Foreningens Nygårds nyhedsbrev 2020

Page 1

Nyhedsbrev til Foreningen Nygårds medlemmer

Nygård lever stadig og har det godt I dag 6. oktober har havegruppen igen været i gang med at gøre det haven vinterklar.

I august gik brændegruppen i dvale for en periode, der varer indtil de gode brændestakke er brugt op. Så stilstanden her skyldes ikke Coronaen, men at gruppen bare har været alt for flittig. Nogle af brændegruppens gæve mænd (og en kvinde)

har meldt sig til forskellige opgaver i haven (f.eks. dem hvor der skal bruges maskiner af en art;-) Der er stadig mange opgaver til en mand eller kvinde, der har lyst til at nyde at arbejde i Nygårds skønne omgivelser. Du/ I skal bare melde jer hos Annelene (annelene.als@gmail.com eller 3025 8631). Hele sommeren har Birger sørget for, at græsset var slået omkring Nygård til glæde for de gæster, der trods Coronaen har opholdt sig på Nygård. En del lejemål er blevet aflyst, men mange af dem er bare udsat til næste år i håb om, at situationen har bedret sig til den tid. Her i efteråret er der fortsat en del lejemål.

19. august havde vi brandøvelse for de aktive medlemmer. Svenstrup Brandværn gjorde en god indsats for at lære os, hvordan vi skal slukke en brand med omtanke og ro.


Nyhedsbrev til Foreningen Nygårds medlemmer

27. august havde vi et spændende Flagermusforedrag + tur.

Det blev en øvelse i at afholde arrangement på Nygård med overholdelse af corona-reglerne. Vi mente at der var plads til 40 i salen – men i praksis var der kun plads til 31 stole med 1 meters afstand (omhyggelig målt) Vi planlagde nøje envejsruter f.eks. rundt om bordene, hvor vi serverede kaffe og kage (portionsanrettet). Det hele fungerede fint med de 20 personer, vi var inkl. hjælpere, men vi var efterfølgende enige om, at det ville have været for trangt, hvis alle stole havde været besat. Og det giver ikke mulighed for foreløbig at lave arrangementer med et passende antal deltagere på Nygård – sådan er vilkårene desværre pt. Vi fik også ved denne lejlighed afprøvet vores nye lærred og projektor (sponsoreret af Linak A/S), som fungerede superfint. Også det nye teleslyngeanlæg (sponsoreret af Fabrikant Mads Clausen-fonden) er monteret, så alle hørehæmmede kan nu få supergod kvalitet i ørerne, blot der bruges mikrofon. Men desværre er det ikke lige foreløbig, vi kommer til at bruge vores fine nye hjælpemidler, for Højskoledagen aflyste vi allerede før sommerferien – og efter oplevelsen med flagermusforedraget har vi aflyst både foredrag med Inge Gillesberg og vores årlige Juletur i samarbejde med Naturskolen. Det eneste arrangement vi gennemfører her i efteråret er ”Litteratur i fællesskab” – 4 eftermiddage (28.10. - 25.11 2020 samt 27.1. - 24.2. 2021 kl. 15 - 17) med oplæsning. Her kan vi max. være 12 deltagere, så det er muligt at gøre forsvarligt. Så vi er gået i tænkeboks med, hvordan vi kan lave julefrokost for de aktive frivillige i år (i det fri- hvem ved?) – og medlemsaftenen i januar 2021 forudser vi også må erstattes af et andet arrangement måske til sommer.

Nygård lever i bedste velgående – om omgivelserne er bare så skønne. Så tag en tur i skoven og gå forbi Nygård og nyd haven – udsigten og roen. / Asta Broesby-Olsen


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.