Issuu on Google+

Økosamfund i Danmark Medlemsblad for Landsforeningen for ØkoSamfund • Mar ts 2014

Erhverv i fællesskaberne

GoGreen – konceptet Årsmøde: Det bæredygtige fælledskab

#75


Økosamfund i Danmark Er medlemsblad for Landsforeningen for Økosamfund (LØS). Bladet udkommer to gange årligt. LØS samler fællesskaber og økosamfund i Danmark, giver mulighed for erfaringsudveksling og arbejder politisk for at fremme dannelsen af flere økosamfund og inspirerer det øvrige samfund til mere bæredygtige livsformer. Indholdet i de enkelte artikler udtrykker ikke nødvendigvis foreningens holdning.

Redaktionen: Helle V. Petersen Henrik Camillo Halle Linda Kristiansen, Sekretariatet Layout og DTP: Sasha Matharu, Grafisk Stue, RTS Forsidefoto: Ditlev Nissen Trykt på FSC certificeret papir af KLS Trykt hos KLS Grafisk Hus A/S Indlæg, arkiveret som tekst- eller word-fil sendes til redaktøren (Husk billeder særskilt) redaktion@okosamfund.dk Tlf: 3114 3377 Hjemmeside: www.okosamfund.dk LØS er støttet af Kulturministeriets Tips og Lottomidler samt af Gaia Trust.

Formand: Ditlev Nissen Tlf: 3048 4941 E-mail: ditlev@okosamfund.dk Giro: 596-6752 Bank: 8401-1007584 ISSN 1395 -1270

Foreningen er stiftet 7. marts 1993 og blandt medlemmerne er følgende:

Hesbjerg, Blommenslyst Karise Permatopia – Økosamfund på vej Kollektivet Maos Lyst, Hellerup Markforeningen v. Tigerens Rede, Gedved Munksøgård, Roskilde Resendal Mølle, Silkeborg Steen Nørhede, Kirke Eskilstrup Svanholm, Skibby Tornsbjerggård, Hundslund Udgården, Lading Økosamfundet Dyssekilde, Torup Åbakkehuse, Mern

Økosamfund og fællesskaber: A70 Toustrup Mark, Sporup Ananda Marga Fonden, Frederiksberg C Andelsforeningen Baunegården, Vejle Andelssamfundet i Hjortshøj, Hjortshøj Andelsforeningen Kirkebakken 80, Beder Birkegården – Økosamfund på vej Christiania, København Den Selvforsynende Landsby, Sydfyn Det ny samfund, Thy Duemosegård, Birkerød/Farum Fri & Fro, Odsherred Friland, Feldballe v. Rønde Hallingelille, Valsømagle Hertha Levefællesskab, Herskind

Annoncer i bladet: Rubrik 200 kr. (ingen billeder) 1/6 side 340 kr. 1/3 side 600 kr. 1/2 side 800 kr. 2/3 side 1000 kr. 1/1 side 1600 kr. Bagside 1400 kr. Alle priser er vejledende og ekskl. moms. Se krav til materiale mm. på www.okosamfund.dk/annoncer og husk at du også kan annoncere på hjemmesiden.

Virksomheder: Andelskassen JAK, Slagelse Birgitte Brøbech Advokatfirma, Århus Brugzen, Bjedstrup Den Grønne Genbrugshal, Christiania

Medlemskab pr. år i 2014: zz zz

zz

zz zz

Enkeltperson: 250 kr. Enkeltpersoner bosat i fællesskaber: 125 kr. Fællesskaber og organisationer: Op til 20 deltagere: 610 kr. Mellem 20 og 50 deltagere: 970 kr. Over 50 deltagere: 1.460 kr. Virksomheder i fællesskaber: 310 kr. Virksomheder: 610 kr. Abonnement på bladet: 125 kr. Medlemsskab løber til det opsiges.

Den Økologiske Landbrugsskole, Kalø Egen Vinding og datter APS, Ringsted Grøn Omsorg, Nyrup Involvering Nu, København K. Kilian Water, Vrads Købmandsgården (Stiftelsen), Brovst Merkur, Den almennyttige andelskasse, København Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, Hurup, Thy Odsherred Kommune, Højby Råd og Dåd Butikken, Brovst Taraxacum, Hundested Vestjyllands Højskole, Ringkøbing


12 Indholdsfortegnelse Handel og handlen Svanholm oplevelser Fri og Fro og Egebjerghalvøen i tæt  Passion smitter LØS støtter Earth day Bæredygtighed på landkortet Netværk af økonomisk solidaritet skaber grundlag for nye virksomheder Det bæredygtige fælledskab – årsmøde i 2014 på Samsø den 4.-6. april Det spirituelle fælleskab Ananda Gaorii Indkaldelse til generalforsamling  En præsentation af et fødevarefællesskabs-koncept Fra kartoffelmark til konkrete jobs Samarbejde er vejen frem Forbundenhed – kursus om bæredygtigt verdenssyn Nyt fra uddannelsesudvalget  Socialøkonomi – et muligt element i en bæredygtighedstrategi? Jordbrugsfond på Samsø

4 5 8 10 11 12 14 16 18 19 20 22 24 24 26 28 31

25 31 10 30

5


Handel og handlen Helle V. Petersen, redaktør

E

rhverv og økonomi i økosamfund og landdistrikter er temaet for dette blad. Mange eksempler viser desværre at det at tjene penge på mange måder ikke harmonerer med bæredygtighed og miljø‑ hensyn. Historierne i diverse medier om katastrofer, såvel naturmæssige som menneskelige, i kølvandet på jagten på profit er ikke sjældne. Samtidig er der hos flere en voksende bevidsthed om at noget må gøres og tænkes anderledes. Kan man forestille sig at det er muligt at tjene færre penge og stadig være tilfreds? Og endnu vildere: Kan man forestille sig at vores politikere kan løsrive sig fra ideen om at vækst er eneste løsning på den økonomiske krise?

Sigtet med bladet er at give et så mangfoldigt billede som muligt af alternative måder at tænke erhverv og økonomi. For eksempel hvordan begrebet social‑ økonomi kan skabe virksomheder der inkluderer mennesker der ellers normalt ville stå uden for arbejdsmarkedet. I de forskellige økosamfund handles og leves på livet løs. Vi har samlet en række for‑ tællinger fra fællesskaber i hele Danmark der vidner om ny- (eller gammel-) tænkning og evige bestræbelser på at finde bæredygtige veje i problemfeltet mellem at være menneske med behov for alskens udfoldelse og samtidig værne om en jord der gerne skal kunne bebos af vores efterkommere. Vores drøm er at disse fortællinger kan inspirere bredere og danne praksis og

Drømmer du om

bofællesskab? Så flyt til Odsherred dutilom I Odsherred er der flere Drømmer byggegrunde salg, der er udlagt til bæredygtige bofællesskaber.

bofællesskab?

Så går du med en drøm om at bo i eller etablere et bofællesskab, og synes du det vil være fint med kommunens håndholdte service, så kig ind på www.odsherred.dk/bo eller ring til bofællesskabskontoret på 59 66 68 29.

Så flyt til Odsherred

Vi hjælper dig processen. I Odsherred er gennem der flerehele byggegrunde til salg, der er udlagt til bæredygtige bofællesskaber. Så går du med en drøm om at bo i eller etablere et bofællesskab, og synes du det vil være fint med kommunens håndholdte service, så kig ind på www.odsherred.dk/bo eller ring til bofællesskabskontoret på 59 66 68 29. Vi hjælper dig gennem hele processen.

baggrund for magthaveres fremtidige beslutninger. Så økosamfund i Danmark bliver forbilleder, den nye avant garde, og ikke bare frilandsmuseer der kan beses og vises rundt i, når man en søndag eftermiddag skal finde adspredelse. God læselyst.

Workshops i praktisk COB byggeri og bygning af raketovn med COB Start d. 2. august 2014 vi arbejder i 4 intense dage med COB-byggeri og lerpuds. Vi bygger på en havemur, som skaber læ og varme i haven, men teknikkerne, du lærer, kan bruges til mange andre formål også. 6. august går vi i gang med Raketovnen, som skal stå for opvarmningen af masser af varmt vand til en hot tub. De næste 3 dage går med opbygningen af ovnen. LÆS MERE www.fornyetenergi.dk


Svanholm Oplevelser – oplevelsesøkonomi med nerve

I

1978 blev Svanholm Gods omdannet til storkollektiv med vægt på fællesskab, alternative boformer, fællesøkonomi og bæredygtighed. I dag er godset hjem for omkring 80 voksne og 60 børn. Svanholms 415 ha fordeler sig på 230 ha agerbrug, ca. 185 ha skov, søer, eng, bygninger og park. Svanholmerne er beskæftiget dels ved udearbejde, dels ved servicefunktioner på Svanholm og dels ved værdiskabende produktionsgrupper på godset, som drives økologisk med malkekvæg, fårehold, markafgrøder og produktion af grøntsager. En af hovedhjørnestenene på Svanholm er vores landbrug – og der er brug for at styrke det. I løbet af 2011 gennemførte bønderne på Svanholm Den Store Visionsproces for Svanholms Landbrug. Vi erkendte en trang til at slippe kassetænkningen, hvor hver produktionsgren var fokuseret på sin egen vej. Vi ønsker at fungere som en helhed, der virker for hele landbruget. Det er simpelthen nødvendigt, at vi går efter samme bold. Her lagdes grundlaget for virksomheden Svanholm Oplevelser.

Visionen med Svanholm Oplevelser er at skabe sammenhæng for hele Svanholms landbrug ved at få en mere tydelig profil og skabe merværdi ved at få mulighed for bedre priser for vore produkter, såvel de primære (grøntsager og mælk), som videre forarbejdede, (brød, kød, æblemost, honning, pølser, grøntsager, is og frugt). Visionen er også, at byde omverdenen indenfor i vores unikke univers med fokus på fællesskab, bæredygtighed og økologi. Vi havde frem til 2010 en gårdbutik på Svanholm. Et lille økologisk supermarked med dagligvarer for lokalområdet og Svanholmerne. Butikken havde sin mening dengang det var svært at opstøve økologiske varer, men den havde desværre også sin tid – efterhånden som de store supermarkedskæder indførte økologi på alle hylder, svandt vores kundegrundlag ind og vi måtte lukke. Den nye cafébutik har vores egne produkter som hovedattraktion suppleret med udvalgte varer fra andre producenter. Desuden har vi med caféen et samlingssted for gæsterne, som kan købe kaffe og hjemmebagt kage eller Svanholm-is mens de hviler benene efter

en tur i skoven eller stalden. Lige foran café‑ butikken går fem søde klappegeder i en lille fold. Geder er fantastiske, de kommer selv hen for at blive klappet og de bliver ikke trætte eller stressede, uanset hvor mange hænder der strækkes ud for at klappe dem. Opstarten af Oplevelser krævede flere fællesmøder, hvor gruppen præsenterede kollektivet for forretningsplan, plan for styring af turisthorder, budgetter osv. Vi måtte tage de enkelt beslutninger hver for sig, så der var ordentlig tid til at diskutere og beslutte noget alle kunne leve med. En af de større bekymringer var om vi ville blive overrendt af turister på vores hjemmebane. Vi gider jo ikke være levende udstillingsgenstande i vores hjem. Balancen er hårfin. Svanholm Oplevelser: Cafébutik, rundvis ninger, jordbær selvpluk, udlejning af lokaler, lejrskoler og foredrag. Virksomheden beskæftiger en fuldtidsmedarbejder, suppleret med løse butiksmedarbejdere. Åbnede september 2012.

Økosamfund i Danmark

Af Jeanette Masasila

5


Kunsten har været at gøre de offentlige områder passende tiltalende samt lave en skiltning, der tydeligt forklarer hvor vores privatliv begynder. Det kan godt lade sig gøre. I løbet af planlægningsprocessen kom jeg til en personlig erkendelse. Oprindeligt mente vi, at vi skulle ansætte en projektmedarbejder udefra, som havde de rigtige kvalifikationer til at drive sådan en virksomhed. Men en søvnløs nat gik det op for mig: Det ville være helt forkert at ansætte en person udefra til Oplevelser. En del af det gæsterne ønsker er jo, ud over at se kollektivet og godset, også at se kamelen, møde en rigtig kollektivist og høre om dennes egne erfaringer. Uanset hvor vel-

Vi skal tage godt imod alle. Betjeningen af gæster skal altid udspringe af mennesket – individet – og bygge på Svanholms værdigrundlag, som skal skinne igennem i det øjeblik gæsten

uddannet en guide vi fik fat i, ville gæsterne skuffes over at hun ikke selv var en del af fællesskabet. Der ville mangle integritet. På det tidspunkt drev jeg ØkoGrønt, Svanholms grøntpakkeri og havde gjort det i næsten 7 år. Havde egentlig ikke nogen planer om at skifte job, men erkendelse nummer to i forhold til den kommende virksomhed var, at jeg selv ville være velegnet til at drive Svanholm Oplevelser. Om ikke den bedste så i hvert fald et rigtig godt bud. Så jeg sprang fra mit gode, sikre job i pakkeribranchen, lige lukt ud i ukendte farvande. Ud over en barndom som datter af en restauratør vidste jeg ikke noget om cafédrift eller købmandskab. Og der er til stadighed nætter, hvor jeg synes, jeg kan mærke suset af kålhøgen med jantevanten. Hvem er jeg, at tro jeg kan drive forretning på et område, der er så svært at tjene penge på? For det meste har jeg det nu mægtig morsomt og det føles som det

helt rigtige vi har gang i. Når kunderne og gæsterne smiler, kommer de også igen. Vi havde ikke gjort os klart hvor omfattende arbejdet er i forhold til at få erhvervs-, fødevare- og produktionstilladelser på plads. Godt det samme, nu storsmiler en Elitesmiley i det storkøkken vi aldrig havde troet, vi kunne få godkendt og alle andre krav til driften er opfyldt. Mange flere timer end man skulle tro, men nu kører det. Knockonwood Alle Svanholms service- og produktionsgrupper har en bestyrelse, der refererer til fællesmødet, som er vores øverste besluttende myndighed. Oplevelsers bestyrelse består af to Svanholmere og tre dygtige folk ude fra virkeligheden, med relevante kompetencer indenfor de forskellige områder vedrørende driften. Det er i høj grad en fordel at sammensætte sin bestyrelse så denne kan give et profes-

ankommer eller træder ind i cafébutikken. Betjening skal være i øjenhøjde, imødekommende, uhøjtidelig, personlig og opmærksom.

Svanholm skal være et attraktivt, indholdsrigt og sjovt udflugtsmål. Gæster skal kunne opleve ånden,

Service skal være uformel, men professionel. Vi

værdigrundlaget og det unikke ved Svanholm. Gæster skal kunne bruge 3-4 timer på Svanholm, hvor

skal ikke lave om på os selv, tvært imod er det

de f.eks. får en guidet tur, går en tur i området, skoven og parken, får en let anretning i cafeen og slutter

netop de mennesker vi er der gør oplevelsen rar

af med at købe grøntsager og andre Svanholmprodukter, mens børnene leger og går på opdagelse i

og vedkommende.

det offentlige rum på Svanholm.

Fra forretningsplanen for Svanholm Oplevelser.

Fra forretningsplanen for Svanholm Oplevelser.


Om efteråret til store Græskardag inviteres børn og voksne til at skære deres egen græskarlygte og vi servere r græskarsuppe over bål. Foto: Andreas Lau Hnsen

måder at bo, arbejde, forbruge og leve på, er det jo en gave til gæsterne – og til os. Jeg har selv stået for hovedparten af rundvisningerne. Det vil sige, at jeg har gået stort set samme tur og fortalt de samme grundfacts rigtig mange gange. Alligevel kører ingenting på rutinen og jeg har ikke

Nu storsmiler en Elitesmiley i det storkøkken vi aldrig havde troet, vi kunne få godkendt

at få skubbet et nyt skib i søen og selv om kunderne er der og ser ud til at komme flere og flere, var der et efterslæb fra starten af året, som vi ikke kunne indhente. Den gode del af historien er, at der kommer flere og at frisk mælk, direkte fra koen er en succeshistorie i sig selv. Flere har fået øje på Svanholm som et anderledes udflugtsmål og i løbet af 2013 har vi haft 1838 gæster på rundvisning på godset og i kollektivet. Ca. halvdelen har tilvalgt kaffe og Svanholm-is (udviklet i samarbejde med Hansens Flødeis, som aftager al vores mælk til deres isproduktion) og det ser ud som om der allerede nu er stor interesse for rundvisninger til sæsonen 2014. Og vigtigst af alt, gæsterne går glade, oplyste og inspirerede herfra. Det er ikke et mål i sig selv, at alle mennesker skal bo i storkollektiv. Men har besøget her sat nogle tanker i gang om, at der findes alternative

præsteret at kede mig en eneste gang. At opleve reaktionerne på vores gods og kollektiv, sætter jo gang i en masse refleksioner i mig. Når en gæst begejstres over de fantastiske kæmpevinduer i storkøkkenet, ser jeg dem også med andre øjne. Jeg har boet med de vinduer i 7 år uden at ofre dem nogen særlig opmærksomhed. En flok pensionerede smede fra Roskilde Metal var på besøg med fruer. Ældre herrer med solid arbejderbaggrund og en ret bombastisk skepsis over for os hippier. Første gang jeg sagde ordet fællesøkonomi udbrød en ældre mand med demonstrativt korslagte arme ’HUMBUG!’. Højt nok til at vi alle hørte ham, men ikke højt nok til at jeg behøvede reagere. ”Øjsa, den bli’r op ad bakke” tænkte jeg og vi startede rundvisningen. Brokkehovedet var i min gruppe og jeg bestræbte mig på ikke at forsøge at please ham. Jeg fortalte mine historier,

viste vores gods og mærkede i løbet af turen en stigende interesse, også fra min nye ven. Efter 1,5 times rundvisning, efterfulgt af kaffe og is i cafébutikken, kom han hen til mig og knugede min hånd, mens han ønskede mig alt godt med min virksomhed – og, efter en lille pause og hele molevitten. Fortsæt! Med tryk på sæt, som min gamle fodboldtræner i midtfirserne. Jeg var kisteglad. Det var lykkedes at vende en småkværulant, ved at lade min egen begejstring strømme ovenud. Fordi det vi gør, er noget andet – og fordi kollektivet fungerer på 35. år. Fordi bygningsgruppens målrettede indsats på vedligehold af plæner og bygninger bliver bemærket og sat pris på.

Gæsterne skal have mulighed for at købe Svanholmprodukter, cafébesøg mv. så det skaber merværdi for Svanholm. Der vil være workshops og kurser i for eksempel økologi, permakultur, bæredygtighed og selvforsyning, der vil fastholde Svanholm som et innovativt og visionsrigt kollektiv. Vi skal dog også skabe gratis oplevelser, så mindre bemidlede også kan komme på Svanholm og få en god oplevelse (CSR tænkning). Fra forretningsplanen for Svanholm Oplevelser.

Økosamfund i Danmark

sionelt modspil og stille de spørgsmål, der kan gøre lidt ondt. Efter bedste evne lagde vi budgetterne sådan, at vi ville komme ud af første hele driftsår (2013) meget tæt på 0. Bagefter kan jeg godt se, at denne plan var lige vel optimistisk. Man må regne med, at det tager tid

7


Fri og Fro og Egebjerghalvøen i tæt samarbejde om jobskabelse og erhverv Af Morten Hylleberg, Rundviser og beboer i Fri og Fro og bestyrelsesformand i ELV

F

ri & Fro er et økosamfund, der som så mange andre tog form i hovedet på nogle initiativrige mennesker for snart en del år siden. Jeg har ikke selv været med fra starten, men som jeg har fået historien fortalt, var der stiftende generalforsamling i Valby medborgerhus i 2001.Siden da og frem til efteråret 2004, hvor 6,3 hektar god landbrugsjord blev købt i udkanten af Egebjerg i Odsherred, var der mange mennesker inde over projektet. Ca. 100 familier/enkeltper‑ soner har i kortere eller længere tid været en del af foreningen, tænkt, tegnet og drømt drømmen om at bygge og bo i fællesskab med andre. Da projektet tog fysisk form i 2004, hvor der blev gravet en vej rundt i området, fulgt af vand og el til de planlagte 16 husstande var antallet af familier reduceret til 15. Et jordlod var stadig til salg og vi blev de heldige købere. De første spadestik blev taget i foråret 2005, hvor vi også afholdt byggekursus på vores fælleshus, som vi stadig bygger på! Et enkelt hus blev taget i brug efter et års

tid, men ellers har de fleste husbyggerier været mellem tre og syv år undervejs – så her er en vigtig pointe: Hvis processen er vigtig for dig, så gå endelig i gang med at

Et enkelt hus er blevet solgt for nylig, og selv om det er mærkeligt at skulle sige farvel til en af nybyggerne, så er det meget glædeligt at nye har lyst til at flytte ind.

Man kan bo meget billigt og smukt samtidig med at ens erhvervsmuligheder er attraktive

bygge dit eget hus. Det er både sjovt, lærerigt, men også ret hårdt til tider. Hvis resultatet er det vigtigste for dig, så få nogen til at bygge dit hus eller køb noget brugt! Status I dag er status, at der bor 16 familier på Fri & Fro. Vi er 24 voksne og ca. 25 børn, alt afhængig af, hvordan man tæller! De 10 er født på Fri & Fro og en lille ny er på vej. Alle, der har påbegyndt et byggeri, har taget det i brug (vi mangler lige 1, men det er tæt på). Der har været nogle skilsmisser undervejs, men vi har glædeligvis også oplevet det modsatte.

Op og nedture Processen fra ide til realisering har været lang og lærerig, og det skal ikke være nogen hemmelighed, at den også har budt på alt fra store glæder til ligeså store skuffelser. Jeg tror det skyldes at ALLE muligheder står åbne, når vi bygger et lille samfund op fra bunden. Begrænsningerne er forholdsvis få, så næsten alt kan lade sig gøre og drømmene kan få frit spil. Det er en fantastisk situation at være i, og uden den ville det heller ikke være muligt, at mønstre al den


Egebjerg Fri og Fro ligger i Egebjerg, som er en mindre landsby med skole, børnehave, dagpleje, et rigt foreningsliv, forsamlingshus og en brugs. Alt sammen ting, som vi som børnefamilie sætter stor pris på, men også ting, som ikke er selvfølgelige i så lille et lokalsamfund som vores. Historisk set har der været et rigt erhvervs- og forretningsliv i Egebjerg, men det er som mange andre stedet svundet meget ind gennem de sidste par årtier.

Erhverv i Fri og Fro Ser vi isoleret på Fri og Fro, så er der nogle der har virksomhed, som de driver hjemmefra og det er typisk netbaseret. Vi laver rundvisninger og alle pengene går til foreningen. Det har indtil videre finansieret både fester, digitaliseringsaktier i Vig bio og solceller på fælleshusets tag. Vores lokalplan har ikke udlagt jord til erhverv i større stil. Til gengæld er vi – som jeg oplever det – ret velintegrerede i lokalsamfundet, og her

slags selvstændige, eller folk med hjemmearbejdspladser kan leje sig ind og dermed have adgang til fibernet, et hyggeligt kontormiljø, hvor der er nogen at sparre med og socialt samvær i pauserne. Kommunen er meget positive overfor ideen, som ser ud til at blive realiseret i år. Muligheden skulle gerne være med til at gøre det attraktivt at flytte til vores område, hvor man kan bo meget billigt og smukt samtidig med at ens erhvervsmuligheder er attraktive.

Vi glæder os over dagligdagen, hvor muligheden for fællesspisning og masser af legekammerater, for både børn og voksne, er lige udenfor døren, og kan nydes efter behov og lyst er der opstået mange ideer, som vi håber på kan være med til at løfte lokalområdet som helhed. Her vil jeg nævne et par af ideerne: Kontor og Iværksætterhus Et initiativ går på at puste nyt liv i en stor og flot bygning i Egebjerg, som i sin tid blev bygget som byens skole og siden har været kursuscenter og senest børnehave. Sidstnævnte er rykket ud og blevet en integreret del af skolen, hvorfor bygningen står tom. Vi har foreslået kommunen at lave bygningen til et kontor og iværksætterhus, hvor alle

ELV – Egebjerg Landsby Virksomhed Ovenstående initiativ er en ud af flere aktiviteter, som er samlet i Egebjerg Landsby Virksomhed amba. Virksomheden er en genoplivning af den gamle andelstanke, og formålet er, at skabe rammerne for at iværksættere kan komme og afprøve deres gode ide i et regi, hvor de kan trække på hjælp til bogføring, regnskab, revision, jura, netværk mm, ligesom de kan leje sig ind i lokaler der er til at betale. ELV har stor politisk bevågenhed lokalt og vi oplever stor velvilje fra kommunens side til at hjælpe initiativerne på vej.

Økosamfund i Danmark

energi og lyst, der skal til for at bygge sit eget hus, et fælleshus og det fællesskab der skal til omkring begge dele, for at få det hele til at lykkes. Omvendt kan de uanede muligheder også medføre så store og forskelligartede forventninger, at de umuligt lader sig indfri alle sammen. For mit eget vedkommende er jeg rigtig glad for at være en del af Fri & Fro. Det at bygge et hus har været en stor og spændende udfordring og vi bor nu i et dejligt hus der ikke bruger fossile brændstoffer og producerer mere strøm end vi forbruger. Vi glæder os over dagligdagen, hvor muligheden for fællesspisning og masser af legekammerater, for både børn og voksne, er lige udenfor døren, og kan nydes efter behov og lyst.

9


Passion smitter Af Pia Rathsach, GoGreenCopenhagen

N

år du bevæger dig rundt i København og Aarhus, er grøn bevægelse, miljøbevidsthed og økosystemer ikke det første, der falder dig ind. Men går du uden om de store hovedstrøg og kommer ud i krogene, oplever du både passionerede borg‑

virksomheder, der på hver deres måde og med hver deres løsning, gør det muligt for os andre at handle med omtanke og leve en grønnere livsstil. Dem har vi samlet på et bykort, en mobil app og en webportal, så de er nemmere at få øje på og ikke mindst finde, når borgere, turister og virksomheder vover sig ud på andre stier end de kendte. GoGreen sam-

Bæredygtighed kan ikke dikteres, men skal smages, opleves og mærkes. Og på besøgene rundt om hos de grønne ildsjæle, er det svært ikke at blive smittet af begejstringen ere, iværksættere og virksomheder, der brænder for at gøre byerne mere grønne og højne livskvaliteten for dem, der bor der og besøger dem. Men hvor tit kommer du derud? Hvor tit bryder du vaner og går en anden vej, end du plejer? Tager cyklen rundt i stedet for at køre uden om. Går i stedet for at tage bussen? Oplever en park, du aldrig har besøgt. Kigger op i stedet for at se ned? Bæredygtighed handler også om at bryde vaner. På alle niveauer og i alle former for livsstil, forbrug, produktion, drift og ledelse. Det er fint at have den rigtige holdning, men hvis den ikke følges op af handling, så du motiverer dig selv og andre til at gå en ny vej, er det lige meget. I København og Aarhus har vi fundet flere hundrede virksomheder og initiativer, der sætter miljøansvar og livskvalitet øverst på dagsordenen. Dedikerede mennesker og

ler byers bæredygtighed under en hat i et fællesskab, hvor virksomheder og projekter kun kan være med, hvis de reelt gør en forskel for miljø, samfund eller mennesker. I det grønne fællesskab finder du de lækre grønthandlere med dansk og økologi i kurvene, bagerne med røde øko-mærker, bytte og dele koncepter, butikker med genbrug, miljøcertificerede hoteller og butikker og spisesteder, hvor økologi, smag og kvalitet går op i en højere enhed. Du finder også de store virksomheder, der sikrer grøn strøm og rent vand i havn og hane, private projekter, organisationer og kommuner. Med GoGreen-kortet i hånden kan du handle lokalt i storbyen, blive inspireret og støtte ildsjælene, der beriger vores hverdag med ideer og nye tiltag. Følge det grønne spor ved at få fat i bykortet GreenCopenhagen og GoGreenAarhus eller downloade app’en GoGreen.

Med GoGreen-kortet i hånden kan du handle lokalt i storbyen, blive inspireret og støtte ildsjælene, der beriger vores hverdag med deres ideer og tiltag. Går du en tur i en af byens parker, hører du måske bier summe, når de samler nektar. I 2011 blev der sat 3 millioner bier ud på byens tage, og de har gennem 2 sæsoner samlet over 2 ton honning. Besøg de grønne tage og mærk, hvad biodiversitet betyder i praksis. Slå et sving ind om Jægersborggade på Nørrebro i København. Et minifællesskab, hvor de grønne ildsjæle ligger som perler på en snor. Og forenden af gaden Nørrebroparken og Byhaven 2200, hvor lokale i fællesskab dyrker, sår, høster og spiser, de afgrøder, der er dyrket. Og Den Grønne Cykelsti, der snor sig tværs gennem byen og i sig selv er en oplevelse og cykeltur værd.


Bæredygtighed kan ikke dikteres, men skal smages, opleves og mærkes. Og på besøgene rundt om hos de grønne ildsjæle, er det svært ikke at blive smittet af begejstringen. Over kvaliteten, historien, passionen og ikke mindst smagen. Det er en anden

både på landet og i byerne. Det er nemt at blive klogere på, hvorfor det er så vigtigt, at vi alle gør, hvad vi kan for at styrke den bæredygtige udvikling og det grønne fællesskab. Uanset om du bor på landet eller i byen. GoGreens passion er, at flere – og med det

Hvor tit bryder du vaner og går en anden vej, end du plejer? Tager cyklen rundt i stedet for at køre uden om. Går i stedet for at tage bussen? Bæredygtighed handler også om at bryde vaner oplevelse at handle i en butik, hvor intet er overladt til tilfældighederne, hvor de gode historier stå i kø og bare venter på at blive fortalt. Spørg løs, vær nysgerrig og du får de mest fantastiske historier om produkter, mennesker, indkøb og oplevelser, du måske tager for givet. Der bliver snakket mere, udvekslet flere ideer og diskuteret hos de grønne ildsjæle

mener vi de fleste danskere – får øjnene op for, at miljøansvar ikke er sort eller hvidt, men en balance mellem en masse valg, vi træffer hver dag. Vi behøver ikke være freaks for at gøre en forskel. Bare ved at ændre vaner og handle med omtanke, kan vi i fællesskab styrke den udvikling, der allerede er sat i gang. I 2014 er København udnævnt til Europæisk

Miljø Hovedstad og i 2017 er Aarhus udnævnt til Kulturby. GoGreen er involveret som partnerne i begge projekter og vil være med til at bygge bro mellem en by og land, mennesker og initiativer, virksomheder og projekter, der alle har et ambitiøst mål: At styrke og udvikle den grønne omstilling, fordi vi har et fæles ansvar for, at det sker.

www.gogreencopenhagen.dk www.gogreenaarhus.dk

LØS støtter EARTH DAY – og opfordrer til at fejre det den 22. april 2014

J

ordens Dag er siden 1970 blev fejret den 22. april. Interessen har været stigende igennem årene, og i de seneste år har over 1 milliard mennesker fra 200 lande deltaget. Se på www.earthday.org. Hvorfor gør man det? Hvorfor afsætte tid og energi til at fejre vores planet? Forståelsen af vores forbindelse med Jorden vokser, og vi ser ikke mere på vores planet, skovene, havene og al den levende natur som noget alle må bruge som de ønsker. I vores voksende bevidsthed ser vi vores enhed med Jorden, vi er forbundet med den lige som celler eller organer er forbundet med en hel organisme, og følger den samme skæbne … Jorden er den livmoder alle arter kommer fra, den grund som konstant støtter og fodrer os, vores hjem i universet! I denne tid med miljø- og klimaproblemer, forstår og føler vi det mere.

Vi har brug for at huske og fejre denne forbindelse. Vi skal gøre vores bedste for at aflevere vores planet så afbalanceret og ren til de kommende generationer, som vores forfædre gjorde til os. Den 22. april kan vi sætte fokus på dette formål ved simple begivenheder, happenings eller handlinger og vende den negative tendens gennem de seneste årtier. Plant et træ? Dans en jorddanse Hold møder og samtal? Heal eller red et dyr? Lav et nyt engagement? Drop bilen? Lav en procession, ceremoni eller demonstration? Donér til en grøn organisation? Mal et vægmaleri? Læs Earth Charter højt? Syng i kor? Eller … ? Årets tema er 'Green Cities' – se mere på www.earthday.org/greencities Vil du dele jeres aktivitet, så kontakt Matawan Baio på 27 93 93 53 eller matawanb@gmail.com

Økosamfund i Danmark

Af Matawan Baio

11


Bæredygtighed på landkortet Der bliver sat fokus på bæredygtighed, når SustaIN Festival ruller af sted og præsenterer bæredygtige løsninger på samfundets største udfordringer Af Anna Sparre

F

ra maj til juli i år vil flere danske byer få fornemt besøg af en karavane af bæredygtighed, når SustaIN Festival kommer på besøg. Med i rygsækken har festivalen bl.a. inspirerende dokumentarfilm, debatter og udstillinger, der vil give et bud på, hvordan man som borger, virksomhed og samfund kan bidrage til en bæredygtig omstilling. Forbrugerne får igennem festivalens aktiviteter, events og oplæg mulighed for at blive klogere på, hvilken indflydelse deres forbrug har på klima og miljø, og hvordan de selv i kraft af ændringer i deres forbrugsmønstre, kan bidrage til en bæredygtig omstilling. Rødder i Aarhus Den bæredygtige festival har de to første år af sin levetid boet i Aarhus og bestod i 2013 af en dokumentarfestival, et iværksættersymposium, en arkitekturkonference, en forbrugermesse, et byttemarked, et secondhand marked, et modeshow, udstillinger, en række reparations- og ’upcycling’ – workshops og meget andet.

Bag SustaIN Festival står den frivillige ngo, SustaIN, der startede som ’Aarhus Sustainability Festival’ under Mellemfolkeligt Samvirke i 2012. Festivalen og organisationen er båret af frivillige kræfter og har indtil nu engageret over 300 frivillige. SustaIN trækker derudover på et omfattende og ressourcestærkt netværk, hvoraf mange engagerede og dedikerede samarbejdspartnere også bidrager til festivalens gennemførelse. Sidste år blev festivalen bl.a. gæstet af byens borgmester, Jacob Bundsgaard og miljøminister, Ida Auken, som med åbne arme tog imod det ambitiøse og kreative koncept om at skabe et mere bæredygtigt samfund: "Jeg synes Sustain festivalen er helt fantastisk, fordi den er med til at fortælle den positive historie om, hvorfor bæredygtighed er godt. Den er med til at fejre livet i stedet for at give os alle sammen skyld og dårlig samvittighed, og den fokuserer på løsninger og muligheder. Så et positivt budskab der er med til at flytte verden – det bakker jeg fuldt op om," fortæller Ida Auken (S) efter sidste års festival på Godsbanen i Aarhus.

10 bæredygtige besøg i danske byer Siden festivalens start i 2012, er interessen for initiativet dog hurtigt vokset. I år er det derfor ikke kun århusianerne, der får glæde af den spændende festival, men også Vejle, Ringkøbing, Hadsten eller Hammel, Aabybro og Nykøbing Sjælland. De sidste 4 byer er endnu ikke bekræftet. For første år vil Sustain Festivalerne blive afholdt i samarbejde med Koncept Aarhus, med ønsket om at skabe en årligt tilbagevendende begivenhed. Festivalerne vil bestå af en forbrugermesse, et byttemarked, workshops, udstillinger, dokumentarfilm og foredrag, overrækkelsen af en lokal bæredygtig iværksætterpris, og mange andre aktiviteter planlagt af byens borgere og foreningsliv. Andre events på festivalen omfatter workshops hvor man f.eks. vil kunne bygge sin egen vertikale køkkenhave, eller indendørs lugtfri kompost. De besøgende på festivalen vil kunne se frem til at møde både spændende nationale og internationale personligheder fra

På festivalen i Aarhus i 2013 kunne man få stiklinger til kryd-

På økologi og fair trade messen kan man møde de mange

derurter og grøntsager af Himmelhaven og Adobt A Box, der

bæredygtige virksomheder og initiativer der findes både lokalt

arbejder med Urban Farming i Aarhus.

og globalt, som på billedet nedenfor hvor man kunne grave guld, og samtidig lære om minearbejdets konsekvenser for Mayaindianske lokalsamfund i Guatemala.


"Giv, hvad du har – tag hvad du kan bruge". Sådan lyder mottoet for et af festivalens helt store trækplatre. Et byttemarked, hvor borgere kan aflevere brugte ting og tøj, hvorefter man kan tage noget andet med hjem. Helt gratis! 13.000 kg tøj og ting har allerede skiftet hænder på denne måde.

Netværk af økonomisk solidaritet skaber grundlag for nye virksomheder Nedbrydningen af barriererne mellem økosamfund og de omgivende lokalsamfund, er spirende knudepunkter i samarbejdende og innovative netværk, der åbner muligheder for at opbygge lokal økonomisk modstandskraft Af Jonathan Dawson, Schumacher College

M

ens jeg boede på Findhorn, et økosamfund i Skotland på ca. 500 beboere, brugte jeg mere end 10 år til at kortlægge Findhorns økonomi. Jeg var nysgerrig efter at undersøge hvor de nye jobs blev skabt . Til min overraskelse var de mest jobskabende virksomheder dem der var flyttet udenfor Findhorns fysiske grænser. I de fleste tilfælde var hoved‑ parten af kunderne i disse virksomheder ikke længere beboerne i Findhorn Ecovillage, men snarere folk der boede i lokalsamfund rundt om Findhorn. Disse virksomheder omfattede Moray Steiner Skole, det fælleskabsstøttede landbrug Landshare, AES Engineering, dengang Skotlands eneste producent af termiske solfangere, Moray Wastebusters, en genbrugsvirkssomhed skabt af Findhorn-beboer David Munroe, Wild Things!, en NGO der laver miljøuddannelse skabt af en tidligere medarbejder i Trees for Life (en Findhorn baseret NGO) og mange andre. Denne kortlægning hjalp til udkrystallisere en idé, som jeg videreudviklede i artiklen ‘From Islands to Networks: A History of the Ecovillage Movement’ i bogen, Environmental Anthropology Engaging Ecotopia: Bioregionalism, Permaculture, and Ecovil-

lages. Kernen i artiklen var, at økosamfund i det seneste årti er blevet langt mere integreret i de landsbyer og det omgivende samfund der er nabo til økosamfundene. Overalt jeg kiggede, så jeg det samme mønster: Tidligere tiders fordomme og gensidige uforståenhed, som har plaget mange økosamfund, var under nedbrydning og erstattet med nye forbindelser, respekt og venskaber, som danner grundlag for nye udviklingsmuligheder. Der er to centrale årsager til denne tendens. Den ene er, at mange mennesker der i første omgang var tiltrukket af et økosamfund, efter en årrække valgt at flytte ud i økosamfundets opland, tæt nok til at opretholde kontakten til fællesskabet, men langt nok til at tilfredsstille et nyt opstået behov for større selvstændighed. Den anden er, at samfundet har undergået en betydelig forandring i løbet af de sidste årtier. Mange af økosamfundets kerneværdier – meditation, økologisk byggeri, økologisk landbrug, opbygning af en modstandsdygtig (re‑ silient) lokaløkonomi og meget andet – er sivet ud fra de eksperimenterende samfund og er ved at blive til mere mainstream kulturelle fortællinger og begynd‑ ende lokal- og kommunalpolitik.

Økosamfund i Danmark

erhvervslivet og forskningsverdenen, som alle arbejder med bæredygtighed. Sidste år i Aarhus holdte blandt andet Søren Hermansen, leder af Samsø Energiakademi, og Michael Braungart, forfatter til bestselleren ’Cradle to Cradle – remaking the way we make things,’ foredrag på festivalen. Festivalen sætter derudover fokus på nødvendigheden og vigtigheden af bæredygtigt iværksætteri og uddeler derfor en iværksætterpris til en lokal iværksætter. Sidste år blev prisen uddelt af Ida Auken. Målet for hver enkelt by, er at samle 3.000 borgere, 50 virksomheder og tiltrække politisk opmærksomhed for at skabe momentum for omstillingen til et bæredygtigt samfund. SustaIN ønsker at inspirere til forandring og motivere til handling, ved at præsentere løsninger og muligheder. Helt overordnet er SustaINs og SustaIN Festivals formål at gøre det så let som muligt at engagere sig i og handle for et mere bæredygtigt samfund – som borger, iværksætter og virksomhed. Læs mere om SustaIN Festival On Tour på: www.sustain.nu

13


Småskala størrelse er en ulempe Som økonom er jeg begejstret for denne tendens. For det er i det kritiske område af det økonomiske liv, at økosamfundenes småskala størrelse er en ulempe. I de tre andre dimensioner af bæredygtighed, hvor der udforskes i hvordan vi kommunikerer med hinanden (den sociale dimension), hvordan vi udvikler byggerier, energiinfrastruktur og andre teknologier (den økologiske dimension), og hvordan vi udforske bevidsthed og spiritualitet (verdenssyn dimension), er det en stor fordel at erfaringerne gøres i småskala eksperimenter. Men det er langt mindre sandt når det handler om den økonomiske sfære. Det skyldes at påvirkningen fra den globale økonomi er så altomfavnende, at det er næsten umuligt, at lykkes for mindre initiativer at bryde fri af den globale økonomi. Når jeg underviser i Gaia Educations økonomiske dimension antyder jeg, at der kun er to måder at vinde en vis grad af autonomi fra de ondartede virkninger af den globale økonomi: Enten blive munk eller nonne, bo i en hule og leve af småkryb … eller engagerer sig i netværk hvor den økonomisk solidaritet er stærk nok til at være en modvægt til det globale pres. Da jeg antager at de fleste vil

finde huletilværelsen temmelig utiltalende, er den underliggende opfordring, at vi hver især placere os selv og vores organisationer/ fællesskaber i et netværk af bevidst og aktiv solidaritet, hvor vi konstant bestræber os på at støtte og udvikle os med hinanden. Selv Findhorn, et relativt stort fællesskab på omkring 500 medlemmer, som har sin egen investeringsfond og komplementære valuta, som er nettoeksportør af vedvarende energi og som har udviklet et levedygtigt og jobskabende virksomhedsliv, er for lille til at opnå mere end en marginal autonomi fra den globale økonomi. Findhorn er fortsat dybt indlejret i og sårbare over for de kriser som kommer fra den globale mainstream økonomi. Netværk af BioRegional aktivisme Det er i denne sammenhæng, at nedbrydningen af barriererne mellem økosamfund og de omgivende samfund, og deres begyndende rolle som knudepunkter i netværk af BioRegional aktivisme, bliver en spændende udviklingsmulighed. Her i Totnes, Devon, hvor jeg er flyttet til for at være underviser og medudvikler af økonomi for transition programmet på Schumachers College, søger vi at fremme de typer af netværk af so-

lidaritet, som netop er opstået som spirende muligheder i kølvandet på økosamfund og andre omstillingsinitiativer. Et eksempel er den årlig begivenhed arrangeret i regi af Transition Town Totnes REconomy projekt, som vi kalder Iværksættere Forum. Iværksætter Forum er et udstillingsvindue for lokale sociale virksomheder på udkig efter investeringer. Sidste år fik School Farm, et spirende fællesskabs landbrug, tiltrukket følgende tilbud fra forskellige ’investorer’: zz2,5 tons barkflis zz25 frugttræer zzMedvirke i et lokalradio program zz2000 £ i donationer og forudbetalt salg zzEn hestfold zz… og et bredt tilbud af massager og gratis frokoster … Som ovenstående liste antyder, er begrebet ’investor’meget løst defineret. Det egentlige formål ved arrangementet er at tilskynde folk til at se sig selv som legende medskabere af den nye solidaritet økonomi, fremfor at være passive ofre for den globale økonomi. En sådan lokaløkonomi har smil på ansigtet og glimt i øjet. Den indbyder til deltagelse og engagement, og inviterer alle til at identificere sig selv som aktive investorer i de lokalsamfund, hvor de bor.


hvor folk investerer i hinandens projekter på måder, der går uden om bankerne. En nylig rapport fra den britiske innovati-

En sådan lokaløkonomi har smil på ansigtet og glimt i øjet

øjeblikket gennemlever. Dette er karakteriseret ved overgangen fra centraliserede masseproduktion til spredte netværk der samarbejder om forskellige aktiviteter. Tænk på de store kolosser, der har domineret det sociale og økonomiske liv i det 20. århundrede – selskaber, politiske partier, massemedier, fagforeninger, velfærdsstat og så videre. Disse har alle deres rødder i en masseproduktion baseret på billig olie, telekommunikation og bilisme. Vi går nu ind i en ny æra aktiveret af IT og vedvarende energi teknologi der åbner mulighed for peer-to-peer, spredte, samarbejdende netværksbaserede organisationsformer. Det er lærerigt at se hvordan denne tendens udspiller sig i finanssektoren. Her er den dominerende organisationsform – banken – under pres for modsatrettet forretningsmodeller, der er muliggjort af informationsteknologien. I disse år oplever vi en eksplosion i fænomenet ’crowdfunding’,

on tænketank NESTA fandt, at den britiske peer-to-peer finansmarkedet voksede med 91% fra £ 492 i 2012 til £ 939 mio. i 2013. Dette omfattede en kapital på £ 463 mio. der i den tidlige fase er tilført som driftskapital til mere end 5.000 nystartede små og mellemstore virksomheder. Rapporten forudsiger, at dette marked vil vokse til £ 1.600.000.000 næste år og give en værdi på £ 840 mio. til finansiering for nystartede virksomheder og for eksisterende små og mellemstore virksomheder i 2014. Lokal økonomisk modstandskraft Vi lever i en tid med hidtil uset mulighed for udvikling af netværk af solidaritet, der i stigende grad gør det muligt for almindelige mennesker at opbygge lokal økonomisk modstandskraft og opnå en vis grad af autonomi fra den globaliserede økonomi. Denne tendens trækker styrke fra to paradoksalt komplementære udviklinger. Den første er

krisen i den globale økonomi, der gør det muligt, ja forpligter, mennesker til at skabe alternativer i deres eget lokalsamfund. Sideløbende muliggør IT-revolutionen nye former for samarbejde; samarbejde og innovation gennem netværk, der er langt mindre forbundet til et geografisk sted, men som muliggøre en udveksling af ideer, værktøjer og ressourcer, der kan berige stedbaserede initiativer. Som de vigtigste knudepunkter i disse netværk , og som forbilleder for de værdier og praksis i en global post-forbrugerbevægelsen, har økosamfund en vigtig rolle at spille i denne epokedefinerende udvikling. Oversat af Ditlev Nissen. Se mere på www.okosamfund.dk

Jonathan Dawson er leder for Economy for Trasition programmet ved Schumacher College i Devon, England. Han er tidligere præsident for Global Ecovillage Network og medforfatter til bogen Economic Key – Gaian Economics – Living well within planetary limits udgivet af www.gaiaeducation.org.

Økosamfund i Danmark

De spirende netværk af økonomisk solidaritet bliver yderligere aktiveret af den techno-industrielle revolution, som vi i

15


Det bæredygtige fælledskab – årsmøde i 2014 på Samsø den 4.-6. april Vi er mange der står sammen om en grøn omstilling, bæredygtighed, selvforsyning, alternative boformer og glæde – vi har en fælled, som vi sammen kan passe på og få flere med på at passe på

P

å LØS generalforsamlingen i 2012 blev det besluttet at igangsætte en undersøgende proces med henblik på at udvikle samarbejdet med andre foreninger. Den beslutning har ført til at Landsforeningen Økologisk Byggeri, Permakultur Danmark, Omstilling Danmark, Landsforeningen Praktisk Økologi, Økologisk Samsø og Landsforeningen for Økosamfund, nu har en fælles vision om at få bragt økologisk og bæredygtig viden ud i alle dele af det danske samfund. For at gøre det, er det godt at kende hinanden. Derfor arbejder vi for at holde årsmøder sammen hvert andet år. Første gang bliver den 4.-6. april 2014 på Samsø. Mødet er åbent for alle borgere i Danmark. Vi drømmer om at Samsø kommer til at summe af ideer og venskaber, som kan bringe os alle en grøn og glædelige fremtid. Her er det foreløbige program, som vi arbejder videre på, og hvis du har ideer til programmet eller noget du gerne vil bidrage med, så sig til … vi har brug for alle hænder og stemmer for at få et skelsættende møde. Grunden til at vi har valgt at mødes på Samsø er, ud over at det er riget lige i midten, at en gruppe borgere på Samsø i 2013 tog sagerne i egne hænder og lavede foreningen Økologisk Samsø – en forening, hvor alle borgere forenet arbejder for at få

mere økologi på Samsø – lige fra fødevareproduktion til bosætning til generationsskifte på økologiske gårde. Det synes vi alle er en mægtig god idé, som vi gerne vil se og høre nærmere om. Oveni er Samsø på verdensplan et mønstereksempel på omstilling. Søren Hermansen, Samsø og det der nu hedder Energiakademiet er absolut frontløbere på, hvordan hele lokalsamfund kan træffe store fælles visioner for at ændre verdens gang – i dette tilfælde på energiområdet, hvor Samsø ved denne kraftanstrengelse er blevet 100% selvforsynende med vedvarende energi og nu går mod visionen om at være en fossilfri ø. Ud over det er Samsø smuk. Vi glæder os! Lær mere om alle parter i vores møde her: zzLandsforeningen

for Økologisk Byggeri,

www.lob.dk zzPermakultur

Danmark, www.permakultur-danmark.dk zzOmstilling Danmark, www.transitiondenmark.ning.com zzLandsforeningen Praktisk Økologi, www.oekologi.dk zzØkologisk Samsø, www.oekologisksamsoe.dk zzLandsforeningen for Økosamfund, www.okosamfund.dk

Borgerlystne Bæredygtige FÆLLEDSKABER – Samtalen om hvor vi er på vej hen - sammen Vores seks foreninger har det til fælles, at vi på hver vores måde arbejder med bæredygtig omstilling i praksis. Hvordan kan et øget samarbejde lokalt, og på tværs af foreningerne, være med til 1) at styrke de lokale omstillingsaktiviteter og 2) skabe et fundament der gør os i stand til at sætte grønne dagsordener ude i kommunerne? Formål er at samle op på årsmødets mange input og se på de konkrete muligheder for at udvikle samarbejdet frem mod et fælles årsmøde i 2016.

Praktiske info Det fulde program og tilmelding: www. oekologi.dk/aarsmoede. Mødested til måltider, fester, værksteder og samlinger: Tranebjerg Skole, Marsk Stigsvej 5, Samsø. Pris: fra 550-1200 kr. pr. person for en weekend, alt efter hvilken overnatning/ transportform du vælger Sidste tilmeldingsfrist: 7. marts 2014 Medvært, Medspiller, Medskaber Vi glæder os til, at du kommer med alt det, der er dig. Vi har forsøgt at lave et mangfoldigt program med mange aspekter af det bæredygtige fællesskab. Du er en del af det! Du er medvært, medspiller og medskaber. I alle programpunkter lige fra servering af mad til workshops er du deltager. Så kom med al din viden, alle dine tanker og visioner, og vær med til at drømme om og gå i dialog om vores FÆLLEDSKAB. Værkstederne er ikke ekspertvælde. Det er samtaler, spørgsmål og tanker, som vi håber bringer os lidt nærmere vores visioner og drømme.


PROGRAM Fredag den 4. april

Lørdag den 5. april

Alle rejser til Samsø med færge og cykel

07.00-8.00: Yoga, morgengåtur, morgenritual

16.00-18.00: Ankomst, Frøbytte, Indkvartering og udlevering

8.00- 9.30:

af dine praktiske mødeopgaver (alle deltagere får

10.00-13.00: Workshops

tildelt praktiske opgaver: opvask, rengøring, op

13.00:

ØKO Frokost

rydning og borddækning)

15.00:

Eftermiddagskaffe og Generalforsamlinger i de

18.00:

Økologisk Aftensmad

enkelte foreninger

19.00:

Åbning ved de 6 organisationer

19.00:

Øko Aftensmad

19.30:

ØKOLOGISK SAMSØ BYDER VELKOMMEN

21.00:

Bar og Dansegulv

20.00:

FÆLLEDSKAB. Fremtidens løsninger kommer

ikke fra hovedkvarterne, men fra udkanterne,

Søndag den 6. april

hvor folk forvalter fælles ressourcer i fællesskab.

7.00-8.00:

Stræk og bøj, morgengåtur, yoga, morgenritual,

Oplæg v. Søren Hermansen, Samsø Energiakademi.

meditation og tai chi.

www.energiakademiet.dk

8.00-9.30:

Økologisk morgenmad

21.00:

CAFÉDIALOG - ER FÆLLEDSKAB NOGET FOR OS?

10.00-13.00: Workshops

v. Ditlev Nissen, Landsforeningen for Økosamfund

13.00:

ØKO Frokost

og Bjarne Gantzel Pedersen, Omstilling Danmark.

14.30:

FARVEL og på gensyn – oprydning og afrejse

22.00:

BAREN ER ÅBEN – Stefan Wollbrandt og Samsøs

Syngepiger spiller og synger

Morgenmad

zz

zz

Hvordan skaber vi en bæredygtig økonomi, der styrker vores lokalsamfund?

v. Anne Moloney og Bjarne Gantzel Pedersen, Omstilling Danmark zz

v. Annette Buhl, Omstilling Danmark og Ditlev Nissen,

zz

Bjarne Gantzel Pedersen, Omstilling Danmark

Landsforeningen for Økosamfund

Workshops Søndag

Visioner for et andet samfund,

zz

Materialer, kalk, isolering, hamp, hør og økologisk byggeri

Skab forandring gennem yoga og meditation

v. Søren Nayberg og Lars Jørgensen, www.egenvinding.dk zz

v. Klaus Vinter, Hesbjerg Landsby zz

Hamp er et effektivt bygge- og isoleringsmateriale

zz

Regnvandshåndtering Rensning af spildevand

zz

Bæredygtig Arkitektur i eksisterende bygninger

om EU-sortslovgivning zz

Naturtur til Stavns Fjord

zz

Den økologiske kommune, Lejre,

v. Mia Stockholm, økologisk landmand og Lotte Kramer, aktiv hjemmedyrker zz

økologiske jordfond v. Bent, Rasmus og Johannes, Brattingsborgvej 9,

Fødevarefællesskaber i Danmark

www.samsomaelk.dk zz

Økologiske Skolehaver

Et bæredygtigt liv – vision og virkelighed Anne Moloney, Bjarne Gantzel Pedersen og Erik Lemcke,

Billeder fra et år i Karnas have – glæder og udfordringer v. Karna Maj, www.havenyt.dk

Permakultur LAND CENTRE, hvordan laver vi netværk? v. Catrine Dolleris, Permakultur Danmark

zz

www.kbhskolehaver.dk

zz

Besøg Samsø Mælk og hør om Økologisk Samsø og den

Økologiske Kommune

v. Camilla Friedrichsen, leder af Københavns Skolehaver,

zz

Den magiske økologiske jord

V. Tina Unger, bæredygtighedskoordinator i Lejre

v. Mette Hansen, tidligere formand i Købenahavns Fødevarefællesskab, zz

ØKO kornkursus – dyrk korn i småskala v. Dorte Ernst, agronom og medlem af Fødevareministeriets dialogforum

v. Samsø Naturskole, www.samsonaturskole.dk zz

Fortællinger fra grøntsagserhvervet på Samsø v. en samsing

zz

V. Rene Killian, www.kilianwater.com v. Søren Blicher www.housearkitekter.dk

Hvordan laver vi inkluderende aktiviteter i vores lokalsamfund V. Johan Fast og PØ projektleder, vvvvvv.merelivihaven.dk

zz

v. Arne Mayoh, www.regnvandsspecialisten.dk zz

Økologisk byggeri materiale basis v. Hans Dollerup, www.taethus.dk

v. Steen Nørhede – erfaren selvbygger. vvvvvv.noerhede.dk

zz

Aktiv energi-reduktion – Hvordan? 1,5 time

zz

v. Niels Aagard, Andelssamfundet Hjortshøj zz

Inner Transition – Den personlige omstilling. 1,5 time

Omstilling Danmark zz

Forumspil om Ildsjælens dilemmaer, 3 timer

Permahavetur på Samsø

v. Sasja Iza Christensen, psykoterapeut og procesleder,

v. Birgit Rothmann, Kærbakken 11, www.gallerirothmann.dk

Hallingelille Økolandsby,

Økosamfund i Danmark

Workshops Lørdag

17


Det spirituelle fælleskab Ananda Gaorii Af Dada Krsnasevananda

N

amaste og hilsner til LØS fra dit nye medlem, Ananda Gaorii. Vi er cirka 20 beboere, både del- og fuldtids beboere, der bor på en ti hektar økologisk gård og refugium placeret i Vig, i Odsherred. Ananda Gaorii er et projekt af Ananda Marga, en spirituel og social organisation, som arbejder for selvudvikling ved at praktisere yoga, meditation og socialt arbejde (www.anandamarga.dk). Vores projekt begyndte i 1987 med det der i Ananda Marga er kendt som en ’Master Unit’. En master unit er et udviklingsprojekt i et landdistrikt, der ideelt set indeholder en ashram, en skole, et børnehjem, en gård, et lægehus, en række håndværksvirksomheder og forskellige andre projekter, som gavner lokalsamfundet. Projekterne kan for eksempel være frøbanker, tilflugtssteder for dyr og forskningscentre. Ananda Marga har mange sådanne projekter rundt om i verden, for det meste i tredje verdens lande,

hvor de hjælper med uddannelsesmæssige og medicinske faciliteter til nødlidende befolkningsgrupper samt hjælp til uddannelse og udvikling af nye ideer (du er velkommen til at besøge www.amurt.net for mere information om sådanne projekter). Ananda Gaorii i Vig befinder sig i Danmark, der er et udviklet land, og vi er placeret i et lokalsamfund, der langt overvejende er bedre stillet end vi, i hvert fald materielt. Begrænset af mangel på penge og faglærte frivillige, udviklede vores projekt sig meget langsomt i mange år, men efterhånden fik vi forvandlet de gamle avlsbygninger til meditationslokaler, sovesale, køkken og spisefaciliteter. I løbet af disse år fungerede Ananda Gaorii mest som en oplæring i prøvelser og karma afbrænding for et meget lille antal frivillige og et mødested for små refugier for vores lokale medlemmer. Væsentligt er det dog, at vi i denne periode var i stand til at etablere et økologisk bageri, der producerer glutenfri produkter,

kaldet Natur Bageriet (nu Landbageriet). Dette bageri distribuerer glutenfri produkter i København samt til vores egne butikker i København og Rørvig. Indtægterne fra bageriet er i øjeblikket vores vigtigste indtægtskilde, og vi bruger pengene til støt og roligt at forbedre vores faciliteter. Vi har også en lille frugthave, hvor vi dyrker frugt til bageriet og til egen brug. Resten af vores jord lejer vi ud til en lokal økologisk landmand, indtil vi har folk og færdigheder til selv at dyrke jorden. I 2010 begyndte vores udvikling at accelerere, da vi var vært for et internationalt møde om emnet Prout, der er en alternativ økonomisk teori baseret på åndelige værdier. Teorien lægger vægt på fællesskaber, decentraliseret økonomi og økonomisk demokrati. 230 mennesker deltog i begivenheden, som varede en uge. Kombineret med den voksende fornemmelse af krise i verden omkring os, blev der skabt et stærkt incitament til at udvide vores aktivi-


teter til andet end lejlighedsvise refugier. I 2012 så vi den kendsgerning i øjnene at ud over yoga, Prout, bagning og uddannelse, vidste vi meget lidt om permakultur, landbrug og alternativ energi. Vi besluttede at råde bod på denne situation og tiltrække viden og folk ved at arrangere workshops om permakultur, skovarbejde, opbygning af fællesskaber og så videre. Vi ville kombinere disse workshops med en daglig rutine af yoga og meditation og placere disse rutiner i en bredere sammenhæng og verdenssyn inspireret af Prout. Ideen fungerede godt og vores besøgende undervisere og deltagere hjalp os med at skabe et permakulturdesign for fællesskabet og begynde at arbejde på at etablere vores egen skovhave. Så snart vores nye retning begyndte at tage form, blev andre trukket til. Deltagere i tidligere workshops nød at vende tilbage

og hjælpe med havearbejde og renovering og mange blev tiltrukket af blandingen af sunde omgivelser, åndelige rutine og en fø-

med input fra andre medlemmer af LØS. Nogle af vores nye medlemmer har også tilbudt at afholde kurser i vedvarende

Så snart vores nye retning begyndte at tage form, blev andre trukket til

lelse af at være med til at skabe noget nyt og spændende. Nu har vi en voksende pulje af talentfulde unge venner, der hjælper os med at blive selvforsynende med energi og etablere forsknings- og undervisningsprojekter. Selvom vi stadig mangler viden om bæredygtig dyrkning af fødevarer, husbyggeri, energi og så videre ligger vores styrke i vores ashram livsstil, vores undervisnings faciliteter og vores visioner for en holistisk fremtid. Vi planlægger at fortsætte med workshops på de områder, hvor vi har brug for at udvikle os. Derfor afholder vi i 2014 en række Ecovillage Design Workshops, forhåbentlig

energisystemer og andre spændende emner. Alle vores kurser omfatter en daglig spirituel rutine. I 2014 vil vi også ansøge Odsherred Kommune om tilladelse til at blive et økosamfund. Vi har allerede taget kontakt til kommunen angående dette emne. Så det er status. Vi ser meget frem til at lære andre medlemmer af LØS at kende og sammen arbejde for at give nogle inspirerende eksempler på, hvordan man kan gøre det anderledes. Artiklen er oversat af redaktionen.

Indkaldelse til generalforsamling lørdag den 5. april 2014 kl.15 på Samsø 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 11.

Valg af dirigent og referent Formandens beretning Beretning fra arbejdsudvalgene Fastsættelse af kontingent Indkomne forslag Fremlæggelse af regnskab til godkendelse Fremlæggelse af budget for det kommende år Valg af formand (er ikke på valg i 2014) Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter. Valg af revisor Eventuelt.

Forslag til generalforsamlingens beslutning skal indgå til bestyrelsen senest 14 dage før generalforsamlingen. Alle materialer vedrørende generalforsamlingen; regnskab, beretning, beslutningsforslag, debat m.m. lægges ud på www.okosamfund.dk/arsmode-2014/

Forslag om forhøjelse af kontingentet fra 2015 Kontingentstørrelse i zz Fællesskab op til 20 personer: zz Fællesskab 20-50 personer: zz Fællesskab over 50 personer: zz Virksomhed udenfor fællesskab: zz Virksomhed i fællesskab: zz Enkeltperson udenfor fællesskab: zz Enkeltperson i fællesskab:

2015 1.000 2.000 3.000 1.000 500 300 200

2014 610 970 1.460 610 310 250 125

Motivation: Kontingentet er ikke steget de sidste 5 år. Skal foreningens positive udvikling forsætte og omsættes til mere samarbejde og øget påvirkning på de politiske niveauer, skal økonomien blive bedre. Et af flere tiltag er at hæve kontingentet. Virksomhedsmedlemmer skal fremgå på hjemmesiden og på en samlet annonceside i magasinet. Forslagsstiller: Bestyrelsen

Økosamfund i Danmark

Dagsordenen

19


En præsentation af et fødevarefællesskabs-koncept Af Tine Louise Petersen

F

ødevarefællesskaber er et koncept der er blevet mere og mere velkendt inden for de sidste par år. Københavns fødevarefællesskab startede i 2008 og idéen har spredt sig ud over landet, hvor flere afdelinger er dukket op rundt omkring. Også i Odense har der siden marts 2011 eksisteret et fødevarefællesskab. Konceptet er ganske enkelt. Man betaler 100 kr. for et livstidsmedlemskab, og derefter slutter man sig sammen om at indkøbe økologiske varer direkte fra lokale producenter. Særligt for fødevarefællesskabsmodellen er at alle varer forudbestilles og betales på forhånd, så i et fødevarefællesskab er der intet unødigt spild som man ser det i supermarkeder hvor en masse ikke-solgte varer smides ud hver dag. I et fødevarefællesskab er der også et stort fokus på et minimum af emballage. Et fødevarefællesskab er en foreningssam-

menslutning af medlemmer og derfor er det ikke et profitorienteret koncept. Der formidles varer til 100-120 husstande hver måned og typisk bestiller hver husstand en færdigpakket pose á 100 kr. og lidt mel og grøntsager i løssalg hver uge. I Odense Fødevarefællesskab er der en besparelse på 20-50 % på produkterne i forhold til alle andre indkøbskanaler. I Fødevarefællesskabet i Odense gøres der meget ud af kontakten til producenterne. Hver måned er der en artikel på foreningens hjemmeside hvor en producent præsenteres, og udflugter til producenterne bliver også arrangeret. På den måde sikrer man hinanden et nærvær og en identifikation med produkterne, som mange forbrugere i stigende grad savner, når de står over de vakuumpakkede og langvejsfra kommende fødevarer i supermarkedet. Et fødevarefællesskab har muligheden for

at skabe en totaloplevelse for forbrugeren, og dét appellerer til rigtigt mange forbrugere, og er med til at give produkterne en vis form for identitet. Måske er det en person medlemmet kender, der som indkøbsrepræsentant for foreningen har haft kontakten med landmanden og udvalgt og bestilt ugens leverancer. Ugens indkøb er pakket i poser af andre medlemmer af foreningen, og til sidst får man udleveret sine varer af folk man også kender. Alt dette er med til at højne medemmernes engagement i, og glæde ved, foreningen. I Odense fokuseres der på at være i dialog med hinanden på de sociale medier. Der diskuteres opskrifter, tages billeder af færdigproducerede retter, og diskuteres en generelt mere bæredygtig hverdag, hvor medlemmer inspirerer og oplyser hinanden om konkrete tiltag man kan tage i sin

Vinterpizza

Yderlig topping ½ græskar, f.eks. hokkaido 3 kartofler Parmesan- eller anden ost Rør gær ud i vandet og tilsæt så surdej, salt, sukker, olie og grahamsmel.

Halvér dejen og rul hver klump ud til en tynd bund, som passer til den anvendte bageplades størrelse.

Tilsæt hvedemel indtil dejen er så fast, at den kan æltes på et meldrysset bord.

Læg dejen på et stykke bagepapir, smør den med halvdelen af pestoen og læg så græskar på den ene halvdel og kartofler på den anden. Strø med ost.

Følgende pizza er forfattet af Lise Wind Hansen fra Odense Fødevarefællesskab. Se flere af Lises opskrifter her: http://odenseff.dk/kogebogen Til 2 pizzaer Dej 4 dl lunkent vand 10 g økogær (hæveevnen er markant bedre end ved den konventionelle) Evt. et par skefulde surdej 1 tsk salt 1 tsk sukker 1 tsk rapsolie 3 dl grahamsmel Hvedemel for resten Palmepesto 5 blade palmekål 1 dl solsikkekerner 1 dl rapsolie 1 fed hvidløg 1 tsk salt Friskkværnet peber 2 tsk æbleeddike

Lad den hæve, mens pestoen og grøntsagerne forberedes. Hvis de øvrige ting hurtigt er klaret, lad da dejen hæve lidt længere tid. Rist solsikkekernerne på en tør pande, til de bliver gyldne og giver lidt lyd fra sig.

Når ovnen er klar, tages den varme bageplade ud. Bagepapir og pizzaen lempes over på den varme bageplade og bages i tyve minutters tid, til den er gylden.

Rib kålbladene og blend dem med de øvrige pestoingredienser.

Fremgangsmåden gentages med den næste pizza.

Skær græskaret i tynde skiver på et par millimeters tykkelse. Skrub kartoflerne og skær også dem i skiver.

Server evt. drysset med frisk asiasalat, ruccola eller vinterportulak. God appetit

Tænd ovnen på høj varme (cirka 250 grader), alt imens der står en bageplade i den.


lokalområde hver uge, så der er bestemt et potentiale mener Søren. En satellitafdeling fungerer på den måde at satellitten har en ansvarshavende person som tager imod indmeldinger og bestillinger og koordinerer afhentning af varer i moderafdelingen. Og succesen fortsætter, for der er nye satellitter og lokalafdelinger på vej fra Odense Fødevarefællesskab – blandt andet i Hjallese, Skibhus, Tommerup og Assens. Hvis du er blevet inspireret og også vil have et fødevarefællesskab i dit lokalområde, så er det bare med at komme i gang. Start f.eks. med at give folk et sted at møde hinanden på de sociale medier, ved at oprette en facebookside for det fødevarefællesskab du vil starte, foreslår Line Mex, afgående forperson for Odense Fødevarefællesskab. Dernæst kan du tage kontakt til dét allerede eksisterende fødevarefællesskab som ligger tættest på dig, for at få praktisk hjælp og gode idéer til at gå i gang. Det fællesskabsorienterede bæredygtighedsprojekt ’Vores Omstilling’ har taget initiativ til at samle nogle ’how-to’-guider på deres hjemmeside, og der finder du også en guide til at starte et fødevarefællesskab efter odenseansk model http:// voresomstilling.dk/projekt/odense-fødeva refællesskab/255. En mere udførlig guide om opstart af et fødevarefællesskab kan du finde på Københavns Fødevarefællesskabs hjemmeside http://kbhff.wikispaces.com/ Startkit+nye+afdelinger. Så vil du spise økologisk og lokalt til en meget konkurrencedygtig pris, og vil du være en del af et inspirerende netværk, så kom i gang i dit lokalområde i dag!

Lermaling Lerpuds Marmormaling til vådrum Silikatmaling inde og ude På billederne ses eksempler fra Andelsforeningen Baungaard, som har brugt lerbaserede produkter i byggeriet af det ny fælleskøkken.

Økosamfund i Danmark

hverdag for at leve på en mere bæredygtig måde. Der er også i foreningen en meget aktiv arrangementgruppe, som arrangerer fællesspisninger, foredrag, svampeture og meget andet http://odenseff.dk/arrangementer. På den måde oplever mange medlemmer at et fødevarefællesskab er et enormt inspirerende netværk at være en del af. I vores princip nummer 6 siger vi at ”Det er vores ønske at udbrede budskabet om fordelene ved en mere betænksom og skånsom levevis overfor naturen. Derfor søger vi i det daglige arbejde at inspirere vores medlemmer til nysgerrighed og eftertanke, og det er selvfølgeligt noget vi tager alvorligt fordi vi alle sammen er så passionerede omkring det her projekt, – men altså vi er ikke en hellig forening og det står selvfølgeligt folk frit for om de vil deltage i arrangementer eller ej’’, siger Signe Bøgh fra Kernegruppen i Odense Fødevarefællesskab. Du kan se resten af Odense Fødevarefællesskabs principper på foreningens hjemmeside hvis du er interesseret http://odenseff. dk/content/vores-7-principper. Odense Fødevarefællesskab er skabt af idealister. Folk som virkelig tror på at en mere bæredygtig levevis er vejen frem imod et bedre og sundere samfund. Derfor er de selvfølgelig også interesserede i at ekspandere, og sprede det gode budskab. ”Det var en stor fornøjelse da Søren fra den Økologiske landsby Hesbjerg henvendte sig til Odense Fødevarefællesskab med ønsket om at lave en satellitafdeling på Hesbjerg”, lyder det fra Signe Bøgh. ”På Hesbjerg har vi i mange år gået op i økologi og bæredygtighed, så det var for os en helt naturlig forlængelse af vores dagligdag at vi valgte at blive en del af et fødevarefællesskab”, siger Søren. Indtil videre formidler Hesbjerg 6-10 poser i sit

21


Fra kartoffelmark til konkrete jobs I år fejrer Økosamfundet Dyssekilde sin 25-års fødselsdag, og det sker som en aktiv del af Halsnæs Kommunes erhvervsliv Af: Julie Mathiesen

F

or den økologiske landsby i Nordsjælland er ikke blot én af kommunens store turistattraktioner, det er også et sted, som flere hver dag tager hen til for at gå på arbejde. Blandt de oprindelige hensigter var nemlig at skabe arbejdspladser, og det er lykkedes. Som indbygger i økolandsbyen er arbejdspladserne i dag en del af hverdagen, som vi ikke bider synderligt mærke i. Det skulle da lige være for al morgentrafikken, når forældre fra provinsbyerne omkring os afleverer deres børn i Torup Børnehave eller på Halsnæs Lilleskole. For kun en fodgængerovergang skiller landsbyen fra de to institutioner, der er startet af lokale forældre. Børneliv og vokseværk Torup Børnehave var noget af det første, der blev etableret. Dengang i 1991 var det en håndfuld forældres behov for lokal børnepasning, der blev startskuddet, og i dag er det en puljeinstitution med 6 medarbejdere. Igennem årene har en række lokale været på lønningslisten, og i dag er der en enkelt herboende pædagog, der har særlig kort vej til jobbet.

Blandt de 25 børn er både lokale og børn fra andre steder i kommunen, og de boltrer sig i den gamle aftægtsvilla, der engang hørte til Dyssekildegård, og som økolandsbyen i dag udlejer til den forældredrevne institution. Over på den anden side af den lille hvide låge i børnehavens baghave går de større børn på Halsnæs Lilleskole. For nogle år siden overtog de hele Dyssekildegård fra økolandsbyen. Det gjorde skolen, fordi den i dén grad havde vokseværk og havde brug for at stå på egne ben. De oprindelige 12 elever er nemlig i dag 10-doblet, og der er knapt 20 personer ansat på skolen og i sfo’en. Flere er forældre til elever på skolen, og en række andre har tidligere boet eller bor stadig i økolandsbyen. Overalt i landsbyen kan man høre, når det er frikvarter på skolen, og både børnehaven og skolen bruger aktivt landsbyen som en del af deres hverdag. Alt godt til ganen Eleverne kommer fra hele oplandet, og det betyder også, at forældre, som ellers ikke har relationer til Dyssekilde, nu har deres daglige gang i området. Nogle vælger så

at benytte lejligheden til at klare nogle af deres indkøb hos Taraxacum. Det er Nordsjællands største helsekostbutik, og her kan man købe alt fra drømmefangere, meditationsmusik og filtsko til økologisk rødvin, biodynamiske grøntsager og kornprodukter i alverdens afskygninger. Kunderne kommer fra et stort område og tæller også sommerhusgæster og turister. På brødhylden bag disken i Taraxacum er der altid friskbagt brød takket være bageriet Kornsang, der holder til i samme bygning. Og tre gange om ugen kører bagerbilen fra Torup, for Kornsang leverer brød til en række helsekostbutikker, kantiner, daginstitutioner og cafeer i København og Nordsjælland. Begge enkeltmandsvirksomheder har hver en ansat, og de lejer sig ind i Dyssekildes erhvervsbygning, som er ejet af aktieselskabet Under Solen A/S. Her ligger også en café med fuldt køkken, som i flere perioder har været drevet som mad- og spisested med udstillinger og salg af forskelligt kunsthåndværk. Foruden de nævnte etablerede virksomheder er der en lang række selvstændig erhvervsdrivende i Dyssekilde, især behandlere, kunstnere og håndværkere.


Læs mere: zz

Halsnæs Lilleskole  www.halsnaesskolen.dk

zz

Torup Børnehave www.torupbornehave.dk

zz

Taraxacum 

zz

Kornsang 

www.kornsang.dk

zz

Økosamfundet 

www.dyssekilde.dk

www.taraxacum.dk

Under menupunktet Erhverv er der links til en række af byens selvstændige erhvervsdrivende.

Om Økosamfundet Dyssekilde Etableret i 1989 på en tidligere kartoffelmark ml. Frederiksværk og Hundested. I dag bor der ca. 123 voksne og 65 børn i alderen 0-96 år, hvoraf flere er familier i 3 og endda 4 generationer.

Masser af kunst og kultur Økosamfundet Dyssekilde huser også en række kunstnere bl.a. keramikere, kunstmalere og en strikkedesigner, hvoraf flere har værksteder hjemme i landsbyen, og flere har mange års erfaring som professionelle, der lever af deres værker. Også flere forskellige håndværkere har i tidens løb søgt til landsbyen fx murere, tømrere, tækkere og træfældere. Og de, der ikke er helt klar til at stå på egne CVR-registrerede ben, kan lade sig hyre gennem erhvervsforeningen Grønnevirke. Den tager sig f.eks. af regnskab og administration og

kan kaldes en slags lokalt vikarbureau, hvis formål både er at skabe arbejdspladser og sikre lokale håndværkere til lokale opgaver. Der er 22 aktive CVR-numre registret på adresser i Økosamfundet Dyssekilde, og dertil skal lægges de mange især kunstnere

uden tvivl ét af de steder i kommunen, hvor der foregår flest nyskabende ting. Blandt andet derfor er økolandsbyen udpeget til at være en af kommunens såkaldte erhvervsklynger. Det betyder, at Dyssekilde er blandt de fem områder, som Halsnæs

Alt i alt er det udtryk for en initiativrig flok beboere, og det seneste større tiltag er Himmelstorm Festival

og behandlere, der har andet arbejde ved siden af. Alt i alt er det udtryk for en initiativrig flok beboere, og det seneste større tiltag er Himmelstorm Festival. Det er en årlig 3-dages musik- og kulturfestival, der havde sin debut i 2011, og som sidste år var oppe på 700 solgte billetter med Marie Key som ét af topnavnene. Kommunalt fokus på Dyssekilde Nordsjællands største spillested, Gjethuset i Frederiksværk, var blandt sponsorerne, og Gjethusets leder ser gerne et endnu tættere samarbejde med festivalen fremover. Det samme gør erhvervslivet i det kommunale virksomhedsnetværk F5 og i Halsnæs Kommune, for Økosamfundet Dyssekilde er

Kommunes erhvervsudvalg især har fokus på at skabe yderligere erhvervsudvikling i og sammen med. Vi har endnu til gode at se, hvad det konkret kan resultere i, og imens er vi på de indre linjer selv i gang med at udvikle vores erhvervsliv. Dyssehverv hedder den forening, som nogle af os forsøger at få på benene, så vi fremover i fællesskab og i endnu højere grad end i dag kan promovere os udadtil og forhåbentlig indgå i flere inspirerende samarbejder, der meget gerne skulle resultere i endnu flere lokale arbejdspladser.

Økosamfund i Danmark

Flere af behandlerne har etableret klinikker i eller lige udenfor Torup, og den ellers lukkede bygning på Dyssekilde station blev for halvandet år siden omdannet til kontor/ kulturbygning. Inden døre er der bl.a. klinik og antikvarisk bogudsalg, og udendørs bliver stationsarealet omdannet til frodigt fødevaremarked flere lørdage i sommerhalvåret. Ikke alle varer er økologiske, men til gengæld er de kilometer-mærket, så kunderne kan se, hvor stort et lokalt udvalg, der faktisk er.

23


Samarbejde er vejen frem Fællesskaberne kan med glæde lære af og med hinanden. Formålet er at udvikle økosamfundenes potentialer, bygge netværk og skabe lokal værdi. Af Ditlev Nissen, formand

M

idt i november mødtes 17 medlemmer fra 8 fællesskaber, inklusiv bestyrelsen, i Andelssamfundet Hjortshøj. Her udvekslede vi erfaringer og talte om de udfordringer og potentialer der er en del af vores fælles virkelighed. Tilbagemeldingerne var at det er inspirerende at mødes og udveksle med hinanden! Lørdag handlede om hvad der sker i økosamfundene og i bestyrelsen. Søndag om uddannelse og internationale relationer.

Kommunerne viser interesse for økosamfundene Det er tydeligt at politikerne er ved at få øjnene op for, at økosamfund er en ressource. I efteråret var By-, bolig og landdistriktsminister Carsten Hansen på besøg i Hertha, for at få indblik i hvad et økosamfund kan bidrage med i forhold til at skabe liv i hendøende landsbyer. Halsnæs og Syddjurs kommuner er interesserede i at hhv. Dyssekilde og Friland udvider. Odsherred har etableret Bosætning i Odsherred for at få grønne fællesskaber til

'Forbundenhed' – Kursus om Bæredygtigt verdenssyn

E

I Dyssekilde Økosamfund 21.-23. marts 2014

fter successen af kursusforløbet ’4 weekender i 4 Økosamfund’ i sæsonen 2012-13 inviterer LØS til et nyt forløb, igen inspireret af ’Ecovillage Design Education’(se links nedunder for info). Det er delt i 4 områder eller ’Dimensioner’: Sociale, Økologisk, Økonomisk, Spirituel/Kulturel. Den sidste er kaldet 'Verdenssyn Dimension' og er temaet af det første kursus: Indhold

Kurset har til formål at give det dybeste mulige indblik i de principper og elementer af det Bæredygtige Verdenssyn gennem fem forskellige moduler/underemner: zz Holistisk Livssyn: Det er hovedtemaet, om det nye, men også urgamle, paradigme, hvor det bl.a. understreges at alle sider og niveauer af helheden er forbundne i en dynamisk balance (derfra navnet ’Forbundenhed’). Den første aften vil der være et panel af oplægsholdere som holder mindre foredrag, hvor ideer fra både moderne videnskab og gamle traditioner vil konfronteres. Publikum vil have mulig-

hed for at stille spørgsmål. Lytning til og genetablering af forbindelse med Natur: Foredrag og workshop, hvor der arbejdes med kontakt og kommunikation med elementer af naturen, udenfor og inde i sig selv. zz Transformation af bevidsthed + Sundhed & Healing: Foredrag og øvelser om gamle traditioner (Yoga, Qi Gong) og nyudviklede systemer (Body-SDS) handler om disse 2 emner, tæt forbundne i det holistiske verdenssyn. Sind og krop, ydre og indre arbejder her sammen for at genetablere og forstærke balance og livsglæde i individerne, til gavn for hele fællesskabet. Engageret Spiritualitet, vil blive præsenteret med ideer fra moderne spirituelle lærere, kristen og Zen-Buddhistisk (Thich Nhat Hanh), hvor fordybelsen i livets essens bliver brugt som kilde af livsenergi og inspiration til socialt og miljømæssigt engagement. zz Læremetode: Der vil være interessante erfarne lærere, fra Dyssekilde og udefra. Metoden er at blande foredrag, lektioner og input sammen med praktiske opgaver og øvelser, i pagt med den ’learn-by-lizz

ving’ pædagogiske stil. Der inviteres også til undervisningsbidrag fra deltagere, i form af små ’open space’ workshops. Sted og Lokaler: Kurset forgår i Økosamfundet Dyssekilde, ved Hundested. Det er et af de ældste økosamfund i Danmark, med cirka 125 voksne og 50-60 børn. De fleste aktiviteter af kurset holdes i Fællehuset i midten af landsbyen, hvor der er sal, køkken, drivhus, mødelokal, hyggerum og legerum. Indkvartering af deltagerne sker i Fælleshuset, i gæsteværelserne og i private huse i landsbyen. Pris: 800 kr. inkl. logi og vegetarkost. Mulighed for mindre rabat til studenter. Info & Tilmelding: Matawan Baio (tovholder), 27939353 / matawanb@gmail.com / Bankkonto 8401 1151697. Links: www.økosamfund.dk www.dyssekilde.dk www.gaiaeducation.org


Økonomi og erhverv Økonomi er en udfordring i mange økosamfund. Hvordan kan vi akkumulere kapital der giver penge til energiløsninger, tagrenoveringer, generationsskifte m.m. Kunne fællesskaberne lave et fælles forsikringsselskab, hvor 100 huse går sammen og laver en gensidig forsikring? Ligeledes er det meget frivillige arbejde en udfordring. Har vi kun det frivillige arbejde eller er der former for lokaløkonomi der kan bringe nye ressourcer i spil? Kunne man lave timebanker der synliggøre de ydelser og den værdi, der udføres til glæde for fællesskabet? Samarbejde på tværs af fællesskaberne kan være med til at identificere projekter der fungerer, som er løsningsorienterede, som integrerer nye teknologiske løsninger og som skaber værdi for fællesskabet. Et sådan samarbejde kan bidrage til udvikling af levende lokale og sociale økonomier i og omkring de enkelte fællesskaber. Der er brug for en løsningsbevægelse Bekymringerne for hvad fremtiden byder på, udtales igen og igen. Det gjaldt også dette møde. Mange gav udtryk for, at der er brug for en løsningsbevægelse, der giver konkrete svar på klimaets og miljøets katastrofale tilstand!

”Der er brug for en større bevægelse. At vi samler kræfterne på tværs af økosamfundene og på tværs af de grønne foreninger”. ”Både dem vi laver årsmøde med i 2014, men også 350.org, Klimabevægelsen, Omstilling.Nu, Zeitgeist, NOAH, Greenpeace, Danmarks Naturfredningsforening og mange flere”. ”Der er brug for billeder – omridset af fremtidens samfund, der viser former for livskvalitet der ikke er bundet op på vækst og forbrug.” Blandt de konkret forslag var der blandt andet: zzHvordan får vi verdensbillede dimensionen til at fylde mere, så den livskvalitet, som dimensionen byder på, kan være med til at løfte forandringerne? zzTretrins raket i ny forandringsbevægelse: Årsmøde 2014. Sommercamp på tværs af organisationer hvor vi sætter egoet til side og laver en ny platform for samarbejde. Omstillingsbølge 2015 med lokale Be The Change You Want To See In The World festivaler. Hvordan kan vi bruge det vi har bedre? Vi skal gøre mere ud af at besøge og inspirere hinanden i Danmark og Europa. Bytte huse i weekender og ferier. Blive bedre til at skaffe ressourcer. Være mere professionelle. Hvis vi vil have flere med må vi lytte til, hvad det er LØS ikke gør godt nok. Bestyrelsen skal mere i dialog når den holder bestyrelsesmøder ude i fællesskaberne. Uddannelse – LØS’s vækst motor Søndag udfoldede Camilla Nielsen Englyst fra uddannelsesudvalget og Hallingelille de mange muligheder der ligger i dette felt.

Udvalget arrangerer 6 kurser i 2014 og er engagerede i andre aktiviteter inspireret af Ecovillage Design Education. Efterfølgende var der bl.a. gruppearbejde om: zzFælles undervisningsmaterialer til skoleklasser der besøger økosamfundene – ligesom Haver til Maver. zzFælles rammer for de 6 kurser, hvilke opgaver skal LØS sekretariatet påtage sig, deltager pris m.m. Arbejdet har ført til at 10 personer fra 6 fællesskaber midt i januar mødtes for at lave en ansøgning til Ildsjælepuljen med henblik på udvikling af fælles undervisningsmaterialer. På www. okosamfund.dk/uddannelsesudvalget/ kan du finde artikler om uddannelse og følge med i udvalgets arbejde. Øget internationalt engagement Her fortalte Camilla om de tanker og potentialer, som internationalt udvalg vil arbejde med. Det handler primært om at kvalificere samarbejdet med GEN-Europe, Baltic Ecovillage Network og GEN Africa, f.eks. ved at lave et partnerskabsprojekt med økosamfundsbevægelsen i Ghana. GEN står for Global Ecovillage Network. I januar drog foreningens formand til Torre Superiore i Italien for at deltage i et møde for nationale og regionale økosamfundsnetværk i Europa i. Rapporten fra mødet kan ses på: www.okosamfund.dk/internationalt-udvalg Tak til Lise Rienholdt og Niels Aagren fra Hjortshøj for det praktiske arrangement, rundvisning og god forplejning!

Økosamfund i Danmark

kommunen. Og flere andre kommuner er engageret i at etablere eller tiltrække bæredygtige bosættelser til kommunen. Skal LØS have et 'kommune-udvalg' der som mål kunne arbejde for, at der skal være mindst et økosamfund i hver kommune i 2020?

25


Uddannelse ! Træning ! Kapacitetsopbygning ! Erfaringsdeling! – LØS’ uddannelsesudvalg kridter banen op for 2014 Af Camilla Nielsen-Englyst, Uddannelsesudvalget i LØS

V

ed efterårsseminaret i Hjortshøj blev uddannelsesudvalget formelt nedsat, efter nogle timers visionsarbejde med uddannelse i fokus. Så nu er der en formel ramme om de videre uddannelsesaktiviteter i LØS og en god mulighed for at være aktiv. Man kan stadig være med! F.eks. er en gruppe i gang med at forberede en ansøgning til puljen for Grønne Ildsjæle, med sigte på at udarbejde nogle gode materialer og workshops, til forskellige

målgrupper. Det kan virke tamt at sende en gruppe hjem fra rundvisning i et økosamfund uden at have tilbudt dem mere dybdegående workshops. Vi kan i økosamfundene udgøre en langt større ressource, indenfor læring om bæredygtige livsformer. Det vil vi lave om på. Det rare er, at vi gør det sammen. De næste uddannelsesaktiviteter bliver rækken af weekender, der ligger sig op af GAIA Educations fire bæredygtigheds‑ dimensioner: Verdenssyn i Dyssekilde til

marts, den økologiske i den selvforsynende landsby til juni, den sociale i Hjortshøj eller Hestbjerg til august og endelig den økonomiske på Fejø til november. Endnu en række af weekender, der samler, inspirerer og udfordrer os – og opbygger vores kapacitet i økobevægelsen. Derudover tænkes der i endnu et kursus om sociokrati i Hallingelille, til foråret – og gerne et introkursus til permakultur. Målet er seks forskellige uddannelsesaktiviteter om året.

Nyt fra Bestyrelsen 5.–11. juli 2014

Grøn omstillingspilot 5.–11. juli 2014

Grøn omstillingspilot

Drømmer du om en mere bæredygtig verden? Få viden og konkrete redskaber på den sjove måde! Tilmelding og info: kortekurser.dk

af Ditlev Nissen, formand Bestyrelsen holdt møde på Baungård Andelsboligforening v. Vejle den 10-11. januar. Mødets hovedpunkter var status på 1. år med Linda som sekretær, budget, årsmøde, generalforsamling og samarbejdet med de fire organisationer. Referatet fra mødet kan læses på www.okosamfund.dk. Folkene på Baungård havde tildelt os deres nye fælleskøkken som mødelokale. Vi spiste tre måltider sammen, delte historier, fortalte om LØS og fik en rundvisning på deres dejlige sted. Mens vi holdt møde stod der slagtning af kyllinger. Tak for den ramme I skabte omkring vores møde!

Vestjyllands Højskole Skraldhedevej Drømmer du om 8en mere bæredygtig verden? 6950 Ringkøbing Få viden og konkrete redskaber på den sjove måde! Tlf.:96753777 Tilmelding og info: kortekurser.dk I samarbejde med Landsforeningen for Økosamfund

Vestjyllands Højskole Skraldhedevej 8 6950 Ringkøbing Tlf.:96753777 I samarbejde med Landsforeningen for Økosamfund

”Lørdag var der arbejdsdag på Baungård – der slagtes kyllinger.”


Andre økosamfund kan melde sig som værter for kurser, der kan fungere under uddannelsesudvalget. Man kan afholde en weekend, der ikke fokuserer på en bestemt dimension indenfor bæredygtighedshjulet, men på udvalgte aspekter og oplagte emner, som i har kompetencer eller interesser indenfor. Hvad med en weekend om f.eks. børn&unge i fællesskaber, om konflikthåndtering eller om fundraising? Alle økosamfund kan jo i udgangspunktet arrangere og markedsføre alle de kurser de vil. Men at gøre det igennem LØS giver legitimitet begge veje, kontinuerlige åbenlyse markedsføringskanaler og fællesskab i økobevægelsen. Det er en mulighed, vi kan styrke og gøre brug af. Det første udkast til retningslinier for forholdte mellem vært/uddannelsesudvalget/LØS kan nu findes på uddannelsesudvalgets egen side: okosamfund.dk/uddannelsesudvalget Den 4 uger lange EDE – en mulighed i Danmark? Anbefalingen fra Hallingelille, der i 2012 afholdt en 4 ugers Ecovillage Design Education, var en anden måde at gøre det på. En vision er, at vi i den danske økobevægelse måske allerede i 2015 eller 2016 er klare til at afholde en 4 ugers EDE, sammen. Delta-

gergruppen kan bevæge sig rundt mellem måske tre eller fire forskellige økosamfund. Måske et der nemmere at få flere økosamfund med, hvis de kun skal stå for én uge i stedet for en hel måned, samtidig med at det vil være et samlet kursus, der netop viser det særlige ved Danmark: vores mange økosamfund, der ligger forholdsvis tæt på hinanden. Hvor kunne det være skønt! Nye EU regler – nye muligheder? De nye EU regler om tilskud til voksenuddannelse kan vise sig at være en fordel, både i forhold til at få EU betalte deltagere på vores danske EDE kurser, men også for danske økofolk i forhold til at tage en fuld EDE et andet sted i Europa. Fremover skal det nemlig være LØS som organisation, der lægger en uddannelsesplan: Hvor mange fra LØS skal have taget en EDE indenfor de næste to år? Hvis planen så bliver godkendt af Styrelsen for International Uddannelse, har vi et vist antal betalte pladser. Det kunne bestemt vække nye tanker og nye muligheder. Nu er det tid for de 4 weekender, 4 dimensioner, 4 økosamfund! En mulighed for at møde andre økofolk, fra eksisterende fællesskaber eller dem på vej. En skøn form for ’økosamfundsshopping’, hvor man får lejlighed til at tilbringe en

weekend i et økosamfund, man måske ikke kendte før. Dele erfaringer, netværke, lade sig inspirere af gode oplæg og workshops om de ting, der optager os. Prøv det og lok din nabo med. Datoerne følger her, men bliver også annonceret på hjemmesiden, over Facebook og i nyhedsbrevet. Så hold øje med uddannelsesudvalget! zzForbundenhed – dimensionen om verdenssyn i Dyssekilde 21.-23. marts 2014 zzDen økologiske dimension i Den Selvforsynende Landsby på Fyn 27.-29. juni 2014 zzDen sociale dimension i Hjortshøj eller Hestbjerg 29.-31. august 2014 zzDen økonomiske dimension på Fejø 14.-16. november 2014 Skriv til Camilla Englyst på cenglyst@gmail.com hvis du vil være med i udvalget, afholde et kursus eller bare er interesseret i udvalgets arbejde.

Økosamfund i Danmark

ALLE KAN VÆRE MED

27


Socialøkonomi – et muligt element i en bæredygtighedstrategi? Af Carl Christensen

V

i står med to typer af ’nødvendigheder’, en aktuel, hvor den globale konkurrence dikterer konkurrencestat med krav om effektivtet, vækst og mere og mere vægt på at alle skal udvikle kvalifikationer, der kan nyttiggøres på det private og offentlige arbejdsmarked. Og en anden nødvendighed, som med klima-, energi- og råstofkrise sætter krav om omlægninger af produktions- og samfundsliv i retning af social og økologisk bæredygtighed og udvikling af livsformer og fællesskab på andre værdier end vækst og økonomisk nyttemaksimering. I utrolig grad er politiske tiltag aktuelt bestemt af den første nødvendighed. Erhvervslivet skal sikres bedre produktivitets- og vækstbetingelser, og reformer af flexlønsordninger, førtidspension og kontanthjælp har som hovedsigte at få udsatte grupper ind på det ordinære arbejdsmarked. Dette samtidig med at arbejdsmarkedet mere og mere indrettes efter konkurrencestatens benhårde effektivitetskrav og økonomiske

nytteværdier. Det såkaldt normale arbejdsmarked er således slet ikke rummeligt nok til at inddrage mennesker med stærkt nedsat erhvervsevne eller rummeligt nok til at give plads for udvikling af bredere menneskelige værdier og ressourcer. Med det som udgangspunkt og med mange års erfaringer med socialt udviklingsarbejde i en lokal sammenhæng i bagagen præsenteres socialøkonomi, som et muligt alternativ til vækstræset og som et ’frirum’ til udvikling af nye fællesskabsformer og løsning af sociale, økologiske og kulturelle opgaver i en lokal sammenhæng. Og således måske også et element i ’den store omstilling’ eller i ’den anden nødvendighed’ som bidrag til en bæredygtig social og økologisk udvikling.

har gennem masser af år været engageret i socialt udviklingsarbejde i en lokal sammenhæng – Købmandsgården, Skovsgård Hotel, Råd og dåd og har løbende været i dialog med omverdenen om ideudvikling og erfaringsudveksling, bl.a. som bestyrel-

Arbejdsmarkedet –privat og offentligt, konkurrencesamfundet med arbejde som grundværdi

Frivillige, nedslidte, personer, som helt eller delvist har valgt basisløn.

Særinst

socialisering

Personer der ønsker at vende tilbage.

Min baggrund Jeg er kultursociolog, og har gennem en langt liv bestræbt mig på et samspil mellem teori og praksis. Jeg

Akltivering. Re. socialisering

Frirum på andre værdier. Ideelt med en form for basisløn


erkendelses- og praksisinteresse både på universiteter og i samfundet bredt taget, som bl.a. kan udfolde sig som socialt entreprenørskab i en socialøkonomisk ramme. Socialøkonomi – en indkredsning Socialøkonomi et relativt nyt begreb, som dækker over virksomheder og projekter, der: 1. Har et overvejende socialt sigte med sin virksomhed, men kombineret med produktion af en eller anden art 2. Ikke arbejder med profit for øje, men hvor et evt. overskud geninvesteres i virksomheden 3. Skal være organiseret uafhængigt af det offentlige Det er grundelementerne, hvortil det kan tilføjes, at man bør sigte mod størst muligt demokratisk styring, og fuld gennemsigtighed i økonomiske forhold og med et rimeligt lønniveau. Det er en meget rummelig ramme, og der er da også en stor bredde mellem de eksisterende virksomheder/projekter, der kalder sig socialøkonomiske. I den ene ende projekter, der er tæt på ’normale socialpædagogiske tiltag’ og i den anden ende virksomheder, som er meget forretningsorienterede, og som har som et væsentligt succeskriterium at medarbejdere på særlige vilkår kan komme ind på eller tilbage til det ordinære arbejdsmarked. Og i mange tilfælde er der ikke tale om noget brud med ’konkurrencestatens’ værdier og mekanismer. Mit bud på socialøkonomi er udvikling af arbejdspladser/aktivitetsmuligheder, der er permanente og rummelige, og som påtager sig opgaver med miljømæssigt, socialt eller kulturelt indhold til gavn for et

lokalområde eller nærmiljø. Miljøer hvor der er plads til en gruppe af medborgere der på en bred vifte af værdier via en empowermenttilgang udvikler, både individuelle ressourcer og et anerkendende miljø. Og derigennem også via anerkendelse fra nærmiljøet udvikler tro på egne kræfter og en vi-følelse af: Vi duer til noget. At der er muligheder i denne tilgang, synes jeg erfaringer fra Købmandsgården, Skovsgård Hotel og Råd og dåd viser. Ja, og fra mange andre projekter og tiltag i småsamfund og boligområder over det ganske land, også selvom man ikke kalder sig socialøkonomiske. Ja, hertil hører også ’Økologiske landsbyfællesskaber’ og jeg er da bekendt med at Hertha og Hjortshøj sætter inklusion af handicappede eller udsatte borgere højt og har gang i socialøkonomisk lignende tiltag. Det er her jeg ser ’et frirum’ et supplerende arbejdsmarked, hvor der kan eksperimenteres og tænkes nyt og udvikles overskridende strategier. Her kunne der også inddrages frivillige som permanent eller i en kortere periode havde overskud til at være med, og der kunne knyttes an til mange af de bevægelser, der på forskellig vis søger 'sprækker af lys' mod fællesskab og mere ansvarlig omgang med jordens ressourcer og en mere retfærdig fordeling af goderne. Og som baserer sig på et bredere humanistisk menneskesyn, end ’konkurrencesamfundets’ snævre økonomisk nyttemaksimerende. Scharmers 7 akupunkturpunter Otto Scharmer kendt for sin ’U-teori’ har skrevet en kort, men meget velargumenteret artikel om nødvendigheden af en

Vil du vide mere om socialøkonomi se:

Tore Jakob Hegland (1933-2002), mangeårig professor på

Center for socialøkonomi, formidlings af erfaringer, rådgivning, dialog:

Ålborg universitet og konkret og teoretisk dybt involveret i forsøgs- og

www.socialokonomi.dk

udviklingsarbejde på det sociale og kulturelle område.

’Den almene forening, Socialøkonomi Nordjylland’:

Skrev bogen: Fra de tusind blomster til en målrettet udvikling. En analyse

www.socialokonomi.dk

Andre Goz: Økologi og frihed, Politisk revy.

(denne hjemmeside er pt. Under ændring)

Bent Flyvbjerg: Rationalitet og magt. Det konkretes videnskab.

Otto Scharmer, forfatter til ’Theory U’, og artiklen om de

Akademisk forlag. Flyvbjerg kommer, nu som professor i Oxford, fortsat med

7 akupunkturpunkter:

artikler og indlæg om phronesis-forskning.

www.ottoscharmer.com/docs/articles/2009_SevenAcupuncturePoints.pdf.

Jørgen Steen Nielsen: Den store omstilling – fra systemkrise til grøn

Se basisindkomstargumenter på:

økonomi. Informations forlag 2012.

www.basisindkomst.dk, og/eller grav den noget gamle ’Oprør fra Midten’

En meget veldokumenteret gennemgang af den sammensatte krise vi står i,

frem af gemmerne.

og med bud på alternative udviklingsmuligheder.

Økosamfund i Danmark

sesmedlem i ’LØS’, hvor jeg hentede megen inspiration både i overordnede meningsudvekslinger og i de enkelte fællesskaber, som dog ofte var tilbøjelige til at lukke sig om sig selv og egen navle, hvilket jeg desværre synes også sker i mange andre alternative miljøer. Mine holdninger blev dannet i krydsfelt mellem to store eksplosioner i sluttredserne og halvfjerdserne: På den ene side hippiebevægelsen med dens frigørelse af drifter og kreativ energi – en bevægelse som desværre tørrede noget ud grundet indre modsætninger (læs Øvigs hippiebøger), og på den anden side studenteroprøret med opgør mod et stivnet undervisningssystem og med fokus på kapitalismekritik, som dog beklageligvis udviklede sig til stivnet kapitallogik og strukturmarxisme, som stort set placerede oprør og mere eller mindre revolutionære reformer, som illusionsskabende demagogi. Mellem disse to strømninger udviklede der sig en bølge af kulturelle og sociale bevægelser – man kan vel sige at også ’økofællesskaberne’ hører hjemme her. Men også disse strømninger kom efterhånden under pres fra det jeg indledningsvis kaldte den ’første nødvendighed’ nemlig voksende global konkurrence og neoliberalisme, som jo på universiteterne i stigende grad fjernede den kritiske samfundsanalyse til fordel for en teknologisk og socialteknologisk tilpasningsinteresse i forhold til samfundets vækst og konkurrencekrav. Mens en emancipatorisk erkendelses- og praksisinteresse (Jvf. Habermas) fik vanskeligere ved at holde sig i live. Der er brug for at forny eller videreudvikle en emancipatorisk

29


omstilling til økonomisk og økologisk bæredygtig udvikling og opregner 7 sammenhængende – akupunkturpunkter – områder, som der skal ageres på for at dreje udviklingen i den rigtige retning. Jeg synes Scharmer giver et godt og sammenhængende bud på, at der skal udvikles et samspil mellem en overordnet kapitalismekritik og konkrete eksperimenter med udvikling af prototyper af nyt – altså nyskabende projekter, der sigter mod økologisk og social bæredygtighed. Det er vigtigt at udvikle en analyse- og handlingsramme, der både inspirerer til konkret – moralsk/idealistisk handling og hvor der udvikles politiske strategier, der kan tæmme griskhed og dreje kapitalistisk produktion i retning af at tilgodese almene behov og bæredygtighed. Scharmers indkredsning af de 7 centrale akupunkturpunkter kunne være en overordnet diskussionsramme, inden for hvilken forskellige bevægelser og initiativer kunne inspirere hinanden samtidig med, at man kunne dyrke og udvikle sit eget fokus og indsatsområde. Basisindkomst Mon ikke udfordringerne med den massive udstødning, som finder sted fra arbejdsmarkedet, 600-800.000 afhængigt af valgte kriterier – i den arbejdsdygtige alder burde give anledning til at tænke anderledes. F.eks. begynde realistisk at overveje en form for basisindkomst. Alle skulle have mulighed for, at vælge en grundydelse – det kunne være tæt på eksistensminimum. Med mulighed for, hvis man har ingen eller en ringe erhvervsevne at få suppleret op og, hvis man melder ind, at man godt vil have et arbejde eller uddannelse får suppleret op i et vist omfang. Bliver man sat i arbejde, så til mindsteløn. Arbejde i en socialøkonomisk ramme ville også udløse en anstændig løn.

Teknikaliteterne i en sådan model er der ikke plads til udvikle her. Men jeg tror det vil kunne frigøre en bunke energi hos de mange, der i øjeblikket presses mod arbejdsmarkedet, og frigøre ressourcer i systemet. Socialt entreprenørskab Der er brug for flere igangsættere – sociale entreprenører. Sådanne kan udvikles på mange måder, dog sker det næppe i de nuværende pædagoguddannelser. De skal udbygges med håndværksmæssige kompetencer. Og først og fremmest må man indstille sig på at ’tage del’, at involvere sig. Det drejer sig om forandringsprocesser på tre ledder: A. Man skal selv være indstillet på at ændre vaner, holdninger og prioriteringer ’opdrageren skal opdrages’. B. Man skal kunne lytte og leve sig ind i ’udsatte personers’ liv og kunne bidrage til at åbne for potentiale og undertrykt energi (empowerment). C. Man skal have lyst og evne til at indgå i lokale netværk og skabe forandring og engagement i at udvikle rummelighed og fællesskab. Universiteter og uddannelsessteder burde være klar til at bidrage. Det har jeg ikke plads til at udfolde her, men der kunne startes med at man lod sig inspirere at Bent Flyvbjergs Foucault–inspirerede ’phronesis-forskning’ – praksisforskning med menneske og fællesskab i fokus. Afrunding Der er noget Titanic-agtigt i den aktuelle globale konkurrencestrategi. Det synes som om man underlægger sig kapitalistiske mekanismer med en grundlæggende dynamisk ekspansionstvang, suppleret med enorm griskhed. Man kan med Meadow – en af forfatterne til ’Grænser for vækst’ – mere eller mindre opgive at tro på, at det kan stoppes.

Carl Christensen, f. 1942, medstifter af og medarbejder i Købmandsgården, (1983-1992), Råd og dåd (1994-2007) Skovsgård hotel (best. Fmd.) (1992-2007). I perioder ansat på: Ålborg Universitet. Hjemmeside: www.carldialog.dk Købmandsgården, socialøkonomisk virksomhed: www.stiftelsenkoebmandsgaarden.dk Råd og dåd, smba, soc. øk. Virksomhed: www.raaddaad.dk Skovsgård Hotel, smba: www.skovsgaardhotel.dk

Det vil formentlig primært blive stoppet via sammenbrud på grund af indre modsætninger. Og sandsynligheden for at verden skal gennem en fase med økologisk fascisme (Gorz), hvor de velbjergede – personer og eliter – forskanser sig i forhold til den store mængde af underprivilegerede – er nærliggende. Tendenserne ses jo allerede. Det er jo så nærmest Sisyfosagtigt at kæmpe imod, men man skal med Camus fastholde at Sisyfos var en lykkelig mand, og acceptere nytten og glæden ved at kunne bidrage til at skabe laguner, hvor man mere eller mindre frigjort fra konkurrencestatens lønarbejdertvang – ikke frigørelse fra at bidrage til samfundet – i en slags 'frihedens rige' kan være med til udvikle fællesskab og rammer for fantasi og kreativitet, hvor der også er rummelighed til at mennesker, der ikke vil eller kan klare sig i konkurrenceræset kan udfolde sig med mening og formål. Hvis man er til det, kan man snyde lidt og åbne en sprække af håb i retning af at kræfterne i 'nødvendighedens rige' kan tæmmes tilstrækkeligt inden det er for sent.


Jordbrugsfond på Samsø Af Thorkild Ljørring Pedersen

Om fonden JordbrugsFondens SamsØkologisk hører hjemme på Samsø, og er en almennyttig/-velgørende fond. Fondens overordnede formål er igennem økologi og bæredygtighed at give nuværende og fremtidige generationer bedre muligheder for at få en levende jord, rene og sunde fødevarer, rent drikkevand og større biodiversitet. Endvidere er det fondens formål at lette generationsskiftet inden for landbruget på Samsø og dermed fremme den økologiske drift på øen. Samt at skabe arbejdspladser og at fremme tilflytningen til øen. Fonden opnår sin kapital fra gaver, frivillige bidrag, sponsorater og lån, samt fra driftsoverskud. De 7 handlinger Fondens formål søges opnået gennem følg‑ ende måder:

zzVed

at støtte generationsskiftet på Samsø gennem køb og bortforpagtning af landbrugsejendomme, der skal dyrkes økologisk. zzVed at støtte udvikling og opstart af projekter og/eller virksomheder, der udvikler, bearbejder, forædler og/eller sælger økologiske produkter. Dette sker også med henblik på at skaffe arbejdspladser og øget tilflytning til Samsø. zzVed at støtte initiativer der bringer landmænd/fødevareproducenter og forbrugere tættere sammen. zzVed at støtte udvikling og opstart af uddannelse og forsøgsmæssige tiltag på Samsø i relation til bæredygtighed, økologi og fødevarer. zzVed at støtte udvikling og opstart af tiltag omkring bæredygtig bosætning og levefællesskaber på Samsø baseret på økologi. zzVed at fremme sociale tiltag i forbindelse med fondens aktiviteter, f.eks. kan det bestå i at sårbare borgere bliver involveret i arbejdet på fondens gårde. Ved at tilstræbe, at offentligheden så vidt muligt får adgang til fondens arealer. Fondens organisering Fondens højeste myndighed er fondsbestyrelsen, der består af fem medlemmer. Mindst et medlem skal have faglig erfaring og viden med økologisk landbrug, og mindst to medlemmer skal være bosiddende på Samsø. Der lægges vægt på at alle medlemmerne aktivt arbejder for fondens formål. To medlemmer vælges af bestyrelsen for Økologisk Samsø, så der altid er kontakt tilbage til foreningen. De resterende medlemmer vælges af den siddende fondsbestyrelse. Hvert år holdes et årsmøde med orientering fra fondsbestyrelsen og workshops, hvor inspiration og nye ideer kan komme på banen, som fonden kan tage med hjem. Faktaboks: Hvad får du ud af at støtte JFS Fonden har økologi, bæredygtighed og fællesskab som grundpiller. Du har mu-

lighed for at hjælpe til ved at støtte JordbrugsFonden SamsØkologisk. Ved at donere et beløb til fonden får du en fond, der vil: zzSkabe nye arbejdspladser og øget bosætning på Samsø, dvs. bevarelse af liv i et udkantsområde, der hvor maden dyrkes og produceres til folk andre steder i Danmark. zzEn løsning på generationsskiftet i landbruget, så vi fortsat kan få friske danske råvarer produceret med hensyn til naturen og miljøet. zzInitiativer der på længere sigt gør jorden gældfri, og dermed øge landmandens konkurrenceevne og give ham lysten og selvbestemmelsen tilbage, selvfølgelig indenfor fondens principper. zzFællesskabsprojekter som f.eks. levefællesskaber med bæredygtighed og økologi som bærende principper. zzTiltag der tilbyder en anderledes måde at se på landbruget, hvor jordens sundhed, sunde råvarer og livskvalitet er fokuspunkter, og ikke blot om det økonomisk kan betale sig her og nu. zzLette adgangen til naturområder i forbindelse med fondens områder, f.eks. ved etablering af naturstier. zzFormidling om økologi og den viden som generes i forbindelse med fondens forskellige tiltag er i højsæden. zzEn ny vej, som kan kopieres andre steder i Danmark.

Økosamfund i Danmark

D

en danske landbrugsjord, som er en af Danmarks få råstoffer, er i dag voldsomt gældsplaget. Det betyder, at det er svært for de ældre landmænd at komme af med deres gårde, fordi de unge landmænd ikke har råd til at købe dem. Gårdene bliver i stedet opkøbt af de store landbrug, hvilket betyder, at der mistes arbejdspladser og livet på landet forsvinder. Økologien er også hårdt trængt. Der er eksempler på at økologiske kvægbønder opfordres af deres banker til at gå tilbage til konventionel drift, fordi det betaler sig her og nu. På Samsø har en gruppe borgere valgt at gå en anden vej. Foreningen Økologisk Samsø, der er en unik blanding af forbrugere og landmænd, vil stifte JordbrugsFonden SamsØkologisk, der skal købe gårde, og forpagte dem ud til unge økologiske landmænd. Således er generationsskiftet ikke længere den enkelte landmands problem – nu er det fællesskabets udfordring, og vi kan alle hjælpe til.

31


Afsender: Sekretariatet LØS Hareskovvej 19C 4400 Kalundborg

Modtager:

Kalender 2014 -15 – se detaljer på www.okosamfund.dk/kalender

Marts 3.-9. marts – Byg en håndværker masseovn med bageovn og varmebænk, Casa Argentera, Spanien

August 2.-5. august – COB workshop, Fornyet Energi, Stenlille 2.-30. august – Ecovillage Design Education, Samanhur, Italy

21.-23. marts – Forbundenhed - verdensbillede dimensio- nen, Økosamfundet Dyssekilde

April 4.-6. april – Årsmøde 2014, Samsø Tilmeldingsfrist 7. marts.

Juni 27.-29. juni – Den økologiske dimension, Den selvforsynende Landsby på Fyn

Juli

6.-8. august – Raketovns workshop, Fornyet Energi, Stenlille 29.-31. august – Den sociale dimension, Hjortshøj eller Hesbjerg 31. august - 4. september – Byg din egen raketovn, Anholt

Oktober 25.-26. oktober – Efterårsseminar i LØS, måske skal jeres fællesskab være vært?

November 14.-15. november – Den økonomiske dimension, Fejø

5.-11. juli – Grøn omstillingspilot, Vestjyllands Højskole 6.-8. juli – Generalforsamling i Global Ecovillage Network Europe 9.-13. juli – Global Ecovillage Network of Europe Conference, ZEGG - Center for Social and Cultural Design, Tyskland

Januar 2015 ?-? januar – National Networks Meeting, Los Portales, Spain

Vores kalender opdateres ofte med nye og spændende arrangementer, så hold dig opdateret på vores hjemmeside: http://okosamfund.dk/kalender. Og har du et arrangement som du gerne vil have i kalenderen så skriv til sekretariatet@okosamfund.dk og bliv oprettet som bruger.


Økosamfund #75