Bachelorprojekter indenfor det sundhedsfaglige område – indblik i videnskabelige metoder redaktion: Stinne Glasdam Med bidrag af: Kirsten Beedholm, Ingrid Egerod, Kirsten Frederiksen, Stinne Glasdam, Mia Husted, Ester Hørmann, Marianne Høyen, Malene Kjær, Linda Kragelund, Birte Hedegaard Larsen, Loni Ledderer, Karen Hvidtfeldt Madsen, Helle Terkildsen Maindal, Jan Mainz, Stine Bauer Nørby, Birthe D. Pedersen, Ingrid Poulsen, Jeanette Præstegaard, Cecilia Høst Ramlau-Hansen, Mette Mainz Rode, Gitte Wind, Helle Winther
nyt nordisk forlag arnold busck · dansk sygeplejeråd
30600_Bachelorprojekter.indd 3
27/10/15 13.58
Bachelorprojekter indenfor det sundhedsfaglige område – indblik i videnskabelige metoder 2. udgave © Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck 2015
Redaktion: Stinne Glasdam Forlagsredaktion: An-Magritt Erdal Layout: Carl-H. K. Zakrisson/Polytype Sats og tryk: AKAPRINT a/s, Aarhus Tegninger: Birgitte Lerche/Lerches Tegnestue Forsideillustration: Berit Othman Skrift: Swift/Kievit Papir: Profimat 90 g ISBN: 978-87-17-04494-4 Printed in Denmark 2015 Mangfoldiggørelse af indholdet af denne bog eller dele deraf er i henhold til gældende dansk lov om ophavsret ikke tilladt uden forudgående aftale med forlaget. Dette forbud omfatter enhver form for mangfoldiggørelse, det være sig trykning, duplikering, fotokopiering, båndindspilning, elektronisk lagring m.m. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck A/S Pilestræde 52, 3 1112 København K nnf@nytnordiskforlag.dk • www.nytnordiskforlag.dk
30600_Bachelorprojekter.indd 4
27/10/15 10.15
Oversigt Om forfatterne Forord 15
13
INDLEDNING 17 1. 2. 3.
At komme i gang med et sundhedsfagligt bachelorprojekt Jura og etik 27 Litteratursøgning 37
19
METODER MED ANVENDELSE AF LITTERATUR 51 4. 5. 6. 7.
Litteraturreview 53 Diskursanalyse 63 Analyse af forskellige former for tekstmateriale Selvbiografier som empiri 85
73
INTERVIEW, OBSERVATION, CASESTUDIE 97 8. 9. 10. 11. 12. 13.
Semistrukturerede interviews af enkeltpersoner Fokusgruppeinterview 118 Antropologisk feltarbejde 130 Videooptagelser og fotografier 142 Obser-viewet 156 Casestudier 166
99
NARRATIVE METODER 177 14. 15. 16. 17. 18.
30600_Bachelorprojekter.indd 5
Fortælling som empirisk materiale 179 Livshistoriske forskningsmetoder 189 Dagbøger som narrativer 199 Biografier som narrativer 209 Praksisfortællinger 218
27/10/15 10.15
6
OVERSIGT
SPØRGESKEMAUNDERSØGELSER 227 19. 20.
Standardiserede spørgeskemaers anvendelse 229 Konstruktion af eget spørgeskema 240
STUDIER MED INTERVENTION 251 21. 22. 23. 24. 25.
Den randomiserede, klinisk kontrollerede undersøgelse Interventionsstudier 265 Aktionsforskning 278 Auditmetoden 295 Tværsnits- og kohortestudier 307
253
AFSLUTNING 323 26.
Afslutning af bachelorprojekt
Register
30600_Bachelorprojekter.indd 6
325
331
27/10/15 10.15
Indhold Om forfatterne 13
Systematisk søgning 38 Systematisk søgning 39 Emneord >< fritekst 39 Bool’ske operatorer 39 Databaser 42 Bibliotek.dk 42 PubMed 43 The Cochrane Library 44 CINAHL 44 Andre databaser – Frit tilgængelige: 45 Andre databaser – Licensbelagte 45 Internet 46 Anvendelse af litteraturen 46 Dokumentation 47 Afrunding 49 Referencer 49
Forord 15 1.
At komme i gang med et sundhedsfagligt bachelorprojekt 19 Af Stinne Glasdam Indledning 19 At disponere det skriftlige bachelorprojekt 20 At indkredse en problemstilling i dit bachelorprojekt 21 At indkredse bachelorprojektets fokus: problemformulering 23 Afrunding 25 Referencer 25
2. Jura og etik 27 Af Stinne Glasdam Indledning 27 Datatilsynet 27 Sundhedsstyrelsen 29 Den videnskabsetiske komité 30 Almene videnskabsetiske retningslinjer indenfor sundhedsområdet 31 Afrunding 35 Referencer 35 3.
Litteratursøgning 37 Af Ester Hørmann Indledning 37 Faser 37 Metoder 38 Bevidst tilfældig 38 Håndsøgning af centrale tidsskrifter Kædesøgning 38
30600_Bachelorprojekter.indd 7
4. Litteraturreview 53 Af Kirsten Frederiksen, Kirsten Beedholm og Stinne Glasdam Indledning 53 Systematisk litteraturreview 53 Litteraturgennemgang – vurdering af materiale 55 Første analysefase: vurdering og udvælgelse 55 Anden analysefase: udformning af review 57 Narrativ beskrivelse ud fra et valgt teoretisk perspektiv 59 Formidling af resultater 61 Afrunding 62 Referencer 62 5.
38
Diskursanalyse 63 Af Kirsten Beedholm og Kirsten Frederiksen Indledning 63
27/10/15 10.15
8
INDHOLD
Diskurs og diskursanalyse 64 Diskurs 64 Diskursanalyse 65 Videnskabsteoretisk afsæt og implikationer 65 Viden er konstrueret 66 Det naturlige er “kulturligt” 66 Magt som social drivkraft 67 Hvilke typer af spørgsmål er denne metode velegnet til at undersøge? 67 Hvordan griber du en diskursanalyse an? 69 Konstruktion af empiri 69 Analyse 69 Afrunding 71 Referencer 72 6. Analyse af forskellige former for tekstmateriale 73 Af Kirsten Frederiksen og Kirsten Beedholm Indledning 73 Tekstanalyse og videnskabsteoretisk position 73 Hvad er tekst? 74 Hvad er tekstanalyse? 74 Spørgsmål, der kan besvares med analyse af tekster 75 Tekster, der kan analyseres 76 Genre 76 Hvordan analysere en tekst? 78 Argumentation 78 Argumentationskneb 79 Hvordan analyseres tekster (fortsat) 82 Krav til din fremstilling af en undersøgelse, hvor du har brugt tekstanalyse 83 Afrunding 84 Referencer 84 7.
Selvbiografier som empiri 85 Af Karen Hvidtfeldt Madsen Indledning 85 Selvbiografier – hvorfor og hvordan? 85 Livet som fortælling 86 Fra “bekendelser” til “autopatografi” 88 Forskningsetiske overvejelser 90
30600_Bachelorprojekter.indd 8
Tekstanalyse – indlevelse og distance 91 Tekstanalytiske metoder 92 Teoretisk funderet analyse 94 Afrunding 95 Referencer 95 8. Semistrukturerede interviews af enkeltpersoner 99 Af Stinne Glasdam Indledning 99 Hvad er et interview? 100 At kende til det og dem, du vil undersøge 100 At beskrive din metode 101 Udarbejdelse af interviewguide 103 At lære at interviewe 103 At finde sted for projektet og formalia herom 106 Rekruttering af de mennesker, som skal interviewes 106 At vælge interviewer(e) 107 Relationen interviewer-interviewperson 108 Om magt i interviewsituationer 109 Interviewforløbet 110 At interviewe børn 111 Transskription 113 Analyse 114 Afrunding 115 Referencer 116 9. Fokusgruppeinterview 118 Af Jeanette Præstegaard og Stine Bauer Nørby Indledning 118 Fokusgruppeinterviewets karakteristika 118 Hvem skal deltage? 119 Selve interviewprocessen 121 Rekruttering af fokusgruppedeltagere 121 Antal deltagere i fokusgruppeinterviewet 121 Rammen for selve fokusgruppeinterviewet 121 Interviewguide – den fokuserede diskussion 122 Planlægning af rollefordeling 124
27/10/15 10.15
INDHOLD
Etiske overvejelser i forbindelse med et fokusgruppeinterview 125 Transskription – at gøre de mange stemmer til gyldig tekst 126 Dataanalyse 126 Afrunding 128 Referencer 128 10. Antropologisk feltarbejde 130 Af Gitte Wind Indledning 130 Valg af antropologisk tilgang 130 Antropologi som fag 131 Feltarbejde 131 At finde en plads i felten 134 At være på feltarbejde 135 Den sundhedsprofessionelle som feltarbejder 136 Fastholdelse af data 137 Analyse, fortolkning og refleksion 138 Etisk opmærksomhed 140 Afrunding 140 Referencer 141 11. Videooptagelser og fotografier 142 Af Malene Kjær Indledning 142 At forstå kompleksitet 142 Deltagerperspektiv 144 At lave feltobservation med fotografi og video 144 Et snit på verden 145 Billeddata; alene eller sammen med andet empiri 145 Det praktiske, hvordan? 146 Påvirkning af feltet 148 Etiske overvejelser 149 Bearbejdning af videodata 150 Transskription 150 Analyse af fotografi og videooptaget empiri Analyse af fotografi 152 Analyse af videooptaget empiri 153 Afrunding 154
30600_Bachelorprojekter.indd 9
Referencer
9
155
12. Obser-viewet 156 Af Linda Kragelund Indledning 156 Et konstrueret eksempel 156 Udvikling af obser-viewet 157 Andre forskeres forståelse af obser-viewet 159 Udfordringer og muligheder ved at bruge observiewet 161 At øge kvalitative undersøgelsers troværdighed 163 Analyse af dine data 163 Afrunding 164 Referencer 164 13. Casestudier 166 Af Loni Ledderer Indledning 166 Casestudie som forskningsmetode 166 At definere et casestudie 167 At vælge undersøgelsesstrategi 168 At vælge og afgrænse din case 170 At vælge metoder og generere empiri 171 At analysere empirisk materiale 172 At kode og kategorisere empirisk materiale 173 At bruge kategorier udsprunget af empirien og/ eller teoretiske begreber i analysen 173 Generalisering 175 At disponere din tid 175 Afrunding 176 Referencer 176
151
14. Fortælling som empirisk materiale 179 Af Birthe D. Pedersen Indledning 179 Fortællinger i en undersøgelse 180 Fortælling som empirisk grundlag 180 Fortælling som udgangspunkt for fortolkning 181 Den levende og den skriftlige tale 182 Undersøgelsesprocessen i relation til fortælling 183
27/10/15 10.15
10
INDHOLD
1. Handling – Det levede liv 184 2. Den levende tale – fortællingen 184 3. Fra tale til tekst 185 4. Ny tekst – analyse og fortolkning 185 5. Handling – formidling 187 Afrunding 187 Referencer 187 15. Livshistoriske forskningsmetoder 189 Af Birte Hedegaard Larsen Indledning 189 Mellem subjektive udsagn og objektive betingelser 189 Menneskers placeringer i sociale rum 190 Fra “life story” til “life history” 191 At sprænge traditionelle videnskabsteoretiske dikotomier 192 Livshistoriske forskningsdesign og bachelorprojekter 192 Indledende overvejelser 192 Metodologiske overvejelser 193 Kvalitative interviews 194 Analytiske udfordringer 196 Validitetsbetragtninger 197 Fremstilling af fund 197 Afrunding 197 Referencer 198 16. Dagbøger som narrativer 199 Af Ingrid Egerod Indledning 199 Opkomst og udvikling af patientdagbøger 199 Retningslinjer for patientdagbøger 201 Fortællinger i patientdagbøger 202 Sygdomsfortællinger 203 Adgang til data 204 Narrativ analyse 204 Afrunding 206 Referencer 207 17. Biografier som narrativer 209 Af Kirsten Beedholm og Kirsten Frederiksen Indledning 209
30600_Bachelorprojekter.indd 10
Biografier og narrativer 209 Biografi 209 Narrativ 210 Videnskabsteoretisk afsæt og implikationer 211 Hvilken slags spørgsmål er denne metode velegnet til at besvare? 211 Fritz Schützes teoretiske og metodiske arbejde 212 Hvordan gør du? 213 Data 213 Analyse 214 Afrunding 216 Referencer 217 18. Praksisfortællinger 218 Af Helle Winther Indledning 218 Forskning i en sanselig professionalitet? 218 Tæt på praksis 218 Praksisfortællinger 219 Praksisfortællinger skabes gennem praktikerforskning 220 Praktikerforskernes dobbeltrolle 221 Åbenheden for det oplevede – en fænomenologisk inspiration 221 Inspiration fra narrative metoder og oplevelsesanalyse 222 Sceniske beskrivelser 222 Oplevelsesbeskrivelser 223 Dobbeltblikket 224 Praksisfortællinger – om analyse og teori 224 Afrunding 225 Referencer 225 19. Standardiserede spørgeskemaers anvendelse 229 Af Ingrid Poulsen Indledning 229 Hvorfor og hvornår anvende standardiserede spørgeskemaer? 229 At finde og få adgang til standardiserede spørgeskemaer 231
27/10/15 13.59
11
INDHOLD
Videnskabelige krav til spørgeskemaet 232 Validitet (gyldighed) 232 Reliabilitet (pålidelighed) 233 Oversættelse og tilbageoversættelse 233 Gennemførelse af spørgeskemaundersøgelsen 234 Antal og udvælgelse af respondenter 234 Distribuering af spørgeskemaet 235 Analyse af spørgeskemaer 235 Bortfald 236 Opgørelser af spørgeskemaer 237 Afrunding 238 Referencer 238 20. Konstruktion af eget spørgeskema 240 Af Marianne Høyen Indledning 240 At konstruere et spørgeskema 240 Faserne i konstruktion af spørgeskemaundersøgelse 242 Valg af problemfelt og begrebsafklaring 243 Konstruktion af undersøgelsesobjektet 244 Udarbejdelse af undersøgelsestemaer og formulering af undersøgelsens spørgsmål 244 Hvordan skal du formulere spørgsmålene? 245 Review af undersøgelsesdesignet 246 Om spørgeskemaer på papir kontra elektroniske spørgeskemaer 247 Afrunding 248 Referencer 249 21. Den randomiserede, klinisk kontrollerede undersøgelse 253 Af Helle Terkildsen Maindal Indledning 253 Hvad er et RCT? 254 At komme i gang med et RCT 255 Informeret samtykke og tilladelser 255 Gennemførelse af et RCT 256 Formål og hypoteser 256 Undersøgelsessted og population 256 Randomisering 257
30600_Bachelorprojekter.indd 11
Blinding 258 Valg af intervention 258 Effektmål 259 Indsamling af data ved et RCT 260 Frafald i undersøgelsen 260 Analyse af data 261 Afrapportering af et RCT 262 Hvad kan man konkludere fra et RCT? 262 Afrunding 263 Referencer 264 22. Interventionsstudier 265 Af Helle Terkildsen Maindal Indledning 265 Hvad vil det sige at intervenere? 265 Interventioners formål, art, aktører og kontekst 267 Faser i interventionsstudier: udvikling, gennemførelse og evaluering 269 Udvikling af intervention 269 Litteraturgennemgang 270 Anvende relevant teori 271 Inddrage relevant ny empiri 271 Modellering 272 Gennemførelse af intervention: “fra teori til praksis” 272 Pilottestning 273 Involvering af interventionens målgruppe og aktører 273 Evaluering af intervention 274 Effektevaluering 274 Procesevaluering 275 Evalueringens design 275 Afrunding 276 Referencer 277 23. Aktionsforskning 278 Af Mia Husted 278 Indledning 278 Historie 278 Gyldighed 279 Valg af aktionsforskning som undersøgelsesmetode 280
27/10/15 10.15
12
INDHOLD
Demokrati og deltagelse 280 Undersøgelsesrolle og engagement 282 Metoder til forandring 284 Teknisk aktionsforskning (TAR) 284 Aktionsforskning i organisationer 285 Participatory action research (PAR) 288 Metoder og data 290 Vægaviser, posters, papirduge og protokoller 290 Logbøger og projektbeskrivelser 290 Kreative og kunstneriske produktioner 291 Interviews og observationer 291 Analyse, resultater og anvendelighed 291 Afrunding 292 Referencer 293 24. Auditmetoden 295 Af Jan Mainz og Mette Mainz Rode Indledning 295 Audit i historisk perspektiv 296 Begreber og terminologi 297 Typer af audit 298 Kvantitativ og kvalitativ audit 299 Eksplicit og implicit audit 299 Intern og ekstern audit 300 Typer af sundhedsfaglige audit 300 Fagspecifikke audit 300 Auditprocessen 300 Valg af klinisk problemstilling 301 Auditgruppens sammensætning 301 Udvælgelse af cases 302 Fastsættelse af kvalitetsmål 302 Kvalitetsvurdering 303 Feedback, implementering og fornyet kvalitetsvurdering 303 Kom i gang med auditmetoden 304 Formål med audit 304 Datamateriale 304 Deltagere 304 Hvem skal gøre hvad? 304 Antal møder 305
30600_Bachelorprojekter.indd 12
Skal personalet honoreres? 305 Forberedelse af personalet og organisationen 305 Opfølgning 305 Etiske problemstillinger ved audit 305 Analyse og formidling af auditresultater 305 Afrunding 306 Referencer 306 25. Tværsnits- og kohorteundersøgelser 307 Af Cecilia Høst Ramlau-Hansen Indledning 307 Trin i gennemførsel af en epidemiologisk undersøgelse 307 Tværsnitsundersøgelser 310 Beskrivende tværsnitsundersøgelser 311 Analytiske tværsnitsundersøgelser 311 Kohorteundersøgelser 313 Kohorteundersøgelsers opfølgningstid 314 Hyppighedsmål i kohorteundersøgelser 315 Associationsmål i kohorteundersøgelser 316 Fejlkilder der kan påvirke dine resultater 318 Ekstern validitet 320 Afrunding 321 Referencer 321 26. Afslutning af bachelorprojektet 325 Af Stinne Glasdam Indledning 325 Kort om afsnittene: diskussion, konklusion og perspektivering 326 Formidling af dit bachelorprojekt til omverdenen 326 Tilbage til det sted, hvor din undersøgelse foregik 327 Konferencer 327 Skriftlig formidling 328 Afrunding 329 Referencer 329 Register
331
27/10/15 10.15
Om forfatterne Kirsten Beedholm
Ester Hørmann
Kirsten Beedholm (f. 1957), ph.d., cand.phil., sygeplejerske. Ansat som lektor ved Institut for Folkesundhed, Sektion for Sygepleje, Aarhus Universitet.
Ester Hørmann (f. 1950), Master i Biblioteks- og Informationsvidenskab, bibliotekar DB. Ansat som informationsspecialist på Professionshøjskolen Metropol.
Ingrid Egerod
Marianne Høyen
Ingrid Egerod (f. 1954), ph.d., cand.cur., sygeplejerske. Ansat som professor i klinisk sygepleje, Rigshospitalet, Traumecentret, og Institut for Klinisk Medicin, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet.
Marianne Høyen (f. 1959), ph.d., cand.mag., B.Sc. Ansat som lektor ved Danmarks Institut for Pædagogik og Læring, Aarhus Universitet.
Kirsten Frederiksen Kirsten Frederiksen (f. 1952), ph.d., cand.pæd., sygeplejerske. Ansat som lektor og studieleder ved Institut for Folkesundhed, Afdeling for Sygeplejevidenskab, Aarhus Universitet.
Stinne Glasdam Stinne Glasdam (f. 1963), ph.d., cand.cur., sygeplejerske. Ansat som docent ved Department of Health Sciences, Medicinska Fakultetet, Lunds Universitet.
Mia Husted Mia Husted (f. 1970), ph.d., cand.techn.soc. Ansat som docent ved Forskningsprogram for Didaktik og Læringsrum, University College Capital.
30600_Bachelorprojekter.indd 13
Malene Kjær Malene Kjær (f. 1977), ph.d., cand.mag. Ansat som adjunkt ved Aalborg Universitet og forsker indenfor multimodale interaktions- og diskursstudier.
Linda Kragelund Linda Kragelund (f. 1958), ph.d., cand.pæd.pæd., sygeplejerske. Ansat som lektor ved Danmarks Institut for Pædagogik og Læring, Aarhus Universitet.
Birte Hedegaard Larsen Birte Hedegaard Larsen (f. 1948), ph.d., cand. cur., eksamen art. i filosofi, sygeplejerske. Ansat som forskningslektor ved Center for Sygeplejeforskning, Viborg.
27/10/15 10.15
14
OM FORFATTERNE
Loni Ledderer
Ingrid Poulsen
Loni Ledderer (f. 1963), ph.d., MPM, sygeplejerske. Ansat som adjunkt ved Institut for Folkesundhed, Sektion for Sundhedsfremme og Sundhedsvæsen, Aarhus Universitet.
Ingrid Poulsen (f. 1956), ph.d., dr.med.sci, sygeplejerske. Ansat som forskningsleder for RUBRIC (Research Unit for Brain Injury Copenhagen). Er desuden adjungeret lektor ved Aarhus Universitet, Sektion for Sygepleje.
Karen Hvidtfeldt Madsen Karen Hvidtfeldt Madsen (f. 1968), ph.d., cand. mag. Ansat som lektor i kulturstudier på Institut for Kulturvidenskaber, Syddansk Universitet.
Helle Terkildsen Maindal Helle Terkildsen Maindal (f. 1963), ph.d., MPH, sygeplejerske. Ansat som lektor i sundhedsfremme og forebyggelse ved Institut for Folkesundhed, Sektion for Sundhedsfremme og Sundhedsvæsen, Aarhus Universitet.
Jeanette Præstegaard Jeanette Præstegaard (f. 1964), DrMedSc, MSc, PT. Ansat som lektor i fysioterapi ved Professionshøjskolen University College Capital, Fysioterapeutuddannelsen, Hillerød.
Cecilia Høst Ramlau-Hansen Cecilia Høst Ramlau-Hansen (f. 1970), ph.d., cand.scient.san., bioanalytiker. Ansat som professor ved Institut for Folkesundhed, Sektion for Epidemiologi, Aarhus Universitet.
Jan Mainz Jan Mainz (f. 1958), ph.d., speciallæge i samfundsmedicin. Ansat som professor i sundhedstjeneste og kvalitetsudvikling ved Aalborg Universitet, Psykiatrien, samt vicedirektør ved Psykiatrien i Region Nordjylland. Adjungeret professor ved Syddansk Universitet.
Stine Bauer Nørby Stine Bauer Nørby (f. 1976), cand.scient.soc. Ansat som lektor ved pædagoguddannelsen Nordsjælland ved University College Capital.
Birthe D. Pedersen Birthe D. Pedersen (f. 1946), ph.d., cand.cur., SA, exam.art., sygeplejerske. Ansat som lektor ved Sygeplejeforskning, Klinisk Insitut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet.
30600_Bachelorprojekter.indd 14
Mette Mainz Rode Mette Mainz Rode (f. 1980), cand.scient.pol. Ansat som Associate Manager, Novo Nordisk Production, Chartres, Frankrig.
Gitte Wind Gitte Wind (f. 1961), ph.d., cand.mag. sygeplejerske. Ansat som docent ved Institut for Sygepleje, Professionshøjskolen Metropol.
Helle Winther Helle Winther (1962), ph.d., cand.scient., danseog kropspsykoterapeut i Dansergia®. Ansat som lektor ved Institut for Idræt og Ernæring, Københavns Universitet.
27/10/15 14.00
Forord Professionsbacheloruddannelserne har eksisteret siden 2001, og de første bachelorprojekter indenfor disse uddannelser kom i 2003 på de såkaldte overgangsordninger i uddannelserne. Som underviser har jeg gennem årene mødt mange studerende og undervisere, som har efterspurgt en metodebog, der kunne hjælpe til at åbne deres øjne og kreative tænkning op mod det utal af muligheder, som de studerende metodisk kunne gøre brug af i deres bachelorprojekter, men som de havde svært ved at få overblik over og indblik i. Denne bogs første udgave blev et forsøg på at imødekomme disse ønsker, og den blev taget så godt imod, at vi nu er klar med en anden, opdateret og revideret udgave, som også indeholder helt nye metodekapitler. Bogen må på ingen måde betragtes som en endegyldig metodepræsentation. Det er et kalejdoskopisk blik ind i en række udvalgte metoder, som en øjenåbner for muligheder, nogle praktiske metodiske guidelines, ledetråde og greb samt anvisninger til anden relevant litteratur til yderligere fordybelse i de konkrete metoder. Bogen er opdelt i en indledende og afsluttende del, og derimellem fem metodedele: Metoder med anvendelse af litteratur, Interview, observation og casestudier, Narrative metoder, Spørgeskemaundersøgelser og Studier med intervention. Kapitlerne er alle skrevet af forfattere, som har specifik forstand på eller erfaring med de konkrete metoder. Vi har valgt at skrive kapitlerne i duform i håb om at gøre de enkelte kapitler så håndgribelige som mulige for de studerende. Bogen henvender sig primært til studerende og undervisere indenfor de ni professionsbache-
30600_Bachelorprojekter.indd 15
loruddannelser på sundhedsområdet, hvis bachelorprojekter er berammet til 20 ETCS, dvs. sygepleje, fysioterapi, ergoterapi, jordemoderkundskab, global nutrition and health, ernæring og sundhed, radiografi, afspændingspædagogik og psykomotorik samt biomedicinsk laboratorieanalyse. Ligeledes henvender den sig til diplomstudierne indenfor sundhedsområdet. Derudover er der en overbevisende tro på, at bogen også kan anvendes indenfor andre professionsuddannelser, som socialrådgiver, optometrist, tandplejer mv. Vigtigt er det dog, at de studerende allerede fra studiernes begyndelse introduceres for bogen og gennem hele studiet løbende oplæres i at gøre brug af en eller flere metoder i deres projekt- og eksamensopgaver for at lære at beherske en videnskabelig metode på et bachelorniveau. Formålet må være, at de studerende øver sig metodisk gennem studiet og dermed er bedre klædt på, når de står og skal udfolde en sådan metode som deres værktøj i det afsluttende bachelorprojekt. Bogens første og andet kapitel om hhv. at komme i gang med et bachelorprojekt og de juridiske og etiske forhold ved studier af og på mennesker indenfor sundhedsområdet anbefales læst af alle studerende og undervisere, mens de metodiske kapitler kan læses hver for sig og udvælges, alt afhængig af interesse, præference og metodevalg i bachelorprojekterne. Ingen laver en sådan bog alene. Derfor vil jeg rette en stor tak til alle forfatterne, som hver og en har bidraget til bogens indhold og mangfoldighed. Mange tak til Helle Therkilsen Maindal for kyndig konsulentbistand til flere af bogens
27/10/15 10.15
16
FORORD
kapitler. Tak til alle, som er kommet med gode råd og idéer undervejs i bogens tilblivelse. Og en helt særlig tak til An-Magritt Erdal for et enestående samarbejde gennem hele bogens tilblivelse. Jeg håber, at bogen kan blive en god hjælp og inspiration gennem uddannelsen og ikke mindst i bachelorforløbet. God fornøjelse med bachelorprojektet til både studerende og vejledere! Stinne Glasdam København, november 2015
30600_Bachelorprojekter.indd 16
27/10/15 10.15