Årsberetning 2023

Indledning

Organisation

Forskning/samling: Kunst og arkæologi

Udstillinger

Publikum, formidling og undervisning

Arrangementer

Kommunikation

Markedsføring

Bygningsdrift og -udvikling

Indledning

2023 har været et godt år for Glyptoteket. Museet har haft rigtig mange gæster og har enkelte måneder slået egne rekorder i besøgstal, og museet er gået nye veje i arbejdet med det kunstneriske indhold.

Glyptotekets overordnede strategi for perioden 2021-2024 nærmer sig sin afslutning, og man kan efterhånden se resultaterne af en målrettet indsats. Målet har blandt andet været at styrke faglighed såvel som synlighed og bringe museet mere i øjenhøjde med publikum – og at give det mere end 125 år gamle museum fornyet relevans og være mere for flere.

Museet er til for alle, og det kan bruges til mange forskellige formål. Og det bliver det! Udstillinger, lerværksted, teaterforestillinger, koncerter, lydkunst, litterære samtaler, arkitekturvandringer og meget mere var med til at sætte scenen for programmet i 2023, der favner mange kunstarter og sansebårne indtryk – og henvender sig til et mangfoldigt publikum. Visionen bag museet var at forene dannelse og oplevelse, kunstneriske og sanselige erkendelsesformer, for dermed at forme og fornøje de mennesker, der besøger museet.

Fortid møder nutid

Vi ønsker stadig at være tilgængelige for de fleste og give bred adgang til kunsten, og vi arbejder hver eneste dag for, at brygger Carl Jacobsens generøse gestus og gave til Danmark forløses og giver værdi for et nutidigt publikum. Museet har summet af liv, og de mange gæster vidner om, hvilken betydning kunst og kultur kan have. Museet tilbyder en oase, et helle i en foranderlig verden, og understøtter nærvær og ro, der er meget efterspurgt i en tid, hvor både natur og menneskelig trivsel er under pres.

Vores vedholdende fokus på såvel museets betydningsfulde antikke samlinger som nyere danske og franske 1900-talssamlinger har for alvor manifesteret sig i et alsidigt udstillingsprogram, der bl.a. har omfattet samlingsbaserede udstillinger om arkitektur, litteratur, naturen i kunsten, den aktuelle klimakrise og historiske kulturers og byers storhed og fald. Dertil et nytænkende samtidskunstprogram, der forener fortid og nutid gennem fokus på kulturarvens betydning og aktualitet.

Glyptoteket arbejder også med diversitet og inklusion i praksis. I museumsverdenen har man i årtier diskuteret nye mangfoldighedsidealer. Museet ønsker at styrke sit arbejde med diversitet og mangfoldighed på flere niveauer, og i årets løb er der gennemført forskellige formidlingstiltag, der kan bidrage til at revitalisere samlingerne og fremdrage nye stemmer i materialet, f.eks. i form af samskabelse med kunstnere og forfattere – for på den måde at prøve at skabe blik på blinde vinkler.

En vigtig kulturarv – også for de unge

I disse år er der særligt fokus på samlingers historie og tilblivelse, idet ændrede magtstrukturer og nye tilgange til historien også smitter af på omverdenens interesse for kulturarv. Som et museum, der primært er skabt af en mæcen (Carl Jacobsen) for ca. 100 år siden, hvor det politiske og samfundsmæssige verdensbillede så anderledes ud, oplever vi også en stigende interesse og til tider kritisk tilgang til museets historie. Det er problematikker, som det lægger os meget på sinde at engagere os konstruktivt og ikke mindst fagligt i, når vi tilrettelægger udstillinger og forskning eller formidling, hvilket også har sat sit præg bl.a. på årets udstillinger og forskningsindsatser.

Efter et par hårde år med en pandemi, der fik museets besøgstal og økonomi til at dykke drastisk, er museet atter i god form. Udover et højt besøgstal, der knapt nok blev påvirket af, at vi pr. 1.1.2023 gik fra at have 52 tirsdage med gratis entré til 12 faste gratis onsdage, har vi oplevet et stigende antal børn og unge gæster under 27 år. I 2023 har netop denne aldersgruppe udgjort halvdelen af det samlede betalende gæstetal, hvilket er meget positivt, da det også betyder, at vi er lykkedes med en lang række forskellige indsatser for at gøre museet mere attraktivt for netop en yngre målgruppe.

Fremtidens Glyptotek

I 2023 har vi også taget et stort skridt i projektudviklingen af den kommende restaurering af de fredede bygninger – et meget omfattende arbejde, der tager højde for bygningernes historiske lag samt tekniske og materialemæssige kompleksitet. Bæredygtighed i forhold til bygningsdrift og -vedligehold, udstillingsvirksomhed mv. er i stigende grad blevet prioriteret som indsatsområde, og selv om den grønne omstilling er et langt sejt træk, er der tale om en tværgående indsats, der sikrer, at Glyptoteket som helhed bidrager til den miljømæssige, økonomiske og sociale bæredygtighed i samfundet.

På de indre linjer er der også foregået en omfattende modernisering af digitale systemer og platforme inden for økonomistyring, kommerciel udvikling og brugerrejsen. Ikke alene skal det gøre de daglige arbejdsgange mere smidige, men det kommer også gæsterne til gode, da målet også er at sikre, at museets salgskanaler og informationsflader er så imødekommende som muligt.

Hvert år har budt på udfordringer, succeser, overraskelser og forandringer. Således også 2023, der både har sikret kontinuitet i forhold til tidligere års indsatser og et stadigt skarpere fokus på museets helt særlige historiske DNA, hvor forbindelsen med Carlsberg-familien har fået en mere fremtrædende betydning.

Arbejdet med Kulturministerens længe varslede museumsreform har været anledning til, at museets ledelse har engageret sig i de forskellige debatter i samarbejde med ligesindede museer, der enten har betydelige driftsudgifter pga. ansvaret for fredede bygninger, der stiller store krav til bevaring og sikkerhed, eller har samme position som fyrtårn i det danske og internationale museumslandskab. I skrivende stund er resultatet ikke kendt, men vi håber naturligvis, at museet kan opretholde en stabil driftsøkonomi, så vi fortsat kan tilbyde formidling, undervisning, udstillinger og oplevelser af høj kvalitet.

Der skal først og fremmest rettes en særlig tak til museets dygtige personale, der veloplagt, engageret og ansvarligt varetager den daglige drift og fortsatte udvikling af museet og altid er parat til at gøre en ekstra indsats for at tingene lykkes. Uden denne energi og imødekommenhed ville det ikke være muligt at slå dørene op til en masse oplevelser for gæster i alle aldre året rundt.

Tak til alle, der på forskellig vis yder en uvurderlig støtte og opbakning til museet. Det gælder Ny Carlsbergfondet og Slots- og Kulturstyrelsen, der giver fast driftsstøtte til museet, samt et meget stort antal fonde, hvis støtte til udstillinger, formidling, forskning, bevaring af samlinger og bygninger, erhvervelser mv. er helt afgørende for museets fremgang og succes som et kulturelt fyrtårn, der årligt tiltrækker ca. ½ mio. gæster fra nær og fjern.

Velkommen til 2024, der vil byde på nye oplevelser med afsæt i den kunst, som er udgangspunktet for det hele, og som stadig beriger den enkelte og samfundet.

Gertrud Hvidberg-Hansen Museumsdirektør

Organisation

Ny Carlsberg Glyptotek er en selvejende institution, der som statsanerkendt museum modtager driftsstøtte fra Slots- og Kulturstyrelsen og Ny Carlsbergfondet.

Ny Carlsberg Glyptotek

Dantes Plads 7

1556 København V Telefon: +45 33 41 81 41 Hjemmeside: www.glyptoteket.dk E-mail: info@glyptoteket.dk

Museets bestyrelse

Christine Buhl Andersen, forperson (Ny Carlsbergfondet)

Pia Laub, næstforperson (udpeget af bestyrelsen)

Stine Høholt (Ny Carlsbergfondet)

Lisette Vind Ebbesen (Ny Carlsbergfondet)

Carl Bache (Carlsbergfondet)

Lene Bak (udpeget af Kulturministeriet)

Lars Haugan (medarbejderrepræsentant)

Direktion og afdelingsledelse

Gertrud Hvidberg-Hansen, direktør

Bo Veibel Petersen, økonomi- og regnskabschef

Rune Frederiksen, samlings- og forskningschef (indtil 01.08.2023)

Kasper Riisholt, udstillingschef (indtil 01.08.2023)

Stinna Toft, formidlings- og publikumschef (skiftede titel 1. november til Udstillings- og formidlingschef)

Sofie Kønigsfeldt, kommunikationschef

Christian Dahl Melchiorsen, bygnings- og sikringschef

Morten Dam, vagtchef (indtil 31.05.2023)

Niels Henrik Hyld, vagtchef (fra 01.06.2023)

Museet har i 2023 beskæftiget

82,56 årsværk, der fordeler sig således inden for de enkelte afdelinger:

Årsværk

Direktion

2023

Årsværk i alt 2023

Fastansatte 78,13

Fastansatte 2,57

Direktion i alt 2,57

Forskning, kunst og arkæologi

Fastansatte 6,88

Projektansatte 2,78

Forskning, kunst og arkæologi i alt 9,66

Samling (Registratur, bibliotek og konservering)

Fastansatte 2,62

Samling (Registratur, bibliotek og konservering) i alt 2,62

Udstillinger

Fastansatte 4,54

Udstillinger i alt 4,54

Formidling og undervisning

Fastansatte 4,59

Projektansatte 0,82

Formidling og undervisning i alt 5,41

Kommunikation, markedsføring og arrangementer

Fastansatte 6,25

Projektansatte 0,83

Kommunikation, markedsføring og arrangementer i alt 7,09

Økonomi, IT og butik

Fastansatte 6,74

Økonomi, IT og butik i alt 6,74

Bygning og sikring

Fastansatte 12,87

Bygning og sikring i alt 12,87

Vagter

Vagter i alt

Projektansatte 4,43

Forskning/samling: Kunst og arkæologi

Museets medarbejdere inden for kunsthistorie, arkæologi og ægyptologi varetager en lang række opgaver vedr. museets samlinger – herunder forskning, bevaring/ konservering, erhvervelser samt udvikling af samlingspræsentationer og særudstillinger. I årets løb har der været et højt aktivitetsniveau inden for disse områder samtidig med, at alle i stort omfang har deltaget med bidrag på seminarer og konferencer i Danmark og udlandet med henblik på at formidle museets forskning og indgå i relevante faglige netværk. Derudover står de kunstfaglige medarbejdere for en række offentlige arrangementer på Glyptoteket (talks, samtaler, ferniseringer, omvisninger mv.) for at formidle forskningen og fagligheden bag museets samlinger og udstillinger. Der henvises til nedenstående oversigt over bidrag til konferencer, seminarer mv.

Glyptotekets samling omfatter ca. 9.700 inventarnumre fordelt på ca. 60% skulpturer og 40% malerier og værker på papir. Hovedparten af samlingen er antikke værker. Forskning og opgaver med registrering, bevaring, erhvervelser samt drift af forskningsbibliotek er væsentlige opgaver i museets daglige arbejde og indgår i tæt samspil med bl.a. udstillinger og formidling. Der vises 3-5 større og mindre særudstillinger årligt, der tager afsæt i museets samlinger og afdelingens faglighed og aktuelle forsknings- eller konserveringsprojekter.

Forskning

Museets forskning skal bidrage til at gøre dets samlinger af det ypperste

af årtusinders kunst og kultur nærværende for nutidens mangfoldige publikum og dermed fortsætte med at udvikle museet som et sted, der skaber rum for kunstoplevelse, klassisk dannelse og nytænkning inden for kunstformidling i dansk og international sammenhæng. Museet skal udfolde de humanistiske horisonter på en vedkommende måde. Glyptoteket har fokus på at sikre en fortsat udvikling af forskningskompetencerne og vægter højt, at der er tilknyttet ph.d.- og postdoc-stipendiater til museets faglige afdelinger, og at museet indgår i væsentlige samarbejder med museer og universiteter i ind- og udland.

Museumsinspektør, ph.d.-stipendiat og klassisk arkæolog Julie Lejsgaard Christensen har haft forskningsorlov siden 2019 i forbindelse med ph.d.-projektet Antikken i det 21. årh. – hvordan? samt opgaver ifm. udviklingen af et antal mindre udstillinger og formidlingstiltag i museets oldtidssamlinger. Det er et tværdisciplinært forskningsprojekt, som trækker på flere forskellige teoretiske og metodiske perspektiver i krydsfeltet mellem historiografi, antikreception og museologi med et særligt fokus på formidling og brugerperspektiv. Julie Lejsgaard Christensen har i løbet af 2023 deltaget i relevante konferencer, ph.d.-kurser og -netværk, skrevet fagfællebedømt artikel og gennemført formidlingsinitiativet Forstenede Idealer, hvor Glyptoteket har inviteret otte nutidige stemmer –forfattere, digtere og debattører – til at gå i kødet på museets marmorkroppe i et nyt udstillingshack i museets antiksamling.

Ph.d.-stipendiat og kunsthistoriker

Christine Horwitz Tommerup har siden 2019 forsket i billedhuggeren Auguste Rodin og har orlov fra sin stilling som museumsinspektør. Projektet The 20th century Auguste Rodin - the collection of antiquities as a new turn in Rodin’s methods sætter fokus på, hvordan Rodins private samling af hovedsageligt antikke genstande markerede et kunstnerisk nybrud for kunstneren. Projektet undersøger samlingens dualitet med fokus på, hvordan Rodins brug af den i kunstneriske eksperimenter og til selviscenesætte peger ind i det 20. århundrede. Christine Horwitz Tommerup har i løbet af 2023 studeret samlingen i Paris, været på udlandsophold i USA og har afholdt prøveforsvar på Aarhus Universitet.

Begge ph.d.-projekter udføres i et samarbejde mellem Glyptoteket og Aarhus Universitet og er støttet af Ny Carlsbergfondet.

Glyptoteket har gennem de seneste år udforsket den antikke skulpturs farvelægning og tekniske kunsthistorie gennem en række forskellige forskningsindsatser, som i løbet af 2024 har omfattet tre forskningsprojekter:

Sensing the Ancient World: The Invisible Dimensions of Ancient Art (2018-2023)

Forskningsprojektet, som er en videreudvikling af Glyptotekets mangeårige satsning på forskning i polykrome aspekter af antik skulptur, blev afsluttet i oktober 2023. Projektet blev ledet af museumsinspektør, ph.d. Cecilie Brøns, som varetog ledelsen i en delt stilling som seniorforsker og museumsinspektør. Projektet har siden 2021 omfattet konserveringsvidenskabelig medarbejder (senior) Jens Stenger. I løbet af projektet er mere end 30 antikke værker fra Glyptotekets samlinger blevet omhyggeligt un-

dersøgt ved hjælp af forskellige analysemetoder, hvilket har givet ny og banebrydende indsigt i antikkens polykromi. Desuden har projektet vist, hvordan forskellige forskningsfelter og materialekategorier med fordel kan kombineres i studiet af antikke kulturarvsgenstande: Ved netop at inddrage de menneskelige sanser i forskningen, har projektet kastet lys på nye dimensioner og aspekter af antikkens kunst. Projektet har resulteret i 35 fagfællebedømte artikler og tre antologier såvel som flere populærvidenskabelige publikationer. Desuden har projektet arrangeret fem internationale konferencer og givet 30 konferencepræsentationer, ligesom forskningsresultaterne er inddraget i flere udstillinger på museet bl.a. nyopstillingen af den etruskiske samling og pop-up udstillingen Nyt fra laboratoriet: Forgyldte mumiemasker (2024). Projektet har endvidere etableret forskningssamarbejder med bl.a. Harvard Art Museum, Boston Museum of Fine Arts, J. Paul Getty Museum, British Museum og universiteter i Fribourg, Ljubljana, Warszawa, Lissabon og Glasgow samt Globe Institute, Københavns Universitet. Projektet blev finansieret af Carlsbergfondet.

Pyntede kroppe til det evige liv: En farveundersøgelse af mumieudsmykninger fra det romerske Ægypten (2023-2024).

Projektet, der er under ledelse af museumsinspektør, ph.d. Cecilie Brøns, centrerer sig om en undersøgelse af 14 ægyptiske mumieudsmykninger fra den romerske periode fra det 1. til det 3. årh. e.v.t. Blandt disse er de såkaldte mumiebuster, som Glyptotekets samlinger indeholder 10 fremragende eksemplarer af. Busterne er meget naturalistiske, og hvert ansigt er unikt. De er lavet af gips, mens øjnene er af sten eller glas. Busterne blev bemalet i alskens farver og eventuelt belagt med bladguld på

udvalgte steder. Sådanne mumieudsmykninger har hidtil ikke været undersøgt, hverken herhjemme eller i udlandet. Således vil dette forskningsprojekt kunne bidrage med banebrydende ny viden og en unik indsigt i de kunstneriske processer og materialer i det romerske Ægypten samt give indblik i ægypternes særlige gravskikke og -kunst – et område, som hidtil ikke har været genstand for megen opmærksomhed inden for hverken ægyptologien eller den klassiske arkæologi. I løbet af 2023 er en stor del af mumiebusterne blevet undersøgt af konserveringsvidenskabelig medarbejder (senior) Jens Stenger i museets polykromi-laboratorium og yderligere prøver er analyseret hos eksterne samarbejdspartnere. Projektet er generøst finansieret af Kirsten og Freddy Johansens Fond.

Gilded mummy masks from Roman Egypt (postdoc-projekt, 20222024)

Postdoc-projektet, som er en del af museets satsning inden for forskning i antikkens polykromi, fokuserer på fem af museets forgyldte mumiemasker fra det romerske Ægypten. Projektet er ledet af ph.d. Tuuli Kasso og er en del af ArcHives, som er støttet af Carlsbergfondet. Baseret på non-invasive såvel som mikroinvasive analysemetoder undersøges de materialer, som er anvendt til fremstillingen af maskerne, herunder farvepigmenter og tekstiler. Der findes meget lidt information om disse masker, og undersøgelserne vil kunne bidrage med ny og unik viden om maskerne og de kunstneriske processer bag. Med afsæt i de dybdegående analyser og arkivundersøgelser vil maskernes proveniens også kunne spores mere detaljeret. Undersøgelserne vil bl.a. resultere i to fagfællebedømte artikler, og resultaterne vil indgå i udstillingen Nyt fra laboratoriet: Forgyldte mumiemasker, som åbner i foråret 2024.

Ny Carlsberg Glyptotek modtog i foråret 2023 en anmodning fra Tyrkiet vedr. tilbagelevering af et antikt bronzeportræt af kejser Septimius Severus (IN 3422), erhvervet af Glyptoteket i 1970. Anmodningen om tilbagelevering af bronzehovedet bygger på en tilskrivning af portrættet til den antikke lokalitet Boubon i den sydvestlige del af Tyrkiet, hvorfra det skulle være illegalt udgravet og handlet. Glyptoteket igangsatte i august 2023 de nødvendige kunstfaglige og tekniske undersøgelser for at fremskaffe et nærmere videnskabeligt grundlag for at vurdere tilskrivningen af portrættets tilhørsforhold til Boubon. Forskningen i værket tager afsæt i tekniske analyser (herunder røntgenfluorescensspektroskopi (XRF), Inductively coupled plasma mass spectrometry (ICP-MS) og Electron Probe Micro Analysis (EPMA) samt stilistiske og arkivalske undersøgelser.

I løbet af 2021-2023 har der været et særligt fokus på forskning i Glyptotekets arkitektur, som kulminerede i 2023, hvor museet udgav en omfattende forskningsbaseret antologi, Glyptotekets arkitektur, med en lang række bidrag fra interne og eksterne forfattere, der har skrevet om museets bygningshistorie, konstruktioner, dets placering i en international kontekst og i datidens byudvikling. Forskningen i museets bygningshistorie blev også formidlet i en større særudstilling, Bag facaden. Opdag Glyptotekets arkitektur, der åbnede i 2023 i forbindelse med, at København var international arkitekturhovedstad.

I efteråret 2022 modtog museet en bevilling fra Kulturministeriets Forskningsudvalg med støtte til projektmodning af et skulpturcenter, som museet gerne vil tage initiativ til og udvikle i de kommende år. Projektet skal understøtte, at Glyptoteket oprindeligt er skabt som et skulpturmuseum – en profil og

kvalitet, vi ikke deler med ret mange museer og slet ikke i Danmark, og som vi gerne vil fokusere mere på og gøre tydeligere i såvel forskning som formidling. Projektmodningen blev gennemført forår og sommer 2023, og mulige samarbejdspartnere og netværk er initieret, ligesom museet har fået identificeret relevante forskningsemner for de kommende år. En egentlig centerdannelse med langsigtet strategisk fokus på forskningsressourcer er væsentlig også ift. museets position i fremtiden, og der skal fra 2024 søges midler til den videre udvikling af denne strategiske indsats.

I foråret 2023 modtog Glyptoteket sammen med Faaborg Museum en bevilling fra Novo Nordisk Fonden til tre måneders forskningsfrikøb af de to museumsinspektører fra de respektive museer, Anna Manly (Glyptoteket) og Sofie Bastiansen (Faaborg Museum) til forskning i billedhuggeren Kai Nielsens kunst med henblik på udgivelse af en forskningsbaseret bog og udstilling i sommeren 2024.

Der har i efteråret 2023 været en række organisatoriske justeringer i forsknings- og samlingsdelingen. Forsknings-og samlingschef Rune Frederiksen gik meget uventet bort og efterlod et tomrum både menneskeligt og fagligt. Stillingen har således været vakant resten af året, men perioden er blevet brugt på at ansætte en ny forskningschef (Matthias Wivel), som tiltræder i foråret 2024.

Der er fokus på at indgå flere samarbejder og netværk med relevante aktører inden for forskning. Direktør Gertrud Hvidberg-Hansen er medlem af Organisationen Danske Museers (ODM) Forskningsudvalg, der rådgiver ODM i forbindelse med forskningsstrategiske spørgsmål, og museet har i løbet af 2023 etableret et samarbejde med Københavns Universitet (Institut for Kunst

og Kultur og SAXO-instituttet) med det formål at udvikle et samarbejde i forbindelse med forskningsprojekter, skulpturcenter mv.

Publikationer

Glyptotekets kunstfaglige medarbejdere har i 2023 produceret et større antal skriftlige arbejder i form af kunst- og arkæologividenskabelige artikler, bogkapitler, boganmeldelser, katalogtekster og redigerede værker samt ageret som fagfællebedømmere på andres arbejder.

Artikler (fagfællebedømte)

Brøns, C., Stenger, J., Newman, R., Cartwright, C., Gianvincenzo, F., Katerinopoulou, A., Brandt, L. Ø., Haghipour, N., & Hendriks, L. (2023): “A lost chapter of ancient art: Archaeometric examinations of panel paintings from Roman Egypt”, i: Studies in Conservation. https:// doi.org/10.1080/00393630.20 23.2256132

Brøns, C. (2023): “In the artists’ studio: Materials used for mummy panel portraits”, i: van den Bercken, B. & Kaper, O. (eds.), Face to Face: The people behind the mummy portraits. Amsterdam, Allard Pierson Museum

Brøns, C. (2023): “Hidden colours: How polychromy studies can aid our understanding of ancient GrecoRoman dress”, i: Frielinghaus, H., Stroszeck, J., & Sieverling, A. (eds.), Textilien im antiken Griechenland: Ein Beitrag zur Potential-Evaluierung. Beiträge zur Archäologie Griechenlands 8. Mainz

Christensen, J. L. (2023): “Contesting Collectors and Conventions. An interdisciplinary Approach to analyzing narrative Identity in Collectors’ Museums”,

i: Museum Management and Curatorship (10), 1-17

Ingemann Parby, J. (2023): “METROPOLENS FULDENDELSE?

Glyptoteket og det moderne Københavns tilblivelse”, i: Glyptotekets arkitektur, Strandberg Publishing. Udgivet i dansk og engelsk udgave

Kovalev, I., Rodler, A., Brøns, C., Rehren, T. (2023): “Making and working Egyptian blue: A review of the evidence”, i: Journal of Archaeological Science, 153

Lægring, K. (2023): “ÅRHUNDREDETS COLLAGE. Glyptotekets arkitektur”, i: Glyptotekets arkitektur, Strandberg Publishing. Udgivet i dansk og engelsk udgave

Søberg, M. (2023): ”TILBLIVELSE

OG TYPOLOGI. Kompositoriske grundidéer i Glyptotekets arkitektur”, i: Glyptotekets arkitektur, Strandberg Publishing. Udgivet i dansk og engelsk udgave

Thule Kristensen, P. (2023): ”DE OVERLEVEREDE FORMER OG DE NYE OPGAVER. Historicismen på Dahlerups og Kampmanns tid”, i: Glyptotekets arkitektur, Strandberg Publishing. Udgivet i dansk og engelsk udgave

Ikke-fagfællebedømte artikler

Bagh, T. (2023): ”Amarna, naturen indenfor”, Sfinx 46.1, 4-13

Bagh, T. (2023): ” Under Atens stråler”, Papyrus 43.2, 4-15 Bagh, T. (2023): ”At tage livet med

sig i graven”, i: Jensen, K. & Herslund, O. (red.), Egypten – besat af livet Moesgaard Museum, 114-131

Kærsgaard Gregersen, A., Ravn, A. L. (2023): ”Abbas Akhavan –Cast for a folly”. Udstillings- og formidlingsfolder

Hvidberg-Hansen, G. (2023): ”GLYPTOTEKET. En arkitektonisk oase i København”, i: Glyptotekets arkitektur, Strandberg Publishing. Udgivet i dansk og engelsk udgave

Redaktionelle arbejder

Bagh, T. & Manly, A. (red.) (2023): Amarna – Solgudens by, Ny Carlsberg Glyptotek. Udgivet i dansk og engelsk udgave

Bagh, T. & Rodrigues, J. (red.) (2023): Visiting Artwork. Canopic jar of Iunefer. In search of eternity, Calouste Gulbenkian Museum

Bagh, T. (red.) (2023): Papyrus 43.1

Manly, A. (kunstfaglig red.) (2023): Efter naturen af Klougart, J., Gladiator

Rosenberg Bendsen, J. & Manly, A. (red.) (2023): Glyptotekets arkitektur, Strandberg Publishing. Udgivet i dansk og engelsk udgave

Formidlings- og undervisningsaktiviteter på Ny Carlsberg Glyptotek

Bagh, T.: ”Bag om udstillingen Amarna – Solgudens by”. 28.1.2023

Bagh, T.: ”Amarna og byudvikling” , samtale med Ane Cortzen og arkitekt Mads Birgens Kristensen fra Cobe. 9.2.2023

Bagh, T.: ”Den glemte faraos hævn” , 24 Spørgsmål til Professoren, Podcast med Lone Frank. Udgivet 13.2.2023

Bagh, T.: “Amarna – Solgudens by”. Omvisning for arkæologistuderende og undervisere fra Uppsala Universitet. 15.2.2023

Bagh, T.: “Amarna – Solgudens by”. Omvisning for Carlsbergfondets Sekretariat. 28.2.2023

Bagh, T.: “Amarna – Solgudens by”. Omvisninger for Venneforeningen for Dansk Ægyptologisk Forskningsfond. 12.3.2023, 18.3.2023 x 2, 1.4.2023 x 2

Bagh, T.: “Amarna – Solgudens by”. Omvisning for Freundeskreis fra Ägyptisches Museum Berlin. 18.3.2023

Bagh, T.: “Amarna – Solgudens by”. Omvisning for arkæologistuderende og undervisere fra Lund Universitet. 27.3.2023

Bagh, T.: ”Kunst som propaganda”. Samtale med forskningschef Rune Frederiksen. 30.3.2023

Bagh, T.: “Amarna – Solgudens by”. Omvisning for Munich friendship group, Collegium Aegyptium. 12.5.2023

Bagh, T.: “Amarna – Solgudens by”. Omvisning for EFIS Egyptologiska föreningen i Stockholm. 12.5.2023

Bagh, T.: “Amarna – Solgudens by”. Omvisning for ansatte på ToRS, Københavns Universitet. 13.6.2023

Bagh, T.: “Amarna – Solgudens by”. Omvisning for Beckett-Fonden. 15.6.2023

Bang, S.: ”Mød eksperten – Hvad skal børn på Glyptoteket?” 2.2.2023

Bendsen, J. R.: ”Introduktion til udstillingen Bag facaden”. 3.6.2023

Bendsen, J. R.: Foredrag om udstillingen Bag facaden. 10.6.2023

Bendsen, J. R.: Foredrag om udstillingen Bag facaden. 15.6.2023

Bendsen, J. R.: ”Mød eksperten –Bag facaden”. 7.9.2023

Christensen, J.L.: ”Antik antihelt – Iliaden genbesøgt”. Samtale med teaterdirektør på Betty Nansen Teatret Elisa Kragerup. 16.03.2023

Christensen, J. L.: “Pride på Glyptoteket. Forstenede Idealer”. Samtale med forandringskonsulent Moussa Mchangama og journalist Heidi Laura. 17.8.2023

Christensen, J. L.: Talk om Forstenede Idealer for Den Sorte Diamants medarbejderforening, KULT. 8.9.2023

Christensen, J. L.: Talk om kuratering af antiksamlinger for studerende ved Klassisk Arkæologi, Aarhus Universitet. 26.9.2023

Christensen, J.L.: Talk ved Mændenes Kampdag på Glyptoteket. 25.11.2023

Christensen J. L.: ”Forstenede Idealer på Glyptoteket”. Talk for oldtidskundskabslærere ifm. boglancering. 30.11.2023

Hvidberg-Hansen, G. & Kærsgaard Gregersen, A.: ”Abbas Akhavan – Cast for a folly”. Oplæg vedr. museets diversitetsarbejde samt udstillingsomvisning for BAuniversitetsstuderende på KU v. Kristian Handberg og Therese Stougård. 10.10.2023

Hvidberg-Hansen, G.: ”Bag Facaden – opdag Glyptotekets arkitektur”. Oplæg for Kulturklubben i København. 30.5.2023

Hvidberg-Hansen, G.: Oplæg om Glyptotekest forskningstrategiske arbejde i forbindelse med besøg fra Riksbankens Jubileumsfond (Sverige). 23.8. 2023

Hvidberg-Hansen, G.: “Mød eksperten – Glyptoteket – en farverig fornøjelse”. 5.10.2023

Kærsgaard Gregersen, A.: ”Abbas Akhavan – Cast for a folly”. Omvisning for Sportsgoodfondens bestyrelse. 2.11.2023

Kærsgaard Gregersen, A.: Artist talk med kunstner Abbas Akhavan. 22.6.2023

Kærsgaard Gregersen, A.: ”Abbas Akhavan – Cast for a folly”. Kuratortalk til Torsdag på Taget 29.6.2023

Kærsgaard Gregersen, A.: ”Abbas Akhavan – Cast for a folly”. Kuratortalk for årskortholdere. 5.8.2023

Kærsgaard Gregersen, A.: ”Abbas Akhavan – Cast for a folly”. Talk om museets samtidskunststrategier, diversitetsarbejde samt udstillingsomvisning for Gammel Strands organisation. 18.9.2023

Kærsgaard Gregersen, A.: ”Krig mod kulturarven”. Samtale med ph.d. Marie Elisabeth Berg Christensen. 21.9.2023

Lindhardt, I.: ”Mød eksperten –Havevandring med Glyptotekets gartner ”. 4.5.2023

Faglige foredrag, oplæg og workshops på andre venues

Bagh, T.: “Spotlight Lecture: Amarna – City of the Sun God: an exhibition recreating a dream”. Onlineforedrag for Egypt Exploration Society, London. 7.2.2023

Bagh, T.: ”Amarna – solgudens stad”. Venue: Sveriges Egyptologiska Förening i Helsingborg. 15.2.2023

Bagh, T.: ”Flinders Petrie. Distribute and reunite”. Onlineforedrag for Egypt Society of Bristol. 21.2.2023

Bagh, T.: ”Amarna – Solgudens by”. Foredrag for Dansk Ægyptologis Selskab. Venue: Antikmuseet i Århus. 23.2.2023

Bagh, T.: ”Amarna – Solgudens by”. Foredrag for Dansk Egyptisk Selskab. Venue: Gentofte Hovedbibliotek. 17.3.2023

Bagh, T.: ”Recreating the city of Amarna in the Ny Carlsberg Glyptotek”. Onlineforedrag for Friends of the Petrie Museum, London. 29.3.2023

Bagh, T.: “Ricreare la Città di Amarna in Ny Carlsberg Glyptotek”. Foredrag for Centro Italiano Studi Egittologi. Venue: Imola (Bologna), Italien. 5.5.2023

Bagh, T.: “Mummy ‘Life’ – Four Mummies in the Ny Carlsberg Glyptotek”. CIPEG’s årsmøde. Venue: Luxor, Ægypten. 23.11.2023

Bendsen, J. R.: Foredrag om Glyptotekets arkitektur i anledning af arkitekturåret 2023. Venue: Københavns Museum. 27.04.2023

Christensen, J. L.: ”Renegotiating institutional canons and conventions. A museological perspective on museums and change”. Konference: Ancient Vases in Modern Showcases. Future Possibilities for exhibiting Greek Pottery in Museums. Venue: Allard Pierson Museum, Amsterdam. 26-28.1.2023

Christensen, J. L.: Session chair og talk med keynote speaker Nora Sternfeld, HFBK, University of Fine Arts, Hamburg. Konference: The Poetics and Politics of Exhibiting: Proposing New Institutional Models through Exhibitions. Venue: Louisiana Museum of Modern Art, Humlebæk. 23-24.2.2023

Christensen, J. L. og Kærsgaard, A. G.: “Blik for blinde vinkler. Om diversitet og inklusion i kuratering of formidling af historiske samlinger”, oplæg og workshop ved ODM’s formidlingskonference 2023. Venue: Comwell og ODEON, Odense. 21-22.3.2023

Christensen, J.L.: Medvirken i Kulturen på P1 om mandeidealer i kunsthistorien. DR P1. 23.03.2023

Christensen, J. L.: Oplæg med præsentation af museets diversitetsprojekt ved moduluddannelsen ”Forandringsagent i Kulturinstitutioner” v. Kunst og Kultur i Balance. Venue: Kunst og Kultur i Balance (online). 15.5.2023

Christensen, J. L.: ”A polyphonic Antiquity? Exploring Relevance, Diversity, and Inclusion in Antiquity Collections and Exhibitions”. Præsentation af Ph.d-projekt ifm. kurset “Community-based research”. Venue: Aarhus Universitet, Campus Moesgaard (online). 7.8.2023

Christensen, J. L.: ”Museum gør op med forstenede idealer om krop og køn”. Interview til Dagbladet Børsen om Glyptotekets udstillingshack Forstenede Idealer. 16.8.2023

Christensen, J. L.: Medvirken i Kulturen på P1 om Glyptotekets udstillingshack Forstenede Idealer. DR P1. 17.8.2023

Christensen, J. L.: ”Podcast: Nasothek Noses. As clear as the nose on your face”. Medvirken i Atlas Obscura Podcast Series om Glyptotekets Nasothek. 16.10.2023

Kærsgaard Gregersen, A.: “Curating in the Grey Zone: Negotiating the Heritage of Paul Gauguin”. Konference: The Politics and Poetics of Exhibiting: Proposing New Institutional Models Through Exhibitions. Venue: Louisiana Museum of Modern Art i samarbejde med Aarhus Universitet. 2324.2.2023

Kærsgaard Gregersen, A.: ”White Balls on Walls”. Panelsamtale med kunstner Jeanette Ehlers ifm. CPH:DOXs visning af dokumentarfilmen White Balls on Walls. Venue: Aveny T. 16.3.2023

Kærsgaard Gregersen, A.: ”White Balls on Walls”. Introduktion til dokumentarfilmen White Balls on Walls ifm. CPH:DOX. Venue: Gentofte Bibliotek. 23.3.2023

Kærsgaard Gregersen, A.: ”Abbas Akhavan – Cast for a folly”. Talk om museets diversitetsarbejde samt udstillingsomvisning for KA-universitetsstuderende på KU v. Peter Alexander van der Meijden. Venue: Ny Carlsberg Glyptotek. 26.9.2023

Kærsgaard Gregersen, A..: “Beyond Gauguin: Tracing the Colonial Stereotype of the Exotic Pacific Island Woman”. Samtale med

historiker Patricia O’Brien samt kunstner Angela Tiatia som del af webinar-serien Grappling with Gauguin. Arrangør: Wildenstein Plattner Institute, NYC. Online. 8.11.2023

Kærsgaard Gregersen, A..: ”Nye krige, nye billeder”. Samtale om kunstnerisk og museal aktivisme med professor og kunsthistoriker Mikkel Bolt. Venue: Charlottenborg Kunsthal. 16.11.2023

Organisering og afholdelse af internationale konferencer

Bagh, T.: Arrangør med Tawfik, T. af CIPEGs årsmøde. Venue: Center for Archaeological Studies and International Heritage, Luxor, Ægypten. 20.-24.11.23.

Brøns, C.: Arrangør med Københavns Universitet, Konservatorskolen og Nationalmuseet. Dyes in History and Archaeology 42nd annual conference. Venue: Københavns Universitet. 31.10.-3.11.2023

Konservering

Konserveringsafdelingen har konserveret, afrenset og stabiliseret 55 værker, samt ommonteret 37 værker.

Flere værker til den kommende udstilling om Kai Nielsen i 2024 har krævet særlig opmærksomhed. Skulpturen ”Første generation (Mandsfigur)”, støbt i gips og i seks dele, senere overmalet ad flere gange, fik svære skader fra vand under det store skybrud i 2011. Ved skånsom mekanisk afrensning af senere malingslag fremstår skulpturen nu med sin originale overflade, det første lag af shellak, påført af Kai Nielsen selv. Skulpturen er efterfølgende samlet i alle sine dele. Desuden er der foretaget stabiliserende konservering af Kai Nielsens reliefskitser i plastilina, konkurrenceforslag til udsmykning af Kongetrappen på Christiansborg.

Konserveringen har udpakket og dokumenteret to kakkelfriser efter forlæg af maleren Oskar Matthiesen, Valkyriefrisen og Rytterfrisen. Udsmykningerne blev bestilt til at pryde felterne over de to portindgange på museets facader i henholdsvis Tietgensgade og Niels Brocks Gade. De har været nedpakket og på fjernlager siden sidste udpakning i 1981. Begge friser er intakte. Der er planen at installere friserne over de to porte i henholdsvis Tietgensgade og Niels Brocks Gade.

Derudover er konserveringen af to værker på papir af Thomas Fearnley (Fra Oberbayern og Landskabsstudie fra 1832) og to malerier af Paul Gauguin (Have med figurer, 1881,

og Skøjteløbere i Frederiksberg have, 1884) igangsat eksternt. Desuden er ombygning af rammer til klimarammer udført på fem malerier eksternt.

Konserveringsafdelingen arbejder kontinuerligt på bevaringsgennemgange af alle værker for at tilvejebringe bevaringsplaner for samtlige af museets samlinger. I 2023 er en bevaringsgennemgang for udstillede græsk-romerske værker fuldført, mens man har startet op på en bevaringsgennemgang af ægyptiske terrakottaer. Desuden har en kandidatstuderende fra konservatorskolen, Det Kongelige Akademi, skrevet speciale om bevaringsplaner for samlingen af de ægyptiske bronzer.

En ekstern malerikonservator har videreført arbejdet på en bevaringsplan for den danske malerisamling. Bevaringsgennemgang og bevaringsplan er udført for udendørsbronzer på udearealet omkring Glyptoteket. Desuden er der udført en bevaringsgennemgang af museets stole, Bindesbøll-stolen, Kampmann-stolen og Biblioteksstolen, af en ekstern møbelsnedker og møbelkonservator med henblik på restaurering af museets historiske inventar.

Konserveringen har bidraget med assistance ved ind- og udtjek af indlånte værker, klargøring af egne værker, omrokering samt magasinering af egne værker til årets udstillinger. For al udlån har konserveringen bidraget med tilstandsrapporter, klargøring af værker, bestilling af transportkasser samt kurertjeneste. Konserveringen har aktivt deltaget i klimaprojektet ”Climate Control

Pilot”, som fortsætter 2024 ud. Konservering har bidraget med data og tid til projektet BEV*ARV, der vedrører magasinforhold på Danmarks statslige og statsanerkendte museer.

Udlån til særudstillinger og andre samarbejder

Glyptoteket har haft i alt 48 genstande udlånt til både nationale og internationale udstillinger, der åbnede i 2023. Der er tale om udlån til 28 forskellige udstillinger fordelt på i alt 34 museer og institutioner, heraf 13 danske institutioner. Dette er samlet set færre udlånte genstande end i 2022, men museets værker har været repræsenteret på langt flere udstillinger i 2023 end de foregående år (i 2022 blev der udlånt 111 genstande til 19 forskellige udstillinger).

Se oversigten over de udlånte værker til internationale og danske museer under Oversigter og nøgletal.

Erhvervelser

Carl Jacobsens ambition om, at Glyptoteket er et internationalt museum i København, bør afspejles i erhvervelserne, der skal styrke, fastholde og sikre samlingens høje faglige kvalitet. Glyptoteket har i 2023 foretaget 26 nyerhvervelser til samlingerne.

I januar erhvervede Glyptoteket på auktion hos Bruun Rasmussen syv skitser i mindre format af den danske billedhugger Kai Nielsen (1882-1924). Skitserne er udført med blyant og blæk på papir, og iblandt er et par håndskrevne breve. Skitserne er et bidrag til den omfattende samling af Kai Nielsens skulpturer, tegninger, malerier samt breve og arkivmateriale, som museets samling i forvejen rummer. I 2024 vil nogle af skitserne indgå i et forskningsbaseret udstillings-

projekt med tilhørende bogudgivelse, udviklet og tilrettelagt i samarbejde med Faaborg Museum.

Glyptoteket erhvervede også i september 18 værker i mindre format af den danske billedhugger Jean Gauguin (1881-1961), der er skænket af en privat ejer. Der er tale om 14 værker i bronze, tre i stentøj og ét i porcelæn, hovedsageligt dyremotiver. Glyptoteket havde ikke i forvejen værker af kunstneren i samlingen. Erhvervelsen styrker museets samling, hvad angår skulpturelle værker fra første del af 1900-tallet, hvor især Kai Nielsen og Gerhard Henning er fremtrædende. Dertil er erhvervelsen relevant i forhold til den franske samling, dels i kraft af, at Jean Gauguin er søn af Paul Gauguin, dels i forhold til specifikke værker i samlingen, som for eksempel den franske billedhugger Antoine-Louis Baryes dyrefigurer i bronze.

Museets enestående Gauguin-samling fik i 2022 selskab af en aktuel stemme fra den internationale samtidskunstscene. Museet erhvervede nemlig videoværket First impressions: Paul Gauguin (2018) af den interdisciplinære samoansk-japanske kunstner Yuki Kihara (f.1975). Værket er co-kommissioneret af Glyptoteket sammen med De Young Museet (San Francisco) og blev udstillet på museet i 2020-2021 ifm. særudstillingen Paul Gauguin – Hvorfor er du vred? Videoværket er udformet som et talkshow i fem små dele, hvor et panel bestående af fem medlemmer af Samoas fa’afafine-samfund (ikke-binære eller ’tredje køn’) bliver præsenteret for en række Gauguinmalerier, heriblandt to af museets hovedværker Vahine no te tiare (1891) samt Den onde ånds morskab (1894). Videoværket følger panelets spontane reaktioner, der med lige dele humor og alvor indskriver værkerne i deres egen livsverden. Værket forventes at kunne ses på museet fra 2025.

Registrering og digitalisering

Alle værker i Glyptotekets genstandssamling er registreret både analogt i inventarprotokoller og digitalt, hovedsageligt med stamdata, i Slots- og Kulturstyrelsens database (SARA). I 2023 har fokus været på at få systematiseret diverse arkiver, gøre tilgangen lettere samt at få foretaget scanninger af arkitekturtegninger og fotos fra fotosamlingen. Museets arkiv med arkitekturtegninger og arkivalier i relation til Glyptotekets bygninger er blevet scannet og en opstart på en database for tilgængeliggørelse af materiale er påbegyndt.

Biblioteket

I 2023 har der været fortsat fokus på at styrke Glyptotekets biblioteks position som et af de vigtigste forskningsbiblioteker inden for klassisk arkæologi i Norden igennem en række betydningsfulde nyerhvervelser. Bibliotekets ressourceguide har fået et ansigtsløft og er blevet mere brugervenlig. Biblioteket er offentligt tilgængeligt, og besøgstallet for eksterne gæster til biblioteket forsatte trenden med at stige igen i 2023 efter et stort fald i forbindelse med Covid-19 i 2020-2021.

Arkiver

Glyptoteket har et omfattende bygningsarkiv, der rummer tegninger, skitser, arbejdsbøger, fotos, breve mv., som dokumenter de respektive bygninger og ombygningers særlige historie. I 2022 påbegyndte en omfattende digitalisering af tegningerne, som også indgik i både udstilling og bog om Glyptotekets arkitektur. I 2023 er dette arbejde fortsat med digitalisering af ca. 25.000 dokumenter, der samtidig registreres i en ny database. Formålet er tosidet: at bevare dette unikke materiale og at gøre det tilgængeligt for forskere, arkitekter

og ingeniører, der undersøger bygningshistorik mhp. værdisætning og en kommende restaurering af de fredede bygninger, der gerne skal ske på et dokumenteret grundlag. Derfor vil der i 2023 og 2024 blive gennemført en digitalisering af dette store og spændende materiale.

Udstillinger

Glyptoteket har en ambition om gennem udstillinger og ledsagende formidling at bygge bro mellem kunst og mennesker. Museets særudstillinger er afgørende for, at museet kan opretholde et aktivitetsniveau og profilere sig på et højt fagligt og internationalt niveau. Udstillingsprogrammet 2023 var tilrettelagt ud fra en strategisk ambition om i højere grad at aktivere museets egen samling i særudstillingerne, og at lade samlingen indgå i nye formidlingsformater. Glyptoteket har i 2023 præsenteret et varieret udstillingsprogram, der flugter med museets fokus på hhv. antikkens kunst, fransk 1900-talskunst, arkitektur og samtidskunst i dialog med oldtidssamlingerne.

Glyptoteket vil også gerne spille en aktiv rolle som samfundsaktør og vise relevante udstillinger, der giver nye perspektiver på aktuelle udfordringer. Udstillingerne bidrager med viden, indsigt og dannelse som modvægt til historieløshed og kulturkløfter. Sammen med vores gæster vil vi stille spørgsmål til fortiden og nutiden, der peger ind i fremtiden.

Amarna – Solgudens by (26.01 – 20.08.23)

I starten af året kunne museet præsentere særudstillingen Amarna – Solgudens by om byen Amarna i Mellemægypten. Amarna er enestående i Ægyptens historie, og den var scenen for en særlig del af Ægyptens historie kaldet Amarnatiden, opkaldt efter byen.

Glyptoteket har selv en fin samling af genstande fra forskellige steder i

Amarna, bl.a. væg- og gulvmalerier fra paladser, dele af en dekoreret pille og et hoved af Akhenaten fra en statue i et privat kapel samt to prinsessehoveder og to relieffer med Akhenatens anden dronning Kiya, der blev vist sammen med vigtige udvalgte indlån fra store museer i Europa og USA.

Udstillingen tog den besøgende med på en rejse tilbage i tiden, hvor Amarnas historie, geografi, religion og samfundsforhold blev udfoldet.

Der var i udstillingens formidling fokus på integration af sanselige formidlingstiltag, der var med til at få gæsterne til at opleve det levede liv i det gamle Ægypten. Udstillingens kurator, ægyptolog Tine Bagh, har opdaget, at et ituslået låg til en krukke er blevet genanvendt som røgelseskar, og man har undersøgt, hvilken røgelse, der blev brugt i forbindelse med religiøse ritualer, og duften kunne således opleves i udstillingen som et sanseligt element. Derudover kunne gæsterne opleve den danske forfatter Harald Voetmanns gendigtning af Den Store Atenhymne, fundet i embedsmanden Ejes grav. Ved gendigtningen af hymnen var der placeret en lytte-station, hvor gæsterne kunne lytte til et forsøg på en rekonstruktion af en solhymne.

Der blev i forbindelse med udstillingen også udgivet et ledsagende katalog med nye fotos fra området, hvor Amarna lå, samt fagfællebedømte artikler.

Ægypten har som stofområde en stor tiltrækningskraft, og udstil-

lingen var derfor ventet med stor spænding, og på åbningsdagen var der et meget stort fremmøde med ca. 1.000 gæster mellem kl. 17 og 18. Formidlingens sanselige elementer, duftstation, musik og gendigtningen af solhymnen blev positivt fremhævet i anmeldelser fra de førende danske aviser. Særligt én fortælling i særudstillingen gav anledning til positiv medieomtale: For første gang i 3000 år skulle to talatater (bygningsornamenter) genforenes i udstillingen. Denne historie fik flot dækning i Politiken og TV2-Nyhederne, og flere danske og internationale medier fulgte trop.

Den lille salon (02.02.23-01.12.23)

Degas’ Lille danserinde, 14 år, blev vist i Den lille Salon som et særligt fokuspunkt i den franske samling. Udstillingen omhandlede konserveringen og genskabelsen af skørtet. Formidlingen bestod af tekster og en film, der fortæller om arbejdet med genskabelsen og konserveringen af skørtet. Det gamle skørt blev udstillet i montre med supplerende tekster på væggene. Degas’ danserinde blev udstillet samtidig i en ny montre produceret til formålet. Udstillingen blev godt modtaget blandt gæsterne.

Rekonstruktionen af skørtet er blevet til i et samarbejde mellem

Rebecca Hast (skulpturkonservator på Glyptoteket), Eva Therkildsen (tekstilkonservator), Eva Lilja Jensen (tekstilkonservator), Mia Stensgaard (scenograf), Anja Vang Kragh (designer) og Christine Horwitz Tommerup (kunsthistoriker på Glyptoteket).

Bag facaden.

Opdag Glyptotekets arkitektur (17.05.23 – 18.02.24)

I 2023 var København udpeget som international arkitekturhovedstad af UNESCO. I den anledning viste

Glyptoteket en særudstilling, der fortalte historien om museets fantastiske arkitektur. I udstillingen kom gæsterne med ind bag de rigt udsmykkede facader og fik gennem fotos, tegninger, film, modeller og installationer, som viser udsnit af bygningernes konstruktioner, indblik i, hvordan arkitekterne arbejdede, hvilke tanker der ligger bag arkitekturen, og hvordan det var at arbejde for brygger Carl Jacobsen, der havde mange holdninger til, hvordan bygningerne skulle se ud. Udstillingen havde et udpræget taktilt spor, hvor gæsterne med egne hænder kunne røre ved forskellige bygningselementer og materialer. Her var det muligt at opleve både marmor, stuk, granit og gips og den særlige betonblanding, som blev opfundet til Glyptotekets fundamenter. Gæsterne kunne prøve kræfter med at lægge mosaikker efter mønstrene i Glyptotekets gulve og mærke blødheden i den stucco lustro, som Henning Larsen fik beklædt den nye bygning med. Derudover var det muligt at farvesætte Glyptotekets vægge i en lille model med de oprindelige farver fra 1897.

I forbindelse med udstillingen udgav museet i samarbejde med Strandberg Publishing en rigt illustreret bog om Glyptotekets arkitektur på dansk og engelsk. Bogen giver både en grundig faglig viden om Glyptotekets arkitektur og historie og er et æstetisk, sanseligt blik på selve oplevelsen af bygningerne og samspillet mellem arkitekturen og de kunstværker, den danner rammen om. Arkitekturhistoriker Jannie Rosenberg Bendsen stod for den faglige tilrettelæggelse af udstillingen og ledsagende publikation.

Både udstillingen og bogen fik flotte omtaler både i de førende danske aviser og i lokalaviser rundt om i landet. Dertil blev Bag facaden også nævnt i lokale italienske medier i Frioli, hvor mosaikmestrene,

der har lagt museets imponerende mosaikgulve, kom fra.

ABBAS AKHAVAN – curtain call Glyptoteket og Copenhagen Contemporary (23.06 – 26.11.23)

Hosting Histories – Revisiting Cultural Heritage of the Middle East and Beyond er et nyt treårigt samarbejde mellem Glyptoteket og kunstcenteret Copenhagen Contemporary, der genbesøger antikkens kulturarv og dens betydning i dag. Over de næste tre år (2023–2025) vil tre internationale samtidskunstnere skabe én soloudstilling hver, der direkte eller indirekte forholder sig til Glyptotekets oldtidssamlinger. Udstillingerne vil finde sted på begge institutioner samtidigt. ABBAS AKHAVAN – curtain call var den første udstilling i projektet.

Under den fælles udstillingstitel curtain call viste Abbas Akhavan (f. 1977 i Teheran, bor og arbejder i Montreal) for første gang to af sine nyeste totalinstallationer samlet; værkerne variations on a folly (2021-), der blev vist på Copenhagen Contemporary, og cast for a folly (2019-), der blev vist på Glyptoteket.

Formidlingen til udstillingen med Akhavan blev udviklet i tæt dialog med udstillingens kurator Anna Kærsgaard Gregersen samt Copenhagen Contemporary, og som et nyt formidlingstiltag på Glyptoteket blev der arbejdet med både værter, der mødte publikum med korte introduktioner, samtaler og refleksioner over værket, et nyt skræddersyet omvisningsformat samt pop-up guidede ture, der skabte sammenhæng mellem særudstillingen og museets oldtidssamling. Med omvisningen var det et ønske at nuancere publikums forståelse af antikkens imperier, mangfoldighed og kulturelle udveksling.

De store landsdækkende medier anmeldte begejstret udstillingen, der også fik opmærksomhed i mange kunst- og kvindemagasiner.

Forstenede Idealer (17.08.2023 - )

Glyptoteket har inviteret otte nutidige stemmer - forfattere, digtere og debattører - til at forholde sig til museets marmorkroppe i et nyt udstillingshack i museets antiksamling. De otte bidragsydere er Lucia Odoom, Leonora Christina Skov, Caspar Eric, Siri Ranva Hjelm Jacobsen, Moussa Mchangama, Lea Løppenthin, Ditlev Tamm og Sebastian Lynggaard (Herlige Svend).

Udstillingshacket var første direkte afkast af museets diversitetsprojekt, hvor forfatter og journalist Heidi Laura er ansat til, som ekstern konsulent, at medudvikle museets praksis mod større mangfoldighed. Heidi Laura var involveret i udstillingens formidling og invitationen af et panel af nye stemmer, der fik adgang til samlingens ikoniske værker med henblik på at fremdrage nye og mere overraskende dialoger.

Udstillingen og dens museologiske og formidlingsmæssige potentialer indgik derudover som materiale i Julie Lejsgaard Christensens ph.d.afhandling, der afsluttes i 2024.

Forstenede Idealer åbnede i forbindelse med Copenhagen Pride. Flere landsdækkende aviser og kunstmedier har skrevet om projektet.

Efter naturen. Forfatter Josefine Klougart genlæser Glyptotekets malerier (12.10.23 – 18.08.24)

Glyptoteket inviterede forfatter Josefine Klougart til, som kunstner-kurator, at skabe en udstilling, der både genfortolker Glyptotekets samling af landskabsmotiver

og menneskets forhold til naturen. Udstillingen bestod af malerier og skulpturer udelukkende fra museets samling samt tekstfragmenter og citater fra kunstnere og forfattere. Derigennem undersøges forholdet mellem naturen, kunsten og mennesket. Udstillingen bestod af syv rum – eller syv kapitler – der hvert især udfoldede perspektiver på det monstrøse tema: naturen. Universet blev iscenesat med hjælp fra scenograferne Vang/Stensgaard, der udover et draperet tekstil med tekst og hestehovsspor satte udstillingens tematikker i spil ved hjælp af stærkt farvemættede rum, tekstiler og svævende bøger. I formidlingen af de sammenflettede kunstformer, maleri og tekst, spillede papiret en væsentlig rolle. Både citater og nyskrevne tekster blev printet på tykt papir med en kraftig struktur og hængt fra loftet i lange baner. Dette skulle være med til at understrege, hvordan forfatterens tekst i denne udstilling spillede en hovedrolle på lige fod med maleriet.

I forbindelse med udstillingen har Klougart skrevet kataloget i form af et essay om samme emne, der blev udgivet på Forlaget Gladiator i samarbejde med Glyptoteket.

Interessen fra medierne i forbindelse med udstillingen var overvældende, og alle de større landsdækkende medier så udstillingen allerede i løbet af den første åbningsuge, og begejstrede anmeldelser fra Danmark og Norden blev bragt kort efter, hvilket gav udstillingen et imponerende stærkt afsæt.

Joaquin Sorolla – Light in Motion (09.11.2023 – 03.03-2024)

I anledning af 100-året for den spanske kunstner Joaquín Sorollas død viste Glyptoteket en mindre udstilling i samarbejde med en ekstern samarbejdspartner, engageret af den span-

ske stat i forbindelse med det spanske statsbesøg i Danmark november 2023. Udstillingen præsenterede 16 værker af Sorolla i dialog med et udvalg af spanske samtidskunstnere. Sorolla beskrives ofte som en Spaniens Krøyer, og udstillingen fokuserede på lys som tematik. Udstillingen blev kurateret af Enrique Juncosa, digter og freelancekurator. Glyptotekets inspektør Anna Kærsgaard Gregersen sikrede, at udstillingen flugtede med Glyptotekets udstillings- og formidlingspraksis.

Museets præsentation af Sorolla var motiveret både af hans deltagelse på den internationale kunstudstilling, arrangeret af Carl Jacobsen i 1897 på Glyptoteket, og af Sorollas slægtskab med flere af de kunstnere og internationale kunstneriske strømninger, som er repræsenteret i Glyptotekets danske og franske malerisamling. Det er en nærliggende tanke, at Sorollas værker lige så godt kunne have indgået i Glyptotekets samling. Med udstillingen Joaquín Sorolla – Light in Motion fik Glyptoteket mulighed for at trække transnationale tråde gennem samlingen og samtidig udvide museets kunsthistoriske horisont med en markant skikkelse, der havde en vigtig position i sin samtid og i dag betragtes som en af Spaniens største kunstnere.

Udstillingen blev åbnet ved en stort anlagt returmiddag afholdt af det spanske kongepar, hvor museet dannede rammerne for arrangementet, og udstillingen blev således indviet af det spanske kongehus og H.K.H. Dronning Margrethe samt kronprinseparret.

Publikum, formidling og undervisning

Glyptoteket arbejder målrettet med at møde publikum med relevante oplevelser i tråd med museets vision om at tilbyde ”levende kunst til levende mennesker”. Det har afstedkommet en række nye udstillinger og formidlingstiltag, som er blevet understøttet organisatorisk. I efteråret 2023 blev de to afdelinger Udstilling og Formidling lagt sammen til en samlet Udstillings- og formidlingsafdeling. De to teams arbejder nu samlet for at omsætte museets kunstfaglige ambitioner og stå for udstillingsteknik i forbindelse med realiseringen af udstillinger. Samtænkningen af udstillingsproduktionen og formidlingen har medført mere smidige arbejdsgange på tværs og et mere målrettet arbejde med udvikling af målgruppespecifikke tiltag både i samlingerne og i de større særudstillinger.

Formidling af Glyptotekets arkitektur er nu en fast bestanddel af Glyptotekets tilbud til gæsterne. Både i form af formidlingsfoldere og formidling i Informationen, som var et nyt initiativ i 2022, og i 2023 også i form af særudstillingen Bag facaden – opdag Glyptotekets arkitektur. Udstillingen var en stor succes, og dele af udstillingen vil fremover kunne opleves som et fast tilbud i to af museets sale, som understøtter formidlingen af museets arkitektur som museets største kunstværk.

Værtskab

Det gode værtskab på Glyptoteket er i fokus i indeværende strategiperiode, og museet arbejder fortløbende med god service som led

i arbejdet med brugerrejsen. Arbejdet har været fulgt af en række tiltag i løbet af 2023.

I regi af samtidskunstudstillingen skabt i det tværgående institutionelle samarbejde med Copenhagen Contemporary har Glyptoteket udviklet et ”levende værtskab”. På grund af substantiel fondsstøtte kunne museet ansætte udstillingsværter til at bemande udstillingen på udvalgte tidspunkter. Værterne kunne fortælle om både udstillingen på Glyptoteket, relationen til oldtidssamlingerne samt søsterudstillingen på Copenhagen Contemporary. Gæsterne tog godt imod værterne med henvisning til dels de udbudte pop-up omvisninger og dels dét, at det medførte nye samtaler om udstillingernes indhold.

Derudover udviklede museet i 2023 et værtskab med fokus på børn og deres voksne. I efteråret søsatte museet det nye tiltag Weekend i Vinterhaven, der finder sted på Vinterhavens loggia, målrettet børn og deres voksne. Her kan børn tegne, slappe af og sendes på eventyr ud i samlingerne. Dette tiltag har været en stor succes, og det fortsættes derfor i 2024 i en videreudviklet udgave.

Omvisninger

Årets offentlige omvisningsprogram vekslede mellem omvisninger i fast samling, særudstillinger og omvisninger i relation til højtider og museets mærkedage. Både helt klassiske omvisninger og mere sanselige formater var på programmet. I anledning af Skulpturens dag blev

en ny omvisning, ”Mejslet i sten”, afviklet med fokus på antikkens skulpturhåndværk, og i forbindelse med Copenhagen Pride og Grundlovsdag blev der holdt temaomvisninger. I sommerperioden blev det offentlige omvisningsprogram udvidet med omvisninger på engelsk til udenlandske turister.

Samarbejdet med museets arrangementsafdeling har i årets løb været særligt tæt. For eksempel blev der i forbindelse med årets Golden Days, som i 2023 havde temaet ”På landet”, udviklet en sanselig omvisning med fokus på guldaldermalerier i tilknytning til Glyptotekets arrangement ”Zeus og kartofler”. Derudover bidrog formidlingsafdelingen også med omvisninger til arrangementerne ”Blodrød jul” og ”En guddommelig middag på Glyptoteket”.

I slutningen af året blev der igangsat et udviklingsarbejde med de omvisningstilbud, som kan bookes af grupper på forhånd. Både bookingen og museets omvisere oplevede efterspørgsel på emner for omvisninger, som de faste tilbud ikke altid kunne dække. Det har foreløbigt resulteret i nye omvisninger til museets antiksamling og moderne samling.

Til årets særudstillinger blev der udviklet omvisninger med det særlige mål for øje, at omvisningerne efter udstillingerne kunne indgå som del af det faste omvisningskatalog til museets samling. Det resulterede bl.a. i en ny arkitekturomvisning, som blev udviklet i anledning af Bag facaden –Opdag Glyptotekets arkitektur samt omvisningen ”Tegning for voksne”.

Undervisning og undervisningsstrategi 2023-25

2023 har budt på spændende partnerskaber og udviklende samarbejder. Endnu engang har Glyptoteket indgået partnerskabsaftale med Åben Dagtilbud og Åben Skole om gratis forløb til dagtilbud og folkeskoler i Københavns Kommune. Alle forløb blev afsat.

Samarbejdet med Nørre Gymnasium, hvor en række Glyptotek-besøg indgår som del af en studieretning med bl.a. billedkunst på A-niveau, er fortsat. I 2023 har det resulteret i udvikling og implementering af forløbet ”At kuratere en samling”, som nu kan bookes af alle gymnasier. Det er samarbejdets formål at udvikle forløb til billedkunsthold på C-, B- og A-niveau. Det næste forløb i samarbejdet skal målrettes grundforløbet i billedkunst på stx.

I samarbejde med oldtidskundskabslærere fra Christianshavns Gymnasium er et introducerende skulpturforløb og et forløb om antikkens arkitektur blevet udviklet og testet. Det har været et grundlæggende fokus i undervisningsafdelingen at komme i dialog med særligt gymnasielærerne, da mange gymnasieklasser besøger Glyptoteket på egen hånd. I efteråret blev der sammensat et panel af oldtidskundskabslærere fra forskellige gymnasier i landet til fremadrettet sparring, test og evaluering af undervisningsforløb- og materialer. I 2023 blev det til et konkret tilbud om ”Græsk mytologi på Glyptoteket”. I 2024 venter introduktions-

formater og test af materialer til brug på egen hånd.

I 2023 så et helt nyt forløb, ”Mellem mennesker – et undervisningsforløb om krop og kommunikation”, dagens lys. Forløbet er målrettet SOSU-uddannelsen og er relevant for elever på grundforløbet, på GF+ eller som del af hovedforløbet på uddannelsen. I forløbet undersøges og diskuteres udvalgte skulpturgrupper ud fra temaer som relation, omsorg, kommunikation og seksualitet. Her skabes konkret afsæt til dialog og refleksion over, hvordan man som professionel omsorgsarbejder kan skabe respektfulde samtaler og nærværende møder med forskellige borgergrupper. Forløbet blev udviklet i samarbejde med undervisere fra SOSU H i København. Også dette samarbejde fortsætter i 2024 i forhold til fastholdelse og videreudvikling af forløb.

Der har året igennem været fokus på didaktisk og museumspædagogisk udvikling af forløb til grundskolen og at få udarbejdet en undervisningsstrategi 2023-2025. Glyptoteket ønsker at bidrage til humanistisk dannelse og medborgerskab og at værne om ro og fordybelse i læringssituationer. Undervisningen skal tilbyde et andet rum uden for klasselokalet og give nye perspektiver på børnene og de unge selv og på den verden, de er en del af. Året har derfor budt på tilpasninger af eksisterende forløb og udvikling af nye forløb, som i højere grad har fokus på elevernes trivsel. For eksempel blev forløbet ”Tegning og historier” implementeret. Et forløb, som ikke er målrettet et specifikt fag, læringsmål eller klassetrin, men som har fokus på den gode klasseoplevelse og at skabe plads til ro, fordybelse og dialog gennem tegning og historiefortælling.

I Ægyptisk samling blev et praktisk forløb om oldtidens ægyptiske relieffer udviklet. Forløbet lægger op til produktfremstilling hjemme på

skolen med skitsemateriale fra praktiske eksperimenter på Glyptoteket. I Moderne samling er der blevet foretaget versioneringer af nogle af Glyptotekets mest bookede undervisningsforløb, impressionismeforløbene, til indskoling og mellemtrin. Det skyldtes, at væsentlige værker i forløbet skulle indgå i særudstillingen Efter naturen. Resultat blev forløb med yderligere sanselighed og praktiske øvelser.

Til årets særudstillinger blev der desuden udviklet undervisningstilbud til forskellige klassetrin. I Bag facaden kunne indskolingsklassser booke forløbet ”Et hus til en samling” og gå på opdagelse i museets tre bygninger, høre historier om arkitekterne, arbejde med mosaikker og gå på materialejagt. I Efter naturen kunne danskklasser i gymnasiet arbejde med begreber som ’det udvidede tekstbegreb’ og ’multimodalitet’ med afsæt i Josefine Klougarts poetiske tekster og værkvalg.

Formidling for børnefamilier

Børn og deres voksne har i højere grad fået øjnene op for Glyptoteket. Det synes at være den klare tendens efter et 2023 med næsten 40% stigning i antallet af besøgende børn under 18 år i forhold til 2022. Godt og vel 31.000 børn gæstede museet, og hertil kommer de voksne, der følges med børnene, når man skal udregne den andel, familierne udgør samlet set. Lerværkstedet, der lukkede i slut februar, var en stor succes og har bragt Glyptoteket ind i familiernes bevidsthed, men der kan også peges på andet indhold, som har bidraget til, at Glyptotekets ry blandt familierne er vokset. I efteråret blev et nyt forsøg søsat, nemlig Genial søndag, hvor to værter stod i Vinterhaven en række søndage, hvor familierne kunne tegne, løse opgaver og komme med værterne på ture ud på museet. Forsøget fortsættes i 2024, under navnet ’Weekend i

vinterhaven’, hvor værterne er til stede både lørdag og søndag, og i alle ferier vil værterne også være til stede under skiftende temaer.

Missionen for formidlingen til familier er at bringe børn og deres voksne ud på museet på lige fod med de øvrige museumsgæster, og ordningen med værter, der møder gæsterne i selve museet, er en forudsætning for det arbejde.

2023 begyndte desuden godt for lerværkstedet Mønstre og monstre, som slog dørene op for første gang sommeren i 2022, og oplevede de højeste besøgstal i årets to første måneder. Børn og deres familier var talrigest, men også unge og voksne besøgte værkstedet og bidrog til det store fælles værk med mange forskelligartede værker inspireret af Dahlerupbygningens groteske ornamentik. Værkstedet var populært fra begyndelsen, men der skete også en væsentlig stigning i besøgstallet. I sommerferien 2022 var det gennemsnitlige antal gæster pr. dag 178, mens januar 2023 var topscorer med 234 gæster. Vinterferien og efterårsferien tegnede sig tilsammen for næsten 1/3 af de samlede besøgende, svarende til hele sommerferien (ca. 6500 gæster).

Glyptotekets formidling for børn og familier har desuden forestået Den Lille Kulturnat i marts, en optræden til Historiske Dage i Øksnehallen, også i marts, og en særlig halloween-søndag i oktober. Vigtige samarbejder er fortsat, og projektet Legekunst, som var et samarbejde mellem Glyptoteket og den integrerede institution Sølund, blev afsluttet i juni. Projektet var foranlediget af Skoletjenesten og Kulturprinsen i Viborg, og involverede også forskere fra Københavns Professionshøjskole, som har fulgt samarbejdet med institutionen og børnenes besøg på museet. Projektet bød desuden på netværksdage med både forskere og andre kulturinstitutioner og dagtilbud.

Arrangementer

Glyptotekets arrangementsprogram er bygget op om museets særudstillinger, samlinger og udvalgte højtider. I 2023 har Glyptoteket gennemført i alt 115 større og mindre liveaktiviteter med i alt ca. 15.000 deltagere.

Særudstillinger og Mit Glyptotek

Særudstillingerne Amarna – Solgudens by, Bag facaden, Abbas Akhavan, Forstenede idealer og Efter naturen blev omdrejningspunktet for udstillingsåbninger, kuratortalks, ekspertomvisninger, perspektiverende samtaler med blik for blinde vinkler, tegning, ler, lysinstallation, koncerter m.m.

I 2023 lancerede museet et nyt arrangementsformat ’Mit Glyptotek’, som er en portrætserie, hvor kunst- og kulturaktører fortæller om deres egen kunstneriske praksis og deres forhold til Glyptotekets samlingsområder, historie og bygninger. Blandt årets gæster var bl.a. tegneserieskaber Sussi Bech, billedhugger Sif Itona Vesterberg og komponist Gunner Møller Pedersen, som vækkede Glyptotekets unikke betydning i dansk elektronisk musikhistorie til live.

Glyptoteket - og museets café Picnic - har i årets løb desuden haft stor succes med at mikse kunstfagligt indhold med en konceptualiseret middag. Således har publikum kunnet opleve formaterne Øl, rus og ritualer i oldtidens Ægypten, Zeus og kartofler, En guddommelig middag og Blodrød jul.

Festivaler og samarbejder

I forbindelse med Arkitekturåret havde museet et bredt fokus på arkitektur og bygninger i samtaler, oplæg, omvisninger og tegneworkshops samt et koncertsamarbejde med ’Arkitekturen klinger’. Glyptoteket deltog desuden i Golden Days, Art Week, Copenhagen Pride, Copenhagen Architecture Festival, Copenhagen Light Festival, STRØM, Kulturnatten, Den lille kulturnat, Beer Week og Copenhagen Cooking.

Glyptoteket indledte et samarbejde med Folkehuset Absalon på Vesterbro for at sætte fokus på fællesskab og museets lokalområde. Gennem tre quiz- og bankoarrangementer blev fagligt indhold formidlet i et humoristisk format.

I samarbejde med Betty Nansen Teatret satte museet spørgsmålstegn ved helterollerne i Iliaden ifm. teatrets moderne nyopsætning af det klassiske stykke. Og to gange satte Glyptoteket i samarbejde med Carlsbergfondet og Ny Carlsbergfondet en kunstner og en forsker i stævne i programserien ’Videnskab|Lidenskab’.

Højtider og mærkedage

Museet har indstiftet to nye traditioner ved nytår og jul. I samarbejde med Højskoleforeningen markerede museet det nye år med en koncert med både optrædener og fællessang, og i december sang 70 piger fra Sankt Annæ Pigekor julen ind i Festsalen. Begge arrangementer var udsolgte og modtog stående klapsalver.

Dertil fejrede Glyptoteket kvindernes kampdag ved at sætte fokus på kvinders lyst og seksualitet fra antikken til i dag, og for første gang markerede museet også mændenes kampdag i november med Herlige Svend aka Sebastian Lynggaard på scenen.

Sommeraktiviteter

For 44. år i træk kunne Glyptoteket byde på klassiske koncerter med et udvalg af danske og internationale topnavne på den klassiske musikscene arrangeret af Julie Eskær og Ingemar Brantelid. Festivalen var velbesøgt med ca. 200-400 gæster pr. koncert.

På torsdagsaftener over sommeren afholdtes for femte år i træk arrangementer med let spisning og bar på museets tagterrasse under titlen ’Torsdag på taget’. Aftenerne havde forskellige mindre indslag, herunder korte kuratortalks og introduktioner.

Kommercielle arrangementer og udlejning

Kommercielle aktiviteter har været et fokusområde i 2023, og det er lykkedes at øge museets overskud med ca. 40% siden 2022. I 2023 har Glyptoteket dannet ramme om 23 udlejningsarrangementer med et samlet besøgstal på 3.148 personer.

Museet har således dannet ramme om receptioner, middage, prisfester, generalforsamling og ikke mindst statsbesøget fra det spanske kongehus. Udover klassiske middage og receptioner arbejder Glyptoteket med at øge kendskabet til museet blandt nærområdets hoteller og firmaer med henblik på teamdage, firmature og fyraftensevents.

Der er desuden stor interesse for at lave TV- samt film- og fotooptagelser på Glyptoteket. Glyptoteket indgår kun i produktioner, som vurderes til at skabe relevant synlighed for museet

eller en større indtægt – om end altid med respekt for museets image.

I 2023 har vi haft 32 film og TV- og - fotooptagelser af blandet størrelse. Glyptoteket fremgår derfor bl.a. i Danmarks Bedste Portrætmaler (DR), WoCo reklamefilm for København med tennisspiller Caroline Wosniacki, Carmen Curlers (DR), Mit Værk til Danmark (DR), Kulturåret, der gik (DR) og I Hjernen på Stjernen (DR).

Kommunikation

I 2023 har der været 2228 presseomtaler af Glyptoteket – knapt en tredjedel i internationale medier. Ud af det samlede omfang er de digitale medier ansvarlige for 61% omtaler, print 33% og radio og TV udgør 6% af indslagene.

Bag Facaden – Opdag Glyptotekets arkitektur og den dertilhørende bog blev positivt modtaget i større dagblade såvel som i lokalaviser og nichemedier inden for arkitektur og design. Selv lokale italienske medier i Frioli, hvor museets mosaikmestre oprindelig kom fra, havde omtaler af udstilling og bog.

I samarbejde med Copenhagen Conptemporary åbnede Glyptoteket udstillingen Abbas Akhavan - curtain call med pæn tilslutning af store landsdækkende medier og introduktion af kunstneren, Abbas Akhavan, selv. Weekendavisen, Information, Berlingske og Sydsvenskan var nysgerrigt begejstrede, mens Politiken var mere forbeholden og i højere grad lod anmeldelsen handle om repatriering udledt af kulturarv, udstillingens omdrejningspunkt.

Medieinteressen for Efter naturen – Forfatter Josefine Klougart genlæser Glyptotekets malerier var imponerende. Stjerneregnen kom både fra kunstkritikerne og litteraturanmeldere ved de landsdækkende medier allerede i løbet af den første uge, hvilket gav udstillingen et imponerende stærkt afsæt. Også anmeldere fra de største medier i Sverige, Norge, Finland og Tyskland var forbi og medvirkende til at udstillingen hidtil har høstet hele 15 anmeldelser

og opsigtsvækkende meget international opmærksomhed.

I anledningen af 100-året for kunstnerens død og det spanske kongehus’ statsbesøg i Danmark blev udstillingen Joaquín Sorolla – Lys i bevægelse præsenteret på museet. Særligt statsbesøget har givet omfattende medieomtale i ind- og udland, men også udstillingen fik fine ord med på vejen, bl.a. fra Politiken.

I forbindelse med debatten om den kommende museumsreform for statsanerkendte museer har Glyptoteket taget initiativ til et fælles indlæg sammen med otte andre museer for at gøre opmærksom på, at man ikke må glemme de omfattende omkostninger, som museer, der ejer egne bygninger, har til drift og vedligehold. Museet har dertil indgået i en kronik i Børsen om ikke at glemme museumsbranchens fyrtårne i reformen og den endelige tilskudsmodel, ligeledes sammen med en større kreds af danske museer i hele Danmark.

I årets løb har Glyptoteket haft mange individuelle internationale pressebesøg, flere i samarbejde med Wonderful Copenhagen og VisitDenmark, bl.a. fra The Art Newspaper, The New York Times, Rai Uno, CBS News, Financial Times, Artmagazine, Verdens Gang, Canal+, ArtTravel, ArtDaily og Momondo.

Sociale medier, nyhedsbrev og hjemmeside

I 2023 har Glyptoteket arbejdet målrettet med at styrke sine digitale kommunikationskanaler og er lyk-

kedes med at øge antallet af følgere markant på samtlige platforme.

Glyptoteket har implementeret et nyt design for museets nyhedsbrev og har arbejdet med at styrke mailflows. En brugertilfredshedsundersøgelse blandt følgerne betyder desuden, at der er blevet justeret på indholdet med mere formidling og ekstra udsendelser i forbindelse med særudstillinger. Nyhedsbrevet har fået knap 5.550 nye abonnenter (en stigning på 31% siden 2022) og havde ved årets udgang 23.684 modtagere.

På sociale medier er der fortsat fokus på at skabe formidlende indhold om særudstillinger, husets samlingsområder og give glimt af livet i kulissen på museet. Der er i 2023 blevet benyttet flere visuelle formater, f.eks. GIF’er, videoklip og slideshows på Instagram og Facebook.

Antallet af følgere på sociale medier er i fortsat fremgang. Flere og flere får øjnene op for museets sociale profiler via bl.a. referencer til indhold fra artikler og museets andre kanaler. Størst er fremgangen på Instagram, der ved årets udgang havde 55.794 følgere (2022: 50.516 følgere). Museets Facebookprofil havde ved årets udgang 49.700 følgere (2022: 46.605).

I 2023 har fokus været på at producere mere videoindhold til Instagram og bruge grafiske virkemidler til at øge læsevenligheden ved formidlingstunge opslag, ligesom der på Facebook har været fokus på at give gode overblik over arrangementer og formidle indhold fra aktuelle særudstillinger. I alt er indholdet nået ud til 4.175.403 personer.

På museets LinkedIn-profil arbejdes der med fokus på fagligt indhold herunder forskning, employer branding, nyheder og succeshistorier fra museet. LinkedIn-profilen havde

ved årets udgang 8.966 følgere (2022: 6.472).

På museets hjemmeside har der været vækst i antallet af unikke besøgende med 472.000 mod 382.167 i 2022. Hjemmesiden har fået en opgradering af brugerfladen med nye knapper på forsiden til køb af digitale entrébilletter og årskort, hvilket har betydet, at det er lettere for museets gæster at komme igennem billetkøbet inden et besøg.

Der er desuden lavet forberedelser og projektering af en ny, opdateret hjemmeside for Glyptoteket. Den nye hjemmeside skal lanceres i 2024.

Markedsføring

Besøgstallet i 2023 er steget sammenlignet med sidste år og lå næsten på niveau med museets rekordår 2019 (94% af 2019 besøgstallet).

Museets strategiske retning i markedsføringen var præget af et fokus på loyalitet hos danske gæster fra Hovedstadsområdet samt diverse indsatser målrettet unge og børnefamilier, som var med til at øge besøgs- og salgstal i de valgte publikumssegmenter.

Større kampagner

I løbet af året blev der åbnet fem nye særudstillinger og et nyt formidlingsspor, som blev fremmet gennem traditionelle udstillingskampagner, dog med øget fokus på de digitale kanaler, primært rettet mod det danske publikum. Glyptoteket var også til stede med annoncer i flere af de relevante store dagblade med jævnlige mellemrum. Især samtidskunstudstillingen af Abbas Akhavan bød på nye muligheder for eksponering for et anderledes publikum via fælles markedsføringstiltag med Copenhagen Contemporary og rabatsamarbejder.

Over sommeren blev der lanceret en stor kampagne for at tiltrække både danske og internationale turister, som fokuserede på at positionere Glyptoteket som – mere end blot et museum – en helhedsoplevelse på mange niveauer, hvilket støttede museets strategiske mål om at tiltrække et mangfoldigt publikum.

Museet skiftede til et nyt, mere fleksibelt CRM-system i september for at øge mulighederne for salg af

årskort, især online. Fra slut november blev der iværksat en større kampagne for at sælge flere gavekort til årskort, som præsenterede Glyptotekets årskort som en ideel julegave.

Øvrige kampagner

Der blev gennem året lanceret adskillige mindre kampagner for omvisninger, børneaktiviteter i ferier, undervisning, arrangementer, koncerter, teaterforestillinger, museets webshop, café og tagterrasse, rettet mod forskellige målgrupper og hovedsageligt eksekveret over sociale medier. Disse kampagner blev i få tilfælde suppleret af influencerindsatser. Der blev også implementeret markedsføringsmaterialer som postkort og plakater direkte på museet, og som noget nyt bliver relevante budskaber vist på store skærme i informationsområdet.

Glyptoteket deltog igen i ”K7”, en uge med gratis entré for unge under 27 år i uge 37, hvor museet også markedsførte U27-årskort. Derudover deltager Glyptoteket i ’K7 plus’, en kulturabonnementsordning til unge.

Bygningsdrift og -udvikling

Museet har siden 2021 gennemført en række undersøgelser af det samlede bygningskompleks for at få et overblik over tilstanden på de fredede bygninger, installationerne og magasinforholdene, og der er udarbejdet rapporter, der kortlægger de fleste forhold. Formålet er dobbelt: Dels at sikre og prioritere det løbende vedligehold af et omfattende bygningskompleks, der er under pres pga. alder og slitage som følge af et stigende besøgstal, højere aktivitetsniveau, flere krav til sikkerhed og indeklima, og dels som afsæt for arbejdet med en forestående restaurering og teknisk opdatering af bygningerne i regi af projektet Fremtidens Glyptotek: Et projekt, der i 2023 blev flyttet fra museets ordinære organisation og over i et selvstændigt ejendomsselskab, hvor projektet fremadrettet vil være forankret.

Bevaring og udvikling af museets bygninger

I løbet af 2023 er der bl.a. gennemført en efterfundering af søjler og trappetårn i de to indre gårde mellem Dahlerups og Kampmanns bygninger. Glyptoteket er kendt for de rigt udsmykkede marmorgulve bl.a. i Festsalen, der nu er blevet restaureret flere steder pga. skader efter mange års belastning. Alle eksisterende brandtekniske installationer er udskiftet, og huset har fået et nyt fulddækkende ABA-anlæg. Ligeledes er alarmsystemer mv. udskiftet til nyere og mere tidssvarende systemer. Den største og ældste palme i Vinterhaven, der er plantet i 1800-tallet i Valby og bragt med til Glyptoteket, da det blev opført,

måtte desværre fældes pga. sygdom. Denne begivenhed vakte stor opmærksomhed i offentligheden og blev dækket af flere lokale medier.

Autenticitet og atmosfære er tilsammen en del af museets bevaringsværdi. Vi skal bevare, styrke og udvikle de bedste sider af Glyptoteket, der er et enestående stykke kulturarv. Autenticitet og atmosfære er de bærende værdier for museet, hvor teknologi og tempo sætter dagsordenen for samfundet. Museet skal fortsat være en oase, et helle i en foranderlig verden og understøtte nærvær og ro, der er noget af det mest efterspurgte i den moderne verden, hvor natur og menneskelig trivsel er under pres. Projektet Fremtidens Glyptotek har til formål at bevare og udvikle Glyptotekets bygninger med disse værdier for øje.

Museet har i de seneste år arbejdet intensivt på planerne for at forbedre museets indeklima, og i 2023 er der blevet udarbejdet et dispositionsforslag af museets rådgiverteam, Artelia, Elgaard Architecture m.fl.

Dette arbejde blev parallelt suppleret med en lang række undersøgelser af de fredede bygninger, der gjorde det klart, at der er behov for en større bevaringsindsats. I 2023 er der derfor arbejdet intenst på at skabe et samlet overblik over bygningerne og faciliteternes tilstandsvurderinger og samle dem i et nyt byggeprogram og dispositionsforslag med et samlende forslag vedrørende tekniske opdateringer og nødvendige restaureringsopgaver.

Glyptoteket ønsker på den baggrund at gennemføre en omfattende renovering og fremtidssikring af den 125 år gamle, monumentale og fredede bygning.

Glyptoteket bør bevares for eftertiden og leve op til moderne museumsstandarder, og vi ønsker fortsat at byde gæster velkommen i et smukt og velfungerende museum og dermed indfri dets enorme potentiale som vedkommende dannelsesinstitution og samfundsaktør for et nutidigt og fremtidigt mangfoldigt publikum. Det skærpede fokus på bygningsbevaring og bygningsdrift har også betydet, at museet har allokeret mange ressourcer til nødvendige bevarings- og sikringsopgaver, der ikke kan vente til en større renovering. Ny Carlsbergfondet yder i denne forbindelse en helt uvurderlig økonomisk støtte til både udvikling af et fremtidigt restaureringsprojekt og mere akutte opgaver vedr. bygningsdrift.

I forbindelse med restaureringsprojektet Fremtidens Glyptotek påbegyndte museet en proces i 2023 med etablering af et ejendomsselskab/datterselskab, og der blev i den forbindelse nedsat en bestyrelse med to medlemmer fra museets bestyrelse: Pia Laub og Lene Bak. Dertil kommer fire medlemmer med kompetencer fra byggebranchen: Flemming Engelhardt, Sune From, Sven Kofoed-Hansen og Henrik Tvarnø.

Bæredygtighed

Glyptoteket har de seneste år haft stort fokus på bæredygtighed og grøn omstilling. Det gælder ift. bæredygtige og miljøvenlige løsninger både i museets drift og i forbindelse med udviklingen af det kommende restaureringsprojekt.

I 2023 er der udarbejdet en ny bæredygtighedsstrategi (20232025), der blandt andet er initieret af et EU-støttet projekt, Bæredygtig Bundlinje 2.0, der blev faciliteret af Københavns Kommune. Museet har som målsætning at opnå en certificering til ”Green Attraction” i sommeren 2024. Der er opnået tilskud fra WoCo (Wonderful Copenhagen) til indkøb af rådgiver for at sikre en effektiv proces ifm. at leve op til gældende krav og målsætninger fra Green Attraction. Det betyder bl.a., at der i 2023 er udarbejdet handleplaner og en indkøbspolitik, der har til formål at fastlægge rammerne for, hvordan vi som organisation skal planlægge, gennemføre og evaluere indkøbsaktiviteter med fokus på bæredygtighed. Målet er at reducere Glyptotekets klimaaftryk ved indkøb af varer og tjenesteydelser, som tager hensyn til globale og lokale påvirkninger af klima og miljø. Derudover stræber vi efter at handle socialt ansvarligt ved at prioritere leverandører, der sikrer ansvarlige arbejdsvilkår internt og hos deres underleverandører. Som certificeret museum under Green Attraction ønsker vi at sikre, at Glyptoteket arbejder seriøst med grøn omstilling og miljøvenlig drift. Gennem miljømærker og certificeringer ønsker vi at generere minimalt ressourcespild og forurening under produktion, brug og bortskaffelse. Gennem fokus på kvalitet, affaldsminimering og levetidsforlængelse ønsker vi at bidrage aktivt til en nedbringelse af unødvendigt forbrug af ressourcer og genbruger, når det er praktisk muligt, ud fra præmissen, at det mest bæredygtige forbrug er det, vi helt undgår.

Derudover er det ambitionen at bygge bro mellem kultur og bæredygtighed Kunsten skal være for alle, og den skal bygges, fragtes og formidles med hensyntagen til klima og miljø. Bæredygtige valg skal ind i kernen af det, Glyptoteket er sat i verden for, nemlig at inspirere til nye perspektiver på livet, vores kultur og civilisationshistorie. Vi vil inspirere vores gæster, branchen og vores partnere ved at prioritere bæredygtighed på linje med økonomi i vores indkøb og investeringer.

Bevaringsforhold

Der har de sidste år været et målrettet fokus på museumsgenstandenes bevaringsforhold. Det gælder de daglige forhold på museet, hvor genstandene er placeret i de forskellige udstillingssale, og på forskellige magasiner såvel på museet som eksternt, men også i arbejdet med udvikling af Fremtidens Glyptotek. Der er et stort behov for bedre og mere tidssvarende rammer, så kunstværkerne bevares bedst muligt for fremtiden. Der har været et særligt fokus på indeklimaet, for store udsving i temperatur og luftfugtighed kan have en skadelig virkning på sarte malerier, tegninger og forskellige skulpturmaterialer.

Derfor har det stor betydning, at Glyptoteket kunne blive en del af det internationale projekt Climate Control/Bæredygtig Klimastyring, hvor Augustinus Fonden støtter initiativet via Museernes Grønne Akademi (Organisationen Danske Museer). Projektet skal udvikle museerne gennem energioptimering, bevaring, klimaregnskaber, udstillingsproduktion og lavenergimagasiner, og de resultater, der allerede foreligger, implementeres løbende i museets eget arbejde med udvikling af udstillingsfaciliteter og magasiner samt bæredygtighedsstrategi. F.eks. testes aktuelt nedlukning af ventilationsanlæg om natten og dette tiltags

påvirkning af indeklimaet og museets værker målt mod ændringer i energiforbruget.

Museet fik i 2021 udarbejdet en uvildig rapport vedr. bevaringsforhold på selve museet (udstillings- og magasinfaciliteter), der er afsæt for museets egne planer for at forbedre forholdene her, hvor der løbende gennemføres større eller mindre forbedringer. Derfor har det stor værdi, at Glyptoteket også i 2023 har kunnet deltage i det landsdækkende projekt BEV*ARV under ledelse af Nationalmuseets afdeling for Forskning, Samling og Bevaring.

Butik

Butikken har som ambition at tilbyde en oplevelse, der er en del af museumsbesøget. Udvalget i Glyptotekets museumsbutik tager derfor afsæt i museets samlinger og aktuelle særudstillinger og henvender sig til både børn og voksne. Sortimentet består af kunstbøger, afstøbninger af museets kunstværker, plakater, postkort, smykker og meget mere, der i kvalitet og æstetik flugter med museumsoplevelsen.

Glyptotekets museumsbutik fortsatte fremgangen i 2023. Museumsbutikken oplevede i 2023 sin hidtil højeste omsætning på 6,0 mio. kr., hvilket er en stigning på 11% i forhold til 2022. Dette skyldes et stigende besøgstal på museet, men også et sortiment målrettet samlingen og igangværende særudstillinger samt et sortiment tilpasset forskellige års- og højtider.

Omsætningen genererer et dækningsbidrag, der dækker lønninger og butikkens andel af Glyptotekets driftsomkostninger.

Glyptotekets café, Picnic, har i 2023 haft rekordår med en omsætning på 13,2 mio. kr., og en stadig stigende andel af museets gæster lægger vejen forbi cafeen. Det betyder, at der er pres på kapaciteten. Cafeen har i 2023 arbejdet med at optimere processer, opkvalificere personale og forbedre service, hvilket vil være et fortsat fokusområde. Derudover har Picnic haft fokus på Instagram, hvor cafeens tilbud præsenteres visuelt til en stigende følgerskare.

Cafeen har haft et tæt samarbejde med museets udlejningsvirksomhed og har her omsat for 2,9 mio. kr., hvilket er en 7% stigning i forhold til sidste år. Både museets interne arrangementer og kommercielle aktiviteter er blevet strømlinet i samarbejde med Glyptotekets arrangementsafdeling og kører bedre end nogensinde. Dette er meget positivt og bidrager til museets fortsatte udvikling.

Økonomi

Glyptoteket har i 2023 oplevet fremgang på trods af, at starten af 2023 var præget af stor usikkerhed, blandt andet som følge af høj inflation. Besøgstallet er steget i 2023, selvom museet har ændret formatet for gratisdage, så der i 2023 har været gratis entré én gang om måneden samt gratis adgang på særlige dage fremfor fri entré hver tirsdag. Dette har haft en positiv indvirkning på museets økonomi som følge af, at flere gæster betaler entré.

Glyptoteket påbegyndte i slutningen af 2022 en række forundersøgelser i forbindelse med en kommende større restaurering af Glyptoteket, Fremtidens Glyptotek, hvilket har påvirket de drifts- og vedligeholdelsesmæssige aktiviteter og medført en stigning i udgifter til byggeprojekter i 2023, og dermed også en stigning i særbevillingerne fra Ny Carlsbergfondet.

Indtægter

Glyptoteket modtager som statsanerkendt museum driftsstøtte fra Slots- og Kulturstyrelsen og fra Ny Carlsbergfondet. Andelen af den statslige støtte til driften udgjorde i 2023 23%, og driftsstøtten fra Ny Carlsbergfondet udgjorde 10%. Samlet udgjorde driftsstøtten 33% af de samlede indtægter, hvilket er knap 10 procentpoint mindre end i 2022. Årsagen hertil er, at museets samlede indtægter er steget fra 97,5 mio. kr. til 132 mio. kr. Primære årsager er dels, at entreindtægterne er steget fra 23,4 mio. kr. i 2022 til 36,3 mio. kr. i 2023, dels at særbevillingerne fra Ny Carlsbergfondet er steget fra 13,3 mio. kr. til

29,7 mio. kr. som følge af et stigende antal aktiviteter i forbindelse med Fremtidens Glyptotek

Det er overordentligt positivt, at andelen af egenindtægter i form af entré og kommercielle aktiviteter fortsat er øget i 2023. Det giver Glyptoteket mulighed for at øge egenfinansiering til udvikling og gennemførelse af udstillinger og nye projekter og formater.

Udgifter

Andelen af udgifter til museets kerneaktiviteter - forskning, udstillinger, formidling og kommunikation - er på nogenlunde samme niveau som i 2022, mens andelen af udgifter til bygningernes drift og administration er steget fra 52% til 57%. Det skal primært ses i lyset af projektomkostninger til udvikling af restaureringsprojektet Fremtidens Glyptotek. Beløbsmæssigt er det dog positivt, at udgifterne til Glyptotekets kerneaktiviteter steg fra 26,8 mio. kr. til 34,3 mio. kr. Udgifter til drift og sikkerhed er reduceret i forhold til 2022 og det skyldes, at visse vedligeholdelsesarbejder udskydes til igangsættelsen af restaureringsprojektet. Øvrige udgifter til administration og kommercielle aktiviteter er stort set uændrede.

Finansiering 2023

Særbevillinger fra Ny Carlsbergfondet og Carlsbergfondet 22 %

Andre indtægter 3 %

Driftstilskud Ny Carlsbergfonde 10 %

Driftstilskud Slots- og Kulturstyrelsen 23 %

Entré og årskort 28 %

Kommercielle aktiviteter 10 %

Fonde og sponsorater 4 %

Udgifter 2023

Udstillinger, formidling, forskning og markedsføring 27 %

Administration 9 %

Bygningsdrift og sikkerhed 28 %

Kommercielle aktiviteter 7 %

Byggeprojekter 29 %

Besøgstal

Nøgletal og oversigter

Entréindtægter

Udlånte værker til internationale museer

Et enkelt maleri af Aristide Maillol (La couronne des fleurs, 1889) blev udlånt til tre forskellige udstillingssteder: Musée d’Orsay, Kunsthaus Zürich og La Piscine de Roubaix

The National Gallery, London, lånte et maleri af Edgar Degas (Danseøvelser i foyeren, 1885) til udstillingen After Impressionism

The Museu de Arte de São Paulo lånte to værker til udstillingen Gauguin: The other and I (Paul Gauguin, Landskab fra Tahiti (1893) og Liggende Tahitikvinder (1894))

The Metropolitan Museum of Art lånte et maleri af Vincent van Gogh til udstillingen Van Gogh’s Cypresses (Landskab fra Saint-Rémy, 1889)

To værker blev udlånt til Centre Pompidou-Metz til udstillingen Suzanne Valadon (Paul Gauguin, Syende kvinde (1880) og Henri de Toulouse-Lautrec, Portræt af malerinden Suzanne Valadon (1885))

Musée des impressionnismes Gi-

verny lånte to værker til udstillingen Renoir in Guernsey, 1883 (Pierre Auguste Renoir, Landskab fra øen Guernsey med badende (1883) og Paul Gauguin, Fra kysten ved Dieppe (1885))

Musei Capitolini lånte to værker til udstillingen PHIDIAS (Portræt af Fididas (3. årh. f.Kr.) og Athena Parthenos (ingen datering))

Et enkelt maleri af Berthe Morisot blev udlånt til The Cleverland Museum of Art til udstillingen Degas and the Laundress (Berthe Morisot, Bondepige, der hænger tøj til tørre (1881))

Städel Museum og Hamburger Kunsthalle lånte et enkelt værk til udstillingen Outstanding! The Relief from Rodin to Picasso (Edgar Degas, Kvinder, der plukker æbler (1883))

Gallo-Romeins Museum lånte to værker til udstillingen Gods in Color – Polychromy in Antiquity (Attisk gravlekyth (ca. 330 f.Kr.) og Attisk gravlekyth, rekonstruktion (2003))

The Ueno Royal Museum, Tokyo, lånte to værker til udstillingen Claude

Monet: Journey to Series Paintings (Claude Monet, Hytte på klipperne ved Varengeville (1882) og Flod ved Giverny (1896))

Finnish National Gallery lånte et enkelt værk til udstillingen Colour & Light – The Legacy of Impressionism (Théo Van Rysselberghe, Brænding ved Azurkysten (1904))

Et værk blev udlånt til Musée d’Arts de Nantes til udstillingen Suzanne Valadon. A World of Her Own (Henri de Toulouse-Lautrec, Portræt af malerinden Suzanne Valadon (1885))

Udlånte værker til danske museer

Ribe Kunstmuseum og Fuglsang Kunstmuseum lånte fem værker til udstillingen Som brødre. Venskab og konflikt i guldalderen (H.E. Freund, Portræt af C.A. Jensen (1818-20), C.A. Jensen, Portræt af H.E. Freund (1835), H.W. Bissen, Jørgen Sonne tegner i et træ (1822), Wilhelm Bendz, Et tobaksselskab (1827-28) og Constantin Hansen, En jæger viser en lille pige sit bytte (1832))

To skulpturer blev udlånt til Trapholt

til udstillingen Nanna Ditzel - Design til nye højder (Robert Jacobsen, Skulptur nr. 74 (1951) og Den 5. maj (1951))

Fire skulpturer i granit af Henry Heerup blev udlånt til Kunsten Museum of Modern Art Aalborg til udstillingen Henry Heerup - Hvad skulle vi gøre uden fantasien? (Prins Tønde (1943), Blå dreng (193337), Gorillaen (1943) og Narren, ”Fastelavn” (1939))

Øregaard Museum lånte et enkelt værk til udstillingen Årstidernes Ring (L.A. Ring, Tærskning Sankt Jørgensbjerg (1918))

Statens Museum for Kunst lånte et enkelt maleri til udstillingen Carl Bloch (Carl Bloch, Kristus i Getsemane, (1879))

To værker blev udlånt til Willumsens Museum til udstillingen El Greco og nordisk modernisme. Som et barn, der klipper og samler (Kai Nielsen, Paris Dom (1924) og (Udkast til) Søfartsmonumentet (1924))

Ny Carlsberg Glyptotek

Dantes Plads 7 1556 København V +4533418141

info@glyptoteket.dk www.glyptoteket.dk

Fotos:

Ana Cecilia González

Anders Sune Berg

David Stjernholm

Design:

Rasmus Koch Studio

Layout:

Siri Carlslund

Tak til følgende fonde, der har støttet museets udstillinger og aktiviteter i 2023:

Ny Carlsbergfondet

Aage og Johanne Louis-Hansens Fond

Augustinus Fonden

Arne V. Schleschs Fond

Axel Muusfeldts Fond

Beckett-Fonden

C.L. Davids Fond og Samling

Dansk Tennis Fond

Det Obelske Familiefond

Dreyers Fond

Ernst B. Sund Fonden Grosserer L.

F. Foghts Fond

Hoffmann og Husmans Fond

Kirsten og Freddy Johansens Fond

Knud Højgaards Fond

Kronprins Frederiks og

Kronprinsesse Marys Fond

Landsdommer V. Gieses Legat Lizzi

og Mogens Staal Fonden

Nicolai og Felix Fonden

Sportgoodsfonden

Statens Kunstfond