Odense Teater i 200 år

Page 200

Bombetrussel og mord I løbet af den sidste krigsvinter udviklede forholdene sig dramatisk i byen. Modstandsbevægelsen var oppe på fulde omdrejninger. Der blev forøvet stadig mere omfattende sabotage mod tyskerne, og stikkerlikvideringer forekom oftere. I et forsøg på at skræmme befolkningen fra at støtte modstandsbevægelsen iværksatte tyskerne og deres danske håndlangere en modterror. Det var dansk-tyske grupper, der foretog såkaldte clearingmord og bombesprængte kendte bygninger. I den forbindelse var teatret og medarbejderne naturligvis truet. Den første direkte aktion mod teatret kom i oktober 1944. Teatret skulle spille Peer Gynt for Foreningen Nordens Odenseafdeling. Kort før stykket begyndte, blev der indtelefoneret en besked til Teatercafeen om, at der var placeret tre bomber i teaterbygningen. Teatret blev straks ryddet og afspærret, og dagen efter gik brandvæsenet i gang med at undersøge teatret. Man fandt ganske rigtigt en ueksploderet granat i orkestergraven, men det blev aldrig opklaret, hvem der havde anbragt bomben, og da den ikke var forsynet med tændsats, var der næppe tale om andet end en advarsel. At teatret for alvor var et mål for den tyske terror, blev alle klar over i juledagene 1944. Bent von Müllen, der med sine 29 år var en af teatrets unge lovende skuespillere, var i efteråret 1944 kommet på alle teaterinteresseredes læber for sin store præstation som hovedpersonen i Peer Gynt. Ved juletid spillede han en mindre rolle som søofficeren i 30 års henstand. Efter forestillingen den 29. december forlod han teatret sammen med et par kolleger for at begive sig til en privat fest. Da de trådte ud af teatrets personaleudgang, blev de mødt af tre mænd, der bad om at se legitimationskort. På forespørgsel bekræftede Bent von Müllen sin identitet, og herefter trak de tre mænd deres pistoler og dræbte ham med adskillige skud. Mordet på den populære skuespiller blev begået af den berygtede Bothildsen-Nielsen gruppe som gengældelse for modstandsbevægelsens likvidering af en odenseansk stikker. I forbindelse med retsopgøret efter krigen afslørede den arresterede Kaj Bothildsen-Nielsen, at den oprindelige plan gik ud på, at både Arne-Ole David og Bent von Müllen skulle have været skudt, mens de stod på scenen i 30 års henstand. Mordene skulle have væ-

Skuespilleren Bent von Müllen (1915-44) blev skudt af tyskerhåndlangere uden for teatret den 29. december 1944. Han havde netop haft stor succes i Peer Gynt og 30 års henstand. Som kendt skuespiller var han derfor blevet mål for tyskernes hævn for modstandsbevægelsens likvidering af en stikker (H. Kolbye fot., Møntergården).

201


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.
Odense Teater i 200 år by Odense Teater - Issuu