Kære medlemmer af Foreningen
Nygård
Tidspunktet for foreningens årlige generalforsamling nærmer sig, nemlig:
Mandag 20. marts 2023 kl. 19.00 på
Nygård
Dette er formandens skriftlige beretning 0m, hvad der er sket i foreningen og på Nygård i beretningsåret. Tovholderne fra arbejdsgrupperne har hver især bidraget med, hvad der er sket i deres gruppe.
Foreningen Nygårds bestyrelse i beretningsåret
Bestyrelsen bestod i beretningsåret 2022 af dels følgende medlemmer:
Elisabeth Vestergaard (udpeget af bestyrelsen)
Hanne Risgaard (udpeget af bestyrelsen)
Inge Gillesberg (Naturstyrelsen - observatør)
Tamira Mariann Jørgensen (Sønderborg provsti)
Tanja Zeba Horst (udpeget af bestyrelsen)
Dels de af den årlige generalforsamling valgte, som også udgør Forretningsudvalget/ FU:
Arne H. Blom (valgt 2022)
Christian Fischlein (genvalgt 2021)
Asta Broesby-Olsen (genvalgt 2022 og på bestyrelsesmødet 15. juni 2022 som formand)
Derudover deltager følgende i bestyrelsesmøderne:
Anne-Marie Jensen (kasserer – fast medlem af bestyrelsen og FU)
Birgitte Romme (bookingansvarlig)
Gudrun Løkke (valgt som 1. suppleant af generalforsamlingen 2021)
Inge Matzen (genvalgt som 2. suppleant af generalforsamlingen i 2022)
Bestyrelsens opgave er ifølge vedtægterne at skabe rammerne for - samt tilse - at foreningens formål bliver opfyldt, at indgåede aftaler og kontrakter med samarbejdspartnere følges, at være ambassadører for foreningen og at være inspirationskilde og sparringspartner for foreningen.
Foreningen Nygårds skriftlige beretning 2022 v.
Siden sidste års generalforsamling har bestyrelsen afholdt møder 15. juni og 26. oktober 2022. Her blev bestyrelsen informeret om de aktiviteter, der har været på Nygård siden sidste møde, og om Nygårds aktuelle økonomiske status.
Sidste møde sluttede med udmelding om og drøftelse af det generationsskifte der er på vej på centrale poster i foreningen:
I havegruppen har Gudrun Løkke afløst Annelene Christensen som tovholder.
Ole Andersen slutter i arrangementsgruppen i løbet af 2023
Birgitte Romme stopper med bookingen og ansvar for ugevagterne med udgangen af 2024.
Asta Broesby-Olsen genopstiller ikke som medlem af FU ved på generalforsamlingen 2024 og stopper dermed som formand.
Dette tema vil blive tagetop på generalforsamlingen.
Foreningens daglige ledelse / hvad vil FU huske 2022 for:
Forretningsudvalget (FU) varetager den daglige ledelse af foreningen. FU har afholdt 7 møder i 2022.
På møderne behandler vi aktuelle problemer i den daglige drift, planlægning af vedligeholdelses- og forbedringsarbejder og aktiviteter for Nygårds frivillige samt beslutning om anskaffelser.
I forbindelse med vores vandskade blev vi opmærksom på, at vores lejekontrakt ikke omfatter rørskader. Da foreningen er lejer og ikke ejer kan vi ikke tegne rørskadeforsikring på bygningen. Naturstyrelsen er selvforsikrende. Gennem 2021/22 forsøgte Naturstyrelsen og vi at finde frem til et tillæg til lejekontrakten omfattende rørskade, men da FU fandt grundlaget bag tillægget usikkert mht. skadedækning valgte FU med bestyrelsens bifald at undlade at underskrive kontrakten. I stedet hensættes årligt på en særlig konto 25.000 kr. til dækning af skader på bygningen, som foreningen pålægges selv at betale.
Pga. de stigende energipriser på både el og træpiller satte FU lejen op fra 16. marts 2022 til 300 kr. pr. person / 1500 kr. for en hel dag. Priserne gjaldt for alle nye lejemål, samt for alle allerede aftalte lejemål fra 1. oktober 2022
Forbedringer/vedligehold og nyanskaffelser mv. i 2022:
Vandskade –gulvet i biblioteket
Gulvet blev varigt skadet ved at en udluftningsventil uheldigvis ikke er blevet skruet rigtigt til, således at der har stået vand på gulvet i et døgn. Desværre var der ingen forsikring, der dækkede skaden.
FU besluttede af lægge nyt gulv – og da rummet var ryddet at få det malet. Så biblioteksrummet fremtræder nu fornyet og smukt.
Hele trappegangen er blevet malet i januar måned som et led i vores løbende indvendige renovering af huset.
Ny brændekløver blev det nødvendigt at anskaffe fra dag til dag i april måned, hvor den gamle ”stod af”. Brændekløveren bruges i forbindelse med den daglige fyring i brændefyret til at kløve små pinde til optænding.
Tagrende/nedløbsproblemer har været et strort problem – især på regnvejrsdage, hvor overløbet har medført at flisegangen er belvet undermineret. Heldigvis lykekdes det henover året endelig at få udskiftet nedløbsrørene til en større dimension på begge sider af bygningen, så problemet dermed burde være løst.
Aktiviteter for de aktive i 2022
FU har iflg. vedtægterne til opgave ”at iværksætte tiltag, der styrker engagement og fællesskab hos de aktive medlemmer, hvis arbejdsindsats er den afgørende forudsætning for Nygårds eksistens". Det er en opgave, der ligger FU meget på sinde,
Foreningen Nygårds skriftlige beretning 2022 v.
da de frivilliges indsats er det, der driver hele værket. FU ser det derfor som sin opgave på enhver måde at styrke arbejdsfællesskabet med forskellige initiativer.
For FU er det vigtigt, at alle, der har lyst til at være med som frivillig, også får lejlighed dertil og dermed bliver en del af fællesskabet. Lige så vigtigt er det, at de frivillige, der er gengangere i flere sammenhænge, ikke føler sig overbebyrdet og derved mister gejsten.
Tirsdag formiddag er omdrejningspunktet for det frivillige arbejde på Nygård. Der arbejdes i både udendørs og indendørs i haven, med brænde, rengøring etc. Og afsluttes med en let frokost, hvor snakken går lystigt.
Frivilligaftenen som normalt finder sted hvert år sidst i januar måned måtte desværre aflyses pga. coronarestiriktionerne både i 2021 og 2022. Denne aften er især målrettet mod de frivillige + ægtefæller samt Foreningen Nygårds medlemmer.
Udflugt for Foreningen Nygårds medlemmer, hvor de frivilliges deltagelse prioriteres, arrangeres hvert andet år.
I 2022 har vi arbejdet på en udflugt til Flensborg i foråret 2023.
Den årlige arbejds-julefrokost for de aktive blev heldigvis igen afholdt
Frivillig-lejemål: Siden april 2011 har det været muligt for Nygårds frivillige at leje Nygård på favorable vilkår på ikkeudlejede dage inden for en måned rullende.
Fra efteråret 2020 har aktive der er fast medlem af en af de arbejdsgrupper, som er i gang året rundt, har mulighed for et årligt lejemål på op til 2 overnatninger til halv pris (også weekender) inden for løbende år.
Der har siden 2011 været i alt 73 frivilliglejemål.
Herudover har de aktive frivillige mulighed for at låne foreningens højskolesangbøger m.m. efter aftale med FU.
Foreningen Nygårds PR og kommunikation med omverdenen
Ole Andersen, Ken Hamilton og Asta Broesby-Olsen deles om PR-opgaven
Foreningen Nygård bruger kun få midler på direkte at reklamere for udlejning af Nygård (vores folder). Vor erfaring gennem årene er, at nye lejere som oftest henvender sig, fordi de har opdaget Nygårds muligheder ved at have besøgt Nygård enten som deltagere i et arrangement eller i et lejemål.
Indirekte fungerer vores PR for arrangementer således for udlejning af Nygård. Vi bruger annoncekroner på at reklamere for foreningens arrangementer i ugeavisen og lokalblade. Vi laver A4-plakater som vi forsøger at få anbragt strategisk rigtigt i forhold til arrangementets målgruppe, bl.a. på bibliotekerne.
Pressemeddelelser sendes til nyhedsmedierne JydskeVestkysten, Ugeavisen Sønderborg og SønderborgNYT
På de sociale medier reklamerer vi på KULTUNAUT, Sønderborg EVENTS og via facebook (”Sønderborg det sker”, ”Vores Sønderborg”, ”Begivenheder i Sønderborg” ”Vores Nordborg” ”Aktivt Sogn Havnbjerg”, ”Guderup Info”)
Foreningens medlemmer får direkte besked pr. mail om alle nyheder.
Nygårds facebookside (oprettet 22. april 2010) viser nyheder fra Nygård. Både Nygårds brugere og vi selv bidrager med tekst og billeder fra Nygård og fra arrangementerne. På facebook udsendes også invitationer til arrangementer til følgere pt. 645
Pt. har vi 589 ”synes godt om side” (2014: 306, 2015: 378, 2016: 422, 2017: 473, 2018:493, 2019: 496 2020: 569, 2021: 589, 2022: 652 følgere).
Nygårds hjemmeside: www.nygaard-als.dk Siden redigeres og ajourføres af Asta Broesby-Olsen
Hjemmesiden er stedet, hvor alle praktiske oplysninger er tilgængelige både for lejere og medlemmer samt for dem der bare vil se, hvad der sker på Nygård. Alle bookinger lægges løbende ind i Nygårds kalender, hvor lejere kan se, hvornår der er ledigt på Nygård Lejekontrakt kan downloades og alle praktiske oplysninger i forbindelse med lejemål samt oplysninger om ugevagten findes her. Herudover findes oplysning om bestyrelsen, vedtægter mv. samt dagsordener og referater fra foreningens møder.
Ny hjemmeside i luften 28. november 2022
Den nye hjemmeside er skalerbar, dvs. den tilpasser sig skærmstørrelsen, om det er en pc, en mobil eller en tablet.
Nygårds mail: nygaardals@gmail.com: Til denne mailadresse kan alle skrive, her modtages forespørgsler om leje, tilmeldinger til arrangementer, forespørgsler mv. Formand, bookingansvarlig og kasserer tager sig af korrespondancen. Herfra udsendes alle meddelelser til medlemmer.
Nygårds google-kontos kontaktpersoner fungerer som foreningens medlemsregister og på Google drev
Nygård på Wikipedia: Der er oprettet artikler om Nygård samt om Baronens høj.
Årets resultater i tal:
Foreningen Nygårds formål er - under nøgleordene natur / kultur /fordybelse - at åbne stedet for ”de mange”. Dette skal ske gennem udlejning og afholdelse af offentlige arrangementer.
I 2022 har i alt 1349 personer opholdt sig på Nygård i kortere eller længere tid
Hertil skal lægges gruppen af frivillige – pt. 34 aktive/frivillige medlemmer har deres gang på Nygård. Fyringsgruppens medlemmer kommer på skift i hele fyringssæsonen dagligt på Nygård.
Årets resultater i kr. og ører / Regnskab 2022
Regnskabet, der løbende følges af formanden, er revideret af EY Godkendt Revisionspartnerselskab ved Allan Schøne, statsautoriseret revisor.
Det reviderede regnskab blev afleveret til Forretningsudvalget til underskrift 22. februar 2022. Dette fremlægges på generalforsamlingen
Her er hovedtallene for foreningens økonomi fra 2008 til 2022:
Anne-Marie Jensen, foreningens kasserer
Kassereropgaverne består i
- at betale alle fakturaer og arkivere alle bilag
- at modtage lejekontrakter og holde styr på betaling samt opfølgning med bl.a. tilbagebetaling af depositum
- at sørge for bogføring og vedligeholdelse af foreningens regnskab
- at have kontakt med revisoren mht. revision af regnskabet
- at udarbejde budget og at forelægge dette sammen med regnskabet på den årlige generalforsamling
- at deltage i bestyrelses- og forretningsudvalgsmøder
Anne-Marie skriver: Lidt om 2022
Det blev et godt år for Nygård.
Da Danmark endelig blev åbnet helt op igen i februar 2022 følte vi en frihed og vi kunne igen lave arrangementer på Nygård.
Der var lagt et godt program og fulde huse til Søndagssang, Påskeudstilling, Folk Baltica og Højskole.
Økonomien løb rundt med et næsten 0 regnskab, på trods af et nyrenoveret bibliotek til ca. kr. 50.000.
Sådan skal der være på Nygård. Alt det bedste for Nygård i fremtiden.
Arbejdsgrupperne vil huske 2022 for:Boinggruppen ved Birgitte Romme
Vi har ca. 70 bookinger årligt. At stå for bookingerne indebærer at modtage ønsker om booking, svare på spørgsmål om forholdene, priserne og udfærdige lejekontrakt. Efter lejemålet skal depositum tilbagebetales, når ugevagten har meldt tilbage om lejemålet er afsluttet efter reglerne, hvilket næsten altid er tilfældet. Der kan være tale om lidt ekstra oprydning.
Der er fortsat stor rift om at booke Nygård til retræter, yogakurser, familieweekender, fastekurser. Mange lejere kommer tilbage år efter år. Nye kommer til. Ofte har nye lejere været deltager på et kursus, en fest, et familieophold eller deltaget i et arrangement på Nygård.
Ugevagtgruppen ved Birgitte Romme
Ugevagterne mødes fortsat x 2 årligt for at fordele ugerne mellem sig. Ugevagterne tager sig af gæsterne på Nygård. De sørger for at nøglen udleveres og at der vises rundt i huset, når der er behov for det. Desuden tjekker de huset efter gæsterne. 2 nye ugevagter er kommet til i årets løb. Vi er 11 ugevagter. Det betyder, at hver ugevagt har 4 – 5 uger årligt, hvor de har opgaver på Nygård. Vi kan godt bruge et par ugevagter mere
Rengøring og vask af sengelinned ved Birgitte Romme
Vi bruger Lolas rengøring, og det fungerer stadig fint.
Vask af sengelinned efter lejemål: Vi har 2-3 frivillige, der mod betaling tager vasketøj med hjem og leverer det tilbage efter vask. De fleste lejere medbringer heldigvis selv sengelinned. Typisk bestilles der sengelinned ved kurser.
Nygårds husmødre
Gennem alle årene har Inge Matzen og Birgitte Romme taget sig af alt det som en rigtig husmor sørger for. De er dem der ”nusser om” Nygård i alle krinkelkroge og holder øje med, om der er noget der mangler, noget der skal repareres, ryddes op, passer blomsterne i vindueskarmene osv.
Det er også dem der sørger for, at grupperne der mødes om tirsdagen, have- og brændegruppen, serviceres med frokost – indenfor eller udenfor. Det er meget værdsat.
Husgruppen ved Anne-Marie Jensen
Husgruppen er en ny gruppe, som er planlagt til at mødes ca. 4 gange om året. Opgaven er at lave en løbende hovedrengøring i alle kroge og hjørner, så Nygårds interiør altid fremtræder velholdt og ordentligt. Husgruppen supplerer således løbende det husmorarbejde, som Inge og Birgitte har taget sig af.
Daglig drift / huspedel Finn Broesby-Olsen
Der er ført tilsyn med huset og dets installationer, skiftet batterier i brandalarmerne, foretaget småreparationer af forskellig art
Ofte er det små opgaver, som ”husmødrene” har gjort opmærksom på, f.eks. de småskader, som lejerne forårsager ind imellem (hængsler der går i stykker, gardinstænger der falder ned osv.)
Foreningen Nygårds skriftlige beretning 2022 v.
Brænde- og Fyrbødergruppen ved Ole Andersen:
Brænde og Fyrbødergruppens årsberetning 2022 / 2023 indeholder ikke opsigtsvækkende nyt.
Gruppen har i det foregående år bestået af 9 K/M. Heraf har 6 fyrbøderfunktion med ca. 1 ugentlig dag, hvor man tænder op i brændefyret. 3 skal primært sørge for at husets brændekælder er fyldt med trækævler. I øvrigt er man hinanden behjælpelige, ligesom alle er parate til at vikariere for hinanden.
Der har ikke været sankeaktiviteter i denne vinter, idet vi har træ i brændeskur nok til at dække fyringssæsonen 2023 / 2024. Men herefter kommer det sikkert til at knibe med at skaffe nyt brænde ved sankning og selvskovning.
Fyringsstrategien har i mere end et år været, at på dage, hvor der ikke er gæster i huset, tændes der op i brændefyret hver morgen. Pillefyret bliver ikke aktiveret til at tage over senere på dagen, som det gør, når der er aktiviteter i huset, eller det er lejet ud. Det har betydet en lavere grundtemperatur i huset og en besparelse på fyringsbudgettet.
Før prisen på piller steg til astronomiske højder, var vi så heldige, at vi hos BYGMA
Guderup kunne købe 6 paller piller til rimelig pris og samtidig få pillerne stillet i depot der, for først at få dem leveret i takt med, der har været plads i Nygårds eget depotrum.
Helbredstilstanden hos såvel pille som brændefyr har i det forløbne år været helt i top, en medvirkende årsag her til har været. at de bliver betjent af fyrbødere, der alle holder et højt fagligt niveau.
Brændekælderens gamle kløvemaskine har derimod måttet give op. En ny og bedre udgave er anskaffet.
Alle fyrbødere har været samlet til evaluering af fyringsrutiner.
Havegruppen ved Gudrun Løkke:
Arne og Gudrun skriver:
I 2022 slap Annelene tøjlerne som haveforkvinde, og kom Gudrun i gang som leder af havegruppen. Som noget af det første fik hvert gruppemedlem tildelt sine egne arbejdsområder.
Vi begyndte også at tage planen for årets gang i haven – måned for måned – i anvendelse. Planen blev til med stor hjælp fra Annelene. Planen er et godt redskab for fremtiden.
Vi fik straffet taksen ved indgangspartiet, som var blevet for stor og uhåndterbar. Den blev stammet op, og står nu som en fin skulptur og byder alle velkommen til Nygård.
Endelig var det også året, hvor det ikke kun var blandt medlemmerne af foreningen Nygård, at der kom bud efter yngre kræfter – også vores pergola ”fik ondt i ryggen” så to overliggere måtte give op. De bliver nu erstattet af ”yngre kræfter”.
Arrangementgruppen v. Ole Andersen
Kulturelle arrangementer på Nygård 2022
I april 2022 var 50 sangglade samlet til fællessang på Nygård. Under overskriften "Vi synger den lyse tid ind" havde sognepræst Kitty Hovgård udvalgt en række sange fra en Danmarks vigtigste bøger "Højskolesangbogen" En bog hvori man finder tekster om alt det, der har værdi i tilværelsen, sådan som komponisten og højskoleforstander Erik Sommer har udtrykt det.
Kitty Hovgård store kendskab til danske sange og evne til formidle sit stof gav i samspil med de fremmødtes sangglæde alle en fin musikalsk og kulturel oplevelse.
Den musikalske ledsagelse var lagt i hænderne på Nygårds rutinerede viseduo: Birgitte Romme og Ole Andersen
Nygård har gennem de senere år været valgt som spillested på den årlige "FolkBaltica Folkemusikfestival". En festival der hvert forår afvikles med en række koncerter nord og syd for den dansk tyske grænse. Danske, tyske og nordiske folkemusikgrupper og folkbands fra øverste hylde spiller ved disse koncerter.
I Foreningen Nygård ser vi det som et skulderklap, at Nygård i festivalen er udvalgt som et af 3 spillesteder i Sønderborg Kommune. De 2 andre er Alsion og Gråsten Slotskirke.
I maj måned i år 2022 havde Nygård besøg 2 musikere fra den absolutte top: Rune Barslund og Alexander Tophøj der gav de mange fremmødte en meget stor musikalsk oplevelse.
I efteråret 2022 var den kulturelle hovedbegivenhed på Nygård den årlige højskoledag. Dagen var igen år velbesøgt med veloplagte kursusdeltagere. Dagen var tredelt.
Før middag fællessang med nye og nyere sange fra sidste udgave af højskolesangbogen. Selv om en del af sangene var mere eller mindre ukendte, var de velsyngende deltagere meget hurtige til tage sangene til sig. Et velspillende viseorkester akkompagnerede.
Over middag holdt professor Michael Broberg, Københavns Universitet et meget spændende foredrag om planternes indre liv. Et område der er ukendt for de fleste.
Dagen sluttede med en koncert med "Folkband Molde" der spillede selvkomponeret musik inspireret af amerikansk bluegrass. Teksterne relaterede til dagens foredrag.
En højskoledag og andre kulturelle arrangementer kræver stor frivillig indsats både på det forberedende stade og bag kulisserne på selve dagene. I arrangementsudvalget påskønnes denne indsats meget.
Fællessang i Nygårdudgaverne, Folkemusikkoncerter i mange variationer og højskoledage med skiftende indhold er blevet en del af
Nygårds kulturelle DNA. Det er måske på disse tre områder at Foreningen Nygård har fundet en niche i de
2022 v. Asta Broesby-Olsen
Arrangementgruppen har 3 undergrupper: Påskeudstilingsgruppen, Bagegruppen og Adhocgruppen
Påskeudstilingsgruppen blev nedsat i 2019, med formålet at stå for den årlige påskeudstilling (afholdt siden 2009) men da såvel udstillingen i 2020 og i 2021 blev corona-aflyst, er denne gruppens første.
Ud over gruppens 8 faste medlemmer hjælper mange frivillige med de mange arbejdsopgaver som f.eks. vagtdækning alle 5 påskedage, overnatning (som tyverisikring), klargøring af lokalerne med fjernelse af alle møbler og retur igen efter udstillingen.
Påskeudstilingsgruppen ved Helga Roesgaard
Påskeudstillingen 2022
At træde ind i udstillingslokalerne på Nygård er som at blive forbundet med naturen. Rødder søger, føler sig frem mod hinanden, træers grene ligeså. Lyset skifter fra skære forårsfarver gennem dunklere lag og når ned i tusmørkeskovens brunlige, violette næsten sorte toner. Vi kommer ud i vidtstrakte pløje- og stubmarker og oplever, at lyset strømmer frem i kontrast til muldens mørke – næsten som strålende juveler.
Det er de tre kunstnere: Hanne Skyum med træsnit og trærelieffer, Hanne Ida Helstrup med grafiske arbejder, hvor der er ætset og ridset i metal og plexiglas, Og Jette Nørregaard, der lader naturens materialer fremstå, håndgribeligt, for os. Hendes værker er skabt af papirmasse til skåle og genstande i mange former og udtryk i kombination med andre af naturens materialer.
Nygårds egenart udtrykkes og udvides, og man mærker glæden fylde sind og krop.
Bagegruppen ved John Jensen
Januar 2022 vil vi huske at det var tidspunktet hvor Corona restriktionerne blev ophævet i Danmark og det betød at vi igen kunne samles på Nygård og selvfølgelig alle andre steder.
I bagegruppen blev der bagt kager til følgende 4 arrangementer af vores altid dygtige og trofaste bagepiger:
3. april, En forårsdag på Nygård – Vi synger den lyse tid ind bagt 3 pladekager
14-18, april påskeudstilling bagt 24 brø’torter
15. maj, FolkBaltica koncert bagt 3 pladekager
8. oktober, Højskoledagen bagt 3 pladekage
Det var dejligt at komme i gang igen og jeg tror nok jeg tør sige på alle 12 bagepigers vegne at vi glæder os til 2023 og håber på, at vi fremover får lidt arbejdsro.
Adhocgruppen ved Asta Broesby-Olsen
Gruppen er frivillige, der har meldt sig til at hjælpe til ved særlige begivenheder på Nygård. Gruppen kontaktes (som gruppe eller individuelt), når der er behov for hjælp, primært til arrangementer
Der er pt. 7 frivillige i gruppen.
Foreningen Nygårds skriftlige beretning 2022
Christian Fischlein skriver:
Jeg er glad for at komme på Nygård, et sted, hvor jeg nyde naturen i alle dens facetter med skov, strand, solskin og så videre.
Jeg føler glæde ved at deltage i diverse frivillige opgaver.
Det er godt, at vi igen kan samles til forskellige arrangementer, Højskoledag m.m.