Historiske Huse efterår 2024 by nord.

HISTORISKE HUSE

Indhold

LEDER: FRA GENERATION TIL GENERATION

RESTAURERING AF DANSK KULTURARV DANNER UNGE MENNESKER

6 VI HAR ET ANSVAR FOR AT FØLGE MED TIDEN

15 5.000 ÅR MED STRÅTAG

18 DE BRANDFARLIGE TAGE

SUPPLERENDE BRANDSIKRING AF STRÅTAGE

22 FUGTSIKKER ENERGIRENOVERING

26 FORSIKRING AF HISTORISKE HUSE: GODE RÅD OG OVERVEJELSER

30 SKIMMEL

35 LEIF HANSEN GIVER STAFETTEN VIDERE

45 RENOVERING AF EGEBJERG PRÆSTEGÅRD – EN STOR OPGAVE FOR FRIVILLIGE LÆGFOLK

50 UNG PRÆSTEFAMILIE I HISTORISKE RAMMER

55 INTRODUKTION TIL ISOLERING

60 RELEVANTE FAGFOLK

Dette magasin postomdeles til medlemmer af Historiske Huse. Vi repræsenterer ejerne af de fredede og bevaringsværdige huse. Derudover sendes det til udvalgte ejere af bevaringsværdige huse, som (endnu) ikke er medlemmer.

Fra generation til generation

Når efterårets farver maler landskabet i gyldne nuancer, bliver vi uvægerligt mindet om tidernes skiften — og dermed også om vores ansvar for at sikre vores fælles historie til eftertiden. Som ejere af historiske bygninger har vi nemlig en særlig opgave: At give kulturarven videre til kommende generationer. Siden den første fredningslov i 1918 har meget ændret sig, men passionen for at beskytte vores historiske skatte er uændret, og vi ser nye generationer træde til med energi og iver.

I denne udgave retter vi blikket mod Belgien og slottet Hex, hvor greve Ghislain d’Ursel og hans familie arbejder på at bevare både slottet og haverne gennem nye initiativer som Hex Outdoor Garden Festival. Familien d’Ursel viser, hvordan tradition og innovation kan smelte sammen for at bevare kulturarven. Og hvordan det kan betale sig at åbne sig mod samfundet.

På dansk jord ser vi også inspirerende eksempler på, hvordan fortidens pragt og nutidens muligheder kan forenes gennem de nye generationer. Præstegården i Egebjerg, renoveret i 2024, er et godt eksempel. Med omhyggelig restaurering er bygningens unikke karakter blevet bevaret, og vi bringer et portræt af den unge præstefamilie, der lever omgivet af histo-

risk charme som moderne børnefamilie.

På samme måde ser vi også TAMU-eleverne på Vitskøl Kloster tage del i bevaring af den danske kulturarv, og hvordan det kan være med til at forme unge menneskers positive udvikling at færdes i historiske rammer.

Det følger med bevaringen af vores historiske huse at forstå de mange krav og regler til fredede og bevaringsværdige bygninger og holde os ajour med den seneste viden og ekspertise. Vi ser i denne udgave derfor nærmere på nye løsninger indenfor brandsikring af stråtage, krav om energirenovering og fugtsikring af historiske bygninger. Og så giver Poul Ørum tips og tricks til forsikring af et historisk hus. Værdifuld ekspertise fra dygtige fagfolk er i det hele taget essentielt for bevaringen af

historiske huse. Derfor er vi også glade for at kunne byde velkommen til Leif Hansen i foreningens bestyrelse, samtidig med at vi siger tak til ham for gennem 20år at have været en af hjørnestenene i foreningens sekretariat. Leifs dedikation overfor de fredede bygninger og deres ejere har sat varige spor i foreningen. Han vil nu hellige sig genopbygningen af Børsen i København og sine øvrige mange spændende opgaver i Leif Hansen Arkitekter. Vi ser med glæde frem til, at vores nye arkitekt Ulrik Schwanenflügel vil videreføre dette vigtige arbejde med samme passion og engagement.

Vi ejere af historiske huse er med de mange fagfolk og eksperter kulturarvens skytsengle. Sammen sørger vi for, at husene bevares til glæde i samtiden, og så de kan leve og ånde i fremtiden. Vi har en opgave med at støtte og inspirere nye generationer til at engagere sig i historiske huse, så kulturarven fortsat kan leve bæredygtigt videre som en relevant del af samfundet.

God læselyst!

Kobberlamper

Restaurering af belysning

Af: Birthe Iuel, direktør i Historiske Huse

Birthe Iuel

Vitskøl Kloster og dets historie danner unge mennesker

Af: Marie-Louise Klestrup Fabrin, TAMU

Vitskøl Kloster er en velbevaret fortælling i sig selv – en fortælling om en betydelig periode i Danmarks kulturhistorie. Klosteret kan dateres tilbage til 1100tallet, og er en af Europas ældste bevarede klosteranlæg. I dag er klosteret en del af TAMU (Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser), hvor elever er med til at vedligeholde klosteret, som led i deres uddannelse.

Mere end 50 elever har deres daglige gang i det fredede kloster, hvoraf ca. halvdelen også bor der under uddannelsen.

TAMU-uddannelser karakteriserer sig ved at have fokus på det praksisfaglige, og Vitskøl Kloster tilbyder eleverne nogle enestående rammer, hvori de kan få kendskab til dansk kultur gennem deres hænder og håndværk.

TAMU-elever lærer, at visse færdigheder simpelthen ikke kan erhverves gennem teori, men kun gennem udførsel. Der er en stolthed i det gamle håndværks kvaliteter, og særligt eleverne sætter en ære i den

indsats, der bliver lagt i at vedligeholde et stykke historie, som Vitskøl Kloster er. Deres arbejde i og på klosteret giver dem muligheden for at drage nytte af håndværkets dannelsespotentiale, og samtidig er deres arbejde et fysisk bevis på den udvikling, de går igennem på uddannelsen. Det praktiske arbejde bliver et mål i sig selv, samtidig med at selve udførslen, og fordybelsen der ligger heri, også kan medvirke til at distrahere fra alt det svære, der ellers kan fylde i elevernes liv.

PRAKTISK DANNELSE

Dannelse kommer heldigvis ikke kun gen-

nem bøger, men i lige så høj grad ved at få fagene ned i hænderne og fingrene ned i stoffet – i bogstavelig forstand. Erfaring skaber en erkendelse af egne evner, der bliver styrket igennem praktiske processer. Processer, der ikke kun er af faglig karakter, men som lærer eleverne om at tage ansvar, tænke kreativt, reflektere og herigennem styrke deres selvforståelse og mod.

Direktør i TAMU, Peter Staun Kastholm udtaler:

»Vi kan se den indvirkning, det har på vores elever, at de med deres egne hænder er med til at bevare og istandsætte den kulturarv, hvori de har deres daglige gang. Hver en restaurering er en illustration af, hvordan deres færdigheder udvikler sig i takt med deres forløb hos TAMU.

På Vitskøl kan vi se, at eleverne har en stor ydmyghed overfor – og finder stor inspiration i – at få mulighed for at beskytte et stykke danmarkshistorie, og herigennem sættes deres eget aftryk på det. Det udvikler ikke kun deres praktiske forståelse af kulturarven, men også forståelsen af den rolle, de selv spiller i den. Vores elever bliver på den måde en del af et historisk vartegn, og er ikke kun med til at præge, men også sikre videreformidlingen af et stykke fælles dansk kulturhistorie.«

Arbejdet med at istandsætte Vitskøl Kloster går altså ud over blot praktisk håndværk;

det giver de unge elever en dybere forståelse af deres kulturelle rødder og deres egen plads i historien. Ved at tage del i restaureringen får de ikke blot tekniske færdigheder, men også en følelse af ansvar og stolthed over at bevare en væsentlig del af Danmarks kulturarv. Dette arbejde bidrager til deres personlige vækst, da de gennem praktisk læring opnår en ny erkendelse af deres evner og muligheder. Deres indsats viser, hvordan gamle håndværk kan styrke deres selvforståelse og give dem en meningsfuld rolle i formidlingen af vores fælles historie.

NB Tegnestuen har gennem 40 år arbejdet med fredede og bevaringsværdige bygninger. Vi løser derudover opgaver ved kirker og kirkens beslægtede bygninger.

Kontakt os eller besøg www.nbtegnestuen.dk for yderligere information.

Foto: TAMU

Vi har et ansvar for at følge med tiden

Af: Birthe Iuel, Caroline Høegh-Guldberg

Historien om Hex Castle – eller »Kasteel van Heks«, som det kaldes i det flamsktalende område i det østlige Flandern i Belgien – har altid været en fortælling om roser. I dag står stedet som et strålende eksempel på, hvordan kulturarv trives og blomstrer, hvis en ejer åbner sig for samfundet og er villig til at følge udviklingen.

Vi har talt med greve Ghislain d’Ursel, som er syvende generation på Hex, hvor han bor med sin kone Stéphanie d’Ursel og sin familie, herunder sin søn Joseph, som er ved at overtage stedet fra sin far. Familien har boet her siden huset blev bygget i 1770’erne af Liège-arkitekten Etienne Fayen for prins-biskoppen af Liège, Franz Karl, greve af Velbrück.

Som humanist og naturelsker valgte prins-biskoppen at bygge sit landsted og skabe en række haver, herunder en kinesisk have, en køkkenhave og en rosenhave i det maleriske Haspengouw-område. Senere tilføjede han en af de første landskabsparker på det europæiske fastland, inspireret af 1700-tallets mest indflydelsesrige landskabsarkitekt, engelske Lancelot ’Capability’ Brown.

PRISVINDENDE ROSENHAVE

Rosenhaven indeholder et unikt udvalg af omkring 400 sorter, hvoraf de ældste daterer tilbage til den oprindelige have, skabt af prins-biskop Velbruck i 1770. I 1998 blev Rosenhaven tildelt Award of Garden Excellence af World Federation of Rose Societies. To gange om året, i maj/ juni og september, afholdes Hex Outdoor Garden Festival, som er meget populær og velbesøgt – i juni 2024 kom over 8.000 besøgende.

FRANSK HAVE – DEN ENESTE

AF SIN SLAGS TILBAGE

Under Liège-revolutionen i 1794 mistede Hex store mængder jord og havde på et tidspunkt kun 60 hektar, men Ghislain d’Ursel har i de seneste år købt mere jord, så de nu har 300 hektar. Men at købe jord

er dyrt. I området betales 100.000 euro for 1 hektar dyrkbar jord.

En stor del af området omkring hovedbygningen bruges i dag til køkkenhave. Når havens grøntsager er klar til høst, tages de op fra jorden med rødder og opbevares i kasser, lag for lag, med jord og sand, hvor de fortsætter med at leve og opbevares i syv underjordiske kældre. På denne måde har familien friske grøntsager året rundt. »Det er en dyr måde at få grøntsager på, men vi kan virkelig smage forskellen på vores egne og dem, vi køber, så vi har valgt at fortsætte med at opbevare dem på denne måde, som generationer har gjort før os,« fortæller Ghislain d’Ursel.

De unikke, historiske haver og parken er åbne for offentligheden i udvalgte weekender i sommermånederne. Der er også mulighed for at se hovedbygningen eller leje den til mindre arrangementer. »Men vi ønsker ikke være værter for bryllupper. De har ofte et begrænset budget, og der er alt for

stor risiko for skader på interiøret under de efterfølgende festligheder,« mener Ghislain d’Ursel. »Det er nemmere at holde bryllupper for dem, der bliver gift for anden gang, her er festlighederne roligere,« konkluderer han med et smil.

Hovedbygningen på Hex har altid været beboet og har aldrig stået tom, ikke engang under de to verdenskrige. Derfor står interiøret originalt og i meget fin stand. Faktisk har flere ungkarle og par uden børn boet der, så inventaret er usædvanligt velbevaret, på trods af at det stammer fra dengang

huset blev bygget. Derfor foretrækker familien at afholde mindre, eksklusive arrangementer for grupper, så de fortsat kan passe på inventaret. »Vores spisestue kan rumme 30 gæster, så det siger sig selv, at vi ikke kan holde store fester her i huset,« forklarer Ghislain d’Ursel.

PÅ JAGT EFTER NYE

INDTJENINGSMULIGHEDER

»Vi gør, hvad vi kan for at holde liv i huset, haven og i området omkring os. Det føler vi os forpligtede til at gøre som ejere af et kulturhistorisk sted som Hex. Og vi forsøger

I nuværende og fremtidige udgaver af Historiske Huse sigter vi mod at udvide vores perspektiv og se på historiske ejendomme i Europa. Vi vil undersøge de forhold, som ejere af disse ejendomme står over for – fra Italien til vores nordiske naboer. Hvad betyder det egentlig at bo i et gammelt hus eller i et område af kulturel betydning i forskellige lande? Kan ejere trække udgifter til restaurering eller renovering fra? Betaler de ejendomsskat? Og er der forskelle mellem at eje et historisk hus i byområder sammenlignet med landområder? Vi vil forsøge at besvare disse spørgsmål og mange flere i vores artikelserie. Denne gang er vi nået til Belgien.

hele tiden at finde på nye indtjeningsmuligheder, så Hex kan klare sig,« siger Ghislain d’Ursel. »Vi holder øje med, hvad der sker i lokalområdet og i regionen. Er der begivenheder, vi kan knytte os til? For eksempel tiltrækker TEFAF Maastricht, verdens største antikvitetsmesse, som finder sted hvert år i marts, kunstsamlere, eksperter og kuratorer fra de bedste museer. Her tilbyder Hex gode muligheder for at underholde kunstelskere i unikke omgivelser ved at arrangere eksklusive private fester eller virksomhedsarrangementer,« siger Ghislain d’Ursel.

Bevaringsværdige bygninger Fredede bygninger Restaurering Kirkesager Bygningsanalyse og opmåling

Snart vil der også være moderne samtidskunst i parken, initieret af Ghislain d’Ursels datter. Og et museum for antikke haveværktøjer i den gamle vandmølle i landsbyen. Sønnen er begyndt at opdrætte Aberdeen Angus-kvæg, som han både slagter, modner og sælger direkte til forbrugere og restauranter, der står på venteliste for at købe det smagfulde kød. Svigerdatteren udvikler forskellige produkter, alle økologiske, herunder æblesaft og cider, marmelade, honning, duftlys og sæber tilsat rosenduft eller valnøddeolie. Der kommer hele tiden flere og flere produkter til. Målet er at etablere en gårdbutik med tiden med unikke og særlige produkter. Hele ejendommen er Natura2000, og d’Ursel-familien arbejder på at gøre hele Hex 100 % økologisk.

FREDNINGER I BELGIEN

Belgien består af tre regioner. I den flam-

ske region er der omkring 12.000 fredede monumenter og 45.000 bevaringsværdige bygninger. Listen over fredede bygninger gennemgås og revurderes hvert 20. år. Som i Danmark lægges der i vurderingerne mere og mere vægt på de enkelte bygningers sociale og kulturelle betydning for samfundet, frem for bygningens arkitektoniske kvaliteter.

Der er ingen alderskriterier for huse, der fredes i Belgien, da en beskyttelse af et hus helt afhænger af de øjne, der bedømmer dem. Tidligere kunne et område opdeles, men nu samles fredningen inden for et område. Derfor ønsker ejere som Ghislain d’Ursel, at der tages hensyn til stedets størrelse og arkitektoniske værdi, for: »Som det er nu, er der ingen forskel mellem en fredet katedral eller et mindre kapel på vejen,« siger Ghislain d’Ursel og efterly-

ser mere kritisk sans, når bygninger skal fredes.

Før et hus kan fredes, skal ejeren først indlede en dialog med den lokale eller regionale kulturarvskonsulent. Derefter er det den ansvarlige minister og hans administration, der indstiller en bygning eller et område til fredning i samarbejde med et udvalg bestående af arkitekter, historikere, kunsthistorikere og andre fagfolk. Fagfolkene er opdelt i grupper, der tager sig af alt fra bygninger og haver til rullende, flyvende og flydende transportmidler.

Når en bygning fredes, kan myndighederne vælge kun at frede bygningens ydre eller et særligt rum i huset. Som regel fredes hele bygningen, ude og inde. Som i Danmark er der ofte forskel på, hvordan de enkelte embedsmænd fortolker fred-

+45 65 32 16 47 kontakt@vaag.dk www.vaag.dk

Besøg vores butik og webshop

VERDENSREKORD I TRÆLISTER

Kæmpe udvalg i fyrtræslister og hvidmalede lister til dit byggeprojekt på lager

Køb og bestil i vores velassorterede webshop på kbhlistefabrik.dk

Hurtig levering

- Vi leverer over hele Danmark, enkelte småøer dog kun til færgekaj

• Bundstykker/Karmtræ

• Fejelister

• Forkantlister

• Glaslister

• Halvstaflister

• Håndløbere

• Hjørnelister

• Hulkehllister

• Indfatninger/Gerigter

• Karmtræ

• Kvartstaflister

• Rundstokke

• Saunalister

• Skurelister

• Skyggelister

SE VORES KÆMPE UDVALG I:

INDFATNINGER

Download Listekatalog fra hjemmesiden og se vores lagersortiment

Se også vores Specialprofil katalog

FODPANELER

Vi er også specialister i renoveringsgulvplanker i fyr. Kæmpe udvalg på lager Alt i trægulve Eg plank Eg sildeben og meget

Håndlavet Eg Plankegulv i længder op til 500 cm på lager

os · Scan hér

Arbony

Kontakt

ningsloven. Afhængigt af, hvor højt på fredningslisten bygningen er, jo sværere er det at få tilladelse til at foretage ændringer.

ØKONOMI

Hvis man arver en fredet historisk ejendom i Wallonien i Belgien, er man fritaget for at betale skat heraf i 3 år. De midler, man sparer, skal så anvendes til at restaurere bygningen. Hvis man som ejer ikke har anvendt sit skattefradrag i en periode på ti år, forfalder det og man skal tilbagebetale pengene. Skattereglerne er dog forskellige fra region til region.

Alle skal betale ejendomsskat i Belgien

– dog kan ejere af bygninger, der er beboede og ældre end fem år, nyde godt af en momssats på 6 % i stedet for 21 %. Derudover kan ejere af historiske bygninger i den flamske region få 20 % ekstra finansiering fra myndighederne, hvis de åbner deres bygning permanent for offentligheden. Der er dog ikke mange ejere, der ønsker at ansøge om status som ’åbent monument’, da det ikke er foreneligt med privatlivets krav til bolig på den ene side, og frygt for slid og tyveri på den anden side, påpeger Ghislain d’Ursel.

Mulighederne for at opnå økonomisk støtte varierer fra region til region. Men en ejer,

KULTURARV I BELGIEN

ځ Belgien er en føderal stat opdelt i 3 regioner, der er ansvarlige for økonomiske interesser (Flandern, Bruxelles, Vallonien), og tre samfund, der er centreret omkring kultur og sprog. Flandern er den eneste region, der både er en samlet region og et egentligt samfund. En kort oversigt kan findes på dette link: www.belgium.be/ en/about_ belgium/government/feder

Ghislain d’Ursel og hans kone Stéphanie d’Ursel

der har fået godkendelse til at renovere sit hjem, har ofte har en række ekstra omkostninger i det endelige beløb, som generelt ikke er medtaget i restaureringstilskuddet. Det betyder, at en teoretisk sats for offentlig støtte – for eksempel 4 0% i den flamske region – knapt kan dække 20 % af det samlede budget for renoveringen i sidste ende. Det er naturligvis et problem, som gør vedligehold til en bekostelig og usikker affære, ifølge Ghislain d’Ursel.

KLIMA

For to år siden besluttede den flamske regering, at EU’s bygningsdirektiv også skulle gælde for historiske huse med den be-

Drachmann Arkitekter arbejder med byggeprojekter fra start til slut og hjælper private bygherrer med: Forundersøgelser

Handlingsplaner

Rådgivning i forbindelse med køb Værdisætning

Skitsering & byggeprogram

Myndighedsdialog & ansøgning

Projektering & udbud

Udførelse & byggeledelse

drachmann-arkitekter dk

mail:

KULTURARV DEFINERES

PÅ TO MÅDER I BELGIEN

ځ Fast ejendom (bygninger) er en kompetence under regionerne, som hver har sin egen ’kulturarvs’minister og administration.

ځ Løsøre (dekorationer, møbler, kunstværker osv.) er en kompetence under samfundene, som også har deres egen kulturminister og administration. Dog er nogle løsøregenstande opført sammen med kulturarvsmonumentet (Granada¬konventionen 1985) og bliver dermed en del af den faste ejendom, som falder ind under de regionale jurisdiktioner.

FAKTA

Château de Hex www.hex.be

Association royale des Demeures Historiques et Jardins de Belgique www.dhjhwt.be/

European Historic Houses www.europeanhistorichouses. eu/

Vesta www.dhjhwt.be/vesta

Venedigcharteret www.icomos. org/images/DOCUMENTS/Charters/Venice_Charter_EN_2023. pdf

Selvom kulturarven er vores fælles ansvar, og vi gerne vil dele den med verden omkring os, så er

der ofte kun én til at betale, uanset om man bor i Belgien eller i Danmark, nemlig den private ejer«

Ghislain d’Ursel

grundelse, at det er en forfatningsmæssig ret at bo komfortabelt og uden fare for at fryse. Klimaet og en social rettighed trumfer således kulturarven. Senest har den ansvarlige minister anbefalet alle ejere at sætte dobbeltglas i, men beholde de originale vinduesrammer, da de er fredede, for at forbedre energieffektiviteten. Denne foranstaltning er ineffektiv og kan forårsage skimmelsvamp og råd. »Som det er nu, kan ejere af historiske huse også sætte solceller på deres tage – hvis de bare gør det i klimaets navn,« forklarer Ghislain d’Ursel og uddyber: »I stedet for at skære alle over én kam, bør man gennemgå alle husene individuelt, så vi sammen kan finde nogle æstetisk mere passende løsninger, der både gavner klimaet og tager hensyn til kulturarven.«

FORSIKRING

Hvis et fredet hus brænder ned til grunden, er man som ejer ikke forpligtet til at genopbygge det, som det var før. Men det er, ifølge Ghislain d’Ursel, til debat. Man må nemlig ikke bygge noget, hvor det har været, hvis det ikke det er et hus i samme arkitektoniske byggestil, som genopføres. Anderledes forholder det sig, hvis kun halvdelen af et hus brænder ned, så må man

som ejer ikke genopbygge en kopi, men opføre det mistede i en moderne version. Man skal kunne se forskel på nyt og gammelt ifølge de belgiske fredningsmyndigheder, der hermed læner sig op ad Venedig-charteret for bevaring og restaurering af monumenter. Charteret, som Danmark også har ratificeret, giver en international ramme for bevaring og restaurering af historiske bygninger.

Det er ikke sværere at forsikre en fredet bygning, end et hvilket som helst andet hus i Belgien, ifølge Ghislain d’Ursel, og som ejer aftaler man selv sin forsikringssum med sit forsikringsfirma. Der forsikres for et fast beløb. Hvis det for eksempel koster 10 mio. euro at genopbygge bygningen, så forsikrer man det til ”fuld skade”. Man kan også vælge at forsikre for 4 mio. euro. Der er ikke et fast system. De fleste ejere forsikrer sig op til loftet og med fuld skade ved første brand.

Forsikring af møbler og andet inventar tegnes på en separat liste, som ejeren kan vælge at udlevere til brandvæsen, forsikringsselskaber eller øvrige myndigheder. »Målet er jo at videregive et hus med inventar, frem for at næste led i rækken skal

overtage et tomt hus,« forklarer Ghislain d’Ursel.

EJERE SKAL TURDE AT ÅBNE SIG FOR OMVERDENEN

Ghislain d’Ursel er af den opfattelse, at der er for mange fredede huse, der er lukkede for offentligheden. Ejere bør være mere åbne for at skabe liv i deres bygninger, selv om det kun er lejlighedsvis og uanset bygningens størrelse. Derfor er Hex også en del af et nyt netværk kaldet »Vesta«, under Association royale des Demeures Historiques et Jardins de Belgique, som er den belgiske pendant til Historiske Huse. Foreningen har til formål at udbrede kendskabet til, hvad det betyder at eje et historisk eller fredet hus, senest ved at 40 private ejendomme åbnede deres døre for besøgende i juni 2024.

»Selvom kulturarv er vores fælles ansvar, og vi ønsker at dele den med verden omkring os, er der ofte kun én person til at betale, uanset om du bor i Belgien eller i Danmark, nemlig ejeren. Derfor skal alle besøgende betale entré, fordi de skal vide, at vores fælles kulturarv ikke er gratis,« slutter Ghislain d’Ursel.

Arkitekter MAA

Byggeøkonomer MDB Danske Ark

Fredede og bevaringsværdige bygninger

Varmings Tegnestue ApS Kronprinsessegade 8 1306 København K

tlf. 33 11 22 13

mail@varmings-tegnestue.dk www.varmings-tegnestue.dk

Store Kongensgade 79, København Christianssæde, Maribo Bakkehuset, Frederiksberg

Da Danmark var et bondeland boede 80 % af befolkningen på landet. Bønderne kunne selv dyrke deres tag, som i flere århundreder bestod af halm, især rughalm. I dag tækkes der med tagrør, som er mere holdbare og mere brandsikre.

(Foto: Nationalmuseet)

5.000 år med stråtage

Tekst og foto af Jørgen Kaarup, fhv. direktør, Stråtagets Kontor

Engang lå der stråtag på næsten alle bygninger i Danmark – nu har kun 1,1 procent strå på taget. Klimakrisen giver dog nyt håb for strå som byggemateriale

På sin 5.000 år lange rejse har det danske stråtag bevæget sig fra at være det suverænt mest udbredte tag til næsten at udgå som tagtype. Brandsikring og klimavenlighed har de seneste år bragt stråtaget tilbage som en bæredygtig tagløsning, der nu igen bruges i nybyggeri.

Vores forfædre i den ældre stenalder, for 6-7.000 år siden, måtte bruge alt muligt til at beskytte sig mod regn, kulde og sne: Dyrehuder, bregner, græstørv, grene og hvad man ellers kunne finde på. Men for 5.000 år siden fandt nogle opfindsomme personer i Bondestenalderen på noget genialt: At lægge høje græsser, der senere fik navnet tagrør, op på et tag, forskyde dem for hinanden og binde dem fast for herved at få et vandtæt, isolerende og holdbart tag. Stråtaget var opfundet.

Igennem flere årtusinder var stråtaget det absolut dominerende på næsten alle huse på landet og i landsbyerne, mens det allerede ved reformationen blev forbudt at benytte stråtag på grund af brandfaren i den tætte bebyggelse. Alligevel fandtes enkelte stråtage i landets købstæder.

HALM PÅ TAGENE

Helt frem til midten af 1800-tallet boede de fleste på landet og var beskæftiget med landbrug. Det var derfor lettest og billigst at dyrke materialet til sit tag på egne marker. Det var oftest halm fra rug, som blev kaldt langhalm, der var det mest anvendte, i nogen udstrækning også i landsbyerne.

En kombination af forståelig frygt for brand i de letantændelige tage og fremkomsten af alternative tagmaterialer førte fra midten

af 1800-tallet til en meget hastig afvikling af strå som det mest brugte tagtype.

Samtidig med at stråtagene blev fortid, begyndte en voldsom ændring af tagene i landområderne; fra strå til asfaltpap, metal og senere eternit.

Pandepladerne kom først og dernæst ”bølgeblikplader”. Begge var tynde, galvaniserede jernplader. De bredte sig meget hurtigt fra midten af 1800-tallet, fordi de var lette og samtidig de billigste tagmaterialer. De kunne lægges på samme tagkonstruktion som stråtagene, og jævnligt blev pladerne lagt oven på gamle stråtag, fordi selv et tyndt stråtag isolerer bedre end de tynde metalplader.

I 1927 begyndte produktion af eternittag i Aalborg, og det blev næste skridt på vejen til afvikling af stråtaget som det mest udbredte. Eternitplader afløste stråtagene

på især landbrugets stalde og lader, men også på rigtig mange huse overalt i landet. Helt frem til år 2000 fortsatte tilbagegangen i antal stråtækte ejendomme på trods af, at en del sommerhuse i perioden blev opført med stråtag. I nogle områder blev der indført påbud om, at fritidshuset skal have strå på taget for at falde bedre ind i landskabet.

KLIMAVINDEREN

Vi er nu i en tid med fokus på forandrin-

gerne i klimaet. En af løsningerne er at nedbringe byggeriets store andel af klimabelastningen. Her kommer strå ind som et godt bud på et klimavenligt materiale. Det er tagrørs evne til at omsætte CO2 til ilt, der gør stråtaget til klimavinder.

At stråtaget er det mest klimavenlige tag, der findes i Danmark, har Teknologisk Institut dokumenteret i en livscyklusanalyse i samarbejde med bl.a. Aarhus Universitet.

Derfor står taget med den årtusindelange historie nu over for helt nye muligheder.

I Holland er der de seneste 20 år tækket omkring 2.500 nye bygninger årligt – af vidt forskellig art med strå på tag og meget hyppigt også på facader. Meget tyder på, at Danmark nu tager hul på samme udvikling, for de seneste 5 år er der tækket en del nyopførte huse.

Dahlbergs Kakelugnsmakeri

20-30% RABAT

PÅ ÖLANDSSTEN TIL

MEDLEMMER AF HISTORISKE HUSE

Massivt plankegulv og ölandssten

International kakkelsovnsmager, antikke kakkelovne, ildsteder/pejse samt massivt plankegulv og ölandssten

Foto: Arkæologerne kan finde spor efter stråtag så langt tilbage som Bondestenalderen for 5.000 år siden. Her er det frivillige, der lægger nyt tag på stenalderhuset på Frilandsmuseet Hjerl Hede.

De brandfarlige tage

Tekst og foto af Jørgen Kaarup, fhv. direktør, Stråtagets Kontor

Tidligere tiders stråtage havde ingen brandsikring i modsætning til nutidens

– risikoen for brand er i dag den samme som ved andre tage

Det er indiskutabelt, at en væsentlig årsag til stråtagenes voldsomme tilbagegang er brandfaren. Risikoen var både høj og reel i tiden før brandsikring. Et ikke-brandsikret stråtag brænder på under en halv time totalt ned. Før i tiden var det derfor en katastrofe, hvis der gik ild i et hus.

Voldsomme brande som f.eks. Københavns brande førte til en begrundet frygt for det

brændbare tag. Der skulle ikke mange gnister til, før et tag var antændt, og branden kunne hurtigt brede sig til nabobygninger.

UD AF BYERNE

Fra begyndelsen af 1500-tallet blev der udstedt kongelige forordninger med forbud mod stråtage i købstæder. Men skønt forbuddet blev gentaget under næsten hver eneste konge, kunne det i vid udstræk-

Dette imponerende kommunecenter og rådhus i MiddenDelfland kommune, Holland, er et godt eksempel på anderledes arkitektur med strå. Med strå på sider og grønt tag af sedumplanter foroven lever byggeriet op til de krav om bæredygtighed, kommunen stillede.

ning ikke håndhæves. De sidste stråtage i købstæderne (med få undtagelser) forsvandt derfor først i løbet af 1800-tallet.

Vi var i en tid, da Danmark blev hærget af krige, pest, kolera og andre epidemier – og af fattigdom. Derfor gik der flere århundreder, før de mange forbud blev realiseret. F.eks. lød det fra Grenaa i 1806:

»Så længe Bygningsejere i Kjøbstaden ere berettiget til – i Overensstemmelse med Reskriptet af 1799 – at reparere gamle Bygninger, som ikke kunne bære Sten, med Straaetag, vil Straaetagenes Afskaffelse neppe være gjørligt«.

SLUT MED STRÅTAG

Alle købstæder var nogle år forinden – i 1761 – blevet beordret til at anskaffe brandslukningsmateriel, udpege en brandinspektør og ansætte brandmandskab.

Det blev begyndelsen til, at bygningsmyndigheder skulle godkende nyopførelser, og at vurdering af brandrisiko var en vigtig del af at skulle give en tilladelse. Et afgørende skridt for total afskaffelse af stråtage i byerne var hermed taget.

I 1832 fastslog en ny brandforordning, at alle stråtage i købstæderne skulle fjernes inden for de næste 10 år. Desuden skulle der i fremtiden etableres en bygningskommission, som skulle have forelagt alle ønsker om opførelse af nye bygninger og større ombygninger, før de blev påbegyndt.

»Det er ikke mange Aar siden, at man i saadanne Kjøbsteder ikke saa stort Andet end Straatag; nu ere alle Huse teglhængte ifølge en kongelig Forordning, der ofte haardt ramte de stakkels, fattige Borgere.«

Sådan lyder det i en beskrivelse fra 1852. Det var svært for mange at droppe stråtaget, som både var billigst og nemmest at reparere.

BRANDSIKRING GIVER NYE MULIGHEDER

Siden 1950erne er der arbejdet med sikring af stråtage imod brand, og siden 1990erne har brandsikringen vist sig effektiv.

Effektiviteten er både bevist ved forsøg og i praksis ved brande i brandsikrede, stråtækte bygninger. Skaden har været begrænset, brandvæsenet er nået frem i tide, fordi branden – pga. brandsikring – udviklede sig langsomt. Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut, DBI, sammenfatter det sådan:

»Gennem de seneste 30 år er der indført flere nye metoder, når man bygger huse med stråtage, og det er på tide at gøre op med gamle myter, at et stråtag betyder en betydelig større risiko for brand og brandspredning end traditionelle huse med tag af eternit, tegl eller lignende tagbelægning.«

Besøgscenteret Vadehavscenteret nær Ribe er et smukt eksempel på, at moderne arkitektur og strå går hånd i hånd. Den ikoniske bygning er tegnet af Dorte Mandrup, og den blev kåret som årets flotteste stråtag i 2017 af den internationale organisation for tækkemænd, ITS. Foto: Adam Mørk

Supplerende brandsikring af stråtage

Af: Birgitte Klahn, nord A/S

Stråtaget er som en kendt og elsket bygningsdel, en vigtig del af vores kulturarv og et levende vidnesbyrd om en historisk byggetradition, men stråtaget har dog historisk haft en akilleshæl – nemlig brandrisikoen. Dette minus har altid nødvendiggjort forskrifter og afstandskrav i bygningsreglementerne, men bygningsreglementet fra 2018 (BR18) er decideret hæmmende for moderne bevaringsarbejde og nybyggeri med stråtag. Det mener Søren Tofte, ingeniør med mange års erfaring med brandsikring af stråtage, der her bringer en ny dimension til diskussionen om brandsikring.

BR18 kræver, som også tidligere reglementer, at et hus med stråtag skal placeres mindst 10 meter fra skel og fra andre bygninger med stråtag. Dette krav er for mange svært at indfri, og derfor gives der mulighed for at nedsætte afstandskravet til 5 meter ved brug af en supplerende brandsikring der reducerer en stråtagsbrands heftighed. BR18 anviser imidlertid kun én type supplerende brandsikring som præaccepteret til det formål, nemlig en metode hvor strålaget skrues direkte på en såkaldt bygningsdel klasse EI 30 [BD-bygningsdel 30] for eksempel en krydsfinérplade med tilstrækkelig tykkelse. Denne metode har imidlertid den ulempe, at den forhindrer tagets naturlige ventilation, så det rådner og forgår før tid.

»Dagene, hvor stråtækkede huse kunne stå i 50 år, er talte, hvis vi fastholder de nuvæ-

rende krav. Vi taler om op mod en halvering af levetiden. Det er simpelthen økonomisk og miljømæssigt uansvarligt,« siger Søren Tofte.

SUPPLERENDE VENTILERET BRANDSIKRING LADER TAGET ÅNDE

Traditionelle metoder til brandsikring i stråtage, som mineralulds- eller gipspladeløsninger, skaber en barriere, der blokerer lufttilførslen og dermed forhindrer branden i at udvikle sig. Mens disse løsninger brandmæssigt virker, har de som beskrevet også den ulempe, at de nedsætter tagets levetid markant, fordi de forhindrer naturlig ventilation i stråtaget, så stråene jævnligt kan tørre ud.

Søren Tofte fremhæver derfor en løsning med et supplerende ventileret brandsikringssystem som en yderst fornuftig løs-

ning på dette problem. Sepatec systemet, som eksempel, virker ved at reducere luftes adgang gennem strålaget fra tagets underside, og dermed ilttilførslen til flammerne, dog uden fuldstændigt at forhindre ventilationen i stråtaget.

»Systemet fungerer som spjældet i en brændeovn,« forklarer Søren. »Når du skruer ned for lufttilførslen, mindsker du iltmængden, og dermed bliver ilden kvalt, men taget kan stadig ’ånde’.«

Systemet består af et lagdelt glasvæv, som er syet sammen for at skabe en robust og varmebestandig barriere. Hertil en særlig kantisolering i stråtagets periferi, hvor en stråtagsbrand er særlig voldsom. Sepatec glasvæven monteres ovenpå lægtelaget, og stråene skrues fast direkte oven på væv og kantisolering.

»Glasvævet kan holde til ekstrem varme og begrænser ilttilførslen,« tilføjer Søren og uddyber: ”Og så er en vigtig egenskab ved glasvævet, at det netop har en smule luftgennemtrængelighed, hvilket hjælper med at holde stråtaget tørt og reducerer risikoen for råd.”

Nye historiske døre. Præcis som de originale. Kulturarven bevares.

# Nøjagtig genskabelse af historiske døre # Snedkerdøre med ægte fyldninger # Brand-, lyd- og sikkerhedskrav opfyldes

Her ses den store forskel på en stråtagsbrands heftighed afhængig af, om taget er forsynet med supplerende brandsikring – her Sepatec systemet

EN METODE, DER BØR PRÆACCEPTERES

En udførlig undersøgelse og fuldskala brandtest viser, at et supplerende ventileret brandsikringssystem som for eksempel Sepatec systemet, effektivt kan reducere risikoen for voldsom brandspredning og begrænse en stråtagsbrand til en glødebrand. Metoden kan holde en brand under kontrol og tillade brandvæsnet at nå frem i tide. Men med bygningsreglementet fra 2018 er et supplerende ventileret brandsikringssystem ikke en præaccepteret løsning, som kan benyttes til at opnå nedsættelse af afstandskravene. Som lovkravene er nu, skal man have en certificeret brandrådgiver ind over, før et supplerende ventileret brandsikringssystem kan godkendes som supplerende brandsikring – hvilket både forhaler processen og gør den langt dyrere. Og det forarger Søren Tofte – ikke mindst fordi stråtage, efter 50 år, er CO2 neutrale og dermed en ekstremt klimavenlig løsning

»Et stråtag er en rigtig god løsning set i et klimaperspektiv, og det er uacceptabelt, at man gennem de urimelige krav i bygningsreglementet, gør det vanskeligere at anvende,« tilføjer Søren. Af denne grund argumenterer han også for, at et supplerende ventileret brandsikringssystem, såsom Sepatec, burde præaccepteres som brandsikringsløsning i bygningsreglementet.

»Der er allerede gennemført fuldskalatest af Sepatec ved DBI (Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut red.), og resultaterne er klare: Sepatec systemet reducerer brandrisikoen markant. Det er på tide, at Bolig- og Planstyrelsen anerkender denne teknologi gennem en præaccept, og tilføjer denne mulighed i BR18« siger Søren og afslutter: »Hvis supplerende ventilerede brandsikringssystemer, eksempelvis Sepatec, blev præaccepteret, kunne vi se en markant reduktion i både omkostninger og brandskader på stråtækte bygninger.«

Den mest anvendte supplerende brandsikring er udført med glasfibervæv, som lægges oven på lægterne før tækning. I det her tilfælde er det Sepatec systemet, der er monteret som supplerende brandsikring.

Fugtsikker energirenovering

Af: Birgitte Klahn, nord A/S

Fugtsikker energirenovering af bevaringsværdige murede ydervægge – praktiske anbefalinger til ejere af historiske huse

Energirenovering af historiske og fredede bygninger kan være en vanskelig opgave, idet man optimalt skal balancere mellem at forbedre energieffektiviteten og bevare bygningens æstetiske og kulturelle værdi. Indvendig efterisolering af murede ydervægge er ofte den eneste isoleringsløsning, når man ønsker at bevare bygningens oprindelige udseende.

I et samarbejde mellem BUILD ved Aalborg Universitet, DTU og ERIK Arkitekter er der netop afsluttet et omfattende forsknings-

projekt, der belyser de forskellige forhold, der skal tages højde for i en fugtsikker energirenovering. Her deler projektlederen, forskningschef Ruut Peuhkuri, fra BUILD nogle af de centrale budskaber for indvendig efterisolering under danske forhold.

BEHOVET FOR DANSKE ERFARINGER

Forskningsprojektet Fugtsikker energirenovering af bevaringsværdige murede ydervægge blev sat i verden som en opfølgning på et større europæisk forskningsprojekt, RIBuild. Det storstilede europæiske

projekt havde nemlig tydeliggjort, hvor nødvendige lokale, danske erfaringer er for at kunne præsentere brugbare retningslinjer og råd til danske husejere – retningslinjer der er specifikt tilpasset det danske klima og dansk byggestil. Der blev derfor fokuseret på at indsamle og analysere data fra en række danske bygninger med primært fokus på ydeevnen af forskellige isoleringssystemer – især i forhold til fugtsikkerhed for massivt murværk.

Forskningsarbejdet blev påbegyndt i 2017, og siden da har forskergruppen udført forsøg og samlet resultater fra en række demonstrationsprojekter, hvor forskellige

Case på Meinungsgade, København Opført 1877

Foto: indvendigefterisolering.dk

isoleringssystemer er blevet afprøvet på forskellige bygninger – herunder bygninger fra 1800-tallet – der er repræsentative for dansk byggeskik. Væggenes tilstand og isoleringens påvirkning blev nøje overvåget og dokumenteret for at sikre pålidelige og brugbare resultater, der nu er struktureret således, at de bliver anvendelige for bl.a. boligejere, der skal finde information om forskellige isoleringssystemer.

VÆSENTLIGSTE RESULTATER

Konklusionerne fra forskningsprojektet er udformet som praktiske retningslinjer, som kan bruges, når der overvejes indvendig efterisolering af bevaringsværdigt murværk.

I disse retningslinjer er der lagt vægt på, at en række betingelser skal være opfyldt, samt at der altid opereres med en vis risiko. Retningslinjerne giver udtryk for omfanget af denne risiko, som kan være lav, middel eller høj. Risikoen er afhængig af murtypen, orientering af facaden, fugtbelastningsklassen og isoleringssystemet.

En af de afgørende indsigter er betydningen af murværkets tilstand før isoleringsarbejdet påbegyndes.

”Murværk, der er i dårlig stand, er ikke velegnet til indvendig efterisolering, da isoleringen kan forværre fugtproblemerne,

eftersom opstigende grundfugt og slagregn dårligt kan tørre ud igen. Derfor skal man starte med at renovere murværket, især fugerne, samt afhjælpe opstigende grundfugt,” forklarer Peuhkuri.

Her skal det også pointeres, at jo tykkere muren er, desto bedre fungerer indvendig efterisolering. For eksempel er bindingsværk som regel tyndt og utæt for slagregn, hvilket gør det problematisk at isolere indvendigt. Derfor frarådes det som udgangspunkt at bruge indvendig efterisolering på bindingsværksbygninger.

Naturlige fugt- og indeklimaløsninger

Vi har nøje udvalgt gode, naturlige og miljøvenlige fugt- og indeklimaløsninger, der opfylder de aktuelle og langsigtede behov for sunde boliger og bygninger.

Enhver udfordring med fugt og indeklima skal vurderes med udgangspunkt i den specifikke bygning og dens formål.

Foto: indvendigefterisolering.dk

Derudover er valget af isoleringsmateriale afhængig af både fugtigheden indendørs og orientering af facaden. Skumplastmaterialer har en god isoleringsevne, men kan være problematiske især på facader, der vender mod sydvest og som derfor er mest udsat for regn og sol. Deres tætte struktur kan forhindre udtørringen af murværk og føre til fugtrelaterede problemer. Forskerne anbefaler i stedet kapillaraktive mineralske isoleringsplader, som er i stand til at fjerne fugten og derfor kan reducere risikoen for fugtskader betydeligt, hvis de anvendes korrekt. I facader som ikke er udsat for sol eller regn, er de diffusionstætte systemer ofte et fugtsikkert valg.

Det er også vigtigt at overveje mængden af isolering. Det er ikke nødvendigt med store isoleringstykkelser for at opnå en mærkbar energibesparelse.

”Selv en moderat mængde isolering kan reducere kuldenedfald og forbedre den termiske komfort indendørs, uden at ændre bygningens ydre. Dette er særlig vigtigt for historiske bygninger, hvor det primære formål er at bevare bygningen,” fortæller Peuhkuri.

Forskningsprojektet har samtidig også givet indsigt i, hvordan man bedst forbereder murene til isolering. Det er altafgørende,

at muren bliver grundigt renset for organiske materialer og rester, inden isoleringen monteres. Hvis disse rester ikke fjernes, kan der dannes grobund for skimmel, fordi muren bliver koldere efter at den indvendige isolering er sat op. Dette gælder især på de øverste etager i ældre byggeri, hvor væggene typisk er tyndere og mere sårbare.

Afslutningsvis anbefaler Peuhkuri, at alle, der overvejer indvendig efterisolering, starter med en grundig professionel evaluering af bygningens tilstand. Det er vigtigt at sikre, at muren er i god stand, og at den kan modstå de ændringer, som isoleringen vil medføre. Anvendelse af de korrekte materi-

aler og metoder er afgørende for at undgå fremtidige fugt- og skimmelproblemer.

Resultaterne og detaljerede anbefalinger fra det omfattende forskningsprojekt er tilgængelige på hjemmesiden indvendigefterisolering.dk

Case på Kildevældsgade, Østerbro. Bygningen er bygget i traditionel dansk byggestil fra opførselsperioden i 1905 med massivt murværk.

Case på Thomas Laubs Gade, Østerbro Opført 1899

Forsikring af historiske huse:

Gode råd og overvejelser

Af: Birgitte Klahn, nord A/S

At forsikre et historisk hus er en kompliceret affære. De mange regler og krav til fredede og bevaringsværdige ejendomme gør det nødvendigt at forstå de særlige forsikringsbehov, før man kaster sig ud i at købe en forsikringspolice. Poul Ørum, civilingeniør og tidligere direktør hos rådgivningsvirksomheden Willis, giver her sine bedste råd til, hvordan man sikrer sit hus bedst muligt.

FOREBYGGELSE FREM FOR REPARATION

Selvom en god forsikring er afgørende, understreger Poul Ørum først og fremmest vigtigheden af at investere i forebyggende foranstaltninger. »Selvfølgelig skal man have en ordentlig forsikring, men i virkeligheden burde man bruge flere penge på forebyggelse og færre på forsikring,« siger han.

Ved f.eks. at investere i et effektivt brandsikringssystem og sørge for, at husets el-installationer er opdaterede, kan man som ejer forebygge store brande og ska-

der. Samtidig øger sådanne forbedringer husets værdi. Poul Ørum bemærker også, at regelmæssig vedligeholdelse ikke bør undervurderes.

»Små reparationer og løbende vedligeholdelse kan forhindre større problemer i fremtiden. Tag for eksempel en årlig gennemgang af tagkonstruktionen for at opdage og rette eventuelle utætheder, før de udvikler sig til omfattende vandskader. Denne form for forebyggende arbejde kan både spare dig penge og være med til at bevare husets historiske integritet.«

Vi har:

• Stor erfaring inden for renovering af historiske huse og bevaringsværdige huse

Annonce

• Kalk, der er lagret i over 25 år og kulekalk, der bl.a. passer til kalkmalerier

VÆLG DEN RETTE FORSIKRINGSTYPE

Historiske og fredede bygninger kan forsikres enten med en sumforsikring / første-risikoforsikring eller en almindelig fuld- og nyværdiforsikring. Den sidstnævnte evt. suppleret med mulighed for tilvalgsdækning af en fredningssum.

I begge situationer er det vigtigt, at der i policen er en fredningsklausul som sikrer at de krav, som Slots- & Kulturstyrelsen stiller, er dækket i policen.

Ørum forklarer, at en førsterisiko forsikring ofte er en god idé for fredede ejendomme. »En førsterisiko forsikring giver ejeren fleksibilitet til at opfylde offentlige myndigheders / Slots- & Kulturstyrelsens krav inden for den aftalte sum, uden at skulle bekymre sig om begrænsninger i materialevalg

• Speciale i at arbejde med kulekalkmørtler

• Løsninger med indvendig isolering, der har respekt for fredning og bevaring

• Kompetencer inden for alle mureropgaver

Vi aktiverer potentialet i kulturarven

Vi hjælper bygherrer og bygningsejere med at restaurere, ombygge og vedligeholde deres historiske huse.

Vi rådgiver om byggeprojekter fra idé til udførelse - fx:

• Forundersøgelser

• Kortlægning af fredningsværdier

• Skitsering og byggeprogram

• Myndighedsdialog og ansøgninger

• Projektering og udbud

• Udførelse og byggeledelse

• Handlingsplaner

• Rådgivning ifbm. køb www.elgaardarchitecture.com

Brandskader

Alle ejere af fredede eller bevaringsværdige huse modtager en rapport fra Slots- & Kulturstyrelsen, som beskriver de bærende fredningsværdier.«

Poul Ørum, civilingeniør og tidligere direktør hos rådgivningsvirksomheden Willis

og håndværksmetoder. Og det kan være en stor fordel, når man står over for uforudsete skader, der kræver specifikke materialer og metoder til reparation.«

En fuld- og nyværdiforsikring dækker normalt kun brug af almindelige byggematerialer og -metoder. For at dække de særlige krav til reetablering af den fredede ejendom som Slots- & Kulturstyrelsen eller andre offentlige myndigheder stiller, kan ejeren derfor aftale en tilvalgsdækning (fredningssum) med forsikringsselskabet til dækning af de ekstra omkostninger, som kommer ved en skade pga. fredningen af bygningen. Som ved førsterisikoforsikring bestemmes dækningssummerne af ejeren og skal accepteres af forsikringsselskabet.

»Det er et omfattende juridisk arbejde at forsikre historiske huse, og derfor kan det faktisk for mange ejere af historiske og bevaringsværdige huse være en udfordring overhovedet at finde et selskab, der er villige til at tilbyde forsikringen. Den anden del

er så at indgå en fornuftig aftale, der virkelig dækker. For tiden ønsker de fleste forsikringsselskaber kun at forsikre på førsterisiko vilkår, idet de så kender deres maksimale risiko.«

HUSK DETALJERNE

OG FORSTÅ POLICEN

For at opnå den rette dækning, er det derfor afgørende at gennemgå forsikringspolicen nøje og forstå, hvad der er dækket.

»Der kan man jo næsten gå helt tilbage til romerretten: Caveat emptor, køber pas på!« siger Ørum og forklarer: »Hvis policen kun dækker mindre summer for specifikke skader, og du ved, at omkostningerne vil være højere, skal du forhandle med forsikringsselskabet med det samme. Ansvaret ligger hos ejeren, og hvis skaden først er sket, er det for sent.«

Der kan være krav til brug af traditionelle materialer og bevaringspraksis, som skal medtages i policen for at dække ekstra

omkostninger ved restaurering. Ørum påpeger, at det er vigtigt at sikre, at forsikringspolicen passer til bygningens særlige karakter. »Alle ejere af fredede eller bevaringsværdige huse modtager en rapport fra Slots- & Kulturstyrelsen, som beskriver de bærende fredningsværdier,« fortæller han. Denne rapport bør deles med forsikringsselskabet for at sikre korrekt dækning.

»Derudover skal man være opmærksom på, hvordan policens dækningssummer er fastsat,« tilføjer Ørum. »Nogle gange kan det være nødvendigt at få en professionel vurdering af ejendommens genopbygningsværdi, så man har et præcist grundlag for forsikringssummen. Husk også at sikre at en evt. bank eller kreditforening accepterer, at deres pant er førsterisikoforsikret.«

OVERVEJ SELVRISIKO

OG SØG RÅDGIVNING

Samtidig er det vigtigt at vælge den rette selvrisiko. En højere selvrisiko kan reducere

Historiske farver til bevaringsværdige og fredede bygninger. Lavet i samarbejde med dem, der kender historien.

Annonce

præmien og give plads til en mere omfattende dækning, hvilket kan være vigtigt ved større skader. »Det er bedre at have en forsikring, der dækker de fleste scenarier, selvom der er en høj selvrisiko, end en med en lav selvrisiko og et begrænset omfang,« siger Ørum.

Netop fordi forsikring af historiske huse er så komplekst, anbefaler Poul Ørum også at søge professionel rådgivning. »Det kan være svært at forstå de mange vilkår og krav selv. Lovgivningen beror ofte på tidligere afgørelser, som igen hviler på tidligere afgørelser,« forklarer Ørum. En forsikringsmægler kan hjælpe med at navigere blandt mulighederne og sikre den bedst mulige dækning.

»En mægler med erfaring inden for historiske bygninger bør så benyttes,« understreger han. »De vil kunne identificere specifikke risici og sikre, at forsikringspolicen tager højde for alle eventualiteter. Det er især vigtigt i en tid hvor klimaforandringer kan

medføre nye former for skader, som f.eks. ekstremt vejr. Man skal tænke forsikringen af sit historiske hus på linje med at skrive et testamente eller udforme en ægtepagt –det ville de færreste kaste sig ud i uden at få professionel hjælp. Historiske huse er ikke bare bygninger; de er levende stykker af vores kulturarv,” afslutter Ørum. “Det er derfor, det er så vigtigt at beskytte dem ordentligt, både gennem forsikring og ved proaktive tiltag til at bevare dem for fremtidige generationer«

FAKTA

Som medlem af Historiske Huse, er du velkommen til at rette henvendelse til os, angående forsikring af dit hus.

Kontakt sekretariat@historiskehuse.dk eller telefon 45 57 12 22. Du kan også læse mere på historiskehuse.dk

Poul Ørum, civilingeniør

Skimmel

Skimmelvækst i gamle (og i øvrigt også helt nye) huse er desværre ganske almindeligt og har været det, lige siden mennesket fandt på at skabe et andet klima inde i husene end udenfor. Forklaringen ligger i forskellen på temperatur og dermed luftens fugtindhold indenfor og udenfor. Varm luft kan indeholde mere vand end kold luft. Derfor taler man om ”relativ luftfugtighed”, forkortet ”RH” i stedet for absolut luftfugtighed. Hvis temperaturen indenfor og udenfor er den samme, og vinduerne i huset i øvrigt står åbne, er der samme – både relative og absolutte – luftfugtighed inde og ude. I den situation opstår der ikke mere skimmelvækst indenfor, end naturligt forekommer udenfor.

Skimmelvækst er en direkte følge af den måde, vi i dag bruger husene på. Der er i udgangspunktet intet galt med husene, vi bruger dem bare på en måde, som de ikke er designet til. Der var ikke indlagt vand i husene. ”Toilettet” var et hul i jorden ude i kanten af marken, sidenhen et das i gården. ”Bad”, for slet ikke at tale om ”brusebad”, eksisterede ikke. Ud over den fugtholdige luft vi alle sammen udånder, var den eneste kilde til fugt paradoksalt nok køkkenildstedet. Grøden, der stod og kogte – ofte temmelig længe, for at den kunne gumles af de spisende, der var mere eller mindre tandløse allerede i fyrreårsalderen – tilførte em til indeluften,

som samtidig var varmere på grund af varmen fra ildstedet. Så den varmere indeluft indeholdt, målt absolut, mere fugt i form af vanddamp end luften udenfor. Når den luft ramte en uisoleret og derfor kold ydervæg, begyndte den at kondensere, dvs. at gå fra damptilstand til flydende vand. Så var vækstbetingelserne for skimmelsvamp ideelle.

Husene dengang var heldigvis gevaldigt utætte, så forskellen på vandindholdet i udeluften og indeluften blev hurtigt udjævnet. Problemet med de sorte svampespo-

oldemors chatol, der var så tungt, at ingen gad at flytte rundt på det, når det først var stillet på plads. Og det var i øvrigt også ligegyldigt, for den hengemte sommerhuslugt var almindeligvis overdøvet af, ja, de manglende bademuligheder.

I dag har vi det med at tro, at fysikkens love ikke rigtigt gælder for lige netop os. Vi vil gerne have det varmt og dejligt om vinteren, tage lange, varme brusebade (uden at åbne vinduet, for så trækker det jo ganske ubehageligt, når man stiger ud af bruseren og ikke har fået tørret sig endnu, og så er hele fornøjelsen jo ødelagt!) – og for resten bryder vi os heller ikke om at sove for åbent vindue, for så bliver vi generet af støjen fra renovationsbiler og ”festlige”, dvs. overdrevent berusede, mennesker på gaden. Så er vi tilbage ved den luft, vi udånder. Soveværelset er det sted i vores hus, hvor de fleste af os opholder sig allermest. Hvem står i køkkenet eller sidder i stuen syv-otte timer hver eneste dag? Ofte er man endda to

Kakkelovne er ikke omfattet af Ejerskifteordningen. Det samme gælder for antikke brændeovne produceret før 1920.

Der er stor efterspørgsel på vores håndværk og ekspertise, derfor kan der forekomme en lang leveringstid på visse ydelser og produkter. Vi åbner gerne vores udstilling i centrum af Christiansfeld ved forudgående aftale. De varmeste hilsener Dominika og Hans Schmidt

Christiansfelder Kakkelovne Lindegade 44 • 6070 Christiansfeld Tlf : 7456 1672 • info@ovnsaetterne.dk www.ovnsaetterne.dk

på @ovnsaetterne.dk

Af arkitekt Anders Brüel

Vi tilbyder bl.a.:

• Koblede elementer i specialmål og -profiler

• Skarpe profiler uden affasning og runding

• Håndkittede vinduer og færdigmalet kitkant

• Maling med linolie- og industrimaling

• Forsatsvinduer

• Facadedøre i specialmål

Danmarks mest kreative producent af vinduer og døre

varme brusebade. Så selvfølgelig er der skimmelvækst på skråvæggen i brusekabinen. Der er vel 10-15 cm mere eller mindre sammenfalden mineraluld mellem min dejligt varme brusekabine fuld af vanddamp og en kold februardag. Det kan kun gå galt. De 14 grader til trods er der helt sikkert også skimmelvækst bag køkkenelementernes bagplader – disse er lige så uventilerede som det skumle sted bag oldemors chatol. Derfor kan musene for øvrigt også godt lide at bo dér, men det er en anden problematik.

Så længe vi insisterer på at skabe et andet klima indenfor end udenfor, vil der være skimmelvækst i vores huse. Vi kan godt for en tid fjerne de synlige spor (vaske dem væk med et svampedræbende vaskemiddel), men så længe vi skaber mere varm, fugtig luft indenfor end udenfor, vil der altid være skimmelvækst.

Og tag ikke fejl: Jeg rengør faktisk min bruser med jævne mellemrum, så den synlige skimmel er væk. Men den er der stadigvæk, bag grundpapir eller tapet på

Skimmel bag tapet

Evigt moderne

ERIK arkitekter har restaureret funkis-klassikeren Lyngby Rådhus efter de bærende arkitektoniske værdier. Den fredede - men altid moderne bygning stråler nu med de oprindelige designkvaliteter i en værdig materialitet og detaljering. Huset er fremtidssikret med rammer for nutidige måder at arbejde - gennem møblering, belysning, og interiørdesign. Lyngby Rådhus har fået den opmærksomhed det fortjener - som et af modernismes markante rådhusmesterværker

Mødelokale

Midtergang

Facade mod torvet

Teaktræsdøre

Perspektivavinduet

Stukmarmorerede søjler

I dag har vi det med at tro, at fysikkens love ikke rigtigt gælder for lige netop os.«

Anders Bruel, arkitekt

ydervæggene, bag det pap, som en almindelig gipskartonplade er dækket af, bag de cellotexplader, som blev sat op som isolering overalt i landet indtil langt op i 1980’erne – og bag oldemors chatol. Det bedste vi kan gøre, er at holde den nede.

Problemet er særligt aktualiseret i år efter den vådeste vinter i mands minde, hvor særligt østvendte facader (i modsætning til normalt kom meget af den ekstraordinære regn fra øst) er blevet mættet med vand udefra. Det gør det endnu vanskeligere at ventilere sig ud af problemet, at væggen i forvejen er dyngvåd.

Mange er, i lyset af varmeregningen, forsigtige med at ventilere for meget – at have vinduerne vidt åbne midt om vinteren virker bogstaveligt talt som at fyre for fuglene. Men det er valget mellem pest eller kolera: Luft ud, 15 – 30 minutter efter et brusebad, og brug (lidt – en halv time er trods alt kun 2 % af et døgn) flere penge på opvarmning, eller risikér at blive reelt syg af skimmelsvamp. Hold vinduet i soveværelset åbent om natten. Luft ud i køkkenet, når der bliver lavet mad (en normal husholdningsemhætte tager kun en ganske lille del af fugten, selvom man husker at rense filtrene jævnligt). Som en god kollega har udtrykt

det: ”Den liflige duft af gåsesteg er jo, når det kommer til stykket, partikelforurening af værste slags!”. Hvor der er lugt af gåsesteg, er der også fugt.

Og nej, det er ikke husets skyld: Man må i dag ikke bygge et nyt hus, uden at der installeres et ventilationsanlæg. Dette er et økonomisk og energimæssigt meget dyrt forsøg på at kompensere for forskellen i fugtindhold inde og ude – i erkendelse af, at det dér med at åbne vinduerne er for svært for os at forstå. De overflader, der vender ud mod verden (taget, ydervæggene, vinduerne, gulvet, i daglig tale blandt ingeniører og arkitekter ”klimaskærmen”) er langt bedre isolerede, end de var før i tiden. De er også tætte, man skal nemlig også bruge en ”dampspærre” nu til dags, dvs. en plasticpose omkring hele huset, der sikrer, at den fugtige indeluft ikke kommer ud i klimaskærmen.

Så er alt jo godt.

Altså lige bortset fra, at temperaturforskellen og dermed forskellen i fugtindhold mellem inde og ude er den samme, som den hele tiden har været, det er det dér med fysikkens love. Dampspærren holder ret hurtigt op med at være tæt (tænk på,

hvordan en ti år gammel Nettopose, den der har ligget nederst i det køkkenskab, man altid venter til næste år med at rydde op i, splintrer som glas). I nye huse opstår skimmelvæksten derfor ikke på de synlige, uventilerede flader som fx bag sengegærdet – men skjult inde i husets konstruktioner. Det er nemlig dér, kondenseringen sker. Så problemet er ikke væk, bare skjult. Men til gengæld uforholdsmæssigt dyrt at løse.

Så nyd de gamle huse med alle deres særheder, men brug dem i videst muligt omfang på deres vilkår!

Af arkitekt Anders Brüel

Leif Hansen giver stafetten videre

Efter næsten 20 år som en fast del af Historiske Huse, træder Leif Hansen tilbage som arkitekt ved foreningen, og giver stafetten videre til Ulrik Schwanenflügel. Leif har betydet meget for organisationen, og har været et velkendt ansigt hos vores mange medlemmer. I denne artikel hylder vi hans bemærkelsesværdige karriere og de store bidrag, Leif har ydet til bevaringen af historiske bygninger i hele Danmark.

FRA TØMRER TIL RESTAURERINGSARKITEKT

Leif Hansens rejse ind i arkitekturens verden begyndte med en uddannelse som tømrer. Fra starten af sin karriere har han haft en stærk håndværksmæssig forankring, som har givet ham en dyb forståelse for byggeteknik og materialer. »Jeg var faktisk aldrig i tvivl om, at jeg skulle være tømrer,« fortæller Leif. »Men efter nogle års arbejde i faget, indså jeg, at jeg ønskede at udforske bygningernes æstetik og historik på et dybere niveau.«

Derfor sagde han sit job som tømrer op, og brugte to år på at få en HF-eksamen, for at kunne blive optaget på Arkitektskolen i Aarhus. Under arkitektstudiet valgte Leif at specialisere sig og blive restaureringsarkitekt.

»Restaurering af historiske bygninger var en naturlig vej for mig. Jeg har altid været fascineret af bygninger med sjæl og historie – alt det ved en bygning, kun tidens

Nationalmuseet Konservering og Restaurering

Få professionel hjælp til konservering, restaurering og rådgivning indenfor

Møbler Malerier Interiører Vægdekorationer

Gobeliner Vægtapeter Skulpturer Stenmonumenter Farveundersøgelser Bøger Arkivalier Skadedyrsbekæmpelse Konsulenthjælp

Helhedsløsninger

Leif Hansen

Af: Birgitte Klahn, nord A/S

gang kan bibringe. Det har altid draget mig,« siger han, men fremhæver samtidig også modernistisk byggeri fra 1940’erne og 1950’erne, der demonstrerer samme detaljerigdom og omtanke i materialer og udtryk, som noget, der har optaget ham i et bevaringsperspektiv.

»Nogle af de lidt yngre huse er bygget med samme tanke for det langtidsholdbare, som ofte ses i de ældre huse. Bæredygtigt byggeri handler netop ikke kun om det rette valg af materialer, men også om det langtidsholdbare udtryk – det klassiske udtryk. Der findes et væld af spektakulære bygninger, men dem, der holder, er dem, der hviler i sig selv,« forklarer Leif.

Leifs karriere fortsatte en tid på Nationalmuseet i Sorgenfri, og det var en skelsættende periode for ham.

»Det var en fantastisk legeplads for en, der interesserer sig for historiske bygninger,« fortæller han. »Her lærte jeg virkelig byg-

Ejere af fredede bygninger og huse har generelt meget vanskelige kår, og det har været mig magtpåliggende at bidrage til at skabe de bedst mulige betingelser for ejerne. Det har altid ligget mig meget på sinde.«

Leif Hansen, arkitekt

ningernes sprog og deres unikke behov at kende. I en tid hvor meget arbejde foregår digitalt uden forbindelse til konteksten, er den fysiske kontakt og forståelse af bygningerne uvurderlig.«

I 2005 blev Leif en del af BYFO, og derigennem også en del af Historiske Huse. Her har han forestået flere af organisationens vitale opgaver, herunder at rådgive medlemmer om vedligehold og istandsættelse af deres historiske ejendomme og udarbejdelse af årlige forfaldsrapporter til brug for skattemæssige fradrag for fredede bygninger. Disse opgaver har givet ham en unik indsigt i ejernes udfordringer og behov, hvilket har skabt et værdifuldt fundament af viden, han har brugt i sit politiske virke for fredede og bevaringsværdige bygninger:

»Ejere af fredede bygninger og huse har generelt meget vanskelige kår, og det har været mig magtpåliggende at bidrage til at skabe de bedst mulige betingelser for ejerne. Det har altid ligget mig meget på sinde.«

MINDEVÆRDIGE PROJEKTER

Leif Hansen har haft hænderne fulde med en lang række betydningsfulde projekter i løbet af sin karriere, og fremhæver særligt glæden ved at have et tæt samarbejde med tilbagevendende kunder:

»Det er fantastisk at kunne udvikle flere projekter med samme bygherre, og at indgå i samarbejder hvor kemien og tilgangen til arbejdet matcher. Det er altid en stor glæde,« understreger han.

Men et par specifikke projekter dukker alligevel op, når han tænker tilbage på opgaver, der har haft en særlig betydning for ham. Blandt andet istandsættelsen af Godtvedinstituttet på Frederiksberg – en ikonisk bygning og institution, oprindeligt opført i 1898 som gymnastikhus af N.H. Rasmussen og senere videreført af hans datter Helle Gotved. Siden 1932 har Gymnastikhuset dannet rammen om gymnastik efter gymnastikpædagog Helle Gotveds principper. Bygningen er i dag

ALTID i respekt for aftalerammen, det historiske, og det bedst mulige resultat!

Stolt håndværk og mange års erfaring tegner virksomheden, der varetager enhver form for professionelt malerarbejde. Dels for privat og oﬀentligt erhverv, dels for private kunder. Med hovedadresse i det midtjyske og satellitkontor i øst løses opgaver overalt i Jylland.

fredet og rummer en af Danmarks smukkeste gymnastiksale.

»Det skulle istandsættes fra top til tå, og vi fik sågar omdannet Helle Gotveds lejlighed til en gymnastiksal, så instituttet igen kunne udføre undervisningen i huset, fremfor ude i byen, som de havde været nødsaget til før –og samtidig kunne vi bevare den historiske ramme,« forklarer han. »Det projekt var særligt for mig, fordi det både bevarede en vigtig historisk bygning og hjalp instituttet med at få en ny funktion, der sikrede dets fremtid.«

Et andet projekt, han er stolt af, er istandsættelsen af Snostrup Kirke i Frederikssund – et projekt der blev realiseret i tæt samarbejde med kunstneren Malene Bach i 2017. Kirken er en romansk teglstenskirke, der kan dateres helt tilbage til 1100-tallet, og som sidst blev istandsat i 1960’erne.

»Snostrup Kirke er en middelalderkirke, og der var noget indestængt og mørkt over den, men gennem en kombination af

vores fagligheder formåede vi at transformere kirken til et lysere og mere indbydende rum,« husker han. »Vi ønskede på ingen måde at markere vores egen tilstedeværelse i historien, men lyttede i stedet til, hvad kirken fortalte os, at den gerne ville. Resultatet var, at brugerne blev rigtig glade, og kirken bruges nu langt mere end tidligere. Det er en særlig glæde at have været med til at få kirkerummet i brug igen på den måde.”

HOVEDARKITEKT PÅ RESTAURERINGEN AF BØRSBYGNINGEN

Det er umuligt at beskrive Leifs virke uden også at nævne hans arbejde som arkitekt på Børsbygningen, der om noget illustrerer både hans dygtighed og dedikation. Et arbejde der tog en drejning efter branden i april 2024.

»Vi var i gang med at sætte et mærke i historien, og at skabe en tilbageføring til en bygning, der rent udtryksmæssigt hang sammen. Det arbejde fortsætter, men det er klart, at der, efter branden, er kommet en lang række ekstraopgaver til, fordi vi nu også skal tage stilling til den indvendige del af bygningen.«

Samtidig skal der også indkøbes tømmer af den rette kvalitet til at genrejse bygningen, tårnet og spiret, som ikke alene skal være de helt rette dimensioner men også af en helt særlig kvalitet.

»Vi arbejder på at genskabe bygningen, så den svarer til Christian 4.s oprindelige vision. Det er en balancekunst at respektere historien, mens man tilpasser bygningen til

Den usynlige forsatsrude til nye og gamle vinduer

Energioptimering og lydreducering – også til termovinduer. r. Vinduets udseende ændres ikke.

en nutidig kontekst,« siger Leif. »Når vi har genopbygget Børsens ydre med nye facadesten, reparerede og fornyede sandsten, nyt tag og genopført spir, vil Børsen stort set fremstå som den gjorde på Christian 4.s tid. Når bygningen først er så langt, så fortæller den af sig selv, hvad den ønsker for det indvendige udtryk – det er ikke givet at den igen ønsker sig brunmalede paneler og fine parketgulve. Måske vil den være lidt mere karsk og autentisk,« forklarer Leif og uddyber:

»I så betydningsfuld en bygning går vi efter et dogme om, at vi ikke må bruge for mange forskellige slags materialer. Det skal helst være materialer, man også kunne have brugt på Christian d. 4.s tid. Der bliver brugt alt for mange forskellige og uprøvede materialer

Monteres direkte på indersiden af fastmonteret, sideeller tophængslet vinduesramme. info@optoglas.dk Tlf. 59 32 10 32 www.optoglas.dk

Leif Hansen i arbejde

Rådgivende ingeniører 75 års erfaring

Jørgen Nielsen Rådgivende Ingeniører A/S er toneangivende indenfor vedligehold af den ældre bygningsmasse og særligt anerkendt inden for fagområderne bærende konstruktioner og restaurering

www.jorgen-nielsen.dk

Viby

Bindingsværk og

Restaurering Aps.

Ulrik Løkke

UlrikL@mail.dk

Tlf. 2364 5828

Restaurering af bindingsværk og tagværk

Viby Bindingsværk tilbyder alt inden for restaurering og nybyg af bindingsværk og tagværk. Stor viden og erfaring inden for traditionelt restaureringshåndværk af både landhuse og etageejendomme.

Nyopførsel af bindingsværkshuse, tilbygninger, lader, skure og småhuse i traditionelt bindingsværk og bræddebeklædning. Restaurering af vinduer og revledøre. Rådgivning af private bygherrer og arkitekter samt afholdelse af kurser.

Se vores hjemmeside for yderligere information, inspiration og viden: viby-bindingsvaerk.dk

Børsen

Bygninger, som Børsbygningen, er hele nationens arv – så der skal man virkelig kende grundlaget for at kunne tage de rette valg«

Leif Hansen, arkitekt

nu til dags. Det er nok lidt af en kæphest for mig. Vi skal lave bygninger, der holder mange generationer frem – så kan man nemlig reelt tale om bæredygtighed i byggeriet.«

Og i det omfang, man er tvunget til at indføre nye materialer, skal de holde sig tæt op ad de oprindelige. Derfor arbejder Leif også altid tæt sammen med historikere, der hjælper med at skabe det nødvendige grundlag for arbejdet.

»Bygninger, som Børsbygningen, er hele nationens arv – så der skal man virkelig kende grundlaget for at kunne tage de rette valg,« forklarer Leif og uddyber:

»I forbindelse med Børsens brand var det i starten lidt stressende, at så mange havde en mening om dette og hint, men jeg indså hurtigt, at det er folks gode ret at have en mening om de bygninger, som er en del af vores fælles kulturarv, som det for eksempel er tilfældet med Børsen.« fortæller Leif.

»Når man er godt inde i sit grundstof, så kan man være rolig omkring det. Det er helheden og autenticiteten, der virkelig betyder noget.«

EN AFSKED MED VEMOD OG STOLTHED Leif Hansens tid hos Historiske Huse har været præget af læring, engagement og dyb tilfredsstillelse ved at kunne bidrage til at løse medlemmernes udfordringer.

»Jeg føler mig privilegeret over den indsigt, jeg har opnået gennem mit virke, og jeg er stolt af at have bidraget til at skabe bedre kår for ejere af historiske huse i hele landet,« siger Leif med et smil. »Det har været lærerigt for mig og også stimulerende at bidrage til brugbare løsninger – politisk og praktisk. Det er også med en del vemod, jeg træder tilbage for at kunne dedikere mig helt til min egen tegnestue. Heldigvis ved jeg, at organisationen vil være i trygge hænder med Ulrik Schwanenflügel som fast arkitekt i huset.«

Leif Hansen har ikke bare været en uvurderlig del af Historiske Huse, han har også vist sig som visionær inden for bevaringsindsatser og har ydet et væsentligt bidrag til den arkitektoniske arv i Danmark. Et arbejde han nu fortsætter gennem sin egen tegnestue, der, foruden Børsen, er faste arkitekter for ikoniske bygninger som Lerchenborg Slot, Frederiksdal Slot og Selsø Slot.

»Vi har gennem de seneste år fået flere og flere opgaver ind i tillæg til vores faste opgaver – og det kan jeg jo kun være glad for. Det er de projekter, jeg skal dedikere min tid til nu. Så selvom jeg er ked af at sige farvel til Historiske Huse, ser jeg også frem til det arbejde, jeg har foran mig,« afslutter Leif.

Kort før magasinets deadline blev Leif Hansen valgt ind i Historiske Huses bestyrelse for ejere af fredede huse til foreningens generalforsamling på Tranekær, den 20. september 2024. Leif Hansen vil derfor også fremover bidrage til Historiske Huses arbejde med sin store ekspertise om fredede bygninger.

SMED Malerhåndværk udfører maler- og restaureringsarbejde på fredede og bevaringsværdige bygninger.

Vi er specialiserede indenfor det gamle håndværk og har stor erfaring i at arbejde med linoliemaling, kalk og silikat samt specialopgaver såsom ådring, marmorering, forgyldning, dekoration og retouchering.

SMED Malerhåndværk udfører opgaver på Fyn og i Jylland, men tager gerne specialopgaver i hele landet.

Farvesætning Ådring

Dekoration

Kalkning

Malerentrepriser

Traditionelt malerarbejde

Marmorering

Forgyldning

Linoliemaling

Restaureringsmaleri

Foto: Signe Hommelhoff

FAKTA

ANNONCE

MODERN BYGGNADSVÅRD

Byggfabriken hjælper med at bevare husets historiske sjæl

Da Byggfabriken blev grundlagt i 1997, var målet klart: At levere noget unikt til bygningsbevaringsentusiaster og professionelle, noget som ingen andre tilbød.

Bygningsbevaring kan virke som en umulig ligning. Modernisering og bevaring virker som modsætninger, men det er netop i denne spænding, at Byggfabriken finder sin mission. Modernisering behøver ikke betyde tab af autenticitet; tværtimod kan det fremhæve og forny de historiske rammer, så både boligejeren og husets sjæl trives. Med dyb passion for stil og arkitekturhistorie, har virksomheden gennem de sidste 25 år udviklet en række produkter, der gør det muligt at bevare bygningers autentiske sjæl – lige fra lejligheder fra slutningen af 1800tallet til funkisvillaer fra midten af det 20. århundrede.

TRADITION MØDER MODERNE BEHOV

Byggfabriken specialiserer sig i at fremstille nyproducerede interiørdetaljer og bygningsbevaringsprodukter, der matcher stilhistoriske perioder. Sortimentet spænder vidt – fra fliser og vægmaling til beslag, indvendige døre og hele køkkener, der specialdesignes til boligen.

De fleste boligejere ønsker ved en istandsættelse af boligen ikke at gå på kompromis med det oprindelige design, og det er her Byggfarbrikens produkter er nærmest uundværlige. Et godt eksempel er de sand

støbte, håndpolerede messinghåndtag med perlekant, som Byggfarbriken tilbyder. Denne klassiske århundredeskiftemodel med sekskantet hals var udbredt fra slutningen af 1800tallet til 1920’erne, og er derfor i dag et efterspurgt produkt i hele Norden.

Byggfabriken er ikke blot en butik; det er også en kilde til viden og inspiration. Der tilbydes kundetilpassede løsninger, ligesom der udvikles specifikke produkter til bestemte projekter, som senere bliver en del af det faste sortiment. Det gælder eksempelvis den populære kuglelampe af hvidt opalglas, udført på bestilling efter en model designet af Sigurd Lewerentz i 1930, som siden er blevet en favorit blandt kunder.

KVALITET OG BÆREDYGTIGHED

Engagement i historien betyder også respekt for håndværket, og derfor er produkterne fremstillet med traditionelle metoder. Byggfabriken anvender traditionelle håndværksmetoder for at sikre, at hver detalje og produkt lever op til de historiske standarder.

Dette indebærer blandt andet sandstøbning og håndpolering, hvilket sikrer, at pro

dukterne ikke blot ser autentiske ud, men også føles autentiske, idet de bærer præg af den stolte håndværkstradition, som de udspringer fra. På denne måde kombineres historisk præcision med nutidens krav til funktionalitet og holdbarhed.

At vælge produkter fra Byggfabriken er en investering i ægte historisk håndværk og kvalitet. Det er en mulighed for at give boligen en troværdig tidsånd, hvor hver detalje fortæller en del af bygningens unikke historie.

FAKTA OM BYGGFABRIKEN

ځ Grundlagt i 1997

ځ Har hovedkontor i Malmø, Sverige

ځ Læs mere og bestil varer på byggfabriken.se

Renovering af Egebjerg Præstegård – en stor opgave for frivillige lægfolk!

På given foranledning følger her en beretning om renovering af vores smukke gamle sekslænget nyklassicistiske præstegård fra 1776. Egebjerg sogn ligger i Odsherred Provsti og er det ene af to sogne i Egebjerg og Nr. Asmindrup Pastorat. Vores kirke er en klassisk middelalder landkirke og der har naturligvis være en eller anden form for præstegård tilknyttet før 1776.

I 1774 tiltræder Andreas Johan Rehling embedet i Egebjerg sogn. Han river en gammel og ubeboelig præstegård ned og de næste to år går med konstruktion og opførsel af den nuværende. Tilbage fra tiden før 1776 har vi i dag en kælder og angiveligt et antal indvendige døre som er genbrugt.

ISTANDSÆTTELSE AF EGEBJERG PRÆSTEGÅRD

Historiske Huse har modtaget dette indlæg fra Henrik Danielsen, formand for menighedsrådet, der beretter om den omfattende istandsættelse af Egebjerg Præstegård, der blev færdiggjort i sommeren 2024.

Der er også en lokal historie om, at dele af den præstegård som Rehling opførte stammer fra en anden lokal gård som han nedbrød og brugte til opførsel af den nuværende. Angiveligt lå denne nedbrudte gård nede i Egebjerg by, ved siden af Egebjerggård (hvor Grundtvigs mor er født!)

Denne proces finder sted samtidig med udbruddet af Amerikas frihedskrig (1775) og 13 år før udbruddet af den Franske revolution (1789 – 1799). En tid hvor meget var i opbrud og omvæltning. En tid der også kaldes Oplysningstiden! Mænd gik med trekantet hat, sko med sølvspænder, silkeknæstrømper og skød med forlader gevær, og kongen regerede enevældigt.

I perioden fra provst Rehlings fratræden i 1786 til 1922 var der 9 præster. En lidt omskiftelig tid. I 1922 forlænger man stuehuset nogle meter mod nord og

nedlægger fadebure og får spisekammer m.m. ind i huset.

I perioden fra 1922 til 2022 var der tre præster i Egebjerg Sogn. Den seneste gik på pension februar 2022 efter ca. 36 år. 1922 – 1954 sognepræst Christen Christensen Landbo, 1955-1987 provst Peder Aage Bjerager og 1987 – 2022 sognepræst Jens Michael Nissen.

Efter et par år med renovering og et par dygtige vikarpræster tiltrådte vores nye sognepræst Niels Peter Brøgger Egebo den 01. april 2024.

Ejendommen havde i meget lang tid ikke været udsat for et tidssvarende vedligehold og den fremstod slidt og forældet. Dog var det tydeligt, at der var mange kvaliteter og en grundlæggende fin ejendom, som nok kunne tiltrække nogen præster, men bestemt også skræmme nogen væk. Der er simpelthen grænser for hvilke moderne faciliteter man kan putte i en sådan ejendom uden at komme på tværs af stil og etik.

Den er sekslænget og vel en af de få. Der er et klassisk fritliggende stuehus med fem skorstene. Tre sammenbyggede stråtækte længer med en port midt i den østlige. Den sydlige længe har oprindeligt været kapellanbolig. Den er senere ombygget til konfirmandstue. Dertil et nordre og et

sydligt fritliggende fløjhus, begge stråtækte. Ejendommen er, som kirken, orienteret mod verdenshjørnerne. Havesiden stik vest og port udkørslen stik øst.

Vores præstegård blev fredet i 1964-65 og det giver i sig selv udfordringer, både økonomisk og miljø- og klimamæssigt i den daglige drift for et lille sogn.

Menighedsrådet nedsatte et lille byggeudvalg som har varetaget bygherrers interesser hele vejen.

Efter vores præst var fraflyttet, gik Byggeudvalget i dialog med fredningsmyndighederne, provsti, arkitekt og rådgivere.

Vi fik fastlagt nogle rammer som skulle overholdes, bl.a. at vi ikke måtte skifte vinduer og døre, på trods af at vinduerne var så utætte at et almindeligt stearinlys gik ud, hvis det stod i vindueskarmen uden forsatsrude. Der var en dialog om huset skulle have træspåner som tag i stedet for tegl, det slap vi heldigvis for, da der var tegl på den bygning, der blev fredet i 1964-65. De to vestvendte gavle på hhv. nord og syd længerne har begge træspåner.

Projektet tog form i løbet af efteråret og vinteren 2022-23 med budgetlægning, udbud m.m. og i foråret 2023 gik vi i gang. Vi var naturligvis igennem stiftets konsulent og valgte som arkitekt Jørgen Over-

byes Tegnestue i Gram. Som Hovedentreprenør Holmegaard og Bertelsen ved ejer Rene Løvenhorst, TJ Tømrerservice ved Jørn Løvenhorst, Jesper Petersen VVS ved Jesper Petersen, Ak Electric ved Anders Nielsen og Odsherred Maleren ved John Madsen

Vores arkitekt og håndværkere har god erfaring med fredede og gamle skæve ejendomme. Vi fik lov til at skifte taget som var nedslidt og utæt og lægge nye flotte håndstrøgne vingetegl og brække gulvet op og lave ny isolering og gulvvarme. Vi strippede huset indefra helt ud til det ydre bindingsværk og ned til jorden. Vi skiftede alle gamle uisolerede varme- og vandrør og elledninger med stofisolering!

Vi genopbyggede den indvendige del af alle ydervægge. Her er brugt ny miljø- og klimavenlig isolering som er godkendt. HempCrete isoblok – 1 m² væg af 40 cm tykkelse HempCrete binder 44 kg CO2 ifølge firmaets hjemmeside, mens de fleste andre isoleringsmaterialer er CO2 -udledende. HempCrete er i høj brandklasse (EURO A2-s1, d0).

Der er heller ikke dampspærre og man bor således ikke i en ”plasticpose”. Det betyder ikke blot en god isolering, men også et helt andet indeklima – da vi undgår f.eks. kemi (LDPE/PE/PVC) i dampspærre. Den kemi kan for nogle betyde allergiske reaktioner.

Vores præstegård blev fredet i 1964-65 og det giver i sig selv udfordringer, både økonomisk og miljø- og klimamæssigt i den daglige drift for et lille sogn.«

Henrik Danielsen

Endelig giver HempCrete en god akustik. I mellemrummet mellem blokkene og ydervæggene er der drysset løst hampmateriale ned og stampet fast. Det er fuld organisk og der har således ikke været affaldsrester o. lign.

De indvendige vægge på ca. 650 m2 er pudset op med omhu, lofterne blev blottede og renset ned. Badeværelser fik ølandsfliser og smukke vægfliser. Bryggers fik Estrup klinker og resten af huset har fået

trægulv af Douglas, 30 cm bred og 30 mm tyk. Med not og fer. Alle planker er skåret i rummets fulde længde, så der ikke er længde samlinger.

Køkkenet er en svensk Kvänum køkken, som er nøje tilpasset i form og farve.

Grovkøkkenet i bryggers består af genbrug af den gamle køkkenbordplade, som også er blevet brugt til et antal hylder i vaskerummet.

De to stor pendetskabe i entreen blev omhyggeligt fastholdt under gulvlægninger og pendetskabene, gerichter, døre, lofter og vinduer er malet med linolie efter en farve-arkæologisk rapport og i samråd med arkitekt og præstefamilien. Det ene af de to omtalte pendentskabe er bygget til præstekjoler og høj hat, det andet skjuler en trappeopgang til de oprindelige tjenestepigeværelser på loftet.

En tømrervirksomhed med passion for bindingsværk

Vi udfører arbejde på bindingsværks- og bevaringsværdige huse, fredede bygninger samt kirker og møller. Vi har eget savværk og lagret egetræ til såvel store som små opgaver. Vi arbejder i hele landet, og alt bliver professionelt udført efter de gamle håndværksprincipper af folk med mange års erfaring.

Der er lagt nyt undertag og isolering på loftet. Det gamle pigeværelse på loftet i syd er fjernet. Der er isat nye murankre i begge gavle.

Et par af de oprindelige træbjælker skulle skiftes et par steder i huset. Dem har vi erstattet med ca. 100 år gamle bjælker, som blev indkøbt i en genbrugstrælast. Udover genbruget af træ, så får vi noget helt andet stærkt træ, som man ikke finder i nyt træ i dag.

Vinduerne og den utæthed der var har vi løst ved, at en snedker har skabt nogle meget smukke forsatsruder i egen ramme – i virkeligheden et vindue i vinduet. De er alle håndlavet, da intet i dette hus er i vinkel, lod eller mål fast. Når man ser forsatsruderne, ser de ud som om huset er født med dem.

Der var fire nedslidte brændeovne i huset. Dem skifter vi ud med to norske vindovne fra midten af 1700-tallet som Jørgen Overby har fundet til os i Mariager og en

ny. De to Norske vindovne og den nye har et udtryk, som passer ind i en gammel bygning. Skorstensfejeren monterer dem på kobberplader og isætter ISO Kern i de skorstene, som vi anvender. De øvrige er blændet af.

I tre ruder ud mod gårdspladsen kan man finde initialer på de tre præstefamilier, vi har haft de seneste 100 år.

Der er skrevet et brev til fremtiden. Det beskriver, hvem der sidder i menighedsrådet,

hvem der er arkitekt og håndværker på renoveringen, priser på almindelige fødevarer, dagens rente, lønnen på en håndværker, lidt om politik og verdenssituationen m.m. Desuden er der vedlagt et stk. af hver mønt vi har i dag.

Efter vejledning fra en konservator og en arkivar på Holbæk museum er brevet pakket ind og efter deres råd lagt under gulvbrædderne i entréen. Nogle af håndværkerne har også skrevet på undersiden af gulvbrædderne o. lign.

En renovering som denne er en ganske stor opgave for et lille sogn som vores. For byggeudvalget har det betydet mange møder og stillingtagen til løsninger af mange slags. Det kræver, at man har tiden, hvilket kan være en udfordring, når man er selvstændig, det kræver også et godt og tillidsfuldt samarbejde med arkitekt og håndværkere.

Når det alligevel var muligt, skyldes det bl.a. gode håndværkere og arkitekt. Vi har haft en god og åben dialog, hvor det lå dem på sinde, at jeg og byggeudvalget kunne følge med i de faglige problemstillinger og mulige løsninger. Det skyldes også at Provstiet havde tillid til os og stillede en medarbejder til rådighed.

Den gensidige tillid har båret frugt bl.a. i et budget som i skrivende stund er overholdt og en tidsplan som vi i fællesskab, og sammen med den nye præstefamilie, har arbejdet med.

Det har bestemt også været afgørende, at vi fik støtte fra Den A.P. Møllerske Støttefond og Brebølle fonden. Hhv. tre millioner og hundredetusinde kroner. Dette betyder at vi har en markant mindre låneprofil og således hurtigere kan blive gældfri.

Tak til Roskilde Stift for bevilling af lånet, Tak til Provst og Provstiudvalg i Odsherred for bistand og tillid til at vi i Egebjerg kan styre sådan et byggeri. Tak til byggeudvalget og menighedsrådet. Tak til Den A. P.

Møllerske Støttefond og til Brebøllefonden for et vigtigt og betydeligt bidrag som har gjort renoveringen overkommelig uden at vi i alt for lang tid skal bruge penge på renter og afdrag til skade for kirkens liv og vækst.

Tak til familierne efter Rehling, Landbo, Bjerager og Nissen.

Til sidste vil jeg sige at i hele vores tilgang har vi haft for øje at søge en treenighed. At passe på skaberværket, tilgodese at det er et sted hvor mennesker bor og arbejder og som imødekommer den stramme profane økonomi.

Henrik Danielsen

Egebjerg 08. juli 2024

Formand for byggeudvalget

Medlem af Egebjerg Menighedsråd

Trænger din bygning til en kærlig hånd eller restaurering?

Vi har stor interesse og mange års erfaring i restaureringer af f.eks. kirker, gamle huse, slotte, bindingsværk og andre specialopgaver. Vi lægger stor vægt på at bevare mest muligt af bygningens originale udtryk, charme og sjæl. Vi har hjemme i Aarhus, men rykker gerne ud til spændende projekter i hele Danmark, og giver et helt uforpligtende tilbud på lige netop dit.

Ung præstefamilie i historiske rammer

Af: Birgitte Klahn, nord A/S

For sognepræsten Niels Peter Brøgger Egebo og hans hustru, Anna Jessen, er det en unik oplevelse at bo i en bygning med så lang en historie. Niels Peter tiltrådte som sognepræst i 2024, og sammen med deres to små døtre lever parret nu som en almindelig, moderne familie – blot i historiske rammer.

»Det er specielt at bo i et hus, som andre er så interesserede i, det er en stor glæde,« indleder Niels Peter og understreger samtidig en grundlæggende følelse af at være en del af en større historie. »Præstegården blev jo renoveret umiddelbart inden vi flyttede ind, og man har for eksempel fundet de originale farver på lofterne og gerigterne. Det giver huset en helt særlig karakter, man mærker tydeligt historien.«

Anna tilføjer: »Det er et privilegie at bo her, præstegården er jo en del af den danske kulturarv. Vi er flyttet ind med visheden om, at vi bliver en del af den arv og historie.«

EN MODERNE LIVSSTIL

I HISTORISKE RAMMER

Niels Peter og Anna har formået at skabe en balance mellem den livsførelse livet i en fredet bygning fordrer og deres egne moderne behov. Selvom præstegården har bevaret mange af sine originale detaljer, herunder

de farverige lofter som skiftevis er røde, gule, blå og grønne, er familien også nødt til at tilpasse sig de praktiske udfordringer, der følger med en gammel bygning.

»Dørene i præstegården er for eksempel meget lave, nogle af dem stammer helt tilbage fra 1500-tallet, og det betyder, at Niels Peter skal bukke sig, når han går gennem dem,« forklarer Anna med et smil. Men for den unge præstefamilie er det blot en af de mange små hverdagsdetaljer, der gør deres hjem unikt.

»Vi indretter os på den måde, vi ønsker, og det er selvfølgelig ikke sådan, som man boede i 1700-tallet,« fortsætter Anna: »Der er indlagt gulvvarme, nyt bad og køkken, så vi kan leve komfortabelt i dag. For os er det vigtigt, at vi ikke føler os forpligtet til at bo, som om vi bor i et museum – og de krav er der bestemt heller ingen, der sætter!« siger Anna.

AT

FUNGERE SOM SMÅBØRNSFAMILIE

I EN FREDET BYGNING

Familien har skabt et hjem, der imødekommer deres daglige behov, samtidig med at de respekterer bygningens oprindelige struktur. Dette kræver en løbende tilpasning og opmærksomhed på de historiske elementer. »Men heldigvis følger der faktisk ikke ret mange krav og restriktioner med at bo i Egebjerg Præstegård,« forklarer Anna. »Vi må gerne bore i væggene osv., og vi vil selvfølgelig komme til at slide på huset, som enhver anden familie med børn gør. Det kan ikke undgås.«

»Der er selvfølgelig den lille forskel, at der er flere ting, vi ikke bare kan udskifte,« tilføjer Niels Peter. »Vinduerne for eksempel, de må ikke skiftes, men så har man i stedet lavet forsatsruder, så vi ikke skal sidde med jakker på indenfor om vinteren. Så længe vi ikke begynder at pille i selve husets konstruktion, er der ikke noget praktisk og konkret, der gør, at vi i hverdagen tænker synderligt over, at det er et fredet hus.«

VEDLIGEHOLDELSE OG HISTORISK BEVIDSTHED

En af de store fordele ved at bo i en

HUSK: Ingen registrering for at købe

BORACOL® er mere end 20 års erfaring med professionel beskyttelse af træ- og murværk, samlet i ét penselstrøg.

✔️ Beskytter mod råd, svamp og insektangreb

✔️ Godkendt til indendørs brug

✔️ Dyb og hurtig indtrængning af aktivstoffer

✔️ Virker også på vådt træ

✔️ Registreret og godkendt af Miljøstyrelsen

Har du spørgsmål?

Få professionel rådgivning til din renoveringsopgave hos Lavtox på tlf. 7582 5033.

www.lavtox.dk

Det er et privilegie at bo her, præstegården er jo en del af den danske kulturarv. Vi er flyttet ind med visheden om, at vi bliver en del af den arv og historie.«

Anna Jessen

tjenestebolig som præstegården er naturligvis også, at den omfattende vedligeholdelse bliver taget hånd om af professionelle. Det er med til at give familien mulighed for at fokusere på deres eget liv og behov, mens de stadig nyder godt af den historiske bygning. »Al ydre vedligeholdelse bliver ordnet for os,« siger Anna. »Lige nu er præstegården ved at blive kalket, og mureren finder gamle rester og fortæller, at præstegården både har været rød og gul, inden den blev hvid med rødt bindingsværk, som den er nu. Det er spændende at følge med i.«

Og også den smukke, gamle have er parret glade for. »Vi har en kæmpestor, fantastisk have,” fortæller Niels Peter. ”For nylig er der knækket en enorm gren af et 200 år gammelt egetræ derude, men det tager de to dygtige gravere sig af.”

EN HISTORISK BYGNING SOM ET PLUS

Det levede liv træder tydeligt frem på Egebjerg Præstegård, ikke kun i de fysiske rammer, men også gennem de mennesker, der bor der og sætter deres spor og

Kontakt os på 7473 4549, eller besøg knudweiland.dk for at læse mere.

præstegården og være den familie, der fører husets historie videre,« siger Anna. »Og heldigvis er der kyndige folk, der sørger for at vedligeholde boligen efter de præmisser, der følger med at bo i en fredet bygning.«

For visse familier er det netop denne balance mellem fortid og nutid, der gør livet i en historisk bygning som Egebjerg Præstegård til en berigende oplevelse. Det er klart, at for Niels Peter, Anna og deres børn, er præstegårdens historiske og kulturelle arv ikke en byrde, men en kilde til stolthed og identitet. »Det, at vi lever i et hjem, hvor så mange generationer før os har trådt de samme gulve og kigget gennem de samme, skæve vinduer, giver vores hverdag en ekstra dimension,« siger Niels Peter.

Anna afslutter: »At kunne forene vores moderne livsstil med de historiske rammer gør, at vi ikke kun bor i Egebjerg Præstegård – vi lever her virkelig og tilføjer vores eget kapitel til dens lange historie. For os, og måske for mange andre, er dette netop et plus og en kilde til daglig glæde.«

Knud Weiland ApS – med over 45 års erfaring er vi Syd- og Sønderjyllands foretrukne murerfirma, når det gælder restaurering af historiske huse. Vi sætter en ære i det gamle håndværk og stolthed i at bringe gammelt murværk til live igen.

Specialopgaver

Malerfirmaet Eskildsen A/S har igennem tre generationer opbygget stor ekspertise og erfaring inden for maler- og hovedentrepriser med specialopgaver i bevaringsværdige bygninger. Firmaet kan udføre traditionelt malerarbejde med f.eks. kalk, linoliemaling og silikat. Derudover har vi eget sprøjtefirma til fornyelse af inventar.

Ny isolering af mineraluld i baner lagt ind i forbindelse med tagudskiftning.

Annonce

Strunge Jensen A/S har projekteret et utal af projekter inden for fredet og bevaringsværdigt byggeri gennem årene, både inden for vvs, el, ventilation og indeklima, konstruktioner, byggeledelse og bygherrerådgivning.

Rådgivende Ingeniører Fredede og bevaringsværdige bygninger

Strunge Jensen A/S Stensbjergvej 1, 3 sal 4600 Køge

Tlf 56 14 10 30 ingenioer@strunge dk www strunge dk

Introduktion til isolering

Emnet isolering er komplekst og mængden af isoleringsmaterialer og metoder kan virke overvældende. Som ejer af et fredet eller bevaringsværdigt hus kan det være svært at finde hoved og hale i det. Denne artikel er ment som en generel introduktion til emnet, som er tilgængelig for den almindelige husejer.

FUGT OG BYGNINGER

En bygning skal kunne håndtere at den udsættes for fugt fra alle sider. Ikke alene kommer vand ned fra oven ved nedbør, der kan også komme vand op nedefra gennem fundamenter og terrændæk. Og endelig

kommer der fugt indefra, som stammer fra beboerne. Madlavning og tørring af tøj afsætter meget vanddamp i indeluften, og hvert voksent menneske afdamper omkring 2 liter vand i døgnet.

Byggematerialer i de gamle huse er i hovedreglen gode til at opgive og aftage fugt, og problemer opstår normalt først ved manglende vedligeholdelse eller forkert renovering.

FUGT OG ISOLERING

De forskellige typer af isoleringsmaterialer kan groft opdeles i 3 typer, i forhold til hvordan de kan optage og afgive fugt. Første type er de vandtætte, som danner barriere. Her hører f.eks. isoleringsskum,

info@vec-eftf.dk - www.vec-eftf.dk

Af arkitekt MAA Ulrik Schwanenflügel

Renovering af bindingsværk og trægavl

Ny garageport

Restaurering af Roskilde Klosterkirke

som bruges under de fleste kældergulve i moderne byggeri, til. Næste type er de fiberholdige materialer, som er i stand til at afgive fugten igen. Det gælder særligt en række isoleringsmaterialer, som er udvundet af fibre fra naturmaterialer. Og endelig er der fiberholdige typer som har vanskeligt ved at afgive fugten igen. Dette gælder de meget udbredte typer der går under fællesbetegnelsen mineraluld.

DAMPSPÆRRE

Ved udligningen af temperatur mellem

udvendigt og indvendigt, sker der også en vandring af fugt.

Varm luft kan indeholde mere vanddamp end kold luft, og når fugtig 20 grader varm indeluft vandrer udefter mod det koldere, vil der ved en given temperatur ske en kondensering af vand, hvor det går fra dampform til væske. Hvis det sker i et fiberholdigt isoleringsmateriale, vil det blive opfugtet. Og det er uheldigt med det meget anvendte mineraluld, som holder på fugten. I større mængder kan det give anledning til

angreb af skimmelsvamp, eller bygningssvamp. For at undgå dette monterer man en tæt membran mod den indvendige side, så fugten holdes indenfor. Særligt i gamle bygninger har det vist sig problematisk at lave en helt tæt dampspærre, men de mange overskrifter i medierne om byggeskandaler vidner om at det også er vanskeligt at lave i de nye bygninger.

ISOLERINGSTYPER

Jeg inddeler her mellem de traditionelle, de højteknologiske og de biogene, og medtager kun de mest gængse hovedtyper. De traditionelle er mineraluld, som kan være stenuld eller glasuld, og trykfast isolering til under terrændæk. Det er produkter som har været på markedet i mange år, og som har veldokumenterede egenskaber. Stenuld (Rockwool) har de bedste brandegenskaber. Brandegenskaber for glasuld er også gode. Ulempen med mineraluld er at det vanskeligt afgiver fugt.

De biogene er papiruld, træfiber, hempcrete og kork. Isoleringsevnen er en anelse dårligere og prisen er noget højere end for mineraluld. Til gengæld er de gode til at optage og afgive fugt. Der er dårligere doku-

Montering af dampspærre oppefra under tagrenovering, som efterfølgende dækkes med isolering.

Isolering med papiruld, som også kan optage og afgive fugt, og som er et granulat der kan fordeles eller indblæses og nemt tilpasser sig i hulrummene mellem konstuktionerne.

mentation for brandegenskaber, og de er generelt ikke godkendt til bygninger med over 12 meters højde. Papiruld er granulat til indblæsning, træfiber fås som faste plader eller løsfyld. Hempcrete fås som blokke til opmuring og oppudsning på indvendig side af ydervægge, eller som granulat.

De højteknologiske er blandt andet højtydende skumisolering i faste plader som Kingspan, og måtter med Aerogel. Kingspan plader isolerer omkring dobbelt så godt, så man kan nøjes med den halve tykkelse. Prisen er til gengæld dobbelt så høj som for mineraluld, og det er faste plader som kan være vanskelige at tildanne præcist mellem f. eks. gamle spær. Aerogel er et fast fibermateriale, som kommer fra rumfartsindustrien. Det fås i tynde måtter, og har en meget høj isoleringsevne, omkring det firedobbelte af mineraluld. Prisen er tilsvarende højere. Det er et ret nyt materiale til bygninger, så der er begrænset

erfaring. Det har været brugt på arkitekten PH´s eget hus, som er købt og omfattende istandsat af fonden RealDania.

ISOLERINGSMETODER

I et eksisterende hus er det begrænset hvad man kan lave af isoleringstiltag, uden omfattende indgreb. De forskellige isoleringsmaterialer fås i mange former, og det bør tænkes med i valget af tiltag. Indblæsning af granulat i hulrum kan gøres med begrænsede indgreb, og det er let om end ikke billigt at skifte utætte forsatsvinduer.

HVOR OG HVOR MEGET

Går man med tanker om at forbedre isoleringen på sit fredede eller bevaringsværdige hus, lønner det sig at lave en grundig indledende vurdering af hvor man får mest ud af indsatsen. Her kan man have god hjælp af en rådgiver, eller støtte sig til SBi vejledning 239 – ”Efterisolering af småhuse – energibesparelser og planlægning”. Det

FAKTA

Læs Slots og Kulturstyrelsens retningslinjer her: slks.dk/omraader/kulturarv/frededebygninger/bygningsarbejdeellervedligehold/hentvidenogvaerktoejer/fagligeretningslinjer

FAKTA

Få mere information om isolering i Energiguiden, der er gratis for medlemmer af Historiske Huse.

Guiden rummer anvisninger til, hvordan ejerne af fredede og bevaringsværdige huse kan forbedre de historiske huses energiforbrug, komfort og indeklima, uden at de bærende bevaringsværdier ødelægges. Er du ikke medlem af Historiske Huse, kan du købe Energiguiden i vores webshop.

helt grundlæggende er at man kan opdele varmetabet i tre nogenlunde lige store dele, mellem hhv. vinduer, øvrige bygningsdele og ventilationstab. Videre at isoleringsevnen aftager med tykkelsen, de første 10 cm isolering gavner meget mere end de næste 10, og at tæthed rundt i kanterne af isolering er meget vigtig. I nogle tilfælde er varmetabet meget større her end på fladen. Oplagte steder at sætte ind er på vinduer hvis de er utætte, og på lofter og etagedæk hvis der kan indblæses granulat. Ved en tagrenovering bør man have opmærksomhed på området bag skunkvæggene, hvor der ofte er utæt så det blæser ind under gulvbrædderne.

VINDUER

Vinduer er et emne for sig, men skal kort omtales her af hensyn til helheden. Varmetab i vinduer er mere komplekst end i andre bygningsdele, da det også omfatter en væsentlig komponent af varmestråling. Man regner i dag ikke bare med at der tabes varme gennem stråling, men også med at sollys ind gennem glas giver et positivt bidrag. Det der kaldes energiglas er glas med en metalpartikelbelægning, som mindsker varmetab ud gennem glasset, men også i nogen grad mindsker solindstråling og varme ind. Energiglas har en svag blåtoning i forhold til almindeligt glas.

Faste plader af højisolerende Kingspan. Pladerne kan være vanskelige at tilpasse præcist mod gamle og skæve konstruktioner.

Går man med tanker om at forbedre isoleringen på sit fredede eller bevaringsværdige hus, lønner det sig at lave en grundig indledende vurdering af hvor man får mest ud af indsatsen.«

Ulrik Schwanenflügel

Det fås både som enkeltlagsglas til forsatsvinduer, og som del af en to (eller tre) lags termorude. Det er værd at vide at gamle trævinduer med sprosser ofte har mindre varmetab end tilsvarende ny termovinduer, forudsat at der er tætte forsatsruder. Det skyldes at termoruder har større varmetab i de yderste 10 cm. af glasset, hvor varmen går gennem kantprofilet. Jo mere der er opsprosset, jo mere gør denne kant-effekt sig gældende.

TERMOGRAFERING

Med et termisk kamera kan man når det er koldt udenfor tage fotos, der viser hvor der stråler mest varme ud af huset. Det kan være nyttigt i en planlægning, men det bør laves af fagfolk der har den nødvendige erfaring og ekspertise til at vurdere billederne.

HVAD MAN IKKE SKAL GØRE

Det er vigtigt at undgå at fugt kan hobe sig op i konstruktionerne. Har man et

bindingsværkshus med indvendige forsatsvægge og med luftmellemrum skal man ikke fylde op med isolering. Man skal ikke fylde ud med granulat på lofter så det spærrer for luftgennemgang ved tagfoden, og man skal ikke fylde helt op til underside at et undertag med isolering ved en tagrenovering. Indvendigt på kælderydervægge skal man undgå isolerende forsatsvægge med gips og dampspærre. Undlad altid at lade håndværkeren virke som rådgiver, han har ingen rådgiverforsikring.

SAMMENFATNING

Det er nok ikke forkert at påstå, at der er sket mere inden for feltet bygningsisolering i de sidste 5 år, end i de foregående 50. Det er i høj grad drevet af skærpede krav i bygningsreglementerne, men også af en øget opmærksomhed på problemer med fugt og dampspærrer i byggeriet som helhed. Et fredet eller bevaringsværdigt hus kan ofte forbedres væsentligt i forhold til at mindske varmetab, men det er komplekst, og god rådgivning og

Annonce

eller erfaringer fra andre tilsvarende projekter er værd at tage med.

For både de fredede og de bevaringsværdige huse skal man undersøge hvad man må, og i givet fald ansøge om det hos henholdsvis Slots- og Kulturstyrelsen eller kommunen.

Ulrik Schwanenflügel

Fredede og bevaringsværdige ejendomme skal løbende vedligeholdes, restaureres og renoveres med respekt for arkitektur og bygningskultur. Vi er eksperter i bevaringsværdige og fredede bygninger og ejendomme, herunder andels- og ejerforeninger.

Vi yder totalrådgivning og hjælper med

• Vedligeholdelse, restaurering, renovering, transformation

• Vinduer / facader / tage / trapper / døre / interiør

• Restaurerings- og vedligeholdelsesholdning

• Valg af historiske korrekte farver

• Myndighedsdialog / Fredningsmyndigheder

• Udbud, budgetter, kontrakter

• Byggeledelse, tilsyn og aflevering

www.m-arkitekter.dk | info@m-arkitekter.dk

Relevante fagfolk

Der er mange overvejelser, når du skal i gang med at renovere dit historiske hus. Vi giver dig et overblik over de professionelle fagfolk, som er eksperter i fredede og bevaringsværdige huse.

SYDDANMARK

ARKITEKT M A A ANKER RAVN KNUDSEN Frøsvej 10 6630 Rødding

Telefon: 70 22 87 37 tegnestue@ankerravnknudsen.dk www.ankerravnknudsen.dk

DANSK EMALJE DESIGN Østergade 16

5900 Rudkøbing

Telefon: 62 51 22 44 ded@danskemaljedesign.dk www.danskemaljedesign.dk

LANDSDÆKKENDE

OKHOLM LIGHTING A/S

Håndværkervej 5 6270 Tønder

Telefon: 74 71 04 36 pro@okholmlighting.dk www.okholmlighting.dk

LANDSDÆKKENDE

TEGNESTUEN MEJERIET A/S

Gravene 4 6100 Haderslev Tlf: 23 98 14 40 mejeriet@mejeriet.dk www.mejeriet.dk

LANDSDÆKKENDE

DANLAMP A/S

Lundsbjerg Industrivej 65 6200 Aabenraa

Telefon: 74 62 22 66 info@danlamp.dk www.danlamp.dk

LANDSDÆKKENDE

KNUD WEILAND APS Kærvej 4B, Jejsing

6270 Tønder

Telefon: 74 73 45 49 rene@knudweiland.dk www.knudweiland.dk

BG BYGGROS A/S

Egegårdsvej 5 5260 Odense S Telefon: 59 48 90 00 info@byggros.com www.byggros.com

LANDSDÆKKENDE

LAVTOX

Mandal Alle 9A 5500 Middelfart Telefon: 75 82 50 33 lavtox@lavtox.dk www.lavtox.dk

LANDSDÆKKENDE

R einhardts

R M alerfirma estaurerings- og

REINHARDTS RESTAURERINGSOG MALERFIRMA

Slavgårdsvej 5 6560 Sommersted

Telefon: 21 46 25 53 malene@reinhardtsrestaurering.dk www.reinhardtsrestaurering.dk

VAAG ARKITEKTER Hverringevej 185 5300 Kerteminde Telefon: 65 32 16 47 kontakt@vaag.dk www.vaag.dk

LANDSDÆKKENDE

SMED MALERHÅNDVÆRK

Ved Frederiks Kanal 2, 1. th. 7000 Fredericia

Telefon: 93 88 14 72 info@smedmh.dk www.malerhaandvaerk.dk

ovnsaetterne.dk

Tlf. +45 74 56 16 72 CHRISTIANSFELDER

KAKKELOVNE

v/Hans Dines Schmidt

Lindegade 44, 6070 Christiansfeld

Telefon: 7456 1672 / Mobil: 2442 9896 info@ovnsaetterne.dk www.ovnsaetterne.dk

LANDSDÆKKENDE

MURERMESTER ASKHOLM APS Skattergade 10 5700 Svendborg Telefon: 40 33 83 53 ask@askaskholm.dk www.askaskholm.dk

SKRIVER TØNDER A/S

Pioneralle 21

6270 Tønder

Telefon: 7472 2016 info@skriver.as www.skriver.as

HH TØMRER OG BINDINGSVÆRK APS Mosegårdsvej 5, 5683 Haarby Telefon: 6478 1048 dennis@hhbindingsvaerk.dk www.hhbindingsvaerk.dk

LANDSDÆKKENDE

VIBY BINDINGSVÆRK OG

RESTAURERING APS

Rynkeby Bygade 65 5350 Rynkeby

Telefon: 2364 5828 www.vibybindingsvaerk.dk ulrikl@mail.dk

MIDTJYLLAND

LINOLIE DØRE & VINDUER

Vestergade 33 7570 Vemb

mørtel til restaurering og vedligeholdelse af historiske huse

Telefon: 97 88 50 02 info@linolievinduet.dk www.linolievinduer.dk

TREHØJE TRÆINDUSTRI APS

Bødkervej 4 7480 Vildbjerg

Telefon: 97 13 25 70 mail@trehojetraeindustri.dk www.trehojetraeindustri.dk

LANDSDÆKKENDE

ARKITEKTFIRMA

KNUDSEN & ØSTERGAARD A/S

Hasserisgade 35 9000 Aalborg

Telefon: 98 16 3 111 ok@okarkitekter.dk www.okarkitekter.dk

LANDSDÆKKENDE

MARLON TØRMØRTEL A/S

T +45 7575 43 00 drift@marlon.dk nordisknhl.dk

Virkelyst 20 8740 Brædstrup

Telefon: 7575 4300 marlon@marlon.dk www.marlon.dk

VAHLE A/S

Fabriksvej 5 8544 Mørke

Telefon: 86 37 24 77 info@vahle.dk www.vahle.dk

LANDSDÆKKENDE

MALERFIRMA

CARSTEN SØRENSEN A/S

Livøvej 4 8800 Viborg

Telefon: 86 60 00 33 astrid@csmal.dk www.csmal.dk

VMB ARKITEKTER Skovvejen 46 i 8000 Aarhus C Telefon: 86 13 89 00 vmb@vmbarkitekter.dk www.vmbarkitekter.dk

LANDSDÆKKENDE

N B TEGNESTUE

V. Strandsbjerg 4A

6950 Ringkøbing

Telefon: 97 32 21 00

nbtegnestuen@nbtegnestuen.dk www.nbtegnestuen.dk

LANDSDÆKKENDE

MALERFIRMA ERNST HANSEN

Blomstervej 70 8381 Tilst

Telefon: 70 27 12 11 www.malerfirmaernsthansen.dk post@mfeh.dk

LANDSDÆKKENDE

LANDSDÆKKENDE NORDJYLLAND

SVERIGE

MODERN BYGGNADSVÅRD

BYGGFABRIKEN SVERIGE AB Skruvgatan 6 21124 Malmö

Telefon: +46 40643 0600 info@byggfabriken.com www.byggfabriken.se

LANDSDÆKKENDE

CLAESSONS TRÄTJÄRA AB Stenkolsgatan 5 41707 Gøteborg, Sverige

Teleon: +46 317114287 info@claessons.com www.claessons.com

Dahlbergs Kakelugnsmakeri massivt plankegulv og ölandssten

PER DAHLBERG

Kläckeberga Herrgård 39590 Kalmar

Telefon: +46 (0) 705901990 per@perdahlberg.se www.perdahlberg.se

LANDSDÆKKENDE

På www.historiskehuse.dk finder du håndværkere, materialeleverandører og rådgivere, der arbejder ud fra en grundig viden om og erfaring med bevaringsværdige og fredede huse.

ARKITEMA K/S

Ny Carlsberg Vej 120 1799 København

Telefon: 70 11 70 11 infodanmark@arkitema.dk www.arkitema.dk

LANDSDÆKKENDE

BYENS TEGNESTUE APS

Forbindelsesvej 5 2100 København Ø

Telefon: 35 26 26 13 jh@byenstegnestue.dk www.byenstegnestue.dk

ELGAARD ARCHITECTURE A/S

Rigensgade 11, 1. tv. 1316 København K

Telefon: 33 15 44 63 info@elgaardarchitecture.com www.elgaardarchitecture.com

LANDSDÆKKENDE

FLÜGGER DENMARK A/S Islevdalvej 151 2610 Rødovre

Telefon: 70 151 505 flugger@flugger.com www.flugger.dk

LANDSDÆKKENDE

JØR GEN NIELSEN R ÅDGIVENDE INGENIØRER

JØRGEN NIELSEN RÅDGIVENDE INGENIØRER A/S

Snaregade 12, 2. th 1205 København K

Telefon: 33 11 88 50 ing@jorgennielsen.dk www.jorgennielsen.dk

LANDSDÆKKENDE

SJÆLLAND OG ØERNE

AGGERHOLMART

Art Conservation Quality

Stormgade 14 F, 2. mf. 1470 København K Telefon.: 5130 8842 mail@aggerholmart.dk www.aggerholmart.dk

BYGGERIETSVINDUESRENOVERING

Valby Langgade 221 2500 Valby

Telefon: 36 70 26 20 kontakt@barsdal.dk www.byggerietsvinduesrenovering.dk

EMIL NIELSENS SMEDEVÆRKSTED A/S

Mesterlodden 33 2820 Gentofte

Telefon: 39 65 02 07 emil.nielsen@smedevaerksted.dk www.smedevaerksted.dk

GH FORM APS

Bækgårdsvej 64 4140 Borup

Telefon: 59 44 09 90 mail@ghform.dk www.historiskestobninger.dk

LANDSDÆKKENDE

KALK A/S

Bredeløkkevej 12

4660 Store Heddinge

Telefon: 56 50 30 00 info@kalk.dk www.kalk.dk

LANDSDÆKKENDE

ARTELIA A/S Buddingevej 272 2860 Søborg

Telefon: 4457 6000 thb@arteliagroup.dk www.arteliagroup.dk

- det bedste fra de danske skove

BONDESKOVGAARD

SAVVÆRK APS Birkholmvej 8 4320 Lejre

Telefon: 3066 1277 info@bondeskovgaard.dk www.bondeskovgaard.dk

CENTER FOR BYGNINGSBEVARING

Raadvad 40 2800 Kongens Lyngby

Telefon: 45 96 99 90 info@bygningsbevaring.dk www.bygningsbevaring.dk

ERIK ARKITEKTER A/S Flæsketorvet 75 1711 København V Telefon: 30 30 25 66 doa@erik.dk www.erik.dk

LANDSDÆKKENDE

HAUSBAU

HAUSBAU APS Tulipanvej 4 2720 Vanløse

Telefon: 21 49 49 38 post@hausbau.dk www.hausbau.dk

DRACHMANN ARKITEKTER APS Frederiksholms Kanal 30 Fæstningens Materialgård 1220 KØBENHAVN K. Telefon: 34 11 11 01 info@drark.dk www.drachmannarkitekter.dk LANDSDÆKKENDE

GENBYG.DK A/S

Amager Landevej 185 2770 Kastrup

Telefon: 38 19 24 66 genbyg@genbyg.dk www.genbyg.dk

LANDSDÆKKENDE

MALERIKONSERVATOR ELISABETTA BOSETTI Lerhøj 17 st. 2880 Bagsværd Telefon: 5356 3272 kontakt@malerikonservering.com www.malerikonservering.com

DANSK STILLADS SERVICE A/S Hammerholmen 3842 2650 Hvidovre Telefon: 3677 1711 dss@danskstillads.dk www.danskstillads.dk

LANDSDÆKKENDE

VAGN ESMANN CHRISTIANSENS EFTF. APS Tjærebyvej 61A 4000 Roskilde

Telefon: 4636 3652 www.veceftf.dk info@veceftf.dk

usynlige forsatsrude gamle vinduer og lydreducering

Københavns Listefabrik

KØBENHAVNS LISTEFABRIK

Rosenkæret 18 2860 Søborg

Telefon: 39 27 60 90 kbhlistefabrik@kbhlistefabrik.dk www.kbhlistefabrik.dk

LANDSDÆKKENDE

MALERFIRMAET ESKILDSEN A/S

Lerhøj 20 2880 Bagsværd

Telefon: 44 98 96 85 dennis@malereskildsen.dk www.malereskildsen.dk

LOUVRE TAGVINDUER

OG SAXO NATURSKIFER

Showroom: Bådehavnsgade 12 2450 København SV

Telefon: 53 50 08 40 www.saxo.as / info@saxo.as

LANDSDÆKKENDE

OPTOGLAS APS

Valhøjs Allé 126 2610 Rødovre

Telefon: 5932 1032 info@optoglas.dk www.optoglas.dk

LANDSDÆKKENDE

STRUNGE JENSEN A/S

Stensbjergvej 1, 3. sal, 4600 Køge

Telefon: 56 14 10 30 ingenioer@strunge.dk www.strunge.dk

ORDRUP VÆRKTØJSMAGASIN

Ordrupvej 85

2920 Charlottenlund

Telefon: 39 63 42 76 butik@ovm.dk www.ovm.dk

MALERFAG APS c/o Malermester

Thomas Roe Eriksen, Kongensgade 61, 3550 Slangerup Telefon: 4052 7044 tre@malerfag.dk www.malerfag.dk

Bendt Barsdal A|S Maler og entreprenør Siden 1950

MALER- & ENTREPRENØRFIRMAET BENDT BARSDAL A/S

Valby Langgade 221 2500 Valby

Telefon: 36 17 83 10 kontakt@barsdal.dk www.barsdal.dk

Bendt

TROELS JØRGENSEN A/S

Fuglegårdsvej 6 4892 Kettinge

Telefon: 54 87 43 00 tjas@tjas.dk www.tjas.dk

MØGELHØJ ARKITEKTER P/S

Herlev Hovedgade 201C, 2. tv 2730 Herlev

Telefon: 25 34 4 278 jm@markitekter.dk www.markitekter.dk

LANDSDÆKKENDE

SNEDKEREN.DK APS Østerled 8 4300 Holbæk Telefon: 59 43 15 45 mail@snedkeren.dk www.snedkeren.dk

NATIONALMUSEET (FSB) Konservering og Restaurering I.C. Modewegsvej 11, Brede 2800 Kgs. Lyngby Tlf: 41 20 65 70 cons@natmus.dk

LANDSDÆKKENDE

STOCK 35 V/TOM MOSE PETERSEN Stockholmsgade 35, kld. th 2100 København Ø Telefon: 35 38 77 00/21 28 13 14 tmp.stock35@mail.dk www.stock35.dk, LANDSDÆKKENDE

Tømrermester

Søren H. Rasmussen

TØMRERMESTER

SØREN H. RASMUSSEN APS Gartnervænget 4 4772 Langebæk Telefon: 2367 0058 kontakt@bindingsvaerk.dk www.bindingsvaerk.dk LANDSDÆKKENDE

TEGNESTUE APS Kronprinsessegade 8, 4 1306 København K Telefon: 33 11 22 13 mail@varmingstegnestue.dk www.varmingstegnestue.dk

LANDSDÆKKENDE

På www.historiskehuse.dk finder du håndværkere, materialeleverandører og rådgivere, der arbejder ud fra en grundig viden om og erfaring med bevaringsværdige og fredede huse.

Barsdal A|S Maler og entreprenør

Bendt Barsdal A|S Maler og entreprenør

Historiske Huse efterår 2024

HISTORISKE HUSE

Indhold

Fra generation til generation

Vitskøl Kloster og dets historie danner unge mennesker

Vi har et ansvar for at følge med tiden

PRISVINDENDE ROSENHAVE

FRANSK HAVE – DEN ENESTE

PÅ JAGT EFTER NYE

KULTURARV I BELGIEN

KLIMA

KULTURARV DEFINERES

PÅ TO MÅDER I BELGIEN

5.000 år med stråtage

HALM PÅ TAGENE

Dahlbergs Kakelugnsmakeri

Massivt plankegulv og ölandssten

De brandfarlige tage

UD AF BYERNE

Supplerende brandsikring af stråtage

EN METODE, DER BØR PRÆACCEPTERES

Fugtsikker energirenovering

BEHOVET FOR DANSKE ERFARINGER

Naturlige fugt- og indeklimaløsninger

Forsikring af historiske huse:

Gode råd og overvejelser

Annonce

VÆLG DEN RETTE FORSIKRINGSTYPE

Skimmel

Evigt moderne

Leif Hansen giver stafetten videre

Nationalmuseet Konservering og Restaurering

MINDEVÆRDIGE PROJEKTER

Restaurering af bindingsværk og tagværk

Byggfabriken hjælper med at bevare husets historiske sjæl

KVALITET OG BÆREDYGTIGHED

Renovering af Egebjerg Præstegård – en stor opgave for frivillige lægfolk!

En tømrervirksomhed med passion for bindingsværk

Ung præstefamilie i historiske rammer

AT

Specialopgaver

Annonce

Introduktion til isolering

ISOLERINGSTYPER

HVOR OG HVOR MEGET

HVAD MAN IKKE SKAL GØRE

SAMMENFATNING

Annonce

Relevante fagfolk

SYDDANMARK

MIDTJYLLAND

SVERIGE

SJÆLLAND OG ØERNE

Københavns Listefabrik

medlem i dag