NIELS JØRGEN THØGERSEN
AUGUST Og alle dens 31 dage Niels Jørgen Thøgersen Denne måned har navn efter den romerske kejser Augustus. Han regerede i årene 31. f.Kr. til 14. e.Kr. Navnet betyder Den Ophøjede. Han blev født i Rom i år 63 f.Kr. og hed før sin kejsertid Gaius Octavius. Han døde af naturlige årsager ( modsat langt de fleste romerske kejsere ) som 77-årig i år 14 e.Kr. Han var Cæsars adoptivbarn. Det er en hyppig misforståelse, at det var kejser Augustus, der var skyld i, at august har 31 dage. Legenden siger, at han ikke ville acceptere, at den måned han omdøbte efter sig selv, skulle være kortere end juli, som var opkaldt efter hans forgænger og adoptivfar Julius Cæsar. Ændringen skyldtes ikke Augustus, men blev tidligere gennemført af Cæsar i år 45 f.Kr. Han forlængede denne måned, der oprindelig kun havde 29 dage, med to dage. Månedens latinske navn var Sextilis ( med reference til at det var den 6. måned i romernes hidtidige kalender. Det startede den 1. marts ). Det gamle danske navn for denne måned er HØSTMÅNED. Høsten ønskede man naturligvis helst i godt vejr. Et gammelt dansk mundheld siger, at torden i august betyder megen sygdom for mennesker og dyr. I høsten var det i gammel tid skik, at hvis der kom en fremmed ud i marken, så stillede høstfolkene sig op på en række og hængte huerne på leens knage. Forkarlen slog så tre slag med sin strygespån på le-bladet, og derefter strøg alle deres le. For denne opvisning måtte den fremmede betale med en flaske brændevin. Det sidste neg, der blev høstet, hed i Jylland Gammelmanden og på øerne Høstkællingen. Gammelmanden blev ofte i nattens mulm og mørke bragt hen til en nabo, der endnu ikke var færdig med høsten. Neget var forsynet med et brev, der på visse betingelser lovede hjælp til den langsommelige. Hvad Høstkællingen angik var pigerne ikke