Hotel Europa 2025

Page 1


ET KIG BAG FACADEN

MAGAZINE

Bliv klogere på Hotel Europa

s. 4-5

MERE END BARE OVERNATNING

Få fantastiske smagsopleveler og moderne mødefaciliteter

s. 8-9

TAG PÅ EVENTYR:

5 spændende oplevelse venter på dig

s. 14-15

ET HELT UNIKT SAMMENHOLD

Læs om arbejdsglæde og en helt særlig familiær atmosfære

s. 19

Moonlight Grapes

Halskæde i 18 kt guld med diamanter: 10.500,-

Moonlight Grapes

Halskæde i 18 kt guld: 9 975

Moonlight Grapes

Ørestikker: 13 975,-

Moonlight Grapes

Ørestikker i 18 kt guld med diamanter: 6.500,Ørestikker: 8.975,-

Moonlight Grapes 18 kt guldring med diamanter: 11.000,-

FÅ 15% RABAT

på Georg Jensen-smykker ved fremvisning af denne annonce.

Gælder frem til 30.11.25

Vi er eneforhandler af Georg Jensen smykke og ure i Aabenraa Kommune.

Jensen Ure Guld Sølv

Storegade 4 • 6200 Aabenraa • Telefon 7462 2673

Torvegade 23 • 6330 Padborg • Telefon 7467 3274

jensen-ugs@mail.dk • jensen-ugs.dk

Kære læser

Velkommen til Hotel Europa – her er alle velkomne, uanset om man kommer med kolleger eller familie. Hotel Europa er mere end blot et sted at overnatte; det er en oplevelse i sig selv. Lige fra det øjeblik, man træder ind i den stemningsfyldte lobby, mærker man en unik atmosfære – en følelse af at være velkommen og forkælet, samtidig med at der er respekt for stedets historie.

I dette magasin vil vi tage dig med bag facaden på Hotel Europa og vise de små detaljer, der gør stedet så specielt. Vi taler med personalet, som hver dag skaber den indbydende atmosfære, og vi kommer omkring hotellets anerkendte spisesteder, hvor gastronomi og charme går op i en højere enhed. Gennem artikler og billeder

vil vi præsentere det, der gør Hotel Europa til noget helt særligt. Hvis du har tid til at udforske Aabenraa by, så finder du også en guide til fem unikke oplevelser i byen og omegnen.

Uanset om du har besøgt Hotel Europa før, eller om du blot er nysgerrig på, hvad der gemmer sig bag dørene, håber vi, at dette magasin vil give dig inspiration til at opleve Aabenraa og hotellet– enten gennem et ophold, en middag eller et arrangement.

Helle Taulbjerg, Alex Taulbjerg og Lasse Rosenberg Ejere af Hotel Europa

4-5

EN RUNDTUR HOS ET HISTORISK HOTEL

Bliv klogere på Hotel Europa; et historisk sted, hvis facade snart runder 100 år. Bag facaden finder du et moderne hotel, der er drevet af kærlighed til stedet.

8-9

SMAG PÅ VERDEN, OG BRUG

HOTELLETS LOKALER

Med to restauranter og eminente lokaler til arrangementer tilbyder Hotel Europa meget mere end en overnatningsmulighed. Læs mere om hotellets faciliteter og indbydende smagsoplevelser.

14-15

FEM UNIKKE OPLEVELSER

I AABENRAA OG OMEGN

Hvis du føler dig eventyrlysten, finder du en liste med fem spændende oplevelser, der bare venter på dig.

19

ET ARBEJDSMILJØ DER SKABER SAMMENHOLD OG ARBEJDSGLÆDE

Mød to af hotellets mangeårige medarbejdere, der hver dag bidrager til den helt særlige atmosfære, du møder på Hotel Europa.

22

ET MODERNE HOTEL MED VARME OG CHARME

Hotel Europa er stolte af det sted de i dag har skabt – et sted, hvor der er plads til alle, uanset om man er indlogeret på hotellet eller besøgende udefra.

Magasinet udgives i samarbejde med HOTEL EUROPA

Udgiver: nord A/S Skanderborgvej 232, 2., 8260 Viby J · www.nordnord.dk

Trykkeri: PR Pffset · Oplag: 5.000 stk. · nord-id: 10533 · Årstal: 2025 · Vi tager forbehold for trykfejl.

På rundtur hos

Hotel Europa

Igennem dette magasin vil du som læser blive taget med på en rejse gennem hotellet – et sted med sjæl, historie og unikke oplevelser. Vi ønsker at give dig en fornemmelse af, hvad der gør netop dette hotel til noget særligt. Når du åbner siderne og begynder at læse, vil du få et indblik i historien bag hotellet: Hvordan stedet blev til, hvilken rolle det har spillet gennem tiden, og hvordan det har udviklet sig til det hotel, det er i dag. Det handler ikke bare om værelser og faciliteter, men om at forstå den særlige atmosfære og charme, der præger stedet.

Vi vil tage dig med på en rundtur i, hvad vi på hotellet kan tilbyde vores gæster: Fra komfortable værelser til smagfulde gastronomiske oplevelser i restauranten og de små detaljer, der er med til at skabe en uforglemmelig oplevelse.

I magasinet vil du også kunne dykke ned i nogle personlige fortællinger fra personale. Personalet vil fortælle om deres daglige arbejde med at skabe de perfekte rammer for gæsterne, og

hvordan de med stolthed og passion er med til at opretholde hotellets høje standard.

Vi vil gerne vise, at hotellet er mere end bare en overnatningsmulighed – det er et sted, hvor historie, komfort og oplevelser går op i en højere enhed.

I magasinet finder du også inspiration til, hvilke steder du skal besøge i lokalområdet. Hotellet er omgivet af spændende seværdigheder, naturoplevelser og kulturelle perler, som vi gerne vil fremhæve. Vi vil guide dig til de bedste udflugtsmål, så du kan få mest muligt ud af dit ophold – både på hotellet og i de omkringliggende omgivelser.

Med dette magasin håber vi, at du får en forståelse af, hvad hotellet og dets omgivelser har at tilbyde. Vi håber, at du vil lade dig inspirere af de mange fortællinger, tips og anbefalinger, som vi har samlet til dig.

Historien bag et historisk hotel

Hotel Europa i Aabenraa har en historie, der går tilbage til midten af det 20. århundrede og har gennem årene udviklet sig til en kendt institution i den sønderjyske by. Hotellet, som ligger centralt i Aabenraa nær både havnen og byens mange butikker, har gennem årene spillet en vigtig rolle som mødested for både lokale og tilrejsende.

For 30 år siden overtog Helle Taulbjerg og Simon Martin hotellet, og deres store drøm var at drive et hotel baseret på kærligheden til enestående service og fuldendte oplevelser. I løbet af årene har Hotel Europa gennemgået flere renoveringer og moderniseringer, og hotellet er blevet opgraderet med moderne faciliteter som mødelokaler og spisesteder, der kan tilbyde både danske og internationale retter.

Selvom hotellets facade er snart 100 år gammel, er det ikke et forældet hotel, du møder, når du træder ind ad døren. Rammerne er de samme, men faciliteterne er topmoderne, og når du en-

ten skal bo på hotellet eller spise på én af hotellets restauranter, bliver du mødt af en inspirerende indretning, en velkommende stemning og masser af gode oplevelser til mindebogen.

• Hotel Europa blev bygget i 1926. Dengang hed stedet Grand Hotel.

• Siden 1995 har Helle Taulbjerg og Simon Martin ejet stedet. I 2020 blev ejerkredsen udvidet med Lasse Rosenberg og Alex Taulbjerg Martin.

• Hotel Europa er i toptyve over bedst rangerede hoteller i Danmark på Tripadvisor.

RES TAURANT VIVA

Smag på Verden

Kom indenfor hos Restaurant VIVA og få en hyggelig aften med personlig betjening Vi tilbyder retter fra hele Verden. Du kan vælge alt fra en mexicansk fajita og græsk gyros, til en indisk chicken korma.

Vi laver også pasta og pizza samt diverse menusammensætninger

Alle retter er naturligvis tilberedt af de bedste råvarer og serveres frisklavet.

Vi ligger i centrum af Aabenraa og har gode parkeringsmuligheder

Det er selvfølgelig også muligt at bestille mad ud af huset samt bestille til større selskaber

ANNONCE

Gazzværket Aabenraas unikke koncert- og feststed

Beliggende i hjertet af Aabenraa finder du Gazzværket. Her kan du hver weekend træde ind fra kl. 23 og starte eller slutte aftenen med en drink. Gazzværket kombinerer det bedste fra natteliv og livemusik, så du kan slappe af og få en sjov aften.

Hos Gazzværket finder du bar, natklub og koncerter samt muligheden for at afholde business- og privatarrangementer. Med en kapacitet på 1200 mennesker og en helt særlig atmosfære er Gazzværket et unikt sted i Aabenraa; der er altid liv og mulighed for at feste.

Én af Danmarks største natklubber

Gazzværkets natklub holder åbent hver weekend, så du kan nyde en aften med dans og drinks. Leder du efter et sted at få en kold forfriskning med kollegaerne, vennerne eller familien er Gazzværket oplagt, og med et stort udvalg af lækre cocktails, øl, vin og spiritus er du garanteret en sjov aften.

Udover at være en af Danmarks største natklubber, så kan man også en gang i mellem opleve koncerter. De fleste af deres kon-

certer er til et stående publikum, og størstedelen af arrangementerne tiltrækker et voksent publikum, som er klar til en aften fyldt med musik og dans. Det handler om at gøre det, man er bedst til – nemlig at skabe en stemning, hvor gæsterne kan slippe sig løs og få en god aften.

Gæsterne er ikke de eneste, der er vigtige for Gazzværket. De går nemlig meget op i at samarbejde tæt med det lokale erhvervsliv såsom leverandører og håndværkere. Når du bruger penge hos Gazzværket, bruger du også penge på at bibeholde Aabenraa.

Så når du er på besøg i Aabenraa og vil afslutte din aften med en kold drink, fest og dans, er Gazzværket det perfekte sted.

TEL: +45 27 62 37 77

WEB: www.gazzvaerket.dk

Smag på verden og brug hotellets lokaler

Hotel Europa er meget mere end bare et overnatningssted. Når du kommer ind ad døren, bliver du mødt af en familiær følelse: ”Nogle af medarbejderne har været her lige så længe som mig, fordi vi elsker at gøre det, vi gør, på Hotel Europa,” lyder det fra Helle Taulbjerg, der i år kan fejre 30 års-jubilæum som medejer af hotellet.

Over de seneste 30 år, hvor ejerkredsen er udvidet til at bestå af Helle Taulbjerg, Lasse Rosenberg og Alex Taulbjerg Martin, har hotellet udviklet sig til at være et moderne og yderst indbydende sted, hvor både gæster, lokale og andre forbipasserende kan overnatte, spise, drikke og afholde møder.

Ca. 1.500 gæster overnatter på hotellet om måneden, og mange af gæsterne har en god relation til ejerne: ”Alle i ejerkredsen er fagudlærte i branchen. Det er os, du finder i køkkenet, når der er behov, bag receptionen i hverdage og i restauranten. Det føles godt at være ansigterne udadtil, fordi vi elsker den relation, vi får til vores gæster,” fortæller Helle Taulbjerg.

Udsøgte smagsoplevelser i unikke omgivelser Uanset om du er gæst på hotellet eller blot kommer forbi med tom mave, så kan Hotel Europa tilbyde en smagsoplevelse, der ikke bare vil gøre dig mæt, men også får dig til at komme retur en anden gang.

FOX AND HOUNDS – HOTELLETS SKOTSKE GASTROPUB I kælderen under Hotel Europa finder du et helt unikt sted; her oser der af britisk stemning, når solide skotske retter møder den verdenskendte danske hygge. Hvis du craver en burger eller får

lyst til en Shepard’s pie i bedste skotske stil, så kan du få dine smagsløg tilfredsstillet hos Fox and Hounds – og du finder selvfølgelig vegetariske alternativer på menukortet.

NO10 – FRANSK CUISINE MED NYNORDISK TOUCH

Med ro og nærvær bydes der indenfor på No10. Her er maden årstidsbestemt, og menuen skifter fire gange årligt. Maden er dog altid inspireret af det franske køkken tilsat et nynordisk touch. Når du går fra restauranten, er det vores forhåbning, at det er med en fuldendt oplevelse af høj service og kvalitet – vi bestræber os nemlig på, at alt fra køkkenet til serveringen går op i en højere enhed.

ATROX – NYD MADEN PÅ TERRASSEN

Når solen står højt på himmelen, er Atrox Aabenraas samlingspunkt. På den 150 kvadratmeter store terrasse kan du nyde et godt glas vin eller lækre retter fra hotellets to restauranter. Der er plads til afslapning i de behagelige loungemøbler, og på en varm sommerdag er terrassen det perfekte sted at koble af med kolleger, venner eller familie.

Professionelle konferencer og møder

På Hotel Europa er der rig mulighed for at afholde møder og konferencer. Med inspirerende omgivelser tilbyder hotellet, at du kan afholde både møder for 2-10 personer og konferencer med op til 150 deltagere. Hvis du har brug for kun at koncentrere dig om dit møde eller konference, så tilbyder vi at stå for forplejning. Lokalerne er udstyrede med det nyeste AV-udstyr samt aircondition, så du vil møde ind til perfekte, professionelle rammer.

Midtgaard Maleri byder indenfor med kunst og ponyer

Kun et kvarter fra Hotel Europa op langs Aabenraa Fjord ligger et ganske særligt sted, hvor både børn og voksne kan klappe ponyer og fordybe sig i kunsten.

På et nedlagt landbrug lidt udenfor Aabenraa har Maj Brit Midtgaard indrettet sig med sit atelier, kaldet Ponyværkstedet, og et rigt dyreliv omkring sig. Hun lever af at portrættere mennesker og dyr og har speciale i at afbillede heste, som hun selv har stor interesse og begejstring for – så stor begejstring, at hun i dag byder gæster velkommen til at klappe og strigle dem, hun har på gården, og blive klogere på dem.

EN TID MED DE SMÅ SHETLANDSPONYER

Maj Brit Midtgaard har fem små shetlandsponyer, og det er disse, du har mulighed for at aflægge et besøg sammen med familien. Ponyerne er børnevenlige og i børnehøjde med deres kun 80 centimeter i ryghøjde.

Under besøget er det muligt at strigle og flette deres maner, eller du kan føre ponyen rundt på agilitybanen. Mange sætter også pris på blot at få lov at mærke, dufte og kramme de kærlige og bløde ponyer. Maj Brit Midtgaard agerer guide under besøget og giver jer et unikt indblik i hestenes verden, deres adfærd og helbred.

PROFESSIONELLE MALEKURSER

Maj Brit Midtgaard er professionel kunstner og lever af at male og portrættere mennesker og dyr og lære teknikker fra sig på sine malerkurser.

Flere gange om året udbyder hun malekurser for både erfarne og nybegyndere, hvor du kan lære teknikker til, hvordan du kan gå fra et hvidt lærred til et personligt maleri. Hun gennemgår bl.a. spartelteknikker, penselstrøg, lys og skygger og fortæller om, hvor hun finder inspiration til sine malerier. Et kursus hos Midtgaard Maleri på Ponyværkstedet vil være både udfordrende og inspirerende og kan både tages som en weekend- og dagsaktivitet.

Du kan læse mere om malekurserne og se planlagte datoer på midtgaardmaleri.com. Er der ikke en dato, der passer, er du velkommen til at kontakte Midtgaard Maleri.

BESØG PONYERNE MED FAMILIEN

1 time på Ponyværkstedet koster 200 kr.*

Ønsker man at gå en tur på ca. 2,5 km i skoven med en pony, kan dette tilkøbes for 100 kr. Ekstra tid med ponyerne kan ligeledes tilkøbes. Priserne er for en voksen og et barn på under 12 år. Entré for flere børn kan tilkøbes.

+45 26 80 66 72

KRUSMØLLE

Generationers arv og ny begyndelse

Christian og Cathrine

Siden 1982 har familien Loff været hjerte og sjæl bag Krusmølle. I 2022 tog Cathrine og Christian stafetten op efter Cathrines forældre, som i 35 år havde dyrket og udviklet Krusmølle. Parret bringer friske ideer med særligt fokus på selskaber og sommerevents, hvor gæsterne kan nyde udendørs aktiviteter og afslapning i haven.

August indleder en spændende periode på Krusmølle, da forberedelserne til julen begynder. Cathrine, Christian og teamet bruger 2,5 måneder på at skabe en juleverden fyldt med glæde og tradition, der blander fortidens arv med fremtidens visioner. Dette gør Krusmølle til et sted, hvor historie og innovation mødes og skaber varige minder.

Krusmølle: Legacy of Generations and New Beginnings

Since 1982, the Loff family has been the heart and soul of Krusmølle. In 2022, Cathrine and Christian took over from Cathrine's parents, who had nurtured and developed Krusmølle for 35 years. The couple infuses new ideas with a focus on gatherings and summer events, offering outdoor activities and relaxation in the garden.

Nostalgisk café Hvor historie, kultur og gastronomi mødes

Events og selskaber Vi skaber rammerne for unikke oplevelser

August marks the start of an exciting time at Krusmølle, as preparations for Christmas begin. Cathrine, Christian, and their team spend 2.5 months creating a world of Christmas joy and tradition, blending the legacy of the past with visions for the future. This makes Krusmølle a place where history and innovation converge, creating lasting memories.

Livsstilsbutik

Fysisk og online trendsættende butik

Følg os her

Oplev Aabenraas bymidte – hele året rundt

Velkommen til Aabenraa – en by, der summer af liv, hygge og masser af aktiviteter. Her hos foreningen ShopiCity er vi utrolig stolte af at kunne tilbyde et hav af spændende events i Aabenraa, som året rundt tiltrækker både lokalbefolkning og gæster fra hele landet.

Men Aabenraa er også meget mere end det, der er sat i kalenderen. Byen er nemlig repræsenteret af et rigt butiksliv, kunst i stræderne, naturoplevelser i baghaven og et stort kulturudbud med både biograf, bibliotek og museer.

I 2025 laver vi en stor hjertekampagne, hvor der vil være masser af hjerteudsmykning og fortællinger.

Tag et kig på vores hjemmeside aabenraacity.dk og opdag, hvilke oplevelser der venter på dig!

Jeg håber, vi ses!

Dorthe Bjerrum Hilbig Citychef

Vidste du

… at du kan leje cykler hos Aabenraa City for kun 130 kr. per dag?

… at det er gratis at parkere i Aabenraa midtby (tidsbegrænset)?

… at vi har et turistbureau i midtbyen, hvor du selv kan søge information om Aabenraa og Sønderjylland?

Gå ikke glip af dette i 2025

FORÅR:

• Børnedag 29. marts

• Frokostjazz og musik på torvene

• Eventyrlig Påske 14. - 20. april

• Mad og Kultur Festival 1. - 4. maj Grisefest 17. maj

SOMMER:

• Bjergmaraton 21. juni

• Ringriderfesten (Danmarks største) den 5.-8. juli

• Kongehøjfestival den 17. august

EFTERÅR OG VINTER:

• Frokostjazz og musik på torvene

• Børnedag 20. september

• Tyske dage i gågaden 3. og 31. oktober

• Halloween 13. – 18. oktober

• Jul i Aabenraa fra 23. november

ANNONCE

AABENRAA CITY

Træd ind i hjertet af Aabenraa, en lille handelsby ved vandkanten, hvor charmen oser ud af hver en brosten. Her finder du et væld af skatte gemt i små specialbutikker, der emmer af personlighed og dedikation, og de større kædebutikker med det store udvalg til alle. Gaderne summer af aktivitet.

Duften af friskbrygget kaffe blander sig med duften af nybagt brød, og inviterer dig til at udforske

Aabenraa er ikke blot et sted at shoppe og spise, det er et sted at leve og nyde. Det er en by, hvor både unge og gamle finder glæde i fællesskabet og den autentiske stemning.

Så kom og lad dig fortrylle af Aabenraas unikke atmosfære, hvor hygge, personlig service og kulinariske oplevelser går hånd i hånd.

Aabenraa er virkelig et besøg værd.

byens mange hyggelige cafeer og restauranter. Her er det ikke bare et spørgsmål om at stille sulten, det er en oplevelse af smag og atmosfære.

Aabenraa gågade er efterhånden meget kendt for deres mange events, som Mad og Kulturfestival, Gadeteater, musikevents og Julehjertebyen.

Udsmykningen til påske, halloween og jul, er et besøg værd, og trækker mange mennesker til.

UNIKKE OPLEVELSER I AABENRAA OG OMEGN 5

1. Kunstmuseet Brundlund Slot

Holder du af kunst, så er Brundlund Slot et must, når du er i Aabenraa. Deres kunstsamling består af flere tusinde værker, skabt fra 1700-tallet og helt op til vor tid, og med skiftende udstillinger på slottet, vil der altid være noget nyt at opleve. Brundlund Slot er en del af Museum Sønderjylland, som består af ni museumsafdelinger spredt over hele Sønderjylland, hvoraf to af dem ligger i Aabenraa i gåafstand til Hotel Europa.

2. (Maritim) byvandring på egen hånd i Aabenraas gamle bykerne

Oplev Aabenraas historie og kultur på byvandring i den gamle bydel. På turistkontoret Storegade 30 kan man hente kort over byen med byvandring - bl.a. med temaet maritim byvandring. Byen har sin gamle bykerne, med smukke farvede huse og brostenbelagte gader, og især omkring kirken og gaden ned til Brundlund Slot er der mange flotte, bevaringsværdige huse –der er masser af oplevelser, der bare venter på dig.

3. Vandre- og cykeltur i Aabenraaskovene

Aabenraa by ligger for enden af fjorden, som blev dannet under den sidste istid. Isen skubbede jorden foran sig, og dannede det bakkede morænelandskab bag byen. Det er altid op ad bakke, når du vil ud af Aabenraa. De skovklædte bakker omkranser byen, og byder på kilometervis af vandre- og cykelruter. Der er også nogle af Danmarks bedste mountainbikeruter i skovene omkring Aabenraa. Hvis du trænger til frisk luft og bevægelse, så kan du fx udforske Hjelm Skov, der er en af de mest benyttede skove i området, fordi den ligger op til byen.

4. Nationalmuseets Frøslevlejren

Ca. 20 minutters kørsel fra Aabenraa, ved den dansk-tyske grænse, ligger Europas bedst bevarede fangelejr fra Anden Verdenskrig, Frøslevlejren. I weekender og ferier er der to gange dagligt rundvisninger, så der er rig mulighed for at dykke ned i historien. Stedet rummer i dag tre udstillingsbygninger, hvor du bl.a. kan se rummene, som de stod dengang.

5. Kunstmuseum Panbo

Er du fan af klassisk dansk malerkunst, som Eckersberg og Skagensmalerne, så skal du besøge Christian Panbos kunstsamling. Stedet har en overskuelig størrelse, og et besøg kan kombineres med kaffe og kage i den tilhørende café.

Se, hvad Sønderjylland og Aabenraa ellers har at byde på hos Aabenraas Turistbureau i midtbyen, eller spørg i receptionen.

Udarbejdet i samarbejde med Destination Sønderjylland.

Gå på opdagelse i Frøslevlejrens historie

Frøslevlejrens Museum

Kom og oplev en af Europas bedst bevarede fangelejre fra 2. verdenskrig

Frøslevlejren blev bygget som tysk interneringslejr i 1944 under besættelsen af Danmark. Her sad flere tusinde danskere indespærret hos det tyske sikkerhedspoliti.

Frøslevlejrens Museum / The Froeslev Camp Museum

Lejrvejen 83, 6330 Padborg postfroeslevlejren@natmus.dk www.natmus.dk/museer-og-slotte/froeslevlejrens-museum/

Et arbejdsmiljø der skaber sammenhold og arbejdsglæde

For Camilla Andersen og Paige Dogan er arbejdet på Hotel Europa mere end blot en indtægtskilde; det er blevet til et familiært sammenhold. Camilla, som har haft sin daglige gang på hotellet siden år 2000, startede som lærling og har sidenhen fundet sig godt til rette som tjener og tillidsvalgt. Som tjener på hotellet har hun mange varierede arbejdsdage med både a la carte-servering og konferencer, og hun trives godt i en hverdag, hvor to dage ikke er ens.

Udover den omskiftelige hverdag, er også det tætte forhold mellem kollegaerne en afgørende faktor for Camillas arbejdsglæde. "Det er ikke kun en arbejdsplads," forklarer hun. Udover at dyrke crossfit sammen og tage på café har de et stærkt fællesskab, hvor der er plads til alle, uanset baggrund, alder og nationalitet. Hun understreger, at arbejdsmiljøet føles familiært, hvilket også kan mærkes af stamgæsterne, der ofte vender tilbage, fordi de føler sig velkomne og kan mærke den gode stemning mellem personalet.

For Paige Dogan, som har været ansat i 11 år, er oplevelsen af hotellet som en lille, sammentømret enhed også central. Hun værdsætter den afslappede atmosfære og den uformelle omgangstone. "Der er ikke så meget hierarki at mærke i hverdagen," siger hun. Det skaber en følelse af intimitet og fællesskab mellem kollegerne på hotellet. Og Paige har en stor berøringsflade på hele hotellet: "Jeg arbejder i baren, receptionen og restauranten No10, og om sommeren er jeg også på Atrox," fortæller hun, og beskriver sig selv som en "blæksprutte" på arbejdspladsen.

For både Camilla og Paige gør den familiære kultur og de nære relationer med både kolleger og gæster hverdagen spændende og meningsfuld. "Selvom vi er superforskellige, så har vi det godt sammen, og når arbejdet nogle dage er hårdt, så har vi hinanden, og det betyder meget for mig " konkluderer Camilla. Det er netop denne unikke atmosfære og det stærke sammenhold, der gør stedet til noget særligt – både for medarbejderne og for de mange loyale gæster.

ANNONCE

BYEN I BYEN

Velkommen til en verden af inspiration, muligheder og oplevelser i Sønderjyllands største shoppingcenter, Borgen Shopping.

Med sin placering i hjertet af Sønderborg er Borgen Shopping oplagt at lægge vejen forbi under en tur til byen. Borgen Shopping slog dørene op i efteråret 2013, og siden har gæster kunnet gå på opdagelse i op mod 40 forskellige butikker, der huser alt fra dame-, herre- og børnetøj til specialvarer og boliginteriør.

Trænger du til en pause, mens du er i centret, kan du besøge én af de mange spisesteder, hvor der findes noget for enhver smag.

Du kan nyde velsmagende retter fra det thailandske køkken eller en supersaftig burger. Der findes også forskellige caféer med et let og lækkert udvalg på menukortet – både til at stille sulten og tørsten. Læg dertil, at centret har en stor dagligvareforretning, Føtex, hvor du finder ”food to go” og øvrige dagligvarer.

Borgen Shopping huser også Sønderjyllands største og mest moderne biograf, Kinorama, hvor du kan se film på første klasse. Med andre ord er Borgen Shopping »byen i byen«, hvor du kan finde alt, hvad hjertet begærer.

Borgen Shopping besøges årligt af omtrent tre millioner mennesker. Dertil har centret byens største parkeringsplads med cirka 600 parkeringspladser og gratis parkering de to første timer af dit besøg. Du finder også elladestationer fra Clever i parkeringskælderen og på -taget, så bilen kan oplades, mens der shoppes.

Byder dagen på en strøgtur under åben himmel? Eller skal du søge ly for regn og blæst? Borgen Shopping er placeret i naturlig forlængelse af Sønderborgs gågademiljø, og du kan derfor nemt tilpasse din shoppingtur efter vejret og samtidig få en fuld shoppingoplevelse.

Mangler du inspiration til, hvad du ellers kan lave i Sønderborg? Hos Borgen Shopping finder du en selvbetjent turistinformation, udarbejdet i samarbejde med Destination Sønderjylland. Her kan du finde inspiration til, hvad du kan opleve i lokalområdet samt aktuel info om begivenheder og seværdigheder.

Se flere informationer på centrets hjemmeside www.borgenshopping.dk.

ET MODERNE HOTEL MED VARME OG CHARME

I dag fremstår Hotel Europa som et moderne hotel med respekt for sin historie og sin placering i Sønderjylland. Hotel Europa i Aabenraa tilbyder i dag moderne og komfortable værelser, ideelle til både forretningsrejsende og turister. Hotellet har faciliteter som mødelokaler, der er velegnede til konferencer og events, og to restauranter, der serverer retter med fokus på høj kvalitet. Hotellets centrale beliggenhed gør det let for gæsterne at udforske Aabenraas byliv og naturskønne omgivelser.

Med sin varme atmosfære sikrer hotellet en personlig og imødekommende oplevelse.

Vi håber, at du med dette magasin har fået et unikt indblik i hotellets historie og dets personale samt stedets charme og varme. Og vi glæder os til at tage imod dig igen, næste gang du er i Aabenraa.

Tag på udflugt til

BARSØ

En af Danmarks mindste øer. Fuldstændig økologisk drevet. Kom og nyd freden og naturen. Få evt. en kop kaffe i det lille kaffehus.

Hvis du vil vide mere om færgen, kan du finde mere information ved at søge online.

Har du lyst til at sejle med eller se, hvornår vi sejler, så kan du følge dette link: https://barsoe-ferry.teambooking.dk/timetable

Ta’ med Barsøfærgen
færgen fuld, sejl vi en gang til

UnderSejlet

RESTAURANTEN

i vandkanten

Restaurant UnderSejlet er placeret lige ved den naturskønne strand i Aabenraa. Udover en fantastisk udsigt, garanterer vi en hyggelig og maritim stemning i restauranten.

Vi har altid fokus på, at vores gæster får en dejlig madoplevelse, så kom og nyd en god frokost eller aftensmad i vandkanten.

Besøg UnderSejlet - og få en bid af Aabenraa.

UnderSejlet

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.