Page 1

TORSDAG 13. DEC 2018 KL. 19.30 - ODENSE FREDAG 14. DEC 2018 KL. 19.30 - SVENDBORG LØRDAG 15. DEC 2018 KL. 16.00 - NYBORG

JULEORATORIET Odense Symfoniorkester Dirigent: Stephen Layton Solister: Nina Bols Lundgren, sopran Emma Sventelius, mezzo Bradley Smith, tenor Andreas Winther, bas Kor: Filharmonisk Kor Korindstudering: Morten Heide Koncertmester: Signe Madsen Johann Sebastian Bach: Juleoratoriet, del I – III, (1685 - 1750) BWV 248

Varighed: ca. 90 min. Koncerten spilles uden pause


JULEDAG 1734 Kantor Johann Sebastian Bach i Leipzig må have haft travlt julemorgen den 25. december 1734. Forude ventede opførelserne af hans nye Juleoratorium: 6 kantater fordelt over 6 dage – med opførelser i både St. Thomas og St. Nikolai, de to største af de kirker, han havde det musikalske ansvar for. Forhåbentlig var der ikke kordrenge med ondt i halsen eller kolde musikerfingre i en tid uden penicillin eller fjernvarme installeret i de kolde kirker. Tonerne skulle gerne klinge brillant og med overskud, og det på trods af, at der hverken havde været megen tid til at komponere eller øve, og når morgenens førsteopførelse ved gudstjenesten i St. Nikolai Kirke var ovre, ventede der musikere og sangere en travetur til St. Thomas Kirke og en gentagelse af opførelsen, hvorefter resten af værkerne fulgte på 2. og 3. juledag, nytårsdag, søndag efter nytårsdag og på helligtrekongersdag. Julen har alle dage været en travl tid – også for musikere! På dette tidspunkt havde Bach været kantor ved Thomasskolen og den der tilhørende Thomaskirke i Leipzig i mere end 10 år. Årene havde været mere givtige kunstnerisk end økonomisk, og helt uden faglige frustrationer var tiden i Leipzig heller ikke. Som kantor var Bach underordnet rektorer, der ikke alle havde forståelse for kantorens musikudøvelse, og han havde indimellem sure pligter som at undervise Thomasskolens elever i bl.a. latin, instrumentlære og sang (efter sigende havde nogle af dem svært ved blot at synge en almindelig koral!). Bach, den tids anerkendte orgelvirtuos, en selvbevidst herre, der nærmede sig 50 år, havde i sin tid forladt en fin hofkapelmesterstilling i Köthen til fordel for kantorstillingen i Leipzig – ikke just en forfremmelse, men da hoffet i Köthen ikke længere ønskede et kapel, syntes der flere kunstneriske muligheder i Leipzig, selvom lønnen måske ikke var den bedste. Som Cantor et Director Musices fik Bach et overordnet ansvar for byens musikalske aktiviteter og med det fulgte efterhånden ledelsen af forskellige orkestre og ensembler. Desuden var Leipzig en universitetsby, hvilket var en fordel for Bach, der fik mange børn, og som ønskede gode forhold for sine mange musikbegavede sønner, der med det samme kom ind på den prestigefulde Thomasskole. En gammel paryk og genbrug Orgelvirtuosen Bach måtte ikke forlade Leipzig uden borgmesterens godkendelse, men Bach var heller ikke den store globetrotter. Selvom han havde pligt til at undervise uduelige kordrenge, kan vi måske alligevel i dag være glade for, at han brugte meget tid i Leipzig ved orgelet og ved nodepapiret frem for på lange rejser. For mens samtiden var optaget af hans orgelspil, og ellers syntes musikken af denne mester i gamle musikalske discipliner var noget antikveret (én af hans sønner kaldte ham den gamle paryk), så husker vi ham i eftertiden som komponist til de mange overleverede pragtværker fra Leipzig-tiden som f.eks. Matthæuspassionen. Han må have arbej-


det hårdt: Hver eneste søn- og helligdag krævede en ny kantate. Over 200 kantater findes bevaret, og selvfølgelig skulle Bach levere ekstra ved højtider: Magnificat, passioner og oratorier. De første godt 5 år i Leipzig leverede han hele tiden nye kantater men begyndte derefter at genbruge sit musikalske materiale. Et par af oratorierne rummer en del parodiarbejde, altså genbrug fra andre værker. Dette gælder også Juleoratoriet, der – bortset fra evangelistens julefortælling og de almindelige koraler - bl.a. rummer genbrug fra verdslige kantater: Særligt to fødselsdagskantater til en 11-årig prins og dennes mor ved kurfyrstehoffet i Sachsen danner forlæg for en del af aftenens program. Indledningskoret til den ene fødselsdagskantate lyder: Tönet, ihr Pauken! Erschallet trompeten! Prøv at overføre det på tonerne til indledningskoret i første del af juleoratoriet: Jauchzet, frohlokket! Auf, preiset die Tage! Den verdslige tekst passer meget fint til instrumenteringen! Men Juleoratoriets tekstafspejling er heller ikke dårlig, og værket lider ikke ved genbruget. Subtilt håndværk ligger bag i forhold til tekstbearbejdelse, instrumentering, transponering osv., og Bach må selv have haft en del at skulle have sagt, når det angik udvalget af tekster. Ellers er den fremherskende teori, at tekstforfatteren er ”Picander” alias Christian Friedrich Henrici, der leverede tekst til andre af Bachs værker.

Foto: Keith Saunders

Ikke alle i eftertiden har jublet over det faktum, at verdslig musik til en kurfyrsteprins blev genbrugt til fejringen af det lille Jesusbarn. Men på Bachs tid skelnede man ikke så skarpt: Musik var en brugsting og ikke ”hellig” i sig selv. En fyrste havde en ophøjet plads af Guds nåde, og forskellen på kirkeligt og verdsligt var ikke altid så stor, at man tog den slags højtideligt. Men at musikken fik en plads i kirken var selvfølgelig en blåstempling. Derudover var genbrug godt i travle tider! Genbruget kan også skyldes lysten til at give et verdsligt éngangsværk en plads i kirkeåret for derved at sikre det flere opførelser. Under alle omstændigheder vidner dette genbrug om råstyrken i Bachs musik generelt: Dens anvendelighed! Den

STEPHEN LAYTON


kan bruges igen og igen, i mange forskellige sammenhænge, stort set spilles på alle instrumenter og er ikke altid udpræget afhængig af udøveren. Juleoratoriet del 1-3 Bach kaldte selv værket et oratorium på trods af, at det ikke var tænkt som et værk, der skulle opføres samlet (det ville vare godt 2 ½ time). Men at Bach alligevel har tænkt de seks dele som en helhed ses bl.a. ud fra valg af tonearter (gennemgående D-dur) og valg af bibeltekster til evangelist-fortællingen, som ikke følger kirkeårets tekstvalg slavisk, men har sin egen indre sammenhæng i forhold til juletiden. I dag er det også normalt, at opføre Juleoratoriet samlet i ”blokke” (del I-III eller IV-VI). Korsatserne er ofte optimistisk jubilerende og fulde af energi, medens koralerne, som Bach anvender i hver kantate, er en slags menighedens refleksioner over handlingen. Nogle af disse, som menigheden kendte udmærket, var forbundet med juletid. Tenoren/evangelisten er fortælleren af de bibelske tekster, sopranen optræder bl.a. som engel, mens alten indimellem har sjælelige og moderlige refleksioner, der kunne minde om Marias. DEL I - handler om Jesu fødsel. Efter det festlige åbningskor, begynder evangelisten beretningen om, hvorledes der udgik befaling fra Kejser Augustus, og Maria og Josef drager afsted. Grundstemningen i den første del af oratoriet er fejende, festlig og optimistisk. DEL II - hos hyrderne på marken. Denne del indledes af en instrumental sinfonia i blidt vuggende taktart, som emmer af pastoral idyl: Fløjter og strygere er som engle, og oboerne er som hyrderne, der i løbet af kantaten får det glædelige budskab. Alten synger arien Schlafe, mein Liebster – nærmest som en vuggesang

NINA BOLS LUNDGREN


til det lille barn. Anden del rundes af med en koral, hvor sinfonia’ens pastorale stemning smyger sig ind. DEL III - hvor hyrderne tilbeder det lille barn. Stemningen er festlig, og hyrderne bryder energisk op for at gå til Betlehem og tilbede det lille barn. Denne dels højdepunkt af refleksion: Alt-arien Schließe, mein Herze, blev i øvrigt nykomponeret til oratoriet. Tredje del rundes af med en eftertænksom koral, der går over i en gentagelse af denne dels optimistiske indledningskor. Programnoter af Rie Koch

MEDVIRKENDE Stephen Layton, dirigent Stephen Layton er en af de mest eftertragtede dirigenten af sin generation. Han omtales ofte som en af de fineste eksponenter for kormusik i verden i dag, hvor hans banebrydende tilgang haft stor indflydelse på kormusikken gennemde sidste 30 år. Layton inviteres jævnligt til at arbejde sammen med verdens førende kor, orkestre og komponister og hans fortolkninger er blevet hørt fra Sydney Opera House til Concertgebouw, fra Tallinn til São Paolo.

Foto: Martin Lundström

Nina Bols Lundgren, sopran Siden sin solistdebut fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i 2009 har Nina Bols Lundgren været efterspurgt som bl.a. oratorie- og operasolist og

EMMA SVENTELIUS


sunget med bl.a. Copenhagen Phil, Odense Symfoniorkester, DR Radiosymfoniorkestret, Aarhus Symfoniorkester samt NorrlandsOperan i Sverige. I 2016 sang Nina Barbarina/Figaros Bryllup på Malmö Operaen. Hun medvirkede fra starten i Odense Symfoniorkesters projekt med Wagners Nibelungens Ring, hvor hun slutteligt sang Woglinde og Waldwogel til de sceniske opførelser i maj/juni 2018. Emma Sventelius, mezzo Emma blev født i Lund i 1990 og er opvokset med sin familie som havde musik og korssang som store fritidsinteresser. I efteråret 2017 debuterede Emma internationalt som Suzuki i Puccinis "Madama Butterfly" på Deutsche Oper am Rhein i Düsseldorf og Duisburg, og i sæson 2018-2019 kan hun opleves som Carmen ved Malmö Opera og Orlando på Confidencen ved Royal Opera i Stockholm.

BRADLEY SMITH

Foto: J Kim

Bradley Smith, tenor Bradley er uddannet fra St. John's College i Cambridge og fik sin master på Royal Academy of Music, hvor han fortsatte sine studier med Ryland Davies og Audrey Hyland på deres prestigefyldte operakursus i yderligere to år. Mens han gik på akademiet vandt han Joan Chissel-prisen for Schumann Lieder, Blythe-Buesst Aria-prisen og Tom Hammond Operaprisen. Hans højdepunkter i 2018 omfatter rollen som Damons i Händel's Acis og Galatea for English National Opera Live, og rollen som Le prince charmant i Isouards Cendrillon for Bampton Opera.


Andreas Winther, bas Andreas Winther er uddannet i klassisk sang fra Musikhochschule Lübeck og på Syddansk Musikkonservatorium i Odense. Han har fra 2013 til 2016 haft roller på Theater Kiel, hvor han debuterede i uropførelsen af operaen over Stefan Zweigs bog “Schachnovelle”. Siden har han haft ansættelser i operakorene på Den Norske Opera i Oslo og Det Kongelige Teater i København. Fra januar 2018 indgår Andreas som fast medlem af Den Jyske Operas operakor, hvor han har sunget rollerne Marchese d'Obigny (La Traviata), 1. SS-mand i Passageren og senest Le Dancaïro i Carmen. Filharmonisk Kor Korindstudering: Morten Heide Koret blev skabt i 1991 i et forsøg på at skabe et grundlag, der kan sikre publikum et bredt udvalg af koncerter med kormusik. I dag medvirker Filharmonisk Kor i næsten alle symfonikoncerter med kormusik. Filharmonisk Kors daglige leder, Morten Heide er uddannet kordirigent og koncertpianist ved konservatorierne i Odense, Hamborg og Stockholm. Morten Heides musikalske profil er kendetegnet ved et højt aktivitetsniveau og en alsidig og helstøbt tilgang til musikken. Som både pianist og dirigent deler han sit professionelle virke mellem at give koncerter, dirigere kor og undervise i klaver og korledelse.

ANDREAS WINTHER


1. violin Signe Madsen Ulrike Kipp Christensen * Bjarne Hansen Kjetil Ravnan Qvamme * Gitana Aksionova-Balaban 2. violin Jan Erik Schousboe Inger Lassen Kathrin Kollecker * Mads Haugsted ** Katerina Jelinkova ** Bratsch Martin Jochimsen Alexander Øllgaard ** Cello Michaela Fukačová * Chatarina Altino * Kontrabas Peter Prehn * Fløjte Rune Most Ragnhildur Josefsdottir Obo Albrecht Krauß (obo d'amore) Pina Mohs (obo d'amore) Maria Lundbak (obo/engelskhorn) ** Mette Termansen (obo/engelskhorn) ** Fagot Lars Mathiesen ** Trompet Per Morten Bye Victor Koch Jensen Henrik Hou Feddersen Orgel Stefano Vasselli ** * Musikere, der spiller på instrumenter ejet eller formidlet af Odense Symfoniorkesters Instrumentfond ** Musikere i tidsbegrænsede stillinger

ODENSESYMFONI.DK

Juleoratoriet 13., 14. og 15. december 2018  
Juleoratoriet 13., 14. og 15. december 2018