SEPTEMBER OG ALLE DENS 30 DAGE

Page 1

NIELS JØRGEN THØGERSEN

S E PT E M B E R Og alle dens 30 dage Niels Jørgen Thøgersen Navnet september kommer af det latinske ord septem, der betyder syv. Denne måned var nemlig årets syvende måned ifølge den gamle romerske Numa-kalender. I den begyndte året den 1. marts. I vores nutidige kalender er måneden som bekendt den 9. i året. Det gamle danske navn for denne måned er Fiskemåned. Det hed den, fordi det var nu, man fangede de fede høstsild, som blev nedsaltet og gemt til vinteren. Disse sild var også en kærkommen fastespise i de katolske lande. Den store eksport af de fede høstsild var den økonomiske baggrund for Danmarks stilling som stormagt i 1600-tallet. September havde også sit eget særlige vers i gamle dage i Danmark: Nu skal bonden sit korn udtærske, Og fiskeren fanger silden ferske. Svineflæsk jeg gerne æde må, Dejligste fåremælk og gedemælk også. De gamle danske vejrvarsler har også noget at bidrage med for september:   

Det bliver mildt vejr i julen, hvis trækfuglene er borte, inden september er forbi Lyn og torden i denne måned lover en kold jul med megen sne Mange agern på egen varsler sne og kulde i julen

Der er to såkaldte Tycho Brahes dage i denne måned: den 16. og den 18. Dagens længde aftager med 2 timer og 16 minutter i løbet af måneden. Den laveste målte temperatur i september måltes i 1886 og var på minus 5,6 grader. Den højeste temperatur var i 1906 og var på 32,3 grader. Nedbøren veksler mellem 18 mm ( i 1947 ) og 162 mm ( i 1994 ).


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.