Strategi for Vadehavet som Verdensarv 2016-2020

STRATEGI FOR VADEHAVET SOM VERDENSARV 2016-2020 21 April 2017

BAGGRUND

Med optagelsen af den danske del af Vadehavet på UNESCOs verdensarvsliste i 2014 og etableringen af Nationalpark Vadehavet i 2010 har naturen i den sydvestlige del af Danmark fået såvel national som international anerkendelse og opmærksomhed.

Den danske del af Vadehavet blev optaget på UNESCOs verdensarvsliste i juni 2014, dermed er hele Vadehavet, fra Den Helder i Holland til Ho Bugt i Danmark, én samlet verdensarv.

Med udpegningen som Verdensarv, har vi fået en global anerkendelse af at Vadehavet er af enestående universel værdi.

Med udpegningen følger forpligtelsen til at blive ved med, i lige så høj grad som hidtil, at passe på og værne om naturen med den enestående universelle værdi, som verdensarven har. Men statussen som verdensarv kan også få afledte effekter, fx kan den være grundlag for en bæredygtig udvikling og vækst, men også en større lokal forankring og dermed et større lokalt ejerskab til og stolthed over naturen.

”Strategi for Vadehavet som Verdensarv 20162020” er udarbejdet på initiativ af Nationalpark Vadehavet, Naturstyrelsen/SVANA Vadehavet, Sydvestjysk Udviklingsforum og de fire Vadehavskommuner (Fanø, Esbjerg, Varde og Tønder). Strategien er et direkte resultat af, at de fire initiativtagere har fået politisk mandat til at tage ansvar og initiativ i forhold til at: • Forankre verdensarven lokalt og skabe ejerskab til UNESCOs udpegning • Formidle potentialet i verdensarven • Sikre en bæredygtig udvikling og høj kvalitet • Forbinde det lokale samarbejde med samarbejdet mellem Tyskland, Holland og Danmark • Bidrage til udviklingen af den fælles Trilaterale Verdensarvsstrategi • Sikre indsigt i nye målgrupper

2

STRATEGI FOR VADEHAVET SOM VERDENSARV 2016-2020

Ud over de fire initiativtagere har et bredt udsnit af offentlige og private interessenter fra Vadehavsområdet været involveret i strategiarbejdet gennem to workshops - i april og juni 2016. Interessenterne repræsenterer eksempelvis museer og formidlingsinstitutioner, overnatningssteder, turisterhvervet, Regionen, erhvervsudvikling, øvrige myndigheder mv. ”Strategi for Vadehavet som Verdensarv 2016-2020” er således forankret hos en række væsentlige interessenter i Vadehavsområdet og er disse mange interessenters bud på en fælles retning i forhold til, hvordan de sammen vil arbejde med Vadehavet som verdensarv.

Det er vigtigt at holde for øje, at det fremadrettede arbejde med, ”Strategi for Vadehavet som Verdensarv 2016-2020” bygger videre på det samarbejde og de aftaler der allerede eksisterer og har eksisteret i mange år omkring vadehavet både i Danmark, og internationalt. Et fortsat højt beskyttelsesniveau er for mange involverede interessenter omdrejningspunktet for strategien, og en fortsat

beskyttelse, styrkelse og udvikling af naturen i Vadehavsområdet er den grundforudsætning som fremtidige muligheder for udvikling bygger på.

Der er igennem flere år, fra flere sider, blevet arbejdet tæt og bredt sammen omkring Vadehavet og verdensarven – lokalt, regionalt, nationalt og internationalt. ”Strategi for Vadehavet som Verdensarv 2016-2020” er derfor ikke et udtryk for, at de involverede interessenter starter forfra.

Strategien er tværtimod et resultat af, at interessenterne i Vadehavet i endnu højere grad end hidtil ønsker at samarbejde om Vadehavet som verdensarv. Det handler derfor fremadrettet, i høj grad om yderligere koordinering, videns- og erfaringsudveksling og dialog. Det handler om, at fortsætte det hidtidige samarbejde på alle niveauer samtidig med, at nye initiativer igangsættes og koordineres.

Det handler også om, at bruge de muligheder som status som verdensarv giver i forhold til bæredygtig udvikling og vækst.

STRATEGI FOR VADEHAVET SOM VERDENSARV 2016-2020

3

FÆLLES RETNING I ARBEJDET MED VERDENSARV FOKUSOMRÅDER OG FORSLAG TIL INDSATSER

Hovedmålet på de to workshops, som blev afholdt i april og juni 2016, var at finde en fælles retning for de mange initiativer om Vadehavet som verdensarv.

Strategien er deltagernes bud på, hvordan vi kan sætte en fælles retning for arbejdet. Vi har valgt, at opstille 6 fokusområder for det fremtidige arbejde og har, som beskrevet herunder, udarbejdet forslag til indsatser inden for hvert af de enkelte fokusområder.

Arbejdet med udviklingen af Vadehavet som verdensarv er komplekst, da det involverer og berører rigtig mange mennesker og organisationer – i tre

4

STRATEGI FOR VADEHAVET SOM VERDENSARV 2016-2020

lande. Det betyder også, at det fremtidige arbejde med fokusområder og indsatser kræver en del koordinering på tværs af eksempelvis organisationer, myndigheder og lande. Eksempelvis arbejder Nationalpark Vadehavet gennem sit partnerprogram tæt sammen med en række virksomheder i området, hvilket også kommunerne og Sydvestjysk Udviklingsforum gør. Kommunikation og markedsføring i forhold til Verdensarven er også et af de områder, hvor vi med fordel kan nyde godt af et mere udbygget samarbejde og en mere koordineret indsats.

Fokusområde Ejerskab

1:

Det kræver ejerskab, fællesskabsfølelse og samarbejde at værne om og fremme verdensarven samtidig med, at vi ønsker udvikling af området i forhold til eksempelvis turisme lokal/regional udvikling og værdiskabelse. Det fordrer en løbende involvering af alle de mange interessenter, der er i området, og at vi deler og videreformidler de fascinerende historier, der er at fortælle om områdets rige natur- og kultur

værdier. Der er et stort behov for information om verdensarven og der er brug for formidling til alle, også til de voksne. Vi skal bygge videre på den formidling der allerede finder sted, blandt andet i Vadehavets Formidlerforum og gennem Mit Vadehav. Kulturen i vadehavsområdet er også et vigtigt ankerpunkt i forhold til ejerskab, og den synergi der kan skabes mellem kultur og natur.

I N D S AT S E R : • VERDENSARVS-VÆRTER Vi ønsker at udvikle og implementere et koncept, der gør lokale til verdensarvsværter – det gælder både borgere, foreninger og erhvervsdrivende. Det betyder også, at der vil være behov for, at der bliver arbejdet med at styrke en fælles identitet, og at der er en fælles grundhistorie, vi skal formulere, udvikle og formidle i forhold til Vadehavet som Verdensarv.

• FORMIDLING Vi mener at øget ejerskab også kan fremmes ved, at styrke det store arbejde, der allerede bliver gjort i forhold til, at formidle Vadehavet og Verdensarven.

Formidling til alle børn fra dagtilbud til og med ungdomsuddannelserne, derudover er der et behov for at tilbyde formidling til borgere, besøgende mv.

• ARRANGEMENTER DER UNDERSTØTTER FORMIDLINGEN OG EJERSKABET Vi ønsker at fremme arrangementer, som er med til at understøtte formidlingen og fremme ejerskabet ved at udbrede kendskabet til verdenarven og den unikke natur. Det er eksempelvis arrangementer som Nationalparkdagen og Marbæk-dagen. Arrangementer som også er med til at understøtte ejerskabet og det lokale engagement kunne eksempelvis være initiativer som Lammefestival og Filsø Fødevare Festival som foregår i regi af Sydvestjyske Smagsoplevelser.

STRATEGI FOR VADEHAVET SOM VERDENSARV 2016-2020

5

Fokusområde Synliggørelse

2:

Vadehavets natur er med UNESCO udpegningen internationalt anerkendt som enestående, og har global betydning for nuværende og kommende generationer. Dette udgør et stærkt udgangspunkt for en kommunikationsindsats. Verdensarven er samtidig et kompliceret ”produkt” med mange ”ejere” og mange mulige ”kunder”, hvilket gør arbejdet omkring synliggørelse til en kompliceret, mange facetteret og samtidig meget spændende opgave.

Det vil være vigtigt vi har fokus på kommunikation både ift. specifikke events og projekter, men også en mere tværgående kommunikation alt efter budskaber og målgrupper.

I N D S AT S E R :

• EFFEKTMÅLINGER

• PORTE TIL VERDENSARVEN

Vi vil bl.a. synliggøre Verdensarven ved at kommunikere resultater af konkrete effektmålinger, og på den

Vi ønsker, at etablere en række ”Porte til Verdensarven”, hvor lokale og besøgende kan få information om verdensarven, og om hvad man kan opleve og hvor man skal tage hen for at opleve Verdensarven Vadehavet.

• STØTTEPUNKTER I VERDENSARVEN

6

måde sprede de gode historier.

• MÅLGRUPPEANALYSE Vi ønsker, at der bliver gennemført en målgruppeanalyse, der således kan være medvirkede til at sikre en mere målrettet kommunikation og formidling.

Vi ønsker, at etablere en række støttepunkter, mindst 10 steder, hvor man som besøgende/borger kan opleve Verdensarven. Steder som kan være med til at fortælle den gode historie, og som kan bidrage til fortællingen om Verdensarven.

• SKILTNINGEN

Steder hvor der er information/ faciliteter til rådighed for de besøgende. Det vil derfor være oplagt, at der blandt andet bygges videre på de pladser/ støttepunkter der er etableret i forbindelse med Nationalparkens projekt friluftsturisme.

• NØGLEINFO

STRATEGI FOR VADEHAVET SOM VERDENSARV 2016-2020

Vi ønsker, at sikre en tydelig og ensartet skiltning af Verdensarven, som en del af kommunikationen til besøgende /borgere.

En produktion af infovideoer med nøgleinfo om verdensarven til eksempelvis ungarbejdere vil være en måde at klæde ungarbejderne på og samtidig medvirke til synliggørelsen. Det skal derfor undersøges, om dette er et initiativ som vil kunne anvendes.

Et sådan initiativ udarbejdes i tæt dialog med de lokale turistorganisationer og overnatningsstederne.

3:

Fokusområde Bæredygtig udvikling og turisme Turismen er et af de områder, hvor vi ser der er umiddelbare muligheder for videreudvikling, som følge af statussen som Verdensarv. Vi har i samarbejdet omkring Verdensarv Vadehavet fra dansk, tysk og hollandsk side udarbejdet og underskrevet en fælles strategi for bæredygtig turisme i Verdensarv Vadehavet. Derfor skal der fokus på bæredygtig turismeudvikling, hvor miljømæssig, økonomisk, og sociokulturel bæredygtighed vil være de bærende elementer.

Vi ser også, at der kan være andre områder, som vil kunne drage fordel af statussen som verdensarv, eksempelvis kunne der være muligheder for udviklingen af lokale virksomheder og produkter.

I N D S AT S E R : • CODE OF CONDUCT Vi ønsker, at der udarbejdes en ”Code of Conduct” for henholdsvis turister og for turismeaktører. Naturen, plante- og dyrelivet i og omkring Vadehavet er på mange måder sårbart, derfor vil vejledninger i, hvilke hensyn man bør tage, når man færdes i området, være en hjælp til at sikre en forsat beskyttelse af naturen plante -og dyrelivet. På den måde understøtter beskyttelsen også en forsat benyttelse og grundlaget for udviklingen.

• UDDANNELSE AF FORMIDLERE Vi ønsker, at se nærmere på mulighederne for uddannelse af formidlere, dette ligeledes for at sikre en høj kvalitet af formidlingen.

• UNDERSTØTTE ERHVERVSUDVIKLING Vi ønsker, at understøtte udviklingen af mindre virksomheder, især i relation til turisme og lokale fødevarer, samt udviklingen af området som verdensarvsdestination.

STRATEGI FOR VADEHAVET SOM VERDENSARV 2016-2020

7

Fokusområde Infrastruktur

4:

En velfungerende infrastruktur er af afgørende betydning for de udviklingsmuligheder, der kan ligge i statussen som verdensarv. Gæster og lokale skal kunne komme rundt – de skal kunne ”komme tæt på” verdensarven under samtidig hensyntagen til naturen. Infrastruktur er i denne sammenhæng også faciliteter i form af støttepunkter, som vil øge de lokale såvel som besøgendes muligheder for, at opleve Verdensarv Vadehavet og den unikke natur.

Derudover vil en målrettet indsats her også være medvirkende til, at man kan fremme de steder der får besøg samt skåne de steder, hvor man i højere grad ønsker at begrænse antallet af besøgende.

8

I N D S AT S E R : • PRINCIPPER FOR INFRASTRUKTUR Vi ønsker at medvirke til at der bliver udarbejdet nogle principper for infrastruktur på tværs af de fire kommuner - inklusive oplevelsesscripts, der illustrerer gæsternes og borgernes fremtidige ønskede bevægelsesmønstre, som kan være medvirkende til at gæsterne færdes der, hvor vi gerne vil have dem, og undlader at komme de steder, hvor vi ikke ønsker de skal færdes.

• BÆREDYGTIGE TRANSPORTFORMER Vi ønsker endvidere en styrkelse af bæredygtige transportformer og ruter, samt en udvikling af den rekreative infrastruktur til glæde for såvel borgere som gæster. Det betyder bl.a. udvikling af cykel- og vandreruter. Evt. etablering af busruter ud i verdenarven. Etablering af støttepunkter med faciliteter til besøgende og borgere.

Fokusområde Organisering

5:

I forbindelse med ansøgningsproceduren og den endelige udpegning af den danske del af Vadehavet som verdensarv, er der blevet nedsat såvel en styregruppe for Verdensarv og en arbejds-/projektgruppe for Verdensarv med repræsentanter fra de fire initiativtagere til indeværende strategi; De fire Vadehavskommuner, Naturstyrelsen/SVANA, Nationalpark Vadehavet, samt Sydvestjysk Udviklingsforum.

Foruden disse formelle fora er der rigtig mange andre eksisterende organiseringer/interessenter i forhold til arbejdet omkring Vadehavet og Verdensarven. Dette er en klar styrke, da det alt andet lige betyder, at der er stor interesse og flere ressourcer til at løfte opgaverne.

• Miljø- og Fødevare ministeriet • Andre ministerier og styrelser • Tyskland og Holland (Trilaterale vadehavs samarbejde)

I N D S AT S E R : • STRATEGIFORUM Vi ønsker, at der fremadrettet etableres et strategiforum bestående af deltagerne fra de to afholdte workshops i henholdsvis april og juni måned 2016.

Styregruppen for Verdensarv indkalder til dette årlige møde og udsender en dagsorden forud for mødet. Forummet ønskes udvidet med yderligere medlemmer der repræsenterer kulturen i vadehavsregionen, således at synergien mellem kultur og natur fremmes.

• Bestyrelsen og Råd • Nationalparker i Tyskland • Nationalparkpartnere

Naturstyrelsen/ SVANA

Nationalpark Vadehavet

Esbjerg, Fanø,Tønder og Varde Kommune

Sydvestjysk Udviklingsforum

• Vadehavs sekretariatet • Byråd • RuV • Andre sektorer end turisme

• Bestyrelse • Turismesektoren • Erhvervene

STRATEGI FOR VADEHAVET SOM VERDENSARV 2016-2020

9

6:

Fokusområde Dokumentation af værdiskabelse

I forhold til fremtidige diskussioner, investeringer, beskyttelses- og udviklingsinitiativer mv. er det vigtigt at kunne dokumentere effekten/resultaterne af de initiativer mv der bliver igangsat i forhold til Verdensarven

I N D S AT S E R : • ETABLERING AF BASELINE Der etableres en baseline – et udgangspunkt for fremtidige effektmålingerne. Der indsamles i flere regi allerede en stor mængde data, som med fordel vil kunne anvendes til dokumentation, og som grundlag for den ønskede baseline. Derudover skal det undersøges, hvad universiteterne evt. ville kunne bidrage med i forhold til dokumentation og dataindsamling.

• HJEMMESIDE Der ønskes etableret en hjemmeside, som samler oplysninger om, hvilke initiativer der er iværksat, hvor disse finder sted og hvem som er tovholder på de forskellige initiativer der er igangsat. Dette vil betyde, at man får et fælles punkt hvor informationerne kan videregives og samles.

10 STRATEGI FOR VADEHAVET SOM VERDENSARV 2016-2020

B A G O M S T R AT E G I F O R VA D E H AV E T SOM VERDENSARV Strategi for Vadehavet som Verdensarv 2016 – 2020 er udarbejdet på baggrund af to gennemførte workshops i foråret 2016. Med udpegningen af den danske del af Vadehavet som verdensarv i 2014 blev det politisk besluttet, at der skulle nedsættes en organisering, der skulle tage initiativ og ansvar i forhold til arbejdet med verdensarv. Styregruppen for Verdensarv har på den baggrund udarbejdet strategien for at udmønte de politiske forpligtelser.

Styregruppen består af medlemmer fra:

De fire vadehavskommuner

Projektet ”Oplevelser i Vadehavet - på tur i Verdensarven” er med til at understøtte udrulningen af, en del af de initiativer, der er beskrevet i strategien og indsatskataloget.

STRATEGI FOR VADEHAVET SOM VERDENSARV 2016-2020

11