Naturparker med grønne korridorer i Region Sjæland by Naturpark Åmosen

Naturparker med grĂ¸nne korridorer i Region SjĂŚlland - grundlag for naturturisme

Biomedia d

2. udgave 2011

Datablad Titel:

Naturparker med grønne korridorer i Region Sjælland – grundlag for naturturisme

Forfattere:

Anne-Marie C. Bürger, Stine Bjerager og Jon Feilberg, Biomedia Anette Petersen, Region Sjælland (side 16-18) Claus Helweg Ovesen, Roskilde Universitet (side 30-36)

Udgiver:

Regional Udvikling, Region Sjælland

Udgivelsesår: 2011 Udgave:

2. udgave (især med ændringer i afsnittet Naturparker)

Rekvirent:

Regionalt Netværk for Naturparker i Region Sjælland

Styregruppe: Paul Debois, Vordingborg Kommune; Catharina Oksen, Guldborgsund Kommune; Claus Helweg Ovesen, Roskilde Universitet og Jan Woollhead, Region Sjælland Layout:

Jon Feilberg, Stine Bjerager, Anne-Marie C. Bürger, Biomedia Gitte Grønkvist Olsen, Region Sjælland (kort)

Fotografer:

Stine Bjerager, Biomedia: Side 29, Figur 47 Anne-Marie C. Bürger, Biomedia: Forside, Side 3, 52, 59, 85, 95, 97, 100, 105 & Figur 19, 31, 33, 34, 36, 38, 48, 50 Jon Feilberg, Biomedia: Side 23 & Figur 2, 4, 6, 9, 22, 24, 30, 38 Eigil Holm, Gedved: Figur 35 Anette Petersen, Region Sjælland: Figur 7, 8 Jan Woollhead, Region Sjælland: Figur 1, 12, 27

Tryk:

Jan Bengtsson og Randi Semberlund Jensen, Region Sjælland

ISBN:

978-87-92026-08-8

Figur 1. Forfatterne til denne rapport. Fra venstre: Jon Feilberg, Stine Bjerager, Anne-Marie C. Bürger, Claus Helweg Ovesen, Anette Petersen og Gitte Grønkvist Olsen (layout af kort).

Indholdsfortegnelse Forord ....................................................................................................4 Indledning .............................................................................................5 Resumé ..................................................................................................7 Definitioner af beskyttede naturområder ..............................................8 IUCN .................................................................................................8 UNESCO – Biosfæreområder, Verdensarv, Geoparker ..................14 EUROPARC’s charter for bæredygtig turisme ...............................19 Danske nationalparker.....................................................................20 Friluftsrådets naturparkkoncept ......................................................21 Biogeografiske regioner ......................................................................24 Naturparker .........................................................................................26 Naturparkbegrebet ...........................................................................26 Karakteristik af regionale naturparker ............................................27 Naturparker i historisk perspektiv ...................................................30 Planlagte naturparker i Region Sjælland .........................................37 Naturparker i internationalt perspektiv ...........................................38 Turisme i naturparker ......................................................................46

Grønne korridorer ............................................................................... 53 Naturlige grønne korridorer ............................................................ 54 Menneskeskabte korridorer............................................................. 57 Etablering af nye grønne korridorer................................................ 57 Metode ................................................................................................ 60 Celleanalyse med CellMaker .......................................................... 61 Analysen ............................................................................................. 64 Foreslåede naturparker .................................................................... 64 Temaer for potentielle naturparker ................................................. 66 Temaer for potentielle grønne korridorer ....................................... 78 Sammenstillinger ................................................................................ 86 Foreslåede naturparker og potentielle naturparker ......................... 86 Potentielle naturparker med potentielle grønne korridorer ............. 87 Planlagte naturparker og potentielle grønne korridorer .................. 91 Forslag til brug af andre kortlag ......................................................... 96 Naturparker og grønne korridorer i fremtidens naturnetværk ............ 98 Konklusion ........................................................................................ 101 Nøgleord ........................................................................................... 106

Naturparker med grønne korridorer i Region Sjælland – grundlag for naturturisme. Biomedia 2011

Forord

Analysen udspringer af EU-Interregprojektet, Parks & Benefits. Projektet løber fra 2009-2011 og er støttet af EU’s Interreg-program for Østersøen. Projektet er et samarbejde mellem partnere i 6 Østersølande. Danske partnere i projektet er Roskilde Universitet, Guldborgsund og Lolland Kommuner samt regionen selv. Formålet med projektet er at se på, hvordan de større naturområder som natur- eller nationalparker kan bidrage til udvikling af turismen regionalt.

Naturparker oprettes for at sikre større, værdifulde landskaber med deres naturog kulturværdier og for at fremme muligheder for at opleve disse gennem friluftsliv og turisme. Denne rapport samler de hidtidige forslag om naturparker i Region Sjælland og bringer en samlet analyse af mulighederne for naturparker i regionen koblet med grønne korridorer som spredningsmuligheder for dyr og planter. Formålet med den regionale analyse er at understøtte kommunernes og regionens ønsker om, at der udvikles naturparker. Analysen skaber overblik over mulige nye områder med naturparker, men den konkluderer ikke, hvor de skal være. Der kan lægges mange forskellige oplysninger og hensyn ind, når et område skal identificeres som potentiel naturpark. Nogle gange kan et enkelt vigtigt hensyn være afgørende. Det beror på vurderinger i kommunerne.

Der ønskes den bredest mulige dialog om naturparker i regionen. Naturparkerne vil naturligt skulle støtte sig på et bredt privat-offentligt samarbejde. Et eksempel herpå er Naturpark Maribosøerne, hvor der er et brugerråd med de vigtige aktører. Der arbejdes her med en særlig strategi og handlingsplan for bæredygtig turisme. Naturparken blev oprettet i 1994 og indgår i projektet Parks & Benefits. Det er forhåbningen, at analysen vil kunne støtte op om Friluftsrådets initiativ om naturparker i Danmark. Initiativet bidrager til, at der i Danmark er en to-strenget naturpark-tilgang: på nationalt plan (”nationalparker”) og regionalt plan (”naturparker”). Dette svarer til systemet i Tyskland, hvor der i dag er et fuldt udbygget system af nationalparker og regionale naturparker.

Naturparker giver mulighed for at fremme bæredygtig turisme i vores større naturområder, så både naturen får det bedre, og turismen kan fremmes til gavn for det lokale erhvervsliv. Naturparker forudsætter, at der laves en samlet planlægning og formidling af det udvalgte naturområde. Det kan ske med udgangspunkt i kommuneplanlægningen og efterfølgende forvaltningsplaner, evt. med en strategi for turismesamarbejde.

Analysen ser ikke kun på, hvilke naturområder, der har potentiale som naturparker. Den ser også på, hvordan de kan forbindes med korridorer. Korridorerne er vigtige i forhold til sikring af spredning af plante- og dyrearter imellem og i naturområderne, så bestandene bedre kan overleve i et ændret klima. Der lægges på den måde op til, at der kan tænkes en samlet grøn struktur for Region Sjælland, som også kan give inspiration til kommunernes arbejde hermed. Et særligt analyseværktøj til kortdata stilles i den forbindelse til rådighed.

Bæredygtig turisme er en turisme, der ikke indebærer nedslidning af naturen. Tilrettelagt på den rigtige måde kan den fremme bedre oplevelser og vilkår for lokalbefolkningen og derved øge bosætningen. Turismen kan direkte og indirekte give arbejdspladser. Det kan bl.a. være i forhold til butikker og spisesteder, som også er et aktiv for lokalbefolkningen. Den regionale analyse, der er udført af Biomedia, har været forankret i Regionalt Netværk for Naturparker, der består af fagmedarbejdere i kommunerne i Region Sjælland, Roskilde Universitet og regionen selv. Formålet med netværket er at fremme videns- og erfaringsudveksling om natur i bred forstand, men også at udvikle nye koncepter og projekt-ideer.

Koordinationsgruppen for Regionalt Netværk for Naturparker: Catharina Oksen, Guldborgsund Kommune Paul Debois, Vordingborg Kommune Claus Helweg Ovesen, Roskilde Universitet Jan Woollhead, Region Sjælland

Naturparker med grønne korridorer i Region Sjælland – grundlag for naturturisme. Biomedia 2011

Indledning Naturparker I vore nabolande er der en lang tradition for at gøre naturområder til naturparker (inklusive nationalparker), hvor der stilles særlige krav til beskyttelse af naturog kulturværdier og til formidling og publikumsfaciliteter.

Grønne korridorer Landskabet i Danmark bliver mere og mere fragmenteret som følge af dets aktive udnyttelse. Derfor er mange af de eksisterende naturområder under pres. Dette påvirker naturområdernes funktion set som økosystemer, da de har brug for plads for at kunne trives.

I Danmark er vi kun lige begyndt på etableringsprocessen, selv om der var tilløb til oprettelse af naturparker allerede i 1960’erne. I 1962 blev der udgivet et planforslag til en naturpark mellem Ringsted og Roskilde og i 1964 blev Tystrup-Bavelse Naturpark formelt åbnet (men aldrig formaliseret).

Biodiversitet er grundlaget for økosystemernes sundhed og stabilitet. Tabet af biodiversitet kan minimeres, hvis der gives plads til arters mulighed for at udvikle sig, bevæge sig, migrere, udbredes og udveksle individer imellem bestande i naturområderne. Formålet er at sikre arternes og naturtypernes overlevelse. Også på tværs af landegrænser i Europa.

I dag er der udpeget fem danske nationalparker, hvoraf tre er indviet. De følgende to forventes indviet inden for få år.

Grønne korridorer er derfor blevet en vigtig medspiller i fremtidens natur. Der bør altid tages højde for korridorer, hvilket kan ske igennem en integreret arealforvaltning og omhyggelig fysisk planlægning.

I Region Sjælland er der endnu ikke udpeget nationalparker, om end der arbejdes målrettet på det i Roskilde-Lejre området og på Møn. Til gengæld findes der regionale naturparker (et eksempel ses i Figur 2), hvoraf to er blevet optaget i organisationen for beskyttede naturområder i Europa, EUROPARC.

Grønne korridorer kan rumme fx skov, kyststrækninger, våde og tørre naturtyper. Korridorer bør altid beskrives ud fra, hvad der skal have mulighed for at spredes. Korridorer kan allerede være til stede som naturlige træk i landskabet, eller de kan opstå ved at genoprette sløjfede naturområder eller ved etablering af helt nye.

Ved at oprette naturparker kan det sikres, at områdernes landskaber, natur, geologi og kulturhistorie bevares samtidig med, at de synliggøres, så de kommer alle til gode. Naturparker kan både medvirke til at sikre den biologiske mangfoldighed og til at åbne nye muligheder for turisme, friluftsliv og naturformidling.

Grønne korridorer kan bidrage til at etablere forbindelser mellem eksisterende større naturområder og forbedre den samlede kvalitet af landskabet i almindelighed.

Naturparker med grønne korridorer i Region Sjælland – grundlag for naturturisme. Biomedia 2011

Ny viden og inspiration I denne analyse fokuseres på en lang række arealdata, som er digitaliseret for hele regionen. Data behandles, så det er muligt at finde områder med flest mulige værdier inden for temaerne natur, kultur, geologi og geomorfologi. Ved anvendelse af rapportens metoder og data vil fremtidige placeringer af naturparker og korridorer i Region Sjælland kunne ske på et mere ensartet grundlag.

fortsættes lokalt, hvor det også er lettere at inddrage anden viden af mere kvalitativ karakter eller gøre brug af kortdata af mere lokal karakter. I rapporten ses forslag til søgeområder for naturparker og grønne korridorer. Det er vigtigt at pointere, at der også er elementer af subjektivitet i metoden. Det gælder især i forhold til afgrænsningen af større områder med høje koncentrationer af bestemte arealdata.

Til brug for undersøgelsen anvendes et analyseværktøj udviklet af Aestas. Værktøjet kan hjælpe til at overskue og forenkle store datamængder, og har fået navnet: CellMaker.

Det er vores håb, at denne rapport kan bringe ny viden, inspiration og metoder ind i arbejdet med naturparker og grønne korridorer, og at rapporten viser vigtigheden af, at der produceres gode kortdata.

Metoden er baseret på kvantitative data hvis brug altid bør kobles med kvalitative vurderinger. Yderligere analyse og vurdering bør især

Figur 2. Orkidéeng i Naturpark Maribosøerne. Eksempel på bevaringsværdigt natur i en af naturparkerne i Region Sjælland.

Naturparker med grønne korridorer i Region Sjælland – grundlag for naturturisme. Biomedia 2011

Resumé Naturparker er beskyttede naturområder, der bliver udviklet som besøgsområder med mulighed for bæredygtig turisme. En analyse af mulige placeringer af naturparker i Region Sjællands kommuner er lavet på baggrund af temaer inden for internationale udpegninger, fredninger, geologi, beskyttet natur (§3-områder) og kultur. Et nyudviklet analyseredskab ”CellMaker” benyttes til at forenkle store datasæt, så der skabes et overblik. Metoden er kvantitativ og brugen bør altid kobles med kvalitative analyser og vurderinger. En kombineret analyse af alle temaer (Kort 1) indkredser områder, hvor der er basis for at placere naturparker. I de mørkerøde områder er den højeste koncentration af temaer med naturog kulturværdier. Resultatet af analysen er et forslag med 27 områder, hvor naturparker kan placeres. Ud af de 27 områder er der identificeret 4 nye områder, som ikke tidligere er blevet bragt i forslag. Naturområderne i Danmark bliver mere og mere fragmenteret, og der er et voksende behov for grønne korridorer til at binde de værdifulde naturområder sammen. Etablering af nye naturparker og grønne korridorer kan sikre udveksling af arter mellem naturområder og dermed øge antallet af levesteder for dyr og planter. Grønne korridorer inddeles i typerne skovkorridorer, kystkorridorer, våde korridorer og tørre korridorer. Ved hjælp af CellMaker er der fundet en lang række mulige grønne korridorer som samlet set dækker alle kommuner i Region Sjælland. Bæredygtig turisme forener naturbeskyttelse, friluftsliv og formidling af natur og kultur til turister, der giver et betydeligt bidrag til økonomien i det lokale samfund. I Region Sjælland vil et system af naturparker kunne øge synligheden af naturog kulturværdier, og en fælles markedsføring kan skabe et brand for naturparker i regionen.

Kort 1. Mulige naturparker i Region Sjælland. En kombineret analyse af søgeområder inden for internationale udpegninger, fredninger, geologi, beskyttet natur og kultur. Den højeste koncentration af temaer med naturog kulturværdier findes i de mørkerøde områder.

Det er vores håb, at denne rapport kan bringe ny viden, inspiration og metoder ind i arbejdet med naturparker og grønne korridorer.

Naturparker med grønne korridorer i Region Sjælland – grundlag for naturturisme. Biomedia 2011

Definitioner af beskyttede naturområder Der findes en række internationale og nationale initiativer og systemer til at definere beskyttede naturområder. De beskrives kort i dette kapitel. Den vigtigste er IUCN’s opdeling af beskyttede naturområder.

Begrebet ”økosystem-service” defineres som ”de fordele mennesket har fra økosystemer”. Ud over resurser som mad, planter dyr, svampe, mikroorganismer og andre råstoffer, angives også funktioner såsom bestøvning af afgrøder, forebyggelse af jorderosion og vandrensning.

IUCN IUCN, International Union for Conservation of Nature, er verdens ældste (1948) og første globale miljøorganisation med medlemmer fra over 140 lande. Medlemmerne af IUCN omfatter mere end 80 stater, 110 statsinstitutioner og 800 NGO’ere (non-governmental organisations, hvilket vil sige ikke-statslige organisationer).

I Danmark kan beskyttede naturområder fx være Natura 2000-områder, fredninger, naturreservater, vildtreservater og områder udpeget og beskyttet efter fx naturbeskyttelsesloven, miljømålsloven og naturskovsstrategien. IUCN har formuleret 6 forskellige kategorier for beskyttede naturområder, hvoraf den første opdeles i to:

Organisationens vision er at bevare naturens mangfoldighed og sikre, at enhver brug af naturressourcer er rimelig og økologisk bæredygtig. IUCN har været initiativtager til en række internationale aftaler, fx Ramsarkonventionen og Countdown2010-initiativet (FN-kampagne, som arbejdede på at bremse tabet af biologisk mangfoldighed inden 2010).

• Ia Naturreservat: Beskyttet naturområde med særligt karakteristiske økosystemer, herunder geologiske eller fysiske forhold og/eller enestående arter. Disse områder forvaltes hovedsageligt med videnskabelige formål og for at sikre helt urørt natur. • Ib Vildmarksområde: Store beskyttede naturområder, hvor den naturlige karakter er bevaret. Området er uden permanent eller betydelig beboelse og skal være underlagt fredningsbestemmelser, der sikrer bevarelsen af den vilde natur.

IUCN kategorier IUCN’s kategorier er udarbejdet som en hjælp til at få bedre og mere sammenlignelige oversigter over beskyttede naturområder af forskellig karakter over hele verden. Kategorierne gælder kun for naturområder, der er beskyttede. IUCN’s definition (2008) af et beskyttet naturområde (”protected area”) lyder således:

• II Nationalpark: Store naturområder, der administreres for beskyttelse af økosystemer og udfoldelse af friluftsliv og aktiviteter, der dog alle skal have miljømæssige og kulturelle formål.

Boks 1. Definition af beskyttet naturområde

• III Naturmonument: Beskyttede naturområder, hovedsageligt forvaltet for bevarelse af specifikke landskabs- eller naturattraktioner. Disse attraktioner er generelt mindre områder med enestående værdi og stor besøgsinteresse.

Et beskyttet naturområde er et klart defineret geografisk område; anerkendt, afsat til og forvaltet gennem lovlige eller andre effektive midler til at nå en langsigtet beskyttelse af naturen med tilhørende ”økosystem-service” og kulturelle værdier.

• IV Habitat/artsforvaltningsområde: Beskyttede naturområder forvaltet for bevarelse af specifikke arter og deres leveområder.

IUCN 2008

Naturparker med grønne korridorer i Region Sjælland – grundlag for naturturisme. Biomedia 2011

• V Beskyttet landskab: Beskyttede naturområder på landjorden eller i havet, hvor samspillet mellem mennesker og naturen over tid har skabt et særlig æstetisk, økologisk eller kulturel værdi. Det er ofte steder som besidder en høj grad af biologisk diversitet, hvorfor sikring af den traditionelle udnyttelse kan være af vital betydning for opretholdelsen og udviklingen af denne type områder.

Kategori V gælder for de områder, hvor landskaber er blevet ændret som et resultat af langsigtet interaktioner med mennesker; typisk landbrug, skovbrug og turisme (Figur 4). Det er ifølge IUCN afgørende, at alle naturområder uanset kategori bidrager til beskyttelse af naturen, og at det er den konkrete situation, der afgør valget af kategori.

• VI Beskyttet naturområde med ressourceudnyttelse: Større beskyttede naturområder, der overvejende består af naturlige økosystemer. Områderne forvaltes for at sikre langvarig beskyttelse af værdierne, men samtidig tillades, at lokalsamfund kan foretage en bæredygtig udnyttelse af naturen.

Europa er specielt karakteriseret ved dominans af kulturlandskaber med relativt små land- og skovbrug. Store dele af arealerne er privatejede, og mange lande har en høj befolkningstæthed. Det gør det især vanskeligt at klassificere beskyttede naturområder, der opfylder kriterierne for IUCN kategori I, II og VI.

Kategorierne skal ikke forstås som et simpelt hierarki (I-VI). For eksempel indbefatter kategori VI faktisk mere naturnære områder end kategori V (Figur 3).

For at gøre retningslinierne mere kendte og anvendt i Europa har IUCN og EUROPARC i 1999 udarbejdet uddybende retningslinier for europæiske forhold.

Kategori I-III omfatter beskyttelse af naturområder, hvor direkte menneskelig påvirkning og ændringer af miljøet er begrænset. Kategori IV-VI omfatter beskyttelse af områder, hvor større påvirkning og ændringer af naturen kan finde sted. Begrebet nationalparker bruges ofte om andre typer af kategorier end kategori II. Generelt må det siges, at nationalparker defineres ret frit af nationalstater med udgangspunkt i nationalt betydningsfulde naturområder, og de kan så henhøre under alle kategorier. Kategori II må derfor mest ses som større beskyttede økosystemer. Tilsvarende gælder også for regionale naturparker, der ofte søges hæftet på kategori V, men ved en nærmere vurdering kan de henføres til andre IUCN-kategorier, afhængig af det konkrete tilfælde.

Figur 3. IUCN kategorier for beskyttede naturområder sat op imod graden af naturtilstand (efter Dudley 2008).

Naturparker med grønne korridorer i Region Sjælland – grundlag for naturturisme. Biomedia 2011

IUCN-Klassifikation Når beskyttede arealer klassificeres til de forskellige kategorier, lægger IUCN først og fremmest vægt på:

Når et område skal klassificeres lægger man især vægt på: • Arealstørrelse Der er ikke noget bestemt krav om arealstørrelse. Størrelsen af det beskyttede område skal ses i forhold til det vand- eller landområde, der er nødvendigt for at gennemføre formålet med beskyttelsen. Tabel 1 viser arealstørrelsen relateret til de forskellige kategorier.

• at det primære formål ved beskyttelsen er opfyldt • at det primære formål bør gælde for mindst 75 % af arealet. Det vil sige op til 25 % af det samlede areal behøver ikke at leve op til den udpegede kategori. Ved klassificering af fx et kategori II område, kan der således accepteres op til 25 % af arealet ikke passer med kategori II, fx turistlejre i beskyttede områder på Afrikas savanne eller en landsby bevaret i Cat Tien National Park i Vietnam.

• Flere kategorier inden for samme beskyttede naturområde Det er muligt at have flere kategorier inden for samme område, såfremt der sker en underopdeling. Fx kan der ofte i et kategori IIområde ligge områder af både kategori Ia og Ib og i et kategori Vområde kan ligge områder af kategori I, II og IV. Det vil dog være en stor fordel, at hele området har en fælles forvaltning, naturligvis med respekt for, at nogle områder er offentligt ejede og andre privatejede.

Det er dog en forudsætning, at forvaltningen af disse arealer ikke er i konflikt med det primære formål med området.

Figur 4. Parti af Naturpark Åmosen ved Lille Åmose, som kan kategoriseres i IUCN’s kategori V. Naturområdet er formentlig et kerneområde for de få tilbageværende oddere på Sjælland.

Naturparker med grønne korridorer i Region Sjælland – grundlag for naturturisme. Biomedia 2011

• Zonering Det påpeges, at zonering er et vigtigt værktøj. Beskyttelsen kan variere i forhold til de lokale forhold i et delområde. Der kan fx udlægges zoner for naturbeskyttede kerneområder og zoner for friluftsaktiviteter med lempeligere naturbeskyttelse.

• Forvaltningsansvar Forvaltningsansvar for de enkelte beskyttede områder kan spænde fra centrale, regionale til lokale myndigheder samt NGO’er, den private sektor eller det lokale samfund. Det vigtigste er, at den ansvarlige part har mulighed for at realisere forvaltningsmålene.

• Ejerskab De beskyttede arealer kan være statsejede eller privatejede. Typisk vil kategori I – III være ejet af en offentlig instans eller en NGO, mens det ofte ses, at de øvrige kategorier er domineret af privatejede arealer.

Tabel 1. Størrelse af beskyttede områder relateret til IUCN-kategorier (efter Dudley 2008). Kategori Ia Ib II III

Relativ størrelse

Forklaring Strengt beskyttede områder uden adgang er altid vanskeligt at enes om, med Ofte små undtagelse af områder med meget lille befolkningstæthed. Selvom store områder eksisterer (fx i Australien), så er de rimeligvis undtagelsen. Sædvanligvis En del af rationalet med vildmarksområder er, at de giver nok rum til at opleve store ensomhed og naturlige økosystemer i stor skala. Sædvanligvis Fredning af økosystem-processer indikerer, at området behøver at være stort store nok til at indeholde hele processer eller det meste af sådanne. Store områder indeholdende naturmonumenter vil generelt også beskytte Sædvanligvis små andre værdier (fx økosystemer og/eller vildmarksområder).

Undtagelser Store områder med lille befolkningstæthed og lille interesse i turisme. Forholdsvis små vildmarksområder er etableret med håb om, at de senere kan udvides. Små øer kan effektivt være økosystemer og således funktionelt kategori II. -

Ofte små

Hvis et område er etableret for kun at beskytte specifikke arter eller levesteder antyder det, at området er relativt lille.

Store områder udlagt som naturreservater, der dog behøver regelmæssig naturpleje for at fungere, kan være bedst placeret i kategori IV.

Sædvanligvis store

Mosaikken af forskellige tilgange i landskabsforvaltningen betyder samlet, at naturbevarelse bliver fremmet i forvaltningen, hvilket foreslår, at der er tale om større områder.

Nogle mini-reservater er etableret med henblik på at beskytte vilde slægtninge til kulturplanter.

Sædvanligvis store

Den ekstensive naturpleje foreslår, at det sædvanligvis vil være store områder. Nogle marine kategori VI-områder er små.

Naturparker med grønne korridorer i Region Sjælland – grundlag for naturturisme. Biomedia 2011

Når beskyttede naturområder skal vurderes og klassificeres kan processen have et forløb, som vist i Figur 5. Myndighederne rapporterer herefter til UNEP World Conservation Monitoring Centre, så oplysningerne kan optages i World Database on Protected Areas (WDPA) og på UN List of Protected Areas.

Der er registreret 229 nationalt beskyttede områder med IUCN kategori i Danmark i WDPA, hvoraf 50 ligger i Region Sjælland. Dette ses i Tabel 2, hvor områderne også er fordelt på IUCN kategorierne. Som det fremgår af Tabel 2 kan det være vanskeligt at kategorisere beskyttede områder med IUCN’s system. Nogle områder placeret i kategori V kunne også være placeret i kategori VI, eksempelvis flere af godslandskaberne. Mange af de beskyttede områders placering i kategorier kan diskuteres ikke mindst på baggrund af de nyeste retningslinier fra IUCN, hvorfor en revidering af listen med fordel kunne overvejes.

Der er store variationer mellem de lande, der benytter IUCN’s kategorier. Det væsentlige er at give områderne en passende kategori, således at der skabes et fælles sprog for beskyttede naturområder. IUCN anbefaler, at alle kategorier får lige stor vægtning.

Ifølge statistik i WDPA har antallet af indberetninger af beskyttede områder i Danmark ligget konstant på 4,95 % siden 1997. Det tyder på ophør af tilmelding til databasen efter 1997. Dette passer også godt med, at der mangler angivelser i kategori VI. Denne kategori er først tilføjet efter 1997.

Figur 5. Forløb ved tildeling af kategorier for beskyttede områder (efter Dudley 2008).

Naturparker med grønne korridorer i Region Sjælland – grundlag for naturturisme. Biomedia 2011

Tabel 2. Beskyttede naturområder i Region Sjælland med IUCN-kategori i WDPA (World Database on Protected Areas). Nogle af placeringerne i kategorierne bør genovervejes. IUCN kategorier Ia Naturreservat Karakteristiske økosystemer, ofte små Ib Vildmarksområde Store områder - bevarelse af den vilde natur. II Nationalpark Større økosystemer III Naturmonument Landskabs- eller naturattraktioner, ofte små områder. IV Habitat/artsforvaltningsområde Bevarelse af specifikke arter og deres leveområder, ofte små.

V Beskyttet landskab Samspillet mellem mennesker og naturen over tid har skabt en særlig æstetisk, økologisk eller kulturel værdi.

VI Beskyttet naturområde med ressourceudnyttelse Større områder med bæredygtig udnyttelse af naturen.

Antal indenfor Region Sjælland

Eksempler Øer i Roskilde Fjord, Allindelille Fredskov.

Møens Klint - Høje Møn

Maribo Søerne, Ulvshale

Bagholt Mose, Boserup Skov - Kattinge Vig, Bøtø Nor, Dybesø - Rørvig, Dybsø, Dybsø Fjord - Stejlebanke, Enø Overdrev, Eskebjerg Vesterlyng, Feddet - Præstø Fjord, Gammel Køgegård, Gundsømagle Sø, Holmegårds Mose, Karlstrup Mose, Nyord, Ordrup Næs Strand - Fårevejle, Regnemark Mose, Saksfjed Inddæmning - Hyllekrog, Saltbæk Vig, Sejerø Bugt Korevlen, Skejten og Lilleø, Trehøje, Veddinge Bakker.

Åstrup Gods, Avnstrup Overdrev, Bækkeskov Gods, Benzondal - Geddesdal, Borreby Gods, Brorfelde, Hammer Bakker, Hvalsø, Kisserup, Ledreborg Gods, Marienlyst Gods, Møens Klint - Høje Møn, Pederstrup Gods, Ryegaard Gods - Tempelkrog og Bramsnæs Vig, Selsø Sø, Selsø-Lindholm Gods, Smålandsfarvandet (NV, NØ, og S), Sonnerupgård, Stigsnæs, Strandgården Rone Klint, Tystrup - Næsbyholm Gods - Bavelse Gods, Vallø.

I alt

Naturparker med grønne korridorer i Region Sjælland – grundlag for naturturisme. Biomedia 2011

UNESCO – Biosfæreområder, Verdensarv, Geoparker UNESCO (United Nations Educational, Scientific and Cultural Organization) er FN’s organisation for uddannelse, kultur, kommunikation og videnskab. Organisationen har tre projekter af relevans for denne analyse:

Projektet blev en del af UNESCO’s program ”Man and Biosphere” i 1970 og er senere slået igennem internationalt, så der på verdensplan i dag er over 500 biosfæreområder i over 100 lande. Nordøstgrønland blev allerede i 1977 udpeget som biosfæreområde og er med 97.200.000 ha verdens største biosfæreområde (og nationalpark). I ”Syddanmark” er der ikke etableret biosfæreområder.

• Miljøprojektet MAB (Man And Biosphere). Lande, der er tilknyttet MAB, har mulighed for at implementere konceptet Biosfæreområder. • Verdensarv, et hovedsageligt kulturelt projekt. Dog omfatter ca. en fjerdedel af de optagne områder Verdensnaturarv. • GGN (Global Geoparks Network), som de facto har etableret konceptet Geoparker på globalt plan. Biosfæreområder Biosfæreområder betegner økosystemer på landjorden eller i havet, der forvaltes ved at forene bevarelse af biodiversitet med en bæredygtig udnyttelse. Et biosfæreområde skal opfylde tre grundlæggende funktioner: • en bevarende funktion - at bidrage til bevarelsen af landskaber, økosystemer, arter (Figur 6) og den genetiske variation. • en udviklende funktion - at fremme økonomisk og menneskelig udvikling, der er socio-kulturelt og økologisk bæredygtig. • en logistisk funktion - at yde støtte til forskning, overvågning, uddannelse og udveksling af oplysninger relateret til lokal, national og global beskyttelse og udvikling.

Figur 6. Sibirisk Iris i biosfæreområde Flusslandschaft Elbe, Tyskland.

Naturparker med grønne korridorer i Region Sjælland – grundlag for naturturisme. Biomedia 2011

Verdensarv Verdensarv er enestående kultur- og naturarv, som er blevet erklæret bevaringsværdige under det internationale verdensarvprogram knyttet til Konventionen om beskyttelse af verdens kultur- og naturarv: ”Convention concerning the Protection of the World Cultural and Natural Heritage” (vedtaget i 1972). Programmet administreres af UNESCO. Verdensarvlisten omfatter 911 områder, fordelt på 704 områder med kulturværdier, 180 naturområder og 27 områder med både kultur- og naturværdier i 151 stater. Som eksempler kan nævnes: ødemarken af Østafrikas Serengeti, pyramiderne i Egypten og Great Barrier Reef i Australien. I alt 186 lande har ratificeret verdensarvlisten World Heritage Convention.

Tabel 3. Kriterier for optagelse på verdensarvlisten (fra UNESCO 2010). Kriterier Beskrivelse I II III IV

VI VII VIII

For at blive optaget på verdensarvlisten skal steder være af enestående universel værdi og opfylde mindst ét ud af ti udvælgelseskriterier (Tabel 3). Disse kriterier beskrives i Operational Guidelines for the Implementation of the World Heritage Convention.

Repræsenterer et mesterværk af menneskelig kreativitet og genialitet. Viser en vigtig udveksling af menneskelige værdier, over et tidsrum eller indenfor et kulturområde i verden, med udvikling af arkitektur, teknologi, monumental kunst, byplanlægning eller landskabsudformning. Bærer et enestående, eller i det mindste sjældent, vidnesbyrd om en kulturel tradition eller om en levende eller uddød civilisation. Er et fremragende eksempel på en type bygningsværk, arkitektonisk eller teknologisk samling, som illustrerer et eller flere betydelige trin i menneskets historie. Er et fremragende eksempel på en traditionel menneskelig bosættelse, jordbrug eller havbrug, som er repræsentativ for en kultur (eller flere kulturer), eller viser menneskets samspil med miljøet, specielt der hvor det er blevet sårbart under virkningen af irreversible forandringer. Berører eller er direkte knyttet til hændelser eller levende traditioner, med ideer eller overbevisninger, eller med kunstneriske eller litterære arbejder af universel betydning. Indeholder fantastiske naturfænomener eller områder med sjælden naturskønhed og æstetisk betydning. Er et fremragende eksempel på hovedperioder i jordens historie, hvor der var betydningsfulde geologiske processer i forhold til udviklingen af landformer, eller betydningsfulde geomorfologiske eller fysiografiske kendetegn.

Er et fremragende eksempel som repræsenterer betydningsfulde økologiske eller biologiske processer og udvikling af økosystemer på landjorden, i ferskvand, ved kysten eller i havet og udvikling af plante- og dyresamfund.

Indeholder de vigtigste og mest betydningsfulde naturlige leveområder for in-situ bevarelse af biologisk mangfoldighed, inklusive områder som indeholder truede arter, som har særlig universel værdi set fra et videnskabeligt synspunkt.

I Danmark er Roskilde Domkirke, Jellingemonumenterne, Kronborg Slot og Ilulissat Isfjord optaget på verdensarvlisten. Desuden arbejdes der på at få Stevns Klint optaget. 15

Naturparker med grønne korridorer i Region Sjælland – grundlag for naturturisme. Biomedia 2011

Geoparker En geopark er et naturskønt område med en geologisk arv af særlig geovidenskabelig betydning, som samtidig har en rækkevidde som integrerer andre naturscenarier og seværdigheder samt kulturelle interesser i et unikt naturområde.

Aftalen betød samtidig at en europæisk region, der ønsker at blive medlem af det globale netværk under UNESCO, opfordres til at indsende en komplet ansøgning til koordinationsudvalget i EGN, hvorved EGN fik ansvaret for at regulere medlemskab af UNESCO’s globale net af geoparker i Europa.

En geopark beskytter den geologiske arv, er grundlag for geovidenskabelig forskning og formidling og bidrager til den lokale udvikling i området ved udvikling af geoturisme.

Som godkendt medlem opnås rettighed til at anvende GGN’s logo og som europæisk geopark samtidig EGN’s logo.

Et nyt begreb blev i 2000 indført inden for naturparker: geoparker. Ligesom naturpark er geopark ikke et beskyttet begreb, og det anvendes i dag i en række forskellige sammenhænge. Men nogle geoparker er certificeret som European Geopark Network - EGN geoparker eller Global Geopark Network - GGN geoparker, hvilket er en kvalificering af geoparkerne i overensstemmelse med standarder som varetages af UNESCO. Antallet af certificerede geoparker har været i kraftig vækst lige siden begrebet blev introduceret.

En EGN/GGN geopark godkendes for en periode på 4 år, hvorefter medlemskabet tages op til revision. Herved sikres at kvaliteten af en godkendt geopark vedbliver at leve op til de kvalitetskrav, som netværket har fastlagt, og at logoet for geoparker fastholdes som et kvalitetsstempel af geoparken.

Baggrund I 2000 blev de første europæiske geoparker etableret i netværket EGN, European Geopark Network. Året efter, i 2001 fulgte UNESCO’s afdeling for naturvidenskab trop og underskrev en aftale med EGN, hvorved UNESCO gav netværket sin godkendelse.

Som medlem i EGN forpligter man sig til at arbejde aktivt i netværket. Det sker blandt andet ved deltagelse i de to årlige møder og ved markedsføring af de øvrige geoparker.

Der gik yderligere tre år og i 2004 blev endnu en aftale mellem EGN og UNESCO underskrevet, og de retningslinier, der var udarbejdet for at kunne blive optaget som en Geopark under EGN, blev anerkendt af UNESCO. Hermed var vejen banet for Global Geopark Network, GGN.

I de forløbne 10 år er antallet af EGN/GGN Geoparker vokset støt. Den 1. oktober 2010 var der 71 medlemmer af Global Geopark Network fordelt på 22 medlemslande. Heraf var de 37 geoparker medlem af European Geopark Netværk, fordelt på 15 europæiske lande. 16

Naturparker med grønne korridorer i Region Sjælland – grundlag for naturturisme. Biomedia 2011

Definition af en europæisk geopark En EGN Geopark er et område, der er blevet anerkendt som et særligt område af UNESCO/EGN på baggrund af sin vigtige geologiske arv på internationalt niveau.

Samtidig skal geoparken arbejde med lokale virksomheder for at fremme og støtte salg af nye lokale produkter, der relaterer til den geologiske arv i overensstemmelse med EGN’s retningslinier.

En geopark har til formål at beskytte den geologiske mangfoldighed, at formidle den geologiske arv til den brede offentlighed, såvel som at støtte en bæredygtig økonomisk udvikling af geoparkens område, primært gennem udvikling af geoturisme.

Netværket har samlet områder fra hele Europa, der deler disse mål, og som nu arbejder sammen for at nå dem. Netværket fungerer primært ved elektronisk kommunikation, hyppige koordinationsmøder, årlige konferencer og etablering af fælles projekter, hvorigennem geoparkerne kan udveksle ideer, erfaringer og ”best practice” og dermed støtte hinanden til at opfylde de fælles mål.

En geopark skal have klart definerede grænser og en tilstrækkelig arealmæssig udbredelse, så en reel territorial økonomisk udvikling kan finde sted. For at en geopark kan kvalificeres som en EGN geopark, skal den omfatte et vist antal geologiske lokaliteter af særlig betydning med hensyn til deres videnskabelige kvalitet, sjældenhed, æstetisk appel eller uddannelsesmæssige værdi. De fleste af lokaliteterne inden for geoparkens afgrænsning, skal være en del af den geologiske arv, men lokaliteterne kan også repræsentere arkæologiske, økologiske, historiske eller kulturelle interesser. Det som kendetegner en europæisk geopark i EGN er desuden, at den har en direkte indvirkning på området ved positiv påvirkning af lokalbefolkningens levevilkår og miljø. Det er et af geoparkens formål, at fremme lokalbefolkningens værdsættelse af områdets kulturarv og dermed deltage aktivt i områdets kulturelle vitalisering. En europæisk geopark forpligter sig til at eksperimentere med og forbedre metoder til at bevare den geologiske arv, og geoparken skal arbejde inden for det Europæiske Geopark Netværk (EGN) og derved arbejde aktivt for netværkets udvikling og samhørighed.

Figur 7. Udsigt i den ønskede EGN GeoPark Odsherred ved Diesebjerg mod Præstehøj. Den inddæmmede Lammefjord ses i baggrunden.

Naturparker med grønne korridorer i Region Sjælland – grundlag for naturturisme. Biomedia 2011

I Region Sjælland arbejdes med et geoparkprojekt i Odsherred Kommune, GeoPark Odsherred (Figur 7 og 8). Projektet er vedtaget som et ”fyrtårns-projekt” i kommuneplanen for 2009-2021. I januar 2010 blev der nedsat en styregruppe, som skal sikre projektets fremdrift og der forventes afsat midler på kommunens anlægsbudget de næste tre år til udvikling af geopark-projektet og til udarbejdelse af et prospekt til et geocenter. Region Sjælland bidrager til projektet med tilvejebringelse af viden og rådgivning og senest har Tilskudsudvalget i Region Sjælland bevilget midler til en række aktiviteter, som relaterer sig til projektet. Derudover deltager GeoPark Odsherred sammen med Region Sjælland i KULIFE’s forskningsprojekt, Diaplan (dialog og planlægning). Region Sjælland har, ud over den administrative kontakt til EGN medlemmer, deltaget i de årlige åbne EGN møder. Figur 8. Udsigt fra Vejrhøj i Odsherred ned over Sanddobberne, som er et eksempel på en barrierekyst og et yndet udflugtsmål for badegæster og fugleinteresserede.

Naturparker med grønne korridorer i Region Sjælland – grundlag for naturturisme. Biomedia 2011

EUROPARC’s charter for bæredygtig turisme EUROPARC Federation er en fælles europæisk sammenslutning af national- og naturparker og biosfæreområder mm. i Europa. EUROPARC Federation har omkring 440 medlemmer i 36 europæiske lande og koordinerer ”European Charter for Sustainable Tourism in Protected Areas”. Målet med alle Charter-projekter og -aktiviteter er beskyttelse af naturog kulturarv og en løbende forbedring af turismen i de beskyttede områder, så der tages hensyn til miljøet, den lokale befolkning, virksomheder samt besøgende. Naturpark Maribosøerne er det første naturområde i Danmark, som er blevet optaget i EUROPARC Federation og er nu under certificering efter charteret. Siden er Naturpark Åmosen og Nationalpark Thy (Figur 9) kommet til. Charteret for bæredygtig turisme er designet til beskyttede naturområder af enhver art. For at opnå status som certificeret efter charteret skal det beskyttede område opfylde en række krav: • Etableringen af et permanent forum, der skal rumme et partnerskab mellem park-myndighed, lokale kommuner, lokale naturbeskyttelsesorganisationer og repræsentanter for turistbranchen. • Udarbejdelse af en bæredygtig turismestrategi for det beskyttede område. Dette forløb skal behandle vigtige spørgsmål som angivet af Charteret og indeholde en handlingsplan for at opfylde de identificerede strategiske mål.

Figur 9. Udsigt over det centrale af Nationalpark Thy. Parken er et af de danske naturområder, der er optaget i EUROPARC.

Naturparker med grønne korridorer i Region Sjælland – grundlag for naturturisme. Biomedia 2011

Danske nationalparker Danske nationalparker er beskrevet i Lov om nationalparker (6. juni 2007) og har til formål: ”at skabe og sikre større sammenhængende naturområder og landskaber af national og international betydning”. ”Oprettelsen af nationalparker er med til at udvikle, sikre og bevare enestående dansk natur, landskaber og kulturhistoriske værdier. Ved at oprette nationalparker sikrer vi, at områdernes landskaber, de geologiske formationer og de kulturhistoriske værdier ikke går tabt men netop bliver bevaret og gjort synlige, så de kommer alle til gode. (…) Det giver dig samtidig bedre muligheder for friluftsliv. Du vil kunne komme til at opleve storslåede og flotte landskaber, se sjældne og truede arter og færdes i uberørte naturområder, hvor naturen helt får lov at passe sig selv. Hertil kommer, at nationalparkerne vil kunne medvirke til at styrke den lokale, erhvervsmæssige udvikling, f.eks. i form af øget turisme.” Fem områder (Figur 10) er udpeget som nationalparker efter en fase med pilotprojekter, der blev igangsat af regeringen i 2002. Nationalpark Thy blev den første danske nationalpark indviet i 2008. Året efter fulgte Nationalpark Mols Bjerge. Vadehavet blev indviet som nationalpark i efteråret 2010, mens de to sidste områder, Skjern Å og Kongernes Nordsjælland, forventes indviet i løbet af de næste få år.

Figur 10. Danmarks fem udpegede nationalparker (Naturstyrelsen 2011).

Nationalparker oprettes for at beskytte og formidle naturog kulturværdier. De er naturparker på nationalt niveau. De væsentlige forskelle i forhold til de regionale naturparker (blot kaldet ”naturparker”) består i at nationalparker rummer natur af national interesse, har en særlovgivning og modtager statslig finansiering.

Den danske model for nationalpark er ikke klassificeret til IUCNkategori II ”Nationalpark”. Betegnelsen nationalpark er ikke beskyttet og bruges generelt om mange beskyttede områder over hele verden. Den første nationalpark i verden var Yellowstone National Park, der blev etableret i 1872 i USA.

Naturparker udspringer af lokale initiativer. De er baseret på beskyttelse af natur og kultur af regional interesse, frivillig indsats og lokal/regional finansiering.

Naturparker med grønne korridorer i Region Sjælland – grundlag for naturturisme. Biomedia 2011

Friluftsrådets naturparkkoncept Friluftsrådet igangsatte i 2009 et projekt om implementering af et naturparkkoncept med en mærkningsordning i Danmark. Projektet indledes med en 2-årig pilotfase.

Pilotfasen skal medvirke til at lave forsøg med lokal forvaltning af naturområder ved eksempelvis høslætlaug, kogræsserlaug, lokale grupper i lighed med Fugleværnsfondens reservatgrupper mv. Forsøgene skal udmøntes i udarbejdelse af rammer for anvendelse af lokal forvaltning af naturområder.

Baggrunden for projektet om naturparker er blandt andet at give de områder, der ikke opnår at blive nationalparker en mulighed for at opnå en anerkendelse for deres arbejde, og at udbrede den arbejdsmetode, der er blevet anvendt i forbindelse med processen om forberedelse af nationalparker.

De deltagende naturparker vil i en to-årig pilotfase skulle udvikle en certificeringsordning for naturparker af regional betydning i Danmark. Den enkelte naturpark vil modtage mærkningen for en 4-årig periode. Derefter kan der søges om fornyet mærkning.

Arbejdsmetoden har givet et løft til forvaltningen af de pågældende områder gennem en udstrakt borgerinddragelse og en helhedsorienteret tilgang (Figur 11). I formålet beskrives at danske naturparker skal: • skabe bedre forhold for dyr og planter, udvikle økologiske sammenhænge, samt styrke biodiversitet og naturkvalitet • skabe plads til mere dynamisk natur • styrke befolkningens muligheder for at dyrke friluftsliv og opleve naturen (Figur 12) • bevare den kulturelle arv og mangfoldigheden i kulturlandskabet • skabe naturglæde, stolthed, identitet og gode oplevelser for befolkningen og områdets gæster • bruge borgerinddragelse som et bærende element i etableringen, udviklingen og opretholdelsen af naturparkerne • bidrage til at drift og produktion understøtter målsætningerne med naturparken • fremme økonomisk og social udvikling i samfundene i og omkring naturparken • være et forbillede for forvaltningen af det danske landskab

Figur 11. Friluftsrådets hjemmeside, hvor naturparkkonceptet debatteres (Friluftsrådet 2010).

Naturparker med grønne korridorer i Region Sjælland – grundlag for naturturisme. Biomedia 2011

Henvisninger Dudley N 2008. IUCN. Guidelines for Applying Protected Area Management Categories 8th European Geopark Conference, Idanha-a-Nova, Portugal 2009. Geopark. www.europeangeoparks.org (oktober 2010). EUROPARC. http://www.european-charter.org/home/ (januar 2011) European geoparks http://www.europeangeoparks.org (juni 2010). Feilberg J & Schneekloth M 2005. Naturpark Åmosen-Tissø Specialrapport: Naturværdier. – Udarbejdet til Styregruppen for Naturpark Åmosen-Tissø. Vildnis. Friluftsrådet 2009. Notat om naturparkprojekt. Friluftsrådet. http://www.friluftsraadet.dk/2433 (juni 2010). Globalgeopark. http://www.globalgeopark.org (juni 2010).

IUCN. http://www.iucn.org (juni 2010). IUCN og EUROPARC 1999. Interpretation and Application of the Protected Area Management Categories in Europe. Magma Geopark Conference, Egersund, Norge 2010. Professor Patrick Mc Keever, EGN advisory committee, pers.com. Naturstyrelsen. http://nationalparker.naturstyrelsen.dk/ (januar 2011). Miljøministeriet 2010. Lov om nationalparker. Retsinformation www.retsinformation.dk/Forms/ R0710.aspx?id=13117 (juni 2010). UNESCO. http://whc.unesco.org/en/35/ (december 2010). WDPA. World Database On Protected Areas http://www.wdpa.org (juni 2010).

Figur 12. Naturturister går i land på Albuen i Nakskov Fjord.

Naturparker med grønne korridorer i Region Sjælland – grundlag for naturturisme. Biomedia 2011

I de europæiske landes arbejde med udpegning af områder efter habitatdirektivet indgår en opdeling af Europa i biogeografiske regioner.

Dette er vigtigt set i lyset af at klimaet forandrer sig i verden. Ændres klimaet i Europa samtidig med at den biologiske mangfoldighed søges bevaret, er det nemlig nødvendigt at skabe plads til, at arter kan migrere til nye steder med passende klimatiske betingelser.

Ved opdeling i biogeografiske regioner ser man efter naturtyper og arter, der optræder sammen og findes i regioner med lighedspunkter i henseende til klima, højde og geologi. Dette giver et mere retvisende billede af deres status på verdensplan, end hvis der udelukkende fokuseres på forhold inden for landenes egne grænser.

Så arbejdet med naturparker kan også betyde, at naturen i Region Sjælland gøres mere robust i forhold til at tilpasse sig klimaændringerne som følge af global opvarmning. Der forventes, at der kan ske et betydeligt tab af biodiversitet som følge af en hurtig global opvarmning.

EU er inddelt i syv biogeografiske terrestriske regioner (Tabel 4 og Figur 13) og fire biogeografiske marine regioner (Figur 13). Danmark ligger i to af de terrestriske og to marine regioner, med hele Sjælland og omgivende øer i den kontinentale region, og i den Marine Østersøregion.

Henvisninger EU 2009. Rapport fra kommissionen til rådet og europa-parlamentet. – Sammenfattende rapport om bevaringsstatus for naturtyper og arter i medfør af habitatdirektivets artikel 17. - Bruxelles. Naturstyrelsen. http://www.naturstyrelsen.dk/Naturbeskyttelse/Natura 2000/Hvad_er_Natura_2000/Europaeiske_omraader/ (januar 2011).

Biogeografiske regioner

Når et naturområdes bevaringsstatus skal vurderes er det fornuftigt at tage udgangspunkt i områdets biogeografiske placering. Ved at arbejde for at bevare naturområder og etablere korridorer i Region Sjælland, arbejdes der også for at bevare natur i den kontinentale region. Tabel 4. Oversigt over Europas biogeografiske regioner (efter Naturstyrelsen 2011). Biogeografisk region

Medlemslande

Atlantisk region

Finland, Frankrig, Italien, Polen, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Sverige, Tyskland og Østrig (Alperne, Appenninerne, Karpaterne, Pyrenæerne og de nordlige Fennoskandiske bjerge) Belgien, Danmark, Frankrig, Holland, Irland, Portugal, Spanien, Storbritannien og Tyskland

Boreal region

Estland, Finland, Letland, Litauen og Sverige

Kontinental region

Belgien, Danmark, Frankrig, Italien, Litauen, Luxembourg, Polen, Slovenien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland og Østrig

Makaronesisk region

Portugal og Spanien (Atlanterhavsøerne)

Middelhavsregion

Cypern, Frankrig, Grækenland, Italien, Malta, Portugal og Spanien

Pannonisk region

Slovakiet, Tjekkiet og Ungarn

Alpin region

Naturparker med grønne korridorer i Region Sjælland – grundlag for naturturisme. Biomedia 2011

Figur 13. Europas biogeografiske regioner. ALP = Alpin region; ATL = Atlantisk region; BOR = Boreal region; CON = Kontinental region; MAC = Makaronesisk region; MED = Middelhavsregion; PAN = Pannonisk region; MATL = Marin atlantisk region; MBAL = Marin Østersøregion; MMAC = Marin makaronesisk region; MED = Marin Middelhavsregion (EU 2009).

Naturparker med grønne korridorer i Region Sjælland – grundlag for naturturisme. Biomedia 2011

Naturparker Naturparkbegrebet Ordet ”naturparker” kan ses som et samlet begreb, der sammenfatter alle beskyttede naturområder, der forvaltes og udvikles som besøgsområder med mulighed for bæredygtig turisme. Områderne kan så deles op i forhold til, om de har regional eller national betydning. For den sags skyld kan der også være lokale og internationale naturparker. I Tabel 5 præsenteres kort naturparkbegrebet som samlebegreb.

Naturparker kan ses som et modstykke til naturreservater, hvis mål som udgangspunkt alene er naturbeskyttelse. Naturreservater kan dog godt fungere som kerneområder i naturparker, men ikke omvendt. De to hovedtyper af beskyttede naturområder, naturparker og naturreservater, kan også findes i forskellige overgangsformer, ligesom et reservat nogle gange kan blive forvaltet, som var det en naturpark. Fx vil Natura 2000-områder som udgangspunkt kunne ses som reservater, da de alene er sat op med beskyttelsesformål, men i den konkrete forvaltning vil de kunne blive forvaltet mere som naturparker: Naturpark Maribosøerne er også et Natura 2000-område for størstedelen af sit areal. Se Tabel 6 for definitioner.

Brugen af de forskellige begreber indenfor genren er med til at skabe forvirring: ”Naturpark” benyttes synonymt for regionale naturparker, og en ”nationalpark” i Danmark er en naturpark af national betydning. Men et sådant område kan ikke nødvendigvis klassificeres efter IUCN’s kategori II: Nationalparker.

Begrebet ”beskyttede naturområder” (Tabel 6) skrives internationalt blot ”beskyttet område” (protected area). Men et beskyttet område kan for den ikke indforståede være, hvad som helst. Der mangler det lille ord ”natur” for, at det er forståeligt i en bredere sammenhæng. Alternativt kræves mange års brug af begrebet, for at det bliver almindeligt forbundet med naturområder, som det nu efterhånden er sket med brugen af begrebet ”naturparker”.

I lande som Spanien, Frankrig, Italien, Litauen og Tyskland arbejdes både med nationalparker og regionale naturparker. I de fleste lande indgår ”regional” i betegnelsen for regionale naturparker. Dette er dog ikke tilfældet i Tyskland og i Danmark.

Naturparker - opdeling

Lokale Regionale Nationale Internationale

Beskrivelse af begrebet

Døllefjelde-Musse Naturpark kan fx betragtes som en lokal naturpark. Kan også kaldes naturparker. Ofte bruges begrebet regionale naturparker. Eksempler er Naturpark Åmosen og Naturpark Maribosøerne. Kaldes nationalparker. Vadehavet kan fx betragtes som en international naturpark!

Begreb brugt i tekst

Kort definition

Naturparker (overordnet begreb)

Beskyttede naturområder, der bliver udviklet som besøgsområder med mulighed for bæredygtig turisme.

Beskyttede naturområder etableret og forvaltet alene med henblik på naturbeskyttelse. Naturreservater og naturparker. Se særlig Beskyttede naturområder definition side 8. Naturområder Områder med et større naturindhold. Naturreservater

Tabel 5. Naturpark som begreb og en beskrivelse af hvad det dækker over.

Tabel 6. Oversigt over hovedbegreber for naturområder.

Naturparker med grønne korridorer i Region Sjælland – grundlag for naturturisme. Biomedia 2011

Karakteristik af regionale naturparker Regionalt Netværk for Naturparker i Region Sjælland har i 2009 formuleret en karakteristik af naturparker i regional sammenhæng. I dette afsnit bruges begrebet naturpark som synonym for regional naturpark.

som både fokuserer på sikring, vedligeholdelse og evt. forbedring af naturog kulturværdier (pleje og evt. genopretning) og på planlægning for friluftsliv, herunder passende styring af besøgstrykket. Samarbejde med lokalbefolkning Ved oprettelse af en naturpark etableres et naturparkråd eller tilsvarende, hvor alle vigtige aktører i eller ved området er repræsenteret. Samarbejde og inddragelse af lokale aktører er vigtig for at sikre bred opbakning. Lokalsamfundene skal i videst muligt omfang kunne drage fordel af at have en naturpark.

Definition Naturparker er i denne sammenhæng større naturområder af regional betydning. De vil ofte også indeholde naturområder af national og international betydning. De er velafgrænsede og sammenhængende med stor landskabelig skønhed, naturrigdom og kulturhistorisk værdi. De repræsenterer landskaber karakteristiske for landets forskellige egne, som bør nyde særlig beskyttelse af hensyn til nuværende og kommende generationer (Boks 2).

Naturparker forbinder naturbeskyttelse med udnyttelse til friluftsliv og lokalt erhvervsliv, idet naturparkbegrebet øger mulighed for markedsføring (branding) af lokalt producerede produkter og giver øgede muligheder for turistomsætning. Besøg af turister giver øget fokus på, hvilke steder det har særlig interesse at værne om, fordi de tillægges værdi af de besøgende.

Væsentlige forudsætninger Borgerinvolvering er et bærende element i skabelsen og opretholdelsen af naturparker. Det skaber forståelse, medansvar og konstruktive aktører. Kommunen kan beslutte ved kommuneplantillæg at oprette en naturpark. Tiltag og aktiviteter tager udgangspunkt i frivillighed. Realisering tager udgangspunkt i eksisterende arealbindinger som plan- og naturbeskyttelseslovens generelt regulerende bestemmelser, eventuelle fredninger, vildtreservater mm.

Boks 2. Definition af regionale naturparker Naturparker er større naturområder af regional betydning. De vil ofte også indeholde naturområder af national og international betydning.

Planlægning Naturparker etableres formelt via kommuneplanlægningen - typisk som særlige kommuneplantillæg, hvor naturparken afgrænses og planmæssige retningslinier fastlægges. Det er bindende for offentlige myndigheders planlægning og sikrer dermed naturparkens legalitet. Der udarbejdes en samlet forvaltningsplan (naturparkplan) for området

De er velafgrænsede og sammenhængende med stor landskabelig skønhed, naturrigdom og kulturhistorisk værdi. De repræsenterer landskaber karakteristiske for landets forskellige egne, som bør nyde særlig beskyttelse af hensyn til nuværende og kommende generationer. Regionalt Netværk for Naturparker i Region Sjælland 2009

Naturparker med grønne korridorer i Region Sjælland – grundlag for naturturisme. Biomedia 2011

Formidling Natur- og kulturformidlingen bygger på en samlet planlægning af naturparkens bæreevne, der også styrer, hvor friluftsliv kan finde sted og med hvilket omfang og karakter i forhold til de værdier, der ønskes beskyttet. Der produceres et fælles, ensartet formidlingsmateriale (herunder hjemmeside) for området. Der vil normalt være mindst et formidlingscenter med en tilhørende naturvejleder knyttet til en naturpark.

Naturparker og nationalparker Regionale naturparker kan rumme de samme kvaliteter med hensyn til landskab, naturog kulturværdier som nationalparker. Naturparker er imidlertid lokalt udpegede og er ikke omfattet af særlovgivning som nationalparker. Både naturparkernes og nationalparkernes indhold er baseret på frivillighed, aktiv involvering af borgere og interesse- og erhvervsorganisationer samt engagement i de enkelte kommuner og i lokalbefolkningen.

Logo Der udvikles et særligt logo for hver naturpark (Figur 14). Logoet går igen i al formidling og kan eventuelt bruges til mærkning efter nærmere kriterier af lokale produkter og hos virksomheder i området. Eventuelt kan man ved indgange til området foretage afmærkning med logoet på pæle e.l. Logoet bør findes på alle faciliteter opsat for friluftslivet og på informationstavler.

Figur 14. Eksempler på logoer fra naturparker af regional betydning i Region Sjælland.

Naturparker med grønne korridorer i Region Sjælland – grundlag for naturturisme. Biomedia 2011

Præstø Fed

Naturparker med grønne korridorer i Region Sjælland – grundlag for naturturisme. Biomedia 2011

Naturparker i historisk perspektiv Naturparkstatus som værktøj til sikring af større landskaber med alsidigt, fredningsmæssigt indhold har eksisteret i Europa siden 1910. De første nationalparker i Europa blev etableret i Sverige. I mange lande har begrebet naturparker omfattet både nationale og regionale naturparker.

og værdifulde naturområder ved søerne. En del arealer var almindelige, dyrkede marker, hvor truslen primært var sommerhusudstykning. Gennemførelsen af disse fredninger blev meget bekostelige, og for at tydeliggøre visionen med området, lancerede konsulenten tanken om en naturpark ved Tystrup-Bavelse Søerne. Naturparktanken blev videreført i arbejdet i slutningen af 1960’erne i Naturfredningskommissionen. Her drøftede man midler til sikring af ”det åbne land” og særligt værdifulde landskaber, og i den forbindelse blev naturparkerne beskrevet. Betænkningen fik i den forbindelse to vigtige bilag. Det ene var fra Statens Naturfrednings- og Landskabskonsulent. Det viste en zonering af hele landet efter fredningsinteresser på et Danmarkskort (ca. 1:1.000.000) (Figur 15). Sikringen af de mest værdifulde dele som naturparker blev nærmere beskrevet i bilaget.

Hvor nationalparkerne typisk har været store områder med vild og oprindelig natur, bjerge og kyster og med staten som hovedejer, så er regionale naturparker typisk områder i ekstensivt udnyttede kulturlandskaber med både naturmæssige og kulturhistoriske interesser. For både nationalparker og regionale naturparker er det ønsket, at de skal kunne bruges til friluftsliv. I Tyskland, Italien, Spanien, Litauen, Frankrig m.fl. har man et system med både nationalparker og regionale naturparker, mens lande som Storbritannien, Sverige, Norge og Finland kun har nationalparker og ingen regionale naturparker.

Det andet bilag om emnet var fra Naturfredningsrådet, der på et tilsvarende kort viste landets mest naturvidenskabeligt værdifulde områder og beskrev dem (Figur 16). Rådet tilsluttede sig i princippet tanken om sikring af større, værdifulde landskaber som naturparker, hvori så de fleste af landets større og naturvidenskabeligt mest værdifulde områder skulle være beliggende. I beskrivelsen påpegede rådet også den almindelige nytte for husholdning med naturresurser og miljøbeskyttelse, som sådanne større områder kunne få.

Naturparker i Danmark Herhjemme blev naturparktanken aktuel i forbindelse med 1960’ernes velstandsstigning, hvor der kom pres på værdifulde kyst- og indlandsområder til sommerhusudstykning. Dengang, før loven om byog landzoner trådte i kraft i 1969, skulle der ved fredning betales erstatning for den fortjeneste, som en lodsejer kunne opnå, hvis vedkommende ville udstykke til sommerhuse. Det var det daværende Overfredningsnævns fortolkning af den gældende naturfredningslovens herostratisk berømte § 22.

Begrebet ”naturpark” kom dog ikke med i den ny naturfredningslov, men i den nyformulerede formålsparagraf hed det, at loven skulle anvendes ”til sikring af større landskaber og andre områder…” som havde betydning for bevarelse af natur og kulturhistorie og for friluftslivet. Figur 17 viser forslag til naturparker i Region Sjællands område frem til 1970.

Statens Naturfrednings- og Landskabskonsulent var i 1960’erne gået i gang med at gennemføre nogle store fredninger omkring TystrupBavelse Søerne for gennem en større fredningsplan at sikre landskaber

Naturparker med grønne korridorer i Region Sjælland – grundlag for naturturisme. Biomedia 2011

Figur 15. Kort med zonering af områder med fredningsinteresser. De grønne områder var muligt grundlag for udpegning af naturparker.

Figur 16. Naturfredningsrådets kort med videnskabeligt værdifulde områder - mulige naturparker.

Naturparker med grønne korridorer i Region Sjælland – grundlag for naturturisme. Biomedia 2011

Eksempler på områder med naturparkplanlægning I 1970’ernes første halvdel arbejdede flere af de daværende fredningsplanudvalg med naturparkplaner. Eksempler på områder aktuelle i 70’erne er Tystrup-Bavelse Sø – Vestsjællands Amt Vestsjællands Naturpark – Vestsjællands Amt Naturpark mellem Roskilde og Ringsted – Frederiksborg, København og Roskilde Amter Holme Å Naturpark – Ribe Amt Gudenåens kilder – Vejle Amt Rørbæk Sø – Vejle Amt Vejle ådal – Vejle Amt Jyske Ås – Nordjyllands Amt Mols Bjerge – Århus Amt Midtjyske Søhøjland – Århus, Ringkøbing og Vejle Amter Ulfborg-Stråsø Bakkeø – Ringkøbing Amt Naturparkredegørelserne blev for nogle områders vedkommende rekvireret hos et konsulentfirma af fredningsplanudvalget, mens udvalgenes sekretariater for de øvriges vedkommende selv stod for planlægningen. Under planprocessen blev materialet løbende forelagt udvalgene med deres blandede politiske og organisationsmæssige sammensætning. Ingen af de nævnte områder opnåede formel status som naturparker. Dette skyldtes, at en sådan status faktisk ikke eksisterede; men gennem fredninger, arealopkøb, naturpleje, bedring af adgangsforhold og naturformidling skete der i vekslende omfang en del, som gjorde, at områderne efterhånden i praksis kom til at fungere som naturparker.

Figur 17. Forslag til naturparker i Region Sjælland frem til 1970.

Naturparker med grønne korridorer i Region Sjælland – grundlag for naturturisme. Biomedia 2011

Forløbet efter 1970’erne Med overførslen af fredningskompetencen til amterne i 1977 kom naturparkbegrebet noget i baggrunden, også fordi konsulentembedet, der havde været en drivende kraft, kom til at indgå i Fredningsstyrelsen fra midten af 1970’erne og andre temaer i fredningsarbejdet i en årrække fik højere prioritet. I 1980’erne kom naturparkbegrebet atter op, fordi man fra de daværende oppositionspartiers side stillede forslag til Folketingsbeslutning vedrørende deres oprettelse. Det førte til en fredningsanalytisk gennemgang af landets ”større danske naturområder”. Efter en længere redaktionsperiode udkom resultatet som en flot bog (Fredningsstyrelsens 3. kontor 1984, Figur 19). En egentlig genoplivning af det praktiske arbejde med at oprette naturparker blev det dog ikke til. Figur 18 viser forslag til naturparker og lignende i Region Sjælland stillet mellem 1970 og 2000. I 1994 oprettes Naturpark Maribosøerne på initiativ fra Storstrøms Amt, og Nordisk Ministerråd udpeger i 1996 flere mulige marine reservater i Danmark. Dette skyldes, at Ministerrådet siden begyndelsen af 1970’erne stod for en række projekter vedrørende udpegning af nordisk værdifulde, større naturområder, hovedsageligt med henblik på landområder. I 1990’erne blev dette arbejde fulgt op med et pionerarbejde om udpegning af marine områder, som her kan sidestilles med mulige marine naturparker (inkl. tilhørende kystområder).

Figur 18. Forslag til naturparker og reservater i Region Sjælland mellem 1970 og 2000.

Naturparker med grønne korridorer i Region Sjælland – grundlag for naturturisme. Biomedia 2011

Efter 2000: Nationalparker og regionale naturparker I 2001 anbefalede Wilhjelmudvalget, at der skulle etableres ”større nationale naturområder” for at styrke naturen. Året efter tog miljøministeriet initiativ til at igangsætte pilotprojekter for nationalparker. Fra 2003-2005 blev der gennemført i alt syv pilot- og tre undersøgelsesprojekter. Undersøgelsesprojekterne var især støttet af Friluftsrådet. Loven om nationalparker blev vedtaget i 2007 (se også side 20).

Adskillige kommuner og amter (indtil udgangen af 2006) arbejdede samtidigt med et regionalt naturpark-koncept, ofte som et samarbejde mellem flere kommuner. Et udviklingsprojekt blev igangsat af Friluftsrådet i 2009 i samvirke med interesserede kommuner landet over (se også side 21). Projektet er støttet af Danske Regioner m.fl. I Region Sjælland er der efter 2000 foreslået tilsammen 27 naturområder som naturparker (Figur 20).

Figur 19. Albuen har været blandt naturparkkandidaterne siden 1967.

Naturparker med grønne korridorer i Region Sjælland – grundlag for naturturisme. Biomedia 2011

Figur 20. Forslag til naturparker i Region Sjælland efter 2000 og signaturforklaring.

Naturparker med grønne korridorer i Region Sjælland – grundlag for naturturisme. Biomedia 2011

Henvisninger Bach Rasmussen, J & Vestsjællands Amtskommune 1969/1989. Vestsjællands Naturpark. Spadsere-, cykel- og bilture. Frilufts- og turistkort med oplysninger om seværdigheder, overnatningsanlæg, spisesteder mv. – Vestsjællands Amtskommune med støtte fra tipsmidlerne. Danmarks Naturfredningsforening 2004. Fremtidens Natur i Danmark. Lundsgaard R (ed.). – Danmarks Naturfredningsforening & Forlaget Rhodos. Danmarks Naturfredningsforening 2010. Velegnede lokaliteter for marine nationalparker. – Rapport udarbejdet af Goldberg C & Nejrup L, Orbicon A/S for Danmarks Naturfredningsforening. Fredningsstyrelsens 3. kontor 1984. Danmarks større nationale naturområder. – Miljøministeriet, Fredningsstyrelsen. Friluftsrådet 2003. Friluftsrådets forslag til danske nationalparker. – Kort. GeoPark Odsherred, Kortmateriale. http://www.odsherred.dk/lib/file.aspx?fileID=2166&target=blank (oktober 2010). Guldborgsund Kommune, Kommuneplan 2009-2021. http://www.guldborgsund.dk/Politik/Kommuneplaner.aspx (oktober 2010). Friluftsrådet, Kreds Storstrøm, Friluftsliv i Guldborgsund Kommune. http://www.friluftsraadet.dk/files/pdf/ Guldborgsund-web2.pdf (oktober 2010). Lolland Kommune, forslag til Kommuneplan 2010-2022 med tilhørende miljøvurdering. http://www.lolland.dk/Politik_og_planer /Forslag_til_kommuneplan.aspx (oktober 2010). Nationalparker, pilot- og undersøgelsesprojekter 2003. http://nationalparker.skovognatur.dk/Om/Historien/Pilot.htm (oktober 2010).

Naturfredningsrådet 1967. Om naturparker i Danmark Bilag 6. Naturpark Maribosøerne 1994. GIS-lag tilsendt juni 2010 fra Guldborgsund Kommune. Naturpark Nakskov Fjord, Naturpark Nakskov Fjord. Fra idé til handling – et visionsoplæg. http://www.nakskovfjord.dk/mediafiles/90/other/naturpark_nakskov_f jord_5_formindsket.pdf (oktober 2010). Naturpark Åmosen 2005/2010. http://naturparkaamosen.dk/ (oktober 2010). Naturstyrelsen. http://nationalparker.naturstyrelsen.dk/Om/Historien/ (marts 2011) Nordisk Ministerråd 1996. Marina reservat i Norden, Del II. – TemaNord 1996:546. Sekretariatet, Fredningsplanudvalg STAM 1976. Idéskitse for anvendelse af naturområderne i Storstrøms amt. – Fredningsplanudvalget for Storstrøms Amt. Storstrøms amtskommune. Sekretariatet, Fredningsplanudvalgene 1962. Notat vedrørende forslag til naturpark mellem Roskilde og Ringsted. – Fredningsplanudvalgene for Frederiksborg, København og Roskilde amtsrådskredse. Skjoldungelandet. Kortmateriale. http://www.lejre.dk/Skjoldungelandet/ Skjoldungelandet-ogNationalparken.5362.aspx (oktober 2010). Stevns Klint http://www.stevns.dk/page5171.aspx (oktober 2010). Storstrøms Amt 2006. Regionplan 2005-2017. December 2005. – Storstrøms Amtsråd. Vordingborg Kommune, Kommuneplan 2009-2021. http://www.vordingborg.dk/cms/site.aspx?p=16810 (oktober 2010). Værdifulde geologiske områder, Kortmateriale. http://www.blst.dk/ LANDSKABET/Landskab/GeologiskeInteresser (oktober 2010).

Naturparker med grønne korridorer i Region Sjælland – grundlag for naturturisme. Biomedia 2011

Planlagte naturparker i Region Sjælland I Region Sjælland er der i dag særlig fokus på 10 naturparker, som enten er etableret, eller er ved at blive det (Tabel 7, Figur 21). Flere af naturparkerne arbejder også på en national eller international klassificering som beskyttet naturområde. Stevns Klint er med fordi området ved en eventuel optagelse på verdensarvlisten, forvaltnings- og konceptmæssigt svarer til at blive etableret som en naturpark. Ud over de 10 nævnte er der flere forslag til nye naturparker i de gældende kommuneplaner. Forslagene er dog endnu kun naturparker på papiret, hvorfor de er udeladt af oversigten. Det gælder forslag om naturparker i Det sydlige Smålandsfarvand, ved Hyllekrog-Rødsand og Karrebæk Fjord-Dybsø Fjord-Knudshoved Odde (Figur 20). Tabel 7. Status over 10 planlagte naturparker i Region Sjælland. Naturparker

Status, klassifikation (12.2010)

GeoPark Odsherred

Arbejder for at opnå status som Geopark i EGN

Skjoldungelandet

Arbejder for at opnå status som nationalpark i Danmark

Naturpark Åmosen

Deltager i Friluftsrådets mærkningsordning mht. naturparker i Danmark, medlem af EUROPARC

Tystrup-Bavelse Søerne

Naturparkbegreb bruges, men forvaltningsplan mv. mangler

Stevns Klint Præstø Fjord

Arbejder for at opnå status som Verdensarvsområde, UNESCO Deltager i Friluftsrådets mærkningsordning mht. naturparker i Danmark

Nationalpark Møn

Medtaget i kommuneplanen som ønsket nationalpark

Guldborgsund Naturpark Naturpark Maribosøerne Naturpark Nakskov Fjord

Deltager i Friluftsrådets mærkningsordning mht. naturparker i Danmark Arbejder på at udarbejde en bæredygtig turismestrategi ift. EUROPARC’s charter Der arbejdes lokalt for naturparken, bl.a. er der etableret en lokal forening af erhvervsdrivende

Figur 21. Planlagte naturparker i Region Sjælland 37

Naturparker med grønne korridorer i Region Sjælland – grundlag for naturturisme. Biomedia 2011

Naturparker i internationalt perspektiv I Storbritannien og Skandinavien har man en lang tradition for at etablere nationalparker. Dette afspejles i Tabel 8, hvor antallet af regionale naturparker og nationalparker er opstillet.

Vi har valgt særligt at beskrive regionale naturparker i Tyskland, Frankrig og Litauen, fordi de i disse lande har en stor udbredelse og en lærerig historie. Ligesom de er velorganiserede og rummer stor inspiration.

I Storbritannien, Sverige, Norge og Finland findes mange nationalparker og ingen regionale naturparker. Lande som Tyskland, Frankrig, Litauen, Italien og Spanien har derimod både nationalparker og et stort antal regionale naturparker.

Let tilgængelig information findes på nettet, og der er mange gode eksempler på markedsføring. Danmark har et geografisk og kulturelt fællesskab med Tyskland, Frankrig og Litauen og vi kan let dele metoder og indgå i samarbejde med disse lande. Naturparker i Tyskland, Frankrig og Litauen har en stærk kobling til bæredygtig udvikling. De ser naturparker som et instrument til at bevare og udvikle beskyttede naturområder og til at fremme lokale økonomiske og menneskelige resurser.

Tabel 8. Antal regionale naturparker og nationalparker i udvalgte europæiske lande. Land

Regionale naturparker

Nationalparker

Storbritannien

Sverige

Norge

Finland

Danmark

2(5)ª

3(5)b

Tyskland

101

Frankrig

Litauen

Italien

140

Spanien 124 14 ª Naturpark Maribosøerne og Naturpark Åmosen (Figur 22) (+ Tystrup-Bavelse Naturpark, Farum Naturpark, Søllerød Naturpark) b Nationalparkerne Thy, Mols Bjerge, Vadehavet (+ Skjern Å og Kongernes Nordsjælland)

Figur 22. Naturpark Åmosen har Sjællands eneste ”elv”, Halleby Å ved Øresø Mølle.

Naturparker med grønne korridorer i Region Sjælland – grundlag for naturturisme. Biomedia 2011

Naturparker i Tyskland Naturparker er en beskyttet betegnelse i Tyskland under den tyske naturbeskyttelseslov, der kombinerer beskyttelse og udnyttelse af naturen og landskabet på delstatsniveau. De kan derfor bedst sidestilles med regionale naturparker, da der også findes nationalparker i Tyskland. De tyske naturparker omfatter 101 beskyttede naturområder og dækker 25 % af landet (Figur 23). Desuden er der etableret 15 biosfæreområder i landet, der på mange måder ligner naturparker i deres opbygning (Figur 24).

Sammenslutningen af tyske naturparker VDN - Der Verband Deutscher Naturparke - stiftet i 1963 - beskriver naturparker som model-landskaber til udvikling af landdistrikterne, hvor der søges en balance mellem uspoleret natur, økonomisk velfærd og god livskvalitet. VDN er et af de stiftende medlemmer af EUROPARC. Naturparkbevægelsen i Tyskland fik i 1957 oprettet den første naturpark; Naturpark Hoher Vogelsberg og inden udgangen af 1964 var i alt 25 naturparker etableret. Naturparkerne er velorganiserede og rummer mange tilbud og aktiviteter inden for ferie og friluftsliv, skoletjeneste, naturvejledning mm. Desuden er der salg af lokale fødevarer, ”Naturparkspecialiteter”, og de sælges online på naturparkernes hjemmesider.

Figur 23. I Tyskland findes 101 naturparker (farvet grønt) og de udgør 25 % af landet!

Naturparker med grønne korridorer i Region Sjælland – grundlag for naturturisme. Biomedia 2011

VDN har lavet en fælles hjemmeside for alle naturparkerne med grundig information om organisation, historie og aktiviteter (www.naturparke.de). Her kan der også linkes til de fleste (97 af 101) naturparkers egne hjemmesider.

Specialuddannede ”kvalitets-spejdere” står for at evaluere arbejdet inden for de fem indsatsområder i de enkelte naturparker. Naturparker, der får mindst 250 point ud af 500 mulige point og samtidig får mindst 20 point for hvert indsatsområde, bliver tildelt udmærkelsen ”Qualitäts-Naturpark”. Parker, der ikke når disse point får betegnelsen ”Partner Qualitätsoffensive Naturparke”.

Siden 2004 har VDN iværksat en ”Qualitätsoffensive” for naturparker. Målet er at give et værktøj til at naturparker løbende kan forbedre kvaliteten af deres arbejde og deres tilbud. Deltagelse i dette kvalitetsinitiativ er frivilligt for den enkelte naturpark.

Naturparker med udmærkelsen modtager et certifikat og får mulighed for at annoncere med det på markedsføringsmateriale. Begge udmærkelser er begrænset til fem år. Naturparkerne skal herefter ansøge igen.

Kvalitetsinitiativet er også et redskab til at gøre det klart, at naturparker har et betydeligt potentiale for en integreret udvikling af naturbeskyttelse, bæredygtig turisme, miljøundervisning og bæredygtig regional udvikling.

Til dato har 59 naturparker udmærkelsen ”Qualitäts-Naturpark” og fem naturparker har udmærkelsen ”Partner Qualitätsoffensive Naturparke” (Figur 25).

I kriterierne for udvælgelsen indgår grundlæggende oplysninger om parkerne, og der skal besvares i alt 87 spørgsmål inden for fem indsatsområder. For hvert indsatsområde kan der scores op til 100 point, dvs. i alt kan scores op til 500 point.

Det omfattende og inspirerende katalog med kvalitetsinitiativet for naturparker kan downloades på hjemmesiden: http://www.naturparke.de/projekte_qualitaetsoffensive.php

Figur 24. I Biosphärenreservat Südost-Rügen fremmes bæredygtige transportformer, bl.a. cyklisme.

Naturparker med grønne korridorer i Region Sjælland – grundlag for naturturisme. Biomedia 2011

Figur 25. Kort over tyske naturparker med udmærkelser.

Naturparker med grønne korridorer i Region Sjælland – grundlag for naturturisme. Biomedia 2011

Naturparker i Frankrig I dag findes 46 regionale naturparker med betegnelsen Parc naturel régional i Frankrig (Figur 26). De dækker 13 % af landet, hvilket svarer til mere end 7 millioner hektar. Mere end 3 millioner mennesker bor der. Naturparkerne rummer i alt 9 Ramsarområder, 5 biosfæreområder, 2 verdensarvsområder og 12 % af det samlede areal af naturparker er Natura 2000-områder. De regionale naturparker er blevet skabt for at beskytte og udvikle store landområder, hvis landskaber, naturmiljøer og kulturelle arv er af stor kvalitet. Det er kun områder med en bemærkelsesværdig naturarv for regionen, der kan klassificeres ”Parc naturel régional” (PNR). Naturparkerne skal indeholde elementer, der anerkendes nationalt og/eller internationalt. Et eksempel på en regional naturpark er Parc naturel régional de la Montagne de Reims (Figur 27), der ligger i Champagnedistriktet. De 46 regionale naturparker danner en mosaik af landskaber og naturområder. Skovene dækker 37 % af det samlede areal og landbrugsarealer repræsenterer omkring 40 % af det samlede areal. Halvdelen af dette område består af græsarealer. Bebyggede områder dækker kun 1,9 % af områderne.

Figur 26. I Frankrig findes 46 regionale naturparker ”Parc naturel régional” og de udgør 13 % af landet..

Naturparker med grønne korridorer i Region Sjælland – grundlag for naturturisme. Biomedia 2011

De franske regionale naturparker arbejder for en bæredygtig udvikling og for at kunne leve op til følgende målsætninger fastsat ved dekret:

La Fédération des Parcs naturels régionaux er organisationen for de regionale naturparker. Den repræsenterer deres interesser over for myndigheder og organisationer. I 2007 havde organisationen 40 års jubilæum.

• Beskyttelse og forvaltning af naturog kulturarven, herunder passende forvaltning af naturlige levesteder og landskaber.

Mere end 35 naturparker er involveret i europæiske eller internationale samarbejdsprojekter. Temaer for samarbejde er: forvaltning af økosystemer, bæredygtig turisme, ”lokal udvikling – landbrug”, ”systemet af regionale naturparker”, internationale aftaler, kommunikation, miljøuddannelse og kulturel arv.

• Planlægning og ledelse af udviklingsprojekter. • Økonomisk og social udvikling. Naturparker støtter miljøvenlige virksomheder, der værdsætter naturog menneskelige ressourcer. • Modtagelse, uddannelse og information. Naturparker skal fremme den enkeltes kontakt med naturen og uddanne folk i miljøspørgsmål.

La Fédération des Parcs naturels régionaux har en informativ hjemmeside (http://www.parcs-naturels-regionaux.fr). Her kan læses om organisationen og dens indsatsområder samt om de mange tilbud til turister, fx naturoplevelser, overnatning, lokal produktion, prøvesmagning af lokale fødevarer mv. Her er også links til de enkelte naturparkers hjemmesider.

• Forsøg og forskning. Naturparker skal bidrage til forskningsprogrammer og iværksætte nye procedurer og metoder til handling. En regional naturpark er organiseret som et samarbejdsprojekt med involvering af lokale partnere, som politikere, landmænd, virksomheder, foreninger, naturog kulturorganisationer. Hver naturpark må bruge betegnelsen ”Parc naturel régional” og et individuelt logo. Logoet ejes af miljøministeriet og brugen af det er strengt reguleret.

Figur 27. Udsigt fra besøgscenteret i Parc naturel régional de la Montagne de Reims, en regional naturpark i Champagnedistriktet.

Naturparker med grønne korridorer i Region Sjælland – grundlag for naturturisme. Biomedia 2011

Naturparker i Litauen Jomfruelige skove og uspoleret marsk, beboet af beskyttede vilde dyr og sjældne fugle findes i de 5 nationalparker og 30 regionale parker, der er udpeget i Litauen (Figur 28). Beskyttede områder, herunder naturog kulturområder samt nationalparker, regionale parker og et biosfæreområde dækker op til 12 % af hele landet. I mange parker findes gamle landsbyer, der er bevaret med deres oprindelige gader, stråtækte gårde og marker. De har status af etnografiske reservater. The Association of Lithuanian State Parks and Reserves (LVPRA) er en uafhængig, non-profit organisation, der er engageret i forvaltningen af nationale og regionale parker, naturreservater samt besøgscentre. Et vigtigt formål med organisationen er at øge offentlighedens opmærksomhed på at deltage i planlægning af bæredygtig regional udvikling gennem ændringer af livsstil, adfærd og produktion. Figur 28. Kort over nationalparker (Nacionaliniai parkai) og regionale parker (Regioniniai parkai) i Litauen.

Naturparker med grønne korridorer i Region Sjælland – grundlag for naturturisme. Biomedia 2011

Henvisninger Finland. http://www.metsa.fi/sivustot/metsa/en/Sivut/Home.aspx (august 2010). Frankrig. http://www.parcs-naturels-regionaux.fr (august 2010). Italien. http://www.parks.it/europa/Eindex.html (august 2010). Litauen. http://www.vstt.lt/en/VI/index.php (august 2010). Litauen. http://www.parkai.lt/show/en/ (august 2010). Litauen. http://www.lithuaniatourism.co.uk/index.php?id=328 (august 2010). Norge. http://www.visitnorway.com/en/ (august 2010). Spanien. http://www.parks.it/world/ES/Eindex.html (august 2010). Storbritannien. http://www.nationalparks.gov.uk/ (august 2010). Sverige. http://www.swedishepa.se/en/In-English/Menu/ (august 2010). Tyskland. http://www.naturparke.de (august 2010). Tyskland. http://www.naturparke.de/projekte_qualitaetsoffensive.php (august 2010).

Medlemmerne af LVPRA er de forskellige nationalparker, regionale parker og naturreservater. Organisationens hjemmeside har relevant information om sit virke og en kort beskrivelse af hver park (på engelsk) og der er links til hjemmesider for hver enkelt park (på litauisk eller engelsk). Man har designet logoer i samme stil til alle parker, som eksempel kan i Figur 29 ses logoer for Anyksciai regionale park, Sartai regionale park og Meteliai regionale park.

Figur 29. Eksempler på logoer fra litauiske regionale naturparker.

Naturparker med grønne korridorer i Region Sjælland – grundlag for naturturisme. Biomedia 2011

Turisme i naturparker Naturparker tilbyder naturoplevelser, kultur, friluftsliv og ferieophold til turister (Figur 30). Aktiviteter som alle styrker vores sundhed og velvære. Samtidig skal naturen beskyttes. Udfordringen i planlægningen af naturparker er at rumme både målet om naturbeskyttelse og tiltrækning af turister, som kan skabe lokal økonomisk udvikling. Manning (2007) stiller følgende spørgsmål i forhold til brugen af naturparker: Hvor meget kan vi bruge miljøet uden at ødelægge det, som vi finder så værdifuldt ved det? Begrebet ”carrying capacity” eller ”bærekapacitet” diskuteres i bogen, og det beskriver den bæreevne i form af antal turister, som naturen kan tåle i et givent naturområde. Forfatteren undersøger og diskuterer forvaltning og bæreevne i naturparker. EUROPARC koordinerer Det Europæiske Charter for Bæredygtig Turisme, der omhandler kombinationen af naturbeskyttelse og turisme. Charteret er et praktisk værktøj, der muliggør udvikling af bæredygtig turisme i naturparker. Charteret forpligter en naturpark til at beskytte naturen og samtidig skabe løbende forbedringer for turister, den lokale befolkning og virksomheder i området. Repræsentanter for disse grupper skal indgå i et forum, der skal formulere en lokal strategi for bæredygtig turisme, hvori der indgår en situationsanalyse og en handlingsplan (se også side 19).

Figur 30. Der kigges efter gribbe ved Montfraguë National Park, Spanien.

Naturparker med grønne korridorer i Region Sjælland – grundlag for naturturisme. Biomedia 2011

Den økonomiske betydning af turisme i naturparker er belyst i en omfattende undersøgelse i seks tyske nationalparker. Mayer m.fl. (2010) har undersøgt antallet af besøgende turister og deres forbrug. Resultaterne ses i Tabel 9.

De overnattende turister har et større gennemsnitligt dagligt forbrug end dagsturister. Det gennemsnitlige daglige forbrug pr. dagsturist varierer fra 51-95 kr., hvilket er under gennemsnittet for en turist i Tyskland (landsgennemsnit: 207 kr.). Det daglige forbrug pr. overnattende turist varierer fra 276-421 kr. og er tilsvarende lavt (landsgennemsnit: 887 kr.).

Andelen af turister med interesse for at det er en ”nationalpark” varierer fra 11 % i Niedersächsisches Wattenmeer til 46 % i Bayerischer Wald. Den lave interesse-procent i Niedersächsisches Wattenmeer må skyldes, at den er en magnet for strandturister.

Disse sammenligninger afspejler et stort potentiale for turisme i beskyttede naturområder, konkluderer Mayer m.fl. (2010), og lokalsamfundet kan øge indtjeningen markant ved at forbedre service og markedsføring af det unikke nationalpark-brand over for turister.

Tabel 9. Besøgstal og turisters forbrug i seks tyske nationalparkera. Nationalpark – (oprettelses år)

Niedersächsisches Wattenmeerb(1986)

Bayerischer Wald (1970)

Eifel (2004)

Müritz (1990)

Hainich (1998)

Kellerwald-Edersee (2004)

Besøgsdage pr. år (i millioner) Besøgstæthed (besøgsdage pr. ha pr. år)

20,6

0,8

0,5

0,4

0,3

0,2

906,8

31,4

42,1

12,1

38,6

34,9

11%

46%

27%

44%

41%

26%

Gns. dagligt forbrug pr. person

373 kr.

256 kr.

143 kr.

254 kr.

128 kr.

144 kr.

Gns. dagligt forbrug pr. dagturist

95 kr.

74 kr.

78 kr.

59 kr.

70 kr.

51 kr.

Besøgsandel begrundet i interessen for at det er en ”nationalpark”

Gns.dagligt forbrug pr. 421 kr. 367 kr. 347 kr. 378 kr. 309 kr. 276 kr. overnattende turist Brutto turist forbrug i alt i 2007 7703 mio. kr. 206 mio. kr. 64 mio. kr. 99 mio. kr. 37 mio. kr. 29 mio. kr. - heraf begrundet i interessen for 858 mio. kr. 100 mio. kr. 21 mio. kr. 41 mio. kr. 16 mio. kr. 7 mio. kr. at det er en ”nationalpark” (2007) Note a. Undersøgelse af den genererede indtjening fra seks tyske nationalparker (alle med IUCN kategori II). Den er baseret på 78.064 face-to-face interviews foretaget i 2004 og 2007. Heraf 67.584 korte interviews om varighed, type (dag-eller overnattende) samt overnatningstype, samt 10.478 dyberegående interviews. Note b. NiedersächsischesWattenmeer (1986) er en af de vigtigste turistdestinationer i Tyskland med lange kyststrækninger, populære strande og helse ressorts.

Naturparker med grønne korridorer i Region Sjælland – grundlag for naturturisme. Biomedia 2011

I Danmark findes en lang række af tilbud og erfaringer med bæredygtig turisme som danner et godt grundlag for at modtage turister. Den Grønne Nøgle er et miljømærke, der garanterer, at turistvirksomheder, der har erhvervet mærket, lever op til en række konkrete miljøkrav.

Der er ikke udregnet konkrete tal for turismepotentialet i naturparker i Danmark, men man kan se på de generelle tendenser i turistbranchen. VisitDenmark har lavet en rapport (oktober 2010) om turisme i Region Sjælland. Rapporten viser et turismeforbrug på 8,3 mia. kr. i regionen i 2008, svarende til godt 11 % af landets samlede turismeforbrug.

Turismen udgør 1,6 % af regionens samlede omsætning og er dermed på niveau med turismens økonomiske betydning i landet generelt.

Fra Sydøstdanmark kan fremhæves inspirerende eksempler som fx sejlads i Naturpark Maribosøerne (Figur 31), vandreruter på Sjællandsleden, cykelruter og lystfiskeri. Der kan også fremhæves udvikling af miljøvenlige turismevirksomheder og lokale producenter, som leverer råvarer til restauranter. Der skabes derved en synergi, som tiltrækker flere turister.

Regionens turisme er relativt stærkt afhængig af fire hovedmarkeder; danskere, tyskere, nordmænd og svenskere. Hjemmemarkedet alene tegner sig for 67 % af turismeomsætningen. Turismen skaber beskæftigelse svarende til godt 11.500 jobs, eller 3 % af regionens samlede beskæftigelse. Turismeforbruget i de forskellige kommuner er vist i Figur 32. I Region Sjælland er Odsherred den største kommune målt i turismeforbrug. Herefter kommer Roskilde, Guldborgsund og Slagelse, der har over 700 mio. kr. i turismeforbrug og sammen med Odsherred udgør 47 % af regionens samlede turismeforbrug. Den kommercielt overnattende turisme er størst i Roskilde, Guldborgsund og Lolland, mens den ikke-kommercielle overnatning er størst i Odsherred, Slagelse og Kalundborg.

Figur 31. Turisme og naturoplevelser kan godt forenes. Turbåden Anemonen sejler om sommeren på Maribo Søndersø i Naturpark Maribosøerne.

Naturparker med grønne korridorer i Region Sjælland – grundlag for naturturisme. Biomedia 2011

Figur 32. Turismeforbruget fordelt på kommuner og overnatningstyper (mio. kr.). Sorteret efter størrelse i Region Sjælland. Turismeforbruget i figuren er baseret på tal fra 2008. Kommercielle overnatningsformer: hoteller, feriecentre, campingpladser, lejede feriehuse, vandrerhjem, lystbådehavne, krydstogt, bondegårdsferie og festivaler med overnatning. Ikke-kommercielle overnatningsformer: overnatninger hos familie/venner, eget/lånt feriehus og endagsrejsende.

Naturparker med grønne korridorer i Region Sjælland – grundlag for naturturisme. Biomedia 2011

Danmarks vigtigste udenlandske markeder er blevet undersøgt i syv lande i Europa i en ferieundersøgelse: ”Opfattelsen af Danmark i udlandet” af VisitDenmark. I undersøgelsen bliver der stillet to centrale spørgsmål:

Potentielle gæster fra Storbritannien, Spanien og Italien har en anden kombination af rejsemotiver i forhold til en mulig rejse til Danmark. Blandt de vigtigste rejsemotiver er et ønske om at opleve naturen i kombination med en ny destination samt spændende bymiljøer.

(1) Hvordan vil du beskrive Danmark? Skriv alle de associationer du får om ”Danmark”. Resultatet ses i Tabel 10.

Danmarks styrke er stemningen i landet. Natur er ligeledes en stærk association til Danmark – og et rejsemotiv i flere af landene. Natur i Danmark ses i betydningen smukt landskab, fredeligt, rent og sundt land – med gode strande (Figur 33).

(2) Hvorfor overvejer du en ferie i Danmark? Af svarene fremgik det, at for rejsende fra Tyskland og Holland er de primære motiver for en rejse til Danmark ønsket om at opleve naturen i kombination med fred og ro. For rejsende fra Sverige og Norge er de fire stærkeste motiver for at besøge Danmark tilgængelighed, gæstfrihed, mad og tryghed. God tilgængelighed ses som det vigtigste motiv.

Naturen og stemningen i Danmark er således en stærk positiv association og er et vigtigt rejsemotiv hos mulige turister fra landene omkring os (Figur 34). Netop interessen for natur peger i retning af at flere turister kunne ønske sig at holde ferie i eller ved en naturpark.

Tabel 10. Top 20 associationer til Danmark, på tværs af 7 lande: Tyskland, Sverige, Norge, Holland, Storbritannien, Italien og Spanien. Figur 33. Strandkål på rullestensstrand fotograferes.

Naturparker med grønne korridorer i Region Sjælland – grundlag for naturturisme. Biomedia 2011

Henvisninger Manning RE 2007. Parks and Carrying Capacity: Commons Without Tragedy. – Island Press, Washington DC. Mayer M m.fl. 2010. The economic impact of tourism in six German national parks. - Landscape and Urban Planning. Storstrøms Amt i samarbejde med Østdansk Turisme 2007. Bæredygtig turisme - Inspiration fra Sydøstdanmark. – Natur- og plankontoret. VisitDenmark 2010. Turismens økonomiske betydning i Region Sjælland. - VisitDenmark. Brandt J 2010. Naturparker - et nyt element i landskaber? – Oplæg af ved Åben land konferencen 2010. Maribo, d. 10-12. juni 2010. VisitDenmark 2010. Opfattelsen af Danmark i udlandet – resultater af en ferieundersøgelse i syv lande i Europa. 2010.

God tilgængelighed er en vigtig parameter for mange turister. I naturparker er det derfor vigtigt at udbygge overnatningsmuligheder, vandreog cykelruter, kulturtilbud, lave informationscentre, støtte lokale turistvirksomheder, restauranter mm. På denne måde kan man som dokumenteret af Mayer m.fl. (2010) bidrage betydeligt til økonomien i det lokale samfund, fordi et større udbud af turistservices og markedsføring vil øge beskæftigelsen og indtjeningen. I Region Sjælland vil et system af naturparker kunne øge synligheden af naturog kulturværdier, og en fælles markedsføring kan skabe et brand for naturområder i regionen, som er genkendeligt for turister fra bl.a. Tyskland, Frankrig, Italien og Spanien.

Figur 34. Naturen og stemningen i Danmark er et vigtigt rejsemotiv hos mulige turister.

Naturparker med grønne korridorer i Region Sjælland – grundlag for naturturisme. Biomedia 2011

Reersø

Naturparker med grønne korridorer i Region Sjælland – grundlag for naturturisme. Biomedia 2011

Tabel 11. Landbrugets arealanvendelse i udvalgte EU-lande i 2009 (EUstatistik 2008-2009).

Grønne korridorer Set i et europæisk perspektiv er Danmark det land i EU, der har relativt mest jord under plov, nemlig 57 % af landet (Figur 35, Tabel 11). Heldigvis har vi et stort areal af frugtbar landbrugsjord, som vi lever godt af. Dette i kombination med byudvikling, vejbyggeri og andre menneskelige aktiviteter gør dog, at der bliver stadig større pres på naturen i Danmark. Derfor er det vigtigt at skabe gode forhold for den natur vi har. De gode naturområder ligger spredt rundt i landet, og planter og dyr kan have vanskeligt ved at kunne vandre eller spredes fra et levested til et andet. Små bestande kan føre til indavl, og bl.a. derfor er der brug for grønne korridorer mellem værdifulde naturområder, til gavn for områdernes planter og dyr. Schneekloth & Vejre (2007) finder på baggrund af en gennemgang af 65 studier over gavnlige virkninger af korridorer, at der er videnskabeligt belæg for at hævde, at korridorer kan være et nyttigt redskab til at sikre en udveksling af individer mellem isolerede naturområder. Boks 3 definerer hvad grønne korridorer er, mens Tabel 12 giver et overblik over korridorbegreberne i denne analyse.

Hele landbrugsAreal total arealet (pr. 1000 ha) (%) 27 EU-lande 432.525 38

Areal under plov (%) 24

Areal, vedvarende afgrøde (%) 3

Areal, vedvarende græs (%) 14

Danmark

4.310

Tyskland

35.710

Irland

729

Spanien

50.537

Frankrig

54.909

Italien

30.132

Holland

3.736

Polen

31.268

Sverige

4.530

Storbritannien

24.410

Fobben m.fl. (2000) skelner mellem to slags korridorer efter deres fysiske udformning: Liniekorridorer, som er tynde sammenhængende strukturer og landskabskorridorer, som er brede strukturer indeholdende flere forskellige naturtyper. Sådanne korridorer kaldes også for habitatkorridorer (Hammershøj & Madsen 1998). I denne analyse går de under betegnelsen ”sammenhængende korridorer”.

Boks 3. Definition af grønne korridorer

Grønne korridorer kan fungere som selvstændige levesteder eller blot som passager for arterne, og de behøver ikke nødvendigvis at være sammenhængende. Nogle organismer kan godt klare mindre spring over større områder med ugunstige levevilkår. En række små levesteder kan således fungere som trædestenskorridorer (step-stones).

En grøn korridor er et lineært levested for planter og dyr, der: • befinder sig i et landområde og som er forskelligt fra dette • forbinder to eller flere større blokke af levesteder (større naturområder)

Alle grønne korridorer kan være Beskrivelse Sammenhængende korridorer Ubrudte grønne korridorer. Grønne korridorer bestående af rækker af Trædestenskorridorer små naturområder i landskabet.

• er foreslået som middel til at forbedre bestandenes levedygtighed inden for de forbundne levesteder Efter Schneekloth & Vejre (2007)

Tabel 12. Korridorbegreber i denne analyse.

Naturparker med grønne korridorer i Region Sjælland – grundlag for naturturisme. Biomedia 2011

Korridorer bør altid beskrives ud fra hvad der skal have mulighed for at spredes, og hvis korridoren skal virke efter hensigten, skal både den og de levesteder, som den forbinder, have samme jordbunds-, fugtigheds- og skyggeforhold. Dette kan der fx tages der højde for, ved at der som minimum skelnes mellem følgende typer af korridorer (Figur 36):

Forbehold Inden der etableres nye grønne korridorer, bør områdets historie undersøges. Århundrede gamle isolerede naturområder bør ikke uden videre bindes sammen med grønne korridorer, da der er risiko for at ødelægge unikke genpuljer. Disse er forudsætningen for at nye arter kan dannes. Er der derimod tale om større områder, der tidligere har været forenede, kan der roligt etableres grønne korridorer.

• våde korridorer (fx eng, mose, vandløb, sø, humusjorde) • tørre korridorer (fx overdrev, hede, sten- og jorddiger, sandjorde) • skovkorridorer • kystkorridor (saltpåvirkede naturtyper, kan være både våde og tørre)

Forekomst af invasive arter eller dyre- og plantesygdomme i lokalområdet bør undersøges inden etablering af grønne korridorer, da uønskede mikroorganismer, dyre- eller plantearter også kan spredes via korridorerne.

I planlægningen af grønne korridorer bør der også tages hensyn til jordbundsforhold. Fx skal en korridor, der forbinder to sure overdrev også have lave pH-værdier, da surbundsplanterne ellers ikke vil kunne benytte den.

Naturlige grønne korridorer Landskabet rummer fra naturens side vandløb, der er grønne korridorer for mange vandlevende organismer. I de store ådale ses undertiden sammenhængende mosetrækninger, overdrevsstrækninger og skovstrækninger langs vandløbene (Figur 37). Her er der tale om værdifulde landskabskorridorer. Oftest er der dog kun ganske smalle bredbræmmer, der ikke levner plads til egentlige terrestriske korridorer. Åse er langstrakte bakker bestående af grusaflejringer, der kan fungere som naturlige tørre korridorer. Naturtyper langs kysterne er ofte langstrakte. De våde dele, strandengene, er ofte naturlige grønne korridorer, som kan binde kystnære fugtigbundsområder sammen økologisk. De tørre dele, strandoverdrevene, fungerer visse steder som tørre korridorer mellem store forekomster af strandoverdrev (Figur 38).

Opdeling af korridorer I lighed med opdeling af naturparker i forskellig grader af betydning kan grønne korridorer også opdeles i forskellige grader af betydning. De kan være af lokal, regional og national betydning. Nogle korridorer kan også have international betydning, fx lange bjergkæder, store floder med floddale o.l. i Europa. I denne rapport vil fokus være på korridorer af regional betydning.

Figur 35. ”Landbrugsørkenen” i et dansk landskab. Dyr og planter i mosen nederst til højre vil have vanskeligt ved at sprede sig til andre moser i nærheden.

Naturparker med grønne korridorer i Region Sjælland – grundlag for naturturisme. Biomedia 2011

Våde korridorer - fersk eng, mose - vandløb, søer - våde jordtyper

Skovkorridorer Kystkorridorer Tørre korridorer

- strandeng - strandoverdrev

- overdrev, hede - fortidsminder - diger og gærder - tørre jordtyper Figur 36. Eksempler på fire typer af grønne korridorer i et dansk landskab.

Naturparker med grønne korridorer i Region Sjælland – grundlag for naturturisme. Biomedia 2011

Figur 37. Et tænkt landskab, hvor vådområder (røde) er bundet sammen af nye vådbundskorridorer på begge sider af et vandløb (blåt). Er der tilstrækkeligt med ressourcer kan tørbundsområder (gule) og skovområder (grønne) også bindes sammen. Der vil i så fald blive tale om en landskabskorridor langs vandløbet.

Naturparker med grønne korridorer i Region Sjælland – grundlag for naturturisme. Biomedia 2011

Der kan med få ekstra midler gøres meget mere ved nyanlæg af bl.a. levende hegn, støjvolde og stier, således at de grønne områder tænkes ind i projekterne fra begyndelsen. Gennemskærer et vejanlæg to skove, kan der langs vejsiderne plantes træer, der med tiden kan blive til skovkorridorer. Eller hvis et vejanlæg gennemskærer to overdrev, kan der anlægges sandede rabatter til begge sider, så overdrevsarterne kan spredes langs den nye vej. Ved anlæg af nye beboelseskvarter bør det være en fast regel, at grønne korridorer indtænkes i byplanlægningen. Figur 38. Langs regionens kyster er der eksempler på veludviklede kystkorridorer.

Etablering af nye grønne korridorer Når korridorer indtænkes som en del af arealforvaltningen, bør der primært fokuseres på forstærkning eller forøgelse af de eksisterende naturområder, snarere end etableringen af nye. Dette skyldes at planter og dyr hurtigt kan spredes fra et kerneområde. Desuden kan den eksisterende frøbank (af plantefrø) blive aktiveteret.

Menneskeskabte korridorer Uden megen tanke på dyre- og planteliv har mennesket gennem tiderne skabt en række grønne korridorer. Fx kan kanaler, søer og grøfter være korridorer for vandlevende organismer.

Endvidere bør grønne korridorer: • målrettes til arter eller artsgrupper, som skal fremmes. • anlægges, så de tager udgangspunkt i områdets historie, og så de stemmer med de levesteder, der skal forbindes (våde til våde osv.). • sammenhængende korridorer har større chance for at virke efter hensigten end trædestenskorridorer. • undgås planlagt, hvis der er mulighed for at invasive arter, ”problem-arter”, sygdomme mm. kan spredes ad denne vej

Jernbaner, veje og stier har ofte et grønt område til begge sider. Disse rabatter kan alt efter forholdene fungere som korridorer og trædesten for en række organismer. Det fungerer dog bedst med høje skrænter, der ikke så let kan opdyrkes eller bebygges. Villakvarterer har som naturområder betragtet mange kvaliteter, og utvivlsomt kan sådanne områder både huse og lede mange organismer.

Når grønne korridorer planlægges med de rigtige forudsætninger, kan de bidrage til at etablere forbindelser mellem eksisterende naturområder og samtidig forbedre den samlede kvalitet af landskabet i almindelighed.

I de senere år er der i forbindelse med større anlægsarbejder bevidst bygget korridorer for at sikre især sårbare bestande af truede dyrearter bl.a. Grønbroget Tudse på Sprogø, Hasselmus på Fyn, større pattedyr i Nordjylland.

Naturparker med grønne korridorer i Region Sjælland – grundlag for naturturisme. Biomedia 2011

Henvisninger Burkal R. Økologiske forbindelser stiller krav til de nye kommuner http://www.sl.life.ku.dk/nyheder/sl_korridorer_ tit260308.aspx (oktober 2010). Debois P, Ovesen CH & Woollhead J 2009. Karakteristik af Naturparker i Region Sjælland. - Arbejdspapir. Region Sjælland. EU-statistik. Agricultural statistics. Main results 2008–09. Fra EU’s statistiske kontor på www.epp.eurostat.ec.europa.eu (januar 2011) Fobben RPB, Bouwma IM, Kalkhoven JTR, Dirksen J & van Opstal S 2000. Corridors of the Pan-European Ecological Network: Concepts and examples for terrestrial vertebrates. – ECNC Technical Report series. European Center for Nature Conservation. Tilburg. Hammershøj M & Madsen AB 1998. Fragmentering og korridorer i landskabet – en litteraturudredning. Danmarks Miljøundersøgelser. Faglig rapport fra DMU, nr. 232. Schneekloth M & Vejre H 2007. Økologiske Forbindelser - modeller og virkelighed. – Skov og Landskab, Københavns Universitet. Rapport.

Naturparker med grønne korridorer i Region Sjælland – grundlag for naturturisme. Biomedia 2011

Præstø Fed

Naturparker med grønne korridorer i Region Sjælland – grundlag for naturturisme. Biomedia 2011

Metode Der har vist sig et behov for et system af naturparker i regionen til gavn for friluftslivet, turismen, bosætningen og i det hele taget udviklingen i landområderne. Et sådant system af naturparker kan endvidere sikre biodiversiteten og mildne effekterne af den forventede klimaforandring. I det lys virker tanken om at se med friske øjne på placeringen af naturparker i regionen naturlig. Men hvordan griber man så en ny analyse an med henblik på at finde de bedste steder for nye naturparker? Kort over naturhistoriske emner kan – for et område som Region Sjælland – være vanskelige at overskue. Forståelsen af de enkelte udbredelser kan til en vis grad tolkes ved at zoome ind, men så forsvinder overblikket over regionen til gengæld. Indgår der oven i købet flere datalag, bliver det nødvendigt med et objektivt værktøj til at overskue tendenserne i datamængden.

Figur 39. Tamosen ved Tystrup-Bavelse Søerne

Vi har i denne undersøgelse valgt en helt ny metode, der består i at samle de tilgængelige, digitale kort om naturog kulturforhold i regionen, lægge dem over et digitalt regionskort og analysere dem med CellMaker et analyseværktøj til kortdata. Med dette værktøj kan områder med særlig mange natur- eller kulturværdier synliggøres. Vi har valgt at tage udgangspunkt i Tystrup-Bavelse Søerne som et eksempelområde, hvor vi med et skovtema demonstrerer fremgangsmåden i en analyse med brug af CellMaker (Figur 39 og 40).

Figur 40. I området omkring Tystrup-Bavelse Søerne ønskes et korttema for skov undersøgt.

Naturparker med grønne korridorer i Region Sjælland – grundlag for naturturisme. Biomedia 2011

Celleanalyse med CellMaker En celleanalyse med programmet CellMaker – som er et analyseværktøj der virker i kortprogrammet MapInfo – kan hjælpe med at tydeliggøre de betydningsfulde data og nedtone de mindre betydningsfulde data, så man får overblik over datamængden. Princippet er at værktøjet CellMaker lægger et net ind over et givent geografisk område, defineret i MapInfo. Et net er opbygget af en masse små celler, hvis størrelse defineres inden værktøjet tages i brug. Med baggrund i de kortlag der analyseres tildeles hver celle en værdi der udtrykker graden af overlap mellem cellerne og de valgte kortlag. Resultatet kan tematiseres ved hjælp af kortprogrammets normale tematiseringsværktøj. Værdien der beregnes tager udgangspunkt i, at et kortlag kan vise areal af flader, linjeformede forløb eller punkter. Er værdien baseret på flader kan resultatet angives som antal m2 der ligger i hver celle. Er der tale om linier kan resultatet angives som antal meter pr. celle, og hvis kortlaget er baseret på punktoplysninger vil programmet angive antallet af punkter pr. celle. CellMaker kan således bruges til at se mønstre og tendenser i ellers uoverskuelige data, og selv små områder synliggøres. Et eksempel fra regionen kunne være en analyse af skovlagstemaet omkring Tystrup-Bavelse Søerne. Først vælges området. Derefter danner CellMaker et net af små celler baseret på dette valg, og det lægges over hele arealet (Figur 41). Størrelsen på cellerne bestemmes inden analysen udføres. I dette tilfælde er der valgt celler på 500 x 500 m. Jo større celler, jo grovere resultat. I analyser på kommunalt niveau kan mindre cellestørrelser vælges. Vi har god erfaring med størrelser på 200 x 200 m.

Figur 41. Øverst ses et net af celler på 500 x 500 m lagt i området omkring Tystrup-Bavelse Søerne. Nederst ses den tilhørende tabel. Kolonnerne er cellenummer, kolonnenummer, rækkenummer, værdi og antal. De to sidstnævnte er endnu ikke beregnet. De tre første bruges kun til at præcisere hvilke celler der er tale om.

Naturparker med grønne korridorer i Region Sjælland – grundlag for naturturisme. Biomedia 2011

. Figur 43. Kortlag med skov ved Tystrup-Bavelse Sø med

resultatet af celleanalysen. Celler med skov er nu udvalgt og skovarealet er udregnet som areal i % (Areal_procent).

Figur 42. Korttemaet med skov er tilføjet analysen og CellMaker har beregnet areal af skov, angivet i m², i den enkelte celle (Værdi) samt angivet antal gange skov er registreret indenfor hver celle (Antal).

Naturparker med grønne korridorer i Region Sjælland – grundlag for naturturisme. Biomedia 2011

Herefter lægges korttemaet for skov ind og CellMaker beregner arealet af skov angivet i m² i hver celle (Figur 42). Værdierne ses i kolonnen ”Værdi”. Antal skovforekomster inden for hver celle angives i kolonnen ”Antal”. Med hjælp fra MapInfo beregnes nu skovarealet i hver celle i % og celler med 0 % skov fjernes (Figur 43). Resultat kan nu tematiseres med et antal kategorier (niveauer). For mange kategorier vil efter vores erfaring sløre billedet. Tre eller fire kategorier er passende. I dette eksempel (Figur 44) er der valgt fire lige store kategorier (<25 %, 25-50 %, 50-75 % og 75-100 %), men man må forsøge sig frem, indtil tendenserne fremstår klart. Der vælges en passende farveskala, som kan give et intuitivt indtryk af værdierne. Her er valgt en rød farveskala. Ændringer i antal kategorier fx fra 4 til 6, vil give forskelle i de mindre betydende områder, men ikke i hovedtrækkene.

Figur 44. Kort med tematisering af skovanalyse ved Tystrup-Bavelse Søerne. Fire kategorier er valgt og skov vises som areal i % af hver celle. Tallet i parentes angiver antallet af celler inden for hver kategori. Da der er eet lag, er højeste værdi 100 %. Hvis der indgår flere lag kan højere værdier ses.

Til slut indrammes de mest interessante områder, fx ved at tegne søgeområder for naturparker eller der tegnes bånd, hvor grønne korridorer kan anlægges (Figur 45). Denne del af processen er subjektiv, da andre personer muligvis vil få anderledes resultater. Delresultater, fx de forskellige typer af grønne korridorer (hér våde korridorer), kan også fremtræde på en vanskelig overskuelig måde (Kort 19, side 82). Fornyet celleanalyse kan forenkle resultatet (Kort 20, side 82).

Figur 45. Princip for udvælgelse af grønne korridorer hhv. sammenhængende områder (blå linie) og trædestenskorridorer (blåprikket linie). Søgeområde for naturpark er angivet med grøn farve.

Naturparker med grønne korridorer i Region Sjælland – grundlag for naturturisme. Biomedia 2011

Foreslåede naturparker I alt 62 større områder er siden 1962 blevet foreslået som naturparker af regional eller national betydning i regionen i sammenlagt 19 publikationer. Figur 46 giver et indtryk af antal naturparkforslag gennem tre perioder.

Analysen I denne analyse fokuseres på tidligere forslag til naturparker i Region Sjælland samt mulige nye placeringer af naturparker og grønne korridorer. Hvordan begreberne anvendes i teksten ses i Tabel 13.

Analysen foretages på baggrund af data af regional og international betydning. Data behandles, så det er muligt at finde områder, med flest mulige værdier inden for temaerne natur, kultur, geologi og geomorfologi. Dette gøres bl.a. ved hjælp af analyseværktøjet CellMaker, som er præsenteret i metodeafsnittet (side 60-63).

I løbet af de seneste 10 år, er der kommet en øget fokus på naturparker i Danmark. Dette afspejles også ved, at tre gange så mange publikationer i perioden 2000-2010 foreslår næsten det samme antal naturparker som i perioden 1970-2000. Se også afsnit ”Naturparker i historisk perspektiv” (side 30-36).

Analysemetoden er kvantitativ, og bør derfor ikke stå alene. Yderligere analyse og vurdering bør fortsættes lokalt, hvor det også er muligt at inddrage anden viden af mere kvalitativ karakter eller at bruge kortdata, af mere lokal oprindelse/udstrækning. Begreb brugt i tekst

Kort definition Naturområder, der har naturmæssigt Potentielle naturparker potentiale til at kunne blive udviklet til naturparker. Naturområder beskrevet som naturparker eller lignende i perioden 1960-2010. De kan være Foreslåede naturparker alt fra kun forslag i faglige udredninger til fuldt etablerede. Naturparker, der er etablerede eller der arbejdes aktivt på at få etableret. Disse Planlagte naturparker naturparker er en delmængde af de foreslåede naturparker. Linieformede naturområder eller bånd af Grønne korridorer naturområder, der forbinder større naturområder. Mulighed for udlægning af en grøn korridor i Potentielle grønne korridorer planlægningen baseret på en faktisk analyse af naturindhold i landskabet.

Figur 46. Fordelingen, i tre perioder, af antallet af publikationer der foreslår naturparker i Region Sjælland samt antallet af områder, der foreslås som naturpark.

Tabel 13. Forklaring på begreber brugt i denne analyse.

Naturparker med grønne korridorer i Region Sjælland – grundlag for naturturisme. Biomedia 2011

Datagrundlag Kort 2 viser et gradueret billede af hvilke områder, der har været fokus på siden 1962, og er resultatet af en celleanalyse baseret på kortlag for samtlige 62 planlagte naturparker i Region Sjælland. Kortlagene ses på Figur 17 (side 32), 18 (side 33) og 20 (side 35). Koncentrationer af interesseområder På kort 2 ses koncentrationer af interesseområder tydeligt. Kortet viser bl.a., at aktiviteten har været høj i den sydlige del af regionen med hensyn til forslag. Siden 1976 har der i Storstrøms Amt været interesse for at placere naturparker i Syd- og Østsjælland samt på Lolland-Falster og Møn. Dette arbejde er fortsat frem til i dag ved de nye større kommuner i det tidligere amt. Et andet sted med mange forslag til naturparkplaceringer er området omkring Roskilde-Lejre-Hvalsø. Her er i alt 7 forslag gennem årene. Tanken om den første naturpark blev præsenteret i 1962. Der arbejdes i øjeblikket på at etablere en nationalpark i området, hvis der kan opnås statslig opbakning hertil.

Kort 2. Forslag til naturparker i Region Sjælland fra 1962-2010.

Naturparker med grønne korridorer i Region Sjælland – grundlag for naturturisme. Biomedia 2011

Temaer for potentielle naturparker Datagrundlag Med baggrund i 12 kortlag, baseret på regionalt niveau, er der blevet foretaget celleanalyser på 6 forskellige temaer:

Søgeområder Søgeområder indkredser områder, hvor det kan overvejes at placere naturparker ud fra anvendte temaer. Søgeområder er en visuel vurdering baseret på steder med høj tæthed af data, placeret uden hjælp fra pejlemærker som kommunegrænser, større søer mm. Dette blev gjort for at gøre vurderingen så objektiv som mulig. Indkredsningen er bevidst markeret upræcist for at undgå indtrykket af en nøjagtig afgrænsning.

• Internationale udpegninger (Natura 2000-områder, naturog vildtreservater) • Biotoper og landskaber af særlig værdi (fredninger og fredningsforslag) • Geologi (geologiske interesseområder, geomorfologi) • Naturbeskyttelse (§3-områder) (overdrev, ferske enge, moser, strandenge og heder) • Naturbeskyttelse (§3-områder) (søer) • Kultur (Kulturarvsarealer og fortidsminder)

For hvert tema er der sket en indkredsning af søgeområder med cirkler eller ellipser. Der er indkredset mindre områder, end hvad der i sig selv kan være størrelsen på en naturpark. Dette skyldes, at selv mindre områder kan indgå som vigtige elementer i naturparkområder, og derfor sammen med andre temaer vægte et område, så det fremstår som en potentiel naturpark.

I appendiks findes dokumentationen for hvert kortlag, samt hvad der bør tages højde for, når de inddrages i analysen. Som eksempel kan fremhæves, at kortlaget med naturbeskyttelse snarere er et øjebliksbillede end det endegyldige forslag til beskyttede områder. Dette skyldes, dels at der i disse år foretages en omfattende revision af naturarealerne i kommunerne, dels at laget endnu mangler data på registreringer, der allerede er foretaget.

De mindste søgeområder, der blev indkredset, er på ca. 6 km2, mens de største er på 802 km2 (Tabel 14). De største søgeområder er indkredset i temaer med store områder i datagrundlaget, fx Natura 2000, geologiske interesseområder og fredninger. De mindste findes i de temaer, hvor datagrundlaget er små områder eller punkter, fx beskyttede søer, anden beskyttet natur samt fortidsminder.

Naturparker med grønne korridorer i Region Sjælland – grundlag for naturturisme. Biomedia 2011

Metode til at finde placeringer af naturparker Med udgangspunkt i de seks celleanalyser blev der indkredset søgeområder for hvert tema. Resultaterne heraf ses i Kort 3-14.

Det ses i Tabel 14, at temaerne med flest søgeområder har deres datagrundlag i de beskyttede naturområder (§3), der som udgangspunkt indeholder en masse små områder. Skulle en indkredsning af søgeområder tildeles en størrelse på naturpark-niveau ville det være så som så med bidrag fra kortlag om naturbeskyttelse og for den sags skyld også kulturarealer i den videre proces!

Antal

Areal (km2)

Internationale udpegninger

32-802

Biotoper og landskaber af særlig værdi

24-171

Geologi

27-748

13-172

6-85

Kultur

12-51

Alle temaers søgeområder

54-868

Tema

Naturbeskyttelse, overdrev, ferske enge, moser, strandenge og heder Naturbeskyttelse, søer

Efterfølgende blev der foretaget en celleanalyse på temaernes søgeområder. Der blev også hér indkredset områder. De indkredsede områder har særligt mange værdier, der kan begrunde en mulig etablering af en naturpark. De identificerer således mulige søgeområder for potentielle naturparker. De ses på Kort 15. Ved den endelige indkredsning af søgeområder på naturpark-niveau er områder på 50 km2 og derover blevet inddraget (Tabel 14).

Tabel 14. Antal og størrelse af søgeområder for hvert tema, samt hvad billedet kan blive, hvis alle temaer samles i en celleanalyse.

Naturparker med grønne korridorer i Region Sjælland – grundlag for naturturisme. Biomedia 2011

Kort 3 og 4. Internationale udpegninger (Natura-2000-områder og Natur- og Vildtreservater) med søgeområder. Flere havområder indgår.

Naturparker med grønne korridorer i Region Sjælland – grundlag for naturturisme. Biomedia 2011

Kort 5 og 6. Fredede områder og fredningsforslag med søgeområder. Arealerne er forholdsvis små.

Naturparker med grønne korridorer i Region Sjælland – grundlag for naturturisme. Biomedia 2011

Kort 7 og 8. Beskyttede søer med søgeområder. I dette tilfælde er der tale om søer over 100 m², dvs. i praksis alle søer.

Naturparker med grønne korridorer i Region Sjælland – grundlag for naturturisme. Biomedia 2011

Kort 9 og 10. Beskyttet natur uden søer. Dette tema viser hvor de lysåbne, fugtige eller tørre naturarealer ligger i Region Sjælland.

Naturparker med grønne korridorer i Region Sjælland – grundlag for naturturisme. Biomedia 2011

Kort 11 og 12. Geologiske interesseområder med interessant geomorfologi inkluderer ”Den geologiske arv” i naturparkarbejdet.

Naturparker med grønne korridorer i Region Sjælland – grundlag for naturturisme. Biomedia 2011

Kort 13 og 14. Kulturarvsareal og fortidsminder (ikke fredede). Bemærk at arealerne opgøres i antal forekomster pr. celle og ikke i areal. 73

Naturparker med grønne korridorer i Region Sjælland – grundlag for naturturisme. Biomedia 2011

Alle temaers søgeområder – koncentrationer af kultur- og naturværdier Kortet med en analyse af alle temaers søgeområder (Kort 15) viser bl.a. at der er mulighed for at etablere større systemer af forbundne naturparker i naturlig sammenhæng gennem hele regionen. På den måde får naturen mulighed for at blive sammenhængende på regionalt niveau, til gavn for arters spredningsveje. Emnet er inspireret af Vestsjællands Amt, som havde sammenhængende natur som et af dets politiske indsatsområder. Hér blev der bl.a. arbejdet med et strøg mellem Åmose Å og Susåen, hvor søer blev etableret i strøg mellem Åmosen og Sorø Kommune. I dette tilfælde ønskede amtet at favorisere vandmiljøet, så der kunne etableres en naturlig spredningsvej for Odderen fra Åmose Å-systemet til Susåsystemet (Eilif Byrnak, pers. kom.). Dette initiativ kan ses som en del af korridortankegangen. Mønsteret kan genkendes i Kort 15, og det nuanceres betydeligt i næste afsnit, Temaer for potentielle grønne korridorer. Kortet er åbent for andre tolkninger og tendenser end ovennævnte.

Kort 15. Kombineret analyse af alle seks temaers søgeområder. Den højeste koncentration af temaer med naturog kulturværdier findes i de mørkerøde områder.

Naturparker med grønne korridorer i Region Sjælland – grundlag for naturturisme. Biomedia 2011

Mulige søgeområder for naturparker Analysen viser, at der er 27 steder, hvor potentielle naturparker kunne placeres (Kort 16). Nogle af områderne er der allerede fokus på, mens andre er nye. Der gøres atter opmærksom på, at analysen er kvantitativ og at en præcis vurdering af områdernes beliggenhed bør baseres på lokalkendskab og andre relevante oplysninger. Samtidig kan analysen også medvirke til at kommunerne lettere kan tage regionale, nationale og internationale hensyn i deres planlægning for en grøn struktur (grøn infrastruktur). Når placeringerne diskuteres bør der altid tages højde for datagrundlaget. En naturpark med fokus på det marine miljø eller internationale arkæologiske udpegninger har fx svært ved at blive fremhævet i indeværende analyse, da kortlag med disse temaer ikke findes. Selv i søgeområder der er baseret på få forslag (de grå områder i Kort 16), kan der være mange interesser indenfor de geologiske, kultur- og naturhistoriske discipliner. Et eksempel er område 1, hvis udpegning er baseret på to temaer (Tabel 15 og Appendiks). Men data fra 11 af de 12 kortlag anvendt i denne analyse, ligger inden for området (Tabel 16 & Appendiks). Af denne årsag har vi valgt også at inkludere områder med lav tæthed af data. De kan efter alt at dømme danne grundlag for en naturpark, der lever op til denne rapports definition.

Kort 16. Analysens forslag til 27 søgeområder, baseret på en kombineret analyse af alle temaer.

Naturparker med grønne korridorer i Region Sjælland – grundlag for naturturisme. Biomedia 2011

Tabel 15. Oversigt over hvilke temaer, der ligger inden for de foreslåede søgeområder for naturparker, samt antallet af temaer fra de enkelte områder. Internationale områder Område 1

Fredninger og fredningsforslag

Kulturarvsareal og Udvalgt geomorfologi og fortidsminder geologiske interesseområder

Område 2

Område 3

Område 4

Område 5

Område 6

Område 7

I alt

x x

Område 9

x x

§3-søer

Område 8 Område 10

§3-områder uden søer

4 x

2 4

Område 12

Område 13

Område 14

Område 15

Område 16

Område 17

x x x

Område 18 Område 19

Område 11

Område 20

Område 21

Område 23

Område 24

Område 25

Område 26

Område 22

Område 27 I alt

Naturparker med grønne korridorer i Region Sjælland – grundlag for naturturisme. Biomedia 2011

Tabel 16. Oversigt over hvilke kortlag, der ligger inden for de foreslåede søgeområder for naturparker samt overblik over det samlede antal lag.

Område 1 Område 2 Område 3 Område 4 Område 5 Område 6 Område 7 Område 8 Område 9 Område 10 Område 11 Område 12 Område 13 Område 14 Område 15 Område 16 Område 17 Område 18 Område 19 Område 20 Område 21 Område 22 Område 23 Område 24 Område 25 Område 26 Område 27

Naturog Vildtres ervater

EFFuglebeskyttelsesområde

Ramsar -område

EFHabitat område

x x x x x

x x x x x x x x x x x x

x x x x x

x x x x

x x

x x x x x x x

x x x x x x x x

x x x

x x x x x x x x x x x x x x x x x

Fredet

x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x

Fredet, forslag

Kulturarvs arealer

Fredet fortidsminde

Udvalgt geomorfologi

x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x

x x x

Geologiske interesse områder

§3områder uden sø

§3søer

I alt

x x

x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x

11 7 10 11 11 11 10 8 9 11 10 11 11 9 9 9 7 6 10 10 9 10 12 12 10 10 10

x x x x x x x x x x x x x

x x x x x x x x x

Naturparker med grønne korridorer i Region Sjælland – grundlag for naturturisme. Biomedia 2011

Temaer for potentielle grønne korridorer De gode naturområder ligger spredt, hvorfor planter og dyr har vanskeligt ved at at kunne vandre eller spredes fra et levested til et andet. Der er derfor brug for grønne korridorer imellem de værdifulde naturområder for at sikre bestandenes levedygtighed på sigt. De grønne korridorer vil ofte også kunne anvendes til rekreative ruter, f.eks. vandreruter.

Der er undtaget arealer heraf, der ligger mindre end 25 m over havets overflade, da det vurderes at under 25 m er sikkerheden for, at det reelt er tale om tørre naturtyper for lille. Tabel 17. Oversigt over temaer, korridortyper og celleanalyser. Delresultaterne ses i Appendiks.

Temaer Skov Strandenge Geomorfologiske hovedtyper, våde Humusjorde Små søer, moser, ferske enge og lavbundsarealer Geomorfologiske hovedtyper, tørre Sandjorde Lysåbne sten- og jorddiger Heder og overdrev Lysåbne fortidsminder Alle ovenstående temaer

Her opfattes en grøn korridor som et liniært levested. Der har ikke i indeværende analyse været tilstrækkelige ressourcer til at gå ind og vurdere om den enkelte korridor forbinder to eller flere større blokke af levesteder (Boks 3, side 53). De potentielle grønne korridorer angivet i rapporten peger på muligheden for udlægning af en grøn korridor i planlægningen baseret på en yderligere analyse af naturindhold i landskabet (Tabel 13, side 64). Vi har i analysen af potentielle grønne korridorer også anvendt programmet CellMaker til at finde sådanne liniære områder, hvor data viser, at der er særlig gode grunde til at etablere korridorer af regional betydning. Princippet er vist på Figur 45, side 63. Datagrundlag Med baggrund i 9 kortlag baseret på regionalt niveau, er der blevet foretaget celleanalyser på 13 forskellige temaer (Tabel 17).

CA-I x x

Korridortype Skovkorridorer Kystkorridorer

CA-II

Våde korridorer

Tørre korridorer

Landskabskorridorer

x x x x x x x

CA-I: Celleanalyse og potentielle grønne korridorer for hvert tema. CA-II: Celleanalyse og potentielle grønne korridorer for korridortyper med flere temaer. Er lavet på baggrund af alle potentielle korridorer inden for korridortypen.

I appendiks findes dokumentationen for hvert kortlag (også kaldet GISlag), en begrundelse for, hvorfor de har været interessante at inddrage i analysen samt de delresultater, der har ført til resultaterne i denne rapport.

Ved små søer forstås søer under 1000 m². Data findes ud fra kortlaget med beskyttede naturtyper ved at vælge søer, der er mindre end den angivne størrelse.

De geomorfologiske hovedtyper er inddelt i to grupper: tørre og våde. Kun typer, der indikerer næringsfattige naturtyper eller særlige landskabsområder er medtaget i analysen. I arbejdet med inddelingen er der flere forhold at tage højde for. Fx indgår hedeslette, dødislandskab og issøaflejringer som tørre områder.

Sten- og jorddiger samt fortidsminder i lysåbne områder fremkommer ved ikke at bruge data i analysen fra dem, der ligger i skovarealerne, defineret i kortlaget med skov. 78

Naturparker med grønne korridorer i Region Sjælland – grundlag for naturturisme. Biomedia 2011

Markering af potentielle grønne korridorer Begrebet grønne korridorer omfatter såvel trædestenskorridorer som sammenhængende korridorer (Tabel 12, side 53).

Metode til at finde potentielle grønne korridorer Som det fremgår af Tabel 17 har vi lavet celleanalyse på 13 temaer. Hver celleanalyse viser os, hvor kerneområder af god natur ligger så tæt, at der kan planlægges for grønne korridorer.

Når der i analysen skal peges på potentielle grønne korridorer der er sammenhængende markeres de med en linie, mens trædesten markeres med prikkede linier. Store samlede områder fungerer spredningsmæssigt også som korridorer og er markeret med Y-formede linier. Dette ses bedst i analysen med skovkorridorer (Kort 17).

De potentielle grønne korridorer er tegnet efter vores bedste skøn, ud fra analyseresultatet. Korridorerne kan både optræde som lange og som korte korridorer (dog ikke under 2 km), og næsten alle analyserne har afbildet sammenhængende og trædestenskorridorer på kortene. Det er vigtigt, at grønne korridorer forbinder samme hovednaturtype, som de kerneområder de forbinder. Tørre naturtyper skal fx forbindes med en korridor af tørre typer for at virke. Det er i det mindste nødvendigt at skelne mellem tørre korridorer, våde korridorer, skovkorridorer og kystkorridorer. Større landskabselementer som ådale, kan rumme våde korridorer i bunden og tørre korridorer på begge skrænter. En analyse af hvor de ligger, ses i Kort 23, side 84. Som eksempel kan nævnes Vigersdal Ådal ved Ringsted (Figur 47). Korridortyperne våde korridorer (Kort 20), tørre korridorer (Kort 22) og landskabskorridorer (Kort 23) er baseret på flere temaer (Tabel 17). Korridorerne er fremkommet ved, at vi har lagt alle relevante temaer inden for hver type over hinanden. Områder med høje celleværdier er efterfølgende tegnet op som enten sammenhængende korridorer eller som trædestenskorridorer.

Figur 47. Våd korridor (vandløb, mose og eng) i Vigersdal Ådal, der er en del af Suså-systemet.

Naturparker med grønne korridorer i Region Sjælland – grundlag for naturturisme. Biomedia 2011

Resultater Potentielle skovkorridorer ses i Kort 17. De Y-formede korridorer er tegnet gennem store områder. De fleste korridorer ligger indlands og afbilder de store skovstrøg midt på Sjælland. Mange fragmenterede korridorer ligger langs kysten og er hovedsagelig plantageskov, der fx kan give sommerhusområder et skovpræg.

Der ligger våde korridorer jævnt spredt ud over hele regionen (Kort 19 og 20). Mange våde korridorer er større vandløb med sammenhængende lave områder, samt mose- eller engpartier. Disse er således udslagsgivende naturtyper for resultatet. Potentielle tørre korridorer (Kort 21 og 22) følger i stor udstrækning de store randmorænebakker, ås-systemer mv., der ligger i regionen. I den samlede analyse i Kort 22 er det overdrev-hede og sandede jorde, der tilsammen er dominerende i indkredsningen af mulige tørre korridorer. Tætheden af tørre korridorer er lavest på Syd- og Østsjælland samt Møn og Falster, og Lolland er helt uden. Resultatet giver god mening, da Sydvestsjælland, Stevns og Lolland-Falster er kendt for sit frugtbare agerland.

Potentielle kystkorridorer ses i Kort 18. De repræsenterer både tørre og våde kystnære naturområder beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens §3. Det vil sige at områderne rummer både strandenge (våde) og strandoverdrev (tørre), da data ikke tillader os at skelne mellem dem (data kaldes samlet strandenge, selvom de naturtypemæssigt består både af strandenge og strandoverdrev). De kunstig skabte diger på Lolland, Falster og Nordmøn er fremhævet på Kort 18. De øvrige kystkorridorer er hovedsageligt naturlige strandenge og strandoverdrev.

De potentielle landskabskorridorer er fundet på baggrund af en samlet analyse af skovkorridorer, kystkorridorer samt våde og tørre korridorer. Der findes over hele regionen (Kort 23), dog er der flest i området nord for Slagelse - Køge. Den længste landskabskorridor løber fra Køge til Gyrstinge, og en stor tæthed ses i området i Nordvestsjælland, omkring Odsherredbuerne.

Klinterne på Stevns og Østmøn har ikke kystkorridorer (Kort 18), da de på trods af deres beliggenhed nær havet, hverken udvikler strandenge eller strandoverdrev. Til gengæld har de mange andre spændende naturtyper.

Naturparker med grønne korridorer i Region Sjælland – grundlag for naturturisme. Biomedia 2011

Kort 18. Mulige placeringer af kystkorridorer. Der kan både være tale om våde og tørre naturtyper.

Kort 17. Mulige placeringer af skovkorridorer.

Naturparker med grønne korridorer i Region Sjælland – grundlag for naturturisme. Biomedia 2011

Kort 20. Samlet mulige placeringer af våde korridorer. Forenklingen er baseret på en celleanalyse af resultatet der ses på kort 19.

Kort 19. Mulige placeringer af våde korridorer.

Naturparker med grønne korridorer i Region Sjælland – grundlag for naturturisme. Biomedia 2011

Kort 22. Samlet mulige placeringer af tørre korridorer. Forenklingen er baseret på en celleanalyse af resultatet der ses på kort 21.

Kort 21. Mulige placeringer af tørre korridorer.

Naturparker med grønne korridorer i Region Sjælland – grundlag for naturturisme. Biomedia 2011

Kort 23. Mulige placeringer af landskabskorridorer. Data er baseret på en celleanalyse af alle temaerne inden for de potentielle grønne korridorer.

Naturparker med grønne korridorer i Region Sjælland – grundlag for naturturisme. Biomedia 2011

Røsnæs

Naturparker med grønne korridorer i Region Sjælland – grundlag for naturturisme. Biomedia 2011

Sammenstillinger Foreslåede naturparker og potentielle naturparker Den store interesse der har været gennem årene for at få placeret naturparker i den sydlige del af regionen, samt omkring Åmosen og Roskilde bidrager til, at der her er et stort overlap mellem de foreslåede naturparkområder og analysens potentielle naturparker, som samlet er afbildet i Kort 24. Det ses også at der findes fire områder der er søgeområder som potentielle naturparker, og som ikke tidligere er bragt i forslag (grøn firkant). Seks områder er foreslået tidligere, uden at fremgå af denne analyse (lilla firkant). En del af forklaringen på forskellene mellem de foreslåede naturparker og de potentielle naturparker ligger i datagrundlaget og områdestørrelsen og -udformningen. Datagrundlaget i analysen af potentielle naturparker er baseret på et udvalg af kortlag, der ikke har fokuseret på de marine miljøer. Dele af Smålandsfarvandet, Guldborgsund, Storstrømmen, Ulvsund, Grønsund og Isefjord, som alle er gode naturparkkandidater, mangler således i denne analyses forslag. Datagrundlaget er også årsagen til at det samme gør sig gældende for Stevns Klint, områder i Åmosen samt det vestlige Møn. Andre områder udpeget i analysen, som det på Sydfalster eller det ved Kramnitze på Sydlolland, har været overraskende resultater, netop fremkommet på baggrund af analysens kvantitative data. Disse forskelligheder i valg af naturparkområder viser datagrundlagets betydning for udpegning af søgeområder. Kort 24. Foreslåede naturparker sammenlignet med naturparksøgeområder.

Naturparker med grønne korridorer i Region Sjælland – grundlag for naturturisme. Biomedia 2011

Potentielle naturparker med potentielle grønne korridorer Potentielle naturparker med potentielle grønne korridorer sætter fokus på både plante- og dyrearters levesteder og spredningmuligheder i Region Sjælland, som en slags grøn struktur for regionen.

søgeområde har stærkt potentiale i den nordlige del af regionen. Desuden er der gode muligheder for tørre korridorer, mellem fx naturparksøgeområdet ved henholdsvis Gyrstinge Sø – Regnemarks Mose og så det ved Køge Bugt.

Spredningsmuligheder ved hjælp af skovkorridorer ses på Kort 25, hvor der på Østsjælland og Midtsjælland bindes flere søgeområder sammen af skovkorridorer. Der ses fx muligheder for at etablere skovkorridorer mellem søgeområdet ved Køge Bugt og ved Regnemark. Desuden forbindes mange søgeområder af fragmenterede korridorer.

Overalt i regionen ses våde korridorer, som binder naturparksøgeområder sammen (Kort 28). Fx er der våde korridorer mellem Nakskov og Smålandsfarvandet. Bemærk også korridorerne øst for Kalundborg, der forbinder adskillige søgeområder. Vandskel ses ikke på kortet, men de er en barriere for spredning af visse arter. Det bør indgå i nærmere analyser.

Kystkorridorerne (Kort 26) ligger i høj grad inden for naturparksøgeområderne. Om der er reelle kystkorridorer mellem søgeområderne, og hvilke naturtyper der findes, skal studeres lokalt på grund af den manglende skelnen mellem strandenge og strandoverdrev i data.

Jævnt fordelt over hele regionen ses flere eksempler på potentielle landskabskorridorer, der binder søgeområder sammen til hele strøg (Kort 29). Bemærk også, at det er muligt at etablere lanskabskorridorer mellem flere potentielle naturparker på samme ø, fx mellem søgeområdet ved Nakskov og Nordlolland samt på Møn.

Flere naturparksøgeområder forbindes af tørre korridorer bl.a. Ringsted-Køge Bugt området og i Nordvestsjælland (Kort 27). LollandFalster er næsten uden tørre korridorer, mens sammenbinding af

Naturparker med grønne korridorer i Region Sjælland – grundlag for naturturisme. Biomedia 2011

Kort 25. Mulige placeringer af skovkorridorer sammenholdt med naturparksøgeområder.

Kort 26. Mulige placeringer af kystkorridorer sammenholdt med naturparksøgeområder.

Naturparker med grønne korridorer i Region Sjælland – grundlag for naturturisme. Biomedia 2011

Kort 28. Mulige placeringer af våde korridorer sammenholdt med naturparksøgeområder.

Kort 27. Mulige placeringer af tørre korridorer sammenholdt med naturparksøgeområder.

Naturparker med grønne korridorer i Region Sjælland – grundlag for naturturisme. Biomedia 2011

Figur 48. Kystkorridor på Røsnæs, et af stederne der indgår som naturparksøgeområde i denne rapport.

Kort 29. Mulige placeringer af landskabskorridorer sammenholdt med naturparksøgeområder.

Naturparker med grønne korridorer i Region Sjælland – grundlag for naturturisme. Biomedia 2011

Planlagte naturparker og potentielle grønne korridorer De planlagte naturparker er placeret ved kyster, fjorde og omkring søer, og de ligger spredt i hele regionen. Derfor er det generelle billede, at de planlagte naturparker ikke er direkte forbundne, heller ikke med denne analyses potentielle korridorer, se Kort 30-34.

Der er nogen sammenfald mellem våde korridorer og planlagte naturparker i Nakskov Fjord, påMøn, i Odsherred og Guldborgsund , mens der er ringe sammenfald mellem våde korridorer og Præstø Fjord og Stevns Klint (Kort 33). Der er generelt god overensstemmelse mellem planlagte naturparker og sammendraget af alle korridorer, her kaldet landskabskorridorer.

Dog er Tystrup-Bavelse Søerne og Skjoldungelandets naturområder tilnærmelsesvis forbundet med potentielle skovkorridorer. Internt i hhv. GeoPark Odsherred og Naturpark Maribosøerne findes en gennemgående række af skov-trædesten. De øvrige naturparker har intet eller kun lidt sammenfald med mulige skovkorridorer (Kort 30).

GeoPark Odsherred og Naturpark Åmosen har størst overensstemmelse med landskabskorridorerne. Men også Skjoldungelandet og Nakskov Fjord, ”Nationalpark Møn” og Naturpark Maribosøerne har pæn overensstemmelse. Tystrup-Bavelse Søerne og Præstø Fjord har nogen overensstemmelse, mens Stevns må siges at have lille overensstemmelse (Kort 34).

Der er udbredt sammenfald mellem kystkorridorer og planlagte naturparker i Odsherred, Nakskov Fjord, Guldborgsund, Præstø Fjord og på Møn. Skjoldungelandet og Naturpark Åmosen har let sammenfald med kystkorridorer (Kort 31).

Analysen viser at: • attraktive kyststrækninger har været et stærkt motiv for udvælgelsen af hovedparten af de planlagte naturparker.

Der er ringe sammenfald mellem kystkorridorer og Stevns Klint. Ved Stevns er kysten stejl og levner ikke plads til en strandeng eller strandoverdrev.

• våde strækninger – som for eksempel ådale - har været et stærkt motiv for udvælgelsen af hovedparten af de planlagte parker.

GeoPark Odsherred og til dels også Skjoldungelandet har udbredt sammenfald med tørre korridorer. Nationalpark Møn har lidt ringere overensstemmelse, mens arealerne for de øvrige parker har meget lille overensstemmelse med tørre korridorer (Kort 32).

• de planlagte naturparker har ikke haft skovforekomster eller sammenhængende skovstrækninger som deres førsteprioritet. • overdrev og andre tørre naturtyper har næppe været et stærkt motiv for udvælgelsen af hovedparten af de planlagte naturparker.

Naturpark Åmosen, Tystrup-Bavelse Søerne, Naturpark Maribosøerne og Skjoldungelandet har udbredt sammenfald med våde korridorer.

• planlagte naturparker er generelt udlagt, hvor muligheden for skabelse af landskabskorridorer er gode.

Naturparker med grĂ¸nne korridorer i Region SjĂŚlland â&#x20AC;&#x201C; grundlag for naturturisme. Biomedia 2011

Kort 30 Planlagte naturparker og potentielle skovkorridorer.

Kort 31. Planlagte naturparker og potentielle kystkorridorer.

Naturparker med grønne korridorer i Region Sjælland – grundlag for naturturisme. Biomedia 2011

Kort 32. Planlagte naturparker og potentielle tørre korridorer.

Kort 33. Planlagte naturparker og potentielle våde korridorer.

Naturparker med grĂ¸nne korridorer i Region SjĂŚlland â&#x20AC;&#x201C; grundlag for naturturisme. Biomedia 2011

Kort 34. Planlagte naturparker og potentielle landskabskorridorer.

Naturparker med grønne korridorer i Region Sjælland – grundlag for naturturisme. Biomedia 2011

Præstø Fed

Naturparker med grønne korridorer i Region Sjælland – grundlag for naturturisme. Biomedia 2011

Forslag til brug af andre kortlag

Kirkeomgivelser (HUR, STAM, VA) Kulturmiljøer (HUR, STAM, VA) Landskabsområder (VA) Lavbundsarealer (STAM) Områder med kulturhistoriske værdier (HUR) Områder med landskabelige værdier (HUR) Overordnede regionale rekreative stier (HUR) Potentielle vådområder (HUR, VA) Regionale friluftsområder (HUR, STAM) Regionale naturbeskyttelsesområder (STAM) Regionale stier (VA) Råstofindvindingsområder/Råstofområder (STAM/VA) Spredningsbarrierer (fx motorvej) (STAM) Større uforstyrrede landskaber (STAM, VA) Særlige landsbyer (HUR) Særligt værdifulde landbrugsområder (HUR) Økologiske forbindelser (STAM, VA) Øvrige områder med geologiske værdier (HUR)

Datagrundlaget for den regionale analyse tager udgangspunkt i en række temaer, der som minimum dækker hele Region Sjælland, og som er af regional eller international betydning. Efterhånden som resultaterne er blevet præsenteret er der kommet yderligere forslag til temaer, der kan inddrages i lignende analyser. Disse viderebringes i dette afsnit. Temaerne kan have kortlag tilknyttet af lokal karakter. De kan også datafiskes fra et kortlag, eller dannes ud fra flere for at kunne se placeringen af delelementer som stilleområder, GeoSites, det brune Johanneskors samt biodiversitet på artsniveau. I udvælgelsesprocessen kan der også tages højde for emner som fx stilhed, ødethed, uberørthed, kontinuitet og autencitet. Det er vigtigt at pointere at før temaer inddrages i en analyse bør der indgå overvejelser om, hvordan de er genereret, hvorfor de skal indgå og hvad er det der ønskes at blive vist med analysen. En inspiration til denne proces ses i Appendiks.

Kulturarvsstyrelsen, http://www.kulturarv.dk/databaser/ Fortidsminder Seværdige fortidsminder i Danmark

Arealinformation, http://kort.arealinfo.dk/ Af landsdækkende datasæt kan nævnes: NOVANA stationer DEVANO kortlægning Artsfund Råstofområder (fx grusgrave) SFL-områder

Geodata-info, http://geodatainfo.dk/Portal/SimpleSearch.aspx Geodatainfo.dk er et påbegyndt arbejde med at implementere EU’s INSPIRE-direktiv i Danmark. Direktivet skal sikre etableringen af en fælles digital infrastruktur for geodata i Europa, så data kan anvendes på både lokalt, nationalt og europæisk niveau og på tværs af sektorer (miljø, transport, landbrug, sundhed, m.fl.). Kort & Matrikelstyrelsen er ansvarlig for INSPIRE-implementeringen i Danmark, som gennemføres med deltagelse af stat, regioner og kommuner samt medinddragelse af den private sektor, interesseorganisationer, m.fl. Implementeringen er lige påbegyndt, så det anbefales løbende at holde øje med hjemmesiden.

Af datasæt fra amterne kan nævnes, hvor HUR= Hovedstadens Udviklingsråd, STAM=Storstrøms Amt og VA=Vestsjællands Amt:

Beskyttelse af naturvidenskabelige og kulturhistoriske interesseområder (VA)

Beskyttelsesområder for landskabs-, naturog kulturværdier (HUR) Besøgsområder (VA) Biologiske værdier (HUR)

Naturparker med grønne korridorer i Region Sjælland – grundlag for naturturisme. Biomedia 2011

Læge-Stokrose

Naturparker med grønne korridorer i Region Sjælland – grundlag for naturturisme. Biomedia 2011

Naturparker og grønne korridorer i fremtidens naturnetværk Naturen i Danmark er under pres på grund af intensiv landbrugsdrift, byudvikling, vejbyggeri og andre menneskelige aktiviteter. Desuden er mange naturområder præget af tilgroning og mangelfuld naturpleje. Fremover bør der arbejdes på at lade naturen udvikle sig og fylde mere, så planter og dyr får mulighed for at sprede sig og vandre, og den biologiske mangfoldighed kan bevares, på trods af klimaforandringer. Større naturområder i kombination med grønne korridorer er en måde at løse udfordringen på.

I EU-projektet ”Parks & Benefits” under Interreg-programmet for Østersøen, er der netop fokus på at udvikle naturog nationalparker i Østersøområdet. I tilknytning til projektet udføres analyser og der afholdes seminarer/workshops om emner som planlægning for besøgende, transport, infrastruktur og bæredygtig turisme. Redskaber, der kan hjælpe og inspirere til udvikling af naturparker.

Mange kommuner arbejder med naturparkbegrebet i deres åben landplanlægning og integrerer det i kommuneplanlægningen, evt. som særlige tillæg. Hvor områderne har tilstrækkelige kvaliteter og national bevågenhed, kan der endvidere arbejdes for etablering af nationale naturparker (nationalparker). Evt. kan regionale naturparker senere blive til nationalparker, hvis der er statslig og kommunal/lokal accept heraf.

Som tidligere omtalt har Friluftsrådet fået øje på mulighederne i at arbejde med regionale naturparker (blot kaldet naturparker) i Danmark sideløbende med nationale naturparker (nationalparker). Friluftsrådet har igangsat et pilotprojekt for at få lavet en mærkningsordning for regionale naturparker. Gennemføres dette vil begrebet naturpark få national udbredelse.

Større prioriterede naturområder vil kunne indgå i et samlet, regionalt system af naturparker, bundet sammen af større grønne korridorer, planlagt med de rigtige forudsætninger. Skabes en fælles markedsføring og et brand for naturparker, vil synligheden af naturog kulturværdier kunne øges til gavn for såvel naturen som regionens borgere og turister. I kraft af deres kvalitet og sammenhæng vil det forventede fald i biodiversitet i forbindelse med klimaændringerne bedre kunne modvirkes.

Danmarks Naturfredningsforening (DN) har med deres forslag til et sammenhængende naturnetværk, ”fremtidens natur”, præsenteret en anden måde at skabe bedre forhold for naturen i Danmark på. I Kort 35 og 36 er DN’s forslag og indeværende projekts resultater vist sammen. Sidstnævnte tager udgangspunkt i potentielle landskabskorridorer, hhv. potentielle naturparker eller etablerede naturområder. Der ses en god overensstemmelse, på trods af de respektive undersøgelsers forskellige datagrundlag.

Kort 35 viser, at der er et system af naturparker under opbygning i Region Sjælland, men at landskabskorridorer mellem disse er meget sparsomme. Kort 36 viser at der er brug for planlægning af mange flere større naturområder (som naturparker) før en sammenhængende grøn struktur er skabt. Vi anbefaler, at der arbejdes på at få skabt denne sammenhæng, da naturen har behov for plads.

Datagrundlaget for DN’s naturnetværk har været amternes kontinuerlige arbejde med regionplaner, Fredningsstyrelsens publikation fra 1984, samt kulturministeriets trezonekort fra 1972, mens datagrundlaget for denne undersøgelse er 12 kortlag med en række forskellige arealdata (Tabel 15, side 76). Vi har valgt at lade landskabskorridorerne binde de større naturområder sammen, da netop disse korridorer repræsenterer overblikket over den største tæthed af korridorer i regionen.

Henvisninger DN 2004. Fremtidens Natur i Danmark. Lundsgaard R (ed.). Danmarks Naturfredningsforening i samarbejde med Rhodos. 98

Naturparker med grønne korridorer i Region Sjælland – grundlag for naturturisme. Biomedia 2011

Kort 35. Fremtidens natur (DN) sammenholdt med planlagte naturparker og analysens potentielle landskabskorridorer.

Kort 36. Fremtidens natur (DN) sammenholdt med analysens naturparksøgeområder med potentielle landskabskorridorer.

Naturparker med grønne korridorer i Region Sjælland – grundlag for naturturisme. Biomedia 2011

100

Naturparker med grønne korridorer i Region Sjælland – grundlag for naturturisme. Biomedia 2011

Konklusion Mange naturområder i Danmark har opnået en status som naturpark gennem fredninger, arealopkøb, naturpleje, bedring af adgangsforhold og naturformidling. Men begrebet ”naturpark” er kun for så vidt angår nationalparker blevet omfattet af en lov. ”Naturparker” er i denne rapport også brugt om større beskyttede naturområder af regional betydning, der bliver udviklet som besøgsområder med mulighed for bæredygtig turisme. I alt 62 naturområder er i tidens løb blevet foreslået som naturparker i Region Sjællands område. Kort 37 viser en analyse af deres placeringer. Det er tydeligt, at antallet af forslag har været stort i den sydlige del af regionen samt i områderne omkring Roskilde-LejreHvalsø og Tissø. I Region Sjælland er der i dag særlig fokus på 10 planlagte naturparker, hvor flere arbejder på en national eller international klassificering som beskyttet naturområde (Tabel 18). Tabel 18. Status over 10 planlagte naturparker i Region Sjælland. Naturparker GeoPark Odsherred Skjoldungelandet Naturpark Åmosen Tystrup-Bavelse Søerne Stevns Klint Præstø Fjord Nationalpark Møn Guldborgsund Naturpark Naturpark Maribosøerne Naturpark Nakskov Fjord

Status, klassifikation (12.2010) Arbejder for at opnå status som Geopark i EGN Arbejder for at opnå status som nationalpark i Danmark Deltager i Friluftsrådets mærkningsordning mht. naturparker i Danmark, medlem af EUROPARC Naturparkbegreb bruges, men forvaltningsplan mv. mangler Arbejder for at opnå status som Verdensarvområde, UNESCO Deltager i Friluftsrådets mærkningsordning mht. naturparker i Danmark Medtaget i kommuneplanen som ønsket nationalpark Deltager i Friluftsrådets mærkningsordning mht. naturparker i Danmark Arbejder på at udarbejde en bæredygtig turismestrategi ift. EUROPARCs Chartere Der arbejdes lokalt for naturparken, bl.a. er der etableret en lokal forening af erhvervsdrivende

101

Kort 37. Forslag til naturparker i Region Sjælland fra 1960 til 2010. Koncentrationen af interesseområder er størst i de mørkerøde områder.

Naturparker med grønne korridorer i Region Sjælland – grundlag for naturturisme. Biomedia 2011

Naturparker Analysen af mulige placeringer af naturparker i regionens kommuner er udarbejdet på baggrund af seks forskellige temaer: • Internationale udpegninger (Natura 2000, naturog vildtreservater) • Biotoper og landskaber af særlig værdi (fredninger og fredningsforslag) • Geologi (geologiske interesseområder, geomorfologi) • Naturbeskyttelse (§3) (overdrev, ferske enge, moser, strandenge og heder) • Naturbeskyttelse (§3) (søer) • Kultur (Kulturarvsarealer og fortidsminder) Hvert tema er behandlet i MapInfo med analyseværktøjet ”CellMaker”, der bruges til at forenkle store datasæt, så der kan skabes et overblik. Med baggrund i analyserne identificeres cirkulære eller oval områder – søgeområder – med høj tæthed af data. Der er udført syv analyser, som er vist på 14 kort i rapporten. Hver analyse er udført med en cellestørrelse på 500 x 500 m, hvilket svarer til 71.040 celler for hele regionens område. Til analyser på kommunalt niveau anbefales en cellestørrelse på 200 x 200 m. Den kombinerede analyse af alle seks temaers søgeområder (Kort 38) indkredser områder, hvor der er basis for at placere naturparker. I de mørkerøde områder er den højeste koncentration af temaer med naturog kulturværdier. I søgeområder med få temaer (de grå områder på Kort 38), kan der være mange særlige værdier indenfor de geologiske, kultur- og naturhistoriske discipliner. Af denne årsag har vi valgt også at inkludere områder med lavere tæthed af data i den endelige analyse. Resultatet heraf er et forslag med 27 områder, hvor naturparker kan placeres. Ud af de 27 områder er der identificeret 4 nye områder, som ikke tidligere er blevet udpeget. Det drejer sig om tre områder midt på Sjælland og et ved Kramnitze på Sydlolland.

Kort 38. Kombineret analyse af seks temaers søgeområder. Den højeste koncentration af temaer med naturog kulturværdier findes i de mørkerøde områder.

102

Naturparker med grønne korridorer i Region Sjælland – grundlag for naturturisme. Biomedia 2011

Når placeringerne diskuteres bør der altid tages højde for datagrundlagets omfang og kvalitet. En naturpark med fokus på det marine miljø, internationale arkæologiske udpegninger eller tidlig geologi har fx svært ved at blive fremhævet i indeværende analyse, da kortlag med disse temaer ikke har kunnet fremskaffes. Det gælder fx Stevns Klint, der absolut har kvalitet som naturpark. Det er også vigtigt at pointere, at analysen er kvantitativ og en præcis vurdering af naturparkernes beliggenhed og afgrænsning bør baseres på lokalt kendskab og andre relevante oplysninger. Grønne korridorer Naturområderne i Danmark bliver mere og mere fragmenterede, og der er et voksende behov for grønne korridorer til at binde de værdifulde naturområder sammen. En gennemgang af 65 studier over gavnlige virkninger af korridorer viser, at der er videnskabeligt belæg for at hævde, at korridorer kan være et nyttigt redskab til at sikre udveksling af individer mellem bestande i ellers isolerede naturområder (Schneekloth & Vejre 2007). På den måde kan nye korridorer bidrage til biologisk mangfoldighed.

Figur 50. Grønne korridorer i et dansk landskab.

Kort-værktøjet ”CellMaker” er brugt til at identificere områder med stort potentiale for grønne korridorer. Vi har udført 13 analyser, som er vist på 30 kort i rapporten og i Appendiks. Der er fundet en lang række potentielle skovkorridorer, kystkorridorer, våde korridorer og tørre korridorer som samlet set dækker alle kommuner i Region Sjælland. Som eksempel vises kort med den samlede analyse af potentielle tørre korridorer (Kort 39).

Grønne korridorer kan være til stede som naturlige træk i landskabet i form af vandløb, ådale eller åse, eller de kan være menneskeskabte og indgå som en del af større anlægsarbejder eller et nyt vejforløb. Inden korridorer planlægges bør områdets historie undersøges. Det skal undgås at sprede invasive arter og sygdomme, samt at unikke genpuljer i århundrede gamle isolerede naturområder forsvinder.

Potentielle tørre korridorer følger i stor udstrækning de store randmorænebakker, åssystemer mv., der ligger i regionen. I den samlede analyse af tørre korridorer (Kort 39) er det overdrev–hede og sandede jorde, der er dominerende i indkredsningen af mulige tørre korridorer.

Korridorer inddeles i typerne skovkorridorer, kystkorridorer, våde korridorer og tørre korridorer, som illustreret på Figur 50.

103

Naturparker med grønne korridorer i Region Sjælland – grundlag for naturturisme. Biomedia 2011

Etablering af naturparker og turisme Ved etablering af nye naturparker bør vi bygge videre på erfaringer fra de 10 planlagte naturparker i regionen.

Potentielle kystkorridorer repræsenterer både strandenge og strandoverdrev og findes med intervaller som lange strækninger langs kysterne. De våde korridorer ligger jævnt spredt ud over hele regionen og mange er større vandløb i sammenhæng med mose/eng partier. De fleste skovkorridorer ligger indlands og afspejler de store skovstrøg midt på Sjælland.

Det er vigtigt at definere og klassificere beskyttede naturområder for at få anerkendelse som naturpark og støtte til videre udvikling. Dette opnås gennem samarbejde lokalt og internationalt via organisationer som Friluftsrådet, Naturstyrelsen, EUROPARC, EGN, UNESCO, IUCN samt EU-samarbejde om biogeografi. I forhold til potentielle grønne korridorer er det karakteristisk at hovedparten af de planlagte naturparker har attraktive kyststrækninger og våde strækninger (fx ådale) som et stærkt motiv for udvælgelse. Derimod har skovforekomster eller sammenhængende skovstrækninger, overdrev og andre tørre naturtyper næppe været et stærkt motiv for udvælgelse af hovedparten af de planlagte naturparker, men potentialet er stort. Naturparker i Tyskland og Frankrig rummer stor inspiration med eksempler på vellykket organisering og markedsføring. De er stærkt engagerede i bæredygtig udvikling, og de ser naturparker som et instrument til at bevare og udvikle beskyttede naturområder og til at fremme lokale økonomiske og menneskelige ressourcer. Bæredygtig turisme forener naturbeskyttelse, ferie og formidling af natur og kultur til turister og giver et betydeligt bidrag til økonomien i det lokale samfund, som dokumenteret af Mayer m.fl. (2010). I naturparker er det vigtigt at udbygge overnatningsmuligheder, vandreog cykelruter, kulturtilbud, lave informationscentre, støtte lokale turistvirksomheder, restauranter mm. for at tiltrække turister. I Region Sjælland vil et system af naturparker kunne øge synligheden af naturog kulturværdier, og en fælles markedsføring kan skabe et brand for naturområder i regionen.

Kort 39. Tørre korridorer. Et eksempel på en type af grønne korridorer. De tørre korridorer følger i stor udstrækning de store randmorænebakker, åssystemer mv., der ligger i Region Sjælland.

104

Naturparker med grønne korridorer i Region Sjælland – grundlag for naturturisme. Biomedia 2011

Henvisninger Mayer M m.fl. 2010. The economic impact of tourism in six German national parks. - Landscape and Urban Planning. Schneekloth M & Vejre H 2007. Økologiske Forbindelser - modeller og virkelighed. – Skov og Landskab, Københavns Universitet. Rapport.

Albuen

105

Naturparker med grønne korridorer i Region Sjælland – grundlag for naturturisme. Biomedia 2011

Nøgleord

CellMaker: Program til analyse af store mængder kortdata. Programmet fungerer kun sammen med kortdataprogrammet MapInfo. Ved hjælp af CellMaker kan data opdeles i kvadrater af en vis størrelse (vi har brugt 500 x 500 m i denne analyse). Derefter udregner programmet arealforekomsten (m2), længden (m) eller antal registreringer indenfor hver celle af det til lejligheden udvalgte kortdata. Disse resultater vises på en pædagogisk måde, så eventuelle tendenser fremstår tydeligt.

Beskyttet naturområde: Et begreb der bruges i en række nationale og internationale initiativer og systemer. I Danmark kan beskyttede områder fx være Natura 2000-områder, fredninger, naturreservater, vildtreservater og områder udpeget og beskyttet efter fx naturbeskyttelsesloven og naturskovsstrategien. En naturpark er et beskyttet område, der bliver udviklet som besøgeområder med mulighed for bæredygtig turisme. Biodiversitet/biologisk diversitet: Mangfoldigheden af levende organismer. Biodiversitet kan beskrives på flere niveauer som fx genetisk diversitet eller som diversiteten af biologiske samfund eller økosystemer. Oftest bruges begrebet synonymt med artsdiversitet, dvs. antallet af arter inden for et nærmere afgrænset område. Begrebet er aktuelt pga. en voksende bevidsthed om nedgangen i artsrigdommen som følge af tilvæksten i verdensbefolkningen og dennes krav på rum og resurser, og har fundet udtryk i flere internationale konventioner om bevarelse og bæredygtig udnyttelse af biologisk diversitet.

Datagrundlag: Rådata, som vi kan bruge i denne analyse. Der er hovedsageligt tale om kortdata, som kan downloades fra offentlige hjemmesider (fx Danmarks Miljøportal), eller kortdata som vi har fået stillet til rådighed eller købt af andre offentlige institutioner. I Appendiks anføres oprindelse og evt. downloaddato for alt datagrundlag. Der Verband Deutscher Naturparke (forkortet VDN): Sammenslutning af tyske naturparker, stiftet i 1963. Sammenslutningen har lavet en fælles hjemmeside for alle tyske naturparker med grundig information om organisation, historie og aktiviteter. Her findes også links til hjemmesider for hver enkelt naturpark. VDN er et af de stiftende medlemmer af EUROPARC Federation.

Biogeografi: Læren om organismers geografiske udbredelse. I biogeografien søger man bl.a. at opdele verden i områder/regioner hvor arter med ens historie og ens krav til fx klima, terræn og geologi er udbredt. Desuden søger man at udpege områder med mange arter med begrænset geografisk udbredelse, og at udpege områder hvor arterne i forskellig grad er beslægtet.

Det Europæiske Charter for Bæredygtig Turisme/ European Charter for Sustainable Tourism in Protected Areas: Et praktisk værktøj, der muliggør udvikling af bæredygtig turisme i naturparker. Chartret forpligter en naturpark til at beskytte naturen og samtidig skabe løbende forbedringer for turister, den lokale befolkning og virksomheder i området. Repræsentanter for disse grupper deltager i et forum, der skal formulere en lokal strategi for bæredygtig turisme, hvori der indgår en situationsanalyse og en handlingsplan. Chartret er udarbejdet af EUROPARC.

Celleanalyse: En analyse af kortdata med programmet CellMaker. En celleanalyse kan hjælpe med at tydeliggøre de betydningsfulde data og nedtone de mindre betydningsfulde data, så man får et overblik over datamængden.

106

Naturparker med grønne korridorer i Region Sjælland – grundlag for naturturisme. Biomedia 2011

Lietuvos valstybinių parkų ir rezervatų asociacija /The association of Lithuanian State Parks and Reserves (forkortet LVPRA): En uafhængig, non-profit organisation, der er engageret i forvaltningen af nationale og regionale parker, naturreservater samt besøgscentre i Litauen. Organisationens hjemmeside har relevant information om sit virke og en kort beskrivelse af hver park (på engelsk) og der er links til hjemmesider for hver enkelt park (på litauisk eller engelsk).

EUROPARC Federation (forkortet EUROPARC): En fælles europæisk sammenslutning af national- og naturparker, biosfæreområder mv. i Europa. EUROPARC Federation koordinerer European Charter for Sustainable Tourism in Protected Areas og har omkring 440 medlemmer i 36 europæiske lande. Foreslåede naturparker: Naturområder beskrevet som naturparker eller lignende i perioden 1960-2010. De kan være alt fra kun forslag i faglige udredninger til fuldt etablerede.

Nationalpark: Betegnelsen nationalpark er ikke beskyttet, selvom IUCN har en særlig kategori herfor (kategori II). Mange nationalparker i verden hører til andre IUCN-kategorier. Derfor har det også været foreslået at IUCN-kategori II ændrer betegnelse til ”Større økosystemer” e.l. Det er op til hver stat at afgøre, hvad de mener, bør være en nationalpark. Den danske brug af betegnelsen dækker over områder med natur og landskaber af national interesse og med statslig forankring, i form af særlovgivning og statslig finansiering. De tre nuværende nationalparker og de to på vej opfylder næppe kravende til IUCN-kategori II.

Grøn korridor: Et lineært levested mellem værdifulde naturområder, som gør det muligt for arter at spredes fra et område til et andet. Korridorer kan være til stede som naturlige træk i landskabet eller de kan indtænkes som en del af arealforvaltningen og omhyggelig strategisk fysisk planlægning. Begrebet grønne korridorer omfatter såvel trædestenskorridorer og sammenhængende korridorer. Det omfatter også de mere specificerede typer som våde korridorer, tørre korridorer, skovkorridorer, kystkorridorer og landskabskorridorer.

Naturområders bæreevne, ”carrying capacity”: Begreb der bl.a. fokuserer på hvor meget naturen i et område kan bruges af menneskene, uden at ødelægge det, vi finder så værdifuldt. Bæreevnen kan fx beskrives i form af antal turister og heraf affødte aktiviteter, som naturen kan tåle i et givent naturområde. Områders bæreevne er forskellige, og kan ændres over tid afhængig af hvordan de forvaltes.

International Union for Conservation of Nature (forkortet IUCN): Verdens ældste (1948) og første globale miljøorganisation med medlemmer fra over 140 lande. Den kaldes også for World Conservation Union.

Naturparker (regional naturpark): En regional naturpark kaldes i Netværk for Naturparker i Region Sjælland og af Friluftsrådet blot for naturpark, hvilket kan skabe forvirring i terminologien. Denne rapport følger definitionen udarbejdet i Netværk for Naturparker i Region Sjælland: Naturparker er i denne sammenhæng større naturområder af regional betydning. De vil ofte også indeholde naturområder af national og international betydning. De er velafgrænsede og sammenhængende med stor landskabelig skønhed, naturrigdom og kulturhistorisk værdi. De repræsenterer landskaber karakteristiske for landets forskellige egne, som bør nyde særlig beskyttelse af hensyn til nuværende og kommende generationer.

La Fédération des Parcs naturels régionaux: Den franske organisation for de regionale naturparker, stiftet i 1967. Organisationen har en informativ hjemmeside, med information om organisationen, dens indsatsområder og de mange tilbud til turister, fx naturoplevelser, overnatning, lokal produktion, prøvesmagning af lokale fødevarer mv. Her er også links til hjemmesider for hver enkelt naturpark.

107

Naturparker med grønne korridorer i Region Sjælland – grundlag for naturturisme. Biomedia 2011

Naturparker (samlebegreb): Betegnelsen naturpark er ikke beskyttet og kan betragtes som et samlebegreb. Naturparker opfattes som naturområder, der både er beskyttede og samtidig giver adgang for udvikling af bæredygtig turisme, og er et modstykke til naturreservater, der som udgangspunkt er oprettet alene med henblik på naturbeskyttelse. Naturreservater kan dog godt være kerneområder i naturparker, blot der samlet er gode adgangsmuligheder for besøgende. En regional naturpark dækker bl.a. over natur og landskaber af regional interesse og med lokal forankring.

Tema (korttema, GIS-tema): Samlegruppe af kortdata, som kan uddrages af datagrundlaget. Vi arbejder i denne analyse med seks temaer inden for naturparkanalysen og ti temaer inden for korridoranalysen.

Naturreservater: Beskyttede naturområder, der er oprettet alene med naturbeskyttelse som formål og ofte har ringe eller ingen mulighed for offentlig adgang.

United Nations Educational, Scientific and Cultural Organization. (forkortet UNESCO): FN's organisation for uddannelse, kultur, kommunikation og videnskab. Stiftet i 1945. Et medlemskab af UNESCO går hånd i hånd med FN-medlemskabet. Det betyder, at alle FN-medlemmer har ret til medlemskab af UNESCO, mens ikke-FNmedlemmer efter anbefaling af organisationens styrelsesråd kan optages. Omvendt vil en eksklusion af FN-samarbejdet også betyde eksklusion af UNESCO. Organisationen er finansieret af de enkelte medlemslande.

Trædestenskorridorer/passager, “step stones”: En række små, usammenhængende levesteder, der sammen udgør en grøn korridor for arter. Arter som sagtens kan bevæge sig over mindre strækninger med ugunstige levevilkår.

Planlagte naturparker: Naturparker (samlebegreb), der enten er etablerede, eller er ved at blive det. For at de kan anerkendes som planlagte skal der være en lokal proces i gang for at etablere dem. Potentielle grønne korridorer: Områder med mulighed for udlægning af en grøn korridor i planlægningen, baseret på en analyse af naturindhold i landskabet. Potentielle naturparker: Naturområder med naturmæssigt potentiale til at kunne blive udviklet til naturparker. Sammenhængende korridorer: Ubrudte grønne korridorer. Søgeområde: Et søgeområde indkredser et område, hvor det kan overvejes at placere naturparker. Søgeområder er en visuel vurdering baseret på steder med høj tæthed af data. Indkredsningen er med vilje markeret upræcist for at undgå indtrykket af en nøjagtig afgrænsning.

108