Historiske Huse forår 2025 by nord.

HISTORISKE HUSE

Indhold

LEDER: DE HISTORISKE HUSE FORTJENER AL VORES OPMÆRKSOMHED

4 KØKKENDRØMME I HISTORISKE RAMMER

BEHOV FOR ET SAMLET OG OPDATERET OVERBLIK

15 EN PERSONLIG FORBINDELSE TIL NORGES KULTURARV

BRUG EN PROFESSIONEL FORSIKRINGSMÆGLER

28 MENNESKET BÆRER PÅ ET BYGGEGEN

36 NYT LIV TIL DET KINESISKE LYSTHUS VED LISELUND

41 BUE BECK – EN FORKÆMPER FOR ’FORFALDETS SKØNHED’

50 AT GIVE NOGET VIDERE. AT GIVE NOGET TILBAGE.

54 VI ER KUSTODER, DER SIKRER, AT DET GÅR RIGTIGT TIL

60 RELEVANTE FAGFOLK

Dette magasin postomdeles til medlemmer af Historiske Huse. Vi repræsenterer ejerne af de fredede og bevaringsværdige huse. Derudover sendes det til udvalgte ejere af bevaringsværdige huse, som (endnu) ikke er medlemmer.

Bue Beck

De historiske huse fortjener al vores opmærksomhed

Det er en kunst at integrere nutidens behov med historiske bevaringsværdier, og vores respekt og kærlighed til de historiske huse er forudsætningen for, at det lykkes. I dette magasin dykker vi ned i temaer, der kombinerer vores rige kulturarv med nutidens moderne behov.

Vi har rådført os med den erfarne indretningsarkitekt Anne Nexøe-Larsen, der giver læserne nogle gode råd til, hvordan man skaber det perfekte køkken i et ældre hus, hvor respekt for husets arkitektoniske sjæl går hånd i hånd med moderne funktionalitet og bæredygtige løsninger.

EN STÆRK STEMME FRA BESTYRELSEN TAKKER AF

Bue Beck har i årevis ydet en imponerende indsats for bevaringen af de fredede og historiske bygninger, og med sin skarpe pen og vilje til at tage principielle diskussioner har Bue Beck været en stærk stemme for vigtigheden af at værne om vores bygningsarv. Hans kreativitet og utrættelige arbejde i bestyrelsen for både BYFO og Bevaringsværdige Bygninger har igennem årtier været medvirkende til at sætte fokus på de historiske byg-

ningers betydning. Vi er derfor glade for at belyse Bue Becks mange bedrifter i denne udgivelse.

UDBLIK TIL NORGE

Artikelserien om rammevilkår for ejere af fredede ejendomme i Europa bringer os i denne udgave til Norge, hvor der findes omkring 3.400 fredede bygninger i privat eje. En af de mest bemærkelsesværdige ejendomme er Ringnes Gård, der ligger ved Norges største sø, Mjøsa. Med rødder tilbage til vikingetiden har Ringnes Gård spillet en central rolle i historien, hvilket understreger vigtigheden af at bevare sådanne kulturminder. Denne bevaringsindsats har dog sine omkostninger, som gårdens ejer, Erik Ringnes, uddyber nærmere her i magasinet.

DE HISTORISKE HUSE ER BÆREDYGTIGE

Samtidig reflekterer historiker Christian

Egander Skov over vores tid, hvor bevidstheden om forbrugsgrænser vokser – også i byggebranchen. Vi lever i en tid, hvor historiske huse må anskues i et nyt lys, som de mest bæredygtige strukturer, vi kan have. Disse huse, der er bygget med tanke på at stå gennem tiden, fortjener al den opmærksomhed, vi kan give.

Et strålende eksempel på denne tankegang findes på Samsø i den maleriske landsby Østerby. Her står et fredet hus fra 1854 med traditionelt bindingsværk og et karakteristisk stråtag. Dette smukke hus trækker linjer fra fortid til nutid og viser, hvordan historiske bygninger kan være hjerte og sjæl i vores kulturarv.

God læselyst

Vi skaber belysning, der harmonerer med historisk arkitektur og møder nutidens energikrav. Moderne lysteknologi i balance med historisk design bevarer stedets sjæl.

Af Birthe Iuel, direktør i Historiske Huse

Birthe Iuel

Køkkendrømme i historiske rammer

Vi har spurgt den erfarne indretningsarkitekt Anne Nexøe-Larsen, hvordan man skaber det perfekte køkken i et ældre hus, hvis ønsket er at respektere husets arkitektoniske ide, og man ikke vil gå på kompromis med funktionalitet og bæredygtighed. Når man gerne vil kombinere moderne behov med de eksisterende bevaringsværdier og skabe et køkken, der holder – både i design og kvalitet.

Anne Nexøe-Larsen har indvilget i at dele sine mange års erfaringer med at indrette køkkener i historiske bygninger; fra pladsoptimering og materialevalg til fordelene ved professionel rådgivning. Med sin store erfaring som indretningsarkitekt med at tegne og producere speciallavede køkkener, ved hun, hvor svært det kan være at realisere drømmen om det perfekte køkken. Der er mange faktorer at tage højde for, og i det følgende redegør hun for centrale overvejelser, som hun bruger i sit arbejde med at opfylder kundernes ønsker – uden at gå på kompromis med funktionalitet eller æstetik.

MAN STARTER MED AT LÆGGE ET BUDGET

Anne Nexøe-Larsen starter med at understrege, at forudsætningen for ethvert byggeprojekt er et klart budget, som også inkluderer mulige ombygningsomkostninger. Et nyt køkken kan hurtigt blive en kostbar affære, og derfor er det essentielt at udarbejde en realistisk plan, der passer til ejerens økonomi.

UDFORDRINGER OG OVERVEJELSER VED KØKKENINDRETNING

Dernæst pointerer hun, at køkkenet, for at skabe en sammenhængende helhed, skal

Specialiseret rådgivning inden for energi, indeklima og installationer i fredede samt bevaringsværdige bygninger.

harmonere med husets arkitektur. Behovene kan variere, afhængig af om det er en børnefamilie, et ældre par eller en enlig, der bruger køkkenet. Man må også gøre sig klart, hvordan køkkenet skal bruges: Er det et samlingssted for familien? Hvor mange laver mad samtidig? Skal der være plads til en stor samling af porcelæn og køkkenudstyr? Og hvor mange og hvor store hvidevarer er der behov for?

Pladsoptimering kræver omhyggelig planlægning og et funktionelt køkken er opdelt i tre zoner: den varme, den kolde og den rene. At sikre, at disse zoner fungerer optimalt sammen, kan være udfordrende – især i mindre køkkener. For at skabe en effektiv arbejdsproces, fortæller hun, at det er en god tommelfingerregel at optimere »arbejdstrekanten« mellem komfur, vask og køleskab.

Af Anne Nexøe-Larsen, Birthe Iuel og Caroline Høegh-Guldberg

Her ses tre forskellige køkkener i hvert sit bevaringsværdige hus. De er alle lavet ud fra samme grundelementer, hvor bl.a. låger og fodlister kan ændres efter behov og lyst til forandring. På det midterste billede er der indbygget et pladsbesparende kolonialskab, der fungerer godt, ikke mindst i mindre rum.

DE MANGE VALG OG MULIGHEDER

Anne Nexøe-Larsen gør også opmærksom på, at der i dag er et hav af muligheder, når man skal vælge køkken. Materialer som træ, marmor og malede overflader giver hver deres udtryk, ligesom man kan personliggøre sit køkken ved at vælge en særlig farve eller gå med elementer med eller uden greb.

Hvidevarer spiller også en stor rolle i indretningen, og her er det vigtigt at vælge produkter, der matcher det lagte budget og brugerens tekniske færdigheder.

Bare i valg af køleskab er der mange flere løsninger end tidligere, og som kan give fleksibilitet i indretningen. Her skal blot nævnes løsninger som hjørne-, skuffe- og ”side-by-side”-køleskabe. Det samme gælder opbevaringsløsninger som skuffer, skabe med udtræksbakker, hjørneskabe og kolonialskabe, der kan optimere pladsen –selv i små køkkener.

Belysning er en anden vigtig faktor. Godt arbejdslys over køkkenbordene kan suppleres med hyggelig stemningsbelysning, når maden ikke er på komfuret. LED-teknologi

giver i dag mange kreative muligheder for belysning, fortæller hun.

BÆREDYGTIGHED HAR OGSÅ VUNDET INDPAS I KØKKENINDRETNING

Bæredygtighed er blevet en vigtig faktor –også når der skal vælges køkken. Et bæredygtigt køkken skal kunne holde i mange år og gerne kunne tilpasses i udseende undervejs. Dette stiller krav til materialernes kvalitet. Det er derfor vigtigt at undersøge, om materialerne er certificerede, hvordan de er transporteret, og hvilken overfladebehandling der er anvendt.

Syv gode råd

Udover Anne Nexøe-Larsens gode råd, er der flere ting, man skal tage højde for, for at sikre, at projektet både respekterer bygningens arkitektoniske arv og øvrige bevaringsværdier – og opfylder moderne behov. Vi har samlet nogle vigtige overvejelser her:

HUSETS ARKITEKTONISKE STIL

OG HISTORISKE KARAKTER

Sørg for, at køkkenet harmonerer med husets overordnede stil og tidsperiode. Det gælder både materialer, farvevalg og design af elementer.

• Undersøg, om huset har bevaringsværdige detaljer, såsom paneler, loftsudsmykninger eller gamle gulve, der skal bevares eller integreres.

BYGGEREGLER OG TILLADELSER

Hvis huset er fredet, skal man undersøge, om betingelserne for blot at underrette Slots- og Kulturstyrelsen om udskiftning af køkken er opfyldt, eller om der skal ansøges herom. Er huset ikke fredet, men eks. bevaringsværdigt, skal der ikke ansøges om udskiftning af køkken.

MATERIALEVALG

• Vælg materialer, der passer til husets tidsperiode, men som samtidig er robuste og funktionelle. Fx. kan træ, natursten eller klassiske fliser passe godt til et ældre hus.

• Overvej bæredygtige og langtidsholdbare løsninger for at sikre både kvalitet og miljøhensyn.

PLADSOPTIMERING OG FUNKTIONALITET

• Ældre huse har ofte små eller skæve rum. Det kræver kreativ planlægning at optimere pladsen og sikre en funktionel arbejdsproces.

Opdel køkkenet i funktionelle zoner (varme, kolde og rene zoner) og sørg for, at “arbejdstrekanten” mellem køleskab, vask og komfur fungerer optimalt.

TEKNISK INSTALLATION

• Tjek husets el- og vvs-installationer. Ældre huse har ofte ældre installationer, som kan kræve opdatering for at kunne understøtte moderne køkkenudstyr.

Sørg for ventilation, især hvis der ikke er eksisterende udsugning i køkkenet.

BELYSNING

Kombinér funktionel belysning over arbejdsområder med hyggelig stemningsbelysning, der passer til husets stil.

• Overvej at bruge moderne LED-løsninger, som kan skjules diskret og tilpasses ældre bygninger.

PROFESSIONEL RÅDGIVNING

• Få hjælp fra en indretningsarkitekt eller en køkkenspecialist med erfaring i historiske bygninger for at sikre, at projektet bliver gennemført korrekt.

• Professionel rådgivning kan hjælpe med at finde løsninger, der bevarer husets sjæl uden at gå på kompromis med funktionaliteten.

Ved at tage hensyn til disse faktorer kan du skabe et køkken, der respekterer husets historie og samtidig opfylder moderne krav til funktionalitet og æstetik.

Hun gør opmærksom på, at det langt fra altid er nødvendigt at kassere sit gamle køkken. Elementkøkkener kan f.eks. nemt opdateres med nye låger, mens forrammekøkkener åbner for endnu flere designmuligheder – det er desuden det oplagte valg til et køkken i et historisk hus, uanset om du vælger låger med greb, ”push-to-open”-mekanismer eller synlige hængsler. Malede køkkener kan kræve mere vedligeholdelse, men giver samtidig mulighed for en total forvandling ved blot at skifte farve.

FAKTA

ځ Bor man i et fredet hus, kan mere information søges i Slots- og Kulturstyrelsens faglige retningslinjer for byggesager om restaurering og etablering af køkkener i fredede huse:

www.slks.dk/fileadmin/user_upload/SLKS/Omraader/Kulturarv/Bygningsfredning/Faglige_retningslinjer/13_Koekken_og_bad/13.1_Koekkener.pdf

Bevaringsværdige bygninger

I Malerﬁrmaet Kildahl sætter vi en stor ære i at udføre udvendige facaderenoveringer og indvendigt malerarbejde i bevaringsværdige og fredede bygninger.

Vi har stor respekt for de gamle bygninger og har et klart fokus på materialevalg og de konkrete udførelsesteknikker, samtidig vægter vi miljøet og bevarer et klart fokus på kvalitet. Vi vil med vores perfektion være en aktiv partner i de spændende renoveringsprojekter.

Vi har et stort produktkendskab og har en stor viden om de gamle malerteknikker. Vi kan derfor bidrage med faglig viden samt råd og vejledning i forbindelse med renovering i bevaringsværdige og fredede bygninger.

Udvalgte af relevante referencer:

• Erhvervsarkivet Aarhus, Smykkeskrinet - Vinder af Renoverprisen 2022

• Ebeltoft Rådhus, Rådhuskarreen i Ebeltoft. Museum Østjylland

• Maltfabrikken Ebeltoft

• Havmøllen Ebeltoft

• Skovriddergården Louisenlund, Marselisborg Skov i Aarhus

• Sct. Pauls Kirke, Aarhus

Erhvervsarkivet, Århus Skovriddergården

Politik

Behov for et samlet og opdateret overblik

Historiske Huse har erfaret, at Slots- og Kulturstyrelsen planlægger at erstatte den nuværende FBB-database (Fredede og Bevaringsværdige Bygninger) med et nyt register. Det nye system skal udelukkende indeholde oplysninger om Danmarks fredede ejendomme, mens de bevaringsværdige bygninger ikke længere vil være en del af registret. Det er endnu uklart, hvordan kommunernes data om bevaringsværdige bygninger og SAVE-vurderinger fremover vil blive håndteret.

KRITISK BESLUTNING FOR KULTURARVEN

Historiske Huse ser med stor bekymring på, at styrelsen overvejer at fjerne registreringen af

bevaringsværdige bygninger. Denne database har ikke alene kostet staten et trecifret millionbeløb at opbygge, men anvendes dagligt af kommuner og byggebranchen til at beskytte landets bevaringsværdige bygninger og bymiljøer.

»Det vil være et stort problem for sikringen af vores bygningskultur, hvis FBB-databasen fremover kun omfatter de fredede

bygninger,« udtaler arkitekt mma Sven Koefoed-Hansen, formand for foreningen Bevaringsværdige Bygninger og tidligere teknisk direktør i Næstved Kommune. Han advarer mod en opsplitning af de fredede og bevaringsværdige bygninger i to separate databaser.

FBB-DATABASENS BETYDNING Mellem 1990 og midten af 00’erne kortlagde først Miljøministeriet og siden Kulturministeriet, i samarbejde med kommunerne, de bevaringsværdige bygninger i 75 af landets daværende 275 kommuner. Disse registreringer blev samlet i den landsdækkende FBB-database, som siden har været en helt uundværlig vidensbank for

Dahlbergs Kakelugnsmakeri

20-30% RABAT

PÅ ÖLANDSSTEN TIL

MEDLEMMER AF HISTORISKE HUSE

Massivt plankegulv og ölandssten

International kakkelsovnsmager, antikke kakkelovne, ildsteder/pejse samt massivt plankegulv og ölandssten

Af Sven Koefoed-Hansen, arkitekt maa

Sven Koefoed-Hansen

Københavns Listefabrik

VERDENSREKORD I TRÆLISTER

Kæmpe udvalg i fyrtræslister og hvidmalede lister til dit byggeprojekt på lager

Køb og bestil i vores velassorterede webshop på kbhlistefabrik.dk

Hurtig levering

- Vi leverer over hele Danmark, enkelte småøer dog kun til færgekaj

• Bundstykker/Karmtræ

• Fejelister

• Forkantlister

• Glaslister

• Halvstaflister

• Håndløbere

• Hjørnelister

• Hulkehllister

• Indfatninger/Gerigter

• Karmtræ

• Kvartstaflister

• Rundstokke

• Saunalister

• Skurelister

• Skyggelister

SE VORES KÆMPE UDVALG I:

INDFATNINGER

Download Listekatalog fra hjemmesiden og se vores lagersortiment

Se også vores Specialprofil katalog

FODPANELER

Alt i trægulve Eg plank Eg sildeben og meget

Håndlavet Eg Plankegulv i længder op til 500 cm på lager

Vi er også specialister i renoveringsgulvplanker i fyr. Kæmpe udvalg på lager

Kontakt os · Scan hér

Listefabrik: Åbningstider for Butik og Showroom i Søborg: Mandag - Fredag kl. 7.00 - 17.00 samt Lørdag kl. 9.00 - 13.00 - Søn- og helligdage lukket. Rosenkæret 18, 2860 Søborg · Telefon: +45 3927 6090 · www.kbhlistefabrik.dk

Arbony

Vi har brug for et samlet overblik. De to typer bygninger kan ikke adskilles – de eksisterer side om side i vores byer, og ofte danner de bevaringsværdige bygninger en vigtig ramme om de fredede,«

Sven Koefoed-Hansen

myndigheder, byggebranchen, ejere af fredede og bevaringsværdige huse og borgere med interesse for vores bygningskultur.

Oprindeligt blev over 350.000 bygninger fra før 1940 kortlagt, hvoraf 125.000 blev klassificeret som bevaringsværdige af de respektive kommunalbestyrelser. Det anslås, at der findes omkring 300.000 bevaringsværdige bygninger fra før 1940. Hertil kommer mange fine huse opført i efterkrigstiden. Denne kortlægning har siden dannet grundlaget for kommunernes arbejde med de bevaringsværdige bygninger og bymiljøer og har været et centralt værktøj for ejendomsmæglere, byggebranchen og borgere.

BEHOV FOR EN MODERNE LØSNING

Selvom FBB-databasen stadig er en værdifuld kilde til information, er den teknologisk forældet og lever ikke op til nutidens krav. Flere kommuner har derfor udviklet deres egne databaser og undlader at indrapportere nye bevaringsværdige bygninger i FBB. Dette har ført til et svært tilgængeligt

overblik og svækket den fælles metode på landsplan

Arkitekter, byplanlæggere og kommuner har i årevis opfordret Slots- og Kulturstyrelsen til at udvikle en ny, moderne version af FBB, der imødekommer nutidens behov. En sådan database vil kunne understøtte både national og kommunal planlægning, tilskudsordninger som håndværkerfradraget, byggesektorens arbejde og borgernes adgang til information om bygningskultur.

Historiske Huse mener, at en opdatering af FBB er nødvendig, men understreger vigtigheden af, at det nye register fortsat omfatter både fredede og bevaringsværdige bygninger.

»Vi har brug for et samlet overblik. De to typer bygninger kan ikke adskilles – de eksisterer side om side i vores byer, og ofte danner de bevaringsværdige bygninger en vigtig ramme om de fredede,« afslutter

Kontakt os på 7473 4549, eller besøg knudweiland.dk for at læse mere.

Knud Weiland ApS – med over 45 års erfaring er vi Syd- og Sønderjyllands foretrukne murerfirma, når det gælder restaurering af historiske huse. Vi sætter en ære i det gamle håndværk og stolthed i at bringe gammelt murværk til live igen.

KULTURARV I DANMARK

ځ Fredede og Bevaringsværdige Bygninger (FBB) er det nationale register over Danmarks bygningskultur. Opgaven med at passe og opdatere FBB er lagt hos Slots- og Kulturstyrelsen. Registret fungerer som et værktøj for myndigheder – særligt kommuner – samt private firmaer, interesseorganisationer og borgere, der ønsker indsigt i den fredede og bevaringsværdige bygningsmasse.

ځ Slots- og Kulturstyrelsen vedligeholder oplysninger om fredede bygninger, mens det er kommunernes ansvar at opdatere informationer om de bevaringsværdige og SAVE-vurderede bygninger i FBB.

ځ FBB indeholder data om cirka 7.000 fredede bygninger og omkring 350.000 bygninger, hvis bevaringsværdi er vurderet af landets kommuner.

ځ Læs mere på Slots- og Kulturstyrelsens hjemmeside

ځ Se databasen her: https://kulturarv.dk/fbb/index.htm;jsessionid=2C2A4D50D40D060FDCC49C57106E8080

Historiske Huses bronzeplaketter

Måske har du beundret en smuk og harmonisk bygning, og efterfølgende konstateret, at det var udsmykket med en af Historiske Huses bronzeplaketter? Her kan du læse, hvad der ligger til grund for udsmykningen, og hvordan man som ejer af et historisk hus kan søge om at få en plakette på sin husmur.

Historiske Huse giver ejere af fredede og bevaringsværdige bygninger mulighed for at få tildelt en bronzeplakette. Plaketten er til dig, der har et hus med høj arkitektonisk bevaringsværdi. Man betaler for det, men ikke mere end til at dække omkostningerne til plakette og forsendelse. Plaketterne er til montering på facaden, så man som

bygningsejer kan kommunikere til omverdenen, at man er med til at værne om kulturarven.

For de fredede bygninger er det nok at ansøge uden dokumentation. Det skyldes, at de er reguleret af Slots og Kulturstyrelsen, som helt ned i detaljerne ser til at

Der er en rektangulær plakette for de fredede bygninger, og en rund for de bevaringsværdige.

Af Historiske Huses arkitekt, Ulrik Schwanenflügel

Foto: Ulrik Schwanenflügel

bygningernes originalitet og helhedspræg opretholdes.

Vi anbefaler, at man søger Slots- og Kulturstyrelsen om lov til at montere plaketten, der ledsages af en udførlig monteringsvejledning. Er dit hus fredet, kan du anmode Historiske Huses sekretariat om en plakette. Vi sender den

med posten, når vi har modtaget din betaling.

Helt anderledes er det med de bevaringsværdige bygninger. Det er kommunerne, der står for at udpege og værne om dem, og det er ret forskelligt, hvordan det sker, i de 99 forskellige kommuner. Mange bygningsejere er forvirrede over, hvad der gæl-

MERE INFORMATION

Plaketten til de fredede huse er tegnet af arkitekt Jørgen Overby.

Læs mere om, hvordan du kan få en plakette til dit fredede hus på Historiske Huses hjemmeside: https://historiskehuse.dk/plakette-fredede-bygninger/

Plaketten til de bevaringsværdige bygninger er tegnet af arkitekt Bue Beck. Læs mere om, hvordan du kan få en plakette til dit bevaringsværdige hus på Historiske Huses hjemmeside: https://historiskehuse.dk/plakette-til-de-bevaringsvaerdige-huse/

Begge plaketter koster 500 kr. stykket, og kan kun købes af medlemmer af Historiske Huse.

Se Slots- og Kulturstyrelsens oversigt over fredede og bevaringsværdige bygninger: https://www.kulturarv.dk/fbb/index.htm

der - og der sker ofte renoveringer, hvor bygningerne mister de træk, der har gjort dem bevaringsværdige. Tildelingen af en plakette til et bevaringsværdigt hus er en anerkendelse af opretholdelsen af dets oprindelige kvaliteter, og vi gør en del ud af vurderingen, så vi sikrer et højt niveau. Derfor beder vi om at få gode nye fotos af alle facader bilagt ansøgningen.

Udgangspunktet for at ansøge er, at man har en bygning, der er vurderet til en karakter af 1-3 på den såkaldte SAVE-skala, og at den er udpeget af den tilhørende kommune som bevaringsværdig. Udpegningen fremgår ofte af en lokalplan, en kommuneplan eller et kommuneatlas. På Slots og Kulturstyrelsens hjemmeside kan du se, om dit hus er bevaringsværdigt i databasen for fredede og bevaringsværdige bygninger (også kaldet FBB-databasen). Du skal være opmærksom på, at ikke alle bevaringsværdige huse er registreret, og at en eventuel registrering kan være forældet.

En bevaringsværdig bygning vurderes efter SAVE-metoden ud fra fem forskellige forhold: arkitektonisk værdi, kultur-

mail@trehoje-traeindustri.dk www.trehoje-traeindustri.dk

Det kræver en sikker hånd, og som regel også en restaureringskyndig rådgiver, at istandsætte de gamle bygninger så detaljer og helhedspræg ikke går tabt. Foto: Ulrik Schwanenflügel

historisk værdi, miljømæssig værdi, originalitet og tilstand. Hvert af disse forhold vurderes på en skala fra 1-9 og sammenfattes til en samlet bevaringsværdi for bygningen:

Det, vi vurderer en bevaringsværdig bygning på, er kun det udvendige, og her skal bygningen fremstå vel vedligeholdt og originalt. Ved udskiftning af bygningsdele som f.eks. vinduer og døre er det vigtigt, at det

bliver med de samme detaljer og farver som før - og vi siger som hovedregel nej, hvis der er udskiftet til termovinduer.

Tagudskiftninger og facadeistandsættelser skal også være gjort med de samme materialer og detaljeringer, som da huset blev opført. Vi lægger desuden vægt på, at der ikke er sket for store opretninger af de naturlige skævheder, så tag og facade stadig følges ad. Eventuelle ændringer og tilbygninger

skal være sket med kvalitet, og med respekt for den arkitektoniske helhed.

Ønsker du at købe en plakette, så send en mail til sekretariat@historiskehuse.dk

Det er først, når man ser et gammelt originalt vindue ved siden af et nyt, at man rigtigt fornemmer den store forskel i udtrykket. Det gamle virker som en harmonisk helhed, oftest med smukke genspejlinger i det gamle glas, mens det nye tydeligt består af enkeltdele, f.eks. de fremtrædende hængsler, som visuelt ødelægger helheden.

Foto: Ulrik Schwanenflügel

Specialopgaver

Malerfirmaet Eskildsen A/S har igennem tre generationer opbygget stor ekspertise og erfaring inden for maler- og hovedentrepriser med specialopgaver i bevaringsværdige bygninger. Firmaet kan udføre traditionelt malerarbejde med f.eks. kalk, linoliemaling og silikat. Derudover har vi eget sprøjtefirma til fornyelse af inventar.

Ejeransvar og udfordringer i Norge

En personlig forbindelse til Norges kulturarv

Af Anne Ulrick Lousdal. Fotos: Erik Ringnes

At eje et stykke af historien er både en gave og en forpligtelse, fortæller Erik Ringnes, som for nylig overdrog Ringnes Gård, en fredet, norsk ejendom fyldt med historisk dybde, til sin ældste datter.

Norge er kendt for sin natur, men landet rummer også en imponerende rigdom på historiske bygninger, der er spredt ud over det maleriske landskab. Iblandt de mange bemærkelsesværdige historiske ejendomme finder man Ringnes Gård, der er beliggende i det naturskønne område ved Norges største sø, Mjøsa.

Ringnes Gård har rødder, der strækker sig helt tilbage til vikingetiden, og den ikoniske ejendom er omtalt flere steder i Snorres

kongesaga som hovedsædet for Kjetil Kalv, en betroet ven af kong Olav den Hellige. Gennem århundreder har ejendommen skiftet hænder, fra baroner til danske embedsmænd, indtil den i 1768 blev købt af Erik Sørensen fra Helgøya – stamfader til den nuværende Ringnes-slægt.

UNIKKE DEKORATIONER

Med sin karakteristiske dobbeltmidtgangsbygning, der blev opført i 1720 og ombygget væsentligt i 1765 af oberst Friedrich

Gottschalk von Haxthausen, er Ringnes Gård en helt særlig repræsentant for norsk arkitekturhistorie.

Ejendommens centrale indgang åbner til en unik rumfordeling, der inkluderer en sjælden stuesal på førstesalen. Bygningen er kendt for sine unikke dekorationer, heriblandt et udsmykket loft, særlige tapeter og en dekoreret spisestue, hvis detaljer alene berettiger bygningens fredning.

Bygningen var oprindeligt ikke malet, og de originale »Københavnervinduer« fra 1765 kan stadig ses i nogle rum, bl.a. i salen mod vest og på loftet. Loftsdekora-

Historiske farver til bevaringsværdige og fredede bygninger. Lavet i samarbejde med dem, der kender historien.

tionerne, der er tilskrevet Peder Kastrud, repræsenterer rokokostilen fra 1700-tallet, mens det eksotiske og håndtrykte tapet på væggene er nænsomt restaureret.

EN GOD EJER ØJNER

BYGNINGENS BEHOV

Erik Ringnes betragter ejerskabet af Ringnes Gård som en personlig forbindelse til Norges rige historie, hvor han engagerer sig aktivt i bevaringen af landets kulturskatte. De historiske bygninger, og træerne der omkranser dem, er en kilde til ro for ham, og

hans interesse for historiske huse voksede særligt efter en møjsommelig restaurering af Ringnes Gård efter en brand i 1996. Projektet, der tog over to år og involverede eksperter i bygningsbevaring, styrkede hans viden om diverse stilarter, materialer og teknikker:

»Min indsigt og erfaring har skabt en dybere forbindelse til Ringnes Gård, og jeg mener, at en god ejer er én, der øjner den historiske bygnings behov og søger ekspertråd i forbindelse med vedligeholdelsen af den,” lyder det fra Erik Ringnes.

FREDNINGEN MEDFØRER STRENGE RESTRIKTIONER

I Norge er bevaringen af de historiske bygninger underlagt strenge regler, der hovedsageligt er fastlagt gennem ’Kulturmindeloven’ fra 1978. Bygninger, der relaterer sig til perioder fra før 1537, er automatisk fredet, mens bygninger fra årene 1536 til 1650 kan blive fredet baseret på en vurdering fra Rigsantikvaren. Fredningen medfører strenge restriktioner og krav til enhver form for ændringer ud over almindelig vedligeholdelse, hvilket har betydning for ejer-

Nye historiske døre. Præcis som de originale.

# Nøjagtig genskabelse af historiske døre

# Snedkerdøre med ægte fyldninger

# Brand-, lyd- og sikkerhedskrav opfyldes

# Kulturarven bevares

Stort udvalg af ﬂiser, økologisk maling, beslag, greb, døre og belysning. Specialbyggede køkkener og inventar. Egen produktion. Fornuftige fragtmuligheder til Danmark. Kontakt os for rådgivning og bestilling.

Butikker

Malmö Göteborg Stockholm

Kundeservice & webshop www.byggfabriken.se +46 40 643 06 00

nes tilskudsmuligheder til vedligeholdelse.

I Norge har myndighederne som mål at bevare et repræsentativt udvalg af kulturminder, der bidrager til at fortælle landets historie, og der er et skel mellem fredede og bevaringsværdige bygninger. Nogle kulturminder er fredet, mens andre er bevaringsværdige, og der findes forskellige støtteordninger for fredede og bevaringsværdige bygninger. Selv om en bygning eller et område ikke er fredet, kan det stadig være bevaringsværdigt og være kulturhistorisk vigtigt:

»I Norge har vi 15 amter, som har hovedansvaret for forvaltningen af fredede bygninger. Tidligere lå dette ansvar hos Rigsantikvaren, der blev oprettet i 1912, men som nu er organiseret som et direktorat. Rigsantikvaren er underlagt Klima- og Miljødepartementet og har stadig vedtægtsmyndighed for fredninger og fungerer som klageinstans for beslutninger truffet i amterne. Desuden har Rigsantikvaren fortsat ansvaret for den nationale kulturarvsbeskyttelse,« forklarer Erik Ringnes.

OFFENTLIGE KULTURMINDER PRIORITERES

I dag findes der omkring 3.400 fredede bygninger i privat eje i Norge – og det er regionkommunerne og Sametinget, der har ansvaret for at fordele tilskud til disse fredede kulturminder. Tilskuddene er beregnet til helt eller delvist at dække de ekstraomkostninger, der er forbundet med antikvarisk sikring, istandsættelse, vedligeholdelse og pleje af kulturminder og kulturmiljøer.

Desværre er bevillingerne fra statsbudgettet imidlertid utilstrækkelige, pointerer Erik Ringnes, hvilket betyder, at kun en lille andel af de fredede bygninger modtager støtte efter ansøgning til deres amt. Amterne er blevet instrueret i at prioritere de kulturminder, der indebærer særligt tunge vedligeholdelses- og istandsættelsesopgaver for ejerne, samt bygninger og anlæg, hvor der er risiko for, at store kulturværdier går tabt. Ligeledes skal kulturminder, der er tilgængelige for besøgende, oplevelser og formidling, prioriteres:

»Det er alarmerende, at omkring 25 procent af alle fredede bygninger siden den første fredning i 1923 er gået tabt. I dag står 550 bygninger overfor en lignende skæbne, og omkring 2.000 ud af de 3.400 bygninger har endnu ikke nået de vedligeholdelsesmål, som myndighederne satte i 2020. Der er et betydeligt misforhold mellem de nødvendige midler og de bevillinger, der er til rådighed

Nationalmuseet Konservering og Restaurering

Få professionel hjælp til konservering, restaurering og rådgivning indenfor

Møbler Malerier Interiører Vægdekorationer

Annonce

Gobeliner Vægtapeter Skulpturer Stenmonumenter

Farveundersøgelser Bøger Arkivalier Skadedyrsbekæmpelse Konsulenthjælp

Helhedsløsninger

på statsbudgettet, hvilket betyder, at merudgifterne for ejere ikke dækkes som forventet,« forklarer Erik Ringnes og uddyber:

»Klimaændringerne har ført til flere rådskader og større vedligeholdelsesbehov; mere nedbør og ekstremt vejr forøger behovet for både forebyggende og afhjælpende tiltag. Brandbeskyttelse af fredede bygninger er også utilstrækkelig, og det er vanskeligt

at skaffe statslige midler til dette formål. Desuden er forskellig praksis i amterne et stort problem.«

’VERN GJENNOM BRUK’

Erik Ringnes har selv haft flere oplevelser med de udfordringer, der følger med at være ejer af en fredet ejendom i Norge. Da en brand raserede på Ringnes Gård i 1996, stod han over for den enorme opgave at

genopbygge og restaurere bygningen – og i den sammenhæng fandt han dialogen med myndighederne helt essentiel for et vellykket resultat:

»Min erfaring efter branden på Ringnes Gård er, at sagsbehandlerne er pragmatiske og forsøger at finde løsninger, der både bevarer kulturarvsværdierne, men som samtidig opfylder ønsket om moderne boligkvalitet. For eksempel blev et toilet i forbindelse med restaureringen installeret i et skab med håndhøvlet nyt bund- og toppanel og tidssvarende listeværk,« fortæller Erik Ringnes og bemærker:

FORENINGEN FREDET:

ځ Der er over en årrække gjort flere forsøg på at etablere en interesseorganisation for private ejere af fredede bygninger i Norge, men først den 13. maj 2006 blev foreningen Fredet (FF) stiftet. Organisationen har i dag ca. 200 medlemmer, ingen ansatte, og er fuldstændig baseret på frivilligt arbejde. Foreningens driftsgrundlag er baseret på statsstøtte på 200.000 kr. samt medlemskontingenter.

EKSPERTER I BEVARING AF FREDEDE OG BEVARINGSVÆRDIGE BYGNINGER

Fredede og bevaringsværdige ejendomme kræver nænsom og løbende vedligeholdelse og restaurering med respekt for arkitektur og bygningskultur.

Vi vægter valg af historisk korrekte farver og materialer og udfører myndighedsdialog, projektstyring, udbud, budgetter og byggeledelse.

RESTAURERING RENOVERING TRANSFORMATION VEDLIGEHOLDELSE

www.m-arkitekter.dk info@m-arkitekter.dk

HVORDAN ER DE HISTORISKE HUSE I NORGE BESKYTTET?

Beskyttelsen startede med »Lov om Bygningsfredning« fra 1920. Senere blev denne lov suppleret med »Lov om Fortidsminder« i 1951 og blev til sidst erstattet af »Lov om Kulturminder« i 1978. Disse love fastlægger reglerne og rammerne for beskyttelse og bevaring af historiske huse og andre kulturminder i Norge.

HVORDAN FORDELER KOMMUNERNES, AMTERNES

OG STATENS ROLLE SIG I BESKYTTELSEN?

Staten har vedtægtsmyndighed gennem Rigsantikvaren, amterne administrerer bygninger og midler, og kommunerne påvirker gennem reguleringsplaner.

HVEM KAN REJSE EN FREDNINGSSAG I NORGE?

Kun Rigsantikvaren har myndighed til at træffe beslutninger, men regionskommunerne, privatpersoner og foreninger kan foreslå fredning.

HVAD ADSKILLER LOVGIVNINGEN OM BESKYTTELSE AF HISTORISKE HUSE FRA MUSEUMSBESKYTTELSE?

Den samme lov gælder for både fredede private bygninger og museumsbygninger.

EFTER HVILKE KRITERIER FREDER MAN BYGNINGER?

Man søger at bevare et repræsentativt udvalg af kulturminder baseret på deres historiske betydning.

HVORDAN ADMINISTRERES DE FREDEDE BYGNINGER?

»Bevaring gennem brug« er centralt, og der er plads til pragmatiske løsninger, der bevarer kulturværdier og opfylder nutidige behov.

FINDES DER EN KLAGEINSTANS FOR EJERE AF FREDEDE BYGNINGER?

Ja, Rigsantikvaren fungerer som klageinstans.

FINDES DER FRADRAG FOR EJERE AF FREDEDE BYGNINGER?

Nej, bortset fra at de fleste kommuner ikke opkræver ejendomsskat.

HVAD KAN EJERNE SELV FORETAGE SIG UDEN AT ANSØGE?

Almindelig vedligeholdelse, men det er ofte klogt at søge råd.

ER DER FRITAGELSE FOR GRUNDSKYLD FOR FREDEDE HUSE?

De fleste kommuner fritager dem for ejendomsskat.

Strunge Jensen A/S har projekteret et utal af projekter inden for fredet og bevaringsværdigt byggeri gennem årene, både inden for vvs, el, ventilation og indeklima, konstruktioner, byggeledelse og bygherrerådgivning.

Rådgivende Ingeniører Fredede og bevaringsværdige bygninger

Strunge Jensen A/S Stensbjergvej 1, 3 sal 4600 Køge

Tlf 56 14 10 30 ingenioer@strunge dk www strunge dk

»Min erfaring er samtidig et godt eksempel på det norske princip om »vern gennem bruk« (Red-: bevaring gennem brug) – der er få objekter, der har så høj værdi, at de skal bruges for at blive bevaret, i modsætning til museumsgenstande som fx vikingeskibene i Oseberg og Gokstad, som er helt unikke genstande.«

KAN VÆRE EN ØKONOMISK BYRDE

Ifølge Erik Ringnes er dialog med myndighederne afgørende for en tilfredsstillende forvaltning af en fredet ejendom, på trods af de variationer, der ses i praksis i de forskellige amter. Han påpeger dog igen, at det kan være en økonomisk byrde at vedligeholde en fredet bygning i Norge – især i lyset af landets begrænsede statstilskud, der sjældent dækker de fulde omkostninger:

»Stortinget besluttede i 2020 at undersøge og indføre skatte- og afgiftslettelser for fre-

dede bygninger, men beslutningen er ikke blevet fulgt op af hverken denne eller den forrige regering – ligesom det er tilfældet med 423 andre beslutninger. Derudover er der en mangel på håndværkere med specialkompetencer og en begrænset ad-

gang til de særlige materialekvaliteter, som kræves til fredede bygninger,« lyder det fra Erik Ringnes, der, uanset disse udfordringer, understreger, at han finder stor glæde i sin rolle som forvalter af en vigtig del af Norges kulturarv.

Rådgivende ingeniører 75 års erfaring

Jørgen Nielsen Rådgivende Ingeniører A/S er toneangivende indenfor vedligehold af den ældre bygningsmasse og særligt anerkendt inden for fagområderne bærende konstruktioner og restaurering

www.jorgen-nielsen.dk

ANNONCE

Novaform forvalter fortidens storhed i en moderne verden

Ejere af historiske bygninger kan opleve, at vedligeholdelse og restaurering er en kompleks opgave, som kan hindre eller skjule de historier, deres hjem rummer. Her kan Novaform fungere som en pålidelig vejleder, der hjælper ejerne med at navigere gennem udfordringerne og afdække ejendommenes indre fortællinger.

I en tid der er præget af hastige teknologiske fremskridt og urbane transformationer, er det essentielt at holde fast i og bevare vores kulturelle rødder, mener Novaform, der med en dyb forståelse for historiens vingesus og en passion for at bevare fortidens storhed markerer sig som en førende aktør inden for bevaring og restaurering.

BALANCE MELLEM TRADITIONER OG MODERNITET

Novaform Arkitekterne består af de tre dedikerede partnere, Mai-Britt Haugaard, Riko Lundqvist og Stig Ørum Christensen, der har etableret tegnestuen på et solidt fundament bestående af tre centrale værdier: Arkitektur, konstruktioner og bæredygtighed. Disse værdier afspejler sig i virksomhedens arbejde, hvor dyb arkitektonisk forståelse smelter sammen med solide, håndværksmæssige kompetencer og bæredygtig bevidsthed:

»Arkitektur handler ikke kun om materialer og konstruktioner, men om en dyb forståelse for husets egen fortælling. Som arkitekter er vi engagerede i at arbejde med eksisterende huse, fordi hvert enkelt byggeri har sin egen historie. Vores arbejde handler dermed om at bevare det, der har en historie at fortælle, og om at finde en balance mellem fortidens traditioner og nutidens moderne krav,« fortæller Stig Ørum Christensen, som med sin alsidige baggrund som murer og konstruktør, kombineret med en æstetisk forståelse fra Kunstakademiet, bringer en unik indsigt til arbejdet med historiske bygninger.

NOVAFORM ER EN BETROET VEJLEDER

At træde ind i en historisk bygning er en oplevelse, der inspirerer og forundrer de fleste – det er ikke blot strukturerne, men også de fortællinger, der er indgraveret i

hver mursten og bjælke, der taler til os. Stig Ørum Christensen beskriver denne følelse med stor passion: »Jeg er helt forelsket i de gamle konstruktioner og den historiske arv, de bærer på; det er så spændende at møde håndværket, huset, dets svagheder og styrker – det er der, man begynder at forstå det byggeri, man står overfor.«

For ejere af historiske bygninger kan vedligeholdelse og restaurering dog føles som en kompleks opgave, hvilket risikerer at bremse eller skjule de fortællinger, deres hjem bærer på. Novaform kan her fungere som en betroet vejleder, der kan guide ejerne igennem udfordringerne og åbne dørene til bygningernes iboende historier:

»Med vores ekspertise kan ejerne få indsigt i, hvordan de bedst kan bevare bygningernes unikke karaktertræk, så de skjulte for-

tællinger kan komme til live. På den måde kan ejerne opleve deres hjem som mere end blot fysiske strukturer – de kan få chancen for at opdage og værdsætte historien, der åbenbarer sig i hver krog og hvert rum,«lyder det fra Stig Ørum Christensen.

VELRENOMMEREDE PROJEKTER

Novaforms arbejde inkluderer velrenommerede projekter som renoveringen af Tårnborgs hovedbygning, hvor Novaform i samarbejde med Slots- og Kulturstyrelsen har demonstreret sin evne til at integrere moderne bæredygtighedsstandarder med respekt for historiske konstruktioner.

Et andet eksempel er virksomhedens involvering i Kartoffelrækkernes bevaring på Amager, hvor de har givet nyt liv til en del af Københavns gamle arbejderdistrikt ved at sikre, at renoveringerne forbliver tro

mod bygningernes oprindelige karakter. Novaform ser på fremtiden med håbet om, at historiske bygninger fortsat vil spille en afgørende rolle i Danmarks kulturelle landskab. Således betragter de deres arbejde som ikke alene en indsats for at bevare bygninger, men også en forpligtelse på at formidle betydningen af kulturarv til fremtidige generationer:

»Vores arkitektoniske fortid er nøglen til at forstå, hvem vi er som samfund, og hvordan vi kan bevæge os fremad uden at miste det, der gør os unikke. Når man ejer et historisk hus, bliver man en forvalter af en rig kulturarv, der vil blive videregivet til kommende generationer – og det er netop den, vi ser som vores ansvar at være med til at sikre bedst muligt,« lyder det afsluttende fra Stig Ørum Christensen.

NOVAFORM ER DIN FORETRUKNE PARTNER

Novaform ønsker at være din partner i at tage vare på de skatkamre af fortællinger, som dit historiske hus repræsenterer. Deres passion og engagement i bevaring, bæredygtighed og transformation gør dem til den perfekte samarbejdspartner for ejere, der ønsker at sikre deres ejendoms fremtid uden at gå på kompromis med dens historiske betydning.

Brug en professionel forsikringsmægler

De færreste ejere af historiske huse har tid eller ekspertise til at fordybe sig i forsikringspolicer og betingelser. Ofte bliver det først relevant, når en skade opstår, og behovet for forsikringen bliver aktuelt.

Hvis man ønsker at undgå besværet med selv at stå for forsikringsprocessen, kan man med fordel samarbejde med en forsikringsrådgiver med erfaring i historiske bygninger. Rådgiveren er uafhængig af forsikringsselskaberne og fungerer som ejerens betroede rådgiver, der håndterer udbuddet, sammenligner tilbud, forhandler med forsikringsselskaberne og sikrer, at de nye policer er korrekt udformet.

Forsikringsrådgiveren kan hjælpe ejere af historiske huse med at navigere i de komplekse krav til forsikring, forebyggelse og bevaring, så de kan opnå den bedst mulige dækning og derved beskytte deres historiske ejendom for eftertiden.

Af Caroline Høegh-Guldberg og Anne Ulrick Lousdal

Uafhængig rådgivning

HÅNDTERING AF JURIDISKE OG PRAKTISKE UDFORDRINGER

RÅDGIVNING OM FOREBYGGELSE FREM FOR REPARATION

Ofte anbefaler en forsikringsmægler at investere i forebyggende foranstaltninger som brandsikring, opdatering af elinstallationer og regelmæssig vedligeholdelse for at undgå større skader i fremtiden. Disse tiltag kan også øge husets værdi og bevare dets historiske integritet.

VALG AF FORSIKRINGSTYPE – HVILKE TYPER

FORSIKRING PASSER TIL DIT HUS?

Indsigt i forskellige forsikringstyper, der er relevante for historiske huse, eksempelvis sumforsikring/førsterisikoforsikring, der giver fleksibilitet til at opfylde myndighedskrav ved skader. Rådgivning om fuld- og nyværdiforsikring, der kan suppleres med en fredningssum for at dække ekstraomkostninger ved restaurering af fredede bygninger.

FORSTÅELSE AF FORSIKRINGSPOLICEN

En grundig gennemgang af forsikringspolicen for at sikre at dækningssummer og vilkår passer til bygningens særlige karakter og krav fra myndigheder som Slots- og Kulturstyrelsen. Samtidig kan en mægler give råd og vejledning til at få en professionel vurdering af ejendommens genopbygningsværdi for at sikre præcise forsikringssummer.

Hjælp til at navigere i det omfattende juridiske arbejde, der ofte følger med forsikring af historiske bygninger, og hvordan de kan forhandle med forsikringsselskaber for at opnå en dækkende aftale samt hjælp til at identificere krav som eksempelvis anvendelse af traditionelle materialer og bevaringspraksis – og at disse er dækket i policen.

RÅDGIVNING OM SELVRISIKO

OG PRÆMIE

Gennemgang af fordelene ved at vælge en højere selvrisiko for at reducere præmien og opnå en mere omfattende dækning ved større skader.

DÆKKER DIN POLICE?

Kun få forsikringsselskaber vil forsikre fredede og historiske ejendomme pga. usikkerhed om øgede myndighedskrav til genopførsel. Præmierne er steget markant, og mange ejere overvejer, alene af den grund, om de overhovedet har råd til at blive boende i deres fredede huse. Mange ejere er også usikre på, om de er underdækkede i forhold de øgede genopførselskrav fra Slots- og Kulturstyrelsen i tilfælde af brand – og skal ejendommen sælges, kan en mangelfuld police give udfordringer ved køb og salg af den historiske bygning.

Trænger din bygning til en kærlig hånd eller restaurering?

Vi har stor interesse og mange års erfaring i restaureringer af f.eks. kirker, gamle huse, slotte, bindingsværk og andre specialopgaver. Vi lægger stor vægt på at bevare mest muligt af bygningens originale udtryk, charme og sjæl. Vi har hjemme i Aarhus, men rykker gerne ud til spændende projekter i hele Danmark, og giver et helt uforpligtende tilbud på lige netop dit.

Annonce

En mægler kan hjælpe ejere af historiske huse med:

FÅ EKSPERTVURDERING

Vores mål er, at du får et overskueligt overblik over dine forsikringsengagementer samt den korrekte hjælp og støtte

DANSØ FORSIKRINGSMÆGLERE v/ Post og Vaaben har over 40 års erfaring inden for forsikring af de danske landbrugsaktiviteter. Derudover har vi specialiseret os i forsikringsafdækning og rådgivning af fredede og bevaringsværdige ejendomme.

Vil du vide mere, så kontakt os gerne på telefon 7262 3515. Al indledende dialog og besøg er uden beregning, og der opkræves først ved samarbejdets indgåelse, hvor der aftales et fast honorar.

CASE

Christina og Dennis Hou Holck fra Holckenhavn Slot ved Nyborg benyttede sig af en uafhængig forsikringsmægler, da de skulle tegne en ny forsikring for deres historiske ejendom. Valget faldt på Poul Ørum, civilingeniør og tidligere direktør hos rådgivningsvirksomheden Willis. Poul Ørum rådgav parret om en vurdering og værdisættelse af hovedbygningen på Holckenhavn, som deres forsikringsmægler efterfølgende kunne tage med videre til dialogen med forsikringsselskabet.

Dennis Hou Holck udtaler: ”At forsikre et historisk hus er en kompliceret affære. De mange regler og krav til fredede og bevaringsværdige ejendomme gør det nødvendigt at forstå de særlige forsikringsbehov, før man kaster sig ud i at købe en forsikringspolice. Vi er derfor meget glade for, at vi fik en professionel og erfaren forsikringsrådgiver med i den indledende proces, så vi blev godt rustede til dialogen med vores forsikringsmægler og forsikringsselskab.

www.holckenhavn.dk

Mennesket bærer på et byggegen

Af Anne Ulrick Lousdal

Restaureringsarkitekt Jørgen Overby formår på elegant vis at kombinere sin personlige fascination af historie med sit professionelle virke og derved skabe vellykkede restaureringer, der kan fortælle fortidens historier i rammen af nutiden.

Jørgen Overby voksede op i den lille midtjyske by Give, der for nogen måske blot repræsenterer en prik på landkortet, men som for ham markerer begyndelsen på en livslang passion for både historie og arkitektur. Allerede fra en tidlig alder blev han draget af byens gamle middelalderkirke, der vakte en stærk fascination:

»Jeg genkalder tydeligt følelsen af at træde ind i det hvidkalkede rum med dets særlige atmosfære. Jeg var hverken religiøs eller hellig; det var selve bygningen, der tiltrak mig. Uden for kirken lå en gammel herregård, og sammen skabte disse bygninger en unik sammenhæng, der gav mig fornemmelsen af, at historien bogsta-

veligt talt åndede mig i nakken,« fortæller Jørgen Overby og indskyder med et smil: »Det var nok temmelig nørdet, og jeg må indrømme, at jeg nok stak ud fra de andre drenge i 10-12-årsalderen, der syntes, den slags var yt.«

INSPIRATIONEN FRA EXNER

Selvom mange af hans jævnaldrende fandt det nørdet at interessere sig for gamle bygninger og historie, oplevede Jørgen Overby sin betagelse af historiens dybde og skønheden i bygningernes detaljer som helt na-

Københavns Politigård

Rekonstruktion

turlig. Da han forlod folkeskolen i Give, og drog videre til gymnasiet i Grindsted, blev han mødt af et arkitektonisk vidunder designet af Kjær og Richter. Overgangen fra den grå beton, der kendetegnede folkeskolen i Give, til en æstetisk flot bygning var en åbenbaring for Jørgen, der fandt yderligere bekræftelse af sin interesse for arkitekturens verden.

Det var dog en venindes bemærkning om Arkitektskolen i Aarhus, der åbnede hans øjne for muligheden om at gøre karriere inden for arkitektur. I 1973 startede Jørgen Overby således sine studier på Arkitektskolen i Aarhus, der, også dengang, var præget af stærke holdninger og politiske ståsteder – og han blev straks betaget af Johannes Exner, hvis arbejde inden for bygningsbevaring og restaurering gjorde særligt indtryk:

»Johannes Exner var en mester inden for bygningsrestaurering og at lytte til hans forelæsninger var som at træde ind i en hø-

Æstetik er ofte et fyord, men det burde ikke være sådan; det er jo æstetikken, der giver os velbehag, og derfor skal vi værne om den.«

Jørgen Overby, arkitekt

jere sfære; han kunne på en sublim måde formidle restaureringens kunst, og det satte dybe spor. Exner mente, at alle lag i en historisk bygning har en værdi, og hvert lag kan enten bidrage til en forbedring eller en forringelse,« mindes Jørgen Overby og tilføjer:

»Exner gav mig en uvurderlig forståelse af principperne inden for restaurering, men da jeg senere selv fik fingrene i materien, indså jeg for alvor restaureringsprocessens kompleksitet. Når man restaurerer et hus, er det afgørende at skelne mellem, hvad der er de bærende værdier, og hvad vi kan trække frem og bevare for fremtiden. Det krævede en ny måde at se tingene på og betød, at jeg dengang måtte sluge nogle kameler.«

ÆSTETIKKEN GIVER OS VELBEHAG

Da Jørgen Overby afsluttede sin uddannelse, begyndte han sin karriere som restaureringsarkitekt på Karsten Rønnows tegnestue i Haderslev, hvor han efter kort

Jørgen Overby

I dag leder Jørgen Overby en tegnestue med 12 medarbejdere, der består af både restaureringsarkitekter og konstruktører, der sammen bidrager til at forme arkitekturen i hele landet.Fra tegnestuen i Gram bevarer de ikke kun bygningerne, men genopfinder dem – altid med respekt for deres iboende sjæl og historie.

Viby

Bindingsværk og

Restaurering Aps.

Ulrik Løkke

UlrikL@mail.dk

Tlf. 2364 5828

Restaurering af bindingsværk og tagværk

Viby Bindingsværk tilbyder alt inden for restaurering og nybyg af bindingsværk og tagværk. Stor viden og erfaring inden for traditionelt restaureringshåndværk af både landhuse og etageejendomme.

Nyopførsel af bindingsværkshuse, tilbygninger, lader, skure og småhuse i traditionelt bindingsværk og bræddebeklædning. Restaurering af vinduer og revledøre. Rådgivning af private bygherrer og arkitekter samt afholdelse af kurser.

Se vores hjemmeside for yderligere information, inspiration og viden: viby-bindingsvaerk.dk

Johannes Exner mente, at alle lag i en historisk bygning har en værdi, og hvert lag kan enten bidrage til en forbedring eller en forringelse. Dette gjorde stort indtryk på Jørgen Overby, som selv tror på, at det er afgørende at skelne mellem, hvad der er de bærende værdier, og hvad der kan frækkes frem for at bevare for fremtiden.

Arkitekter MAA

Byggeøkonomer MDB Danske Ark

Fredede og bevaringsværdige bygninger

Varmings Tegnestue ApS Kronprinsessegade 8 1306 København K

tlf. 33 11 22 13

mail@varmings-tegnestue.dk www.varmings-tegnestue.dk

Store Kongensgade 79, København Christianssæde, Maribo Bakkehuset, Frederiksberg

Medlemmer af BYFO (Bygnings Fredningsforeningen) oplever ofte at eje historiske bygninger både som en stolthed og til tider en byrde, men Jørgen Overby ser det som en vigtig arv at forvalte og føre videre. Det er også en følelse, der i hans øjne burde være mere fremherskende hos den brede befolkning, som ofte beundrer historiske bygninger i udlandet uden at se værdien i de hjemlige.

Vores fredede bygninger og kulturarv fungerer som fyrtårne i landskabet – det er ekstremt vigtigt, at de bevares.«

Jørgen Overby, arkitekt

tid blev kompagnon. Med projektarbejde i Slesvig-Holsten, hvor han udnyttede sit flydende tysk og sin evne til at fordybe sig i komplekse opgaver, satte Jørgen et markant præg på tegnestuens arbejde. Efter et par år valgte hans kompagnon dog at træde tilbage, og Jørgen besluttede at flytte tegnestuen til Gram.

I dag leder han en tegnestue med 12 medarbejdere, der består af både restaureringsarkitekter og konstruktører, der sammen bidrager til at forme arkitekturen i hele landet. Fra tegnestuen i Gram bevarer de ikke kun bygningerne, men genopfinder dem – altid med respekt for deres iboende sjæl og historie:

»Æstetik er ofte et fyord, men det burde ikke være sådan; det er jo æstetikken, der giver os velbehag, og derfor skal vi værne om den. I min optik handler det om virkelig at forstå bygningens største kvaliteter og de spændende lag, den bærer på. Vi skal ikke være bange for at trække disse frem,

for husets DNA ligger netop derinde – dets funktion og rolle som er bestemt af udtrykket fra dens tid,« fortæller Jørgen Overby og uddyber:

»Vores fredede bygninger og kulturarv fungerer som fyrtårne i landskabet – det er ekstremt vigtigt, at de bevares. Vi kunne sagtens ønske os mange flere, men dem, vi har, står som eksempler på historien og de slægter, der kom før os. Uden dem ville vi mangle fortidens spor, og derfor er de så vigtige for vores oplevelse af at kunne møde fortiden i nutiden.«

HISTORISK VIDEN ER AFGØRENDE

For Jørgen Overby er æstetik øjensynligt en grundlæggende del af arbejdet med restaurering. Det er ikke blot et spørgsmål om tilbageføring til et oprindeligt udseende, men også om at lade det historiske og æstetiske blive bragt i spil på en måde, som bringer glæde for beskueren:

Tlf.: 36 17 83 10

ANNONCE

Koblede linolievinduer til herskabelig renovering

Dårlige konstruktioner, gamle termoruder og klodsede sprosser er en fatal kombination, når det gælder facadeelementer.

Portrætartikel

Derfor gik ejeren af en historisk villa i Aarhus på jagt efter koblede vinduer fremstillet som i gamle dage.

På Dalgas Avenue i det centrale Aarhus ligger de herskabelige bygninger som perler på en snor. Nummer 42 er ingen undtagelse. I juli 2022 overtog det rådgivende ingeniørfirma ISC den mere end 110 år gamle villa. Og med lynets hast er det aarhusianske domicil blevet indflytningsklar til virksomhedens ansatte.

»Det har været en turbo-proces. På fire måneder har vi fået nye it- og elinstallationer, skiftet varmerør, malet vægge, afhøvlet gulve og fået to nye køkkener,« fortæller CEO for ISC, Anders Thomsen, der indså, at husets vinduer også trængte til en overhaling. Og i den forbindelse kontaktede han Linolie Døre & Vinduer.

KOBLEDE VINDUER SOM I GAMLE DAGE

»Huset havde vinduer fra 80’erne. Det har formentlig været et af de første forsøg på at lave sprossede vinduer med termoglas. Konstruktionen var meget dårlig og levede ikke op til gældende energikrav,« forklarer Anders Thomsen, der selv er uddannet ingeniør.

En kombination af dårlig isolering og et ønske om at føre huset tilbage til det oprindelige udseende var grunden til, at valget faldt på koblede vinduer. Koblede vinduer blev udbredt i begyndelsen af det 20. århund-

Jørgen

rede og er historisk set det bedste match for villaen, der er bygget i 1908. Vinduerne er kendetegnet ved, at to vinduesrammer bliver koblet sammen, hvilket er med til at holde på varmen.

HISTORISK AUTENTICITET

MED SMALLE SPROSSER

Den gamle villa er oprindeligt født med tynde, elegante sprosser, og derfor var det også et krav til de nye vinduer. For at imødekomme husets arkitektur er alle elementer fremstillet med 19 mm sprosser, som giver en charmerende og autentisk profil.

»Ejendommen får et helt andet udtryk med de tynde sprosser. Også indvendigt er profileringen som i gamle dage med vandrette rammer. Linolie Døre & Vinduer rammer sømmet lige på hovedet her,« siger Anders Thomsen om resultatet.

CYLINDERBUET GLAS

TIL BYGNINGENS MIDTPUNKT

Bygningens facade er prydet med en karakteristisk karnap, der består af 8 fag og 48 ruder. Det kræver håndværksmæssig perfektion at fremstille vinduer til et cylinderformet parti. Der er nemlig ingen konkrete fikspunkter på den runde facade, og derfor var opmålingen både vanskelig og vigtig.

»Både jeg og Leo fra Linolie Døre & Vinduer har målt vinduet. De lavede faktisk en skabelon på målene for at tjekke, at den var i hak, inden de producerede det endelig vindue. Den service tvivler jeg på, at vi kunne få nogle andre steder,« forklarer Anders Thomsen om arbejdsprocessen.

DANSKPRODUCERET HÅNDVÆRK

Anders Thomsen var i kontakt med forskellige mulige leverandører til projektet. Og ifølge ham er der én særlig grund til, at opgaven er landet hos Linolie Døre & Vinduer:

»Jeg har tidligere haft gode erfaringer med Linolie Døre & Vinduer, da jeg skulle have nye vinduer til mit private hjem. De leverer godt, dansk håndværk, der ovenikøbet er fremstillet i Vestjylland og ikke i udlandet, som er det, mange andre tilbyder.«

FAKTA OM PROJEKTET

ځ Placering: Aarhus

ځ Levering: Koblede vinduer med 19 mm sprosser

ځ Antal elementer: 18 stk.

ځ Behandling: Linoliemaling med Aquatop

»At restaurere en bygning er ikke blot en teknisk opgave; det kræver en dyb forståelse for historien og evnen til at tage kritiske beslutninger, der respekterer både fortid og nutid. Når jeg står overfor en bygning som en kirke, er det for mig ikke blot et møde med en struktur fra fortiden; det er en dyb forbindelse til den tro og kultur, der har formet vores landskaber gennem tiden. Denne forbindelse resonerer i alt, hvad jeg gør, uanset om projektet er stort eller småt,« lyder det fra Jørgen Overby, som afslutter:

»Mennesket bærer på et byggegen, og Johannes Exner sagde, at restaurering og arkitektur var et kald, næsten på linje med at være præst. Der er dem, der specialiserer sig i det historiske, mens andre foretrækker at kombinere fortid med nutid. Jeg mener, at nogle af de unge arkitekter i dag savner den historiske ballast, som en nysgerrig og engageret tilgang til restaurering tilbyder. Og det er ærgerligt, for historisk viden er afgørende for, at de valg, vi træffer, ikke kun bliver overfladiske, men også for at vi kan fremhæve bygningernes sande karakter.«

FAKTA

Jørgen Overby, født i 1952, er uddannet restaureringsarkitekt fra Arkitektskolen i Aarhus. Efter sin uddannelse startede han hos Karsten Rønnows Tegnestue i Haderslev, hvor han i 1984 blev kompagnon. Siden 1990 har Jørgen Overby haft sin egen tegnestue, som er placeret i Gram i Sønderjylland, og som pt. beskæftiger ni restaureringsarkitekter og tre bygningskonstruktører.

Tegnestuen fokuserer på restaurering af historiske bygninger, fredede huse, slotte og herregårde, kirker og museer. Af aktuelle projekter kan fremhæves Kalundborgs femtårnede kirke og den middelalderlige kirkelade, Ribe Domkirke, kirkerne i Sønderho, Skovby, Bryndum, Lintrup og Sct. Nicolai i Aabenraa, Egebjerg, Felsted og Vilslev præstegårde, Oluf Høst Museet i Gudhjem, Rinkenæs Sognegård. Dronningegården i København. Byhuse i Augustenborg.

Privat er Jørgen Overby er gift med Inge Barkentin Overby. Sammen har de to voksne børn.

Drachmann Arkitekter arbejder med byggeprojekter fra start til slut og hjælper private bygherrer med: Forundersøgelser

Handlingsplaner

Rådgivning i forbindelse med køb Værdisætning

Skitsering & byggeprogram

Myndighedsdialog & ansøgning

Projektering & udbud

Udførelse & byggeledelse

drachmann-arkitekter.dk

mail:

Nyt liv til det kinesiske lysthus ved liselund

Af Birgitte Klahn

I 2024 gennemgik Det Kinesiske Lysthus på Liselund en omfattende istandsættelse – forestået af ERIK arkitekter i tæt samarbejde med Nationalmuseet. Istandsættelsen har genskabt bygningens oprindelige pragt både indvendigt og udvendigt. Takket være denne restaurering kan besøgende nu opleve lysthuset, som det så ud, da det først blev bygget i 1792.

DANMARKS BEDST BEVAREDE

ROMANTISKE HAVE

I slutningen af 1700-tallet anlagde Antoine Bosc de la Calmette og hans hustru, Elisabeth Isaksdatter de la Calmette, en exceptionel landskabshave på Møn, som på fortryllende vis kombinerede romantisk natur med eksotiske arkitektoniske elementer. I modsætning til de strengt formelle haver fra barokken, som havde domineret i de forrige århundreder, valgte de la Calmette at skabe et naturligt og malerisk landskab. Bløde bakker, snoede stier, små vandløb og nøje placerede bygninger blev en integreret del af Liselunds design. Disse elementer skulle ikke blot skabe æstetisk skønhed, men også fremme følelsesmæssige oplevelser for havens besøgende – og Liselund blev da også et populært mål for adlen og

det bedre borgerskab i sidste del af det 18. århundrede og begyndelsen af det 19.

Området er opkaldt efter Antoine Bosc de la Calmettes hustru, Elisabeth, kaldet Lisa, der tjente som inspiration for havens anlæggel-

se, og står den dag i dag som et vidnesbyrd om både dyb kærlighed og stor kunstnerisk vision. Antoine, den fransk-danske adelsmand og amtmand på Møn, var dybt inspireret af engelske landskabshaver og den romantiske stil, som på dette tidspunkt var ved at vinde frem i Europa. Blandt de mange fascinerende strukturer i haven skiller det lille, men henrivende kinesiske lysthus sig ud som et symbol på tidens fascination af det orientalske. Lysthuset er tilskrevet hofarkitekten Andreas Kirkerup,

LYSTHUSE I DANMARK

I Danmark begyndte man at se lysthuse i 1500-tallet, da renæssancehavekunsten fra Sydeuropa begyndte at gøre sin indflydelse gældende i Norden. Det ældste eksisterende lysthus i landet menes at være Pirkentavl, en lille havepavillon beliggende ved Rosenholm. De første lysthuse blev opført med enkle og forgængelige materialer, men hurtigt blev de mere solide i deres konstruktion. Som følge heraf blev flere lysthuse efterhånden omdannet til egentlige lystslotte, såsom Rosenborg Slot i København.

Vi hjælper bygherrer og bygningsejere med at restaurere, ombygge og vedligeholde deres historiske huse.

Vi rådgiver om byggeprojekter fra idé til udførelse - fx:

• Forundersøgelser

• Værdisætning

• Bæredygtig optimering af kvadratmeter

• Skitsering og byggeprogram

• Myndighedsdialog og ansøgninger

• Projektering og udbud

• Udførelse og byggeledelse

• Handlingsplaner

• Rådgivning ifbm. køb

Fotos: ERIK arkitekter/Nationalmuseet

NB Tegnestuen har gennem 40 år arbejdet med fredede og bevaringsværdige bygninger.

Vi løser derudover opgaver ved kirker og kirkens beslægtede bygninger.

Kontakt os eller besøg www.nbtegnestuen.dk for yderligere information.

der også skabte Det Kinesiske Lysthus i Frederiksberg Have fra samme periode.

Lysthusets struktur er en manifestation af Chinoiserie, en stilart der afspejler 1700og 1800-tallets europæiske fascination af kinesisk kunst og kultur. Kendetegnende for Chinoiserie er, at stilarten integrerer fantasifulde fortolkninger af orientalske mønstre og former i et europæisk design, og Det Kinesiske Lysthus i Liselund er ingen undtagelse. Lysthuset er farverigt malet og prydet med elegante taglinjer og dekorative detaljer, der efterligner kinesiske æstetiske principper – og ikke mindst den farvestrålende udsmykning er igen kommet til sin ret efter den nylige istandsættelse.

EN DEDIKERET BEVARINGSINDSATS

Efter årtiers skiftende ejerskab blev Liselund overdraget til Erik Rosenkrantz i 1920, som ønskede at bevare og sikre stedets fremtid ved at oprette en særlig institution til netop det formål. I 1938 blev institutionen Liselund Gammel Slot derfor etableret under Undervisningsministeriet for at vedligeholde stedet og sikre offentligheden adgang. I 2005 blev parken og den gamle hovedbygning solgt til Kulturministeriet, som senere overdrog ansvaret for Liselund til Nationalmuseet, der gennem dedikerede bevaringsindsatser har sikret, at stedet er forblevet et velbevaret og tilgængeligt kulturhistorisk monument. Og i 2023 kunne ERIK arkitekter skrive sig ind i den kontinuerlige historie om bevaringen af Liselund.

»Lysthuset trængte i den grad til en kærlig hånd,« begynder Lars Tambour, arkitekt ved ERIK arkitekter. »Noget af træværket, specielt trappen, var blevet godt slidt på grund af udsathed for vind og vejr. Den var vi derfor nødt til at udskifte helt. Gulvet i bygningen var ligeledes gået til, og måtte skiftes med nyt fyrretræsgulv lagt i faldende bredder, og med et kilebræt i midten til at optage skævheder. Desuden står bygningen på et punktfundament af kampesten, og der var tvivl om, hvorvidt det fortsat kunne holde – særligt i disse tider, hvor vi får så meget regn. Derfor gik en del af opgaven også ud på at kontrollere fundamentets tilstand. Det viste sig heldigvis at

være i fin stand. Derudover skulle baldakinen udskiftes, og der allierede vi os med tapetserer Mette Palsteen, der på dygtigste vis forestod opgaven – med den største respekt for bygningens autenticitet og historie. Hendes arbejde var helt uundværligt for at genskabe lysthusets fulde pragt.«

Istandsættelsen af den charmerende lille pavillon krævede nemlig en grundig og fagligt velfunderet tilgang, ikke mindst på grund af de mange små, fine detaljer i bygningen, der skulle istandsættes i tråd med husets oprindelige karakter. I et tæt samarbejde med Nationalmuseets bygningskonservatorer, gik man i gang med at genopdage Lysthusets oprindelige farver, materialer og historie.

Evigt moderne

ERIK arkitekter har restaureret funkis-klassikeren Lyngby Rådhus efter de bærende arkitektoniske værdier. Den fredede - men altid moderne bygning stråler nu med de oprindelige designkvaliteter i en værdig materialitet og detaljering. Huset er fremtidssikret med rammer for nutidige måder at arbejde - gennem møblering, belysning, og interiørdesign. Lyngby Rådhus har fået den opmærksomhed det fortjener - som et af modernismes markante rådhusmesterværker

Mødelokale

Midtergang

Facade mod torvet

Teaktræsdøre

Perspektivavinduet

Stukmarmorerede søjler

»Fredede bygninger er gennem tiden ofte blevet ødelagt af forkerte håndværksmæssige tiltag,« forklarer Lars Tambour og fortsætter: »Et grelt eksempel, man desværre oftere støder på, kan være brugen af plastikmaling i ældre huse. Det ville simpelthen være en katastrofe for en bygning af den her karakter. Derfor har vi arbejdet tæt sammen med Nationalmuseet, som har udført farvearkæologi for at finde frem til de oprindelige farver. Beslag, hængsler og greb blev renset og tilbageført til den oprindelige æstetik. Det kræver ekstra omhu, når man arbejder med så historisk betydningsfulde strukturer.«

Når det kommer til bevaring af historiske bygninger, taler Lars Tambour passioneret om vigtigheden af at gå grundigt til værks.

»Det gælder for alle istandsættelser af den her type, at man skal tage sig tiden til at lære bygningen ordentligt at kende,« understreger han. »Det handler om at respektere historien og forstå husets oprindelige kontekst.«

Denne grundighed afspejler sig også i valget af materialer. For at undgå yderligere skader på bygningen, blev der i samråd med Nationalmuseets specialister eksempelvis valgt linoliemaling, kalk og limfarve – malingstyper, der har været brugt i over 300 år i Danmark, og som dermed er det historisk korrekte valg til mange fredede og bevaringsværdige bygninger.

»Typen af maling kan måske udefra virke som en detalje, men brugen af linoliema-

DET KINESISKE LYSTHUS

Bygget år 1792 af Antoine og Lisa de la Calmette og tegnet af hofarkitekt Andreas Kirkerup. Med en donation på 1,2 millioner fra Hermod Lannungs Museumsfond har det været muligt at restaurere lysthuset, som åbnede igen for offentligheden den 15. maj 2024.

Læs mere her om lysthuset: https://natmus.dk/museer-og-slotte/liselund/besoeg-lystslottet/det-kinesiske-lysthus-straaler-atter/

ling er en stor del af at bevare bygningens autenticitet og integritet,« bemærker Lars og afslutter: »Det er vores ansvar at sikre den autenticitet, ikke bare for nutiden, men også for fremtiden.«

Resultatet af anstrengelserne er, at Det Kinesiske Lysthus nu igen står som en skinnende perle, der stråler af præcis den grandeur og detaljerigdom, det besad for 200 år siden. Gennem brugen af autentiske materialer og omhyggelig historisk forskning er et vigtigt stykke arkitektonisk historie blevet bevaret igennem en forbilledlig fremgangsmåde for istandsættelse af historiske bygninger.

FIND VEJ TIL LISELUND

Langebjergvej 4, DK-4791 Borre (Møn) +45 5581 2178

Fotos: ERIK arkitekter/Nationalmuseet

Bue Beck – en forkæmper for ’Forfaldets Skønhed’

Af Christine Ravnholt Hartmann

Bue Beck, restaureringsarkitekt MAA PAR, har takket af som bestyrelsesformand i Foreningen Bevaringsværdige Bygninger. Dermed slutter en epoke, hvor Bue har begavet Historiske Huse med sin nuancerede tilgang til bevaring af bygningskulturarven og særlige sans for ejerskabet af fredede og bevaringsværdige bygninger. Vi bringer her et portræt af en mand, der lidt kækt kan beskrives som bevarings-kriger og arkitektur-magnet, hvis store hjerte banker især for Århus, Rom og faglige fællesskaber.

BEVARINGS-KRIGEREN

FRA VENDSYSSEL

Bue Beck blev født i 1950 og voksede op på en proprietærgård i Vendsyssel, hvor Bue Becks fars store passion for danske herregårde smittede af på sønnen. Dén kombineret med interessen for arkæologi førte

efter gymnasiet den 19-årige Bue Beck til arkitektskolen i Århus. Her udviklede glæden for bygningsbevaring sig for alvor, bl.a. gennem et projekt om registrering af bevaringsværdierne i Hjørring bykerne. En opgave der i øvrigt har inspireret til det senere SAVE-system, som mange kommuner

i dag benytter til at registrere bygningers bevaringsværdier.

Bue Beck dimitterede i 1976 fra Afdelingen for Restaurering By- og Bygningspleje under professor Johannes Exner. I en periode er han undervisningsassistent for Exner, som bliver et vigtigt forbillede i Bue Becks senere virke.

….MED HJERTET I ÅRHUS

Bevaring blev en mærkesag for den færdige arkitekt, der har slået rod i Århus i en restaureret skole. Skolen bliver rammen for

Den nyistandsatte spisesal på herregården Løvenholm blev etableret omkring 1770 af godsejer Hans Fønss og var allerede da udstyret med et rundt bord med plads til 24 spisende gæster. Det er dermed en af Danmarks ældste fungerende spisestuer.

Den nye farvesætning er udført i samarbejde med konservator Bent Jakobsen under hovedbygningens restaurering 2008-2024. I forbindelse med restaureringen har Løvenholms bestyrelse erhvervet salens fire dørstykker fra 1700-årene. Foto Søren Kjeldgaard 2024.

både familieliv med hustruen Anne-Mette og deres to døtre, og for Bue Becks tegnestue, i dag med den passende webadresse www.bevaring.dk. Specialet ’bygningsrestaurering, monumentpleje og bevaringsplanlægning’ dækker over restaureringsopgaver for et utal af kongerigets historiske bygninger, blandt andet Lindencrones Palæ, Constantinsborg, Løvenholm, Lyngsbækgaard, Aarhus Toldkammer og Dybbøl Mølle, og Bue Beck har i øvrigt stillet sin indgående bygningshistoriske og byg-

ningsarkæologiske viden til rådighed for vigtige restaureringer, eksempelvis Amalienborg.

Det er tydeligt, at Bue Becks hjerte banker for Århus, hvor han i årtier har været en markant figur i bevaring af byens bygningskulturarv og verbal i politiske kampe mod nedrivning. Bue Beck har bl.a. været formand for Århus Kommunes Udvalg for Bygnings- og Miljøbevaring, medlem af bestyrelserne for henholdsvis Foreningen By-

ALTID i respekt for aftalerammen, det historiske, og det bedst mulige resultat!

MALERFIRMA

Stolt håndværk og mange års erfaring tegner virksomheden, der varetager enhver form for professionelt malerarbejde. Dels for privat og oﬀentligt erhverv, dels for private kunder. Med hovedadresse i det midtjyske og satellitkontor i øst løses opgaver overalt i Jylland.

kultur Århus, Århus Byhistoriske Udvalg og Århus Kommunes Byforbedringsudvalg. Sammen med sin gode ven konservator Lars Vester Jacobsen har Bue Beck et helt årti stået i spidsen for restaureringer og genopførelser i Den Gamle By.

’ALLE VEJE FØRER TIL ROM’

Om det gamle ordsprog kan relateres til Bue Beck, er nok lidt søgt, men mange af hans veje fører faktisk til Rom. Som nyuddannet studerede Bue Beck videre på

Signe Hommelhoff

Århus Toldkammer

Møntmestergården lå oprindelig i Borgergade, hvor den blev opført i 1683 som bolig for rigets møntmester Gregorius Sessemann. Det var den sidste store københavnske bindingsværksgård, som havde overlevet de store bybrande og englændernes bombardementer. Ved kvarterets sanering i 1940-erne blev den forsigtigt nedtaget, deponeret på Vestre Kirkegaard og glemt. I 1992 blev den atter fundet frem og siden genrejst i Den Gamle By med pragtfulde barokke interiører. Facadetegning Bue Beck 1994.

ICCROM – The International Centre for the Study of the Preservation and Restoration of Cultural Property – etableret i Rom for at uddanne restaureringsekspertise til at håndtere 2. verdenskrigs ødelæggelser af europæisk bygningskulturarv. Den evige stads arkitektoniske rigdom er blevet en evig inspirationskilde for Bue Beck, der på studieture til byen blandt andet causerer over et af sine yndlingstemaer Forfaldets Skønhed. Med tiden som et vigtigt arkitektonisk parameter således, at den af tidens tand smukt patinerede bygning bliver et

symbol på selve livet.

Og i sit mangeårige virke for Historiske Huse har Bue Beck været en af hovedkræfterne bag stiftelsen af Det Romerske Legat. Legatet belønner et afgangsprojekt af ekstraordinær høj restaureringsfaglig kvalitet med en dannelsesrejse til Rom, idet byens klassiske traditioner på mange måder udgør fundamentet for nordisk arkitektur.

SAMLER MENNESKER

OM ARKITEKTUREN

At arkitekturen og dens facetter er en

særlig drivkraft for Bue Beck understreges af vennekredsen, der beskriver Bue Beck som en ’nysgerrig, umættelig arkitekturforbruger’ og en ’gammeldags idealist, der tror på det gode i mennesket’, og som peger på Bue Becks magnetiske evne til at samle mennesker omkring sig for gavmildt at dele, formidle og drøfte arkitektur. Det leder uvilkårligt tankerne hen på renæssancemanden, der blandt andet defineres som lærenem og åben over for nye idéer indenfor kunst, videnskab, filosofi, historie og humanisme.

Lyngsbækgaard

Arkitektskolen i Aarhus har således været en central platform for Bue Beck, hvor han i en årrække var adjungeret professor og aktiv i Forum for Arkitektonisk Kulturarv for studerende og alumner fra arkitektskolens afdeling for Restaurering, By- og Bygningspleje. Bue Beck er desuden flittig foredragsholder, hvor form og temaer spænder vidt fra byvandringer under Århus Arkitektuge til foredrag på Gl. Estrup om Louis Seize inspirerede ombygninger af danske herre-

gårde. Og man kommer ikke udenom Bue Becks rejsegruppe nøje kurateret efter faglig lidenskab for den europæiske bygningskulturarv. I årevis har Bue Beck arrangeret ture og rejst afsted med gruppen, ofte via toget og med delikatesser, for at dyrke antikkens modeller i Andrea Palladios italienske villaer, minimalistisk Bauhaus-arkitektur i Tyskland, restaureringsarkitektens Ove Hidemarks aftryk i Stockholm eller Læsøs tanghuse.

ILDSJÆL HOS HISTORISKE HUSE

I sin dedikation til bygningskulturarven har Bue Beck også haft øje for ejerne af de fredede og bevaringsværdige bygninger og har ydet en uvurderlig indsats for deres interesser gennem sit mangeårige virke i Historiske Huse. Med stor iderigdom har Bue Beck bidraget til at få fokus på husenes betydning. Udover al den energi han har lagt i bestyrelsesarbejdet, har Bue Beck også her været en skarp skribent, der ikke har tøvet med at tage principielle diskussioner om historiske bygninger.

Historiske Huse er taknemmelig for Bue Becks utrættelige indsats, og selvom hans tid som bestyrelsesformand formelt er ovre, vil Bue Beck altid være en skattet ven af Historiske Huse. For mens udviklingen af arkitektur og byggeri buldrer videre – som den jo skal – så er det netop så vigtigt, at vi har en fanebærer som Bue Beck, der bliver ved med at insistere på autenticitet og bevaring af bygningskulturarven til forståelse af vores historie, forfaldet og i sidste ende os selv.

Professionel rådgivning inden for elektriske anlæg

Er du på udkig efter et rådgivende ingeniørfirma, der kan hjælpe dig med bygherrerådgivning, el-rådgivning og projektering af alle former for elektriske anlæg i forbindelse med f.eks. renoveringer og restaurering af bevaringsværdige bygninger?

Så er Gert Carstensen A/S den rette samarbejdspartner for dig. Vi har siden 1981 rådgivet kunder om alt inden for elektriske anlæg.

Gert Carstensen A/S Kirke Værløsevej 38 3500 Værløse

Tlf.: 4435 0070 www.gc-as.dk

Godsejer og supercargo Chresten Lindencrone lod i 1751 bygmester J.C. Conradi opføre sit store palæ i Bredgade. Den strengt symmetriske hovedform omkring indkørselsporten skyldes formentlig et koncept af hofbygmester Nicolai Eigtved. Palæet er utraditionelt opført i kridtsten fra Stevns, som også hørte under godsejeren. Det er såvel i eksteriøret som i interiørerne et af hovedstadens bedst bevarede palæer. Lindencrones palæ blev gennemgribende istandsat i 2002-2005 i samarbejde med arkitekt Leif Jørgensen. Foto Bue Beck 2010.

HUSK: Ingen registrering for at købe BORACOL®

BORACOL®

BORACOL® er mere end 20 års erfaring med professionel beskyttelse af træ- og murværk, samlet i ét penselstrøg.

✔️ Beskytter mod råd, svamp og insektangreb

✔️ Godkendt til indendørs brug

✔️ Dyb og hurtig indtrængning af aktivstoffer

✔️ Virker også på vådt træ

✔️ Registreret og godkendt af Miljøstyrelsen

Har du spørgsmål?

Få professionel rådgivning til din renoveringsopgave hos Lavtox på tlf. 7582 5033. www.lavtox.dk

Den blåmalede sal er en af hovedattraktionerne på den nordjyske herregård Fuglsig. Rokokomalerierne er udført i 1760-erne, formentlig af den Aalborgensiske maler L.F. Weise. Hovedbygningen blev gennemgribende istandsat i 2000, hvor salens enestående monokrome helhed blev genskabt i samarbejde med konservator Lars Vester Jakobsen, Farvesætningen svarer nøje til den der kunne påvises ved de forudgående farveundersøgelser. Foto Lars Vester Jakobsen 2003

FAKTA OM BUE BECK – UDPLUK FRA KRAKS BLÅ BOG

Født den 18. juli 1950 på Enggaarden, Hjørring søn af Per og Tove Beck

Gift den 27. maj 1989 med Anne-Mette Hjalager, professor, ph.d

1969 Student, Hjørring Gymnasium – starter på Århus Arkitektskole

1974 Studier i bygningsbevaring (The Institute of Advanced Architectural Studies, York)

1976 Arkitekt fra Afdelingen for Restaurering By- og Bygningspleje

1977–87 Egen tegnestue herunder med Sven-Erik Amdisen

1980–83 Konsulent, Fredningsstyrelsen

1981 Studier i monumentpleje, ICCROM; Rom

1983–87 Leder af tegnestuen Arkidea

1987–97 Arkitekt for Den Gamle By

1997– Selvstændig restaureringsarkitekt

2009–14 Adjungeret Professor, Århus Arkitektskole

info@vec-eftf.dk - www.vec-eftf.dk

Renovering af bindingsværk og trægavl

Ny garageport

Restaurering af Roskilde Klosterkirke

At give noget videre. At give noget tilbage

Af Christian Egander Skov, historiker og forfatter Programleder, Tænketanken Prospekt

»Hvad hånden former, er åndens spor«, hedder det hos Johannes V. Jensen. Men hvis det er sandt, hvad siger det så om vores ånd, at vi er i færd med at omskabe vores land til en altomfattende grimhed?

Herhjemme er det blevet sådan, at hvis vi har for få penge, så forfalder husene. Og så skal de jo rives ned. Og hvis vi har for mange penge, så skal de også rives ned for at gøre plads til noget så enestående som et typehus i ét plan helst med påklistrede mokkafarvede tegl, der næsten ligner.

Det er den virkelighed, man er omringet af som ejer af et fredet eller bevaringsværdigt hus. Det har altid ærgret mig.

Indtil for relativt nyligt var alt dette dog mest et teoretisk problem for mig. Jeg vidste naturligvis at flotte, gamle huse var flotte. Og det var godt. Og jeg vidste også, at det var dårligt, når de blev revet ned. Hvad jeg ikke rigtig forstod, før jeg for nogle år tilbage selv blev ejer af et bevaringsværdigt

hus, er, hvilket arbejde der ligger i at fastholde og fremhæve kvaliteterne i et historisk hus. At blive ejer af sådan et hus var en bevægelse fra teori til praksis. Jeg fik fingrene ned i skidtet.

For nogle år tilbage skrev jeg en bog, der hed Borgerlig krise. Den vandt en urimelig mængde af priser og solgte godt. For ikke at anlægge mig dyre vaner, tog jeg resolut alle pengene og brugte dem på mit hus. Nu er der ikke flere tilbage. Og fordi mit hus ligger i Udkantsdanmark ved jeg også godt, at de nok heller ikke kommer igen.

Men jeg trøster mig med, at jeg skal leve i huset. Jeg skal kigge på det. Og jeg skal kigge ud ad dets nu igen smukke vinduer. Og andre kan gøre det samme. Eller de kan

i det mindste kigge ind. Jeg har gjort nogle kvaliteter, der altid lå i huset, synlige.

DET BESVÆRLIGE HUS

Med et historisk hus er det sådan, at dets kvaliteter i første omgang er usynlige for de fleste. Særligt hvis det er i dårlig stand. Man ser måske endda en øjebæ, der ville gøre sig godt som bulldozerføde.

Kvaliteterne kommer først frem, når man reflekterer. De er potentialer, men man skal i første omgang tænke dem frem. Det er hårdt at tænke. Vi bryder os ikke om det. Vi lader helst være. Men hvis vi er kommet så langt, kommer næste problem. Vi skal nemlig også arbejde for at få dem frem. Enten selv med vores egne eventuelt begrænsede evner, eller ved at omsætte andet arbejde til at hyre håndværkere.

Uanset hvad: Et historisk hus – og særligt et fredet hus – er ikke nemt. Det er tværtimod

besværligt. Og herhjemme er det blevet sådan, at vi elsker nemhed. Derfor foretrækker mange helt nybyggede huse. De kaldes vedligeholdelsesfri. Det er de naturligvis ikke. Også de kræver arbejde, hvis deres kvaliteter skal fastholdes over tid. Måske endda langt mere, fordi materialerne er ringere og husene ikke bygget med henblik på at bestå.

Forskellen er mentaliteten. Der er jo næppe ét menneske, der sidder i sin nybyggede

etplansvilla og tænker, hvordan han kan bevare det for fremtidige slægter. Det hele handler om nu. Og nu skal det være nemt.

DET BÆREDYGTIGE HUS ER DET, DER ALLEREDE ER BYGGET

Vi lever i en tid, hvor vi er blevet stadig mere opmærksomme på grænser. Der er ikke mindst grænser for vores forbrug, også selvom byggebranchen måske ikke har opdaget det – og indsigten siver vel rimeligvis langsomst ind netop dér, hvor man lever af

vores ”brug og smid væk”-holdning til bygninger.

At vi forstår, at vi sætter dybe fodaftryk, når vi bygger, betyder at de historiske huse må ses i et nyt lys. Det mest bæredygtige hus er det, der allerede er bygget. Og ikke mindst hvis det er bygget sådan, at vi ved, det kan blive stående – hvis altså vi passer på det.

Naturligvis ved vi også, at bæredygtighedsdagsordenen kan være et tveægget

sværd. Den kan medføre krav, som historiske huse kun vanskeligt kan honorere, uden at de mister deres kvaliteter. Det kan medføre en tilskudsøkonomi, der belønner kortsigtede og hårdhændede energirenoveringer. Her ligger en kæmpemæssig politisk opgave – og i virkeligheden en oplysningsopgave.

Sandheden er, at bygningsbevaring er en måde at omsætte bæredygtighed i praksis. De historiske bygninger bliver monumenter i landskabet over en etisk holdning til forbrug og ansvar. Forvalterskabets etik.

Og ja det er etik, men det er også æstetik. På grund af deres særlige kvaliteter viser de historiske huse, at det ikke alene er nødvendigt at gøre det rigtige. Det er også smukt.

HISTORISKE HUSE GIVER STEDER STEDSLIGHED

Hvad vil bæredygtighed sige? Ja, det vil

jo blandt andet sige noget om at bære videre. Og derfor i det hele taget at have noget at bære videre. Folk med historiske huse ved, at det tit er de små detaljer, der giver dem deres præg og identitet. Ofte er disse måske uden funktion, men det er dem, som gør, at vi genkender dem. Det er ejendommens detaljer, som giver den sin ejendommelighed. På samme måde er det med de historiske huse, der ligger spredt ud i landskabet. Det er netop dem, der giver steder deres særlige karakter, gøre dem genkendelige; giver dem deres stedslighed.

Hvad sker der, hvis vi lader de historiske huse forfalde og siden forsvinde? Eller hvis de rives ned for at gøre plads til sidste skrig? Ja, der sker det, at stedet netop mister sin stedslighed. Stedet – og det kan være landskabet, landsbyen, bygaden eller hvad som helst – forvandler sig til et ikke-sted.

Vores land er rigt på ikke-steder. Vi bygger dem ofte med vilje. Det er lufthavne, tankstationer, hovedgaden i Tinglev og den slags. Her er alt designet til, at vi kan aflæse lokationen lynhurtigt. Vi skal ikke genopdage spillereglerne hver gang, vi befinder os selv på nok en tank på E45. Ikke-stedets logik er effektivitet. Det er nemt.

Men det er aldrig dér, vi hører til. Det er netop bygget til, at vi skal videre. Ikke at vi skal blive, bo og bære videre. Sådan et land og sådan et liv ønsker vi os ikke.

FASTHOLDE VÆRDIEN AF DET FÆLLES

Den historiske ejendom minder os om den sammenhæng, vi indgår i. Den gør det levende og konkret, oversætter ideal og teori til materialitet og praksis. For i sidste ende er det at eje en historisk ejendom forbundet med arbejde, med indsats og besvær.

Men den, der gør det – den der drager omsorg for sit historiske hus – gør ikke blot noget for sig selv og sin ejendom. Nej, han udøver et samfundsansvar; gør noget i og med sit liv, der peger ud mod os andre, mod fællesskabet.

Han fastholder imod tidens tand og den almindelige ligegyldighed det, der ellers forsvinder. Og historien går kun én vej. For hver gang et hus falder, mister vi noget, som aldrig kommer igen.

Bevaring af historisk hjem på Samsø

»Vi er kustoder, der sikrer, at det går rigtigt til«

Af Anne Ulrick Lousdal

Alle holder af de charmerende, historiske huse og gader, som præger mange af vores byer. Men for de mennesker, der tager ansvar for at bevare disse levn fra fortiden, er der en side af fortællingen, der ofte bliver overset.

På det idylliske Samsø, i den lille maleriske landsby Østerby, ligger et fredet hus fra 1854, der er indbegrebet af nostalgisk charme og klassisk dansk arkitektur. Med sit traditionelle bindingsværk og karakteristiske stråtag, der kun fås i disse særlige historiske bygninger, emmer huset fra første øjekast af historie og kulturarv fra en svunden tid.

For Birgit og Hans, der erhvervede det fredede bindingsværkshus i 1995, startede kærlighedshistorien til huset som en drøm. Under studietiden havde Hans et fritidsjob på Samsøfærgen, og parret blev med det samme betaget af Samsøs naturlige skønhed: »Der ville vi gerne bo,« erindrer Birgit Fogh Rasmussen, som smiler ved mindet.

Efter sine studier tilbragte Birgit mange år i udlandet i sit arbejde for FN, men drømmen om Samsø levede videre. I 1995 beslut-

tede parret at etablere en base i Danmark: De ønskede et fristed, der kunne rumme deres drømme og behov for nærhed til familien, og Samsø blev det oplagte valg. Her kunne de nyde den landlige idyl og samtidig være strategisk placeret tæt på familie både i Jylland og på Sjælland.

DRØMMEN OM ET HUS

Jagten på drømmehuset bar præg af handling i æraen før internettet. Parret bookede en feriebolig på øen, så de kunne se området an – og med en bog om Samsø og nogle foldede A4-ark fra øens eneste ejendomsmægler, faldt de over huset i Østerby. Bindingsværk og stråtag. Det måtte være deres:

»Østerby er en lille, velbevaret landsby med omkring 30 huse, som ligger som små perler. Der er et lille gadekær og en utrolig god stemning. Det var præcis sådan et miljø,

vi ledte efter – et sted med gammeldags charme. For os var det afgørende, at huset havde bindingsværk og stråtag, uanset om det var fredet eller ej. Jeg har drømt om sådanne gamle huse siden barndommen; de har en unik personlighed og karakter, der tiltaler mig langt mere end de moderne, firkantede huse, som alle ligner hinanden,« fortæller Birgit.

ORIGINALE DETALJER GIVER SJÆL

Med sine 240 kvadratmeter er huset unikt stort i betragtning af typiske bindingsværkshuses beskedne størrelse. Det præges af rummelige værelser, smukt udført træværk og flotte detaljer som udskårne overliggere over indgangspartiet. Den indvendige indretning bærer præg af det oprindelige design med ruminddelinger tro mod den tid, det blev bygget i, hvilket bibeholder husets historiske autenticitet og atmosfære.

Husets øjne, de originale et lags-vinduer, er charmerende skæve og har på elegant

Vi udfører arbejde på bindingsværks- og bevaringsværdige huse, fredede bygninger samt kirker og møller. Vi har eget savværk og lagret egetræ til såvel store som små opgaver. Vi arbejder i hele landet, og alt bliver professionelt udført efter de gamle håndværksprincipper af folk med mange års erfaring.

Birgit og Hans Fogh Rasmussen

For Birgit er huset meget mere end en bolig; det er også hjemsted for en have, som hun selv har skabt med omhu. Med sine 5-6 terrasser, en pergola med blåregn, åben pejs, vildmarksbad og sauna, er det et eventyrligt fristed. »Jeg ville have svært ved at se andre overtage min have. Man skal virkelig være haveinteresseret for at værdsætte den, « lyder det fra Birgit.

At bo i et gammelt hus er en krævende opgave, og jeg har for eksempel brugt utallige timer på at lære det rette forhold mellem linolie og tjære, så det ikke løber i sommervarmen, når bindingsværket skal vedligeholdes.«

Birgit Fogh Rasmussen

vis undladt at lade sig tilpasse til moderne tider – en genialitet i sig selv, men knap så praktisk, når vinterens kolde vinde suser gennem ruderne:

»Vores originale et lags-vinduer lod kulden sive ind om vinteren, og det blev isnende koldt. Vi fik ikke tilladelse til at skifte dem ud med koblede vinduer, hvilket jeg nu er glad for, da de originale vinduer er husets sjæl. Min mand opfandt derfor en løsning med plexiglas og hæfteklammer,« fortæller Birgit og slår fast:

»At bevare et historisk hus kræver virkelig, at man uddanner sig selv, og at man er opfindsom og kreativ. Vi har lært meget gennem Center for Bygningsbevaring i Raadvad og bøger som ’Huse med Sjæl’ af Søren Vadstrup.«

VI ER KUSTODER

Evnen til at tænke kreativt og tilegne sig ny viden strækker sig også til husets facade og tag, der, udover at være en fryd for øjet, indebærer betydelige forpligtelser. Vedligeholdelsen af stråtaget kræver nøje planlægning og assistance fra en erfaren tækkemand. Heldigvis har Birgit og Hans de sidste mange år samarbejdet med en dygtig tækkemand, der kender husets særpræg ind og ud og sikrer, at taget forbliver i bedst mulig stand.

Også bindingsværket kræver omhyggelig pleje med tjære og linolie, hvilket kræver en korrekt blanding som sikrer, at overfladen ikke bliver klæbrig og løber i sommervarmen. Linolie bruges til vinduerne for at beskytte mod fugt og vejrlig og sikre, at træet,

som er det originale, kan holde i mange år endnu. Tjære anvendes ofte som en beskyttende overfladebehandling, der giver en naturlig finish og beskytter mod råd og svamp. Tavlerne kalkes med en blanding af kuglekalk og pigment, som er essentiel for at opretholde facadens traditionelle udtryk.

Hans og Birgit viser en dyb respekt og forståelse for husets historiske bevaringsværdier gennem deres indsats for at lære og anvende håndværksmæssige traditioner – noget der kræver både tid, dedikation og ikke mindst vilje:

»At bo i et gammelt hus er en krævende opgave, og jeg har for eksempel brugt utallige timer på at lære det rette forhold mellem linolie og tjære, så det ikke løber

Sætningsskader på din historiske ejendom?

Hos Uretek er vi specialiserede i skånsom opretning og stabilisering af sætningsramte gulve og fundamenter Kontakt os i dag – vi dækker hele Danmark

Langtidsholdbart resultat – ingen lappelø sninger

Vibrationsfri metode uden risiko for fø lgeskader

Ideel selv ved snævre adgangsforhold

Jeg bekymrer mig om, hvem der en dag skal overtage huset. Jeg kan frygte, at det kunne ende i hænderne på nogen, der ikke deler den respekt for de traditionelle metoder, som Hans og jeg har holdt i hævd.«

Birgit Fogh Rasmussen

i sommervarmen, når bindingsværket skal vedligeholdes. Hver detalje, hver lille krumning i bindingsværket, vidner om vores dybe kærlighed for vores hus og respekten for den historie, det er en del af. Man kan vel sige, at vi er kustoder, der sikrer, at det går rigtigt til,« lyder det fra Birgit.

RÅDGIVNING KAN VÆRE MANGELFULD

For Birgit og Hans er huset på Samsø meget mere end blot en bolig. Det er en ærespost, der kræver både hjerte og håndelag – men som også giver rigeligt tilbage i form af æstetik, historie og en følelse af at være en del af noget større. At eje et historisk hus er for dem både en fornøjelse og en forpligtelse, som de stolt bærer på samfundets vegne.

Birgit bemærker dog med en snert af frustration, hvor mangelfuld rådgivningen kan være, når man erhverver sig et historisk hus, og hun mener, at ejerne kan opleve manglende støtte til at navigere i de komplekse vedligeholdelsesudfordringer og -regler, der findes:

»Det synes som en modsigelse, at samfundet forpligter os til at bevare den kulturelle arv, mens der mangler faglig støtte,« udtrykker Birgit, som mener, at de danske myndigheder kunne tage en mere aktiv rolle i at støtte ejere af historiske huse:

»Bedre rådgivning, der fremmer en forståelse for husenes unikke karakter og bevaringsmæssige krav, ville ikke kun hjælpe

ejerne, men også hele samfundet. Vi kan ikke tage den historiske charme i byer som Svaneke, Ebeltoft og Kerteminde for givet. For at bevare vores bygningskulturarv må vi forstå den kompleksitet, der ligger i dens vedligeholdelse.«

DAGLIG KAMP MED TIDENS TAND

Som tiden er gået, har udfordringerne ved at vedligeholde det historiske hus taget en ny drejning for parret. Da Hans har fået konstateret Alzheimers, hviler alle opgaverne nu på Birgits skuldre – og det har plantet en ny bekymring i hende:

»Jeg bekymrer mig om, hvem der en dag skal overtage huset. Jeg kan frygte, at det kunne ende i hænderne på nogen, der ikke deler den respekt for de traditionelle metoder, som Hans og jeg har holdt i hævd,« fortæller hun og slår afsluttende fast:

»Det romantiske billede af et historisk hjem gemmer på en daglig kamp mod tidens tand. Det kræver både personlig dedikation og samfundets støtte at sikre, at de historiske bygninger forbliver levende hjørnesten i det danske landskab til glæde for kommende generationer. Det kræver engagement og respekt for traditionerne, og det er afgørende at finde nogen, der deler vores passion for at bevare husets sjæl og historie, når huset en dag skal gives videre.«

Fotos:Birgitte Fogh Rasmussen

Relevante fagfolk

Der er mange overvejelser, når du skal i gang med at renovere dit historiske hus. Vi giver dig et overblik over de professionelle fagfolk, som er eksperter i fredede og bevaringsværdige huse.

SYDDANMARK

ARKITEKT M A A ANKER RAVN KNUDSEN

Frøsvej 10 6630 Rødding

Telefon: 70 22 87 37 tegnestue@ankerravnknudsen.dk www.ankerravnknudsen.dk

DANLAMP A/S

Lundsbjerg Industrivej 65 6200 Aabenraa

Telefon: 74 62 22 66 info@danlamp.dk www.danlamp.dk

LANDSDÆKKENDE

LAVTOX

Mandal Alle 9A 5500 Middelfart

Telefon: 75 82 50 33 lavtox@lavtox.dk www.lavtox.dk

LANDSDÆKKENDE

DANSK EMALJE DESIGN Østergade 16

5900 Rudkøbing

Telefon: 62 51 22 44 ded@danskemaljedesign.dk www.danskemaljedesign.dk

LANDSDÆKKENDE

OKHOLM LIGHTING A/S

Håndværkervej 5 6270 Tønder

Telefon: 74 71 04 36 mail@okholm-lighting.dk www.okholm-lighting.dk

LANDSDÆKKENDE

KNUD WEILAND APS

Kærvej 4B, Jejsing

6270 Tønder

Telefon: 74 73 45 49 rene@knudweiland.dk www.knudweiland.dk

R einhardts

R M alerfirma estaurerings- og

REINHARDTS RESTAURERINGSOG MALERFIRMA

Slavgårdsvej 5 6560 Sommersted

Telefon: 21 46 25 53 malene@reinhardtsrestaurering.dk www.reinhardtsrestaurering.dk

SMED MALERHÅNDVÆRK

Ved Frederiks Kanal 2, 1. th. 7000 Fredericia

Telefon: 93 88 14 72 info@smedmh.dk www.malerhaandvaerk.dk

SKRIVER TØNDER A/S

Pioneralle 21

6270 Tønder

Telefon: 7472 2016 info@skriver.as www.skriver.as

MODERN BYGGNADSVÅRD

BYGGFABRIKEN SVERIGE AB Skruvgatan 6 21124 Malmö

Telefon: +46 40643 0600 info@byggfabriken.com www.byggfabriken.se

LANDSDÆKKENDE

HH TØMRER OG

BINDINGSVÆRK APS

Mosegårdsvej 5, 5683 Haarby Telefon: 2513 7464 dennis@hh-bindingsvaerk.dk www.hh-bindingsvaerk.dk

LANDSDÆKKENDE

VIBY BINDINGSVÆRK OG

RESTAURERING APS

Rynkeby Bygade 65 5350 Rynkeby

Telefon: 2364 5828 www.viby-bindingsvaerk.dk ulrikl@mail.dk

VAAG ARKITEKTER Hverringevej 185 5300 Kerteminde

Telefon: 65 32 16 47 kontakt@vaag.dk www.vaag.dk

LANDSDÆKKENDE

Dahlbergs Kakelugnsmakeri massivt plankegulv og ölandssten

CLAESSONS TRÄTJÄRA AB Stenkolsgatan 5 41707 Gøteborg, Sverige Teleon: +46 317114287 info@claessons.com www.claessons.com

LANDSDÆKKENDE

PER DAHLBERG

Kläckeberga Herrgård 39590 Kalmar

Telefon: +46 (0) 705901990 per@perdahlberg.se www.perdahlberg.se

LANDSDÆKKENDE

LINOLIE DØRE & VINDUER

Vestergade 33 7570 Vemb

Telefon: 97 88 50 02 info@linolievinduet.dk www.linolievinduer.dk

TREHØJE TRÆINDUSTRI APS

Bødkervej 4

7480 Vildbjerg

Telefon: 97 13 25 70 mail@trehoje-traeindustri.dk www.trehoje-traeindustri.dk

LANDSDÆKKENDE

DANSØ FORSIKRINGSMÆGLERE V/ POST OG VAABEN I/S Åstbyvej 41 7184 Vandel

Telefon: 7262 3515 lea@dansoe.dk www.dansoe.dk

LANDSDÆKKENDE

NORDJYLLAND

MIDTJYLLAND

TEGNESTUEN MEJERIET A/S

Gravene 4

6100 Haderslev

Tlf: 23 98 14 40 mejeriet@mejeriet.dk www.mejeriet.dk

LANDSDÆKKENDE

VAHLE A/S

Fabriksvej 5 8544 Mørke

Telefon: 86 37 24 77 info@vahle.dk www.vahle.dk

LANDSDÆKKENDE

MALERFIRMAET KILDAHL APS Revelhøjvej 26 8200 Aarhus N Tlf: 4016 0980 bjarne@malerkildahl.dk www.malerkildahl.dk

MALERFIRMA CARSTEN SØRENSEN A/S

Livøvej 4 8800 Viborg

Telefon: 86 60 00 33 astrid@csmal.dk www.csmal.dk

VMB ARKITEKTER Skovvejen 46 i 8000 Aarhus C Telefon: 86 13 89 00 vmb@vmb-arkitekter.dk www.vmb-arkitekter.dk

LANDSDÆKKENDE

N B TEGNESTUE

V. Strandsbjerg 4A

6950 Ringkøbing

Telefon: 97 32 21 00 nbtegnestuen@nbtegnestuen.dk www.nbtegnestuen.dk

LANDSDÆKKENDE

MALERFIRMA ERNST HANSEN

Blomstervej 70 8381 Tilst

Telefon: 70 27 12 11 www.malerfirmaernsthansen.dk post@mfeh.dk

LANDSDÆKKENDE

FIND PROFESSIONELLE TIL DIT HISTORISKE HUS

På www.historiskehuse.dk finder du håndværkere, materialeleverandører og rådgivere, der arbejder ud fra en grundig viden om og erfaring med bevaringsværdige og fredede huse.

KNUDSEN & ØSTERGAARD A/S Hasserisgade 35 9000 Aalborg

Telefon: 98 16 3 111 ok@ok-arkitekter.dk www.ok-arkitekter.dk

LANDSDÆKKENDE

ARKITEMA K/S

Ny Carlsberg Vej 120 1799 København

Telefon: 70 11 70 11 info-danmark@arkitema.dk www.arkitema.dk

LANDSDÆKKENDE

BYENS TEGNESTUE APS

Forbindelsesvej 5 2100 København Ø

Telefon: 35 26 26 13 jh@byens-tegnestue.dk www.byens-tegnestue.dk

ELGAARD ARCHITECTURE A/S

Gothersgade 8B, 2. sal 1123 København K Telefon: 3315 4463 info@elgaardarchitecture.com www.elgaardarchitecture.com

LANDSDÆKKENDE

FLÜGGER DENMARK A/S Islevdalvej 151 2610 Rødovre Telefon: 70 151 505 flugger@flugger.com www.flugger.dk

LANDSDÆKKENDE

JØR GEN NIELSEN R ÅDGIVENDE INGENIØRER

JØRGEN NIELSEN RÅDGIVENDE INGENIØRER A/S

Snaregade 12, 2. th 1205 København K

Telefon: 33 11 88 50 ing@jorgen-nielsen.dk www.jorgen-nielsen.dk

LANDSDÆKKENDE

SJÆLLAND OG ØERNE

NOVAFORM APS

Dronningensgade 66, 2 1420 København K Tlf: 61 70 42 34 mail@novaform.dk www.novaform.dk

LANDSDÆKKENDE

BYGGERIETSVINDUESRENOVERING

Valby Langgade 221 2500 Valby

Telefon: 36 70 26 20 kontakt@barsdal.dk www.byggeriets-vinduesrenovering.dk

ARTELIA A/S Buddingevej 272 2860 Søborg

Telefon: 4457 6000 thb@arteliagroup.dk www.arteliagroup.dk

GERT CARSTENSENS A/S, RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA F.R.I Kirke Værløsevej 38 3500 Værløse Telefon: 4435 0070 firma@gc-as.dk www.gc-as.dk

CENTER FOR BYGNINGSBEVARING

Raadvad 40 2800 Kongens Lyngby

Telefon: 45 96 99 90 info@bygningsbevaring.dk www.bygningsbevaring.dk

EMIL NIELSENS SMEDEVÆRKSTED A/S

Mesterlodden 33 2820 Gentofte

Telefon: 39 65 02 07 emil.nielsen@smedevaerksted.dk www.smedevaerksted.dk

ERIK ARKITEKTER A/S Flæsketorvet 75 1711 København V Telefon: 30 30 25 66 doa@erik.dk www.erik.dk

LANDSDÆKKENDE

HAUSBAU

DRACHMANN ARKITEKTER APS Frederiksholms Kanal 30 Fæstningens Materialgård 1220 KØBENHAVN K. Telefon: 21 23 81 10 info@drark.dk www.drachmann-arkitekter.dk LANDSDÆKKENDE

GENBYG.DK A/S Amager Landevej 185 2770 Kastrup

Telefon: 38 19 24 66 genbyg@genbyg.dk www.genbyg.dk

LANDSDÆKKENDE

GH FORM A/S

Bækgårdsvej 64 4140 Borup

Telefon: 59 44 09 90 mail@ghform.dk www.ghform.dk

LANDSDÆKKENDE

KALK A/S

Bredeløkkevej 12

4660 Store Heddinge

Telefon: 56 50 30 00 info@kalk.dk www.kalk.dk

LANDSDÆKKENDE

HAUSBAU APS Tulipanvej 4 2720 Vanløse

Telefon: 21 49 49 38 post@hausbau.dk www.hausbau.dk

MALERIKONSERVATOR

ELISABETTA BOSETTI Lerhøj 17 st. 2880 Bagsværd Telefon: 5356 3272 kontakt@malerikonservering.com www.malerikonservering.com

DANSK STILLADS SERVICE A/S Hammerholmen 38-42 2650 Hvidovre Telefon: 3677 1711 dss@danskstillads.dk www.danskstillads.dk

LANDSDÆKKENDE

VAGN ESMANN CHRISTIANSENS EFTF. APS Tjærebyvej 61A 4000 Roskilde Telefon: 4636 3652 www.vec-eftf.dk info@vec-eftf.dk

Københavns Listefabrik

KØBENHAVNS LISTEFABRIK

Rosenkæret 18 2860 Søborg

Telefon: 39 27 60 90 kbhlistefabrik@kbhlistefabrik.dk www.kbhlistefabrik.dk

LANDSDÆKKENDE

MALERFIRMAET ESKILDSEN A/S

Lerhøj 20 2880 Bagsværd

Telefon: 44 98 96 85 dennis@malereskildsen.dk www.malereskildsen.dk

SJÆLLAND OG ØERNE

LOUVRE TAGVINDUER

OG SAXO NATURSKIFER

Showroom: Bådehavnsgade 12 2450 København SV Telefon: 53 50 08 40 www.saxo.as / info@saxo.as

LANDSDÆKKENDE

OVER BYEN ARKITEKTER APS

Kløvermarksvej 70A 2300 København S Telefon 3393 0730 info@overbyen.dk www.overbyen.dk

LANDSDÆKKENDE

STRUNGE JENSEN A/S

Stensbjergvej 1, 3. sal, 4600 Køge

Telefon: 56 14 10 30 ingenioer@strunge.dk www.strunge.dk

ORDRUP VÆRKTØJSMAGASIN Ordrupvej 85

2920 Charlottenlund

Telefon: 39 63 42 76 butik@ovm.dk www.ovm.dk

MALERFAG APS c/o Malermester

Thomas Roe Eriksen, Kongensgade 61, 3550 Slangerup Telefon: 4052 7044 tre@malerfag.dk www.malerfag.dk

Bendt Barsdal A|S Maler og entreprenør

MALER- & ENTREPRENØRFIRMAET BENDT BARSDAL A/S

Valby Langgade 221

2500 Valby

Telefon: 36 17 83 10 kontakt@barsdal.dk www.barsdal.dk

MESTER MADSEN

Næstvedvej 46 4720 Præstø Telefon: 55 99 11 55 Awm@mestermadsen.dk www.mestermadsen.dk

URETEK

Tværvejen 6 5580 Nørre Aaby Tlf. 7020 3301 info@uretek.dk uretek.dk

LANDSDÆKKENDE

KEIM SCANDINAVIA A/S

Guldalderen 6

GB 2024

2640 Hedehusene Telefon: 4656 4644 kundeservice@keim.dk www.keim.com

LANDSDÆKKENDE

MØGELHØJ ARKITEKTER P/S

Herlev Hovedgade 201C, 2. tv 2730 Herlev

Telefon: 25 34 42 78 info@m-arkitekter.dk www.m-arkitekter.dk

LANDSDÆKKENDE

SNEDKEREN.DK APS Østerled 8 4300 Holbæk

Telefon: 59 43 15 45 mail@snedkeren.dk www.snedkeren.dk

Tømrermester

Søren H. Rasmussen

TØMRERMESTER

SØREN H. RASMUSSEN APS Gartnervænget 4 4772 Langebæk

Telefon: 2367 0058 kontakt@bindingsvaerk.dk www.bindingsvaerk.dk

LANDSDÆKKENDE

NATIONALMUSEET (FSB)

Konservering og Restaurering I.C. Modewegsvej 11, Brede 2800 Kgs. Lyngby Tlf: 41 20 65 70 cons@natmus.dk

LANDSDÆKKENDE

STOCK 35

V/TOM MOSE PETERSEN

Stockholmsgade 35, kld. th 2100 København Ø Telefon: 35 38 77 00/21 28 13 14 tmp.stock35@mail.dk www.stock35.dk, LANDSDÆKKENDE

VARMINGS TEGNESTUE APS Kronprinsessegade 8, 4 1306 København K Telefon: 33 11 22 13 mail@varmings-tegnestue.dk www.varmings-tegnestue.dk

LANDSDÆKKENDE

På www.historiskehuse.dk finder du håndværkere, materialeleverandører og rådgivere, der arbejder ud fra en grundig viden om og erfaring med bevaringsværdige og fredede huse.

Bendt Barsdal A|S Maler og entreprenør