Program M.R. Delalande: Symphonies pour le soupers du Roi (1657 – 1726) (arr. J. Faurholt) Johannes Brahms: Ungarnsk Dans nr. 1 (1833 – 1897) Emil Reesen: Livets Glæder - fra Farinelli (1887 – 1964) Stephen Joshua Sondheim: “The Worst Pies in London” (1930 -) - fra Sweeney Todd Asmussen/Neumann: Pølsesnak (arr. D. Drage) Johann Strauss d.y.: Tritsch-Tratsch Polka (1825 – 1899) Johann Strauss d.y.: Trinklied - fra Flagermusen Bernhard A. Christensen: Bøf med løg - fra Jazzoratoriet 24 timer (1906 – 2004) (arr. D. Drage) Stephen Joshua Sondheim: “A little priest” - fra Sweeney Todd PAUSE
Georges Bizet: Farandole - fra L’Arlésienne Suite (1838 – 1875) J. Price: Puttemor og Lillefar - fra Naboerne (1959 -) (arr. R. Henriksen) Dan Folke: Lad det boble fra ”OMA” reklamen (1906 – 1954) (arr. J. Faurholt) Philippe Sarde: Temaet fra ”Det store Ædegilde” (1948 -) (arr. R. Henriksen) Sunny Burk & Peggy Lee : "Bella Notte" - fra Lady og Vagabonden (arr. O. Høyer) Peter Tchaikovsky Chocolate (Spansk dans) (1840 – 1893) - fra Nøddeknækkeren Peter Tchaikovsky: Kaffe (Arabisk dans) – fra Nøddeknækkeren Giuseppe Verdi: Brindisi - fra La Traviata (1813 – 1901)
Et veldækket bord De fleste kan lide musik, men der er intet som et overdådigt bord med lækkerier til ganen. Mad taler til os alle. Munden løber i vand, og vi drømmer om at sætte tænderne i de indbydende retter. Det ved brødrene Price om nogen. Dels fra deres egne smagsløg (og mavesække)og dels fra de populære madprogrammer på DR1, hvor lækkersultne danskere i hobetal har set til med tungen ud af munden. Brødrene Price er gode til at få højtravende mad ned på jorden, og den jordnære mad til at syne himmelsk og altid med et glimt i øjet. Aftenens musikalske menu viser, at det jævne danske køkken sagtens kan gå hånd i hånd med finere fransk kogekunst. At italienerne forstår at hygge sig, at tyskerne kan lide at drikke, at englænderne ikke kan lave mad, og at danskerne har humor og ikke mindst, at mad kan være livsfarlig, hvis du indtager for store mængder. Men bare rolig! Menuen er sammensat, så du hverken får revner eller forstoppelse. Amuse geuele Til alle gode menuer hører der retter, der kun har et formål: at fornøje ganen. Emil Reesen kunne skrive melodier, der kunne få smagsløgene til at danse. Det gjorde han både til revy og til teatret, hvor operetten Farinelli blev han største succes. Livets glæder (Herre som skabte dette bord) smitter med sin ligefremme melodiføring og charmende hyldest til bordets glæder. Svend Asmussen og Ulrik Neumann var altid garanter for en munter musikalsk stund. I filmen Ballade på Bullerborg fra 1959 synger de En pølse - ska’ serveres med føl’se. Det fine selskab sætter sig til bords og tjenerne, anført af Svend Asmussen, kommer ind med fadene. Under låget er der pølser, og der bliver med alvorlig mine serveret Chablis. Det er ”upstairs-downstairs” komik på dansk. Folket kan grine af borgerskabet og sig selv på éen gang. Pølsesnak var en oplagt landeplage. Et sted i sangen lyder det: ”Medister - det er straks noget trister - hvis man ikke har en øl”. Det var der vist ingen fare for, at landet løb tør for dengang, hvor der var 50 flasker i en kasse, og folket drak bajere til frokost.
Edward Elgar: Pomp and Circumstance (1857 – 1934) (March no. 1) Nu kunne man tro, at Dan Folkes sang Lad det boble er en sang om champagne, men boblerne, der synges om, stammer fra en herlig reklamefilm fra 1936 for Otto Mønsteds margarine. Liva Weel er særdeles veloplagt med