Sortternen i Nationalpark Vadehavet

Sortternen i Nationalpark Vadehavet Undersøgelser af ynglende sortterner i Tøndermarsken og tilstødende vådområder i 2015–2018

Faglig rapport #3 2020

Sortternen i Nationalpark Vadehavet Rapport udgivet af: Nationalpark Vadehavet Havnebyvej 30 DK-6792 Rømø Tlf. +45 7254 3634 www.nationalparkvadehavet.dk vadehavet@danmarksnationalparker.dk Tofft, Jesper: 2020: Sortternen i Nationalpark Vadehavet. Undersøgelser af ynglende Sortterner i Tøndermarsken og tilstødende vådområder i 2015 – 2018. Nationalpark Vadehavet, Faglig rapport nr. 3, 2020.

Projektansvarlig og redaktør: John Frikke, Nationalpark Vadehavet Feltarbejde, fotos og rapportering udført af: Jesper Tofft, Ravnhøj Consult, www.ravnhoj.dk Forsidefoto: Sortterne. Foto: Biopix / J. Madsen Design og layout: Kirk & Kløgt, Ribe.

Tryk: Rosendahls A/S

Projektet er støttet af 15. Juni Fonden

2

Faglig rapport »Sortternen i Nationalpark Vadehavet«

Indhold 1. Indledning........................................................................................................................................................ 5 2. Sortternen – et overblik……………………………………………………………………………………................. 7 3. Undersøgelserne i 2015................................................................................................................................... 8

3.1 Metoder og materialer........................................................................................................................... 8 3.2 Redeflåder............................................................................................................................................. 8 3.3 Lokalisering af ynglelokaliteter............................................................................................................... 9 3.4 Overvågning af yngleproces................................................................................................................... 9 3.5 Droneflyvning – de første erfaringer..................................................................................................... 11 3.6 Prædation............................................................................................................................................ 13 3.7 Fødesøgningstogter............................................................................................................................. 13 3.8 Sortternens forekomst på lokaliteter..................................................................................................... 14

4. Undersøgelserne i 2016................................................................................................................................. 17

4.1 Metoder og materialer......................................................................................................................... 17 4.2 Redeflåder........................................................................................................................................... 17 4.3 Lokalisering af ynglelokaliteter............................................................................................................. 17 4.4 Overvågning af yngleproces................................................................................................................. 18 4.5 Prædation............................................................................................................................................ 18 4.6 Fødesøgningstogter............................................................................................................................. 19 4.7 Forekomst af fjordterne og hvidvinget terne......................................................................................... 19

5. Undersøgelserne i 2017................................................................................................................................. 20

5.1 Feltarbejdet.......................................................................................................................................... 20 5.2 Udlægning af redeflåder...................................................................................................................... 20 5.3 Ynglelokaliteter og bestand.................................................................................................................. 20 5.4 Redeflåder og redeplacering................................................................................................................. 21 5.5 Yngleforløb og ynglesucces.................................................................................................................. 23 5.6 Forekomst af fjordterne og hvidvinget terne......................................................................................... 23

6. Undersøgelserne i 2018................................................................................................................................. 25

6.1 Feltarbejdet.......................................................................................................................................... 25 6.2 Udlægning af redeflåder...................................................................................................................... 25 6.3 Ynglelokaliteter og bestand.................................................................................................................. 25 6.4 Redeflåder og redeplacering................................................................................................................. 26 6.5 Yngleforløb og ynglesucces.................................................................................................................. 26

7. Samlet konklusion for undersøgelserne 2015–18........................................................................................ 28

7.1 Yngleforekomst nord og syd for grænsen............................................................................................. 28 7.2 Redeoptælling ved brug af drone......................................................................................................... 32 7.3 Fænologi og ynglesucces...................................................................................................................... 32 7.4 Brug af kunstige redflåder.................................................................................................................... 32 7.5 Prædation............................................................................................................................................ 33 7.6 Vejrforhold........................................................................................................................................... 35 7.7 Fuglenes brug af området.................................................................................................................... 35

8. Anbefalinger.................................................................................................................................................. 36

8.1 Overvågning........................................................................................................................................ 36 8.2 Brug af redeflåder og anden form for redeunderlag.............................................................................. 36 8.3 Regulering af vandstanden i Hasberg Sø............................................................................................... 37 8.4 Nye yngle- og forurageringsområder.................................................................................................... 37 8.5 Koordinering mellem dansk og tysk side............................................................................................... 37

9. Litteratur og kilder........................................................................................................................................ 38

Faglig rapport »Sortternen i Nationalpark Vadehavet«

3

Sortternen er en elegant flyver og ernærer sig bl.a. ved at fange forskellige insekter i luften (Foto: Biopix/JOM).

4

Faglig rapport »Sortternen i Nationalpark Vadehavet«

1. Indledning Sortternen er en truet og sjælden ynglefugl i både Danmark og Slesvig-Holsten.

Set over en længere årrække er den gået meget tilbage i begge områder og er opført på rødlister i både Danmark og Tyskland samt på EU’s fuglebeskyttelsesdirektivs Bilag I. Den har dermed status som særligt beskyttelseskrævende.

I Slesvig-Holsten er der konstateret en løbende tilbagegang over en længere årrække, og der er nu kun tre faste ynglepladser: Ostroher Moor (Ditmarschen), Eiderstedt-halvøen (Nordfriesland) og Hasberg Sø ved Aventoft (Nordfriesland). Tilsammen kun i størrelsesordenen 30–40 par årligt (Hofeditz & Langhans 2015).

I Danmark er der i dag ligeledes kun tre kendte ynglesteder med indbyrdes stor afstand: Vejlerne ved Limfjorden, Husby Sø og Vest Stadil Fjord i Vestjylland og Tøndermarsken. Samlet set ligger bestanden nogenlunde stabilt (fig. 1), men dog på et relativt lavt niveau med i alt 50–80 par pr. år. Der har de senere år været en tendens til at bestanden i Vejlerne er faldende, mens den er vokset i Tøndermarsken. Midt i mellem holder den lille bestand ved Vest Stadil Fjord og Husby Sø (3–5 par årligt) sådan lige stand (Flensted 2014).

Bestanden i Tøndermarsken og de tyske dele af Hasberg Sø betragtes som én bestand og ét yngleområde. På denne baggrund, men også fordi sortternen er udpegningsart for Natura 2000–området Tøndermarsken, blev der i foråret 2015 iværksat et overvågningsprojekt for arten på begge sider af landegrænsen syd for Tønder. Det skete med henblik på at få en mere detaljeret viden

om artens yngleforhold og de tilknyttede problemstillinger.

I tilknytning til overvågningen blev der fra starten også fremstillet og udlagt såkaldte ”redeflåder” i de vigtigste yngleområder. Redeflåder er små, flydende platforme, som andre steder i Europa har vist at være et effektivt forvaltningsmæssigt værktøj i forhold til at fastholde sortternen som ynglefugl og som en vej til øget ynglesucces for arten. Terner, som yngler på redeflåder, får gennemsnitligt flere unger på vingerne end fugle i naturlige biotoper som flydende plantedele, åkander, tuer o. lign. (Tinbergen & Heemskerk 2016).

Projektet blev påbegyndt som et initiativ under ledelse af Fugleværnsfonden og firmaet Ravnhøj Consult med sidstnævnte som udførende. Senere overtog Nationalpark Vadehavet og en projektgruppe, hvor også Tønder Kommune og Naturstyrelsen er repræsenteret, styringen af samarbejdsprojektet. Fra tysk side deltager Landesamt für Landwirtschaft, Umwelt und ländliche Räume (LLUR) i Slesvig-Holsten. Projektet er blevet finansieret af 15. Juni Fonden, Nationalpark Vadehavet, Naturstyrelsen, Tønder Kommune og LLUR. Overvågningen af sortternerne blev med tiden udvidet, og fortsatte i årene fremover for at få et bredere erfaringsgrundlag for den kommende forvaltning. I denne rapport bringes beretningerne om arbejdet i 2015, 2016, 2017 og 2018, efterfulgt af en samlet konklusion med de høstede erfaringer samt nogle anbefalinger og forslag til fremtidig forvaltning af sortternen i området.

Faglig rapport »Sortternen i Nationalpark Vadehavet«

5

Fig. 1. Den aktuelle udbredelse af ynglende sortterner i Danmark

Vejlerne

Husby Sø Vest Stadil Fjord

Tøndermarsken østlige dele

2. Sortternen – et overblik Sortternen (Chlidonias niger) hører til ternefamilien, og herunder gruppen af de såkaldte ”moseterner”, som kun yngler ved ferskvand. Denne gruppe omfatter i Europa også arterne hvidvinget terne og hvidskægget terne, som ikke yngler i Danmark, men som dog ses årligt som gæster.

Den er ca. 25 cm lang med et vingefang på ca. 65 cm. Vægten er ca. 60–80 gram. I yngletiden er den sort på kroppen og har grålige vinger og hale. Uden for yngletiden er den spraglet grå og kun hætten og et plet bag øjet er sort.

Ungerne kendes i deres første leveår på den hvide bug.

Sortternen er udbredt i Europa med spredte bestande fra Frankrig-Holland i vest via Nordtyskland, Danmark og Sverige til mere sammenhængende forekomster i Østeuropa og videre øst på til Centralasien.

I Danmark har sortternen indtil anden halvdel af 1900–tallet været udbredt mange steder i Jylland og på Sjælland, men er gået meget tilbage, og yngler nu kun tre steder i landet: Vejlerne i Thy, Husby Sø og Vest Stadil Fjord i Vestjylland samt i Tøndermarsken (Fig. 1). Efter stor nedgang har en samlet bestand på bare 50–80 par årligt stabiliseret sig siden år 2000 (Flensted 2014).

Sortternen er en trækfugl, som overvintrer i kystregionen i Vestafrika fra Senegal til Namibia. Den ankommer til ynglepladser i Europa fra slutningen af april til midten af maj. Borttrækket sker fra midt i juli til ind i september – dog afhængigt af ynglesucces (dvs. tidspunktet for flyvedygtige unger) og hvor i Europa fuglene yngler. De danske sortterner ankommer normalt i

de første dage i maj og trækker bort i juli-august. Gennemtrækkende fugle fra østlige bestande kan ses et stykke ind i september.

Sortternen er kønsmoden som toårig, men yngler normalt første gang som treårig. Det menes, at de ét-toårige fugle bliver i Afrika, indtil de som treårige vender tilbage til Europa for at yngle. Arten er kendt for at være meget mere stedfast end de øvrige danske ternearter, og yngler de samme steder år efter år.

Sortterneunge på redeflåde, ca. 8 dage gammel, Ringswarf, Magisterkogen 22.7.2018. (Foto: Jesper Tofft).

normalt, at fuglene bygger en ny rede og lægger et nyt kuld, som dog ofte kun består af to æg. Både han og hun ruger på æggene. Der ruges i tre uger, og efter yderligere tre og en halv uge kan ungerne flyve.

Føden består af insekter, som tages i luften, fra vandoverfladen eller fra vegetation, samt af småfisk og haletudser.

De bygger rede og lægger æg fra medio maj og frem, og der lægges oftest tre æg. Reden anlægges på flydende vandplanter, små tuer og mudderflader ude i lavt vand i moser og småsøer.

Hvis æg og små unger går tabt, er det

Faglig rapport »Sortternen i Nationalpark Vadehavet«

7

3. Undersøgelserne i 2015 3.1 Metoder og materiale Undersøgelserne havde i 2015 fokus på følgende opgaver: • fremstilling og udlægning af redeflåder på fire lokaliteter nord for grænsen, • lokalisering af ynglesteder (kolonier), • overvågning af yngleforløb, herunder ynglesucces og brugen af redeflåder (med drone), • identifikation af anvendte fødesøgningsområder uden for selve yngleområdet, samt • identifikation af opholdssteder for ikke-ynglende fugle og familier/ungfugle efter yngletiden.

Yngleområdet i den østlige del af Tøndermarsken blev besøgt 1–2 gange ugentligt. De fleste gange blev alle ynglesteder samt øvrige fødesøgnings-

områder besøgt, og antallet af fugle og deres adfærd blev noteret.

Der blev gjort observation på følgende dage i yngleområdet: I maj: den 19., 24. og 27. I juni: den 1., 4., 9., 15., 21., 23., 28. og 30. I juli: den 7., 11., 15., 21., 27. og 31. I august: den 4., 8. og 10. I alt 20 dage med observationer af sortterne-kolonierne i yngleområdet.

Den 23. juni, 30. juni og 7. juli blev der endvidere foretaget systematiske observationer af fourageringsflyvninger ud og ind af ynglelokaliteten ved Hasberg Sø.

Projektet støtter sig også til observationer gjort af andre observatører lagret i DOFbasen, ligesom der også blev gjort særskilte observationer af rastende sortterner i Rickelsbüller Koog og Margrethe Kog vest for yngleområdet.

© Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering

8

Faglig rapport »Sortternen i Nationalpark Vadehavet«

Langt de fleste observationer blev gjort af Jesper Tofft, mens Knud Fredsøe, Peter Kjer Hansen og Martin Iversen hjalp til som frivillige på visse dage. En stor tak til dem!

3.2 Redeflåder Efter tysk model blev der i april fremstillet 27 redeflåder. Det er små flåder på 40 x 40 cm skåret ud af ”hårdtskums-plader”, der er påklæbet måtter af tagrør. Begge dele kunne kun skaffes i tyske byggemarkeder. Flåderne blev lagt ud på ca. 70–100 cm dybt vand og forankret med en snor fastgjort til

Fig. 2. De undersøgte områder for sortternen i Tøndermarsken længst mod sydøst i Nationalpark Vadehavet. De røde prikker angiver yngleområder i perioden, mens de åbne cirkler angiver vigtige fødesøgningsområder og rastepladser.

en mursten. Det skete den 5. maj på følgende lokaliteter (se også fig. 2):

Om brugen af redeflåder se under afsnit 3.4 Overvågning af yngleproces.

• Magisterkog / Terkelshøl: 9 stk.

3.3 Lokalisering af ynglelokaliteter

• Lille sø i Ubjerg Kog: 4 stk.

• Hasberg Sø, danske del: 9 stk.

• Bremsbøl Sø: 5 stk.

Redeflåderne blev fremstillet af frivillig Knud Fredsøe fra Dansk Ornitologisk Forening, og blev udlagt af Jens Hjerrild Hansen (Naturstyrelsen Vadehavet) og Jesper Tofft.

Der er megen erfaring i Tyskland og Holland med sådanne redeflåder, men da det var første gang i Danmark, det fandt sted, blev det lille delprojekt opfattet som et forsøg. Ved udlægningen blev der lavet en primitiv redeskål af mudder og vandplanter på flåderne, som fuglene selv skulle bygge videre på.

Kun flåderne i Hasberg Sø blev anvendt af fuglene i 2015. Den lille sø i Ubjerg Kog blev flittigt benyttet som fødesøgningsområde, men det observeredes ikke, at fuglene viste interesse for flåderne. Ved Bremsbøl Sø blev der stort set ikke set sortterner i ynglesæsonen 2015, og ved Magisterkogen ynglede fuglene på åkander og ikke på flåderne. Med stor sandsynlighed var flåderne her forankret for tæt på rørkanten til at fuglene følte sig trygge ved dem. Denne observation tilsagde, at flåderne bør placeres længere ude fra bredden, og at udlægningen således vil kræve en båd.

I september blev flåderne forsøgt indsamlet til vinteropbevaring, hvilket var meget vanskeligt pga. høj vandstand, og kun syv blev indsamlet. Belægningen med sivmåtter var noget medtaget af råd og andeekskrementer, idet svømmeænder efter yngletiden benytter flåderne som hvilesteder.

Den foreløbige konklusion efter afprøvningen var, at der fremadrettet alene bør udlægges redeflåder på de lokaliteter, hvor sortternerne ynglede i 2015, d.v.s. Terkelshøl i Magisterkogen og i Hasberg Sø. Desuden bør flåderne placeres midt på vandfladen i Terkelshøl, så afstanden til rørskoven øges.

I 2015 blev der fundet fire kolonier med i alt ca. 50 par sortterner. Yngleområderne fremgår af figur 2.

Hasberg Sø I den danske del af søområdet blev de første tre fugle blev set rugende den 19. maj. Kolonien blev etableret i perioden 17.-23. maj.

På tysk side blev ”Koloni 1” etableret i perioden 20.-30. maj. ”Koloni 2” blev formentligt overset i første omgang og derfor først lokaliseret den 23. juni, hvor der var omkring fem par. Sandsynligvis etableret omkring den 25.-30. maj (se Fig. 3).

Magisterkogen / Terkelshøl Den 19. maj blev der set syv fugle under etablering, men ingen reder. Få dage efter var der to rugende på svømmende åkanderødder, men de forsvandt efter et højvande i forbindelse med et kraftigt regn- og blæsevejr den 2. juni. Efter nogen prædation i Hasberg Sø i juni blev der etableret en ny koloni i Magisterkogen med fem par den 20.-25. juni, som efterfølgende havde god ynglesucces.

Nærliggende, potentielle lokaliteter som Ubjerg Nørresø, Bremsbøl Sø, Ubjerg Kog og de øvrige dele af Magisterkog blev eftersøgt for yngleforekomst uden resultat. Det blev endvidere aftalt med Preben Clausen fra Aarhus Universitet, som optalte ynglefugle i de ydre koge i Tøndermarsken, at han og kolleger skulle melde sig, hvis de så tegn på ynglefugle her. Men det var også uden resultat.

Lokaliteterne fremgår af Fig. 2.

3.4 Overvågning af yngleproces De første sortterner ankom til området den 2. maj, og den 5. maj blev der set omkring 25 fugle – de fleste ved Hasberg Sø og kun nogle få ved Magisterkogen. I de følgende tre uger etablerede fuglene fire kolonier i området – tre i Hasberg Sø og én i Magisterkogen

som nævnt oven for (se også fig. 2).

Sidstnævnte forsvandt efter en uge pga. højvande, men blev gendannet omkring Sankt Hans af omlæggende sortterner fra Hasberg Sø.

Den 4. juni blev der med hjælp af firmaet Apollo Media fra Hvide Sande foretaget en redeoptælling ved en droneflyvning over området (se side 11). Det var første gang i Danmark og Slesvig-Holsten, at drone-metoden blev anvendt til observationer af rugende sortterner. Der blev på denne måde optalt 15–18 par i den danske Hasberg-koloni og 29–33 par i den tyske ”Koloni 1”. Dertil kom den tyske ”Koloni 2” med 4–5 par, som først blev opdaget den 23. juni, hvor der blev fodret dununger.

Ved at regne tilbage fra denne observation med en rugetid på tre uger og en ”redetid” på yderligere tre til tre en halv uge kan man konstatere, at den tyske ”Koloni 2” blev etableret inden den 30. maj. Dermed var der i alt omkring 50 par i den samlede bestand – på begge sider af grænsen. Det antages her, at den senere etablerede koloni i Magisterkogen skyldtes flytning af fugle fra Hasberg Sø på grund af et øget prædationstryk her.

Kolonierne i Hasberg Sø Kolonien på den danske side: Her etablerede de første fugle sig, og den 19. maj rugede én på en flåde og én på en græstue. Det var samme sted som i 2014, hvor alle par så vidt vides rugede på den danske side. De følgende dage steg antallet af etablerede par, og det vurderes, at kolonien var etableret færdig omkring den 23.-25. maj. På grund af den hurtigt opvoksende vegetation blev det snart vanskeligt at se rederne direkte, og kun på grund af en placering på åbne vandflader var rederne på flåderne de mest synlige. Ved overflyvningen med dronen den 4. juni blev der talt 15 rugende sortterner, heraf fire på redeflåder. Da reder uden rugende fugle ikke kunne ses fra dronen vurderedes det, at der kan have været op til yderligere tre ynglepar – således i alt 15–18 par.

Mellem den 10. og den 15. juni var der efter alt at dømme øget prædation i kolonien – formenligt fra ræv.

Faglig rapport »Sortternen i Nationalpark Vadehavet«

9

En ræv sås gå søgende rundt i lavt vand tæt på kolonien den 21. juni, og alle de præderede reder lå på tuer og mudderflader på lavt vand. Den 15. juni sås mindst to små unger på hver af de fire flåder, så de havde indtil da undgået rovdyrenes opmærksomhed. I de følgende uger var der konstant flere end 25 fugle ved kolonien, og en del begyndte med omlæg på de samme flåder, som var benyttede i første runde. De overlevende unger var i mellemtiden flyttet ud i vegetationen, hvor de blev fodret, samtidig med at andre par lagde om.

havde nyklækkede unger. Den 7. juli var der fire godt flyvende unger, så det vurderes, at de nok har kunnet flyve fra den 4.-5. juli, hvilket svarer fint til, at de første par rugede den 19. maj.

Den 30. juni sås således otte rugende sortterner, og dertil efter alt at dømme adskillige, som ikke kunne ses for den høje vegetation. Seks redeflåder var besat med rugende fugle, som alle var omlæggere, og et tidligt omlægger-par

Et par af de sjældne hvidvingede terner slog sig ned sammen med sortternerne, men som en del af disse blev deres afkom sandsynligvis taget af rovdyr. Resten af sommeren holdt kun en enkelt fugl til i området, som senere også blev set i Magisterkogen.

Fig. 3. Hasberg Sø med de tre aktive kolonier i 2015 markeret med rødt. Gul linje markerer landegrænsen

Koloniens placering i den danske del af Hasbergs Sø er angivet i fig. 3.

Den 8.-9. juli var der kraftig kuling over området, og i dagene efter så det ud til, at alle de sent rugende omlæggere opgav. Måske var rederne blevet blæst væk fra flåderne? Den 11. juli sås kun tre rugende fugle, og de opgav de følgende dage af ukendte årsager. Den 21. juli sås den sidste unge i kolonien flyvende.

Hasberg sø med landegrænse

Koloni (DK)

Koloni 1 (D)

Tysk Koloni 1: Med en placering kun ca.

150 m sydvest for den danske Hasberg-koloni og ganske få meter syd for vandløbet, som udgør landegrænsen (Fig. 3), deltog fugle fra begge kolonier i det fælles forsvar mod flyvende prædatorer – primært rørhøg. Kolonien var spredt over et ret stort område, som normalt er en afgræsset eng, men hvor der netop denne sommer var så høj en vandstand, at hele engen fremstod som en sump. Små forhøjninger i engen fremstod i rugeperioden som små øer af mudder med begyndende græs- og sumpvegetation. Her rugede sortternerne, og der var ofte 5–10 meter mellem rederne.

De første rugende fugle sås den 24. maj, og frem til månedens udgang etablerede ca. 30 par sig i området.

Efter kort tid kunne man kun se få reder, og snart efter var ingen synlige på grund af opvoksende vegetation. Fodring sås fra den 15. juni, hvor langt de fleste sortterner dog fortsat så ud til at ruge. I de følgende uger var der megen fodringsaktivitet, og der var således ikke tegn på omfattende prædation i denne koloni, sådan som der var i den danske koloni på samme tidspunkt.

Den 21. juni sås flere kurtiserende par, hvilket tolkes som forsøg på ny-etablering fra par, der havde været udsat for prædation på dansk side. Den 28. juni så det stadig ud til status quo med mange varslende fugle og fodring, men ingen reder eller unger kunne ses i den høje vegetation. I begyndelsen af juli må kolonien være blevet udsat for udbredt prædation – formentligt på grund af udtørring og formentligt fra ræv. Den 7. juli sås kun tre varslende fugle, og den 11. juli var der intet liv i kolonien længere.

I alt kom 15–17 unger på vingerne fra de to ovennævnte Hasberg-kolonier og de fleste utvivlsomt fra parrene på redeflåder. Ungerne blev flyvefærdige i perioden 5.-21. juli.

Koloni 2 (D)

10

Faglig rapport »Sortternen i Nationalpark Vadehavet«

3 sortternekolonier indtegnet Rentemestervej 8, 1. sal, 2400 København NV Rød linje; afgræsning af Hasberg Sø

Tysk koloni 2: Kolonien blev etableret i naturlig sumpvegetation sidst i maj. Den lå i den sydlige del af Hasberg Sø, ca.

900 meter sydvest for den tyske ”Koloni 1” (se fig. 3). Kolonien blev i første del af sæsonen simpelthen overset og først opdaget den 23. juni, hvor der blev konstateret 4–5 par. Der kunne således

Målforhold: 1:16865

have været flere tidligere, som i mellemtiden havde opgivet at yngle. Et sted sås fodring af dununger. Det samme skete den 30. juni, og den 11. juli sås en voksen med en flyvende unge, som ofte sad i området og blev fodret. Det kan ikke helt afgøres, om denne unge var fra ”Koloni 2” eller fra én af de andre kolonier, da der ikke blev set noget her den 7. juli.

Yngleområdet er formentligt – helt parallelt med den tyske ”Koloni 1” – udtørret primo juli, hvorved der var blevet lettere adgang for prædation fra landrovdyr.

Magisterkogen Ynglestedet er en lille røromkranset sø, Terkelshøl, lidt nord for Vidåens løb gennem kogen (se fig. 2). Søen står i forbindelse med åen, så en højere vandstand her giver også en højere vandstand i Terkelshøl. Dette kan være en udfordring for fuglene.

Den 19. maj sås syv sortterner, der var i færd med at etablere sig, og den 24. maj observeredes to rugende og op til 11 fugle derudover. De rugende fugle lå ikke på de udlagte redeflåder, men mellem flydende, gamle rødder af åkander. Åkanderne selv kan så tidligt

på sæsonen endnu ikke bære reder. I de første junidage kom et højvande, og rederne blev tilsyneladende oversvømmet.

Den 4. juni sås kun enkelt fugl, men den 30. juni blev det opdaget, at en koloni havde etableret sig igen. Der sås fem rugende fugle på åkander, som nu var blevet både flere og stærkere end tidligere på sæsonen, og andet flydende materiale. I perioden sås op til 16 fugle som kurtiserede mv., men ikke flere end de fem rugende par. Den 15. juli sås de første unger, men ét kuld må være klækket tidligere, da den første unge var flyvedygtig allerede den 27. juli og de sidste unger først den 10. august.

Det vil sige, at æglægningen må have fundet sted fra omkring den 18. juni til den 30. juni, hvilket må opfattes som sent. Det passede fint med, at det var fugle fra Hasberg, som flyttede på grund af prædation.

Der blev ikke observeret prædation i Terkelshøl, og hele ni unger kom på vingerne fra de fem kuld – 1 x 1 og 4 x 2 unger, som svarede til et meget højt gennemsnit. I de sidste dage af juli kom der efter regn et voldsomt højvande i Vidå-systemet, så vandstanden i fx Ubjerg Nørresø steg med op til 70 cm.

Men sortterneungerne var nu så store, at de kunne svømme rundt og klarede

Optagelse fra drone over Hasberg Sø, som viser placeringen af 15 udlagte redeflåder (Foto: Dennis Hansen/Apollo Media).

sig på åkandebladene, akvatiske som de er – også som unger. Redeflåderne blev brugt af det ene kuld unger som opholdssted, men ingen af de fem par, som lagde om, rugede på flåderne.

3.5 Droneflyvning – de første erfaringer Som et nyt forsøg blev der foretaget en droneflyvning over de to grænsenære kolonier i Hasberg Sø i fint og stille vejr den 4. juni. Dronen var en lille helikopteragtig maskine med fire propeller og kun 40 cm i diameter. Den blev ført af Dennis Hansen fra firmaet Apollo Media i Hvide Sande, som er officielt certificeret til at måtte flyve med dem.

Reglerne siger endvidere, at politiet skal have besked når man starter og slutter flyvningen. Dette skete her efter aftale med politiet.

Faglig rapport »Sortternen i Nationalpark Vadehavet«

11

Til at begynde med blev dronen ’parkeret’ i luften i udkanten af kolonien for at se, om sortternerne blev urolige og ville angribe dronen – med fare for selv at komme til skade. Nogle fugle reagerede slet ikke, andre skræppede noget op i begyndelsen, men faldt så til ro. Så efter en kort tilvænning kunne dronen flyve ned til ca. fem meter over de rugende fugle uden at disse reagerede ved opflyvning. Efterfølgende kunne de derfor findes liggende på rederne ved at zoome ind på de fotos, som dronen optog. Selvom sortternerne er gråsorte, kunne de med lidt øvelse identificeres og optælles.

med yderligere nogle ynglefugle, som ikke var på rederne under overflyvningen, og som derfor ikke blev registreret.

I nogle tilfælde kunne det være svært at se forskel på en siddende fugl og en rugende fugl, men generelt lægger den rugende fugl vingespidserne mere på kryds. Erfaringen viste også, at reder uden fugle ikke kunne ses på billederne, hvorfor det kun var de fugle, der sad på rederne under fotograferingen, der blev registreret. Man må derfor nok regne

• Fuglene virkede stort set upåvirkede, selv når dronen fløj tæt hen over dem, når de havde set den an. Så blev dronen heller ikke længere angrebet.

12

Det var så vidt vides første gang i både Danmark og Slesvig-Holsten, at en sådan metode til overvågning af rugende fugle blev taget i anvendelse. Det blev derfor også forventet, at optagelserne ikke umiddelbart var optimale, og at der ville være behov for en udvikling af både metode og udstyr.

De foreløbige erfaringer fra denne forsøgsmæssige overflyvning med drone kan opsummeres således:

• På en baggrund af grønt (græs, sumpplanter) og gråsort (mudder/ slam) kunne de rugende fugle identificeres på fotos, da de var lysere end baggrunden. Det var dog meget

Faglig rapport »Sortternen i Nationalpark Vadehavet«

tidskrævende, da fuglene var meget små og på forstørrelser forholdsvist utydelige med det anvendte udstyr.

• Metoden gav mulighed for en reel stedfæstelse og optælling af reder. Dog kan der forekomme en vis fejltælling, da mange fotos ikke umiddelbart kunne sættes sammen, og da fotos blev taget fra forskellige vinkler. Derfor var det svært at se, om nogle reder blev talt dobbelt (dog kun aktuelt i den store, tyske Hasberg-koloni – ”Koloni 1”).

• Overvågning med drone rummer sandsynligvis et betydeligt potentiale ved en udvikling og afprøvning af metoden og forskelligt udstyr i forskellige typer af kolonier og ved forskellige arter. Sandsynligvis vil metoden være egnet til overflyvning

Drone-optagelse fra Hasberg Sø den 4. juni 2015, som viser tre redeflåder – to med sortterner på og én uden (Foto: Dennis Hansen/Apollo Media).

af andre utilgængelige områder som rørskove mv., hvor fugle som gæs, traner, skestorke, sølvhejrer kunne registreres/tælles, samt ved overflyvning af måger og hvide terner i tætte kolonier, hvor adgang vil forstyrre for meget (fx på små øer).

• Den største udfordring p.t. ser ud til at være økonomien, da metoden er dyr, hvis man skal hyre eksterne firmaer til at løse opgaverne.

3.6 Prædation I forbindelse med undersøgelserne blev ynglesuccesen og den mulige prædation fulgt så nøje som muligt ved besøg i kolonierne 1–2 gange ugentligt.

Tilsyneladende er rørhøg den væsentligste prædator fra luften, idet der ikke blev set andre mulige, flyvende prædatorer som fx krager og måger over selve kolonierne. Kun hunner af rørhøge blev set flyve ind i kolonierne, og kun én gang sås en rørhøg sandsynligvis tage en ganske lille terneunge – trods heftige angreb fra sortternerne og et par fjordterner, som havde rede et par hundrede meter mod øst. Hanner af rørhøg sås kun overflyvende, og de blev alle jaget bort. Det vil sige, at de ikke på noget tidspunkt blev set flyve nede over selve kolonierne. Musvåger blev angrebet i yderkanten af kolonien, mens der ikke blev reageret over for tårnfalke.

Blandt andre vandfugle reagerede sortternerne kun negativt over for blishøne,

3.7 Fødesøgningstogter

fiskehejre og sølvhejre, som må anses for mulige prædatorer. Blishønen nok kun i kraft af, at den kan tage æg og helt små unger.

Ræven er sandsynligvis den absolut væsentligste prædator. En ræv sås én gang ”soppe” rundt i lavt vand tæt på den danske Hasberg-koloni og sidenhen én gang lidt længere væk fra kolonien (ca. 200 meter). Det sandsynliggjorde, at ræven præderede de sortternereder (og en rede af hvidvinget terne), som lå på tuer og mudderflader i lavt vand i den danske Hasberg-koloni, og som blev forladt i tiden mellem den 9. og den 15. juni. De to tyske Hasberg-kolonier blev begge gradvist forladt i takt med udtørring i første halvdel af juli, og kun ganske få unger formodes at være kommet på vingerne her. Det pegede også på ræv, da der ikke var tegn på opgivne reder her i anden halvdel af juni. Den 15. juni fløj ca. 35 fugle op fra den tyske Hasberg-koloni, ”Koloni 1”, da en rørhøg hun fløj over området.

Der sås ikke tegn på svømmende rovpattedyr som mink og odder, da de reder, med unger som var flydende (redeflåder og åkander), havde en fin ynglesucces. Således tydede sommerens observationer på, at hvis ræven holdt sig væk fra rederne og ungerne (disse forlader rederne tidligt og gemmer sig i vegetationen), ville vejen være banet for en god ynglesucces. Tilsyneladende mangler dog naturlig flydebladsvegetation til redeanbringelse på de vanddybder, som ræven ikke kan nå ud på.

Ræven anses som værende én af de prædatorer, der i visse tilfælde kan påvirke sortternernes ynglesucces negativt (foto: Kim Fischer).

For at øge kendskabet til hvilke lokaliteter i området, som anvendes til fødesøgning af de ynglende sortterner, blev der på tre dage foretaget observationer af terner som fløj ud af Hasberg Sø og retur med føde fra andre lokaliteter.

Det skete ved 1–3 timers observationer den 23. juni, 30. juni og 7. juli med 1–3 personer placeret på strategiske steder som observatører.

Når en fugl kom retur til kolonien med føde, begyndte den i en afstand af 200–400 m fra reden at udstøde en bestemt lyd, som betyder ”jeg kommer med mad”. Det er samme lyd, som bruges ved både fodring af mage (kurtisering og rugetid) og unger. Observatøren, som opholdt sig nær kolonien, blev således opmærksom og kunne se, hvor fuglen gik ned med føde.

Alt tyder på, at ynglefugle fra Hasberg Sø søger det meste af føden i selve Hasberg Sø (100 ha), men også at de regelmæssigt foretager flyvninger til et lille vådområde i sydøst-hjørnet af Aventoft Skov (Ostloch), til Ubjerg Kog og til Magisterkogen (se kortet i fig. 4). Desuden sås en del flyvninger til og fra Ubjerg Nørresø, men disse fugle kom kun undtagelsesvist tilbage med føde. Det indikerede, at det mest var ikke-ynglende fugle eller fugle med rugende mager (altså ikke unge-fodrende fugle), som anvender denne sø. Bremsbøl Sø blev kun perifert anvendt under observationerne. Fuglene fløj enkeltvis eller op til 4–5 fugle sammen.

Observationerne af fourageringsflyvninger viste, at følgende lokaliteter blev besøgt af fødesøgende fugle fra Hasberg (se kortet i fig. 4): Hasberg – Aventoft Skov/Ostloch: Ostloch ligger 1,2 km fra det sydvestlige hjørne af Hasberg Sø, og 2,7 km fra den danske Hasberg-koloni.

Hasberg – sø i Ubjerg Kog: Afstanden er på ca. 900 meter, og åen mellem Hasberg Sø og Magisterkogen bliver af nogle udflyvende fugle anvendt til fødesøgning undervejs.

Faglig rapport »Sortternen i Nationalpark Vadehavet«

13

Fig. 4. Placering af de fire kolonier i 2015 (blå prikker) og fuglenes flyveruter fra Hasberg Sø til fourageringsområderne i Magisterkog, Ubjerg Kog, Nørresø, Bremsbøl Sø og Ostloch (røde indramninger). Se også teksten.

Hasberg – Magisterkog: Afstanden er på 2–4 km, alt efter position, og da der også er ynglende fugle i Magisterkogen, er billedet her mindre klart. Der foregår både trafik fra Hasberg til Magisterkogen og fra Ubjerg Nørresø til Magisterkogen.

Hasberg – Ubjerg Nørresø: Afstanden er ca. 2 km.

Hasberg – Bremsbøl Sø: Der er ca. 1,5 km mellem de to lokaliteter, og efter observationerne at dømme blev Bremsbøl Sø kun i meget begrænset omfang benyttet af ternerne til fødesøgning i 2015, men derimod mere i 2014.

14

Samlet kan man sige, at omfanget og den tidsmæssige fordeling af fourageringsflyvninger fra Hasberg Sø til ovennævnte omliggende vådområder viser, at fuglene kan flyve op til tre km eller mere for at finde attraktiv føde. Dels føde til unger, som bringes til disse, dels til eget fouragerings- og fødebehov. Endvidere vurderes det, at fødesøgningstogternes omfang og de enkelte fourageringsområders attraktivitet hænger sammen med dels mængden af ynglende fugle i Hasberg Sø, dels med skiftende fødeudbud i de omliggende områder.

3.8 Sortternernes forekomst på lokaliteter Der er ingen tvivl om, at den samlede volumen af vådområder i hele marskområdet fra Rickelsbüller Koog og Margrethe Kog i vest til Bremsbøl Sø i øst spiller en væsentlig rolle for den lokale bestand af sortterner fra ankomst til

Faglig rapport »Sortternen i Nationalpark Vadehavet«

afrejse. Observationer fra dette projekt suppleret med observationer fra DOFbasen giver følgende, overordnede billede af fuglenes anvendelse af området.

Rickelsbüller Koog og Margrethe Kog De to søområder i kogene længst mod vest i undersøgelsesområdet (hhv ferskvand og saltvand) synes at være ind- og udgangsporten for bestanden i lokalområdet, og de største antal blev set om aftenen efter yngletiden, hvor sortternerne gerne overnatter sammen.

Omkring ankomsttidspunktet om foråret sås således 55 den 8. maj 2015.

Den 7. juni sås hele 85 sortterner, men da de lokale fugle alle var i kolonierne på det tidspunkt, må disse fugle have været sene trækfugle eller ikke-ynglende fugle.

Voksen sortterne som varsler over yngleområdet i juli (Foto: John Frikke).

I perioden 7.-15. juli sås op til 67 eksemplarer, heriblandt ungfugle. Herefter var de fleste væk og formodentligt trukket mod syd. Det svarede meget godt til, at det var hele den del af bestanden, som havde opgivet at yngle i sommeren 2015. Fra den 15. juli og resten af måneden sås kun få fugle – voksne og unger – i området, og det var formodentligt lokale fugle fra Hasberg Sø, idet det passede med antallet og med, at unger som regel forlader dette yngleområde sammen med deres forældre få dage efter, at de kan flyve. Det blev understreget af, at en del af ungfuglene blev fodret af gamle fugle under deres ophold i Rickelsbüller Koog.

Fourageringen foregik næsten kun i ferskvandsområdet i Rickelsbüller Koog, mens fuglene havde en rasteplads lige nord for grænsen i Margrethe Kog. Her i saltvandssøen søgte de ikke føde, men rastede kun på pæle i vandet eller på sandbredden. I det omfang de søgte føde i den danske del, skete det i de ferske vande i grøfterne og i klæggravene.

Magisterkogen Området er som tidligere nævnt både yngleområde, fourageringsområde for ynglefugle fra Hasberg Sø og gennemtræksområde for trækfugle øst fra. Det så ud til at ynglefuglene i ungetiden fouragerede op til tre km vest for ko-

lonien. Små vandhuller og vådområder uden for selve Magisterkogen bruges i begrænset omfang som fourageringsområder.

Ubjerg Nørresø Området er et vigtigt fourageringsområde. I selve yngletiden søger voksne fugle, som enten har opgivet eller har rugende mager i Hasberg Sø, løbende føde her. Fra primo juli, hvor de første unger fra Hasberg kunne flyve, blev disse også set her med forældrefuglene. Der blev gjort observationer hele sommeren ved Ubjerg Nørresø, og det så ud til, at det frem til august er lokale fugle fra Hasberg Sø og Magisterkogen, hvorefter det gennem sensommeren og efteråret nok mest var rastende trækfugle fra øst, som blev set.

Hasberg Sø Iagttagelserne indikerede klart, at Hasberg-området har meget stor betydning/ funktion som yngleområde for den lokale bestand, og ikke som rasteområde for fugle fra andre populationer (se beskrivelsen ovenfor). Fuglene opholdt sig i området fra ankomsten primo maj til et par dage efter at de sidste unger kunne flyve.

Bremsbøl Sø I 2015 blev der kun observeret fødesøgende sortterner i Bremsbøl Sø få gange, men det vides, at der i anden sammenhæng gøres en del iagttagelser af sortterner i og ved søen. Overordnet set, må denne sø derfor anses at være en væsentlig brik i systemet af vådområder i grænseområdet.

Sammenholdt med observationerne fra Rickelsbüller Koog så det ud til, at alle de lokale ynglefugle forsvandt med udgangen af juli, undtagen de sene ynglefugle, som var tilbage i Magisterkogen.

I sensommeren, august-september, efter at de sidste lokale fugle sandsynligvis var trukket væk, kom løbende nye småflokke af både ungfugle og voksne til rast i området, hvilket sandsynligvis alle var fugle fra Sverige og Nordøsteuropa.

Der blev dagligt set fugle i området helt frem til den 26. september. Oftest i små tal og op til maksimalt 13 fugle samtidigt.

Aventoft Skov/Ostloch Et par småsøer fungerede som et vigtigt fourageringsområde, hvorfra der blev bragt fisk ind til ungerne i Hasberg Sø.

Faglig rapport »Sortternen i Nationalpark Vadehavet«

15

Redeflåde efter tysk model med tre æg af sortterne på, Magisterkogen den 31. maj 2016 (Foto: Jesper Tofft).

16

Faglig rapport »Sortternen i Nationalpark Vadehavet«

4. Undersøgelserne i 2016 4.1 Metoder og materialer Overvågningen havde i 2016 fokus på følgende delopgaver:

• Fremstilling og udlægning af redeflåder på to lokaliteter nord for grænsen, • lokalisering af ynglesteder og kolonier, • overvågning af yngleprocessen, herunder ynglesucces og sortternernes brug af redeflåder, • identifikation af anvendte fødesøgningsområder uden for selve ynglelokaliteterne, dvs. fuglenes brug af regionens vådområder, samt • registreringer af opholdssteder for ikke-ynglende fugle og familier/ungfugle efter at de forlod ynglestederne.

Området blev besøgt ca. hver 8.-10. dag, fra rugningen blev påbegyndt, til de sidste unger var flyvedygtige. Det blev ret hurtigt konstateret, at der i denne sæson kun var to aktive kolonier, begge beliggende nord for grænsen. Feltaktiviteten var generelt lavere end i 2015, og der blev ikke fortaget redeoptælling fra luften ved hjælp af en drone i 2016.

Der var observationer i yngleområdet på følgende dage: I maj: den 2.5 (ikke målrettet observation, udlægning af redeflåder), 20.5 og 31.5. I juni: den 9.6, 17.6 og 27.6. I juli: den 1.7, 8.7, 19.7, 25.7 og 29.7. I august: den 2.8 og 5.8.

Det blev således til i alt 13 observationsdage. Dette var noget færre end de 20 dage i 2015 og skyldtes, at der kun var

to kolonier at overvåge, at der ikke blev foretaget koordinerede registreringer af fourageringsflyvninger mellem yngleog fødesteder med flere observatører, at de sidste unger var flyvende fem dage tidligere end i 2015, og at der var et lavere antal felt-timer til rådighed generelt. Under hvert besøg blev der set på fuglenes adfærd, fødesøgning, ungefodring etc. Desuden støttede årets undersøgelser sig til observationer udført af andre og indtastet i DOFbasen (www.dofbasen.dk).

Næsten alle observationer blev gjort af Jesper Tofft, dog bistået få gange af Peter Kjer Hansen. Peter Kjer Hansen og de øvrige frivillige hjælpere, Knud Fredsøe (fremstilling af redeflåder) og Rolf Pistor-Riebold (hjælp ved både udlægning og hjemtagning af redeflåder), takkes mange gange for deres engagement.

4.2 Redeflåder Den 2. maj blev der udlagt i alt 33 redeflåder i undersøgelsesområdet – 19 i Magisterkogen og 14 i den danske del af Hasberg Sø. De fleste var nyfremstillede, mens et mindre antal (11 stk.) var genbrug fra 2015. Der blev således kun udlagt flåder på de lokaliteter på den danske side af grænsen, hvor der var observeret yngleaktivitet i 2015.

Med baggrund i erfaringerne fra 2015 blev flåderne i Hasberg Sø placeret de samme steder, mens de i yngleområdet i Magisterkogen blev placeret længere ude på vandfladen, og dermed også længere borte fra kanten af rørskoven.

Dette skete ved brug af en lille gummi-

båd og gav et ganske positivt resultat (se afsnittet 4.5 Overvågning af yngleproces).

Vejrforholdene var i 2016 noget anderledes end i 2015, og der var der lav vandstand i sensommeren og første del af efteråret. I september lykkedes det derfor at hente alle flåder hjem fra Magisterkogen, mens det måtte opgives i Hasberg Sø. Her var vandstanden ikke faldet mærkbart, men der var heller ikke så høj vandstand, at det lykkedes at få gummibåden frem.

Om flåderne kunne det konkluderes, at de rigtigt placerede meget gerne benyttes af fuglene – og tilmed med en høj ynglesucces, men også at det praktiske og logistiske ved udlægning og hjemtagning i sensommeren stiller en del krav til arbejdsindsats og udstyr.

4.3 Lokalisering af ynglelokaliteter Det stod hurtigt klart, at der ikke var ynglende sortterner på den tyske side af grænsen i 2016. Det skyldtes efter alt at dømme, at vandstanden i den tyske del af Hasberg Sø var meget lavere end i 2015. Allerede i begyndelsen af maj var vandstanden lavere end den var omkring den 1. juli i 2015. Dermed var

der ikke gode muligheder for etablering af reder i de to områder i den tyske del af Hasberg Sø, som var beboede i 2015, og heller ikke andre steder i området sås tegn på ynglevirksomhed. Det er fortsat uklart, hvad der forårsagede den store forskel i vandstanden, som også fik betydning for andre fuglearter. Den

Faglig rapport »Sortternen i Nationalpark Vadehavet«

17

lavere vandstand kan også have skabt ringere fødeforhold, som en væsentlig faktor bag det lavere antal par i Hasberg-området i 2016.

Der blev således kun fundet ynglefugle på to danske lokaliteter.

Hasberg Sø (danske del) De første fugle sås allerede ved udlægningen af redeflåder den 2. maj. Den 20. maj taltes 9–10 ynglepar, hvoraf mindst syv rugende på redeflåder. Da vegetationen meget hurtigt blev høj, kunne de fleste af rederne efter kort tid ikke ses fra kanterne af vådområdet, og der blev ikke benyttet drone til fotografering fra luften.

Magisterkogen De første to fugle sås den 2. maj i Terkelshøl, og den 31. maj sås 18 rugende samme sted – heraf 13 på flåder og fem på åkander og andre flydende plantedele.

4.4 Overvågning af yngleproces Ved udlægningen af redeflåder den 2. maj sås et mindre antal fugle ved både Hasberg Sø og i Magisterkogen.

Af DOFbasen fremgik det, at de første to fugle sås den 27. april ved Hasberg, hvilket er 3–4 dage tidligere end i 2015.

Det store rykind fandt sted få dage efter, idet der den 5.-8. maj. blev set op til ca. 50 fugle ved Hasberg Sø, det vil sige mange flere, end der siden hen ynglede på stedet. Det bekræftede erfaringer fra tidligere år med en ret præcis ankomst af et større antal fugle i første halvdel af maj, som i ugerne efter blev suppleret med senere ankomne fugle.

Der var fra projektets side ingen observationer mellem den 2. maj og den 20. maj, hvor en del par sås rugende. Pardannelsen og etableringen af kolonierne formodes at være sket mellem den 10. maj og den 20. maj (se senere).

Kolonien i Hasberg Sø Den 20. maj sås 20–25 fugle i kolonien og 7–8 par så ud til ruge. Dertil eventuelt flere, som ikke kunne ses for bevoksningen. Den 31. maj kunne der stadigt ses syv rugende, fire på redeflåder og tre på tuer, men herefter lukkede den voksende vegetation af for kigget til langt de fleste reder. Vandstanden blev hurtigt kritisk lav, og det vurderedes, at kun nogle få unger fra flåderne blev fly-

18

vefærdige, mens resten nok blev taget af rovdyr som ræv, der med faldende vandstand fik adgang til rederne. Den 17. juni sås på ny kurtisering og fodring magerne imellem, hvilket tydede på par, som havde mistet deres kuld, og som lagde an til at starte på ny.

Konklusionen for ynglesæsonen i 2016 var således, at mindst fire unger i Hasberg og ret præcist 24 i Magisterkogen blev flyvefærdige, svarende til mindst 28 i alt og omkring én unge pr. ynglepar. Det var et dobbelt så godt resultat som i 2015.

Den 27. juni sås de to første unger flyvende, hvilket var omkring en uge tidligere end i 2015. Det vil sige, at rugningen må være begyndt tidligt – omkring den 10. maj for de tidligste pars vedkommende. Den 1. juli sås fire flyvende unger, som betragtedes som et sikkert ’mindste antal’ for kolonien. Det blev antaget, at resten af ungerne formentligt var blevet præderet af rovdyr, men det var også muligt, at andre unger havde forladt yngleområdet sammen med forældrene. Erfaringerne havde nemlig vist, at par med flyvende unger forlader koloniområdet få dage efter, at ungerne er kommet på vingerne. Siden sås ingen sortterner ved kolonien.

4.5 Prædation

Kolonien i Terkelshøl, Magisterkogen Den 20. maj taltes ca. 30 sortterner i området og på 13 flåder sad og lå der fugle, hvoraf flere formentligt var rugede eller på vej til at lægge æg. Den 31. maj kunne fem terner ses rugende i åkanderne, som modsat 2015 var langt mere udviklede og kunne bære reder – nok mest på grund af den lavere vandstand.

Dertil kom 13–14 reder på flåderne.

Den 9. juni var der små unger i omkring halvdelen af rederne, i den anden halvdel endnu æg. Den 17. juni sås op mod 30 unger, men en del kan have gemt sig i vegetationen, som efterhånden var blevet kraftigere. Der var mange reder med tre unger. Deres alder vurderedes til at have været fra 4–5 dage til 12–14 dage. Dertil tre rugende sortterner, som kunne være omlæggere – måske fra Hasberg Sø på grund af prædation dér.

Den 1. juli var der 20–22 unger at se, og dertil to rugende, som må have været omlæggere. Disse to rugede fortsat den 8. juli. Fra den 25. juli sås kun to voksne fugle ved kolonien, og deres to unger sås først flyvende den 5. august. Det vil sige, at kun ét af de mindst tre omlægger-par fik unger på vingerne, og at de klarede at holde fjender væk, selv om de kun var to fugle tilbage i kolonien.

Faglig rapport »Sortternen i Nationalpark Vadehavet«

I 2016 observeredes ikke prædation – eller forsøg herpå – fra luften. I de relativt få observationstimer sås kun, at rørhøge, musvåger, krager, måger og hejrer blev jaget væk af ternerne. Blishøns blev også angrebet, når de kom for tæt på rederne. Der var situationer, hvor selv ganske få terner havde let ved at fordrive en forbiflyvende rørhøg.

Ved Hasberg havde to rørhøge-hanner deres ruter fra redesteder syd for grænsen til fødesøgningsområder nord for grænsen på hver deres side af sortternekolonien. Og ved Magisterkogen havde en rørhøg sin rute (flyvekorridor) vest om kolonien, så det på en måde syntes ”afstemt” med ternerne, hvor rørhøgene måtte flyve. For det meste var der kun ret svage angreb på rørhøgene, når de holdt sig til disse ruter, og ikke kom ind over selve koloniområdet. Ved Hasberg Sø var de stedlige fjordterner utvivlsomt gode naboer for sortternerne, da de med større kraft og intensitet kunne smide musvåger mv. på porten. I ungetiden hang der nærmest konstant nogle fjordterner højt oppe og overvågede hele området.

Alligevel svandt det i kuldene, og i Magisterkogen blev de fleste tre’er kuld reduceret til to unger. Årsagen kan også have været fødemangel i forbindelse med dårligt vejr. Af de op mod 30 sete små unger den 17. juni var der kun omkring 22 tilbage den 1. juli – med forbehold for oversete unger. Så alt tydede på en meget høj klækningsprocent, og at der i ungetiden var en vis dødelighed af ukendte årsager. Og det var så andet år i træk med en meget fin ungeproduktion i Magisterkogen.

I Hasberg Sø var der indikationer på en markant prædation, så kun tre par ud af 10 med sikkerhed fik unger på vingerne. På grund af den regnfattige og solrige periode i maj og juni, som på mange måder var godt for ternernes fødesøgning, sank vandstanden i Has-

Sortternen lever bl.a. af store, flyvende insekter som guldsmede og vandnymfer (Foto: BIOPIX/JOM).

bød på attraktive fødeemner. Mængden af småfisk og diverse vandinsekter er kendt for at kunne svinge meget.

lokale bestand hurtigt fra Tøndermarskområdet, så kun de få sent ynglende fugle blev tilbage.

berg Sø ret kraftigt. Det gav formentligt et landrovdyr som ræven adgang til de fleste reder, især de som lå på tuer i kun 10–20 cm vand. Under alle omstændigheder faldt antallet af fodrende forældrefugle meget kraftigt fra midten af juni og frem. Det vides ikke, om svømmende pattedyr som odder og mink forekom i området.

Iagttagelser fra 2016 viste ikke så mange fødesøgende fugle i Ubjerg Nørresø som i 2015, hvilket (også) kunne hænge sammen med det mindre antal par i Hasberg Sø. Som i 2015 så det klart ud til, at de fødesøgende fugle ikke hentede føde fra Nørresø til unger andetsteds, og at Nørresø mest blev brugt som fourageringsområde for voksne fugle, som ikke passede unger, og familier med udfløjne unger.

Og efter yngletiden blev Nørresø også benyttet af gennemtrækkende fugle fra andre lande.

4.7 Forekomst af fjordterne og hvidvinget terne

4.6 Fødesøgningstogter Der blev i 2016 ikke gjort så detaljerede studier af sortternernes fødesøgning i det samlede marskområde og fuglenes udnyttelse af de forskellige delområder som i 2015. Men egne iagttagelser sammenholdt med observationer gjort af andre personer (DOFbasen) viste følgende, hvoraf dele afveg noget fra situationen i 2015.

Der blev ikke set tegn på regelmæssig fødesøgning i Bremsbøl Sø og Ostloch, hvilket formentligt hænger sammen med det lave antal par i Hasberg Sø i 2016. Formodningen var, at de har kunnet finde føde nok i selve Hasberg, men det kunne også have sammenhæng med, at de nævnte steder ikke

Det ret store antal ynglende fugle i Magisterkogen i 2016 søgte mest føde i selve kogen og i åløbet, men også i spredte småsøer og kanaler udenfor kogen samt over marker. Fx sås den 1. juli et større antal voksne fugle hente føde over en mark med blomstrende hestebønner et par hundrede meter nord for kolonien. Her tog de insekter i luften og fra planterne.

I 2016 sås slet ikke de samme antal af voksne og udfløjne unger i Rickelsbüller Koog og Saltvandssøen efter yngletiden som i 2015. Generelt set forsvandt den

Fjordterne Der ynglede tre par på den lille ø i den tyske del af Hasberg Sø, hvor der i 2015 kun ynglede ét par. De bidrog til at jage rovfugle og store måger væk fra området, og det gjorde de med større effekt end sortternerne. Den 1. juli varslede alle seks fugle meget heftigt, så der var uden tvivl unger, men antallet af udfløjne unger kendes ikke. De fouragerede bl.a. i Bremsbøl Sø og i Ostloch ved Aventoft Skov. Fjordternen gjorde tilsyneladende ikke yngleforsøg i Ubjerg Nørresø i 2016, hvor der i 2015 ynglede 4–5 par.

Hvidvinget terne Der blev ikke set tegn på yngleforsøg i 2016, men en enkelt hvidvinget terne holdt til i og ved sortternekolonien i Magisterkogen fra den 20. maj og frem.

Den 31. maj sås den kurtiserende med føde i næbbet, men den blev jaget bort af sortternerne. Den forblev alene, og sås til et stykke ind i juli.

Faglig rapport »Sortternen i Nationalpark Vadehavet«

19

Sortterne over yngleområdet (Foto: Biopix/JOM).

5. Undersøgelserne i 2017 5.1 Feltarbejdet I 2017 var der ikke afsat så mange ressourcer til overvågning som i 2015–16, hvorfor den blev mere ekstensiv end i de foregående år.

Overvågningen blev foretaget af Morten Bentzon Hansen fra Miljøstyrelsen med to besøg og af John Frikke og Jesper Tofft fra hhv. Nationalpark Vadehavet og Ravnhøj Consult med i alt 5 besøg. Desuden blev den tyske del-koloni (se nedenfor) besøgt særskilt 3 gange af Walther Petersen-Andresen med observationer, som blev foretaget på nogen afstand.

De danske kolonier blev således besøgt og optalt syv gange: I juni den 8., 14., 19. og 27. I juli den 8., 13. og 21.

Kolonien af sortterner i den tyske del af Hasberg Sø blev overvåget fra den danske side den 14. juni, 27. juni, 8. juli, 13. juli og 21. juli. Samme koloni blev tilset fra den tyske side den 14. juli, 28. juli og 10. august.

Observationerne mellem dansk og tysk side var ikke koordineret, men alligevel giver de samlede observationer et rimeligt billede af situationen fra medio juni og frem. De første observationer blev gennemført så sent som den 8. juni, så

20

5.2 Udlægning af redeflåder

et andet sted i den tyske del af Hasberg Sø. Det store antal fouragerende fugle i Ubjerg Nørresø midt i rugetiden underbyggede denne formodning.

Omkring den 1. maj blev der udlagt 20 redeflåder i Magisterkogen (Terkelshøl) og 30 i den danske del af Hasberg Sø.

Den 5. maj blev der udlagt 13 redeflåder i Bremsbøl Sø og den 18. maj seks i den lille sø i Ubjerg Kog.

Medio juni var kolonien i Magisterkogen af ukendte årsager reduceret til 5–7 par (små unger i mindst én rede). Samtidigt kunne der konstateres ca. 10 par i den danske del af Hasberg Sø, hvoraf nogle havde små unger i rederne.

Således blev i alt 69 redeflåder udlagt, hvilket var det hidtil højeste antal.

Også medio juni var ca. 20 par under etablering i et oversvømmet område i den tyske del af Hasberg Sø. Rederne lå mest i opvækst af vandpileurt på mudderflader, og en del reder kunne ikke observeres direkte. De fleste par var rugende, andre i kurtiseringsfasen og nær æglægning.

det er uklart, hvordan etableringen af kolonierne i maj fandt sted.

5.3 Ynglelokaliteter og bestand Ved den første tælling på dansk side den 8. juni blev der talt mindst syv beboede reder med rugende fugle i Magisterkogen. Dertil yderligere et antal fugle, så vurderingen var, at der på dette tidspunkt var 10–12 par i området.

Samme dag blev der set 31 sortterner ved Hasberg Sø, og i dagene omkring op til 36 ved Ubjerg Nørresø. Da ca. 20 par i den følgende uge etablerede sig i den tyske del af Hasberg Sø, var der meget som pegede på, at et større antal par havde opgivet deres første yngleforsøg i én af de danske kolonier (danske del af Hasberg og Magisterkogen) eller

Faglig rapport »Sortternen i Nationalpark Vadehavet«

Medio juni kunne der således konstateres 35–37 aktive par i den samlede bestand. Men da det formodedes, at flere par som rugede i Magisterkogen den 8. juni, opgav de efterfølgende dage, og måske ikke påbegyndte nye kuld, vurderes den samlede ynglebestand i 2017 til at have været lidt højere – dvs.

35–40 par i alt.

Det skal nævnes, at der kun var 100 m mellem den danske og den tyske koloni

i Hasberg Sø, så de to del-kolonier i praksis kunne opfattes som én koloni.

Det havde bl.a. virkning ved overflyvninger af mulige fjender som rørhøge, for her deltog fugle fra begge kolonier – og fugle fra den lille fjordternekoloni lidt længere mod øst – i et fælles forsvar.

5.4 Redeflåder og redeplacering Det var uklart hvor mange redeflåder, der blev anvendt af ternerne i 2017.

Det kunne dog med sikkerhed siges, at ingen af flåderne i Ubjerg Kog og Bremsbøl Sø blev benyttet. Det var andet år, hvor der var lagt flåder ud på disse to lokaliteter uden succes, og

ternerne ville tilsyneladende ikke yngle her og foretrak i stedet de traditionelle steder.

I Magisterkogen, hvor 20 flåder blev udlagt, kunne kun de 11 ses fra kanten af diget ved første besøg. Det skyldtes, at flåderne var lagt så tæt ved rørskoven, at de ikke var synlige fra observationsstederne. Senere voksede tagrørene sig så høje, at kun to redeflåder kunne ses.

Syv af de 11 synlige redeflåder var den 8. juni besat af rugende terner. Der blev ikke set reder på åkander.

I Hasberg Sø blev der udlagt 30 nye redeflåder, men de var svære at se fra observationsstederne, så det var

ukendt, hvor mange der blev anvendt af ternerne. Den 14. juni kunne maksimalt otte reder ses, heraf fem på flåder og tre på tuer.

I den tyske del af Hasberg Sø rugede alle terner på lave mudderflader, som var bevokset med sumpplanter, især vandpileurt. Efterhånden som disse voksede til, kunne man ikke længere se rederne. De lå omgivet af ganske lavt vand, og det var forventet, at de enten ville bliver oversvømmet af regn eller tørre ud. Men faktisk holdt vandstanden sig ganske fint, og der kom en del unger på vingerne. Der er ingen tvivl om, at der var prædation og anden dødelighed, idet der nok ikke kom flere end

Faglig rapport »Sortternen i Nationalpark Vadehavet«

21

22

Faglig rapport ÂťSortternen i Nationalpark VadehavetÂŤ

Allerede i juli er de voksne fugle begyndt at fælde fra sommer- til vinterdragt (Foto: John Frikke).

10–12 unger på vingerne. Men der må have været en passende tilstrømning af vand, så vandstanden holdt sig ret stabil trods sommerens fordampning.

5.5 Yngleforløb og ynglesucces Da der som ovenfor nævnt ikke blev foretaget registreringer i de første tre uger af ynglesæsonen, må man beregne tidspunktet for æglægningen ved at regne tilbage fra det tidspunkt hvor de første små unger blev set (14. juni i både Magisterkog og Hasberg) og fra den første næsten flyvefærdige unge blev set (27. juni). Det indikerer, at rugning blev påbegyndt begge steder i dagene 15.-20. maj. Unger fra de første succesfulde par, hvoraf nok de fleste rugede på redeflåder, var flyvefærdige omkring den 1. juli. Disse var både fra den danske del af Hasberg Sø og fra Magisterkogen.

Det vides ikke hvor mange omlægger-par der var i den danske del af Hasberg sø og i Magisterkogen, men der blev løbende registreret varslende fugle, hvilket betød at der var unger (både flyvefærdige og ikke flyvefærdige unger) i kolonierne frem til omkring den 21. juli – og sandsynligvis i dagene derefter. Det blev på denne baggrund vurderet, at de sidste unger var flyvende senest den 25. juli. Med ca. seks uger fra påbegyndt rugning til flyvefærdig alder kunne det konkluderes, at de sidste par i den danske del af Hasberg, sandsynligvis omlæggere, påbegyndte rugningen omkring 17.-20. juni.

I den sent etablerede koloni i den tyske del af Hasberg Sø sås de første flyvende unger den 28. juli og én varslende voksen fugl så sent som den 10. august pegede på, at det eller de sidste par i denne koloni påbegyndte rugningen omkring den 26.-28. juni.

Så vidt det kunne sammenstykkes ud fra de iagttagelser, som forelå, herunder også observationer af unger i DOFbasen, samt erfaringer fra tidligere år om fuglenes adfærd, kunne det med ret stor sikkerhed siges, at der kom mindst 21 unger på vingerne, og at det sandsynlige, reelle antal af flyvedygtige unger kunne være op mod 28 stykker.

Således kunne årets ungeproduktion fastsættes til 21–28 unger.

5.6 Forekomst af Fjordterne og Hvidvinget terne Der ynglede 4–5 par fjordterner på den sædvanlige ø i den tyske del af Hasberg Sø. Ynglesuccesen er ukendt. En enkelt hvidvinget terne gæstede området, men der sås ikke tegn på yngel.

Faglig rapport »Sortternen i Nationalpark Vadehavet«

23

24

Faglig rapport ÂťSortternen i Nationalpark VadehavetÂŤ

Tre rugende sortterner på redeflåder. Magisterkogen, Ringswarf, den 28. juni 2018 (Foto: Jesper Tofft).

6. Undersøgelserne i 2018 6.1 Feltarbejdet På baggrund af samarbejdet mellem Nationalpark Vadehavet, Naturstyrelsen Vadehavet, Tønder Kommune, Fugleværnsfonden samt Landesamt für Landwirtschaft, Umwelt und Ländliche Räume (LLUR), blev projektet ’Sortternen i Tøndermarsken’, som blev startet i 2015, fulgt op med en indsats i 2018.

Denne indebar udlægning af redeflåder på fire lokaliteter og overvågning af de ynglende sortterner i projektområdet på begge sider af den dansk-tyske grænse.

I alt blev 49 redeflåder lagt ud på fire lokaliteter i dagene omkring den 10. maj.

Overvågningen blev fortaget af Morten Bentzon Hansen fra Miljøstyrelsen (ét besøg 7. juni i den danske del) og af Jesper Tofft, Ravnhøj Consult, med støtte fra de frivillige Rolf Pistor-Riebold, Poul Junk og Thorkild Juhl, med i alt otte besøg på lokaliteter på begge sider af grænsen. Det skete i dagene 23. maj, 18. juni, 28. juni, 7. juli, 14. juli, 22. juli, 30. juli og 3. august. Samlet blev det således til ni besøg i perioden 23. maj–3. august – i gennemsnit ét besøg for hver 8. dag.

Hver dag i felten varede 5–6 timer inklusiv transport mellem lokaliteterne.

Udover iagttagelserne på ovennævnte datoer, blev undersøgelserne suppleret med data fra DOFbasen (www.dofbasen.dk).

6.2 Udlægning af redeflåder Udlægningen af redeflåder var planlagt til de første dage i maj, men et plud-

seligt og voldsomt regnvejr betød, at det ikke kunne lade sig gøre på grund af høj vandstand. Flåderne blev derfor først lagt ud den 9. maj ved Hasberg Sø (danske del) og i Magisterkogen, mens de var lagt ud i den tyske del af Hasberg Sø noget tidligere. Nord for grænsen blev flåderne lagt ud af Ravnhøj Consult med hjælp af mandskab fra Tønder Kommune, og syd for grænsen af landmand Oke Lorenzen, Flützholm.

Redeflåderne fordelte sig således: • Therkelshøl/Magisterkogen Øst: 15 flåder • Ringswarf/Magisterkogen Vest (første gang): 10 flåder • Hasberg Sø, danske del: 18 flåder • Hasberg Sø, tyske del (første gang): 6 flåder Desuden blev der udlagt et større antal flåder af Stiftung Naturschutz ved nogle nygravede vandhuller på en mark syd for Hasberg Sø, men da dette areal allerede var tørret delvist ud, så nogle af flåderne lå på land i begyndelsen af sortternernes ynglesæson, er de ikke medtaget i denne oversigt.

Udlægning af flåderne om foråret og hjemtagning i sensommeren kræver en veltilrettelagt logistik og et relevant udstyr. Tønder Kommune stillede med mandskab og båd til denne opgave.

Desuden deltog frivillig Rolf Pistor-Riebold i arbejdet om foråret.

Flåderne blev udlagt med båd, og også hentet ind med båd, bortset fra i den danske del af Hasberg Sø, som var udtørret, så man kunne gå ud og hente dem. På den udtørrede søbund ved

Hasberg var redeflåderne i slutningen af august fuldstændigt overgroet af vegetation og svære at finde og skære fri. Hjemtagning af flåderne fandt sted den 29.-30. august.

6.3 Ynglelokaliteter og bestand De første to fugle i Tøndermarsken blev i følge DOFbasen set den 26. april, hvilket er normal ankomsttidspunkt for de første fugle. Ti dage senere sås 14 fugle ved Hasberg, og flertallet af fugle så ud til at være ankommet til yngleområdet omkring den 10. maj og i dagene derefter. Det ville sige, at hovedparten af bestanden ankom en lille uge senere end de foregående år.

Etableringen af reder og lægning af æg skete også tilsvarende senere. De samlede erfaringer fra 2015–18 viser, at der går mindst 10 dage fra ankomst til påbegyndt æglægning.

Den 23. maj var kolonien i den danske del af Hasberg Sø godt etableret, og der sås 11 rugende fugle – vurderingen var mindst 13 par. Samme dag sås op til 14 fugle ved Magisterkogen Øst/Terkelshøl, heraf syv rugende fugle. Etableringen af denne koloni fandt sted lidt senere end i Hasberg Sø.

Allerede i første halvdel af juni var vandstanden på grund af det tørre og varme vejr faldet så meget i Hasberg Sø, at antallet af fugle faldt her, da en del par simpelthen opgav at yngle.

Antallet af ynglefugle i Magisterkogen Øst var derimod steget, og der blev set 11 rugende på flåder. De resterende fire flåder kunne ikke længere ses på grund af den hurtigt voksende vegetation, her i form af rørskov.

Faglig rapport »Sortternen i Nationalpark Vadehavet«

25

Den 18. juni blev der for første gang set sortterner ved de udlagte flåder ved den tyske bred af Magisterkogen Vest, nærmere bestemt ved Ringswarf. Det vurderedes, at det var fugle som på grund af udtørring ved Hasberg slog sig ned her og begyndte forfra med nye kuld. Den 18. juni sås tre rugende fugle og omkring 13 fugle i alt.

Den 28. juni var antallet af fugle ved Ringswarf i Magisterkogen Vest steget til 11 rugende par. I Therkelshøl i Magisterkogen Øst var vegetationsudviklingen nu så kraftig, at man kun kunne se få flåder, men op mod 24 varslende fugle, hvoraf tre rugende (omlæg) samt to par med mindre unger. Resten af ungerne gemte sig i vegetationen, som mest består af åkander, og som på dette tidspunkt var vokset op til 20 cm over vandoverfladen. Samme dag sås op til 11 fugle ved Hasberg-kolonien, hvoraf 5–6 var varslende.

I begyndelsen af juli var der kun fire voksne fugle tilbage ved Hasberg Sø, mens de to kolonier i Magisterkogen fortsat trivedes.

Den samlede bestand blev i slutningen af maj vurderet til 25–28 par fordelt på to kolonier, men det har nok været en undervurdering, da nogle par ikke var etableret endnu. I hvert fald kunne man en måned senere samtidig konstatere 11 rugende i Ringswarf, mindst 12–14 aktive par ved Therkelshøl og samtidig med 5–6 varslende fugle ved Hasberg.

Den 28. juni blev der således talt i alt 66 voksne fugle i hele området.

Der var ingen ynglende sortterner i den tyske del af Hasberg Sø i 2018.

Den samlede bestand området blev derfor med en lille usikkerhed opgjort til i alt 32–33 par. Af disse lagde 14 par om med et nyt kuld i anden halvdel af juni.

6.4 Redeflåder og redeplacering Generelt var det en udfordring for overvågningen i 2018, at det tørre og varme vejr bevirkede, at vegetationen voksede meget hurtigt, og at vandstanden samtidigt faldt i de to vigtigste kolonier, Therkelshøl og den danske del af Hasberg Sø. Det betød at de fleste

26

reder ikke kunne ses efter midten af juni, ved Hasberg dog allerede i slutningen af maj. Ved de to øvrige lokaliteter med udlagte flåder, kunne alle reder ses hele sæsonen, da disse lå mere åbent, og endvidere kunne overskues fra digerne.

forsøg i 2018 – i omegnen af 90 % – fandt sted på redeflåderne. Men reelt set blev der kun med sikkerhed fundet en rede på naturligt underlag. Men sådan har det ikke været i alle årene før, hvor mange reder var anlagt på naturligt underlag.

I Hasberg Sø (danske del) blev der udlagt 18 redeflåder og der blev fundet op til 11 rugende fugle, alle på flåder.

Resten af de mindst 13 par i området kan således have ruget på de ikke-synlige flåder og/eller på tuer.

Hvis ikke der sker udtørring, så landrovdyr kan komme til rederne, tyder alt på, at der kun sker et meget begrænset tab af æg i rugetiden. Flåderne er sikret mod pludselig stigning i vandstanden, og til en vis grad mod bølgeskvulp.

Således når langt de fleste par frem til at ungerne klækker, mens der sker et langt større tab i løbet af ungetiden.

I den tyske del af Hasberg Sø blev der udlagt seks redeflåder i den østlige sø, som er opgravet og kunne holde permanent vand. Disse blev ikke benyttet som redeplads af sortternerne, men dog som siddeplads, og også de lokale femseks par fjordterner sås ofte siddende på flåderne. De oversvømmede enge, hvor der var kolonier på mudderflader i 2015 og 2017, var hurtigt udtørrede, og der blev ikke iagttaget sortterner under etablering.

I Therkelshøl/Magisterkogen Øst blev der udlagt 15 redeflåder. Mindst 11 flåder blev benyttet ved første æglægning, men det blev vurderet, at yderligere par rugede på ikke-synlige flåder. Der blev ikke set rugende fugle med naturlige redesteder som åkander, men det kan på grund af den tætte vegetation sagtens have været tilfældet. Tre par lagde om medio juni, og det vides ikke, om disse havde mistet første kuld på dette sted, eller om de kom fra Hasberg Sø.

I Ringswarf/Magisterkogen Vest blev der for første gang udlagt redeflåder på den let tilgængelige sø ved Ringswarf, som er delvist omgivet af rørskov. Der blev således forsøgsvist udlagt 10 redeflåder, som ikke blev benyttet i første del af ynglesæsonen. Men som nævnt ovenfor blev der medio juni etableret en ny koloni af omlægger-par, så der ultimo juni rugede fugle på alle 10 flåder samt i en naturrede på flydende rødder af åkander. Denne sidste holdt dog kun en uges tid, mens alle fugle på flåder rugede videre. Det skønnes, at der på denne lokalitet ikke ville kunne ruge sortterner uden redeflåder.

Samlet set kunne det konstateres, at langt størstedelen af samtlige yngle-

Faglig rapport »Sortternen i Nationalpark Vadehavet«

6.5 Yngleforløb og ynglesucces Det blev vurderet, at de første sortterner var rugende omkring den 18.-20. maj, idet der den 23. maj kunne konstateres mindst syv rugende fugle i Magisterkogen Øst og mindst 11 i Hasberg. Flere par etablerede sig med reder i de efterfølgende dage. Således blev det vurderet, at alle yngleaktive par var rugende omkring den 1. juni. Fra medio juni påbegyndte tre par nye kuld i Magisterkogen Øst og 11 par i Magisterkogen Vest.

De første unger var flyvende omkring 8.-9. juli og de sidste omkring den 4.-5. august. I alt 32–33 par producerede i alt 16–19 flyvefærdige unger.

Hasberg Sø En koloni med mindst 15 par opstod fra medio maj. I første halvdel af juni opgav en del par på grund af udtørring, og efter al sandsynlighed grundlagde disse fugle en ny koloni i Magisterkogen Vest fra medio juni. Afstanden mellem de to steder er cirka fem kilometer.

Antallet af voksne, yngleaktive fugle faldt løbende, og den 28. juni sås maksimalt 11 voksne, heraf 5–6 konstant varslende. Den 7. juli sås kun fire fugle ved kolonien. Den 12. juli sås mindst en unge ved Ubjerg Nørresø, og det vurderes, at denne kom fra Hasberg, da de ældste unger fra Magisterkogen endnu opholdt sig ved deres koloni. Vurderingen var, at der fra Hasberg kom 1–3 unger på vingerne.

Therkelshøl Overvågningen viste, at der fandtes en koloni med mindst 14 par i anden halvdel af maj. Disse ynglefugle fik mindst

10 unger på vingerne, som var flyvefærdige i midten af juli. Tre omlægger-par etablerede sig senere i juni, og to af disse fik hhv. en og to unger på vingerne. Én unge var flyvende den 31. juli, og de to sidste omkring 4.-5. august. I alt kom der således mindst 13 unger på vingerne fra denne koloni.

Ringswarf En gruppe på 11 omlægger-par etablerede sig i anden halvdel af juni ved Ringswarf, og den 18. juni sås tre rugende og den 28. juni 11 rugende fugle, som blev det endelige antal her. Den 7. juli iagttoges, at en naturrede var gået til, mens der stadig lå rugende fugle på de 10 flåder. Den 14. juli var to reder forladt, mens de øvrige otte stadig var besat. Der sås små unger på 2–3 flåder, mens de øvrige fortsat rugede. Herefter gik noget galt, da der den 22. juli kun sås syv voksne fugle og to unger – én på hver sin rede. Resten var forsvundet. De to unger var de eneste der overlevede, og de var flyvefærdige omkring den 1. august og den 4. august.

Tab af unger

Som nævnt var der et stort tab af unger i løbet af sæsonen. Først ved Hasberg Sø som tørrede hurtigt ud og gav adgang for landrovdyr som især ræv og eventuelt odder, mink og mårhund.

Ved Magisterkogen Øst, hvor der ellers – som i de foregående år – var den højeste ynglesucces, gik også en del unger tabt. Ved Magisterkogen Vest, hvor der ikke var truende udtørring og alle reder lå på ret dybt vand, gik alle unger på nær to til. Der kendes intet til årsagerne, som kan være både rovdyr og fødemangel, mens den varme sommer ikke bød på koldt og vådt vejr.

Det var ikke umuligt, at den generelle udtørring af hele marsken kan have betydet nedgang i fødemængden.

Træk sydpå Iagttagelser fra hele marskområdet, inklusiv Rickelsbüller Koog, hvor fuglene ofte samles efter ynglesæsonen, viste, at voksne fugle fra den lokale bestand uden ynglesucces forlod området fra medio juli, mens par med unger fulgte efter, da ungerne havde været flyvedyg-

Sortternen er i dag én af Danmarks mest sjældne ynglefugle (Foto: Biopix/JOM).

tige i en uges tid. Den 22. juli blev hele området fra Bremsbøl Sø i øst til Rickelsbüller Koog i vest gennemgået, og der blev kun set 17 voksne fugle og få ikke-flyvedygtige unger. Det vurderedes på den baggrund, at resten af bestanden havde forladt området.

Den 3. august sås i hele yngleområdet kun fire voksne sortterner, men op mod 24 fugle ved Rickelsbüller Koog.

Hele august og et stykke ind i september sås større grupper på sidstnævnte lokalitet med max på hele 63 fugle den 24. august. Det drejede sig med stor sandsynlighed om gennemtrækkende sortterner fra andre bestande mod nord og øst.

Faglig rapport »Sortternen i Nationalpark Vadehavet«

27

7. Samlet konklusion for undersøgelserne i 2015–18 7.1 Yngleforekomst nord og syd for grænsen Der foreligger systematiske optællinger af ynglende sortterner i Tøndermarsken fra 1970’erne og frem. Indtil begyndelsen af 2000–årene ynglede arten især i småvandhuller og kanaler i Gl. Frederikskog, men siden 2005 har den kun ynglet i Magisterkogen og Hasberg Sø (Tofft 2017).

På tysk side er der kun lavet optællinger med års mellemrum, og der har sandsynligvis kun været redebygning og yngleaktivitet i den tyske del af Hasberg Sø i få år med særlig høj vandstand.

Men det vides ikke med sikkerhed, da området som nævnt kun optælles uregelmæssigt på tysk side. Ynglende sortterner optælles én gang årligt nord for grænsen i regi af de samlede vadehavstællinger koordineret af Aarhus Universitet. Denne optælling udføres efter en fast metodik: Det højeste antal sete fugle under et besøg ganges med 0,7 hvorved det totale antal ynglepar beregnes (Thorup & Bregnballe 2016).

Fra 2005 og 2007 foreligger der enten ikke optællinger i dette regi, eller måske er fuglene flyttet eller forsvundet før optællingen fandt sted. I 2005 blev der dog udført en ynglefugleoptælling på den tyske side af Hasberg, og der blev i denne forbindelse set en koloni på dansk side, som blev skønnet til 10–15 par. Det passer godt med en observation i DOFbasen på 20 fugle set den 24. maj, et tidspunkt hvor rugningen enten må være i gang eller nært forestående (DOFbasen 2016). Fra 2007 foreligger der heller ingen officielle fra den danske del.

Den samlede oversigt ses i tabel 1.

Heraf fremgår også, at der gennem årene har været en mere ustabil fore-

28

komst i Magisterkogen, hvilket sandsynligvis hænger sammen med ustabile redepladser i åkandebevoksninger og svingende vandstande. Men da der til og med 2014 kun er lavet én årlig optælling i dagene omkring den 1. juni, kan man ikke vide, om fugle, som fx måtte have opgivet i Hasberg, sidenhen er begyndt forfra i Magisterkogen, jf. erfaringer fra denne undersøgelse i 2015–18.

Tabellen viser en generel øgning af parantallet fra 2008 og frem, hvor der

Årstal

Hasberg Sø Tyskland

Hasberg Sø Danmark

de fleste år har været over 20 par. Men opmærksomheden henledes på, at et retvisende billede kræver optællinger på begge sider af grænsen, idet der reelt er tale om én bestand, og fuglene kan flytte frem og tilbage over grænsen. Der kan have været ynglefugle på den tyske side af grænsen i flere år, som blot ikke er registreret (Tabel 1).

Tallene frem til og med 2014 (2005 og 2007 undtaget) er baseret på den officielle optællingsmetode med sete fugle ganget med 0,7, mens de i 2015–18 er

Frederikskog

Magisterkog

I alt

2000

0

0

3

3

2001

0

12

0

12

2002

0

21

0

21

2003

4

18

0

22

2004

8

2

8

18

2005

10–15*

1

0

11–16

2006

17

0

0

17

2007

10–15*

0

0

10–15

2008

22

0

0

22

2009

12

0

0

12

2010

15

0

0

15

2011

18

0

9

27

2012

27

0

18

45

2013

28

0

8

36

2014

39

0

0

39

35**

15**

0

0***

50

2016

0

10**

0

18**

28

2017

20**

10**

0

5–10**

35–40

2018

0

15**

0

17–18**

32–33

2015

Tabel 1: Oversigt over sortternebestanden i Tøndermarsk-området mv. 2000–2018, angivet i antal ynglepar. Tal fra årene 2000–2014 er opgjort efter metoder beskrevet i teksten. Tal fra 2015–18 baserer sig på data fra denne undersøgelse. * Skønnede tal på basis af oplysninger fra tysk side (J. Kieckbusch) og DOFbasen / ** Redeoptælling / *** Fem par flyttede fra Hasberg efter prædation og ynglede sidenhen i Magisterkogen.)

Faglig rapport »Sortternen i Nationalpark Vadehavet«

baseret på redeoptællinger. Fremgangen til et højere antal ynglefugle efter 2008 kan hænge sammen med dels forbedrede fødemuligheder med udvidelsen af Hasberg Sø omkring 2005–06, etableringen af Ubjerg Nørresø omkring 2008 samt at ynglefugle er flyttet fra Rickelsbüller Koog.

Fig. 5: Udviklingen i bestanden af ynglende Sortterner i de danske yngleområder i Tøndermarsken.

50

Idet der først findes konkrete data for den tyske del af undersøgelsesområdet (Hasberg Sø – tyske del) fra 2015 og frem, viser diagrammet i Fig. 4 udviklingen i de registrerede antal af ynglepar af sortterner i de danske dele af undersøgelsesområdet. Heraf ses, at også disse tal fluktuerer, men også at der kan konstateres en overordnet stigning i antallet af ynglepar samt at yngleområderne i Magisterkogen har stigende betydning.

45 Magisterkog Frederikskog Hasberg Sø Danmark

40 35 30 25 20 15

Da de tyske dele af det samlede område spiller en stor rolle, bør sortternens konkrete forekomst og de forvaltningsmæssige overvejelser ses som et

10 5 0 2000

2003

2006

2009

2012

2015

2018

Ynglelokalitet for sortterne, Ringswarf, Magisterkog vest, 28. juni 2018 (Foto: Jesper Tofft).

Faglig rapport »Sortternen i Nationalpark Vadehavet«

29

To halvt flyvefærdige sortterneunger på yngleflåde i Ringswarf (Foto: John Frikke).

30

Faglig rapport »Sortternen i Nationalpark Vadehavet«

Faglig rapport ÂťSortternen i Nationalpark VadehavetÂŤ

31

Indsamling af redeflåder, Terkelshøl, Magisterkogen, 29. August 2018 (Foto: Rolf Pistor-Riebold).

hele på begge sider af grænsen, og en koordination af forvaltning og overvågning på tværs af grænsen vil være fornuftig. Selvom der kun i få år er gjort ynglefund syd for landegrænsen, spiller disse områder, og især den tyske del af Hasberg Sø, en stor rolle som fourageringssteder. Det gælder også den lille sø, Ostloch, ved Aventoft Skov med tilhørende kanal- og grøftesystemer, de tyske dele af Magisterkogen og Rudbøl Sø samt Rickelsbüller Koog.

7.2 Redeoptælling ved brug af drone For så vidt vides første gang nogensinde i både Danmark og Slesvig-Holsten blev der i projektet gjort forsøg med redeoptælling fra drone i 2015. Dette metodiske delprojekt er beskrevet tidligere i denne beretning, og der er gode tegn på, at metoden er endog meget anvendelig i forbindelse med overvågningen af sortternen.

Især i yngleområder med megen vegetation, hvor det ikke er muligt at se rederne fra landjorden i de tilstødende områder (se bl.a. afsnit 3.5).

Hovedindtrykket sammenholdt med undersøgelserne fra Nordfriesland, tyder dog på en mere generel ynglestart de fleste år i dagene 15.-25. maj. Undersøgelsen viste endvidere, at unger fra sene omlægger-kuld kan være på vingerne så sent som den 10. august. Med omkring seks uger fra påbegyndt rugning til ungen kan flyve, er de seneste kuld i undersøgelsen lagt sidst i juni, hvilket viser noget om artens fleksibilitet.

Den indsamlede viden om fuglenes fænologi over de fire år gav stort set det samme billede: De første fugle ses fra de sidste aprildage, og omkring den 10. maj er de fleste ankommet, og i løbet af de efterfølgende 10 dage kommer resten. I 2018 ankom flertallet af fugle dog en uges tid senere.

Ynglesuccessen i årene 2015–18 må nok betegnes som ”ret god til god”.

Det dækker over en ungeproduktion blandt alle par på ca. 0,5 unge pr. etableret par i 2015, ca. 1,0 unge pr. par i 2016, 0,7 unge pr. par i 2017 og 0,6 unge pr. par i 2018. Samlet for 2015– 18 giver det 0,65 unge/par. Da der ikke tidligere er lavet opgørelser over ungeproduktionen i Tøndermarsken, er der ikke noget at sammenligne med. Men disse tal er dog generelt meget højere end de senere års ungeproduktion i Vejlerne i Nordjylland (Nielsen 2016).

De første par påbegyndte rugning omkring den 10. maj (2016), mens den seneste ynglestart sås i 2018 med påbegyndt rugning omkring den 18.-20. maj. Tilsvarende sås de første ungfugle flyvende allerede den 26. maj i 2016 og de seneste den 7. juli i 2018. Fuglene kan altså gå meget hurtigt i gang efter ankomsten fra vinterkvarteret, og de første fugle lægger æg i løbet af bare 8–10 dage.

På Eiderstedthalvøen i Nordfriesland, hvor der gennem en årrække har været gennemført overvågning og anden forvaltning, herunder brug af redeflåder, var ungeproduktionen i 2014 på 11 flyvefærdige unger ud af 19 par (0,6 unge pr. par), og i 2015 10 unger ud af 19 par (0,5 unge pr. par), dvs. stort set samme resultat begge år. Undersøgelser fra Tyskland og Holland har vist, at en produktion på ca. 0,6 unge og derover

7.3 Fænologi og ynglesucces

32

Faglig rapport »Sortternen i Nationalpark Vadehavet«

pr. par pr. år kan sikre, at bestanden holder sig stabil eller give en fremgang (Hofeditz & Langhans 2015; Tinbergen & Heemskerk 2016).

7.4 Brug af kunstige redeflåder Projektet tog ud over droneflyvningen endnu en ny metode i brug, nemlig udlægning af kunstige, flydende redeflåder. Metoden er dog kun ny i Danmark, og har været benyttet gennem en del år i bl.a. Tyskland og Holland. I disse lande har brugen af flåder medført højere ynglesucces hos sortternerne end når de yngler i naturlige habitater, hvor der ofte mangler tilstrækkeligt med flydende plantemateriale, som kan tjene som redeunderlag. Man mener fra tysk og hollandsk side, at vandplanten krebseklo, som ternerne mange steder tidligere har benyttet som redeunderlag, er gået meget tilbage – eller forsvundet – på grund af dårlig vandkvalitet (Knief et al. 2005; Van der Winden 2005).

Alternativer til denne art var i denne undersøgelse brug af små tuer, mudderflader og ”klaser” af svømmende rødder af åkander.

Med stor hjælp fra frivillig Knud Fredsøe fra Dansk Ornitologisk Forening fremstillede vi selv flåderne efter tysk model i de to første år, det vil sige i 2015 og 2016. Erfaringerne viste i alle år, at der var en rigtig god klækningssucces, som dog ikke kunne måles konkret i tal. Og tilsvarende er der ingen tvivl om, at den

Redeflåderne fremstilles på et værksted i Tønder (Foto: Jesper Tofft).

dog først kørt ind, vil man med det rette udstyr kunne foretage udlægning hhv. indhentning på 2–3 timer pr. sted eksklusiv transport. Med to gange årligt, vil det kræve tre mand i syv timer pr. gang = 2 x 3 x 7 = 42 mandetimer om året at udlægge og indtage omkring 50 redeflåder.

7.5 Prædation I forhold til prædation henvises primært til de ovenfor angivne beskrivelser i beretningerne for 2015–18. samlede ynglesucces også var ret god på flåderne. Det illustreres dels af, at de få reder i Magisterkogen på åkander i 2015 ikke klarede en stærkt stigende vandstand i starten af sæsonen, hvor åkander endnu var ”korte” og svage, og dels af, at flåderne i Hasberg Sø ikke i samme grad som reder i naturlige habitater blev udsat for prædation. Det vil sige, at i og med at flåderne kan følge en svingende vandstand op og ned, og at de er udlagt på mindst 70 cm’s vanddybde, hvor landrovdyr som ræv ikke kan komme frem, viser flåderne sig at være en forholdsvis mere sikker redeplads.

På grund af de svingende vandstande samt blæst og isskruninger bør flåderne tages ind om vinteren, da de ellers bliver flyttet af vind og vejr, og ender som ikke-nedbrydeligt affald i naturen.

Logistikken giver udfordringer, da de i både Hasberg Sø og i Magisterkogen er vanskelige at komme ud til.

Udlægning af flåderne om foråret, og indhentning om efteråret, kan ske med gummibåd, som kan bæres over korte afstande. Men det er ret hårdt arbejde, og kræver mandskab og tid. Er rutinen

Meget tyder på, at der er en meget begrænset prædation i rugetiden, såfremt landrovdyr ikke har adgang til redeområderne. Særligt på flåderne er der en høj klækningsprocent. Prædation fra rovfugle, krager og måger er tilsyneladende meget begrænset, men som det fremgår ovenfor, så forsvinder et antal unger inden flyvefærdig alder. Det vides ikke om det skyldes koldt vejr, fødemangel, prædation eller en kombination.

Ræv anses som en væsentlig prædator de steder, hvor den har adgang gennem lavt vand. Det vides ikke om odder og mink kan spille en rolle.

Det har imidlertid vist sig, at holdbarheden af den model, hvor der er brugt påklæbede tagrør på overfladen ikke er tilfredsstillende og at de for hurtigt går til. Det ser ud til at tagrørene ”ætses” væk af ande-ekskrementer efter yngletiden, eller at de generelt set hurtigt rådner væk. Der blev derfor fra 2017 lavet en ny type redeflåde, som har vist sig mere holdbar. Der er her påklæbet en måtte af kunstgræs med omkring en cm høje ”strå” som overflade, og det ventes, at denne type kan genbruges i op til 4–5 år.

Mårhunden må formodes at være en potentiel trussel mod sortternes afkom (Foto: BIOPIX / NPV).

Faglig rapport »Sortternen i Nationalpark Vadehavet«

33

34

Faglig rapport ÂťSortternen i Nationalpark VadehavetÂŤ

Der udlægges redeflåder fra gummibåd i Bremsbøl Sø i 2017 (Foto: Jesper Tofft).

Sortternernes muligheder for at holde prædatorer (især flyvende) væk fra æg og unger afhænger utvivlsomt meget af, hvor stort antallet af fugle er i kolonierne. Jo flere fugle, jo flere kan deltage i at opdage og fordrive prædatorerne.

Generelt set vurderes det, at sortternen, trods dens ringe størrelse, er ret så aggressiv og effektiv i forhold til at fordrive selv store rovfugle som rørhøg. Men reelt vides der ikke meget konkret om art og omfang af prædationen.

7.6 Vejrforhold Erfaringer fra undersøgelsen antyder, at der især er tre måder, hvorpå vejret kan spille negativt ind på sortternernes ynglevirksomhed.

Oversvømmelse af reder ved pludseligt højvande: Blev set i Magisterkogen to gange i 2015, men ikke siden, hvor vejret var roligere og vandstanden generelt lav. Omkring den 1. juni 2015 blev natur-reder med æg i oversvømmet. I slutningen af juli samme år var ni unger fra omlagte kuld også udsat for forhøjet vandstand, men da var åkanderne blevet større/længere, og ungerne var så store, at de kunne svømme rundt mellem disse, ligesom de også stod på redeflåderne.

Faldende vandstand/udtørring: Som nævnt ovenfor gav faldende vandstande i flere somre adgang for landrovdyr i de dele af yngleområderne, hvor vandstanden var lavest. Til gengæld så det bedre ud hos de par, der ynglede på redeflåder, som var placeret på lidt dybere vand. I 2018 tørrede Hasberg Sø helt ud med meget lav ynglesucces til følge. Par med små unger opgav pludseligt i juli 2018, den varmeste sommer i mands minde, og det vides ikke, om den omfattende udtørring af hele marsken også kan have betydet fødemangel.

Koldt og blæsende vejr: Der er ikke meget viden om i hvilket omfang koldt, regnfuldt og blæsende vejr kan spille negativt ind på de voksne fugles evne til at fange føde til ungerne. Her et par

eksempler på iagttagelser ved voldsomt vejr: Efter et kulingagtigt blæsevejr den 8.-9. juli 2015 var 4–5 redeflåder med rugende fugle på omlagte kuld i Hasberg Sø tomme, og det vurderedes, at rederne og æggene var blæst væk. Ved en meget kold og blæsende morgen i slutningen af juli 2015 blev der, uagtet det hårde vejr, fodret unger ca. hvert andet minut. I anden halvdel af juni 2016 satte et meget regnfuldt vejr ind over adskillige dage, og herefter var en del unger forsvundet, mest i form af at en række kuld med tre unger var blevet reduceret til to. Måske på grund af problemer med at skaffe føde nok.

De angivne vejrmæssige forhold har med sikkerhed indflydelse på sortternernes ynglesucces, og i visse tilfælde kan kombinationen af disse faktorer utvivlsomt forstærke denne tendens.

7.7 Fuglenes brug af området Som det er fremgået i denne rapport med intensive undersøgelser i 2015–16 samt lidt mere ekstensive undersøgelser i 2017–18 suppleret med mange oplysninger fra DOFbasen, spiller hele netværket af vådområder i det samlede marskområde i og syd for Tøndermarsken en vigtig rolle for den lokale bestand af sortterne fra ankomst til yngletid og i perioden efter yngletiden. Dertil kommer betydningen som rasteplads for gennemtrækkende fugle fra nordlige og østlige ynglepladser.

Dette emne er for så vidt beskrevet tidligere i denne rapport, særligt for 2015, hvor der flere gange blev foretaget registreringer af fourageringsflyvninger mellem delområder i yngletiden. Men det ses som en meget væsentlig konklusion af denne undersøgelse, at man ikke kan nøjes med at betragte koloniområderne isoleret, og at de bør ses i sammenhæng med det samlede marskområde og dets delområder, som hver for sig opfylder en funktion i forhold til sortternens trivsel i området.

Faglig rapport »Sortternen i Nationalpark Vadehavet«

35

8. Anbefalinger På baggrund af nærværende studie følger her nogle anbefalinger til en fremtidig overvågning og forvaltning af sortternen i det samlede dansk-tyske udbredelsesområde ved den dansk-tyske landegrænse.

8.1 Overvågning På grund af sortternens sjældenhed og status som truet i både Danmark og Slesvig-Holsten bør overvågningen af den fælles dansk-tyske bestand fortsætte i de kommende år, så man kan følge bestandens udvikling og trivsel. Trivsel måles først og fremmest i form af ynglesucces. Det bør ske i et koordineret samarbejde mellem de relevante aktører på begge sider af grænsen.

Hvis der kan skaffes ressourcer, bør man søge at gentage droneoptællingerne af reder to gange årligt i de svært tilgængelige områder, som især i Hasberg Sø.

Hvis det er muligt at skaffe ressourcer, bør overvågningen fortsætte, så der bliver et bredere grundlag at vurdere artens trivsel på i området end blot ét årligt besøg på dansk side, og kun med adskillige års mellemrum på tysk side, som det var situationen før denne undersøgelse blev påbegyndt i 2015.

Det anbefales, at der laves årlige optællinger på begge sider af grænsen, og gerne af samme person, som kan følge udviklingen og så at sige ”koordinere sig selv”, dvs. at tingene sker kontinuerligt, og at optællingerne gennemføres i hele området på samme dag. Herved minimeres risiko for dobbeltregistreringer af fugle og mistolkninger af data.

Som minimum foreslås tre årlige tællinger, der kunne ligge ca. 1. juni (rugetid), ca. 20. juni (tidlig ungetid) og ca. 10. juli (sen ungetid). Ved den sidste tælling vil man i et vist omfang kunne få registreret de fugle, som af forskellige

36

Faglig rapport »Sortternen i Nationalpark Vadehavet«

årsager måtte have lagt om. Er der flere ressourcer kunne man også registrere ynglesucces, men det kræver flere observationsdage i området for at få et så godt mål for denne som muligt.

Hvis ressourcerne tillader det, bør man lave redeoptælling med drone ved tællingen omkring den 1. juni. På dette tidspunkt formodes stort set alle par at ruge, hvis ikke der umiddelbart forinden har været prædatorer i kolonierne. Det vil især være gavnligt i områder, som ikke kan observeres ordentligt på grund af høj vegetation og flade vinkler til observationssteder som ved Hasberg Sø.

I Magisterkogen er der fra diget bedre muligheder for at se alle rederne med teleskop.

8.2 Brug af redeflåder og anden form for redeunderlag Vurderet ud fra udenlandske erfaringer samt fra denne undersøgelse anbefales det, at der fortsat udlægges redeflåder med henblik på at fremme ynglesuccesen hos sortternerne. Men opmærksomheden henledes på, at opgaven kræver ekstra tid, mandskab og udstyr – og dermed den nødvendige økonomi.

Endvidere kunne man i begrænsede områder lave forsøg med genindførelse af flydeplanten krebseklo, som tidligere har fungeret som redeunderlag for sortternen. Denne plante her i både Danmark og i Centraleuropa i tilsyneladende vid udstrækning været brugt som redeunderlag af ternerne. Imidlertid er den forsvundet mange steder, og fra Holland og Tyskland angives regulering af floddale samt forurening som grunde hertil, da planten kræver helt rent vand. Det kunne evt. komme på tale, at udsætte planten i små begrænsede vandflader, så den ikke kan sprede sig ukontrollabelt, da den i mange tilfælde efter nogle år dækker vandfladen fuldstændigt som et tæppe. Arten formerer

sig i Danmark kun vegetativt, så den spredes næppe som frø med vandfugle.

8.3 Regulering af vandstanden i Hasberg Sø Det bør undersøges, om det er muligt at regulere vandstanden i de tyske dele af Hasberg Sø, så der opretholdes en høj vandstand i længere tid henover sommeren ligesom i de danske dele af dette vigtige vådområde. Det vil fremme sortternens fourageringsmuligheder, samtidig med at der skabes forbedrede ynglemuligheder for svømmefugle som fx skeand og atlingand. Men en højere vandstand skaber ikke nødvendigvis bedre muligheder for sortternernes redeanbringelse.

I tørre perioder bør man også være opmærksom på at indpumpe vand i den danske del af Hasberg Sø, så risiko for udtørring formindskes.

8.4 Nye yngle- og fourageringsområder Sortternen må betragtes som en art, som er meget tro overfor bestemte levesteder. Selvom der i de sidste 20–30 år er etableret mange nye vådområder i Danmark, forbliver sortternen i de samme områder som tidligere, og der skal formentligt et meget stort bestands-

overskud til, før arten etablerer sig i nye yngleområder. Derfor synes det at give mest mening at hjælpe arten, hvor den i forvejen findes. For at udbygge sortternens yngle- og fourageringsmuligheder i Tønder/Aventoft-området kunne man søge at etablere nye lokaliteter, som kunne supplere de eksisterende, og dermed styrke det samlede områdes kapacitet for arten.

Generelt vil alle former for nye vådområder eller forbedringer af eksisterende vådområder i yngleområderne potentielt kunne gavne arten. Nyanlæg kan ske ved gravning af vandhuller og/eller hævning af vandstande.

På en mark syd for Hasberg Sø, som er erhvervet af Stiftung Naturschutz, blev der anlagt flere vandhuller, som vil vokse til over de kommende år og som vil kunne fungere som føde- og ynglepladser for sortternerne. Der er endvidere planer om et nyt vandreservoir syd for Bremsbøl, dvs. på den tyske side af grænsen, til opsamling af regnvand fra indlandet, som også kunne blive et fint fourageringsområde for fuglene.

Der er udarbejdet et konkret projekt til genskabelse af den udtørrede Ubjerg Søndersø (ca. 20 ha udtørret i begyndelsen af 1900–tallet), men det har hidtil ikke kunnet realiseres.

De voksne sortterner begynder at fælde fra sommerdragt til vinterdragt allerede inden yngletiden er ovre (Foto: Bjørn Frikke).

Det har vist sig, at sortternen gerne udnytter små vandhuller og småsøer i nærheden af ynglestederne til fouragering. Fx bruges den lille sø, tæt på Sønderåen i vestenden af Ubjerg Kog, dagligt til ternernes fødesøgning. Det vil derfor være en god idé, at anlægge flere sådanne småøser og vandhuller i græsningsfenner – så de holdes åbne og ikke gror til med tagrør og dunhammer – på begge sider af grænsen. Til eksempel på arealer i offentligt eje.

8.5 Koordinering mellem dansk og tysk side Det hidtidige arbejde har tydeligt dokmenteret, at der både i forhold til overvågningen og forvaltningen af bestanden af sortterner i grænseregionen bør ske en løbende koordinering og et tæt samarbejde på tværs af grænsen.

Derfor tog Nationalpark Vadehavet i 2018 initiativ til at arrangere regelmæssige (i fremtiden mindst årlige) dialogog koordineringsmøder for samtlige interessenter omkring sortternen i grænseregionen.

Faglig rapport »Sortternen i Nationalpark Vadehavet«

37

9. Kilder, frivillige og litteratur Tak for samarbejde: Der rettes en stor tak til Naturstyrelsen Vadehavet, Landesamt für Landwirtschaft, Umwelt und ländliche Räume Schleswig-Holstein (LLUR), Stiftung Naturschutz, Tønder Kommunes Naturforvaltning, Fugleværnsfonden og Dansk Ornitologisk Forening for godt samarbejde om projektet.

Desuden takkes 15. Juni Fonden for en flot donation, som gjorde første del af projektet muligt.

Oplysninger om sortternen og hjælp fra frivillige:

i.A. des Landesamtes für Landwirtschaft, Umwelt und ländliche Räume des Landes Schleswig-Holstein, Flintbek.

Hötker, H. & J. van der Winden 2005: Bestand, Verbreitung und Schutz der Trauerseeschwalbe Chlidonias niger in Deutschland 1990–2003 mit Vergleichen zu den Niederlanden. – Vogelwelt 126: 179–186.

Kjeldsen, J.P. & H.H. Nielsen 2012: Sortterner i Vejlerne. En undersøgelse af artens levevilkår i Vejlerne, 2012. – Rapport fra ornit.dk til Aage V. Jensens Naturfond.

Der rettes en stor tak til følgende personer, som har hjulpet med bygning af redeflåder, observationer og udlægning/ hjemtagning af redeflåder: Rolf Pistor-Riebold, Oke Lorenzen, Knud Fredsøe, Bjørn Frikke, Poul Junk, Peter Kjer Hansen, Martin Iversen og Thorkild Juhl.

Knief, W., O. Ekelöf, C. Ivens & W. Andresen-Petersen 2005: Bestand, Verbreitung und Schutz der Trauerseeschwalbe Chlidonias niger in Schleswig-Holstein. – Vogelwelt 126: 195–202.

Relevant og anvendt litteratur:

Körner, F. & U. Marxheimer 2005: Die Trauerseeschwalbe Chlidonias niger am Dümmer. Ergebnisse des Artenshilfsprogramm von 1992–2003. – Vogelwelt 126: 227–234.

Bauer, H.-G., E. Bezzel & W. Fiedler 2005: Das Kompendium der Vögel Mitteleuropas. – Aula-Verlag, Wiebelsheim.

Bregnballe, T. & T. E. Holm (red.) 2019: Overvågning af ynglefugle ved brug af droner. - Videnskabelig rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 311, Århus Universitet.

Clausen, P., J.P. Hounisen, T. Asferg, O. Thorup, H.H. Nielsen & M.S. Vissing 2016: Ynglefugle i Tøndermarsken og Margrethe Kog 1975–2015. – Videnskabelig rapport fra DCE nr. 160.

Nielsen, H.H. 2016: Ynglefugle i Vejlerne 2015. – Fugleåret 2015: 232–234.

Ottosson, U., R. Ottwall, J. Elmberg, M. Green, R. Gustafson et al. 2012: Fåglarna i Sverige – antal och förekomst. – Sveriges Ornitologiska Förening.

Petersen, E. 1951: Sortternens (Chlidonias niger) udbredelse i Danmark. – Dansk Orn. Foren. Tidsskr. 45: 18–28.

DOFbasen 2016: www.dofbasen.dk Dybbro, T. 1976: De danske ynglefugles udbredelse. – Dansk Ornithologisk Forening.

Flensted, K. 2014: Sortterne Chlidonias niger. Side 82–84 i T. Nyegaard, H. Meltofte, J. Tofft & M. Grell (red.): Truede og sjældne ynglefugle i Danmark 1998–2012. – Dansk Orn. Foren. Tidsskr. 108: 1–144.

Gram, I., H. Meltofte & L.M. Rasmussen 1990: Fuglene i Tøndermarsken 1978–1988. – Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen.

Thorup, O. & T. Bregnballe 2016: Optælling af ynglefugle i Vadehavet 2016. – Institut for Bioscience, Århus Universitet.

Tinbergen, J.M. & L.M. Heemskerk 2016: Local Black Tern Chlidonias niger population trends in relation to nest platform provisioning. – Ardea 104: 239–251.

Tofft, J. 2017a: Sortternen – en ferskvandsfugl i nationalparken. – Nationalparkmagasin 2017, s. 6–11. Nationalpark Vadehavet, Rømø.

Tofft, J. 2017b: Ynglende sortterner i Tøndermarsken 2000– 2016. – Dansk Orn. Foren. Tidsskr. 111, s. 130–137.

Grell, M.B. 1998: Fuglenes Danmark. – Gads Forlag.

Grøn, P. 2014: Handlingsplan for sortterne i Sønder Ådal 2014. – Orbicon A/S, Viby J. Hofeditz, F. & S. Langhans 2015: Erfassung der Trauerseeschwalbe auf Eiderstedt und ihres Bruterfolges. – Gutachten

38

Faglig rapport »Sortternen i Nationalpark Vadehavet«

Van der Winden, J. 2005: Schutz von Trauerseeschwalben Chlidonias niger in den Niederlanden – eine Übersicht. – Vogelwelt 126: 187–194.

Faglig rapport ÂťSortternen i Nationalpark VadehavetÂŤ

39

Nationalpark Vadehavet, Havnebyvej 30, DK–6792 Rømø, tlf. +45 72 54 36 34 www.nationalparkvadehavet.dk, vadehavet@danmarksnationalparker.dk

Faglig rapport »Sortterne i Nationalpark Vadehavet«

40