Code of conduct

CODE OF CONDUCT Hensigtsmæssig adfærd i Nationalpark Vadehavet

Faglig rapport #2 2019

Ditte Hviid

2

Faglig rapport »Code of Conduct«

INDHOLDSFORTEGNELSE 4 Indledning 7 Baggrund Forstyrrelser Konflikhåndtering 15 Code of conduct eksempler 30 Udvikling - brugere og formidlere 31 Metode 32 Formidlere Denmark Trilaterale formidlere 36 Friluftsbrugere Konflikthåndtering Kommunikationstiltag 40 Konklusioner og det videre forløb

Faglig rapport »Code of Conduct«

3

INDLEDNING Nationalpark Vadehavet er Danmarks største og internationale nationalpark. National­ parken rummer 1459 km2, hvor den marine del udgør godt 1100 km2. Med både marine- og landarealer i og omkring nationalparken er det et oplagt område at foretage en lang række rekreative aktiviteter i. Samtidig er det et af de mest populære turistmål i Danmark – med over syv millioner overnatninger om året, hvor 63 procent af gæsterne er fra udlandet (Kilde: VisitDenmark 2018).

Nationalparkens arealer udgør også det mest beskyttede naturområde i hele Dan­ mark med udpegninger som Ramsarområde, fugle­beskyttelsesområde, habitatområde (også kendt som Natura2000), og natur- og vildtreservat (Nationalpark Vadehavet, 2017).

Derudover blev Vadehavet også udpeget som verdensarv af UNESCO i 2014, dette medfør­ te ikke yderligere lovgivning eller nye regler omkring færdsel.

Da antallet af gæster og friluftsbrugere i området er stigende, er det vigtigere end nogensinde at sikre at områdets sociale miljø, det vil sige brugerne og deres adfærd, ikke påvirker naturen og den lokale infrastruktur negativt, således at den bæredygtige balance opretholdes (VisitDenmark; Arni og Khairil, 2013). Derfor arbejder Nationalpark Vadehavet i fællesskab med Friluftsrådet, de fire vade­ havskommuner, Vadehavets FormidlerForum og de øvrige danske national­parker på at udvikle code of conduct– eller et adfærdskodeks – for rekreativ brug af Danmarks Nationalparkers natur. Der er behov for en fælles tilgang til at opfordre til omtanke når man færdes sig i og bruger naturen.

Arbejdet med code of conduct skal ses som et af en række tiltag, der skal tages i brug for at forbedre gæstestyring og kapacitetsopbyg­ ning for besøgende og lokale friluftsbrugere i naturområder. Codes of conduct er nogle af de mest effektive redskaber, der kan anvendes, dog kun hvis disse er udviklet under hensyn­ tagen til og involvering af lokale interessenter, herunder bl.a. friluftsbrugere, formidlere og guider (Leung et al, 2018). Desuden skal codes of conduct tage afsæt i viden og forståelse om landskabet og dyrelivet. Da viden om dyread­

4

Faglig rapport »Code of Conduct«

færd og landskab bliver opdateret løbende, er det vigtigt, at de codes of conduct, der bliver udviklet, er justerbare og fleksible, så de kan favne ny viden, erfaringer og forståelse.

Det er derfor vigtigt at opbygge relationer til lokale brugergrupper inden for de forskellige udendørsaktiviteter, og samtidig involvere lokale beboere, grønne organisationer, erhvervspartnere, formidlere og guider, endda også lokale skoler. Nationalpark Vadehavet har til det formål gennemført en række indledende workshops med brugere og erhverv inden for et udvalg af aktiviteter, der udøves i vadehavsom­ rådet i dag. Disse workshops har bl.a. medført starten på en kortlægning af aktiviteterne i vadehavsområdet, som skal give et indblik i hvor i området brugerne befinder sig mens de udøver deres aktivitet. Samtidigt giver det også en ide om hvor potentielle konflikter kan opstå på grund af at flere aktiviteter afholdes på samme sted og tid. Arbejdet med grupperne skal videreudvikles, og det er ønsket at etablere et netværk af friluftslivspartnere, der løbende kan involveres i håndteringen af formidlingen og opretholdelsen af adfærdsreglerne.

Projektet sætter menneskets adfærd i naturen i fokus og undersøger den eksisterende viden, samt udpeger hvor der mangler viden om effekten af menneskers adfærd på naturen og dyrelivet. Emnet er stort og omfattende, og der er fortsat mangler i forskningen, dog er der fremskridt i dette på global plan, hvor det har været muligt at at se på forslag, viden og udviklingspotentialer.

Det videre forløb af projektet skal fokusere på fortsat samarbejde med arbejdsgrupper bestående af lokale interessenter, samt identifi­ ceringen af de mest effektive formidlings-, un­ dervisnings- og kommunikationstiltag. Her er det vigtigt at tage højde for den udvikling, der er sket mht. taklingen af kognitiv dissonans, det vil sige konflikten mellem en besøgendes brug af naturen, og dennes forståelse af at det kan beskadige den, og forståelse for, hvordan man påvirker viljen til at ændre adfærd på en positiv måde, gennem fx nudging.

Parallelt med code of conductprojektet, der udvikles i fællesskab med Friluftsrådet, har

Nationalpark Vadehavet medvirket i et projekt i partnerskab med Thingvellir Nationalpark i Island og Jotunheimen Nationlpark i Norge, med støtte fra Nordisk Ministerråds »Terrestrial Ecosystems Group« (TEG), med det formål at undersøge og dele viden omkring bedre gæ­ stestyring i nordiske national­parker. Projektet med de andre nordiske nationalparker giver mulighed for at overveje yderligere tiltag, i supplement til codes of conduct, der har til formål at sikre en bedre adfærd i naturen af fra alle gæsters side.

Den danske del af Vadehavet har siden 1978 været en del af et samarbejde mellem Holland, Danmark og Tyskland om at beskytte Vade­ havet. Samarbejdet kulminerede i 1997 i en fælles trilateral plan med hensyn til forvaltnin­ gen af Vadehavet som et sammenhængende økosystem (CWSS, 2011), vedtaget af miljømi­ nistrene fra alle tre vadehavslande. Den fælles forvaltningsplan samt det lange samarbejde mellem de tre lande, understøttede også ansøg­ ningen om Vade­havets optagelse på UNESCOs verdensarvsliste mellem 2009 og 2014.

Kort tid efter arbejdet med den fælles plan for Vadehavet, begyndte også arbejdet med den Internationale Vadehavsskole (IWSS), der har til formål at formidle viden og læring omkring Vadehavets natur og kultur til børn i alle tre lande. Vadehavets FormidlerForum har med­ virket i samarbejdet med IWSS siden starten, og deltager fortsat i samarbejdet omkring både undervisning og formidling. I 2018 vedtog de tre ministre fra Danmark, Holland og Tyskland den nye trilaterale strategi for undervisning og formidling: »Wadden Sea Strategy on Educa­ tion for Sustainable Development and World Heritage Interpretation« (IWSS 2018).

Ligesom samarbejdet med lokale udøvere bliver altafgørende for at opnå en mere hensigtsmæssig adfærd i vadehavsområdet, er samarbejdet med Nationalpark Vadehavets lokale, trilaterale og nordiske partnere lige så vigtigt. Men uden støtte og udviklingsmid­ ler fra Friluftsrådet, og yderligere midler fra Esbjerg, Fanø, Tønder og Varde kommuner ville projektet ikke havde været muligt.

OVERNATNINGER I NATIONALPARK VADEHAVET 800.000

250.000 UDLAND

700.000

200.000 600.000 500.000

150.000 2018

DANMARK

400.000

100.000

0

UDLAND 822.760

100.000

2018

DANMARK 383.556

2017

UDLAND 771.885

200.000

50.000

DANMARK 383.646

300.000 2017

0 Januar

FEBRUAR

MARTS

APRIL

MAJ

JUNI

JULI

AUGUST

2017

Overnatninger I Tønder Kommune Udviklingen i antal overnatninger i Tønder Kommune fra januar til august i 2017 og 2018.

2018

overnatninger i tønder kommune Samlede antal overnatninger i Tønder Kommune fordelt på danskere og udlændinge i 2017 og 2018.

Samlede antal overnatninger i alt

2017 1.155.531 2018 1.206.316

7.000.000

6.000.000

DANMARK 28,9 %

5.000.000

UDLAND 71,1 %

4.000.000

2017

3.000.000

2.000.000 DANMARK 28,8 %

1.000.000

Varde

TØNDER

Fanø

ESBJERG

overnatninger i vadehavskommunerne Fordelingen af antal overnatninger i de fire vadehavs­kommuner i 2017 og 2018.

2018

2017

2018

2017

2018

2017

2018

2017

2018

2017

0

UDLAND 71,2%

TOTAL

2018

Danske og udenlandske gæster i Nationalparken Fordelingen mellem danske og udenlandske overnatninger i 2017 og 2018 i Nationalpark Vadehavet.

Faglig rapport »Code of Conduct«

5

Jørgen Bram

6

Faglig rapport »Code of Conduct«

BAGGRUND Vadehavet har været præget af menneskelige aktiviteter i flere hundrede år, hvor disse med tiden primært er blevet til fritids- og friluftsre­ laterede (COWI 2015). Antallet af besøgende i området er stigende, muligvis på grund af udpegningen til Verdensarv i 2014. Ofte bety­ der udpegninger at der ankommer nye typer af gæster, der er interesserede i verdensarv generelt og sjældent har specialiseret viden (Pedersen, 2002). På trods af at både turismen og friluftsaktiviteter i det danske søterritorie er stigende, er de »ikke blandt de sektorer, der skal planlægges for« i den nye planlægning for »søterritoriet for at implementere EU-direktivet om maritim fysisk planlægning« (Friluftsrådet, 2016). Dette betyder, at hensynet til naturen og faunaen må håndteres på anden hvis – fx igennem codes of conduct.

Vadehavets enestående natur med store åbne vidder gør det muligt at færdes og udøve aktiviteter »uden dækning, og dermed er der stor risiko for forstyrrelseseffekter over lange afstande« (COWI 2015: 8) for både dyr, fugle og mennesker. Samtidig er Vadehavet et af de vigtigste fugleområder i Danmark, og udgør et af de største raste-, overvintrings- og yngle­ områder for trækfugle på den øst­atlantiske trækrute. Dette medfører også at der hvert år udføres flere tusinde guidede gruppeture for fugle- og naturinteresserede, skoleklasser og individer i store dele af vadehavsområdet.

Mange af turene afholdes af professionelle naturvejledere og lokale guidefirmaer.

Faglig rapport »Code of Conduct«

7

FORSTYRRELSER Forstyrrelsen af dyrelivet er en af de væsent­ ligste problemstillinger i forbindelse med udviklingen af en code of conduct, i samspil med effekten på landskabet. Dertil er det vigtigt ikke blot at overveje forstyrrelsen i det øjeblik den sker, men også langtidseffekten på adfærden hos dyr og fugle, og de deraffølgen­ de effekter på landskabet, den kan have. Det samme gælder samspillet mellem ændringer i landskabet på grund af menneskelig aktivitet og dens effekt på dyrelivet.

Shackley (2000) kategoriserer forstyrrelser af fugle og dyr på følgende skala: • Mennesket bliver ignoreret • Dyr og fugle flytter sig hurtigt, men kommer hurtigt tilbage til udgangspunktet og fort­ sætter den samme aktivitet/adfærd • Dyr og fugle flytter sig hurtigt, fortsætter den samme aktivitet et nyt sted, men bevæ­ ger sig langsomt tilbage til udgangspunktet • Dyr og fugle bliver væk fra det oprindelige område, men fortsætter den samme aktivi­ tet/adfærd • Dyr og fugle flytter sig fra det oprindelige område, prøver at fortsætte den samme ak­ tivitet men må ændre adfærd for at tilpasse sig det nye område, der er mindre optimalt • Dyr og fugle flytter sig til nye områder, hvor der medfølger markante ændringer i fx fouragering og yngleadfærd på grund af større konkurrence mellem arterne i det nye område fx på grund af overbelægning eller fordi det nye sted er mindre optimalt for arterne.

8

Faglig rapport »Code of Conduct«

Lars Gejl

Der eksisterer i dag et begrænset antal under­søgelser om forstyrrelser af dyr og natur i forbindelse med rekreation, og en syste­ matisk gennemgang af 274 undersøgelser udført i 2016, viser at 93 procent af artiklerne beskriver målte forstyrrelser, hvor 59 procent af disse betegnes som negative (Larson, Reed, Merenlender og Crooks 2016). Larson, Reed, Merenlender og Crooks påpeger, at antallet af studier omkring forstyrrelser fra rekreation vokser støt, ligesom naturturismen vokser, og at det er kritisk for beslutningstagere at forstå, hvorvidt biodiversitet og rekreation er forene­ lige, og under hvilke omstændigheder (ibid).

Adskillige undersøgelser foreslår styringstiltag, hvor restriktioner (adgang, besøgstal og årstid) og undervisning er de hyppigste anbefalinger (figur 1). Det påpeges dog at manglen på viden er et fælles punkt for de fleste af under­ søgelserne, men at håndteringen af dette ikke betragtes som et styringstiltag (ibid). »Laursen et al« definerer forstyrrelser »som en­hver hændelse der medfører en ændring af fuglenes adfærd og tilstand, som ikke ville være sket hvis forstyrrelsen ikke var indtruffet« (2016: 41). Den samme definition kan bruges på andre dyrearter end fugle. Litteraturen viser, at der ikke findes faste regler fx flugtafstan­ de for fugle, da disse kan være afhængige af arten, årstiden, aktiviteten og lokaliteten (Soulard 2017). Endvidere kan fugleflokkens størrelse og det eksisterende stress-niveau hos

fuglene påvirke flugtafstanden (COWI 2017).

Langtidseffekterne af forstyrrelser på fugle kendes fortsat ikke (ibid). Disse faktorer med­ fører oftest, at det er forsigtighedsprincippet, der bestemmer de anbefalede afstande mellem rekreative aktiviteter og dyr, og det er derfor ikke en evidensbaseret beslutning, der fx kan medføre en lukning af et område for friluftsliv (Laursen et al 2016). Det kan muligvis også medføre at gæstens oplevelse bliver forringet, hvilket i sig selv kan formindske forståelsen af behovet for at følge en eventuel code of conduct.

Ifølge Meltofte er intensiv jagt skyld i at dyr og fugle er blevet mere sky, og dermed mere tilbøjelige til at flygte, »Det betyder, at også »ikke-jægeres« færdsel i naturen ofte medfører betydelige forstyrrelser, så andre brugeres færdsel i naturen nogle gange må begrænses for at undgå at skræmme fugle og andre dyr væk fra vigtige levesteder« (2017:27).

Desuden mener Meltofte at, det ikke bare er de arter, der jages, der er mere sky overfor mennesker, men at mange andre arter der også er blevet det (ibid). Meltofte anerkender Dan­ marks Jægerforbunds arbejdsindsats med hen­ syn til uddannelser og bevidstgørelse omkring fx anskydninger som positivt, men påpeger at problemerne fortsat eksisterer (ibid). Dette kan medføre en »spill-over« effekt fra den ene rekreation til den anden, hvilket skal overvejes i en eventuel begrænsningsøvelse.

Nogle fugle har evnen til at vænne sig til be­ stemte aktiviteter, særligt de aktiviteter der er »forholdsvis langsomme, regelmæssige og som følger forudsigelige ruter« (Laursen et al 2016), mens andre fugle lader til at være nemmere skræmt af vandrere end af motoriserede fartøjer (Øian 2015). Kystfugle især er meget sårbare med hensyn til fragmentering af deres leve­ områder, på grund af forstyrrende aktivitet (ibid).

Undersøgelser fra Norsk Institutt for Natur­ forskning (NINA) påpeger at »resiliens har ofte større betydning enn resistens for arters, plantesamfunns og økosystemers sårbarhet i møte med ferdsel og friluftsliv (eller annen påvirkning)« (Øian et al 2015: 4). Dette frem­ hæver, at færdsel kan have sideeffekter udover den direkte kontakt, der finder sted under udøvelsen. Undersøgelsen er dybdegående og omfattende og påpeger, at på trods af en støt voksende viden omkring påvirkningen af friluftsliv på enkelte naturtyper eller dyrearter, findes der kun få svar på problematikken om hvad den samlede belastning kan medføre (ibid). Øian et al påpeger også, at der endnu ikke er tilstrækkelig viden om effekten på naturen af den kanalisering og koncentration af aktiviteter på bestemte områder, som mange gæstestyringspolitikker har som fokus (ibid).

Recommendation

Examples

Spatial restrictions

Designate a trail-free are within protected area; establish minimum approach distances to animals

32.1

Visitor education

Educate SCUBA divers about the impacts of human contact on coral; instruct visitors about effects of noise on sensitive species

15.0

Cap visitation

Limit the number of visitors that can enter the area per day

14.2

Temporal restrictions

Limit recreational access during the breeding season

13.1

Rule change

Restrict boat speed in sensitive areas; prohibit wildlife feeding

9.9

Physical improvement

Restore habitat; install fencing around sensitive areas

9.5

Other

Species translocation; increased use of private land for conservation

8.8

Enforcement

Enforce leash laws; keep people on trails

6.9

Staff training

Train staff to recognize signs of animal disturbance

2.2

No recommendations

Frequency (%)*

40.5

*percentages do not sum to 100 because some articles made more than one management recommendation Figur 1 (Larson, Reed, Merenlender og Crooks 2016:7)

Faglig rapport »Code of Conduct«

9

KONFLIKTHÅNDTERING, GÆSTESTYRING OG UNDERVISNING Friluftsrådets vision, »friluftsliv for alle – i en rig natur, på et bæredygtigt grundlag«, underbygger retten til friluftsliv, der kun skal begrænses ved dokumenterbare skadelige påvirkninger, endnu et godt argument for netop at øge viden om emnet (Friluftsrådet 2014). Friluftsrådets organisationsmålsætning, der omhandler adgang, har også til formål at arbejde mod forringelser af naturen, og Frilufts­ rådet vægter hensynet til naturen højest (ibid).

Ifølge undersøgelsen »Danskernes brug af naturen og omfanget af generende oplevelser i mødet med andre brugere« (Friluftsrådet 2014), bruger 99 procent af danskerne naturen, to ud af tre ugentligt, og 97 procent vurderede deres sidste oplevelse som positiv.

Mere end to tredjedele af danskere mener, at ansvaret for at undgå konflikter eller ikke at genere andre ligger hos dem selv. Undersøgel­ sen foregik i løbet af et år, og selv om antallet af deltagere er det samme året rundt, er der markant færre gener om efteråret end resten af året (figur 2). Dette kan være væsentligt i forhold til at fx tænke friluftsliv sammen med naturtilbud til gæster ind i et årshjul. Det er dog vigtigt at overveje, hvilken effekt det vil

Aage Matthiesen

10

Faglig rapport »Code of Conduct«

have at sprede aktiviteterne ud over et helt år. Der kan være flere effekter af det. Bl.a. kan det medføre at naturen ikke får pause fra menneskelig påvirkning, der fx kan føre til slid på vegetationen fra færdsel.

Undersøgelsen fokuserede også på de besø­ gendes begrundelse for at søge ud i naturen, hvilket kan have en effekt på opfattelsen af gener: Søger man ud i naturen for at få ro og afstresse, bliver man formentlig mere påvirket af andre gæster, end hvis man selv tog ud for at udøve fysisk aktivitet. Det er derfor vigtigt at tage hensyn til folks tankegang og forforstå­ else, når man arbejder med at formindske antallet af konflikter.

Udover videnblade, der har til formål at informere om effekter af brug på naturen (Friluftsrådet 2011), har Friluftsrådet udarbej­ det koncepter og programmer, som kommuner kan bruge for at skabe bedre muligheder for friluftsliv (Friluftsrådet, 2008). Disse tiltag er gode eksempler på den helhedsorienterede tankegang, der er nødvendig, når man skal udvikle konflikthåndteringstiltag. Det er afgø­ rende for at opnå fordelene ved et friluftsliv, at der i planlægningen fokuseres på at skabe balance mellem miljømæssige, sociale og

økonomiske forhold (Arni og Khairil 2013).

Dette kan bl.a. opnås ved at oprette et forum eller en platform for interessenterne, så de kan inddrages i udviklingen (ibid). Nationalpark Vadehavet overvejer at etablere en platform for inddragelse ved hjælp af de indledende workshops og efterfølgende nedsættelse af arbejdsgrupper bestående af lokale udøvere og friluftsaktivitetserhverv.

UNESCO har udviklet en serie af verdensarvs­ manualer, der skal hjælpe site managers (den person eller organisation der er ansvarlig for stedet) med at forvalte, formidle og beskytte deres verdensarvssted (Pedersen 2002). Det tri­ laterale samarbejde om Verdensarv Vadehavet udgav i 2014 en fælles strategi for bæredyg­ tig turisme, hvilket er et krav fra UNESCO. ­Strategien skal hjælpe med at sikre stedets inte­ gritet efter udpegningen(CWSS 2014). Yde­rmere foreslår UNESCO, at ud­pegnings­dossieret bruges aktivt i udviklingen af fremtidige reguleringer, gæstestyringstiltag og strategier (Pedersen 2002). Grundliggende er Limits of Accessible Change (LAC) – minimumsstandarder for for­ andring og monitoreringsindikatorer som site managers og lokale myndigheder kan leve med som følge af menneskelige aktiviteter (ibid).

Sp. Beskriv hvad eller hvem, som var årsag til den generende oplevelse du havde, sidst du var i naturen/landskabet.

November 2013

Marts 2014

August 2014

Antal

Pct.

Antal

Pct.

Antal

Pct.

Andre folk (der smider skrald, larmer etc.)

277

32%

526

41%

521

42%

Affald / Skovsvin

200

23%

246

19%

380

31%

Dyr (og deres passere)

59

7%

125

10%

105

9%

Mountainbikere

35

4%

30

2%

45

4%

Cyklister

35

4%

10

1%

27

2%

Ved ikke (da man ikke har set hvem der gjorde det)

29

3%

39

3%

25

2%

Unge mennesker

23

3%

13

1%

23

2%

Trafik (billister, biler etc.)

8

1%

27

2%

22

2%

Jægere

7

1%

0

0%

15

1%

Børn

6

1%

2

0%

12

1%

Ryttere

3

0%

8

1%

9

1%

Skibe

1

0%

1

0%

1

0%

Svampesamlere

1

0%

0

0%

0

0%

Andet

16

2%

7

1%

27

2%

Ved ikke / Ingen nævnt

224

26%

301

26%

272

22%

Total

875

100%

1298

100%

1231

100%

Figur 2 Delbase: Personer der har følt sig generet af andres opførsel ved sidste besøg i naturen, alle tre undersøgelser.

Bemærk i første undersøgelse blev »mountainbikere« og »cyklister« ikke adskilt i kodning.

Faglig rapport »Code of Conduct«

11

Svend Tougaard

Ifølge UNESCO kan formidling hjælpe med at ændre gæsters adfærd, dog er det vigtigt at tage højde for en række grundliggende princip­ per i udviklingen. Gæsterne vil vide, hvorfor de skal gøre tingene på den måde, der er mindst forstyrrende. Et enkelt udsagn på et skilt ved aktivitetsstedet er ikke nok (ibid). Ydermere er lokalinddragelse og brug af formidlere i planlægningen og udviklingen af tiltag funda­ mental, hvis tiltagene skal være effektive (ibid).

Desuden er det vigtigt, at de områder, der er udpeget til forskellige aktiviteter, forbliver attraktive for at sikre, at gæsterne ikke søger andre steder i området, eller har dårlige ople­ velser, der kan gøre dem mindre modtagelige overfor adfærdsændrende tiltag fremover (ibid).

Kvalitetsstatusrapporten for det internationale vadehavssamarbejde, udgivet af det fælles vadehavssekretariat (CWSS), med fokus på turisme og friluftsliv beskriver, at øget fokus på Vadehavet som et attraktivt naturområde for verdensarvsorienterede gæster vil med­ føre større støtte fra denne type gæster til at beskyttelse det unikke naturområde (Bjarnason, Gunther og Revier, 2016).

Også IUCN har udgivet en manual med henblik på forbedret turisme- og gæstestyring i beskyttede naturområder. IUCN har klassifi­

12

Faglig rapport »Code of Conduct«

ceret ti bæredygtige turisme-principper, hvor de to sidste især er relevante i udviklingen af codes of conduct: »9. Affected groups should be engaged since consensus and partnership is needed for interpretation« og«10. Com­ munication is key to increased knowledge of and support for sustainability« (Leung et al (ed) 2018: 40). IUCN argumenterer for en fælles tilgang til planlægning i fællesskab med lokale interessenter for at opnå konsensus, engagement og kapacitet til styring af både positive og negative effekter af turisme, og at det er vigtigt at engagere lokalbefolkningen på en række forskellige niveauer (ibid: 61).

Der er behov for at udvikle en omfattende og klar kommunikationsstrategi for at understøtte den bæredygtige turisme og at »done well, communication can build public support for protected area conservation and manage­ ment« (ibid: 62). Da lokale beboere også udgør friluftsudøvere, er det ikke uvæsentligt at arbejde for at sikre deres opbakning til at beskytte naturen, samtidig kan de spille en vig­ tig rolle i forhold til besøgende friluftsudøvere, da de møder dem i naturen og kan agere som en slags lokal guide.

Van den Born et al fastslår at det er vigtigt at skabe en grundliggende interesse for naturen,

da det kan fremme lysten til aktivt at bevare den (2017). Undersøgelsen af naturinteresse­ rede voksne viste, at en markant oplevelse i eller af naturen som barn eller ung, medførte en forståelse for og interesse i at gøre noget for naturen: »Once curiosity is aroused, it often becomes a lifeling learning process« (ibid: 8). Dette underbygger fx nationalparkernes eksisterende arbejde med undervisningsporta­ ler, der opfordrer skolelærere til at tage deres klasser med ud i naturen, når de skal lære om den. Her kan friluftslivet også spille en væsentlig rolle, og det er derfor vigtigt også at målrette tiltag vedrørende adfærd til børn og unge, især tiltag, der opfordre børn og unge til at være aktive i og for naturen.

Van den Born et al argumenterer også for, at de ansvarlige myndigheder skal have mere fokus på at facilitere aktiviteter, der styrker befolkningens forhold til og nydelse af naturen, fremfor at prioritere økonomiske incitamenter, hvis man skal opnå en ændring i adfærd i forhold til naturen (ibid: 12). Også IUCN ser beskyttede naturområders værdi i forhold til undervisning og formidling som enorm vigtig (Leung et al (ed) 2018). Formidling kan fostre emotionelle og intellektuelle forbindelser mellem besøgende og naturen, hvor under­

visning skaber personlig udvikling med fokus på karakterbygning og forståelse for moral og sociale værdier (ibid: 65).

Undervisning kan være et vigtigt redskab i bekæmpelsen af problematikker, relaterede til konflikter mellem mennesker og natur. I deres undersøgelse vedrørende undervisning om­ kring marint affald, beviser Hartley, Thompson og Pahl, at en »educational intervention boosts children’s awareness, perceptions of conse­ quences and self-reported action« allerede i en alder af 8 år (2014: 215). Hartley, Thompson og Pahl anbefaler, at der foretages yderligere undersøgelser med yngre børn for at finde frem til den tidligste alder, hvor undervisning kan spille en rolle (ibid). Denne tidlige bevidst­ hed omkring problematikker kan være væsentlig i forhold afspejling af et langtidsperspektiv i adfærdsreglerne.

Codes of conduct er baseret på frivillighed og kræver, at gæster og friluftsnydere vil gøre en indsats for at bakke op om de anbefalinger, der er beskrevet i adfærdsreglerne. Det kan overvejes, om erhvervs- og formidlingspartnere, i samarbejde med nationalparken, skal udvikle en code of practice, der kan sætte standarder, der kan følges, og som er lettere at regulere end en code of conduct (Newsome, Dowling og Moore 2005). Ifølge Newsome, Dowling

og Moore er det nødvendigt at anvende andre gæste­styringstiltag sammen med codes of con­ duct, da disse er afhængige af, at folk frivilligt følger dem. Dog er codes of conduct betyd­ ningsfulde i forhold til at skærpe opmærk­ somhed på og udbrede undervisning om natur og dyreliv (ibid). Herudover er disse kodeks »associated with establishing and maintaining professi­onalism« blandt erhvervspartnere, der i stigende grad også bliver valideret gennem certificering eller akkreditering gennem delta­ gelsen i eller overholdelsen af en code of con­ duct eller practice (ibid). Det er fortsat vigtigt for erhvervspartnere at se sig selv i udviklingen for at sikre, at de er med til at opfordre deres gæster til at følge reglerne. IUCN mener, at partnerskaber med lokale interessenter og erhverv, med fokus på kompetenceudvikling, kan medføre positive effekter på beskyttelsesi­ nitiativer (Leung et al (ed) 2018).

Lokale interessenter kan måske mangle ekspertviden, men til gengæld besidder de ofte en stor forståelse for lokale forhold, og kan gennem deres engagement i lokale organisati­ oner agere som vejledere som et supplement til myndighederne (Brady, Ebbage og Lunn, 2011).

Effektiviteten af en code of conduct er afhængig af adskillige menneskelige faktorer, herunder forståelsen af arter og økonomiske kvaliteter, men kan også være påvirket af

måden, den er præsenteret og kommunikeret på (Oqvist et al 2017). Også Oqvist påpeger nødvendigheden af at fremhæve begrundel­ serne for retningslinjerne i kodeksene og kon­ sekvenserne forbundet med ikke at følge dem (ibid). Endvidere er det muligt at øge en etisk bevidsthed og motivation til at beskytte natu­ ren ved at kombinere viden omkring naturen og baggrunden for beskyttelsesproblematikker med edutainment (læring gennem underhold­ ning) og emotionelle forbindelser (ibid: 4-5).

Undersøgelserne brugt i denne rapport stammer fra mange forskellige lande, hvilket understreger, at der fortsat er mangel på viden omkring danske forhold i forbindelse med forstyrrelser og effekter af disse på naturen.

Det viser også, at problematikken omkring det stigende antal af mennesker i naturen ikke er unik for hverken Danmark eller Norden, et per­ spektiv der ikke er uvæsentligt for Vadehavet, da de fleste af områdets gæster ikke stammer fra Danmark. Det betyder, at eventuelle codes of conduct og tiltag relateret til dem, ikke kun må udvikles med danskere som målgruppe, men skal kunne anvendes i forhold til andre nationaliteter, der ikke har en forforståelse for den nordiske tilgang og den danske kultur i forhold til natur.

Red Star

Faglig rapport »Code of Conduct«

13

Ditte Hviid

14

Faglig rapport »Code of Conduct«

CODE OF CONDUCT EKSEMPLER En undersøgelse af eksisterende formidlings­ tiltag af codes of conduct fra udlandet gav både inspiration til formidlingsmuligheder samt en forståelse af problematikker der findes i alle de lande der var en del af undersøgelsen, der også skal håndteres i Danmark, som fx affald og løse hunde. Undersøgelsen gennemgår ikke forskellige landes love omkring færdsel eller adgang, men hvordan disse er formidlet.

Der findes mange tiltag som kan opfordre til bedre adfærd i naturen, hvor de mest traditio­ nelle er postkortkampagner, plakater, skiltning, foldere og guidebøger. Disse anvendes stort set alle steder, ofte suppleret med yderligere uddybning på hjemmesider. Der findes også i sti­ gende grad nye formidlingsmetoder som fx små reklamefilm og smartphone apps, og nudging.

En oversigt over de materialer der blev anvendt i undersøgelsen, findes i tabellen på side 2829. Materialerne her er primært på engelsk, med få eksempler på fransk, tysk, kinesisk (mandarin) dansk og norsk, men de repræ­ senterer andre naturtilgange end de angel­ saksiske. Eksemplerne var valgt på basis af forskelligartethed, for at give så bredt et indblik i formidling og indhold som muligt. Fx findes der ikke bjørne i Danmark, men håndteringen af truslen fra bjørne i Canada kan måske overvejes i forbindelse med andre lokale trusler, som fx tidevandet. Desuden blev materialerne brugt i de gennemførte workshops for at inspirere del­ tagerne til at finde andre, ikke i forvejen brugte formidlingsmetoder.

Faglig rapport »Code of Conduct«

15

1

FOLDERE Mange af materialerne fokuserer på lovgivning og sikkerhed, og berører adfærd på en, for det meste, indirekte og generel måde. Et godt eksempel på en direkte opfordring til bedre adfærd er Parks Canadas call to arms (opfor­ dring) »Be a mountain park steward« (1) som overskrift til adfærds- og sikkerhedsregler og gode råd på nogle af deres trykte materialer.

Der er en direkte opfordring til at bevare roen i oplevelsen af naturen, der så er underbygget af de andre forslag til hvordan dette kan opnås under besøget. Titlen på kodekset er med til at give ansvaret for naturen, den personlige sikkerhed og for parken tilbage til de besøgen­ de, på en opfordrende måde. Parks Canada opfordrer til opmærksomhed og i alle deres tryksager, dog med varieret intensitet fra et lille banner på oplevelseskort (2), til fx guidebogen til Banff National Park, hvor 5 ud af 15 sider er målrettet sikkerhed og hensigtsmæssig adfærd med hjælp fra enkle tekster og illustrationer (3). Alle tryksagerne, med undtagelsen af de guides der er målrettet børn, viser advarsler og eller opfordringer. Det vurderes her at der er ri­ siko for, at vigtige informationer kan forsvinde i mængden, primært grundet design og layout, ikke på grund af sprog og format på advarsler­ ne, der er klare og tydelige i deres udtryk (4).

16

Faglig rapport »Code of Conduct«

2

4

3

Faglig rapport »Code of Conduct«

17

1

2

»Keep the wild in wildlife« (1) er en guide til de canadiske parkers dyreliv, med henblik på at informere om sikre afstande til og adfærd om­ kring dyrene. I guiden er brugt et ikon system som man har tilstræbt skal være håndgribeligt og let forståeligt, for at informere om afstande fra naturbrugeren til dyret. Længder er beskre­ vet i køretøjslængder, fremfor kun i tal. Dertil er der også simple guidelines for hvordan man håndterer et eventuelt møde med dyrene. Hen­ visninger til lovovertrædelser, fx ved at fodre eller forstyrre dyrelivet, er signaleret ved korte og direkte beskeder, og straffen for lovovertræ­ delsen er gjort klart (2).

18

Faglig rapport »Code of Conduct«

3

4

Også i Nationalpark Wattenmeer Nieder­ sachsens folder om parken er gæsten infor­ meret om, at det ikke er tilladt at forstyrre freden i naturen (3), et godt, men vagt incitament, der ikke giver yderligere infor­ mationer om hvad der udgør en forstyrrelse af freden. De yderligere informationer er kortfattede og tydelige, dog ikke formidlet i det samme tiltrækkende design som i fx de canadiske tryksager. Opfordringen til at bevare freden i naturen er måske i en grad germansk i dens fremtoning: Direkte og med en lidt løftet pegefinger. Der findes desuden også infor­ mationer om hvor grænserne på reservaterne ligger, samt en forklaring på de forskellige zoneringer der findes og hvad de disse betyder for forskellige aktiviteter som gæsten kunne have interesse i. Designet er her vurderet som uinspirerende og opfordrer ikke til, at man som gæst i eller bruger af naturen sætter sig ind i regler og forbehold.

Til sammenligning er informationsfolderen fra Nationalpark Wattenmeer Schleswig-Holstein lidt mere tilgængelig. Her er anvendt en let overskuelig tabel (4) med de aktiviteter der tænkes at besøgende kunne have interesse i at deltage i, med oversigt over hvilken af disse der er lovlige eller ulovlige, samt de restriktioner der hører til. Også her er der fokus på datoer og foranstaltninger for lovgivning omkring reservaterne og nationalparken. Der kan være en risiko for at drukne læseren med, i denne sammenhæng måske uvigtige detaljer, som gør, at de måske ikke opfatter reglerne, da de har mistet interessen i at læse videre.

Der er helt klart et behov for at tænke på den målgruppe materialerne er tiltænkt, måske på bekostning af organisationens egne behov for at formidle ting om sig selv, der ikke er vigtige i denne kontekst.

Faglig rapport »Code of Conduct«

19

1

Scottish Outdoor Access Codens hundeejer­ målrettede folder giver både et kort overblik over gode råd og restriktioner med hensyn til at tage sin hund med ud i den skotske natur, samtidig med at den forklarer hvorfor det er ønskeligt, at reglerne bliver fulgt (1). De største af de canadiske foldere eller guidebøger giver ligeledes forklaringer, men det er ikke lige tydeligt i mange af de andre eksempler på formidling i undersøgelsen. Endnu mere uklart i mange af udgivelserne er, hvordan adfærden hos et forstyrret dyr ser ud.

20

Faglig rapport »Code of Conduct«

2

Kun Naturstyrelsens folder om sejlads i Vadehavet og Nationalpark Vadehavets ynglefuglefoldere beskriver, bl.a. ved hjælp af illustrationer, hvordan sådan en adfærd ser ud hos henholdsvis sæler og fugle (2). Oftest beskrives der hvad man som besøgende i naturen skal gøre, hvis man skal undgå en farlig situation med et dyr, uden at forklare hvordan faresignaler ser ud. Det er en markant mangel, når man tager i betragtning, at en af de største udfordringer der er med hensyn til at forbedre hensigtsmæssig adfærd i naturen, er den manglende forståelse hos gæsten eller brugeren, af den natur de bevæger sig i. Selv rutinerede naturbesøgende kan mangle denne viden, især hvis de besøger naturområder de ikke har besøgt før.

Faglig rapport »Code of Conduct«

21

1

SKILTNING Tiltag der har taget en, til dels, anderledes tilgang til formidlingen af ønskelig adfærd, kan findes fx i Hong Kong, hvor skiltningen med regelsæt henviser, via QR koder, til yderligere informationer (1). Her er fokus både på hvad der er tilladt og forbudt i naturområder, mens kortlægning af faciliteter og camping områder m.m. findes på hjemmesider og i apps der tilgås via QR koder. Dette gør, at information om hensigtsmæssig adfærd forbliver kernen, og ikke mudres til med alle mulige andre informationer. Endvidere er det kun ét ud af tre eksempler, hvor informationen er formidlet på mere end ét sprog i samme udgivelse, kun foldere i Danmark og Canada findes med to sprog i samme version. En interessant tilføjelse på skiltene i Hong Kong er en direkte opfordring til at passe på og bevare de offentlige faciliteter, som fx toiletter, picnicborde og lignende.

22

Faglig rapport »Code of Conduct«

2

2

FILM OG ANDRE TILTAG

2

Både på Island og i England har man brugt korte, underholdende film som supplement til formidlingen. The Countryside Code i Eng­ land er et efterhånden veletableret kodeks, der ofte bliver kogt ned til tre eller fire helt enkle budskaber, som fx i reklamefilmen lavet i samarbejde med firmaet der producerede de populære børnefilm »Walter og Trofast« (https://www.youtube.com/watch?v=e9gS­ BPYsLvs) (2). Selve kodekset er ikke specielt let at huske, da det er meget teksttungt, men det er tydeligt at undertitlen »Respect, protect and enjoy« samt gentagelsen af hovedprincipperne gennem forskellige medier (som fx filmen) har gjort kodekset genkendeligt. The Countryside Code har eksisteret i England og Wales siden 1930’erne, da den blev kaldt for the Country Code, med den seneste opdatering i starten af 2000’erne. Det har ikke været muligt at finde et tal på hvor mange mennesker der kender til kodekset eller kan nævne dets hovedpunkter.

Faglig rapport »Code of Conduct«

23

1

2

Inspired by Icelands nye film, et led i deres »Iceland Academy« kampagne, er en direkte effekt af det stærkt stigende antal af nye turister på øen, som ikke har en forforståelse for naturen og klimaet på Island. Tiltaget har en meget humoristisk tilgang til at formidle kultur- og naturforståelse samt sikkerhed, igennem ’kurser’ som gæsten kan tage hjem­ mefra. Kurserne består af korte film om fx at gå i sauna, at tage selfies på en sikker måde samt korrekt beklædning i forhold til naturen (https://www.youtube.com/watch?v=ano1n­ vxGADc) (1). Grundlæggende ved tiltaget er »The Icelandic Pledge« – et løfte som gæsten lover at holde under besøget, for at sikre en hensigtsmæssig adfærd i naturen, et løfte de giver inden de ankommer til Island (2). Indtil videre har over 45.000 besøgende lovet at holde løftet ­(Inspiredbyiceland.com).

24

Faglig rapport »Code of Conduct«

3

Andre særlige eksempler på måder at nå gæster og brugere med budskabet om sik­ kerhed og hensigtsmæssig adfærd findes fx i Norge, hvor fjellvettreglerne, reglerne for sikre oplevelser i fjeldet, er at finde på indersiden af indpakningen af Kvikk Lunsj chokolade (3). Kvikk Lunsj har siden sin opfindelse i 1930’erne markedsført sig som Norges tur­ chokolade – altså den snack man medbringer når man er på fjeldvandring eller skitur. Det har de markeret ved bl.a. at trykke vandre- og skiruter samt fjeldregler på deres emballage.

Kvikk Lunsj er et folkefænomen i Norge, og er en helt anderledes og interessant formidler af regler, det kan tænkes, at tilstedeværelsen af tur­ruterne og fjeldreglerne ikke blot opfordrer til bedre adfærd, men måske også opfordrer til besøg i naturen af nye målgrupper. Som med stort set alle tiltag er dette eksempel under­ støttet af en hjemmeside med mere dybdegå­ ende viden, forklaringer og instruktion.

Faglig rapport »Code of Conduct«

25

2

1

3

Kampagnen udføres af Friluftsrådet og bakkes op af:

Du er flink af natur

- tak for det!

Nudging kan bruges i klassiske tiltag ved hjælp af fx sprog, som i »Flink af Natur«-kampagnen (1), men det kan også udforskes om nudging kan bruges til fx planlægningen af nye fysiske informationssteder eller stier, for at opfordre til en ønskelig og forbedret adfærd, som fx med fodgængerfelterne på Island (2). Arbejdet med den fysiske planlægning er et forholdsvist nyt område, især i forbindelse med anlæg i naturen, men hvis det kan anvendes rigtigt, kan det måske erstatte behovet for skilteskove i naturen. Her gøres det opmærksom på, at det er individuelt, præcist hvor mange skilte der udgør en skilteskov.

26

Faglig rapport »Code of Conduct«

Langt de fleste danskere har en positiv oplevelse i naturen. Og sådan skal det også være. I naturen skal der være plads til alle. Både til foreninger og familier på skovtur, pensionister med kikkert på jagt efter sjældne fugle og motionister, der vil have sved på panden.

Flink af Natur sætter fokus på, at alle får bedre oplevelser, hvis vi viser mere hensyn. Der er mange forskellige måder at være i naturen på, og hvis alle er enige om at passe på naturen og vise hensyn til andre, så er der plads til alle mulige gode oplevelser. En flink bemærkning eller et lille venligt nik på vejen er nok.

Derfor står Friluftsrådet, Danmarks Idrætsforbund og Miljøstyrelsen bag kampagnen ”Flink af Natur”, der skal minde os om at vise hensyn, når vi færdes i naturen.

Se mere på www.flinkafnatur.dk eller følg med på facebook.com/flinkafnatur

1

flink af natur

3

KONFLIKTHÅNDTERING I NATUREN

PAS PÅ

naturens vilde dyr og fugle Gør mennesker, du møder,

TRYGGE OG GLADE Pas godt på

HELE FAMILIEN

4

Der findes andre initiativer i dag i Danmark der ikke direkte kan tænkes som adfærdsregler, men som understøtter det arbejde der skal til for at etablere en dansk code of conduct for gæster i og brugere af naturen. Især Natur­ styrelsens »Flink af Natur«(3), med fokus på effektiv konflikthåndtering og Friluftsrå­ dets »Oplev mere – brug naturen«(4) hvis hovedformål er at informere danskerne om adgangsreglerne til den danske natur, er gode eksempler på effektiv kommunikation af de svære emner. Begge projekter besidder vigtige infor­mationer og forslag, der skal tænkes ind i code of conduct projektet fremadrettet. Begge projekter er nutidige, med stærke og synlige kampagner, der kun kan gavne nok det største og mest udfordrende aspekt forbundet med code of conduct projektet – at få beskeden ud over rampen.

Faglig rapport »Code of Conduct«

27

Cape Breton Highlands (CA)

Banff National Park (CA)

Vejledning

x

Hastighed

x

x

Vejr

x

x

Store dyr

x

x

Motorcyklister - sten på veje

x

Strømninger ved storm og uvejr

x

Kørsel i bjerge

x

Vejkvalitet

x

Offentligt drikkevand

x

Farlige dyr

x

Mobildækning

x

Særskilte lister over lovgivning i folder

x

Bål

National Park Watten Meer (DE)

Scottish Outdoor Access Code Dogs(UK) x

Jurassic Coast (UK)

Ynglefugle på stranden (DK)

Hund med Hensyn (DK)

Day hikes i Banff (CA)

Keep the Wild in Wildlife (CA)

x

x

x

x

x

x x

x

x

x

x

x

x x

Dyr i snor

x

x

Tag kun billeder, ikke natur

x

x

Alkohol

x

Opmærksomhed på lukkede områder

x

Fiskelicenser

x

Sejlbåde

Scottish Outdoor Access Code (UK)

x x

x

x

x x

x

Droner

x

x

Advarsel om retsforfølgelse ved lovovertrædelse

x

Våben forbud

x

Off roading

x

Sikkerhed i forhold til mad og dyr

x

Fotografering af dyr

x

Opleveser af dyr fra bil

x

Sikkerhed i forhold til husdyr

x

Sikkerhed i forhold til børn

x

Bjergsikkerhed

x

Vadevandringssikkerhed

x x

Længde af snor

x

Hunde og husdyr

x

Hunde og groundnesting fugle

x

Hunde i rekreative områder

x

Lovgivning om aflivelse af problemhunde

x

x

Adgangslovgivning

x

Udvis gensidig respekt

x

Hvilke aktiviteter er underrettet lovgivning omkring adgang

x

Kort beskrivelse af god adfærd i hver type af naturområde

x

Henviser til guides om specifikke friluftsaktiviteter

x

x

Opfordring til at følge råd, fremfor lovgivning

x

Henviser til eksisterende codes (fx the Country Code

x

Beskrivelse af dyrereaktioner

x

x

x

x

First aid kit og ekstra mad

x

Henvisniger til opdateringer vedr. område lukkelser

x

Beskrivelser af dyr

x

Årshjul af dyrets aktiviteter med forklaring Respekter privat ejendom og lokale Pas på kultur minder Affald (dyre og menneske) Tidsspecificeret hensyn til ynglefugle Åben ild Sikkerhedsforanstaltninger for alle søfartøjer Forbud mod at forstyrre freden i naturen Forbud mod at jage fotos af fugle Tidsspecificeret hensyn til ynglefugle Restriktioner med henblik i landskabsbevaring Overblik over regler i hele naturområder Opmærksomhed på tidevand og oversvømmelser Feste forbudt Zonering af vandaktiviteter Campering forbudt Alt interaktion med dyr forbudt Vær stille Kørsel kun tilladt med permit Pas på offentlige faciliteter Konflikthåndtering Forklaring af hvordan man bedst opnår naturoplevelser Forklaring af sæladfærd til aflæsning Områdespecifikke regler for sejlads

28

Faglig rapport »Code of Conduct«

x

x

x

x

x

x

x

x

x

x

Seehunde und kegelrobben (DE)

Fjellvettreglerne (NO)

The Countryside Code (UK)

x

x

x

Sejlsikkert (DK)

Icefields Parkway (CA)

Jasper NP Adventure Guide (CA)

Welcome to our NP (DE)

x

x

Seabed meets horizon (DE)

x

Code for visiting country parks and special areas (HK)

x

x

Leave No Trace (US)

Flink af Natur (DK)

How to be a better spotter LP (US)

Sejlads i Vade­ havet (DK)

x

x

x

x

x

x

x

Strandregler St Peter Ording (DE)

x x

x

x x

x

x

x

x x x

x

x x

x x

x

x

x

x

x

x

x x

x fester

x x x

x x

x x

x

x

x x

x x

x

x x x x x x x x

x

x

x x

x

x x x x x

x

x

x

x

x

x

x x

x

x

x x x x x x x x x x x x

x

x x x x x x

Faglig rapport »Code of Conduct«

29

UDVIKLING – BRUGERE OG FORMIDLERE De indledende undersøgelser viste, at der er behov for at et kodeks er målrettet flere typer af gæster/brugere. Nationalparken identifice­ rede, at det i vadehavsområdet primært er for­ midlere, friluftsbrugere og almindelige gæster, der færdes i naturen uden aktivitetsformål, der skal målrettes kommunikation til. Fokus på undervisning, som et vigtigt led i ændringen af adfærd, er også tænkt ind i udviklingen af code of conductprojektet, hvor national­ parkernes eksisterende undervisningsportaler kommer til at spille en central rolle.

Ultimo 2017/primo 2018 afholdt National­park Vadehavet en række indledende work­­shops med lokale brugere og erhvervsdrivende fra nogle af de mest populære frilufts­­aktiviteter i vadehavsområdet. Formålet med disse workshops var at etablere dialog med brugergrup­ perne for at indsamle viden om, forståelse for og ideer til, hvordan en hensigtsmæssig

Red Star

30

Faglig rapport »Code of Conduct«

adfærd i naturen kan sikres. End­­videre var det også ønsket, at det i forlængelse af sam­ arbejdet undersøges og afklares, om der er basis for et netværk af lokale friluftsbrugere og oplevelseserhvervsdrivende, der aktivt del­ tager i at sikre at fremtidige tiltag vedrørende hensigtsmæssig adfærd kan blive en succes.

Generelt har der været en positiv modtagelse af invitationen til at deltage i de indledende workshops, hvor størstedelen af deltagerne udtrykte vilje og interesse for at fortsætte og muligvis udvide samarbejdet med National­ park Vadehavet.

I december 2017 afvikledes også den første workshop hvor alle Nationalpark Vadehavets formidlingspartnere, hvor både medlemmer af Vadehavets FormidlerForum og private formidlere og guider var inviteret. Workshop­ pen med formidlerne forløb på samme vis som med brugergrupperne, dog med mere tid til

d­ iskussion i første omgang. Det er vigtigt, at få så mange af nationalparkens partnere med i udviklingen som muligt, da de bliver afgøren­ de for at kommunikationen bliver viderebragt til gæsterne, især udefrakommende gæster.

En række at Vadehavets FormidlerForums medlemmer deltog også i den årlige trilaterale formidlings- og undervisningsworkshop i regi af den internationale vadehavsskole, hvor der i 2017 blev afholdt en workshop med formidlere fra alle tre lande. Formålet med den internationale workshop var at få indsigt i hvordan problematikkerne håndteres i to af de lande, hvorfra de fleste af Vadehavets gæster stammer, nemlig Tyskland og Holland. Da emnet ikke er uinteressant for de hollandske og tyske formidlere, er emnet foreslået som et fast punkt på fremtidige workshops.

METODE Under workshopsene blev ’interview i proces’ metoden anvendt (ineva.dk). Metoden bygger på, at alle deltagere får mulighed for at dele deres holderinger, erfaringer og viden. Den tager form af en kort introduktion til projektet og en kort gennemgang af hvordan en code of conduct kunne se ud, samt eksempler på forskellige måder at formidle den på (se eksemplerne på sider 15-29). Derefter bliver deltagerne delt op i grupper af to eller tre, hvorefter de så har en time til at interviewe hin­ anden ved hjælp af en spørgeguide (se bilag).

Her var det vigtigt, at del­tagerne, så vidt muligt, interviewede andre brugere, de ikke havde kendskab til på forhånd. Dette var for dels at undgå, at de glemte at italesætte og nedskrive indforstået viden, dels for at etablere kendskab til hinanden i håbet om at opfostre et længere­ varende samarbejde på tværs af vadehavsområdet. En vigtig del af interviewene var, at deltagerne på et kort over Vadehavet indtegne­ de de områder, hvor de udfører deres aktiviteter.

Dette med­førte gode og for udviklingens skyld, vigtige diskussioner, der også omhandlede emner der ikke var beskrevet i spørgeguiden.

Til slut samledes gruppen for at gennemgå de svar, de havde modtaget, og bygge videre på dialogen. Allerede fra de første workshops er der blevet etableret direkte kontakt mellem udøvere fra forskellige dele af området.

Spørgeguiden fokuserede på brede emner, der kunne danne basis for diskussion: Om delta­ geren var medlem af en organisation, erhverv eller privat (dvs ikke medlem af en klub eller forening, og derfor udøver aktiviteten på egen hånd), hvorvidt der eksisterer en kultur inden for aktiviteten – både i form af lovgivning og takt og tone, hvornår og hvor aktiviteten udøves, hvilke kommunikationskanaler, der vil fungerer bedst i forhold til at nå deres brugergruppe, hvilke eksisterende kommunika­ tionskanaler de oftest bruger, og hvilke andre brugergrupper de møder i naturen. Som det sidste blev grupperne inviteret til at synliggøre emner, spørgsmål eller problematikker, der ikke var afdækket i spørgeguiden.

Ditte Hviid

Faglig rapport »Code of Conduct«

31

FORMIDLERE DANMARK Nationalparken har siden den åbnede haft et langvarigt samarbejde med besøgsstederne (museer og naturcentre) og de kommunalt an­ satte naturvejledere langs vadehavskysten sam­ let i Vadehavets FormidlerForum. Vade­havets FormidlerForum har været en vigtig partner i forhold til at kommunikere direkte med naturog kulturinteresserede besøgende og lokale.

Partnerne agerer både som sparringspartnere i projekter, som i tilfældet med code of conduct udviklingen, og som kommuni­kationskanal for de færdige produkter. Ydermere har national­ parken en række lokale guider og oplevelses­ erhverv, der er medlemmer af national­parkens partnerprogram, og som også spiller en vigtig rolle i forhold til udvikling og implementering af eventuelle codes of conduct.

grupper med op til 70 deltagere per guide/ naturvejleder. Begge grupper er dog enige om, at der skal være max en klasse per guide/na­ turvejleder, når der er tale om skoleklasser, da der her er spørgsmål både omkring sikkerhed og undervisningskvalitet.

De fleste ture bliver afholdt i dagtimerne, dog er der enkelte natture om sommeren, og nogle eftermiddagsture om vinteren kan starte/ende efter mørkets frembrud. Forår, sommer og efterår er de mest populære årstider for ture, dog bliver specielt østersture i stigende grad udbudt om vinteren. Gæsterne i vadehavs­ området har mulighed for at besøge stort set alle områder, med undtagelse af de lukkede

Workshoppens deltagere bestod af formidlere fra Vadehavets FormidlerForums medlems­ institutioner samt repræsentanter for andre af Nationalpark Vadehavets formidlingspartnere.

Til stede var kun én institutionsleder, hvor re­ sten var formidlere eller guider. Vadehavet var repræsenteret fra syd til nord, dog manglede der i denne omgang formidlingsrepræsentanter fra Fanø, der dog blev dækket af tilstede­ værelsen af en medarbejder fra Naturstyrelsens enhed Blåvandshuk, som Fanø hører under.

Diskussionen fokuserede meget på sikkerhed og kvalitet af oplevelser i forhold til grupperne.

Holdningen var overvejende, at sikkerheden og kvaliteten skulle vægtes højere end økonomi, og at der helt klart var forskel på, hvilken type tur der var tale om i forhold til gruppe­ størrelser. Helårsansatte har mere autonomi med hensyn til at annullere ture på grund af dårligt eller farligt vejr, men føler at de burde være mere involveret i beslutninger omkring gruppestørrelser. Gruppestørrelsen kan have en direkte effekt på gæstens oplevelse, og er der­ for væsentlig i forhold til om de er modtagelige overfor tiltag, der har fokus på beskyttelsen af den natur de ønsker at besøge at gøre. Private guider har som regel 35-50 gæster med på tur, hvor de offentlige naturvejledere kan have

32

Faglig rapport »Code of Conduct«

Ditte Hviid

fuglereservater, med en guide eller naturvej­ leder. Det formodes, at gæsterne kan finde på at tage ud igen uden guide på et senere tidspunkt, som det fx sker med østers- eller svampeture. Det betyder, at det er vigtigt at guiderne informerer gæsterne om hvilke sikkerhedsforanstaltninger, de skal tage, og hvilke hensyn, de skal vise, når de bevæger sig i naturen. Udviklingen går i retning af, at der er menneskelig rekreativ aktivitet i naturen hele året rundt, og i mange dele af nationalparken og dens opland.

Delvis oversigt over formidlingsområder Formidlere på workshop

Faglig rapport »Code of Conduct«

33

Formidlere på workshop

Der er efterspørgsel på løbende kompetence­ udvikling, muligvis et kompetencekatalog. Her er det både Vadehavets FormidlerForum og nationalparkens andre formidlingspartnere, der efterspørger udvikling, med forslag som fx førstehjælpskurser. Kompetenceudvikling ses som en måde at kvalitetsstemple de ture, der tilbydes i området, og kan være med til at løfte gæsternes forventninger og dermed forståelse for en bedre tilgang til naturen. Der er også fortsat behov for at udbrede kendskab til hinanden, især igennem dialog workshops hvor problematikker kan italesættes i fællesskab, på tværs af nationalparken. Som eksempel blev der peget på mangel på plads og respekt for privat ejendom på Sort Sol ture, hvor dialog mellem turudbydere og med lokale før har ­været anvendt som en effektiv løsning. Ydermere vil formidlerne gerne henvise til hinanden.

Ditte Hviid

Formidlere på workshop

Ditte Hviid

34

Faglig rapport »Code of Conduct«

Formidlerne ser gerne en række kommu­ nikations­­udspil i forbindelse med en code of conduct– herunder humoristiske film eller tv-indslag, en app med realtime tide­ vandsforhold og andre basisinformationer, fx tvangs-SMS’er ved ankomst til Vadehavet med OBS!-meddelelser. Digitale informationstavler med real-time tidevandsprognoser på de steder, hvor private besøgende (det vil sige dem uden nogen form for guide) oftest besøger vaden, blev også udtrykt som ønskeligt, da henvis­ ninger til DMIs hjemmeside (der kun findes på dansk) er besværligt og ikke selvforklarende.

Formidlernes spidskompetencer er netop at engagere besøgende i området gennem deres formidling, og denne styrke kan være en stor fordel for code of conductprojektet og kan støttes via kompetenceløft og involvering.

Samtidig er et stigende antal danske besøgen­ de mere og mere fremmedgjorte for naturen, en problematik, der kan håndteres igennem fx en øget indsats i skoleundervisning. 99 procent af danskere færdes i naturen ugenligt, hvis ikke de har en forståelse for en hensigts­mæssig adfærd, kan mængden af konflikter med

Tyske og hollandske formidlere på workshop

Ditte Hviid

naturen og med andre besøgende stige. Det er ikke nok at børnene får en enkel oplevelse med en naturvejleder, det er ønskeligt, at der er en længerevarende indsats i skolerne fx ved at udvikle et kørekort til naturen, ligesom danske skolebørn i dag tager et cykelkørekort.

Der var også udtrykt et ønske om en folder med fem eller ti gode råd, der skal være appel­ lerende og opfordre til god opførsel: »Vil du være den bedste nationalparkgæst?«. Som et minimum ser formidlerne gerne, at alle trykte turfoldere/køreplaner informerer gæster om ønskelig adfærd, med henvisning til hjemmesi­ der, hvor budskaberne kan udvides og uddybes.

Da de fleste af gæsterne i vadehavsområdet stammer fra udlandet, er det vigtigt at have redskaber, der kan formidle forskelle i natursyn og kultur ift. friluftsliv og adgang til naturen.

Ydermere ønskes der formidlingsmaterialer på flere sprog end dansk, engelsk og tysk. Især oplevelser med kinesiske gæster ved Mandø har bevist, at der er et stigende behov for informationer i et udvidet antal sprog.

Der er et ønske om en mere åben dialog med og tydeligere udmeldinger fra Nationalpark Vadehavet i forhold til konflikthåndtering.

Samtidig er det vigtigt, at der udvises mere hensyn mellem formidlerne, uanset om de er offentlige eller private. Erfaringer med koordi­ neringen af Vadehavets FormidlerForum tyder på, at et videre forløb med udarbejdelse af en fælles code of conduct for formidling vil kunne opnå meget i forbindelse med netop denne problematik.

Der blev udtrykt et behov for at lave for­ ventningsafstemning hos gæsterne, og være realistiske i forhold til hvor langt projektet kan og skal kunne nå. Generelt synes de fleste af deltagerne, at nationalparken skal være mere modig og sætte flere krav til deres partnere i forbindelse med sikkerhed og derved øge sandsynligheden for at øge oplevelseskvalite­ ten. For mange af formidlerne er det vigtigt, at projektet er langsigtet og at tiltagene bliver tænkt udover de umiddelbare problematikker.

Derfor er det også vigtigt at italesætte natu­ rens egne begrænsninger i en eventuel code of conduct, så de besøgende kan forholde sig til hvorfor det er hensigtsmæssigt at følge naturens vilkår og behov.

TRILATERALE FORMIDLERE Workshoppen var planlagt som et prøveforløb for den danske formidlerworkshop og bestod af 50 procent tyske og 50 procent danske og hollandske vadehavsformidlere. Især diskussionerne vedrørende sikkerhedsforanstaltnin­ ger gav interessante indblik i de forskelle, der kan være blandt de tre vadehavslande inden for de samme problematikker. Disse forskelle er repræsentative for de forskellige tilgange og holdninger til adfærd, sikkerhed og beskyt­ telse, der findes fra land til land. De er også interessante, da de også beviser de forskellige måder gæster kan besøge naturområder, som fx i Holland, hvor der er mange guidede ture på sejlbåde, hvorfra gæsterne besøger vaderne eftersom bådene ’lander’ på vaden ved lavvan­ de. Dette betyder at gæsterne har adgang til naturområder, hvor der traditionelt er mindre

Ditte Hviid

menneskelig færdsel end fx de kystnære områder. Lokalt er problematikken håndteret ved at skibsførerne får tilbudt kursus om vaden og dyrelivet for at sikre at gæsterne får en god og bæredygtig oplevelse i naturen. Kurserne berører også sikkerhedsforanstaltninger ved at have grupper med ud i en uforudsigelig natur.

En gennemgående kommentar fra diskussionen i plenum fremhævede, at det kunne være lige så svært at nå gæster fra andre nati­ onaliteter, som det er at nå de hjemmehørende gæster, der ikke er vant til at færdes i naturen.

Problemet med folk, der begiver sig ud i kyst­ nære områder på egen hånd, og besøgende med løse hunde er tydeligvis også universelt.

Som sagt er de fleste af de besøgende i den danske del af Vadehavet udenlandske, og der er helt klart et behov for at afdække de bedst mulige måder at kommunikere budskaberne omkring hensigtsmæssig adfærd til gæster fra udlandet. Det trilaterale netværk var ikke tænkt ind i projektet fra start, men er tydeligvist en vigtig og givtig ressource i forhold til især kompetenceudvikling blandt danske formidl­ ere/guider med henblik i formidling til inter­ nationale gæster. Det trilaterale netværk burde tænkes ind i den næste del af udviklingsfasen, fordi medlemmerne af netværket til dels kom­ mer fra de lande hvor de fleste af Vadehavets internationale gæster stammer fra.

Faglig rapport »Code of Conduct«

35

FRILUFTSBRUGERE Der er i skrivende stund afholdt workshops med: • Ryttere (private, klubber og erhverv), • Kajak- og roklubber (private og klubber), • Fiskere (lyst-, sports- og erhvervs-), • Jagtforeninger, • Fuglekiggere, • Brætsejladsklubber og strandsejler, Workshops med cyklister (inklusiv mountainbi­ kere) fotografer og sejlklubber er under plan­ lægning. Ydermere har der været ind­ledende diskussioner med kystredningstjenesten på Rømø og redningsfolkene på Mandø om et fremtidigt samarbejde ved Vadehavet.

Desværre har det ikke været muligt at få hundeorganisationer og -ejere engageret i projektet endnu, da disse ikke mener, de har nogen interesse i projektet. Der arbejdes dog fortsat på at få denne vigtige gruppe engage­ ret, især da den oftest citerede konflikt eller gene i naturen er med løsgående hunde eller deres ejere.

Workshopsene har varieret i antal af deltagere, dog har det været muligt at have repræsen­ tanter fra mange steder i Vadehavet ved hvert forløb. Desuden har der været både frilufts­ brugere og erhvervsdrivende repræsenteret, et aspekt af projektet der ikke var planlagt fra start, men vil blive tænkt ind i det videre forløb.

Det er fortsat ønsket, at der på fremtidige workshops deltager en bred vifte af repræ­ sentanter indenfor de forskellige aktiviteter, da det er medvirkende til at få indhentet mest mulig viden, samtidig med at det giver et godt udbytte for deltagerne selv.

Det er allerede klart efter de første workshops, at Vadehavet og oplandet tiltrækker mange friluftsbrugere, stort set hele året, i alle døgnets timer. Helt konkret er de lokale gode til at forholde sig til de områder hvor det er tilladt at færdes, og er ikke skræmte for at skulle forklare udefrakommende omkring restriktioner forbundet med fx færdsel på diger, eller ud­ øvelse af aktiviteter udenfor de aftalte områder på strandene. Eksempelvis har Esbjerg Roklub en politik vedrørende påbudte lokale guider til besøgende roere fra resten af landet, der låner deres faciliteter. Dog kan der være konflikter når lokale brugere informerer besøgende om lokale forhold eller regler.

Alle deltagere var stort set enige om at kommunikationstiltag skal tale til det bedste i

36

Faglig rapport »Code of Conduct«

folk, og så vidt som muligt skal der ikke løftes pegefingre. Seriøse budskaber kan måske være lettere at forstå og acceptere, hvis de er leveret på en humoristisk og let tilgængelig måde.

KONFLIKTHÅNDTERING Der eksisterer, som forventet, konflikter mellem forskellige brugergrupper (TABEL), dog var alle deltagere interesserede i at løse konflikterne, der menes at opstå mest på grund af mangel på viden om hinandens aktiviteter, via dialog og information. Nationalparkens projekt har helt klart en rolle at spille i denne forbindelse, da det bliver muligt igennem projektet at formidle kontakt mellem de forskellige lokale brugere.

Flere af grupperne fremhævede mangel på forståelse for tidevandet og de lokale tilstande og den særprægede lokale natur i forbindelse med udøvere der kommer fra andre dele af Danmark eller udlandet.

Et forslag fra ridegruppen var, at de gerne ville holde informationsmøder med andre lokale brugere omkring heste og hesteadfærd, som nationalparken gerne må facilitere ved at s­ka­ be kontakt til andre interesserede brugergrup­ per. Mulige møder vil blive område­specifikke, så fx brugere fra Fanø mødes med ryttere fra Fanø. Endnu et forslag fra rytterne var at øge gensidig deling af information mellem fast­ landet og vadehavsøerne.

Især besøgende ryttere blev udpeget som problematiske i forhold til strandsejlere og blokarts på fx Rømøs Sønderstrand, da de mu­ ligvis ikke forstår, at de skal holde sig udenfor de dele af stranden, der er af markeret til brug af denne anden brugergruppe. Hastigheden og bevægelserne af vognene og sejlene kan meget nemt skræmme hestene, et punkt ryt­ terne selv pointerede, men hvis hestene bliver holdt udenfor disse områder vil denne konflikt minimeres eller forsvinde helt.

Der kan også opstå konflikter mellem de forskellige strandsejlere/brætsejladsudøvere, da disse skal færdes i samme zoner, og da alle er aktiviteter der i stigende grad er efterspurgt bliver de udpegede områder hurtigt fyldt op, hvilket kan medføre at de søger andre steder hen, uden for zonen. Ydermere er der i stigen­ de grad private udøvere der ikke kender til zone­ringerne eller begrundelsen for denne, og derfor udøver deres friluftsaktivitet udenfor de aftalte områder. Dette skaber ikke kun proble­ mer i forbindelse med dyre- og fuglelivet, samt andre friluftsudøvere, men kan også skabe

trafikale problemer da de, især ved oversvøm­ melser på strandene, flytter deres aktivitet til områder, hvor de fleste gæster kører og går.

Både fiskerne og kajakroerne påpegede ka­ noudlejningsfirmaer langs åerne som proble­ matiske i forhold til hensigtsmæssig adfærd.

Kanoerne er ikke egnede til åbent hav, inklusiv Vadehavet, et problem især i Varde ådal, hvor der ingen forhindringer er ved åens udmunding i Vadehavet, som fx med sluser og kammers­ luser ved resten af åerne. Herudover nævnte begge brugergrupper problemer med støj- og affaldsgener, samt stigende uhensigtsmæssig og direkte farlig adfærd fra uerfarne gæster der lejer kanoer. Begge grupper ser gerne dia­ loger med udlejningsfirmaer, i fællesskab med nationalparken, som et muligt led i at undgå flere konflikter i fremtiden. En af kajakroerne udtrykte også bekymring for udefrakommende, ikke organiserede lystfiskere ved åen, der ikke har en forståelse for at der kan befinde sig an­ dre friluftsbrugere i naturen. Eksempelvis over­ vejer denne kajakroer at medtage en dolk eller kniv i kajakken, da hun før havde siddet fast i fiskesnøre der ikke blev løftet da hun roede forbi. Generelt findes der dog en god gensidig tone og forståelse blandt de to grupper.

»We hunt« app

MULIGE KONFLIKTOMRÅDER Kajak/­ roning

Fiskeri

Fiskere

x

x

Motorbåde

x

x

Turistbåde

x

x

Erhvervsbåde

x

Ikke organiserede udøvere

x

x

Kajak/kano*

x

x

Affald

x

x

Ridning

Jægere (samme tid)

x

x

Løse hunde

x

x

Folk der går tur

Parakart, kiteog windsurf

Jagt

Fugle­ kiggeri x

x

x x

x

x

x x

Ornitologer

x

Ryttere

x

x

x

x

Strandgæster

x

Fritidssejlere Strandsejlere

Formidling

x x

x

Militær - skydeperioder

x

Turister Naturstyrelsen

x

x

x

x

Sommerhusejere

x

Naturvejledere/andre guides

x

*dagshyret kano/kajak fx til polterabend

Esbjerg Roklub befinder sig ofte i de samme områder som sælsafaribåde med turister. ­Roklubben har erfaring med at bådene sejler for tæt på sælerne, hvilket får sælerne til at reagere ved at flygte i vandet, hvorefter roklubbens medlemmer får skylden for at forstyrre sælerne.

Jægerne mente, at det kunne give mening at anvende en app der ligner jagt-appen »We Hunt«, hvor brugerne er oprettet med en profil, der angiver jægerens placering i forhold til

andre jægere i området under jagt.

Ryttere, der bruger områderne omkring digerne, fortæller gerne andre ryttere eller brugere om hvorfor det ikke er tilladt at ride eller bevæge sig på digerne. De kan få gavn af at blive udrustet med mere viden om digerne samt effektiv konflikthåndtering for at støtte denne indsats.

Faglig rapport »Code of Conduct«

37

KOMMUNIKATIONSTILTAG Der er mange ønsker i forhold til, hvilke typer af kommunikation der kan tages i brug i forbindelse med udbredelse af de forskellige kodekser. Der er markante forskelle fra gruppe til gruppe i forbindelse med eksisterende kom­ munikationspræferencer eller -kutymer. Mange bruger hyppigt sociale medier og forenings­ hjemmesider, men specielt jægerne, fuglekig­ gere og fiskerne får flere af deres informationer fra deres foreningsblade Kajak- og roklubberne ser gerne en Facebook­ gruppe eller hjemmeside om roning i Vade­ havet, hvortil gæster kan henvises og lokale kan opdateres med ny viden og fremtidige ændringer i forholdene. Mange af klubberne har i forvejen Facebookgrupper, men alle del­ tagerne var enige om at en fælles side vil være ønskeligt og nemt at henvise til. Klubberne var også enige om, at de skulle være nationalpark­ partnere, og at det også ville være optimalt, at de var med til at formidle eventuelle code of conduct tiltag. Roerne så gerne, at der bliver udviklet et vandfast søkort målrettet ikke motoriserede sejlads, der eventuelt kunne sælges hos turistinformationsbureauerne.

Kortene skulle bl.a. vise, hvor der er sikker og hensigtsmæssig adgang til vandnære overnat­ ningssteder. I øvrigt var deltagerne enige om at turistinformationerne skulle spille en aktiv rolle i at få budskaberne vedrørende codes of conduct ud til besøgende i området.

FORSLAG TIL KOMMUNIKATIONSTILTAG Bruge turistinformationerne Vandtæt folder med målbare søkort og informationer Temaaftner i kajak/roklubberne med NPV som fokus Kajak- og roklubber som NPV partnere Facebookgruppe for roere i Vadehavet Et samlet sted for informationer Facebook konkurrencer Let overskueligt materiale (med billeder) Film med morsomme klip - men seriøst Instagram Nyhedsmail i fællesskab med lokale organisationer TV udsendelser der skal informere folk Gennem DSF eller direkte gennem enkelte foreninger Plakater Film om dyr og natur i forskellige områder

Der var tale om apps i mange af grupperne, med forslag fra fx rytterne om at de gerne så en app der lignede Hundeskove.dk, hvor bru­ gerne selv kan indberette informationer som er relevante for lokaliteterne. De typer informati­ oner de efterspurgte, eller kendte til, var meget stedspecifikke, fx regler omkring ridning i skove og plantager, på strandene og ved digerne.

Især information om tidevandet mentes at være meget vigtigt for ryttere på vadehavsøer­ ne. Jagt-appen’en »We Hunt« er i forvejen en god ressource til informationer og viden om jagt i Danmark, og kunne måske også tænkes ind i projektet, da det er en veletableret app med forbindelse til Danmarks Jægerforbund.

Humor

Brætsejladsudøverne efterspurgte bedre afmærkninger ved Hjerting i Ho bugt, da især gæster til området har meget svært ved at forstå hvor de må være.

Naturundervisning i skolerne

38

Faglig rapport »Code of Conduct«

Medlemsblade Podcast App Lokal informationsside på Facebook Foldere Skilte Guidebøger

Komptenceudvikling for formidlere og guider

Ditte Hviid

Afmærkningerne for det område hvor sejlads er tilladt, er udgivet som GPS koordinater, men ikke fysiske markører. Det er specielt proble­ matisk for windsurfere at skulle forholde sig til GPS koordinater, da det ikke er muligt at bære og aflæse en GPS tracker mens man surfer. Flere løsninger blev diskuteret under workshoppen, bl.a. pejlemærker på land eller mobile advarsler.

Let tilgængelighed i materialet er optimalt ifølge (lyst-)fiskerne, der har god erfaring med besværet forbundet med fx at erhverve fiskekort. Det kan især være svært for udenlandske gæster at navigere i fiskekortsystemet. Eksemplet med QR koder på skilte i Hong Kong var fremhævet som en måde at håndtere problemet med at styre gæster ind på de rigtige hjemmesider.

De afholdte workshops gav bud på spænd­ende forslag til helt nye former for tiltag, som fx te­ maaftener afholdt af nationalparken, med det formål at viderebringe ny viden og opdaterede regler for området ud til brugerne (foreslået af kajakroerne), og ønsket om en podcast, der sætter området og en hensigtsmæssig brug af og adfærd i den i fokus (foreslået af jægerne).

Forslaget med podcasts er ny og spændende, fordi den ikke kræver store midler at sætte i gang, derudover kan det være en optimal måde at engagere brugere, mens de befinder sig ude i naturen. Stedspecifikke podcasts kan muligvis for­bindes med en app, så brugeren eller gæsten kan finde de podcasts der er relevante for det sted de befinder sig i. I works­ hoppen med fiskerne var der udtrykt et ønske

om natur-tv-­programmer, der har til formål at lære danskerne om deres natur og hvordan man opfører sig i den.

En generel mangel for forståelse for området, og de kræfter der befinder sig i Vadehavets natur og farvande, var et gennemgående pro­ blem nævnt af mange af brugergrupperne. Det er derfor vigtigt, at den code of conduct der udvikles afspejler de særegne lokale forhold, og ikke blot forholder sig til generelle gode råd for hensigtsmæssig adfærd. Desuden påpege­ de fuglekiggerne manglen på forståelsen af konsekvenserne forbundet med menneskets tilstedeværelse i naturen, både med hensigts­ mæssig og uhensigtsmæssig adfærd.

Faglig rapport »Code of Conduct«

39

KONKLUSIONER OG DET VIDERE FORLØB Arbejdet med at indhente viden og etable­ re dialog med lokale interessenter er godt i gang. Workshopsene forløber således, at det giver plads til diskussioner, erfarings- og videnudbytte, samtidig med at de får kend­ skab til hinanden, samt grundlag for dialoger og fremtidig samarbejde. Workshops giver også mulighed for at få kortlagt de forskellige aktiviteter i hele Vadehavet, med det formål at lære hvor og hvornår belastningen af brugere er tungest. Ydermere er det afgørende for ef­ fekten af kodekserne, at der er lokal opbakning og en­gagement, da det er de lokale der oftest befinder sig ude i naturen og er i kontakt med besøgende in situ.

Der er et stort potentiale for national­parken i forhold til at bygge gode relationer til bruger­ grupperne, hvor nogle ser nationalparken som drivkraft for videreformidling af information og som mægler i løsning af problematikker eller konflikter, inden disse opstår. Der har været en stor opbakning til code of conduct projektet blandt deltagerne, der oplever belastningerne på naturen og konflikterne direkte, når de befinder sig ude i naturen. Desuden ser de mu­ ligheder for at udvikle spændende samarbejder og projekter i fællesskab både med national­ parken og med hinanden. Det overvejes om et trin i den næste fase er at oprette arbejdsgrup­ per med brugere på tværs af aktiviteterne, såvel som arbejdsgrupper fokuseret på hver aktivitet.

Samtidigt skal der fokuseres på at opnå samme frugtbare samarbejder med de lokale rednings­ tjenester, turistorganisationerne, sommerhus­ ejere og andre turismeerhvervs­interessenter (udover Vadehavets FormidlerForums medlems­ institutioner, der allerede er repræsenteret via formidlingssamarbejdet). Det er håbet, at de

40

Faglig rapport »Code of Conduct«

sidstnævnte organi­sationer kan dække de fleste af de uorganiserede gæster, i fællesskab med de lokale friluftsbrugere.

Der er også indhentet meget viden vedrørende forståelsen for hensynstagen til de forskellige arter og naturtyper, der befinder sig i naturen generelt, og vadehavsområdet hvor muligt.

Dog er det vigtigt at identificere og afdække de huller og mangler, der findes i de viden­ skabelige undersøgelser, så det ligger klart hvilken viden vi fortsat ønsker og har behov for.

I den næste periode af projektet etableres kon­ takt med fageksperter, både i forhold til natur, dyr og friluftsliv, der skal inddrages i projektet bl.a. i form af en heldags workshop. Desuden bliver der behov for at undersøge de mest optimale løsninger i forhold til metoderne, der tages i brug i formidlingskampagnen.

Diskussioner med både formidlere og frilufts­ brugere klargjorde at der er et klart behov for at formidle tidevandet og de lokale naturkræf­ ter til gæster og besøgende eller nye frilufts­ brugere. Der er helt klart både sikkerheds- og hensigtsmæssige problematikker forbundet med menneskelig tilstedeværelse på både vaderne og strandene. Behov for formidlin­ gen af tidevand er også støttet af i hvert fald redningstjenesterne på øerne.

Kommunikationstiltagene skal målrettes tre hovedmålgrupper af brugere: Almin­delige­ gæster, friluftsbrugere og formidlere. Desuden skal kommunikation målrettet børn og unge, med det formål at påvirke deres forståelse for og forhold til naturen så tidligt som muligt, også seriøst overvejes. Da problematikken med mangel på forståelse for naturen synes univer­

sel, kan det tænkes, at udover udviklingen af en slags kørekort til naturen for danske børn, skal der også udvikles materialer til børn og unge der besøger områder som turister. ­Nationalpark Vadehavet og Vadehavets FormidlerForums undervisningsprojekt, Mit Vadehav.dk, er en oplagt primus motor for en eventuel udvikling af disse vigtige tiltag. Herudover er samarbejdet de øvrige danske nationalparker og Friluftsrådet med hensyn til udviklingen af Junior Rangers i nationalparkerne, formidlings­tilbud hos Vade­ havets FormidlerForum, og arbejdet med lokale overnatningsvirksomheder i forbindelse med lejrkoler, også vigtige kanaler for at nå denne målgruppe.

Der findes nye teknologier og tankegange der med forsigtige forsøg kan tages i brug på nye måder, i håbet om at nå så stor og så bred en gruppe af brugere og besøgende som muligt. Til det formål er det også værd bygge på det store arbejde som Naturstyrelsen har gjort i »Flink af Natur« og Friluftsrådets »Oplev Mere – Brug Naturen« projekterne. Tiltagene skal ikke tage form af løftede pegefingre, men skal tale til det bedste i folk, og opfordre dem til at tage med­ ansvar for naturen og den positive oplev­else.

Derudover skal tiltagene være overskuelige og let tilgængelige, så gæsten ikke drukner i unødige informationer (i forbindelse med for­ bedret adfærd). Projektet kan med fordel tage Nationalpark Vadehavets egne vel­etablerede kommunikationskanaler (Facebook, Instagram, nyhedsmail, Nationalpark app, mv) i brug i udviklingen af kommunikationstiltag.

Det valgte kodeks opfordrer folk til at være op­ mærksomme på deres omgivelser, på en måde der taler til det bedste i folk. Fx skal den ikke

opfordre til ikke at henkaste affald, men at vi, når vi besøger naturen, samler det affald op vi finder. Problematikken med løsgående hunde skal adresseres på en måde så hundeejeren forstår hvilken effekt det har på dyrelivet når hunden får lov til at bevæge sig uden kontrol i naturen. Besøgende drageentusiaster skal både informeres om hvordan deres drager kan skræmme heste, men også de fugle der be­ finder sig på stranden og i klitterne. Udøverne af aktiviteterne skal være bedre informerede om de eksisterende zoneringer forbundet med aktiviteterne, og at de får den optimale oplevelse af deres aktivitet, og naturen, ved at forholde sig til de områder. Samtidigt kan kommunikationen af zoneringsafgrænsninger og begrundelser også forbedres så de både er mere tilgængelige og budskabet mere tydeligt.

Der skal findes en mere effektiv og engage­ rende måde at informere og lære folk om tidevandet og dets effekt på vaderne og stran­ dene. Her er der både udfordringer med den foranderlige natur ved Vadehavet og de store kræfter forbundet med de store mængder af vand, der kan være uforudsigelige, især under de store storme, området oplever.

At der kommer flere og flere besøgende til Vadehavet for at opleve dets natur og benytte sig af de mange friluftsaktiviteter som området tilbyder, er et positivt tegn på kendskabet til Vadehavet og dets enestående natur. Samtidig er de stigende besøgstal også tegn på, at der kommer en øget belastning af naturen og lokalområdet, hvis ikke der bliver taget hånd om effekten og gjort et forsøg på at formind­ ske den, samtidig med at der fortsat opfordres til at bruge naturen.

Bjørn Pierri Enevoldsen

Faglig rapport »Code of Conduct«

41

LITTERATURLISTE Armaitiene, A., Bertuzyte, R., Vaskaitis, E. 2014, »Conceptual framework for rethinking of nature heritage management and health tourism in national parks« Procedia Social and Behavioural Sciences 148: 330 - 337 Arni, A.G., Khairil, W.A. 2013, »Promoting collaboration between local community and park management towards sustainable outdoor recreation« Proce­ dia Social and Behavioural Sciences 91 (2013) 57 - 65 Baniyamin, N. and Rashid, M., 2016 »Understanding science centre engagement in nurturing visitor interest and curiosity« Procedia Social and Behavi­ oural Science 222: 235-243 Belcham, A. »Environmental management. Revision guide for the IEMA Associate Membership« London: Routledge Bifulco, G.N., and Leone, S., 2014 »Exploiting the accessibility concept for touristic mobility« Procedia Social and Behavioural Sciences 111: 432 - 439 Bjarnason, JB., Gunther, W., Revier, H., 2016 »Quality Status Report: Tourism and recreation chapter« Common Wadden Sea Secretariat Brady, J., Ebbage, A., Lunn, R., ___ »Environmental management in organizations. The IEMA handbook« London: Routledge Brøgger-Jensen, S., Halvorsen, L. B., Vissing, M.S. 2015 »Sårbare naturtyper og dyrearter i Nationalpark Vadehavet« COWI Clark, B. 2012 »Engaging with stakeholders« »Environmental management in organizations. The IEMA handbook« London: Routledge Common Wadden Sea Secretariat 2010, »Wadden Sea Plan 2010« 11th Trilateral Governmental Conference on the Protection of the Wadden Sea, Westerland/Sylt 18 March 2010 Courtney, L. L., Reed, S.E., Merenlender, A., Crooks, K. R., 2016, »Effects of recreation on animals revealed as widespread through a global systematic review« PLOS One Dansk Kyst og Natur Turisme »Oplevelsesprofiler« Elliott, L. R., White, M.P., Taylor, A.H., Herberts, S., 2015 »Energy expenditure on recreational vistis to different natural environment« Social Science & Medicine 139 (2015) 53-60 Friluftsrådet 2008av»Friluftsliv i Varde kommune« Friluftsrådet 2008, »Friluftsliv i Esbjerg kommune« Friluftsrådet 2008, »Friluftsliv i Tønder kommune« Friluftsrådet 2011 »Friluftslivets effekter på naturen - videnblade« http://friluftseffekter.dk/resultater/videnblade Friluftsrådet 2016 »Inspirationskatalog til reducering ad konflikter i naturen - Løse hunde » Friluftsrådet 2016 »Inspirationskatalog til reducering ad konflikter i naturen - Mountainbiking« Friluftsrådet, »Analyse af udfordringer for færdsel på havet og i havne« Friluftsrådet, 2014. »Adgangspolitisk handlingsplan 2014 - 2020« Friluftsrådet, 2014. »Danskernes brug af naturen - og omfanget af generende oplevelser i mødet med andre brugere« Friluftsrådet, 2015 »Friluftsstrategier - gode råd og ideer til processen«, Friluftsrådet Gisselman, F. et al 2017 »Economic values from the natural and cultural heritage in the Nordic countries« Nordic Council of Ministers Global Kitesports Association 2017, »Kitesurfing and birds - a review« COWI Haahr, J. og Andkjær, S. (red) 2011, »Muligheder og begrænsninger for friluftsliv« Syddansk Universitet Hartley, B.L., Thompson, R.C., Pahl, S., 2014 »Marine litter education boosts children's understanding and self-reported actions« Marine Pollution Bulletin 90 (2015): 209 - 217 Heywood, V and Brunel, S. 2008, »Code of conduct on horticulture and invasive alien plants« Strasbourg, Convention on the Conservation od the Europe­ an Wildlife and Natural Habitats. Council of Europe Holm, T.E., & Laursen, K., 2009 »Experimental disturbance by walkers affects behaviour and territory density of nesting Black-tailed Godwit Limosa limo­ sa« Department of Wildlife Ecology and Biodiversity, National Environmental Research Institute, University of Aarhus.

INEVA, http://ineva.dk/interviews-i-proces Inman, A., Brooker, E., Dolman, S., McCann, R., Meriwether, A.W.W. 2016 »The use of marine wildlife-watching codes and their role in managing activities within marine protected areas in Scotland« Ocean and Coastal Management 132: 1-11 Inpired by Iceland https://www.inspiredbyiceland.com/icelandicpledge/ IWSS 2018 »«Wadden Sea Strategy on Education for Sustainable Development and World Heritage Interpretation« Johannesen, S. 30. 10.15 »At redde verden og en selfie oveni« Information https://www.information.dk/moti/2015/10/redde-verden-selfie.oveni John, P. et al 2011 »Nudge, Nudge, Think, Think - Experimenting with ways to change civic behaviour« London: Bloomsbury

42

Faglig rapport »Code of Conduct«

Kaae, B.C., Olafsson, A.S., Draux, H. 2018 »Blåt friluftsliv i Danmark« Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet. IGN Rapport Kaskelot 217 (2017) 13:46 Kay, J. 29.07.15 »How to be a better spotter: the golden rules of watching wildlife« Lonely Planet: http://www.lonelyplanet.com/travel-tips-and-articles/ how-to-be-a-better-spotter-the-golden-rules-of-watching-wildlife Kettle, M. 11.08.17 »Mass Tourism is at a tipping point - but we're all part of the problem« The Guardian Laursen, K. Bregnballe, T., Therkildsen, O.R., Holm, T.E. og Nielsen, R.D., 2017 »Forstyrrelser af vandfugle ved friluftsaktiviteter tilknyttet marine og ferske vande - en oversigt« Dansk Ornitologisk Forening Tidsskrift 111 (2017) 96-112 Laursen. K. et al. 2016, »Fordeling af vandorienterede friluftsaktiviteter og vandfugle i Danmark« DCE - Nationalt Centre for Miljø og Energi Leask, A. and Fyall, A. (ed) 2006 »Managing World Heritage Sites« Oxford: Butterworth-Heinemann Lenth, B., Brennan, M., Knight, R. L. 2008 »the Effects of Dogs on Wildlife Communities« Natural Areas Journal Leung, Y-F., Spenceley, A., Hvenegaard, G., Buckley, R. (ed) Groves, C. (ed) 2018 »Tourism and visitor management in protected areas« Gland: IUCN Liburd, J. J. & Becken, S. (2017): »Values in nature conservation tourism and UNESCO World Heritage Site Stewardship« Journal of Sustainable Tourism, DOI: 10.1080/09669582.2017.1293067 Liburd, J.J. og Becken, S. 2015 »Betydning af Verdensarv i bæredygtig nationalparkudvikling« Nationalpark Vadehavet 2017 »Kompendie #1 UNESCO« Natural England 2012, »The Countryside Code« Newsome, D., Dowling, R. and Moore, S., 2005 »Wildlife Tourism« London: Channel View Publications Nilsson, A., Bergquist, M. & Schultz, W.P., 2016 »Spillover effects in environmental behaviours, across time and context: a review and research agenda« Environmental Education Research https://doi.org/10.1080./13504622.2016.1250148 Oqvist, E. L. et al 2017 »Seal Watching: an investigation of Codes of Conduct« Tourism in Marine Environments 194 Paltved-Kaznelson, C. 2009 »Natur i generationer« Danmarks Naturfredningsforening Parks & Benefits »Guide to Sustainable Tourism in Protected Areas« Pedersen, A. (2002) »Managing Tourism at World Heriatge Sites: a practical manual for world heritage site managers« Paris: UNESCO World Heritage Centre Pilgaard, M, 2008 »Danskernes motions- og sportsvaner 2007« Idrættens Analyseinstitut Porhallsdottir, G., Olafsson, R. 2016 »A method to analyse seasonality in the distribution of tourists in Iceland« Journal of Outdoor Recreation and Tourism 19 (2017) 17-34 Scottish Natural Heritage 2016 »The Scottish Marine Wildlife Watching Code« Shackley, M. (ed) 2000 »Visitor Management- Case studies from World Heritage Sites« Oxford: Butterworth-Heinemann Skov- og Naturstyrelsen, 2005 »Naturen må gerne betrædes - men træd varsomt« Soulard, D.F. 2017 »Impacts of Recreational Trails on Wildlife Species: Implications for Gatineau Park« University of Ottowa, Institute of Environment Thaler & Sustein, 2009 »Nudge - improving decisions about health, wealth and happiness« London: Penguin The Guardian 21.01.2018 »'World's finest walk': New Zealand's Milford Track being spoiled by tourist hordes« US National Park Service »Harbor Seals - Point Reyes National Seashore« https://nps.gov/pore/learn/nature/harbor_seals.htm US National Park Service »Regulations - Arches National Park« https://nps.gov/arch/planyourvisit/regulations.htm US National Park Service »Safety - Yellowstone National Park« https://nps.gov/yell/planyourvisit/safety.htm US National Park Services »Birding tips and Ethics« https://nps.gov/yose/learn/nature/birding-tips.htm Van den Born, R.J.G. et al 2017 »The missing pillar: eudemonic values in the justification of nature conservation« Journal of Environmental Planning and Management, DOI: 10.1080/09640568.2017.1342612 Visit Denmark https://www.visitdenmark.dk/da/analyse/danmarks-turismebarometer Wahlquist, C. 15.12.17 »'Explore ligtly': Palau makes all visitors sign pledge to protect environment« The Guardian Wyles, K.J., Pahl, S. and Thompson, R.C. 2013, »Perceived risks and benefits of recreational visits to the marine environment: Integrating impacts on the environment and impacts on the visitor« Ocean and Coastal Management 88 (2014) 53-63 Yorkshire Dales National Park Authority »Ground nesting birds. The big five in the Yorkshire Dales« Øjan, H. et al. 2015, »Effekter av ferdsel og friluftsliv på natur« Norsk Institut for naturforskning

Faglig rapport »Code of Conduct«

43

Nationalpark Vadehavet, Havnebyvej 30 DK–6792 Rømø, tlf. +45 72 54 36 34 www.nationalparkvadehavet.dk, vadehavet@danmarksnationalparker.dk