Mendelssohn, Gade & Kor72 - 29. marts 2025

Page 1


CARL NIELSEN SALEN – ODENSE KONCERTHUS

29. MARTS 2025 KL. 15.00

MENDELSSOHN, GADE & KOR72

Odense Symfoniorkester

Dirigent: Anthony Bramall

Medvirkende: Lona Mohr Villadsen, sopran; Emma Oemann, mezzosopran Anders Dahlin, tenor; Steffen Bruun, bas; Kor72

Korindstudering: Alice Granum

Vært: Mathias Hammer

Niels W. Gade: Morgensang (1817 - 1890)

Varighed: ca. 3 min.

Ved solnedgang

Varighed: ca. 7 min.

Felix Mendelssohn: Salme 115 – Nicht unserm Namen (1809 - 1847)

Varighed: ca. 12 min.

Fanny Mendelssohn: Lobgesang (1805 - 1847)

Varighed: ca. 12 min.

P A U S E - ca. 20 min.

Niels W. Gade: Symfoni nr. 1, op. 5

I Moderato con moto; Allegro energico

II Scherzo

III Andantino grazioso

IV Finale

Varighed: ca. 32 min.

Verden bruger for lidt tid på at reflektere over Felix Mendelssohns betydning for dansk guldaldermusik. Det er endda sandsynligt, at Mendelssohn selv ikke nåede at skænke den en tanke.

Og det er jo ikke, fordi vi ikke kunne selv i den glorværdige første halvdel af det 19. århundrede. Dansk kultur og videnskab undergik en markant opblomstring i lyset af, hvor forfærdelig en start på århundredet, nationen havde fået: Størstedelen af den danske flåde var blevet smadret af Lord Nelson i slaget på Reden i 1801. København var blevet terrorbombet af englænderne i 1807. Landet gik fallit i 1813 og mistede Norge i 1814. Danmark var ydmyget helt ind i sjælen.

Og så kommer kunstnerne, tænkerne og videnskabsmændene og løfter fædrelandet op ved sine forslåede hårrødder. Der bliver tænkt store tanker og produceret kunst i massevis: Thorvaldsens skulpturer. C.F. Hansens bygninger. Grundtvigs og Ingemanns salmer. Eckersbergs, Købkes og Marstrands malerier. H.C. Ørsteds opdagelser. Kierkegaards skrifter. H.C. Andersens eventyr. Oehlenschlägers digte. Og ikke mindst Niels W. Gades musik. Koncerten i aften stiller skarpt på Danmarks store guldalder-nationalkomponist, som man med en vis ret vil kunne hævde skylder en stor del af sin succesfulde karriere det uventede eventyr i Leipzig i hans ungdom, hvor han pludselig kom på venskabelig fod med den tidlige, tyske romantiks helt store stjerne: Felix Mendelssohn.

NIELS W. GADE: MORGENSANG

’I østen stiger solen op’ er ikke bare ét af den danske sangskats største hits i C.E.F. Weyses melodi fra 1837, men også et stort højdepunkt i det værk, som Niels W. Gade selv kaldte for en ”ballade”: Elverskud fra 1854. De fleste andre ville kalde et værk af denne type for en kantate: Et værk for firstemmigt kor, vokalsolister og orkester med en dramatisk handling og navngivne ’roller’, så der reelt er tale om et lille oratorium. Elver-

Foto: Kristian Skårhøj

skud handler på bedste, nationalromantiske vis om Hr. Oluf, som aftenen før sit bryllup ikke kan modstå impulsen til at ride ud til den dragende elverhøj, hvor han lokkes af elverpigerne, inkl. selve elverkongens datter. Og skønt han kommer på bedre tanker og takker nej til dansen (med hans mors mange advarsler klingende i baghovedet), slår elverkongens datter ham med et elverskud, og han bliver ”elvervild” (heraf udtrykket ”ellevild”) og dør dagen efter, på sin bryllupsdag.

Den underskønne koral, ”I østen stiger solen op”, fungerer som kormellemspil op til den gryende morgen, hvor Olufs mor venter uroligt derhjemme, endnu uvidende om, hvad der er sket ved elverhøjen. Det var magtpåliggende for Gade at understrege, at hans musik ikke var bearbejdelser af folkeviser, men derimod helt hans egen, inspireret af viserne og deres tematiske indhold. Og altså er det ikke en Weyse-kopi, vi skal høre her, men en Gade-original, dansk romance, der i den afsluttende strofe stråler på os med hele den lysende kraft af morgensolen selv.

FELIX MENDELSSOHN: SALME 115 – NICHT

UNSERM NAMEN

Det gode forhold mellem Felix Mendelssohn og hans fire år ældre søster Fanny er veldokumenteret. Og så kan man spinde en lang ende over det uretfærdige i, at Fanny – som selv var en gudsbenådet pianist og komponist – i henhold til datidens praksis ikke fik lov at udøve sine evner som musiker til offentlige koncerter, og at flere af hendes værker endog blev udgivet i lillebrors navn. Vi skal bare også huske, at Felix livet igennem havde et nært og gensidigt respektfuldt forhold til sin søster, og at han flere gange brugte hende som sparringspartner og kritiker, inden han udgav noget. Hans 1. symfoni er skrevet i anledning af hendes 19års fødselsdag (hvilket altså gør symfoniens komponist til en 15-årig teenager!), og Salme 115, som vi her skal høre, var så gaven i 1830, da hun fyldte 25. Den-

gang havde den latinsk tekst og titlen "Non nobis, Domine" – men til udgivelsen fem år senere sørgede han selv for en tysk oversættelse.

Inspirationen fra J. S. Bach – hvis Matthæuspassion Mendelssohn havde gravet frem fra glemslen og genopført i 1829 – er umiskendelig. Efter et kort, indledende ritornel med opadgående arpeggi i bedste Sturm und Drang-stil sætter koret ind med imitativt kontrapunkt og en fugeret udgave af salmen ”Nun danket alle Gott”, som ville have gjort den gamle mester stolt. Andensatsen er en romantisk sopran- og tenorduet med kor, der inkluderer fragmenter af den kendte koral ”O Haupt voll Blut und Wunden”, som vi bl.a. hørte Bach inkludere i sin Matthæuspassion. Tredje sats er en lyrisk arioso for bas, hvis Palestrina-inspirerede hovedmotiv man vil kunne genkende, hvis man er godt inde i Mendelssohns 5. symfoni, Reformationssymfonien, som han komponerede samme år. Og finalen lægger festligt og resolut ud med et ottestemmigt a capella-kor, efterfuldt af en hurtig sotto voce-sektion i tredobbelt takt, der genbruger førstesatsens temaer.

FANNY MENDELSSOHN: LOBGESANG

Det kræver ikke det store detektivarbejde at regne ud, hvem Fanny Mendelssohn havde i tankerne, da hun gav sit første (og, skulle det vise sig, eneste) barn fornavnene Felix Ludwig Sebastian. Kantaten Lobgesang er skrevet i anledning af sønnens 1-års fødselsdag i 1831 – og også her er inspirationen fra Bach tydelig. Den femsatsede værk lægger ud med en smuk pastorale for orkester, som lyder, som var det taget direkte ud af Bachs Juleoratorium. Andensatsens kor, ”Meine Seele ist stille”, har tekst fra Salme 62 og erklærer sin tiltro til Gud, mens man venter – f.eks. på at føde sit barn? Herpå følger et recitativ for mezzosopran, der specifikt omhandler smerten ved en børnefødsel, og en gudesmuk, lyrisk arie for sopran. Og den store, afsluttende koral, ”Ich will von Gottes Güte singen”, med tekst af barokteologen Johann Mentzer, runder kantaten af på både den festligste og den ærbødigst tænkelige vis.

NIELS W. GADE: SYMFONI NR. 1

Den unge Niels W. Gade havde det som sit erklærede mål at opnå berømmelse før sin 25-års fødselsdag. Og det nåede han, endda tre måneder inden den halvrunde dag, da han indsendte koncertouverturen Efterklange af Ossian til en konkurrence og ved et trylleslag blev berømt i den hjemlige, københavnske andedam. Bifaldet regnede ned over ham, folk tiltalte ham ”Hr. Gade” i bybilledet, og fremtiden tegnede pludselig lys. Men da han i kølvandet på succesen skrev sin første symfoni og sendte den til Musikforeningens orkester, ville de ikke spille den. Så meget voksede træerne heller ikke ind i himlen. Så Gade gik slukøret hjem og sendte, i en kombination af overmod og håbløshed, partituret til Tyskland.

Og i januar 1843 er der brev fra Leipzig! Afsenderens navn: Felix Mendelssohn. Og han lægger ikke fingrene imellem. Han beskriver sin ukendte, danske kol-

legas værk som både fortræffeligt og skønt, udtrykker sin udelte beundring for Gades ”herlige talent”, og erklærer sin utøjlelige iver efter også at lære hans tidligere værker at kende. Efterfulgt af en hjertelig invitation til at slutte sig til Mendelssohn i Leipzig. ”Modtag da endnu engang min tak, og tillad den fuldkomne højagtelse, hvormed jeg er Deres hengivne Felix Mendelssohn Bartholdy”.

Det må svare til at få et fanbrev fra Paul McCartney i dag. Og Gade tror selvfølgelig, at nogen gør nar af ham. Men af sted tager han til Leipzig, Europas førende musikby, hvor Mendelssohn allerede er en levende legende og en varm og hjælpsom fortaler for nye, unge komponister. I hans hjem samles digtere, filosoffer, malere og musikere, inkl. H.C. Andersen og ægteparret Schumann. Og i Mendelssohns arbejdsværelse får Gade sit livs vigtigste tilbud: Han bliver spurgt, om han vil dirigere sin symfoni i Gewandhaus. Og den 26. oktober 1843 får han således sin debut på podiet i et af Europas absolut førende koncerthus, til stående applaus, uophørlige bravoråb og kollegaernes udelte beundring.

Hovedtemaet for symfonien er Gades egen sang ’På Sjølunds fagre sletter’, som han havde skrevet til A.P. Berggreens Melodier til fædrelandshistoriske Sange i 1838. Den oprindelige tekst er et uddrag af B.S. Ingemanns digt ’Kong Valdemars Jagt’, og her optræder både farverige naturscener og voldsomme billeder af den vilde konge og hans jægere. Det hører vi direkte oversat i musikken i den vuggende 6/8-takt, moltonearten og det mørke tonesprog, den for perioden nyskabende cykliske form (hovedtemaet optræder igen i finalen), hornkvinterne (de tomme klange, der illuderer jagthornet og står i kontrast til wienerklassikkens pæne tertser) og en overordnet fremmedartet og småbarsk tone, der helt åbenlyst har udskreget til publikum, at dette ikke var tysk musik, men hidkommet fra det dragende, kolde udkantsnord.

Gades karriere og berømmelse i Leipzig blev kort, men glorværdig. Han stod på podiet ved uropførelsen af både Mendelssohns violinkoncert og Schumanns klaverkoncert, underviste, dirigerede, komponerede og endte efter Mendelssohns død i 1847 med at overtage posten som Gewandhausorchesters dirigent. Det var en enestående mulighed for den unge dansker. Men succesen med den 1. symfoni blev aldrig fulgt op af et lignende mesterværk. Gade mistede måske lidt af sin unikke lyd i forsøget på at leve op til forbilledet Mendelssohn, og Treårskrigen gjorde det svært at være dansker i Tyskland. Så i 1848 tog Gade hjem, nu med stor, international succes og en årelang direkte inspiration fra ungdomshelten Mendelssohn i ryggen og den 1. symfoni solidt plantet som startskuddet på en karriere som musikdirektør, organist, konservatorierektor og dansk guldalders fremmeste komponist.

Programnote af Katrine Nordland

MEDVIRKENDE

Anthony Bramall, dirigent

Anthony Bramall studerede oprindeligt sang på Guildhall School of Music and Drama i London og dimitterede med udmærkelse.

Senere flyttede Bramall til Tyskland for at blive assistent for musikchefen ved teateret i Pforzheim. I 1984 ved den tredje Hans Swarovsky Internationale Dirigentkonkurrence i Wien blev han tildelt den særlige pris for fortolkning af musik fra det 20. århundrede. Bramall debuterede i 1987 med Wiener Kammerorkester i Konzerthaus i Wien.

I 2002 blev Bramall chefdirigent for statsteateret i Karlsruhe, hvor han begyndte sin første “Ring"cyklus i 2004 med premieren på "Das Rheingold”. I begyndelsen af sæsonen 2011/12 blev Bramall fast gæstedirigent ved Leipzig Opera, hvor han førte en ny produktion af "Tosca" til stor anerkendelse. Siden sæsonen 2012/13 har han været vicegeneral musikdirektør, hvor han dirigerede en ny produktion af "Nabucco" af Giuseppe Verdi.

Fra september 2017 til august 2023 blev Anthony Bramall udnævnt til chefdirigent for Staatstheater am Gärtnerplatz i München. Han indledte et samarbejde med Komische Oper Berlin, hvor han havde premiere på Richard Ayres’ opera "Peter Pan" og dirigerede genopførelsen af "Don Giovanni". Fra september 2023 vil Bramall være hovedgæstedirigent for Gärtnerplatztheater.

Kor72

Kor72 er en sammenslutning af amatørkor og enkeltmedlemmer over hele landet. Kor72 ledes af en besty-

Foto: Magdalena Bertsch

relse bestående af et musikudvalg og et forretningsudvalg. Kor72 er medlem af en række organisationer, som arbejder for at styrke vilkårene for amatørmusikken, både i Danmark og internationalt. Kor72 er med sine pt. ca. 9.000 medlemmer landets største kororganisation for voksne amatørkor.

Lona Mohr Villadsen, sopran

Lona Mohr Villadsen er vokset op i Jylland og fik sin første sangundervisning i Århus. Lona er uddannet fra Syddansk Musikkonservatorium i Odense samt fra Stockholm Opera Studio og Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i København. Hun har gennem sine karriere vist sine enestående evner i forskellige operakonkurrencer rundt om i verden og er bl.a. nået til finalerne i Concorso Lirico Arturo Pessina (i 2019), Luigi Zanuccoli (i 2017), Cengio i Lirica (i 2016) og Den internationale konkurrence Alexandru Farcas (i 2014). Desuden blev hun tildelt en særlig pris fra State Philharmonic of Arad for sin imponerende stemme. I Danmark har Lona bl.a. været solist hos Den Ny Opera, Den Jyske Opera og Den Fynske Opera. I udlandet har Lona sunget i Italien, hvor hun debuterede som Desdemona i Otello, som Mimì i La Bohème og hun har sunget Micaëla i Carmen med Opera Classica Europa, Tyskland og med Mercury Opera i Canada. I Sverige har Lona arbejdet med Skånska Operan i flere produktioner, såsom La traviata, Madama Butterfly og Don Giovanni.

Emma Oemann, mezzosopran

Emma Oemann er uddannet ved Det Fynske Musikkonservatorium og The Royal Conservatoire of Scotland. I 2012 vandt Emma konkurrencen Unge Synger Klassisk i Ballerup, og i 2014 optrådte hun for HM Dronning Margrethe II og Grevinden af Gloucester i Drapers Hall, London.

Anders Dahlin, tenor

Anders J. Dahlin, tenor fra Leksand, har etableret sig som en af sin generations fremmeste sangere og er en efterspurgt gæst på operascener og store festivaler rundt om i verden. Han studerede på Musikkonservatoriet i Falun og solistklassen på Det Danske Musikkonservatorium hos professor Kirsten Buhl Mölle. Anders fik sit gennembrud i titelrollen i Rameaus Zoroastre på Drottningholm Teater i 2005–2006, men har i sin internationale karriere allerede spillet store roller i operalitteraturen. Den tidlige franske

barok er blevet hans signatur, hvor han er en efterspurgt solist og verdensledende inden for sit vokalfelt. Anders er modtager af Jussi Björling-legatet i 2014. Mellem 2019 og 2023 var Anders ansvarlig for Confidencen Opera & Music Festival Academy.

Steffen Bruun, bas

Steffen Bruun er uddannet hos Lars Waage og John Guttman på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium samt ved operaakademiet i Sydney hos professor Michael Halliwell.

I 2005 debuterede Steffen som Kejseren i Stravinskijs Nattergalen på Den Fynske Opera. Derudover har han bl.a. sunget Sarastro i Mozarts Tryllefløjten på Nyborg Sommeropera. En meget elsket rolle er også Caronte/Plutone i Monteverdis L'Orfeo som han har sunget adskillige gange bl.a på Hofteatret. På Copenhagen Opera Festival kunne man høre Steffen som Comte de Grieux i Massenets Manon sammen med sopranen Patricia Petibon.

Steffen er en ofte anvendt oratoriesolist og kan jævnligt høres i de store oratorier af Bach, Schütz, Haydn, Händel og Mozart, samt i så forskellige værker som Janacéks Glagolitiske Messe, Berlioz' L'Enfance du Christ, Beethovens C-dur-messe, Rossinis Petite Messe Solennelle, Monteverdis Mariavesper og Buxtehudes Membra Jesu Nostri med orkestre som DR Symfoniorkesteret, Concerto Copenhagen, Malmø Symfoniorkester, Kieler Barock, Flensburger BachOrchester, Oxford Philomusica samt Odense, Ålborg og Sønderjyllands Symfoniorkestre.

Steffen har indspillet bassolistpartiet i uropførelsen af Klenaus 9. symfoni samt Vægteren i Nielsens Maskerade, begge med DR Symfoniorkestret. Steffen er ansat i DR Vokalensemblet, og er desuden en del af det Berlinerbaserede Home Opera, hvor han er en yndet sanger og konferencier.

Mathias Hammer, vært

Mathias Hammer er uddannet pianist fra Det Jyske Musikkonservatoriums solistklasse i 2011. Men udover at være musiker har han også vist sig som en fremragende formidler af musik - både i radioen, på tv og i diverse foredrag. Har man endnu ikke hørt hans fremragende podcasts om Niels W. Gade og Carl Nielsens symfonier, må man endelig ikke snyde sig selv for det (disse findes bl.a. på dr.dk). Man har helt sikkert oplevet Mathias Hammer som altid oplagt vært på P1, P2 eller som exceptionelt kompetent holdkaptajn i Den Klassiske Musikquiz på DR2 - eller måske som kyndig og utroligt morsom konferencier på vores Musikduel-koncerter sammen med Frederik Cilius.

Han har også været med i højskolesangbogsudvalget og har været med til at udvælge sangene til den udgave af Højskolesangbogen, der udkom i 2020.

HVIS DU KUNNE LIDE AFTENENS

KONCERT, SÅ VIL DU HELT

SIKKERT OGSÅ KUNNE LIDE

DISSE KONCERTER

VIVALDI: DUS MED STRYGERNE

24., 25. & 26. APRIL

Oplev to af de største barokkomponister: Vivaldi og Bach, når vores musikere folder sig ud i kirker i Odense, Svendborg og Faaborg i slutningen af april.

Du kan bl.a. høre Vivaldis guitarkoncert, der er kendt som kendingsmelodi fra Dus med Dyrene.

DET 13. BARN - OPERA I TO AKTER

21. & 22. AUGUST - KL. 19.00

Der er skruet op for eventyret, når OS med et hold af unge sangere og instruktør Johan Klint Sandberg i spidsen opfører Brødrene Grimm-eventyret

Det 13. barn – med musik af den danske komponist Poul Ruders.

MUSIKHISTORIEN – MED MATHIAS HAMMER & MICHALA PETRI, 28. AUGUST - KL. 19.00

Hvordan har ny musik lydt i 1725, 1825, 1925, og hvordan lyder det i 2025. Det kan du opleve i denne koncert, hvor Michala Petri og Mathias Hammer vil tage publikum med igennem musikhistorien, bl.a. med Vivaldis De Fire Årstider og Carl Nielsens 6. symfoni.

KOMMENDE KONCERTER

CHOPINS 2. KLAVERKONCERT

3. apr 2025 - kl. 19.00

MEDITATIV MATINÉ

6. apr 2025 - kl. 11.00

FØLG MUSIKKEN

10. apr 2025 - kl. 19.00

VIVALDI: DUS MED STRYGERNE

24. apr 2025 - kl. 19.00

VIVALDI: DUS MED STRYGERNE

VOR FRUE KIRKE - SVENDBORG

25. apr 2025 - kl. 19.00

VIVALDI: DUS MED STRYGERNE

FAABORG KIRKE

26. apr 2025 - kl. 16.00

BLEUSE & MOZART

1. maj 2025 - kl. 19.00

BEETHOVENS 6. SYMFONI

8. maj 2025 - kl. 19.00

DYRENES KARNEVAL - PRO MUSICA, KAMMERKONCERT

13. maj 2025 - kl. 19.00

DE FIRE TEMPERAMENTER

15. maj 2025 - kl. 19.00

BAMSEKONCERT

17. maj 2025 - kl. 11.00 & 13.00

REVYMUSIK GENNEM TIDEN

25. maj 2025 - kl. 15.00

KLASSISK MED SPJÆT

28. maj 2025 - kl. 12.00

MOZARTS GRAN PARTITA

6. juni 2025 - kl. 19.00

CARL NIELSENS FØDSELSDAG

9. juni 2025 - kl. 11.00

1. violin

Eugen Tichindeleanu

Erik Heide

Signe Madsen

Esther Mielewczyk *

Hana Kovacˇ

Stinus Christensen

Ulrike Kipp Christensen *

Valeria Stadnicki

Sofie Qvamme (orlov)

Zhe Deng

Aisté Juodagalvyté **

Jacob Agerskov Buur **

Carlota Combis Clara **

Vilma Tumanoff **

2. violin

Simona Bonfiglioli

Jovana Vukušić *

Jan Erik Schousboe

Carl Sjöberg *

Stig Andersen

Kathrin Kollecker *

Mads Haugsted

Veronika Krauß Mojzešová

Katerina Jelinkova (orlov)

Stefan Enemærke Becker **

Lada Fedorova **

Bratsch

Rafaell Altino * (orlov)

Martin Jochimsen

Dorthe Byrialsen

Gertrud Ludwig

Dorota Kijewska

Christian Bønnelykke

Victor Sørensen

Barbara Anna Kammer **

Dominika Dudek **

Cello

Jonathan Slaatto

Anna Dorothea Wolff

Chatarina Altino *

Michaela Fukacˇová *

Anna Pettersson

Mette Spang-Hanssen

Perrine Pacherie **

Kontrabas

Peter Prehn *

Maria Frankel

Jens Krøgholt

Andreas Hjorth Jessen

Fløjte

Rune Most

Ragnhildur Josefsdottir

Maria Steinaa **

Obo

Henrik Skotte

Albrecht Krauß

Pina Mohs (engelskhorn)

Klarinet

Svante Wik

René Højlund Rasmussen

Kenneth Larsen (basklarinet)

Fagot

Morten Østergaard

Xanthe Arthurs

Lars Mathiesen (kontrafagot)

Horn

Tone Sundgård Anker

Niels Aamand Güntelberg

Nicolai Sell

Philip Sandholt Herup Andersen

Emmett Hartung **

Trompet

Per Morten Bye

Victor Koch Jensen

Henrik Hou

Basun

Robert Holmsted

Lukas Winther Andersen

Tobias Larsen **

Basbasun

Alf Vestergaard Nielsen

Tuba

Carl Boye Hansen

Pauke

Thomas Georgi

Slagtøj

Jonas Bonde-Nielsen

Laurids Hvidtfeldt Madsen

* Musikere, der spiller på instrumenter ejet eller formidlet af Odense Symfoniorkesters Instrumentfond

** Musikere i tidsbegrænsede stillinger

BARENS VINSORTIMENT

SPRING KØEN OVER, OG FÅ

EN GRATIS KILDEVAND

MED NEM-BAR SØRGER VI FOR, AT DU KOMMER FØRST I KØEN, NÅR DU BESØGER OS.

Når du bestiller dine drikkevarer med QR-koden nedenfor, giver OS én gratis kildevand pr. ordre. Om du bestiller hjemmefra, i koncerthuset, som her-og-nu bestilling eller til pausen, betyder ikke noget.

Når du afhenter din ordre i Nem-Baren eller ved Nem-Bar Pausebordet, følger der automatisk en Egekilde kildevand med – helt gratis.

Det tager kun fem minutter at oprette en profil og lave et password, og så kan du bestille fra hele barens sortiment uden at skulle stå i kø.

Når du først har oprettet dig, er det endnu nemmere at springe køen over, næste gang du besøger OS-baren.

Kampagnen kører indtil 1. juli 2025.

PARTNERSKABER

kr. 70,2 for kr. 120,kr. 65,2 for kr. 110,-

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.
Mendelssohn, Gade & Kor72 - 29. marts 2025 by Odense Symfoniorkester - Issuu