Løsnet 22 1999 09

Medlemsblad for Landsforeningen for ØkoSamfund september 1999

LØS-NET

Ferie

t a n k e r fra

Nr. 22

I n d h o l d 3

Leder Troels

4

Sommersolhverv på Fjordvang - en kort opsamling Allan

LØSNET

Dilling-Hansen

Elm

Er m e d l e m s b l a d for m e d l e m m e r n e i Landsforen i n g e n for Ø k o S a m f u n d , d e r er e n forening for

10

sociale, økologiske o g åndelige fællesskaber i

Den der ler sidst, ler bedst Jean-Pascal

byer o g på land.

Danos

Alle, der arbejder for en b æ r e d y g t i g u d v i k l i n g .

13

LØSNET

Ferie tanker og inspiration fra Dalmanhur Karsten

og Heather

Smith

U d k o m m e r 4 g a n g e årligt: M a r t s , j u n i , s e p t e m b e r og d e c e m b e r .

F o r e n i n g e n er stiftet 7. M a r t s 1 9 9 3 og

Annoncer:

b l a n d t m e d l e m m e r n e er følgende:

15

1/2 side 550 kr.

Kommunikation er nøglen André

1/4 side 300 kr.

Nordlys

Bofællesskaber:

1 side 1 0 0 0 kr.

A70 Toustrup Mark, Sporup

Farve d o b b e l t p r i s

A n d e l s f o r e n i n g e n B a u n g å r d e n , Vejle

1 side m å l e r 17,5 x 2 6 , 5 c m .

Andelssamfundet Hjortshøj, Hjortshøj

H e n v . Sekretariatet.

B o f o r m 2 0 0 0 , Silkeborg Bofællesskabet, Beder

Redaktionen på dette n u m m e r :

Fjordvang, S n e d s t e d i T h y

Troels D i l l i n g - H a n s e n .

F o r e n i n g e n for ø k o l o g i s k bebyggelse på

18

Ecotopia 99 André Nordlys

19

Bæredygtighed i Vesrafrika Lone

Frederiksen

Teglmosegrunden, Albertslund Forsidebillede:

Fællesskabet M e i l g a a r d Slot, G l e s b o r g

M o d e n hvede. Foto: N . E. Boesen

G a i a Villages, H o l t e

20

økologien rager form Boganmeldelse

af Leif

Hansen

Græsrodsgården, S m ø r u m Layout & D T P :

H e r t h a Levefællesskab, H e r s k i n d / G a l t e n

Niels Erik Boesen.

Hesbjerg, B l o m m e n s l y s t

Tlf. 8 6 8 5 13 7 0 .

Kirstinelund, Bjedstrup/Skanderborg

23

Sofie Krogh

K ø b m a n d s g å r d e n , Brovst Trykning:

Landsby 2000, Jystrup

Indtryk, Nimtofte.

Meilgaard Slot, G l e s b o r g

Tlf. 8 6 3 9 84 4 2 .

Munach, Gedved

25 Sidste nyt

M u n k e s ø g å r d , Roskilde I n d l æ g sendes på diskette til sekretariatet

Nordvestjysk F o l k e c e n t e r for

arkiveret s o m tekst- eller Word-fil.

V e d v a r e n d e Energi, H u r u p

D e a d l i n e nr. 19: 2 0 . J a n u a r 1 9 9 9 .

Nyt Forum, Christiania

27

S n a b e g a a r d , Vrads Sekretariatet:

Svanholm, Skibby

L a n d s f o r e n i n g e n for Ø k o S a m f u n d

Sættedammen, Hillerød

L a n d s b y v æ n g e t 10, H e r s k i n d

Torsted Vest, H o r s e n s

8464 Galten.

Udgården, Lading

Tlf.

Vaarst Vestervang, Vaarst

8 7 54 6 0 2 0 .

Fax. 8 7 54 6 0 2 1 .

Email: l o s @ p i p . d k n e t . d k http://www.gaia.org/losdanish L Ø S sekretariatet er i 1999 s t ø t t e t af D e n G r ø n n e Fond, Indenrigsministeriets L a n d d i s t r i k t s p u l j e og G a i a Villages.

Økologisk Landsbysamfund, Torup Firmaer og andre: B o r n h o l m s Miljø- og E n e r g i k o n t o r .

D a n s k e N a t u r g å r d e A / S , Give D e n G r ø n n e Genbrugshal, Christiania G a i a Technologies A / S , K ø b e n h a v n

0

Landsforeningen Økologisk Jordbrug, Århus Formand: T h o m a s Steen Seiersen Munach Vestervej 4

Merkur, Den Almennyttige Andelskasse, Å l b o r g N e t v æ r k M a r i a g e r Fjord Råd og D å d B u t i k k e n , Brovst

8751 Gedved

Vester Gror, K ø b e n h a v n V.

Tlf. 7 5 6 6 56 8 7 .

Væksthøjskolen, G i n n e r u p Djursland

Email: a r k i t e k t @ f o r u m . d k

Ø k o l o g i p r o j e k t e t , Stenløse Ø k o l o g i s k e Igangsættere, N ø r r e b r o .

M e d l e m s k a b pr. år: E n k e l t p e r s o n : 2 0 0 kr.

Fællesskaber o g organisationer: 5 0 0 kr.

E n k e l t p e r s o n bosat i fællesskab: 100 kr.

Giro 596-6752.

Og vi vandrer videre...(Klods Hans)

ISSN 1395-1270

Kalender

Andersen

Leder I

orden gik ikke under i denne omgang. Og hvis man skal tro mange spirit-folk, m å det være fordi, at vi m menneskehed alligevel bevæger os på en farbar vej, om end den kan synes noget grumset. Og denne farbare vej banes ikke mindst i disse år af økologiske og spirituelle pionerer på mange niveauer i vores samfund og indenfor mange fagområder. Måske var det KlodsHans-karavanen, der gjorde udslaget, eller s o m m e r s o l h v e r v e t på Fjordvang, eller...der, hvor du var. Vi er alle en del af dette store revolutionære forvandlingsbillede af vores tid.

Så tillykke med det.

Siden sidst har vi haft en meget spændende sommer, der har budt på lidt af hvert.

Vi startede med et intenst og livgivende sommersolhvervsmøde på Fjordvang. Op til selve arrangementet var vi meget i tvivl, om det var for stort et projekt at sætte op, og vi trak utrolige veksler på fællesskabet fra Fjordvang, som gjorde det til et meget vellykket projekt. Vi har fået rigtig mange positive tilbagemeldinger fra de ca. 85 deltagere om spændende workshops, dejligt samvær, overdådighed af mad, gode koncerter, osv. osv, og så til en billig pris. En stor tak til Fjordvang, til alle frivillige hjælpere og workshopledere, uden hvis frivillige indsats dette aldrig var blevet. Og som en ekstra gave til os alle balancerede budgetet.

Dét har givet bestyrelsen blod på tanden, og vi er allerede gået i gang med at planlægge næste års sommermøde, hvor vi dels vil åbne endnu bredere op, dels vil koncentrere os om et bestemt tema: penge, alternative, sunde, lokale penge og LET-systemer(Local Exchange tradesystem) osv. Verden over er der 2000 forskellige lokale pengesystemer, der afprøves i øjeblikket, og vi ser frem til en bred erfaringsudveksling under dette møde. Mere om dette i decembernummeret af LØSNET. Se i øvrigt kalender om mødet på Båring Højskole den 7-10.oktober.

Sommeren har også budt på en glædelig nyhed fra Den Grønne Fond, som har bevilget LØS kr. 312.500,frem til år 2001. Det betyder, at vi er sikret 2 halvtidsstillinger som nu indtil 1.4.99, hvorefter det afhænger af Landdistrikspuljen og Gaia Villages eller andre fonde, hvor vidt den ene stilling skal skæres. Men stor tak til Den Grønne Fond, som på denne måde bifaler det store arbejde mod bæredygtighed, vores forening bidrager med.

Så kom hedebølgen og Klodshanskaravanen over os, og trods manglende landsdækkende mediebevågenhed, blev karavanen en succes for de ca. 100 tumpedeltagere, der gik med i gennemsnit, og de mange der besøgte karavanen under vejs. Men mere om dette inde i bladet. Hvor er det vigtigt hele tiden at blive mindet om livets enkelhed. Og det gør tumper. De undersøger ikke i årevis de tekniske forskelle på økologisk og giftproduceret mad eller boliger. De erkender og udlever blot, at det økologiske er det enkleste, det naturligste og dermed det eneste rigtige. Må dette være en kraftig opfordring til magthaverne, at hele Danmark, ja hele EU som et påbud meget snart omlægges til økologisk drift.

Rundt i Europa har græsrødder også været på spil. Vi har forskellige reportager fra vores udsendte medarbejder André til modmagtstræf i Sverige og til Ecotopia i Rumænien, hvor 300 unge fra hele Europa mødtes til solformørkelse og erfaringsudveksling.

Mange fællesskaber har også haft travlt i sommer. Torup har nærmest haft kibbutslignende tilstande, da 1 5 unge fra hele Europa har bygget på ungdomshalmboliger. De er også i gang med mange andre spændende nybyggerier. Munkesøgård har taget ders første spadestik. Kirstinelund har næsten fået godkendt deres lokalplan.

Hjortshøj er i gang med bogruppe 3,4 og 5, Den økologiske landbrugsskole har bygget et stort elevbolig i halm. Se mere under sidste nyt fra fællesskaber.

Derudover er mange nye fællesskaber på vej, deriblandt Landsby 2000 på Sjælland, Boform 2000 i Jylland.

Foreningen trives. Vi har fået ca.

50 nye medlemmer siden sidste blad, og vi fornemmer, at mange er på vej.

Vi håber, at den nye opbakning vi møder i øjeblikket, vil blive fulgt op af kontingentbetaling fra de mange, der har været gratister i 1997, 98 og 99. Vi vil lave et omfattende oprydningsarbejde i kartotekket, således a t alle manglende betalinger for de sidste år vil blive udsendt som rykkere. Du må huske, at det blad, du siddet med, koster ca. 25 kr at lave.

De næste store opgaver for foreningen, bliver • at fortsætte med at lette adgangen til at skabe økosamfund ved en politisk offensiv for eksperimentelle, økologiske frizoner(EØF). Her er det vigtigt at bemærke sig mødet "Økologisk Samling '99" på Snoghøj Folkehøjskole den 8-10. Oktober, der har frizoner som tema.

• at være medarrangører af en række boligseminarer i år 2000-2001.

• Skabelsen af en multimedie-CD om Økosamfund, som kan bruges til undervisning.

• lave forarbejdet til en undervisningskonference, der helst skulle munde ud i konkrete uddannelsesmuligheder i Økosamfund og samarbejdsprojektet mellem Økosamfund, studerende, forskere og virksomheder • og endelig regner vi stadig med at fortsætte rækken af bosætningsmøder rundt i landet, sandsynligvis med det næste på Fyn.

Troels

Sommersolhverv på Fjordvang e n kort opsamling

Den

18-22 juni

organiserede samarbejde

Af Allan

1999

LØS i tæt med fælles-

skabet Fjordvang i Thy et sommersolhvervsseminar.

Programmet

rummede

mange spændende

works-

Elm

O

m torsdagen var der en del, som tog de 30 km. til Nordvestjysk Folkecenter for Vedvarende Energi og hørte et inspirerende foredrag af David Eisenberg, som fortalte om byggematerialer, herunder halmballer og viste lysbilleder som akompagnement til et oplæg om byggematerialer fra vugge til grav, og de konsekvenser vore byggematerialer har på miljø og enerigforbrug.

hops, diskussioner og tid til at "netværke". Derfor

havde

vi også inviteret FRI, LØB og ØkoNet.

Fredag var den officielle ankomstdag, og den startede med tilbud om meditation og cirkeldans forestået af Christine Gammelby. Resten af dagen gik med tipirejsning, rejsning af store festtelte og modtagelse og installering af nyankomne. Til aften fortalte oplægsholderne om deres workshops, og der var mulighed for at melde sig på.

Til hver dag var der reserveret plads til oplæg fra de deltagende økosamfund og organisationer og disse er kort refereret nedenfor.

Karen Svensson om GEN GEN (Global Ecovillage Network) er det internationale kontor som samler trådene fra de regionale kontorer i Nord Amerika (som dækker det amerikanske kontinent), Australien (som dækker Oceanien og Asien) og Italien (som dækker Europa og Afrika og Mellemøsten). GEN er oprettet som et organ til globalt at skabe netværk mellem økosamfund i hele verden og til at opsamle og formidle de erfarianger, der er gjort, og som stadig gøres.

Karen opremsede nogle af de projekter og områder, som er i gangsat og

under udarbejdelse i GEN, b.la.

-Øko-turisme -Living-and-learning centre -LETS (alternative økonomiske systemer) -Websites med forbedrede søgefunktioner og chatmuligheder -Formidling af produkter og tjenester - via internet.

Ross Jackson supplerede med at sætte GEN ind i en historisk sammenhæng

og i en global ramme. Økosamfund kan ses som modeller for, hvordan vi kan leve bæredygtigt. I løbet af måske 20 år bliver vi formentlig tvunget til at leve mere bæredygtigt pga. sammenbrud af det financielle system mv.

Derfor er det utroligt vigtigt (og GEN's mission) dels at skabe netværk på mange niveauer, således at de enkelte økosmafund kan se sig selv som en del af en bevægelse. Dels at formidle den rigdom af erfaringer, der er opsamlet i økosamfund mht. f.eks. den konkrete økologi, den sociale og økonomiske organisering, magtstrukturer, kommunikationsstrukturer, beslutningsprocesser osv. Hildur fortalte om sin nyudgivne bog "Creating Harmony - Conflict resolution in Community", hvor man netop har samlet nogle af de erfaringer, m a n har høstet i økosamfund over hele verden mht. konfliktløsning.

"Den nye Vradsgruppe" (Boform 2 0 0 0 ) Gruppen udspringer af et seminar, som Carsten og Heather Smith orga-

niserede i foråret i Silkeborg, hvor 180 personer mødte op. Flere grupperinger blev dannet, blandt andet Boform 2000, der ønsker at realisere et økospirituelt fællesskab i Midtjylland, gerne i nærheden af vand.

Gruppen er åben og mødes hver 3. uge. De har netop holdt stiftende generalforsamling den 5.september og er mere og mere fokuceret omkring en vision om dels er spirituelt grundlag og dels en stor bosætning på 150 boenheder. De er meget inspireret af Damanhur i Norditalien og vil blandt andet gerne starte en fredshøjskole.

Solbyen Rolf Jackson fortalte, at projektet, som er i sin vorden, oprindelig udspringer af Gaia Consciousness Institute, hvorudaf der samlede sig en projekrgruppe, som udarbejdede et oplæg. Ideen er et mainstream-fællesskab, som er åbent, og med plads ril en spirituel dimension. Det skal være bæredygtigt, økologisk og smukt.

Endnu er det ikke etableret, og intet område er fundet.

For øjeblikket bor Rolf i Nærum med kone og 2 små piger i et bofællesskab med et andet par og med kontorfaciliteter for GEN og Gaia Consciousness Institute. Endelig erder et fælles meditatonslokale.

Man vil forsøge at bygge et fundament med spiritualitet i dagligdagen, så fællesskabet kan opbygges, indtil man kan flytte ind i de "rigtige" lokaliteter.

Det spirituelle i hverdagen praktiseres ved, ar alle medarbejdere og beboere en gang om ugen mediterer sammen. Spiritualiteten er funderet i egne erfaringer og oplevelser. Visionen er, ar der skal være plads til at vokse og til et erhvervsliv, samt forskning til brobygning mellem det traditionelle og det alternative. Der skal være plads til børn o g naturadgang osv.

Landsby 2 0 0 0 Susanne har fået visionen for ca 5 år siden. Første folder blev lagr frem i marts i år og siden har interessen været overvældende. Tingene sker af sig selv og der går så godt. Det skal være et økospirituelt samfund. Der er masser af økosamfund i Danmark, men der mangler ofte et spitituelt element.

Tanken er videre, at det skal være et "vugge til grav- projekt" med bl.a. børnehave, landbrug, gartneri, hospice, ollekolle, osv, ialt ca 100 boenheder. Jan Phillipson er sekretær, og Susanne er "humlebien", som summer rundt og laver en masse praktiske gøremål.

Hver mandag aften kl. 20.00 er der en gruppe omkring projektet, som meditativt tuner ind på Landsby 2000, og der lød en almindelig opfordring til at deltage på denne måde. Læs mere under "sidste nyt"på side 25.

Diskussion I diskussionen efterfølgende fremsatte Hildur spørgsmålet om der grundlæggende er forskel på Landsby 2000, Boform 2000 og Solbyen, eller om vi har en fælles vision og er en del af en mainstream kultur eller bevægelse.

Der har i år været afholdt 2 stormøder i Silkeborg og et i Hvalsø, alle med deltagelse af mange mennesket. Det, der synes at være fællenævner, er noget med økologi, noget med spiritualitet og gerne noget med omsorg for handicappede.

Et af de eksempler, vi kan måle os

med, er Damanhur i Italien, hvor man netop satser på forskelligheden.

Spørgsmålet er, om vi er ved at være modne til denne accept af forskellighed. Vi har brug for mange slags mennesker - jordbundne såvel som

Et af de eksempler vi kan måle os med, er Damanhur

I Italien, hvor

man netop satser på forskelligheden.

Spørgs-

målet er, om vi er ved at være modne til denne accept af forskellighed.

spirituelt arbejdende.

Frizonebegrebet diskuteredes - det handler om at få kommune eller amt

6

til at dispensere for zone- og byggelove, således at det bliver muligt at leve og bygge lidt lettere, egenartet og bæredygtigt. Kolonihave- og sommerhuslovgivningen kan være en mulighed for at give områder særstatus.

Hildur oplyste, at netop dommerkommiteen til prisopgaven, som LØS udskrev i efteråret 97, nævnte, at der er behov for, at der udtages 50 projekter, og at der nedsættes en tværfaglig ministeriel kommite til at bakke op om dem.

Diskussionen kom både ind på nogle af de strukturelle og personlige hindringer, der ligger i at tage skridtet fuldt ud og engagere sig i et økosamfund — det sidste eksemplificeret ved problemet med at gå fra ønske til vilje, tage børnene ud af skolen, flytte fra sit lille hus osv.

Man enedes om, at LØS sekretærerne formulerer en udtalelse fra Fjordvangseminaret, som udsendes til pressen. Pressemeddelelsen kan læses på bagsiden af dette blad.

Meilgaard Slot Insa Freese fortalte, at Meilgård Slot er et I/S, som har lejet bygningerne og således er økonomisk ansvarlig for slottet Meilgaard på Norddjursland.

Fællesskabet har eksisteret i 5 år, og der er tre tilbage fra den oprindelige ejergruppe. Man arbejder på at få lavet ejerformen om til et Aps, således at ejerskabet, ansvarligheden og engagementet kan sprede sig til flere. Uanset hvor godt man forsøger, vil der opleves forskel på folk, som ejer et sted, og de, der bruger det. Ideen med at sprede ejerskabet er, at de mange "statuslag" kan forhindres. Stedet finansieres via beboernes husleje og kursusafgifter, idet der er en dagskole på slottet.

Generelt er målet for arbejdet på Meilgård befrielse for negative hændelser, automatismer og projektioner.

Man tilstræber at meditere 2 gange daglig og ved ny- og fuldmåne. Her går man ind på hvilken astrologisk

"type" fuld- og nymåne, der er aktuel, og hvilke problemtyper man herudfra kan arbejde med..Man arbejder bl.a. med de 12 arketyper som repræsentanter for egenskaber.

I nærheden ligger Djurslands Væksthøjskole med plads ril 50 personer. Den er også startet af folkene bag Meilgaard og er organiseret som en selvejende institution. Her arbejdes også med selvudvikling og personlig udvikling. Forløbene på højskolen er lidt "lettere" end på slottet, hvor man arbejder mere i dybden med det personlige. Højskolen kører for fuld damp.

Snabegård Susan og Peter fortalte, at Snabegård er med i Vrads Sande Meditationscenter, hvor Chari er levende mester. Det er ikke en religion med dogmer og ritualer, det er mere en levende mester, som viderefører den guddommelige energi.

Essensen er en enkel hjertemedita-

tion og en "cleaning" af gamle indtryk osv. som lagrer sig om vort hjerte, så vi ikke kan mærke kernen - hjertet.

Det startede med Vrads Sande, som er en tidligere turistattraktion, med spændende skulpturer og haver. Her etablerede man et meditationscenter, hvor der er plads til seminarer med 3-4000 mennesker. Senere købte de Snabegaard som er et økosamfund med landbrug. For øjeblikket bor der

Lauersen Vig, som ejer Hesbjerg slot, mente, at vi har et religionsproblem i LØS - og i hele verden. - vi er religionsLØSe

8-9 familier i huse i området, plus en familie i stuehuset på gården. Målet er at der skal bo 12 familier i fællesskabet, det er organiserer som et Anpartsselskab.

Der er et udstrakt fællesskab med ikke mediterende Vradsborgere. Man er med i købmandforretningen, borgerforeningen med fælles fester, Vrads gamle smedie, som er ved at blive indrettet til forskellige former for virksomheder.

Man arbejder med kibbuztanker så folk, som er interesserer i Sahaj Marc

kan bo i området og f.eks. studere, mod at arbejde nogle timer hver dag.

Religionsproblemet i LØS Lauersen Vig, som ejer Hesbjerg slot, mente, at vi har et religionsproblem i LØS — og i hele verden. — vi er religionsLØSe... "Har vi en religion, vi bruger ril noget?" spurgte han. "Når vi har erkendt at vi har et problem, synes der at være 3 indlysende muligheder: Vi kan lade etikken vikariere for religionen. Heraf følger f.eks. at vor overflod forpligter os ril at søge at forbedre verdens tilstand. Og f.eks. at vi må lave økosamfund af høj kvalitet, så de kan anvendes som model for en forbedring af verdens tilstand.

En anden mulighed er at vælge sig en religion. Der er ca 300 religioner i Danmark. Men det er svært, for det tager ca. 1/2 liv at sætte sig ordentligt ind i en religion, så hvordan skal man vælge?

En tredie mulighed er ar henholde sig til vore forfædres religion - kristendommen. Dog, den synes ligesom at have udtjent sin rolle, baseret på tradition og fortolkning, som den er.

Endelig kan man søge at trænge ind bag kristendommen og buddismen og her finde frem til den oplevede religion — ikke dogmer og ritualer og udlægninger — men den personlige oplevelse af det guddommelige". Åben diskussion Første spørgsmål rettede sig mod, hvordan man løser konflikter på Sna-

begård. Her lød svaret, at man stræber mod konsensus. Der er anvarsgrupper omkring skov, bygninger, maskiner mv. med én som hovedansvarlig, som kommer med oplæg til hele gruppen om opgavernes udførelse. Man har en klar følelse af at have en fælles baggrund, og at man er sammen på vej.

Ved personproblemer i fællesskabet lyder opfordringen "mediter 15 minutter på det," og man oplever, at personproblemer er noget, man kan vokse ved. Endelig har man så sin personlige mester i baggrunden, som man godt kan rette personlig henvendelse til.

Mht. økologi og spiritualitet er det således, at man startede med spiritualiteten og fandt at økologien passede ind i dette verdenssyn — ganske modsat mange andre økosamfund, som starter med halmballehuse og derigennem måske når frem til et udvidet verdenssyn. Økologi er en naturlig konsekvens af spiritualiteten, men det skal komme indefra, og ikke fordi ens rådgiver siger det. Og denne erkendelse kan tage længere tid... De problemer, vi møder, er vore egne blokeringer. Gud har ikke noget sind, derfor har han brug for vore sind på jorden. Problemet er så, at det oftest ikke rigtig er i balance. Én fandt, at konflikter meget handler om vore gamle blokeringer og bearbejdningen af dem. Også de blokeringer vi bygger op i dagligdagen.

Det drejer sig om at få åbnet vore hjertet — og det giver Shaj Marc's tek- ikke tror på politik mere. Han vil ikke nikker mulighed for, og så er han en belaste sit system med noget, som han levende mester. Men der er helt klart bliver nødt til at fjerne om aftenen (tv, behov for mange tilgange, så vi kan internet osv). Han oplever, at det befinde de elementer, der skal til, for at laster ham og fører ham væk fra at skabe en ny kultur. Der er utrolig være sig selv. Og kun som sig selv kan mange måder at nå frem til Gud på. han handle ret.

Findhorn f.eks. opbygger en kraftig Ross fandt, at økosamfund genehjerteenergi, så folk tør komme frem relt overhovedet ikke er rige, men har og åbne sig. få ressourcer. Og økosamfundsbevægelsen er netop meget opmærksom Dorthe fra Christiania bragte sapå forholdet til den 3. verden. Og de gen helt ned på jorden igen, idet hun fleste i økosamfund handler meget fandt, at vi er møjforkælede, og at det modigt ved at opgive den konventioer gennem ofret, at vi nu skal til at nelle levevi,s og det er en anden og udvikle os. Og vi har jo faktisk råd til at give til de, der har behov. Men vi er måske meget vigtigere form for revostadig kolonialister af verdens rigdom. lution. Når et samfunds borgere selv begynder at forvandle sig, er det en På den måde, mente hun, at Norden meget kraftigere ting, end når de blot er rig og møjbeskidt... går på gaden med skilte.

Hertil replicerede én af Vradsfolkene, at han havde prøvet at være ekstremt politisk aktiv. Da han fandt sin mester opdagede han, at han nu slet

Hildur fortalte, at hendes kriterie på en ret levevis var, at folk på den sydlige halvkugle siger: "Det er dette,

vi har ventet på". Det er enormt politisk.

Andre mente, at vi har penge og ressourcer og muligheder. Det, der bremser os, er vore personlige blokeringer- det er os, der er problemet.

Derfor er det nødvendigt med spirituel udvikling og personligt arbejde.

Afslutningsreplikkerne på den meget stimulerende diskussion var, at alt er, som det skal være, og at vi må gøre det, vi skal gøre - at vi ikke skal kæmpe mod vore fjender, men for vore venner.

Evaluering af forløbet på Sommersolhverv 1999 Evalueringen af forløbet foregik som den sidste plenumsamling. Generelt betragtet var reaktionen, ar det havde været et rigtig godt forløb, med en god energi og rigtig godt fællesskab og intense og indholdsrige workshops.

Arrangørerne glædede sig selvsagt over rosen, men måtte dog se i øjnene, at det var mere nødvendigt med konstruktiv og konkret kritik i forhold til, hvordan vi kan gøre det endnu bedre i fremtiden. Derfor bad vi om konkrer kritik og forslag. Hovedpunkterne var, at der havde været meget på programmet — måske for meget, samt at det havde været lidt svært at skelne mellem den "offentlige" og den private sfære i forhold til Fjordvang. Endelig kunne det være rart, hvis workshopsene ikke havde behøvet tage hensyn til, at der skulle laves mad. Måske kunne man bruge frivillige, som fik gratis ophold og kurser i den udstrækning, de kunne nå det mod så at sørge for mad.

Forslagene vil indgå i planlægningen af næste sommersolhvervsfest, for en fest var det, især mandag aften, hvor Trio Frivol spillede op til dans hele den lange nat med inciterende og forførende rytmer - rytmer som fortsatte med at køre længe efter at gruppen var taget hjem.

Nævnes bør også, ar Fjordvang

havde arrangeret koncert med Premo - en hollandsk sangerinde, som sang hellige indiske og tibetanske sange til illustration af lysbilleder fra Indien og Tibet. Det var i ordets bedste forstand en intens oplevelse. Og at Shanti spillede meditativ fløjte. Og at Yvonne og Anna gav koncert en aften med Edit Piaf og Poul Henningsen sange, så ikke et øje var tørt. Og at David Russel kom forbi og fortalre om Sevano, er kæmpe økosamfundsprojekt i Arizona USA (som vi håber ar kunne bringe en selvstændig artikel om i et senere nr. af LØSNET). Og at Pernille Schiøtz hjalp os med at synge.

Og meget meget mere.

Der var først og sidst inspirerende, kærlige, mærkelige, dejlige, særlige, vigtige, begavede, dumme, maleriske og følsomme møder mellem mennesker.

Som konklusion: Det var et storslået arrangement - flot arrangeret af Fjordvang og (i al ubeskedenhed) LØS.

Økologisk og spirituelt bofællesskab Fjordvang i Thy søger 10 nye medlemmer Vi er pt. 14 personer 5 mænd, 9 kvinder og 3 børn.

Vi mænd søger artsfæller gerne med børn.

Fjordvang, er en kursusejendom hvor der er mulighed for at bygge boliger, værksteder og meget mere. Vi går snart i gang med halmhus byggeri, domer og andre forsøg.

Vi mænd har vores arbejde uden for Fjordvang, men vi ønsker at der i fremtiden bliver arbejdspladser på stedet.

Til Fjordvang hører 21 ha jord som dyrkes økologisk Det hele er placeret i en pragtfuld natur lige ned til Limfjorden.

Henvendelse på tlf: 97 93 69 19 Roar, Torben og Carsten.

Den der

ler sidst ler

"Vores fysiske legeme

består af grundstoffer, mineraler og stofkombinationer, som

kommer

fra vores jord. Vor krop er rent fysisk et lån fra plaaf Jean Pascal

Danos

neten. Stoffet

kommer

fra jorden og vender til-

I

dagens Danmark i de såkaldt alternative kredse støder man hele tiden på ordet ler. Det er lige før, at man ikke er i stand til at opføre et hus uden ar anvende noget ler. I al den udvikling, som jeg i øvrigt er meget glad for, vil jeg gerne komme med nogle vinkler på ler som naturmedicin, fordi jeg synes, at det er overset her i Danmark.

Mine kilder er naturmedicin "fra de varme lande", naturobservation, læsning samt ikke mindst min intuition.

bage efter døden til den fysisk

Gennem

maden,

vandet

og ilten står vi i en livslang kontinuerlig ningsproces omgivende

omsæt-

med det fysiske miljø.

Vores krop er kun mulig i dens direkte nente

Baggrund For at begynde med begyndelsen: Vi skal en lille tur tilbage i tiden, faktisk til Biblen. Gud, eller skaberen, da han (m/k) var færdig med at skabe kloden, dyrene og det hele, skulle han til at skabe os...

Og hvilket materiale tror du han tog, Gud ?...Jord Et andet sted står der også: "Fra jord er du kommet, til jord skal du blive". Beskeden er for mig klar....

Videre: Den livsform, som findes på jorden er baseret på vand og natrium, og de første levende organismer levede i havet. I nogle af de kilder, som jeg har mødt på min vej, har jeg set, at vejen for livet fra vandet til luften gik gennem leret, en slags mellemstation, "the missing link".

Nu kommer vi til vores egen tidshorisont; det, som vi ved, er sket, fordi vi husker. I tusindvis af år har leret været anvendt på hele kloden. Vi har brugt ler i mange sammenhænge: Medicin, kunst, byggemateriale og i yderste tilfælde til at spise. Mudderbad har været anerkendt siden tider-

egrundpulje.

perma-

afhængighedsfor-

hold til jorden" Jes Bertelsen "kvantespring"

nes morgen på forskellige steder, med forskellige virkninger. Men én ting er sikkert, det gør godt!

Dyrene har altid vidst, at ler er godt for dem, de bruger den til dag- ligt; ruller sig i jord regelmæssigt. For eksempel var der for nogle år siden en meget flot naturfilm, der hed "Bjørnen", hvor bjørnen efter at være såret drager af sted i tre dage med en jæger efter sig, som om den er på flugt. I virkeligheden er dyret på vej til et lersted, som den ruller sig i, og først derefter vender den sig om og "ordner" jægeren.

Industrien har også fundet ud af det; petrokemien bruger utrolige mængder af ler i deres filtre. Atomindustrien udnytter også den relativt stærke naturlige radioaktivitet, som ler har, til at indkapsle radioaktivt affald i undergrunden, hermed låser de den "farlige radioaktivitet" inde.

Jeg kan huske et foredrag med Flemming Abrahamsen, hvor han blandt andet fortalte om nogle mureres reaktioner, da de begyndte at mure med lermørtel deres øjne — en hel oplevelse.

Hvis du stadig tvivler, så stik fingeren i jorden, prøv selv at lege med eller røre ved leret. Se på børn, mens de gør det. Min egne personlige erfaringer, når jeg "arbejder" med ler, mens andre er tilstede, er, at det smitter, skaber ro.

Det ser unægtelig ud, som om ler er meget andet end bare "jord".

Hvad er så ler: Lerets indhold er: Især alumin og silikat, ud over et hav af oxyd, bioxyd og trioxyd. Her er en analyse af noget fransk ler, jeg har: SIO 2 50,16% Al 2 O3 19,87% Fe2 O3 6,99% Ca O 6,16% Mg O 2,44% Na2 O 0,24 % K2 O 3,71 % Mn O 0,09% En oplistning af lerets kemisk sammensætning hjælper dog ikke til fuld forståelse af alle lerets egenskaber. Ler hjælper på nogle mineralmangler i kroppen. Det er bevist. Ler fungerer som katalysator, vækker energikilder i os som var "sovende", stimuler kroppens resourcer.

Videnskab kan heller ikke i dette tilfælde forklare alt. Erfaringerne taler for sig selv.

Ler er ler, dog er der en påvirkning fra den kemiske sammensætning i de jordlag, hvor leret ligger. For eksempel

har det ene ler mere jern eller sulfo etc. Derfor kan én slags ler i nogle tilfælde vise sig at være mere aktivt eller bedre egnet end en anden. I gennem tiderne er nogle former for ler blevet "verdens berømt", for eksempel "Rasoul".

Ler i naturmedicin Nu kommer vi der, hvor jeg vil hen. Vil man studere brug af ler i naturmedicin (på tysk og fransk er der en omfattende litteratur), finder man ud af, at der næsren ingen begrænsning er. Misdannelse, ubalance i vores organer, smertebehandling, brud på legemer, betændelse samt parasittet, både udvendig og indvendig.... you name it!. Der er næsten ingen grænser for, hvad det kan bruges til, bare man har det i brugbar form og giver sig den tid og opmærksomhed som en behandling tager.

Listen over lers helbredende effekter er lang, og der kommer hele tiden nye eksempler. Det bemærkelsesværdig er, ar ler på en eller anden måde har mange forskellige reaktionsmønstre. I kontakt med et bestemt sår vil det trække betændelse til sig, i et andet tilfælde vil det være lindrede eller regenererende, ler kan arbejde både i dybden eller på overfladen, bruges på mavesår eller ved slag... Er stof med en uendelig vifte af muligheder - bemærkelsesværdigt. Normalt virker en droge på nogle bestemte måder; bruger man for eksempel padderokke, kan den gøren noget meget bestemt og ikke andet (med al respekt for den), dvs. én virkning. Leret handler i forhold ril omstændighederne, som om det tænker selv, slår antennerne ud, det fælles træk ved de forskellige reaktionsmønstre er, at ler på en eller anden måde trækker "negativiteter" til sig.

Hvordan bruger man leret Udvendigt bliver ler brugt i omslagsform, dvs. i form af en "våddej" som man lægger på, hvor der er brug for det. 1 nogle tilfælde, som for eksempel ler blødende sår eller åben betændelse, kan ler også med fordel bruges i pulverform, som så suger alt det våde der ligger i såret og derefter danner en midlertidig, beskyttende skorpe.

Forarbejdning af mursten i Hjortshøj

Til indvendig brug er det i langt ikke metal. prioriteres i dagligdagen. Det er det, de fleste tilfælde små tørre klumper Den proces fra tør tilstand til våd vi snakker meget om i vores samsom sættes i vand og derefter drikkes(mavesår, parasitter i tarmsystem, renstilstand tager tid. Ler, udover at blive fundsudvikling.

Vi vil tættere til vores ningskur). Der kan også fremstilles vådt, oplades, optager energierne som rødder, bruge jordens ressourcer på en den bedste tandpasta med salt og urer tilstede, derfor har en lerbruger albedre måde, leve i harmoni med Gaia. ter. Leret skal dog så være helt renset tid noget let i brugbar form ved Den er der, parat, venter kun på os, for sand og andre "småting". Jeg har hånden. Når man først er begyndt at villig til at hjælpe os helt til vores inprøvet ved bihulebetændelse at bruge ler- har taget det første skridt, dre. Det kræver, at vi tager skridtet, "sniffe" ler, virkningen er utrolig hurvil man pludselig opdage nye muligbevidst. tig og befriende. heder. Pas på - det griber om sig.

Til sidst er det vigtigt at sige, at denne korte artikel på ingen måde Små bemærkninger: kan erstatte al den litteratur, som eksisterer. Se den som appetitvækkende.

Hvor får man sit ler f r a ?

En ting er yderst vigtig, når man anPå små udvendige sår kan man godt vender naturmedicin og dermed også Med nærhedsudgangspunkt er det ler, ler. I den første fase kan situationen se prøve sig frem og fornemme, og dersom vi har i baghaven, selvfølgeligt fra gå videre. Ingen større behandling ud til at forværres. Det er et godt den bedste, når det nu kan lade sig tegn, der sker noget. Man skal der hu- uden først at gå dybere i det erfaringsgøre, og i princippet skal man bare materiale som eksisterer. ske, at ler er et meget stærk produkt, samle det op og bruge det. Det viser God fornøjelse. som sætter store ting i gang. Det tilsig dog, at ler i sin naturlig form kan trækker alt dødt væv og toksiner i hele være svært at bruge umiddelbart. For det område, hvor det befinder sig, eksempel for tyk til at smøre med, for Jean-Pascal Danos både ind og udvendigt. Til sidst: En svært at opløse i vand osv. Derfor skal jdanos@hotmail.com lerbehandling skal gennemføres helt der en lidt længere proces til. I Frank(dvs. til alle symptomer er væk), og rig for eksempel kan man købe solsom vi ved fra traditionel medicin, tørede lerklumper i pose hos "Matas" kan det vare længe. Det er krævende; for ti kroner kiloet. omslag skal på og af, en gang, to gange om dagen, måske i nogle Hvordan gør man det selv? tilfælde flere. Det er noget andet end Først skal leret tørres (helst soltørres) og derefter knuses i små klumper.

Hvis det skal renses for små sten eller sand kan man overhælde der med vand, røre rundt og lade det bundfælde....Det rene ler er det øverste lag, som skrabes op, tørres igen, knuses - parat.

Når leret skal bruges som omslag skal det først tilbage til en tyk mudderkonsistens. Det gøres ved at overhælde en mængde ler med vand, ikke for meget, du kan altid hælde mere på. Når vandet kommer på leret lyt.... Det er sjovt. En vigtig detalje: Vådt ler skal ikke være i en metal beholder, selv plastik er bedre. Bedst er glas, træ eller - naturligvis- keramik.

Simpelthen fordi der opstår nogle evt. uønskede udvekslinger på kemisk niveau mellem ler og metal.

Skålen sættes i vinduet, hvor det kan være i kontakt med lyset, solen, månen, energierne. Der er stor forskel på ler opbevaret i mørke og i "lyset" Klart. Hvis præparatet begynder at være for tørt, så giv det mere vand, på den måde har man altid noget parat til brug. Lad være med at røre rundt, det er unødvendigt. Når du skal bruge noget, tag enten med hånden eller med noget andet, men

at tage tre piller om dagen... Basta.

Det kræver en bevidsthed om den situation, man nu er i. Det kræver, at man går ind i processen fuldt ud.

Ler er et meget virkningsfuldt alternativ som kan klare mange af vores ubalancer (ellers kaldt sygdomme).

Disse ubalancer skal tages alvorligt, og hvis man vil gøre noget ved dem, skal der i en periode omprioriteres eller

Ferie tanker og inspiration fra Damanhur Af Karsten og Heather Smith, Boform 2000

S

elvom der er blevet skrevet to flotte artikler i LØS tidligere omkring Damanhur, så får jeg lyst til at skrive et par ord om vores besøg i Damanhur i Juli.

Hverdagens rytme hat igen fået sit tag i mig efter at have overvundet det første chok over at komme tilbage til det, vi kalder "virkeligheden". Sårbar efter at have lyttet til mig selv på fuld tid og efter mødet med det inspirerende samfund i Damanhur opleves mødet med "den almindelige" verden — set med øjne og sanser endnu ikke sløret af dagligdagens vaneslør - som noget jeg ikke længere har lyst til at være del af.

Oplevelsen af at se et samfund bygget på visioner, som nogle vi kalde utopi, fungere i praksis har fået mig til at længes endnu mere efter at være med til at gøre det til virkelighed. Mødet med Damanhur og mødet med jer på Fjordvang har fået mig ril at tro på, at vi kan gøre det til virkelighed, og at tiden er moden, til at vi skal gøre det og manifestere visionerne i en fysisk form.

Vi skal være med til at skabe den nye virkelighed, ikke som et alternativ til det eksisterende samfund, men gøre der mainstream, netop fordi det er fremtiden at leve i et bæredygtigt samfund, hvor vi lever i en

bevidsthed om, at vi alle er ét, og at det vi gør mod jorden og hinanden, gør vi imod os selv.

Besøget i Damanhur gav en masse inspiration og ændrede på vores visioner om er fællesskab på flere måder.

Vi har fået lyst til et langt større projekt, end vi tidli-

gere har arbejdet med. Et mere landsbypræget projekt med plads til minimum 100 mennesker.

Vi ser flere muligheder i at have en målsætning, der hedder at skabe et større sted. Selvfølgelig med bevidstheden om, at det skal gøres i faser og ikke kan eller skal skabes fra starten.

En del af inspirationen fra Damanhur består af, at hele fællesskabet ikke behøver at være placerer fysisk samme sted, men være spredt over et område, så det ikke bliver så massivt.

Ved denne spredte struktur er vigtigheden af at have et centralt sted stedets hjerte - uhyre væsentligt, og ligeledes klare målsætninger sammen med en ånd, der bærer stedet — på en anden måde end blot at bo sammen.

Her er spiritualiteten et væsentligt punkt som i Damanhur, hvor templet er der samlende hjerte, et helligt sted, hvor der skabes fælles traditioner igennem bl.a. ritualer.

Vi fik et lille "værk" i Damanhur "The Damanhur Formula, Creating new sustainable societies for a better future on planet earth", heri understreges betydningen

af samlende fælles målsætninger, som er målbare og synlige i hverdagen. Det er ikke nok at skabe et fællesskab på politik eller økologi. For at samle mange mennesker er det nødvendigt med et spirituelt grundlag, som så kan virke som grundlag og støtte for alt det andet.

Et stort projekt kan som sagt ikke starte med alle på én gang, men med en mindre gruppe som måske bor sammen som et mindre fællesskab, før tiden er moden til ekspansion, et det vigtigt at have klare beskrivelser og mål, samt et dybfølt ønske om at arbejde for det fælles formål og ikke så meget udfra sit eget individuelle behov alene. Det er gået op for mig, at man i denne proces tiltider skal give afkald på ens normale komfort og vaner én periode og ikke forvente, at man kan bo i det perfekte øko-hus fra starten!

Første indtryk af Damanhur er ligesom at stå og betragte en stor myretue, hvor alle arbejder med et eller andet. Det er pudsigt det med arbejde!

På mange af de møder om fællesskab jeg har deltaget i, snakker vi meget om, at vi gerne vil holde op med at arbejde så meget, men i virkeligheden elsker jeg at arbejde, hvis der er en mening med det.

Vi opholdt os 3 dage i Damanhur og havde egentlig kun tænkt at blive 1 døgns tid, fordi vi ikke havde planlagt vores besøg i forvejen. Man vader nemlig ikke lige ind som en anden turist, men skal først henvende sig til deres "welcome office", hvor man designer et program, der passer til det behov, man har. Det var lidt af en overraskelse for os, da vi ankom trætte og varme i den tro, at vi bare kunne vade ind. Da det var helt umuligt at overskue, hvad vi skulle, valgte vi at overnatte på il Tiglio di Pan, et lille gårdfællesskab i nærheden af "hovedsædet". Gården blev købt for 3 år siden og fungerer som bolig, restaurant for besøgende og de andre i fællesskabet, desuden dyrkning af grønsager.

Næste formiddag fik vi en rundvisning af "hovedsædet", stedet hvor det hele begyndte. Det var en fantastisk oplevelse og langsomt gik det op for os hvor stort og kompliceret et sted, det er. Stedet og energien fik hurtigt sit tag i os og meget hurtigt fik vi arrangeret et besøg i The temple of

mankind om eftermiddagen.

Templet er ganske enkelt helt enestående, og dets skønhed rørte mig meget dybt. Det er virkelig som en indre rejse. Det er næsten endnu mere fantastisk, at det er mennesker som ikke tidligere har arbejdet med kunst, som har skabt det. For mig er templet og Damanhur et enestående eksempel på, at selv de mest vilde visioner kan blive virkelige.

Det har som sagt fået mig til at tro på, at vi også kan virkeliggøre vores visioner, og at vi skal lægge vores beskedne danskhed væk og tænke lidt større.

Der er kunst overalt i Damanhur og rundt omkring ses små lerfigurer, som hver eneste beboer har lavet af sig selv. De bliver flyttet rundt, der hvor man nu har lyst til at stille dem.

Det er typisk for Damanhur, at alting kan lade sig gøre, og at man netop møder "den rigtige person" når man har brug for det, hvilket var noget, vi erfarede hele tiden under vores ophold. Vi mødte bl.a. svenskeren Peter, som er i fuld gang med planer om at skabe et fællesskab efter Damanhur

modellen i Sverige. Vores korte møde blev til vilde visioner om at skabe et nordisk samarbejde!

At opleve et fællesskab virkelig leve efter hjertet i kærlighed til hinanden, jorden og til skønheden har været en stærk forvandlende oplevelse for mig. At se mennesker ære og hilse det ældste træ på et sted og gøre det som den naturligste ting i verden — at blive hilst med et con-te (jeg er med dig) og føle, at det kommer fra hjertet ,har fået mig til at længes og fået mig til at huske, at men-

nesker kan leve sammen på andre måder - i kærlighed til hinanden - til jorden og til livet, som det mirakel det er!

Kommunikation er nøglen En beretning fro Modmagtstræf

99, der samlede over 120 mennesker

fra hele

Norden!

Træffet der fandt sted den 1.-6. august nær Falun i midt-Sverige, satte fokus på globaliseringen.

Men de mange nyheder og informationer fra folk i utallige bevægelser,

henledte ikke blot opmærksomheden det satte også græsrøddernes

på pressens

mangelfulde

egne evner til sammen

kontrast - det var ikke engang på dagsordnen.

dækning af græsrodsnyt,

at skabe nyhedsnet i en grel

Fremtidens

brug af internettet blev

imidlertid diskuteret i krogene.

af André Nordlys Gamle og unge sammen Det var Nordisk Folkerigsdag og Aktivistlejren, der i år blev slået sammen til Modmagtstræf 99. Emnet var "Globaliseringen - set fra et solidaritets- og miljøperspektiv". En række enkeltpersoner, blandt andet fra det svenske Miljöforbundet, leverede både de praktiske kræfter, og det meget smukke sted, hvor mødet blev afholdt: Lindsberg kursgården. Engang var det egnens fattiggård, men stod i en årerække med sine store 3 etagers hovedbygning tom, indtil den i 70'erne blev opkøbt af Miljöforbundet. Gården bliver nu drevet som kursussted af et stadigt skiftende antal unge, der bor der kollektivt.

Udenfor hovedbygningen så mødedeltagerne ofte et vidunderlige syn, unge og ældre mennesker sammen (nogen med ring — også i næsen) under den 400 år gammel eg, der er stedets vartegn. Der sad man så i kreds og snakkede, f.eks. kunne det være 2 unge kvinder, der beretrede om deres tur til Chiapas, og Zapatisternes kamp i Mexico. Denne helt unikke blanding af folk skyldes, at de fleste fra Nordisk Folkerigsdag er over 60, mens Aktivistlejren hovedsageligt består af unge.

En smuk sø med saunahytte i nærheden, en skøn natur og så de mange dejlige mennesker fra hele Norden,

gjorde derfor mødet til en meget smuk menneskelig begivenhed.

Træffet var opbygget således, at der om formiddagen var fælles samling om et nyt emne hverdag, med oplægsholdere og diskussion. Eftermiddagene gik med 3-4 forskellige workshops, og så var aftnerne ellers frie.

Dem, der imellem de mange møder gav sig tid til at lytte til de ældre, opdagede hurtigt, hvor meget de havde at fortælle.

De multinationale selskaber På et af formiddagsmøderne kunne man f.eks. høre Olivier Hoedeman, der er medstifter af Corporate Europe Observatory. De har sat sig som opgave at holde øje med de mange multinationale selskabers aktiviteter. Han fortalte, hvordan FN i øjeblikket er involveret i et hjemmesideprojekt, der fremover på internettet skal promovere og forbedre selskabernes sociale og miljømæssige profiler. Hans oplysninger om ICC (International Champers of Commerce / Internationalt handelskammer) fik mange til at spidse ører. Hvem mon anede hvor meget ICC på verdensplan, nøjagtigt som "De runde bords industrialister" i Unionen, i øjeblikket uhyggeligt effektivt bedriver deres lobbyvirksomhed, og hvordan sammensmeltningerne imellem stat og selskaber stadigt øges, igennem ansættelse af de multi-

nationales folk i statsadministrationerne på alle højere niveauer? Hvordan skulle vi vide det, vores "frie" presse skriver jo ikke om det. Blandt andet derfor sidder vi her og udveksler nyt...

(Se mere: www.xs4all.nl/-ceo) Fagforeningernes rolle "Ja - men hvad kan vi gøre ved det?

Det bør diskuteres!" - siger Knud P Pedersen/ Danmark stille fra stolerækkerne. Og netop spørgsmålet om, hvad vi kan gøre, havde Asbjörn Wahl fra det norske Kommuneforbundet som næste indleder gjort sig tanker om. Han forsatte med et oplæg om fagforeningernes rolle i den globale kamp, som han mente vat yderst central. Demokratiseringen af fagforeningerne helt ude på arbejdspladsniveau, mente han var vigtig - "der skal aktiviteterne som i gamle dage ikke bare styres af tillidsfolkene, men også af aktive grupper. Kampen må demokratiseres og internationaliseres på gulvplan" - sagde han. Han kunne f.eks. ikke "forstå", hvorfor kravet om 35 timers arbejdsuge nu næsten var glemt her i Norden, mens det i øjeblikket rejstes så massivt nede sydpå. Også kommunikationen imellem transportarbejderne tværs over grænserne er i udvikling, og deri så han visse perspektiver. Asbjörn Wahl er tilmed næstformand for vejtransportarbejder-

nes sektion i den Internationale Transportarbejder Føderation - ITF. De arbejder i øjeblikket med at forberede transportarbejdernes internationale aktionsdag den 5. okt. (Se også: www.ITF.org.uk) "Jamen - miljøkampens krav om nedsat resurseforbrug for alle, står det ikke i modsætning til fagforeningernes evige krav om mere i løn?" - udbryder en af deltagerne, og fortsætter - "Og hvordan skabe alliance imellem miljøfolk og transportarbejdere, er de ikke bare interesseret i flere lastbiler?"

- Så var der debat!

Demokrati & kommunikation Ofte er det især de uofficielle snakke, der er de vigtigste på et sådant møde, hvor ingen jo reelt husker ret meget af de tusinde af ord, der ellers nok så bevingede flyver ud af munden på de mange talere. I selve øjeblikket synes de utroligt vigtige, men i erindringernes dyb forsvinder de i hurtig glemsel.

Det, vi husker, er tilsyneladende kun det, vi sammen finder ud af - og i aftnens løb fandt nogle stykker af os sammen, i en spontan snak over mulighederne der ligger i gemt i emailens gruppesendings-funktion. (Med email er det i dag lige så let at sende ud til én enkelt, som til mange tusinde...)

Alder først var vi enige om, at vi på ingen måde behøver at lægge skjul på, hvad det er, der nu må ske! En aktiv udvikling af kommunikationen, og dermed demokratiet, må hjælpes på vej, og det på alle niveauer i samfundet, i alle organisationer også fagbevægelsen! Folk, der har indset dette, er allerede i gang med at opsamle gode og nyttige email-adresser (til deres adressekatoteks gruppesendingsfunktion i computeren). De kan kaldes "nøgler", idet de faktisk er nøgler til hurtigt at sende informationer videre til bestemte grupper af mennesker.

For fremtiden må opgaven blive, at disse nøgler samles i "nøgleringe" simpelthen kredse af folk der arbejder med kommunikation. Man kan kalde det strategi nøglering!

Møderne i kirkerummet Som ugen skred frem, kom der stadigt nye folk til. Og på tredje dagen var formiddagens emne: Fælles forståelse eller konfrontation? Hvordan ned-

sætte forbruget, og samtidigt fastholde kravet om mere i løn og større velfærd? Skulle man skabe alliancer til de store multinationale eller søge konfrontation? Objektivt set har vi jo en fælles interesse i ren jord, luft og vand!

Meningerne brydes i kirkerummet, som salen i den gamle Lindbergs kursusgård hedder, mens stolene nu står på en helt anden måde. I stedet for kirkeagtigt at stå på rad og række, står de i flere cirkler inde i hinanden. Men en mumlen i kredsen, en usikkerhed er begyndt at gøre sig gældende. Hva' var det egentligt de sagde de danskere, når de snakkede deres mærkelige dansk? Og svensk og norsk for slet ikke at tale om det der forunderlige finlandsk-svenske? Skulle det hele oversættes eller måtte vi til at snakke engelsk? Var det virkeligt nødvendigt, når vi nu alligevel ikke huskede mere af al den snak, end vi gjorde? Og kunne man ikke kun opnå større forståelse for hinandens lyde, ved at blive ved med at lytte til de mange dialekters mærkværdigheder? Meningerne var mange.

Og da snakken i den meget omfattende og alsidige diskussion atter fortsatte, var der flere og flere på talerlisten. Et større spørgsmål begyndte at dukke op: Hvordan dog i alverden få dialogen til at fungerer, når vi er så mange? Nogen talte for at gå ud i

grupper, andre mente, at talerlisten først måtte tales færdig! Man følte sig ikke rigtig komfortabel, nærmest utilpas. Tænk hvis vi en dag kunne løse det problem, så mange mennesker virkeligt kunne stikke hovederne sammen i en rigtig dialog, og stadigvæk være afslappet! Omsider ender talerlisten, og så gik vi ud i grupper.

Inden middagen samledes vi atter og fremlagde kort. Hvordan gen-erobre demokratiet, var et spørgsmål der havde været oppe og vende. Og hvordan få bevægelserne til at samarbejde på tværs, f.eks. om ganske få og enkle informationsudvekslings systemer?

Kunne vi blot formå at få bredt bare nogen korre nyheder ud til mange, selv på nok så primitiv manér, så vil de etablerede massemedier måske være nødt til at følge op. Mon mediestrømmens informations bombardementer virkeligt kan drejes?

Informationskaos På en af de sidste dages samlinger fremlagde redaktør Nicholas Busch fra nyhedsbrevet Fortress Europe, chokerende informationer om Schengenaftalens konsekvenser. Det meste var vel kendt i forvejen, men det var de perspektiver han manede frem i forbindelse med den systematisk øgede overvågning, der chokerede. Til sidst sammenlignede han Europol med Ge-

stapo, og påpegede, at de endda har langt flere beføjelser. Ligesom Gestapo er Europol nemlig en uhyggelig sammensmeltning af efterretningstjenesterne og politi!

Tankevækkende var det, at sidde det og høre det ene oplæg efter det andet, med vigtige informationer vi alt for ofte ikke har hørt før. Man skulle ellers tro, vi levede i den såkaldte informationstidsalder med den globale landsby, hvor alle skulle kunne vide om ikke alt, så i det mindste bare noget mere om alle. Men oplysningerne om de folkelige modmagtsinitiativer sorteres åbenbart bevidst fra i den "frie" presse, ofte med begrundelsen - "det angår jo kun en minoritet"... At udveksle nyt er derfor en vigtig årsag til, at vi mødes, men under selve mødet kunne man undre sig over, om vi ikke også selv kunne blive langt bedre til (sammen) at få sat informations udvekslingen i system. Tænk bare på hele det lange uoverskuelige bord uden for mødesalen, med alle vores foldere og tidsskrifter fra alle bevægelser! Men hvordan løse vort eget græsrods informationskaos - ja spørgsmålet blev knap nok rejst, og slet ikke besvaret.

Mængden af de negative informationer, vi modtager (også på mødet), er jo overvældende, og som resten af befolkningen sidder vi også bare passivt der og tager imod. Situationen taget i betragtning underligt nok uden helt at have mulighed for sammen at finde svar på, hvad vi kan gøre! Måske nye former for møder i fremtiden vil kunne råde bod på dette. En lille kort kogebog med opskrifter på demokrati, blev under selve mødet delt ud, hvori det forslås ar man atter tager oldtidens gamle mødeteknik op. Dengang vat inderkredsen talerstedet! Det påstås at fremme dialog...

Afslutningsvis præsenteres her kort nogen af de vigtigste nyheder og initiativer fra træffet: Monsanto & Indien Den indiske koordinator fra Indian Farmers Association, John P. T, berettede indgående og glødende om de mange fattige bønders kamp og organisering. Det multinatinationale selskab Monsanto, forsøger i øjeblikket med regeringens hjælp at gennemtvinge monokulturer og industrielt

landbrug. Monsanto er over hele jorden kendt for sine gensplejsede planters resistens overfor sprøjtemidlet Roundup. Afgrøderne sætter ikke frø, så det tvinger bønderne til at både købe frø og sprøjtemidler hos Monsanto. De angriber derfor deres kontorer, smider computere på gaden, og kræver dem ud af Indien. De opfordrer alle forbrugere i vest til kun at købe økologisk.

(John P. T. og Indian Famers Association, kan kontaktes på: ptjohn@email.com ) Udtalelse imod motorveje Motmaktsträffet 99 anser EU's trafikpolitik som en katastrofe, og udtaler til alle skandinaviske regeringer fra sit møde i Falun: "TEN-projektet (Trans-European Network) fremmer kun en stigende bil- og lastvognstrafik. De omfattende motorvejs projekrer skader skovene, vandreserverne samt forurener luften, og kan i sin hensynsløshed sammenlignes med afviklingen af regnskovene i Amazonområder. Motorvejen E18, som går fra Stavanger, via Stockholm over Åbo til St. Pedersborg, forårsager en uhørt naturødelæggelse i Skandinavien" Udtalelsen blev under afslutningen af Motmaktstråffet99 vedtaget under store klapsalver, og den kan i sin fulde ordlyd fås ved henvendelse hos: Bodomanssi@arric.net EU-topmøder i Finland Der vil blive to EU-topmøder i Finland, der indtil jul har EU-formanskabet. Det ene vil finde sted i Tampere 15. - 16 oktober, og det andet i Helsinki 1 1 . - 12- december. Man vil fra finsk side forsøge at arrangere store protester og modmøder, og ønsker så stor international deltagelse som muligt. Flere oplysninger på: http//come.to/tampere WTO & EU-kommisionen EU-kommisionen vil sidst på året gøre et meget stærkt forsøg på, at presse en slags MAI-aftaler igennem på WTO-topmødet i Seattle nov/dec.

En protestskrivelse fra folkelige bevægelser, der er imod, foreslå en helt ny forhandling, hvor bevægelserne selv er til stede. Man ønsker at så mange bevægelser som muligt skriver under! Kontakt Ronnie Hall / Friends

of the Earth: ( ronnieh@foe.co.uk ).

Også flere oplysninger på: Corporate Europe Observatory www.xs4all.nl/-ceo Nordisk møde 12-14 november Hermed indbydes alle græsrødder til "det andet nordiske møde for menneskeligheden og imod nyliberalismen", på Färnebo Folkhögskola i Sverige.

Arrangøerne er Chiapaskursen 99. For flere oplysninger og tilmelding, skriv til: chiapaskursen@hotmail.com Interessante hjemmeside adresser fra der lange bord med de mange foldere på Mormaktsträffet99: Fortress Europe - nyhedsbrev: wwweurocoop.ch/Fortress_Europe.m Campaign Against Depleted Uranium - email: gmdcnd@gn.apc.org Scottish Campaign for Nuclear Disarmament: http://ds.dial.pipex.com/cndscot/ Alliansen för Arbete - Sveriges langtidsarbejdslöse: http://come.to/alliansen Mot Marknadens Diktatur - svensk miljö-og solidarits netvärk: http://surf.to/mmd Miljöförbundet Jordens vänner svensk/Friends of the Earth: www.mjv.se Folkkampanjen mot kärnekraft och kärnevapen - Sverige: www.folklampanjen.se ATTAC - fransk aktionsnetvärk: www.attac.org Peoples' Global Action: www.agp.org Motmaktsträffets hjemmeside: http://move.to/motmakt

Ecotopia 99 -SommerlejrarrangeretafEYFA(EuropeanYouthF i.

Af André Nordlys Alle

har hørt om det forunderlige drømmeland Utopia, der som et slags Atlantis synes som sunket i havet... Men hvis vi tilsætter økologi, kalder det Ecotopia, og samtidigt fortæller, at dette forunderlige land rent faktisk eksisterer, og at det som i eventyrerne hvert år stiger op af vores fælles drømmes ophav, for igennem tre uger rent fysisk at manifesterer sig i et af de mange europæiske lande - hvor mange ville da tro det?

Hvis man ydermere fortæller, at over 300 unge grønne græsrodsaktivister fra hele 35 lande i år strømmede til Ecotopia, for der ar udveksle erfaringer, berige hinanden med deres nærvær, lytte til hinandens sange, fortælle deres fortællinger, frugtbargøre hinandens drømme, for dernæst atter fyldt med nye kræfter at skilles og drage hjem til de mange grønne bevægelser og organisationer, der strækker sit mangfoldige netværk udover hele det Europæiske kontinent - ville det da ikke lyder, endnu mere utroligt? Ikke desto mindre fandt det også i år sted, nemlig fra den 1.-21. august i Romanien.

Hvis læserne kan forstille sig over 300 unge grønne aktivister sidde sammen i morgencirklen, hvor alle de praktiske arbejdsopgaver hver dag blev fordelt, workshops annonceret

og aktuelle problemer diskuteret - så har man et ganske godt billede af selve hjertet i Ecotopia. Et sindrigt system af fingersprog, får den kollektive beslutningsproces til at glide, mens konsensus og det fælles ansvar er de bærende principper. I år lykkedes det endda tilmed at bygge et halmballehus, der nu står i det sydvestlige Romanien, kun lidt over 100 km fra de bomberamte byer Novi Sad, Beograd og Pancevo. De økologiske konsekvenser af bomberegnen er stadig ukendt, men at bladene allerede først i august begyndte at falde af træerne, tilskrev egnens befolkning krigen....

Men det var langt fra undergangsstemning, der prægede Ecotopia, trods den nylig overstået krig og så den totale solformørkelse. Sidstnævnte fik folk endda knapt nok set, da regnen den dag under morgenmødet begyndte at piske ned fra en skygrå himmel. Og mens lynende med sine larmende brag flænsede i det dunkle, greb folk trommerne og ka-

stede sig med uforglemmeligt livsmod ud i en nærmest dionysisk dans i spontan hyldest til livskraften og moder jord. Der var mudder overalt, og letpåklædte sprang folk ind i dansen, hvis fryd ubeskriveligt og altid vil stå præget i deltagernes hjerter. Trommerne, regnen og hjerternes dunken må have rørt moder jord, for lige efter kulminationen af solformørkelsen, spredtes skyerne, og tillod først da folk at se månen langsomt gå fra solen. Mørket måtte naturlovmæssigt vige for lyset og dansen til livet glemmer vi aldrig.

Ecotopia, som i år havde mere end 400 workshops, vil man kunne læse meget mere om i European Youth For Actions magazine "The green Pepper", der for kun 100,- kr. kan blive sendt til dig 4 gange om året. EYFA er måske det mest udbyggede grønne netværk både i Øst- og Vesteuropa, for de har kontakter til mere 300 grønne bevægelser og organisationer.

Du kan selv kontakte dem på følgende adresse, email eller hjemmeside på internettet: EYFA, Postbox 94115, 1090 GC Amsterdam, The Netherlands.

Phone + 31 20 665-7743, fax+31 20 692-8757.

Email: eyfa@eyfa.org hjemmeside: http://www.antenna.nl/eyfa

Bæredygtighed i Vestafrika Indtryk fra et møde med Vestafrika og landsbysammenslutningen bæredygtig

F

or knapt et år siden tog jeg som medlem af NGO'en "Cykler til Senegal" til Gambia og Senegal for første gang for at møde et hjørne af Afrika, oplevet med egne sanser og uden andet filter end det fremmedheden som oftest giver.

Vi var en lille gruppe på 3 danske kvinder og havde få dage før afrejsen aftalt er program med grundlæggeren og den nuværende leder af vores samarbejdsorganisation COLUFIFA (= Kampen for Sultens Ophør), Demba Mansaré, som netop da var i Danmark.

Vi rejste med charterfly til Gambia og blev efter et døgn på turisthoteller afhentet af COLUFIFA's folk. Og allerede det første møde med de 3 mænd fra landsbyen Faoune slog tonen an: rolig og værdig respekt - som befriende kontrast til turistmiljøet.

Man interesserer sig for og giver sig tid til hinanden.

Og det blev lige præcis de to aspekter af det afrikanske liv som gjorde størst indtryk på mig: At ingen er ensomme i landsbyen, fordi man naturligt tager sig af sin familie (også når man ikke er egentlig beslægtede i vores forstand).

Dette, og så deres forhold til tid: Vi tager afsted, når vi er klar - alle sammen - og skal vi vente en halv dag på, at den gamle ladvogn bliver køreklar, ja så venter vi tålmodigt. I starten kunne dette være noget

COLUFIFA's

arbejde for

udvikling.

af en prøvelse for en stress-vant dansker, men i løbet af et par uger fik Afrika lært mig, hvad jeg ikke har evnet i mine godt 50 år herhjemme bare at være. Men det er nok prisen for vore mange muligheder, ambitioner og materielle goder: der er hele tiden noget, vi skal ordne, passe, prøve og nå.

Ikke fordi det er afslappende ar være vestafrikansk bonde. Kvinderne starter før solen står op, så vi hver dag vågnede til den dumpe lyd af hirsen, der blev stødt inden den blev kogt til grød. Og sulten lurer altid lige om hjørnet, fødevareforsyningen er helt afhængig af, hvor god regntiden er.

Sæsonsult er almindelig, hvor man dagligt går sulten i seng i 2-3 måneder fra den gamle høst er ved ar være brugt op juli/august, og indtil den nye er i hus. Der er mangel på de mest elementære fornødenheder.

Men hvad er der så COLUFIFA

formår at bidrage med?

Og hvordan kan vi komme ind i billedet og støtte op omkring en bæredygtig udvikling?

COLUFIFA har 5 hovedmål: Selvforsyning med fødevarer Økonomisk uafhængighed Sundhed for alle Uddannelse for alle Beskyttelse af miljø og kultur De kunne såmænd stå som mål for udviklingen i hele verden - lige bortset fra, at vi i den rige del allerede kan få al den mad og uddannelse, vi kan ønske os, men det hat været på bekostning af sundheden, hvor både den fysiske, den psykiske og den sociale er på retur.

Det opløftende ved COLUFIFA's arbejde er: At selvom der er lang, lang vej til de første fire af målene, så ved man, hvor vigtigt det er ikke at glemme bæredygtigheden, men at værne om miljøet, børnenes fremtid, og om den traditionelle kultur med dens respekt for de gamles livserfaringer.

Nogle konkrete eksempler: Den af franskmændene påtvungne markedsafgrøde, jordnødder, er en afgrøde der kræver meget vand og næring, og som er hård ved jorden fordi nødderne skal graves op, hvilket udrørrer den i forvejen erosionstruede jord. COLUFIFA's po-

litik er derfor at arbejde for at bønderne går over til at dyrke sesam, en lokal, traditionel afgrøde, der passer til klima og jordbund, og som samtidig giver et meget næringsrigt produkt. Med støtte fra Italien har man etableret en fabrik hvor frøene presses til olie. Bønderne afleverer sesamfrø og får olie tilbage, med fradrag af en lille del til betaling for presningen.

Desuden ville man gerne kunne presse så meget, at man kunne tjene på at eksportere olien.

Men det er et svært og langsommeligt fodarbejde at få overtalt bønderne til at gå nye veje, ikke mindst når oliepressen står stille en halv sæson fordi reservedelene og den kontraktlige forpligtelse til at benytte en italiensk montør er for kostbare. Her i foråret lykkedes det for COLUFIFA at få støtte fra en katolsk hjælpeorganisation, så nu kan der igen presses sesam i Faoune.

COLUFIFA har oprettet en kornbank, hvilket betyder at en del af den nye høst afleveres, så bønderne der ikke selv har lagerplads kan få den udleveret igen til såsæd næste år, og dermed undgår i princippet at skulle ud og købe deres egen høst tilbage fra opkøberne for en meget højere pris.

Der er opbygget solcelleanlæg, som bl.a. sørger for elektrisk lys i Faounes små gæstehytter. Og havde de råd til at udbygge anlægget samt købe en pumpe, kunne de få renere og sikrere forsyning med drikkevand.

En måde at skaffe penge på kunne også være gennem turisme, og også hvad det angår er COLUFIFA opmærksom på at beskytte miljø og kultur. På et pragtfuldt sted ved Casamance-floden er en undergruppe i gang med at opføre et økoturist-center: uden den store luksus og med tæt kontakt til de lokale bønder og fiskere.

"Cykler ril Senegal" er med støtte fra Danida, og med Allan Damkilde fra Sesamværkstedet på Djursland som instruktør, ved at starte et tahinværksted i Faoune, så kvindernes meget tunge og tidskrævende arbejde med at fremstille sesampasta kan lettes.

COLUFIFA har etableret helseklinikker i adskillige landsbyer, til både ambulant behandling og indlæggelse.

Flere steder er der desuden sundheds-

oplysning med familieplanlægning for kvinderne. Og man har iværksat alfabetiseringsprogrammer, hvor de voksne lærer at læse og skrive på de lokale sprog, noget helt nyt, da alt skriftligt siden koloniseringen har været på koloniherrernes sprog.

Her i Danmark hjælper vi ved at indsamle cykler, symaskiner, briller m.m., som vi, støttet af Mellemfolkeligt Samvirke, sender til COLUFIFA, og bidrager dermed til at lette folks dagligdag.

Sammen med COLUFIFA er vi i Cykler til Senegal ved at planlægge en skole, så de unge/voksne kan få en uddannelse uden at skulle til storbyen.

De skal kunne lære et praktisk fag (cykelsmed, sundhedspleje, jordbrug, syning), udbygge deres skolekundskaber og desuden blive bedre rustet til at bidrage til en fredelig og bæredygtig udvikling af land. Skolen skal sigte imod at hånden, ånden og hjertet udvikles og arbejder sammen.

Fattigdommen er stor og forstemmende, men der er en stærk og sej be-

vægelse på vej fremad. Det er dejligt at komme på besøg og opleve at vi kan hjælpes ad med at nå mål, som er ril gavn for både nord og syd. Og desuden har vores samarbejde og rejser også den - heller ikke helt uvæsentlige - effekt: At vi får oplevet nogle nye og mere nuancerede billeder af hinanden, og af os selv.

6. november afholder vi i samarbejde med Ulla fra Hjortshøj (LØS) et arrangement om Afrikansk Bæredygtighed, med fællesspisning, samtaler, diasfortællinger, sang og dans.

Med deltagelse af: Demba Mansaré, COLUFIFA's grundlægger og leder, Djibril Baldé fra COLUFIFA i Senegal samt Masuntou Sarr fra COLUFIFA i Gambia.

Tilmelding til: Cykler til Senegal, Elise Guldagger, tlf. 47 52 95 13.

Lone Frederiksen Cykler til Senegal 24. august 1999.

Program for "Afrikansk bæredygtighed".

Sted: A n d e l s s a m f u n d e t H j o r t s h ø j . Hjortshøjvej. 8 5 3 0 H j o r t s h ø j .

T i d : L ø r d a g d e n 6. n o v e m b e r 1999 kl. 1 2 . 0 0 .

Program: 12.00

Frokost

13.00

Rundvisning

14.00

O p l æ g o g diskussion ved Djibril Baldé o g M a s a n t o u Sarr fra C O L U F I F A ( k a m p e n for sultens o p h o r ) i Senegal, G a m b i a o g G u i n e a - C o n a k r y .

D e er inviteret til D a n m a r k af Cykler til Senegal, m e d støtte fra Demokratifonden og Gaia Villages, og skal på kurser på D e n Internationale Højskole s a m t F o l k e c e n t r e t for V e d v a r e n d e Energi.

Vi h a r fælles v i s i o n e r o m skoler for fredelig o g bæredygtig u d v i k l i n g N o r d - S y d .

15.30

Kaffepause

16.00

Diasfortælling ved Elise G u l d a g g e r o m d e n første k v i n d e i l a n d s b y e n i Senegal d e r skal u d at cykle.

18.00

Fællesspisning ved M e t t e Elkjær

20.00

Å b e n scene i forsamlingshuset m e d fri o p t r æ d e n

22.00

Afrikansk m u s i k i forskellige former.

M u l i g h e d for o v e r n a t n i n g . T a g sovepose o g liggeunderlag m e d .

T i l m e l d i n g n ø d v e n d i g . Pris 150 kr.

A r r a n g ø r : Cykler til Senegal ved Elise, tlf. 4 7 52 9 5 13, H j o r t s h ø j ved Ulla, tlf. 8 6 7 4 21 8 8

H e r i efteråret arrangerer vi også Interreligiøse samtaler o m fred i Roskilde ( 2 9 . 1 0 ) , i Ø k o l a n d s b y e n T h o r u p ( 3 1 . 1 0 . ) o g i Stefanskirken i K ø b e n h a v n ( 2 . 1 1 . ) .

M e d fælles s a n g o g d e b a t .

Deltagelse af: M u s l i m fra Senegal, B u d d h i s t fra T i b e t , I n d i a n e r , F r a n c i s k a n e r m u n k o g en præst fra

folkekirken.

Bog af Claus Bech-Danielsen

Økologien tager form Byøkologi, Æstetik og Arkitektur

Anmeldt og præsenteret ved arkitekt Leif Hansen.

H

vordan tager økologien form?

Ved at jeg, svarende til bogens undertitel, forholder mig iagttagende i mellemrummet mellem Byøkologi og Arkitektur.

Ordet Æstetik tydes i bogen som erkendelse ved hjælp af iagttagelse.

Som beboer i Hertha Levefællesskab i Herskind og som arkitekt rager jeg med interesse opfordringen op.

Iagttagende spørger jeg, hvordan byøkologer og arkitekter forholder sig til æstetik? Her støder jeg på modsigelser, som bogens forfatter gør nøje rede for. Den ene part foretrækker ofte en antiæstetik i samme grad, som den anden part hævder en regelæstetik. Den ene betoner byggeriets stof, den anden dets form.

Allerede denne karaktetistik fra min side fjerner sig for meget fra stoffet og bliver form.

Claus Bech -Danielsen iagttaget miljøaktivisterne og arkitekterne i deres stræben. Han ser hvordan arkitekterne i begyndelsen af det 20. århundrede yder den vægtige del af deres bidrag og hvordan miljøaktivisterne bevæger sig i en helt anden retning og yder deres bidrag næsten komplemenrært til det første - i

slutningen af samme århundrede.

Man må lære at leve i modsigelser hvis man vil komme på omgangshøjde med en erkendelse, integreret i iagttagelse. Som en hjælp til at holde begreberne klare og samtidig levende, nærme dem mere ril sanserne, udvikler forfatteren en række billedbegreber.

De ekstreme tendenser kan hermed sammenholdes i et levende billede, hvor nuancerne er med uden at man mister overblikket.

For miljøaktivisternes vedkommende et billedbegrebet "stedet". Her søger man at genetablere en modtagelig, åben og omfartende sansning. Her færdes man med sine sanser -afstandsløst.

For arkitekternes vedkommende er det "rummet", hvor man færdes med sir intellekt og søger ar udmåle dets ide-skabende porens på afstand af ting og steder.

Balancen findes på en "plads". Her færdes begge parter med sin kreativitet. Pladsen integrerer

med rummet. På pladsen ser man og ses. Man bliver halet ud af sit elfenbenstårn ved andres spørgsmål. Og gæster langvejs fra besøger en i den landlige "idyl", der jo trods alt også er en del af bylandskabet.

Eksempelvis er måske Landsforeningen for Økosamfund en sådan plads, eller forsåvidt disse tekstsider, hvor græsrøddernes læsende blikke forskellige steder i landet møder nogle ejendommelige ideer undfanget i det rum i Statens Byggeforskningsinstitut, hvorfra en forsker med årvågenhed følger og medarbejder på udviklingen i det byøkologiske felt.

Lad os med en citatmosaik give Claus Bech-Danielsen ordet. Og prøve med hans tekst at fornemme rummetog steders billeder og deres integration og ligevægt med hinanden på en plads: Stedet, rummet og pladsen Stedets æstetik "Stedet udgør den virkelighed, man oplever med sine sanser. Når man orienrerer sig ved hjælp af sanserne, fokuserer man på de umiddelbare omgivelser, der findes ingen afstand mellem verden og en idé om den."

"I stedets afstandsløse virkelighed kan mennesket ikke gøre sig fri af sine omgivelser, og der opstår en stedbunden kultur, der er underlagt betingelserne i lokalområdet. Mennesket kan ikke gøre sig fri af stedets naturgrundlag, dets historie og traditionel, og kunstneren er ikke fri ril at skabe sine egenhændige billeder og personlige udtryk. Stedets æstetik skabes ikke som abstrakte udtryk for en selvstændig tanke, den søges i form af kon-

krete indtryk i de umiddelbare omgivelser. Stedets æstetik er konkret virkelighed."

"I den umiddelbare oplevelse på et sted er der ikke skabt afstand, og den åndelige sfære er knyttet tæt og uløseligt sammen med de fysiske omgivelser. Guderne findes altid og alle vegne... Guderne er allestedsnærværende, arkitekturen er spirituel, og grænsen mellem kultur og natur er så uklar, at vi næppe mere helt forstår det. Helheden er intakt og arkitekturen hænger uløseligt sammen med stedets natur," "I den sansede oplevelse på et sted et mennesket afstandsløst nærværende i det sansede, i oplevelsen af stedets natur er mennesket et med naturen.

På stedet et mennesket tæt forbundet med sine rødder."

Rummets æstetik "Rummet udgør den virkelighed, man tænker sig til med sit intellekt. Når man orienterer sig ved hjælp af sit intellekt, skaber man sig indsigt i et ideelt univers, det et på afstand af de synlige omgivelser. Al idé er koncentreret i denne ophøjede virkelighed, hvori verden forsrås i ideel form.

Rummet bygger således på en dualistisk opfattelse af verden. Tanken udklækkes på afstand af kroppen, mennesket adskiller sig fra sine omgivelser. og som bevidst subjekt får mennesket indsigt i en objektiv sandhed.

Man forstår tingenes sande betydning og overlader intet til tilfældigheden." "... mennesket hæver sig dermed fri af den umiddelbare virkelighed og får indblik i en ideel virkelighed."

"Dermed opstår en kulturform, hvor formgiveren udtrykker værdier af almen gyldighed snarere end værdier af lokal karakter, og det skabes en arkitekturform, hvor byer og bygninger planlægges som udtryk for ideelle forestillinger snarere end ud fra indtryk i konkrete lokaliteter."

"I rummets forståelse af verden reduceres de umiddelbare omgivelser til en åndløs materie, som mennesket ikke kan tage i betragtning i etisk for-

begrænset, og kunstneren må søge et grundlæggende fundament, hvori han kan rodfæste sine personlige udtryk. Kunstneren installerer den abstrakte tanke på et konkret sted -pladsens æstetik er en kobling mellem det abstrakte og det konkrete."

stand. Naturen betragtes som et materielt objekt, den tingsliggøres og rummer ikke anden værdi end den mennesket selv tillægger den" "...naturen betragtes som en ressource, der frit kan gøres til genstand for udnyttelse. Man udtænker et rum idet man abstraherer fra sine rødder i naturen."

Claus Bech-Danielsen

"der er ikke længere belæg for at betragte byøkologi som noget, der ikke kan indarbejdes i en tidssvarende

arkitektur."

Pladsens æstetik "Pladsen udgør den virkelighed, man former med sin kreativitet. Når man befinder sig i den kreative proces, færdes man ikke primært ved hjælp af sanserne, ligesom man ikke primært orienterer sig ved hjælp af intellektet.

Kreativiteten opstår i en evig vekselvirkning mellem sansede indtryk og reflekterende udtryk, og i dette spændingsfelt mellem sted og rum kommer verden til syne i nyt lys."

"I pladsens kulturform erkender mennesket sine begrænsninger. Man forstår, at intellektet udelukkende beskæftiger sig med en ideel forestilling om verden, og man oplever en større sammenhæng, som er uden for menneskets kontrol. Menneskets frihed er

"Pladsens kunstner komponerer ikke et formfuldendt kunstværk, det henviser til en utopisk virkelighed. Han udvikler værket i en åben proces, der ikke sigter mod et fjernt mål."

"Pladsens æstetik skabes ikke ensidigt ud fra indsigt i rummets formmæssige idealer. Kunstneren udvikler heller ikke kunstværket i total indlevelse på et sted. Nye former og ny betydning udvikles i mødet mellem stedets oprindelige karakter og rummets ideelle form."

"På pladsen smelter rummets universelle idé sammen med stedets oprindelige kvalitet, og der opnås et billede, der ikke er en intellektuel opfindelse uden rod."

Med en sådan skitse som baggrund er Claus Bech-Danielsen gået i brechen for en videreudvikling af den funktionalistiske arkitektur til en økologisk velfunderet arkitektur efter nogle anlæg som ligger latent, om ikke altid påagtet, i funktionalismen selv. Det sker bl.a. i kapitlet Funktionalismens dobbelthed.

På den anden side lyder hans opfordring til byøkologerne, at "der er ikke længere belæg for at betragte byøkologi som noget, der ikke kan indarbejdes i en tidssvarende arkitektur." Herom handler kapitlerne Forskellige former for miljøindsats og Byøkologi i arkitektur.

Et forfriskende bidrag, hvormed han bringer Statens Byggeforskningsinstitut, hvor han er ansat, ind i brændpunktet af byøkologisk udvikling.

PS:"Mysterierne finder sted på hoved banegården" (Joseph Buys)

Og vi vandrer videre...

I denne, årtusindets sidste sommer, drog over 250 glade godtfolk på økologisk inspirationstogt - Klods Hans og vind

af Sofie Krogh Andersen (Klods Hans Karavanens formidlingslaug)

S

tærkt inspireret af Klods Hans eventyret og med Kolding Manifestet (www.eco-net.dk) i baghånden drog Karavanen af sted lørdag morgen, den 24. Juli, for at lade sig inspirere gensidig af samfundet og af økologiens muligheder.

Det var en meget broget flok.

Der var byøkologer, køkkenhave-dyrkere, akademikere, halm-hus byggere, økologiske landmænd, cykel-entusiaster, vandringsmænd og mange, mange flere. Til fælles havde de kun er: ar ville opleve økologien i bevægelse.

Målet var diffust, og rammerne var eventyret: at gå eller cykle, se, snakke, høre, føle og lytte - at opleve hvad økologi også kan være ud over lange, kloge foredrag, farvede foldere på gen-

Karavanen

- efter mottoet: "følg hjertet

prinsessen..."

brugspapir og økologisk mælk i Netto.

Karavanefolket ville selv.

Gennem en periode på ca. 1 år var Karavanen blevet planlagt af over 50 personer spredt over hele lander, organiseret i mindre grupper kaldet "lokallaug" og "fælleslaug".

Alle større beslutninger var taget som konsensusbeslutninger enten på et af fællesrådsmøderne eller gennem "Træskoposten" (internt blad der ud-

kom hver 14. dag til alle aktive).

Karavanens dagligdag På Karavanen var "Let gang på jorden" sloganet. Dette blev praktiseret gennem minimering af motoriseret transport (en minibus og senere en rapsmobil sørgede for transport af fællesgrej og de gåendes bagage).

Det hollandske feltkøkken "Ram-

penplan" stod for lækker vegetarisk, økologisk kost og de fleste råvarer blev indkøbt hos lokale økologiske landmænd. De ca. 100 daglige deltagere overnattede i eger eller fælles telt, og på hvert overnatningssted blev affaldet sorteret og pladsen bragt i fineste stand inden afgang.

Dagens strækning lå som regel på 20-25 km for de gående og 25-50 km for cyklisterne.

Som i eventyret var ideen "se hvad

jeg fandt på vejen": der var besøg på økologiske gårde, biodynamiske børnehaver, byøkologiske produktionsskoler i sin vorden, økologiske bofællesskaber, økologiske haver, ler- og halmhus-byggerier, lokale grønne foreninger og meget mere. Ved overnatningsstederne havde lokallaugene stået for aftenens program, som f.eks. oplæg efterfulgt af et væld af spørgsmål og diskussioner. Karavanens Husorke-

ster, den polske spillemandsgruppe "Jantarki" stod i samarbejde med diverse guitarspillere, akrobater og teaterentusiaster for aftens sen-underholdning med sang, dans og gøgl.

Således sneglede vi os langsomt gennem landet...

med at bygge. Ligeledes blev der diskuteret mulighed for bytteringe, økologiske køkkenhaver, bofællesskaber, dyrepasningsordninger, vandrende arbejdslejre og meget andet.

En flok hippier på sommerferie?

Efterfølgende er der ofte blevet spurgt "og hvad kom der så ud af det?

- var Klods Hans Karavanen ikke bare en flok hippier på hyggelig sommerferie?"

Karvanen var smadder hyggelig. At

holdning, dagligdagens professionalisering, reklame-skabte behov og meget andet umyndiggør det enkelte menneske. Ny energi skabes ikke foran fjernsynet, klædt i det dyreste designertøj. Det gør den derimod i glæden ved at være sammen med, og ved at skabe noget i fællesskab. Det kræver tid og rum.

I Klods Hans' ånd var Karavanen meget rummelig, med plads til alle vore forskelligheder og plads til uvidenhed, gode og dumme spørgsmål.

Det var tid til fordybelse, der var tid til sjov, tid til fejl, tid til at lære andre

samle så mange folk, der alle tror på det samme og er fulde af liv og overskud, skaber en gnist, faktisk et helt fyrværkeri.

Langs vejen mod en bæredygtig fremtid er det vigtigt at skabe lyst og mod, at bevare gnisten. Løftede pegefingre, der maner til et liv i forsagelse og afholdenhed, holdet næppe længe.

Derfor er bæredygtig fremtid også et spørgsmål om livsstil. Passiv under-

mennesker at kende, tid til at lytte, snakke, diskutere og fremfor alt tid til at lære at respektere anderledes holdninger.

Undervejs blev der skabt sange, danse, happenings, teaterstykket, aktioner og et væld af gode nye kontakter.

Pludselig var man ikke alene om at ville bygge et halmhus, men mange, og alle de mange ville gerne også efter karavanen mødes og hjælpe hinanden

Er du interesseret i at høre mere om Klods Hans Karavanen så kontakt Sekretariatet: Klods Hans Sekretariatet Østerbro 71 9000 Aalborg tlf. 98 16 30 66 eller 26 23 20 97 og læs mere på www.KlodsHansKaravanen.dk

I weekenden 17-19/9 1999 holder Klods Hans Karavanen evalueringsmøde på Fyn. Her vil vi forsøge at tage trådene op og gøre de nye netværk synlige. Det skal også drøftes hvorledes Klods Hans ideerne skal føres videre.

Hjortshøj

skal der også lægges vægt på æstetikken. A f r u n -

B o g r u p p e 3 , a n d e n e j r b o l i g g r u p p e : 5 huse står

d e d e l e r p u d s e d e halmvægge og græstage vil

færdigbygget, 3 m e r e bygges i år o g 3 til næste

blive reglen, d o g m e d plads til undtagelser.

år. D e r r e s p i l e f o r d a m p n i n g s a n l æ g er n e t o p taget i b r u g , og i d e n forbindelse boldes to é n -

Landsby 2000.

dagsseminarer" Fra s p i l d e v a n d til piletræ", d e n

F o r m å l e t er at skabe et selvforsynende, etisk og

6 . o k t o b e r for e m b e d s m æ n d o g k o m m u n a l f o l k ,

bæredygtigt øko-spirituelt l a n d s b y s a m f u n d på

d e n 9 . o k t o b e r for os p r a k t i k e r e .

Midtsjælland.

V i s i o n e n bag projektet er et ø n s k e o m at

B o g r u p p e 4, a n d e n a l m e n n y t t i g e lejeboli-

skabe et s a m f u n d hvor vi ikke har n o g e n for-

ger : D e t er n e t o p besluttet at starte byggeriet af 2 5 boliger i foråret 2 0 0 0 , s o m skal stå færdigt

melle læresætninger, m e n a n e r k e n d e r alle ver-

efter 1 år. K o n t a k t Klaus Ellehauge 8 6 21 6 9

dens religioner, idet vi t r o r at d e r er m a n g e veje

96.

til G u d , og at vores fokus er at øve os på at bringe d e spirituelle p r i n c i p p e r i n d i vores d a g -

B o g r u p p e 5, d e n tredje ejerboliggruppe :

lige liv g e n n e m vores arbejde, m å d e n vi relate-

H o l d e r snart s a m l i n g s m ø d e . M a n planlægger

rer os til h i n a n d e n på, og h v o r d a n vi u d t r y k k e r

14 boliger. K o n t a k t J i m på 8 6 7 4 2 3 0 8 .

vores o m s o r g for j o r d e n .

Fællesskabet i H j o r t s h ø j er ved at u d b y g g e

L a n d s b y e n vil færdigbygget k o m m e til at

deres første l e r p r ø v e h u s til et gigantisk fælles-

r u m m e ca. 100 bæredygtige b o e n h e d e r - o g

h u s , et c e n t e r for A n d e l s s a m f u n d e t på 3 0 0 m 2 ,

d e r u d o v e r forskellige a k t i v i t e t e r / i n s t i t u t i o n e r .

bygget s o m en b l a n d i n g af lerpres, l e r m u r s t e n og h a l m b y g g e r i .

D e t økologiske g a r t n e r i på 4 h k . , der drives af M i c h e l , fungerer s o m en fast arbejdsplads for 2 - 3 personer (7 i højsæsson).

Fælleshaven fungerer rigtig godt. 50 er tilk n y t t e t en fast g r ø n t s a g s o r d n i n g , der koster 2 0 0 kr.

L a n d b r u g e t er blevet overtaget af Søren Egge, s o m s a m t i d i g er startet s o m l a n d b r u g s medhjælper.

M a n er b e g y n d t at e k s p e r i m e n t e r e m e d at dyrke h ø r til l i n o l i e p r o d u k t i o n , foder og m . m , D e r er fortsat flere dyr i H j o r t s h ø j . 12 kalve og m a n g e får. D e r u d o v e r h a v d e m a n sidste år 6 0 0 kyllinger, s o m bruges til at fjerne u k r u d t i energiskoven, og s o m fungerer s o m en ekstra i n d tægtskilde for l a n d b r u g s g r u p p e n .

Hertha På H e r t h a er arbejdet m e d at bygge 6 nye a n delsboliger n e t o p gået i g a n g efter en utrolig lang og u d m a r v e n d e proces m e d at fa b e b o e r e i a n d e l s f o r e n i n g e r n e , ø k o n o m i og b u r o k r a t i til at gå o p i en højere e n h e d . Fra n u af skulle det gerne gå p l a n m æ s s i g t . Til n æ s t e år skulle o p førelse af e n udvidelse af bofællesskabet for vore u n g e k u n n e gå i g a n g og d e n længe v e n t e d e færdiggørelse af staldbyggeriet skulle også k u n n e starte. Alt i alt en o p t i m i s t i s k s t e m n i n g , s o m L Ø S sekretariatet også nyder. H e n r i k J ø r -

Kraftig tømmerkonstruktion i Thorup.

Torup T o r u p er en p u l s e r e n d e byggeplads i øjeblikket.

Dels har 1 5 - 2 0 u n g e fra hele E u r o p a lige afsluttet en 3-ugers arbejdslejr på d e nye u n g d o m s h u s e , d e r skal bygges o p i h a l m . Dels er Kolja Hejgård ved at opføre et h a l m h u s , s o m vi håber på at b r i n g e en udførlig byggebeskrivelse af i næste n u m m e r . D e r er også et utroligt massivt svenskerinspireret bjælkehus undervejs.

Svanninge: Igangsætning af Svanningeprojektet D e t ser n u u d til, at vi k a n blive tilstrækkelig m a n g e underskrivere (de fleste er småbørnsfamilier) til en o p s t a r t af S v a n n i n g e - p r o j e k t e t , d a vi foreløbig er n o k til 5 h u s s t a n d e . S a m t i d i g har vi valgt at skære antallet n e d fra 12 til 10. På b y r å d s m ø d e t i Faaborg d. 1 3 / 1 0 vil m a n tage stilling til, o m m a n k a n s e n d e d e t m e g e t u t r a d i tionelle lokalplanforslag u d til h ø r i n g for e n d e lig g o d k e n d e l s e . I så fald er vi 2 familier, d e t vil starte m e d det organiske h a l m b y g g e r i allerede næste år. H a l m b a l l e r er allerede k ø b t .

D e t vil d o g n o k først blive i løbet af 2 0 0 1 , at vi p å b e g y n d e r fælleshus, m e d m i n d r e d e sidste deltagere d u k k e r o p h e r i l ø b e t af 9 9 .

Vi er foreløbig indstillet på, at vi vil bygge så e n k e l t og billigt s o m m u l i g t ; m e n s a m t i d i g

gensen bygger løs p å h a l m b a l l e cykelhuset o g er i g a n g m e d t a g l æ g n i n g e n (tagspån b e m a l e t m e d o k s e b l o d tilsat diverse mystiske ingredienser.

Vi ø n s k e r at blive delvis selvforsynende både hvad angår l a n d b r u g o g g a r t n e r i .

Projektet er forholdsvis nyt, idet første lille løbeseddel blev lagt frem p å en helsemesse i Brønshøj i s t a t t e n af m a r t s m å n e d i år. Til gengæld er det gået utrolig h u r t i g t .

Vi var p å n e t t e t allerede i s l u t n i n g e n af marts m å n e d : w w w . l a n d s b y 2 0 0 0 . d k . Vi har stiftet en s t ø t t e f o r e n i n g i maj m å n e d . Vi har fået t i l b u d t jord. Vi har haft m ø d e r m e d b a n ker, fundraisere, k o m m u n e r o g amter.

Vi h a r afholdt 9 landsbyaftener (åbent hver fredag aften i Valby M e d b o r g e r h u s ) o g a n d r e a r r a n g e m e n t e r . Vi har været m e d på F j o r d v a n g til træf m e d L Ø S (7 fra L a n d s b y 2 0 0 0 var m e d ) . Vi h a r været m e d på en del af K l o d s h a n s karavanen.

O g n u står vi lige overfor at skulle h o l d e vores første w e e k e n d s a m m e n m i d t i s e p t e m b e r ; et fremtidsværksted o m L a n d s b y 2 0 0 0 for alle m e d l e m m e r n e - og en w e e k e n d i o k t o b e r o m d e m o k r a t i og d e m o k r a t i p r o c e s s e r i L a n d s b y 2000.

Lige n u o g h e r h a n d l e r det utrolig m e g e t o m j o r d e n . M e g e t h u r t i g t blev det b e s t e m t , at landsbyen skulle ligge på M i d t s j æ l l a n d m e l l e m S k j o l d n æ s h o l m o g Lejre. R i n g s t e d , Lejre og Hvalsø K o m m u n e r blev k o n t a k t e t , og Hvalsø k o m m u n e sagde direkte, at d e m e g e t gerne ville have os. M e n allerede i n d e n d e n stiftende generalforsamling fik vi t i l b u d t 3 3 h a l a n d b r u g s j o r d

Grundplan over Svanninge-projektet

fra S k j o l d n æ s h o l m g o d s e t , beliggende lige syd for Valsølille Sø i R i n g s t e d K o m m u n e . Vi fik et m ø d e i s t a n d i s l u t n i n g e n af j u n i m d . m e d

Munkesøgård

Ringsted K o m m u n e s tekniske forvaltning, s o m

E n d e l i g efter m a n g e års t å l m o d i g v e n t e t i d blev

stillede o p m e d 3 m e d a r b e j d e r e o g i øvrigt var

det første spadestik taget til ø k o s a m f u n d s p r o -

m e g e t i m ø d e k o m m e n d e overfor vores planer.

jektet på M u n k e s ø g å r d ved Roskilde. D e n 2 2 .

P r o b l e m e t var bare, at det jord, s o m vi talte o m

J u n i s t a r t e d e byggeriet af e j e r b o l i g g r u p p e n s fæl-

lå ca. 5 0 0 m fra n æ r m e s t e landsby: J y s t r u p , og

leshus, s o m n u er ved at blive bygget s o m

d e r m e d u d e i det, d e r h e d d e r "det å b n e l a n d " -

h a l m h u s . H e l d o g lykke herfra.

alt hvad der vedrører det å b n e l a n d h ø r e r u n d e r a m t e t . Så vi h a v d e et m ø d e m e d Vestsjællands A m t d e n 12. A u g u s t , h v o r Troels D i l l i n g - H a n -

sen fra L Ø S var m e d s o m g o d bistand. A m t e t s

der ejede j o r d e n , så vi (Troels, H e l g e Lydeking

bebyggelse. Vi (Helge) tog k o n t a k t m e d ejerne

2 e m b e d s m æ n d sagde, at det at lave en b o s æ t -

o g mig) tog noget desillusionerede fra A m t s -

af j o r d e n , o g vi er nu g o d t 2 uger senere i reali-

n i n g af d e n størrelse i det å b n e l a n d aldrig var

gården i Sorø, og b e s l u t t e d e os for at tage h e n

tetsforhandlinger o m k r i n g k ø b e t o g afventer

sket før, og at m a n ikke e n g a n g k u n n e få lov til

og se p å j o r d e n (både d e n " g a m l e " o g d e n

også prisforslag fra S k j o l d n æ s h o l m vedr. deres

at bygge et enkelt h u s i det å b n e l a n d , og at hvis

"nye"). O g for jeg ved ikke hvilken g a n g i for-

3 3 h a landbrugsjord!!!

vores p r o j e k t skulle lykkes m e d det jord vi ø n -

løbet af d e t t e projekt k o m o r d e t "Serendipiti"

skede os n u , ville det blive en "7-årsplan" og

til m i g . D e t hed et s o m m e r h u s , hvor jeg e n g a n g

ler o m vores m e d l e m s w e e k e n d , s o m o m det var

skulle n o k n æ r m e s t b e h a n d l e s på m i n i s t e r p l a n ,

var på w e e k e n d k u r s u s i d r ø m m e t y d n i n g o g

juleaften - alt forventes n æ r m e s t at gå o p i en

så d e foreslog os ar kigge på noget a n d e t j o r d i

skulle betyde: "At lede efter noget - m e n ikke

højere e n h e d i løbet af d e n n e w e e k e n d . O g m e d

o m r å d e t , som var udlagr til bymæssig b e b y g -

finde det - og så få noget, der er meget bedre!"

d e n m e d v i n d projektet har h a f t indtil videre, så

gelse. At få tilladelse ril at bygge på d e t t e stykke

D e t var et v i d u n d e r l i g t stykke jord - s m u k t be-

er d e t en afgjort m u l i g h e d . D e t opleves i hvert

j o r d k r æ v e d e k u n en lokalplan, o g d e t k u n n e

liggende og en fantastisk udsigt. Vi blev h u r t i g t

fald, s o m o m Universet er på vores side!

teoretisk klares i n d e n årtusindeskiftet. A m t e t

enige o m , at det m å t t e være "en k o s m i s k fejl" at

Kontaktperson : Susanne Maxen

vidste ikke, o m j o r d e n var til salg, eller h v e m

n e t o p d e t t e stykke j o r d var u d l a g t til bymæssig

tlf. 56 71 80 9 5 .

Til Hildur J a c k s o n , o m "Creating h a r m o n y " Silkeborg, den 10.7.99

D e r er frygtelig s p æ n d e n d e alting, o g vi ta-

Med i Boform 2000.

V i h a r n e t o p lavet en forening af s a m m e n a v n . Vores vision er

D

et er dog en dejlig bog, som du har samlet dét! Hvor er det hyggeligt at komme indenfor hos så mange forskellige landsbysamfund og at høre nogle af deres mere velformulerede medlemmers forslag til, hvordan man kan undgå eller løse KONFLIKTER! Det er jo én af de væsentligste af kulturens funktioner: at byde på løsningsmodeller for alle de konflikter, der opstår i et samfund.

Hvis vi vil være med til at skabe en ny kultur, må vi finde nye løsningsmodeller og samtidig være opmærksom på de modeller, der opståt, mens vi begynder at leve den nye kultur.

Din bog indeholder et rigt udvalg af både de modeller, der endnu er tænkt ud fra den gamle kultur og af dem, der er ved at opstå i de mange nye bosætninger overalt i verden. Det skal du have tak for. Jeg var dog meget skeptisk lige i starten. Ved du hvorfor? Fordi vi ikke kan skabe harmoni! Harmonien er der, vi kan kun lære at opdage den og at leve ud fra den. Det er endnu maskulin, ejakulativ tænkning at sige: jeg skaber harmoni. Den er der - og den kan opstå mellem os! Men så snart jeg havde lært at abstrahere fra alle de imponerende titlet og dygtighedsbeviser, hvert kapitel starter med, indså jeg, at det netop er dette, hele bogen handlet om: et ærligt og ofte inderligt forsøg på at leve ud fra den harmoni, som vi er ved at opdage - hver dag på ny. En skam at denne bog ikke findes på dansk! Men jeg håber, at rigtig mange som lever i (eller tænker på at leve i) én af vore nye landsbyer, vil læse denne bog, nej, læse i den af og til, et kapitel ad gangen. For det et, som jeg skrev i starten, som at komme indenfor hos en hulens bunke dejlige mennesker overalt på kloden! Med håb om at din glæde og arbejdsenergi må vare ved!

Dan Nielsen, Boform 2000

en selvforsynende øko-spirituel b o s æ t n i n g på 150 boliger m e d stort l a n d b r u g og gartneri. Vi ø n s k e r kursusfasciliteter og arbejder på en fredshøjskole.

Vi søger er b o s t e d i M i d t j y l l a n d eller D j u r s l a n d , o g vi h a r allerede faer en del h e n v e n d e l s e r fra G j e r n K o m m u n e , s o m m e g e t gerne ser en a n s ø g n i n g .

Foreløbig m ø d e s vi ( C a 2 5 personer) hver 3 . U g e h o s Karsten og H e a t h e r S m i t h , tlf. 86 8 4 17 7 0 .

Gaia G r u p p e n : Gaia Trust, Gaia Villages (GEN), Gaia T e c h n o l o g i e s Søger en Økonomimedarbejder 30-37 timet ugentlig Gaia gruppen arbejder globalt med at fremme eksempler på en bæredygtig livsstil (økosamfund) og at investere i økologiske virksomheder.

Der er tale om bogholderiopgaver for flere små virksomheder samt likviditetsstyring og deltagelse i regnskabsmæssig opfølgning i forhold til datterselskaber. Herudover vil ad hoc opgaver af analytisk karakter i forbindelse med virksomhedsregnskaber være en del af dagligdagen. Arbejdssproget er for en stor del engelsk, som forventes at ligge på et rimeligt højt niveau. Der er mulighed for selv at videreudvikle både omfanget og typen af arbejdsopgaverne. Engagement, fleksibilitet og initiativ er derfor vigtige i den sammenhæng. Løn aftales efter kvalifikationer.

Vi p.t. fem personer på kontoret, som arbejder tæt sammen. Der lægges vægt på en interesse i fællesskab og indre vækst. Vi har et meditationsrum, dyrker lidt grøntsager i baghaven og spiser fælles frokost.

For yderligere information kan du ringe til tlf. 45 56 01 30, eller besøge følgende websites: www.gaia.org og www.gaiatech.org.

Send gerne din ansøgning mrk. Økonomimedarbejder til: Gaia Villages Skodsborgvej 189 2850 Nærum

A k t u e l l e k a l e n d e r s i d e r på I n t e r n e t : www.eco-net, www.eco-web, www.eco-net.dk/halmbyg/

k

15-25. Sep International S u m m e r s c h o o l i n T y r k e y organised b y Y o u t h Ass. f o r H a b i t a t A n d A g e n d a 21. Kontakt: y o u t h for habitat youthforhab@turk.net

18. Sep M a r g u e r i t d a g for V i n d m ø l l e r , m e d r u n d t u r i d e t s m u k k e S y d t h y , h v o r private v i n d m ø l l e r dækker elforbruget 100%. Nordvestjysk F o l k e c e n t e r for V e d v . E n e r g i , K a m m e r s g å r d s v e j 16, Sdr. Y d b y , P . O . b o x 2 0 8 , 7760 H u r u p , T h y , tlf.: 9 7 9 5 6 6 0 0 . w w w . f o l k e c e n t e r . d k

24-26 Sep

a

K r o p - S i n d - Å n d - m e s s e i Marselisborghallen i Å r h u s .

2. Okt. G r ø n Landsbydag. 150m2 halmhus og 600m2 plusenergihus, 7 0 0 m 2 underjordshus, energi- og vandinfrastruktur. Nordvestjysk F o l k e c e n t e r f o r V e d v . E n e r g i , K a m m e r s g å r d s v e j 16, S d r . Y d b y , R O . b o x 2 0 8 , 7 7 6 0 H u r u p , T h y , tlf.: 9 7 9 5 6 6 0 0 . w w w . f o l k e c e n t e r . d k

3.-11. Okt. L . Ø . B . ' s U d s t i l l i n g på B y g g e c e n t r u m a f u l d t d e k l a r e r e d e b y g g e p r o d u k ter. H e n v . L . Ø . B . ' s sekretariat tlf. 8 6 7 6 3 6 1 2 , f a x 8676361 5, email: loeb@get2net.dk

l

7-10 O k t Bytteringe - L E T S i N o r d e n . Borup Højskole. Kontakt: H u m a n Ø k o l o g i , T o r b e n H a n s e n , tlf.: 5 7 6 0 1 9 4 5 , www.lets.pp.sc/

8.-10. O k t Ø k o l o g i s k S a m l i n g '99 d . 8. - 10. o k t o b e r på S n o g h ø j F o l k e h ø j s k o l e .

T e m a : E k s p e r i m e n t e l l e Ø k o l o g i s k e F r i z o n e r - se p r o g r a m i N y h e d s bladet Ø k o - n e t nr. 3 3 eller på Ø k o - n e t s w e b s i d e : w w w . e c o - n e t . d k

9 okt.

S e m i n a r i A n d e l s s a m f u n d e t i H j o r t s h ø j : F r a S p i l d e v a n d til Piletræer.

K o n t a k t A i H T l f . 86227484

e

11. Okt. G M O - f o l k e m ø d e k l . 13-17 i V a l b y M e d b o r g e r h u s , Store sal, V a l g å r d s v e j 4, 2 5 0 0 V a l b y . G r a t i s e n t r é . K o n t a k t G M O - K a m p a g n e n o g S . O . S J o r dens F r e m t i d , t l f . / f a x 4 4 9 9 8898

15.-16. O k t K o n f e r e n c e o m b o s æ t n i n g på l a n d e t , arr. a f L a n d d i s t r i k t e r n e s F æ l l e s r å d .

N æ r m e r e o p l y s n i n g : Sekretariatsleder L a r s R a v n - J e n s e n , tlf. 7 5 8 7 0 7 0 4 . ( w w w . l a n d d i s t r i k t e r n e . d k )

16. Okt.

n

Aktuelt vedvarende energiforskning. Bringenergi, planteolieteknik, spildevand s o m ressource, h a l m s o m byggemateriale. N o r d v e s t j y s k F o l k e c e n t e r f o r V e d v . E n e r g i , K a m m e r s g å r d s v e j 16, Sdr. Y d b y , R O . b o x 2 0 8 , 7 7 6 0 H u r u p , T h y , tlf.: 9 7 9 5 6 6 0 0 . w w w . f o l k e c e n t e r . d k

20.-23. O k t

d

6th International I F O A M Trade Conference o n O r g a n i c Products Year 2000: T h e developtment o f markets a n d the quality o f organic products.

Congress Centre Villa Vittoria, Firenze/Florence, Italy O r a n i z e d b y : S A N A - F i e r e e C o m u n i c a z i o n i srl. V i a S a n V i t t o r e , 14 2 + 0 1 2 3 M i l a n , Italy, e - m a i l : fierecom@starlink.it P h o n e ( + 3 9 ) ( 0 2 ) 8 6 4 5 1 0 7 8 , Fax: ( + 3 9 ) ( 0 2 ) 8 6 4 5 3 5 0 6

29-31 o k t K r o p - S i n d - A n d messe i R i n g s t e d . K o n t a k t : 8 6 8 6 9 3 5 5

November L a n d s f o r e n i n g e n for Ø k o l o g i s k B y g g e r i ( L Ø B ) a f h o l d e r l a n d s t r æ f for h a l m b y g g e r i e t i N o v . m å n e d et sted på F y n eller S j æ l l a n d . Her skal de bla. e v a l u e r e e r f a r i n g e r n e f r a s o m m e r e n s b y g g e r i e r o g p l a n l æ g g e a k t i v i t e t e r n e i år 2000.

Se: h t t p : / / w w w . c c o - n c t . d k / h a l m b y g / u n d e r m e d d e l e l s e r o g k a l e n d e r

25.-29. O k t + 1.-5. N o v +8-12 nov+20-21 nov.:

e

" Ø k o l o g i i K ø k k e n e t " E f t e r u d d a n n e l s e s k u r s e t for k ø k k e n m e d a r b e j d e r e på A s k o v H ø j s k o l e , 6 0 0 0 V e j e n . H e n v . Per B r o c h s t e d t , Ø k o l o g i s k K o s t o m l æ g g e r , C h r . P a l m s v e j 2, S n o g h ø j , 7 0 0 0 F r e d e r i c i a , tlf. 7 5 8 5 8 0 1 2 , e-mail: kipe@get2net.dk

20.-21. Nov. A r b e j d s s e m i n a r i L e v e n d e H a v s ' H a v p o l i t i s k e F o r u m 1999, h o s L a n d s foreningen L e v e n d e H a v , m h p . at belyse f o r u r e n i n g e n a f h a v e n e .

Se w w w . l e v e n d e - h a v . d k T l f . : 8 6 3 8 6 3 5 5

5 Feb. - 1. Marts 2000:

r

E c o village t r a i n i n g på F i n d h o r n . N æ r m e r e o p l y s n i n g : www.findhorn.org/ecovil/ecotraining

Cykler til Senegalarrangement???

Nye boformer på vej Pressemeddelelse

D

udsendt d. 23/6-99

en bevægelse, der er i gang i retning af at bosætte sig bæredygtigt, synes i stigende grad at have fælles mål: Man ønsker at bo i fællesskab, bæredygtigt, økonomisk mindre belastende og med plads til hele menneskets udvikling — personligt, socialt og spirituelt.

D. 18-22 juni 1999 afholdt Landsforeningen for Økosamfund et sommersolhvervsseminar hos fællesskabet Fjordvang ved Skyum Bjerge i Thy (det gamle "a verdensuniversietet").

"Vi kan konstatere et stærkt stigende ønske om at bosætte sig på bæredygtige måder, ikke kun hos vore medlemmer, men også andre stedet.

F.eks. konkluderede Landdistrikternes Fællesråd på deres nys afholdte årsmøde, at det er nødvendigt at åbne op for alternativ bosætning i landdistrikterne. Det seneste halve år har der været afholdt mindst 3 stormøder om bæredygtig bosætning, med deltagelse af ca. 600 mennesker, som ønsker at bo i fællesskab efter den slags principper" oplyser Landsforeningen for Økosamfund (LØS), der siden 1993 har arbejdet på at gøre det lettere at bosætte sig bæredygtigt, ved at for-

fra Fjordvang

midle erfaringer og påvirke politikerne til større bevågenhed på området.

Som lovgivningen et nu, et det en række hindringer, som lægger sig i vejen. På den baggrund opfordrer seminaret regering og politikere i Danmark til at forstærke arbejdet hen imod at lette lovgivningen på bosætningsområdet.

• At give mulighed for fuld statsstøtte til finansiering af bæredygtigt byggeri.

Kommuner og lokalpolitikere, som ønsker at tiltrække sådanne bæredygtige bosætninger, kan rette henvendelse til Landsforeningen for Økosamfund, således at de rette kontakter kan formidles.

Sådanne initiativer vil give mulighed for at Danmark fortsat kan være foregangsland mht. opfyldelse af Agenda • at give bedre mulighed for at etablere 21 - den nye dagsorden for bæredygtighed. økosamfund i landzoneområder, herunder at tillade og støtte oprettelse af eksperimentelle økologiske bosætSeminaret havde deltagelse fra følningszoner (frizoner), hvor der er mu- gende fællesskaber og organisationer: lighed for at bygge enkelt og billigt Hesbjerg, Hertha, Svanholm, Torup, byggeri, som ikke nødvendigvis opfyl- Meilgaard Slot, Væksthøjskolen Djurder gældende krav til standarder for sland, Snabegård, Vrads Sande, Økoloboligbyggeri, f.eks. mht. materialevalg giske Igangsættere på Nørrebro, Chriog former, spildevandsrensningssystestiania, Folkecentret for Vedvarende mer mv.

Energi, Gaia Villages, Gaia Trust, Global Ecovillage Network (GEN), samt Landsby 2000, boform 2000 og Sol• at udlægge bebyggede arealer i storbyer til grønne områder med tiden, så- byen, som er fællesskaber under etabledes at storbyen efterhånden opdeles i lering.

Det drejer sig i sær om:

mindre enklaver med grønne områder i mellem.