Naturgenopretning i Lille Åmose?

NATURGENOPRETNING I LILLE ÅMOSE? – en vurdering af mulighederne for gennemførelse af en kvælstofreducerende naturgenopretning –

NATURE RESTORATION IN LILLE ÅMOSE - an assessment of the possibilities to carry through a nitrogen reducing nature restoration -

45 point speciale i Landskabsforvaltning Udarbejde af Jonas Ferslev LFK 06006 Faglig vejleder: Lektor Henrik Vejre Københavns Universitet, Det Biovidenskabelige Fakultet for Fødevare, Veterinærmedicin og Naturressourcer Center for Skov og Landskab / By og Landskabsstudier Frederiksberg, den 25 marts 2010

I

Forsidebillede: Den sydlige del af Lille Åmose med vandfyldte tørvegrave og Tissø i baggrunden (COWI 2009)

II

Forord

Forord Dette speciale er udarbejdet i forbindelse med afslutningen af mit kandidatstudium i landskabsforvaltning. Specialet kan, udover at opfylde de formelle krav der stilles til et speciale i landskabsforvaltning, også bidrage som en yderligere inspiration og som eventuelt baggrundsdata for en videre undersøgelse af mulighederne for naturgenopretning i Lille Åmose.

Jeg vil gerne takke Michael Tranekjær Jensen og Jan Krause Pedersen fra Kalundborg kommune samt Gertrud Knudsen fra Naturpark Åmose for deres hjælp under mit arbejde med specialet. En tak til Peter Leth fra Roskilde Miljøcenter, Magnus Bang Hansen fra Dansk Ornitologisk Forening, Anders Fischer fra Kulturarvsstyrelsen, Mikael Hansen fra Danmarks Naturfredningsforening, Jens Müller som talsmand for jægerne i Lille Åmose, Knud Nielsen fra Halleby Å sammenslutningen, Lis Bay fra Tissø Roklub og Ole Rasmussen fra formidlingscenter Fugledegård for deres deltagelse i undersøgelsen af interesser i Lille Åmose. Ligeledes vil jeg gerne takke alle lodsejerne i Lille Åmose som har deltaget i beboerundersøgelsen, samt min familie der har hjulpet mig med korrekturlæsning af specialet. Endelig en stor tak til min vejleder Henrik Vejre for hans gode råd og vejledning under specialeskrivningen.

Frederiksberg, den 25. marts 2010

Jonas Ferslev LFK06006

III

Forord

IV

Resumé

Resumé COWI har på vegne af Kalundborg kommune og Naturpark Åmosen undersøgt mulighederne for at gennemføre projekter, der kan reducere udledningen af næringsstoffer til vandmiljøet. Naturgenopretningsrapporten som COWI har udarbejdet, rummer 9 forslag til en reducering af næringsstofudvaskningen, men det undersøges stort set ikke hvordan disse forslag vil påvirke Lille Åmose som område og de mennesker der bor eller opholder sig i mosen. Det er derfor relevant at undersøge hvordan de 9 forslag vil påvirke Lille Åmose og dens beboere for derved at kunne vurdere om det rent faktisk er realistisk at gennemføre naturgenopretningen.

Specialet tager udgangspunkt i COWI’s 9 forslag og undersøger baggrunden for næringsstofreduktionen, samt de tiltag der skal gennemføres for at etablere de 9 forslag. Herudover interviewes de forskellige interesser i Lille Åmose, for at få en vurdering af hvad de 9 forslag vil komme til at betyde for de enkelte interessers præferencer i Lille Åmose, hvis de gennemføres. Endelig undersøges lodsejernes holdning til selve naturgenopretningen, da lodsejerne spiller en meget væsentlig rolle for gennemførelsen af de enkelte forslag. Slutteligt vurderes på baggrund af de foretagne undersøgelser, om det er realistisk at lave en naturgenopretning i Lille Åmose, og hvilke forslag der eventuelt er realistiske at gennemføre.

I specialet er det påvist at der kan ske en vis kvælstofreduktion i Lille Åmose, hvis de 9 forslag gennemføres. Mængden af kvælstof som kan reduceres, varierer voldsomt fra forslag til forslag, men ligger generelt lavere end det COWI har beregnet. Undersøgelser af de forskellige interesser viste at der ikke er nogen entydig konklusion, om det enkelte forslag er til fordel eller ulempe for interesserne.

Ligeledes var der ikke nogen entydig konklusion, vedrørende lodsejernes holdning til naturgenopretningen. Samlet set blev det vurderet at forslag 1 og 2 er realistiske at gennemføre, mens de resterende forslag enten ikke giver tilstrækkelig kvælstofreduktion, eller de påvirker de forskellige interesser eller lodsejere negativt i en sådan grad at en gennemførelse vil være urealistisk.

V

Abstract

Abstract COWI has on behalf of Kalundborg Municipality and Naturpark Åmosen looked at the possibilities of implementing projects, which can reduce the leaching of nutrient to the water environment. The Nature Restoration Report that COWI has made, contains 9 suggestions for nutrient leaching, but it barely contains any studies of how these suggestions will affect the area of Lille Åmose and the people who live there. It is therefore relevant to investigate how these 9 suggestions will affect the area and the people, to then be able to estimate if the nature restoration is in fact realistic.

The thesis is based on COWI’s 9 suggestions, and investigates the background for the nutrient reduction, as well as the initiatives needed for implementing the 9 suggestions. Furthermore interests of Lille Åmose will be interviewed, to get an estimation of the 9 suggestions impact on the preferences of the individual interest, if they are to be implemented. Finally the plot owners’ positions towards the nature restoration will be examined, since they are a very important factor for the accomplishment of the single suggestions. Lastly on basis of the prior research it will be assessed whether or not it is realistic to nature restore Lille Åmose, and if so, which of the suggestions that would be realistically implementable.

In the thesis it is demonstrated that a certain nitrogen reduction in Lille Åmose could occur, if the 9 suggestions will be implemented. The amount of nitrogen that could be reduced, varies from suggestion to suggestion, but is in general lower than what COWI estimated. The research of the interests showed no precise conclusion of whether or not the single suggestions were pros or cons for the interest. As well as there were no precise conclusion of the plot owners’ positions of the nature restoration.

Overall it was estimated that suggestion 1 and 2 are realistically implementable, while the remaining suggestions either do not reduce the nitrogen sufficient, or impact interests or plot owners to an extent where implementation would be unrealistic.

VI

Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse 1.0 Problemformulering.......................................................................................................... 1 1.1 Baggrunden for problemstillingen ................................................................................. 1 1.2 Problemformulering ...................................................................................................... 1 1.3 Afgrænsning ................................................................................................................. 2 1.4 Metode ......................................................................................................................... 2 2.0 Generel områdebeskrivelse ............................................................................................. 5 2.1 Introduktion til Lille Åmose ............................................................................................ 5 2.2 Geologisk dannelse og jordklassificering ...................................................................... 6 2.3 Klimatiske forhold ......................................................................................................... 7 2.4 Vandføring.................................................................................................................... 7 2.4.1Oplande og afvanding ............................................................................................................. 7 2.4.2 Vandgennemstrømning .......................................................................................................... 8 2.5 Vandkvalitet.................................................................................................................. 8 2.6 Næringsstoffer ............................................................................................................ 10 2.6.1 Kvælstof ................................................................................................................................ 10 2.6.2 Fosfor.................................................................................................................................... 11 2.7 Flora og fauna ............................................................................................................ 12 2.8 Beskyttelse og udpegning .......................................................................................... 12 2.8.1 Naturbeskyttelsesloven ........................................................................................................ 12 2.8.2 Natura 2000.......................................................................................................................... 13 2.8.3 SFL område ........................................................................................................................... 14 2.8.4 Vandrammedirektivet .......................................................................................................... 15 2.8.5 Kulturarv ............................................................................................................................... 15 2.8.6 Private servitutter ................................................................................................................ 15 2.9 Friluftsliv og offentlig adgang ...................................................................................... 15 2.10 Fortidsminder og fund............................................................................................... 16 2.11 Historisk baggrund ................................................................................................... 16 2.12 Naturpark og naturgenopretning ............................................................................... 17 2.13 Ejer- og anvendelsesforhold ..................................................................................... 18 3.0 Baggrunden for naturgenopretningen............................................................................. 19 3.1 Genopretning af vådområder ...................................................................................... 19 3.1.1 Denitrifikation generelt ........................................................................................................ 19

VII

Indholdsfortegnelse

4.1.2 Bakteriel omdannelse ........................................................................................................... 20 3.1.3 Lokalitet, pH og temperatur ................................................................................................. 21 3.1.4 Kvælstofreduktionspotentiale .............................................................................................. 21 3.1.5 Problemer ved denitrifikation .............................................................................................. 22 3.1.6 Påvirkningen af fosfor........................................................................................................... 22 3.2 Forslag til naturgenopretning ...................................................................................... 24 3.2.1 Forslag 1:Træholm ................................................................................................................ 25 3.2.2 Forslag 2: Flodholm .............................................................................................................. 25 3.2.3 Forslag 3: Halleby Ore........................................................................................................... 26 3.2.4 Forslag 4: Askevad ................................................................................................................ 26 3.2.5 Forslag 5: Langemark ............................................................................................................ 27 3.2.6 Forslag 6: Tørvegravene ....................................................................................................... 27 3.2.7 Forslag 7: Øvre Halleby Ås bundkote ................................................................................... 28 3.2.8 Forslag 8: Grødeskæring ....................................................................................................... 29 3.2.9 Forslag 9: Øvre Halleby Ås genslyngning .............................................................................. 29 3.3 Kapiteldiskussion ........................................................................................................ 30 4.0 Interesser ....................................................................................................................... 33 4.1 Identifikation af interesser ........................................................................................... 33 4.2 Undersøgelse af de enkelte interesser ....................................................................... 33 4.2.1 De ornitologiske interesser................................................................................................... 35 4.2.2 De biologiske interesser ....................................................................................................... 35 4.2.3 De kulturhistoriske interesser .............................................................................................. 36 4.2.4 De Landskabelige interesser ................................................................................................. 37 4.2.5 Danmarks Naturfredningsforening ....................................................................................... 38 4.2.6 Jægerne ................................................................................................................................ 39 4.2.7 Fiskerne................................................................................................................................. 40 4.2.8 Roerne ................................................................................................................................. 41 4.2.9 Friluftslivet ............................................................................................................................ 42 4.3 Kapiteldiskussion ........................................................................................................ 43 4.3.1 Forslag 1, Træholm ............................................................................................................... 44 4.3.2 Forslag 2, Flodholm .............................................................................................................. 44 4.3.3 Forslag 3, Halleby Ore........................................................................................................... 44 4.3.4 Forslag 4, Askevad ................................................................................................................ 45

VIII

Indholdsfortegnelse

4.3.5 Forslag 5, Langemark............................................................................................................ 45 4.3.6 Forslag 6, Tørvegravene ....................................................................................................... 45 4.3.7 Forslag 7, Øvre Halleby Ås bundkote ................................................................................... 45 4.3.8 Forslag 8, Grødeskæring....................................................................................................... 45 4.3.9 Forslag 9, Øvre Halleby Ås genslyngning .............................................................................. 45 5.0 Beboerundersøgelse...................................................................................................... 47 5.1 Baggrunden for undersøgelsen .................................................................................. 47 5.1.1 Den enkelte lodsejer ............................................................................................................ 47 5.1.2 Metoden ............................................................................................................................... 48 5.2 Beboerundersøgelsen ................................................................................................ 49 5.3 Præsentation af data .................................................................................................. 50 5.3.1 Lodsejerens egen jord .......................................................................................................... 51 5.3.2 Lille Åmose som område ...................................................................................................... 57 5.3.3 Offentlighedens adgang ....................................................................................................... 59 5.4 Bearbejdning af data .................................................................................................. 61 5.4.1 Lodsejernes holdning til naturgenoprettelsen set i forhold til deres egne arealer ............. 61 5.4.1.1 Økonomiske forhold ...................................................................................................... 61 5.4.1.2 Oversvømmelsesmæssige forhold ................................................................................. 62 5.4.2 Lodsejernes holdning til naturgenopretningen set i forhold til Lille Åmose som område .. 63 5.4.3 Lodsejernes holdning til naturgenopretningen set i forhold til offentlighedens adgang. ... 63 5.4.4 Fælles holdning .................................................................................................................... 64 5.5 Kapiteldiskussion........................................................................................................ 65 6.0 Diskussion ..................................................................................................................... 67 6.1 Diskussionen generelt ................................................................................................ 67 6.2 Diskussion af de enkelte forslag ................................................................................. 68 6.2.1 Forslag 1 Træholm ................................................................................................................ 68 6.2.2 Forslag 2 Flodholm ............................................................................................................... 69 6.2.3 Forslag 3 Halleby Ore ........................................................................................................... 69 6.2.4 Forslag 4 Askevad ................................................................................................................. 70 6.2.5 Forslag 5 Langemark............................................................................................................. 70 6.2.6 Forslag 6 Tørvegravene ........................................................................................................ 71 6.3.7 Forslag 7 Hævning af bundkoten ......................................................................................... 71 6.2.8 Forslag 8 Grødeskæring........................................................................................................ 72

IX

Indholdsfortegnelse

6.2.9 Forslag 9 Genslyngning af 책en .............................................................................................. 72 7.0 Konklusion ..................................................................................................................... 75 8.0 Perspektivering .............................................................................................................. 77 9.0 Litteraturliste .................................................................................................................. 79 10.0 Figur og tabelliste ......................................................................................................... 85 10.1 Figurliste ................................................................................................................... 85 10.2 Tabelliste .................................................................................................................. 86 11.0 Bilag ............................................................................................................................. 87

X

Problemformulering

1.0 Problemformulering Formålet med dette kapitel er at give en introduktion til specialets problemstilling. Kapitlet fremstiller baggrunden for problemstillingen, problemformuleringen og afgræsningen, samt metoden til hvordan problemstillingen besvares.

1.1 Baggrunden for problemstillingen Lille Åmose, der er beliggende ca. 15 km sydøst for Kalundborg, består i dag af eng og vådområder.

Mosen er en lavmose og fremstår som en smeltevandsslette, dannet af smeltevandserosion fra gletsjerne under sidste istid. Lille Åmose gennemløbes af Øvre Halleby å, som opstrøms hedder Åmose Å, og som forbinder Lille Åmose med Store Åmose. Nedstrøms løber Øvre Halleby å ud i Tissø for til sidst at løbe ud i Storebælt (Noe-Nygaard, N. & Hede, M.U. 2003).

Lille Åmose bærer præg af tidligere tiders brug, hvor især tørvegravning og afvanding har sat deres spor. Mosen er i dag ejet af private lodsejere og udnyttes i mindre grad til høslet eller græsning, hvis ikke de enkelte jordlodder bare ligger hen og kun benyttes til jagt. Kun området Flodholm mod nord, på den vestlige side af Øvre Halleby Å, er i omdrift. Åmosen har trods den tidligere udnyttelse bevaret et særdeles rigt fugleliv. Således yngler blandt andet rørdrum og rørhøg, hvilket har resulteret i at området er blevet udpeget til EF fuglebeskyttelsesområde i 1994. Endvidere er området det eneste levested for odder på Sjælland, hvilket blandt andet har bevirket at området er udpeget som EU-habitatområde. Herudover er der mange arkæologiske fund fra især stenalderen, som har ført til en udpegning som kulturarvsareal.

Lille Åmose ligger efter kommunalreformen i Kalundborg kommune og er et af kommunens grønne områder, med forholdsvis uberørt natur. Kalundborg kommune er udmærket klar over områdets potentialer og ønsker at reducere næringsstofudvaskningen, da der i Lille Åmose som vådområde er gode muligheder for dette. Endvidere ønsker kommunen at øge og bevare natur- og kulturværdierne, samt at forbedre forholdene for friluftslivet. Kommunen har allerede afsat 700.000 kr. (Krause, J. 2009) til dette projekt, som formodentligt også vil kunne bidrage positivt til de kommende vand- og naturplaner.

Kommunen har i samarbejde med Naturpark Åmosen bedt COWI om at udarbejde en rapport om mulighederne for at reducere udledningen af kvælstof, samt at øge naturværdierne i Lille Åmose.

COWI’s rapport Naturgenopretning af Lille Åmose – indledende undersøgelser er et idéoplæg og indeholder et udpegningsområde samt 9 forslag til at reducere udledningen af kvælstof. Rapporten fokuserer stort set kun på mulighederne for kvælstofreduktion og nævner næsten ikke noget om naturværdierne eller om hvordan forslagene vil komme til at påvirke Lille Åmoses andre interesser.

1.2 Problemformulering At der i Lille Åmose er mulighed for at reducere kvælstofudvaskningen, udgør en interesse i sig selv for kommunen. Det er imidlertid et problem for Lille Åmose som helhed, hvis denne kvælstofreduktion forringer de øvrige interesser der findes i Lille Åmose. Der er derfor en fare for, at Lille Åmoses andre interesser bliver nedprioriteret i forhold til reduktionen af næringsstoffer.

1

Problemformulering

Formålet med dette speciale er på den baggrund at foretage en vurdering af mulighederne for at gennemføre naturgenopretningen i Lille Åmose. En undersøgelse af Lille Åmoses andre interesser skal belyse interessernes syn på naturgenopretningen, set i forhold til deres egne præferencer. Herudover skal en beboerundersøgelse vise lodsejernes holdning til naturgenopretningen, og om naturgenopretningen kan gennemføres ad frivillighedens vej som Kalundborg kommune ønsker det. Det vil derfor være relevant at stille følgende underspørgsmål: Hvad er processen bag kvælstofreduktionen i naturgenopretningen, og hvilke forslag er plausible at gennemføre?

Hvordan ser Lille Åmoses andre interesser naturgenopretningen i forhold til deres egne præferencer?

Hvad er lodsejernes holdning til naturgenopretningsprojektet? Og er det muligt at gennemføre naturgenopretningen ad frivillighedens vej?

På baggrund af besvarelsen af overstående underspørgsmål vil specialets hovedspørgsmål derpå blive diskuteret: Er det realistisk at lave en kvælstofreducerende naturgenopretning i Lille Åmose, og hvilke forslag kan eventuelt gennemføres?

1.3 Afgrænsning Lille Åmose er en del af et større vandsystem, og det ville derfor være nærliggende at fokusere på hele systemet. Dette er desværre ikke muligt, da denne opgave ville blive alt for omfattende set i forhold til et speciale. Der er desuden for Store Åmose, som udgør en stor del af vandsystemet, udført et lignende projekt i august 2006 (COWI 2006).

Specialet tager udgangspunkt i COWI’s rapport Naturgenopretning af Lille Åmose – Indledende undersøgelser og fokuserer således kun på de 9 forslag som rapporten indeholder. Dette gøres for at holde specialet relativt konkret, men primært fordi kommunen allerede har afsat 700.000 kr. til projektet, og der er således mulighed for at nogle af disse forslag rent faktisk vil kunne blive til noget.

Alle tekniske beregninger om vandstand, vandstigninger, gennemstrømning, overrisling, oversvømmelser og kvælstofudvaskning vil udelukkende blive baseret på COWI’s rapport. Dette skyldes at disse beregninger vil være omfattende at producere selv, samt især at det ikke har været muligt at få adgang til de nødvendige computerprogrammer til at kunne foretage disse beregninger. Beregningerne vil i sig selv ikke være afgørende for gennemførelsen af specialet, men blot gode at have.

1.4 Metode Metoderne der anvendes i dette speciale, varierer alt efter hvilket af spørgsmålene i problemformuleringen der besvares. 

Hvad er processerne bag kvælstofreduktionen i naturgenopretningen, og hvilke forslag er plausible at gennemføre?

Dette spørgsmål søges løst ved først at gennemgå de gavnlige processer bag naturgenopretningen, ved et litteraturstudium. Herefter følger en grundig gennemgang af de fysiske ændringer som de enkelte

2

Problemformulering

forslag vil komme til at bevirke, samt en vurdering af hvilke forslag der er plausible at gennemføre.

Dette gøres på baggrund af COWI’s rapport og de beregninger som de har lavet. 

Hvordan ser Lille Åmoses andre interesser naturgenopretningen i forhold til deres egne præferencer?

Dette spørgsmål søges løst ved først at lokalisere de enkelte interesser i Lille Åmose. Herefter vil der på baggrund af et interview blive fastslået, hvordan interesserne ser naturgenopretningen i forhold til deres egne præferencer i Lille Åmose. 

Hvordan ser lodsejerne naturgenopretningsprojektet? Og er det muligt at gennemføre naturgenopretningen af frivillighedens vej?

Disse spørgsmål søges løst ved at gennemføre en telefonisk beboerundersøgelse, om beboernes brug, holdning og tilknytning til Lille Åmose. Beboernes svar vil danne baggrunden for en fortolkning og besvarelse af spørgsmålene. 

Er det realistisk at lave en kvælstofreducerende naturgenopretning i Lille Åmose, og hvilke forslag kan eventuelt gennemføres?

Disse spørgsmål vil blive løst på baggrund af svarene fra de tidligere spørgsmål og vil reelt udgøre konklusionen på specialet. For at kunne besvare spørgsmålet om hvilke forslag der eventuelt kan gennemføres, er det nødvendigt at opstille parametre for hvornår hvert af de 3 underspørgsmål er realistiske at gennemføre.

Parameteret for om et forslag er realistisk at gennemføre i forhold til den kvælstofreduktion der sker, sættes til at være en kvælstofreduktion (kvælstofpotentiale) på 100 kg N / ha /år. Denne værdi er et af de krav som Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri stiller for at yde tilskud til genopretning af vådområder (FødevareErhverv 2010).

Parameteret for om et forslag er realistisk at gennemføre i forhold til de forskellige interesser der findes i Lille Åmose, vurderes ud fra hvordan de enkelte interessers præferencer påvirkes. Påvirkes en interesses præferencer negativt og det i en så væsentlig grad, at præferencen ikke længere vil kunne eksistere i Lille Åmose, vurderes forslaget til ikke at være realistisk at gennemføre.

Parameteret for om et forslag er realistisk at gennemføre i forhold til lodsejernes holdninger, vurderes ud fra om samtlige lodsejerne inden for forslagets område enten er positivt stemt overfor naturgenopretningen eller er positive over for naturgenopretningen mod en kompensation. Er samtlige lodsejere ikke positive overfor naturgenopretningen, med eller uden kompensation, vurderes forslaget til ikke at være realistisk at gennemføre, da Kalundborg kommune ønsker at gennemføre naturgenopretningen ad frivillighedens vej.

3

Problemformulering

4

Områdebeskrivelse

2.0 Generel områdebeskrivelse Formålet med dette kapitel er at give læseren en indsigt i Lille Åmoses fysiske og biologiske forhold, samt at gennemgå de rekreative og kulturhistoriske elementer der findes i mosen.

2.1 Introduktion til Lille Åmose Lille Åmose er geografisk beliggende 15 km sydøst for Kalundborg, se figur 2.1 til 2.4. Før kommunalreformen i 2007 lå Lille Åmose henholdsvis i Hvidebæk og Høng kommune. Efter kommunalreformen, hvor Hvidebæk og Høng kommune blev slået sammen med blandt andet Kalundborg kommune, er Lille Åmose nu beliggende i Kalundborg kommune. Ligeledes er Lille Åmose ikke længere beliggende i Vestsjællands amt, men i region Sjælland.

1:1.500.000 Figur 2.1 Kort over Sjælland i 1:1.500.000, Copyright, Kort & Matrikelstyrelsen G 15 – 99.

Figur 2.2 Områdekort over Lille Åmose i 1:200.000, Copyright, Kort & Matrikelstyrelsen G 15 – 99.

Lille Åmose er beliggende i Åmose Å systemet som har et opland på 526 km2. Åmose Å systemet er et af Sjællands største vandløbssystemer og har på visse stræk et helt ureguleret forløb (Vestsjællands amt 2005b). Åmose Å systemet har sit udspring i hjertet af Sjælland mellem Roskilde og Ringsted og søger herefter vestpå, hvor det danner den store lavmose Store Åmose. Herefter flyder Åmose Å nordvest mod Skarresø, før den ændrer retning og flyder mod syd og danner Lille Åmose. Derefter løber Åmose Å ud i Tissø som er Danmarks 4. største sø, for endelig at flyde mod vest til sit udløb i Jammerlands bugt.

5

Områdebeskrivelse

Figur 2.3 Kort over udpegningsområdet i 1:50.000, Copyright, Kort & Matrikelstyrelsen G 15 – 99.

Figur 2.4 Ortofoto over udpegningsområde i 1:50.000, Copyright, COWI.

2.2 Geologisk dannelse og jordklassificering Lille Åmose er dannet af den geologiske udvikling siden sidste istid (Weichsel) ca. 115.000 - 9.500 år f.v.t., hvor de gentagne isfremstød og efterfølgende afsmeltninger har formet landskabet. Det var dog primært under Bælthavsfremstødet, der fandt sted under det Ungbaltiske Isfremstød ca. 16.000 år f.v.t., at Lille Åmose reelt blev skabt. Isfremstødene skabte det karakteristiske kuperede morænelandskab der omgiver Lille Åmose, samt de markante randmoræner der mere eller mindre omkredser mosen.

Lille Åmose selv er en smeltevandsslette, dannet af det materiale som smeltevand fra gletsjerne har ført med sig. Sammen med smeltevandssletterne Store Åmose mod nordøst og Tissø mod syd har Lille Åmose afvandet store dele af gletsjerafsmeltningen i Vestsjælland. Store Åmose afvandede til Saltbæk vig, hvor Lille Åmose og Tissø der var forbundet, afvandede til Jammerland Bugt. Omkring 11.900 år f.v.t. sandede Store Åmoses udløb mod Saltbæk vig til, hvilket bevirkede at Store Åmose begyndte at afvande mod Lille Åmose, og de to moser blev derved forbundet. Lille Åmose har formentlig efter istiden været en blanding af dybere småsøer og lave øer/holme, som i perioder med høj vandstand er blevet oversvømmet og reelt til en sø (Noe-Nygaard, N. & Hede, M.U. 2003).

Glaciale aflejringer af smeltevandsgrus og smeltevandssand kan enkelte steder findes langs randmorænen, mens størsteparten af Lille Åmose domineres af postglaciale aflejringer. Ferskvandsgrus findes ved Øvre Halleby Ås indløb, hvor strømhastigheden er stor, mens ferskvandssand findes ved Øvre Halleby Ås udløb i Tissø, hvor strømhastigheden er lav. Den resterende del af Lille Åmose domineres af ferskvandstørv, dannet af de gentagende oversvømninger i kombination med en øget plantetilvækst som følge af et varmere klima (GEUS 2009).

6

Områdebeskrivelse

De iltfrie forhold som oversvømmelserne skaber, hæmmer nedbrydningen af det organiske materiale, hvilket gør at der akkumuleres meget store mængder af organisk materiale. Denne langsomme nedbrydelse af det organiske materiale gør at jorden har et højt indhold af humus. Dansk Jordbrugs Forskning (DJF) har klassificeret størsteparten af jorden i Lille Åmose som en humusjord, JB-nr. 11.

Lerblandet sandjord, JB-nr. 3 el. 4, forekommer også i Lille Åmose på de områder hvor der er sket en aflejring af smeltevandsgrus og smeltevandssand (DJF 2009).

2.3 Klimatiske forhold Årsnedbøren i Danmark varierer mellem 500 og 900 mm om året, med en gennemsnitlig nedbørsmængde på 745 mm (DMI 2010a).

Figur 2.5 viser de klimatiske forhold i perioden 1961 til 1990 for Vest- og Sydsjælland, hvor den gennemsnitlige nedbørsmængde har været på 584 mm. Nedbørsmængden i Lille Åmose ligger således ca.

Figur 2.5 Klimatiske forhold i perioden 1961 til 1990, (DMI 2010b) 160 mm under det landsgennemsnitlige. Det kan ligeledes ses af figur 2.5, at juli til december er de mest nedbørsrige måneder, samt at månederne maj til august har de største temperaturudsving.

2.4 Vandføring 2.4.1Oplande og afvanding Åmose Å systemet har et samlet opland på 526 km2, som Lille Åmose ligger indenfor. Af dette opland afvandes 323,71 km2 igennem Øresø Mølle, som markerer den øvre grænse for Lille Åmose. Fra Øresø Mølle til Halleby Bro, der markerer slutningen på Lille Åmose, afvandes yderligere 22,96 km2. Dette er Lille Åmoses opland, hvor langt størsteparten afvandes igennem grøfter og kanaler (COWI 2009).

Landgrøften og Langemarksgrøften er gravede render som løber parallelt med Øvre Halleby Å på den østlige side. 4 unavngivne vandløb afvander til Landgrøften som igen afvander til Langemarksgrøften, der afvander til Øvre Halleby Å. Ligeledes afvander Løgtved-Buerup grøften, som løber syd for grøfterne, til Øvre Halleby Å.

På den vestlige side afvander et unavngivent vandløb til Madesø, som via Madegrøften afvander til Øvre Halleby Å.

Figur 2.6 Deloplande i Lille Åmose, (Cowi 2009)

7

Områdebeskrivelse

Disse store menneskeskabte grøfter afvander 12,97 km2 af Lille Åmoses ’eget’ opland, hvorved det reelle opland kun er 10 km2. Lille Åmoses eget areal udgør ca. 6,5 km2, hvilket betyder at der kun tilføres vand til Lille Åmose fra et opland på 3,5 km2. Se bilag 1 for en forstørrelse.

2.4.2 Vandgennemstrømning Danmarks Miljøundersøgelse (DMU) har en målestation (st. 550018) ved Bromølle, der ligger ca. 6 km opstrøms fra Lille Åmose. Målestationen dækker en meget stor procentsats af det opland, som afvandes gennem Lille Åmose, og er derfor et repræsentativt grundlag for vandgennemstrømningen i Lille Åmose.

Lille Åmose er beliggende i et forholdsvis nedbørsfattigt område i landet, men på grund af det store opland opstrøms, kan dette give store variationer i vandgennemstrømningen gennem året. På figur 2.7 ses vandgennemstrømningen gennem året for nogle udvalgte år. Årene 1995 og 1996 er valgt, da de har en meget stor variation i vandgennemstrømningen i vinteren og foråret, mens der stort set ikke er variation om sommeren. Årene 2000 og 2004 er taget med for at vise de mere normale forhold i Lille Åmose, hvor der dog også kan være mindre variationer, men ikke som i 1995-96.

Figur 2.7 viser at vandgennemstrømningen om vinteren generelt er høj og varierer meget, hvilket skyldes den store mængde nedbør, som hele oplandet får gennem efteråret, se figur 2.5. Om sommeren er vandgennemstrømningen derimod lav og varierer stort ikke. Dette skyldes den mindre nedbør der falder i vinteren og foråret, samt at fordampningen fra området øges og planterens vandforbrug stiger.

14 12 10 8

1995

m3/s 6

1996 2000

4

2004 2 0 Jan Feb Mar Apr Maj Jun

Jul

Aug Sep Okt Nov Dec

Måneder

3

Figur 2.7 Vandgennemstrømningen i m /s ved Bromølle (st. 550018) i udvalgte år, (Bøgestrand, J. 2010)

2.5 Vandkvalitet Vestsjællands amt har hidtil stået for målsætningen af vandløbskvaliteten. Denne funktion overtages efter kommunalreformen fra 2007 af de nyoprettede regioner. Regionerne skal ifølge miljømålsloven udarbejde vandplaner, hvorefter kommunerne skal udarbejde handleplaner for udførelsen af vandplanerne. Indtil de nye vandplaner er vedtaget, gælder den sidste regionplan fra amtet.

8

Områdebeskrivelse

Amterne benyttede henholdsvis en skærpet (A), basis (B0 - B3) eller lempet (C-F) målsætning. Skærpet målsætning vil sige at vandløbets miljøtilstand ikke må påvirkes af menneskelige aktiviteter, og de eventuelle påvirkninger der er, skal reduceres mest muligt. Basis målsætning betyder at vandløbet i mindre grad må være påvirket af menneskelige aktiviteter. Basismålsætningen er underopdelt efter vandløbets fysiske forhold, som størrelse og strømhastighed. B0 er det smalle, men hurtigt strømmende vandløb som kan udtørres om sommeren, hvor B3 er det brede og langsomt strømmende vandløb. Lempet målsætning er vandløb hvor man tillader menneskelig påvirkning i større grad.

I 1998 indførte man Dansk Vandløbs Fauna Indeks (DVFI) som er et udtryk for den biologiske tilstand i et vandløb. DVFI inddeles i faunaklasser fra 1 til 7, hvor faunaklasse 1 (DVFI 1) angiver et meget ensidet eller manglende dyreliv, og faunaklasse 7 (DVFI 7) angiver et meget varieret dyreliv. Et vandløbs optimale opnåelige dyreliv betegnes som den optimale faunaklasse, mens den faunaklasse der skal til for at opfylde målsætningen for vandløbet, betegnes som målsætningsklassen. Et vandløbs optimale faunaklasse kan eksempelvis være DVFI 5, mens målsætningsklassen kan være DVFI 4 (Miljøstyrelsen 1998). I Lille Åmose er 5 vandløb målsat: Vandløb

Målsætning Målsætningsklasse (DVFI) Nedre Åmose Å A 5 Øvre Halleby Å B3 4 Landgrøften B3 5 Langemarksgrøften B3 4 Løgtved-Buerup grøften B1/B3 5 Tabel 2.1 Målsætning af vandløbene i Lille Åmose, (Vestsjællands amt 2005b)

De 5 unavngivne vandløb er alle A-målsat og har en målsætningsklase på DVFI 5 eller 6. Madegrøften er ikke nævnt i regionplanen, men det antages at den opfylder samme målsætning som de øvrige navngivne grøfter (Vestsjællands amt 2005b).

I Øvre Halleby å har man løbende målt vandløbskvaliteten ved 3 forskellige målestationer, henholdsvis ved Øresø Mølle (st. 350010), Madegrøftens udløb (st. 350014) og Halleby Bro (st. 350015) (Bøgestrand, J. 2010).

Målsætningsklasse Målt ved (DVFI) Øresø Mølle 4 14.4.2003 4 13.4.2005 4 20.3.2006

5 6 6

Målt ved Madegrøftens udløb 23.3.2001 4 20.3.2003 4 29.4.2005 4

Målt ved Halleby Bro 22.3.2001 14.4.2003 3.5.2005

4 4 4

Tabel 2.2 Målt DVFI i Lille Åmose, ved 3 forskellige målestationer, (Bøgestrand, J. 2010)

Som det kan ses af tabel 2.2, lever Øvre Halleby Å således op til målsætningen ved den sidste måling af vandløbskvaliteten.

Miljøministeriet og regionerne offentliggjorde den 14. januar 2010 de vandplaner, som skal danne fundamentet for den nye målsætning af vandkvaliteten. Vandplanerne er sendt i forhøring hos kommunerne i 8 uger, inden de kommer i 6 måneders offentlig høring og derefter kan vedtages med de rettelser, som høringerne har givet anledning til. Det er således stadig målsætningen i den sidste regionplan der gælder.

9

Områdebeskrivelse

Af den foreløbige vandplan for Kalundborg fremgår det, at Øvre Halleby Å skal have et DVFI på 5 for at leve op til Vandrammedirektivet og Miljømålslovens bestemmelser. Strækningen fra Øresø Mølle til Madegrøftens udløb lever således op til de foreløbige vandplaner, mens resten af strækningen endnu mangler lidt. Den foreløbige vandplan nævner at restaurering af Øvre Halleby Å, såsom genslyngning og ophør i grødeskæring, kan være med til at hæve vandkvaliteten. Herudover skal enkelte spærringer ved Løgtved-Beurup grøften og Langemark grøften fjernes og den rørlagte del at LøgtvedBuerup grøften genåbnes (By- og landskabsstyrelsen 2010a).

2.6 Næringsstoffer Langt størsteparten af de næringsstoffer som tilføres Lille Åmose, kommer med åvandet. DMU´s målestation ved Bromølle, 6 km opstrøms for Øresø mølle, har målt vandets indhold af forskellige næringsstoffer gennem tiden. Den årlige atmosfæriske deposition af henholdsvis kvælstof og fosfor er for Sjælland i 2006 målt til at være 11 kg N / ha og 0,03 Kg P / ha (DMU 2007).

2.6.1 Kvælstof Kvælstof er ofte let bundet til jordens kolloider og udvaskes derfor relativt let. Herudover er kvælstof et makronæringsstof, som planterne har stor brug for i deres opbygning. Det er derfor ikke overraskende at koncentrationen af Total - N varierer gennem året. Koncentrationen af Total - N begynder at falde i februar, i takt med at nedbørsmængden falder, og at planterne begynder at optage næringsstoffer. Ligeledes begynder koncentrationen af kvælstof at stige fra august/september, i takt med at nedbøren tager til, og planterne ikke længere optager så meget næringsstof.

Total - N gennem året 10 9 8 7 6 mg/l 5 4 3 2 1 0

Total - N gennem året

Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Måned

Figur 2.8 Variation af Total - N gennem året ved Bromølle (st. 550018), (Bøgestrand, J. 2010)

Data fra Bromølle viser at vinterkoncentrationen af kvælstof kan oversige 10 mg/l, mens sommerkoncentrationen kan komme ned under 2 mg/l. Dette giver en middelkoncentration på 5 mg/l. Målinger siden 1986 viser at der har været en svag reduktion i koncentrationen af kvælstof, men den tydelige årstidsvariation gør at der kan forekomme høje koncentrationer i vinterperioden.

10

Områdebeskrivelse

Total - N variation gennem årene 30 25 Total - N Vinter

20 mg/l 15

y = -0,211x + 14,23

10 5

y = -0,092x + 3,788

0

Total - N Sommer Lineær (Total - N Vinter) Lineær (Total - N Sommer)

86 88 90 92 94 96 98 00 02 04 06 08 År Figur 2.9 Variation af Total - N i perioden 1986 – 2008 ved Bromølle (st. 550018), (Bøgestrand, J. 2010)

2.6.2 Fosfor Fosfor er i modsætning til kvælstof væsentligt mere tungt opløseligt og udvaskes derfor ikke i særlig høj grad som opløst stof. Fosfor udvaskes derimod partikulært, især ved høj vandhastighed og meandrering. Fosfor er et makronæringsstof ligesom kvælstof og optages af planterne i vækstsæsonen, dog i mindre grad. Årstidsvariationen for fosforkoncentrationen er ikke lige så markant som kvælstof.

Målinger ved Bromølle siden 1986 viser at der er sket en generel reduktion i koncentrationen af Total - P. Middelkoncentrationen er således faldet fra omkring 0,3 mg/l i 80érne til omkring 0,1 mg/l på nuværende tidspunkt. Det voldsomme fald i koncentrationen skyldes formentligt den større opmærksomhed som hele vandmiljøet har fået gennem de sidste mange år og deraf følgende tiltag for at reducere udledningen (Bøgestrand, J. 2010).

Total - P variation gennem årene 0,7 0,6

Total - P Vinter

0,5 mg/l

0,4

Total - P Sommer

0,3

y = -0,010x + 0,360

0,2 0,1 0

Lineær (Total - P Vinter) y = -0,008x + 0,249 86 88 90 92 94 96 98 00 02 04 06 08

Lineær (Total - P Sommer)

År Figur 2.10 Variation af Total - P i perioden 1986 – 2008 ved Bromølle (st. 550018), (Bøgestrand, J. 2010)

11

Områdebeskrivelse

2.7 Flora og fauna Lille Åmose er kendt for sit rige fugle- og dyreliv, hvor mange af arterne findes på rødlisten fra 1997, som er en liste over de truede og sjældne arter der lever i Danmark. I tabel 2.3 der viser udpegningsgrundlaget for Natura 2000 områderne, er halvdelen af arterne med på rødlisten (SNS 1997).

Det særdeles rige fugleliv i Lille Åmose ses blandt andet ved at både rørdrummen og isfuglen, der begge er på rødlisten, yngler. Fiskeørnen er ligeledes på rødlisten og findes i området, men yngler endnu ikke. Blandt de trækkende fugle kan nævnes sang- og pibesvane som begge er hyppige gæster, dog uden at være på rødlisten. Denne store rigdom af sjældne fugle skyldes formodentligt at Lille Åmose er svær tilgængelig for mennesker, samt det forholdsvis urørte landskab. Dette rige fugleliv har medført at Lille Åmose er blevet udpeget som et fuglebeskyttelsesområde (Natura 2000), se afsnit 2.8.2.

Udpegningsgrundlag for Natura 2000 Pigsmerling (Cobitis taenia) Stor Vandsalamander (Triturus cristatus) Odder (Lutra lutra) Rørdrum (Botaurus stellaris) Pibesvane (Cygnus columbianus) Sangsvane (Cygnus cygnus) Sædgås (Anser fabalis) Grågås (Anser anser) Havørn (Haliaetus Albicilla) Rørhøg (Circus aeruginosus) Fiskeørn (Pandion haliaetus) Brushane (Philomachus pugnax) Dværgterne (Sternnula albifrons)

Tabel 2.3 Udpegningsgrundlag for Natura 2000 Der er ligeledes et sjældent dyreliv i Lille Åmose, hvor vandsalamander stort set findes i hvert eneste vandhul (Leth, P. 2009). Herudover udgør Lille Åmose en del af det sidste område på Sjælland hvor odderen stadig forekommer. Odderen er på rødlisten sammen med pigsmerlingen, som også ses i Lille Åmose. Den svære tilgængelighed og det urørte landskab er formentligt de vigtigste faktorer for det sjældne dyreliv. Et dyreliv som har medført at Lille Åmose er udpeget som et habitatområde (Natura 2000), se afsnit 2.8.2.

Floraen er i modsætning til faunaen ikke speciel i Lille Åmose. Trods det, at Lille Åmose er udpeget til et habitatområde på baggrund af mange forskellige naturtyper, findes kun en enkelt naturtype inden for COWI’s udpegningsområde, vandløb med vandplanter (3260), som ikke er nogen sjældenhed. Der findes dog tæt ved Lille Åmose områder, hvor yderligere 2 af de naturtyper som er med i udpegningsgrundlaget for habitatområdet, findes. Elle og askeskov (91E0) findes ved Træholm, og bøg på muldbund (9130) findes ved Askevad skov, men heller ikke disse naturtyper er sjældne på Sjælland.

2.8 Beskyttelse og udpegning I Lille Åmose gælder der en række bestemmelser, der har til formål at beskytte og begrænse brugen af området. Herudover er der også sket en del udpegninger på grund af områdets særlige værdier og interesser.

2.8.1 Naturbeskyttelsesloven Naturbeskyttelsesloven har forskellige bestemmelser der gælder for Lille Åmose. Naturbeskyttelseslovens § 3 opstiller generelle retningslinjer for beskyttelse af naturtyper, mens Naturbeskyttelseslovens §§ 16-18 indeholder bestemmelser om beskyttelseslinjer mod bebyggelse og lignende (Retsinfo 2009b).

12

Områdebeskrivelse

Lille Åmoses større vandløb, Øvre Halleby Å, Landgrøften, Langemarksgrøften, Løgtved-Buerup grøften samt Madegrøften, er alle beskyttet af Naturbeskyttelsesloven § 3, og der må ikke ændres i tilstanden af vandløbene, udover vedligeholdelse. De resterende arealer i Lille Åmose er stor set alle enten sø, mose eller eng, der også er beskyttet af Naturbeskyttelseslovens § 3, og er derfor også beskyttet mod ændringer. Kun det højtliggende Flodholm er ikke beskyttet af naturbeskyttelseslovens §3.

I Lille Åmose er der en søbeskyttelseslinje på 150 meter rundt om Tissø og Madesø. Herudover har 4 af de største, ofte vandfyldte tørvegrave, ligeledes fået en 150 meter søbeskyttelseslinje rundt om dem.

For Øvre Halleby Å er der en 150 meter bred åbeskyttelseslinje på hver side af åen.

De 2 fortidsminder der findes i området, en langdysse ved Træholm og en rundhøj ved Halleby Ore, er pålagt en 100 meter bred fortidsmindebeskyttelseslinje. Ligeledes er der omkring skovene, Trustrup, Hejrebjerg og Askevad, pålagt en 300 meter bred skovbyggelinje.

2.8.2 Natura 2000 Natura 2000 er fællesbetegnelsen for EU´s fuglebeskyttelsesdirektiv fra 1979 og habitatdirektiv fra 1992. Natura 2000 har det overordnede formål at sikre eller genoprette en gunstig bevaringsstatus for naturtyper, samt dyre- og plantearter. Natura 2000 er i dag implementeret i den danske lovgivning ved Miljømålsloven. Miljømålsloven indeholder bestemmelser for udarbejdelse af naturplaner m.v., mens Naturbeskyttelsesloven og Skovloven forpligter kommunalbestyrelsen til at iværksætte de foranstaltninger naturplanerne kræver.

I Lille Åmose er der 2 habitatudpegninger, henholdsvis habitatområde 137 og 138. Habitatområde 137 indeholder området Træholm, nord for Øresøvej, mens habitatområde 138 indeholder resten af Lille Åmose. Begge habitatudpegninger strækker sig ud over Lille Åmose og indeholder derfor en del udpegninger, som ikke har relevans for Lille Åmose. Udpegningsgrundlaget pr. 1. juli 2009 viser at de to habitatområder har 13 udpegninger tilfælles, hvor størsteparten af udpegningerne er en beskyttelse af naturtypen (By- og landskabsstyrelsen 2009h). I det følgende vil kun habitatområde 138 blive nævnt, da denne udpegning dækker langt størsteparten af Lille Åmose og da de to udpegninger stort set er identiske.

Faglig rapport nr. 457 fra DMU, Kriterier for gunstig bevaringsstatus (DMU 2003), indeholder en detaljeret gennemgang af de enkelte udpegninger, samt hvad de væsentlige trusler er for at kunne opretholde en gunstig bevaringsstatus. De 3 væsentligste årsager til at den gunstige bevaringsstatus for beskyttelse af naturtypen er truet, er: eutrofiering, tilgroning og ændring i de hydrologiske forhold.

Der findes kun en enkelt naturtype inden for Lille Åmose, vandløb med vandplanter (3260), som dog ikke er speciel. Der vil derfor kun blive fokuseret på faunaen i forbindelse med habitatområdet, hvor det er vandkvaliteten som er den primære årsag til at den gunstige bevaringsstatus er truet.

Lille Åmose er også udpeget som fuglebeskyttelsesområde 100. Udpegningen dækker ikke helt Lille Åmose, da området Træholm ikke er med. Faglig rapport nr. 457 fra DMU beskriver ligeledes truslerne mod den gunstige bevaringsstatus i forhold til fuglebeskyttelsesområdet. Her er den alt overskyggende trussel menneskelig aktivitet og forstyrrelse.

For habitatområde 138 og fuglebeskyttelsesområde 100, der tilsammen udgør Natura 2000-område 157, bliver der udarbejdet en naturplan, ligesom for de resterende 263 Natura 2000-områder i Danmark. Naturplanerne skulle efter planen være i høring fra den 22. dec. 2008, men er blevet forsinket af Grøn Vækst. Først den 14. januar 2010 offentliggjorde Miljøministeriet og regionerne naturplanerne,

13

Områdebeskrivelse

som skal danne fundamentet for de handleplaner, der skal sikre den gunstige bevaringsstatus. Naturplanerne er nu sendt i forhøring hos kommunerne i 8 uger, inden de kommer i 6 måneders offentlig høring og derefter kan vedtages, med de rettelser som høringerne har givet anledning til.

Af den foreløbige naturplan for Natura 2000-område nr. 157 vurderes odderen, fiskeørnen og brushanen at have en ugunstig bevaringsstatus, og de lever derfor ikke op til målsætningen. For den resterende fauna som udgør udpegningsgrundlaget for Natura 2000-område 157 (se tabel 2.3), er det på grund af manglende datagrundlag uklart om de enkelte arter har en ugunstig bevaringsstatur. Naturplanen nævner forstyrrelser som den væsentligste årsag til den ugunstige bevaringsstatus for både odder, fiskeørn og brushane. Forstyrrelserne kunne mindskes ved at reducere sejlads, grødeskæring samt jagt i området, hvilket også ville være til fordel for de resterende arter i Lille Åmose, uanset bevaringsstatus (By- og landskabsstyrelsen (2010b).

2.8.3 SFL område I regionplan 2005-2016 fra Vestsjællands amt (Vestsjællands amt 2005) er Lille Åmose er udpeget til et Særlig Følsomt Landbrugsområde (SFL område). Et SFL område er et landbrugsområde hvor amtet (nu regionerne) vurderer, at en mere miljøvenlig og ekstensiv landbrugsdrift vil være til stor gavn for miljøet og grundvandet. En SFL udpegning pålægger ikke lodsejeren restriktioner, men giver derimod mulighed for tilskud/kompensation mod at lodsejeren lægger om til miljøvenlig drift.

MVJ ordningen (Miljø Venlig Jordbrugsforanstaltninger) er fællesbetegnelsen for de tilskud, som en lodsejer kan få mod at drive miljøvenligt landbrug. Formålet med ordningen er at beskytte natur og miljø i særlig følsomme landbrugsområder, hvilket blandt andet kunne ske ved reduktion i udvaskningen af kvælstof og afgræsning. MVJ aftaler indgås i en periode af 5, 10 eller 20 år og kan kun indgås på arealer der er udpeget som SFL områder. Der er i Lille Åmose indgået MVJ aftaler på ca. halvdelen af området.

MVJ ordningen, der var en del af landdistriktsprogrammet 2000 - 2006, blev stoppet i 2006, hvor de seneste aftaler udløber i 2033. Det nye landdistriktsprogram 2007 2013 viderefører store dele af MVJ ordningen, der nu hedder Miljøordninger, og hvor det blandt andet er muligt at indgå aftaler om pleje af græsog naturarealer (FødevareErhverv 2007).

Broen ved Øresø Mølle, set fra Træholm mod Flodholm (COWI 2009)

14

Områdebeskrivelse

2.8.4 Vandrammedirektivet Vandrammedirektivet fra 2000 er EU’s forsøg på at beskytte vandmiljøet. Formålet med vandrammedirektivet er at alt vand skal opnå god økologisk tilstand, og for de stærkt modificerede områder skal vandet opnå godt økologisk potentiale. Vandrammedirektivet er i 2003 implementeret i den danske lovgivning i form af Miljømålsloven. Vandrammedirektivet skal munde ud i nogle vandplaner og efterfølgende handleplaner. Disse vandplaner skulle være afsluttet den 22. december 2008, men er ligesom naturplanerne blevet forsinket på grund af udarbejdelsen af Grøn vækst og først offentliggjort den 14. januar 2010. Vandplanerne er herefter sendt i forhøring hos kommunerne i 8 uger, inden de kommer i 6 måneders offentlig høring, se afsnit 2.5 om vandkvalitet.

Da Lille Åmose er et vandmiljø, vil vandplanerne og de efterfølgende handleplaner indeholde tiltag som Lille Åmose skal efterleve. Det er dog på nuværende tidspunkt ikke muligt at udtale sig konkret om hvad disse tiltag vil komme til at betyde for Lille Åmose.

2.8.5 Kulturarv Lille Åmose har siden 2005 været udpeget til kulturarvsareal (Det Kulturhistoriske Centralregister 2005). Kulturarvsarealer, som er en særlig bevaringsværdig arkæologisk lokalitet, er ikke fredede, men derimod et planlægningsværktøj for private og offentlige myndigheder. Kulturarvsarealer kan ses som en udpegning i stil med SFL områder, bare inden for kulturarven.

2.8.6 Private servitutter Der er ikke undersøgt om der findes nogle private servitutter i området. Dette skyldes at det vil være ganske omfattende at undersøge, mens det reelt ikke vil have nogen betydning i forhold til en eventuel naturgenopretning. Skulle der eventuelt findes servitutter, vil disse ikke indeholde noget som vil stride mod et mere naturligt vådområde, da kommunen ellers ikke ville have godkendt servitutten.

2.9 Friluftsliv og offentlig adgang Lille Åmose er primært ejet af private lodsejere, og der kan derfor være begrænset adgang for offentligheden i forhold til offentlige arealer. De 3 store skove i området, Trustrup, Hejrebjerg og Eskemose skov, er alle over 5 ha, og skovenes veje og stier er derfor åbne for offentligheden fra kl. 6 til solnedgang, jf. Naturbeskyttelsesloven § 23 stk. 5. Askevad skov er mindre end 5 ha, og lodsejeren kan, jf.

Naturbeskyttelseslovens § 23 stk. 6, indskrænke offentlighedens adgang efter Mark- og vejfredslovens § 17 (Retsinfo 2009a).

Ligeledes kan offentlighedens adgang forbydes eller indskrænkes på alle privatejede veje, jf. Naturbeskyttelseslovens § 26, ved lovlig skiltning efter Mark- og vejfredslovens § 17. Der er for så vidt offentlig adgang på private, ikke hegnede, udyrkede arealer fra kl. 6 til solnedgang, jf. Naturbeskyttelsesloven § 24 stk. 3, såfremt at man lovligt kan komme frem til arealet.

Fiskeri i Halleby Å er tilladt, såfremt man er bredejer eller har fiskekort udstedt af en af sportfiskeforeningerne i Halleby Å (Fugledegård u.å (a)). Jagt i Lille Åmose er tilladt, såfremt man har jagtretten. Sejlads med kano eller kajak er tilladt på Øvre Halleby Å i perioden 15. april til 1. oktober, i tidsrummet 7 til 19, dog til 21 i juni og juli. Sejlads på Nedre Åmose Å ved Træholm er forbudt hele året (Fugledegård u.å (b)). Udlejning af kano eller lignende er ikke tilladt (Vestsjællands amt 1996).

15

Områdebeskrivelse

2.10 Fortidsminder og fund Der findes som nævnt 2 fredede fortidsminder i Lille Åmose foruden en meget stor mængde af kulturhistoriske levn. De 2 fredede fortidsminder, en langdysse (Det Kulturhistoriske Centralregister, u.å (a)) ved Træholm (fredet 1941) og en rundhøj (Det Kulturhistoriske Centralregister, u.å (a)) ved Halleby Ore (fredet 1940), er de eneste fredede fortidsminder, og begge ligger i udkanten af Lille Åmose.

Herudover findes der en stor mængde af kulturhistoriske levn, men man ved ikke hvor meget der findes, da der ikke er fortaget en egentlig arkæologisk udgravning. De fund man hidtil har fundet, indikerer at der har været en meget stor aktivitet i området, som derfor burde rumme store mængder af kulturhistoriske levn. Det er primært fund fra stenalderen man finder, hvor der har været en stor offeraktivitet. Der er gjort så mange fund i Lille Åmose, at man har undladt at udgrave nogle fund. Man ved således hvor der ligger en stammebåd fra stenalderen i Lille Åmose, men da den ikke er i fare for nedbrydning, har man valgt at lade den ligge (Fischer, A. 2009).

De mange fund skal ses i lyset af, at der næsten ikke har været menneskelig aktivitet i Lille Åmose, og der er derfor ikke gjort de store fund fra lodsejernes side. Selv under tørvegravningen under Anden Verdenskrig har man ikke gravet i bund, og der kan således ligge ganske betydelige mængder kulturhistoriske levn i Lille Åmose som man bare ikke har fundet endnu (Fischer, A. 2009).

2.11 Historisk baggrund Lille Åmose var allerede i ældre stenalder (ca. 8.900 - 3.300 år f.v.t.) et område hvor mennesker kom for at jage og fiske. Trangen til at udnytte denne ressource gjorde, at bopladser ofte blev anlagt ude i selve mosen på gyngende grund. Dette skete kun om sommeren, da mosen formentligt har været for våd om vinteren.

For at kunne bosætte sig i mosen om sommeren har det været nødvendigt med både, da det har været umuligt at komme til sommerbopladserne til fods. Bådene var alle udhulede træstammer af el, lind eller eg, og man har kendskab til ikke mindre end 25 både, heraf en som stadig befinder sig under tørven, se 2.10. Herudover har man fundet en åre som er dateret til at være 9.000 år gammel, hvilket indikerer at man allerede i begyndelsen af ældre stenalder havde godt kendskab til transport på vandet.

Mange af stenalderens vinterbopladser ligger ved kysten, hvilket indikerer at der har været en vis trafik mellem de forskellige bopladser ad vandvejen. Dette bliver yderligere understreget af, at man har fundet sæl- og hvalknogler samt en pig fra en pighaj i Store Åmose (Fischer, A. 2003).

Landbrugets indtog i Danmark, ca. 3.900 år f.v.t., markerer ikke bare overgangen mellem ældre og yngre stenalder, men også en ændring af udnyttelsen af Lille Åmose. Jagt- og fiskeriressourcen var ikke længere så interessant, og folk flyttede væk fra mosen for at etablere helårs bopladser/gårde i bakkerne omkring Åmoserne. Mosen blev stadigvæk brugt til jagt og fiskeri, men i væsentlig mindre grad end før.

I slutningen af ældre stenalder og begyndelsen af yngre stenalder bliver Åmoserne hjemsted for forfædrene og åndelige magter. For at holde sig på god fod med disse ånder begynder folk at ofre gaver til ånderne, alt fra mad, dyr, smykker til våben blev ofret, ja selv mennesker. Disse ofringer varierer lidt både i tid og sted for forskellige dele af Åmoserne, men praktiseres gennem hele yngre stenalder (ca. 3.900 - 1.800 år f.v.t), gennem hele bronzealderen (ca. 1.800 - 500 år f.v.t.) og slutter for ca. 2.000

16

Områdebeskrivelse

år siden, i midten af jernalderen (ca. 500 år f.v.t – år 800). For Tissøs vedkommende sluttede ofringerne først i begyndelsen af middelalderen, ca. år 1.100 (Fischer, A. 2003).

I hele denne periode med ofringer bliver Åmoserne, udover ofringerne, kun brugt til lidt fiskeri og transport. Dette ændrede sig væsentligt i begyndelsen af middelalderen, hvor de første vandmøller holder deres indtog. Øresø Mølle der markerer Lille Åmoses nordlige grænse, nævnes første gang i 1231, men har formentligt eksisteret noget tidligere. Øresø Mølle (1231 – 1900) sammen med Gryde Mølle (1316 – 1910), Kongens Mølle/ Tyske Mølle (?- 1906), Strids Mølle (1336 – 1960) og Rangle Mølle (1688 – 1932) udgør alle Kongens Møller, da kronbønderne havde møllepligt til møllerne. Møllerne var placeret mellem Store Åmoses udløb og Lille Åmoses indløb og udnyttede den store vandmængde som Store Åmose genererede (Holbæknet u.å.).

Ved møllernes ophør i begyndelsen af det tyvende århundrede har Lille Åmoses anvendelse primært været tørvegravning. Dette skete omkring og efter Anden Verdenskrig, i perioden 1940 – 1950. Det kan ikke udelukkes, at enkelte af de tørre dele af Lille Åmose til tider har været benyttet til landbrug eller græsning. Men foruden tørvegravningen har størsteparten af Lille Åmose har aldrig været påvirket af mennesker.

Lille Åmose var delt mellem 2 sogne, Buerup Sogn i øst og Jordløse Sogn i vest, hvor Halleby Å danner grænsen mellem sognene.

Buerup Sogn lå i Løve Herred og var præget af små landsbyer og store godser, samt meget skov.

Landsbyerne Halleby og Halleby Ore nævnes første gang i henholdsvis 1316 og 1312. Selchausdal Gods nævnes første gang 1339 og Kattrup Gods i 1393.

Jordløse Sogn lå i Skippinge Herred og var domineret af landsbyen Jordløse (nævnt 1231) samt samlinger af huse/gårde omkring Jordløse. Hovedgården Vesterbygård (nævnt 1472) og gården Tulstrupgård (nævnt 1354) har formentligt også haft en vis påvirkning på sognet (Trap Danmark 1954).

2.12 Naturpark og naturgenopretning Lille Åmose udgør i dag en del af Naturpark Åmosen, som er et samarbejde mellem Kalundborg, Sorø og Holbæk kommune. Naturparken var et af de 7 pilotprojekter der blev udpeget i forbindelse med statens udpegning af nationalparker. Da staten ikke udpegede Åmosen som nationalpark, gik de 3 kommuner sammen og skabte en fond der står bag Naturpark Åmosen. Ideen om en naturpark går helt tilbage til 1970, fortæller Gertrud Knudsen der er koordinator for Naturpark Åmosen. Naturparken ledes daglig fra Fugledegård formidlingscenter af naturvejleder Ole Rasmussen.

Ideen om en naturgenopretning af Åmosen har eksisteret sideløbende med ønsket om en naturpark. I 1998 udarbejdede Vestsjællands amt en idéskitse for sikring af åmosen, hvilket blev til Idéskitse til natur og kulturforvaltning for Halleby Å og Åmose Å komplekset, men der skete ikke mere.

I 2001 udarbejdede miljøministeriet og Skov- og Naturstyrelsen Vestsjællands grønne hjerte, som er en handlingsplan for naturgenopretningen og beskyttelsen af Store Åmose. Handlingsplanen var desværre mangelfuld, og i 2006 går Kultur- og Miljøministeriet sammen og udarbejder Naturgenopretning i Åmosen.

17

Områdebeskrivelse

Projektet blev godt modtaget, og der blev i 2007 afsat 170 millioner på finansloven. Desværre forsvandt pengene i finansloven i 2008 og blev i stedet for brugt på de udpegede nationalparker. Projektet er nu udskudt til 2010 for at afvente retningslinjerne i Natura 2000 planerne.

2.13 Ejer- og anvendelsesforhold COWI’s udpegningsområde i Lille Åmose er på godt 650 ha, hvoraf samtlige matrikler, på nær en enkelt lille matrikel som ejes af Kalundborg kommune, udelukkende ejes af private lodsejere. Af de 134 private lodsejere har langt størsteparten haft deres jord i mere end 15 år, og mange matrikler er gået i arv.

Af de 206 matrikler som udgør COWI’s udpegningsområde, er de 177 matrikler på en hektar eller mindre. De resterende matrikler er derfor forholdsvis store, med den største på ca.

71,2 ha. Denne forskel i matrikelstørrelser kan også ses i sammensætningen af lodsejerne. De 4 største lodsejere ejer næsten halvdelen af Lille Åmose (47,3 %), mens størsteparten af lodsejerne ikke ejer mere end 0,1 - 3 ha. Se bilag 2 for et større kort.

En del af lodsejerne bor så tæt på Lille Åmose, at deres have udgør en del af COWI’s udpegningsområde, og mange lodsejere nævner i beboerundersøgelsen, se kapitel 5, at de dagligt nyder at se ud over Lille Åmose. Størsteparten af jorden anvendes til rekreative og ekstensive forhold, som afgrænsning, høslet eller jagt, hvis jorden ikke ligger urørt hen. Der produceres wrap på enkelte matrikler, men udbyttet varierer en del.

18

Figur 2.11 Kort over de forskellige lodsejere (Jensen, M. T. 2009)

Baggrund for naturgenopretning

3.0 Baggrunden for naturgenopretningen Formålet med dette kapitel er at belyse baggrunden for kvælstofreduktionen og dens processer, samt redegøre for hvilke fysiske ændringer naturgenopretningen vil medføre for derved at kunne vurdere om de enkelte forslag er plausible at gennemføre.

3.1 Genopretning af vådområder Naturen er en stor matrix af forskellige stoffer, strømme og processer, som varierer fra sted til sted, og som vi i dag kun kender og forstår i et begrænset omfang. Enhver form for naturgenopretning bygger derfor i planlægningsfasen kun på teoretiske modeller samt erfaringer fra tidligere naturgenopretningsprojekter. Der er således ingen garanti for at den ønskede naturgenopretning opnås, men sandsynligheden for at naturen som helhed får det bedre ved naturgenopretningen er stor. Den naturgenopretning som COWI’s idéoplæg indeholder, se afsnit 3.2, vil formentlig komme til at betyde væsentlige fysiske ændringer i Lille Åmose.

Vandmiljøplan II fra 1998 havde til formål at reducere kvælstofudvaskningen til vandmiljøet. Forslagene i COWI’s idéoplæg til en reduktion af kvælstofudledningen bygger på nogle af de samme virkemidler og processer som blev anbefalet i Vandmiljøplan II og senere videreført i Vandmiljøplan III. Genopretning af vådområder er et af de virkemidler som COWI anvender i deres idéoplæg. Der er imidlertid mange måder at genskabe vådområder på (Grant, R & Petersen, J.W. 2003):     

Blokering af dræn og grøfter Hævning af vandløbsbunden Genslyngning af vandløbet Nedlægning af pumpeanlæg Ændring i vandløbsvedligeholdelsen m.fl.

Alle disse virkemidler har til formål at sinke/blokere vandets vej mod havet. Dette bevirker at lavtliggende områder der før var tørre, nu periodevis kan blive våde eller helt oversvømFigur 3.1 Kvælstofkredsløbet, (SNS, u.å) met. Denne overrisling eller oversvømmelse skaber iltfrie (anaerobe) forhold i jorden og bevirker at denitrifikationsprocessen kan forløbe og fjerne kvælstof fra området (By- og landskabsstyrelsen 2009a).

3.1.1 Denitrifikation generelt Denitrifikation er en proces, der omdanner plantetilgængeligt kvælstof (NO3-) til atmosfærisk kvælstof (N2). N2 som er en gas, stiger herefter op i atmosfæren, hvor den i forvejen udgør ca. 78 % af atmosfæren. Processen er en naturlig del af kvælstofkredsløbet, se figur 3.1, og kaldes også for nitratrespiration, da den udføres af bakterier som kan benytte nitrat i stedet for ilt til deres respiration.

Der er mange forskellige forhold der har indflydelse på denitrifikationens gennemførelse. Foruden tilstedeværelsen af bakterierne er anaerobe forhold i jorden en nødvendighed for at få bakterierne til at

19

Baggrund for naturgenopretning

benytte nitratrespiration frem for (ilt)respiration. Respiration kræver en energikilde for at kunne forløbe, hvilket for denitrifikationsprocessen betyder at der skal være organiske stof tilstede. Temperatur og pH- forhold i jorden spiller ligeledes en væsentlig rolle i hvordan og hvor langt denitrifikationsprocessen kan forløbe (By- og landskabsstyrelsen 2009b).

4.1.2 Bakteriel omdannelse Bakterier som Pseudomonas og Bacillus er eksempler på bakterier der kan benytte denitrifikation, men der er flere familier og slægter der har denne egenskab (Den store danske encyklopædi 2009). Bakterierne kaldes fakultative anaerobe bakterier, da de kan skifte mellem iltrespiration og nitratrespiration.

For at få bakterierne til at benytte nitratrespiration (denitrifikation) er det derfor nødvendigt at skabe iltfrie (anaerobe) forhold i jorden. Dette kan blandt andet gøres ved at vandmætte jorden.

Denitrifikationen er en energikrævende proces, hvor bakterierne forbruger organisk bundet kvælstof (CH2O), som de oxiderer til CO2. I samme forbindelse bliver nitrat (NO3-) reduceret til atmosfærisk kvælstof (N2). Reduktionen forløber ikke direkte, men sker over flere trin: NO3- → NO2- → NO → N2O → N2 Det er ikke nødvendigvis samme bakterie der er med i hvert trin. Nogle bakteriearter kan anvende hvert trin til respiration, mens andre kun kan anvende et enkelt trin. Som man kan se af nedenstående reaktioner, kræver hvert trin lidt forskellige forhold: 2CH2O + 4NO3- → 4NO2- + 2CO2 +2H2O CH2O + 4NO2- + 4H+ → 4NO + CO2 + 3H2O CH2O + 4NO → 2N2O + CO2 + H2O CH2O + 2N2O → 2N2 + CO2 + H2O Den samlede proces kommer således til at se sådan ud og kaldes for heterotrof denitrifikation: 5CH2O + 4NO3- + 4H+ → 2N2 + 5CO2 + 7H2O Denitrifikationen kan også forløbe med pyrit (FeS2) i stedet for organisk bundet kvælstof. Denne proces kaldes autotrof denitrifikation. Denne reaktion forløber over 2 trin: 5FeS2 + 14NO3- + 4H+ → 7N2 + 10SO42- + 5Fe2+ + 2H2O 5Fe2+ + NO3- + 7H2O → 5FeOOH + ½N2 + 9H+ Den samlede proces kommer derfor til at se således ud: 10FeS2 + 30NO3- +10H2O → 15N2 + 10 FeOOH + 20SO42- + 10H+ Ligesom ved den heterotrofe denitrifikation kan de to reaktioner forløbe uafhængigt af hinanden og med forskellige bakterier. Pyritdannelsen sker meget langsomt i ferske vådområder på grund af en meget lav tilførsel af Fe og SO42-. Pyrit vil derfor være en begrænsende faktor i forhold til kvælstofreduktionen, og derfor vil den altdominerende proces i Lille Åmose være den heterotrofe denitrifikation. Det skal bemærkes at den autotrofe denitrifikation forsurer jorden væsentligt da den producerer

20

Baggrund for naturgenopretning

mange H+ ioner, hvorimod den heterotrofe denitrifikation gør jorden mere basisk da den forbruger H+ ioner. (By- og landskabsstyrelsen 2009c).

3.1.3 Lokalitet, pH og temperatur Denitrifikation kan foregå steder hvor jorden er vandmættet, hvor der er organisk stof tilstede, og hvor de fakultative anaerobe bakterier er tilstede. Overgangen mellem vådområdet og oplandet er startpunktet for denitrifikationen, da jorden begynder at blive vandmættet.

Figur 3.2 Denitrifikationens udstrækning, (SNS, u.å)

Som allerede nævnt gør den heterotrofe denitrifikation området basisk, mens den autotrofe denitrifikation gør området surt. Begge denitrifikationsprocesser forløber bedst ved pH omkring 6 - 8, men kan foregå i intervallet mellem pH 4 - 9. Ligeledes kan begge denitrifikationsprocesser ske i temperaturintervallet mellem 0 - 60 °C. Som tommelfingerregel fordobles denitrifikationsproduktionen for hver 10 °C´s temperaturstigning (By- og landskabsstyrelsen 2009c).

3.1.4 Kvælstofreduktionspotentiale Nitrat er let opløseligt og bindes derfor ikke særlig godt i jorden. Nitrat kan derfor oftest findes i jordvæsken. Grøfter og dræn bevirker, at det nitratholdige vand ledes hurtigt og direkte ud i vandmiljøet og derfor kun i ringe grad får mulighed for at blive denitrifiseret. Genopretning af vådområder har blandt andet derfor til formål at denitrifisere dette vand. Det er således oplandets vand der denitrifiseres og ikke den mængde kvælstof som allerede findes i vådområdet, vådområdet er blot stedet hvor det sker.

Som tidligere nævnt er der mange faktorer der påvirker denitrifikationen, og det er derfor ikke muligt at opstille en generel beregningsmodel for kvælstofreduktionen. På By- og landskabsstyrelsen´s hjemmeside findes der en del tommelfingerregler, som nogenlunde indikerer størrelsen på kvælstofreduktionen for henholdsvis for overrisling og oversvømmelse (By- og landskabsstyrelsen 2009d).

21

Baggrund for naturgenopretning

Ved overrisling af enge kan der som tommelfingerregel fjernes ca. 50 % af det tilførte kvælstof. Dette gælder selvfølgelig kun, hvis den vandmængde man overrisler med, ikke er urealistisk stor. Man kan eksempelvis ikke overrisle med 500 l / m2 og så forvente 10 gange mere kvælstofreduktion end hvis man overrislede med 50 l / m2, da jorden ikke kan kapere så store vandmængder. Kan jorden derimod infiltrere noget af det tilførte vand, kan kvælstofreduktionen stige. Alt efter infiltreringsgrad kan kvælstofreduktionen være helt op til 75 - 95 % af det tilførte vand.

Ved oversvømmelse er tommelfingerreglen, at der alt efter kvælstofkoncentration kan fjernes 1 – 1½ kg N / ha / dag. Dette gælder så længe der er en tilførsel af og strømning i vandet. Er vanddækket mere permanent, er der snarere tale om en lavvandet sø, som vil have en væsentlig lavere denitrifikation end den temporære oversvømmelse. Til sammenligning er kvælstoffjernelsen ved høslet og græsning, som man også benytter til kvælstofreduktion, i størrelsesorden ca. 10 kg / ha / år (By- og landskabsstyrelsen 2009d).

Som eksempel på variationen af denitrifikationens omsætning kan nævnes Stevns Å og Gammelby bæk. Det skal siges at der ikke er tale om identiske forsøg, men det burde give en fornemmelse af variationen.

Gammelby Bæk var rørlagt indtil 2002, hvor den blev afbrudt, og vandet overrisler nu engarealerne.

Det var beregnet at der ved denitrifikation kunne fjernes 343 kg N / ha, men der blev kun fjernet 105 kg N / ha, en reduktion på 13 %. Dette skyldes formentligt at der er et stort fald på strækningen, og at vandet ikke opholder sig længe nok i området til at denitrifikationen kan forløbe optimalt (Hoffmann, C.C. et al. 2006).

Forsøget ved Stevns Å i 1993 resulterede i at der ved overrisling blev fjernet 57 kg N / ha af de 60 kg N / ha der blev tilledt, en reduktion på 95 %. Den store reduktion skyldes formentlig at store dele af den tilledte vandmængde blev infiltreret (Hoffmann et al. 1993).

3.1.5 Problemer ved denitrifikation Store mængder af tilledt vand indeholdende nitrat (NO3-) vil ofte resultere i at denitrifikationsprocessen ikke kan følge med, og vand indeholdende nitrat vil derfor rende direkte ud i vandmiljøet. For at undgå overbelastning skal der som tommelfingerregel ikke tilføres mere vand end det der naturligt kommer fra oplandet (By- og landskabsstyrelsen 2009e).

Et andet og yderst vigtigt problem er omdannelsen af N20 til N2. Dette trin i den heterotrofe denitrifikation er kritisk, da omdannelsen hæmmes af lavt pH. N20 (lattergas) er en meget kraftig drivhusgas, som bidrager til drivhuseffekten og er 310 gange kraftigere end CO2 (Pedersen, B. 2008), hvis den ikke omdannes til N2. Der er derfor en væsentlig risiko for at der ved den autotrofe denitrifikation, som gør området mere surt, vil kunne ske en udledning af drivhusgasser. For den heterotrofe denitrifikation, som gør området mere basisk, burde risikoen for udslip af drivhusgasser være væsentlig mindre. Man kender ikke samtlige faktorer der påvirker omdannelsen fra N2O til N2, og undersøgelser er sat i værk for at belyse overgangen til at kunne reducere afdampningen af N2O (Den store danske encyklopædi 2009).

3.1.6 Påvirkningen af fosfor Ved genopretning af vådområder fordamper (fjernes) fosfor ikke på samme måde som ved kvælstofs denitrifikation. Vådområder kan dog have en positiv effekt på tilbageholdelsen af fosfor.

22

Baggrund for naturgenopretning

Fosfor bindes primært i jorden som partikulært bunden fosfor. Opløst fosfor bindes til jordmatrixen, såfremt jordens bindingskapacitet (mængden af partikler som kan binde fosfor) og mætningsgraden (tilgængeligheden af disse partikler) tillader det. Fosfor binder sig primært til jern- og aluminiumoxider samt til lersilikater.

Ved oversvømmelse og overrisling af jorden tilføres fosfor primært som partikulært bunden fosfor sammen med vandet. Da genopretning af vådområder har til hensigt at sinke vandets rejse mod havet, vil vandets strømningshastighed sænkes, og partikulært bunden fosfor vil derfor sedimenteres. Dette vil give en reduktion i vandets fosforindhold, men øgning i jordmatrixens fosforindhold.

Ved en vandmætning af jorden vil jordens bindingskapacitet ændres. Jern, som fosfor ofte er bundet til, vil i velluftede og drænede jorde have oxidationstrinet Fe3+ som det stabile, mens det i vandmættede (anaerobe) jorde vil være oxidationstrinet Fe2+ der vil være det stabile (Vejre, H., et al. 2000).

Der sker således en reduktion Fe3+ til Fe2+, når jorden oversvømmes eller overrisles.

Fe3+ er langt mere tungtopløseligt end Fe2+ og kan derfor binde større mængder af fosfor end Fe2+. En vandmætning af jorden vil derfor betyde at bindingskapaciteten sænkes, og fosfortilbageholdelsen bliver mindre. Aluminium og lersilikater reduceres imidlertid ikke og vil derfor i begrænset mængde kunne optage noget af det frigjorte fosfor (By- og landskabsstyrelsen 2009f). Er jorden inden vandmætningen fyldt med fosfor (bindingskapacitet og mætningsgrad tæt på 0), vil dette kunne betyde en udvaskning af fosfor til vandmiljøet, hvis jorden vandmættes. Dette betyder at der vil være en vis årstidsvariation, da vintrene er mere våde end somrene.

Ved overrisling sker der således en mobilisering af fosfor, og alt efter jordens indhold af fosfor inden overrislingen kan der ske en tilbageholdelse eller udvaskning af fosfor. Dette har især betydning ved genslyngning af åer, der ofte vil komme ind på nærliggende marker med meget fosfor i jorden på grund af gødning og derved udvaske fosfor til vandmiljøet.

Ved temporær oversvømmelse (overrisling med høj infiltreringsgrad) sker for så vidt den samme mobilisering, men her kan den frigjorte fosfor ikke udvaskes yderligere. Når vandet fordamper eller siver bort, skabes der igen aerobeforhold, og Fe2+oxideres tilbage til Fe3+, hvorved fosfor igen bindes.

Der sker derfor en mere permanent tilbageholdelse af fosfor.

Permanente oversvømmelser, søer, er derimod nettofælder for fosfor. Søen vil forsøge at opretholde en ligevægt mellem det partikulære fosfor i søbunden og det opløste fosfor i vandet. Mange søer er imidlertid ikke i ligevægt da de konstant får tilført fosfor, primært partikelbundet. Dette betyder at der i søen sker en stor omdannelse af partikelbundet fosfor til opløst fosfor, som bidrager voldsomt til algevækst (Fosforgruppen, 2003).

Vegetationen i vådområdet vil kunne optage noget fosfor, men der vil stadigvæk kun være tale om en midlertidig tilbageholdelse, da vegetationens død og efterfølgende mineralisering vil sende fosfor tilbage til jorden. Eneste måde at fjerne fosfor på er ved at fjerne vegetationen, enten ved høslet eller ved græsning (Hoffmann, C.C. et al. 2008).

Stevns Å og Tinnet krat (Gudenåen) er eksempler på fosfors ophobning/udledning ved ændring i vandmiljøet.

23

Baggrund for naturgenopretning

Ved Stevns å gennemførtes der i 1993 et forsøg med blandt andet overrisling. Af de 2,92 kg P / ha som blev tilledt, blev kun 0,12 kg P / ha udledt, en reduktion på 95 %. En stor del af reduktionen skyldes sikkert fjernelse af vegetation (Hoffmann et al. 1993).

Ved Tinnet krat gennemførtes genslyngning af Gudenåen, som før restaureringen havde en tilledt mængde på 165 kg P og udvaskning på 78 kg P, hvilket giver en reduktion på 53 %. Efter genslyngningen faldt den tilledte mængde til 12 kg P, mens udledningen var 37 kg P, hvilket er en reduktion på -208 %. Der bliver således udledt mindre fosfor end før genslyngningen, men udledningen er større end tilledningen, hvilket skyldes at jorden på grund af den tidligere tilledning havde et stort indhold af fosfor (Hoffmann et al. 2000).

By- og landskabsstyrelsen skriver flere steder på deres hjemmeside om fosfor, at kendskabet er begrænset, og at der ikke er det nødvendige vidensgrundlag til en generel udpegning af risikoområder (By- og landskabsstyrelsen 2009g). Det er derfor svært at spå om en genoprettelse af et vådområde vil betyde en tilbageholdelse eller en udvaskning af fosfor. Der er under alle omstændigheder kun tale om en midlertidig tilbageholdelse af fosfor, da en langvarig vandmætning af jorden langsomt vil sænke jordens bindingskapacitet.

For Lille Åmoses vedkommende vil overrisling og oversvømmelse formentlig betyde en reduktion af fosfor til vandmiljøet. Selv en genslyngning af Øvre Halleby Å burde ikke give anledning til en øget udledning, da områderne omkring åen ikke i større omfang har været dyrket og har derfor formodentlig heller ikke været gødet.

3.2 Forslag til naturgenopretning Kalundborg kommune og Naturpark Åmosen ønsker at undersøge mulighederne i Lille Åmose for at gennemføre projekter, der kan reducere udledningen af næringsstoffer til Tissø og samtidigt øge naturværdierne. Rådgivningsvirksomheden COWI er derfor af Kalundborg Kommune og Naturpark Åmosen blevet bedt om at undersøge mulighederne.

COWI har udarbejdet Naturgenopretning af Lille Åmose – indledende undersøgelser for at belyse de forskellige muligheder. Rapporten er et idéoplæg og ikke en forundersøgelse, da undersøgelsen er baseret på eksisterende data.

Figur 3.3 Oversigt over de forskellige tiltag COWI har foretaget besigtigelser i området, men alle beregninger og analyser er baseret på eksisterende data.

COWI har udpeget et undersøgelsesområde fra Bromølle Bro i syd til Øresø mølledam i nord, der udgør ca. 650 ha. Indenfor dette undersøgelsesområde er COWI kommet frem til 9 forslag til naturgenopretning, som kan gennemføres uafhængigt af hinanden. I de følgende afsnit vil disse forslag blive gennemgået på baggrund af rapporten, og der vil visuelt blive forklaret hvilke tiltag de enkelte forslag kræver. Til slut gives en vurdering af enkelte forslag hvorvidt de er plausible. Se bilag 3 for forstørrelse.

24

Baggrund for naturgenopretning

3.2.1 Forslag 1:Træholm Området Træholm er beliggende nord for Øresøvej og udgør den nordligste del af Lille Åmose. Det er her, hvor afvandingen af Store Åmose skiftede fra Saltbæk Vig til Jammerland Bugt for ca. 14.000 år siden. Området gennemløbes stadig mod øst af Nedre Åmose Å, der har udgjort drivkraften til Øresø Mølle. Nedre Åmose Å er på denne strækning A-målsat i regionplanen (Vestsjællands amt 2005b). Området der er på ca. 10 ha, er særdeles fladt og har udgjort en del den tidligere mølledam.

Området er i dag udyrket og benyttes hverken til græsning eller høslet.

COWI’s forslag er at lade området oversvømme ved højvandstand.

Dette skal ske ved at hæve vandløbsbunden med ca. 50 cm på en ca.

200 m lang strækning nord for Øresø Mølle. Store dele af Træholm er meget fladt, men oversvømmelserne vil primært ske mod vest, da det er her vandløbet er. En 30 m lang grøft skal derfor hjælpe til med at oversvømme den østlige del af Træholm ved højvandstand. Ifølge COWI’s beregninger vil dette forslag på årsbasis give ca. 100 døgn med oversvømmelse af et areal på ca. 3,5 ha.

Figur 3.4 Tiltag ved Træholm

Ifølge By og landskabsstyrelsens vejledninger vil der i gennemsnit kunne blive fjernet 1-1,5 kg N / ha / døgn. Kvælstofreduceringen er derfor 350 - 525 kg/år. Da der er tale om periodiske oversvømmelser, vil der også være mulighed for at tilbageholde fosfor permanent, det er dog usikkert i hvor store mængder. Omkostningen for etableringen af dette tiltag har COWI beregnet til at være 150.000 kr.

3.2.2 Forslag 2: Flodholm Området Flodholm er beliggende syd for Øresøvej og vest for Øvre Halleby Å. Langs områdets vestlige kant imod Trustrup skov har der tidligere løbet en fødegrøft til et engvandingssystem. Fødegrøften har været forbundet med en række grøfter, som har ledt vandet udover engen. Området der er på ca. 48 ha, er i dag det eneste område i Lille Åmose der er i omdrift (44 ha). Områdets nordlige del ligger ca. 0,5-1 m højere end den sydlige del. Området drænes, og vandet ledes væk via en pumpestation.

COWI’s forslag er at genskabe de våde enge ved at overrisle området.

Figur 3.5 Tiltag ved Flodholm Dette skal ske ved at sløjfe dræn og pumpestation samt ved at tage området ud af omdrift. Herudover skal den gamle fødegrøft genskabes/oprenses, så vand fra Øvre Halleby Å ved Øresø Mølle indtages og overrisler området. Det vil i den forbindelse være nødvendigt at genskabe eller sløjfe nogle af grøfterne for at lede vandet ind over området. Den store højdeforskel betyder at den nordlige del af området (ca. 50 %) formentligt ikke vil blive overrislet, men kan i stedet tjene som hvileområde for kreaturer ved græsning.

Ved en overrisling og mulig infiltration på 50 l/m2/døgn svarer det til, at der skal indvindes ca. 127l/s fra Øvre Halleby Å til det 22 ha store område. COWI skønner, at det vil være realistisk at kunne indvinde denne mængde, undtagen i meget tørre perioder. COWI har beregnet, at der derfor vil kunne

25

Baggrund for naturgenopretning

fjernes 350 Kg N / ha ved overrisling og 50 kg N / ha ved græsning eller høslet. Den mulige kvælstofreduktion er således 8.800 Kg N/år. For fosfors vedkommende vil der på de højtliggende områder være en væsentlig risiko for udvaskning. Jordens indhold af fosfor formodes at være væsentligt højere end i resten af Lille Åmose, da dette område har været i omdrift. De lavtliggende områder har mere karakter af temporære oversvømmede arealer end overrislede arealer, hvilket giver mulighed for tilbageholdelse af fosfor. Der vil derfor være en udvaskning af fosfor fra Flodholm, men i mindre grad. COWI har beregnet et overslag på 330.000 kr. for etableringen af våde enge på Flodholm, erstatning til lodsejeren er ikke medregnet.

3.2.3 Forslag 3: Halleby Ore Området Halleby Ore er beliggende syd for Øresøvej og øst for Øvre Halleby Å i den nordlige del af Lille Åmose. Området er på ca. 73 ha, hvoraf 13 ha er udlagt til græs. Området er meget fladt og har kun en meget ringe afstrømning fra baglandet, da Landgrøften aftager det meste.

COWI’s forslag er at overrisle området. Dette skal ske ved at omlægge den nordlige del af Landgrøften, så den afvander udover området, frem for væk fra området. Dette ville kunne øge afstrømningensarealet fra de nuværende 73 ha til ca. 200 ha.

Endvidere skal dræn og grøfter afbrydes.

Figur 3.6 Tiltag ved Halleby Ore

Forslaget vil betyde at 127 ha bagland vil afvande udover området.

COWI beregner, at med en koncentration af total-N på 5mg/l og en specifik afstrømning på 6,8 l/s/km2 vil det betyde en tilførsel af 1.365 kg N/år. Da ca. halvdelen kan fjernes ved overrisling, kan der derfor fjernes 680 kg N/år. For fosfor betyder det til gengæld en begrænset udvaskning, da området overrisles og ikke kunstigt har fået tilført fosfor. Forslaget skønnes til at koste ca. 50.000 kr.

3.2.4 Forslag 4: Askevad Området Askevad er ligesom Halleby Ore beliggende øst for Øvre Halleby Å, men ligger sydligere.

Området udgør derved det midterste parti af den østlige side i Lille Åmose. Området er på ca. 90 ha og har et opland på ca. 552 ha, som Landgrøften afvander, da den løber i hele områdets længde. Eskemose, som ligger øst for området, afvandes gennem Askevad skov og munder ud i Landgrøften.

COWI’s forslag er at overrisle området ved at fylde Landgrøften op. Et nyt vandløb fra Askevad skov til Øvre Halleby Å skal sikre afvandingen fra Eskemose. Herudover skal en eksisterende grøft afbrydes.

Figur 3.7 Tiltag ved Askevad

Forslaget betyder at de 552 ha opland overrisler området på ca. 90 ha.

COWI beregner, at med en specifik afstrømning på 6,8 l/s/km2 og en koncentration af Total - N på 5mg/l vil området få tilført 5.918kg N/år. Da denitrifikationen kan omdanne ca. 50 %, vil det betyde

26

Baggrund for naturgenopretning

en reduktion på ca. 2.859 kg N/år. For fosfor vil der ligesom ved Halleby Ore være en risiko for en begrænset udvaskning af fosfor, da området ikke formodes at have været gødet. Det skønnes at forslaget vil komme til at koste 250.000 kr. at udføre.

Afstrømningen fra 552 ha opland udgør ca. 1,18 mio. m3/år, hvilket svarer til at området på ca. 90 ha vil blive overrislet med 3,6 l/m2/dag. Der er store udsving i hvornår og hvor området vil blive overrislet, men det er realistisk at området skulle kunne klare overrislingen.

3.2.5 Forslag 5: Langemark Området er ligesom Halleby Ore og Askevad beliggende på den østlige side af Øvre Halleby Å og udgør det sydlige parti. Området er på ca. 92 ha og har et opland på ca. 457 ha, hvor størstedelen bliver afvandet af Løgtved-Buerup grøften til Øvre Halleby Å. Den øvre del af Løgtved-Buerup grøften er i regionplanen (Vestsjællands amt 2005b) målsat som B1, gyde- og opvækstområde for laksefisk. En del af grøften er rørlagt.

COWI’s forslag er at bevare Løgtved-Buerup grøften og eventuelt Figur 3.8 Tiltag ved Langemark åbne den rørlagte del. Dette betyder at der ikke er de store muligheder for at overrisle området. Grøfter afbrydes, og en grøft der løber langs Øvre Halleby Å omlægges, så den kommer til at overrisle området mellem grøften og Øvre Halleby Å.

Forslaget betyder at hverken Løgtved-Buerup grøften eller dens opland ændres. Det skønnes at området nord for Løgtved-Buerup grøftens udløb vil blive overrislet af et opland på ca. 45 ha. Området syd for udløbet skønnes at vil kunne blive overrislet af et 50 ha stort område. Med samme afstrømning og koncentration som ved Halleby Ore og Askevad bliver der tilført 1.018kg N/år, hvilket giver en potentiel reduktion på 509 kg N/år. Der vil næppe være nogen udvaskning af fosfor, da mængden af vand der overrisles med, er lille. Forslaget skønnes at koste 100.000 kr.

3.2.6 Forslag 6: Tørvegravene Området er beliggende på den vestlige side af Øvre Halleby Å og syd for Flodholm. Spor efter tørvegravning under Anden Verdenskrig dominerer området, som er på ca. 185 ha. En del af gravene er vandfyldte og gør området forholdsvis utilgængeligt. Madesø, der ligger vest for området, afvandes gennem Madegrøften, som gennemløber området og er forbundet med Øvre Halleby Å.

COWI’s forslag er at hæve vandstanden for at oversvømme området yderligere. Dette skal ske ved at sløjfe de grøfter der i øjeblikket dræner området og derved hæve grundvandsspejlet. Madegrøften der afvander Madesø, sløjfes ikke.

Figur 3.9 Tiltag ved Tørvegravene

27

Baggrund for naturgenopretning

Området har et meget lille bagland og får kun i ringe grad tilført vand fra baglandet. Der sker derfor ikke den store tilførsel af kvælstof, og mulighederne for denitrifikation er derfor stærkt begrænsede.

Modsat vil der være mulighed for at området tilbageholder fosfor permanent, da nogle af tørvegravene får karakter af sø. Mængden af fosfor der tilbageholdes, er formentligt begrænset, da tilførsel af vand fra baglandet er ringe. Udføres forslaget samtidigt med nogle af de andre forslag, skønnes forslaget at koste 50.000 kr.

3.2.7 Forslag 7: Øvre Halleby Ås bundkote Øvre Halleby Å har gennem tiden været påvirket af menneskelig aktivitet. Åen er således uddybet kraftigt, og det opgravede materiale er blevet deponeret langs åens breder. Disse volde af opgravet materiale forhindrer delvist åen i at gå over sine bredder, og kun i perioder med højvandstand (sommer og vintermedianmaksimum) går åen over sine breder. Ved middelvandføring sker der ingen oversvømmelse, hverken sommer eller vinter.

COWI’s forslag er at hæve bundkoten ved at etablere stryg og samtidig fjerne de volde der er deponeret langs bredden. Dette vil bevirke at åen vil løbe langsommere og oversvømme de nærliggende områder. COWI forslår 3 scenarier hvor man kan lave et stryg: 1. scenarium: Et stryg på 50 cm efter St. 5528 (meter nedstrøms regnet fra Øresø Mølle) 2. scenarium: Et stryg på 100 cm efter St. 5448 3. scenarium: Et stryg på 50 cm efter St. 1100 Figur 3.10 Hævning af bundkoDet hurtigtstrømmende vand i øverste del af Øvre Halleby Å vil blive ten i Halleby Å påvirket af scenarium 3 og blive væsentligt langsommere flydende.

Scenarium 1 og 2 vil også bevirke en sænkning i strømhastigheden, men her er hastigheden allerede lav. Det samlede fald fra Øresø Mølle til udløbet i Tissø ved Halleby Bro vil forblive det samme. Madesø og Vindemose som afvandes gennem Øvre Halleby Å, burde ikke blive påvirket nævneværdigt. Terrænet langs åen falder kun ganske svagt og ligger i gennemsnit på 2,4 m over havets overflade, hvis man ser bort fra de første 750 m og de sidste 200 m. COWI har beregnet hvor mange dage vandstanden vil være over 2,4 m for de enkelte scenarier på udvalgte steder, set i forhold til eksisterende forhold.

Station 227 691 1055 1602 2466 4106 5260

Eksist 42 34 28 21 14 2 0

Scen 1 +1 0 +1 0 0 +1 0

Scen 2 +3 +6 +7 +7 +5 +4 0

Tabel 3.1 Yderligere antal oversvømmede dage, ved forskellige scenarier

28

Scen 3 +1 +2 +1 -1 0 0 0

Baggrund for naturgenopretning

COWI vurderer af scenarium 1 og 3 giver minimal stigning af dage med oversvømmelse, og at der derfor ikke sker nogen væsentlig kvælstofreduktion. Scenarium 2 vil give 6 dage ekstra med oversvømmelse over et areal på ca. 80 ha (100 m på hver side af åen over en strækning på 4000 m). Ved en kvælstofreduktion på 1-1,5 kg N /oversvømmet døgn (By- og landskabsstyrelsen 2009d) giver dette en reduktion på omkring 500 kg N. Der vil være mulighed for en permanent tilbageholdelse af fosfor, men ikke i store mængder, da der kun er tale om yderligere 6 dages oversvømmelse. Forslaget skønnes at komme til at koste henholdsvis 350.000, 800.000 og 200.000 Kr. 3.2.8 Forslag 8: Grødeskæring Øvre Halleby Å er ikke kun uddybet, men der bliver også skåret grøde for at mindske vandets modstand på vej mod Tissø. Grøden skæres 2 gange årligt og indsamles.

COWI’s forslag er at standse denne grødeskæring.

Den stigende mængde af grøde kommer til at fungere som en form for hævning af bundkoten, hvorved at vandspejlet vil stige i sommer- og efterårsperioden.

Størrelsen af effekten af den ophørte grødeskæring kendes ikke med sikkerhed, men det formodes at svare til effekten af et 100 højt cm stryg, hvilket kunne give en reduktion på ca. 500 kg N. For fosfor formodes der ligeledes at kunne ske en permanent tilbageholdelse, dog i begrænsede mængder. Forslaget vil give en besparelse i udgiften til grødeskæring for kommunen på 60.000 - 75.000 kr. årligt.

Figur 3.11 Grødeskæring

3.2.9 Forslag 9: Øvre Halleby Ås genslyngning Øvre Halleby Ås forløb har skiftet gennem tiden.

Matrikelkort fra perioden 1795 - 1805 viser at åen for så vidt har samme forløb som nu, men med langt flere slyngninger.

COWI’s forslag er at genslynge åen til sit tidligere forløb. Dette betyder at man kommer til at bryde de volde som uddybningen har medført, og derved får man mulighed for at oversvømme arealet bag.

Ifølge COWI’s beregninger vil denne genslyngning betyde, at et 100 m bredt bælte på en 4.000 m lang strækning vil kunne oversvømmes i ca.

100 døgn. Dette giver en kvælstofreduktion på ca. 6.000 kg N/år. For fosfor er der derimod en stor risiko for udvaskning. Genslyngningen vil på sigt få vandløbet til at mæandrere og derved kunne frigive partikelbunden fosfor. Genslyngningen sker blandt andet i området Flodholm, som formodentligt har været gødet. Mængden af fosfor i jorden antages at være større end i resten af Lille Åmose, og risikoen for udvaskning er derfor yderligere forøget. Forslaget koster 3 mio. kr.

Figur 3.12 Genslyngning af Halleby Å

29

Baggrund for naturgenopretning

3.3 Kapiteldiskussion Enhver naturgenopretning bygger på teoretiske modeller og erfaringer fra tidligere projekter, men man ved ikke med sikkerhed, hvad en naturgenopretning vil komme til at betyde. De 2 denitrifikationseksempler fra Stevns Å og Gammelby bæk, se afsnit 3.1.4, viser med tydelighed, at resultatet af en naturgenopretning kan være væsentligt anderledes, end det man troede det ville blive. Ligeledes viser de 2 fosforeksempler fra Stevns Å og Tinnet Krat (Gudenåen), se afsnit 3.1.6, at årsagen til resultatet kan skyldes helt andre faktorer end selve naturgenopretningen.

Trods disse eksempler er der mange naturgenopretninger som opnår et resultat, der kommer i nærheden af det man forventede. Så skønt at man ikke helt ved hvad der kommer til at ske ved en naturgenopretning, vil man med relativ stor sikkerhed kunne lave en naturgenopretning, som forbedrer forholdene for naturen og miljøet.

Formålet med naturgenopretningen er for Kalundborg kommune og Naturpark Åmosen primært at reducere udledningen af næringsstoffer til vandmiljøet. Det store spørgsmål i den sammenhæng er derfor hvor stor en mængde næringsstoffer der kan fjernes.

Som allerede nævnt i kapitel 3.1.4 findes der i dag ikke nogen præcise beregningsmodeller for hvor stor effekten af denitrifikationen kan være. Der er ganske enkelt for mange faktorer der påvirker størrelsen af denitrifikationen, til at det er muligt at lave en generel beregningsmodel. Selve de kemiske reaktioner og de forskellige oxidationstrin som denitrifikationen forløber over, er der styr på. Men mange af de faktorer der påvirker de enkelte reaktioner og de forskellige oxidationstrin, er endnu ikke er belyst fyldestgørende.

De metoder som COWI anvender til deres beregninger, stammer fra By- og landskabsstyrelsens vejledning. Der er ikke tale om eksakte matematiske formler, men derimod tommelfingerregler til beregningen af N-reduktionens størrelse ved denitrifikation. Tommelfingerreglerne forholder sig ikke til, at der allerede sker en denitrifikation i området, da de er konstrueret ud fra etableringen af et nyt vådområde. COWI tager ikke højde for dette i deres beregninger, hvilket kan være problematisk, da der netop sker en vis denitrifikation i Lille Åmose på grund af vinteroversvømmelse. Endvidere giver tommelfingerreglerne ikke et præcist tal for hvor meget næringsstof der kan reduceres, men derimod et interval for hvor meget der kan fjernes. Endelig har COWI valgt at benytte den maksimalt mulige reduktion til deres beregninger. Det er derfor en vis usikkerhed i COWI’s beregninger set i forhold til hvor meget næringsstof der fysisk vil kunne reduceres, hvis naturgenopretningen gennemføres.

COWI har besigtiget området, men har ikke fortaget feltundersøgelser og bygger deres beregninger på data som er blevet opsamlet i en anden forbindelse. Dette giver selvfølgelig en yderligere usikkerhed i forhold til mængden af kvælstof der kan denitrifiseres. Hertil kommer at de enkelte forslag ikke forholder sig til hinanden. COWI skriver at de fleste forslag kan udføres uafhængigt af hinanden, hvilket selvfølgelig er en fordel rent planlægnings- og implementeringsmæssigt. Det kan dog ikke undgås at forslag opstrøms vil kunne påvirke forslag, og derved denitrifikationen, nedstrøms, men i hvor høj grad vides ikke, ej heller om det medfører en negativ eller positiv påvirkning af denitrifikationen.

Også dette er i høj grad med til at skabe usikkerhed om beregningernes brugbarhed.

Det vurderes dog at COWI’s beregninger af kvælstofreduktionen for hvert af de enkelte forslag er realistiske, men nok ligger højere end hvad der fysisk vil kunne blive reduceret. De enkelte forslag vil

30

Baggrund for naturgenopretning

påvirke hinanden, og den mængde kvælstof som hvert forslag kan reducere, vil blive mindre, hvis flere forslag gennemføres.

Ved at anvende denitrifikation som metode til at reducere kvælstofudvaskningen rejser der sig et par relevante problemstillinger. Først og fremmest er denitrifikationsprocessen en energikrævende proces, som ikke længere vil kunne forløbe, når dens energi, organisk materiale, løber tør. Der findes dog store mængder organisk materiale i Lille Åmose, og der sker en løbende tørvedannelse på grund af de årlige oversvømmelser, hvilket kun vil blive forstærket ved en naturgenopretning.

En anden væsentlig problemstilling ved denitrifikation er, at de faktorer der påvirker de enkelte oxidationstrin i denitrifikationsprocessen, ikke er fyldestgørende belyst. Her tænkes især på kvælstofs reduktion fra N2O til N2. Omdannelsen af N2O til N2 mener man hæmmes af lavt pH, men man kender endnu ikke alle de andre faktorer der påvirker omdannelsen. Dette er en problemstilling som bør undersøges yderligere, da N2O er en kraftig drivhusgas. Det vil være katastrofalt, hvis man, for at reducere nitrat til ufarligt frit kvælstof, i stedet kommer til at udlede en kraftig drivhusgas og derved skabe et langt større miljøproblem. Den fremherskende denitrifikationsproces i Lille Åmose er den heterotrofe denitrifikation, som gør området mere basisk. Dette vil højst sandsynligt kunne begrænse risikoen for, at der ville kunne ske en større udledning af N2O, hvis naturgenopretningen gennemføres.

Det er dog relevant at nævne, at der allerede på nuværende tidspunkt sker en denitrifikation i Lille Åmose, og derfor måske også sker et udslip af N2O. Det er således svært at bedømme hvor stor risikoen for et N2O udslip er, eller hvor stort et udslip kan blive.

En tredje vigtig problemstilling er, at denitrifikationsprocessen udleder CO2 til omgivelserne. Som det ses af afsnit 3.1.2, vil der udledes 5 CO2 molekyler for hver 4 NO3- molekyler der reduceres ved den heterotrofe denitrifikation. Gennemfører man alle forslag i naturgenopretningen, giver det en N reduktion på 20.355 kg/år, og omregnet til CO2 giver det en udledning på 18.061 kg/år. Dette lyder umiddelbart af meget, men da hver dansker udleder 12.000 kg CO2 hvert år (DR 2007), udgør den udledning som naturgenopretningen vil kunne komme til at bidrage med, ikke noget i det store CO2 regnskab.

En fjerde betydningsfuld problemstilling som denitrifikationsprocessen giver anledning til, er risikoen for udvaskning af fosfor. En vandmætning af jorden som denitrifikationen kræver, kan både betyde en tilbageholdelse eller en udvaskning af fosfor, alt efter de givne forhold i jorden. Da der ikke er fortaget feltundersøgelser, hersker der en vis usikkerhed om der sker en udvaskning eller tilbageholdelse af fosfor. Man ved derfor ikke, hvor meget fosfor der tilføres området eller hvor meget jern, ler og aluminium der er i jorden til at binde fosforen. Men ser man på områdets historie, har der aldrig været den store dyrkning og gødning af jorden, og der burde derfor ikke være store mængder af fosfor i jorden.

De problemstillinger som denitrifikationen giver anledning til, vurderes ikke at være væsentlige.

Hverken udslip af drivhusgasser eller udvaskning af fosfor vurderes til at være betydelige. Ligeledes vurderes energikilden til denitrifikationsprocessen heller ikke at være et problem, da der sker en løbende tørvedannelse.

Endelig er det relevant at vurdere om de 9 forslag som COWI har lavet, er plausible. Der bliver med forslagene ikke tilledt yderligere vand til Lille Åmose, og da vandets opholdstid i Lille Åmose blot bliver forlænget, vurderes det at vandstanden i Tissø og arealerne omkring Lille Åmose stort set ikke bliver påvirket. Den forlængede opholdstid betyder at der vil være en større fordampning og deraf en

31

Baggrund for naturgenopretning

mindre afstrømning fra området, men det vurderes ikke at have den store betydning. Alle de tekniske beregninger bygger på By- og landskabsstyrelsens vejledninger og formodes derfor at være realistiske.

Som nævnt har COWI har valgt at fortolke vejledningerne, så de giver den størst mulige kvælstofreduktion.

For at vurdere forslagenes plausibilitet må der ses på forslagets reduktionspotentiale samt omkostningerne. Reduktionspotentialet er et udtryk for hvor effektivt forslaget er, når man sammenholder mængden af reduceret kævlstof med det areal som reduktionen foregår på. Et stort reduktionspotentiale ses som en fordel, da der vil kunne ske en stor kvælstofreduktion på et lille areal, og derved burde generne være mindst mulige. Omkostningerne er anlægsprisen set i forhold til den mængde kvælstof, som ville kunne reduceres over en 10 årlig periode, idet det skønnes at være hensigtsmæssigt at revurdere naturgenopretningen efter en periode på ca. 10 år. Lavere omkostninger ses som en fordel, da det vil være muligt at skabe en større kvælstofreduktion end med højere omkostninger. Det er ikke vurderet om de enkelte forslag vil kræve nogen form for vedligeholdelse i fremtiden, og der er i dette kapitel derfor kun fokuseret på reduktionspotentialet og omkostningerne. De efterfølgende kapitler ser på hvordan de enkelte forslag påvirker andre interesser i Lille Åmose.

Forslag

Pris kg N / 10 år

1

Reduktionspotentiale Kg N / ha 150

2

200

3,75 kr.

3 4 5 6

9,32 31,77 10,18 Der fjernes ikke N (1,04) 6,25 (1,04) 6,25 75

7,35 kr.

8,75 kr.

19,65 kr.

Der fjernes ikke N 421 kr.

160 kr.

241 kr.

- 14 kr.

50 kr.

7 (1) 7 (2) 7 (3) 8 9

28,57 kr.

Plausibilitet

Meget realistisk forslag, kræver dog anlægsarbejde i et A målsat vandløb Meget realistisk forslag, tager landbrugsjord ud af drift og påvirker kun en lodsejer Realistisk forslag, dog med en begrænset kvælstofreduktion Meget realistisk forslag, stor kvælstoffjernelse Fornuftigt forslag, dog med en begrænset kvælstofreduktion Ligegyldigt forslag, da der ikke rigtigt bliver fjernet noget kvælstof Urealistisk forslag, alle scenarier er meget dyre og giver stort set næsten ingen reduktion i kvælstoffjernelsen. Ydermere vil der være store anlægsmæssige udfordringer Realistisk forslag, giver en stor årlig besparelse Realistisk forslag, men meget store anlægsomkostninger

Tabel 3.2 Vurdering af de enkelte forslags plausibilitet

Som det kan ses i tabel 3.2, er der stor variation, både i reduktionspotentialet og på prisen for at fjerne et kg kvælstof. Alle forslagene kan for så vidt gennemføres, men forslagene 1, 7 og 9 vil kræve at store tunge maskiner skal køre inde i Lille Åmose, som er uhensigtsmæssigt og temmelig dyrt, hvilket også kan ses af prisen pr. kg fjernet kvælstof. Ses alene på reduktionspotentialet, er forslag 1, 2 og 9 de bedste at gennemføre, mens forslag 6 og 7 er de dårligste, da der stort set ikke vil være nogen reduktion af kvælstof. De resterende forslag har alle en vist reduktionspotentiale og en fornuftig pris i forhold til den mængde kvælstof der fjernes.

De 9 forslag som COWI har forslået, vil således mere eller mindre kunne bidrage med en kvælstofreduktion, trods store forskellige i mængde og pris. Forslag 1, 2 og 4 giver klart den største kvælstofreduktion i forhold til arealets størrelse og pris, og disse forslag er derfor de meste plausible at gennemføre.

32

Interesser

4.0 Interesser I dette kapitel undersøges hvordan de forskellige interesser i Lille Åmose ser den foreslåede naturgenopretning i forhold til deres egne præferencer.

4.1 Identifikation af interesser Der findes en lang række interesser i Lille Åmose, som alle har præferencer til hvordan området skal udvikle sig. Disse forskellige interesser er, og har været, med til at forme Lille Åmose gennem tiden.

Ved en ændring af Lille Åmose, som den naturgenopretning COWI har forslået, vil en del af disse interesser blive berørt. Om ændringen som naturgenopretningen medfører, er til fordel eller ulempe for den enkelte interesse, er det ikke umiddelbart muligt at sige. Det vil derfor være relevant at undersøge hvad naturgenopretningen i givet fald vil komme til at betyde for de enkelte interesser.

Det vil næppe være muligt at undersøge samtlige interesser i Lille Åmose, og det er derfor valgt først at undersøge de interesser som det offentlige er forpligtet til at varetage, i form at de udpegninger som er pålagt. Dette vil sige at det offentlige har en interesse i Lille Åmose i forhold til dyrelivet, på grund af habitatudpegningen. Ligeledes har det offentlige en interesse i forhold til fuglelivet og de arkæologiske levn, på grund af henholdsvis fuglebeskyttelsesdirektivet og kulturarvsarealudpegningen. Endelig har det offentlige en interesse i Lille Åmose som kvælstofreducerende område, som er den primære årsag til den forslåede naturgenopretning, hvilket allerede er gennemgået i forrige kapitel og derfor ikke medtages her. Det offentlige har formodentlig også andre interesser i Lille Åmose på grund af forskellige forhold, som eksempelvis mosen som rekreativt område eller som bufferzone for højvandstand. Disse interesser formodes i denne sammenhæng at være sekundære og gennemgås derfor ikke her.

Herudover undersøges også de interesser som blev nævnt eller debatteret under 2 informationsmøder for lodsejerne i maj 2009, afholdt af Kalundborg kommune og Naturpark Åmosen. Disse 2 informationsmøder viste at der er en stor interesse for jagt i Lille Åmose, men også en interesse for fiskeri.

Der er en mindre interesse for roning samt hvordan området vil se ud, hvis en naturgenopretning gennemføres, og der er en lille interesse for vandring og friluftsliv. Endelig undersøges Danmarks Naturfredningsforening som interesse, da foreningen juridisk principielt er part i alle miljøspørgsmål (Berg B. 2006). Selve lodsejerne gennemgås ikke i dette kapitel, da de udgør en meget væsentlig og central interesse i Lille Åmose og gennemgås derfor for sig selv i næste kapitel, se kapitel 5.

4.2 Undersøgelse af de enkelte interesser De enkelte interesser kan enten være repræsenteret af enkeltpersoner som har den samme interesse i Lille Åmose, som eksempelvis jægerne, eller være organiseret i en egentlig interessegrupper, som fx Danmarks Naturfredningsforening (DN). Der kan dog også være personer der har de samme interesser som en interessegruppe, men som ikke er medlem af gruppen.

Ligeledes kan der være stor forskel på størrelsen af de enkelte interesser, da antallet af personer med samme interesse varierer fra interesse til interesse, uanset om de er organiseret eller ej. For at kunne undersøge de enkelte interesser er det imidlertid nødvendigt at sidestille interesserne, eventuelle forskelle til trods.

33

Interesser

Der vil for hver interesse blive interviewet en person vedrørende den foreslåede naturgenopretning.

Den interviewede svarer på vegne af sin interessegruppe eller som talsperson for de interesser som ikke er organiseret. For de interesser der er organiseret i grupper, vil en fagkyndig og lokalkendt person fra gruppen blive valgt, mens der for de interesser som ikke er organiseret i grupper, vil blive valgt en lokalkendt talsperson.

Der vil blive tale om et kvalitativt interview hvor den udvalgte person for hver interesse vil blive spurgt om, hvad der er interessant, hvor værdifulde og truede deres præferencer er i forhold til resten af landet, samt hvad man kan gøre ved det. Derudover vil den udvalgte person blive spurgt om, hvordan de 9 forslag vil påvirke interessens præferencer i Lille Åmose og eventuelt opstille i prioriteret rækkefølge hvilke forslag der bedst opfylder præferencerne. Endelig vil der blive spurgt til, hvordan interessen ser naturgenopretningen som helhed.

Der tages der i det følgende udgangspunkt i COWI’s 9 forslag, se afsnit 3.2, for meningsfyldt at kunne undersøge hvad naturgenopretningen vil komme til at betyde for de enkelte interesser. Dette vil også kunne bidrage til at identificere de bedste forslag i forhold til den enkelte interesses præferencer, samt give en endelig vurdering af naturgenopretningsprojektet som helhed.

Det er derfor nødvendigt at vise en oversigt over de enkelte naturgenopretningsforslag, som den udvalgte person kan vurdere ud fra. Denne oversigt vil hverken indeholde pris eller mængden af reduceret kvælstof, men derimod en kort beskrivelse af hvad forslaget går ud på, hvilket anlæg forslaget kræver, det areal forslaget påvirker, hvor meget mere vand der kommer, og i hvor mange dage effekten vil vare. Dette gøres for ikke at påvirke den udvalgte person og derved opnå et så ’objektivt’ svar som muligt.

Forslag 1 2

Hvad sker der?

Periodisk oversvømmelse Overrisling

3

Overrisling

4

Overrisling

5

Overrisling

6

Hævning af grundvandspejl Periodisk oversvømmelse Periodisk oversvømmelse Periodisk oversvømmelse Hævning af vandspejlet Periodisk oversvømmelse

7 (scen 1) 7 (scen 2) 7 (scen 3) 8 9

Anlæg 200 m nyt stryg 30 m ny grøft Stop dyrkning Afbrydelse af pumpe og dræn Oprensning af fødegrøft Afbryd Landgrøften Afbryd grøfter Opfyldning Landgrøften 750 m nyt vandløb Afbryd grøfter Omlægning af 2 grøfter Afbryd grøfter og dræn

Dage pr. år Areal 100/år 3,5 ha

Vandmængde Vides ikke

200/år

22 ha

21.600 l/ha/dag

365/år

73 ha

245 l/ha/dag

365/år

90 ha

245 l/ha/dag

365/år

92 ha

245 l/ha/dag

365/år

185 ha

Næsten intet

50 cm højt nyt stryg

1/år

40 ha

Vides ikke

100 cm højt nyt stryg

6/år

40 ha

Vides ikke

50 cm højt nyt stryg

1/år

40 ha

Vides ikke

Stopning af grødeskæring

6/år

40 ha

Vides ikke

Genslyngning af Øvre Halleby Å

100/år

40 ha

Vides ikke

Tabel 4.1 Oversigt over de forskellige forslags anlæg og påvirkning

34

Interesser

4.2.1 De ornitologiske interesser Lille Åmose ligger som nævnt i fuglebeskyttelsesområde 100, hvor mosen udgør den nordlige del.

Tissø og Hallenslev Mose mod syd udgør resten af fuglebeskyttelsesområdet, der i alt strækker over 2887 ha, hvor Lille Åmose udgør ca. 23 % af beskyttelsesområdet. Da Lille Åmose ikke udgør hele fuglebeskyttelsesområdet, vil der derfor muligvis være udpegninger som ikke er relevante for Lille Åmose, og som derfor ikke medtages i denne undersøgelse.

Formanden for Danmarks Ornitologiske Forening (DOF) i Vestsjælland Magnus Bang Hansen har indvilget i dette interview. Foruden formandskabet har han deltaget i flere arbejdsgrupper i forbindelse med Store Åmose projektet. Herudover er han Caretaker for fuglebeskyttelsesområde 100, hvilket vil sige at han er med til at overvåge området og foretage optællinger.

Magnus Bang Hansen udtaler at der findes mange interessante fugle i Lille Åmose, både ynglende og trækkende. Blandt de ynglende findes rørhøg, rørdrum, skægmejse samt isfugl, og blandt de trækkende er sangsvane og pibesvane. Disse fugle stemmer fint overens med udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområde 100. ”Fugleaktiviteten i Lille Åmose er unik for Sjælland og skiller sig ud på internationalt plan,” mener Magnus Bang Hansen. Lokaliteten er for så vidt ikke truet, da den er meget utilgængelig for mennesker. Dog kan der opstå problemer, hvis den menneskelige aktivitet øges og ikke reguleres efter fuglenes behov.

Prioriteret liste Forslag 2 Overrisling Forslag 1 Periodisk oversvømmelse Forslag 9 Periodisk oversvømmelse Forslag 3 Overrisling Forslag 4 Overrisling Forslag 5 Overrisling Forslag 6 Hævning af grundvandspejl Forslag 8 Hævning af vandspejlet Forslag 7 Periodisk oversvømmelse

En øget vandstand vil give en mindre trævækst i Lille Åmose, hvilket vil være til generel fordel for fuglene, men de enkelte arter har specifikke krav som kan være modstriTabel 4.2 Prioriteret liste over de bedste forslag set fra de ornitologiske interesser dende. Det er derfor vanskeligt at lave en prioriteret liste, men Magnus Bang Hansen har valgt at se på de muligheder som de enkelte forslag kan betyde for fuglelivet. Overrisling ved Flodholm (forslag 2) vil skabe mulighed for ynglende fiskeørne, mens den periodiske oversvømmelse ved Træholm (forslag 1) vil skabe bedre forhold for isfuglen. Genslyngningen af åen (forslag 9) vil skabe bedre forhold for ænder, gæs og rød glente, men det er ænder og gæs der opnår den største fordel ved naturgenopretningen, generelt set.

Magnus Bang Hansen mener at naturgenopretningen overvejende vil være positiv og en fordel for fuglene. Ved at anlægge en langsgående sti i Lille Åmose i forbindelse med naturgenopretningen vil flere mennesker kunne komme til at opleve fuglene under kontrollerede forhold.

4.2.2 De biologiske interesser Lille Åmose ligger i 2 habitatområder (137 og 138), hvor langt størsteparten af mosen hører til i habitatområde 138. Udpegningerne i disse områder er som tidligere nævnt stort set identiske, og der vil derfor i det følgende kun blive fokuseret på habitatområde 138, hvor er der udpeget 3 dyrearter og 18 naturtyper. Men da habitatområde 138 dækker over et område der er noget større end Lille Åmose, er der en del af disse udpegninger der ikke forekommer i Lille Åmose.

35

Interesser

Naturplanlægger Peter Leth fra Roskilde Miljøcenter har indvilget i dette interview. Han har blandt andet tidligere arbejdet med habitatdirektivet i Kalundborg kommune og herunder habitatområde 138, samt de nye retningslinjer til kommunerne vedrørende Natura 2000 handleplanerne.

Peter Leth udtaler at af de 21 forskellige udpegningsgrundlag som ligger til grund habitatområdet, er det kun et fåtal der findes i Lille Åmose. Det er primært odderen (1355) som er interessant i Lille Åmose, hvor også stor vandsalamander (1166) findes. Derudover findes en enkelt naturtype i Lille Åmose, vandløb med vandplanter (3260), og 2 naturtyper tæt ved mosen, bøg på muldbund (9130) og elle- og askeskov ved vandløb (91E0).

Det er reelt kun odderen der er interessant i Lille Åmose, da den ikke findes andre steder på Sjælland.

Trods det at den store vandsalamander er i generel tilbagegang, findes den stadig i mange mindre søer.

Bøg på muldbund findes mange steder i landet, det samme gør elle- og askeskove ved vandløb, dog i et mere begrænset omfang.

Odderbestanden er truet, men er i fremgang især i Jylland, hvorimod på Sjælland er fremgangen mere usikker, da bestanden er væsentlig mindre. Det er især manglende levesteder og menneskelig aktivitet der truer odderen.

I forhold til odderen mener Peter Leth at overrisling vil være problematisk, da man ofte benytter drænvand der har et højt næringsindhold, og som derved kunne blive et problem for odderen. Ligeledes vil genslyngning og hævning af bundkoten i åen være problematisk, da det vil betyde væsentlig menneskelig aktivitet i området.

Derimod vil permanente oversvømmelser samt undladelse af grødeskæring indebære en forøgelse af odderens levesteder og samtidig begrænse den menneskelige aktivitet. Tabel 4.3 viser Peter Leths prioriterede liste over de forskellige forslag, hvor det mest gavnlige står øverst. Forslag 7 og 9 vil faktisk kunne være direkte skadelige.

Prioriteret liste Forslag 8 Hævning af vandspejlet Forslag 6 Hævning af grundvandspejl Forslag 2 Overrisling Forslag 5 Overrisling Forslag 3 Overrisling Forslag 4 Overrisling Forslag 1 Periodisk oversvømmelse Forslag 7 Periodisk oversvømmelse Forslag 9 Periodisk oversvømmelse Tabel 4.3 Prioriteret liste over de bedste forslag set fra de biologiske interesser

Peter Leth ønsker ikke at kommentere naturgenopretningen generelt set eller udtale sig om hvorvidt naturgenopretningen vil være til fordel for habitatudpegningen, da Miljøcenter Roskilde er ved at skulle offentliggøre retningslinjerne for Natura 2000 handleplanerne.

4.2.3 De kulturhistoriske interesser De kulturhistoriske interesser omfatter alle de spor og efterladenskaber (levn) som mennesker har efterladt i Lille Åmose gennem tiden. Lille Åmose er udpeget som kulturarvsareal, som ganske vist ikke freder arealet, men udpeger hvad der er værdifuldt på arealet samt hvad de største trusler er.

Konsulent i Kulturarvsstyrelsen Anders Fischer har indvilget i dette interview. Anders Fischer har skrevet flere artikler om Lille Åmose, de kulturhistoriske fund der er gjort samt områdets betydning gennem tiden. Nogle af disse artikler bliver brugt i dette speciale, afsnit 2.11.

Anders Fischer udtaler at Lille Åmose på ingen måde er gennemsøgt for arkæologiske levn, som Store Åmose er blevet. Trods dette har man i forbindelse med tørvegravningen under Anden Verdenskrig

36

Interesser

faktisk gjort så mange fund i Lille Åmose, at man bevidst har ladet nogle ting ligge, da de ikke er i fare for at gå til. Det er mængden og kvaliteten af de fund der er gjort, der gør Lille Åmose til en yderst interessant lokalitet.

Der er fundet mange bebyggelsesspor fra stenalderen samt en mængde offergaver som tyder på, at der har været en stor offeraktivitet. Offeraktiviteten i Lille Åmose vurderer Anders Fischer til at være unik for Danmark og en sjældenhed på europæisk/verdens plan. Bebyggelsessporene er imidlertid sjældne på landsplan og interessante på internationalt plan.

De kulturhistoriske levn i Lille Åmose er for så vidt ikke truet, da der ikke sker den store dyrkning af jorden. Enkelte steder kan være truet, men det skyldes primært at sommervandstanden bliver for lav, og der derved kan ske en koldforbrænding af tørvene, hvorved de kulturhistoriske levn bliver ubeskyttede. En anden trussel som endnu ikke er et problem, men kan blive det, er tilgroning af Lille Åmose med større planter. Planter større end græs og urter kan sætte dybe rødder som vil bringe ilt ned i jorden og skabe en koldforbrænding.

En stigning i vandstanden vil bidrage voldsomt til beskyttelsen af de kulturhistoriske levn der findes i Lille Åmose.

Afgræsning af Lille Åmose, så større planter ikke kan etablere sig, vil ligeledes give en god beskyttelse. Anders Fischer mener derfor at de 9 forslag alle er til fordel for alle kulturhistoriske interesser, hvor især vådgøringen vil have den største effekt. Der kan dog være problemer ved de forslag der kræver gravearbejde, hvilket kan løses med et arkæologisk tilsyn under gravearbejdet. En yderligere afgræsning vil kunne bidrage til en bedre beskyttelse. En eventuel omlægning fra konventionelt til økologisk landbrug på de arealer der er i omdrift, vil ligeledes være en forbedring af beskyttelsen.

Prioriteret liste Forslag 2 Overrisling Forslag 5 Overrisling Forslag 8 Hævning af vandspejlet Forslag 3 Overrisling Forslag 6 Hævning af grundvandspejl Forslag 4 Overrisling Forslag 1 Periodisk oversvømmelse Forslag 9 Periodisk oversvømmelse Forslag 7 Periodisk oversvømmelse Tabel 4.4 Prioriteret liste over de bedste forslag set fra de kulturhistoriske interesser

Anders Fischer mener at naturgenopretningen i Lille Åmose spiller godt sammen med beskyttelsen af de kulturhistoriske levn, og derfor er en klar fordel. Der kan være problemer med jordarbejde og anden aktivitet, som dog kan løses, men som kommer til at koste lidt mere.

4.2.4 De Landskabelige interesser De landskabelige interesser omfatter alle dem der betragter Lille Åmose som en herlighedsværdi.

Dette vil i stort omfang betyde lodsejerne, men også andre kan have interesse i Lille Åmoses landskabelige udtryk. Det tilstræbes at talspersonen ikke er lodsejer i Lille Åmose, på grund af eventuelle interessekonflikter.

Det har ikke været muligt at finde en talsperson som ikke også er lodsejer, hvorfor jeg selv som landskabsforvaltningsstuderende med en bachelorgrad i landskabsarkitektur og forfatter til dette speciale med et stort kendskab til Lille Åmose vil udtale mig på vegne af de landskabelige interesser.

Det vurderes at især kulturlandskabet omkring Træholm er interessant, men også hele lavmosen som storskalalandskab, da den er forholdsvis uberørt og tydeligt markerer den geologiske historie i området. Højderyggene omkring Lille Åmose, med bygninger og skov, bidrager som kontrast til det åbne, naturlige storskalalandskab inde i Lille Åmose.

37

Interesser

Hverken kulturlandskabet eller storskalalandskabet er dog for så vidt sjældent i Danmark, men den forholdsvise uberørthed gør området interessant. Der er ingen fare for at områderne vil blive bebygget, da der er meget vådt, men der er en reel fare for at områderne gror til og derved slører landskabets udtryk. Højspændingsledningerne i området udgør allerede et fremmed element i landskabet, men er heldigvis konstrueret på sådan en måde at de stort set forsvinder i storskalalandskabet og slet ikke findes ved Træholm.

For at bevare og styrke udtrykket i Lille Åmose vil en genskabelse af møllesøen ved Træholm kunne sikre kulturlandskabet, foruden at give en stor fortælleværdi. For storskalalandskabet vil en generel vådgøring gøre det vanskeligere for træer at gro og derved sikre at området holdes åbent.

Forslag 1 (Træholm) sikrer og understreger kulturlandskabet ved møllesøen og gør det samtidig tilgængeligt for offentligheden, da der går en offentlig vej igennem.

Resten af forslagene vil i mere eller mindre grad være med til at hæve vandstanden i Lille Åmose og sikre at området ikke gror til. Forslag 9 (genslyngning af åen) er interessant, men har ikke den store betydning for storskalalandskabet, endvidere gør den svære tilgængelighed, at stort set ingen vil kunne opleve åen. Forslag 7 og 8 (hævning af bundkote og stop for grødeskæring) vil reelt ikke have nogen effekt på storskalalandskabet, da den forventede effekt er yderst kortvarig.

Prioriteret liste Forslag 1 Periodisk oversvømmelse Forslag 6 Hævning af grundvandspejl Forslag 5 Overrisling Forslag 3 Overrisling Forslag 4 Overrisling Forslag 9 Periodisk oversvømmelse Forslag 2 Overrisling Forslag 8 Hævning af vandspejlet Forslag 7 Periodisk oversvømmelse Tabel 4.5 Prioriteret liste over de bedste forslag set fra de landskabelige interesser

Naturgenopretningen vil være med til at understrege det udtryk som Lille Åmose har i dag, og den vurderes derfor at være en fordel for det landskabelige udtryk. Der er dog en mindre risiko for at tørvegravene i den sydlige del af Lille Åmose vil blive sløret eller helt forsvinder på grund af grundvandsstigning. Men her må man vælge om man ønsker at bevare storskalalandskabet eller de enkelte synlige kulturelementer som tørvegravene, det er næppe muligt at bevare begge dele på samme tid.

4.2.5 Danmarks Naturfredningsforening Danmarks Naturfredningsforening som interessegruppe omfatter de personer som ønsker at beskytte og bevare naturen i Lille Åmose. Det tilstræbes at den fagkyndige person ikke er lodsejer i Lille Åmose, men har et vist lokalkendskab til området samt et kendskab til de forskellige interesser og aktiviteter der foregår i mosen.

Tidligere formand for Danmarks Naturfredningsforenings lokalkomité i Kalundborg, Mikael Hansen, har indvilget i dette interview. Mikael Hansen har gennem sit arbejde i Danmarks Naturfredningsforening beskæftiget sig med hele Åmose systemet og herunder Lille Åmose, foruden at han har deltaget i forskellige arbejdsgrupper i Store Åmose projektet.

Mikael Hansen udtaler at Lille Åmose udgør en del at et større vandsystem og derfor spiller en interessant rolle i forhold til vandkvaliteten i Tissø. Men det er især Lille Åmoses rolle som faunapassage og de unikke arter som havørn og odder der lever/benytter området, som gør Lille Åmose interessant.

Vandkvaliteten i Tissø er truet, da Kalundborg kommune indvinder vand fra søen, hvilket kan være et problem i sommermånederne hvor vandstanden er lav. Ved at vådgøre Lille Åmose, og derved lave en

38

Interesser

’svamp’ opstrøms, vil man kunne skabe en vandbuffer som er med til at sikre vandstanden i Tissø og derved vandkvaliteten.

Herudover er både havørn og odder truet, hvor begge er påvirket af menneskelige forstyrrelser. Den sjællandske odder er mere sky end den jyske, vurderer Mikael Hansen, som har fundet spor af odder ved Flodholm. Den lille bestand af odder er i fare for indavl, hvilket dog er ved at blive løst, da der er givet tilladelse til at udsætte jyske oddere. For havørnens vedkommende er det især manglende ro ved ynglepladen Prioriteret liste som gør at havørnen er truet, hvilket primært kan løses ved Forslag 9 Periodisk oversvømmelse at begrænse offentlighedens adgang i yngleperioden.

Forslag 2 Overrisling Forslag 1 Periodisk oversvømmelse En generel vådgøring vil være til fordel for ikke bare Lille Forslag 4 Overrisling Åmose, men for hele åsystemet, mener Mikael Hansen.

Forslag 3 Overrisling Forslag 9 (genslyngning af åen) er især interessant, da åen Forslag 5 Overrisling gennem de sidste århundreder har ændret sit løb adskillige Forslag 6 Hævning af grundvandspejl gange, men i dag fremstår som et udrettet menneskeskabt Forslag 8 Hævning af vandspejlet element. Forslag 1 (Træholm) og forslag 2 (Flodholm) er Forslag 7 Periodisk oversvømmelse Tabel 4.6 Prioriteret liste over de bedste ligeledes interessante, da disse områder er de mest hærgede forslag set fra Danmarks Naturfredningsog derfor vil have det største potentiale for forbedringer. De forening resterende forslag vil umiddelbart betyde mindre færdsel og mindre muligheder i området, hvilket vil give mindre forstyrrelser for faunaen.

Mikael Hansen ser ideen om naturgenopretningen af Lille Åmose som et godt tiltag, der vil være til fordel for området. Han savner dog helhedsløsninger og visioner for hele Åmose systemet og har svært ved at se hvordan naturgenopretningen i Lille Åmose skal kunne forbedre forholdet for hele Åsystemet. ”De foreslåede tiltag er bedre end ingenting, men er uambitiøse,” udtaler Mikael Hansen.

4.2.6 Jægerne Jægerne som interesse omfatter de personer der udøver eller forvalter jagten i Lille Åmose. Talspersonen skal have en vis viden om jagtforholdene i Lille Åmose, men det tilstræbes at talspersonen ikke er lodsejer i Lille Åmose, da der ellers vil kunne opstå en interessekonflikt.

Det har imidlertid ikke været muligt at finde nogen med den fornødne viden, uden at de har haft en personlig interesse i Lille Åmose, hvorfor Jens Müller som både er lodsejer og jæger i Lille Åmose og desuden er kommet i området siden han var barn, er valgt og har indvilget i dette interview. Jens Müller har tidligere deltaget i arbejdsgrupper i Store Åmose projektet.

Jens Müller udtaler at det især er andejagten og bukkejagten der er interessant i Lille Åmose, men også gåsejagten er vigtig. Han betegner jagten til at være i den bedre ende, dog uden at være noget specielt set i forhold til på landsplan. Ganske enkelt en god jagt.

Jagten er for så vidt ikke truet, da der er et lavt jagttryk. Der vil dog altid være nogle enkelte personer der ikke helt kan finde ud af at styre jagttrykket, men det er et fåtal i Lille Åmose. En anden ting som måske i fremtiden kan komme til at true jagten, er oversvømmelse af rederne i foråret. Der har indenfor de sidste 3 år været 2 oversvømmelser i foråret, som har kostet mange æg og ikke flyvefærdige unger livet. Om dette blot er et tilfælde, eller om det er starten på en tendens, er svært at sige, men reel oversvømmelse kan blive et problem for jagten.

39

Interesser

Jens Müller mener til gengæld at en generel vådgøring vil være til fordel for ande- og gåsejagten, men dog have en reducerende effekt på bukkejagten. Især overrislingsforslagene vil have en positiv effekt på ænder og vadefugle. Men omvendt vil oversvømmelser kunne betyde at mange æg og unger går til om Prioriteret liste foråret, og især forslag 8, stopning af grødeskæring, Forslag 2 Overrisling mener Jens Müller, vil være et stort problem for jagForslag 3 Overrisling Forslag 4 Overrisling ten.

Forslag 6 Hævning af grundvandspejl Jagten er stort set optimal som den er nu, konkluderer Forslag 5 Overrisling Forslag 1 Periodisk oversvømmelse Jens Müller, og en eventuel naturgenopretning vil i Forslag 9 Periodisk oversvømmelse langt højere grad ændre jagtudbyttet end den vil forForslag 7 Periodisk oversvømmelse bedre selve jagten. Der kan derfor tales både for og Forslag 8 Hævning af vandspejlet imod naturgenopretningen, og det er i højere grad Tabel 4.7 Prioriteret liste over de bedste forslag set fra jægernes interesser hvilken for form jagt man ønsker at dyrke, der afgør om jægerne ser naturgenopretningen som en god idé eller ej.

4.2.7 Fiskerne Fiskerne som interesse omfatter de personer der udøver fiskeri i Lille Åmose. Der tilstræbes ligesom ved jægerne, at talspersonen har en vis viden om forholdene i Lille Åmose, men ikke selv er lodsejer.

Der er derfor taget kontakt til Halleby Å sammenslutningen, der er et samarbejde mellem de 3 sportsfiskerforeninger i området, for at finde en talsperson.

Bestyrelsesmedlem i Halleby Å sammenslutningen Knud Nielsen har indvilget i dette interview.

Foruden at være medlem af Kalundborg sportsfiskerforening har han deltaget som talsperson i COWI’s Naturgenopretning i Åmosen (COWI 2006) fra 2006.

Knud Nielsen udtaler at Øvre Halleby Å er et gennemgangsvand for laksefisk, som har deres gydepladser højere oppe i åsystemet. Det er primært ørred der vandrer, og som har den største interesse for sportsfiskerne. Der findes også standfisk i Øvre Halleby Å som gedde og aborre, hvor geddefiskeriet er noget af det bedste i Kalundborg. Ørredgennemgangen er vigtig for hele åsystemet og fiskerne, men er som sådan ikke noget sjældent for Danmark. Den største trussel ved ørredens gennemgang er sødannelse. Hvis åen oversvømmer de omliggende arealer, vil ørreden ikke længere kunne finde vej til gydepladserne højere oppe i systemet, og der vil derved være fare for at ørreden forsvinder fra systemet. En sødannelse vil også reducere den allerede begrænsede adgang til området.

Prioriteret liste Forslag 9 Periodisk oversvømmelse Forslag 7 Periodisk oversvømmelse Forslag 1 Periodisk oversvømmelse Forslag 4 Overrisling Forslag 3 Overrisling Forslag 5 Overrisling Forslag 2 Overrisling Forslag 6 Hævning af grundvandspejl Forslag 8 Hævning af vandspejlet Tabel 4.8 Prioriteret liste over de bedste

Knud Nielsen mener forslag 9 og 7 (genslyngning af åen forslag set fra fiskernes interesser og hævning af bundkoten) vil være positive, da det vil give bedre standpladser for ørreden og eventuelle gydepladser. Den oversvømmelse som de 2 forslag vil forårsage, har ikke den store betydning for ørreden, da de kun er periodiske. Overrislingsforslagene har ikke nogen betydning, da der ikke bliver dannet en sølignende tilstand. Hævning af vandspejlet vil

40

Interesser

derimod skabe sølignende tilstande og vil være problematisk for ørreden. Forslag 8 (ophør af grødeskæring) vil være decideret skadeligt for ørredens vandring.

Der er både fordele og ulemper ved naturgenopretningen fastslår Knud Nielsen. Som gennemgangsvand kan naturgenopretningen blive et problem, men for standfiskene vil naturgenopretningen formentlig være en forbedring, alene på grund at det større vandareal de vil få adgang til.

4.2.8 Roerne Roerne som interesse omfatter de personer der ror i Øvre Halleby Å. Der er derfor taget kontakt til Tissø Roklub, der ligger ved Øvre Halleby Å´s udløb i Tissø, og som formodes at repræsentere størsteparten, om ikke alle, der ror i Øvre Halleby Å.

Næstformand og rochef i Tissø roklub Lis Bay har indvilget i dette interview. Foruden at være næstformand og rochef har hun været medlem af roklubben i over 20 år, og hun har derfor et stort kendskab til Øvre Halleby Å og til hvordan sejlforholdene har ændret sig gennem tiden.

Tissø er Danmarks fjerdestørste sø og næsten kuglerund, hvilket gør at der ofte er meget blæst på søen. Det er derfor en nødvendighed for roklubbens medlemmer, at de kan ro op i Øvre Halleby Å i stedet for Tissø, når vejret er dårligt. Dette er især vigtigt for klubbens ældre medlemmer der ikke har kræfter til at klare vinden på Tissø.

Klubben har også mange ’svage’ børn med små handicaps eller som på anden måde ikke har kunnet fungere i andre fritidsaktiviteter. For mange af disse børn er der ikke andre muligheder for fritidsaktiviteter i området, og der er afgørende at de kan ro i Øvre Halleby Å, da de som oftest heller ikke kan klare vinden på Tissø.

Sejladsen er ikke truet i øjeblikket, men man kan kun sejle med kano eller kajak. Lis Bay husker at hun for over 20 år siden har været oppe i Øvre Halleby Å i en ’4ér med styrmand’ som er ca. 6 m bred. Fremkommeligheden kan blive et yderligere problem i fremtiden, hvis vandstanden i Øvre Halleby Å sænkes. Herudover er der bestemmelser for hvornår man må sejle på Øvre Halleby Å, hvilket i dag begrænser sejladsen.

Prioriteret liste Forslag 9 Periodisk oversvømmelse Forslag 1 Periodisk oversvømmelse Forslag 6 Hævning af grundvandspejl Forslag 3 Overrisling Forslag 4 Overrisling Forslag 5 Overrisling Forslag 2 Overrisling Forslag 7 Periodisk oversvømmelse Forslag 8 Hævning af vandspejlet

Mange af forslagene til naturgenopretning vil ikke få nogen Tabel 4.9 Prioriteret liste over de bedste større betydning for sejladsen, mener Lis Bay. Forslag 9 forslag set fra roernes interesser (genslyngningen af åen) kunne være et spændende og udfordrende tiltag, mens forslag 1 (Træholm) ikke får nogen betydning, da man ikke må sejle der. Forslag 2 til 6 har alle en svag negativ betydning, da det vil betyde mindre vand i Øvre Halleby Å. Forslag 7 (hævning af bundkote) vil formentlig betyde at der bliver for lidt vand til at ro, især om sommeren, og forslag 8 (ophør af grødeskæring) vil gøre det umuligt at ro på Øvre Halleby Å uanset hvilken tid på året.

Naturgenopretningen vil generelt være til stor gene for roklubben, som formentlig ikke længere vil kunne sejle på Øvre Halleby Å, hvis alle forslagene gennemføres. Kun forslag 9 er positivt for roklubben og ses til gengæld som et meget spændende og interessant forslag.

41

Interesser

4.2.9 Friluftslivet Friluftslivet som interesse udgør de personer, der foretager udendørsaktiviteter i Lille Åmose og som ikke allerede er medtaget i en af de andre interesser. Som talsperson for denne interesse er der taget kontakt til naturvejlederen på Fuglede gård, Ole Rasmussen.

Naturvejleder og kulturgeograf Ole Rasmussen har indvilget i dette interview. Herudover er Ole Rasmussen centerchef og dagligleder på formidlingscenteret Fuglede gård, og har i denne sammenhæng opnået et stort kendskab til Lille Åmose og til de aktiviteter der foregår i mosen.

Ole Rasmussen udtaler at der ikke er den store friluftsaktivitet i Lille Åmose, når man ser bort for de allerede nævnte aktiviteter. Dansk Vandrelav har haft enkelte vandreture i nærheden, men ingen der foregik inden for området. Herudover har der været arrangeret fuglekigger-ture fra Fuglede gård, men heller ingen der foregik inde i selve Lille Åmose.

Lille Åmose, vurderer Ole Rasmussen, har et stort potentiale som formidlingsområde, da der er en stor variation af flora/fauna, kulturhistorie og landskabstyper. Den manglede adgang er til dels med til at beskytte området, men minimerer samtidig muligheden for at benytte området til formidling. Ole Rasmussen kunne derfor godt tænke sig nogle stisystemer gennem Lille Åmose, eventuelt med overnatningsmuligheder og fugletårne. Dette skulle naturligvis ske under hensyntagen til naturen i området.

Prioriteret liste Forslag 9 Periodisk oversvømmelse Forslag 1 Periodisk oversvømmelse Forslag 6 Hævning af grundvandspejl Forslag 3 Overrisling Forslag 4 Overrisling Forslag 5 Overrisling Forslag 2 Overrisling Forslag 7 Periodisk oversvømmelse Forslag 8 Hævning af vandspejlet

Ole Rasmussen mener at områdets store formidlingspotenTabel 4.10 Prioriteret liste over de bedste tiale og fortælleværdi vil kunne blive styrket ved naturgenforslag set fra friluftslivets interesser opretningen, da alle forslagene vil gøre området mere ureguleret og derved mere spændende. Herudover vil mange af forslagene forbedre dyrelivet og give endnu mere at se på. Vådgøringen vil samtidig betyde, at trævæksten i området vil blive minimeret, og udsynet vil derved blive bedre. Forslag 9 (genslyngning af åen) vil være et meget interessant forslag, da det vil kunne formidle meandrering og vandløbsdynamik. Forslag 7 og 8 (hævning af bundkote og ophør af grødeskæring) er for så vidt også interessante, men effekten af disse forslag er simpelthen for kortvarig.

Naturgenopretningen vil således være til fordel for både friluftslivet og for naturen. Det mere uregulerede landskab vil kunne byde på flere interessante oplevelser, hvis man får mulighed for at komme derud. Den manglende adgang er p.t. det helt store problem for friluftsfolket, men det bliver måske lettere hvis naturgenopretningen gennemføres.

42

Interesser

4.3 Kapiteldiskussion Ved enhver naturgenopretning vil der være interesser som har holdninger til hvordan naturgenopretningen skal udformes, og hvordan det kommer til at påvirke området. Størrelsen og interessernes præferencer varierer, alt efter hvilket område der er tale om. I specialet er der som nævnt kun valgt at undersøge de interesser som er pålagt det offentlige på grund af diverse udpegninger, samt de interesser som lodsejerne er debatterede på informationsmøderne i maj 2009. Endelig er DN undersøgt, da de som organisation er part i alle miljøspørgsmål. Denne afgrænsning kan have betydet at nogle interesser ikke blev hørt, og der kan derfor være en vis usikkerhed i et eventuelt fælles resultat. Man kan dog samtidigt diskutere om det er rimeligt at interesser som ikke har deres primære præferencer i Lille Åmose, skal sidestilles med interesser der har.

Det vurderes at afgrænsningen af hvilke interesser der er blevet undersøgt, har været rimelig og ikke har medført at væsentlige interesser er blevet undladt. Ligeledes vurderes det ikke at have haft væsentlig betydning at interesserne, for at finde det bedste forslag, er blevet sidestillet.

For hver af de interesser der er undersøgt, blev der valgt en person til at svare for interessen som helhed. Dette kan give anledning til usikkerhed, da personen enten kan have svaret ud fra egne holdninger eller eventuelt ikke har haft det fornødne kendskab til interessens fælles holdning, hvis der er tale om en interessegruppe. Endelig deles interessegruppens fælles holdning næppe af samtlige medlemmer, hvilket yderligere kan give anledning til usikkerhed. Dette er forsøgt undgået ved at der blev valgt personer, som alle spiller eller har spillet en overordnet rolle inden for hver deres interesse, og derfor burde have et stort kendskab til de forskellige synspunkter der kan være indenfor den enkelte interesse.

Det vurderes at samtlige af de interviewede personer alle har haft det fornødne lokalkendskab til Lille Åmose for at kunne svare, og at de samtidigt har svaret ud fra hvad flertallet indenfor deres interesse mener.

Metoden der er anvendt til at undersøge disse interesser, betegnes som et kvalitativt interview. Denne form for interview indebærer en vis fortolkning af intervieweren i præsentationen af data. Der kan derfor være usikkerheder ved at benytte denne form for interview, men modsat giver interviewformen mere dybde i svarene, og det er herved muligt at opnå et mere nuanceret billede.

Det vurderes, trods den fortolkning som er sket i præsentationen af interessernes svar, at den anvendte metode er yderst brugbar og samtidig har givet et nuanceret billede af interessernes holdning.

Endelig har det været relevant at se på om der var nogle af COWI’s forslag som interesserne fandt bedre end andre. For at kunne gøre dette har det været nødvendigt at sidestille de enkelte interessers svar. Dette kan give anledning nogen usikkerhed, da der eksempelvis foregår langt mere jagt end roning i Lille Åmose, men det har ikke været muligt at graduere interesserne. I de forrige afsnit blev det beskrevet hvad interesserne hver især anså som værdifuldt i Lille Åmose, og de enkelte forslag blev listet alt efter hvilket forslag der var bedst i forhold til den enkelte interesses præferencer. Ved at give det bedste forslag værdien 1 og det dårligste forslag værdien 9 er det muligt at sammenligne forslagene og finde det bedste forslag:

43

7 1 4 6 2 5 9 3 8

1 7 4 5 3 2 9 8 6

3 2 5 4 6 7 9 8 1

6 1 2 3 5 4 8 9 7

3 7 5 4 6 8 2 9 1

2 7 4 5 6 3 8 9 1

Friluftsliv

Roerne

Fiskerne

Jægerne

DN

Landskab

Arkæolog

Biologisk, 7 3 5 6 4 2 8 1 9

2 7 4 5 6 3 8 9 1

Bedste forslag

2 1 4 5 6 7 9 8 3

Samlet værdi

1 2 3 4 5 6 7 8 9

Ornitologi

Forslag nr.

Interesser

33 36 37 43 44 41 60 64 37

1 2 3 6 7 5 8 9 3

Tabel 4.11 Opsamling over de enkelte interessers vurdering af de enkelte forslag

Denne sammenligning af forslag skal ikke ses som en generel sandhed. Eksempelvis er forslag 9 det tredje bedste ved sammenligningen, men forslaget vil være katastrofalt for odderen og derfor også for de biologiske interesser. Det er derfor nødvendigt, udover at se på hvordan forslaget samlet set er vurderet, også at sammenholde alle interessernes svar for at se, om forslaget vil få nogen negativ effekt for enkelte interesser.

Det vurderes på baggrund af interessernes svar, at COWI’s forslag 1 og 2 er de mest ønskværdige, da de bidrager med færrest problemer og samtidig forbedrer forholdene betydeligt for nogle af interessernes præferencer.

4.3.1 Forslag 1, Træholm Forslag 1 er samlet set det bedste forslag, når man ser på samtlige interesser. Der er enkelte interesser som har givet forslaget en relativ høj værdi da de ser forslaget som mindre godt, mens størsteparten af interesserne har givet lave værdier og ser forslaget som godt. Fokuserer man på de interesser der har givet en høj værdi, ses det, at det især er den menneskelige aktivitet ved selve udførelsen af forslaget der er problematisk, mere end det er forslagets effekt i sig selv. Modsat har de interesser som har givet en lav værdi, gjort det på grund af forslagets effekt. Der er ingen af interesserne som nævner, at forslaget vil være skadeligt for deres præferencer.

4.3.2 Forslag 2, Flodholm Forslag 2 er samlet set det næstbedste forslag. Der er, ligesom ved forslag 1, interesser som giver en forholdsvis høj værdi, mens de fleste giver en lav værdi. Fokuserer man på de interesser som har givet en høj værdi, fremgår det, at deres svar skyldes at forslaget kun vil få ringe eller slet ingen effekt i forhold til deres præferencer. Kun roerne nævner at forslaget vil have en svag negativ effekt. Modsat er det især fuglene, både de jagtbare og de ikke jagtbare, som vil få størst fordel ved dette forslag.

4.3.3 Forslag 3, Halleby Ore Forslag 3 er sammen med forslag 9 det tredje bedste forslag. I modsætning til de 2 forrige forslag har stort set samtlige interesser givet dette forslag en middelværdi. Jægerne har som de eneste givet en lav værdi da forslaget vil forbedre jagten, mens roerne næver at forslaget vil have en svag negativ betydning for dem. For de resterende interesser vil forslaget ikke have nogen voldsom positiv effekt, men heller ikke nogen negativ effekt.

44

Interesser

4.3.4 Forslag 4, Askevad Forslag 4 er det sjette bedste forslag, samlet set. Forslaget har ligesom forrige forslag fået middelværdier fra samtlige interesser, om end lidt højere middelværdier. Man kan derfor konkludere at forslaget ikke vil får den store effekt på interessernes præferencer, da kun roerne nævner at forslaget er svagt negativt for dem.

4.3.5 Forslag 5, Langemark Forslag 5 er det syvende bedste forslag. Forslaget har ligesom forslag 4 fået høje middelværdier af de fleste interesser, mens enkelte har givet lave værdier. Det er de arkæologiske og landskabelige interesser der har givet de lave værdier, hvilket skyldes de store områders mulighed for at blive overrislet. De resterede interessers præferencer bliver kun svagt positivt påvirket, mens roerne nævner at de vil blive svagt negativt påvirket.

4.3.6 Forslag 6, Tørvegravene Forslag 6 er femte bedste forslag. Forslaget har fået en god blanding af både lav, middel og høje værdier. De lave værdier er givet på baggrund af forslagets permanente vandstandsstigning, mens de høje værdier er givet på baggrund af at forslaget ikke vil få nogen større betydning for interessernes præferencer. Roerne nævner at forslaget vil påvirke dem svagt negativt, trods det at de har givet forslaget en lav værdi.

4.3.7 Forslag 7, Øvre Halleby Ås bundkote Forslag 7 er ottende bedste forslag, af alle. Forslaget har stort set kun fået høje værdier fra samtlige interesser, på nær fiskerne. Fiskerne ser forslaget som meget positivt, da det vil skabe både standpladser og muligvis også gydepladser. Den biologiske interesse mener at forslaget kan være skadeligt for dem, mens roerne nævner at forslaget kan komme til at betyde, at der bliver for lidt vand i åen, og derved gøre roning umuligt. De resterende interesser mener ikke at hævningen af bundkoten vil få nogen effekt i forhold til deres præferencer.

4.3.8 Forslag 8, Grødeskæring Forslag 8 er det niende bedste forslag og dermed det mindst ønskelige, når man ser på samtlige interesser. Forslaget har stor set kun fået høje værdier af de forskellige interesser, på nær af den biologiske og den arkæologiske interesse, som begge har givet lave værdier. Begrundelsen for disse 2 interessers lave værdier er at forslaget vil medføre en hævning af vandspejlet, som vil være til fordel for både dyr og kulturhistoriske levn. Modsat vil forslaget være en ulempe for jægerne og også for roerne, som formentlig ikke længere vil kunne ro på åen. De resterende interesser vurderer ikke forslaget til at have nogen væsentlig effekt i forhold til deres præferencer.

4.3.9 Forslag 9, Øvre Halleby Ås genslyngning Forslag 9 er sammen med forslag 3 det tredje bedste forslag, når man ser på samtlige interesser. Forslag 9 har enten fået høje eller lave værdier i modsætning til forslag 3 som fik middelværdier. De høje værdier er givet på baggrund af den forøgede menneskelige aktivitet, som kommer til at ske ved etableringen af forslaget, hvilket dog kan være meget skadeligt for odderen. Modsat er de lave værdier givet på baggrund af hvad forslaget i sidste ende vil medføre, hvor især roerne ser forslaget som meget interessant.

45

Interesser

46

Beboerundersøgelse

5.0 Beboerundersøgelse Formålet med dette kapitel er at undersøge de enkelte lodsejeres syn på naturgenoprettelsen, samt deres brug af Lille Åmose, gennem en kvantitativ interviewundersøgelse. Herefter undersøges det om der er nogen fælles holdning eller tendenser blandt lodsejerne til naturgenopretningen.

5.1 Baggrunden for undersøgelsen Kalundborg kommune ejer en enkelt matrikel i Lille Åmose, men langt størsteparten af matriklerne er ejet af private lodsejere, hvilket gør lodsejerne til en yderst væsentlig interessegruppe i Lille Åmose.

Kalundborg kommune og Naturpark Åmosen afholdt derfor den 26. og 28. maj 2009 informationsmøder for lodsejerne om COWI’s idéoplæg til naturgenopretningsprojekter i Lille Åmose. Kommunen og naturparken ønskede at involvere lodsejerne i processen, for blandt andet at få nedsat en arbejdsgruppe bestående af lodsejere som skulle arbejde videre med naturgenopretningen.

På informationsmøderne fremgik det, at der blandt de fremmødte lodsejere var store variationer i deres brug, holdninger og ønsker til fremtiden for Lille Åmose. Den store variation kan til dels ses i Lille Åmoses ejerforhold, hvor størsteparten af lodsejerne kun ejer nogle få hektar, mens enkelte lodsejere ejer meget store arealer. Dette understreger relevansen af en beboerundersøgelse hvor alle lodsejere bliver hørt.

5.1.1 Den enkelte lodsejer At den enkelte lodsejer skal høres eller i den mindste informeres om en eventuel naturgenopretning, er logisk. Men hvornår denne information eller høring sker, er en anden sag, og dette kan få afgørende betydning i forhold til en eventuel implementering af naturgenopretningen.

Ved at involvere lodsejerne på et tidligt tidspunkt i processen vil lodsejerne få mulighed for at komme med forslag og kommentarer til naturgenopretningen. Disse forslag og kommentarer vil ofte have baggrund i lodsejerens lokalkendskab til området og vil derfor være yderst relevante for resultatet af naturgenopretningen. Ydermere vil denne tidlige involvering af lodsejerne også skabe større tillid til kommunen, samt en slags ejerskab i forhold til naturgenopretningen. Involveringen betyder til gengæld også at processen vil tage længere tid, og at lodsejere der er imod naturgenopretningen, får længere tid til at komme med indsigelser i. Denne involvering af lodsejerne indgår i Daniels og Walkers begreb ’Collaborative Learning’ i bogen Working through environmental conflict.

Venter man derimod med at involvere lodsejerne til sidste øjeblik, eksempelvis til lovgivningens høringsfrist, vil mange lodsejere være negativt stemt overfor projektet. Dette skyldes at lodsejerne ikke har haft den fornødne tid til at forholde sig og sætte sig ind i projektet, og derfor heller ikke haft mulighed for at påvirke projektet undervejs. Dette skaber mistillid til kommunen og naturgenopretningen som helhed, selvom nogle lodsejere måske rent fundamentalt synes at naturgenopretning er en god ting (Daniels, S. E & Walker, G. B 2001).

Da Kalundborg kommune og Naturpark Åmosen ønsker at gennemføre naturgenopretningen ad frivillighedens vej, har man derfor valgt at involvere lodsejerne på et tidligt tidspunkt i processen. Dette giver lodsejerne den fornødne tid og mulighed for at sætte sig ind i det forslåede idéoplæg, og det giver også lodsejerne muligheden for at præge projektet med deres lokalviden om området. Denne tilgang betyder yderligere, at lodsejerne vil få mulighed for medindflydelse samt vil kunne komme til at føle ejerskab for naturgenopretningen, hvilket formentlig vil gøre implementering ad frivillighedens

47

Beboerundersøgelse

vej lettere. Kommunens ønsker om lodsejernes involvering understreges endvidere af, at der på informationsmøderne i maj 2009 blev udpeget en arbejdsgruppe af lodsejere som skal arbejde videre med naturgenopretningen.

Betydningen af lodsejernes involvering er også fremhævet i L. Kristensen og J. Primdahls ’implementeringsmodel’. Modellen beskriver sammenhængen mellem planlægnings-, landbrugs- og landskabssystemet samt hvordan de forskellige systemer relaterer sig til hinanden og de mere komplekse forhold i hvert system.

Pilen fra planlægningssystemet til landskabssystemet er stiplet for at indikere, at planlægningen sjældent påvirker landskabet direkte (Kristensen, L. og Primdahl, J. 2000).

Dette citat viser at sammenhængen fra planlægning til landskab oftest går igennem lodsFigur 5.1 Implementeringsmodel (Kristensen, L. og Primdalh, ejerne. Ønsker lovgivningen eksempelvis at der J. 2000) udledes færre næringsstoffer til landskabet, bliver lodsejerne pålagt at gøde mindre, og derved er der færre næringsstoffer der kan udvaskes.

Denne måde at anskue sammenhængen mellem de forskellige systemer gør det væsentligt lettere at måle effekten af lovgivningen. Hvis det eksempelvis bliver pålagt lodsejerne at gøde med x antal kg/ha mindre end før, så vil den mængde der kan udvaskes være x antal kg/ha mindre, groft sagt. I modellen kaldes denne effekt for ’Performance’. Hvad den rent faktiske effekt er, er væsentlig sværere at måle. Der skal fortages mange feltmålinger, hvilket både er tidskrævende og dyrt. Modellen kalder denne effekt for ’Outcomes’.

Der er forskel på Performance og Outcomes hvilket skyldes, foruden variation i landskabet, også lodsejerens udførelse af lovgivningen. Involveringen af lodsejeren i processen er derfor vigtig, da lodsejeren ofte udgør den fysiske landskabsforvalter. For Lille Åmoses vedkommende vides det på nuværende tidspunkt endnu ikke om lodsejerne selv skal gøre noget, eller om man vil betale nogle entreprenører for at udføre arbejdet.

Men det er sikkert at hvis naturgenopretningen bliver til noget, vil det være ’performance effekten’ man vil bruge som beslutningsgrundlag og målestok i forhold til opfyldelsen af naturgenopretningen.

Det vil simpelthen være for dyrt og tidskrævende, hvis man skulle ud at måle effekten af de enkelte forslag. Det vil være muligt at benytte ’outcome effekten’ og måle vandets indhold af N ved Halleby Bro, da alt vand fra Lille Åmose løber ud denne vej. Der vil dog være væsentlige usikkerheder i form af fordampning og nedsivning til grundvand, men det vil være forholdsvis let at måle N koncentrationen og sammenligne den med oplandets koncentration.

5.1.2 Metoden Variationen i ejerforholdene gør, at en kvalitativ spørgeundersøgelse ville være behæftet med en vis risiko for fejl. En kvantitativ spørgeundersøgelse vil derimod give et mere repræsentativt billede af lodsejernes holdninger. Den kvantitative undersøgelse er mere struktureret og har derfor større reliabi-

48

Beboerundersøgelse

litet, mens validiteten er lidt lavere, da man ikke går i dybden på samme måde som ved en kvalitativ undersøgelse (Fibiger, L. & Søgaard, S. 2009). Endelig vil den kvantitative undersøgelse, rent implementeringsmæssigt, være fornuftigt, da den lader alle lodsejere blive hørt, så alle får mulighed for at give deres holdning til kende. Spørgsmålene vil blive stillet som lukkede spørgsmål, og der vil derfor kun være faste svarmuligheder. Dette gøres for at holde undersøgelsen enkel og struktureret, og samtidig vil det gøre den efterfølgende databehandling mere entydig.

Det overordnede formål med spørgeundersøgelsen er som tidligere nævnt at belyse lodsejernes holdning til naturgenopretningsprojektet som helhed. Det er imidlertid vigtigt kun at spørge om noget som den adspurgte kan svare på (Primdalh, J. 2009). Hvilket også bliver understreget af Kock, der skriver at ”interview-personen skal besidde den information, der er nødvendigt for meningsfuldt at kunne svare på det stillede spørgsmål” (Kock, N.E. 1988). Spørger man en lodsejer om naturgenopretningen er en god idé, skal man gøre sig det klart, om det er en god idé i forhold til hvad. Lodsejeren vil formodentligt svare ud fra hvordan naturgenopretningen påvirker vedkommende og ikke, om det rent faktisk er en god idé eller ej set i forhold til naturen. Ydermere vil lodsejeren formodentlig ikke have den nødvendige viden der skal til for at svare på, om naturgenopretningen er til fordel for naturen.

Dette blev tydeliggjort ved et af beboermøderne i maj 2009, da en lodsejer spurgte om man ikke bare flyttede forureningsproblemet fra jorden (NO3) til luften (N2) via denitrifikationsprocessen i naturgenopretningen.

5.2 Beboerundersøgelsen Beboerundersøgelsen udgør sammen med kapitel 4 specialets empiriske del og skal bruges til at afdække lodsejernes holdning til naturgenopretningen. Dette gøres ved at undersøge lodsejernes holdning til naturgenopretningen set i forhold til 3 forskellige kriterier: lodsejerens egen jord, Lille Åmose som område og offentlighedens adgang.

Disse 3 kriterier var alle emner der blev debatteret under informationsmøderne i maj 2009, hvor det fremgik at de enkelte lodsejere kunne have meget forskellige holdninger til naturgenopretningen, alt efter hvilket kriterium man debatterede. Beboerundersøgelsen er derfor også opdelt efter disse kriterier, men opdeles i underspørgsmål som lodsejerne kan svare på, jf. afsnit 5.1.2. Direkte spørgsmål om lodsejerens holdning til de 3 kriterier undlades.

Det første kriterium omhandler lodsejerens tilknytning til sin egen jord og de faktorer der spiller ind.

Der vil derfor blive stillet spørgsmål om udnyttelsen af jorden, den eventuelle nuværende oversvømmelse, økonomiske forhold, samt fremtidsplaner m.fl. Spørgsmålene har udover besvarelsen af det første kriterium også til formål at skaffe lokal viden om området. Herudover vil spørgsmål om lodsejerens egen jord være en let start på interviewet for lodsejeren.

Det andet kriterium omhandler lodsejerens syn på Lille Åmose som område. Der vil derfor blive stillet spørgsmål om lodsejerens syn på benyttelsen af naturens egen processer som forureningsbekæmper samt værdien af de naturelementer der findes i Lille Åmose.

Det tredje kriterium omhandler lodsejerens holdning til offentlighedens adgang i Lille Åmose. Der vil derfor blive stillet spørgsmål om muligheden for indtjening på offentligheden og adgangen til at færdes på henholdsvis åen, egen jord samt anden mands jord.

49

Beboerundersøgelse

Der er i alt 135 lodsejere (Jensen, M. T. 2009) i COWI rapportens udpegningsområde, fordelt på 111 forskellige adresser. Af disse 111 adresser er der enkelte matrikler som ejes af 2 eller flere lodsejere med hver deres adresse. Dette giver 97 grupper af ejere som tilsammen ejer hele Lille Åmose. I beboerundersøgelsen interviewes en person fra hver af disse 97 grupper, således at hver eneste matrikel i Lille Åmose er repræsenteret, men kun én gang.

Af de i alt 97 grupper af lodsejere, som har haft muligheden for at deltage i beboerundersøgelsen, har 93 afgivet svar, hvilket giver en svarprocent på knapt 96 %. Af de 93 afgivende svar har 10 ønsket ikke at deltage i undersøgelsen, hvilket giver en reel svarprocent på knapt 86 %, der arealmæssigt dækker godt 90 % af Lille Åmose.

At svarprocenten ikke er højere, skyldes formentligt at den arbejdsgruppe af lodsejere, valgt på informationsmøderne i maj 2009 og som selv arbejder videre med naturgenopretningen, i efteråret 2009 har lavet deres egen undersøgelse. På grund af arbejdsgruppens undersøgelse er der formentligt enkelte lodsejere som ikke ønsker at deltage i dette speciales beboerundersøgelse, da de allerede har svaret på arbejdsgruppens undersøgelse. Arbejdsgruppens undersøgelse havde en svarprocent på godt 54 % (Knudsen, G 2009).

Undersøgelsen som arbejdsgruppen har lavet, beskæftigede sig primært med hvordan den enkelte lodsejer fysisk bliver påvirket af den foreslåede naturgenopretning og hvilke undersøgelser der vil være nødvendige for at kunne gå videre med naturgenopretningen. Lodsejergruppens undersøgelse var kun delvis anonym hvis man svarede på alle spørgsmålene, hvilket kan have været medvirkende til den lave svarprocent i deres undersøgelse. Der er således en væsentlig forskel mellem arbejdsgruppens undersøgelse og dette speciales undersøgelse.

Dette speciales beboerundersøgelse er anonym, og der tages ikke højde for at enkelte lodsejere ejer meget store dele af Lille Åmose. Dette skyldes, at det ellers ville være forholdsvis let at finde ud af, hvad de store jordbesiddere har sagt.

5.3 Præsentation af data Beboerundersøgelsens data vil blive præsenteret som en procentvis fremstilling af lodsejernes svar, og ikke som en arealmæssig procentsats af Lille Åmoses samlede areal. Dette skyldes fordelingen i ejerforholdene, hvor det som nævnt ovenfor vil være forholdsvis let at identificere en lodsejer der ejer store arealer, hvis svarene offentliggøres som en arealmæssig størrelse.

For hvert spørgsmål vil formålet med spørgsmålet blive gennemgået og eventuelle definitioner forklaret. Herefter vil selve resultatet blive præsenteret procentmæssigt og geografisk, hvor den geografiske præsentation vises som et kort over Lille Åmose, og hvor hver svarmulighed har hver sin farve. Dette er gjort for at lokalisere eventuelle mønstre i svarene, som eventuelt ville kunne bidrage til gennemførelsen af enkelte forslag. Da beboerundersøgelsen er anonym, vil disse geografiske svar ikke blive offentliggjort i specialet, da man ellers også på denne måde vil kunne lokalisere hvad de enkelte lodsejere har svaret. Kun generelle tendenser i tekstform vil blive offentliggjort i specialet, som henholdsvis den nordlige eller sydlige del af Lille Åmose, eller som den østlige eller vestlige side af åen.

Endelig kommenteres de enkelte resultater.

50

Beboerundersøgelse

Enkelte lodsejere har under interviewet stillet spørgsmål til anonymiteten, og efter aftale med vejleder vil eventuelle brugbare mønstre fra de enkelte spørgsmål kunne blive brugt som en fortrolig del til bedømmelsen af specialet, hvor kun vejleder og censor vil se disse kort.

5.3.1 Lodsejerens egen jord Spørgsmålene indenfor dette kriterium omhandler lodsejerens tilknytning til sin egen jord og de faktorer der spiller ind. Spørgsmålene er struktureret i 3 underområder, hvor det første underområde er et ’facts område’, som har til formål at få et bedre kendskab til de aktuelle forhold i Lille Åmose og samtidig en ’nem’ indledning til hele spørgeundersøgelsen. Det andet underområde er det økonomiske perspektiv, som skal belyse om lodsejeren har nogle økonomiske indtægter eller forpligtelser i Lille Åmose, her tænkes især på støtteordninger som MVJ ordningen. Det sidste underområde omhandler det emotionelle og skal belyse lodsejerens tilknytning i forhold til dennes jord.

Spørgsmål 1: Hvad benytter du primært dine arealer til?

Formålet med dette spørgsmål er skabe et overblik over hvad Lille Åmose benyttes til, samt at vise fordelingen mellem de rekreative og de produktionsmæssige aktiviteter, foruden at være et let indgangsspørgsmål. Ved rekreativ aktivitet forstås at området benyttes til ikke-økonomiske formål eller kun har ringe økonomisk betydning. Således vil et areal der afgræsses af dyr, primært blive betegnet som rekreativt, selvom lodsejeren eventuelt har en MVJ ordning. Ligeledes vil en eventuel indtægt i form af jagtleje blive betegnet som rekreativt, da den jagtleje det vil være muligt at opnå i Lille Åmose vil være meget lav. Aktiviteter som derimod har til formål at skabe en reel indtægt, vil blive betegnet som produktion. Dette kan 4% 17% Rekreativt eksempelvis også være afgræsning af dyr, men hvor afgræsningen er et led i produkBlandet 79% tionen af kødkvæg og derfor er i en større Produktion økonomisk skala.

Anvendelse

Som det ses af figur 5.2, anvender 79 % af lodsejerne i Lille Åmose primært deres Figur 5.2 Diagram over anvendelsesforholdet i Lille Åmose arealer til rekreative formål. En geografisk fremstilling af anvendelsesforholdene viser, at det primært er de højtliggende eller de fjernt fra åen beliggende arealer der anvendes til produktion. Der er dog en spredt produktionsanvendelse fordelt udover hele Lille Åmose.

Jagt og afgræsning er de primære rekreative anvendelser, men både havebrug og høslet forekommer også. En lille del af lodsejerne anvender slet ikke deres arealer, som derfor bare ligger hen.

Blandt de lodsejere som benytter deres arealer til produktion, er langt den største anvendelse afgræsning, hvorimod høslet sker i mindre omfang. Egentlig dyrkning af arealerne sker kun i meget begrænset omfang. En lille del af lodsejerne anvender arealerne til både produktion og rekreative forhold, hvor det er en kombination af jagt og afgræsning som er det mest udbredte.

51

Beboerundersøgelse

Spørgsmål 2: Hvor ofte benytter du dig af dine arealer?

Formålet med dette spørgsmål er at undersøge hvor ofte lodsejeren bruger sin jord, hvad enten der er tale om fysisk eller visuelt brug. Der vil formodentligt være en vis variation året igennem, og svarene præsenteres derfor som et gennemsnit over hele året.

Som det ses af figur 5.3, benytter 57 % af lodsejerne deres arealer mindst én gang om ugen, set gennem hele året. Den grafiske fremstilling af benyttelsesfrekvensen viser, at arealerne øst for åen bliver benyttet oftere end arealer vest for åen. Det er dog ikke noget entydigt billede. Ligeledes viser den grafiske fremstilling at den nordlige del af Lille Åmose benyttes oftere end den sydlige, men der tegner sig heller ikke her noget tydeligt mønster.

Benyttelse 5%

12%

Aldrig

27%

Sjældnet 26%

Månedligt

30%

Ugeligt Dagligt Figur 5.3 Frekvens over aktiviteterne i Lille Åmose

Det vurderes at benyttelsesfrekvensen er væsentlig højere om sommeren end om vinteren på grund af tilsynet med de afgræssende dyr. Det antages dog at der stadig er en vis aktivitet om vinteren, hvor jagtsæsonen er i gang.

Spørgsmål 3: Hvor ofte bliver dit areal påvirket af vand (overrislet eller oversvømmelse)?

Formålet med dette spørgsmål er at undersøge hvor stort et problem vandmætning af lodsejernes arealer er på nuværende tidspunkt. Herudover skal svaret på dette spørgsmål danne udgangspunktet for de følgende spørgsmål. Der vil naturligt være en variation i vandmætningsgraden igennem årenes løb og ligeledes variation i hvor stor del af lodsejerens areal der bliver påvirket.

Svarene præsenteres som et gennemsnit over flere år.

Som det ses af figur 5.4, bliver 65 % af lodsejernes areal oversvømmet eller påvirket af vand mindst én gang om året.

Den grafiske fremstilling af oversvømmelsen viser klart at de nordøstlige lodder oversvømmes i mindre grad end resten af Lille Åmose. Tørvegravene mod sydvest oversvømmes derimod oftest, da de er de lavestliggende arealer.

Der er formodentligt en vis variation i hvor stor en del af de enkelte lodder der bliver oversvømmet, og især ved tørvegravene da dybden af tørvegravene varierer.

52

Oversvømmelse 14%

0% 2%

12% 21%

51%

Aldrig Ikke hvert år Årligt Flere gange årligt Altid Ved ikke

Figur 5.4 Nuværende oversvømmelse af Lille Åmose

Beboerundersøgelse

Spørgsmål 4: Har denne nuværende oversvømmelse nogen påvirkning på hvad arealet benyttes til?

Formålet med dette spørgsmål er at undersøge om lodsejerne allerede på nuværende tidspunkt har været nødt til at begrænse aktiviteterne i området på grund af oversvømmelse. Her skelnes imellem, om den nuværende vandpåvirkning betyder meget, en del, lidt eller intet, i forhold til hvad arealet benyttes til. Ved ’meget’ forstås at påvirkningen er væsentlig, og at den nuværende anvendelse er problematisk. Ved ’en del’ forstås at påvirkningen er betydelig, og anvendelsen kan være problematisk. Ved ’lidt’ forstås at påvirkningen er mindre, og at anvendelsen ikke er problematisk. Ved ’intet’ forstås at påvirkningen ikke har nogen betydning for anvendelsen.

Som det kan ses på figur 5.5, bliver knapt halvdelen af lodsejerne ikke påvirket af den nuværende vandmængde, mens 29 % af lodsejerne bliver påvirket i en sådan grad at det er problematisk at opretholde den nuværende anvendelse. Den grafiske fremstilling af den påvirkede anvendelse viser et meget blandet billede. Men for de lodsejere, hvor den nuværende vandmængde ikke har nogen betydning, er der en forholdsvis klar opdeling, henholdsvis mod nordøst og sydvest.

Påvirket anvendelse 2%

15%

Ja, meget 14%

48% 21%

Ja, en del Ja, lidt Intet

Ved ikke Figur 5.5 Nuværende vandmængdes påvirkning af den eksisterende anvendelse i Lille Åmose.

Det antages at lodsejere mod nordøst ligger forholdsvis højt i landskabet og langt fra åen og bliver derfor ikke påvirket betydeligt af oversvømmelser. Lodsejere mod sydvest bliver derimod ofte oversvømmet og har formodentligt derfor allerede valgt en anvendelse, hvor anvendelsen ikke påvirkes nævneværdigt af vand. Sammenholder man dette spørgsmål med hvad den enkelte lodsejer anvender sit areal til, er det klart at det er de lodsejere som anvender deres arealer til produktion, der har problemer med at opretholde deres anvendelse.

Spørgsmål 5: Vil en større mængde vand på dine arealer have nogen negativ betydning for den nuværende anvendelse?

Formålet med dette spørgsmål er at undersøge om en eventuel naturgenopretning, og derved øget vandmængde, vil have en negativ påvirkning på den anvendelse, som aktuelt sker i Lille Åmose. Der er naturligvis en vis usikkerhed i svarene, da man på nuværende tidspunkt ikke har beregnet, hvor stor den større vandmængde vil blive.

Øget vandmængde 2% 27%

Ja 71%

Nej Ved ikke

Som det kan ses på figur 5.6, mener 71 % Figur 5.6 Øget vandtilførselspåvirkning på den nuværende af lodsejerne at en øget vandtilførsel vil anvendelse i Lille Åmose have en negativ effekt på den nuværende anvendelse i Lille Åmose. Den grafiske fremstilling af lodsejernes svar viser at der ikke er noget

53

Beboerundersøgelse

reelt mønster i opfattelsen af en øget vandmængdes negative betydning for den nuværende anvendelse. De lodsejere som ikke mener at en øget vandtilførsel vil betyde noget, ligger endvidere spredt over hele Lille Åmose.

Sammenholder man dette spørgsmål med hvad arealet anvendes til, er det igen primært lodsejerne på produktionsarealerne der mener, at den øgede vandtilførsel vil være negativt, men også en stor del af lodsejerne på de rekreative arealer anser en øget vandtilførsel som negativ.

Spørgsmål 6: Vil denne eventuelle reduktion være acceptabel for dig?

Formålet med dette spørgsmål er at undersøge lodsejerens holdning til en eventuel reduktion i den nuværende anvendelse på grund af en øget vandtilførsel. Herudover vil svaret også danne udgangspunkt for det næste spørgsmål.

Som det ses af figur 5.7, vil 81 % af lodsejerne ikke kunne acceptere at deres arealer får tilført mere vand i dag, mens 17 % af lodsejerne godt vil kunne acceptere det.

Den grafiske fremstilling af lodsejernes accept viser, at disse 17 % ligger meget spredt i Lille Åmose og ikke ejer særlig store arealer.

Acceptabel reduktion 2% 17%

Ja Nej

81%

Ved ikke

Figur 5.7 Accept af reduktion i anvendelsen på grund af en øget vandtilførsel

Det antages at hvis naturgenopretningen skal gennemføres ad frivillighedens vej, vil det formentlig være lettere at benytte disse 17 % af lodsejernes arealer end de resterende arealer, hvor en kompensation eller ekspropriation vil være nødvendig for en gennemførelse.

Spørgsmål 7: Vil en eventuel kompensation kunne få dig til at acceptere reduktionen i anvendelsen?

Formålet med dette spørgsmål er at undersøge om lodsejeren er villig til at ændre holdning, mod en kompensation. En del lodsejere nævner netop kompensationens størrelse under interviewet som afgørende, men dette spørgsmål omhandler kun hvorvidt lodsejeren er til at ’købe’ eller ej.

Størrelsen på en eventuel kompensationen bliver ikke undersøgt, da der er for mange andre faktorer, der kan spille ind.

Som det kan ses af figur 5.8, er 66 % af lodsejerne villige til at acceptere en større vandtilførsel på deres arealer, eller eventuelt sælge, mod en kompensation. Den grafiske fremstilling af lodsejernes accept mod en kompensation viser, at de lodsejere som ikke vil acceptere en kompensation, primært har arealer inden for et enkelt område af de af COWI forslåede forslag.

Kompensation 3% 31%

Ja 66%

Nej Ved ikke

Figur 5.8 Accept af ændret anvendelse mod en kompensation

54

Beboerundersøgelse

Det antages derfor at være muligt at gennemføre store dele af naturgenopretningen ad frivillighedens vej, hvilket kan tolkes som at der ikke er den store modstand mod selve ideen bag naturgenopretningen. Det burde derfor være muligt at gennemføre en del af COWI’s andre forslag gennem frivillige aftaler og eventuelt enkelte, mindre ekspropriationer.

Spørgsmål 8: Har du en MVJ aftale eller en anden støtteordning på dine arealer?

Formålet med dette spørgsmål er at give et overblik over hvor mange lodsejere der får støtte, samt at vise eventuelle økonomiske interesser eller forpligtelser. Det antages at lodsejerne i besvarelsen af det forrige spørgsmål har taget højde for, at deres eventuelle støtteordninger eller andre indtægter kan mindskes eller helt forsvinde.

Som det ses af figur 5.9, har 73 % af lodsejerne ikke nogle former for støtteordninger og har derfor heller ikke nogen forpligtelse eller støtteindtægter. Den grafiske fremstilling af hvem der har støtteordninger, viser ikke noget tydeligt mønster.

Støtteordninger 27% Ja 73%

Nej

Sammenholdes det spørgsmål med svarene fra de lodsejere som anvender deres arealer til produktion, er der en fin overensstemmelse. Dette betyder dog ikke at Figur 5.9 Procentdel af lodsejere med støtteordninger det kun er produktionslodsejerne som kan have økonomiske problemer ved en naturgenoprettelse, men blot at det formentlig er her problemet er størst.

Spørgsmål 9: Hvad går aftalen ud på?

Formålet med dette spørgsmål er at vise lodsejerens kendskab til den støtteordning som den pågældende modtager. Herudover viser spørgsmålet også hvilken form for ydelse lodsejeren har forpligtet sig til. Hvor meget lodsejeren modtager i støtte, er bevidst undladt at spørge om, da dette ikke er spe14% cielt relevant og kan virke negativt på lodsejeren.

Afgræsning/hø

Forpligtelse

Som det kan ses i figur 5.10, har 86 % af lodsejerne med en støtteordning forpligtet sig til at afgræsse og/eller høslet. Den grafiske fremstilling af lodsejernes forpligtelser viser ikke noget tydeligt billede, og de lodsejere som ikke ved hvad de er forpligtet til, ligger spredt ud over Lille Åmose.

86%

Ved ikke

Figur 5.10 Forpligtelse i forhold til støtteordning

Det vurderes at de 14 % af lodsejerne med en støtteordning, som ikke kan huske hvad de har forpligtet sig til, formodentligt heller ikke opfylder forpligtelsen.

55

Beboerundersøgelse

Spørgsmål 10: Er du tilfreds med din aftale, eller vil du gerne ud af den?

Formålet med dette spørgsmål er at undersøge om lodsejeren synes, at den ydelse som vedkommende skal levere, står mål med den økonomiske indkomst. Endelig giver det også et fingerpeg om lodsejeren i fremtiden ville være interesseret i et samarbejde om Lille Åmose.

Som det kan ses af figur 5.11, er kun 5 % af lodsejerne med støtteordninger utilfredse med deres ordninger og ønsker ikke at forlænge dem, når de udløber. Den grafiske fremstilling af lodsejernes tilfredshed med deres støtteordninger viser ikke noget entydigt billede, hvad angår de utilfredse lodsejere.

De fleste af lodsejerne med støtteordninger kan dog ikke huske hvor længe deres aftale løber. Dette skal formodentligt mere ses som en viden som man ikke går og husker på, end det skal ses som lodsejernes manglende interesse for deres støtteordninger.

Tilfredshed med MVJ 5%

Ja Nej

95%

Figur 5.11 Tilfredshed med støtteordning og MVJ

Spørgsmål 11: Hvor længe har du haft dine arealer?

Formålet med dette spørgsmål er at vise hvor længe de forskellige lodsejere har haft deres jord.

Dette giver også en indikation af tilhørsforholdet mellem Lille Åmose og lodsejeren. Der er ikke nogen lineær sammenhæng, da der er mange forskellige faktorer der spiller ind, men det burde kunne give en idé om lodsejernes tilknytning til Lille Åmose.

Som det kan ses af figur 5.12, er der en forholdsvis jævn aldersfordeling blandt lodsejerne i Lille Åmose. Den grafiske fremstilling af aldersfordelingen viser, at lodsejere på den østlige side af åen generelt har haft deres arealer i længere tid end lodsejere på den vestlige side.

Aldersfordeling 8% 15% 17%

0-10 år

7% 24%

10 - 20 år 20 - 30 år

29%

30 - 40 år

40 - 50 år

over 50 år Den gennemsnitlige lodsejer i Lille Åmose har haft sine arealer i 24 år og 6 måneder Figur 5.12 Aldersfordeling i ejerskab (24,627 år), og det vurderes derfor at tilhørsforholdet mellem lodsejeren og dennes arealer er stort. Mange arealer er gået i arv, hvilket kun gør tilhørsforholdet endnu større.

56

Beboerundersøgelse

Spørgsmål 12: Har du nogen planer for fremtiden på dine arealer, udover det som sker nu?

Formålet med dette spørgsmål er at vise hvordan lodsejeren ønsker at fremtiden skal se ud for sin jord. Herudover kan spørgsmålet give en indikation af lodsejerens tilknytning til sit areal.

Som det ses af figur 5.13, har langt størsteparten af lodsejerne i Lille Åmose ikke nogle planer for fremtiden udover den anvendelse som allerede sker. Den grafiske fremstilling viser et tydeligt mønster, hvor det især er lodsejerne i den nordlige ende af Lille Åmose der har planer for fremtiden.

Planer for fremtiden 17% Ja 83%

Nej

Sammenholder man dette spørgsmål med hvor længe den gennemsnitlige lodsejer har haft sine arealer, skal det, at 83 % af Figur 5.13 Lodsejernes planer for fremtiden lodsejerne ikke har nogle planer for fremtiden, formentlig ses som at lodsejerne allerede har tilpasset deres arealer til det de ønsker.

5.3.2 Lille Åmose som område Spørgsmålene indenfor dette område omhandler lodsejerens holdning til miljøbekæmpelse og hvilke naturværdier som lodsejerne finder vigtige at bevare.

Spørgsmål 13: Der er mange måder at bekæmpe forurening på, og nogle af naturens egne processer har vist sig både effektive og billige. Synes du at det er en god idé når man skal bekæmpe forurening, at man forsøger at benytte naturens egne processer til at bekæmpe forureningen med?

Formålet med dette spørgsmål er at undersøge lodsejerens holdning til at benytte naturens egne processer til bekæmpelse af forurening. Ved naturlige processer forstås processer som naturen selv anvender og styrer som fx denitrifikation, men ikke menneskeskabte processer som fx et renseanlæg.

Som det kan ses på figur 5.14, er 98 % af lodsejerne for at benytte naturens egne processer, dog er 33 % skeptiske. Den grafiske fremstilling af svarene viser, at det især er lodsejerne på den vestlige side af åen der er for at benytte de naturlige processer, men det er også her at lodsejere der er imod, har deres arealer. Øst for åen er lodsejerne generelt lidt mere skeptiske over for at benytte naturlige forureningsbekæmpelsesprocesser.

Naturlige processer 2% 33%

Ja 65%

Muligvis Nej

Figur 5.14 Lodsejerens holdning til at benytte naturlige processer

Det vurderes at den skepsis der er mod at benytte naturlige processer skyldes, at lodsejerne ikke har kendskab til denitrifikationsprocesserne og derfor er lidt usikre på hvad naturens egne processer reelt kommer til at betyde. At det især er på østsiden af åen hvor lodsejerne er skeptiske,

57

Beboerundersøgelse

stemmer også fint overens med, at disse lodsejere har haft deres arealer i længere tid og formodentlig også er lidt ældre, og derfor kan være mere skeptiske over for nye tiltag.

Spørgsmål 14: Der er gjort mange kulturhistoriske fund i Lille Åmose, og der er højst sandsynligt stadigvæk mange kulturhistoriske levn tilbage. Synes du det er vigtigt at vi bevarer dem til senere generationer?

Formålet med dette spørgsmål er at undersøge lodsejeres holdning til de kulturhistoriske levn i Lille Åmose. Dette giver en indikation af om lodsejeren ser de kulturhistoriske levn som en værdi eller som en byrde.

Som det kan ses at figur 5.15, mener 83 % af lodsejerne at de kulturhistoriske levn er en værdi for Lille Åmose og skal bevares.

Den grafiske fremstilling af de kulturhistoriske levn viser ikke nogen form for mønster, da de lodsejere som mener at de kulturhistoriske levn er en byrde, ligger spredt.

Bevarelse af levn 17% Ja 83%

Nej

Det er ikke nævnt for lodsejeren om bevarelsen af de kulturhistoriske levn enten vil medføre en opgravning, eller om området Figur 5.15 Lodsejernes holdning til at bevare de kulturhistorivil blive oversvømmet. Det vurderes derfor ske levn i Lille Åmose at lodsejerne har svaret på selve spørgsmålet og ikke ud fra hvad de ønsker der skal ske med området, hvilket der ellers var god mulighed for, hvis det var blevet nævnt at bevarelsen enten skulle ske ved opgravning eller oversvømmelse.

Spørgsmål 15: Lille Åmose spiller en central rolle for mange dyr og især fugle, enten som habitat eller som spredningskorridor og gennemgangsvand. Syndes du det er vigtigt at vi bevarer Lille Åmose, så området stadig kan spille en central rolle for faunaen?

Formålet med dette spørgsmål er at undersøge lodsejerens holdning til faunaen i Lille Åmose. Dette giver en indikation af om lodsejeren ser faunaen og de begrænsninger som faunaen har medført, som en værdi der skal beskyttes, eller som en byrde vedkommende gerne vil slippe for.

Som det kan ses af figur 5.16, er alle lodsejerne i Lille Åmose enige om at faunaen i Lille Åmose er værdifuld og skal bevares.

Dette stemmer ganske fint med den Natura 2000 udpegning som findes for området.

58

Værdifuld fauna 0%

Ja 100%

Nej

Figur 5.16 Lodsejernes holdning til om faunaen er værdifuld for Lille Åmose

Beboerundersøgelse

5.3.3 Offentlighedens adgang Spørgsmålene indenfor dette område omhandler lodsejerens holdning til offentlighedens adgang til Lille Åmose.

Spørgsmål 16: Det er kun tilladt at sejle på Øvre Halleby Å i sommermånederne fra kl. 7 til solnedgang. Synes du at man skal opretholde denne adgang til åen, eller skal der være mere eller mindre adgang?

Formålet med dette spørgsmål er at undersøge lodsejerens holdning til offentlighedens nuværende adgang i Lille Åmose. Derudover giver svaret også en indikation af lodsejerens holdning til offentlighedens færden på et areal som ikke er lodsejerens eget.

Som det kan ses af figur 5.17, ønsker størsteparten af lodsejerne i Lille Åmose at adgang til at sejle på åen forbliver som den er nu. Der er dog to mindre grupper af lodsejerne som enten ønsker mindre/slet ingen adgang eller mere/altid adgang til åen. Den grafiske fremstilling af adgangen til sejlads på åen viser, at det især er lodsejere der ligger væk fra åen, som ønsker mere adgang, mens lodsejere der ligger tæt på åen, generelt ønsker mindre adgang.

Adgang til sejlads 6% 5%

12%

16%

Ingen adgang Mindre adgang Som nu

61%

Mere adgang Altid adgang Figur 5.17 Lodsejernes holdning til offentlighedens adgang på Øvre Halleby Å

Spørgsmål 17: Vil du være indstillet på at offentligheden får adgang til din egen jord, mod en kompensation?

Formålet med dette spørgsmål er at undersøge lodsejerens holdning til offentlighedens færdsel på egen jord. Dette indikerer også om det er muligt at lave individuelle aftaler, hvis selve naturgenopretningen ikke skulle blive til noget. Kompensationens størrelse blev ikke nævnt, så formålet med spørgsmålet er blot at vise om det vil være muligt at lave frivillige aftaler.

Som det kan ses på figur 5.18, vil 39 % af lodsejerne være indstillet på at offentligheden får adgang til deres arealer, mod en kompensation. Den grafiske fremstilling af holdningerne til offentlighedens adgang på lodsejerens egne arealer viser, at der ikke er noget mønster.

Adgang til egen jord 39% 59%

Ja Måske Nej

Det vurderes at de 59 % af lodsejerne som 2% ikke ønsker offentlighedens adgang på deres arealer, vil være svære at lave frivillige Figur 5.18 Lodsejernes holdning til offentlighedens adgang aftaler med, og her er en ekspropriation på egen jord, mod en kompensation nok den eneste mulighed. Til gengæld vil det formentlig være muligt på lodder, der strækker sig langt ind i Lille Åmose og hvor lodsejeren er indstillet på offentlighedens adgang, at lave stier og opstille fugletårne.

59

Beboerundersøgelse

Spørgsmål 18: Synes du at der skal gives lov til at tjene penge på offentlighedens adgang, såsom kanoudlejning?

Formålet med dette spørgsmål er at undersøge lodsejerens holdning til at andre tjener penge på Lille Åmose. Dette giver desuden også en indirekte tilkendegivelse af om det er muligt at tiltrække investorer til området.

Som det kan ses af figur 5.19, er flertallet af lodsejerne i Lille Åmose imod, at der tjenes penge på offentlighedens adgang.

Den grafiske fremstilling af indtægt på offentligheden viser, at det især er lodsejerne på den østlige side der er for at tjene penge på offentligheden, mens den vestlige side primært er imod.

Da 40 % af lodsejerne synes at det skal være tilladt at tjene penge på offentligheden, vurderes det, at disse lodsejere også er indstillet på at der kommer flere besøgende til Lille Åmose.

Indtægt på off. adgang 40% 54%

Ja Måske Nej

6% Figur 5.19 Lodsejernes holdning til at tjene penge på offentligheden

Spørgsmål 19: Det er måske muligt at få statsstøtte (grøn vækst) til noget af naturgenopretningen, ved at offentligheden får mere adgang. Synes du det ville være acceptabelt at der bliver lavet nogle offentlige stier og/eller rejst nogle fugletårne i Lille Åmose, hvis man kan få økonomisk støtte til naturgenopretningen.

Formålet med dette spørgsmål er at undersøge lodsejerens holdning til dels at få flere besøgende i Lille Åmose, men også til at kommunen eller staten kommer til at eje noget af jorden. Spørgsmålet skal endvidere ses som en modsætning til spørgsmål 17, om offentlighedens adgang til lodsejerens egne arealer.

Adgang til andres jord 40%

Ja 60%

Måske Nej

0%

Som det kan ses i figur 5.20, er 60 % af Figur 5.20 Lodsejernes holdning til flere mennesker i Lille lodsejerne indstillet på at offentligheden Åmose får adgang til Lille Åmose, bare ikke til deres egne arealer. Den grafiske fremstilling viser, at det primært er lodsejere på den østlige side af åen og den sydlige del af Lille Åmose som er indstillet på at der kommer flere besøgende til Lille Åmose.

Sammenholdt med spørgsmål 17, vurderes det at 60 % af lodsejerne er indstillet på at der kommer flere mennesker i Lille Åmose, det skal bare helts ikke være på deres egne arealer.

60

Beboerundersøgelse

5.4 Bearbejdning af data I det foregående afsnit blev de enkelte spørgsmål og resultater gennemgået. For at kunne undersøge hvad lodsejernes holdning til naturgenopretningen som helhed er, var det først nødvendigt at finde ud af lodsejernes holdning til hvert af de 3 kriterier: Lodsejerens egen jord, Lille Åmose som område og offentlighedens adgang. Som det blev nævnt i afsnit 5.2, havde en del af lodsejerne på beboermøderne i maj 2009 meget forskellige holdninger til naturgenopretningen, alt efter hvilket kriterium man så på.

For at kunne afdække lodsejernes holdning til et kriterium, hvor man bevidst ikke har spurgt direkte, jf. kap 5.1.2, er man nødt til at fortolke svarene på de enkelte spørgsmål. Dette gøres ved at sammenholde og fortolke 3 henholdsvis 6 svar fra hvert kriterium. Konsensus fra de 3 henholdsvis 6 svar er derefter blevet brugt som et repræsentativt grundlag for lodsejernes egentlige holdning.

Det er for hvert spørgsmål blevet vurderet, hvorvidt svaret vil betyde at lodsejeren er positivt eller negativt stemt overfor naturgenopretningen. Denne grove ’enten-eller’ opdeling er lavet for at gøre bearbejdningen af data og præsentationen af fortolkningerne mere simpel og klar.

Endelig vil lodsejernes holdninger til hvert af de 3 kriterier blive sammenholdt og tilsammen afspejle lodsejernes samlede holdning til naturgenopretningen. Hvis det er muligt, vil lodsejernes samlede holdning blive præsenteret som X antal positive og X antal negative overfor naturgenopretningen, men det formodes ikke at være realistisk at lave denne generalisering.

5.4.1 Lodsejernes holdning til naturgenoprettelsen set i forhold til deres egne arealer Det vurderes at størsteparten af lodsejerne formodentligt har haft den fornødne viden til at kunne vurdere om naturgenopretningen vil bidrage positivt, set i forhold til deres egen jord. Men da COWI’s rapport er et idéoplæg og derfor ikke indeholder konkrete beregninger af hvor og hvor meget de enkelte arealer vil blive påvirket, kunne lodsejerne ikke svare direkte på om naturgenopretningen vil bidrage positivt.

På informationsmøderne i maj 2009 var det især de økonomiske og oversvømmelsesmæssige forhold på egne arealer som lodsejerne debatterede. Ved i denne undersøgelse at finde lodsejernes holdning til naturgenopretningen set i forhold til netop disse forhold, vil det derved være muligt at give et bud på hvad lodsejernes holdning til naturgenopretningen vil være i forhold til deres egne arealer.

Spørgsmål 1, 8 og 10 vil derfor blive benyttet som grundlag for lodsejernes økonomiske forhold, mens spørgsmål 4, 5 og 6 vil blive benyttet som grundlag for lodsejernes oversvømmelsesmæssige forhold.

5.4.1.1 Økonomiske forhold Spørgsmål 1 omhandlede lodsejerens anvendelse af sit areal. Der blev under gennemgangen af spørgsmål 1 i afsnit 5.3.1 defineret at rekreative anvendelser har ringe økonomisk betydning. Det antages derfor, at alle lodsejere som anvender deres arealer rekreativt, ikke har økonomiske interesser på spil, da de ikke har nogle reelle økonomiske indtægter på deres arealer og derfor er positivt stemt overfor naturgenopretningen. Det vil sige i forhold til egen anvendelse er 79 % af lodsejerne positivt stemt overfor naturgenopretningen.

Spørgsmål 8 omhandlede støtteordninger på lodsejerens arealer. En støtteordning ses som en reel økonomisk indtægt på arealerne, trods en eventuel rekreativ anvendelse, se afsnit 5.3.1. Det vurderes derfor at alle lodsejere der har en støtteordning på deres arealer, har en reel økonomisk indtægt og

61

Beboerundersøgelse

derfor er negativt stemt overfor naturgenopretningen, da naturgenopretningen formentlig vil betyde at støtteordningen ikke kan opretholdes. Det er ikke undersøgt om støtteordningen vil kunne ændres til eksempelvis ’pleje af vådområder’ i stedet, og derved sikre at lodsejeren stadig vil modtage støtte.

Dette betyder at 73 % af lodsejerne er positivt stemt overfor naturgenopretningen, da de ikke har nogen støtteordning.

Spørgsmål 10 omhandlede lodsejernes tilfredshed med deres støtteordninger. Da en støtteordning ses som en økonomisk indtægt, var det relevant at se på om lodsejerne ønsker at forsætte med støtteordningen når denne udløber. Det vurderes at lodsejere som ønsker at forsætte deres støtteordninger, også ønsker at der i fremtiden kommer en reel økonomisk indtægt fra deres arealer og derfor er negativt stemt overfor naturgenopretningen. Dette betyder at 5 % af lodsejerne med en støtteordning er positivt stemt overfor naturgenopretningen, da de ikke ønsker at forsætte deres støtteordning.

Sammenholder man spørgsmål 1 og 8, antages det at henholdsvis 79 % og 73 % af lodsejerne er positive overfor naturgenopretningen, da de ikke vil blive påvirket økonomisk. Dette bliver understreget af at der er et stort sammenfald mellem de lodsejere, der har en produktionsanvendelse, og samtidig har en støtteordning. Spørgsmål 8 skal ses i lyset af at 95 % af lodsejerne ønsker at fortsætte med deres støtteordning ifølge spørgsmål 10, og det vurderes derfor at ca. 75 % af lodsejerne generelt ikke har en økonomisk indtægt i Lille Åmose og derfor er positivt stemt overfor naturgenopretningen.

5.4.1.2 Oversvømmelsesmæssige forhold Spørgsmål 4 omhandlede den nuværende oversvømmelsespåvirkning af anvendelsen i Lille Åmose.

Da naturgenopretningen vil betyde mere vand i Lille Åmose som følge af længere opholdstid, antages det at lodsejere som på nuværende tidspunkt påvirkes negativt af oversvømmelser, også vil være negativt stemt overfor naturgenopretningen. Dette betyder at 52 % af lodsejerne set ud fra den nuværende vandstand er negativt stemt overfor naturgenopretningen.

Spørgsmål 5 drejede sig om hvorvidt en øget vandtilførsel vil have en negativ påvirkning i anvendelse.

Da det ikke på nuværende tidspunkt vides hvor og hvor stor den øgede vandtilførsel vil være, antages det at lodsejere som regner med at der vil ske en negativ påvirkning ved en øget vandtilførsel, også vil se naturgenopretningen som negativ. Dette betyder at i forhold til en øget vandtilførsel er 73 % af lodsejerne negativt stemt overfor naturgenopretningen.

Spørgsmål 6 omhandlede lodsejernes accept af en øget vandtilførsel. Det antages at lodsejere som ikke umiddelbart er villige til at acceptere den øgede vandtilførsel, er negativt stemt overfor naturgenopretningen, da den netop vil betyde en øget vandtilførsel. Dette betyder derfor at 83 % af lodsejerne er negativt stemt overfor naturgenopretningen, hvis det medfører at de skal acceptere en øget vandtilførsel.

Sammenholder man spørgsmål 5 og 6, antages det at henholdsvis 73 % og 83 % af lodsejerne er negative overfor naturgenopretningens øgede vandtilførsel og derfor ser naturgenopretningen som negativ. Dette skal ses i lyset af at 52 % af lodsejerne allerede inden den eventuelle naturgenopretning, ville være imod en vandtilførsel. Det vurderes derfor at ca. 80 % af lodsejerne generelt er negativt stemt overfor en naturgenopretning, der indebærer hævet vandstand.

Sammenholdes de økonomiske og de oversvømmelsesmæssige forhold, antages det at lodsejere som er negativt stemt overfor naturgenopretningen enten på grund af økonomiske eller oversvømmelsesmæs-

62

Beboerundersøgelse

sige forhold, samlet set vil være negativt stemt overfor naturgenopretningen. En grafisk fremstilling af svarene viser også, at størsteparten af lodsejere der er negativt stemt overfor naturgenopretningen på grund af økonomiske forhold, også er negativt stemt på grund af oversvømmelsesmæssige forhold.

Samlet set vurderes det derfor at 80 % lodsejerne er negativt stemt overfor naturgenopretningen set i forhold til deres egne arealer, mens 20 % af lodsejerne er positivt stemt.

5.4.2 Lodsejernes holdning til naturgenopretningen set i forhold til Lille Åmose som område Det antages at størsteparten af lodsejerne formodentlig ikke har haft den fornødne viden til at kunne svare direkte på, om naturgenopretningen vil være positiv for Lille Åmose som område. Det var derfor nødvendigt at stille spørgsmål om lodsejerens holdning til Lille Åmose som område, men spørgsmål som lodsejerne kunne svare på. Spørgsmål 13, 14 og 15 vil derfor blive benyttet som grundlag for at finde frem til lodsejernes holdning til naturgenopretningen set i forhold til Lille Åmose som område.

Spørgsmål 13 omhandlede anvendelsen af naturlige processer til bekæmpelse af forurening. Da denitrifikation er hele baggrunden for naturgenopretningen, vurderes det at lodsejere som synes det er en god idé at anvende naturens egne processer til bekæmpelse af forurening, også er positivt stemt overfor naturgenopretningen. For de lodsejere der har svaret muligvis, vurderes det at halvdelen er positivt stemt overfor naturgenopretningen, og den anden halvdel er negativt stemt. Dette betyder at 82 % af lodsejerne er positivt stemt overfor naturgenopretningen, da naturgenopretningen netop anvender naturlige processer.

Spørgsmål 14 omhandlede bevarelsen af kulturhistoriske levn. Vandtilførselen som kommer til at ske ved naturgenopretningen, vil være med til at bevare de kulturhistoriske levn ifølge Anders Fischer, se afsnit 4.2.3. Det antages derfor at lodsejere der ønsker at bevare de kulturhistoriske levn, også er positive overfor naturgenopretningen. Dette betyder at 83 % af lodsejerne i forhold til bevarelsen af kulturhistoriske levn er positive overfor naturgenopretningen.

Spørgsmål 15 omhandlede bevarelsen af dyrelivet i Lille Åmose. Ifølge Peter Leth og Magnus Bang vil naturgenopretningen generelt være til fordel for dyrelivet i Lille Åmose, se afsnit 4.2.1. og 4.2.2.

Dog kan der være problemer gennem selve etableringsfasen. Det antages derfor at lodsejere der ønsker at bevare dyrelivet, også er positivt stemt overfor gennemførelsen af naturgenopretningen. Dette betyder at alle lodsejere er positivt stemt overfor naturgenopretningen, hvad angår dyrelivets bevarelse.

Sammenholder man spørgsmål 13 og 14, antages det at henholdsvis 82 og 83 % af lodsejerne er positive overfor naturgenopretningen. Dette bliver yderligere understreget da der i den geografiske fremstilling af svarene er stor overensstemmelse mellem svarene i de 2 spørgsmål. Dette skal ses i lyset af at samtlige lodsejere er positive overfor naturgenopretningen, som det kommer til udtryk vedrørende bevarelsen af dyrelivet ifølge spørgsmål 15. Dette betyder dog ikke at alle lodsejere er positivt stemt over for naturgenopretningen set i forhold til naturen, da det er de samme 17-18 % af lodsejerne som er negative overfor naturgenopretningen ved spørgsmål 13 og 14. Det vurderes derfor ud fra de 3 spørgsmål at ca. 85 % af lodsejerne er positivt stemt overfor naturgenopretningen set i forhold til Lille Åmose som område, mens ca. 15 % er negativt stemt.

5.4.3 Lodsejernes holdning til naturgenopretningen set i forhold til offentlighedens adgang.

Det vurderes at størsteparten af lodsejerne formodentlig ikke har haft den fornødne viden til at kunne svare direkte på, om naturgenopretningen vil være en fordel eller ulempe i forhold til hvad lodsejeren ønsker den offentlige adgang skal være. Det var derfor nødvendigt at stille spørgsmål om lodsejerens

63

Beboerundersøgelse

præferencer i forhold til offentlighedens adgang, for at belyse om lodsejerne ser naturgenopretningen som en fordel eller en ulempe. Spørgsmål 16, 17 og 19 vil derfor blive benyttet som grundlag for at finde lodsejernes holdning til naturgenopretningen set i forhold til offentlig adgang.

Spørgsmål 16 omhandlede offentlighedens adgang til at sejle på Øvre Halleby Å. Ifølge Lis Bay vil naturgenopretningen betyde at sejlads på Øvre Halleby Å vil blive vanskeliggjort. Det antages derfor at lodsejere som ønsker at der skal være mindre eller slet ingen sejlads på åen, er positive overfor naturgenopretningen, da den netop vil begrænse dette. For lodsejere som ønsker at sejladsen skal være som nu, vurderes det at halvdelen er positive, og den anden halvdel er negative overfor naturgenopretning. Dette betyder at hvad angår offentlig adgang, er 51 % af lodsejerne positive overfor naturgenopretningen.

Spørgsmål 17 omhandlede offentlighedens adgang til lodsejerens egne arealer, mod en kompensation.

Det antages at det kun er på grund af naturgenopretningen, at det offentlige er villig til at yde en kompensation. Det vurderes derfor at lodsejere der er interesseret i at lade offentligheden benytte deres arealer, også ser naturgenopretningen som noget positivt. Dette betyder at 39 % af lodsejerne er positive overfor naturgenopretningen, når det drejer sig om offentlig adgang, mod kompensation, på egne arealer.

Spørgsmål 19 omhandlede øget offentlig adgang, mod støttekroner til naturgenopretningen. Det antages at det kun er på grund af naturgenopretningen, at det vil være muligt at få støttekroner. Da der ikke foreligger nogen konkrete planer for hvor denne offentlige adgang skal være eller hvor mange støttekroner der er tale om, vurderes det at lodsejere som synes det vil være acceptabelt med en øget offentlig adgang, også er positive overfor naturgenopretningen. Dette betyder at 60 % af lodsejerne er positivt stemt overfor naturgenopretningen, hvis det kan medføre støttekroner.

Sammenholder man spørgsmål 16, 17 og 19 antages det derfor at henholdsvis 51, 39 og 60 % af lodsejerne er positive overfor naturgenopretningen, da den kan bidrage til at den offentlige adgang bliver som lodsejeren ønsker. En grafisk fremstilling af svarene viser at der er stor forskel mellem de lodsejere som ser naturgenopretningen som positivt ved spørgsmål 16, og de som ser naturgenopretningen positivt ud fra spørgsmål 17 og 19. Det vurderes dog at 50 % af lodsejerne samlet set ser naturgenopretningen som noget positivt i forhold til offentlighedens adgang, mens de resterende 50 % af lodsejerne ser naturgenopretningen som noget negativt.

5.4.4 Fælles holdning Sammenholder man de fælles holdninger for de 3 kriterier, ses det tydeligt at lodsejerne har meget forskellige holdninger til naturgenopretningen, alt efter hvilet kriterium man fokuserer på. Det vil derfor ikke være rimeligt at give en entydig konklusion, da den enkelte lodsejer højst sandsynligt ikke vægter de forskellige kriterier ens. Det er dog mest sandsynligt at lodsejerne vægter kriteriet om deres egne arealer højest, hvilket blandt andet bliver understreget af spørgsmål 11, hvor det fremgår at lodsejerne i gennemsnit har haft deres arealer i knapt 25 år. Sammenholder man dette med spørgsmål 7 og 17, som viser om lodsejerne mod en kompensation er villige til at acceptere naturgenopretningen, er det muligt at give et forsigtigt bud på lodsejernes fælles holdning til naturgenoprettelsen.

Generelt vurderes det at ca. 25 % af lodsejerne ser naturgenopretningen som noget negativt, hvilket blandt andet bekræftes af at der er et større sammenfald i svarene blandt de lodsejere der er negativt stemt overfor naturgenopretningen ved alle 3 kriterier. Ligeledes vurderes det at ca. 15 % af lodsejerne er positive overfor naturgenopretningen, hvilket også bekræftes af at der er et stort sammenfald i

64

Beboerundersøgelse

svarene fra de lodsejere der positivt stemt overfor naturgenopretningen ved alle 3 kriterier. De resterende 60 % af lodsejerne vurderes til at både være positivt og negativt stemt overfor naturgenopretningen, alt efter hvilket kriterier man spørger til, men disse lodsejere er alle til at forhandle med, da de mod en kompensation vil være positive overfor naturgenopretningen.

Det skal understreges at dette er et forsigtigt bud på en fælles holdning, og som det er fremgået af de forrige afsnit, er der store variationer i lodsejernes holdninger. Rent implementeringsmæssigt betyder dette ikke nødvendigvis at naturgenopretningen skal opgives, fordi kommunen ønsker at gennemføre projektet ad frivillighedens vej. Som både spørgsmål 7 og 17 viser er mange af lodsejerne villige til at acceptere naturgenopretningen, mod en kompensation. Det burde derfor være muligt at gennemføre naturgenopretningen eller dele af den, uden det kommer til at påvirke de lodsejere der er negativt stemt over for naturgenopretningen.

5.5 Kapiteldiskussion Ved enhver naturgenopretning vil der være lodsejere som vil blive påvirket, og lodsejere som vil have holdninger til hvordan naturgenopretningen skal være eller snarere til, hvordan den ikke skal være.

Der er ligeledes stor forskel i størrelsen på de arealer som den enkelte lodsejer besidder, samt den anvendelse som finder sted på arealerne. Der er derfor i dette speciale valgt at undersøge samtlige lodsejere for at undgå de usikkerheder som vil kunne opstå, hvis man kun undersøgte udvalgte lodsejere.

Metoden der er blevet anvendt til at undersøge lodsejernes holdninger, er en kvantitativ interviewundersøgelse. Denne form for interview bygger på faste svarmuligheder, hvilket gør det muligt at gennemføre interviewene hurtigere og interviewe flere personer end ved et kvalitativt interview. De faste svarmuligheder gør databehandlingen betydeligt lettere, men til gengæld gør metoden også at data fremstår mere overfladisk og ikke helt så nuanceret.

Der er blevet anvendt telefoninterviews til gennemførelsen af beboerundersøgelsen, hvilket har resulteret i en svarprocent på knap 86 %. Det vurderes at denne form for interview har bevirket en højere svarprocent end ved et personligt interview eller ved et spørgeskema, da lodsejeren ved et telefoninterview blot skal svare på nogle spørgsmål her og nu.

Det personlige interview ville være langt mere tidskrævende for den enkelte lodsejer, da der skal findes et tidspunkt hvor begge parter kan mødes, og flere lodsejere ville formentlig derfor ikke have ønsket at deltage. Den skriftlige spørgeundersøgelse ville medføre at lodsejeren skal gøre noget aktivt, hvilket for de fleste ville være noget man bliver ved med at udskyde til senere, da der ofte vil være andre, mere presserende eller interessante problemstillinger man skal forholde sig til. Svarprocenten vil derved blive lavere, hvilket blandt andet også kan ses af arbejdsgruppens beboerundersøgelse.

Denne undersøgelse var skriftlig, hvilket formentlig resulterede i den lave svarprocent på 54.

Et andet forhold som kan have spillet ind ved arbejdsgruppens lave svarprocent, var at undersøgelsen var delvis anonym. Beboerundersøgelsen i dette speciale er fuldstændig anonym, og dette vurderes også at have været medvirkende til den høje svarprocent.

I dette speciales beboerundersøgelse er der blevet interviewet en person for hver matrikel, som har svaret på egne og eventuelt andre ejeres vegne. Dette kan give lidt usikkerhed, da det ikke er sikkert at alle ejerne på matriklen har den samme mening. Endelig kan lodsejeren have svaret på de enkelte

65

Beboerundersøgelse

spørgsmål, alt efter hvad lodsejeren mener om naturgenopretningen og rent faktisk ikke på selve spørgsmålet. Dette er forsøgt undgået ved ikke at stille spørgsmål direkte om lodsejerens holdning til naturgenopretningen, men derimod ved samle konsensus fra nogle af spørgsmålene og derigennem finde lodsejerens holdning.

Det vurderes at den anvendte metode, kvantitativ interviewundersøgelse, er anvendelig og har medført at alle lodsejere er blevet hørt. Endvidere vurderes metoden der er udført ved telefoninterviews, at have givet et tilstrækkeligt datagrundlag for en videre fortolkning med en svarprocent på knapt 86 %.

En anden problemstilling der kan opstå ved lodsejernes svar, er at nogle lodsejere ejer flere matrikler som ikke nødvendigvis ligger ved siden af hinanden, og forholdene på matriklerne er derfor heller ikke nødvendigvis de samme. Dette giver nogen usikkerhed i svarenes korrekthed, da svarene på grund af de lukkede svarmuligheder, er præsenteret som et gennemsnit eller som den dominerende holdning.

Det samme gør sig gældende ved de enkelte matrikler, da det der bliver spurgt til, ikke nødvendigvis påvirker hele matriklen, men kun noget af den.

En tredje problemstilling som kan opstå, er at lodsejernes svar er blevet ligestillet i databearbejdningen, uanset størrelsen af deres arealer eller deres påvirkningsgrad af naturgenopretningen. Dette giver selvfølgelig en del usikkerheder i resultatet, men er nødvendigt for at kunne lave en meningsfuld databehandling og samtidig opretholde lodsejernes anonymitet.

En fjerde og meget central problemstilling er selve databehandlingen. Da de fleste lodsejere, som tidligere nævnt, ikke har haft den fornødne viden til at svare på om naturgenopretningen er positiv eller negativ for dem, har det derfor været nødvendigt at fortolke lodsejernes svar. Denne fortolkning giver anledning til usikkerhed, da det netop er en fortolkning, som vil være individuel fra person til person. Det er dog forsøgt at holde fortolkningen så objektiv så muligt, da interessernes talspersoners vurderinger blandt andet ligger til grund for noget at fortolkningen.

Endelig er der den problemstilling at beboerundersøgelsen tager udgangspunkt 3 definerede kriterier.

Havde man valgt andre kriterier eller andre spørgsmål til at belyse de enkelte kriterier, kunne det have resulteret i en anden fortolkning og eventuelt i en anden vurdering. Men de 3 kriterier er som tidligere nævnt valgt ud fra lodsejernes egne interesser på informationsmøderne i maj 2009 og anses derfor for at være de mest betydningsfulde kriterier for lodsejerne.

Det vurderes samlet set at den metode og fortolkning af lodsejernes svar der er sket, er retvisende og gennemført så objektivt så muligt. Ydermere vurderes det, at de kriterier der er blevet undersøgt, er de væsentlige for lodsejerne i Lille Åmose, og at de svar som er fremkommet, er brugbare til den videre fortolkning. Havde andre kriterier eller spørgsmål været stillet, ville fortolkningen måske have været en anden, men den samlede vurdering af lodsejernes holdning til naturgenopretningen i Lille Åmose ville formentlig have været den samme.

Hvad angår lodsejernes holdning til naturgenopretningen vurderes det, at 25 % af lodsejerne i Lille Åmose er negativt stemt overfor naturgenopretningen som helhed, mens 15 % er positive, og de resterende 60 % både er positive og negative. Naturgenopretningen kan langt hen ad vejen gennemføres af frivillighedens vej, da 15 % af lodsejerne generelt er positivt stemt overfor naturgenopretningen, og da en stor del af lodsejerne i Lille Åmose er villige til at acceptere naturgenopretningen mod en kompensation.

66

Diskussion

6.0 Diskussion Formålet med dette kapitel er at opsamle de data som er fremkommet i de forrige kapitler og diskutere dette, så det kan bruges som baggrund for konklusionen af problemstillingens hovedspørgsmål: Er det realistisk at lave en kvælstofreducerende naturgenopretning i Lille Åmose, og hvilke forslag kan eventuelt gennemføres.

6.1 Diskussionen generelt De forrige 3 kapitler har hver især omhandlet et af underspørgsmålene i problemformuleringen, som er diskuteret i hvert sit kapitel. Diskussionen af disse underspørgsmål vil derfor ikke blive gentaget her, men blot nævnt i overordnede linjer.

Baggrunden for naturgenopretningsprojektet er denitrifikationsprocessen som nævnt i kapitel 3, hvor det vil være muligt at øge denitrifikationen i Lille Åmose ved at overrisle eller oversvømme området.

Der er visse problemer ved denitrifikationsprocessen, men ingen så betydelige, at det ikke vil være realistisk at anvende den. Naturgenopretningen vil kunne fjerne ca. 20.000 kg N / år ud fra COWI’s beregninger, hvilket svarer til den mængde gødning en landmand vil gøde ca. 160 hektar med ved dyrkning af vårbyg på en JB 6 jord, kvælstofnorm 126 kg N / ha (Plantedirektoratet 2009).

Der er ingen tvivl om at COWI’s naturgenopretningsforslag vil kunne reducere udledningen af kvælstof til vandmiljøet. Om det helt vil være 20.000 kg N / år der kan reduceres, hvis alle COWI’s forslag gennemføres, er mere tvivlsomt, men store mængder kvælstof vil kunne reduceres. Ligeledes vides det ikke om de enkelte forslag vil komme til at påvirke hinanden hvis alle forslag etableres, og kvælstofreduktionen derved vil blive mindre. I den videre diskussion benyttes dog fortsat COWI’s beregningsgrundlag for kvælstofreduktionen, trods de ovennævnte usikkerheder.

Det er imidlertid ikke nødvendigvis en fordel for Lille Åmose at kunne reducere denne mængde kvælstof, da det ikke er i selve Lille Åmose forureningen med kvælstof sker. Kvælstoftilførslen sker fra de omkringliggende arealer og vandløb opstrøms og har tidligere bare passeret Lille Åmose gennem åer og grøfter. Ved COWI’s forslag ledes det kvælstofholdige vand ud over Lille Åmoses arealer, hvor en del af kvælstoffet reduceres via denitrifikationsprocessen. Men resten af det kvælstofholdige vand bliver enten optaget af planter eller løber videre ud i Øvre Halleby Å. Samlet set sker der en reduktion af kvælstof, og vandmiljøet nedstrøms for Lille Åmose vil derfor blive mindre påvirket af kvælstof, mens selve Lille Åmose faktisk vil blive ’gødet’ ved denne naturgenopretning og får derved et større indhold af kvælstof.

Det vurderes dog ikke at få den store betydning, da den mængde kvælstof som optages af planterne blot vil betyde en øget plantevækst. Den øgede plantevækst kombineret med en øget vandmætning som naturgenopretningen skaber, vil formentlig vil øge mængden af organisk materiale i Lille Åmose og derved skabe mere ’brændstof’ til denitrifikationsprocessen. Den kvælstofmængde som ikke denitrificeres eller optages af planter, vil fortsætte ud i vandmiljøet som før naturgenopretningen, men mængden vil være væsentlig mindre.

Naturgenopretningen vil også betyde ændringer for de forskellige interesser der findes i Lille Åmose, som nævnt i kapitel 4, hvor naturgenopretningen som den er forslået af COWI, både vil have positiv og negativ effekt i forhold til de enkelte interessers præferencer. De forskellige interesser er ikke enige om hvilket af COWI’s forslag der er det bedste eller dårligste på grund af deres forskellige præferen-

67

Diskussion

cer. Der er dog en tendens til at forslag 1 og 2 generelt anses som de bedste, mens forslag 7 og 8 er de dårligste.

At et forslag er det dårligste er ikke ensbetydende med at det er skadeligt for en bestemt interesse, de øvrige forslag kan blot være bedre eller mere givende. Der er dog interesser i Lille Åmose hvis præferencer vil blive påvirket negativt, hvis alle COWI’s forslag gennemføres. Det må derfor vurderes hvor meget den enkelte interesses præferencer påvirkes af de enkelte forslag og sammenholdes med den kvælstofreduktion som forslaget vil kunne komme til at betyde.

Det antages derfor ikke at være muligt at gennemføre samtlige af COWI’s forslag, da nogle af disse vil være direkte skadelige for enkelte interessers præferencer, og den mængde kvælstof som kan reduceres er for lille til at kunne retfærdiggøre gennemførelsen af forslaget. Ligeledes er der på nuværende tidspunkt ikke den fornødne finansiering til at kunne gennemføre samtlige forslag, og det er derfor oplagt kun gennemføre de forslag der har en høj kvælstofreduktion og som samtidigt ikke påvirker interessernes præferencer væsentligt.

Endelig vil naturgenopretningen komme til at påvirke lodsejerne i Lille Åmose, som behandlet kapitel 5, men i hvor stort omfang vides ikke, da COWI’s rapport ikke indeholder konkrete beregninger af hvor vandstandsstigningerne vil komme til at ske. Lodsejerne er delt i spørgsmålet om naturgenopretningen, hvor det vurderes at 25 % er negativt stemt, og 15 % er positivt stemt overfor naturgenopretningen, mens de resterende 60 % er både for og imod. Størsteparten af lodsejerne er dog mod en kompensation positivt stemt overfor naturgenopretningen.

Da samtlige forslag ikke kan gennemføres, vil det være naturligt at vælge de forslag hvor lodsejerne er positivt stemt overfor naturgenopretningen, eller hvor lodsejerne mod en kompensation er villige til at acceptere naturgenopretningen. Dette vil også stemme overens med Kalundborgs kommunes ønske om at gennemføre naturgenopretning ad frivillighedens vej. Det antages at der er gode muligheder for at finde et forslag som både giver en stor kvælstofreduktion, som ikke påvirker de forskellige interesser negativt i en væsentlig grad, og hvor lodsejerne er positivt stemt, eller kan blive det mod en kompensation. I det følgende diskuteres de enkelte forslag for at afgøre hvilke forslag som bedst opfylder disse krav.

6.2 Diskussion af de enkelte forslag 6.2.1 Forslag 1 Træholm Forslaget er en periodisk oversvømmelse af et areal på ca. 3,5 ha, som skal ske ved at hæve bundkoten samt at lave et nyt vandløb. Dette burde kunne oversvømme arealet i ca. 100 dage om året, hvilket COWI har beregnet til at kunne reducere 525 kg N / år, til en pris på 150.000.

Forslaget har et stort reduktionspotentiale på 150 kg N / ha, hvis man sammenholder den mængde kvælstof der kan reduceres med det areal hvor reduktionen finder sted på. Forslaget er dog forholdsvis dyrt, set i forhold til anlægsomkostningerne, med en pris på 28,57 kr. pr. kg N / 10 år. Men trods den høje pris vurderes forslaget som meget realistisk at gennemføre, da der sker en kvælstofreduktion og kun et lille område påvirkes.

Peter Leth fra Roskilde Miljøcenter og Anders Fischer fra Kulturarvsstyrelsen ser begge forslaget som et problem, da der i etableringsfasen vil være en del menneskelig aktivitet, hvilket henholdsvis er til gene for dyrelivet og til fare for de kulturhistoriske levn. Forslaget vurderes ikke at være et problem

68

Diskussion

når det først er etableret. Modsat ser DN, de landskabelige og friluftslivets interesser forslaget som en stor fordel. Samlet set er forslaget det bedste hvis man ser på samtlige interesser.

Arealet som forslaget omfatter, ejes kun af 2 lodsejere, hvor den ene ejer 90 % af arealet. Da det primært, hvis ikke udelukkende, er på disse 90 % af arealet som oversvømmelsen vil ske, vurderes det derfor at være realistisk at kunne gennemføre forslaget ad frivillighedens vej.

Samlet set vurderes forslaget for realistisk at gennemføre, da der sker en stor kvælstofreduktion uden at det påvirker de forskellige interesser eller lodsejerne væsentligt.

6.2.2 Forslag 2 Flodholm Forslaget er en overrisling af et areal på 44 ha, som skal ske ved vandindtag fra Øvre Halleby Å til en fødegrøft der derved vil overrisle arealet. Overrislingen burde kunne ske 200 om året og reducere udvaskningen af N med 8.800 kg N / år til en pris af 330.000 kr.

Forslaget har et eget stort reduktionspotentiale på 200 kg N / ha og er samtidig forholdsvis billigt set i forhold til den mængde kvælstof som kan reduceres. Med en pris på 3,75 kr. pr. kg N / 10 år vurderes forslaget at være yderst realistisk at gennemføre.

Lis Bay fra Tissø Roklub ser forslaget som et problem, da det vil mindske vandmængden i Øvre Halleby Å og derved gøre roning på åen mere vanskelig. Derimod ser DOF, jægerne og arkæologerne dette forslag som det bedste og en stor fordel for deres præferencer. Det vurderes at forslaget ikke udgør noget væsentligt problem for roerne, da det dels ligger langt væk for roklubben og dels er begrænset af de restriktioner der er på sejladsen. Samlet set er forslaget det næstbedste, hvis man sammenholder de forskellige interesser.

Arealet ejes af kun af en enkel lodsejer, og det vurderes derfor at der er gode muligheder for at lave en frivillig aftale. Det kan dog blive dyrt, da noget af arealet er forholdsvis stort og er i omdrift, hvilket gør at lodsejeren formodentlig har en vis indtægt på arealet.

Samlet set vurderes det at forslaget er yderst realistisk at gennemføre. Der er store mængder kvælstof der kan reduceres og set i forhold til etableringsomkostningerne, er det forholdsvis billigt. Roerne er de eneste der kan blive påvirket negativt af forslaget, men det antages ikke til at være et væsentligt problem.

6.2.3 Forslag 3 Halleby Ore Forslaget benytter overrisling for at vandmætte et areal på 73 ha. Dette skal ske ved en omlægning af Landgrøften så den leder vandet udover området og ikke væk gennem grøften, som skal afbrydes.

Forslaget burde virke hele året og reducere 680 kg N / år til en pris af 50.000 kr.

Det forholdsvis store område gør at forslagets reduktionspotentiale er lille, på 9,32 kg N / ha, mens prisen på 7,35 kr. pr kg N / 10 år antages til at være moderat. Selve forslaget vurderes til at være muligt at gennemføre, der sker en lille kvælstofreduktion og prisen er lav.

Jens Müller som repræsentant for jægerne ser forslaget som en klar fordel der vil kunne forbedre især andejagten, mens roklubben ser forslaget som et problem da vandmængden i Øvre Halleby Å vil blive mindsket og roning derfor vanskeliggjort. De resterende interesser ser ikke forslaget som negativt, men heller ikke som noget der har den store positive effekt. Det antages at forslaget ikke påvirker

69

Diskussion

roerne væsentligt, da det ligger forholdsvis langt fra roklubben. Sammenholdes alle interesser, er forslaget det tredje bedste.

Arealet ejes af flere lodsejere, hvor nogle ikke har ønsket at deltage i beboerundersøgelsen, eller hvor det ikke har været muligt at få svar fra den pågældende lodsejer. Det vurderes derfor at være vanskeligt at gennemføre forslaget ad frivillighedens vej, og enkelte ekspropriationer kan muligvis være nødvendigt for at kunne gennemføre forslaget.

Alt i alt vurderes forslaget til at være muligt at gennemføre, da der sker en fornuftig kvælstofreduktion i forhold til prisen, og da påvirkningen af interesserne ikke vurderes til at være væsentlig. Lodsejerne kan blive et problem for gennemførelsen.

6.2.4 Forslag 4 Askevad Forslaget går ud på at fylde Landgrøften op og lade afvandingen fra baglandet overrisle udover et 90 ha stort areal. Foruden opfyldningen skal et nyt vandløb etableres for at afvande et A-målsat vandløb i Askevad skov, og enkelte grøfter og dræn skal afbrydes. Forslaget burde fungere hele året og kunne reducere 2.859 kg N til en pris af 250.000 kr.

Forslaget har et moderat reduktionspotentiale på 31,77 kg N / ha. Ligeledes vurderes prisen på 8,75 kr. pr. kg N / 10 år til at være moderat. Det vurderes at forslaget er muligt at gennemføre, da store mængder kvælstof kan blive reduceret.

Lis Bay ser forslaget som et problem, da det vil gøre roning på åen mere vanskelig på grund af en mindsket vandmængde i Øvre Halleby Å. Jægerne, fiskerne og DN ser alle forslaget som en fordel, mens de resterende interesser hverken ser forslaget som negativt eller særlig positivt. Sammenholdt med samtlige interessers svar, er dette forslag det sjette bedste.

Der er forholdsvis få lodsejere som har arealer inden for dette forslagsområde, og det vurderes derfor at være realistisk at kunne opnå frivillige aftaler. Der er dog enkelte lodsejere som ikke har ønsket at deltage i beboerundersøgelsen, eller som det ikke har været muligt at få svar fra. Det vurderes alligevel til at være muligt at få gennemført forslaget, men det vil formodentlig blive forholdsvis dyrt i kompensation til lodsejerne, da området er meget stort.

Forslaget vurderes som muligt at gennemføre da der sker en stor kvælstofreduktion, men den samlede pris vil måske være for stor. Påvirkningen af roklubbens interesser vurderes til at være væsentlig og kan blive et problem for gennemførelsen af forslaget. Lodsejerne vurderes til kun i mindre grad at kunne blive et problem for gennemførelsen af forslaget.

6.2.5 Forslag 5 Langemark Forslaget er en overrisling af den sydlige del af forslagets område, hvor et område på 50 ha vil kunne overrisles. Dette kommer til at ske ved at 2 nye vandløb leder vand udover området fra en bagvedliggende grøft, som afbrydes ved sit udløb. Overrislingen burde kunne forløbe henover hele året og ville kunne reducere 509 kg N, til en pris af 100.000 kr.

Med et reduktionspotentiale på 10,18 kg N / ha har forslaget et lille reduktionspotentiale. Da prisen samtidig er forholdsvis høj, 19,65 kr. pr. kg N / 10 år, vurderes forslaget ikke som realistisk, da der ikke bliver reduceret kvælstof nok i forhold til områdets størrelse sammenholdt med den høje pris.

70

Diskussion

Anders Fischer ser dog forslaget som positivt, da det kan være medvirkende til at holde området fri for større planter. Roklubben ser forslaget som negativt, da det kan mindske vandmængden i Øvre Halleby Å, og forslagsområdet ligger tæt på selve roklubben. Sammenholdt for samtlige interesser er dette forslag det syvende bedste.

Der er mange lodsejere inden for forslagets område, men de har alle deres arealer i den nordlige del, hvor der formodentlig ikke kommer til at ske noget ved gennemførelsen af forslaget. Kun en enkel lodsejer har arealer i syd, og det vurderes derfor at være muligt at opnå en frivillig aftale. Der er dog lodsejere i området som ikke har ønsket at deltage i beboerundersøgelsen eller som det ikke har været muligt at få svar fra.

Forslaget er forholdsvis dyrt i forhold til den mængde kvælstof som kan reduceres, og da roklubben vil blive påvirket væsentligt af forslaget, vurderes forslaget ikke at være realistisk at gennemføre. Endelig kan de mange lodsejere inden for forslagets område udgøre et muligt problem.

6.2.6 Forslag 6 Tørvegravene Forslaget går på at blokere de dræn og grøfter der findes indenfor forslagets område, så grundvandspejlet stiger på et 185 ha stort område. Forslaget burde kunne forløbe gennem hele året, men vil ikke give nogen reduktion i kvælstofmængden og vil koste 50.000 kr.

Da der ikke forventes at ske nogen kvælstofreduktion, er der ikke noget reduktionspotentiale i forslaget, men kun en udgift til anlægsarbejdet. Forslaget vurderes derfor til hverken at være fornuftigt eller realistisk at gennemføre.

Peter Leth ser dog forslaget som positivt da området ikke påvirkes af kvælstofholdigt vand fra baglandet, men med forslaget derimod bliver vådgjort. Også de landskabelige interesser ser forslaget som positivt, da det understreger tørvegravene. Samlet set vurderes det fra de forskellige interesser at forslaget er det femte bedste.

Størsteparten af lodsejerne har deres jord inden for dette område, og da der er nogle lodsejere som ikke har ønsket at deltage i beboerundersøgelsen eller som det ikke har været muligt at få svar fra, vurderes det ikke at være muligt at opnå frivillige aftaler fra samtlige lodsejere, og forslaget kan derfor ikke gennemføres ad frivillighedens vej.

Samlet set vurderes forslaget heller ikke at være realistisk, da der ikke sker nogen reduktion af kvælstof og da det formodentligt vil være umuligt at gennemføre forslaget frivilligt.

6.3.7 Forslag 7 Hævning af bundkoten Forslaget går ud på at hæve bundkoten i Øvre Halleby Å og derved skabe en periodisk oversvømmelse. Der er beregnet 3 scenarier, hvor kun scenarium 2 nævnes her da det er det mest omfattende.

Oversvømmelsen er beregnet til at påvirke 40 ha i 6 dage om året, hvilket vil give en reduktion på ca.

500 kg N, til en pris af 800.000 kr.

Forslaget har et lille reduktionspotentiale på 6,25 kg N / ha, til gengæld er prisen i forhold til den reducerede mængde kvælstof meget høj, 160 kr. pr. kg N / 10 år. Forslaget vurderes som urealistisk at gennemføre, da det er alt for dyrt i forhold til den mængde som kan reduceres.

Knud Nielsen fra lystfiskerne ser dog forslaget som meget positivt da hævningen af bundkoten vil kunne komme til at betyde gydepladser for fisk. Modsat ser Peter Leth og DOF forslaget som decide-

71

Diskussion

ret skadeligt for dyre- og fuglelivet under etableringen af forslaget. Forslaget er samlet set det ottende bedste.

Da det ikke er beregnet hvor oversvømmelsen kommer til at ske, er det svært at vurdere påvirkningen af lodsejerne. Det antages at mange lodsejere vil blive påvirket, men da det kun er 6 dage om året, får det formentlig ikke den store betydning.

Forslaget vurderes til at være urealistisk, da den mængde kvælstof som kan fjernes er minimal i forhold til den pris som forslaget koster at gennemføre. Endelig vurderes det at påvirkningen af fugle- og dyrelivet under etableringen er skadelig og derfor bør undgås.

6.2.8 Forslag 8 Grødeskæring Ved at stoppe den nuværende grødeskæring, som sker 2 gange årligt, er det muligt at den voksende grøde vil have samme virkning som hvis bundkoten blev hævet. Det antages fra COWI at ophøret i grødeskæringen vil komme til at betyde det samme som forslag 7 scenarium 2, og det vil derfor være muligt at reducere 500 kg N fra området til en pris af -60.000 til -75.000 kr.

Da COWI vurderer at effekten af at stoppe grødeskæringen er den samme som ved forslag 7 scenarium 2, er reduktionspotentialet det samme, 6,25 kg N / ha. Prisen ved forslagets gennemførelse er derimod god da der vil kunne spares 14 kr. pr. kg N / 10 år. Forslaget vurderes derfor til at være realistisk, trods det lave reduktionspotentiale.

Peter Leth ser forslaget som meget positivt, da det vil betyde mindre aktivitet i Lille Åmose og forbedre forholdene for de sky arter. Lis Bay ser derimod forslaget som ødelæggende for roklubbens aktiviteter i Lille Åmose, da det ikke længere vil være muligt at ro, hvis der ikke skæres grøde. Samlet set blandt de forskellige interesser er dette forslag det niende bedste og derved det mindst ønskelige.

For lodsejerne er det svært at vurdere hvad forslaget kommer til at betyde, da omfanget af oversvømmelserne ikke er kendt. Det antages at mange lodsejere vil blive påvirket og gennem længere tid, hvilket betyder at størsteparten af lodsejerne nok ikke er positivt stemt overfor netop dette forslag.

Samlet set vurderes forslaget ikke til at være realistisk. Der sker ganske vist en besparelse og en kvælstofreduktion, men påvirkningen af lodsejerne og interesserne vurderes til at være væsentlig, og forslaget er derfor ikke realistisk at gennemføre.

6.2.9 Forslag 9 Genslyngning af åen Forslaget går på at lægge åen tilbage til den form den havde for 100 år siden. Dette vil gennembryde de volde der er kommet ved oprensning af åen gennem tiden og skabe oversvømmelser. Oversvømmelsen er beregnet til at påvirke et areal på ca. 40 ha i 100 om året, hvilket vil kunne give en reduktion på ca. 6.000 kg N til en pris af 3.000.000 kr.

Forslaget har et stort reduktionspotentiale på 75 kg N / ha, men er modsat dyrt med en pris på 50 kr. pr. kg N / 10 år. På grund af de store anlægsomkostninger vurderes forslaget ikke at være realistisk at gennemføre, trods det store reduktionspotentiale og den store mængde kvælstof som kunne reduceres.

Peter Leth ser forslaget som negativt, da forstyrrelser ved etableringen vil være meget skadeligt for dyrelivet. Modsat ser DN, fiskerne, roerne og friluftslivet forslaget som meget spændende. Samlet set vurderer de forskellige interesser at forslaget er det tredje bedste.

72

Diskussion

Det er vanskeligt at vurdere hvad forslaget vil betyde for lodsejerne, da der ikke ligger endelige beregninger for hvor åløbet kommer til at være. Det antages dog at mange lodsejere vil blive påvirket, og at der deriblandt vil være nogle som er negativt stemt over for forslaget, så det ikke er muligt at gennemføre forslaget frivilligt.

Samlet set vurderes forslaget til at være muligt, men ikke realistisk. Prisen for at fjerne kvælstof er for høj, og da der samtidig er interesser og lodsejere som er imod, vurderes det ikke at være et realistisk forslag.

73

Diskussion

74

Konklusion

7.0 Konklusion Ved naturgenopretningen benyttes denitrifikationsprocessen til at reducere kvælstofudledningen til vandmiljøet. Denitrifikationsprocessen er en bakterielomdannelse af nitrat til fri kvælstof under anaerobe forhold, hvor bakterierne benytter kvælstof i stedet for ilt til deres respiration. De 9 forslag COWI har fremlagt for naturgenopretningen i Lille Åmose, har alle til formål at skabe anaerobe forhold ved enten overrisling eller oversvømmelse, så denitrifikationsprocessen kan forløbe. Der kan reduceres store mængder kvælstof ved de 9 forslag, men ikke den mængde på ca. 20.000 kg som COWI har beregnet, da de enkelte forslag ikke forholder sig til hinanden. Samlet set er forslag 1, 2 og 4 er de mest realistiske forslag at gennemføre hvis man sammenholder reduktionspotentialet med omkostningerne.

De forskellige interesser ser generelt naturgenopretningen positivt, med undtagelse af roerne. De forskellige interesser i Lille Åmose har alle forskellige præferencer, og der er ingen entydig konklusion på hvordan de 9 forslag vil påvirke de enkelte interesser. Nogle forslag vil være decideret skadelige for enkelte interessers præferencer og skal derfor sammenholdes med den kvælstofreduktion som forsalget kan medføre, for at vurdere om den skade som forslaget påfører, vil være acceptabel. Samlet set er forslag 1 og 2 de forslag som alle interesser enten ser som positive eller som ikke påvirker interessernes præferencer væsentligt.

Lodsejerne syn på naturgenopretningen er undersøgt ved en interviewundersøgelse, hvor lodsejernes meget forskellige syn på naturgenopretningen er vurderet ud fra 3 forskellige kriterier: lodsejerens jord, Lille Åmose som område og offentlighedens adgang. Lodsejerne er generelt set negativt stemt overfor naturgenopretningen når det gælder deres egen jord, mens de er positivt stemt når det gælder Lille Åmose som helhed. Lodsejerne er delt i spørgsmålet om hvordan de ser naturgenopretningen i forhold til offentlighedens adgang. En forsigtig konklusion af hvordan lodsejerne generelt ser naturgenopretningen er, at 25 % af lodsejerne er negativt stemt, 15 % er positivt stemt, mens 60 % er både positive og negative overfor naturgenopretningen. Det vil langt hen ad vejen være muligt at gennemføre naturgenopretningen ad frivillighedens vej, da 2/3 af lodsejerne mod en kompensation vil være villige til at acceptere naturgenopretningen.

Der sker allerede en kvælstofreduktion på grund af denitrifikation i Lille Åmose i dag, men det vil være muligt at øge reduktionen ved at overrisle eller oversvømme området yderligere. Forslag 5, 6 og 7 vil dog kun øge kvælstofreduktionen minimalt og er derfor ikke realistiske at gennemføre i forhold til omkostningerne. Ligeledes vil forslag 4, 8 og 9 ikke være realistiske at gennemføre, da de forskellige interesser påvirkes negativt i en væsentlig grad. Endelig konkluderes det at forslag 3 heller ikke vil være realistisk at gennemføre ad frivillighedens vej, da der bor mange lodsejere i området, og næppe alle lodsejerne vil være positivt stemt overfor naturgenopretningen, hverken med eller uden kompensation.

Forslag 2 (Flodholm) vil derimod være realistisk at gennemføre, da lodsejeren som alene ejer hele arealet, mod en kompensation er villig til at acceptere naturgenopretningen. Lodsejeren har telefonisk givet tilladelse til at vedkommendes svar gerne må offentliggøres i dette speciale. Ligeledes vil forslag 1 (Træholm) være realistisk at gennemføre, da området kun har 2 lodsejere, og det antages derfor at det vil være sandsynligt at kunne opnå en aftale og derved gennemføre naturgenopretningen. De 2 forslag vil ligeledes kunne øge kvælstofreduktionen markant, da forslagene hver især har et reduktionspotentiale på over 100 kg N / ha / år. De forskellige interesser i Lille Åmose påvirkes ikke væ-

75

Konklusion

sentligt ved disse 2 forslag, og det kan derfor konkluderes at naturgenopretningen er realistisk at gennemføre, hvis forslag 1 og 2 vÌlges.

76

Perspektivering

8.0 Perspektivering Dette speciale er en vurdering af muligheden for at gennemføre den af COWI foreslåede naturgenopretning, og med udgangspunkt i specialets konklusion, vil det være oplagt at gå videre med de 2 forslag som kan gennemføres. En mere konkret undersøgelse af hvilken vandstandsstigning, kvælstofreduktion og omkostning de 2 forslag vil medføre, vil kunne tjene som det endelige beslutningsgrundlag for om naturgenopretningen skal gennemføres. Herudover vil det også være muligt at samle fokus om de lodsejere som forslagene berører, og involvere dem i de konkrete undersøgelser og derved forsøge at gøre disse lodsejere positive overfor naturgenopretningen.

Hvad specialet vil komme til at kunne betyde udenfor Lille Åmose, er nok stærkt begrænset. Der vil formodentlig kunne skabes mere fokus på vådområder generelt og især som kvælstofreduktionsområde. Men specialet væsentligste bidrag er nok det faktum, at det med baggrund i specialets undersøgelser og vurdering kan konkluderes, at det er muligt at gennemføre en naturgenopretning uden at det får væsentlige negative konsekvenser for hverken natur, interesser eller lodsejere. Specialet vil således også kunne tjene som inspiration for andre naturgenopretninger, herunder gennemførelsen af vandrammedirektivets og vandplanernes tiltag.

Endelig skal det nævnes, at den anvendte metode til at vurdere muligheden for naturgenoprettelse som er sket i dette speciale, i praksis ikke er brugbar, da den anvendte tid ikke står mål med de opnåede resultater. Havde det ikke været fordi at det opsøgende arbejde og selve undersøgelserne var lavet som en del af et speciale og der derved ikke skal betales for arbejdet, ville undersøgelserne nok være blevet afbrudt, eller slet ikke påbegyndt, på grund af de for store økonomiske udgifter.

77

Perspektivering

78

Litteraturliste

9.0 Litteraturliste Internettet: By- og landskabsstyrelsen (2010a): Udkast til Vandplan 2010-15, Hovedopland 2.1 Kalundborg, [online]. By- og landskabsstyrelsen, Miljøministeriet, januar 2010, [citeret 19/01-2010]. Tilgængeligt på internet: http://www2.blst.dk/publikationer/vandplanforslag/2_1_Kalundborg.pdf By- og landskabsstyrelsen (2010b): Forslag til Natura 2000-plan 2009-15, [online]. By- og landskabsstyrelsen, Miljøministeriet, januar 2010, [citeret 20/01-2010]. Tilgængeligt på internet: http://www2.blst.dk/publikationer/naturplanforslag/157_AamoseTiss.pdf By- og landskabsstyrelsen (2009a): Genopretning af vådområder, [online]. By- og landskabsstyrelsen, Miljøministeriet, 09/06-2009, [citeret 09/06-2009]. Tilgængeligt på internet: www.blst.dk/Vandmiljoeet/Vaadomraader/VMP/ By- og landskabsstyrelsen (2009b): Kvælstoffjernelse, [online]. By- og landskabsstyrelsen, Miljøministeriet, 12/06-2006, [citeret 09/06-2009]. Tilgængeligt på internet: www.blst.dk/Vandmiljoeet/Vaadomraader/VMP/GenopretningAfVaadomraader/Naeringsstoffer/Kvae lstofsfjernelse By- og landskabsstyrelsen (2009c): Bakteriel omdannelse af nitrat til atmosfærisk kvælstof, [online].

By- og landskabsstyrelsen, Miljøministeriet, 12/06-2006, [citeret 09/06-2009]. Tilgængeligt på internet: www.blst.dk/Vandmiljoeet/Vaadomraader/VMP/GenopretningAfVaadomraader/Naeringsstoffer/Kvae lstofsfjernelse/BakterielOmdannelse.htm By- og landskabsstyrelsen (2009d): Beregning af kvælstoffjernelse i et vådområde, [online]. By- og landskabsstyrelsen, Miljøministeriet, 12/06-2006, [citeret 09/06-2009]. Tilgængeligt på internet: www.blst.dk/Vandmiljoeet/Vaadomraader/VMP/GenopretningAfVaadomraader/Naeringsstoffer/Kvae lstofsfjernelse/BeregningAfFjernelse.htm By- og landskabsstyrelsen (2009e): Overbelastning, [online]. By- og landskabsstyrelsen, Miljøministeriet, 12/06-2006, [citeret 09/06-2009]. Tilgængeligt på internet: www.blst.dk/Vandmiljoeet/Vaadomraader/VMP/GenopretningAfVaadomraader/Naeringsstoffer/Kvae lstofsfjernelse/Overbelastning.htm By- og landskabsstyrelsen (2009f): Fosformobiliseringspotentiale ved genopretning af vådområder, [online]. By- og landskabsstyrelsen, Miljøministeriet, 12/06-2006, [citeret 09/06-2009]. Tilgængeligt på internet: http://www.blst.dk/Vandmiljoeet/Vaadomraader/VMP/GenopretningAfVaadomraader/Naeringsstoffer /Fosfor/Fosformobiliseringspotentiale+ved+genopretning+af+vådområder.htm By- og landskabsstyrelsen (2009g): Risikovurdering ved genopretning af vådområder,[online]. By- og landskabsstyrelsen, Miljøministeriet, 24/07-2006, [citeret 09/06-2009]. Tilgængeligt på internet: http://www.blst.dk/Vandmiljoeet/Vaadomraader/VMP/GenopretningAfVaadomraader/Naeringsstoffer /Fosfor/Risikovurdering+ved+genopretning+af+vådområder.htm

79

Litteraturliste

By- og landskabsstyrelsen (2009h): Oversigt over Habitatområdernes udpegningsgrundlag – 1/7 2009, [online]. By- og landskabsstyrelsen, Miljøministeriet, juli 2009, [citeret 17/08-2009]. Tilgængeligt på internet: http://www.blst.dk/NR/rdonlyres/2C435DFE_8ABA_43FE_9447_084AFFE0303C/0/EndeligeUdpgrJ uli2009.pdf COWI(2009): Naturgenopretning af Lille Åmose, [online]. COWI A/S, 14. maj 2009, [citeret 1/62009]. Tilgængeligt på internet: http://polweb.nethotel.dk/produkt/PolWeb/Sog/ShowFile.asp?p=kalundborg07&ID59458 COWI (2006): Naturgenopretning af Åmosen, [online]. COWI A/S, 14. aug 2006, [citeret 14/5-2009].

Tilgængeligt på internet: http://www.skovognatur.dk/NR/rdonlyres/5F2ADB43_C3F0_4E58_B918_37BEE73086C3/0/Aamose n_skitseprojekt_rapport_1.PDF Den store danske encyklopædi (2010): Tissø, [online]. Gyldendal, København, 2009, [citeret 12/032010]. Tilgængelig på internet: http://www.denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_geografi/Sj%C3%A6lland/ Tiss%C3%B8 Den store danske encyklopædi (2009): Denitrifikation, [online]. Gyldendal, København, 2009, [citeret 09/06-2009]. Tilgængelig på internet: www.denstoredanske.dk/Natur_og_milj%C3%B8/Mikrobiologi/Bakterier_og_mikrobiologi_generelt/ Denitrifikation Det Kulturhistoriske Centralregister (2005): SB197 Buerup sogn, Løve herred, Holbæk amt, [online].

Det Kulturhistoriske Centralregister, Kulturarvsstyrelsen, september 2005, [citeret 19/11-2009]. Tilgængeligt på internet: http://www.dkconline.dk/wincgi/dkc.exe?Function=GetLokalitet&Systemnr=167281 Det Kulturhistoriske Centralregister, u.å (a): SB38 Buerup sogn, Løve herred, Holbæk amt, [online].

Det Kulturhistoriske Centralregister, Kulturarvsstyrelsen, [citeret 19/11-2009]. Tilgængeligt på internet: http://www.dkconline.dk/wincgi/dkc.exe?Function=GetLokalitet&Systemnr=100134 Det Kulturhistoriske Centralregister, u.å (b): SB34 Bjergsted sogn, Skippinge herred, Holbæk amt, [online]. Det Kulturhistoriske Centralregister, Kulturarvsstyrelsen, [citeret 19/11-2009]. Tilgængeligt på internet: http://www.dkconline.dk/wincgi/dkc.exe?Function=GetLokalitet&Systemnr=106548 DMU (2007): Atmosfærisk deposition 2006, Faglig rapport fra DMU nr. 645, 2007, [online]. Danmarks miljøundersøgelser, Aarhus Universitet, december 2007, [citeret 15/01-2010]. Tilgængelig på internet: http://www2.dmu.dk/Pub/FR645.pdf DMU (2003): Kriterier for gunstig bevaringsstatus, Faglig rapport fra DMU nr. 457, 2003, [online].

Danmarks miljøundersøgelser, Aarhus Universitet, oktober 2003, [citeret 11/11-2009]. Tilgængelig på internet: http://www2.dmu.dk/1_viden/2_Publikationer/3_fagrapporter/rapporter/FR457_2udg_www.pdf 80

Litteraturliste

DMI (2010a): Nedbør og som i Danmark, [online]. Danmarks Meteorologiske Institut, 2008, [citeret 14/11-2009]. Tilgængelig på internet: http://www.dmi.dk/dmi/index/klima/klimaet_indtil_nu/nedboer_og_sol_i_danmark.htm DMI (2010b): Klimanormer for Danmark, [online]. Danmarks Meteorologiske Institut, 2006, [citeret 14/11-2009]. Tilgængelig på internet: http://www.dmi.dk/dmi/index/danmark/klimanormaler.htm DR (2007): Hver dansker slipper 12 ton CO2 ud i atmosfæren hver år, [online]. Danmarks Radio, 29.

Marts 2007, [citeret 21/2-2009]. Tilgængelig på internet: http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2007/03/29/071912.htm Fosforgruppen, (2003): Fosfor i dansk landbrug – Omsætning, tab og virkemidler mod tab, [online].

Danmarks Jordbrugsforskning, Ministeriet for Fødevare, Landbrug og Fiskeri, oktober 2003, [citeret 22/06-2009]. Tilgængelig på internet: http://www.vmp3.dk/Files/Filer/Rap_fra_t_grupper/fosfor-i-dansk-landbrug-okober-2003.pdf Fugledegård u.å (a): Friluftsliv, [online]. Fugledegård, Kalundborg kommune, [citeret 07/09-2009].

Tilgængelig på internet: http://www.kalundborg.dk/Friluftsliv.aspx Fugledegård u.å (b): Sejlads på søer og vandløb, [online]. Fugledegård, Kalundborg kommune, [citeret 07/09-2009]. Tilgængelig på internet: http://www.kalundborg.dk/Friluftsliv/Sejlads_på_søer_og_vandløb.aspx FødevareErhverv (2010): Hvem kan søge og hvornår, [online]. FødevareErhverv, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, 2010, [citeret 15/03-2010]. Tilgængelig på internet: http://ferv.fvm.dk/Hvem_kan_soege_og_hvornaar.aspx?ID=25549 FødevareErhverv (2007): Miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger i SFL-områder, [online]. FødevareErhverv, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, 2007, [citeret 02/09-2009]. Tilgængelig på internet: http://ferv.fvm.dk/MVJ.aspx?ID=10879 Grant, R & Petersen, J.W. (2003): Vandmiljøplan II – slutevaluering, [online]. Danmarks Miljøundersøgelser, Miljøministeriet, december 2003, [citeret 17/09-2009]. Tilgængelig på internet: http://neri.dk/1_viden/2_publikationer/3_Ovrige/rapporter/VMPII/VMPII_Slutevaluering.pdf Hoffmann, C.C., et al. (2008): Overrisling af vandløbsnære arealer med drænvand eller grøftevand, [online]. Danmarks Miljøundersøgelser, Miljøministeriet, 2008, [citeret 14/09-2009]. Tilgængelig på internet: http://130.226.173.223/SNS/upload/SNS/Document/C1_Faktablad.pdf Hoffmann, C.C. et al. (2006): Overvågning af Vandmiljøplan II – Vådområder 2005, [online]. Faglig rapport nr. 576, Danmarks Miljøundersøgelser, Miljøministeriet, April 2006, [citeret 17/09-2009].

Tilgængelig på internet: http://www2.dmu.dk/1_viden/2_Publikationer/3_fagrapporter/rapporter/FR576.pdf

81

Litteraturliste

Hoffmann et al. (1993): Vand- og stofbalance i en natureng, [online]. Miljøprojekt nr. 231, miljøstyrelsen, miljøministeriet, 1993, [citeret 16/09-2009]. Tilgængelig på internet: http://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/1993/87-7810-070-4/pdf/87-7810-070-4.pdf Holbæknet u.å.: 301 – 12 Kongens Møller, [online]. Holbæknet, Holbæk kommune, [citeret 12/082009]. Tilgængelig på internet: www.holbaeknettet.dk/dokumenter/kongens_moeller_301-12(1).pdf Miljøstyrelsen (1998): Biologisk bedømmelse af vandkvalitet, vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 5, [online]. Miljøstyrelsen, Miljø og energiministeriet, 1998, [citeret 1/9-2009]. Tilgængelig på internet: http://www2.mst.dk/udgiv/Publikationer/1998/87-7810-995-7/pdf/87-7810-995-7.PDF Pedersen, B.(2008): Fakta om drivhusgasserne, [online]. Dansk Landbrugsrådgivning, Århus, 08/072008, [citeret 10/06-2009]. Tilgængelig på internet: www.lr.dk/planteavl/informationsserier/info-planter/klima_04_fakta_drivhusgas.htm Plantedirektoratet (2009): Vejledning om gødskning og harmoniregler, [online]. Plantedirektoratet, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, 2009, [citeret 1/3 2010]. Tilgængelig på internet: http://www.netpublicationer.dk/FVM/978-87-7083-418-6/978-87-7083-418-6.pdf Retsinfo (2009a): Mark- og vejfredsloven, lovbekendtgørelse nr. 61 af 19/01/2007, [online]. Folketinget, 2009, [citeret 17/8 2009]. Tilgængelig på internet: www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=8560 Retsinfo (2009b): Naturbeskyttelsesloven, lovbekendtgørelse nr. 933 af 24/09/2009, [online]. Folketinget, 2009, [citeret 17/10 2009]. Tilgængelig på internet: www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=127104 SNS (1997): Rødliste 1997 over planter og dyr i Danmark, [online]. Danmarks Miljøundersøgelser og skov- og Naturstyrelsen, Miljø og Energiministeriet, 1998, [citeret 12/12-2009]. Tilgængelig på internet: http://www.skovognatur.dk/NR/rdonlyres/86C7B52A-438A-46DB-A0DB-17B4C76593B/0/rodlis.pdf SNS (u.å): Genopretning af vådområder, 2. Hydrologi, stofomsætning og opmåling, [online]. Skov- og Naturstyrelsen, Miljø og Energiministeriet, [citeret 9/6 2009]. Tilgængelig på internet: http://www2.sns.dk/landhav/vandmilplan/sns-web/haefte2.pdf Vestsjællands amt (2005a): Regionplan for Vestsjællands amt 2005-2016, [online]. By- og landskabsstyrelsen, Miljøministeriet, december 2005, [citeret 19/08-2009]. Tilgængelig på internet: http://www.blst.dk/Landsplan/RP05_amter/vestsjaelland/RP2005_enelig_plan.pdf Vestsjællands amt (2005b): Planlægningsdokument nr. 1 Vandløbsplan, [online]. By- og landskabsstyrelsen, Miljøministeriet, december 2005, [citeret 19/08-2009]. Tilgængelig på internet: http://www.blst.dk/NR/rdonlyres/C9E6D083_AB6E_48EE_AB68_D3E61381C484/28287/RP2005_e ndelig_plandok1_vandloebsplanpdf.pdf

82

Litteraturliste

Vestsjællands amt (1996): Regulativ for øvre Halleby Å, Amtsvandløb nr. 1, [online]. Vestsjællands amt, Kalundborg kommune, oktober 1996, [citeret 07/09-2009]. Tilgængelig på internet: http://www.kalundborg.dk/Admin/Public/DWSDownload.aspx?file=Files%2fFiler%2fregulativ_oerehalleby_aa.pdf

Bøger, artikler og kort: Daniels, S. E & Walker, G. B 2001: Working through environmental conflict. 1. Oplag, Praeger. ISBN 0-275-96473-6.

DJF (2009): Den landsomfattende jordklassificering, arealtyper. Danmarks Jordbrugsforskning. Copyright DJF. Fibiger, L. & Søgaard, S. (2009): Genvejstaster: til opgaveskrivning og faglig formidling på bacheloruddanelserne. 1. Oplag, Academica. ISBN-13:978-87-7675-736-6 Fischer, A. (2003): Tissø og Åmoserne som trafikforbindelse og kultursted i stenalderen. Fra Holbæk Amt. 2003, s 27 – 44.

GEUS (2009): Digitalt kort over Danmarks jordarter 1:200.000. Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse - GEUS LIFE rights. Copyright GEUS. Hoffmann et al. (2000): Headwater restoration of the river Gudenå – 2. Implications for nutrients in riparian areas. Verhandlungen international vereinigung für theoretische und angewandte Limnologien, Vol. 27 s 602-609.

Kock, N.E. (1988): Skovenes friluftsfunktion i Danmark, Bindtitel: del 4, Befolkningens ønsker til skovenes og det åbne lands udformning. Særtryk af Det Forstlige forsøgsvæsen 1988, s 246 – 516.

Kristensen, L. og Primdahl, J. (2000): Planlægning, landbrug og landskab – en analyseramme. Kart og Plan, Vol. 60 s 183 – 194.

Noe-Nygaard, N. & Hede, M.U. (2003): Tissø, Lille Åmose og Store Åmoses dræningssystem gennem 18.000 år. Fra Holbæk amt. 2003, s 127-152.

Trap Danmark (1954): Holbæk amt. Bind 3, 5. Udgave. G.E.C.Gads forlag.

Vejre, H. et al.(2000): Geologi og landskabslære – Noter. 4. Udgave. Samfundslitteratur, KVL-bogladen.

Personlige meddelelser: Berg, B. (2006): Personlig meddelelse. Cand. jur., Selvstændig og tidligere ansat ved den Kongelige Veterinære Landbohøjskole, Gyvelbakken 38, 3460 Birkerød. Telefon 22 81 54 40. Email: bent.berg@flec.kvl.dk Bøgestrand, J. (2010): Personlig meddelelse. Akademisk medarbejder. Danmarks Miljøundersøgelse, Aarhus Universitet, Nordre Ringgade 1, 8000 Aarhus C. Telefon: 89 20 14 73. Email: jbo@dmu.dk Fischer, A. (2009): Personlig meddelelse. Konsulent, ph.d. Kulturarvsstyrelsen, H.C. Andersens boulevard 2, 1533 København V. Telefon: 33 74 52 21. Email: anders@kulturarv.dk 83

Litteraturliste

Jensen, M. T. (2009): Personlig meddelelse. Team Natur og Vand, Kalundborg kommune, Klosterparken 7, 4400 Kalundborg. Telefon: 59 53 49 32. Email: michael.jensen@kalundborg.dk Knudsen, G. (2009): Personlig meddelelse. Sekretariatsleder, Fugledegaard formidlingscenter, Bakkendrupvej 28, 4480 St. Fuglede. Telefon: 21 14 03 98. Email: geku@kalundborg.dk Krause, J. (2009): Personlig meddelelse. Teamleder, Team Natur og Vand, Kalundborg kommune, Klosterparken 7, 4400 Kalundborg. Telefon: 59 53 52 37. Email: jan.krause@kalundborg.dk Leth, N. P. (2009): Personlig meddelelse. Biolog, Vand og naturområdet, Roskilde miljø center, Ny Østergade 7-11, 4000 Roskilde. Telefon: 72 54 81 15. Email: niple@ros.mim.dk Primdahl, J. (2009): Personlig meddelelse. Professor, Skov og landskab/ By- og landskabsstudier, Københavns Universitet, Rolighedsvej 23, 2000 Frederiksberg. Telefon: 35 33 18 22. Email: jpr@life.ku.dk

84

Figur og tabelliste

10.0 Figur og tabelliste 10.1 Figurliste Figur 2.1 Kort over Sjælland i 1:1.500.000 Figur 2.2 Kort over Lille Åmose i 1:200.000 Figur 2.3 Kort over udpegningsområdet i 1:50.000 Figur 2.4 Ortofoto overudpegningsområdet i 1:50.000 Figur 2.5 Klimatiske forhold i perioden 1961 til 1990 Figur 2.6 Deloplande i Lille Åmose Figur 2.7 Vandgennemstrømning i m3 / s ved Bromølle (st. 550018) i udvalgte år Figur 2.8 Variation af Total – N gennem året ved Bromølle (st. 550018) Figur 2.9 Variation af Total – N i perioden 1986 – 2008 ved Bromølle (st. 550018) Figur 2.10 Variation af Total – P i perioden 1986 – 2008 ved Bromølle (st. 550018) Figur 2.11 Kort over de forskellige lodsejere Figur 3.1 Kvælstofkredsløbet Figur 3.2 Denitrifikationens udstrækning Figur 3.3 Oversigt over de forskellige tiltag Figur 3.4 Tiltag ved Træholm Figur 3.5 Tiltag ved Flodholm Figur 3.6 Tiltag ved Halleby Ore Figur 3.7 Tiltag ved Askevad Figur 3.8 Tiltag ved Langemark Figur 3.9 Tiltag ved Tørvegravene Figur 3.10 Hævning af bundkoten i Halleby Å Figur 3.11 Grødeskæring Figur 3.12 Genslyngning af Halleby Å Figur 5.1 Implementeringsmodel Figur 5.2 Diagram over anvendelsesforholdet i Lille Åmose Figur 5.3 frekvens over aktiviteterne i Lille Åmose Figur 5.4 Nuværende oversvømmelse af Lille Åmose Figur 5.5 Nuværende vandmængdes påvirkning af den eksisterende anvendelse i Lille Åmose Figur 5.6 Øget vandtilførselspåvirkning på den nuværende anvendelse i Lille Åmose Figur 5.7 Accept af reduktion i anvendelsen på grund af en øget vandtilførsel Figur 5.8 Accept af ændret anvendelse mod en kompensation Figur 5.9 Procentdel af lodsejerne med støtteordninger Figur 5.10 Forpligtelse i forhold til støtteordning Figur 5.11 Tilfredshed med støtteordning og MVJ Figur 5.12 Aldersfordeling i ejerskab Figur 5.13 Lodsejernes planer for fremtiden Figur 5.14 Lodsejernes holdning til at benytte naturlige processer Figur 5.15 Lodsejernes holdning til at bevare de kulturhistoriske levn i Lille Åmose Figur 5.16 Lodsejernes holdning til om faunaen er værdifuld i Lille Åmose Figur 5.17 Lodsejernes holdning til offentlighedens adgang på Øvre Halleby Å Figur 5.18 Lodsejernes holdning til offentlighedens adgang på egen jord, mod en kompensation Figur 5.19 Lodsejernes holdning til at tjene penge på offentligheden Figur 5.20 Lodsejernes holdning til flere mennesker i Lille Åmose Alle kort som ikke har en specifik kildehenvisning, er fremstillet ud fra Kort og Matrikelstyrelsens kort (Copyright, Kort & Matrikelstyrelsen G 15 – 99.) med baggrund i COWI’s rapport. (COWI 2009)

85

Figur og tabelliste

10.2 Tabelliste Tabel 2.1 Målsætning af vandløbene i Lille Åmose Tabel 2.2 Målt DVFI i Lille Åmose, ved 3 forskellige målestationer Tabel 2.3 Udpegningsgrundlag for Nature 2000 Tabel 3.1 Yderligere antal oversvømmede dage, ved forskellige scenarier Tabel 3.2 Vurdering af de enkelte forslags plausibilitet Tabel 4.1 Oversigt over de forskellige forslags anlæg og påvirkning Tabel 4.2 Prioriteret liste over de bedste forslag set fra de ornitologiske interesser Tabel 4.3 Prioriteret liste over de bedste forslag set fra de biologiske interesser Tabel 4.4 Prioriteret liste over de bedste forslag set fra de kulturhistoriske interesser Tabel 4.5 Prioriteret liste over de bedste forslag set fra de landskabelige interesser Tabel 4.6 Prioriteret liste over de bedste forslag set fra Danmarks Naturfredningsforenings Tabel 4.7 Prioriteret liste over de bedste forslag set fra jægernes interesser Tabel 4.8 Prioriteret liste over de bedste forslag set fra fiskernes interesser Tabel 4.9 Prioriteret liste over de bedste forslag set fra roernes interesser Tabel 4.10 Prioriteret liste over de bedste forslag set fra de friluftslivets interesser Tabel 4. 11 Opsamling over de enkelte interessers vurdering af de enkelte forslag

86

Bilag

11.0 Bilag Bilag 1: Oversigt over deloplande i Lille Ă…mose i km2

(COWI 2009)

87

Bilag

Bilag 2: Kort over de forskellige lodsejer i Lille Ă…mose

88

Bilag

Bilag 3: Kort over de forskellige forslag og deres tiltag

89