Økosamfund i Danmark #76

Page 1

Økosamfund i Danmark Medlemsblad for Landsforeningen for ØkoSamfund • Oktober 2014

Bæredygtige bosættere i kommunerne

Økosamfund og landdistriksudvikling Inspirerende frontløbere #76


Økosamfund i Danmark Er medlemsblad for Landsforeningen for Økosamfund (LØS). Bladet udkommer to gange årligt. LØS samler fællesskaber og økosamfund i Danmark, giver mulighed for erfaringsudveksling og arbejder politisk for at fremme dannelsen af flere økosamfund og inspirerer det øvrige samfund til mere bæredygtige livsformer. Indholdet i de enkelte artikler udtrykker ikke nødvendigvis foreningens holdning.

Redaktionen: Helle V. Petersen Allan Elm Linda Kristiansen, Sekretariatet Layout og DTP: Cassandra Marburger Forsidefoto: Linda Kristiansen, sted: Dyssekilde Trykt på FSC certificeret papir af KLS Trykt hos KLS Grafisk Hus A/S Indlæg, arkiveret som tekst- eller word-fil sendes til redaktøren (Husk billeder særskilt) redaktion@okosamfund.dk Tlf: 31143377 Hjemmeside: www.okosamfund.dk LØS er støttet af Kulturministeriets Tips og Lottomidler samt af Gaia Trust.

Medlemskab pr. år i 2015: Giro: 596-6752 Bank: 8401-1007584 ISSN 1395-1270 Annoncer i bladet: Rubrik 200 kr. (ingen billeder) 1/6 side 340 kr. 1/3 side 600 kr. 1/2 side 800 kr. 2/3 side 1000 kr. 1/1 side 1600 kr. Bagside 1400 kr. Alle priser er vejledende og ekskl. moms. Se krav til materiale mm. på: www.okosamfund.dk/annoncer og husk at du også kan annoncere på hjemmesiden.

* Enkeltperson: 300 kr. * Enkeltpersoner bosat i fællesskaber: 200 kr. * Fællesskaber og organisationer: Op til 20 deltagere: 1.000 kr. Mellem 20 og 50 deltagere: 2.000 kr. Over 50 deltagere: 3.000 kr. * Virksomheder i fællesskaber: 500 kr. * Virksomheder: 1.000 kr. Abonnement på bladet: 125 kr. Medlemsskab løber til det opsiges.

Formand: Ditlev Nissen Tlf: 3048 4941 E-mail: ditlev@okosamfund.dk

Foreningen er stiftet 7. marts 1993 og blandt medlemmerne er følgende: Økosamfund og fællesskaber: A70 Toustrup Mark, Sporup Ananda Marga, Vig Andelsforeningen Baunegården, Vejle Andelssamfundet i Hjortshøj, Hjortshøj Andelsforeningen Kirkebakken 80, Beder Christiania, København Den Selvforsynende Landsby, Sydfyn Det ny samfund, Thy Duemosegård, Birkerød/Farum Fejø Permakultur og Omstillingsinitiativ Fri & Fro, Odsherred Frikøbing, Hvalsø Friland, Feldballe v. Rønde Hallingelille, Valsømagle

Hertha Levefællesskab, Herskind Hesbjerg, Blommenslyst H/Z Hvid zone, Vesløs Kollektivet Maos Lyst, Hellerup Markforeningen v. Tigerens Rede, Gedved Munksøgård, Roskilde Resendal Mølle, Silkeborg Svanholm, Skibby Tornsbjerggård, Hundslund Tranehøj, Snertinge Udgården, Lading Økosamfundet Dyssekilde, Torup Åbakkehuse, Mern Virksomheder: Andelskassen JAK, Slagelse Birgitte Brøbech Advokatfirma, Århus Brugzen, Bjedstrup

Den Grønne Genbrugshal, Christiania Den Økologiske Landbrugsskole, Kalø Egen Vinding og datter APS, Ringsted Grøn Omsorg, Nyrup Involvering Nu, København K. Kilian Water, Vrads Købmandsgården (Stiftelsen), Brovst Merkur, Den almennyttige andelskasse, København Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, Hurup, Thy Odsherred Kommune, Højby Råd og Dåd Butikken, Brovst Taraxacum, Hundested Steen Nørhede, Kirke Eskilstrup Vestjyllands Højskole, Ringkøbing


16

Indholdsfortegnelse Trojanske mus

4

Økolandsbyer og landdistriktudvikling til debat

4

Økosamfund og landdistriktudvikling

6

Når Borgerne selv planter skoven

7

Fejø Permakultur og Omstillingsinitiativ

9

Økosamfundet Dyssekilde er en inspirerende frontløber

10

Borgmesterstang

14

Sommerlyst

16

Efterårsseminar

18

Livsstilsforandringer som klimastrategi

19

Økosamfund kan medvirke til at transformere landdistrikterne

20

Karise Permatopia

22

På Samsø var en pige

24

Beretning fra Årsmødet

25

GEN Europe konference

26

Egen strøm

28

Grøn beskæftigelsesindsats

30

22

10

7 6


Trojanske mus Af Helle V. Petersen, medredaktør

O

verskriften   er en sætning  som blev sagt nogle gange på Samsø 4.-6. april. Her holdt Landsforeningen For Økosamfund, Praktisk Økologi, Landsforeningen for Økologisk Byggeri, Permakultur Danmark og Omstilling Danmark fælles årsmøde. Økologisk Samsø påtog sig et fantastisk værtskab for årsmødet. Trojanske mus er den strategi vi lægger for de kommende års fortsatte samarbejde. Respektive foreningers medlemmer skal hver især, i stort som småt, påvirke meningsdannere i vores land, så bæredygtighed kommer på dagsordenen. Vi vil pible frem og opsnuse gode ideer, der kan omsættes til mere landsdækkende initiativer. Landsforeningen For Økosamfund har den helt overordnede vision, at i 2020 er der mindst et økosamfund, eller et under

etablering, i hver af Danmarks kommuner. Økosamfund har så mange positive sidegevinster, at det faktisk er tudetosset – for nu at bruge et af tidens favoritord på Christiansborg – ikke at fremme udbredelsen af disse. Eller som Carsten Hansen, Minister for By, Bolig og Landdistrikter, udtrykker det på side 6: „At dømme på interessen for økosamfund er denne målsætning ikke grebet ud af den blå luft”. Derfor handler temaet for vores blad denne gang om bæredygtige bosættelser i kommuner og landdistrikter. Temaet bliver belyst fra mange vinkler. Du kan finde artikler om nye økosamfund der langsomt spirer frem, der er et interview med en tidligere borgmester i Halsnæs kommune i anledning af Økosamfundet Dyssekildes 25 års fødselsdag og en opskrift på økologisk borgmesterstang er også med i håbet

om at kunne forsøde livet på direktions­ gangene under hårde forhandlinger. Vi håber du finder stof til eftertanke.

Økolandsbyer og landdistriktsudvikling til debat Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter har netop afholdt to velbesøgte kurser om Økolandsbyer og Landdistriktsudvikling. To økolandsbyer, Hallingelille i Ringsted Kommune og Friland i Syddjurs Kommune, var værter for arrangementerne, hvor kursisterne bl.a. fik lejlighed til at komme med deres bud på, hvordan kommuner og statslige myndigheder bedre kan støtte udviklingen af økosamfund i landdistrikter. Af Klaus Lehn Christensen, Fuldmægtig, Rejseholdet for Landdistrikter

S

tadig   flere økolandsbyer skyder op   i ind- og udland. Landsbyerne er   samfundsmæssige eksperimen  telle rum, hvor man forsøger at integrere bosætning, erhverv, fritids- og kulturliv.

Kurserne i Hallingelille og Friland fokuserede på organiseringen af økolandsbyer og mulighederne for at tænke landsbyerne ind i strategier til udvikling af landdistriktsområder. Denne udfordring kom kursisterne med følgende løsningsforslag til:

Udfordring 1: Hvordan kan kommunerne og ministeriet for by, bolig og landdistrikter blive en medskabende partner i den innovation og udviklingskraft, der kommer fra økosamfundene?


Domen set indefra, Foto: Klaus Lehn Christensen

• Hjælp med at skabe rummelige lokalplaner med klausuler om bæredygtighed, samt hjælp til udfærdigelse af lokalplaner. • Kommuner skal dele gode erfaringer til mere skeptiske kommuner og modarbejde „myter”: Økosamfund bringer oftest nye arbejdspladser, skatteborgere, børn til området, ligesom de modvirker butiks- og skoledød samt påtager sig sociale opgaver. • Overvej revisioner af lovgivning, så det bliver lettere at etablere bofællesskaber. • Opret eksperimentalzoner (f.eks. under frikommuneforsøget) hvor der åbnes op for alternativt byggeri og fællesskabs­ former/ejerformer, samt bæredygtig produktion, og hvor man ikke ser så firkantet på reglerne. • K ommuner bør stille grunde til rådighed for kommende økolandsbyer og forhåndsdisponere området, så f.eks. regnvands- og spildevandshåndtering samt

solorientering er lagt hensigtsmæssigt ift. terrænet. • M yndigheder bør tilbyde offentlige forskningsmidler og medfinansiering – eksempelvis i form af en fond, eller udlejning af jord. • Skab venskabskommuner mellem landog bykommuner om bæredygtighed.

• Facilitér bæredygtige individuelle løsninger, hvor det kollektive ikke kan nå ud (og i øvrigt også alle andre steder, hvis man ønsker at være ´off-the-grid´), f.eks. træpiller, masseovne, ´raket-ovne´og solcelleanlæg. • Indtænk koncepter der integrerer teknologiske og sociale løsninger, f.eks. dele­ biler, hvidevare og frysehuse.

• Tilbyd muligheder i tomme og nedlægningstruede landsbyer for de borger-­ grupper, som er interesserede i økosamfund/bæredygtighed.

• Statsafgifter på energi bør lempes.

Udfordring 2: Hvordan visionen om vedvarende energi bliver til virkelighed ift. kollektiv varmeforsyning i landdistrikter?

• Nul- og plusenergihuse skal kunne fravælge tilslutningspligter.

• Opbyg helhedstænkende mindset, der tænker energi, lokalsamfund, lokalvækst, livskvalitet og erhvervsfremme sammen i ét koncept for lokal udvikling. • Livsstilsforandring som klimastrategi – op­­ finde erstatning for forbrugersamfundet. • Kommuner bør tilbyde borgergrupper i landdistrikter ekspertviden til udvikling af en fælles varmeplan for et geografisk område, hvor der tænkes i helhedsløsninger ift. energi-mixet, både ift. ­ny­­byggeri og renovering af ældre huse.

• Etabler lokale vindmøller og biogas- og solcelleanlæg, som udbydes i anparter.

• Skab alternative finansieringsmulig­­heder til vedvarende energi/-renovering vha. en ny ´grøn fond´. Artiklen er bragt på www.livogland.dk en officiel hjemmeside fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. Hjemmesiden handler om landdistrikterne – herunder ministeriets initiativer på landdistriktsområdet. Direkte link: www.livogland.dk/nyheder/ oekolandsbyer-land­distriktsudvikling-debat

Økosamfund i Danmark

Løsningsforslag: • Etabler ressourcecentre som kan facilitere direkte dialog mellem græsrødder, ild­sjæle, kommunale- og ministerielle aktører – f.eks. i forhold til hvordan man kommer i gang med at skabe et økosamfund, herunder byggeri, økonomi og fællesejet jord.

5


Økosamfund og landdistriktsudvikling Af Carsten Hansen, Minister for By, Bolig og Landdistrikter

V

andringen   fra land til by har i   årtier ændret Danmark. Selv  om den store strøm går mod  byerne, er der også en bevægelse den anden vej. Folk i alle aldre søger de kvaliteter, som landdistrikterne er rige på – fællesskab, natur, plads, alternative leveformer, gode billige boliger osv. Det er alt sammen noget, man ofte finder i økosamfund. Landsforeningen for Økosamfund arbejder for, at der skal være mindst ét økosamfund i alle kommuner i 2020. At dømme på interessen for økosamfund er denne målsætning ikke grebet ud af den blå luft. Stadig flere økosamfund, skyder op i ind- og udland. Her danner de rammen om et godt liv for deres beboere. Samtidig fungerer de ofte som en udfordrende og berigende saltvandsindsprøjtning for det store flertal, der som jeg lever en mere almindelig tilværelse. Den slags saltvandindsprøjtninger

tror jeg, at vi alle kan have gavn af – ikke mindst i de landdistrikter, hvor størstedelen af økosamfundene har til huse. Økosamfund er en alternativ bosætningsform, der har noget relevant at byde på for både børn, unge og ældre. Et eksempel er økolandsbyen Hallingelille i Ringsted Kommune, hvor et bæredygtigt ældre-kollektiv fungerer som en integreret del af landsbyen – til stor glæde for både de ældre beboere og børnefamilier. Økosamfundene er samfundsmæssige eksperimentelle rum, hvor man ofte forsøger at integrere bosætning, arbejdsplads, fritids- og kulturliv. Ofte er økosamfund også berigende for det omgivende lokalsamfund – det være sig økologisk, økonomisk og socialt. Som også Landdistrikternes Fællesråd har bemærket, er der således mange elementer i økosamfund, der kan inspirere eller kopieres i eksisterende landsbyer, uden at befolkningen af den grund behøver at føle sig ´økologisk´. Det kan f.eks. være ved fokus på fællesskab, inklusion og tryghed, men også i forhold til bæredygtigt byggeri eller grøn energiforsyning. Med den seneste revision af Planloven har regeringen åbnet op for beboelse i forladte produktionsbygninger – det giver nye muligheder for bl.a. økosamfund. Derudover fokuserer regeringen på dialogen med kommuner omkring deres strategier for landdistriktsudvikling. Her ser vi, at økosamfund inddrages mere og mere som et væsentligt element i sådanne strategier. Her i 2014 satte mit ministeriums Rejsehold fokus på muligheder og udfordringer ved samarbejdet mellem kommuner og økosamfund. Bl.a. arrangerede vi to vellykkede og velbesøgte kurser i samarbej-

de med økolandsbyerne Hallingelille og Friland samt værtskommunerne Ringsted og Syddjurs. På kurserne diskuterede kursisterne, hvordan kommuner og Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter kan blive en medskabende partner i udviklingen af økosamfund i danske landdistrikter. Kursisterne efterlyste bl.a. etableringen af ressourcecentre med direkte dialog mellem græsrødder, ildsjæle, kommunale og ministerielle aktører i forhold til at komme i gang med at skabe et økosamfund – herunder byggetilladelser, økonomi og fællesejet jord. Kursisterne lagde også vægt på, at økolandsbyer i højere grad bør inddrages som aktiv i kommunens udarbejdelse af rummelige lokalplaner og landdistriktsstrategier. Endelig efterspurgte mange kursister et ændret syn på økosamfund. Her ser vi heldigvis, at der mange steder sker en opblødning, hvor økosamfund i stigende grad italesættes som kilde til fremgang. De skaber ofte både arbejdspladser og skatteborgere, de bringer børn og liv til landet, de modvirker butiks- og skoledød, og de medvirker, som jeg ved selvsyn har oplevet i Levefællesskabet Hertha, til at løfte sociale opgaver. Når man går nye veje, vil der altid være udfordringer. Der er udfordringer for udviklingen af økosamfund i Danmark. Finansieringsproblematikker og byggetilladelser er to vigtige eksempler på det. Selvom mange økosamfund bygger på et selvforsyningsprincip, er energiforsyning og spildevandshåndtering også hyppige udfordringer, som det kræver tæt dialog med værtskommunen at overvinde. Der er mange gode eksempler på, at udfordringer kan overvindes. Det tror jeg, at vi alle sammen kan have stor gavn af.


Når borgerne selv planter skoven Borgerne i Skovby savnede et samlingspunkt i Skovby og tog selv affære – i stedet for bare at bede kommunen løse ­ roblemet. Via donationer og mere end tusind frivillige timer har de fået etableret et stort og rekreativt skovområde. p ­Skanderborg Kommune har blot stillet grunden til rådighed og ageret sparringspartner i projektet. Tilsvarende er Hertha Levefællesskab et par km derfra udtryk for inklusion i en ny forstand, hvor dem-og-os-skillelinjerne er brudt ned – også i forhold til kommunen. Den slags fællesskab med borgerne er fremtiden, mener kommunaldirektør Lisbeth Binderup. ­ I Skanderborg hedder det Kommunen 3.0.

Skovbyskoven

Af Peter Bang Overby Her kunne historien i princippet slutte med en traditionel ansøgning til kommunen, sagsbehandling, en godkendelsesprocedure og bevilling af midler, hvorefter de kommunale entreprenørmaskiner ville gå i aktion. Men borgerne i Skovby ville det anderledes. Børn føler ejerskab I stedet for bare at læne sig tilbage og bede Skanderborg Kommune løse problemet tog de initiativ til et samarbejde mellem borgerne, Skovby Vandværk og kommunen, og det gjorde ideen til virkelighed.

Fakta • Skovbyskoven er etableret via et grønt partnerskab mellem Skanderborg Kommune, Skovby Vandværk, Galten FS, Skovbyskolen, Danmarks Naturfredningsforening og Projektforum Galten-Skovby. • Skoven blev plantet i efteråret 2013 af aktive borgere, bl.a. 600 elever fra den lokale skole. • Det rekreative område er på ca. 7 ha, som omfatter skov, stier, fitnessfaciliteter og forskellige opholds- og aktivitetsrum. • Den primære beplantning er eg med spredt indblanding af lind, birk, skovfyr, bævreasp, røn og bøg. • ­ Skoven er delt i to dele; en såkaldt tidsmaskineskov, hvor træerne er placeret i den rækkefølge, de er dukket op i Danmark efter sidste istid, og en sanseskov med forskellige træarter og en frugtlund.

Skanderborg Kommune gav grunden, og borgerne sørgede for at organisere sig, skaffe de nødvendige 365.000 kr. og sætte lokalsamfundet i arbejde. I november 2013 gik det løs med en række frivillige plantedage. Omkring 100 borgere og 600 elever fra Skovbyskolen brugte timer og dage på at plante de ca. 7000 træer. „Det er guld værd, at vi borgere selv har plantet træerne. Projektet er forankret på en helt anden måde, og det er fantastisk at mærke den stolthed, der er i byen over at vi ´selv´ har skabt en skov. Mine børn var med til at plante træerne, og jeg ved, at de og mange andre børn ofte tager forbi området for lige at se, hvordan træerne vokser”, siger Lars Hoppe. Skoven beskytter drikkevandet Projektet er blevet til i et lokalt grønt partnerskab. I disse år etableres der mange partnerskaber rundt omkring i kommunerne, men Skovby-projektet skiller sig alligevel ud. „Normalt sidder kommunen tungt på planlægningen i et grønt partnerskab, men i dette projekt stod borgerne selv for hele projektstyringen. Det er et godt eksempel på borgerdrevet initiativ, fordi skoven

Økosamfund i Danmark

D

anmark   er godt på vej til at blive   en skov rigere. Vel at mærke  en skov med en særlig historie.   Skovbyskoven, der vokser frem i Skovby 20 km vest for Aarhus, er nemlig blevet til via et utraditionelt samarbejde mellem aktive borgere og Skanderborg Kommune. „Der manglede en skov og et samlingspunkt i Skovby, så jeg begyndte at lege med tanken om at skabe et skovområde på en kile af kommunal landbrugsjord i byen”, siger Lars Hoppe, der er familiefar i Skovby og en af initiativtagerne til den nye skov.

• Projektforum Galten-Skovby er dynamo for en række andre lokale projekter.

7


Økologisk fællesskab som billede på Kommunen 3.0

aldrig var blevet til noget, hvis ikke ideen var kommet fra borgerne, og de havde været så vedholdende”, siger Thomas Brandt Ebbesen, skov- og landskabsingeniør og tovholder på projektet i Skanderborg Kommune. Han forklarer, at Skanderborg Kommune mister nogle indtægter ved at opgive grunden, men til gengæld sætter projektet på flere planer et økologisk aftryk. Dels findes nogle sårbare drikkevandsboringer i området, som beskyttes mod pesticider ved at omdanne området fra landbrugsjord til skov. Dels skabes der bynær natur, som med tiden styrker den biologiske mangfoldighed. Og sidst men ikke mindst får skov i højere grad folk til at bevæge sig i naturen end en bar mark. Fra egoistisk kunde til ansvarlig samfunds­borger Udover de naturmæssige gevinster giver projektet ifølge kommunaldirektør i Skanderborg Kommune, Lisbeth Binderup, et meget værdifuldt fællesskab. „Både børn og voksne i Skovby har fået jord under neglene, og det at gøre noget i fællesskab på den måde kan skabe en ny og stærk identitet i et bysamfund. Samtidig er projektet med til at nedbryde forestillingen om kommunen på den ene side og borgerne på den anden side”, siger Lisbeth Binderup.

Hun mener, at der er brug for en helt ny forståelse af, hvad en kommune egentlig er: „Fremtidens kommune er ikke en management-styret servicevirksomhed, som man i de sidste 40-50 år har betragtet kommunen som. Vi har brug for, at borgeren mødes som en ansvarlig samfundsborger med blik for fællesskabet snarere end en kunde med rent egoistiske interesser. I Skanderborg Kommune kalder vi det Kommunen 3.0, og Skovbyskoven er bare ét af mange eksempler på, hvad der kan opstå, når kommunen og borgerne indgår i et aktivt fællesskab”, siger Lisbeth Binderup.

Kommunen 3.0 kan som begreb være svært at få hånd om, fordi det indebærer en helt ny måde at se og gøre tingene på. Når kommunaldirektør Lisbeth Binderup holder oplæg om emnet, bruger hun derfor ofte Levefællesskabet Hertha for at illustrere tankegangen. Hertha er beliggende i Herskind – blot et par kilometer fra Skovbyskoven – hvor det blev etableret i 1995. I Hertha lever mennesker med og uden handicap sammen i et fællesskab, der er bygget op omkring de udviklingshæmmedes livsudfoldelse og har fokus på økologi og bæredygtighed. Mælken fra Herthas malkekøer forarbejdes i Herthas mejeri og sælges i Brugsen i Herskind. Derudover bidrager beboerne til Herthas selvforsyning via levefællesskabets gartneri, bageri og køkken og leverer de daglige måltider til Herskindskolens børnehave. „Kommunen 3.0 handler ikke om at spare penge, men om at skabe et aktivt fællesskab, som folk gerne vil bo, arbejde og være i. På mange måde står Hertha som et ideal for Kommunen 3.0”, siger Lisbeth Binderup og fortsætter: „For det første er Hertha et praktisk eksempel på ideen om, at alle skal have mulighed for at hjælpe til og bidrage meningsfuldt ind i fællesskabet. For det andet er selve levefællesskabet udtryk for inklusion i en ny forstand, hvor dem-og-os-skillelinjerne er brudt ned. For det tredje er Hertha et eksempel på, hvordan Kommunen 3.0 er et

Oversigt: Fra Kommunen 1.0 til 3.0 Skemaet her viser udviklingen i den måde, man opfatter samspillet mellem kommune og borgere på i Skanderborg. Kommunen 1.0 (frem til ca. 1970)

Kommunen 2.0 (ca. 1970-2007)

Kommunen 3.0 (ca. 2007-)

Kommunen er …

… en myndighed

… en organisation

… et lokalsamfund

Kommunen møder borgerne som…

… undersåtter

… kunder

… ressourcestærke, aktive samfundborgere

Politikerens opgave er …

… at afgøre enkeltsager

… at styre organisationen

… at lede lokalsamfundet

Politikerne virker ved at …

… behandle sager på formelle møder med formelle dagsordenener

… at sætte mål og økonomiske rammer i dialog med fagfolk og kunder

… præge dagsordenerne og stimulere aktiviteten i lokalsamfundet


godt sted at arbejde og være fagprofessionel. Den kommunale medarbejder er en slags agent, der hjælper med at få ting til at udvikle sig, snarere end en servicemedarbejder, der leverer en ydelse. Ved at finde ressourcerne hos alle og bringe mennesker sammen i fællesskaber kan man skabe et attraktivt og innovativt lokalsamfund, og det er derfor vi i Skanderborg Kommune arbejder hen imod Kommunen 3.0”.

Om grønne partnerskaber • De defineres ved, at mindst to parter går sammen om et lokalt projekt, der gavner naturen, friluftslivet eller viden om naturen. • Miljøministeriet har afsat en pulje på 5 mio. kr. om året i perioden 2010-2015 til støtte for lokale grønne partnerskabsprojekter. • Skanderborg er den kommune i Danmark, der arbejder mest med grønne partnerskaber.

*Annonce

Design af Økosamfund 14.-16. november 2014 Fejø Permakultur og Omstillingsinitiativ inviterer til Kursus i den økonomiske dimension

• Hvorfor den globale økonomiske/ politiske verdensorden ikke fungerer – og et bud på en ny organisering af de globale økonomiske institutioner. v. Ross Jackson, forfatter til Occupy World Street (anmeldt i #74). • Pengenes fremtid, globalt og lokalt. v. Robin Upton, Bangladesh. • Kan vi undvære penge? Hvordan ændrer vi vores indstilling til penge? v. Rasmus Hougaard Nielsen, Gode Penge. • Grøn Lokal Økonomi v. Ditlev Nissen, Landsforeningen for Økosamfund.

• Erfaringer med dele-bytte netværk og Fejøs lokale valuta. v. Folk Fra Fejø. • Alt sammen krydret med samtalesaloner, rundvisning og socialt samvær. PRIS: inkl. logi og kost 1.000 kr. (LØS medlemmer) 1.200 kr. (ikke-medlemmer af LØS) Yderligere information: Anne Moloney, moloney@fejoe.dk Tilmelding: http://okosamfund.dk/kalender/ede-ecovillage-development-educationpengenes-magi/

Af Anne Moloney

P

å Fejø har vi været i gang med omstilling siden 2008, hvor vi dannede vores lille forening. Vi var 3 familier, nu er vi 12 familier. Det er skønt at have et forum hvor man kan samles og dels blive klogere, dels lave nogen ting sammen og hjælpe hinanden og dels have det hyggeligt; et forum hvor man ved at man er enig om nogle grundlæggende ting, nemlig at vi har en miljøkrise, at forandringer ikke kommer alene fra politikere og virksomheder og at ingen har en færdig løsning på de udfordringer verden står over for. Netværket bliver stærkere og vi begynder at lave mere fremadrettede ting sammen, blandt andet kurset ´Pengenes Magi´ som er økonomimodulet i rækken af EDE´er som LØS afholder hvert år. Kig ind på vores hjemmeside og bliv klogere på alt det, som vi har gang i. fejoeomstilling.dk

Økosamfund i Danmark

Pengenes Magi

Fejø Permakultur og Omstillingsinitiativ

9


Himmelstormfestival 2014, Foto: Matawan

Økosamfundet Dyssekilde er en inspirerende frontløber Tre borgmestre mødte op til Dyssekildes 25 års jubilæum. En af dem fortæller her, hvad Dyssekilde har beriget kommunen med. „Der er meget I kan være stolte af”, siger tidligere borgmester. Af Ditlev Nissen (DN), formand for LØS

Ø

kosamfundet   Dyssekilde (ØD)  fejrede sit jubilæum den 26.  april. I den anledning invite rede jeg Helge Friis (HF) og Vianna Tendji (VZ) til en samtale, om hvad Dyssekilde har beriget kommunen med. Helge er nabo til ØD og tidligere socialdemokratisk borgmester i Frederiksværk, senere Halsnæs Kommune. Vianna Tendji har boet i ØD siden 1989, er indehaver af helsekostbutikken Taraxacum og medlem af LØS’s bestyrelse. Har inspireret kommunen DN: Hvad har ØD beriget kommunen med lokalt og kommunalt?

HF: Mange har spurgt om, hvordan det kunne lade sig gøre at skabe rammer for et eksperimenterende lokalsamfund. Skal de ikke tit have dispensationer? Byrådet lavede en klog lokalplan for området, der gjorde at økosamfundet kunne udfolde sine ideer uden et hav af dispensationer. I har inspireret kommunen. Set udefra har ØD været forgangsmænd inden for alternativ energi og anderledes byggeformer. Det er folk med gå på mod. De benyttede ting der ikke fandtes i forvejen og opfandt nye måder at gøre tingene på. Dermed blev ØD frontløber for det der i dag er helt almindeligt: At vi alle sammen skal spare på energien, at vi skal tænke os

om, når vi bruger af verdens ressourcer. 25 år efter må man konstatere, at I var langt foran. I har været pionere! I inspirerede Hundested til at blive en af landets første klimakommuner . Det handlede om at kommunen ville nedbringe sit CO2 med 2% og sit elforbrug med 2% om året. Det lyder af lidt, men ser man 20 år frem, er 2% om året et ambitiøst mål. Vi er inspirerede af mange af jeres tiltag, også dem der ikke lykkes. Verden er sådan, at hvis vi skal udvikle os, er der nogen der må starte, også med det der ikke lykkedes. Senere vil andre så lykkes med det. I har udviklet jer fra noget, hvor folk kørte forbi og tænkte, hvad foregår derinde, til noget


Fællesskab er en del af løsningen DN: Økosamfund handler om en ny form for livskvalitet og ny måder at løse velfærdsopgaver på. Ser du andre steder, hvor kommunen kan lære af ØD? HF: Det er svært, fordi samfundet er bygget op i kasser. En kasse hvor vi passer børn, en

har i det her system. Vi har nemlig taget ansvaret ud af familien og fællesskabet og gjort det at passe på andre til noget institutionelt. Det er ikke hensigtsmæssigt. Også her går I foran. Men som offentlig myndighed er det svært at styre, fordi det mere er et spørgsmål om moral end om lovgivning. Man kan ikke ´regle´ sig ud af dette. Kun opfordre til at vi tager mere ansvar for hinanden. DN: Et centralt begreb i økosamfundene er selvforvaltning, hvor der ligger en lokal beslutningsproces i forhold til det, man vil tage ansvar for. I det lys skaber selvforvaltningen rammer for moralen, fællesskabet og den måde man løser opgaven på. HF: I kommunen er vi i gang med at skabe lokalråd. Nu hvor kommunen er blevet større, er det blevet en mangelvare, at se sig selv som en del af det store demokrati. Vi er ikke blevet mindre demokratisk efter kommunesammenlægningen, men vi skal skabe nogle lokale fællesskaber, som borgerne kan være en del af. Også her er ØD en hestemule foran, fordi I gør det af jer selv. Set udefra har jeg set, at når I har et problem, er I gode til at slå jer sammen og få det løst eller søge hjælp udefra. Fx i starten hvor kreditforeningen ikke ville låne

Vi er ikke blevet mindre demokratisk efter kommunesammenlægningen

hvor vi går på arbejde og en hvor vi passer de gamle. Hvis man kunne bløde nogle af disse kasser op, ville det være rigtig fint. Når vi har udlændinge på besøg, er de ofte imponeret af vores sociale system. Jeg har altid sagt, lad nu være at gå hjem og kopiere det, fordi det ikke kun er gode sider, vi

penge til jer og hvor I i fællesskab fandt en løsning p å finansieringen. Det er godt gået. Helge Friis, tidligere borgmester i Halsnæs Kommune,

Økosamfund i Danmark

som folk er stolte af og viser frem, når de har familie på besøg. VZ: Folk der besøger ØD, er meget fokuseret på de fysiske rammer. Jeg har boet her i 25 år, det vigtigste for mig er hvordan vi har det med hinanden. Det er et sted, hvor man hjælper hinanden i fødsel og død. Det kan ikke måles og samtidig er det det mest betydningsfulde. Det er min fornemmelse, at de ældre her har et rigere og tryggere liv her end andre steder. HF: Helt sikkert. ØD har inspireret kommunen til at lave tre seniorfællesskaber, som jo handler om at passe på hinanden og holde øje med hinanden. Et fællesskab hvor man laver noget sammen, øger den enkeltes livskvalitet. Af alle problemer i dette land, så er ensomheden et af de største. Ensomhed kan forebygges ved at skabe nogle boformer, der tvinger folk til at samarbejde med hinanden. VZ: På den ønskeliste vi lavede for 25 år siden, har vi realiseret alt undtagen at bygge boliger for folk med særlige behov. Ønsket har til gengæld fået en drejning, så der nu arbejdes på at lave et dagtilbud til folk med særlige behov, således at de kan få glæde af de muligheder landsbyen giver.

Foto: Villy Jørgensen

11


Det må kunne bredes mere ud

Det er i virkeligheden de lokale fællesskaber, der udvikler demokratiet. VZ: Vi slog os sammen med andrefællesskaber rundt i landet og lavede en samlet ansøgning. Hvis mange små slår sig sammen, kan det få et stor betydning for hvordan samfundet udvikler sig. Strategisk erhvervsklynge DN: Halsnæs har identificeret ØD som en af kommunens strategiske erhvervsklynger. Hvad er baggrunden og hvad er det for perspektiver kommunen ser i ØD? HF: Kommunerne har i mange år lavet en erhvervspolitik for, hvad man gerne ville tiltrække. Arbejdspladser man ikke havde i forvejen, ting som man ikke havde forstand på, som man gerne ville have til kommunen. Igennem adskillige perioder måtte vi konstatere, at det ikke virkede. På vores hylder stod der ringbind med ting vi ønskede os, men som ikke kom. Da vi lavede vores sidste erhvervspolitik, tog vi udgangspunkt i det, vi var gode til. Fem erhvervsområder blev udpeget, herunder økolandsbyen – netop fordi I havde succes, med det I laver. ØD’s erhvervshus, som vi just sidder i, er med sit bageri, butik og cafe et eksempel på succesen. Det må kunne bredes mere ud. Dette bekræftes af den udvikling, vi så efter vi blev klimakommune. Og af det der sker i Lejre Kommune, hvor borgmesteren lykkedes med at få markedsført Lejre som økologisk Klaus Krause, ØS’s grand old man, beretter om tiden før år 0, Foto: Villy Jørgensen

på mange forskellige måder. Vi tænkte, at det kunne være en vej til nye arbejdspladser. Det er lykkedes, når vi ser på Spisekammer Halsnæs, som I jo er en del af. Hvis flere omlægger til økologi, vil vi være noget andet end de andre ´spisekamre´. Vi ser et spirende antal arbejdspladser inden for det økologiske, og jeg er sikker på, at der er mere i det her. Det er et spørgsmål om at få øje på dem, der har vilje og succes og bygge videre på det. En anden af de strategiske erhvervsklynger er turisme. I øjeblikket samarbejder vi med Visit Nordsjælland som udgangspunkt for at udvikle turismen. Fx arbejder vi på cykelturisme med ture ud til spisesteder, og steder man kan købe ind. I er en vigtig brik på en sådan rute. Livsstil og miljøbelastning DN En undersøgelse fra Kassel universitet DN: i Tyskland og en ingeniørundersøgelse i Danmark viser, at økosamfund har et CO2 udslip der er 60 % lavere end landenes gennemsnit. Ser man på det økologisk fodaftryk (ØF), som handler om vores forbrug af ressourcer og mængden af affald, vi sender tilbage til naturen, viser en undersøgelse i Ithaca, USA, at de har et ØF der er 39 % lavere end det amerikanske gennemsnit. Hvad tænker du om det? HF: Det tror jeg på. Det handler om den HF bevidsthed, man finder hos jer. At der er noget ganske særligt, I vil opnå. I starter med målsætningen, hvad I vil opnå. Andre ser på midlerne. Når folk i dag investerer i vedvarende energi, er det først og fremmest fordi der er kroner i det. I gør det fordi, der er mening med målet. Jeg er sikker på, at måden I lever på har en virkning. Det laver vi bare ikke nogen målinger på. DN: Hvordan kan det bringes ind i det DN almene samfund? Hvordan kan vi sprede disse ting i forhold til at skabe ændringer på klima- og miljøområdet? HF: I Danmark er vi et forgangsland på HF mange områder. Der er ikke nogen, der har så ambitiøs klimapolitik som Danmark har.


Fakta om Dyssekilde Beboere: 120 voksne og 65 børn Boliger: 79 (huse/lejligheder, privat/leje) Virksomheder: Massør/sundhed, yoga

DN: Alligevel har Danmark det femte højeste økologiske fodaftryk i verden, kun overgået af tre arabiske oliestater og Luxembourg. Livskvaliteten i økosamfundene er lige så høj som blandt almindelige dansker, men fokus er på menneskeligt fællesskab frem for materielt forbrug. Hvad kan I politikere bruge denne viden til? HF: Jeg tror det er svært at sprede disse værdier, fordi folk køber de nemme værdier. Vi har en høj levestandard, der kræver megen energi. Al forskning viser at det eneste der virker er forbud og afgifter. Danmark er ikke et land, hvor alle hele tiden går rundt med en høj moral om at leve miljørigtigt. Samfundsbærende blokerer DN: Min erfaring som underviser i bæredygtige omstillingsprocesser er, at folk skal opleve værdien af fællesskab. Der ligger nogle pædagogiske metoder i den globale økosamfunds- og omstillingsbevægelse, som kan bruges i kommunalt regi. Det er muligt at skabe læringsfællesskaber, hvor det enkelte menneske oplever at få mødt

Kvalitet skal opleves DN: Hvis vi ser 25 år tilbage, så var ØD det første økosamfund i Danmark – som jo byg-

center, kropstræning, børnepasning, kunstnere, tømrer, murer, træfælder, undervisning, brødfabrik og helsekost. Ringe i lokalsamfundet: Børnehave med 24 pladser og 6 ansatte, Friskole med 120 børn og 17 ansatte. Forsamlingshus. Torup markedsdage hver 2. lørdag i sommerhalvåret. Kældergalleriet. Julemarked. Bevægelsesfestival i uge 29, Himmelstormfestival (musik) sidste weekend i juli.

det fører til succes. At man kan igangsætte og drive en daginstitution, en skole, et erhvervshus. DN: Hvad skal vi gøre for at sælge ideen til politikerne i andre kommuner? HF: De skal lægge arealer ud, hvor det kan lade sig gøre at lave nye økosamfund. Kommunen kan kun være planlægningsmæssig hjælper. Mange projekter strander på det økonomiske, hvor kommunen ikke har mulighed for at hjælpe. I en tid hvor jordpriserne har været høje, har det ikke været

De har mobiltelefon i den ene lomme og en Ipad i den anden

sine behov på nye måder. Samtidig med at de udforsker og skaber livsstilsforandringer, der er mindre miljøbelastende. HF: Det er jeg ikke tvivl om. Problemet er, at det samfundsbærende i øjeblikket er højteknologisk og at vi er meget hurtige på al kommunikation. De unge mennesker lever i en verden, hvor de konstant bombarderes med kommunikation. De har mobiltelefon i den ene lomme og en Ipad i den anden. De tåler ikke pauser. Mens de spiser har de mobiltelefonen fremme og når de ser TV, har de computeren på maven. Jeg er sikker på, at de på et tidspunkt får nok, at de opdager at verden ikke er inde i computeren, at der er en anden verden.

gede på erfaringerne fra de mange bo- og arbejdsfællesskaber, der voksede frem i 70’ernes kollektivbevægelse. I dag er 27 økosamfund og fællesskaber medlem af LØS – og mange flere kunne være medlem. De bidrager på hver sin måde til at skabe et billede af fremtidens bæredygtige bosættelser. Hvis du ser på et mere alment plan, hvad er det så for en rolle økosamfundene kan have i forhold til det danske samfund? HF: De er trendsættere, forgangsmænd og –kvinder. Især at det kan betale sig at investere i fællesskaber. Jeg tror ikke meget på salg af ideen. Det er noget der skal opleves. Her har det stor betydning af kvaliteten af det der sker, er så høj som den er i ØD. At

nemt for ildsjælene at sætte noget i gang. Kommunerne skal være modige. Der skal være plads til de skæve tanker. Der skal være højt til loftet. Give plads til at afprøve, det der ikke er prøvet. Dem der går i andres fodspor får aldrig føringen. Derfor skal vi være villige til at løbe en risiko. Det er det, der kan udvikle en kommune. Lyt til ildsjælene og støtte dem i at udvikle deres ideer. DN: Har du et råd til Dyssekilde? HF: I skal udvikle ideerne og brede dem mere ud. Gøre det mere synligt, hvad det er der foregår. At det ikke kun handler om energi og økologi, men lige så meget om de ringe der skabes i lokalsamfundet. I har meget at være stolte af!

Økosamfund i Danmark

Nogen er nødt til at åbne verden for de unge mennesker. De lever i en anden verden end fællesskabets verden. Vi har aldrig haft så mange egoister, som vi har i dag. VZ: Du er skolelærer. I LØS har vi et udvalg, der ser på hvordan økosamfundene kan blive læringsrum for folkeskoler, gymnasier og højere læreanstalter. Har du nogen råd til hvordan vi kan udvikle et sådant projekt? Hvordan kan kommunerne blive partnere i et læringstilbud, hvor økosamfund bruges som ´klasseværelse´ i undervisning i omstilling og bæredygtig livsstil? HF: Lignende arbejder vi på i forhold til den nye folkeskolelov, fx i forhold til naturværksteder. Et økosamfundsværksted er en oplagt mulighed. Jeg er ikke i tvivl om, at man kan finde ud af det, men det skal være et meget veldefineret undervisningsforløb, så lærerne kan se, hvordan det kan indgå i undervisningsplanerne.

13


Den økologiske borgmesterstang En økoficering af Stefans opskrift fra ´Den store bagedyst´

Stangen består af en wienerbrødsdej, remonce samt topping Wienerbrødsdej Ingredienser: • 1½ dl. koldt vand • 1 dl. kold økomælk • 1 koldt økoæg • 10 g. økogær • 450 g. koldt økomel • 50 g. rørsukker • ½ tsk. salt • 200 g. økosmør Fremgangsmåde: Det er vigtigt, at dejen blandes koldt og holdes så kold som muligt under hele forløbet for at bremse hævningen. Bland vand og mælk og rør gæren godt ud i det. Tilsæt resten og ælt det godt sammen. Nu skal dejen hvile koldt i ca. ½ time, gerne i køleskab. Med kagerullen bankes det til en firkant, der er ca. 10-12 cm på hver led. Drys evt. med lidt mel for, at det ikke hænger i. Dejen skal rulles ud til en firkant på ca. 25x25 cm. og læg skiver af smør på 2/3 af dejen. Fold dejen sammen, så den tredjedel, der ikke er smør på, foldes ind over den midterste 1/3 af dejen, som har smør på. Herefter foldes den sidste tredjedel af dejen med smør ind over de to lag, således at man får en dej med 3 lag dej og 2 lag smør. Tryk dejen flad igen til den får ca. ½ cm. tykkelse. Fold 3 gange mere og gentag processen en sidste gang. Kom dejen på køl i 20-30 minutter.

Remonce:

Fremgangsmåde:

Ingredienser: • 100 g. økomarcipan • 4 spsk. rørsukker • 1 tsk. økovaniljesukker • 1 æggehvide Fremgangsmåde: Marcipanen røres blød med æggehvide, sukker og vaniljesukker.

Rul dejen ud i ca. 30x50 cm og del den i 3 lige store strimler. Læg en pølse af remonce på hver strimmel ca. 2 cm fra kanten. Luk kanten henover remoncen og rul strimlen til en pølse. Gentag processen med de andre strimler. Flet pølserne løst, så der er plads til hævning. Lad stå til hævning i ca. 30 minutter. Bag i ca. 25-30 minutter på 180 grader. Pynt med glasur og hakkede mandler.

Den færdige borgmesterstang Ingredienser: • 100 g. økomandler • Økoflormelis

Server den for din borgmester og gør ham/ hende mere bæredygtig.


*Annonce

NATUR. NÆRHED. NÆRVÆR. I Frederikssund Kommune er vi i fuld gang med at udvikle Vinge, der bliver fremtidens bæredygtige by. Vi vil skabe en hel by, hvor nøgleordet er bæredygtighed. Vinge skal være bæredygtig både miljømæssigt, socialt, kulturelt og økonomisk. Vinge får sin egen S-togsstation på Frederikssundlinjen. Det tager omkring 40 minutter fra Vinge til København med S-toget.

www.byenvinge.dk www.facebook.com/byenvinge vinge@frederikssund.dk

Det første kvarter, vi bygger i Vinge, er Deltakvarteret, som er blevet bæredygtigheds-screenet til DGNB sølv. Deltakvarteret får varieret bebyggelse og boliger til mange forskellige mennesker.

Vi vil rigtig gerne have bofællesskaber i Vinge. Værdisæt, størrelse og arkitektur afhænger af de fællesskaber, som slår sig ned i Vinge. Byggeriet skal være tæt og bæredygtigt. Det går vi ikke på kompromis med.

Vi arbejder på at omdanne nogle af de omkringliggende marker til nyttehaver, så Vinges fremtidige beboere kan bidrage til den lokale produktion af fødevarer.

Økosamfund i Danmark

”FreDerIKSSuND KommuNe VIl GerNe hjælpe jer meD at Komme GoDt I GaNG”

15


SOMMERLYST – En bæredygtig bydel i Rødding To familier drømmer om at lave en bæredygtig bydel i cykelafstand fra Rødding. Kontakt dem hvis du vil være med til at lave Sønderjyllands første økosamfund. Af Nikolaj og Laila Hygebjerg

V

i drømmer om at skabe en unik bæredygtig bydel bestående af 10-20 familieboliger på et område, på ca. 5 ha. Hver bolig skal have en mindre grund til at bygge på i kombination med et stort fællesareal til mindre dyrehold, køkkenhave, fælleshus m.m. Formålet er at skabe et harmonisk område hvor 10-20 familier kan bygge bæredygtige boliger i alternative byggematerialer. Vi ønsker at samle en række familier som kan stå sammen om en række værdier og ambitioner. Gældfrihed Vi forestiller os, at de fleste vil bygge helt eller delvist selv. Grunden til dette er, at man så kan være helt eller stort set gældfri. Derved slipper vi for den gældsfælde, som mange danskere sætter sig selv i, og som vil fastlåse vores familier i et krav om to fuldtidslønninger for at kunne betale for opretholdelsen af vores livsstil. Det er realistisk at bygge for imellem 500.000-1.000.000 kr. alt inkl., hvis man bruger alternative materialer som muslinger, halm, ler, træ m.m., og man selv lægger en stor del af arbejdstimerne. Med så lave investeringer er det muligt, at holde gælden på

Dyssekilde, billede er lånt fra Sommerlysts prospekt

et minimum og dermed klare månedlige boligudgifter under 5.000-10.000 kr. Ved at holde udgifterne nede giver det bedre tid til børn/familie og interesser som foreningsliv og frivilligt arbejde. Fællesskab Vi ønsker at skabe et harmonisk fællesskab, hvor vi kan være fælles om værdigrundlaget. Vi ønsker en høj grad af selvforsyning, et minimum af affald, biologisk spildevandsrensning, vedvarende energiløsninger og fællesindkøb af bæredygtige, økologiske, lokale produkter. Vi forestiller os at der er plads til dyrehold, køkkenhave, frugthave, fælleshus, fællesspisning legeplads m.m. Området skal være bilfrit, så vi skaber rammerne for at børn kan færdes frit og trygt. Alternativt byggeri Vi er tilhængere af alternative byggematerialer og metoder. Dels er det billigt og de skaber et langt sundere indeklima med åndbare og giftfrie boliger. Herudover giver de en uendelig frihed i designprocessen, så det kan blive langt mere spændende og smukke boliger. Desuden ønsker

vi at skabe en fælles bydel hvor man inspirerer og hjælper hinanden i byggeprocessen. Selvstændigt erhverv Vi drømmer om en livsstil, hvor vi er fri for at pendle på arbejde og køre mange unødige kilometer i bil. Vi ønsker at bydelen skal ligge i cykelafstand til Rødding. Den skal understøtte at en stor del af beboerne har selvstændigt erhverv i bydelen, så det bliver en bydel med liv om dagen. Vi ønsker at alle familier har et selvstændigt erhverv, som understøtter, at man kan tiltrække gæster til byen. Det kunne være kunsthåndværk med åbent værksted, café, økobutik, musiker, sundhedsklinik, kursusudbyder eller andet som kan tiltrække kunder og give bydelen en profil udadtil. Vi ønsker at Sommerlyst bliver en bydel som lokalsamfundets borgere har lyst til at bruge og er en naturlig del af. Spændende bebyggelse i smukke omgivelser Erfaringerne fra andre økosamfund viser at vi kan stille høje krav til beboernes kreativitet og engagement. Alternativt byggeri åbner mulighederne for unik arkitektur. Vi ønsker at skabe


Beliggenhed Vi ønsker at placere den bæredygtige bydel i forbindelse med Rødding By. Byens friskole vil være det naturlige omdrejningspunkt, for de familier der flytter til bydelen. Vi ønsker derfor at bo i gå- eller cykelafstand til friskolen og midtbyen.

Samtidig ønsker vi stadig en vis grad af landlig stemning uden generende trafik. Sidst men ikke mindst, ønsker vi at ligge tæt ved en indfaldsvej til Rødding, da en af hovedvisionerne er at skabe en åben bydel med mindre erhverv som kunsthåndværk, behandlere, gårdbutik m.m. Derfor har vi udvalgt en mark, som står til salg ved Sommerlystskoven, idet den dækker alle aspekter. Den ligger ugenert fra trafik og anden bebyggelse, den ligger 5 minutters cykeltur fra bymidten og tæt på Gram Landevej, så turister og gæster nemt kan finde bydelen. Gram, med Gram Slot

er, at man har været i stand til at tiltrække unge stærke familier fra hele landsdelen. Tanken om at bygge selv, og bo i et fællesskab som baserer sig på kvalitet og trivsel, tiltaler en bevidst og selvstændig type mennesker. Dette bør være en attraktiv gruppe tilflyttere for en lille by som Rødding, som kæmper med, at de unge flytter væk. Kommunens visioner „Vejen Kommune vil være en attraktiv erhvervs- og bosætningskommune, der skaber rammer og muligheder for trivsel, kvalitet og vækst”, skriver Vejen om kom-

Sommerlyst vil tiltrække nye borgere

som økologisk centrum, tiltrækker hvert år mange tusinde besøgende. Mange af disse vil kunne finde Sommerlyst interessant at besøge. Lokalsamfundet Hvad betyder det for Rødding by og Vejen Kommune? Kommunen og Rødding by kan høste stort udbytte af at understøtte etableringen af en bæredygtig bydel i Rødding. Sommerlyst - den bæredygtige bydel i Rødding vil blive Sønderjyllands første såkaldte ’økosamfund’. Dermed har Vejen kommune en chance for at markedsføre sig som en dynamisk, fremadtænkende kommune med fokus på bæredygtighed og kvalitet i hverdagen. Erfaringer fra andre økosamfund

munens vision, mission og værdier. Sommerlyst vil tiltrække unge, stærke familier fra andre dele af landet, som vil se Røddings nye profil indenfor det bæredygtige som et udtryk for en attraktiv kommune. Samtidig deler vi værdigrundlag med kommunen, da ordene trivsel, kvalitet og vækst er grundlæggende værdier som vi ønsker at bygge Sommerlyst på. „Lokalt vil vi udvikle os dynamisk med respekt for natur og bymiljøer”. Sommerlyst vil tiltrække nye borgere og virksomheder. Igen passer dette præcist med vores ønsker og visioner for bydelen. Vi ønsker at vise, at man ved at bygge alternativt kan bygge med respekt for naturen og skabe helt nye bymiljøer. Vi ønsker at tiltrække nye familier, som deler vores værdigrundlag, og som

Økosamfund i Danmark

en bydel med spændende, utraditionelle bygninger, som vil indbyde til at lokalbefolkningen og gæster besøger området og bliver inspirerede. Vi vil tidligt i fasen tage en landskabsarkitekt med i planlægningen, så området fra starten af bliver projekteret optimalt. Vi ønsker hurtigst muligt at undgå byggepladsfornemmelse og skabe et hyggeligt miljø med naturlige pilehegn og et minimum af byggerod. Første etape i bydelen vil blive at skabe infrastruktur med veje, stier og beplantning. Næste etape vil blive fælleshuset, som skal være omdrejningspunktet for hele bydelen. Først herefter ønsker vi at igangsætte familiernes egne boliger. Vi har i flere økosamfund oplevet, at års byggeri har resulteret i en konstant stemning af byggeplads og rod. Vi vil samle byggematerialer og andet, som kan rode, i bestemte områder så det ikke generer beboere og gæster.

17


ønsker at starte egne virksomheder, så Rødding kan sprudle af energi og foretagsomhed i stedet for at sygne hen, som man kan frygte den vil komme til, set i forhold til, at der står flere og flere butikslokaler tomme. Hvem er vi? Laila og Nikolaj Hygebjerg og vores to børn (Frederik og Viktor på 12 og 7 år) samt Abdullah på 19 år (der som 12 årig kom til Danmark fra Afghanistan og siden er blevet en del af vores familie). Vi bor i Rødding og arbejder på Rødding Højskole. Pia og Lars Hermansen og vores tre hjemmeboende teenagere på 15, 17 og 19 år. Vi bor ved Jels Sø og arbejder på Rødding Friskole og i Vejen kommune. Har du lyst til at være med eller få vores prospekt tilsendt er du velkommen til at kontakte os! Nikolaj og Laila Hygebjerg, Flors Alle 1, 6630 Rødding, Tlf: 41411505, email: nikolaj@gamesinc.dk

TIDSPLAN Sommer 2013 Etablering af gruppen omkring ’Den bæredygtige bydel’ Efterår 2013 Visioner og principper fastlagt Januar 2014 Sommerlyst grunden fundet interessant til projektet Februar 2014 Indgå i dialog med kommunen og sælger Efterår2014 Åbne projektet for udefrakommende interesserede 2015 Dialog med Røddings borgere. Forhåbentlig godkendelse af området til alternativ bebyggelse. Tegninger til huse udføres og bygge­ planer godkendes Forår 2016 Påbegyndelse af fælleshus og derefter de første 10 boliger 2018 Evt. påbegyndelse af fase 2: 10 boliger mere

*Annonce

Drømmer du om

bofællesskab? Så flyt til Odsherred I Odsherred er der flere byggegrunde til salg, der er udlagt til bæredygtige bofællesskaber. Så går du med en drøm om at bo i eller etablere et bofællesskab, og synes du det vil være fint med kommunens håndholdte service, så kig ind på www.odsherred.dk/bo eller ring til bofællesskabskontoret på 59 66 68 29. Vi hjælper dig gennem hele processen.

Efterårsseminar på Munksøgår d 25.-26. oktober 2014

• Hvad er betydningsfuldt for økosamfundene i de kommende år? • Hvordan kan et øget samarbejde styrke økosamfundenes og andre fællesskabers udvikling? • Hvad vil økosamfundene med LØS, og hvad skal LØS kunne? På generalforsamlingen blev det vedtaget, at foreningen skal udarbejde en strategiplan. Baggrunden er, at LØS i disse år indgår i mange nye samarbejdsrelationer. For at sikre at foreningens identitet og strategi står stærkt, er der brug for at opdatere

foreningens vision, formål og mission, så den er tidssvarende og retningsgivende i forhold til de kommende års udfordringer. Vi håber at alle fællesskaber vil bidrage til strategien, således at den bliver forbundet med jeres visioner og samspil med omverdenen. Til februar sendes forslaget til debat i fællesskaberne, for derefter at blive vedtaget på årsmødet den 10.-12. april 2015. Det er gratis at deltage. Tilmelding via www.okosamfund.dk/kalender/loes-efteraarsseminar/ Bestyrelsen


Livsstilsforandringer som Klimastrategi Ditlev Nissen, formand, Landsforeningen for Økosamfund (LØS)

Fremtidslaboratorier Økosamfund er levende fremtidslaboratorier for en bæredygtig fremtid. De udvikler sig i en spiralbevægelse. Fra den enkeltes ønske om at leve et godt liv i bæredygtige omgivelser, til at udfolde visionen i samarbejde med andre. Købe jord, lave lokalplan, byggemodne (ofte med biologisk vandrensning), bygge huse og fælleshus. Deltage i fællesspisning, arbejdsdage og festlighed. Børnefamilierne engageres i (etablering af ) børnehave og skole. Når basisstrukturerne er på plads spirer kulturcaféer og markedsdage m.m.. Drift og selvforvaltning bygger primært på frivillighed. Selvforsyning og virksomheder vokser frem og bliver til nye arbejdspladser. Lev og lær er et centralt princip, både i udvikling af fællesskabet og i kurser i ’design af økosamfund’, som flere økosamfund udbyder i samarbejde med LØS. Konflikter er en naturlig del af det at bo og leve i fællesskab. Nogle fællesskaber er plaget af konflikter, mens andre vokser gennem dem. Det kan se ud til, at fællesskaber der lider af konflikter primært har fokus på den økologiske og økonomiske

dimension, mens fællesskaber der også rummer den sociale og åndelige dimension, synes at vokse gennem konflikter. En ingeniørundersøgelse i tre danske økosamfund fra 2009 viser, at CO2 udslippet er 60 % under det danske gennemsnit. Universitetsstudier fra Tyskland viser, at Sieben Linden har et CO2 udslip på 30 % af det tyske gennemsnit. Studier i Skotland viser, at Findhorn har et økologisk fodaftryk på 50% af det britiske gennemsnit. Bæredygtighedshjulet Et økosamfund kan anskues som bestående af fire dimensioner, illustreret af bæredygtighedshjulet. Ideelt set vægtes hver dimension lige, men der findes endnu ingen ideelle økosamfund. De fleste rummer alle fire dimensioner, men i vidt forskellig grad og udtrykt på mangfoldige måder. Bæredygtighedshjulet er et billede på indholdet i Ecovillage Design Education,

en lev og lær uddannelse udviklet i Gaia Education (udspringer af Global Ecovillage Network). Uddannelsen blev i 2010 anerkendt af FN i forbindelse med 10-året for Uddannelse for Bæredygtig Udvikling. Bæredygtighedshjulet kan også bruges som et udviklingsværktøj for lokalsamfund der ønsker at fremme omstilling til bæredygtighed. Ressourcecentre For 20 år siden var mange kommuner skeptiske over for økosamfund. De var bekymret for om det skulle blive til et nyt Christiania. Efterhånden har kommunerne fundet ud af, at økosamfundene er en ressource for lokalområdet. Et eksempel er Dyssekilde der er den 5. klynge i Halsnæs kommunes erhvervsstrategi. Odsherred kommune har etableret et bosætningskontor, med det formål at tiltrække grønne fællesskaber til kommunen. I LØS drømmer vi om, at universiteterne vil lave et tværfagligt forskningsprojekt med Ph.d.-studerende fra 10-20 fakulteter, med henblik på at undersøge økosamfundenes ´effekt´ i forhold til energiforbrug, miljøbelastning, livsstilsforandringer, økonomi, social kapital, nye velfærdsformer og meget mere. Det vil give indsigt i hvad verden kan lære af mere end 25 års borgerdrevne sociale eksperimenter! Teksten er introduktionen til en artikel jeg præsenterede på den 6. Living Knowledge Conference på Aalborg Universitet i april måned. Artiklen kan læses på www.okosamfund.dk/livsstilsforandringer-som-klimastrategi.

Økosamfund i Danmark

Ø

kosamfund er bosættelser der inkludere alle dele af livet: Alle aldre, kultur, arbejdsliv, produktion m.m. De bestræber sig på at integrere menneskelig aktivitet i det naturlige miljø på skånsom vis. Energiforbrug og miljøbelastning søges konstant nedbragt. Målet er at skabe en udvikling, der sikrer gode livsbetingelser for fremtidige generationer.

19


Økosamfund kan medvirke til at transformere landdistrikterne I maj blev ECOLISE stiftet af en koalition af europæiske organisationer. Formålet er at fremme og støtte ­ lokalsamfund i deres bestræbelser på, at opbygge veje til en bæredygtig fremtid.

Af Robert Hall Oversat af Anne Moloney og Ditlev Nissen

H

vordan   omstiller vi til bæredyg  tige samfund? Det kan virke   som en så enorm opgave, at   det er nemt at blive pessimistisk, når jeg tænker på opgavens omfang. Jeg er dog en evig optimist og ser at naturen har en utrolig modstandsdygtighed og menneskene har en evne til hurtigt at skifte perspektiv og adfærd. Der har været talt om, at vi er på vej ind i en æra, hvor mainstream samfundet er klar til økosamfundenes budskab. Jeg tror, de er ved at være klar. Men jeg tvivler på, hvor meget strukturerne, i det snart forældede samfund, kan bruge vores idéer. Økosamfunds-, omstillings-, permakulturbevægelsen og mange andre grønne foreninger og initiativer, har brug for at blive mere synlige for hinanden. Vi skal udveksle og samarbejde, vokse med og ind i hinanden, og således udvikle os i fællesskab. Det handler om, at vi atter forener os med vores biosfære, at vi genovervejer vores personlige værdier om, hvad der giver livskvalitet og hvad der føles etisk korrekt. Det er ikke noget, der kan ske alene gennem dekreter fra et parlament eller via virksomheders beslutninger. Ændringen sker først inde i os. Derefter sker den lokalt. Ny europæisk NGO Økosamfund er en vigtig del af løsningen, og de er ved at slå rod. Men de er ikke den eneste løsning. Snarere har økosamfundene i landdistrikterne brug for at knytte bånd til de bymæssige øko-kvarterer, for derved at omstille området mellem land og by. Vi er allerede i færd med dette. I maj måned blev ECOLISE (European Network for Community-led Initiatives on Climate Change and Sustainability) stiftet af en koalition af

organisationer, der beskæftiger sig med at fremme og støtte lokalsamfund i Europa, i deres bestræbelser på at opbygge veje til en bæredygtig fremtid. ECOLISE var en idé, der blev født ud af en rapport fra den belgiske ngo AIEDL. Af denne rapport fremgår det, at de bevægelser som gør det virkelige arbejde vedrørende klimaændringer og bæredygtighed, ikke var koordinerede og ikke havde kendskab til hinandens initiativer. De var individuelt for svage til at have en dialog med eller få støtte fra nationale og europæiske institutioner. ECOLISE, der har sæde i Bruxelles, er stiftet af 25 organisationer fra hele Europa. GEN Europe, GEN International (GEN: Globale Ecovillage Network), Gaia Education, Permakultur England, Transition Network, og ICLEI (Local Governments for Sustainability) er sammen med Landsforeningen for Økosamfund blandt stifterne af ECOLISE. Økosamfundene har en unik rolle I dette samarbejde har økosamfundene en unik og vigtig rolle. De kan være med til

at modvirke affolkning og degeneration af landdistrikterne, ved at medvirke til tilflytning og til at regenerere jordens historiske frugtbarhed. Selvom det lyder udfordrende, må man forstå hvad det er øko-landsbyboer har at tilbyde landdistrikterne. Økosamfund, der skabes af tilflyttere, er en saltvandsindsprøjtning til de landdistrikter, hvor de er placeret. Tilflytterne, hvis referencerammer kommer fra byerne eller fra andre lande, lærer den lokale kultur og sprog at kende, for derefter at interagere og være involveret i det omgivende samfund. Mange af tilflytterne er motiverede og ofte dygtige personer, med visioner om et bedre samfund. For at bo og arbejde i et økosamfund hvor fællesskab og samarbejde er de fremtrædende værdier, må de være i stand til at bruge sociale værktøjer og være rede til at lære nye sociale færdigheder. I og med at næsten alle økolandsbyer har til formål at tjene det bredere samfund, har mange af beboerne en god, unik indsigt i Lokal honning, Fotograf: Clara Cortadelles, Suderbyn


Efterår er svampetid, Fotograf: Clara ­Cortadelles,

To misforståelser Den katalytiske rolle, som økosamfundene har i udviklingen landdistrikterne, er hæmmet af to misforståelser. Den ene er, at mange økolandsbyboere ser virksomheder som en del af problemet og ikke som en del af løsningen. Det skyldes at megen ødelæggelse af jorden er forvoldt af store selskaber i deres jagt på kortsigtede overskud. Men erhvervsliv kan også være fuldt bæredygtig og socialt ansvarligt. Rundt om i Europa ses mange eksempler på økolandsbyer der bidrager til den globale omstilling ved at igangsætte initiativer, der skaber lokale arbejdspladser samtidig med at økologi og biodiversitet vinder frem. Det afgørende er, at disse virksomheder bygger på de helbredende værdier som økosamfundsbevægelsen har udviklet igennem de sidste 20-30 år. Eksempler på dette er beskrevet i håndbogen ´The Enterprising Ecovillager: Achieving Community Development through Innovative Green Entrepreneurship´, der kan downloades gratis på balticecovillages.eu. Den anden misforståelse er økolandsbyernes relationer med kommunerne. Jeg er selv byrådsmedlem på Gotland, og jeg er klar over at vi ikke fuldt ud ´walk the talk´

med hensyn til vores værdier. For eksempel har jeg som byrådsmedlem kun indgivet ét forslag til at øge Gotlands resiliens. Jeg har været for passiv i spørgsmålet om, at kommunens medarbejdere og politikere får dækket deres udgifter til brændstof, hvis de kører til møde i bil, men intet hvis de går eller cykler. Jeg fik heller ikke sat mine tanker om en politisk styringsproces, der er karakteriseret ved dialog og inklusion på dagsordenen. Jeg ser det som GEN og ECOLISE’s rolle, at sætte den slags på dagsordenen og sørge for at de metoder der udvikles i økosamfundene, bliver afprøvet i kommunerne. Der bør vi være mere dagsordensættende. Jeg mener, at økosamfundenes visionsprocesser skal udvides, så de rækker ud over økolandsbyen og forholder sig til, hvordan de kan medvirke til, at deres kommune bliver mere aktive i omstillingen til bæredygtighed. Ligeledes har kommunerne brug for at vide, at økosamfundene har sådanne ambitioner. De fleste kommuner vil glæde sig over at have et eller flere, engagerede lokalsamfund, der bidrager til opfyldelsen af kommunens næsten universelle og ofte høje, og sjældent realiserede, mål for bæredygtighed. Økosamfund er innovationscentre Som byrådsmedlem og som Gotlands repræsentant i SEKOM, den svenske sammenslutning af Øko-kommuner (sekom.se), har jeg altid fastholdt, at ethvert landdistrikt

Suderbyn

skal have en økolandsby. Kommunerne bør se økolandsbyerne som innovationscentre for bæredygtig udvikling til gavn for udvikling af landdistrikterne. Den opgave er noget som de nationale økosamfundsnetværk bør arbejde med i forhold til landenes kommunale organisationer (Kommunernes Landsforening). Jeg er sikker på at alle nationale netværk vil værdsætte henvendelser fra kommuner, der endnu ikke har en økolandsby. En af ECOLISE’s opgaver er, at bakke op om disse netværk, således er vi kan fremme omstillingen til bæredygtige samfund. Robert Hall er en af grundlæggerne af Suderbyn Permakultur Ecovillage på Gotland. Han tog initiativ til at genoplive Njord, den oprindelige svenske økosamfundsforening grundlagt i slutningen af 1980’erne og som nu kaldes Ekobyernes Riksorganisation (ekobyar.se). Han har været med til at virkeliggøre Baltic Ecovillage Network i april 2013 og ECOLISE (ecolise.eu) i 2014. Robert blev på generalforsamlingen i juli 2014 valgt som en af GEN Europes to generalsekretærer.

Økosamfund i Danmark

landdistrikternes potentiale, så de er i stand til at bruge bæredygtighedens potentialer og de nuværende nicher som lokale udviklingsmuligheder.

21


Karise Permatopia – et erhvervsinitiativ Andelskassen JAK er initiativtager til Karise Permatopia – et b.redygtigt bolig- og landbrugsfællesskab med eget forsyningsanl.g. Der er venteliste til de almene boliger, men stadig ledige ejer- og andelsboliger Beboerinvolveringen er i fuld gang. 80 husstande flytter ind for.ret 2016. Af Mikkel Klinge Nielsen,Udviklingschef i Andelskassen JAK

K

arise   Permatopia skal etableres  på landbrugsejendommen   Jørslevlyst, som grænser op til   den sydligste del af Karise by, beliggende mellem Køge og Faxe Ladeplads. Andelskassen JAK overtog stedet efter en kunde, som var gået konkurs. Efterfølgende har Faxe Kommune givet mulighed for at inddrage ca. 4 af grundens nordligste hektarer i byzonen til beboelse. I slutningen af 2012 gik Andelskassen JAK i gang med udviklingen af Karise Permatopia. Fra starten ønskede Andelskassen JAK at skabe et moderne og i alle henseender bæredygtigt bolig- og landbrugsfællesskab på Jørslevlyst. I januar 2013 forelå det første skitseprojekt – udarbejdet i samarbejde med bl.a. permakulturdesigner Tony Andersen. Foråret 2013 gik med møder i København og Køge med interesserede husstande, åbent hus-arrangementer på Jørslevlyst – og videreudvikling af projektet. I juli 2013 blev det klart, at de fleste interesserede husstande foretrak en nøglefærdig løsning.

Hvad er Karise Permatopia? Karise Permatopia er et bæredygtigt bolig- og landbrugsfællesskab under etablering i Karise – med indflytning foråret 2016. Det kommer til at ligge på en 29 hektar stor landbrugsejendom, hvoraf 14 hektar er skov. Det kommer til at bestå af en boligbebyggelse med 80 moderne, åndbare og økologiske rækkehuse (40 almene lejeboliger, 20 ejer- og 20 andelsboliger), en gård med fællesfaciliteter, samt et økologisk og fossilfrit landbrug og et forsyningsanlæg baseret på vedvarende energi og ressourcekredsløb (se side 28). Rækkehusene placeres naturskønt op til skov, æbleplantager og græsareal – og bliver i 1-2 etager og alle med egen have. Boligstørrelserne bliver 65, 85, 115 og 130 m². Lejeboligernes husleje bliver ca. 4.600-9.200 kr. pr. md. eksklusive forsyning. Ejerboligerne kommer ca. til at koste 1,3-2,5 mio. kr. og andelsbeviserne ca. 260.000-500.000 kr. Der kommer fælles spise-/ festsal, storkøkken, vaskeri, legerum og gæsteværelser i gårdens stuehus. Landbruget og forsyningsanlægget organiseres som et andelsselskab. Landbruget vil gøre beboerne i selvforsynende med lokale fødevarer – og desuden levere en overskudsproduktion. Forsyningsanlægget leverer el, varme, biogas (til madlavning) til boligerne og gården, samt tager hånd om det organiske affald, regn- og spildevandet. Andelsselskabet har også gårdbutik, café, kontorfællesskab, diverse værksteder, samt dele-elbilordning. Alle ejerboligog andelsbolig-husstande skal være andelshavere. De lejebolig-husstande, som ikke vil være andelshavere, skal betale markedsprisen til andelsselskabet. Der skal ansættes 2 permakultur-kyndige landmænd til at lede og fordele landbrugsarbejdet og 1 tekniker til at drive forsyningsanlægget – alle 3 skal bo i Karise Permatopia. Husstande, der er andelshavere i andelsselskabet, er forpligtet til at hjælpe til med driften nogle få timer pr. uge pr. beboer. Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi får kontor i Karise Permatopia

I efteråret 2013 samlede Andelskassen JAK en større rådgivergruppe, som skulle hjælpe med videreudviklingen og etableringen. De første skitseprojekter opererede kun med andelsboliger. Mange af de interesserede husstande ville dog allerhelst bo til leje. Desuden ville det lette etableringen betragteligt at få et alment boligselskab som bygherre. Så Andelskassen JAK tog kontakt til Boligselskabet Sjælland – som jo har rigtig gode erfaringer med deres lejeboliger på Munksøgård. De første skitseforslag for boligbebyggelsen var miljømæssigt set fantastiske, men havde en række arkitektoniske svagheder og byggetekniske udfordringer – sidstnævnte især for almene boligselskaber. Et andet arkitektfirma kom til og udarbejdede et nyt skitseforslag til boligerne, som gav

og deltager aktivt i driften af andelsselskabet. Læs mere om Karise Permatopia på permatopia.dk

positive tilbagemeldinger fra mange interesserede husstande og fik Boligselskabet Sjælland til at melde sig på banen. I april 2014 sagde Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi ja til at etablere en ny afdeling i Karise Permatopia – og bl.a. deltage aktivt i driften af landbruget og forsyningsanlægget. Faxe Kommunes borgmester Knud Erik Hansen har udvist stor interesse og velvilje for Karise Permatopia. Han var med til åbent hus på Jørslevlyst en søndag i juni 2013, hvor han sammen med nogle af de interesserede husstande vadede rundt på grunden en times tid og fik fortalt en masse om planerne. I marts 2014 blev der afholdt bor-

germøde i Karise om Karise Permatopia – fremmødet var imponerende og responsen fra borgerne meget positiv. I maj 2014 blev Faxe Byråd introduceret for projektet. Ved den lejlighed omtalte borgmesteren en fordeling med 60% almene lejeboliger som en mulighed. Boligselskabet vil gerne bygge 50 boliger – og helst flere. I skrivende stund (august 2014) er budgetforhandlingerne i Faxe Kommune i fuld gang – og håbet er, at byrådet allerede i den forbindelse afsætter midler i budgettet til at støtte opførelsen af mindst 50 almene boliger. Faxe Kommune gik i gang med lokalplanen for Karise Permatopia i marts 2014 og den forventes


Projektgruppen Andelskassen JAK, Boligselskabet Sjælland, House Arkitekter, ingeniørfirmaet Danakon, biogasfirmaet Nordic BioEnergy, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, permakulturdesigner

I. Boliger

Tony Andersen og entreprenørfirmaet

II. Teknisk anlæg

Egen Vinding og Datter arbejder samaf Karise Permatopia. LØS’s formand, Ditlev Nissen, faciliterer beboerinvol-

III. Gården Bilag 2 Oversigtplan 1:2500 House Arkitekterne Juni 2014

VII. Planteskole/Landbrug

ne lejeboliger, men stadig ledige ejer- og andelsboliger. De opskrevne husstande er en god blanding af unge uden børn, børnefamilier, midaldrende og 65+. I juni 2014 blev alle de opskrevne husstande inviteret til en beboerinvolveringsdag i Karise – bl.a. med indlæg af borgmesteren og kommunaldirektøren og en rundvisning

Det blev hurtigt klart, at de fleste intresserede husstande foretrak en nøglefærdig løsning

beboere. I maj 2015 starter renoveringen af gårdens stuehus. Efter sommerferien 2015 starter boligbyggeriet og etableringen af forsyningsanlægget. I april 2014 blev der åbnet op for at man kunne skrive sig op til en bolig i Karise Permatopia. På under halvanden måned havde 80 husstande skrevet sig op. I skrivende stund er der venteliste til de alme-

V. Fredskov VI. Landbrug

veringsprocessen.

endeligt godkendt til januar 2015 – ikke før dér skal byrådet tage endelig stilling til hvor mange almene boliger de vil støtte. P.t. er jorden bortforpagtet. Fra foråret 2015 starter omlægningen af landbruget for alvor. I den forbindelse vil der i januar-februar 2015 blive arrangeret permakulturcertifikatkursus for alle interesserede kommende

IV. Frugtplantage

på Jørslevlyst. I august blev der afholdt endnu en beboerinvolveringsdag – denne gang på Svanholm for bl.a. at blive beriget med deres erfaringer med at være et produktionsfællesskab. I Karise Permatopia forventes alle husstande at skulle bidrage til driften af landbruget og forsyningsanlægget. I september afholdes en beboerinvolveringsdag på Munksøgård – bl.a. med

boligformer på dagsorden, da Munksøgård består af en blanding af almene lejeboliger, ejer- og andelsboliger. I oktober er der afsat en forlænget weekend til at de opskrevne husstande kan mødes i deres arbejdsgrupper og sparre med de forskellige rådgivere. Nok er Andelskassen JAK primus motor i projektet, men det er altafgørende, at de 80 husstande indholdsmæssigt hurtigt får gjort projektet til deres eget og inden indflytningen foråret 2016 socialt udgør en velfungerende gruppe. I november 2014 afholdes endnu en beboerinvolveringsdag hvor Permatopias værdiggrundlag og beslutningsstruktur er på dagsordenen, sammen med planlægningen af forårets beboerinvolvering. I dette arbejde er det en stor fordel at have Ditlev Nissen (Involvering.Nu), en erfaren økosamfundsmand og procesfacilitator, som tovholder for beboerinvolveringsprocessen. Bo Læssøe fortæller om at drive landbrug i fællesskab. Foto: Ditlev Nissen

Økosamfund i Danmark

men om udviklingen og etableringen

23


På Samsø var en pige… Og cirka 400 andre deltagere da Landsforeningen forøkosamfund sammen med yderligere fire grønne foreninger holdt årsmøde 4.-6. april.

Af Helle V. Petersen

A

llerede   færgeoverfarten fra Kalundborg til Kolby Kås fredag formiddag varslede nogle intensive dage i bæredygtighedens fortegn. Rygsække, smilende ansigter, nysgerrige forespørgsler om tilhørsforhold og ivrige snakke da først sociale formalia var overstået prægede turen. Alle virkede forventningsfulde og oplagte. Række efter række af cykler ventede på

hurtigt slog sig ned. Andre installerede sig på skolen. Her var de praktiske forberedelser i fuld gang. Logistikken skulle tjekkes og være på plads når der skulle serveres tre måltider om dagen til over 400 mennesker. Vi havde fået besked på at medbringe krus, glas og tallerkener hjemmefra. Alt service blev sat på bænke langs ribberne i gymnastiksalen og da Trine Krebs, forkvinde for foreningen Praktisk Økologi, senere bød

Velsmagende økologisk øl fra Samsø Bryghus,

havnen i Kolby Kås. Nogle hjælpsomme samsinge havde på færgen tilbudt at køre bagagen til basen for årsmødet, en gymnastiksal og skole i Tranebjerg, så det var i højt humør at klumper af mennesker i bevægelse satte kursen mod målet. Cykelturen førte os gennem små byer med gamle huse i bindingsværk, åbne marker overvåget af mørke, drivende skyer og en gennemtrængende ro. I Tranebjerg var der mere liv. Samsøs hovedby havde blandt meget andet flere hyggelige caféer, hvor noget af cykelfolket ret

Foto: Ditlev Nissen

velkommen, blev vi bedt om at give slip og lade flowet få overtaget og have tillid til at vi nok skulle få vores ting med hjem igen. Overnatningen foregik flere steder på øen, så nogle satte sig igen i sadlen og kørte afsted for at gøre deres sovepladser klar. Bestyrelsesmedlemmerne i LØS gik til lækre, nyindrettede lokaler i centrum af Tranebjerg som huser det fantastiske initiativ, Økologisk Samsø. Her har en gruppe af lokale ildsjæle på bare et år fået skabt en

fond der yder økonomisk støtte til nyetablerede økologiske landmænd. Økologisk Samsø var også drivkraften bag salg af drikkevarer og mundgodt under hele årsmødet og overskuddet gik til foreningen. Efter aftensmad fredag bød frontfigurerne for de fire grønne foreninger velkommen. Det har været et stort arbejde med mange møder, så det var med stolthed og glæde at årsmødet blev skudt officielt i gang. Efterfølgende gik Samsøs borgmester på scenen og dernæst Søren Hermansen, leder af Samsø Energiakademi. Begge holdt nogle meget inspirerende oplæg som endnu engang den dag slog fast, at på Samsø foregår der ting og sager som er værd at holde øje med og lade sig inspirere af. Aftenen sluttede festligt af med indmarch af Samsøs syngepiger og så drog vi hver især trætte gennem aftenmørket mod den hårdt tiltrængte søvn. Lørdag stod vi op til et tætpakket program. Workshops, generalforsamlinger i de respektive foreninger, gallamiddag og fest. Det havde været svært at vælge mellem det bugnende tilbud af workshops, der rummede både brændstof til hjerne, hjerte og hånd. Mit valg faldt på en praktisk orienteret workshop som handlede om regnvandsopsamling samt en meditationsworkshop baseret på konceptet Breathe Smart. Begge var spændende og kunne bruges helt konkret i hverdagen. Det var med funklende klar hjerne jeg drog mod LØS’ generalforsamling, hvor vi til vores store glæde hurtigt fik valgt nye bestyrelsesmedlemmer. Så var der fest! Alle var glade og lettede efter veloverståede generalforsamlinger, så allerede under middagen var stemningen


ost, Foto: Ditlev Nissen

Alle virkede forventningsfulde og oplagte

høj. Vi var alle bevidste og taknemmelige over at denne begivenhed var helt unik og baseret på et enestående samarbejde mellem de forskellige foreninger. Steen Møller, initiativtager til og bosiddende på Friland, holdt en spontan tale der udtrykte denne taknemmelighed. Meget rørende. Musikken gik på og alle var danseglade. Så danseglade, at da tre LØSfolk midt på nat-

ten satte sig i sadlen og med slingrende stil satte kursen mod sovestedet fire kilometer væk, var dansegulvet stadig vel besøgt. Søndag efter morgenmaden var der igen workshop. Op på sadlen endnu engang og afsted til Bent og hans køer, der hele årsmødet var leverandører til smør og ost på madbordene. På besøg hos Bent var to unge, nyuddannede landmænd som var

Frem mod Årsmøde 2016

P

å  evalueringsmødet udtrykte de  seks foreninger glæde og tak nemmelighed over et velover  stået årsmøde. Alle foreningerne har en stor lyst til at fortsætte samarbejdet frem mod en nyt og stort fælles årsmøde, der afholdes i Lejre Økologiske Kommune den 22.-24. april 2016. I 2015 har foreningerne fokus på at udvikle samarbejdet lokalt på tværs af foreningerne. Målet er at medlemmerne i de forskellige foreninger lærer hinanden at kende i lokalområderne, således at vi kan udvikle synergien på tværs af de mange forskellige projekter, som foreningernes medlemmer er engageret i. Praktisk Økologi lægger ud med at invitere til netværksmiddage den 15. januar, hvor medlemmer fra de andre foreninger er velkomne. I bestyrelsen håber vi, at mange fra

bosiddende på nordøen og havde slået sig på grønsagsproduktion. De havde begge så mange drømme og planer for fremtiden. Takket være fonden Økologisk Samsø, var det muligt for dem at forsøge at realisere drømmene. Tiden var kommet til afsked og cykeltur tilbage til Kolby Kås. Glade, trætte ansigter steg af færgen i Kalundborg. Med hovederne fulde af ny inspiration og drivkraft til at arbejde for en mere bæredygtig verden.

LØS Årsmøde 2015 Friland den 10.-12. april Sæt i kalenderen

LØS vil tilmelde sig middagene. Og at alle fællesskaberne der er medlem af LØS, vil være med og invitere til lokale netværksmøder i økosamfundene i løbet af 2015. Følg med på www.detfaellesbedste.dk Kommunalvalget i 2017 Efter årsmødet i 2016 sætter vi kurs mod 2017, hvor de grønne foreninger ønsker, at sætte bæredygtig omstilling på dagsordenen frem mod kommunevalget i november. Vi forventer at det både bliver sjovt og vedkommende at udvikle samarbejdet mellem de grønne foreninger. Vi håber, at I vil være med til at skubbe Danmark i den bæredygtige retning! Hilsen Bestyrelsen

Økosamfund i Danmark

Bents køer leverede mælken til årsmødets smør og

25


GEN Europe konferencen 9.-14. juni i ZEGG, Bad Belzig nær Berlin i Tyskland Af Alan Bjerre, LØS’ Internationalt Udvalg

G

lobal   Ecovillage Network   Europe’s 19. konference blev  et tilløbsstykke med ikke   færre end 415 deltagere fra 37 lande - den største siden GEN’s stiftelse i 1995. Det hele blev holdt i bedste GEN stil med indslag af musik, dans, samtaler og stilhed. Undervejs var der rig mulighed for at dele sine oplevelser med folk fra andre lande og fællesskaber. Konferencen var i år et rent Europæisk anliggende, så der var ikke som i de tidligere par år deltagere fra GEN Africa eller det Sydamerikanske CASA netværk. Udover konferencen, deltog jeg i GEN Europe’s generalforsamling, som foregik de to dage før konferencen. Parallelt med generalforsamling og konference blev der afholdt NEXT GEN møde (GEN’s ungdomsarbejde), hvor de unge havde egne møder og workshops. Generalforsamling På generalforsamlingen blev syv nye medlemmer officielt godkendt, herunder de to nationale netværk GEN Germany og GEN Suisse. Robert Hall fra Suderbyn i Sverige overtog posten som den ene af GEN Europe’s administrerende direktører efter Ulrike Schimmel fra Siebenlinden i Tyskland, men ellers er bestyrelsen uændret. Rivende udvikling Generalforsamling og konference afspejler, at GEN Europe er inde i en rivende udvikling for at tilpasse sig voldsomme forandringer i et Europa med stigende arbejdsløshed og sociale nedskæringer. Medens GEN Europe tidligere har haft tyngdepunktet i de tysktalende lande med administrationen beliggende i Tyskland, overvejer man nu at flytte en del af administrationen til Spanien. Aktiviteterne i Sydeuropa, specielt i Spanien og Portugal er i stærk vækst. Nye økosamfund skyder op på rekordtid. Det skal ses i lyset af, at sociale nedskæringer gør fremtiden usikker for store befolkningsgrupper i netop disse lande. I de mere etablerede økosamfund i Nordeuropa påtager man

sig store projekter, så som at etablere fonde til frikøb af jord, eksperimenter med lokal valuta, samhandel økosamfundene imellem og internationalt samarbejde mellem globalt Nord og Syd.

Et af konferencens to udekøkkener, Foto: Matawan

Beslutninger Generalforsamlingen træf følgende beslutninger • Finansiel strategigruppe: Bestyrelsen skal nedsætte en finan- siel strategigruppe der kan støtte be- styrelsen i at fokusere mere på det finansiering af GEN Europes mange aktiviteter. • Godkendelse af budget: Godkendes under forudsætning af, at bestyrelse og ansatte finder 8.000 € i en ekstraordinær fundra- ising (blandt andet fundraising kam- pagnen Friends of GEN der blev sat igang under selve konferencen). • Vision og strategi gruppe: Gruppen kom ikke med præcise for- slag, men generalforsamlingen støt- ter, at gruppen fortsætter arbejdet. • Mediation gruppe: Der blev nedsat en gruppe der kan facilitere uvildige konfliktløsnings- processer i fællesskaber der har behov for hjælp udefra.

Zegg laver mange forsøg. Her opsamles fosfor og kvælstof fra mændenes urin i „terra preta”, med det formål at berige humuslaget, Foto: Ditlev Nissen

• Ny generalsekretær i GEN Europe: Robert Hall (Suderbyn, Sverige) over- tager jobbet som generalsekretær efter Ulrike Schimmel (Siben Linden, Tyskland). Kosha Joubert, Findhorn, fortsætter som den anden general­se- kretær. overtager stillingen som admi nistrerende direktør fra Ulrike som en af to direktører.


Dørene står vidt åbne Fra flere lande lød det, at det omkringliggende samfund, specielt kommunerne, i større og større udstrækning er begyndt at opfatte økosamfundene som videnscentre, rollemodeller og samarbejdspartnere i forbindelse med en generel samfundsomlægning. Dørene står vidt åbne, og omverdenen kommer til økosamfundene for at få gode råd om bæredygtig udvikling. Et godt eksempel var konferencens åbningstale, hvor Bad Belzigs borgmester omtalte ZEGG som en vigtig del af lokalsamfundet og samarbejdspartner for kommunen Palæstinensisk permakulturprojekt Konflikten mellem Palæstina og Israel satte sit præg på konferencen, da vi konstant hørte om antallet af døde. Det føltes derfor helt rigtigt, da ´Ecovillage Excellency

Award´ gik til det Palæstinensiske projekt ´Tulkarem´, et permakultur projekt, der ligger klods op ad den mur, som Israelerne har bygget rundt om Gaza. Konferencen Konferencen var det største arrangement i ZEGG’s 23 årige historie. ZEGG skal have ros for deres værtsskab. Maden var lækker og blev serveret til tiden, og de sanitære forhold fungerede som de skulle. Overnatningen foregik i gæsteværelser, sovesale, gruppetelte eller private telte. Jeg selv boede i et gruppetelt, som fungerede fint og holdt helt tørt trods kraftig regn. ZEGG’s store telt var konferencens midtpunkt. Hver formiddag var der præsentationer fra forskellige foredragsholdere. Som noget nyt var der i teltet et sted til stilhed, hvor der hele tiden sad 3-10 personer og mediterede. Om eftermiddagen var der et stort udvalg af workshops om alt muligt, man kan tænke sig, der har med økosamfund at gøre. Om aftenen var der præsentationer af projekter som GEN-Europe, økosamfund og venner af bevægelsen er engageret i.

Konflikten mellem Palæstina og Israel satte sit præg

Som noget nyt var der lavet ´home groups´, hvor man mødtes 1½ time inden aftensmaden og talte om den enkeltes trivsel og udbytte i forhold til konferencens form og indhold. Jeg fik positive nye bekendtskaber, så jeg er begejstret for idéen. Et andet nyt initiativ, der blev sat i værk på konferencen var fundraising kampagnen ´Friends of GE´, som blev skudt igang med et lotteri under selve konferencen, men som fortsætter i tiden fremover. Vidensdeling Alle præsentationerne blev filmet og bliver i den kommende tid lagt ud på www.gen-europe.org. Foto’s fra konferencen findes på http://imgen.ecovillage.org/index. php/CONFERENCES/2014-GEN-Europe-ZEGG Konferencen i år i ZEGG var min anden GEN Europe konference. Den første var i Krishna Valley i Ungarn i 2012. Endnu engang fik jeg bekræftet, at GEN er en organisation, der er værd at være med i, og at vores arbejde med at skabe økosamfund, er med til at gøre en forskel i mange Europæiske lande. Måske skulle du overveje at deltage i GEN Europe konferencen næste år? Der er lagt op til den helt store begivenhed, da man samtidig skal fejre GEN’s 20 års jubilæum og Gaia Educations 10 års jubilæum. GEN+20 kommer til at finde sted i Findhorn, Scotland, 6. - 11. juli 2015.

Der blev også tid til at mødes på tværs af de mange nationale netværk, Foto: Alfonso Flaquer

Økosamfund i Danmark

• Nye medlemmer: De nationale netværk GEN Suisse og GEN Germany blev godkendt som nye medlemmer af GEN Europe. Her- udover blev der optaget et antal øko landsbyer som nye medlemmer.

27


Egen strøm (off grid) kan være delløsningen på det bæredygtige boligbyggeri Af Per Thostrup, NordicBioEnergy

E

t  biogasanlæg er et multitalent   til at sikre forsyningssikkerhed og   recirkulering af organiske affalds stoffer. Ved at kombinere biogasanlæg med vindmøller og solceller kan der opnås en fuldstændig forsyning af boliger med strøm (og varme), og desuden kan biogas anvendes til madlavning (svarer til bygas 2). Biogasanlægget fungerer som back up – reguleringsenergi - til vind og sol, og vil i kraft af et stort biogaslager kunne producere strøm, når der mangler sol- og vindstrøm. Som ekstra sikkerhed kan etableres en nødgenerator som på sygehuse, og den kan køre på planteolie, så hele systemet er fossil frit. Et biogasanlæg er et ´multitalent´ i forbin-

delse med bosættelser, hvor man udover energi også ønsker at producere egne fødevarer, idet det også sørger for at recirkulere alle restprodukter inkl. fæces, madaffald, slagteaffald, planteaffald, grønaffald, halm i form af plantenæringsstoffer (NPK, mikronæringsstoffer og humus). Hermed er der et meget bedre grundlag for at drive en økologisk fødevareproduktion med høj produktivitet efter permakulturprincipper (det mest bæredygtige levekoncept). Et sådant system er planlagt anvendt i beboelsen Karise Permatopia, som er beskrevet andetsteds i bladet. Det vil være første gang i Danmark, men der er erfaringer at hente specielt i Tyskland, hvor der allerede findes mange bioenergilandsbyer, hvor biogasanlæg indgår. Da første anlæg altid

er behæftet med en vis risiko, regner projektudviklerne med, at der til etableringen kan hentes ´grønne´ penge fra hel- eller halvoffentlige kasser. Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi ved forstander Jane Kruse er pennefører på projektet, og ser Karise Permatopia som et ´mini Danmark´, der er fossilt-frit – Danmark skal være fossilt frit i 2050, så det er med at komme i gang i lille skala. Biogasfirmaet NordicBioEnergy ved CEO Per Thostrup står for den praktiske udførelse af anlægget. Nedenfor er systemet illustreret. Spørgsmål kan stilles til Per Thostrup 23 86 88 86, mail: perthostrup@hotmail.com

Off grid Hybrid elforsyning

Elforsyning, Hybrid sol vind biogas, (back-back up: nødgenerator) Batteribank

Forbrugere: Huse Elbiler Gård/butik Landbrug Teknik Back up

Back back up Nødgen.

Biogasanlæg

Biogaslager

Biogas CHP


Sociokrati i Økosamfundsbevægelsen Af Frands Frydendal

Det sker nu, i disse år, både på Findhorn, Zegg og Ängsbacka: Økosamfund, som har så megen ekspertise i gruppeprocesser, konfliktløsning og traditionel organisering, at de underviser i det, tager skridtet ud af traditionel organisering og skifter til sociokrati i en eller anden form. Og det er bare fyrtårnene. Det sker i adskillige andre økosamfund i Europa og USA, og Det Europæiske Økosamfundsnetværk (GEN-Europe) annoncerede ændringer efter sociokratisk inspiration på konferencen denne sommer. LØS har allerede holdt et introduktionskursus i sociokrati i oktober 2013 og holder endnu et introduktionskursus i oktober i år. De store spørgsmål Det sker, fordi man med sociokrati faktisk kan løse nogle af de store udfordringer, som tynger organisationer, også langt udenfor økosamfundsbevægelsen: Hvordan laver vi gode møder, gode arbejdsfordelinger og gode spilleregler? Hvordan får vi bedre deltagelse i processerne og bedre opbakning til beslutningerne? Hvordan får vi en god overgang mellem fælles beslutninger om fælles mål, og at den, som holder hammeren,

også selv bestemmer, hvor sømmet skal sættes? Hvordan sikrer vi, at dygtige folk kan udfolde deres ekspertise til fælles bedste samtidig med, at andre også bliver hørt? Baggrunden Sociokrati er temmelig nyt, udviklet af hollænderen Gerard Endenburg og det sociocratiske center siden 1970’erne. Den første alment tilgængelige bog udkom på engelsk så sent som i 2007. Det er udviklet uden for økosamfundsbevægelsen, nemlig i forretningsverdenen, men med inspiration fra særligt kvækernes spiritualitet og fra moderne systemteori og kybernetik. Endenburgs formål var at skabe harmoni mellem effektivitet, ligeværdighed og åbenhed. Med sociokrati er det muligt at få både balance mellem og mere af alle tre end hidtil. Systemet kaldes også ´Dynamic Governance´, fordi forbilledet ikke er en bygning, men et levende fartøj. Det skal kunne lære, vokse og flytte sig, mens det udvikler sig selv på alle niveauer. De vigtigste dele i sociokratiet er: • Beslutningsprocessen ved ´metodisk samtykke´ (consent),

• •

Temmelig fri selvorganisering i ´kredse´ Metodisk feed-back, både mellem beslutningers mål og og realisering, og mellem systemets kredse ved hjælp af ´dobbeltled´.

Lederskab og ligeværdighed Ledelse er processen at samle mange mennesker om et fælles formål. Sociokrati forsøger hverken en fast balance eller kompromis mellem lederskab og ligeværdighed. Målet er i stedet en bevægelse, som tillader alt det bedste fra begge. Det sker på to forskellige slags møder: Kredsmøder og arbejdsmøder. På kredsmøderne deltager man uden roller og med fuld og ligestillet indflydelse. Her vedtages fælles mål, spilleregler, roller og rammer for lederskab: Beslutningsmyndighed og ansvar. Hvilke beslutninger egner sig til at tages af enkeltpersoner? På hvilke betingelser? Og hvilke personer vælges til disse roller? På arbejdsmøder deltager parterne i deres roller, hver med sin beslutningsmyndighed og sit ansvar og koordinerer samarbejde. Her aftaler de konkret hjælp til konkrete opgaver. På den måde opnår sociokrati et stabilt samarbejde mellem ligeværdighed

Økosamfund i Danmark

Der er noget i gang

29


og hierarki, hvor ligeværdigheden er overordnet. Snedigt, ikke? Vision; mission og mål Sociokrati er meget målrettet og har en særlig metode til at kombinere ønsket om en vision, som er bred nok til at rumme forskellighed og klare fælles mål, ét ad gangen, så beslutninger bedre kan tages i fællesskab. Samtykke og feedback Beslutningsprocessen ´metodisk samtykke´ (consent) er den overordnede beslutningsproces, som kan bruges sammen med andre metoder, hvis ønsket. Den er mere målrettet, trinvis og effektiv end processerne i både flertalsstyre og konsensus og anvendes konsekvent på kredsmøder. Man sigter mod en beslutning, som dels er god nok - til alle (så den ikke møder modstand), dels rutinemæssigt opdateres, så den kan blive endnu bedre for alle, når feedback gør

bedst mulige beslutning, men lever ofte med frygten for, at den bliver svær eller umulig at lave om. Kredsorganisering og feedback Kollektive beslutningsprocesser bliver sværere i større grupper, og sociokratiet tager konsekvensen af det: Det gør man ikke. Alle beslutninger bliver taget i små grupper, sjældent over 40 personer, i reglen mindre. Det kan blive sikkert for alle, fordi den særlige kredsorganisation sikrer, at beslutninger formidles mellem organisationens kredse, så alle medlemmer kan følge med i så meget de vil. Samtykkeprocessen sikrer indflydelse gennem dobbelt-led, hvor 2 kredse som griber ind i hinanden, begge vælger personer til gensidig repræsentation. Lokale variationer Sociokrati kaldes et ´tomt system´. Det er nogle grundprincipper og metoder, som

Nogen kan måske ikke lide det, mens andre vil elske det

det aktuelt. Det er en handlende og lærende organisation. Beslutninger ved flertal og traditionelt konsensus sigter mod den

bruges i forskellige organisationer, lige fra økonomisk virksomhed over økosamfund, skoler, klostre, foreninger og NGO’er. Orga-

nisationerne kan variere meget og stadig være sociokratiske. Men erfaringerne med systemet har også udviklet en masse elementer, som kan bruges efter behov eller anbefaling. En amerikaner (Brian Robertson) har markedsført en organisationsmodel som »Holacracy« (Holakrati), som jeg plejer at kalde »et sociokrati med noget indeni”. Hvis man vælger den model, er en masse valg truffet allerede. Nogen kan måske ikke lide det, mens andre vil elske det, for det er faktisk en masse fornuftige valg. Man kan også tage friheder: Et af de mest succesrige økosamfund i Europa lige nu er Schloss Tempelhof, som er gået fra den første drøm til køb af land og virkelighed med 120 mennesker på 30 ha på kun 7 år, med stærk inspiration fra holakrati, men i sin helt egen udgave, som et medlem kaldte ´Tempelhofokrati´. Også i Danmark inviteres der til at lade sig inspirere og udvikle sine egne former. Derfor afholdes endnu et introkursus om sociokrati 17-19. oktober 2014 i Hallingelille. Der planlægges desuden et videregående kursus i foråret 2015, med en facilitator fra et af de europæiske økosamfund, hvor disse metoder bliver brugt med succes. Så meld dig til introkurset og tag del i en spændende udvikling!

Tænk klima og miljø ind i beskæftigelsesindsatsen I maj måned var fem grønne foreninger i foretræde i Folketingets Beskæftigelsesudvalg, ­ for at opfordre politikerne til at lave en grøn beskæftigelsesindsats. Af Ditlev Nissen, formand for LØS

D

e fem   foreninger ønsker at stil le den ekspertise, som deres  medlemmer har med produkti on, livsstil og organisationsformer, til rådighed i udviklingen af et grønt og bæredygtigt arbejdsmarked. En grøn beskæftigelsesindsats skal medvirke til at:

• Ledige får kompetencer på klima- og miljøområdet, hvor der vil være en vok sende efterspørgsel i de kommende år. • Ledige kan bidrage til skabelsen af nye bæredygtige job. • Ledighed kan blive en ressource i lokale omstillingsprocesser.

Uddannelse Ideen er at koble uddannelse for bæredygtig udvikling sammen med de konkrete aktiviteter, som ildsjæle og praktikere fra både civilsamfund, virksomheder og kommuner arbejder med. Derved opnår de ledige nogle unikke kompetencer, der


vil gøre dem til attraktive medarbejdere i virksomheder, kommuner og lokalsamfund, der har fokus på bæredygtig omstilling. Grøn jobskabelse

Lediges ventetid er en ressource Omstillingsagent, der laver 6 ugers kurser for ledige, er et eksempel på en grøn beskæftigelsesindsats. Den praksisnære

Der er mange jobpotentialer i det økologiske landbrug. Fx gårdbutik, grøn turisme og social farming, Foto: Omstillingsagent

undervisning er knyttet til kursets omstillingsbutik. Her kan virksomheder, institutioner, foreninger og organisationer henvende sig som »projektudbyder« med det formål at få hjælp til undersøge hvordan de kan omstille til en mere bæredygtig produktion, organisation eller drift. I august måned havde fem virksomheder projekter i omstillingsbutikken. En af dem er Taglandbruget ØsterGRO, der har brug for hjælp inden for tre felter: • En forretningsplan der kan udvikle bylandbrugets økonomi. • Undervisningsmaterialer til forskellige alderstrin om fx. høns, bier og planter. • Metode til jordforbedring af de mange tons jord de i foråret fik løftet op på taget. I 2013 lavede Omstillingsagent to kurser med base i Lejre Økologiske Kommune. Aldersspredningen var 24 til 60 år. Uddannelsesmæssigt spændte kursisterne fra sosu-­ assistent, håndværker, pædagog, jordmoder, lærer, miljøtekniker, antropolog, agronom og astrofysiker – de sidste to med en Ph.d. Spændvidden skabte et fagligt og socialt miljø, der løftede undervisningen og projekterne op på et niveau ingen havde drømt om.

Inspirerer kommunen Kommunens klima- og bæredygtigheds­ koordinator, Tina Unger, bidrog med oplæg om den omstilling Lejre er i gang med. I forbindelse med projektfremlæggelserne udtalte hun: »Mange af projekterne kan kobles direkte på igangværende aktiviteter. Kursisterne har været rigtig gode til at tænke sig ind i de muligheder, som økologien giver for Lejre. Derfor er projekterne en god inspiration for os her i Lejre”. Et år efter er 80 % af kursisterne enten i job eller uddannelse. En grøn beskæftigelsesindsats kan skabe en meningsfuld sammenhæng mellem landets miljø- og klimapolitik, de potentialer som de grønne praktikere og ildsjæle er bærere af, og de lediges behov for uddannelse og arbejde. Visionen er at 25 % af alle beskæftigelsesmidler bliver brugt i en klima- og miljømæssig kontekst. *De fem foreninger er Praktisk Økologi, Landsforeningen for Økologisk Byggeri, Permakultur Danmark, Omstilling Danmark og Landsforeningen for Økosamfund.

Økosamfund i Danmark

Lige som det er gået med vindmølleindustrien og økologiske fødevarer, er der et spirende jobpotentiale inden for grøn omstilling. I kommuner der har grøn omstilling på dagsordenen, vokser det frem med virksomheder og initiativer, der har grønne jobpotentialer. F.eks. ProjektZero i Sønderborg hvor lokale omstillingsaktiviteter har skabt 800 job, på baggrund af en vision om at kommunen skal være CO2-neutral i 2029. Økosamfundet Dyssekilde der just har fejret 25 års jubilæum, er den 5. klynge i Halsnæs kommunes erhvervsstrategi. Og fødevarefællesskaber og gårdbutikker skaber grundlag for nye arbejdspladser med udgangspunkt i lokale fødevarer. Det spirende felt er et godt læringsrum for mennesker der gerne vil virke inden for grøn omstilling. Undervisningen foregår på steder, hvor der arbejdes med omstilling i praksis. Her laver kursisterne projektopgaver, som de lokale praktikere kan have stor glæde af. Det kunne være i det økologisk landbrug, der vil arbejde med turisme eller social farming, et industrikvarter der vil lave en industriel symbiose, eller en kommune der har økologiske/bæredygtige ambitioner, som fx Lejre Økologiske Kommune. I et sådan læringsrum vil kursisternes engagement og tværfaglighed give praktikere nye ideer og faglige input, der i den sidste ende kan føre til innovation og iværksættelse af nye jobmuligheder. Virkemidlerne i jobskabelsen er aktionslæring, der foregår der hvor omstillingen sker i praksis. Her kan der skabes et jobmatch mellem virksomheder der vækster og ledige der søger job. Da undervisningen er praksisnær, er de ledige hele tiden i direkte kontakt med netværk, de senere hen kan bruge i deres jobsøgning eller -skabelse. Lokale væksthuse kan desuden skabe rammer for et grønt og innovativt iværksættermiljø, der kan udvikle produkter som fremtiden kalder på.

31


Afsender: Sekretariatet LØS Østre Havnevej 12, 1. th 4400 Kalundborg

Modtager:

Kalender 2014/2015 – se detaljer på www.okosamfund.dk/kalender

Oktober 2014 11.-15. oktober – Højskoleuge om fremtidens landsbyer, Ryslinge Højskole 17.–19. oktober – Sociokrati – vejen til et bedre demokrati, Hallingelille, Ringsted 21. oktober – Møde i Uddannelses- og Internationalt udvalg, Munksøgaard, Roskilde

Januar 2015 17.-19. januar – Netværksmøde for Nationale Netværk, Spanien

Marts 2015 19. marts – Økonomisk Innovation – Aktiv Lokaløkonomi, foredrag v. LØS, Thy-Mors HF&VUC, Thisted

24. oktober – Bestyrelsesmøde, Munksøgård, Roskilde 25.-26. oktober – Efterårsseminar, Munksøgård, Roskilde

November 2014

April 2015 10.–12. april – LØS Årsmøde, Friland, Rønde 15.–17. april – Fælles årsmøde, Lejre

1. november – Samarbejdsmøde med fire grønne foreninger, Orø 1.–15. november – Ecovillage Design Education part two, Ananda Gaorii Retreat Center, Vig 14.–16. november – Design af Økosamfund: »Pengenes magi”, Fejø Permakultur- og Omstillingsinitiativ

Juli 2015 6.–10. juli – GEN+20 Summit: Living the New Story, Findhorn, Skotland

25. november – Møde i Uddannelses- og Internationalt udvalg, Hallingelille, Ringsted

December 2014 10.–14. december – Global Ecovillage Summit, Dakar, Senegal

Vores kalender opdateres ofte med nye og spændende arrangementer, så hold dig opdateret på vores hjemmeside: http://okosamfund.dk/kalender. Og har du et arrangement som du gerne vil have i kalenderen så skriv til sekretariatet@okosamfund.dk og bliv oprettet som bruger.