Glyptoteket Årsberetning 2022

Indledning

Det er en fornøjelse at se tilbage på 2022 efter et par meget vanskelige år. I løbet af foråret og sommeren vendte gæsterne – danske såvel som internationale turister – tilbage i stort antal, og det samlede besøgstal steg med rekordfart til samme niveau som i 2018. Der har været stor interesse for at besøge museets samlinger og særudstillinger og for at deltage i de mange forskellige aktiviteter for alle aldersgrupper. Museet har atter summet af liv, og de mange gæster vidner om, hvilken betydning kunst og kultur har for mange mennesker. Det påvirker også museets samlede drift og økonomi positivt, hvilket er vigtigt for at fastholde den gode udvikling og forfølge de strategiske indsatser, der har været fokus på de seneste seks år. Takket være et engageret personale og gavmilde fonde bød året på såvel spændende udstillinger, aktiviteter og projekter som langsigtede udviklingsplaner. Det vedvarende fokus på udvikling af faglighed, organisation, projekter, synlighed og besøgstal er medvirkende til, at museet i Slots­ og Kulturstyrelsens Kvalitetsvurdering 2022, der gennemføres ca. hvert 10. år, har fået en særdeles positiv vurdering med bedømmelsen ”meget tilfredsstillende”. Det har stor værdi, at den langsigtede udviklingsstrategi giver gode resultater.

Kvinder, kunst og netværker

2022 har budt på et varieret og ambitiøst særudstillingsprogram, der tog afsæt i museets moderne samlingsområder, 1800­ og 1900­tallets danske og franske billedkunst, men denne gang med fokus på markante kvindelige skikkelser i kunsten. Det er et felt, der desværre har et begrænset omfang i museets historiske samlinger, men det er væsentligt for museet at fokusere på det netværk af kunstnere, der var i samtiden, og som peger ind i det nuværende samlingsområde. Det førte til et møde med den danske billedhugger Anne Marie Carl­Nielsen, som, med sans for både det jævne hverdagsliv og de ophøjede græske og nordiske myter, gav form til en lang række markante skulpturer, som man kender fra prominente steder i det offentlige rum. Efterfølgende kunne gæsterne opleve en perlerække af malerier af den franske kunstner Suzanne Valadon, der viste sig at være et nyt, men populært bekendtskab for mange gæster, som gav nye perspektiver på museets samling af fransk kunst fra omkring år 1900. En af museets mest populære skulpturer, udført af Edgar Degas, forestiller en 14­årig balletdanser. Efter mange år på ’scenen’ trængte skulpturen til et nyt skørt. Det resulterede i årets sidste særudstilling, hvor konservering af og forskning i skulpturen samt en større konserveringsindsats i museets samling af fine franske tegninger blev formidlet til et bredere publikum. Udstillingerne afspejler alle ambitionen om at koble forskellige dele af museets arbejde gennem en tværfaglighed, som spiller en stor rolle i det daglige arbejde med museets samlinger og formidling. Vi har også et ønske om at indgå i flere samarbejder med danske og udenlandske museer, og i 2022 blev flere af museets udstillinger vist på andre adresser eller skabt i nært samarbejde med andre museer: Anne Marie Carl­Nielsen­udstillingen blev vist på Ribe Kunstmuseum og Fuglsang Kunstmuseum, Suzanne Valadon­udstillingen blev til i nært samarbejde med Barnes Foundation i USA, og Glyptotekets anmelderroste udstilling om Paul Gauguin fra 2021 blev vist med stor succes på Alte Nationalgalerie i Berlin i foråret/sommeren 2022.

I 2022 afsluttede Glyptoteket også en periode, der omfattede tre års udstillinger (der dog blev forlænget pga. Covid­19), og hvor der var særligt fokus

på at udvikle museets særudstillinger, ny formidling, ny arrangementsprofil og at arbejde med udstillingsscenografi. Programmet var generøst støttet af Augustinus Fonden og Aage og Johanne Louis­Hansens Fond med det formål at understøtte udviklingen af museet som en markant kunstinstitution, der formår at tiltrække nye målgrupper og være relevant og aktuel på nye måder. Indsatsen er blevet evalueret grundigt undervejs og ved afslutning af programperioden, og konklusionerne og resultaterne er entydigt meget positive. Vi er meget taknemmelige for den saltvandsindsprøjtning, som disse fornemme bevillinger har været, da de har været afgørende for den positive udvikling, som museet er inde i og gerne skal fortsætte. Det er afsættet for museets fortsatte arbejde med at udvikle nye udstillingskoncepter, samlingspræsentationer, nye formidlingsgreb og måder at udvikle organisationen og bygningerne på, hvilket der i de kommende år vil være yderligere fokus på.

Glyptoteket 125 år

Den 1. maj 2022 kunne museet fejre, at det var 125 år siden, at Glyptoteket blev indviet. Denne begivenhed var en anledning til at rette blikket mod museumsbygningen, som det hele handlede om samt præsentationerne af museets samlinger. I den forbindelse blev der sat fokus på museets spændende arkitekturhistorie – ja, på selve museets tilblivelse. Resultaterne af mange måneders farvearkæolgiske undersøgelser blev omsat til nye farver på væggene, der tager afsæt i de oprindelige farver fra 1897. Samlingerne af dansk og fransk kunst blev udstillet på ny i tematiske grupperinger og med ny tekstformidling, og der blev indrettet et helt nyt udstillingsområde, Den lille salon, til mindre samlingsudstillinger. Bygningen og samlingerne kom med de historiske farver til at gå op i en højere enhed, hvor de oprindelige æstetiske kvaliteter blev bragt tilbage. Selve dagen blev fejret festligt og var en anledning til også at formidle museets tidlige bygnings­ og tilblivelseshistorie i løbet af året. Jubilæet var også startskuddet for et helt nyt formidlingstiltag for børnefamilier og andre interesserede gæster, et nyt lerværksted, Mønstre og Monstre. Her kunne man modellere og dekorere små lerrelieffer med inspiration fra bygningens rige ornamentik og de mange fantasifulde væsner, der gemmer sig i såvel facader som interiører. Aktiviteten blev en af årets største succeser og derfor forlænget ad flere omgange. Vi erfarede, hvor vigtigt det er at have et tilbud, hvor gæster i alle aldre kan deltage aktivt og gerne kreativt.

På tværs af tid og kunstarter

Glyptoteket har de bedste forudsætninger for at arbejde tværfagligt, ikke kun på tværs af de forskellige samlingsområder, men også med inddragelse af andre kunstarter som teater, musik, arkitektur, litteratur etc. Det bliver i høj grad udfoldet i museets udstillinger, publikationer og offentlige aktivitetsprogram, der har nydt godt af høje deltagertal og god respons. Mange fagfolk fra museet samt eksterne medvirkende musikere, kunstnere og debattører har bidraget til at gøre Glyptoteket til et spændende og alsidigt kulturhus, hvor man kan få mange forskellige oplevelser og nye og alsidige perspektiver på museet, kunst og kultur. Museets faglige stab har i årets løb bidraget med essentiel forskning inden for museets fagområder. Over en længere periode har der været fokus på forskning i antikkens skulptur, især inden for

Museets 125-års jubilæum blev fejret 1. maj med en stor jubilæums fest med genopførelse af Carl Jacobsens åbningstale fra 1897, løbende omvisninger, fællesspisning, musik og ikke mindst en specialbrygget øl udviklet af Carlsberg Laboratorium

polykromien, der behandler brug af farver i antikkens kunst og står frem som et særligt profileret forskningsfelt på Glyptoteket. Museet har i forlængelse heraf fået et fornyet fokus på dets ophav som skulpturmuseum, og flere af de igangværende eller kommende forskningsprojekter omhandler forskning i skulptur – både de antikke og ægyptiske værker, 1800­1900­tallets skulptur og de mere museologiske aspekter af arbejdet med at formidle og udstille skulptur. Denne indsats skal styrkes i de kommende år og inkluderes i arbejdet med konservering og formidling af skulptur.

Fremtidens Glyptotek

Museet har i de seneste par år arbejdet intensivt på planerne for at forbedre museets indeklima, og i starten af 2022 blev der udarbejdet et byggeprogram ved Rambøll og Rørbæk og Møller Arkitekter. Dette arbejde blev parallelt suppleret med en lang række undersøgelser af de fredede bygninger, der gjorde det klart, at der er behov for en større bevaringsindsats af museets bygninger. I 2022 er der derfor arbejdet intenst på at skabe et samlet overblik over bygningerne og faciliteternes tilstandsvurderinger og samle dem i et nyt byggeprogram med et samlende forslag vedrørende tekniske opdateringer (indeklima, sikring og el) med nødvendige restaureringsopgaver. Glyptoteket ønsker på den baggrund at gennemføre en omfattende renovering og fremtidssikring af den 125 år gamle, monumentale og fredede bygning. Glyptoteket bør bevares for eftertiden og leve op til moderne museumsstandarder, og vi ønsker fortsat at byde gæster velkommen i et smukt og velfungerende museum og dermed indfri dets enorme potentiale som vedkommende dannelsesinstitution og samfundsaktør for et nutidigt og fremtidigt mangfoldigt publikum. Det skærpede fokus på bygningsbevaring og bygningsdrift har også betydet, at museet har allokeret mange ressourcer til nødvendige bevarings­ og sikringsopgaver, der ikke kan vente til en større renovering. Ny Carlsbergfondet yder i denne forbindelse en helt uvurderlig økonomisk støtte til både udvikling af et fremtidigt renoveringsprojekt og mere akutte opgaver vedr. bygningsdrift. Bæredygtighed er også på Glyptoteket blevet højt prioriteret i løbet af 2022, både hvad angår arbejdet med udvikling af bygningen og i den daglige drift i alle dens aspekter.

Vi glæder os til fortsat at udvikle museet med øje for gæsterne og den gode og berigende oplevelse; et besøg på Glyptoteket skal altid sætte kunsten i centrum, og museet skal opleves som et aktivt, levende og imødekommende sted. Denne ambition, der også afspejler den oprindelige vision bag museet, har derfor været afsættet for museets reviderede strategi for perioden 2021­2024. Her kan vi halvvejs i strategiperioden glæde os over, at en stor del af de beskrevne målsætninger er godt på vej til at være nået. Glyptoteket skal til stadighed begejstre og danne et mangfoldigt publikum i mødet med den ypperste kunst og kultur. På Glyptoteket kan man lade sig begejstre, berige og beruse i mødet med årtusinders kunst fra antikken til i dag og fra flere steder i verden. Dette er og vil være den styrende præmis for mange af de nye spændende tiltag, som er blevet konciperet i 2022 og skal realiseres i de kommende år.

Vi glæder os til at byde jer velkommen også i det kommende år.

Gertrud Hvidberg­Hansen Museumsdirektør

Ny Carlsberg Glyptotek er en selvejende institution, der som statsanerkendt museum modtager driftsstøtte fra Slots­ og Kulturstyrelsen og Ny Carlsbergfondet.

Ny Carlsberg Glyptotek

Dantes Plads 7  1556 København V

Telefon: +45 33 41 81 41

Hjemmeside: www.glyptoteket.dk

E­mail: info@glyptoteket.dk

Museets bestyrelse

Christine Buhl Andersen, forkvinde (Ny Carlsbergfondet)

Morten Kyndrup, næstformand (Ny Carlsbergfondet)

Stine Høholt   (Ny Carlsbergfondet)

Carl Bache  (Carlsbergfondet)

Lene Bak  (udpeget af Kulturministeriet)

Pia Laub  (udpeget af bestyrelsen)

Karl Adrian  (medarbejderrepræsentant)

Direktion og afdelingsledelse

Gertrud Hvidberg­Hansen direktør

Bo Veibel Petersen økonomi­ og regnskabschef

Rune Frederiksen samlings­ og forskningschef

Kasper Riisholt udstillingschef

Stinna Toft formidlings­ og publikumschef

Sofie Kønigsfeldt kommunikationschef

Christian Dahl Melchiorsen bygnings­ og sikringschef

Morten Dam vagtchef

Organisation

Glyptoteket har i 2022 gennemført Slots­ og Kulturstyrelsens kvalitetsvurdering, der finder sted ca. hvert 10. år. Museet er nu rykket op i højeste kategori ”Meget tilfredsstillende”. Vurderingen baserer sig på en skriftlig sammenfatning, der bl.a. anfører, at ”Museet er fortsat veldrevet og varetager de museumsfaglige opgaver med høj standard”, ”Museet arbejder strategisk og professionelt med at sætte mål for og skabe sammenhæng mellem de faglige opgaver” og ”Museet arbejder professionelt med sin forskning og formidling, blandt andet gennem internationale samarbejder i sin forskning samt brugerinddragelse og evaluering af sin formidling.”

Glyptoteket arbejder løbende med at professionalisere organisationen for at kunne varetage museumsopgaver og udvikling professionelt. Museets organisation er blevet optimeret og udviklet radikalt de seneste ca. seks år, hvilket er gået hånd i hånd med udviklingen af et stadigt mere ambitiøst museum inden for samtlige af museets faglige ansvarsområder. I de seneste år er der kommet nye afdelinger til, der arbejder med formidling og undervisning, udstillingsproduktion, kommunikation og større arrangementer – herunder kommercielle samarbejder. Også i 2022 har der været fokus på at konsolidere afdelingernes opgaver og kompetencer. I april 2022 blev vagtafdelingen en selvstændig afdeling ledet af en vagtchef,

der indgår i museets ledelse, efter den i mange år har været placeret i bygnings­ og sikringsafdelingen. Dette tiltag er sket for at understøtte vagtgruppen som museets største medarbejdergruppe, der har en væsentlig rolle i den daglige sikkerhed, service, gæsteoplevelse og brugerrejse. I 2022 har der været et særligt fokus på vagternes rolle, kompetencer og uddannelse. Denne ændring af organisationens arbejde skal også understøtte det særlige fokus på bygningsbevaring og udvikling i projektet Fremtidens Glyptotek, hvor der er behov for flere byggefaglige kompetencer, hvis det kommende byggeprojekt skal realiseres.

Museet består således nu af syv afdelinger, der alle ledes af en afdelingschef med direkte reference til museets direktør. Afdelingen for kunst og arkæologi, der tæller fastansatte inspektører inden for kunsthistorie, arkæologi og ægyptologi samt projektansatte fagfolk, der arbejder med arkitektur og diversitet, refererer også direkte til museets direktør.

I 2022 er Glyptoteket blevet medlem af Dansk Industri, og ved årets udgang blev der indgået en overenskomst med DI (oplevelsesindustrien) for alle medarbejdere, der arbejder inden for kontor, butik, drift og vagtområdet. Derudover indgår museet i DI’s udvalgte netværker for kultur og turisme. Udstillinger

har i 2022 beskæftiget

årsværk, der fordeler sig

inden for de enkelte

Forskning/samling: Kunst og arkæologi

Museets medarbejdere inden for kunsthistorie, arkæologi og ægyptologi varetager en lang række opgaver vedr. museets samlinger – herunder forskning, bevaring/ konservering, erhvervelser samt udvikling af samlingspræsentationer og udstillinger. I årets løb har der været et højt aktivitetsniveau inden for disse områder, samtidig med at alle i stort omfang har deltaget med bidrag på seminarer og konferencer i Danmark og udlandet med henblik på at formidle museets forskning og indgå i relevante faglige netværker. Derudover står de kunstfaglige medarbejdere for en række offentlige arrangementer på Glyptoteket (talks, samtaler, Mød eksperten, ferniseringer, omvisninger mv.) for at formidle forskningen og fagligheden bag museets samlinger og udstillinger.

Museets samling omfatter ca. 8.200 inventarnumre fordelt på ca. 1.600 malerier og 6.600 skulpturer, hvoraf hovedparten er antikke værker. Forskning og opgaver med registrering, bevaring, erhvervelser samt drift af forskningsbibliotek er væsentlige opgaver i museets daglige arbejde og indgår i tæt samspil med bl.a. udstillinger og formidling. Der vises 3­5 større og mindre særudstillinger årligt, der tager afsæt i museets samlinger og afdelingens faglighed og aktuelle forskningsprojekter.

Forskningsprojekter

Museets forskning skal bidrage til at gøre museets samlinger af det ypperste af årtusinders kunst og kultur nærværende for nutidens mangfoldige publikum og dermed fortsætte med at udvikle museet som et centralt rum for kunstoplevelse, klassisk dannelse og nytænkning inden for kunstformidling i dansk og international sammenhæng.

Museumsinspektør, ph.d.­stipendiat og klassisk arkæolog Julie Lejsgaard Christensen har fortsat haft orlov fra sin stilling som formidlingschef for at kunne varetage det igangværende ph.d.­projekt Antikken i det 21. årh. – hvordan? samt opgaver ifm. udviklingen af et antal mindre udstillinger som forberedelse til den kommende nyopstilling af museets oldtidssamlinger, som ph.d.­projektet er tilknyttet. Antikken i det 21. årh. – hvordan? er et tværdisciplinært forskningsprojekt, som trækker på flere forskellige teoretiske og metodiske perspektiver i krydsfeltet mellem historiografi, antik reception og museologi med et særligt fokus på formidling og brugerperspektiv. Julie Lejsgaard Christensen har i løbet af 2022 deltaget i relevante konferencer, ph.d.­kurser og ­netværk.

Ph.d.­stipendiat og kunsthistoriker

Christine Horwitz Tommerup har siden 2019 forsket i billedhuggeren Auguste Rodin og har orlov fra sin stilling som museumsinspektør. Projektet Auguste Rodin’s collection – between method and mythology sætter fokus på Rodins private samling af hovedsageligt antikke genstande. Projektet undersøger samlingens dualitet med fokus på, hvordan Rodin både brugte samlingen til kunstneriske eksperimenter og til at iscenesætte sig selv. Projektet har influeret nyopstillingen af Glyptotekets enestående Rodin­samling, og udstillingsog værktekster er opdateret ift. projektets forskning. Christine Horwitz Tommerup har i løbet af 2022 deltaget i relevante konferencer, ph.d.­kurser og ­netværk.

Begge ph.d.­projekter udføres i et samarbejde mellem Glyptoteket og Aarhus Universitet og er støttet af Ny Carlsbergfondet.

I det treårige postdoc- forskningsprojekt Sensing the Ancient World: The Invisible Dimensions of Ancient Art undersøges og analyseres antik skulptur inden for temaerne duft og skulptur, musik og antik kunst og sanselige oplevelser af kultstatuer

Det treårige postdoc­forskningsprojekt bevilget af Carlsbergfondet Sensing the Ancient World: The Invisible Dimensions of Ancient Art, som er en videreudvikling af Glyptotekets mangeårige satsning på forskning i polykrome aspekter af antik skulptur, fortsatte i 2022. Projektet løber frem til marts 2023, og varetages af ph.d. Cecilie Brøns i en delt stilling som seniorforsker og museumsinspektør. Arbejdet har siden august 2020 bestået i forberedelse til undersøgelser og analyser inden for temaerne duft og skulptur, musik og antik kunst, sanselige oplevelser af kultstatuer og udarbejdelse af artikler samt en række gæsteforelæsninger i Italien, Holland og Storbritannien. Projektets tilknyttede fysiker, ph.d. Jens Stenger, undersøger genstande fra Glyptotekets samling.

Hele faggruppen inden for arkæologi og ægyptologi har de seneste år arbejdet målrettet på at forberede en omfattende nyopstilling af museets antiksamlinger, projektet Antikken nu!, hvor der har været et særligt fokus på formidling for at gøre samlingerne mere relevante og vedkommende for et nutidigt publikum. Projektet skulle have været realiseret i disse år, men pga. det kommende renoveringsprojekt, der formodentlig vil involvere alle bygninger, er nyopstillingsprojektet sat i bero, for at det kan udføres i denne forbindelse i stedet. Projektets formidlingsmæssige dele er i løbet af 2022 blevet afsættet for en serie af større og mindre udstillinger, der vil blive vist på museet i perioden 2023­2025 med fokus på nytænkende formidling.

I løbet af 2021­2022 har der været et særligt fokus på forskning i Glyptotekets arkitektur. Glyptoteket har en spændende bygningshistorie, der ikke

tidligere har været forsket i. Museet har derfor ansat arkitekturhistoriker, ph.d. Jannie Rosenberg Bendsen i en projektstilling, som koordinerer den forskning, der foregår blandt eksternt tilknyttede arkitekturforskere, og som skal publiceres i en forskningsbaseret antologi – Glyptotekets arkitektur (udkommer 2023) med forskning i museets bygningshistorie, konstruktioner, dets placering i international kontekst og i datidens byudvikling. Forskningen i museets bygningshistorie skal også formidles i form af særudstillingen, Bag facaden –Opdag Glyptotekets arkitektur, der åbner i 2023.

I efteråret 2022 modtog museet en bevilling fra Kulturministeriets Forskningsudvalg med støtte til projektmodning af et skulpturcenter, som museet vil tage initiativ til og udvikle de kommende år. Projektet skal understøtte, at Glyptoteket oprindeligt er skabt som et skulpturmuseum – en profil og kvalitet, vi ikke deler med ret mange museer og slet ikke i Danmark – og som vi gerne vil fokusere mere på og gøre tydeligere i såvel forskning som formidling. Museet danner allerede ramme om fem forskellige forskningsprojekter i samarbejde med mange indenlandske såvel som udenlandske aktører. Museets offentligt tilgængelige samlinger af antik, fransk og dansk skulptur, forskningsbiblioteket, skulpturkonservering samt nuværende forskningsprojekter og udstillinger gør, at Glyptoteket allerede er det sted i Norden, hvor der bliver bedrevet mest forskning i skulptur som kunstmedie. En egentlig centerdannelse med langsigtet strategisk fokus på forskningsressourcer er væsentlig også ift. museets position i fremtiden, og i 2023 søges der midler til den videre udvikling af denne strategiske indsats.

Museet har modtaget en bevilling fra Ny Carlsbergfondet til et toårigt udviklingsprojekt, Blik for blinde vinkler – Diversitet og inklusion i praksis på museet. I museumsverdenen har man i årtier diskuteret nye mangfoldighedsidealer, men kun få museer har konsekvent implementeret en praksis for diversitet og inklusion, der omsætter de teoretiske idealer til virkelighedens museum. Der er et stort behov for at indhente konkrete erfaringer gennem eksperimenter og skærpet bevågenhed – og samtidig løbende dele disse erfaringer museerne imellem. Glyptotekets iboende flerstemmighed med samlinger fra flere antikke kulturer og flere perioder af moderne kunst lægger op til krydsbestøvninger mellem epoker og problemstillinger og til nye typer af praksis.

Projektet afprøver også muligheder for at revitalisere samlingerne og fremdrage nye stemmer i materialet via samskabelse med kunstnere. De indhentede erfaringer bliver til empirisk materiale for igangværende udstillings­ og forskningsprojekter på museet og sættes således umiddelbart i spil akademisk. Projektet omfatter samtidig vidensdeling med andre museer og relevante organisationer, hvor Glyptoteket på både nationalt og internationalt plan vil udveksle erfaringer, metoder og teknikker til en mangfoldig og inkluderende museumspraksis via blandt andet seminarer, netværksmøder og en engelsksproget online publikation (2024). De forskellige problemstillinger på museet adresseres alle inden for projektet, som også har en fælles koordinator, cand.mag., ph.d. Heidi Laura, der er ansat for at sikre en konsistent linje.

Publikationer

Glyptotekets ansatte har i 2022 produceret et større antal skriftlige arbejder i form af kunst­ og arkæologividenskabelige artikler, bogkapitler, boganmeldelser, katalogtekster og redigerede værker samt ageret som fagfællebedømmere på andres arbejder.

Artikler (fagfællebedømte)

Brøns, C. (2022), “To the Sound of Music: Approaching the Ancient Sonic Experience of Etruscan Art”, i: Moltesen, M., Nielsen, M. & Rathje, A. (red.), Approaches to Ancient Etruria. Acta Hyperborea 16, Copenhagen: Museum Tusculanum Press, 217­254

Brøns, C. (2022), “Sensuous Encounters: The Adornment of Cult Statues in ancient Greece”, i: García, J.T. & Sáenz­López Pérez, S. (red.), Iconotropy and Cult Images from the Ancient to the Modern World, London: Routledge, 14­35

Brøns, C. (2022), “What to Wear? Dress­codes in Greek Sanctuaries”, i: Mattila, R., Fink, S. & Ito, S., (red.) Evidence Combined – Western and Eastern Sources in Dialogue Proceedings of the Eleventh Symposium of the Melammu Project held in Beirut April 3­6, 2017. Melammu Symposia 11, 231­260

Brøns, C., Stenger, J., BredalJørgensen, J., Brandt, L. Ø. & Di Gianvincenzo, F. (2022), “Palmyrene polychromy: Investigations of Funerary Portraits from Palmyra in the Collections of the Ny Carlsberg Glyptotek, Copenhagen”, i: Dyer, J. (red.), Heritage. Special issue on polychromy in sculpture and architecture, 1199–1239

Brøns, C. (2022), “All that glitters is gold”, i: Harris, S., Brøns, C. & Zuchowska, M. (red.), Textiles in Ancient Mediterranean Iconography, Oxbow: Oxbow Books, 121­138

Brøns, C. & Harris, S. (2022), “Approaching textiles in ancient Mediterranean iconography”, i: Harris, S., Brøns, C. & Zuchowska, M. (red.), Textiles in Ancient Mediterranean Iconography. Oxford, Oxbow Books, 1­18

Parkinson, N. (2022), “Work of Art, Museum Trophy, Memorial Monument: The Ny Carlsberg Glyptotek’s Gloria Victis by Antonin Mercié,” Nineteenth­Century Art Worldwide 21, no. 3 (Autumn 2022), https:// doi.org/10.29411/ncaw.2022.21.3.4

Ikke ­ fagfællebedømte artikler:

Brøns, C., Harris, S. & Zuchowska, M. (2022), “Preface”, i: Harris, S., Brøns, C. & Zuchowska, M. (red.), Textiles in Ancient Mediterranean Iconography, Oxford: Oxbow Books, iv.

Brøns, C., Flemestad, P., Harris, S. & Zuchowska, M. (2022), “Glossary”, i: S. Harris, C. Brøns & M. Zuchowska (red.), Textiles in Ancient Mediterranean Iconography, Oxford: Oxbow Books, 197­202

Christensen, J.L. (2022) “Antikhistorien i det 21. årh. – hvad skal vi med den?”, i: Danske Museer, Bind 35, Nr. 2, 04.2022, s. 48­50

Christensen, J.L. (2022), “Antikken i det 21. århundredes museum – hvordan?”, i: Logos, Bind 1, Nr. februar 2022, 2022, s. 26­29

Kærsgaard Gregersen, A., ”Maleriske handlinger”, i: Ireson, N. & Manly, A. & Kærsgaard Gregersen, A. (red.) (2022), Suzanne Valadon: model, maler, rebel, Barnes Foundation & Ny Carlsberg Glyptotek, 6­8

Minor, A.W., ”Antoninus Pius as Saint Joseph”, in Settis, S. & Anguissola, A. (red.), Recycling Beauty [udst. katalog til udstilling af samme navn i Fondazione Prada, Milano, efteråret 2022] (Milano), 164­66

Redaktionelle arbejder

Harris, S., Brøns, C. & Zuchowska, M. (red.) (2022), Textiles in Ancient Mediterranean Iconography, Oxford, Oxbow Books

Manly, A. & Kærsgaard Gregersen, A. (red.) (2022), Suzanne Valadon – model, maler, rebel, Ny Carlsberg Glyptotek & Barnes Foundation (revideret udgave af: Ireson, N. (red.) (2021): Suzanne Valadon: Model, Painter, Rebel, Barnes Foundation & Paul Holberton Publishing. Udgivet i dansk og engelsk udgave

Faglige foredrag, oplæg og omvisninger

Foredrag:

Bagh, T.: Foredrag om lokaliteten Byblos og rundvisning i udgravningerne af Byblos. Årsmødet for det Danske Institut i Damaskus. Venue: Beirut. 20. ­ 22.10.2022

Brøns, C.: “Reading clothing identities from ancient images”. Konference: Theoretical concepts on dress and identity, visual codes in prehistoric and historic societies. Venue: Natural History Museum Vienna. 25. – 27.4.2022

Brøns, C.: Foredrag og omvisning for pensionerede forskere fra konservatorskolen og Københavns Universitet. Venue: Ny Carlsberg Glyptotek. 3.5.2022

Brøns, C.: Foredrag om museets polykromiforskning for dansk pigmentnetværk. Venue: Ny Carlsberg Glyptotek. 18.5.2022

Brøns, C.: “Not just any blue: The selective use of Egyptian blue in Roman Palmyra.” Konference: BLUENET. Venues: Accademia Nazionale dei Lincei og Parco Archeologico del Colosseo, Rom. 5.10.2022

Brøns, C.: “Multi­spectral Imaging and ancient polychromy at the Ny Carlsberg Glyptotek.” Konference: The use of analytical imaging at cultural heritage institutions in Denmark. Venue: Det Kongelige Bibliotek. 7.10.2022

Brøns, C., Stenger, J. et al.: “Interdisciplinary examinations of three Roman panel paintings in the Ny Carlsberg Glyptotek.” Konference: APPEAR – Ancient Panels Paintings, Examination, Analysis, Research. Venue: Allard Pierson Museum, Amsterdam. 19. – 21.10.2022

Brøns, C., Stenger, J. et al.: Konference: “Colours for Eternity? A comparative study of three polychrome Etruscan terracotta urns from Chiusi.” The Materiality of Colour: 11th International Round Table on Polychromy in Ancient Sculpture and Architecture. Venues: Musei Capitolini og Museo Nazionale Romano, Rom. 9. – 12.11.2022

Brøns, C.: “Antikkens farver”. Foredrag for foreningen Antikkens Venner. 22.11.2022

Brøns, C.: “Nye resultater fra museets polykromiforskning.” Forskerforum. Venue: Ny Carlsberg Glyptotek. 1.12.2022

Christensen, J. L.: ”Reactualizing antiquity and ancient history”. Foredrag. Venue: Medelhavsmuseets Venner, Stockholm. 25.1.2022

Frederiksen, R.: ”The Theatre at Kalydon”. Konference: Conference in Honour of Adjunct Prof. Søren Dietz from the Department of CrossCultural and Regional Studies at University of Copenhagen. Venue: Athen. 27.4.2022

Frederiksen, R.: “The Role of Ancient Plaster Casts in Ancient Art: the written evidence”. Konference: Plaster Casts & Cast Collections across Europe: history and future. Venue: Budapest. 24.5.2022

Frederiksen, R.: Konference: Moving the Ancient World. Venue: Københavns Universitet 24.6.2022

Kærsgaard Gregersen, A., Gleis R. & Steinert, S.: ”Paul Gauguin –Why Are You Angry?”. Foredrag. Venue: Alte Nationalgalerie, Berlin. 21.6.2022.

Tommerup, C. H.: “The politics of Auguste Rodin’s collection”. Konference: Commitments – Art, Science, and the Politics of Knowledge Ph.d.­seminar. Venue: Sandbjerg Estate, Sønderborg. 13.­17.6.2022

Organisering og afholdelse af internationale konferencer:

Bagh, T.: ICOMs Generalkonference 2022 og medarrangør af CIPEGs årsmøde. Venue: Prag. 20.­28.8.2022

Brøns, C.: “Ancient Music and the Visual Arts” Venue: San Francisco. 5. – 8.1.2022

Brøns, C., Wozniak, M. (University of Warsaw) & Nabais, P. (University of Lisbon): “Clothing Identities.”. 4. – 6.5.2022

Formidlings- og undervisningsaktiviteter

Bagh, T.: Paneldebat ifm. åbning af Bes. Demon God – Protector of Egypt. Venue: August Kestner Museum, Hannover. 4.5.2022.

Bagh, T.: ”Jagten på Tutankhamon”. Samtale med ægyptolog og forfatter Nicky Nielsen. Venue: Ny Carlsberg Glyptotek. 5.11.2022.

Bagh, T.: ”100­året for fundet af Tutankhamons grav”. Samtale til Weekendavisen­læserarrangement. 8.11.2022.

Christensen, J.L.: ”Antikken for evigt”. Paneldebat, IKK Art Talks.

Venue: Institut for Kunst og Kulturvidenskab, Københavns Universitet. 4.4.2022

Christensen, J.L.: “Antiquity and the 21st Century”. Gæsteforelæsning.

Venue: Institut für Klassische Archäologie, Albert­Ludwigs­Universität, Freiburg. 21.1.2022

Christensen, J.L.: Underviser på faget “Kuratering og brugere”, Bachelortilvalget i Museologi, Institut for Kommunikation og Kultur, Aarhus Universitet. 1.2. – 22.3.2022

Kærsgaard Gregersen, A.: ”Suzanne Valadon – model, maler, rebel”. Kuratortalk for årskortholdere. Venue: Ny Carlsberg Glyptotek. 19.3.2022

Kærsgaard Gregersen, A.: ”Paul Gauguin – Why Are You Angry?”. Pressekonference. Venue: Alte Nationalgalerie, Berlin. 24.3.2022

Kærsgaard Gregersen, A.: ”Suzanne Valadon – model, maler, rebel”. Talk for universitetsstuderende på DIS v. Kerry Greaves. Venue: Ny Carlsberg Glyptotek. 29.3.2022

Kærsgaard Gregersen, A.: ”Suzanne Valadon – model, maler, rebel”. Talk for universitetsstuderende på Københavns Universitet v. Peter Meijden. Venue: Ny Carlsberg Glyptotek. 30.3.2022

Kærsgaard Gregersen, A.: ”Suzanne og Zissel – selvlært i eliten”. Samtale m. Zissel Astrid Kjertum­Mohr, modereret af Alberte Clement Meldal. Venue: Ny Carlsberg Glyptotek. 7.4.2022

Kærsgaard Gregersen, A.: ”Paul Gauguin – Why Are You Angry?”. Samtale med Ralph Gleis, modereret af Sara Steinert. Venue: Alte Nationalgalerie, Berlin. 21.6.2022.

Kærsgaard Gregersen, A.: ”Suzanne Valadon – model, maler, rebel”. Talk for universitetsstuderende på Københavns Universitet v. Rune Gade. 10.10.2022

Konservering

Konserveringsafdelingen har konserveret, afrenset og stabiliseret 73 værker, lige fra statuetter til relieffer og buster, statuer og statuegrupper. En stor opgave har været at udskifte skørtet på Edgar Degas’ Lille danserinde, 14 år med et nyt, da nedbrydningen af tekstilfibrene på skulpturens skørt var så fremskreden, at en konserverende behandling ikke var mulig. Det eneste der kunne gøres for skørtet, var en præventiv konservering, nemlig at afmontere skørtet med henblik på at opbevare det på magasin i tekstilæsker og i stedet erstatte det med et nyt skørt. En opgave, der har omfattet både forskning i kunsthistorie og tekstilhistorie. For hvilket skørt giver man danserinden på, når der eksisterer tre forskellige versioner af det? Det nye skørt er ikke en tro reproduktion af det gamle. I stedet er skabt et skørt, der kommer tættere på kunstnerens oprindelige præsentation af værket på den sjette impressionistudstilling i 1881. Skørtet er hvidt og består af to lag tarlatan og to lag tyl som erstatninger for hhv. bomuld og silke. Materialerne er valgt for at sikre holdbarhed og stivhed. Ligesom på det originale skørt er det nye skørts yderste og tredje lag håndklippede og v­formede. Det giver skørtet en transparens og lethed, som man ville have set det i balletskørter fra denne periode, og som man ser i Degas’ malerier og tegninger. Glyptotekets nye skørt er designet således, at stoffet ligger i forlængelse af korsagen og følger dens form, og at dets volumen er tilpasset, så skulpturens hænder bag ryggen hviler på skørtet i stedet for at hænge ud i luften. Konserveringen blev formidlet i udstillingen Kunsten at bevare et mesterværk i efteråret 2022.

Takket være en generøs bevilling fra Slots­ og Kulturstyrelsen blev 23 ægyptiske polykrome træskulpturer afrenset og stabiliseret i 2022. Det drejer sig om tre panelmalerier, ægyptiske statuetter og gravudstyr samt ægyptiske træmodeller. Værkerne tilhørte den skrøbeligste del af museets vigtige samling af bemalede trægenstande fra oldtidens Ægypten. Denne indsats skal sikre, at Glyptoteket kan blive ved med at udstille sine enestående samlinger fra oldtidens Ægypten.

Derudover er ét værk på papir (Paul Gauguin, Sovende Kvinde, fru Mette Sophie Gauguin, 1925) og fem malerier (C.W. Eckersberg, Hård kuling med tyk skyet luft, en lodsbåd arbejder sig ud til en brig, som har drejet bi og venter lodsen, 1831, Vincent van Gogh, Pont du Carrousel med Louvre i baggrunden, 1886, Pierre Auguste Renoir, Landskab fra øen Guernsey med badende, 1883, Paul Gauguin, Vejen til Rouen (II), 1885 og P.S. Krøyer, Komiteen for Den franske kunstudstilling i København 1888, 1889) konserveret eksternt. En beskadiget bronzestatue (Edgar Degas, Lille danserinde, 14 år, 1881) er restaureret eksternt.

Konserveringsafdelingen har assisteret med ind­ og udtjek af indlånte værker til udstillingerne: Anne Marie Carl­Nielsen, Suzanne Valadon –model, maler, rebel og Kunsten at bevare et mesterværk samt bistået den nye samlingspræsentation af fransk og dansk skulptur. Konserveringen har desuden bidraget med assistance ved installering af originalgipsen Flingart samt andre store værker i gips fra Museum Odense på udstillingen Anne Marie Carl­Nielsen på Fuglsang Kunstmuseum. Ifm. alle udlån har konserveringsafdelingen bidraget med diverse sagsbehandling, tilstandsrapportering, klargøring af

Glyptoteket rummer en af verdens absolut fineste samlinger af værker af Paul Gauguin, der omfatter 57 værker. I 2022 blev samlingen beriget med nyerhvervelsen Femme endormie (Mme Mette Sophie Gauguin) fra 1925

værker, bestilling af transportkasser samt kurertjeneste.

I 2021­2022 har der været fokus på selve bygningens bevaringsmæssige historie. Derfor er der gennemført omfattende farvearkæologiske undersøgelser af alle udstillingsområder i Vilhelm Dahlerups og Hack Kampmanns bygninger (vægge, paneler, karme, ventilationsgitre mv.). I første omgang har det ført til en tilbageføring til de oprindelige farver i de fleste sale i Vilhelm Dahlerups bygning i forbindelse med 125­året for indvielsen af bygningen fra 1897. Det er Københavns Konservator, der har gennemført de grundige farveundersøgelser, der bygger på både tekniske undersøgelser og arkivundersøgelser, og efterfølgende formidlet denne viden i en ledsagende rapport, formidlingsfolder og lille udstilling i Informationen.

Udlån til særudstillinger

og andre samarbejder

Glyptoteket har haft i alt 111 genstande udlånt til både nationale og internationale udstillinger, der åbnede i 2022. Der er tale om udlån til 19 forskellige udstillinger fordelt på i alt 24 museer og institutioner. Det er en markant stigning i aktivitet ift. 2021, hvor vi foretog udlån af i alt 34 genstande til 13 udstillinger på i alt 16 museer og institutioner. Dette skyldes først og fremmest Covid­19­situationen i 2021.

Der er stor interesse for at låne særligt værker fra Glyptotekets franske og ægyptiske samlinger. Der blev i 2022 igangsat 10 udlån med i alt 82 værker til udlandet (ét til Finland, otte til det øvrige Europa og ét til USA). Glyptoteket modtager årligt mange anmodninger om lån fra de danske museer. Museet har ønsket at imødekomme flest muligt,

for at museet samlinger kan opleves flere steder i landet og indgå i nye, relevante sammenhænge. Der blev i 2022 igangsat otte udlån med i alt 23 værker til danske museer.

Se oversigten over de udlånte værker til internationale og danske museer under Oversigter og nøgletal.

Erhvervelser

Carl Jacobsens ambition om at Glyptoteket er et internationalt museum i København bør afspejles i erhvervelserne, der skal styrke, fastholde og sikre samlingens høje faglige kvalitet. Glyptoteket har i 2022 foretaget fem nyerhvervelser til samlingerne.

Glyptoteket rummer en af verdens absolut fineste samlinger af værker af Paul Gauguin, der omfatter 57 værker. Samlingen består både af malerier, keramik og træskærerarbejder samt enkelte værker på papir, herunder et portræt af kunstnerens danske hustru, Mette Gauguin, der pga. værkets stand desværre ikke kan udstilles længere. Museet erhvervede derfor i 2022 tegningen Femme endormie (Mme Mette Sophie Gauguin) (MIN 3722, Sovende Kvinde, fru Mette Sophie Gauguin, 1925) af Paul Gauguin på auktion i Stockholm for museets egne midler. Nyerhvervelsen er udført i samme periode som den tegning af Mette Gauguin, museet har i forvejen, og den styrker dermed museets samling med et væsentligt værk, der belyser Gauguins forbindelse til Danmark og egner sig til at blive vist for offentligheden. Tegningen indgik i 2022 i en temaudstilling på Glyptoteket, Paul Gauguin og den danske forbindelse, der satte fokus på den franske kunstner Paul Gauguins ophold i København.

I 2022 erhvervede museet fire værker af Herman Wilhelm Bissen (17981868), der er skænket af en privat ejer. De fire værker har været i giverens families eje siden tilblivelsen. Det drejer sig om følgende: Portræt af Heinrich Callisen (ca. 1816), sort og hvidt kridt på papir; Portræt af Marie Amalie Bech (1851), marmor samt to portrætmedaljoner af hhv. Peter Heinrich Bech og Hertha Louise Bech (1851), gips. Værkerne supplerer Glyptotekets omfattende samling af H.W. Bissens værker i forhold til især portrætkategorien, men bidrager også med et biografisk aspekt, idet der var nære bånd mellem Bissen, Callisen og familien Bech.

Registrering og digitalisering

Alle værker i Ny Carlsberg Glyptoteks samling er registreret analogt i inventarprotokoller. Størstedelen af samlingen er også registreret digitalt, hovedsageligt med stamdata, i Slotsog Kulturstyrelsens registreringssystem Sara. I 2022 har registraturen haft fokus på registrering og scanning af fotografier fra Glyptotekets omfattende fotosamling. Der har derudover været fokus på at få systematiseret diverse arkiver, gøre tilgangen lettere samt at få foretaget scanninger af arkitekturtegninger og fotos fra fotosamlingen. Arbejdet med at forbedre pladsregistreringen i museets magasiner fortsætter, og i 2022 afsluttedes dette arbejde i museets største on site­magasin, den såkaldte Studiesamling, hvor mere end 900 antikke genstande opbevares. En stor del af museets samling af tegninger og arkivalier vedr. Glyptotekets bygninger er blevet scannet mhp. digitalisering, forskning, arkitekturbog­ og udstilling 2023 samt kommende renoveringsprojekt, mens alle digitaliserede materialer vedr. billedhuggeren Kai Nielsen

vil indgå i et forsknings­, bog­ og udstillingsprojekt om billedhuggeren i 2024.

Biblioteket

Der har også været fortsat fokus på at styrke Glyptotekets biblioteks position som et af de vigtigste forskningsbiblioteker inden for klassisk arkæologi i Norden igennem en række betydningsfulde nyerhvervelser.

I 2022 er Glyptotekets biblioteksregistrant overgået til et nyt bibliotekssystem, Reindex, som giver en betydeligt bedre brugeroplevelse i forhold til søgninger og mulighed for digitalt udlån for de ansatte.

Biblioteket er offentligt tilgængeligt, og besøgstal for eksterne gæster til biblioteket (hvortil der er offentlig adgang fire dage om ugen) begyndte at stige igen i 2022 efter et stort fald i forbindelse med Covid­19.

Udstillinger

Glyptotekets særudstillinger er afgørende for, at museet kan opretholde et aktivitetsniveau og profilere sig på et højt fagligt og internationalt niveau. Udstillingsprogrammet 2022 var tilrettelagt ud fra den strategiske ambition om at synliggøre, at Glyptoteket er Nordens førende antikmuseum og tillige har en af Europas fineste samlinger af fransk kunst fra perioden 1800­tallet og starten af 1900­tallet.

Glyptoteket har i 2022 præsenteret et varieret udstillingsprogram indeholdende en stor international særudstilling, en mindre tematisk udstilling med omdrejningspunkt i to nyerhvervelser og en udstilling med udgangspunkt i konservatorens arbejde. Derudover er vores danske og franske samling blevet nyopsat i anledning af museets 125­års fødselsdag.

ANNE MARIE CARL-NIELSEN

(7.10.21-27.2.22)

I efteråret 2021 åbnede udstillingen om billedhuggeren Anne Marie Carl­Nielsen (1863­1945), som er en af Danmarkshistoriens mest betydningsfulde billedhuggere. Anne Marie Carl­Nielsen var den første kvindelige billedhugger i verden, der fik bestilling på at opføre en rytterstatue af en konge og bronzeporte til en domkirke; to af fagets mest prestigefyldte opgaver. Udstillingen var den største soloudstilling med hende siden 1946 og var inspireret af den industrielle værkstedsstemning, som Anne Marie Carl­Nielsen skabte sine værker i. Scenografien blev til i samarbejde med scenograf Christian Friedländer. Publikum blev inviteret ind i kunstnerens værksted i sale i Vilhelm Dahlerups bygning og kunne opleve et stort antal skitser, modeller og afstøbninger i voks, ler, gips og bronze.

Udstillingen lukkede i februar 2022 og havde således indflydelse på de første måneder af årets program på Glyptoteket.

Suzanne Valadon – model, maler, rebel (24.2.-31.7.22)

I februar 2022 åbnede særudstillingen om den franske maler og model Suzanne Valadon (f. MarieClementine Valadon, 1865­1938).

Udstillingen var den første monografiske udstilling med kunstneren i Norden, der viste hendes værk i hele dets bredde. Den var baseret på væsentlige indlån fra offentlige og private samlinger i Europa og USA, og udstillingen præsenterede omkring 50 nøje udvalgte værker fra kunstnerens hånd fordelt over maleri, tegning og grafik. Suzanne Valadon er ikke repræsenteret i Glyptotekets samling af fransk kunst, men samlingen rummer vigtige værker fra det netværk af mandlige kunstnere, som Valadon først stod model for (Pierre­Auguste Renoir og Henri de Toulouse­Lautrec), omgav sig med og beundrede (Edgar Degas, Vincent van Gogh og Paul Gauguin) og senere tilsluttede sig som kunstner i egen ret.

Ambitionen med udstillingen var at præsentere Valadon som en banebrydende kunstner, der ved at hævde sin egen uafhængighed udfordrede samtidens forventninger til, hvad det vil sige at være kvinde og kunstner. Suzanne Valadon – model, maler, rebel lagde sig i kølvandet af en lang række franske monografiske maleriudstillinger på museet med kunstnere fra det 19. århundrede, senest Auguste Rodin (2021), Paul Gauguin (2020), Pierre Bonnard (2019), Odilon Redon (2018) og Theodore Rousseau (2016). Suzanne Valadon – model, maler, rebel var den første monografiske solopræsentation af

Fra udstillingen Suzanne Valadon –model, maler, rebel, der præsenterede Valadon som en bane brydende kunstner, som ved at hævde sin egen uafhængighed udfordrede samtidens forvent ninger til, hvad det vil sige at være kvinde og kunstner

Fra Den lille salon – Paul Gauguin og den danske forbindelse , en mindre temaudstilling hvis omdrejningspunkt var to værker af Paul Gauguin, som Glyptoteket erhvervede i hhv. 2021 og 2022: Sne i København (1884) og Sovende kvinde. Portræt af Madame Mette Sophie Gauguin (1925)

en fransk kvindelig kunstner siden Berthe Morisot­udstillingen i 1949.

Gennem fagligt kvalificeret tekstformidling blev tematikkerne i Valadons værker som kvindeligt begær, konflikter i ægteskab og moderskab samt en kvindes oplevelse af sin egen fysik belyst gennem særligt feministisk kunstteori omhandlende blik, køn og klasse til at øge forståelsen af Valadons position som kvinde og kunstner for samtidig at klæde gæsten på til at genbesøge velkendte fortællinger fra Glyptotekets franske samlinger. I forbindelse med Suzanne Valadon –model, maler, rebel blev der udgivet et rigt illustreret udstillingskatalog.

Udstillingen fik en pæn modtagelse med anmeldelser fra de største landsdækkende dagblade og væsentligste kunstmagasiner. Samtidig tappede udstillingen og kunstneren ind i en feministisk agenda, der fik rigtig mange kvindemagasiner til at reagere og give Valadon opmærksomhed. Derudover oplevede udstillingen også international interesse fra bl.a. tyske og franske medier.

Udstillingen blev tilrettelagt af museumsinspektør Anna Kærsgaard Gregersen i samarbejde med the Barnes Foundation, Philadelphia. Udstillingen blev oprindeligt udviklet af the Barnes Foundation og blev vist der fra d. 26.9.21­9.1.22.

Den lille salon – Paul Gauguin og den danske forbindelse (1.5.22-8.1.23)

I maj 2022 kunne museet åbne dørene for Den lille salon – Paul Gauguin og den danske forbindelse, der med en mindre temaudstilling satte fokus på den franske kunstner Paul Gauguins ophold i København fra november 1884 til maj 1885.

Udstillingen præsenterede 13 værker af Paul Gauguin (1848­1903) fra museets samling og fortalte samtidig historien om hans danske hustru, Mette Gauguin (f. Gad), som forretningskvinde med øje for at sælge hans værker og arrangere hans udstillinger. Temaudstillingens omdrejningspunkt var to værker af Paul Gauguin, som Glyptoteket erhvervede i hhv. 2021 og 2022: Sne i København (1884) og Sovende kvinde. Portræt af Madame Mette Sophie Gauguin (1925).

Maleriet Sne i København er fra den periode, hvor familien Gauguin boede i en stuelejlighed på Gl. Kongevej 105 i København. Maleriet er sandsynligvis et af de første landskabsmotiver, Gauguin malede i København. Tegningen Sovende kvinde. Portræt af Madame Mette Sophie Gauguin er et fintfølende portræt af kunstnerens hustru, Mette Gauguin.

Gennem uddybede værktekster og med tegningen i fokus fortalte temaudstillingen historien om en kvinde, der gjorde sig bemærket i sin egen samtid og havde stor betydning for sin mands kunstneriske virke.

Begge nyerhvervelser fik desuden fin opmærksomhed i den danske presse, hvor bl.a. museumsinspektør Anna Kærsgaard Gregersen indførte læserne i historien bag Sovende kvinde. Portræt af Madame Mette Sophie Gauguin i Børsen.

Kunsten at bevare et mesterværk (27.10.-31.12.22)

I efteråret 2022 præsenterede Glyptoteket 24 franske tegninger fra det 19. og 20. århundrede samt Edgar Degas’ hovedværk Lille danserinde, 14 år (1881), der alle havde været forbi konservatorværkstedet og igen stod klar til at modtage museets gæster.

Udstillingen dykkede ned i, hvordan en konservator arbejder, og stillede skarpt på, hvordan man vurderer et værks tilstand, stiller dets diagnose og beslutter dets behandlingsform. I udstillingen kunne gæsterne opleve et af Degas’ vigtigste værker Lille danserinde, 14 år, der har fået et nyt, rekonstrueret kørt. Udstillingen gav indblik i den vanskelige og krævende proces det har været at rekonstruere skørtet, hvor museets konservator Rebecca Hast og museumsinspektør Christine Horwitz Tommerup i et tæt samarbejde har fundet frem til den version af skørtet, som de, på baggrund af en række konservatorfaglige og kunsthistoriske bedømmelser, har vurderet til at være så tæt på det oprindelige skørt som muligt.

Udstillingens forskningsformidling var resultat af et dynamisk samarbejde mellem formidlingsafdelingen og den kuratoriske afdeling, og gennem 24 værker på papir udført af betydningsfulde kunstnere som Jean­Baptiste­Camille Corot, JeanBaptiste Carpeaux, Paul Dubois, Eugène Delacroix, Honoré Daumier, Paul Gauguin, Armand Guillaumin, Jean­François Millet, Alfred Sisley og Édouard Vuillard formidlede udstillingen gennem tekster og ’konservatorens bord’ nogle af de helt særlige udfordringer, en tegning bærer med sig, når den skal bevares for tid og evighed.

Formidlingen inkluderede derudover en film, hvor konservator Rebecca Hast og museumsinspektør Christine Horwitz Tommerup fortalte om processen bag rekonstruktionen af skørtet.

Kunsten at bevare et mesterværk opnåede flot omtale både i pressen og på sociale medier. Transformationen af Edgar Degas’ Lille danserinde, 14 år løb med

medieopmærksomheden. Danserindens nye skørt skabte en del polemik på de sociale kanaler, hvilket blev dagsordensættende for kulturdebatten også i de landsdækkende printmedier.

Glyptotekets særudstillinger på andre museer

I 2022 rejste tre af udstillingerne fra Glyptotekets udstillingsprogram 2021 videre til museer i både Danmark og Tyskland. ANNE MARIE CARLNIELSEN kunne ses på Ribe Kunstmuseum (19.3.­28.8.22) og Fuglsang Kunstmuseum (23.9.22­8.1.23). Paul Gauguin – Why Are You Angry? blev vist på Alte Nationalgalerie i Berlin (26.3.­10.7.22), og udstillingen Bes. Demongud – Ægyptens beskytter rejste til Hannover, hvor den blev vist på Museum August Kestner (5.1.­25.9.22).

Tværgående evaluering af fem års målrettet udvikling af Glyptotekets formidling i særudstillingerne 2018-2022

Glyptoteket har i de seneste fem år arbejdet målrettet og strategisk med formidlingen i museets særudstillinger som et led i treårige rammebevillinger til udstillinger 2018­2021 fra Augustinus Fonden og Aage og Johanne Louis­Hansens Fond. Derfor har museet siden 2018 evalueret alle de større særudstillinger for at blive klogere på gæsternes oplevelse af de mange nye formidlingsinitiativer, man har iværksat i perioden. Dette arbejde blev afsluttet ved udgangen af 2022, og i alt er det blevet til 14 særudstillinger og evalueringer. Efter fem års arbejde med dette har vi i 2022 zoomet ud i en tværgående evaluering. Vi har samlet de mest centrale og gennemgående indsigter fra de 14 evalueringer i et best practice­katalog, så det er let

Tegninger på papir af Jean-François Millet, der indgik i udstillingen Kunsten at bevare et mesterværk

at bruge erfaringerne som grundlag for arbejdet med udviklingen af fremtidige udstillinger. Samtidig har det givet en mulighed for at kortlægge, hvordan museet har udviklet sig siden 2018 samt at få indsigt i, hvilke potentialer der ligger i fremtiden.

Evalueringen bygger på mange timers interviewmateriale (mere end 500 gæster og over 250 kvalitative interviews). Den tværgående evaluering er udarbejdet af ekstern evaluator Simon Højmark.

Nye udstillinger med museets franske og danske samlinger

I forbindelse med at museet fejrede sit 125­års jubilæum og indvielsen af museumsbygningen fra 1897 tegnet af Vilhelm Dahlerup, blev museet danske og franske skulptursamling og den franske malerisamling præsenteret i form af nye samlingspræsentationer.

Glyptotekets samling af fransk og dansk skulptur fra 1800­1920 præsenterer en stor spændvidde i motiver, stil og udtryk i periodens billedhuggerkunst, der som noget nyt udstilles i tematiske sammenhænge: Skulpturens fortællende kraft og Myter og idealer. Derudover udstilles to af museets vigtigste franske billedhuggere, Jean­Baptiste Carpeaux (1827­1875) og Auguste Rodin (1840­1917) i form af større samlede præsentationer, der viser de to billedhuggeres kunstneriske rækkevidde og kvalitet på en ny måde. I malerisalene udstilles museets samling af fransk kunst. Det er en kronologisk opdeling, som følger perioderne 1800­1870 og 1870­1925.

Fra 1800­1870 udstilles nu udvalgte hovedværker inden for maleri og skulptur samt en række mindre værker og skitser af bl.a.

Camille Corot, Théodore Rousseau, Jean­Baptiste Carpeaux, Gustave Courbet og Édouard Manet. Her kan man komme tæt på kunstnernes tekniske eksperimenter fra en periode, der bød på nye strømninger i kunsten med en voksende interesse for skitser og friluftsmaleri og nye skildringer af mennesket, naturen og byen. Glyptotekets samling af fransk kunst fra 1870­1925 præsenteres nu gennem udvalgte hovedværker fra perioden af blandt andre Paul Cézanne, Edgar Degas, Paul Gauguin, Vincent van Gogh, Claude Monet og Berthe Morisot.

I tilknytning til udstillingen af fransk kunst 1870­1925 er der samtidig indrettet et udstillingsområde, Den lille salon, der danner ramme om mindre skiftende udstillinger. Udstillingsrummet formidler museets arbejde med fransk kunst – et af Glyptotekets hovedområder.

Alle nye samlingspræsentationer i Vilhelm Dahlerups bygning blev gennemført i forbindelse med rekonstruktionen af de historiske farver fra 1897 med afsæt i farvearkæolgiske undersøgelser og er tilrettelagt af museumsinspektørerne Anna Manly, Anna Kærsgaard Gregersen og Christine Horwitz Tommerup og i tæt samarbejde med den kunstfaglige faggruppe og formidlingsansvarlig Kathrine Andersen.

Årets store nyhed og publikumssucces hos børnefamilierne var et helt nyt kreativt værksted: Mønstre og Monstre – Glyptotekets lerværksted, hvor både børn og voksne kunne udfolde sig kreativt og skabe små lerrelieffer med inspiration fra bygningens rige ornamentik og de mange fantasifulde væsner, der gemmer sig i museets facader og interiør

Formidling, publikum og undervisning

Formidlingsafdelingen har haft et år præget af udviklingslyst og stor glæde over endelig at kunne møde gæsterne uden Covid­19­relaterede restriktioner. Til særudstillingerne blev der udviklet spændende og involverende formidlingstiltag, som imødekommer gæsternes ønsker til både gode fortællinger og tekster, samt multisensoriske sansestationer og mere rolige formidlingszoner.

Årets store nyhed og publikumssucces hos børnefamilierne var et helt nyt kreativt værksted: Mønstre og Monstre – Glyptotekets lerværksted, som blev forlænget til og med vinterferien 2023 som følge af den store succes. Antallet af børn, der besøger museet uden for skolen/ dagtilbud, er steget med 15 % i 2022 sammenlignet med 2019. De nye indsatser i løbet af året har båret frugt og har understøttet museets vision og mission om at videreudvikle Glyptotekets attraktionsværdi hos både de klassiske museumsgæster, turisterne, unge og ældre samt hos skolerne og børnefamilierne.

Kulturforbruget hos både turister og danskere er atter stigende, og Glyptoteket har formået at levere relevant formidling til familiemålgruppen, både med familieomvisninger, det nye lerværksted, lyttestationer samt Glypto­lege. Alt sammen indsatser, der er med til at tegne et billede af et mere børnevenligt Glyptotek – og et museum, der i stadig højere grad anvender brugerfeedback og involvering til udvikling af nye tiltag. Endelig har formidling for skoler haft et forøget fokus, og nye undervisningsforløb og strategiske samarbejder vedr. undervisning er etableret.

Informationszone

Arbejdet med indretning af en informationszone blev afsluttet i 2022. Formålet er at tiltrække gæster, der gerne vil vide mere og orientere sig om museets tilbud, historie og arkitektur før eller efter museumsbesøget.

I Informationen præsenteres øvrig formidling til gæster i alle aldre i form af trykte materialer samt information om alle aktuelle særudstillinger fra to digitale skærme. Faste skilte i form af lyskasser fortæller kort om samlingerne med gengivelser af highlights. Ny lyssætning og et siddemøbel lægger nu også op til ophold og rekreation. Tiltaget har som formål at tilbyde et højere informationsniveau til gæsterne, der efterspørger mere viden Glyptotekets arkitektur, samling, særudstillinger samt løbende aktiviteter og formidlingstilbud.

Brugerrejse

Værtskabet og arbejdet med den gode velkomst som led i brugerrejsen har også været styrket i løbet af 2022. Brugerrejsen har i løbet af 2022 været udviklet via ny wayfinding og skiltning og ved produktion af nyt indhold og nye funktioner, f.eks. muligheden for ophold for gæsterne i loggiaen i bløde møbler samt ny vejvisning fra Vinterhaven og til samlingerne. Museets chefgruppe har i 2022 været vært for en dag i en ny spørg mig­funktion, der både har givet brugbar indsigt i vagternes arbejde og brugernes behov, og arbejdet tages videre til næste skridt i 2023, hvor ordningen udbredes i organisationen for at forankre brugerperspektivet yderligere i organisationen.

Arkitekturformidling

Formidling af Glyptotekets arkitektur er nu en fast bestanddel af Glyptotekets tilbud til gæsterne i form af et til formålet indrettet formidlingsafsnit i Informationen. Sammenhængen mellem samlingernes historie, arkitekturen og bygningerne samt Carl Jacobsens store rolle i det hele er nu en integreret del af museets fortællinger. Fortællingen om museets arkitektur er også tilgængelig via en app og en serie af nyproducerede foldere om museets arkitekturhistorie og de gennemførte farvearkæologiske undersøgelser, der blev færdig i 2022. I Informationen er der opsat store illustrerede plancher, der gennemgår museets bygningshistorie og dens sammenhæng med museets tilblivelseshistorie. Tekstformidlingen suppleres med en udstilling af farvepigmenter og en arkitekturmodel for at give gæsterne en anden indgangsvinkel til oplevelsen af museets bygninger.

Lydformidling – Lyt!

Glyptoteket har et strategisk fokus på lydformidling og har gennem de seneste par år arbejdet eksperimenterende med mediet. Projektet Lyt!, der takket være en bevilling fra Bikubenfonden satte turbo på museets satsning på lyd som formidlingsgreb og som blev udviklet og realiseret i museets faste samlinger i 2021, er blevet afsluttet i 2022 og evalueret løbende. Projektet Lyt! blev organiseret i to dele. Den ene del bestod af lydformidling, der kan opleves i Glyptotekets sale ved nye, permanente lyttestationer, og den anden del bestod af lydbårne liveaktiviteter. Projektet har været med til at sætte retningen for det fortsatte arbejde med at skabe ambitiøs og nyskabende lydformidling.

Overordnet har projektet fået meget positiv evaluering med gode resultater og anbefalinger til fremtidig udvikling. Evalueringerne er baseret på interviews med gæster mhp. kvalitative undersøgelser af både indhold og brugervenlighed. Konklusionen var klar: Det er et meget populært tilbud for alle aldersgrupper, men særligt børn har fået større glæde ved at besøge museet. De nye lydformater har været med til at ændre på opfattelsen af Glyptotekets samlinger og forståelsen af antikken. Lyttestationerne taler særligt til børn, unge og udlændinge, hvor sprog er en barriere, og de giver samtidig ikke­tekstglade gæster mulighed for at fordybe sig.

Omvisninger

I 2022 har Glyptoteket i tilrettelæggelsen af omvisningsprogrammet haft et særligt fokus på museets arkitektur og historie, særudstillinger og ikke mindst relevans i forhold til aktuelle begivenheder og arrangementer uden for og omkring museet. Derudover er der i løbet af året afprøvet forskellige nye formater på omvisningerne.

Årets offentlige omvisningsprogram bestod dels af gratis søndagsomvisninger for børn og voksne, dels af en række nye formater. I foråret var det særligt omvisninger til særudstillingerne ANNE­MARIE

CARL­NIELSEN og Suzanne Valadon – model, maler, rebel, der var på programmet, mens sommeren bød på et særligt jubilæumsprogram med et helt nyt 30­minutters omvisningsformat i anledning af museets 125­års fødselsdag. Derudover var der i samme anledning hele maj fokus på arkitekturen.

Hele sommeren tilbød vi, som en del af det offentlige omvisningsprogram, omvisninger på engelsk, og i forbindelse med Tour de France i København afholdt vi omvisninger på fransk. Derudover blev der afholdt særlige temaomvisninger i forbindelse med grundlovsdag i juni og Copenhagen Pride i august. De nye arkitekturomvisninger, som blev udviklet i forbindelse med jubilæet til både børn og voksne, var fast på programmet resten af året. I oktober kunne børn og deres voksne få sig et gys på Glyptoteket, da der blev afholdt særlige halloween­omvisninger.

I efteråret kunne vi, foruden nye omvisninger i museets samlinger af fransk kunst fra 1870­1925 og dansk kunst fra 1780­1930, præsentere et helt nyt omvisningsformat for årskortsholdere kaldet Mød eksperten. Mød eksperten gav vores årskortsholdere mulighed for at blive vist rundt på museet af en ekspert – i denne sammenhæng forstået som en af de mange forskellige fagpersoner, som arbejder på museet. Dette blev en stor succes, og der blev udsolgt til alle arrangementer.

Antallet af offentlige omvisninger er steget markant siden 2021. Det skyldes selvfølgelig både, at året

har været (næsten) uden Covid­19restriktioner, og at vi har eksperimenteret mere med nye formater og tilbudt omvisninger på flere sprog. Efterspørgslen på de private omvisninger er også tiltaget på trods af prisstigning.

Der er i løbet af året blevet arbejdet på at kvalitetssikre og målrette museets omvisningstilbud, så publikum finder udbuddet af private og offentlige omvisninger relevant og vedkommende. Ligeledes har vi dette år fokuseret på kompetenceudvikling af museets omvisere ved at afholde bl.a. temamøder og workshops.

Børn, unge og undervisning

2022 har budt på mange nye erfaringer i undervisningsregi. Museets faste undervisningstilbud er blevet styrket samtidig med, at der er blevet udviklet og testet mange nye formater og partnerskaber.

I foråret var fokus dels på udviklingen af Mønstre og Monstre – Glyptotekets lerværksted i tæt samarbejde med museets formidlingsansvarlige for børn og unge, dels på implementering af en række nye undervisningsforløb til museets faste samlinger. I 2021 blev museets nye undervisningsprofil implementeret, og arbejdet med at tilrettelægge alle forløb på tværs af samlingsområder ud fra samme vision fortsatte ind i 2022.

Glyptotekets formidlingsansvarlige for børn og unge har fortsat partnerskabet Legekunst. I projektet har hhv. en vuggestue­ og en børnehavegruppe haft besøg af Glyptotekets formidlingsafdeling ude i institutionen og været på besøg på museet gentagne gange. Projektet afsluttes i 2023 og har allerede kastet mange værdifulde erfaringer af sig om børn og samarbejde med pædagoger og dagtilbud.

I 2022 var der igen stor efterspørgsel på de gratis undervisningstilbud, som museet udbød i samarbejde med Skoletjenesten, Åben Skole og Åben Dagtilbud

Partnerskaber

I samarbejde med Skoletjenesten, Åben Skole og Åben Dagtilbud i Københavns Kommune udbød museet igen i år en række gratis grundskoleforløb og forløb til daginstitutioner. Der var også i år stor efterspørgsel på særligt grundskoleforløbene, som alle blev afsat.

Som noget nyt kunne vi i år tilbyde huskunstnerforløb, hvor eleverne, sammen med museets huskunstner, støbte og udsmykkede deres egne gipsrelieffer inspireret af museets ældste bygning tegnet af Vilhelm Dahlerup.

I 2022 indledte museet et samarbejde med erhvervsuddannelsen SOSU H om at tilbyde en række forløb i forbindelse med hovedforløbet på hjælperuddannelsen samt på uddannelsesforløbet GF+. Med dette tiltag håber vi at kunne tilføje nye perspektiver til nogle af de temaer, der allerede arbejdes med på uddannelserne.

Lerværkstedet Mønstre og Monstre

Lerværkstedet Mønstre og Monstre blev udviklet i anledning af 125­året for Glyptotekets åbning som det første kreative værksted i Glyptotekets historie. Værkstedet var inspireret af Vilhem Dahlerups bygning – navnlig ornamentikken, hvor Dahlerup lånte fra renæssancens grotesker. Værkstedets titel Mønstre og monstre henviser til Glyptotekets store rigdom af ornamentik på gulve, vægge og lofter. Lerværkstedet gav børn og voksne mulighed for selv at lave mønstre og monstre i ler inspireret af Dahlerups ornamentik og gav samtidig et nyt blik for de mange detaljer på gulve, vægge og lofter. Museet har fokus på bæredygtighed, og værkstedet var et vigtigt afsæt for at gå nye

veje: Værkstedsforklæderne blev lavet af gamle udstillingsbannere, og værkstedsscenografien var genbrug og modificering af tidligere udstillingsscenografi.

Værkstedet Mønstre og monstre –Glyptotekets lerværksted var åbent 11 uger hen over sommeren og i alle weekender i perioden 1. oktober –26. februar 2023 samt efterårsferien 2022. Værkstedet var bemandet af to værter, som er billedkunstnere eller formidlere fra Glyptoteket, og her kunne børn og deres voksne trykke og tegne mønstre og figurer i ler. Det færdige værk blev udstillet på en udstillingsvæg og indgik i et stort fællesværk.

Værkstedet blev meget vel modtaget blandt gæsterne – både børn, unge og voksne. Værkstedet blev over sommeren evalueret med kvalitative spørgeskemaer med mere end 100 besvarelser. Svarene afslørede en meget høj grad af tilfredshed med værkstedets form og indhold, især værterne scorede meget højt, og de afslørede også, at der var en høj grad af førstegangsbesøgende. Lerværkstedet havde ca. 18.000 besøgende i 2022 og havde i gennemsnit 170 gæster om dagen. I det samlede besøgstal kan der læses en stigning i antallet af besøgende under 18 år (på betalingsdage). I juli var der en stigning på 1.000 gæster under 18 år i forhold til 2019 – en stigning på 33 %. Der blev dertil afholdt fire aftenarrangementer, hvor voksne kunne arbejde med ler. Disse var udsolgte de fleste aftener.

Formidling for børnefamilier

Hver weekend i 2022 blev der afholdt offentlige omvisninger for børnefamilier af ca. en times varighed. Omvisningerne var baseret på kreative øvelser, socialt samvær,

betragtning af værker og bygningen samt fortælling. I 2022 kunne publikum følge omvisningerne ”Se med hele kroppen”, ”Tegning og historier” og en ny omvisning med fokus på arkitektur, ”Det store smukke hus Glyptoteket”.

Museet har udviklet nye Glypto­lege med fokus på arkitekturen. Glyptolegene er et format, hvor familier sammen kan løse en letforståelig opgave med udgangspunkt i museets samlinger og bygninger. Glyptolegene kan bl.a. findes på foldere i Informationen.

Succesforestillingen Dryppende stof.

Sapfos fragmenter blev i 2022 genopsat og spillede syv velbesøgte forestillinger. Forestillingen er baseret på forfatter Mette Moestrups gendigtning af oldtidens kvindelige lyriker og queer-ikon Sapfo fra Lesbos

Arrangementer

Glyptoteket har et stærkt og meget alsidigt liveprogram, som på forskellig vis giver publikum en indgang til museets samling, særudstillinger, arkitektur og historie. Gennem arrangementerne er det muligt at tappe ind i tidens debatter, og samtidig er museets arrangementer en brandingplatform, hvor eksterne kulturaktører inviteres ind og giver Glyptoteket synlighed og adgang til nye målgrupper. I 2022 har Glyptoteket gennemført i alt 96 større og mindre liveaktiviteter med i alt 19.000 deltagere.

I begyndelsen af året var der markant færre deltagere ved museets større arrangementer end før Covid­19, men i slutningen af året var det tydeligt, at publikum er kommet tilbage, ligesom museets tilbud havde samme omfang som tidligere.

Særudstillinger og jubilæum

Særudstillingerne om hhv. Anne Marie Carl­Nielsen og Suzanne Valadon blev behandlet i kuratortalks, ekspertomvisninger, perspektiverende samtaler og i en musikalsk salon udviklet i samarbejde med Fuglsang Kunstmuseum og Ribe Kunstmuseum.

Museets 125­års jubilæum blev fejret på selve dagen med en stor jubilæumsfest med genopførelse af Carl Jacobsens åbningstale fra 1897, løbende omvisninger, fællesspisning, musik og ikke mindst en specialbrygget øl udviklet af Carlsberg Laboratorium med inspiration fra museets Vinterhave. Dertil blev jubilæumsåret fejret med oplæg, særomvisninger og en særdeles velbesøgt Kulturnat. Dermed blev der sat fokus på museets, arkitekturens og samlingens historie og forbindelsen til et væsentligt kapitel i dansk industrihistorie.

Tværæstetiske scenekunstprojekter

I vinterferien (uge 7 og 8) indgik Glyptoteket et samarbejde med Zangenberg Teater om en sanselig og musikalsk familieforestilling under titlen Den Hemmelige Have. Forestillingen spillede 24 udsolgte forestillinger og gav stor synlighed.

Under Copenhagen Stage blev succesforestillingen Dryppende stof. Sapfos fragmenter genopsat og spillede syv velbesøgte forestillinger.

Under Golden Days opførtes projektet Usynlig arkæologi med afsæt i museumsinspektør Cecilie Brøns’ polykromiforskning. En sanselig performance lecture, hvor soundscapes, nykomponeret musik, skuespil, rosenduftende tekstiler og marmorsten levendegjorde den viden, vi har om antikkens skulpturer.

Festivaler og samarbejder

Samarbejder er en stor del af Glyptotekets praksis for arrangementer, og i løbet af året indgik vi i en række festivaler. Til Copenhagen Light Festival blev museets arkitektur fremhævet i en lysinstallation skabt af elever fra NEXT under supervision af lysmester Jesper Kongshaug. Dertil samarbejdede vi med lyskunstnerkollektivet Tokyo Blue om værket Hippolyta, som med lysprojektioner genskabte motiverne på soklen af Anne Marie Carl­Nielsens rytterstatue på Christiansborg Slotsplads.

Vi deltog desuden i Copenhagen Stage, Copenhagen Pride, Golden Days, Copenhagen Architecture Festival og Kulturnatten. Dertil markerede vi kvindernes kampdag i samarbejde med Carlsbergfondet i anledning af Birgitte Possings bog Vilje, viden og værdier, der bl.a. beretter om kvindernes betydning

for Carlsbergs succes. Sammen med Gads Forlag og ægyptolog og forfatter Nicky Nielsen markerede vi 100­året for fundet af Tutankhamons grav.

Fire gange satte Glyptoteket i samarbejde med Carlsbergfondet og Ny Carlsbergfondet en kunstner og en forsker i stævne i programserien Videnskab|Lidenskab under emnerne: ’Tegn’, ’Det ukendte’, ’Ucensoreret’ og ’Hekse’.

100­året for højskolesangbogens melodibog blev fejret med en stor koncert og fællessang på Glyptoteket, og der er etableret et samarbejde om fremtidige koncerter.

Sommeraktiviteter

For 43. år i træk kunne Glyptoteket byde på klassiske koncerter med et udvalg af danske og internationale topnavne på den klassiske musikscene arrangeret af Julie Eskær og Ingemar Brantelid. Festivalen var velbesøgt med ca. 200­400 gæster pr. koncert.

På torsdagsaftener over sommeren afholdtes der for fjerde år i træk arrangementer med bar og spisning på museets nyrenoverede tagterrasse under titlen Torsdag på Taget. Under Tour de France holdt vi Toursdag på Taget med franske vinyler og omvisninger i museets franske samling.

Kommercielle arrangementer og udlejning

Trods nedlukning og usikkerhed i starten af året blev 2022 et godt år for museets kommercielle arrangementer. Der blev gennemført i alt 15 udlejningsarrangementer – prisfester, middage, receptioner og generalforsamlinger – med deltagelse af i alt 2.695 personer.

Der tegner sig et billede af, at udlejning kan bidrage endnu mere til museets økonomi i 2023. I november 2022 blev der ansat en fuldtidsmedarbejder til at varetage museets kommercielle udlejninger og fortsatte udvikling inden for området, hvilket naturligvis skal ske med respekt for Glyptotekets image, bygninger og værker.

Kommunikation

I 2022 har der været 2.515 presseomtaler af Glyptoteket – lidt under halvdelen i internationale medier. Ud af det samlede omfang er de digitale medier ansvarlige for 1.668 omtaler. TV og radio udgør knap 100 indslag.

Særudstillingerne om Anne Marie Carl­Nielsen og Suzanne Valadon fik pæne modtagelser med anmeldelser og omtaler fra de største landsdækkende dagblade og væsentligste kunstmagasiner. Begge udstillinger tappede ind i en feministisk agenda, og Valadon oplevede også international interesse fra bl.a. den tyskfranske tv­kanal ARTE, Artforum og franske nyhedsmedier som Le Figaro og La Croix.

En anden kvindelig figur, der også fik større medieopmærksomhed, var Edgar Degas’ Lille danserinde, 14 år i udstillingen Kunsten at bevare et mesterværk. Hendes nye skørt skabte en del polemik og gav dermed markant omtale i medierne.

Introduktionen af museets nye udstillingsrum Den lille salon samt museets nyerhvervelser genererede også omtaler i bl.a. Børsen og Weekendavisen.

Med Glyptotekets nye lerværksted blev der sendt et tydeligt signal om, at børn er velkomne på museet, og budskabet fyldte i en bred vifte af medier fra TV2 Lorry over Berlingske til Børneavisen.

Arrangementer og omvisninger fik i 2022 mere medieopmærksomhed end tidligere. Ikke mindst museets 125­års jubilæum fik god synlighed i bl.a. TV2 Lorry med et længere indslag, der fulgte flere kolleger i klargøringen til fejringen. Kristeligt Dagblad, Politiken og diverse lokalblade gav også markeringen pæn omtale.

2022 var et medieår, hvor fokus på den internationale presse er begyndt at kaste resultater af sig. Et intensiveret samarbejde med Wonderful Copenhagen, VisitDenmark og International Press Centre har været med til at skabe flere internationale pressebesøg og har givet Glyptoteket større synlighed uden for Danmarks grænser. Museet har haft flere individuelle pressebesøg end året før fra bl.a. The Guardian, The Independent, Sveriges Television, amerikanske Artspace, det franske kvindemagasin Femme Actuelle og Spaniens svar på Børsen, Expansion og Hollands største avis, De Telegraaf.

Nyhedsbrev og sociale medier

Der har i 2022 været fokus på at styrke museets kommunikationskanaler. Museets nyhedsbrev har fået knap 5.000 nye abonnenter gennem målrettede kampagner på sociale medier og havde ved årets udgang 18.133 modtagere. For at styrke nyhedsbrevets indhold blev der sendt en tilfredshedsundersøgelse ud til alle abonnenter, som gav indblik i deres præferencer og ønsker til nyhedsbrevet. På den baggrund blev der eksperimenteret med mere formidlende indhold i nyhedsbrevet. Desuden blev der udviklet et nyt og mere mobilvenligt design til nyhedsbrevet, som stod klart ved årsskiftet 2022/2023.

På sociale medier er der fortsat fokus på at skabe formidlende indhold om særudstillinger og husets samlingsområder. Der er i 2022 blevet eksperimenteret med ugentlige og månedlige oversigter over museets arrangementer, aktiviteter og omvisninger på Instagram og Facebook. Antallet af følgere på sociale medier er i fremgang (se udvikling i følgere fordelt på kanaler under Nøgletal og overskrifter).

I 2022 har der været fokus på at producere mere videoindhold til Instagram og bruge grafiske virkemidler til at øge læsevenligheden ved formidlingstunge opslag, ligesom der på Facebook har været fokus på storytelling. I alt er indholdet nået ud til 4.651.675 personer. Museets LinkedIn­profil har fået en opgradering, og der arbejdes her med fokus på employer branding, faglige nyheder og succeshistorie fra museet.

Markedsføring

2022 har trods nedlukning i årets første uger og efterdønninger af Covid­19 opnået det næsthøjeste besøgstal i museets historie. Museet har eksekveret en markedsføring i vekselvirkning mellem klassiske udstillingskampagner og mere oplevelsesbaserede brandingindsatser. Denne strategi har været medvirkende til at tiltrække danske såvel som udenlandske gæster, så vi samlet set er tilbage på 87 % gæster sammenlignet med rekordåret 2019.

Mediekampagner

Året bød på to store særudstillinger og to mindre samlingspræsentationer, der blev markedsført i klassiske udstillingskampagner med primært fokus på danske målgrupper.

Kampagnerne foregik typisk på SoMe og blev i relevante tilfælde suppleret af influencerindsatser. Derudover blev der indført flere markedsføringsbudskaber i form af postkort og plakater direkte på museet. Alt med overbevisende resultater hvad angår digital rækkevidde, billetsalg og besøgstal.

I maj blev museets 125­års jubilæum synliggjort i en kampagne, der fik stor synlighed og medvirkede til et markant løft af årskortsalg.

Samtidig blev Mønstre og Monstre – Glyptotekets lerværksted lanceret i en stor kampagne med fokus på værkstedet og på Glyptoteket som et børnevenligt museum.

Over sommeren lanceredes en kampagne, der skulle tiltrække danske såvel som internationale turister med fokus på Glyptoteket som mere end ’bare’ et museum. Denne indsats flugtede med museets strategiske ambition om at tiltrække et bredere publikum.

Fra august til slutningen af oktober var der ingen særudstilling, og derfor relancerede vi formidlingsprojektet Lyt! i en kampagne, der skabte god synlighed og gav gæsterne en reason to go.

I uge 37 deltog Glyptoteket igen i ’U7’ – en uge med gratis entré for unge under 27 – og benyttede lejligheden til at markedsføre museets årskort for unge.

Op mod jul kørte en større årskortkampagne, som synliggjorde Glyptotekets årskort som en nem julegave, der glæder et helt år. Der blev solgt 667 årskort (inkl. fornyelser) i kampagneperioden, og antallet af aktive årskortholdere var ved årets udgang 6.600.

Hen over året blev der lanceret en lang række mindre kampagner for omvisninger, ferieaktiviteter for børn, undervisning, arrangementer, koncerter, teaterforestillinger, museets webshop, café og tagterrasse, der skulle trække gæster til torsdag aften. Dertil kom der mindre kampagner målrettet Sydsverige, især i ferieperioderne, der opnåede at hæve antallet af svenske besøgende med 2­3 %.

Bygninger

2022 har for Glyptotekets bygningsmasse stået i bæredygtighedens tegn. Der har været lavet CO2beregninger på alle museets aktiviteter og energiforbrug. Med en række forskellige indsatser er forbruget reduceret med omkring en tredjedel. For yderligere reduktion indarbejdes nyt CTS­anlæg (bygningsautomatik/ styring), hvor der i 2022 har været gennemført tilbudsproces mhp. valg af ny leverandør. Nye løsninger indarbejdes i 2023. Det samme gør sig gældende for museets brand­ og tyverisikringstekniske anlæg. Alle sikringsopgaver har i 2022 været i udbud og en ny leverandør er valgt. Installationsarbejdet er igangsat med forventet afslutning medio 2023. 2022 blev også året, hvor bygningernes sidste to af fire facader nænsomt blev afrenset efter op mod 125 års vind­ og vejrpåvirkning. Året har også budt på nedlukning og omplaceringer af værksteder og driftsarealer for frigørelse af kvadratmeter til udvidelse af administrationen samt etablering af projektkontor til renoveringsprojektet Fremtidens Glyptotek. Derudover er pyramiden på Hack Kampmanns bygning blevet renoveret med afrensning af overflader samt etablering af nye fuger. Projektet blev muliggjort med generøs støtte fra Ny Carlsbergfondet.

I anledning af 125­året for Glyptotekets indvielse har museet fået gennemført en omfattende farvearkæologisk undersøgelse for at afdække salenes ældste farvelag og muliggøre en rekonstruktion af den farvesætning, som dannede rammen om den kunstsamling, publikum kunne opleve, da museet slog dørene op for offentligheden 1. maj 1897.

Glyptotekets sale fik i 2022 ført farveskalaen tilbage til det oprindelige udtryk fra 1897. Det overordnede farvevalg i tilbageføringen har stor

I løbet af 2022 er der blevet arbejdet intensivt med projektet Fremtidens Glyptotek , hvis formål er at bevare og fremtids sikre museets bygninger

lighed med de fundne, oprindelige farver, om end den nye farvesætning nogle gange varierer en anelse, da det er vigtigt, at farverne skaber en sammenhæng med de øvrige dekorationer og farver, som har ændret sig lidt siden 1897.

Fremtidens Glyptotek

Glyptoteket ønsker at gennemføre en omfattende renovering og fremtidssikring af den 125 år gamle, monumentale og fredede bygning. Glyptoteket lever ikke op til moderne museumsstandarder for bl.a. indeklima, sikring og publikumsfaciliteter. Derfor er det nødvendigt at bevare og fremtidssikre museets bygninger, dels så vi fortsat kan byde gæster velkommen i et smukt og sikkert museum, dels for at vi kan gennemføre en visionær videreudvikling af museet og indfri dets enorme potentiale som vedkommende dannelsesinstitution og samfundsaktør for et nutidigt og fremtidigt mangfoldigt publikum.

Glyptoteket er i forvejen højt agtet nationalt og internationalt. En revitalisering af de fysiske rammer vil skabe grundlaget for at rykke endnu højere op i den internationale museumsliga – både som samarbejdspartner i den internationale kunstverden og som toneangivende besøgssted, der også i fremtiden kan være med til at gøre København og Danmark til noget helt særligt. I løbet af 2022 har museet afdækket opgaver vedr. bygningsbevaring, restaurering, tekniske installationer, forbedret indeklima samt publikums­ og samlingsfaciliteter, som er blevet indarbejdet i et byggeprogram, der ligger til grund for videre fondssøgning og masterplan. Ingeniørfirmaet MOE og arkitektfirmaet Elgaard Architecture er rådgiver på projektet Fremtidens Glyptotek, mens Emcon er museets bygherrerådgiver.

Udvalget i Glyptotekets museumsbutik tager afsæt i museets samlinger og aktuelle særudstillinger og henvender sig til både børn og voksne. Sortimentet består af kunstbøger, afstøbninger af museets kunstværker, plakater, postkort, smykker og meget mere.

Såvel Glyptotekets butik som webshop fortsatte den positive udvikling i 2022. I webshoppen er der især fremgang i salg af e­billetter. Der forventes markant stigning i websalget, når en ny og mere brugervenlig webshop introduceres i sidste halvdel af 2023.

Museumsbutikken oplevede i 2022 sin hidtil højeste omsætning på 5.4 mio. kr., hvilket er en stigning på 28,5 % i forhold til 2019. Dette skyldes især et sortiment udvalgt ud fra igangværende særudstillinger og et sortiment tilpasset forskellige års­ og højtider.

Der er i 2022 blevet arbejdet på at skabe en mere synlig og tilgængelig butik, hvilket også har haft en positiv indvirkning på omsætningen. Der arbejdes derfor fortsat med at gøre interiøret lysere, indretningen bedre og med mere hyldeplads, så både kunder og varesortimentet tilgodeses i endnu højere grad.

Glyptotekets café, Picnic, har i 2022 haft et godt år med en omsætning på 8.570.000 kr. i cafeen og 2.715.000 kr. på museets udlejningsarrangementer, i alt 11.285.000 kr. Sammenlignet med rekordåret 2019 er omsætningen steget 5,27 %.

På tagterrassen i Henning Larsens bygning er det nyetablerede serveringskøkken i år blevet suppleret med en overdækning, så arbejdsvilkårene er forbedret, og mulighederne for tilberedning og servering er udvidet. Det nye serveringsområde er et populært tilbud og danner ramme om Torsdag på taget og som noget nyt salg og servering i udvalgte perioder i sommerhalvåret.

Picnic har efter en målrettet indsats opnået Det Økologiske Spisemærke i sølv ved at kunne dokumentere, at de økologiske føde­ og drikkevarer udgør 60­90 procent af det samlede indkøb.

I samarbejde med museets arrangementsafdeling har Picnic været med til at løfte både publikumsrettede arrangementer og udlejningsarrangementer – herunder Torsdag på Taget, omvisninger og madkoncepter, konceptualiserede middage ved udstillingsåbninger samt en række gallamiddage og receptioner.

Økonomi

Glyptoteket har i 2022 – i modsætning til de to foregående år – stort set været forskånet for langvarige Covid­19­nedlukninger i 2022. Dette har haft en positiv indvirkning på museets økonomi som følge af flere gæster og dermed øgede entréindtægter.

Indtægter

Glyptoteket modtager som statsanerkendt museum driftsstøtte fra Slots­ og Kulturstyrelsen og fra Ny Carlsbergfondet. Andelen af den statslige støtte til driften udgjorde i 2022 29 %, og driftsstøtten fra Ny Carlsbergfondet udgjorde 13 %. Samlet udgjorde driftsstøtten 42 % af de samlede indtægter, hvilket er en mindre stigning på 2 %. Årsagen hertil er, at de samlede indtægter er faldet fra 99,6 mio.kr. til 97,5 mio.kr. Det er overordentligt positivt, at andelen af egenindtægter i form af entré og kommercielle aktiviteter er steget betragteligt i 2022. Det gør Glyptoteket mindre sårbar, da man i højere grad har mulighed for at egenfinansiere forskellige aktiviteter.

Udgifter

Andelen af udgifter til museets kerneaktiviteter – forskning, udstillinger, formidling og kommunikation – er faldet fra 38 % i 2021 til 28 % i 2022, mens andelen af udgifter til bygningernes drift og administration er steget fra 52 % til 58 %. Det skal dels ses i lyset af, at Glyptotekets bygninger, hvoraf de ældste er fra hhv. 1897 og 1906, er fredede og i stigende omfang kræver en del ressourcer til drift og vedligehold. ’Bygningsdrift og sikkerhed’ indeholder også lønninger til vagter, som har være stigende i 2022, som følge af flere besøgende.

Tak til følgende fonde, der primært har støttet museets drift, udstillinger og aktiviteter i 2022:

Ny Carlsbergfondet

Aage og Johanne Louis­Hansens Fond

Augustinus Fonden

Tak til følgende fonde, der har støttet museets udstillinger og aktiviteter i 2022:

Arne V. Schleschs Fond

Beckett­Fonden

Bikubenfonden

Carlsbergfondet

Carl Nielsen og Anne Marie Carl­Nielsens Legat

Carlsberg Mindelegat

Dansk Storbyturisme

Dronning Margrethe og Prins Henriks Fond

Knud Højgaards Fond

Konsul George Jorck og Hustru Emma Jorck’s Fond Kulturministeriets Forskningspulje 2022

Københavns Kommune

Paula Fanny Johanne og Bertrand Olsens Legat

Slots­ og Kulturstyrelsen

Statens Kunstfond

Sportsgoodsfonden

Wonderful Copenhagens Kulturtestlab

Finansiering 2022

A Driftstilskud Ny Carlsbergfondet

13 %

B Driftstilskud Slots- og Kulturstyrelsen

29 %

C Entré og årskort 24 %

D Fonde og sponsorater 6 %

E Kommercielle aktiviteter 11 %

F Særbevillinger Ny Carlsbergfondet og Carlsbergfondet

14 %

G Særbevillinger Slots- og Kulturstyrelsen

1 %

H Andre indtægter

3 %

Udgifter 2022

A Administration 12 %

B Byggeprojekter 5 %

C Bygningsdrift og sikkerhed 46 %

D Kommercielle aktiviteter 9 %

E Udstillinger, formidling og markedsføring 28 %

Café og butik

Omsætning i caféen

Omsætning i butikken

Omvisning og undervisning

Private omvisninger

Offentlige omvisninger

Undervisningsforløb Skoleklasser på egen hånd

Glyptotekets anmelder roste udstilling om Paul Gauguin fra 2021 blev vist med stor succes på Alte Nationalgalerie i Berlin i foråret/sommeren 2022

Udlånte værker til internationale museer

32 værker af Paul Gauguin indgik i udstillingen Paul Gauguin: Why Are You Angry? på Alte Nationalgalerie i Berlin

Statue af Antonius Pius blev udlånt til udstillingen Pius Recycling Beauty på Fondazione Prada i Milano

48 værker fra den ægyptiske samling fordelt på tre forskellige udstillinger i hhv. Madrid, Paris og Hannover, bl.a. udstillingen Bes. Demon God –Protector of Egypt

Le Pont du Carousel et le Louvre (1887) af Vincent van Gogh indgik i udstillingen Van Gogh in America på Detroit Institute of Arts

Udlånte værker til danske museer

To malerier blev udlånt til Ordrupgaard til udstillingen Gauguin og hans venner (Paul Gauguin, Hyrdepige fra Bretagne (1889) og Paul Gauguin, Landskab fra Bretagne med Bretagnekoner (1888))

To værker blev udlånt til ARKEN til udstillingen Kvinder (Berthe Morisot, Ung pige, der fletter sit hår (1893) og Paul Gauguin, Syende kvinde (1880))

To skulpturer blev vist på Kunsten i Aalborg til udstillingen MARMOR (Auguste Rodin, Pygmalion og Galathea (1903­1904) og Kvinde eller karyatide (?) (4. årh. f.Kr.))

Skagen Kunstmuseum lånte tre værker til udstillingen Krøyer og Paris (P.S. Krøyer, Komiteen for den franske kunstudstilling i København 1888 (1889), P.A. Besnard, Sirenen (1889) og Jules Bastien­Lepage, Tiggeren (1880))

Tre værker af Harald Giersing indgik i udstillingen Harald Giersing og modernismens fortællinger på kunstmuseerne i Randers, Faaborg og Sorø (Siddende dame i gul frakke. Besse (1924), Vejen til Svanninge (1921) og Portræt af læge A. HofmanBang (1922))

Syv skulpturer af Henry Heerup blev udlånt til udstillingen Henning og Heerup på Carl­Henning Pedersen & Else Alfelts Museum

Et værk blev udlånt til udstillingen Årstidernes Ring på Ribe Kunstmuseum og Fuglsang Kunstmuseum (L.A. Ring, Tærskning. Sankt Jørgensbjerg, Roskilde (1918))

Tre værker blev udlånt til udstillingen Jes Jacobsen på Kunstmuseet Brundlund Slot i Sønderborg (Laurits Tuxen, Kopi af Tizians ’Koncerten’ (1888), Julius Paulsen, Kunstnerens fader og søster (1890) og Jørgen Roed, Modelstudie fra Rom (1839))

Ny Carlsberg Glyptotek

Dantes Plads 7

1556 København V + 45 33 41 81 41

info@glyptoteket.dk www.glyptoteket.dk

Fotos:

Alte Nationalgalerie

Ana Cecilia Gonzalez

Anders Sune Berg

Design:

Rasmus Koch Studio