HUKOMMELSE Skrevet af Lotte Behrend
Fagchef hos NordicPAS
Hukommelse af Lotte Behrend. Copyright © 2018 NordicPAS. Version 1.0. NordicPAS ApS Mossøvej 2 8240 Risskov Tlf.: 2082 7066 E-mail: info@nordicpas.dk
www.nordicpas.dk
FORORD
En bog om hukommelse med teori, opgaver fra PAS systemet samt gode råd om strukturering har været på ønskeliste længe. Nu er den her og viser i en oversigtsmæssig form hvad dette område indeholder og hvad der kan gøres. Hukommelsesbogen er en hjælp til de mange pædagoger og lærere der arbejder med børn eller elever der viser vanskeligheder med at huske. Hukommelse kan ikke trænes, men ved at tilrettelægge informationer på en sådan måde at det er mere tilgængeligt kan de pædagogiske metoder være med til at hjælpe børn og elever til forbedret hukommelse. Hvad lærer man af denne bog? • Et hurtigt teoretisk overblik så man selv kan forklare andre om hukommelse. • At tilrettelægge/se af pædagogik tager udgangspunkt i nyeste forsøg og viden. • At pædagogik vedrørende hukommelse kan afprøves i strukturerede opgaver. • At der findes en kort oversigt på pædagogiske metoder til forbedring af hukommelse.
INDHOLD FORORD
2
HUKOMMELSE
7
LÆRING OG HUKOMMELSE
7
HUKOMMELSENS TRE STADIER
8
SENSORISK HUKOMMELSE
9
DEN UMIDDELBARE INFORMATIONSSPÆNDVIDDE
10
ARBEJDSHUKOMMELSEN
11
NYINDLÆRING
12
OPMÆRKSOMHEDSFUNKTIONERNE
13
GENKENDELSE
13
GENKALDELSE
14
GENKALDELSE FRA FLERE NIVEAUER
14
FORSKELLIGE ERKENDELSESNIVEAUER
15
FLERE TYPER HUKOMMELSE
16
LANGTIDSHUKOMMELSE
16
OPDELINGEN AF LANGTIDSHUKOMMELSEN
17
DEN DEKLARATIVE HUKOMMELSE
17
DEN SEMANTISKE HUKOMMELSE
17
FAKTA HUKOMMELSE
18
GLEMSEL
19
HUKOMMELSESSTRATEGIER
20
FORSLAG TIL STRATEGIER OVER FOR PROBLEMER MED KORTTIDSHUKOMMELSEN
21
FORSLAG TIL STRATEGIER OVER FOR PROBLEMER MED UTILSTRÆKKELIG ARBEJDSHUKOMMELSE
21
FORSLAG TIL STRATEGIER OVER FOR MANGELFULD KONSOLIDERING OG FORRINGET
22
HUKOMMELSESPLAN
23
ANDRE HUSKETRIKS
24
MNEMOTEKNIK
24
“AT BUNKE” SIN HUKOMMELSE
25
VED LÆSNING
REPETERE
25
26
GØR TINGENE MED DET SAMME
26
SKRIV HUSKESEDLER
26
BILLEDFORESTILLLINGER
26
GENFORTÆLLINGER
27
AT HUSKE TAL
28
HUSKE VERS
29
LITTERATURLISTE
31
HUKOMMELSE
HUKOMMELSE
Hukommelsen er grundstammen i menneskets intellekt. Hvad ville vi være uden den? Vi ville ikke kunne huske oplevelser, mennesker og ting, vi havde lært, ej heller fantasere, løse problemer, kombinere viden osv.. Mange siger, de kender folk med klæbehjerne og er misundelige på dem. Men de fleste mennesker er afhængige af, at de har indlært noget ordentligt som en følge af hårdt og fokuseret arbejde. Overindlæring kalder vi det, når man har lært noget, så man kan huske det selv i søvne. Det kan f.eks. være den lille tabel, som man lærte og blev hørt i folkeskolen. Den menneskelige hukommelse er afhængig af, at vi var opmærksomme og koncentrerede i indlæringsfasen, og at vi har lagret informationen, så vi kan hente den frem igen, når vi skal bruge den.
LÆRING OG HUKOMMELSE
2...4...6...8...
Læring bygger på evnen til at huske. Hukommelse er vigtig fordi læring skal kunne genkendes og genkaldes for at man kan sige, at der har fundet læring sted. Det vil sige, at hukommelse drejer sig om, at eleven er i stand til at opsamle og holde fast på information, lagre den som viden og senere anvende denne viden. Læring bygger på evnen til at huske. Hukommelse er vigtig fordi læring skal kunne genkendes og genkaldes for at man kan sige, at der har fundet læring sted. Det vil sige, at hukommelse drejer sig om, at eleven er i stand til at opsamle og holde fast på information, lagre den som viden og senere anvende denne viden.
7
Når det fungerer bedst, vælger eleven bevidst den information, som skal gemmes. Hjernen er egentlig ikke konstrueret udelukkende til bare at lagre, opbevare og siden bare trække den aktuelle information frem, som man har behov for, sådan som en computer. Det ville ikke være funktionelt at huske alt, da det ville resultere i, at vi hurtigt ville miste overblikket, for hvert eneste sekund fordres hjernen med millioner af oplysninger og mange af disse oplysninger er aldeles ligegyldige. Man kan sige, at vores hukommelse fungerer som et fiskenet. Den holder fast i noget, men lader langt det meste slippe igennem. www.nordicpas.dk
HUKOMMELSE
I hjernen findes flere hukommelsessystemer. Hukommelse kan derfor ikke betragtes som en selvstændig kognitiv funktion, men skal mere betragtes som en speciel form for informationsbearbejdning, hvilket betyder, at det er informationerne dvs., de visuelle, de auditive eller taktile informationer, der er vigtige og bestemmende for bearbejdningen. I enhver hukommelsesopgave indgår mange forskellige processer, og dermed flere områder i hjernen, (Hansen m.fl., 1998, s.150) Hukommelse omfatter indkodning, opbevaring og genkaldelse af informationer. Det vil sige, at hukommelsen er involveret i alt, hvad der har med det at lære noget, at vide noget, og at kunne noget. Hukommelsens tre stadier er:
2 1
Lagre denne information (opbevaring)
3 Finde den frem, når der er brug for den (genkaldelse)
Registrere ny information (kodning)
www.nordicpas.dk
8
HUKOMMELSE
SENSORISK HUKOMMELSE Som sagt fordres vores hjerne hele tiden med millioner af sansepåvirkninger, og i den sensoriske hukommelse tilbageholdes nervesignalerne kun i kort tid efter sansepåvirkningen. Alle informationer registreres i et sensorisk register. Her bliver lyde og billeder repræsenteret direkte, men de kan ikke være der længe. Prøv fx. at se dig omkring og luk så øjnene. Så kan du sandsynligvis genkalde dig billeder af, hvad du så rundt omkring dig. Men ikke ret lang tid med mindre du bruger nogle hukommelsesstrategier for at huske inputtet, som går videre i hukommelsesforarbejdningen enten til glemsel eller til korttidshukommelsen. Det antages, at den sensoriske hukommelse varer op til ca. et sek. Hjerneforskere hævder, at faktisk er 99,8 % af alle de informationer, som hjernen i den sensoriske hukommelse modtager, “støj”. Så hjernen er selektiv og sørger derved for, at kun de i situationen relevante oplysninger bliver overført til korttidshukommelsen. En undersøgelse af informationsbearbejdningen vedrørende hukommelse bør derfor omfatte: • • • • • •
9
Den umiddelbare informationsspændvidde (korttidshukommelsen) Arbejdshukomrnelse Nyindlæring Opmærksomhedsfunktionerne Genkendelse Genkaldelse
www.nordicpas.dk
HUKOMMELSE
Den umiddelbare informationsspændvidde (korttidshukommelsen) Korttidshukommelsen gør det muligt for os at fastholde informationer i ganske kort tid, faktisk mellem et millisekund og kun op til et par minutter. Din kammerats nye nummer er havnet der, mens hans gamle nummer ligger trygt og godt i langtidshukommelsen. Disse informationer kan bruges umiddelbart, holdes i midlertidig beredskab (dvs. overføres til arbejdshukommelsen), mens de viderebearbejdes, eller de kan gå til og blive glemt næsten omgående. Alternativt eller samtidig kan informationerne konsolideres i langtidshukommelsen. Korttidshukommelsen har en påfaldende begrænset kapacitet. Normalt vil en person være i stand til at gentage 7 (+,- 2) tal, og vi siger, at kapaciteten i vores korttidshukommelse er begrænset til 7 (+ ,- 2) enheder for verbalt materiale. Som følge heraf er man nødt til at være yderst selektiv, når man beslutter, hvad man vil registrere i den. Og på samme måde er man, fordi korttidshukommelsen kun kan rumme så få informationer, nødt til at kode eller omkode meget af, hvad man ønsker at huske, hvis det skal kunne være på den “plads”, der står til rådighed. Vores verbale hukommelsesspændvidde er bedre en vores visuelle hukommelsesspændvidde. Normalt vil en person være i stand til at efterligne fire uafhængige enheder og man siger, at vores korttidshukommelse er begrænset til 4 (+, - 2) enheder for visuelt materiale. Et eksempel på en situation, hvor man har brug for vores korttidshukommelse, er, når man slår et telefonnummer op i en telefonbog, for derefter straks at trykke det ind på telefonen. Den umiddelbare informationsspændvidde undersøges bl.a. i talspændvidde (verbalt materiale) og i PAS tegningen (visuelt materiale).
www.nordicpas.dk
10
HUKOMMELSE
ARBEJDSHUKOMMELSEN Arbejdshukommelsen er bredere end korttidshukommelsen, og den må nærmest opfattes som en indskudt funktion mellem korttids- og langtidshukommelsen, hvormed man aktivt og bevidst overvejer og bearbejder forskellige informationer dvs. et midlertidigt lagringssystem, hvor elementer lagres og kan bearbejdes. Arbejdshukommelsens hovedopgaver er, at eleven: • Kan fastholde en tanke, mens den udvikles, viderebearbejdes, afklares eller anvendes • Kan genkalde sig noget fra langtidshukommelsen, mens nogle oplysninger fastholdes i korttidshukommelsen • Kan holde sammen på enkelte komponenter i en opgave i hukommelsen, mens man udfører opgaven • Kan holde sammen på en række nye oplysninger, så de forbliver meningsfulde • Kan fastholde en langsigtet plan, mens man overvejer et kortsigtet behov. Det er derfor af afgørende betydning at kende elevens kapacitet og evne til at fastholde informationer i arbejdshukommelsen i en læringssituation. (Ringsmose m.fl., 2000, s.68-69)
11
www.nordicpas.dk
HUKOMMELSE
Eksempler A: Ved hovedregning gøres der god brug af arbejdshukommelsen. Fx. “Fire mand skal på to dage udføre et gravearbejde på 2 x 6 x 2 meter. En mand kan grave 0,5 kubikmeter på to timer. Hvor mange timer skal hver mand arbejde pr. dag for at færdiggøre arbejdet?”.
Et 3-D billede af aktiv arbejdshukommelse.
NYINDLÆRING Indlæring af nyt stof, dvs. gentagelser f.eks. fem gange og registrering af elevens stigende informationstilegnelse. (Nyindlæring undersøges bl.a. i PAS tegningen og i kodeprøven).
www.nordicpas.dk
12
HUKOMMELSE
OPMÆRKSOMHEDSFUNKTIONERNE • Fastholdt opmærksomhed. • Udvalgt opmærksomhed. • Fleksibel opmærksomhed. lnformationstilegnelsen i hukommelsen kræver, at disse tre funktioner er velfungerende. Det at kunne koncentrere sig om aktivitet/opgaver, at vælge det relevante i en given situation og være fleksibel i sine valg og fravalg er central for læringsprocessen. En god fleksibel opmærksomhedsfunktion er ligeledes forudsætningen for en mere “fleksibel” hukommelsesdannelse, hvilket betyder flere “le detråde”. Jo flere ledetråde eleven har, jo mere sandsynligt er det, at eleven kan løse en given opgave. Der er simpelthen flere “cues” at “trække på”. (Hansen m.fl., 1998, s.159160)
GENKENDELSE
Genkendelse af det, man har set/oplevet før. Genkendelse undersøges i opmærksomhedstest 1.1.d1.e, hvor eleven skal finde de billeder, “han” arbejdede med i opgave 1”1.a.e. Opgaven er bygget op på en sådan måde, at det afsløres, hvor god eleven er til at genkende noget tidligere set. Ved at give eleven nogle billeder af f.eks. flere forskellige ure, kan man se, om eleven virkelig kan genkende nøjagtigt det billede, “han” har set før, eller om han måske kun kan huske noget om, at det var et ur.
13
www.nordicpas.dk
HUKOMMELSE
GENKALDELSE
Genkaldelse vil sige, at eleven efter 20 minutter kan huske og gengive sige udpege vise eller agere de nyindlærte informationer: Genkaldelse undersøges i hukommelsesdelen fra kodeprøven, der gentages efter 20 minutter. Ved at gentage kodeprøvens hukommelsesdel efter 20 minutter, kan vi se, hvor meget af den nyindlærte viden, det er muligt for eleven at genkalde. Hvis intet kan genkaldes, er intet lært! (Hvis genkaldelse er særdeles besværlig, skal man forsøge, om eleven kan sige ja/nej til, om “han” har set/hørt det pågældende før opgaven ændres til en genkendelsesopgave.) Man kan ikke træne hukommelse op ved at øve og øve de samme informationer, men man kan arbejde med forbedring af opmærksomhedsstrategier dvs. at sikre sig elevens opmærksomhed, førend der gives instruktion, lade eleven gentage opgaven, mens den løses samt inddrage kompensatoriske strategier, fx. huskeblok, memoteknik, o.l.. (se afsnittet med hukommelsesstrategier). Genkaldelse har flere niveauer:
Vi kan genkende det rigtige svar. Vi kan huske med lidt hjælp fx. et stikord. Fri genkaldelse, så kan vi huske uden videre.
www.nordicpas.dk
14
HUKOMMELSE
Eksempler:
Prøv at finde ud af hvilken form for genkaldelse du anvendte, når du har svaret på følgende spørgsmål: Et kunstværk, der skulle følge hele kysten fra Skagen til den tyske grænse, var det? en indpakning af tyske bunkers en laserstråle en balloninstallation Vi kan genkende mere end vi kan genkalde frit.
FORSKELLIGE ERKENDELSESNIVEAUER Vi bruger hukommelsen på forskellige niveauer, forskellige erkendelses niveauer: • Man kan genkende noget, fx. når man hører den franske glose “maison”, så husker man, at det betyder hus • Man kan genkalde noget, fx. at hus på fransk hedder “maison” • Man kan anvende noget, fx. sige ordet “maison” i en relevant sammenhæng. =
Ovenstående tre principper udgør også trinnene i et indlæringsforløb, idet vi kan genkende mere, end vi kan genkalde frit, samtidig med, at vi kan genkalde mere, end vi kan anvende.
15
www.nordicpas.dk
HUKOMMELSE
FLERE TYPER HUKOMMELSE
Opdelingen af hukommelsen ud fra en informationssynsvinkel bør indeholde en undersøgelse af praksis på følgende fire områder: • Episodisk hukommelse. • Semantisk hukommelse. • Deklarativ hukommelse. • Procedural hukommelse.
LANGTIDSHUKOMMELSEN
I langtidshukommelsen lagres den viden, som er blevet tilbage efter omfattende sorteringsprocesser. Der er et overlap mellem forskellige former for langtidshukommelse. Konsolideringen eller udvælgelsen af de informationer fra korttidshukommelsen, der skal gemmes, involverer Hippocampus. Hippocampus er et hjerneområde, der ligger på indersiden af tindingelapperne. Hippocampus opbevarer ikke oplysninger permanent, men Hippocampus prioriterer, hvilke informationer der er vigtige nok til at skulle gemmes. Hippocampus præcise funktion er stadig centrum for intensiv forskning, og man er langt fra færdig med at klarlægge alle aspekter af, hvordan den konkret varetager sine opgaver i hjernen, men en ting er man efterhånden blevet enige om: Hippocampus, spiller en helt central rolle i forbindelse med hukommelse og særligt: koordinering af de forskellige elementer i hukommelsen. For faktisk er det sådan, at de enkelte elementer i vores erindringer er delt op i de forskellige sanser, således at synsindtryk, lugtindtryk og lydindtryk er lagret hver for sig, og således så at sige først skal samles igen, før vi kan få en komplet genkaldelse af en bestemt oplevelse. Hippocampus spiller en altafgørende rolle for at dette kan lade sig gøre. I hippecampus-kredsløbet forholder det sig imidlertid sådan, at Hippocampus spiller sin væsentligste rolle i dannelsen af erfaringen. Det vil sige at en stor del af vores minder og hukommelse stadig vil kunne være intakt efter en skade på Hippocampus, men kun for fortidige hændelser. Men det vil ikke være muligt at danne nye minder, at huske nye ting, hvis Hippocampus ikke længere kan udføre sin arbejdsopgave med at flytte hukommelsesindholdet fra korttidshukommelsen til langtidshukommelsen korrekt.
www.nordicpas.dk
16
HUKOMMELSE
Langtidshukommelsen kan opdeles i to afdelinger:
Den procedurale hukommelse
Den deklarative hukommelse
Den procedurale hukommelse som man også kan kalde vores "Hvor dan hukommelse" eller vores færdighedshukommelse. Procedural hukommelse kan beskrives som de informationer, der er kendetegnet ved at indeholde regelsættet for afvikling af procedurer, de automatiske processer eller handlinger. Fx. det at kunne cykle, at kunne køre bil, at vaske op, o.l. Procedural viden er kendetegnet ved at være meget lidt fleksibel og svær at ændre. Man kan sige, at denne form for hukommelse og viden giver sikker afvikling af kendte rutiner. Det er vores færdighedshukommelse. (Deklarativ hukommelse undersøges i opgave 8.5. Ud fra spørgsmålene i opgave 8.5 kan man vurdere antallet og kompleksiteten af handlinger som et udsagn om elevens procedurale hukommelse og viden.)
Den deklarative hukommelse, som man også kan kalde vores "At hukommelse" eller vores paratviden. Deklarativ hukommelse kan beskrives som de informationer, der er ken detegnet ved at forklare, hvordan noget virker, sammenhænge, viden om hvordan, overførbar viden, fleksibilitet og muligheden for anvendelse i forskellige situationer. Det vil sige vores paratviden, vores bevidste hukommelse, det vi ved. Vi er fx. bevidste om vores erindringer og kan forklare dem.
17
(Deklarativ hukommelse undersøges i opgave 8.4. Ud fra spørgsmålene i opgave 8.4, kan man vurdere antallet og kompleksiteten af forklaringer som et udsagn om elevens deklarative hukommelse og viden.)
www.nordicpas.dk
HUKOMMELSE
Den deklarative hukommelse kan opdeles i tre afdelinger:
DEN EPISODISK HUKOMMELSE Episodisk hukommelse kan beskrives som de informationer, der er kendetegnet ved personlige og væsentlige følelsesmæssige begivenheder koblet til tid og sted/rum. (Episodisk hukommelse undersøges i opgave 8.2a, hvor eleven beskriver en situation, (evt. fortæl om en ferietur) hvor "han" har været følelsesmæssigt involveret. Mens eleven fortæller, kan man vurdere antallet og kompleksiteten al sætninger og indhold. Noter i opgave 8.2b., hvordan eleven husker situationen ved at se det for sig, ved at høre det som en indvendig stemme, ved at dufte eller føle det, da det siger meget om, hvordan eleven bearbejder informationer.)
DEN SEMANTISK HUKOMMELSE Semantisk hukommelse kan beskrives som de informationer, der er ken detegnet ved at være begreber, som er uafhængig af tid og sted. Den generelle kundskabshukommelse. Vores mere almene viden om, hvordan verden er indrettet og hænger sammen. Fx. at man, uden at tænke efter, ved at ordet "cykel" er en anordning, der er beregnet til at cykle på. (Semantisk hukommelse undersøges i opgave 8.3 og i opgave 1d, hvor billederne sorteres i grupper. Eleven skal her kunne associere en række begreber. Det er antallet og fleksibiliteten af associationerne, som viser elevernes semantiske hukommelse. F.eks. vil associationer som "mus, egern, hund,", "sort hund, min hund, andre hunde ...." vise en problematisk afvikling af informationer fra semantisk lagring.) FAKTA HUKOMMELSE Vores fakta hukommelse er den viden, man fx. har om, at de fleste cykler har to hjul, eller at Paris er hovedstaden i Frankrig.
www.nordicpas.dk
18
HUKOMMELSE
GLEMSEL
Det er ikke vores hukommelse, der bliver overbelastet af alle de ting, vil skal huske hver dag, for det er praktisk taget umuligt at overbelaste hjernen, men vi glemmer alle sammen - ellers kunne vores hukommelse faktisk slet ikke fungere ordentligt. Det at glemme kan være en nyttig proces, hvorved information, der ikke længere er vigtig, smides væk. Det ville for eksempel være tosset at lade hjernen flyde med erindringer om alt det, man købte i supermarkedet i sidste uge. Hjernen træffer hele tiden beslutninger om, hvad der skal huskes, og hvad der skal glemmes. Den gemmer det, den anser for at være vigtigt, og smider det væk, den betragter som ligegyldigt. Men alles hjerner kan tage fejl indimellem, og det sker, at vigtige ting bliver glemt. Men jo mere vi organiserer den information, som vi lagrer, jo lettere kan vi fremkalde den igen; eksempel med personer, der fik en lang række ord, de skulle huske; halvdelen af personerne fik ordene præsenteres i et hierarkisk træ (organiseret), og denne gruppe personer kunne derfor huske flere ord end den anden gruppe kunne; det er også lettere at fremkalde informationer, hvis man befinder sig i netop de omgivelser (den kontekst), hvor informationerne blev lagret; eksempel med minder, der vælder frem, når man besøger sit barndomshjem.
19
www.nordicpas.dk
HUKOMMELSESSTRATEGI
HUKOMMELSESSTRATEGIER
Hukommelse handler om evnen til at koncenterere sig. Jo mere vi koncentrerer os i en situation, hvor vi skal tilegne os viden, jo mere sidder det fast i vores hukommelse. Hvis vi vil forberede vores hukommelse er koncentration/opmærksomhed og teknikker vigtige redskaber.
4
En præcis og rettidig adgang til den viden og de færdigheder, der er oplagrede i langtidshukommelsen.
3
En konsoliderings af ny viden og nye færdigheder i langtidshukommelsen.
2
En midlertidig opbevaring af informationer i arbejdshukommelsen.
1
En indførelse af nye oplysninger og fremgangsmåde i korttidshukommelsen.
De hukommelsesproblemer som man oftest støder på er: • Problemer med korttidshukommelsen. • Utilstrækkelig arbejdshukommelse. • Mangelfuld konsolidering i langtidshukommelsen. • Forringet afgang til langtidshukommelsen. www.nordicpas.dk
20
HUKOMMELSESSTRATEGI
FORSLAG TIL STRATEGIER OVER FOR PROBLEMER MED KORTTIDSHUKOMMELSEN Hvordan gøre det lettere for eleven at fastholde de oplysninger, som netop fremlægges? • Gentag med mellemrum instruktioner og forklaringer. • Lad eleven omformulere vigtige oplysninger. • Omformuleringer/ gentage oplysninger i en kortere form kan med succes bruges, mens eleven læser. • Lær eleven at noter. Denne færdighed er med til at øge sandsynligheden for, at oplysningerne bliver mgistrerede i korttidshukommelsen. • Præsenter informationer i den præsentationsform, hvor eleven har sine styrke områder. • Reducere mængden af informationer.
FORSLAG TIL STRATEGIER OVER FOR PROBLEMER MED UTILSTRÆKKELIG ARBEJDSHUKOMMELSE • Undlad at give lange forklaringer og beskeder. • Anvend gentagelser.
Ved læsning
Lær eleven at strege det vigtige under i teksten, efterhånden som de læser, og lær dem at repetere understregningerne. Det understregede kan også indtales på bånd. Eleven kan så senere lytte til gengivelsen. Teksten kan også på forhånd forsynes med nøgleord og korte kommentarer i marginen.
21
www.nordicpas.dk
HUKOMMELSESSTRATEGI
Ved matematik: Anvend IKKE hovedregning. Eleven skal bruge udregningspapir og skrive alle trin ned, så de ikke midt i opgaveløsningen glemmer, hvor de er henne, eller hvad de foretager sig. Nogle elever kan have glæde at sætte ord på, hvad de foretager sig, medens de arbejder. Med mellemrum kan de opsummere, hvad de har gjort, og hvad de mangler at gøre.
FORSLAG TIL STRATEGIER OVER FOR PROBLEMER MED EN MANGELFULD KONSOL IDERING OG FORRINGET • Giv eleven tid til at huske • Kom med en forvarsel om, hvilke spørgsmål man vil stille • For mange elever er genkendelse nemmere end egentlig genkaldelse.
Man kunne fx. spøge dem: “ Er det rigtigt, at ...? “ eller “ Man har sagt... hvad mener du om det?”. Spørgsmål af denne art gør det muligt for eleven med hukommelsesproblemer at deltage i klassen diskussioner uden at skulle forlade sig på hurtigt og præcist at kunne genkalde sig stofmængder fra langtidshukommelsen. Stil åbne spørgsmål, hvor der er mulighed for mere end et rigtigt svar Hjælp eleven til at viderebearbejde informationer, fx. ved at stille spørgsmål som: “Hvad minder dette dig om?” Husk på, at alle elever kan have glæde af at lære om, hvordan deres hukommelsesfunktioner fungerer, og især hvilke strategier og teknikker, som de med succes kan anvende for at gøre forberede deres hukommelse. Nogle elever vil have stor gavn af at lave en “hukommelsesplan”, som forberedelse til en opgave/prøve.
www.nordicpas.dk
22
HUKOMMELSESSTRATEGI
23
www.nordicpas.dk
ANDRE HUSKETRIKS
ANDRE HUSKETRIKS MNEMOTEKNIK
Mnemoteknik (mnemo kommer fra græsk) er husketeknik og er en systematisk hjælp til at huske ting. Hvorledes man griber det an, afhænger af den enkelte person. “Mnemoteknik = hukommelsesteknik betyder, at fæstne noget i hukommelsen vha. særlige kneb”. Eksempler på mnemoteknikker: Når man skal huske forskellige objekter, så forestiller man sig et hus, hvor der i hvert rum befinder sig et objekt; når objekterne skal fremkaldes, så tager man sig blot en mental spadseretur i huset Når man f.eks. skal lære udenlandske gloser, så finder man for hvert udenlandsk ord et dansk ord, der minder om dette, for så at forestille sig et billedet af en situation, hvor det danske ord, der lignede det udenlandske, er i kontakt med den danske oversættelse af det udenlandske ord. Man kan benytte rim, sange og remser (de tyske grammatiske remser som et godt eksempel), eller (næsten) logiske seriefølger, bare det giver mening for en selv, som f.eks. farverækkefølgen i telefonkabler: Blå som himlen, gul som solen, grøn som græsset, brun som jorden og grå som hverdagen. Man kan bruge det modsætningsfyldte: Hvis en plastikting er knækket smid den i vandet. Synker den, kunne den godt have været limet, men flyder den ovenpå og kan samles op igen, er den næsten helt sikkert af en plastiktype, der ikke kan limes.
www.nordicpas.dk
24
ANDRE HUSKETRIKS
Man kan støtte sig til visuelle figurer og farver som pinkodehuskeren til Dankortet. Et langt nummer kan huskes ved at memorere en historie af data, man kender i forvejen. 51217512 kan huskes ved at man som 5-årig fik 1 cykel med 2 støttehjul og Ole Hanne i nr 17 fik 5 killinger da han var 12 år.
MENING
Det vil oftest være lettest at huske noget, der giver mening. Det er svært at huske bogstaverne R, H, N, J, E, N og E. Bliver de samme bogstaver ordnet som HJERNEN, går det straks nemmere.
“AT BUNDE” SIN HUKOMMELSE
Det er muligt at “snyde” sin hukommelsesspændviddø ved at indføre forskellige teknikker. Der vil for de fleste være problematisk at huske følgende talrække “8-6- 9-25-3-1-6-7-5-2”, da den med sine 12 cifre vil overstige de fleste personers hukommelsesspændvidde. Men hvis vi sammen bundter cifrene til større enheder som “864 - 925 - 316 - 752”, vil vi kunne udvide vores spændvidde til at kunne rumme alle cifrene.
VED LÆSNING
Da vi bedst husker det første og det sidste af det, man har læst, og glemmer det midterste, er det en god ide at tage pauser. Stopper man op med små pauser, bliver der mange begyndelser og slutninger, og på den måde lagres mere i hukommelsen. En anden vigtig forudsætning er for at huske noget man læser, er at man forstår det og arbejder aktivt med det. Hvis man læser, og det er mere eller mindre meningsløst for en, kan man sagtens lære det udenad ved at bruge en del tid på det, men man glemmer det meget hurtigt igen.
25
www.nordicpas.dk
ANDRE HUSKETRIKS
Følgende glemselskurve viser resultatet af den tyske psykolog Ebbinghaus’ berømte forsøg med glemsel af meningsløse stavelser. I løbet af 20 minutter havde han glemt næsten halvdelen af det indlærte, og efter tre dage havde han glemt 75 %. Mon ikke du har erfaret noget, der minder om det? Kurven her viser, hvor meget Ebbinghaus glemte og hvor hurtigt.
Repetere Hvis vi skal tilegne os nyt stof, har overindlæring også vist sig at være effektivt. Efter en times læsning bør man bruge 5 til 10 minutter på at gentage den nye viden for sig selv, desto tydeligere bliver det spor, der lagres i hjernen. Gør tingene med det samme Har man mange “jern i ilden” er det let at glemme mange af de andre ting, man skal huske at gøre. Her er det en god ide at gøre tingene med det samme, når man kommer i tanke om dem. Skriv huskesedler Skriv de ting ned du skal huske, når de står på papiret, belaster de ikke din hjerne. Billedforestillinger Det kan få nogen være en rigtig god ide at danne sig billeder af de ting, som skal huskes. Det betyder, at man samtidig med, at man høre noget, danner sig billeder af de enkelte ting.
www.nordicpas.dk
26
ANDRE HUSKETRIKS
Eksempler Følgende ord læses op: kvinde - skovl - citron - trekant Dan billeder af alle tingene samtidig med at der læses op. Gentag ordene. Følgende talrække læses op. Forstil dig en tavle, hvor du skriver tallene. Det er vigtigt, at du virkelig kan se tallene for dit indre blik. Gentag tallene.
Genfortællinger
Hvis du gerne vil gengive en tekst, du kun har hørt, så prøv igen at forestille dig det hele i billeder. Når du hører teksten første gang, oversætter du det hele i billeder, så du ser en film for dit indre blik. Luk øjnene imens, så du helt kan koncentrere dig om dine billeder. Når du får teksten læst højt anden gang, ved du på forhånd, hvad teksten drejer sig om. Derfor kan du nøjes med at forestille dig de vigtigste punkter i billeder, så disse indpræger sig særlig godt. Bagefter gengiver du hele teksten mundtligt eller skriftligt. Gentag de vigtigste punkter igen efter 20 minutters forløb og igen efter 24 timer og endelig en uge senere. Kontroller, om du har glemt noget. Med denne metode vil du også længe efter være i stand til at genfortælle teksten. Du behøver bare at lade din film udspille sig for dit indre blik.
27
www.nordicpas.dk
ANDRE HUSKETRIKS
At huske tal Tal er meget abstrakte og efterlader ikke noget nævneværdigt optisk indtryk. Det kan man kompensere for ved at forbinde tallene med billeder, som afledes al tallene. For alle tal fra O til 9 opererer man med følgende billedforestillinger:
www.nordicpas.dk
28
ANDRE HUSKETRIKS
Lær talsymbolerm udenad, så du efter hukommelsen er i stand til at knytte det rigtige symbol sammen med hvert al tallene. Det burde ikke være svært, da symbolerne jo let lader sig aflede af tallene. På grundlag af disse talsymboler vil du kunne sammensætte samtlige tal.
Huske vers Huskevers og huskeremser er vers og remser, der skal støtte hukommelsen og er altså en form for mnemoteknik. De var især udbredte tidligere, da en stor del af undervisningen i skolerne sigtede mod udenadslære. Samtidig var man helt op i 1900-tallet i høj grad afhængig af denne viden, da adgangen til informationer - via opslagsværker og lignende ikke var så let som i dag, hvor man kan benytte folkebiblioteke eller Internettet. Et eksempel på et huskevers er det nedenstående, der skal hjælpe til at huske Ægyptens ti plager fra Bibelen (Anden Mosebog 7-11): Vand til blod og frøers mængde, myg dernæst Ægypten trængte. Kvægpest, kopper, bylders nød, hagl, græshopper, mørke, død. I dette eksempel bruges der således enderim for at støtte hukommelsen, når den næste linje skal findes frem. Samme teknik bruges i den stadig rimelig velkendte remse: Den, der skriver di gjort, han skal ha’ sin ende smurt.” Til tider kan huskevers ligefrem synges. For at huske formlen for svovlsyre kan følgende vers fx synges til ouverturen fra Elverhøj: Gamle onkel Augustin, han lever ikke mere. Han tog fejl af H20 og H2S04.
29
www.nordicpas.dk
HUSK OPGAVEBOGEN Nu hvor du har gennemgået hele bogen, vil vi klart anbefale dig, at gå videre til den tilhørede opgavebog inden for hukommelse. Opgaverne i bogen har fokus på de forskellige aspekter indenfor hukommelse og kan alle bruges både i praksis og til inspiration.
www.nordicpas.dk
30
LITTERATURLISTE
LITTERATURLISTE Behrend, Lotte: PAS, NordicPAS.
Hansen, Mogens: Børn og opmærksomhed. Gyldendal, 2002. Levine, Mel: Med barnet i centrum. Dansk psykologisk Forlag, 1998. Levine, Mel: Arbejdsark og neuropsykologiske oversigter til Med barnet i centrum. Dansk psykologisk Forlag, 1998. Ringsmose, Charlotte, Tromborg, Aase, Beck-Nielsen, Anne- Marie & Kjærgård, Helle: Hjerne og læring. Munkholm Forlag, 2000. Sohiberg, Moore McKay & Mateer, C.A. (1989) lntroduction to cognitive rehabilita tion. Theory and practice. Guilford Press, NY. Madsen, Kirsten Pill & Thuesen, Kirsten Alstrup (1991) En undersøgelse af skole begynderes hukommelse.
31
www.nordicpas.dk
NOTER
www.nordicpas.dk
32
Bagsidetekst