Issuu on Google+

Medlemsblad for Landsforeningen for ØkoSamfund September 2000

ØkoTræf2000

nr. 25


LØSNET Er medlemsblad for medlemmerne i Landsforeningen for ØkoSamfund, der er en forening for sociale, økologiske og åndelige fællesskaber i byer og på land, samt alle der arbejder for en bæredygtig udvikling. LØSNET udkommer 4 gange årligt: Februar, maj, september og november. Deadline d. 20 i den foregående måned. Indholdet i de enkelte artikler udtrykker ikke nødvendigvis foreningens holdning. Annoncer: 1/8 side 250 kr. (temanumre dog 500 kr.) 1/4 side 500 kr. (temanumre dog 1000 kr.) 1/2 side 1000 kr. (temanumre dog 2000 kr.) 1/1 side 2000 kr. (temanumre dog 4000 kr.) Rabat ved ét års annoncer: 25% 1 side måler 17,5 x 26,5 cm (eller t i l kant) Henv. sekretariatet. Redaktionen på dette nummer: Sekretariatet Omslagsbilleder: forside: Kvan, Hertha. Foto af N. E. Boesen, bagside: Gubber af N. E. Boesen og billede fra Kvindefredsmanifest 2000.

Foreningen er stiftet 7 marts 1993 og blandt medlemmerne er følgende: Bofællesskaber mv.: A70 Toustrup Mark, Sporup Andelsforeningen Baungården, Vejle Andelssamfundet i Hjortshøj, Hjortshøj Den Flerkulturelle Landsby i Nordvest, København NV Fjordvang, Snedsted i T h y Fællesskabet Meilgaard Slot, Glesborg Gaia Villages, Holte Hertha Levefællesskab, Herskind Hesbjerg, Blommenslyst Kirkebakken 80, Beder Kirstinelund, Bjedstrup, Skanderborg Købmandsgården, Brovst Munach, Gedved Munkesøgård, Roskilde Naturhusene i Svanninge, Svanninge Nordvestjysk Folkecenter for Vedvarende Energi, Hurup Snabegaard, Vrads Svanholm, Skibby Sættedammen, Hillerød Torsted Vest, Horsens Udgården, Lading Vaarst Vestervang, Vaarst Økosamfundet Dyssekilde, Torup

l a y o u t og DTP: Niels Erik Boesen, tlf.: 86800706 e-mail: n e @ b a c h b o e s e n . d k ,

Foreninger, fællesskaber under etablering

Trykning: I n d t r y k , Nimtofte Tlf.: 86398442

Boform2000, Silkeborg Boligforeningen Vedaparken, Slangerup Bornholms Miljø- og Energikontor Fem-i-En, Århus Foreningen for Økologisk Bebyggelse af Teglmosegrunden, Albertslund

Indlæg sendes på diskette t i l sekretariatet, arkiveret som tekst- eller w o r d - f i l eller som e-mail til: l o s @ p i p . d k n e t . d k Deadline for nr. 26 er 20. oktober 2000. Sekretariatet: Landsforeningen for ØkoSamfund Landsbyvænget 11 8464 Galten Tlf.: 87546020 Fax: 87546021 E-mail: l o s @ p i p . d k n e t . d k Hjemmeside: w w w . g a i a . o r g / l o s d a n i s h LØS sekretariatet er i år 2000 støttet af Den Grønne Fond, Indenrigsministeriets Landdistriktspulje og Gaia Villages. Formand: Heather Smith Annebergvej 31, Linå 8600 Silkeborg. Tlf.: 8684 1770 E-mail:

heather@boform2000.dk

Medlemsskab pr år: Enkeltperson: 200 kr. Fællesskaber og organisationer: 500 kr. Enkeltpersoner bosat i fællesskaber: 100 kr. Giro 596-6752

Landsby2000, J y s t r u p NABU - Norske Arkitekters Landsforbund Netværk Mariager Fjord Nyt Forum, Christiania Vester Gror, København V Økologiprojektet i Stenløse Økologiske Igangsættere, Nørrebro Østvendsyssels Energi- og Miljøkontor, Dronninglund Virksomheder: Anlægsgruppen Permakultur, APK, København Borry Henriksen, ApS, Strøby COMTEC, Silkeborg Danske Naturgårde A / S , Skive Den Grønne Genbrugshal, Christiania Den Økologiske Have, Odder Den Økologiske Landbrugsskole, Åbybro Fornyet Energi, Stenlille Gaia Technologies A / S , København 0 Græsrodsgården, Eskebjerg Merkur, Den almennyttige Andelskasse, Ålborg Roskilde Tekniske Skole Råd og Dåd Butikken, Brovst Tørring-Uldum kommune Væksthøjskolen, Ginnerup, Djursland ISSN 1395-1270

3

Leder Redaktionen

4

Økosamfund - et svar på Aganda 21 Barrierer og muligheder i dagens Danmark Troels Dilling-Hansen

8

De som bygger fremtiden, 2. del Øyvind Solum

11

Nyt i Hertha Levefælleskab

12

Økotræf2000 Allan Elm

17

Borgerløn, boganmeldelse

19

Nyt Center for Forskning og Udvikling i Landdistrikterne

20

Permakultur i Ghana Judith Pandrup

23

GEN-Europe New's

24

Kvinder for en ny fredskultur, Kvindefredsmanifest år 2000

26

Lidt programmatisk poesi fra '79


Leder

Af Troels Dilling-Hansen

Med en veloverstået sommer, der mest af alt har lignet en begyndende istid, ser vi efteråret, vinteren og det kommende år i møde med store forventninger om et politisk gennembrud i retning af at få lov t i l i større sammenhæng at eksperimentere med bofællesskaber i landdistrikterne, i det åbne land, i tilknytning t i l gårde osv. I øjeblikket har flere amter konkrete ansøgninger liggende på deres bord (deriblandt fra Boform 2000 og Landsby 2000), som de kraftigt overvejer at dispensere for, i forbindelse med den kommende revision af regionsplanen i år 2001-2002. Det er Vestsjællands Amt, der går foran på dette punkt. Amtets politikere i Udvalget for Teknik og Miljø har taget det usædvanlige skridt i nyere Danmarkshistorie, at melde positivt ud til tre forskellige bosætnings-projekter i det åbne land, hvorefter de v i l forsøge at indarbejde muligheden for 6 pilot-bosætningsprojekter i det åbne land i deres arbejde med den nye regionsplan. Det kan betyde starten på en ny bosætningsbølge i Danmark, og det er et meget vigtigt skridt i vores kamp for etablering af økosamfund. Tak t i l alle de mennesker og pionerer i økosamfundsbevægelsen og andre steder, der gennem de sidste 40 år har presset på for en ændret forvaltningspraksis på dette område. Men inden jordspekulanter begynder at få $-tegn i øjnene, er det vigtigt at understrege, at vi ønsker en klar regulering på dette område, så vi undgår voldsomme prisstigninger på jorden og undgår uøkologiske prestigebyggerier i det åbne land. Derfor er det afgørende, at pilotprojekter af denne art bliver bundet t i l et sæt økologiske og økonomiske regelsæt, uden dog derved at gøre det for kompliceret. Vi v i l selvfølgelig følge op på disse nye signaler i vort øvrige frizonearbejde. I relation t i l dette, er der i bladet denne gang første del af en længere artikel om barrierer for Økosamfund. Vi er glade for den opbakning, v i har mærket fra fællesskaberne i form af indsendelser af dokumenter og erfaringer om barrierer. Men vi v i l gerne opfordre j e r til at fortsætte med at sende t i l os, både af godt og skidt. Erfaringer og nye amtstiltag blev også diskuteret på Økotræf 2000, som løb af stabelen i Roskilde fra 1720.august. Med ca. 600 besøgende og et væld af spændende workshops, kulturelle indslag og fester med god musik, blev det en inspirerende forlænget weekend. Hovedformålet med arrangementet var at lave en "foreningernes National Agenda 21 Danmarksdeklaration". Vi var som repræsentant for økosamfundene repræsenteret med 3 forskellige workshops med 10 oplæg under den fælles overskrift "Økosamfund- et svar på Agenda 21". De blev alle meget velbesøgte. Vi har inde i bladet en opsamling fra oplæggene. To af de spændende indlæg skal nævnes her. Søren Hansen fra Hertha Levefællesskab indledte med at tage afstand fra de illustrationer, der pryder sidste nummer af Økonets sider. Bare der havde været plads til en enkelt

halt, en enkelt handicappet, grædende, lidende eller på anden måde et anderledes menneske. Han pointerede vigtigheden af, at lokalsamfund integrerer sig med vores samfunds udstødte. Vores samfund som det er nu, bygger på eksklusionsprincippet. Alle - der ikke kan følge med det stressede og meget højt gearede samfundsræs, ekskluderes. Men et samfund skal måles på den måde, det behandler sine svageste. Og fra den vinkel har v i opbygget et følelsesløst samfund, og det er på tide at få vendt denne udvikling. For at opnå et mere helt samfund, mente han med udgangspunkt i erfaringerne fra Hertha Levefællesskab, at mennesker i bosætninger, der inkluderede fysisk og psykisk handicappede eller andre svage, "automatisk" ville få mere kontakt med deres barmhjertighed, hensynsfuldhed, omsorg, imødekommenhed, overbærenhed, tilgivelse og kærlighed. I modsætning t i l Økonets glansfulde billede af en genmanipuleret verden, mente Søren, at der ikke var nok handicappede i verden t i l at hjælpe os frem t i l en egentlig værdig humanisme og civilisation. En anden taler var Bernard Lietaer, der talte om fire store bomber, der ligger under vores nuværende globale kapitalmarked, et yderst ubalanceret økologisk system, der snart for alvor begynder at vise tænder. Et finansielt marked, der konstant oppuster en falsk rigdom, og som kan krakelere når som helst og hvor som helst. En voksende ældre andel af befolkningen i de rige lande i verden, 25% i år 2030, v i l medføre et stærkt pres på skatten for færre, der er t i l at betale den. Endelig v i l en yderligere globalisering, teknificering og maskinisering i de kommende år medføre en yderligere eksklusion af flere svage i verden, flere arbejdsløse, et pres på skatten og et pres på grænserne. Han mente klart, at vores redning ligg e niopbygningen af komplementære pengesystemer i lokalsamfund, hvor det skal være tilladt at udveksle med sin t i d . Over hele verden er man nu oppe på 2600 forsøg af denne art, og det spreder sig som en løbeild. Danmark er langt bagud, selv om vi har vores sorte arbejde og v o res "vennetjenester", men der strammes op. Hvor længe vil det vare, før v i også på dette område, skal t i l for alvor at angive hinanden. Christiania går dog foran med deres lokale mønt, 1 løn. I stedet for EURO burde vi få en blanko-tilladelse t i l at skabe lokale udvekslingssystemer t i l glæde for os alle, de stærke som de udstødte. A l t dette og mere t i l v i l vi komme nærmere ind på i dette blad og i senere artikler i LØSNET. Efteråret bringer bud om en meget vigtig Visionskonference den 13-14. oktober på Båring Højskole på Fyn (se kalenderen). Overskriften er " N y e boformer i landsbyer og landdistrikter og deres indpasning i natur og miljø". Vi er gennem Susanna Maxen med til det forudgående v i sionsarbejde, og vi håber, I v i l møde talstærkt frem. På trods af EUROen, kommende krak og økologiske katastrofer, vejrer vi en frisk morgenluft, med bud om nye tider. I håbet om dette, ønsker v i j e r alle et godt efterår.


Økosamfund

på Agenda

et

svar

21

Barrierer og muligheder i dagens Danmark.

under etablering. Det er disse erfa- af produktionsfællesskaber og landringer, som jeg v i l lave en oversigt brugskollektiver som Svanholm, skoover, som udgangspunkt for mere lefællesskaber a la Tvind og sociale specifikt definerede ønsker om kon- fristeder som Christiania. I 70'erne krete forandringer hen imod en lov- og 80'erne var mange af disse orgagivning og finansieringsformer, der niseret i KOKKO, som udgav bladet af støtter sådanne økosamfund, ekspe- samme navn. Men det kom aldrig til økologiske frizoner og en bevidst fælles politisk lobbyisme, Denne artikel er første del af 4 artik- rimentelle om end der var en stærk brydning i ler, der v i l gå i dybden med de barri- personlighedsforvandlinger. erer og muligheder, der er i Danmark Kapitlet er bygget op som et frem- samfundet på holdninger til disse for at etablere økosamfund. Det er tidsværksted, hvor jeg i første afsnit "Flippere, kollektiver og revolutiosamtidig et af kapitlerne t i l en bog, vil udtrykke baggrunden for og visio- nære". en antologi om frizoner, som udgives nen om økosamfund, dernæst hvil3. bølge af fællesskaber begyndte fra Ålborg Universitet i løbet af efte- ken samfundsmæssig realitet, vi er at se dagens lys i 80'erne, funderet råret. Man kan snarest se hele artik- op imod, udtrykt teoretisk gennem på dels økologiske værdier om en len på vores hjemmeside. Kapitlet Jürgen Habermas1 og Jes Bertelsen2 bæredygtig jord efter oliekrisen og skal ikke ses som et færdigt resultat, og praktisk gennem vores erfarings- Brundtlandrapporten, dels på 60'ermen som en begyndelse på at samle opsamling i LØS. I n d imellem bliver nes ønske om en ny åndelighed komvores erfaringer i fællesskaberne. der tid t i l den sidste del af fremtids- bineret med en klarere spirituel prakDerfor er det vigtigt, at I læsere, kol- værksstedet, en kort præsentation af sis uden stoffer, og dels på et stærkt lektivister, bofællesskabsmedlemmer konkrete løsningsforslag. behov for et socialt fællesskab (og skriver tilbage, enten hvis I er uearbejdsfællesskab). Denne bølge af nige, eller har noget nyt at bibringe Hvad er b a g g r u n d e n f o r LØS. nye skud på kollektivstammen fik tilvores erfaringsopsamling.. Frizoner eller eksperimentalzoner er navnet økosamfund, og det danske ikke et nyt begreb i økosamfunds- netværk for dem, der hedder Landsregi. Vi har i de sidste 35 år haft fæl- foreningen for Økosamfund, blev Indledning. Økosamfund er en videreudvikling af lesskaber, storkollektiver, produkti- skabt i foråret 1993. Nu skulle der den store bølge af bofællesskaber, onsfællesskaber, andelslandbrug og skubbes t i l de juridiske og økonomider er skudt op som paddehatte over fristeder i Danmark, der har kæmpet ske hindringer for at etablere sig Danmark siden 60'erne, og som v i er for at gøre det lettere, juridisk, øko- som eksperimentalzoner baseret på blevet kendt for viden om i verden nomisk og menneskeligt, at etablere andre økologiske og sociale værdier (Co-housing). Igennem alle årene sig som "mindre eksperimenterende end vækstsamfundets. Én af idéerne har disse fællesskaber opsamlet de- samfundsmodeller". I starten var det dengang lignede t i l forveksling den res erfaringer om de barrierer, der er mere løst organiserede kollektiver af model for frizoner og økologiske eksdels i lovgivningen, dels ved finansi- unge mennesker, der ønskede at bo perimentalzoner, som denne bog omering af økologisk byggeri og pro- sammen uden mere forpligtende ind- handler. Men det var Økonet, der duktion, og dels t i l sidst de mere hold. I slutningen af tresserne og havde den politiske slagkraft t i l at menneskelige og personlige barrie- starten af 70'erne voksede behovet skabe en folkelig bevægelse i 1998 rer, som kollektivisterne er stødt på for mere forpligtende samvær i form for frizonebegrebet.

Af Troels Dilling-Hansen, Cand.scient.pol. og massør, medstifter og sekretær for LØS, medstifter af Bofællesskabet Kirstinelund og Boform2000, begge beliggende i Midtjylland.


Op gennem 90'erne er der kommet en række nye bosteder på Landkortet, og vi har i LØS og som økosamfund opnået enkelte Landvindinger og blevet slået tilbage på andre. Men vi mærker i disse år en meget stor politisk velvilje på lokalt og til dels på regionalt niveau for at lette adgangen til at etablere økosamfund og andre bosætninger i det åbne land. V i s i o n e n om en b æ r e d y g t i g j o r d og et h o l i s t i s k s a m f u n d . LØS blev skabt på baggrund af mange forskellige typer af fællesskaber, der havde meget forskellige udgangspunkter. Nogle havde som Svanholm rod i produktionsfællesskabet, andre som Christiania og Hesbjerg i fristedskulturen. Nyere fællesskaber som Munach havde et klart spirituelt udgangspunkt, medens Andelssamfundet Hjortshøj og Dyssekilde i Torup (Det gamle ØLK) knyttede an til den økologiske dimension. I stedet for at kappe nogle tråde over, valgte vi at rumme alle disse udgangspunkter, således at alle dele er del af en fælles vision om flere bæredygtige samfund verden over, forstået som økologiske, økonomisk, socialt og kulturelt bæredygtighed. Vores brede forening har derfor kunnet opfange mange barrierer i det

moderne samfund, som de j o er en del af. I arbejdet med at definere v o res vision, har vi i samarbejde med Global Ecovillages Network skabt nedenstående illustration af vores f æ l les globale vision af et økosamfund (Se Figur 1). Denne samfundsmodel er fra den mindste enhed, enkeltindividet til det største, Universet repræsenteret gennem cirklen (se figur 2). Styringsmedierne er økologi og bevidsthed (personlig vækst) indenfor hver enkelt cirkel. De økologiske og samfundsmæssige kredsløb og systemer er opdelt i naturens fire elementer, og de forstås umiddelbart som spejlinger af individets egen kropslige natur og bevidsthed. Det sociokulturelt bærende basissamfund er Lokalsamfundet, økosamfundet med op

til 500 mennesker. Her ligger beslutningsprocessen, undervisningen og den forebyggende medicin. Her produceres hovedingredienserne til føde og bolig. Herved spares der transport, og infrastrukturen kan ændres til mere kollektiv trafik. Der v i l stadig være udveksling af varer, tjeneste og kultur, regionalt og globalt, men disse v i l være underlagt nogle udtrykte økologiske og etiske værdier, som i det nuværende samfund er ubevidst og ikke klart defineret. Den n u v æ r e n d e s a m f u n d s o r d e n . Både det nuværende kapitalistiske og socialistiske samfund bygger på en stadig forbrugsvækst, en stadig større udnyttelse af naturressourcer med en voldsom forurening og meget ulige og uretfærdig udbyttedeling på Jorden til følge. Vi er op i mod et vækstsystem, der har delt verden, landene, menneskeheden og naturen op i en masse kasser og rollefordeling, Fattig og rig, produkt og forurening, producent og forbruger, kapitalejer og arbejder, stat og borger, æ l dre og børn. Med dette har vi skabt en yderst kompliceret og differentieret global orden, hvor alt fra lykke til død er opgjort i markedsværdier. Mange systemkritikere har gennem årene rettet deres skyts mod dette mærkværdige system, der bliver ved med at tordne derudaf med tårnhøje vækstrater. Én af dem er Jürgen Habermas. Jeg bringer ham frem her, fordi hans modelarbejde med vores verdens systemer kontra vores livsverden er meget interessant i relation til vores vision. Habermas mener, at den moderne verden har et enormt potentiale ved det at kunne overskride tidligere tiders traditionelle tænkning og bevidsthed gennem den befriende


kraft, han kalder "Den kommunikative handling", som kan bevidstgøre vores sakrale liv. Samtidig lever vi som individer i et spændingsfelt mellem markeds- og statssystemer og vores livsverden, der har hvert deres rationale. Det er styringsmedierne penge og magt, der er grundlaget for vores moderne verdenssystemer og dets rationale, men det er gennem den kommunikative handlen, at vi skaber en fælles forståelseshorisont i vores livsverden og dermed legitimering af systemet. Habermas viser derefter, at det, der skulle være vores befrielse fra tidligere tiders sociale og religiøse traditioner gennem en tvangfri kommunikation, er blevet koloniseret af systemernes styringsmedier, et fænomen som Marx kaldte tingsliggørelse. F.eks. vokser forståelsesbehovet i en moderne verden, hvilket medfører, at Livsverdenens rationalitet føder ekspertkulturer, der i sidste ende fremmedgør og forarmer livsverdenen. Et andet resultat af den moderne verden er, at systemernes differentiering og kompleksitet hele tiden vokser. Love, regler, ministerier, udvalg, subsystem under subsystem, et meget komplekst system, der overstiger den enkelte borgers forståelseshorisont, men griber ind og kontrollerer den samme borgers handlinger. Behovet for forståelse i den mo-

derne verden aflastes gennem generaliserende medier som fjernsynet og styringsmedierne penge og magt. Forståelsen aflastes også af den borgerlige rets institutioner, der forsøger at opretholde en legitimering af systemet. Habermas mener, at der er tale om en usynlig strukturel vold mod mennesket, hvor vores forståelseshorisont og vores sociale sammenhænge er gennemskåret af systemernes rationale og regelsæt og den borgerlige rets institutioner og medieverden. Jeg v i l prøve at visualisere Habermas's teori gennem denne meget enkle tegning (se figur 3), hvor vi ser cirklen, der repræsenterer samfundet, som delt mellem markedets og statens systemer og civilsamfundets livsverden. Da systemerne kun kan legitimeres gennem livsverdenen, udøver systemerne en konstant strukturel usynlig vold i livsverdenen. På den måde opnår systemet to t i n g : l ) V o r e s tvangfrie kommunikation undertrykkes og udskydes, så vi ikke opnår frihed. 2) Systemet legitimerer sig selv. Vores moderne verden har skabt mulighed for at opnå bevidsthedsmæssig frihed fra tidligere tiders traditionelle bånd, men pengene, magt e n , retten og medierne tager vores tid og rum. Habermas siger indirekte, at det kræver fri tid og frit rum at skabe nye tvangfrie systemer. Det

kommer jeg tilbage til. Habermas kan suppleres med Jes Bertelsens bevidsthedsteori, som profeterer, at mennesket i løbet af 10-200 år v i l gennemgå en forvandling fra jegets til selvets plan (se figur 4). Her repræsenterer cirklen dels selvets bevidsthed og dels menneskehedens og jordens bevidsthed. I øjeblikket er denne bevidsthed indskrænket og delt mellem jegets (personlighedens, egoets) og duets (skyggen, andre mennesker) bevidsthed. På alle planer af vores samfundsliv i forholdet til andre mennesker, arter, racer, andre regioner, stater, politiske partier, virksomheder, karrierer er det egoets rationale og dynamo, der skaber denne splittethed mellem jeget og duet. Det er denne bevidsthed, der i sidste ende har skabt vores individuelle forvirring, samfundsmæssige kompleksitet og differentiering, naturødelæggelse, krig og fattigdom, mener Bertelsen. Op gennem de sidste århundreder har der selvfølgelig været mange utopier om at skabe frie samfund med frie strukturer a la socialisme med fælles normer og værdier, men de er alle strandet på egoets ønske om magt og herredømme. For at gennembryde denne opsplitning kræves selvudvikling i stor stil, siger Bertelsen. Han mener, at det er vigtigt, at mange lokale grupper af


mennesker samler sig i lokalsamfund, hvor de har en fast selvudviklingspraksis med sig. Han mener, at disse grupper vil få en revolutionerende betydning for udviklingen af vores bevidsthed og samfund, således at selvets kærlighed, omsorg og globale bevidsthed kan blive virkeliggjort i løbet af de næste år. (Figur 4.) Begge teorier v i l jeg holde op mod visionen for økosamfund beskrevet tidligere. (se figur 5)

Dette billede er i virkeligheden essensen af hele konflikten. Vi ser, at alle enkeltindivider, lokalsamfund, regioner, lande, jorden er gennemskåret af styringsmedierne penge og magt (multinationale penge og statsmagt), den borgerlige ret, kollektive medier, er gennemskåret af opsplitning mellem egoer, og i selve j e g - bevidsthedens spaltning af j e g'et og du'et. Vi er ikke et hele. Vi er blevet delt på alle planer. Når økosamfund så ønsker at reali-

sere deres drøm om et holistisk samfund, er der naturligvis en masse barrierer i statsapparatet, i diverse lovgivninger, på kapitalens markeder eksempelvis arbejdsmarkedet og finansieringsmarkedet og ikke mindst i brydningen mellem jeger på alle planer, også i økosamfundene selv. Det er disse politiske, økonomiske og menneskelige barrierer og udfordringer, der er genstand for de næste artikler.


De

tiden Om det verdensomspennende 2. del, av Øyvind Solum

globalisering

og grønn

økonomi

Valutakraft mot kapitalmakt Det er ganske uvanlig at mennesker med din bakgrunn og ressurser gir bort mesteparten av sine inntekter til et godt formål?

Første del af artiklen blev bragt i sidste nummer af LØSNET. Efter udgivelsen af sidste nummer er vi blevet bedt om at bringe følgende rettelse: Det er ikke korrekt, at Hildur og jeg har brugt 150 millioner til at bygge op GEN. Gaia Trust har brugt ca. 30 millioner til formålet. Herudover har Gaia Trust brugt ca. 60 millioner på en række andre projekter i ind- og udlandet, hovedsagelig til. dækning af tab i en række Gaia Tech virksomheder, hvor vi har støttet flere nye " g r ø n n e " virksomheder, desværre med alt for stor tab for det meste. Øyvind har vist misforstået noget i vores interview. Med venlig hilsen, Ross Jackson

økolandsby-nettverket,

- Vi startet Gaia Trust i 1987. Da hadde jeg jobbet i 2-3 år med å utvikle noen modeller for valutamarkedet. Jeg så at det var et stort potensiale for å skape en del verdier, siden dette markedet omfatter svært store beløp. Jeg startet derfor selskapet Gaiacorp og strukturerte det slik at 90 prosent av aksjene var eid av Gaia Trust, og 10 prosent av mitt eget selskap. J e g måtte j o ha noe å leve av selv også. Spesielt de første tre årene gikk det svært bra, og vi tjente nærmere 150 millioner kroner. Vi lagde så en strategi som vi kalte y i n - y a n g . En del var at vi startet Gaia Villages som støttet økolandsbybevegelsen. Vi startet også et annet selskap som heter Gaia T e chnologies som investerte i grønne, bærekraftige selskaper. Vi er nå deleiere i fem selskaper, som produserer alt fra organisk mat til solpaneter. I utgangspunktet tenkte vi at vi ville skape arbeidsplasser for mennesker som var en del av økolandsbybevegelsen og helst at de skulle være i økolandsbyene. I praksis har dette ikke alltid fungert. Mange av de alternative selskapene havner på helt andre steder enn i økolandsbyer. Nå er situasjonen endret fra de første årene. Vi tjener på langt nær så mye som tidligere og kan ikke gi så mye støtte som før. Vi håper imidlertid at GEN v i l være mer eller mindre økonomisk selvforsynt i Løpet av kort tid. Det er viktig at

økolandsbybevegelsen er initiativ som kommer nedenfra. Den økonomiske støtten gir oss derfor heller ingen bestemmelsesrett over økolandsbyene. Det ville ikke ha fungert på noen annen måte. Vår oppgave er å bidra til at de ulike prosjektene kommuniserer med hverandre. - For deg var det en serie med åndelige erfaringer som satte i gang e n gasjementet med Gaia Trust? - J a , og som jeg beskriver i boken min «Kali Yuga Odyssey» opplevdes dette ganske dramatisk. Hildur fryktet i den mest intensive perioden for min mentale helse. Sai Baba er i


dag min viktigste åndelige inspirasjon. J e g møtte ham i India for noen år siden, og så hvordan han materialiserte gjenstander. Han visste alt om meg og er utvilsomt genuin. Enhver som får så mye oppmerksomhet som ham v i l pådra seg noens irritasjon eller projeksjoner, men etter min oppfatning er han fullstendig ren. Et avgjørende punkt er om folk blir endret eller ikke i møtet med en spirituell lærer, og v i kjenner utallige eksempler på at folk har blitt fullstendig endret etter å ha møtt Sai Baba. Hildur Jackson - den danske landsbybevegelsens spirituelle og økofe-

ministiske jordmor? - Hva er det som har vært din vei inn i dette? - J e g var jurist og spurte meg selv om jeg skulle forbli jurist eller heller ta meg av ungene mine. Jeg ville ikke gå fra barna mine, og jeg ville heller ikke bare være en hjemmeværende frue i en forstad. Dette var i -68. J e g begynte istedet å studere kultursosiologi med henblikk på hvordan jeg kunne forandre disse strukturene i samfunnet. Jeg leste antropologi, sosiologi og sosialpsykologi og alt som var interessant ut fra den synsvinkelen. Jeg tok så i n i tiativ til å danne et av Danmarks

første bofellesskap. Nå er det blitt 150 bofellesskap i Danmark. Ideen er også eksportert til USA hvor det kalles co-housing og er blitt veldig populært. Rolf ble født samme uke som den spirituelle indiske landsbyen Auroville ble startet i -68. Det tror jeg ikke er tilfeldig. At ungdomsopptøyene i Paris også kom samtidig med Auroville, tror j e g handler om at den guddommelige energien manifesteres inn i det fysiske. J e g studerte kultursosiologi i ti år og var blant annet med på å starte «rødstrømperne» i Danmark i 1969, men syntes deres strategi var for snever: vi skulle bare konkurrere med mennene. Derfor gikk j e g over til økofeministene og var med på å lage tidsskrift om det. Vi ville finne frem til det kvinner har å bidra med, istedet for at kvinner bare skal bli som menn. Kvinnekulturen har noe eget positivt å komme med. For meg er økosamfunnene nå svaret på kvinnebevegelsens spørsmål. Økosamfunnene bygger på kvinnelige verdier Alternativ fremtid-prosjektet Da var det, at en av mine gode v e n ner fortalte om et nordisk alternativ fremtid-prosjekt og hvordan det hadde som målsetting å løse de økologiske, globale og sosiale problemerne. Det var j o det jeg hadde arbeidet med i de siste ti årene som kultursosiolog. Jeg tok ansvar for å koordinere prosjektet, og lagde mange seminarer, konferanser og utstillinger. I Alternativ Fremtid-pro-


sjektet hadde vi kontakt med Danmarks beste forskere. Vi var også med på mange møter i Norge, hvor man diskuterte om verdensbilde og kvinneproblematikk skulle inkluderes. Det som seiret i Norge var det synet at siden de hadde fått så mye penger, så skulle det være mest mulig akseptabelt for offentligheten. Da gikk energien ut, og det ble etter min mening ikke radikalt nok. Vi var på nippet til å få penger i Danmark, men fikk likevel til slutt avslag fra Folketinget, med den begrunnelse at de allerede hadde bevilget så mye til kvinneforskningen. Problemet med kvinneforskningen var at så mye av den var elendighetsbeskrivelse. Det vi lagde var virkelig kvinneforskning, for det var fremtidsrettet og hadde til hensikt å løse problemene. J e g opplevde det som merkverdig at de syntes det var greit å bevilge store penger til noe som var likegyldig, men ikke til oss. Elendigheten hadde j o vært beskrevet i årevis. Vi ville finne nye veier, det gjør man ikke ved å beskrive de samme tingene på nytt. Det er problemet med svært mye forskning, hvis den da ikke er aksjonsorientert. Mats Friberg i Sverige utviklet i den sammenheng en spennende modell for aksjonsbasert vitenskapelig forskning.

V i s j o n e n o m Gaia Det var i den fasen Ross fikk et av sine store spirituelle gjennombrudd, hvor han så at mye av dette jeg arbeidet med, det skulle han støtte. På den tiden tjente ikke Ross noe særlig mer enn mange andre. Likevel aksepterte han at jeg i alle disse årene arbeidet ulønnet og Ross betalte alle regninger uten å klage. Nå ville han ta et lengre skritt. Det var det som holdt ham fast i tilværelsen, da hans gamle jeg ble fullstendig splintret av den fremvoksende bevisstheten. Så fikk han denne v i sjonen om hvordan han skulle tjene masse penger for å fortsette dette arbeidet som jeg hadde startet. J e g hadde da lenge vært sterkt involvert i å søke midler fra det offentlige. Kanskje fungerer det slik i universet at det at jeg hadde dette sterke ø n sket, gjorde at de kom gjennom en annen kanal i stedet. Hvis man

kommer med et fokusert ønske om penger, så kommer de. Men man skal være forsiktig med hva man ønsker seg. På det tidspunktet var jeg imidlertid lei av penger og skeptisk til dem, jeg ville bare komme i gang med arbeidet. Siden pengene nå faktisk kom, har jeg likevel følt meg forpliktet til å forvalte dem og utviklingen av Gaia Trust, Gaia Villages og Global Ecovillage Network på en best mulig måte. Penger skaper l e t t ubalanse I Norge fikk Alternativ Fremtid-prosjektet mye offentlig støtte, men jeg synes vi fikk gjort like mye i Danmark. Jeg var derfor på dette tidspunkt skeptisk til Ross' idé om å generere penger til økolandsbybevegelsen for at den skulle få bedre vekstvilkår. Penger skaper ofte ubalanse og problemer, og man kan klare mye uten penger. Mye av det vi har gjort for midiene til Gaia Trust har vært bortkastet. Jeg ville at vi skulle starte et spirituelt senter med utgangspunkt i egen økolandsby. Vi flyttet til Fjordvang i Thy, men fik ikke lov å bygge. Dermed f l y t t e t vi også etter hvert heller hit ned til København-området, mens vi arbeider videre med våre egne økolandsbyplaner. De fleste økolandsbyer tar utgangspunkt i en spiritual leder eller retning. Mitt ønske var å være en gruppe like sterke folk, som skulle arbeide fra en flat struktur. Det er visst ikke lykkes noen steder å nå et akseptabelt spirituelt nivå på den måten. J e g er nå gått inn i den spirituelle organisasjonen Sahaj Marg (Den naturlige v e i ) . Den Sahaj Marg-inspirerte økolandsbyen Snabegaard, med det tilhørende meditasjonssenteret Vrads Sande, er et prosjekt som jeg godt kunne tenke meg å bo i. Men siden Ross ikke f ø ler seg hjemme der, gjør vi ikke det. Vi v i l derfor starte en mer multikult u r e n og multireligiøs spirituelt økolandsby. J e g tenker på den som et mainstream alternativt samfunn med alle samfunnets funksjoner i n tegrert, bare at det bygger på et klart definert økospirituelt verdigrunnlag. Spiritualitet er en helt nødvendig ting i det lange løp. I

økolandsbyen Steyerberg i Tyskland har de et rom hvor det står bilde av Kristus, Buddha, Yogananda, Sai Baba, Mother og noen flere. Selv har jeg gått hos Jes Bertelsen i mange år, lært av tibetanske lamaer, en kristen mystiker på Kypros og flere andre. Asger Lorentzen er også en spennende, dansk kristen mystiker. Kan personer med forankring i disse forskjellige spirituelle metodene meditere sammen? Vi forsøker det i hvert fall på vårt kontor. Vi forsøker også å meditere på samme tidspunkt i flere økolandsbyer. (Mandag kl. 17) Et annet spørsmål er, om man kan nå et tilfredsstillende spirituelt nivå på denne måten. Jeg er gått inn i Sahaj Marg fordi jeg føler at de har en praksis som gjør at jeg kan komme videre og fordi det er en levende mester der som jeg elsker og kan kommunisere med - og som kommer til Danmark. Likevel tenker j o vi at i den økolandsbyen vi planlegger så bør det være åpent for folk med ulike spirituelle ståsted. Samtidig lurer jeg på om denne situasjonen med så mange ulike religiøse retninger v i l vare i det lange løp. J e g tror at man gjennom forskning og erfaring etter hvert Lærer hva som virker, og deretter at mye av det andre vil falle bort. Jeg trakk meg ut av Alternativ Fremtid-prosjektet fordi de ikke ville ha det spirituelle som en del av det. Flere av disse er siden blitt åpne for spiritualitet. Vi var derfor også v e l dig glade da vi klarte å bli enige om å starte en dansk økolandsbyorganisasjon (LØS) som skulle omfatte både de økologiske, sosiale og spirituelle gruppene. I dag samarbeider de forskjellige gruppene godt, og dagens formann er fra en av de spirituelle gruppene, men i starten var det en del gjensidig skepsis. De spirituelle gruppene blir stadig mer opptatt av økologi, og de økologiske har blitt mer spirituelle. Og begge har blitt mer sosiale. Egentlig hadde vi kunnskaper nok til å skape et nytt samfunn allerede for tyve år siden. Det prøvde vi på, men det er tydeligvis først nå tiden er moden.


Nyt i Hertha Levefælleskab For mer informasjon kan du kontakte: Global Ecovillage Network (GEN), GAIA Villages, Skodsborgvej 189, 2850 Nærum, Danmark, tel. 004545425511. Hjemmeside: www.gaia.org For informasjon om et økolandsbyprosjekt som arbeider for å etablere en økolandsby på Østlandet i Norge: Kilden Økosamfunn v / Øyvind Solum, Haravegen 4, 3520 J e v naker, t e l 61311016, epost: osol u m @ o n l i n e . n o www.kilden-okosamfunn.no Etterhvert utviklet tienden seg t i l å bli den lovpålagte og sekulære inntektsskatten vi også kjenner i dag. Nå er alt statens ansvar og de færreste ser noen grunn t i l å engasjere seg i sine medmennesker eller i jordens utvikling, og enda mindre å gi noe særlig mer enn noen småpenger i støtte til gode formål.... (Øjvind Solum er redaktør for det meget spændende norske tidsskrift "Alternativt Nettverk". Han er ligeledes initiativtager t i l økolandsbyprojektet "Kilden". Vi har tidligere modtaget en artikel med en nærmere beskrivelse af "Kilden" og tankerne med det og om økosamfund generelt, som der desværre endnu ikke har været plads t i l her i bladet. Den er derfor indtil videre at finde på LØS' hjemmeside under LØSNETweb (www.gaia.org/losdanish)) Hvis man ønsker at læse mere om Ross Jacksons spændende liv og spirituelle oplevelser sælger sekretariatet bøgerne " I fuld gang" og "Kali Yuga Odyssey", begge af Ross Jackson.

Lars Jørgensen har denne sommer bygget et stort halmhus til sig og sin familie.

Der har været rejsegilde på et nyt bofælleskab for udviklingshæmmede. I bygningen vil »Foreningen til Fremme af Biodynamisk Forskning« få lokaler og laboratorium.


Økotræf2000 Af Allan Elm

LØS var stærkt

repræsenteret

Økotræf2000

Dyrskueplads

sidst i

Ikke mindre workshops Nedenfor

efter

Roskilde august.

end 10 oplæg på 3 blev det

til.

lidt om hvad de

spændende fremførte,

ved

oplægsholdere gengivet

hovedsagelig

hukommelsen...

D. 8 februar vedtog folketinget et forslag omkring lokal Agenda 21, hvoraf det bl.a. fremgår at amtsråd og kommunalbestyrelser fremover mindst hvert 4 år skal offentliggøres en Lokal Agenda 21 strategi, lige som kommunerne skal udarbejde en kommunal planstrategi. Men også regeringen skal inden år 2002 have udarbejdet en national Agenda 21 - en national bæredygtighedsstrategi. For at regeringen ikke skal sidde helt alene og udarbejde et sådant papir uden de mange praktiske erfaringer og den viden som folk, grupper og organisationer ligger inde med, afholdt Økonet d. 17-20 august et velbesøgt træf - "Økotræf2000 - et folkeligt med- og modspil til en national bæredygtighedsstrategi" på Roskilde Dyrskueplads. Træffet var som nævnt velbesøgt - 5600 deltagere - og fik god mediedækning. Desværre var der så vidt v i des ingen fra vores regering som del-

tog. Vi må j o så håbe, at de læser det resulterende dokument - Danmarksdeklarationen... LØS deltog med ikke mindre end 10 spændende oplæg på 3 workshops, alle med 50-70 deltagere. De tre workshops havde som hovedoverskrift: "Økosamfund - et svar på Agenda 21" og kørte med 3 undertemaer: Økosamfund - visioner og erfaringer Frizoner / Eksperimentelle zoner Alternativ økonomi Om at starte ø k o s a m f u n d Indledningsvis berettede LØS's tidligere formand Kaj Hansen om sine erfaringer omkring økosamfund, specielt fra oprettelsen af Andelssamfundet i Hjortshøj og siden fra Fjordvang. Han fortalte om de ofte slidsomme processer både på det offentlige og det private plan; om vigtigheden af at bevare sin personlige i n tegritet og sit privatliv, selv om man i perioder kan blive en "offentlig"


med "normale"? Svaret der dukkede frem, var den gamle landsby i en ny bevidst form et mindre fællesskab på måske 200-250 "normale", som lader sig integrere med en gruppe på 3040 udviklingshæmmede omkring den fælles opgave, at skabe et fungerende levefællesskab.

Søren Hansen person, f.eks. som medarbejdende og kontaktperson på et stort projekt. Om hvordan processen skal have god tid, de mange indviklede spil o m kring erhvervelse af jord t i l at bygge på, om vigtigheden af at indlede med et åbent udspil t i l borgerne i det lokalområde, man ønsker at etablere sig i, så man fra starten får afmystificeret sit projekt. Om hvorfor det er vigtigt at deltagerne deler en fælles drøm. A t l ø f t e en social opgave Herefter fortalte Søren Hansen fra Hertha Levefællesskab, om hvordan en gruppe e n gagerede mennesker engang stod med et konkret problem en gruppe udviklingshæmmede børn på vej ud af skolesystemet. Dette var udgangspunktet for spørgsmålet: Hvordan g i ver vi denne gruppe et meningsfuldt liv i sammenhæng

Erfaringerne fra denne proces, som nu foreligger som Hertha Levefællesskab foranledigede ham t i l at stille spørgsmålet: " E r der mon udviklingshæmmede nok i Danmark t i l at give landsbyen livet tilbage?"

lokalsamfund, kunne skabe blivende arbejdspladser, værksteder og liv i dagtimerne, være et ideelt sted for børn at vokse op i og erfaringsmæssigt skabe sociale overskudskræfter. I den forbindelse spurgte han provokerende, hvorfor der ikke var bare en enkelt halt, en enkelt handicappet, grædende, lidende, alkoholisk eller kørestolsbruger på nogle af billederne i Økonet's særnummer om National Agenda 21, og han undrede sig over, hvorfor ikke flere økosamfund integrerer dette sociale aspekt i deres vision. Han sagde, at v i har en tendens til at hente vore idealer fra den højre, mest intelligente del af "normalfordelingskurven" og spurgte hvorfor vi ikke henter nogle af idealerne fra den venstre del - f.eks. barmhjertigheden, nysgerrigheden, umiddelbarheden og roen.

Futtog og f r i z o n e r Steen Møller, der som de fleste nok vil vide er husbygger og debattør, slog os oven i hovedet med vor modHan fortalte om hvordan det, at en vilje mod at tage vore egne liv i vore seriøs gruppe mennesker kommer t i l egne hænder. Hvordan vi blindt f ø l en kommune, med et ønske om at ger og kører med på arbejdets, økofuttog løfte en social opgave omkring en nomiens og rationalitetens marginaliseret gruppe medborgere, og bestandig kæmper for at få en næsten altid v i l møde velvilje, når de plads forrest i toget. Men intet tyder første fordomme er blevet afløst af på at man automatisk bliver mere indsigt og erkendelse. Kommer man lykkelig ved at have en plads forrest på denne måde, v i l man komme som i toget, og v i tør ikke springe af i faren ligeværdig part i forhold t i l kommunen og lokalsamfundet, og ikke gå "tiggergang". Dog må en sådan gruppe være indstillet på, at der går et meget stort arbejde forud, ikke med at "drømme", men med bevidst at visualisere og dele visioner med hinanden, således at der kan skabes et fælles billede af det sted, man ø n sker at skabe. Omhyggelighed med dette arbejde, v i l medvirke t i l at hele gruppen trækker på samme hammel. I Herthaprojektets begyndelse besluttede man i gruppen udelukkende at snakke vision - diskussion om placering og om økonomi var bandlyst i den første lange, lange tid. En sådan gruppe, der seriøst og tålmodigt arbejder på realiseringen af et projekt, v i l modsat de fleste andre


t e n . Og det går hurtigere og hurtigere. Det drejer sig om dødsangst og om at overleve. Men, hævder han, der er mulighed for at leve med lyst. At finde ud af hvor entusiasmen er, det vi kan give til andre. Hvad er det at leve livet, hvad er det jeg har lyst til? Hvis arbejdet f.eks. tages fra os, må vi til at stille spørgsmålet: " H v o r f o r skal jeg egentlig stå op?" Derfor er det godt med frizoner. Her skal der være mulighed for at g e n finde

balancen mellem os selv og naturen. Men det kræver rum og tid. Rent praktisk er det nødvendigt at vi ikke stifter gæld altså spare op. At vi ikke laver affald. At vi er selvvirksomme inden for et eller andet område som kan give noget til andre og derigennem give mad, klæder og opvarmning til os selv. Mange har en hemmelig lyst til at lave teater, keramik osv. Men i øjeblikket kan det ikke lade sig gøre rent økonomisk og tidsmæssigt. Frizoner kræver faktisk meget af de, der v i l deltage. Vi skal spare op. Vi må ikke eje j o r d e n , men lejer brugsretten for f.eks. 1000-2000 kr. pr. år. Vi skal selv bygge vort hus. Der må ikke finde værdistigning sted på jord og bolig. Det bedste eksempel Steen Møller kunne komme i tanke om på dette område, er kolonihaverne. Her er værdistigningen reguleret effekt i v t gennem mange år. Troels Dilling-Hansen indledte andendagen med et oplæg omkring lovgivningsmæssige og administrative barrierer og hindringer i forhold til økosamfund. Han gjorde det ud fra dels en mere teoretisk vinkel og dels ud fra en lang række mere eller mindre groteske erfaringer gjort i de for-

skellige økosamfund i Danmark. Se særskilt artikel andet steds i bladet. Vandrør og Preussen Electra På trods af at Claus Heinberg i forvej e n havde flere oplæg på ØkoTræf, stillede han alligevel beredvilligt op og fortalte underholdende og underfundigt om hans tanker om, hvordan frizoner dybest set handler om vandrør på kryds og tværs af politisk ståsted. Når vi nu har alle disse teknologier - økologisk landbrug, v i n d møller, solfangere osv. - som er lavet på trods - af tumperne - kan der så blive så megen af den teknologi, at de kan blive hinandens råstoffer? Konkurrencemæssigt kan det ikke betale sig, men godt samfundsøkonomisk. Derfor må der laves områder, hvor den slags kan foregå. Og her havde han tænkt sig drænéringsområder, som udgangspunkt, så man kan overvåge " o u t p u t t e t " fra områderne - at der ikke produceres affald og forurenes. Til det formål skal der en art samfundsmæssig kontrakt til. Vi v i l godt have lov til at gøre noget, man ikke må andre steder. T i l gengæld v i l vi eksperimentere med vore liv og vor Livsstil. Nu skal vi så finde frem til hvad det så er, vi gerne v i l have lov til. Her kan man hurtigt vikle sig ind i en masse indviklede teknologiske spørgsmål - men, spørger Claus Heinberg - kunne man lave en formulering, som ikke kræver så megen teknisk indsigt? Som f.eks. at alt det er tilladt, som kan løse et problem på en måde, der er Lige så god eller bedre end de nuværende. " V i v i l godt have møller og biogas osv. for at lave strøm selv, selvom det ikke kan konkurrere med Preussen Electra. Det g i -

ver arbejde til smeden og flere andre, og der bliver på sigt basis for en skole til smedens børn og en butik, og festerne bliver bedre". Teknologien skal være cirkulérbar og den skal have fortrin for noget, som ikke er det, selvom det måske på kort sigt pengemæssigt er billigere. Hvad m e d m y n d i g h e d e r n e ? Efter disse interessante og underholdende oplæg står så spørgsmålet: J a men, hvordan forholder så myndighederne sig til dette her med frizoner og sociale eksperimenter? Her viser en rundringning som LØS har foretaget, at flere amter faktisk har fået forespørgsler og ansøgninger om frizoner. OG at de faktisk forholder sig rimeligt positivt til dem. De v i l dog gerne afvente regionsplanrevisionen i 2002, før de giver endelige godkendelser. Birger Christoffersen er en af de e m bedsmænd, som i Vejle Amt er med til at administrere gældende praksis. I sin egenskab af regionplankoordinator fortalte han, at amterne administrerer ud fra planloven, hvis formål det er at sikre en bæredygtig udvikling, specielt mht. natur og miljø. Hertil er der så opstået en masse regler, som tager sigte på f.eks. at sikre mod bebyggelse af kyststrækninger, spekulation i jord o.m.a. Mange amter er dog blevet opmærksomme på, at disse regler administreres for snævert. Flere amter er derfor begyndt at arbejde ud fra begrebet "målsætning" i stedet for

Claus Heinberg


Man gør altså således: Man laver et lokalplanoplæg og et regionsplantillæg for et område for at undersøge, hvordan det passer ind i ø n skerne. Der er mange vurderinger, der skal t a ges i betragtning - bl.a. transportforhold. Disse debatter kan foregå i fuld offentlighed og ikke kun internt i amtet. Det var meget berigende for tilhørerne at få et indblik i hvordan "amtet tænker" og meget af ovenstående er stof t i l eftertanke hos igangværende og opstartende projekter. Bl.a. at man kan anlægge en VVM vurdering på sit projekt og derigennem få genBirger Christoffersen nemarbejdet nogle n u ancer og facetter, man ellers ikke "regulering". Det betyder, at der opumiddelbart ville have tænkt på. står en politisk debat om målsætninger og værdier, og i administrationen bliver det så disse værdier og mål, Lets make som bliver udgangspunktet for, om et n e t w o r k s . . . givet projekt får j a eller nej. Stadig Lørdag skiftede temaet for opskal der administreres inden for læggene t i l noget helt andet, nemlig givne statsregler som f.eks. at der t i l netværk og alternativ økonomi. ikke må bebygges inden for 300 m. fra en kyst osv. Men politikerne har Før dagens "hovedtaler" Bernard L i bedre mulighed for (og v i l gerne) etaer kom på podiet, indledte Ross indgå i en dialog med projekterne, Jackson, som nok v i l være de fleste for at undersøge om der kan opnås af nærværende blads læsere bekendt enighed. Herunder kunne man f.eks. (ellers se www.ross-jackson.com), tage udgangspunkt i en VVM-vurde- med at referere en undersøgelse, som ring (Vurdering af Virkning på Mil- viser at gruppen af såkaldte kulturj ø e t ) og en spændende dialog kan skabere i samfundet synes at være opstå. stærkt stigende. Kulturskaberne er mennesker, som er mere optaget af miljøhensyn, fællesskab, menneskelige værdier, en ny bevidsthed og globale problemer. Denne gruppe bestod i 70'erne (i USA) af blot 4% og er nu oppe på 24% af befolkningen. Denne gruppe har imidlertid ikke erkendt sig selv som en gruppe og derfor er netværksskabelse af så stor betydning. Specielt har Ross og Hildur via fonden Gaia Trust investeret mange penge i oprettelsen af Global Ecovillage Network (GEN, www.gaia.org), det verdensomspændende netværk af økosamfund. Ikke alene for at økosamfundene indbyrdes kan lære af hinan-

dens erfaringer, men ikke mindst for, at det øvrige samfund, når det hjemsøges af de verdensomfattende konflikter, som uden t v i v l v i l komme, har mulighed for at finde alternative løsninger - løsninger som i mange år har vist deres holdbarhed, værdi og menneskelighed Og efter Lietaers oplæg tog Hildur Jackson udgangspunkt i kvindebevægelsen, som hun har været aktiv i i mange år. Hun problematiserede den måde kvindebevægelsen i mange år har forsøgt at realisere sig i en maskulint domineret verden, ved at tilegne sig maskuline værdier. Og hun argumenterede for, at kvindebevægelsen bør finde ind t i l sine egne værdier. I den forbindelse nævnte hun værdier som at skabe velfungerende lokalsamfund, konfliktløsning og andre "bløde" værdier. Hun o m talte en gruppe kvinder som har lavet et manifest (som er optrykt andetsteds i dette blad) med dette som udgangspunkt. LETS do i t . . . Men tilbage t i l dagens "hovedtaler"

Ross Jackson Bernard Lietaer. Bernard er professor og har bl.a. været direktør for udviklings og planlægningsafdelingen i den Belgiske Centralbank og har siden specialiseret sig i alternativ - eller som han kalder det - komplementær økonomi, eller yin økonomi. Han har udgivet bøgerne " T h e Mystery of Money" og " T h e future of Money" (bøgerne er under oversættelse. U d drag af den engelske kan ses på www.transaction.net ) . Her hjemme har der været foretaget enkelte eksperimenter med LETS (Local Ex-


change & Trade Systems) og Christiania har slået sin 1 LØN. Bernard Lietaer oplyste, at der på verdensplan er mere end 2600 eksperimenter med alternative økonomiske systemer.

-

Han startede med at vise hvordan 4 tendenser har retning mod hinanden: - der bliver stadig flere ældre mennesker, som skal forsørges Pengemarkederne bliver stadig mere ustabile - Klimaforandringerne bliver stadig større - Informationsrevolutionen medfører stadig større arbejdsløshed en jobløs vækst Disse 4 størrelser har med en sikkerhed og styrke som Titanic kurs mod katastrofer og uanset hvad vi gør v i l de fortsætte i mange år, blot som følge af den indbyggede inerti. Efter dette katastrofescenarie gik han videre til at vise hvordan komplementære værdisystemer kan bidrage til at tage brodden af kriserne. Han opregnede adskillige eksempler på steder, bl.a. i Japan hvor sådanne yin-økonomier har fungeret i mange år og han forklarede hvordan de grundlæggende handler om handel med tid. Ved at udføre et stykke arbejde i en vis tid, optjener man tid, som man så kan få tilbage i form af arbejde fra andre. Et eksempel fra J a pan: En Japaner har en nabo, som er dårlig gående og har brug for hjælp til at handle ind. Naboen handler ind og ringer derefter til en central, hvor han får de to timer sat ind på hans "konto". Japaneren kan så give t i merne f.eks. til sin gamle mor, der har brug for at få slået græsplanen. Hun ringer derfor til centralen, sender en person ud og slå plænen. Denne person opsparer derved timer, som vedkommende kan bruge anden sammenhæng. Inden for f.eks. ældrepleje ville disse parallelle systemer kunne spare samfundet millioner og det vil kunne højne kvaliteten i plejen væsentligt og samtidig bringe folk i arbejde.

Herefter gik han over til at beskrive arketypen bag penge, nemlig Den Store Mor, som uegennyttigt forsyner os alle med alt vi har be-

hov for. Men hvis denne undertrykkes, således som den er blevet det i vor maskulint dominerede kultur i årtusinder, stikker skyggen sit forvrængede hoved frem i form af fattigdom og griskhed. Det er nødvendigt at erkende den kollektivt ubevidste baggrund for pengenes enorme betydning i dag, og nå til erkendelse af skyggen for at kunne få et bevidst og afklaret forhold til penge. I LØS er vi ved at forberede et kommende temanummer om alternativ økonomi, hvor vi graver os dybere ned i disse spændende og komplekse sammenhænge. Forhåbentlig er Lietaers bøger til den tid blevet oversat.

Afslutningsvis skal det også nævnes, at LØS' bestyrelse har haft den Danmarksdeklaration, det hele handlede om, til høring og resultatet er blevet indarbejdet og kan læses på LØS' hjemmeside, www.gaia.org/losdanish (link fra forsiden).


Anmeldelse af:

Borgerløn - fortællinger

om en politisk

ide

2. del af bogen er en diskussion af " b o r g e r l ø n " eller "basisindkomst" i forhold til fem forskellige paradigmer - eller teoretiske forståelsesformer - i den internationale samfunds-videnskab. Det drejer sig om et økologisk/økonomisk vinkel, (Herman Daly),

Erik Christensen, lektor på Ålborg Universitet, har i nogle år arbejdet med emnet " b o r g e r l ø n " som en politisk ide. Det er der kommet en omfattende bog på 550 sider ud af. Og allerede her indledningsvis må det siges, at det også er en lidt ukammeratlig bog med teoretiske angrebsvinkler og argumenter, der nu og da er svære at holde rede på i forhold til hovedtemaet: "borgerløn". Bogen må nok først og fremmest ses som et samfundsvidenskabeligt bidrag til opgør med den stivnede "paradigmentænkning", som Erik Christensen ser som fremherskende i debatten, og som er aldeles utilstrækkelig i forhold til de problemer velfærdsstaten står overfor.

Claus O f f e / J ü r g e n Habermas, med et kritisk velfærdsparadigme, en medborgerskabsvinkel (Bill Jordan), et feministisk paradigme (Nancy Fraser), og liberalt ejendoms- og markedsparadigme (Samuel Brittan). tisk og historisk til en "fortælling", der kan blive et bidrag til udvikling af en bæredygtig udviklingsstrategi.

Velfærdsstatens grundproblemer: Bogen er delt op i tre dele. Første del er indledende betragtninger om velfærdsstatens grundproblemer, som opregnes under 5 hovedoverskrifter: 1. Arbejdsfordelings- og arbejdsløshedsproblemet. 2. Klientgørelsesproblemet. 3. Køns- og arbejdsdelingsproblemet. 4. Demokratiproblemet. 5. Miljøproblemet. Der argumenteres for, at vi med det nuværende paradigme - overordnede tankesæt - baseret på en vækstmodel, er ude af stand til at løse disse problemer i en sammenhængende strategi. Der gøres rede for intentionen om at udvikle borgerløn teore-

Forfatteren bruger systematisk udtrykket "fortælling" om sin fremstillingsform. Det er en ny og spændende måde at præsentere samfundsvidenskab på. Det giver en frihed til personlige betragtninger, som ville være vanskeligere at give plads til, hvis der var tale om en stringent, traditionel videnskabelig rapport. Og der er ikke t v i v l om, at bogen er et politisk partsindlæg til fordel både for borgerløn og for nødvendigheden af, at bruge samfundsvidenskaben til et opgør med den vækstbaserede kapitalistiske markedslogik. Borgerløn i forhold til fremherskende teoretiske forståelsesformer:

Her opregnes de blot, og det vil også føre for vidt at beskrive, hvordan Erik C. får borgerlønsideen indplaceret i de fem forståelsesrammer - tre af teoretikerne er faktisk overhovedet ikke kendt for at indtænke "borgerløn" i deres analyser eller strategier. Det er lidt svært for denne "anmelder" at vurdere om operationen lykkes. Men umiddelbart vurderet afslører bogens grundlæggende svaghed sig her, nemlig at borgerløn tillægges for megen løsningspotentiale i forhold til de komplekse teoretiske og reelle problemer, som vores velfærdsstat står over for i lyset af truende økologiske sammenbrud og en løbskkørende global markedsøkonomi. Denne del af bogens argumentation er oplagt den tungeste, og den der mest rettet mod et samfundsviden-


skabeligt debatforum. Men bogens hovedpointer kan fint fanges uden, at man fordyber sig i disse sider.

og større valgmuligheder, tror Erik Christensen - og vel med megen ret ikke at borgerløn, står overfor at blive indført generelt i EU.

økologiske landsbysamfund, som igen kunne være en del af den brede bevægelse som Erik Christensen efterlyser.

Borgerløn som historisk fortælling: Tilbage er der så at håbe, at nogle af de spredte kræfter - politiske og eksperimenterende miljøer - kan samle sig t i l en bred bevægelse, der kan sætte borgerløn på dagsordenen. Men, "Den brede bevægelse findes ikke i dag. Men historien har vist, at borgerlønsideen er en livskraftig ide, der ofte er vendt tilbage på den politiske scene i nye former", slutter En del af denne gennemgang centre- Erik Christensen lidt vagt resignerer sig om "Oprør fra Midten", og de- rende, sin fortælling om borgerløn. batten i kølvandet på Helveg Petersens, Willy Sørensens og Niels Meyers Yderligere et par kritiske kommentabud på "en bæredygtig" udvikling, rer: men også en socialdemokratisk vari- Den væsentlige indvending - udover ant, (Adler Karlson), en Liberal (Niels omfanget og de komplekse teoretiHoff), og en venstreorienteret ( m e - ske diskussioner - er, at man bliver get baseret på Andre Gorz' opgør præsenteret for vores enorme problemed den dogmatiske marxisme) mer i en globaliseret og teknologifiktrækkes frem. Og efterfølgende træk- seret verden, og ofte har svært ved kes synspunkter fra debatten i at følge, hvordan borgerløn kan 80'erne og 90'erne frem. Der er også spille nogen fundamental rolle i det synspunkter fra politikere præsente- problemkompleks. Det fortoner sig ret. Utroligt grundigt. Man tror for- også lidt i det uvisse, hvad modstanfatteren, når han skriver at han har den mod borgerløn dybest set baseværet igennem hver eneste stavelse, rer sig på. Det nævnes selvfølgelig, som er skrevet og ment om borgerløn at der er modstand mod borgerløn og i de sidste 30 - 40 år. Igen kan man manglende tro på, at det er nogen sige, at i en mere læsevenlig version farbar v e j , bl.a. via indhentede polikunne meget skæres bort, så de tikersvar, og det nævnes også at borgrundlæggende problematikker gerløn kun kan være en del af en kunne fremstå mere klart. samlet løsning, men hvordan og i samspil med hvad borgerløn skal føre Afslutningsvis i bogen fremhæves en til en løsning af velfærdsstatens d i mere eller mindre erkendt splittelse i lemmaer og dæmme op for ødesocialdemokratiet, mellem det erk- læggelsen af naturgrundlaget, bliver lærede regeringsgrundlag og mil- kun vagt indkredset. Det hænger mujøminister Aukens tanker om "et eks- ligvis sammen med, at vi efter "Muperimentarium for en ny livsstil, der rens fald" og sammenbruddet i de forener moderne industriel produk- såkaldte socialistiske kommandoøkotion og velfærd med økologisk a n - nomier i øst har svært ved at formusvarlighed". Auken har efter Erik lere en overordnet strategi i forhold Christensens mening fat om nogle at t i l at dæmme op for de frie markedstidens udfordringer, men han hænger kræfter.

På dette ambitionsniveau kunne borgerløn være en nyttig løftestang. Og det kunne måske motivere samfundsforskere t i l at gå i dialog med. virkeligheden og bidrage t i l at udvikle organisationsmodeller, og strategier for solidariske, konkrete samarbejdsformer, der sikrer at borgerløn ikke blot bliver en bekvem undskyldning for at lade de "ikke erhvervsattrakt i v e " leve passivt i udkanten af alle sociale netværk. Eller at borgerløn bliver et kortvarigt "helle" for velfungerende og ambitiøse borgeres karriereræs.

fast i en lønarbejdertankegang og v i l næppe kunne overtales t i l at gå ind for borgerløn. Så i socialdemokratiet og stort set i alle øvrige partier er borgerløn ikke t i l realistisk diskussion.

Carl Christensen,

Sidste tredjedel af bogen er viet t i l en mere jordnær og man kunne også sige tekstnær gennemgang af borgerlønsdiskussionen fra 70'erne frem t i l i dag. Og afrundet med konkluderende betragtninger om borgerløn som et element i en fremtidig udvikling.

Selvom Jacques Delors - tidligere kommissionsformand - og andre taler om udvidede borgerrettigheder i EU

Måske v i l det tjene borgerlønsdebatt e n , hvis ambitionsniveauet blev sænket t i l at borgerløn kunne være et redskab t i l at udvikle et mere åbent og eksperimenterende samfund, hvor tvang og lønarbejderdisciplin kunne afløses af kreativitet og selvforvaltede lokalsamfund. F.eks. med basis i "sociale kooperativer" og

Kort sagt, jeg savner en mere konkret indtænkning af borgerløn, som et muligt praktisk redskab i en løsningsmodel, som her og nu kunne afprøves, f.eks. i "de eksperimentarier for en ny livsstil", som Auken har udtænkt i en af de lyse stunder, hvor han ikke har skullet bruge tid på at finde undskyldninger for at tillade et mammut storcenter på Amager. Og forfatteren anbefales, at sammenskrive bogens argumentation i en kortere og mere tilgængelig form, som et bidrag til at borgerløn - eller basisindkomst - kan genoplives som et muligt redskab i en bæredygtig udviklingsstrategi, som alternativ t i l vores vækstmodel med arbejdspligt eller aktivereringspligt, som et stedse mere perverteret element. Det kunne fint være et fælles-projekt for forskere og praktikere, og borgerløn kunne så diskuteres mere ind som et element i en sammenhængende strat e g i . Her kunne erfaringer fra økosamfundene formentlig også inddrages.

Råd og dåd-butikken, SKOVSGÅRD. Bogens data: Erik Christensen: Borgerløn. Fortællinger om en politisk ide. Forlaget Hovedland, 2000. ISBN 87 7739 445 3


Pressemeddelelse, København, den 18. maj 2000

Nyt Center for Forskning og Udvikling i Landdistrikterne Indenrigsminister Karen Jespersen kr. årligt eller i alt 20 mio. kr. i en offentliggør i dag, at Indenrigsmini- forsøgsperiode på 5 år. steriet v i l indlede konkrete drøftelser med Syddansk Universitet om etable- Indenrigsminister Karen Jespersen ring af et Center for Forskning og U d - udtaler: vikling i tilknytning til universitetet "Jeg er glad for, at grundlaget nu er med støtte fra Indenrigsministeriet. blevet skabt for landdistrikternes helt eget forskningscenter, som v i l Centret skal igangsætte, koordinere kunne rette fokus mod de særlige forog formidle ny forskning om udvik- hold i landdistrikterne. Jeg mener, at lingen i landdistrikterne i samar- det er særligt vigtigt, at centret bejde med andre danske forsknings- medvirker til at udbygge dialogen forskningsinstitutionerne. institutioner, som udfører forskning mellem inden for dette område. Centret v i l Jeg har derfor lagt v æ g t på, at censærligt sætte fokus på udviklingen af tret får fast tilknytning til en stærk nye erhverv i landdistrikterne, og der institution, som er en etableret del lægges vægt på, at forskningen bl.a. af forskningsverdenen. Samtidig har på dette område bliver anvendelses- jeg fundet det vigtigt, at centret får tilknytning til et uddannelsesmiljø, orienteret. da det kan være med at sikre en forCentret skal endvidere fungere som ankring af forskningsområdet. videnscenter for landdistrikterne. Kontakten til de mange danskere, Indsamling og formidling af eksiste- som bor og arbejder i landdistrikrende og ny viden om forskning og terne er også vigtig. Derfor lægger udvikling i landdistrikterne v i l såle- jeg også meget v æ g t på centrets des blive en vigtig funktion for cen- funktion som indsamler og formidler af viden og erfaringer, der kan være tret. til gavn for udviklingen i landdistrikterne. J e g finder det derfor også vigCentret skal finansieres af tilskud fra tigt, at de organisationer, som reflere sider. Indenrigsministeriet og præsenter brugerne, kommer med i Fødevareministeriet v i l bidrage til en centrets bestyrelse. del af centrets økonomi på ca. 4 mio.

Det er således mit håb, at centret både kan bidrage til bedre anvendelse af den eksisterende viden om udvikling i landdistrikterne og til nye anvendelige forskningsresultater til gavn for befolkningen i landdistrikterne. Jeg ser bl.a. gerne, at der bliver forsket mere i nye erhvervsmuligheder i landdistrikterne, så landdistrikterne ikke blot bliver "forstæder" til de større byer. Jeg kan i øvrigt oplyse, at husmand Thorkild Ljørring Pedersen har accepteret at blive formand for den bestyrelse, som skal nedsættes for centret. Thorkild Ljørring Pedersen er formand for Landdistrikternes Fællesråd og medlem af Indenrigsministeriets Landdistriktsgruppe. Bornholms Forskningscenter har været inde i overvejelserne om placeringen af centret. Bornholms Forskningscenter deltager i landdistriktsforskningen i Danmark og j e g lægger v æ g t på, at Bornholms Forskningscenter bliver repræsenteret i det nye centers bestyrelse"


Af Judith Pandrup

P e r m a k u l t u r

i

Ghana Om et kultur- og opfølgningsmøde

i en

landsby i Ghana

På t o p p e n af et bjerg i V o l t a r e g i o nen i Ghana bor der ca. 3000 m e n nesker i en økolandsby. Det v e d de i k k e selv, og spørgsmålet er da også, o m den b l i v e r v e d m e d at v æ r e ø k o l o g i s k . I hvert fald så j e g sidst j e g v a r på besøg - i f e b r u a r d e t t e år - k u n s t g ø d n i n g p a k k e t i små plastikposer, liggende på d e t lokale m a r k e d . Det har j e g i k k e set før. J e g blev m e g e t f o r u n d r e t , i d e t j e g n e t o p har f o r t a l t d e m o m d e n n e uskiks u l y k s a l i g h e d e r .

For snart tre år siden inviterede Gaia Avice og Ron fra Sydafrika til Amedzofe, som landsbyen hedder. De skulle afholde et kursus i permakultur for en udvalgt gruppe i byen. Kurset var en stor succes, især takket være parrets dygtighed og pædagogiske evner. Hele gruppen var dybt engageret, og jeg lovede at gøre alt, hvad jeg kunne for at få dem tilbage igen efter et år. De skulle imellemtiden afprøve nogle af de lærte teknikker og færdiggøre et komposttoilet, der under kurset blev bygget på g y m nasiegrund. Toilettet skulle bruges af lærerne. Hvad kursisterne lærte, har de brugt hjemme hos dem selv og på deres marker, hvorimod det offentlige rum ikke har haft den store interesse. Hvem skulle betale? Hvem skulle tage initiativ til færdiggørelsen osv.? Det lykkedes ikke for de ansvarlige personer at føre kurset til dørs, og det har selvfølgelig skuffet mig meget. Det var en væsentlig grund til at jeg tog dertil i februar. En anden grund var at få etableret en venskabsforening. Sådan en havde vi allerede stiftet herhjemme, men der skete ikke rigtig noget i Amedzofe. Så med et rejsestipendium fra Danida drog jeg forventningsfuld af sted. Foruden at stifte en venskabsfore-

ning og følge op på Permakulturkurset, havde jeg to andre formål med rejsen: At gøre noget for den lokale musik (tromme og dans) og udveksle med en skoleklasse. Venskabsforening Jeg afholdt et fremtidsværksted over en week-end. Hele forløbet blev stærkt reduceret, da deltagerne kom to timer senere end planlagt om lørdagen. Søndagen startede kl. 16 i stedet for kl. 10. Søndagen blev kort, fordi man bruger fire timer på kirkegang og tre timer på middagsmaden. I det hele taget tager kirken meget af såvel tid som penge. Dette v i l jeg komme ind på senere i artiklen. Da der ikke var blevet annonceret, men kommunikeret fra mund til mund, var deltagerantallet sparsomt. Der var ti med ligelig fordeling af begge køn. Disse ti skulle danne kernen i foreningen og sætte de første aktiviteter i gang. Vi gennemgik svagheder og styrker i byen Ressourcer: God landbrugsjord, naturressourcer, arbejdskraft, permakultur-kundskaber, turisme, skoler, kulturelle aktiviteter, behageligt klima og smuk natur. Svagheder: Apati, druk, dovenskab, mangel på


initiativer, pengemangel, vandmangel, mangel på visioner, kulturforandring (livsstil), dårlig transport og kommunikation, skuffelse, mangel på planlægning. Herefter så vi på, hvad der skal til for at få en forening til at fungere og formulerede nogle sætninger, der ledte os videre tit en strategi og aktivitetsplan til opnåelse af de forudsætninger, vi havde opstillet. Permakultur. Amedzofe ligger som sagt på toppen af et bjerg. Klimaet er tropisk, og markerne befinder sig på bjergsiderne og dyrkningsmetoden er svedjebrug uden brug af anden gødning end den der kommer fra det af-

derimod er der ingen vand. Så der skal dagligt hentes rigtig meget vand til husene. Det er derfor noget af et projekt at have en baghave. Det var der faktisk en del af permakulturgruppen, der havde. De måtte så også indhegne haven, da geder og høns bevæger sig frit rundt i landsbyen. Nogle havde også hegnet deres geder inde, men de blev alligevel sluppet fri 2 - 3 timer om efterdagen, for, som en sagde, gederne finder selv den føde, de har behov for, f.eks medicinplanter. På den måde holder de sig sygdomsfrie. I regntiden er problemet jorderosion. Så løsningen på mangelproblemet og erosionen kunne være terrassebyggeri, anlæggelse af grøfter og plant-

især plastikposer, som deres høns somme tider kløjs i. Nogle dyrkede tomater i baghaven og lavede selv gødning af gedelort, planteaffald og aske. Det havde ingen gjort før. Problemet her var at få hentet vand til planterne. Komposttoilettet var desværre ikke bygget færdigt - det var nærmest ved at være eroderet bort. Vi holdt et møde, hele gruppen og jeg, hvor de enedes om at mødes igen efter jeg var rejst for at drøfte, hvorledes de kan få gjort toilettet færdigt. De ville påtage sig såvel det økonomiske som det arbejdsmæssige ansvar for det. Desuden ville de j æ v n l i g t mødes og udveksle erfaringer.Vi har også snakket meget om bæredygtigt husbyggeri. I vores danske forening har vi haft et møde med DIB, dansk internationalt byggeri. De har bygget nogle fine lerhuse i Bolivia sammen med indianerne. Vi kunne godt tænke os, at der blev bygget et lille kontor og gæstehus i Amedzofe ud fra de samme principper. Der er nemlig rigtig gang i turismen nu. Amedzofe er nævnt i turistbøgerne på grund af den smukke natur, bjergtinden og et vandfald. Så jeg venter spændt på nyheder fra Amedzofe. Musikkulturen. I denne omgang fik jeg ikke så meget tid til at tromme og danse. Men en ung danse- og trommeinstruktør fra

brændte Løv. Brakperioden er nu 7 år, hvor det i gamle dage var 17 år. Der er to årstider, regntid og tørtid. Og det er naturligvis i tørtiden, der er størst problem med at få vand. I regntiden opsamler man regnvand også til drikkevand, mens det er de små bække, der giver vand i tørtiden. Da jeg besøgte Amedzofe i februar, var det i slutningen af tørtiden. De var ved at forberede markerne. De blev brændt af, og den første såning var begyndt. Træstammerne, der står tilbage efter afbrændingen, fungerer som familiens brændsel. Vandet til de spæde planter må hentes fra de små bække i området. I landsbyen,

ning af træer. De fleste af gruppen havde gravet grøfter og havde erfaret, at de skulle være dybere på grund af det voldsomme flow. Nogle havde plantet træer eller blomster omkring deres hus. Nogle havde forsøgt sig med at mixe forskellige afgrøder på marken. En viste mig også de sygdomme, der somme tider angriber deres planter. Han vidste ikke, hvad han skulle stille op andet end at købe noget sprøjtegift. Her mangler altså decideret r å d g i v n i n g / k o n takt. De fik godt nok nogle bøger af Avice, men de lå hjemme hos sekretæren, og de havde ikke været i brug. De samlede nu også affald sammen -


Tamale forsøgte t i l gengæld at lære blevet kappet over t i l fordel for en dervisningsforløb i folkeskolen. dem nogle danse fra hans e g n . Under Gud, der er adskilt fra mennesket. mit besøg blev det klart for mig at de Hvad deres oprindelige kultur går ud Ingen af skolerne har et trommesæt, unge byen er ved at gå op i druk. på og hele religionsspørgsmålet, v i l børnene kan spille på. Det var Mange er dybt alkoholiserede. De jeg godt uddybe i en anden artikel, lærerne også kede af. Vi snakkede om dropper tidligt ud af skolen, dren- samt diskutere hvilke muligheder jeg at bruge skolen som grundpille i opgene bliver bønder, og pigerne føder ser for en mere positiv udvikling, der bygningen af en tromme- og dansebørn - tidligt. Dette var ikke tilfældet bygger på deres egen kultur. gruppe. Vores forening kan så donere for generationerne før dem. Hvad er et trommesæt t i l hver af folkeskodet, der sker, har jeg spurgt mig selv? S k o l e u d v e k s l i n g . lerne. En tromme koster omkring 100 Og det jeg ser, er en frygtindgydende Byen har to børnehaver, to folkesko- kr. kirke, der afskyr deres oprindelige ler (fra 1 - 6 k l . ) , en overbygningskultur, en kultur, der er knyttet t i l skole, et gymnasium, et lærersemi- Er man interesseret i flere oplysninGud, ånder og forfædre. Hvor de døde narium og en missionskole. J e g ger eller være med i venskabsforeniner lige så meget t i l stede, som de le- havde breve med fra en fjerde klasse gen ALBAME eller kan hjælpe på a n vende. Det er hele deres kultur byg- i Brøndby og nogle bøger. J e g fil- den måde, kan man kontakte underget op omkring, og høvdingen er mede på skolen og hjemme privat tegnede: bindeleddet mellem de levende og de hos en dreng og en pige fra klassen. døde. Alt dette tager kirken afstand Desuden købte j e g forskelligt husge- Judith Pandrup fra. Og de uddannede, de, der rejser råd, således at vi i klassen her- Galgebakken Over 9-6. t i l hovedstaden og bliver rige, tager hjemme kan leve os ind i den afri- 2620 Albertslund tlf + fax: 43622023 særlig meget afstand til dette. Tabet kanske livsstil. J e g har derfor en Pandrup@Hotmail.com af identitet og mening med livet er masse tværfagligt materiale t i l et u n -

Vi er blevet bedt om at bringe følgende rettelse til LØSNET nr. 23, januar 2000 De i LØSNET nr. 23, januar 2000 på side 50 viste tegninger, er tegninger t i l "Krystalhuset" i Sonnerup-Projektet, udformet af arkitekt Mette Koustrup. (Sonnerup-Projektet modtog i 1997 en præmie i prisopgaven " D e t 21 århundredes bæredygtige bosætninger". Red.)

A n d e l s f o r e n i n g med plads til flere Vi er en lille andelsboligforening på landet 5 km fra Vejles centrum. Vi er i gang med at bygge økologisk lejlighed i en af længerne. Derfor får vi pr. 1. august hele førstesalen i stuehuset ledig, 150 m . Den er egnet t i l en familie med børn, men også fx t i l 2-3 e n lige som gerne v i l være sammen om køkken/alrum og badeværelse. I forvejen er vi 10 børn og voksne. Vi lever rimeligt økologisk 2

og værdsætter fællesskab omkring spisning, havedyrkning, bygningsvedligeholdelse, børnepasning og en fest i ny og næ. Flere af os er aktive om miljø e t c , og t o af os driver Vejle VVS & Økobyg. Kunne det være noget for jer? Så ring og tag en snak med os på 7585 3591. Indskuddet t i l 1. salen er på 14.000 kr. Andelsboligforeningen Baungaard.


GEN-Europe

New's

N y t fra GEN Europe Generalforsamlingen i GEN-E, som i år blev afholdt i det spanske fællesskab Lakabe, blev et stort møde med omkring 50 deltagere. Det blev til meget intense diskusioner, men også med meget sang og dans. I korthed var de vigtigste emner der diskuteredes følgende: Foreningen GEN Europe er nu formelt godkendt og bliver registreret i Italien. GEN Europe's budget og regnskab blev gennemgået, diskuteret og accepteret. Den nye bestyrelse blev valgt og består af: Agnieszka Komoch, økosamfundet Lebensgarten, formand. Lucilla Borio, økosamfundet Torri Superiore., sekretær. Mette Hacaloglu, det tyrkiske netværk Ekilat, kasserer. Lepre Viola, Damanhur Federation, medlem. Jean Michael Pochat, fra det franske netværk RFEV, medlem. På trods af at LØS indtil sidste øjeblik forsøgte, lykkedes det ikke at få en dansk repræsentation på mødet og bestyrelsen, hvorfra Thomas Steen Seiersen af personlige årsager har trukket sig. Næste mulighed bliver til næste års generalforsamling, som afholdes i juli 2001 i Polen.

Mulighed for at blive grøn medarbejder i Råd og Dåd-Butikken Vi har søgt om penge til "en grøn jobpuljeperson" til v o res projekt. Om vi får en sådan bevilling afgøres først i slutningen af september. Men vi vurderer chancerne som gode. Lykkes det, v i l vi satse meget på at det bliver en permanent stilling med tiden. Vi forestiller os, at der blandt LØSNET's læsere måske kunne være nogle interesserede. Vi v i l hurtigst muligt søge at få jobbet besat, derfor denne opfordring til at man evt. kan henvende sig til os, også selvom det er lidt usikkert om vi får positivt svar på vores ansøgning. Råd og Dåd-Butikken er en selvejende institution, der har udviklet permanente arbejdspladser for medborgere, der af den ene eller anden grund har svært ved at klare ræset på en almindelig arbejdsplads. Hovedtanken er at kombinere lokalsamfundets behov for at få opgaver løst med de ressourcer, som man har, også selv om man ikke er 100% effektiv i forhold til arbejdsmarkedets krav. Vi forsøger at skabe et lokalt udfoldelsesrum på tværs af de skel, som deler vores samfund og skabe en meningsfuld vekselvirkning mellem økologi, kultur og socialt ansvar i forhold til hinanden. Vi har en butik med håndlavede gaveartikler, et genbrugsmarked, vi tager til Litauen en gang imellem og er

med til at opbygge et aktivitetscenter for udviklingshæmmede. Så har vi - og det er primært relevant for en ny grøn medarbejder - økologisk grønsagsproduktion, hvor bl.a. via grønsagsabonnementer leverer til lokale; vi satser på et samarbejde med Brovst kommune om naturgenopretning, og andre "grønne opgaver", og vi har et "landsbyservicehjørne", som vi godt v i l have udbygget med materiale om grøn livsstil mv. Nogen skarp arbejds- og ansvarsfordeling har v i ikke, så vi støtter hinanden på tværs af arbejdsområder, og der indgår også pædagogiske støttefunktioner i forhold til vores bofællesskab, som v i har oprettet sammen med Skovsgård Hotel, som vi i øvrigt samarbejder med på mange områder. Kom og besøg, eller kontakt os, hvis du kunne have i n teresse i at være med i det vi prøver at få til at gro her. Vi regner med at få besked fra "Den grønne jobpulje" sidst i september. Hilsen Carl Christensen Råd og Dåd-Butikken, Hovedgaden 21, Skovsgård, 9460 Brovst, Tlf.: 98 23 06 60


Kvinder for en ny fredskultur Kvindefredsmanifest

år

2000

V i , verdens kvinder, ønsker at vold og frygt skal forsvinde fra v o r klode. Vi ønsker at forhold mellem mennesker, til naturen og kærlighedforhold v i l udvikle sig mod større harmoni og mere kærlighed. Alle unge levende væsener skal have mulighed for at vokse og udvikle sig frit. Dette er v o r politiske vilje. Alle levende væseners ve og v e l ligger os på hjerte. Alt hvad der har hud og pels drager vi omsorg for som en mor. J o r d e n , vort hjem ligger i lænker af en global kæde af f r y g t og vold. Det er vores børn, der dør i kældrene i Grosny og på marker fulde af miner i Angola. Det er vore søstre og os selv, der bliver stenet og mishandlet bare på grund af deres skønhed, eller fordi de er kvinder, eller fordi de vælger side for at skabe en bedre verden. Det er vore elskere, der er i fængsel i Tyrkiet, Burma og mange andre lande og som tortureres fordi de tænker frit. Det er vore sønner, der kæmper krige i Rusland, Kina og Jugoslavien af grunde, de ikke forstår.


Dyrene, planterne og floderne er vore partnere her på j o r d e n , men de pines, plages og jages til udryddelse og forgiftes over alt på jorden.

Grishino Udefra ser det ud som om krigen mod mennesker og natur er en kamp om ressourcer, religion eller autonomi. Ved nærmere eftersyn er de også udtryk for Livsenergi, der er opdæmmet p.g.a. raseri og seksualitet. Planeten J o r d , vort hjem ligger i frygtens og voldens lænker efter 5000 års mandevælde. Jordkloden blev syg af ensomme mænds stivsindethed og fortvivlelse, når de skubbede kvinderne til side og mistede kontakten med det kvindelige. Jorden blev også syg fordi kvinderne tav, tolererede det og fandt sig i det. Det bliver kun fred på jord, når kvinders stemme giver genlyd igen. Der v i l først blive fred på j o r d e n , når der ikke ikke er krig i kærlighed Derfor skaber v i , verdens kvinder, en solidaritet indbyrdes, der er så dyb som Jorden og som består, selv når v i elsker den samme person. Vi skaber en ny form for fællesskab med mænd- et fredens fællesskab Vi ihukommer den kvindelige, følsomme og intuitive viden om fred, som

Ruslands befolkning har haft svære tider, så når man læser beretningerne i bogen "Directory of eco-villages" om de forskellige øko-fællesskaber i Rusland, så fyldes man med glæde og fornyet håb. Som det fremgår af artikel bragt i LØSNET maj 2000, ønsker fællesskabet Grishino at bygge et universal tempel i traditionel russisk arkitektur placeret midt på en blomstereng. Dette tempel skal fungere som deres fællesskabs bygning til meditation, bøn, sang og fællesdanse. Materialer er anslået til 64.000 dkr. Har du lyst til at bidrage, kan du indsætte et beløb i: Merkur Bank Kontonavn "LØS/Grishino", Regnr.: 8401 kontonummer: 10 25 23 0 Jacob Dannefærdsvej 6B, 1973 Frederiksberg C Gør opmærksom på, at dit navn skal anføres som tekst til indbetalingen.

har eksisteret her på Jorden siden dengang, hvor kvinder som præstinder and kvindelige healere viste vejen frem for deres folk Jorden skal igen lytte til denne viden- denne kvindelige stemme. Vi har ikke blot brug for reformer; vi har brug for en ny livsform V i , v e r d e n s k v i n d e r , v i l s a m m e n med v o r e m æ n d bruge d e n n e v i d e n og v o r k æ r l i g h e d t i l at skabe h e l e n d e b i o t o p e r , f æ l l e s s k a b e r og f r e d s - l a n d s b y e r r u n d t o m på j o r d e n . Derved v i l d e r opstå en n y s o l i d a r i t e t m e d alle v æ s e n e r . På d e n n e måde kan v i k v i n d e r og

Ønsker du som bidragsyder at sende en personlig hilsen/et kort (engelsk) eller måske et foto af jeres økohus/økolaridsby eller lign, kan det sendes til nedenstående adresse. Så vil vi sørge for, at sende hilsnerne samlet med det indsamlede beløb. Indsamlingen afsluttes den 1. December 2000 og resultatet vil blive offentliggjort i LØSNET februar 2001.

m æ n d f i n d e et f r e d e l i g t p e r s p e k t i v f o r v o r d y b e k æ r l i g h e d t i l hinanden. Vi appellerer til alle: kvinder og mænd, horer og helgener, gamle og teenagere, mødre og enlige, lesbiske, asketer, dansere og filosoffer, folk fra alle lande, grupper, organisationer, familier og firmaer: invester ikke Jeres engagement, Jeres glæde ved livet, Jeres tro eller penge i voldens vaklende system. Træk jeres energi væk fra den absurde normalitet. Invester i stedet i det nye perspektiv med fred og gensidig forbundethed med alle Levende væsener. Manifestet blev vedtaget af 300 kvinder på en konference i Berlin i Juni 2000 Oversat fra tysk og engelsk af Hildur Jackson, aug. 2000 Se www: weibliche-stimme.de Tel 49

033841-30731

eller

frauenrat@weibliche-stimme.de,

Venlig hilsen Pia & Kent Trolle Jacobsen Lorupvej 24, Lorup, 4180 Sorø. Telefon: 58 54 00 10.


Lidt programmatisk poesi fra 7 9 :

Befrielsens dans

med sjæl og krop.

At genfinde vores egen UR-TIDs

Ved dansens fællesskab at befrugte

rytme, sang og dans.

hverdagens

At genfinde kroppens egen rus.

Ved dansens helhed at fremme

At danse ind i fællesskabet.

hverdagens

At danse ind i en større helhed.

At skabe billeder, som kan blive til

At overvinde de hæmmende

At udtrykke sig selv her og nu,

og at understøtte

kræfter

de fremmende

kræfter

fællesskab.

helhed.

i samklang med tilværelsens

hvorsomhelst og nårsomhelst

For alles ret til

fællesskab!

ved lyd og dans,

(Fra 'Den runde

asa-tro')

kræfter.

virkelighed.


A k t u e l l e k a l e n d e r s i d e r på I n t e r n e t : www.eco-net.dk, www.eco-net.dk/halmbyg,

k

18-24. Sept. M i l j ø t r a f i k u g e . I n f o : M i l j ø s t y r e l s e n , t l f . : 3266 0460 e l l e r w w w . m i l j o e t r a f i k . d k 21.aug- 3. sept. Ø k o l o g i s k k u r - og f e r i e o p h o l d på F j o r d v a n g , T h y . M i n d s t 4 d ø g n . Ø k o l o g i s k k o s t .

www.ecoweb.dk År 2000

Forsk. d i æ t e r : d i a b e t e s , g l u t e n f r i , k o l e s t e r o l f a t t i g , u d r e n s e n d e . N a t u r s k ø n t og d e l v i s t f r e d e t o m r å d e . P r a g t f u l d u d s i g t n e d o v e r L i m f j o r d e n s v a n d e . 20 k m . t i l V e s t e r h a v e t . K o n t a k t J a n e M a r g r e t h e , t l f . : 9793 6919 / 9796 2018. H j e m m e s i d e : www.members.tripod.com/Fjordvang 4.aug-30.sep I m a g e s o f t h e w o r l d - den f ø r s t e s t o r e i n t e r n a t i o n a l e k u l t u r f e s t i v a l o m g l o b a l i s e r i n -

a

g e n s k o n s e k v e n s e r f o r v e r d e n s k u l t u r e r . En r e g n b u e af k u n s t n e r i s k e og k u l t u r e l l e o p l e v e l s e r af e n g l o b a l v i r k e l i g h e d , i e n t i d h v o r g l o b a l i s e r i n g både kan f ø r e t i l s t ø r r e m a n g f o l d i g h e d og t i l s t ø r r e e n s r e t n i n g . Et g i g a n t i s k k u l t u r m ø d e , der, m e d

l

plads t i l alle i D a n m a r k s a m t i n t e r n a t i o n a l e g æ s t e r , e r p l a t f o r m f o r bred og å b e n dialog o m v e r d e n s k u l t u r e r n e s f r e m t i d . Se m e r e på w w w . i m a g e s . o r g 27/8-17/12 S p i r i t u a l i t e t og H a l m b y g g e r i - 16 u g e r s k u r s u s o m s e l v u d v i k l i n g k o m b i n e r e t m e d p r a k t i s k h a l m b y g g e r i . Pris 6 5 0 , pr u g e . N æ r m e r e o p l y s n i n g e r : V æ k s t h ø j s k o l e n D j u r s l a n d , S u n d d a l v e j 1, G i n n e r u p , 8500 G r e n å . T l f . : 8633 9 1 8 8 , w w w . v h d . d k . 2.-3.

sept. H ø s t m a r k e d e r 2000, d . 2 og 3 s e p t . Å b n e ø k o l o g i s k e l a n d b r u g o v e r h e l e l a n d e t . B e s ø g s l i s t e f å s h o s Ø k o l o g i s k L a n d s c e n t e r , t l f . : 8 7 3 2 2700. Bl.a. har U d g å r d e n i Lading å b e n t h u s !

4. s e p t . T e k n . I n s t . i Å r h u s : Temadag o m Ø k o l o g i s k h å n d t e r i n g af s p i l d e v a n d . Pris: 1600,i n c l . m a t e r i a l e . P r o g r a m og t i l m e l d i n g : R ø r c e n t e r t , T . I . , P o s t b o k s 1 4 1 , 2630 T a a s t r u p , f a x . 7220 2293

e

19. s e p t . Q u a l i t y H o t e l , Høje T å s t r u p : T e m a d a g o m Ø k o l o g i s k h å n d t e r i n g a f s p i l d e v a n d . Pris: 1600,- i n c l . m a t e r i a l e . P r o g r a m og t i l m e l d i n g : R ø r c e n t e r t , T . I . , P o s t b o k s 1 4 1 , 2630 T a a s t r u p , f a x . 7220 2293 2 3 - 2 4 . sept. L a n d s f o r e n i n g e n P r a k t i s k Ø k o l o g i a f h o l d e r å r s m ø d e og g e n e r a l f o r s a m l i n g på Ebeltoft Vandrerhjem. Nærmere oplysning: www.praktiskoekologi.dk eller info@praktiskoekologi.dk 2 5 - 2 6 . sept.

n

B y r u m , a r k i t e k t u r og p l a n l æ g n i n g . O d e n s e . Y d e r l i g e r e i n f o : t l f . : 3 3 1 3 7281 e l l e r www.byplanlab.dk 26. sept. T e m a m ø d e o m M i l j ø r i g t i g e s k o l e r på I k a s t S e m i n a r i u m k l . 9 . 3 0 - 1 6 . A r r . og n æ r m e r e o p l y s n i n g e r : Dansk C e n t e r f o r B y ø k o l o g i , t l f . : 8940 5885 Fax: 8 9 4 0 5884, e-mail: a m @ d c u e . d k 6-8 o k t . Ø k o l o g i s k S a m l i n g 2000. T e m a : Ø k o l o g i og ø k o n o m i . For t r e d i e gang holdes d e t å r l i g e s e m i n a r m ø d e , der har rødder i Kolding M a n i f e s t e t . En s a m l i n g , der t i d s m æ s -

d

sigt l i g g e r i o k t o b e r t æ t på å b n i n g e n af F o l k e t i n g e t s s a m l i n g . A r r . : Ø k o - n e t , tlf.: 6224 4 3 2 4 , w w w . e c o - n e t . d k 13-14. o k t . V i s i o n s k o n f e r e n c e n " N y e b o f o r m e r i l a n d s b y e r og l a n d d i s t r i k t e r og deres i n d p a s n i n g i n a t u r og m i l j ø " . A r r : L a n d d i s t r i k t e r n e s F æ l l e s r å d , D a n m a r k s N a t u r f r e d n i n g s f o r e n i n g og H å n d v æ r k s r å d e t . Båring H ø j s k o l e på F y n . T i l m e l d i n g s e n e s t 2 2 . s e p t .

E

B l a n k e t k a n h e n t e s på w w w . l a n d d i s t r i k t e r n e . d k H e n v . i ø v r i g t :

Landdistrikternes

F æ l l e s r å d , G o r m s g a d e 29, l . s a l . t h . 7300 J e l l i n g . Fax: 7 5 8 7 0 7 0 5 , e-mail: sekretariat@landdistrikterne.dk 18-20. o k t . Tingvall Centre f o r Applied Ecology and Econet Europe i n v i t e r e r t i l seminar i S v e r i g e : " H o w can e c o c e n t r e s c o - o p e r a t e f o r s u s t a i n a b l e d e v e l o p m e n t ? "

Nærmere

o p l y s n i n g e r : B r i t t . M a r i e R ö r v a l l , t e l . : +46 525 401 20 e l l e r e-mail: tingvall@hs-o.hush.se 1-2 n o v . Ø k o l o g i - k o n g r e s 2000 - T r o v æ r d i g h e d og s u c c e s . På H o t e l P e j s e g å r d e n , B r æ d s t r u p . Arr. Forskningscenter f o r Økologisk J o r d b r u g , Økologiens Hus, Vesteregnens E r h v e r v s k n u d e p u n k t , L a n d b r u g e t s R å d g i v n i n g c e n t e r ( t l f . : 8740 5 0 0 0 )

r

T l f . : 7472 3 8 5 1 . N æ r m e r e o p l y s n i n g e r : w w w . o k o l o g i - k o n g r e s . d k 17-19 n o v . Earth 2000 B e r l i n . Stor i n t e r n a t i o n a l k o n f e r e n c e og f a g m e s s e f o r l e r b y g g e r i . Yderligere oplysninger: www.claybuild.dk/images/messe2000.htm tysk: www.kirchbauhof.de/lehmbau/messe/df mess.htm.

e l l e r på


TrylleTroog Trolde Elskov føder unger Synger tusind tunger Trylle Tro og Trolde

Herer godt at

bolle

Trylle Trolde Tro Bygge dyrke føde Kærlighedens møde Trylle Trolde Tro Her er godt at gro


Løsnet 25 2000 09