Page 1

Kompendie

ØKOSYSTEM

OPLEVELSER I VADEHAVET VADEHAVET VERDENSARV


Springflod og nipflod

Når der er størst forskel på højog lavvande, kalder man det springflod. Ved halvmåne, når tidevandsforskellen er mindst, kalder man det nipflod.

HVAD ØR VADEHAVET UNIKT ? Vadehavet er enestående grundet sit tidevand. ­Tidevandet er havets overflade, der stiger (flod) og falder (ebbe) som følge af jordens rotation i månens og solens tyngdefelter. Når stigningen er ved sit højeste, kalder man det højvande, og når vandet står lavest, kalder man det lavvande. Tidevandsforskellen er lidt over seks timer. Det betyder, at der er høj/lavvande to gange i døgnet. Fuldmåne og nymåne er særlige tidspunkter på måneden, hvor effekterne forstærkes. Når der er størst forskel på høj- og lavvande, kalder man det springflod. Ved halvmåne, når tidevandsforskellen er mindst, kalder man det nipflod.

2

OPLEVELSER I VADEHAVET – VADEHAVET VERDENSARV


Fødegrundlag

Ved hver højvande skylles enorme mængder af næringsstoffer ind på vaden. Det er fødegrundlag for hele det økologiske kredsløb på vaden.

HVORFOR ER

VADE HAVET SÅ PRODUKTIVT ? Tidevandet er den primære årsag til, at Vadehavet er så produktivt et område. Og med produktivitet menes massen af biologisk materiale, der er fødegrundlag for forskellige dyr/planter. Alger (også kaldet fytoplankton) er små fotosyntiserende organismer, der består af enkeltcellede eller ­flercellede individer. Ved fotosyntesen danner planten energi (sukkerstoffer og ilt) ved optagelsen af sollys, kuldioxid, næringsstoffer (fx kvælstof og fosfor) og vand. På vaden lever store mængder af alger, og særligt én alge er dominerende, nemlig kiselalgen. Ved hver højvande skylles der næringsstoffer, alger og små mikroskopiske dyr ind på vaden. Næringsstoffer som er fødegrundlag for hele det økologiske kredsløb på vaden.

1. Månens tyngdekraft trækker i jordens overflade. Jordklodens vandoverflade påvirkes af denne kraft og skaber en tidevandsbølge, der roterer med på månens vej rundt om jorden 2. Farligt vejr i Vadehavet opstår, når der er springflod, samtidig med at der er kraftig vind fra vest 3. Forskellen mellem høj- og lavvande er i den danske del af vadehavet i gennemsnit 180 centimeter.

KOMPENDIE #3: ØKOSYSTEM

3


ØKOLO ISK KREDSLØB

Primærproducenter

I et økologisk kredsløb er det første led de autotrofe (selvskaffende) organismer (også kaldet primær­ producenter). Primærproducenter er planter (herunder kiselalgerne), der via fotosyntesen selv skaffer sig den fornødne energi til opretholdelse af livscyklus. De sekundære producenter er organismer, som lever af de primære producenter. I Vadehavet kan det være orme, snegle m.fl. Sekundærproducenter

De tertiære producenter er organismer, som lever af sekundære producenter. Det kan være fisk og fugle. Det er også organismer, som lever af primær- og sekundær­producenter, fx mennesker. Det skønnes at mere end 50 procent af det organiske stof, der produceres på jorden, dannes i de frie vandmasser. Man bruger termerne brutto- og nettoprimærproduktion. Bruttoprimærproduktion er den totale mængde kulhydrat, fotosyntesen producerer. Nettoproduktionen er den del, der er tilvækst, efter at respirationen er trukket fra.

4

OPLEVELSER I VADEHAVET – VADEHAVET VERDENSARV

Teritiærproducenter


Kiselalger

På vaden kan kiselalger ses ved lavvande som en gullig/brunlig belægning på overfladen af sandet.

Seks gange dagligt

Kiselalger er produkive og kan dele sig op til seks gange dagligt.

EN TIDEVANDS YKLUS Tager du en dråbe vadevand op og lægger den under et mikroskop, kan du se kiselalgerne. Kiselalgerne findes som centriske (kuglerunde) eller pennate (citron­formede). Hvor de centriske kiselalger findes i vandsøjlen, findes de pennate kiselalger i sedimentet. Kiselalger er dominerende i de tempererede og polare områder af jorden. Og på nogle tidspunkter af året kan man se massive opblomstringer af kiselalger. På vaden kan de ved lavvande ses som en gullig/brunlig belægning på overfladen af sandet. Kiselalgens cellevæg består af kisel, og man siger, at den har et kiselskelet. Og opbygningen er som to skaller, der passer sammen. De pennate kiselalger kan udskille slim fra revnen i skallen, hvorved de kan bevæge sig langs sedimentet op mod sollyset. Som med alle andre levende organismer så formerer kiselalgerne sig også. Og de har en strategisk fordel, da de har to måder, hvorved dette kan foregå, nemlig den kønnede (seksuelle) formering og den ukønnede formering (vegetative). Ved den ukønnede formering deles de to kiselskaller, og der dannes en ny skal på fladerne. Den kønnede formering hos kiselalgerne foregår ved kønsceller, der mødes og befrugtes. At kunne dele sig på flere måder betyder, at de kan dele sig op til seks gange i løbet af en dag.

Ukønnede formering

KOMPENDIE #3: ØKOSYSTEM

5


6

OPLEVELSER I VADEHAVET – VADEHAVET VERDENSARV


Slikkrebsen

Slikkrebsen kan findes i et antal på op til 100.000 individer på en kvadratmeter.

Sandormen

Hver sandorm filtrerer 20–25 kg sand om året.

DYRENE PÅ (O I) VADEN Havet består af mange forskellige typer af bunddyrs­ samfund. Vadehavet er et såkaldt Macoma-samfund – et lavtvands-samfund domineret af østersømuslingen (Macoma baltica). Af øvrige samfund findes Fjordsamfundet, ­­Nord­sø-samfundet og Blødbunds-samfundet (Madsen, S. 2008). I Vadehavet finder du bunddyr som sandorm, børsteorm, forskellige muslinge- og sneglearter, krabber og rejer. Alle har de forskellig livsstrategier og er tilpasset et liv under skiftende forhold. Fra et mangfoldighedssynspunkt kan det måske virke som om, at der er ganske få dyrearter på vaden, men det snyder. Mange dyr lever nedgravet i sandet, og andre er så små, at du skal nærstudere sandet for at se dem. Til gengæld kan de findes i meget store antal, fx skønnes det at der på en kvadratmeter vade kan være op til 60.000 hjertemuslinger. Dyndsneglen, der blot måler nogle få millimeter, er også meget talrig. På blot en kvadratmeter vade kan der være op mod 120.000 snegle. Hvor dyndsneglen lever på vadens overflade og æder alger og bakterier, graver hjertemuslingen sig et par centimeter nede i vaden, hvor den lever af at filtrere plankton igennem sit ånderør.

Et af vadens mest talrige dyr er den lille slikkrebs, der kan findes i antal på op til 100.000 individer pr. kvadrat­ meter. Slikkrebsen lever nedgravet i sandet, og spiser nedbrudt plantemateriale og bakterier. Et karakteristisk tegn på liv er de små bunker af sand, som sand­ormen laver. Den lever i et u-formet rør, hvor den suger sand ind og spiser de alger, der sidder på overfladen af sandkornene, og sender det rensede sand ud af den anden ende (Vadehavets Formidlerforum, 2015). Hver orm spiser hvert år 20–25 kg sand. Sandormen danner en vandstrøm igennem sit rør, og dette gør det muligt for mange andre organismer at leve nede i sandet. Uden de store mængder af filtrerende bunddyr – bl.a. blåmuslinger og hjertemuslinger – ville der tilbageholdes en langt mindre mængde af fint materiale i lagunerne og sedimentsammensætningen ville være forrykket mod et grovere materiale (Geoviden, 2009).

1. Krabbe leder efter føde på den tørlagte vade 2. Skaller fra hjertemuslinger og knivmuslinger 3. Dyndsnegle 4. Børsteorm 5. Sandorm 6. Åben musling 7. Tydelige efterladenskaber efter sandorm

KOMPENDIE #3: ØKOSYSTEM

7


FU LE I VADEHAVET Det skønnes at omkring 12 millioner fugle hvert år ­trækker igennem vadehavsområdet. Årsagen til, at ­Vadehavet fungerer som "pitstop" for disse dyr, er det rige fødeudbud. De stopper for at ­fylde depoterne til deres videre færd eller vælger at for­blive i området vinteren over. Mange af trækfuglene krydser gennem utallige lande, og man skønner, at fuglene sparer mellem fem og ti procent af deres energi ved at flyve i flok. Fuglene orienterer sig efter landskaber, stjerner, jordens magnetisme og lysintensitet. I 2015 fandt Zoologisk ­Museum ud af, at fuglene som individer kan ­korrigere efter deres alder, tilstand, erfaring og ligefrem ­personlighed. Træk­ruter følger ofte fødekamrene.

Trækfuglene inddeler sig i fx LANGDISTANCE-FLYVERE Knortegås, lille kobbersneppe, islandsk ryle og stenvender MELLEMDISTANCE-FLYVERE Pibeand, storspove, klyde og almindelig ryle KORTDISTANCE-FLYVERE Grågås, gravand, vibe og hjejle

8

OPLEVELSER I VADEHAVET – VADEHAVET VERDENSARV


Pitstop

Vadehavet er et "pitstop" for fugle. De hviler og spiser her.

1. Lille kobbesneppe 2. Strandskade med unge 3. Rødben 4. Klyde 5. Skestork 6. Bramgås 7. Klydeunge.

KOMPENDIE #3: ØKOSYSTEM

9


10

OPLEVELSER I VADEHAVET – VADEHAVET VERDENSARV


FISK I VADEHAVET Vadehavet er opvækstområde for flere arter af fisk. ­Rødspætten gyder om vinteren i de frie vandmasser ­sydvest for Vadehavet, hvorfra havstrømmene fører larverne ind i Vadehavet. Her tager de i de første to til tre år af deres liv for sig af det store fødeudbud, indtil de begiver sig mod Nordsøen. Også tunge og sild gør brug af Vade­havet som "børnehave". Sandorm udgør en vigtig del af føden for fiskene, og når sandormene med enden ude af røret afsætter deres ekskrementhobe, er de særligt udsatte. Det udnytter fiskene, men sandormens bagende er sådan indrettet, at den falder af, hvis en fisk skulle få fat på den. Den atlantiske laks gyder i flere af de store vand­løb, der løber ud i Vadehavet (bl.a. Varde Å og Ribe Å), og Vadehavet har en meget vigtig funktion for disse fisks livscyklus. Laksen er, hvad man kalder anadrom, hvilket betyder, at en del af dens livscyklus fore­går i ferskvand og en del i saltvand. Laksens liv begynder i ferskvand, men når den er imellem et til tre år gammel vandrer den ud mod havet. Den ændrer sin fysiologi, så den kan tåle livet i høje salt­koncentrationer – en proces man kalder smoltificering (Fast Jensen, L., 2016). Når laksen har været i havet i nogle år, vender den hjem til det vandløb, hvor den kom fra, for selv at gyde. I dag hjælper man den oprindelige bestand af laks ved at ­indfange vilde laks og udsætte yngel i de åer, hvor moder/fader fiskene kom fra. Fiskere kan derfor opfiske både vilde laks og udsatte laks, men begge typer er ­genetisk set oprindeligt fra det vandløb, hvor de fanges op. Laksen er fredet, men der er en kvote, der må ­hjemtages hvert år. Sygdomme, forurening, spærringer og opstemninger påvirker laksebestanden negativt (Koed, A. et al., 2017).

1. Sild 2. Laks 3. Rødspætte 4. Lakseyngel.

KOMPENDIE #3: ØKOSYSTEM

11


12

OPLEVELSER I VADEHAVET – VADEHAVET VERDENSARV


Barsk

Vaden er et barsk levested for rodfæstede planter.

VADEHAVETS PLANTER Når der tales om Vadehavet, er fokus oftest på fuglene, men sjældent på vegetationen og smådyrene. Vaden er et barsk levested for dyr, men i særdeleshed for planterne. Vandets saltindhold (saliniteten) i Vadehavet ligger på 27–35 promille (g./liter havvand). Visse steder er vaden så høj, at vegetation kan rodfæste sig, men saltindholdet er så højt, at kun ganske få arter kan klare sig, særligt kveller og spartina. I perioder med høj sol, vil fordampningen af vand medføre, at saltkoncentrationen kan være markant højere end 35 promille. Disse planter har fysiologiske tilpasninger, der gør, at de enten kan fortynde saltet eller udskille det. I området, hvor vaden går op i forlandet/marsken, kan man finde planter som annelgræs, tætblomstret hinde­ bæger, strandasters, stilkløs kilebæger og strandmalurt. Disse planter er også hårdføre, men ­mindre tolerante over for høje saltkoncentrationer. Og uden marskvegetationen ville lagunernes middelvanddybde øges betragteligt, da planterne beskytter aflejringerne mod erosion. Denne beskyttelse er stort set total, og erosion af marsk foregår derfor kun ved kanterosion langs vandløb i marsken (loer) og erosion langs randen mod tidevandsfladerne. I en situation, hvor sedimenttilførslen kan følge med et stigende havniveau, kan marskvegetation faktisk opfattes som en trussel mod stabiliteten af tidevandsområder – forstået på den måde, at vegetationen under gunstige forhold kan brede sig ud over vadefladerne. (Geoviden, 2005)

1. Vadegræs – spartina 2. Kveller 3. Strandtrehage 4. Trådalge 5. Saltmarsk

KOMPENDIE #3: ØKOSYSTEM

13


14

OPLEVELSER I VADEHAVET – VADEHAVET VERDENSARV


Om Vadehavet

Området er et centralt sted for trækfugle, og Vadehavets økosystemer opretholder dyrebestande ud over egne grænser.

BIOLO IEN I VE R DENSARVS KR ITERIERNE Den biologiske del af Vadehavet er grundlaget for to af de kriterier, Vadehavet er udpeget på, nemlig kriterie 9 og 10.

Kriterie 9

Kriterie 10

"Vadehavet er et fremragende eksempel, som ­repræ­senterer betydningsfulde pågående økologiske ­eller bio­logiske processer i fremvæksten og udviklingen af økosystem og samfund af planter og dyr på land­ jorden, i ferskvand, ved kysten eller i havet."

"Vadehavet indeholder de vigtigste og mest betydningsfulde naturlige leveområder for stedsegen bevarelse af biologisk mangfoldighed, inklusive områder, som ­indeholder truede arter, som har særlig universel værdi fra et videnskabeligt eller bevaringsmæssigt ståsted."

ØKOLOGISKE PROCESSER

Vadehavet omfatter nogle af de sidste tilbageværende naturlige storskala tidevandspåvirkede økosystemer, hvor naturlige processer fortsat fungerer stort set uforstyrret.

Er det samspil, der findes imellem de organismer, der findes i et givent økosystem. Det vil sige døde såvel som levende.

EVOLUTION BIOLOGISKE PROCESSER

Er de egenskaber, der er nødvendige for, at en o­ rganisme kan gennemføre sin livscyklus (leve og ikke kun over­leve).

Er et andet ord for den udvikling, der sker med en population over tid. BIODIVERSITET

ØKOSYSTEMET

Er et afgrænset område i naturen, hvor der sker et sam­spil mellem levende organismer og deres omgivende miljø.

Er et andet ord for biologisk mangfoldighed/artsrigdom. Dets geologiske og geomorfologiske kendetegn er tæt sammenknyttet med biofysiske processer og giver et uvurderligt indblik i den dynamiske tilpasning, som kystområder oplever i forhold til globale forandringer. Der er et væld af overgangszoner mellem land, hav og ferskvand, hvilket er grundlaget for artsrigdommen i området. Produktiviteten af biomasse i Vadehavet er en af de højeste i verden, hvilket ses mest markant i antallet af fisk, skaldyr og fugle, der understøttes af området. Området er et centralt sted for trækfugle, og Vade­havets økosystemer opretholder dyrebestande ud over egne grænser.

1. Spættede sæter på højsand 2. Stor fugleflok foran diget 3. Havørn under landing.

KOMPENDIE #3: ØKOSYSTEM

15


Formålet med kompendiet

Kompendie

ØKOSYSTE M

OPLEVELS

VADEHAVET

ER I VADEHA VET

VERDENSAR V

At klæde læseren på til at videreformidle, hvad økologiske og biologiske processer er, hvordan Vadehavets økosystem er opbygget, og hvilke mest almindelige/særlige planter og dyr der findes i området, og bidrager til udnævnelse af Verdensarv.

TAK FOR LÅN AF FOTOS John Frikke, Lars Gejl, Tandrup Naturfilm, Ditte Hviid, A. Schnabler, Colin Seymour Jr., Nationalpark Vadehavet, Rigsfællesskabets Verdensarvssteder, Miljø- og Fødevareministeriet – Naturstyrelsen, Fiskeri- og Søfartsmuseet, diverse stock-portaler med flere.

Kompendie

LANDSKAB

EHAVET

OPLEVELSER I VAD RV VADEHAVET VERDENSA

Kompendie

UNESCO

REFERENCER Marine Biology, Function, biodiversity, Levinton, J. S., 2001, Oxford university press Naturen i Danmark- Havet. Bentsen, J. et al. 2006, Gyldendal Algae, Grahamm Linda; Wilcox Lee W. 2000, Prentice-Hall Hav- og fiskeribiologi, Madsen, Siz, 2008, Fiskericirklen Vadehavets formidlerforum, 2015, Det store spisekammer Laksens Liv, Fast Jensen, Lasse; Svendsen, Jon C., 2016, ­ Fiskeri- og Søfartsmuseets forlag GeoViden 2005 (3), 2009 (1) Status for laksen i Danmark National forvaltningsplan for laks 2017, Koed, A. et al., 2017, DTU Aqua Rapport nr. 322-2017. UNESCO Verdensarv

http://whc.unesco.org/ Søg: World heritage list Søg: Wadden sea OPLEVELSER I VADEHAVET

VADEHAVET VERDENSARV

Natura 200 områderne

https://mst.dk Søg: Natura 2000 Laks, udsætninger & spærringer

https://www.youtube.com Søg: Laksens rejse i Varde Å – part 2

KIRKogKLOGT.dk

Oplevelser i Vadehavet - Vadehavet Verdensarv #3  

Bliv klædt på til at videreformidle hvad økologiske og biologiske processer er, hvordan Vadehavets økosystem er opbygget og hvilke meste alm...

Advertisement