Page 1

Temahæfte #5

Græsning i fortid, nutid og fremtid

WWW.NATIONALPARKVADEHAVET.DK

1


Får på diget ved Tøndermarsken. FOTO: Tandrup Naturfilm

TEMAHÆFTET UDGIVES AF: Nationalpark Vadehavet, Havnebyvej 30, DK–6792 Rømø, tlf. 0045 72 54 36 34 www.nationalparkvadehavet.dk, vadehavet@danmarksnationalparker.dk Temahæftet er blevet til på baggrund af temamødet ”Græsning i fortid, nutid og fremtid,” der blev afholdt i 2014. Temamødet og temahæftet er skabt i et samarbejde mellem Vadehavets Formidlerforum og Nationalpark Vadehavet. Udgivelsesdato: December 2015 Redaktør: Anne Marie Overgaard, Museum Sønderjylland Medredaktør: John Frikke, Nationalpark Vadehavet Forsidefoto: Skallingen - Tandrup Naturfilm Design og layout: Nationalpark Vadehavet – Søren Christensen Tryk: Rosendahls, Esbjerg ISBN: 978-87-995234-1-2

2

TEMA GRÆSNING


Græsning i fortid, nutid og fremtid Det danske vadehavsområde rummer flere tusinde hektar klithede, saltmarsk og inddigede marskenge – både på fastlandet og på øerne. Alle tre naturtyper er karakteristiske for vadehavslandskabet og en ressource for både mennesker og dyr. Det afspejles i landbrugets lange tradition for græsning med husdyr langs Vadehavet, ligesom en lang række dyr og planter er hjemmehørende her. Landskabet er imidlertid sårbart, og en central del af Nationalpark Vadehavets opgaver er at gennemføre projekter for at fremme kvaliteten af og naturindholdet i en række af de karakteristiske naturtyper i Nationalparken. Artiklerne i nærværende hæfte er baseret på en række foredrag, som forfatterne afholdt ved et temamøde om græsning, som Nationalpark Vadehavet og Vadehavets Formidlerforum afholdt i efteråret 2014.

INDHOLD Græsning ved og i marsken, historisk set...............4 Græsning som naturpleje.......................................8 Studeopdræt i Varde Ådal – muligheder og begrænsninger..........................12 Fællesgræsning på Skallingen – et godt eksempel..............................................16 Græsning i Varde Ådal ved Varde by – et naturplejeprojekt..........................................20 Hvad vil Nationalpark Vadehavet med græsning?....................................................24

Artiklerne belyser emnet ud fra en historisk vinkel, en biologisk- og en naturplejevinkel. Der gives også eksempler på, hvordan græsning fungerer i praksis set fra en privat kvægopdrætters side og fra Naturstyrelsens. Og i den sidste artikel kan man læse, hvad Nationalpark Vadehavet vil med græsning. God fornøjelse.

Nationalpark Vadehavet

Vadehavets Formidlerforum

Peter Saabye Simonsen Sekretariatsleder

v/Anne Marie Overgaard Museumsinspektør Museum Sønderjylland

WWW.NATIONALPARKVADEHAVET.DK

3


Af Carsten Porskrog Rasmussen

Høslæt med slåmaskine i Ballummarsken. Formentlig 1930erne. FOTO: Museum Sønderjylland.

4

TEMA GRÆSNING


Græsning

ved og i marsken, historisk set WWW.NATIONALPARKVADEHAVET.DK

5


På dette stik af Garding af I.G. Schmid fra 1769 ser man, at der da blev drevet en del agerbrug i marsken.

Dette litografi af F.W.A. May efter maleri af Thorald Brendstrup viser Ejdersted, som det udviklede sig i løbet af 1800-tallet: en næsten ubrudt græssteppe med kvæg.

6

TEMA GRÆSNING


Mange har den opfattelse, af de vidtstrakte marskegne fra Højer til Holland historisk set altid har været en mægtig græsslette med kvæg overalt. Nøjes vi med at gå ca. hundrede år tilbage, har billedet også meget for sig, i hvert fald når vi holder os til det gamle hertugdømme Slesvigs vestkyst fra Ribe til Tønning. I år 1900 var over 80 % af landbrugsarealerne i marskegnene fra Højer til Husum og på halvøen Ejdersted udlagt til græs, permanent eller i omdrift. Det var dog undtagelser. På marskøen Nordstrand var halvdelen af jorden ager, der især bar korn og raps, skønt hele øen var ren marsk. Går vi længere tilbage, bliver det kun tydeligere, at marsk ikke altid har været lig med græs og græssende kreaturer. Tvært imod har udnyttelsen af marsken været forskellig og foranderlig.

Græsning før landboreformerne

Før vi ser nærmere på græsningens rolle i marsken, er det dog nyttigt lige at se på dens rolle i de øvrige områder. Før landboreformerne blev græsning udøvet kollektivt på den måde, at landsbyens kvægflokke typisk græssede samlet, men sådan, at hver bonde havde en bestemt anpartsret, der hang sammen med gårdens størrelse. Husmænd havde i reglen lov til at græsse en ko eller to sammen med bøndernes kvæg. Der var tre typer af græsarealer. For det første var det overdrev, dvs. arealer, der permanent lå til græs. For det andet var der fælledvangene, dvs. arealer i omdriften, som et givet år lå til græs. Og for det tredje var det ævredsgræsning af stubmarker efter høst. Men for alle tre typer gælder, at arealerne blev udnyttet kollektivt, når de blev græsset. Vender vi os mod den dybe marsk, dvs. Ejdersted, øerne Nordstrand og Pellworm og det såkaldte Viding herred

syd for Tønder, var forholdene meget anderledes i 1600- og 1700-tallet. Her var al jord inden for digerne helt individuel, uanset om den blev brugt til korn, hø eller græs. Andelen af græs var meget forskellig, men kun i Viding herred lå store dele af jorden permanent med græs. I Ejdersted havde man normalt en meget lang omdrift, hvor forskellige former for korn og andre afgrøder vekslede med perioder med græs. Kvægholdet her var i øvrigt ikke først og fremmest stude, men malkekøer. På Nordstrand og Pellworm dominerede dyrkning af korn og raps allerede i 1600- og 1700-tallet over græs. Det var således i virkeligheden kun en mindre del af arealerne i den dybe marsk, der var permanent græs. På marskranden fra Højer til Husum lå gårdene i landsbyer oppe på det høje land, geesten, men på kanten af marsken. Her blev forskellig jord brugt på forskellig måde. Geestjorden tættest ved gårdene blev brugt til et meget intensivt agerbrug. Længere mod øst og var der ofte heder og andre fælleder. Her, og på agerjorden efter høst, græssede kreaturerne sammen ganske som i rene geestlandsbyer. Den marskjord, der var bag diger, var individuel, og blev brugt til både kornavl, høslæt og græsning, varierende efter hvor lav den var. Græsningens betydning varierede fra egn til egn, men var størst lige syd for Tønder, som var den mest udprægede studeegn af alle. Nord for Højer lå landsbyerne også på randen af marsk og geest, og her blev geestjorden langt ad vejen udnyttet på samme måde som syd for Højer. Men marsken var meget længe uinddiget. Det betød, at den udelukkende lå med græs. Noget kunne bruges til høslæt, resten blev brugt til græsning. Den uinddigede marsk nord for Højer var derfor det, der

i højest grad levede op til den senere populære forestilling om marsken.

Fra slutningen af 1700-tallet og frem

Landboreformerne i slutningen af 1700-tallet berørte kun geestjorden. Her var effekten, at al jord blev rent individuel, også når den blev græsset. Samtidig kom mere og mere jord under plov, så græsning i stadig større grad foregik på arealer, der var i omdrift. Kun engene blev ved med at ligge hen med permanent græs. Samlet blev der mindre arealer med græs, men udbyttet af græsarealerne steg. I marsken, især Ejdersted, gik det delvis den modsatte vej. Her blev græsarealerne større, og en støt stigende del lå hen med græs år efter år, især efter 1864. Høje tyske toldmure gjorde det til en god forretning at fede okser, og i anden halvdel af 1800-tallet gik et område som Ejdersted i stigende grad fra kornavl og malkekvæg til græs og stude, så de kom til at ligne de traditionelle studeegne syd for Tønder mere. I Nordslesvig blev de store marskarealer ved Ballum og Ribe først udskiftet sent og inddiget endnu senere – nemlig i årene før og under Første Verdenskrig. Udskiftning og diger gjorde udnyttelsen mere individuel og intensiv, men den gamle brug til græs og hø holdt sig meget længe. Udviklingen efter 1920 og især efter Anden Verdenskrig har skabt en ny og øget forskel mellem Nord- og Sydslesvig. Nord for grænsen er stadig mere jord kommet under plov, også i marsken, mens man syd for grænsen har fastholdt langt mere vedvarende græs. Begge steder kan man dog i dag finde marskjord både som vedvarende græs og som ager. •

På loftet af kirken i Enge i Sydslesvig findes et stort maleri af landsbyen. Den lå som mange andre på kanten af marsk og gest. Her ses landsbyen fra marsksiden, og det ses, at noget af den højestliggende marskjord var under plov.

WWW.NATIONALPARKVADEHAVET.DK

7


Kvæg græsser engene. FOTO: Niels Lisborg

Græsning som naturpleje

8

TEMA GRÆSNING


Af Rita Merete Buttenschøn, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet

Bevaring af Vadehavet som ynglelokalitet og rasteplads for fuglelivet er højt prioriterede mål i forvaltningen af Vadehavet. Åbne engarealer med lavt græs er yngle- og rasteplads for mange af Vadehavets fugle, som f. eks. rødben, vibe, klyde og brushane. Engfuglene har forskellige krav til deres yngleplads. Brushanen hører til de mere kræsne fugle med hensyn til plantevækstens højde og tæthed samt højde af sommervandstanden. Den har behov for at der græsses helt ud i vandkanten (skabes blåt bånd), så der er nem adgang fra rede til søgning af smådyr i vandet. Fuglevenlig drift af enge indebærer bl.a. sen udbinding og et lavt græsningstryk, mens der er æg og unger. Græsning er en forudsætning for at bevare engene som gode levesteder, men det kan være vanskeligt at forene de særlige krav, en fuglevenlig drift kræver, set i forhold til en hensigtsmæssig græsningsdrift. Engfugle reagerer meget hurtigt på en utilstrækkelig græsning. Et enkelt år uden græsning kan få dem til at flytte væk. Udviklingen i Vadehavets bestand af ynglende klyder, der er reduceret fra 1.000 par i 1990 til 299 par i 2013, skal således bl.a. ses på baggrund af manglende afgræsning.

Får, kvæg eller heste på græs?

Valg af græsningsdyr har sammen med græsningstryk og -sæson betydning for plante- og dyrelivet. Får kan græsse tæt og udvikle plæner med lavt græs, der er attraktive for en del af engfuglene. Dyrenes størrelse og rolige færdsel giver færre problemer med skader på æg og unger end tungere og mere aktive græsningsdyr som kvæg og heste. Ulemperne

WWW.NATIONALPARKVADEHAVET.DK

9


Tætgræsset strandeng med store tuer af gul engmyre. FOTO: Rita Merete Buttenschøn.

ved fåregræsning er, at de foretrækker at æde urter frem for græs og halvgræs, der betyder, at de kan udrydde de blomster, de sætter særligt pris på. Desuden tåler mange fåreracer ikke så godt at opholde sig på arealer med fugtig, blød bund. Kvæg foretrækkes ofte til naturpleje, fordi de græsser på en måde, der skaber mere varierede og blomsterrige biotoper med et rigere insektliv og dermed også mere føde for de insektædende fugle. Kvæg foretrækker græsser og andre neutralt smagende planter fremfor urter. Heste foretrækker ligeledes græs fremfor urter. De udvælger sig nøje, hvilke planter de vil æde, og hvilke de vil undgå. De kan græsse tæt og danne plæner, som de græsser jævnligt hele sæsonen igennem, mens andre dele af græsgangen kun græsses let eller slet ikke. Heste er mere aktive end får og kvæg, og de tramper hårdere. De er velegnede til mange naturplejeopgaver, men kan være forstyrrende for fuglelivet.

Spirebede og frøspredning

Græsningsdyrene påvirker deres græsgange gennem deres valg af føde og måde at græsse på, men også gennem deres færdsel rundt på arealerne og deres øvrige aktiviteter. En vigtig funktion ved græsningen er etablering af spirebede

10 TEMA GRÆSNING

og spredning af frø. Optrampning skaber huller i plantedækket og lys til bunden og dermed spirebede for mange arter. Det er karakteristisk for mange blomsterplanter, at de kræver lys for at spire og vokse op, mens en del græsser klarer sig bedre uden lys. Dyrene transporterer frø fra mange planter rundt på deres græsningsarealer. Mange frø er forsynet med kroge og andre strukturer, der betinger, at de kan hænge fast i pelsen på dyrene. Andre frø ædes af dyrene og spirer bedre efter en tur igennem dyrenes maver, end hvis de faldt direkte fra planten til jorden. Får findeler føden mere end de store græsningsdyr, hvor selv større frø kan passere hele igennem dyrene. Frø, der spirer på kokasser og hestepærer, er desuden beskyttede mod, at græsningsdyrene æder de nyspirede planter. Ud over at være spirebede for mange forskellig plantearter er dyrenes ekskrementer også levested for en speciel gødningsfauna, der tæller mange arter af biller og fluer mv., som er vigtige fødeemner for stære og andre af Vadehavets fugle.

Græsning gavner planter og dyr Mange planter og dyr er tilpasset græsning. Den gule engmyre er et

eksempel på en art, som er afhængig af græsning, og som forsvinder så snart græsning ophører eller erstattes af slåning. Engmyren kræver, at der er en lav plantevækst på og omkring myretuen, for at solen kan opvarme tuen og skabe et lunt mikroklima. Engmyrens myretuer findes rundt langs Vadehavet på salte og ferske enge med en lang kontinuerlig græsningshistorie. Store tuer kan være 100 år gamle og indeholde kolonier på mellem 25.000 og 100.000 arbejdere. Kolonierne kan overleve at være oversvømmet med saltvand i op til 5 døgn. Myretuen er levested for mange forskellige planter og dyr, der drager fordel af de specielle kår som myretuen byder på, og myretuerne bidrager i høj grad til engenes biodiversitet. Klithederne er ligesom engene i høj grad afhængige af græsning eller anden form for pleje, der kan hindre at de gror til. En del af klithederne i Vadehavet er under tilgroning og i en dårlig naturtilstand. Varm, soleksponeret jordbund er en forudsætning for at mange af klithedens karakteristiske planter og dyr kan trives. Ved tilgroning overskygges bunden, mikroklimaet ændrer sig, og de lyskrævende arter forsvinder. •


Græssende heste. FOTO: Niels Lisborg

Tætblomstret hindebæger, stilkløs kilebæger og strandmalurt er nogle af de karakteristiske arter på salte enge i Vadehavet. De er lyskrævende, afhængige af at deres voksested ikke gror til med tær plantevækst, men de er også følsomme overfor for hård græsning. FOTO: Rita Merete Buttenschøn.

Brushanen har brug for ”blåt bånd”, det vil sige, at der græsses helt ned til vandkanten. Foto: Niels Lisborg

Klithede på Rømø, der plejes ved hjælp af ekstensiv græsning med kvæg. Foto: Rita Merete Buttenschøn.

WWW.NATIONALPARKVADEHAVET.DK 11


Græsning i praksis

Studeopdræt i Varde Ådal – muligheder og begrænsninger Af Ole Andresen, landmand og kvægopdrætter

Indledning

Min ejendom, Bakkegård, er beliggende i det allernordligste af Nationalpark Vadehavet. Nærmere betegnet i Billum lige på kanten til de vidstrakte strandenge og enge ved Ho Bugt, omkring Varde Å’s munding og i den store Varde Ådal. Ejendommen omfatter både høje og lave jorder, men de mest betydningsfulde arealer i forbindelse med opdrættet af stude ligger i strandengene ved bugten og i Tarp Enge i den ydre del af Varde Ådal. Det helt afgørende for livet som landmand - og beboer - i dette særlige landskab på overgangen mellem geesten og marsken er, at Vadehavets vandmasser en gang imellem fuldstændigt sætter dagsordenen for både landbruget og familiens liv i området. I forbindelse med ekstraordinære højvander i Vadehavet

12 TEMA GRÆSNING

bliver engene ved Ho Bugt og i store dele af Varde Ådal forvandlet fra land til hav fem-ti gange om året. Og somme tider går det stærkt!

En bedrift med mange ungkreaturer

Til ejendommen hører 70 ha, hvoraf mere end halvdelen er eng. Dertil kommer, at der afgræsses på mere end 100 ha jorder hos forskellige andre lodsejere. Mange af dyrene går på mindre arealer, så der er mange kilometer hegn at se til. Det kræver mange timers arbejde – især hvis kraftige stormfloder har ommøbleret hegnet i løbet af vinteren. Besætningen består af omkring 200 stude, hvoraf ca. 100 går til slagtning på årsbasis. Dertil kommer noget planteavl, som især består af dyrkning af vinterfo-

der til dyrene. Virksomheden drives som et énmandsforetagende, og den særlige studedrift er forholdsvis ny. Før blev ejendommen primært drevet som et slags ’kreaturhotel’. Og virksomheden har altid været drevet under de givne vilkår i ådalen med en del ’vanskelige arealer’, der på grund af naturindholdet er pålagt en række restriktioner. Men det er altid blevet betragtet som en udfordring – i ordets mest positive forstand. For tingene kan godt kombineres. Bedriften er økologisk, hvilket bl.a. betyder, at dyrene skal på græs om sommeren. Græsningsområderne består mest af strandenge og tidvist saltvandspåvirkede (brakke) enge i ådalen, og alle lavbundsarealerne er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3 og bliver ikke omlagt.


Dyrene er malkekvæg af blandet race, der som tyrekalve bliver til overs i den økologiske mælkeproduktion. I Billum får de lov til at gå sammen hele sommeren i nogle af Danmarks fineste og mest beskyttede naturområder. Det er primært kalve på 3-5 måneder der købes, og ca. hver 2. måned gøres der nye indkøb. Studene slagtes som regel i en alder af 29 måneder.

Afgræsningen skal planlægges

De små dyr afgræsser lidt beskyttede og tørre arealer, som ofte også er de mest produktive græsarealer, mens de større dyr går ude i selve ådalen i sommerhalvåret. Det er her, der er størst risiko for pludselige oversvømmelser, og græsningen herude byder også på særlige udfordringer i forhold til tilsynet med

dyrene. Klimaet er også lidt mere barskt, og små dyr vokser og trives ikke så godt under disse forhold. Græsningen forsøges så vidt muligt tilrettelagt på store arealer, og målsætningen er, at have ca. 50 dyr pr. hold. Med henblik på at optimere økonomien i driften er store hold ønskelige, for det tager lige lang tid at tilse hold med 10 dyr som hold med 50. Dyrene skal tilses dagligt, og da målet er at producere flere stude end nu, er ønsket at sætte både areal- og flokstørrelsen i vejret. Derfor arbejdes der også konstant på at få samling på gode arealer til afgræsning. Der sigtes så vidt muligt mod at indrette græsningsfennerne så de omfatter både høje og lave jorder. Det er en god sikring

mod uforudsigelige højvander, en sikring af græs i både tørre og våde perioder samt en sikring af tørre steder til dyrene at sove i. De rene lavbundsjorder i ådalen er meget vigtige i forhold til at producere godt hø til vinterfoder. Der er ikke mange penge i græsningen, og ofte lånes græsningsjorden hos andre lodsejere. I de mest marginale områder burde betaling for at pleje naturen være en mulighed.

Et landbrug med udfordringer

Reglerne, der følger med såvel økologistatus som med forskellige støtteordninger, er lidt snævre og ofte for rigide i forhold til at finde praktiske løsninger i hverdagen. F.eks. ønskes der mulighed for at kunne suppleringsfodre dyr i besæt-

Ole Andresen interviewes om græsning af P4' Bo Bchsgaard. FOTO: John Frikke

WWW.NATIONALPARKVADEHAVET.DK 13


Ole Andresen stude afgræsser arealer ved Varde Ås udløb i Ho Bugt. FOTO: John Frikke

14 TEMA GRÆSNING


ningen, som er små og som ikke følger ’normalen’ for vækst. Et andet eksempel er, at tilskudsfodring i græsningsperioden kunne være en god og gavnlig løsning ved svigtende græsvækst (f.eks. i kolde forår/somre). Og i nogle tilfælde ville man kunne spare en flytning af dyrene. Sygdomme er en anden udfordring, og især snyltere som lungeorm er et hyppigt problem. Det er en fordel at være på forkant med snylterne, og gennem f.eks. lidt hyppigere foldskifte og ved at holde et lavt græsningstryk (antal dyr/ha) kan de holdes i skak. Dog er det som regel nødvendigt med medicinsk behandling af en flok eller to om året. Vinterfoderet er meget vigtigt til de kreaturer, der ikke kan gå ude i vinterhalvåret og må på stald. Og da god kødkvalitet er målet, skal produktionen af kvalitetshø tænkes ind i processen. Et andet meget vigtigt mål for kødproducenten er stabile aftagere, der vil købe og videresælge god kvalitet til en god pris.

Dyrevelfærd og gode fødevarer

Produkterne skal være gode. Dyrene skal have en god alder og et godt liv, så man kan spise produkterne med ’en god smag i munden’. Og så er det vigtigt, at alle dyreholdere hjælpes på vej, og at de medvirker i det fælles projekt, der går ud på at få skabt grobund for en stabil produktion af de gode, lokale fødevarer. Og den overordnede tanke om at kombinere arealer med et højt naturindhold, dyrevelfærd, gode produkter og en fornuftig økonomi i græsningen må godt blive endnu mere synlig end den er i dag. Jeg er som medlem af nationalparkrådet gået med som aktivt medlem af Nationalpark Vadehavets Græsningsudvalg. Det er der en bagtanke med, og jeg håber og tror, at nationalparken kan være en katalysator og et bindeled mellem myndighederne og landmanden. Der er stor tillid til, at et ’fælles træk’ og samarbejde om udviklingen af græsningen i Nationalpark Vadehavet er vejen frem. •

WWW.NATIONALPARKVADEHAVET.DK 15


FOTO: Anna Overholdt

16 TEMA GRÆSNING


Af Ole Knudsen, skovfoged, Naturstyrelsen Blåvandshuk

Græsning i praksis

Fællesgræsning på Skallingen – et godt eksempel

Skallingen er en ca. 1.300 ha stor halvø som ligger mellem Ho bugt og Vesterhavet. Den ejes af staten ved Naturstyrelsen Blåvandshuk og Kystdirektoratet. Midt på halvøen er der ca. 20 ha privatejet jord, som overvejende er sommerhusgrunde. Ca. 900 ha strandeng og klitter bliver græsset med kreaturer som et fællesgræsningsareal, og dyrene tilses ved en hyrde ansat af Naturstyrelsen. I 2014 græssede der 567 dyr på engene. De kom fra 21 forskellige besætninger og bestod både af kødkvæg stude, kvier og malkekvægskvier.

Dyrenes forhold på Skallingen

Skallingen er ikke beskyttet af diger. Derfor kan høje vandstande blive problematiske for dyrene, hvis de ikke befinder sig det rette sted. Og ved ekstremt højvande kan hyrden ikke komme ud på Skallingen, så rettidig omhu er et nøgleord. Dyrene skal derfor ved risiko for højvande befinde sig i den sydlige af to bestemte fenner, hvor terrænet er højt.

WWW.NATIONALPARKVADEHAVET.DK 17


Dyrene samlet i fangfolden inden de lukkes ud på Skallingen. FOTO: Anna Overholdt

En fenne er betegnelsen for et stykke marskjord omgivet af grøfter. Vandforsyningen er vand pumpet op på stedet. Enkelte af boringerne er svagt salte, men ikke så meget at det giver problemer. Det er vigtigt, at pumperne er driftssikre, da næsten 600 dyr på en varm sommerdag drikker virkelig meget vand.

Græsningssæsonens forløb

Græsningen sker fra første halvdel af maj alt efter, hvordan foråret har været

18 TEMA GRÆSNING

og indtil midt i september. Herefter er risikoen for højvande meget forhøjet, så da tages dyrene hjem. Dyrenes lyst til at æde græsset efter højvande og oversvømmelser er desuden meget lille, fordi der er for meget salt i det. Dyrenes ankomst til Skallingen sker altid over nogle dage. Den første nat holdes dyrene i fangfolden, for derefter at blive lukket ud i det fri. Det er vigtigt, at dyrene er fortrolige med el-hegn og har været ude af stalden tidligere, ellers kan det

ske, at de løber fuldstændigt uden stop ud mod horisonten og i værste fald kan ende ude i Hobo Dyb. I august hentes de dyr hjem, som forventes at kælve inden for den kommende tid. Når dyrene er kommet hjem, bliver arealerne gjort klar til vinteren. Det vil sige, at pumperne til drikkevand tømmes og de steder, hvor højvandet går over elhegnet, lægges hegnet på jorden, så det ikke bliver fanget af vandet med tang i. •


Et af vandingsstederne på Skallingen. FOTO: Naturstyrelsen Blåvandshuk

Modtagelse af kreaturerne kan være en folkefest. FOTO: Naturstyrelsen Blåvandshuk.

Fangfold med separationsmuligheder. FOTO: Naturstyrelsen Blåvandshuk.

WWW.NATIONALPARKVADEHAVET.DK 19


Majgøgeurt. En god art i engen, men som forsvinder ved tilgroning. FOTO: Mette B. Johnsen.

20 TEMA GRÆSNING


Af Mette Bækgaard Johnsen, Skov- og landskabsingeniør, Varde Kommune.

Græsning i praksis

Græsning i Varde Ådal ved Varde by – et naturplejeprojekt ”Se, det summer af sol over engen”, lyder Holger Drachmanns dejlige forårssang! Den giver et skønt, idyllisk Morten Korch-billede af græsning af enge i en ådal. Græsning af enge og mosearealer er der mange, som har et idyllisk billede af. På Vardeegnen kan mange ældre fortælle om, hvordan de som børn kunne se langt ud af ådalen, der var fyldt med gøgeurt og engblomme. Der har helt sikkert været meget mere græsning i ådalene for 50 år siden, end der er i dag. Den manglende græsning giver naturen frit spillerum til at gro. I mange tilfælde betyder det, at enge og moser gror til i pilekrat, lyse-siv og højstauder som f.eks. lodden dueurt. For at fremme afgræsning af større arealer iværksættes der fra forskellig side græsnings- eller naturplejeprojekter. Det vil sige, at man med en aktiv græsningsindsats laver et indgreb i og pleje af et område for at sikre eller forbedre levevilkårene for en bestemt art eller naturtype. Hvilket billede får vi hver især inde i hovedet, når vi snakker om græsning af engen i en ådal? Det er meget forskelligt

og afhænger af, hvilke øjne der ser. Derfor er det vigtigt at stille sig selv nogle spørgsmål, inden man skal i gang med et naturpleje- eller græsningsprojekt. • Hvem gør vi det for? • Hvad er vores formål? • Hvad vil vi opnå?

Et græsningsprojekt i Varde

I Varde Kommune er vi i gang med et større naturplejeprojekt i Varde Ådal tæt på Varde By. Her er det græsning med kreaturer, der bliver den drivende kraft i den fortsatte pleje. Vi har i kommunen fået tilsagn fra Naturerhvervstyrelsen om støtte til naturog miljøprojekter. Det drejer sig om et forundersøgelsesprojekt og et udførelsesprojekt. Formålet og idéen med projektet er at genskabe og bevare lysåbne arealer med stort naturindhold og dermed sikre naturtyper og arter.

Det vil vi gøre med følgende indgreb: • Rydning af pilebuske- og træopvækst • Opsætning af et godt og solidt hegn til kreaturer • En forpagtningsaftale og afgræsning med kreaturer Inden projektet kan gå i gang, skal vi undersøge om det overhovedet kan lade sig gøre og på hvilken måde.

Forundersøgelsen

I forundersøgelsen har vi fået udarbejdet en plejeplan for området. Her bliver det klarlagt, hvad der kendetegner arealerne i dag, og hvilke bindinger der er på dem? Hvilke naturpotentialer har arealerne? Og hvad skal vi gøre for at pleje arealerne og dermed opnå en bedre naturværdi? Derudover er der udarbejdet en ejendomsundersøgelse for alle lodsejere i

WWW.NATIONALPARKVADEHAVET.DK 21


projektområdet. Her klarlægges ejerforhold, historie på området og eventuelle særlige forhold og lodsejernes holdning til projektet. Efter møder og dialog med lodsejerne er projektarealet reduceret en del. Det endelige areal er på ca. 58 ha.

Hvor er vi nu?

I skrivende stund (2014) er vi i gang med at sende opgaverne i udbud. Rydningen er udfordret af vejret! En våd og mild vinter giver rigtig meget vand i ådalen, derfor håber vi på en hård frostvinter og ingen regn. Målet er, at vi skal være færdige med rydningen inden 1. april, hvor ynglesæsonen for bla. fugle og padder starter. Der skal gerne kreaturer på arealerne fra foråret/sommeren 2015.

Kvægracer og den videre pleje

En del af arealerne er meget fugtige, og der kan være sæsoner, hvor græsning ikke vil være mulig på dele af områderne. Man kan sige, at kreaturerne bliver ansat som naturplejere af områderne. De skal

sørge for at holde genvæksten fra træer og buske nede og dermed bevare den lysåbne natur og ådal. Det våde underlag stiller krav til kreaturerne og dyreholdet. Det skal helst være nogle af de ekstensive racer. Vi har rigtig god erfaring med galloway, dexter og skotsk højlandskvæg – ja, de har næsten ry for at kunne ’gå på vandet’. De kan komme ud på steder, hvor andre kreaturer ikke kan, og så sidder de sjældent fast. Hvis dyrene har lært, hvor de kan gå, og hvad der er godt at spise, så er der næsten ikke de områder, hvor de ikke kan komme.

Skepsis og udfordringer

Projektets største udfordring er, at der er rigtig mange lodsejere, som hver ejer et lille jordlod. Det er naturligvis ejeren selv, der bestemmer om han eller hun vil være med i projektet, og hvad der skal ske på deres matrikel. Vi startede med et areal, som var næsten dobbelt så stort. Men vi har mødt en del lodsejere med en skepsis overfor

projektet. Især lodsejere, som selv er jægere, eller som har lejet jagten ud, har ikke villet være med. De er bange for, at råvildtet skal forsvinde fra området, når pilekrattet ryddes, og at de ikke vil gå i hegningerne. Det er imidlertid ikke vores erfaring. Vi ved fra andre steder, at råvildtet bliver i områderne og faktisk får et bedre fødegrundlag. Det skyldes at arealernes afgræsning giver de små urter plads til at vokse frem, fordi det er en ekstensiv græsning. Det vil sige få kreaturer pr. hektar. Da vi som kommune er en offentlig myndighed, har vi også mødt en vis skepsis. Hvis nogle lodsejere har haft en dårlig oplevelse med kommunen i andre sammenhænge, kan det være svært at komme igennem med projektet.

Ikke-kommunale initiativer

Vi har erfaring fra andre projekter, hvor en sogneforening eller lokalråd selv er gået i gang med et græsningsprojekt. De har selv været ude og tale med naboer og lodsejere. Det virker meget bedre, hvis lodsejere taler med hinanden eller naboerne hen over hækken. Det giver en helt anden dialog og positiv stemning. Borgerne i Starup-Tofterup ved Holme Å har dannet en græsningsforening, hvor de græsser omkring 40 ha engarealer af. Vi har som kommune stået i baggrunden og hjulpet med myndighedsarbejdet, udarbejdelse af en plejeplan og ydet lidt økonomisk støtte mv. Det har hele vejen været et godt projekt. I Varde vil vi som kommune meget gerne hjælper med at komme i gang med naturpleje- og græsningsprojekter. Ved at samarbejde og få en god dialog tidligt, kan vi komme rigtig langt. Dermed kan vi få sol, der summer over engen … •

Skotsk Højlandskvæg er en af de ekstensive kvægracer, som er gode i naturplejen. FOTO: Mette B. Johnsen

22 TEMA GRÆSNING


Målet er at skabe lysåbne arealer i ådalen, hvor kvæget sørger for at holde genvæksten nede. FOTO: Mette B. Johnsen.

Det endelige projektareal i Varde Ådal er på 58 ha. FOTO: Mette B. Johnsen

WWW.NATIONALPARKVADEHAVET.DK 23


Af John Frikke, projektkonsulent ved Nationalpark Vadehavet

Hvad vil

Nationalpark Vadehavet med grÌsning? 24 TEMA GRÆSNING


Margrethe Kog og de andre ydre koge i Tøndermarsken danner rammen om et enestående græsningslandskab i Vadehavet. FOTO: John Frikke

WWW.NATIONALPARKVADEHAVET.DK 25


Vadehavet er et unikt kystlandskab, og til det karakteristiske tidevandslandskab på overgangen mellem hav og land knytter der sig nogle enestående naturområder med en række særlige naturtyper, et helt særligt kulturlandskab i marsken og nogle betydelige erhvervsmæssige interesser primært i form af landbrug. Det danske vadehavsområde rummer på denne måde flere tusinde hektar med lysåbne og plejekrævende naturtyper, hvis naturindhold og kvalitet bl.a. kan fastholdes og/eller fremmes gennem afgræsning med husdyr. Og da en af Nationalpark Vadehavets fremmeste opgaver er at styrke naturen og at skabe mere dynamik

i de karakteristiske naturtyper, indgår græsning helt naturligt som en af de metoder, der ønskes taget i anvendelse ved udmøntningen af ’Plan for Nationalpark Vadehavet 2013 -2018’.

Vadehavets lysåbne natur

De fleste kystnaturtyper i Vadehavsområdet er omfattet af § 3 i naturbeskyttelsesloven, som sigter mod at beskytte dem mod forandringer, der kan forringe deres tilstand og naturværdi. Hertil kommer, at naturtyperne også i forbindelse med Natura 2000-planlægningen er i spil som væsentlige elementer ved varetagelse af EU-habitatdirektivets bestemmelser. Vigtige naturtyper i denne sammenhæng

Ekstensive kvægracer er gode som afgræssere i næringsfattige naturtyper som klitter og klitlavninger, og de kan på sigt skabe en vis dynamik i landskabet. FOTO: John Frikke

Manglende græsning og belastning med næringsstoffer får klitterne til at gro til og ændre karakter. FOTO: John Frikke

og i forhold til græsning, er klit, klitlavninger, klithede, hede, strandeng og fersk eng, som er karakteristiske for vadehavsområdet, og hvor Vadehavet i flere tilfælde også spiller en betydelig rolle på landsplan (se kort på modstående side). Den særlige kystnatur udgør vokse- og levesteder for en lang række plante- og dyrearter, som er knyttede til, og i visse tilfælde helt afhængige af, de naturtyper, som spiller en rolle i forhold til græsning med husdyr. Lysåbne klitter, klitlavninger, klitheder og strandenge er således vigtige levesteder for fåtallige og specialiserede plantearter som bakke-nellike, klit-limurt, sumphullæbe, klokke-ensian, slangetunge, leverurt, soldug, rødtop, strand-tusindgylden og tætblomstret hindebæger samt sjældne dyr som strandtudse, markfirben og ensian-blåfugl. Hertil kommer, at især strandengene er vigtige levesteder for en lang række kystfugle, såvel ynglende som trækkende. Blandt ynglefugle, som er de mest følsomme i forhold til driften, findes fåtallige arter som klyde og hvidbrystet præstekrave. Ved siden af den enestående, helt kystnære natur rummer Vadehavets landskab også en meget betydelig naturtype i de vidtstrakte, kulturbetingede marskområder bag havdigerne på øerne og især langs fastlandskysten, nemlig den ferske marskeng. Denne naturtype var tidligere den mest udbredte i marskområderne, og spillede, med dens høje naturindhold og store betydning som græsningsområde for store antal af især kvæg, en meget stor rolle for både natur og mennesker i vadehavsområdet. I et område som Tøndermarsken har dette samspil haft en helt særlig betydning for udviklingen af et helt enestående marsklandskab. Det er også baggrunden for en omfattende landskabsfredning, som har til hensigt at bevare forholdet mellem lave marskenge, bevanding, græsning og den helt særlige natur i Tøndermarsken. For både yngle- og trækfugle er den ferske marsk bag havdigerne som udgangspunkt særlig vigtig, som et lavbundsområde med gode ynglepladser og gode fødeforhold. Oprindeligt husede

26 TEMA GRÆSNING


Oksbøl

Billum

d Var

Janderup

Varde

Næsbjerg Agerbæk Årre

Ho

Marbæk

Glejbjerg

Å

Oksby

um

Blåvandshuk

Skallingen

Vejrup

Sn e

Hjerting

Esbjerg

Holsted

Bramming

Tjæreborg

Holsted Stationsby

Gørding

Nordby eå

g Kon

Fanø

Gredstedbro

Vilslev

Sønder Hygum

Sønderho

RibeRibe Å Vester Vedsted

Mandø

Egebæk Arnum

Rejsby Å

Brøns

Brøns Å

Juvre

I udvalgte områder vil græsningsudvalget afprøve mulighederne for at realisere græsningsprojekter. De udvalgte områder er Ribemarsken, Varde Ådal, Sneum-Tjæreborg Enge, Juvre Kog og Gl. Mandø Kog.

Rømø

Skærbæk

Arrild

Lakolk Døstrup

Havneby

Br ed

Bredebro

Vade

Løgumkloster

Højsand/strand Klitlandskab

Hjerpsted

Visby

Marsk / strandeng Geest Skov/plantage

Højer Vidå

Hede

Emmerlev

Møgeltønder

Tønder

Rudbøl WWW.NATIONALPARKVADEHAVET.DK 27

Sæd

Jejsing


Eng-rødtop. FOTO: John Frikke

Blomsterrig eng med engelskgræs og ranunkler. FOTO: John Frikke

Strand-tusindgylden. FOTO: John Frikke

Tætblomsteret hindebæger. FOTO: John Frikke

Vibe. FOTO: John Frikke

Stor kobbersneppe. FOTO: John Frikke

Vibeunge. FOTO: John Frikke

Brushane. FOTO: John Frikke

Hvid stork. FOTO: John Frikke

Strandtudse i kvækkeposition. FOTO: Colourbox

Ensian-blåfug. FOTO: Lars Gejl En lang række karakteristiske og fåtallige plante-, fugle- og dyrearter er tilknyttet de lysåbne naturtyper i Vadehavsområdet, og kun gennem målrettet drift og pleje, som bl.a. kan omfatte afgræsning, sikres den særlige kystnatur.

28 TEMA GRÆSNING


marskengene således betydningsfulde bestande af ynglende engfugle som atlingand, vibe, stor kobbersneppe og gul vipstjert, og nogle steder fandtes tilmed ynglende hvid stork, almindelig ryle og brushane, som i dag hører til blandt de mest truede engfugle i Danmark. Flere af de lysåbne naturtyper vil uden drift eller aktiv pleje med tiden gro til og ændre status, og som det forholder sig lige nu viser undersøgelser, at samtlige kortlagte habitat-naturtyper har en ugunstig bevaringsstatus. Det gælder således også de nævnte græsningsrelevante naturtyper, og derfor er det vigtigt, at der ydes en forvaltningsmæssig indsats for at sikre og forbedre deres tilstand gennem en aktiv og målrettet pleje. I denne sammenhæng er en veltilrettelagt græsning med får eller kreaturer i mange tilfælde en relevant og enkel metode til at holde naturtyperne lysåbne, men også en forvaltningsindsats, som kan sikre eller genskabe en vis dynamik i de karakteristiske kystnaturtyper.

Græsning og naturindhold hænger sammen

Gøres der status over de lysåbne naturtyper og deres forvaltning/pleje, kan det konstateres, at omfanget af græsning med husdyr i kystnaturen er mindsket betydeligt over en 30-40-årig periode. Det har mange steder medført, at mange mindre hegninger i de overvejende næringsfattige og/eller tilgroningstruede naturtyper, som f.eks. klitter, klitheder og strandenge, er forsvundet. Og i visse dele af vadehavsområdet er græsningen med kreaturer stort set ophørt på forlandene, mens de fleste diger og digenære arealer fortsat afgræsses af får. Som noget helt overordnet gælder, at udviklingen i landbrugsstrukturen – og dermed landbrugsdriften i de kystnære marskenge – har ændret sig markant over de seneste årtier. Det har bl.a. medført, at antallet af dyr på græs er mindsket betydeligt, og at de tidligere fugtige, vedvarende marskenge, der fungerede som græsningsområder for husdyr, i stigende grad er blevet afvandet og omlagt til dyrkningsjord i omdrift. En

kraftig rationalisering af landbrugsdriften, en noget usikker økonomi i græsningsdyr, ustabile tilskudsordninger og rigide bestemmelser for de tilgængelige miljø- og plejestøtteordninger har også spillet en rolle i forhold til den negative udvikling for græsningsdriften i marsken. Opdyrkningen af de centrale dele af marsken kombineret med et vist ophør af drift i de marginale områder har medført en markant reducering af naturindholdet i det karakteristiske kulturlandskab bag havdigerne. Således viste en undersøgelse foretaget af Aarhus Universitet i 2005, at en overvejende del af de ynglende engfugle i marsken var i tilbagegang eller helt forsvundne, og at det især var de fåtallige og mest specialiserede arter, der gik mest tilbage (> 50 % se nedenstående figur).

Nationalparken har en plan

Helt overordnet set, angiver Nationalparklovens § 1 en række målsætninger, som baner vej for at inddrage græsning som et relevant værktøj i forbindelse med forvaltningen af et større, sammenhængende naturområde som Vadehavet. Det fremgår bl.a., at målet er at skabe og sikre større sammenhængende naturområder og landskaber, at bevare og styrke naturens kvalitet og mangfoldighed samt at sikre mulighed er for fri dynamik i naturen. Og videre hedder det, at de kulturhistoriske værdier og mangfoldigheden i kulturlandskabet skal bevares og synliggøres, samt at der skal tages initiativ

til at understøtte en udvikling til gavn for lokalsamfundet, herunder erhvervslivet, med respekt for naturinteresserne. Afgræsning er således et af de centrale midler til opfyldelse af formålet med nationalparken og til at skabe forbedringer af naturen, og i medfør af ’Plan for Nationalpark Vadehavet 2013-2018’ vil nationalparken identificere egnede områder for græsningsprojekter, der kan gavne naturindholdet, understøtte udviklingen af nationalparkprodukter samt fremme en bæredygtig erhvervsudvikling. Disse eksempler på indsatser bygger på nationalparkplanens overordnede målsætninger, hvoraf flere har særlig relevans i forhold til at styrke og udbrede afgræsning af naturområder med husdyr. Det gælder f.eks. målsætning 1, hvoraf det fremgår, at de væsentligste naturtyper skal bevares og deres kvalitet skal styrkes, bl.a. gennem en mere naturlig dynamik, og målsætning 2 som understreger, at de kulturskabte naturarealer skal styrkes ved bl.a. at bevare og fremme en landbrugsdrift, som sikrer kulturlandskabet og dets karakterarter. Desuden fastslår målsætning 7, at særlig sårbar natur skal beskyttes, men der er også andre af de overordnede mål, som bliver tilgodeset af græsning. Natur- og landskabspleje ved hjælp af græsning er således godt forankret i grundlaget for Nationalpark Vadehavet, og

%

60 50 40 30 20 10 0 50 40 30 20 10 0

A bilag 1 arter

B øvrige arter

Stigende

Konstante

Faldende

Tilfældig

Fordeling i udviklingen blandt ynglende fuglearter i marskens EF-fuglebeskyttelsesområder. Udviklingen er vist for A: Bilag 1-arter og B: Øvrige arter. Efter Laursen 2005, Aarhus Universitet.

WWW.NATIONALPARKVADEHAVET.DK 29


inden for de lovmæssige rammer er virkemidler, som køb og salg af fast ejendom, jordfordeling, aftaler om varig drift samt faglig og økonomisk støtte til gennemførelse af projekter, inden for rammerne af målsætningerne særligt relevante. Set i forhold til Nationalpark Vadehavets rammer og muligheder for at arbejde med at udbrede interessen for græsning med husdyr og øge det afgræssede areal, er der således gode betingelser for at gøre en særlig indsats på området. En vigtig grundregel for processen er dog, at nationalparken alene kan benytte sig af frivillige virkemidler og samarbejde.

Et græsningsprojekt er sat i værk

Med det formål at øge antallet af græssende husdyr i nationalparken, tog nationalparken i 2014 initiativ til at etablere et græsningsprojekt. I tilknytning til dette projekt og til at udvikle det, blev der nedsat et græsningsudvalg. Udvalget blev sammensat af to aktive kreaturopdrættere, en landbrugskyndig konsulent, en repræsentant fra Naturstyrelsen, et medlem af nationalparkens bestyrelse og en projektkoordinator fra nationalparkens sekretariat. Udvalgets opgave er at gennemføre og udvikle græsningsprojektet ved bl.a.: • • •

• • •

at øge interessen for græsning, at udnytte egnede dele af nationalparken til græsning med husdyr, at fremme både naturinteresser og erhvervsinteresser gennem indgåelse af frivillige aftaler, koordinering og samarbejde med lokalbefolkningen, at supplere eksisterende græsningsindsatser, at kombinere græsning med andre relevante projekter, og at informere og formidle om græsningens betydning for udviklingen af nationalparken.

I arbejdet med græsningsprojektet benyttes en lang række metoder, som bl.a. omfatter besøg hos relevante lodsejere og/eller kvægholdere, at informere om relevante ordninger og tilskudsmuligheder, at producere nyheder om græsning og om projektet, at afholde lodsejermøder

30 TEMA GRÆSNING

og offentlige møder samt at tilbyde koordinering af indsatser som ansøgninger og etablering af konkrete græsningsområder. Fremtidens græsning i vadehavsområdet er naturligvis også styret af, at der i området findes relevante aktører, som er villige til at medvirke til at ændre på de gældende forhold, enten gennem selvstændigt at tage et initiativ eller gennem øget samarbejde med relevante parter. De væsentligste er naturligvis landbruget, og i særdeleshed den del, der er kvægholdere. Men også lodsejere som digelag og private fonde er betydningsfulde aktører. Blandt offentlige institutioner er de væsentligste spillere kommunerne, NaturErhvervstyrelsen og Naturstyrelsen. Indsatsen vil i første omgang centreres mod nogle udvalgte områder, hvor græsningsudvalget gerne vil afprøve mulighederne for at realisere projektet. Til dette formål er Ribemarsken, Varde Ådal, Sneum-Tjæreborg Enge, Juvre Kog og Gl. Mandø Kog udpeget som mulige indsatsområder (se kort på side 27). Som noget helt særligt arbejder Nationalpark Vadehavet på at understøtte oprettelsen af et driftsfællesskab omkring græsningsprojektet. Der stiles mod et selskab eller en forening, som kan varetage lodsejernes og kvægholdernes interesser samtidig med, at græsningen med husdyr styrkes og udbredes i nationalparken. Græsningsudvalget arbejder på denne måde med at bygge bro mellem forskellige interesser. Det vil i første række sige både aktive kvægopdrættere og lodsejere, men på sigt måske også almindelige mennesker, som kunne tænke sig at bakke op om naturplejende græsning. Grundlæggende skal det være enkelt, relevant og bæredygtigt at deltage enten med dyr eller med græsningsjord. Nationalparken vil med græsningen sikre et godt naturindhold. Men med græsningsprojektet er der faktisk skabt et ’Columbusæg’, der sideløbende med naturplejen, også kan sikre en bevarelse af områdets landskab og kulturhistorie, lokale erhvervsmuligheder, god dyrevelfærd og produktionen af gode og sunde fødevarer i Nationalpark Vadehavet. •


FOTO: John Frikke

WWW.NATIONALPARKVADEHAVET.DK 31


Nationalpark Vadehavet, Havnebyvej 30, DK–6792 Rømø, tlf. 0045 72 54 36 34 www.nationalparkvadehavet.dk, vadehavet@danmarksnationalparker.dk Vadehavets Formidlerforum, Havnebyvej 30, DK–6972 Rømø, tlf. 0045 72 54 36 52 www.vadehav.dk, vff@vadehav.dk

Temahæfte græsning Nationalpark Vadehavet  

Nationalpark Vadehavet afholder hvert år temamøder med aktuelle emner indenfor natur og kultur. Alle oplægsholdere bidrager med en artikel s...

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you