SANKT HANS KIRKE - ODENSE
24. APRIL 2025 KL. 19.00
VOR FRUE KIRKE - SVENDBORG
25. APRIL 2025 KL. 19.00
HELLIGÅNDSKIRKEN - FAABORG KIRKE
26. APRIL 2025 KL. 16.00
VIVALDI: DUS MED STRYGERNE
Odense Symfoniorkester
Solister: Erik Heide, violin; Simona Bonfiglioli, violin; Morten Østergaard, fagot; Jonas Egholm, guitar
Antonio Vivaldi: L'Olimpiade Ouverture, RV 725 (1678 - 1741) 1. sats
Varighed: ca. 2 min.
Fagotkoncert i e-mol, RV 484
Varighed: ca. 10 min.
Koncert for strygere og cembalo i d-mol
Varighed: ca. 5 min.
Guitarkoncert i D-dur, RV 93
Varighed: ca. 15 min.
Koncert for strygere og cembalo i G-dur
Varighed: ca. 7 min.
Johann Sebastian Koncert for 2 violiner, d-mol
Bach: (1685 - 1750)
Varighed: ca. 18 min.
Mon ikke vi lige så godt kan bryde sammen og tilstå, at vi alle sammen fra en ganske ung alder har drømt om at høre guitarkoncerten fra Dus med dyrene opført ’live’. I aften får vi chancen. Og mens vi igennem hele fem værker får en grundig introduktion til barokkomponisten Antonio Lucio Vivaldi, som det store flertal herhjemme mest kender som ophavsmanden bag De fire årstider, kan vi sende Poul Thomsen i det hinsides en kærlig tanke med tak for hans karakteristiske stemme, hans store indsats for dyrene, og for at have sat ”Den Røde Præsts” toner i hovedet på samtlige danskere op igennem firserne. Og så må vi jo prøve på ikke at hulke for højlydt ved tanken om, hvor meget vi kollektivt sørgede, da hønsehunden Balder gik bort.
Antonio Vivaldi kom til verden i 1678 som lille, vejrtrækningsbesværet (sandsynligvis) astmatiker og havde livet igennem svære problemer med lungerne. Alligevel endte han med at få en imponerende karriere som violinlærer, impresario, trailblazer indenfor solokoncertgenren og uhyre produktiv kirkemusik- og operakomponist. Fra far, den violinspillende barber Giambattista, der både havde egen salon og fungerede som instrumentalist i Markuskirkens kapel, arvede Vivaldi sit karakteristiske røde hår, der sammen præstevielsen i 1703 gav ham tilnavnet Den Røde Præst. Men allerede efter to-tre år måtte Vivaldi opgive at afholde messer – og dermed præstegerningen – som følge af sine åndedrætsproblemer. Far og søn bevarede livet igennem et nært og harmonisk forhold, og Giambattista blev såvel sin søns sygehjælper som rejsefælle, kollega, kopist og manager.
Hovedgerningen i Vivaldis liv blev de omkring tredive år som violinlærer og koncertmester ved omsorgshjemmet Il Pio Ospedale della Pietà. Man må tage sig til hovedet over de vilkår, som det ubestridelige geni har måttet finde sig i – heriblandt årlige afstemninger om, hvorvidt hans ansættelse kunne fortsætte. Tre gange blev det ikke tilfældet, hvorfor Vivaldi måtte ud og klare sig på markedsvilkår. Men i langt størstedelen af sin karriere var Vivaldi tilknyttet institutionen, der gav unge, talentfulde piger – der ikke på lige fod med nødstedte drenge kunne sendes ud og tjene til føden omkring pubertetsårene – en musikuddannelse på højt niveau og endte med at kunne afholde koncerter og dermed supplere omsorgshjemmets indtægtsgrundlag. Et stort antal af Vivaldis omkring 500 solokoncerter er skrevet til de unge musikere på La Pietà.
Og nej, så skal vi ikke falde for fristelsen til at forestille os den unge, katolske præst Antonio, der i ly af La Pietàs mure diskret kunne vælte sig i yndige, unge, musikbegavede beundrerinder. Det har intet på sig. Han var lærer for en skare af nøje overvågede, disciplinerede og pligtopfyldelse damer i alderen 17-72 år, som optrådte bag sorte slør og på ingen måde har fungeret som ’fristerinder’. Og musikalsk har der ikke været en finger at sætte på La Pietà; den fornemste musikskole blandt Venedigs fire store, godgørende institutioner. Orkesterpaletten på skolen var større
end i et operahus, og Vivaldis stigende berømmelse som komponist fungerede som årelang reklamesøjle for den arbejdsplads, der måske aldrig helt forstod at værdsætte den kæmpekompetence, de havde i stald.
Vivaldis liv runder af på mystisk vis, da han pludselig sælger ud af sine værker og flytter til Wien i 1741, hvor han ender sit liv i trist ubemærkethed i en alder af 63 og bliver begravet anonymt på en i dag nedlagt hospitalskirkegård. Vi kan jo lege, at historien om, at den niårige Joseph Haydn sang som kordreng ved Vivaldis begravelse, er sand. Men reelt er der desværre ikke noget, der tyder på, at begravelsen for en af historiens største barokkomponister inkluderede musik. Efter sin død gik Vivaldi fuldkommen i glemmebogen og forblev der i 200 år, indtil store manuskriptsamlinger dukkede op i bl.a. Torino og i anden halvdel af det 20. århundrede igangsatte en Vivaldi-revival, som vi stadig befinder os i orkanens øje af. Og det er en femretters menu af disse genopdagede Vivaldi-perler – samt en vidunderskøn dessert af J.S. Bach – vi får lov at nyde i aften:
ANTONIO VIVALDI: L'OLIMPIADE OVERTURE
Koncertens ’amuse-bouche’ er ouverturen – i sin samtid benævnt sinfonia – fra operaen L’Olimpiade, som Vivaldi skrev i 1734. Operaen har libretto af digteren Pietro Metastasio, hvis libretti over mytologiske og historiske temaer gjorde den såkaldte opera seria – altså den seriøse opera, hvis modstykke var den komiske, opera buffa – til den definerende operastil i barokken – den holdt faktisk helt op til Mozarts tid. L’Olimpiade handler om rivaliseringer, både atletiske og romantiske, under de Olympiske Lege i antikkens Grækenland. Og her får vi altså en livlig ouverture i tre dele, to hurtige adskilt af en langsom i midten, som det var standardpraksis i tidens italienske ouverturer. Som betegnelsen sinfonia antyder, er barokoperaernes ouverturer forløbere for den moderne symfoni. Det er vi ikke et øjeblik i tvivl om, når vi lytter til dette kontrastfyldte, melodirige stykke musik.
ANTONIO VIVALDI: FAGOTKONCERT I E-MOL, RV 484
Udover violinen var fagotten det instrument, som Vivaldi skrev flest solokoncerter for: Knap 40 blev det til i alt. Dette kan undre, da der var en eklatant mangel på fagottister på La Pietà. Og følgelig ved vi ikke, hvem Vivaldis fagotkoncerter er skrevet til – manuskripterne var blandt den enorme samling, der dukkede op på Torinos Biblioteca Nazionale i mellemkrigsårene – men fra deres tekniske sværhedsgrad kan vi regne ud, at de er komponeret til en virtuos musiker. Det står lysende klart allerede fra solistens første indsats i åbningssatsen, hvor Vivaldi lader fagotten lægge ud med hurtige treklangsbrydninger, der kræver, at teknik og fingersætning sidder lige i skabet fra første tone. Andensatsen er, igen i henhold til barokkoncerttraditionen, i et langsomt tempo og har til formål at fremvise den
følelsesladede side af det unikke soloinstrument i lange, legato linjer, samtidig med, at vi fornemmer violinisten Vivaldis suveræne evne til at lade strygerne indgå i harmonisk dialog med den mørke træblæser. Og tredje sats vender tilbage til førstesatsens hurtigere tempo og ritornelform (hvor et kendt tema i strygere og continuo vender tilbage igen og igen afbrudt af nye indsatser i fagotten) og involverer om muligt endnu sværere, virtuost spil for den udfordrede solist.
ANTONIO VIVALDI: KONCERT FOR STRYGERE OG CEMBALO I D-MOL RV 127
Vi får vind i håret, og violinerne kommer på arbejde, når vi fortsætter med Vivaldis stormombruste, lille strygekoncert i d-mol. Den er ganske kort – ingen af de tre satser varer mere end halvandet minut – og alligevel er den indbegrebet af italiensk barokmusiks flair for dramatik, kontraster og dynamisk samspil. Åbningssatsen markerer sig med dristige, kraftfulde rytmer, hvor førsteviolinisterne næsten udelukkende spiller sekstendedelsløb overfor de dybere strygeres mere punkterede akkompagnement, hvilket skaber en suggestiv, rytmisk dynamik. Midtersatsens lyriske Largo byder på et lille, introspektivt pusterum med en udtryksfuld melodi, der giver os mulighed for at nyde den bevægende og sangbare udgave af Vivaldis geni. Og i den livlige og dansable finale i tredelt takt fusionerer Vivaldi teknisk brillans med følelsesmæssig dybde og sætter to tykke streger under det faktum, at et miniværk også kan være det ultimative udtryk
JONAS EGHOLM
for den tid, det er skrevet i.
ANTONIO VIVALDI: GUITARKONCERT I DDUR, RV 93
Og her kommer den så, ”Dus med dyrene”-koncerten, hvis andensats ingen dansker, i hvert fald ikke os over 40, kan undgå at forbinde med vores dyrevenlige ungdomshelt fra TV-Byen i 2860 Søborg. Dette kunne Vivaldi selvfølgelig ikke vide noget om – og der er al mulig grund til at lade Poul Thomsen-associationerne være et særligt dansk krydderi og så i øvrigt nyde koncerten på dens egne præmisser. Vivaldi skrev fire værker, der inkluderede lutten, og ikke overraskende spilles de i dag næsten altid på guitar, bl.a. fordi Vivaldi selv ofte foreslog denne instrumentation. Første sats er bygget op omkring et energisk, nedadgående tre-toners-motiv og pulserende, gentagne toner i baslinjen. I den aldeles vidunderlige langsomme sats får vi vores genkendelige melodi i roligt flydende, punkterede rytmer – nok en af de smukkeste melodier, Vivaldi nogensinde skrev. Bemærk også de flydende violiner, der svæver over guitarens melodi og skaber en glorieagtig effekt. Og så slutter vi af med en livlig, tredelt gigue, hvor der ikke er mange hvilepauser imellem de mange ottendedelsnoder, der kræver en særdeles fingerfærdig guitarist.
Foto: Rene
Weigang Beck
MORTEN ØSTERGAARD
ANTONIO VIVALDI: KONCERT FOR STRYGERE OG CEMBALO I G-DUR RV 146
Koncerten her er endnu en af dem, man også kan finde under navnet sinfonia. Den skiller sig ud ved at have en markant længere andensats end de to ydersatser –og ved, at denne midtersats står i g-mol, hvor hovedtonearten jo ellers er G-dur. Det er et modigt og ikke tidstypisk valg af Vivaldi. Her er igen stor dynamik og dynamisk force at hente i den kraftfulde åbningssats – kendere af De fire årstider vil opleve, at de genkender ”Sommerens” tredjesats her. Herpå følger den elegiske og vemodige andensats, hvor der ikke er andet at gøre end at læne sig tilbage og nyde den åndeløst smukke melodi i lange, hjertegribende linjer. Og igen runder værket af med en ultrakort, dansevenlig finale i tredelt takt.
Mens Bach som ung komponist boede og arbejdede i Weimar, hjemtog hans adelige arbejdsgiver en masse partiturer af en komponist, hvis stil skulle få stor indflydelse på den 28-årige komponist: Antonio Vivaldi. Og således binder vi sløjfe på koncerten med én af verdens bedste ’desserter’ bestående af den dobbeltkoncert for to violiner, som Bach skrev få år efter at have stiftet bekendtskab med – og forelsket sig i –Vivaldis musik. Koncerten menes at være en af seks solokoncerter, som Bach skrev i løbet af sin ansættelse hos den calvinistiske fyrst Leopold af Köthen fra 1717-23, hvor Bach ikke forventedes at skrive kirkemusik og derfor helt kunne hellige sig instrumentalmusikken. Tre af koncerterne er gået tabt – sønnen W.F. Bach har sandsynligvis solgt dem – mens de andre tre, som lillebror C.P.E. Bach arvede, heldigvis er med os endnu. Af disse tre er denne den eneste for to violiner. Og vi kan forvente øjeblikkelig gåsehud, når de to solister i ligeværdig dialog leger tagfat med melodierne. Særligt den lyriske andensats tilhører fuldt og helt solisterne, med melodier, der fletter sig ind i hinanden i imitativt kontrapunkt og lader til aldrig at ville kadencere. Hermed hæver Bach de harmoniske spændinger til åndeløse højder og giver indtryk af, at hans musik aldrig vil ende. Det er et af musikhistoriens indiskutable højdepunkter at høre denne musik –og velsagtens det bedst tænkelige grundlag for at tage hjem med en oplevelse af i sandhed at være blevet ”dus med strygerne”.
Programnote af Katrine Nordland
MEDVIRKENDE
Erik Heide, violin
Erik Heide er uddannet fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium hos Milan Vitek og Tim Frederiksen med debut i 1998. Han har været koncertmester i både Copenhagen Phil og Danmarks Underholdningsorkester. Erik Heide er en af landets mest prisvindende kammermusikere bl.a. i Trio Ondine, med hvem han har været Årets DR-Kunstnere i 20012002 samt New Generation Artists hos BBC i 20042006. Sideløbende med en omfattende solistkarriere underviser Erik Heide i kammermusik på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium.
Simona Bonfiglioli, violin
Simona er født i Sverige og er vokset op med en svensk mor og en italiensk far. Hun er uddannet ved Edsbergs Kammarmusikinstitut i Stockholm og Hochschule für Musik “Hanns Eisler” i Berlin.
Gennem årene har hun boet i flere forskellige lande og arbejdet i forskellige orkestre, bl.a. Det Norske Kammerorkester, Mahler Chamber Orchestra, Amsterdam Sinfonietta, Camerata Bern, og spillet kammermusik i Israel.
Hun spiller stadigvæk regelmæssig med Camerata Bern i Schweiz og turnerer med Mahler Chamber Orchestra, når hun ikke spiller i Odense. Når Simona ikke spiller, så elsker hun at lave mad i timevis, rejse, læse bøger, gå lange turer i skoven og træne Pilates og Yoga.
Morten Østergaard, fagot
Morten Østergaard har siden 1998 været 1. solofagottist i Odense Symfoniorkester og har dermed rundet 25-års jubilæet. Morten er uddannet på musikkonservatoriet i Odense og Kungliga Musikhögskolan i Stockholm.
Gennem årene har Morten spillet som solofagottist i Sveriges Radios Symfoniorkester, Malmø Opera og Danmarks Radios Symfoniorkester. Morten har indspillet danske solo fagotværker af Bo Holten og Andy Pape og han blev tilegnet en fagotkoncert af Anders Koppel, som han uropførte i 2015. Med tiden har Morten medvirket på over 70 CD indspilninger samt spillet mere end 2000 koncerter med Odense Symfoniorkester.
Når han ikke fordyber sig i musikken, er han at finde på sin sejlbåd, eller også laver han husprojekter, rejser, står på ski, løber ture, eller er sammen med familie og venner.
Jonas Egholm, guitar Født i 1997. Opvokset i Børkop ved Vejle. Startede med at spille guitar som 6-årig. Startede som kandidatstuderende på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i 2015 hos Jesper Sivebæk og Per Pålsson. Har vundet flere konkurrencer i indland og udland, blandt andet 1. præmie i Sarajevo International Guitar Festival 2019 samt 2. præmie ved Det Kongelige Danske Musikkonservatoriums Legatkonkurrence i 2019. Debuterede som 10-årig på turné i Danmark og Tyskland som solist med DR Symfoniorkestret. Har siden spillet med Sønderjyllands Symfoniorkester, Diamantensemblet, Vejle Symfoniorkester, m.m. Igennem årene har Jonas spillet adskillige koncerter i Danmark, Kina, Japan, Tyskland, Sverige og Færøerne.
KONCERT, SÅ VIL DU HELT
SIKKERT OGSÅ KUNNE LIDE
DISSE KONCERTER
BLEUSE & MOZART - 1. MAJ
Vi går et skridt længere frem i musikhistorien og spiller en koncert kun med musik af den absolutte mester i wienerklassikken; Mozart. Koncerten dirigeres af vores chefdirigent, og du kan desuden opleve den dansk-franske sopran Elsa Dreisig, som har en imponerende international karriere.
MUSIKHISTORIEN - 28. AUG
Tag med i den musikalske tidsmaskine, når vi spiller musik fra 1725, 1825, 1925 og 2025, bl.a. Vivaldis ”De Fire Årstider” med selveste Michala Petri som solist. Til at holde styr på hele historien har vi en af Danmarks skarpeste musikformidlere, Mathias Hammer, som oplagt vært.
SJOSTAKOVITJ & TJAJKOVSKIJ - 4. SEP
Kan du ikke få nok af strygerne, så er denne koncert lige noget for dig. Den står nemlig i strygernes tegn; med Sjostakovitjs cellokoncert nr. 1 samt Tjajkovskijs ”Serenade for strygere”. Koncerten dirigeres desuden af vores egen koncertmester og solisten er den serbisk-franske cellist Maja Bogdanovic.
KOMMENDE KONCERTER
BLEUSE & MOZART
1. maj 2025 - kl. 19.00
BEETHOVENS 6. SYMFONI
8. maj 2025 - kl. 19.00
DYRENES KARNEVAL
- PRO MUSICA, KAMMERKONCERT
13. maj 2025 - kl. 19.00
DE FIRE TEMPERAMENTER
15. maj 2025 - kl. 19.00
BAMSEKONCERT
17. maj 2025 - kl. 11.00 & 13.00
REVYMUSIK GENNEM TIDEN
25. maj 2025 - kl. 15.00
KLASSISK MED SPJÆT
28. maj 2025 - kl. 12.00
MOZARTS GRAN PARTITA
6. juni 2025 - kl. 19.00
CARL NIELSENS FØDSELSDAG
9. juni 2025 - kl. 11.00
MOZARTS GRAN PARTITA - MIDDELFART KIRKE
10. juni 2025 - kl. 19.00
I DEN FYNSKE LANDSBY
- MED OS, LASSE & MATHILDE
22. juni 2025 - kl. 15.00
EN MUSIKALSK REJSE
- MED POUL NYRUP RASMUSSEN
26. juni 2025 - kl. 19.00
DET 13. BARN - OPERA I TO AKTER
21. & 22. august 2025 - kl. 19.00
MUSIKHISTORIEN
– MED MATHIAS HAMMER & MICHALA PETRI
29. august 2025 - kl. 19.00
SJOSTAKOVITJ & TJAJKOVSKIJ
4. september 2025 - kl. 19.00
PARTNERSKABER
1. violin
Eugen Tichindeleanu
Erik Heide
Signe Madsen
Esther Mielewczyk *
Hana Kovacˇ
Stinus Christensen
Ulrike Kipp Christensen *
Valeria Stadnicki
Sofie Qvamme (orlov)
Zhe DengJacob Agerskov Buur **
2. violin
Simona Bonfiglioli
Jovana Vukušić *
Jan Erik Schousboe
Carl Sjöberg *
Stig Andersen (orlov)
Kathrin Kollecker *
Mads Haugsted
Veronika Krauß Mojzešová
Katerina Jelinkova
Bratsch
Rafaell Altino *
Martin Jochimsen
Dorthe Byrialsen
Gertrud Ludwig
Dorota Kijewska
Christian Bønnelykke
Victor Sørensen
Cello
Jonathan Slaatto
Anna Dorothea Wolff
Chatarina Altino *
Michaela Fukacˇová *
Anna Pettersson
Mette Spang-Hanssen
Kontrabas
Peter Prehn *
Maria Frankel
Jens Krøgholt
Andreas Hjorth Jessen
Fløjte
Rune Most
Ragnhildur Josefsdottir
Ingrid Søfteland Neset **
Obo
Henrik Skotte
Albrecht Krauß
Pina Mohs (engelskhorn)
Klarinet
Svante Wik
René Højlund Rasmussen
Kenneth Larsen (basklarinet)
Fagot
Morten Østergaard
Xanthe Arthurs
Lars Mathiesen (kontrafagot)
Horn
Tone Sundgård Anker
Niels Aamand Güntelberg
Nicolai Sell
Philip Sandholt Herup Andersen
Trompet
Per Morten Bye
Victor Koch Jensen
Henrik Hou
Basun
Robert Holmsted
Lukas Winther AndersenTobias Larsen **
Basbasun
Alf Vestergaard Nielsen
Tuba
Carl Boye Hansen
Pauke
Thomas Georgi
Slagtøj
Jonas Bonde-Nielsen
Laurids Hvidtfeldt Madsen
Cembalo
Jakob Lorentzen **
* Musikere, der spiller på instrumenter ejet eller formidlet af Odense Symfoniorkesters Instrumentfond
** Musikere i tidsbegrænsede stillinger