__MAIN_TEXT__
feature-image

Page 1

VORES NATIONAL PARK M A G A Z I N E

N O . 1 . 2 0 1 9

TIDSREJSE I DØDISHULLER INTERVIEW MED MYREMOGENS VINTERBÅLMAD VANDRING I DANMARKS ISTIDSLANDSKAB FØRSTEHJÆLP TIL TRUET PLANTE | 1 |


VELKOMMEN TIL VORES NATIONALPARK Jeg har altid nydt at være i naturen. Jeg er landmand og jæger, og jeg kan lide udendørslivet. Jeg holder meget af nationalparkens bakkede landskaber, skovene, kysterne og lyden af fugle, blomsterne og udsigterne. Som bestyrelsesformand for Nationalpark Mols Bjerge igennem nu snart to år er jeg kommet tæt på mange mennesker, der arbejder med nationalparken. Det er mennesker i Syddjurs Kommune, hos Naturstyrelsen, VisitAarhus og Museum Østjylland, på Molslaboratoriet i bjergene med vildheste og kvæg og mange andre steder. De sørger for, at vi bliver ved med at have en særlig natur, kulturhistorie, formidling i særklasse og friluftsliv i de fantastiske flotte omgivelser. De omgivelser, der er grunden til, at her kommer mange gæster på besøg i nationalparkområdet. Men først og fremmest har jeg oplevet et lokalsamfund, der bakker flot op om vores alle sammens nationalpark. Magasinet Vores Nationalpark udgives

For nationalparkens bestyrelse er det uhyre vigtigt, at vi arbejder engagerende i forhold til lokalområdet – og derfor glæder det os virkelig, at vi oplever et meget stort lokalt engagement og vilje til samarbejde om at udvikle nationalparken. Nu vil vi gerne give noget tilbage i anledning af Nationalpark Mols Bjerges 10-års jubilæum. Vi vil gerne give beboere, naboer og samarbejdspartnere et kig ind i maskinrummet. Vise bredden i det, vi beskæftiger os med, gennem nogle af de mennesker, der brænder for nationalparken, hvad enten det er en ansat, en samarbejdspartner, en frivillig eller en lokal virksomhed. Derfor glæder det mig at byde velkommen til Vores Nationalpark. Jeg håber, at både konferencen og dette blad kan bidrage til at give et endnu bedre indblik i vores alle sammens nationalpark. God læselyst.

af Nationalpark Mols Bjerge, Jagtslottet på Kalø, Grenåvej 12, 8419 Rønde. nationalparkmolsbjerge.dk. Ansvarshavende redaktør: Nicole Wolter Fotos: Molslaboratoriet, Businessfilm, Birgit Knudsen, Christian Birkebæk, Lasse Pedersen, Syddjurs Kommune, Naturcenter Karpenhøj, Susanne Krogsstrup, Jens Reddersen og Nicole Wolter Design: Susanne Mejlgaard, Zoulmade.com Tryk: KLS PurePrint Magasinet er lavet til borgerkonferencen Vores Nationalpark lørdag den 26. august 2019 på Fuglsøcentret i Nationalpark Mols Bjerge.

Jørgen Blach Bestyrelsesformand Nationalpark Mols Bjerge

| 2 | V O R E S N AT I O N A L PA R K


26

04

18

30

10

08

INDHOLD 04 På tidsrejse i de danske dødishuller Læs den dramatiske historie om, hvordan istidslandskabets dødishuller er skabt

18 Vandring i verdensklasse Mols Bjerge-stien løfter vandreoplevelser i Nationalpark Mols Bjerge op på øverste hylde

08 Om Besøgscenter Nationalpark Mols Bjerge Læs om nationalparkens kommende port til oplevelser i området.

24 Truet plante får førstehjælp De frivillige Gyvelkvælere passer på planten opret kobjælde. Læs om arbejdet og baggrunden

09 Fem gode grunde til at komme ud i naturen Forskningsbaseret viden siger, det er godt for os at være i naturen

26 Pep vinteren op med bålmad Naturcenter Karpenhøj giver deres bud på en opskrift til lækkert mad over bål

10 Myrer har et socialt liv

29 Til eftertiden fra Ellen Dahl

Mogens Gissel Nielsen er i superligaen for myreforskere og fortæller om myrer og sit arbejde på Molslaboratoriet i Mols Bjerge

Læs om en bog om en markant beboer i bjergene – og andre bogudgivelser, nationalparken har støttet

14 Nationalparkprodukter Orangemyre vodka er et af flere produkter, der bruger Nationalpark Mols Bjerges logo

30 Hvad der ikke skete Fordyb dig i en utrolig historie om, hvad der kunne være sket, og hvad det ville have betydet for nationalparkområdet 34 Nationalparkguide Nele Lohrum fortæller

15 Elisabeth Christensen, Fuglsø Kro

Fuglsø Kro er en af mere end 80 ambassadør-virksomheder for nationalparken. Læs om opstart og netværk.

36 Ny digital oplevelsessti: De underjordiske Læs om helt nye oplevelser i Hestehave Skov for børn og deres forældre eller bedsteforældre

16 Kort og godt

Lidt for sjovt om affald, stress, højdemeter og silende regn

Bliv klogere på lidt af hvert om nationalparken

| 3 |


PÅ T I D S R E J S E I D E DA N S K E BJERGES DØDISHULLER De fleste kender Mols Bjerges høje toppe, men lavningerne er mindst lige så markante og interessante A F N I C O L E W O LT E R , N AT I O N A L PA R K M O L S B J E R G E

| 4 | V O R E S N AT I O N A L PA R K


DØDISHULLERNE I MOLS BJERGE ER PERFEKTE A F T RY K A F E N O R M E I S B LO K K E , FA K T I S K H E L E Der går en sti mod Tinghulen fra P-pladsen

ISBJERGE.«

på Mols Bjerge Vej (tæt på krydset ved tremosevej).

De ligger som øjenhuler i det bakkede landskab. Markante kratere. Stejle sider. Dybe og med en perfekt form som et aftryk af noget meget stort. Og det er netop, hvad det er. Dødishullerne i Nationalpark Mols Bjerge er aftryk af enorme isblokke, faktisk hele isbjerge. Det kan være mere end svært at begribe, når man står i det solflimrende, knastørre Mols-landskab omringet af køer, der roligt græsser på de magre overdrev. Det kræver da også en længere tidsrejse, flere tusinde år væk fra det tørre og varme landskab, til et sted i forhistorien med et væsentligt koldere klima at forstå de iøjnefaldende dødishullers tilblivelse. Råkolde facts Tinghulen er det mest kendte dødishul i Mols Bjerge, selvom det i dag er så bevokset med blandt andet enebær og birk, at det er rigtigt svært at se det gigantiske krater. Hvis man, på kanten af Tinghulen, skal forestille sig dets tilblivelse, skal man rejse omkring 12.000 år tilbage i tiden til slutningen af sidste istid. Der er iskoldt. Du står i et nøgent landskab. På en tundra. Måske der står rypelyng, der er lave dværgbuske med lappede vintergrønne blade. Rypelyngen blomstrer med en yndig hvid blomst med gul kerne. Isgletsjerne er netop forsvundet. De har været på ophold her i 6.000 år og har efterladt et landskab, der er blevet rodet godt

rundt med isen og vandets supermandkræfter, der kan være svære at begribe. Nu ligger der isolerede kæmpe-isblokke tilbage. De er knækket af gletsjerne og ligger ubevægelige, heraf navnet dødis, helt eller delvist dækket af sand og grus. Varme og arter kommer Hvis det er svært rigtigt at få greb om tanken, når nu Tinghulen ligger så flot med sin grønne bevoksning, kan man forestille sig Grønlands gletsjere, der kælver isbjerge ud i havet. Her flyder isen bort på vandet og udgør en fare for skibene på havet. På Mols kunne de gigantiske isblokke ikke komme væk, så de blev liggende i landskabet. Længere mod sydøst lå den vigende gletsjerfront. Herfra kom fortsat store mængder smeltevand med sten, grus og sand, som blev aflejret rundt om og til sidst over dødisen. Den begravede is lå godt isoleret og i et koldere klima end i dag. Den holdt sig frossen i op mod 4.000 år gennem den lange såkaldte senglaciale tid, indtil temperaturen pludselig begyndte at stige. Til sidst var kun dødishullerne tilbage. Selvom de aktive gletsjere for længst var borte fra det område, vi i dag kalder Danmark, var der stadig råkoldt. Omkring os lå det centrale Skandinavien og det nordlige Nordamerika stadig isdækket. Men klodens temperaturer fortsatte stædigt med at stige, og der kom mere vegetation. Træer og varmekrævende arter kom hertil fra syd. Der begynder med andre ord at ske ting og sager.

Fortsættes næste side | 5 |


Får man først blik for det, kan man også finde dødishuller i selve Ebeltoft By, hvor der ikke er bebygget som f.eks. ved filmhøjskolen.

Rypelyngens blomst drejer sig mod solen på den arktiske tundra og er en af de mest udbredte planter i det kolde nord.

Jordoverfladen kollapser Tinghulen er 30-35 meter dyb. På bunden af Tinghulen er det som at stå i en gryde bevokset med græs, enebær og birk. Himlen hænger blå langt, langt oppe. Hvis man nu forestiller sig, at her stadig ligger et isbjerg, dækket af sand og grus, der langsomt smelter, vil jordoverfladen synke – og nogle gange endda kollapse. Det var netop, hvad der skete. I takt med, at isklumperne langsomt smeltede, kollapsede de lag, der lå aflejret oven over dem. Det udløste små skred ned i bunden af dødishullerne, hvilket over tid gjorde deres sider stejle. Tinghulens brat faldende sider, kender de, der har aset op ad den smalle sandede sti i bevoksningen og mærket forpustelse og tunge ben. De stejle sider i Tinghulen gør også godt i påsken. Her bruger de lokale det dybe dødishul til at trille æg. Påskens lege og fornøjelser efterlader Tinghulen med æggeskaller, der vidner om familiefællesskab og tradition. Træerne kommer – og går Med det varmere klima skjulte bevoksningen efterhånden mange af dødishullerne. Skove voksede. Og på et tidspunkt kommer de første mennesker som jægere, fiskere og samlere i ældre stenalder. Efter at have slået sig ned på kysterne begyndte menneskene på et tidspunkt at vandre ind i landet, i skovene. Udviklingen var i gang. Vi blev bønder. Hvor skoven blev fældet, blev jorden opdyrket eller bebygget. Der dukkede dødishuller frem,

| 6 | V O R E S N AT I O N A L PA R K

hvor træerne blev lagt ned. Der er mange dødishuller i hele Danmark, men Mols Bjerge rummer mange og meget smukke eksemplarer, der er tydelige og velbevarede. De er ikke er blevet ødelagte, fordi bjergene ikke i væsentlig grad er blevet bebygget eller har været opdyrket. Hvis et dødishul ligger lavere end grundvandsspejlet, vil der være en sø i bunden af hullet, og hvis søen gror til, bliver den til en mose. Tinghulen er det største ikke-vandfyldte dødishul i Mols Bjerge. Smukke Stubbe Sø er et godt eksempel på et vandfyldt dødishul, mens dødishullerne nord for Mols Bjerges Tremose, nemlig Suderhul, Helligmose, Skovbjergmosen, Tørvemosen og Langemosen er eksempler på moser i dødishuller. Møder hinanden Tinghulen har fået sit navn, fordi tre sogne stødte sammen netop her. Her blev vigtige sager drøftet og afgjort i fællesskab på tinge. Ganske som i Folketinget. Kun få af de utallige dødishuller i Mols Bjerge har navne. Helligkildehullet, nævnte Tremose-huller og Tyvelhøjhullet ved Tyvelhøjvej er navngivne. Mange flotte, store dødishuller blev naturlige mødesteder. I dag har Tinghulen ikke funktion som et formelt mødested. Alligevel mødes mange mennesker i bunden af Tinghulen for at spise deres madpakke – eller blot stå et øjeblik, fastfrosset på en tidslinje langt efter skabelsen af krateret Tinghulen, og beundre dets skønhed.


PÅ B U N D E N A F T I N G H U L E N E R D E T S O M AT S TÅ I EN GRYDE BEVOKSET MED GRÆS, ENEBÆR OG BIRK.«

| 7 |


P O R T E N T I L N AT I O N A L PA R K MOLS BJERGE Bestyrelsen for Nationalpark Mols Bjerge har som topprioritering at opføre et besøgscenter for nationalparken ved Kalø Slotsruin A F N I C O L E W O LT E R , N AT I O N A L PA R K M O L S B J E R G E

Forestil dig en råkold vinterdag. Efter en gåtur ud til Kalø Slotsruin sidder familien nu i Besøgscenter Nationalpark Mols Bjerge og drikker en kop kaffe eller et krus varm chokolade med udsigt til middelalderborgruinen. Efter nationalparkens første 10 år, hvor flere og flere mennesker i lokalområdet har taget deres nationalpark til sig, er det en topprioritet for bestyrelsen at realisere Besøgscenter Nationalpark Mols Bjerge. Det sker i en tid, hvor der er en meget stærk grøn dagsorden i Danmark. For nationalparkens bestyrelse er det et ønske at indskrive sig i den grønne dagsorden. En nationalpark er helt naturligt en vigtig eksponent for, at vi mennesker passer godt på vores natur. Det kræver kærlighed til naturen at ville passe på den – og viden for at forstå den. Derfor er det et stærkt ønske for bestyrelsen at gå forrest med en stærk og nytænkende formidling af Danmarks natur sammen med de andre nationalparker i landet. Giver nye muligheder For beboere, virksomheder og naboer til nationalparken vil et besøgscenter være et naturligt sted at besøge, hvis man for eksempel har brug for at få oplysninger om en vandrerute eller købe billet til en oplevelse. Det kan være en sælsafari med veteranskibet Skødshoved eller sightseeing med national-

| 8 | V O R E S N AT I O N A L PA R K

parkbussen. Det kan også være en guidet vandretur, et arrangement med natmad på bål eller en tur i kajak med en af lokalområdets dygtige outdoorvirksomheder. Måske der er en ny udstilling i besøgscentret, man gerne vil se. Måske en ny film eller et foredrag om natur og natursyn, lyder spændende. Eller måske det bare er en vandretur til slotsruinen eller i Kaløskovene med efterfølgende frokost i besøgscentret, der trækker. Hvad det end er, vil man opleve bedre faciliteter og flere muligheder, end der ved Kalø Slotsruin i dag. Velkommen til gæster Nationalparkområdet med søkøbstaden Ebeltoft, smukke Mols Bjerge og varierede kyststrækninger er et yndet feriested. Igennem mange år har der været flere gæster i sommerperioden, end mennesker der bor i området. For bestyrelsen er det vigtigt, at Nationalpark Mols Bjerge kan bidrage til at styrke gæsternes oplevelser i området. Nationalparken kan helt naturligt gøre det ved at bidrage til at styrke formidlingen af områdets særlige istidslandskab, naturen og kulturhistorien. Besøgscenter Nationalpark Mols Bjerge skal være et naturligt sted at komme for nationalparkens gæster. Når gæsterne forlader besøgscentret, er det målet, at de er bedre klædt på til deres besøg i nationalparken, end da de ankom. Med direkte kontakt til gæsterne kan nationalparken desuden bedst arbejde med, at alle arbejder sammen om at passe godt på naturen, hinanden og viser lokale beboere hensyn.


4. NATUREN FOREBYGGER

1. NATUREN

3. NATUREN

GIVER RO

HELBREDER

Naturen får os til at slappe af. I grønne områder falder vores blodtryk og puls, og mængden af stresshormonet kortisol reduceres i vores spyt. Når nogen siger, de finder ro i naturen, er der altså noget om snakken.

2. NATUREN GIVER

Naturen har en helende effekt efter sygdomsforløb og indlæggelse. Forskning har blandt andet vist, at patienter, der har udsigt til natur, i gennemsnit vil føle mindre smerte, komme sig hurtigere og bruge mindre medicin.

Ophold i grønne områder kan reducere risikoen for at udvikle type II diabetes, hjertekarsygdom og astma. Årsagen kan være, at grønne områder indbyder til fysisk aktivitet. Mange mikroorganismer, som findes i naturen, har desuden vist sig at spille en vigtig rolle for udviklingen af et sundt immunforsvar.

5. NATUREN

FÆLLESSKAB

GIVER GODE LIV

I naturen er det let at skabe gode relationer og social kontakt mellem mennesker. Det modvirker ensomhed. Hils på dem, du møder på din vej.

Helt ny forskning viser, at børn, der vokser op med meget grønne omgivelser, har op til 55 procent mindre risiko for at udvikle en psykisk lidelse senere i livet sammenlignet med de, der vokser op med de mindst grønne omgivelser. I studiet er der taget højde for risikofaktorer som for eksempel socio-økonomisk status og psykiske lidelser i familien.

GODE GRUNDE TIL AT KOMME UD I NATUREN

AF NYNNE SØRGAARD

På nationalparken.dk og appen Nationalpark Mols Bjerge kan du finde inspiration til udflugter i nationalparken. På nationalparkoutdoor.dk og på Facebook finder du arrangementer i naturen. (Kilder: Engemann, 2019; Twohig-Bennet and Jones, 2018; Jensen, 2018) | 9 |


MYRER HAR ET S O C I A LT LIV

Mogens Gissel Nielsen har en livslang interesse for myrer, der med deres avancerede sociale samfund stadig begejstrer ham. Han stĂĽr desuden bag den nationalparkmĂŚrkede Orange Myre Vodka A F N I C O L E W O LT E R , N AT I O N A L PA R K M O L S B J E R G E

| 1 0 | V O R E S N AT I O N A L PA R K


Myreekspert Mogens Gissel Nielsen

Det generer ikke lektor emiritus Mogens Gissel Nielsen, at der er mennesker, der påhitsomt kalder ham ”Myremogens”. Overhovedet ikke. Hvorfor i alverden skulle det dog genere ham? - Myrerne har et socialt samfund, der fungerer. De har et socialt liv ligesom mennesker. Det skyldes ikke, at de er kloge, men at de kan kommunikere. De har en decentral ledelsesstil, hvor hver enkelt myre selv træffer alle beslutninger, men altid med det fælles bedste for øje, siger han som svar på, hvorfor han er så fascineret af det lille seksbenede insekt. Lige siden hans tid som biologistuderende på Aarhus Universitet har han beskæftiget sig med myrer, og det er årsagen til, at han for få år siden begyndte at producere økologisk orangemyre vodka, der i dag står på hylderne i flere butikker. Begyndte med sommerfugle Der er cirka 15.000 beskrevne myrearter i verden. Det er mindre end to procent af alle insekter, men udgør alligevel en tredjedel af verdens insektbiomasse. Myrerne vejer tilsammen, som den eneste landlevende dyregruppe, mere end alle mennesker på jorden. Dermed er antallet
 af myrer astronomisk, da der i gennemsnit går cirka 200.000 myrer på et kilo. Myrer er til gengæld ikke så iøjnefaldende smukke som f.eks. sommerfugle, som Mogens Gissel Nielsen som barn interesserede sig for. - Jeg har samlet på sommerfulge siden barns ben. Det var stadig min store interesse, da jeg efter første semester, en kold Fortsættes næste side

| 11 |


Mange udenlandske myreforskere har arbejdet i perioder på Mols. Der har været to større internationale konferencer på Molslaboratoriet. Herudover har der været ekskursioner og kurser på Mols for studerende og andre, og orangemyrer har altid været et fast indslag til aktiviteterne.

vinter, skulle på studietur til Skallingen. Der var ikke rigtig sommerfugle i januar, men der var engmyrer i tuer, fortæller han. De engmyrer blev starten på ikke bare en personlig interesse, men også en faglig, der har bragt Mogens Gissel Nielsen rundt i hele verden og ind i et internationalt netværk af verdens dygtigste myreforskere. Det fascinerende ved myrerne er ikke, at de er kloge, men at de tilsammen alligevel er det. Myrer har socialt samfund - Der er ikke rigtig mange hjerneceller i en lille myre, men når man sætter dem sammen, fungerer de som en helhed. Ligesom når man kobler mange små computere sammen til én stor computer, forklarer Mogens Gissel Nielsen og fortsætter: - Det er faktisk det, der gør dem interessante. De har et avanceret socialt samfund, der fungerer. De har arbejdsdeling, og de kommunikerer. De er i virkeligheden på mange måder som mennesket. Her bliver han lidt stille, mens han tænker sig om. Det er ikke alting, der er let at forklare for lægmand. Evolutionært genialt - Man kan sige, at myrer har en tendens til at gøre det rigtige. Hvis der er ti myrer, der skal slæbe noget mad til tuen, vil otte af dem trække mod tuen, mens de to vil trække den anden vej. Derfor kommer der altid mad til huse. Det betyder, at der er et accepteret spild på 20 procent, siger Mogens Gissel Nielsen. Der nikkes, og han taler videre. - Det er rigtigt godt. Det er nemlig meget billigere at acceptere 20 procents spild end at bruge ressourcer på at oplære og kontrollere, forklarer han. Myrerne har også deres eget værn mod madspild. - De udveksler føde. Der er myrer, der henter føde. Lugter to myrer ens, udveksler de føde. Den, der har mest mad i kroen, gylper føde op og giver det til den anden. Denne adfærd er fundamental for sociale insekter, da føden herved kontinuerligt bliver fordelt til alle individer i kolonien. Samtidig bliver duftstofferne fordelt, så alle myrer i tuen har samme kemiske informationer til at styre adfærden. Mangler der protein til larverne, vil fødesøgningen således koncentreres om byttedyr, og hvis der mangler sukker, så honningdug, fortæller han.

| 1 2 | V O R E S N AT I O N A L PA R K

DET ER KEMI, DER STYRER DET HELE. KEMIEN E R M Y R E R N E S KO M M U N I K AT I O N . D E TA L E R I K K E . DE KAN IKKE SE I MØRKET I TUEN. MAN KAN FA K T I S K G O D T S I G E , D E E R PÅ S T O F F E R . «

Mols er paradis Mogens Gissel Nielsen har i hele sit liv studeret myrer på Mols. - Her er jeg kommet, siden jeg var studerende. Det er den nationalpark med flest arter af myrer. Det var her i de tørre hedeområder, jeg opdagede, hvor dygtige myrer er til at tilpasse sig. Der er myrer selv på de lokaliteter, der er mest tørre og varme, fortæller han. Han kalder de steder for ”sandskægslokaliteter” efter den tuedannende græsart, der lever netop på de tørre og varme steder. - Vi har engang målt jordoverfladen til 65 grader. Om natten var der 4 grader. Så kommer myrerne frem, for om dagen bliver de stegt. Der er altså knaldhamrende tørt med store temperaturforskelle, siger han og holder en pause for ligesom at understrege de ekstreme forhold, før han fortsætter: Verdensrekord i Dejret - I den anden ende af skalaen er der standengene ved Dejret på Mols. De bliver overskyllet om vinteren. Alligevel er der en fantastisk tæthed af engmyrer. Der er måske ikke andre steder i hele verden, hvor tætheden pr. hektar af én art af myrer er så stor, fortæller han, stadig fascineret af myren, der end ikke skuffer i det lange løb efter et helt liv med dem. Som underviser og forsker har Mogens Gissel Nielsen haft sin gang på Molslaboratoriet i Mols Bjerge, hvor han har budt mange internationale forskere velkommen, senest en forsker fra Australien. På Molslaboratoriet har han også ladet alle sine biologistuderende smage orangemyren. Først i chokolade, senere i sprit. Da han havde brug for en gave til restauratøren af den økologiske Restaurant Himmel og Hav, blev den økologiske Orange Myre Vodka til. Restauratøren ringede nemlig dagen efter og var meget begejstret, og det blev indledningen til et samarbejde. Nationalparkens bestyrelse gav logotilladelse til produktet. Mogens Gissel Nielsen høster myrerne efter aftale med Molslaboratoriet på deres arealer. Med mikrostøtte fra Nationalpark Mols Bjerge blev produktet herefter pakket ind i et design, der harmonerer flot med både fortællingen og kvaliteten af produktet.


ORANGEMYREN Nem at kende fra andre danske myrearter med sort og skinnende krop og et hoved så bredt som bagkroppen (i modsætning til andre danske sorte myrer) Hvis man forsigtigt rører myren, afgiver den en meget karakteristisk appelsin-duft Myren laver kartonreder i et løvtræ, gamle træstubbe eller en stor død gren, men også ved roden af levende træer. Reden består af tyggede træspåner, jord og sekret Ad snorlige myreveje henter de bl.a. honningdug fra bladlus og småinsekter. De ses som regel ikke andre steder end her og ved reden Lever gerne i områder med let sandet jord i skove, klitter og heder med træer Almindelig i store dele af Østjylland, på Fyn og Bornholm samt i Nordsjælland

| 13 |


N AT I O N A L PA R K P R O D U K T E R Bestyrelsen for Nationalpark Mols Bjerge understøtter det lokale erhvervsliv ved at stille nationalparkens logo til rådighed under bestemte betingelser

Pølser af naturplejekvæg og bevaringsværdige racer. Gin, vodka, en dram og vand på glasflaske. Is, grøntsager og honning. De er alle produkter, der bærer nationalparkens logo. Nationalparkbestyrelsen ønsker at understøtte det lokale erhvervsliv ved at stille nationalparkens logo til rådighed. Det er ikke et formål i sig selv for bestyrelsen, at der er mange nationalparkprodukter; mere at det er produkter af høj kvalitet, at der er klar forbindelse til nationalparken, og at det giver en god effekt i lokalområdet og for de producenter, der vælger at benytte sig af muligheden. Det er klart, at brugen ikke må stride mod nationalparkens formål, og for bestyrelsen er det vigtig ikke at udvande betydningen af logoet. Derfor skal producenter ansøge om at tilladelse til at bruge logoet. Med en logotilladelse kan bestyrelsen vælge at give sine anbefalinger til ansøgeren, når det efter bestyrelsens opfattelse kan højne kvaliteten i produktet, håndteringen, markedsføringen eller simpelthen øge den lokale tilknytning. Det vil i så fald være med henblik på at bringe en virksomhed eller et produkt nærmere nationalparkens formål. TIP: Se flere nationalparkprodukter på nationalparkmolsbjerge.dk. Produkterne er til salg i lokale butikker.

| 1 4 | V O R E S N AT I O N A L PA R K

Orangemyrerne høstes enkeltvis på f.eks. træer. med et sugeapparat. Det sikrer, at myretuerne ikke beskadiges.


Fuglsø Kro er en af flere end 80 virksomheder i Nationalparkens Servicenetværk, der er certificerede nationalparkværter. De har deltaget i en tre-dages uddannelse om nationalparken. På årlige netværksmøder samarbejder virksomhederne med VisitAarhus, Kyst og Naturturisme, og nationalparken om at udvikle parken

E L I S A B E T H C H R I S T E N S E N | F U G L S Ø K R O - B E D & B R E A K FA S T O G C A F É

Hvorfor flyttede du til Mols?.

Vi var forbi en sommer, og vi forelskede os i bygningen. Vores hus var sat til salg otte uger efter, så det gik hurtigt. Vi overtog Fuglsø Kro i sommeren 2015. Havde du da kendskab til nationalparkområdet?.

Jeg kendte kun området fra ferier. Jeg er kommet på Mols i min barndom i mine forældres sommerhus ved Ebeltoft. Hvad holder du mest af ved at være flyttet hertil?.

Det må være en kombination af naturen og de mennesker, vi har lært at kende. Vi kom fra en helt almindelig villavej, og vi kendte ikke engang dem, der boede bare to huse nede af vejen. Jeg tænker ofte, hold nu op, hvor kender jeg mange mennesker efter bare de par år, vi har været her. Nævn dine tre yndlingssteder.

Fuglsø Skov, der er min bøgeskov hernede. Jeg smutter også ofte lige op for at nyde udsigten på Trehøje. Jeg står tit og tænker, at det her må være en Top 3 i Danmark. Jeg kan også godt lide at komme til Slettehage Fyr. Det er noget med kontrasten fra de stille vige med det lave vand. Farverne. Udsigten ind til Aarhus. Hvad anbefaler du altid dine gæster?.

Når jeg tager imod mine gæster, præsenterer jeg altid området og tilbyder dem et nationalparkkort. Jeg fortæller ofte om Besøgscenter Øvre Strandkær, hvor der er en lille udstilling, og siger, at Molslaboratoriet ligger lige ved siden af med rewil-

ding-projektet. Jeg har selv været der, så jeg kan også fortælle nogle anekdoter. Der er også Tinghulen, og så synes jeg, at Porskær Stendysse er overset. Trehøje må ingen misse. Der er ofte mennesker, der stopper udenfor, enten i bil eller på cykel, og kommer ind. Så siger jeg: I skal lige en lille omvej. Jeg synes, det er for ærgerligt, at de ikke oplever Trehøje. Hvordan kom du med i samarbejdet om nationalparken?.

Jeg blev opsøgt af en kvinde, der lige kom fordi. Hun var ihærdig og kom igen året efter. Da havde vi renoveret og var kommet i gang med vores bed & breakfast, og jeg havde bedre tid. Sådan kom jeg i gang – og så gik det stærkt. Hvad betyder nationalparkens netværk for dig?.

Det gav simpelthen bonus. Altså, de folk jeg kender derfra... Jeg har fået så mange kollegaer, som jeg kan sparre med og vende nogle ting. Jeg har fået venskaber. Det er rigtigt godt, fordi jeg driver stedet alene. Mange af de virksomheder, jeg har mødt i netværket, er også blevet mine kunder. Så det har også ført til forretningssamarbejder. Når jeg tænker på, hvor mange jeg kender i dag… Hvad betyder lokalsamfundet for dig i din hverdag?.

Jeg har fået rigtig god opbakning, og det er jeg utrolig glad for. Det betyder alverden. Lige forleden kom der en 81-årig mand forbi og bankede på døren. Han præsenterede sig og fortalte, at han har boet her hele sit liv. Han ville bare sige, at Fuglsø Kro aldrig har været smukkere, end den er i dag. Uha, da blev jeg glad.

| 15 |


KO RT O G G O DT

Jernhatten og Mols Bjerge kanoniseret 15 af Danmarks smukkeste steder er med i Danmarks nye Naturkanon Danskerne fik en ny Naturkanon med bl.a. Jernhatten og Mols Bjerge i 2018. Efter indspil fra danskerne med nomineringer af favoritsteder og personlige beretninger, udvalgte en jury, nedsat af Miljø- og Fødevareministeriet, de 15 mest unikke steder i den danske natur, fordelt med tre steder i hver af de fem regioner. Juryen talte blandt andet tv-kendte Sebastian Klein og 'Bonderøven' Frank Erichsen blandt sine medlemmer. De 15 steder er udvalgt efter nogle politisk fastlagte kriterier: Den enkelte lokalitet skal have smuk natur og noget særligt, der er værd at besøge.

Danskerne får artsportal Hvor mange oddere findes der egentlig i Jylland? Snart kan danskerne gå på en portal på nettet og få overblik over planter og dyr i den danske natur. I dag er viden om arterne spredt. Statens Naturhistoriske Museum og Miljøstyrelsen arbejder nemlig lige nu med at udvikle Danmarks Artsportal, der samler offentlige og private data om arterne. Portalen åbner i 2020. Ud over seks mio. kr. på finansloven består finansieringen af seks mio. kr. fra 15. Juni Fonden og 13,29 mio. kr. fra Aage V. Jensens Naturfond.

Lokaliteten skal også have en væsentlig biologisk, geologisk eller landskabelig værdi. Der skal være offentlig adgang til lokaliteten. Der skal være mindst én specifik geografisk lokalitet, som nemt kan formidles og være en naturlig indgang for dem, der vil besøge naturområdet. Indenfor hver af de fem regioner, skal der udvælges tre naturkanon-steder.

DANMARKS NATURKANON Nordjylland: 1. Lille Vildmose 2. Skagen og Råbjerg Mile 3. Fosdalen og Svinkløv Midtjylland: 4. Vind Hede og Stråsø Plantage 5. Jernhatten og Mols Bjerge 6. Gudenåens og Skjernåens kilder

TIP: Marianne Graversen fra Molslaboratoriet har skrevet bogen ”99 arter i Nationalpark Mols Bjerge”. Et godt sted at begynde

Syddanmark: 7. Svanninge Bakker og Bjerge 8. Trelde Næs og Trelde Skov 9. Mandø og Vadehavet Sjælland: 10. Suserup Skov 11. Røsnæs 12. Mandemarke Bakker og Møns Klint Hovedstaden og Bornholm: 13. Ertholmene 14. Melby Overdrev og Tisvilde Hegn 15. Vestamager og Øresund

| 1 6 | V O R E S N AT I O N A L PA R K


Kähler løser gåde på Jagtslottet Hvem er manden, afbilledet med en hat i hånden, på kalkmalerierne i Jagtslottet på Kalø?

Hvad er biodiversitet? AF MALENE BENDIX

Skove bliver lagt urørte for at fremme biodiversitet. Men hvad er biodiversitet? Og hvorfor er det vigtigt at bevare den? Biodiversitet er mangfoldigheden af alle levende væsener – altså alle dyr, planter, bakterier, svampe og hvad der ellers findes af livsformer på jorden. De er resultatet af 3,8 milliarder års evolution og repræsenterer en uvurderlig skat af liv, vi har arvet. På FN’s konference i Rio i 1992 blev biodiversitet defineret sådan: ”Ved biologisk mangfoldighed forstås mangfoldigheden (biodiversitet) af levende organismer i alle miljøer, både på land og i vand, samt de økologiske samspil, som organismerne indgår i. Biologisk mangfoldighed omfatter såvel variationen indenfor og mellem arterne, som mangfoldigheden af økosystemer.” Det betyder, at vi skal beskytte biologisk mangfoldighed på tre niveauer: • Vi skal bevare mange forskellige arter af planter og dyr. • Vi skal bevare mange forskellige individer inden for en art, da de har mange forskellige gener. • Arterne lever sammen i økosystemer og er ofte afhængige af hinanden. For at bevare mange forskellige arter må vi også bevare så mange forskellige økosystemer som muligt.

Langskæggede dværge arbejder i smedjen. Guden Vidar har fjer i sin hjelm. Landskabet uden for ruderne ligger udstrakt som kalkmalerier på slottets vægge. Her har ugler, mus, egern og råvildt uforstyrret huseret siden slottets opførelse i 1898-99. Vægmalerierne i den kendte arkitekt Hack Kampmanns slot er udført af kunstneren Karl Hansen Reistrup. I denne rigdom af udsmykning har ét spørgsmål ofte været genstand for diskussion: Hvem er manden på kalkmalerierne bag døren i stueetagen? Fik en mail fra Kähler Historiker Vilfred Friborg Hansen, forfatter til bogen "Kalø - Slottet og Godset i 700 år", kan nu levere svaret. Den gådefulde mand er skam maleren selv. Der er altså tale om et selvportræt, diskret bag en dør. Efter at have medvirket i dk4-udsendelsen ”Historien om Jagtslottet på Kalø” modtog Vilfred Friborg Hansen en henvendelse fra en person i Kähler-familien. Kähler er en markant dansk keramisk virksomhed fra 1839, hvor Karl Hansen Reistrup var en af de mest prominente keramikere. I familiens eje er et selvportræt fra samme år af maleren og der er ingen tvivl om ligheden. TIP: Nationalparken tilbyder jævnligt rundvisninger på Jagtslottet for 50 kr. Køb billet til oplevelser i Nationalpark Mols Bjerge på nationalparkoutdoor.dk

| 17 |


RØNDE

KALØ E TA P E N

MOLS BJERGE-STIEN

20 KM

FEMMØ

KNEBEL

BJERG E TA P E N 20 KM

| 1 8 | V O R E S N AT I O N A L PA R K


E B E LT O F T E TA P E N 20 KM

LLER

E B E LT O F T

VA N D R I N G I VERDENSKLASSE Kort om Nationalpark Mols Bjerges 60 kilometer Mols Bjerge-sti i Danmarks istidslandskab A F N I C O L E W O LT E R , N AT I O N A L PA R K M O L S B J E R G E

Mols Bjerge-stien er anlagt efter de internationale kriterier, som European Ramblers Association (ERA) har fastlagt, og det giver en certificering som Leading Quality Trail of Europe. Stien fører vandreren gennem en stor del af Nationalpark Mols Bjerges varierede kulturlandskab. Istidslandskabet viser sig fra sin bedste side på hele ruten. Vandreren går til tider oppe på de høje cirkelformede bakkekamme omkring Kalø og Ebeltoft vige, kaldet randmoræner, med udsigt ud over vige og kyster. Man kommer også gennem selveste høje Mols med de danske bjerge, der rummer de højeste punkter i nationalparken og et magisk dødislandskab. Mols Bjerge-stien er markeret med hvid skrift på grønne skilte i landskabet. Den er inddelt i tre dagsetaper på hver ca. 20 km: Kaløetapen, Bjergetapen og Ebeltoftetapen. Ruten er bundet sammen af buslinje 123, så det er let at komme tilbage til sit udgangspunkt.

Fortsættes næste side | 19 |


MOLS BJERGE-STIEN

K A L Ø E TA P E N : Der er højspændt historisk drama ved den 700 år gamle Kalø Slotsruin i den ene ende af etapen. I den anden ende flyder Mølleåen rislende gennem idylliske Femmøller med sine mange gamle møller og mølledamme. Stien går på denne etape langs kysten i magiske krogede troldeskove og gennem høje bøgeskove med helligkilden Tobiæ Kilde og flere fortidsminder. Oppe på selve randmorænen, som en gletsjer i Kalø Vig med enorm kraft skubbede op for ca. 18.000 år siden, er der udsigt i bredformat over Aarhusbugten. Undervejs passerer stien kulturhistoriske bygninger som Bregnet kirke og Jagtslottet. Dagsetapen giver også en forsmag på Mols Bjerges åbne overdrev og dramatiske dødistidslandskab.

| 2 0 | V O R E S N AT I O N A L PA R K


B J E R G E TA P E N :

E B E LTO F T E TA P E N :

Det er ikke alperne, men det tætteste vi kommer rigtige bjerge i Danmark. Bjergetapen går i en cirkelformet rute gennem dødislandskabet Mols Bjerge. Opstigningen fra Femmøller By giver de fleste åndenød; ikke på grund af udsigten, men fordi det fra starten går stejlt op til de danske bjerge. Herefter kan man gå en hel dag i noget af Danmarks mest artsrige natur uden at støde på en eneste asfalteret vej. Stien fører over 360 graders udsigtspunkter som nationalikonet Trehøje og nationalparkens højeste punkt, Agri Bavnehøj, der desuden ligger midt i Danmark. Med hav på begge sider, dramatiske slugter og imponerende dødishuller mangler bjergetapen ikke skønhed.

Der er idylliske, men meget forskellige byer i hver ende af ebeltoftetapen – Femmøller By med de mange gamle møller og mølledamme langs Mølleåen og søkøbstaden Ebeltoft med stokroser, skæve bindingsværkshuse og toppede brosten. Stien går gennem et skovklædt istidslandskab, der åbner sig ved Ørnbjerg Mølle med snurrende møllehjul og mølledam. I Ulstrup Ådal og Djurslands største sø, Stubbe Sø, kan du få sublime fugleoplevelser. Du kan få et glimt af den vipse vandstær i åen eller opleve havørnen fouragere i søen, der er et vandfyldt dødishul. Her kan du også være heldig at se oddere fiske. Stien følger en nedlagt jernbanestrækning ud til kysten, hvor den passerer verdens længste træskib, Fregatten Jylland.

Fortsættes næste side | 21 |


6-14 ÆG

lægger hunnen af rødlistearten markfirben. Du går gennem markfirbenets levesteder på mere end en tredjedel af ruten

MOLS BJERGE-STIEN

420

TÅRNET PÅ KALØ SLOTSRUIN HAR OP TIL 3 METER TYKKE MURE Måske derfor har tidens tand ikke fået has på tårnet

pæle markerer Mols Bjerge-stien

STIEN HAR

Du passerer 6 levesteder for opret kobjælde, der er en ansvarsart. Det betyder, at Danmark har et internationalt ansvar for at beskytte den globalt truede art

797 HØJDEMETER

- svarende til at gå 5,4 gange op ad Himmelbjerget

3.800

skruer er brugt til opsætning af skilte

600 km

har hver person i stigruppen gået, mens de har arbejdet med at lave stien

T R E H Ø J E E R E N D E L A F E T KO M P L E K S M E D S A M L E T 2 5 G R A V H Ø J E

24

liter kaffe har hver person på stiholdet drukket under arbejdet med opsætning af stolper

ER

| 2 2 | V O R E S N AT I O N A L PA R K

MET

MOLS BJERGE-STIEN

950

kvadratiske skilte med hvid pil er opsat på stolper

AGRI BAVNEHØJ ligger midt i Danmark. På toppen står en målesten, der markerer centrum i koordinatsystemet for geodætisk opmåling til det nye præcise Danmarkskort i 1930

1,50

PUNKT 00.00

RØD GLENTE har et vingefang på 1,50 meter. Syddjurs Kommune er udpeget til at yde en særlig indsats for at beskytte den fredede fugl


bARE Smid MIG UDENFOR DØREN...

NAT

OUT ION

ALPA

DOO

N AT

ION

A L PA

R KO

UTD

RK

R

OOR

.DK

B O O K D E V I L D E S T E O P L E V E L S E R PÅ N AT I O N A L PA R KO U T D O O R . D K | 23 |


TRUET PLANTE FÅ R F Ø RS T E H JÆ L P Den fredede plante opret kobjælde får hjælp af Gyvelkvælerne, der er en gruppe af Nationalpark Mols Bjerges frivillige A F J E N S R E D D E R S E N , N AT I O N A L PA R K M O L S B J E R G E

Gyvelen står åndeløst smukt under blomstringen i maj og juni. Da elsker alle gyvelen. Resten af året står den i en ensartet grøn farvetone, og da er den mindre populær. De store buskadser overvokser og bortskygger nemlig de mange, mindre og sjældnere planter som for eksempel den fine opret kobjælde med store lilla og gule aprilblomster. Men Nationalpark Mols Bjerges frivillige Gyvelkvælere har en mission. Gyvelen skal simpelthen væk på levestederne for opret kobjælde. Kobjælden er nemlig sjælden og truet. Mange steder i Europa er arten i næsten frit fald, andre steder går den langsomt tilbage. Ikke en orangutang For mange mennesker kan det være svært at engagere sig i planter og kryb, der er ved at uddø i vores vækstende og udviklingsparate verden. Vores engagement retter sig lettest mod store, mærkværdige eller smukke arter som orangutang, blåhval, eghjort og orkidéer.

| 2 4 | V O R E S N AT I O N A L PA R K

Derfor falder rigtig mange truede dyr og planter helt uden for opmærksomheden. En anden udfordring kan være, at naturforvaltning er svært, fordi vi ved for lidt om arterne og de processer, der styrer bestandene. Det er også tilfældet med opret kobjælde, der ellers er let at elske. Den har pangfarver, store blomster, en kerne af solgule støvsække op mod violette kronblade. Hver plante har op mod et dusin blomster. Den er lav, men står oftest i kort nedgræsset, gammelt og småvissent græsland, hvor dyrene på grund af plantens giftstoffer undgår den. Den blomstrer, før andre planter, og før græsset grønnes. Derfor er opret kobjælde i det tidlige forår højere end de andre planter. På nær altså, når gyvelen vokser ind på arealet. Frivillige arbejder hårdt Gyvelen har det godt på Mols og spreder sig lystigt. En stor gyvel har flere tusinde blomster og kan årligt lave 8-10.000 frø, som kan bevare spireevnen i jorden i 30-50 år. Den tager overlegent livet af de sjældne og særlige planter, der


OPRET KOBJÆLDE I MOLS BJERGE LOKALITET (LODSEJER)

ANTAL (I ALT 3.684)

Bisgyde Høj (staten) Låddenbjerg NØ (privat) Langbjerg N (privat) Enebærstykket Bogens (privat) Littorinaskrænt bag Enebærvej (privat) Trehøje, SØ for Toggerbovej (staten) Strandrup Lyngbakker (privat) Benlighøj (staten) Basballe Bakker 2 Agri SØ-II (nyfund) (privat) Stabelhøj NV (privat) Trehøje (staten) Øvre Strandkær (staten) Fuglsø Strand S (staten) Littorinaskrænt S for Strandkærvej (staten) Hålen Littorinaskrænt N (privat) Låddenbjerg S (privat) Agri SØ-I (privat) Basballe Bakker 3 (privat) Molslaboratoriet Vest v Strandkærvej (privat) Littorinaskrænt N for Strandkærvej (privat) Molslaboratoriet, Italienske Sti (privat) Basballe Bakker 1 (privat) Stenhøjevej Øst, Femmøller (privat) Julingshøjene, Basballe Vest (privat)

583 472 400 396 330 261 258 234 196 Ca. 150 84 81 57 41 33 23 23 20 16 11 8 6 1 Uddød Uddød

står lave på arealerne. Gyvelen er smuk og sej i sin gyvelørken, men en trussel mod biodiversiteten. De frivillige gyvelkvælere hjælper Nationalpark Mols Bjerge med at fjerne tilgroningen på truede levesteder for opret kobjælde for at bevare lys og varme til den blomster- og insektrige natur. Når Gyvelkvælerne fælder gyvel, er det grundigt. De klipper dem lige under jorden, så gyvelen ikke skyder igen fra stubben og nu danner lave tætte buske. Derfor bekæmpes gyvelen mest effektivt inden frøsætning og manuelt med klipning i jordoverfladen. Efter fældning samler de frivillige gyvel-affaldet på presseninger og kører det væk. Nationalparken har hidtil kun mødt velvilje og hjælp hos offentlighed og lodsejere, når de flittige gyvelkvælere rydder gyvel og redder kobjælder. For de frivillige er det motiverende at se opret kobjælde blomstre i foråret på de kobjælde-arealer, nationalparken har eftersøgt, fundet og registreret i Mols Bjerge.

Nationalparkens frivillige Biodiversitetsgruppen, der blev etableret i marts 2019, finder og registrerer særlige og sjældne arter. Særligt har de fundet enorme bestande af knop-nellike og rigtig mange blå anemone.

LAD OS HJÆLPE HINANDEN MED AT PASSE PÅ OPRET KOBJÆLDE Grav ikke planten op for at tage den med hjem i haven. Der kommer sjældent nye frøplanter. Vilde planter skal ses i naturen. Nationalpark Mols Bjerge vil gerne høre om nye og uopdagede bestande. Ring til Jens Reddersen på tel 9133 4740

| 25 |


O P L E V E L S E N A F AT R Y K K E S A M M E N O G V I R K E L I G VÆ R E A F H Æ N G I G A F BÅLET OG NYDE FÆLLESSKABET ER H E LT FA N TA S T I S K . D E T K A N VÆ R E E N KO L D E F T E R Å RS B R U N C H , H VO R D E N VA R M E K A F F E G ØR E KST R A G O DT «

PEP VINTEREN OP MED BÅLMAD Grøn, orange, lilla og lokalt. Bålmad er flot og hot – og det fungerer bare godt i råt og køligt vejr. Det fortæller Karen Thingstrup fra Karpenhøj Naturcenter AF JULIE ØSTERGAARD

| 2 6 | V O R E S N AT I O N A L PA R K


Det er blevet populært at lave pandekager over bål. I byggemarkeder kan man købe pandekagepander til formålet.

Hos Karpenhøj Naturcenter laver de mad ude hele året rundt. Med stor succes holder de arrangementer med vildmarksmad og begejstrede gæster, som er nysgerrige på urter, udeliv og lækker mad. Bålet kan noget helt særligt. Det fortæller Karen Thingstrup fra Karpenhøj Naturcenter, der ligger højt i Mols Bjerge. - Oplevelsen af at rykke sammen og virkelig være afhængig af bålet og nyde fællesskabet er helt fantastisk. Det kan være en kold efterårsbrunch, hvor den varme kaffe gør ekstra godt, siger hun. Spiser omgivelserne På Karpenhøj Naturcenter har de i 30 år arbejdet med nordisk friluftsliv. Fokus har været naturen, og hvordan vi er i den. Arbejdet foregår i fornemme omgivelser i Mols Bjerge, hvor man er tæt på mange lækre spiselige planter og råvarer.

- Når vi laver mad på Karpenhøj arbejder vi ud fra nogle dogmer. Mest afgørende er selvfølgelig, at vi er ude. Bålet er vores vigtigste køkkenredskab, siger Karen Thingstrup og fortsætter: - Det er sæsonens og lokalområdets tilgængelige råvarer, der er afgørende for, hvordan vi sammensætter vores menuer. Vi har altid elementer af vilde planter og urter i vores opskrifter, og vi sætter umådelig stor pris på vores samarbejdspartnere og leverandører fra lokalområdet. Det betyder, at de på Karpenhøj Naturcenter hele tiden justerer opskrifter og menuer. En faktor er for eksempel, at de er nødt til at tænke på vejret. - Vi er ikke herre over vejret, så vi gør, hvad vi kan, for altid at have det som en medspiller i madlavningsprocessen. Det kan godt være lidt svært i silende regn og hård vind, men der er faktisk noget, som kan lykkes i den slags vejr. Det bliver mere tydeligt i silende regn, at man står sammen om noget. Når solen skinner, tager nydelsen over. Når vi udsætter os selv for en smule ubehag, så nyder vi de behagelige øjeblikke meget mere og værdsætter dem højere.

Fortsættes næste side | 27 |


LÆKRE GRILLEDE RØDDER OG BEDER INGREDIENSER TIL RØDDER: Gulerødder med top Røllike Mørk øl Olie til stegning TIL BEDER: Nye rødbeder Eddike Olie Honning Solbær Rucola – evt. en flerårig rucolastaude, der har meget mere kraftfuld smag end den etårige TIL GEDEOSTECREME: Frisk gedeost Creme Fraiche

| 2 8 | V O R E S N AT I O N A L PA R K

SÅDAN GØR DU Rødder: Rens gulerødderne, uden at skrælle dem. Knæk toppen af, så der stadig er et par centimeter grønt tilbage. Brug toppen til en grøn olie ved at hakke bladene fint og blande dem med olie (evt. olien fra gedeosten), lidt hvidløg, gerne spirer, hvis du har i haven. Er rødderne store, kan du halvere dem på langs inden stegning. Varm en pande med olie. Svits de hele gulerødder, tilsæt et skvæt mørk øl og en god håndfuld røllike. Steg det hele ved god varme. Rødderne skal stadig være sprøde, når de serveres, men med farve og lidt stegeskorpe.

Beder: Vask og skræl rødbederne. Skær dem i helt tynde skiver (evt. på et mandolinjern eller med tyndskræller). Marinér skiverne i en blanding af olie, eddike og honning. Lad rødbederne ligge i marinaden minimum en time. Anret beder som en lille bjergtop og pynt med solbær og fint hakket rucola. Ostecreme: Rør gedeosten med ca. en halv del creme fraiche. Bag evt. en lækker pandekage og server det hele som en sprød og cremet rulle. Skift evt. ca. 1/5 af melet i dine yndlingspandekager ud med groft hampemel. Så får du hampepandekager med et godt bid.

Røllike – en lille fjerlignende grøn plante med hvid blomst, som står i snart sagt alle plæner og grøftekanter.


TIL: EFTERTIDEN F R A : E L L E N DA H L Mols Bjerges blændende skønhed og særlige arter fandt vej til Ellen Dahls hjerte. Hendes kamp for naturen kom eftertiden til gode A F S U S A N N E K R O G S T R U P, N AT I O N A L P A R K M O L S B J E R G E

”Jeg har rejst vidt i Europa, men Mols – ja, det har jeg tabt mit hjerte til. Jeg tror, landskabet er det smukkeste, jeg nogensinde har set.” Sådan udtalte Ellen Dahl i et interview til Aarhus Stiftstidende den 12. september 1956. På dette ”smukkeste sted i verden” byggede Ellen Dahl, der var Karen Blixens yngre søster, sit refugium. Heldigvis for os andre nøjedes hun ikke med at bygge, men lod særlige servitutter tinglyse og fredede jorden i den overbevisning, at i et land som Danmark kan vild natur kun genoprettes ved menneskets hjælp. I 1941 skænkede hun og hendes mand, Knud Dahl, gårdene Nedre Strandkær og det omkringliggende land til Naturhistorisk Museum i Aarhus. På den måde sikrede ægteparret, at vi i dag har Molslaboratoriet med 150 hektar enestående overdrevsnatur, der er blevet videnskabeligt fulgt i snart 80 år. Af det upublicerede manuskript ”Lad Naturen i Fred” får man et indtryk af, hvor moderne og fremsynet Ellen Dahls natursyn var. Her et uddrag: ”Balancen i Naturen er saa fin, at menneskelig Indblanding kan have uberegnelige Følger […] Der synes kun at være en vis Plads i Naturen til hver enkel Art, som degenererer eller faar nye Fjender, hvis den breder sig for stærkt. Alene Mennesket har hidtil kundet mangedoble sig uden at møde Modstand, og hvem ved om ikke netop det vil blive vor Undergang. Nu er det naturligvis nødvendigt for os baade at underlægge os og tæmme og udvikle Naturen. Ikke alene hugger og planter vi Skove og dyrker Jorden, men vi forbedrer Dyre- og Planteracer og skaber helt nye Livsbetingelser for alt levende […] Hvor ligger da Grænsen for det farlige? Alene Videnskaben kan naturligvis besvare Spørgsmaalet. Men for en Lægmand ser det ud som der er Tegn i Sol og Maane, der viser, at vi er rykket den uhyggeligt nær. Kampen mellem Natur og Menneske er ikke længere lige; vi er blevet for stærke og især for hensynsløse. Har vi først udryddet en Plante, en Dyreart, et Land-

skab eller et Vandløb kommer de aldrig igen. De er borte for altid. Det er værd at tænke paa. Her i landet er Spørgsmaalet ganske særligt prekært, fordi vi har saa lidt Plads om os. Vi har alle Betingelser for en herlig Natur, men Rammerne er for smaa og vi for mange […] Vil det være udholdeligt at bo i et Land, hvor der ikke findes andet uberørt end Himlen?” Ellen Dahl havde som sin berømte søster også litterære aspirationer, og hun skrev under synonymet Paracelsus observationer om naturen og menneskelivet. Læs mere i Morten Vilhelm Kellers rigt illustrerede bog, Ellen Dahl – Mols og litteraturen.

BØGER UDGIVET MED STØT TE AF NATIONALPARK MOLS BJERGE Kalø Gods – Slottet og godset i 700 år af Vilfred Friborg Hansen. Boggalleriet, 2013 Møllerup Gods Fra marst Stig til i dag af Vilfred Friborg Hansen. Boggalleriet, 2015 One Man one Beach af Ken Zier. 2013 Ellen Dahl – Mols og Litteraturen af Morten Vilhelm Keller. Aarhus Universitetsforlag, 2017 Egil Fischer og Femmøller Strand af Lars Morell. Systime, 2015 100 hemmelige oplevelser i Nationalpark Mols Bjerge af Kari Baklund. Skrift & Tale, 2019 99 arter i Nationalpark Mols Bjerge af Marianne Graversen. Naturhistorisk Museum Aarhus, 2017 Find bøgerne hos lokale boghandlere | 29 |


H VA D D E R I K K E S K E T E Tre ting, der næsten skete, og havde fået Nationalpark Mols Bjerge til at se helt anderledes ud. Her kan du læse historien. A F J E N S R E D D E R S E N , N AT I O N A L PA R K M O L S B J E R G E

Lige uden for Mols-hovedbyen Knebel ligger Danmarks største og måske smukkeste runddysse, Porskær Stenhus. På en forhøjning knejser 23 mandshøje randsten i en cirkel om et rummeligt dyssekammer. Porskær Stendysse er noget særligt. Men det var tæt på, at dyssen var forsvundet som så mange andre af vores fortidsminder. I 1851 køber den 24-årige husmand Ole Hansen arealet med stendyssen. Han ser vel chancen for en let fortjeneste ved stensalg – i den gryende andelstid og med ophævelse af købstadsprivilegier var der vækst i landtransport og infrastruktur, hvor der er brug for kantsten og skærver til vejbelægning, der dengang bestod af grus og sten. I 1859 går Ole Hansen i gang. En enkelt liggende flækket sten centralt i stendysse-anlægget bærer således tydeligt spor af et cirkulært mejselhul til denne første og heldigvis eneste stensprængning. Folkeoverleveringen fortæller, at enten sognefogeden eller sognepræsten fra Knebel fik nys om arbejdet, og fik det bragt til midlertidig standsning ved at kontakte regionale embedsfolk. Sagen gik nu sin gang. 17. januar 1860 blev fredningen på stendyssen tinglyst, og husmanden fik 100 rigsdaler i erstatning. Så det var kun med det yderste af neglene, at Danmark og Nationalpark Mols Bjerge ikke mistede denne store seværdighed. Honoratiores i bakkerne Også andre steder var det tæt på. Fra nationalikonet Trehøje er der udsigt til en skovklædt bakketop, Skovbjerg 96 m.o.h. Her stod en række honoratiores 12. juni 1972 i silende sommerregn og hørte på festtaler i anledning af indvielse af en mindesten over Mærsks-fondens overdragelse i 1971 af deres 30 hektar store Skovbjerg-ejendom til staten.

| 3 0 | V O R E S N AT I O N A L PA R K

Mindestenen står endnu i dag på Skovbjerg. Man finder den ved at gå ad luskede stier op mod toppens troldeskov med krogede ege, vrange bøge, væltende enebærsøjler og kaprifolie-lianer. Til indvielsen deltog blandt andet direktør Mærsk Mc-Kinney Møller samt statsskovvæsnets daværende skovdirektør Hakon Frølund, landbrugsminister Ib Frederiksen (S) og Ebeltoft-borgmesteren Jens Åge Rasmussen (V). Overdragelsen var statens første store areal-erhvervelse i Mols Bjerge og på Helgenæs. Det ledte efter store opkøb i årene efter frem til fredningerne i 1980’erne og etableringen af en nationalpark i 2009. Lokale fortæller, at Mærsk-købet af Skovbjerg skulle have været en afværgemanøvre mod en truende sommerhusbebyggelse nær Toggerbo i Mols Bjerge. Der er dog næsten ingen dokumenterede fakta ud over, hvad folk fortæller, ofte endda på anden og tredje hånd. Men ved at forfølge nogle af sporene danner der sig et billede. Sommerhuse midt i bjergene Der nåede såmænd at blive opført enkelte sommerhuse i Mols Bjerge, inden generelle planlove og selve Mols Bjerge-fredningen fik det afværget. Større sammenhængende sommerhusbebyggelser er der mange steder i området, særligt langs kysterne, men på indlandets højdedrag er vel stort set kun Femmøller By NV, Stødov Bakker og Esby Syd på Helgenæs. Landbruget havde reelt ingen interesse i den elendige landbrugsjord, der var sandet, næringsfattig, sur og ofte tørkeramt. Dertil kom det dybe grundvand, der mange steder gjorde brøndgravning umulig eller umuligt dyr. Fallitter var hyppige. Udflyttergården Tremose på ca. 30 tønder land kunne ikke ernæ-


I FORÅRET 1970 DUKKEDE MÆRSK OP I BIL. RIGMOR ZINNER H U S K E R I S Æ R , AT H A N I KKE VA R I F I NT T Ø J, MEN HAVDE NOGLE SKRIGGULE GUMMIS T Ø V L E R PÅ . «

re en familie, og denne gård handledes hele otte gange i perioden 1921-35. Toggerbo matr. 8 blev i 1914 udstykket i to små statshusmandsbrug, hhv. matr. 8a+8c (33 tdr) og 8 b (22 tdr). Her var livet heller ikke nemt. Kamilledyrkning, jagt og sommerhuse De to statshusmandsbrug købes på et tidspunkt af en grossist. En avisartikel uddyber, at det drejer sig om medicinalgrossist Adolph Jensen, der købte området med henblik på ”et forsøg med dyrkning af kamilleblomster, som der på det paagældende tidspunkt var mangel på, men det blev ikke noget økonomisk vellykket eksperiment. Grossereren ville derefter gerne sælge, men det lykkes ikke før 15 år senere. I mellemtiden havde han ”benyttet sine ejendomme til jagt, mens de ubenyttede gaarde mere og mere forfaldt som følge af det hærværk, de ustandseligt udsattes for.” Mærsk-arkivet kan herfra oplyse: ”AP Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formål købte i maj 1960 et område ved Toggerbo i Mols Bjerge fra grosserer Adolf Jensen, Århus”, og tilføjer: ”I forbindelse med købet blev det aftalt, at området skulle fredes og at to ejendomme (benævnt ødegårde) på området kunne ombygges til ferieboliger for medarbejdere i AP Møller Gruppen.” Ingen kan dog erindre at have hørt noget konkret om sommerhusudstykninger eller sagsforløbet i øvrigt. Chancen for Mærsk-huse forpasses Da Mærsk overtager Skovbjerg-ejendommene, sker det angiveligt for at renovere gårdene. Af arkivet fremgår dog: ”Det viste sig senere, at de to ejendomme var ”for ruinerede til at kunne genopbygges”, og ”Fonden foranledigede ejendommene nedrevet. I 1961 opnåede Fonden tilladelse til at opføre et feriehus i terrænet.”

Der sker dog ikke noget med det samme, og så kommer der formentlig en stilstand i forbindelse med AP Møllers sygdom og død i juni 1965, og herefter en tid inden sønnen Arnold Mærsk Mc-Kinney Møller er på plads i koncernen. Der sker derfor ikke noget før i 1970. Da tog ”Fonden initiativ til at bygge to feriehuse. Imidlertid var der i 1969 gennemført såvel By- og Landzoneloven som en naturfredningslovgivning, og på grundlag heraf afslog Århus Amt i december 1970 at give tilladelse til opførelse af feriehuse.” Mærsks gule gummistøvler Hvordan planerne om de to Mærsk-sommerhuse ved Skovbjerg blev til en mindesten, henstår i det uvisse. Mærsks egne arkiver fortæller helt nøgternt om Århus Amts afslag i december 1970. Men Rigmor Zinner, f. 1926 og bosiddende i Vistoft, medhjælpende hustru og enke efter tømrermester Tage Zinner, fortæller en anden historie, som gengives her: En dag kom et brev fra Arnold Mærsk McKinney Møller. Det var i sig selv usædvanligt, syntes vi dengang, da folk jo ellers kom forbi eller ringede. I brevet på officielt Mærsk-brevpapir stod, om Tage ville deltage i et møde med Mærsk, da han havde købt vistnok 32 hektarer i Mols Bjerge, hvor han ville lave en feriekoloni til sine ansatte, nogle huse. Hun husker det, dog usikkert, som et større antal huse. Tage og Rigmor accepterede nu pr. brev, og kort efter kom så igen et brev fra Mærsk – med et forslag til en dato og klokkeslæt. I foråret 1970 dukkede Mærsk op i bil. Rigmor Zinner husker især, at han ikke var i fint tøj, men havde nogle skriggule gummistøvler på med bukserne stoppet ned i støvleskafterne og – som hun tilføjer med et skævt smil – ” bukserne var ikke nye”. Mærsks almindelige tøj og gule støvler var speciel pudsig, da Rigmor Zinner netop havde lagt rent arbejdstøj frem til sin mand, Fortsættes næste side | 31 |


som også forinden havde været til frisør og således var nyklippet til mødet med Mærsk – og så kom han sådan. De to mænd tog nu afsted og var væk en-to timer. Da Tage Zinner kom tilbage, sagde han straks ”Det blev en fuser. Det bliver ikke til noget” og ”Det gør ikke noget. Jeg synes også, det ville være en skam!”. Mærsk, fortalte han, havde stået derude og sagt: ”Nej, det går ikke. Det ville være en skam at bygge til med huse. Det skal fredes.” Det er jo så en helt anden historie end et nøgternt afslag på en ansøgning fra Århus Amt. Under alle omstændigheder solgte Mærsk kort efter Skovbjerg-ejendommen til Staten for en krone. Landevej gennem Kaløskovene Andre steder i nationalparken har også været i fare. De gamle Kalø-skove sammen med de åbne lange godsmarker er elskede og står flot ned mod Kalø Vig. Det kan nok sætte tankerne i gang hos de fleste, at Rønde By i et sagsforløb 1935-39 med nød og næppe undgik en omfartsvej fra Følle-krydset (hvor Randersvej løber ud i Århusvej) ned over dalen vest for Rønde (Knubbro Bæk) og lige gennem Hestehave Skov frem til nuværende Molsvej ved P-plads Kalø Slotsruin. Biler og trafik har i årtier været en udfordring for Rønde, hvor Hovedgaden var en flaskehals. Allerede i 1920’erne, og igen i 1960’erne, tog bilisme og turisme hinanden i hånden og gav undertiden store kødannelser. I 1934 kom færgefarten Grenå-Hundested, hvor hovedparten af færgetrafikken gik gennem Rønde. I 1935 beslutter Randers Amtskommune at forsøge at løse de trafikale problemer. Amtsvejvæsnet foreslår en såkaldte røde linie gennem Hestehave Skov. Det godkendes af amtsrådet 5. maj samme år. Da kommer hurtigt protester fra dels borgere i Rønde By, dels Kalø Gods med familien Jenisch.

| 3 2 | V O R E S N AT I O N A L PA R K

Amtsrådet fastholder dog projektet og eksproprierer arealerne 21. nov. 1936 med tinglysning 2. april 1937. Men i 1938 anlægger Kalø Gods sag mod amtsrådet ved Randers Byret i erstatningsspørgsmålet. Denne klagegang fører til en afgørende forsinkelse, da en væsentlig revision af Naturfredningsloven trådte i kraft 1. juli 1937. I den følgende periode er der protester, og der blev foreslået andre linieføringer. Danmarks Naturfredningsforening og dens formand Erick Struckmann kom på banen og var sammen med Nationalmuseet og turistforeningerne stærkt imod, mens byen Ebeltoft og 10-11 landsogne (undtagen Rønde) var for. Det trak i langdrag – og så kom krigen og besættelsen. Herefter kommer der gang i trafikken igen, i 1946 med den civile luftfart fra Tirstrup Lufthavn. Efter videre debat kommer linieføringen af den nuværende motortrafikvej til at gå nord om Rønde. Hvordan Kalø-landskabet og nationalparken ville have set ud med den røde linieføring, kan enhver vist forestille sig. Det var tæt på! Takken bør vel gå til en kreds af røndeborgere, den holstenske baronfamilie von Jenisch på Kalø Gods, Danmarks Naturfredningsforening og den allerede dengang langsomt-malende danske sagsog klagegang, der simpelthen fik tiden til at gå, indtil skæbnen slog til (Anden Verdenskrig og Besættelsen). Når enden er god…. Bortsprængning af Danmarks flotteste runddysse, en omfartsvej gennem Kalø-skovene, og sommerhus-koloni i Mols Bjerge – og Mærsks gule gummistøvler. Meget har vi mistet, en del har vi bevaret, men som denne historie fortæller, er noget kun bevaret med nød og næppe.


Lone Brems er en af Nationalpark Mols Bjerges cirka 80 frivillige. De har alle deltaget i et opstartskursus. De er inddelt i grupper med forskellige typer af opgaver, og de frivillige kan deltage i aktiviteter i en eller flere grupper efter eget valg. Der er hvert år tilbud om en oplevelsestur med læring og socialt fællesskab samt en julefrokost.

L O N E B R E M S | F R I V I L L I G I N AT I O N A L PA R K M O L S B J E R G E

Hvordan blev du frivillig i Nationalpark Mols Bjerge?.

Jeg var tilflytter til Syddjurs Kommune og skulle i gang med at skabe et netværk. Jeg er pensionist og har været socialrådgiver. Jeg så en annonce i den lokale avis og tænkte: Udeliv og friluftsliv er lige mig. Så jeg tilmeldte mig et startkursus. Det har jeg da aldrig fortrudt. Hvor længe har du været frivillig i nationalparken?.

Jeg har været frivillig fra 2015. Jeg var heldig straks at komme på et startkursus, og umiddelbart derefter var jeg i gang. Hvad lærte du på frivilligkurset?.

Vi blev præsenteret for botanik og geologi på højt niveau. Hardcore. Det var også meget vigtigt, at vi fik et førstehjælpskursus. Det giver enorm sikkerhed, når vi har gæster med på guidede ture, og når vi selv går og arbejder sammen og har maskiner med os. Det synes jeg, er vigtigt. Hvad laver du i nationalparken?.

Jeg er med i to grupper. I Kaløgruppen laver vi almindelig renholdelse og naturpleje på Kalø Slotsruin. Vi giver også engang imellem guidede ture. Jeg er også med i Dyssegruppen, hvor vi plejer stendysser. Vi slår græsset og ser biodiversiteten udfolde sig. Herefter er det fugle, vind og frøbanken i jorden, der gør det. Nogle steder er det et arbejde, hvor resultatet først viser sig lang tid efter. Strandsdyssen er et godt eksempel. Da vi startede, var dyssen pakket ind i vild vækst af hyld og roser. Der var nælder, tidsler, bynke og græs. Nu står der knopurt, tårnurt, gul og hvid snerre, røllike, oksetunge, mjødtunge og perikon. Hvor meget tid bruger du på at være frivillig i nationalparken?.

I sommerhalvåret bruger jeg nok 30 timer om måneden, men så skal jeg heller ikke i motionscentret. [Griner]. I vinterhalvåret

er det mindre. Der er ikke noget på dysserne, og på Kalø Slotsruin rydder vi kun op og giver nogle guidede ture. Måske er det tre-fire timer en gang om måneden. Hvad betyder det for dig at være frivillig i nationalparken?.

Det giver en infokanal. Man ved, hvad der foregår på naturområdet. Det giver også bekendtskaber og venskaber. Når man er i et arbejdsfællesskab, møder man hinanden på forskellige måder. Der er dage i regn og blæst og dage med udsigt ud over vandet. Det, at man møder hinanden på optur og nedtur, både på personligt plan og i arbejdet, gør, at vi kommer ind under huden på hinanden. Nogle gange går der længe, før vi ser resultater. Man får spændt sin tålmodighed. Der er en kvalitet ved at lære nogen at kende, mens man arbejder. Hvad gør det ved dig at være frivillig?.

Man giver et bidrag til biodiversiteten og er med til at passe på naturen. Det er vigtigt, når man har fritid som pensionist. Jeg synes da, at man godt kan være lidt stolt af det. Hvad gør parken for, at I frivillige får sammenhold og oplevelser?.

Vi er indimellem på oplevelser sammen rundt omkring i Danmark. Vi får snakket med mange i de andre grupper, og vi får nyt input. Vi har også mødt frivillige andre steder og hørt om, hvordan man arbejder andre steder. Hvad er dine tre yndlingssteder i nationalparken?.

Kalø! Strands, er det næste. Der er en fantastisk solnedgang mod vest. Hvis man sætter sig, får man et eventyr forærende. Det er så skønt. Jernhatten er et forunderligt sted sammen med børnebørn. Der er krogede træer, som der ikke er mange andre steder i Danmark. At se dem i træer og på stejle skråninger…

| 33 |


Nele Lohrum er koordinerende nationalparkguide og har ansvar for kontakten mellem guider og nationalpark.

D E N H A LVA N D E N K I L O M E T E R U D T I L R U I N E N E R E N L Æ N G E R E R E J S E E N D H A LVA N D E N K I L O M E T E R I N D E I H O V E D E T. V I K O M M E R VÆ K F R A D A G L I G D A G E N , S T O R B Y E N , S T R E S S O G L A R M . «

| 3 4 | V O R E S N AT I O N A L PA R K


N AT I O N A L PA R KG U I D E N O M :

A F FA L D, S T R E S S , H Ø J D E M E T E R OG SILENDE REGN Hver sommer er Nationalpark Mols Bjerges guider på pletten ude i landskabet. De taler med mange beboere og gæster. Vi har talt med en af dem

Vejret synes at være et centralt emne i danskernes samtaler hen over morgenborde, på kontorer og i ferier. Men måske er danskerne mere vejrresistente, end vi går og taler om. I al fald virker det sådan, da vi spørger Nele Lohrum, der på sin tredje sæson er nationalparkguide i skolernes sommerferie hos Nationalpark Mols Bjerge. Til daglig studerer hun Agro Environmental Management på Aarhus Universitet. Hun svarer resolut. - Nej. Vejret, det betyder ikke noget. Hun ler, da hun mærker, at svaret vækker undren. - Nogle gange ser jeg folk, der går ud på Kalø Slotsruin under en stor sort sky, eller måske de endda går, selvom det står ned i stænger. Jamen, vi har jo taget regnjakke med, siger de. Vi har kun én gang aflyst vores daglige guidede ture på grund af vejret. Folk vil afsted selv i silende regn, fortæller Nele Lohrum. Sådan kan man jo blive så overrasket. Danmark er rent Det bliver udenlandske gæster ifølge Nele Lohrum også, men af helt andre grunde. Mens vi danskere kværner løs om folk, der smider affald i naturen, og lærer vores børn ikke at være natursvin, ser de udenlandske gæster noget helt andet, fortæller Nele Lohrum. - Gæster fra andre lande siger altid, at her er så pænt og rent i Danmark. De roser os. Vi er gode til at holde det rent, siger de. Nele Lohrum har nogle gange fortalt gæsterne, at en gruppe af nationalparkens frivillige faktisk gør rent og passer godt på Kalø Slotsruin. - Det, synes de, er fantastisk, siger hun. – De kan godt lide, at vi er fælles om at præsentere og passe på naturen. Det er virkelig meget vellykket. Og så er der den der med det flade pandekageland. - Ikke her. Når de besøger vores egn og nationalparken, bliver de overraskede over, at vi faktisk har nogle højdemeter. Om nogen ved Nele Lohrum en del om de følelser, det vækker, når vi bevæger os ud i naturen. Hun har nemlig nu stået en hel sommer som nationalparkguide i Mols Bjerge ved Besøgscenter Øvre Strandkær og de seneste to år ved Kalø Slotsruin.

Vi søger væk fra noget Her har hun talt med rigtig mange mennesker, og hun har tydeligt mærket interessen for at komme ud i naturen og tilbage i historien på de kulturhistoriske steder. - Jeg oplever, at de fleste mennesker ikke bare vil se noget, men også gerne vil opholde sig udenfor i længere tid. Når vi for eksempel har guidede ture på Kalø Slotsruin, oplever vi tit, at de mennesker, der går med os, bliver derude, når vi traver tilbage. Det har hun sin egen forklaring på. - Den halvanden kilometer ud til ruinen er en længere rejse end halvanden kilometer inde i hovedet. Vi kommer væk fra dagligdagen, storbyen, stress og larm. I sindet føles det længere væk, end det er. Jeg oplever også, at særligt århusianerne siger, at der jo ikke er så langt fra Aarhus til Mols, men at de alligevel føler sig langt væk fra dagligdagen. Nele Lohrum griner: - Måske er det meget godt, at mobiltelefonerne ikke altid virker alle steder.

FAKTA 97% af danskerne har haft en positiv oplevelse på deres seneste tur i naturen. Anslået er 12% af danskerne generet af andres affald, når de er ude i naturen/landskabet. Anslået er 1,5% af danskerne generet af hunde/dyreefterladenskaber og kun 1% af løse hunde. Under 1% af er generet af støj eller mountainbikere eller møder aggressiv/ truende adfærd i naturen. 80% mener, vi har et fælles ansvar for at tage hensyn til hinanden. Kun 7% mener, at ansvaret ligger hos det offentlige Danmark. Kilde: Friluftrådet, 2014.

| 35 |


JUHUUU!! SE, HVAD DER SKER, NÅR DU SCANNER DENNE GULDSMED MED 4DSCAN-APPEN

Oplev stien med appen 4Dscan - find den i App Store og på Google Play

De underjordiske:

Ny digital oplevelsessti BØRN FRA SYDDJURS FRISKOLE TOG FORNYLIG NATIONALPARK MOLS BJERGES NYE DIGITALE OPLEVELSESSTI MED DE UNDERJORDISKE I BRUG Trolde, drager, ellepiger og hekse gemte sig i skovens dyb, da børn fra Syddjurs Friskole fornylig havde æren af at indvie den nye oplevelsessti med de underjordiske i Hestehave Skov. Med Kalø Slotsruin som den historiske kulisse kan man nu møde de underjordiske med Augmented Reality-appen 4Dscan – og det fandt børnene hurtigt ud af.

HENT OGSÅ NATIONALPARK MOLS BJERGES APPS

Nationalparken har lavet De Underjordiske som et tilbud til børnefamilier og andre barnlige sjæle, der er nysgerrige og fantasifulde, og som vil værdsætte de helt ekstraordinære oplevelser i Hestehave Skov.

Appen Nationalpark Mols Bjerge

Sammen med opgavehæftet Skyggevæsener giver appen en anderledes oplevelse i krydsfeltet mellem natur og kultur, underholdning og læring. Opgavehæftet ligger på nationalparkmolsbjerge.dk.

grad for hver enkelt rute. Appen kører offline, så der er ingen roamingafgift.

De Underjordiske er blevet til i et samarbejde med lokale Worth Keeping. Projektet er støttet af Friluftsrådet, Syddjurs Kommune og Rønde Sparekasse.

Med denne app kan du begive dig afsted med din guide i lommen. Appen tilbyder en række ruter i Nationalparken, hvad enten du er til bens, på cykel, til hest eller bag rattet i din bil, med beskrivelse af oplevelsen, længde og sværheds-

Appen Kalø Slotsruin Forestil dig at gå ad middelaldervejen mod Kalø Slotsruin og se den over 700 år gamle borg dukke frem af fortidens tåger. Det kan du med appen Kalø Slotsruin, der tilbyder en historisk rekonstruktion af i 3D af Kalø Slot. Rekonstruktionen er lavet i samarbejde med forskere og historikere fra Nationalmuseet, Kulturstyrelsen, Museum Østjylland og lokale historikere.

Find dem i App Store og på Google Play.

Profile for Nicole Wolter

Magasinet Vores Nationalpark  

Advertisement
Advertisement

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded