begård. Her lød svaret, at man stræber mod konsensus. Der er anvarsgrupper omkring skov, bygninger, maskiner mv. med én som hovedansvarlig, som kommer med oplæg til hele gruppen om opgavernes udførelse. Man har en klar følelse af at have en fælles baggrund, og at man er sammen på vej. Ved personproblemer i fællesskabet lyder opfordringen "mediter 15 minutter på det," og man oplever, at personproblemer er noget, man kan vokse ved. Endelig har man så sin personlige mester i baggrunden, som man godt kan rette personlig henvendelse til. Mht. økologi og spiritualitet er det således, at man startede med spiritualiteten og fandt at økologien passede ind i dette verdenssyn — ganske modsat mange andre økosamfund, som starter med halmballehuse og derigennem måske når frem til et udvidet verdenssyn. Økologi er en naturlig konsekvens af spiritualiteten, men det skal komme indefra, og ikke fordi ens rådgiver siger det. Og denne erkendelse kan tage længere tid... De problemer, vi møder, er vore egne blokeringer. Gud har ikke noget sind, derfor har han brug for vore sind på jorden. Problemet er så, at det oftest ikke rigtig er i balance. Én fandt, at konflikter meget handler om vore gamle blokeringer og bearbejdningen af dem. Også de blokeringer vi bygger op i dagligdagen. Det drejer sig om at få åbnet vore hjertet — og det giver Shaj Marc's tek- ikke tror på politik mere. Han vil ikke nikker mulighed for, og så er han en belaste sit system med noget, som han levende mester. Men der er helt klart bliver nødt til at fjerne om aftenen (tv, behov for mange tilgange, så vi kan internet osv). Han oplever, at det befinde de elementer, der skal til, for at laster ham og fører ham væk fra at skabe en ny kultur. Der er utrolig være sig selv. Og kun som sig selv kan mange måder at nå frem til Gud på. han handle ret. Findhorn f.eks. opbygger en kraftig Ross fandt, at økosamfund genehjerteenergi, så folk tør komme frem relt overhovedet ikke er rige, men har og åbne sig. få ressourcer. Og økosamfundsbevægelsen er netop meget opmærksom Dorthe fra Christiania bragte sapå forholdet til den 3. verden. Og de gen helt ned på jorden igen, idet hun fleste i økosamfund handler meget fandt, at vi er møjforkælede, og at det modigt ved at opgive den konventioer gennem ofret, at vi nu skal til at nelle levevi,s og det er en anden og udvikle os. Og vi har jo faktisk råd til at give til de, der har behov. Men vi er måske meget vigtigere form for revostadig kolonialister af verdens rigdom. lution. Når et samfunds borgere selv begynder at forvandle sig, er det en På den måde, mente hun, at Norden meget kraftigere ting, end når de blot er rig og møjbeskidt... går på gaden med skilte. Hertil replicerede én af Vradsfolkene, at han havde prøvet at være ekstremt politisk aktiv. Da han fandt sin mester opdagede han, at han nu slet
Hildur fortalte, at hendes kriterie på en ret levevis var, at folk på den sydlige halvkugle siger: "Det er dette,
vi har ventet på". Det er enormt politisk. Andre mente, at vi har penge og ressourcer og muligheder. Det, der bremser os, er vore personlige blokeringer- det er os, der er problemet. Derfor er det nødvendigt med spirituel udvikling og personligt arbejde. Afslutningsreplikkerne på den meget stimulerende diskussion var, at alt er, som det skal være, og at vi må gøre det, vi skal gøre - at vi ikke skal kæmpe mod vore fjender, men for vore venner. Evaluering af forløbet på Sommersolhverv 1999 Evalueringen af forløbet foregik som den sidste plenumsamling. Generelt betragtet var reaktionen, ar det havde været et rigtig godt forløb, med en god energi og rigtig godt fællesskab og intense og indholdsrige workshops.