Nationalparkmagasin nr. 9 2022

Page 1

NATIONALPARK MAGASIN 84 sider om den unikke natur og de fantastiske oplevelser i Vadehavet

VADEHAVET TIL GRIN REVYEN 'RAV I DEN' RÆKKER UD TIL UNGE

Revue-Erlebnis im Wattenmeer / Revue experience of the Wadden Sea

STRÅMANDEN TÆKKEREN ER SELVFORSYNENDE MED TAGRØR FRA FANØ Der Reetdachdecker / The Roofer

BARNDOMMENS BEDSTE BADETUR SØREN RYGE BERETTER Badeausflug des Sommers / Summer’s best beach day

Flugten gennem Vadehavet / Die Flucht durch das Wattenmeer / The Escape Through the Wadden Sea Et eldorado for havørne / Ein Eldorado für Seeadler / A Haven For Sea Eagles 'Artist walk' i Sønderho / 'Künstlerspaziergang'auf Fanø / 'Artist walk' on Fanø


VELKOMMEN – til Nationalpark Vadehavet, Danmarks største og eneste internationale nationalpark. I Nationalpark Vadehavet arbejder vi sammen for at bevare, beskytte, og styrke områdets enestående natur, kultur, og kulturhistoriske arv for både nuværende og fremtidige generationer. Derfor er det afgørende, at de unge også delagtiggøres. Det sker gennem engageret, og ofte forskningsbaseret uddannelse, kreativ formidling, og ansvarlig brug. Det handler også om at have det sjovt og finde nye måde at relatere til naturen på. Det kan du læse mere om i interviewet med Frederik T. Knudsen om nationalparkens første unge-revy. Nogle af kunstens ypperligste aspekter er at være intellektuelt og emotionelt udfordrende, kritisk og æstetisk opdagende. Det evner de internationale kunstnerne i Society of Wildlife Artists på mageløs vis. De genbesøgte Nationalpark Vadehavet, og deres mange kunstneriske indtryk af natur og dyreliv giver anledning til at undres og glæde sig over livets mangfoldighed, hvor mennesket ikke er centrum for det større univers. Det er grænseoverskridende kunst i verdensklasse! Grænser afsøges også i beretningen om, hvordan det (måske) var at være grænsevogter i et af Danmarks yderpunkter, ved Siltoft. Det gamle grænsevogterhus er nyt formidlingssted i Tøndermarsken, og stedet er en del af projekt ”Velkommen til Nationalpark Vadehavet”, som er endnu et ek-

sempel på spændende samarbejde. Her med Nordea-fonden, Naturstyrelsen, de fire vadehavskommuner og lokale borgere. Vi tør endnu ikke klassificere Nofence-projektet på Fanø som et af de mest innovative eksempler på bæredygtig udvikling af både natur, landbrug og formidling i en nationalpark. Døm selv, når du læser om anguskøer med halsbånd, solceller, og styring i skyen. Læs også om sortterner på redeflåder, som Kronprinsesse Mary fik i fødselsdagsgave. Og om Søren Ryges badetur til Rømø, hvor de byggede diger mod tidevandet – og tabte kampen. God læselyst. Nyd den enestående natur. Vær med til at passe på den, så Vadehavet også er der for kommende generationer.

Janne Liburd formand for Nationalpark Vadehavet

DE U TSCH / ENGL ISH

Herzlich willkommen

Welcome

Der Nationalpark Wattenmeer ist Dänemarks größter und einziger internationaler Nationalpark. Hier arbeiten wir gemeinsam daran, die einzigartige Natur, Kultur und das kulturhistorische Erbe dieser Region für heutige und künftige Generationen zu erhalten, zu schützen und zu stärken. In diesem Magazin können Sie mehr über diese Arbeit und über den Nationalpark im Allgemeinen erfahren. Wir hoffen, dass diese Artikel Sie dazu inspirieren werden, den Nationalpark zu besuchen und dessen beeindruckende Natur und Kultur zu erleben.

The Wadden Sea National Park is Denmark’s largest and only international national park. Here we work together to preserve, protect, and strengthen the area’s unique nature, culture, and cultural heritage for both current and future generations. In this magazine, you can read more about our work and the national park in general. We hope that the articles will inspire you to get out and about in the national park and to experience the amazing nature and culture it has to offer.

Die Artikel sind auf Dänisch, aber wir haben Zusammenfassungen der Artikel auf Deutsch und Englisch erstellt, und alle Bildunterschriften sind in beide Sprachen übersetzt. Wir hoffen, dass dadurch auch unsere Gäste aus dem Ausland von diesen Artikeln profitieren können. Viel Spaß beim Lesen. Genießen Sie die einzigartige Natur. Helfen Sie mit, das Wattenmeer zu schützen, damit es auch für künftige Generationen erhalten bleibt. Janne Liburd, Vorsitzende des Nationalparks Wattenmeer 2

The articles are in Danish, but we have written summaries of the articles in German and English. All the captions have also been translated into the two languages. We therefore hope that our foreign guests can also benefit from the articles. Happy reading. Enjoy the unique nature. Help us look after it, so that the Wadden Sea is also there for future generations. Janne Liburd, Chair, The Wadden Sea National Park


26

INDHOLD 4

Et døgn i grænsevogterhuset Ein Tag im Grenzwachthäuschen / A day in the guards’ border house

14 Marbæk Klint, et monument over Danmarks tilblivelse

40 Rovdyrene skrives i mandtal Durchführung einer Raubtierzählung / A census of predators

69

42 Stråmanden fra Sønderho Der Reetdachdecker / The Roofer

Ein Zeugnis für die Entstehung Dänemarks / A monument to the creation of Denmark

18 Søren Ryge: Barndommens badetur

69 Forskning: Hvordan påvirker sælturene sælerne?

Der beste Badeausflug des Sommers / Summer’s best beach day

22 Fodnoter fra Vadehavet

42

Fussnoten / Footnotes

23 Verdensnaturfonden hjælper med at redde sortternen Der WWF hilft dabei, die Trauerseeschwalben zu retten / WWF helps save the black terns

73 Rav – havets guld er for alle 48 Vadehavet er helt til grin Das Wattenmeer macht Spaß / The lighter side of the Wadden Sea

52 Fodnoter fra Vadehavet Fussnoten / Footnotes

26 Køer i usynlig indhegning Kühe in einem unsichtbaren Gehege / Cows Enjoy An Invisible Enclosure

53 MitVadehav – En guldgrube af viden og inspiration Eine Goldgrube an Wissen und Inspiration / A font of knowledge and inspiration

30 Et eldorado for havørne Ein Eldorado für Seeadler / A Haven For Sea Eagles

32 Kunst får os til at genopdage naturen Kunst lässt uns die Natur neu entdecken / Art makes us rediscover nature

Untersuchung über die Auswirkungen der Robbentouren / Investigation into the impact of seal tours

60 Flugten gennem Vadehavet Die Flucht durch das Wattenmeer / The Escape Through the Wadden Sea

Das Gold des Meeres ist für alle da / ‘Sea gold’ is for everyone

74 Ubudne gæster i Vadehavet Ungebetene Gäste / Uninvited guests

78 Fodnoter fra Vadehavet Fussnoten / Footnotes

79 Nationalparkens partnere Nationalparkpartner / National Park Partners

82 Guidede oplevelser i Vadehavet Geführte erlebnisse im Nationalpark / Guided adventures in the National Park

65 Klima og biodiversitet på dagsordenen Klima und Biodiversität auf dem Programm / Climate and biodiversity on the agenda

66 Nationalparkskib på nye togter Das Nationalparkschiff unterwegs auf neuen Fahrten / National Park ship sets sail on new voyages

32

68 Nye bøger om Vadehavet

66 3


Grænsevogterhuset på Siltoftvej kan dateres tilbage til 1956. Indtil da gav et træskur læ til grænsevogterne. Das Grenzwachthäuschen in Siltoft stammt aus dem Jahr 1956. Bis dahin bot ein Holzschuppen Schutz für die Grenzgendarmen. The border guard house in Siltoft dates from 1956. Until then, a wooden shed provided shelter for the border gendarmes.

ET DØGN I GRÆNSEVOGTERHUSET I efteråret 2021 åbnede den gamle grænsepost på Siltoftvej syd for Højer som udstillings- og madpakkehus. Vi indlogerede os et døgn i påsken for at se, hvem der kom forbi. De spæde påskelam bræger insisterende ovre i Tyskland, musvågen holder tålmodigt øje fra sin faste pæl på den danske side, og hver gang havørnen viser sig, fyldes Tøndermarskens himmel af paniske bramgæs i tusindvis. I Danmarks sydvestligste hjørne påkalder naturen sig konstant opmærksomhed. Ikke mindst i midten af april.

TEKST OG FOTO Martin Kunzendorf fotojournalist og fortæller

4

Anderledes har det i mange år været for det lille grænsevogterhus på Silftoftvej ved den vestligste grænseovergang. Efter at have stået ubrugt og forfalden hen i mange år blev den gamle bygning i 2021 restaureret og fungerer nu som udstillings- og madpakkehus. Men hvem kommer egentlig forbi? Det satte Nationalpark Magasin sig for at undersøge over et døgn i påsken. FOLK FRA NÆR OG FJERN I det pæne og solrige påskedøgn myldrede det hertil fra nær og fjern. Cykelturister, folk i autocampere, vandrere i alle aldre og fra flere lande samt en hyppig biltrafik, som krydsede hinanden og grænsen på vej til enten Højer, til Tyskland eller til og fra naturreservaterne i Margrethekog og Rickesbüller Koog mod vest. Langt de fleste passerede hurtigt grænseovergangen, men de, som gjorde holdt, havde oftest stedet som mål for toiletbesøg, kaffe og madpakkestop eller for at vise det frem til venner og familie. På et døgn havde vi hyggeligt selskab af turister fra Hamborg på motorcykel, som ville gense stedet efter mange år, vandreturister fra både nær og fjern, cykelturister fra begge sider af grænsen og naboen, som fast kigger forbi med hunden tre gange om dagen. Og alle de andre, som ville opleve og fremvise grænsevogterhusets nyindrettede og venlige imødekommenhed.


5


FA KTA Læ til grænsebetjentene Huset blev bygget i 1956 som afløser for et beskedent træskur, som kunne tilbyde datidens grænsebetjente en smule læ i den ofte barske vind. I 1969 overgik grænsekontrollen til politi og toldvæsen, indtil den faste kontrol ophørte med Schengen-aftalen i 2001. Dog er både politi og toldmyndigheder stadig synlige i grænseområdet. Politiet er her fire-fem gange i døgnet, mens toldmyndighederne ofte laver stikprøvekontroller her. Formidlingssted Grænsevogterhuset er det første i rækken af steder i formidlingsprojektet Velkommen til Nationalpark Vadehavet, hvor fortællingerne om Vadehavets natur, landskaber og kulturhistorie gøres tilgængelige en lang række steder.

Huset er åbent året rundt i dag- og aftentimer.

6


VANDRERNE De to vennepar Gitte og Jakob Jensen og Bettina og Rene Frederiksen fra Fredericia er alle erfarne vandrere og har i påsken valgt at bruge tre dage på at gå Marskstien rundt. Normalt ville de have sovet i telt og gået længere etaper, men på denne tur har de besluttet sig for at tage luksusudgaven med hotel i Rudbøl og Højer. Under deres etape mellem Højer og Rudbøl blev de anbefalet at gøre stop i Grænsevogterhuset, hvor frokosten blev holdt.

D E U T S C H / E N G L IS H

Ein Tag im Grenzwachthäuschen In der südwestlichen Ecke Dänemarks ist die Natur derart eindrucksvoll, dass sie alle Aufmerksamkeit auf sich zieht, und dies auch Mitte April. Für das kleine Grenzwachthäuschen am Siltoftvej am westlichsten Grenzübergang zwischen Dänemark und Deutschland galt dies hingegen über viele Jahre nicht. Nachdem das alte Gebäude viele Jahre lang ungenutzt und verfallen war, wurde es 2021 restauriert und dient nun als Ausstellungsraum und Ort für Picknick-Pausen. Aber wer kommt hier überhaupt vorbei? Das Nationalpark-Magazin hat sich an Ostern auf den Weg gemacht, um dies herauszufinden. Das Grenzwachthäuschen ist einer der ersten in einer Reihe von Orten, die im Rahmen des Projekts ”Willkommen im Nationalpark Wattenmeer” die Besonderheiten der Natur, der Landschaft und der Kulturgeschichte des Wattenmeers vermitteln sollen. Dieses Gebäude ist ganzjährig tagsüber und abends geöffnet.

A day in the guards’ border house In the southwestern-most corner of Denmark, nature constantly attracts attention. Especially in mid-April. However, this wasn’t always the case for the small guard’s house on Silftoftvej on the border between Denmark and Germany. After being unused and dilapidated for many years, the old building was restored in 2021 and now functions as an exhibition and picnic house. But does anyone actually stop here? Nationalpark Magasin set out to investigate what happens over the course of a day during the Easter break. The border guard house is the first in a series of places that are part of the Welcome to the Wadden Sea National Park project, which makes stories about the nature, landscapes and cultural history of the Wadden Sea available to the public. The house is open all year round during the day and evening.

Die Wanderfreunde Die beiden befreundeten und erfahrenen Wanderpaare Gitte und Jakob Jensen sowie Bettina und Rene Frederiksen aus Fredericia haben sich für eine dreitägige Osterwanderung auf dem Marskstien entschieden. Normalerweise hätten sie in einem Zelt geschlafen und wären längere Etappen gewandert, aber dieses Mal haben sie eine etwas luxuriösere Variante mit Hotelübernachtungen in Rudbøl und Højer gewählt. Auf ihrer Etappe zwischen Højer und Rudbøl wurde ihnen empfohlen, im Grenzwachthäuschen Halt zu machen, wo daraufhin das Mittagessen verspeist wurde.

The walkers The two couples Gitte and Jakob Jensen and Bettina and Rene Frederiksen from Fredericia are all experienced hikers and chose to spend three days walking around Marskstien together this Easter. Normally they would have slept in tents and walked for longer stretches at a time, but they decided to do this trip in style with a hotel in Rudbøl and Højer. As they walked between Højer and Rudbøl, they were advised to visit the border house, where they had their lunch.

7


FAMILIEKØRETUREN Hans Laurits Hede fra Skærbæk havde i påsken besøg af sønnerne Alex og Rene, som til daglig bor i Aarhus og Aabenraa. Sammen har de taget en pause fra påskefrokosterne og er kørt på udflugt i Tøndermarsken for med egne øjne at se nogle af de nye tiltag, som er gjort i området. Derfor går turen blandt andet til den nyindrettede pumpestation i Lægan ved Tønder og her til grænseposten i Siltoft. Det er vigtigt at kende sit lokalområde, understreger Hans Laurits Hede, og derfor tager familien sig jævnligt en køretur på hjemegnen. 8

DE ERFARNE EVENTYRERE For 30 år siden mødte de to ægtepar, Per og Ulla Ejdrup Thomassen fra Tønder og Dorrit og Hans Røtting fra Næstved, hinanden for første gang. I Kina. Siden har de besøgt hinanden adskillige gange og rejst sammen i store dele af verden. Denne eftermiddag går eventyret til det sydvestligste Danmark, som særligt Per holder af. Han har fotograferet og malet naturmotiver hele sit liv og har til lejligheden medbragt en håndfuld af sine fugleakvareller, udformet som dækkeservietter, som han vil donere til huset.


D EUTSCH / EN G LI SH

Der Familienausflug Hans Laurits Hede aus Skærbæk bekam zu Ostern Besuch von seinen Söhnen Alex und Rene, die in Aarhus und Aabenraa leben. Gemeinsam haben sie eine Pause vom Osteressen eingelegt und einen Ausflug in das Marschgebiet Tøndermarsken unternommen, um sich mit eigenen Augen von den neuen Entwicklungen in dieser Region zu überzeugen. Deshalb wurde unter anderem bei der neu eingerichteten Pumpstation in Lægan bei Tønder und hier beim Grenzposten in Siltoft Halt gemacht. Für Hans Laurits Hede ist es wichtig, seine Umgebung zu kennen, und deshalb unternimmt die Familie regelmäßig Spazierfahrten durch ihre Heimatregion.

The family drive During Easter, Hans Laurits Hede from Skærbæk was visited by his sons Alex and Rene, who live in Aarhus and Aabenraa. Together they took a break from the big Easter lunch and went on an excursion in Tøndermarsken to see with their own eyes some of the new initiatives in the area. This included a trip to the newly designed pump station in Lægan by Tønder and to the border house in Siltoft. Hans Laurits Hede believes it is important to know your local area, and the family regularly go for a drive on their home turf.

Die erfahrenen Abenteurer Vor dreißig Jahren begegneten sich die beiden Ehepaare Per und Ulla Ejdrup Thomassen aus Tønder und Dorrit und Hans Røtting aus Næstved zum ersten Mal, und zwar in China. Seitdem haben sie sich bereits unzählige Male gegenseitig besucht und sind gemeinsam in viele Teile der Welt gereist. An diesem Nachmittag geht das Abenteuer in den Südwesten von Dänemark. Dies ist eine Region, die besonders Per sehr am Herzen liegt. Er hat sein ganzes Leben lang die Natur fotografiert und gemalt. Einige seiner Vogel-Aquarelle hat er in Form von Tischsets mitgebracht, die er dem Haus spenden möchte.

The experienced adventure-seekers The two married couples Per and Ulla Ejdrup Thomassen from Tønder and Dorrit and Hans Røtting from Næstved met for the first time 30 years ago. In China. Since then, they have visited each other several times and travelled together across many parts of the world. This afternoon, the adventure goes to the southwestern-most point in Denmark, which Per in particular loves. He has photographed and painted scenes from nature all his life and on this occasion, he has brought a handful of his watercolours of birds, designed as placemats, which he will donate to the house.

9


10


POLITIET OG TOLDMYNDIGHEDERNE I al den tid her har været grænse, har den naturligvis været bevogtet. Siden 1969 har politi og toldvæsen stået for denne opgave. Politiet er her normalt fire-fem gange i døgnet fortæller de, mens Toldstyrelsen også jævnligt laver stikprøvekontroller her. Under vores ophold i Siltoft var det tolderne Maiken og Karsten, der var på kontrol. Toldernes primære opgave er at kontrollere, om folk har ulovlige våben, narko og doping med over grænsen samt for store partier varer med punktafgift på. Sammen med deres kolleger har tolderne nu igen mulighed for at benytte toilettet og tage sig et hvil i det gamle grænsevogterhus. PÅ UDFLUGT MED OVERRASKELSER I ÆRMET Bjarne og Lizzie Westerberg har taget vennerne Pia Gormsen og Finn Søgaard med på en heldagsudflugt vest for deres hjem på Als. Det er første gang, de for alvor er på tur sammen og ses ordentligt efter corona-pandemien, og Lizzie har planlagt turen med en række overraskelser. Blandt andet her til huset i Siltoft, som hun har læst om i avisen, og som derfor indgår i en større turplan, der tager dem vidt omkring i både Tøndermarsken og Tyskland, inden turen går hjem til Als.

DEUT SCH / ENG LI SH

Die Polizei und die Zollbehörden In all den vielen Jahren, seit sich hier die Grenze befindet, wurde sie selbstverständlich auch bewacht. Seit 1969 übernehmen Polizei und Zoll diese Aufgabe. Wie die Polizei angibt, ist sie in der Regel 4- bis 5-mal am Tag hier, während die dänische Zollbehörde hier ebenfalls regelmäßig stichprobenartig Kontrollen durchführt. Während unseres Aufenthaltes in Siltoft hatten die Zollbeamtin Maiken und der Zollbeamte Karsten Dienst. Die Hauptaufgabe der beiden besteht darin, zu kontrollieren, ob Personen illegale Waffen, Drogen und Dopingmittel sowie große Mengen steuerpflichtiger Waren über die Grenze bringen. Nun haben die Zollbeamten ebenso wie ihre Kolleginnen und Kollegen die Möglichkeit, im alten Grenzwachthäuschen die Toilette zu benutzen und eine Pause einzulegen.

Ein Ausflug mit Überraschungen im Ärmel Bjarne und Lizzie Westerberg haben ihre Freunde Pia Gormsen und Finn Søgaard zu einem Tagesausflug westlich ihres Zuhauses auf der Insel Als mitgenommen. Es ist das erste Mal seit Beginn der Coronapandemie, dass sie zusammen einen richtigen Ausflug unternehmen und ausführlich gemeinsam Zeit verbringen können, und Lizzie hat auf diesem Ausflug eine Reihe von Überraschungen eingeplant.

The police and the customs authorities for as long as there has been a border here, there have also been guards to protect it. Since 1969, police and customs officers have been in charge of this task. The police are usually here 4-5 times a day, while Danish Customs Agency also regularly do spot checks. During our stay in Siltoft, the customs officers Maiken and Karsten were in charge. Their main job is to check whether people are carrying illegal weapons, drugs and doping across the border, as well as large consignments of goods with excise duty. The customs officers also have the opportunity to use the toilet and have a rest in the old border house with their colleagues.

A day out with a surprise Bjarne and Lizzie Westerberg took their friends Pia Gormsen and Finn Søgaard on a day out, west of their home on Als. This is the first time they have been on a proper day out together and it’s also the first time they have seen each other since the corona pandemic began. Lizzie planned the trip with a number of surprises. These included a trip to the house in Siltoft, which she read about in the paper. It is therefore part of a larger trip that will take them far and wide in both Tøndermarsken and Germany, before heading back home to Als.

Unter anderem diesen Abstecher hier zum Häuschen in Siltoft, von dem sie in der Zeitung gelesen hatte und der Teil ihres größeren Ausflugsprogramm ist, das sie sowohl durch das Marschland Tøndermarsken als auch nach Deutschland führt, bevor die Reise wieder zurück nach Als geht.

11


KRISTIAN OG LENA KOMMER FORBI HVER DAG Kristian og Lena Kvistgaard-Persson bor i Højer og går mindst otte-ti kilometer herude hver eneste dag året rundt. Også når det virkeligt er koldt, fortæller de. Altid med afgang, så snart de er hjemme fra arbejde. På den mest barske af deres ture viste Vadehavet for alvor tænder med 13 minusgrader og 26 sekundmeter vind oppe på diget. Men de gennemførte de otte kilometer alligevel. Siden den oplevelse er lidt regn ingen undskyldning for ikke at komme ud, fortæller de. Kristian har boet i Højer hele sit liv og er også ivrig fuglefotograf. Han kender ingen andre steder med så højt til himlen som her, fortæller han.

D E UT SCH / ENGLISH

Kristian und Lena sind tägliche Besucher

Kristian and Lena come by every day

Kristian und Lena Kvistgaard-Persson wohnen in Højer und wandern jeden Tag im Jahr mindestens auf einer etwa acht bis zehn Kilometer langen Strecke hier hinaus. Und dies auch an Tagen, an denen es so richtig kalt ist, erzählen sie. Ihr Spaziergang beginnt immer, sobald sie von der Arbeit nach Hause kommen. Die widrigsten Umstände erlebten sie auf ihren bisherigen Wanderungen, als sich das Wattenmeer mit 13 Grad unter Null und einer Windstärke von 26 Metern in der Sekunde gegen den Deich von seiner besonders rauen Seite zeigte. Aber sie schafften ihre acht Kilometer dennoch. Seit diesem Erlebnis sei für sie ein wenig Regen keine Entschuldigung mehr dafür, ihre tägliche Wanderung nicht anzutreten, betonen sie.

Kristian and Lena Kvistgaard-Persson live in Højer and walk at least eight to ten kilometres out here every single day all year round. Even when it’s really cold, they say. They always set off as soon as they get home from work. The toughest of their many trips was when the Wadden Sea really bared its teeth, with temperatures of −13 degrees and wind speeds of 26 m/s along the dyke. Yet they still managed to complete the 8 km. Since that experience, they say that a little rain is no excuse for not getting out!

Kristian hat sein ganzes Leben in Højer gelebt und ist auch ein begeisterter Vogelfotograf. Er kenne keinen anderen Ort mit solch einer Vielfalt und unendlichen Weiten.

12

Kristian has lived in Højer all his life and is also an avid bird photographer. He knows of no other place that has so much open sky.


Fra Kikkebjerg på det nordlige Fanø kunne de lokale lodser i gamle dage holde øje med indsejlingen gennem Grådyb. Nu bliver det gamle lodshus på ’bjerget’ omdannet til et infosted, og her kan man blandt andet få viden om søfart. Foto: Ole Joern/Red Star

D E U T S C H / E NGL ISH

Willkommen im Nationalpark

Von Kikkebjerg auf Fanø aus konnten die alten Lotsen früher die Einfahrt durch Grådyb (Tief) im Auge behalten. Jetzt wird das alte Lotsenhaus auf dem „Berg“ zu einem Ort der Information umgestaltet, und hier kann man sich unter anderem Wissen über die Schifffahrt aneignen. Centuries ago local pilots were, from Kikkebjerg on Fanø, able to keep an eye on the entry of vessels through Grådyb. Now the old pilothouse on the ’mountain’ is being transformed to an information ‘hot spot’, where visitors can, among other things, gain knowledge about shipping.

TEKST Henrik Mikaelsen udviklingskonsulent, Nationalpark Vadehavet

VELKOMMEN TIL NATIONALPARKEN Grænsevogterhuset i Siltoft blev indviet i 2021 som det første af i alt tre velkomststeder i nationalparkens projekt ’Velkommen til Nationalpark Vadehavet’. I sommeren 2022 følger de næste i rækken. I den gamle redningsstation på Skallingen kommer der en ny udstilling om halvøens særlige natur og foranderlige landskab, og du vil fortsat kunne nyde din madpakke i ly og læ her. Ved Kammerslusen ved Ribe tages den tidligere vognport til slusemesterboligen i brug som madpakkehus, og her vil du blandt andet få fortællingen om vagerne, der markerer søvejene fra slusen og ud i Vadehavet. Du vil også få udpeget gode spots at få naturoplevelser i området lige omkring slusen. På Fanø tages tre nye infosteder i brug: på kanten af Vadehavet ved Nørby Enge, i lodshuset på toppen af Kikkebjerg og ved Børsen i Sønderho. Der kommer yderligere tre-fem infosteder på Fanø i løbet af 2023. I 2022 er arbejdet gået i gang med at give nationalparkens hjemmeside en ’renovering’, så den ved årsskiftet bliver til din online guide til fantastiske oplevelser i nationalparken. www.nationalparkvadehavet.dk skal fungere som en digital port. I første halvår af 2023 vil der også være etableret tre fysiske porte med udstillinger. Det drejer sig om Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg, Blåvandshuk Fyr og Myrthuegård lige ved Varde Ås udløb i Ho Bugt.

FA K TA Projektet ”Velkommen til Nationalpark Vadehavet” gennemføres frem til 2023. Det er støttet af Nordea-fonden, Nationalpark Vadehavet, Tønder Kommune, Fanø Kommune, Esbjerg Kommune, Varde Kommune og Naturstyrelsen. Begrebet porte dækker over formidlingssteder med ansat personale, som kan servicere de besøgende og formidle nationalparkens natur såvel som områdets kultur og kulturarv. Foruden de tre nævnte porte skal Tønnisgård på Rømø etableres som port. Højer Mølle og Vadehavscenteret i Vester Vedsted er allerede porte. Velkomststeder dækker over ubemandede formidlingssteder, hvor man kan komme i ly, spise sin medbragte mad og komme på toilettet.

Das Grenzwachthäuschen in Siltoft wurde im Jahr 2021 in Verbindung mit dem Nationalparkprojekt „Willkommen im Nationalpark Wattenmeer“als erster von insgesamt drei Willkommensstandorten eingeweiht. Im Sommer 2022 werden die nächsten beiden folgen: Die alte Rettungsstation auf der Halbinsel Skallingen und das ehemalige Schleusenmeisterhaus bei der Schleuse Ribe Kammersluse. Auf Fanø werden wir außerdem an drei Stellen neue Vermittlungsformen in der Natur etablieren und darüber hinaus werden wir die Website www.nationalparkvadehavet.dk viel stärker auf die Erlebnismöglichkeiten für die Nationalparkbesuchenden ausrichten. Diese Website wird es in drei Sprachversionen geben: Dänisch, Deutsch und Englisch.

Welcome to the National Park The Border Guard House in Siltoft was inaugurated in 2021 as the first of a total of three open reception houses in the National Park’s project ’Welcome to the Wadden Sea National Park’. The next two will follow in summer 2022: The old rescue station on the Skallingen peninsula and the former lock master residence at Ribe Kammersluse. Fanø will also have three new information venues set up in different areas of the landscape, and we are finally in the process of making www. nationalparkvadehavet.dk much more oriented towards the experiences you as a guest can enjoy in the National Park. The website will be available in three languages: Danish, German and English.

Infosteder er formidling med skilte og lignende ude i landskabet.

13


Gulebjerg er nok den mest kendte del af Marbæk Klint nord for Esbjerg, og mange tager på tur til det smukke sted ud til Ho Bugt. Gulebjerg har fået sit navn på grund af den gule farve, som sandlagene ved Marbæk Klint har. Foto: Thomas Blume Gulebjerg ist wahrscheinlich der bekannteste Teil von Marbæk Klint nördlich von Esbjerg, und viele Menschen unternehmen Ausflüge zu diesem schönen Ort in der Nähe der Ho-Bucht. Gulebjerg bedeutet auf Dänisch „Gelbberg“ und hat seinen Namen wegen der gelben Farbe der Sandschichten der Steilküste Marbæk Klint. Gulebjerg is probably the most famous part of Marbæk Klint north of Esbjerg, and many people hike out to this beautiful spot and out to Ho Bay. Gulebjerg got its name because of the yellow coloured sand layers at Marbæk Klint.

14


TEKST Erik Skovbjerg Rasmussen seniorforsker, dr.scient., GEUS

ET MONUMENT OVER DANMARKS TILBLIVELSE Marbæk Klint er et af de mest interessante steder i landet geologisk set. De sandlag, man finder her, er dannet for millioner af år siden på dengang 10 meters vand. Men klinten vidner om den periode, hvor det, vi i dag kender som Danmark, blev til land. I den geologiske periode, som hedder Miocæn (23-5 millioner år før nu), begyndte kampen mellem hav og land i det område, vi i dag kalder Danmark. Området havde indtil da været dækket af havet i mere end 100 millioner år. Lagene ved Marbæk Klint markerer en markant ændring, hvor det danske område i løbet af Miocæn blev til land. Siden da har der været land i Danmark - kun under nogle få kortvarige intervaller har havet dækket landet. Marbæk Klint står derfor som et monument over Danmarks skabelse. Nogle af de mest markante geologiske lag i Danmark, er de hvide kalk-lag, vi kender fra Stevns og Møns klinter. I Østjylland kender man til røde og grønne lerlag, der kan give problemer med fundering af huse og veje. Alle disse lag blev dannet på relativt dybt vand. Men ved Marbæk Klint ser vi lag, der består af sand. Kigger man tæt på lagene, kan man se, at sandlagene har mønstre, der ligner hvælvinger eller bølger. Lagene har også en skarp under-

grænse eller erosionsflade. Lagene kaldes for hvælvede krydslejringer og dannes af bølger og strømme under storme. Sandlagene ved Marbæk Klint er aflejret på cirka 10 meters vanddybde. Længere ind mod Hjerting kan man også se hvide sandlag med bølgeribber. Disse lag er også dannet tæt på kysten i forbindelse med storme. Selv om lagene ved Marbæk og Hjerting, blev dannet på omkring 10 meters vanddybde, vidner de om, at der var land i det meste af det område, vi i dag kalder Danmark, i slutningen af Miocæn. GULE LAG VAR OPRINDELIG HVIDE Den gule farve, som sandlagene ved Marbæk Klint har, og som har givet klinten kælenav-

15


Detaljer af lag dannet under en storm på cirka 10 meter vanddybde for omkring syv millioner år siden. Lagene kaldes hvælvede krydslejringer, og ved de hvide pile kan man se en skarp erosionsgrænse, der er skabt under et større bølgetog – måske en monsterbølge? Udsnittet, man ser på billedet, er 40 cm højt. Details der Schichten, die sich während eines Sturms in etwa 10 Metern Wassertiefe vor etwa sieben Millionen Jahren gebildet haben. Diese Schichten werden als Kreuzschichten mit Wölbungen bezeichnet, und an den weißen Pfeilen können Sie eine scharfe Erosionsgrenze erkennen, die durch einen besonders großen Wellenzug entstanden sein muss. – Möglicherweise durch eine Monsterwelle? Der Abschnitt, den Sie auf dem Foto sehen, ist etwa 40 cm hoch. Details of layers formed during a storm at a depth of about 10 metres around seven million years ago. The layers are known as vaulted cross-layers, and the white arrows show a sharp erosion boundary created during a larger wave – a monster wave perhaps? The section you see in the picture is 40 cm high.

net ”Gulebjerg”, er opstået i forbindelse med, at lagene er blevet blotlagte og dermed kommet i kontakt med luftens ilt. Oprindeligt har lagene været hvide, men fordi der er et relativt højt indhold af mineralet pyrit (en jern-svovl forbindelse, også kaldet ”narreguld”), har lagene fået den gule til rustfarvede kulør ved forvitring. HVORFOR BLEV DER LAND I DANMARK? Der er faktisk to årsager til, at den østlige del af Nordsøen blev til land i Miocæn tid. Én væsentlig årsag er, at de norske fjelde hævede sig, men klimaet spillede også en faktor, da der dannedes en stor iskappe på Antarktis. DE NORSKE BJERGE I begyndelsen af Miocæn var der en moderat topografi i Skandinavien, hvor de højeste punkter ikke var højere end cirka 500 meter, men i løbet af Miocæn voksede de norske fjelde frem og fik højder på over 1500 meter. Den nyskabte bjergkæde blev udsat for vejr og vind og dermed begyndte store floder at transportere erosionsprodukterne – grus, sand og ler – ud i den østlige del af Nordsøen, og herved blev nyt land skabt i form af en stor flodslette. 16

Rekonstruktion af Danmark for cirka syv millioner år siden. Lagene ved Marbæk Klint blev dannet på havdybder på lidt over 10 meter. Grafik GEUS. Rekonstruktion von Dänemark, wie es vor etwa sieben Millionen Jahren aussah. Die Schichten bei Marbæk Klint wurden in Meerestiefen von etwas mehr als 10 Metern gebildet. Reconstruction of Denmark about seven million years ago. The layers at Marbæk Klint were formed at sea depths of just over 10 metres.

KØLIGERE KLIMA Som nævnt ovenfor, så var den miocæne periode præget af bjergkædedannelse. Karpaterne (i Central- og Østeuropa) og Jurabjergene (Frankrig-Schweiz) blev dannet i denne peri-


D E U T S C H / E N G L IS H

Ein Zeugnis für die Entstehung Dänemarks In der geologischen Periode, die als Miozän bekannt ist (23 bis 5 Millionen Jahre vor unserer Zeit), begann in dem Gebiet, das wir heute Dänemark nennen, der Kampf zwischen Meer und Land. Bis dahin war diese Region mehr als 100 Millionen Jahre vom Meer bedeckt gewesen. Die Schichten der Steilküste Marbæk Klint nördlich von Esbjerg zeugen von diesem bedeutsamen Wandel, durch den dieses Gebiet im Laufe des Miozäns zu Land wurde. Seit dieser Zeit gibt es Land in Dänemark. Marbæk Klint stellt somit ein Zeugnis für die Entstehung Dänemarks dar.

ode, og også verdens største bjergkæde, Himalaya, voksede markant i Miocæn tid. Når bjergkæder nedbrydes kemisk, sker det ved, at luftens CO2 går i forbindelse med vand, og der dannes en syre, som opløser bjergenes bestanddele. Denne proces trækker CO2 ud af luften, og man får dermed lavere koncentrationer af CO2 i atmosfæren og – som følge af dette – et koldere klima. I midten af Miocæn, for cirka 12 millioner år siden, blev det derfor væsentligt koldere på Jorden, og der opbyggedes iskapper ved polerne, specielt på Antarktis. Det medførte at vandstanden faldt i verdenshavene og derfor blev der mere land. I dag har vi det omvendte problem, hvor de menneskeskabte temperaturstigninger fører til afsmeltning af iskapperne ved polerne og som en følge heraf til en stigning af verdenshavene.

Jerncementerede finsands-lag, der udgør aksen af Gulebjerg. Foto: Jørgen Toft Eisenhaltige Feinsandschichten, welche die Achse des Gulebjergs bilden. Layers of iron-cemented fine sand that form the axis of Gulebjerg.

FAKTA MIOCÆ N Miocæn-epoken, der begyndte for 23 millioner år siden og sluttede for cirka fem millioner år siden, er perioden, hvor verden kom til at ligne den, vi kender i dag. Udviklingen af store græsstepper medførte, at visse abearter begyndte at lede efter føde på jorden fremfor i trækronerne, og menneskets forfædre udviklede sig i slutningen af perioden i Afrika. Også heste, som dengang kun var på størrelse med hunde, begyndte at udvikle sig mod større former på grund af de nydannede græsstepper. Miocæn var også en periode med bjergkædefoldning, der resulterede i, at verden fik den form, som vi kender i dag.

Die geologischen Schichten in der Steilküste Marbæk Klint bestehen aus Sand, und wenn man sich diese Schichten genauer ansieht, kann man erkennen, dass die Sandschichten Muster aufweisen, die wie Wölbungen oder Wellen aussehen. Diese Schichten weisen zudem eine scharfe Untergrenze oder Erosionsoberfläche auf. Die Schichten werden deshalb als Kreuzschichten mit Wölbungen bezeichnet, die bei Stürmen durch Wellen und Strömungen entstehen. Obwohl die Schichten in Marbæk in einer Wassertiefe von etwa 10 Metern entstanden sind, zeugen sie davon, dass es am Ende des Miozäns in dem Gebiet, das wir heute Dänemark nennen, größtenteils Land gab. Marbæk Klint trägt den Spitznamen „Gulebjerg“, was auf Dänisch „Gelbberg“ bedeutet. Als die ursprünglich weißen Schichten freigelegt wurden, kamen sie mit dem Sauerstoff der Luft in Berührung, wodurch die Schichten durch Verwitterung ihre gelbe bis rostfarbene Färbung erhielten.

A monument to the creation of Denmark A battle between the sea and land began during the Miocene geological period (23-5 million years ago) in the area we now call Denmark. Until then, Denmark had been underwater for more than 100 million years. The layers at Marbæk Klint cliffs north of Esbjerg mark a significant change, when Denmark rose from the water during the Miocene. Since then, there has been land in Denmark. Marbæk Klint therefore stands as a monument to Denmark’s creation. The geological layers at Marbæk Klint consist of sand, and if you look closely at the layers, you can see patterns that look like arches or waves. The layers also have a sharp sub-boundary or erosion surface. The layers are called vaulted cross-deposits and were formed by waves and currents during storms. Although the layers at Marbæk were formed at a depth of about 10 metres, they show that there was land in most of the area we now call Denmark at the end of the Miocene. Marbæk Klint has the nickname ”Gulebjerg” (Yellow Mountain). When the originally white layers were exposed, they came into contact with the oxygen in the air, which gave them their yellow to rust-coloured shade.

17


SOMMERENS BEDSTE BADETUR: KATASTROFELEGEN Søren Ryge tager os en tur med til sin barndom, hvor sommerens bedste badetur gik til Rømø. Ikke for at bade og svømme - nej, Søren og hans søskende fik en hel lang dag til at gå med en urgammel leg kun med sandet, de medbragte skovle – og det mærkelige tidevand. Legen er evigt aktuel og sjov, og Søren Ryge opfordrer alle børnefamilier til i hvert fald at prøve den én gang. TEKST Søren Ryge, Tv-vært 18


Søren Ryge og hans tre søskende har taget kampen op mod tidevandet på en badetur til Rømø i 1950’erne. Men den urgamle leg kan leges på nøjagtig samme måde i dag, og enhver børnefamilie bør prøve den mindst én gang, mener Ryge. Foto: Gunnar Ryge Petersen Søren Ryge und seine drei Geschwister haben in den 1950er-Jahren während eines Badeausflugs auf Rømø einen Kampf gegen die Gezeiten ausgefochten. Dieses uralte Spiel macht heute immer noch genauso viel Spaß, und jede Familie mit Kindern sollte es mindestens einmal ausprobieren, findet Ryge. Søren Ryge and his three siblings fight against the tide on a beach trip to Rømø in the 1950s. But this old game can be played in exactly the same way today, and Ryge believes that every family with children should try it at least once.

Barndommen igen. Denne gang om sommerens bedste badetur – turen til Rømø, den forjættede ø en times tid hjemmefra. Men også en heldagstur med far, mor og fire børn i folkevognen. Mad med til hele dagen, tæpper, badetøj og – som det vigtigste – skovle! For når vi ankommer til den mægtige sandstrand på Rømø, er der ikke noget vand. Det er jo Vadehavet, og vores far har kigget i almanakken. Vi skal ankomme, når der er ebbe, og vandet er langt ude – lige er begyndt på sin sekstimersstigning. Det er hele turens værd og mening. De voksne pakker ud og laver en lille hyggeplads i læ af folkevognen midt på det endeløse sand, det fladeste sted i verden. De fire børn tager skovlene og løber mod vest, 300-400-500 meter, indtil de møder vandet, der kommer piblende ind over sandet med måske tre meter i minuttet. I løbet af de næste femseks timer vil det stige med i alt et par meter, men det mærker vi ikke og tænker ikke på, for nu begynder legen – barndommens mest spændende, ophidsende, konstruktive, destruktive og alligevel dybt fortrolige leg. CIRKELFORMET DIGE Vi løber lidt tilbage fra det stigende vand og graver et cirkelformet dige – et par meter i diameter. Vi laver det så højt, vi kan, måske en halv meter, og vi bruger kun sandet fra den udvendige side. Det indvendige skal bruges, når vi skal forsøge at redde livet om et kvarter. Vi graver og graver, indtil vandet kommer og omkranser diget, hvorpå vi holder pause, for man kan ikke bygge dige af sjaskvådt sand. I løbet af kort tid er der så meget vand, at vi træder ind i vores cirkel. Det er en symbolsk handling, for vi kan sagtens soppe videre i det lave vand, der stiger umærkeligt, men inde i cirklen er vi i sikkerhed. Det er vores lillebitte tørskoede prik i det uendelige hav, og den vil vi forsvare mod vandmasserne, så længe vi kan. DET MEST SPÆNDENDE I begyndelsen går det meget godt, men efterhånden som vandet stiger op ad vores lille dige, begynder det at blive kritisk, og på et tidspunkt kommer det første digebrud, hvorpå vi skovler sand indefra som rasende for at stoppe det. Denne proces, som er det mest spændende ved hele legen, varer nok i fem minutter, hvor vi skovler og råber og skovler og skriger: »der – der – der« og får lukket hullerne igen og igen, indtil vandet står helt op til kanten og i løbet af ingen tid bryder igennem først tre, så fem, så ti steder og til sidst hele vejen rundt. Katastrofelegen er fuldbragt. Men vi kigger bare lidt på ødelæggelserne – ser, hvor lynhurtigt, vores lille ringborg forsvinder i havet, griner og tager derefter skovlene og spæner indad i pjaskende vand, overhaler det og starter forfra et par hundrede tættere på mor og far og folkevogn. På gode dage nåede vi det tre gange. URGAMMEL LEG Jeg husker ikke, at vi badede – svømmede, dykkede og den slags – for det blev vandet aldrig dybt nok til. Rømø-turene var den årlige legetur, hvor vi legede en urgammel leg kun med sandet og skovlene og det mærkelige tidevand, som vi havde hørt så meget om, fordi vi jo boede lige på kanten af marsken og Vadehavet og ustandselig var på ture for at se på digebyggeri og sluser og høre om den århundredlange kamp mod havet, hvor vandet brød igennem digerne, og mennesker, køer og får druknede i massevis. At hele landsbyer druknede, tænk! KATASTROFEN I HOLLAND Desuden var der de dage i begyndelsen af 1953, da jeg kun var syv år, og de voksne fortalte om en frygtelig stormflod i Holland, hvor digerne brast, og flere tusind mennesker druknede. Det var anden gang i mit liv, at der skete noget ude i den store verden, der var så forfærdeligt, at selv børnene hørte om det. Første gang var 6. august 1945, da de smed atombomben over Hiroshi19


S ØR EN RYGE Søren Ryge er kendt som tv-vært, havemand, journalist, forfatter og meget mere. Ikke mindst blev han kendt for tv-programmerne med titlen ’DR Derude Direkte’ og senere ’Søren Ryge’, som blev sendt live fra hans have på Djursland. Søren Ryge er født i Gram i Sønderjylland, opvokset i Agtrup i Sydslesvig og uddannet cand.phil i dansk fra Aarhus Universitet.

ma, men det slap jeg for at høre om, for da var jeg kun en uge gammel. ALLE BØR PRØVE DET Vores leg med tidevandet på Rømø fandt sted i 50’erne, men det er mig en glæde at kunne fortælle, at den kan leges på nøjagtig samme måde i vore dage på Rømøs og Fanøs store strande. Enhver børnefamilie bør prøve det bare én gang, mens børnene er i den gode legedygtige alder 5-15 år, og det kræver ikke anden planlægning end et tjek på tidevandstabellen og nogenlunde anstændigt vejr. Ankomst ved lavvande og afsæt mindst seks timer. Ingen reservering, ingen p-afgifter, ingen andre remedier end skovle. Det er Danmarks sikreste legeplads – diverse legelande er en larmende gyser til sammenligning. Og der er plads til titusinder. Voksne må selvfølgelig gerne lege med, selv om vore forældre aldrig gjorde. De læste bøger og lavede ingenting imens. Men for mange år siden tog jeg til Fanø med forfatteren Henning Mortensen. Han havde tilbragt mange af barndommens sommerferier dernede, man aldrig leget med tidevandet. Derfor gjorde vi det, lavede tv om det og havde det ufattelig sjovt, selv om han beholdt skoene på.

D E UTSCH / ENGL ISH

Der beste Badeausflug des Sommers: Das Katastrophenspiel

Summer’s best beach day: The Natural Disaster Game

Der bekannte dänische Fernsehmoderator Søren Ryge nimmt uns mit auf eine Reise in seine Kindheit in den 1950er-Jahren, als einer seiner erinnerungswürdigsten Badeausflüge des Sommers auf die Insel Rømø führte. Aber nicht zum Baden und Schwimmen – nein, Søren und seine drei Geschwister verbrachten den ganzen langen Tag mit einem uralten Spiel. Für dieses brauchten sie nichts mehr als den Sand, die mitgebrachten Schaufeln – und die wundersamen Gezeiten:

The well-known Danish TV host Søren Ryge takes us back to his childhood in the 1950s, when his favourite summer beach trip was to Rømø. Not to bathe or swim though. Søren and his three siblings would actually spend the entire day playing an old game involving the sand. They used shovels – and the strange workings of the tide.

Bei Ebbe bauen die Kinder etwas zurückversetzt von der Wasserkante einen kreisförmigen „Deich“. Dieser Deich hat einen Durchmesser von wenigen Metern und ist einen halben Meter hoch. Am Anfang geht noch alles gut, doch bald kommt die Flut – und mit ihr der erste Deichbruch. Die Kinder schaufeln den Sand mit vereinten Kräften, um dies zu verhindern – aber vergebens. Das Wasser kann nicht gestoppt werden. Und das Katastrophenspiel ist vollendet. Aber dann kann einfach etwas weiter landeinwärts ein neuer Deich gebaut werden. An guten Tagen gelang es den Kindern, auf diese Weise ganze drei Mal einen Deich zu errichten. Søren Ryges Aufruf: „Jede Familie mit Kindern sollte dieses Spiel einmal ausprobieren, solange die Kinder noch in einem spielfreudigen Alter zwischen 5 und 15 Jahren alt sind. Dies bedarf nichts, außer einem Blick auf die Gezeitentabelle und einem halbwegs anständigen Wetter. Ankunft sollte bei Ebbe erfolgen und es sollten mindestens sechs Stunden eingeplant werden. Keine Reservierung, keine Parkgebühren, keine Ausrüstung außer Schaufeln. Dies ist Dänemarks sicherster Spielplatz – zahlreiche Spiel- und Vergnügungsparks sind im Vergleich hierzu ein lärmender Graus. Und es gibt genug Platz für alle.“ 20

At low tide, the children made a circular ’dyke’ slightly away from the water’s edge. The dyke was a few metres in diameter and half a metre high. All was well at first, but soon the tide came – and the first dyke would break. The children would shovel sand as fast as they could to stop it, but it was always in vain. The water couldn’t be stopped. Natural disaster had struck and it was game over! Then they would start again and build a new dyke further inland. On good days, the children managed to build three whole dykes. Søren Ryge’s challenge: “Every family with children should try this game at least once, while the children are still at that playful age of 5-15 years. It requires no planning other than a check of the tide times and reasonably decent weather. Arrive at low tide and set aside at least six hours. No booking required, no car parking charges, no other tools needed other than shovels. It is Denmark’s safest playground – other playgrounds are just noisy by comparison. And there’s plenty of room for everyone.”


Fanø Strand. Foto: FlyingOctober Terne. Foto: Tandrup Naturfilm

FANTASTISKE STRANDE I NATIONALPARKEN Nationalpark Vadehavet byder på fantastiske strande – i området syd for Blåvandshuk, på Skallingen, på Fanø og på Rømø. Generelt er de kendt for deres badesikkerhed og høje badevandskvalitet. Strandene på øerne hører samtidig til de bredeste i hele verden, særligt Sønderstrand på Rømø, som er op til fire kilometer bred. Det gør den til en legeplads for både børn og voksne. På stranden er det til­ladt med strandsejlads for de tre-hjulede kø­retøjer, der drives af vinden. Kite-buggies og blokarts/strandsejlere har hver deres eget afmærkede område. Både på Sønderstrand og ved Lakolk på Rømø og på Fanø Strand er det tilladt for biler at køre helt ud til havet. Men man skal være opmærksom på, at strandene ofte bliver oversvømmet ved højvande.

VIS HENSYN TIL NATUREN Vi mennesker elsker at besøge og boltre os på stranden. Men for andre – dyr og planter – er stranden deres ’hjem’. Derfor bør man altid tænke sig om og vise hensyn – ikke mindst i sommerperioden. En række sjældne og truede fugle som præstekraver og terner ruger direkte på stranden og er meget sårbare over for forstyrrelser fra både to- og firbenene. På Rømø, Fanø og ved Blåvand har vi på særlige steder sat hegn op, som skal holde mennesker, hunde og rovdyr ude af fuglenes yngleområder. Vi har samlet en række gode råd til dig, der gerne vil være den bedste gæst i naturen i en publikation ’Friluftsguide – vær den bedste gæst’. Du kan finde link til en digital udgave på vores hjemmeside www.nationalparkvadehavet.dk – skriv ’friluftsguide’ i søgefeltet.

Die wunderbaren Strände des Nationalparks

Fantastic beaches in the national park

Der Nationalpark Wattenmeer verfügt über traumhafte Strände. Diese befinden sich im Süden der Halbinsel Blåvandshuk, auf der Halbinsel Skallingen und auf den Inseln Fanø und Rømø. Im Allgemeinen sind diese Strände für ihre Badesicherheit und die hohe Wasserqualität bekannt. Die Strände auf den Inseln gehören darüber hinaus zu den breitesten der Welt. Besonders bemerkenswert ist der Sønderstrand auf Rømø, der bis zu vier Kilometer breit ist. Dies macht ihn zu einem herrlichen Spielplatz für Kinder und Erwachsene. Am Strand ist das Strandsegeln für die vom Wind angetriebenen dreirädrigen Fahrzeuge erlaubt, und für die Kite-Buggys und die regulären Strandsegler (Blokarts) gibt es jeweils einen eigenen gekennzeichneten Bereich.

The Wadden Sea National Park has fantastic beaches – in the area south of Blåvandshuk, on Skallingen, on Fanø and on Rømø. They are generally known for their safety and good bathing water quality. The beaches on the islands are also among the widest in the whole world, especially Sønderstrand on Rømø, measuring up to four kilometres wide. This makes them the perfect playground for both children and adults. On the beach, beach sailing is permitted for the three-wheeled vehicles driven by the wind, while kite-buggies and the regular beach sailors (blokarts) each have their own designated area.

Sowohl am Sønderstrand als auch bei Lakolk auf Rømø und am Fanø Strand dürfen Autos direkt am Strand bis zum Meer hinausfahren. Hierbei gilt es allerdings zu beachten, dass die Strände bei Flut oft überschwemmt sind. Nehmen Sie Rücksicht auf die Natur Wir Menschen lieben es, den Strand zu besuchen und uns dort auszutoben. Aber für andere – die Tiere und Pflanzen – stellt der Strand ihr „Zuhause“ dar. Deshalb sollten Sie immer umsichtig handeln und darauf Rücksicht nehmen – dies gilt nicht zuletzt für die Sommermonate. Eine Reihe von seltenen und gefährdeten Vögeln wie der Regenpfeifer und die Seeschwalben nisten direkt am Strand und sind sehr anfällig für Störungen durch Zwei- und Vierbeiner. Sowohl auf Rømø als auch auf Fanø haben wir deshalb in speziellen Bereichen Zäune angebracht, um Menschen, Hunde und Raubtiere von den Brutgebieten der Vögel fernzuhalten.

Cars are allowed to drive all the way to the sea on Sønderstrand beach, at Lakolk on Rømø and on Fanø beach. But please note that the beaches are often underwater at high tide. Show consideration for nature We humans love going to the beach. But for others – animals and plants – the beach is their ’home’. That’s why we urge you to show respect and consideration for them at all times – and especially during the summer period. A number of rare and endangered birds such as plovers and terns breed directly on the beach and are very vulnerable to disturbance from both humans and other animals. We have set up fences in special areas on Rømø and Fanø to keep people, dogs and predators out of the birds’ breeding areas.

21


Fodnoter fra Vadehavet | Fussnoten | Footnotes INDHEGNINGER HJÆLPER SJÆLDNE KYSTFUGLE I nationalparkens kystfugleprojekt er der gennem en række år etableret små indhegninger på nogle af områdets strande. De strømførende hegn holder ræve og hunde ude, og skilte fortæller mennesker, at her yngler sjældne og sårbare fuglearter. De små indhegninger har medvirket til flere ynglende par og meget større ynglesucces. Der er igen sat hegn op på Lakolk Strand på Rømø, på Fanø Sydstrand og på Fanø Nordspids. I 2022 er en ny indhegning sat op på Blåvand Strand. Arbejdet sker med hjælp fra frivillige fra Dansk Ornitologisk Forening og et godt samarbejde med Naturstyrelsen, Forsvaret, Blåvand Fuglestation og vadehavskommunerne. Foto: John Frikke LAV-KENDERE FANDT HELT NY ART En helt ny art lav i Danmark, af slægten Verrucaria (Vortelav), var blandt de spændende fund, da 22 lav-entusiaster i foråret 2022 mødtes til en fem dage lang fagbiologisk feltlejr på Fanø, Mandø og Rømø. Formålet med feltlejren var at kortlægge forekomsten af arter af lav på 24 udvalgte lokaliteter på de tre vadehavsøer. Lav-folkene fandt desuden ti rødlistede arter, hvoraf de fem ikke tidligere var kendt fra områderne, og deres indsats har forøget det kendte antal lav-arter på Fanø, Mandø og Rømø med henholdsvis 88, 500 og 106 procent. Laver er såkaldte symbiose-vækster, og hertillands kendes flere end 1000 forskellige arter. Mange vil nok have set ’rensdyrlaverne’, fra gåture i klithederne, og kender sikkert også ’flisepest’ hjemme fra terrassen. Foto: Lennarth Skov Espersen, NaturFokus

Zaun zum Schutz seltener Küstenvögeln An einer Reihe von Stränden der Region werden seit einigen Jahren Schutzzäune errichtet. Diese Elektrozäune halten Füchse und Hunde fern, und Schilder weisen die Menschen darauf hin, dass hier seltene und gefährdete Vogelarten brüten. Diese kleinen Schutzzäune haben zu mehr Brutpaaren und einem deutlich größeren Bruterfolg beigetragen. 2022 werden Zäune auf Rømø, auf Fanø und auf Blåvand Strand errichtet.

Expertengruppe fand neue Flechten-Art Eine völlig neue Flechtenart in Dänemark der Gattung Verrucaria (Vortelav) gehörte zu den spannenden Funden, als sich 22 Personen einer Flechten-Expertengruppe im Frühjahr 2022 zu einem fünftägigen professionellen biologischen Feldlager auf Fanø, Mandø und Rømø trafen. Die Flechtenkundler und -kundlerinnen fanden auch zehn Arten, die auf der Liste der gefährdeten Arten stehen. Durch dieses Engagement hat sich die Zahl der bekannten Flechtenarten auf Fanø, Mandø und Rømø um 88, 500 bzw. 106 Prozent erhöht.

Lichen enthusiasts found brand new species A completely new species of lichen in Denmark, of the genus Verrucaria, was among the exciting finds when 22 lichen enthusiasts met in the spring of 2022 for a 5-day professional biological field trip to Fanø, Mandø and Rømø. The enthusiasts also found 10 red-listed species, and their efforts have increased the known number of lichen species on Fanø, Mandø and Rømø by 88, 500 and 106%, respectively.

Enclosures help rare shorebirds For a number of years small enclosures have been in place on some of the area’s beaches. The live fences keep foxes and dogs out, and signs tell people that rare and vulnerable bird species breed here. The small enclosures have contributed to more breeding pairs and much greater breeding success. In 2022 fences have been erected on Rømø, on Fanø and on Blåvand Strand.

22


WWF Verdensnaturfonden støtter sortterneprojektet økonomisk, men seniorbiolog Thor Hjarsen var også med, da der i slutningen af april blev lagt redeflåder ud i Magisterkogen i Nationalpark Vadehavet. Foto: Jonas Ejderskov, WWF Die Umweltschutzorganisation WWF unterstützt das Trauerseeschwalben-Projekt finanziell. Deren leitender Biologe Thor Hjarsen war jedoch auch dabei, als Ende April im Nationalpark Wattenmeer Nistflöße im Wasser des Magisterkogen verteilt wurden. The WWF World Wide Fund for Nature is supporting the black tern project financially, but senior biologist Thor Hjarsen also got involved when the nesting rafts were laid out in Magisterkogen in the Wadden Sea National Park at the end of April.

WWF HJÆLPER MED AT REDDE SORTTERNERNE I TØNDERMARSKEN I forbindelse med kronprinsesse Marys 50 års fødselsdag fik danskerne en ’særlig naturgave’ fra WWF Verdensnaturfonden i form af fire udvalgte projekter. Et af dem er sortterne-projektet i Nationalpark Vadehavet. Støtten fra WWF er godt nyt for den truede ynglefugl. Sortternen er både smuk og elegant. Men den lille fugl er desværre også så sjælden i Danmark, at vi risikerer at miste den. Bestanden er helt nede på mellem 50 og 80 ynglepar. Over halvdelen yngler i Nationalpark Vadehavet, og derfor yder nationalparken sammen med en række partnere en målrettet indsats, som i første omgang skal redde sortternen hertillands. Håbet og troen er dog, at sortterne-projektet på længere sigt kan være med til at øge bestanden.

I projektet har man siden 2015 hjulpet sortternerne ved at udlægge små, kunstige redeflåder i de søer og vandhuller i Tøndermarsken, hvor de yngler. Princippet er det samme, som når vi sætter redekasser op til småfugle i haven. Og flåderne giver fine resultater.

TEKST Jens L. Hansen kommunikationskonsulent, Nationalpark Vadehavet

KONGELIG NATURGAVE I 2022 har WWF Verdensnaturfonden valgt at gå ind i sortterne-projektet med såvel økonomisk støtte som praktisk hjælp. Kronprinsesse Mary er fondens præsident, og i anledning af hendes 50 års fødselsdag i februar forærede man ”en helt særlig naturgave til danskerne” i form af fire naturprojekter. Et af de fire, nøje udvalgte projekter er sortterne-projektet i Nationalpark Vadehavet. ”Sortternen er én af mange truede arter i Danmark og er et eksempel på, hvor hurtigt artstabet går. En fugl, der var ret almindelig for blot få generationer siden, er nu så sårbar, 23


Sortternerne var endnu ikke ankommet fra overvintring, men seniorbiolog Thor Hjarsen havde taget en fuglebog med, så han kunne fortælle eleverne fra 2.A om den sjældne fugl. Foto: Jonas Ejderskov, WWF Die Trauerseeschwalben waren zu diesem Zeitpunkt noch nicht aus ihrem Winterquartier zurückgekehrt, aber der Biologe Thor Hjarsen hatte ein Vogelbuch dabei, um den Schülerinnen und Schülern der Klasse 2.A mehr über diesen seltenen Vogel zu erzählen. The black terns had yet to arrive from their overwintering, but biologist Thor Hjarsen had brought a bird book with him so he could tell the pupils from 2.A about the rare bird.

En redeflåde af den nye type, hvor et lille hegn skal forhindre, at fx ænder kravler op på flåden, hvorved sortternens æg eller unger risikerer at ryge i vandet og gå til. En mursten bundet i en snor fungerer som anker, så flåden ikke driver væk med bølger eller strøm. Foto: Jonas Ejderskov, WWF Dies ist der neue Nistfloß-Typ, bei dem ein kleiner Zaun verhindert, dass z. B. Enten auf das Floß klettern und damit die Gefahr besteht, dass die Eier oder Küken der Trauerseeschwalbe ins Wasser fallen und verenden. Ein an einer Schnur festgebundener Ziegelstein dient als Anker, damit das Floß nicht von Wellen oder Strömungen weggetrieben wird. The new type of nesting raft has a small fence to prevent e.g. ducks from crawling up on the raft and causing the black terns’ eggs or chicks to drop into the water. A brick tied in a string acts as an anchor so that the raft doesn’t drift away with the waves or currents.

at vi må hjælpe den til at yngle. Nationalpark Vadehavet gør et glimrende stykke arbejde med at sikre sortternen, og det arbejde for biodiversiteten er vi hos WWF Verdensnaturfonden meget begejstrede for at kunne støtte op om,” siger seniorbiolog i WWF Verdensnaturfonden Thor Hjarsen. Naturkonsulent John Frikke fra Nationalpark Vadehavet er koordinator for sortterne-projektet, og han er meget glad over støtten til sortterne-projektet. ”Naturgaven betyder, at indsatsen nu kan intensiveres. Både ved at øge antallet af redeflåder, og ved at tage en anden type i brug, som potentielt beskytter bedre mod vejrforhold og rovdyr. Der er gode erfaringer fra Holland med denne type flåder”, lyder det det fra John Frikke. TØNDER-ELEVER HJALP TIL I slutningen af april, kort tid inden sortternerne ankommer fra overvintringspladserne i Vestafrika, blev der lagt redefIåder ud på fem udvalgte steder i Tøndermarsken. I alt blev der udlagt

24

100 redeflåder – både af den gamle og den nye type, så man kan se, hvilken type sortternerne foretrækker. Thor Hjarsen fra WWF Verdensnaturfonden deltog på to af stederne, og på et af dem, Bremsbøl Sø, var eleverne fra 2.A fra Tønder Grundskole inviteret til at være med. Børnene fik fortalt om sortternen, og hvorfor vi skal passe på den. Bagefter hjalp de med at klargøre redeflåderne og gøre dem indbydende for sortternerne. ”Det var fedt at opleve børnene så engagerede og videbegærlige. Det er vigtigt, at vi allerede fra barnsben får gode naturoplevelser, så børnene tager glæden ved naturen med sig videre i livet. Bevidstheden om al den fantastiske natur, vi har i Danmark, er helt afgørende for, at vi også bliver ved med at passe på den,” siger Thor Hjarsen.


Børnene fra 2.A var meget engagerede, da de hjalp med at klargøre redeflåderne med mudder og plantedele, så de kunne fremstå ’lækre’ og uimodståelige for sortternerne. Foto: Jonas Ejderskov, WWF Die Kinder der Klasse 2.A halfen mit großem Engagement dabei, die Nistflöße mit Lehm und Pflanzenteilen so vorzubereiten, dass sie für die Trauerschwalben „attraktiv“ und unwiderstehlich erscheinen. The children from 2.A were completely absorbed in helping to prepare the nesting rafts with mud and bits of plants to make them look ’tasty’ and irresistible to the black terns.

Redeflåderne er klar – så venter vi bare på, at sortternen indtager dem! Foto: Jonas Ejderskov, WWF Die Nistflöße sind fertig – jetzt warten wir nur noch darauf, dass die Trauerseeschwalbe sie in Besitz nimmt! The nesting rafts are ready - now we just have to wait for the black terns to take to them!

D E U T S C H / E N G L I SH

Der WWF hilft dabei, die Trauerseeschwalben zu retten Seit 2015 setzen wir uns für den Erhalt des seltenen Vogels Trauerseeschwalbe ein, indem wir in den Seen und Teichen des Marschgebiets Tøndermarsken, wo diese brüten, Nistflöße verteilen. Diese Flöße haben dazu geführt, dass mehr Nachwuchs der Trauerseeschwalbe flügge wurde. Im Jahr 2022 stieg der WWF in dieses Trauerseeschwalbenprojekt ein und unterstützte es finanziell. Dadurch können die Maßnahmen jetzt zusätzlich intensiviert werden: Sowohl durch die Erhöhung der Zahl der Nistflöße als auch durch die Wahl eines anderen Typs, der potenziell besseren Schutz vor Witterungseinflüssen und Raubtieren bietet. Beim Anbringen der Nistflöße im April half eine Schulklasse aus Tønder dabei mit, diese Nistflöße für die Trauerseeschwalben vorzubereiten.

WWF helps save the black terns

FAKTA SORTTERNE-PROJEKTET

PARTNERE Ud over Nationalpark Vadehavet er Tønder Kommune, Naturstyrelsen Vadehavet, 15. Juni Fonden, Dansk Ornitologisk Forening, Fugleværnsfonden og fra 2022 WWF Verdensnaturfonden med i sortterneprojektet. Da projektet også har aktiviteter på den tyske side af grænsen, deltager også Landesamt für Landeswirtschaft, Umwelt und ländliche Räume Schleswig-Holstein, Stiftung Naturschutz og NSV Südtondern. WWF Verdensnaturfondens engagement er muliggjort med støtte fra QATO Fonden.

RESULTATER Flyvefærdige År Ynglepar unger

2015

50

25

2016

28

28

2017

35-40

21-28

2018

32-33

16-19

2019

43

41-44

2020

44-46

43-46

2021

48-51

61-65

Since 2015, we have been helping the rare black tern by laying out small, artificial nesting rafts in the lakes and water holes in Tøndermarsken, where they breed. The rafts have led to the black terns having more chicks under their wings. In 2022, the WWF World Wide Fund for Nature joined the black tern project by contributing financial support. This means that efforts can now be intensified, both by increasing the number of nesting rafts, and also by using another type of raft that potentially provides better protection from weather conditions and predators. When laying nesting rafts in April, a school group from Tønder helped prepare the rafts for the terns.

25


TEKST Lilli Snekmose journalist

KØER OG KALVE GÅR I USYNLIG INDHEGNING Hegnspæle og eltråd kan snart være fortid i landskabet. På Fanø foregår der et spændende forsøg, hvor advarselstoner og elektriske impulser har afløst det traditionelle elhegn. Metoden kaldes Nofence, og den åbner nye perspektiver for både det traditionelle landbrug og for vigtig naturpleje i blandt andet Nationalpark Vadehavet. På et 65 hektar stort område på Fanøs østkyst er hegnspæle og flere kilometer trådhegn fjernet fra landskabet, så de græssende køer nu uhindret kan bevæge sig fra græsmark til strandeng, klit, hede og skov. I området græsser 12 anguskøer og deres kalve fredeligt, og ingen savner vist hegnene. I hvert fald ikke landmanden, Michael Baun, der nu på sin iPad kan følge hvert enkelt dyr, og som kan etablere eller flytte den virtuelle indhegning blot ved at markere den på skærmen. Heller ikke naturkonsulent John Frikke fra Nationalpark Vadehavet mangler hegnene. ”Landskabet og naturen kommer bedre til sin ret, uden forstyrrende og skæmmende pæle og hegn”, siger han. 'Koklokken' er en styreenhed med gps, der via satellit er forbundet med ejerens mobil eller iPad. Foto: Torben Worsøe Bei der 'Kuhglocke' handelt es sich um ein Steuerelement mit GPS, das über Satelliten mit dem Handy oder iPad des Nutzers verbunden ist. 'The Cowbell' is a control unit with GPS, which is connected via satellite to the owner’s mobile or iPad.

26

NY NORSK TEKNOLOGI ”Det her er lige noget for den dovne landmand”, griner Michael Baun. Det er hans dyr, og med en virtuel indhegning er han sparet for alt besvær med at opsætte, vedligeholde og kontrollere hegn. Ja, selv tilsynet med dyrene bliver noget, han kan klare hjemme fra lænestolen. Den usynlige hegningsmetode hedder Nofence og er egentlig ikke tilladt i Danmark. Men på Fanø er der lige nu gang i et forsøg, der tegner yderst lovende. Nofence-systemet, der er udviklet i Norge, fungerer sådan, at koen via et gps-halsbånd får en advarselstone, når den nær-


mer sig det usynlige hegn. Fortsætter den i retning ud af 'indhegningen', får den lyden med stigende intensitet som advarsel, og hvis den stadig ikke vender om, får den til sidst et svagt stød af halsbåndet. I de første otte uger fik køerne 700 advarsler, men der blev kun afgivet 10 stød. Det viser, hvor hurtigt dyrene lærer at tilpasse sig de nye vilkår, mener Michael. Og stødet er endda kun en tyvendedel af, hvad et normalt trådhegn giver, forklarer han. I det første halve år har der været nogle få ’escapes’ – altså situationer, hvor en ko trods advarselstoner og stød alligevel er fortsat ud af indhegningen. Hver gang får Michael Baun en advarsel på sin iPad, og i de fleste tilfælde når det undslupne dyr helt af sig selv at gå tilbage til flokken i indhegningen. På vej ind får koen nemlig ikke stød. Interessant nok, så er der kun to-tre meget nysgerrige dyr i flokken, som af og til afprøver grænsen og dermed aktiverer advarselstone og stød. De øvrige dyr i flokken har lært at reagere alene på lyden, så de undgår at få stød. I den klokkelignende styreenhed, køerne bærer om halsen, er der indbygget en gps, der via satellit er forbundet med ejerens mobil eller iPad. Styreenheden er solcelledrevet, og forsøg i England har vist, at batteriet kan holde strøm i hvert fald i et år, inden det skal lades op eller skiftes. VIDENSKABELIGT DYREFORSØG I Danmark er det ikke er tilladt at bruge elektriske halsbånd eller andre aggregater til dyr, og Dan Pode Poulsen, der er lodsejer, og som tog initiativet til at teste det usynlige hegn, mødte da også massiv modstand. Efter en lang sagsbehandling i Fødevarestyrelsen fik han afslag, og en anke til ankenævnet hjalp heller ikke. ”Fødevarestyrelsen var dog så flink, at de oplyste, at hvis projektet overhovedet skulle have en chance, så skulle det anlægges som et videnskabeligt dyreforsøg”, fortæller Dan Pode Poulsen, "og det fik vi så omsider tilladelse til." Det betyder, at både en vildtdyrlæge og en forsøgsdyrlæge nøje følger dyrene, at der gennemføres adfærdsstudier via videooptagelser, og at der sågar indsamles afføring fra dyrene for at kontrollere, om deres stressniveau for eksempel påvirkes, når den virtuelle indhegning flyttes. ”Mit absolutte indtryk er, at dyrene ikke er generet. Jeg føler mig ikke i tvivl om, at Nofence er en succes – men den videnskabelige konklusion må vi vente på lidt endnu", siger Dan Pode Poulsen.

NOFENCE I STEDET FOR HEGN OM NATURNATIONALPARKER Hvis Nofence bliver tilladt, vil det ikke alene kunne vinde udbredelse i naturpleje og det traditionelle landbrug. Dan Pode Poulsen mener også, at Nofence kan bruges i de nye naturnationalparker. ”Vi ser jo, hvordan man vil opføre to meter høje hegn i naturnationalparkerne, og det er efter min mening en katastrofe. Det laver isolerede øer, hvor de vilde dyr ikke kan veksle mellem parkerne og åbne arealer. Med Nofence er det muligt at indhegne kreaturer og får, der skal afgræsse i parkerne, mens den vilde fauna kan passere uhindret”, siger han. HÅBER PÅ MERE AFGRÆSNING I NATIONALPARK Græsningsforeningen Nationalpark Vadehavet, der arbejder for at gøre afgræsning langt mere udbredt i nationalparken, er gennem John Frikke repræsenteret i styregruppen for Nofence-forsøget. ”Vi håber, at vi med Nofence kan få landmænd til igen at afgræsse de områder, som er blevet opgivet, fordi det med tiden blev for besværligt og dyrt. Har man hegn på strandenge risikerer man jo, at de bliver fyldt med flodskarn ved højvande, og det er bøvlet at rense dem til foråret. Derfor vil det være en kæmpefordel at kunne afgræsse uden brug af hegn og hegnspæle”, forklarer han.

FA K TA

FORSØGSORDNING Nofence er tilladt til køer, får og geder i Norge. Forsøget på Fanø er første skridt mod en dansk godkendelse, som initiativtagerne håber at få senest i 2024. Forsøget er kommet i stand i et samarbejde mellem lodsejer Dan Pode Poulsen, landmand Michael Baun, Nationalpark Vadehavet, Fanø Kommune og Hedeselskabet. Forsøget drives med tilskud fra 15. Juni Fonden, Markus Jebsens Naturpulje og Hedeselskabet. Det kører fra 2021 til 2024 og vil også omfatte en afprøvning af virtuelle hegn til stribegræsning på landbrugsjord. Tilsvarende forsøg er i gang i England, Tyskland, Portugal og Østrig.

GRÆSNINGSFORENING Græsningsforeningen Nationalpark Vadehavet er en selvstændig forening for forbrugere og producenter, hvor man er fælles om at ville forbedre naturen i både naturlige og kulturbetingede naturtyper. Det sker ved at fastholde marsken som et karakteristisk kulturlandskab samt at udvikle mulighederne for et erhvervsliv, som er baseret på produktion og omsætning af lokale fødevarer. Ud over på Fanø står foreningen p.t. bag græsningsprojekter i Varde Ådal. 27


”Med et virtuelt hegn bliver det enkelt og også meget sikrere. Ved højvande kan Michael få dyrene til selv at trække i sikkerhed blot ved at flytte det virtuelle hegn på iPad’en”.

På sin iPad kan landmand Michael Baun følge hvert enkelt dyr, og han kan etablere eller flytte den virtuelle indhegning via skærmen. Foto: John Frikke

SKÅNER REDER OG SARTE PLANTER Øget græsning holder arealer lysåbne og giver jordrugende engfugle større ynglesucces. Samtidig er det med det virtuelle hegn let at beskytte reder i den periode, hvor de græssende dyr vil kunne skade æg og unger. Det kræver blot, at Michael Baun markerer området på sin iPad, så vil det holde kreaturerne borte. ”Vi har også mulighed for at frahegne et område i en periode, hvor der er nogle sjældne planter, der skal beskyttes. Eller vi kan skabe et område med ekstra hård afgræsning, hvis vi ønsker det. På den måde kan vi styre, at afgræsningen bliver meget målrettet”, siger John Frikke. Med henblik på at få en dansk godkendelse af Nofence, er en forskergruppe fra Aalborg Universitet koblet på projektet, og den har bearbejdet data fra det første halve år med de virtuelle hegn. ”De viser, at køerne er hurtige til at lære at bruge systemet, og at deres velfærd ikke sættes over styr, når brugen af deres græsgange styres af hørelsen i stedet for synet”, lyder det fra en begejstret John Frikke.

Der Landwirt Michael Baun kann auf seinem iPad jedes einzelne Tier verfolgen und über den Bildschirm das virtuelle Gehege platzieren oder verschieben.

28

On his iPad, farmer Michael Baun can follow the individual animals and can set up or move the virtual enclosure via the screen.

65 ha på Fanø er nu befriet for hegn og hegnspæle. Foto: Torben Worsøe 65 ha auf Fanø sind jetzt frei von Zäunen und Zaunpfosten. 65 hectares on Fanø are now free of fences and fence posts.


Landmand Michael Baun er begejstret for Nofence-teknologien. Den virker bare, fortæller han. Foto: Torben Worsøe Der Landwirt Michael Baun ist von der Nofence-Technologie begeistert. „Es funktioniert optimal“, berichtet er. Farmer Michael Baun is enthusiastic about Nofence technology. It just works, he says.

Nofence er også relevant i naturnationalparker, fordi det gør det muligt at indhegne kreaturer og får, der skal afgræsse i parkerne, mens den vilde fauna kan passere uhindret, siger Dan Pode Poulsen, der har taget initiativet til det hegnsløse forsøg på Fanø. Foto: Torben Worsøe

Kühe und Kälber in einem unsichtbaren Gehege In einem 65 Hektar großen Gebiet auf Fanø wurden die Zaunpfähle und mehrere Kilometer Drahtzaun aus der Landschaft entfernt, damit sich die 12 weidenden Kühe und deren Kälber frei zwischen Weiden, Salzwiese, Dünen, Heide und Wald bewegen können. Der traditionelle Elektrozaun wurde nämlich durch einen virtuellen Zaun ersetzt. Hierbei handelt es sich um eine Methode, die in Norwegen unter dem Namen Nofence entwickelt wurde. Bei diesem System hört die Kuh über ein GPS-Halsband einen Warnton, sobald sie sich dem unsichtbaren Zaun nähert. Wenn die Kuh dennoch weiterläuft, wird die Lautstärke des Warntons erhöht. Macht sie auch dann nicht kehrt, wird der Kuh über das Halsband ein leichter Stromstoß versetzt. Nofence eröffnet sowohl für die traditionelle Landwirtschaft als auch für den wichtigen Naturschutz neue Perspektiven. Für den Landwirten Michael Baun bedeutet diese neue Technik, dass er jedes einzelne Tier auf seinem iPad verfolgen und das virtuelle Gehege durch Markieren auf dem Bildschirm platzieren oder verschieben kann.

„Nofence ist auch für Nationalparks von Bedeutung, denn dadurch können Rinder und Schafe, die in diesen Parks weiden, eingezäunt werden, während die Wildtiere zugleich ungehindert passieren können“, erklärt Dan Pode Poulsen, der das Pilotprojekt mit den zaunlosen Gehegen auf Fanø initiiert hat. “Nofence is also relevant in national nature parks, because it allows you to fence in cattle and sheep that have to graze in the parks, while the wild fauna is undisturbed,” says Dan Pode Poulsen, who took the initiative to start the fenceless experiment on Fanø.

D E U T S C H / E N G L IS H

Auch John Frikke, der Naturberater des Nationalpark Wattenmeer, ist begeistert: „Ohne störende und hinderliche Pfosten und Zäune kommen die Natur und die Landschaft besser zu ihrem Recht.“ Aktuell wird Nofence auf Fanø als vielversprechendes Pilotprojekt getestet. Man hofft, dass die Natur auf diese Weise durch Beweidung besser gepflegt werden kann – und zwar auch an Orten, die aufgegeben wurden, weil die Pflege hier mit der Zeit zu umständlich und teuer geworden ist. Ved alle indgange til det hegnsløse område orienteres besøgende om, hvordan Nofence fungerer. Foto: Torben Worsøe Bei allen Zugängen zu den zaunlosen Bereichen werden die Besuchenden darüber informiert, wie Nofence funktioniert. At all entrances to the fenced area, visitors are informed about how Nofence works.

Cows and Calves Enjoy An Invisible Enclosure On a 65-hectare area on Fanø, fence posts and several kilometres of wire fences have been removed from the landscape, so that the 12 grazing cows and their calves can move unhindered from pasture to salt marsh, dune, heath and forest. The traditional electric fence has been replaced by a virtual fence. The method was developed in Norway under the name Nofence The system works by giving the cow a warning tone via a GPS collar when it approaches the invisible fence. If the cow continues, the volume increases, and if it still does not turn around, the collar eventually gives the animal a slight shock. Nofence opens up new opportunities for both traditional farming and important nature conservation. For the farmer, Michael Baun, the new technique means that he can follow the individual animals on his iPad and establish or move the virtual enclosure by marking it on the screen. Nature consultant John Frikke from the Wadden Sea National Park is also keen: “The landscape and nature come into their own so much more without being interrupted by ugly poles and fences.” Nofence is now operating as a promising experiment on Fanø. The hope is that it can lead to more nature conservation in the form of grazing, also in areas that have been abandoned because over time fencing has become too cumbersome and expensive.

29


30


TEKST Jens L. Hansen kommunikationskonsulent, Nationalpark Vadehavet FOTOS Hans Christian Gabelgaard

VADEHAVET ER ET ELDORADO FOR HAVØRNE Efter at have været fraværende i cirka 100 år vendte havørnen tilbage til Danmark som ynglefugl midt i 1990’erne. Siden er det kun gået fremad, og den store rovfugl har bredt sig over hele landet. De seneste år har budt på op mod 150 ynglepar, og i 2021 fik havørnene 131 unger på vingerne. I alt er det blevet til 1368 danske ørneunger siden 1996, da det første kuld efter tilbagekomsten blev udruget. Havørnen yngler flere steder i vadehavsområdet, men antallet bliver voldsomt forøget om vinteren, hvor rigtig mange havørne fra såvel Danmark som Tyskland søger hertil. Blandt andet har Fanø de seneste år haft en større flok på omkring 25 havørne, som har fourageret i Vadehavet om dagen og haft fælles overnatning i en af øens plantager. I vinteren 2021-22 blev Fanø dog overgået af

en flok havørne i Tingdal Plantage nord for Højer. Her blev der ifølge Dansk Ornitologisk Forening (DOF) talt op mod 100 havørne, som havde kollektiv overnatning. De mange ørne i vinterhalvåret skyldes især det enorme fødeudbud i Vadehavet: Titusinder af overvintrende bramgæs samt mange andre vandfugle og såmænd også sæl-kadavere. ”Vadehavet er et vanvittigt eldorado for havørnene – simpelthen et kæmpe spisekammer”, lyder det fra Kim Skelmose, der er ornitolog og leder af DOF’s ’Projekt Ørn’. Skelmose forudser, at de store ørneflokke måske kan udvikle sig til et naturfænomen med samme attraktionsværdi som stærenes ’sort sol’. Men man behøver ikke vente til vinter for at opleve ørnene. Billederne her på siden er taget i april, og viser nogle af de mange – især unge, ikke-kønsmodne – ørne, som tilsyneladende vælger at blive i vadehavsområdet i sommerhalvåret. Og hvorfor også flyve væk fra al den dejlige mad…?

DEUTSCH / EN G LI SH

Ein Eldorado für Seeadler

A Haven For Sea Eagles

Seit 1996 gibt es in Dänemark wieder brütende Seeadler. Inzwischen ist die Anzahl der hier flügge gewordenen Adler auf 1368 gestiegen. Der Seeadler brütet auch an mehreren Stellen in der Wattenmeerregion, aber im Winter, wenn viele Adler aus Dänemark und Deutschland hierherziehen, steigt seine Zahl dramatisch an.

Since 1996, Denmark has again been enriched with breeding sea eagles. Since then, a total of 1368 eaglets have spread their wings here. The white-tailed eagle also breeds in several places in the Wadden Sea area, but the number is greatly increased in winter, when many eagles from both Denmark and Germany come here.

Im Winter 2021/22 wurden bis zu 100 Seeadler auf einer Plantage bei Højer gezählt, die dort übernachteten. Die Adler kommen aufgrund des riesigen Nahrungsangebots in die Wattenmeerregion, u. a. in Form der Zehntausenden überwinternden Weißwangengänse. Viele junge, noch nicht komplett ausgewachsene Seeadler halten sich während der Sommermonate in dieser Region auf.

In the winter of 2021-22, up to 100 sea eagles were counted in a plantation near Højer, who all stayed there. The eagles come to the Wadden Sea due to a large food supply in the form of tens of thousands of wintering barnacle geese. Many young immature sea eagles remain in the area during the summer.

31


32


TEKST Annelene Vestergaard journalist

KUNST FÅR OS TIL AT GENOPDAGE NATUREN Under åben himmel formår billedskabere fra Society of Wildlife Artists at forvandle indtryk til udtryk og snakke samtidig. Sådan en ’Artist Walk’ blev en succes i Sønderho i maj som et led i ’The Wadden Sea Project’, og den eneste kritiske bemærkning gjaldt faktisk det gode vejr. ”Jeg maler selv lidt for sjov, så det er godt at få nogle tips og se, hvordan andre arbejder.” Gurli Kristensen er standset op for at blive klogere på penslens poesi. Sammen med ægtefællen, Hans Kristensen, ligner hun én, der er på kunstmuseum. På sådan en udstilling går man nogle skridt og stopper foran et maleri. Så går man lidt videre og dvæler ved endnu et kunstværk. Parret er dog ikke på museum, men til ’Artist Walk’ i Sønderho. Her på Fanøs sydspids handler det nu om at formidle det fantastiske liv i Vadehavet. Som Gurli Kristensen siger: ”Vi er meget i naturen. Det giver ro, og jo mere, man ved, jo mere kan man forholde sig til den.” Og så giver ”Artist Walk” denne lørdag i maj et indblik i, hvordan man på lærred eller skitseblok kan fastholde en strandhjejles næsten sølvfarvede flugt hen over himlen. Svaret sidder i græsset. Med nogle meters afstand sidder 10 kunstnere med deres farver.

Mange af dem har kikkert med, så den lille vingede plet mellem striber af vand og strand bliver 50 gange større. Men kunstnerne har også blik for de forbipasserende, som nærmer sig lidt genert, men gerne vil snakke. INGEN UNDSKYLDNING ’Artist Walk’ er en del af ’The Wadden Sea Project’. Her bliver verdensnaturarven omsat til kunst, og det kan meget mere end at være kønt at kigge på. Wynona Legg er kommet hertil fra Cornwall, hvor mågerne stjæler turisternes fish and chips, og nu er hun betaget Det er en særlig kunst at arbejde på diger, i klitter eller på strandenge og være klar til at snakke med forbipasserende. Alt sammen i naturens tjeneste og vel vidende, at der er forskellige interesser. Aktuelt bruger nogle virksomheder fx droner med påmonteret højtryksrenser til at spule mågereder væk. Foto: Ole Joern/Red Star Es ist eine besondere Kunst, auf Deichen, Dünen oder Salzwiesen zu arbeiten und gleichzeitig offen für Gespräche mit vorbeikommenden Menschen zu sein. All dies erfolgt im Dienst der Natur und im Wissen darüber, dass die Interessen und Bedürfnisse unterschiedlich sind. Derzeit setzen z. B. manche Unternehmen Drohnen mit montiertem Hochdruckreiniger ein, um Nester von Möwen wegzuspülen. There’s an art to working on dykes, sand dunes and salt marshes while also stopping to talk to passers-by. And it’s all in the service of nature and knowing that everyone has different interests. Currently, some companies use drones with mounted high-pressure cleaners to flush gull nests away.

33


af udsigten her ved skipperbyen med de tilsandede sejlskibstraditioner: ’Jeg har aldrig været her før. Her er dejligt. Meget vidtstrakt. Marsk blandet med det menneskeskabte. Men når man bor et sted, kan man blive så vant til det, at man næsten ikke ser det mere. Så kan kunst give et nyt perspektiv og være anledning til at snakke om dets betydning.” Over kunstnerne hænger fnuggede skyer. Fugle dypper tæerne i flere hundrede års søfartshistorie, og i det grønne står nogle lyslilla blomsterhoveder og nikker i vinden. Det er engelskgræs, som bidrager til den internationale kommunikation, mens kunstnernes indtryk bliver til udtryk. Snakken går. Om teknikker. Om at hylde naturen. Om at lægge mærke til insekter i stedet for bare at træde på dem. Imens kommer der streger på papiret. Først detaljer. En vinge. En horisont. Lidt marehalm, der står så skarpt, at den næsten skærer i øjet. Efterhånden samler det hele sig, mens solen får mere magt. Og den eneste kritiske bemærkning, man hører, handler faktisk om, at sådan en dag er der ingen risiko for, at en akvarel regner væk: ”Vejret er godt. Så er der pres på. Så er der ingen undskyldning,” griner kunstneren Ben Woodhams.

Dan Cole stillede skarpt på landskabet ved Fanøs sydspids. Her vidner både natur og stednavne som Børsen og Hønevejen om Sønderhos historie. Foto: Ole Joern/Red Star Dan Cole konzentrierte sich auf die Landschaft an der Südspitze von Fanø. Hier zeugen sowohl die Natur als auch Ortsnamen wie Børsen und Hønevejen von der Geschichte des Ortes Sønderho. Dan Cole focused on the landscape of the southernmost tip of Fanø. Here, both nature and place names such as Børsen and Hønevejen testify to Sønderho’s history.

34

GLÆDEN VED EN RUSTEN HESTESKO Endnu en kunstner, engelske Harriet Mead, skaber fugle af skrot, så hun er på jagt efter gammelt jern. Det kan nemlig give alskens væsner en masse personlighed at få en krop af hestesko og nogle ben af lange rør af metal. Noget af det finder hun hos pensioneret sløjdlærer i Sønderho Jørgen Gram Madsen, der har skure og garager fulde af rustne kæder, heksekoste og andre ting, som ville gøre Bonderøven misundelig. Samme fornemmelse af fantasiens overskudslager finder man hos Franz Kamber i Nordby. Han er bl.a. tidligere landmand og byrådsmedlem og har erfaring med, at det holder eftervirkningerne af polio i skak at holde sig beskæftiget: ”Når jeg ikke laver noget, får jeg fantomsmerter,” forklarer han og er kun glad, hvis Harriet Mead gennem sin kunst kan lade papegøjetangen indgå i den store, kreative cyklus sammen med andet, der lige skal befris for lidt spindelvæv. Sprogligt når de hinanden ved hjælp af Jannik Lorenzen, der oversætter og sørger for aftaler og logistik. Som barn spillede han hovedrollen i filmen ’Kunsten at græde i kor’, og nu hjælper han ’The Wadden Sea Project’ med kunsten at glædes over områdets utrolige natur.


Af snakken med kunstnerne – her Wynona Legg – fremgik, at de lokale nød at følge den kreative proces og ikke kun se de færdige værker. Foto: Ole Joern/Red Star Aus den Gesprächen mit den Kunstschaffenden – hier mit Wynona Legg – ging deutlich hervor, dass es den Einheimischen Freude bereitete, den kreativen Prozess zu verfolgen und nicht nur die fertigen Werke zu Gesicht zu bekommen. After talking to the artists - here Wynona Legg the locals seemed to enjoy following the creative process and not just admiring the finished works.

35


Ved ”Artist Walk” kunne man bl.a. se Nik Pollard zoome ind på landskabet og bagefter få en snak om, hvordan hans sansninger bliver til tegning, maleri eller grafik. Foto: Ole Joern/Red Star Beim ”Artist Walk” konnte man u. a. Nik Pollard dabei zusehen, wie er in die Landschaft zoomt, und sich anschließend darüber austauschen, wie aus seinen Wahrnehmungen Zeichnungen, Gemälde oder Drucke entstehen. On the Artist Walk you could, for example, watch Nik Pollard zoom in on the landscape and afterwards have a chat about how he turns his senses into drawings, paintings or graphics.

Harriet Mead, der er formand for Society of Wildlife Artists og laver fugleskulpturer af metal, havde egentlig nogle hestesko hjemme i England, men de var for tunge at slæbe med i flyet. Hos Jørgen Gram Madsen i Sønderho var der gevinst, og på den måde får gamle ting nyt liv, og Fanøs historie indgår i en aktuel bestræbelse på at værdsætte Vadehavet. Foto: Ole Joern/Red Star Harriet Mead, die Vorsitzende der Society of Wildlife Artists, stellt Vogelskulpturen aus Metall her und hatte zu Hause in England eigentlich ein paar Hufeisen vorbereitet, aber diese waren zu schwer, um sie im Flugzeug mitzunehmen. Bei Jørgen Gram Madsen in Sønderho wurde sie jedoch fündig. Auf diese Weise konnte Altem neues Leben eingehaucht werden, und die Geschichte Fanøs wurde Bestandteil der aktuellen Bemühungen, dem Wattenmeer mehr Wertschätzung entgegenzubringen. Harriet Mead, president of the Society of Wildlife Artists and an artist who makes metal bird sculptures, actually had some horseshoes back home in England, but they were too heavy to bring on the plane. A win for Jørgen Gram Madsen in Sønderho, and old things are given a new lease of life. Fanø’s history is part of a current effort to support the Wadden Sea.

36


D E U T S C H / E N G L IS H

Kunst lässt uns die Natur neu entdecken Im Mai besuchten 10 Künstlerinnen und Künstler sowie ein Schriftsteller der britischen Society of Wildlife Artists (SWLA) für eine Woche den nördlichen Teil des Nationalparks Wattenmeer, um die Natur- und die Kulturlandschaften der Region darzustellen, Einheimische zu treffen und mit Schulklassen zu arbeiten. Der Besuch ist der zweite Teil des „Wadden Sea Project“, das in Zusammenarbeit zwischen dem Nationalpark und dem Naturführer Marco Brodde von Fanø entwickelt wurde, der ebenfalls Mitglied der SWLA ist. Die erste Hälfte fand im Herbst 2019 statt. Als Teil dieses Projekts wurde in Sønderho auf Fanø ein „Artist Walk“ organisiert. Auf diesem zeigten die Kunstschaffenden, dass sie unter freiem Himmel in der Lage waren, Eindrücke in Ausdruck zu verwandeln und zugleich mit interessierten Besuchenden ins Gespräch zu kommen. Während ihres Besuchs veranstalteten die Künstlerinnen und Künstler zudem eine Ausstellung und hielten Workshops mit Schülerinnen und Schülern an drei örtlichen Schulen ab. Einige der Arbeiten, die im Rahmen dieses Projekts entstanden sind, werden im Oktober in den Mall Galleries in London und im nächsten Sommer im Fanø Art Museum zu sehen sein. Der Autor Colin Williams ist aktuell dabei, ein Buch über das Projekt zu verfassen.

Art makes us rediscover nature In May, 10 artists and a writer from the British Society of Wildlife Artists (SWLA) visited the northern part of the Wadden Sea National Park for a week to depict the area’s nature and cultural landscapes, meet the locals and work with local schools. The visit was the second half of The Wadden Sea Project, a development project between the National Park and nature guide Marco Brodde from Fanø, who is also a member of SWLA. The first half of the project took place in autumn 2019. As part of the project, an Artist Walk was arranged in Sønderho on Fanø. Here, the artists demonstrated that in the open air they were able to both turn impressions into expressions while also making time to chat to interested visitors. During the visit, the artists also held an exhibition and workshops with students at three local schools Some of the project’s works can be seen this October in Mall Galleries in London and next summer in Fanø Art Museum. Author Colin Williams is in the process of producing a book on the project.

37


FA KTA At være kreativ kan være en meget sårbar proces, og mange kunstnere viser ikke noget ufærdigt. Medlemmerne af Society of Wildlife Artists vil dog gerne kigges over skulderen og lever med, at fuglen nogle gange er fløjet, fordi interesserede lige vil snakke om det at skabe under åben himmel. En uge i maj deltog naturkunstnerne i 'The Wadden Sea Project' i Vadehavets nordlige del mellem Ribe, Fanø, Esbjerg og Varde, og nogle af projektets værker kan til oktober 2022 ses i Mall Galleries i London og i sommeren 2023 på Fanø Kunstmuseum. Forfatteren Colin Williams er på vej med en bog om projektet.

38

Marco Brodde er idémand til 'The Wadden Sea Project' og selv medlem af Society of Wildlife Artists. Ved 'Artist Walk' nåede han både at formidle naturen og hyggesnakke om nyt, smart udstyr, for de forbipasserende kunne godt huske 1970’ernes kikkerter, der lignede store kakkelovne. Foto: Ole Joern/Red Star Marco Brodde hatte die Idee für „The Wadden Sea Project“ und ist selbst Mitglied der Society of Wildlife Artists. Beim ”Artist Walk” hatte er Gelegenheit, sowohl Informationen über die Natur zu vermitteln als auch über neuartige, praktische Arbeitsinstrumente zu plaudern – denn die vorbeikommenden Passanten erinnerten sich noch gut an die Ferngläser aus den 1970er-Jahren, die wie große Kachelöfen aussahen. Marco Brodde is the founder of The Wadden Sea Project and a member of the Society of Wildlife Artists. On the Artist Walk, he managed to both depict the nature and chat about the new, smart equipment (passers-by could remember the binoculars of the 1970s that looked like large wood burning stoves).


Uanset om eleverne sad helt klassisk på stole som Gustav Sørensen eller havde anbragt sig mere alternativt på bordene, var opgaven i denne workshop på Sønderrisskolen i Esbjerg at tegne en vibe, en bramgås eller en strandskade, klippe tegningen ud, lime den op på pap, smøre tryksværte på den og rulle sig frem til et lille kunstværk. Her en bramgås under vejledning fra kunstner Dan Cole. Foto: Annelene Vestergaard Unabhängig davon, ob die Schüler wie Gustav Sørensen klassisch auf Stühlen saßen oder sich eher lässig auf den Tischen eingerichtet hatten, bestand die Aufgabe in diesem Workshop an der Schule Sønderrisskole in Esbjerg darin, einen Kiebitz, eine Weißwangengans oder einen Austernfischer zu zeichnen. Diese Zeichnungen wurden ausgeschnitten, auf Karton aufgeklebt, mit Druckerschwärze bestrichen und dann zu kleinen Kunstwerken gerollt. Hier ist eine Weißwangengans zu sehen, die unter der Anleitung des Künstlers Dan Cole entstanden ist. Whether the students sat on chairs like Gustav Sørensen or on the tables, the task in this workshop at Sønderrisskolen in Esbjerg was to draw a lapwing, a barnacle goose or a Eurasian oystercatcher, cut out the drawing, glue it onto cardboard, smear ink on it and roll it up into a small work of art. Here’s a barnacle goose under the guidance of artist Dan Cole.

”AJ, HVOR DET LIGNER EN FLAMINGO” 6. klasses elever får et tættere forhold til naturen ved at tegne en vibe og en bramgås under kyndig vejledning. Tegn en fugl. Klip, klæb og klat. Rul og pres. Sådan bliver livet i Vadehavet til kunst på en folkeskole i Esbjerg. Som et led i ’The Wadden Sea Project’ hjælper projektets kunstnere nemlig områdets skolebørn med at lære naturen bedre at kende ved at tegne den. Denne tirsdag formiddag står engelske Dan Cole fx klar med lim og gode råd til 6. klasses elever på Sønderrisskolen. Han er med i Society of Wildlife Artists og kommer med opmuntrende bemærkninger i processen med at tegne enten en vibe, en bramgås eller en strandskade. Herefter skal tegningen klippes ud, klæbes på et stykke karton og forsynes med en klat tryksværte. Herpå lægges et ark, som bliver det færdige tryk, og der rulles og presses, så fuglen ikke ender med at mangle blæk på brystet. KRITISK ER DOG DE UNGE SELV: ”Aj, hvor det her ligner en flamingo,” siger Gustav Sørensen om sin vibe. Næbbet er måske lidt langt, men der er jo kunstnerisk frihed. Og det gælder også beskrivelsen af denne vadefugl, der har navngivet sig selv ved at synge viiib viiib. Den er nem at kende med sine store vinger, mener Gustav og tilføjer: ”Og så har den også det der oven på hovedet.” Ornitologer ville formentlig tale om vibens fjertop, men nok så vigtig er elevernes oplevelse med at være en del af projektet. Omkring Gustav er Adam Voss også i gang med en skitse af denne forårsbebuder, mens Kian Hendry har styr på omridset af en bramgås: ”Det er spændende, fordi vi laver noget andet end ellers, og fordi Vadehavet er så tæt på.”

DET BLIVER HUSKET For deres lærer, Anne Just Agerskov, er det en gave at få besøg af naturkunstnere: ”Jeg har ingen viden om fugle, og jeg har aldrig prøvet den teknik med karton før, så det er ny inspiration. Jeg er altid frisk på at lave noget sjovt, og det her er noget, eleverne kommer til at kunne huske på en anden måde.” Alle deres mobiltelefoner hviler sig i en kasse, mens Dan Cole og hans kolleger hjælper Esbjergs nyudklækkede fuglekunstnere med at få proportionerne rigtige. Bedst ville det være at komme ud af undervisningslokalet for at sanse naturen. Men i dag foregår meget biologi inden døre, og Marco Brodde, der er naturvejleder, selv medlem af Society of Wildlife Artists og formand for Nationalpark Vadehavets kulturudvalg, er glad for det muliges kunst: ”Lærerne her har lavet et længere forløb, så vi kommer ikke bare ind som et ’cirkusnummer’. Eleverne skal fx også besøge Vadehavscentret og kommer op på den øverste forståelseshylde. Når man har lavet et billede af en vibe, så husker man den og passer på den.

FA K TA 'The Wadden Sea Project' – som også kaldes 'Kunst, kultur og kobbersnepper' – er et samarbejde mellem Nationalpark Vadehavet og kunstnergruppen Society of Wildlife Artist. Gennem ugelange forløb – det første i oktober 2019 i Vadehavets sydlige del og i maj 2022 i den nordlige del – formidles områdets naturværdier og kulturhistorie. Projektet omfatter bl.a. workshops på skoler og møder med kunstnerne, mens deres værker bliver til. Det munder ud i en bog og flere udstillinger. Følg med på www.nationalparkvadehavet.dk

39


ROVDYRENE SKRIVES I MANDTAL TEKST John Frikke, naturkonsulent ved Nationalpark Vadehavet

I nationalparkens prædationsprojekt har frivillige jægere taget særligt udstyr i brug for at tælle rovdyr om natten. Vadehavet er et vigtigt område for jordrugende ynglefugle som ænder, vadefugle, måger og terner, men nogle af arterne er så fåtallige og sjældne, at vi skal sørge for de bedst mulige betingelser for, at de kan yngle med succes. Truslerne mod de jordrugende ynglefugle er mange, og Nationalpark Vadehavet arbejder på flere fronter for at forbedre deres forhold. En helt særlig indsats gøres i nationalparkens prædationsprojekt (prædator er et andet ord for rovdyr). Den praktiske indsats i projektet varestages af en gruppe frivillige, men særligt uddannede jægere i seks udvalgte indsatsområder: På Fanø, på Mandø, på Rømø, i Tøndermarsken, ved Sneum

40

Digesø i Tjæreborg Enge og i området ved Ho og Skallingen. Jægerne regulerer her antallet af rovdyr efter særlige bestemmelser, og indsatsen skal sikre, at der især op til fuglenes yngletid er så få ræve, mårhunde, mink og krager som muligt i og omkring yngleområderne. Projektet går ikke ud på at udrydde de hjemmehørende arter ræv og krage, men at holde deres bestande på et så lavt niveau, at fuglenes ynglesucces styrkes. Derimod er mårhund og mink ’fredløse’, og de jages eller fanges hele året rundt - bortset fra deres yngletid. Og indsatsen virker, fortæller de fugletællere fra Dansk Ornitologisk Forening og Aarhus Universitet, der står for overvågningen af ynglefuglene i Vadehavet. I tabellen kan man se antallet af regulerede dyr af de fire mål-arter siden starten på projektet i 2015. Som et delprojekt er der siden 2020 gennemført tællinger af rovdyr, som skal bidrage til viden


om prædatorernes arter og antal i nærheden af fuglenes vigtigste yngleområder. Tællingerne foregår, når dyrene er mest aktive, hvilket vil sige efter mørkets frembrud og hen på aftenen. Her kører små hold af frivillige jægere ad fem udpegede ruter på det nordlige Fanø, på Mandø, på det nordlige Rømø, i Tøndermarsken og ved Sneum Digesø med hver 10-20 punkter, hvor der tælles i nøjagtigt fem minutter hvert sted. Arbejdet med at tælle i mørket kan kun lade sig gøre, fordi holdene - takket være en bevilling fra Jægernes Naturfond - er udstyret med en kraftig projektør og med en såkaldt termisk spotter, en slags varmesøgende natkikkert. Udstyret kræver lidt træning at bruge, men giver rigtigt mange informationer om ikke blot rovdyrenes, men alle nataktive pattedyrs antal og aktivitet. Data vil med tiden vise, om arbejdet med at regulere de udvalgte prædatorer virker. Nat-tælle-arbejdet er lidt af en specialopgave, men når først jægerne får det lært og får smag for det, er de meget entusiastiske. Og ofte giver spotte-udstyret tællerne nogle helt ekstraordinært gode oplevelser derude i den natmørke nationalpark.

REGULERED E RO VD YR I PRÆDATIO N SPRO J EKTET 2 0 1 5 – 2 0 2 1 Ræv

Mink

Mårhund

Krage

2015-2016

39

3

0

198

2016-2017

64

7

5

122

2017-2018

62

9

4

198

2018-2019

53

0

1

118

2019-2020

41

0

6

69

2020-2021

50

4

24

114

2021-2022*

95

4

69

61

I alt

404

27

109

880

*) Fra 2021 to nye indsatsområder = 8

De frivillige jægere i prædationsprojektet bruger en termisk spotter, når de er ude for at tælle rovdyr i mørket. Foto: John Frikke Die freiwilligen Jäger des Raubtierprojekts verwenden bei der Zählung im Dunkeln einen Thermospotter. The volunteer hunters in the predation project use a thermal spotter when they are out counting predators in the dark.

Rovdyrene er mest aktive efter mørkets frembrud. Her er det to ræve. Foto: Jørn Bøgen Die Raubtiere sind nach Einbruch der Dunkelheit am aktivsten. Hier sind zwei Füchse zu sehen. The predators are most active after dark. In this case, two foxes.

DEUT SCH / EN G LI SH

Durchführung einer Raubtierzählung

A census of predators

Watvögel, Enten, Möwen und Seeschwalben nisten direkt auf dem Boden, und es gibt viele Gefahren, die sie bedrohen. Deshalb wurde im Nationalpark Wattenmeer ein Prädationsprojekt lanciert, in dessen Rahmen freiwillige, aber speziell ausgebildete Jäger und Jägerinnen in ausgewählten Gebieten den Bestand der Füchse, Waschbären, Nerze und Krähen regulieren. Ziel ist es, einen größeren Bruterfolg bei seltenen Arten der bodenbrütenden Vögel zu gewährleisten.

Waders, ducks, gulls and terns all breed directly on the ground, and face multiple threats. The Wadden Sea National Park has therefore launched a predation project where specially trained hunter volunteers regulate foxes, raccoon dogs, mink and crows in selected focus areas. The purpose of the project is to ensure greater breeding success for rare species of the ground-breeding birds.

Als Teilprojekt werden seit 2020 Zählungen der Raubtiere durchgeführt, die jeweils nach Einbruch der Dunkelheit stattfinden. Dabei laufen kleine Teams aus freiwilligen Jägern fünf festgelegte Strecken mit jeweils 10 bis 20 Punkten ab, an denen genau fünf Minuten lang gezählt wird. Die Zählungen liefern viele Daten, die im Laufe der Zeit zeigen, ob die Arbeit zur Regulierung der ausgewählten Raubtiere funktioniert.

As a sub-project, counts of predators have been carried out since 2020, and these take place after dark. Here, small teams of volunteer hunters drive along five designated routes, each with 10-20 stop-off points where the hunters count for exactly five minutes. The counts provide plenty of useful data, which over time will show whether the efforts to regulate the selected predators is working.

41


42


TEKST John Frikke, naturkonsulent ved Nationalpark Vadehavet

STRÅMANDEN FRA SØNDERHO Tagrør blev Poul Sonnichsens skæbne, og den 58-årige sønderhoning driver i dag to firmaer, hvor tagrør er den vigtigste ressource, Sønderho Tækkefirma og Fanø Stråtage. Tidligere blev billige tagrør importeret, men i dag anvender Poul kun lokale rør. Han høster dem selv og er i dag selvforsynende med tagrør fra Fanø. Tagrør gemmer – ligesom lyng og ålegræs – på en helt særlig historie i forhold til mennesket, som i århundreder har benyttet de stærke rør til at tække husenes tage med. Historien rækker helt tilbage til de først bosatte mennesker, og i vikingetiden og i middelalderen var stråtaget den mest udbredte form for tag. På grund af den store brandfare blev stråtage senere forbudt i mange tæt bebyggede områder og storbyer i Europa, mens det holdt stand på landet. I Danmark er der i dag registreret godt 40.000 stråtækte huse – primært på landet og i ferieområderne.

Maskinen, som tagrørene høstes med, er en helt særlig indretning med et vandretliggende ’piskeris’. Det indfanger rørene til skæret, hvorfra de bliver holdt sammen og bundtet med en snor, før de går op til en medarbejder på ladet af den store maskine. Foto: John Frikke Die Maschine, mit der die Schilfrohre geerntet werden, ist ein spezielles Gerät mit einem horizontalen „Schneebesen“. Dieser fängt die Schilfrohre für die Schneidevorrichtung auf, wo sie zusammengehalten und mit einer Schnur zusammengebunden werden, bevor sie zu einem Mitarbeiter auf der Ladefläche der großen Maschine gelangen. The machine used to harvest the reeds is a unique device with a horizontal ’whisk’. It captures the reeds for cutting from where they are held together and bundled with string before being passed onto an employee in machine’s trailer.

TÆKKEMANDEN I vadehavsområdet, særligt på øerne og i små, historiske landsbysamfund, hvor en stor del af husene er stråtækte, er der et særligt behov for tagrør. Rørhøst og tækning er en del af hverdagen på en ø som Fanø, og her finder vi ’stråmænd’ som Poul Sonnichsen. Poul Sonnichsen er født og opvokset i Sønderho. Han har været selvstændig siden 1996, da han overtog fra ’de gamle tækkere’ i Sønderho, som han selv havde lært håndværket af. Poul fik et par mand med over i den nye virksomhed, og det 43


D E UTSCH / ENGLISH

Der Reetdachdecker aus Sønderho Im Wattenmeergebiet, wo ein Großteil der Häuser reetgedeckt ist, besteht ein besonderer Bedarf an Schilfrohren für die Dacheindeckung. Die Schilfernte und das Dachdecken gehören zum Alltag auf Fanø, wo auch der Dachdecker Poul Sonnichsen anzutreffen ist. Der 58-jährige aus Sønderho betreibt zwei Unternehmen und für diese stellen die Schilfrohre für die Dackeindeckung die wichtigste Ressource dar. Alle von ihm verwendeten Schilfrohre stammen von der Insel Fanø. Poul hat das ganze Jahr über fünf bis zehn Angestellte, und er gehört zu den wenigen, die den gesamten Prozess selbst durchführen – also das Ernten, Trocknen, Reinigen und Bündeln des Schilfrohrs, um dann die Dächer der Insel damit zu bedecken. Folglich erlebt Poul den gesamten Ablauf wie das Schilfrohr von der Strandkarte auf das Dach gelangt. Die Arbeit im Winter in den Schilfwäldern beschert ihm viele besondere Begegnungen mit Wildtieren. Die Vogelart Rohrdommel begegnet Poul zum Beispiel sehr oft, wenn er mit seiner Erntemaschine im Schilfrohr im Einsatz ist. Aber Rehe und Otter sieht er bei seiner Arbeit sehr oft. Trotz der vielen schönen Naturerlebnisse weiß Poul selbstverständlich genau, dass sein Gewerbe einen Einfluss auf das Leben in den Schilfwäldern hat, in denen er die Schilfrohre erntet. Um die Ernte so schonend wie möglich zu gestaltet, erfolgt die Ernte deshalb genau nach den Vorgaben der dänischen Umweltschutzbehörde. „Außerdem ist der Lebensraumtyp Schilfwald auf Fanø derart weit verbreitet, dass wir jeweils nur einen Bruchteil der Gesamtfläche stören“, ergänzt der Reetdachdecker.

The Roofer From Sønderho In the Wadden Sea area, where a large part of the houses are thatched, reeds are in high demand. Reed harvesting and roofing are part of everyday life on Fanø, where master thatcher Poul Sonnichsen lives and works. The 58-year-old from Sønderho runs two companies, where reeds are the most important resource. All his reeds come from Fanø. Poul has five to ten employees throughout the year and is one of few thatchers to run the entire process himself - from harvesting, drying and cleaning to bundling the reeds and then laying them on the island’s rooftops. Thus, Poul is able to follow the reeds’ journey from beach to rooftop. Winters in the reed forests are great for experiencing the local wildlife. The Eurasian bittern is a particularly good acquaintance, and Poul often sees it move out of the way of the machine. He also regularly spots deer and otters. Despite enjoying his proximity to wildlife, Poul is well aware that his profession naturally affects life in the reed forests he harvests. To ensure his work has as little impact as possible, he harvests his reeds according to the Danish Environmental Protection Agency’s instructions. “Furthermore, because the reed forest is so widespread on Fanø, we only disturb a fraction of the total area at one time,” the roofer says.

44

gjorde, at han pludselig fik et helt andet ansvar og en helt anden lyst til at sætte sig ind i arbejdet med at høste, rense og tørre rørene og kunsten at skabe de smukke, stråtækte tage i den lille landsby på vadehavsøen. Det særlige håndværk kræver ofte, at flere virksomheder arbejder sammen, og Poul henter af og til hjælp fra fastlandet for at kunne levere de årlige 6000-7500 kvadratmeter stråtag til de kræsne kunder på øen. ”Vi høster 70.000-80.000 bundter tagrør på en sæson, og i år bliver det vel til 30-40 huse”, fortæller Poul. VEJRET ER ALTAFGØRENDE Alle hans rør kommer fra Fanø, og vejret er helt afgørende for, hvordan høsten forløber. Det gælder såvel selve rørskæret som tørringen, rensningen, bundtningen og opbevaringen. Høsten er bedst sidst på vinteren, og vejret kan nogle gange få det til at skride. Hvis det sker, kan man få høstperioden forlænget med op til 14 dage hos Miljøstyrelsen. Det sker efter en nøje vurdering af de mulige konsekvenser for naturen ved at overskride slutdatoen 1. marts. Poul blev udlært som skibsmontør på en maskinfabrik i Esbjerg, og denne uddannelse har han stor glæde af, når han skal bakse med det meget specielle maskineri til både høst og rensning af tagrørene. Rensemaskinen er stort set hans eget værk, og han vedligeholder og udvikler løbende den prægtige Georg Gearløs-agtige maskine, som sikrer, at der kan laves gode bundter af tagrør til lageret. FRA STRANDKANT TIL HUSTAG Tidligere var der flere, der høstede tagrør i Sønderho, men i dag er det kun Poul, som har fem-ti ansatte hen over året. Som én af de få kører han selv hele processen – høster, tørrer, renser og bundter tagrørene for derefter at lægge dem op på hustage. Hans firma tækker både på de karakteristiske, gamle huse og stalde, men i høj grad også på nybygninger i gammeldags stil, som kan være både helårs- og sommerhuse. Poul følger på denne måde tagrørene fra strandkant til hustag. Med til et godt, solidt og smukt stråtag på Fanø hører også nogle gode græstørv, som lægges på tagryggen for at afslutte taget og for at holde på stråene. Tørvene skærer tækkemanden på engene ud mod Vadehavet, hvor de bedste, klægholdige tørv med en tæt vegetation af især annelgræs og et godt rodlag findes. ERHVERVET VAR TRUET Den traditionelle høst af tagrør i Danmark var i en årrække stærkt truet af import af tækkerør fra Polen, Ungarn, Ukraine og Kina. På et tidspunkt kunne man få leveret en hel container med tagrør fra Kina i Aarhus Havn for 4000 kr., og selv om der skulle lægges 8000 kr. oveni for at få containeren fragtet til Esbjerg, så kunne den typiske, danske pris slet ikke konkurrere. Med de uhørt lave fragtpriser kom der gang i mange flere projekter og dermed flere firmaer i branchen. Men nu er priserne for fragt steget betydeligt, så det i dag kan koste helt op til 70.000 kr. at få en container til Danmark, og opblomstringen er nu vendt til en stagnering for tække-erhvervet. Derved


Der går man-power til høstningen, og for at gøre det effektivt, så kaster ’frontmanden’ de bundne neg til ’stakkeren’ bagest på ladet af høstmaskinen. Foto: John Frikke Die Ernte erfordert einiges an menschlicher Arbeitskraft, und um diese effizient durchzuführen, wirft der „Frontmann“ die Bündel zum „Stapler“ am Ende der Ladefläche der Erntemaschine. Harvesting takes labour, and to make it more efficient, the ’front man’ throws the tied neg to the ’stacker’ at the back of the trailer.

Den specialbyggede ’Seiga’ kører på kæmpestore ballon-dæk, som gør, at der kan høstes rør helt ud i de vådeste dele af rørsumpen. Det ser voldsomt ud, når rørhøsteren lige har været på, men allerede i løbet af marts-april spirer tagrørene igen, og de kan hen på vækstsæsonen vokse med imponerende 10 cm i døgnet! Foto: John Frikke Die speziell gebaute Erntemaschine „Seiga“ läuft auf riesigen Ballonreifen, wodurch das Schilf auch in den feuchtesten Bereichen des Rohrsumpfs geerntet werden kann. Nachdem die Rohrerntemaschine gerade erst ihr Werk getan hat, sieht es zwar ein wenig trist aus, aber schon im Laufe der Monate März und April treibt das Schilfrohr wieder aus – und während der Wachstumsperiode kann dieses mit einer beeindruckenden Wuchsleistung von 10 cm pro Tag wachsen! The specially built ’Seiga’ runs on huge balloon decks, which means that it can harvest reeds even in the wettest parts of the reed swamp. It looks great when the reed harvester has just cleared an area, but already during MarchApril, the reeds start germinating again, and during the growing season they can grow by an impressive 10 cm a day!

45


I velbevarede kulturmiljøer som fx Sønderho på Fanø er bybilledet præget af smukke gamle huse med stråtag. Sådan har det været i århundreder, og lokalplaner sikrer, at det forbliver således. Foto: Destination Vadehavskysten

En vigtig proces er at få renset og sorteret de høstede tagrør, og til det formål har Poul Sonnichsen udviklet et helt særligt anlæg: Maskinen har mange funktioner og Poul skal hele tiden være over den. Foto: John Frikke

In gut erhaltenen Orten wie Sønderho auf Fanø ist das Stadtbild von schönen alten Häusern mit Reetdächern geprägt. So sieht es hier schon seit Jahrhunderten aus und lokale Vorgaben sorgen dafür, dass dies auch so bleibt.

Ein wichtiger Teil des Prozesses ist das Reinigen und Sortieren der geernteten Schilfrohre. Hierfür hat Poul Sonnichsen eine ganz besondere Anlage entwickelt: Diese Maschine übernimmt gleich mehrere Funktionen und Poul muss diese ständig überwachen.

In well-preserved cultural environments such as Sønderho on Fanø, the cityscape is characterised by beautiful old houses with thatched roofs. This has been the case for centuries, and local plans ensure that it will remain so.

Cleaning and sorting the harvested reeds are an important process, and Poul Sonnichsen has developed a special piece of equipment precisely for this purpose: The machine has many functions and Poul must be in control at all times.

Selve tækningen af de smukke tage er et helt særligt håndværk, som kræver både dygtighed og præcision. Tidligere blev stråene syet fast til taglægterne med halmbånd, men i dag er halmbåndet erstattet af metaltråd og galvaniseret hegnstråd, og bundterne bliver skruet fast til lægterne. Foto: John Frikke Das eigentliche Eindecken der wunderschönen Dächer ist ein besonderes Handwerk, das sowohl Geschick als auch Präzision erfordert. Früher wurden die Schilfrohre an den Dachlatten festgenäht, aber heute sind die Strohbänder durch Metalldraht und verzinkten Zaundraht ersetzt, weshalb die Bündel an den Dachlatten festgeschraubt werden. Thatching the beautiful rooftops is an incredibly special craft, which requires both skill and precision. Previously, the reeds were sewn to the roof battens with straw bands, but now the straw band has been replaced by metal wire and galvanised fence wire, and the bundles are screwed to the battens.

er det også blevet bedre tider for at høste og forbruge rørene lokalt, og således forbliver alle Pouls tagrør i dag på øen. Han er på denne måde blevet selvforsynende med tagrør fra Fanø. ÅRETS GANG MED TAGRØR Rørene er bedst til høstning i februar-marts, for de skal være helt fri for blade og helt have indstillet væsketransporten i den lange stængel. Allerede i april spirer tagrørene igen stærkt, og de vokser og sætter blade frem til midten af juli, hvor de blomstrer og sætter frø. Tagrørene står med blade på, indtil den første nattefrost og efterårets og vinterens storme gør det af med dem. Derfor er høsten af gode rør faktisk først mulig fra tiden omkring jul og nytår, og så får tækkemanden travlt med at nå at bjærge årets høst inden 1. marts. Vinteren i tagrørsskovene giver mange gode oplevelser med dyrelivet. Rørdrummen er en særlig god bekendt, som Poul ofte 46

ser flytte sig for maskinen – af og til i sidste øjeblik, for ’drummen’ står jo der og stoler på sin camouflage lige til det sidste. Også en anden rørskovsfugl som skægmejsen ser han under høst, hvor de fine små fugle vimser op og væk over rørskoven. Det er også blevet til gode oplevelser med rådyr og oddere, som stille og roligt flytter sig for høstmaskinen. Poul mener, at rørhøsterens monotone lyde er med til at gøre, at en del fugle og dyr kun reagerer ganske lidt. ”For stopper motoren, og stiger vi ud, så er reaktionerne langt mere voldsomme”, fortæller Poul. Trods de mange fine naturoplevelser ved Poul godt, at hans erhverv naturligvis påvirker livet i de rørskove, han høster i. For at gøre det så skånsomt som muligt, så høstes der efter Miljøstyrelsens anvisninger. ”Dertil kommer, at naturtypen rørskov er så udbredt på Fanø, at vi kun forstyrrer en brøkdel af det samlede areal på én gang”, tilføjer tækkemanden.


FAKTA

Ikke siv, men en græsart Tagrør er kendt af de fleste som det ’siv’, man finder ved søer og langs beskyttede kyster. Det er dog ikke siv, men derimod Danmarks største græsart, der mange steder vokser i sammenhængende ’skove’. Den er udbredt over næsten hele verden - på nær Arktis og Antarktis. I vadehavsområdet finder vi bl.a. rørsskove langs åerne, i bunden af Ho Bugt og langs kysterne på indersiden af Fanø og Rømø. De største sammenhængende områder bevokset af denne kæmpe-græs findes i vådområderne på vadehavsøerne og i Tøndermarsken. Tagrør er stærke, vandskyende og isolerende.

Tækkemands-modul Uddannelsen ’tækkemand’ findes fortsat, og gennemføres i en kombination mellem den traditionelle tømreruddannelse og et ’tækkemands-modul’, som i dag kun kan tages på Hadsten Tekniske Skole. Nogle år bliver det blot til fem udlærte tækkemænd.

RØRHØST GRIBER IND I NATUREN Rørhøst er ikke uproblematisk i forhold til naturen – helt særligt for de dyr og fugle, som har tilpasset sig et liv i de tætte rørskove. Derfor er det også kun tilladt at høste tagrør i perioden fra 1. november til 29. februar. Når rørskæret finder sted i denne periode, forstyrrer man dyrene og fuglene mindst muligt, og kvaliteten af de høstede tagrør bliver bedst. Men selvom der høstes rør i vinterperioden, medfører det lokalt store forandringer for dyre- og fuglelivet i tagrørsskovene, og for arter, som er helt afhængige af et liv i rørskoven hele året, er det klart, at når arealer borthøstes, så indskrænkes deres levesteder lokalt set markant. Det gælder især arter som rørdrum, vandrikse og skægmejse, der er standfugle, mens de fleste af de trækfugle, der yngler i rørskove og rørsumpe først ankommer til yngleområderne hen på foråret, hvor tagrørene atter er i vækst. Pattedyr som odder og mosegris kan også være i spil, når rørskovene formindskes i omfang i vinterhalvåret. HØSTEN AF TAGRØR ER MED TIL AT BEVARE RØRSKOVEN En rørskov med tagrør vil helt naturligt langsomt gro til. De gamle tagrør vil vælte og synke til bunds, så jordbunden hæver sig og bliver mere tør. Dermed vil buske og træer kunne etablere sig og efterhånden helt fortrænge rørskoven. Skal rørskoven og dens særlige dyreliv bevares, er det nødvendigt, at man standser eller forsinker denne udvikling. Rørskoven fastholdes som rørskov, når man regelmæssigt skærer rørene af og fjerner dem. Når de gamle tagrør fjernes, ødelægges eller forringes mulighederne for at yngle, skjule sig og finde føde for en række fugle. Men rørhøsten skaber samtidig nogle åbne områder. Her kan fx hættemåger lide at anlægge deres kolonier, og svømmeænder samt forskellige vadefugle kan finde raste- og ynglemuligheder. De åbne områder er også levested for flere små, vandlevende dyr, som igen er føde for større dyr og fugle. For nogle arter vil høst således være til skade, for andre vil det være til gavn, men når man høster, er det godt for dyrelivet, hvis man skaber variation i rørskoven. Derfor kan høst af tagrør godt forenes med at bevare rørskoven som levested for mange planter og dyr. Rørskoven fastholdes som rørskov, når man regelmæssigt skærer rørene af og fjerner dem. Foto: John Frikke

De dyr og fugle, der lever i og nær rørskoven, stiller forskellige krav til, hvordan rørskoven skal se ud, for at netop de trives godt. Rørdrummen, der ses øverst, kræver fx meget store områder med gamle tagrør, mens en rørsanger sagtens kan etablere sig i en smal bræmme. Foto: Peter Marczak

Poul er i dag en erfaren ’stråmand’, der ved hvad han har med at gøre, når han tumler den store høstmaskine i rørsumpen langs østkysten på Fanø. Foto: John Frikke Poul verfügt über einen großen Erfahrungsschatz und weiß genau, was er tut, wenn er das große Erntegerät in den Schilfsümpfen an der Ostküste von Fanø. einsetzt. Today, Poul is an experienced ’reed man’ who knows what he is doing as he drives the large harvester through the reed swamp along the east coast of Fanø.

47


VADEHAVET ER HELT TIL GRIN TEKST Annelene Vestergaard journalist

Ligesom man kan blive overrasket af tidevandet, så vil ’Rav i den’ også gerne tage fusen på tilskuerne, lyder det fra Frederik T. Knudsen og Mads P. Gregersen. Foto: Ole Joern/RedStar So wie man von den Gezeiten überrascht werden kann, soll auch das Stück „Rav i den“ das Publikum auf komödiantische Weise an der Nase herumführen und ins Staunen versetzen, betonen Frederik T. Knudsen und Mads P. Gregersen. Just like the tide is always surprising us, ’Rav i den’ also aims to take its audience by surprise, say Frederik T. Knudsen and Mads P. Gregersen

48

Revyen ”Rav i den” er et nyt forsøg på at række ud til unge med formidling og fis. Frederik var ellers godt forberedt. Han var vokset op i Esbjerg og selvfølgelig trukket i waders, da han med et net gik på jagt efter rejer. Men 200 meter ude gik det galt. Han sank ned i det slimede vadehavsmudder, mistede balancen og fik sine waders fyldt med koldt vand, så han knap kunne bevæge sig. ”Jeg måtte varme mig ved et bål, men det var lækkert at få helt friske rejer”. Sådan husker Frederik T. Knudsen en skoleudflugt til nærområdets natur, og den erfaring bruger han nu til at gøre kærligt grin med Vadehavet. Den 24-årige står i spidsen for forestillingen ’Rav i den – en sælironisk revyoplevelse om Vadehavet’, og her skal det være sjovt at blive klogere på nationalparken og verdensarven. REJEBLUES OG RISLENDE RYTMER Til revyen har 22-årige Mads P. Gregersen fået opgaven som kapelmester, og han er ved at få styr på, hvordan det waders-klædte tremandsorkester kan begejstre publikum med en rejeblues og skabe den rislende rytme af ebbe og flod. Ligesom man kan blive overrasket af tidevandet, vil revyen tage fusen på tilskuerne – og meget gerne de helt unge. Holdet bag ’Rav i den’ har selv oplevet, at det kan være svært

at leve sig ind i lærerens store begejstring for den lille lappedykker, og ideen er netop at lave ørehængere og undgå hængeører. ”Folk skal glemme tid og sted og have det skidesjovt. Vi tager de unges parti og kommer dem i møde. Revy kan tage alle emner op og hjælpe os med at bearbejde ting gennem humor. Men det skal ikke kun være gak. Der er også et fagligt lag. Vadehavet er et utrolig smukt område, og man skulle gerne gå fra revyen med ny viden og interesse”, siger Frederik T. Knudsen. LAKSEFISK MED REDNINGSVEST Inspirationen kommer blandt andet fra en studietur med naturvejleder Marco Brodde, som også fortalte om de mere pudseløjerlige sider af livet blandt snæbler, der nærmest ikke kan svømme, og sæler, der for det utrænede øje ligner sten. Dilemmaer er der også, for man vil nødig have invasive østers, men gerne de turister, som spiser dem. For Nationalpark Vadehavet er revyen et anderledes forsøg på at række ud til unge: ”Det er vigtigt, at de får en bevidsthed om, hvor de kommer fra. Det giver en stolthed at bo i et område med verdensarv. Men det kommer ikke af sig selv. Vi er nødt til at gøre en indsats”, siger udviklingskonsulent Anne Husum Marboe. Revyen opføres i Esbjerg, på Fanø, i Varde og Tønder i perioden 12.-21. august, og ungdomsuddannelserne får særlige tilbud om forestillinger tidligt på dagen.


49


FA KTA Se revyen her: Huset, Esbjerg, d. 12.8. kl. 16 og 20 Strien, Fanø, d. 16.8. kl. 19.30 Vardeegnens Gymnasieforberedende Efterskole d. 17.8. kl. 19.30 Schweizerhalle, Tønder, d. 21.8. kl. 19.30 Pris for studerende: 90 kr. og for øvrige: 150 kr. Vadehavsrevyen er støttet af Esbjerg Kulturelle Ungdomsfond, Esbjerg Fonden, Hvidbjerg Strand Camping, Varde, Tønder og Fanø Kommuner, Johan Hoffmann Fonden og Nationalpark Vadehavet.

Allerede i folkeskolen spillede Frederik T. Knudsen revy og har udviklet sit eget revyprojekt, 'Spark Mig i Revyen', som holder til i Broen, Esbjerg. Han uddanner sig til markedsføringsøkonom, er en del af talentudviklingsforløbet Flags i Esbjerg og søger til efteråret ind på scenografuddannelsen i København. Foto: Ole Joern/Red Star Bereits in der Grundschule wirkte Frederik T. Knudsen in einer Revue mit. Inzwischen hat er ein eigenes Kleinkunstprojekt auf die Beine gestellt, das den mehrdeutigen und humoristischen Titel 'Spark Mig i Revyen' ('Tritt mir in den Allerwertesten') trägt und das im Shoppingcenter Broen in Esbjerg aufgeführt wird. Er verfügt über eine Ausbildung in Marketingökonomie, arbeitet am Flags-Talentförderungsprojekt in Esbjerg mit und bewirbt sich zum Herbst hin für die Szenografie-Ausbildung in Kopenhagen. Frederik T. Knudsen was already performing in revues back in primary school and developed his own revue project, 'Spark Mig i Revyen' ('Kick me in the Revue'), which is based in Broen, Esbjerg. He is currently training as a market economist, is part of the Flags talent development course in Esbjerg and is applying for admission to the set design course in Copenhagen this autumn.

50


Den nye revy er højvandshumor fra unge til unge med blandt andet Frederik T. Knudsen, til venstre, og Mads P. Gregersen. De har selv fået øjnene op for, at verdensarven er fantastisk, og de har indsigt i den vigtige balance mellem at benytte og beskytte. Men de pepper budskabet op. Foto: Ole Joern/Red Star Diese neue Revue bietet überbordend humorvolle Unterhaltung von jungen Menschen für junge Menschen mit Frederik T. Knudsen (links) und Mads P. Gregersen. Die beiden wissen, wie wertvoll unser außerordentliches Welterbe ist. Deshalb haben sie auch ein Bewusstsein dafür, wie bedeutsam die Balance zwischen Naturnutzung und Naturschutz ist. Aber sie peppen diese Botschaft ein wenig auf. The new revue is high-tide humour from young people for young people with, among others, Frederik T. Knudsen, on the left, and Mads P. Gregersen. They themselves have had their eyes opened to the wonders of the world heritage site, and have learned the importance of balancing use of the area with its protection. But they spice up this message.

REVYBROKKER Med god tid til premieren den 12. august er tekst, musik og scenografi endnu på idé-stadiet, men det bobler lystigt i de unge revymageres bevidsthed. For måske bydes der op til tango med tang, måske skal Vadehavets spættede og noget blege beboere en tur i sælarium, og måske kommer vi til at høre om min søsters østers. Under alle omstændigheder regner revyholdet med seks søstjerner i Politiken. DET RENE PIP En naturvejleder med lidt for langt skæg og rigeligt med sjov tobak. Et par teenagepiger, der synes, at selv den mest storslåede naturoplevelse er topnederen. En overentusiastisk ornitolog. Der er masser af stereotyper at tage fat på, når man vil lave musical-comedy-sketch om Vadehavet, og Danmark har stolte traditioner for at påpege pip – mindeværdig er ikke mindst Dirch Passer i ”Mudderkliren” fra Cirkusrevyen 1969.

D E U T S C H / E N G L IS H

Das Wattenmeer macht Spaß Frederik T. Knudsen nimmt mit seiner komödiantischen Kleinkunst auf liebevolle Weise das Wattenmeer auf die Schippe. Der 24-Jährige aus Esbjerg ist Leiter der Darbietung mit dem lustigen und mehrdeutigen Titel „Rav i den – en sælironisk revyoplevelse om Vadehavet“ (Das Wattenmeer aufwirbeln – ein selbstironisches Revue-Erlebnis). Ziel ist es, dem Publikum auf unterhaltsame Weise den Nationalpark und das Weltnaturerbe näherzubringen. Der 22-jährige Mads P. Gregersen schlüpft in die Rolle des Kapellmeisters eines dreiköpfigen Orchesters, das in Wathosen gekleidet ist. So wie man von den Gezeiten überrascht werden kann, so soll auch diese Revue das Publikum auf komödiantische Weise an der Nase herumführen und ins Staunen versetzen – und zwar gerne auch die jungen Menschen im Publikum. „Das Publikum soll Zeit und Raum vergessen – und einfach sehr viel Spaß haben. Wir nehmen die Perspektive der jungen Menschen ein und holen sie auf diese Weise ab. Diese Vorstellung greift alle möglichen Themen auf und hilft dabei, die Dinge auf humorvolle Weise zu betrachten. Aber das Stück soll nicht einfach nur albern sein. Es gibt auch eine sachliche Ebene. Das Wattenmeer ist ein außerordentlich schönes Gebiet, und die Besuchenden sollten die Revue mit neuem Wissen und neu erwecktem Interesse verlassen”, erklärt Frederik T. Knudsen. Die Revue wird vom 12. bis 21. August in Esbjerg, auf Fanø, in Varde und in Tønder aufgeführt.

The lighter side of the Wadden Sea Frederik T. Knudsen is ready to present a loving but tonguein-cheek revue of the Wadden Sea. The 24-year-old from Esbjerg is spearheading the performance entitled ’Rav i den – en sælironisk revyoplevelse om Vadehavet’, (a fun title that loosely translates as Stir it up - a seal-ironic revue experience of the Wadden Sea), where the national park and the world heritage site are portrayed in a light-hearted way. 22-year-old Mads P. Gregersen has been tasked with conducting a three-man orchestra dressed in waders. Just as the tide can surprise us, the revue wants to take its audience by surprise – particularly the very young. ”We want to make people forget about time and place and have a really good laugh. We want to meet young people on their level and look at things from their perspective. A revue is a way of addressing all manner of topics and of helping us process things through humour. But there’s also a serious point to it. It’s also educational. The Wadden Sea is an incredibly beautiful area, and hopefully you’ll leave the revue with greater knowledge and new interests”, says Knudsen. The revue will be performed in Esbjerg, on Fanø, in Varde and Tønder from 12-21 August.

51


Fodnoter fra Vadehavet | Fussnoten | Footnotes DANMARK OVERTAGER FORMANDSKAB Danmark, Tyskland og Nederlandene har siden 1978 samarbejdet om at beskytte det fælles vadehav som ét sammenhængende økosystem. Det sker i regi af Det Trilaterale Vadehavssamarbejde. Danmark ved miljøminister Lea Wermelin (billedet) overtager i slutningen af 2022 formandskabet for samarbejdet for de næste fire år. Formandsskiftet finder sted ved den 14. Trilaterale Regeringskonference, som holdes i Tyskland. Her skal ministrene fra de tre lande bl.a. vedtage en ny deklaration, som sætter rammerne for arbejdet i den danske formandsperiode. OMSÆTNING PÅ 19 MILLIONER KR. De mange aktiviteter i Nationalparkfond Vadehavet løber i 2022 op i næsten 19 millioner kroner. De 9,5 millioner, altså halvdelen, kommer fra staten via vores bevilling på finansloven, mens nationalparken selv har skaffet den anden halvdel fra fonde og andre eksterne bidragsydere. VINDER-FOTO FRA BLÅVANDSHUK I Nationalpark Magasin 2021 bragte vi en fotoreportage, hvor fotograf Lars Roed fra Ribe viste fotos fra fem steder med nogle af nationalparkens flotteste udsigter. I den forbindelse opfordrede vi læserne til at indsende fotos med deres bud på flotte nationalpark-udsigter. Blandt de indsendte fotos har vi kåret dette fra Louise Zobbe Ringsted fra Holbæk som det bedste. Det er fra den nordligste del af nationalparken, nemlig stranden syd for Blåvandshuk med det ikoniske fyr knejsende i baggrunden. Et stort tillykke til Louise, der som præmie får to unikke Nationalpark Vadehavet-krus designet af pottemager Jytte Lysgaard.

Dänemark übernimmt den Vorsitz Dänemark, Deutschland und die Niederlande arbeiten im Rahmen der Trilateralen Wattenmeerkooperation zusammen, um das länderübergreifende Wattenmeer zu schützen. Ende 2022 übernimmt Dänemark den Vorsitz für die nächsten vier Jahre.

Umsatz von 19 Millionen Dänischen Kronen Im Jahr 2022 werden sich die Mittel des Nationalparks Wattenmeer auf fast 19 Millionen Dänische Kronen belaufen. Bei der Hälfte handelt es sich um staatliche Gelder, den Rest haben wir von externen Geldgebern zusammengetragen.

Siegerfoto vom Blåvandshuk Im Nationalpark-Magazin 2021 haben wir unsere Leserschaft dazu aufgefordert, Fotos von ihren Lieblingsausblicken im Nationalpark einzusenden. Louise Zobbe Ringsteds Foto, das den Blåvandshuk zeigt, wurde zum Besten gewählt.

Denmark takes over the presidency Denmark, Germany and the Netherlands cooperate to protect the common Wadden Sea through the Trilateral Wadden Sea Cooperation. At the end of 2022, Denmark will take over the presidency for the next four years.

Turnover of DKK 19 million In 2022, the Wadden Sea National Park’s activities will amount to almost DKK 19 million. Half of this amount comes from the state, the rest we have obtained from external contributors.

Winner photo from Blåvandshuk In the 2021 National Park Magazine, we encouraged readers to submit photos of their national park views. Louise Zobbe Ringsted’s photo from Blåvandshuk was voted the best.

52


EN GULDGRUBE AF VIDEN OG INSPIRATION TEKST Jens L. Hansen, kommunikationskonsulent, Nationalpark Vadehavet

Mitvadehav.dk er et fantastisk sted at gå på opdagelse for alle, der er nysgerrige på Vadehavet Jeg elsker vadehavsrejer! Der findes ikke noget bedre end en skive frisk brød med et tykt lag af de små lyserøde rejer. Gerne garneret med et salatblad, en skive citron, lidt salt og peber – og måske lidt mayonnaise… Men vidste du, at de lækre vadehavsrejer også kaldes hesterejer? At de ligesom krabber og hummere tilhører gruppen af de 10-benede krebsdyr? At de ud over de fem par gangben, hvoraf det forreste har klosakse, også har to par antenner? At de også har fem par halefødder, de bruger til at svømme med? Og at de faktisk er glubske rovdyr? Nej, vel. Det vidste jeg heller ikke. Men jeg fandt ud af det, da jeg gik på opdagelse på www.mitvadehav.dk Hjemmesiden er egentlig nationalparkens undervisningsportal, og dens primære målgruppe er pædagoger og lærere for børnehaver, skoler og gymnasier. Men mitvadehav.dk er meget mere end det. Siden kan bruges af alle, der er nysgerrige på vadehavsområdets fantastiske natur, kultur og historie. Prøv selv – ligesom jeg – at gå på opdagelse i vidensbanken. Her finder du nyttig

info om tidevand, forskellige informative film om Vadehavet for store og små, bestemmelsesark, faktaark om dyr, planter, stormflodssøjler med videre. Der er fortællebøger for de mindste, og artikler for store, der vil vide mere. Og en vadehavsordbog. Sidst, men ikke mindst er der inspiration til aktiviteter, opgaver og besøgssteder, når ferien ved Vadehavet skal planlægges. På de følgende sider får du en lille smagsprøve på mitvadehav.dk i form af tre bestemmelsesark, som du kan bruge til at finde ud, hvad det er for en fugl, dyr eller plante, du har set. De fine illustrationer er lavet af Niels Knudsen (dyr og planter) og Marco Brodde (fugle). Et bestemmelsesark om Vadehavets mikroskopiske liv er i øvrigt på vej – så hold øje med hjemmesiden.

FA K TA Mitvadehav.dk indeholder over 200 opgaver, som er udviklet af Vadehavets FormidlerForum til brug i børnehaver, skoler og ungdomsuddannelser og tager afsæt i læreplanstemaer, Fælles Mål og faglige mål. Alt er klar til download – og helt gratis.

DEUT SCH / ENG LI SH

Eine Goldgrube an Wissen und Inspiration

A font of knowledge and inspiration

Die Website www.mitvadehav.dk ist eigentlich das Bildungsportal des Nationalparks, und dessen primäre Zielgruppe sind Erziehende und Lehrpersonen. Aber die Website kann von allen genutzt werden, die neugierig auf die beeindruckende Natur, Kultur und Geschichte der Wattenmeerregion sind. Über eine spezielle Wissensdatenbank mit vielen nützlichen Informationen können Sie in Material wie Filme und Informationsblätter eintauchen. Es gibt Bilderbücher für die Kleinen und Artikel für die Großen, die mehr wissen wollen.

The website www.mitvadehav.dk is the National Park’s education portal, and its primary target group is educators and teachers. But the site serves anyone who wants to know more about the amazing nature, culture and history of the Wadden Sea area. The special knowledge bank is open to everyone and is filled with useful info, videos and fact sheets. There are storybooks for little ones, and articles for older children who want to learn more.

Auf den folgenden Seiten erhalten Sie in Form von drei Bestimmungsbögen einen kleinen Vorgeschmack auf die Website mitvadehav.dk, mit deren Hilfe Sie herausfinden können, welche Art von Vögeln, Tieren oder Pflanzen Sie gesehen haben.

On the following pages is a taster of mitvadehav.dk: three check sheets that you can use to check what kind of bird, animal or plant you have seen.

53


VADEHAVETS FUGLELIV Birds of the Wadden Sea | Vögel im Wattenmeer

Gråand

Ederfugl

Anas platyrhynchos

Somateria mollissima

Mallard Stockente Vingefang 81-95 cm Længde 50-60 cm

Common Eider Eiderente Vingefang 95-105 cm Længde 60-70 cm

Gravand Tadorna tadorna

Common Shelduck Brandgans Vingefang 100-120 cm Længde 55-65 cm

Pibeand Anas penelope

Wigeon Pfeifente Vingefang 75-87 cm Længde 42-50 cm

Stor regnspove Numenius arquata

Curlew Grosser Brachvogel Vingefang 89-106 cm Længde 48-57 cm

Knortegås Branta bernicla

Bramgås

Brent Goose Ringelgans Vingefang 107-117 cm Længde 55-62 cm

Branta leucopsis

Barnacle Goose Weisswangengans Vingefang 120-140 cm Længde 58-70 cm

Grågås Anser anser

Sølvmåge

Greylag Goose Graugans Vingefang 149-168 cm Længde 74-84 cm

Larus argentatus

Herring Gull Silbermöve Vingefang 123-148 cm Længde 54-60 cm

Dværgterne Hættemåge

Sternula albifrons

Little Tern Zwergseeschwalbe Vingefang 41-47 cm Længde 21-25 cm

Larus ridibundus

Common Black-headed Gull Lachmöve Vingefang 86-99 cm Længde 35-39 cm

Havterne Sterna paradisaea

Arctic Tern Küstenseeschwalbe Vingefang 66-77 cm Længde 33-39 cm

54

Islandsk ryle Calidris canutus

Red Knot Knutt Vingefang 47-53 cm Længde 23-26 cm


Stor præstekrave Charadrius hiaticula

Great Ringed Plover Sandregenpfeifer Vingefang 35-41 cm Længde 17-20 cm

Vibe Vanellus vanellus

Northern Lapwing Kiebitz Vingefang 67-72 cm Længde 28-31 cm

Skestork Platalea leucorodia

Sandløber

Spoonbill Löffler Vingefang 120-135 cm Længde 80-93 cm

Calidris alba

Sanderling Sanderling Vingefang 36-39 cm Længde 18-21 cm

Havørn

Strandhjejle

Haliaeetus albicilla

Pluvialis squatarola

White-tailed Eagle Seeadler Vingefang 190-240 cm Længde 76-94 cm

Grey Plover Kiebitzregenpfeifer Vingefang 56-63 cm Længde 26-29 cm

Klyde Recurvirosta avosetta

Rødben

Pied Avocet Säbelschnäbler Vingefang 62-77 cm Længde 42-46 cm

Tringa totanus Common Redshank Rotschenkel Vingefang 47-53 cm Længde 24-27 cm

Lille kobbersneppe Limosa lapponica

Bar-tailed Godwit Pfuhlschnepfe Vingefang 62-72 cm Længde 33-41 cm

Skarv Phalacrocorax carbo

Great Cormorant Kormoran Vingefang 121-149 cm Længde 77-94 cm

Strandskade Almindelig ryle Calidris alpina

Dunlin Alpenstrandläufer Vingefang 32-36 cm Længde 17-21 cm

Haematopus ostralegus

Eurasian Oystercatcher Austernfischer Vingefang 72-83 cm Længde 39-44 cm 55


Tanglus

VADEHAVETS DYRELIV

Ideotea

Isopod Meerassel Max str. 3 cm

Animals of the Wadden Sea | Tiere im Wattenmeer

Stillehavsøsters Crassostrea gigas

Pacific Oyster Pazifische auster Max str. 40 cm

Tang-myside / pungreje

Stor dyndsnegl

Praunus flexuosus

Peringia ulvae

Mysid shrimp Schwebegarnele Max str. 2,5 cm

Spire shell Gemeine wattschnecke Max str. 0,6 cm

Blåmusling Mytilus edulis

Blue mussel Miesmuschel Max str. 10 cm

Konksnegl Buccinum undatum

Common Whelk Wellhornschnecke Max str. 10 cm

Hjertemusling Cerastoderma edule

Cockle Herzmuschel Max str. 5 cm

Strandsnegl Littorina littorea

Periwinkle Strandschnecke Max str. 3,5 cm

Rur Cirripedia

Barnacles Seepocken Max str. 2 cm

Østersømusling Macoma balthica

Sandmusling Mya arenaria

Sand gaper Sandklaffmuschel Max str. 14 cm 56

Baltic Tellin Plattmuschel Max str. 3 cm

Amerikansk knivmusling Ensis directus

American razor shell Amerikanische Schwertmuschel Max str. 16 cm


Hestereje Crangon crangon

Strandkrabbe

Common shrimp Nordseegarnele Max str. 8 cm

Carcinus maenas

Shore crab Strandkrabbe Max str. 7 cm

Mørk elastikorm Heteromastus filiformis

Red Thread Worm Kotpillenwurm Max str. 18 cm

Slikkrebs

Sandorm

Corophium volutator

Arenicola marina

Mud shrimp Schlikkrebse Max str. 0,7 cm

Lugworm Wattwurm Max str. 20 cm

Tangloppe

Frynseorm

Gammarus locusta

Hediste diversicolor

Ragworm Seeringelwurm Max str. 20 cm

Sandhopper Tangflohkrebs Max str. 2,5 cm

Skallus Polyplacophora

Chiton Käferschnecke Max str. 3,5 cm

Trepigget hundestejle Gasterosteus aculeatus

Stickleback Dreistachliger Stichling Max str. 10 cm

Sandkutling Pomatoschistus minutus

Sand goby Sandgrundel Max str. 10 cm

Fladfisk Flatfish Plattfisch Max str. 70 cm

Skrubbe Platichthys flesus

Flounder Flunder Max str. 50 cm

57


VADEHAVETS PLANTELIV Plants of the Wadden Sea | Pflanzen im Wattenmeer

Strand-Engelskgræs Armeria maritima ssp. Maritima

Sea pink Grasnelke Str. 10-25 cm

Strand-Annelgræs Puccinellia maritima

Common saltmarsh grass Andelgras Str. 20-60 cm

Strand-Trehage Triglochin maritima

Sea arrowgrass Stranddreizack Str. 15-60 cm

Kødet Hindeknæ Spergularia salina

Lesser sea-spurry Salzschuppenmiere Str. 5-20 cm

Strand-Asters Aster tripolium

Strandarve

Sea aster Strandaster Str. 15-60 cm

Sea sandwort Salzmiere Honckenya peploide

Str. 5-25 cm

Lægekokleare Cochlearia officinalis

Common scurvy-grass Echtes Löffelkraut Str. 10-35 cm

58


Sandkryb

Tætblomstret Hindebæger

Glaux maritima

Limonium vulgare

Sea milkwort Milchkraut Str. 5-15 cm

Sea lavender Strandflieder Str. 15-30 cm

Strand-Vejbred Plantago maritima

Sea plantain Strand-Wegerich Str. 5-50 cm

Strand-Malurt Artemisia maritima

Sea wormwood Strandwermut Str. 20-60 cm

Kveller/Salturt Salicornia europaea

Glasswort Queller Str. 5-20 cm

Stilkløs Kilebæger Halimione portulacoides

Sea purslane Portulak-Keilmelde Str. 20-40 cm

Vadegræs/Spartina Spartina anglica

Common cod-grass Englisches Schlickgras Str. 50-100 cm

59


FLUGTEN GENNEM VADEHAVET FORTÆLLINGEN Ved starten på Grænsestien, lige ved havdiget på Vester Bjergvej i Vester Vedsted, kan man høre en genfortælling af Johannes Christensens flugthistorie. Det sker ved en såkaldt ’talende info-stander’. Fortælleren er Andreas Andreasen, hvis bedstefar var bror til Johannes Christensen.

60


Skønt dansksindet måtte Johannes Christensen kæmpe på tysk side under 1. Verdenskrig. I 1917 havde den 20-årige sønderjyde fået nok af skyttegravene og slagmarkerne i Frankrig, og under en orlov hjemme i Visby nord for Tønder deserterede han. Sammen med en kammerat flygtede han til Danmark gennem Vadehavet. Her bringer vi den flygtede soldats fortælling. Jeg hedder Johannes Adolf Christensen, og nu skal jeg lige fortælle om dengang, da jeg flygtede over grænsen fra Tyskland til Danmark gennem Vadehavet. Mine forældre, Niels og Marie, havde en gård i Nørby i Visby Sogn i Sønderjylland. Jeg var den yngste søn i en børneflok på seks drenge og tre piger. Mine forældre var dansksindede, og livet som optant – altså dansk statsborger i et område, som efter 1864 blev tysk – var barskt. Tyskerne slog hårdt ned på alt, der kunne tolkes som dansk propaganda, og for at gøre livet lettere for sine børn, valgte min far i 1892 at blive tysk statsborger. Det var en sorgens dag, og det kom til at betyde, at vi drenge skulle i tysk militærtjeneste. Min far havde dog ikke forudset, at vi skulle kæmpe i 1. Verdenskrig. Mine brødre, Alfred og Thorvald, og mine to svogre, Marthinus og Jacob var allerede blevet indkaldt, da jeg kom på session i 1915. Jeg var kun 18 år gammel og blev optaget i 7. kompagni 84. regiment ved Husum. Det var 2. november 1915. Først var der rekruttiden. Så, den 24. september 1916, blev jeg musketer. Vi blev sendt til Fort Douaumont ved Verdun i Frankrig. Vi skiftedes til at forsvare

fortet og bringe forsyninger ud til de soldater, der lå i forreste skyttelinje. Fra fortet og ud til graven var en forfærdelig tur. Knap var vi ude af fortet, så regnede det med granater rundt om os. Indgangen blev beskudt så uafladeligt, der lå fuldt af døde og sårede. Vi havde kun to sårede ud til skyttegraven. Knap var vi ude i graven, så faldt der én, som døde straks. Kort efter erobrede franskmændene fortet. UMENNESKELIGT Jeg blev sendt til fronten ved Metz og Champagne. Anstrengelserne var umenneskelige. Jeg så folk, der fik skudt lemmer af kroppen, og jeg var begyndt at overveje min flugt. Det måtte ske, når jeg fik orlov. Jeg havde givet Vorherre et løfte. Juleaften 1915 var min første jul i fremmed krigstjeneste. Jeg holdt med de allierede og kæmpede på den ”forkerte” side. Jeg kunne ikke få orlov til at komme hjem, det var tyskernes måde at straffe os dansksindede på. Den julenat tog jeg en Andreas Andreasens bedstefar, Hans Jefsen Christensen, var bror til Johannes Christensen. Andreas er her fotograferet på kanten af Vadehavet ved Vester Vedsted på det sted, hvor Johannes og hans kammerat nåede i sikkerhed på den danske side af 1864-grænsen efter mange timers flugt gennem Vadehavet. Foto: Robert Attermann/Red Star Hans Jefsen Christensen, der Großvater von Andreas Andreasen, war der Bruder von Johannes Christensen. Andreas sieht man hier auf dem Foto am Rande des Wattenmeeres bei Vester Vedsted an jener Stelle, wo Johannes und sein Kamerad nach stundenlanger Flucht durch das Wattenmeer auf der dänischen Seite der Grenze, wie sie im Jahr 1864 verlief, endlich in Sicherheit waren. Andreas Andreasen’s grandfather, Hans Jefsen Christensen, was Johannes Christensen’s brother. Here, Andreas is photographed on the edge of the Wadden Sea at Vester Vedsted at the place where Johannes and his comrade reached safety on the Danish side of the 1864 border after many hours of escape through the Wadden Sea.

61


beslutning: Hvis jeg overlevede, ville jeg kæmpe for den sønderjyske sag. Vi håbede hele tiden, at krigen snart måtte få en ende. Vi var 30.000 sønderjyder, der blev indkaldt til at kæmpe på tysk side i 1. Verdenskrig. Af dem døde 5300. I mit hjemsogn, Visby, faldt 27 unge mænd. Jeg var blandt de 2400, som deserterede til Danmark. Det skete 3. maj 1917. Jeg havde fået orlov og kom hjem til Visby. Sammen med min soldaterven, Ludolf Lützen, tog jeg flugten. MÅTTE MAVE OS FREM Vi var klar over, at vi skulle nå grænsen, inden det blev lyst. Snart var vi plaskvåde af at springe over de vandfyldte grøfter, og vi måtte mave os frem, når de tyske patruljer nærmede sig på vejene. Ved Skærbæk fik vi tøjet revet i stykker ved at springe igennem pigtrådsafspærringer. Noget længere nordpå nåede vi Brøns Å. Vi gik så langs åen og ud i Vadehavet, hvor vi vadede langt ude fra kysten for at undgå at blive opdaget af kystvagten. Da vi havde vadet i flere timer troede vi, at vi havde overskredet grænsen og gik i land. Men ak og ve. Vi opdagede pludselig, at vi befandt os midt i vagtområdet ved Høgsbro på tysk side endnu og en dødsensfarlig flugt ud i vandet igen var uundgåelig. Nogle tyske vagter så os, men miraklet skete, og vagterne lod geværerne i ro. Om morgenen den 4. maj, efter 16 timers flugt, nåede vi til Danmark ved Vester Vedsted. Jeg kunne genkende den hvide kirke derinde, og der gik vi så i land. Vi kom om på Vester Vedsted Efterskole, hvor vi fik tørt tøj på og noget at spise. Efter vi havde sovet om natten, blev Dannebrog hejst på tårnet. Så de kunne se på den anden side af grænsen, at nu var vi var kommet godt over. Efter flugten kom jeg på Vallekilde Højskole, hvor jeg mødte min kone, Martha. Da krigen var slut, tog jeg til Sønderjylland for at hverve danske stemmer til Genforeningen. Det var en stor skuffelse for mig, at den sydligste del af Sønderjylland ikke kom hjem til Danmark. I Svinninge dannede jeg en grænseforening, som jeg havde lovet, da jeg stod ved fronten den julenat i 1915. Så jeg holdt mit løfte - og kæmpede for danskheden i Sydslesvig. 62


D E U T S C H / E N G L IS H

Die Flucht durch das Wattenmeer Nach der Niederlage Dänemarks im Krieg gegen Preußen im Jahr 1864 wurde die Landesgrenze beim Fluss Königsau gezogen, sie verlief aber südlich um Ribe bei Hviding und Vester Vedsted. Die Region, die wir heute als Sønderjylland (Nordschleswig) kennen, wurde in der Folge ein Teil des Deutschen Kaiserreiches. Der junge Johannes Adolf Christensen aus Visby nördlich von Tønder musste deshalb im 1. Weltkrieg auf der deutschen Seite kämpfen, obschon er sich zu Dänemark zugehörig fühlte.

”Dansksindet under Ørnebanneret” er titlen på en biografi om Johannes Christensen. Den er skrevet af Sune Wadskjær Nielsen og udgivet på Skriveforlaget. Johannes blev efter krigen gift og bosatte sig på Sjælland som gårdejer. Han arbejdede hele sit liv for danskheden i Sydslesvig og blev tildelt ridderkorset. Han døde i 1965.

Her ses Johannes Christensen til venstre sammen med sin bror Thorvald, begge i tysk uniform. Kilde: Sune Wadskjær Nielsen Hier links sieht man Johannes Christensen zusammen mit seinem Bruder Thorvald, beide in deutscher Uniform. Here Johannes Christensen is seen on the left with his brother Thorvald, both in German uniform.

FAKTA

GRÆNSESTIEN Grænsestien er en 48 km lang vandresti, der følger 1864-grænsen fra Vadehavet og Vester Vedsted til Villebøl ved Kongeåen. Undervejs fortælles historien (bl.a. gennem talende info-standere) om den tid, familier var adskilt af grænsen, hvor gendarmer og toldere holdt øje med grænseoverløbere og smuglere, og hvor dansksindede sønderjyder måtte deltage på tysk side som soldater i 1. Verdenskrig. Flere steder kan man tage en rundtur, og der er shelters med mulighed for overnatning. Se mere på: www.grænsesti.dk

Im September 1916 wurde Johannes nach Verdun in Frankreich geschickt, wo er in den Schützengräben und auf den Schlachtfeldern die unvorstellbaren Schrecken des Krieges erlebte. Während eines Fronturlaubs im Mai 1917 zu Hause in Nordschleswig desertierte Johannes zusammen mit einem Kameraden und sie beschlossen, über die Grenze nach Dänemark zu fliehen. Diese Grenze wurde jedoch streng bewacht, sodass die Flucht größtenteils durch das seichte Wattenmeer erfolgen musste, wo sie von der Küstenwache nicht gesehen werden konnten. Nach 16 Stunden dramatischer Flucht erreichten die beiden jungen Männer aus Nordschleswig das sichere Vester Vedsted in Dänemark. Johannes Christensen zog später nach Seeland. Es setzte sich jedoch bis zu seinem Tod im Jahr 1965 aktiv für die dänische Zugehörigkeit in Südschleswig ein, also in jenem Teil von Schleswig, der nach der erneuten Grenzverschiebung im Jahr 1920 deutsch blieb. Der Grenzweg Beim Grenzweg handelt es sich um einen 48 Kilometer langen Wanderweg, welche der alten Grenze von 1864 folgt, die vom Wattenmeer über Vester Vedsted nach Villebøl am Fluss Königsau entlang verlief. Nebenbei wird (u. a. durch Audio-Infoposten) von der Zeit erzählt, als Familien durch die Grenze getrennt wurden, als die Gendarmerie und Zollbeamte nach Grenzverletzungen und Schmugglern Ausschau hielten und Männer aus Nordschleswig, die sich zu Dänemark zugehörig fühlten, im Ersten Weltkrieg als Soldaten auf der deutschen Seite kämpfen mussten. Es gibt mehrere Orte, an denen man einen Rundgang unternehmen kann, und eine Reihe von Hütten bieten Übernachtungsmöglichkeiten.

The Escape Through the Wadden Sea After Denmark’s defeat in the war against Prussia in 1864, the border was drawn by the Kongeå, although south of Ribe by Hviding and Vester Vedsted. What we know today as Sønderjylland became part of the German Empire. Although Danish in mind and spirit, the young Johannes Adolf Christensen from Visby north of Tønder in Southern Jutland was forced to fight on the German side during the First World War. In September 1916, Johannes was sent to Verdun in France, where he experienced the unimaginable horrors of war in the trenches and on the battlefields. During a leave of absence in May 1917 at home in Sønderjylland, Johannes deserted with a friend and they decided to flee to Denmark. But as the border was heavily guarded, a large part of the escape had to take place through the shallow water out in the Wadden Sea, where the coastguard would not see them. After a dramatic 16-hour escape the two Danes reached safety at Vester Vedsted in Denmark. Johannes Christensen later moved to Zealand, but until his death in 1965 he worked actively to promote Danishness in South Schleswig, which is the part of Schleswig (Southern Jutland) that remained German after the demarcation in 1920. The border path The border path is a 48-km long hiking trail that follows the 1864 border from the Wadden Sea and Vester Vedsted to Villebøl by the Kongeå. Along the way, the story is told (through talking info stands, etc.) about the time when families were separated by the border, where gendarmes and customs officers kept an eye on border crossers and smugglers, and where Danes from Sønderjylland were forced to join the German side as soldiers in the First World War. Several places offer guided tours and there are also shelters with the option to stay overnight.

63


Vejspærring ved grænsen Hviding-Vester Vedsted under 1. Verdenskrig. I forgrunden ved bommen ses en dansk gendarm og bag ham en tysk grænsevagt (soldat). På grænsepælen rigsvåbnet med den tyske ørn. Foto: Museum Sønderjylland

Straßensperre an der Grenze bei Hviding-Vester Vedsted während dem 1. Weltkrieg. Im Vordergrund bei der Schranke ist ein dänischer Gendarm zu sehen und hinter ihm ein deutscher Grenzwächter (Soldat). Auf dem Grenzpfahl kann man das Staatswappen mit dem deutschen Adler erkennen. Roadblock at the border Hviding-Vester Vedsted during the First World War. In the foreground by the barrier is a Danish gendarme and behind him a German border guard (soldier). On the border pole, the national coat of arms with the German eagle.

TEKST René Rasmussen Museumsinspektør, Museum Sønderjylland

NÆSTEN 2500 SØNDERJYDER DESERTEREDE Ved indlemmelsen af Sønderjylland i Preussen i 1867 blev der indført værnepligt. De følgende år udvandrede tusindvis af sønderjyder for at undgå militærtjenesten, men i løbet af 1880’erne indså man, at denne praksis med tiden ville tømme Sønderjylland for dansksindede unge mænd. Udvandringen tog af, og fra 1890’erne var det den danske bevægelses holdning, at man måtte gøre sin pligt for at kunne kræve sin ret til at leve som dansk i sin hjemstavn. Det styrkede den danske bevægelse, men det betød også, at en hel generation af sønderjyder gjorde deres pligt og mødte frem ved mobiliseringen i 1914. Det var da vigtigt for den danske bevægelse, at dens krigspligtige havde vist sig som loyale tyske statsborgere. Men krigen trak ud. I løbet af 1915 begyndte de første deserteringer at ske, og fra 1916 tog de fart: Tæt ved 2500 sønderjyder deserterede indtil 1918. Deserteringer forekom som regel, når soldaterne var hjemme på orlov i høsttiden eller i julen. Selvom den dansk-tyske grænse var velbevogtet, blev kun to-tre procent af desertørerne fanget. Det svarer til ca. 50-75 personer. 64

De mest populære overgangssteder var området nord for Christiansfeld, ved Jels-Troldkær og i hjørnet syd og øst for Ribe, hvor naturforholdene var med desertørerne: Det var tyndt befolkede egne med mange gode gemmesteder tæt ved grænsen. En mere risikabel flugtvej var gennem Vadehavet. Denne passage skulle foretages om natten og ved ebbe. Desertørerne gik typisk gennem strandvagtskæden et stykke syd for grænsen, som regel ved Rejsby Mark. På stranden var afstanden mellem vagterne større end ved landegrænsen. Hvis man gik langt nok ud på vaderne, kunne man ikke ses eller nås af de tyske vagtposter, der patruljerede på digerne. Men man risikerede at fare vild og blive overrasket, når floden satte ind. Man orienterede sig som regel efter kirketårnene på land og sigtede efter Vester Vedsted Kirke. Men i tåget og diset vejr var det let at gå forkert og komme ind på tysk område igen, fx ved Hviding Kirke.


TEKST Xenia M. Salomonsen, naturkonsulent, Nationalpark Vadehavet

KLIMA OG BIODIVERSITET PÅ DAGSORDENEN Bachelorstuderende i biologi Caroline Christensen har hjulpet med baselineundersøgelsen, blandt andet ved at indsamle hvirvelløse dyr, også kaldet invertebrater, med et insektnet. Invertebraterne blev efterfølgende sorteret i små plastikglas, hvoraf spindlere så vidt muligt kom i en separat beholder for at undgå, at de åd insekter m.v. under transportering hjem. Foto: Xenia Salomonsen

I Projekt Klimagården forsøger man i disse år at skabe en bæredygtig landbrugsproduktion efter den såkaldte Permeco-model. Permeco-modellen kombinerer permakultur og økosystemer, og gennem en bæredygtig ressourceforvaltning ønsker man at producere kød- og mælkeprodukter, som sætter et neutralt klimaaftryk og har lav miljøbelastning, samtidig med at dyrevelfærden og biodiversiteten på arealerne prioriteres højt. Modellen udvikles i praksis på tre gårde i Ribemarsken, hvor der drives cirka 600 hektar med 300 malkekøer. Manden bag modellen og projektet er iværksætteren Anders Flensburg. Som en del af projektet udtages og omlægges 100 hektar landbrugsareal i lavbundsområder fra traditionel landbrugsdrift til ny, økologisk og cirkulær landbrugsdrift. I den forbindelse har Nationalpark Vadehavet indledt et samarbejde med Klimagården og andre interessenter om en baselineundersøgelse, hvor næringsstof- og kulstofpuljer samt biodiversiteten af insekter, orme, fugle og planter undersøges og kortlægges. Med baselineundersøgelsen får man dokumenteret en basistilstand, og ved

Die Biologie-Bachelorstudentin Caroline Christensen wirkte an der Grundlagenstudie mit, indem sie unter anderem mit einem Insektennetz wirbellose Tiere, auch Invertebraten genannt, sammelte. Diese Wirbellosen wurden daraufhin in kleine Plastikgefäße sortiert. Dabei wurde nach Möglichkeit darauf geachtet, Spinnen in separaten Behältern unterzubringen, um zu vermeiden, dass diese beim Transport andere Insekten fressen. Bachelor student in biology Caroline Christensen has been helping with the baseline study by e.g. collecting invertebrates using an insect net. The invertebrates were subsequently sorted into small plastic cups, with arachnids placed in a separate container to prevent them from eating insects etc. during the transport home.

senere undersøgelser kan man følge ændringer i relevante processer og parametre for miljøtilstanden. Selvom resultater først kan ses om nogle år, viser der sig nogle interessante observationer på forsøgsarealerne i forhold til referencemarkerne. Der blev blandt andet dokumenteret større tilstedeværelse af familien kuglespringhaler og edderkopper, hvilket kan sige noget om, at græsarealer giver bedre basis for

opretholdelse af fødenet og herved højere biodiversitet. De videnskabelige undersøgelser varetages af Syddansk Universitet med støtte fra firmaet Landudviklerne og Græsningsforeningen Nationalpark Vadehavet. Ud over at være projektleder bidrager Nationalpark Vadehavet også med en undersøgelse af fuglebestanden på arealerne.

DEUT SCH / ENG LI SH

Klima und Biodiversität auf dem Programm

Climate and biodiversity on the agenda

Das Projekt Klimagården versucht derzeit, eine nachhaltige landwirtschaftliche Produktionsweise zu fördern. Ziel ist es, Fleisch- und Milchprodukte mit einer neutralen Klimabilanz und geringer Umweltbelastung erzeugen, wobei dem Tierschutz und der Biodiversität ebenfalls eine hohe Priorität eingeräumt wird. Das Projekt wird in der Praxis auf drei Betrieben in der Region Ribemarsken entwickelt, wo etwa 600 Hektar mit 300 Milchkühen bewirtschaftet werden.

Project Klimagården (Climate Farm) is currently trying to create sustainable agricultural production. The goal is to produce meat and dairy products that leave a neutral climate footprint and have a low environmental impact, while giving high priority to animal welfare and biodiversity. In practice, the project is being developed on three farms in the Ribe Marsh, where approx. 600 hectares with 300 dairy cows are operated.

Der Nationalpark Wattenmeer arbeitet gemeinsam mit Klimagården und anderen Interessengruppen an einer Grundlagenstudie zur Erforschung und Erfassung von Nährstoff- und Kohlenstoffpools sowie der Artenvielfalt von Insekten, Würmern, Vögeln und Pflanzen. Diese Basisstudie soll einen Grundzustand dokumentieren, der anschließend die Basis für nachfolgende Studien bildet. Auf diese Weise können Veränderungen bei relevanten Prozessen und Parametern des Zustandes der betreffenden Umwelt überwacht werden.

Wadden Sea National Park is working with Klimagården and other stakeholders on a baseline study, which investigates and maps nutrient and carbon pools and the biodiversity of the insects, worms, birds and plants. Using the baseline study, a baseline situation is documented, which then serves as a foundation for subsequent studies to follow changes in relevant processes and parameters for the state of the environment.

65


TEKST Jens L. Hansen kommunikationskonsulent, Nationalpark Vadehavet

NATIONALPARKSKIB PÅ NYE TOGTER Som en marin nationalpark har Nationalpark Vadehavet sit eget skib. Nationalparkskibet er en sejlende platform for formidling ved arrangementer og events i vadehavsområdet og kan blandt andet være med til at skabe ekstra opmærksomhed. ’Vadehavet’, som skibet hedder, deltog fx i den festlige indvielse af Sønderho Havn i 2021. ’Vadehavet’ kan medtage op til 12 passagerer, og hertil kommer to-fire besætningsmedlemmer. En gruppe på cirka 20 frivillige bemander skibet og står for den daglige pasning og vedligeholdelse. Mange af dem har en professionel baggrund til søs. I fjor sejlede skibet blandt andet med tv-hold fra både TV2 og Danmarks Radio, som blev taget med ud i Vadehavet for at lave flotte optagelser. Men 2021 var også året, hvor der for alvor kom gang i sejladser med studerende og skoleelever. Nationalparkskibet fungerede således som ’klasseværelse’ for 130 elever og deres lærere på Vadehavsskolernes 9. årgang i forbindelse med et projekt i naturfag. Eleverne skulle undersøge forurening med plast i havmiljøet i et forløb, som undervisningsportalen Mit Vadehav og formidlere fra Vadehavets FormidlerForum står bag. Elever og lærere var meget begejstrerede, og sejladserne har givet gode erfaringer, der kan bruges i forbindelse med fremtidige projekter for skoleelever. Studerende fra Københavns Universitet har også glæde af ’Vadehavet’. I forbindelse med forløb på universitetets feltstation på Skallingen bruger man nu fast skibet til ture ud i selve Vadehavet. ”Turene med elever og studerende er virkelig noget, som de skibsfrivillige og vi glæder os over,” fortæller frivilligkoordinator ved nationalparken, Alette Houman Dyhrfjeld, og tilføjer: ”Specielt for eleverne skaber skibet alternative rammer, som ændrer samspillet mellem børn, lærere og mandskab. Det kan også fange dem, som måske er mindre glade for det boglige.” Nationalparken håber på mange flere forløb med skoleklasser i fremtiden. Derfor er Alette Houman Dyhrfjeld klar til at hjælpe og svare på spørgsmål, hvis lærere m.v. kunne tænke sig, at også deres elever kommer med ’Vadehavet’ på et spændende undervisnings-togt. 66


D E U T S C H / E N G L I SH

Das Nationalparkschiff unterwegs auf neuen Fahrten Der Nationalpark Wattenmeer verfügt über ein eigenes Schiff, das in Verbindung mit Veranstaltungsangeboten in der Region als fahrende Vermittlungsplattform dient. Dieses Schiff kann neben den zwei bis vier Besatzungsmitgliedern bis zu 12 Passagiere befördern. Im Jahr 2021 begann der Einsatz dieses Schiffes damit, dass es für Projekte in Verbindung mit Studierenden und Schulen genutzt wurde. So konnten 130 Schülerinnen und Schüler aus der Region Ribe und deren Lehrkräfte das Schiff im Rahmen eines Projekts über die Verschmutzung der Meeresumwelt durch Plastik in Anspruch nehmen. Dieses Projekt war ein voller Erfolg, und der Nationalpark hofft auf weitere Projekte zusammen mit Schulklassen. Auch Studierende der Universität Kopenhagen profitieren von diesem Schiff. In Verbindung mit Lehrveranstaltungen auf der Feldstation der Universität auf Skallingen wird das Schiff nun auch für Fahrten direkt auf dem Wattenmeer eingesetzt.

Studerende fra Københavns Universitet inden for især geografi og geologi er her på togt med nationalparkskibet for at lave videnskabelige målinger og undersøgelser ude i selve Vadehavet. Fotos: Robert Attermann / Red Star

National Park ship sets sail on new voyages

Studierende der Universität Kopenhagen, insbesondere der Fächer Geografie und Geologie, sind mit dem Nationalparkschiff unterwegs, um wissenschaftliche Messungen und Untersuchungen draußen im Wattenmeer durchzuführen.

The Wadden Sea National Park has its own ship, which serves as a sailing communications platform at events in the area. The ship can carry up to 12 passengers, along with 2-4 crew members.

Geography and geology students from the University of Copenhagen are on a voyage with the national park ship to conduct scientific measurements and studies out in the Wadden Sea itself. 9. klasse-elever og naturfagslærer Jakob Warming fra Vittenbergskolen foretager undersøgelser til havs i forbindelse med et projekt om plastik i naturen. Foto: Jens L. Hansen Schülerinnen und Schüler der 9. Klasse und der Naturwissenschaftslehrer Jakob Warming aus Ribe führen im Rahmen eines Projekts über Plastik in der Natur Untersuchungen auf See durch. 9th grade students and science teacher Jakob Warming from Ribe conduct research at sea as part of a project on plastic pollution in nature.

In 2021, boat tours for students and schoolchildren began. As such,130 students from the Ribe area and their teachers used the ship as part of their project on plastic pollution in the marine environment. The project was a success, and the National Park hopes to work with more schools in the future. Students from the University of Copenhagen also benefit from the ship. As part of the course at the university’s field station at Skallingen, the ship is now used regularly for trips out into the Wadden Sea itself.

67


NYE BØGER OM OG FRA VADEHAVET

FELTBOG FOR MADNØRDER VADEHAVET Mie Damsgaard Bøggild og Lea Neuberg. Notabellis. 250 kr. Tips og tricks til at trække naturen ind i hverdagen. Bogen viser dig vejen til marsken, lyngheden, skoven, grøftekanten, åen og havet, hvor du finder saftige urter, sprøde rødder og søde bær. Praktiske anvisninger gør det nemt at tage familien med ud i naturen og fylde kurven med alle de skønne råvarer, der findes ved Vadehavet.

VADEHAVET John Frederiksen m.fl. Gyldendal. 315 kr. Med fokus på Vadehavets særlige natur, historie og kultur beretter et internationalt forfatterhold om den 500 km lange kyststrækning fra Esbjerg til Den Helder i Nederlandene, hvor natur og menneskelig foretagsomhed gennem årtusinder har været kendetegnet ved et næsten symbiotisk samspil. Et stort gennemillustreret værk af internationalt format med smukke fotografier af Vadehavet og dets fauna og flora tillige med kort, tegninger og historiske illustrationer.

VADEHAVSBILLEDER Lars Roed (foto) og Sanne Lotus Birkmose. Muusmann. 250 kr. Gennem billeder og tekst inviterer bogen læseren helt tæt på Vadehavets og marskens vidunderlige og særprægede natur. Billederne er bearbejdet, så de skaber en dybere fornemmelse for naturens lag, og så det virker, som om man som læser, træder direkte ind i Vadehavets skønne og mangfoldige natur.

FRILUFTSROLLINGERS FAVORITTER I DE DANSKE NATIONALPARKER Julie Pio Kragelund & Sophie Hastrup Christensen. Muusmann. 300 kr. Bogen giver småbørnsfamilier konkrete råd til skønne udendørs aktiviteter og oplevelser i Danmarks fem dejlige nationalparker. Forfatterne

68

har udvalgt herlige spots og ruter til vandring, o-løb, cykling, mountainbike, overnatning, vandhulseventyr og naturleg. Med bogen følger også to naturpas, som er ungernes personlige lille opgavebog.

HVALBÅDE, HVALFANGST OG HVALER Ib Ivar Dahl. Ravnerock. 250 kr. Mange kender fortællingen om de store hvalfangerskibe, bemandet af hvalfangere fra vadehavsøerne. Her fortælles detaljeret om selve hvalbådene, hvorfra den ofte farlige fangst af de store havpattedyr foregik. Desuden berettes om andre små, åbne fartøjers brug ved hvalfangst. Fortællingens ramme er forfatterens egne erfaringer med en gammel hvalbåd og oplevelser med hvaler.

TILSTEDET Marco Brodde. Eget forlag. 300 kr. Tegninger, malerier og grafik fra naturen. Den er en hyldest til de steder i Vadehavet, hvor Marco Brodde holder mest af at tegne og male naturen, landskabet og dets fugleliv. Titlen dækker samtidig over en indre følelse af intens tilstedeværelse. 116 sider og næsten lige så mange værker i akvarel, tusch, kul og grafik.

MARSKSTIEN MED MERE – VANDRINGER VED VADEHAVET Ulla Conrad. Hovedland. 190 kr. Marskstien er en 54 km lang vandrerute i Tøndermarsken. Under den store himmel vandrer man på ådiger, langs havet, forbi sluser og pumpestationer. Man kommer igennem byer som Tønder, Møgeltønder, Højer og Rudbøl med deres historie, kunst, kultur og musik. Bogen inkluderer forslag til afstikkere, kort og overnatningsmuligheder inklusiv shelters.


HVORDAN PÅVIRKER SÆLTURENE SÆLERNE? Tre forskere fra Aarhus Universitet undersøger, om menneskers sælaktiviteter forstyrrer og stresser dyrene. Resultaterne skal være med til at udvikle en bæredygtig sælturisme.

lægge, hvad sælturisme betyder for sælerne i det danske vadehav. Projektet er finansieret af Aarhus Universitet, Vadehavscentret i V. Vedsted, Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg, Nationalpark Vadehavet og Miljøstyrelsen.

Sælerne er en af Vadehavets største attraktioner, og det er meget populært at tage på ture ud for at opleve dyrene. Turene til sælbankerne i Vadehavet foregår i dag på flere forskellige måder: Man kan gå fra Mandø Nord eller Sønderho på Fanø, ro i kajak omkring de små sandbanker, tage en traktortur til Koresand, sejle med turbåden Martha fra Nordby eller tage på amfibiebådtur med Mandøpigen. Uanset hvad giver det fantastiske muligheder for at se sæler i deres naturlige omgivelser. Til gengæld ved man ikke så meget om, hvad disse aktiviteter betyder for sælerne. Forstyrrer og stresser de sælerne? Og kan de ligefrem være til skade for sælbestanden? Disse problematikker er et hold forskere fra Aarhus Universitet i gang med at undersøge. Forskerne, Jonas Teilmann, Anders Galatius og Emilie Stepien, har defineret et treårigt sælprojekt, der har som mål at klar-

VIGTIGT SAMARBEJDE MED AKTØRER Projektet gennemføres som et uafhængigt forskningsprojekt, men der er samtidig nedsat en arbejdsgruppe bestående af sælturisme-aktører og myndigheder, hvor projekts resultater fremlægges og diskuteres. Samarbejdet med turismeaktørerne i Vadehavet er vigtigt, fordi målet netop er at opnå en fælles forståelse for hensigtsmæssig adfærd i forbindelse med sælaktiviteterne (også kaldet code of conduct) og at få udviklet en egentlig bæredygtig sælturisme. Til og med 2023 vil forskerne fra Aarhus Universitet være at finde på sandbankerne omkring Mandø og Fanø i sommerperioden, hvor de fleste sælsafarier finder sted. Herfra flyves der med droner, der optager sælerne før, under og efter de arrangerede ture. Flyvningerne gør det muligt at undersøge, hvordan de marine pattedyr fordeler sig på sandbankerne, hvilken ernæringsmæssig

TEKST Emilie Stepien og Jonas Teilmann, Institut for Ecoscience - Havpattedyrforskning på Aarhus Universitet i Roskilde og Klaus Melby, leder af Vadehavscentret

Sælerne er blandt de helt store attraktioner i Nationalpark Vadehavet, som rigtig mange mennesker gerne vil ud at opleve. Foto: Casper Tybjerg Die Robben gehören zu den großen Attraktionen im Nationalpark Wattenmeer, die sehr viele Menschen gerne erleben möchten. The seals are one of the major attractions in the Wadden Sea National Park, which many people want to experience.

69


I dag kan vi glæde os over mange havørne og gråsæler i Vadehavet. Men begge arter kan i visse tilfælde forstyrre de spættede sæler – ja, for gråsælens vedkommende ligefrem æde dem. Foto: Mandøpigen Heute können wir uns in der Region Wattenmeer über eine große Anzahl an Seeadlern und Kegelrobben erfreuen. Doch beide diese Arten können in manchen Fällen die Seehunde in ihrem Lebensraum stören – ja, Kegelrobben fressen sie sogar. Today, we can enjoy the many whitetailed eagles and grey seals in the Wadden Sea. But both species can in some cases disturb the harbour seals – and in the case of the grey seal, even eat them.

70


tilstand sælerne er i, og hvordan de opfører sig. Man ved, at de fravænnede sælhvalpe kan have begrænsede overlevelsesmuligheder, hvis ikke de formår at komme i god kondition inden vinteren, og undersøgelserne skal blandt andet vise, om forstyrrelser har negativ påvirkning på små og svage sæler, og om de store sæler med et større energioverskud bedre kan klare forstyrrelser. INDSIGT I SÆLERNES LIV OVER – OG UNDER VANDET Det er nærmest umuligt at se, hvad sælerne laver, når først de har møvet sig ud i vandet. Derfor vil nogle af sælerne i Vadehavet blive udstyret med særlige sendere, der indeholder meget af den samme teknologi som din mobiltelefon. Det gælder blandt andet en GPS-sender, der kan vise, hvor sælen er henne, så snart den stikker hovedet op af

vandet. Desuden viser accelerometre, kompas og dybdemåler, hvor dybt sælen dykker, og hvordan den er orienteret i vandet, når den jager fisk, og senderen fortæller om sælernes mobilitet. Når sælerne fælder pelsen, falder senderen af, men forskerne finder den igen ved hjælp af et radiosignal. De indsamlede data vil give forskerne indsigt i, om sælerne bliver påvirket fysiologisk af menneskernes tilstedeværelse. De vil også give en indikation på, hvor længe påvirkningen varer, og hvad den betyder for deres jagtsucces. Jonas Teilmann, Anders Galatius og Emilie Stepien håber, at svarene på disse spørgsmål kan hjælpe med til at sikre, at sælerne også ligger på deres hvilepladser om både 10 og 20 år. Og så glæder de sig i øvrigt til at fortsætte det gode samarbejde med sælaktørerne i 2022 og 2023.

I dag findes der ikke fælles regler om hvordan, hvornår og hvor tæt, man kan komme på sælerne. Naturstyrelsen henstiller til, at man holder en afstand på 150-200 meter, men undersøgelser fra Anholt i Kattegat har vist, at sælerne flygter ud i vandet, når både kommer tættere på end 500 meter fra sælbankerne. Foto: Mandøpigen Aktuell gibt es keine einheitlichen Regeln dafür, wie und wann man die Robben besuchen soll und wie nahe man ihnen kommen darf. Die Naturschutzbehörde empfiehlt, einen Abstand von 150 bis 200 Metern einzuhalten, aber Studien aus Anholt im Kattegat haben gezeigt, dass Robben ins Wasser flüchten, wenn Boote näher als 500 Meter an die Robbenbänke herankommen. Today, there are no common rules about how, when and how close you can get to the seals. The Danish Nature Agency recommends keeping a distance of 150-200 metres, but studies from Anholt in the Kattegat have shown that the seals flee into the water when boats get closer than 500 metres from the seal banks.

Da tyske forskere undersøgte afføring fra gråsæler fra øen Helgoland, fandt man DNA fra spættede sæler i mange prøver. Det er derfor sandsynligt, at den stigende gråsælbestand kan være medvirkende til, at antallet af spættede sæler er faldet i de seneste fem år. På den anden side er antallet af spættede sæler ikke faldet i samme grad i den tyske del af Vadehavet, hvor man har mere restriktive bestemmelser for sælturisme. Her ses en stor flok gråsæler på en banke mellem Mandø og Fanø. Foto: John Frikke, Nationalpark Vadehavet Bei der Untersuchung von Kegelrobbenkot durch deutsche Wissenschaftsteams auf der Insel Helgoland wurde nämlich in vielen Proben DNA von Seehunden gefunden. Daher ist es wahrscheinlich, dass die zunehmende Kegelrobbenpopulation in den letzten fünf Jahren zu einem Rückgang der Seehundepopulationen beigetragen hat. Im deutschen Bereich des Wattenmeeres, wo restriktivere Vorschriften für den Robbentourismus gelten, ist die Zahl der Seehunde jedoch nicht im gleichen Maße zurückgegangen wie in Dänemark. Hier ist eine große Gruppe von Kegelrobben auf einer Sandbank zwischen Mandø und Fanø zu sehen. When German researchers examined faeces from grey seals from the island of Helgoland, DNA from harbour seals was found in many samples. It is therefore likely that the increasing grey seal population may have contributed to the decrease in the number of harbour seals over the past five years. Yet, the number of harbour seals has not decreased to the same extent in the German part of the Wadden Sea, where there are more restrictive regulations for seal tourism. Here, a large flock of grey seals has been photographed on a bank between Mandø and Fanø.

FA K TA

BÆREDYGTIG UDVIKLING AF SÆLAKTIVITETER Siden etableringen af nationalparken i 2010 er der sket en stor stigning i antallet af guidede ture m.v. i Vadehavet. Da Vadehavet i 2014 blev optaget på UNESCO’s liste over verdensarv, skrev den danske regering under på, at man ville udvikle bæredygtig turisme, og diskussioner opstod om en fælles ”code of conduct” – altså et sæt af adfærdsregulerende retningslinjer, der skal være med til at beskytte den unikke natur, herunder sælerne.

71


De seneste år tyder flere ting på, at sælerne flytter til hvilepladser uden sælaktiviteter, og samtidig viser tællinger, at antallet af spættede sæler er faldet med cirka 40 procent siden 2017. Derfor er vigtigt at vide, hvilken betydning aktiviteterne har for sælerne. Foto: Emilie Stepien In den letzten Jahren gab es mehrere Anzeichen dafür, dass die Robben zu Ruheplätzen ohne Robbentouren abwandern, während Zählungen zugleich zeigen, dass die Zahl der Robben seit 2017 um etwa 40 Prozent zurückgegangen ist. Aus diesem Grund ist es wichtig herauszufinden, welche Auswirkungen der Robbentourismus auf die Robben hat. In recent years, several things indicate that the seals are moving to resting places without seal activities, while counts show that the number of harbour seals has dropped by approx. 40% since 2017. It is therefore important to know what impact these activities have on the seals.

D E UTSCH / ENGL ISH

Untersuchung über die Auswirkungen der Robbentouren Robben gehören zu den größten Attraktionen des Wattenmeeres, und es werden zahlreiche Ausflüge zu den Sandbänken des Wattenmeeres organisiert, bei denen man hervorragende Möglichkeiten hat, Robben in ihrem natürlichen Lebensraum zu beobachten. Es ist aber nicht viel darüber bekannt, was diese Angebote für die Robben bedeuten. Wirken sie störend und belastend auf die Tiere? Und können sie der Robbenpopulation womöglich sogar schaden? Diese Fragen werden derzeit von einem Forschungsteam der Universität Aarhus, bestehend aus Jonas Teilmann, Anders Galatius und Emilie Stepien, untersucht. Dieses Projekt soll klären, welche Auswirkungen der Robbentourismus auf die Seehunde im dänischen Wattenmeer hat. Es handelt sich hierbei um ein unabhängiges Forschungsprojekt, das jedoch in enger Zusammenarbeit mit den Tourismusakteuren des Wattenmeergebiets durchgeführt wird. Ziel ist es, ein gemeinsames Verständnis für ein angemessenes Verhalten (Verhaltenskodex) in Bezug auf die Robbentouren zu erreichen und einen tatsächlich nachhaltigen Robbentourismus zu entwickeln. Bis 2023 ist das Forschungsteam in den Sommermonaten auf den Sandbänken rund um die Inseln Mandø und Fanø anzutreffen. Unter anderem werden Drohnen eingesetzt, um die Verteilung dieser Meeressäuger auf den Sandbänken, den Ernährungszustand der Robben und deren Verhalten zu untersuchen.

72

Investigation into the impact of seal tours Seals are one of the Wadden Sea’s biggest attractions, and there are multiple tours to the banks of the Wadden Sea offering fantastic opportunities to see seals in their natural surroundings. However, little is known about what these activities mean for the seals. Do they disturb and stress the seals? Might they even be detrimental to the seal population? These issues are currently being investigated by a team of researchers from Aarhus University, comprising Jonas Teilmann, Anders Galatius and Emilie Stepien. Their project is to map how seal tourism impacts the seals in the Danish Wadden Sea. The research project is independent, but carried out in close collaboration with key tourism players in the Wadden Sea. The aim is to achieve a common understanding of appropriate behaviour (code of conduct) in connection with the seal activities, and to develop a truly sustainable seal tourism. Until 2023, you may come across the researchers at the sandbanks around Mandø and Fanø during the summer period. They use e.g. drones to study how the marine mammals are distributed on the sandbanks, what nutritional conditions the seals are in and how they behave.


HAVETS GULD ER FOR ALLE Rav er klumper af hærdet harpiks, der har ligget i havet i mange millioner år, og som man kan finde langs alle danske kyster. Strandene i Nationalpark Vadehavet – ved Blåvandshuk og Hvidbjerg, på Skallingen, Fanø og Rømø – hører til de bedste i landet, hvis man gerne vil finde stykker af det fine, gyldne rav. Gældende praksis er, at rav tilhører finderen, men der er alligevel nogle forhold og regler, som man skal være opmærksom på, påpeger Ulrik Lorenzen, skovrider i Naturstyrelsens distrikt Blåvandshuk, som blandt andet omfatter den nordlige del af Nationalpark Vadehavet ”Vi har den gode regel her i landet, at man i naturen gerne må indsamle ’naturens frugter’ – bær, svampe, frø og kogler, blomster, urter, grene, kviste, små ravklumper, småsten, mos og lav med videre – uden at skulle spørge grundejeren først. Det gælder dog kun, så længe det er til eget brug, og det har et begrænset omfang. Desuden skal det være uden økonomisk betydning for grundejeren", forklarer Ulrik Lorenzen. Skovrideren gør opmærksom på, at det generelt kun er tilladt at færdes på vores strande til fods. Dog er der enkelte ’bilstrande’, hvor det er færdselsloven, der gælder, fx Vejers Strand samt på Fanø og Rømø. På alle de øvrige strande i området, er der alene offentlig adgang til fods. Reglerne for indsamling af rav er lavet for at sikre, at det ikke er nogle få, der løber med det hele, men at alle kan være heldige at finde et fint stykke af ’havets guld’.

Das Gold des Meeres ist für alle da

‘Sea gold’ is for everyone

Die Strände im Nationalpark Wattenmeer gehören zu den besten Orten in Dänemark, wenn man Bernstein finden möchte. Nach gängiger Praxis gehört der Bernstein dem Finder oder der Finderin, aber es gibt noch einige weitere Regeln, die zu beachten sind, erklärt der Revierförster Ulrik Lorenzen.

The beaches in the Wadden Sea National Park are among the best in Denmark for finding amber. Current practice is that amber belongs to the finder, but there are still some rules to be aware of, according to forester Ulrik Lorenzen.

„Hierzulande gilt die bewährte Regel, dass man die ’Früchte der Natur’ – also Beeren, Pilze, Samen und Zapfen, Blumen, Kräuter, Äste, Zweige, kleine Bernsteinstücke, kleine Steine, Moos und Flechten usw. – sammeln darf, ohne den Grundstückseigentümer vorher zu fragen. Dies gilt jedoch nur, solange das Gesammelte für den eigenen Gebrauch bestimmt ist und es sich um eine begrenzte Menge handelt. Das Gesammelte darf außerdem für den Grundstückseigentümer keine wirtschaftliche Bedeutung haben“, führt der Revierförster aus. Diese Sammelregeln wurden aufgestellt, um sicherzustellen, dass alle das Glück haben dürfen, ein schönes Stück „Meeresgold“ zu finden.

”We have a nice rule in this country, which is that in nature you are welcome to collect ’nature’s fruits’ - berries, mushrooms, seeds and cones, flowers, herbs, branches, twigs, small lumps of amber, pebbles, moss and lichen and so on - without having to ask the landowner first. However, this only applies as long as it is for your own use and it has a limited scope. And it must be of no economic significance to the landowner,” explains the forester. The rules of collection are there to ensure that everyone has a chance to try their luck at finding a piece of ’sea gold’.

Foto: John Frikke 73


UBUDNE GÆSTER I VADEHAVET TEKST Xenia M. Salomonsen marinbiolog og naturkonsulent, Nationalpark Vadehavet

Dyre- og plantearter spreder sig naturligt, men menneskelig aktivitet har inden for de seneste 100 år medført en voldsom stigning i den hastighed, hvorved arter spredes til nye områder. Vi handler globalt, bygger til lands og vands og transporterer bevidst og ubevidst dyreog plantearter over grænser og kontinenter. Af de største trusler for biodiversiteten på jorden kommer invasive arter ind på en tredjeplads, kun overgået af klimaforandringer og forurening. Denne artikel kommer ikke til at handle om stillehavsøsters, som ellers ville være en ideel kandidat, når snakken går på ubudne gæster. Men stillehavsøsters blev bevidst bragt

74

til Danmark, og arten er nu så veletableret, at den ikke længere kan fjernes fra Vadehavet. Men mange andre invasive arter er tilstede og flere på vej. HVAD ER EN INVASIVE ART? En invasiv art er en art (dyr eller plante), som ikke naturligt hører til i det område, den introduceres til, og som samtidig kan gøre uoprettelig skade på den biologiske mangfoldighed. Det skønnes, at 75 procent af de udpegede verdensarvssteder på den ene eller anden måde er truet af invasive arter, og det dansk-tysk-nederlandske vadehav, der har status som verdensarv, er ingen undtagelse. Udover at skade eller forstyrre miljøet kan invasive arter udgøre et sundhedsmæssigt og økonomisk problem. I 2021 var der 136 kendte invasive arter i Danmark, heraf 28 arter knyttet til det marine miljø.


MANGE KONSEKVENSER Først og fremmest er der en risiko for, at en invasiv art over tid udkonkurrerer hjemhørende arter. Det kan skyldes konkurrence om samme fødeemne eller om særlige områder i habitatet (levestedet). Nye arter kan også have bedre forplantningsevne eller være bærere på sygdomme, de hjemhørende arter ikke er modstandsdygtige overfor. Alle former for ændringer i det naturlige habitat ville potentielt også kunne skade andre arter end den hjemhørende art, der forsvinder. Dyr og planter, der afhænger af den forsvundne art, vil blive påvirket, og nogle kan i værste fald uddø. Alt sammen er det påvirkninger, der skaber ubalance i et helt økosystem. Der er megen tvivl om, hvad de økonomiske omkostninger reelt er i forbindelse med invasive arter, men der skelnes normalt imellem direkte og indirekte konsekvenser. De direkte er skader i forbindelse med landbrug, skovbrug, fiskeri, øget brug af biologiske og kemiske bekæmpelsesmidler, skader på infrastruktur, bygninger og på handelsmuligheder. De indirekte kan være reduceret modstandsdygtighed (over for fx klimaforandringer), reduceret biodiversitet, forøget vandstand, reduceret produktion, påvirkning på turisme og rekreative værdier og faldende grundpriser. De ressourcer, Danmark i dag bruger på invasive arter, er primært knyttet til arter, der lever på land, som fx den brune rotte og kæmpe bjørneklo. Ikke hjemhørende arter kan udgøre en trussel mod menneskets sundhed, hvis der er tale om patogener, dvs. sygdomsfremkaldende organismer som parasitter, virus, svampe, bakterier mv., eller hvis arten er bærer af patogener, eller den ændrer økosystemer, så disse får gunstige vilkår. Et eksempel på patogener, der har spredt sig via invasive arter, er bakterien yersinia pestis, som forårsager pest (båret af rotter via lopper).

Den kinesiske uldhåndskrabbe søger mod havet, når den er kønsmoden. Den kan udkonkurrere hjemhørende arter, ligesom den kan underminere diger. Foto: Biofoto Die Chinesische Wollhandkrabbe macht sich auf den Weg ins Meer, wenn sie geschlechtsreif ist. Sie kann einheimische Arten verdrängen, ebenso wie sie Deiche unterhöhlt. The Chinese mitten crab seeks out the sea when it is sexually mature. It can outcompete native species, and can burrow under dykes.

De invasive arter i det marine miljø kommer ofte med skibenes ballastvand. Her er det et fragtskib fra Singapore, som er ved at blive lodset ind til Esbjerg Havn. Foto: Jens Christian Top/Ritzau Scanpix Die invasiven Arten in der Meeresumgebung kommen oft mit dem Ballastwasser der Schiffe. Hier sieht man ein Frachtschiff aus Singapur, das in den Hafen von Esbjerg gelotst wird. Invasive species often come into the marine environment with the ships’ ballast water. Here is a cargo ship from Singapore, which is unloading at the Port of Esbjerg.

DE KENDTE SPREDNINGSVEJE De mest kendte former for utilsigtet menneskelig introduktion af invasive arter sker via transport, særligt på havet og især via skibenes ballastvand, skrog-begroning og akvakultur. Men også en direkte handel med varer, indførsel af planter, udsætning af ikke hjemhørende arter (ja, også akvarieplanter) hører til spredningsveje. I listen over invasive arter i Vadehavet finder vi en del krabber: kinesisk uldhåndskrabbe, østamerikansk brakvandskrabbe, asiatisk strandkrabbe og pensel-klippekrabbe. Alle er de arter, som kan tåle både ferskvand og saltvand, og som potentielt kan udkonkurrere hjemhørende arter. En art som den østamerikanske brakvandskrabbe kan også overføre den dødelige “white spot baculovirus” til rejer og krabber. Pensel-klippekrabbe blev først observeret ved Rømø i 2011 og har potentiale til at sprede sig voldsomt. INDSATSER FOR BEKÆMPELSE AF INVASIVE ARTER Heldigvis kan man godt gøre noget – dog med forbehold. Prisen er lavere og succesraten for bekæmpelse af invasive arter er meget højere, når der bruges midler på tidlig varsling, monitering og at forhindre artens etablering. Når en invasiv art først har etableret sig, er den både dyrere at gøre noget ved, og effekten af indsatser vil være markant dårligere. En anden indsats 75


er at styrke eksisterende levesteders evne til at modstå forandring. Danmark indgår i et samarbejde med de øvrige vadehavslande, Tyskland og Nederlandene, som indbefatter en gensidig forpligtelse til at sikre Vadehavets økosystem og evne til at modstå påvirkninger – herunder en forpligtelse til at imødegå problematikken med invasive arter. I 2020 blev Danmark varslet om, at en ny invasiv art af eremitkrebs (pagurus longicarpus say) var blevet fundet i den tyske del af Vadehavet. Arten er hjemhørende ved Nordamerikas østkyst og menes at være kommet til den tyske del af Vadehavet via ballastvand fra skibe. FREMTIDEN Overvågning af den danske natur varestages af Miljøstyrelsen under det nationale overvågningsprogram NOVANA. Miljøstyrelsen har iværksat brugen af genetiske metoder som 76

eDNA (Miljø-DNA) for at få overblik over de invasive arter i havet. Det er ikke alle indførte arter, der gør skade og herved er at betragte som invasive, men der ligger en risiko for, at en ikke hjemhørende art kan ændre status til at blive en invasiv art, når der sker ændringer i det miljø, der omgiver den. Klimaændringer vil fx kunne medføre, at der kommer arter til Danmark, der ikke tidligere har kunnet etablere sig i området. Fra 2022 vil myndighederne have forøget fokus på havet, hvilket vi håber vil medvirke til en forøget viden om invasive arter i det marine miljø. Introduktionen af ikke hjemhørende arter er dokumenteret til både at kunne have en positiv og negativ effekt på habitatet, de etablerer sig i. Og der er flere eksempler på, at en introduktion faktisk har forbedret artsrigdommen i et område. Men den viden er endnu begrænset.


Eremitkrebse-arten pagurus longicarpus say er hjemhørende ved Nordamerikas østkyst. Den dukkede første gang op i vadehavsområdet i 2020, hvor den blev fundet ved Meldorf bugt cirka 100 km syd for landegrænsen. I 2021 blev arten fundet 50 km længere nordpå ved øen Hallig Hooge. Foto: Nikolai Yunakov Die Einsiedlerkrebsart Pagurus longicarpus say ist an der Ostküste Nordamerikas beheimatet. Im Jahr 2020 tauchte sie erstmals im Wattenmeergebiet auf, als sie in der Meldorfer Bucht, etwa 100 Kilometer südlich der Landesgrenze, gefunden wurde. 2021 wurde diese Art etwa 50 Kilometer weiter nördlich auf der Insel Hallig Hooge gefunden. The hermit crab species Pagurus longicarpus Say is native to the east coast of North America. It first appeared in the Wadden Sea area in 2020 when it was found at Meldorf Bay about 100 km south of the border. In 2021, the species was found 50 km further north at the island of Hallig Hooge

Spartina anglica, også kaldet engelsk vadegræs, er siden begyndelsen af 1900-tallet blevet udplantet mange steder i forbindelse med landindvinding og kystbeskyttelse. Engelsk vadegræs udkonkurrerer de øvrige planter og er en trussel mod vådområder, saltmarsk og vade og mod de arter, der hører til habitatet, hvilket er muslinger, sandorme, snegle og krebsdyr samt de fugle der lever heraf. Foto: John Frikke Spartina anglica, auch bekannt als Englisches Schlickgras, wird seit Anfang des 20. Jahrhunderts vielerorts in Verbindung mit der Landgewinnung und dem Küstenschutz angepflanzt. Das Englische Schlickgras verdrängt jedoch die anderen Pflanzen und stellt eine Bedrohung für Feuchtgebiete, Salzwiesen und Wattflächen sowie für diejenigen Arten dar, die zu diesem Lebensraum gehören, d. h. Muscheln, Sandwürmer, Schnecken und Krustentiere, sowie die Vögel, die sich von diesen Tieren ernähren. Spartina anglica, also known as Common Cordgrass, has been planted in many places since the beginning of the 20th century in connection with land reclamation and coastal protection. Common Corngrass outcompetes other plants and is a threat to wetlands, salt marshes and waders – and to the species that belong to the habitat, including sandworms, snails and crustaceans, as well as the birds that feed on them.

FAKTA

HVAD KAN DU SELV GØRE? Miljøstyrelsen har lavet en artsportal, hvor man som borger kan hente viden om invasive arter og selv indtaste fund af invasive arter. Portalen har været aktiv siden 1. januar 2021: https://arter.dk/landing-page

VIL DU VIDE MERE? Nationalpark Vadehavet har udgivet en rapport, som giver en status over de invasive arter, der findes i den danske del af Vadehavet. Rapporten indeholder myndigheders og forskeres bud på, hvad der på nuværende tidspunkt kan gøres for at komme problemet til livs. Rapporten med titlen ’Invasive arter’ findes digitalt på www.issuu. com - søg efter ’vadehavet’ og ’invasive’.

D E U T S C H / E N G L IS H

Ungebetene Gäste im Wattenmeer Tier- und Pflanzenarten breiten sich auf natürliche Weise aus, aber der Einfluss des Menschen hat in den letzten 100 Jahren zu einem dramatischen Anstieg der Verbreitung fremder Arten in neuen Gebieten geführt. Wir Menschen betreiben weltweiten Handel, bauen an Land und auf See und transportieren wissentlich und unwissentlich Tier- und Pflanzenarten über Grenzen und Kontinente hinweg. Zu den größten Bedrohungen für die Biodiversität auf der Erde gehören invasive Arten, die nach dem Klimawandel und der Umweltverschmutzung diesbezüglich an dritter Stelle rangieren. Eine invasive Art ist eine Art, die in dem Gebiet, in das sie eingeführt wird, nicht natürlich vorkommt und die zugleich irreversible Schäden an der biologischen Vielfalt verursachen kann. Zu den bekanntesten Formen der unbeabsichtigten Einschleppung invasiver Arten durch den Menschen gehören der Transport, insbesondere auf See und hierbei vor allem durch das Ballastwasser von Schiffen, den Bewuchs des Schiffsrumpfes und die Aquakultur. Auf der Liste der invasiven Arten im Wattenmeer finden wir eine Reihe von Gliederfüßern wie die Chinesische Wollhandkrabbe, die Zuiderzeekrabbe, die Asiatische Strandkrabbe und die Pinsel-Felsenkrabbe. Dies sind Arten, die z. B. einheimische Arten verdrängen oder tödliche Krankheiten auf andere Tiere übertragen können. Ab 2022 wollen sich die zuständigen Behörden verstärkt mit dem Meer befassen, was hoffentlich zu einem besseren Wissen über invasive Arten in der Meereswelt beitragen wird.

Uninvited guests in the Wadden Sea Both animal and plant species spread naturally, but over the past 100 years, human activity has led to an increase in the rate at which species spread to new areas. We trade globally, build on land and sea and consciously and unconsciously transport animal and plant species across borders and continents. When it comes to the biggest threats to biodiversity on earth, invasive species come in third place, surpassed only by climate change and pollution. An invasive species is a species that does not naturally belong in the area to which it is introduced and at the same time can cause irreparable damage to biological diversity. The most well-known way that humans unintentionally can introduce invasive species is via transport, especially at sea and especially via the ships’ ballast water, hull vegetation and aquaculture. The list of invasive species in the Wadden Sea includes a number of arthropods such as the Chinese mitten crab, East American Harris mud crab, Asian beach crab and the brush-clawed shore crab. These species can, for example, outcompete native species or transmit deadly diseases to other animals. From 2022, the authorities will increase their focus on the sea, which we hope will contribute to an increased knowledge of invasive species in the marine environment.

77


Fodnoter fra Vadehavet | Fussnoten | Footnotes D E U T S C H / E N G L IS H

SJÆLDEN SJAKAL FUNDET PÅ RØMØ Den europæiske guldsjakal finder man mest på Balkan, landene omkring Sortehavet og det nordlige Italien og Østrig. Derfor var det en mindre sensation, da en lokal jæger fra Rømø fandt en død sjakal på den nordlige del af vadehavsøen. Sjakalen blev efterfølgende obduceret på Aalborg Universitet, og den er efter alt at dømme blevet ’fanget’ af tidevandet og druknet. I hvert fald er den ikke død af sult, for dens mave var fyldt til bristepunktet med resterne af et rådyr. Den døde guldsjakal vil ”leve” videre på Statens Naturhistoriske Museum til brug for formidling og forskning i fremtiden. Guldsjakalen (han 13,5kg) ses her øverst og til sammenligning en ræv (han 9 kg). Foto: Hanne Lyngholm Larsen, AAU BRYGGERI FORTSÆTTER STØTTE TIL TRUET YNGLEFUGL I 2021 lancerede mikrobryggeriet WestBrew i Billum en helt særlig øl dedikeret til sortternen. Den i Danmark sjældne og truede ynglefugl har sin vigtigste bestand i nationalparken (se også artikel om sortterneprojekt på side 23-25). ’Black Tern’, som øllen hedder, er brygget på basis af økologisk malt fra ’Bakkegården’ i nationalparken. På etiketten og en medfølgende ølbrik kan man læse mere om sortterneprojektet, som WestBrew støtter med fem kroner for hver solgt flaske ’Black Tern’. Efter at første batch Black Tern blev udsolgt i efteråret 2021, er støtte-aftalen mellem bryggeriet og Nationalpark Vadehavet blevet forlænget for hele 2022. Black Tern forhandles i en række specialforretninger og online via WestBrews hjemmeside. Foto: Ulrik Pedersen

Seltener Schakal auf Rømø entdeckt Es war eine kleine Sensation, als ein einheimischer Jäger auf der Wattenmeerinsel auf Rømø einen toten europäischen Goldschakal fand. Dieser Schakal wurde anschließend obduziert und man vermutet, dass er von den Gezeiten „eingeschlossen“ wurde und anschließend ertrunken ist. In seinem Magen fand man Reste eines Rehs. Hier ist oben der Goldschakal (Männchen, 13,5 kg) und zum Vergleich ein Fuchs (Männchen, 9 kg) zu sehen.

Brauerei setzt Unterstützung für gefährdeten Brutvogel fort 2021 brachte die Mikrobrauerei WestBrew in Billum ein ganz besonderes Bier auf den Markt, das der seltenen und vom Aussterben bedrohten Trauerseeschwalbe gewidmet ist. Für jede verkaufte Flasche „Black Tern“, wie das Bier heißt, spendet WestBrew fünf Kronen an das Trauerseeschwalben-Projekt des Nationalparks (siehe auch den Artikel auf den Seiten 23 bis 25). Diese Unterstützungsvereinbarung wurde für das gesamte Jahr 2022 verlängert.

Bericht über marine Abfälle Ein neuer Bericht des Nationalparks Wattenmeer gibt einen Überblick über die Maßnahmen zur Bekämpfung von Meeresmüll im dänischen Teil des Wattenmeergebiets. Der Schwerpunkt dieses Berichts liegt auf den sichtbaren Abfällen im Meer, also demjenigen Teil des Abfalls, den wir an den Stränden finden und im Meer herumtreiben sehen.

Rare jackal found on Rømø It was a minor sensation when a local hunter from Rømø found a dead European golden jackal on the Wadden Sea island. The jackal was subsequently autopsied and was assumed ’caught’ by the tide and drowned. Its stomach was filled with the remains of a deer. The golden jackal (male 13.5 kg) is seen here at the top and, for comparison, next to a fox (male 9 kg).

Brewery continues support for endangered breeding bird RAPPORT OM MARINT AFFALD Vi kender det vist alle: Man kommer til stranden for at gå en dejlig tur, bade eller på anden vis nyde naturen – og så ØV: Oplevelsen bliver skæmmet af en masse plastic og andet affald, som på et eller andet tidspunkt er smidt i havet og nu er drevet i land på kysten. Og naturligvis går heller ikke Vadehavet fri. En ny rapport fra Nationalpark Vadehavet skaber overblik over indsatserne mod marint affald i den danske del af vadehavsområdet. Rapportens fokus er på det synlige marine affald, altså det, vi finder på strandene og ser flyde rundt i havet. Rapporten med titlen ’Marint affald’ findes digitalt på www.issuu.com - søg efter ’vadehavet’ og ’marint’. 78

In 2021, the microbrewery WestBrew in Billum launched a very special beer dedicated to the rare and endangered bird, the black tern. For every bottle of ’Black Tern’ sold, WestBrew donates five kroner to the National Park’s black tern project (see also the article on pages 23-25). The support agreement has been extended for the rest of 2022.

Marine waste report A new report from the Wadden Sea National Park provides a summary of the efforts against marine waste in the Danish part of the Wadden Sea area. The focus of the report is visible marine waste, i.e what we find on the beaches and see floating around in the sea.


PARTNERE I NATIONALPARK VADEHAVET Partner im Nationalpark Wattenmeer Partners in The Wadden Sea National Park

FORMIDLING / VERMITTLUNG / COMMUNICATION

Ribe VikingeCenter.......................................... www.ribevikingecenter.dk

Ballum Landsbyforening........................................................ballumby.net

Rømø Menighedsråd..........................................www.sctclemensromo.dk

Ballum Naturklasse................................................................ballumby.net

Rømø Lokalråd........................................................... www.rømø6792.dk

Bjarne Kiholm.................................................... Facebook: Bjarne Kiholm

Rømø Tours............................................................... www.romo-tours.dk

Blåvand Fuglestation.................................... www.blåvandfuglestation.dk

Rømø-Tønder Turistforening.................................... www.romo-tonder.dk

Darum Lokalråd............................................................... www.darum.dk

Scanoropa Bus..................................................... www.scanoropa-bus.dk

Destination Vadehavskysten................................www.vadehavskysten.dk

Sort Safari.................................................................... www.sortsafari.dk

Destination Vesterhavet...................................... www.visitvesterhavet.dk

Storkejlænder Shanty Kor ................................... www. storkejlaender.dk

Det Maritime Ribe............................................www.det-maritime-ribe.dk

Strandskaden......................................................... www.strandskaden.dk

Ugeavisen/Jysk Fynske Medier........................ www.ugeavisen.dk/toender

Sydvestjyske Museer..................................... www.sydvestjyskemuseer.dk

DOF Sydvestjylland..................................................... www.dofsydvest.dk

Tønder Egnens Guider..................................www.toender-egnsguider.dk

Esbjerg Kommune............................................www.esbjergkommune.dk

Tønder Kommune...........................................................www.toender.dk

Esbjerg Kommunes Biblioteker........................... www.esbjergbibliotek.dk

Tønder Kommunes Biblioteker............................................. www.tbib.dk

Fanø Bogtrykkeri ApS.............................................. www.fanougeblad.dk

Tønnisgaard Naturcenter.......................................... www.tonnisgaard.dk

Fanø Fuglestation..........................................Facebook: Fanø Fuglestation

Vadehavet by Foot............................................www.vadehavetbyfoot.dk

Fanø Kommune.................................................................www.fanoe.dk

Vadehavets Formidlerforum.................................................................... -

Fanø Kunstmuseum..................................... www.fanoekunstmuseum.dk

Vadehavets Mediecenter Aps.................................... www.fanøposten.dk

Fanø Museum ..................................................... www.fanoemuseum.dk

Vadehavets Oplevelser............................... www.vadehavetsoplevelser.dk

Fanø Natur.................................................................. www.fanonatur.dk

Vadehavsbureauet..........................................www.vadehavsbureauet.dk

Fanø Oyster King........................................................www.oysterking.eu

Vadehavscentret................................................www.vadehavscentret.dk

Fanø Plus Højskole.............................................. www.fanoehoejskole.dk

Vadehavssmedjen............................................www.vadehavssmedjen.dk

Fanø Skibsfarts og Dragtsamling.........................www.fanoskibs-dragt.dk

Varde Bibliotek.............................................................. www.vardebib.dk

Ferieaktivitet.dk...................................................... www.ferieaktivitet.dk

Varde Kommune................................................ www.vardekommune.dk

Fiskeri- og Søfartsmuseet...................................................www.fimus.dk

Vardemuseerne.....................................................www.vardemuseum.dk

Fonden Gamle Sønderho.........................www.fondengamlesonderho.dk

Venner af Rømøs Natur.............................................. www.rømø6792.dk

Foreningen Everten Rebekka af Fanø..................... www.rebekkafanoe.dk

Vester Vedsted Landsbyforening.............................www.vestervedsted.dk

Foreningen Fannikerdagen................................... www.fannikerdagen.dk

Viden & Vaden...................................................... www.videnogvaden.dk

Foreningen Højer Vandtårn.................................................. www.fhvt.dk Foreningen Mandøhuset....................................... www.mandoehuset.dk Foreningen Martha af Sønderho....................... www.marthasonderho.dk Hjerting Kanelaug.................................................. www.hjerting-kane.dk Kulturcentret Kiers Gaard.......................................... www.kiers-gaard.dk Kunstnerhuset ved Skærbæk Fritidscenter.... kunstnerhuset-vadehavet.dk Lokalforeningen Janderup ............................................www.janderup.dk Mandø Fællesråd.......................................... www.mandoefaellesraad.dk Mandøbussen..................................................... www.mandoebussen.dk Mandøforeningen......................................... www.mandoeforeningen.dk Marskcamp............................................................ www.marskcamp.com Museum Sønderjylland, Højer Mølle...................................... www.msj.dk Museum Sønderjylland, Kulturhistorie Tønder....................... www.msj.dk Myrthue - Natur, Kultur, Læring......... www.myrthue.esbjergkommune.dk Nationalmuseets Kommandørgård.................................. www.natmus.dk Nationalpark Safari......................................... www.nationalparksafari.dk Naturfotograf Aage Mathiesen............................ www.naturgalleRibe.dk NaturKulturVarde..............................................www.naturkulturvarde.dk Naturstyrelsen Blåvandshuk................................... www.naturstyrelsen.dk Naturstyrelsen Vadehavet...................................... www.naturstyrelsen.dk Ribe Træskibslaug........................................... www.ribe-traeskibslaug.dk

79


OVERNATNING / UNTERKUNFT / ACCOMMODATION

FRILUFTSLIV / OUTDOOR-LEBEN / OUTDOOR

Arnbjerg Pavillonen........................................www.arnbjergpavillonen.dk

Danmarks Jægerforbund, Kreds Vadehavet........www.jaegerforbundet.dk

Ballum Camping.................................................www.ballumcamping.eu

Dansk Vandrelaug Esbjerg.......................................... www.dvl.dk/esbjerg

Bed & Kitchen.................................................... www.birgitte-valentin.dk

Esbjerg Golfklub...................................................................www.egk.dk

Dahlgren ferielejlighed.............................................................................

Esbjerg Roklub..................................................... www.esbjerg-roklub,dk

Daler Camping.......................................................www.dalercamping.eu

Ribe Fodslaw...................................................................www.fodslaw.dk

Dancenter Rømø......................................................... www.dancenter.dk

Vadehavets Bådklubber.......................... www.vadehavetsbaadklubber.dk

Danhostel Ribe..................................................... www.danhostel-ribe.dk

Vesthop......................................................................... www.vesthop.dk

Poppelgården..................................................... www.danhostelromo.dk Darum Camping................................................. www.darumcamping.dk

FØDEVARER / LEBENSMITTEL / FOOD

Drivvejens Bed & Breakfast..............................................www.visitribe.nu

Ballum Slusekro...................................................www.ballumslusekro.dk

Esbjerg Park (ECH Park).............................................www.esbjergpark.dk

Blæsbjerggård Ribe.................................................... www.helnaturlig.dk

Enjoy Resorts........................................................... www.enjoyresorts.dk

Enghavegård Osteri og Gårdbutik............ www.enghavegaard-hobugt.dk

Fanø Night & Stay........................................................www.fanoestay.dk

Fanø Bryghus........................................................ www.fanoebryghus.dk

Farm Rudbeck......................................................................................... -

Fanø Kød af Jens Lauridsen..................................................................... -

Feldberg Strandcamping.........................www.feldbergstrandcamping.dk

Fjordgård Vin & Vadehav............................................ www.fjordgaard.dk

Feriepartner Rømø................................................ feriepartner.dk/roemoe

Fjordgården............................................................................................ -

Fæbrogaard.............................................................www.faebrogaard.dk

Frøken A.......................................................................www.froekena.dk

Hjerting Badehotel.......................................... www.hjertingbadehotel.dk

Fåreavl v/Niels Chr. Nielsen.......................................................................

Hohenwarte.............................................................www.hohenwarte.dk

Havervadgård......................................................www.havervadgaard.dk

Hos Else og Keld...................................................www.hoselseogkeld.dk

Havnens Fiskehus.............................................. www.havnensfiskehus.dk

Hostel Rudbøl.................................................... Facebook: Hostel Rudbøl

Ho Bugt Oksen.................................................Facebook: Ho Bugt Oksen

Hotel Ansgar.............................................................www.hotelansgar.dk

Holms Røgeri........................................................... www.holmsrogeri.dk

Hotel Britannia..............................................................www.britannia.dk

Kammerslusen Aps.............................................. www.kammerslusen.dk

Hotel Dagmar......................................................... www.hoteldagmar.dk

Marskprodukter I/S........................................ www.marsk-produkter.com

Hotel Kommandørgården......................... www.kommandoergaarden.dk

Nationalparkens Honning.........................................................................

Hvidbjerg Strand Feriepark........................................... www.hvidbjerg.dk

Poseidon Rejer A/S................................................. www.vadehavsrejer.dk

Kellers Badehotel & Spisehus............................. www.kellersbadehotel.dk

Restaurant Ambassaden..................................www.ambassadenfanoe.dk

Klægager.....................................................................www.klaegager.dk

Rindby Kartofler...................................................................................... -

KonceptHotel & Danhostel Blåvandshuk ................ www.koncepthotel.dk

Rudbecks .....................................................................www.rudbecks.dk

Kruse Udlejning.....................................................www.bb-vadehavet.dk

Rømø Shellfish....................................................... www.romoshellfish.dk

Mandø Bed & Breakfast............................................www.bb-mandoe.dk

Rømø Slagteren................................................... www.romoslagteren.dk

Mandø Brugs & Camping...................................... www.mandoebrugs.dk

Sjelborg Strand.....................................................www.sjelborgstrand.dk

Marskhotellet.........................................................www.marskhotellet.dk

Spiseriget..................................................................... www.spiseriget.dk

Mellerup Centret............................................... www.mellerupcentret.dk

SuperBrugsen Fanø................................................. www.brugsenfano.dk

Motel Apartments........................................... www.motel-apartments.dk

Sønderho Gårdbutik - I/S Vester Storetoft.... www.sonderhogaardbutik.dk

Motel Rovli.......................................................................... www.rovli.dk

Sønderho Kro......................................................... www.sonderhokro.dk

Novasol Dansommer.......................................................www.novasol.dk

Temperchokolade..........................................www.temperchokolade.com

Rejsby Ferieboliger B&B....................................... rejsby-ferieboliger-bb.dk

Vadehavs Spirits................................................www.vadehavsspirits.com

Restaurant Vadehavet Mandø..............................www.klithusmandoe.dk

Varde Ådals Oksekød......................................www.vardeådaloksekød.dk

Ribe Byferie Resort.................................................... www.ribe-byferie.dk

Vestbien.........................................................................www.vestbien.dk

Ribe Camping......................................................... www.ribecamping.dk

Vester Vedsted Vingaard............................................ www.vvvingaard.dk

Rindby Camping..................................................www.rindbycamping.dk

Vores Marsk.............................................................. www.voresmarsk.dk

Rødgaard Camping........................................ www.rodgaard-camping.dk

West Brew...................................................................www.westbrew.dk

Skærbæk Familiecamping............................................. www.dk-camp.dk

Økotopen....................................................................www.økotopen.dk

Skærbækcentret.............................................. www.skaerbaekcentret.dk Sol og Strand Feriehusudlejning, Blåvand..................www.sologstrand.dk

EVENT / EVENT / EVENT

Sol og Strand Feriehusudlejning, Fanø.......................www.sologstrand.dk

Art Jam.............................................................................www.artjam.dk

Sovgodt8..................................................................... www.sovgodt8.dk

Club Fanø................................................................... www.clubfanoe.dk

Tidevands Bed & Breakfast.......................................www.tidevandsbb.dk

Danmarks Østersfestival......................... www.danmarksoestersfestival.dk

Tønder Sport- og FritidsCenter/Tønder Camping .......... tonderhallerne.dk

Digeløbet i Højer...............................................................www.højerif.dk

Vadehavs Camping......................................... www.vadehavscamping.dk

Fanø Firma Event................................................ www.fanofirmaevent.dk

Vadehavslejrskolen......................................... www.vadehavslejrskolen.dk

Godtfolk....................................................................... www.godtfolk.dk

Vestergaarden Bed & Breakfast.......................... www.vestergaarden.com

KUK - Kontoret for Ukontrolleret Kreativitet.............. www.bakskulden.dk

vvevent...........................................................................www.vvevent.dk

Kunstrunden Sydvestjylland....................................... www.kunstrunde.dk Musikhuset Esbjerg..............................................................www.mhe.dk Vadehavs Touren............................................. Facebook: Vadehavstouren

80


NON-FOOD / NON-FOOD / NON-FOOD

Ribe Katedralskole...............................................www.ribekatedralskole.dk

Atelier & Galleri v/Birgitte Valentin..................... www.birgitte-valentin.dk

Tønder Gymnasium................................................... www.toender-gym.dk

Atelier Lars Bollerslev.............................................. www.larsbollerslev.dk

UC Syd................................................................................. www.ucsyd.dk

Design Gitta Foldberg............................................ www.gittafoldberg.dk

Ungdomshøjskolen ved Ribe.................................................... www.uhr.dk

Fanø Angus og Merino.........................Facebook: Fanø Angus og Merino

VUC Vest............................................................................www.vucvest.dk

Fanø Keramik.......................................................... www.fanøkeramik.dk Fanø Træ A/S............................................................. www.fanoe-trae.dk

ANDRE / WEITERE / OTHERS

Galleri KunstART by Daisy Dahl.................................... www.daisydahl.dk

Varde Handel...........................................................www.vardehandel.dk

Galleri MB Art................................................................... www.mbart.dk

7-kanten.......................................................................www.7-kanten.dk

Højer Pottemageri................................................... www.jyttelysgaard.dk

Bang Kommunikation.......................................Linkedin: Gitte Frida Bang

Jytte Jespersen.......................................................www.jyttejespersen.dk

Blue Water Fonden.............................................................. www.bws.dk

Nørremølle Fåremælkssæber....................................................................

Fanø Totalservice ............................................. www.fanoetotalservice.dk

Pernille Bejer............................................................www.pernillebejer.dk

Fiber Visions A/S.....................................................www.fibervisions.com

Photosbyroed........................................................ www.photosbyroed.dk

Frivilligforeningen Træfpunkt Sædding..........................www.sædding.nu

Ribe Glas........................................................................www.ribeglas.dk

Grundejerforeningen Småfolksvej....... grundejerforening-smaafolksvej.dk

Skulptur og Kunst................................................... www.kurt-schmidt.dk

ISRB......................................................................................www.isrb.dk

Uldsnedkeren.........................................................www.uldsnedkeren.dk

Jørgen Hansen Biler A/S................................................... www.jh-biler.dk

Værksted og Galleri Nørremølle............................................www.arlu.dk

Konsulenthuset Allégade 24......................................www.allegade24.dk

Wonderful Weddings.............wonderful-weddings-denmark.business.site

Lægeklinikken Tangevej...........................www.laegeklinikkentangevej.dk

UDDANNELSE / AUSBILDUNG / EDUCATION

Nybolig Fanø................................................................... www.nybolig.dk

Darum Børneby.................................. darumboerneby.esbjergkommune.dk

Ren Strand Fanø...................................................www.renstrandfanø.dk

Norlys............................................................................... www.norlys.dk

Erhvervsakademi SydVest.........................................................www.easv.dk

Rømø Cykler..............................................................www.romocykler.dk

FOF Esbjerg....................................................................... www.fof-vest.dk

Rømø Legepark ApS......................................................www.romolab.dk

Højer Design Efterskole.............................. www.hoejerdesignefterskole.dk

SBConsulting........................................................ www.sven-buhrkall.dk

Ludwig-Andresen-Schule............................................. www.las-tondern.dk

Sønderho Havns Støtteforening............................www.sonderhohavn.dk

Mit Vadehav.................................................................www.mitvadehav.dk

FØLG NATIONALPARK VADEHAVET Folgen sie dem Nationalpark Wattenmeer Follow the National Park

vadehavet nationalparkvadehavet

#vadehavet

nationalpark vadehavet nationalpark vadehavet www.nationalparkvadehavet.dk

81


GUIDEDE OPLEVELSER I NATIONALPARK VADEHAVET En lang række professionelle aktører står klar til at tage dig med ud i Nationalpark Vadehavet. Guider og naturvejledere sørger for, at du finder de steder, hvor oplevelserne er bedst, og de fortæller de spændende historier, der hører til. Guiderne sørger for, at sikkerheden er optimal i forhold til tidevand og omskifteligt vejr. På en guidet tur i Nationalpark Vadehavet får du den spændende historie serveret præcis dér, hvor oplevelsen er størst. Guiderne har lokalkendskab, og de bringer dig sikkert ud i Vadehavet og hjem igen.

Her finder du guidede ture Her finden sie geführte wanderungen Where to find guided tours

www.nationalparkvadehavet.dk Klik på / wählen Sie / choose ’Det sker i nationalparken’

DEUT SCH / ENG LI SH

Geführte erlebnisse im Nationalpark Wattenmeer

Guided adventures in the Wadden Sea National Park

Viele Veranstalter stehen bereit um Ihnen den Nationalpark Wattenmeer zu zeigen. Vermitter und Ranger sorgen dafür, dass Sie die besten Orte finden, an denen Sie am meisten erleben können, und erzählen die interessanten dazugehörigen Geschichten. Die Ranger sorgen für optimale Sicherheit in Bezug auf Gezeiten und Wetterveränderungen.

A host of professional operators are ready to escort you on a tour of the Wadden Sea National Park. Guides and naturalists will make sure you find the places that have the most to offer and tell you fascinating stories about them. The guides will ensure your safety in terms of tides and changeable weather.

Bei einer geführten Wanderung durch den Nationalpark Wattenmeer bekommen Sie interessante Geschichten serviert, genau dort, wo Sie am meisten erleben können. Die Ranger kennen sich aus und bringen Sie sicher zum Wattenmeer und zurück.

82

A guided tour of the Wadden Sea National Park will enthral and entertain you with fascinating on-the-spot stories. The guides have local knowledge and will lead you safely out into the Wadden Sea and back again.


ÅRET RUNDT Das ganze Jahr / All year Sort sol / Schwarze Sonne / Black Sun Fugletræk / Zugvögel / Migratory birds Østers / Austern / Oysters Sæler / Seehunde / Seals Stranden / Strand / The beach

Østers / Austern / Oysters

dec

Trækfugle / Zugvögel / Migratory birds

nov

Tidevand / Gezeiten / Tide

okt

Sæler / Seehunde / Seals

sep

Strandenge / Strandwiesen / Salt meadows

aug

Stormfloder / Sturmfluten / Storm surges

jul

Sort sol / Schwarze Sonne / Black Sun

jun

Søfart og handel / Seefahrt und Handel / Shipping and trade

maj

Livet på vaderne / Leben im Watt / The life on the tidal flats

Reiseveranstalter in den Nationalpark Wattenmeer Tour organizers in the Wadden Sea National Park

apr

Landskabet / Landschaft / The landscape

TURARRANGØRER I NATIONALPARK VADEHAVET

mar

Bygningskultur / Baukultur / Architectural styles

feb

Atlantvolden / Atlantikwall / The Atlantic Wall

jan

Marskens brug / Marschnutzung / Use of the marsch

Strandenge / Strandwiesen / Salt meadows

NaturKulturVarde, www.naturkulturvarde.dk Fiskeri- og Søfartsmuseet, Esbjerg, www.fimus.dk Oyster King, Fanø, Facebook: Oyster King Strandskaden, Fanø, www.strandskaden.dk Vadehavscentret, Ribe, www.vadehavscentret.dk Mandøbussen, www.mandoebussen.dk Vadehavssmedjen, Ballum, Facebook: vadehavssmedjen Scanoropa Bus, Højer, www.scanoropa-bus.dk Tønder Egnens Guider, www.toender-egnsguider.dk Naturcenter Tønnisgård, Rømø, www.tonnisgaard.dk Sort Safari, Tønder, www.sortsafari.dk Naturstyrelsen, www.udinaturen.dk Vadehavets Oplevelser, Højer, www.vadehavetsoplevelser.dk Nationalpark Safari, Fanø, www.nationalparksafari.dk

NATIONALPARK MAGASIN udgives af Nationalpark Vadehavet Havnebyvej 30 DK-6792 Rømø tlf. +45 72 54 36 34

N VA

EM ÆRK

Denne tryksag er klimakompenseret i henhold ti ClimateCalc.

E

T

www.nationalparkvadehavet.dk vadehavet@danmarksnationalparker.dk

Ansvarshavende redaktør Jens L. Hansen, kommunikationskonsulent Redaktionen er afsluttet 1. juni 2022 Tak til Alle bidragydere Oversættelse Translated By Us, København Forsidefoto Ole Joern/Red Star, Esbjerg Grafisk design KIRK & KLØGT, Ribe Tryk Stibo Complete, Horsens Oplag 42.000 eksemplarer ISBN 978-87-93477-18-6 (EAN 9788793477186)

S

Vadehavet by Foot, Rømø, www.vadehavetbyfoot.dk

Kompensation er købt ho South Pole Carbon

www.climatecalc.eu Cert. no. CC-000001/D Denne tryksag er klimakompenseret i henhold til ClimateCalc.

Tryksag 5041 0004

Kompensation er købt hos: South Pole Carbon

www.climatecalc.eu Cert. no. CC-000001/DK

83


Oksbøl Ø

Billum

Janderup

7

48 431

4

431

d Var

475

463

Varde

Næsbjerg Agerbæk

S

475

431

Marbæk

m

Å

3

Hjerting

191

463

5

191

1

Esbjerg

Tjæreborg 6

8

425

24

Holsted Stationsby

Gørding

11

7

Holsted

Bramming

24

42

5

Naturlegeplads / Naturspielplatz / Nature playground Hundeskov / Hundewald / Off leash dog park

E20

19

6

Nordby

Vejrup

E20

447

Skallingen

Badestrand / Strand / Beach

Glejbjerg

12

Ho

eu

2

30

Oksby

475

1

11

Blåvandshuk

Årre

Sn

V

11

1 18

Naturpark Vesterhavet

N

g Kon

Fanø

32

Gredstedbro

Vilslev

24

9

32

Kitesurfing og/und/and windsurfing

Sønder

Sønderho

Ribe

Cykel: Vestkystruten / Fahrrad Route: Vestkystruten / Biking: Vestkystruten

24

Vester Vedsted

Mandø

179

Egebæk-Hviding

11

13

Sejlrende / Fahrrinne / Channel Færgerute / Fährverbindung / Ferry route: Esbjerg Fanø

Arn

Rejsby Å

Nationalparkens afgrænsning / Grenze des Nationalparks / Definition of the National Park Færdsel forbudt / Zutritt verboten / No trespassing (Langli åben/geöffnet/open fra/vom/from 16.07–14.09)

Brøns

Brøns Å 175

11

Militært skydeområde – adgang forbudt / Militärbereich – Zutritt verboten / Military shooting area – no trespassing

14 Juvre

Skærbæk Lakolk

Ballum Sluse 175

15

Døstrup

Havneby

40

Br ed

1

11

BESØGSCENTRE

Arrild

25

Rømø

175

419

Angående sejlads i kajak: Se ruter og beskrivelser på udinaturen.dk / Für Kajak: Siehe Routen und Beschreibungen auf udinaturen.dk / Routes for kayaking: Please visit udinaturen.dk

BESUCHERZENTRREN / VISITOR CENTRES

Løgum

Bredebro

Hjerpsted

11

Visby

419

419

Emmerlev

16 Vidå

Højer 419 17

Møgeltønder

11

Tønder 18

10 km

5

43

Je 8

11

Blåvand Naturcenter Tirpitz Myrthuegård Varde Museum Fiskeri- og Søfartsmuseet Esbjerg Museum Fanø Skibsfarts- og Dragtsamling Fanø Museum Sønderho Gl. Fuglekøje Sydvestjyske Museer – Museet Ribes Vikinger Ribe VikingeCenter Vadehavscentret Mandøhuset Nationalmuseets Kommandørgård Naturcenter Tønnisgård Bag Diget Museum Sønderjylland – Højer Mølle Museum Sønderjylland – Kulturhistorie Tønder

Ribe Å

11

12

Cykel: Panoramarute / Fahrrad Route: Panoramarute / Biking: Panorama route

1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 11. 12. 13. 14. 15. 16. 17. 18.

437

10

25

Kitebuggy og strandsejlads / Kitebuggy und Blocart / Kitebuggy and blocart

Rudbøl

Sæd