Page 1

Hopi Ældstes Tale

LØS NET

“Du har sagt til folk, at dette er den elvte tidsepoke. Nu må du gå tilbage og sige, at dette er timen. Og at der er ting at overveje: Hvor bor du? Hvad laver du? Hvad er dine relationer? Er du i et rigtigt forhold? Hvor er dit vand?

Kend din have. Det er tid til at tale Din Sandhed. Skabe dit samfund. Være gode ved hinanden. Led ikke udenfor dig selv efter en leder.

Dette kunne blive en god tid. Der er en flod, som nu flyder med stor fart. Den er så voldsom og hurtigt, at der vil være dem, som bliver bange. De vil prøve at holde fast til bredden. De vil føle, at de bliver revet fra hinanden, og de vil lide meget. Vid at floden har sin destination. De ældre siger, at vi må slippe bredden, skubbe fra og ud på søens midte. Holde vores øjne åbne og vores hoveder over vande. Se hvem der er der med dig, hjælpe hinanden og fejre livet.

LØS-kursus: Velkommen til fremtiden På denne tid i historien skal vi ikke tage noget personligt, mindst af alt os selv. For i det øjeblik, vi gør det, stopper vores spirituelle vækst, og rejsen holder pause. Den enlige ulvs tid er ovre. Saml jer! Forvis ordet ”kamp” fra din væremåde og ordforråd. Alt, vi gør nu, må helliggøres og fejres. Vi er dem, som vi har ventet på. Må Fred hvile over Jorden

De Ældste, Oraibi, Arizona, Hopi Nation

Konfliktværktøj fra Auroville Findhorn-dagbog

Medlemsblad for Landsforeningen for ØkoSamfund December 2002

nr. 34


I n d h o l d

LØSNET udkommer 4 gange årligt: Februar, maj, september og december. Deadline d. 15 i måneden før. Indholdet i de enkelte artikler udtrykker ikke nødvendigvis foreningens holdning. Annoncer: 1/8 side 250 kr. (temanr. 500 kr.) 1/4 side 500 kr. (temanr. 1000 kr.) 1/2 side 1000 kr. (temanr. 2000 kr.) 1/1 side 2000 kr. (temanr. 4000 kr.) Rabat ved ét års annoncer: 25% 1 side måler 17,5 x 26,5 cm (eller til kant) Henv. sekretariatet. Redaktionen på dette nummer: Sekretariatet, Troels Dilling-Hansen Omslagsbilleder: Forside: Cirkler i Sand på Findhorn Foto: Troels Dilling-Hansen Bagside: Laya fra Costa Rica lytter til træ. Foto: Troels Dilling-Hansen Layout og DTP: Sekretariatet Special-Trykkeriet Viborg a/s Tlf.: 86 62 40 33 Indlæg sendes på tariatet, arkiveret word-fil eller som los@pip.dknet.dk Deadline for nr. 35

diskette til sekresom tekst- eller e-mail til: er 15. januar 2003

Sekretariatet: Landsforeningen for ØkoSamfund Landsbyvænget 11, Herskind 8464 Galten Tlf.: 87546020 Fax: 87546021 E-mail: los@pip.dknet.dk Hjemmeside: www.gaia.org/losdanish LØS sekretariatet er i år 2002 støttet af Den Grønne Fond (fred være med den) og Gaia Villages. LØSNET er også støttet af Kulturministeriets Tidsskriftspulje Formand: Susanna Maxen Valsømaglevej 73 4100 Ringsted Tlf.: 57538224 E-mail: maxen@landsby2000 Medlemskab pr år: Enkeltperson: 200 kr. Fællesskaber og organisationer: 500 kr. Enkeltpersoner bosat i fællesskaber: 100 kr. Virksomheder i fællesskaber: 250 kr. Giro 596-6752

Foreningen er stiftet 7 marts 1993 og blandt medlemmerne er følgende:

3

Leder Af Troels Dilling-Hansen

Bofællesskaber mv.: A70 Toustrup Mark, Sporup Andelsforeningen Baungården, Vejle Andelssamfundet i Hjortshøj, Hjortshøj Andelsforeningen Kirkebakken 80, Beder Andelsforeningen Møllegården, Silkeborg Det ny samfund, Thy Fjordvang, Snedsted i Thy Meilgaard Slot, Glesborg Gaia Villages, Holte Hallingebjerg, Valsømagle Hertha Levefællesskab, Herskind Hesbjerg, Blommenslyst Kirstinelund, Bjedstrup, Skanderborg Købmandsgården, Brovst Munksøgård, Roskilde Nordvestjysk Folkecenter for Vedvarende Energi, Hurup Ottrupgård, Skørping Snabegaard, Vrads Svanholm, Skibby Sættedammen, Hillerød Tornsbjerggård, Hundslund Tigerens Rede (tidl. Munach), Gedved Tranehøj, Snertinge Udgården, Lading Vaarst Vestervang, Vaarst Økosamfundet Dyssekilde, Torup

4

Nyt LØS-sekretariat Af Troels Dilling-Hansen

5

Velkommen til fremtiden Af Insa, Ditlev, Allan og Troels

6

Det rene liv Af Veronica Medin Mortensen

8

Planloven: Mørkemænd og nye muligheder. Af Thorkild Ljørring Pedersen og Anita Lillevang

10

Hvor kommer lyset fra? Af Jørgen Aaborn

12

“Meilgaard født på ny” Af Insa Freese

13

International arkitektkonkurrence om øko-byggeri Pressemeddelelse fra Dansk Center for Byøkologi

Foreninger, fællesskaber under etablering: Boform2000, Silkeborg Boligforeningen Vedaparken, Slangerup Bornholms Miljø- og Energikontor Børnehaven Klokkeblomst, Silkeborg Den Selvforsynende Landsby, Fyn Folkeforeningen Halkjær Ådal, Ålborg Foreningen for Økologisk Bebyggelse af Teglmosegrunden, Albertslund Foreningen Pionergruppen, Kragebjerg Hari Krisna Samfundet, Mørkøv NABU - Norske Arkitekters Landsforbund Nybyggerne, København Nyt Forum, Christiania S.E.L.V, Gjern Vester Gror, København V Økologiske Igangsættere, Nørrebro Østvendsyssels Energi- og Miljøkontor, Dronninglund Virksomheder: Anlægsgruppen Permakultur, APK, København Båring Højskole Borry Henriksen, ApS, Strøby Den Grønne Genbrugshal, Christiania Den Økologiske Have, Odder Den Økologiske Landbrugsskole, Åbybro Fornyet Energi, Stenlille Gaia Technologies A/S, København Ø Græsrodsgården, Eskebjerg Kilian Water, Vrads Landbrugsskolen for skabelse af et ideelt samfund, Harndrup Merkur, Den almennyttige Andelskasse, Ålborg Roskilde Tekniske Skole Råd og Dåd Butikken, Brovst Tørring-Uldum kommune Væksthøjskolen, Ginnerup, Djursland ISSN 1395-1270

k

Links til andre aktuelle kalendersider: eco-info, eco-net.dk/halmbyg/, www.praktiskoekologi.dk, www.dr.dk/friland (for kommende tv-og radioudsendelser: http://www.dr.dk/friland/undersider/tv_radio_oversigt/programoversigt_forside.htm)

a

13-15. december.

År 2002-03

LØSNET Er medlemsblad for medlemmerne i Landsforeningen for ØkoSamfund, der er en forening for sociale, økologiske og åndelige fællesskaber i byer og på land, samt alle der arbejder for en bæredygtig udvikling.

12-15december. Bundmøde på Christiania. I forbindelse med EU topmødet i København arrangeres samtidig et bundmøde på Christiania. “I vores “globale landsby” på Fredens Eng finder du - rundt om det store “modertelt” -12 andre større eller mindre enheder. Det er flygtningetelte eller tipier, og der er lige såmange som der er stjerne i EU´s flag. Inden i dem kan du møde: Hjemløse fra de hjemløses Organisation - historiefortællere fra hele verden omkring bålet - kunstnere i ktion - folk fra forskellige trosretninger som beder og tænder et lys - børn, der maler plakater og slogans for fred og mange flere...” Også LØS er repræsenteret!! Se mere på Christianias Kulturforening: www.christianiaskulturforening.dk NGO Forum - det folkelige topmøde på Holmen. Parallelt med EU stats- og regeringsledernes topmøde i København til december afholder danske og udenlandske organisationer et folkeligt topmøde på Holmen den 13. til 15. december. Formålet med NGO Forum er at bringe EU debatten nærmere civilsamfundet og skabe dialog imellem befolkningen og EU-beslutningstagerne. NGO Forum rummer et hav af forskelligartede aktiviteter. Der vil være mulighed for at deltage i diskussioner, workshops og seminarer. Se mere på www.ngoforum2002.dk

11. januar 03

14

Hvordan har Folkecentret klaret skærene? Af Preben Maegaard

16

Syv Europæiske Solpriser Af Troels Dilling-Hansen og Hildur Jackson

18

Køb en aktie i nyt erhvervsbyggeri i Økosamfundet Dyssekilde Af Leif Hierwagenog Troels DillingHansen

20

Kinesisk filosofi om boligen og energien - kursus med Master Zhang

21

20-30 nye arbejdspladser p vej til Halkær Ådal Af Anita Larsen

22

Europa som pioner for et holistisk samfund Af Rolf Jackson

24

Findhorns Økosamfundstræning modul 3 Af Troels Dilling-Hansen

30

At leve i Auroville Del 1 Af Marti Mueller

34

Annoncer

l e n d

Kalender

Kinesisk filosofi om boligen og energi Kursus m. Master Zhang. I vesten er vi afhængig af bygningsregelmenter og vores individuelle ønsker, for hvordan vores bolig skal være. I Kina er husene fra gammel tid blevet undersøgt for deres beliggenhed i forhold til omgivelserne, for beliggenheden kunne være såvel lykkebringende som uheldsbringende.Information og tilmelding til Ellen Berring 4792 4482 senest d. 3/1-03 e-mail: eberring@worldonline.dk Arr. Torup Kultur.

22. januar Foredrag af Rolf Jackson: Det intelligente univers. Foredragsrækken om åndelige visioner for fremtiden foregår på Skodsborgvej 189 i Nærum i det tidligere GEN-center. Læs mere inden i bladet.

25. januar 03 Øko-net’s seminar og årsmøde 2003 afholdes fra lørdag d. 25. januar kl. 10.00 til søndag d. 26. januar kl. 14.00 på Brenderup Folkehøjskole på Fyn. Det råber til himlen!- hvordan kobles visionen om bæredygtighed med drømmen om det gode liv? Om lørdagen vil kommunikationsrådgiver Henrik Byager, forsker ved Danmarks Miljøundersøgelser Jeppe Læssøe og lektor ved Roskilde Universitetscenter Claus Heinberg give hver deres bud på, hvordan visionen om bæredygtighed kobles med drømmen om det gode liv. Weekenden byder også på dialogværksted om samme emne. Desuden er der generalforsamling i Øko-net søndag formiddag og et afsluttende foredrag. Se mere påwww.eco-net.dk

5. februar 03 Foredrag af Hildur Jackson: Hvad er en spirituel livsstil?. Se under 22 januar og inde i bladet for nærmere oplysninger

9. februar 03 ORIENTERENDE INTRODUKTIONSMØDE i S.E.L.V. ØKOLOGISK- SPIRITUELT – BOFÆLLESSKAB starter i Gjern sommer 2003. Fællesskabet er først og fremmest et bo- og levested, med mulighed for småerhverv. VISIONEN: At skabe et levested som danner rammen om en bæredygtig livsform, der tager udgangspunkt i respekt og omsorg for jorden sammen med en forståelse for en åndelig kerne og kraft i alting – i naturen, planterne, dyrene og os selv. ORIENTERENDE INTRODUKTIONSMØDE: 9. februar 2003 kl. 13-17 Alkenvej 9, Svejstrup (mellem Skanderborg og Ry) Venligst tilmelding til: Bodil Egeberg: tlf. 86579101 E-mail:egeberg@c.dk eller Bro & Esther Jost Jensen: tlf. 97761381 E-mail: jost.jensen@ofir.dk

19. februar Foredrag af Asger Lorentsen: Den lysende civilisation. Se under 22 januar og inde i bladet for nærmere oplysninger.

22. februar - 21 Marts 03 Ecovillage Training at The Findhorn Foundation in partnership withGEN-Europe. The training, based at the Findhorn Foundation’s demonstrationEcovillage Project, is in 8 separate modules, which may be attended as a whole or separately. It is a capacity building programme, designed to make optimum use of the information available from the Findhorn FoundationEcovillage Project, and to provide a practical forum for learning and developing action plans. Please write for further details to bookings@findhorn.org Ecovillage Training Findhorn Foundation The Park, Findhorn, Forres, Scotland IV36 3TZ. Tel: + 44 (0) 1309 691653 Fax: + 44 (0) 1309 691663 You can book on-line on our web-site at http://www.findhorn.org/evt

5. marts 03 Foredrag af Ross Jackson: En ny økonomisk verdensorden. Se under 22 januar og inde i bladet for nærmere oplysninger.

19. marts Foredrag Rolf Jackson: Holokratiet - det sande demokrati. Se under 22 januar og inde i bladet for nærmere oplysninger.

20-21. marts Dansk Center for Byøkologi afholder årsmøde og generalforsamling.Se mere på www.dcue.dk

e

25-27 april 03 LØS afholder årsmøde og 10 års jubilæum. Sted og indhold endnu ikke fastlagt.

20-26 juni 03 LØS afholder Sommermøde på Samsø. Mere følger. Evt. henv. til sekretariatet

5-12 juli 03 Symposiet Money moves - away from Greed and Scarcity i Økosamfundet Lebensgarten i Tyskland. Inviterede talere: Dr. Hazel Henderson, USA, Dr. Margrit Kennedy, Steuerberg, Prof. Dr. Bernard Lietaer,Belgien, Dr. Shann Turnbull, Australien. Pris: 250 Euro + kost. Nærmere info: info@lebensgarten.de

3-24. august

r

Velkommen til Fremtiden - et kursus om bæredygtighed - økologisk, økonomisk, socialt og spirituelt. Arr.: LØS 1.uge fra den 3.-9.august : Overordnet vision – Økosamfund og permakultur. 2.uge fra den 10.-16.august : Demokrati og økonomi i fællesskab. 3.uge fra den 17.-24.august : Spiritualitet i økosamfund. Kurset afholdes på Væksthøjskolen på Djursland. Pris for alle tre uger: ca 4500 kr. Pris pr. enkelt uge: ca 1900 kr. Se mere inde i bladet og på LØS´s hjemmeside: www.gaia.org/losdanish, hvor kurset løbende opdateres.


LØSNET December 2002

Leder Af Troels Dilling-Hansen elkommen til vores julenummer 2002 af Løsnet. Vi er nu nået til nr. 34 i rækken, og det 17., som Allan og jeg har redigeret efter at vi overtog sekretariatet efter Thomas fra Tigerens Rede, Gedved. Jeg ville ønske vi havde haft bedre tid til at kæle for det, men desværre har vi været nødt til at skynde os lidt, da andre projekter trænger sig på. Mens dette nummer går i trykken er vi til Bundmøde på Christiania (en parallel til EU topmødet som jo afholdes samtidig), hvor vi er medarrangør af den 13.december, hvor temaet er mennesket og økonomi. Hvis I ikke allerede har set programmet, så tjek lige . Det er en forunderlig og skræmmende tid, vi lever i, hvilket selve manifestationen af et top- og bundmøde er bevis på. Med vidt forskellige begrundelser ønsker vi samarbejde tværs over grænserne. Toppene mødes og bundene mødes. Magten og afmagten. Med afmagten kærligheden, tilliden og fællesskabet. Men det er desværre ikke top og bund, der mødes, selv om det sikkert ville skabe helt andre vilkår for en fredelig sameksistens mellem folk i Europa og i verden. Men spørgsmålet er om afmagten er så dårligt et valg. Om magten som den udfolder sig i dag med fortsat ønske om mervækst og hensynsløs udnyttelse af jordens resurser, går sin egen undergang i møde, som strukturerende princip for vore moderne samfund. Det er i hvert fald en kendsgerning, at vi i de sidste år har set verdens topbankchefer forgæves prøve at bruge rentemidlet for at få gang i væksten. Det er imidlertid ikke sket, og nu er renten historisk lav, 1 1/4% i USA. Så hvad sker, hvis opsvinget stadig ikke kommer, når renten sænkes yderligere. Når der efterfølgende udbryder omfattende mistillid til de økonomiske strukturer, og folk begynder at sikre sig og trække deres kapital tilbage. Så vil hele korthuset begynde at krakelere. Og det ville måske være såre godt. For så ville afmagten og kærligheden og de nære

V

strukturer måske alligevel have en chance. Og det er den tid, vi må forberede os på. Det kan selvfølgelig være, at verdens vækstlag og de vestlige lande bliver reddet på stregen af Kinas nuværende 10% vækst om året, men det vil være en stakket frist. Det økologiske timeglas er ved at rinde ud, og med det vil vi begynde at slås om rent vand og ikke-forurenet mad. For vi er mange om budet - os mennesker – på vej mod de 7 mia. Vi bruger i dag som art 40% af al den producerede biomasse, og hvis Kinas vækstrater holder stik vil vi i løbet af få år bruge alt. Jo, det er absolut en skræmmende virkelighed for os vesterlændinge, men i særdeleshed for verdens uskyldige fattige mennesker og for alle andre arter. Tænk at vi som massekultur ikke kan se denne virkelighed i øjnene. Vi klynger os til håbet om, at teknologien vil redde os endnu engang med en nanoteknologisk vidundermaskine, der kan producere mad ud af affald, og gøre sten til vand. Jeg tror at redningen ligger i afmagten og i kærligheden uanset hvordan det ellers går. Redningen ligger i, at vi tør tro på vore egne kræfter, vor egen sandhed, vor indre Gud. Redningen består i, at vi tør tro på fællesskabet, det nære forpligtende fællesskab, hvor vi tør bede om hjælp, og hvor vi tør hjælpe. Redningen består i, at vi tør sætte os ud over tidsåndens ubønhørlige krav om forbrug, trække vores energi og autoritet hjem og satse på opbygningen af vore lokalsamfund. Det er i den ånd, at mange økosamfund har set dagens lys, og det er i den ånd, at vi nu til sommer søsætter et økosamfunds-træningskursus på 3 uger, hvor folk kan få en første inspiration til at gå ud og skabe nye velfungerende bæredygtige lokalsamfund. Det er også i den ånd, at vi har fået penge af Landdistriktspuljen til at færdiggøre en CD og en ny bog, begge om økosamfund i Danmark, incl. en

manual om hvordan man laver økosamfund. Begge skulle ligge klar til foråret. Endelig er vi også ved at nå til ende med ”Sådan vil vi bo”-projektet. Efter et meget langt forberedelsesforløb i to undergrupper har vi afslutningsvis stillet de politiske partier og ordførere en række spørgsmål om henholdsvis økonomi og finansiering af den økologiske bosætning på den ene side, og spørgsmål om Økologiske Eksperimentelle Zoner på den anden. Til februarbladet vil der sikkert kommer en evaluering af dette spændende projekt. Vi er meget entusiastiske omkring alle disse nye og gamle projekter, og afslutningen af dem i det nye år, vil på en værdig måde også afslutte vores epoke med sekretariat i Hertha Levefællesskab og skabe et nyt fundament for det kommende sekretariat, som skal findes på næstkommende årsmøde i april. Stedet for årsmødet d. 25-27 april er endnu ikke fundet, og I må meget gerne melde ind, hvis I vil holde det. Både forslag om årsmøde-sted og om værter for vort kommende sekretariat skal være sekretariatet i hende inden den 1.februar 2003, så alle i næste nummer af Løsnet kan høre medlemmer kan få oplyst om hvilke kandidater, der er. Til sidst vil jeg minde om betaling, dels hvis der er restance, dels kontingent for til det nye år, dels beder vi om, at så mange som muligt vil give et gavebidrag på mindst 50 kr oveni. I disse svære økonomiske tider er en af vore indtægtskilder nogle Tip og Lottemidler, som forudsætter,, at vi SKAL have 100 gavebidrag på mindst 50 kr. om året. Men for de 5000 kr fra jer, får vi som forening ca. 80.000 kr fra Tip og Lotto. Så vi håber, I vil give foreningen en julegave, som skal præciseres på girokortet, I får tilsendt inden jul. Vi ønsker jer alle en rigtig god jul og et godt nytår.

3


LØSNET December 2002

Nyt LØS-sekretariat? Af Troels Dilling-Hansen

om nævnt i sidste nummer af Løsnet, så skal sekretariatet holde flyttedag i sommeren 2003. Både Allan og jeg har lyst til nye udfordringer, og vi synes andre personer og andre økosamfund skal have glæde af at være centrum for al den sprudlen af aktivitet i de danske økosamfund. Det har været en fornøjelse og en ære i de sidste 4-5 år at have fået lov til at repræsentere økosamfunds-

S

sundhed i fælleskaber etc. Men det kræver nogle entusiastiske idealister med masser af gå på mod i eller i nærheden af det økosamfund, som vil huse sekretariatet. Derfor vil man på generalforsamlingen til april ved et eventuelt valg af vært også skele til mulige kandidater som sekretær. Arbejdet er dels administrativt med dobbelt bogholderi, medlemskartotek,

Lone fra Hertha Levefællesskab på besøg på sekretariatet. Jesper Andersen tager imod. Foto: Allan Elm bevægelsen i Danmark, og vi håber, at I som potentielle ansøgere også kan se de store muligheder i at huse sekretariatet. Desværre ser den økonomiske virkelighed ikke for godt ud i øjeblikket, men det er stadig en mulighed at kunne etablere en halvtidsstilling, hvis man vil yde et bidrag til skabelsen af forskellige projekter indenfor LØS. Og der skulle være nok at gå i gang med, F.eks. frizoner/ØEZ, finansiering, konkret barrierebeskrivelse, Lev og læruddannelse, en grøn lodseddel og måske mest aktuelt ansøgninger om flere temanumre, heriblandt et om lokaløkonomi, børn i økosamfund,

4

post, indkaldelse til 5 årlige bestyrelsesmøder, årsmøde, referater af samme, sommermøde. Skabelse af vore 4 numre på årsplan af Løsnet, hvilket i øjeblikket også indebærer layout i Quark Express. Alt efter om der kan blive afsat løn til sekretærer eller ej, kan der blive tale om behov for et langt større engagement fra bestyrelsen i LØS, som i øjeblikket tæller 9 personer. Med til sekretariatet hører en række “aktiver”: 3 computere, en stor farveprinter, scanner, dias-scanner, CDbrænder, og en gammel trofast kopimaskine, en gammel fax, en fotoapparat, et stort boglager, arkiver, borde og stole mv.

Fra uddannelsesgruppens møde Svanholm i foråret: Bagerst tv: gitte, Tommy von Pein, Insa Fr Troels Dilling-Hansen, Line Arn Ditlev Nissen, Allan Elm. Foto:R


møde på t tv: Birsa Freese, Arnved, oto:Red.

LØSNET December 2002

Velkommen til fremtiden Af Insa, Ditlev, Allan og Troels

Så sker det! Efter 1 års arbejde i en lille hårdtarbejdende uddannelsesgruppe søsætter vi til sommer det første kim til en egentlig uddannelse om og i økosamfund. Fra den 3. til den 24. august 2003 inviterer vi unge som gamle til at deltage i det første 3 ugers kursus under overskriften ”Velkommen til fremtiden, et kursus om bæredygtighed - økologisk, økonomisk, socialt og spirituelt.” itlen dækker over tre uger med hvert deres tema og titler:

T

1.uge fra den 3.-9.august : Overordnet vision – Økosamfund og permakultur. Dette modul ønsker at give et overblik økosamfundsmodellen og den historiske baggrund for denne globale bevægelse henimod bæredygtige menneskelige bosætninger. Baseret på den fundamentale opmærksomhed på al livs forbundethed, ønsker økosamfund at manifestere et holistisk livssyn i vores liv, arbejde og leg samtidig med at leve harmonisk med naturen. Det er nødvendigt med positive modeller, der kan demonstrere en levende, bæredygtig menneskelig og jordisk fremtid. Vi vil med sange, ritualer, foredrag, diskussioner, og gruppearbejder gennemgå visionen om økosamfund og give en første introduktion til konkrete permakulturelle designprincipper, som er et et bevidst design for en bæredygtig fremtid, baseret på samarbejde med naturen, omsorg for jorden og mennesker. 2.uge fra den 10.-16.august : Demokrati og økonomi i fællesskab. Fælles ledelse er et kernepunkt i økosamfundene. Det kan være let og befordrende, men det kan også være besværligt og fyldt med barrierer. Denne uge handler om konstruktiv håndtering af samarbejde, konflikter og beslutningsprocesser. Ugens andet tema handler om, jvordan vi kan udvikle en ny fællesskabs-økonomi, hvor der både er plads til den individuelle og den kollektive økonomi. Bl.a. vil vi se på forholdet mellem den globale og den lokale økonomi og på forskellige former for lokale udvekslingssystemer, som de praktiseres rundt i verden; og derefter sætte dem i relation til vores egen verden. 3.uge fra den 17.-24.august : Det helbredende samfund. Med udgangspunkt i et nyt menneskesyn vil vi trænge ned i begreberne sundhed og omsorg. Omsorg for os selv som spirituelle væsener med en indre natur og drift. Der vil blive gennemgang af teori og øvelser, både meditativt og kropsligt. Omsorg for hinanden, børn og gamle, de handicappede og de udstødte. Fællesskab vil sige at tage vare på hinanden. Omsorg for den vilde natur og arterne. Vi vil lave nogle ritualer og sætte menneskeheden i et overordnet perspektiv. Vi kører forløbet på Væksthøjskolen på Djursland, således at man kan tilmelde sig et enkelt ugekursus, to eller alle tre. Og det bliver forholdsvist billigere jo flere uger man tilmelder sig, startende med 1900 kr. for 1 uge, 2500 for 2 uger og 3750 kr. for alle 3 uger. Evt. udgifter ved udflugter til andre økosamfund betales oven i. På grund af pladsmangel må vi i denne omgang sætte et max. antal deltagere på 16 i hvert modul. Tilmelding foretages til Væksthøjskolen på Tlf.: 8633 9188 - Fax: 86339167 - E-mail: kontor@vdh.dk. På vor hjemmeside vil du løbende kunne holde dig orienteret om programmet og de praktiske detaljer. Hvis du ønsker at få besked, når vi opdaterer siden, er du velkommen til at sende os din e-mailadresse. Send den til Venlig hilsen På vegne af den lille Lev og Lær-uddannelsesgruppe: Insa Freese, Ditlev Nissen, Allan Elm, Troels Dilling-Hansen

5


LØSNET December 2002

“Det Rene Liv” Af Veronica

Veronica er på rundrejse i danske økosamfund under ”Den Fri Ungdomsuddannelese”. Denne gang besøger hun Hertha Levefællesskab i Midtjylland og landbrugsprojektet ”GuleReer” ved København.

tede derude. Projektet, “det rene liv”, som jeg har valgt at kalde det, blev drastisk forkortet. Jeg havde tænkt mig at rejse landet tyndt sammen med min datter, men den blev forkortet, men dog ikke mindre spændende. Efter der sidst var lyd fra mig, har jeg været i Hertha Levefællesskab, Projektet GuleReer på Vesterbro i København, og Økosamfundet Dyssekilde.

u sidder jeg mæt af eventyr og med et endnu større håb om, at denne verden nok skal blive god igen en dag. Jeg sidder også med en slags dobbelthed, da jeg er på vej ind mod byen igen, fra Vrads, hvor jeg har boet et halvt års tid. Hvad det skyldes, arbejder jeg på at finde ud af måske bynemhed. Vrads er en levende landsby med fantastiske mennesker, midt ude i noget af Danmarks smukkeste Landskab. Dette projekt startede og slut-

Og jeg fandt, hvad jeg kom efter! Aldrig har jeg følt mig så hjemme og velkommen på steder, hvor jeg kun opholdt mig i op til 10 dage. Det er der mange grunde til, men væsentligst, tror jeg, er samklangen mellem disse steder og naturen. Dette er steder, som er til netop for at hylde naturen og dens indhold. Faktisk har de jo alt hvad jeg drømmer om, disse steder.

N

Vue over Hertha Levefællesskab. Foto: Troels Dilling-Hansen.

6

Hertha: Her er så smukt man kan ønske sig, dette er efter min mening et virkelig harmonisk sted. Landsbyen bølger i et med landskabet, der er jorder fyldt med herlige afgrøder, stort fokus på det sociale, åbenhed, adskillige værksteder og arbejdspladser som en del af hverdagen; væveri, bageri, jordbruget, bibliotek, kontor, lægeplads, kommende malkekøer og Biodynamisk forskningscenter. Endelig er der også en lille butik/indkøbsforening, to bofællesskaber hvor der bor funktionshæmmede som en ligeså naturlig del af landsbyen som resten af befolkningen, selvfølgelig med pædagoger tilknyttet, de funktionshæmmede er faktisk den primære drivkraft, her er f.eks. det som mange andre samfund gerne vil have op at stå: Et absolut velfungerende landbrug og gartneri, med udelukkende biodynamiske afgrøder, fordi dette er både en arbejdsplads og en læreplads, Hertha er, som det hedder, et Levefællesskab. Tanken bag Hertha Drømmene kom i 80´erne, ønsket har sikkert været der meget længere endnu, hvor forældre til funktionshæmmede børn i en antroposofisk institution savnede et sted, hvor børnene kunne være, når de blev ældre. Sådan blev foreningen Hertha til. Her mødtes alle interesserede ca. 8 gange om året til Landsbymøde; snak, idéudveksling og problemløsning. Dette møde har kørt omkring 15 år og gør det stadig. En anden stor drivkraft er åndsvidenkaben/antroposofien efter Rudolf Steiner. Der ligger ikke noget krav om at beboere og deltagere skal være antroposoffer, dog må man selvfølgelig acceptere, at denne udgør en stor del af grundelementet.


LØSNET December 2002

Levefællesskabet er stadig i udvikling. Beboertallet er nu på omkring 75, og tænkes med tiden at komme til at rumme op til 200 mennesker, hvoraf omkring 40 kan være funktionshæmmede. Den første Lørdag i måneden bliver der normalt afholdt “lørdagscafe”, hvor nysgerrige kan komme på besøg og opleve stemningen. GuleReer, fællesskab mellem by og land Navnet er slået sammen af Gulerødder og Landsbyen Reerslev ved Hedehusene, hvor GuleReer har sine marker. Foreningen er startet af en gruppe mennesker fra Vesterbro i København. VesterGror på Istedgade er er sådan set hovedforeningen, hvor GuleReer er Landbrugs projektet. Vestergror er en sammenslutning for byfornyelse og by forbedring. Her foregår adskillige arrangementer bl.a. skabelsen af gårdhaver og anretninger for vedvarende energi. Jeg vælger at skrive om GuleReer frem for byprojekterne, fordi det var her jeg følte mig mest hjemme og velkommen. Permakultur i levende live Hver Onsdag og Lørdag mødes godtfolk med beboelse på Vesterbro, og drager sammen ud til Reerslev; her godt 25 km udenfor hovedstaden, ligger GuleReer, et permakulturelt dyrket jordbrug. Alt er kommet fra medlemmernes egne hænder og hoveder. Det startede for mange år siden, og er nu en nærmest selvkørende proces. Permakultur er en hel bog for sig... Men dette var første gang jeg så permakultur i levende live, og jeg synes simpelthen, det er så rigtigt, at et af pricipperne lyder, at man ikke skal tage mere fra jorden, end man giver. Markerne er delt op i otte marker, hvoraf fire ligger brak hvert fjerde år, og der dyrkes på de fire andre, rundt og rundt. Hvad der dyrkes besluttes af dem, der høster dem og plejer dem og passer dem. Udover markene er der frugttræer, nøddetræer, bærbuske, piletræer (til gavn for jorden og den vandrensende proces), og søer. Og der er bygget et lille hus til drivhus og opbevaring af grøntsager, værktøj og div. Der er også en skurvogn til bl.a. kaffekogning og al

mulig anden opbevaring. Det var befriende for Rebecca og mig at komme derud fra byen, trække vejret og opleve hvor fantastisk jorden er, også under kontrol af mennesker. Det har været stort - at rejse. Jeg har også besøgt økosamfundet Dyssekilde, og det vil jeg skrive om i næste nummer af LØS-NET.

Jeg vil lige tage et citat med fra bogen “Økosamfund i Danmark 1997”: “Vi har ikke noget ønske om at isolere os i forhold til det øvrige samfund. Vi har heller ikke noget ønske om selvforsyning, idet vi ser arbejdet med at producere til andre som en del af menneskets mest sociale handlinger. Vi arbejder på at lave et offentlig tilgængeligt stisystem ned over den sydvendte skråning. Vores månedlige lørdagscaféer er en kanel, som nysgerrige fra nær og fjern kan benytte. Vi har et ønske om at finde en form for balance mellem privatliv og fælleskab, og stedet skal ikke kun dreje sig om de svage grupper. Vi håber, at folk, der har lyst til at starte mindre virksomheder, kan se nye muligheder i vores kulturtiltag.”

7


LØSNET December 2002

Planloven: mørkemænd og nye muligheder Af Thorkild Ljørring Pedersen og Anita Lillevang, Landdistrikternes Fællesråd en 1. september træder den reviderede Planlov i kraft. Dermed overflyttes landzonekompetencen fra amterne til kommunerne og det hidtil så stramme greb om, hvad man må og ikke må i det åbne land, løsnes en smule. Debatten op til lovens vedtagelse har været hård og præget af skyttegravskrig. Den ene fløj har råbt op om frit slag for grimme nybyggerier, uskønne gylletanke midt på markerne og spekulationsudstykninger i naturskønne områder. Den anden fløj har holdt på, at man bare vil give landboerne lidt flere udviklingsmuligheder og at sporene efter den nye Planlov bliver så få og små, at de næsten ikke bliver til at få øje på.

D

munerne at forvalte loven efter dens gode intentioner. Vi er overbeviste om, at ingen af fløjene fra skyttegravskrigen får ret. Loven lægger et stort ansvar på kommunalbestyrelsernes skuldre og det bliver i høj grad dem, der efter den 1. september skal bevise, at de både har politisk mod og mandshjerte til at forvalte loven efter dens hensigt: at skabe nye udviklingsmuligheder i landdistrikterne uden at sætte vores smukke landskaber, naturen og miljøet over styr. Det er vores håb, at den kommunale forvaltning af Planloven vil gøre mørkemændene til skamme og ikke overudnytte de nye muligheder.

lighederne allerede stort og det vil bestemt ikke blive mindre fremover. Det bliver sandsynligvis i Frederiksborg, Roskilde, Århus og Vejle amter, at de største slag kommer til at udspille sig. Men resten af landet vil sikkert også få sine dramaer, når gylletanke og aftægtsboliger skal placeres mest hensigtsmæssigt fremover.

Kommunal landdistriktspolitik Med den reviderede Planlov er en kommunal landdistriktspolitik blevet vigtigere end nogensinde. En landdistriktspolitik, der gælder for alle kommunens landområder; både landsbyer og åbent land og som også behandler samspillet mellem landdistrikt og centerby(er). En landdistriktspolitik, derPresset størst omkring byerne Vi er ikke i tvivl om, at det især bliver både værner om landskabs- og i de storby-nære områder, at de nye naturværdier og giver plads til en alStort ansvar hos kommunerne Landdistrikternes Fællesråd hilser den muligheder i Planloven vil blive udnyt- sidig udvikling af livet på landet og reviderede Planlov velkommen, men tet mest muligt. Her er presset på na- sikrer gode levevilkår for dem, der bor det bliver en udfordring for kom- turen, landskabet og bosætningsmu- eller i fremtiden vælger at bosætte sig der. Landdistrikternes Fællesråds sekretariat på besøg hos LØS i Hertha Levefællesskab. Forrest Vi vil derfor opfordre Thorkild Ljørring Pedersen. Foto: Troels Dilling-Hansen til, at de kommuner, der endnu ikke har en gennemarbejdet og vedtaget landdistriktspolitik, kommer i gang hurtigst muligt. Og at de inddrager befolkningen i landdistrikterne i hele processen. Kræver helhedssyn Med den reviderede Planlov falder et af de kunstige skel, som hidtil har gjort det svært at tænke landdistriktspolitik i kommunerne. Hidtil har de lokalplanlagte landsbyer været kommunal interessesfære, mens alt udenfor byskiltene har været amtets domæne.

8


LØSNET December 2002

Med landzonekompetencen placeret i kommunerne er det fremover kommunernes opgave og pligt at forholde sig til den helhed, landsbyerne og det åbne land udgør. Med en landdistriktspolitik ved hånden bliver opgaven lettere for kommunerne. Aftægtsboliger Loven giver f. eks. landbrug over 30 ha. ret til at opføre en aftægtsbolig og/eller en medhjælperbolig, hvis der er behov for det. Det er på mange måder en god ting – det kan lette et generationsskifte på gården, det gør det lettere at fordele arbejde og fritid for landmanden og hans ansatte, hvis en af de ansatte bor på stedet og kan rykke ud, hvis alarmen i stalden går og landmanden og hans familie er taget på ferie. Og det er en god ting for lokalsamfundet som kan beholde den ældre generation i området og måske endda få en ny familie til, der kan understøtte den lokale service: Sende børnene i skole, købe ind i dagligvarebutikken, deltage i foreningslivet. Win-win-løsninger i det åbne land. Men placeringen af de pågældende nye boliger bliver interessant. Bekymrede sjæle har allerede forestillet sig alle attraktive bakketoppe og havudsigter besat af ”aftægts- og medhjælperboliger”, der i virkeligheden er spekulationsobjekter, bygget af landmændene og solgt til velbeslåede tilflyttere, så snart det kan lade sig gøre at få dem afmatrikuleret fra landbrugsejendommen. Erfaringerne fra frikommuneforsøgene i 80’erne viser tendensen, siger bl.a. Danmarks Naturfredningsforening. Er der mon ikke sket noget i borgmestres og byrødders bevidsthed om det åbne lands værdier siden 80’erne? Det tror vi – men skulle skrækvisionen vise sig at blive sand, vil Landdistrikternes Fællesråd være blandt de første til at forlange loven strammet op. Der har i de senere års amtslige administration af Planloven været en klar tendens til at arbejde på en win-winløsning, når folk søgte om tilladelser i det åbne land. Det er vores håb, at kommunerne overtager fremgangsmåden, så rimelige ønsker om nybyggerier

og udvidelser kan imødekommes, men at placering og udformning fastlægges i dialog mellem parterne og med stor hensyntagen til landskab og miljø. Ny luft til demokratiet Noget af det mest spændende ved den reviderede Planlov er, at den måske bliver anledning til at demokratiet vender tilbage til lokalsamfundet: at de – gode eller dårlige – nye muligheder fremtvinger en dialog mellem interessenterne på området: landmændene og de andre beboere i det åbne land og i landsbyerne, naturinteressernes talsmænd, friluftslivets repræsentan-

Der er røre i forvaltningen af det åbne land. Hallingebjerg (tidl. Lansby2000) har således fået lov at opføre 30 nye husstande i det åbne land ved Valdsømagle som et af fem forsøgsområder i Vestsjællands Amt. Der er stadig tre ledige projektmuligheder. Her oversigt over Hallingebjergs jorder med bogruppeudstykninger. Foto: Hallingebjerg. ter, erhvervslivet og politikerne. Disse parter skal på banen, når den kommunale landdistriktspolitik skal udformes – og fremover vil man ikke kunne sige landdistriktspolitik uden også at forholde sig til de nye muligheder og risici, den reviderede Planlov indebærer.

9


LØSNET December 2002

eg går ikke hver dag og tænker på, hvordan det er muligt for mig at se noget som helst i denne verden, men jeg ved, der skal være noget lys til stede, hvis det er mine øjne jeg skal bruge. Det lys, som solen udsender, er helspektret. D.v.s. at det indeholder alle bølgelængder fra violet til rødt, fra rødt til blåt – over grønt og gult som vi kender farvecirklen med en jævn fordeling af nuancer. Når vi oplever farveforskelle, er det udelukkende, fordi sollyset indeholder hele farvespektret og derved belyser og gengiver de farver, vi omgås, så vi ser vores omgivelser, som vi gør. Ligeledes er sollyset rettet. D.v.s. lyset kommer fra et punkt, og det betyder, at vi får en skyggedannelse, som er med til, at vi oplever vores verden tredimensionel.

J

Hv or komme

Af Jørgen A

Jørgen Aaborn er ingeniør og bosiddende på Hallingebjerg (Landsby tikel tager i kærlig behandling- ikke mindst energipærer og lysstofrør kun hvor meget der skal være af det. Etagebyggeri med kun én hel glasfacade er et klart eksempel på det! Passende lysåbninger hvor lyset i kraft af vinduers udformning giver rum – og interiøroplevelser er kun noget vi falder i svime over, når det eksempelvis er gengivet i kunsten, og er nu en saga blot.

brug af alle former for brandbar energi såsom olie- tran -voks o.a. Med de elektriske pærer, som i dag er udviklet er det muligt, på en hel anden måde end tidligere, at oplyse vores huse nat og dag, uden at foretage os andet end at trykke på en kontakt. Vi har derfor ukritisk tilført vores arbejdspladser og boliger mere og mere lys uden egentlig tanke for kvaliteten og forbruget af energi. Meget lys er ikke nødvendigvis bedre lys!

Oplevelse af dagslys. Vores måde at bygge og indrette vores boliger på har igennem de Lyskilder. sidste par hundrede år ændret sig En elektrisk pære består af en radikalt. Tidligere tiders byggemeglaskuppel, hvori der er placeret toder lå under for en anden en metaltråd, som ved tilslutteknologi og nogle helt andre bening af elektricitet begynder at grænsninger i energiforbrug. Det Lyskvalitet A: Almindelige glødelamper (pærer), udsende lys. Det lys som udhandlede primært om at bygge, så halogenglødelamper, lavvolt og 230 volt, ild stråler fra en sådan pære har det var muligt at opvarme boligen (stearinlys, bål). Denne kvalitet udmærker sig bl.a. den egenskab, at det indeholder tilstrækkeligt på vores bredde- ved at alle spektrets farver er indeholdt i lyset. det samme farvespektrum, som grader i vinterhalvåret. De relativt Dette medfører, at man nemt ser farver og detaljer solen giver os. Det er punktskarpt og præcist. Lyskvalitet A er forholdsvis dyr, små og sydvendte lysåbninger var når man snævert ser på lysmængden. Man får ikke formet lys, hvor lyskilden er begrundet i energibesparelser og så stor mængde lys for sin elektricitet, derimod fås koncentreret et sted. Det samme teknologisk udvikling. ( Planglas- en god kvalitet. gælder den relativt nyskabte Grafik: Asger Bay Christiansen set er jo en nyere opfindelse) halogen-pære. I kraft af I dag kan vi stort set bygge skyggedannelse oplever vi, som som vi vil, og nogen af os har så megen med dagslyset, vores omgivelser tredienergi til rådighed, at det stort set er Brug af kunstigt lys. mensionelt – genstande tager form! lige meget, hvor meget energi vi bruger På samme måde er det gået med bruDet er her vi nærmer os sagens på det. gen af det kunstige elektriske lys. kerne, når der skal vælges mellem de Væksten i sidste halvdel af det forVi har op igennem det forrige århun- mange forskellige lyskilder, vi bliver rige århundrede, som fortsætter i dag præsenteret for. har klart vist vores behov for kvantitet. Vores boliger er blevet udstyret Sparepærer med større og større vinduesarealer, Udviklingen er jo fortsat, og det vi i hvorimod ikke mange har tænkt på daglig tale kalder lysstofrør, som kvaliteten af det dagslys, vi har dækker alle former for ”farvede enlukket ind. Tænk bare på bygningsreergikilder” i forskellig udformning: glementets regler om minimum energipærer, sparepærer, kompakt – dagslys i en bolig: 10% af det samlede drede skruet op for blusset uden at lysstofrør, er de seneste på markedet. gulvareal skal modsvares i vindue- tage stilling til kvaliteten af det lys I modsætning til den alm. el-pære sareal. hvormed vi oplever vores boliger. med en glødetråd består lysrør og enDet stiller jo ikke krav til hvordan lyIndtil opfindelsen af glødelampen ergipærer meget populært sagt af gasset skal fordeles i et givet rum, men som lyskilde, har menneskeheden gjort fyldt glas, der indvendig er belagt med

Der er skrevet mange tykk e bøger ved et stearinlys .

10


LØSNET December 2002

er lyset fr a? en Aaborn

sby 2000) og optaget af vore daglige lyskilder, som han i denne arfrør. kemiske farvestoffer. Ved elektriske udladninger igennem røret eller pæren fremkommer derved lyskilden. Problemet er bare at farvefordelingen ikke er optimal i modsætning til glødepærens og solens lysspektrum. Ligeledes har disse lyskilder en fysisk udformning som hindrer klare skygger på det belyste. Tre faktorer er vigtige i bedømmelsen af lyskilder: Farvegengivelse og skyggedannelse, som danner vores oplevelsesverden, samt økonomi.

strømbesparende, og at vi skal tænke på miljøet. Den holder bare ikke. Livscyklus- beregninger viser at fremstilling – forbrug og bortskaffelse af energipærer m.m. overstiger den udgift en fornuftig brug af glødepærer vil have . Hvorfor så overhovedet fremstille lysstofrør og lign. lyskilder? Simpelthen fordi lysrør er billige at producere bl.a. fordi industrien ikke betaler hele regningen i fremstilling og bortskaffelse, som det er med så mange andre produkter vi omgiver os med. Hvis man køber det rigtige lys, og det placeres der hvor det skal bruges, behøver man ikke så meget af det! Den bedre lyskvalitet får man så oveni.

Prøv selv. I de senere år er det blevet meget populært i husets køkken at ophænge Lyskilden er ikke punktformet! Mange mennesker vil, hvis de mere eller mindre fantasifulde Farvegengivelse opholder sig dagligt i et sådan miljø, lysstofrørs-armaturer. (tidligere hang Som det ses af nedenstående farve - opleve utilpashed, hovedpine og anden de under overskabene). fordelingskurver har et lysstofrør en dårligdom. Hvis lokalerne så i øvrigt inHvis man har sådan et hængende, er meget ulige fordeling af farvetempera- deholder elendige materialer ( plastma- det en god start på et lysforsøg: turer. Det viste er kun et eksempel. Der ling, vinyl o.a.) vil en dårlig belysning Find forskellige andre lyskilder frem er ligeså mange forskellige, som der fra huset og placer dem ved arbejder fabrikater til. Påstanden om, at nu spladsen. Det kan være svingarms er den totale efterligning af glødelamper af forskellig udformning og lampen opfundet holder ikke, og de lyskilder. Lysstofrøret og den alm. lysrør, som nærmer sig mest, har en klare el-pære skal være repræsenuforholdsmæssig høj pris. teret. Når lyskilden ikke indeholder hele Find så nogle grøntsager og nofarveskalaen jævnt fordelt vil der get frugt frem. Læg det på bordet og være farver som er overrepræsenbelys skiftevis med de respektive teret og andre som slet ikke eksislyskilder. Iagttag hvordan form og terer. I en tøjforretning med lysrør er farve skifter afhængig af hvilket lys, man på den, og må derfor gå hen i der falder på emnerne. Prøv at skære dagslys, hvis det er muligt, for at se Lyskvalitet B: Lysstofrør af alle slags, elektro- en tomat i skiver og se hvor forskelhvilken farve den pågældende bluse niske glødelamper, “miljøpærer”, energispare lig skyggen fra kniven rammer i de “pærer), kompaktlysstofrør, kviksølv- og naegentlig har. forskellige belysninger. trium udladningslamper. Dette lys har en I hvilket lys ser tomaten mest meget høj koncentration af ganske enkelte af Skyggedannelse naturlig ud ? Hvornår er den rund, spektrets 360 farvenuancer, hvilket medfører Den skyggedannelse, vi alle sammen forstyrrende synsoplevelser. hvornår er den ikke. Hvad med faroplever verden med, er ikke til stede Grafik: Asger Bay Christiansen. ven? Får man blænding fra selve arved brug af et lysstofrør. Ligegyldigt maturet eller fra bordpladen? Skygom det er placeret i loftet eller i en være med til at forringe det fysiske ar- ger man selv for det arbejde, der skal nyere arbejdslampe over et arbejdsbord bejdsmiljø. udføres? I hvilken belysning er det vil lyset blive udsendt som en jævn nemmest at tråde en nål? ”suppe” hvor konturerne mere eller Økonomi Prøv også lige den med stearinlyset. mindre forsvinder. Vores synsindtryk Et argument, som tit bruges for at få os Tænk økologisk. Se lyset og brug bliver forvirrende, når vi ikke har kon- til at anvende sparepærer, er det fornuftigt. trasterne til at skabe formerne. økonomien. Vi får at vide, at de er Rigtig go’ fornøjelse.

11


LØSNET December 2002

“Meilgaard født påny”

fter et år med en opsagt kontrakt, megen frem og tilbage omkring en genforhandling med udlejer, en gruppe der endegyldigt splintredes i maj og ikke mindst en fraflytning i perioden 1/6 - 1/8, er vi endelig tilbage på banen igen! Det er sket på baggrund af en ny kontrakt med udlejer, og næsten helt ny gruppe på pt. 23 voksne og 8 børn. Strukturen er ændret radikalt, så vi nu internt har dannet en forening, mens vi eksternt alle står på kontrakten og er lige involverede økonomisk.

E

Projektet er nærmest blevet båret af en ukendt kraft, som om det ville manifestere sig selv, og antallet af henvendelser siden opbruddet i maj har været overvældende. Nu er det eksterne endeligt på plads, og vi er gået i gang med detaljerne omkring det interne. Vi er godt i gang. Insa Freese

12


LØSNET December 2002

Pressemeddelelse fra DCB, Dansk Center for Byøkologi 25. oktober 2002

International arkitektkonkurrence om øko-byggeri 3,4 mio. kr. fra Fonden Realdania gør det muligt i Lystrup ved Århus at gennemføre et utraditionelt byggeri af 130 almene boliger. Projektet skal vise, hvordan det er muligt at forene miljøhensyn og bæredygtighed med høj arkitektonisk kvalitet.

boliggrupper: 40 boliger til børnefamilier, 40 familieboliger og 50 seniorboliger – alle opført af de mest miljørigtige og bæredygtige materialer og i bedst mulig kvalitet med vægt på et maksimum af velvære for beboerne i sunde og sollyse boliger og med brug af et minimum af energi både under byggeriet og i den efterfølgende drift. Men hver boligtype får sin egen særlige profil. Bæredygtighed og arkitektonisk kvalitet ”Projektet er særdeles relevant, da det bæredygtige byggeri igennem flere år er blevet kritiseret for i for høj grad at negligere de arkitektoniske kvaliteter.

fondschef Mette Lis Andersen, Fonden Realdania og tilføjer: ”Dette mål samt vægten på at få formidlet erfaringerne og resultaterne af dette byggeri til andre er i fuld harmoni med Fondens strategier for udvikling af det byggede miljø.” ”Vores mål med projektet er bl.a. at udfordre dygtige europæiske arkitekter til – uden konventionelle hensyn til traditionel dansk boligudformning – at skabe boliger af høj arkitektonisk kvalitet i en dansk sammenhæng,” siger Forretningsfører i BoligforeningenRinggården, Palle Jørgensen.

Internationalt samarbejde yggeriet i Lystrup lige nord for Projektet indgår i et Århus lægger op større internationalt udtil en nyfortolknviklingssamarbejde med ing af den danske bolig, deltagelse af bolig- og anhvor funktion, æstetik og bæredygtighed delsboligorganisationer fra Italien, Frankrig, Porsamtænkes. En støtte tugal og Danmark. Den inpå 3,4 mio. kr. fra ternationale del af projekFonden Realdania gør tet er støttet af EU og det bl.a. muligt at indgennemføres under titlen byde til en interna”SHE – Sustainable Houstional arkitektkonkuring in Europe”. Projektet rence, hvor velesbygger desuden videre på timerede danske og erfaringer fra blandt andet udenlandske arkitekter, udviklingsprogrammet som har gjort sig beØkohus ’99 og bemærket inden for byggelserne Blangstbæredygtigt byggeri, edgård i Odense og Egebinviteres til at deltage. Boligforeningen Ringgården har bl.a. opført de økologiske boliger i jerggård i Ballerup. Projektgruppen bag Andelssamfundet i Hjortshøj. Her fra et LØS bestyrelsesmøde sept. 2001. Foto: Troels Dilling-Hansen byggeriet består af For yderligere informaBoligforeningen Ringgården, Dansk Center for Byøkologi og Holdningen synes at være, at tioner, kontakt Fondschef i Realdania, den rådgivende ingeniørvirksomhed bæredygtighed og arkitektonisk Mette Lis Andersen, tlf. 70 11 66 66 og Carl Bro A/S. kvalitet er to uforenelige størrelser. på www.frd.dk. Forretningsfører, BoligDerfor er der behov for en indsats for at foreningen Ringgården, Palle Jørudvikle nye løsninger, som på en gang gensen tlf. 86 16 21 11 og på www.bfTre boliggrupper både er bæredygtige, æstetiske og ringgaarden.dk Byggeriet vil komme til at bestå af tre funktionelt tilfredsstillende,” siger

B

13


LØSNET December 2002

Hvordan har Folkecenteret klaret skærene? Af Preben Maegaard, forstander, vicepræsident for EUROSOLLAR, Den Europæiske Forening for Vedvarende Energi. inansloven for 2002 var et chok for alle, der forskede og udviklede indenfor vedvarende energi. Den 11. januar kunne vi i dagbladene og på økonomiministeriets hjemmeside se, at på 2oo2 finansloven ville med tilbagevirkende kraft den bevilling ikke optræde, som vi ellers havde modtaget i 2o år. I 2001 var basisbevillingen blevet pristalsreguleret til 8 millioner kroner om året. Dertil kommer projekter for nogle millioner om året, men dem kan man ikke basere driften på.

næste halve år. Vi lever delvist af et lån, som blev optaget forrige år i forbindelse med en omprioritering. Dermed er vi i samme situation som mange andre mindre enheder, der eksisterede indenfor det statslige, Udviklingsprogrammet for Vedvarende Energi, UVE’s rammer. Næsten alle enten er bukket under eller kører for laveste blus.

Nok viden om vedvarende energi? Regeringen mener, at “kendskabet til vedvarende energi er tilstrækkeligt”; men sådan møder vi ikke virkeligheden. Behovet for viden indenfor vedvarende energi er enormt. Vi modtager dagligt henvendelser fra erhvervslivet, medierne, skolerne, ja, og også politikere, som ønsker vores hjælp og inddragelse i alt muligt indenfor bæredygtige løsninger. Vi kan tydeligt mærke, at behovet for viden og information er uformindsket stort, og at der er få steder at henvende sig. Vi kører på meget Vi får tillige tallavt blus rige henvendelser Vi fik ingen medfra udlandet. Også delelser i øvrigt fra fra medierne. regeringen. DeriSåledes har BBC TV, mod skrev nogle det russiske statsffolketingsmedlemjernsyn, det spanske mer til os, forkTV Catalan og Radio larede situationen, France hver især sagde, vi havde opholdt sig hos os i gjort det godt og nogle dage for at ønskede os ellers Jane Kruse fra Nordvestjysk Folkecenter og den tyske politiker, forfatter og lave optagelser. held og lykke fre- energiekspert Dr. Hermann Scheer ved uddelingen af SOLPRISEN i Fællessalen Endvidere bliver vi mover. Heldigvis på Christiansborg 30. oktober. Scheer er grundlægger af EUROSOLAR, som ofte inviteret til udvar Energistyrelsen står bag DEN EUROPÆISKE SOLPRIS. I Danmark er Folkecentret koordinator landet for at komme for SOLPRISEN. Foto: Hildur Jackson samarbejdsparat med indlæg. omkring et Det er i afviklingstilskud, naturligvis glade for, så at vi her i 2002 har kunnet klare vore På sin vis kunne vi godt stille om til herunder at vi kan få lejlighed til at forpligtelser overfor de ansatte og for- et andet økonomisk grundlag, men den vise omverdenen, hvor langt vi er retningsforbindelser uden at gå slags tager erfaringsmæssigt 3-4 år. kommet med VE i Danmark. Man vil konkurs. Pr. 1. august er situationen, Det alvorligste problem er, at vi har også høre om den aktuelle situation, at vi har 4-5 ansatte imod tidligere 20. måttet sige farvel til de medarbejdere, som man står helt uforstående overDet har været en særdeles beklagelig der skulle være det vigtigste aktiv for for, fordi Danmark netop var blevet proces at skulle sige farvel til meget er- et nyt forretningsgrundlag. En særde- kendt som landet, der på samme tid farne medarbejdere med op til 17 års les positiv officiel evaluering af os fra stillede om til vedvarende energi og anciennitet. december 2001 er ikke til ret megen skabte en ny industriel sektor med Dersom vi er meget påpasselige, hjælp i den aktuelle situation. alle de økonomiske fordele, som det skulle vi kunne undgå lukning det giver.

F

14


LØSNET December 2002

Uholdbar situation Det er samtidig et problem for os med de mange henvendelser, for langt det meste kan man ikke tage penge for og langt fra de reelle omkostninger. Så når vi opfylder et samfundsmæssigt behov for viden, inspiration og kommentarer, så bliver det reelt betalt ud af vores resterende ressourcer og er ren altruisme. Det er naturligvis ikke en holdbar situation. Vi har kontakt til brede kredse, herunder ungdommen, som er voldsomt frustreret og uforstående overfor regeringens slagtning af en sektor, de mener, mere end noget tilhører fremtiden. Op til 10000 besøger os om året for at hente oplysninger om det helt nye indenfor bølgekraft, planteolie og brint til transportformål, om bygningsintegrerede solceller foruden de mange allerede kendte VE-teknologier. Men i 2002 har vi måttet sige nej til mange studiegrupper, fordi vi ikke har kapacitet hertil. Bygninger og forsøgsanlæg skal jo holdes i ordentlig stand, og det koster langt mere, end vi kan opkræve i honorar. Tak for MERKUR-PRISEN I denne meget beklagelige situation har det været en stor opmuntring at modtage MERKUR’s pionerpris. Ikke bare pengene er vigtige; symbolværdien tæller endnu mere, for prisen er et signal til omverdenen om, at vedvarende energi har en almen betydning. Vi er på Folkecenteret naturligvis taknemmelige for at have kunnet arbejde med fremtidens energiformer i så mange år, hvorved vi har øvet et bidrag til vores fælles fremtid, som prisen er en påskønnelse af. Det har været interessant og samtidig et privilegium. Men tingene sker ikke af sig selv. Kigger vi bare nogle få årtier ind i fremtiden, vil det være nødvendigt, at nogle fortsat går foran og udforsker nye teknologiske løsninger og ikke mindst strategier for en omstilling, så vi kan undgå den fælde, som afhængigheden af de fossile brændsler i løbet af få årtier ellers vil fange os i. Vi vil gøre alt, hvad der er menneskeligt muligt for at være med til at videreføre det nødvendige arbejde for en bæredygtig udvikling i den ånd,

hvori MERKUR-prisen er blevet tildelt os. Og så tror og håber vi, at der findes kræfter i samfundet, der erkender, at det er en fælles opgave at føre ikke blot Danmark men det globale samfund ind i en fremtid, hvor økologi, genbrug og vedvarende energi kommer til at

udgøre grundlaget for den materielle side af vores tilværelse. Se www.folkecenter.dk www.eurosolar.org www.wwindea.org.

Folkecenterets mission og opgaver Gennem forskning og udvikling skaber Folkecenteret innovation indenfor vedvarende energiteknologier. I samarbejde med målgruppen, de mindre og mellemstore virksomheder, udvikler staben af ingeniører og biologer nye miljørelaterede produkter med stort vidensindhold. Opbygning af viden foregår gennem forsøg, teknologioverførsel og samarbejde med brugerne, hvilket resulterer i prototyper, demonstrationsanlæg og dokumentation indenfor førkommercielle teknologier såsom bølgekraft, bygningsintegrerede solceller samt planteolie og brint til transport. En række eksperimentelle bygninger og talrige forsøgsanlæg illustrerer forskningens karakter. Folkecenterets afdeling i Afrika gennemfører programmer indenfor vedvarende energi. Viden og resultater udveksles igennem et omfattende internationalt netværk og formidles til interesserede brugere i form af besøgsvirksomhed, studieophold og publikationer. Aktiviteterne bringer Folkecenteret i hyppig kontakt med myndigheder, politikere og medier.

Folkecentrets imponerende kursusbygning. Foto: Red.

15


LØSNET December 2002

Syv Europæiske Solpriser uddelt 30.oktober til økologiske pionerer i Danmark, heriblandt Hildur Jackson. Af Troels Dilling-Hansen og Hildur Jackson Hildur Jackson, forfatter og kultur- på trods af nedskårede bevillinger al- layoutet og lavet billeder. Tak for den sociolog fik prisen i kategorien Me- ligevel uddelt igen i år. Her følger anerkendelse, der ligger i prisen. Jeg dieprisen, for overbevisende og illus- takketalen fra Hildur Jackson, mod- kan glæde prisuddelerne med, at trativt at præsentere sine visioner: At tager af Solprisen i afdelingen for kom- mange er så glade for bogen, at den er energiforsyning og transport baseret munikation, for udarbejdelsen af den i færd med at blive oversat til mange på vedvarende energi skal integreres i nye engelske bog, Ecovillages Living. sprog: japansk, portugisisk, koreansk, fremtidens bofællesskaber for at gøre russisk. Det vigtigste for mig er ikke en dem økologisk bæredygtige. Hildurs takketale pris, men den kærlighed, det netværk, Budskabet er formidlet gennem “På vegne af alle de folk, der har været jeg er en del af. Vi er mange, der deler film, artikler, bøger og en fælles videt globale netværk sion for et for økolandsbyer. mere lokalt Særligt fremhæves og globalt bogen, "Ecovillage retfærdigt Living - Restoring the samfund. Earth and Her People" der i sommer år 2002 Det globale er udkommet på fornetværk laget Green Books, En sådan bog England. Karen Svenskan kun lade son er medforfatter til sig gøre bogen, og der er intakket være denfor et helt nyt felt et globalt kommet et meget lænetværk: seværdigt, inspirende GEN, The og oplysende værk på Global Ecovbogmarkedet. illage NetBogen lægger op til work og yderligere globale takket være netværks dannelse og moderne meen international Nogle af de danske medforfattere på bogen “Ecovillage Living - Restoring the dier: Internet formidling af de gode Earth and Her People” som Hildur Jackson fortjent modtog årets solpris for. Fra og emails. erfaringer med venste: Hildur, Karen Svensson, som har lavet det flotte layout på på bogen, Ross Karen og jeg bæredygtige levevis i Jackson, Kolja Heigaard, Susanna Maxen og Begitta Blauhaut. Siddende Hermann fangede Scheer fra EUROSOLAR.. Foto: Hildur Jackson de nuværende og komf.eks. den mende fællesskaber. travle leder Bogen udtrykker stor indsigt og en- med til at skrive bogen: “Ecovillage af Sarvodaya: Vinya Ariyaratne (13.000 gement fra forfatternes side ligesom Living - Restoring the Earth and Her landsbyer på Sri Lanka, der samarbejder det er tydeligt, at de har personlige er- People” vil jeg gerne takke for prisen. om bæredygtig udvikling) og interfaringer og kendskab til de mange Det drejer sig om mindst 50 personer. viewede ham per telefon. Det kunne vi, bofællesskaber verden rundt, som Og ikke mindst vil jeg takke på vegne fordi GEN har kontor på Sri Lanka og bidrager til bogen. Den af Folkecentret af Karen Svensson, som har skrevet, ko- fordi vi kender Vinja godt fra flere administrerede Europæiske Solpris blev ordineret, rettet sprog til godt engelsk, møder. De 400 billeder er blevet sendt

16


LØSNET December 2002

elektronisk fra hele verden. Den globale udviklingsmodel Økosamfund og bæredygtige lokalsamfund jorden over er efter vores mening vejen frem over alt på jorden som en global udviklingsmodel. Kært barn har mange navne: udvikling af civilsamfundet, lokalisering, Agenda 21 arbejde. Kun ved at udvikle økosamfundet kan vi skabe solar-samfundet. Energimæssigt set, opfatter vi i denne sammenhæng den lineære struktur: storby med forstæder, industrilandbrug og så rekreationsfritidshuse, som den store synder. Det er ikke det enkelte hus, men strukturen, der er det helt store problem. Vi har alle en tredobbelt bosætning: bolig, kontor/skole/arbejdsplads og fritids hus, der ofte alle er opvarmede. Vi bevæger os med stadig flere biler over større afstande mellem disse 3. I økosamfundet er bolig, arbejde og fritid vævet sammen. Det har energimæssige fordele- ved at man kan udvikle et integreret landsbykoncept med transportsystem indbygget, og med muligheden for at løse sociale og kulturelle problemer. Problemer med at give fornuftige, kærlige opvækstmuligheder for børn og gode løsninger for os mange gamle undervejs. Mulighed for alle at blive kulturskabere og ikke bare konsumenter. Og det er det, vi har brug for: Et fælles holistisk koncept . Visionen er beskrevet i bogen: “Ecovillage Living” delt op efter temaer, så den er anvendelig i alle lokalsamfund. Og så skal vi bygge en økonomi og en politik op, der kan støtte op om et bæredygtigt samfund. Det er der også forslag til. Danmark- foregangsland Danmark er foregangsland på dette område. Vi har flere økosamfund end andre. Danmark har altid været god til sociale eksperimenter. I bogen er der afsnit om Folkecentret i Thy, Munksøgård, Hertha, Snabegård/Vrads Sande, Svanholm, Dyssekilde, Sættedammen, som alle repræsenterer forskellige dimensioner af økosamfundet. Derudover er der to artikler om rodzoneanlæg og naturlig køling ved Jørgen Løgstrup og beskrivelse af

samarbejde mellem danske Elise Guldagger (og Cykler til Senegal) og hendes mand Dembe Mansare, fra et afrikansk økosamfundsnetværk i Senegal. Prisen gives i en kategori om kommunikation. Så lad mig sige lidt on vore ihærdige tiltag på dette område: a) LØS har nu i 10 år, 4 gange om året udgivet: LØS’net. Der er udkommet specialnumre om mange temaer: Virksomheder, Socialøkologi, Økologisk byggeri og Lev og Lær-uddannelse. b) 3 udgaver blev det til af Ecovillage Living, et globalt tidsskrift, som Karen og jeg har lavet. c) Bogen “Velkommen til Fremtiden”, et sammendrag af konkurrence udskrevet af LØS i samarbejde med 5 ministerier om det bedste bæredygtige samfund for det 21

Bernard Lietaer. (Borgen)” De øvrige prismodtagere var: a) Samsø Vedvarende Energi v/Aage Johnsen og Søren Hermansen b) Caspersen og Krogh, Arkitekter MAA v/Peter Krogh, Randers c) Nyborggaard økologiske landbrug v/Korna og Johannes Jensen, Vildbjerg d) Tidsskriftet "Sustainable Energy News" v/Gunnar Boye Olesen Hjortshøj e) Integration af solceller i tag v/Grøn Guide Frants Thaning og Ingeniør Lars Yde f) Specialforbundet i Danmark v/Torben Bach, forbundssekretær og "Projekt Vindue" v/Christian Oxenvad, Sergio Fox ,Svend Svendsen og Poul Husmer. g) Professor Bent Sørense, RUC Læs mere om prismodtagerne og begrundelserne for deres pris på www.folkecenter.dk

århundrede. Redigeret af Susan Marcia Petersen fra Vrads Sande. d) “Creating Harmony. Conflict Resolution in Community”. Redigeret af Hildur Jackson. Permanent Publishers, London e) “I Fuld Gang” af Ross Jackson. (Hovedland) f) Andre bøger, hvor vi har haft en lille finger med i spillet som f.eks. “Lokalisering” af Colin Hines (Hovedland) og “Fremtidens Penge” af

17


LØSNET December 2002

Køb en a k t i e i n yt erhv erv s b yggeri i Øk osamfundet Dy ssekilde Af Leif Hierwagen og Troels Dilling-Hansen

Det første erhvervsbyggeri er ved at blive bygget i den økologiske landsby i Torup ved Hundested. Det bliver hjemsted for butik, café, helseklinik og brødfabrik. Vær med til at støtte dette ved at tegne en aktie. det økologiske fællesskab ved Torup er der igennem 12 år blevet opført eksperimentelt økologisk byggeri - og intet andet sted i landet er der samlet så mange forskellige økologiske byggeløsninger som her. Årligt kommer der således mellem 20 og 30 tusinde besøgende på guidede rundvisninger, som turister - eller som kunder til den lokale butik. Efterhånden som beboerne får bygget husene færdige og flytter ind, bliver det sværere at vise dem (husene) frem. Med opførelsen af erhvervsbygningen vil nogle af de bedste og mest holdbare økologiske løsninger imidlertid blive demonstreret, så alle kan komme og se dem. Den alsidige indretning af bygningen med butik, klinik, café og bageri/brødfabrik er med til at fremtidssikre udlejningen. Her er nemlig plads til såvel detailudsalg og behandling - som til servering og produktion. Vi tror på at de mange forskellige – men integrerede – aktiviteter vil resultere i en synergieffekt; · hvor butikken og caféen vil sælge brød fra bageriet · hvor de besøgende til landsbyen eller klinikken vil handle ind i butikken og vente i caféen, · hvor brødfabrikken vil kunne distribuere varer og produkter fra cafékøkkenet og fra butikken.

I

18

Butikken Efter 6 år i en lille bjælkehytte trænger den økologiske butik Taraxacum i Torup til nye og større lokaler. Det vil give bedre præsentation af varer og mulighed for etablering af et naturligt kølet rum til grøntsager. Klinikken Her tilbydes mange forskellige typer behandling som fx massage, zoneterapi, akupunktur, irisanalyser, urteterapi, kinesiologi, Bachs blomsterterapi og healing. Brødfabrikken Efter 12 års produktudvikling er det sorte brød nu klar til markedet. Råvarerne leveres af lokale producenter og foruden rugbrød vil der blive produceret friske brød og kager i et bredt udvalg. Caféen Lige fra starten var det et krav fra aktionærer og lokale, at der skulle være en café i forbindelse med projektet. Caféen kommer til at ligge mod syd med væksthus, caféhave og et lokale til udstilling, servering og andre arrangementer. Bygningen opføres af de lokale håndværkere, som alle har stor erfaring med økologisk byg-

geri. Den bærende konstruktion er opført i stål, mens hele den udvendige konstruktion opføres i en ekstrafin dansk Douglasgran. Denne træsort er smuk og rød og da vi har valgt kernetræet fra den nederste del af stammen, behøver træet ingen træbeskyttelsesmidler. Loftet isoleres med ikke mindre end 450 mm. papiruld, som blæses ned i taget udefra inden det lukkes af med undertag og pandeplader. Grøntsagsrummet i butikken kobles til det omkringliggende jorddræn og isoleres ikke nedadtil, hvorved der op-


LØSNET December 2002

står et gratis kølerum. De indvendige vægge opføres bl.a. i ubrændte lersten med hørisolering. Det giver et bedre indklima, kræver mindre energi at producere og så er det langt behageligere at arbejde med end traditionelle materialer Hele bygningen er zonet, således at de kolde rum vender mod nord, mens de varme rum vender mod syd. Om foråret og efteråret kan cafégæsterne sidde inde i væksthuset, mens de om sommeren vil kunne nyde kaffen eller teen udenfor i caféhaven. I løbet af sommeren 2003 flytter butikken og klinikken ind i huset. De næste etaper er så indretning af café, bageri og kontor. Aktieemission for Under Solen a/s. Under Solen a/s indbyder hermed alle interesserede til at tegne aktier i selskabet. Aktieemissionen løber fra den 1. november 2002 og frem til den 31. december 2002. Aktien sælges til kurs 105 og hver aktie lyder på 1.000 kr. -

Leif og Vianna Hierwagen i Viannas helsekostbutik i Økosamfundet Dyssekilde i Torup. Foto: Hildur Jackson Mindste køb er 2 aktier. Det samlede minimum for aktietegningen er 50.000 kr. og maksimum 1.000.000 kr. Under Solen a/s blev stiftet d. 29.maj 2001 med det formål at opføre økologisk bæredygtige erhvervsbygninger til udlejning. Selskabet har i dag en egenkapital på godt 1 million kr. fordelt på 115 aktionærer. Butikken og klinikken er på forhånd udlejet til Vianna Hierwagen, som i dag driver helsekostbutikken Taraxacum og desuden praktiserer Irisdiagnose, fytoterapi med urteudtræk og homøopatisk medicin. Brødfabrikken vil blive udlejet til Leif Hierwagen, der som biolog har arbejdet med naturlig hævning og langtidsbagning af

brød. Begge har de boet i den økologiske landsby siden starten i 1980. God etisk investering Det samlede budget for bygningen er på ca. 3 millioner kr. Et ektiekøb er en god langtidsinvestering med en stabil økonomisk forrentning. Ca. 7 % årligt når hele bygningen er opført. Hertil kommer en eventuel værdistigning på grund og hus. Derudover er det en etisk investering som med udgangspunkt i det lokale miljø skaber flere arbejdspladser og større helhed indenfor økologisk produktion, salg og sundhed. Hvis du vil tegne aktier kan du henvende dig hos Leif og Vianna Hierwagen på tlf. eller Email: at@solen-as.dk. Efter tegningsperiodens udløb d. 3112-02 skal det tegnede beløb indbetales på selskabets konto i Merkur Bank senest d. 15. januar 2003. Du kan se mere om projektet på selskabets hjemmeside http://www.solenas.dk. Her kan du også finde det fuldstændige aktieprospekt.

Tv: Tegning af byggeriet udført at Flemming Abrahamson. Th.: Tagkonstruktion okt. 2002. Foto: Under Solen A/S

19


LØSNET December 2002

Kinesisk filosofi om boligen og energien Kursus med Master Zhang

vesten er vi afhængig af bygningsregelmenter og vores individuelle ønsker, for hvordan vores bolig skal være. I Kina er husene fra gammel tid blevet undersøgt for deres beliggenhed i forhold til omgivelserne, for beliggenheden kunne være såvel lykkebringende som uheldsbringende. Feng Shui Shu er en lære, der er dannet ud fra de erfaringer man gjorde. Den viser at man ved at undersøge Yin/yang energien i ens hus kan finde ud af, hvordan man skal indrette sin bolig. Feng Shui Shu opstiller nogle regler og i samspil med ens egen intuition og fornemmelse kan man finde frem til en god harmoni. Teorien er nem, når man har fået forståelse for hvad yin/yang energi er. Læse mere neden for. Kurset vil tage udgangspunkt i et konkret byggeprojekt, og andre byggere vil kunne medbringe deres egne projekter for en indtegning af relevante oplysninger.

I

man kan ændre eller afhjælpe ugunstige forhold uden for eller i den interne indretning af hjem, arbejdsplads etc. Kunsten at vurdere et landskabs balance, at kunne observere forandringernes mønster og landskabets naturlige processer, samt viden om dennes indflydelse på vores liv. I følge den kinesiske 5 element lov handler det om at omgive sig med materialer og i retninger, der i et samspil har magt til at skabe positive energier De samme kræfter har ligeledes en ødelæggende virkning, hvis sammenspillet ikke er til stede, eller hvis der direkte mangler materialer, set ud fra 5 ret-

Master Zhang Chun Ming er arvtager af den Qigong tradition som betegnes med Zhang's Tai Chi Hun Yuan Qi Gong. Gennem 5 generationer er den videregivet fra far til søn. Master Zhang har gennem en årrække været ansat på et stort hospital i Qing Dao, hvor han foruden sin lægegerning har virket som vejleder i Feng Shui Shu Master Zhang er født ved foden af det hellige bjerg TaiShan og herfra stammer viden om Feng Shui Shu som af Master stadig bliver videreudviklet så den passer til vores tid og dermed udgør en levende praksis og dermed gøres brugbar i samspil med vestlige erfaringer. Feng Shui Shu er læren om den fysiske indflydelse og den skematiske forklaring på, hvordan

20

ning definitionen. Naturens egne elementer kan have både en gunstig og en ugunstig indflydelse på vores tilværelse. Boligen Men ikke alene i landskabet findes der begreber, der har indflydelse på vores liv. Disse principper anvendes også i indretning af vores bolig. Det handler om, hvordan kardinalpunkterne og vores boligs placering i forhold til verdenshjørnerne har indflydelse på vores liv, og hvorledes energien rent fysisk fordeler sig i bygning og rum. Med kendskab til rummets placering i forhold til verdenshjørnerne, er det således muligt at beregne, hvor i rummet de energimæssige indflydelser ek-

sisterer og kontrollere om, der er ugunstige forhold for, at en fri energi strøm kan finde sted. Farver Ved farvevalg kan man skabe forskellige påvirkninger, således kan man definere nogle helt konkrete ønsker og ved hjælp af farver, er det muligt at nå målet Feng Shui Shu indeholder en skematisk fremgangsmåde til at vælge og bruge farver på en helt bevidst måde og tager også udgangspunkt i 5-elements princippet, som indeholder 6 grundfarver, som man efter behov kan tone op og ned. Helhedstænkning Feng Shui Shu omhandler hele den universelle påvirkning, vi konstant er underlagt, en påvirkning, vi ikke kan ændre på - sådan som vi kan på retnings, farve og form påvirkningerne. Det er dog muligt at studere og forudsige disse individuelle påvirkninger og derfor findes der muligheder for at tilrettelægge og planlægge vigtige gøremål i vores tilværelse eller undgå visse anliggender på ugunstige tidspunkter. Kurset afholdes d.11.januar 2003 i Torup Kl. 9.45-19.45. Pris Kr.1.180,-Information og tilmelding til Ellen Berring 4792 4482 senest d. 3/1-03 e-mail: eberring@worldonline.dk Arr. Torup Kultur


LØSNET December 2002

20–30 nye arbejdspladser på vej til Halkær Ådal Af Anita Larsen, Landdistrikternes Fællesråd

Idéen om den Økologiske Eksperimentalzoner har allerede skabt mange nye lokale initiativer i Halkær Ådal, hvilket skaber mange arbejdspladser og nyt liv i området. ”Vi forventer, at der om tre år er en efterskole i området med 20 nye arbejdspladser og om fem år har projekterne her nok affødt 30 nye, lokale arbejdspladser.” et konstaterer projektkoordinator Peter Søndergaard fra Halkjær Ådal-projektet i det vestlige Himmerland. Projektet er bygget op om Folkeforeningen Halkær Ådal, der blev stiftet i efteråret 2000. Folkeforeningen er paraplyorganisation for en række foreninger, projekter og ildsjæle i Halkær Ådal-området og samtidig et ambitiøst forsøg på at oprette en økologisk eksperimentalzone i et tradi-

D

tionelt landbrugsområde. Ådalen har omkring 1000 indbyggere og berører tre kommuner: Aars, Støvring og Nibe. ”I forbindelse med de nye arbejdspladser skal vi huske at spørge os selv: hvad kan området bære? Det er jo et følsomt område, men skolen, brugsen og forsamlingshuset skal også fungere,” siger Peter Søndergaard. Lokale arbejdsgrupper Der er nedsat en række arbejdsgrupper under projektet. En af dem er nået langt med planerne om en efterskole. Et kvindenetværk arbejder på at oprette en højskole. En gruppe arbejder med stiforbindelser og transport i området, en anden med en overordnet naturplan, en tredje med skoler og naturovervågning og en fjerde med bofællesskaber i det åbne land. Byggeprojekt og jobgeneratoren Udover arbejdsgrupperne er et økologisk byggeprojekt med under Halkær Ådal-projektets vinger. Desuden har foreningen dannet ramme om det nu lukkede aktiveringsprojektet ”Jobgeneratoren”. ”Den grundlæggende ide er helhedstanken: at vi må forene kræfterne,” siger Peter Søndergaard. ”Det klassiske foreningsliv er velfungerende i landsbyen Vegger, som er den største by i området. Her er både friskole og

forenings- og kulturtilbud. Tanken med folkeforeningen er at forene alle disse kræfter.” Asger Andersen, der som græsrod har bidraget til udviklingen i Vegger og omegn gennem mange år, tilføjer: ”Folk her lever i tre cirkler der overlapper hinanden; Foreningslivet og Brugsen i Vegger, Friskolen i Skørbæk – Ejdrup og Kulturhuset Halkær Kro.” Udrydde fordomme og skabe netværk ”80 % af min opgave som koordinator er at udrydde fordomme, nedbryde barrierer og støtte netværksdannelse. Jeg skal ganske simpelt få folk til at tale sammen, der ikke har gjort det før,” siger Peter Søndergaard. Asger Andersen bemærker, at uden pengene fra Landdistriktspuljen (projektet har modtaget bevillinger i 2000, 2001 og 2002) ville de ikke være kommet nogen steder: ”Men i dag sidder alle parter og snakker bæredygtig udvikling,” konstaterer han. Læs et portræt af Peter Søndergaard og Asger Andersen og historien bag Folkeforeningen Halkær Ådal på Landdistrikternes hjemmeside www.landdistrikterne.dk

21


LØSNET December 2002

Europa som pioner for et holistisk samfund Europa står ved en skillevej, hvor fremtidens union skal defineres og derfor er der brug for at formulere en åndeligt inspireret vision for Europa. I denne foredragsrække vil en række pionerer i holistisk samfundstænkning indkredse en vision, og lægge op til debat, om fremtidens økonomi, videnskab, fællesskaber, kultur og demokrati. oredragsrækken om åndelige visioner for fremtiden foregår på Skodsborgvej 189 i Nærum i det tidligere GEN-center.

F

1. Det intelligente univers med Rolf Jackson, onsdag d. 22. Januar 2003 Baseret på en ny teori om sammenhængen mellem stof og ånd kan vi nu formulere et enkelt og konsistent grundlag for fremtidens samfunds- og videnskabsfilosofi. Gennem en syntese mellem clairvoyant udforskning af stoffet og Bohms holistiske kvantefysik forklares, hvordan universet bogstaveligt talt er en synkroniseret drøm, som tillader Enhedsbevidstheden at manifestere sin intention i et objektivt univers. Denne teori forklarer, hvorfor universet er relativistisk, kvantemekanisk, synkronistisk og holografisk, og har som konsekvens, at universet er udtryk for en stor idé, som udtrykkes gennem evolutionen. 2. Hvad er en spirituel livsstil? med Hildur Jackson, onsdag d. 5. Februar 2003 Hvordan kan vi leve med hinanden og naturen på en måde, der er mulig for alle på jorden? Med udgangspunkt i over 40 års eksperimenter og erfaringer inden for alternativ livsstil præsenteres

22

en vision og en overordnet model for fremtidens fællesskabbaseret på de 5 økologiske, 5 sociale og 5 spirituelle dimensioner i bæredygtighedscirklen. Konkrete eksempler på arkitektur, kultur, konfliktløsning og kreativitet i fællesskaber præsenteres i et unikt lysbilledshow med billeder fra hele jorden. 3. Den lysende civilisation Asger Lorentsen, onsdag d. 19. Februar 2003 Ifølge den esoteriske tradition – som kendes fra bl.a. tesofi, antroposofi og A.A. Bailey – følger menneskehedens udvikling en nøje plan, som leder civilisationen gennem fase efter fase frem mod et stadie, der kan kaldes en lysende civilisation. Planen tilrettelægges fra åndelige centre, der kendes som Det Store Hvide Broderskab og Shamballa, og hver gang religion, visdom, videnskab, kunst eller samfundsorganisering har taget et positivt spring, kan inspirationen spores til disse åndelige centre. Aftenens indlæg vil give eksempler på den højere planlægnings indflydelse i historien og vil centreres om de forventede næste faser af civilisationens udvikling. 4. En ny økonomisk verdensorden Ross Jackson, onsdag d. 5. Marts 2003 Det neo-liberalistiske økonomiske system måler alt i penge, mens miljøet og fællesskabet ødelægges. Den nuværende kurs fører til en global social apartheid,

med et stort fattigt flertal, der kun kan udtrykke dets vrede gennem terrorisme. Intet land kan dog ændre tilstanden alene. Derfor må nogle fremsynede lande, helst EU, bryde ud, og forlade WTO, IMF og Verdens Banken og implementere alternative institutioner, der f.eks. kunne indeholde: - En ny handelsorganisation, der sætter miljø og selvbestemmelse over de kommercielle interesser. - Kontrol med kapitalbevægelser. - Omvendt bevisbyrde i relation til miljøbelastende og potentielt sundhedsskadelige stoffer. - Økonomiske incitamenter til at styrke lokalsamfund, f.eks. gennem skattelettelser til fællesskaber, som selv klarer sociale omsorgsopgaver. 5. Holokratiet - det sande demokrati Rolf Jackson, onsdag d. 19. Marts 2003 Holokratiet, helhedsstyret, er et konkret bud på fremtidens oplyste demokrati, som tillader menneskets sjælsenergi at udtrykke sig igennem nogle konstitutionelle rammer. For at dette kan ske, er det vigtigt at skabe en balance mellem de grundlæggende kræfter, som styrer evolutionen: Vilje, kærlighed og intelligens. EU har med udarbejdelsen af den ny forfatning en unik mulighed for at institutionalisere holokratiet og dermed skabe den balance mellem magt, kærlighed og visdom, som er forudsætningern for, at idealisme, medfølelse og en sand broderskabets ånd kan trives i den politiske kultur. Fremtiden... De Europæiske ledere skal i sommeren


LØSNET December 2002

2003 have formuleret et udkast til EU’s kommende grundlov. Hvis der under foredragsrækken opstår en interesse for at omsætte ideerne til handling, vil instituttet gerne bakke op om nye initiativer. Dette kunne f.eks. være gennem i fællesskab at formulere et forslag til “The European Declaration of InterDependence”, som kan artikulere de åndelige principper, som fremtidens bæredygtige samfund nødvendigvis må bygge på. Kom og vær med...

Formuleringen af en troværdig holistisk vision for fremtiden rummer mange facetter. Nogle af disse er: · Et solidt filosofisk og videnskabeligt fundament. · En måde at fremme en politisk kultur, hvor visdom, medfølelse og idealisme kan trives i politik. · En livsstil, som i højere grad bygger på fællesskab, glæde og en forbindelse til naturen end på forbrug. · En overordnet forståelse for de økonomiske mekanismer, som skaber global ulighed. Hensigten med dette program er at kaste lys på disse og en række yderligere dimensioner i fremtidens samfund. Foredragsholderne har alle arbejdet med disse emner igennem mange år og præsenterer for første gang dette materiale i ét samlet forløb.

Rolf Jackson er civilingeniør, videnkonsulent og direktør for Oberion, hvor han underviser i holistisk “Oneness” af Thailænderen Amnart Klanprachar. ledelse. Han og har studeret teoretisk fysik og operationsanalyse og har udviklet en række nye teorier om kosmologi, psykologi og ledelse. Han skriver p.t. på bøgerne “Visdommens Veje”, “Den magiske arbejdsplads” og “Det intelligente univers”

Foredragene foregår på Gaia Consciousness Institute, som har overtaget driften af det tidligere hovedkvarter for Global Ecovillages Network på Skodsborgvej i København. Instituttet er et netværksinitiativ, der sigter på at danne basis for et egentligt åndeligt forskningsinstitut på sigt. Instituttets mål er at fremme og integrere forståelsen af det spirituelle i samfundet

23


LØSNET December 2002

Findhorns Økosamfundstræning – Modul 3 om Permakultur. Dagbøger fra Findhorn fra 28.februar til 29.marts 2002 Af Troels Dilling-Hansen eg vil starte artiklen med at fortælle lidt om Findhorns organisering af hele forløbet med os. Vi er indkvarteret i mindre barakker, gæstehuse, med plads til 4-8 i hver. Morgenmaden skal vi sørge for i vores hytter, dvs. vi skal blot huske at hente brød, æg og andre gode sager i forsyningshusket. Hver uge har vi derudover en praktisk opgave i forbindelse med frokost/aftensmaden. Vores sengetøj og håndklæder bliver vasket hver uge, sikken en luksus. Vores eget tøj kan vi vaske i et dejligt vaskeri med luksusmaskiner, som selv sørger for vaskemiddeltilførsel, dermed har de kontrol med nogle af vaskemidlerne.

J

Lørdag 9. marts –Første dag i modul 3- Permakultur. Sidharaj og jeg begyndte dagen med meditation sammen med Eileen Caddy og andre af hendes forholdsvis faste mediterende venner. Jean ledte en indtuning til dagens program, hvorefter Valdemar lavede en sjov lille leg med at røre ved forskellige dele af kroppen meget hurtigt og sige navnene på kropsdelene samtidig. Vores gruppe er vokset med 2 kvinder fra Hawai og Peter fra England.

Andy, som er vores anden facilitator/ lærer blev introduceret. Han har lavet et Permakulturelt Fakultet i 1994, hvor man efter 72 timer kan få et certifikat. Herefter skal man ud og have noget praksis og hjemmeopgaver i to år, hvorefter man kan få et diplom. Vi fortsatte med at få et overblik over de tre dages workshop. Projektgruppen Først skulle vi deles i to grupper. Vi skulle pladsere os i en cirkel udfra, om vi var meget erfarne eller lidt. Jeg kom i den lidt mere erfarne gruppe, og vi gik til deres gæstehytter, hvor der var mere plads. Her fik alle lov at præsentere de projekter, som de gerne ville arbejde med. Vi valgte fire projekter ud, der var mest konkrete, heriblandt mit projekt om at skabe en Økologisk Eksperimental Zone i og omkring Bjedstrup (ved Skanderborg), hvor jeg bor. Det endte med at vi valgte et finsk, et portugisisk og mit projekt, som tre grupper skulle arbejde med hele dagen i morgen. Resten af projekterne, som var mere luftige, ville vi lave en udvekslingsopgave omkring, hvilket jeg kommer tilbage til.

Et af mange forskellige design over det nuværende Findhorn Park. Foto: Akane, Japan.

24

Den Reciprocal tagkonstruktion er meget stærk, da de enkelte spær holder hinanden oppe. Foto: Troels Arbejds-eftermiddag Eftermiddagen gik med at arbejde i Craig og Mais have, som ligger lige ved The Whisky-barrels, hvorpå de har lavet et tag ”reciprocal beam”, hvor tagets enkelte spær støtter og holder hinanden oppe i en rundkreds. Vi skulle lave forskellige ting, stensætning, tage hønsenet ned, rengøre rafter til et nyt hus og plante hegn. Endelig plantede vi løg og hvidløg på en speciel måde, der kaldtes ”mouldning”, først pap for at undgå ukrudt, så kompost, så halm, så plantning ned igennem pappen, som først blev gennemboret med en pind. Vi havde også en hyggelig tepause med bål i et nedgravet udendørs telt med røghul i taget. Hullet fremkommer som i det reciprocale tag, ved at pindene ligger på hinanden i en rundkreds og holder hinanden oppe.


LØSNET December 2002

Camphill på Island Om aftenen bød Valdemar, Agnar og Dagbjørt velkommen med en Islands sang og introduktion til deres sted, som er et Camphill-sted, hvor der bor 100, hvoraf de 40 er handicappede. Det er startet for 72 år siden, og de var kommet til Findhorn for at få ny inspiration til deres sted. De har 250 hektar, som Valdemar dyrker noget af. Det meste er plantet til med træer. Der er værksteder, hvor de som i de fleste andre Camphill-fællesskaber laver lys, keramik, brød, træprodukter osv. Problemet hos dem er, at folk bare flytter dertil for at arbejde, ikke for at være engageret i at opbygge et minisamfund, så nu håber de at få ny inspiration til at opbygge et økosamfund med en ny levende kultur. Manglende demokrati Jeg snakkede senere med Valdemar om selve ejerstrukturen på stedet, og det viser sig, at det er en fondsbestyrelse, hvor der ingen medlemmer er fra landsbyen, der bestemmer over stedets udvikling. Disse 6 fondsbestyrelsesmedlemmer vælges af 26 andre som kommer fra forskellige kulturmiljøer og regeringen på Island. Så det er ikke så sært, at folk ikke er engagerede. Beslutningerne træffes jo helt andre steder. Men jeg tror nu nok, at Valdemar vil gøre noget ved situationen. Agnar, som også er med her på Findhorn, er for en måned siden blevet valgt til ny leder af stedet. Vi sluttede med en humning.

personer, der skulle arbejde med projektet i dag, for at de kunne få et indtryk af projektet. En indledningsfase med en række spørgsmål, som ikke måtte tage særlig længe, og som Andi altid beder om ved starten af et projekt.

Valdemar fra Island i arbejde. Han er vsit sur på Stefan fra Slovakiet

Projekt i Portugal Derefter gik vi ud i de små grupper, og Andi bad os om at være opmærksomme på selve processen, og om at vi alle kom til orde. I vores gruppe var Veronika fra Malaysia, Jean Luc fra Frankrig, Michael fra Tasmanien og jeg, og vi skulle arbejde på et projekt, 20 km fra Porto i Portugal. Vi startede igen med indtuning, arbejdede meget målrettet med at skabe en vej for os selv, og skabe en vej for Pedro til at kunne realisere dette projekt. Projektet går i korthed ud på at skabe et økosamfund i nærheden af en større by, som

Søndag 10. marts –Anden dag i modul 3- Permakultur. Programmet for dagen var gruppearbejde og lysbillede-show om permakultur om aftenen. Vi indledte med en indtuning, hvorefter vi lavede Fish in the Bowl med de tre projekter, vi havde valgt ud. Vi måtte ikke arbejde på vort eget projekt, men skulle på skift interviewes af de Veronika, Jean Luc og Michael var med i min gruppe

egentlig er et reservat ud mod havet, men hvor det kun er et spørgsmål om tid, før byens pres på stedet bliver så stort, at de må opgive reservat-tanken. Vores plan var at lave et oversigtskort, medfølgende en skriftlig beskrivelse og en vej til at nå dette. Samtidig skulle vi være opmærksomme på processen. Formiddagen gik over al forventning. Vi var nærmest entusiastiske i vores planlægning, hvor én af vores virkelig gode idéer var samarbejdet Fish in the bowl er en meget lærerig proces, hvor demokrati, lederskab, proces og mål er centrale emner Foto: Akane, Japan

25


LØSNET December 2002

Jeg forstod dog også Jean Lucs frustration over, at vi mange gange sidder fast i overordnede diskussioner i stedet for at komme i gang med at skabe de egentlige strukturer og handlinger. Jeg var medierende i hele denne proces.

Om aftenen så vi lysbilleder fra forskellige permakulturprojekter. Mandag 11. marts –sidste dag i modul 3- Permakultur. Dagen i dag begyndte med en sang : Work with she nature no limits to yield everything is garden see how it feels

Relax and find ways to lighten the road Action Learning Set Solution will come Midt på dagen lavede our problems will go vi en øvelse, Action Learning Set. Her skulle vi i små grup- I den uerfarne gruppe havde Jane givet per på skift præsen- et overblik over, hvad permakultur er, tere et projekt på ti etikken og principperne. Hun var gået minutter, hvorefter vi lidt dybere ned i arbejde med zonering, fik umiddelbar re- hvilket betyder, at man arbejder med Under en af vore mange spontane cereminier, spillede Michael en afsluttende ditcheridufanfare på et plasticrør; spons i 2½ minut fra forskellige haver og arealer i relation til og han gjorde det faktisk meget bevægende. Foto:Troels deres nytte for husstanden, dvs. at de to andre på skift. Dilling-Hansen Jeg valgte vores haverne skal pladseres i forhold til, uddannelsesprojekt i hvor tit man har brug for dem. Nyttemed det nærliggende universitet om at Danmark, men der var simpelthen for haver tæt på og marker langt væk. De havde snakket om den ideelle lave en forskningsafdeling på stedet kort tid til, at jeg fik rigtig noget ud af med forsøg med arkitektur, forskellige det. Men jeg tror, jeg fik givet en god landsby, men var hurtigt gået over til respons til Maketta fra Finland. Hun er et konkret projekt i Alaska, som de byggematerialer osv. universitetslærer, men har ændret fuld- havde lavet en stor model af. Kim stændig livsstil, er blevet fanatisk mente dog, at hun ville have mere ud Proces Eftermiddagen var straks mere prob- økolog med en usædvanlig kraft, men af, hvis gruppen havde arbejdet med en lemfyldt. Veronica gik tilbage til den også, og det var mit input, en tendens mindre ambitiøs plan. første gruppe, fordi hun ville have mere til at fortrænge sin blødhed og basisviden om permakultur. Vi andre svaghed, som gjorde, at hun blev en- Markettas forskningscenter i Finland Vi gik over til de tre projektfremvævede lidt for meget rundt i de som og for ansvarsfuld. forskellige videre skridt, og det blev for meget for Jean Luc, som gik en tur. Dagbjørt fra Camphill på Island hviler ved drivhusene. Foto: Akane fra Japan Vi luftede problemet, og han fik sagt noget omkring det engelske sprog, som han følte var alt for dominerende. Især fordi Michael snakker meget hurtigt. Vi gik over forskellige stadier, og vi endte med en utrolig masse kreativ energi, før det igen gik over i diskussion om de forskellige tilgange til en problemløsning. Michael mente, at det ikke var de aktuelle problemer eller resurcer der var afgørende. Dem kunne Pedro selv rede ud. Det handlede mere om at give Pedro en fornemmelse for de permakulturelle principper, en cirkel og spiraltankegang, i holografiske billeder og samtidig give Pedro et billede på den kraft af netværk, han kan få til at cirkulere ved at være processkabende.

26


LØSNET December 2002

læggelser, som vi havde arbejdet med. Det finske projekt, som Maketta er en del af, er et stort hus med noget jord til, så de næsten er selvforsynende med alt. Maketta er træt af altid at være den, som er i gang, planlægger, organiserer, ordner økonomien, sørger for at folk laver noget, og vi har alle mens vi har været her følt, at hun sætter sig meget kontant igennem, nærmest i ordreform. Projektgruppens oplæg var en konstruktiv proces for at lette presset på Maketta og for at skabe en lettere tilgang til projektet, så alt ikke kom til at handle om overlevelse. Idéen var at skabe et permakulturelt forskningscenter for hele norden, således at dette ville tiltrække mange mennesker, der kunne komme og hjælpe til. De mente også, at netværket omkring Maketta var en meget stor resurse, som kunne bruges til dette. Projektets ene problem er, at folk alle er pensionerede mellem 45-77 år, og hvis man på en eller anden måde kunne tiltrække yngre folk til projektet gennem sponsorater og uddannelsestilbud, så ville dette være at foretrække. Projektgruppen havde lavet et konkret forslag til forbedring af huset med vinterhaver, komposter, en lille regnvandssø og en have tæt på huset. Hvordan skal det manifesteres? De mente dels at Maketta skulle tænke i pladseringsskala og i tidsskala, så alle opgaver ikke skulle overkommes på en gang, både mentalt og i virkeligheden. En vej kunne være: 1. Små aktioner og demonstrationer i lokalområdet 2. Planlægge et egentligt permakulturdesign-kursus. 3. Netværk mellem Island, Canada og Finland for at hjælpe hinanden med f.eks. hvad der kan plantes, osv. I vores gruppe kunne der netop etableres dette netværk. Andy fortalte efterfølgende, at i et professionelt miljø, ville dette forslag derpå blive fulgt op af diskussioner med klienten, så man kunne gå hjem og modificere forslaget. Pedros Porto-projekt Næste projekt var vores fra Portugal. Det er et vildt strandreservat, som lig-

ger 25 km nord for Porto og lige syd for en større anden by. Pedros ønske og med ham flere i hans netværk, var et permakulturelt økosamfund med mulighed for at dyrke forskellige marker( der i forvejen dyrkes af landmænd udenfor området). Området dækker ca. 6 km2 (600 hektar), så det er rimeligt stort, mest dækket af skov. Der er to åer, der løber gennem området, afsluttende i et delta med omkringliggende sandklitter. Ovenfor ligger der store fabriksarealer. Området ejes af forskellige ejere, men hele området er som sagt beskyttet af loven, som et meget specielt område, men folk misbruger alligevel stedet, smider affald, kører ræs på området osv. Vore vilde idéer. Michael startede med at præsentere selve projektet og vores vilde fantasier for området. Vores idé var at integrere universitetet ind i projektet, således at de kunne have et forskningsdepartement på stedet, som kunne forske i bæredygtighed på et lokalområde, hvor der samtidig var en eksperimenterende økosamfund. Universitetet skulle blot ligge lidt væk fra selve bebyggelsen af Her viser vi gruppen hvor Pedros projekt ligger. Foto: Jean Luc,Frankrig

økosamfundet, for ikke at forstyrre for meget. Dvs. der skulle etableres flere former for zoner, Økolandsbyen, Universitetet, landbrug/haver, Det vilde naturområde ved stranden, skoven og åerne. Vi forstillede os, at arkitektstudiet, samfundsstudier, miljøstudier, fuglestudier kunne rykke herud, lave forskellige modeller af de eksperimenterende økobyggerier, som man godt kunne lægge indover som en form for regler i økozonen. Vi havde lavet meget flotte tegninger, hvor vi havde identificeret mange forskellige menneskelige og naturlige resurcer og også forskellige problemer. Det bemærkelsesmæssige var, at problemerne altid opstod pga. mennesket, ikke naturen. Det eneste problem med naturen, så vidt vi kunne se, var, at naturen er skrøbelig. Pedros netværk Derefter gav vi Pedro en tegning over en måde at komme videre med projektet på. Vi havde et billede af Pedro i midten, en næste cirkel omkring ham med hans nærmeste venner, nærmeste allierede indenfor universitet, naboer, netværk, sponsorer. En næste cirkel med netværk, universitet, sponsorer, ejere, landmænd, lokalstyre, Agenda21- grupper. En tredje cirkel med nationale netværk, GEN, Regering/ amt. Når Pedro bevæger sig i midten med projektet, bevæger han sig indefra og ud, således at projektet synliggøres gennem venner, dernæst gennem allierede og netværk og sidst til de mest

27


LØSNET December 2002

opposionelle til projektet. Men der er også inspirations-spiralbevægelser ind og ud af cirklerne. Det væsentlige er at holde fast i Pedros evne til at forandre verden, ikke ved at pladsere en tung byrde på hans skuldre, men ved hans evne til at bevæge en mindre skare af venner, som derefter hjælper ham med realiseringen, således at flere og flere sættes i aktion.

Egtotnes) 2. Bliv enige om en fælles aktionsplan med dine naboer og netværk 3. Forøg hvad der i forvejen går godt i området (Vegetable box/ecofarm) 4. Lav et billede 5. Gør dine hænder snavsede med rigtige projekter i området.

Proces og tidstabel Gruppen fremlagde et procesdesign inklusiv Gruppeprocessen følgende tidstabel over Til sidst fortalte jeg om 5 år med forskellige vores proces med at lave faser fra vores projekt, hvor vi Pedro gennemgår her Troels’s projekt i Danmark. Her et tagning over 1. Informationsindvar gået gennem forskel- området med de tre byer og de naturmæssige forholdpå stedet. samling, At gøre sig lige stadier. Jeg gav et Foto: Akane sine resurcer klar, billede med et bjerg, skrive dem ned som vi gik op ad. Vi gik i spiral- processen i gang igen, så vi var klar til 2. Muligheder og fondssøgning på EUbevægelse rundt om bjerget mod top- fremlæggelse i dag. Med dette havde vi plan for at støtte den fortløbende pen. På en af siderne var der lys og på både klaret selve resultatet, relationforsknings og konceptdesign. den anden side skygge, men hver gang erne og ind i mellem også selve organ- 3. Udvid det som fungerer godt. vi kom til samme spot på bjerget, var vi iseringen eller processen. Det kunne 4. Find partnere i udlandet, for at fornået et trin højere op og kunne se være gjort bedre og mere konstruktivt berede EU-ansøgning mere. Vi gennemgik faktisk fem stadier: og præcist, så alle vidste hvad vi 5. Konceptdesign (områdets anvenEn entusiastisk fase med en god snakkede om hele tiden. delse, bygninger, filosofi, vandsysstruktur, masser af inspiration og voldVi fik megen ros for vores arbejde. tem) som energiudladning. Vi var alle in6. Inkluder lokalsamfundet og dets volveret i denne proces. ØEZ i Bjedstrup og omegn ledere Eksisterende/nye, Anden fase startede med at Veronica Sidste gruppe fremlagde mit projekt om Formelle/uformelle. gik ud, så vi var tre mænd tilbage. Jean en Økologisk Eksperimental Zone, her 7. Blive enige om fælles aktionsplan Luc ville hurtigere nå et resultat og benævnt eco-zone. Jeg havde forklaret 8. Involvering af lokalstyret i Ry, blev meget utålmodig. Han var også dem min idé med at transformere hele Agenda 21 træt af Michaels lange engelske entusi- det område, jeg selv astiske monologer. Han mente, at der bor i til sådan en skulle noget mere struktur på, så til zone, altså de tre sidst gik han, eller vi indvilgede i at landsbyer mellem Ry holde en pause. Kaos og Skanderborg, Tredje fase. Bagefter var jeg den der Bjedstrup, Svejstrup, fik medieret en konstruktiv samtale om Alken og alt imellem en begyndende konflikt Jean Luc og og hele vejen op til Michael og mellem det entusiastiske og stormosen nord for, det strukturelle. Dette affødte en ny et område på 20 meget konstruktiv og strukturerende km2. (2000 hektar). periode, hvor vi fik sat på plads, hvilke De forklarede først resurser og problemer der var. hele projektet, og Fjerde fase. Vi skulle finde ud af en gav mig så nogle måde at præsentere projektet på, og vi ideer til transformakom til at væve rundt i det, så det ikke tion : rigtig blev til noget. Kaos. 1. Find en partner i Femte fase. En konstruktiv dialog England (Farringom struktur og entusiasme fik don and

28


LØSNET December 2002

Hvis vores klode så ud som vores materielle velstand, så var det dette billede af jorden, som astronautener ville se ude fra rummet. Foto: Troels med et skolesystem, så gård, skole og universitet hænger sammen. Det er fascinerende, at hele tre/fire projekter i vores gruppe også har denne kombination af økosamfund og universitet.

9. Gøre projektet til folks egen 10. Inviter og involver bønderne 11. Introduktion til økolandbrugsmetoder, vandkulturer, minimum pløjningsmetoder 12. Skovrejsning 13. læringsinput: rundture til andre økosamfund, EØZ eller England, Seminarer, møder 14. Undersøge og gå i dybden og identificer opgaver 15. 2004- samfunds-forumer- for at gøre visionen klar og for at kunne tage beslutninger 16. Efter fire år er de etableret et detaljeret projekt. 17. Implementering af projekt.

potentiale permakultur har, som et indre og ydre koncept, som et proces-designredskab, såvel som et resultat-design. Det sjoveste havde været at arbejde med konkrete projekter, og få mit eget serveret. Mht. havearbejdet var jeg lidt ufornøjet med, at vilde planter ikke fik nok plads i haven. Der skulle være flere viste permakulturdesign. Det kunne også være godt, at papirerne blev sendt rundt før kurset. Og hvorfor ikke at man gennem hele vores 8 moduler fik et egentligt permakultur-diplom, som med tiden kunne udvides til et certifikat.

Evaluering Vi afsluttede Permakultur-modulet med en lang Feedback-session, udfra metoden 1 Læg dig, eller sæt dig stille og roligt i ti minutter og se ind i følgende 2. En Aha-oplevelse eller anden indlæring på kurset 3. Det sjoveste 4. Hvad ville du gøre anderledes 5. Point fra 1-10 Mange sagde, at de ønskede, at dette modul havde været længere, at det var dejligt at arbejde i haven, selv om det var lidt spredt fægtning, og måske skulle have været et mere præcist projekt. Mange ville gerne have været med til det de kalder moulding, hvor de lægger pap, muld og halm, stikker hul igennem og planter, så de undgår ukrudt. For mig var det klareste øjeblik, da jeg så, at der faktisk ingen problemer var med naturen, kun med mennesket. Det stod også mere klart for mig hvilket

Denne aften var Kims. Hun studerer på Universitetet i Alaska, hvor hun er i gang med sin masterdegree om et meget spændende emne, nemlig hvad universitetet kan bruge deres gård på 740 tønder land til, som forskningsinstitution. Hun tænker jo i miljø- og økosamfundsbaner, som hun ønsker implementeret på farmen i sammenhæng

I næste nummer af LØSNET vil jeg skrive om 4. modul, som handler om vores forhold til jorden, vores fødevarer og de økologiske byggemetoder.

Michael og Matthiew spiller op til fællesspisning. Foto: Troels

Hele holdet foran de nybyggede økologiske huse. Foto: Akane, Japan

29


LØSNET December 2002

A t leve i A ur oville Første del: Konfliktløsning i Fællesskaber

Af Marti Mueller. Oversat af Torben Iversen arti Mueller har delt sin tid mellem Auroville og Paris siden 1983. I Auroville har hun arbejdet med uddannelser indenfor miljø, spirituel filosofi, og lagt programmer for det kulturelle og for de unge. Hun var en af repræsentanterne for Auroville på topmødet i Rio 1992 og på det Globale Forum i Moskva i 1990. Hun er uddannet i at holde øje med jordens tilstand og sørge for sikkerhedsforanstaltninger og i ældgammel visdom. Det at leve i harmoni og løse problemer omkring forskellighed i et helt

M

anderledes multikulturelt fællesskab som Auroville, er et kæmpeopgave. Uanset hvor gode vores hensigter er, når vi lever og arbejder sammen til daglig, så er nogle uoverensstemmelser og konflikter uundgåelige. Dette er måske det mest interessante og udfordrende aspekt ved det at leve i fællesskab. AUROVILLE - EN KORT HISTORIE Det internationale samfund Auroville blev grundlagt af ”Moderen” i 1968 tæt på Pondicherry i Sydindien. Det blev grundlagt på princippet om ´enhed

gennem forskellighed´ og var bestemt til at være et ´levende laboratorium for menneskelig udvikling´. Auroville er netop dette. Det er en mødested for folk fra alle kulturer og forskellig socioøkonomisk baggrund. Det er et sted, hvor man laver pionérarbejde inden for alle områder af uddannelse, spirituel udforskning, skovplantning, alternativ energi og computersoftware. Auroville ligger langt ude på landet i Indien. Der er mere end et dusin landsbyer i omegnen af Auroville med et befolkningstal på mere end 30.000 mennesker. Aurovilles relationer til de

Matrimandir ved Aurovilles center med et center for koncentration og 12 bygninger (under konstruktion) i kronbladsform rundt om. Foto: Ireno Guerci

30


LØSNET December 2002

nærliggende landsbyer giver vanskelige erende i størrelse fra enkeltfamiliehuse lokaludvikling. udfordringer: hvordan forbliver man et til huse med 40-50 mennesker som Lige nu er der en gruppe af internabæredygtigt eksempel for en verden i lever og spiser på det samme område. tionale rådgivere, bestående af promirivende udvikling, hvor ny teknologi og Auroville er inddelt i 4 zoner: interna- nente verdensborgere (såsom UNESCO´s ældgamle skikke kan eksistere har- tional, kulturel, privat og industriel. Generalsekretariat). Disse individer monisk side om side. Matrimandir, et sted til stilhed og rådgiver Auroville om dets generelle Den byverden har brug for fordybelse, er placeret i midten af en udvikling. Under Auroville Foundation Auroville er et internationalt forum, spiralformet galakse af private og kul- (grundlagt af Indian Act of Parliahvor man udforsker nye visioner turelle huse og servicecentre med kor- ment), er der et rådgivende organ af omkring livsstil, kultur, spiritualitet, ridorer, der leder ind til et grønt bælte prominente indiske borgere, som rådbevidsthedsevolution og myriader af af landbrug, parker og skove. giver Auroville om specifikke områder former for uddannelse. Den vedrørende Indiske forhold. bliver ofte kaldt ´den by Auroville har også et besom verden har brug for´ boerråd (Residents´AssemA ur o ville´s hensigtserklæring fordi den stræber efter at bly), og et Udøvende Råd være et levende laboratoaf lokale beboere til at udrium for en udvikling mod føre daglige anliggender. Auroville tilhører ingen specielt. menneskelig enhed og Der er også et arbejdsudAuroville tilhører menneskeheden som bæredygtighed i en verden, valg, som har forbindelser helhed. Men for at leve i Auroville må hvor urbanisering og til Indiens regering og infremmedgørelse er en ternationale anliggender. man være indstillet på at tjene den Gudfremherskende kraft. Auroville har endvidere Indommelige Be-vidsthed. Auroville lever ikke op ternationale Centre (AVI´s) Auroville vil blive stedet, hvor der til sin målsætning i enhver som ligger i forskellige dele henseende, men hensigtaf verden (Frankrig, Tysker livslang uddannelse, der vil ske konserklæringen for Auroville land, USA, Spanien osv.) stante fremskridt, og der vil være en evig (se senere) rører ved for at udbrede viden om ungdom. hjertet af Aurovilles formål Auroville. og tjener som en Auroville ønsker at være en bro grundlæggende og inspirØkonomi mellem fortiden og fremtiden og vil drage erende kraft for Aurovilles Auroville´s økonomi er fordel af alle ydre og indre opdagelser. udvikling. baseret på kollektive fonde. Auroville ligger som I princippet er det ikke Auroville vil tage klare skridt mod at nævnt på et tidligere goldt meningen, at der skal være virkeliggøre fremtiden plateau ved sydøstkysten pengeudveksling mellem Auroville vil være et sted, hvor der af Indien nær Pondicherry. Aurovilleboere, og hvert Omkring 1000 hektar af, medlem eller familie i fælforegår materielle og spirituelle eksperihvad der tidligere har været lesskabet har en konto i menter for at legemliggøre en aktuel hårdt eroderet land, er Pour Tous, det lokale menneskelig enhed. blevet næsten dækket af ressource- og fødevaredisskov. Der er blevet plantet tributionscenter. Pour Tous Moderen, 28. februar 1968 mere end 2 mill. træer og tilbyder fødevarer dyrket i vandindvinding er blevet Auroville og lokale fødeetableret gennem hele varer indenfor områder, bioregionen. Auroville har langsomt er- Anerkendelser hvor Auroville ikke er selvforsynende. hvervet sig jorden gennem donationer. Auroville er blevet anerkendt af UNAuroville boere forventes at arbejde Fællesskabet omfatter omkring ESCO og Indiens regering. Lands- 5 timer om dagen indenfor en af de 1500 mennesker fra næsten 40 lande byen/fællesskabet er internationalt mange service-, uddannelses- eller proover hele verden. Det er en utrolig anerkendt som en eksperimental base duktionsenheder. De modtager et bablanding af folk fra forskellige racer, for mange forskellige projekter, spæn- sisunderhold, som er krediteret deres kulturer og socio-økonomiske bag- dende fra traditionelt landbrug og mellemværende i fonden. Da der er stor grunde. En af de primære udfordringer medicinsk brug af planter, til alternativ forskel på indkomsten og måder at leve er, at opnå enhed gennem forskel- energi (vind, sol, biogas), håndværk, på, prøver Auroville at sørge for, at der lighed. Ironisk nok var forskelligheden helse, eksperimentel undervisning, er et gennemsnitligt underhold til alle den første begrænsning, der sidenhen filosofi og spirituel udforskning, økolo- og opfordrer samtidig til at styrke en er blevet dens endelige styrke. gisk arkitektur (lerjordsbygggeri, omfattende fordeling af ressourcerne. naturlige byggematerialer, traditionelt Auroville er grundlagt på princippet om Zoneinddeling og moderne design), kunst (musik, kollektiv levevis og medlemmerne opDer er næsten 80 huse i Auroville vari- dans, maling, skulptur mm.) og fordres til at leve derefter.

31


LØSNET December 2002

Karma yoga Auroville´s yoga er baseret på karmayoga (praktisk arbejde), eller aktiviteter og arbejde for hele fællesskabet. Folk kan frit praktisere deres egen spirituelle tradition, blot de brede og grundlæggende principper af Sri Aurobindu og Moderen bliver respekteret. Der er en Tibetansk Pavillon som er indviet af Hans Hellighed Dalai Lama. Der er martialske kunstgrene inden for aikido og karate; samt forskning i Sufitraditionen; et kor med musik overvejende fra den Judæisk Kristne tradition, indiske filosofiske seminarer, grupper mm.

udvikle og opnå en højere bevidsthed gennem at leve og arbejde sammen. Da Moderen indviede Auroville sagde hun: “Der er mennesker som elsker eventyr. Jeg kalder dem til mig og fortæller dem: Jeg vil invitere jer på en mægtig eventyrrejse, og denne rejses oplevelser er ikke spirituelt at gentage hvad andre har gjort før os, fordi din rejse begynder et andet sted. Vi er her for at skabe noget nyt, som i sig bærer alt det uforudsete, alle risikoer, alle farer....Det er noget som aldrig er set i det nuværende univers, og noget som aldrig vil blive på samme måde. Hvis det interesserer dig, ja så indlad dig på

Hensigtserklæring Auroville´s hensigtserklæring understreger at Aurovilleboere skal være villige tjenere for den guddommelige bevidsthed, som kan have form af universelle principper i menneskelig enhed, respekt for miljøet og god vilje. Auroville´s idealer er smukke; den virkelig store udfordring er at leve op til dem. Sjovt nok, siger de fleste Aurovilleboere, at de ikke har valgt at leve i Auroville på grund af menneskene dér, men fordi Auroville er en spirituel vej. Mennesket som overgangsvæsen Bål foran Matrimandir. Foto: Auroville Den store indiske yogi og filosof Sri Aurobindo så mennesker som `overgangsvæsener´. Han sagde, at når bev- den. Hvad der vil ske i morgen, ja det idsthed kom ned og manifesterede sig i ved jeg ikke. Du skal lade alt hvad der verden, ville en ny verden udvikle sig. er designet, alt hvad der er blevet Han så Indien, som repræsenterer alle bygget op, bag dig, og dernæst de problemer som moderne mennesker marchere ind i det ukendte. Og lad ske har, som et sted, hvor denne bevids- det, der skal ske.” thed ville udfolde sig. Sri Aurobindo På det ydre plan er Auroville ikke beskrev Indien som en `forløber´ i dets specielt mere spirituel end andre mission og tjeneste for menneskehe- steder. Men alle ingredienserne er der den. Han sagde, at Indien før havde til at lære om os selv i en sammenværet støbeske for indre spirituelt liv hæng, hvor mennesker dedikerer sig til og at Indien´s opgave nu ville blive at et guddommeligt formål. De fleste folk, vise verden et integreret kollektivt der bor i Auroville siger, de oplever, at udtryk. der sker en accelereret evolution.. Inspireret af Sri Aurobindo´s arbejde, har hans discipel, Mirra Alfassa, Auroville som mikrokosmos som han kaldte `Moderen´, skabt Au- Vi er spejle for alt hvad der er omkring roville, hvor denne bevidsthed kunne os. Derfor eksisterer alle arketypiske manifestere sig kollektivt. Fokusset i problemer uundgåeligt her i mikrokosAuroville er på karma yoga, eller det at mos i Auroville, som findes i den store

32

verden. Men hvad der er mest interessant, er muligheden for at transformere disse energimæssige kræfter til en guddommelig bevidsthed gennem almindelige og fælles projekter og målsætninger. I et fællesskab som Auroville findes de største ego- og personlighedstyper i hele verden. I en vis henseende, hvad enten vi anerkender det eller ikke, så er vi her på den ene eller den anden måde for at hjælpe hinanden henimod den vej, der fører til spirituel opvågnen. Enhver hindring er på en mulighed for vækst eller åbenbaring. Ethvert individ er en hjælper på rejsen, for enhver person repræsenterer en personlighedstype, der styrker vores naturlige kapaciteter og afslører vores svagheder. Begge disse dynamikken er nødvendige, men det er sjældent at én person legemliggør dem begge for os. Vi har alle den store fordel, at vi kan lære af hinanden og at Auroville er et sted, hvor vi kan lære omkring det at tjene det guddommelige, elske hinanden, udvikle tålmodighed, ærlighed over for sig selv, renhed og harmoni i ånden. Men det er mere end et fællesskab, hvor vi blot prøver at aspirere til disse, det er et sted, hvor vi konstant bliver udfordret til at leve vores idealer på en ægte måde. I Auroville bliver vores dybeste personlighedssider udfordret mest på baggrund af vort almindelige liv. Hvordan vi kommer ud af det med hinanden, hvordan vi mixer vores personlige ønsker og visioner til et fælles mål, hvordan vi samarbejder på fællesprojekter, hvordan vi virkeliggør vores drømme - alt dette er vigtigt i forhold til den personlige forvandling og det er også vigtigt i opbygningen af fællesskabet. Alle fællesskaber har deres egne unikke læreproces. Auroville har haft sin andel af dybe problematikker. Hvad der hjalp Auroville mest i de første år var Moderens hjælpende hånd. Hun var der altid til at hjælpe folk med at finde den rigtige vej. Hun sagde: “Det, den nye bevidsthed ønsker er: ikke mere opdeling. At blive i stand til


LØSNET December 2002

at forstå det spirituelle ekstrem, det fysiske ekstrem, og balancepunktet mellem disse to. Dette punkt er en virkelig kraftkilde.” Efter at hun forlod sin krop, gik fællesskabet igennem vanskelige tider. Men Moderens visioner og Sri Aurobindos visdom, som han efterlod os i sin lære, har altid været en kilde til sand inspiration og en vejledende kraft for fællesskabet. Stadig udvikling Og Auroville udvikler sig også. Vi arbejder langsomt på at etablere retningslinier, værktøjer og teknikker, som kan hjælpe os med det praktiske aspekt omkring det at leve og bo sammen. I konfliktløsningerne i Auroville, eller hvor som helst, er det vigtigt at huske, at processen oftest er vigtigere end resultatet. Det er altid godt fortsat at minde hinanden om dette. Der findes en række af teknikker, som ikke blot hjælper fællesskaber med at løse konflikter, men også hjælper med at leve mere harmonisk. Jeg har prøvet nævne nogle få af dem her:

Teknikker som hjælp: En overordnet vision Formuler en overordnet vision. Husk at vi alle er dele af ét legeme, en bevidsthed. Som den store indiske poet Rabindranath Tagore sagde i hans Gitanjali:

“Den samme livsstrøm, der løber igennem mine årer dag og nat, løber igennem verden...” Når konflikter opstår, så bed folk om at huske den højere vision eller de kollektive idealer, som oprindelig har bragt dem sammen. (I Aurovilles tilfælde, er det selvfølgelig Moderens og Sri Aurobindos yoga.) I en verden i hurtig forandring, hvor vores planet virkelig er udsat for fare og hvor vi som art er truet, har vi mennesker mere end nogensinde tidligere brug for at finde indre harmoni i os selv, og med hinanden, naturen og det guddommelige. Desuden er en ”vinder-vinder” situation mere sjov og berigende end en situation med konflikter, splid og uenigheder.

Konflikter er naturlige Se uenigheder og konflikter som en naturlig del af det at leve i fællesskab. Prøv ikke på at ignorere dem, feje dem under gulvtæppet eller gemme dem bag perfektion. Anerkend problemerne og opmunter folk til at tale åbent om dem. Når konflikter opstår, så bed folk om at vente indtil de har kontrol over deres følelser, inden I begynder forhandlingsprocessen. Invitér dernæst fællesskabets medlemmer til at samles og sidde i stilhed et øjeblik, hver især, for at finde en afklaring og for at stille sig selv nogle essentielle spørgsmål: “Hvad er det i virkeligheden jeg føler ? Hvad er virkeligt vigtigt for mig ? Er det muligt for mig at forstå hvorfor andre føler hvad de gør ?” Og andre vigtige spørgsmål: “Passer mine personlige ønsker til, hvad der er til det højeste gode for hele fællesskabet ? Hvis ikke, hvordan kan jeg da stræbe efter en fornyet tilnærmelse mellem det, jeg ønsker og som hele fællesskabet har brug for ?” Fortsættes i næste nr.

Træ-ammehave. Foto: Philip Snyder

33


LĂ˜SNET December 2002

34


I n d h o l d

LØSNET udkommer 4 gange årligt: Februar, maj, september og december. Deadline d. 15 i måneden før. Indholdet i de enkelte artikler udtrykker ikke nødvendigvis foreningens holdning. Annoncer: 1/8 side 250 kr. (temanr. 500 kr.) 1/4 side 500 kr. (temanr. 1000 kr.) 1/2 side 1000 kr. (temanr. 2000 kr.) 1/1 side 2000 kr. (temanr. 4000 kr.) Rabat ved ét års annoncer: 25% 1 side måler 17,5 x 26,5 cm (eller til kant) Henv. sekretariatet. Redaktionen på dette nummer: Sekretariatet, Troels Dilling-Hansen Omslagsbilleder: Forside: Cirkler i Sand på Findhorn Foto: Troels Dilling-Hansen Bagside: Laya fra Costa Rica lytter til træ. Foto: Troels Dilling-Hansen Layout og DTP: Sekretariatet Special-Trykkeriet Viborg a/s Tlf.: 86 62 40 33 Indlæg sendes på tariatet, arkiveret word-fil eller som los@pip.dknet.dk Deadline for nr. 35

diskette til sekresom tekst- eller e-mail til: er 15. januar 2003

Sekretariatet: Landsforeningen for ØkoSamfund Landsbyvænget 11, Herskind 8464 Galten Tlf.: 87546020 Fax: 87546021 E-mail: los@pip.dknet.dk Hjemmeside: www.gaia.org/losdanish LØS sekretariatet er i år 2002 støttet af Den Grønne Fond (fred være med den) og Gaia Villages. LØSNET er også støttet af Kulturministeriets Tidsskriftspulje Formand: Susanna Maxen Valsømaglevej 73 4100 Ringsted Tlf.: 57538224 E-mail: maxen@landsby2000 Medlemskab pr år: Enkeltperson: 200 kr. Fællesskaber og organisationer: 500 kr. Enkeltpersoner bosat i fællesskaber: 100 kr. Virksomheder i fællesskaber: 250 kr. Giro 596-6752

Foreningen er stiftet 7 marts 1993 og blandt medlemmerne er følgende:

3

Leder Af Troels Dilling-Hansen

Bofællesskaber mv.: A70 Toustrup Mark, Sporup Andelsforeningen Baungården, Vejle Andelssamfundet i Hjortshøj, Hjortshøj Andelsforeningen Kirkebakken 80, Beder Andelsforeningen Møllegården, Silkeborg Det ny samfund, Thy Fjordvang, Snedsted i Thy Meilgaard Slot, Glesborg Gaia Villages, Holte Hallingebjerg, Valsømagle Hertha Levefællesskab, Herskind Hesbjerg, Blommenslyst Kirstinelund, Bjedstrup, Skanderborg Købmandsgården, Brovst Munksøgård, Roskilde Nordvestjysk Folkecenter for Vedvarende Energi, Hurup Ottrupgård, Skørping Snabegaard, Vrads Svanholm, Skibby Sættedammen, Hillerød Tornsbjerggård, Hundslund Tigerens Rede (tidl. Munach), Gedved Tranehøj, Snertinge Udgården, Lading Vaarst Vestervang, Vaarst Økosamfundet Dyssekilde, Torup

4

Nyt LØS-sekretariat Af Troels Dilling-Hansen

5

Velkommen til fremtiden Af Insa, Ditlev, Allan og Troels

6

Det rene liv Af Veronica Medin Mortensen

8

Planloven: Mørkemænd og nye muligheder. Af Thorkild Ljørring Pedersen og Anita Lillevang

10

Hvor kommer lyset fra? Af Jørgen Aaborn

12

“Meilgaard født på ny” Af Insa Freese

13

International arkitektkonkurrence om øko-byggeri Pressemeddelelse fra Dansk Center for Byøkologi

Foreninger, fællesskaber under etablering: Boform2000, Silkeborg Boligforeningen Vedaparken, Slangerup Bornholms Miljø- og Energikontor Børnehaven Klokkeblomst, Silkeborg Den Selvforsynende Landsby, Fyn Folkeforeningen Halkjær Ådal, Ålborg Foreningen for Økologisk Bebyggelse af Teglmosegrunden, Albertslund Foreningen Pionergruppen, Kragebjerg Hari Krisna Samfundet, Mørkøv NABU - Norske Arkitekters Landsforbund Nybyggerne, København Nyt Forum, Christiania S.E.L.V, Gjern Vester Gror, København V Økologiske Igangsættere, Nørrebro Østvendsyssels Energi- og Miljøkontor, Dronninglund Virksomheder: Anlægsgruppen Permakultur, APK, København Båring Højskole Borry Henriksen, ApS, Strøby Den Grønne Genbrugshal, Christiania Den Økologiske Have, Odder Den Økologiske Landbrugsskole, Åbybro Fornyet Energi, Stenlille Gaia Technologies A/S, København Ø Græsrodsgården, Eskebjerg Kilian Water, Vrads Landbrugsskolen for skabelse af et ideelt samfund, Harndrup Merkur, Den almennyttige Andelskasse, Ålborg Roskilde Tekniske Skole Råd og Dåd Butikken, Brovst Tørring-Uldum kommune Væksthøjskolen, Ginnerup, Djursland ISSN 1395-1270

k

Links til andre aktuelle kalendersider: eco-info, eco-net.dk/halmbyg/, www.praktiskoekologi.dk, www.dr.dk/friland (for kommende tv-og radioudsendelser: http://www.dr.dk/friland/undersider/tv_radio_oversigt/programoversigt_forside.htm)

a

13-15. december.

År 2002-03

LØSNET Er medlemsblad for medlemmerne i Landsforeningen for ØkoSamfund, der er en forening for sociale, økologiske og åndelige fællesskaber i byer og på land, samt alle der arbejder for en bæredygtig udvikling.

12-15december. Bundmøde på Christiania. I forbindelse med EU topmødet i København arrangeres samtidig et bundmøde på Christiania. “I vores “globale landsby” på Fredens Eng finder du - rundt om det store “modertelt” -12 andre større eller mindre enheder. Det er flygtningetelte eller tipier, og der er lige såmange som der er stjerne i EU´s flag. Inden i dem kan du møde: Hjemløse fra de hjemløses Organisation - historiefortællere fra hele verden omkring bålet - kunstnere i ktion - folk fra forskellige trosretninger som beder og tænder et lys - børn, der maler plakater og slogans for fred og mange flere...” Også LØS er repræsenteret!! Se mere på Christianias Kulturforening: www.christianiaskulturforening.dk NGO Forum - det folkelige topmøde på Holmen. Parallelt med EU stats- og regeringsledernes topmøde i København til december afholder danske og udenlandske organisationer et folkeligt topmøde på Holmen den 13. til 15. december. Formålet med NGO Forum er at bringe EU debatten nærmere civilsamfundet og skabe dialog imellem befolkningen og EU-beslutningstagerne. NGO Forum rummer et hav af forskelligartede aktiviteter. Der vil være mulighed for at deltage i diskussioner, workshops og seminarer. Se mere på www.ngoforum2002.dk

11. januar 03

14

Hvordan har Folkecentret klaret skærene? Af Preben Maegaard

16

Syv Europæiske Solpriser Af Troels Dilling-Hansen og Hildur Jackson

18

Køb en aktie i nyt erhvervsbyggeri i Økosamfundet Dyssekilde Af Leif Hierwagenog Troels DillingHansen

20

Kinesisk filosofi om boligen og energien - kursus med Master Zhang

21

20-30 nye arbejdspladser p vej til Halkær Ådal Af Anita Larsen

22

Europa som pioner for et holistisk samfund Af Rolf Jackson

24

Findhorns Økosamfundstræning modul 3 Af Troels Dilling-Hansen

30

At leve i Auroville Del 1 Af Marti Mueller

34

Annoncer

l e n d

Kalender

Kinesisk filosofi om boligen og energi Kursus m. Master Zhang. I vesten er vi afhængig af bygningsregelmenter og vores individuelle ønsker, for hvordan vores bolig skal være. I Kina er husene fra gammel tid blevet undersøgt for deres beliggenhed i forhold til omgivelserne, for beliggenheden kunne være såvel lykkebringende som uheldsbringende.Information og tilmelding til Ellen Berring 4792 4482 senest d. 3/1-03 e-mail: eberring@worldonline.dk Arr. Torup Kultur.

22. januar Foredrag af Rolf Jackson: Det intelligente univers. Foredragsrækken om åndelige visioner for fremtiden foregår på Skodsborgvej 189 i Nærum i det tidligere GEN-center. Læs mere inden i bladet.

25. januar 03 Øko-net’s seminar og årsmøde 2003 afholdes fra lørdag d. 25. januar kl. 10.00 til søndag d. 26. januar kl. 14.00 på Brenderup Folkehøjskole på Fyn. Det råber til himlen!- hvordan kobles visionen om bæredygtighed med drømmen om det gode liv? Om lørdagen vil kommunikationsrådgiver Henrik Byager, forsker ved Danmarks Miljøundersøgelser Jeppe Læssøe og lektor ved Roskilde Universitetscenter Claus Heinberg give hver deres bud på, hvordan visionen om bæredygtighed kobles med drømmen om det gode liv. Weekenden byder også på dialogværksted om samme emne. Desuden er der generalforsamling i Øko-net søndag formiddag og et afsluttende foredrag. Se mere påwww.eco-net.dk

5. februar 03 Foredrag af Hildur Jackson: Hvad er en spirituel livsstil?. Se under 22 januar og inde i bladet for nærmere oplysninger

9. februar 03 ORIENTERENDE INTRODUKTIONSMØDE i S.E.L.V. ØKOLOGISK- SPIRITUELT – BOFÆLLESSKAB starter i Gjern sommer 2003. Fællesskabet er først og fremmest et bo- og levested, med mulighed for småerhverv. VISIONEN: At skabe et levested som danner rammen om en bæredygtig livsform, der tager udgangspunkt i respekt og omsorg for jorden sammen med en forståelse for en åndelig kerne og kraft i alting – i naturen, planterne, dyrene og os selv. ORIENTERENDE INTRODUKTIONSMØDE: 9. februar 2003 kl. 13-17 Alkenvej 9, Svejstrup (mellem Skanderborg og Ry) Venligst tilmelding til: Bodil Egeberg: tlf. 86579101 E-mail:egeberg@c.dk eller Bro & Esther Jost Jensen: tlf. 97761381 E-mail: jost.jensen@ofir.dk

19. februar Foredrag af Asger Lorentsen: Den lysende civilisation. Se under 22 januar og inde i bladet for nærmere oplysninger.

22. februar - 21 Marts 03 Ecovillage Training at The Findhorn Foundation in partnership withGEN-Europe. The training, based at the Findhorn Foundation’s demonstrationEcovillage Project, is in 8 separate modules, which may be attended as a whole or separately. It is a capacity building programme, designed to make optimum use of the information available from the Findhorn FoundationEcovillage Project, and to provide a practical forum for learning and developing action plans. Please write for further details to bookings@findhorn.org Ecovillage Training Findhorn Foundation The Park, Findhorn, Forres, Scotland IV36 3TZ. Tel: + 44 (0) 1309 691653 Fax: + 44 (0) 1309 691663 You can book on-line on our web-site at http://www.findhorn.org/evt

5. marts 03 Foredrag af Ross Jackson: En ny økonomisk verdensorden. Se under 22 januar og inde i bladet for nærmere oplysninger.

19. marts Foredrag Rolf Jackson: Holokratiet - det sande demokrati. Se under 22 januar og inde i bladet for nærmere oplysninger.

20-21. marts Dansk Center for Byøkologi afholder årsmøde og generalforsamling.Se mere på www.dcue.dk

e

25-27 april 03 LØS afholder årsmøde og 10 års jubilæum. Sted og indhold endnu ikke fastlagt.

20-26 juni 03 LØS afholder Sommermøde på Samsø. Mere følger. Evt. henv. til sekretariatet

5-12 juli 03 Symposiet Money moves - away from Greed and Scarcity i Økosamfundet Lebensgarten i Tyskland. Inviterede talere: Dr. Hazel Henderson, USA, Dr. Margrit Kennedy, Steuerberg, Prof. Dr. Bernard Lietaer,Belgien, Dr. Shann Turnbull, Australien. Pris: 250 Euro + kost. Nærmere info: info@lebensgarten.de

3-24. august

r

Velkommen til Fremtiden - et kursus om bæredygtighed - økologisk, økonomisk, socialt og spirituelt. Arr.: LØS 1.uge fra den 3.-9.august : Overordnet vision – Økosamfund og permakultur. 2.uge fra den 10.-16.august : Demokrati og økonomi i fællesskab. 3.uge fra den 17.-24.august : Spiritualitet i økosamfund. Kurset afholdes på Væksthøjskolen på Djursland. Pris for alle tre uger: ca 4500 kr. Pris pr. enkelt uge: ca 1900 kr. Se mere inde i bladet og på LØS´s hjemmeside: www.gaia.org/losdanish, hvor kurset løbende opdateres.


Hopi Ældstes Tale

LØS NET

“Du har sagt til folk, at dette er den elvte tidsepoke. Nu må du gå tilbage og sige, at dette er timen. Og at der er ting at overveje: Hvor bor du? Hvad laver du? Hvad er dine relationer? Er du i et rigtigt forhold? Hvor er dit vand?

Kend din have. Det er tid til at tale Din Sandhed. Skabe dit samfund. Være gode ved hinanden. Led ikke udenfor dig selv efter en leder.

Dette kunne blive en god tid. Der er en flod, som nu flyder med stor fart. Den er så voldsom og hurtigt, at der vil være dem, som bliver bange. De vil prøve at holde fast til bredden. De vil føle, at de bliver revet fra hinanden, og de vil lide meget. Vid at floden har sin destination. De ældre siger, at vi må slippe bredden, skubbe fra og ud på søens midte. Holde vores øjne åbne og vores hoveder over vande. Se hvem der er der med dig, hjælpe hinanden og fejre livet.

LØS-kursus: Velkommen til fremtiden På denne tid i historien skal vi ikke tage noget personligt, mindst af alt os selv. For i det øjeblik, vi gør det, stopper vores spirituelle vækst, og rejsen holder pause. Den enlige ulvs tid er ovre. Saml jer! Forvis ordet ”kamp” fra din væremåde og ordforråd. Alt, vi gør nu, må helliggøres og fejres. Vi er dem, som vi har ventet på. Må Fred hvile over Jorden

De Ældste, Oraibi, Arizona, Hopi Nation

Konfliktværktøj fra Auroville Findhorn-dagbog

Medlemsblad for Landsforeningen for ØkoSamfund December 2002

nr. 34


Løsnet 34 2002 12  
Advertisement
Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you