Page 1

Kompendie

LANDSKAB

OPLEVELSER I VADEHAVET VADEHAVET VERDENSARV


2

OPLEVELSER I VADEHAVET – VADEHAVET VERDENSARV


Landskabets udvikling

Lige nu betyder Rømødæmningen rigtig meget for, hvordan landskabet udvikler sig omkring den, men om 13.000 år er den formodentligt ikke længere så vigtig.

BETRA TNIN E R OM TID O R UM Når vi skal forsøge at forstå et landskabs udvikling, er det vigtigt både at tage det korte og det lange tids­ perspektiv i betragtning. Jorden er ca. 4,6 milliarder år gammel, og det er der ingen – ikke engang geologer – der rigtig kan forholde sig til. Vi ved, at dinosaurerne uddøde for ca. 65 millioner år siden, hvilket også er ­rigtig lang tid siden. For ca. 13.000 år siden toppede ­sidste istid, og i 1948 var Rømødæmningen færdig­ bygget. Disse eksempler har alle haft en betydning for Vade­havets udseende – lige nu betyder Rømødæmnin­ gen rigtig meget for, hvordan landskabet udvikler sig omkring den, men om 13.000 år er den formodentligt ikke længere så vigtig. Det rum, vi vælger at betragte, er også vigtigt at blive enige om. Nogle gange giver det mening at se på bølge­ ribber på vadefladen, og andre gange skal Vadehavet blot betragtes som en del af Nordatlanten.

Hvordan ser man på landskaber?

Den geologiske cyklus Den geologiske cyklus beskriver, hvordan bjerge ­ned­brydes og (gen)opbygges over tid. De processer, der foregår på jordens overflade, er illustreret i Figur 1. Du kan både putte et sandkorn, en klit, Fanø eller hele Vadehavet ind i modellen, for i bund og grund giver det mening at opfatte landskabselementer som depoter af materiale, der over tid kan variere i størrelse og placering. Et godt eksempel er en strand, hvor bølger sætter strand­ sandet i bevægelse (erosion og transport). De enkelte sandkorn flyttes længere ned af kysten til et sted med læ (aflejring), dvs. der er fjernet materiale fra ét depot og tilført materiale til et andet. Figur 1.

Erosion

TRansport

Aflejring

Landskaber kan analyseres for at "forstå eller planlægge dets indhold, udformning og anvendelse" (Stahlschmidt & Nellemann, 2009). Når noget skal analyseres, gøres det for at kunne drage konklusioner ved at betragte og sammenligne dets mindre bestanddele.

1. Store mængder sandkorn transporteres fra nord mod syd i den danske del af Vadehavet. Skallingen i nord bliver hvert år mindre, og Rømø i syd vokser år for år. Stranden på Rømø bliver bredere, og nye klitrækker opstår når sandet fyger sammen og vegetationen får fæste 2. Med udnævnelsen til UNESCO Verdensarv er landskabet i Vadehavet kommet i samme liga som fx den smukke Ha Long Bugt i Vietnam.

KOMPENDIE #2: LANDSKAB

3


Geomorfologi

Læren om, hvordan landskabet ser ud, hvordan det er sammensat og hvordan det ændrer sig med tiden.

EOLO IEN I VE R DENSARV-

KRITERIERNE

Den geologiske del af Vadehavet er grundlaget for to af de kriterier, Vadehavet er udpeget på, nemlig Kriterie 8 og 9.

Kriterie 8 "Et fremragende eksempel på hovedperioder i jordens historie, inkluderet bevis for liv, betydnings­ fulde ­pågående geologiske processer i udviklingen af land­former, eller betydningsfulde geomorfe- eller fysio­ grafiske kendetegn."

PÅGÅENDE GEOLOGISKE PROCESSER

Landskabet påvirkes hele tiden af solens energi gennem fx regn, vind, tørke og frost. Det lokale klima bestemmer, hvilke processer der har størst betydning på landskabet. I verdensarvsområdet Ilulissat Fjorden (Grønland) sætter gletsjerne et stort aftryk på land­skabet, mens Vadehavet domineres af vindens og tidevandets kræfter. GEOMORFE KENDETEGN

Kriterie 9 "Et fremragende eksempel som repræsenterer betydningsfulde pågående økologiske eller biologiske processer i fremvæksten og udviklingen af økosystem og samfund af planter og dyr på landjorden, i ferskvand, ved kysten eller i havet."

Betydningsfulde stadier i jordens historie Geologer har opdelt Jordens historie i forskellige stadier (enheder), kaldet æraer, perioder og epoker. Tids­enhederne er ofte defineret ud fra, hvilke fossiler der findes i de jord/klippelag der er afsat i perioden. "Dinosaur­perioden" kaldes fx for Mesozoikum, som opdeles i epokerne Trias, Jura og Kridt. Livets historie kan i denne sammenhæng opfattes som geologiske lag med fossile planter og dyr, men dette er ikke særlig relevant for Vadehavet.

4

OPLEVELSER I VADEHAVET – VADEHAVET VERDENSARV

Geomorfologi er læren om, hvordan landskabet ser ud, hvordan det er sammensat, og hvordan det ændrer sig med tiden. FYSIOGRAFISKE KENDETEGN

Fysiografi er beskrivelsen af fysiske mønstre, fx ­klima­ bælter, havstrømme, bjergkædedannelser m.v. Klimaet har betydning for, hvilke forvitringsprocesser der er dominerende, især mængden af nedbør og ved hvilken temperatur processerne foregår. Kemisk forvitring foregår fx hurtigere ved høje temperaturer, mens frost/ tø-processer foregår hyppigere i kolde klimaer.


1. Det skal være et fremragende eksempel på hovedperioder i Jordens historie, og inkludere et bevis for liv, betydningsfulde pågående geologiske processer i udviklingen af landformer, eller have betydningsfulde geomorfe eller fysiografiske kendetegn. Her er det Jurassic Coast i Sydengland 2. Det lokale klima bestemmer, hvilke processer der har størst indflydelse på landskabet. Her Ilulissat Fjorden (Grønland),z hvor gletsjerne sætter et stort aftryk på landskabet 3. Stevns Klint er verdensarv, da man her kan finde spor fra afslutningen på Mesozoikum – dvs. det meteornedslag, som førte til global massedød for 65 millioner år siden.

KOMPENDIE #2: LANDSKAB

5


VADE HAVET O KR ITE RIE 8 Vadehavet er en kystlinje under opbygning, som er uden sidestykke i omfang og mangfoldighed. Det er karakteriseret ved at være et vade- og barriere­ system, der næsten udelukkende er påvirket af tidevan­ det og kun i mindre grad fra vandløb. Det er også et fremragende makroskala-eksempel på udviklingen af en sandbarrierekyst i et tempereret klima og under forhold med stigende havniveau. Naturlige højdynamiske processer kan forløbe ubrudt i størstedelen af området, hvilket skaber barriereøer, dyb, vader, loer, saltmarsk og andre kyst og sedimentære landskabselementer. I tabellen er det forsøgt at opdele denne tekst og ­markere, hvilke af Kriterie 8’s egenskaber, der kan ­refereres til. Hver af egenskaberne og hvordan ­Vade­havet opfylder dem, gennemgås.

6

OPLEVELSER I VADEHAVET – VADEHAVET VERDENSARV


UNESCO

Vadehavet er en kystlinje under opbygning, som er uden sidestykke i omfang og mangfoldighed.

Betydningsfulde stadier

Livets historie

Geologiske processer

Geomorfe kendetegn

Fysiografiske kendetegn

Vadehavet er: En kystlinje under opbygning … som er uden sidestykke i omfang og mangfoldighed

Det er karakteriseret ved at være: Et vade- og barrieresystem der næsten udelukkende er påvirket af tidevandet … og kun i mindre grad fra vandløb

Det er også et fremragende: Makroskala-eksempel på udviklingen af en sandbarrierekyst … i et tempereret klima … og under forhold med stigende havniveau Naturlige højdynamiske processer kan forløbe ubrudt i størstedelen af området … hvilket skaber barriereøer, dyb, vader, loer, saltmarsk og andre kyst og sedimentære landskabselementer.

1. Landskabet i Vadehavet er under konstant forandring. På indersiden af Skallingen aflejres sediment to gange i døgnet ved hver højvande. Efterhånden opbygges nyt landskab, når de salttålende planter får fæste 2. To gange i døgnet strømmer millioner af kubikmeter tidevand ind i Vadehavet og aflejrer tonsvis af sediment. Det skaber dynamik i landskabet.

KOMPENDIE #2: LANDSKAB

7


BETYDNIN SFULDE

STADIER I JORDENS HISTORIE Vadehavet er et holocænt kystlandskab, dvs. dannet i perioden siden sidste istid og er derfor geologisk set et ungt landskab. På trods af sin unge alder er Vadehavet stadig geologisk interessant, idet området er under stadig opbygning og udvikling. Derfor er Vadehavet et geologisk observatorium, hvor vi med nutidens øjne kan se og forstå processer, som også skete for millioner af siden.

Geologiske processer At Vadehavet næsten udelukkende er påvirket af tide­ vandet er vigtigt at bide mærke i. Vadehavets øers og vadefladers rumlige placering skyldes, at tidevandets ind- og udgående strømme nedbryder, transporterer og aflejrer materiale fra Nordsøen. Rundt om i verden finder man oftest vadesystemer i nærheden af større floders udløb, dvs. de er opbygget af flodbårne sedimenter. Et stigende havniveau er ikke en geologisk proces som sådan, men det har haft den betydning, at grænsen mellem hav og land har flyttet sig siden afslutningen på sidste istid. Vind, strøm og bølger har derfor kunnet aktivere nye sedimentdepoter, i takt med at vandstanden steg. "Naturlige højdynamiske processer" er processer uden menneskelig indflydelse (jf. naturlige). Dynamisk skal forstås som noget, der ændrer sig, og i landskabs­ sammenhæng er det formerne, der ændres på. En høj­ dynamisk proces er derfor en formgivende kraft, der kan ændre på landskabet indenfor en kort geologisk periode, fx vinden og vandet.

8

OPLEVELSER I VADEHAVET – VADEHAVET VERDENSARV

Geomorfe kendetegn Vadehavet er indskrevet som verdensarv, fordi det er et makroskala-eksempel. Området kan betragtes som en helhed – ét vadesystem – på ca. 11.500 kvadratkilo­ meter. Helheden består dog som tidlige nævnt af mindre elementer, fx barriereøer, dyb, vader, loer, saltmarsk og andre kyst og sedimentære landskabselementer. Barrieresystemer – eller rettere barriereøsystemer – ­optræder ved bløde kyster på alle breddegrader. Barriere­øer kan opstå ud for kyster, som tilføres ­tilstrækkeligt ­sediment. Sedimentet aflejres som revler eller sandbanker, som sidenhen, under de rette ­omstændigheder, vokser til egentlige øer. Øerne skaber læ i lagunen mellem øen og fastlandet og ligger derfor som barrierer mellem land og hav. Skallingen er i øvrigt en barrierehalvø – på dansk også kaldet en odde. I det store hele er Vadehavet under opbygning, idet materiale fra Nordsøen og vadehavsøerne transporteres af tidevand og bølger ind bag barriereøerne, hvor det aflejres. De danske vadehavsøers kyster er prograderen­ de – dvs. der tilføres mere materiale, end der fjernes. Derfor oplever vi, at strandene på Fanø og Rømø vokser i bredden, ligesom Koresand ud for Mandø vokser i areal. Nordsøkysterne på de nedre vestfrisiske (nederlandske) og øverste østfrisiske (tyske) vadehavsøer tilføres dog mindre materiale end der fjernes, dvs. øernes er under nedbrydning Til trods for at vi siger, at Vadehavet er under o­ pbygning, så kan kysten lokalt være under nedbrydning, fx på bølge­­ påvirkede kyster, ved åernes udløb osv. Enkelt­stående begivenheder som kraftige og langvarige vinde kan også nedbryde kysten, hvor den i det daglige ellers opbygges. Når man siger, at Vadehavet er uden sidestykke i ­omfang, skyldes det, at vadefladerne kan betragtes som én


Defination

sammenhængende helhed. Andre steder i verden ligger vadefladerne mere spredt fra hinanden og påvirker ikke nødvendigvis hinanden, fx som i den koreanske Getbol.

Et "system" skal her forstås som en mængde landskabselementer (vader, priler, loer, osv.), der tilsammen kan opfattes som en helhed. Helheden/systemet påvirkes af ydre kræfter som vind og bølger. De enkelte landskabselementer kan påvirke hinandens udvikling, fx ved at danne læ.

Vadehavsområdet er derfor et godt sted at studere, hvordan store sammenhængende naturområder udvikler sig med tiden, da man indenfor verdensarvsudpegningen kan finde alle stadier indenfor landsskabsopbygning og -nedbrydning. Eksempelvis nedbrydes klit- og marskom­ råder af både vind og bølger, men der foregår også en foryngelsesproces, når nyt materiale aflejres. At Vadehavet er landskabsmæssigt mangfoldigt betyder, at her finder man mange forskellige landskabselementer, som optræder i kyst- og tidevandsområder.

1. Barierreøer opstår ud for kyster som tilføres tilstrækkeligt sediment. Revler opbygges af sandkorn og bliver til ny strand på ydersiden. På indersiden skaber øerne læ og her aflejres den finere sediment, som skaber de store arealer med slikvade.

KOMPENDIE #2: LANDSKAB

9


10

OPLEVELSER I VADEHAVET – VADEHAVET VERDENSARV


Landskabet

Vadehavet har utallige eksempler på, at ændringer i landskabet falder sammen med ændringer i biologien.

Fysiografiske kendetegn og kriterie 9 Vadehavet ligger i den tempererede klimazone, hvor vi har varme somre og kolde vintre, hvilket naturligvis har betydning for, hvilke planter og dyr der lever i området. Klimaet har ligeledes en betydning for fordelingen af vind og nedbør.

Kriterie 9 "… et fremragende eksempel som ­repræsenterer betydningsfulde pågående økologiske ­eller biologiske processer i fremvæksten og udviklingen af økosystem og samfund af planter og dyr på land­ jorden, i ferskvand, ved kysten eller i havet."

bundens næringsniveau, fugtighed, om der aflejres fint eller groft materiale, m.v. Der er altså et rigt udvalg af levesteder for Vadehavets dyr og planter, og de fleste arter er tilpasset ganske bestemte miljøer. Hvor disse levesteder optræder, finder man ofte dyrene og/eller planterne i store mængder.

Kriteriet lægger altså vægt på det biologiske, mens kompendiet her jo handler om Vadehavets landskab. Hvorfor vi så skal bruge spalteplads på Kriterie 9 her, forklares i udpegningsgrundlagets andet afsnit:

Vadehavets organismer er tilpasset til dette konstant skiftende landskab, men både dyr og planter kan påvirke deres omkringliggende miljø ved at opretholde eller omdanne omgivelserne. Et plantedække har fx stor betydning for, hvor modstandsdygtig marsk og klitter er overfor erosion, og planterne medvirker endda til at opbygge landskabet ved at indfange sediment. Hermed øges overfladens niveau, hvilket kan føre til ændringer i vegetationens sammensætning, hvilket igen medfører en øget aflejring.

"Dets geologiske og geomorfologiske kendetegn er tæt sammenknyttet med biofysiske processer og giver et uvurderligt indblik i den dynamiske tilpasning, som kyst­ områder oplever i forhold til globale forandringer …".

Et andet godt eksempel er blåmuslinger, hvis faste ­banker har stor indflydelse på tidevandsfladernes ­morfologi. Bankerne stabiliserer sedimentet, forhindrer erosion og opfanger samtidig sedimenter.

Allerede i første sætning slås tonen an, og der sættes her en meget klar forbindelse mellem Vadehavets landskabsudvikling og biologi.

Mange af de bunddyr, der lever på og i vadefladerne, har den modsatte effekt. Bunddyrene gør vadefladen mere udsat for erosion ved at omarbejde sedimentet ­(bioturbation), fx ved at grave gange.

Vadehavets landskabsudvikling er i høj grad drevet af fysiske processer, men med et betragteligt bidrag fra dyr og planter. De fysiske processer skaber et varieret landskab med mange gradienter, fx gående fra det våde til det tørre, fra højt til lavt, eller fra sedimentation til erosion. Dette har direkte indflydelse på jord-/hav­

Vadehavet har derfor utallige eksempler på at ændringer i landskabet falder sammen med ændringer i biologien.

1. Tidevandet og transporten af sediment er den overvejende grund til at landskabet i Vadehavet er under konstant forandring. Men også dyr og planter bidrager, fx en blåmuslingebanke, der opfanger og fastholder sediment, hvorved landskabet opbygges 2. Kveller er en af de mange salttålende planter i Vadehavet. Planten kan holde til at blive dækket af salt tidevand ved højvande to gange i døgnet 3. Klitter under nedbrydning af vind og bølger. Sandmængderne transporteres videre af strøm og bølger og aflejres andre steder i Vadehavet.

KOMPENDIE #2: LANDSKAB

11


Kompendie

LANDSKAB

Formålet med kompendiet

At klæde læseren på til at videreformidle, hvad landskabsmæssige processer er, hvordan vadehavets landskab er opbygget samt, hvilke egenskaber der er med til at udpege Vadehavet som verdensarv. Kompendiet er et supplement til kompetencemodul 2: Det dynamiske landskab

OPLEVELS

VADEHAVET

ER I VADEHA VET

VERDENSAR V

Kompendie

UNESCO EHAVET

OPLEVELSER I VAD RV VADEHAVET VERDENSA

TAK FOR LÅN AF FOTOS John Frikke, Lars Gejl, Tandrup Naturfilm, Ditte Hviid, A. Schnabler, Colin Seymour Jr., Nationalpark Vadehavet, Rigsfællesskabets Verdensarvssteder, Miljø- og Fødevareministeri­ et – Naturstyrelsen, Fiskeri- og Søfartsmuseet, diverse stock-portaler med flere.

Kompendie

ØKOSYSTEM REFERENCER Naturen i Danmark – Havet. Bendtsen et al. 2006, Gyldendal. UNESCO Verdensarv

OPLEVELSER I VADEHAVET

VADEHAVET VERDENSARV

http://whc.unesco.org/ Søg: World heritage list Søg: Wadden sea

KIRKogKLOGT.dk

Oplevelser i Vadehavet - Vadehavet Verdensarv #2  

Bliv klædt på til at videreformidle hvad landskabsmæssige processer er, hvordan Vadehavets landskab er opbygget samt, hvilke egenskaber der...

Advertisement