Scanway/Tyrkiet Ekspertens feriemagasin nr. 2/2012

Page 1

Scanway Tyrkiet Eksperten

12 personlige

All inclusive

- ferie uden bekymringer

rejsehistorier fra vores

VERDEN

TEMA:

Charmerende Güllük

Smag på det

tyrkiske køkken

Guide til

Istanbul

Rejsemagasinet Mit Tyrkiet af Malene Hasselblad | Scanway Bayview i Güllük | All Inclusive i børnehøjde Vind luksusrejser til Tyrkiet | Fokus: Efesos og de lykiske klippegrave

Scanway Rejsemagasin Nr. 2/2012


”Jeg er blevet meget mere selvsikker i alt, hvad jeg gør” “Jeg valgte Scanway Guideskole, fordi jeg havde lyst til at give mig selv en udfordring, og dertil syntes jeg, at beskrivelsen lød som en oplevelse lige for én som mig. Jeg har længe haft en idé om, at livet som guide ville tiltale mig på alle mulige måder, og det er jeg bestemt kun blevet mere bekræftet i efter at have taget uddannelsen. Guideskolen har givet mig en række nye kompetencer - både fagligt og socialt. Jeg har først og fremmest flyttet nogle personlige grænser og ikke mindst lært, hvordan jeg selv reagerer i forskellige arbejdssituationer. Dertil er jeg blevet endnu bedre til at samarbejde med forskellige typer mennesker, og guideskolen har været med til at udvide mit sociale netværk markant. Jeg brænder for at komme ud at arbejde som guide, fordi skolen har styrket mig på så mange områder, og jeg vil bare gerne udfordres og styrkes endnu mere. Service er for mig allerede blevet en livsstil, og jeg er overbevist om, at det er den branche, jeg skal være i resten af mine år på arbejdsmarkedet. Uanset om du skal være guide eller ej, så giver guideskolen dig nogle helt særlige kompetencer, som du kan bruge på enhver uddannelse eller arbejdsplads. Det at turde stille sig op og præsentere eller sælge noget foran mange mennesker og ikke mindst kunne arbejde tæt sammen med andre, er helt klart at foretrække på alle arbejdspladser - jeg er i hvert fald selv utrolig glad for at have lært de forskellige teknikker, som jeg får brug for resten af livet. Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at jeg er blevet en meget bedre taler og ‘foredragsholder’, end før jeg tog på guideskole - i løbet af de 4 uger bliver det en naturlig ting at stille sig op og tale og underholde foran mange mennesker. Jeg er blevet meget mere selvsikker i alt, hvad jeg gør - både fagligt og socialt, og endelig har jeg lært en masse om servicebranchen, som jeg kan anvende i enhver arbejdssituation.

Personligt mener jeg, at de kompetencer livet som guide kan give dig, er guld værd i din fremtidige færden. Jeg vil klart anbefale Scanway Guideskole til andre, da det som sagt giver en masse faglige og personlige kompetencer - du lærer så meget mere på de 4 uger på guideskole, end du nogensinde havde forestillet dig kunne lade sig gøre. Ikke mindst er det sociale sammenhold hos Scanway Guideskole med til at gøre oplevelsen helt unik. Personligt kan jeg slet ikke vente med at skulle ud og arbejde som guide!” Af Julie Hellmund Andersen, 19 år og guide i Tyrkiet fra marts 2012. Uddannet fra Scanway Guideskole i november 2011.

Tag med på Scanway Guideskole, og bliv mange oplevelser rigere. Prisen er fra kun 6.999,- inkl. flyrejse, fire ugers undervisning og hotelophold på 4-5* hotel med halvpension. Vi glæder os til at se dig på Danmarks billigste og bedste guideskole! Der er skolestart 5. februar 2012 og 28. oktober 2012. Læs mere på www.scanwayguideskole.dk eller ring på tlf. 70 108 100 for yderligere information.


Scanway Bayview s. 14

Indhold Tyrkiet - forførende eksotisk............................ 4 Tips og tilbud.................................................. 8 Güllük - charmerende, smuk og søvnig......... 10 Scanway Bayview i Güllük............................. 14 Marmaris - Tyrkiets grønne hjørne................ 16 Içmeler........................................................... 24

Istanbul s. 54

Blå krydstogter - Tyrkiets smukke skærgård.26 Bodrum-halvøen........................................... 28 Bodrum ......................................................... 30 Kemer - ved foden af Taurusbjergene............ 38 Tulipanen - tyrkernes tro følgesvend............. 41 Fethiye - ubeskrivelig, ganske enkelt............ 42 Cesme............................................................ 48 All Inclusive . ferie uden bekymringer........... 52

Kære læser, Siden vi besluttede at sige farvel til de gamle bestillingskataloger og goddag til nye rejsemagasiner, har det været en stor fornøjelse at modtage artikler fra journalister, forfattere og ikke mindst kolleger, hvor de fortæller om deres yndlingsrejsemål. Det er god læsning – og det giver mig lyst til at holde ferie på ALLE vores destinationer. Og gerne med det samme! Men når man lever af at arrangere andres ferier, kan man selvfølgelig ikke selv være på ferie hele tiden. Det faktum opvejes så rigeligt af, at en stor del af mit arbejde består i at tænke i feriebaner for andre. Alle mine kolleger har det på samme måde: Vi elsker simpelthen at arrangere ferier. Og vi er meget beærede over at få lov til dette for mere end 100.000 gæster hvert år. Vi glæder os til også at arrangere din!

Istanbul - 1001 nat på en weekend............... 54 Alanya............................................................ 60 Mit Tyrkiet - af Malene Hasselblad................ 62 Honning......................................................... 74 Kudsadasi..................................................... 76 Efesos - en storby omkring år 0..................... 78 Smag på det tyrkiske køkken...................... 82 Side................................................................ 84 Granatæble................................................... 86 Antalya - sydkystens fascinerende storby..... 90 Tyrkiet-kort.................................................... 94 Grupperejser og konferencer...................... 96

All Inclusive s. 52

I denne udgave af rejsemagasinet har vi fokus på Tyrkiet. Og kun Tyrkiet. Som forfatteren Linda Danielsen Røygaard skriver: ”I Tyrkiet finder du en regnbue af muligheder for at skabe dine helt egne ferieoplevelser”. Tyrkiet er vores udgangspunkt, og ingen gør det bedre til prisen! Vil du alligevel gerne udvide rejsehorisonten, bør du dog også overveje Nordcypern som sommerens feriedestination. Ring efter vores særlige Nordcypernbrochure, eller læs mere på vores hjemmeside. God læselyst – og rigtig god ferie! Iben T. Winther Produktchef & Redaktør www.tyrkieteksperten.dk

3


Tyrkiet forførende eksotisk Af Linda Danielsen Røygaard Kommunikationsrådgiver & forfatter

Tyrkerne har dybe rødder og højt til loftet. De er muntre og imødekommende og har altid en ekstra kop te. Traditioner, tro og en stærk nationalfølelse samler det store land med dets kontraster og kulturforskelle, og gør Tyrkiet til et mangfoldigt og moderne land med en fascinerende, eksotisk og levende livsstil. Vi rejser til Tyrkiet, lærer tyrkisk, danser mavedans, går i snabelsko, ryger vandpibe og går i tyrkisk bad. Det orientalske tema præger modebilledet og vores boligindretning, og magasinerne bugner af madopskrifter med krydrede retter. Tyrkiet er midt mellem Øst og Vest og byder på det bedste fra Europa og Orienten.

Her er turkisblå strande, langsomt landsbyliv, magiske landskaber, kulturskatte og hidsige discorytmer. I spændingsfeltet mellem det eksotiske og det mangfoldige, finder tusinder af rejsende hvert år magiske oplevelser i både syd og vest. I kystbyen, landsbyen, storbyen, i bjergene, på bådene og i basaren.

Der er ferieoplevelser for alle i en stadigt skiftende mosaik af kultur, natur, tradition og smagsoplevelser. Hver dag kickstarter med en flot solopgang over bjergene, kysterne og højhushotellerne. Mulighederne er ubegrænsede og ligger lige for. 4

tlf. 70 108 100

Strandliv og eventyrlige landskaber

I det solglitrende Middelhav lokker kystbyerne Antalya, Alanya og Side med charterferier til fornuftige priser og masser af strand- og natteliv. Om morgenen ræser scooterne gennem basargaderne, mens de handlende stiller deres keramik- og messingvarer ud. I havnen vugger tyrkiske træskibe og yachter og venter på at tilbyde de rejsende et minicruise. For de unge gæster er nattelivet i Tyrkiet som en discokugle, der først holder op med at rotere, når solen står op, og imamen kalder til dagens første bøn.

For den aktive er der bjerge og floder og mulighed for at vandre, ride eller tage på rafting og se landskabet fra oven med paragliding. I landsbyerne sælger bedstemødre fine kniplingsarbejder, blomsterranker, granatæblejuice og søde kager. På Vestkysten ved Ægæerhavet solbader tyrkiske jetsettere og europæere på bådenes dæk og besøger græsk-romerske ruinbyer på land. De hvidkalkede


huse ligger spredt over byen, omkranset af et farvestrålende blomstertæppe forår og sommer. Landskabet omkring badebyerne Kusadasi, Marmaris og Bodrum er fyldt med huler, moskeer, borge og tæppelandsbyer. Du kan besøge unikke steder som antikkens »Efesos« og de naturlige vandfyldte bassiner, »Pamukkale«, Tyrkiets mest berømte seværdighed. I det historiske klippelandskab »Herakleia« ved Bafa-søen kan du få en ægte »cliffhanger« oplevelse og vandre blandt fantastiske klippeformationer og se Kristus huler.

Tyrkiet fra søsiden

På de blå krydstogter er der driverliv med havudsigt på fuldtid. Kroppen hæver og sænker sig i takt med bølgernes rytme, mens vandet skvulper fredeligt, og månen kaster sit lys over nattens ankerplads. Her kan du tage en morgendukkert i blikstille vand, se grønne klippeøer og blå laguner og få foryngende mudderbade. Den tyrkiske skærgård er et tagselvbord med postkortagtige bugter, byer og imponerende klippegrave fra fortiden. En rejse til søs, hvor tiden smelter i varmen og stress er et fremmedord.

Storbyferie med stil

I Istanbul står osmanniske paladser og moskeer side om side med moderne indkøbscentre. Der shoppes i frigear i både internationale mærkevarer, tyrkiske tekstiler og trendy brugskunst. Byen er et sansemekka af stemninger, farver og dufte. Et brag af moderne storby, sød vandpibetobak og en rasende travl trafik mellem den europæiske og asiatiske side. Alle bliver betaget af kaklerne i Den Blå Moské, guldmosaikkerne i Hagia Sophia museet og farer vild med vilje i Topkapi Paladsets labyrintiske univers. I den overdækkede basar, »Kapali Carsi«, finder du tusindvis af butikker og 1001 fristelser. Langs Bosporus-strædets bredder ligger gamle villaer side om side, på Prinseøerne er der udsigt til gyldne strande, ture med hestevogne og fiskerestauranter.

Traditioner og gæstfrihed

»Værsgo,« siger den unge ekspedient og rækker smilende et lille tulipanformet glas med tyrkisk te. Nip til den søde æblete - et glas »Çay« er en høflig gestus og tradition, du møder overalt i Tyrkiet og samtidig en invitation til at prutte om prisen. Teen forpligter ikke til at købe, den er blot udtryk for tyrkernes store gæstfrihed.

En anden typisk tradition i Tyrkiet er at gå i tyrkisk bad. Besøg en »Hamam« og bliv indhyllet i sæbe og slut af med en god massage. I en eventyrlig oase af velvære skrubbes du først fra top til tå med en vaskehandske, som fjerner smuds og døde hudceller og gør din hud fløjlsblød. Din hud optager 40 % mere af solen efter en tur i et tyrkisk bad, så husk

www.tyrkieteksperten.dk

5


solcremen! Du kan også få smurt ansigtet eller kroppen ind i mineralholdigt mudder, som siges at kunne kurere både rynker og gigt.

Eksotiske smagsoplevelser

Tyrkerne spiser oliven morgen, middag og aften. Og friske bagel med sesamfrø, kaldet »Simit«.

Det tyrkiske køkken er krydret og velsmagende og baseret på mellemøstlig tradition og en højtudviklet køkkenkultur. Tyrkerne bruger fx allehånde, paprika og kanel ud over persille, hvidløg, citronsaft, yoghurt og krydrede olivenolier i deres mad. De små forretter »Meze« er populære. Prøv en auberginesalat, fyldte vinblade og tyrkernes nationaldrik, anissnapsen »Raki«, som blandes med lige dele vand. Turisterne elsker »Shish kebab« af kødstykker, lam eller okse, grillet på spyd med forskellige grøntsager imellem og friskfanget fisk med iskold øl eller kølig hvidvin. Tyrkerne foretrækker en »Lahmacun« tyrkisk pizza med et tyndt lag småhakket lammekød på en papirtynd dejbund, som fyldes med frisk salat, tomater og løg. Afslut med tyrkisk kaffe og en hvinende sød »Baklava«, som er filodej med hakkede valnødder, overhældt med en lage af honning, sukker og citron.

6

tlf. 70 108 100


Bagefter er det tid til »Elma«, tobak med æblearoma, og snik-snak på én af de traditionelle vandpibe-caféer.

Besnærende basarer

I basarens labyrintiske gader forføres du af duftene af stærke krydderier, eksotiske teblandinger og sød parfume. Du lytter til kobbersmedens hamren, sælgernes råben og tyrkisk musik. Du smager på salte nødder og det søde tyrkiske slik, »Turkish Delight«. Dine øjne snubler over de farvestrålende Pashmina sjaler, mavedanserkostumer med pailletter, vævede og knyttede tæpper, sølv- og guldsmykker, vandpiber i alle størrelser, håndmalet keramik i knaldfarver, skindtasker og lædersko. I takt med dine egne skridt opsluges du i basarens verden og shopper amok i bodernes enorme udvalg. På markederne kan du købe omtrent de samme varer og frugt og grøntsager og lokale madvarer. Ildrød chili og gul-brun kanel, safrantråde, muskatnødder og hibiscuste fylder boderne, og her er også olivensæbe i forskellige varianter. Guld, smykker og ure er det bedst at købe i specialforretningerne, og i modeforretningerne er der store rabatter på de ægte mærkevarer om vinteren. Tyrkerne har dybe rødder og højt til loftet. De er muntre og imødekommende og har altid en ekstra

kop te. Traditioner, tro og en stærk nationalfølelse samler det store land med dets kontraster og kulturforskelle, og gør Tyrkiet til et mangfoldigt og moderne land med en fascinerende, eksotisk og levende livsstil. I Tyrkiet finder du en regnbue af muligheder for at skabe dine helt egne ferieoplevelser. Skal du til Tyrkiet i 2012? Tak ja, »Teşekkur ederim!«

www.tyrkieteksperten.dk

7


AXA Rejseforsikring - din sikkerhed på rejsen

Den offentlige sygesikring dækker ikke i Tyrkiet. Det er derfor vigtigt, at du tegner en rejseforsikring, inden du rejser hjemmefra, da det ellers kan blive en meget kostbar affære, hvis uheldet er ude. Tegn rejseforsikring gennem Scanway/ Tyrkiet Eksperten hos AXA Insurance. Spørg ved bestillingen, og læs forsikringsbetingelserne på www. tyrkieteksperten.dk.

Vores guideservice - service er vores livsstil! Scanway/Tyrkiet Eksperten tilbyder veluddannet, dansk guideservice på de fleste af vores sommerdestinationer. Her besøger vores rejseledere Tulipan Hotellerne flere gange dagligt og øvrige hoteller hver eller hver anden dag. De står til rådighed, hvis du har spørgsmål eller har brug for hjælp. De deler gerne ud af deres ferietips og uddyber vores udflugtsprogram, hvor mange af udflugterne hver uge gennemføres med dansk guide. Du inviteres altid til et gratis velkomstmøde og på en gratis udflugt, som introducerer dig til destinationen. Får du brug for hjælp, kan du desuden altid træffe en dansk guide pr. telefon 24 timer i døgnet. Alle vores guider er uddannede fra Scanway Guideskole eller andre anerkendte guideskoler. Vores gæster husker vores guider for deres gode service, deres viden om værtslandet, deres imødekommenhed og tilgængelighed samt deres personlighed. Hos Scanway/Tyrkiet Eksperten mener vi, at personlig service er god service, og vi lægger vægt på, at vores guider er forskellige og bruger deres personlighed i deres arbejde frem for at prøve at være ens. Hos Scanway/Tyrkiet Eksperten er vi meget stolte over vores danske guider. Og vi er stolte over, at vores gæster mener, at vores guideservice er udover det sædvanlige. Sommerdestinationer med dansk guideservice 2012: Alanya, Side, Bodrum, Bitez, Gümbet, Güllük, Marmaris, Içmeler og Kusadasi. Sommerdestinationer på egen hånd: Istanbul, Antalya, Kemer, Belek, Fethyie og Çesme.

8

tlf. 70 108 100


Vind rejse til 5-stjernet hotel med All Inclusive Tilmeld dig vores nyhedsbrev og deltag i konkurrencen om gratis rejser til vores 5-stjernede hotel Diamond of Bodrum i byen af samme navn. Enestående udsigt, dejlig mad fra stor buffet og perfekt beliggenhed. Opholdet er med All Inclusive! Vær først til at modtage vores gode tilbud og nyheder direkte i din inbox. Tilmeld dig nu, og bliv den heldige vinder af en af de 5 luksusrejser, vi trækker lod om hvert år.

Bliv

FØRSTEVÆLGER på de gode tilbud

Tilmeld dig vores nyhedsbrev via www. tyrkieteksperten.dk og deltag i konkurrencer, få gode tilbud, særlige kampagner samt tips og ideer til din næste ferierejse.

Ekstra benplads eller vinduesplads? Vælg selv dit sæde! Bestem selv, hvor du vil sidde i flyet! Vælg selv dit sæde fra kun 75,Bestil på www.tyrkieteksperten.dk

Mød os på

facebook ”Synes godt om” Scanway/Tyrkiet Eksperten på facebook og vind rejser, modtag særlige tilbud før alle andre, stil spørgsmål og få tips og inspiration fra andre rejsende.

Startpakke Bor du i ferielejlighed på et af vores Tulipan Hoteller, har du mulighed for at bestille en startpakke til kun 200,-, som står klar ved din ankomst. Startpakken indeholder de mest nødvendige fornødenheder til at begynde ferien i lejlighed. Se uddybende eksempel på en startpakke på www.tyrkieteksperten.dk, og bestil hos din rejsekonsulent. Lad os klare indkøbene, og få mere tid til at holde ferie!

www.tyrkieteksperten.dk

9


Güllük charmerende, smuk og søvnig Af Iben T. Winther, Produktchef hos Scanway/Tyrkiet Eksperten Turen fra Milas Lufthavn er kort. Meget kort endda. Vi kører forbi øde landskab, et par ensomme huse og en håndfuld cementfabrikker. Måske ikke Tyrkiets smukkeste vej. Men da vi efter små 10 km drejer omkring det sidste sving, og bugten breder sig lysende blå i bunden af dalen, og byens huse nærmest kravler op ad bjergskråningerne, da mister jeg næsten pusten. Her er så smukt. Güllük giver et særdeles godt førstehåndsindtryk. Jeg glæder mig til at lære denne lille by på Tyrkiets smukke vestkyst nærmere at kende. Så snart min kollega og jeg er indkvarteret på Scanway Bayview og er kommet os lidt over den fantastiske udsigt fra hotellet, går vi vores første af mange ture gennem den lille fiskerby, der i skrivende stund har 4388 indbyggere. Hotellet ligger højt, så de første 150 m går stejlt nedad. Man kan vælge en lille omvej, hvis ben, kondi – eller høje hæle – kræver en mindre stejl rute. 10

tlf. 70 108 100

Da vi kommer ned til vandet, når vi først hotellets strandklub med vandrutsjebane og badeplatform. Herefter snor vejen sig ca. 2 km langs de tre små bugter, der udgør byen. I den første bugt er der en lille fiskerhavn. Når jeg siger lille, så mener jeg lille! Om

...drejer omkring det sidste sving, og bugten breder sig lysende blå i bunden af dalen, og byens huse nærmest kravler op ad bjergskråningerne, da mister jeg næsten pusten. Her er så smukt.

end fiskeriet i byen har været aftagende de sidste mange år, og det muligvis ikke er byens mest blomstrende industri længere, er der stadig mange aktive fiskere – både fra kuttere og kaj, og fiskeriet virker til at være byens puls. En puls, som vel at mærke sjældent overstiger hvilepuls – med andre ord en meget behagelig feriepuls!

Vi nærmer os middag, solen står højt på himlen, og temperaturen er kravlet over 35 grader. Vi passerer et par fiskere, der ordner garn, en souvenirbutik, der her ved frokosttid omsider er ved at åbne, en håndfuld indbydende men tomme restauranter ved promenaden samt en doven hund, der uforstyrret tager en slapper midt på gaden. I den anden bugt ligger den ene af byens to sandstrande. Som alt andet i byen er den også ret lille. Men her er både liggestole og parasoller. Et par voksne solbader, og børn leger i vandet. Her er ingen musik og ingen støj. Det eneste, jeg kan høre, er en fiskekutter i det fjerne, et barn, der griner og min kollegas kamera, der knipser. Efter stranden kommer en lille mole, hvor en fiskekutter og nogle små fiske-robåde ligger fortøjet. Vi stopper op og tager et par billeder, og her falder vi i snak med Aziz, en excentrisk kunstmaler, der udover at have det længste overskæg, jeg nogensinde har set,


også har set Jesus på himlen på et fotografi, han har taget udover bugten… Han forsøger at tegne for os, hvad han har set. Men han er ikke helt tilfreds med resultatet og iler derfor tilbage til sit hjem og henter en cd-rom med billedet på. Vi har bare ingen computer med på vores gåtur, så vi får ikke set det unikke fotografi… Til gengæld har han også taget et par malerier med, som han viser os, mens vi får os et glas te på den nærmeste café. Aziz bor halvdelen af året i hovedstaden Ankara og halvdelen af året i Güllük, hvor han maler sine malerier af osmanniske professioner fra det 15. århundrede. Aziz er som Güllüks øvrige indbyggere oprigtigt imødekommende og gæstfri – hvor meget vi end prøver, kan vi fx ikke få lov at betale for vores drikkevarer på caféen – dette er Aziz’ omgang! Vi går en tur op i byen og finder torsdagsmarkedet, der bugner af ost og oliven samt frugt og grønt i stærke farver. Om end her også er de sædvanlige overdækkede boder med tøj og designkopier, er markedet www.tyrkieteksperten.dk

11


generelt målrettet de lokale og ikke de par hundrede turister, der befinder sig i byen. Der er dog ingen tvivl om, at vi er meget velkomne. Igen er gæstfriheden oprigtig og positiv. Vi møder et ungt, dansk par, der kommer slæbende med to store poser nødder og tørret frugt. De ved dog ikke helt, hvornår de skal spise dem, for som kvinden siger, ”Vi kunne få alle de smagsprøver, vi overhovedet ville have. De er vildt søde og byder hele tiden”. Om aftenen spiser vi på en af de hyggelige fiskerestauranter ved promenaden. Fiskene er selvfølgelig friskfangede og tilberedes simpelt men meget smagfuldt på grill og serveres uden yderligere dikkedarer med citron og salat. Min kollega spiser ikke fisk, men det var alligevel nemt at lokke ham med herind – menukortet bugner af tyrkiske kebabretter og favoritten ”Karisik Izgara”, der er alt godt fra grillen i én ret, både oksekød, kylling og lam. Da vi har spist, bliver vi siddende lidt og betragter strandpromenaden og det, der med lidt god vilje kan kaldes menneskemylderet. Her er faktisk forbløffende mange mennesker på gaden om aftenen, både lokale og skandinaviske, engelske og tyrkiske turister – hvor var de alle sammen henne om dagen? Folk snakker, griner og spiser – og den engelske pub har også fået fyldt bordene med fadølsdrikkende, glade gæster. Dagen efter vil vi gå turen gennem byen om morgenen for at fange morgenlyset på de mange billeder, min kollega tager. Vi starter turen lidt over 9 – ikke specielt tidligt efter vores mening. Men tilsyneladende meget tidligt i Güllük. Her er ikke et øje! Butikkerne er lukkede, restauranterne er gabende tomme, der er ingen på stranden, og fiskerne er ingen steder at se. Men her er stadig ualmindelig smukt. Og morgenlyset er perfekt til billederne. Hvis ferie for dig rimer på store feriebyer med pulserende natteliv, kæmpe basarer og uendelige rækker liggestole på stranden og i det hele taget gas og gøgl, så skal du ikke tage til Güllük på din næste ferie. Om end Bodrum kun ligger en halv times kørsel herfra, så er det immervæk nemmere at bo i Bodrum, hvis man gerne vil holde sin ferie i Bodrum. Hvis du derimod ønsker ro og fred og en lille bid af det autentiske Tyrkiet og gerne vil bruge din ferie på at koble af, geare ned og hygge dig i smukke omgivelser, så bør din næste sommerferie gå til Güllük! Det kommer min i hvert fald til… 12

tlf. 70 108 100


Güllük Byen har ca. 4400 indbyggere. Der er ca. 10 km til Milas Lufthavn, og bustransporttiden er ca. 10-15 min. Destinationen er åben fra april til oktober, og vi tilbyder dansk guideservice hele sæsonen. I sommerperioden ligger temperaturerne mellem 25 og 40 grader. Güllüks gamle bydel består af lave huse spredt ned ad en bjergskråning mod havet. I centrum ligger havnepromenaden samt flere restauranter, cafeer, pubber og butikker. Der afgår jævnligt dolmus fra centrum til Bodrum, hvor du finder et livligt handels- og natteliv. Güllük er oprindeligt en lille havneby, hvor fragtskibe i mange år lagde til. Med tiden er havnefarten aftaget, og nybyggeri og udenlandske besøgendes interesse for bugten er tiltaget. Det største antal udenlandske besøgende er europæiske boligejere, der er faldet for den smukke bugt og den særlige atmosfære, og som holder lange ferier i området. Vi er stolte over som de eneste i Skandinavien at kunne byde velkommen til denne lille, uspolerede perle!

www.tyrkieteksperten.dk

13


Scanway Bayview

På en bjergskråning i den sydvestlige ende af den lille, charmerende by Güllük ligger Scanway/Tyrkiet Ekspertens nye Tulipan Hotel, Scanway Bayview. Hotellet åbnede efter en omfattende renovering i foråret 2011, og vores gæster har taget godt imod nyheden. Her er et godt poolområde med vandrutsjebane, en forrygende udsigt over bugten, byen og bjergene og privat strandklub. Opholdet er med All Inclusive, hvor måltider og de fleste drikkevarer er betalt hjemmefra. Vi besøgte hotellet i september 2011 og talte med flere af de glade sensommergæster.

Scanway Bayview 2, foran Bayview 1 i baggrunden.

Pia sammen med receptionisterne på Scanway Bayview 14

tlf. 70 108 100

Ovenud tilfreds

Vi mødte Pia fra Herlev, der allerede var på sin 3. ferie til Güllük i løbet af sommeren: ”Jeg er ovenud tilfreds i forhold til prisen. Det er virkelig godt. Her er en god stemning. Det er perfekt til dem, der gerne vil have lidt ro og fred. Her er simpelthen så dejligt i Güllük”. Pia bruger feriedagene på at dase ved poolen eller i strandklubben, ”Jeg kan godt lide at være på stranden og ligge og læse. Men jeg er stadigvæk på samme side i min bog, som da jeg kom! For der er hele tiden lige en fiskekutter, jeg lige skal holde øje med, eller nogen, jeg lige skal sludre med”. Om aftenen spiser hun på hotellet og nyder, når der er aftenunderholdning, eller også går hun ud og spiser på én af de hyggelige restauranter langs stranden. Pia håber at kunne nå en 4. ferie i Güllük, inden hotellet lukker ned for vinteren…


Jeanne og Henrik fra Svinninge, med børnene ved poolen

Den store familieferie

Vi mødte også Jeanne og Henrik fra Svinninge, der var på den årlige, store familieferie med 4 af deres 6 sammenbragte børn, Henriks forældre samt bror og niece. ”Det er første gang, vi er i Güllük, vi er lige kommet i går formiddags. Her er utrolig dejligt. Meget roligt men hyggeligt, og her er en fantastisk udsigt hele vejen rundt”, fortæller Jeanne og fortsætter, ” Vi har brugt hele dagen i dag ved poolen. Ungerne elsker vandrutsjebanen, så det bliver nok her, det meste af ferien kommer til at foregå. Maden her på hotellet er god, og det er hyggeligt med livemusik her i aften. Her er en god stemning.”

All Inclusive – så er der styr på budgettet

Når man rejser med 4 børn, spiller prisen selvfølgelig en rolle. Familien fra Svinninge vil gerne have noget godt og går ikke efter den billigste rejse, men det skal jo stadig hænge sammen: ”Vi går altid efter All Inclusive, så det har vi også gjort denne gang. Det er det nemmeste, og det er det, der gør det muligt at tage alle ungerne med på ferie, fordi der så er styr på budgettet”. Børnene er også glade for All Inclusive. For Cecilie på 12 år betyder det mange flere sodavand end derhjemme… Det samme er uden tvivl gældende for Morten og Oliver på 15 år, som dog ærgrer sig lidt over ikke at være fyldt 18 år endnu, så de også kunne få øl og drinks på hotellet…

Flot udskårne frugter i aftenbuffeten

Scanway Bayview 1 & 2

Scanway Bayview har 142 pænt indrettede værelser, mange af dem med flot udsigt over bugten. Indkvartering kan også ske i Scanway Bayview 2 (**+), som har 36 værelser og ligger 100 m herfra. Her er en forrygende havudsigt fra alle værelser. Opholdet er med AI på Scanway Bayview og med ¼ pension på Scanway Bayview 2. Strandklubben kan benyttes af alle gæster. Læs flere detaljer og se flere billeder på www. tyrkieteksperten.dk.

www.tyrkieteksperten.dk

15


Marmaris – Tyrkiets grønne hjørne

16

tlf. 70 108 100


Marmaris er omkranset af høje bjerge, og på turen hertil får du den mest fantastiske udsigt over byen og den smukke bugt. Marmaris ligger i det, man kalder det grønne hjørne af Tyrkiet, og naturen her er underskøn. Bjergene er beklædt med duftende fyrretræer, og i dalen, hvor byens liv pulserer, finder du eksotiske frugttræer og skønne blomster alle vegne. Marmaris har gennem de sidste 20-30 år vokset sig fra at være en lille stille fiskerby til i dag at være en moderne ferieby for besøgende fra hele verden. Her finder du, hvad du skal bruge til en rigtig dejlig ferie. Her er både noget for familiens yngste og ældste, for de forelskede par, for dem som bare vil slappe af ved stranden, og for dem som vil danse hele natten og vandre i bjergene om dagen. Der er ikke noget at sige til, at Marmaris i dag er et af danskernes foretrukne feriemål i Tyrkiet. Byens hovedgade strækker sig fra Atatürk Boulevarden helt ud til bjergene ved Içmeler i Vest. På begge sider af hovedgaden finder du butikker og barer. Bag ved havnen finder du den ældste bydel. Det er her, bargaden og basaren ligger, og dette område af byen sover aldrig. Fra tidlig morgen til sen aften summer basarens gader af liv fra de handlende, og her finder du diverse forskellige uundværlige ting og sager i alle prislag, lige fra tøj, sko, tæpper, guld- og sølvsmykker til souvenirs og krydderier. I aften- og nattetimerne

strømmer diskotekernes rytmer ud i natten, og her kan du danse under åben himmel, lige indtil solen begynder at stå op. På havnepromenaden finder du rækker af gode restauranter, her kan du sidde og nyde udsigten over vandet, mens du spiser en dejlig middag og slapper af efter dagens oplevelser. For enden af havnepromenaden ligger den nye marina med mange kilometers kajplads. Marmaris er verdenskendt blandt sejlere, fordi havnen er den største og mest moderne på den fantastisk smukke strækning mellem Bodrum og Fethiye. Udover kæmpe lystyachter fra hele verden, ligger også her de mere traditionelle træbåde, gület’erne, der bruges til blå krydstogter.

Marmaris – kort og godt

Byen har ca. 50.000 indbyggere og besøges af ca. 350.000 turister årligt. Byen er ca. 5 km lang, og der er ca. 9 km fra Marmaris til Içmeler. Marmaris ligger ca. 95 km fra Dalaman Lufthavn og ca. 150 km fra Milas Lufthavn. Bustransporttiden er ca. 1½-2½ time, alt efter hvilken lufthavn du flyver til. Vi tilbyder dansk guideservice i Marmaris i højsæsonen fra april til oktober. I sommermånederne er temperaturerne typisk mellem 35 og 43 grader. I begyndelsen og slutningen af sæsonen er temperaturen ca. 18-24 grader. Vandtemperaturen ligger mellem 15 og 24 grader året rundt.

Stranden ved Marmaris centrum består af grovkornet sand, vandet i bugten er roligt og velegnet til børn. Ved centrum står liggestolene tæt, du har alt inden for rækkevidde, og her behøver du ikke gå mange meter, før du finder, hvad dit hjerte begærer.

Marmaris – mine bedste rejsetips ”Efterhånden er jeg ved at have rejst en del i mit liv og kan derfor sige, at Marmaris helt klart er et af mine yndlingssteder. De lokale er nogle af de mest gæstfrie og hjælpsomme mennesker, jeg nogensinde har mødt. Deres intention er helt sikkert, at gæsterne skal føle sig hjemme, og det gør man allerede første dag i Marmaris. Der er aktiviteter for alle

aldersgrupper. Er man til badeferie, finder man nogle af de smukkeste badestrande her, som er omgivet af den flotteste udsigt til de mange, grønne bjerge. Mit bedste ferietip til rejsende i Marmaris er at leve sig ind i tyrkernes fascinerende verden og gøre et besøg hos en af de nærliggende tyrkiske landsbyer. En sejltur forbi de lykiske kongegrave vil man heller ikke tage fejl af. Her

er nok at tage sig til. Du vil meget sjældent møde en regnvejrsdag i Marmaris - solen skinner altid højt på himlen. Jeg vil beskrive Marmaris som en by med masser af liv – du kan være sikker på at få de allerbedste ferieminder med hjem herfra.” Camilla Carstens er 20 år og guide i Marmaris. Uddannet guide i 2011.

www.tyrkieteksperten.dk

17


Begonvil Ferielejligheder

Tulipan Hotel

Tulipan Hotel af ældre dato beliggende uden for Marmaris’ hektiske centrum i nærheden af én af byens moskeer med en fantastisk udsigt til de høje bjerge, som omgiver Marmaris. Begonvil er en rolig oase og består af mindre bygninger, som alle er omgivet af frodige grønne planter og farverige blomster, som man ellers kun ser i vindueskarmen herhjemme. Poolområdet har vandrutsjebane, og Begonvil er den perfekte base for en rigtig familieferie i Marmaris, hvis du ikke stiller høje krav til indkvarteringen. Atmosfæren er hyggelig, og personalet er venligt og imødekommende. Indkvarteringen sker i toværelses ferielejligheder med tekøkken og plads til op til fire personer.

18

tlf. 70 108 100


Seven Hotel

Tulipan Hotel

Tulipan Hotel af ældre dato, som er gennemrenoveret i 2011 og fremstår lyst og indbydende. Hotellet består af to bygninger, og her kan familier, par og unge føle sig hjemme under ferien i charmerende Marmaris. Hotellet er centralt beliggende i gåafstand fra både strand og centrum, og her er både tyrkisk bad, restaurant og bar. De to små poolområder giver gode muligheder for at dase i solen kun afbrudt af forfriskende svømmeture.

Irmak Hotel

Godt til prisen!

Hyggeligt hotel i et af Marmaris’ roligere områder. Her hersker en venlig og afslappet atmosfære, og hotellet er særdeles velegnet for familier og par. Opholdet er med All Inclusive, hvor måltider og lokalt producerede drikkevarer er betalt hjemmefra, så her bliver du ikke overrasket over hotelregningen. Om dagen kan du slappe af ved poolen eller tage en tur til stranden, der ligger tæt på Irmak. Hotellet har både standardværelser og familieværelser med plads til op til fire voksne og et barn. www.tyrkieteksperten.dk

19


Grand Yazici Club Turban Lækkert familieresort beliggende imellem fyrretræerne, der adskiller byerne Marmaris og Içmeler. Club Turban er moderne indrettet med mange gode faciliteter, som familien kan nyde sammen, bl.a. et indbydende poolområde med vandrutsjebaner, tennis- og squashbaner, spa center og flere lækre restauranter. Opholdet er med All Inclusive.

Grand Yazici Mares Indbydende familieresort af høj, international standard beliggende lige ud til havet i det dejlige naturområde mellem Marmaris og Içmeler. Grand Yazici Mares har gode faciliteter og aktiviteter for hele familien til de fleste af døgnets timer. Ideelt til familier og par, der vil forkæle sig selv og hinanden. Opholdet er med All Inclusive, og her spiser du godt.

Green Nature Resort Stort poolområde Stort, indbydende hotel beliggende i udkanten af Marmaris lige ved skoven og i gåafstand fra stranden. Her findes bl.a. et stort poolområde med vandrutsjebaner, spa center med indendørs swimmingpool, tennisbaner, legeplads og miniklub. Opholdet er med All Inclusive, hvor måltider og lokalt producerede drikkevarer er inklusiv i prisen.

Elegance Hotel Luksus på stranden Lækkert hotel beliggende lige i strandkanten, blot et par kilometer fra centrum. Elegance tilbyder indkvartering af høj standard, og hotellet anbefales til både familier og par, som gerne vil bo komfortabelt og centralt. Faciliteterne tæller bl.a. swimmingpools, restauranter, fitnessrum, spa center, miniklub og bordtennis. Opholdet er med All Inclusive. 20

tlf. 70 108 100


Caprice Beach Hotel Ned til stranden Indbydende familiehotel af god standard over middel med en perfekt beliggenhed ned til stranden i udkanten af Marmaris i den vestlige ende af bugten. Caprice Beach Hotel anbefales til både par og familier, som lægger vægt på gode faciliteter i komfortable omgivelser. Her er bl.a. et indbydende poolområde med vandrutsjebaner samt spa center og miniklub. Opholdet er med All Inclusive.

Armar Sea Side Armar Sea Side er beliggende i gåafstand til Marmaris centrum og få meter fra stranden. Hotellet er af god, middel standard, og ved det lille poolområde kan du slappe af i solen, og hvis du foretrækker sand og saltvand, ligger stranden lige neden for hotellets grund. Opholdet er med All Inclusive. Støj må påregnes, også i de sene timer.

Yuzbasi Hotel Favorit! Populært hotel af middel standard beliggende helt ned til stranden i udkanten af Marmaris. Strandpromenaden starter her, og det er en dejlig tur at gå langs vandet hele vejen ind til byens hektiske centrum. Værelserne er små, men fra halvdelen af dem kan du vågne op til en betagende havudsigt. Yuzbasi har ikke mange faciliteter, men her er en hyggelig og afslappende atmosfære.

Maxwell Holiday Club Godt til store familier Hyggeligt, familievenligt lejlighedskompleks af middel standard. Både strand og Marmaris’ livlige centrum ligger i gåafstand herfra. Maxwell tilbyder indkvartering i små og store ferielejligheder med tekøkken fordelt i fire bygninger. De største lejligheder har plads til op til seks personer. Her er bl.a. swimmingpool med vandrutsjebane samt restaurant til de dage, hvor du ikke gider gå ud. www.tyrkieteksperten.dk

21


Club Armar Hotel Godt til prisen! Dejligt familiehotel med mange faciliteter beliggende uden for Marmaris’ centrum og i gåafstand fra stranden. Her er bl.a. tre forskellige poolområder, det ene med vandrutsjebaner, så her er god plads til hele familien. Opholdet er med All Inclusive, og hotellet anbefales til både familier og par, der gerne vil bo komfortabelt uden at forvente luksus.

Adler Hotel Mindre hotel af middel standard beliggende få minutters gang fra stranden i udkanten af Marmaris. Adler Hotel er et oplagt valg, hvis du har et begrænset feriebudget men samtidig gerne vil nyde bekvemmeligheden ved All Inclusive. Her er ikke mange faciliteter udover det populære poolområde, og hotellet fremstår lidt slidt, men her er hyggeligt.

Sun Maris Park Hotel Populært hotel af god, middel standard beliggende under 100 m fra stranden i Marmaris og i gåafstand fra centrum. Opholdet er med All Inclusive, og Sun Maris Park er derfor oplagt til par og familier, der ønsker at bo komfortabelt og med kontrol over feriebudgettet. Her er et hyggeligt poolområde. Hotellet har både standardværelser og familieværelser.

Star Hotel Meget billigt Simpelt indrettet, familiedrevet hotel af lav standard men med en hyggelig og venlig atmosfære. Star Hotel er af ældre dato og fremstår slidt. Receptionen er pyntet op med nips, og her kan du få en sludder med personalet eller andre rejsende. Hotellet ligger tæt ved markedspladsen i gåafstand fra stranden. Hvis prisen er vigtigst, er Star Hotel et godt valg. 22

tlf. 70 108 100


Poseidon Hotel På stranden Godt hotel med en perfekt beliggenhed på strandpromenaden tæt på Marmaris’ festlige natteliv. Her er en fantastisk udsigt over bugten fra nogle af fællesarealerne. Ideelt for par og unge, som tager på badeferie og vil bo i komfortable omgivelser tæt på det hele. Støj fra omkringliggende hoteller og restauranter må påregnes, også i de sene timer.

Armar Beach Boutique Bedst til voksne Søger du komfortabel indkvartering i lækre værelser lige ved stranden og i gåafstand fra Marmaris’ pulserende centrum? Så er Armar Beach Boutique et oplagt valg. Værelserne er gennemrenoverede i 2011 og fremstår indbydende. Hotellet har få faciliteter og anbefales især til par, der gerne vil forkæle sig selv og hinanden.

Sun Maris Bellamare Fred og ro Hotellet er bygget op ad en skrænt i den lille bugt Yalancı Boğaz ca. 6 km fra feriebyen, Marmaris. Sun Maris Bellamare er det perfekte udgangspunkt for en afslappende ferie i rolige, komfortable omgivelser blot et stenkast fra stranden. Opholdet er med All Inclusive, hvor måltider og lokale drikkevarer er inklusiv i prisen. Uegnet til gangbesværede og klapvogne.

Erdenhan Ferielejligheder Simpelt og hyggeligt Simpel men hyggelig indkvartering i et- og toværelses ferielejligheder med tekøkken. Erdenhan ligger i gåafstand fra stranden og kun 1,5 km fra centrum. Komplekset er beliggende i en lille have med et hyggeligt poolområde, hvor du kan slappe af i solen. Hotellet er oplagt til gæster, som vægter personlig service højere end komfort.

www.tyrkieteksperten.dk

23


Içmeler Den første bugt vest for Marmaris hedder Içmeler og er en lille, populær ferieby med gode hoteller og en hyggelig, lille strandpromenade samt et godt udvalg af både internationale og lokale restauranter. Stranden her er den bedste i området - bred og med næsten hvidt sand.

24

tlf. 70 108 100


Ekinci Ferielejligheder

Klassiker!

Populært lejlighedskompleks af middel standard med et dejligt poolområde med vandrutsjebane. Beliggende i udkanten af Içmeler med de storslåede grønne bjerge i baggrunden og områdets bedste strand under en kilometer herfra. Indkvarteringen sker i ferielejligheder med tekøkken, og Ekinci anbefales til både par og familier med børn.

Miray Hotel I centrum Familiedrevet hotel af middel standard med en perfekt beliggenhed i centrum af Içmeler kun få minutters gang fra den populære strand. Miray Hotel er af ældre dato men velholdt og anbefales til voksne og familier med større børn, der søger prisrimelig indkvartering, og som vægter beliggenhed højere end mange faciliteter. Halvpension kan tilkøbes.

Melita Ferielejligheder Tæt ved stranden Hyggeligt, lille lejlighedskompleks beliggende i den vestlige ende af Içmeler mindre end 100 m fra den dejlige strand og få minutters gang fra centrum. Indkvarteringen sker i toværelses ferielejligheder med tekøkken og anbefales til alle, der gerne vil have god plads eller bo flere sammen. Melita er af ældre dato og af middel standard. Pension kan tilkøbes. www.tyrkieteksperten.dk

25


26

tlf. 70 108 100


Blå krydstogter i Tyrkiets smukke skærgård

Gület

Den traditionelt byggede to-mastede træbåd, der benyttes på de populære blå krydstogter, hedder ”gület” på tyrkisk. Sydvestkystens tyrkiske bådbyggere og sømænd har gennem årtusinder i fællesskab udviklet denne bådtype med stor kærlighed for både håndværket og livet på havet. Båden blev traditionelt set primært anvendt til fiskeri men bliver i dag fortrinsvist brugt til chartrede krydstogter af typisk en uges varighed. Båden er typisk mellem 14 og 35 m fra stævn til agter og er indrettet med 4-8 små kahytter. Bådene har dieselmotor og bruger oftere motor end sejl til at sejle rundt i dette smukke, grønne område af Tyrkiet. Det få antal passagerer, som en gület kan medtage, og den langsomme fremdrift rundt til de mest idylliske, små bugter, gør blå krydstogter med gület til en ganske unik og meget afslappende ferieform. Vi tilbyder tre forskellige blå krydstogter, alle af en uges varighed. Sejl fx ud fra Bodrum mod Gökova og retur, hvor der er stop i flere idylliske bugter og ved små øer undervejs. Fra Marmaris kan du vælge mellem to krydstogter – det ene til Fethiye med de imponerende lykiske klippegrave og Dalyans mudderbade, og det andet til de græske øer Rhodos og Symi, hvor du får en unik mulighed for at opleve to lande og to kulturer på én og samme rejse. Alle vores krydstogter kan kombineres med en uges ferie på land. Læs mere om vores udvalg af blå krydstogter på vores hjemmeside. www.tyrkieteksperten.dk

27


Bodrum-halvøen Bugt efter bugt tilbyder Bodrum-halvøen flere indbydende feriedestinationer. Langs kyststrækningen ligger udover små, hyggelige landsbyer og romantiske fiskerlejer også nogle af Vesttyrkiets mest populære rejsemål. Hovedbyen Bodrum ligger smukt med Johanitterriddernes Skt. Petersborg midt i byen og tiltrækker både tyrkiske og udenlandske besøgende året

rundt. Gümbet ligger i den næste bugt og har områdets livligste natteliv og efter manges mening halvøens bedste strand. Bugten herefter er Bitez med mange små, indbydende hoteller, en børnevenlig strand og en hyggelig strandpromenade. Endnu længere mod vest ligger den lille, rolige bugt Ortakent, hvor der er en hyggelig stemning og et lavere tempo.

Gümbet

Gümbet

Bitez

28

tlf. 70 108 100


Mit Bitez & Gümbet

Gümbet

Bodru

m

”Bitez er så hyggelig en by, den er meget lokal og stille og rolig. Lige så snart man kommer til Bitez, kan man med det samme mærke stemningen, som er fredelig og afslappet. Stranden her er rigtig god, kombineret sten og sand – men mest sand. Her er lidt vandsportsaktiviteter men ikke for meget. Her er stille og roligt, og strandpromenaden følger hele strandens længde. Promenaden er fyldt med lækre restauranter, hvor man kan sidde og spise eller få en drink og nyde udsigten over Bitez bugten med alle de flotte lys, der tændes i de omkringliggende huse, når mørket falder på. Under ferien i Bitez vil jeg anbefale dig at tage på det ugentlige marked – det er ikke ret stort, men det er en helt særlig oplevelse. Besøg også Bitez landsby, som er meget lokal og autentisk. Bitez er i mine øjne helt fantastisk og unik. Nabobugten Gümbet er fest og farver! Men udover det livlige natteliv er her også mange restauranter og butikker, så her bør du lægge din ferieshopping. Du finder alt fra gaveideer som det populære blå øje (”nazar”), der beskytter mod onde ånder, til modetøj til lave priser. Stranden er en af de bedste i området, og her er mange vandsportsaktiviteter, du kan prøve kræfter med, hvis du ikke har lyst til at shoppe. Når det bliver aften, forvandler denne hyggelige ferieby sig nærmest til ét stort diskotek, og du kan opleve et meget livligt natteliv. Her er mere end 50 barer, og regner du også restauranternes barer med, er her mere end 250! Gümbet er et super fedt sted, og det er ikke kun store og vilde diskoteker, her er også karaoke-barer, engelske pubs og meget andet. Gümbets natteliv er for enhver smag og alle aldre. Prøv det! Sarah Jacopsen er 20 år og guide i Bodrum, Gümbet og Bitez. Uddannet fra Scanway Guideskole i 2010.

www.tyrkieteksperten.dk

29


Bodrum Velholdte, hvidkalkede huse, en marina i international klasse, tyrkisk byliv og skønne, grønne omgivelser byder dig velkommen til Bodrum – tyrkernes eget foretrukne feriested. Stemningen er imødekommende og beboerne gæstfri, og hvad enten du søger afslapning og hyggelige familiestunder eller aktive feriedage med vandsport, udflugter og byture, tilbyder Bodrum det hele. Kendte og mindre kendte, tyrkiske kunstnere og musikere har gennem årtier slået sig ned i området, hvis kultur og smukke natur har givet inspiration til mange. Som besøgende mærker man den særlige atmosfære, som bohemer, kunstnere og gøglere bidrager til sommer som vinter. Byens butikker frister med resultaterne af de fastboendes kreativitet, og du kan således finde unikt kunsthåndværk, nyttig brugskunst og mindre originale souvenirs til attraktive priser.

Til fods gennem byen

Historieinteresserede bør naturligvis ikke snyde sig selv for at slå vejen forbi Mausoleet i Bodrum, der betragtes som et af antikkens syv vidundere. Derudover giver et besøg på Skt. Petersborgen midt i byen et godt indtryk af Johanitterriddernes liv i Bodrum for 500 år siden. Her findes også et museum for undervandsarkæologi, og borgen danner desuden ramme om koncerter i sommermånederne. På din tur rundt i byen vil du på et tidspunkt komme forbi marinaen. Her er eksklusive luksusyachts, flotte sejlskibe og mindre både. Sejlere fra hele verden lægger til her. Det er en fornøjelse at slentre rundt og betragte bådene og livet på havnen, og hvis sulten melder sig undervejs, er der flere gode fiskerestauranter i området.

Vandreture i Bodrum

Er du til andet end slentreture rundt i byen, er der i området omkring Bodrum fantastisk smukke vandreruter. Du kan bestille en vandrepakke sammen med din rejse til Bodrum, som er inklusiv fire vandreture i Bodrums omegn samt en afslappende bådtur. Læs mere på vores hjemmeside om de unikke naturoplevelser, der venter. 30

tlf. 70 108 100


Dage ved stranden

Bodrum har en lille strand i centrum, hvor der er servering fra strandpromenadens restauranter. Det er hyggeligt at nyde en kop kaffe eller tyrkisk te ved et lille bord med dug og olielampe i vandkanten om eftermiddagen. Det er oftest gratis at benytte solsenge og parasoller, hvis du blot gør dine indkøb af mad og drikkevarer i de restauranter, der hører til. Stranden består af småsten og groft sand.

Nætter i byen

Når aftenen sænker temperaturerne et par grader, venter Tyrkiets måske bedste natteliv i Bodrum. Her er jazz-klubber med live bands, små dansesteder med lokal folkemusik og mavedans, internationale barer med omfattende drinkskort og store diskoteker. Bodrum er ikke kun tyrkernes eget foretrukne feriested. Mange af vores gæster og medarbejdere er helt enige og kommer igen år efter år for at opleve Bodrums helt særlige atmosfære.

Bodrum – kort og godt

Der er ca. 100.000 indbyggere i Bodrum om sommeren. Byen ligger ca. 60 km fra Milas Lufthavn. Bustransporten er ca. 50-75 min. alt efter hotelvalg. Bodrum besøges året rundt af tyrkiske og udenlandske besøgende, men højsæsonen er fra maj til oktober. I sommermånederne er temperaturerne typisk mellem 35 og 40 grader. I begyndelsen og slutningen af sæsonen er temperaturen ca. 18-25 grader. Vandtemperaturen ligger mellem 15 og 24 grader året rundt. Vi tilbyder dansk guideservice i Bodrum-området i højsæsonen fra april til oktober.

www.tyrkieteksperten.dk

31


Natur Ferielejligheder

Tulipan Hotel

Populært Tulipan Hotel beliggende få minutters gang fra den dejlige strand i Bitez. Natur Ferielejligheder tilbyder indkvartering i et- og toværelses ferielejligheder med tekøkken. Opholdet kan vælges med All Inclusive, så du skal bekymre dig mindst muligt under ferien – i hvert fald ikke over hotelregningen! Ved den nærliggende strandpromenade ligger der flere gode restauranter og caféer. Du kan roligt tage hele familien med til Natur – her er hyggeligt og god plads.

32

tlf. 70 108 100


Diamond of Bodrum

Bodrums bedste byhotel

Indbydende Tulipan Plus Hotel med en helt fantastisk beliggenhed på bjergskrænten tæt ved Bodrums centrum helt ned til havet og med den mest betagende udsigt over bugten og Skt. Petersborgen, man kan forestille sig. Diamond of Bodrum er ideelt for alle, som forventer noget ekstra og gerne vil forkæles under deres ferie i denne pragtfulde by. Både familier, par, unge og forretningsrejsende vil føle sig velkomne og godt tilpas i de komfortable omgivelser. De særligt gode konferencefaciliteter gør desuden hotellet til et oplagt valg for virksomheder, som ønsker at forkæle kunder eller medarbejdere og skabe de bedste vilkår for konstruktive resultater. Her vil arbejde føles som ferie. Om sommeren kan opholdet bestilles med All Inclusive, hvor måltider og lokalt producerede drikkevarer er betalt hjemmefra.

Sirca Ferielejligheder

Pænt og hyggeligt

Indbydende og meget hyggeligt lille lejlighedshotel beliggende i gåafstand fra strandpromenaden i Bitez. Sirca har et indbydende poolområde, hvor der er god plads til alle. Ferielejlighederne ligger i små toetagers bygninger og har balkon eller terrasse mod poolområdet. Personalet gør en stor indsats for, at vores gæster skal føle sig hjemme, og her vil både par, børnefamilier og ældre føle sig velkomne. Pension kan tilkøbes hjemmefra.

www.tyrkieteksperten.dk

33


Bodrum Holiday Resort Aquapark & spa Stort og dejligt familiehotel af høj standard beliggende ned til egen strand ca. 4,5 km uden for Bodrum. Opholdet er med All Inclusive, og hotellet har rummelige værelser med plads til op til 6 personer, hvilket gør Bodrum Holiday Resort oplagt til større familieferier, hvor I skal fejre noget særligt eller bare hygge jer i hinandens selskab.

Vera Club Hotel TMT Klassisk hotel Indbydende hotel af høj standard beliggende ned til egen, privat strand i udkanten af Bodrum. Vera Club er et af Bodrums ældste hoteller men renoveres løbende og anbefales til gæster, der gerne vil forkæle sig selv og hinanden i komfortable omgivelser. Hotellet har gode faciliteter for både børn og voksne, og opholdet er med All Inclusive.

Blue Moon Resort Forrygende udsigt Dejligt hotel af høj, international standard beliggende på en bjergskråning i udkanten af Gümbet. Hotellet er renoveret i 2011 og fremstår lyst og indbydende. Fra poolområdet er der en fantastisk udsigt over bugten. Opholdet er med All Inclusive, og Blue Moon anbefales til par, grupper og familier, der foretrækker et godt poolområde frem for stranden.

Rosso Verde Hotel Service i topklasse Indbydende hotel beliggende på en stejl bjergskråning i udkanten af Gümbet. Rosso Verde anbefales især til voksne, der ønsker en ferie med de mange fordele, som All Inclusive giver, men som ønsker et billigere alternativ til luksushotellerne. Hotellet sætter en ære i at yde en god service, og her spiser du godt. Et virkelig godt hotel til prisen.

34

tlf. 70 108 100


Mandarin Resort Centralt familiehotel Lyst og indbydende hotel af god standard over middel beliggende centralt i Bodrum. Opholdet er med All Inclusive, og hotellet er en oplagt base for gæster, der både vil slappe af i gode omgivelser samt udforske byen på egen hånd. Poolområdet er hyggeligt og populært, og der er faciliteter for flere generationer på Mandarin Resort.

Forever Club Bedst til voksne Populært hotel af god standard beliggende ned til havet i Bodrum. Herfra har du en betagende udsigt over den smukke bugt, og de mange faciliteter indbyder til en mindeværdig ferie. Hotellet er bygget i terrasser op ad bjergsiden. Opholdet er med All Inclusive, og fra 2012 er Forever Club et ”voksenhotel” med en aldersgrænse på 14 år.

Sunhill Hotel Store værelser Dejligt familiehotel med god plads på værelserne, da alle har separat soveværelse og opholdsrum med plads til to opredninger. Sunhill ligger på en bakkeskråning i Gümbet, og fra poolområdet og restauranten samt nogle af værelserne har du en dejlig udsigt over bugten. Opholdet er med All Inclusive, og hotellet anbefales især til familier.

Eken Resort Hotel Tæt på strand & centrum Hyggeligt hotel af god standard over middel beliggende få minutters gang fra den populære strand i Gümbet, hvor der venter et væld af vandsportsaktiviteter til aktive badedage. Eken Resort ligger i smukke og velholdte, grønne omgivelser, og her kan både voksne, ældre og familier med børn føle sig hjemme. Opholdet er med All Inclusive. www.tyrkieteksperten.dk

35


Medisun Hotel Indbydende familiehotel i rolige omgivelser i Yahsi-bugten 3 km fra Ortakent og 13 km fra Bodrum. Indkvarteringen sker i lyse toetagers bygninger, og der er god plads ved poolområdet. Medisun har mange, gode faciliteter og egen, privat strand og er derfor oplagt for større familieferier. Opholdet er med All Inclusive.

Bantur Naz Hotel Centralt Populært hotel af middel standard med gode faciliteter i Bodrums bymidte. Her er et dejligt poolområde, hvor du kan slappe af og nyde solen. Bantur Naz er af ældre dato men hyggeligt og anbefales især til par, der vil bo tæt på byens charmerende centrum. Opholdet er med All Inclusive, så her løber feriebudgettet ikke løbsk.

Tatlises Ferielejl. Pæne lejligheder Hyggeligt lejlighedskompleks af middel standard beliggende på en bakkeskråning mellem Bitez og Gümbet. Her indkvarteres du i pæne to- eller treværelses ferielejligheder med tekøkken og plads til op til 5 personer. Tatlises anbefales især til familier og grupper, der ønsker at bo flere sammen, og som ikke forventer mange faciliteter.

Moonshine Ferielejl. Lejligheder i Bodrum by Lejlighedskompleks af ældre dato beliggende centralt i Bodrum i gåafstand fra marinaen. Indkvarteringen sker i toværelses ferielejligheder med tekøkken. Moonshine har et lille poolområde og anbefales til grupper og familier med større børn, der ønsker at bo flere sammen, og som ikke stiller store krav til standard og faciliteter.

36

tlf. 70 108 100


Ambrosia Hotel Ned til stranden Indbydende hotel af god standard beliggende ned til Bitez strand i starten af bugten få hundrede m fra centrum. Indkvarteringen sker i lave toetagers bygninger. Ambrosia er det perfekte valg til en badeferie i komfortable omgivelser. Her er et hyggeligt poolområde, og den børnevenlige strand ligger lige foran hotellet. Opholdet er med halvpension.

Bitez Garden Life Hyggeligt Hyggeligt familiehotel af god, middel standard bygget i den karakteristiske Bodrumstil med lave, hvidkalkede bygninger. Her er grønt og hyggeligt, og du finder flere små poolområder, hvor du kan slappe af i solen. Stranden ligger få minutters gang herfra. Opholdet er med All Inclusive, og hotellet anbefales til både par og familier.

Club La Luna Indbydende hotel af god, middel standard beliggende centralt i Gümbet. Værelserne ligger i hvidkalkede, treetagers bygninger. Små palmer og farverige bougainvilleaer pryder grunden og vokser op ad bygningerne. Her er god plads ved poolområdet, og stranden ligger få minutters gang herfra. Opholdet er med All Inclusive.

Club Mira Luna Familiehotel beliggende kun 50 m fra stranden i udkanten af Gümbet. Poolområdet har vandrutsjebaner og god plads til både solbadning og svømmeture. Her er gode familiefaciliteter og en hyggelig have med pavilloner. Club Mira Luna er af god, middel standard og anbefales især til familier og par, der gerne vil bo prisrimeligt med All Inclusive.

www.tyrkieteksperten.dk

37


Kemer ved foden af Taurusbjergene

Kemer ligger betagende smukt ved foden af de høje og altid grønne Taurusbjerge lige syd for Antalya. Du kommer hertil fra lufthavnen ad hovedvejen, der snor sig langs det gamle Lykiens sydkyst. Her lå oprindeligt en lille landsby, hvor befolkningen hovedsagelig ernærede sig ved dyrkning af appelsiner. Den var dog ikke større, end at man måtte lede efter den i appelsinlundene. Lokalbefolkningens aner skal således findes i småbyerne omkring Kemer og i områderne mod nord og syd - f.eks. Beldibi, Faselis, Kekova og Olympos. Byen er i dag opført som turistmål, men det er gjort under hensyntagen til områdets smukke natur og med høj kvalitet for øje. Kemer omtales nu og da som Tyrkiets Skt. Tropez på grund af den prisbelønnede marina, der tiltrækker 38

tlf. 70 108 100

sejlere fra det meste af verden. Det er også her ved marinaen, at byens aften- og natteliv skal findes. Her er alt fra det fristende tyrkiske køkken til internationale delikatesser, og atmosfæren er familiær og afslappet. Her ligger desuden adskillige barer og diskoteker med dans til den lyse morgen. Moonlight parken, der ligger lige vest for marinaen, er mere end én aftentur værd under opholdet. Turister og lokale promenerer her i de lune aftentimer, og den smukt og elegant anlagte park byder på minigolf, restauranter, barer, et diskotek og enkelte souvenirbutikker midt i alt det grønne. Byens handelscentrum er den moderne gågade Liman Caddesi, der går vinkelret på kysten. Her ligger gode butikker og restauranter på begge sider under de overdækkede fortove.

Det er et flisebelagt handelsstrøg med træer, blomsterkummer, springvand og bænke, som vi kender det fra danske provinsbyer. Gæstfriheden er dog tyrkisk, og en ordentlig handel klares, som traditionen byder, over et glas te. Tidligt mandag morgen sættes boder op langs floden, der løber fra posthuset til stranden, og på ingen tid forvandles området til en labyrint af farverige boder. Her er tøj til store og små, husgeråd, kunsthåndværk, souvenirs og meget andet. Grøntsagsmarkedet skal findes på den anden side af hovedgaden på pladsen bag ved posthuset. Vi har et varieret udbud af hoteller i Kemer, fra det lille simple pensionat Kut Berk til store luksusresorts som Grand Haber. Læs mere på de følgende sider og på vores hjemmeside.


Kemer – kort og godt

Der er ca. 15.000 faste indbyggere i Kemer. Byen besøges årligt af omkring 400.000 udenlandske besøgende. Byen er godt 1 km lang og ligger ca. 50 km fra Antalya Lufthavn. Bustransporten er ca. 1 time. Højsæsonen er fra maj til oktober. I sommerperioden ligger temperaturerne mellem 30 og 45 grader. Vandtemperaturerne ligger året rundt mellem 18 og 25 grader. Vi tilbyder ikke dansk guideservice i Kemer. www.tyrkieteksperten.dk

39


The Maxim Resort Indbydende familiehotel af høj standard beliggende ned til egen strand i gåafstand fra Kemer centrum. Her er mange gode faciliteter for både børn og voksne, og da opholdet er med All Inclusive, kan du sagtens tage hele familien med uden at blive overrasket over hotelregningen. Til hotellet hører bl.a. et lækkert spa center, og ved poolen er der vandrutsjebaner for både store og små.

Viking Nona Hotel Favorithotel Populært familiehotel af standard over middel beliggende ned til stranden i centrum af Kemer. Fra poolområdet har du en dejlig udsigt over havet, og ved stranden kan du prøve kræfter med forskellige vandsportsaktiviteter. Opholdet er med All Inclusive, og hotellet anbefales til par og familier, der ønsker at tilbringe en stor del af ferien på hotellet.

Grand Haber Luksus med aquapark Stort familieresort af høj, international standard beliggende få minutters gang fra stranden i Kemer. Her er et væld af faciliteter for både børn og voksne, og her er god plads til alle. Opholdet er med Ultra All Inclusive, hvor måltider, snacks og de fleste drikkevarer er betalt hjemmefra. Grand Haber er oplagt til den store familieferie.

Kut Berk Hotel Simpelt og hyggeligt Lille, simpelt familiedrevet hotel beliggende i rolige omgivelser tæt på både strand og centrum af Kemer. Til hotellet hører en lille swimmingpool og en morgenmadsrestaurant. Anbefales til voksne og unge, der gerne vil have en billig base til ferien i Kemer, og som vægter personlig service højere end standard og faciliteter.

40

tlf. 70 108 100


Tulipanen Tulipan Hoteller & Ferielejligheder er udvalgte hoteller drevet af Scanway/Tyrkiet Eksperten. Her er børnefamilier altid velkomne, og vi tilbyder udvidet guideservice på hotellet. Hotellerne er gennem årene blevet kendt og husket blandt vores gæster for en hyggelig og gæstfri atmosfære og besøges til vores store glæde igen og igen. Her finder du favorable familiepriser, store børnerabatter og lave enkeltværelsestillæg. Langt de fleste vilde arter af den smukke blomst, der lægger navn til vores hoteller, stammer fra det vestlige og centrale Asien og har fulgt med tyrkerne, da de som nomadestammer drog mod vest til Lilleasien, det vi i dag kender som Tyrkiet. Mange tror, at tulipanen stammer fra Holland, men sandheden er, at den smukke blomst først var kendt i Holland omkring det 16. århundrede, mens den blev dyrket af tyrkerne helt tilbage fra omkring år 1000.

Det var under den osmanniske sultan Süleyman den Prægtiges regeringstid (1520-1566), at tulipanen kom til Vesteuropa. Østrigs ambassadør ved sultanens hof var en dygtig amatørbotanikker, og han bragte flere tulipanløg tilbage til Wien. Den dygtige botanikker Carolus Clusius fik nogle af disse løg og dyrkede tulipanerne som den første i Vesteuropa. Clusius flyttede til Leiden i Holland, da de her var mere tolerante overfor hans religiøse overbevisning som protestant. Han blev udpeget til at være leder af den botaniske have i Leiden, og han bragte store dele af hans samling med sig. Han var ikke meget for at udbrede eller sælge tulipanen, selvom der var mange købere, og det resulterede i, at løgene i stedet blev stjålet. Dette var med stor sikkerhed starten på den store hollandske tulipan-industri. Tulipanen er af liljefamilien og er en hårdfør løgplante, som foretrækker at gro i bjergrige egne, som giver væksten den bedste beskyttelse fra vind og vejr. Det er derfor skæbnens ironi, at det var det lave og flade Holland, der skulle gøre blomsten berømt. Der findes mere end hundrede arter af tulipaner, som er kendetegnet af en rank stilk og en blomst med 6 stærkt farvede blade. Arterne krydses og forædles i dag, men de kendteste er af Darwin- eller Rembrandt-familien. Man kan se dem overalt i parker og botaniske haver over hele verden.

www.tyrkieteksperten.dk

41


Fethiye ubeskriveligt, ganske enkelt

42

tlf. 70 108 100


Mit Fethiye Fethiye og hele området omkring byen er så utroligt smukt, og strandene er helt fantastiske. Calis er min favorit, byen ligger ned til stranden 6 km uden for Fethiye og er derfor et fantastisk sted for min familie med to små børn. Byen er ikke særlig stor, men her er alligevel alt, hvad man behøver. Stranden er fin og med grovkornet sand og småsten, og her er en lang strandpromenade. Når man bliver sulten, ligger der mange restauranter og hotelcaféer ned til strandpromenaden, hvor man kan få en let frokost eller bare en hurtig snack eller måske en is til børnene. Hvis vi i løbet af dagen eller om aftenen får lyst til at tage ind til Fethiye, tager vi næsten altid taxabåden ad floden fra Calis til Fethiye havn. På den ugentlige markedsdag tager vi helt sikkert forbi markedspladsen, det er en sjov oplevelse både for os voksne og for børnene. Den gamle by er meget charmerende og utrolig hyggelig. Meget smalle gader snor sig som en labyrint rundt i bydelen, og her elsker vi at gå og kigge på forskelligt kunsthåndværk, design, souvenirs i de små butikker og i det hele taget opleve det lokale byliv. Vi slutter gerne sidst på dagen ved torvet, hvor man kan købe frisk fisk fra boderne i midten, som tilberedes med det samme på de små restauranter, der ligger hele vejen rundt om torvet. Det er den perfekte familiemiddag! Jeg vil lige tilføje, at det altså ikke altid er de flotteste fisk, der smager bedst… Bianca Andersen, 29 år og rejsekonsulent i København. Har været ansat hos Scanway/Tyrkiet Eksperten siden 2004 og er mor til to børn på 1 og 3 år.

www.tyrkieteksperten.dk

43


Fethiye

Fethiye er med sin charme og skønhed blevet et populært feriemål, og flere vender gerne tilbage år efter år. Det er i dag en moderne by, men den bærer stadig noget af sin rustikke og traditionelle karakter, og livet er præget af en autentisk tyrkisk stemning. Fethiye ligger på den kyststrækning, der kaldes den turkise kyst i Tyrkiet, og mange lystsejlere tager turen fra Bodrum til Fethiye i løbet af sommeren. Området ved havnen er mødestedet for de lokale og for de mange lystsejlere, der lægger til her, inden turen igen går videre. I de lune aftener sidder tyrkiske familier i parken langs havnen og sludrer og leger med børnene. Det er en oplevelse at sætte sig på en bænk her og iagttage folk, der kommer forbi, og bare indsnuse duften af havet og den lokale stemning. I basarens smalle gader bliver du mødt af en duft af urter og krydderier. Basaren ligger i den gamle bydel af Fethiye, og det mærker man straks. Bygningerne her er gamle og skæve, stemningen er intim og afslappet og det er en oplevelse bare at gå rundt. Selv om basaren ikke er overvældende stor, findes her alligevel et stort udvalg af tøj og sko, guld- og sølvsmykker, tæpper, lokalt produceret slik, tyrkisk brugskunst og mere eller mindre ubrugelige og uundværlige souvenirs. Her bliver du budt på te, mens du forhandler om prisen og får en hyggelig snak med de lokale. Både i basaren og langs havnepromenaden finder du flere gode restauranter, og når mørket begynder at falde på, bliver der dækket op på fortove og pladser. Her er en hyggelig og charmerende stemning, og det kan være svært at vælge mellem alle de lækkerier, som restauranterne lokker med. 44

tlf. 70 108 100

Hele området omkring byen er meget grønt og frodigt, og overalt ser du eksotiske frugttræer – både figner, ferskner og granatæbler plukkes direkte fra træerne.

Fethiyes fantastiske strande Çalis ligger ca. seks km uden for Fethiye og er elsket af turister fra hele verden – ikke mindst fordi den byder på en af de smukkeste solnedgange i Tyrkiet. Langs stranden løber strandpromenaden, hvor du finder diverse forretninger, restauranter og barer imellem hinanden. I eftermiddagstimerne kommer der en brise ind fra havet, som gør selv de mest varme sommermåneder behagelige i Çalis. Vi har et stort udvalg af hoteller i Çalis. Læs nærmere om hotellerne Seketur, Malhun, Koç Sun og Bezay samt Ten Ferielejligheder på de følgende sider og på vores hjemmeside. Den blå lagune, Öludeniz, er en af de mest kendte strande i Tyrkiet. Her er vandet turkisblåt og klart og ideelt til en dejlig svømmetur. Öludeniz ligner et lille stykke paradis eller noget fra en reklame med det turkise vand og de grønne bjerge i baggrunden. Öludeniz ligger ca. 15 kilometer fra Fethiye centrum. Læs mere om Dorian Hotel, hvis du gerne vil bo tæt på Öludeniz strand. Et par km herfra ligger Hisarönü, der oprindeligt var en beskeden lille ferieby, der husede de gæster, der ikke var plads til i Ölüdeniz. Med tiden er Hisarönü


imidlertid blevet en selvstændig ferieby, som byder på et hyggeligt, lille feriecentrum med butikker, restauranter og pubs og barer. Her ligger to af vores mest populære familiehoteller, Telmessos og Pink Palace.

Fethiye - kort og godt

Byen har ca. 60.000 indbyggere og besøges af ca. 350.000 turister årligt. Der er ca. 6 km fra Çalis til Fethiye og ca. 14 km herfra til Ölüdeniz. Fethiye ligger ca. 70 km fra Dalaman Lufthavn. Bustransporttiden er ca. 1-1½ time. Højsæsonen er fra maj til oktober, og byen er meget populær blandt engelske, tyske og skandinaviske besøgende. I sommerperioden ligger temperaturerne mellem 25 og 40 grader. Vandtemperaturerne ligger året rundt mellem 15 og 20 grader. Vi tilbyder normalt ikke dansk guideservice i Fethiye.

Lykiske klippegrave Det bjergrige og uvejsomme terræn mellem Fethiye og Antalya på Tyrkiets sydkyst kaldtes Lykien. Her levede i mere end tusinde år et folk, hvis kærlighed til frihed og uafhængighed var legendarisk. De bekæmpede konsekvent fremmede magters forsøg på at dominere området, og Lykien var da også det sidste område i Anatolien, der overgav sig til romersk overherredømme i år 43. Lykiernes vigtigste arv er de imponerende klippegrave og sarkofager. Smukke eksempler findes i Fethiye, Kaunos og Myra. Datidens prominente borgere blev stedt til hvile i specielle gravkamre, der blev opført i en helt unik stil. Gravene findes i fire former: søjlegrave, tempelgrave, husgrave og sarkofager. Fethiyes tempelgrave er hugget direkte ind i de stejle bjergvægge højt over byen. Nogle steder ligger gravene ganske tæt side om side eller i flere etager, andre steder har en grav fået næsten en hel bjergside. Fra jorden kan du se gavlene, og bag dem inde i bjerget findes selve graven, hvor de døde blev lagt på bænke hugget ud af klippen. Den største og mest berømte i Fethiye bærer navnet Amyntas – den menes at stamme fra det 4. århundrede f.Kr. Byen har desuden flere sarkofager – store stenkister, der står på jorden. De består af en sokkel, selve stenkisten og øverst et hvælvet låg. Det fineste eksemplar står tæt ved byens rådhus og er bygget som et hus i to etager. På vores udflugt til Dalyan kommer du forbi mange af de fascinerende lykiske klippegrave, når vi sejler ad Dalyan-floden.

www.tyrkieteksperten.dk

45


Telmessos Hotel Dejligt familiehotel Lækkert familiehotel af god, middel standard beliggende i Hisarönü et par km fra en af de smukkeste sandstrande i Tyrkiet, Olüdeniz. Telmessos består af to afdelinger på hver side af en vej, og værelserne ligger i små, lave blokke rundt på hotellets område. Hotellet er renoveret i 2010, og her er god plads. Opholdet er med All Inclusive.

Koc Sun Hotel Godt til prisen Du finder denne lille oase i gåafstand fra Ҫalis ca. 6 km uden for Fethiye. Hotellet er af middel standard, og poolområdet er omkranset af svalende bananpalmer. Koc Sun er af middel standard og anbefales til par og familier med større børn, der gerne vil bo i rolige omgivelser uden store krav til standard og faciliteter. All Inclusive kan tilkøbes.

Ten Ferielejligheder Simpelt og hyggeligt Populært, familiedrevet lejlighedskompleks af ældre dato. Standarden er under middel, men her er en hyggelig atmosfære. Indkvarteringen sker i toværelses ferielejligheder med tekøkken og balkon eller terrasse. Du kan gå herfra til det ugentlige marked og den dejlige strand i Ҫalis. Dolmus kører til Fethiye fra morgen til aften tæt ved hotellet.

Pink Palace Hotel Det hyggelige Pink Palace er beliggende 11 km uden for Fethiye, i gåafstand fra Hisarönüs centrum og ikke langt fra en af de smukkeste strande i Tyrkiet, Olüdeniz. Her er en afslappet atmosfære, og poolområdet er omgivet af eksotiske blomster og planter. Opholdet er med All Inclusive, hvor måltider og lokalt producerede drikkevarer er betalt hjemmefra.

46

tlf. 70 108 100


Seketur Hotel Ned til stranden Populært hotel af middel standard beliggende ned til stranden i Ҫalis. Hotellet har en hyggelig have med appelsintræer og duftende krydderurter. Fra restauranten har du en fantastisk udsigt til havet og bjergene, og herfra kan du nyde de pragtfulde solnedgange. Opholdet er med halvpension, og Seketur anbefales til både par, familier og grupper.

Malhun Hotel

Familiedrevet hotel med en afslappet og hyggelig atmosfære beliggende i rolige omgivelser ned til den smukke strand i Ҫalis. Poolområdet er et populært samlingspunkt for Malhuns gæster. De fleste værelser er renoveret i 2010, og indkvarteringen sker i hovedbygningen eller i en anneksbygning bagved. Opholdet kan vælges med All Inclusive.

Bezay Hotel Lille, hyggeligt hotel af middel standard beliggende få minutters gang fra stranden i Ҫalis. Bezay anbefales til par og familier, der gerne vil bo i rolige omgivelser under badeferien ved Tyrkiets vestkyst uden store krav til standard og faciliteter. I gåafstand herfra finder du et mindre udvalg af restauranter, butikker og barer. Opholdet er med halvpension.

Dorian Hotel Familiehotel af middel standard beliggende i gåafstand fra de pragtfulde strande i Belcegiz og Olüdeniz, ca. 12 km uden for Fethiye. Dorian Hotel er den perfekte base til en afslappende ferie i rolige omgivelser. Hotellet er af ældre dato og fremstår lidt slidt, men her er hyggeligt, og her er god plads til hele familien ved de to poolområder. Opholdet er med All Inclusive. www.tyrkieteksperten.dk

47


Çesme Det lille, gamle fiskerleje Çesme er med årene blevet et meget populært rejsemål. Den afslappede og gæstfrie atmosfære, de fine, hvide badestrande og den friske brise, der kommer ind fra Ægæerhavet og gør selv de varmeste dage behagelige, trækker mange både tyrkiske og europæiske gæster til år efter år. Byen har udviklet sig til en charmerende, moderne ferieby med gode faciliteter og oplevelser for alle aldre. Turen ad den flisebelagte hovedgade og mødet med de lokale er en sand fornøjelse, om du blot skal ose, gøre en god handel over et glas te eller nyde en forfriskning og folkelivet på en af de mange caféer. Der er rig mulighed for det hele! Fint, lokalt håndværk som tæpper, keramik og messingvarer, skindtøj og -tasker af høj kvalitet, fint forarbejdede guld- og sølvsmykker, de kendte mærkevarer såvel som sjove souvenirs sælges i butikkerne, der ligger tæt ved siden af hinanden og de utallige restauranter og caféer. I de små sidegader kan du komme tæt på Çesme, som byen så ud engang. I de gamle huse, der ligger gemt i de smalle gader og små passager, holdes de gamle håndværkstraditioner stadig i hævd. Du kan både blive barberet efter alle kunstens regler og få lappet sko for en slik. Hele vejen langs halvøen finder du smukke, hvide sandstrande. Her er både store, populære strande med masser af aktivitet og glade badegæster, og her er smukke, småbugter, som du kan nyde i fred og ro – næsten for dig selv. I centrum ligger en mindre strand blot et par hundrede meter fra havnepromenaden. Ved aftenstide, når solen går ned, tændes tusinde lys i byen. Den lange hovedgade bliver som en magnet, der tiltrækker de mange besøgende med et utal af restauranter og caféer, og det synes, som om alle veje fører ned til promenaden, hvor byens natteliv har sit centrum - her er festligt og fornøjeligt - og dans til den lyse morgen.

Mit Çesme ”Çesme er fantastisk. Atmosfæren er rolig og afslappet, og en gåtur langs havnepromenaden om aftenen er skøn – bare at gå og se på alle bådene, og så kan man selvfølgelig gå ind og spise på en af de mange restauranter, som ligger der lige ud til promenaden. En tur op ad de lokale, smalle gader er simpelthen også så hyggeligt. Gamle bygninger, små ruiner, en lille kirkegård og lokale butikker – her er spændende at gå på opdagelse. Efter en tur rundt i de små gader ender du nærmest altid på hovedgaden, hvor der ligger mange spændende butikker. Fæstningen i centrum byder næsten altid på en fængende udstilling med lokalt kunsthåndværk af forskellig slags. Çesme er meget charmerende og romantisk, og det et oplagt rejsemål til en rigtig kæresteferie. ” Bianca Andersen, 29 år og rejsekonsulent i København. Har været ansat hos Scanway/Tyrkiet Eksperten siden 2004. 48

tlf. 70 108 100


Çesme – kort og godt

Byen har ca. 20.000 ind byggere og besøges af ca. 400.0 00 turister årligt. Hovedgaden er knap 1 km lang. Çesme ligger ca. 80 km fra Izmir Lufthavn. Bustran sporttiden er ca. 1-1½ time. Højsæ sonen er fra maj til oktober, og byen er meget populær blandt engelske, skandinaviske og tyrkis ke feriegæster. I sommerpe rioden ligger temperaturerne mellem 25 og 40 grader. Vandtem peraturerne ligger året rundt mellem 15 og 20 grader. Vi tilbyder norm alt ikke dansk guideservice i Çe sme.

www.tyrkieteksperten.dk

49


Alaçati

Ca. 9 km uden for Çesme i retningen mod Izmir ligger den lille, smukke by Alaçati. Byens centrum består af smalle brostensbelagte gader med små, charmerende fortovscafeer, gode fiskerestauranter og specialforretninger. Prisniveauet er højere end i Çesme, men her er hyggeligt og romantisk, og den særlige atmosfære og de smukke omgivelser er uden tvivl et besøg værd. Besøg Alaçati på en særlig aften i løbet af ferien, og lad dig betage af stemningen, omgivelserne og den gode mad sammen med dem, du holder af. 50

tlf. 70 108 100


Piril Hotel Lækkert og centralt Dejligt hotel af høj international standard med en god beliggenhed tæt på centrum. Her er mange gode faciliteter for både børn og voksne, bl.a. et indbydende spa center. Opholdet er med All Inclusive, og hotellet anbefales til både par og familier, der ønsker at forkæle sig selv og hinanden i smukke omgivelser og stadig have by og strand inden for rækkevidde.

Babaylon Hotel Pæne værelser Indbydende familiehotel af høj standard beliggende ned til egen strand i Ciftlik Köy bugten ca. 7 km uden for Çesmes centrum. Hotellet ligger i rolige omgivelser og har mange indbydende faciliteter både inden- og udendørs, og værelserne er pænt og moderne indrettede. Opholdet er med All Inclusive, så her bliver du ikke overrasket over hotelregningen.

Yeni Hotel Centralt og nyrenoveret Nyrenoveret hotel af god, middel standard beliggende i gåafstand fra både bystranden og Çesmes charmerende centrum. Både værelser og faciliteter fremstår nye, lyse og indbydende, og der er et hyggeligt poolområde mellem de to værelsesblokke. Et godt hotel til prisen, som anbefales til både par og familier med større børn.

Albano Hotel Pænt og centralt Mindre hotel af middel standard, der er renoveret i 2011. Her er et lille poolområde, og værelserne er pæne. Personalet er imødekommende, og her er generelt en hyggelig atmosfære. Albano ligger i rimelig afstand fra både centrum og bystranden. Hotellet anbefales til både par, familier, grupper og unge, der ønsker at bo centralt.

www.tyrkieteksperten.dk

51


All Inclusive – ferie uden bekymringer!

52

tlf. 70 108 100


All Inclusive er nemt og bekvemt! Tre daglige måltider med udvalgte, lokalt producerede drikkevarer er som minimum inkluderet i rejsens pris, og du behøver derfor ikke bekymre dig over hotelregningen, hvis du vælger indkvartering med All Inclusive. Konceptet varierer dog en del fra hotel til hotel. Måltiderne serveres oftest fra buffet. Mindre middelklassehoteller vil typisk have en-tre varme retter og forskelligt tilbehør på aftenbuffeten og nok kun en slags æg på morgenbuffeten, hvorimod de store luksushoteller ofte vil have bugnende buffeter med ti-tyve varme retter og et væld af forretter, tilbehør, salater og desserter – og en kok, der

tilbereder dine æg efter ønske om morgenen. Nogle hoteller har drikkevarer inklusiv døgnet rundt. Andre har det fra frokost til efter aftensmaden. Som udgangspunkt hænger hotellets størrelse, standard og pris altså sammen med udvalget i All Inclusive konceptet. Spørg vores rejsekonsulenter om flere detaljer, eller læs mere på vores hjemmeside. All Inclusive-hotellernes popularitet stiger år for år, og vores udvalg af gode hoteller med All Inclusive er derfor også større end nogensinde. Vores rejsekonsulenter hjælper dig gerne med at finde de hoteller, der bedst passer til dine behov og budget.

All Inclusive i børnehøjde All Inclusive er især populært blandt børnefamilier – men er det egentlig kun for de voksnes skyld, eller hvad mener børnene selv om konceptet? Vi har spurgt Frida på 7 år fra Valby, der har været på All Inclusive ferie med Scanway/Tyrkiet Eksperten i både Tyrkiet og på Gran Canaria. ”Vi havde jo sådan nogle armbånd på. Det betyder, at man bare kunne gå op og tage, når man var sulten, for så havde armbåndet jo betalt. Det var sådan en buffet. Den var faktisk stor, og maden var meget god. Armbåndene var blå. Man kunne også få vand og sodavand. De voksne fik vin og kaffe… Vi var slet ikke på restaurant uden for hotellet, det gad vi bare ikke. Når man blev tørstig nede på stranden, så gik man også bare op og tog noget vand. Og så var der nogle, der gik rundt og delte drinks ud på stranden. Og der var ikke noget med at betale, det var bare det blå armbånd, der lå pengene på, eller altså det var i hvert fald det værd, at man kunne få alt det at spise og drikke, man ville. Det var et meget lækkert hotel. Men det bedste ved hotellet var vandrutsjebanerne.”

Vi har håndplukket et lille udvalg all inclusive-hoteller her. Se mange flere på vores hjemmeside.

Middel standard:

» Scanway Beach Hotel i Kusadasi » Arsi Hotel i Alanya » Primera Suite Hotel i Alanya » Telmessos Hotel i Fethiye

Standard over middel:

» Scanway Aqua Resort i Alanya » Caprice Beach Hotel i Marmaris » Forever Club i Bodrum » Club Golden Beach i Side

Høj standard:

» Diamond of Bodrum i Bodrum » Lara Beach Hotel i Antalya » Sultan Sipahi Resort i Alanya » Piril Hotel i Çesme » Grand Yazici Mares i Marmaris » Grand Haber Resort i Kemer » Golden Coast Resort i Side

www.tyrkieteksperten.dk

53


Istanbul

1001 nat på en weekend

Af Deniz Jensen, Scanway/Tyrkiet Eksperten Istanbul påkalder sig en hel del klicheer, især når man læser diverse turistbrochurer og rejsekataloger. Men klicheer er jo blevet klicheer af en årsag, og i Istanbul fornemmer du virkelig historiens vingesus. For flere af verdens største civilisationer har sat sine markante aftryk i bybilledet og i indbyggernes bevidsthed. Dette giver sig til udtryk i de fantastiske moskeer, de store paladser og historiske bygningsværker. Byens fantastiske silhuet er et hav af kupler og minareter, som er et helt uforglemmeligt syn, når solen går ned i vest. Men byen er også et sted, som har været samlingspunkt i århundreder for mange forskellige kulturer, religioner, nyt og gammelt, som ånder i en helt særegen og tolerant sameksistens. Jeg har været i Istanbul et utal af gange. Alligevel vækker gensynet med byen, på grænsen mellem Europa og Asien, stor glæde hver gang. Jeg har besøgt byen i mine guide-dage med større grupper, senere med rejsejournalister, familie og venner. Hver gang har det været en udsøgt fornøjelse at vise byen frem, og hver gang forundres jeg over, hvor meget Istanbul har at byde på, hvordan den hele tiden forandrer sig, og hvordan der hele tiden kommer nye lag på oplevelsen. Et besøg er slet ikke nok! Jeg har altid forbundet storbyferier med ømme ben, ”indtryks-overload”, og så en lille snert af frustration over, at jeg helt sikkert har spildt en masse kostbar ferietid, idet det tit er meget svært at få tilrettelagt et ordentligt program til den korte tid, man er i byen, og da man sjældent gider læse et væld af guidebøger. Det vil jeg i det følgende forsøge at råde bod på, og jeg vil give mine bedste ideer til, hvordan en forlænget weekend kan tage sig ud i Istanbul. 54

tlf. 70 108 100

Hvor skal du bo?

Jeg vil anbefale, at du gør op med dig selv, om du ønsker at bo tæt på de store seværdigheder i det, vi populært kalder “den gamle bydel”, eller om du ønsker at bo i det mere moderne Istanbul tæt ved Taksim-pladsen og Istiklalstrøgets fascinerede menneskemylder. Personligt vil jeg anbefale at bo i Taksim-området, da livet foregår 24-7 lige foran døren, forretningerne har åbent til meget sent, der er mange små listige barer, cafeer, spisesteder samt flere trendy natklubber i og omkring det store hovedstrøg, Istiklal Caddesi. De store seværdigheder i den gamle bydel ligger blot 30-45 minutters gang derfra (eller 10-20 minutters taxatur for de magelige). Hotelprisen er dog lidt højere her end i den gamle bydel. Vil du gerne nyde de prægtige moskeer og paladser flere gange i løbet af dit ophold, eller vil du bo billigst muligt, så anbefaler jeg, at du vælger den gamle bydel.

Hvad skal du se?

I Istanbul er natur, historiske og kulturelle oplevelser nok til at fylde mange dage, men har du en forlænget weekend, er her et forslag til, hvad du bør se.

Dag 1. Klassisk tur

Det er helt perfekt, at de fleste af de store seværdigheder


Detalje fra Sultanahmet-moskeen

Hagia Sofia med de fire uensartede minareter

ligger inden for kort gåafstand af hinanden omkring det, der i romersk tid var den store hestevæddeløbsbane, Hippodromen.

Sultanahmet - mere smuk end blå

Istanbuls kendteste bygningsværk er Sultanahmetmoskeen, der blev bygget i starten af 1600-tallet, og som også er kendt som “Den Blå Moske”. Den smukke, lysegrå moske med seks slanke minareter, som strækker sig mod himlen, er mindst lige så smuk indeni som udefra. Indenfor er moske-rummet udsmykket af mere end 20.000 antikke, håndmalede kakler, og hvælvinger og kupler er malet med blå og røde blomstermotiver. Det er en oplevelse udover det sædvanlige, når solen skinner igennem de mange mosaikvinduer, på de mange besøgende og bedende.

Hagia Sophia

I mine øje er Hagia Sophia det mest imponerende bygningsværk i Istanbul, måske i hele Europa. Den er bestemt ikke smuk, men den monstrøse bygning stod færdig i år 537 og var verdens største kirke i mere end 500 år. Den store kuppel befinder sig godt 56 m over gulvet, hvilket svarer til, at en 17-18 etagers bygning kan stå midt på kirkegulvet og kun lige ramme kuppelen! I knap 1.000 år var Hagia Sophia centrum for den græskortodokse kirke, indtil muslimerne, i skikkelse af den osmanniske sultan Mehmet II, erobrede Istanbul i 1453, og omdannede kirken til moske. Det enorme rum under kuppelen, med det dæmpede lysindfald fra mosaikvinduerne, tager næsten pusten fra én, og man har ikke svært ved at forestille sig osmanniske sultaner og byzantinske kejsere skride frem mod det område, hvor det store alter stod, for på hver sin måde at praktisere deres religion. I kirken var der en stor mængde smukke mosaikker, som prydede vægge og lofter. Særligt i det store galleri,

Detalje fra Sultanahmet-moskeen

som nås af en snoet gangsti, findes mange velbevarede mosaikker. Mosaikkerne er så velbevarede, fordi muslimerne ikke må have mennesker afbildet i moskeen, og i stedet for at ødelægge dem har man beklædt dem med et beskyttende lag gips, så vi stadig i dag kan nyde dem. Vikingerne kaldte Istanbul for Miklagård, og de første vikinger nåede byen omkring det 9. århundrede, hvor flere af dem indgik i kejserens livvagt. Derfor skal du ikke snyde dig selv for at se vikingen Halfdans runer, som han har ristet i rækværket, antageligt imens han kedede sig under en gudstjeneste omkring det første årtusindeskifte. Hagia Sofia har siden 1935 været museum.

www.tyrkieteksperten.dk

55


Topkapi-paladset

Topkapi-paladset var gennem flere hundrede år sultanens bopæl, med helt op til 15.000 ansatte, heraf ca. 300 konkubiner og koner i haremmet. Paladset ligner ikke andre paladser i Europa. Der er ingen større plan her, og samtlige 24 sultaner, som har boet i paladset, har tilbygget, ombygget eller genopbygget dele af det, så det i dag står som en uhomogen samling bygninger. I paladset finder du ufattelige kostbarheder i skattekammeret. For blot at nævne nogle af dem, kan du se den 86 karat store “ Spoonmaker’s diamond” og 2 stk. 48 kg tunge kandelabre af massivt guld, hver besat med 6.066 diamanter - en for hvert vers i koranen. Du kan også se en samling af sultanernes våben og tøj, helt fra de tidligste sultaner, samt en samling af Islams og kristendommens hellige relikvier. Bl.a. kan du se profeten Mohammeds kjortel, Moses’ stav, som skilte vandene samt intet mindre end Johannes døberens underarm og kranium. Du skal heller ikke snyde dig selv for en tur i haremmet, hvor sultanens konkubiner, koner, børn og ikke mindst hans moder boede. Du får et godt indblik i, hvordan livet var i denne lukkede verden – en verden, hvor der ikke manglede noget med undtagelse af friheden. Her har nordisk minimalisme levet forgæves – de mange rum er rigt dekorerede med fresker, perlemor, marmor og farverige, håndmalede kakler.

Den store basar Detaljer fra haremmet i Topkapi-paladset

Med mere end 4.000 forretninger samlet under et tag, er den store basar i Istanbul et af verdens største markeder. De endeløse overdækkede gader løber på kryds og tværs af hinanden i et stort virvar, som er overraskende nemt at finde rundt i, hvis man blot har lidt stedsans.

Bonus – Det underjordiske palads

Har du overskud til flere indtryk denne dag, så skal du besøge en af Istanbuls gamle underjordiske cisterner, som dateres helt tilbage fra det 6. århundrede. Cisternerne var en del af byens vandforsyning, og man kunne her opbevare store mængder vand i tilfælde af, at byen blev belejret. Yerebatan Saray (det underjordiske palads) ligger lige ved Hagia Sofia og er en helt speciel oplevelse at besøge. Man bevæger sig af en trappe ned under jorden og befinder sig midt i en skov af antikke søjler, som understøtter loftet - søjlerne er fra gamle romerske og græske templer, som de kristne nedlagde, hvilket tydeligt kan ses på de mange og forskelligartede søjler.

Dag 2. Bosporus

Bosporus-strædet, der snor sig igennem Istanbul fra Marmarahavet i syd til Sortehavet i nord, er byens livsnerve og deler byen i en europæisk og asiatisk del. 56

tlf. 70 108 100


Topkapi-paladsets harem med alle de små skorstene

Langs det 32 km lange stræde ligger paladser, dyre hoteller og prægtige villaer side om side. Strædets bred huser nogle af verdens dyreste byggegrunde, og ved at tage en sejltur op af strædet kan du komme helt tæt på. Byen skifter karakter mange gange på den ca. 1½-2 timer lange sejltur. Fra moderne metropol, trendy jetset-paradis til lokalt landsbymiljø. Grønne, skovklædte bjergsider, skyskrabere, middelalderborge og de to imponerende hængebroer, som forbinder øst og vest, glider forbi. Du kan vælge at benytte en af de større udflugtsbåde eller evt. leje din egen private båd med besætning.

Dag 3.

Jeg ville benytte den sidste dag på at besøge det imponerende Dolmabahce palads, sultanens nyere palads, som stod færdigt i 1856. Selvom riget var på randen af bankerot, så bestemte sultanen sig for at opføre et nyt og stort palads ved strædets vestlige bred. Paladset er indrettet barokt – efter min smag vidunderligt smagløst – med et væld af krystallysekroner (heriblandt verdens største!), overdådigt udsmykkede lofter, møbler, kunst og gaver fra alverdens nationer. Det var også i dette palads, at tyrkernes landsfader, Atatürk, afgik ved døden den 10. november 1938. Eftermiddagen vil jeg anbefale at tilbringe i bydelen Ortaköy, et par km længere oppe af strædet. Ortaköy er et hyggeligt kvarter med mange små kunstgallerier, caféer, barer og restauranter. Et samlingspunkt for mange lokale borgere. Nyd den legendariske limonade på House-cafeen, mens du ser på mennesker. Den sene eftermiddag kan bruges på shopping, enten i de mange forretninger i Taksim-området eller i Nisantasi, hvor alle de store modehuse har filialer. Vil du foretage alle dine indkøb under et tag, så skal du besøge det enorme shoppingcenter Istinye Park, som med knap 300 forretninger burde kunne tilfredsstille de fleste. Centeret nås nemt med metro eller taxa.

Istiniye Park shoppingcenteret med knap 300 forretninger

Hvordan kommer jeg til Istanbul?

Vi tilbyder at arrangere din Istanbul-rejse præcis, som du ønsker, og vi tilbyder daglige afgange til Istanbul med bl.a. Pegasus Airlines til Sabiha Gökcen-lufthavnen . Herfra er det ikke svært at komme til centrum af Istanbul med lufthavnsbus eller taxa. Du bestemmer derfor selv, om du vil på en forlænget weekend eller en hel uges ferie i Istanbul. Vi har også god og lang erfaring med at arrangere spændende studieture for større grupper til Istanbul. Kontakt os gerne for et tilbud på en skræddersyet rejse – hos Scanway/Tyrkiet Eksperten får du mere ferie for pengene! www.tyrkieteksperten.dk

57


Residence Hotel Tæt på det hele

Assos Hotel

Mellemklassehotel beliggende i den nye bydel tæt ved gågaden Istiklal Caddesi, hvor der er en livlig storbystemning døgnet rundt. Om dagen kan du udforske de store historiske seværdigheder i den gamle bydel, og om aftenen giver nærområdet de bedste rammer for at opleve ”Istanbul by night”. Ideelt for grupper og par, som ikke søger stor komfort.

Ønsker du at bo i gåafstand til nogle af Istanbuls mest uforglemmelige, historiske seværdigheder, er Assos Hotel et oplagt valg. Indkvarteringen er af middel standard, og udover de mange seværdigheder finder du også gode indkøbsmuligheder og spisesteder i området omkring hotellet. Hotellet har bl.a. tyrkisk bad samt restaurant og bar på 7. etage.

Hali Hotel

Tayhan Hotel

Fantastisk beliggenhed

Godt til prisen

Mellemklassehotel med central beliggenhed i den gamle bydel. Hali Hotel er indrettet i en gammel bygning, der er restaureret med omhu. Herfra kan du gå til de fleste af byens historiske seværdigheder. Hotellet anbefales til både par, familier og grupper. Fra tagterrassen har du en smuk udsigt over Istanbul og Bosporusstrædet.

Populært budgethotel beliggende i den gamle bydel ved Kumkapi, i gåafstand fra de store historiske seværdigheder. Få minutters gang fra Tayhan ved bredden af Marmarahavet finder du desuden mange af byens populære fiskerestauranter. Indkvarteringen er af standard under middel, og hotellet fremstår lidt slidt, men beliggenheden er god.

58

tlf. 70 108 100


Elite World Hotel Luksuriøst byhotel

Best Western Citadel Hotel Romantisk!

Et af byens bedste hoteller beliggende meget tæt på Taksim pladsen i den nye bydel. Herfra kan du gå til gågaden, Istaklal og den charmerende Çiçek Pasaji. Elite World er indrettet i en moderne, orientalsk stil, og her er gode faciliteter for både par og familier. Anbefales til alle, der ønsker indkvartering af høj, international standard.

Romantisk hotel beliggende i den gamle bydel i en historisk, osmannisk bygning, der er restaureret og moderniseret med respekt for den oprindelige stil. Hotellet ligger ned til Marmarahavet. Værelserne er af forskellig størrelse og indretning. Citadel anbefales især til par, der gerne vil slappe af og nyde hinanden i smukke omgivelser.

Elite World Prestige Hotel

Grand Star Hotel

Tæt på Taksim-pladsen Vil du gerne bo komfortabelt i den nye bydel, hvor du kan gå til både shopping, spisesteder og natteliv, så er Elite World Prestige et oplagt valg. Hotellet byder på gode faciliteter, når du skal slappe af og fordøje storbyens mange indtryk, og om aftenen kan du nyde en drink i terrassebaren med en fascinerende udsigt over Istanbul.

Centralt beliggende hotel af god, middel standard. Grand Star er en god base til at opleve den fascinerende storbys kontraster. Her bor du tæt på Taksim og Istaklal gågaden med gode indkøbsmuligheder, spisesteder og et livligt natteliv. Fra restauranten og nogle værelser er der en imponerende udsigt over Bosporusstrædet.

www.tyrkieteksperten.dk

59


Alanya

Alanya – kort og godt

Byen har ca. 265.000 indbyggere, hvoraf ca. 150.000 bor i byens centrum. Byen ligger ca. 140 km fra Antalya Lufthavn og ca. 40 km fra Gazipasa Lufthavn. Bustransporttiden er ca. ½-2½ time, alt efter hvilken lufthavn du flyver til. Destinationen er åben hele året, men højsæsonen er fra maj til oktober. I sommermånederne juni-august ligger temperaturen på mellem 35 og 45 grader. Om foråret og efteråret er temperaturerne lavere men kommer sjældent under 20 grader, og der kan være enkelte regnvejrsdage i lavsæsonen. Vandtemperaturen ligger mellem 18 og 25 grader året rundt. Vi tilbyder dansk guideservice i Alanya året rundt. 60

tlf. 70 108 100


Alanya er beliggende ud til Middelhavet ved foden af de smukke Taurusbjerge. Byen er gennem de seneste år blevet danskernes foretrukne feriemål i Tyrkiet, og den unikke blanding af velfungerende ferieby, tyrkisk gæstfrihed, indbydende klima og barsk og uberørt natur forklarer hvorfor. Tusindvis af danskere og rejsende fra resten af verden besøger byen året rundt. Foruden de imponerende strande huser byen også historiske seværdigheder, kulturelle oplevelser og gode indkøbsmuligheder året rundt for enhver smag. Byens seværdigheder omfatter både fæstningen på forbjerget, Damlatasgrotten, hvis drypsten går 15-20.000 år tilbage i tiden, Piratgrotten, hvor pirater en gang holdt kvindelige fanger indespærret, og Fosforgrotten med lysende klippeformationer. I den gamle bydel omkring havnen og fæstningen på forbjerget snor smalle gader sig rundt mellem gamle bygninger, moskéer og byens basar. Ved marinaen ligger store træbåde side om side klar til at sejle besøgende rundt til uforglemmelige feriedage på havet. Om aftenen bidrager de til den smukkeste udsigt fra nogle af byens bedste restauranter og barer, der ligger her. Vil du videre ud i natten, findes der flere natklubber og populære diskoteker, hvor lokale og internationale dj’s spiller tidens hits, indtil byen siger godnat og gør klar til endnu en feriedag, når solen igen står højt på himlen. Når Scanway/Tyrkiet Eksperten fra foråret 2012 som den første danske rejsearrangør tilbyder flyvninger direkte til Gazipasa Lufthavn i Alanya, bliver byen endnu lettere tilgængelig, og du kan spare ca. to timers transporttid –

hver vej. Det er timer, du kan bruge på at holde ferie i én af de bedste feriebyer, der findes!

Mahmutlar og Konakli

Vil du gerne bo i rolige og grønne omgivelser, men alligevel tæt på Alanyas pulserende byliv, vil du helt sikkert føle dig hjemme i Mahmutlar, der ligger ca. 11 km øst for Alanya eller i Konakli, der ligger ca. 12 km vest for Alanya. Mahmutlar var for få år siden en lille, søvnig forstad, men er i løbet af de seneste år vokset, og fungerer nu som en selvstændig by med både forretninger, hyggelige restauranter, en lille strandpromenade og to ugentlige markeder, hvor der sælges alt fra tøj, tasker og sko til frisk frugt, krydderier og grøntsager. Tempoet i Mahmutlar er ikke så hektisk som i Alanya og er derfor det perfekte valg til en afslappende familieferie. Alanya by nås let og billigt med dolmus. I Mahmutlar finder du vores Tulipan Hotel, Scanway Twins. I Konakli finder du et lille udvalg af butikker, restauranter og barer. Området er kendt for sine store hoteller af høj standard, der ligger som en perlerække langs den kilometerlange strand, hvor rå klipper indimellem danner mindre bugter. Du kan nemt tage dolmus til Alanya by, når du vil opleve noget mere. I Konakli finder du vores Tulipan Hotel, Scanway Aqua Resort. www.tyrkieteksperten.dk

61


Malene Hasselblad:

Mit Tyrkiet

62

tlf. 70 108 100


Af Malene Hasselblad, 40 år og mor til to. Forfatter og foredragsholder. Jeg elsker Tyrkiet, har været i landet op til flere gange gennem årene. Teenageren og undertegnedes forventning og glæde var derfor i top inden afrejse, vi havde besluttet os for en rigtig ”drengerøvs uge”. Kun Teenageren og mig, hans lillesøster på 2 ½ år var på ferie hos sin far. Tror I, nogen havde taget det helt store flag frem og vifte med? Misforstå mig ikke, min søn forguder sin lillesøster, men han er 13, og som det er med så små søskende, så løber de oftest med det meste af opmærksomheden, og nogle ting kan ikke lige lade sig gøre, fordi der skal tages hensyn til den lille. Jeg kunne mærke, at Teenageren trængte – og glædede sig til noget mor-søn tid. Well, det gjorde jeg også. Turen gik denne gang til Alanya.

Tømmerflåde ”chill out” på Dimçay floden Ét af mine yndlings-tilflugtssteder når jeg trænger til at komme lidt i skyggen eller få et kølende dyp, er idylliske Dimçay. Alanya er meget mere end diskoteker, basaren og hamam. Ved Dimçay er tempoet lavt, og langs floden ligger der restauranter, som har lavet overdækkede tømmerflåder fyldt med puder, små træplateauer i træerne og oppe ad bjergskråningen. Spørg din guide, hvis du gerne vil på en arrangeret udflugt dertil, hvor en let frokost også er inkluderet. Du kan også selv tage derop med dolmus eller i lejet bil. Personligt foretrækker jeg ét af de mindre steder, som i mine øjne er hyggeligere. Det passede også Teenageren fint, han

lagde sig og dangderede den på ”tømmerflåden”, hvor han kastede sig over en bog, denne dag stod i ”det afslappende tegn”. Dimçay er også et yndet tilflugtssted for tyrkerne selv, og når man er omringet af den skønne natur, forstår man til fulde hvorfor. Det iskolde klare vand, stammer fra Taurusbjergenes snedækkede toppe, så trænger du til at blive afkølet, er det bare om at hoppe en tur i det iskolde flodvand. Kan du omvendt ikke undvære solen, så har flere af stederne også solsenge stående ved vandkanten. Vil du se mere, nu mens du er der, kan jeg også anbefale et lille smut til Dimcave, som er en stor drypstensgrotte oppe i bjergene.

Basaren – et slaraffenland

Så er der basaren, som uden tvivl vil kalde på din tålmodighed. Butikkerne bugner af kopivarer, hvor mange vil forsøge at bilde dig ind, at det er en ægte vare, du står med i hænderne. Meeeen, kan du få en Louis Vuitton taske til 300 kr., så burde din sunde fornuft fortælle dig, at du ikke har gjort årtiets bedste køb, for er 300 kr. i bund og grund ikke små pebret for en plastiktaske? Der ER selvfølgelig butikker, der tilbyder lækre og ægte lædervarer, men se dig godt for. Spørg din guide til råds. I basaren står du midt i et slaraffenland af tøj, solbriller, kopispil, vandpiber og diverse souvenirs, men falder du for en vare, må du ikke købe den uden at prutte om prisen. Som en tommelfingerregel bør du starte med 25 % mindre af den pris, du er villig til at betale for varen. Hold dit rigtige tilbud så længe, du kan, og stå fast. Siger sælgeren nej, går du stille og roligt ud af butikken, du www.tyrkieteksperten.dk

63


bliver nødt til at have is i maven og vise, at du sagtens godt kan leve foruden (også selvom du står og tænker, at her er varen, du bare ikke kan leve foruden). Hiver sælgeren dig tilbage, har du fået, hvad du kom for. Lader han dig gå, har du alligevel presset citronen for meget, og så må du gøre op med dig selv, om du vil gå tilbage og takke ja til tilbuddet.

Ægte uægte briller

For mit eget vedkommende, så er jeg langt mere handlevillig, når jeg kan få lov til at gå ind og kigge i en butik, uden at jeg straks bliver overfaldet af en mere end ivrig sælger, der klæber til dig som en gammel udtjent Fjällræv. Jeg fandt dog en sælger med selvironi, han havde hængt et stort skilt op foran hans solbrillebiks, med ordene: Ægte uægte briller. Se det er humor! I Alanya finder du basaren på begge sider af den store hovedgade med havnen og den nyere basar på den ene side og den gamle basar på den anden side, lige ved den gamle busstation.

Én på opleveren

Jeg vil godt afsløre noget: 1. Jeg er ikke særlig søstærk. Rent faktisk skal jeg kun kigge på et glas vand, så bliver jeg søsyg. 2. Jeg har ekstrem højdeskræk, én meter over jordens overflade er rigeligt højde for mig. Så kan man jo undre sig over, at jeg allerede hjemmefra, bestilte en omgang river rafting til mig og Teenageren i Köprülü Kanyon. Og ikke bare river rafting, næh nej, det var en tre-i-én oplevelse, hvor den udover riverrafting også stod på svævebane og udspring fra en klippe. I guidernes miniguide var der et billede af én, der hang i svævebanen, for mig så det ud som om, han hang lige over vandoverfladen … Hvor svært kunne det være? Det var da bare ned med en søsygepille, og nakken tilbage. Jeg skulle blive klogere, skulle jeg…

På svævebane med Elvis ben

Det viste sig, at første del af svævebanen var over en ca. 40 meter dyb kløft over floden. Øøøhhmmnnn, godt så. Nu vidste firmaet godt, hvad det drejede sig om. Man var ikke i tvivl om, at sikkerheden var i top. Vi fik sikkerhedsudstyr på, hjelm og et eller andet avanceret seleudstyr, og så blev man ellers én af gangen hægtet fast i nogle karabinhager, og så fik man (læs: jeg) lige et diskret skub i ryggen ud over kanten. Om det var fordi jeg stod og tøvede lidt med mine rystende Elvis ben, skal jeg ikke kunne sige, men jeg kom over, ikke helt lydløst, og det var med rystende hænder og bævrende ben, at jeg igen fik fast grund under fødderne. Teenageren syntes bare, det var fedt, han havde endda overskud til at smile til fotografen og slippe med hænderne. Jeg klamrede mig krampagtigt til “min line” som en anden slagtegris, og kigge ned skulle jeg i hvert fald ikke nyde noget af − men da vi skulle med den sidste lange svævebane, var det 64

tlf. 70 108 100


faktisk uden rystende hænder og med et smil på læben – Det var faktisk ret fedt, også lige at give sin højdeskræk et ordentligt los i røveren, så hold dig ikke tilbage. Hvis jeg kan, så kan du også!

Udspring fra klippe… Eller nej

Nu var det bare om at beholde hjelmen på og iføre sig en redningsvest, for nu var det tid til river rafting. På vej til bådene nåede vi et klippeudspring, hvor dem der havde lyst, kunne hoppe i floden. Her valgte jeg så at sige tak, men nej tak. 12 meter direkte ned var måske liiiige overmodigt nok i forhold til min højdeskræk, man skal jo ikke byde djævlen op til dans mere end højst nødvendigt. Og det var det fede ved denne her adventure tur − ingen blev tvunget til at forcere højder eller springe fra “12 meter vippen”, der var altid en anden udvej, dette gjorde turen velegnet for hele familien, fra 8 år og opefter. Man skal bare kunne svømme rimeligt, om det så var hundesvømning, skulle man nok klare det.

Le Grande Finale

Nu var der trommehvirvel for Le Grande Finale, vi trippede alle på tåneglene for at komme op i bådene, nu ville vi alle bare derud ad. Mand som kvinde, ung som ældre. Det skift fra du padler i stille og rolig vand omkredset af naturens skønhed, til adrenalinen pumper i årene på dig, vandet bruser dig om ørerne og skyller ind over båden, når du rammer endnu et vandfald, er fantastisk! Turen gik igennem et fantastisk terræn med høje kløfter og smuk natur, og undervejs var der mulighed for at springe i det kolde flodvand, der er ca. 10-12 grader

varmt. Men fordi luften er 40 grader og solen hamrer ned, så føles vandet som om du svømmer rundt i en dybfryser, men igen kan jeg kun sige – fantastisk.

Amok i lækkerbiskener

Afslutningsvis vil jeg gerne komme med en lille advarsel. Vi kan alle de tre p’er, når vi skal feriepakke: Penge, pas og p-piller. Men der skal altså mere i kufferten: din selvdisciplin, vi kan også kalde det mådehold – I hvert fald hvis du rejser med All Inclusive. Jeg ved ikke, hvad det er med det tyrkiske kagebord. De går jo fuldstændig amok i den ene lækkerbisken efter den anden, og de er altså på buffeten morgen, middag og aften, så hvis du ikke som jeg, vil komme hjem med buffetkrop – du ved, lange arme og tyk mave, så vil jeg på det kraftigste råde dig til at få pakket den der selvdisciplin aka mådehold med i kufferten. Jeg ville ønske, at jeg havde rygrad til at sige: Tak, men nej tak. Nu har jeg vist fået, hvad der tilkommer mig, men ak. Der skulle smages på kagerne – og det blev der! Rigtig god rejse!

www.tyrkieteksperten.dk

65


Scanway Aqua Resort

Tulipan Hotel

Indbydende Tulipan Hotel med mange gode faciliteter for hele familien. Scanqay Aqua Resort ligger i Konakli ca. 12 km fra Alanyas centrum. Hotellet blev renoveret i 2010, og her er et rummeligt poolområde med swimmingpool, børnepool og separat swimmingpool med vandrutsjebaner. Det kræver ingen planlægning at tage på stranden herfra, du skal blot benytte tunnelen under hovedvejen og følge vejen 500 m ned til Middelhavet. Opholdet kan vælges med All Inclusive, hvor måltider og udvalgte, lokalt producerede drikkevarer er betalt hjemmefra. Hotellet anbefales især til familier, der gerne vil bo uden for den hektiske ferieby til en rimelig pris. 66

tlf. 70 108 100


Scanway Twins

Tulipan Hotel

Prisrimeligt Tulipan Hotel beliggende i den rolige ferieby Mahmutlar, kun 11 km fra Alanya centrum. Indkvarteringen sker enten i familieværelser eller ferielejligheder med tekøkken. Scanway Twins anbefales især til familier og grupper. Hotellet ligger ud til hovedvejen, hvorunder der går en tunnel ned til stranden. I gåafstand fra hotellet ligger både restauranter og butikker.

Sultan Sipahi Resort

Godt til prisen! Indbydende hotel af høj standard beliggende ned til Damlatas stranden tæt på centrum i Alanya. Sultan Sipahi Resort er den oplagte base for den kræsne gæst, der ønsker at bo tæt på det hele. Her er gode faciliteter for både børn og voksne, herunder poolområde med vandrutsjebaner, tyrkisk bad og lille fitnessrum. Opholdet er med All Inclusive i sommersæsonen.

www.tyrkieteksperten.dk

67


Mit Alanya Jeg har arbejdet som guide i Tyrkiet i flere år og har derfor et helt særligt forhold til dette skønne land! Heldigvis har min mand det på samme måde - måske fordi han er tyrker? Så vores sommerferie tilbringes altid i Tyrkiet - og helst i Alanya. I Alanya findes nogle af de bedste strande i Tyrkiet, her er rigtig gode muligheder for shopping og ikke mindst et stort udvalg af restauranter, der serverer alt fra traditionel tyrkisk mad til sushi. Det kan i øvrigt varmt anbefales at spise morgenmad på én af de små restauranter på forbjerget - her er ofte lidt køligere end nede i byen, og udsigten fås ikke bedre! Før i tiden boede vi næsten altid på Vega Star, som er den perfekte base for en familieferie. Her sker altid noget, og her er altid nogen at tale med, også selvom 68

tlf. 70 108 100

man er barn og ikke taler “udenlandsk”. Der er flere pools at vælge imellem, og vandrutsjebanen er et sikkert hit hos alle vandhunde - spørg bare min datter på 12 år! Hotellet ligger helt perfekt, i gåafstand til både stranden, centrum og markedshallerne, som hver dag bugner af frisk frugt og grønt. I løbet af årene er vi vendt tilbage til Alanya år efter år - og gerne flere gange om året. Faktisk er hele familien så glade for Alanya, og specielt for denne del af byen, at vi nu har købt en lejlighed – naturligvis med udsigt til Vega Star! Bettina Vendelboe Holm, 45 år og Kundeservicesupervisor i København. Uddannet guide i 1993, tidligere guide i Alanya, Bodrum, Marmaris, Antalya og Nordcypern. Gift og mor til datter på 12 år.


Vega Star Feriecenter

Tulipan Hotel

Vores største og mest populære Tulipan Hotel, som er beliggende i et roligt område i den nordvestlige del af Alanya. Både centrum og den dejlige Kleopatrastrand er i gåafstand fra hotellet. Både par, familier, unge og grupper vender tilbage til Vega Star år efter år, og det kan vi godt forstå! Indkvarteringen sker i almindelige hotelværelser eller i ferielejligheder med tekøkken og plads til op til fire personer. Der hører tre små poolområder til hotellet, det ene med vandrutsjebane. Tilkøbes pension, serveres maden fra buffet. Her er også a la carte restaurant med tyrkiske og internationale retter. Hotellet anbefales til alle, der gerne vil kombinere dansk hygge med tyrkisk gæstfrihed.

Arsi Hotel

Tæt på Øststranden

Hyggeligt hotel af middel standard beliggende få meter fra den populære Øststrand i Alanya. Opholdet er med All Inclusive, så her behøver du ikke at bekymre dig over feriebudgettet, når rejsen først er betalt. Arsi Hotel er oplagt til afslappende feriedage på hotellet eller på stranden og anbefales til både par og familier, der gerne vil bo centralt til en rimelig pris. www.tyrkieteksperten.dk

69


Blue Star Hotel Klassiker Dejligt hotel af god middel standard. Blue Star er af ældre dato, og her er mange gode faciliteter for hele familien, bl.a. et rummeligt poolområde, indendørs swimmingpool, miniklub og spa center. Opholdet er med All Inclusive, og hotellet anbefales derfor til par og familier, der gerne vil bo komfortabelt, uden at feriebudgettet løber af sporet.

Green Park Ferielejl. Godt til store familier Indbydende lejlighedskompleks af middel standard beliggende i udkanten af Alanya. Green Park er meget populært blandt skandinaviske gæster. Poolområdet har vandrutsjebane, og indkvarteringen i to- og treværelses ferielejligheder med tekøkken giver dig og din familie frihed til at holde ferie i eget tempo. Pension kan tilkøbes.

Kleopatra South Star Mindre lejlighedskompleks beliggende tæt ved den dejlige Kleopatrastrand og i gåafstand fra centrum. Oplagt feriebase for par og familier, der gerne vil have feriebyens herligheder inden for rækkevidde. Indkvarteringen sker i to- eller treværelses ferielejligheder med tekøkken. Her er et hyggeligt poolområde. Morgenmad kan tilkøbes.

Tuna Ferielejligheder Lejlighedskompleks af middel standard med god beliggenhed tæt ved den populære Kleopatrastrand. Tuna ligger ganske tæt ved hovedgaden og anbefales derfor til familier og grupper, der gerne vil bo tæt ved stranden og samtidig havde de friheder, som indkvartering i ferielejligheder med tekøkken giver. Morgenmad kan tilkøbes.

70

tlf. 70 108 100


Boulevard Hotel Favorit Indbydende af hotel af god standard over middel. Boulevard er renoveret i 2011 og ligger tæt ved den dejlige øststrand og i gåafstand fra centrums populære basar og gode restauranter. Her er et lille, hyggeligt poolområde mellem hotellets to værelsesbygninger. Anbefales til par og familier med større børn. Opholdet er med All Inclusive.

Atlas Hotel Hyggeligt hotel beliggende i et roligt område af Alanya i gåafstand fra øststranden. Atlas Hotel er et godt mellemklassehotel og anbefales til par og familier med børn, der værdsætter bekvemmeligheden ved All Inclusive, hvor måltider og lokalt producerede drikkevarer er betalt hjemmefra. Her er et hyggeligt poolområde med vandrutsjebane.

Primera Suite Hotel Pænt og centralt Populært familiehotel beliggende i gåafstand fra øststranden i centrum af Alanya. Her har du alt inden for rækkevidde, og hotellet anbefales til både par, grupper og familier med børn. Indkvartering kan ske i standardværelser eller suiteværelser med separat soveværelse og opholdsrum med plads til to opredninger. All Inclusive kan tilkøbes.

Bella Rose Ferielejl. Simpelt og billigt Mindre lejlighedskompleks beliggende i Oba i gåafstand fra den populære øststrand ca. 5 km uden for Alanya centrum. Her er ikke mange faciliteter, og standarden er under middel, men beliggenheden er god. Bella Rose anbefales til par og familier med større børn, som ønsker at bo flere sammen til en rimelig pris. Morgenmad kan tilkøbes.

www.tyrkieteksperten.dk

71


Titan Select Hotel Mange faciliteter Nyere hotel af høj, international standard med gode faciliteter for hele familien beliggende i Konakli, ca. 12 km fra Alanya. Her er både udendørs og indendørs swimmingpool, og stranden ligger kun 250 m fra hotellet. Titan Select anbefales til par og familier, der ønsker at bo i komfortable omgivelser med gode faciliteter. Opholdet er med All Inclusive.

Titan Garden Hotel Godt familiehotel Indbydende familiehotel af høj standard beliggende ned til egen strand i Ciftlik Köy bugten ca. 7 km uden for Çesmes centrum. Hotellet ligger i rolige omgivelser og har mange indbydende faciliteter både inden- og udendørs, og værelserne er pænt og moderne indrettede. Opholdet er med All Inclusive, så her bliver du ikke overrasket over hotelregningen.

Club Hotel Titan Stor have ved stranden Dejligt familiehotel beliggende i Kargicak i udkanten af Mahmutlar ca. 16 km fra Alanya. Club Hotel Titan er af god standard over middel, og værelserne ligger enten i hovedbygningen eller i treetagers bungalows i hotellets store have. Hotellets private strand nås nemt via tunnel under hovedvejen direkte fra poolområdet. Opholdet er med All Inclusive.

Krizantem Katya Hotel Godt til prisen Dejligt hotel af høj standard beliggende i udkanten af Oba, øst for Alanya. Poolområdet har både børnepool og vandrutsjebaner, og stranden ligger lige på den anden side af hovedvejen. Krizantem Katya har desuden både tyrkisk bad, fitnessrum og legeplads, og byens største shoppingcenter ligger i gåafstand herfra. Opholdet er med All Inclusive.

72

tlf. 70 108 100


Kahya Hotel Ved Damlatas-stranden Centralt beliggende hotel af god standard. Her er få meter til Damlatas stranden og mindre end 1 km til den gamle bydel, hvor basaren lokker med fordelagtige indkøb. Kahya har et attraktivt poolområde med vandrutsjebaner. Hotellet anbefales til både par og familier, som gerne vil bo centralt og komfortabelt. Opholdet er med All Inclusive.

Remi Hotel All inclusive i centrum Vil du gerne bo centralt og komfortabelt under ferien i Alanya, bør du overveje Remi Hotel. Her er få minutters gang til den dejlige Damlatas strand. Byens centrum med basaren, marinaen og den smukke fæstning på forbjerget ligger ligeledes i gåafstand fra Remi. Standarden er over middel, og opholdet er med All Inclusive.

Grand Okan Hotel Indbydende hotel med en virkelig god beliggenhed få meter fra den kendte Kleopatrastrand, og du kan nå byens mange indkøbsmuligheder og restauranter til fods. Grand Okan er af ældre dato men renoveret i 2009, og hotellet anbefales til par og familier, som gerne vil bo komfortabelt med et strejf af luksus. Opholdet er med halvpension.

Azak Hotel På Kleopatra-stranden Dejligt hotel beliggende få meter fra Kleopatrastranden og i gåafstand fra Alanyas centrum. Azak Hotel er velindrettet og er oplagt til en afslappende ferie. Her er et hyggeligt poolområde, og både tyrkisk bad, fitnessrum og massage. Til aftentimerne er der både restaurant og bar, og stranden ligger lige neden for hotellet. Opholdet er med halvpension. www.tyrkieteksperten.dk

73


Honning

Honning kaldes ”bal” på tyrkisk og er en vigtig del af enhver morgenmad eller frokost i Tyrkiet. Spiser man morgenmad hos en tyrkisk familie, vil man ofte få serveret den søde honning liggende i bivoksen, men på det fleste hoteller får man den i små bægre. Udover at være en delikat spise til at smøre på brødet, bruges honningen også til helva (sesam-puré, sødet med honning) og til at søde den mørke tyrkiske te.

også de gode timian-, kirsebær- og eukalyptus-honning dyrkes i området.

Tyrkiet er verdens 4. største producent af honning, Der findes mange forskellige slags honning, afhængigt af hvilke blomster bierne har hentet pollen fra. Mest kendt i Tyrkiet er den mørke og kraftige pinjehonning fra Marmaris. Byen regnes som lidt af et centrum for biavl. Alle steder omkring byen finder man rækker med bistader i alle nuancer mellem hvid og blå. Her finder man også den lidt tyndere og lyse appelsinhonning, men

Tyrkerne sætter stor pris på honningens mange helbredende egenskaber. Åreforkalkning, hjerte- og fordøjelsesproblemer, øjenbetændelse, tømmermænd, hoste og forkølelse skulle kunne afhjælpes ved hjælp af honning. Du kan også lave din egen skønhedskur med honning! En ansigtsmaske bestående af æggehvider og ½ teske honning og tørrede kamilleblomster skulle efter sigende rense huden og udglatte begyndende rynker.

74

tlf. 70 108 100


Bilkay Hotel Lille og centralt Meget centralt beliggende hotel af middel standard. Bilkay ligger tæt på hovedgaden og få minutters gang fra Kleopatrastranden. Hotellet er ikke stort, men det er velindrettet og hyggeligt. Anbefales især til par, der uden store krav til faciliteter gerne vil bo tæt på det hele. Opholdet er med All Inclusive, hvor måltider og lokale drikkevarer er betalt hjemmefra.

Kleopatra Beach Hotel Familiehotel af middel standard beliggende i gåafstand fra den populære Kleopatrastrand. Værelserne ligger i tre forskellige bygninger med to mindre poolområder imellem. Kleopatra Beach anbefales til par, unge og familier med større børn, der vægter beliggenhed højere end standard og mange faciliteter. Opholdet er med All Inclusive.

Kleopatra Ada Hotel Få minutters gang fra den dejlige Kleopatrastrand ligger dette populære hotel af middel standard. Herfra kan du også gå til byens centrum, der lokker med et rigt udvalg af butikker, restauranter og barer. Kleopatra Ada anbefales til par og familier, der ønsker prisrimelig indkvartering med god beliggenhed, og som gerne vil bo med All Inclusive.

Güler Hotel Simpelt og billigt Dette lille, familiedrevne hotel ligger kun 100 m fra den populære øststrand. Güler Hotel er af lav standard med få faciliteter men hyggeligt og med en rigtig god beliggenhed i gåafstand fra basaren samt byens mange butikker, restauranter og barer. Güler anbefales til unge, par og familier med større børn, der ikke stiller krav til standard og faciliteter. www.tyrkieteksperten.dk

75


Kusadasi – kort og godt Byen har ca. 65.000 indbyggere og besøges årligt af mere end 500.000 turister årligt. Byen er knapt 10 km fra den ene ende til den anden. Selve byens centrum er ca. 2 km i diameter. Kusadasi ligger ca. 75 km fra Izmir Lufthavn og ca. 150 km fra Milas Lufthavn. Bustransporttiden er ca. 1½-2½ time, alt efter hvilken lufthavn du flyver til. Vi tilbyder dansk guideservice i Kusadasi i højsæsonen fra maj til oktober. I sommermånederne er temperaturerne typisk mellem 35 og 40 grader. I begyndelsen og slutningen af sæsonen er temperaturen ca. 20-25 grader. Vandtemperaturen ligger mellem 15 og 24 grader året rundt. 76

tlf. 70 108 100


Kusadasi Kusadasis særlige stemning og smukke natur gør byen til favoritrejsemål for mange af vores gæster – og medarbejdere. Byen fungerede tidligere primært som overnatningssted for besøgende til det verdensberømte Efesos og har været besøgt af skandinaviske gæster i adskillige årtier. I dag er Kusadasi også kendt for gode indkøbsmuligheder, fine strande, en ny marina, et charmerende og livligt natteliv og meget gode forbindelser til områdets øvrige historiske seværdigheder.

I centrum ligger både et moderne butiksstrøg og mere traditionelle, gamle basargader med alt fra internationale modebutikker til charmerende småbutikker i de smalle gyder. I centrum finder du desuden et meget velbevaret, gammelt karavanserai – tidligere overnatningssted for handelsrejsende langs karavaneruten fra øst til vest i Tyrkiet, også kaldet silkevejen. Det ligger tæt ved havnen og er ikke til at tage fejl af med de høje, gamle mure og skydeskår. Det blev opført i 1618 og hed den gang Öküz Mehmet

Pasa Karavansarayi. I dag huser bygningen udover et hotel også et af Vesttyrkiets allerbedste Tyrkisk Aften-arrangementer, der tager deltagerne med på spændende eventyr i svundne tider. Hør nærmere om dette forrygende show hos din guide.

Kusadasis strande De fleste tænker nok på ruinerne i Efesos og de mange andre historiske seværdigheder i området, når de vælger Kusadasi som feriemål. Men der er faktisk rigtigt mange gode strande omkring byen. Hovedreglen er dog, at du skal køre efter dem, hvis du bor i centrum, og at jo længere du bevæger dig væk fra byen, jo mere rolige og natursmukke er de. Den anlagte bystrand ligger mellem byens nye marina og havneanlægget, hvor bådene fra Samos lægger til. Her er udmærket til solbadning men ikke egnet til en svømmetur. I dette område finder du desuden et af byens mange vandlande, Aquapark. Vil du bo tæt ved bystranden, bør du

overveje Ozcelik Hotel og Dabaklar. Budgethotellet Atli ligger også i gåafstand fra bystranden. Ladies Beach er, på trods af navnet, ikke udelukkende for kvinder! Tværtimod er det en god og børnevenlig familiestrand med fint, lyst sand, vandsportsaktiviteter og små restauranter. Den er forholdsvis lille og har mange besøgende i sommermånederne. Stranden ligger ca. fem minutters dolmuskørsel syd for centrum. Der er for nylig blevet anlagt en promenade langs stranden, og biler er blevet forment adgang til området. Overvej det hyggelige lejlighedskompleks Golden Gate, hvis du gerne vil bo ved Ladies Beach. Vores Tulipan Hotel, Scanway Beach Hotel, ligger helt ned til egen strand mellem Ladies Beach og Long Beach. Det populære familieresort, Grand Blue Sky, ligger også ned til egen badestrand. På de næste sider kan du læse mere om udvalgte hoteller i Kusadasi. Se flere detaljer og et endnu større udvalg på vores hjemmeside.

Mine bedste rejsetips ”Mit favoritrejsemål er uden tvivl Kusadasi. Byen adskiller sig fra de mere traditionelle feriesteder, da der er et mere lokalt præg over byen – samtidig med, at det ikke er nogen lille turistby. Hvis du skal besøge Kusadasi for første gang, er mine bedste rejsetips, at du besøger ruinbyen Efesos og den nærliggende by, Selçuk. Tag en tur i det store vandland Adaland, hvor der også er delfinpark. Vil du gerne opleve en rigtig storby med gode shoppingmuligheder til meget lave priser, så besøg Izmir, der kun ligger godt en times kørsel fra Kusadasi. Nationalparken Milipark ca. 25 minutters kørsel fra Kusadasi er også oplagt at besøge. Og så ligger den græske ø Samos kun en kort sejltur fra Kusadasi, så her kan du besøge to lande på samme ferie. Jeg har nok været på ferie i Kusadasi 20 gange med familie og venner, de seneste år sammen med andre venner med små børn. Jeg har måttet springe over denne sommer, men jeg glæder mig til næste år – der skal vi til Kusadasi igen!” Eva Poulsen er 36 år og salgschef hos Scanway/Tyrkiet Eksperten. Hun har arbejdet for Scanway/Tyrkiet Eksperten siden 2002 og har to børn på hhv. 6 måneder og 5 år. www.tyrkieteksperten.dk

77


Efesos

- en storby omkring år 0

Hadrians Tempel på Kuretie-gaden

Efesos var romernes provinshovedstad i Asien, og var en af de helt store metropoler efter datidens målestok. Byen skyldte sin storhed til det faktum, at et af oldtidens store vidundere, det enorme Artemis-tempel, lå her og gjorde byen til en turistmagnet af de helt store. Dertil var byen et vigtigt handelscentrum pga. sin store og beskyttede havn. Efesos er stadig mål for besøgende mange besøgende, men i dag er attraktionen/seværdigheden at føle sig som romer for en dag. Vi har alle set talrige film og serier om romerriget, lige fra ”Ben Hur” til ”Gladiator”, og i Efesos kan du få fornemmelse af, hvordan det har været at se en tragedie i det store teater, gå i romersk bad eller gå en tur på markedspladsen.

Det store teater med plads til 25.000 tilskuere

Selvom det romerske Efesos er blevet forladt af indbyggerne for mange, mange hundrede år siden, har byen stadig vokseværk. Arkæologerne finder hele tiden nye pladser, templer og bygningsværker, som de udgraver og restaurerer. For få år siden åbnede man indtil de rige romeres terrasse-villaer, som er rigt dekorerede med vægmalerier, søjler osv. Derfor kan man besøge Efesos igen og igen, og hver gang se nye bygninger og høre nye historier og få nye oplevelser.

Facaden til det smukke Celsus-bibliotek 78

tlf. 70 108 100

Er du på Tyrkiets vestkyst, skal du ikke gå glip af dette ”must see” - også selvom du har været der før.


Scanway Beach

Tulipan Hotel

Dejligt, familievenligt Tulipan Hotel beliggende helt ned til egen strand i udkanten af den populære ferieby, Kusadasi. Her er gode faciliteter for både store og små, bl.a. udendørs og indendørs swimmingpool, tyrkisk bad og massage. Ved stranden er der mulighed for forskellige vandsportsaktiviteter. Opholdet kan vælges med All Inclusive, hvor måltider og udvalgte, lokalt producerede drikkevarer er betalt hjemmefra. Indkvartering kan ske i standardværelser i hovedbygningen eller i mere simpelt indrettede familieværelser i anneksbygningen.

Golden Gate Ferielejligheder

Hyggeligt og charmerende

Indbydende og meget charmerende lejlighedskompleks beliggende i rolige omgivelser få minutters gang fra Kusadasis mest populære strand, Ladies Beach. Golden Gate er af god, middel standard, og ferielejlighederne ligger i lave, lyse bygninger omkring det hyggelige poolområde. Personalet er meget imødekommende, og hotellet er populært blandt skandinaviske gæster. På terrassen serveres både kolde drinks og velsmagende mad og snacks, og du kan tilkøbe pension hjemmefra. Golden Gate er et virkelig godt hotel til prisen.

www.tyrkieteksperten.dk

79


Korumar Deluxe Hotel Fabelagtigt poolområde Indbydende, førsteklasses hotel beliggende på en klippeskrænt i udkanten af Kusadasi. Fællesfaciliteterne ligger på terrasser hele vejen ned til havet, og herfra har du den smukkeste udsigt over bugten mod byen. Der er god plads ved det store poolområde, og ved havet er der en stor badeplatform, hvorfra du kan bade. Opholdet er med All Inclusive.

Grand Blue Sky Hotel Godt familiehotel Stort, indbydende hotel af høj standard tæt ved den populære Ladies Beach i udkanten af Kusadasi med en pragtfuld udsigt over bugten. Opholdet er med All Inclusive, hvor måltider og lokale drikkevarer er inklusiv. Grand Blue Sky har gode faciliteter for både børn og voksne, herunder et stort poolområde, privat strand, tennisbaner og flere restauranter.

Imbat Hotel Tæt ved Ladies Beach Stort hotel beliggende ned til egen strand ved Ladies Beach ca. 2 km uden for Kusadasi centrum. Imbat Hotel er af god standard over middel og anbefales til familier og par, der gerne vil bo komfortabelt med mange faciliteter. Mange vender tilbage hertil år efter år og nyder bekvemmeligheden ved, at indkvarteringen sker med All Inclusive.

Ozcelik Hotel Godt og centralt Dejligt hotel beliggende centralt i Kusadasi blot få minutters gang fra bystranden. Ozcelik er en oplagt base, hvis du ønsker at benytte dig af byens mange tilbud under din ferie. Hotellet har et lille, hyggeligt poolområde, en god restaurant med en pragtfuld udsigt og et indbydende spa center. Anbefales til par og familier med større børn.

80

tlf. 70 108 100


Kusasun Yurttakalan Store værelser Godt hotel af middel standard beliggende i gåafstand fra både strand og centrum. Det perfekte valg for familier eller grupper, der gerne vil bo flere sammen, da værelserne alle består af soveværelse og opholdsrum med plads til to opredninger. Her er et dejligt poolområde og en hyggelig atmosfære. Opholdet er med All Inclusive.

Dabaklar Hotel Meget centralt beliggende hotel af middel standard. Dabaklar ligger lige over for busstationen på samme gade som onsdags- og fredagsmarkederne. Herfra kan du gå til bystranden, og du finder et stort udvalg af restauranter og butikker i nærområdet omkring hotellet. Oplagt hotel for unge, par og familier, som gerne vil bo i centrum.

Happy Ferielejligheder Simpelt og hyggeligt Mindre, familiedrevet lejlighedskompleks af standard under middel beliggende i et roligt område i gåafstand fra den dejlige Ladies Beach. Indkvarteringen sker i toværelses ferielejligheder med tekøkken, og hotellet anbefales især til par og grupper, som gerne vil bo lidt væk fra byens feriestøj, og som vægter pris højere end komfort.

Atli Hotel Billigt og centralt Simpelt budgethotel af lav standard med lille swimmingpool beliggende centralt i Kusadasi i gåafstand fra bystranden. Busstationen ligger lige over for Atli Hotel, og byens onsdagsog fredagsmarkeder afholdes på samme gade få minutter herfra, så hotellet er et oplagt valg, hvis du ønsker at have byens mange tilbud inden for rækkevidde.

www.tyrkieteksperten.dk

81


Smag på det tyrkiske køkken Tyrkerne er meget stolte af deres kogekunst og med rette – det tyrkiske køkken er en oplevelse for alle sanser, og det regnes blandt verdens tre bedste. Krydderier som spidskommen, mynte, persille og

Lammekasserolle – Kuzu Güvec

Traditionel, tyrkisk lammegryde med dejlige grøntsager. En meget nem og velsmagende ret. Skær lammekødet i 2-3 cm store terninger. Skær auberginen i tynde skiver, strø salt over og lad det stå i ca. 15 min. Vask og tør herefter auberginen. Brun herefter kødet i olie og hakket hvidløg på en varm pande. Skær løg, kartofler, rød peber og squash i skiver eller tern. Bland flåede tomater med vand, krydderier og hakket hvidløg. Læg skiftevis kød og grøntsager i lag i et ildfast fad med låg, en stegeso eller lignende. Fordel tomatblandingen mellem lagene og afslut med resten af denne. Sæt fadet med låg i en forvarmet ovn ved 200 grader i ca. 1½ time. Pynt med hakket persille og server retten med frisk brød og evt. ris.

82

tlf. 70 108 100

hvidløg præger mange af retterne. Har du lyst til at smage på det tyrkiske køkken herhjemmefra, har vi udvalgt to af vores yndlingsopskrifter på lækre hovedretter. Velbekomme!

Ingredienser, 4 personer: 500 g lammekød, fx bov 1 aubergine 4 spsk. groft salt 2 løg 2 fed hvidløg 1 rød peber 1 squash 500 g kartofler 1 spsk. olivenolie 1 tsk. paprika ½ tsk. peber 1 tsk. salt 1 dåse flåede tomater (400 g) 2 dl vand ½ bundt bredbladet persille


Farserede auberginer - Karnıyarık

Fyldte auberginer med hakket oksekød og grøntsager. Kan også laves uden kød og serveres kold. Denne ret kaldes også “Imam bayildi”, som betyder “så præsten besvimede”. Det er der ikke noget at sige til, og det er en af de populæreste retter i det tyrkiske køkken. Skyl auberginerne og skær dem i 3-4 tykke skiver på langs, strø salt over og lad det stå i ca. 15 min. Vask og tør herefter aubergineskiverne. Steg skiverne på begge sider i rigeligt olivenolie ved høj temperatur, indtil de bliver bløde. Pas på ikke at branke dem. Læg de stegte aubergineskiver i et lag i et ildfast fad. Mas skiverne let med en ske eller en spatel for at gøre dem endnu blødere. Brun kødet på en tør pande, tilsæt de hakkede løg og svits det i 2-3 min. Tilsæt derefter den hakkede peber, tomat og salt. Steg videre i 3-4 min. og tilsæt krydderierne. Fordel fasen over auberginerne. Bland det varme vand, sukker, salt og tomatpuré grundigt sammen i en skål.

Hæld saucen over auberginerne. Sæt retten i en 200 grader forvarmet ovn i 18-20 min. Retten serveres varm, gerne med ris, yoghurt og et godt glas ayran. Ingredienser, 4 personer 2-3 auberginer 1 dl olivenolie 1 hakket løg 400 g hakket oksekød 2 grønne pebre, skåret i tern 2 tomater, skåret i tern 1 tsk. salt ½ tsk. spidskommen ½ tsk. sort peber Sauce: 5 spsk. tomatpuré 1 tsk. sukker ½ tsk. salt 2½ dl varmt vand.

www.tyrkieteksperten.dk

83


Side

Byen var tidligere et meget lille og meget stille fiskerleje. I dag er den en moderne ferieby, der syder af folkeliv i sommermånederne, og som i foråret og efteråret er en rolig oase, hvor fortidens imponerende seværdigheder kan nydes i fred midt i den smukke natur. Side ligger på spidsen af en halvø i Middelhavet lige mellem storbyen Antalya og feriebyen Alanya på Tyrkiets sydkyst. Byen består af to områder: Den gamle bydel på halvøens yderste spids og så alt det uden om. Sidstnævnte er af nyere dato. Hoteller og ferielejligheder i alle prislag ligger side om side med de lokales egne nye boliger. Restauranter og butikker er også dukket op - og der er stadig plads til meget mere. Den gamle havn ligger alleryderst på halvøen. De fleste fiskere er gået over til at drive hoteller og restauranter eller sejle rundt med de besøgende, men nogle få småbåde sejler stadig ud hver morgen for at bringe frisk fisk i land. Er du morgenfrisk, kan du nå at studere dagens fangst. Herfra strækker den hyggelige hovedgade sig op til det romerske teater, der er én af byens stoltheder. Parallelt med hovedgaden ligger strandpromenaden, der følger kanten af halvøen hele vejen rundt. Her kan du nyde udsigten over Middelhavet og bjergene i det fjerne, mens du spiser frokost eller blot snupper en forfriskning på vej til stranden.

Surfere og sandslotte

Der er tre strande i Side. Den mindste finder du ikke langt fra Apollon-templet i byens østlige del. En trappe 84

tlf. 70 108 100

fører fra strandpromenaden ned til fint, næsten hvidt strandsand. Stranden er ikke særlig lang eller bred og nem at overskue. Byens østlige strand kommer du til, hvis du fortsætter ad promenaden, gennem ruinerne og ud af byen. Den er også næsten hvid, bred og så lang, at den forsvinder i horisonten – her er god plads til alle. Stranden er ikke egnet for mindre børn. Du skal blot nogle få meter ud, så bliver det dybt, men her kan være nogle gode bølger til surfere og andre vandsportsentusiaster. Sides børnevenlige strand ligger på den modsatte side af halvøen. Følger du strandpromenaden væk fra centrum i den vestlige del af byen, kommer du derud. Sandet er fint og rødligt – og vældig godt til sandslotte. Stranden er bred og strækker sig mod vest, så langt øjet rækker. Her bliver det kun langsomt dybt, når du går ud i vandet. Mod land ligger en stribe små og store restauranter og bag dem små og store hoteller. Her er plads til mange mennesker.

En by i ruiner

Side blev grundlagt i det 7. århundrede f.Kr. af indfødte fra byen Cyme på vestkysten. Gennem tiden har byen


været under både lydisk, persisk, romersk, egyptisk, syrisk og arabisk herredømme, inden den i det 2. århundrede blev erklæret uafhængig. Byens lange historie hænger stadig i luften mellem ruinerne. Man kan godt sige, at Side er en by i ruiner. Uanset om du besøger Side på grund af ruinerne, eller om du blot kommer forbi dem på vej til stranden, gør det indtryk at stå ansigt til ansigt med de gamle kulturer. Allerede på turen fra hovedvejen mod halvøens spids vidner byzantinske akvædukter om byens tidlige storhed, og mellem dolmusstationen og den gamle bydel viser der sig foruden de mange ruiner langs vejen pludselig smukke mosaikker under sandalerne. På din vej kan du beundre ruinerne af agoraen – den to tusinde år gamle markedsplads. Længere henne ad vejen tårner et romersk teater sig op i vejkanten. Det kunne engang rumme hen ved 15.000 mennesker – i dag er det delvist restaureret og benyttes igen til teater, koncerter og dans. Lige over for ligger et romersk bad, der nu er indrettet som museum. Apollon-templets høje, slanke søjler knejser yderst på halvøen og hilser elegant velkommen til gæster, der kommer forbi ad vandvejen. De fleste af byens ruiner kan du opleve på nært hold og nyde i eget tempo, og du vil på turen gennem byen sikkert se, at små og store stykker af historien også kan bruges som diskotek, bar eller måske til at hæve en potteplante fra jorden.

Der er ca. 8.000 faste indbyggere i Side, men om sommeren er indbyggertallet ca. 50.000. Byen er kun 1 km lang og ca. 500 m bred. Side ligger ca. 80 km fra Antalya Lufthavn. Bustransporten er ca. 1 time og 15 minutter. Byen besøges af europæiske besøgende året rundt, men højsæsonen er fra maj til oktober. I sommerperioden ligger temperaturerne mellem 30 og 45 grader. Vandtemperaturerne ligger året rundt mellem 18 og 25 grader. Vi tilbyder normalt dansk guideservice i Side fra maj til oktober.

www.tyrkieteksperten.dk

85


Granatæble

Da Sides grundlæggere skulle navngive byen i det 7. århundrede f.Kr. valgte de det anatolske navn for ”granatæble”. Hvorvidt granatæblet oprindeligt stammer fra Iran, Afghanistan eller det nuværende Tyrkiet er usikkert. Men sikkert er det, at frugten har været dyrket i mindst 5000 år, og at den har været populær i bl.a. Tyrkiet i flere årtusinder. Om end frugten kun har en kort historie i det nordlige Europa, har den haft stor, kulturel og religiøs betydning i både Middelhavslandene, Mellemøsten, Asien og Afrika. Granatæblet nævnes både i Biblen, i Koranen, i Græsk Mytologi og i orientalske eventyr – og altid med en positiv betydning. Granatæblebusken dyrkes ofte som prydplante, da både de højrøde, klokkeformede blomster og senere de gule eller røde frugter er meget smukke. Busken bliver oftest 3-5 meter høj, og

frugterne når typisk en diameter på 7-12 cm, når de er modne. Skindet er læderagtigt og ca. ½ cm tykt. Dette spises ikke, men man kan presse saft af skindet og bruge det til fx farvning af uld. De rødbrune og klare gule farver i tyrkiske tæpper kommer ofte fra granatæblet. Vil man spise et granatæble, må det først skæres over. Indeni er det endnu smukkere end udenpå og er af samme grund blevet brugt som pyntefrugt igennem historien. Frugten er delt i flere rum af hvide skillevægge, der gemmer på de smukkeste, røde geléagtige kugler, der hver omgiver et frø. Kernerne kan bruges i salater, desserter og som pynt. Presser man i stedet granatæblet, kaldes saften også for grenadine, og den smager fortrinligt i juicer og cocktails.

Mit Side

”Noget af det, jeg bedst kan lide ved Side, er, at det er så alsidigt. Her er noget for enhver, kan man sige. Byen ligger centralt i forhold til alt. Vil du opleve en autentisk tyrkisk by, ligger Manavgat kun et stenkast herfra. Her er et stort marked hver uge, og regionens største moské ligger også her. Afslut dagen med at spise på en lokal restaurant ved floden. Det ville jeg ikke gå glip af. Og er du interesseret i ruiner, ligger de lige rundt om hjørnet, og de er virkelig imponerende! Der er en god atmosfære i Side, men især om aftenen, når man går ned af hovedgaden i den gamle by, hvor det bare oser af liv, er stemningen fantastisk. Det er én stor blanding af ny og gammel kultur. På den ene side er der international techno- eller popmusik, og på den anden side lidt længere nede af gaden kan du høre tyrkisk live musik – for ikke at tale om Apollon-templet, hvor der om sommeren er klassisk musik hver aften krydret med duften af mad fra de omkringliggende restauranter. Min største anbefaling er dog, at hvis der er nogen form for koncert eller opvisning i det antikke teater i Side, mens man er der, må man ikke gå glip af denne unikke oplevelse.” Ismail Kücükyildiz, 42 år og Scanway/Tyrkiet Ekspertens Områdechef i Tyrkiet. Tidligere guide i Side.

86

tlf. 70 108 100


Sayanora & Sayanora Park Hotel

Favorithotel

Dejligt hotel af god, middel standard beliggende blot 100 m fra Sides dejlige sandstrand. De fleste værelser ligger i lave toetagers bygninger med balkon mod poolområdet. Familieværelser ligger i en separat bygning bagved, hvor der også ligger et lille poolområde. Her findes også bungalows. Opholdet er med All Inclusive, hvor måltider og lokalt producerede drikkevarer er betalt hjemmefra. Hotellet er derfor meget oplagt til store familieferier og til grupper, der gerne vil kontrollere feriebudgettet. Mange af vores gæster vender tilbage til Sayanora år efter år, og hotellet er uden tvivl vores mest populære i Side. www.tyrkieteksperten.dk

87


Golden Coast Resort Luksus med Aquapark Mellem Side og Manavgat ligger dette pragtfulde familieresort af høj, international standard. Golden Coast Resort er den perfekte feriebase for den kræsne gæst. Her er virkelig gode faciliteter for børn og voksne samt aktiviteter både dag og aften. Opholdet er med All Inclusive, og her bliver sørget godt for dig. Læn dig tilbage og nyd ferien!

Club Golden Beach God plads og Aquapark Indbydende familieresort beliggende tæt på egen strand i Çolakli mellem Side og Manavgat. Club Golden Beach tilbyder indkvartering i rummelige værelser fordelt i lave bygninger spredt rundt i den store, frodige have. Her kan både børn og voksne føle sig hjemme og nyde ferien i komfortable omgivelser. Opholdet er med All Inclusive, og her spiser du godt.

Venus Hotel Stort, dejligt hotel af god, middel standard med mange gode faciliteter beliggende i gåafstand fra den gyldne strand i Titreyengöl. Området er prydet af de smukkeste blomster i violette nuancer. Her er et populært poolområde og privat strand. Opholdet er med All Inclusive, og Venus anbefales især til børnefamilier og grupper.

88

tlf. 70 108 100


New Garden Hotel Klassiker! Hotel og lejlighedskompleks af middel standard beliggende på en stille grusvej i området uden for Sides gamle bydel, ca. 3 km fra centrum. New Garden er af ældre dato og ligger i en have med lave bygninger omkring det rummelige poolområde. Du kan vælge mellem indkvartering i hotelværelser eller i ferielejlighed med tekøkken.

Hera Park Hotel Populært hotel af middel standard beliggende få minutters gang fra stranden ca. 1 km uden for centrum af Side. Hera Park er bygget i moderne middelhavsstil, og her er bl.a. udendørs og indendørs swimmingpool samt tyrkisk bad. Opholdet er med All Inclusive, hvor måltider og udvalgte, lokalt producerede drikkevarer er betalt hjemmefra.

Hera Beach Hotel Tæt ved strand og centrum Mindre familiehotel af middel standard beliggende tæt på stranden i udkanten af Side. Her er bl.a. et hyggeligt, lille poolområde, tyrkisk bad og restaurant. Opholdet er med All Inclusive, og Hera Beach anbefales til par og familier, der ønsker at bo tæt på det hele, og som ikke stiller store krav til standard og faciliteter.

Club Golf Hotel Hotel af god, middel standard beliggende i en hyggelig have med store, skyggefulde træer og grønne planter. Club Golf Hotel ligger ca. 7 km øst for den charmerende by, Side. Kun 400 m herfra ligger den indbydende sandstrand. Opholdet er med All Inclusive, og hotellet anbefales til familier med og uden børn, der ønsker at bo i rolige omgivelser. www.tyrkieteksperten.dk

89


Antalya

Sydkystens fascinerende storby

Sydkystens charmerende regionshovedstad, Antalya, er et yndet rejsemål hele året rundt. I sommerhalvåret er Antalya især populær blandt børnefamilier og par, som vil kombinere daseferie med storbyferie. En lang række lækre luksusresorts med et væld af faciliteter ligger langs kyststrækningen på begge sider af centrum. Her er store poolområder med vandrutsjebaner, gode restauranter, lækre værelser, helsecentre, sportsbaner, børneklubber, butikker osv. Her behøver ingen bekymre sig om noget, og den ene dag tager den anden med ren afslapning i dejlige omgivelser. Når du er klar til at komme ud og se dig omkring, byder Antalya på meget mere end de fleste feriebyer i Tyrkiet. Byens smukke og romantiske gamle bydel, Kaleiçi, er fredet og restaureres og moderniseres efter strenge regler. Her kan du bruge en dag på at slentre rundt i de smalle gader og beundre de gamle huse, spise frokost med udsigt til den gamle havn og måske købe lokalt kunsthåndværk i de små butikker. Du kan handle, til du segner i byens mange basarer – her faldbydes krydderier, nødder, te, grøntsager, vandpiber og souvenirs i lange baner. I centrum finder du desuden flere shopping centre og mærkevarebutikker, hvor udvalget er stort. Er det storbylivet, der tiltrækker dig mere end luksushotellerne ved kysten, har vi også flere små, hyggelige hoteller i centrum. Vi tilbyder ikke dansk guideservice i Antalya. 90

tlf. 70 108 100


www.tyrkieteksperten.dk

91


Oscar Hotel

Argos Hotel

Lille, simpelt indrettet men hyggeligt cityhotel beliggende midt i Antalyas pulserende hjerte i det gamle sigøjnerkvarter i Kaleiçi. I den lille gård med appelsintræer kan du tage en dukkert i swimmingpoolen eller slappe af fra storbyens hektiske tempo. Indkvarteringen sker i små, pæne værelser af forskellig størrelse og indretning.

Lille, charmerende hotel beliggende centralt i den gamle bydel, Kaleici. Argos anbefales til gæster, der vægter personlig service og atmosfære højere end rummelige faciliteter. Området er utrolig hyggeligt, og hotellet er det perfekte udgangspunkt for spadsereture rundt i dette gamle kvarter, hvor du også finder gode spisesteder.

Porto Bello Hotel

Lara Beach Hotel

Stort og luksuriøst indrettet hotel med et væld af gode faciliteter og aktiviteter, som fx tennis, volleyball, vandski og tyrkisk bad. Porto Bello ligger ved stranden i Konyaalti 5 km fra Antalyas centrum og anbefales til par og familier med større børn, uanset om programmet står på afslapning eller aktiv ferie. Opholdet er med All Inclusive.

Indbydende luksushotel beliggende uden for Lara ca. 17 km fra den sprudlende storby, Antalya. Både indkvartering og faciliteter er af høj, international standard, og opholdet er med All Inclusive. Lara Beach anbefales til de gæster, der foretrækker at tilbringe det meste af tiden på hotellet. Her vil alle generationer føle sig velkomne.

Club Hotel Sera

Titanic De Luxe Hotel

Charmerende luksushotel af ældre dato beliggende i Lara ca. 12 km fra Antalya by. Faciliteter og clubværelser ligger spredt i en stor, frodig have. Club Hotel Sera ligger ned til en privat anlagt strand og anbefales til par og familier, der ønsker at bo komfortabelt i smukke omgivelser. Opholdet er med Ultra All Inclusive. 92

tlf. 70 108 100

nde ggende ned til den indbyde Stort indbydende hotel beli b tski stog kryd et dig som på strand i Lara. Her vil du føle stort et som t igne des er llet af højeste klasse, da hote e har det hele til en ferie i krydstogtskib. Titanic De Lux så er med Ultra All Inclusive, t olde Oph . luksus og komfort en. ning lreg hote r ove re her behøver du ikke spekule


AXA Rejseforsikring - din sikkerhed p책 rejsen

www.tyrkieteksperten.dk

93


Istanbul

Bursa Eskisehir

Cesme

Izmir

Kusadasi

Pamukkale

Efesos

Bodrum Antalya

Marmaris Dalyan

94

tlf. 70 108 100

Fethiye

Kemer


Tyrkiet

Ankara

Kayseri

Konya

Adana

Aspendos

Side

Mersin Alanya

www.tyrkieteksperten.dk

95


96

tlf. 70 108 100


Tyrkiet har noget for enhver smag!

www.tyrkieteksperten.dk

97


Grupperejser & Konferencer

Skal du med skolen på studietur, på træningslejr med fodboldklubben eller afholde en konference? Kontakt vores gruppe- og konferenceafdeling, der er specialister i at arrangere institutions- og virksomhedsbesøg, træningslejre, konferencer og mange andre aktiviteter. Drag nytte af vores store viden og erfaring, når I som gruppe skal af sted på rejse. Vi klarer alt det praktiske fra transport, ophold og særligt program til kontakt til myndighederne på rejsemålet. Vi kan bl.a. arrangere følgende: • Studierejser for skoler, uddannelsesinstitutioner samt offentlige og private virksomheder • Døgninstitutioner og bofællesskaber • Familierejser med udflugter, der er skræddersyet specielt til jeres behov • Bryllupper • Konferencer • Besigtigelsesrejser • Træningslejre for sportsklubber, teaterforeninger og hobbyforeninger • Virksomhedsrejser – teambuilding • Flybilletter Se eksempler på færdige gruppe- og konferencepakker på www.tyrkieteksperten.dk. En grupperejse kræver minimum 14 deltagere. Som regel kan I opnå gode rabatter på jeres grupperejse. Størrelsen af denne afhænger dog af forskellige forhold, så vi har ingen fast rabat – kontakt os gerne og få et unikt, uforpligtende tilbud udarbejdet efter præcis jeres behov. Alt kan lade sig gøre! Send dine ønsker til Eva Poulsen på ep@tyrkieteksperten.dk eller ring på tlf. 70 108 100 og spørg efter gruppeafdelingen.

98

tlf. 70 108 100


Lyø Beach Camp

Lyø Beach Camp arrangerer beachvolley camps i udlandet, primært i Tyrkiet og på Mallorca. Turene er både for elitespillere, amatører og fx gymnasieklasser på studietur, der kombinerer beachvolleyturneringer med virksomhedsbesøg og kulturelle arrangementer. Selskabet arrangerer rejser med Scanway/Tyrkiet Eksperten flere gange om året. “Scanway/Tyrkiet Ekspertens gruppeafdelin g har en rigtig god service samt nogle gode fornuftige priser. Det er meget prisværdigt, at deres svartider er meget korte. Vi har igennem flere år haft et godt og fleksibelt samarbejde med gruppeafdelingen. Efterhånden kender de os virkelig godt og kender vores behov. Samtidig findes der mange af Scanway/Tyrkiet Ekspertens egne Tulipan Hoteller i Alanya, som dækker vores behov. Alanya er også rimelig solsikkert, og vi har et godt lokalnetværk. Næste tur er i marts 2012, hvor vi skal af sted med 90 gymnasieelever, lærere og instruktører.”

r Kromanns Bridgerearrjse angerer

r Kromanns Bridgerejse ropa, herunder flere Eu le he til bridgerejser d Scanway/Tyrkiet gange årligt i Tyrkiet me elde sig turene med Eksperten. Man kan tilm r er frit program om og uden makker, og de er aften. Kromanns dagen og turnering hv jubilæum i 2012, og Bridgerejser har 25 års d en bridgetur til Club det fejrer selskabet me Hotel Sera i Antalya. r med næsten alle “Vi har arrangeret rejse men er nu gået over landets rejseselskaber, serne selv. Vi har dog til mest at arrangere rej yrkiet Ekspertens fundet ud af Scanway/T godt tilbud og meget rejser til Antalya er et jsende. Vore julepopulært blandt bridgere 80 – 100 deltagere. I nytårsture har hvert år også lavet en efterårsde sidste par år har vi tel Sera, som byder og forårstur til Club Ho os. Vi er i gang med på optimale forhold for næste vinter – hvilket at arrangere turene til rdeles fint samarbejde er nemt gennem et sæ Ekspertens med Scanway/Tyrkiet gruppeafdeling i Århus.”


Bestil din rejse online på www.tyrkieteksperten.dk Kontakt os for personlig og professionel rådgivning

70 108 100 kontakt@tyrkieteksperten.dk Se vores aktuelle rejsetilbud på TV2’s tekst-tv s. 503

København Vester Farimagsgade 1 1606 København V Fax: 33934106 Aarhus Fredriks Allé 47 8000 Aarhus C Aalborg Vesterbro 28 9000 Aalborg

Scanway/Tyrkiet Eksperten tager forbehold for eventuelle trykfejl samt for ændringer, der måtte opstå efter trykning af magasinet. Se flere fakta og læs vores rejsebetingelser på www.tyrkieteksperten.dk Fotos: Scanway/Tyrkiet Ekspertens billedarkiv og Shutterstock. Copyright - Scanway/Tyrkiet Eksperten 2011/12

Call-Center i Alanya Scanway Sekerhane Mh. Ataturk Cd. Koseoglu Ishani 27 07400 Alanya-Tyrkiet


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.