Marint affald

Marint affald Et overblik over initiativer i den danske del af Vadehavet, samt vurdering af mulige indsatsområder for Nationalpark Vadehavet

Rapport 2022

Foto: Tønnisgård

2

Marint affald i Nationalpark Vadehavet

Indhold Baggrund for rapporten........................................................................................................................................ 5 Indledning .............................................................................................................................................................. 6 Hvad er marint affald?........................................................................................................................................ 6 Kilder til marint affald......................................................................................................................................... 6 Hvorfor er marint affald et problem?................................................................................................................... 7 EU Havstrategirammedirektivet......................................................................................................................... 11 Myndighedshåndtering af marint affald i Danmark............................................................................................ 11 Marint affald i Vadehavet.................................................................................................................................. 11 Indsatser for bekæmpelse af marint affald........................................................................................................ 12 Internationale/Nationale indsatser..................................................................................................................... 13 Naturstyrelsens indsatser................................................................................................................................... 15 Kommunale indsatser (Vadehavskommuner)..................................................................................................... 16 Opsamling ............................................................................................................................................................ 19 Anbefalinger til mulige opgaver fremadrettet.................................................................................................. 21 Baggrundslitteratur............................................................................................................................................. 23

Marint affald i Nationalpark Vadehavet Rapport udgivet af: Nationalpark Vadehavet Havnebyvej 30 DK-6792 Rømø Tlf. +45 7254 3634 www.nationalparkvadehavet.dk vadehavet@danmarksnationalparker.dk

Spørgsmål til rapporten rettes til: Xenia Salomonsen xemsa@danmarksnationalparker.dk Udgivelsesår: 2022 Forsidefoto: Carsten Pedersen Design og layout: Kirk & Kløgt, Ribe

Marint affald i Nationalpark Vadehavet

3

Foto: Tønnisgård

4

Marint affald i Nationalpark Vadehavet

Baggrund for rapporten Denne rapport er udarbejdet med det formål at skabe et overblik over indsatserne inden for marint affald i den danske del af vadehavsområdet.

Arbejdet med bekæmpelse af marint affald sker på mange niveauer, både internationalt og nationalt.

Da omfanget strækker sig fra alt fra politiske bekendtgørelser om begrænsninger af mikroplast i kosmetik, til turisten der samler skrald op på sin ferie, er emnet stort og omfangsrigt, og der igangsættes mange konkrete initiativer og ny forskning på området.

Det betyder, at der i rapporten vil kunne mangle nogle indsatser, da der kontinuerligt dukker nye aktiviteter op. Ligesom Vadehavskommunerne får henvendelser om marint affald, modtager nationalparksekretariatet også henvendelser

om aktiviteter, der har fokus på emnet – enten i form af ønske om tilskud, partnerskaber eller konkrete projekter.

Nationalparksekretariatet modtager også henvendelser fra besøgende som vil vide, hvordan de kan hjælpe.

I denne rapport vil fokus være på det synlige marine affald, altså det vi finder på strandene og ser flyde rundt i havet.

Fokus vil særligt være på plastik og der vil som udgangspunkt ikke fokuseres på mikro- og nanoplastik. Dog er det vigtigt at huske på at alt marint affald med tiden nedbrydes til mindre partikler der har stor indflydelse på vores liv og fremtidige generations liv. Alle dyr får fx. plastik partikler i kroppen med den luft, vi indånder, og den mad vi spiser og drikker. Partiklerne kan besidde nogle kemiske egenskaber, der kan ændre os og vores omgivelser.

Plan for Nationalpark Vadehavet 2019–2024 INDSATSOMRÅDE 1 NATUR OG LANDSKAB: Regulering af invasive arter I nationalparkplanen fremgår det at: ”Marint affald og andre initiativer Flere og flere har fået øjnene op for og er bekymrede for de store mængder af plastik og andet marint affald, der findes i verdenshavene og således også i vadehavsområdet. Lokale borgere og skoler er begyndt at indsamle affald, naturvejledere laver ture ud at samle skrald med børn og voksne, og nationale og internationale organisationer med fokus på problemstillingen vokser i medlemstal. Nationalparkfonden vil i den kommende planperiode skabe et overblik over indsatserne i vadehavsområdet. Dernæst skal det afklares, om der er basis for at bringe aktørerne sammen – KIMO18, kommuner, Naturstyrelsen og andre interessenter, og om der kan skabes et samarbejde, som understøtter indsatser, uden at nationalparken involveres i en koordinerende funktion eller driftsopgaver.”

(Plan for Nationalpark Vadehavet 2019–2024, side 35)

Marint affald i Nationalpark Vadehavet

5

Indledning Hvad er marint affald?

OSPAR-kommissionen definerer marint affald som:

ranging from 1 μm to 5 mm, of either primary or secondary manufacturing origin, which are insoluble in water” (Frias & Nash, 2019)

“ … Ethvert holdbart, fremstillet eller bearbejdet solidt materiale der er kasseret, bortskaffet eller efterladt i det marine eller kystnære miljø” (OSPAR kommissionen, 2017).

I nedenstående (Figur 1) ligger mikro­ plast i størrelse fra næsten ikke synlig til ikke synlige.

OSPAR navnet kommer fra Oslo og Paris Konventionerne (‘OS’ for Oslo og ‘PAR’ for Paris). Oslo Konvention (1972) imod dumpning af forurening i havet og Paris konventionen (1974) inddrog land baserede kilder til marin forurening samt offshore industri.

Marint affald stammer udelukkende fra menneskelig aktivitet. En del kommer fra aktiviteter på/i havet, men omkring 80 procent stammer fra aktiviteter på land. Herfra føres en stor del via vandløb ud i havet.

Marint affald omfatter både elementer der kan ses med det blotte øje, og det der er så småt, at det betegnes som mikroplast, herunder fx plastgranulat der kan købes i handlen, mikroplast der bruges i såsæd, kosmetik1 osv.

“Microplastics are any synthetic s­ olid particle or polymeric matrix, with regular or irregular shape and with size

Kilder til marint affald

Figur 2 illustrerer, hvor mange tons plastik der føres i havet om året, og hvorfra det kommer.

Figur 3 illustrerer beliggenheden af de vandløb, hvor den største tilførsel af marint affald stammer fra.

Der er mange forskellige årsager til at affald ender i havet. Følgende er en del af dem:

Figur 1 Forskel på synlig og usynlig plastik (Seak at risk, 2021)

Makroplastik

Mesoplastik

Stort mikroplastik

Småt mikroplastik

Nanoplastik

m

cm

mm

um

nm

Fra 1. juli 2020 forbud i Danmark mod import og salg af kosmetiske produkter, som afrenses, der indeholder mikroplast i en koncentration på 0,01 % eller derover. (Mikroplastbekendtgørelsen, BEK nr. 655 af 19/05/2020)

1)

6

Marint affald i Nationalpark Vadehavet

• Dårlig ledelse i industrien (herunder dårlig produktdesign) • Dårlig affaldshåndtering og infrastruktur2 • Kloakrester • Affald smidt i byer • Tabt fiskeudstyr • Ting tabt/smidt overbord fra skibe • Affald smidt på stranden • Samfundsmæssig ignorance (ofte som følge af manglende viden – “Brug og smid væk”-kultur)

Som det ses på figur 4, opskylles store mængder af plastik også i Europa. Det, der ikke er kommet til Vadehavet fra land, bliver ført hertil med havstrømme.

Marint affald, der ender på vadehavskysten stammer særligt fra floderne Seinen i Frankrig og Themsen i England.

Hvorfor er marint affald et problem?

Marint affald udgør et stort problem økonomisk, helbredsmæssigt og miljømæssigt. Strandrensning, net­rensning, materiel skade (herunder skader på

skibsskruer) og afledte effekter på turismen som følge af affald på strandene, koster hvert år samfundet mange penge. Ud over de hygiejniske og visuelle årsager til at fravælge at besøge områder, hvor der ligger meget affald, udgør affaldet (herunder plastik) et sundheds- og miljømæssigt problem.

Nedbrydning af plastik udvikler partikler, der med tiden ender i vores fødekæder (herunder vores grundvand) eller bæres med luften rundt. Forskning viser, at små plastikpartikler i højere grad binder sig til øvrige suspenderet partikler i

Figur 2 Masse af plastik i floder og åer tons/år (Lebreton et al., 2017)

Figur 3 Floder (1656) der er ansvarlige for 80 % af plastik, der kommer til havet MT = Metric tons P(E) Fraktion = Sandsynlighed for emission (Meijer et. al, 2021)

2)

UN- Environment programme.

Marint affald i Nationalpark Vadehavet

7

vandsøjlen, hvilket skaber tungere/større partikler, der hurtigere synker til bunds.

I Vadehavet betyder det, at der deponeres mere plastik i marsken og sedimentet (Joest Andersen et. al., 2021).

Det er endnu usikkert, hvilke langvarige konsekvenser og afledte effekter der er ved at organismer udsættes for plastik.

Vi ser, at dyr fanges i, spiser og kvæles i plastik, ligesom rester af plastik kan sive ud i miljøet og herved forårsage skade. Men der er også mistanke om, at nanopartikler kan have konsekvenser for dyr – herunder menneske, i og med at disse partikelstørrelser kan optages i tarmen.

Der er mange initiativer, der gøres for at finde løsninger for plastikproblemet, fra indsamling med skibe som Mobula 83 til innovative metoder tættere på affaldskilden som ’The Great Bubble Barrier’4, der samler affald ind ved hjælp af boblegardiner ved floder/åer.

I rapporten ”Mængder, sammensætning og trends i udviklingen af marint affald på danske referencestrande” udgivet af DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi i 2019 fremgår det, at det meste marine affald fundet ved Nymindegab (tættest på Vadehavet) består af syntetisk polymer/plast (Figur 5).

Figur 4 Hvor i Europa det marine affald ender (Ramiro Neves, 2021).

3) 4)

8

https://www.theseacleaners.org/news/the-mobula-8-reveal-a-new-step-forward-for-the-seacleaners/ https://thegreatbubblebarrier.com/

Marint affald i Nationalpark Vadehavet

Ren Strand Fanø. Foto: Nationalpark Vadehavet

Marint affald i Nationalpark Vadehavet

9

Figur 5 Mængder og materialesammensætning af affald fra danske referencestrande for perioden 2015–2019

Antal affaldsstykker pr. 100 m strand

(Feld L, Metcalfe RA & Strand J. 2019)

b ga

en N

ym

in

Sk

de

ag

ak La

ng

er

ng ni ed Br e

ild Ro

sk

fo Ko

Po

m

ed

le

sE

na

kk

ng

e

e

Glas / keramik Metal Forarbejdet træ Papir og pap Tøj / tekstil Gummi Syntetiske polymerer / plast

Tabel 1 Stk. affald pr. 100 m. strandstrækning ved Vadehavet i årene 2009–2014 (udregnet ved brug af ‘Litter Analyst’) (Fleet et. al, 2017)

Materiale/benyttelse

Total antal enheder rapporteret 2006–2014

Andel 2009–2014 i%

Andel 2002–2008 i%

Plastik / polystyren

23.191

82,3

75,3

Metal

1.268

4,5

2,4

Glas

1.163

4,1

5,4

Gummi

897

3,2

3,0

Træ

838

3,0

8,3

Papir / pap

365

1,3

3,2

Sanitære artikler

193

0,7

0,6

Tøj / tekstil

147

0,5

1,4

Porcelæn / keramik

94

0,3

0,2

Medicinsk

27

0,1

0,1

10

Marint affald i Nationalpark Vadehavet

EU Havstrategirammedirektivet Marint affald er inkluderet i havstrategidirektivet, hvor det fremgår som deskriptor 10 af 11 kvalitative deskriptorer til beskrivelse af en god miljøtilstand. ”Egenskaberne ved og mængderne af affald i havet må ikke skade kyst- og havmiljøet.” (Havstrategiramme­ direktivet, 2008) Foreningen Seas at Risk har lavet et kort over initiativer i Europa. https://map.seas-at-risk.org/

Myndighedshåndtering af marint affald i Danmark Miljøstyrelsen er forpligtet til at overvåge tilstanden af det danske miljø (herunder også den marine del).

Registrering af plastaffald og måling af miljøfarlige forurenende stoffer er en delopgave i overvågningen. Målinger tages ikke med faste mellemrum, men fra hvert til hvert femte år (Miljøstyrelsen, 2021).

I det nationale overvågningsprogram for marint affald på danske kyster indgår seks danske referencestrande: Pomlenakke, Kofoeds Enge, Roskilde Bredning, Langerak, Skagen og Nymindegab.

Registrering af affald sker ved at antallet af affaldsstykker (fx paraffin) pr. 100 m strand registreres langs kystlinje. ”Mindre stykker af plastik af uidentificerbar oprindelse (primært fragmenter) og stykker af skumplast af ekspanderet­/ekstruderet polystyren (EPS/XPS) i størrelsesintervallet 2,5–50 cm er langt den hyppigste type af marint affald, der forekommer på de danske referencestrande.” (Feld L, Metcalfe RA & Strand J. 2019).

Mikroplast bliver fundet i havbunden,i maven, indvoldene og vævet af bl.a. sæler, sild, torsk, hvilling og muslinger og i maven på fuglen mallemuk.

(Plastikviden.dk) I rapporten ‘Mængder, sammensætning og trends i udviklingen af marint affald på danske referencestrande, udgivet af DCE fremhæves det også, at fordi der ikke er affald på stranden, så er det ikke et tegn på at det ikke findes, men at der foregår aktiviteter der bidrager til at fjerne det. ”Det ser også ud til, at især større stykker affald er mindre hyppige på de vestjyske strande i de seneste år. Dette kan være et tegn på, at flere b ­ esøgende, herunder borgergrupper, er begyndt

Just because you can’t see it, it doesn’t mean it isn’t there

Environment

­oftere at indsamle affald som konsekvens af den større opmærksomhed omkring problematikken i samfundet.”

(Feld L, Metcalfe RA & Strand J. 2019).

Marint affald i Vadehavet Omfanget af marint affald i Vadehavet har været undersøgt siden 2002 (Feld L, Metcalfe RA & Strand J. 2019). I tabel 1 ses den procentvise fordeling af affaldstyper fundet i den tyske del af Vadehavet (Sylt, Scharhörn, Juist, Minsener Oog og Terschelling) i perioden 2002– 2008 og periode 2009–2014.

Marint affald i Nationalpark Vadehavet

11

Ren Strand Fanø.

Foto: Nationalpark Vadehavet

Indsatser for bekæmpelse af marint affald For at få overblik over indsatserne i vadehavsområdet er viden indhentet på følgende måde: • Hjemmesider • Telefonisk, herunder interview med kommuner og Naturstyrelsen · Esbjerg Kommune, Fanø Kommune, Tønder Kommune, Varde Kommune · Naturstyrelsen Vadehavet, Naturstyrelsen Blåvandshuk Det er i følgende tabeller forsøgt at skelne imellem internationale og ­nationale indsatser.

12

Marint affald i Nationalpark Vadehavet

Internationale og nationale indsatser Organisatorisk opkobling og opgave Havmiljøvogter https://xn--havmiljvogter-hnb.dk/

Forsvaret

KIMO https://www.kimointernational.org/ networks/denmark/

Medlemslande – i Danmark ligger den hos kommunerne (KIMO – Kommunernes International miljøorganisation – Esbjerg)

∙

∙ ∙ ∙ ∙ ∙

OSPAR https://www.ospar.org/

Uddeler posestandere og poser. Vimpel til sejlere. Udsender årligt blad.

App til at registrere olieudslip mv. Baseret på frivillighed.

Samler lokale myndigheder, standser forurening og beskytter havene og kystområderne i de nordøst atlantiske og baltiske områder.

Udvikler og tager del i projekter med lokal indvirkning.

Skaber mulighed for videns-udveksling (også internationalt).

Netværket har den nyeste viden inden for international lovgivning og regulativer.

Kystlotteriet – koordineres af KIMO i samarbejde med kommunerne.

Regeringssamarbejde (15 lande + EU) siden 1972 – Vadehavet er en del af arbejdet ∙

Human activities (Marine Litter).

CWSS – Common Wadden Sea Secretariat https://www.waddensea-worldheritage.org/common-wadden-seasecretariat

Støtter, faciliterer og koordinerer det Trilaterale Vadehavssamarbejde.

“Involves the public in the protection of the entire Wadden Sea area through communications, awareness building and environmental education.”

Seas at Risk https://seas-at-risk.org/

Forening af europæiske miljøorganisationer (herunder DN), som samarbejder for at sikre livet i havet.

Plastic Change https://plasticchange.dk/

NGO – Miljøorganisation (Stifter miljøbiolog Henrik Beha Pedersen)

Plastic Ocean https://plasticoceans.org/take-action/

Non profit organisation (USA/Californien) – har europæisk afdeling

∙

∙

∙

Quality status report: https://qsr.waddensea-worldheritage.org/sites/default/files/pdf_using_mpdf/Wadden%20Sea%20Quality%20Status%20 Report%20-%20Marine%20litter%20-%202019-07-24.pdf.

Laver informationsmateriale og kampagner + undervisningsmateriale – politisk arbejde.

“We are dedicated to ending plastic pollution and fostering sustainable communities worldwide.”

På hjemmesiden fremgår det at der er projekter i Europa, men ikke nogle detaljer ligesom man ikke kan blive oplyst hvem der er kontakt.

The Ocean Cleanup https://theoceancleanup.com/

Non profit organisation (Holland) (Stifter Boyan Slat).

Rethink Plastic Alliance https://rethinkplasticalliance.eu/

Alliance af forskellige NGO’er.

Samarbejder bl.a. med Plastic Change.

Break Free From Plastic https://www.breakfreefromplastic.org/

NGO (paraplyorganisation).

I Danmark (kernemedlem) = Plastik Change. (øvrige medlemmer) = Nibe Sejlklub og Bye Bye Plastic (Bornholm).

Marint affald i Nationalpark Vadehavet

13

Kampagner Danmarks Naturfredningsforening https://www.affaldsindsamlingen.dk/

Årlig affaldsindsamling.

Kampagne “Sammen om et hav uden affald” https://mst.dk/natur-vand/vandmiljoe/havet/havmiljoe/sammen-om-ethav-uden-affald/

Miljø- og Fødevareministeriet.

Lokale indsatser Hold Hjerting Ren

Lokalt arrangement.

Projekt Ren Strand Fanø

Forening. Kim Fischer har i 2022 overtaget ansvaret for Projekt Ren Strand.

Küste gegen Plastik (Coast again Plastic)

Jan Scholz. Jan arbejder og bor i Tyskland, men da han kommer meget på Rømø, vil han gerne samarbejde om plastikproblemet. Jan har kontaktet Tønder Kommune, dog uden held med at få kontakt.

Har herefter kontaktet NPV, som har givet ham konkrete kontakter i ­Tønder Kommune, Tønnisgaard og ved Naturstyrelsen. Jans aktiviteter er for grupper op til 30 personer. Afholder workshops i Tyskland om marin affald. Der er udarbejdet en app der bruges under indkøb – skanner barcode og der sendes besked til producenten om at vi gerne vil have et alternativ. Har mere end 1,5 mio indskanninger. Vil gerne synliggøre problemet.

Havfald

Birgitte Lund Jensen – kunstner og lektor Birgitte har lavet forskellige initiativer for at skabe fokus på marin affald.

Plastik Storm

Ronnie Hansen – fokus på den sydlige del af nationalparken.

Formidlingsinstitutioner indsatser Mit Vadehav https://www.mitvadehav.dk/

Aktiviteter til skoleklasser i forbindelse med ‘plastik i havet’ (primært førskole og grundskole) udbydes via Mit Vadehav.

Naturcenter Tønnisgård

Udover aktiviteter via Mit Vadehav, har Tønnisgaard ti ture om året med fem–otte deltagere. Afsætter skraldet som Naturstyrelsen opsamler.

14

Marint affald i Nationalpark Vadehavet

Naturstyrelsens indsatser Naturstyrelsen Vadehavet

Naturstyrelsen Blåvandshuk

∙

Hvor der er diger bliver der opkrævet digeskat af Tønder Kommune.

Borgere betaler via skatten.

∙

I Esbjerg Kommune opkræves der ikke digeskat.

∙

I Esbjerg fjerner kommunen marint affald.

∙

På Rømø kan skraldet fyge op i klitterne.

∙

En gang om året kommer der frivillige fra udlandet som samler skrald.

∙

Ellers sætter Naturstyrelsen egne folk på i forbindelse med skraldet, men det er ikke noget, der er i system. Noget får lov til at ligge og forsvinder med tiden ned i klitterne.

∙

Skallingen er Naturstyrelsen-referenceområde

∙

Tidligere var Kystdirektoratet ansvarlig for strandrensning her (udført af Varde Kommune), men da kontrakten udløb overtog styrelsen så de hav¬de overblik over opgaven og hvad de havde betalt for. Strandrensning foregår to–tre om året, og udføres af frivillige. De frivillige holder øje med stranden og orienterer Naturstyrelsen. Dette arbejde er bl.a. koordineret af borgerforeningen i Ho og NaturKultur i Ho. Naturstyrelsen sørger for container og traktor.

∙

Klitfogeden har ikke ansvar for marint affald. Den opgaver ligger hos strandfoged. Naturstyrelsen kan lave kampagneindsatser på særlige strækninger.

∙

På Fanø er det kommunen, der varetager opgaven. Naturstyrelsen har et stort landareal, men ikke rigtig strand. Naturstyrelsen har små arealer, der er kilet ind i kommunale arealer, og derfor er det kommunen som varetager opgaven med rensning. Området ligger ved et populært/stort surf- og kiteområde.

Foto: Tønnisgård

Marint affald i Nationalpark Vadehavet

15

Kommunale indsatser (vadehavskommuner) Esbjerg Kommune

Fanø Kommune

Tønder Kommune

16

Marint affald i Nationalpark Vadehavet

∙

Esbjerg Kommune har ikke en fast indsats inden for marint affald.

∙

Esbjerg Kommune en del af ‘Hold Danmark Rent’ – KIMO – 1–2 gange om året er Esbjerg Kommune ude.

∙

Enkeltpersoner/grupper/idrætsforeninger kontakter Esbjerg Kommune.

De kan låne udstyr og poser og bruge de opstillede kasser.

∙

Tidligere var der en virksomhedsaftale der gjorde at kommunen havde flere hænder.

∙

Sædding Strand og Hjerting Strand har kystlaug (grundejere) som renholder Sædding og Hjerting strande.

∙

Fanø Kommune er glade for initiativet Projekt Ren Strand, og for ikke at konkurrere lader kommunen Projekt Ren Strand have råderum.

∙

Kommunen deler større plastikposer ud og stiller dem forskellige steder (strand-nedkørsler og badestier).

∙

Strandrensning foregår i privat regi. Spejdere og efterskoler får et beløb fra kommunen. Der er nogle faste årlige dage. Kommunen koordinerer ikke aktiviteterne.

∙

Der er bredt forankret initiativer på øen. Forårsrengøring, Vinterstrandrensning, hvor der samles poser ind af Ren Strand Fanø. Om sommeren kan der være et større behov, hvorfor der bliver sat større beholdere ud.

Naturstyrelsen gør ikke noget. Grundejerforeningen har tilsyn med badestier. De gør lidt for at renholde af interesse for de sommerhuse der lejes ud. Hvis grundejerforeningen ser det som et problem, bliver det nævnt ved de årlige møder med kommunen.

∙

Tønder Kommune har nogle strande på Rømø som Naturstyrelsen står for.

∙

Tønder Kommune har en aftale med Naturstyrelsen om to transportable toiletter (i sæson). Ved siden af disse står to containere til marint affald.

Derudover ved Tønnisgaard, hvor naturvejlederne tager turister ud på ture for at samle affald. Kommunen tømmer disse. Kommunen synes at det er sjovt at man kan få turister til det. Kommunen har ikke andre strande end Hjerpsted, hvor der er private der indsamler Private kan lave indsamlinger hvor der aftales hvor de deponerer affald, og så vil kommunen hente det.

∙

Ellers er det mest forurening (fx paraffin), hvor kommunen har pligt til at rense op, men får udgiften dækket af staten. Før i tiden var kommunen mere aktiv, men da det hører under driftsopgaver er der ikke penge afsat til opgaven.

Ren Strand Fanø. Foto: Nationalpark Vadehavet

Varde Kommune

∙

KIMO

∙

Ved klitterne er det klitfoged (Naturstyrelsen), der tager sig af det, og der bliver ikke gjort noget.

∙

Ind imellem (hvis der ikke er nok at lave, så rydder kommunen lidt op der, men ofte flyver det fra stranden.) Affald på stranden sorteres ikke det hele. Der skelnes skelner imellem to typer (rest-affald og strand-rensning) – Strandrensning sker hele tiden i højsæson (15. juli–15. august) – men man er også begyndt i julen, uge 42 og vinterferien). De senere år er strandgæster begyndt at samle skrald på egen initiativ, hvorfor kommunen har opstillet kasser. Dette er ikke koordineret på nogen måde.

∙

De eneste koordinerede indsatser er grundejerforeninger (Blåvand, Vejers, Henne) – disse arrangerer selv med kommunen. Ved Børsmose Strand har Samstyrken hjulpet, da der ikke er grundejerforening her.

Henne Mølle Å og opland holder årlig affaldsindsamling – det er samarbejde med ungdomsskolen, hvor de fast to gange årligt samler ved Henne Mølle Å – Fra gundeejerforeningen og Vej og Park får de et beløb til dem selv. Badehotellet arrangerer noget spiseligt. Havfaldskasser – fire steder (små skraldespande) Nymindegab – Gammelgab – Houstrup – Henne Mølle Å. Disse bliver taget ind om sommeren. Derudover er der halvt nedgravede containere (store) ved Børsmose, Vejers, Blåvand og Henne Strand.

Marint affald i Nationalpark Vadehavet

17

Råolie til plastic

rg

iud

ing

Spild ved fremstilling af granulat

Fremstilling af plastikgranulat fra råolie

Fremstilling af plastikprodukter

Genbrug til le kter ) a i er u ge at rod vug p m l Rå dre e ti an ugg (v

Opgravning og behandling af deponeret affald Forbrænding

Affald Lossepladser

Forbrug

Figur 5 Livscyklus og konsekvenser af affald (Kumar et. al., 2021)

Marint affald i Nationalpark Vadehavet

Plastikprodukter

Genbrug

Udledning i naturen

18

Gen f ista remst il nds ætt ling/ else

Genbrug

e En

d vin

Brug og genbrug af plastikprodukter

Opsamling Marint affald er et stort problem globalt set. I Danmark er der også mange initiativer i gang i forhold til indsamling af affald, hvoraf en stor del er ikke kommunale. At fjerne det synlige marine affald sikrer bl.a. mod, at affaldet får lov til at ligge så længe, at det udsættes for solstråling og herved nedbrydes til mindre partikler, som er sværere at gøre noget ved. I dag sendes alt indsamlet affald til forbrænding. Her bliver meget plast frasorteret til genanvendelse, men ikke alt.

Det der ender i forbrændingsanlægget, bidrager negativt til CO2-udledning, i og med at plastik er oliebaseret.

Man er først for alvor begyndt at forstå de langvarige konsekvenser ved plast­ affald i verdenshavene, og der opstår hele tiden ny viden, fx om, hvordan mikroplast akkumuleres i marskområder, at nedbrydning af plastik frigiver drivhusgasser som methan og ethylen og hvad konsekvenserne er for de organismer der optager denne plastik.

Mange NGO’er arbejder for at skabe et forøget politisk fokus på at finde langsigtede løsninger. Da indsamling af marint affald er en opgave der er ‘ligetil’ for den enkelte person at gøre noget ved, fx på den daglige gåtur med hunden, er det noget mange gør frivilligt.

Mange mennesker vil gerne bidrage til at løse problemet, og den enkeltes motivation for at indsamle affald kan være forskellig. Det kan være ønsket om at gøre en forskel for verden, glæden ved fællesskabet med andre indsamlere eller måske den rekreative værdi ved at være aktiv i naturen. Motivationen til at fortsætte kan følges op med kommunale indsatser.

Data viser imidlertid, at den bedste løsning til at kunne undgå marint affald er at finde alternativer til plast i produktionen. Derved skubbes problemet tilbage til producenterne og i sidste ende

politikere, der må lovgive og kontrollere på området.

Kommunale indsatser Der er forskel på indsatserne i de fire vadehavskommuner, men alle er bevidste om at synlig affald på strandene potentielt kan medføre økonomiske tab i form af færre turistindtægter, ligesom det kan give kommunen et dårligt renommé, hvis ikke der bliver gjort noget ved problemet.

Fælles for kommunerne er, at der ses på, hvordan borgere (herunder grundejere) og turister selv kan indsamle skrald, så kommunens indsats minimeres, og der bruges færre midler i kommunen på drift. Der er forskel på, hvor mange ressourcer de enkelte kommuner bruger på indsamling af marint affald, men fælles for dem alle er, at der på nuværende tidspunkt ikke findes særlige indsatser inden for området marint affald, men at de gerne stiller det fornødne udstyr til rådighed for frivillige (poser, opstilling af afsætningskasser til skrald og indhentning af skrald).

Som Fanø Kommune siger: ”Vi er rigtig glade for initiativet ‘Projekt Ren Strand’, og for ikke at konkurrere, lader vi Projekt Ren Strand have råderum.”

Esbjerg Kommune: ”Tidligere var der en virksomhedsaftale der gjorde at vi havde flere hænder (folk der skulle i gang – billige hænder).”

Tønder Kommune: ”Ellers er det mest forurening (fx paraffin, hvor kommunen har pligt til at rense op men får udgiften dækket af staten). Før i tiden var vi mere aktive (vi kunne stille en sodavand til rådighed osv.), men kommunen vil ikke give penge til det, da det hører under driftsopgaver. Vi får færre og færre penge.”

Naturstyrelsens indsatser Naturstyrelsens indsatser på området er som udgangspunkt ikke systematiseret.

I Naturstyrelsens enhed Vadehavet, kommer der én gang om året frivillige fra udlandet for at samle skrald. Ellers sættes der ved behov egne folk på i forbindelse med skraldindsamling. En del skrald får lov til at ligge, og forsvinder med tiden ned i klitterne.

I Naturstyrelsens enhed Blåvandshuk (her med fokus på Vadehavet) er der tæt kontakt imellem styrelsen og borgerforeninger, da der er erfaring med at det er borgerene der først får øje på behovet. Naturstyrelsen sørger for container og traktor.

På Fanø er det kommunen der vare­ tager opgaven. Naturstyrelsen har et stort landareal men ikke rigtig strand.

Naturstyrelsen har små arealer der er kilet ind i kommunale arealer, og derfor er det kommunen som varetager opgaven med rensning.

Nogle kommuner peger på indsatser der udføres af de institutioner der modtager driftsbevilling fra kommunen og foreslår, at disse institutioner i højere grad kan benyttes som koordinerende led i forbindelse med særlige indsatser/ kampagner. Formidlingsinstitutionernes medarbejdere (herunder natur- og friluftsvejledere) støder i forbindelse med deres aktiviteter på affald, og deltagere vil stille spørgsmål til institutionernes indsats, hvorfor det vil være anbefalelsesværdigt at de ind tænker marint affald i deres handlingsplan.

Ren Strand Fanø. Foto: Nationalpark Vadehavet

20

Marint affald i Nationalpark Vadehavet

Anbefalinger til mulige opgaver fremadrettet Nationalpark Vadehavet er med baggrund i videns indsamling og efterfølgende drøftelse i Nationalparkens naturudvalg, nået frem til nedenstående anbefalinger ift. mulige opgaver.

Marint affald-koordinator

Projekter om marint affald

Formidling af viden/indsatser

• Nationalparken kan fungere som bindeled for de aktiviteter, der foregår i VFF-regi.

• Nationalparken kan arbejde videre med indhentning af viden omkring marsken og plastikforurenings indflydelse (Skalling laboratoriet).

• Nationalparken har adgang til ny viden via kontakt med bl.a. forskningsinstitutioner nationalt og internationalt.

• Virksomheders støtte til særlige projekter (undersøge hvordan virksomheder og privatpersoner kan bidrage til særlige projekter. Crowdfunding).

• I nationalparkens forskningsudvalg sidder ydermere repræsentanter fra forskellige forskningsinstitutioner i Danmark, og disse er behjælpelige med at orientere om nyt.

• Nationalparken kan stille ressourcer og viden til rådighed fx i forhold til særlige indsatser der understøtter formidlingsinstitutionernes arbejde.

• Nationalpark Vadehavet kan støtte via projektmidler øremærket denne indsats.

• Nationalparken kan fungere som bindeled imellem DN og andre NGO’er samt formidlingsinstitutionerne ved kampagner, som NGO’erne initierer.

• Nationalpark fortsætter i det Trilaterale samarbejde omkring marint affald og stiller viden til rådighed for partnere og andre interessenter.

• Inddrage viden i projekt koblet til turismestrategi Nakuwa II. Blandt andet i forbindelse med turisters ønske om at gøre en forskel, og indsamling af skrald er en meget nem måde at hjælpe på.

• Via Nationalpark Magasin, temahæfter, artikler og foredrag, kan nationalparken skabe et forøget fokus på problematikken.

• I tilfælde af, at nationalparkens indsats er på projektniveau, vil det betyde, at der vil være en fastlagt start- og slutdato på opgaven, hvilket gør, at opgaven ikke i samme omfang skal indtænkes som drift.

Marint affald i Nationalpark Vadehavet

21

Ren Strand Fanø. Foto: Nationalpark Vadehavet

22

Marint affald i Nationalpark Vadehavet

Baggrundslitteratur Frias & Nash, Microplastics: Finding a consensus on the definition, 2019 https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0025326X18307999 Feld L, Metcalfe RA & Strand J. 2019. Mængder, sammen­sætning og trends i udviklingen af marint affald på danske referencestrande. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 44 s. – Videnskabelig rapport nr. 359 http://dce2.au.dk/pub/SR359.pdf Fleet D.M., Dau K., Gutow L., Schulz M., Unger B. & van Franeker J.A. (2017) Marine litter. In: Wadden Sea Quality Status Report 2017 https://qsr.waddensea-worldheritage.org/reports/marine-litter Gesamp, “Sources, fate and effects of Microplast in the marine environment: A global assessment”, 2015 https://ec.europa.eu/environment/marine/good-environmental-status/descriptor-10/ pdf/GESAMP_microplastics%20full%20study.pdf Havstrategirammedirektivet – EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2008/56/EF af 17. juni 2008 om fastlæggelse af en ramme for fællesskabets havmiljøpolitiske foranstaltninger https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/ PDF/?uri=CELEX:32008L0056&from=EN Kumar, R.; Verma, A.; Shome, A.; Sinha, R.; Sinha, S.; Jha, P.K.; Kumar, R.; Kumar, P.; Shubham; Das, S.; et al. Impacts of Plastic Pollution on Ecosystem Services, Sustainable Development Goals, and Need to Focus on Circular Economy and Policy Interventions. Sustainability 2021, 13, 9963. https://doi.org/10.3390/su13179963 Lebreton et al. “River plastic emissions to the world’s oceans” – Mismanaged plastic waste (MPW), 2017 https://www.nature.com/articles/ncomms15611 L. J. J. Meijer, T. van Emmerik, R. van der Ent, C. Schmidt, L. Lebreton, More than 1000 rivers account for 80% of global riverine plastic emissions into the ocean. Sci. Adv. 7, eaaz5803 (2021). https://www.science.org/doi/10.1126/sciadv.aaz5803 OSPAR kommissionen, 2017 https://www.ospar.org/work-areas/eiha/marine-litter Ramiro Neves, “The Fate of Plastics at Sea” – Waste free rivers, webinar 21.06.24.

Seas at Risk ”Microplastics in the marine environment” (Rapport udarbejdet af Galway Mayo instituttet og The Marine and Freshwater Research Centre (MFRC) for Seas at Risk, 2021) https://seas-at-risk.org/wp-content/uploads/2021/09/Microplastics-in-the-marineenvironment-report_Final.pdf Thorbjoern Joest Andersen, Stiffani Rominikan, Ida Stuhr Olsen, Krostoffer Hofer, Mikkel Fruergaard, .Flocculation of PVC Microplastic and Fine-Grained Cohesive Sediment at Environmentally Realistic Concentrations, Reference: Biol. Bull. 240: 42–51. (February 2021), The University of Chicago https://www.journals.uchicago.edu/doi/pdfplus/10.1086/712929 UN- Environment programme https://www.unep.org/explore-topics/oceans-seas/what-we-do/addressing-landbased-pollution/marine-litter-issue

Marint affald i Nationalpark Vadehavet

23

KIRK & KLØGT

Nationalpark Vadehavet, Havnebyvej 30, DK–6792 Rømø, tlf. +45 72 54 36 34 www.nationalparkvadehavet.dk, vadehavet@danmarksnationalparker.dk

24