Page 1

Vores verdensarv - 3 UNESCO-perler i Syddanmark

Trine Gadeberg, Frank Thiel og Anette Hoffmann Møberg kommer fra hver sit verdensarvsområde i Region Syddanmark. Vi tog dem med til et af de andre steder, for at opleve hvad verdensarv også kan være. Følg dem på tur inde i magasinet og bliv klogere på, hvad Verdensarv er.

Kongernes Jelling Unesco.indd 1

vadehavet

christiansfeld 07-06-2017 13:30:49


UNESCOverdensarven lige om hjørnet

Indhold: Turen går til de Syddanske verdensarvs-perler.......................side

3

Kongernes Jelling........................side

4-5

På besøg hos Harald Blær (Trine Gadeberg)...........................side

6-7

Vadehavet.......................................side

8-9

Det ustyrlige Vadehav (Frank Thiel)....................................side

10-11

Christiansfeld.................................side

12-13

Tilbage til honninghjertets by (Anette Hoffmann Møberg)......side

14-15

Hvad er Verdensarv.....................side

16

Det er helt unikt, at vi her i Region Syddanmark kan byde på hele tre UNESCO-verdensarvssteder inden for noget, der ligner en god times kørsel. Vi har Jelling-monumenterne med runestenene, Christiansfeld med Brødremenigheden og Vadehavet med fantastisk natur og dyreliv. Alt sammen kan du læse om i publikationen her. Hver for sig er verdensarvsstederne spændende at gå på opdagelse i, og der er masser at opleve for både små og store besøgende fra ind- eller udland. Og samlet udgør de tre UNESCO-attraktioner et særdeles stærkt kort, når det gælder kultur- og turismeoplevelser. Ikke bare for Syddanmark, men for hele landet. Stadig flere turister sigter nemlig specifikt efter UNESCO-logoet, når de planlægger den næste ferie. Derfor har vi i regionsrådet i Syddanmark sammen med de fire vadehavskommuner; Varde, Fanø, Esbjerg og Tønder samt Vejle og Kolding kommuner afsat tre millioner kroner til at gøre verdensarvsstederne endnu mere synlige i udlandet. Det er også målet at forstærke den stolthed og tilknytning, som naboerne til kultur- og naturarven har. For er det ikke tit sådan, at vi ikke altid ser det unikke i det, der ligger lige om hjørnet? For at få nye øjne på de tre UNESCO kultur- og naturskatte, har vi inviteret en kendt person fra et verdensarvssted til at besøge og beskrive et af de andre verdensarvssteder. Det er der kommet tre inspirerende beretninger ud af, som du kan læse her i publikationen.

Navn på udgiver: Region Syddanmark – Verdensarvssteder i Syddanmark Oplag: 200.000 stk. Ansvarshavende redaktør: Cathrine Reinert Redaktion: Jens Laurits Hansen Henrik Lythe Jørgensen Tove Visbech Holgaard Morten Teilmann-Jørgensen Stephan Green Birgitte Sidenius Bjerg Lamp Anette Jorsal Fotografer: Frank Cilius Palle Peter Skov Roberto Fortuna John Frikke Casper Tyberg Bo L. Christiansen Lars Gejl

Man behøver altså ikke at tage til pyramiderne i Ægypten for at se verdensarv. Som den eneste danske region huser vi tre UNESCOoplevelser i særklasse. Dem vil vi gerne dele med endnu flere både borgere og gæster fra hele verden. De ligger lige om hjørnet. Velkommen til UNESCO-regionen,

Stephanie Lose (V), regionsrådsformand i Region Syddanmark

Grafisk layout/produktion: Jysk Fynske Medier Tryk: Jysk Fynske Medier

Unesco.indd 2

08-06-2017 10:36:33


Vores verdensarv - 3 UNESCO-perler i Syddanmark  turen går til de syddanske verdensarvs-perler

2|3

Turen går til de syddanske

verdensarvs-perler Hvordan ser de tre UNESCO-steder ud, når man anskuer dem i et internationalt perspektiv? Redaktionschefen for Politikens berømte Turen Går Til-bogserie Tom Nørgaard har både privat og i forbindelse med arbejdet rejst over hele verden og udtaler sig ofte om nye rejsetendenser i nationale medier. Han skrev endnu en rejse på CV’et da han i april besøgte Christiansfeld, Kongernes Jelling og Vadehavscentret og fik lejlighed til at tale med lokale borgere og ildsjæle. Vi har spurgt ham om, hvorfor de tre verdensarvssteder er unikke. ”Der er som bekendt verdensarvssteder spredt ud over hele verden. En stor del af dem ligger i gamle kulturbærende nationer som Frankrig, Spanien og Italien, og i Toscana er der for eksempel en høj koncentration af kulturarvssteder. Det er også noget særligt, at man i det sydlige Danmark har tre meget forskellige UNESCOsteder inden for meget kort afstand, og at man i princippet vil kunne opleve alle tre steder i løbet af en enkelt dag. At man i Kongernes Jelling kan opleve en meget vigtig del af Danmarkshistorien – her hvor landet blev til ét rige. Danmark som navn optræder for første gang og kristendommen

Unesco.indd 3

bliver officiel religion. At man i Christiansfeld kan opleve brødmenighedens unikke bygningskultur i en by der langt fra er et museum men en livlig og spændende by. En brødremenighed, der var langt forud for sin tid i forhold til håndværk, byplanlægning, undervisning, social omsorg, ligestilling og ligeværd. Og at man endelig med udgangspunkt i det nye Vadehavscenter i Vester Vedsted kan blive klog på og inspireret til at komme ud i noget af den mest fascinerende natur, vi har i Danmark. Oplevelserne i Kongernes Jelling og på Vadehavscentret er desuden bundet sammen af digital museumsformidling på et meget højt plan”.

Vi inviterede redaktionschefen for Politikens berømte Turen Går Til-bogserie til Syddanmark for at høre hans vurdering af, hvorfor de tre verdensarvssteder er unikke. Tom Nørgaard har både privat og i forbindelse med arbejdet rejst over hele verden og udtaler sig ofte om nye rejsetendenser i nationale medier. Han skrev endnu en rejse på CV’et da han en fredag i april besøgte Christiansfeld, Kongernes Jelling og Vadehavscentret og faldt i snak med lokale borgere og ildsjæle.

08-06-2017 10:37:04


kongernes jelling For mere information: Kongernes Jelling Gormsgade 23 7300 Jelling Tlf. +45 41 20 63 31 www.natmus.dk/museerne/kongernes-jelling

Vikingekongerne Vi kalder Gorm den Gamle og sønnen Harald Blåtand for Danmarks første konger. De to sørgede for, at ingen i eftertiden skulle glemme dem. De fik hugget den lille og store runesten i Jelling. Runesten, der fortæller om en tid, hvor store forandringer prægede landet. Den kristne tro vandt indpas, og landet gik fra at være et stammesamfund til at blive et kongerige.

Monumentområdet Monumentområdet viser mødet mellem den gamle nordiske tro og den nye europæiske kristendom, der for lidt over 1000 år siden fik rigtig tag i danskerne. Den lille middelalderkirke, Jelling Kirke, ligger midt i et gammelt hedensk område, med en skibssætning, to gravhøje og to runesten. Omkring det hele byggede Harald Blåtand en næsten 1,5 kilometer lang palisade. Et fantastisk forsamlingssted, der sikkert har imponeret tilrejsende fra nær og fjern.

i

To af de tre sider på Harald Blåtands store runesten er afbilledet i det danske pas.

i På den lille runesten i Jelling står navnet Danmark for første gang her i landet.

Unesco.indd 4

07-06-2017 13:54:02


Vores verdensarv - 3 UNESCO-perler i Syddanmark  kongernes jelling

i

4|5

Under gulvet i den lille kirke ligger en sort boks med Gorm den Gamles knogler… hvis altså det er ham…

Fakta:  Kirken, de to høje og de to runesten kom på verdensarvslisten i 1994 som det første sted i Danmark.

Byggekongen Harald

Oplevelsescenter

Kong Harald Blåtand kunne ikke blot få flotte ord hugget ind i sin sten. Han stod sidst i 900-tallet også i spidsen for store byggerier af ringborge flere steder i landet, broer og ikke mindst vikingeanlægget i Jelling. Det har krævet enorme mængder af arbejdskraft, træ og jord for at bygge i den skala. Ikke uden grund kalder vi ham her i Jelling for Byggekongen Harald.

Der er historiske sus for hele familien i det nye oplevelsescenter, der på få år har oplevet en mangedobling af besøgstallet. Kombinationen af interaktive digitale tricks og historier, ofte fortalt med et glimt i øjet, har fanget besøgende i alle aldre. Historierne om de gamle guder, Kong Haralds byggerier og vikingerne i krig og til hverdag, er et godt springbræt til at få historien i fødderne ude på det store monumentområde.

 I 2013 stod et stort udendørs kunstværk færdigt, som skulle gengive Gorm og Haralds monumentale byggerier og i 2015 åbnede det nye oplevelsescenter Kongernes Jelling.  Den store runesten sat af Kong Harald Blåtand er den største runesten i verden.  Midt i Monumentområdet ligger kirken og kirkegård. Den fungerer stadig som sognekirke for byens menighed.

i Bluetooth teknologien er opkaldt efter Harald Blåtand. Symbolet for Bluetooth er runerne H og B lagt sammen H for Harald og B for Blåtand – Bluetooth.

Unesco.indd 5

08-06-2017 08:08:06


kongernes jelling

På besøg hos

Harald Blær Trine Gadeberg, skuespiller og sanger, havde set runestenene i Jelling for mange år siden, men blev noget imponeret, da hun så, hvordan der i dag fortælles om runesten, Harald Blåtand og hans magtcentrum i Kongernes Jelling. Af Anette Jorsal Foto: Palle Peter Skov - Nåhhhh. Hvor sødt. Trine Gadeberg kan slet ikke stå for Gorm den Gamles ord til sin hustru Thyra, sådan som de står hugget ind i en runesten i Jelling. Her skrev Gorm, at Thyra var Danmarks pryd. Og sådan en gammel sten fra 950 med så smukke ord kan godt inspirere i nutiden, for Trine Gadeberg konkluderer straks: - Sådan én vil jeg også have af min mand! Inden hun kommer hjem til Amager og får præsenteret sit ønske til sin mand, Kasper, skal hun dog lige se Kongernes Jelling. Trine Gadeberg, skuespiller og sanger, har taget en pause fra turnéen med City Singler, og hun har taget de tre andre singler med denne dag, hvor hun skal dykke ned i UNESCO Verdensarv i Jelling. Rundvisningen har ikke varet ret længe, inden én af City Singlerne konstaterer, at Kongernes Jelling godt nok er mere end et par runesten på en mark. Trine Gadeberg har været i Jelling før. For at se runestenene. For at deltage på Jelling-Festival, hvor

hun optrådte med Bent Fabricius-Bjerre. - Og så har jeg været i Brugsen i Jelling. Og jeg mener også, at jeg engang har sunget i kirken, erindrer Trine Gadeberg. Trine Gadeberg, der er født i Esbjerg, hvor hun også har tilbragt størstedelen af sit unge liv, har altid interesseret sig for historien. Det er nok mest hendes fars skyld, for han var en meget historieinteresseret lærer. Det var stjernestunder, når hun var alene på vandretur med sin far for eksempel på Hærvejen, og han fortalte fra danmarkshistorien. Innovativ Blåtand Hun står da heller ikke ret længe i Kongernes Jelling og hører om Harald Blåtand, før hun er dybt imponeret over den gamle konges idérigdom og arbejdsiver. - Det er da VILDT så innovativ, han har været ham Harald Blåtand, og hvordan han har kunnet kombinere det gamle og det nye. Jeg kan faktisk godt identificere mig lidt med ham. Og så har han været noget provokerende, og det kan jeg faktisk også godt genkende, siger Trine Gadeberg. Museumsinspektør Adam Bak viser rundt, og han skal vise sig at være et festfyrværkeri af en historiefortæller, der både gør historien levende og overskuelig og gavmildt krydrer historien med sjove fortællinger. Da Jelling-anlæg blev større Han fortæller om den store udgravning fra 2006. En udgravning, som gjorde Jelling-anlægget meget større, for nu dukkede rester af en palisade op, et plankeværk med form som en rhombe, der var 360 meter lang på alle fire sider. Han fortæller om fundet af resterne af tre huse langs palisaden. Og om verdens største skibssætning, en række sten sat som et skib, og hvor en meget vigtig person – formentlig Gorm den Gamle – var begravet. - Man fik en masse millioner til at gennemføre en stor udgravning, for der måtte jo være mere end de tre huse, men man fandt kun et potteskår og tre pornofilm i en plasticpose med VHS bånd, fortæller Adam Bak til stor jubel for singlerne.

Unesco.indd 6

08-06-2017 10:38:24


Vores verdensarv - 3 UNESCO-perler i Syddanmark  kongernes jelling

Trine Gadeberg lytter til historien om de to runesten. Om den lille, Gorm den Gamles sten, som kaldes Danmarks dåbsattest, og som frem til 1600-tallet blev brugt som bænk ved kirken. Her skrives runerne nede fra og op, mens de på den store – Harald Blåtands runesten – blev skrevet vandret, for de skulle læses, som man læste Bibelen. ”Det er bedre end Twitter og Trump!”, siger Adam Bak om kongernes evne til at formulere sig kort.

Adam Baks begejstring smitter Trine Gadeberg. - Det må da være dejligt at være direktør her. Er du direktøren, Adam? Nej? Jamen skide da også være med det. Det må da være dejligt alligevel, siger Trine. Adam Bak er straks tilbage i det historiske spor og sætter perspektiv på det store bygningsværk, for der var altså tale om et fire meter højt plankeværk, hugget ud af tungt egetræ med økse. Man mener, der er brugt 4.000 egetræer til plankeværket, som er det største byggeri fra vikingetiden, som man har kendskab til. Harald Blåtand samlede landet og gjorde Jelling til det overordnede magtcentrum. - Han kom kun forbi til ceremonier. Det har ikke været tænkt som en hovedstad. Det var ren magtsymbolik. Rent Harald Blåtand-show for at blære, siger Adam Bak. Harald Blåtand var en travl herre, for han anlagde ikke kun magtens centrum i Jelling. Han byggede blandt andet også vikingeborgene Fyrkat, Trelleborg og Aggersborg. Gæsten leger med Trine Gadeberg indskyder: - Hvor er vi i tid? 800-900-tallet. 900-tallet? Ok. - Hørte du det, Anette? At jeg var tæt på tallet? Og mens journalisten noterer flittigt, viser Adam Bak ind i udstillingerne i oplevelsescentret, hvor historien fortælles, om dengang Gorm den Gamle og Harald Blåtand levede. Med film og fortællinger. Med tryk på knapper og trin på mærker i gulvet. Med skrueknapper, hvor man kan få landskaber til at ændre sig alt efter århundrede. Og hvor Trine Gadeberg kan jage sværdet i fjendens brystkasse, og siger ”adr”, da hun finder ud af, at et hug med dolken i fjendens hånd betyder, at han først dør om syv dage. Der lyder en lind strøm af ”wouw”, ”vildt”, ”fantastisk”, ”hold nu op”. Både da hun ser, hvor genialt funktionen af seks genstande fra gravhøjen er visualiseret ved hjælp af animation – og da hun står på tagterrassen og kigger i kikkerten, der kan gengive, hvordan der må have set ud på

Unesco.indd 7

pladsen omkring kirken gennem de forskellige århundreder.

6|7

med 12, fortæller Adam Bak og fortsætter: - Og faktisk består palisaden af fire Pythagorastrekanter. Udenfor er palisaden genskabt som et kunstværk af kunstneren Ingvar Cronhammar i form af høje hvide søjler. Hele byen omkring højene og Jelling Kirke er lagt om. Hovedvejen, der før gik gennem byen, er flyttet uden for byen, og nu kan gæsterne i Kongernes Jelling gå frit omkring i det store anlæg omkring højene og kirken. - Hvor må det være fantastisk at bo i Jelling og have danefæ i baghaven. Det tætteste jeg har på min baghave, hmmm – ja det må være Amager Strandpark, men den er fra 2000! Trine Gadeberg er ikke et sekund i tvivl. Hun skal tilbage til Kongernes Jelling, men næste gang har hun datteren Andrea og manden Kasper med. - Men jeg vil råde folk til at tage sig god tid til at se og høre historierne i udstillingen og købe en rundvisning. Det her er jo en del af vores DNA, og det bør blive en kæmpe turistattraktion, hvor folk kommer og bliver klogere på vores kulturhistorie, siger Trine Gadeberg.

Den vilde geometri Størst er indtrykket nok, da hun sammen med de andre City Singler står ved en skærm, som viser den helt unikke geometri i Harald Blåtands anlæg. Alt kan deles med 12. - Husene er 24 meter lange og 12 meter brede og ligger 12 meter fra palisaden. Længden på siderne af palisaden er 360 meter. Det kan deles

Alle City Singler – Anne Sofie Espersen, Kaya Brüel, Trine Gadeberg og Sofie Stougaard - er målløse over den geometri, der er lagt for dagen i Harald Blåtands anlæg i Jelling, og som kan ses på skærmen på bordet.

Fakta:

Danmarkshistorien er sandelig ikke kedelig. Slet ikke når museumsinspektør Adam Bak fortæller, og Trine Gadeberg kommenterer. Adam Bak kan i øvrigt fortælle, at Kongernes Jelling fik flere gæster, så snart DR begyndte at sende Historien om Danmark.

Trine Gadeberg, 48 år, skuespiller og sanger, født i Esbjerg, som 2-årig flyttet til Holsted, tilbage til Esbjerg som 17-årig, arbejdede som pædagogmedhjælper, kom på konservatoriet, men sprang over på lærerseminariet i Ribe, valgte siden scenen frem for lærerjob, flyttede fra byen som 32-årig, bor i dag i København, medvirker frem til 8. juli i Kerteminde Revyen, herefter vender hun hjem til Esbjerg for at medvirke i Esbjerg Revyen 23. august til 10. september, året sluttes af med at medvirke i Linie 3’s Juleshow.

08-06-2017 10:40:10


vadehavet

Vadehavet er helt afgørende for en lang række trækkende vandfugle. Forår og efterår kan man blandt andet opleve tusindtallige flokke af den lille vadefugl islandsk ryle, som nyder godt af områdets enorme føderigdom. Foto: John Frikke og Bo L. Christiansen

Danmarks største bestand af spættede sæler findes i Vadehavet, hvor der i dag lever op mod 4500 individer. Foto Casper Tybjerg

i Gråsælen er Danmarks største rovdyr - og pattedyr, som kan veje op til 300 kilo. I den danske del af Vadehavet lever der op mod 100 gråsæler. Dens noget mindre ’fætter’, den spættede sæl, findes i et antal på op mod 4.500.

Fakta:

For mere information: Nationalpark Vadehavet Havnebyvej 30 6792 Rømø Tlf. +45 72 54 36 34 vadehavet@danmarksnationalparker.dk www.nationalparkvadehavet.dk

Unesco.indd 8

 Vadehavet har fået navn efter vaderne, tidevandsflader, der er tørlagte ved lavvande og vandækkede ved højvande.  Vadehavet strækker sig fra Blåvandshuk i Danmark til Den Helder i Holland – i alt cirka 500 kilometer kystlinje. Totalt omfatter Vadehavet 11.500 kvadratkilometer. Den danske del af Vadehavet udgør cirka en tiendedel af området. N  ationalpark Vadehavet blev oprettet i 2010. Det er Danmarks største nationalpark på i alt 1.459 kvadratkilometer. Langt det meste er hav/vader, men cirka 300 kvadratkilometer er land.  Den tyske og den hollandske del af Vadehavet blev udpeget som UNESCO Verdensarv i 2009. I 2014 blev også den danske del optaget på listen.  Holland, Tyskland og Danmark har siden 1978 samarbejdet om at beskytte Vadehavet som en samlet, økologisk enhed.

Vadehavet er et biologisk kraftværk Vadehavet rummer verdens største, ubrudte system af tidevandsflader. Ingen andre steder er et så forskelligartet landskab skabt af tidevandet og vinden som her. Årligt føres flere hundrede tusinde kubikmeter sand og ler langs Nordsøkysten til det danske vadehav. Denne dynamik betyder, at dyr og planter hele tiden møder nye udfordringer og muligheder i Vadehavet. Hvis deres levesteder ødelægges af vind og vejr, opstår der nye andre steder. Det giver en enorm biologisk mangfoldighed, og området er levested for flere end 10.000 forskellige plante- og dyrearter. Ud over de faste ’beboere’ er Vadehavet af afgørende betydning for flere af verdens trækfugle. Hvert år bruger 10-12 millioner trækfugle Vadehavet til at raste og æde. Når de er flest, kan der på en dag tælles én million fugle alene i det danske vadehav. Mængden af føde i form af snegle, orme, muslinger, krebsdyr m.v. er så overdådig, at eksempelvis en art som den islandske ryle er i stand til at fordoble sin vægt under sit to-tre uger lange ophold i Vadehavet. Havbundens mylder af synligt liv skyldes den kolossale produktion af usynlige alger, der foregår i vadernes øverste lag. Vadehavet er simpelthen et biologisk kraftværk med en produktion, der matcher den tropiske regnskov.

i Havternen, der er en af Vadehavets faste gæster, er mesteren blandt trækfuglene. På sit træk mellem arktiske yngleområder og antarktiske vinterkvarterer tilbagelægger havternen op imod 70.000 kilometer om året.

07-06-2017 13:41:40


Vores verdensarv - 3 UNESCO-perler i Syddanmark  vadehavet

8|9

i Tidevandsrender også kaldet loer breder sig som kæmpe blodårer i marsken på Skallingen. Dynamikken råder, og landskabet på halvøen forandrer sig konstant. Foto: Lars Gejl

Et ungt landskab under evig forandring I geologisk forstand er Vadehavet meget ungt. Landskabet er skabt i perioden efter sidste istid, for cirka 8000-10.000 år siden. Selv i vore dage dannes sandbanker og klitter til stadighed nogle steder, mens de andre steder nedbrydes i hastigt tempo. Dynamikken i området er ganske enkelt helt enestående, og man kan finde landskaber i alle faser af udviklingen. Alt dette betyder, at vi i dag med vore egne øjne kan se og opleve, hvordan landskaber bliver skabt.

En milliard kubikmeter vand strømmer ind og ud af det danske vadehav to gange dagligt.

På jagt efter østers I Vadehavet findes masser af stillehavsøsters, og de bliver synlige, når de store østersbanker ved lavvande tørlægges. Det er en fantastisk naturoplevelse at gå ud over vadefladerne til bankerne for at samle de eksotiske delikatesser. De er helt gratis, og der er masser af dem. Så man kan tage alle de østers, man kan slæbe med sig hjem. Hvis man ikke har været ude at samle østers før, er vejen til succes kortere, hvis man tager med en af områdets guider, der tilbyder ture ud i Vadehavet i perioden september til april.

Intet andet sted i Danmark kan man som i Vadehavet stå på fast grund og samle alle de østers, man kan bære. En tur ud til en østersbanke byder samtidig på en fantastisk naturoplevelse ud i verdensarven. Foto: John Frikke

Tips:  På www.vadehavsøsters.dk kan du se mere om, hvor og hvem der arrangerer guidede østersture.  Medbring langskaftede gummistøvler (kan evt. lejes), havehandsker og rygsæk/spand til hjemtagning, da østers skærer hul i plastikposer.  Om sommeren (maj-august) kan der være algevækst i Vadehavet, derfor er det en god huskeregel er at holde sig til månederne med et ’r’ i navnet, når man vil på østerstur.  På www.nationalparkvadehavet.dk kan du se en oversigt over alle besøgsstederne ved Vadehavet

i Danmark deler Verdensarv Vadehavet med Tyskland og Holland. Det meste er hav og vadeflader.

Danmark deler Verdensarv Vadehavet med Tyskland og Holland. Det samlede område omfatter 11.500 kvadratkilometer, hvoraf langt det meste er hav og vadeflader. De fleste steder går verdensarvsgrænsen mod land ved digerne eller – i uinddigede områder – ved højvandslinjen.

Unesco.indd 9

08-06-2017 10:42:59


vadehavet

Frank Thiel var ofte på ferie på Fanø som barn, men han har egentlig aldrig rigtig vidst, hvad Vadehavet var – ud over noget med tidevand. Naturvejleder Marco Brodde fortæller om Vadehavets egenrådige liv fra Blåvandshuk i nord til Den Helder i syd, verdens største sammenhængende tidevandsområde.

Det ustyrlige

vadehav

Skuespiller Frank Thiel mødte helt nye sider af barndommens ferieland, da han besøgte Vadehavet omkring Fanø og blev overvældet af både mængden af trækfugle og tidevandets egensindige liv. Af Anette Jorsal Foto: Frank Cilius

Minderne myldrer frem på nethinden, da skuespiller Frank Thiel triller ombord på færgen til Fanø. Minder om dengang han som barn tilbragte sommerferier i onkels og tantes sommerhus ved Sønderho for at nyde Vesterhavets bølger og tumle rundt i klitterne. Om dengang han blev formanet om det farlige tidevand. Og om dengang han medvirkede i en film af filminstruktør Peter Shønau Fog, der kommer fra Fanø. Dengang lærte Frank Thiel, hvor stærk vinden kan være på Fanø, for da han slog til en golfbold, tog vinden den pludselig og bar den direkte mod filmholdet i vandkanten. Frank bævede, men kunne ånde lettet op, da bolden landede halvanden meter fra holdet. Turen ned ad Memory Lane er fyldt med minder fra den populære vadehavsø Fanø, men Frank Thiel har egentlig aldrig rigtig tænkt over, hvad Vadehavet er. - Jeg har bare tænkt: ”Nåh ja, det er noget med tidevandet, der ryger ind og ud”, men jeg har aldrig rigtig vidst, hvad det er. - Jeg har heller aldrig rigtig været optaget af havet og vandet i forhold til naturen. Jeg er vokset op i

Unesco.indd 10

nærheden af Skamling og har boet i Egtved, hvor der er hele denne her istidshistorie med bakker, og hvor der er sindssygt smukt, hyggeligt og sådan lidt hobbitagtigt, siger Frank Thiel. Det bliver der ændret på i løbet af en eftermiddag, da Frank Thiel tager en pause fra prøverne på teaterstykket Bilisten på Mungo Park Kolding for at tage til Vadehavet. En hidsig vind river i krøllerne, men iført lun frakke, varme handsker og vandrestøvler er han klar til at blive klogere på Vadehavet. - YES! Nu skal vi ud og ha’ ny viden. Ud og blive klogere. Det er vildt fedt. Ren luksus, storsmiler skuespilleren, mens han laver et hug med knyttede hænder. Teenageland Naturvejleder Marco Brodde tager imod ved færgelejet med kikkert på maven og rygsækken fuld af viden om naturfænomenet Vadehavet, som han straks kalder teenageland, fordi det kun er 8.00010.000 år gammelt. Det er først så småt skabt efter, at den sidste istids is smeltede. Her på Fanø er der derfor ingen oldtidsfund, men der er til gengæld en unik natur, som selv styrer, hvordan den former og ændrer landskabet. En mudret havbund, også kaldet slikvade, strækker sig så langt, øjet rækker mod øst. Enkelte fugle

07-06-2017 13:34:05


Vores verdensarv - 3 UNESCO-perler i Syddanmark  vadehavet

10 | 11

Bag klitterne ligger Sønderho Strandsø, et genskabt vådområde. Her ligger et bunkerslignende skjul, hvorfra man kan se nogle af de mange fugle- og dyrearter, som findes i Vadehavet.

pikker i den mudderagtige havbund for at finde føde. Hist og pist strækker sandbanker sig op over bunden, og her trækker fuglene sammen, efterhånden som tidevandet kommer snigende. Det ved Marco Brodde alt om. Han er ikke kun naturvejleder. Han er også ornitolog, næstformand i Dansk Ornitologisk Forening. Marco Brodde gør med det samme klart, at en tur ud for at se Vadehavet specifikt som UNESCOs verdensarv ikke omfatter en rundtur til de ellers så charmerende byer på Fanø, Sønderho og Nordby. - For at være tro mod verdensarven skal vi dykke ned i det, som vi netop ikke kan se. Om hvordan havet for eksempel fragter sand ind, som danner revler og marsk. - Grænsen mellem land og hav er dét, vi kalder vadehav, og det er som landskabstype helt unikt. Vadehavet er et levende landskab, hvor byggematerialer skylles ind af bølgerne, fortæller Marco Brodde og sætter straks kurs mod sydspidsen af Fanø. Stille bag bølgerne Her lige syd for Sønderho er der fra de høje klittoppe en storslået udsigt ud over Vadehavet med Ribes tårne for enden af horisonten. Her kan den fortællebegærlige naturvejleder folde hele paletten ud og fortælle om Nordsøens salte bølger, der bliver slået ned, når de rammer revlerne foran Fanø, og bliver til stille vand, der trænger ind i lagunen mellem og bag vadehavsøerne. Om små sandkorn, som det stille vand trækker med ind i Vadehavet, og som falder til bunds og lejrer sig på bunden. Men nok er Nordsøens salte vand blevet til stille vand her bag revlerne, men det er ikke mere stille, end at det rykker rundt på landskabet, når vinden tager til. - Det er helt fantastisk, lyder det gang på gang fra Frank Thiel. Sandbanke med sæler På den anden side af sydspidsen ved Sønderho Strand er der ebbe. Folk går på havbunden, og hvis de går en kilometer ud, kommer de til en

Unesco.indd 11

stor sandbanke, Langjord, hvor der ligger omkring 700 sæler, når der er flest. Der er omkring 4.500 sæler i den danske del af Vadehavet, mens man regner med, at der godt 35.000 sæler i vadehavsområdet fra Danmark til Holland. - Det er en rasende populær rute, og det er relativt ufarligt at gå derud, for når vandet kommer, kommer det i en bred vifte, og man kan se, når det kommer. For bare otte-ti år siden var der en tidevandsrende tæt på stranden, og her var der risiko for at blive fanget, fortæller Marco Brodde om det foranderlige vadehav. I slutningen af 1970’erne var bestanden af sæler drastisk faldende mest p.g.a. jagt, men også p.g.a. dårligere vandkvalitet som følge af forurening. Sælerne blev fredet i 1977, og siden er bestanden vokset. Millioner af trækfugle Med Marco Brodde ved hånden har man førsteklasses øjne med, når det gælder om at spotte fugle. - Hov! Se der! En rørhøg! - Øhh. Javel ja. Hvordan kunne du lige se, det var en rørhøg, spørger Frank Thiel, og svaret er jo enkelt. Det er den vinkel, høgen holder vingerne i, mens den svæver. Vadehavet er et stort raste- og yngleområde. 1012 millioner trækfugle tager hvert år turen frem og tilbage mellem Afrika og Arktis. - Samtlige af de eksotiske arter, der kommer fra Vestafrika og skal videre til Rusland og Sibirien, kommer forbi her. Hvis det IKKE er verdensklasse, så ved jeg ikke hvad, der er, lyder det med et begejstret smil fra Marco Brodde. Vadehav på menuen Vadehavet smitter på flere måder af på vadehavsøerne, også på mange af spisestedernes

menukort. Godt nok er Frank Thiel mættet af indtryk, men da han skal smage på Vadehavet, lader han sig hurtigt friste af rejer fra Vadehavet og af vadehavslam. - Det er svært at sige hvad, der har gjort størst indtryk, men den store gennemstrømning af så mange, eksotiske fugle er vildt, men også hele naturfænomenet. At naturen er så meget i live. At den er så aktiv, og at den drukner sig selv, og at det er en nødvendighed for at være vadehav. - Det her er et tydeligt eksempel på, at vi som mennesker kan opleve noget, fordi tingene får lov til at udvikle sig selv. Jeg kan jo se, hvordan det har ændret sig, siden jeg var her som barn, og om 100 år kan det se helt anderledes ud. - Det har virkelig været en øjenåbner for mig. Ham fætteren Frank Thiel er slet ikke i tvivl om, hvad han vil råde andre til at gøre, når de skal besøge Vadehavet. - Jeg vil anbefale, at de får fat i ham fætteren her, siger han og peger på naturvejleder Marco Brodde. - Det her er altså ikke det samme som lige at tage en smut forbi Koldinghus, hvor man kan klare sig selv. Jeg har fået SÅ meget ud af det i dag, fordi jeg har fået det fortalt og har fået en indsigt gennem den fortælling. Hvis jeg bare selv tog ud for at kigge på Vadehavet, ville jeg stå og kigge på en sandbanke med nogen siv og tænke: ”Fedt nok”. Men dét, at der bliver fortalt, gør, at jeg har fået en helt ny viden med mig. På vej tilbage til færgen taber Frank Thiel kæben en gang til denne dag. - Hold da op! Nu er vandet trukket ind, og bunden er helt væk! Det er da vildt fascinerende.

Fakta:

Ved Vadehavet opdrættes nogle af verdens bedste lam. Hvert år 1.-15. juni sætter lokale kokke ekstra fokus på Vadehavslammene og laver sammen med lammeproducenterne spiseevent i naturen.

Frank Thiel, skuespiller, 46 år, uddannet på Statens Teaterskole i 1999, spillede på de københavnske scener, 2007 modtog han en Reumert for sin rolle i Hjem kære hjem, siden 2012 tilknyttet Mungo Park Kolding, har medvirket i film og tv-serier, har senest medvirket i tv-serien Mercur.

07-06-2017 13:34:17


Christiansfeld

Fakta:  Christiansfeld er grundlagt i 1773 af Brødremenigheden som en idealby.  Christiansfeld er opkaldt efter Kong Christian d. 7.  Christiansfeld er berømt for sine honningkager og kaldes også ”Hjerternes By”.  Brødremenigheden er en luthersk-evangelisk frimenighed, der har samme bekendelsesgrundlag som Folkekirken, og der bor ca. 150 medlemmer i Christiansfeld.  Brødremenigheden har altid være progressiv på en række områder, fx i forhold til ligestilling, undervisning og håndværk.

i

Byens kendte honningkagebager Immanuel Achtnincht var oprindeligt hatte- og parykmager, men fandt hurtig ud af, at der var mere omsætning i honningkager!

Den perfekte by Christiansfeld var den første designede idealby efter kristen model i Danmark og følger en meget enkel og stringent herrnhutisk byplan. To parallelle gader indrammer den korsformede kirkeplads med brønden som byens centrum. Byen er opdelt i en Søstre- og Brødreside. De gule mustenshuse med de høje røde tage og de brostensbelagte gader fremstår ligeså arkitektonisk homogene og symmetriske i dag som da Brødremenigheden byggede dem for 250 år siden.

For mere info kontakt: Christiansfeld centret Nørregade 14 6070 Christiansfeld Tlf. +45 79 79 17 73 Email: centret@christiansfeld.dk www.christiansfeldcentret.dk

Unesco.indd 12

08-06-2017 10:44:01


Vores verdensarv - 3 UNESCO-perler i Syddanmark  christiansfeld

i

12 | 13

Christiansfelds håndværkere har altid haft faste priser på deres varer – intet at prutte om!

En levende kultur

Bryllup og honningkager

Gudsageren

Christiansfeld er ikke et bymuseum men et levende samfund, hvor blandt andet Brødremenighedens 150 medlemmer stadig er aktive, hvilket var afgørende for, at byen fik status af verdensarv. Siden 1773 har Brødremenigheden eksisteret som luthersk-evangelisk frimenighed i Christiansfeld og er den dag i dag involveret i at sikre byens autenticitet og integritet i den renoveringsproces, bykernen aktuelt gennemgår. På verdensplan har Brødremenigheden 1,3 millioner medlemmer.

Flere og flere giftelystne par, både danskere og udenlandske, vælger at blive viet i de unikke og romantiske rammer, som Christiansfeld byder på til overflod. Skulle man i den forbindelse trænge til noget sødt ,er byens berømte honningkager ikke til at komme udenom. De er blevet bagt her siden 1783 og er blevet leveret til kongelige bryllupper såvel som håndplukket af Dronning Ingrid, når der skulle noget godt med hjem til kaffen eller børnebørnene. I dag bages honningkagerne flere steder i byen, hver med deres egen opskrift.

Brødremenighedens egen kirkegård, Gudsageren, er anlagt i korsform med brede vinkelrette gange indrammet af lindetræer. Her hviler de afdøde på samme måde, som menigheden sidder i kirken; søstrene til højre og brødrene til venstre. Der findes ingen familiegravsteder og samtlige gravsten er ens som symbol på, at alle er lige efter døden. Indskriften på stenene er østvendt mod Gud (solopgang), og numre angiver rækkefølgen af dødsfald i menigheden, fra det første i 1773 og frem til nu.

i I 1917 blev Brødremenigheden beordret til at aflevere den største af kirkens to klokker til den tyske krigsindustri. Men inden man nåede at få den omsmeltet, sluttede krigen, og i 1919 kom klokken tilbage til Christiansfeld

i

Unesco.indd 13

Byen er oprindeligt anlagt i Hamborg-alen. 1 Hamborg-alen er 57,3 cm

08-06-2017 10:44:15


Christiansfeld

Tilbage til

honninghjertets by Anette Hoffmann Møberg og hendes familie fik placeret honninghjertet i den rette historiske sammenhæng, da de besøgte Christiansfeld. Brødremenighedens enkle kirke gjorde stort indtryk på den tidligere håndboldspiller Anette Hoffmann.

Af Anette Jorsal Foto: Frank Cilius

Der er sket en del på honningkagefronten, siden Anette Hoffmann Møberg som barn var med sin forældre i Christiansfeld og fik et honninghjerte.

Der var engang, da mænd og kvinder i Christiansfeld fandt hinanden ved hjælp af lodtrækning. Eller rettere ved hjælp af Gud, for som man sagde dengang, var det hans vilje, der afgjorde, hvordan lodderne faldt. Der var i byen et skrin med tre lodder. Når en mand i Brødrehuset gerne ville giftes, gik han først til sin sjælesørger, som skulle afgøre, om den giftelystne nu også var giftemoden. Hvis det var tilfældet, kunne den giftemodne gå over kirkepladsen og banke på døren til Søstrehuset for at finde den kvinde, han skulle giftes med. Forstanderinden for Søstrehuset fandt de giftemodne søstre, og nu blev skrinet fundet frem, og ældsterådet i byen kastede lodderne med ja, nej og ingenting. Når ja-loddet faldt for én af søstrene, blev hun spurgt, om hun nu også ville giftes med den giftemodne mand. Som regel var svaret ja, for det var jo Guds vilje. Sådan foregik det frem til 1819. Anette Hoffmann lytter med et smil til historien om datidens giftermål i Brødremenigheden, og de to døtre, 14-årige Amalie og 10-årige Lærke, er lutter øren, mens guiden Greta Bunkenborg fortæller. Det bliver en ren aha-oplevelse, da guiden videre fortæller, at det kommende brudepar herefter gik til præsten for at få offentliggjort brylluppet. Han tog et honninghjerte og brød det i to dele og gav parret hver en halvdel for at stadfæste, at manden og kvinden skulle blive et par, der skulle dele alt i hjertelig forening. - Nåh, det er her honninghjertet kommer ind, siger Anette Hoffmann.

Anette Hoffmann Møberg, den tidligere lynhurtige venstrefløj, op gennem 90’erne, tog turen fra Jelling til Christiansfeld med sin familie. Her ses hun med døtrene Lærke og Amalie, t.h., ved den store brønd foran kirken og Søstrehuset.

Hun har ikke været i Christiansfeld, siden hun som barn var med sine forældre på besøg i byen og fik et honninghjerte i det gamle honningkagebageri. Den tidligere landsholdsspiller Anette Hoffmann Møberg bor i dag med sin mand Henrik og tre døtre i Jelling, som også er hjemsted for UNESCO Verdensarv, nemlig Kongernes Jelling. I dag er hun på besøg i Christiansfeld, også UNESCO Verdensarv, for at høre mere om byen, dens menighed og historie. Opdelt efter køn Anette Hoffmann Møberg og familie lytter med hævede øjenbryn til de første afsnit i historien om Christiansfeld, da de står i Lindegade. Det var den første vej, der blev anlagt, da Brødremenigheden af Christian den 7. fik lov til at anlægge en ny by på en bar mark mellem Kolding og Haderslev. De begyndte i 1773, og ganske få år senere stod der en by. I Lindegade ligger Brødrehuset. Her flyttede byens unge mænd ind, når de var blevet konfirmeret, mens de unge søstre flyttede ind i Søstrehuset på den anden side af Kirkepladsen. Brødrene syd for kirkepladsen. Søstrene nord for. Nøjagtig, som de

Unesco.indd 14

08-06-2017 11:01:28


Vores verdensarv - 3 UNESCO-perler i Syddanmark  christiansfeld

14 | 15

Anette Hoffmann Møberg er meget fascineret af Brødremenighedens kirke, hvid og enkel, fjernt fra det pompøse. Brødremenigheden er en luthersk-evangelisk frimenighed, men det er muligt både at være medlem af frimenigheden og Folkekirken.

sagde: ”Det er så godt, som var det lavet i Christiansfeld”, fortæller Greta Bunkenborg.

sad i kirken: Brødrene syd for midtergangen og søstrene nord for. Adskilt, men samtidig ligestillet i langt højere grad end i mange andre trossamfund, for i Brødremenigheden kunne kvinder for eksempel blive ledere. Mange af brødrene fra Brødrehuset kom i lære hos håndværkere. - En mester havde pligt til at opføre sig ordentlig over for sine ansatte. Han skulle være som en far for dem. Brødrene skulle også hvert år tage 14 dages tjans i for eksempel bageriet, lige som søstrene skulle tage en tjans med sygepleje. Det var omsorg, omsorg og omsorg. Alle i Brødremenigheden skulle hjælpe hinanden, fortæller Greta Bunkenborg, der ikke selv er medlem af Brødremenigheden. Hos Anette Hoffmann dukker ungdommens år på en efterskole op, for som hun siger: - Det er sådan lidt efterskoleagtigt! I baggården til Brødrehuset lå i sin tid mange forskellige håndværk for eksempel sæbekogeriet, som lavede stearinlys til Koldinghus. - Det vigtigste var, at alt, hvad man lavede, blev meget, meget smukt, for man gjorde det for Gud. Dengang opstod der et udtryk, hvor man

Unesco.indd 15

Begravelse med optog Henne på kirkepladsen, som Greta Bunkenborg kalder byens smørhul, ligger den store kirkebygning, som rummer Danmarks største kirkesal uden bærende søjler. Det ligner ikke ligefrem en kirke. Måske snarere en foredragssal, som Anette Hoffmann Møberg siger. Og som hun hurtigt spotter: Her er hverken døbefont eller knæfald. Der er intet pompøst over bygningen eller lokalet. Alt er meget enkelt og asketisk og hvidt i hvidt, kun med ganske lidt udsmykning som de 118 lyseholdere på væggene, pyntet med en Lutherrose. Her samles de ca. 150 medlemmer af Brødremenigheden i Christiansfeld – og andre – til gudstjeneste og kirkelige handlinger som begravelse, hvor kisten IKKE kommer med ind i kirken. Den står ude i kapellet, mens præsten blandt andet læser den afdødes personlige historie op. Denne levnedsbeskrivelse er vel at mærke skrevet af afdøde selv. Efter den kirkelige handling går menighedens basunkor (orkester) forrest efterfulgt af præsten klædt i sort frakke, høj, sort hat og hvide handsker. Herefter kommer rustvogn og følge, og alle går til kirkegården Gudsageren. Her ligger kvinderne mod øst, mændene mod vest, og der er ingen titler på stenene. Det er hip som hap, om man er bødker eller kammerherreinde. Døtre optaget af kirken Anette Hoffman, der allerede som håndboldspiller var åben omkring sin tro, er meget fascineret af både rum, tankesæt og den anderledes måde at gøre mange ting på som for eksempel nadver, dåb og begravelse. - Det er fascinerende, hvordan de har deres egen måde at gøre mange af tingene på, og det er tydeligt, at det materielle ikke betyder noget, konstaterer Anette Hoffmann. Faktisk nævner søstrene Amalie og Lærke begge kirken, som det, der gør størst indtryk på dem denne dag. Lige om lidt skal Amalie konfirmeres hjemme i Jelling Kirke, men her er de på besøg i en kirke, der er så anderledes. - Bare hvordan den ser ud! Da hun (guiden, red.) udenfor sagde, at der var en kirke, kunne vi ikke se, hvor den var, siger Amalie. Et sundt syn Turen slutter i kælderen under Brødremenighedens Hotel, hvor der i dag er restaurant i den

gamle ølkælder. Under lave, hvide hvælvinger er der dækket op – naturligvis på hvide duge. Anette Hoffmann & Co. er ved at fordøje indtrykkene. - Jeg kendte godt til Brødremenigheden, men der er jo mange historier, jeg ikke anede noget om, siger Anette, der suppleres af sin mand Henrik: - Byen er enormt flot renoveret, og jeg kan godt forstå, at det er blevet en attraktion. Familien er enig om, at byen har en spændende historie, og som Anette siger: - Det er også sundt at høre om andre, der gør tingene på en anden måde. Brødremenigheden er selvfølgelig blevet moderne med tiden, men de virker også meget tro mod deres eget. - De har et sundt syn på mange ting. De passer på hinanden og har en fællesskabsfølelse. Det er jo rigtig gode værdier i dag, hvor man mere er sig selv nærmest. Med et smil konstaterer Anette Hoffmann. - Ja, jeg er blevet en hel del klogere, og nu ved jeg, at Christiansfeld er mere end honningkager.

Greta Bunkenborg fortæller familien Hoffmann Møberg om byens enkle byplan med de to parallelle gader Lindegade og Nørregade med Kirkepladsen som byens centrum.

Fakta: Anette Hoffmann Møberg, 46 år, i 90’erne håndboldspiller i verdensklasse, spillede for Viborg 1990-97, med til at vinde OL guld to gange, VM guld en gang, EM guld to gange og mange danske mesterskaber, spillede i San Sebastian i 1997-98, uddannet pædagog, i dag sælger ved Ji Sport, gift med Henrik Hoffmann Møberg, tre døtre, hvoraf den ældste Josephine går på efterskole, bor i Jelling og er træner for U10-pigerne.

08-06-2017 10:45:05


Kongernes jelling 70 min.

50 min.

vadehavet

Hvad er Verdensarv? Fordelt over hele kloden er der i dag 1.052 verdensarvssteder. 814 kultursteder, 203 natursteder og 35 både/og. Men hvad vil det egentlig sige, at noget er verdensarv? UNESCO definerer verdensarv som: … de uerstattelige kultur- og naturværdier, vi arver fra fortiden, lever med i dag, og giver videre til fremtidige generationer. Menneskehedens kulturog naturarv er uerstattelige kilder, som inspirerer og beriger vores liv. Det er vores referencepunkt – vores identitet.”

I 1972 vedtog UNESCO Verdensarvskonventionen. Dens overordnede mål er at beskytte og bevare naturområder samt kulturhistoriske steder og monumenter af ’enestående universel værdi’ for hele menneskeheden. Ti forskellige udpegningskriterier er fastlagt til at afgøre om et naturområde, et kulturhistorisk sted eller monument besidder denne ’enestående universel værdi’ og dermed kan optages på verdensarvslisten. Dertil kommer, at stedet/monumentet skal være ordentligt beskyttet, og at kravet om uberørthed og/eller oprindelighed er opfyldt.

Kongernes Jelling Unesco.indd 16

vadehavet

60 min.

christiansfeld

Derfor er de tre syddanske steder på listen Det er nok at leve op til blot et enkelt af de ti kriterier for at blive optaget på verdensarvslisten. Christiansfeld opfylder to kriterier. • som et enestående bevis på en kulturel tradition, der stadig eksisterer (kriterie 3) • Som et enestående eksempel på en arkitektur, som illustrerer et bestemt trin i menneskets historie (kriterie 4). Jelling er på listen: • som et sted, der viser udvikling af arkitektur, teknologi, kunst, byplanlægning eller landskabsopbygning, som igen viser en betydende forandring og udveksling af menneskelige værdier og kultur (kriterie 2). Vadehavet opfylder tre kriterier: • som et betydningsfuldt eksempel på en geologisk hovedperiode i jordens udvikling og på landskabsformernes nuværende udvikling (kriterie 8) • som et særligt eksempel, hvor betydningsfulde økologiske og biologiske processer finder sted (kriterie 9) • som et vigtigt eksempel på et levested for bevarelsen af jordens biologiske mangfoldighed – herunder for arter, der er truet af udryddelse(kriterie 10).

christiansfeld 08-06-2017 10:45:27

Vores Verdensarv - 3 UNESCO-perler i Syddanmark  

Trine Gadeberg, Frank Thiel og Anette Hoffmann Møberg kommer fra hver sit verdensarvsområde i Region Syddanmark. Vi tog dem med til et af de...

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you