3 minute read

Pep vinteren op med bålmad Naturcenter Karpenhøj giver deres bud på en opskrift til lækkert mad over bål

B Å L E T O G N Y D E F Æ L L E S S K A B E T E R

H E L T F A N T A S T I S K . D E T K A N V Æ R E E N

Advertisement

K O L D E F T E R Å R S B R U N C H , H V O R D E N

V A R M E K A F F E G Ø R E K S T R A G O D T «

PEP VINTEREN OP MED BÅLMAD

Grøn, orange, lilla og lokalt. Bålmad er flot og hot – og det fungerer bare godt i råt og køligt vejr. Det fortæller Karen Thingstrup fra Karpenhøj Naturcenter

AF JULIE ØSTERGAARD

Det er blevet populært at lave pandekager over bål. I byggemarkeder kan man købe pandekagepander til formålet.

Hos Karpenhøj Naturcenter laver de mad ude hele året rundt. Med stor succes holder de arrangementer med vildmarksmad og begejstrede gæster, som er nysgerrige på urter, udeliv og lækker mad.

Bålet kan noget helt særligt. Det fortæller Karen Thingstrup fra Kar penhøj Naturcenter, der ligger højt i Mols Bjerge. - Oplevelsen af at rykke sammen og virkelig være afhængig af bålet og nyde fællesskabet er helt fantastisk. Det kan være en kold efterårsbrunch, hvor den varme kaffe gør ekstra godt, siger hun.

Spiser omgivelserne

På Karpenhøj Naturcenter har de i 30 år arbejdet med nordisk friluftsliv. Fokus har været naturen, og hvordan vi er i den. Arbejdet foregår i fornemme omgivelser i Mols Bjerge, hvor man er tæt på mange lækre spiselige planter og råvarer. - Når vi laver mad på Karpenhøj arbejder vi ud fra nogle dogmer. Mest afgørende er selvfølgelig, at vi er ude. Bålet er vores vigtigste køkkenredskab, siger Karen Thingstrup og fortsætter: - Det er sæsonens og lokalområdets tilgængelige råvarer, der er afgørende for, hvordan vi sammensætter vores menuer. Vi har altid elementer af vilde planter og urter i vores opskrifter, og vi sætter umådelig stor pris på vores samarbejdspartnere og leverandører fra lokalområdet.

Det betyder, at de på Karpenhøj Naturcenter hele tiden justerer opskrifter og menuer. En faktor er for eksempel, at de er nødt til at tænke på vejret. - Vi er ikke herre over vejret, så vi gør, hvad vi kan, for altid at have det som en medspiller i madlavningsprocessen. Det kan godt være lidt svært i silende regn og hård vind, men der er faktisk no get, som kan lykkes i den slags vejr. Det bliver mere tydeligt i silende regn, at man står sammen om noget. Når solen skinner, tager nydel sen over. Når vi udsætter os selv for en smule ubehag, så nyder vi de behagelige øjeblikke meget mere og værdsætter dem højere.

LÆKRE GRILLEDE RØDDER OG BEDER

INGREDIENSER

TIL RØDDER: Gulerødder med top Røllike Mørk øl Olie til stegning

TIL BEDER: Nye rødbeder Eddike Olie Honning Solbær Rucola – evt. en flerårig rucolastaude, der har meget mere kraftfuld smag end den etårige

TIL GEDEOSTECREME: Frisk gedeost

Creme Fraiche

SÅDAN GØR DU

Rødder: Rens gulerødderne, uden at skrælle dem. Knæk toppen af, så der stadig er et par centimeter grønt tilbage. Brug toppen til en grøn olie ved at hakke bladene fint og blande dem med olie (evt. olien fra gedeosten), lidt hvidløg, gerne spirer, hvis du har i haven. Er rødderne store, kan du halve re dem på langs inden stegning. Varm en pande med olie. Svits de hele gulerødder, tilsæt et skvæt mørk øl og en god håndfuld røllike. Steg det hele ved god varme. Rødderne skal stadig være sprøde, når de serveres, men med farve og lidt stegeskorpe.

Beder: Vask og skræl rødbe derne. Skær dem i helt tynde skiver (evt. på et mandolin jern eller med tyndskræller). Marinér skiverne i en blanding af olie, eddike og honning. Lad rødbederne ligge i marinaden minimum en time.

Anret beder som en lille bjergtop og pynt med solbær og fint hakket rucola.

Ostecreme: Rør gedeosten med ca. en halv del creme fraiche.

Bag evt. en lækker pandekage - og server det hele som en sprød og cremet rulle. Skift evt. ca. 1/5 af melet i dine yndlingspande kager ud med groft hampemel. Så får du hampepandekager med et godt bid.

Røllike – en lille fjerlignende grøn plante med hvid blomst, som står i snart sagt alle plæner og grøftekanter.

This article is from: