og mere flyttet fra den individuelle til den kollektive proces.

Spiritualiteten Spiritualiteten er ikke demokratisk. Det betyder, at Selvet tilbyder forskellige udfordringer og opgaver til dem, der er i stand til at indfri dem, og enhver forventes at gøre sit bedste – hverken mere eller mindre. Det er vigtigt, at der er fokus på opgaven, ikke på læreren. Det er også vigtigt, at de nødvendige opgaver bliver løst, men ikke vigtigt, hvem der gør det. Det er der sjældent uenighed om, men sker det, har Anne Sophie det sidste ord.

Organisation De personer, der er tilknyttet meditations- og kursuscentret Tigerens Rede or-

54

ganiserer sig i tre hovedgrupper: indergruppen, ydergruppen og kursister.

Indergruppen består af cirka 35 personer. Alle bor i Gedved i private selvstændige boliger og arbejder inden for mange forskellige erhverv. Hvert medlem forpligter sig til at deltage i en eller flere af de fem daglige fællesmeditationer på Tigerens Rede og i et antal af Anne Sophies kurser, samt drage omsorg for fællesskabet, den kollektive proces og de fysiske rammer og deres vedligeholdelse.

Ydergruppen består af cirka 35 mennesker, som bor tæt på eller længere væk.

Denne gruppe føler en tilknytning til Tigerens Rede og undervisningen og ønsker at tage del i den kollektive proces.

Den tredje gruppe er de mange kursister, som kommer regelmæssigt på kursus og derved også tager del i den kollektive proces. For alle tre grupper gælder det, at man ansøger Anne Sophie om optagelse.

Medlemsmøder Der afholdes møder for medlemmer af indergruppen en gang om måneden. Der er mødepligt. Der startes med meditation, hvorefter Anne Sophie orienterer om, hvad der rører sig i den kollektive spirituelle proces. Alle har mulighed for at berette om deres individuelle processer og stille spørgsmål til Anne Sophie og hinanden. Møderne varer to timer.

Marken og Urtehaven I forbindelse med Tigerens Rede er der en stor økologisk have, Urtehaven, som er et yndet fristed med en stærk æterisk energi. Her dyrkes urter, blomster og fælles grøntsager, og haven benyttes af inder- og ydergruppen samt kursister,

når de er på kursus. Urtehaven er en del af Marken, et 4.000 m2 stort område med græs, bærbuske, frugttræer og en bålplads.

Marken ejes af en særskilt forening, Markforeningen, hvis medlemmer kommer fra de tre nævnte grupper.

Foreningen har 42 medlemmer, en bestyrelse og en formand. Der afholdes generalforsamling ifølge vedtægterne en gang om året.

Mange faste arbejdsgrupper tager sig af de utallige opgaver, så som græsslåning, renholdelse af blomsterog urtebede, dyrkning af kollektive grøntsager, fremstilling af kompost, klipning af hække og pil, afbrænding af grene, udryddelse af dræbersnegle, opsætning af muldvarpefælder osv.

Nye opgaver, der skal løses eller gamle, der ønskes overdraget til andre, bekendtgøres på husmøderne eller ved opslag i køkkenet. Der afholdes dels almindelige havedage og dels særlige arbejdsdage omkring specielle projekter som f.eks. opsætning af nyt hegn langs indkørsel, plantning af nye frugttræer og omlægning af haveområder.

Husmøder Inder- og ydergruppen holder møde en gang hver tredje måned om de praktiske opgaver i forbindelse med Tigerens Rede, Marken og Urtehaven. Der er skiftende ordstyrer og referent. Mødet starter med oplæsning af referatet fra det foregående møde, hvorved der tjekkes, om beslutningerne er efterkommet og opgaverne løst.

Beslutninger tages altid i konsensus.

Afstemninger bruges ikke. Alle kan i tiden

LØSNET nr. 49 - 50 December 2006 - Januar 2007

ng sprocesser på Tigerens Rede

skab og et anpartsselskab. Demokrati og beslutningsprocesser er forskellige i de enkelte områder imellem møderne sætte punkter på dagsordenen ved at notere dem på en dertil indrettet liste på opslagstavlen. Arbejdsgrupperne kan orientere om deres områder og evt. ønske flere hjælpere. Opgaverne fordeles efter frivillighedsprincippet.

Man melder sig der, hvor man har kompetence eller lyst til at bidrage.

På disse møder drøftes også mere udadrettede opgaver. For eksempel har en arbejdsgruppe fra Tigerens Rede taget initiativ til en underskriftsindsamling i forbindelse med den nye Horsens Storkommunes byplanlægning i vores område.

Balance mellem at yde og at nyde Der er generelt en god ansvarlighed over for de praktiske opgaver og balancen mellem at yde og nyde. Selvfølgelig kender vi også fænomenet med ”Tordenskjolds soldater”, men der er også forståelse for, at menneskers ydeevne varierer, afhængig af livsfaser, arbejdssituation og den aktuelle personlige proces.

Man ved, at den, der giver, får igen. Der er tillid til, at regnestykket går op i den sidste ende.

tern kasserer og en ekstern registreret revisor. Der afholdes generalforsamling ifølge vedtægterne en gang om året.

Drift og vedligehold Den daglige drift og vedligeholdelse varetages af indergruppen og personer fra ydergruppen, som bor i nærheden.

Alle har et eller flere ansvarsområder, og organisering og tilrettelæggelse sker på husmøderne.

Den økologiske indkøbsforening Kødets Lyst Den 1. oktober 2005 blev der stiftet en økologisk indkøbsforening i forbindelse med Tigerens Rede. Det startede oprindeligt med en lille gruppes indkøb af en fælles kummefryser til økologisk kød. Foreningen købte et lille træhus ved indgangen til Tigerens Rede, og her drives nu en butik, hvor der sælges et bredt udvalg af økologiske varer til medlemmerne, som alle har tilknytning til Tigerens Rede.

Foreningen har 42 medlemmer. Bestyrelsen består af fem personer: formand, næstformand, kasserer, en næringsbrevsansvarlig, og en indkøbsansvarlig. Der afholdes generalforsamling en gang om året ifølge vedtægterne. Beslutninger

tages på generalforsamlingen og i vid udstrækning af bestyrelsen. Medlemskab tegnes via et indmeldelsesgebyr (2568 kr.) og et driftskontingent, som udgør 25 kr. om måneden.

Kødets lyst - en økonomisk succes Al kommunikation til medlemmerne foregår via foreningens hjemmeside. Butikken har kodelås, så medlemmer kan låse sig ind og handle døgnet rundt.

Betalingen sker på en computer i butikken. Der er udviklet et skræddersyet program til alle funktioner i foreningen.

Medlemmerne overfører penge til deres personlige KL-konto og kan hente varer i butikken, så længe der er dækning på kontoen. Den indkøbsansvarlige bestiller varer en gang om ugen, og et team på ti personer varetager på skift udpakning og registrering af varer.

Kødets Lyst er resultatet af mange menneskers frivillige indsats, og vi har i det år, der er gået, hele tiden lært nyt, er vokset og har ganske enkelt haft stor succes. Det første års omsætning runder 500.000 kr. Vi håber i mange år frem at kunne opfylde vores formål: at levere gode økologiske varer både billigere og nemmere for medlemmerne – et bud på fremtidens butiksform.

Øverst til venstre: Meditationsrum. Foto: Tigerens rede Midtfor: Meditationsrummet. Foto: Troels Nederst til venstre: Børnene leger i meditationsbygningens forhal. Foto:Tigerens Rede Nederst til højre: Anne Sophie foran den nikantede meditationsbygning. Foto: Troels

Tigerens Rede ApS Den nikantede kursusbygning og Anne Sophies private bolig ejes af anpartsselskabet, Tigerens Rede ApS, hvis eneste opgave er at udleje ejendomme. Anne Sophie er lejer. De fleste anpartshavere er medlemmer er indergruppen, men enhver med tilknytning til Tigerens Rede kan købe anparter. Anne Sophie er direktør for selskabet. ApS’et har en in-

55

LØSNET nr. 49 - 50 December 2006 - Januar 2007

Friland demokrati

M

it navn er Tina Bjerring Madsen.

Jeg arbejder som foredragsholder, og lege inspirator leverandør i mit eget firma ”Liv og glade dage”(underviser bl.a. i gamle lege).

Jeg bor på Friland sammen med Steen Møller og vores barn Liv. Jeg sidder som bestyrelsesmedlem i Andelsforeningen Friland og har gjort mig nogle tanker om demokratiet – og den ufrihed og frihed, der ligger i rammerne på Friland.

Frilands start Da Friland startede i år 2002 var der lagt en hel del energi og tanker bag projektet.

Steen Møller, havde i samarbejde med Dorthea Arnfred og Anton Gammelgård fra Danmarks radio, udformet Projektet Friland.

Hensigten var at skabe nogle rammer, hvor man har ansvar og indflydelse i sit

eget rum. At man selv kan bestemme, hvad ens tid skal bruges til og mindske afhængigheden af stat og marked.

En livsførelse i samarbejde med og i respekt for naturen og andre kulturer.

Frihed For at den frihed skal have bedst mulige betingelser, er der ideelt set nogle ting, vi gerne ville være fri for: Gæld, affald, og de styrende tilskud fra stat og marked.

For at bo billigt, kan beboerne bygge deres huse i natur- og genbrugsmaterialer. For at få dagligt liv i lokalområdet, skal mindst 1 i familien have egen virksomhed, og der skal være tid og økonomi til at passe deres små børn hjemme.

De enkelte personer skal have suverænt råderet over eget lod.

På de beplantede fælles arealer er der faciliteter så som garage, værkstedsbygning, bål sted, og legeplads.

Mødet med virkeligheden Som alle smukke ideer, er det mødet med virkeligheden, og de mennesker der lever på Friland, deres ønsker og overskud, der afgør, i hvilken retning projektet udvikler sig.

Fonden Nødværge Jorden ejes af en fond ”Nødværge”, som udlåner den til Andelsforeningen Friland på betingelse af, at vi arbejder med principperne om det affaldsfri, tilskudsfri og gældfri og egen virksomhed.

Det betyder, at køb af jord og hus skal ske for egne penge, da der ikke kan optages lån med sikkerhed i jord og hus.

Vi har loft på vores huspriser. Et uvildigt vurderingsudvalg kan vurdere efter en kvadratmeterpris på 1250 kr. +/- 75 % det vil sige max. 2100 kr. pr kvadratmeter.

Pris på jord og installationer er indeksreguleret.

Hensigten var

Friland - bimand foran fælleshuset ravnen

56

LØSNET nr. 49 - 50 December 2006 - Januar 2007 · At sætte en stopper for boligspekulation. · Motivere folk til at søge efter gode billige naturmaterialer. · Give næste generation mulighed for at bo billigt og gældfrit. · At skabe tryghed, så banken ikke kunne tvinge én til at gå fra hus og hjem.

Virkeligheden er, at nogle er gældfrie, og nogle har taget private lån for at finansiere deres hus. Diskussioner om at forhøje kvadratmeter prisen har bølget, da ikke alle har haft lyst til eller erfaring med at bygge så billigt.

Valg af indflyttere Steen, Anton og Dorthea valgte forskellige folk til projektet, ud fra ”hånd hoved hjerte princippet”. Hensigten var at skabe et dynamisk nærmiljø med liv, kultur og handlekraft. Med håndværkere, forskere, kunstnere, massører og lærere, der med deres forskellige kompetencer, kunne berige hinanden.

Et hjerteprojekt Det at bygge og bo på Friland, er nok for de flestes vedkommende et hjerteprojekt for livet. Vi startede forskellige steder i livet, med forskellige prioriteringer, overskud og overblik.

Vi har forskellige livssyn og visioner for vores fremtid på Friland.

Jeg syntes, at det har været fascineret, og berigende at starte sammen med de andre. Det har også været svært.

Børnesygdomme Vi har haft de samme ”børnesygdomme” som mange andre foreninger: diskussioner over mail, udmattende lange fællesmøder med misforståelser og skarpe toner.

Jeg tror,det bunder i en oprigtig kærlighed til den vision for Friland, de enkelte mennesker har, og en usikkerhed over for hinandens forskellighed.

Vi valgte at hente støtte ind fra erhvervspsykolog Jørgen Keineke. Det har givet os et skub videre, med en god tone. Vi har ofte fællespisning, leg og sang i pausen ved møderne.

Møder Vi har nu valgt at have 4 medlemsmøder, 2 arbejdsdage og 1 generalforsamling om året, men med mulighed for indkaldelse til ekstra møder, hvis det er nødvendigt.

Bestyrelse Vi har en aktiv bestyrelse, som tager sig af administration af el, vand og medlemskontingent osv. Samt praktiske ting, som

udvidelse af Friland, udvælgelse af nye andelshavere osv.

Beslutninger bliver fremlagt og godkendt på medlemsmøder og generalforsamling.

Tina Bjerring Madsen Legeinspiratør

Arbejdsgrupper Folk har samlet sig efter interesse, i små arbejdsgrupper, som tager sig af fællesbeplantning/oprydning på fælles arealer, tema dage, rundvisning, affaldssortering, fælles hus med vaskeri og indkøbsforening.

Vi har erkendt, at vores ønsker er større end arbejdskraften og overskuddet. Da lysten gerne skulle være drivkraften, er nogle af grupperne lagt på is, indtil der er energi igen.

Et Fælles Møde Jeg tror ikke på, at fællesskab skabes igennem fællesmøder, men et fælles møde imellem mennesker, hvor vi i praksis oplever ligheder og forskelligheder. Over tid, får vi skabt den tryghed, der skal til for åbne os op for vores forskelligheder.

Jeg holder meget af alle mine naboer på friland.

Jeg mødes kun med nogle af dem privat, hvor vi støtter og hjælper hinanden ud af overskud og lyst - ikke af pligt.

Konsensus og flertalsbeslutninger Vi arbejder nu med konsensus til møderne, men må også indimellem lave en afstemning, hvis vi ikke kan komme videre.

Jeg mener, at begge beslutningsmåder har sine fordele og ulemper.

Konsensus kan skabe uendelige lange debatter, som kan virke udmattende.

Sker der ikke nogen udvikling i dialogen, vil de mere verbalt svage fristes til at kapitulere ”i får ret og jeg får fred mentalitet”, samtidig med at ”vindere” erfarer, at ”hvis bare jeg taler længe nok, får jeg min vilje.”

Oppositionen kan sidde med en følelse af nederlag, når deres holdning/følelsesmæssige behov ikke bliver ”bygget ind i løsningen”, som fællesskabet beslutter.

Man kunne umiddelbart sige, at ”sådan er det bare,” det er en del af demokratiets spilleregler.

Personligt synes, jeg det kunne være spændende at lege med spørgsmålene: Hvordan kan vi tage beslutninger, der tilgodeser alles behov på kort og langt sigt?

At skabe vind/vind situationer Hvordan bliver vi bevidste om vores egentlige behov og dermed åbne over for at dække dem på flere forskellige måder?

Hvordan kan vi skabe vind/vind situationer, hvor man anerkender alles vinkler som værdige og brugbare i en løsning?

Jeg har ikke nogen færdig løsning. En ting er sikkert, vi finder ikke andre måder, hvis ikke vi tror på, at demokratiet ”kan leges med”, og vi søger inspiration til en mere holistisk tilgang. (se mere om Friland på www.dr.dk/friland)

Fælles indsats - fælles løsning Jeg mener ikke, at afstemning er frugtbart for et samfund i længden.

Afstemning kan nemt give fløjdannelse, og ”dem imod mig mentalitet”.

57

LØSNET nr. 49 - 50 December 2006 - Januar 2007

Udviklingen af demokrati i D Af Mira Illeris og Tor Jordbo

I

sommeren 2002 mødtes en gruppe mennesker på et træf for bosætningsinteresserede på Svanholm arrangeret af LØS. Vi mødtes omkring en fælles vision om at skabe en permakulturel landsby på Fyn. Et landsbyfællesskab bygget op omkring liv på stedet, samvær på tværs af aldre og selvforsyning.

I dag 4 år senere er Den selvforsynende landsby i Hundstrup på Sydfyn en andelsforening med en lokalplan, der giver mulighed for opførsel af 26 husstande.

Vi er i dag 16 voksne og 11 børn i færd med at bygge huse og udvikling af fællesskabet og selvforsyningen. Vi har siden indflytningen i forsommeren 2004, oplevet en del udskiftninger af medlemsskaren, hvorfor gruppens antal har ligget nogenlunde stabilt. Denne sommer har vi fået mange henvendelser fra interesserede, som nu er i gang med en prøveperiode, eller er på vej til at flytte ind.

Forarbejdet I etableringsfasen udarbejdede foreningen en projektbeskrivelse, som vi sendte til de kommuner, vi gerne ville bo i på Fyn. Projektoplægget indeholder foreningens oprindelige grundide og var udgangspunkt i samarbejdet med kommunen i udviklingen af lokalplanen, og i forhandlingerne med kommunen og andre myndigheder.

I projektbeskrivelsen står også vores tanker om foreningens demokrati, kort og enkelt: Vi tror, at de mest hensynsfulde beslutninger træffes efter konsensus-princippet, hvor man diskuterer sig frem til en løsning, som alle kan leve med, uden at alle nødvendigvis skal være helt enige. Vi tror, at dette vil give plads til, at alle bliver hørt, føre til at folk føler et ansvar for beslutningerne og bliver engagerede.

Altså en helt fast beslutning om konsensus, men ikke særlig mange overvejelser om, hvordan det skulle føres ud i livet.

I planlægningsfasen af Den selvforsynende landsby bestod foreningen af en

lille kerne af medlemmer, der arbejdede med et fælles overordnet forholdsvist abstrakt mål, og det fungerede jævnt hen godt. Men vi havde ikke boet ret længe på jorden før demokratiet, og måske især de ting, der ikke fungerede så godt ved demokratiet, begyndte at fylde rigtig meget i vores hverdag, og vi har derfor siden arbejdet målrettet med de demokratiske processer og strukturer i landsbyen.

Demokratiets lag Organisering og styring i den Selvforsynende landsby sker i tre autonome lag: Landsbymøder, Gårdmøder og arbejdsgrupper.

Landsbymøderne holdes 4 gange årligt, hvis der ikke indkaldes til ekstra.

Her behandles store, formgivende beslutninger, foretages vedtægtsændringer, og vi kikker på landsbyens målsætninger.

Gårdmøderne holdes en gang om ugen.

Det behandler de løbende problemstillinger i landsbyen. Herunder er der gruppemøder i de forskellige arbejdsgrupper.

Vi arbejder med at få flere beslutninger lagt ud til gruppemøderne frem for på et

Fælleskabet i Den Selvforsynende Landsby. Foto: Troels

58

LØSNET nr. 49 - 50 December 2006 - Januar 2007

i Den selvforsynende landsby gårdmøde, dels for at arbejdsgrupperne bliver mere selvforvaltende og dels for at få færre punkter på gårdmøderne.

Arbejdsgrupperne arbejder inden for rammer, der laves en gang om året, heri fastsættes gruppens budget, mål/ arbejdsopgaver og forventede tidsforbrug.

På sporet af den frugtbare diskussion Efter at vi med mellemrum havde oplevet at fællesmøder blev styret af tilfældige følelser og argumenter, og hvor flere gik kede af det, anspændte eller frustrerede hjem, har vi arbejdet med at gøre dialogerne og diskussionerne bedre.

Vi valgte derfor at fokusere på det, som blev kaldt den ufrie diskussion.

Dette har givet os en fællesforståelse af, hvilke former for sprogbrug og opførsel der giver dårlige diskussioner og dermed skæve beslutninger, der ikke nødvendigvis er til fællesskabets bedste. Vi arbejder således med at være opmærksom på, hvornår der optræder: høj stemmeføring, lynende øjne, klynken, dramatisering, brudt stemmeføring og lignende.

Vi havde diskussionsform op på nogle møder, hvor vi identificerede disse typer opførsel og havde derefter fokus på, hvornår diskussionerne ikke fungerede og brugte redskaber fra assertivt sprogbrug eller girafsprog som pejlemærke til at stoppe eller til at opbløde spændte situationer.

Vi forsøger nu at stoppe op i en diskussion og pege på, at vi nu er på vej væk fra den gode diskussion, og at sprogbruget bliver manipulerende og ufri. Ligeledes har vi efter hvert møde en runde, hvor vi evaluerer mødet og drøfter eventuelle episoder, hvor vi er kommet til at ”bryde reglerne”.

Fællesmøder og beslutninger Et andet problem vi arbejder med er uproduktive møder, dvs. møder med meget snak og med få beslutninger. Vi har derfor indført at alle diskussionspunkter skal motiveres med et skriftligt oplæg, og at det er disse oplæg, der diskuteres.

Dette har langt hen af vejen gjort diskussionerne mere konstruktive og rettet mod konkrete beslutninger.

Men nogle gange kan det være godt at få et spirende diskussionsoplæg problematiseret, og derfor har vi nu indført sonderingspunkter, hvor et emne kan bringes kort op for at høre forskellige ønsker og meninger. Fællesmøder kan nemlig være gode til at problematisere og belyse tiltag fra forskellige sider. Efter en sondering er det lettere at lave et diskussions-

oplæg, som tager de nødvendige forbehold, og som behandler de forskellige interesser, der måtte være.

Vi har stadig punkter, der trækker i langdrag, og andre der ikke bliver behandlet. Dette bl.a. fordi det kan være let at have en holdning til ethvert emne, og evt. mene at noget lidt andet ville være bedre, eller fordi medlemmer ikke har sat sig ordentligt ind i oplægget.

Vi vil derfor som et nyt tiltag i udviklingen af vores konsensusdemokrati forsøge, at også kritik af et diskussionspunkt skal motiveres skriftligt.

Hverken flertals diktatur eller mindretals tyranni Vi har også oplevet i landsbyens helt spæde start, at punkter gik helt i hårdknude. Men vi havde efter råd fra bl.a. garvede konsensusbrugere lavet den

mulighed i vores vedtægter, at vi langt henne i et forløb kan stemme om en beslutning med ¾ flertal. Der er altså i vores konsensusdemokrati udpræget mindretalsbeskyttelse, men uden den mulighed at enkelte i evigheder kan blokere en beslutning, således at vi bliver handlingslammede. Der har været indkaldt til afstemning, men endnu aldrig været en gyldig afstemning i landsbyens historie. Selv om vi aldrig har brugt afstemningsmuligheden, gør den muligvis, at vi alle sammen arbejder mere beslutningsorienteret.

Afslutning Alt i alt har vi erfaret, at konsensusdemokrati ikke er så enkelt, som først antaget. Konsensusdemokrati viser sig i praksis ikke at være en absolut størrelse, men kan antage mange former, have mange underordninger og regler. Det afhænger af de mennesker, der praktiserer det, samt de emner der behandles. Måske vil vi altid skulle arbejde med og justere vores konsensusdemokrati, for vi mener stadig, at konsensusdemokratiet fører til hensynsfulde beslutninger, hvor folk føler et ansvar for beslutningerne og bliver engagerede.

Se hjemmeside for Den selvforsynende landsby, www.selvforsyning.dk og wiki-hjemmesiden, www.selvforsyning. biks.dk

Ord som forløser strækker ud rækker ud formidling der løser Ord som pistoler der sårer ensom tåre knækkede violer

Troels

Ord som kalder til råd til dåd i fred med Balder 59

LØSNET nr. 49 - 50 December 2006 - Januar 2007

Organisationen på Munksøgård Af Lone Samuelsson

I

bofællesskabet Munksøgård findes både ejerboliger, andelsboliger og almene lejeboliger i samme bebyggelse. Der er fem bogrupper på Munksøgård, tre af bogrupperne er lejeboliger, derudover er der en ejerbogruppe og en andelsbogruppe. Den juridiske konstruktion er en andelsboligforening, en afdeling i et alment boligselskab og 20 individuelle ejere organiseret i en ejerforening. Herudover er der en andelsforening, som ejer gården Munksøgård.

Foreningen Munksøgård Foreningen Munksøgård er den overordnede forening, der samler hele bofællesskabet. Medlemmerne i foreningen er formelt Roskilde Boligselskab, der repræsenterer de tre lejebogrupper, Andelsboligforeningen Munksøgård og de 20 ejere. I praksis er det de 150 voksne, der bor i bofællesskabet Munksøgård, der deltager i generalforsamlinger og fællesmøder.

Foreningen Munksøgård driver vores fælles tekniske anlæg, der består af varmecentral, spildevandsanlæg, telefoncentral, intranet og fællesantenne.

Foreningen tager sig af den fælles øko-

60

nomi og sørger via en lang række arbejdsgrupper for, at alting fungerer her på Munksøgård, uden at vi har nogen ansatte, herunder etablerer og driver legepladser, veje og parkeringsanlæg.

Beslutninger, der vedrører økonomi eller større forandringer tages på generalforsamlingen, andre beslutninger tages på vores fællesmøder. Mellem møderne er bestyrelsen formelt ansvarlig for foreningen.

Generalforsamlingen Foreningen Munksøgård holder to generalforsamlinger om året. Om foråret holdes en regnskabsgeneralforsamling.

Her er emnerne ud over godkendelse af regnskabet: beretning fra bestyrelse og arbejdsgrupper og valg af bestyrelse for det næste år.

I august holdes en generalforsamling, hvor budgettet for det næste år vedtages. Vi har valgt denne konstruktion med to generalforsamlinger primært på grund af de almene boliger, hvor huslejekonsekvenser af budgettet skal varsles tre måneder, inden de træder i kraft. Herved undgår vi også, at budgettet for foreningen først vedtages tre til fire måneder hen i budgetåret.

På generalforsamlingen stemmer vi i forhold til boligstørrelse. De tre

ejerformer er tildelt et antal stemmer i forhold til deres kvadratmeterantal.

Disse er fordelt på boligerne, så man kan have 4, 6 eller 8 stemmer pr. bolig.

Fællesmødet Beslutninger, der ikke har konsekvenser for vores huslejer tages på fællesmøder, hvor hver fremmødt beboer har en stemme.

Vi har en fæll e s m ø de g r u p p e, der sørger for at indsamle materiale til fællesmøderne og indkalde, når der er emner nok. Emner på fællesmødet kan være: farve på husene, må en beboer opstille en skurvogn på Munksøgårds grund, en arbejdsgruppe, der gerne vil spørge fællesskabet til råds om en beslutning.

Der har også været mange beslutninger omkring den gård, der ligger i midten af bofællesskabet, og som vores bofællesskab er opkaldt efter.

LØSNET nr. 49 - 50 December 2006 - Januar 2007 Bestyrelsen Bestyrelsen for Munksøgård varetager foreningens interesser imellem generalforsamlinger og fællesmøder, har kontakten til offentlige myndigheder og sørger for, at tingene i øvrigt kører. Som i enhver anden koncern har bestyrelsen det officielle ansvar for foreningen.

Ejermunken De 20 ejerboliger er organiseret i en ejerforening, som hedder Ejermunken.

De har valgt at tage flere fælles beslutninger end de fleste ejerforeninger. Det er en forening, som holder generalforsamling og har en bestyrelse. På ejernes generalforsamling er stemmerne fordelt i forhold til husstørrelser.

Bogrupper Der er fem bogrupper på Munksøgård: Andelsgruppen, Ejergruppen, Familiegruppen, Seniorgruppen og Ungdomsgruppen. Bogruppen er den enhed vi bruger til daglig, det er ikke så tit, at vi tænker i de juridiske enheder. Alle bogrupper holder bogruppemøder.

De juridiske ejere Der er flere juridiske organiseringer på Munksøgaard, en andelsboligforening, en lejerforening og en ejerforening Andelsboligforeningen Munksøgård Andelsboligforeningen Munksøgård er en andelsboligforening, der består af 20 boliger. Den fungerer som en hvilken som helst andelsforening med en bestyrelse, generalforsamling og bogruppemøder og en bolig en stemme.

Andelsforeningen Olinesgård Vi har stiftet Andelsforeningen Olinesgård med det formål at købe og drive gården Munksøgård. Som medlemmer af foreningen kan optages beboere på Munksøgård. Pt. har 75% af beboerne tegnet en andel i Olinesgård.

Foreningen har fået navn efter Oline Hansen, der boede på gården fra 1888 til 1918 og var en aktiv borger i Himmelev sogn. Navnet er blandt andet taget, da der er for mange Munksøgårdforeninger, og især folk udefra har svært ved at forstå det.

Vi har valgt at stifte en selvstændig forening til at købe gården, da der er restriktioner på aktiviteter, som kan foretages af Foreningen Munksøgård via restriktioner på de aktiviteter, som almene boligselskaber kan deltage i. Vi ville for eksempel ikke kunne have en butik eller en café, hvis Foreningen Munksøgård ejede gården.

Andelsforeningen Olinesgård holder generalforsamling to gange om året for at tilpasse sig Munksøgårds budgetprocedure, da Munksøgård støtter foreningen økonomisk.

Beslutninger vedrørende Andelsforeningen Olinesgård, brugen af gården m.m. tages på flere niveauer. Vi har valgt, at så mange beslutninger som muligt tages på Munksøgårds fællesmøder, for at Olinesgård bliver en naturlig del af Munksøgård, selv om nogle af beboerne ikke er medlemmer af foreningen.

På generalforsamlingen vælges en bestyrelse, der varetager driften mellem generalforsamlingerne, og budgettet vedtages, og regnskabet godkendes. Beslutninger, der kan have økonomisk betydning for andelshaverne tages på generalforsamlingen. Alle på Munksøgård indbydes til at deltage i generalforsamlingen også de, der ikke er medlemmer.

Hvis der er emner, der ikke har økonomisk konsekvens, må alle også stemme.

Roskilde Boligselskab / Afdelingen Munksøgård Roskilde Boligselskab administrerer de 60 lejeboliger i Munksøgård. De er organiseret i en afdeling, Afdelingen Munksgård, selv om de bor i tre bogrupper.

Afdelingen Munksøgård har en afdelingsbestyrelse med 7 medlemmer, som fungerer som kontakt til boligselskabet.

De tre bogrupper i Afdelingen Munksøgård holder bogruppemøder, hvor de tage beslutninger, der kun vedrører deres egne forhold.

Til venstre: Ved indvielsen af Munksøgård. Gården i baggrunden er nu erhvervet af en gruppe på Munksøgård. Foto: Hildur Jackson To andre: Børn der leger rundt omkring på Munksøgårds jorde. Foto: Red

61

LØSNET nr. 49 - 50 December 2006 - Januar 2007

Økosamfundet Dyssekilde

Af "Økøerne" Carin Sigga Clausen og Irene Langkjær

Ø

kolandsbyen (ØD) i Torup v.

Hundested har eksisteret siden 1989, og består i dag af 115 voksne og 45 børn i alderen fra 0 til 87 år.

Vores øverste besluttende organ er medlemsmødet, som afholdes 4 gange årligt, dog med mulighed for at indkalde til ekstraordinært møde.

Beslutningsproces Vi stræber efter consensus, men må som regel nøjes med flertalsafgørelser.

62

Debatmøder afholdes i ugen inden fællesmødet, for at holde dette inden for en rimelig tidsramme (kl 10-17).

5 Boliggrupper i ØD ØD er inddelt i 5 boliggrupper, der holder møder, hvor gruppens interesser varetages.

Foreningens drift Vi har en bestyrelse, der er ansvarlig for foreningens drift mellem medlemsmøderne.

Den består, om muligt, af en repræsentant fra hver boliggruppe og vælges for 2 år ad gangen.

Der afholdes møde hver 14 dag.

Paraplysollen Paraplysollen fungerer som koordinator af arbejdsgrupper, arbejdskraft og arbejdsdage.

Derudover har vi forskellige ”private” interessegrupper, f.eks. spiseklub og grønsagsdyrkning.

Både og Nogle af disse former for ledelse/ansvarsstrukturer fungerer perfekt nogle gange, og til andre tider mindre perfekt, som det vel altid er, når man er så mange individualister med forskellig fællesskabsfølelse, der prøver at få tingene til at hænge harmonisk sammen.

Tjek også vores hjemmeside: www. dyssekilde.dk

LØSNET nr. 49 - 50 December 2006 - Januar 2007

Arbejdsgrupper i ØD ØD

BESTYRELSEN

Bestyrelsen Boliggruppen Dysager Boliggruppen Højager Boliggruppen Månen Boliggruppen Solpletten Boliggruppen Yggdrasil Boliggruppen Bifrost Kontakt til Livslyst

Bogholderi Forsikringer Fælleshus Grundejerforening Grundsalg Løs-repræsentant Paraplysollen Økonomi

Paraplysolkontakt: Finn

FORMIDLING Børnehave- og skolekontakt Information Integration Julemarked Kontoret Kulturformidling Nyhedsbrevet Rundvisere Tlc bestyrelse Ugedebat Ugenyt

BYEN

Agro og landbrug Frugtplantagen Markerne Nyttehaver nord Nyttehaver øst Rensekilden

Affald Affaldsplacering Genbrugsen Legeplads Lygtemanden Mediator(gruppen) Mælkevejens lejere P-pladsgruppen Skurvognsfolket Stjernedrys Søen Trafik-og skiltegruppen

Paraplysolkontakt: Carsten

Paraplysolkontakt: Vianna

JORDEN

Paraplysolkontakt: Irene

63

LØSNET nr. 49 - 50 December 2006 - Januar 2007

Svanholms beslutningsprocesser Af Kirsten Høngsmark

S

vanholm har ingen formelle ledere. Det står enhver frit at gå forrest – det er der også flere, der gør – men vi har alle sammen reel indflydelse på vores dagligdag

Fællesmødet - øverste myndighed "Kollektivets fællesmøde, hver anden uge rundt om pejsen i Spejlsalen, er vores fællesskabs øverste myndighed.

Alle medlemmer (også børn) og gæster kan deltage. Hvis vi behandler meget personlige sager, beder vi dog vore gæster om at forlade mødet.

Underudvalg Fællesmødet nedsætter underudvalg, der er beslutningstagere indenfor det mandat, de har fået af kollektivet. Der

er udvalg indenfor økonomi, arbejdskoordinering, investeringer, kontakt til potentielle indflyttere, kontakt til gæster og besøgende og fordeling af boligerne. Grupperne er ikke kun for gamle garvede svanholmere. Når du synes, at du har fået fodfæste på Svanholm, ser vi gerne, at du deltager i én af grupperne.

Produktioner De enkelte produktioner har udstrakt selvstyre indenfor deres budget og de økologiske rammer, vi udstikker i fællesskab. Derudover eksperimenterer vi med at gøre enkelte virksomheder helt selvstændige; stadig indenfor vores fælles økologiske målsætning.

Beslutningsprocessen Mange forslag starter i underudvalg, hvor de gennemarbejdes for så at blive

præsenteret på fællesmødet. Man skal se tingene fra mange sider, før de besluttes. Som medlem er man både ejer og ansat/lejer.

Beslutningsprocessen påbyder, at et projekt først skal præsenteres og diskuteres for på et efterfølgende møde at blive besluttet. Beslutningerne tages i konsensus, vi skal være enige. Derved undgår vi frustration hos en minoritet som – i en majoritetsbeslutning – ville have været nødt til at bøje sig for majoritetens mening om alle involveredes dagligliv. Hvis det ikke lykkes os at blive enige om et forslag, sender vi repræsentanter for de to (eller flere) opponerende grupper afsted med den opgave at komme med et nyt fælles forslag til næste fællesmøde. En anden løsningsmodel er at give forslaget en prøveperiode for så at diskutere det igen, når denne periode er slut.

Her et møde fra Gen-europes generalforsamling, som blev holdt på Svanholm i 2006. Svanholm blev valgt bl.a. pga. den eksemplariske organisering. Foto: Troels

64

LØSNET nr. 49 - 50 December 2006 - Januar 2007

Øverst: Svanholm er et af de ældste bofællesskaber i Danmark, og det mest vidtgående økosamfund mht. til den fælles økonomi.

Her et billede fra deres 25 års fødselsdag i 2003 . Foto: Svanholm Nedenunder: Fastelavn på Svanholm. Foto: Svanholm Selvforvaltning og konsensus Selvforvaltning og konsensus supplerer hinanden, idet man ikke kan forvalte andre. Udfordringen er på én gang at holde sammen på fællesskabet og samtidig at acceptere forskellene. Vi vil have konsensus og lighed uden enshed.

Balance mellem uddelegering og alles indsigt i alt Svanholm er et vidunderligt sted, men ikke et paradis uden konflikter. Der er altid mange beslutningsprocesser at tage del i, og derved mange emner at tage stilling til. Vores fællesmøder er en skønsom blanding af store og små emner. Store virksomhedsbeslutninger om investeringer og udbygninger veksler med velkomst af gæster og stillingtagen til enkeltpersoners særlige ønsker. Vi arbejder løbende med vores beslutningsstruktur og forsøger at finde en balance mellem den enkeltes engagement og indsigt i alle beslutninger overfor en uddelegering og koncentration om det væsentlige ved at flytte beslutninger til bestyrelser og underudvalg. ” Fremtid Ovenstående er et uddrag fra vores hjem-

meside og beskriver udmærket vores nuværende beslutningsproces og holdningerne bag.

Imidlertid er vi i fuld gang med at ændre den praktiske indretning af beslutningsprocessen.

Færre fællesmøder og FÆR Vi vil reducere antallet af fællesmøder til 9 om året, og så har vi nedsat en gruppe FÆR (fællesmødets repræsentanter), der består af 5 frivillige og 1 sekretær med 8 timer / uge.

Udover de 9 fællesmøder har vi ca. 3 heldagsmøder om året, hvor vi diskuterer økonomi og andre store emner, der ved-

rører os alle sammen.

De 5 er valgt ved almindelig skriftlig afstemning. Det viste sig, at FÆR fik en vældig god sammensætning af nye og gamle, mænd og kvinder og ude- og hjemmearbejdende, da vi valgte det første FÆR her for et par mdr. siden.

Det er meningen, at FÆR skal træffe af alle de daglige beslutninger. Derudover skal FÆR arrangere og kvalificere de 9 årlige fællesmøder.

Der er udarbejdet et sindrigt system, så alle kan følge FÆR beslutninger og har mulighed for at forholde sig til dem, inden de føres ud i livet.

Derudover vil vi 2 gange om ugen i forbindelse med den fælles aftensmad holde et kort ”møde” med meddelelser, børnenes punkt, præsentation af gæster og nyt til og fra arbejdsgrupperne. Tidligere var alt dette punkter på fællesmødet.

De er nu blevet ”hjemløse”; så nu prøver vi at få dem med på denne måde.

Systemet skal træde i kraft når vi har fundet en sekretær ca. 1.1.07.

Vi er meget spændt på det nye system.

Vi har i første omgang vedtaget det for 1 år, som et forsøg. Så tager vi stilling til, om det skal fortsætte.

Vi træffer fortsat alle vores fællesmødebeslutninger ved konsensus.

65

LØSNET nr. 49 - 50 December 2006 - Januar 2007

Christianias s

Af Felicya Suskiewicz, Fuglereden, Lisbeth Olesen, Manhattan, Mette Barsø, Luftkastellet, Mette Pr ag, Pa

Vi har valgt at bringe et klip fra Christianias hjemmeside af to årsag er: d tiv, dels som et supplement til Ditlevs efterfølgende kærlige kritik af Chris

E

n måde at forstå Christianias selvforvaltning er at beskrive den organisationsform, som har udviklet sig siden 1971 med mere end 32 års nærdemokrati. Grundstenen i vores nærdemokrati er et konsensusdemokrati, der betyder, at vi aldrig har afstemninger. Vi må lytte til hinanden, til vi når til enighed.

Listen af møder og arbejdsgrupper er lang, men fælles for den demokratiske organisering er, at alle kan deltage og opnå indflydelse.

Fællesmøder Christianias højeste myndighed er Fællesmødet. Her drøfter vi emner og problemstillinger, der vedrører hele Christiania. Her kan alle christianitter møde op og give sin mening til kende. Alle christianitter har pligt til at følge Fællesmødets beslutninger.

Antallet af møder varierer efter behov.

Områdemøder Christiania er opdelt i 14 lokalområder af forskellig størrelse, nogle har ti beboere, de største har mere end 80. Hvert område har ansvar for beslutninger vedrørende nærmiljøet. Beboerne i området udvikler i fællesskab området og dets boligpolitik, indgår brugsretsaftaler med virksomheder og foreninger, prioriterer renovering, vedligeholdelse og nye projekter, godkender nye beboere, løser nabotvister med mere.

Kan områdemødet ikke løse et problem, kan det bringes videre til Fællesmødet.

Omvendt bliver områdemøderne ofte brugt som forberedende samtaleforum for emner på fællesmøde niveau. Områdemødet holdes typisk én gang om måneden.

Områdekasserermøder Her mødes de 14 områdekasserere samt en repræsentant fra Økonomigruppen. Mødet afholdes én gang om måneden.

Økonomimøder Økonomimødet varetager Christianias fælles økonomi – i det daglige kaldet Fælleskassen – og udviklingen af fællesskabets overordnede økonomiske ramme. I mødet deltager alle institutioner under Fælleskassen. Hovedkasserere, områdekasserere og folk, der søger midler fra Fælleskassen, har mødepligt. Økonomimødet godkender Fælleskassens regnskaber og brugsretsaftaler med alle virksomheder. Mødet afholdes én gang om måneden.

Budgetfællesmøder Budgetfællesmøderne drøfter og beslutter budgettet for Fælleskassens indtægter og udgifter. Her vedtages for eksempel en forhøjelse af brugslejen (Da vi ikke ejer eller lejer vores boliger, betaler vi en brugsleje til fælles faciliteter og drift af området). Typisk afholdes møderne som en række årlige temamøder.

Kontaktgruppen Kontaktgruppens formål er at være bindeled i dialogen mellem Forsvarsministeriets Fæstnings- og Natursekretariat (FNS) og Christiania. Kontaktgruppen har mandat til at drøfte og behandle uoverensstemmelser mellem Christiania og FNS som for eksempel ved fornyelsen af rammeaftalen.

Kontaktgruppens opgave er at formidle dialogen videre til

Økonomigruppen Christianias tre kasserere varetager den daglige drift af Fælleskassens økonomi. Økonomigruppen står desuden for betaling for el og vand til Københavns Energi og det kommunale dækningsbidrag. Desuden laver gruppen oplæg til Budgetmøderne.

Virksomhedsmødet Virksomhedsmødets formål er at støtte og inspirere på tværs af de mere end 80 Christiania virksomheder. Her drøftes problemstillinger omkring virksomhedsdrift på Christiania, brugsretsaftaler og indbetalinger til Fælleskassen. Virksomhedsmødet er underlagt Økonomimødet og alle virksomheder sender en repræsentant. Desuden deltager en kasserer fra Økonomigruppen.

Mødet afholdes én gang om måneden.

Byggemødet På Byggemødet drøftes Byggekontorets arbejde, mål og strategi. Mødet drøfter og evaluerer igangsatte byggeprojekter, både projekter i planlægningsfasen og dem som er under udførelse. Desuden behandler mødet ansøgninger til 1/3-dels ordnin-

66

gen og til Den Grønne Lånefond. Alle områder sender sin byggerepræsentant til mødet; desuden er der medarbejderrepræsentanter fra Byggekontoret. Mødet afholdes én gang om måneden.

områdemøderne, før det opnåede resultat tages op til endelig beslutning på et fællesmøde. Møder afholdes efter behov.

Trafikgruppen Gruppen er bindeled mellem Christianshavn, Kommunen, FNS og Christiania i drøftelser af løsningsmodeller for trafikog parkeringsproblemer. Gruppen består af interesserede og engagerede christianitter og mødes efter behov.

Konsensusdemokrati Demokrati er en lang og besværlig proces, der til tider kan blive udmattende, når alle har ret til at deltage i drøftel-

LØSNET nr. 49 - 50 December 2006 - Januar 2007

s selvforvaltning

ette Pr ag, Pagoden, Ole Sønderby Petersen, Strictly Underground, Svend Erik Krogh, Lotushuset, klip fra www.christiania.org

årsag er: dels for at sætte det stærke mediefokus på Christiania i et andet perspekik af Christianias selvforvaltning og selvståelse.

De vil nedlægge Christiania

De fire hjørner: Perler på Christiania. Foto: Karina Tengberg, Nordlys, Nils Vest, Laden Ovenover: Hildur forærer Britta en blomst for det store arbejde de ydede i forbindelse med Bundmødet i 2002. Således er Christiania stadig et åndehul for græsrodsarbejde i det fri. Foto: Troels sen. Mange problemstillinger er ofte så konfliktfyldte, at der ikke opnås enighed på et enkelt eller et par møder.

Derfor tager nogle beslutningsprocesser måneder eller år, men kvaliteten bliver ikke nødvendigvis dårligere. Beslutninger, der bliver gennemtrumfet uden almen accept, bliver alligevel ikke respekteret og efterlevet og har derfor ringe værdi. At alle deltager i drøftelsen, gør muligvis møderne kaotiske, men netop dette bevirker, at strukturen er rummelig og afværger den sociale marginalisering og udstødelse, som præger det danske samfund i almindelighed.

På Christiania er man aldrig afskåret fra at få indflydelse på udviklingen i lokalsamfundet, selv om om ens sociale status for eksempel er alkoholiker, udlænding, fysisk- eller psykisk handicappet. Værdien ved at blive fastholdt som gyldig deltager i en beslutningsproces mindsker risikoen for, at man ”falder ud” af andre samfundsfunktioner og dermed bliver yderligere marginaliseret.

Christianias eksistens er truet som aldrig før. Regeringens samarbejde med Dansk Folkeparti har betydet en radikal stramning i den førte politik overfor Christiania.

Det ene øjeblik skal vi byfornyes, det næste øjeblik skal vi afvikles. Det ene øjeblik udskrives der idekonkurrencer, det næste øjeblik skal alle bygninger ved voldterrænet rives ned. Der er ingen tvivl - Christiania skal aflives.

Vi har siden 1991 haft en Rammeaftale med staten. I den periode har vi udviklet Christiania indenfor de rammer, aftaler og den praksis, som der er aftalt parterne imellem. Vi forstår derfor ikke anklagerne i regeringens redegørelse af 6. maj 2003 om, at der nu er 98 ulovlige ny, om-, og tilbygninger, da vi mener at have overholdt alle aftaler.

Den nyligt udskrevne idekonkurrence er absurd. Grundlaget bygger på, at vi har misligholdt brugsretten til området og dermed kan fratages vores selvforvaltning.

Dette er ikke korrekt. Vi har ikke misligholdt brugsretten til området.

Idekonkurrencen forbigår mere end ti års samarbejde mellem FNS og Christiania omkring udviklingen af fristaden. Ideoplægget er Christiania fjendsk og værdsætter det militære anlæg, uden at se værdier i det selvgroede, selvbyggede og sociale Christiania. Arkitektplanlægning er absurd i forhold til Christiania, da essensen i Christiania netop er en uorganiseret og organisk udvikling, hvor rammerne fyldes ud efter brugernes behov eller pludseligt opståede ideer.

Venstre taler om “minimalstaters”, “frihed og mindre statsstyring”, “lad mennesket blomstre” eller det “åbne samfund”. Overskrifter fra “Fra socialstat til minimalstat” af Anders Fogh Rasmussen, 1993. Disse passer til den praksis, som Christiania lever efter. “Retten til at være forskellig” er essensen i Christiania. Netop det adskiller grundlæggende fristaden fra Venstres partiprogram.

En normalisering med regler, love og forvaltning som i det øvrige Danmark vil reelt betyde en aflivning af Christianias selvforvaltning. En forestilling om, at det er muligt at bevare den pittoreske del af Christiania er absurd og grotesk. Tilbage vil kun være et indholdsløst hylster.

Fristaden Christiania er “kanariefuglen i kulminen”, og vi advarer Danmark: Ilten i samfundet er ved at slippe op.

Som et sidste helt up to date efterskrift, kan konkluderes, at Regeringen med deres nye lovforslag har sat ord på, hvad der hele tiden har været deres hensigtunder alle deres fine ord og seervenlige retorik. Den måde, vi Christianitter er sammen på, skal fjernes. Symbolværdien er for stor, og i deres øjne truende for deres samfundsorden, da der ikke kan tjenes penge på den!

De vil nedlægge Christiania.

67

LØSNET nr. 49 - 50 December 2006 - Januar 2007

Konsensusdemokrati du

I mine 13 år på Christiania (CA) havde jeg to parallelle verdener, der stimulerede hinanden. Som chri dens frirum. Som udviklingskonsulent er jeg optaget af dialog, borgerinddragelse, og bæredygtig ud vikl være en anden. Jeg havde håbet, at CA ville formulere en plan eller et manifest, som var så bæredy gtig retning var uforenelig med statens. Som forhandlingerne skred frem,blev jeg klar over,at Christiania i sin kritik af fristadens demokratiske praksis.

Første del af denne artikel handler om en demokratisk arbejdsform,hvor borgerne inddrages aktivt i den om borgerinddragelse. I anden del går jeg i kødet på fristadens demokratiske praksis.

Af Ditlev Nissen, x-christianit og udviklingskonsulent

D

et dialogbaserede demokrati (D.d.) handler om at inddrage borgerne i udviklingen og gennemførelsen af lokalsamfundets politiske dagsordener. Borgerne skal opleve, at de tages alvorligt, at de har medindflydelse, og at de kan være med til at udføre beslutningerne. D.d. er et samspil mellem top down-problemformulering og buttom up-gennemførelse, et samspil mellem magthavere og borgere. Og det er uanset, om det handler om EU, Halkær Ådal eller Christiania.

I D.d. er borgerne medskabere af lo-

68

kalsamfundets fremtid med udgangspunkt i deres drømme, erfaringer, ressourcer og konflikter. Den demokratiske form har meget til fælles med økosamfundsbevægelsens beslutningsidealer. Og med metoder brugt til bæredygtig udvikling i Halkær Ådal og Grønland1. Det gælder også Bydel i Bevægelse i Århus Vest, hvor man har arbejdet med bæredygtig udvikling af en kriseramt bydel2.

D.d. er en udforskende og lærende proces, der er komplementær til de formelle beslutningsfora, det være sig fællesmødet, bestyrelsen, generalforsamlingen eller en folkevalgt forsamling, fx en kommunalbestyrelse. Inden borgernes forslag præsenteres for de formelle beslutningstagere,

kvalificeres de i dialog med fagfolk, filosoffer, specialister og anden godtfolk. Når de formelle beslutningstagere har fordøjet borgernes forslag, melder de tilbage og fortæller, hvilke forslag de vil eller ikke vil virkeliggøre.

Ledelsen skal have tillid til folket Forudsætningen for at borgerne inddrages i de politiske processer er, at magthaverne (politikere, embedsværk, forhandlere m.fl.) vil det! Hvis vi mener, at borgerne skal have medindflydelse på de beslutninger, der vedrører det enkelte menneske, skal der være et samspil mellem den politiske dagsorden, den personlige dimension og de kollektive erfaringer.

LØSNET nr. 49 - 50 December 2006 - Januar 2007

i duer ikke uden dialog

m christianit var jeg engageret i de muligheder, der lå i spændet mellem CA’s målsætning og fristag ud vikling. Min idealisme sagde, at de to verdener understøttede hinanden. Virkeligheden viste sig at redy gtig og forskellig fra statens dagsorden, at forhandlingerne ville bryde sammen, fordi fristadens ania i sin lukkede selvtilfredshed lod sig trække rundt ved næsen. Drømmene blev vendt til en massiv

ivt i den politiske tænkning. En arbejdsform der både stimulerer Christianias selvforvaltning og ønsket Til højre: Christiania er rammen om mangen et mødested, både mht. debatmøder, men også ligesom her, mødes om at bygge noget op, der er menneskeligt og bæredygtigt midt i asfaltbyen. Foto: Christiania Til venstre: Christiania har altid skabt nogle meget farverige optrin og demonstrationer.

Kunsten må nødvendigvis spejle ens livsverden.

Foto: Christiania

Lederskabets opgave Lederskabets opgave i et d.d. er at skabe samspil mellem den politiske dagsorden, den personlige dimension og de kollektive erfaringer. I CA ser jeg de kollektive erfaringer, som den viden og erfaringer som medlemmer fællesskabet har opsamlet igennem 35 år.

Aktuelt er det relevant at forholde sig til følgende: Dialogbaserede demokrati er en læreproces. Det er en gensidig og respektfuld opdagelsesrejse, der handler om, at danne sin egen mening og forstå baggrund og perspektiv i de andres – til tider uforståelige – mening. Når vi har lyttet til forskellighederne, må vi finde ud af, om vi sammen kan udfolde vores ønsker på måder, der er konstruktive i forhold til de fælles anliggender. Er der uenigheder, der skaber destruktive

konflikter, er det oplagt at benytte en uvildig 3. part/konfliktmægler, der kan hjælpe parterne med at få øje på de behov, interesser og værdier, der samler og adskiller. Herfra udspringer de ideer, der kan forvandle konflikten til handlemuligheder. Eller som kan føre til erkendelse af, at parterne er så langt fra hinanden, at det er svært at finde et fælles grundlag.

Mål og midler er uadskillelige Dialogbaserede demokrati er et mål i sig selv, der handler om den gode beslutningsproces. Og et middel til at skabe udvikling og håndtere konflikter.

Det umiddelbare mål handler om at skabe en demokratisk kultur, hvor der er lyst og tryghed til at ytre sig. Hvor vi mødes i respektfuld dialog på trods af vores forskellige baggrund, holdnin-

ger og værdier. Hvor der er plads til at eksperimenterer på det individuelle og kollektive plan. Hvor alle har mulighed for medindflydelse på de beslutninger, som den enkelte finder betydningsfuld, fx i forhold til naboens tilbygning, arbejdets organisering eller fællesskabets budget. Da vi er i gang med at udvikle/ udvide demokratiet er det vigtigt, at vi til at stadighed eksperimenterer og lærer af erfaringerne.

Som middel kan det dialogbaserede demokrati være med til at øge vores livskvalitet. Både i forhold til det demokratiske fællesskab og i forhold til de resultater, som den demokratiske proces munder ud i. Og det er et middel til at igangsætte samfundsmæssige forandringsprocesser på områder, hvor forandring er nødvendig, f.eks. i forhold til bæredygtig udvikling.

69

LØSNET nr. 49 - 50 December 2006 - Januar 2007 En anden måde at sige det på er, at det skal være sjovt, indbydende og attraktivt at deltage i det lokale demokrati. Og det skal opnå resultater, som deltagerne finder meningsfyldte – og som møder menneskelige behov.

Hvis det lokale demokrati ikke er meningsfuldt, søger vi andre steder at få dækket vores behov for mening og fællesskab. Her står underholdnings- og oplevelsesindustrien på spring for at dække vores behov.

De sociale barrierer At træffe beslutninger i fællesskab er nemmere sagt end gjort. Rundt om i verden har mange erfaret, at den sociale dimension (samarbejde og beslutningsprocesser) er den vanskeligste dimension i udviklingen af bæredygtige bosættelser. Vi kan opfinde tekniske løsninger inden for energi, byggeri og transport m.m. Men det er straks sværere, når det handler om at tackle uenigheder og sociale spændinger på en konstruktiv måde.

Mine oplevelser fra Christiania bekræfter til fulde denne erfaring. Når jeg tænker på vores sociale barrierer, hvordan hæmninger, aggressioner og angst har været med til at forvirre og

70

vanskeliggøre de kollektive processer.

Når de sociale barrierer dominerer beslutningsprocesserne fødes en kultur præget af mistillid og stagnation. Vi bliver vores egen fjende i forhold til de håb og drømme, vi alle bærer rundt på.

Som udviklingskonsulent har jeg utallige gange erfaret, at det er muligt at skabe møder, hvor folk lytter til hinanden. Hvor mistilliden mindskes og erstattes af nye og kreative måder at se tingene på. Problemer forvandles til udfordringer og nye handlemuligheder opstår. Men det forudsætter, at der er tillid til processen, og at alle oplever, at de bliver taget alvorligt!

Heldigvis er der mange, der har gjort lignende erfaringer. Tænk på Sydafrika, Gandhi og andre der har benyttet dialog og ikkevold i kampen for social retfærdighed. Det følgende afsnit handler om, hvordan borgerinddragelse kan skabe dialog og bryde fastlåste positioner.

Særinteresser nedtones når den demokratiske kontekst ændres Udviklingen af et mere bæredygtigt samfund vil være præget af dilemaer og modstridende og konfliktfyldte in-

teresser. En øget demokratisering betyder ikke, at alle interesser og synspunkter har samme ret. Men det er en afgørende side af en demokratisering, at man inden for rammerne af en politisk kultur finder former, hvor modsætninger og konflikter kan formuleres, diskuteres og bearbejdes åbent, i gensidig respekt – også selv om nogle valg og beslutninger ikke alene kan være et lokalsamfundsmæssigt anliggende. Erfaringer fra Grønland og Halkår Ådal viser, at deltagernes særinteresser nedtones til fordel for helheden, når de befinder sig i en dialogbaserede demokratisk sammenhæng.

I den afsluttende rapport fra Tulugaq kampagnen fremgår det, at den borgerinvolverende indfaldsvinkel har skabt debat i hele samfundet og vilje til at tage et medansvar omkring udnyttelsen af de levende ressourcer. Ligeledes har dialogen skabt rammer for respekt og samarbejdsvilje mellem parter, der hidtil har stået i hver sin lejr, eksempelvis fiskere, fangere og biologer.

I rapporten fra Halkær Ådal fremhæver borgerne demokratiet som én af projektets betydningsfulde kvaliteter, der for dem er tæt forbundet med den åbne, respektfulde dialog mellem

LØSNET nr. 49 - 50 December 2006 - Januar 2007

Til venstre: Tegningen "Fællesmøde" af Henrik Schütze, Christiania Til højre: Oprydning på Christiania, Foto: Red. forskellige personer og interesser. De fremhæver, at det har værdi, at initiativer og interesser ikke trumfes igennem hen over hovedet på folk.

Særinteresser og konflikter er ikke forsvundet, men fordi der blev spurgt ind til de fælles udfordringer, det gode liv og forandringer i landbrugsdriften af hensyn til naturen, blev der åbnet for nye måder at se på lokalområdets fremtidsmuligheder.

Borgerinddragelse er i høj grad et spørgsmål om at imødekomme og skabe et engagement hos borgerne i udviklingen af deres egne livsforhold og livsbetingelser. Den vigtigste lære er måske, at et sådant engagement ikke blot er betinget af de ovennævnte forhold, men på et subjektivt plan tæt forbundet med, at involveringen i et sådant arbejde udvikler sig i et lystfyldt og berigende socialt fællesskab. Endvidere fremhæves det, at det har betydning, at deltagerne med deres lokale bidrag indgår i en mere omfattende, almen sammenhæng, hvor deres fremtidsudkast bliver kvalificeret af fagfolk og myndighedspersoner, for at bidrage til lokalsamfundets udvikling ud fra nogle mere almene og principielle betragtninger.3

Prøv det!

Som I kan forstå, har jeg en tyrkertro på, at dialogbaserede demokratiformer kan øge engagementet, kvaliteten i beslutningsprocesserne. Det eneste, det forudsætter, er, at fællesskabet har lyst til at eksperimentere med dagsordener, mødeformer og udviklingsprocesser. Der er stor inspiration at hente i et utal af dialogbaserede arbejdsmetoder: Talking stick, forumteater, cafedialog, fremtidsværksted, den anerkendende samtale, open space, konfliktløsning, ikkevoldelig kommunikation/girafsprog, deep democracy og meget meget mere!

”Den ægte dialog medfører, at man i det mindste for en tid er villig til at forlade sit eget standpunkt for at lære andres at kende.”

Gandhi

Christianias politiske liv har åndenød4 Christiania har igennem årene udviklet en beslutningskultur, hvor konsensusde-

mokrati ofte har været erstattet af konsensustyranni. Elendige mødeformer og en centralistisk ’ledelse’ har svækket den kraft og innovation som ellers kendetegner den flade og inddragende struktur.

Når det handler om demokrati og beslutningsstruktur, har Christiania to idealer: Konsensus og selvforvaltning. For mig var disse idealer både mål og middel; både livskvalitet og politisk strategi.

En livskvalitet der handler om, at være et myndigt og selvbestemmende menneske, der inddrages i de beslutninger, der omfatter ens liv. Som politisk strategi handlede det om en styreform præget af selvforvaltning, åbenhed og gennemsigtighed. Med en tillid til at christianitterne kunne træffe beslutninger uden en magtfuld politisk ledelse. Samtidig er Christiania et politisk projekt; et eksempel på, at en anden verden er mulig.

Forankringen af disse idealer kan kun ske igennem en levende kultur, hvor der er overensstemmelse mellem idealer og praksis. Hvor den politiske og fremtidstænkende del af selvforvaltningen linkes med den personlige dimension (Boks 1, side 72) og de kollektive erfaringer (Boks 2, side 72). Som jeg ser det, var der sjældent link mellem det politiske, det

71

LØSNET nr. 49 - 50 December 2006 - Januar 2007

personlige og de kollektive erfaringer.

Det skyldes to ting: A) Mødeformer og formuleringen af politiske dagsordener understøttede ikke dette link. B) Der herskede skjult ledelse og politisk korrekthed der gjorde, at mange temaer (f.eks. boks 2) var tabuiseret.

Aktivistisk centralisme Som jeg ser det er CA’s politiske styrerform præget af aktivistisk centralisme, hvor en kreds af gamle christianitter sidder på den politiske dagsorden og på fristadens møde- og beslutningsprocesser. Problemet er, at den aktivistiske centralisme er/var demokratisk inkompetent. Og at den uformelle ledelsesstruktur dækkede over en skjult ledelse. Den demokratiske inkompetence kom til udtryk i parlamentariske mødeformer, hvor 75% af fællesmøderne blev afholdt som borgermøder, hvor man sidder på biografrækker med ’talerstol’ og en vandrende mikrofon.

Formen var mere orienterende end inddragende. Tonen var hård, og mange havde ikke mod og lyst til at tage ordet på grund af ubehag.

De politisk toneangivende gruppemøder (kontakt- og senere forhandlings- og baggrundsgruppen, der forhandlede med myndighederne) var kaotiske og evnede ikke at arbejde analytisk og strategisk.

Der var ikke rum for politiske uenigheder og scenarietænkning. Man forbandt sig ikke til de mange dybt kvalificeret dialogog udviklingsmøder som christianitter og venner af Christiania igangsatte. F.eks. fællesmøderne om boligpolitik i 2002, Christiania Charter, Christianias Ambassade, Teltmøderne på Fredens Eng m.m..

Som jeg oplevede det, var der ingen dialog mellem ’elite’ og ’græsrødder’.

72

Den uformelle politiske struktur dækkede over en skjult ledelse. Denne ledelse havde et aktivistisk mandat. Det politisk mandat var uklart. Der var ingen åben politisk debat og ideudveksling om fremtidens CA – ud over de politiske korrekte paroler. Forhandlings- eller baggrundsgruppen lagde ikke spørgsmål ud til debat. Eller inddrog de omtalte dialog- og udviklingsmøder. I stedet kom forhandlingsgruppen med svar, der var udtænkt i lukkede cirkler, der lænede sig op af eksperter (advokater, arkitekter og boligselskabseksperter). Eksperterne havde mandat til at føre en retssag på CA’s vegne. Men uden debat fik eksperterne også mandat til at formulere de omfattende strategier, som vi blev orienteret om på utallige borgermøder.

Forhandlingsgruppen stod sjældent frem med deres personlige holdninger. I stedet blev advokaten forhandlingsgruppens frontfigur.

Igennem alle årene har CA forholdt sig til statens og ikke fristadens dagsorden, fordi man havde en forhalingsstrategi.

Strategien ”virkede” under Forsvarsministeriet, men reelt set har den syltet CA ind i en slumrende selvtilfredshed, hvor fristaden ikke har formået at sætte dagsordenen. Denne praksis har undergravet idealerne om selvforvaltning og konsensus.

I mine øjne er den manglende åbenhed og inddragelse en reproduktion af det repræsentative demokratis politiske processer. Konsekvensen er resignation og indre normalisering. Jeg vil ikke afvise, at elitens og eksperternes forslag indeholder gode tanker. Men da christianitterne ikke har medejerskab til det aktuelle forhandlingsforslag, vil det sandsynligvis løbe ind en modstand præget af mistro og skepsis.

Selvtilfredshedens karmahug Når gabet mellem idealer og praksis bliver for stort, bliver idealerne en illusion.

Når jeg ser tilbage på 13 år i Christiania, må jeg erkende, at mine drømme om konsensusdemokrati og et eksperimenterende samfund er uindfriet. Vi levede, som om idealerne var virkeliggjorte.

Fortalte omverden om konsensusdemokratiets fortræffelighed. Illusionen og selvretfærdigheden blændede og gjorde os selvtilfredse.

CA lyttede ikke til vennernes venskabelig kritik. Utallige kompetente venner stillede sig til rådighed for fristaden, f.eks.

Christiania Rådgivning og Christiania Charter. Men berøringsangsten gjorde, at CA ikke formåede at sætte disse ressour-

BOKS 1 Den personlige dimension Håb: Idealer og fremtidsdrømme. Bekymringer: I forhold til den aktuelle praksis, de uindfriede drømme og verdens skæve gang, fx uretfærdighed, krig og ubæredygtig udvikling. Ressourcer: Hvad den enkelte kan bidrage med i forhold til lyst og kompetence. Samspil: Meninger har vi ikke færdigdannet på forhånd. Dem danner vi i kontakten med andre mennesker. Derfor skal der i den demokratiske proces gives rammer for kontakt; tænkepauser og samtaler i små grupper. I dette samspil danner vi en kvalificeret mening, hvor vi bliver klogere på os selv, på hinanden og på de fælles anliggender. Den kvalificerede mening er grundlaget i dialogbaserede demokrati. Og fundamentet i konsensusdemokrati. cer i spil. I stedet skabtes grundlaget for det karmahug, som vores kære fristad udsættes for i disse år.

Normalisering inde fra Når der ikke er overensstemmelse mellem idealer og praksis, bliver man svag.

Mange christianitter er stået af de politiske processer. Folk er kørt træt, og resignationen breder sig. Flere sætter deres lid til, at statens pres/normaliseringspolitik kan få CA ud af det interne morads – med et håb om, at ånden bevares.

Det værste er, at fristaden ikke har vredet sig løs af statens dagsorden. Siden 2001 har staten trukket CA rundt ved næsen, uden at fristaden har sagt stop! Ikke et stop, der siger nej til regeringen. Men et stop, der siger JA til idealer og erfaringer. Et stop, der siger JA til at se på den kritik, der kommer fra folk, der elsker Christiania. Et stop, der siger JA til at modtage hjælp fra grupper, der bød ind med konstruktiv kritik, f.eks. fra Christiania Rådgivning og Christiania Charter. JA’er der var så langt fra regeringens dagsorden, at det ville være svært at finde en fælles dagsorden for forhandlingerne. Her ville udfordringen være, at forpligtige sig af de ord, der ligger til grund for JA’erne.

Dette overskygges dog af et endnu større problem: CA mister sin eksperi-

LØSNET nr. 49 - 50 December 2006 - Januar 2007 BOKS 2 De kollektive erfaringer Boligpolitik & Ejerformer  Samarbejde, Selvforvaltning & Ledelse  Demokrati & Beslutningsprocesser.  Målsætning: Christianias målsætning er at opbygge et selvstyrende samfund, hvor hvert enkelt individ frit kan udfolde sig under ansvar over for fællesskabet. Dette samfund skal økonomisk hvile i sig selv, og den fælles stræben må til stadighed gå ud på at vise, at den psykiske og fysiske forurening kan afværges.

menterende berettigelse, når man ikke forholder sig til den berettigede kritik.

CA mister opbakningen i befolkningen og står svagt over for staten. Fristaden har haft 5 år til at skabe forandringer i forhold til regeringens hovedpunkter og/eller til vennernes berettigede kritikpunkter. F.eks. i forhold til formidling af boliger, ejerskab, beslutningsstruktur, fremtidig organisation, virksomhedsudvikling, økonomi og et samfund, der hviler økonomisk i sig selv.

I stedet for at slippe drømmene løs i en dialog med 33 års erfaringer og et samarbejde med de mange hjælpere, har fristaden valgt den selvtilfredse attitude at lukke sig om sig selv. Det er den virkelighed, Christiania nu skal føre kampen fra.

Skab demokratisk fornyelse Mit råd til Christiania er følgende: Skab en demokratisk fornyelse, der kan føde en bæredygtig forvandling. Sæt nye mødeformer og udvikling på dagsordenen.

Eksperimenter. Prøv nyt. Skab intern og ekstern uddannelse. Giv plads til de upopulære holdninger. Eksperimen-

ter med nye ledelsesformer. Samarbejd med venner og hjælpere. Igangsæt uddannelser, der knytter det personlige og erfaringerne med de politiske spørgsmål.

Lav kurser i konfliktløsning, økonomi og bæredygtighed. Knyt an til de sociale bevægelser, der tror på, at EN ANDEN VERDEN ER MULIG! Noter 1 Projekterne er omtalt i artiklen ”Fra vælger til medskaber”, som handler om bæredygtig forvandling gennem demokratisk fornyelse, oktober 2005. www.utopiskehorisonter.dk/medskabe.pdf 2 Bydel i Bevægelse: www.urbanbydel. dk. Imagine Chicago:www.imaginechicago.org. Tjek også www.imaginedanmark.dk 3 Hele afsnittet er et citat fra artiklen ”Fra vælger til medskaber” (note 1).

4 Denne del af artiklen bygger på en artikel jeg har skrevet til ’Idealer og Realiteter’, en bog Christiania som forventes at udkomme i 2007. www. utopiskehorisonter.dk/christiania/ ca-pol.htm

Til venstre: En plakat fra filmfronten på Christiania om filmen "Lov og orden i Christiania", mærkeligt at vi som et af de rigeste lande i verden, hvor alle rager til sig, stor som lille, ikke kan unde at se andre leve på en anden måde, lidt mere ydmygt, som her ved billedet nedenunder: Dortes rodzoneanlæg ned til søen ved siden af et ufo-hus. Undskyld mig men hvorfor ikke med kontante midler og glæde styrke de kræfter på Christiania, som har lyst og energi til at skabe en eksperimentel bæredygtig kunstnerisk verden.

73

LØSNET nr. 49 - 50 December 2006 - Januar 2007 Hertha Levefællesskab

2 boliger til salg i Hertha Levefællesskab 17 km vest for Århus

er et lille samfund, der bygger på, at almindelige mennesker i alle aldre og erhverv bor sammen med udviklingshæmmede voksne. Vi kalder det omvendt integration.

Fællesskabet er inspireret af Rudolf Steiners pædagogiske og sociale impulser.

Hertha råder over 40 tønder land jord, hvoraf 30 er et biodynamisk gartneri og landbrug med 9 malkekøer. Hertil et mejeri, bageri, vævestue, køkken og vaskeri - alle fungerende som beskyttede værksteder.

Det sociale / kulturelle liv spænder fra bofællesskabets skuespil og årstidsfester til sangaftener og fællesspisning ugentligt.

Lige nu bor vi 95 mennesker i Levefællesskabet, heraf 19 hæmmede. Når de 13 nye boliger står færdige i maj 2007, vil vi være på vej mod 120.

Se mere på www.hertha.dk

Landsbyvænget 9 st., 8464 Galten

Landsbyvænget 19C, 8464 Galten

Dejlig lys, velholdt (år 2000) ejerlejlighed på 74 m2.

Indeholder entré, stue/alrum m. køkken 3 værelser - dejligt badeværelse - skur sydvestvendt have med udsigt over ådalen.

Pris: 1.200.000 kr.

Henvendelse: Elsa Sambuc Christensen Tlf.: 86 95 45 63

Rækkehus på 97 m2 plus vindfang og udhus under opførelse, færdigbygget maj 07.

Køkken/stue, værelse og badeværelse i stueetage.

Overetagen med stue, 2 værelser og østvendt terrasse.

Pris: ca. 1.460.000 kr.

Henvendelse: Tommy Schou Pedersen Tlf.: 86 95 49 20 og 22 29 32 39

BrugZen Helse- og kursuscenter i det midtjyske Gigtkure, Vildurtekure, Yogaferie, Yogaretreat, Danseworkshops, Massage for par kurser Eller lej det hele Tlf: 27572187 el. 86577403

Email: brugzen@gmail.dk

www.brugzen.dk

Bolig i Århus

Ungt Dansk/norsk par søger bolig til leje for 1 år i Århusområdet, gerne økosamfund.

Ingvil Holtedal er jordmoder og har job på Skejby sygehus.

Marek Cuhra er miljøingeniør og økobygger.

De har 4 børn i alderen 4-10 år, de 3 er piger.

Kontakt dem via -email: marek.cuhra@bluezone.no -telefonisk + 47 77 69 90 90 (aften) -Holtedal/Cuhra, Aldor Ingebrechtsenvej 11, 9010 Trømsø, Norge.

Eller til Hildur Jackson, 45 42 55 11

74

“Økosamfund i Danmark - Hvordan drømme bliver til virkelighed” Bogen om økosamfund i Danmark - økologiske, spirituelle - i alt bliver 46 fællesskaber - eksisterende og på vej - præsenteret med deres egne ord og ca. 600 farvebilleder.

Hvordan laver man økosamfund - grundig beskrivelse af de mange ting man skal tænke på, hvis man drømmer om at etablere et fællesskab.

Pris: Kun 100 kr. (+ porto). Bliv personligt medlem af LØS og få bogen med.

Bestil medlemsskab eller bogen hos Charlotte: cp@hedehuset.dk

År 2006-07

k a l e n d e r

Links til andre aktuelle kalendersider for arrangementer nær dig: eco-info.dk, eco-net.dk/halmbyg/, www.praktiskoekologi.dk, www.dr.dk/friland (for kommende tv-og radioudsendelser: http://www.dr.dk/friland/undersider/tv_radio_oversigt/programoversigt_forside.htm) Bemærk også at www.ecoweb.dk er kørende igen (bl.a. med en kult-sektion på www.abaca.dk) 5. marts 2007, kl. 19.00–22.00 Podekursus i Them ved Silkeborg Podekursus, hvor vi laver 2 frugttræer, som er med i kursets pris. Teori om hvad der kan podes på såvel nye som gamle træer, prøvesnit på pilekviste, og efter kaffen laver vi 2 træer, der tages med hjem til udplantning. Underviser Boi Jensen fra Frugttræsplanteskolen, der har specialiseret sig i gamle frugtsorter, der kan trives uden sprøjtning.

Sted: Toftebjerg Medborgerhus, Røllikevej 3, 8653 Them Arrangør: DOF Them aftenskole Hjemmeside: www.thema.dk 10. marts 2007 Grønne Familiers Dag 2007 Denne dag er Grønne Familiers årlige inspirationsdag, hvor både medlemmer og andre interesserede grønne mødes.

Arrangør: Grønnne Familier i Storstrøms Amt Grønne Familier i Slagelse og Omegn 11. marts 2007 Grønne Familiers Landsgeneralforsamling 2007 Slagelse Arrangør: Grønnne Familier i Storstrøms Amt 11. marts 2007 Den Ny Grønne Revulotion Årsmøde i Øko-net med seminar og musik-café Med livsstilsmagasinerne, tv-kanalerne, businessbladene og IT-magasinerne som megafoner er et grønt paradigmeskift i gang. Formål: At redde kloden inden den globale hedetur gør det for sent. | Vester Skerninge Arrangør: Øko-net 8.-11. Marts, 5.-8. Juli og 8.-11. November Permakultur Certifikatkursus i Øresundsregionen Permakultur Certifikatkursus er et internationalt standardiseret grundkursus på 72 timer, som giver Permakultur certifikat. Dette kursus løber over tre forlængede weekends i Øresundsregionen, og indeholder praktiske småøvelser Arrangør: Permakultur i Danmark 23. Marts kl. 10.00- 16.00.

Det ordinære årsmøde i Landdistrikternes Fællesråd, afvikles i Vejen Kongrescenter 26. marts 2007 Offentligt møde om regeringens energistrategi København V Arrangør: Det Økologiske Råd April Byggeudstillingen Fremtidens Parcelhuse er planlagt til at åbne i april. Det er Danmarks hidtil største udstilling af miljøvenligt og økologisk byggeri.

13 til 15. april 2007 Landsforeningen Økologisk Byggeri - L.Ø.B.s Årsmøde Årsmødet er samtidig vores 10-års jubilæum, og vi vil benytte anledningen til at slå et slag for “Miljørigtigt byggeri og energibesparelser”.

Middelfart Arrangør: Landsforeningen Økologisk Byggeri - L.Ø.B. 5.-6.maj sandsynligvis LØS - Årsmøde og generalforsamling enten på Hallingelille, Fri og Fro eller Hesbjerg i prioriteret rækkefølge.

Rislende bæk i skovens dyb kalder fugl og grønne planter langs vandets hvirvlende kanter langsomt opslugt i andres løb Vand blir til luft blir til vand som bæk, som siv, som and løber i altets årer, som vand, som blod, som tåre Jeg kender livets vand uberørt af livets tand unævnelig som store ånd uformelig i vores hånd Sagnsomspundne tider af vand frådende glubsk umættelig Vandkampens balance med land katastrofal og umærkelig Mit sind skriger på oprørte vand jeg drukner: Hjælp min nød jeg falder på verdens rand og frygter min lille død Uanset frygtens kaos Uanset verdens trængsler Uanset vigende eros tåget i alle fængsler Spræng da dødens kappe Vær vågen kærlighed spil livsaligheds harpe i nærværs nænsomhed Her tier alt vand Her fredes alt land stille kimes lyset frem og vi vender alle hjem Troels