Løsnet 18 1998 12 tema om socialøkologi

Page 1

LØS-NET

Tema nummer:

Socialøkologi

Medlemsblad for Landsforeningen for ØkoSamfund december 1998

Nr 18


I n d h o l d 3

Leder

Af redaktionen 4

Socialøkologi Af Tove Vejlgaard

LØSNET Er medlemsblad for medlemmerne i Landsforeningen for ØkoSamfund, der er en forening for sociale, økologiske og åndelige fællesskaber i byer og på land.

10

LØSNET

16

Udkommer 4 gange årligt: Marts, juni, september og december. 20

1/4 side 3 0 0 kr.

Farve dobbeltpris.

Forsidebillede: Poul, Erika og Erikas skurvogn Kirstinelund 1994 Layout & DTP: Niels Erik Boesen Tlf. 86 85 16 32 Trykning: Indtryk, Nimtofte Tlf. 86 39 84 42. Indlæg sendes på diskette til sekretariatet arkiveret som tekst- eller Word-fil. Deadline nr. 19: 20. Januar 1999. Sekretariatet: Landsforeningen for ØkoSamfund Landsbyvænget 10, Herskind 8464 Galten Tlf. 87 54 60 20 Fax. 87 54 60 21 Email: los@pip.dknet.dk http://www.gaia.org/losdanish LØS sekretariatet er i 1999 støttet af Den Grønne Fond og Gaia Trust. Formand: Thomas Steen Seiersen Munach Egebjergvej 4 6 8751 Gedved Tlf. 75 6 6 56 87 Email: arkitekt@forum.dk Medlemskab pr. år: Enkeltperson: 2 0 0 kr. Fællesskaber og organisationer: 500 kr. Enkeltperson bosat i fællesskab: 100 kr. Giro 596-6752.

24 Foreningen er stiftet 7. Marts 1993 og blandt medlemmerne er følgende fællesskaber:

Nissen,

Den Økologiske Jordbrugsskole, Aabybro Fællesskabet Meilgaard Slot, Glesborg Gaia Technologies A/S, København K. Gaia Villages, Holte Græsrodsgården, Smørum Hertha Levefællesskab, Herskind/Galten Hesbjerg, Blommenslyst Kirstinelund, Bjedstrup/ Skanderborg Landsforeningen for Økologisk Jordbrug, Århus Merkur, Den Almennyttige Andelskasse, Ålborg Munach, Gedved Munkesøgård, Roskilde Nordvestjysk Folkecenter for Vedvarende Energi, Hurup Nyt Forum, Christiania Råd og Dåd Butikken Snabegaard, Vrads Stavnbogården, Aarup Svanholm, Skibby Sættedammen, Hillerød Torsted Vest, Horsens Udgården, Lading Vaarst Vestervang, Vaarst Vester Gror, København V. Økologiprojektet, Stenløse Økologisk Landsbysamfund, Torup

Chritiania.

A l l e v i n d e r strategien Frennung.

Konflikter - Å h nej

S o c i a l ø k o l o g i i et A g e n d a 2 1 - p e r s p e k t i v Troels Dilling-Hansen,

30

Andelssamfundet Hjortshøj, Hjortshøj Bofællesskabet, Brovst Danske Naturgårde A/S, Give Den Grønne Genbrugshal, Christiania

Christiania

Af Judith Frennung

26 A70 Toustrup Mark, Sporup Andelsforeningen Baungården, Vejle

Spidsroden

Stier, der k a n blive til veje

Judith

1/2 side 550 kr. 1 side 1000 kr.

Redaktionen på dette n u m m e r : Troels Dilling-Hansen, Ditlev Nissen.

Elle, Andelsbutikken

Kvindemøder på Christiania

Af Ditlev

Annoncer:

1 side måler 17,5 x 26,5 cm. Henv. sekretariatet.

Christian

Gitte Nord,

Alle, der arbejder for en bæredygtig udvikling.

Hertha.

N e t v æ r k m e l l e m b y og l a n d Jens

13

og Allan Elm,

D a m a n h u r lever og leger i D e n N y e T i d Rejseskildring

36

Nordlys

Marcia

Pedersen,

Vrads Sande

Ashram.

Winneløv.

Livet m e d konfliktet Lotte og

48

Thomsen

En n o g e t a n d e n fremtid Bent

44

Jackson

H j e r t e t s o m konfliktløser Susan

42

af Hildur

K o n f l i k t l ø s n i n g p å Hesbjerg André

38

LØS-sekretær.

Christy,

Center for

Fredsforskning

Konfliktløsning

D i a l o g fremmer forståelse og skaber basis for handling Marianne

52

Nørmose.

Co-existencen and C o m m u n i t y Building N y t globalt konfliktløsningsnetværk beskrevet

56

59

60

af Hildur

Jackson

A n n o n c e r og b o g a n m e l d e l s e r

Kalender

Ansvaret Et essay af André

Nordlys

Thomsen


Leder Så er julenummeret

D

of LØSNET

på banen, og sikke et nummer!

e n n e g a n g er det et t e m a -

mistænksomhed, magtkampe, klike-

skes u d t r y k . S å skal vi n o k få g a n g i

n u m m e r o m socialøkologi

dannelser, uklare b e s l u t n i n g e r og

o m s t i l l i n g e n til b æ r e d y g t i g e sam-

og konfliktløsning. Det er

strukturer, lavt i n f o r m a t i o n s n i v e a u ,

fund.

et n u m m e r , vi h a r k æ m p e t for at få

uformel ledelse, u k l a r e m a n d a t e r

Dette t e m a n u m m e r h a r dels en

på g a d e n i et halvt år, og n u l y k k e -

osv. Alle disse uoverskuelige ting

r æ k k e artikler o m d a n s k e ø k o s a m -

des det. Socialøkologi er s a m m e n s a t

gør, at vi t r æ k k e r os tilbage til i n d i -

funds forståelse af socialøkologi som

af begreberne social og økologi, s o m

v i d u e l l e og h u r t i g e løsninger, tit

begreb og deres forskellige m å d e r at

i d e senere år er blevet k n y t t e t t æ t -

m e d fatale sociale og økologiske

takle konflikter på. Dels nogle m e r e

tere s a m m e n , dels i forskerkredse,

konsekvenser.

teoretiske artikler, der diskuterer for-

dels i d e n p r a k t i s k e økologi. Set

holdet m e l l e m det sociale s a m -

i d e n s a m m e n h æ n g er det der-

vær, økologi, spiritualitet,

for dejligt, at det n e t o p er D e n

A g e n d a 2 1 og L Ø S ' s rolle.

G r ø n n e Fond og S o c i a l m i n i s t e -

D e r u d o v e r er bladet beriget

riet, der t i l s a m m e n har sponso-

m e d en del konfliktløsningsi n d l æ g fra C e n t e r for Konflikt-

reret dette n u m m e r . T a k for det.

forskning. Fra fællesskabet D a -

Socialøkologiens progressive rolle er at s k a b e e n r a m m e

m a n h u r i Italien h a r vi en i n -

for der e n k e l t e m e n n e s k e og

spirerende rejseartikel o m dels

for g r u p p e n / f æ l l e s s k a b e t , så d e

deres spiritualitet og dels deres

i g e n n e m i n d d r a g e l s e og e r k e n -

k o n f l i k t l ø s n i n g s m o d e l , som d e

delse k a n i g a n g s æ t t e i n i t i a t i -

k a l d e r " G a m e of life" (fortsættelse fra L Ø S N E T nr. 1 7 ) .

ver, s o m så i g e n k a n s k a b e

Der er m a n g e boganmeldelser,

mere s a m m e n h æ n g m e l l e m den lo-

H a l Koch skriver i sin bog fra

k a l e m i l j ø i n d s a t s og u d v i k l i n g e n af

1 9 4 5 , H v a d er d e m o k r a t i ? : "Det er

ikke m i n d s t vores egen s p l i n t e r n y e

de sociale sider af vores liv.

s a m t a l e n og den g e n s i d i g e forståelse

bog, " V e l k o m m e n ril F r e m t i d e n —

og respekt, der er d e m o k r a t i e t s

Bæredygtige bosætninger i Dan-

konfliktløsning, er u v æ g e r l i g t k n y t -

v æ s e n . H v o r dette glipper, vil m a n

mark", s o m n u k a n købes i bog-

tet til både d e n n e r a m m e og selve

u v æ g e r l i g t falde tilbage til m a g t k a m -

h a n d l e n og g e n n e m L Ø S - s e k r e t a r i a -

socialøkologien. Konfliktløsning l y -

p e n . " S o c i a l ø k o l o g i e n k a n skabe et

tet i H e r t h a .

Temanummerets andet emne,

der af så lidt, m e n når vi t æ n k e r p å

r u m , hvor H a l Kochs ideal, s a m t a -

V i vil e n d n u e n g a n g u d t r y k k e

de sidste 5 . 0 0 0 års 1 0 . 0 0 0 k r i g e i

len, lever. Et r u m , hvor m e n n e s k e r

vores t a k n e m m e l i g h e d til alle jer, der

verden, er l ø s n i n g af konflikter n o k

er lige v æ r d i g e m e d lige m u l i g h e d e r

har bidraget til dette t e m a n u m m e r .

i k k e så enkelt. Konfliktløsning er en

for udfoldelse på egne betingelser.

v i g t i g del af det socialøkologiske rum. Socialøkologien i LØS-sammen-

S o c i a l ø k o l o g i e n h a r også mere

Det har været en stor t å l m o d i g h e d s test i det sidste halve års ventetid.

s u b t i l e lag, der h a n d l e r o m spiritua-

O g t a k til vores sponsorer, som

litet og h e a l i n g i g e n n e m forskellige

e n d n u e n g a n g gjorde det m u l i g t at

former for energiarbejde. Social-

u d s e n d e et s u b l i m t t e m a n u m m e r . I

økologi h a n d l e r o m n æ r v æ r og følel-

forbindelse m e d dette n u m m e r h a r

g e n s i d i g forståelse, hvor folk, p å

ser, o m samtale og konfliktløsning,

vi haft et godt samarbejde m e d C e n -

b a g g r u n d af deres behov og interes-

o m d e m o k r a t i og spiritualitet, hvil-

ter for Konfliktforskning, hvis 1 5 0 -

ser, i fællesskab k a n u d v i k l e og reali-

k e t i n d v i r k e r direkte p å vores og jor-

2 0 0 m e d l e m m e r også får tilsendt

sere deres visioner o m b æ r e d y g t i g e

dens økologiske b a l a n c e og formåen.

h æ n g e h a r én h o v e d o p g a v e : at skabe et r u m af respekt og

levesteder. D e t t e g æ l d e r dels i initiationsfasen og o p b y g n i n g e n af n y e fællesska-

Derfor er socialøkologien et af-

bladet. V i g l æ d e r os til et u d v i d e t s a m a r b e j d e m e d jer. O g h u s k så de-

g ø r e n d e aspekt af o m s t i l l i n g e n til et

a d l i n e d e n 2 0 . J a n u a r til det næste

b æ r e d y g t i g t samfund. En o m s t i l l i n g

L Ø S N E T , nr. 19.

ber, m e n det g æ l d e r også for etable-

og forandring, der skal være b æ r e -

Fra redaktionen ønsker vi alle,

rede fællesskaber for at løse konflik-

d y g t i g , k a n i k k e dikteres i g e n n e m

nye s o m g a m l e læsere, en g l æ d e l i g

ter og bevare gnisten, livskvaliteten

politikeres eller andres monologer.

jul og et godt nytår.

og o p m æ r k s o m h e d e n p å h i n a n d e n

B e s l u t n i n g s t a g e r n e bør i k k e tale til,

og p å fællesskabets forskellige sociale

men m e d folk - og de skal turde give

" o r g a n i s m e r " . D e t t e vil bevirke, at

borgerne frirum, ansvar og ressour-

fællesskaber forbliver socialt b æ r e -

cer. O m v e n d t skal vi alle lære at re-

d y g t i g e . M a n g e fællesskaber, n y e

spektere det socialøkologiske for-

s o m g a m l e l i d e r u n d e r hverdagens

v a n d l i n g s r u m og det enkelte m e n n e -

Redaktionen.


Socialøkologi Lovmæssigheder,

udviklingsfaser og vækstprincipper

og metoder til konfliktbearbejdning

Af Tove Vejlgaard

M

og Allan

Elm

for menneskelige

udfra en antroposofisk

cipper for u d v i k l i n g i m e n n e s k e -

samarbejdsformer

forståelse.

hedsledelse NPI, det n e d e r l a n d s k e

grupperinger, h v a d enten det er et

p æ d a g o g i s k e institut for erhvervsli-

ennesket er på m a n g e

ø k o s a m f u n d , en erhvervsvirksom-

vet, der g e n n e m t i d e r n e h a r y d e t u d -

m å d e r b e s t e m m e n d e for

hed, en skole eller en sportsklub.

v i k l i n g s b i s t a n d til ledere af m a n g e

u d v i k l i n g e n på j o r d e n .

Ser m a n bort fra naturkatastrofer, er det meste af u d v i k l i n g e n p å j o r d e n

v i r k s o m h e d e r i H o l l a n d , lige fra d e Socialøkoiogi

største erhvervsgiganter til s m å sko-

O r d e t socialøkologi ses efter-

ler og a n d r e kulturinstitutioner. N P I

p å g o d t og i k k e m i n d s t p å o n d t u d -

hånden anvendt i mange sammen-

repræsenteres i D a n m a r k af A n k e r -

løst af m e n n e s k e r s h a n d l i n g e r . Disse

h æ n g e , og b e t y d e r da o f t e , at m a n i

h u s G r u p p e n og i Sverige af SEA.

er igen resultatet af i n t e r a k t i o n e r

en eller a n d e n ø k o l o g i s k s a m m e n -

m e l l e m mennesker,- altså sociale

h æ n g også tager h e n s y n til m e n n e -

i m p u l s e n til socialøkologien, s o m

processer. Disse sociale processer er

skers trivsel m i d t i alle de økologiske

d e n praktiseres af socialforskere, psy-

naturprocesser, h a r deres egen ø k o -

bestræbelser. O p r i n d e l i g t s t a m m e r

kologer og v i r k s o m h e d s k o n s u l e n t e r

logi. Et s a m f u n d er o p b y g g e t af en

socialøkologi fra d e n h o l l a n d s k e

u d over Europa.

Det er Lievegoed, der h a r givet

Hertha Levefællesskab I H e r t h a levefællesskab interesserer vi os for socialøkologi. V i h a r g e n n e m årene arbejdet m e d hørt foredrag af- og afholdt biografi- og v i sionsseminarer m e d professionelle konsulenter, og to p æ d a g o g e r på stedet h a r g e n n e m g å e t et løbende k u r sus relateret til samarbejdsformer. Selv o m vi langt fra er " u d d a n n e d e " h a r vi haft stor h j æ l p af det v æ r k t ø j , der findes i socialøkologien, og vi arbejder vedvarende m e d socialøkologiske t e m a e r på vores l a n d s b y m ø d e r . V e d L Ø S ' s å r s m ø d e i H e r t h a levefællesskab i marts m å n e d præsenterede vi deltagerne for l i d t socialøkologi, og vi oplevede en e n o r m interesse for dette s p æ n d e n d e felt. Samarbejdsformer og fællesskabsd a n n e l s e er områder, der nogle g a n g e overses lidt i bofællesskaber og b ø r n e p s y k i a t e r og p æ d a g o g B e r n -

ø k o s a m f u n d , fordi vi tit i k k e rigtig

rer i forskellige organismer, og s a m -

h a r d Lievegoed ( 1 9 0 5 - 1 9 9 1 ) , s o m

ved, h v a d vi skal stille op m e d o m r å -

fundet er sat s a m m e n af m a n g e

arbejdede en stor del af sit liv m e d

det. I det følgende vil j e g kort skit-

s å d a n n e organismer. L i g e s o m hvert

samarbejdsformer.

sere et par "socialøkologiske g r u n d -

masse individer. Individerne funge-

Han

grundlagde

enkelt i n d i v i d u d v i k l e r sig efter visse

et l æ g e p æ d a g o g i s k institut og en

stene", m e n pladsen er begrænset

lovmæssigheder i g e n n e m forskellige

højskole, der forberedte til højere

her, og det bliver ret overfladisk. V i

livsfaser, findes der u d v i k l i n g s p r i n -

studier s a m t et institut for v i r k s o m -

er i øvrigt nogle s t y k k e r fra H e r t h a ,


der godt vil tilbyde vores

mulering, handlingspla-

assistance, hvis a n d r e af

ner, konfliktløsning,

ø k o s a m f u n d e n e vil i gang

personlig u d v i k l i n g ,

m e d at arbejde m e d social-

g r u p p e s a m t a l e osv. osv.

økologi. Sidst i artiklen

Der findes k u n én rig-

g e n n e m g å r vi mere detalje-

tig vej g e n n e m l e m n i s -

ret nogle af vore k o n k r e t e

katen ( 1 - 2 - 3 - 4 ) , og hvis

tiltag i r e t n i n g af at fore-

processen skal forløbe

b y g g e og bearbejde k o n -

rigtigt m å m a n følge

flikter.

den.

Lemniskaten

k r y d s p u n k t e t arbejder

Til venstre for D e n n e beskrivelse er forenklet, m e n

grundlæggende omkring lemniska-

m a n m e d det i d é m æ s s i g e , det t a n k e -

k a n forhåbentlig give i n d t r y k af de

ten s o m hjælp til s a m t a l e , p r o b l e m -

d o m i n e r e d e , det intellektuelle. På

m a n g e muligheder, der ligger i l e m -

formulering, konfliktløsning m . m .

højre side bevæger m a n sig i n d i h a n d l i n g s o m r å d e t , det m å l o r i e n t e -

niskaten, der jo er et billede p å det

rede, det praktiske.

tre-delte m e n n e s k e (tanke, følelse,

Problemformulering

vilje), m e n også på det tredelte s a m -

L e m n i s k a t e n er i k k e et 8-tal, der lig-

I m e l l e m disse to sider ligger

fund

ger ned, m e n en m a t e m a t i s k k u r v e ,

m i d t e n , m e l l e m t a n k e og h a n d l i n g

n æ r i n g s - og ø k o n o m i s k e l i v ) . Fra

der symboliserer u e n d e l i g h e d . M a n

er der en følelse, der k a n belive tan-

den franske revolution kendes begre-

skal ikke opfatte figuren t o d i m e n s i o -

ken og h a r m o n i s e r e h a n d l i n g e n .

berne: Frihed, l i g h e d og broderskab.

nalt s o m en racerbane, m e n n æ r m e s t

I g e n n e m dette nåleøje bevæger pro-

Ideelt set bør der i et samfund

s o m en k o m p l i c e r e t spiralform, hvor

cessen sig fra side til side. D e to po-

stræbes m o d frihed i åndslivet, lig-

m a n er nået et n i v e a u højere, hver

ler har deres fordele og b e g r æ n s n i n -

h e d i retslivet og broderskab i

g a n g m a n passerer k r y d s p u n k t e t . A t

næringslivet. ( I vestens kapitalisti-

bevæge sig g e n n e m l e m n i s k a t e n er

(ånds-og kulturliv, retsliv,

ske samfund er der i m o d s æ t n i n g til

således en "rejse" i tid, sted, begreber

dette frihed i næringslivet (libera-

og tilstande. M a n k a n bruge l e m n i s -

l i s m e ) , og i de k o m m u n i s t i s k e stater

katen s o m m o d e l for alle processer,

var l i g h e d i næringslivet m å l e t ) . H e r

der u d s p r i n g e r af m e n n e s k e l i g inter-

vil vi begrænse os til at beskrive det

a k t i o n : p r o b l e m a f g r æ n s n i n g , idéfor-


ger. På t a n k e p l a n e t er alt e n d n u

osv.), der ligger til g r u n d for det, vi

der i øvrigt ikke mere. M e r e h j e m -

m u l i g t , m e n u d v i k l e r m a n for

har iagttaget ( 3 ) . N u m å vi formulere

ligt: H e l e haven et groet til m e d

m a n g e og for vidtløftige idéer, af-

os: H v o r d a n synes vi så selv det ideelt

u k r u d t , n u skal d e n altså også luges i

skærer m a n sig s a m t i d i g fra m u l i g -

skulle være (idealer) eller hvad vil vi

w e e k e n d e n . O g så sker der ikke mere.

h e d e n for at realisere d e m : Idéen u d -

så selv gøre (mål eller delmål) hvilke

vider, m e n l a m m e r . På h a n d l i n g s p l a -

nye idéer har vi p å dette felt (visio-

net, hvor viljen til h a n d l i n g d o m i n e -

ner).

Iagttagelse-handling: Det typiske m a n d l i g e mønster: H a n ser, at hele

rer, k a n m a n gøre idéerne levende

haven er groet til i u k r u d t ,

hvorefter

ved at realisere d e m i n d i v i r k e l i g h e -

Trin 1 (eller 5). Handling.

h a n tager traktoren og pløjer hele

d e n . M e n når de e n g a n g er skabt,

P r o b l e m f o r m u l e r i n g . S o m regel vil

m ø g e t op (også roserne, s o m sviger-

k a n m a n jo i k k e æ n d r e d e m : H a n d -

d e n første b e a r b e j d n i n g af en pro-

m o r har p l a n t e t ) . Eller h a n konstate-

l i n g levendegør, m e n indskrænker.

b l e m s t i l l i n g medføre

rer, at p l a n k e v æ r k e t t r æ n g e r til m a -

formuleringen

af en n y problemstilling, blot m e r e

ling, så h a n maler det lige m e d d e n

p r i m æ r t 4 faser: Ved det første

afgrænset, m i n d r e kaotisk og d e n n e

lyserøde m a l i n g , der tilfældigvis står

p u n k t b e g y n d e r m a n , og m a n e n d e r

p r o b l e m s t i l l i n g k a n m a n så videre-

i u d h u s e t (som k o n e n h a v d e k ø b t til

der igen, blot p å et n y t niveau, n å r

bearbejde. På et eller andet tids-

børneværelset)

m a n har arbejdet sig i g e n n e m l e m -

p u n k t vil dette p u n k t i processen be-

niskaten. M a n vil d a ofte stå m e d et

t y d e h a n d l i n g : S å gør vi det, s o m vi

n o k ret dansk: Jeg mener, at i n d v a n -

nyt spørgsmål, der igen skal bearbej-

n u i fællesskab har arbejdet os frem

drere taler dårligt dansk. J e g taler

des. N å r m a n efter x antal g a n g e i

til, er det, vi vil.

højt, t y d e l i g t småbørnssprog til den

Vejen g e n n e m l e m n i s k a t e n har

l e m n i s k a t e n står ved dette p u n k t for

Ved at "følge l e m n i s k a t e n " får

Teori ( h o l d n i n g ) - h a n d l i n g . V i s t -

tyrkiske g r ø n t h a n d l e r (som er født i

sidste g a n g har m a n bearbejdet pro-

m a n hele tiden m u l i g h e d for at af-

D a n m a r k ! ) . Eller m i n h o l d n i n g er,

cessen frem til en h a n d l i n g , s o m så

d æ k k e p r o b l e m s t i l l i n g e r n e , overveje

at j e g vil være m e d til at begrænse

afslutter forløbet.

deres b a g g r u n d og få et overblik

forureningen, derfor kører j e g a l t i d

over, h v a d m a n selv m e n e r og øn-

de 3 0 k m i m i n bil for at købe ø k o -

sker, før m a n skrider til h a n d l i n g .

logiske grøntsager u d e p å landet (og

Trin 1. Handling.

Problemstilling.

H e r indledes processen m e d et

H v i s m a n i k k e bevæger sig ret-

spørgsmål eller en k o r t problemfor-

m æ s s i g t frem i l e m n i s k a t e n , opstår

m u l e r i n g . Senere k a n m a n , når m a n

der typiske h a n d l i n g s m ø n s t r e .

når hertil formulere en h a n d l i n g el-

Iagttagelse-mål. Fra den politiske

skaber derved et p æ n t C 0 2 - u d s l i p ) Teori-mål. Det typiske k v i n d e lige mønster. M i n h o l d n i n g er, at indvandrere taler dårligt dansk, j e g

ler et m i d d e l til at k o m m e videre i

m e d i e v i r k e l i g h e d findes utallige ek-

synes de skal sendes h j e m , hvis de

processen.

sempler på " i a g t t a g e l s e - m å l " h a n d -

i k k e k a n tale ordentlig dansk. Jeg

l i n g s m ø n s t r e . D e n ene d a g klages

har d e n h o l d n i n g , at forureningen er

Trin 2. Iagttagelse.

der i aviserne over l a n g e ventelister

et stort p r o b l e m , j e g synes m a n

p å hospitalerne (iagttagelse), n æ s t e

skulle forbyde biler og l u k k e elvær-

er formuleret i 1. H e r er det ren

d a g u d t a l e r k e n d t politiker: " N u m å

kerne.

iagttagelse, der viderebringes.

ventelisterne n e d " ( m å l ) . O g så sker

Give eksempler p å det p r o b l e m , der

Trin 3.

Konfliktforebyggelse

Teori.

og

H v i l k e teorier ligger der bag

- l ø s n i n g i Hertha Leve-

de iagttagelser, vi har skitseret

fællesskab

i 2? H v a d er b a g g r u n d e n for

Konfliktforebyggelse og -

at det i a g t t a g n e finder sted?

l ø s n i n g er en af de store - o m

H v i l k e h o l d n i n g e r ligger bag?

i k k e den største -

udfordring,

s o m et bofællesskab, en økolTrin 4. Mål. Visioner.

Idealer.

a n d s b y eller h v i l k e n som helst

Vi har formuleret et problem

a n d e n form for fællesskab

(1). V i har beskrevet de iagtta-

mellem mennesker kan

gelser, vi har gjort til at illu-

k o m m e u d for.

strere og afdække problemet

M a n g e former for forsøg

( 2 ) . V i har gjort rede for,

har været ført i m a r k e n og

hvilke holdninger og bag-

m a n g e erfaringer er gjort, lige

g r u n d e (historiske, politiske,

fra kollektivbevægelsens stor-

følelsesmæssige, ø k o n o m i s k e

m ø d e r over m e r e eksplicit terapeutisk baserede maratonsessioner til m e r e formelt strukturerede m e t o d e r Visionen D e n form for Konfliktforebyggelse s o m H e r t h a Levefæl-


lesskab bygger på, og s o m indtil n u

søgt at afstemme individernes vision

Potentielle konflikter o g hvor-

har vist sin styrke, har sit g r u n d l a g i

i g r u p p e r m . h . p . at nå frem til en

d a n vi a r b e j d e r m e d d e m

den fælles vision. H e r t h a Levefælles-

fælles vision.

skab g e n n e m g i k flere års g r u n d i g

For det andet er der o m k r i n g le-

Konflikter i en flad struktur har s o m årsag og s y m p t o m generelt, at k o m -

forberedelse, før det fik sit u d t r y k i

vefællesskabet en "støttegruppe",

m u n i k a t i o n s n i v e a u e t sænkes. M a n

et fysisk sted, b y g n i n g e r osv. I d e n n e

l a n d s b y g r u p p e n . Det er en g r u p p e

taler m i n d r e s a m m e n , der er lidt el-

forberedelsesperiode o p b y g g e d e del-

af interesserede, s o m støtter op o m

ler i n g e n skriftlig orientering om,

tagerne en fælles vision - en konkrer

ideen og s o m k e n d e r visionen fra

h v a d der foregår, og h v e m der be-

billeddannelse af hvordan stedet

der, vi har sendt ud, s a m t folk, s o m

slutter h v a d og på hvilket g r u n d l a g .

skulle se ud, h v a d der skulle foregå

er nysgerrige efter at få i n d t r y k af el-

Der d a n n e s efterfølgende kliker, og

på stedet, hvor m a n g e deltagere der

ler k o m m e i n d i ideerne/stedet. Vi

der u d n æ v n e s s y n d e b u k k e , og efter-

skulle være, hvordan b y g n i n g e r n e

har besluttet, at dette forum skal

h å n d e n tager proportionsforvræng-

skulle se ud, hvordan landskabet

æ n d r e karakter til at blive et forum

n i n g e r n e og projektionerne groteske

skulle være, helt ned til den k o n -

for pleje af visionen. D e r vil, u d over

former.

krete placering af b y g n i n g e r og veje.

informationsformidling og evt.

D e n n e vision fungerer s o m et

Vore potentielle konflikter i

p r a k t i s k e / k u n s t n e r i s k e tiltag, v æ r e

H e r t h a ligger i n d e n for følgende o m r å d e r (der er sikkert flere, som

fælles s i g t e p u n k t og for ar opret-

forløb o m social økologi, arbejde

h o l d e visionen og r e t n i n g e n , er det

m e d vision mv. D e t t e for at sikre at

bare i k k e er k o m m e t op til "overfla-

vigtigt, at den k o n t i n u e r l i g t plejes.

der "udenom" levefællesskabet er et

den" e n d n u ) :

"felt", hvis energi t r æ k k e r i den rig-

— N y e indflyttere

tige retning.

— Levefællesskab versus bofællesskab

Det har vi gjort p å forskellig vis. V i s i o n e n plejes

Et tredje tiltag i retning af pleje af

— Beslutningsprocesser/mandater

For det første har vi lavet deciderede

visionen består i at fællesledelsen -

— Sekterisme/verdslighed

visionsseminarer, hvor vi har arbej-

det koordinerende organ for levefæl-

— Personkonflikter, (f.eks. konflikter

det på at "opdatere" visionen i for-

lesskabets m a n g e arbejdsgrupper - på

m e l l e m m e r e introverte og mere

h o l d til v i r k e l i g h e d e n i takt m e d at

hvert andet m ø d e søger ar hæve sig

ekstroverte personligheder, projek-

d e n n e forandrer sig, og hvor stort

lidt "op" over det teknisk/administra-

set alle beboere har været m e d . Det

tive for at arbejde mere m e d de over-

O m k r i n g n y e indflyttere s t å r vi n u

har vi gjort ved, at vi har u d t r y k t og

ordnede planer, perspektiver og ideer.

(efterår - 9 8 ) i en situation, hvor vi

tioner af forskellig a r t ) .


skal forholde os til o m , og i bekræf-

Levefællesskab versus

ø k o n o m i i n d b l a n d e t . En g a n g årligt

t e n d e fald h v o r d a n vi vil foretage en

bofællesskab

skal hele fællesskabet så samles og

selektion til de n y e lejligheder, s o m

H i d t i l har det været således, at bo-

g e n n e m g å alle gruppers m a n d a t

vi arbejder p å at få stablet p å be-

fællesskabet m e d m e d a r b e j d e r g r u p -

m . h . p . at opdatere og udstikke de

n e n e . Problemet er, at de fleste k e n -

pen i front har været levefællesska-

ø k o n o m i s k e retningslinier og priori-

der nogen, s o m gerne vil flytte i n d ,

bets o m d r e j n i n g s p u n k t . Fællessalen

teringer.

og p å d e n a n d e n side k u n n e det

ligger i bofællesskabet, og de fleste

v æ r e i fællesskabets interesse at u d -

k u l t u r e l l e initiativer u d g å r herfra

Sekterisme/verdslighed

(årstidsfester, koncerter m v . ) , hvor

Et fællesskab, s o m er centreret o m -

de u n g e u d v i k l i n g s h æ m m e d e har

k r i n g bestemte og m å s k e lidet

deres boliger og fællesarealer, og al

k e n d t e filosofiske ideer, k a n let blive

information u d g å r m e r e eller m i n d r e

anset for at være sekterisk og tilbage-

fra bofællesskabet. For øjeblikket ar-

trukket. H v i s m a n ønsker at m o d -

bejdes der p å at finde finansiering til

virke d e n n e tendens, er det vigtigt at

oprettelse af et fælleshus, hvortil

være m e g e t åben i forhold til lokal-

disse funktioner k a n flyttes. Et tids-

miljøet. O m v e n d t k a n der være øn-

skrift m e d referater fra møder, m e d -

sker i fællesskabet, o m at m a n går

delelser osv. er ved at være indkørt,

mere "i dybten" m e d det, m a n n u

og det er besluttet, at alle g r u p p e r

har s o m g r u n d l a g . H e r m å m a n

skal sætte referat af deres m ø d e r i en

finde en balance, s o m b å d e tilgode-

m a p p e i biblioteket, således at alle

ser de "esoteriske" og de "eksoteri-

har a d g a n g til alle informationer, be-

ske".

slutningsprocesser og mandater. Det viser sig heldigvis, at m e d flere beboere k o m m e r der flere initiativer også af k u l t u r e l art (folkedans m v . ) , også u d e i de private huse. På g r u n d af levefællesskabets relativt ringe størrelse ( 3 5 - 4 0 personer) har der været et stort pers o n s a m m e n f a l d i de forskellige arbejdsgrupper. D e t t e har medført, at informationsformidlingen

grup-

perne i m e l l e m og i n d til den k o o r d i n e r e n d e fællesledelse har forløbet forholdsvis glat. U l e m p e n ved dette er, at det er en relativt lille g r u p p e af aktive, s o m k o m m e r til at træffe m a n g e beslutninger. I det l a n g e løb vælge personer/familier, s o m k a n

er dette uhensigtsmæssigt, idet en

være m e d til at "bære". Dvs. perso-

lille g r u p p e k o m m e r til at sidde i n d e

ner s o m har ressourcer og evner,

m e d en masse information, især da

s o m k a n m e d v i r k e til at afbalancere

vi ønsker en så flad struktur s o m

og løfte helheden. D e t t e p r o b l e m er

muligt.

foreløbig løst på d e n m å d e , at vi i n -

I takt m e d at levefællesskabet

viterer alle interesserede til et m ø d e ,

vokser, er det v i g t i g t at alle arbejds-

nedsætter en g r u p p e , som så selv får

g r u p p e r har et k o n k r e t skriftligt for-

til opgave at arbejde m e d p r o b l e m a -

m u l e r e t k o m m i s s o r i u m . Dvs. at alle

t i k k e n , evt. m e d støtte fra a n d r e her-

g r u p p e r ved i n d e n for hvilket o m -

fra. Således u n d g å r vi (foreløbig), at

råde, deres m y n d i g h e d ligger - hvil-

n o g e n bliver "dommere", eller at vi

ket m a n d a t de har fået. D e t t e k a n

slet ikke forholder os til problemet.

h j æ l p e til at u n d g å at forskellige

D e n n e forholden sig u d s p r i n g e r af

g r u p p e r "lapper" u n ø d i g t i n d over

erfaringer o m , at en g r u p p e m e n n e -

h i n a n d e n , og at de ø k o n o m i s k e dis-

sker - givne de rette betingelser og

positioner ikke løber løbsk. Enkelte

den rette støtte - næsten a l t i d k a n

g r u p p e r har fundatser og vedtægter,

k o m m e overens o m en p r o b l e m a t i k ,

s o m afgrænser deres o m r å d e , m e n

hvis de arbejder intensivt m e d d e n

de m a n g e arbejds-, interesse- og u n -

og får lov at u d t r y k k e deres behov

dersøgelsesgrupper har et behov for

og bliver lyttet o p m æ r k s o m t til.

at vide, hvilket o m r å d e der er "der e s " - og s o m sagt især hvis der er


nogle meget dynamiske ugentlige

ler p å hele fællesskabet - k a n virke

valgt at være m e g e t åbne i forhold til

m e d a r b e j d e r m ø d e r . S o m noget n y t

konfliktforebyggende i sig selv og/el-

lokalmiljøet - vi h a r et åbent husar-

h a r vi i år forsøgt os sig m e d årlige

ler bevidsthedsforøgende i en

r a n g e m e n t den første lørdag i m å n e -

medarbejdersamtaler, hvor to af

gruppe? N æ s t e s p ø r g s m å l k u n n e

I H e r t h a Levefællesskab h a r vi

den (lørdagscafé), hvor vi inviterer

medarbejdergruppen udvalgte med-

være, h v i l k e n m e d i t a t i o n s f o r m der

l o k a l b e f o l k n i n g e n til at k i k k e ind,

arbejdere og en tredje m e r e u a f h æ n -

ville passe i n d her. Der er vist n o k

og hvor besøgende er v e l k o m n e , og

gig person skal s n a k k e o m den ar-

en v o k s e n d e erkendelse af, også i a n -

der er r u n d v i s n i n g etc. V i h a r en

bejdsmæssige situation, d e n faglige

troposofiske kredse, at det m å s k e

" k l u m m e " i lokalbladet, handler lo-

og personlige u d v i k l i n g , s a m t sociale

ikke m e r e er tilstrækkeligt at m e d i -

kalt og er m e d i det lokale kulturliv.

relationer. U m i d d e l b a r t synes det at

tere alene i sit l ø n k a m m e r . . . H e r har vi e n d n u i k k e rigtig n o g l e erfa-

D e n mere "esoteriske" del b e g r æ n s e r

have været en g a v n l i g foranstaltning,

sig for tiden til studiekredse og k u l -

s o m vil blive gentaget. G r u p p e n ,

ringer og i n d s a m l e r foreløbig infor-

turelle og sociale arrangementer. R e -

som afholdt m e d a r b e j d e r s a m t a l e r n e ,

mation.

sten er overladt til i n d i v i d e t selv.

fungerer s a m t i d i g (foreløbig for et

D e r vil a l t i d opstå personkonflikter, n å r m a n g e m e n n e s k e r er tæt s a m m e n . Disse er det selvsagt v i g t i g t

år) s o m konfliktløsende organ for bofællesskabet. V i går og overvejer, hvor (og o m )

at tage i "opløbet", så d e i k k e eskale-

m e d i t a t i o n passer i n d i konflikt-

rer ukontrollabelt. Dette p r o b l e m er

l ø s n i n g og -forebyggelse. K u n n e

m å s k e størst i bofællesskabet, hvor

m a n forestille sig, at et råd eller en

12 p æ d a g o g e r arbejder m e g e t tæt

fællesledelse, v e d at m e d i t e r e -

s a m m e n . H e r h a r d e til g e n g æ l d

m å s k e p å personer eller relationer el-


Jens

Christian

Andelsbutikken

I

Elle Spidsroden

weekenden den 18-20 september afholdt vi to fremtidsværksteder o m etablering af n e t v æ r k m e l l e m

b y og l a n d for økologiske fødevarer. Det var det g a m l e frirum, Folkets H u s p å Nørrebro, der d a n n e d e r a m m e for a r r a n g e m e n t e t . Det e n e

v æ r k s t e d tog u d g a n g s p u n k t p å l a n det, det a n d e t i b y e n og g e n n e m e n w e e k e n d m e d k r i t i k og utopiske u d kast n å e d e vi frem til en r æ k k e projekter, der n u arbejdes på at få v i r k e liggjort, m e n først o m b a g g r u n d e n for træffet. De fire arrangører, Fri Ø k o l o g i s k Jord, A n d e l s b u t i k k e n Spidsroden, P e r m a k u l t u r D a n m a r k og Cafe Offside (de forskellige parrer er kort beskrevet sidst i a r t i k l e n ) havde hver for sig arbejdet m e d alternative ejerformer, dyrkningsformer, d i s t r i b u t i onssystemer og forbrugerorganisering. I forbindelse m e d et Ø k o n e t - s e -

Netværk mellem by og land for økologiske fødevarer en beretning fra to

fremtidsværksteder

m i n a r på Kolding Højskole u n d e r overskriften "Skal t u m p e r n e redde verden, når n u de kloge i k k e vil?", var vi et par stykker, der fandt s a m -

dringer, der er til stede, alt efter hvor

k o m m e r der en r æ k k e k o n k r e t e pro-

m e n og var blevet inspireret til at

m a n er placeret i fødevarekredsløbet,

jekter u d af det, s o m deltagerne så

gøre noget v i r k e l i g t t u m p e t .

og i fremtidsværkstedet er det v i g -

k a n tilslutte sig og arbejde m e d .

Det, vi oplevede på disse ø k o n e t seminarer, var i n d h o l d s m æ s s i g t

tigt, at temaet bliver så livspraktisk relevant s o m m u l i g t .

Baggrund

s p æ n d e n d e , g i v e n d e og d a n n e n d e ,

M å l g r u p p e n for værkstedstræffet var

m e n formen var hverken særlig d e -

Fremtidsværkstedets

m o k r a t i s k eller produktiv. Én o p -

For d e m der i k k e er bekendt m e d

faser

m å d e arbejder m e d økologiske føde-

lægsholder er i fokus og taler l æ n g e

fremtidsværkstedsformen, vil j e g her

varer såsom jordbrugere, økologiske

til de m a n g e , og bagefter besvares

kort beskrive de forskellige faser.

butikker, studerende og organiserede

spørgsmål fra salen. D e r i m o d k o m -

Selve værkstedet b e g y n d e r m e d k r i -

forbrugergrupper m.fl. V i ville samle

m e r der i k k e g a n g i nogen bred de-

tikfasen, hvor vi u d t r y k k e r vores

de, hvis hverdag i stor u d s t r æ k n i n g

bat for slet i k k e at tale o m udfol-

m i s m o d , k r i t i k og negative erfarin-

h a n d l e r o m fødevarerne fra deres vej

delse af deltagernes erfaringer, soci-

ger i forhold ril værkstedstemaet. Alt

fra j o r d til bord.

ale fantasier og p r o d u k t i v e potentia-

dette skrives op p å de o p h æ n g t e pa-

ler.

p i r a r k og ordnes til sidst i k r i t i k t e -

p r o d u k t i o n e n , distributionen og

folk der på den ene eller a n d e n

Vores u d g a n g s p u n k t var, at såvel

maer. Derefter følger utopifasen.

h a n d l e n m e d fødevarer i stadig sti-

træf, der i k k e var præget af velta-

H e r besvares d e n formulerede k r i t i k

g e n d e g r a d koncentreres og speciali-

l e n d e eksperter, m e n hvor deltager-

m e d egne ønsker, d r ø m m e , forestil-

seres. Dette medfører o p l ø s n i n g e r af

nes egne erfaringer, utopier og soci-

linger, alternative ideer, og de mest

fællesskaber, u m y n d i g g ø r e l s e og tab

ale og ø k o n o m i s k e behov stod i cen-

interessante af disse indfald bliver

af orienteringsevne og h a n d l e k o m -

t r u m . I løbet af foråret ' 9 8 fik vi u d -

valgt u d , og i s m å arbejdsgrupper

petencer for den enkelte. Det er

videt arbejdskredsen, beskrevet pro-

udarbejdes disse utopier til l ø s n i n g s -

altså b y d e n d e n ø d v e n d i g t m e d et

jektet og t e m a e r n e og søgt m i d l e r .

forslag (utopiske u d k a s t ) . M e d d e n

kursskifte i forhold til d e n struktur-

Vores h o v e d t e m a blev delt op i to te-

afsluttende virkelighedsgørelsesfase

u d v i k l i n g , der h æ r g e r D a n m a r k .

maer, det første tog u d g a n g s p u n k t i

vender vi tilbage til den a k t u e l l e n u -

H v i s b æ r e d y g t i g u d v i k l i n g skal være

j o r d b r u g e r e n s s i t u a t i o n og det a n d e t

tid, m e d dens magtforhold, love og

et p e j l e m æ r k e , er p r i n c i p og i k k e

i forbrugerens. S e l v o m p r o b l e m e r n e

forordninger; vi afprøver m u l i g h e -

bare et s m a r t m o d e o r d , m å vi finde

m å forstås i deres h e l h e d og l ø s n i n -

d e r n e for at realisere vores udkast,

a n d r e m å d e r at organisere vores

gerne ligeså, så er det nogle helt for-

g e n n e m en k æ r l i g k r i t i k (kaldet

m e n n e s k e l i g e m a t e r i e l l e behov. M e d

skellige p r o b l e m a t i k k e r og udfor-

djævlens a d v o k a t ) . I sidste e n d e

de teknologier vi har i dag, og m e d

V i ville gerne lave et v æ r k s t e d s -


d e vi m i s t e d e undervejs, m e n s o m

m a n vil. O g selv o m vi er nået langt,

vil k u n n e g e n o p d a g e s og v i d e r e u d -

så skal vi passe på, at den v i d e n vi

b i n d e alle vores ressourcer og behov

vikles, er vi i stand til i n d e n for en

a k k u m u l e r e r , de teknologier vi u d -

s a m m e n i en n y fællesskabets ø k o -

m e g e t snæver geografisk horisont at

vikler, og de p r o d u k t e r vi skaber,

n o m i . Det h a n d l e r o m at k u n n e leve

producere støtstedelen af de basale

i k k e blot bliver et n y t d y n a m i s e -

af de k o m p e t e n c e r , vi udvikler. Det h a n d l e r o m at etablere n e t v æ r k af

Det, det h a n d l e r o m for os, er at

menneskelige nødvendigheder

rende e l e m e n t i en kapitalistisk u d -

såsom byggematerialer, klæder,

viklingslogik. Økologisk mælkepro-

ø k o n o m i s k og d e r m e d også af social

brændstof, energi, m a d m . m . På alle

d u k t i o n bliver, hvis der i k k e k æ m p e s

art.

disse o m r å d e r bliver der i d a g a r b e j -

m o d det, alene et a n l i g g e n d e for

det. Et arbejde startet og båret af

M D - F o o d s producerer på deres

derfor først og fremmest, at der k o m

g r æ s r ø d d e r n e - eller t u m p e r n e o m

k o m m e n d e supermejeri v e d Taulov.

k o n k r e t e projekter i g a n g . V æ r k -

Vores h å b for w e e k e n d e n var


stedstræffet var også et e k s p e r i m e n t m e d én for os n y form at arbejde på.

friske til næste dag.

å b n e d e i september 1 9 9 7 og har nu

Resultatet af d e n n e w e e k e n d s

over 4 2 0 andelshavere. Spidsrodens

Fremtidsværkstedet har sine styrker

værkstedsaktiviteter er det på n u -

formål er at støtte en lokal og regio-

og sine svagheder, ligesom d e n tradi-

v æ r e n d e t i d s p u n k t svært at sige n o -

nal fødevarekultur, skabe m e n i n g s -

tionelle s e m i n a r i e f o r m har sine styr-

get helt klart o m . To projekter fik en

fyldte arbejdspladser og sælge gode

ker og svagheder. En b æ r e d y g t i g u d -

hel del tilslutning. Det ene projekt

varer til andelshaverne. Spidsroden

viklingsproces kræver en massiv

h a n d l e r o m forskning, det andet o m

bor i Prins J ø r g e n s g a d e 14, 2 2 0 0

p l a n l æ g n i n g fra n e d e n og i m i n d r e

e t a b l e r i n g af j o r d b r u g s l a u g . D e r u d o -

Kbh. N Tlf: 3 5 3 5 4 0 2 2 . Et a n d e l s -

grad for oven. Vores fremtid skal vi

ver var der en del småprojekter, alle

haverskab koster 2 0 0 kr.

selv skabe, og d e n n e skabelsesproces

m e g e t s p æ n d e n d e og relevante.

er helt afhængig af vores evne til de-

F o r s k n i n g s g r u p p e n arbejder p å at

Fri Ø k o l o g i s k Jord (FRI)

m o k r a t i s k p l a n l æ g n i n g . O g hertil er

formulere en r æ k k e kriterier for

er en n y forening, der har formålet:

de traditionelle m ø d e - og s e m i n a r -

"god forskning". En forskning der

at arbejde for at lette a d g a n g e n til

former helt u t i l s t r æ k k e l i g e . V i skal

tager u d g a n g s p u n k t i det c i v i l s a m -

jord for økologiske l a n d m æ n d , der

blive bedre til at b r u g e og u d v i k l e

fundet, i k k e i en kapitalistisk v æ r d i -

ønsker at etablere sig, og at arbejde

nye p l a n l æ g n i n g s - og samvirkefor-

forøgningslogik, eller i det offentlige

for en afkapitalisering af j o r d e n .

mer, der præcist passer til d e n g i v n e

r e g u l e r i n g s r e g i m e . V i vil bedrive

Foreningens arbejde foregår hoved-

situation. Det h a n d l e r o m at skabe

forskning m e d folket for fremtiden.

sageligt i arbejdsgrupper, og der af-

l æ n g e r e v a r e n d e lære- og u d v i k l i n g s -

D e n a n d e n g r u p p e arbejder m e d

processer, hvor vi m e g e t bevidst a n -

de såkaldte j o r d b r u g s l a u g . B å d e s o m

Et m e d l e m s s k a b koster 1 5 0 , - pr. år

vender og u d v i k l e r de n ø d v e n d i g e

forbruger og j o r d b r u g e r er der

og fåes v e d i n d b e t a l i n g på giro: 5 0 4 -

redskaber. Fremtidsværkstedet er ef-

g r u n d til at være utilfreds m e d d e n

1570.

ter vores m e n i n g et b u d p å en form,

m å d e , fødevarer produceres på i dag,

der åbner op for sådan et s t y k k e u d -

b å d e u d fra økologiske, sociale og

Cafe Offside

viklingsarbejde.

ø k o n o m i s k e perspektiver.

er en socialøkologisk cafe b e l i g g e n d e

G r u p p e n arbejder derfor m e d en

holdes fællesmøder fire g a n g e årligt.

i Stevnsgade 3-5 på Indre Nørrebro.

T i l b a g e til F o l k e t s H u s

m o d e l , hvor det i k k e er j o r d b r u -

Cafeen er drevet af frivilligt socialt

Ca. 4 5 deltog ligeligt fordelt m e l l e m

gerne, der ejer j o r d e n og gården. I

arbejde, af m e n n e s k e r m e d psykoso-

de to værksteder. D e fleste var

stedet er det de folk, der lever af jor-

ciale problemer. Cafeen er m e d a r -

københavnere, m e n et halvt d u s i n

dens afkast, der i fællesskab ejer jor-

rangør af de økologiske torvedage på

havde taget turen fra hovedlandet.

den.

Af j o r d b r u g e r e var der 7 stykker, og

Blågårds Plads og delrager i forskel-

En m o d e l , vi b r u g e r s o m inspira-

det var i k k e m a n g e i b e t r a g t n i n g af,

tion, og som de fleste kender, er

hvor m e g e t vi h a v d e gjort for at gøre

ligt netværksarbejde på Indre N ø r r e bro. M a n d a g , tirsdag, onsdag og fre-

v i n d m ø l l e l a u g e n e . K u n n e en g å r d

d a g i t i d s r u m m e t fra 1 2 - 1 6 er cafeen

o p m æ r k s o m p å træffet via personlig

p å s a m m e m å d e ejes af et a n d e l s -

å b e n for kunder, og der er m u l i g h e d

henvendelse til et stor antal j o r d b r u -

laug? Kernen i ideen er altså et l a n d -

for at k ø b e e n r æ k k e 1 0 0 % økologi-

gere på S j æ l l a n d . En af de åbenlyse

b r u g ejet af forbrugerne, og hvor

ske måltider. Tlf: 3 5 3 7 0 4 7 3 .

g r u n d e var, at vi havde pladseret

l a n d m a n d e n m e r e eller m i n d r e

w e e k e n d e n m i d t i d e n travleste

ansættes af andelshaverne.

høstsæson for grøntsager. M e n der-

Permakultur D a n m a r k er en forening, der arbejder m e d

I g r u p p e n arbejdes fra to sider

udover h æ n g e r d e n lave deltagelse

med denne model; jordbrugernes

p e r m a k u l t u r - p r o j e k t e r og underviser

n o k s a m m e n m e d , at m a n g e af de

ønsker og krav skal formuleres og

i p e r m a k u l t u r . P e r m a k u l t u r kan i

jordbrugere, vi h e n v e n d t e os til, har

s a m m e n h o l d e s m e d forbrugernes

m e g e t korte v e n d i n g e r beskrives

travlt i w e e k e n d e n m e d torvesalg og

ønsker. H v o r k a n de mødes?

s o m et sæt p r i n c i p p e r og m e t o d e r til

a n d r e aktiviteter, s o m de g r u n d e t et

U d fra den m o d e l , der k o m m e r

at skabe økologiske b æ r e d y g t i g e

ø k o n o m i s k pres i k k e har råd til at

u d af det, ønsker g r u p p e n at arbejde

løsninger. P e r m a k u l t u r er et redskab

skippe. D e r i m o d var der forholdsvis

m e d et eller flere k o n k r e t e projekter.

til designe/skabe økologiske syste-

m a n g e studerende. Selve værkstedet forløb rigtigt godt, selvom vi k u n n e have b r u g t m e g e t mere t i d p å utopifasen og vir-

Kontaktperson: C h r i s t i a n Coff,

gionale strategi anvendes ofte i n d e n -

København N .

for p e r m a k u l t u r e n . P e r m a k u l t u r D a n m a r k , Istedgade 7 9 , 1 7 5 0

Tlf.: 3 5 3 6 3 9 17.

K ø b e n h a v n V, Tlf: 3 3 3 1 5 6 9 4 .

kelighedsgørelsesfasen. Der var en g o d og levende atmosfære, og delta-

m e r i b y e n og på landet. D e n biore-

G u l d b e r g s g a d e 1 2 0 2tv., 2 2 0 0

"Hvis man ikke kan se det der

gerne arbejdede koncentreret. T i d s -

ger ud over det bestående,

p l a n e n var m e g e t stram, k u n afbrudt

stræber

af fa pauser og nogle rigtig g o d e

hed, så kan man heller

m å l t i d e r fra D e n Ø k o l o g i s k e Cafe i

er" (Oskar

i retning

pe-

det der

af en bedre

virkelig-

ikke se det der

Negt)

Griffenfeldsgade p å N ø r r e b r o . Lørd a g aften d a Indbildningsorkestret

Andelsbutikken Spidsroden

b ø d op til d a n s k l . 2 2 , var de fleste

er en økologisk k o l o n i a l v a r e b u t i k p å

gået hjem for at hvile sig, så de var

Nørrebro i København. Butikken


Kvindemøder på Christiania - et levn fra fortiden eller en del af fremtiden?

Af Gitte Nord,

I

Christiania

C h r i s t i a n i a h o l d e r vi m a n g e m ø der. M e d tiden er vi blevet en stor o r g a n i s m e , der har m a n g e

demødet. S o m det fremgår af navnet,

stiania, der k o m m e r .

er det et m ø d e , hvor de m a n d l i g e

har for eksempel været k a l d t s a m -

christianitter er forment a d g a n g .

m e n , d a der var for m a n g e , s o m i k k e

K v i n d e m ø d e t er i k k e en fasttømrer institution i C h r i s t i a n i a m e d fa-

Kvindemøder

betalte deres brugsleje*, eller u n d e r politiets belejring af C h r i s t i a n i a i

funktioner og g ø r e m å l at d i s k u t e r e

ste m ø d e d a g e og -deltagere. Der

og drage omsorg for. V i har m a n g e

i n d k a l d e s , når der er store

forskellige møder, m e d skiftende

p r o b l e m e r eller konflikter i gære, og

Fællesaktionsdag

deltagelse. S o m p r i n c i p er alle m ø -

fra g a n g ril g a n g er det forskellige

bindelse

der åbne, på n æ r et, - nemlig Kvin-

k v i n d e r fra forskellige dele af C h r i -

lukket i maj

konkrete på

Christiania

med at hovedindgangen '98.

i forblev


starten af 9 0 ' e r n e . O g s å hvis der har

der, hvor m a n h a v d e lavet d e n ene

i den følgende rid, hvor o m r å d e t bag

været sager o m grov vold, h a r k v i n -

h e n s i g t s e r k l æ r i n g efter d e n a n d e n til

d e n l u k k e d e hovedport skulle bygges

d e m ø d e r prøvet at finde løsninger

de folk, s o m havde deres d a g l i g e

op m e d legeplads og i det hele taget

på problemerne.

g a n g og forretning i hovedporten,

forskønnes.

At h o l d e separate k v i n d e m ø d e r er j o i k k e et f æ n o m e n , s o m vi h a r

m e n u d e n resultat. Stemningen blandt mange Chri-

I C h r i s t i a n i a s historie var l u k n i n gen en m e g e t stærk h a n d l i n g , og si-

opfundet i C h r i s t i a n i a , m e n s t a m -

stianitter havde i l æ n g e r e tid v æ r e t

den har det betydet, at k v i n d e m ø d e t

m e r fra kulturer, s o m vesten i øvrigt

a f m æ g t i g over for problemet i p r æ r i -

har fået en mere selvfølgelig status i

tillader sig at k a l d e ' p r i m i t i v e ' . V i

e o m r å d e t og s i t u a t i o n e n i det hele

en stor del af C h r i s t i a n i a .

har lånt ideen, s o m i d e fleste

taget.

tilfælde viser sig at være god, fordi

Der skulle noget n y t til for at få

K v i n d e m ø d e t har i k k e nogen besluttende k o m p e t e n c e i C h r i s t i a n i a ,

d e n vender r u n d t på d e procedurer,

v e n d t energien og s t e m n i n g e n . S å

s o m vi ellers b e n y t t e r os af i C h r i s t i -

var det, at nogle k v i n d e r tog i n i t i a t i v

når der holdes k v i n d e m ø d e , h a r det

ania.

til at h o l d e separate k v i n d e m ø d e r ,

haft d e n funktion, at der bliver sat

m e n g e n n e m den s n a k der opstår,

hvor m a n k u n n e d i s k u t e r e proble-

fokus og energi på de k o n k r e t e pro-

k v i n d e l i g e kræfter i krisetider h a r

m e r n e i hovedporten, og hele situa-

blemstillinger, både b l a n d t de k v i n -

rødder helt t i l b a g e til slumstor-

tionen omkring Christiania.

der der deltager, m e n også blandt de

T r a d i t i o n e n m e d at samle de

m e r n e , m e n p å C h r i s t i a n i a blev tra-

D a k v i n d e r n e k o m m e d et for-

folk, s o m blot hører, at n u h a r der været h o l d t k v i n d e m ø d e .

d i t i o n e n fasttømret i 1 9 8 8 . På det

slag o m ar l u k k e hovedporten per-

t i d s p u n k t var C h r i s t i a n i a - l o v e n til

m a n e n t , blev det hilst v e l k o m m e n

debat, og presset udefra på C h r i s t i a -

fra store dele af resten af C h r i s t i a n i a .

n i a var stort. S a m t i d i g havde vi i n -

K v i n d e r n e havde organiseret alt m e d

til i n d k a l d e l s e og forberedelse af fæl-

ternt store p r o b l e m e r m e d d e n d a -

bestilling af m a t e r i a l e r m.v., og

lesmøder, eller i s m å a k t i o n e r på

værende hovedindgang. M a n kunne

n æ s t e m o r g e n blev d e n d a v æ r e n d e

Christiania.

næsten ikke k o m m e ind ad den

h o v e d p o r t l u k k e t m e d sveller og be-

u d e n at skulle m ø v e sig i g e n n e m en

ton af b å d e k v i n d e r og m æ n d . A k t i -

anitter, føler d e sig i k k e truet af at

g r u p p e af h a s h p u s h e r e , s o m blev

o n e n affødte en intens fokusering på

være u d e l u k k e t fra er m ø d e , der i

fornærmede, hvis m a n i k k e ville

hele hashsalget, og n o r m e r n e for

øvrigt h a r en r i m e l i g stor indflydelse

købe deres varer. H e l e p r æ r i e o m r å -

hvor og hvordan, der skulle sælges

på de beslutninger, der træffes i

det var blevet i n d d r a g e t til hashsalg,

hash p å C h r i s t i a n i a . S a m t i d i g førte

C h r i s t i a n i a . N o g e n vil e n d o g u d -

og det var det første, folk stødte på,

a k t i o n e n til, at folk p å tværs af de

t r y k k e lettelse over, at k v i n d e r n e i

n å r d e skulle besøge C h r i s t i a n i a .

forskellige vaner og miljøer p å C h r i -

nogen tilfælde 'har taget over'.

D e r var blevet h o l d t m a n g e m ø -

stiania fik s n a k k e t g r u n d i g t s a m m e n

S a m t i d i g har k v i n d e m ø d e t til tider m u n d e t u d i k o n k r e t e initiativer

Spørger m a n de m a n d l i g e christi-

Kvinderne siger selv, at netop fra-


væreisen af m æ n d e n e gør, at stilen

eller k ø n n e n e s i n d b y r d e s k a m p . Det

på m ø d e r n e er m e g e t anderledes e n d

h a n d l e r om, at hvis i k k e der var o p -

noget af

a n d r e m ø d e r på C h r i s t i a n i a . På

b a k n i n g fra resten af C h r i s t i a n i a ,

k v i n d e m ø d e r n e er der i k k e plads el-

ville k v i n d e m ø d e t miste sin b e t y d -

måned til Christianias fælleskasse, som

ler trang til den s a m m e g r a d af selv-

n i n g . O g det h a n d l e r o m at finde

giver retten til at bruge det sted man ar-

promovering, s o m m a n ellers k a n

b r u g b a r e m e t o d e r og løsninger, og

bejder eller bor.

opleve på m ø d e r i C h r i s t i a n i a .

o m at u d n y t t e n o g l e potentialer i et

Historien o m k v i n d e m ø d e t på Christiania handler ikke om magt

m i n i s a m f u n d , s o m alle får g a v n af. - O g o m v e r d e n forhåbentlig lære

* Vi betaler et fast beløb pr., snude hver


Socialøkologi

Stier d e r kan af Ditlev Center

I

Nissen,

Christiania

og

for Konfliktløsning

og udfordringer p å en omsorgsfuld

er i k k e n o g e n skjulte dagsordener.

m å d e . Disse processer er karakterise-

Processerne er g e n n e m s k u e l i g e og

ret ved dialog, ligeværd, samarbejde,

justeres hele tiden efter g r u p p e n s b

foråret besøgte j e g H e r t h a Leve-

tid, tavshed, krop, leg, visualisering

hov.

fællesskab hvor j e g m ø d t e begre-

og i n o g e n tilfælde spiritualitet. Der

bet socialøkologi. Klokkerne be-

g y n d t e at ringe: fremtidsværksted og konfliktløsning er socialøkologiske

værktøjer. P l u d s e l i g havde j e g fået e n n y s a m m e n h æ n g at sætte m i t virke i n d i. S p æ n d e n d e ! S i d e n da har j e g m ø d t begrebet i to s a m m e n h æ n g e . En

antroposofisk

( R u d o l f Steiner) hvor det er en del af en større livsforståelse. O g i en s a m m e n h æ n g o m folkeoplysning o m b æ r e d y g t i g u d v i k l i n g hvor g r u n d i d é e n er, at i g a n g s æ t t e i n i t i a t i ver s o m k a n skabe en s a m m e n h æ n g m e l l e m d e n l o k a l e m i l j ø i n d s a t s og u d v i k l i n g e n af de sociale sider af v o res liv. Specielt folkeoplysning o m b æ r e d y g t i g u d v i k l i n g har vagt m i n interesse, da det bekræftiger det overordnede perspektiv, j e g har p å m i t arbejde. M i n indfaldsvinkel til socialøkologi er " h å n d v æ r k e r e n s " , i g e n n e m m i t virke s o m værkfører i fremtidsværksteder og s o m underviser i k o n fliktløsning. J e g har siden 1 9 9 4 b e skæftiget m i g m e d procesarbejde og har der gjort m i g nogle erfaringer, s o m går igen w o r k s h o p efter w o r k s hop. Disse erfaringer m a t c h e r m i n intuitive oplevelse af, h v a d socialøkologi er. S o c i a l ø k o l o g i s k e værktøjer For m i g at se er de socialøkologisk værktøjer et utal af procesmetoder, der b e h a n d l e r konflikter, p r o b l e m e r

D e r bruges tid til visionsudvik-


blive til veje Ligeledes ligger der en kvalitet i

ling, projektering, t e a m b u i l d i n g ,

keltes behov, interesser, k o m p e t e n c e r

konflikthåndtering m.m.. I gennem

og ressourcer og 2 ) o m k r i n g d e n

det m e n n e s k e l i g e s a m v æ r d , s o m d e n socialøkologiske arbejdsform skaber.

dette arbejde opstår der en fælles be-

fælles proces, roller, ledelse og de

v i d s t h e d o m m å l og midler, og der

forventninger d e l t a g e r n e har til h i n -

D e n er berigende, s t i m u l e r e n d e og

skabes s y n l i g h e d o m k r i n g 1) d e n en-

a n d e n og til projektet s o m helhed.

giver e m p o w e r m e n t , så d e l t a g e r n e

S ø g e r det f æ l l e s m e n n e s k e l i g e

videre m e d sagen. "Gennem

Processerne arbejder m e d at synlig-

det med socialøkologiske

gøre det u s y n l i g e og søger der fælles-

det sig, at såvel organisationen

m e n n e s k e l i g e g r u n d l a g . På det per-

det enkelte

sonlige p l a n arbejdes der m e d ting,

retning

får tro, h å b og styrke til at arbejde

s o m der k a n være svært at u d t r y k k e :

væsen,

S y m p a t i e r , holdninger, tanker, ideer,

helheden.

individ

der evner

skæbner, møder, bestemmelser, i n -

en moderne

tentioner og viljeimpulser. På det

sker".

og

viser som

udvikler

af et modent

arbej-

metoder

sig i en ansvarligt

at finde sin plads

Dermed

er

udviklingsvej

i

socialøkologien for

menne-

1)0

fælles plan søges følgende synliggjort: H v o r og h v o r d a n træffes be-

P r o c e s s e n er til f o r d e l t a g e r n e

slutningerne, hvem har kompeten-

Formålet m e d processerne er at be-

cen til at løse opgaven hvad er v æ r -

arbejder g r u p p e n s fælles

d i g r u n d l a g e t , de fælles m å l og bag-

p r o b l e m / k o n f l i k t , så d e får det

g r u n d e n for ønsket o m h a n d l i n g .

v e n d t til k o n k r e t e udfordringer.

D e r m e d skabes der en r a m m e for

Det er vigtigt, at de involverede k a n

ideudvikling, initiativtagning, sam-

relaterer sig til p r o b l e m e t ; at proble-

arbejde og k o n f l i k t h å n d t e r i n g , der

m e t h a r b e t y d n i n g i d e n enkeltes liv,

tager h e n s y n ril de sociale sider a f

og at der er respekt o m k r i n g d e n en-

vores liv.

kelte deltagers oplevelse af proble-

Processen påvirker m e n n e s k e

deres eget liv, og det er hos delta-

og

gerne, at l ø s n i n g e n på p r o b l e m e t

met. D e l t a g e r n e ses s o m eksperter i produkt

Der s p æ n d e n d e er, at d e n o m s o r g s -

skal søges. Derfor i n d l e d e s ethvert

fulde proces smitter af på p r o d u k t e t .

procesarbejde m e d en g r u n d i g rese-

I n d h o l d s m æ s s i g t er visionerne, pro-

arch o m k r i n g g r u p p e n s ønsker, be-

b l e m - og konfliktløsningerne p r æ g e t

hov, erfaringer og forventninger, for

af v i n d e r - v i n d e r l ø s n i n g e r m e d en

d e r i g e n n e m at finde et u d g a n g s -

o m s o r g for m e n n e s k e r og m i l j ø .

p u n k t og en form, s o m d e l t a g e r n e

S a m t i d i g m e d at l ø s n i n g e r n e er et

kan relatere sig til.

svar p å konkrete problemer, er de også et skridt på vejen m o d større

I k k e e n t e n eller, m e n b å d e o g

mål.

En af de svære opgaver er, at slå bro m e l l e m polariteterne og s y n l i g g ø r e

Hånd

i h å n d er vi bedre

Hjortshøj.

rustet.

Fra

deres d y n a m i k ; det er i k k e enten eller (der er i k k e k u n én s a n d h e d ) ,


m e n både og (sandheden er m a n g -

i m o d , u d g ø r et loyalt m i n d r e t a l ,

foldig).

s o m accepterer b e s l u t n i n g e n og bak-

o m nødvendigt ikke-vold og civil uly-

r u m m e ofte polariteter s o m kaos/or-

ker op o m gennemførelsen. Der til-

dighed, og hvor målet er deltagernes

den, h i e r a k i / f l a d struktur, faste

stræbes at tage h e n s y n til et m i n d r e -

eller miljøets retfærdige behov.

strukturer/det uformelle,

tal, hvis det er et m e g e t væsentligt

tradition/nytænkning,

spørgsmål for d e m .

Sociale udviklingsprocesser

venskab/fjendskab m . m . . Disse

J e g ser de socialøkologiske pro-

tive og omsorgsfulde handlinger og

P r ø v det! M i n erfaring siger m i g , at j o mere

m o d s æ t n i n g e r skal vi lære at h å n d -

cesser s o m et m å l i sig selv og vil k a -

fortrolig vi som procesmagerere og

tere på en k o n s t r u k t i v m å d e , i n d t i l

rakterisere d e m s o m eksemplariske -

deltagerere bliver m e d de socialøko-

de opløses eller transformeres til n y e

de er et m i d d e l til at arbejde m e d

logiske metoder, des m e r e omfat-

former.

sociale u d v i k l i n g s - og forandrings-

t e n d e u d v i k l i n g s - og forandrings-

processer, der fremmer fred og bære-

processer k a n der igangsættes. Det

dygtig udvikling.

skaber g l æ d e og vitalitet, vender af-

M å l e t o g v e j e n er lige v i g t i g e D e socialøkologiske arbejds- og

Gandhi siger, at mål og midler

m a g t til tro og håb, styrker fælles-

samværsformer er levende billeder

skal være rene, og at de er "lige så for-

skabet og skaber gode r a m m e r for de

på det d e m o k r a t i s o m H a l Koch i

bundet, som frøet og træet er det".

forandringsprocesser, vi d ø d og pine

sin bog " H v a d er d e m o k r a t i ? fra

H a n taler o m sandheden og sjælens

skal i g e n n e m på vej m o d en fredelig

styrke som en åndelig kraft. Hvis m o -

og b æ r e d y g t i g fremtid!

1945

2)

skildrer s o m en m e n n e s k e l i g

livsform: "Det er s a m t a l e n ( d i a l o -

tiverne er rene, og når noget sættes i

gen) og d e n g e n s i d i g e forståelse og

gang u d fra sandheden, vil det bevæge

1)

respekt, der er d e m o k r a t i e t s v æ s e n . "

sig som en snebold, der sætter noget

H e l h e d s s y n og Ledelse. A n k e r -

Beslutningesidealet er konsensus,

nyt igang, og til sidst vil det lykkes.

hus Gruppen 1989.

hvilket betyder, at der tilstræbes

Sandheden skal her ses som en helhed

e n i g h e d o m v æ s e n t l i g e beslutninger,

af midlet og målet, hvor midlet er de

2)

eller s o m et m i n i m u m , at de s o m er

eksemplariske processer, de konstruk-

Gyldendals Uglebøger 1945.

Steen H i l d e b r a n d t (red.):

H a l Koch: H v a d er d e m o k r a t i ?


S O C I A L Ø K O L O G I - EN DEL AF ET PARADIGMESKIFT

Filosofi:

G a m m e l t / Hierakisk paradigme

Socialøkologisk paradigme

Der findes en objektiv s a n d h e d

S a n d h e d e n er d y n a m i s k

Forståelsesramme: E n t e n eller (én s a n d h e d / v i r k e l i g h e d )

B å d e og (flere s a n d h e d e r / v i r k e l i g h e d e r )

Vilkår:

Individuelle modparter

Parter i fælles konflikt

Alene / individuelle

Forbundne

Konkurrence

Samarbejde

Fokus:

Produkt

Proces

Mål:

Én løsning

Flere l ø s n i n g e r

Resultat:

Taber-vinder/afgørelse

Vinder-vinder/Transformation

S y n p å konflikt:

Konflikter er forstyrende og skal fjernes.

Konflikter er en realitet, vi m å forholde os til

Konflikter k a n overlades til autoriteter

Parterne tager selv ansvaret

Parterne m å l æ g g e ansvaret over på a n d r e Magt:

Åben/skjult

m a g t a n v e n d e l s e , sanktioner,

Parrerne er a k t i v e , m e d a n s v a r l i g e M a g t er i k k e v i g t i g

Underkastelse

Ligeværd

L u k k e d e beslutningsprocesser

S y n l i g h e d i beslutningsprocesserne

Relationer:

Subjekt-objekt

Subjekt-subjekt

Menneskesyn:

Lydighed

Autonomi

Pligt

Frihed

Følelser:

Autoritet

Oplysning

Straf, h æ v n og m i s t æ n k s o m h e d

Tilgivelse og forsoning.

• S k a b e helhedsperspektiv •

S k a b e d e m o k r a t i s k e og l i g e v æ r d i g e samarbejdsformer • S k a b e fælles ledebilleder, s o m en rettesnor for h a n d l i n g . S a m t i d i g m o d v i r k e s tendensen til at lederfigurer opstår. a

Konflikthåndtering


»Alle-vinder strategien« Samarbejde og ko Af Judith

D

Frennung

friheden og p e n g e n e . På arbejds-

gen for m a n g e . O g når vi i k k e h a r

p l a d s e n søger ledelsen at v i n d e over

m u l i g h e d for at k æ m p e , m å vi

et k a n v æ r e svært n o k at

ansatte, hvis b e h o v for kaffepauser

flygte. Flugt ø d e l æ g g e r selvtilliden.

finde u d af, h v a d m a n selv

er en trussel m o d v i r k s o m h e d e n s

vil m e d tilværelsen. O g let-

økonomi.

S a m t i d i g t k æ m p e r kolle-

M e n hvorfor k æ m p e r og flygter vi? Fordi det ligger os i blodet.

tere bliver det i k k e , n å r m a n skal n å

ger i n d b y r d e s o m de bedste p l a c e -

K a m p og flugt er medfødte

sine personlige m å l s a m t i d i g m e d , at

ringer, eller der bruges en masse tid

til konfliktløsning. D e tjener le-

m a n skal have det til at fungere m e d

p å at have m i s t i l l i d til chefen, s o m

v e n d e o r g a n i s m e r s højeste formål:

a n d r e m e n n e s k e r . S a m a r b e j d e og

får kaffen serveret af sekretæren.

overlevelse. Instinkterne er æ l d g a m l e

s a m l i v k a n n e m t skabe d i s h a r m o -

D e a n d r e er u m u l i g e . De truer

metoder

og magtfulde. M e d l y n s n a r p r æ c i -

nier. N å r der i k k e er h a r m o n i , er der

vores frihed, l y k k e og m u l i g h e d for

sion sætter de os i s t a n d til at h a n d l e

konflikt. Konflikt m e l l e m personlige

målopfyldelse. D e vinder. V i taber.

i overensstemmelse m e d forskellige

mål og arbejdspladsens overordnede

D e a n d r e k a n også v æ r e nogle, vi

typer konflikter. H o r m o n e r spredes

mål. Konflikt m e l l e m personlige be-

h o l d e r af. S å ønsker vi, at de vinder.

u d i hele o r g a n i s m e n . V i er klar til

hov og de forskellige behov i fami-

A t d e får deres frihed, l y k k e og øn-

at k n a l d e en k n y t n æ v e i n d i fjendens

lien. Konflikt m e l l e m egne ønsker

skeopfyldelser. O g da v i n d e r - t a b e r

tænder. V i løber h u r t i g e r e e n d v i n -

og partnerens ønsker, der m å s k e går

spillet er det eneste, vi kender, så of-

d e n bort fra det s k r æ m m e n d e . Eller

i d e n stik m o d s a t t e retning.

rer vi os for d e m , vi elsker. D e v i n -

vi sidder åndeløst paralyserede og

der. V i taber.

venter på, at det t r u e n d e o n d e for-

D e allerfleste af os er blevet o p draget til at tro, at hver g a n g der er

Konkurrencer er sjove, når de

svinder. S å d a n taler k r o p p e n .

en vinder, så er der også en taber.

udspilles på sportspladsen, hvor

Det g æ l d e r bare o m at k o m m e u d af

sportsåndens spilleregler giver taber -

har vi g a v n af de g a m l e , kropslige

N å r der er tale o m fysiske farer, instinkter. Det er g o d t at k u n n e slå

enhver s i t u a t i o n s o m v i n d e r e n . S a m -

v i n d e r s i t u a t i o n e n én vis orden og

vær m e d a n d r e k a n u d v i k l e sig til

m e n i n g . K o n k u r r e n c e r i hverdagsli-

fra sig, hvis vi bliver overfaldet. O g

prøvelse. I familien k æ m p e r forældre

vet er et m a r e r i d t . Livet i familien og

det er g o d t ar flygte, hvis vi er v e d at

og b ø r n m e d h i n a n d e n . M i d d a g s -

p å arbejdspladsen k a n i k k e o r g a n i s e -

blive kørt n e d af en lastbil. M e n i et

bordet forvandles til s k æ n d e r i e r n e s

res u d e l u k k e n d e efter sportslivets

m o d e r n e , k o m p l e k s t s a m f u n d er det

h o l d e p l a d s . I æ g t e s k a b e t eller parfor-

regler. M a g t k a m p e , rivalisering og

i k k e l æ n g e r e nok at k æ m p e eller

holdet k æ m p e s der o m opvasken,

j a g t e n p å prestige ø d e l æ g g e r hverda-

flygte. Ofte er g n i d n i n g e r n e m e l l e m


m e n n e s k e r af en sådan art, at vi

J e g synes, ar der k a n være ret p i n -

nen for at l a p p e s a m m e n p å m i g selv

egentlig har b r u g for m e r e avance-

ligt at i n d r ø m m e , at j e g hat proble-

efter de p i n l i g t u å n d e l i g e , sociale

rede former for konfliktløsning. Det

m e r m e d konflikter. Især når m a n ,

fejltrin. Fejltrin, s o m j e g i k k e for

er ikke godt at slå sine leverandører

s o m jeg, har mediteret og arbejdet

m i n d ø d k u n n e begribe, at j e g

n e d eller flygte u d af direktionsloka-

m e d s e l v u d v i k l i n g i over tyve år.

k u n n e blive ved m e d at begå.

let. O g k o m p r o m i s s e r kan føles s o m l u n k n e forsøg p å ar glatte u d . D e

S o m et m e n n e s k e m e d alterna-

Efterhånden fik j e g d o g m i s t a n k e

tive tilbøjeligheder, lå j e g før i tiden

o m , at m i n e konflikter m e d andre

virkelige behov skubbes i n d u n d e r

u n d e r for en eller a n d e n uskreven

i k k e h a n d l e d e o m dårlig k a r m a eller

gulvtæppet.

lov o m , at j e g bare skulle være kollo-

en forkert personlighed. M i n e k o n -

N å r instinkterne u n d e r t r y k k e s , bliver vi syge. V i k o m m e r til at l i d e af stress. Depressioner. A n g s t n e u r o -

salt positiv. Venlig. Fredelig. H a r m -

flikter opstod s i m p e l t h e n , fordi j e g

løs. H e l e tiden.

vadede r u n d t i sociale relationer s o m

I v i r k e l i g h e d e n er j e g b å d e hidsig

en h u n d i et spil kegler. J e g indså

ser. M u s k e l s p æ n d i n g e r . Vi har lyst

og d r a m a t i s k . Pinligt. M a n g e timers

pludselig, at j e g i k k e k e n d t e reglerne

til at slå fra os, m e n vil blive u d e l u k -

terapi er gået m e d forsøg p å at op-

for, h v o r d a n m a n bevæger sig g e n -

ket af vores sociale netværk, hvis vi

drage m i g selv. U d e n held.

n e m et konfliktfelt m e d v i s d o m og

gør det. O g alle bliver rasende på d e n konfliktsky person, der hele ti-

Selv o m m e d i t a t i o n er og a l t i d

elegance.

vil være en a f m i n e største l i d e n s k a -

d e n fysisk forlader situationer. In-

ber her i livet, så gjorde m i n e d a g l i g e

Alle-vinder

stinktive reaktioner holdes i ave af

sessioner m i g i k k e bedre rustet til at

Så b e g y n d t e j e g at lede. Lede efter

p æ n e manerer. D e t værste er, når det

h a n d l e forløsende i m i n e konflikter

værktøjer til konfliktløsning. O g

n æ r m e s t er u m u l i g t at få sagt tin-

m e d a n d r e mennesker. J e g g i k u d i

s o m det a l t i d går her i livet, så fandt

gene p å en ordentlig m å d e til h i n a n -

verden. Slog. Eller blev slået. A n -

jeg til sidst, h v a d j e g søgte. I 1 9 9 3

strategien

den. Tavshed giver forhøjer blod-

greb. Eller blev angrebet. S k æ l d t e

fandt j e g en m e t o d e til konflikt-

t r y k . S k æ n d e r i e r skaber sorg. V i

u d . Eller blev råbt ad. Ignorerede.

løsning, der både g a v n e d e m i n m e -

b r æ n d e r ud. Konflikten m e l l e m i n -

Eller blev overset. J o g folk på flugt.

ditationspraksis og m i n e sociale fær-

stinkt og n ø d v e n d i g social adfærd

Eller krøb selv i et m u s e h u l . O g de

digheder. J e g fandt alle-vinder stra-

synes uløselig.

efterfølgende skyldfølelser bar j e g

tegien.

J e g h a r det fint m e d m i n e k o n flikter .... eller har jeg?

h e n til m i n e forskellige terapeuter eller tog m e d m i g i n d i m e d i t a t i o -

A l l e - v i n d e r strategien er både en a t t i t u d e og en m e t o d e .


L Ø S N E T

S o m a t t i t u d e er alle-vinder stra-

D E C E M B E R

1 9 9 8

l æ n g e r e er en potentiel fjende. M i t

m a g t f u l d e på. Personligt og k æ r l i g t

tegien livskunst. D e t et en m å d e at

m e d m e n n e s k e ønsker også, at j e g

magtfulde. Følelser og følelsesfor-

v æ r e på. En m å d e , hvor det i k k e

skal v i n d e . Jeg ønsker, at m i t m e d -

l ø s n i n g er også v i g t i g e redskaber for

l æ n g e r e er v i g t i g t at v i n d e over an-

m e n n e s k e vinder. S a m m e n føler vi

alle-vinder strategen. N o g l e g a n g e

dre. Det er i k k e l æ n g e r e v i g t i g t at

os accepterede og t r y g g e . N å r ener-

løber vi i n d i en situation, hvor vi

have ret. D e r i m o d er det vigtigt at

gien ikke går til spilde i k a m p og

d y r k e r vores konflikt. Det k a n lige-

v æ r e glad. G l a d s a m m e n m e d a n d r e

kævl, k a n den bruges til at skabe

frem v æ r e forbundet m e d en sær n y -

g l a d e mennesker.

m e d . D e kreative evner k o m m e r til

delse ar n æ g t e at tilgive en eller an-

M e d alle-vinder strategien s o m

udfoldelse til gavn for fællesskabet.

sine h o l d n i n g e r og tage et m e g e t personligt ansvar for reglerne i sit liv.

den, der har såret én dybt. Derfor hører arbejdet m e d S k y g g e n i j u n g i -

m e t o d e bliver det m u l i g t at æ n d r e M i n e b e h o v er n ø g l e n til

ansk b e t y d n i n g m e d til alle-vinder

verdensfred

strategiens værktøjskasse.

Alle-vinder tænkningen udvikler

O g verdensfred b y g g e r ikke p å p æ n e

den kreative form for livsstil, der gør

manerer. D e n b y g g e r på total til-

hjælper i hverdagen. O g d e n k a n

én i stand til hele tiden at tilgodese

fredsstillelse af alle behov. En

forvandle familielivets s k æ n d e r i e r til

b å d e egne og andre m e n n e s k e r s b e -

s k r æ m m e n d e t a n k e for den g a m l e

kreativ begejstring. D e s u d e n er d e n

hov. Løsninger p å konflikter er no-

taber-vinder lov, der tror på, at der

et g e n i a l t ledelsesværktøj, s o m k a n

get, m e n n e s k e r skaber s a m m e n .

ikke er n o k til alle. Lad os et øjeblik

indarbejdes i allerede eksisterende

g l e m m e frygten for, h v a d der vil ske,

systemer. Skal en v i r k s o m h e d i n d -

opdage, at konflikter hverken er

hvis alle m e n n e s k e r i verden fik

føre miljøstyring, eller skal en flok

gode eller d å r l i g e . D e er bare. D e

s a m m e levestandard s o m os selv. L a d

miljø-politisk bevidste borgere etab-

skabes, når to tankeuniverser m ø d e s .

os i stedet se på behov s o m fæno-

lere et n y t økosamfund, k a n det

Konflikter k a n s a m m e n l i g n e s m e d

men.

h u r t i g t opstå så m a n g e konflikter, at

D e t var en stor lettelse for m i g at

d e n interferens, der opstår, når to

Behov. D e n s u g e n d e , k i l d r e n d e

A l l e - v i n d e r strategien er en dejlig

projektet enten går n e d eller får brug

bølger m ø d e s . Interferens opstår.

fornemmelse af at have b r u g for n o -

for at h e n t e en konfliktløser i n d

O g s å selvom bølgerne er på s a m m e n

get. M a d . Sex. L æ . T ø j . Tryghed.

uderfra.

frekvens. S e l v o m lige børn leger

K æ r l i g h e d . Succes. Behov driver os

bedst, forhindrer det ikke, at bøl-

til ar formulere vores m å l . M å l e t skal

jeg projektets deltagere til at kort-

gerne k a n k o m m e til at stå højt.

tilfredsstille behovet. O g de h a n d l i n -

l æ g g e konflikten. Det sker ved at

H ø j e bølger er gode at surfe på.

ger, der leder til m å l e t er også drevet

undersøge hver enkelt deltagers be-

af det u n d e r l i g g e n d e behov. D e n

hov og b e k y m r i n g e r . Herefter bru-

densfred s o m m å l . Strategien er

dagsbevidste v i d e n o m vores egne

ger vi t i d på at finde u d af, hvilke

skabt u d fra forestillingen o m , at

behov er basis for alle-vinder situati-

værdier, der er vigtige for projektet.

skal m e n n e s k e r k u n n e tackle k o n -

oner. N å r vi k a n beskrive vores be-

M å l s æ t n i n g er også en altafgørende

flikter i store s a m m e n h æ n g e , m å de

hov for andre, så bliver det lettere

faktor. Det er vigtigt, at alle k a n

først lære at tackle deres egne k o n -

for d e m at forstå os. V i giver noget

g e n k e n d e sig selv og sine behov i

flikter. Både d e m de har m e d sig

af os selv. D e a n d r e sender n o g e t a f

d e n fælles m å l s æ t n i n g . Derfor er det

selv, og d e m de har m e d deres n æ r -

sig tilbage. S a m a r b e j d e kan opstå.

n ø d v e n d i g t at k e n d e sine egne m å l .

meste. Det h a n d l e r o m at tilgodese

Det k a n være et p r o b l e m at

s m å og store behov m e d h e n b l i k at

k e n d e sine e g n e behov. O g det k a n

skabe en situation, hvor alle parter

også være forbundet m e d en masse

gerne skaber s a m m e n en r æ k k e alle-

besvær at tale o m d e m . N å r j e g hol-

v i n d e r løsningsforslag. U n d e r t i d e n

der kurser i alle-vinder strategien,

kræver processen, at der både skal

Alle-vinder strategien har ver-

føler sig s o m v i n d e r e . Egentligt er der intet n y t u n d e r

N å r j e g bliver hentet i n d , sætter

Det skal der bruges tid på. Herefter analyserer vi konflikten, og delta-

starter vi m e d at finde frem til behov

forhandles og gennemføres m æ g l i n -

densfred har stået p å den i n t e r n a t i o -

ved hjælp af deres negative u d t r y k .

ger.

nale ønskeliste i årtier. O g m e t o -

U s i k k e r h e d , tvivl, myoser, fjendskab

d e r n e er g a m l e k e n d i n g e for folk,

og v o l d er tegn p å u n d e r t r y k t e be-

d e n v i r k s o m h e d , hvor de ansatte øn-

der arbejder m e d m e d i t a t i o n , J u n g ,

hov.

sker, at der bliver lavet en lille, ø k o -

solen i A l l e - V i n d e r Strategien. Ver-

positive bekræftelser, assertion, krea-

N æ s t e skridt er, at tale s a m m e n .

S o m t æ n k t e k s e m p e l k a n nævnes

logisk have, som de k a n puste u d i.

For at skabe en konfliktløsende s a m -

Ledelsen synes, det er noget pjat. En

Alligevel virker alle-vinder t a n k e n

tale m å vi lære at lytte. Lytte m e d

v i r k s o m h e d er en forretning, der

befriende p å alle, der k o m m e r t i l at

o m s o r g og respekt. N å r det er vores

skal drives på d e n mest ø k o n o m i s k e

arbejde m e d disse tanker, fordi m å -

tur til at fortælle o m vores behov,

m å d e . H a v e r k a n m a n lave der-

let er nyt. J e g vinder. O g d u vinder.

k a n det ske, at vi har svært ved at

h j e m m e . D e s u d e n koster de penge.

O g går vi s a m m e n , så v i n d e r vi

fortælle o m vores behov. Derfor er

e n d n u mere.

t r æ n i n g af selvværd, selvtillid og

går det, at ledelsen har behov for ef-

selvrespekt v i g t i g for den, der vil

fektive medarbejdere. D e n er be-

skabe alle-vinder situationer.

k y m r e t for, o m haven vil medføre

tiv virksomhedsledelse og så videre.

D e t er e n stor personlig befrielse for os at opgive frygten for at tabe. Ja, mere e n d det. I en alle-vinder

M a g t m i s b r u g og afmagt er årsag

Ved at analysere behovene, frem-

m i n d r e disciplin og flere kaffepau-

k u l t u r k a n vi tillidsfuldt h e n g i v e os

til m a n g e konflikter. Derfor arbejder

ser. M e d a r b e j d e r n e er p å deres side

til m e d m e n n e s k e t , fordi det ikke

vi m e d at u d v i k l e nye m å d e r at være

sikre på, at de bliver m e r e p r o d u k -


tive, hvis de k a n h o l d e pauser o m -

cesser. Der skal både m e d i t e r e s , v i -

b r u g t på k o n f l i k t l ø s n i n g k o m m e r

givet af træer og planter, der i k k e er

sualiseres, skrives n e d , t r æ n e s i ak-

tilbage s o m L i v s g l æ d e .

sprøjtede. Frisk luft skærper k o n -

tiv l y t t e n , u d v i k l e s selvtillid, i n -

T i d l i g e r e elever udtaler:

centrationsevne og kreativitet.

døves t a l e t e k n i k , og h v a d ved j e g . M i t svar er, at "...jo, det kræver en

"Der er k o m m e t en masse n y e

delse og ansatte er en velfunge-

indsats". M e n det k r æ v e r e n d n u

v i n k l e r på konflikter." Kaspar

D e n fælles m å l s æ t n i n g for l e rende v i r k s o m h e d , der skaber g o d e ,

m e r e energi at s k æ n d e s , h a d e sit ar-

v e l l ø n n e d e arbejdspladser til alle.

bejde, u d v i k l e stressbetingede syg-

Steenholdt.

Det løsningsforslag, der k u n n e

d o m m e , opleve d e n ene fiasko efter

"Jeg føler, det var m i t stikord til et

blive resultatet af en alle-vinder

d e n a n d e n og l i d e u n d e r smerte-

l æ n g e v e n t e n d e bevisthedsmæssigt

proces k u n n e v æ r e , at v i r k s o m h e -

fulde b r u d m e d a n d r e m e n n e s k e r .

d e n i en periode afgav en b e s t e m t procentdel af overskuddet til en

Ø n s k e t o m , at alle v i n d e r er et

kvantespring." Karen-Marie

Edelfeldt.

valg. Efterhånden bliver m e t o d e r n e

have-pulje. N å r der er p e n g e nok,

til at skabe alle-vinder situationer

"Jeg fik m o d til at se konflikter i

bliver haven lavet. M å s k e oven i

en g o d v a n e . N å r m å l e t er a l l e - v i n -

øjnene - fik forståelsen af n ø d v e n -

købet a f ledelse og m e d a r b e j d e r e

der, og n å r kreative og a n a l y t i s k e

d i g h e d e n af det."

selv. S o m en særlig gevinst viser det

evner samarbejder, står m e n n e s k e t

J e n s Frey.

sig m å s k e , at den økologiske have

s o m en selvansvarlig, d y n a m i s k og

er m e d til at give v i r k s o m h e d e n et

konfliktløsende s a m a r b e j d s p a r t n e r

O p l y s n i n g e r o m kurser og k o n s u -

m i l j ø - i m a g e . O g k u n d e r n e føler sig

p å sin arbejdsplads, i sin projekt-

l e n t b i s t a n d : S h a k t i v/ J u d i t h Fren-

m å s k e m e r e v e l k o m n e , når de k a n

g r u p p e , i sin familie og i enhver

n u n g , S y l o w s A l l e 4 . 1 . 5 , 2 0 0 0 Fre-

m ø d e s m e d salgsafdelingen i h a v e n .

a n d e n af hverdagslivets situationer.

deriksberg, 3 8 10 7 8 9 1 ,

Folk spørger m i g tit, o m det i k k e er besværligt m e d alle de pro-

Energien brugt på k a m p komm e r tilbage s o m s m e r t e . Energien

mobil 20 88 7 9 9 1 .


Konflikter - Åh nej! af Judith

J

Frennung

u d i t h fortæller o m sin k a m p for hendes h a n d i c a p p e d e datter. H u n har d ø b t sit forehavende

s u n d h e d og sin førlighed. S e l v o m alt

sige noget. I m i n n ø d tog j e g m i n

pegede i retning af, at j e g var n ø d t

datters

til at finde m e t o d e r n e selv.

havde i l o m m e n . J e g sarte d e m p å

I b e g y n d e l s e n havde j e g k u n .

fingerdukker

fingrene

op, s o m jeg

og d u k k e r n e fortalte nu, at

m i n e instinkter. J e g havde lidt k e n d -

J u d i t h var så bange for ar fortælle

"Projekt h a n d i c a p p e r m e d sjov, v æ r -

skab til tibetansk u r t e m e d i c i n og

o m sine ønsker, så h u n havde bedt

d i g h e d og g l æ d e " .

h o m ø o p a t i . Så allerede p å hospitalet

d u k k e r n e o m at fremføre sagen. Alle

b e g y n d t e j e g at famle m i g vej frem

m å b e d e . A f én eller a n d e n g r u n d

en helt n y retning. M i n tre m å n e d e r

ril der, der i d a g har givet m i n datter

blev j e g i k k e erklæret sindssyg. O g

g a m l e datter var blevet hjerneskader.

m u l i g h e d for ar blive en toptunet,

m i n datter k o m i børnehave.

O g j e g blev m e d ét slag tvunget i n d

n o r m a l t b e g a v e t og selvtillidsfuld

s o m deltager i en m a g t k a m p , der har

spastiker. I d a g er der i n g e n , der løf-

rologen a n k l a g e d e m i g for at være

varet lige siden. M a g t e r n e s k a m p

ter et ø j e n b r y n , når talen falder p å

subjektiv og følelsesmæssigt labil. I

o m h v a d der er bedst for m i n datter.

alternative behandlingsformer. M e n

stedet for at forsvare m i g råbte jeg

M i n m a g t , eller m å s k e rettere af-

d e n g a n g var der n æ r m e s t en forbry-

stortudende, at jeg naturligvis i k k e

magr. Myndighedernes magt. Hen

delse.

bare var følelsesmæssigt labil. Jeg var

For snart 18 år siden tog m i t liv

over hovedet p å det m e n n e s k e v æ s e n ,

Jeg var altid o m g i v e t af en d y b

En a n d e n sejr var d e n g a n g neu-

også totalt u d e af m i g selv. S o m h a n -

s o m n u skulle finde sig til rette i en

forargelse. De læger, sygeplejesker og

d i c a p m o r var j e g d y b t følelsesmæs-

krop, der havde fået et ordentligt

a n d r e professionelle behandlere, der

sigt involverer og h u n d r e d e procent

gok i nødden.

skulle være m i n e h ø j t u d d a n n e d e

subjektiv. O g hvis h a n i k k e k u n n e

samarbejdspartnere og rådgivere,

acceptere det, så ville j e g foreslå h a m

Lægerne

blev m i n e m o d s t a n d e r e . M a n g e høje

at finde nogle andre patienter, der

I b e g y n d e l s e n var j e g fortvivlet. R y -

l ø n n i n g e r er i årenes løb blevet u d -

ikke havde nogle problemer. Det

stet. Utrøstelig. Autoritetstro og

betalt til en h æ r af mennesker, der

lukkede munden på ham.

konfliktsky. O g så var jeg u e n d e l i g t

har brugt deres tid og m a g t p å at

grænseløs naiv. Troskyldigt spurgte

gøre m i n og m i n datters liv til et

jeg l æ g e r n e o m i k k e d e n dér k i g -

helvede og m a r e r i d t .

hostevaccination, der var blevet givet

Alligevel blev j e g ved m e d at føle.

De sociale myndigheder Der var også alle k a m p e n e m e d de sociale m y n d i g h e d e r . K a m p e n e o m

seks uger tidligere, k u n n e have n o -

Jeg følre i m i t hjerte, at m a n k u n n e

bolig. O m hjælpemidler. O m o m -

get at gøre m e d , at de s a m m e seks

gøre noget mere i forbindelse m e d

bygninger. O m tilskud. O m alt. O g

uger var blevet fyldt m e d syg-

hjerneskader e n d blot strækøvelser

ikke m i n d s t o m skoleplacering. Det

d o m m e , feber, u d s l æ t , k r a m p e r o g

og operationer. M e n følelser er svære

tog otte års s t o r t u d e n d e k r i g ar over-

bevidstløshed. O m g å e n d e blev j e g

at b r u g e i m a g t k a m p e . Ingen tager

bevise eksperterne o m , at når dette

m ø d t af en stor og m a g t f u l d vrede.

enlige mødres vagt formulerede fø-

m e d m e n n e s k e i k k e k u n n e tale m e d

Jeg blev klar over, at d e n slags taler

lelser alvorligt. Tilværelsen blev en

m u n d e n , så m å t t e h u n tale m e d

m a n i k k e o m . M e n j e g holdt i k k e

k a m p . En evig k r i g m e d m y n d i g h e -

hånden. Jeg vandt kampen. I dag

op m e d at t æ n k e det.

d e r n e . O g m e l l e m slagene skjulte j e g

går m i n datter på døveskole i

m i g i h j e m m e t s skyttegrav. A l e n e

Ålborg.

M i n datter fik en diagnose, der fortalte, at h u n var d y b t åndssvag,

m e d m i n datter. Fysioterapeuterne

og at hendes l e m m e r i højre side sandsynligvis a l d r i g ville vokse. J e g

M i n e s m å sejre

Kampene m e d

b e g y n d t e at tale o m g e n o p t r æ n i n g af

D e fleste slag tabte jeg. Enkelte

neurologer har heller ikke været lette.

fysioterapeuter

og

hjernen og blev k l a r over, at når der

v a n d t j e g dog. D e n ene vigtige sejr

I løbet af nogle år blev jeg klar over, at

foreligger en d i a g n o s e , så har m a n

var d e n g a n g , j e g fik g e n n e m t r u m f e t ,

fysioterapi

bare at bøje hovedet og tro på d e n .

at m i n datter k o m i en a l m i n d e l i g

mede, at der måtte andre boller på

M e n i m i t stille s i n d besluttede j e g ,

børnehave m e d støttepædagog. J e g

suppen. Trods eksperternes påstande

at m i n datter var født rask - og så

skulle fortælle et panel af magtfulde

om, at jeg e n d n u engang var ved at

skulle h u n også have alle de bedste

eksperter o m m i n beslutning. O g

forværre m i n datters hjerneskade m e d

m u l i g h e d e r for at g e n v i n d e sin

jeg var så bange, at j e g i k k e t u r d e

m i n e vanvittige idéer, begyndte m i n

var for lidt. Jeg fornem-


datter at gå til træning hos Teddy

u b r u g e l i g e . Det k u n n e ikke være rig-

Øfeldt. Det foreløbige resultat har

tigt, at m a n skulle b r u g e så m a n g e

H v o r d a n går det til? J e g havde hele

været, at h u n har smidt kørestolen.

kræfter p å at få så lidt u d af det.

t i d e n k e n d t til m e d i t a t i o n , m e n n u

L a n g s o m t b e g y n d t e j e g at indse, at

tog j e g fat p å at b r u g e m e d i t a t i o n e n

Magtesløs

hvis m i t projekt skulle lykkes, så

for at blive mere klar i hjernen og

Undervejs fik j e g m a n g e klø af a u t o -

m å t t e j e g blive m e r e professionel.

udvikle m i n kreativitet.

riteterne. O g j e g n å e d e at blive u e n -

J e g havde b r u g for en u d d a n n e l s e til

delig træt. Nogle g a n g e sad j e g bare

h a n d i c a p m o r . O g d a der ikke var

der at a r g u m e n t e r e på. For eksempel

og h a n g p å en stol s k r æ m t over m i n

n o g e n skoler for det, så m å t t e j e g

b e n y t t e d e j e g h j e m m e v i d e o e n til at

egen træthed. O g når jeg løftede

lave u d d a n n e l s e n selv.

filme m i n datters tegnsprog. S å invi-

blikket så j e g andre forældre o m -

Det mest iøjnefaldende ved m i r

m a g t ? Hvorfor har n o g e n afmagt?

Jeg b e g y n d t e at b r u g e flere m å -

terede j e g psykologer og sociale

kring mig. Handicapforældre. De

liv var alle konflikterne. Derfor be-

m y n d i g h e d e r h j e m til kaffe, l a g k a g e

var lige så trætte. V i var a l l e s a m m e n

g y n d t e j e g at studere konfliktteorier.

og video. Alle m å t t e herefter i n -

så trætte, så vi for det meste i k k e

O g mest af alt b e g y n d t e j e g at s a m l e

d r ø m m e , at en h ø r e n d e spastiker

havde overskud til at hjælpe og

p å m e t o d e r til konfliktløsning. Det

godt k a n tale m e d h æ n d e r n e . I d a g

støtte h i n a n d e n .

allerstørste g e n n e m b r u d i m i n e stu-

er m i n datter ikke l æ n g e r e en s t u m

dier k o m , da j e g faldt over en m e -

afatiker. H u n er beskrevet som et

til u d t r y k . D e foregik bare i n d e n i

tode, der h e d d e r A l l e - V i n d e r Strate-

tegnsprogsafhængigt m e n n e s k e , der

m i g . Presset ved at være overbegloet

gien. G r u n d i d é e n er i al sin enkelt-

b e n y t t e r d a n s k s o m støttesprog.

overalt skabte smerte. A n d r e m e n n e -

hed, at de k æ m p e n d e parrer i en

H e n d e s sprog er blevet socialt aner-

skers u v i d e n h e d og frygt skabte sorg.

konflikt helst skal forlade arenaen

kendt.

Nogle af konflikterne k o m i k k e

O g det var et c h o k at opdage, at

s o m vindere. A l l e s a m m e n . Det er

nogle m e n n e s k e r blev m i s u n d e l i g e ,

m å s k e i k k e altid, det lykkes, m e n al-

Fra k o n f l i k t s k y til u n d e r v i s e r

da vi fik invalidebil. J e g har altid

ene det, at m a n forsøger, har en for-

Alt i alt har jeg ved h j æ l p af m i n e

syntes, at omgivelsernes reaktioner

løsende v i r k n i n g .

n y e færdigheder formået at u d v i k l e

har været langt det værste i vores tilværelse. Vi lever i en af samfundets

A l l e - V i n d e r Strategien er b å d e en

et godt, k æ r l i g t og tæt samarbejde til

h o l d n i n g og en m e t o d e . S o m h o l d -

de sociale m y n d i g h e d e r . V i har en elskelig praktiserende læge, der i n -

udstødningszoner. O g selvom vi har

n i n g er A l l e - V i n d e r Strategien livs-

fået FN's n y e standardregler for h a n -

kunst. D e t er en m å d e at være på.

teresserer

d i c a p p e d e og det danske s a m f u n d

En m å d e , hvor det ikke l æ n g e r e er

veje i b e h a n d l i n g e n . M i n datter D a g m a r er en s m u k , u n g k v i n d e ,

sig for a k u p u n k t u r og n y e

bliver stadig mere oplyst o m h a n d i -

vigtigt at v i n d e over andre. Det er

cappede m e n n e s k e r s hverdag, så skal

i k k e l æ n g e r e v i g t i g t at have ret. Der-

der har g o d selvtillid og s o m har

vi hele tiden k æ m p e for vores v æ r -

i m o d er det v i g t i g t at v æ r e g l a d .

m o d p å at skabe sig en selvstændig

d i g h e d og ret.

Glad sammen m e d andre glade

tilværelse i egen lejlighed. H u n

Ofte sad j e g og t æ n k t e over m i t arbejde. At være h a n d i c a p m o r er

mennesker. M e d A l l e - V i n d e r Strategien s o m

træner hos T e d d y Øfeldt og bliver stadigt bedre og bedre til tegnsprog.

verdens m æ r k e l i g s t e arbejde. D e t er

m e t o d e bliver det m u l i g t at æ n d r e

Det sprog, s o m h u n først har fået

usynligt. O g ulønnet. Jo m e r e m a n

sine h o l d n i n g e r og tage et m e g e t

lov til at bruge for fire år siden. Ved

gør u d af det, j o fattigere bliver

personligt ansvar for reglerne i sit liv.

hjælp af A l l e - V i n d e r Strategien har

m a n . M a n har i n g e n fine titler at

A l l e - V i n d e r t æ n k n i n g e n udvikler

j e g formået at v e n d e m a n g e rædsels-

gøre sig til m e d . H e l t slemt bliver

d e n kreative form for livsstil, der gør

fulde situationer til enestående m u -

det, hvis der i k k e er en m a n d i h u -

é n i s t a n d til hele t i d e n at tilgodese

l i g h e d e r for u d v i k l i n g .

ser. S å barnet p å alle m å d e r stemplet

b å d e egne og a n d r e m e n n e s k e r s be-

s o m en taber. H a n d i c a p p e t barn a f

hov. Løsninger p å konflikter er no-

ter og helst vil u n d g å d e m , så er folk

enlig mor. Kan det blive m e r e y n k e -

get, m e n n e s k e r skaber s a m m e n .

b e g y n d t at blive interesserede i m i t

ligt? O g de resultater barnet udviser, s o m følge af d e n t r æ n i n g eller h v a d

D e t var en stor lettelse for m i g at o p d a g e , at konflikter hverken er

S e l v o m danskere h a d e r konflik-

arbejde. Interessen er faktisk blevet så stor, så j e g n u h o l d e r stadigt flere

m a n n u foretager sig i h j e m m e t , k a n

gode eller dårlige. D e er bare. J e g

kurser i A l l e - V i n d e r Strategien. I be-

i k k e g o d k e n d e s af m y n d i g h e d e r n e .

kastede m i g n u u d i m i n e konflikter

g y n d e l s e n var det mest kurser p å

Ikke u m i d d e l b a r t .

m e d m i n hastigt voksende konflikt-

daghøjskoler og for enkelt m e d a r b e j -

løsnings-kogebog u n d e r a r m e n .

dergrupper. M e n n u er j e g ved at få

med

Snart b e g y n d t e j e g at fa resultater i

flere og flere deltagere p å m i n pri-

sjov, v æ r d i g h e d o g g l æ d e

hverdagen. Jeg blev bedre til at for-

vate kurser.

M i n m å l s æ t n i n g var at t o p t u n e m i n

m u l e r e m i g . J e g blev m e g e t bedre til

M i n store d r ø m er at undervise

datter til et godt liv. J e g havde døbt

at fremsætte m i n e ønsker, så j e g blev

andre handicap-forældre, for aldrig

m i t forehavende "Projekt h a n d i c a p -

hørt. J e g holdt op m e d at angribe.

har noget været så nyttigt i m i t liv

pet m e d sjov, v æ r d i g h e d og g l æ d e . "

J e g u d v i k l e d e og udvikler stadig

som det at blive en god konfliktløser.

O g m i n datters s t æ d i g h e d , livsvilje

m i n e evner til at forhandle. J e g

Hvis bare jeg havde lært konflikt-

og m o d gjorde der m u l i g t at skabe et

t r æ n e d e m i n selvtillid, selvværd og

løsningens fif og metoder fra starten,

sådan projekt. M e n m i n e forhand-

selvrespekt. O g j e g tog fat p å begre-

så ville m a n g e timers rasende og fort-

lingsmetoder forekom m i g helt

bet m a g t . H v a d er m a g t ? H v e m har

vivlet gråd have været undgået.

Projekt h a n d i c a p p e t


Socialøkologi i et A g e Socialøkologi er et forholdsvist nyt begreb, der bruges og forstås på forskellig måde i forskellige sammenhænge,

Således biodynamikere, der bruger økologi som tankefigur på det

sociale. Andre videnskabsgrene betegner socialøkologi som de forskellige måder, mennesker udveksler med deres omgivelser på. Jeppe Læssøe er forsker i Agenda 21 på DTU, og han bruger begrebet for at koble hele den social-kulturelle sfære med den økologiske. Vi må indledningsvist sige, at socialøkologi er et sammensat

ord, hvori de to begreber "social" og "økologi"

integreres og spejler sig i hinanden, hvorved begge begreber udvider sig. I denne artikel skal vi se på den nyeste forskning på dette område med udgangspunkt i Agenda 21, dels i det allerede eksisterende Agenda 21 arbejde i Danmark

og dels i et fremti-

digt perspektiv på Agenda 21 -idéplan.

Af Troels Dilling-Hansen,

J

Bjedstrup.

m e r n e er opstået. Vores subjektivi-

ligere former for miljøarbejde i

tet, vores psykiske perversiteter og

6 0 e r n e og 7 0 e r n e , hvor græsrodsbe-

eppe Læssøes (Jeppe) forskning

p r o b l e m s t i l l i n g e r er et led indvævet i

vægelserne, N o a h , Greenpeace,

viser, at " m i l j ø p r o b l e m e r i k k e

denne årsagsdynamik"

opstår i et t o m r u m , m e n i en

M e n s o m J e p p e også påpeger, er

Ø k o l o g i s k J o r d b r u g og A l t e r n a t i v energiproducenter hele t i d e n stod

social realitet, og at d e n er et v i l k å r

det sociale en m e g e t v i g t i g d i m e n -

s o m en m o d b e v æ g e l s e overfor m y n -

for l ø s n i n g e n . M e n i k k e n o k m e d at

sion for l ø s n i n g e n af m i l j ø p r o b l e -

d i g h e d e r og erhvervsliv. O p g e n n e m

m i l j ø p r o b l e m s t i l l i n g e n har det soci-

m e r n e . Det er her, G r ø n K o m m u n e -

firserne

ale s o m vilkår, der er også s o c i a l k u l -

forsøgene og Vor Fælles Fremtid-

nede, græsrodsbevægelserne blev

turelle årsager til, at m i l j ø p r o b l e -

k a m p a g n e n fra s l u t n i n g e n af fir-

professionaliserede, A l t e r n a t i v p r o d u -

blev m o d s æ t n i n g e r n e m i l d -

centerne b e g y n d t e at tjene penge, og m y n d i g h e d e r n e æ n d r e d e sin m i l j ø p o l i t i k s o m følge af oliekriser, B r u n d t l a n d r a p p o r t e n og m a n g l e n d e p o n d u s m e d traditionelle oplysn i n g s k a m p a g n e r og politiske direktiver. R e g e r i n g e n valgte i stedet en firstrenget m o d e l m e d traditionelle centralt styrede o p l y s n i n g s k a m p a g ner k o m b i n e r e t m e d g r ø n n e afgift e r / f o r b u d / ø k o n o m i s k bistand, p å b u d til k o m m u n e r n e o m at gå i g a n g m e d en b æ r e d y g t i g u d v i k l i n g m e d u d g a n g s p u n k t i folkelig deltagelse og sidst, m e n i k k e m i n d s t , direkte t i l s k u d til borgerinitiativer og v i r k s o m h e d e r via D e n G r ø n n e F o n d og D e n G r ø n n e J o b p u l j e .

S o c i a l - ø k o l o g i s k e centre D e n n e n y e folkeoplysende bevægelse, der b å d e er iværksat nedefra og oppefra, har m e d sloganet " T æ n k globalt, h a n d l lokalt" været m e g e t serne, og A g e n d a 2 1 , og især Lokal

praktisk a n l a g t m e d en stor grad af

A g e n d a 2 1 i de senere år har formået

borgerdeltagelse, hvilket har affødt

at skabe en v æ s e n t l i g forskel fra tid-

en r æ k k e nye m e l l e m o r g a n i s e r i n g e r


m e l l e m k o m m u n a l e institutioner og borgerne, d e m s o m J e p p e k a l d e r "social-økologiske centre". O g det er disse organiseringer, J e p p e ser, s o m proceskatalyserende hen m o d et b æ r e d y g t i g t samfund. Vores social-kapitalistiske s a m fund krakelerer i sin v æ k s t i d e o l o g i . I 6 0 e r n e og 7 0 e r n e v æ l t e d e først g r æ s r ø d d e r n e u d af s p r æ k k e r n e m e d n y e tankestrukturer, h a n d l e m ø n s t r e og følelsesytringer, i ' 8 0 e r n e og ' 9 0 e r n e er der b e g y n d t at d u k k e n y e o r g a n i seringer op, bistået a f den offentlige forvaltning. Det er disse n y e tiltag, der k a n blive fødselshjælper for en egentlig forvandling a f hele samfundet i de k o m m e n d e år. D e n forvandling, J e p p e forestiller sig, er i k k e målrettet m o d et bestemt samfund, økologisk, religiøst eller højteknologisk, m e n blot m o d et m e r e bevidst valg. D e social-økologiske centre vil reflektere vores kultur, vores l e v e m å d e r og livsbetingelser, vores n o r m e r og stålsatte procedurer, m e n s a m t i d i g og væsentligst vil de stille spørgsmål ved d e n n e l e v e m å d e , forestille sig a n d r e veje, være forum for n y e idéer og h a n d linger. Kultur-økologi i Albertslund "Social-økologi"-begrebet er blevet angrebet a f Poul M a r c u s s e n (Poul), D e n Kultur-økologiske Højskole i A l b e r t s l u n d , der mener, at begrebet i


vores g r u n d t v i g s k e l a n d hellere

Den begyndende

produktivitet på 2 % , få en arbejdsuge

burde hedde kultur-økologi. H a n

metamorfose

o m 50 år på 17-18 timer."

mener, at "kultur, forstået s o m fol-

A l b e r t s l u n d - m o d e l l e n er efter-

kekultur, r u m m e r en historisk di-

h å n d e n i k k e enestående. Over det

han forudså dette, så arbejdstiden ville

m e n s i o n , tradition og

folkeminder,

I dag er det snart 6 5 år siden, at

ganske l a n d er nye organiseringer,

være nede på 13-14 timer/uge! Key-

s o m det sociale i k k e r u m m e r . Derfor

d e m o k r a t i s k e nyskabelser, bruger-

nes fik ret. Produktiviteten er steget

m e n e r vi i højskolekredse ( D e n Kul-

grupper, m i l j ø f o r u m ' e r , A g e n d a -

ca. 2 % / å r lige siden. M e n m y n d i g -

turøkologiske H ø j s k o l e , r e d . ) , at so-

centre, g r ø n n e butikker, grønt flag,

heder og folket valgte forbruget og

cialøkologi-begrebet b u r d e u d b r e d e s

grøn skole-institutioner og ikke

arbejdstidsnedsættelse samtidigt, og

til k u l t u r ø k o l o g i for at skabe en

m i n d s t g r ø n n e g u i d e s s k u d t op a d

det k a n m a n vel i k k e fortænke no-

e n d n u større b r e d d e og tværfaglig-

j o r d e n , godt hjulpet p å vej a d D e n

gen i m e d d e n d a v æ r e n d e levestan-

h e d i det".

G r ø n n e Fond. Alt i m e n s at den of-

dard. O m det var et bevidst valg,

fentlige forvaltning overalt er ved at

skal være usagt. M e n i d a g har vi et

grebet "social-økologi" s o m v æ r e n d e

indrette sig til et b æ r e d y g t i g t sin-

valg igen. V i ved, at k l o d e n ikke k a n

s a m m e n s a t af d e n sociale realitet,

delag og økologisk forbrug.

klare forbrugsstigninger i der u e n d e -

det k u l t u r e l l e liv og det økologiske

m a r k s økologiske areal vokser stødt

lige. Der er i m i d l e r t i d i k k e noget

fundament. D e r m e d er h a n indlejret

og roligt (nu ca. 3 % o m l a g t ) . Ligele-

galt i at have en vækstfilosofi. Vi skal

i en marxistisk og k u l t u r k r i t i s k tra-

des går det godt for d e n alternative

blot fokusere v æ k s t e n andre steder

dition, hvor h a n i n d d r a g e r d e n

energisektor, u n d t a g e n p å transport-

hen, i o p l y s n i n g og bevidsthed, i

G r u n d t v i g s k e folkeoplysning til et

o m r å d e t , hvor privatbilismen stadig

kreativitet og kulturelle aktiviteter, i

n y t forvandlingsværktøj, "de proce-

får lov til at boltre sig.

det nære, i det nære. Bevidsthed vil

V i m å huske, at J e p p e anså be-

skatalyserende social-økologiske centre". N å r J e p p e u d e l u k k e n d e

Dan-

B æ r e d y g t i g h e d s - t a n k e n har skabt

jo sige at være n æ r - v æ r e n d e .

fokuse-

en e g e n d y n a m i k , s o m ikke står til at

rer på de h o l d n i n g s b e a r b e j d e n d e ele-

stoppe. D e seneste undersøgelser fra

A g e n d a 21 - b e d r a g eller

m e n t e r i m e l l e m l e d e n e , mister h a n

U l r i c h M o o s viser, at A g e n d a 2 1 - a k -

vision?

de strukturelle og praktiske k o m p o -

tiviteterne breder sig u d fra byerne

Dybest set tror jeg, at g r u n d e n t i l , at

nenter af den forvandling, h a n selv

s o m ringe i v a n d e t p å alle p a r a m e -

A g e n d a 2 1 har haft et tag i folk fra

efterlyser. H v o r J e p p e er forsker, er

tre. Det er en b e g y n d e n d e m e t a m o r -

top til b u n d , fra n æ r og fjern, er

Poul græsrod og markarbejder. H a n

fose, hvor i n g e n ved, h v a d m o r g e n -

fordi, det taler til hjertet. Det taler

har været m e d fra starten i A l b e r t s -

d a g e n bringer.

til vores inderste medfølelser for k l o -

l u n d , og h a n ved hvilket slid og

den, mennesker, d y r og planrer. Det

møjsommeligt tålmodighedsarbejde,

V æ k s t eller h v a d ?

taler s a m t i d i g til vores forståelse for,

alt det her er. H v e r t nyt bidrag til en

M e n det er vigtigt at h o l d e sig for

at vi m å æ n d r e vores ranke og ad-

b æ r e d y g t i g og m e r e d e m o k r a t i s k u d -

øje, at det er et bevidst

v i k l i n g m å fejres!

valg, vi træffer. Derfor

Poul anskuer derfor m e l l e m l e d

m å vi til s t a d i g h e d prøve

m e l l e m borger og K o m m u n e m e g e t

at n å i n d til kernen af

bredere og i n d d r a g e r de d e m o k r a t i -

vores vision for "en

ske og politiske aspekter. Poul m e -

bæredygtig udvikling".

ner, at Jeppes m o d e l er alt for firkan-

H v a d vil vi m e d vores

tet. I A l b e r t s l u n d er der f.eks. i de

liv? H v a d ønsker vi for

senere år opstået et v æ l d af m e l l e m -

vores lokale, regionale,

led, der hver for sig er m e d til at

n a t i o n a l e og globale

skabe en d y n a m i s k og levende a t m o -

s a m f u n d ? H v i l k e for-

sfære, hvor t i n g e n e og h o l d n i n g e r n e

h i n d r i n g e r er der for det

r y k k e r sig. M i l j ø - b r u g e r g r u p p e n

liv, vi ønsker o s ?

(start 1 9 8 0 ) og k u l t u r - b r u g e r g r u p -

I den s a m m e n h æ n g

pen ( 1 9 9 7 ) , der er et d e m o k r a t i s k

er det m o r s o m t , at J h o n

og organisatorisk m e l l e m l e d , der ta-

K e y n e s ( 1 8 8 3 - 1 9 4 6 ) , en

ger sig af de formelle relationer u d -

af vor tids største ø k o -

adtil og opadtil. A g e n d a - c e n t e -

nomer, allerede m i d t i

r e t ( 1 9 9 6 ) , der er et service- og inspi-

3 0 ' e r n e s sociale t u m u l t ,

rationsorgan for b o l i g o m r å d e r n e til

gjorde offentligheden

at blive mere b æ r e d y g t i g e . D e n Kul-

o p m æ r k s o m p å et m e g e t

tur-økologiske H ø j s k o l e ( 1 9 9 4 ) , der

vigtigt valg, øget forbrug

i n d d r a g e r den folkekulturelle k o m -

eller fritid:

p o n e n t i folkeoplysningen g e n n e m

"Hvis vi ønsker at

foredrag, hjælp ril selvhjælp, m a r -

fastholde 30ernes leve-

k e d s d a g e , teltlejre etc.

standard, kan vi, hvis vi samtidig fastholder den nuværende(30'ernes)


færd, hvis vi ønsker at leve i s a m -

t o m r a m m e , hvor alle k a n føle sig

h ø r i g h e d . A g e n d a 2 1 som vision o m

veltilpas, industriherrer, regering

en hel b æ r e d y g t i g j o r d bestående af s m å selvbærende l o k a l s a m f u n d er

Vores landsforening, L Ø S h a r n e t o p o m nogen prøvet at udfylde og konkretiseret d e n n e A g e n d a 2 1 -

og miljøorganisationer. 4 . M i l j ø f o r k æ m p e r n e k o m m e r til at

vision. L Ø S og dens s a m l i n g af vidt

m a n g l e tid og p e n g e til andre ak-

forskellige bofællesskaber i D a n m a r k

neskelige fællesskab, uanset o m j e g

tioner, n u da al deres tid bruges

laver er u v u r d e r l i g t s t y k k e græsrods-

er social- eller k u l t u r - ø k o l o g . Det

på A g e n d a 2 1 - a r b e j d e .

den største udfordring

for det m e n -

h a n d l e r o m at blive n æ r v æ r e n d e i

arbejde, hjulpet godt på vej af frem-

5. Det faktiske t o m m e i n d h o l d af

s y n e d e politikere og finansieringsinstitutter. V i har koncentreret os p å

det samfund, j e g n u e n g a n g lever i,

A g e n d a 2 1 forties af A g e n d a 2 1 -

o m så jeg bor m i d t i den største by.

repræssentanter, der alle tjener

at etablere så m a n g e velfungerende

B æ r e d y g t i g h e d er d e n tanke og

p e n g e eller får prestige af l ø g n e n e .

ø k o l o g i s k e bofællesskaber s o m m u -

h a n d l i n g , der følger i m i t fodspor.

6. D e m a n g e p e n g e , der støtter

ligt, s o m en slags e k s e m p l e r i b æ r e -

A g e n d a - a r b e j d e t , k o m m e r til at

d y g t i g livsstil. Vort ønske var fra

essant, at J ö r g Bergstedt, som er

m a n g l e andre steder. Derved

starten at få lov til at skabe en slags

k n y t t e t til Institut für Ö k o l o g i e in

svækkes det reelle miljøarbejde.

social-økologiske eksperimentarier,

I den s a m m e n h æ n g er det inter-

n o g l e e k s p e r i m e n t e l l e frizoner.

Giessen u n d M a r b u r g , mener, at Det er bestemt n o g l e m e g e t væsent-

D e n n e t a n k e lever fortsat i bedste

drag. I Global Ø k o l o g i , nr.4, 1 9 9 8 ,

lige betragtninger, h a n fremstiller.

v e l g å e n d e , hvilket k a n ses i a u g u s t -

u d m a n e r h a n , at A g e n d a 2 1 er en

Det er vigtigt, at vores m å l s o m

n u m m e r e t af Ø k o n e t , hvor Steen

s a m l i n g t o m m e ord og falske m å l .

g r æ s r ø d d e r hele tiden evalueres og

M ø l l e r b r y g g e r videre p å d e n n e idé

H a n påstår, at

g e n s k a b e s . M e n jeg h a r n u læst

udfra KISS-pricippet (Keep it s i m -

A g e n d a - t e k s t e n m e d andre øjne, og

p l e - s w e e t h e a r t ) . M e n hvis vi skal

A g e n d a - m y t o l o g i e n er et stort be-

jeg mener, at A g e n d a 2 1 var og er et

n å u d over vores egen navle i L Ø S ,

formuleringer u d e n k o n k r e t i n d -

m e g e t vigtigt skridt i retning af en

m å vi satse m e g e t bredere. Socio-

hold, resten er støtte til de store

bred forening af regeringers, virk-

k u l t u r e l økologi, s o m j e g vil tillade

k o n c e r n e r og u d b y g n i n g e n af

somheders og miljøforkæmperes i n -

m i g at k a l d e artiklens g e n n e m -

g e n - og a t o m t e k n i k .

teresser for en b æ r e d y g t i g u d v i k l i n g .

g å e n d e t e m a , er i m i n e øjne hele v o -

1. A g e n d a t e k s t e n er 9 0 % t o m m e

Alle disse interesser var stærkt re-

res liv, og i k k e bare en økologi, der

bestemmelse er degraderet til

præsenterede i f o r h a n d l i n g e r n e o m -

findes indenfor m u r e n e . Der er bo-

Kommunernes

k r i n g A g e n d a 2 1 , og teksten blev

fællesskaber alle v e g n e i b y s o m p å

derfor i høj g r a d udvandet.

l a n d , og det er op til foreningen at

2. Borgernes h ø j t b e r ø m m e d e

med-

konsultationspro-

cesser. 3. M i l j ø f o r k æ m p e r e mister deres klare profil, da A g e n d a 2 1 er en

MEN

det blev en s k e l s æ t t e n d e tekst, der

få øje p å d e m , således at m e n n e s k e r

stærkt kritiserer det n u v æ r e n d e ver-

og a n d r e beboerforeninger vil føle

denssystems

sig inspireret til at være m e d i dette

produktionsmetoder,

forbrugsnormer og ressourceforde-

arbejde og i foreningen.

ling. A g e n d a 2 1 pointerer v i g t i g h e -

D e t er tid til s a m l i n g af kræf-

d e n af en fuldstændig forvandling.

terne, og det kan i k k e siges for ofte i

Bergstedt er tysker, og h a n er derfor

en tid, hvor vi er blevet differentieret

u d af en m e g e t m e r e radikal m i l -

u d foran hver vores computer. Der

j ø k a m p t r a d i t i o n , hvor

er tre hovedområder, s o m L Ø S m å

konfronta-

tion til m y n d i g h e d e r og v i r k s o m h e -

b e g y n d e m e d , dels forholdet til a n -

der er a l m i n d e l i g . Vores tradition i

dre m i n d r e samfund,

D a n m a r k b y g g e r på s a m t a l e og s a m -

landsbyer, dels forholdet til bofælles-

arbejde, og når n u A g e n d a 2 1 mest

skaber overalt i D a n m a r k , private

Danmarks

er en overordnet i d é r a m m e og v i -

s o m a l m e n n y t t i g e , og sidst vores for-

sion, er det op til os m i l j ø g r æ s r ø d d e r

h o l d til det v æ l d af A g e n d a 2 1 - a k t i -

at udfylde og u d n y t t e hver en m i l l i -

viteter r u n d t i D a n m a r k , h v a d enten

meter, så visionen konkretiseres og

d e k o m m e r nedefra eller oppefra.

m å s k e udvides efterhånden. Det er i

H v i s vores idéer virkelig skal have

d e n å n d , at d e n n e artikel er skrevet,

p o n d u s , m å de i n d til k e r n e n af vo-

m e n j e g k a n alligevel godt anbefale

res samfund, i n d til de b æ r e n d e

at læse Bergstedts artikel, som en

strukturer. Der er i n g e n , der vil

kraftig reminder.

v æ l t e samfundets b æ r e n d e konstruktioner, u d e n at det er b e g r u n d e t i en massiv forståelse og ønske o m nogle andre og m e r e b æ r e d y g t i g e og m e n neskelige konstruktioner. Det k a n vi levere, hvis vi altså t ø r !


Damanhur lever og leger i Den Nye Tid Hildur og Ross har besøgt Damanhur, et spirituelt og økologisk samfund i Norditalien med 700

menne-

sker, og de er begge blevet rørt af dette visionære og succesfulde projekt. I LØSNET

17 hørte vi om stedets baggrund, struktur,

avis, virksomheder, egen mønt og deres spirituelle historie. I dette nummer skal vi høre om deres helt enestående

tempelbyggeri, deres spirituelle praksis og

lidt om deres måde at løse konflikter på gennem forskellige lege.

Af H i l d u r J a c k s o n ( 2 . d e l ) .

trak m a n g e m e n n e s k e r fra Vesten for

brugte d e n n e viden til at lokalisere

Oversat af Troels D i l l i n g - H a n s e n .

2 5 år siden. Disse m e n n e s k e r øn-

hellige steder, siger h a n .

skede snart at leve s a m m e n og slog

D

en ubestridte spirituelle l e -

sig n e d i Baldissero C a n a v e s , pga.

M e n n e s k e h e d e n s Tempel

der i D a m a n h u r , O b e r t o

hele 4 s y n k r o n i s k e linier, der k r y d -

Disse kraftlinier er g r u n d e n til, at

A i r a u d i , er n u 4 8 år. H a n s

ser her. Kun i T i b e t er der fundet så

O b e r t o og en håndfuld

stærkt et energetisk sted, ifølge

for 2 1 år siden p å b e g y n d t e udgrav-

sin vision o m projektet, da h a n var

O b e r t o . Disse kraftsteder tillader, si-

n i n g e n af bjerget for at skabe et u n -

14 år. Forskning var nødt til at v æ r e

ger de, k o m m u n i k a t i o n m e d hele

derjordisk tempel. De arbejder sta-

basis for at skabe et n y t samfund ba-

p l a n e t e n og interplanetarisk forbin-

dig p å det. V i hørte, at det faktisk

seret på en a n d e n filosofi. I b e g y n -

delser. L i n i e r n e tillader solhvervsfe-

k u n er 1 0 % , der er færdigt, m e n

delsen af tyverne rejste h a n s a m m e n

ster p å en speciel kraftfuld m å d e .

b y g g e p l a n e r n e findes k u n i Obertos

m e d en gruppe r u n d t i verden for at

Fenice ( P h ø n i x ) , en m a n d i halvt-

hoved. De første 16 år blev der ar-

k o r t l æ g g e , h v a d h a n kalder " s y n k r o -

redserne, s o m forberedte os til besøg

bejdet i h e m m e l i g h e d overfor of-

niske linier" p å jorden. D e n n e

i templet, svarede p å alle nysgerrige

fentligheden. Der var i n g e n steder,

g r u p p e blev D a m a n h u r ' s g r u n d -

spørgsmål fra os og fra en gruppe af

m a n k u n n e ansøge o m tilladelse til

læggere. H a n tiltrak folk fra Turin

tyske healere. Astralrejser er en del af

at grave en h u l e . O g hvis de havde

o m k r i n g e m n e r s o m hypnose, m a t e -

dagsordenen. S t o n e h e n g e og a n d r e

ansøgt, havde autoriteterne sikkert

rialisation og levitation, hvilket til-

g a m l e tempel- og k i r k e s a m f u n d

u n d e r k e n d t det. S o m en d a n s k bor-

d y r e n a v n er Falco (Falk). H a n h a v d e

Damanhurer



gmester e n g a n g sagde, da v i spurgte

skene i D a m a n h u r var ( i n g e n v å b e n ,

o m tilladelse til at opføre en økol-

i n g e n stoffer, i k k e e n g a n g en

åbne t e m p e l , og senere p å bjerget

a n d s b y : "Spørg i k k e . Bare gør det.

de, at D a m a n h u r var et vigtigt aktiv

energierne u n d e r dig. O g d u arbej-

D e t er lettere at få tilgivelse e n d til-

for l o k a l o m r å d e t , og at t e m p l e t var

der m e d l y d i én hel t i m e for at af-

ladelse." Dette synes at være s a n d t

en stor skat, s o m skulle beskyttes.

balancere kroppen.

cigaret!) over tog e mså p l ektu n ats tforbinde h å n d v æ r kdeitg, me er kde n d t e

over alt i verden.

V i var h e l d i g e at have Gazza til

I b e g y n d e l s e n var det k u n få

R e t h u r t i g t fik D a m a n h u r støtte

at føre os g e n n e m t e m p l e t s a m m e n

mennesker, der b y g g e d e o m n a t t e n

til deres arbejde fra universitetspro-

m e d Piovra Caffé ( D y b h a v s b l æ k s -

og m e d håndkraft. Senere blev flere

fessorer, kunstspecialister og p o l i t i -

prutte-kaffe), D a m a n h u r s og t e m -

involveret, og n u giver de fleste n o -

kere. I dag, efter at d e er b e g y n d t at

plets k u n s t d i r e k t ø r og én a n d e n

get af deres t i d til templet, og n u

føre en m e r e å b e n politik, h a r de

gæst. Efter m i n e erfaringer m e d t u n -

bruger de m o d e r n e

k u n få p r o b l e m e r m e d offentlighe-

nellerne l a n g s m e d M i d d e l h a v e t og

såsom trykluftsbor. D e h a r b y g g e t

d e n . A d s k i l l i g e m e d l e m m e r er aktive

m i n generelle frygt for klaustrofobi,

syv underjordiske haller eller sale

i lokalpolitik.

spekulerede j e g på, o m j e g ville

maskinværktøj,

m e d g u l v e af m a r m o r m o s a i k k e r ,

Det tager én forberedelsesdag,

k u n n e klare d e smalle korridorer og

tage af farvede glasmosaikker, g a n g e

før de lader folk t r æ d e i n d i templet.

d æ k k e t m e d k e r a m i k - og kobberar-

D e tager også en p æ n entré for at

get. H u n så m i n frygt og lovede, at

bejder, og m a l e r i e r på alle v æ g g e .

u n d g å m a s s e t u r i s m e . D e afbalance-

jeg k u n n e k o m m e u d når s o m helst.

H v e r t r u m er forskelligt. D e t er i

rer dit system g e n n e m sacred d a n c e .

Der er m a n g e u d g a n g e , h e l d i g v i s .

s a n d h e d et forunderligt skaberværk.

Sacred dans er her et fysisk u d t r y k

være i s t a n d til at blive i n d e i bjer-

V i k o m i n d fra det laveste p u n k t ,

for et helligt sprog, s o m er del af en

kaldet J o r d e n s Sal, fremvisende hele

ud, og de lokale m y n d i g h e d e r forbe-

esoterisk tradition., og s o m er en

n a t u r e n . D e n næste sal var u d s m y k -

redte sig i starten p å k a m p , a f frygt

k u n s t f o r m og en spirituel vej. H v e r t

ket m e d m e n n e s k e t s historie og for-

for en a n d e n " h e m m e l i g sekt". M e n

ord h a r en t i l h ø r e n d e bevægelse. D u

skellige kulturer. I et r u m følte j e g

da d e først så, hvor fredelige m e n n e -

oplæres til at g å i l a b y r i n t e r i deres

en så o v e r v æ l d e n d e kraftfuld energi,

Efter 16 år slap h e m m e l i g h e d e n


at j e g spurgte o m at k o m m e et a n d e t

gerer intelligent energi v e d h j æ l p af

mattet. H v i s d u ønsker at se selv,

sted hen. Fire drager i det pureste

metaller, spiraler, cirkler og a l k y m i -

k a n d u k ø b e videos fra stedet. S e

g u l d p å v æ g g e n symboliserede de

stiske farver og væsker. M e n n e s k e h e -

også deres h j e m m e s i d e p å w w w . d a -

s y n k r o n i s k e liniers s k æ r i n g s p u n k t .

dens Tempel er d e n største selfiske

manhur.org.

Tolv hellige sprog, kanaliseret g e n -

s t r u k t u r i verden.

n e m O b e r t o , var m a l e t på v æ g g e n .

D a vi var der, var energien p å det

Spirituel p r a k s i s .

J e g husker stadig m a n g e forklaringer

laveste for at u n d g å p r o b l e m e r for

Det spirituelle liv p å D a m a n h u r er

p å disse ting, m e n de skal opleves og

os. Én sal er beregnet til d e n forsk-

k o m p l e k s t . T e m p l e t er k u n en side

erfares. Jeg ærgrer m i g over, at m i n

n i n g , de laver o m k r i n g jordenergier,

af der. Folk k a n deltage i forsker-

frygt forhindrede m i g i at opleve

h e a l i n g og k o m m u n i k a t i o n . V i til-

grupper, k a l d e t "Veje", et slags so-

energierne ordentlig. Jeg håber, at

bragte to t i m e r i templet, og j e g k a n

cio-spirituelt samarbejde, s o m k o m -

jeg får en a n d e n chance.

k u n v æ r e enig m e d d e m , som k a l -

binerer et p r a k t i s k a r b e j d s o m r å d e

der t e m p l e t for Verdens 8. V i d u n -

m e d spirituel f o r s k n i n g :

Senere fortalte de os, at de k a n æ n d r e energiniveauet ved h j æ l p a f

der. J e g tror i k k e , at der er blevet

"selfic'-systemet, s o m er blevet u d -

b y g g e t noget l i g n e n d e i Europa si-

viklet af D a m a n h u r s forskerteams.

d e n renæssancen. D e n øverste sal,

M e d i t a t i o n , tradition, tempel-

Munkenes

vej.

Selfica er en a n t i k v i d e n s k a b , g e n -

k a l d t Spejlsalen, er d e n største. V i

p a s n i n g , o p b y g n i n g og destille-

skabt og u d v i k l e t af disse forsker-

blev inviteret til en k o n c e r t n e t o p

r i n g a f energien.

grupper. D e n koncentrerer og d i r i -

der o m aftenen, m e n j e g var for u d -


Vejen for det esoteriske

par.

Ridderens

vej.

M a n d / k v i n d e forholdet s o m en vej

M e s t en m a s k u l i n vej, en søgen efter

til spirituel v æ k s t , u d d a n n e l s e .

indre renhed, R i d d e r e n s o m spiritu-

Ordets

elt æreshverv, t e m p e l b y g g e r e , forsva-

Vej

m e d studier, transmission, h e a l i n g ,

rere, i l d k æ m p e r e .

m u s i k , skole, avis.

Oraklets

Arbejdets

R i t u e l t og h e l l i g t arbejde, k o n t a k t

Vej.

vej.

Arbejdet s o m en m e t o d e til spirituel

m e d O r a k l e t s å n d e l i g e kræfter, sa-

forfinelse, aktiviteter, tjenester, ø k o -

cred d a n c e , rituel m u s i k , arbejde i

nomisk planlægning.

Menneskehedens Tempel.

Vejen for integration

af kunst og tek-

nologi.

M a n k a n v æ l g e en vej for en periode

Kunst s o m et m i d d e l til i n d r e forfi-

og så skifte, selv o m i n d r e vækst

nelse, t e k n o l o g i s o m en støtte for

også er resultatet af k o n t i n u i t e t og

k u n s t e n og en k u n s t a r t i sig selv,

forpligtelse. A l l e ved, h v i l k e n vej d u

værksteder, k u n s t , Internet, p u b l i k a -

er på. Det er en s m u k m å d e ar s i g e :

tioner.

M e n n e s k e r er forskellige, og vi har b r u g for alle kvaliteter.


H v e r torsdag aften giver O b e r t o et foredrag, m e d ca. 2 0 0 tilhørere. V i hørte og filmede ét, bare for at få en fornemmelse af h a n s personlighed. Alt er optaget og t r y k t til distrib u t i o n den følgende uge. D e t var m e g e t teoretisk, o m hvordan d u spørger og får svar fra den å n d e l i g e verden. O b e r t o er en m e g e t ligefrem m a n d , som b l a n d e r sig fint m e d folk i D a m a n h u r . H a n er utrolig kreativ, og h a n s k u n s t p r o d u k t i o n er b e t y d e lig. U h e l d i g v i s for u d l æ n d i n g e taler h a n k u n italiensk og én s m u l e fransk.

Livets L e g D e n mest o r i g i n a l e opfindelse i Dam a n h u r m å være, h v a d de k a l d e r "Livers leg". S o m en institution er det én af søjlerne i D a m a n h u r l i v e t . Idéen er at b r u g e spil, leg, sjov og

L æ s e v æ r d i g litteratur og internet:

g l æ d e s o m en fredelig vej til at løse

1. Jeff Merrifield, D a m a n h u r : T h e

konflikter og understøtte personlig u d v i k l i n g . Spil k a n lære os at acceptere k o n s t a n t fornyelse; aldrig at gå i stå og være tilfreds m e d , hvor d u er; at slippe frygten for forandringer; at gøre fremskridt hele tiden. Deres

Real D r e a m ( L o n d o n : T h o r s o n s , 1998). 2. D a m a n h u r : A Great A d v e n t u r e ( 4 5 m i n u t e v i d e o fra D a m a n h u r ) . 3. O b e r t o A i r a u d i , Tales from Dam a n h u r , D a m a n h u r Editrice,

valg at bruge planre- og d y r e n a v n e til sig selv er et eksempel på et D a manhurspil.

1997. 4. O b e r t o A i r a u d i , Seven Scarlet Doors, D a m a n h u r Editrice, 1997. 5. Email W e l c o m e @ d a m a n h u r . i t .

Vision D e n m o r g e n vi tog afsked, spurgte

6. Fax + 3 9 0 1 2 4 5 1 2 2 0 5

jeg vores v e n l i g e vært, Storione,

7 Webside www.damanhur.org.

om

at formulere formålet m e d D a m a n hur. H a n s a g d e : 1. A t v æ k k e d e n å n d e l i g e del, s o m er i n d e n i ethvert m e n n e s k e . 2. A t skabe en m o d e l , s o m andre k a n bruge. 3. A t afbalancere og genskabe k o n takten m e d d e n n e planets Å n d e lige Kræfter, således at ethvert m e n n e s k e i k k e bliver afhængig af Kræfter udenfor sig selv. Konklusion D a m a n h u r er en m o d e l , s o m virkelig er v æ r d at studere nøjere. D e har allerede skabt m a n g e relaterede g r u p p e r i adskillige byer i Italien og andre steder, og de er m e g e t interesserede i k o m m u n i k a t i o n og netv æ r k s o p b y g n i n g . D e har nogle fascinerende sider p å Internettet. Flere bøger er oversat til engelsk, incl. nogle af Oberto.


Konfliktløsning på Hesbjerg Kunne man dryppe en dråbe af vort fælles ophav under et holistisk mikroskop,

hvad ville man da se?

En sådan dråbe er Hesbjerg.

Af André

Nordlys

Thomsen

- Hesbjerg

besværet, der i overført forstand er

i n d g r o e d e og snoede, at den fælles

m e d at feje for fælles dør! H v e m

bevidsthed, der skal til for at æ n d r e

skulle også gøre det, h v e m skulle

deres forløb, m å være så i n d l y s e n d e

en første s ø n d a g i m å n e d e n

tage initiativet, og i så fald skulle det

klar, at d e n n æ r m e s t e er b l i n d e n d e .

er der fællesmøde, og n e t o p

d a i k k e g å på turnus? J a vi ved det

Først d a k a n det u s a n d s y n l i g e hårde

alles deltagelse er en ufravi-

i k k e . A l t bliver i m m e r v æ k så m e g e t

arbejde b e g y n d e , m e d også at æ n d r e

gelig regel! H e r m ø d e s så ca. h a l v d e -

lettere, n å r ens m u n d er l u k k e t m e d

d e m derhen, hvor det findes h e n -

len af l a n d s b y e n i vort Fælleshus, og

syv sejl. O g h v a d øjet ej ser, det hjer-

sigtsmæssigt. Vaner er af selve den

s æ d v a n e n tro v æ l g e s der ordstyrer,

tet ej rør, og h v a d hjertet i k k e fyldes

evige uforanderligheds natur.

der m e d talerliste d e m o k r a t i s k l a d e r

af, det løber m u n d e n s o m b e k e n d t

ordet g å på skift. O g hvis det k a n

i k k e over m e d . . .

D

u n d g å s (det m å u n d e r s t r e g e s ) , tales

Således har landsbylivet i det lille

M e n h v a d hæver os d a over j o r d højde, p å dette lidt j o r d b u n d n e sted? Begejstres vi? Løftes vi n o g e n -

der u d e n afbrydelse, diskussion og

s a m f u n d Hesbjerg, i de sidste 2 7 år

s i n d e til skyerne i ustyrlig g l æ d e ,

d i a l o g - for m a n skal have lov til at

gået sin .... g a n g , og m e d sine n u -

hvorfra større u d s y n m å s k e får lov til

tale færdigt — i k k e sandt - og så er

v æ r e n d e 3 0 voksne og 8 børn, h a r

at gøre sig g æ l d e n d e ? J a - opløf-

det næstes tur... Kan m a n i det hele

visse t r a d i t i o n e r og vaner naturligvis

tende k a n vi k u n svare ja! M u s i k ,

taget forestille sig noget bedre red-

i n d t a g e t deres faste plads på det fæl-

fællessang og b æ r e k l a n g k a n løfte os

skab, til at løse eventuelle konflikter?

les p s y k o l o g i s k e v a n d k o r t (se b i l l e -

til de skyhøjeste d r ø m m e . For H e s -

Vi kan ikke.

det p å b a g s i d e n ) . H e r h a r vaner det

bjerg er i k k e m i n d s t af alt - d r ø m -

n e m l i g m e d , l i g e s o m v a n d , at bane

m e n e s sted. Ingen (og det m å genta-

eller bedre e n d så m e g e t andet, og

sig deres egne veje p å overfladen og

ges) i n g e n der er k o m m e t op af d e n

for at citere en b e r ø m t statsministers

n e d e n u n d e r alting. Vaner, såvel s o m

kastanjeskovklædte allé og lige i n d i

g u l v t æ p p e t a l e : H e r er intet fejet u n -

uvaner, baner her deres egne stier, og

l a n d s b y e n m e d det lille slot, har

der gulvtæppet! S å til tider k a n

det i så sejt p s y k o l o g i s k stof, at e n d

k u n n e u n d g å at blive grebet af noget

døren til Fælleshuset være svær at få

i k k e dét hårdeste granit k a n stå m å l

så (vid) underligt, s o m det m a n kal-

op (og det for n o g e n mere e n d a n -

m e d dette stofs n æ s t e n totale urok-

der fælles d r ø m m e og visioner. Inde-

d r e ) , m e n det s k y l d e s u d e l u k k e n d e

k e l i g h e d . For fælles vaner er ofte så

fra og u m i d d e l b a r t l y d e r spørgsmå-

N u er Hesbjerg vel hverken v æ r e


let klart for enhver - h v a d k u n n e vi

psykologiske forskere. H e r m å vi

dog i k k e gøre her?

nøjes m e d afslutningsvis at konstate-

d r ø m m e s ild: Fællesmødet! D e n første s ø n d a g i m å n e d e n . . .

O m det k a n være dybere lig-

rer, at dér hvor opdriften ustandse-

(her foreslås det d e n æ r e d e læser, at

gende urdrømme om menneskeligt

ligt næsten får alle til at lette fra sto-

b e g y n d e forfra p å a r t i k l e n , og såle-

fællesskab, der af uvisse g r u n d e nor-

lene, dér hvor alle gribes til hjertet af

des p å naturligste m å d e slutte k r e d s -

m a l t i k k e v æ k k e s i det ellers så eksi-

en n æ s t e n grænseløs l y d h ø r h e d , dér

løber).

sterende samfund, er spørgsmål vi

hvor e n d i k k e ét øre er tørt - det er

m å overlade til fremtidens social-

på selve arnestedet for d e fælles


Hjertet som konfliktløser "Gud har gemt sig i dit hjerte og ladet dig stå frem. Gem dig og lad Gud stå frem." Sådan lyder et citat af Ram Chandra, min mesters mester, og egentlig siger det i al sin korthed, hvad det hele handler om, når man tager en spirituel indgangsvinkel

til livet.

Også når det gælder om at løse en konflikt.

Susan Marcia

Pedersen,

Vrads

d e n for Sahaj M a r g - og jeg ville

et par d a g e , vil jeg n u prøve, o m j e g

e g e n t l i g ønske, j e g k u n n e lade det

k a n praktisere dét, citatet siger -

L Ø S N E T h a r bedt m i g o m at for-

være m e d citatet af R a m C h a n d r a .

g l e m m e m i n e egne ønsker og bloke-

tælle, h v o r d a n vi løser konflikter i n -

M e n efter at have slået m i g i tøjret

ringer og så bare skrive fra hjertet.


J e g startede m e d at m e d i t e r e ef-

sådan s o m alle, der fungerer i

bo-

ten m e l l e m en y d r e og en indre til-

ter Sahaj M a r g s m e t o d e for godt

eller levefællesskaber u v æ g e r l i g t

fredsstillelse. D e n y d r e tilfredsstil-

seks år siden, og i s o m m e r e n ' 9 5

k o m m e r u d for.

lelse er let at forholde sig til — d e n

flyttede j e g i n d på foreningens intern a t i o n a l e meditationscenter, Vrads S a n d e A s h r a m , der ligger p å d e n

M e n uanset problemets i n d h o l d

k a n ses og føles. På s a m m e m å d e

og omfang, så har j e g lært, at det

s o m j e g n u k u n n e t æ n k e m i g at g å

s o m regel k a n h æ n g e s op p å konflik-

en tur i skoven eller l æ g g e m i g i so-

midtjyske højderyg mellem

faen m e d en g o d bog, frem

Silkeborg og N ø r r e S n e d e . I

for ar sidde her bag s k æ r m e n

løbet af d e n tid er j e g k o m m e t

og t r o m m e over tangenterne.

i berøring m e d flere og flere

D e n indre tilfredsstillelse, d e n

m e n n e s k e r og bliver ofte k o n -

spirituelle u d v i k l i n g , er til

fronteret m e d konflikter af den

g e n g æ l d et u h å n d g r i b e l i g t og

ene og den a n d e n art. M e d

usynligt f æ n o m e n , som i k k e

konflikter m e n e r j e g alt fra

u m i d d e l b a r t giver n o g e n g e -

personlige s m å p r o b l e m e r

-

vinst. Derfor, tror jeg, griber

s o m v a n s k e l i g h e d e n ved at få

vi m e n n e s k e r s o m regel k o n -

skrevet en artikel — til større

flikterne

an fra det ydre plan.

problemstillinger i s a m m e n h æ n g m e d flere mennesker,

Illusion o g virkelighed Vores y d r e sanser er indrettet

Tv: Her ved den gamle ønskebrønd på Vrads Sande Ashram synes i hvert fald ét ønske på sin plads: At vi må lære at omgås alle mennesker som vores brødre og søstre.

sådan, at de hellere godtager livets illusioner e n d virkeligh e d e n bagved. "Åbn dig selv for v i r k e l i g h e d e n , det er k æ r l i g h e d " , sagde R a m C h a n dra også, og m e n t e d e r m e d , at

Th: Det gamle solur i parken på Vrads Sande Ashram, som selv i den skarpeste frost kun tæller solens timer.

vi i stedet for at stole p å vores sanser og e m o t i o n e r skal å b n e vore hjerter. For hjertet k a n alt det, sanserne k a n - og


m e r e til: Hjertet ser, hører, lugter,

I Sahaj M a r g søger vi at blive

tet" for at fokusere t a n k e n på det, vi

smager, m æ r k e r alting. Hjertet k e n -

bedre til at skelne m e l l e m illusion og

ønsker at u d v i k l e , s a m t i d i g m e d at

der forskel på ret og vrang, skelner

v i r k e l i g h e d ved at frigøre os fra vores

vi ignorerer alle andre tanker. For

m e l l e m illusion og v i r k e l i g h e d . M e n

attituder og f o r d o m m e - vores

det a n d e t får vi hjælp fra d e n n u l e -

ofte lytter vi i k k e til det, enten fordi

samskaras, s o m vi k a l d e r det m e d et

vende mester, s o m ved y o g i s k trans-

vi ikke vil, eller fordi vi "hører"

ord fra sanskrit. S a m s k a r a s omfatter

mission fjerner blokeringer i sindet

dårligt efter i l a n g t i d at have ignore-

alle de i n d t r y k , vi har taget til os

og skubber til den enkeltes spiritu-

ret dets b u d .

g e n n e m livet - i t a n k e såvel s o m i

elle u d v i k l i n g . H a n udfører en del af

Vores skelneevne er belastet af

h a n d l i n g - i n d t r y k s o m n u styrer

sit arbejde g e n n e m preceptorer -

vores forskellige attituder, vores per-

vores t a n k e - og h a n d l e m ø n s t r e og

personer, s o m h a n har forberedt til

sonlighedsmønstre. N o g e n har en

blokerer for en direkte forbindelse

at formidle m e t o d e n til andre.

frygtsom a t t i t u d e og er b a n g e for alt

til hjertet. Vores samskaras bestem-

og alle, m e n s a n d r e har tillid, tro og

mer, h v i l k e konflikter, vi vil løbe i n d

seret for flere årtusinder siden i In-

Yogisk transmission blev p r a k t i -

tolerance i de s a m m e forhold. N o -

i, m e n konflikterne giver os s a m t i d i g

dien, m e n i n d t i l det 2 0 . å r h u n d r e d e

g e n har en m i s t æ n k s o m a t t i t u d e -

m u l i g h e d e n for at o v e t v i n d e d e m og

har m e t o d e n ikke v æ r e b r u g t i

og m i s t æ n k e r k o n e n , m a n d e n , k a m -

slippe af m e d d e m — hvis altså vi

u m i n d e l i g e tider. D e n praktiseres i

meraterne, p o l i t i k e r n e , fødevarerne,

graver n e d u n d e r overfladen og tager

d a g af m a n g e tusinde m e n n e s k e r

alting for alt m u l i g t . H v i s m a n giver

fat o m rødderne p å d e m . Det hjæl-

verden over, m e n alligevel er det k u n

sådan et m e n n e s k e en bog, siger

per i k k e at hive t o p p e n af ukrudtet,

fa, s o m virkelig værdsætter dens

h a n : "Åh, e n d n u en bog, de skriver

det s k y d e r bare i g e n .

v i r k n i n g , fordi de u n d r e r sig over,

alle det s a m m e ! " Tal til h a m o m

hvordan noget så enkelt og ligetil

G u d og h a n siger: "Åh, e n d n u en

Meditation o g cleaning

k a n give så v i d u n d e r l i g e resultater.

G u d . H v i l k e n G u d taler d u m o n

Frigørelsen er en l a n g og sej proces,

D e fleste m e n n e s k e r i Vesten har

om? J e g har hørt rigeligt o m G u d ,

m e n m e t o d e n er enkel og r u m m e r

også svært ved at acceptere tilstede-

jeg tror ikke p å h a m , og se i øvrigt

to aspekter, s o m k o m p l e m e n t e r e r

værelsen og v i g t i g h e d e n af en le-

bare, hvordan h a n lader verden g å

h i n a n d e n : For det første mediterer

vende mester. M e n ligesom det g æ l -

ad helvede til!"

vi p å "det g u d d o m m e l i g e lys i hjer-

der alle livets øvrige o m r å d e r er en


lærer af vital b e t y d n i n g in-

lys, ja, så bliver det dét,

den for spiritualitet. L æ r e -

der fylder r o m r u m m e t u d

ren er her en person, som

og står frem. T a n k e n s kraft

k e n d e r hver og én af sjælens

er u m å d e l i g stor.

krinkelkroge, fordi h a n har

V i s n a k k e r i k k e ret m e -

gjort alle erfaringerne selv,

get o m konfliktløsning i

s a m t i d i g m e d at h a n har

forbindelse m e d vores fæl-

bevaret sin y d m y g h e d . Det

lesskab o m k r i n g Sahaj

er m å s k e bedre at k a l d e

M a r g og Vrads S a n d e . Ikke

h a m en spirituel vejleder,

fordi, vi i k k e oplever k o n -

fordi "mester" giver en fo-

flikter - selvfølgelig gør vi

restilling o m , at hvis h a n er

det - m e n j e g tror vi gen-

m i n mester, så er j e g hans

n e m vores praksis lærer, ar

slave - m e n n e s k e r r æ n k e r

l ø s n i n g e r n e ligger g e m t i

nu engang i modsætninger.

os selv. Konflikterne giver

M e n i Sahaj M a r g skal det

os m u l i g h e d for at over-

bare forstås på d e n m å d e , at

skride g r æ n s e r i os selv. V i

mesteren er et m e n n e s k e ,

mediterer hver d a g hver

s o m mestrer sig selv fulds-

for sig og ofte s a m m e n .

t æ n d i g t , og n u k u n tjener

Det gør m e g e n snak overf-

os andre, så vi også k a n lære

lødig, m e n gør også, at

at mestre os selv, at være os

snakken k o m m e r længere

selv.

og l æ n g e r e n e d u n d e r overfladen. I m e t o d e n s leveregler

At være s i g selv i

h e d d e r der b l a n d t andet:

samspillet med andre I v i r k e l i g h e d e n er dét det eneste, der

vores fællesskab. B e s v æ r l i g h e d e r n e

" V æ r sandfærdig. Tag i m o d lidelser

skal ril for at løse en konflikt: A t vi

begynder, når v i o l i n i s t e n siger:

s o m g u d d o m m e l i g e velsignelser for

er os selv. H a r m o n i i n d e n for en

" S y m f o n i e n blev god, fordi j e g spil-

dit eget bedste og være t a k n e m m e -

g r u p p e , forstået p å d e n m å d e , at

lede m e d . " Eller fløjtenisten siger:

lig" og "Betragt alle m e n n e s k e r s o m

hver enkelt er enig m e d alle de an-

"Ja, u d e n m i g ville d u slet i k k e være

brødre og søstre og o m g å s d e m

dre, er ikke noget, der er v æ r d ar

her." V i behøver k u n tage os af vores

sådan."

stræbe efter. D e t ville blive en t a m

egen rolle, og de andre — ja, lad d e m

og k e d s o m m e l i g affære. M a n bør

følge deres anvisninger. Så er der en

én af m i n e venner her, Steen, o m

J e g spurgte for et par dage siden

naturligvis u n d g å gensidige b e s k y l d -

c h a n c e for, at vores d r ø m m e o m en

h a n s syn p å konfliktløsning. H a n

ninger, irritation og vrede, m e n der

h a r m o n i s k tilværelse, s a m h ø r i g h e d ,

k o m i t a n k e r o m et eksempel fra

skal sandelig være frihed til at være

en højere enhed vil blive til virkelig-

kort efter, h a n var b e g y n d t at m e d i -

forskellige. A i r i n g i naruren fungerer

hed.

på d e n m å d e . O g dog skal vi prøve p å at v æ r e

Det er dirigentens, mesterens opgave ar forene de m a n g e forskelligar-

tere i starten af 7 0 ' e r n e . H a n arbejdede m e d n a r k o m a n e r og skulle til et s e m i n a r m e d et halvt h u n d r e d e

h a r m o n i s k e . M e n det svarer til har-

tede enheder til en h a r m o n i . N å r vi

mennesker. Der havde været en del

m o n i e n i m u s i k , s o m når 2 7 instru-

s o m m e d l e m m e r af e n h e d e n eller

m e g e t spændingsfyldte m ø d e r allerede, og h a n bad til sin mester o m

m e n t e r k l i m p r e r løs forskellige ste-

deltagere i g r u p p e n kræver, at de en-

der i salen — fløjter, strygere, blæsere

kelte personer i g r u p p e n skal v æ r e

hjælp til at stå det i g e n n e m . Til h a n s

og trommer. H v e r enkelt fungerer i

sådan og sådan og sådan, begår vi i

store g l æ d e og f o r u n d r i n g k o m det lige fra starten til at h a n d l e o m m e -

overensstemmelse m e d sin natur. En

en vis forstand d e n fejl at påtage os

fløjte kan i k k e v æ r e en violin, og et

mesterens arbejde. Vores opgave er

ditation - det var rer u a l m i n d e l i g t

b æ k k e n k a n i k k e blive til et par

at udføre hver vores arbejde i l y d i g -

d e n g a n g . Alle m ø d e r n e blev indledt

r i n g l e n d e klokker. M e n d e n g r u n d -

h e d m o d mesteren. A t bevare g r u p -

m e d en kort m e d i t a t i o n , hvilket gav

l æ g g e n d e ide er, at de alle arbejder i

p e i d e n t i t e t e n og få d e n til at vokse

en helt a n d e n og m e g e t m e r e har-

overensstemmelse m e d den centrale

og til sidst o m s l u t t e universet — det

m o n i s k oplevelse.

person, dirigenten. H a n dirigerer

er mesterens arbejde.

m u s i k k e n . De enkelte m u s i k e r e spil-

Der findes m a n g e spirituelle retn i n g e r og sikkert lige så m a n g e m å -

ler efter hans anvisninger. O g s å her

T a n k e n s kraft

der ar søge at løse konflikter på. J e g

g æ l d e r der det, at vi bare skal være

A t være l y d i g over for mesteren be-

k a n k u n tale for Sahaj M a r g , hvor

os selv. H v i s vi lærer, h v a d vi skal

tyder i v i r k e l i g h e d e n bare at være l y -

opskriften er: Rens dit hjerte, m e d i -

gøre og gør der rigtigt u n d e r diri-

d h ø r over for sit eget hjerte. N å r

tet og g r i b godt fat i l i n e n til din

gentens ledelse, o p d a g e r vi, at s a m -

m a n renser hjertet for alle m i s l y d e ,

mester. S å k o m m e r l ø s n i n g e r n e stort

spillet m e l l e m os frembringer en

opstår et t o m r u m , og når m a n så

set af sig selv.

storslået h a r m o n i . Det er hvad, vi forsøger at o p n å i

mediterer på d e n formodning, at hjertet er opfyldt a f g u d d o m m e l i g t


En noget anden fremtid Vi i LØS drømmer

om en noget

anden fremtid end den, de fleste politikere tilbyder os: den materielle og økonomiske

vækst i al evighed.

skal i k k e trætte l æ s e r n e m e d de for-

at b r u g e en stor boligmasse til soci-

trædeligheder, det medførte, for

ale formål; m e n på a n d e n side har

i satser p å d e n m e n n e s k e l i g e

V

d e m k e n d e r vi fra avisernes triste be-

det skabt e n d n u flere sociale proble-

vækst, og det var A n d e l s -

r e t n i n g e r o m sociale ghettoers pro-

mer, ved at tage ansvaret for o m g i -

s a m f u n d e t og H j u l b y - G r u p -

blemer.

velserne fra beboerne, d a en sådan

des o m Hjortshøjborgernes g u n s t i

forening, der h a v d e opført H j u l b y -

1 9 8 9 . Forskellen var mest, at A n -

Hegn bebyggelsen, den nuværende

lies formåen. M e d eller m o d deres

delssamfundet ville have a n d e l s b o l i -

trafikminister, Sonja M i k k e l s e n

vilje h a r p o l i t i k e r n e lagt en u b æ r l i g

ger i bofællesskaber m e d op m o d

h a v d e fulgt slagets g a n g , og som

s u m af samfundsopgaver over på d e

5 0 0 beboere, m e n s

n y v a l g t m e d l e m af Folketinget, tog

ressourcestærke familier, der flyttede

ville afprøve d e n a l m e n e boligform,

h u n i n i t i a t i v til en revision af boligs-

i n d i d e a l m e n e boligbebyggelser.

suppleret m e d a n d e l s b o l i g f o r m e n

tøtteloven, som d a v æ r e n d e b o l i g m i -

for at få social b a l a n c e . A n d e l s s a m -

nister, O l e Løvig S i m o n s e n fik v e d -

terligner andels-bofællesskaberne

fundet v a n d t d e n æ d l e k a p p e s t r i d og

taget 2 0 . 0 5 . 9 7 m e d v i r k n i n g fra

m e d fælleshuse og a n d r e fælles facili-

tog fat i Hjortshøj n o r d for Å r h u s ;

01.01.98.

teter, æ n d r e r i k k e noget, før de -

Af Bent

Winneløv

p e n d a også e n i g e o m , d a de k a p p e -

Hjulby-Gruppen

M e n f o r m a n d e n for d e n bolig-

k o n c e n t r a t i o n af samfundsopgaver overstiger selv den bedste n a b o f a m i -

A t de a l m e n e boligselskaber ef-

m e n s H j u l b y - G r u p p e n slog sig n e d i

V i m å t t e afvikle foreningen

s a m m e n m e d k o m m u n e r n e — giver

S p ø r r i n g 10 k m nordvest for H j o r t s -

H j u l b y - G r u p p e n , m e n føler a l l i g e -

folk m u l i g h e d for at b æ r e en r i m e l i g

høj, og begge k o m g o d t fra start.

vel, at vi h a r opnået m e g e t m e d d e

del af d e sociale opgaver — efter eget

10 års indsats, for det er n u m u l i g t

valg! M e n det er j o desværre d e fleste

Hjulby-Gruppen k o m dog hurtigst i g a n g , og allerede i 1 9 9 2 stod

at " o m m æ r k e " h u n d r e d v i s af e g n e d e

politikeres opfattelse, at vi i al al-

d e første 3 2 a l m e n e boliger, l a n g s

a l m e n e bebyggelser til bofællesska-

m i n d e l i g h e d er m i n d r e e g n e d e til at

1 2 0 m e t e r g l a s g a d e m e d tre glas-

ber, så beboerne får m u l i g h e d for, at

løfte sociale opgaver e n d d e institu-

d æ k k e d e torve og fælleshus og m e d

v æ r e m e d til at b e s t e m m e , h v e m de

tioner og m y n d i g h e d e r , politikere

7 h a g o d jord k l a r til g e n v i n d i n g af

vil v æ r e i "storfamilie" m e d . Der har

har etableret i det å r h u n d r e d e , vi n u

v a n d og n æ r i n g i k ø d og grøntsager.

b å d e været det a l m e n e b o l i g b y g g e r i s

forlader.

M e n andelsboligerne kom ikke m e d

styrke og svaghed, at m a n har været

af s k a t t e t e k n i s k e årsager. De var

afskåret fra at b l a n d e sig i beboer-

de u n g e gjorde oprør i m o d for tred-

p l u d s e l i g blevet for d y r e . O g projek-

s a m m e n s æ t n i n g e n . For p å den ene

ive år siden!

tet "tabte den sociale b a l a n c e " . V i

side h a r det tilladt m y n d i g h e d e r n e

O g det var d e n n e i n d b i l d s k h e d ,

I første o m g a n g indrettede u n g e


studerende sig i ca. 1 0 . 0 0 0 s m å kol-

M e n vi m å i k k e g l e m m e , at

- når de a l m e n e boligselskaber og k o m m u n e r n e er klar til at afgive en

lektiver. I a n d e n o m g a n g b e g y n d t e

n æ s t e n alle de a l m e n e boligselskaber

de at flytte s a m m e n i flere h u n d r e d e

har taget ideen m e d de fælles facili-

del af deres v i s i t a t i o n s - k o m p e t e n c e

andels-bofællesskaber, og i tredje

teter og fælleshusene til sig, og da

til beboerne - for n u er loven klar!

o m g a n g prøver vi n u - m e d L . Ø . S .

disse bebyggelser u d g ø r en i k k e u b e -

Der k a n give m e n n e s k e l i g vækst i

som "forsamlingshus" — at få ideerne

tydelig del af b o l i g m a s s e n , har vi her

eget ansvar.

afprøvet i hele social-økologiske lo-

et o m f a t t e n d e potentiale for u d b r e -

kalsamfund.

delsen af vore social-økologiske ideer


Livet med konflikter Det gode ved konflikter er den livskraft, der ligger i dem. Konflikter er tegn på noget, der er vigtigt at løse for de involverede parter.

Af Lotte

Christy,

Center

for

Konfliktløsning

vælge, o m konflikten skal eksplodere i vold, forkrøble os selv og vore

D

e fleste af os har v æ n n e t os

samfund, eller o m vi vil

til at betragte selve begrebet

b r u g e kraften positivt til

konflikt s o m noget n e g a -

u d v i k l i n g , forandring og

tivt, og vi behøver også bare at h æ v e

vækst. Derfor bliver det

b l i k k e t og k i g g e l i d t r u n d t o m os

så afgørende, h v o r d a n vi

selv og u d i verden for at få øje p å de

h å n d t e r e r og g e n n e m l e -

v o l d s o m m e d e s t r u k t i v e kræfter, der

ver konflikterne. C e n t e r

k a n slippes løs i konflikter af forskel-

for Konfliktløsning er

lig art.

skabt for at give et bi-

M e n g r u n d l æ g g e n d e har vi m e n -

d r a g til en mere k o n -

nesker konflikter, fordi vi h a r et fæl-

struktiv konfliktbearbej-

lesskab og er forbundet m e d h i n a n -

delse i samfundet og hos

d e n i stort og småt. O g den energi,

d e mennesker, der øn-

vi l æ g g e r i at ville noget s a m m e n ,

sker det. O g selv o m der

l æ g g e r g r u n d e n til konfliktens d y n a -

i k k e er en u m i d d e l b a r

mik. For ofte gør vi j o noget forskel-

k o b l i n g fra v o l d s o m m e

ligt, vi h a r hvert sit m å l m e d en ar-

i n t e r n a t i o n a l e konflikter

bejdsproces, vi h a r m å s k e helt g l e m t

til f.eks.uoverensstem-

at fortælle h i n a n d e n o m m å l e t eller

melser i et patforhold, så

er blot u e n i g e o m de m i d l e r og veje,

er en del af de m e k a n i s m e r , s o m op-

en sort forhindring, en fjende i ste-

der fører frem. Det er m i n erfaring,

rrapper konflikterne, de s a m m e .

det for et m e n n e s k e s o m os selv. V i

at m a n i organisationer og b l a n d t

N å r de to m e n n e s k e r forlader 'sa-

t æ n k e r i sort - hvidt, h u s k e r k u n

m e n n e s k e r m e d stort e n g a g e m e n t

gen', giver sig til at betvivle h i n a n -

den sidste o n d e h a n d l i n g fra m o d -

og høje idealer ofte finder m a n g e i n -

dens m o t i v e r og a n k l a g e den a n d e n

parten, og konflikten sluger mere og

terne konflikter, u d v i k l e t n e t o p fordi

s o m person, er det første skridt taget

m e r e energi. Der er i k k e l æ n g e r e

så v i g t i g e v æ r d i e r er på spil for d e n

i o p t r a p n i n g e n s spiral. V i bliver

plads til b e g g e parter, d e n direkte

enkelte.

sårede og senere hentes ' g a m l e s y n -

k o n t a k t er afbrudt, a n d r e m e n n e s k e r

der' frem af p u l t e r k a m m e r e t . V i for-

er enten m e d eller m o d - konflikten

Center f o r K o n f l i k t l ø s n i n g

v r æ n g e r d e budskaber, der k o m m e r

ender i polarisering, fysisk adskil-

C e n t r e t s v i r k s o m h e d b y g g e r p å dette

fra m o d p a r t e n , vi allierer os m e d

lelse, evt. i vold.

g r u n d l æ g g e n d e syn p å konflikter:

forbundsfæller og taler o m i stedet

D e er et livsvilkår; vi u n d g å r i k k e

for m e d h i n a n d e n . K o m m u n i k a t i o -

Konflikttrappe

konflikter, hvor m e n n e s k e r lever

n e n bliver i n d i r e k t e , og vi er h o l d t

Selv o m i k k e to konflikter er ens,

s a m m e n , m e n vi h a r m u l i g h e d for at

op m e d at lytte. D e n a n d e n bliver

kendes dette m ø n s t e r for o p t r a p n i n g


uventede løsninger p å

kalder ' i k k e - v o l d e l i g k o m m u n i k a tion'. D e n har h a n praktiseret i for-

konflikten. S å

skellige k o n f l i k t o m r å d e r i verden, og

konfliktløsning

vi har ladet os inspirere a f såvel h a n s

h a n d l e r ikke o m

s o m andres tanker o m k o m m u n i k a -

at vende den a n d e n

tion.

k i n d til eller tale p æ n t til h i n a n d e n , m e n først og fremmest o m en indstil-

Mægling N å r centret påtager sig opgaver i

ling, der a n e r k e n d e r og re-

m æ g l i n g , er det en forudsætning, at

spekterer, j a e n d o g sætter pris på,

begge (alle) parter har accepteret, at

at vi er forskellige, og at vi k a n få

lade en 3.person m e d v i r k e . M æ g l i n -

noget godt u d af at investere i h i n -

gen er en kanal, h v o r i g e n n e m de to

anden.

parter bringes ril at m ø d e s . N å r parterne har indvilget i at deltage, har

(H)åndværket

de taget et vigtigt første skridt p å

O g m e d d e n i n d s t i l l i n g er der red-

konfliktløsningens vej: N e m l i g at

skaber, der k a n læres. Enkle i teorien

a n e r k e n d e , at de har en fælles sag,

og k r æ v e n d e at praktisere. Derfor

og at de er u e n i g e o m d e n . D e n n e

arbejder vi på centrets kurser m e d

erkendelse ligger hos d e m selv, lige-

de store konflikter sidder der m e n -

en v e k s e l v i r k n i n g m e l l e m oplæg,

s o m de m u l i g e løsninger også ligger

nesker m e d følelser, personlige be-

øvelser i par og grupper, s a m t egen

hos d e m selv. M æ g l e r e n s rolle er at

hov og større eller m i n d r e k o m p e -

refleksion. Det er vigtigt at respek-

b r i n g e disse m u l i g h e d e r frem i lyset

tence i at bearbejde og løse konflik-

tere d e n enkelte deltagers proces.

og h j æ l p e parterne m e d at udfolde

ter. Derfor er det også centrets vi-

H v e r k e n i konfliktløsning eller

d e m og s a m m e n v æ l g e d e n bedste.

sion, at vi ved u d d a n n e l s e og

m æ g l i n g kan andre k o m m e udefra

Kun de løsninger, der f r e m k o m m e r

t r æ n i n g af os selv og andre k a n bi-

og afgøre, hvad der er bedst eller rig-

på d e n n e m å d e , er h o l d b a r e i l æ n g -

d r a g e til en mere fredelig samfunds-

tigst for d e n enkelte eller for parter i

den.

udvikling.

konflikt. D e metoder, det præsente-

af de fleste. O g s å i h å n d t e r i n g e n a f

H v o r d a n m ø d e r vi k o n f l i k t e r ?

res p å et kursus, skal i g e n n e m et fil-

Konflikt o g forandring

ter hos hver enkelt og praktiseres for

Et v æ s e n t l i g t aspekt, der netop i

N å r en konflikt forbindes m e d no-

at integreres s o m h å n d t e r b a r e red-

disse år har sat konfliktløsning p å

get truende, har vi m e d det s a m m e

skaber.

d a g s o r d e n e n m a n g e a n d r e steder

et reaktionsmønster parat: Skal j e g

Sproget er i vor del a f verden et

e n d i D a n m a r k , er de v o l d s o m m e og

løbe m i n vej eller slå faren ud? G e n -

vigtigt redskab for k o m m u n i k a t i o -

hasrige forandringer, der ryster s a m -

n e m opvæksten har de fleste af os

nen. V i har masser af ikke-sproglige,

fundene b å d e globalt og lokalt. J e g

fået raffinerer mønstrer, så vi har

kropslige m å d e r at k o m m u n i k e r e p å

behøver bare n æ v n e d e n globale

m e r e n u a n c e r e d e verbale eller krop-

- vise vores foragt, ignorere a n d r e

ø k o n o m i , hvor s v i n g n i n g e r i Asien

slige m å d e r at reagere på, m e n bille-

ved ar vende r y g g e n til, sende

skaber i k k e blot store avisoverskrif-

det af at forsøge at u n d g å en k o n -

b l i k k e , smile, n i k k e o.s.v. Alt s a m -

ter og b e k y m r e d e m i n e r hos børs-

flikt eller ty til en aggressiv konfron-

m e n væsentlige elementer, s o m i høj

folk og

tation kender vel alle. Vi manifeste-

g r a d k a n m e d v i r k e til at optrappe el-

den, m e n også k o n k r e t e og m o d s æ t -

rer os i det k e n d t e mønster m e d en

ler afspænde en konflikt.

v i n d e r og en taber. O g selv o m der

Det sproglige e l e m e n t er i m i d l e r -

finansministre

i resten af ver-

ningsfyldte resultater for a l m i n d e l i g e mennesker.

k a n v æ r e en kortvarig fornøjelse ved

tid i høj kurs i vores s a m f u n d og

at v i n d e en diskussion, så er det

væsentligt for, o m en samtale bliver

f.eks. stor g l æ d e af d e n ø k o n o m i s k e

f.eks. ikke særlig a n v e n d e l i g t at

til en æ g t e dialog. H v o r ofte anven-

krise: når k a p i t a l e n flygter fra t ø m -

v i n d e et parforhold!

der vi ikke sproget p å en m å d e , så vi

merselskaberne, s æ n k e r freden sig

Lysten til at æ n d r e på dette

vurderer og d ø m m e r d e n a n d e n s o m

over j u n g l e n og d e r m e d over deres

mønster og konfrontere konflikten

person og d e r m e d v æ k k e r h a n s / h e n -

livsgrundlag. S a m t i d i g vokset de so-

p å en mere u n d e r s ø g e n d e m å d e er et

des forsvar: " D u er irriterende", "du

ciale og etniske s p æ n d i n g e r hos de

vigtigt e l e m e n t i konfliktløsning:

gider a l d r i g v æ r e m e d til noget

befolkningsgrupper i byerne, s o m

H v a d ligger der bag dir s t a n d p u n k t ?

sjovt" o.lign. H e r bliver det udfor-

mister i n d t æ g t s g r u n d l a g .

L a d os stoppe op og se på d e n op-

s k e n d e , nysgerrige over for d e n an-

rindelige u e n i g h e d igen, h v a d lægger

den erstattet af spring over forhin-

d u mest v æ g t på? For m i g er der vig-

dringer. O g selv springer j e g over det

1 9 9 0 er s t r ø m m e t u d af russisk i n -

tigste . . . o.s.v. N y s g e r r i g h e d e n efter

laveste g æ r d e ved at u n d l a d e at for-

dustri og transport, m a n g l e r m i n e a r bejderne brød p å bordet. J e g tror at,

Penanfolket i Borneos j u n g l e har

O g m e n s luftlagene k a n n y d e de 3 0 % m i n d r e CO2 u d s l i p , der siden

at k e n d e l a n d e t bag den a n d e n s for-

tælle, h v a d jeg synes k u n n e være

svar og m o d e t til at løfte sløret for

sjovt eller finder irriterende. D e n

de lokale fællesskaber, s o m m a n g e

egne behov k a n u d v i d e det fælles

amerikanske psykolog Marshall Ro-

m e n n e s k e r søger at skabe også i

g r u n d l a g for at finde bedre og m å s k e

senberg har udviklet en m e t o d e , h a n

D a n m a r k , er u d t r y k for en m o d -


bølge fra n e d e n , et ønske o m at

n i n g . A t k u n n e h å n d t e r e konflikter

k u n n e overskue og påvirke de be-

og betragte d e m s o m d y n a m i k sæt-

foragt, hvis de æ n d r e r m e n i n g . Ofte

s l u t n i n g e r og begivenheder, der øver

tes i højsædet. Det er centrets h o l d -

også fra eget b a g l a n d - hvor etiket-

indflydelse p å ens livssituation.

n i n g , at også de voksne m å u d v i k l e

ten 'forræder' n e m t hentes frem.

k o m p e t e n c e n og demonstrere d e n i

O g s å på det m e r e s y m b o l s k e

ganisationsfolk udsættes for h å n og

En væsentlig skelnen er n e m l i g at

plan er vi udsat for forandringer:

det daglige s a m v æ r m e d b ø r n e n e og

k u n n e fastholde opfattelsen af sine

S k o l e n f.eks. æ n d r e r sig i en takt, så

h i n a n d e n . D e r m e d bliver der synlig

m o d s t a n d e r e som ( m e d ) m e n n e s k e r

forældrene h a r svært ved at gen-

overensstemmelse for børnene m e l -

fremfor at f o r d ø m m e d e m s o m personer - og holde konflikten på det saglige p l a n . Evnen til at k u n n e se b a g o m de standpunkter, en person

Center for K o n f l i k t l ø s n i n g

repræsenterer, se h a m / h e n d e som et

er en nonprofit forening stiftet i m a j 1 9 9 4 på i n i t i a t i v af

m e n n e s k e m e d a n d r e holdninger,

Else H a m m e r i c h .

m e n m e d følelser og behov s o m én

Fra 1. september 9 8 varetages den d a g l i g e ledelse af Lotte

selv og at adskille det fra d e n sag,

Christy.

striden står o m , har vi n o k alle m u -

C e n t r e t arbejder m e d :

s o m det store fællesskab er dette e n

• Kurser og w o r k s h o p s i i n d - og u d l a n d m e d t r æ n i n g og un-

livslang udfordring.

lighed for at opøve. I såvel det lille

d e r v i s n i n g i konfliktløsning. C e n t r e t er tilknyttet internationale netværk af tilsvarende centre. • U d d a n n e l s e til organisationer og arbejdspladser, der har b r u g for at håndtere konflikter konstruktivt eller u d d a n n e egne konfliktkonsulenter. • Professionel m æ g l i n g i konflikter, især i n d e n for sociale, h u m a n i t æ r e , p æ d a g o g i s k e og internationale o r g a n i s a t i o ner. • Foredrag, høringer og a n d e n offentlig o p l y s n i n g . O r g a n i sationen har ca. 3 0 0 m e d l e m m e r og desuden et rådgiv e n d e a k a d e m i , der m ø d e s en g a n g o m året. D e r udgives et nyhedsbrev for m e d l e m m e r . Henvendelse: C e n t e r for Konfliktløsning, B i r k e g a d e 10, 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N . Tlf. 3 5 3 7 10 5 2 , fax 3 5 3 7 9 0 5 2 , e-mail: ceko@post3.tele.dk.

k e n d e de værdier, der bygges p å og bliver usikre på, o m deres børn får

l e m det, vi siger og det, vi gør. Et andet udviklingsprojekt er

den bedst m u l i g e u n d e r v i s n i n g til at

G r æ s r o d s m æ g l i n g . I samarbejde

klare de forøgede krav. D e n n e usik-

m e d boligselskaber m e d m a n g e k o n -

k e r h e d v æ k k e r n e m t lærernes forsvar

flikter m e l l e m beboere - eller m e l -

m e d konflikter til følge. På m a n g e

l e m beboere og afdeling - arbejder

o m r å d e r har vi mistet de faste h o l d e -

centret p å at u d d a n n e lokale m æ g -

p u n k t e r og d e r m e d også de k e n d t e

lere, s o m k a n afspænde konflikt-

r a m m e r for l ø s n i n g af konflikter.

fyldte situationer og forebygge en

D e r m e d bliver det personlige behov

o p t r a p n i n g til traditionelle klagesa-

for at k u n n e h å n d t e r e konflikter i en

ger. På d e n m å d e bliver b o l i g o m r å -

hasrigt foranderlig verden så p å t r æ n -

det selv i stand til at skabe kvalitativt

gende.

bedre forhold og øge trivslen for alle beboerene.

Udviklingsprojekter Udover u n d e r v i s n i n g og m æ g l i n g

Vækstlaget

arbejder centret m e d u d v i k l i n g s p r o -

Evnen og viljen til at skifte stand-

jekter p å særlige områder. Et e k s e m -

p u n k t ved at lade sig overbevise a f

pel er D e n

saglige a r g u m e n t e r er en v i g t i g k o n -

Konflikthåndterende

Skole, hvor en hel skole - d e n s ele-

fliktløsningskompetence,

ver, lærere og forældre - engageres i

e n d n u i k k e er særlig værdsat i s a m -

som

at forme skolens k u l t u r i en n y ret-

fundet, hvor f.eks. politikere og or-

I centret bruger vi arbejdsformer,


s o m træner evnen til at lytte og at

D e r ligger i n g e n moraliseren i

u n d l a d e at afbryde d e n talende. I

dette. Formålet er, at den enkelte får

det r u m , der herved skabes, vokser

n y e og u d v i d e d e v a l g m u l i g h e d e r i

pladsen ril refleksion over egen a n d e l

m ø d e t m e d andre.

i konflikten. S a m t i d i g skærpes o p m æ r k s o m h e d e n o m det p u n k t , hvor vækstlaget er, d.v.s. hvor de d y b e r e l i g g e n d e behov afdækkes og hvorfra k i l d e r n e til d e k o n s t r u k t i v e l ø s n i n ger springer. Det er en forunderlig oplevelse, n å r den fælles verden u d vides, og det viser sig, ar parterne h a r m a n g e flere og m å s k e fælles i n teresser og behov, e n d de var k l a r over. O g når vi så ofte v æ l g e r ar afb r y d e , k a n en g r u n d være, ar vi i k k e k a n u d h o l d e at høre d e n a n d e n s o p fattelse af v i r k e l i g h e d e n og d e r m e d skulle acceptere at vores egen s a n d h e d i k k e er d e n eneste g y l d i g e .


D

Af Marianne

i

a

Nørmose

Til tider s a m l e s ( i n d i a n e r ) s t a m m e n i en cirkel. Der tales, tales og tales tilsyneladende uden

formål.

D e r bliver i k k e truffet b e s l u t n i n ger. Der er i n g e n leder. A l l e k a n deltage. Der blev m å s k e lyttet l i d t mere til d e vise m æ n d og k o n e r — d e æ l d r e — m e n alle k a n tale. M ø d e t bliver v e d og ved - i n d t i l det e n d e l i g h o l d e r op - u d e n n o g e n e g e n t l i g g r u n d - og g r u p p e n spredes. at v i d e , h v a d der skal gøres, udfra en fælles forståelse af h i n a n d e n . Derefter s a m l e s m i n d r e g r u p p e r og h a n d l e r eller beslutter. 1) N o g e t i d e n r e t n i n g k a n j e g forstille m i g , at et Cafeforløb

kunne

opleves for en udenforstående i a g t t a ger. C a f e s e m i n a r - f o r m e r er svært at beskrive - det skal opleves! T h e W o r l d Cafe -ser j e g s o m - et senario af m u l i g h e d e r - er sæt i n n o vative redskaber og m e t o d e r - til at u d v i k l e kollektive intellegens og social l æ r i n g . O g h v a d n u hvis • F r e m t i d e n fødes i et s p i n d af m e n neskelig s a m t a l e • B r æ n d e n d e s p ø r g s m å l befordrer kollektiv l æ r i n g • N e t v æ r k er det u n d e r l i g g e n d e mønster for l e v e n d e systemer • H u m a n e systemer, — o r g a n i s a t i o ner, familier, s a m f u n d — er lev e n d e systemer • Intellegens opstår og systemer forb i n d e r sig p å helt anderledes og kreative m å d e r

o

g

fremmer forståelse og skaber basis for handling Marianne

Efter dette synes alle i m i d l e r t i d

l

har i de sidste år kørt mange

caféseminarer, og

hun beskriver her metoden, som kan bruges i utrolig mange sammenhænge,

hvor samtalen er i fokus.


Camilla,

Lea og Troels på

ryg over Kirstinelunds

Caféseminar

som dialogredskab.

dynamisk, deltageraktiv

Cafeseminar

er en

heste-

"prærie".

h a r været arbejdet m e d l i g n e n d e tanker.

møde/konferenceform.

I afsnittet " D i a l o g - kraften i kol-

The World Cafe's fader er David Isaac - som har ar-

lektiv t æ n k n i n g " skriver Joseph

bejdet med dialog i årtier. Cafekonceptet

J a w o r s k i i sin bog " S y n c h r o n i c i t y -

er her-

hjemme udarbejdet af Finn Voldtofte, BDO Scanfutura, Århus.

the i n n e r p a r t h of L e a d e r s h i p " o m D a v i d B o h m s arbejde i 8 0 ' e r n e — som handlede om

Cafeseminaret

egner sig især til strategi og visionsar-

bejde - lære, forstå og handle sammen.

Cafeens

hen-

sigt er at skabe mulighed for - dialog - fordybelse indsigt - forståelse - og at give inspiration til nye handlemåder Designet

mellem

helheden

er en styrke i cafeen.

g a n g til den u u d n y t t e d e k a p a c i tet i.f.h.t. kollektiv i n t e l l i g e n s , genererede s a m t a l e og k o o r d i n e ret h a n d l i n g .

ster og duften af kaffe. Forskellige teknikker sikrer information og inspiration undervejs.

M a n g e af Bohns efterprøvede antagelser k u n n e lige så g o d t være for-

Cafeen designes af en vært/værtinde - som er ansvarlig for

kere på m e d andre, s o m smelter i n d r e b l o k e r i n g e r og giver a d -

er et cafemiljø med små borde, lys og blom-

deltagerne imellem

n i n g for kollektiv t æ n k n i n g og - at finde en m å d e at k o m m u n i -

befordrer sammenhæng

og hver enkelt del. Rammen

uddannelse - at udforske d i a l o g e n s b e t y d kommunikation

og forandring.

Deltagerforskellighed

- at finde d ø r å b n i n g e n til i n d r e

muleret som b a g g r u n d for Caféseminarets, og er det måske også - uden

processen.

at jeg ved det - f.eks. siger h a n : Dialog

= når mening

flyder

frit

igennem Dialogprocessen • V i allerede er i besiddelse af al den v i s d o m og alle d e ressourcer vi behøver

2)

• Skabelse a f en positiv fremtid be-

g y n d e at tale m e d a n d r e m e d d e n

dialogprocessen

forudsæning, at svaret v i r k e l i g t h a r

mellem

betydning.

= at vække så menig

2)

D e antagelser er j e g villig til at

Dialog

forudsætter

men opmuntrer

ikke istedet

l a d e stå åbne - mest n o k fordi det

samtale.

giver g o d m e n i n g s a m m e n h o l d t

"splejse

m e d oplevelser, s o m j e g har haft -

som leder til koordineret

S å er d e n simpleste og mest kraft-

dels s o m deltager i og dels s o m v æ r t -

fulde indsats for ar skabe fornyelse —

i n d e for cafeer.

organisation k a n foretage - at be-

frit

deltagerne.

gynder m e d den menneskelige

et m e d l e m a f et fællesskab eller en

selve

flyder

O g s o m det så ofte sker - "ser" j e g pludselig a n d r e steder, hvor der

Målet

til en fond

med dialog

enighed— til at

af fælles

viden", handling.

er — at

specielle

omstændigheder

forskellige

relationer

skabe — hvori

mellem

delta-


gere

kan

energi udtryk.

kommer

i spil — og høj

og høj intelligens

komme

- at cafe-formatet i sin form og til

3)

- at cafeformen overflødiggør ple-

m e d sine spilleregler befordrer d i a log. - at formen giver t r y g h e d til at vove

T a n k e v æ k k e n d e er det også at B o h m

sig udover d e n v a n t e r a m m e - l a d e

er overbevist o m , at m e n n e s k e t h a r

sig overraske.

num. - at m e g e t tid er sparet. - at d e l t a g e r n e l y n h u r t i g t lærer h i n a n d e n at k e n d e - u d e n kasketter.

en medfødt evne til k o l l e k t i v intelli-

- at d e n uformelle r a m m e gør d e t

gens — og at fælles t æ n k n i n g fører ril

lettere at l a d e "de m e d b r a g t e k a -

belivede fra cafeen - m e d en ople-

koordinerede handlinger.

s k e t t e r " blive h æ n g e n d e på k n a g e -

velse af at det at k o m m u n i k e r e m e d

rækken.

a n d r e - k a n være en kreativ process

O g at den s a m m e n h æ n g e n d e (fælles) t æ n k n i n g h a r u m å d e l i g kraft. H a n mener, at vi h a r forbindelse til og k a n h a n d l e i - et levende felt af t a n k e r og følelser. Verden er s o m h a n ser det i k k e fastlagt — m e n i k o n s t a n t bevægelse - følgelig er fremtiden heller i k k e fastlagt — m e n k a n formes, skabes. D i a l o g e n er af h a m og m a n g e

og at d e i m p l i c e r e d e tit går glade og

- at de s m å e n h e d e r giver alle m u l i g -

- og at udvidelse af egen indsigt og

h e d for at k o m m e til orde og gør

forståelse - er opnået i kraft af fæl-

det lettere at l y t t e .

lesskabet.

- at m u l i g h e d skabes for l y t t e n , for-

H a r m a n først m æ r k e t , h v a d det

dybelse, b r u g af h i n a n d e n s res-

vil sige at være i og følge "the flow of

sourcer, større i n d s i g t i v æ s e n t l i g e

m e a n i n g " - bliver det oplagt, at

spørgsmål.

lære at etablere den sindstilstand, og

- at i n d d r a g e l s e af delragerne frem-

b r u g e d i a l o g som redskab i m a n g e af

m e r ansvarlighed og e n g a g e m e n t

de s a m m e n h æ n g e vi færdes i d a g l i g -

og styrker teamfølelse og s a m a r -

dagen.

a n d r e s o m arbejder indenfor dette

O g s o m g a m m e l kollektivist og

felt, et af de vigtigste redskaber p å en r æ k k e m e n n e s k e l i g e a k t i v i t e t o m råder — f.eks. i l æ r e n d e o r g a n i s a t i o ner, i d e n kollektive o p l y s n i n g s p r o ces og i k k e m i n d s t i m å d e n hvorpå

lilleskolelærer får j e g lyst til at tilføje:

»Cafeens kerne er dialogen«

m e n n e s k e t organiserer/styrer sig selv.

Det er v æ r d at l æ r e at skille d i a log fra diskussion - og at give d i a l o gen t i d — før vi handler. 1)

H a n s erfaring viser, at der u d a f kollektiv lytten o p n å e s v i g t i g e n y e i n d s i g t e r og at d i a l o g h a r vist sig at blive en livsform for d e m , der v æ l g e r at praktisere d e n - og at d e n har fora n d r e n d e effekt p å m a n g e . M i n erfaring, fra de efterhånden m a n g e Cafeer j e g har været involveret i:

Joseph Jabowski — "Syncronicity — T h e i n n e r p a r t h of L e a d e r s h i p "

bejdsevne. - at fordybelse finder sted u d e n at

2)

det går u d over h e l h e d e n .

T h e World C a f e ' - http:// www.theworldcafe.com/

- at m a n g e detagere oplever at snakk e n er "anderledes" — at en fælles

3)

D a v i d B o h m - " O n D i a l o g "- "

mening/forståelse vokser frem

U n f o l d e d M e a n i n g " og " W h o l e n e s s

" m i d t p å bordet" - og m u l i g g ø r

a n d the Implicate O r d e r "

synkroniseret h a n d l i n g . - at der frigøres energi, når kontrol m e d t i d o.lign. overlades til a n d r e .


Hvordan ø n s k e r du a t bo i fremtiden? Et seminar om alternative boformer, eksperimentelle frizoner, økologi, downshifters og fællesskab.

En dag hvor vi lufter visionerne og forsøger at konkretisere dem og finde en praksisk form hvor visionerne kan få vinger. Seminaret er et forsøg på at skabe en kontakt med andre som er interesserede i at skabe et anderledes leverum igennem dannelse af netværksgrupper, der kan have forskellige geografiske placeringer.

Nogle af nøgleordene er: Bæredygtighed, permakultur, økologi, spiritualitet, fællesskab, helhed, enkelhed, kreativitet og glæde.

Dato: 16 januar 1999 Tid:

13.15 - "Spiritualitet i hverdagen", oplæg af Bodil Egeberg terapeut og pædagoisk konsulent, medstifter af Fredshøjskolen.

13.45 - "At leve i samklang med livet", om økologisk levevis og enkelhed, oplæg af Agner Thulesen i Vrads, ovnbygger. Eftermiddagen er afsat til udveksling af ideer/visioner - evt dannelse af interessegruppe/netværk/forening.

Har du lyst til andre livsformer og blive inspireret og dele dine tanker/ideer med andre, eller er du bare nysgerrrig, så inviterer vi dig hermed til en spændende dag, som måske kan blive en grundsten til at realisere drømmen om et økologisk levested.

10-18

Sted: Et centralt sted i Silkeborg, som

H v e m er v i ?

oplyses ved tilmelding. P r i s : 50 kr.

Program: 10.00 - Velkomst og visioner om et liv i enkelhed og helhed af Heather Smith. 10.30 - "Keep it simple - sweetheart", om eksperimentelle frizoner, halmhuse, oplæg af Steen Møller, økologisk husbygger og debatør. 12.30-Frokost

Vi er en lille gruppe som ønsker at leve/bo anderledes, og leve lettere på planeten jorden og i samklang med naturen. Vi ønsker at skabe et levested - en frizone hvor vi lever efter hjertet og lytter til livets puls mere end at knokle derudaf for at få råd til at overleve.

T i l m e l d i n g : Send 50 kr sammen med navn og adresse til Heather og Karsten Smith, Anebjergvej 3 1 , 8600 Silkeborg, du er også velkommen til at ringe for mere information på tlf. 86841770.


Co-existence and Community Building Nyt globolt konfliktløsningsnetværk "State of the World

Af Hildur

startet under

Forum"

Jackson.

• Nuclear Weapons Elimination. • C h e m i c a l Toxis a n d their I m p a c t

holdt sit første m ø d e i 1 9 9 5

T

• T e c h n o l o g y for M i c r o - e c o n o m i c s .

i S a n Franzisco p å i n i t i a t i v

• E m e r g i n g Leaders p r o g r a m - et

t e m a for de 4 0 0 0 delragere var

• O u r c o m m o n Enterprise-planlæg-

he State of the W o r l d F o r u m

bl.a. af Gorbachev. Det centrale

on P u b l i c H e a l t h .

ungdomsforum.

n i n g e n t e g n e d e godt. V i blev alle 8 0 0 deltagere sat stævne i d o m k i r k e n , G R A C E (nåde) overfor Fairm o n t Hotellet. R e g n s k o v e n s o m hellig Kirken var forvandlet til en tropisk

hvilke værdier, p r i n c i p p e r og priori-

n i n g af fremtiden, specielt et større

regnskov. L y d e n e af fugle, dyr, v a n d

teter, der skal vejlede m e n n e s k e h e -

p r o g r a m op til år 2 0 0 0 .

og p l a n t e r var overvældende. Lysbil-

d e n i d e n n æ s t e fase af dens u d v i k -

• Co-existense a n d C o m m u n i t y B u -

leder og film på et stort l æ r r e d bragt

ling. Alle perspektiver var v e l k o m n e

i l d i n g - et globalt n e t v æ r k for k o n -

os visuelt i n d i ét af d e n n e verdens

u d fra en tro p å diversitet s o m nøg-

fliktløsningsinitiativer.

store u n d e r e . N a t u r e n s o m det hel-

len til kreativitet. Formålet er i k k e

lige var helt selvfølgeligt og overvæl-

bare diskussioner, m e n også h a n d -

Ingen k a n b e n æ g t e , at der er hårdt

d e n d e . Lederen af W o l d F o r u m , J i m

ling. T i d l i g e r e års deltagerliste viser,

b r u g for et sådant globalt forum.

Garrison havde selv været nede i

at det er et g l o b a l t forum a f høj k a -

Spørgsmålet, m a n stiller sig, er, o m

regnskoven m e d sine sønner og foto-

rat: D e s m o n d T u t u , Frederico

et s å d a n t forum er r a d i k a l t nok. El-

grafere. 6 repræsentanter for forskel-

M a y o r ( U n e s c o ) , Ted Turner

ler o m det er d e n a m e r i k a n s k e elites

lige s t a m m e f o l k j o r d e n over i deres

( C N N ) S o n i a G h a n d i , Friitjof C a -

forsøg p å at fjerne de værste u r i m e -

traditionelle dragter bragte deres

pra, M a u r i c e Strong, stats-og a n d r e

l i g h e d e r v e d globaliseringen. I n d l e d -

stærke b u d s k a b e r til os o m at

m i n i s t r e i hobetal. General Lee

standse ødelæggelsen, have

Butler, der i årevis har været

respekt for m o d e r j o r d og

m a n d e n m e d fingeren på U S A '

følge naturens love. Der stod

a t o m v å b e n udløser. Sidste år

de på forskellige platforme

deltog Karen Jespersen fra

m e d stærke ansigter og talte

Danmark.

og sang deres b u d s k a b e r til

D e har allerede sat en r æ k k e globale initiativer i g a n g :

8 0 0 tilhørere u d e n m i n d s t e tegn p å u s i k k e r h e d eller tøven.

• Investing in W o m e n , et i n i t i -

Ceremonien endte med

ativ for at bedre k v i n d e r s situa-

en profeti o m ø r n e n og k o n -

tion globalt.

doren. V i er i 1 9 8 7 b e g y n d t

• T h e W h o l e c h i l d , et initiativ

en n y 5 0 0 årig c y k l u s , hvor

for at styrke børns u d v i k l i n g

ø r n e n (teknologi, m a s k u l i n

j o d e n over.

og formåen) og


kondoren(hjertet, det k v i n d e l i g e ) vil

blev sendt direkte u d i æteren j o r d e n

børn i verden i skolen skal lære at

flyve s a m m e n og n å u a n e d e m u l i g -

over.

løse konflikter. V i skal skabe en ver-

heder.

Et større p r o g r a m var helliget

den, hvor det, at vi er forskellige, ikke er en trusel, m e n en gave. C o -

Det var meget stærkt, og efter 2 ti-

R u s l a n d s situation. H e r var i n g e n

m e r følte jeg, at konferencen var

forslag til lette løsninger. Stort set

eksistens skal sættes p å landkortet,

slut. D e r var ikke m e r e at sige.

k u n opgivenhed....

lige s o m miljøet er blevet det. Det

Et v e r d e n s f o r u m

Future of M o n e y - b e y o n d Greed

M e n selvfølgelig fortsatte det. M e d

a n d Scarcity. ( O m pengesystemets

paneldiskussioner,

fremtid- hinsides g r å d i g h e d og

vi h a v d e o p b y g g e t et globalt n e t v æ r k af øko-samfund.

Bernard Lietaer fortalte o m T h e

rundbordssamta-

skal blive lige så stor en bevægelse s o m miljøbevægelsen. D e ville gerne høre o m , hvordan

ler, g r u p p e m ø d e r m.v. i Fairmont-

k n a p h e d . ) H a n har undersøgt m e r e

hotellets virvar af m ø d e s a l e i m a n g e

e n d 1 0 0 0 lets-lignende systemer jor-

etager.

d e n over og ønsker at skabe et "clea-

heraf deltagelse fra k o n f l i k t o m r å -

r i n g h o u s e " m e l l e m d e m ved h j æ l p af

derne: Irland, R u s l a n d , Kroatien,

Shapiro fra M o n s a n t o h a v d e samlet en d e m o n s t r a t i o n af folk, der

Internet.

G r u p p e n bestod af 4 0 personer

Bosnien, Afrika og så en stærk repræsentation fra Israel(Palestina).

udgiver T h e Ecologist. Her m ø d t e vi konfliktløsning

G r u p p e n s arbejde financieres af A b -

en del af H e l e n a Norberg-Hodge's

N e t v æ r k for

a m e r i k a n s k e u n g e venner. M a n g e

Ross og jeg var inviteret af K u m a r

r a h a m F o n d e n , hvis initiativtager

deltagere p å m ø d e t følte sig foru-

R u p e s i n g h e til initiativet: C o - e x -

A l l a n Slifka deltog og var aktiv u n -

lempet af, at h a n fik taletid p å et

istence a n d C o m m u n i t y B u i l d i n g .

der alle m ø d e r n e . Fra D a n m a r k del-

stort p l e n u m m ø d e . H a n a r g u m e n t e -

K u m a r er fra Sri L a n k a , har tidligere

tog også J a n Øberg.

rede for sine p r o d u k t e r og n ø d v e n -

ledet et k o n f l i k t l ø s n i n g s i n s t i t u t :

d i g h e d e n af d e m . J e g tror, de fleste

A l e r t International i L o n d o n , og

Konfliktløsning/ Co-existense

t æ n k t e m e r e p å n ø d v e n d i g h e d e n af

skal n u b y g g e et globalt n e t v æ r k op

eller?

hans penge.

o m k r i n g konfliktløsning m e d k o n -

En del tid blev b r u g t til at finde det

tor i L o n d o n . V i s i o n e n er, at alle

rigtige ord til bevægelsen. Konflikt-

En debat o m

atomnedrustning


l ø s n i n g ville m a n i k k e vide af. " C o -

sion m e d i købet. H v i s d e n n e ide

1. Global retshåndhævelse.

existence" blev kritiseret a f m a n g e

skal v i d e r e u d v i k l e s , vil det være en

2. Global fordeling af ressourcer.

for at være forbundet m e d d e n k o l d e

idé, at ø k o s a m f u n d e n e deltager a k -

3. Social retfærdighed for k v i n -

krig. M a n ø n s k e d e en t e r m i n o l o g i ,

tivt i Belfast til M a j . J e g foreslog, at

der i n d e h o l d t en vision o m et s a m -

de stridende parter i Irland s a m m e n

fund u d e n konflikter, m e n i en l æ r e -

skulle lave en fredshave u d fra p e r m -

proces. " L e a r n i n g ro live in H a r -

a k u l t u r p r i n c i p p e r i Belfast s o m et

i N e w York i n d k a l d t af Kofi A n n a n

m o n y " , "Social Sustainability," O g

m i n d e o m konferencen. Det at

m e d h e n b l i k på et Folkenes Top-

m a n g e andre g o d e forslag. M e n i n -

b y g g e noget positivt op s a m m e n er

m ø d e i år 2 0 0 0 ( M i l l e n i u m People's

g e n af d e m fangede. Der var en del

en g o d m å d e at løse konflikter på.

A s s e m b l y ) . N u er det græsrøddernes

k r i t i k af, at de b r u g e r ordet C o m -

der, børn, g a m l e . D a g e n efter deltog h a n i et m ø d e

tur til at holde "topmøde" og sætte

m u n i t y B u i l d i n g , når de faktisk i k k e

Økosamfundsinitiativ under

dagsordenen for det n y e årtusinde.

laver noget af d e n slags.

S t a t e of t h e W o r l d F o r u m ?

Ideen er at k n y t t e g r æ s r ø d d e r jorden

Det var en s p æ n d e n d e oplevelse at

over s a m m e n , ved at de skaber en

Globalisering

v æ r e s a m m e n m e d 8 0 0 utroligt ak-

plan for global b æ r e d y g t i g h e d , lig-

Et g r u p p e m ø d e beskæftigede sig

tive mennesker, der ønsker at v æ r e

h e d i forhold til b r u g af ressourcer

m e d g l o b a l i s e r i n g e n , og h v o r d a n

m e d i en proces m e d ar gøre verden

og social retfærdighed.

den i stigende g r a d er årsagen ril

bedre. O m en samlet global fors-

konflikter. M a n k a n så ikke bare løse

tåelse og strategi var der ikke tale.

konflikter u d e n at forholde sig til

Ross og j e g diskuterede, o m det var

m å d e r at begrænse globaliseringen

en ide at foreslå et økosamfundsini-

på.

tiativ i n d e n for State of the W o r l d

1 Landsdowne Close

F o r u m . Det ville give prestige til

Wimbleton

Kontaktadresse: State of the W o r l d F o r u m

Dublinmøde i Maj

G E N . O g m a n k u n n e forestille sig,

London S W 2 0 - 8AS

Til M a j vil m a n h o l d e at stort euro-

at det k u n n e skaffe

UK

p æ i s k m ø d e , hvor konfliktløsning vil

d e n a n d e n side er deltagelse i d e n n e

være hovedtemaet. M a n regner m e d

konference så dyr, at vi i k k e ville

at s a m l e 1 0 0 0 m e n n e s k e r i d e n Irske

k u n n e skaffe en G E N - r e p r æ s e n t a -

tel: +44 171 9 7 1 5 0 6 0

hovedstad. M a n vil gerne have en

tion m e d t y n g d e . Så d e n idé holdt vi

fax: +44 171 8 7 9 0 8 8 3

s t æ r k repræsentation fra økosamfun-

for os selv, m e n vi følte, at den

email: coexistence@worldfo-

dene.

m a n g l e d e i det store puslespil s o m

rum.org

financiering.

en m o d v æ g t til globaliseringen. Samarbejde

med

økosamfundene

R a s h m i M a y u r fra M u m b a i var inviteret til at d e l t a g e i O u r C o m -

Spørgsmål o m samarbejde m e d ø k o -

m o n Future. 6 0 m e n n e s k e r l a g d e

s a m f u n d e n e blev rejst. Jeg foreslog,

her p l a n e r for en samlet global stra-

at de lod en del af deres kurser fo-

tegi. H a n blev interviewer til V i s i o n ,

regå i økosamfund; specielt de, der

et n y t B B C , statsfinansieret Internet

arbejder m e d konfliktløsning. (Stey-

p r o g r a m , der starter til N y t å r og slår

erberg, F i n d h o r n ) Så ville kursi-

fast: Forum'et m a n g l e r 3 ting:

sterne få d e n positive samfundsvi-

attention: K u m a r R u p e s i n g h e



Årets julegave

" V e l k o m m e n til f r e m t i d e n " - bæredygtige

bosætninger

i

Danmark

d e m , der synes de k e n d e r både til Susan M a r c i a Pedersen, der har

h e d d e r bogen, s o m ligger færdig-

redigeret materialet, og j e g t a k k e r

t r y k t hos forlaget M o d t r y k p å for-

for rosen i forrige n u m m e r af L Ø S -

m a n d e n s fødselsdag den 2 7 . n o v e m -

NET.

ber.

eller udfylde k u p o n e n p å folderen.

det ene og det a n d e t i "branchen".

En speciel t a k t i l k o m m e r også

D u k a n også bare spørge efter d e n hos forskellige boghandlere. O g spørg efter den på dit bibliotek! Og glæd dig s å ! P.S. Er d u sent på den, k a n d u selv

vores "lay-outer" Niels Erik Boesen,

lave en bestillingsseddel m e d dit

og s p æ n d e n d e læsestof b r y g g e t p å de

s o m h u r t i g t indså og overgav sig til

n a v n og adresse, s o m d u sender til

54 i n d s e n d t e svar til prisogaven,

det f a k t u m , at opgaven var lidt u d

sekretariatet. S å sender de gerne bo-

s o m L Ø S udskrev i j u n i forrige år.

over det n o r m a l e . V i tre har udgjort

g e n til den, der skal have d e n s o m

10 opgaver blev p r æ m i e r e t af d o m -

et velfungerende t e a m i l a y - o u t peri-

julegave. A l l a n og Troels vil sørge for

merpanelet, s o m repræsenterede

oden, hvor der stadig var korrektur-

at p a k k e d e n ( n o g e n l u n d e ) p æ n t i n d

G a i a Trust, L Ø S og fem m i n i s t e r i e r

rettelser p å teksten, billeder s o m

og udfylde et lille "til og fra kort".

(læs videre i folderen p å m i d t e r s i -

skulle støves op, billeder s o m skulle

M e n h u s k , det g æ l d e r k u n hastesa-

den).

tages, og billedtekst s o m skulle laves.

ger!

D e t er en bog fyldt m e d billeder

V i vil snarest p r æ m i e r e alle delta-

D e n officielle udgivelsesdato er

g e n d e projekter m e d en sådan bog,

d e n 1. december, og d a k a n d u

Venlig hilsen

s o m v a r m t k a n anbefales også til

k ø b e / bestille d e n hos b o g h a n d l e r e n

Ulla Trædmark

Jensen


Directory of E c o - v i l l a g e s in Europe S o m nogle n o k vil v i d e har G E N Europe udgivet en fin bog s o m o m h a n d l e r Ø k o s a m f u n d i Europa. B o g e n er rigt illustreret og opdelt efter l a n d e . D a n m a r k er repræsenteret m e d Dyssekilde, H e r t h a , Hjortshøj, S v a n h o l m , U d g å r d e n og M u n kesøgård. For de, der m å t t e være interersseret k a n sekretariatet besørge hjemskaffelse af eksemplarer form e d e l s kr. 9 5 , - pr stk.+ porto. ( B o gen er p å engelsk) Ring, skriv eller

e-mail

LØS L a n d s b y v æ n g e t 10 8 4 6 4 Galten Tlf.: 8 6 9 5 4 7 2 0 E-mail: los@pip.dknet.dk

Boligtextiler i certificerede økologiske materialer. Sengelinned

* Møbelstof *

Tæpper

Ring TINTA 86 26 23 79 for yderligere information

C o n f l i c t R e s o l u t i o n For E c o - V i l l a g e s , G r o u p s a n d C o m m u n i t i e s

En s a m l i n g af kreative m å d e r at løse

konflikter, når m a n etablere n y e bo-

Udgiver:

konflikter p å fra nogle af de største

s æ t n i n g e r eller v e d l i g e h o l d e r g a m l e .

Permaculture Magazine,

t æ n k e r e indenfor dette e m n e i vor

A n d e n del beskriver livet i forskel-

P e r m a n e n t Publications, H y d e n

tid, d e r i b l a n d t W i l l Keepin, M a r g a -

lige l a n d s b y s a m f u n d , og den kultur,

H o u s e Ltd.

ret C o l q u h o u r n , C h r i s t o p h e r Day,

de har udviklet o m k r i n g konflikt-

T h e S u s t a i n a b i l i t y C e n t r e , East

H a n n e M a r s t r a n d Strong, Peter

løsninger. D e n tredje del h a n d l e r de-

Meon,

D a w k i n s , Dr. A T A r i y a r a t n e , M a r t i

cideret o m specifike t e k n i k k e r til at

Hampshire G U 3 2 1 H R , England

Mueller, Bill Metcalf, Bolette

løse konflikter m e d . D e t skal d o g si-

hello@permaculture.co.uk

ges, at der ikke er n o g e n skarp

Tel:+44(0)1730 8 2 3 3 1 1 .

S c h i ø t z og m a n g e andre.

g r æ n s e m e l l e m de tre dele. S a m l e t af H i l d u r Jackson, G a i a

D e t er en b e m æ r k e l s e s v æ r d i g

Fax:+44(0) 1 7 3 0 8 2 3 3 2 2 http://wvvw.permaculture.co.uk

Trust.

bog, s o m k a n anbefales alle opstartende, såvel s o m etablerede fælles-

Pris og anskaffelse: K o n t a k t L Ø S -

Indhold:

skaber. D e n er p å engelsk, og den er

sekretariatet eller H i l d u r Jackson,

Bogen er delt i tre dele. Den første

fyldt m e d gode tip til et frugtbart

tlf.: 4 5 4 2 5 5 1 1 .

del er dedikeret til måder, hvorpå

samarbejde.

m a n skaber h a r m o n i og u n d g å r


Directory of E c o - v i l l a g e s in Europe S o m nogle n o k vil vide har G E N

~ Kunsten

Europe udgivet en fin bog s o m o m -

at løse

Konflikter

~

h a n d l e r Ø k o s a m f u n d i Europa.

Kursus i praktisk konflikthåndtering

B o g e n er rigt illustreret og opdelt ef-

d. 19. - 21. marts samt d. 24. - 25. april.

ter l a n d e . D a n m a r k er repræsenteret m e d Dyssekilde, Hertha,

Deltagerne får redskaber til og træning i at møde konflikter bevidst og bruge dem udviklende.

Hjortshøj,

S v a n h o l m , U d g å r d e n og M u n k e søgård. For de, der m å t t e være i n t e -

Grunduddannelse i konfliktløsning

rersseret k a n sekretariatet besørge

15 dage fra marts til maj.

hjemskaffelse a f eksemplarer for-

Kurset indebærer teori, selvindsigt og konkrete færdigheder til at løse konflikter konstruktivt. Undervisningen tager udgangspunkt i deltagernes erfaringer og fremtidsplaner.

m e d e l s kr. 9 5 , - p r stk.+ porto. ( B o gen er p å engelsk) Ring, skriv eller

e-mail

LØS

Workshop i girafsprog (ikke-voldelig kommunikation)

L a n d s b y v æ n g e t 10 8 4 6 4 Galten Tlf: 86954720

Weekenden d. 5. - 7. marts.

E-mail: los@pip.dknet.dk

Deltagerne indføres og trænes i et sprog, der går til problemets kerne uden at såre. Girafsprog kan bruges af alle - såvel i arbejdssammenhænge som i hverdagen. Dette kursus gentages: Weekenden d. 28. - 30. maj. Center Birkegade

Socialøkologiske processer BÆREDYGTIGE UTOPIER

tlf.

for 10, 2200

Konfliktløsning København

35 37 10

Ditlev Nissen Fakirskolen, Christiania 1407 København K Tlf. 3254 6536

N

52

Homøopatisk medicin Håndpotenserede lægemidler, fremstillet efter antroposofiske foreskrifter. Midler til behandling af allergi, betændelser og immunforsvar. Allergica afholder også kurser. Rekvirer program.

Email: Utopia@christiania.org Http://www.christiania.org/utopia

J L - F o n d e t udskriver prisopgave H v o r d a n k a n vor nationale k u l t u r arv overleve p å l æ n g e r e sigt? O p g a v e n s u n d e r t i t e l er "De i k k e materielle værdiers art og veje fra g e n e r a t i o n til generation". Prisopgaven udskrives i en senior- og en j u n i o r version, den sidste for 1 5 - 1 9 årige. Førsteprisen er for seniorversionen 2 0 0 . 0 0 0 , - k r . , for j u n i o r v e r s i o n e n

I anledning af LØS-NETs temanummer om socialøkologi inviteres folk fra Økosamfund og Bofællesskaber til

2 5 . 0 0 0 , - k r . I b e g g e g r u p p e r uddeles tillige en a n d e n p r æ m i e . Fristen for besvarelser er 1. Februar 1 9 9 9 . N æ r -

Weekendkursus i Konflikthåndtering

m e r e beskrivelse af prisopgaven og

d.

betingelserne k a n rekvireres fra

JL-Fondet S a n k t A n n æ Plads 2 8 1291

K ø b e n h a v n K.

Tlf. 3 3 9 6 8 4 4 3

Fax. 3 3 1 5 0 0 9 0

E-mail: j l l r a @ l a u r i t z e n - h o l d i n g . c o m

1 5 - 1 7 j a n . 1 9 9 8 på Christiania

Fællesskab og Konflikter Kurset tager udgangspunkt f deltagernes erfaringer med konflikter i fællesskabet. Pris: Underviser: Tid: Tilmelding:

500 kr. Ditlev Nissen i samarbejde med Center for Konfliktløsning Fredag 19 - 21.30, Lørdag 10 - 1 7 og søndag 10 - 16 Ditlev Nissen, Fakirskolen, Christiania, 1407 København K Tlf.:3254 6536 Email: ditlev@christiania.org


2 0 . D e c e m b e r til 3 . J a n u a r Vintertingmøde på Christiania K o m og vær m e d i det nordiske t i n g m ø d e . Kontaktperson B a r n y 3 2 5 7 7 1 9 5 22-26 December J u l p å Græsrodsgården i Brejninge. Henv. 3 5 3 8 1 6 7 3 27. D e c e m b e r til 2. J a n u a r Nytårsferie p å Græsrodsgården i Brejninge Henv. 8 6 6 8 6 1 4 3 eller 3 6 1 7 5 5 7 5 www.graesrodsgaarden.dk 22.-24. Januar

1999

Øko-net's S e m i n a r & Å r s m ø d e ' 9 9 . Se p r o g r a m i N y h e d s b l a d e t Ø k o - n e t nr. 2 9 . J a n u a r eller Februar Boligseminar, hvor L Ø S er medarrangør. H ø r n æ r m e r e på sekretariatet. 1 . Februar D e a d - l i n e til L Ø S - N E T nr. 1 9 . M e l d stof i n d til sekretariatet. 1 8 . - 2 1 . Februar BIO FACH '99 Nürnberg, Tyskland Verdens største messe for økologiske p r o d u k t e r (omfatter dog også andre "naturvarer") Arr: Ö k o w e l t

Veranstaltungs-GmbH,

Tlf. (+49) (0) 9 1 7 1 9 6 1 0 - 0, e-mail: info@biofach.de 5.6. M a r t s Generalforsamling i D a n s k C e n t e r for B y ø k o l o g i Afholdes på A r k i t e k t s k o l e n i Å r h u s . 6. M a r t s Kl. 11.30 O v e r r æ k k e l s e n af D e n G r ø n n e N å l på arkitektskolen i Å r h u s . 6.-7. M a r t s Kl

14.00

LØB-generalforsamling. Afholdes p å Arkitektskolen i Å r h u s Å b n i n g s t a l e ved Bolig- og B y m i n i s t e r J y t t e A n d e r s e n . 12.-14. M a r t s LØS-generalforsamling 1999, e n d n u usikkert hvor i landet, det skal foregå. Fællesskaber bedes m e l d e ril sekrerariatet i n d e n 1 . 1 . 1 9 9 9 , hvis de ønsker at være vært.


Ansvaret Et essay over Agenda André

21

af

g e n s t u n d der a l d r i g rigtig får lov til at

rede faldet ril jorden? H v a d er det vi

b r y d e frem? Er det der, vi skal lede ef-

bør gøre, hvad er det nu?

ter det? Ansvaret, svaret der k o m m e r

M å s k e skal vi bare starte m e d at søge,

v e m har taget ansvaret? Eller

a n på spørgsmålet, og o m at n o g e n

også i m ø r k e t , forsøge, famle os frem,

h a r n o g e n taget det? Ingen

spurgte...

og prøve, spørge, b a n k e på. For u d e n

Nordlys

H

tvivl er det det, vi m å nå, at søge og

synes l æ n g e r e at k u n n e få øje

på det. H v o r d a n ser det ud? Det m å

Ansvaret er taget, og spørgsmålet er

finde s a m m e n , også indenfor r a m m e n ,

da have v æ r e t der e n g a n g , ellers ville

væk. I m ø r k e t er k u n tilbage at famle

men sammen, mange mange menne-

det vel i k k e findes i sproget. Det er

sig frem. M å s k e er det k u n g a n s k e få

sker, i n d t i l vi finder svar. D a finder vi

m å s k e der, m a n k a n finde det, ansva-

b e s t e m t e h a n d l i n g e r , der s o m t r y k p å

m å s k e ansvaret, det store fælles, og løf-

ret, an-svaret. S o m et a n s k u d t svar, der

k o s m i s k e k n a p p e r vil få m ø r k e t til at

ter det, b æ r e r det, d y g t i g t . D e t

blæser i v i n d e n , p å et spørgsmål i n g e n

vige, og årtusinders sol til at stige op

vi skal bare finde det. Det m å forsøges,

m e r e k a n høre... M o n n o g e n m e r e

og stråle over m e n n e s k e h e d e n s n y e

vi skal bare søge. M å s k e er det bare

overhovedet forstår disse ord, eller vil

dag. I så tilfælde h e n l i g g e r der i

der, ansvaret ligger gemt....

det bare v æ r e u a r t i k u l e r e d e lyde, der

m ø r k e , v e n t e n d e på det t r y k , d e k n a p -

forsvinder i n d g e n n e m det ene øre og

per, der k n a p n o k k a n vente p å det

H a n slap t a n g e n t e r n e , funderede,

u d i g e n n e m det andet?

ryk, de ekstra n y k der skal til, for at få

læste det, h a n allerede havde g l e m t .

A g e n d a 2 1 . H v e m forstår det? Det er

findes,

os alle til at ville det, vi e g e n t l i g t gerne

Ordenes m æ n g d e oversteg jo overvæl-

vil. A g e n d a 2 1 . . . .

d e n e efterårets regndråber, der r å b e n d e s o m til h i m l e n i v a n d k a s k a d e r ovenfra

jo det rene l a t i n . J a det er det faktisk.

og n e d i k k e gav n o g e n fred. H a v d e or-

A g e n d a er l a t i n og b e t y d e r " h v a d der

Hvorfor lyder det som noget m e d agent

bør gøres" - i det 2 1 . å r h u n d r e d e .

0 0 7 , og licens til at slå ihjel? A g e n d a 2 1

d e n e tabt deres m e n i n g , d a d e faldt til

H v a d bør der gøres? H v e m h a r ansva-

og licens til liv! Retten til menneskehe-

jorden, som medieregnens regnvåde

ret, os alle? J a det er åbenlyst, alle m å

dens forsatte beståen. M i n d r e er vel ikke

v a n d v i d , der hverdagsagtigt hverdag

vi jo tage h å n d o m , h v a d vi hver især

til at bære. M e n er det for stort, for m e -

pjasker os i n d og u d af ørene. Det er

går og gør, udleder, s m i d e r u d , v æ k ,

get, for tungt - er det bæredygtigt? Er vi

ellers m e r e e n d nok, vi får ørene t u d e t

op, n e d - alle ved vi j o besked. M e n

bæredygtige? Er vi dygtige n o k til at

fulde af. S å æ r l i g t talt, h v a d k u n n e

h v a d m e d det, vi s a m m e n gør? H a r vi

bære, det vi allerede bærer? Eller har vi

n o g l e få ord m e r e eller m i n d r e gøre?

et fælles ansvar? H v o r er det henne?

sluppet, hvor andre slap - ansvaret - lig-

Alt i alt, i det her, er der jo i n g e n , der

H v e m h a r taget det, og hvorfor blev

ger det bare der og venter p å at blive

har sit p å det tørre.

det v æ k i m ø r k e t , før d e n m o r -

løftet? Er det for luftigt, eller er det alle-